Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2542434_0001.png
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
Naalakkersuisuts
Visioner og prioriteringer på
justitsområdet
2022
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0002.png
Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
Imaneq 4
Postboks 930
DK-3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat // Grønland
[email protected]
Tlf. +299 34 50 00
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
2/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0003.png
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................ 5
Rammerne for justitsområdet ........................................................................................... 6
Justitsområdet i Grønland ......................................................................................................... 6
Retsbevidsthed .......................................................................................................................... 7
Forhold for indsatte ................................................................................................................... 7
Retsvæsenskommissionen ......................................................................................................... 8
Rådet for Grønlands Retsvæsen ................................................................................................ 8
Rapport om kriminalitet og lovovertrædere ............................................................................. 9
Rapport om Barrierer for anmeldelser
–
Analyse om anmeldelser af seksuelle overgreb mod
børn og unge .............................................................................................................................. 9
Seksuelle overgreb mod børn .................................................................................................. 10
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i
Grønland .................................................................................................................................. 11
Justitspuljen for Grønland........................................................................................................ 12
Flerårsforlig for politiet ............................................................................................................ 13
Formål ............................................................................................................................. 14
1. Retsfølelse ................................................................................................................... 16
Øget information til ofre og styrket fokus på ofres mulighed for støtte ................................. 16
Forbedring af ofres oplevelser med retsvæsenet .................................................................... 18
Foranstaltninger og forbrydelser ............................................................................................. 19
Internationale forpligtelser ...................................................................................................... 21
2. Tillid ............................................................................................................................. 23
Forbedrede arbejdsforhold...................................................................................................... 23
Et effektivt justitsvæsen .......................................................................................................... 26
Oplysning, forskning og forebyggelse ...................................................................................... 29
Retsværktøjer .......................................................................................................................... 32
3. Retssikkerhed .............................................................................................................. 35
Konfliktråd................................................................................................................................ 35
Juridisk opkvalificering ............................................................................................................. 36
4. Resocialisering ............................................................................................................. 38
Litteratur ......................................................................................................................... 41
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
3/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
4/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0005.png
Forord
Naalakkersuisut finder det væsentligt at fastholde et vedvarende og skarpt fokus på
justitsområdet. På den baggrund fremlægges Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på
justitsområdet 2022.
Naalakkersuisut vedtog i 2017 en Strategi og indsatsplan på justitsområdet med en række
ønsker til forbedringer, der kan bidrage til at styrke justitsområdet i samarbejde med den
danske regering. Der er siden arbejdet med disse indsatsområder, hvor flere er igangsat, og
mange er i mål.
Det helt grundlæggende formål med at fastholde fokus på justitsområdet er at højne
borgernes retsfølelse og retssikkerhed og at sikre, at alle i Grønland lever i et trygt samfund.
Justitsområdet er et dansk ansvarsområde, hvorfor opfyldelsen af dette formål kræver et tæt
samarbejde med den danske stat. Indsatserne er derfor udarbejdet med øje for den
ansvarsfordeling, som er mellem Grønland og Danmark. Der er dog en række tiltag, som vi selv
kan bidrage med at iværksætte og udvikle.
Meget er sket på justitsområdet i de senere år.
Der er opnået bedre lønforhold for politi- og anstaltsbetjente, der er oprettet en særlig enhed i
politiet til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn, Inatsisartut har besluttet at skærpe
foranstaltninger for seksuelle overgreb mod børn, og der er igangsat et arbejde, som sigter
mod bedre resocialisering og krænkerbehandling til seksuelle krænkere. Seksuelle overgreb må
og skal stoppes.
Herudover er antallet af kommunefogeder forøget, og der har med midler fra justitspuljen i
perioden 2018-2021 været afsat penge til bedre information til ofre om deres rettigheder,
ligesom der på efterårssamlingen 2021 blev vedtaget et forslag om ændringer i den
grønlandske retsplejelov med henblik på at styrke ofres retsstilling.
Ydermere blev der på efterårssamlingen 2021 vedtaget et forslag til en reform af det
grønlandske politi. Der er tale om den største reform af politi og anklagemyndighed i Grønland
i nyere tid. Lovændringen betyder, at Grønlands Politi bliver sidestillet med resten af rigets
politikredse, og der skabes mulighed for mere medindflydelse i kommunerne gennem
oprettelse af et kredsråd.
Naalakkersuisut har desuden rettet henvendelse til den danske stat og bedt om, at den længst
mulige tidsbestemte foranstaltning øges fra 10 til 16 år med håb om, at det kan medvirke til at
nedbringe antallet af forvaringsdømte, som idømmes en tidsubestemt foranstaltning.
En rapport fra 2020 om Kriminalitet og lovovertrædere i Grønland viser bl.a., at
anstaltsanbragte i Grønland er svært socialt udsatte. Naalakkersuisut mener, at dette er et
forhold, vi som samfund er nødt til at forholde os til. Det er således nødvendigt at arbejde i
flere spor, idet det sociale område ligeledes er vigtigt.
Naalakkersuisut anser det for vigtigt at skabe en debat i samfundet om vores retssystem. I den
kommende periode vil Naalakkersuisut derfor række ud til befolkningen for, at vi sammen kan
diskutere fremtiden for vort retsvæsen.
En forudsætning for, at den positive udvikling med at styrke justitsområdet fortsætter, er, at
Naalakkersuisut fastholder fokus på området og følger op på de ønsker og initiativer, der
fortsat ikke er helt i mål.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
5/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0006.png
Rammerne for justitsområdet
Ansvaret for justitsområdet er dansk, og det er ressortmæssigt placeret under
justitsministeren. Justitsområdet omfatter kriminalforsorg, politi og domstole. Disse
myndigheder spiller en væsentlig rolle for retssikkerheden og for, at samfundet kan fungere
effektivt. Det er essentielt, at borgerne har tillid til, at politiet griber ind ved lovovertrædelser,
at domstolene er upartiske, og at kriminalforsorgen hurtigt sikrer, at domstolenes afgørelser
føres ud i livet. Det skal sikres, at grundlæggende rettigheder overholdes
–
både for ofre,
pårørende og gerningspersoner.
Justitsområdet i Grønland
Synet på kriminalitet og sanktion i Grønland afviger på nogle områder fra kriminalitets-
opfattelsen andre steder i verden. I Grønland vægtes såvel foranstaltning af kriminelle som
resocialisering. Dette ud fra en betragtning om, at hvis en gerningsmand skal ændre adfærd, er
der behov for at ændre på vedkommendes livsbetingelser.
Lægmandssystemet ved domstolene
Domstolene i Grønland har traditionelt hvilet på et lægmandssystem, hvor dommere,
forsvarere og anklagere ikke er uddannede jurister. Det er fortsat sådan, men grupperne har
på forskellig vis gennemgået et uddannelsesforløb med henblik på at styrke deres faglige
kompetencer og muligheder for at varetage deres arbejdsopgaver på en kvalificeret måde.
Traditionelt og kulturelt har man støttet et system, hvor løsninger kunne findes i
lokalsamfundet. Det er blevet værdsat, at de personer, som traf beslutninger i retssager, havde
indsigt i stedlige og almene grønlandske forhold, herunder det grønlandske sprog og den
grønlandske kultur. Dét, som normalt betegnes som nærhedsprincippet.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
6/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0007.png
Nogle finder det betænkeligt, at retssager gennemføres uden brug af jurister. Imidlertid
implicerer bosætningsmønstre, geografi og uddannelsesniveau mm. en række dilemmaer, hvor
det eksempelvis kan være vanskeligt på en og samme tid at sikre et nærhedsprincip og et krav
om juridisk uddannet personale.
Et grundlæggende princip i ethvert retssystem er ligestillingen mellem forsvarer og anklager,
som betegnes ligestillingsprincippet eller
’equality
of arms’. Hensigten med dette princip er at
sikre, at forsvarer og anklager har samme muligheder for at føre deres sag. Det kan f.eks. være
retten til at føre vidner eller adgang til relevante oplysninger. Den fremtidige indretning af
domstolssystemet skal balancere almene retssikkerhedsprincipper overfor nærhedsprincippet i
det omfang, det ikke allerede er tilfældet. Da der imidlertid ikke er juridisk uddannede
anklagere og forsvarere alle steder i Grønland, vil dette betyde, at hensynet til, at der er
personer med lokal-, kultur- og sprogkendskab i alle retssager, i nogle tilfælde vil skulle vige for
hensynet til, at professionelle aktører fører sagen.
Retsbevidsthed
I Grønland findes en kriminallov i stedet for en straffelov. Det er ikke tilfældigt, at den bliver
kaldt sådan. Det skyldes, at den grønlandske kriminallov ikke opererer med begrebet straf og
dermed ikke indeholder strafferammer i de enkelte bestemmelser. I stedet indeholder
kriminalloven en sanktionsstige med forskellige typer af foranstaltninger, som retten kan
vælge imellem. Det afspejler et andet syn på kriminalitet og straf end det, som kendes fra
mange andre lande. Det grønlandske samfund ønsker, at der skal reageres på kriminalitet, men
det skal ske med hensyntagen til selve forbrydelsen såvel som den person, der har begået
kriminaliteten. Formålet hermed er at medvirke til, at den dømte afholder sig fra ny
kriminalitet. I hvert enkelt tilfælde vil det kræve, at retten afvejer behovet for resocialisering
over for selve lovovertrædelsen og hensynet til ofret. I grove lovovertrædelser har praksis vist,
at hensynet til lovovertrædelsen bliver vægtet tungere end ved mildere lovovertrædelser.
Flemming Balvig offentliggjorde i 2015 undersøgelsen ”Kriminalitet og retsbevidsthed –
i
Grønland” om den grønlandske retsbevidsthed
(Balvig 2015). Undersøgelsen viste, at 77 pct af
befolkningen mente, at samfundet bør hjælpe og støtte gerningspersonen i sager om tyveri og
vold, så gerningspersonen ikke gentager kriminaliteten. Til sammenligning ville det ifølge
Balvigs undersøgelse kun være 29 pct i Danmark.
Adspurgt til anstaltsanbringelse mente 86 pct, at formålet hermed er at sikre, at
gerningspersonen får stillet relevante behandlingstilbud til rådighed, f.eks. i form af
misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling mv. Resocialisering fylder således meget i den
grønlandske retsbevidsthed.
Forhold for indsatte
I Grønland er der i kriminalloven fokus på, at de domfældte skal bevare deres tilknytning til det
omkringliggende samfund. Derfor blev anstalterne indrettet således, at de indsatte kunne
fortsætte i deres arbejde eller undervisning i byen, men opholdt sig i anstalten om natten.
Den første åbne anstalt blev taget i brug i 1967, og i dag findes der 5 anstalter i hhv. Nuuk,
Qaqortoq, Tasiilaq, Aasiaat og Ilulissat og et tilbageholdelsesafsnit med placering i Sisimiut. I
2019 blev den første anstalt med et lukket afsnit taget i brug i Nuuk. Anstalten i Nuuk har
således både et åbent og et lukket afsnit.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
7/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0008.png
De indsatte er forpligtet til at være i beskæftigelse, enten ved ansættelse uden for anstalten
eller ved beskæftigelse inde på anstalten. Der udarbejdes en handleplan for den indsatte, der
også skal forholde sig til situationen for den indsatte efter løsladelse.
En åben anstalt medfører ikke, at den indsatte kan gå og komme frit. Der er fastsat klare
aftaler om den enkeltes muligheder for udgang, både til arbejde og til fritid. Hvis en indsat ikke
retter sig efter udgangsreglerne, vil dette medføre en reaktion, som kan være inddragelse af
udgang i en kortere eller længere periode.
Forvaringsdømte
I årtier har forvaringsdømte været anbragt uden for Grønland, da der her i landet kun var åbne
anstalter. Derfor blev forvaringsdømte sendt til Herstedvester Fængsel i Danmark. Denne
praksis er blevet kritiseret for at stride imod det menneskeretlige princip om retten til
familieliv. Efter åbningen af den nye anstalt i Nuuk i 2019 kan der ikke længere afsiges dom til
forvaring med anbringelse i Danmark. Dette betyder, at personer, som idømmes forvaring,
altid vil skulle afsone i Grønland. I samme forbindelse har de forvaringsdømte, der afsoner i
Herstedvester Fængsel i Danmark, fået tilbud om at komme tilbage til Grønland og afsone
resten af deres dom.
Ifølge oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, var der i januar 2022 indsat 97
forvaringsdømte i Danmark, som har en population på omkring 5,8 millioner. I Grønland var
der i december 2021 24 forvaringsdømte placeret i Grønland og 20 placeret i Danmark, ud af
en population på omkring 56.500.
Retsvæsenskommissionen
Over en årrække er der løbende igangsat tiltag og indsatser med det formål at forbedre
organiseringen, vilkårene og rammerne på justitsområdet. Mest bemærkelsesværdigt er
nedsættelsen af en retsvæsenskommission i 1994, som fik til opgave at undersøge retsvæsenet
og at komme med anbefalinger til organisering, opdatering af lovgivning mv. I 2004 udgav
kommissionen sin betænkning, som strakte sig over syv bind, der bl.a. omfattede udkast til en
ny retsplejelov og kriminallov, som trådte i kraft i 2010. Udover udkast til en ny retsplejelov og
kriminallov, kom kommissionen med en række anbefalinger, som den danske regering
sammen med Naalakkersuisut fortsat arbejder på at vurdere og implementere.
Rådet for Grønlands Retsvæsen
På baggrund af retsvæsenskommissionens anbefalinger blev Rådet for Grønlands Retsvæsen
oprettet i 2008. Formålet med rådet er at varetage koordinationen mellem Naalakkersuisut og
rigsmyndighederne i forhold til kriminal- og retsplejelovgivningen, iværksættelse af forskning
samt at følge de enkelte myndigheders funktioner og uddannelsesbehov.
Rådet består af centrale aktører på justitsområdet, i alt 18 medlemmer. Medlemmerne er 2
repræsentanter fra Grønlands Selvstyre, 1 repræsentant fra de grønlandske kommuner, 1
repræsentant for Justitsministeriet, Politimesteren i Grønland, lederen af Kriminalforsorgen i
Grønland, landsdommeren, den administrerende dommer ved Retten i Grønland, 1
kredsdommer, landsforsvareren, 1 advokat, 1 forsvarer, 1 repræsentant for Direktoratet for
Kriminalforsorgen, 1 repræsentant for Domstolsstyrelsen, 1 repræsentant for Rigsadvokaten, 1
repræsentant for Rigspolitiet og 1 universitetslærer. Formanden for rådet er for tiden
højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
8/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0009.png
Rapport om kriminalitet og lovovertrædere
Britta Kyvsgaard har på opdrag fra Rådet for Grønlands Retsvæsen udarbejdet en rapport med
titlen Kriminalitet og lovovertrædere. Rapporten blev offentliggjort i december 2020
(Kyvsgaard 2020). I rapporten beskrives kriminalitetsudviklingen i Grønland, dens art og
omfang samt lovovertræderes geografiske og demografiske fordeling. På baggrund af data fra
Grønlands Statistik er der gennemført analyser af lovovertræderes sociale forhold i relation til
foranstaltningens og kriminalitetens art, til køn og alder samt i forhold til en sammenlignelig
del af befolkningen. Endvidere gennemføres på de nævnte områder komparative analyser med
henblik på at anskueliggøre på hvilken måde og i hvilket omfang kriminaliteten i Grønland
adskiller sig fra det, der ses i Danmark.
Et af rapportens væsentligste fund er, at omfanget af henholdsvis kriminallovsovertrædelser i
Grønland og straffelovsovertrædelser i Danmark stort set er det samme, men at kriminaliteten
i Grønland er betydeligt mere udbredt i befolkningen, end tilfældet er i Danmark, hvor færre
registreres, men til gengæld for flere lovovertrædelser. Dette mønster afspejler sig også i, at
lovovertræderes sociale forhold i højere grad ligner den øvrige befolknings, end tilfældet er i
Danmark (Kyvsgaard 2020).
Undersøgelsen viser, at det i Grønland er mere end en tredjedel af de registrerede
kriminallovsovertrædelser, der angår seksualforbrydelser eller voldsforbrydelser, hvilket er
fem gange så stor en andel som i Danmark.
Rapporten viser samtidig, at der er et fald i registrerede lovovertrædelser i de senere år. I 2018
blev der således registreret 33 pct færre overtrædelser af kriminalloven end i 2016 og 20 pct
færre end i 2017. Det skyldes navnlig et større fald i ejendomsforbrydelser. Med hensyn til de
alvorligste forbrydelser
–
drab og drabsforsøg
–
er andelen uforandret, men set over en
længere periode
–
fra slutningen af 1980´erne - er der sket et fald i antallet af manddrab og
forsøg på manddrab på 60 pct, mens voldsforbrydelser er steget med 31 pct.
Drab anses for at være den klareste indikator af vold i et samfund. Et højt niveau af drab vil
ofte betyde, at der også er et højt voldsniveau i samfundet. Det betyder, at når vold ifølge
kriminalstatistikken er vokset betydeligt siden 1995-1999, mens omfanget af drab er halveret,
er det tegn på, at befolkningen er blevet mere tilbøjelig til at anmelde vold. Det samme er
muligvis sket for seksualforbrydelser, som der i særlig grad har været fokus på i de senere år.
Udviklingen i antal registrerede seksualforbrydelser står imidlertid i modsætning til
resultaterne fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018, som viser, at andelen af en
fødselsårgang, der har været udsat for en seksuel krænkelse inden det fyldte 18. år er
mindsket fra 43 pct (årgang 1970-1979) til 20 pct (årgang 1995 og senere) (Larsen m.fl. 2018).
Rapport om Barrierer for anmeldelser
–
Analyse om anmeldelser af
seksuelle overgreb mod børn og unge
I en rapport udarbejdet af Grønlands Politi, som blev offentliggjort den 18. januar 2021, har
Grønlands Politi undersøgt, hvilke barrierer der står i vejen for, at seksuelle overgreb mod børn
og unge anmeldes til politiet (Fuglsang m.fl. 2021). Formålet var at identificere barriererne og
komme med anbefalinger til indsatser, som kan medvirke til at øge antallet af anmeldelser.
Disse indsatser retter sig mod et samarbejde på tværs af myndigheder i Grønland.
Blandt andet viser analyserne, at der er tvivl hos befolkningen og fagpersoner om, hvornår der
er tale om seksuelle overgreb. Manglende viden, følelsen af skyld og skam samt mangel på en
tillidsperson, man kan tale med, er således nogen af forhindringerne for et barn, der ikke
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
9/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0010.png
anmelder et seksuelt overgreb. Grønlands Politi er også nået frem til, at nogle borgere oplever,
at de ikke bliver taget seriøst af politiet, når de anmelder et overgreb.
Rapporten kommer med i alt ni anbefalinger, der indebærer såvel øget oplysning om
seksualitet og seksuelle overgreb som øget information til ofre, ligesom det indebærer en
styrket relation mellem myndigheder og borgere og et styrket samarbejde og koordination på
tværs af myndigheder. Herudover anbefales det at etablere tilbud om krænkerbehandling til
gerningspersoner, så krænkeradfærden brydes, og mulige overgreb forhindres. (Fuglsang m.fl.
2021).
Seksuelle overgreb mod børn
Naalakkersuisut finder omfanget af seksuelle overgreb mod børn og unge uacceptabelt.
Problemet kan ikke bekæmpes alene gennem myndighedernes tiltag. Der er også behov for
holdnings- og adfærdsændring iblandt de personer, der begår krænkelser. Misbrugsproblemer
og tidligere traumer er ikke acceptable undskyldninger for at begå overgreb. Derudover skal
sexisme bekæmpes, da sexisme bidrager til grænseløs og krænkende adfærd.
Der er i de seneste år gjort en ihærdig og målrettet indsats gennem tværfagligt samarbejde og
i samarbejde mellem Naalakkersuisut og rigsmyndighederne for at sætte fokus på og skride ind
over for seksuelle overgreb mod børn. Det gælder både i forhold til ofre og krænkere, hvoraf
nogle selv har oplevet svigt på et tidligere tidspunkt i livet. Nærværende prioriteringsplan
indeholder forslag, som har til formål at bidrage til en kontinuerlig indsats for at forbedre
situationen. Naalakkersuisut følger samtidig løbende implementeringen af allerede igangsatte
tiltag for at sikre, at vi når i mål.
Killiliisa
Med Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022
–
Killiliisa -
”Lad os sætte
grænser”
(Naalakkersuisut 2018) er der sat fokus på seksualforbrydelser mod børn og unge.
Målet med strategien er at mindske antallet af seksualforbrydelser i Grønland og blive bedre
og hurtigere til professionelt at håndtere viden eller mistanke om seksualforbrydelser eller
anden misbrug af børn og unge. Samtidig er det målet at sikre den bedst mulige hjælp og
støtte til alle borgere, der er berørte af seksuelle overgreb.
Strategien indeholder seks hovedtemaer med tilknyttede mål og forslag til fremtidige
indsatser.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Information/vidensdeling
Forebyggelse
Tværfagligt samarbejde
Ofre og pårørende
Lokalsamfundet
Personer med seksuel krænkende adfærd
Tasiilaq-rapport
Grønland har mere end otte gange så mange anmeldelser om seksualforbrydelser i forhold til
Danmark og Færøerne. I Grønland har Tasiilaq det højeste antal anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge pr. indbygger. I 2018 var 27 pct af anmeldelser om
kønsligt forhold til barn under 15 år fra Tasiilaq, mens befolkningen i Tasiilaq udgjorde 5 pct af
den samlede grønlandske befolkning (Razavi m.fl. 2019).
Rapporten ”Tasiilaq –
en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i perioden 2014
– 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser” giver et samlet overblik over
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
10/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0011.png
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014
–
2018 ved at beskrive
karakteristika ved anmeldelser til Grønlands Politi. Derudover beskriver rapporten
omstændigheder, udfordringer og muligheder i Tasiilaq for at forebygge seksualforbrydelser
mod børn og unge. Rapporten har til hovedformål at skabe et solidt, veldokumenteret og
analytisk grundlag for fremtidige forebyggelsesindsatser og prioriteringer af området i Tasiilaq.
Formålet med rapporten er at få overblik over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.
Derudover var formålet med samarbejdet at igangsætte en samlet og koordineret indsats i
forhold til at forebygge, mindske og behandle seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq,
som gerne skulle kunne bruges som udgangspunkt for tværfagligt samarbejde i hele Grønland.
I relation til Tasiilaq blev der mellem Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Selvstyre og
Grønlands Politi indgået en lokal samarbejdsaftale og beredskabsplan, som skal sikre, at
myndighederne hurtigt træder sammen ved mistanke eller viden om misbrug af et barn.
Rapporten dokumenterer en række karakteristika ved de i alt 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014
–
2018. Hovedparten af
anmeldelserne omhandler fysiske seksuelle overgreb, mens en mindre del udgør digitale
seksualforbrydelser. De fleste seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq sker på private
adresser snarere end offentlige steder. Der er alkohol direkte involveret i mindst hver fjerde
anmeldelse om seksualforbrydelser mod børn og unge. Samtidig er alkohol indirekte involveret
i flere tilfælde, hvor forældre eller andre omsorgspersoner er alkoholpåvirkede og dermed ikke
har opsyn med børnene (Razavi m.fl. 2019).
Rapporten dokumenterer desuden, at piger i aldersgruppen 10
–
14 år er særligt udsatte for
seksualforbrydelser i Tasiilaq, da de er forurettede i over halvdelen af anmeldelserne i
perioden 2014
–
2018. Gerningspersonerne er især mænd i aldersgruppen 15
–
30 år, idet de
tegner sig for over halvdelen af anmeldelserne. Rapporten påviser desuden, at der oftest er en
forudgående relation mellem forurettede og gerningspersonen.
Rapporten beskriver endvidere en række omstændigheder, udfordringer og muligheder for at
forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, som også vil kunne udbredes i
resten af Grønland, hvor udfordringerne i vidt omfang må anses for at være de samme.
Rapporten, som udspringer af et tværsektorielt samarbejde mellem Kommuneqarfik
Sermersooq, Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi, er et skridt på vej mod at skabe et
vidensgrundlag i forhold til, hvad der nærmere karakteriserer seksualforbrydelser mod børn og
unge i Grønland. Der er behov for mere og veldokumenteret viden.
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte
børn og unge i Grønland
Naalakkersuisut anmodede i sommeren 2019 den danske regering om hjælp til at styrke
indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland. Der blev på den baggrund nedsat en
grønlandsk-dansk tværgående arbejdsgruppe, som skulle komme med løsningsforslag til at
styrke indsatsen overfor udsatte børn og unge i Grønland (Naalakkersuisut m.fl. 2020).
Arbejdet pågik i perioden fra oktober 2019 til august 2020, og arbejdsgruppen kom i en
rapport i sommeren 2020 med 16 anbefalinger til målrettede løsninger, der tilsammen skal
bidrage til en større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland, og
som skal sikre, at barnets tarv altid sættes først.
I disse anbefalinger er der bl.a. tiltag, der har til formål at øge retssikkerheden for børn og
unge, som har været ofre for seksuelle overgreb. Der er tale om følgende seks anbefalinger,
som allerede i vidt omfang er i gang med at blive implementeret:
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
11/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0012.png
11.
Forhøjelse af foranstaltningsniveauet i sager om voldtægt af børn ved samleje og
andet seksuelt forhold.
12.
Etablering af en dedikeret enhed i Grønlands Politi med fokus på seksuelle overgreb.
13.
Oprettelse af en programindsats i Kriminalforsorgen i Grønland for indsatte dømt for
seksualforbrydelser
14.
Etablering af behandlingspladser i Anstalten i Nuuk
15.
Kriminalforsorgen i Grønland optages i Behandlingsnetværket
1
16.
Etablering af et behandlingscenter til krænkere efter afsoning eller uden dom
Siden rapporten udkom i 2020, har Naalakkersuisut og den danske stat arbejdet for at følge op
på rapportens anbefalinger.
Inatsisartut har således i november 2021 vedtaget et beslutningsforslag, hvorved der åbnes op
for ændringer af kriminalloven, der vil medføre en forhøjelse af foranstaltningsniveauet i sager
om seksuelle krænkelser af børn (11.) samt mulighed for at fravige nærhedsprincippet under
afsoning, således at seksualforbrydere kan afsone på særlige pladser i Anstalten i Nuuk, hvor
de kan deltage i et særligt motivationsprogram for behandling (14.).
Kriminalforsorgen i Grønland er herudover, blevet optaget i Behandlingsnetværket (15.), og
der er udarbejdet programindsatser (13.), ligesom Grønlands Politi har etableret en dedikeret
enhed med fokus på seksuelle overgreb (12.).
Justitspuljen for Grønland
Der har med finansloven for 2018 været afsat 10 mio. kr. årligt for perioden 2018-2021 til en
justitspulje for Grønland som en særlig indsats rettet mod det grønlandske retsvæsen
(Justitsministeriet.dk a). Den konkrete udmøntning af justitspuljen blev foretaget af
Justitsministeriet i samarbejde med Naalakkersuisut på baggrund af nogle af de ønsker til
indsatser, som Naalakkersuisut fremlagde i forbindelse med Strategi og indsatsplan på
justitsområdet i 2017. Justitspuljen blev udmøntet i følgende initiativer:
•
•
•
•
•
•
Modernisering af politiets bygningsmasse
En yderligere fast dommer ved Retten i Grønland
Forbedring af beskæftigelsesfaciliteter i anstalterne
Styrkelse af landsforsvarerembedet
Kommunefogedpulje
Oplysningskampagne til befolkningen om justitsområdet
Justitspuljen udløb med udgangen af 2021. Flere af initiativerne er fortsat i andet regi eller
fuldført, mens enkelte fra 1. januar 2022 mangler fortsat finansiering. Det drejer sig om
forbedring af beskæftigelsesfaciliteter i anstalterne samt styrkelse af landsforsvarerembedet.
1
Behandlingsnetværket er et fagligt netværk, ledet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, bestående af flere
psykiatriske og psykologiske behandlingsafdelinger i Danmark, herunder Sexologisk Klinik på
Rigshospitalet. Aktørerne i netværket forestår behandling af personer med seksuelt krænkende adfærd.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
12/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0013.png
Flerårsforlig for politiet
Med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2021-2023 har rigsmyndighederne
yderligere afsat midler til at styrke de nordatlantiske politikredse (Justitsministeriet.dk b).
Initiativerne fra justitspuljen vedrørende en kommunefogedpulje og modernisering af politiets
bygningsmasse i Grønland bliver herved videreført.
Herudover er det vedtaget at gennemføre en politireform, således at Grønlands Politi i det
væsentlige bliver ligestillet med de 12 politikredse i Danmark. Det skal skabe rammer, som
styrker understøttelsen af politiets og anklagemyndighedens arbejde i Grønland, og sikre en
bedre koordinering og strategisk styring af politi og anklagemyndighed som helhed.
I aftalen er der samtidig afsat midler til at oprette en dedikeret enhed i Grønlands Politi, som
skal fungere som et samlet indgangspunkt i politiet for sager om seksuelle overgreb mod børn.
Enheden skal sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling i politiet samt en bedre håndtering af
de børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb. Foruden videoafhøringer,
efterforskning og sagsbehandling vil enheden også kunne bidrage til analyser, tværgående
projekter, vidensdeling og samarbejde med øvrige myndigheder. Enheden forventes at bestå
af omkring 13 medarbejdere.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
13/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0014.png
Formål
Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022 afløser den Strategi og
indsatsplan, der blev udarbejdet i 2017, som tog afsæt i de politiske drøftelser, der i årene
forinden havde været for at sætte fokus på at løfte standarden på justitsområdet i Grønland.
Den tidligere strategi og indsatsplan var udarbejdet med udgangspunkt i den danske regerings
anmodning om, at man fra Selvstyrets side blev tydelig omkring prioriteringer af ønskede
indsatser. Forslag til indsatser var således udarbejdet efter dialog med relevante
samarbejdspartnere
–
herunder Rådet for Grønlands Retsvæsen - og med udgangspunkt i
Retsvæsenskommissionens betænkning, statusrapporter om menneskerettighedssituationen i
Grønland udarbejdet af Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for
Menneskerettigheder samt Advokatrådets undersøgelse. Med udgangspunkt i de anbefalinger,
som politikere og eksperter var kommet med, var listen over forslag til forbedringer lang.
Vi er allerede i mål med rigtig mange af de indsatser, der blev foreslået i Strategi og
indsatsplanen fra 2017, ikke mindst takket være et rigtig godt samarbejde med
Justitsministeriet. Naalakkersuisut og Justitsministeriet prioriterer årligt imellem de mange
indsatser og lovændringer, der er behov for, hvis målet om at løfte justitsområdet i Grønland
skal lykkes.
Nærværende prioriteringsplan er i lyset heraf udarbejdet med udgangspunkt i, at
justitsområdet fortsat er et dansk ansvar, og at det vil være regeringen, der i sidste ende
beslutter, hvordan området varetages. Der må dog ikke herske tvivl om, at Naalakkersuisut
finder det afgørende, at området prioriteres af den danske regering, og at der kontinuerligt
arbejdes på at løfte området med udgangspunkt i grønlandske ønsker.
Justitsområdet har en tæt sammenhæng med det sociale område, ligesom der også er en
række snitflader til sundheds-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Ved flere af de
foreslåede indsatser vil det derfor være naturligt, at repræsentanter fra disse sektorområder
bliver inddraget i relevant omfang. Endelig er der flere indsatser, som Naalakkersuisut er
selvstændigt ansvarlig for, da indsatserne vedrører områder, der er hjemtaget.
Det er således vigtigt, at Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022 hænger sammen
med andre samarbejder og strategier igangsat af Naalakkersuisut, herunder strategien mod
seksuelle overgreb, Killiliisa, og det grønlandsk-danske samarbejde, der blev etableret i 2019,
og som i 2020 udmøntedes i en rapport med en række anbefalinger til en styrket indsats for
udsatte børn og unge i Grønland. På samme måde er det vigtigt at tage højde for
Naalakkersuisuts øvrige strategier vedrørende såvel arbejdsmarked som sundhed og
uddannelse.
Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer er bygget op om følgende fire fokusområder:
•
•
•
•
Retsfølelse
Tillid
Retssikkerhed
Resocialisering
Under hvert fokusområde er der oplistet forskellige indsatsområder.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
14/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0015.png
I tilknytning til hvert enkelt forslag til en indsats er anført en koordinerende myndighed. Dette
er alene tænkt som en hjælp til de enkelte myndigheder til hurtigt at skabe sig et overblik over,
hvor ansvaret for gennemførelse af de enkelte indsatser ligger, men udgangspunktet er, at
indsatserne skal løses i fællesskab og i et samarbejde mellem Justitsministeriet og
Naalakkersuisut og andre relevante myndigheder. I de tilfælde, hvor Justitsministeriet er anført
som koordinerende myndighed, er der ikke taget stilling til, om ministeriet er den
ressortansvarlige myndighed i Danmark, eller om andre myndigheder er ansvarlige.
Prioriteringsplanen rummer en række indsatser, som det vil tage længere tid at implementere.
Af samme årsag er der ikke ved hver enkelt indsats anført et tidspunkt for, hvornår indsatsen
bør være implementeret. Denne planlægning bør indgå i samarbejdet mellem Naalakkersuisut
og Justitsministeriet.
Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at alle indsatser er vigtige og bør prioriteres.
Visionen
–
og behovet
–
er et retsløft af justitsområdet!
Retsfølelse
Resocialisering
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
15/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0016.png
1. Retsfølelse
Retsfølelse defineres normalt som et udtryk for de holdninger og opfattelser, som borgerne i
et retssamfund har af landets retspolitik, domstolenes domme samt strafferamme, herunder
særligt hvorvidt straflængden opfattes som passende og retfærdig. Retsfølelsen ændres
kontinuerligt, og det er vigtigt, at retssystemet hele tiden afspejler befolkningens ønsker.
Naalakkersuisut ønsker derfor et justitsvæsen, der løbende kan tilpasses udviklingen i
samfundet. Samtidigt er det ønsket at fjerne alle unødige udfordringer, der møder ofre for
kriminalitet.
Det er vigtigt i et retssamfund, at man som borger, der er offer for en forbrydelse, føler sig
taget alvorligt, og at der bliver taget hånd om ens frustrationer og følelser. Ofre for
forbrydelser skal føle sig hørt og beskyttet. Afstandene i Grønland er store, men befolkningen
lever på mindre, afgrænsede områder, hvor der er større sandsynlighed for, at man som offer
kan støde på sin gerningsmand. Det er derfor vigtigt, at der er øget fokus på ofre i
kriminalsager.
Naalakkersuisut ønsker derfor, at der skal sættes stærkt ind for at forbedre mulighederne for
støtte til ofre, både juridisk og psykisk.
Alle ofre skal tages alvorligt, men Naalakkersuisut føler et særligt ansvar for børn, der udsættes
for en forbrydelse. Derfor vil Naalakkersuisut arbejde for, at børn og unge, som måtte komme i
den ubehagelige situation at skulle konfronteres med retsvæsenet, føler sig hørt og set.
Naalakkersuisut ønsker samtidig, at der skal være langt større fokus på at støtte og hjælpe
ofre. Det sker ved igangsættelse af en række tiltag, der i langt højere grad løbende holder ofret
orienteret om sagens behandling ved den pågældende myndighed og forbedrer mulighed for
støtte og vejledning. For de fleste mennesker er politiets og domstolenes konkrete behandling
af sager om personfarlig kriminalitet ukendt. Det er derfor vigtigt, at ofret bliver orienteret om
det kommende forløb. Naalakkersuisut mener, at det bør sikres, at personalet ved politiet og
domstolene er klædt på til at tale med ofrene.
For at nå i mål med ovenstående vision
fokuseres der på indsatsområderne ”Øget information
til ofre og styrket fokus på ofres mulighed for støtte”, ”Forbedring
af ofres oplevelser med
retsvæsenet”, ”Foranstaltning og forbrydelser” og ”Internationale forpligtelser” med
tilhørende indsatser inden for indsatsområderne.
Øget information til ofre og styrket fokus på ofres mulighed for støtte
INDSATS:
Etablering af offervagter
Personer, der udsættes for personfarlige forbrydelser, skal kunne få akut støttende samtaler
med en psykolog umiddelbart efter hændelsen. Derfor er det vigtigt at se på muligheden for at
etablere en offervagt, som kan henvise borgere til de steder, hvor de kan søge hjælp eller
rådgivning om deres problemer.
Koordinerende myndighed: Naalakkersuisut og Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
16/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0017.png
INDSATS:
Undersøge mulighederne for en offerfond
Der er i Danmark oprettet en offerfond, hvis formål er at hjælpe ofre for forbrydelser og
trafikulykker. Det sker gennem tilskud til projekter og aktiviteter, der overordnet styrker viden
om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre.
Naalakkersuisut ønsker at undersøge mulighederne for, at der etableres en offerfond i
Grønland.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Øget fokus på rekruttering af bistandsbisiddere
Retten kan beskikke en bisidder for forurettede til at støtte og vejlede under en retssag. Det
kan både være i form af orientering om kriminalsagens forløb og om adgangen til
psykologhjælp, ligesom en bistandsbisidder kan være til stede under politiets afhøring og i
retten sammen med ofret.
Naalakkersuisut mener, at det er en væsentlig opgave, at forurettede får tilstrækkelig støtte og
vejledning
–
særligt set i lyset af, at der ikke findes bistandsadvokater i Grønland. Det er
imidlertid en udfordring, at der ikke findes et tilstrækkeligt antal bistandsbisiddere, og
Naalakkersuisut ønsker således et øget fokus på rekrutteringen heraf. Et væsentligt element i
rekrutteringen er honoreringen, hvorfor der bør afsættes ekstra midler hertil.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Overvejelser om indførsel af en bistandsadvokatordning
En bistandsadvokat varetager mange af de samme opgaver som en bistandsbisidder men har
også opgaver og beføjelser af mere juridisk karakter. Spørgsmålet om indførelse af en
landsbistandadvokat har været diskuteret i Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Naalakkersuisut ønsker at indførelse af en bistandsadvokatordning prioriteres.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Oplysning om mulighederne for at anmelde en forbrydelse
Naalakkersuisut ønsker, at der skal udarbejdes relevant informationsmateriale omkring
mulighederne for at anmelde en forbrydelse. Materialet skal kunne udleveres af
myndighederne, der er til stede ude i lokalsamfundet, særligt på social-, sundheds- og
uddannelsesområdet. Dette vil eksempelvis være på skoler, biblioteker og sundhedscentre.
Grønlands Politi har allerede udarbejdet en god informationsflyer, der udleveres til ofre når de
har anmeldt en forbrydelse. Denne flyer vil man med fordel kunne lade sig inspirere af, når der
udarbejdes et mere generelt informationsmateriale omkring anmeldelsesmulighederne.
Materialet skal være udarbejdet på såvel grønlandsk som dansk og være let at forstå og følge.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
17/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0018.png
Forbedring af ofres oplevelser med retsvæsenet
INDSATS:
Bedre rammer til videoafhøring af børn
Som led i opfølgningen på mødet i Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2018 har Rigspolitiet og
Grønlands Politi igangsat et initiativ omkring bedre rammer til videoafhøring af børn. I løbet af
2019 er der lavet en kortlægning af behovet for lokaletilpasninger i de 17 byer, hvor Grønlands
Politi har politistationer. Da der ikke er tale om lokaler ejet af Grønlands Politi, skal der indgås
individuelle aftaler om brugen af lokalerne, før der kan investeres i en lokaleopgradering.
Dette arbejde er igangsat, og Naalakkersuisut støtter op om, at første fase med arbejdet med
lokaletilpasning er planlagt.
Naalakkersuisut ønsker, at arbejdet med at sikre gode og trygge rammer for videoafhøringer af
børn skal prioriteres.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Bistand fra de sociale myndigheder ved afhøring af et barn eller en ung under 18 år
Politiet er forpligtet til at underrette kommunen om sager, hvor en sigtet under 18 år skal
afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af kriminalloven eller forhold, der efter loven kan
medføre anstaltsanbringelse. En repræsentant for kommunen skal så vidt muligt have adgang
til at overvære afhøringerne.
I Danmark gælder en bekendtgørelse om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse
med uden- og indenretlig afhøring, hvor der fastsættes regler om de sociale myndigheders
forpligtelser i forbindelse med afhøring af et barn under 18 år. Denne gælder også, når et barn
skal afhøres som vidne.
En tilsvarende bekendtgørelse findes ikke i grønlandsk lovgivning, men i praksis følges
intentionerne i den danske bekendtgørelse, og det giver umiddelbart ikke anledning til
tvivlsspørgsmål, om kommunerne skal medvirke ved en afhøring af en mindreårig eller ej.
Naalakkersuisut vil undersøge behovet for at præcisere reglerne i den grønlandske lovgivning.
Koordinerende myndighed: Naalakkersuisut
INDSATS:
Specialiseret team til sager om vold i nære relationer og voldtægt
Med henblik på at løfte kvaliteten i politiets behandling af sager om vold i nære relationer og
voldtægt og styrke de forurettedes tillid til, at deres sag bliver taget alvorligt, er der i de danske
politikredse oprettet specialiserede teams. Disse teams består af medarbejdere fra dels politi
og anklagemyndighed dels specialuddannede civile nøglepersoner, eksempelvis psykologer.
Nøglepersonerne skal tilføre kollegerne i politikredsene viden om bl.a. sager om vold i nære
relationer og voldtægt og forbedre sagsgangene, så politiets møde med ofrene, også i
anmeldelsessituationen, bygger på viden om traumer og har fokus på de hjælpe- og
beskyttelsesforanstaltninger, der kan støtte op om de forurettede efter forbrydelsen. Efter
indførelse af en samtykkelov vedrørende voldtægt er der opstået et yderligere behov for brug
af de specialiserede teams, idet der kræves et andet mindset under afhøring af ofre. Samtidig
har det medført et stigende antal af anmeldelser.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
18/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0019.png
Naalakkersuisut ønsker, at Grønlands Politi får samme muligheder for at uddanne personale til
at håndtere ofre for forbrydelser på en måde, så de i højere grad føler sig taget alvorligt og
bliver mødt med respekt, og at der ved en eventuel indførelse af en lignende samtykkelov i
Grønland bliver draget nytte af de erfaringer, der er gjort i de øvrige politikredse i Danmark.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Lokale samarbejdsaftaler og beredskabsplaner i samtlige byer
Med udgangspunkt i samarbejdsplanen og beredskabsplanen, der er udarbejdet mellem
Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Politi og Grønlands Selvstyre (Socialstyrelsen og
sundhedsvæsnet) ved viden eller mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge i Tasiilaq,
skal der udarbejdes lokale samarbejdsaftaler og beredskabsplaner i samtlige byer i Grønland.
Beredskabsplanen skal opfattes som en handlevejledning ved viden eller mistanke om
seksuelle overgreb mod børn og unge.
Koordinerende myndighed: Naalakkersuisut
Foranstaltninger og forbrydelser
INDSATS:
Forhøjelse af foranstaltningsrammen i kriminallovens § 147
Kriminallovens § 147 fastsætter, at tiden for anbringelse i anstalt ikke kan overstige 10 år.
Denne bestemmelse gælder for alle overtrædelser, der kan medføre anstaltsanbringelse,
selvom det er forholdsvist sjældent, at der idømmes anstaltsanbringelse i 10 år.
Et drab i Grønland takseres til den halve tid i anstalten af, hvad et drab ville udmåles til i
fængselsstraf i Danmark. Naalakkersuisut ønsker på den baggrund at give domstolene
mulighed for at idømme længere foranstaltninger ved at hæve foranstaltningsrammen i
kriminallovens § 147.
Det har stor betydning, at der sendes et signal om, at der ønskes en hårdere kurs i de
alvorligere sager vedrørende seksualforbrydelser, vold og drab. Dette skal gøres ved at hæve
maksimalforanstaltningen på de 10 år i kriminallovens § 147 til 16 år, som er maksimalgrænsen
for fængsel i den danske straffelov. Dette vil give mulighed for, at domstolene kan idømme
foranstaltninger, der er længere end de nuværende.
Antallet af forvaringsdømte i Grønland i forhold til indbyggertallet er opsigtsvækkende højt. En
af årsagerne kan være den nuværende maksimale foranstaltningsramme på 10 år.
Naalakkersuisut ønsker derfor også på den baggrund at hæve den maksimale
foranstaltningsramme til 16 år. Det er ikke et ønske om at indføre strafferammer men om at
give domstolene bedre mulighed for at give en tidsbestemt foranstaltning frem for en
forvaringsdom.
Hæves foranstaltningsniveauet vil det betyde et øget kapacitetsbehov i anstalterne, når de
længere domme skal afsones, og det er udfordringer, der skal tages alvorligt. Justitsministeriet
har derfor igangsat et arbejde med at forsøge at finde løsninger på disse udfordringer, således
at det grønlandske ønske kan imødekommes.
Naalakkersuisut ønsker, at dette arbejde skal prioriteres.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
19/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0020.png
INDSATS:
Kriminalisering af psykisk vold
Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske
velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af psykisk vold kan
–
især i nære relationer
–
være langvarige eller endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder
ofrenes psykiske integritet. Det er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse,
så de får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener.
Psykisk vold blev kriminaliseret i den danske straffelov i 2019, og på møde i Rådet for
Grønlands Retsvæsen i 2019 blev det anbefalet, at der også bør ses på mulighederne for at
indsætte en tilsvarende bestemmelse i den grønlandske kriminallov.
Indførelsen af en selvstændig bestemmelse i kriminalloven vil være en helt ny udvikling. I dag
er psykisk vold til dels dækket af andre paragraffer omhandlende trusler og ulovlig tvang, men
med en selvstændig paragraf vil det gøres klart, at psykisk vold er en voldelig og ulovlig
handling.
Indførelse af en bestemmelse i kriminalloven, som kriminaliserer psykisk vold, vil kræve
udbredelse af viden om psykisk vold og tilstødende sagsområder, f.eks. vold i nære relationer,
stalking, chikane og forfølgelse, og herunder udbredelse af viden om sårbare ofre og
dynamikker i voldsramte familier. Dette sker i Danmark blandt andet gennem undervisning i
psykisk vold, risikovurderingsværktøjer, den kognitive afhøringsmetode samt afhøring og
håndtering af sager med sårbare ofre.
I Danmark har Rigspolitiet udsendt en vejledning til politikredsene om politiets håndtering af
sager om psykisk vold. Vejledningen beskriver nærmere, hvad psykisk vold er, og indeholder
retningslinjer for politiets håndtering af sagerne, herunder blandt andet, hvordan sagerne skal
identificeres, oprettes, registreres, risikovurderes og efterforskes, samt hvilke hjælpe- og
beskyttelsesforanstaltninger, der kan iværksættes. Derudover instrueres politiets
medarbejdere i at udvise særlige hensyn over for forurettede i anmeldelsessituationen og have
forståelse for såvel forurettedes traumereaktioner som gerningspersonens forskellige
voldsmønstre.
En forudsætning for en selvstændig kriminalisering af psykisk vold i den grønlandske
kriminallov er, at der udarbejdes en særskilt vejledning om håndtering af sager om psykisk
vold, der er målrettet grønlandske forhold.
Inatsisartut besluttede under efterårssamlingen 2021 at pålægge Naalakkersuisut at fremsætte
et beslutningsforslag om Grønlands tiltrædelse af Istanbulkonventionen. Konventionen
pålægger medlemsstaterne at kriminalisere alle former for vold, herunder psykisk vold. Det er
derfor en betingelse for efterlevelse af konventionen fuldt ud, at psykisk vold kriminaliseres.
Naalakkersuisut ønsker også på den baggrund, at der indføres en bestemmelse i kriminalloven,
som kriminaliserer psykisk vold.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven
Voldtægt udgør en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser og indebærer en grov
krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret og krænker menneskets grundlæggende
frihed og ret til at bestemme over sin egen krop. Begge parter skal samtykke i en seksuel
aktivitet, og samtykket skal foreligge under hele samlejet. I modsat fald bør det bedømmes
som voldtægt
–
og det gælder også i parforhold. Det skal være strafbart at have samleje med
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
20/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0021.png
en person, der ikke samtykker. Samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, skal ændres, og en
ny samtykkebaseret strafbestemmelse er en milepæl i den indsats.
Indførelsen af en bestemmelse, der kriminaliserer samleje uden samtykke som voldtægt, vil
ikke alene have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af politiet,
anklagemyndigheden og domstolene, men vil også bidrage til en generel holdningsændring i
samfundet, idet det vil øge fokus på respekt for andre menneskers grænser og frihed samt
retten til at bestemme over egen krop. En samtykkebaseret voldtægtslovgivning balancerer
hensynet til beskyttelsen af voldtægtsofre og retssikkerheden for de, der anklages for
voldtægt, idet uskyldsformodningen stadig er gældende, og det fortsat er
anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden. Af retssikkerhedsmæssige hensyn skal
samtykke i øvrigt vurderes objektivt ud fra en samlet afvejning af sagens konkrete
omstændigheder.
Naalakkersuisut ønsker således, at kriminallovens kapitel om seksualforbrydelser ændres, så
der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Undersøgelse af omfanget af menneskehandel i Grønland
På Nordisk Ministerrådsmøde i juni 2021 blev det på baggrund af et forslag fra Finland
besluttet, at EK-JUST (embedsmandskomité på justitsområdet i det nordiske samarbejde) fik til
opgave at udrede behovet for et nordisk samarbejde mod menneskehandel
2
.
Naalakkersuisut ønsker, at resultatet af disse drøftelser og erfaringerne i øvrigt på området
også bliver brugt i Grønland, således at Grønlands Politi har fokus på området og får de
nødvendige kompetencer til at afdække problemets omfang i Grønland.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Internationale forpligtelser
INDSATS:
Tiltrædelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen)
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i
hjemmet har bl.a. til formål at beskytte kvinder mod alle former for vold, og at forebygge,
retsforfølge og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet. Grønland har ikke givet tilsagn
om at tiltræde konventionen. Danmark har derfor i sin tiltrædelse af konventionen taget
forbehold for, at konventionen ikke gælder i Grønland. I Institut for Menneskerettigheders
beretning til Inatsisartut 2019-2020 fremhæves dette som en væsentlig udfordring for
menneskerettighederne i Grønland.
2
Menneskehandel defineres af FN som 1) en handling i form af for eksempel rekruttering eller transport, 2) en
metode, for eksempel i form af tvang eller bedrag, og 3) et formål, som skal være udnyttelse. Udnyttelse kan være
for eksempel seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller andre slaverilignende former for udnyttelse af
arbejdskraft.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
21/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0022.png
Naalakkersuisut mener, at det er af stor betydning at forebygge og bekæmpe vold mod
kvinder, og ønsker at tiltræde Istanbulkonventionen.
Istanbulkonventionen pålægger
forpligtelser på justitsområdet.
bl.a.
deltagerlandene en række lovgivningsmæssige
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut.
INDSATS:
Tiltrædelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug
har bl.a. til formål at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og
at beskytte de rettigheder, der er tillagt børneofre for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Grønland har ikke tiltrådt konventionen. Danmark har derfor i sin tiltrædelse af konventionen
taget forbehold for, at konventionen ikke forpligter Grønland. I Institut for
Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2019-2020 fremhæves det territoriale
forbehold som en væsentlig udfordring for menneskerettighederne i Grønland.
Naalakkersuisut mener, at vort lands største udfordring er seksuelle overgreb begået mod
børn, og at der derfor skal arbejdes for, at Grønland tiltræder Europarådets konvention om
beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Undersøgelse af mulighederne for at tiltræde Europarådets konvention af 21. marts
1983 om overførelse af domfældte
Kriminalforsorgen i Grønland har peget på, at der i enkelte tilfælde har vist sig at være behov
for at kunne overføre domfældte fra Grønland til afsoning i hjemlandet, ligesom der kan være
behov for at kunne overføre grønlandske indsatte i udlandet til afsoning i Grønland.
Naalakkersuisut ønsker på den baggrund en vurdering af, om konventionen kan gennemføres i
Grønland, og hvad konsekvenserne i givet fald vil være.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
22/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0023.png
2. Tillid
Det er vigtigt, at borgerne har tillid til, at der tages hånd om dem, hvis de skulle blive
konfronteret med retsvæsenet, uanset om det er ofre eller gerningsmænd. Der skal derfor
være et øget fokus på en effektiv sagsbehandling, og at forløbet er gennemskueligt. Det er
samtidig også vigtigt, at de ansatte på området ved, at de er værdsatte. Tilliden er en
forudsætning for, at vi i fællesskab kan give justitsområdet et tiltrængt løft.
Justitsvæsenets personale løfter en stor og værdifuld samfundsmæssig opgave, som de skal
anerkendes for. Det er væsentligt, at personalet sikres rimelige arbejdsvilkår og
sikkerhedsforhold
–
herunder en realistisk og tryghedsskabende normering af medarbejdere,
relevante supervisions- og efteruddannelsesmuligheder og retfærdige løn- og pensionsforhold.
Ved at sikre fornuftige løn- og ansættelsesvilkår for justitsvæsenets medarbejdere øges
sandsynligheden for at fastholde medarbejdere. Herudover skal der også være et øget fokus på
arbejdsmiljø og arbejdspladsens fysiske rammer for at bevare sikkerhed på arbejdspladsen og
arbejdsglæde.
En forudsætning for et moderne justitsvæsen er en kontinuerlig opdatering og effektivisering
af sagsgangene. Det er derfor vigtigt, at justitsvæsenet i Grønland har de samme redskaber,
som justitsvæsenet har i Danmark, for at lette sagsbehandlingen.
Det er ønskeligt at udvide adgangen til at afsige udeblivelsesdomme og give mulighed for at
afsige straksdomme. Forventningen er, at det vil hjælpe med at nedbringe
sagsbehandlingstiderne i kriminalsager. Herudover er det vigtigt, at der er fokus på, at det
officielle retssprog i Grønland både er dansk og grønlandsk, så sproget ikke er en udfordring
for nogen. Relevante retsakter skal findes på grønlandsk, så der ikke skal bruges tid på at
oversætte disse, når sagen er i gang.
Hvis kriminalitetsniveauet skal nedbringes, er det nødvendigt med et øget fokus på
kriminalitetsforebyggelse. Som et led i det kriminalitetsforebyggende arbejde skal der laves
yderligere forskning på justitsområdet i Grønland. Dette vil medvirke til, at de
kriminalitetsforebyggende indsatser er målrettede og har den ønskede effekt.
Som udgangspunkt skal lovgivningen være tilgængelig og forståelig for alle. Dette er
væsentligt, især når der opereres med et lægmandssystem. Det bidrager til at oplyse
befolkningen og skaber gennemsigtighed, hvilket fremmer tilliden til justitsvæsenet. Det skal
sikres, at aktørerne på justitsområdet har adgang til retsværktøjer, der kan bistå med en mere
effektiv behandling af sagerne. Det er derfor vigtigt, at der etableres en domsdatabase og en
offentlig tilgængelig grønlandsk retsinformation, hvor der både kan findes
inatsisartutlovgivning og rigslovgivning.
For at nå i mål med ovenstående vision
fokuseres der på indsatsområderne ”Forbedrede
arbejdsforhold”,
”Et
effektivt justitsvæsen”,
”Oplysning,
forskning og forebyggelse”
og
”Retsværktøjer” med tilhørende indsatser inden for indsatsområderne.
Forbedrede arbejdsforhold
INDSATS:
Ens lønvilkår for politiansatte tjenestemænd i Rigsfællesskabet
Grønlands Politiforening har i en årrække gjort opmærksom på og forsøgt at skabe bedre løn-
og ansættelsesforhold for de grønlandske betjente. Foreningen gør særligt opmærksom på, at
der er en stor lønforskel for betjente ansat på grønlandsk overenskomst i forhold til de danske
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
23/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0024.png
kolleger, der er på dansk tjenestemandsoverenskomst. Justitsministeriet nedsatte i 2017 en
arbejdsgruppe, som havde til formål at afdække de faktiske løn- og ansættelsesforhold for
politi- og anstaltsbetjente i Grønland.
Justitsministeriet fremsendte den 13. december 2019 på den baggrund et brev og notat med
bilag om resultatet af afdækningen til Naalakkersuisut til orientering. Notatet foretager alene
en faktuel gennemgang af løn- og ansættelsesforholdene for politi- og anstaltsbetjente ansat i
henholdsvis Grønland og Danmark og indeholder ingen anbefalinger.
Grønlands Politiforening oplyser, at det er en aftale mellem kommuner, stat og det daværende
Grønlands Hjemmestyre, der bruges som den væsentligste begrundelse for, at grønlandske
politiansatte ikke kan overgå til dansk overenskomst. Aftalen er efter det oplyste udarbejdet
med henblik på at sikre, at staten ikke blev lønførende i Grønland.
Naalakkersuisut ønsker en undersøgelse af, om aftalen kan ændres eller ophæves, eller om der
er andre muligheder for at opnå lige løn for lige arbejde.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Lønløft på statens område i øvrigt
Ud over Grønlands Politiforening har andre myndigheder og organisationer på statens område
i Grønland tillige tilkendegivet, at lønniveauet generelt er for lavt for alle personalegrupper,
herunder de civile. Det nuværende lønniveau gør, at det kan være svært at rekruttere og
fastholde kompetente medarbejdere.
Naalakkersuisut ønsker derfor, at der prioriteres midler til at forbedre lønforholdene for alle
personalegrupper på statens område i Grønland. Naalakkersuisut ønsker samtidigt, at det
sikres, at tidligere aftaler og puljer indeholdende lønløft fastholdes, for eksempel aftalen om
lønløft til anstaltsbetjentene i Grønland fra april 2020.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Udredning om en fælles myndighedsperson
I bygderne varetages forskellige opgaver af forskellige myndighedspersoner. Arbejdet udføres
oftest på time- og behovsbasis. Naalakkersuisut har derfor startet et indledende arbejde med
at undersøge, om det kan lade sig gøre, at disse opgaver kan samles til en fuldtidsansat
myndighedsperson. Dette vil bl.a. gøre stillingen mere attraktiv, og det vil gøre
myndighedskommunikation mere overskuelig for borgerne i bygden.
Naalakkersuisut ønsker, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udarbejde en indstilling,
som Naalakkersuisut og Justitsministeriet skal tage stilling til.
Koordinerende myndighed: Naalakkersuisut og Justitsministeriet
INDSATS:
Fortsættelse af rekrutteringsindsatsen af kommunefogeder
Grønlands Politi har med de midler, der er afsat i justitspuljen til forbedringer til
kommunefogedordningen, igangsat en rekrutteringskampagne med fokus på rekruttering af
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
24/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0025.png
kommunefogeder. Antallet af kommunefogeder er stigende, men det skal sikres, at der er
mindst én kommunefoged i hver bygd og gerne flere.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Øget opmærksomhed på justitsvæsenets fysiske rammer
I løbet af de sidste år er der sket væsentlige forbedringer af flere af retternes bygninger, og
både i justitspuljen og i flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed er der afsat midler til en
modernisering af politiets bygningsmasse. Der er dog fortsat flere bygninger, der er i
faldefærdig stand, og som sikkerhedsmæssigt ikke har samme standard som i Danmark. Der
bør udarbejdes tilstandsvurderinger af de bygninger, som myndighederne på justitsområdet
anvender og huses i samt en vurdering af udestående installationer eller bygningsforhold, der
påvirker sikkerheden. Ud fra disse kan der udarbejdes bygningsstrategier.
Naalakkersuisut ønsker en forbedring af de fysiske rammer til gavn for både medarbejdere,
borgere og klienter.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Styrke indsatsen mod PTSD og andre belastningsreaktioner hos politi- og
anstaltsbetjente samt det civile personale
En rapport fra VIVE viser, at grønlandske politi- og anstaltsbetjente udvikler psykiske
belastningsreaktioner i form af PTSD, depression og angst i langt højere grad end deres danske
og færøske kollegaer (Larsen m.fl. 2020). Der bør derfor gøres en indsats for at afhjælpe
belastningsreaktioner hos betjentene. Dette kan bl.a. ske ved at styrke rekrutteringsindsatsen
og sikre, at der ikke er enkeltmandsstationer eller i øvrigt er medarbejdere, som oplever at
arbejde alene. Herudover bør der skabes de samme muligheder for supervision, som betjente
har i resten af rigsfællesskabet.
Der bør være øget fokus på psykologiske debriefinger og supervision, og de ansatte skal have
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
25/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0026.png
flere værktøjer til at håndtere voldsomme hændelser. Lederne skal samtidig have værktøjer til
at følge op over for personalet efter en voldsom hændelse.
Kommunefogederne og det civile personale var ikke med i undersøgelsen. Det er vigtigt, at der
også rettes opmærksomhed mod dem, og at de sikres de samme muligheder for
psykologbistand, debriefing og supervision, som politibetjentene har.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Styrkelse af anstaltsbetjentuddannelsen
Anstaltsbetjentuddannelsen
er
stadig
betydeligt
kortere
end
den
danske
fængselsbetjentuddannelse. Der er behov for en styrkelse af anstaltsbetjentuddannelsen, så
betjentene får værktøjer til bedre at kunne håndtere de indsatte og nedtrappe konflikter.
Særligt bør der fokuseres på relationen mellem de indsatte og betjentene, og hvordan
anstaltsbetjente kan forstå og hjælpe de indsatte.
Naalakkersuisut ønsker samtidig, at uddannelsen tager udgangspunkt i grønlandsk, således at
det anerkendes, at elever på uddannelsen har grønlandsk som deres modersmål. Der bør
således også udarbejdes undervisningsmateriale på grønlandsk, og som en naturlig konsekvens
heraf bør dele af undervisningen foregå på grønlandsk.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Lokale aftaler om frihedsberøvelser i bygderne
I tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at frihedsberøve en person i en bygd, har
kommunefogederne oftest ikke andre muligheder end at frihedsberøve personen i egen bolig,
indtil politiet når frem. Der bør findes lokaliteter i hver enkelt bygd til brug for sådanne
frihedsberøvelser.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
Et effektivt justitsvæsen
INDSATS:
Adgang til effektive og driftssikre IT-systemer
Personalet i hele justitsvæsenet skal have adgang til relevante IT-systemer, så det kan løse sine
opgaver på en effektiv måde, bl.a. med henblik på at modvirke ophobning af større sagsbunker
og nemmere udtræk af data.
Der er igangsat et arbejde med at implementere nogle af de samme IT-systemer ved Grønlands
Domstole, som anvendes i Danmark. Dette arbejde bør prioriteres. Det bør samtidig sikres, at
alle myndigheder på justitsområdet har opdaterede og relevante IT-systemer.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
26/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0027.png
INDSATS:
Fokus på uddannelse af politipersonale i håndtering af digitale krænkelser
Med den digitale udvikling forekommer et stigende antal anmeldelser af seksuelle/digitale
krænkelser, og det bør derfor sikres, at medarbejdere i Grønlands Politi har de fornødne
kompetencer til at identificere og behandle sådanne sager, således at anmeldere føler sig taget
alvorligt.
Politiet bør samtidigt øge informationen til borgerne om digitale krænkelser.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Relevante retsakter skal som udgangspunkt være på grønlandsk
I overensstemmelse med rapporten om tolkning i det grønlandske retsvæsen bør
myndigheder, der udsteder attester og lignende til brug for retssager, sørge for, at
dokumenterne findes på både grønlandsk og dansk forud for retssagen. Det gælder såvel
erklæringer fra sundhedsvæsenet som tekniske erklæringer til brug for sagen.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Fortsat fokus på sagsbehandlingstiderne ved Grønlands Domstole
På forårssamlingen 2014 tiltrådte Inatsisartut et forslag til ændring af den grønlandske
retsplejelov, der skulle styrke indsatsen mod sagsophobning i kredsretterne. Dette indebar
bl.a., at de civile sager med undtagelse af familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager
pr. 1. juli 2014 blev flyttet fra kredsretterne til Retten i Grønland. Rådet for Grønlands
Retsvæsen besluttede i 2017 på baggrund af en evaluering, at de civile sager skulle forblive i
Retten i Grønland i første instans. Evalueringen pegede samlet set på, at overførsel af de civile
sager havde haft en entydig positiv effekt på retssikkerhed, objektivitet og sagsfremdriften i
sagsbehandlingen af de civile sager.
Rådet var på mødet i 2021 enige om, at punktet har nær sammenhæng med de tværgående
drøftelser om professionalisering af retsvæsenets aktører, og at spørgsmålet om tilbageførsel
af de civile sager burde afvente disse drøftelser. Punktet er dermed udskudt til behandling på
et senere rådsmøde (og ikke 2022-rådsmødet, som oprindeligt forudsat).
Der er samtidig sket en opnormering med en dommer i Retten i Grønland.
Naalakkersuisut ønsker, at der fortsat er fokus på sagsbehandlingstiderne ved samtlige
Grønlands Domstole, og at det sikres, at der er det fornødne fokus på rekruttering og
uddannelse af kredsdommere.
Herudover lægger Naalakkersuisut indtil videre op til, at de civile sager fortsat behandles ved
Retten i Grønland. Dette skyldes navnlig det store arbejdspres, der i forvejen er på
kredsretterne med de kriminelle sager, hvor det er vigtigt, at der ikke sker en bunkeophobning.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
27/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0028.png
INDSATS:
Analyse af kriminalsagskæden
Justitsministeriet udarbejdede en analyse af sagsbehandlingstiderne i kriminalsagskæden til
brug for Rådet for Grønlands Retsvæsens møde i 2019. Denne viste, at der i 2018 i gennemsnit
gik 589 dage fra anmeldelse til påbegyndt afsoning. Som opfølgning herpå foretog
Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten en yderligere og mere dybdegående analyse af
baggrunden for den lange behandlingstid. Her fandt man, at sagsbehandlingstiden var kortere
end det, som Justitsministeriets tidligere analyse havde vist, men den seneste analyse
baserede sig på en anderledes metode, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige.
Rådet for Grønlands Retsvæsen diskuterede disse analyser på sit møde i 2021. Der var enighed
i rådet om, at der ikke på nuværende tidspunkt vurderes at være et fagligt behov for at
iværksætte yderligere analyser, men at der naturligvis kan være et politisk ønske herom.
Naalakkersuisut ønsker, at der altid skal være et kontinuerligt og konkret fokus på at nedbringe
sagsbehandlingstiden i kriminalsagskæden. Det er derfor Naalakkersuisuts ønske, at analysen
af sagsbehandlingstiden i kriminalsagskæden prioriteres, ligesom det er et ønske, at analysen
bliver tilstrækkelig dybdegående til, at den giver et retvisende billede og ledsages af konkrete
initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Øget brug af udeblivelsesdomme
Med henblik på en hurtigere gennemførsel af kriminalsager ønsker Naalakkersuisut en udvidet
mulighed for at afsige udeblivelsesdomme i kriminalsager. Dette er samtidig en anbefaling fra
Rådet for Grønlands Retsvæsen. Der bør indføres de samme regler i den grønlandske
retsplejelov, som findes i den danske. Ved en ændring af den danske retsplejelov i 2017 blev
mulighederne for at afsige udeblivelsesdomme generelt udvidet bl.a. med henblik på en
effektivisering af straffesagskæden. Ved lovændringen blev der lagt op til, at domstolene skal
–
og ikke blot kan
–
gennemføre en sag, når tiltalte udebliver, hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldt. Herunder er det en betingelse, at tiltalte udtrykkeligt er gjort opmærksom på, at det er
det, der vil ske, hvis han eller hun ikke møder op i retten.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Mulighed for at afgøre kriminalsager som tilståelsessager og ved straksdomme
Naalakkersuisut har overfor Justitsministeriet fremsat et ønske om, at der i retsplejelov for
Grønland indsættes regler om behandling af tilståelsessager, herunder at der indsættes
hjemmel til straks at fremme en kriminalsag
–
hvor domsmænd ellers skulle have medvirket
–
til dom, hvis sigtede afgiver en uforbeholden tilståelse. Det betyder, at en sag vil kunne afgøres
med kun én kredsdommer
–
og altså uden domsmænd, hvis gerningsmanden tilstår sine
handlinger, og tilståelsen underbygges af øvrige oplysninger i sagen. Denne forenklede
fremgangsmåde vil forkorte sagsbehandlingstiden og give mulighed for, at både ofre og
gerningsmænd hurtigere kan komme videre.
Det vil også betyde, at der vil kunne afsiges straksdomme i forbindelse med en fremstilling for
en dommer i grundlovsforhør, således at man undgår lange tilbageholdelsesperioder, indtil en
sag kan afgøres med domsmænd. På denne måde kan gerningspersonen få sin afgørelse med
det samme og gå direkte til afsoning, hvis der er grundlag for tilbageholdelse.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
28/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0029.png
INDSATS:
Optimering af sagsbehandlingstider ved mentalundersøgelser
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet nedsatte i 2019 en arbejdsgruppe,
der skulle afdække sagskæden for mentalundersøgelser og komme med anbefalinger til
forbedringer af de lange sagsbehandlingstider.
Arbejdsgruppen konkluderede, at den eksisterende procedure indebærer, at der laves en
aftale mellem Grønlands Politi og retspsykiaterne, der skal rejse til Grønland og foretage
mentalundersøgelserne, når det skønnes fra en af parterne, at der er et passende antal (min. 6
personer) på venteliste. Det er tilsyneladende alene antallet og ikke karakteren af den
kriminalitet, der er sigtet for, eller status som tilbageholdt eller ikke-tilbageholdt, der afgør,
hvorvidt der arrangeres en rejse til Grønland. Arbejdsgruppen kom på den baggrund med
nogle anbefalinger, som Naalakkersuisut ønsker gennemført.
Den vigtigste er, at der bør fastsættes retningslinjer/målsætninger for, hvor lang tid, der må gå
fra anklagemyndigheden har rekvireret en mentalundersøgelse til undersøgelsen iværksættes.
Der bør i lighed med Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 3. maj 2001 om gennemførelse af
ambulante mentalundersøgelser i straffesager ved politikredsene vest for Storebælt og Aftale
af 26. januar 2001 mellem Justitsministeriet og Fyns Amt, Nordjyllands Amt og Århus Amt om
ambulante mentalundersøgelser indgås aftaler og fastsættes målsætninger, der vedrører
gennemførelse af ambulante mentalundersøgelser i henhold til den grønlandske retsplejelov.
Herudover skal det afdækkes, hvem der skal betale for udgifterne til transport og ophold for
ikke-tilbageholdte i forbindelse med foretagelse af mentalundersøgelse.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Oplysning, forskning og forebyggelse
INDSATS:
Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd skal styrkes
Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd skal medvirke til forebyggelse af kriminalitet ved
bl.a. oplysning, erfaringsudveksling og rådgivning af de lokale SSPK-udvalg.
Sekretariatsfunktionen varetages af Grønlands Politi, og rådet består af relevante medlemmer
fra politi, kriminalforsorg, Naalakkersuisut, kommunerne, frivillige organisationer,
arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer i Grønland.
Naalakkersuisut foreslår, at rådet styrkes med et selvstændigt og uafhængigt sekretariat, der
modtager midler til at udarbejde selvstændige undersøgelser om kriminalitetsudviklingen i
Grønland og til oplysningsarbejdet på justitsområdet. Rådet vil på den måde kunne yde
uafhængig rådgivning til Naalakkersuisut, Inatsisartut, de grønlandske kommuner, den danske
regering og andre relevante myndigheder. Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd bør
særskilt tage stilling til, hvordan rådet kan understøtte kommunerne i deres
kriminalpræventive indsats.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Afdækning af det tværfaglige og kriminalpræventive samarbejde
Naalakkersuisut igangsætter i starten af 2022 et arbejde med at afdække det tværfaglige og
kriminalpræventive samarbejde. Dette omfatter både det generelle og det konkrete niveau.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
29/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0030.png
Hensigten er at afdække organiseringen af det generelle forebyggende arbejde og undersøge,
om organiseringen kan optimeres. I dag findes der en række forskellige råd, nævn og udvalg,
der på hver deres måde arbejder med forebyggelse. Det bør undersøges, om disse
forebyggelsesenheder med fordel kan lægges sammen i en samlet forebyggelsesenhed.
Afdækningen forventes at komme med anbefalinger til, hvordan det forebyggende, tværfaglige
samarbejde mellem politi, kriminalforsorg, sundhedsvæsen og socialvæsen kan styrkes. Det er
særligt væsentligt, at der etableres en indsats overfor unge lovovertrædere.
Viser det sig, at der er behov for justeringer inden for regelsættet på justitsområdet, vil
forslagene blive fremsendt til den danske regering, som herefter kan vurdere, om
Naalakkersuisuts anmodninger vil kunne imødekommes.
Koordinerende myndighed: Naalakkersuisut og Justitsministeriet
INDSATS:
Øget fokus på at forebygge ungdomskriminalitet
Der skal være et øget fokus på forebyggelse af ungdomskriminalitet. Ifølge Grønlands Politis
Årsstatistik er ungdomskriminaliteten stigende (Grønlands Politi 2020). Hvis det høje
kriminalitetsniveau skal mindskes, er det nødvendigt at sætte tidligt ind. Undersøgelser viser,
at der er større sandsynlighed for, at unge kriminelle begår kriminalitet igen senere i livet
(Danmarks Statistik 2021).
Det er derfor vigtigt, at der iværksættes forebyggende tiltag, så der skabes alternativer til
kriminalitet for den unge. Dette bør ske i et samarbejde mellem det lokale SSSP-udvalg i
kommunerne og det kommunale forebyggelsesudvalg, med bistand fra Det
Kriminalpræventive Råd.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Mere forskning på justitsområdet
Der er behov for mere viden om justitsområdet i Grønland. Justitsministeriets
Forskningskontor og Direktoratet for Kriminalforsorgen i Danmark offentliggør løbende
relevante undersøgelser og statistik på deres hjemmesider. Nogle af disse vedrører også
justitsområdet i Grønland. Denne forskningsindsats bør fortsættes, så der kan tilvejebringes
tilstrækkelig viden om justitsområdet i Grønland.
Herudover kan Ilisimatusarfik bidrage med forskning om kriminalitet i Grønland. Det er således
vigtigt, at forskning sker i et samarbejde og med inddragelse af den viden, der findes i
forskermiljøet i Grønland. Der bør således også prioriteres midler hertil.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Statistiske oplysninger om vold m.v. mod kvinder
I statusrapporten om ligebehandling, der er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder og
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, påpeges det, at ”Manglende
kønsopdelt statistik
vanskeliggør en systematisk opfølgning og monitorering af køns- og aldersaspektet af vold i
nære relationer”
(Institut for Menneskerettigheder 2019)
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
30/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0031.png
Statistik om vold i nære relationer, herunder anmeldelser om vold i nære relationer, bør
opdeles i forhold til køn og alder. Disse informationer kan med fordel fremgå af Grønlands
Politis årsstatistik.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Kortlægning af seksualforbrydelser begået mod børn og unge i Grønland
Som led i forebyggelsen af seksualforbrydelser begået mod børn er det vigtigt, at
vidensgrundlaget udvides. I Grønlands Politis årsstatistik fremgår statistikken omkring
anmeldelser af seksualforbrydelser. Dette bør suppleres med yderligere informationer om bl.a.
relationer mellem gerningsmand og forurettede, hvor lang tid, der er gået, før forholdet er
blevet anmeldt, og hvor mange sager, der henlægges samt årsagerne til dette. Der kan med
fordel tages udgangspunkt i Grønlands Politis Tasiilaq-rapport (2019).
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Befolkningens viden om justitsområdet skal forbedres
Det er et fælles ansvar at sikre, at befolkningen har en grundlæggende viden om, hvordan
justitsvæsenet fungerer. Information om justitsområdet er således højt prioriteret, og det er
en forudsætning for, at retsfølelsen og retssikkerheden højnes. Naalakkersuisut ønsker både,
at der udarbejdes informationsmateriale, som kan tilgås fra hjemmesider, og materiale, som
kan anvendes i skoleundervisningen og af befolkningen i øvrigt. Materialet skal foreligge såvel
på dansk som på grønlandsk.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Grønlands Politis hjemmeside på grønlandsk
Som en del af oplysningsarbejdet på justitsområdet er der et øget fokus på, at informationerne
er tilgængelige på både dansk og grønlandsk. Der bør derfor arbejdes på, at Grønlands Politis
hjemmeside oversættes til grønlandsk, så den indeholder de samme oplysninger som den
danske hjemmeside, og at digitale løsninger generelt er tilgængelige for grønlandske borgere
på begge sprog.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Årlig statistik fra Grønlands Domstole
Der bør føres og offentliggøres statistik over sagsbehandlingstider hos Grønlands Domstole,
således at det bliver muligt for såvel borgere som beslutningstagere at følge udviklingen og
sætte ind med lovgivning eller andre indsatser, hvis der er behov herfor.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
31/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0032.png
INDSATS:
Forbedrede statistiske data ved Grønlands Politi
Grønlands Politi indsamler og offentliggør løbende statistik over anmeldelser af kriminalitet,
ligesom der til tider offentliggøres rapporter vedr. en række forskellige specifikke emner inden
for politiets ansvarsområde.
Der er imidlertid en række centrale områder, hvor der ikke indsamles statistiske data,
eksempelvis om henlæggelser på baggrund af den medgåede tid, siden forbrydelsen fandt
sted. Herudover har Institut for Menneskerettigheder i sin seneste Beretning til Inatsisartut
2020-21 påpeget, at der er mangel på data om forholdene i de grønlandske detentioner.
Naalakkersuisut ønsker, at Grønlands Politi får de nødvendige digitale redskaber til at udvide
sin dataindsamling, således at der skabes et tilstrækkeligt statistisk grundlag for bl.a. at sikre
overholdelse af nationale regler og internationale konventioner.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Forbedrede statistiske data ved Kriminalforsorgen i Grønland
Direktoratet for Kriminalforsorgen indsamler og offentliggør løbende statistik over en række
emner inden for Kriminalforsorgens område i Danmark. Kriminalforsorgen i Grønland
offentliggjorde imidlertid ingen rapporter vedr. årene 2014-2019. Begrundelsen var, at tallene
skulle indsamles og optælles manuelt, da sagsbehandlingssystemet ikke var gearet til statistik
(Svar på folketingsspørgsmål nr. 32-2018). I årsberetningen for 2020 inddrages data fra 2014-
2019 i begrænset omfang.
Institut for Menneskerettigheder bemærkede i sin Beretning til Inatsisartut 2020-21, at der er
væsentlige udfordringer for menneskerettighederne i Grønland, idet de har kunnet konstatere,
at
”Der
er en generel mangel på data på en række områder, der er relevante for den
menneskeretlige beskyttelse af borgerne i Grønland. Det gælder blandt andet information om
forholdene i de grønlandske anstalter og detentioner…”.
Naalakkersuisut ønsker, at det prioriteres, at der på området for Kriminalforsorgen i Grønland
indsamles data, således at det er muligt at få et bedre indblik i forholdene i anstalterne.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Retsværktøjer
INDSATS:
Ensretning af centrale juridiske begreber
Det officielle retssprog i Grønland er grønlandsk og dansk. Et vigtigt led i at løfte justitsområdet
er en kontinuerlig udvikling af det grønlandske retssprog. Institut for Menneskerettigheder og
Ilisimatusarfik har udarbejdet en rapport om tolkning i det grønlandske retsvæsen (Pedersen
m.fl. 2019). Her gives der udtryk for, at en manglende ensartet terminologi er den største
udfordring i forbindelse med tolkning i retterne.
Naalakkersuisut ønsker, at Oqaasiliortut
–
Grønlands Sprognævn - opdaterer den eksisterende
terminologiliste, som blev udarbejdet af Den Grønlandske Retsvæsenskommission i 2000 og
fremover løbende godkender nye juridiske termer i overensstemmelse med anbefalingerne i
rapporten.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
32/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0033.png
Naalakkersuisut ønsker i den forbindelse, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af
såvel tolke ansat af rigsmyndighederne som tolke ansat af grønlandske myndigheder, således
at det sikres, at der er en fælles forståelse af brugen af de juridiske begreber, og at lovgivning
på justitsområdet oversættes korrekt og enslydende fra samtlige myndigheder. Arbejdet bør
foregå i samarbejde med Sprogsekretariatet, der har påbegyndt et arbejde med indsamling og
behandling af juridiske termer, der skal godkendes i Sprognævnet.
Koordinerende myndighed: Naalakkersuisut og Justitsministeriet
INDSATS:
Oprettelse af en grønlandsk retsinformation
For at hæve den generelle retssikkerhed skal alle borgere kunne orientere sig om gældende
lovgivning. Det vil være at foretrække, at der oprettes en grønlandsk retsinformation, som
indeholder lovgivning på hjemtagne og ikke-hjemtagne områder på grønlandsk og dansk.
Naalakkersuisut ønsker, at lovgivningen skal være tilgængelig for alle borgere, og at en
eventuel grønlandsk retsinformation skal være gratis at anvende.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Etablering af en domsdatabase
Der bør etableres en domsdatabase med det formål at skabe mere åbenhed i retsplejen. På
den måde vil relevante aktører inden for retsvæsenet og andre interesserede kunne danne sig
et overblik over praksis inden for relevante sagstyper, herunder kriminal- og civilsager. Der
lægges domsresuméer ud på domstol.gl, når der er afsagt domme i sager, der er særligt
interessante eller domme med præjudikatværdi, og det naturlige første skridt vil være, at
denne praksis udvides.
Målet bør dog være, at der indføres en egentlig domsdatabase i Grønland, hvor man kan søge
efter relevant praksis.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Folketingslove i stedet for kongelige anordninger
Når der udarbejdes kongelige anordninger i stedet for folketingslove, er bemærkningerne til
den lov, der anordnes, ikke en del af lovforslaget. Det betyder, at man ikke kan finde støtte til
fortolkning af anordningen, medmindre man finder bemærkningerne til den oprindelige lov.
Disse bemærkninger vil kun foreligge på dansk.
Bemærkningerne er et væsentligt fortolkningsbidrag, som anvendes af store dele af
personalet, der ikke har gennemført en juridisk uddannelse. Der bør derfor, i det omfang det
er muligt, udarbejdes folketingslove i stedet for kongelige anordninger på justitsområdet. I de
tilfælde, hvor det er mest hensigtsmæssigt at anordne en lov i stedet for at udarbejde en ny
lov, der udelukkende gælder i Grønland, bør relevant baggrundsmateriale offentliggøres og
oversættes til brug for Naalakkersuisut og Inatsisartut.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
33/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0034.png
INDSATS:
Oversættelse af samtlige dokumenter ved fremsendelse af rigslovgivning til udtalelse
ved Grønlands Selvstyre
I forbindelse med fremsendelse af rigslovgivning til udtalelse ved Grønlands Selvstyre,
oversætter rigsmyndighederne alene lovudkast/anordningsudkast, eventuelle bemærkninger
og resumé. Når lovforslaget har været i høring hos rigsmyndighederne, udarbejdes oftest en
kommenteret høringsoversigt, men denne oversættes ikke af rigsmyndighederne. Det betyder,
at den enten ikke kan vedlægges forslaget, når det fremlægges for Naalakkersuisut og
Inatsisartut til udtalelse, eller at departementerne må foranledige høringsoversigten oversat.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, da den danske tekst er udarbejdet af rigsmyndighederne og
derfor også bør fremstå som udarbejdet af rigsmyndighederne på grønlandsk.
Når bekendtgørelser, der skal gælde for Grønland, fremsendes til Naalakkersuisut til udtalelse,
foreligger de heller ikke altid på grønlandsk, idet det følger af de interne retningslinjer fra
Statsministeriet, at bekendtgørelser alene skal oversættes, når ministeriet vurderer, at der til
brug for selvstyrets høring af grønlandske interessenter er et særligt behov herfor. I
vurderingen indgår bl.a., om bekendtgørelsen må forventes at henvende sig til en personkreds
eller virksomheder, som har behov for at kunne læse bekendtgørelsen på grønlandsk. Som
udgangspunkt oversættes bekendtgørelser, der er af betydning for almindelige
samfundsforhold i Grønland, f.eks. på det kriminalretlige eller familieretlige område. Har
bekendtgørelsen derimod et mere teknisk indhold, f.eks. på det finansielle område, oversættes
den som udgangspunkt ikke.
Naalakkersuisut ønsker på den baggrund, at alle retsforskrifter med tilhørende bilag, herunder
høringsoversigter, der skal forelægges for Naalakkersuisut og/eller Inatsisartut til udtalelse,
oversættes til grønlandsk af rigsmyndighederne.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Ny lovgivning bør formuleres i nemt sprog
I overensstemmelse med Retsvæsenskommissionens anbefalinger skal lovgivning på
justitsområdet formuleres i et letlæseligt sprog, så bestemmelserne let kan anvendes af
personer uden juridisk embedseksamen. Det øger desuden sandsynligheden for en bedre
oversættelse.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
34/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0035.png
3. Retssikkerhed
En høj grad af retssikkerhed er et helt grundlæggende princip for, at et samfund kan kalde sig
en retsstat. Retssikkerhed dækker over de garantier, der skaber en retsstat. Retssikkerhed
betyder, at borgerne kan forvente, at en række hensyn og garantier opfyldes i deres møde
med myndighederne
–
først og fremmest, at der er lighed for loven. Det vil sige, at der ikke er
vilkårlighed i retshåndhævelsen, men at de samme forbrydelser også straffes ens. Det helt
centrale er retten til en retfærdig rettergang. Det betyder bl.a., at parterne i en kriminalsag
skal have processuel ligestilling og skal have samme mulighed for at fremføre deres sag. Dette
princip kaldes også
’equality
of arms’.
Det er Naalakkersuisuts ønske, at arbejdet med at styrke retssikkerheden i kriminalsager
fortsat prioriteres. Der har været meget fokus på området de seneste år, hvilket er glædeligt.
Naalakkersuisut mener, at der skal arbejdes målrettet for at højne retssikkerheden i
kriminalsager og på at videreudvikle de autoriserede forsvareres juridiske kompetencer.
Samtidigt bør der være et øget fokus på kredsdommernes uddannelse, da det er dem, der i
sidste ende skal træffe afgørelse i kriminalsagerne.
Naalakkersuisut ønsker ikke at lave grundlæggende om på nærhedsprincippet, men ønsker at
rette fokus på efterlevelsen af centrale retssikkerhedsmæssige principper med det formål at
sikre et retfærdigt domstolsvæsen. Formålet med det grønlandske lægmandssystem er bl.a. at
sikre, at de personer som indgår i retsvæsenet, har lokal-, sprog- og kulturkendskab. Det er
Naalakkersuisuts opfattelse, at det nuværende system er velfungerende og på bedst mulig vis
varetager lokale hensyn. Ved fortsat at fokusere på at udvikle de eksisterende lokale
kompetencer sikres retssikkerheden uden at gå på kompromis med lægmandssystemets
formål.
For at nå i mål med ovenstående vision
fokuseres der på indsatsområderne ”Konfliktråd”
og
”Juridisk
opkvalificering”
med tilhørende indsatser inden for indsatsområderne.
Konfliktråd
INDSATS:
Oprettelse af forsøgsordning med konfliktmægling
På baggrund af Retsvæsenskommissionens anbefalinger afgav Lovudvalget i 2006 en
betænkning, hvori Lovudvalget stillede sig meget positiv over for gennemførelsen af en
forsøgsordning om konfliktmægling. Herefter blev der i den nye retsplejelov indsat en
bestemmelse i § 319, hvor der står, at Justitsministeriet efter drøftelse med Grønlands
Selvstyre kan iværksætte en forsøgsordning med konfliktmægling.
Det forudsattes, at Justitsministeriet inden iværksættelse af en forsøgsordning indhentede en
udtalelse fra Rådet for Grønlands Retsvæsen om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en
forsøgsordning skal iværksættes.
Rådet for Grønlands Retsvæsen nedsatte på den baggrund en styregruppe, der skulle komme
med en indstilling til en forsøgsordning, der særligt kunne tilpasses de grønlandske forhold. På
baggrund af en række drøftelser mellem Naalakkersuisut og Justitsministeriet, hvor relevante
myndigheder har været inddraget, herunder Grønlands Politi og retterne i Grønland, har
Naalakkersuisut rettet henvendelse til Justitsministeriet med anmodning om, at der
udarbejdes en bekendtgørelse indeholdende en 3-årig forsøgsordning, hvor konfliktmægling er
et supplement til en foranstaltning.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
35/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0036.png
Naalakkersuisut mener, at etablering af en forsøgsordning med konfliktmægling i Grønland vil
kunne hjælpe både offer og domfældte med at komme videre. Den domfældte bliver
konfronteret med den skade, ofret er blevet påført, og får mulighed for at forklare sine
handlinger. Ofret kan tale med den domfældte om det, der er sket, og hvordan det har
påvirket ofret.
Naalakkersuisut ønsker, at arbejdet med bekendtgørelsen skal prioriteres.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Juridisk opkvalificering
INDSATS:
Analyse af forsvarernes arbejdsvilkår
Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at forsvarernes arbejdsvilkår og retssikkerheden i
kriminalsager kan have svære kår. Naalakkersuisut foreslår derfor, at der gennemføres en
analyse af forsvarernes arbejdsvilkår, herunder en vurdering af, hvordan det mest fleksible
forsvarersystem sikres, og hvordan retssikkerhedsmæssige principper sikres i kriminalsager. En
sådan analyse af arbejdsvilkårene kan med fordel også behandle eventuelle udfordringer med
rekruttering af de autoriserede forsvarere.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Øget fokus på rekruttering af autoriserede forsvarere
Der er fortsat udfordringer med rekruttering af autoriserede forsvarere, og pr. 22. december
2021, var der således ingen autoriserede forsvarere i Østgrønland og kun tre i Sydgrønland. I
hele Qaasuitsoq Kredsret, som dækker Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia var der
også kun tre autoriserede forsvarere.
En af fordelene ved lægmandssystemet i 1. Instans er, at lægmænd har kendskab til lokale
forhold. Naalakkersuisut anbefaler således, at der er øget fokus på rekruttering af autoriserede
forsvarere i hele Grønland, også autoriserede forsvarere, der behersker øst- og
nordgrønlandsk. Overvejelser om, hvilke udfordringer der er med rekrutteringen, kan med
fordel indgå i den samlede analyse af forsvarernes arbejdsvilkår.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Jobbet som autoriseret forsvarer som en fuldtidsstilling
Naalakkersuisut ønsker en undersøgelse af, om hvervet som autoriseret forsvarer skal gøres til
et fuldtidsjob. Dette vil betyde, at jobbet som autoriseret forsvarer ikke bliver sekundært, og at
der derved opnås større retssikkerhed for den sigtede, og at sager ikke bliver udsat, fordi der
ikke kan skaffes en autoriseret forsvarer, der kan få fri fra sit primære erhverv. Der bør også
ses på muligheden for at oprette kontorfællesskaber i de større byer. Det vil skabe en basis for
vidensdeling til fordel for både de autoriserede forsvarere og den sigtede.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
36/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0037.png
INDSATS:
Juridisk efteruddannelse af kredsdommere
Naalakkersuisut ønsker, at der fortsat er fokus på juridisk efteruddannelse af kredsdommerne.
Det vil medføre en endnu højere grad af ekspertise hos dommerne i takt med, at
kompleksiteten i retssagerne bliver øget, og der i højere grad end tidligere anvendes juridisk
uddannede anklagere og/eller forsvarere. Det kan i den forbindelse overvejes, om
kredsdommerne skal opnå mulighed for at studere en juridisk bachelor på deltid.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
INDSATS:
Anvendelse af juridisk uddannede anklagere i kredsretterne, når der er juridisk
uddannet forsvarer
Ønsket om at styrke retssikkerheden i kriminalsager medfører overvejelser om, hvorvidt
forsvarer og anklager i kredsretterne skal være juridisk uddannede.
Det er Naalakkersuisuts ønske, at der skal være ligestilling mellem aktørerne i retterne, således
at anklagemyndigheden bør udnytte den eksisterende mulighed i retsplejeloven for at stille
med en juridisk uddannet anklager, når der beskikkes en juridisk uddannet forsvarer i en
konkret sag. Samtidig bør retterne beskikke en juridisk uddannet forsvarer i de sager, hvor
anklagemyndigheden møder med en juridisk uddannet anklager.
Der bør samtidig afsættes flere ressourcer til uddannelsen af politianklagere, og det bør
overvejes, om det skal være et selvstændigt job, hvor man ikke samtidigt skal passe en normal
politivagt. I kombination med løftet af kredsdommeruddannelsen og forsvareruddannelsen vil
dette kunne styrke retssikkerheden i 1. instans.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
37/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0038.png
4. Resocialisering
Kriminalloven bygger på et gerningsmandsprincip, hvilket betyder, at gerningsmandens
personlige forhold, og hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra
yderligere lovovertrædelser, skal vægtes højt ved valg af foranstaltning. Kriminalloven hviler
således på en grundtanke om, at en gerningsmand skal resocialiseres. Naalakkersuisut er
tilhænger af denne grundtanke, da den især har stor betydning i et land med mange små
samfund og har dybe rødder i vores kultur.
Naalakkersuisut lægger samtidig vægt på, at en vellykket resocialisering forudsætter, at der er
de nødvendige tilbud til den dømte såvel under som efter afsoning, således at man kan komme
ud af det miljø og de dårlige vaner, man var en del af inden en dom.
INDSATS:
Fortsat fokus på behandlingen af seksuelt krænkende adfærd
Over den seneste årrække har der været meget stort fokus på seksuelle overgreb begået imod
børn. I den forbindelse blev der indgået et tværgående samarbejde mellem Danmark og
Grønland for en styrket indsats for børn og unge i Grønland. I sommeren 2020 udkom, som et
resultat heraf, en rapport med 16 anbefalinger til målrettede løsninger. En del af disse
anbefalinger var rettet imod personer dømt for seksualforbrydelser og personer med seksuelt
krænkende adfærd. Disse anbefalinger er ved at blive implementeret, hvorved der nu er
kriminalitetsforebyggende programindsatser målrettet indsatte i Anstalten i Nuuk samt
behandlingsmuligheder uden for anstalten.
For at indsatserne kan komme i mål, er det imidlertid nødvendigt, at der er fortsat og
vedholdende fokus på området.
Det er derfor Naalakkersuisuts ønske, at det gode arbejde, der allerede er igangsat, fortsætter,
så der til stadighed er fokus på området, og så der sker den nødvendige opfølgning på
udviklingen.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Forbedrede rammer for personer med psykiske problemer
Adfærden hos personer med psykiske udfordringer skaber i stigende grad problemer i mødet
med retsvæsenet. Problemet opstår således allerede ved politiets første kontakt med de
pågældende og fortsætter hele vejen igennem retssystemet til løsladelse fra anstalten. Der er
her tale om en gruppe af borgere, som er egnet til anstaltsanbringelse, men alligevel har så
store psykiske udfordringer, at de er svære for retsvæsenet at håndtere. Dette belaster både
politi, domstole og anstalter, idet disse ikke nødvendigvis har de rette kompetencer til at
håndtere udfordringerne.
Naalakkersuisut ønsker, at der afsættes midler til oplæring af medarbejdere i hele
kriminalsagskæden, således at de kan blive klædt på til at håndtere personer med psykiske
udfordringer, der til trods for disse udfordringer ikke er omfattet af den persongruppe, der kan
idømmes en særforanstaltning, men som stadig kræver et særligt fokus. I den forbindelse bør
der dedikeres specifikke årsværk til at hjælpe og understøtte disse personer i anstalterne,
således at personer med psykiske udfordringer bedre kan håndteres i systemet.
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
38/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0039.png
Samtidig bør det sikres, at procedurer i politi og kriminalforsorg understøtter dette arbejde, og
at der er fokus på området i samarbejdet mellem politi, kriminalforsorg, kommuner og
sundhedsvæsen.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Fortsat fokus på uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder
Der blev med justitspuljen fra 2018 igangsat et arbejde med at forbedre
beskæftigelsesfaciliteterne i anstalterne med henblik på resocialisering af de indsatte. Dette
arbejde bør fortsættes med øget kompetenceudvikling.
Der bør være fortsat fokus på opkvalificering af uddannelses- og beskæftigelsestilbud for
indsatte og forvaringsdømte. Disse kan med fordel udarbejdes i samspil med lokale
samarbejdspartnere, så det er lokalt forankret.
På sagsområder, der henhører under Selvstyret, bistår Naalakkersuisut med at fremme brugen
af lokale samarbejdspartnere.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Bedre koordinering af bistandsværger
Rådet for Grønlands Retsvæsen tiltrådte i 2019 en indstilling fra Justitsministeriet om, at der
etableres en koordinerende funktion vedrørende bistandsværger hos landsforsvareren. Det
skal sikres, at der kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal bistandsværger til at dække behovet,
og at bistandsværgerne er klædt på til at hjælpe de forvaringsdømte og psykisk syge, både
med omsorg og rettigheder for den dømte. Bistandsværgebekendtgørelsen skal opdateres.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet og Naalakkersuisut
INDSATS:
Kvinders vilkår i anstalterne
Det har stor betydning, at de indsatte kan føle sig trygge under afsoning. Selvom der er stort
udsving i antallet af kvinder, der afsoner i anstalterne, er det vigtigt, at der til stadighed er
fokus på kvinders beskyttelse, så kvinder ikke er i risiko for at blive udsat for chikane og
lignende.
På efterårssamlingen 2021 tilsluttede Inatsisartut sig en ændring af kriminalloven, der
præciserer, at nærhedsprincippet kan fraviges for at anbringe kvinder i særlige
kvindeafdelinger, hvilket er i overensstemmelse med praksis i kriminalforsorgen i Grønland i
dag.
Det er således vigtigt at sikre, at de fysiske rammer også er til stede for, at kvinder kan være
adskilte fra mænd, når de afsoner.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
39/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0040.png
INDSATS:
Fremme brugen af samfundstjeneste
Undersøgelser viser, at personer idømt samfundstjeneste har den samme eller mindre
sandsynlighed for at begå ny kriminalitet (Klement 2011). Ved en dom til samfundstjeneste vil
den domfældte fortsat have en tilknytning til eventuel familie og arbejde eller uddannelse. Det
vil således også være nemmere for den domfældte at bevare denne tilknytning, end hvis
pågældende f.eks. dømmes til anstaltsanbringelse. Naalakkersuisut vil, i samarbejde med
relevante aktører under Justitsministeriet, undersøge mulighederne for at indgå flere aftaler
om samfundstjeneste. Der skal især være fokus på at indgå aftaler i byer og bygder, hvor det
endnu ikke måtte være muligt at afvikle samfundstjeneste.
Koordinerende myndighed: Naalakkersuisut og Justitsministeriet
INDSATS:
Hæve antallet af samfundstjenestetimer i kriminalloven
Naalakkersuisut har, bl.a. på baggrund af Inatsisartutbeslutning FM 2012/134, anmodet
Justitsministeriet om, at kriminalloven ændres, så det højeste antal samfundstjenestetimer,
der maksimalt kan idømmes, hæves fra de nugældende 240 timer til 300 timer. Anmodningen
blev gentaget overfor Justitsministeriet i forbindelse med, at Lovudvalget i en betænkning til
FM2020/150 bragte Inatsisartutbeslutningen i erindring. Justitsministeriet har på den
baggrund oplyst, at spørgsmålet om samfundstjeneste bliver inddraget i arbejdet med
foranstaltningsniveauet. Hvis det ikke naturligt kan indgå i den forbindelse, vil det i stedet
kunne indgå i de fælles prioriteringer.
Viser det sig, at samfundstjeneste ikke kan inddrages i spørgsmål om foranstaltningsniveauet,
så bør denne lovændring prioriteres, idet den samtidig vil medvirke til at fremme brugen af
samfundstjeneste.
Koordinerende myndighed: Justitsministeriet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
40/41
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 41: Naalakkersuisuts Visioner og prioriteringer på justitsområdet 2022
2542434_0041.png
Litteratur
Balvig,
F. (2015) ”Kriminalitet og Retsbevidsthed – i Grønland” i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab,
Årg. 102, Nr. 1
Danmarks Statistik
(2021) ”Kriminalitet 2020”
Fuglsang, C. m.fl. (2021) ”Barrierer for anmeldelser –
Analyse om anmeldelser af seksuelle overgreb mod
børn og unge”. Grønlands Politi
Grønlands Politi (2020) ”Årsstatistik 2020 Grønlands Politi”
Institut for Menneskerettigheder (2019) ”Ligebehandling – Status i Grønland 2019”
Institut for Menneskerettigheder (2021) ”Menneskerettigheder
i fokus: Beretning til Inatsisartut 2020-
21”
Justitsministeriet.dk
a
(2018)
”Flere
midler
til
justitsområdet
i
Grønland”
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/flere-midler-til-justitsomraadet-i-groenland/
Justitsministeriets
besvarelse
af
folketingsspørgsmål
nr.
(https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/gru/spm/32/svar/1551741/2007805.pdf)
32-2018
Justitsministeriet.dk b (2020) ”Bred flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden på plads”
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/bred-fleraarsaftale-for-politiet-og-
anklagemyndigheden-paa-plads/
Klement, C. (2011) ”Samfundstjeneste – en effektevaluering”. Justitsministeriets Forskningskontor
Kyvsgaard, B. (2020) ”Kriminalitet og lovovertrædere i Grønland” Justitsministeriet, Rådet for Grønlands
Retsvæsen
Larsen, C. m.fl. (2018) ”Befolkningsundersøgelsen
i Grønland 2018
– levevilkår, livsstil og helbred”,
Statens Institut for Folkesundhed
Larsen, B. m.fl. (2020) ”Psykiske belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselspersonale”.
VIVE
Naalakkersuisut (2018) ”Killiliisa –
lad os sætte
grænser”. Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle
overgreb 2018-2022
Naalakkersuisut m.fl. (2020) ”Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte
børn og unge i Grønland”. Udgivet i samarbejde med Social-
og Indenrigsministeriet og Justitsministeriet
Pedersen, L. m.fl. (2019) ”Tolkning i det grønlandske retsvæsen”. Institut for Menneskerettigheder i
samarbejde med Ilisimatusarfik
Razavi, A. m.fl. (2019) ”Tasiilaq –
en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i
perioden 2014
–
2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser”, Grønlands Politi
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
41/41