Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2520011_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 27. januar 2022
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Forfatningskommission:
I et interview i avisen AG 26. januar 2022 giver
forfatningskommissionens formand, Kuupik Kleist, status for arbejdet. Kommissionen skal efter
planen aflevere udkast til en grønlandsk forfatning med udgangen af 2022. Som omtalt i
indberetning af 4. januar 2022 har kommissionen imidlertid siden sin nedsættelse været præget af
udskiftninger i såvel kommission som sekretariat og der er sket ændringer i kommissoriet, hvorfor
Kleist i interviewet antyder, at det kan blive vanskeligt at overholde tidsfristen.
I forbindelse med nedsættelsen af forfatningskommissionen i 2017 blev der lagt afgørende vægt på
den folkelige inddragelse i processen, og det var bl.a. planen, at der skulle gennemføres
borgermøder og oplysningsarbejde i hele landet. Denne intention har ikke kunnet realiseres, dels
pga. den indledende uklarhed om kommissionens virke, dels pga. coronapandemien. Kleist oplyser
i interviewet, at befolkningsinddragelsen nu er skrevet ud af kommissoriet, således at
kommissionens arbejde er indsnævret til alene at udarbejde lovudkast og betænkning. Det vil
herefter, jf. kommissoriet, være Naalakkersuisuts opgave at sikre inddragelse af befolkningen:
”Når forfatningsudkastet er udarbejdet, skal Grønlands Selvstyre søge at nå ud til alle byer og
bygder med udkastet. Selvstyret skal sørge for at møde befolkningen, præsentere udkastet og få
umiddelbare reaktioner på faktuelle, principielle og værdimæssige overvejelser, som kommissionen
aktuelt har beskæftiget sig med.”
På spørgsmålet om, hvordan han stiller sig til den kritik af forfatningsarbejdet, der har været rejst i
medierne, svarer Kleist, at han finder, at ”der
er et element af noget postkolonialistisk over den
debat”,
som oftest er fokuseret på Grønlands afhængighed af bloktilskuddet. Han finder, at det er
muligt og relevant at udarbejde et udkast til en forfatning, der kan træde i kraft ved en fremtidig
selvstændighed. Kleist slår i interviewet fast, at kommissionen alene har fokus på det tekniske
arbejde:
”Jeg plejer at lægge vægt på, at vi ingen meninger har om vejen til selvstændighed, og om
hvornår landet skal være selvstændigt. Vi skal koncentrere os om udkastet uden at have en
holdning til de spørgsmål.”
Efter planen skal udkastet forelægges for Inatsisartut på forårssamlingen 2023, og Inatsisartut skal
herefter tage stilling til den videre proces.
Coronasituationen:
Der er fortsat stor smittespredning overalt i Grønland. Den omfattende
smittespredning har medført et stort pres på sundhedsvæsenet og testfaciliteter. Der er ikke længere
kapacitet til omfattende pcr-testning, men befolkningen opfordres til at anvende antigentests. Næste
fase i strategien er derfor iværksat. Hvor fase 1 handlede om inddæmning, og fase 2 blev iværksat
ved vedvarende og sporadisk smittespredning, er man nu nået til fase 3: udbredt og vedvarende
smittespredning med stigende pres på sundhedsvæsenet. Opgaven nu er at sikre, at samfundsvigtige
funktioner kan opretholdes, herunder at alvorligt syge kan komme på sygehus, samtidig med at
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 28: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland
2520011_0002.png
2
sundhedsvæsenets øvrige funktioner kan opretholdes. Det udgør en særlig udfordring, at det er
vanskeligt at rekruttere sundhedspersonale fra Danmark.
På et pressemøde 25. januar 2022 oplyste fg. naalakkersuisoq for sundhed Pele Broberg og
landslæge Henrik L. Hansen, at isolationsregler ikke vil blive lempet, som de er blevet det i
Danmark, idet situationen, herunder ift. indlæggelser, er alvorligere end i Danmark. Derfor
opretholdes krav om isolation i 7 dage efter positiv antigentest eller 48 timer efter symptomer på
covid-19.
I lyset af den aktuelle situation er der i hele landet indført krav om brug af mundbind eller visir
samt krav om coronapas for personer over 15 år for adgang til lokaler, hvortil offentligheden har
adgang (dagligvarebutikker undtaget). Endvidere krav om mundbind eller visir i offentlige
transportmidler. Forbud mod udskænkning af alkoholholdige drikke i tidsrummet 22:00-05:00
forlænges til 1. februar 2022, idet flere kommuner dog har indført midlertidigt forbud mod salg og
udskænkning af alkohol. Krav om negativ pcr-test ved indrejse til Grønland bortfalder.
Pga. den udbredte smitte begrænses adgangen til pcr-test til særligt sårbare. I praksis betyder dette,
at uvaccinerede borgere udelukkes fra adgang til f.eks. restauranter, idet der ikke længere er
mulighed for at tage en test mhp. fremvisning i stedet for coronapas. 73 pct. af befolkningen har
taget imod 1. stik, mens 68 pct. er fuldt vaccinerede. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor
mange der har modtaget booster.
Naalakkersuisut har medio januar lanceret en ny hjælpepakke rettet mod virksomheder i
restaurationsbranchen og servicebranchen samt sportshaller og forsamlingslokaler, som i efteråret
2021 blev ramt af forsamlingsrestriktioner eller nedlukninger. Pakken indeholder støtte og kriselån
til ansøgningsberettigede virksomheder.
Grønlændere i Danmark:
Et indslag på DR P1 11.januar 2022 med en dansk bosat grønlandsk
kvinde, som har oplevet sig presset af sin danske kommune til at få foretaget en abort, har skabt
fornyet opmærksomhed om vilkår for socialt udsatte grønlændere i Danmark, herunder særligt
børnefamilier. I en artikel i AG (af 26. januar 2022) under overskriften ”Vi forskelsbehandles”
belyses, at børn af grønlandske forældre i Danmark anbringes uden for hjemmet syv gange
hyppigere end børn af danske forældre.
I artiklen interviewes repræsentanter for foreningen Mentor Immanuel, der yder støtte til
grønlandske familier i kontakten med de danske myndigheder. Det er opfattelsen i foreningen, at
grønlændere i Danmark generelt mødes med fordomme og stereotype forestillinger om, at
tilværelsen for dem og deres børn er præget af vold, misbrug og omsorgssvigt, og at dette afspejles
i rapporter og indstillinger, uden at der er foretaget reelle undersøgelser af forholdene. Endvidere
kritiseres, at forældrekompetenceundersøgelser mv. ikke er kulturelt tilpassede, men ser helt bort
fra sproglige og kulturelle forskelle. Foreningen peger videre på, at grønlandske forældre, hvis børn
er anbragt uden for hjemmet, oplever sig stavnsbundet i Danmark, fordi de får oplyst, at de ikke har
mulighed for at få børnene med til fortsat anbringelse i Grønland. Formand for Mentor Immanuel,
Karen Banke, sammenligner forholdene for de anbragte børn med forholdene for de 22 børn, som i
1951 blev sendt til Danmark:
”Når grønlandske børn tages fra deres familier, så tages der ikke
hensyn til sproget eller kulturen. Jo længere tid der går, mens et barn er væk fra sin familie, bliver
tilknytningsforholdet til sproget og forholdet til forældrene udtyndet. Man splitter familierne, man
ødelægger dem. Det er en profeti, som opfylder sig selv. Det er ”Eksperimentet” om igen”.
Mikaela Engell