R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 28. februar 2022
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Grønlandske reaktioner på Ukraine-situationen:
Formand for Naalakkersuisut Múte B Egede
oplyste 25. februar 2022 i en pressemeddelelse, at Grønland tilslutter sig EU's sanktioner mod
Rusland:
”Jeg fordømmer på det kraftigste Ruslands handlinger mod den ukrainske befolkning.
Det er meningsløst og derfor vil vi gerne vise vores solidaritet med den ukrainske befolkning ved at
tilslutte os de internationale sanktioner mod Rusland”.
Múte B. Egede lagde i udtalelser 24.
februar til de grønlandske medier vægt på at fastholde lavspænding i Arktis, og på at holde
partiledere og Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg (USPU) orienteret om de skridt,
som Grønland kan tage i forhold til situationen mellem Rusland og Ukraine.
Formand for USPU Jens Napaattooq (N) udtalte sig 25. februar til KNR. Han fandt, at udviklingen
også kan få store og alvorlige konsekvenser for Grønland. Jens Napaattooq lagde konkret vægt på
samarbejdet med Danmark:
”De grønlandske og danske politikere bliver nødt til at informere
hinanden og samles og lave en ekstrem forsigtig politik sammen i de kommende dage og drøfte
Grønlands handel med Rusland og påvirkning af det i det hele taget.”
Siumuts næstformand
Vivian Motzfeldt opfordrede 25. februar i Sermitsiaq Naalakkersuisut til at sikre, at Grønland
inddrages, hvis konflikten medfører en styrket amerikansk tilstedeværelse på Thule Air Base:
” Danmark har kortet til at forhandle med NATO. Og hvis krigen skulle nå så langt ud, at
Rigsfælleskabet bliver nødt til at bidrage til de allierede, så er Danmark forpligtet til at inddrage
Grønland igennem den nye aftale i udenrigspolitik”.
Direktør for Grønlands Erhverv (GE) Christian Keldsen oplyste 24. februar til Sermitsiaq, at
Grønlands eksport til Rusland i 2021 udgjorde ca. 580 mio. kr., svarende til ca. 14 pct. af
Grønlands samlede eksport. Det vil derfor klart kunne mærkes, hvis sanktionerne kommer til at
omhandle fødevarer. Der er ikke dækkende tal for eksporten til Rusland i Grønlands statistik, da en
meget stor del af eksporten går via Danmark og derfor indgår i den danske eksport til Rusland.
Keldsen pegede dog på, at de største eksportører var Polar Seafood, Royal Greenland og Iceberg
Seafood. Så længe fødevarer ikke var omfattet af sanktioner, forventede han ikke, at grønlandske
virksomheder ville blive påvirket direkte, men der var andre parametre, der kunne påvirke handlen.
Hvis der kommer sanktioner mod banker og betalingssystemet Swift vil det betyde, at
virksomhederne vil få problemer med at modtage betaling. Priserne på energi og andre varer vil
endvidere kunne stige, hvilket også ville påvirke erhvervslivet i andre sektorer end fiskeriet.
Keldsen forholdt sig også til, at de valg man tog nu, kunne få konsekvenser på sigt:
”Grønland skal
jo overveje, hvem man vælger at støtte i sådan en sag. Hvis man støtter de forkerte, kan det få
konsekvenser for eksporten mange år frem. Vi vil også gerne kunne eksportere grønlandske varer
til andre lande 2, 5 og ti år frem i tiden.”
Bestyrelsesformand for Polar Seafood Henrik Leth, der
også er bestyrelsesformand for GE, udtalte sig ligeledes til de grønlandske medier 24. februar om
mulige sanktioner. Med udgangspunkt i, at der endnu ikke er sanktioner på fødevareområdet, lagde
han vægt på, at Rusland er et meget stort marked for Polar Seafood, og man forsatte med eksporten
til Rusland, med mindre man fra politisk side besluttede af stoppe herfor. Han udtalte bl.a.:
”Det er
ikke vores opgave at drive udenrigspolitik. Det må vi ligesom lægge hos dem, der har med det at
gøre. Vi følger de anvisninger, vi får, og så tager vi det derfra. Og de sanktioner, man har indført
indtil videre, har jo bare betydet, at man ikke må handle med nogle navngivne personer og sådan
noget. Det gør vi selvfølgelig heller ikke.”
Henrik Leth fremhævede endvidere, at Rusland var et
vigtigt marked for Polar Seafood og andre grønlandske selskaber, da de indtil nu havde været de
eneste, der solgte rejer i Rusland på grund af de sanktioner, der blev indført i 2014, som Grønland
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
www.rigsombudsmanden.gl