Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2530736_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 18. februar 2022
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Kommende serviceaftale ved Thule Air Base:
Den 16. februar 2022 var der deadline for at byde
på den fremtidige civile drift af Pituffik. En række forskere har udtalt sig om sagen, herunder
seniorforsker ved DIIS Ulrik Pram Gad, som til Sermitsiaq den 16. februar 2022 bl.a. udtaler:
”Amerikanerne har forstået, at kontrakten er rigtig vigtig for Grønland. Hvis det nu ender med, at
et amerikansk selskab vinder udbuddet, så vil man skuffe Grønland igen. Det vil være et rigtig
dårlig håndværk, hvis det ender med et amerikansk foretagende.”
Han påpeger samtidig, at det
aldrig bliver så økonomisk lukrativt som tidligere, da de nye kontrakter er mere detaljerede. MF
Aaja Chemnitz Larsen (IA) har stillet udvalgsspørgsmål vedr. status og proces for forhandlingerne
om servicekontakten. Det fremgår bl.a. af udenrigsministerens svar, at regeringen og
Naalakkersuisut i fællesskab har en løbende tæt dialog med USA, herunder for at sikre, at der
bliver leveret på de konkrete elementer i aftalepakken om servicekontrakten på Pituffik. Formand
for Naalakkersuisut Múte B. Egede har til KNR 17. februar 2022 udtalt, at det er hans klare
forventning, at den ny servicekontrakt er til fordel for Grønland: ”
Man er blevet enige om et
grundlag for fremtidens servicekontrakter, som man har givet håndslag på. Jeg forventer, at det bliver
overholdt, og at man på den måde danner grundlag for et godt samarbejde fremover”.
Ifølge det
oplyste vil resultatet af udbudsprocessen blive offentliggjort ultimo 2022.
Reaktioner på udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi:
I et interview med avisen Sermitsiaq d.
11. februar 2022 udtaler formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede om regeringens udenrigs- og
sikkerhedspolitiske strategi, som blev præsenteret d. 31. januar 2022:
” Der har ikke været
inddragelse eller orientering af Naalakkersuisut, før den blev offentliggjort. Grønland har derfor
ikke med-ejerskab til strategien, og Grønland har heller ikke været medforfatter til strategien”.
Han karakteriserer videre strategien som et ”dansk
strategidokument, hvor det først og fremmest er
det danske perspektiv og de danske interesser, der præsenteres og føres frem”.
I samme artikel
kritiserer centerleder ved Grønlands Universitets center for udenrigs-og sikkerhedspolitik, Nasiffik,
Rasmus Leander Nielsen, regeringens håndtering af sager om rigsfællesskabet: ”Så
vidt jeg er
orienteret, så vidste man i Grønland end ikke, at der skulle være pressemøde den pågældende dag.
Og det er jo ikke særlig smart, hvis man ønsker Grønland og Færøernes opbakning til en ny
strategi. Man skulle tro, at den danske regering havde taget ved lære af for eksempel forløbet
omkring Kongerigets arktiske strategi samt den arktiske kapacitetspakke, hvor både Grønland og
Færøerne har følt sig overkørt og ikke inkluderet, og hvor sagerne derfor fortsat er uafklarede.
– Regeringen taler om dialog og ligeværd mellem rigsdelene, men havner alligevel gang på gang i
de her sager, hvor de siger ét og gør noget andet. Og dermed skyder de sig selv i foden”.
Optakt til ny fiskerilov:
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Aqqaluaq B. Egede afholder
fiskeriseminarer ”Fra Fiskerikommissionens Betænkning til ny fiskerilov” i Ilulissat d. 2-3. marts
og i Nuuk d. 9-10. marts 2022, hvor fiskeriets parter og en række Inatsisartut-udvalg er inviteret.
Formålet med seminarerne er at give mulighed for debat om fremtidens fiskeri i Grønland, der skal
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Indberetning medio februar fra Rigsombudsmanden i Grønland
2530736_0002.png
2
føde ind i det kommende arbejde med en ny fiskerilov, som Naalakkersuisut forventer at kunne
fremlægge på Forårssamlingen 2023.
Den eksisterede fiskerilov er fra 1996. Der har hen over årene været debat om fordelingen mellem
det inden- og udenskærs fiskeri og om spredning af ejerskab. Der blev i 2017 fremsat forslag til ny
fiskerilov, som i højere grad ville tilgodese det indenskærs fiskeri og de mindre aktører i fiskeriet.
Dette forslag vakte omfattende debat og kritik, bl.a. fra Grønlands Erhverv og fisker- og
fangerorganisationen KNAPK i forening. Forslaget blev 1. behandlet, men bortfaldt ved valg til
Inatsisartut i 2018. Der blev herefter i 2019 nedsat en fiskerikommission, hvis anbefalinger til ny
lov forelå i september 2021.
Fokus på forudsigelighed i udvikling af råstofsektoren:
Naalakkersuisoq for finanser, råstoffer,
justitsområdet og ligestilling Naaja Nathanielsen fremhæver i et længere interview i avisen
Sermitsiaq d. 11. februar 2022, at koalitionen følger den samme mineralstrategi som den tidligere
koalition satte i gang, da råstofsektoren er en branche, der kræver forudsigelighed. Hun udtaler
bl.a.: ”Vi
har haft og har fortsat en god dialog med branchen om, hvad de efterspørger fra os for
eksempel en smidigere sagsbehandling, hvilket vi arbejder på. Vi kommer ikke til at ændre ved
royalties eller andet, der påvirker selskabernes drift og økonomi. Vi kører altså videre med det set-
up, der var i forvejen og prøver at skabe så meget forudsigelighed for de selskaber, der er i landet
som overhovedet muligt.”
Samtidig lægger Nathanielsen ikke skjul på, at loven om forbud mod
efterforskning og udvinding af uran har haft betydning for et par projektejere, og der er projekter
der påvirkes direkte af loven, herunder australske Greenland Minerals:
”Det er klart, at Greenland
Minerals er blevet påvirket direkte af den nye lovgivning. Vi tager ikke deres licens fra dem, men
de kan ikke gøre sig forhåbninger om at få en udnyttelsestilladelse. De har helt tilbage fra 2011
haft særvilkår, og har dermed vidst, at der politisk kunne blive ændret ved lovgivningen på
området.”
Det fremgår endvidere, at der aktuelt pågår møder mellem Greenland Minerals og
Råstofdepartementet hos den danske kammeradvokat, og Naaja Nathanielsen udtaler også, at det
ikke er en hemmelighed, at der er advokater på begge side af bordet, da det potentielt kan ende i en
retssag.
Børn og unges adgang til psykisk hjælp i Grønland:
I en ny rapport offentliggjort d. 16. februar
2022, som Grønlands Børnerettighedsinstitution MIO har bedt VIVE om at udarbejde, fremgår det,
at børn og unge i Grønland med psykisk mistrivsel tilbydes flere former for tilbud og indsatser.
Men mangel på sagsbehandlere og personale forsinker visitation og hindrer i perioder
gennemførelse af tilbud. Hyppig personaleudskiftning kan endvidere medføre et svækket
tillidsforhold mellem børn og personale. Tværgående netværk på det sociale område og åben
rådgivning samt væresteder bliver fremhævet til at løse nogle af problemerne. Rapporten bygger på
20 interviews med centrale aktører foretaget i foråret 2019 samt et desk-studie.
Coronasituationen:
D. 10. februar 2022 bortfaldt krav om mundbind i offentlige lokaler og
offentlig transport, forsamlingsloft og krav om coronapas. Der blev endvidere genåbnet for salg af
alkohol og udskænkning i kommunerne Qeqertalik, Sermersooq og Kujalleq, da kommunerne ikke
havde anmodet om forlængelse af det midlertidige forbud. Der vil fortsat være krav om vaccination
ved indrejse til Grønland for ikke-bosiddende.
Naalakkersuisut oplyste i en pressemeddelelse, at baggrunden for lempelserne er, at restriktionerne
vurderes ikke at udgøre en tilstrækkelig forskel i forhold til den ulempe, de påfører borgerne. Det
understregedes, at smittespredningen er stor i hele landet og pandemien endnu ikke overstået.
Mikaela Engell