GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Orientering om afrapportering og statusnotater fra grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats

for udsatte børn og unge i Grønland

Status på målopfølgning og

implementering

Statusrapport efterår 2021

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Orientering om afrapportering og statusnotater fra grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, fra social- og ældreministeren

Indhold

Indledning ................................................................................................................................................... 3

Data og metode .......................................................................................................................................... 4

Kriterier knyttet til implementering af initiativer ........................................................................................... 4

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

Udviklingen i antal underretninger ..................................................................................................... 5

Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger .................................... 7

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser ................ 14

Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet .................... 15

Udviklingen i antal anbringelser ....................................................................................................... 16

Selvmordsraten blandt børn og unge .............................................................................................. 18

Opfølgning på indikatorer vedr. den samlede indsats .............................................................................. 15

Sammenfatning ........................................................................................................................................ 19

Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20

1 Indledning

Denne målopfølgning har til formål at følge initiativerne og den samlede indsats i det grønlandsk-dansk

tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.

Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet om indsatsen

for udsatte børn og unge i Grønland. Formålet med samarbejdet er at udarbejde og implementere

langsigtede forslag, der kan styrke indsatsen for de udsatte børn og unge, herunder bekæmpe seksuelle

krænkelser og forebygge omsorgssvigt.

Arbejdsgruppen bag det samlede initiativ har i 2020 givet 16 anbefalinger, som tilsammen skal bidrage til en

større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland samt sikre, at barnets tarv altid

sættes først.

Der følges løbende og systematisk op på tre kriterier knyttet til implementeringen af de foreslåede initiativer

samt på tre indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:

Kriterier knyttet til implementeringen af de foreslåede initiativer:



Udvikling i antal underretninger

Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser

Indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:



Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet

Udviklingen i antal anbringelser

Selvmordsraten blandt børn og unge

Resultaterne af målopfyldningen formidles to gange årligt i perioden 2021 til 2023.

Formålet med målopfølgningen er på politisk-strategisk niveau løbende at kunne følge det tværgående

arbejde med en styrket indsats samt betydningen heraf for de udsatte børn og unge samt deres familier.

Dette er anden status på de seks kriterier og indikatorer i rapporten for 2. halvår 2021. Rapporten er

udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Børn, Unge og Familier, Grønland, Socialstyrelsen,

Grønland og Socialstyrelsen, Danmark.

2 Data og metode

Afrapporteringen skal belyse implementeringen af initiativerne og den samlede indsats, jf. ovenstående

kriterier og indikatorer. Et andet væsentligt formål med målopfølgningen er at styrke grundlaget og

mulighederne for at indsamle data for forhold, der vedrører udsatte børn og unge i Grønland, herunder fx

underretninger, for at kunne følge udviklingen på centrale kriterier og indikatorer.

Målopfølgningen kan ikke sige noget direkte om effekten af initiativerne, og de indsatser der igangsættes

herunder, da en eventuel udvikling i tallene også kan skyldes et øget fokus på data og/eller øvrige forhold,

som ligger uden for de enkelte initiativer. Ligeledes foretages målopfyldningen sideløbende med initiativerne,

som skal styrke forholdene for udsatte børn og unge i Grønland, og som eventuelt først vil kunne afspejles i

tallene på langt sigt efter projektperioden.

De væsentligste forbehold vedrørende kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i boks 1 og boks 2.

Boks 1: Kilder og opgørelse af data

Kilderne til målopfyldningen omfatter såvel data fra kommunerne, Grønlands Statistiks databank og andre relevante undersøgelser.

Opgørelserne baseres på de senest tilgængelige tal og kan derfor være forsinkede i forhold til perioden for afrapporteringen. Hvor muligt

opgøres tallene halvårligt. For at etablere et udgangspunkt, som ligger inden igangsættelse af initiativerne, indsamles der også data

vedrørende fx underretninger i kommunerne i årene forud for initiativernes opstart.

Tallene opgøres som udgangspunkt på landsplan, alternativt på kommuneniveau hvis der ikke er tilgængelige tal for samtlige

kommuner. Tallene rapporteres ikke særskilt for byer eller bygder for at sikre anonymiteten. Desuden vises tallene separat for

aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år hvor muligt og relevant.

Boks 2: Forbehold for validiteten af data

Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data fra kommunerne, da data herfra ikke stammer fra en central databank. Da

data er indsamlet manuelt, kan der være forskel på, hvordan man opgør de enkelte sager på tværs af kommunerne. Data

vedrørende underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis

fra fx skoler, institutioner, andre fagpersoner, borgere, etc. Data vedrørende børnesager stammer fra sagsbehandlernes sagslister i

kommunerne. Det er usikkert, om antallet af børnesager er igangværende sager, eller om data også indeholder sager, der burde

være afsluttet og dermed ikke figurere på sagslisten.

Derfor skal der tages forbehold i forhold til at tolke på en eventuel udvikling i tallene baseret på data fra kommunerne. Datakvaliteten

fra kommunerne forventes forbedret i løbet af projektperioden ved implementering af et ESDH-system. Usikkerheder vedrørende

kilderne er yderligere uddybet under de enkelte kriterier og indikatorer.

3 Kriterier knyttet til implementering af initiativer

I det følgende præsenteres opfølgningen på kriterier relateret til implementeringen af udvalgte initiativer, der

skal styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge i Grønland.

3.1 Udviklingen i antal underretninger

Kriteriet knytter sig til anbefaling 1-3 om tidlig indsats og forebyggelse samt anbefaling 5 og 6 vedrørende

hhv. nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og understøttelse af den kommunale

sagsbehandling.

Opgørelse:

Udviklingen i antal underretninger opgøres som antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og andel børn

med en underretning ud af det samlede antal børn i alderen 0-17 år.

Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data vedrørende underretninger, da der ikke er et

centralt system, som kommunerne kan bruge til indrapportering. Dette afventer etablering af et ESDH-

system, som over tid forventes at mindske usikkerheden ved de opgjorte tal. Data vedrørende

underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på

anden vis fra fx skoler, institutioner, andre fagpersoner, borgere, etc.

For denne afrapportering er det kun muligt at opgøre udviklingen i antal underretninger for fire kommuner:



Kommune Kujalleq

Kommuneqarfik Sermersooq

Qeqqata Kommunia

Avannaata Kommunia

For Kommune Qeqertalik er der ikke indkommet data, som kan indgå i denne statusrapport.

3.1.1 Kommune Kujalleq, udvikling i antal underretninger på børn og unge

Tabel 3.1.1 viser antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og antal børn i alt i alderen 0-17

år i Kommune Kujalleq fra 2019 til 3. kvartal 2021.

I de første tre kvartaler i 2021 var der 582 underretninger i Kommune Kujalleq, der omhandlede børn i

alderen 0-17 år. På trods af at der kun er underretninger frem til og med 30. september, er der sket en

stigning i antallet af underretninger i forhold til både 2019 og 2020. Der er ikke opgjort et samlet tal for

antallet af børn med en underretning i perioden 1. januar til 30. september 2021. Det samme barn kan derfor

optræde gentagende gange i optællingen i hvert kvartal af 2021. For hvert af de første tre kvartaler i 2021 er

det mellem 7-10 pct. af alle børn i kommunen i alderen 0-17 år, som der er indkommet en underretning på.

Tabel 3.1.1 Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i

Kommune Kujalleq, 2019 - 3. kvt. 2021

1. kvartal

2021

171

108

1.504

7 pct.

2. kvartal

2021

190

135

1.504

9 pct.

3. kvartal

2021

221

148

1.504

10 pct.

2019

Underretninger i alt

Antal børn med underretning

Antal børn i kommunen

Andel børn med underretning

343

224

1.503

15 pct.

2020

399

233

1.517

15 pct.

Anm.:

Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli

Kilde:

Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Kujalleq og befolkningstal fra Grønlands Statistik

3.1.2 Kommuneqarfik Sermersooq, udvikling i antal underretninger på børn

Tabel 3.1.2 viser antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og antal børn i alt i alderen 0-17

år i Kommuneqarfik Sermersooq fra 2019 til 3. kvartal 2021.

I de første tre kvartaler i 2021 var der 1.892 underretninger. Det svarer til ca. 90 pct. af antallet af

underretninger i hele 2020. Der er ikke opgjort et samlet tal for antallet af børn med en underretning i

perioden 1. januar til 30. september 2021. Det samme barn kan derfor optræde gentagende gange i

optællingen i hvert kvartal af 2021. For hvert af de første tre kvartaler i 2021 er der mellem 7-8 pct. af alle

børn i kommunen i alderen 0-17 år, som der er indkommet en underretning på.

Tabel 3.1.2 Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i

Kommuneqarfik Sermersooq, 2019 – 3. kvt. 2021

1. kvartal

2021

698

475

5.569

5.668

8 pct.

2. kvartal

2021

657

452

5.668

8 pct.

3. kvartal

2021

537

369

5.668

7 pct.

2019

Underretninger i alt

Antal børn med underretning

Antal børn i kommunen

Andel børn med underretning

2.656

1.087

5.598

19 pct.

2020

2.068

Anm.:

Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommuneqarfik Sermersooq og befolkningstal fra Grønlands Statistik.

3.1.3 Qeqqata Kommunia, udvikling i antal underretninger på børn

Tabel 3.1.3 viser antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og antal børn i alt i alderen 0-17

år i Qeqqata Kommunia fra 2019 til 3. kvartal 2021.

Tallene viser, at der i de første tre kvartaler i 2021 var 693 underretninger. Det svarer til 77 pct. af antallet af

underretninger for hele 2020. Det betyder at antallet af underretninger i 2021 ligger på samme niveau som i

2020, hvis det antages at antallet af underretninger ligger jævnt fordelt over året. Der er ikke opgjort et

samlet tal for antallet af børn med en underretning i perioden 1. januar til 30. september 2021. Det samme

barn kan derfor optræde gentagende gange i optællingen i hvert kvartal af 2021. For hvert af de første tre

kvartaler i 2021 er der mellem 3-7 pct. af alle børn i kommunen i alderen 0-17 år, som der er indkommet en

underretning på.

Tabel 3.1.3 Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i Qeqqata

Kommunia, 2019 – 3. kvt. 2021

1. kvartal

2021

239

151

2.337

2.341

2.383

6 pct.

2. kvartal

2021

313

177

2.383

7 pct.

3. kvartal

2021

141

2.383

3 pct.

2019

Underretninger i alt

Antal børn med underretning

Antal børn i kommunen

Andel børn med underretning

812

2020

903

Anm.:

Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik. I antal børn med underretninger indgår der ikke

data fra Sisimiuts socialvagtrapporter og underretninger vedr. gravide.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Qeqqata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.

3.1.4 Avannaata Kommunia (Ilulissat), udvikling i antal underretninger på børn

Tabel 3.1.4 viser antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og antal børn i alt i alderen 0-17

år i Ilulissat, Avannaata Kommunia fra 2019 til 3. kvartal 2021. Det har ikke været muligt, at få data for hele

kommunen, så tallene vedrører kun Ilulissat.

Tallene viser, at der i de første tre kvartaler i 2021 var 338 underretninger. På trods af at der kun er

underretninger frem til og med 30. september, er der sket en stigning i antallet af underretninger i forhold til

både 2019 og 2020. Der er ikke opgjort et samlet tal for antallet af børn med en underretning i perioden 1.

januar til 30. september 2021. Det samme barn kan derfor optræde gentagende gange i optællingen i hvert

kvartal af 2021. For hvert af de første tre kvartaler i 2021 er der mellem 5-7 pct. af alle børn i Ilulissat i

alderen 0-17 år, som der er indkommet en underretning på.

Tabel 3.1.4 Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i Ilulissat

Avannaata Kommunia, 2019 – 3. kvt. 2021

1. kvartal

2021

121

1.219

1.236

1.225

7 pct.

2. kvartal

2021

1.225

5 pct.

3. kvartal

2021

124

1.225

6 pct.

2019

Underretninger i alt

Antal børn med underretning

Antal børn i kommunen

Andel børn med underretning

341

2020

313

Anm.:

Antal børn i alderen 0-17 år i Ilulissat opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Avannaata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.

3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes

forvaltninger

Indikatoren knytter sig til anbefaling 5 om nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og på længere

sigt anbefaling 6 om øget kvalitet i sagsbehandlingen.

Opgørelse:

Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunerens forvaltninger opgøres som antal sager, hvor der ikke er taget

beslutning om eller igangsat relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.), i sager hvor der er grundlag for dette.

Desuden opgøres varigheden af sagsbehandlingen, fra hvornår underretningen er indkommet til støtten iværksættes, hvilket siger noget

om, hvor længe en sag er ubehandlet. På den baggrund vurderes det, om sagsbehandlingen lever op til tidfristerne for igangsættelse af

relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.)

For at kunne opgøre ubehandlede sager er der brug for en række oplysninger fra kommunerne, der kan

afspejle sagsbehandlingen fra underretningen indkommer, til der er igangsat relevant støtte, jf.

myndighedsvejledningen:



hvornår underretningen er indkommet

hvornår der er truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at igangsætte en social faglig

undersøgelse, samt

hvornår der er igangsat støtte, hvis det drejer sig om vanrøgt, vold og trusler, seksuelle overgreb

hvornår handleplanen er hhv. igangsat og færdig

hvornår der igangsættes støtte på baggrund af handleplanen

hvornår der er truffet afgørelse om en indsats, herunder fx anbringelse uden for hjemmet eller

familiebehandling

Det vil også være relevant at kigge på det samlede antal børne- og ungesager for hver kommune samt

sagernes tyngde, idet kommunerne arbejder ud fra et bekymringsbarometer fra Socialstyrelsen Grønland.

Bekymringsbarometret tager afsæt i Janus Centrets bekymringsbarometer, men bruges af kommunerne til

allerede i sagsbehandlingen at kategorisere mht. graden af risiko for barnet:



Grøn – lav risiko:

I disse sager udvikler barnet sig almindeligt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt

og socialt. Disse sager klares i det daglige rum, hvor forældre kan søge råd og vejledning fra

daginstitution eller skole.

Orange – risiko:

I disse sager udviser barnet lettere tegn på, at noget er galt. Disse sager kræver

handling, hvor daginstitution, skole, forebyggelse eller socialforvaltning indgår i et samarbejde med

forældrene.

Rød – høj risiko:

I disse sager er barnet udsat for langvarig tung belastning og viser tydelige tegn

på, at noget er galt. Disse sager kræver handling straks. Socialforvaltningen og andre instanser som

Politiet, Sundhedsvæsenet, døgninstitution og andre er involveret i disse sager.



Alle tre farver kræver handling, blot i forskellig grad. Opgørelsen over sagstyngden kan ikke sige noget om,

hvilken handling der eventuelt er igangsat, men udviklingen i antal grønne, orange og røde sager kan på sigt

sige noget om, hvorvidt andelen af de alvorligste sager er faldende.

Aktuel status for opgørelse af ubehandlede sager

Til brug for denne statusrapport har det været muligt at opgøre det samlede antal børn- og ungesager for

hver kommuner. Det er usikkert om antallet af børnesager alle er igangværende sager, eller om data også

indeholder sager, der burde være afsluttet og dermed ikke figurere på sagslisten. For kommunernes børn-

og ungesager er det opgjort, om der er vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse. I de sager, hvor der

er vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse, har det været muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne

der er gennemført en socialfaglig undersøgelse. Det har også været muligt at opgøre, i hvor mange af det

samlede antal sager der er blevet udarbejdet en handleplan. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at

opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det

er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af ubehandlede sager eller varigheden af sagsbehandlingen,

men det forventes at kunne indgå i de fremtidige statusrapporter i takt med implementering af EDSH-

systemet til sagsbehandling.

Ud over opgørelser over kommunernes sagsmængde har det også været muligt at opgøre sagernes tyngde,

jf. bekymringsbarometeret, til denne statusrapport.

Tallene er opgjort manuelt ud fra kommunernes sags- og tyngdelister, som Socialstyrelsen Grønland har

udarbejdet i forbindelse med initiativ 5 i de fire kommuner, som har modtaget hjælp til oprydning i

børnesager. Af de fire har alle undtaget Kommune Qeqertalik modtaget hjælp fra danske kommuner til

sagsbehandling og familiebehandling. Tallene vil løbende blive opdateret og udbygget med tal fra de øvrige

kommuner til de fremtidige statusrapporter.

For denne opgørelse indgår sags- og tyngdelister for fire kommuner:



Kommune Kujalleq

Qeqqata Kommunia

Kommune Qeqertalik

Avannaata Kommunia

Kommuneqarfik Sermersooq har indsendt antallet af børnesager, men der er ikke modtaget data på tyngden

af sagerne.

3.2.1 Kommune Kujalleq, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.1 viser antallet af åbne sager i september 2021 i Kommune Kujalleq for børn og unge i alderen 0-

17 år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt gennemført en socialfaglig

undersøgelse, og i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en handleplan.

Blandt de 0-17-årige var der var 440 børnesager i Kommune Kujalleq i september 2021. I 222 sager var der

behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 47

af sagerne, svarende til 21 pct. Ud af det samlede antal børnesager var der udarbejdet en handleplan i 56

sager.

Blandt de 18-23-årige var der 14 sager i Kommune Kujalleq i september 2021. I 5 sager var der behov for en

socialfaglig undersøgelse. For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere antallet af sager, hvor

der er gennemført en socialfaglig undersøgelse, samt i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en

handleplan.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet

afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af

ubehandlede sager eller varigheden af sagsbehandlingen ift. iværksættelse af eventuel støtte.

Tabel 3.2.1 Antal sager i Kommune Kujalleq, september 2021

Sager i alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

222

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

440

Anm.:

Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at

der er behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig

undersøgelse og antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor

der er angivet en dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer

derfor både sager, hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført

en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.

* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.

Tabel 3.2.2 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for de 0-

17-årige og 18-23-årige.

For de 0-17-årige var 35 pct. af sagerne grønne, 34 pct. var orange og 14 pct. var røde. Derudover var 77

sager, svarende til de resterende 18 pct., ikke blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

For de 18-23-årige var 21 pct. af sagerne var grønne. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at

rapportere, hvor mange af sagerne der var orange og røde. Derudover var 8 sager, svarende til 57 pct., ikke

blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

Tabel 3.2.2 Antal sager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Kujalleq, september 2021

År

Antal (andel af sager i alt), 0-17 år

Antal (andel af sager i alt), 18-23 år

Sager i alt

440

grøn

152 (35 pct.)

3 (21 pct.)

orange

148 (34 pct.)

rød

63 (14 pct.)

Anm.:

Blandt sagerne for de 0-17 årige er der 77 sager, hvor farven på bekymringsbarometeret er ukendt, svarende til de resterende 18

pct. Blandt sagerne for de 18-23 årige er der 8 sager, hvor farven på bekymringsbarometeret er ukendt, svarende til 57 pct.

* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.

3.2.2 Kommuneqarfik Sermersooq, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.3 viser antallet af sager pr. 30. september 2021 i Kommuneqarfik Sermersooq for børn og unge i

alderen 0-17 år og 18-23 år. Det har ikke været muligt at få data opgjort på antallet af børn med en sag, da

ét barn kan have flere sager i kommunens system. For Kommuneqarfik Sermersooq er det heller ikke muligt

at opgøre, i hvor mange af sagerne der er behov for samt gennemført en socialfaglig undersøgelse eller

udarbejdet en handleplan. Det er på nuværende tidspunkt heller ikke muligt at opgøre, om der er igangsat

yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Samlet set var der 1.445 sager for de 0-23 årige i Kommuneqarfik Sermersooq pr. 30. september 2021.

Børnesagerne fordeler sig på 1.346 sager for de 0-17-årige, mens der var 99 sager for de 18-23 årige.

Tabel 3.2.3 Antal sager i Kommuneqarfik Sermersooq, 30. september 2021

Sager i alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

1346

Anm.:

Tallene for Kommuneqarfik Sermersooq angiver antal sager, hvilket ikke svarer til antal børn, da et barn kan have flere åbne

sager. For Kommuneqarfik Sermersooq er der ikke modtaget data over i hvor mange af sagerne, der er behov for samt gennemført en

socialfaglig undersøgelse og i hvor mange sager, der er udarbejdet en handleplan.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommuneqarfik Sermersooq.

Der er ikke modtaget data fra Kommunqarfik Sermersooq over hvordan børnesagerne er vurderet efter

bekymringsbarometeret.

3.2.3 Qeqqata Kommunia, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.4 viser antallet af sager i september 2021 i Qeqqata Kommunia for børn og unge i alderen 0-17 år

og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt gennemført en socialfaglig

undersøgelse, og i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en handleplan.

I sags- og tyngdelisten fra Sisimiut er det ikke muligt at se, hvor mange af sagerne der omhandler hhv. 0-17-

årige og 18-23-årige. Alle sager fra Sisimiut er medtaget i antallet af sager for 0-17-årige i Qeqqata

Kommunia. Dette betyder, at der er mulighed for, at antallet af sager for børn i alderen 0-17 år i Qeqqata

Kommunia er overestimeret, og at antallet af sager for unge i alderen 18-23 år er underestimeret.

For de 0-17-årige var der 337 åbne børnesager i Qeqqata Kommunia i september 2021. I 191 sager var der

behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 110

af sagerne, svarende til 58 pct. Ud af det samlede antal børnesager var der udarbejdet en handleplan i 64

sager.

For de 18-23-årige var der 6 åbne ungesager i september 2021. For at sikre anonymitet er det ikke muligt at

afrapportere antallet af sager, der har behov for og hvor der er gennemført en socialfaglig undersøgelse,

samt i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en handleplan.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet

afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af

ubehandlede sager eller varigheden af sagsbehandlingen ift. iværksættelse af eventuel støtte.

Tabel 3.2.4 Antal sager i Qeqqata Kommunia, september 2021

Sager i alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

191

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

110

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

337

Anm.:

Sisimiut har opdateret sags- og tyngdelisten pr. 6. oktober 2021. For Sisimiut er det ikke muligt at fordele sagerne på hhv. 0-17-

årige og 18-23-årige. Alle sager fra Sisimiut er medtaget i antallet af sager for børn i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia.

Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at der er

behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig undersøgelse og

antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor der er angivet en

dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer derfor både sager,

hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført en socialfaglig

undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.

For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.

Tabel 3.2.5 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for de 0-

17-årige og 18-23-årige.

For de 0-17-årige var 34 pct. af sagerne grønne, 28 pct. var orange og 36 pct. var røde. Derudover var 6

sager, som ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

For de 18-23-årige var 50 pct. af sagerne røde. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at

rapportere de resterende tal.

Tabel 3.2.5 Antal sager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Qeqqata Kommunia, september 2021

År

Antal (andel af sager i alt), 0-17 år

Antal (andel sager i alt), 18-23 år

Sager i alt

337

grøn

116 (34 pct.)

orange

93 (28 pct.)

rød

122 (36 pct.)

3 (50 pct.)

Anm.:

Sisimiut har opdateret sags- og tyngdelisten pr. 6. oktober 2021. Blandt sagerne for de 0-17 årige er der 6 sager, hvor farven på

bekymringsbarometeret er ukendt, svarende til de resterende 2 pct.

* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.

3.2.4 Kommune Qeqertalik, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.6 viser antallet af sager i juli 2021 i Kommune Qeqertalik for børn og unge i alderen 0-17 år og 18-

23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt gennemført en socialfaglig undersøgelse, og

i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en handleplan.

For de 0-17-årige var der 428 børnesager i Kommune Qeqertalik i september 2021. I 243 sager var der

behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 38

sager, svarende til 16 pct. Ud af det samlede antal sager var der udarbejdet en handleplan i 106 sager.

For de 18-23-årige viser tallene, at der var 19 sager i Kommune Qeqertalik i september 2021. I 7 sager var

der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der gennemført en socialfaglig undersøgelse i

4 sager, svarende til 57 pct. Ud af det samlede antal sager var der udarbejdet en handleplan i 9 sager.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat yderligere støtte eller truffet

afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og derfor heller ikke det samlede antal ubehandlede sager eller

varigheden fra underretning til iværksættelse af støtte.

Tabel 3.2.6 Antal sager i Kommune Qeqertalik, juli 2021

Sager i alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

243

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

428

106

Anm.:

Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at

der er behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig

undersøgelse og antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor

der er angivet en dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer

derfor både sager, hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført

en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.

Tabel 3.2.7 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for de 0-

17-årige og 18-23-årige.

For de 0-17-årige var 37 pct. af sagerne grønne, 46 pct. var orange og 17 pct. var røde.

For de 18-23-årige var 58 pct. af sagerne grønne og 42 pct. var orange. Der er ingen sager, som er blevet

vurderet røde.

Tabel 3.2.7 Antal sager i Kommune Qeqertalik vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, juli 2021

Sager i alt

Antal (andel af sager i alt), 0-17 år

Antal (andel af sager i alt), 18-23 år

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.

428

grøn

157 (37 pct.)

11 (58 pct.)

orange

197 (46 pct.)

8 (42 pct.)

rød

74 (17 pct.)

3.2.5 Avannaata Kommunia, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.8 viser antallet af sager i september 2021 i Avannaata Kommunia for børn og unge i alderen 0-17

år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt gennemført en socialfaglig

undersøgelse, og i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en handleplan.

For de 0-17-årige var der 581 børnesager i Avannaata Kommunia i september 2021. I 346 sager var der

behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 73

sager, svarende til 21 pct. Ud af det samlede antal sager var der udarbejdet en handleplan i 174 sager.

For de 18-23-årige var der 22 sager i Avannaata Kommunia i september 2021. I 4 sager var der behov for en

socialfaglig undersøgelse. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, i hvor mange af de

4 sager der var gennemført en socialfaglig undersøgelse. Ud det samlede antal sager var der udarbejdet en

handleplan i 10 sager.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat yderligere støtte eller truffet

afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og derfor heller ikke det samlede antal ubehandlede sager eller

varigheden fra underretning til iværksættelse af støtte.

Tabel 3.2.8 Antal sager i Avannaata Kommunia pr.

Sager i alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

346

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

581

174

Anm.:

Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja” til, at

der er behov for en socialfaglig undersøgelse. På samme måde er antallet af sager, hvor der er gennemført en socialfaglig

undersøgelse og antallet af sager, hvor der er udarbejdet en handleplan, opgjort som antallet af sager, hvor der er svaret ”Ja”, eller hvor

der er angivet en dato for gennemførelsen af en socialfaglig undersøgelse eller for afsluttet handleplan. De resterende sager rummer

derfor både sager, hvor der er svaret ”Nej” samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en socialfaglig undersøgelse, gennemført

en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.

* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.

Tabel 3.2.9 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for de 0-

17-årige og 18-23-årige.

For de 0-17-årige var 20 pct. af sagerne grønne, 41 pct. var orange og 36 pct. var røde. Derudover var 14

sager, svarende til de resterende 2 pct., som ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

For de 18-23-årige viser tallene, at 55 pct. af sagerne var grønne og 27 pct. var orange. For at sikre

anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der var røde, og hvor mange af

sagerne der ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

Tabel 3.2.9 Antal sager i Avannaata Kommunia vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, per ultimo 2020

Sager i alt

Antal (andel af sager i alt), 0-17 år

Antal (andel af sager i alt), 18-23 år

581

grøn

116 (20 pct.)

12 (55 pct.)

orange

241 (41 pct.)

6 (27 pct.)

rød

210 (36 pct.)

Anm.:

Blandt sagerne for de 0-17 årige er der 14 sager, hvor farven på bekymringsbarometeret er ukendt, svarende til de resterende 2

pct.

* For at sikre anonymitet er det ikke muligt at afrapportere tallet.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.

3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for

seksuelle krænkelser

Kriteriet knytter sig til anbefaling 10 om at styrke behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for

seksuelle overgreb.

Opgørelse:

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for udsat for seksuelle krænkelser, opgøres som antal unge

som har modtaget behandling ved børnerejseholdets behandlingstilbud.

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser vurderes ud fra

anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, som varetages af psykologer, som har de faglige

kompetencer til at varetage opgaven. Børnerejseholdet har til formål at udrede og behandle børn og unge

under 18 år, som har været udsat for seksuelle overgreb. Tilbuddet er landsdækkende og indsatsen

varetages delvis fra Nuuk og delvis via udgående rejseaktiviteter med henblik på udredning og behandling af

børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb. Indsatsen omhandler også støtte til barnets

omsorgspersoner og opkvalificering af fagpersonale i lokalområdet for at forankre viden om og

behandlingsmetoder i relation til seksuelle overgreb.

Tabel 3.3.1 viser, at 24 børn og unge er startet i behandling af børnerejseholdet fra april til september 2021.

Behandlingen omhandler individuel terapi til de 24 børn og unge og 21 støttende samtaler til

forældre/kontaktpersoner. Der er startet behandling i alle sager, der lever op til inklusionskriterierne i

henholdsvis én by i Kommuneqarfik Sermersooq og én by i Qeqertalik. Evt. behandlingskapacitet for børn og

unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser ved familiecentre, døgninstitutioner, etc. medtages ikke i

opgørelsen. Antallet af børn og unge, som har modtaget et behandlingstilbud ved børnerejseholdet, siger

dog ikke noget om, hvor mange børn og unge, der samlet set har været udsat for seksuelle krænkelser, og

som har

behov

for behandling.

Tabel 3.3.1 Børnerejseholdet

Antal børn/unge som har modtaget behandling af børnerejseholdet, 2.-3. kvartal 2021

Antal børn/unge

startet i behandling

Behandlingstilbud

Individuel terapi

Samtaler med

forældre/kontaktpersoner

Kommuneqarfik Sermersooq

Kommune Qeqertalik

Anm.:

Børnerejseholdet startede indsatsen op i Kommune Qeqertalik i april 2021 og i juni 2021 i Kommuneqarfik Sermersooq.

Kilde:

Børnerejseholdet

4 Opfølgning på indikatorer vedr. den samlede indsats

I det følgende præsenteres opfølgningen på en række indikatorer, der skal skabe bredere viden om den

samlede indsats for udsatte børn og unge i Grønland, herunder trivsel blandt de udsatte børn og unge.

4.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle

overgreb/krænkelser mod barnet

Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende indberetninger fra Grønlands Politi.

Opgørelse:

Indikatoren opgøres som antal anmeldelser om vold mod børn under 15 år, husspektakler med børn under 18 år og

seksualforbrydelser mod børn under 15 år.

Tabel 4.1.1

viser, at der på landsplan var 143 anmeldelser om vold mod børn under 15 år og 405

husspektakler i husstande med børn under 18 år i 2020. Anmeldelser af vold mod børn under 15 år er steget

57 pct. siden 2018, mens husspektakler er steget 25 pct. Antallet af seksualforbrydelser mod børn under 15

år er i 2020 steget til 338 fra 225 i 2019. Politiet angiver i deres Årsstatistik 2020, at stigningen kan skyldes

kampagnen ”Anmeld seksuelle overgreb – vi hjælper dig”, som politiet lancerede i februar 2020. Formålet

med kampagnen var at modtage flere anmeldelser vedrørende seksuelle overgreb mod børn for at mindske

mørketallet (ikke-anmeldte begåede forbrydelser). Politiet ser derfor ikke stigningen som et tegn på, at der er

sket flere seksualforbrydelser mod børn, men at flere forbrydelser bliver anmeldt (Årsstatistik 2020,

Grønlands Politi).

Tabel 4.1.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod børn, 2018-2020

2018

Vold mod børn under 15 år

Husspektakler med børn

under 18 år

Udvalgte seksualforbrydelser

mod børn under 15 år

325

2019

114

391

2020

143

405

225

338

Anm.:

Seksualforbrydelser mod børn, som på anmeldelsestidspunktet er under 15 år, dækker over voldtægt, kønsligt forhold til et barn

under 15 år og blufærdighedskrænkelser.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem og Årsstatistik 2019 og 2020.

4.2 Udviklingen i antal anbringelser

Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende opgørelser fra Grønlands Statistik.

Et anbringelsessted for et barn kan være en kommunalt arrangeret plejefamilie, en døgninstitution, en sikret

afdeling på døgninstitution eller eget værelse, lejlighed, bofællesskab, efterskole eller lignende. Sidstnævnte

typer anbringelser medtages ikke i indikatoren, da der ikke findes oplysninger herom, jf. nedstående

definition.

Opgørelse:

Udviklingen i antal anbringelser opgøres som antal børn og unge anbragt hos plejefamilier (professionel og almindelig

plejefamilie) samt på døgninstitutioner (Selvstyrets, kommunal eller selvejende døgninstitution).

I 2020 var der i Grønland 22 døgninstitutioner for børn og unge anbragt af sociale årsager – ikke handicap.

Af disse drives 11 af Selvstyret, 8 er selvejende, mens 3 er kommunale. Blandt Selvstyrets 11 institutioner

ligger 4 i Nuuk, mens de resterende er fordelt i resten af landet. Blandt de selvejende institutioner ligger 4 i

Nuuk, 3 i andre byer, mens 1 har afdelinger i både Nuuk og en anden by.

Opgørelsen baseres på data fra Grønlands Statistik om beboere på selvstyrets døgninstitutioner og

opgørelser af børn og unge anbragt i almindelig plejefamilie, samt Døgninstitutionernes årsberetning, 2020.

Derudover suppleres tallene yderligere med data for de selvejende institutioner og de kommunale

døgninstitutioner fra VIVEs kortlægning over døgninstitutionsområdet i Grønland.

Grønlands Statistik kan i princippet også opgøre antallet af anbringelser gennem udbetalinger til

døgninstitutioner og plejefamilier. Mangelfulde oplysninger i forbindelse med udbetalingerne giver imidlertid

et upræcist billede, særligt ved kommunale døgninstitutioner, akut og professionel plejefamilie. Privat

arrangeret plejefamilie uden ret til vederlag kan ikke følges ved denne metode, og data skal derfor suppleres

med manuelt opgjort data fra kommunerne.

Tabel 4.2.1 viser, at der er sket en stigning i antal af anbragte børn i plejefamilie i alderen 0-17 år fra 2018 til

2020. Der er således flere som på et tidspunkt i løbet af året har været anbragt (428 i 2018 til 466 i 2020),

mens antallet af børn som var anbragt i december er steget fra 324 i 2018 til 365 i 2020. Sammenholdt med

befolkningstallet er andelen af børn i alderen 0-17 år anbragt i plejefamilie i december steget fra 2,3 pct. til

2,6 pct. fra 2018 til 2020.

Tabel 4.2.1 Børn i alderen 0-17 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2020

2018

Antal i løbet af året

Antal i december

Antal helårspersoner

Andel af børn som er anbragt

i december

428

324

329

2019

451

336

333

2020

466

365

350

2,3 pct.

2,4 pct.

2,6 pct.

Anm.:

Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i løbet af året

kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december kræves, at barnet har været

anbragt mindst én dag i løbet af december måned.

Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.

Kilde:

Grønlands Statistik.

Tabel 4.2.2 viser, at der også er sket en stigning i antal anbragte i plejefamilie i alderen 18+ år fra 2018 til

2020, når vi ser på antallet, som har været anbragte på et tidspunkt i løbet af året. Antal helårspersoner har

dog været uændret.

Tabel 4.2.2 Unge i alderen 18-23 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2020

2018

Antal i løbet af året

Antal i december

Antal helårspersoner

Andel af unge i alderen 18-23

år som er anbragt i december

2019

2020

0,1 pct.

0,2 pct.

Anm.:

Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i løbet af året

kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december kræves, at barnet har været

anbragt mindst én dag i løbet af december måned.

Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.

Kilde:

Grønlands Statistik.

Tabel 4.2.3 viser, at der ultimo 2020 var 183 børn og unge anbragt på selvstyrets døgninstitutioner. Det

ligger på niveau med tallet fra 2019. Kortlægningen fra VIVE vedrører kun 2019, og her angives, at der var

ca. 130 børn og unge på selvejende døgninstitutioner og ca. 25 børn på kommunale døgninstitutioner.

Døgn- og visitationsafdelingen i Socialstyrelsen oplyser, at der er fuld belægning på de kommunale og

selvejende døgninstitutioner for børn og unge, og tallene forventes derfor også at gælde for 2020.

Tabel 4.2.3 Antal børn og unge på døgninstitutioner, 2018-2020

2018

Børn og unge på selvstyrets

døgninstitutioner, pr 1.

december

Børn og unge på selvejende

døgninstitutioner, forår 2019

Børn og unge på kommunale

døgninstitutioner

177

2019

188

2020

183*

Ca. 130

Ca. 25

Anm.:

* data for 2020 er opgjort pr. 31/12 2020.

Kilde:

Grønlands Statistik, Døgninstitutionernes årsberetning 2020, ”Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland” af VIVE, 2020.,

Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af antal børn og unge anbragt i plejefamilie eller på

døgninstitutioner i alt, da opgørelsesmetoderne og aldersgrupperne ikke er ens på tværs af kilderne, jf.

ovenstående.

4.3 Selvmordsraten blandt børn og unge

Forekomsten af selvmord registreres af Landslægen og viderebringes til Grønlands Statistik. Da det samlede

antal selvmord blandt børn og unge er lavt, rapporteres tallene over en længere periode for at se evt.

udsving.

Opgørelse:

Selvmordsraten blandt børn og unge opgøres som antal selvmord og antal pr. 100.000 unge i Grønland.

Tabel 4.3.1 viser, at antallet af selvmord blandt børn i alderen 0-17 år ligger mellem mindre end 3 og 8 årligt i

perioden 2015-2020. Selvmordsraten er ikke beregnet for aldersgruppen 0-17 år, da selvmordsrisikoen

afhænger af alderen, og vil være meget forskellig alt efter om personen fx er 3 år eller 15 år. Alderen for

personer som dør med dødsårsagen selvmord og selvmordsforsøg spænder fra 14-17 år i perioden.

Tabel 4.3.1 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg”, 0-17 år, 2018-2020

2018

Antal selvmord, 0-17 år

Anm.:

Observationer mindre end 3 er blevet fjernet for at sikre anonymitet.

Kilde:

Grønlands Statistik, Landslægeembedet

2019

2020

Tabel 4.3.2 viser, at antallet af selvmord blandt unge i alderen 18-23 år ligger mellem 5 og 15 årligt. I

perioden 2019 og 2020 har selvmordsraten været ca. 230 årligt pr. 100.000 indbyggere i alderen 18-23 år.

Tabel 4.3.2 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg” og antal unge i alt, 18-23 år, 2018-2020

2018

Antal selvmord, 18-23 år

Antal unge, 18-23 år

Antal per 100.000, 18-23 år

Anm.:

Antal børn og unge er opgjort pr. 1. januar

Kilde:

Grønlands Statistik, Landslægeembedet

4.933

304

2019

4.797

229

2020

4.689

235

5 Sammenfatning

Denne afrapportering viser status på de seks udvalgte kriterier og indikatorer for opfølgning på initiativerne

ved afslutningen af 3. kvartal 2021. Grundet store udfordringer med dataindsamling i kommunerne er der

væsentlige usikkerheder i forhold til tallene, særligt vedrørende underretninger og ubehandlede sager som

er indhentet i kommunerne, og hvor alt data heller ikke er tilgængeligt for alle fem kommuner. Der bliver

arbejdet på at forbedre datagrundlaget i løbet af projektperioden på kort sigt ved hjælp af bedre

dataindsamling og på mellemlang sigt ved etablering af et ESDH-system for alle kommuner.

For de øvrige kriterier og indikatorer indsamles og opdateres data løbende fra de eksisterende kilder

(Grønlands Statistik, Grønlands Politi etc.).

Fremover kan målingerne udvides med yderligere data fra nogle af de 16 initiativer samt igangværende

undersøgelser samt etableringen af en grønlandsk børnedatabase for derved at kunne give et mere

dækkende billede af, om de 16 initiativer samlet set forbedrer situationen for udsatte børn og unge, samt om

den samlede indsats giver forbedringer for børn og unges trivsel generelt.

Næste statusrapport vedrørende opfølgning og implementering på initiativerne udarbejdes i foråret 2022.

6 Litteraturliste

Grønlands Statistik:

Familiepleje 2018-2019.

VIVE (2020):

Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland.

Grønlands Politi:

Årsstatistik 2019

Årsstatistik 2020

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold (2020):

Myndighedsvejledning til lov om støtte til

børn.

Grønlands Statistik, Statistikbanken:

https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/

Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområdet:

Døgninstitutionernes årsberetning 2020