Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2509416_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 4. januar 2022
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Formand for Naalakkersuisuts nytårstale:
Múte B. Egede lagde i sin første nytårstale som
formand for Naalakkersuisut vægt på tryghed, nærhed og solidaritet i samfundet. Han fremhævede
behov for nye tiltag på især boligområdet og socialområdet og nødvendigheden af, at det generelle
uddannelsesniveau højnes, således at samfundet vil være bedre rustet til at tage sig af de svageste.
Naalakkersuisut vil derfor i det nye år fremlægge forslag til reformer på social-, arbejdsmarkeds-
og skatteområdet. Formanden understregede, at Naalakkersuisut fortsat vil søge bred politisk
opbakning til reformer og nye tiltag.
Formanden pegede på, at det trygge hjem er forudsætningen for et trygt samfund. Han opfordrede
derfor til en åben samtale om, at psykisk og fysisk vold forekommer, og han slog fast, at
Naalakkersuisut vil være med i front for at bekæmpe dette problem, og det skal ske på en nuanceret
og en kollektiv måde.
For at fremme et mere lige og selvbærende samfund, skal der gøres brug af eksisterende, lokale
kompetencer for at skabe grobund for initiativer, udvikling og muligheder i alle beboede områder,
og ikke kun i de byer, hvor der etableres lufthavne. Bæredygtig udvikling, herunder især på
fiskeriområdet, er en forudsætning for fremtidige muligheder. Grønland kan have stor indflydelse
og bidrage med meget over for verdenssamfundet på mange felter; på energiområdet har man
overskud og kan bidrage til klimamålene til vedvarende energi gennem vandkraft, som også kan
eksporteres. Formanden for Naalakkersuisut opfordrede til deltagelse i de globale bestræbelser på
et mere bæredygtigt liv for herigennem at vise verden, at Grønland i fremtiden kan blive en
selvstændig samarbejdspartner.
Ny formand for Forfatningskommissionen:
Tidl. formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist
(IA) er udpeget som ny formand for forfatningskommissionen. Kleist er udpeget af IA, der som
Inatsisartuts største parti udpeger kommissionsformanden. Den tidligere formand, Ineqi Kielsen,
der er udpeget af Siumut, fortsætter som næstformand. Øvrige medlemmer er Simigaq Heilmann,
udpeget af Demokraatit, og Mari Kleist, udpeget af Naleraq. Partiet Atassut er ikke repræsenteret i
kommissionen, idet partiet i sommeren 2020 besluttede ikke at deltage i arbejdet. Atassut er fortaler
for, at Grønland forbliver i rigsfællesskabet og har karakteriseret forfatningsarbejdet som et
’fantasiprojekt’.
Forfatningskommissionen blev nedsat i 2017 efter flere års debat om emnet. Arbejdet i
kommissionen har i flere perioder ligget stille pga. uenighed om kommissoriet og uklarhed om
kommissionens sammensætning. Seneste reviderede kommissorium er fra 2020.
Forfatningskommissionen skal, jf. kommissoriet, aflevere udkast til en grønlandsk forfatning til
Naalakkersuisut. Dette skal ske senest den 31.december 2022, således at Naalakkersuisut kan
forelægge dette for Inatsisartut under forårssamlingen 2023. Kommissorium mv. kan ses på
Forfatningskommissionens hjemmeside
www.tunngavik.gl.
Royal Arctic Line: Ny basishavn:
Det 100 pct. selvstyreejede aktieselskab Royal Arctic Line, der
har enekoncession på al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Rigsombudsmands indberetningen for januar og for formanden for Naalakkersuisuts nytårstale
2509416_0002.png
2
bygder, har siden 1972 haft basishavn i Aalborg. Royal Arctic Line har imidlertid opsagt aftalen
med Port of Aalborg til udløb i 2022, og selskabet har derfor varslet afskedigelser af ca. 100
medarbejdere i første halvår af 2022. Selskabet vil fortsat beskæftige ca. 40 medarbejdere i Aalborg
inden for kundeservice, IT, HR, økonomi, skibsdrift og salg. Det er hensigten at al godstransport
mellem Danmark og Grønland i fremtiden skal gå via Århus, idet det er opfattelsen, at Grønland
herved i højere grad integreres i det internationale logistiksystem.
Energiforsyning: Renoveringsefterslæb:
December måneds omfattende strømnedbrud i Nuuk,
som tillige medførte nedbrud af telekommunikation og dataforbindelser i hele landet, har skabt
politisk fokus på forsyningssikkerheden og vilkårene for det selvstyreejede energiforsyningsselskab
Nukissiorfiit. Inatsisartuts finans- og skatteudvalg anførte i en pressemeddelelse medio december,
at Nukissiorfiit igennem en årrække har oparbejdet et renoveringsefterslæb på grund af en presset
økonomi. Udvalget anmodede derfor Naalakkersuisut om et overblik over efterslæbet og en
konkret plan for indsatsen på området, idet man fandt, at hændelsen i december var et ”wake up
call”. Energidirektør Kasper Mondrup har til KNR udtalt, at Nukissiorfiit gennem flere år har
advaret om manglende sammenhæng mellem indtægter og udgifter i virksomheden. Han peger på,
at den såkaldte ensprisreform, der siden 2018 har fastsat ens takster på el, vand og varme i hele
Grønland, er en del af årsagen til virksomhedens økonomiske udfordringer, idet taksterne, der er
politisk besluttet, er sat for lavt. Det er fremgået, at Nukissiorfiit anslår, at der er behov for at
investere 200 millioner kroner hvert år for at sikre forsyningssikkerheden i Grønland. Der blev i
2020 investeret 38 millioner kroner i vedligeholdelse af eksisterende anlæg.
Royal Greenland A/S ramt af omfattende cyberangreb:
Fiskerikoncernen Royal Greenland A/S
blev medio december ramt af et omfattende cyberangreb, der bl.a. har påvirket kommunikations-
og betalingskanaler. Cyberangrebet har ramt hele koncernen, der har aktiviteter i Danmark, USA,
Japan og Kina foruden i Grønland. En særlig udfordring har været, at angrebet har ramt
lønsystemet, hvorfor løn til koncernens fabriksmedarbejdere og fiskere har måttet udbetales som a
contobeløb. Koncernen har ikke ønsket at oplyse detaljer om cyberangrebet eller om angrebets
omfang, men det er fremgået, at størstedelen af selskabets systemer har måttet lukkes ned. I et
interview til Grønlands radioavis 30. december 2021 afviste koncernens kommunikationschef at
udtale sig om en tidshorisont, men han angav, at man langsomt er ved at arbejde sig igennem
følgerne af angrebet.
Coronasituationen:
Formand for Naalakkersuisut og landslæge Henrik L. Hansen oplyste på et
pressemøde 4. januar 2022, at der i de seneste uger er set hastig smittespredning, især i Nuuk, i
parallel med den udvikling, man ser i Danmark, idet smittespredningen dog er ca 14 dage forskudt i
Grønland. Smitten ventes derfor at toppe ult. januar. Rejseaktivitet ifm julen har utvivlsomt spillet
en rolle i smittespredningen. Den udbredte smitte nødvendiggør ny tiltag, ikke mindst for at
mindske belastningen på sundhedsvæsenet og samfundskritiske funktioner.
Prøver fra Grønland er endnu ikke analyseret på Seruminstituttet, hvorfor det ikke er endelig påvist,
at der sker smitte med omikronvariant – men smittemønster, hastighed og påvirkning tilsiger, at der
må være tale om denne variant. Det må forudses, at mange borgere i Grønland i den kommende tid
vil blive smittet. Der forekommer nu smitte mange steder på kysten. Opgaven går ud på at hindre,
at for mange smittes samtidig. 1 ud af 5 testede i Nuuk har været coronapositiv i de seneste dage.
Mikaela Engell