R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 17. november 2021
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Uranlov vedtaget:
Inatsisartut vedtog 9. november 2021 forslag til Inatsisartutlov om forbud mod
forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran mv. Lovforslaget indebærer tillige forbud
mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse rettet mod andet end uran, hvis det
gennemsnitlige uranindhold af den ressource, der ønskes udnyttet, er over 100 ppm (parts per
million). Der gives endvidere hjemmel til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at forbuddet
også skal gælde for andre radioaktive grundstoffer. Naalakkersuisut kan også efter forslaget
indskrænke eller tilbagekalde tilladelser, der meddeles efter råstofloven, hvis der ikke kan ske
udnyttelse i overensstemmelse med forbuddet. Samme mulighed gælder for andre radioaktive
grundstoffer, som Naalakkersuisut indfører forbud mod efter den førnævnte hjemmelsbestemmelse.
Forslaget var ved alle tre behandlinger genstand for en langvarig og stedvis ophedet debat. Siumut
og Atassut havde til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag med krav om vejledende
folkeafstemning. IA anførte heroverfor, at partiet bl.a. var gået til valg på at standse efterforskning
og udvinding af uran, og at resultatet af valget til Inatsisartut måtte anses som et folkeligt mandat.
Oppositionen udtrykte stor bekymring for den fremtidige råstofudvikling i Grønland og forudså, at
internationale investorer ville udeblive. Forslaget blev vedtaget med IAs og Naleraqs stemmer.
Siumut og Demokraatit stemte imod, mens Atassut afstod.
Forslaget omgør en otte år gammel beslutning. Inatsisartut besluttede i oktober 2013 at ophæve den
da 25 år gamle ”nultolerancepolitik” over for udvinding af uran og andre radioaktive mineraler.
Denne beslutning blev truffet med det snævrest mulige flertal, og den grundlæggende uenighed om
spørgsmålet har trukket flere og lange spor i grønlandsk politik. Formand for Siumut, Erik Jensen,
udtalte efter vedtagelsen af det ny forslag til KNR, at selv om Siumut er uenig i beslutningen, vil
partiet ikke umiddelbart søge den omgjort, hvis Siumut efter et valg genvinder regeringsmagten:
”Grønland har ikke brug for en politisk zigzagkurs. Vi synes ikke det er passende, at vi går til valg
på at ophæve det forbud igen. Vi vil ikke sende det signal til investorerne at tingene ændrer sig,
hver gang der er regeringsskifte. Så vi regner ikke med at skulle ændre det for nu. Vi holder fast i
flertallets beslutning.”
Lønmodtagerorganisationen SIK har udtrykt ærgrelse over vedtagelsen, idet man peger på, at den
vil påvirke den økonomiske udvikling negativt til skade for organisationens medlemmer. Grønlands
Erhverv kalder beslutningen ”ikke uventet”, men kalder på klare rammebetingelser for
råstofsektoren:
”Det, vi ønsker, er stabilitet. At det ikke rammer vores beslutninger og
rammebetingelser i tide og utide, og skabe usikkerhed for de virksomheder der agerer og dem der
investerer, og de aktiviteter vi har i Grønland”.
Den ny lov vil umiddelbart stoppe Kvanefjeldsprojektet samt 5-6 andre projekter, som er i
forundersøgelsesfasen. Det fremgår videre af en række høringssvar, at råstoferhvervet forudser, at
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
www.rigsombudsmanden.gl