GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Breif: Selvfølgelig har Grønland en forsvarspolitik af Ulrik Pram Gad og Sara Olsvig, Diis,

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 16
Offentligt

DIIS POLICY BRIEF NOVEMBER 2021

SELVFØLGELIG HAR GRØNLAND

EN FORSVARSPOLITIK

– men den skal forankres for at være holdbar

Historisk har danske beslutninger ikke altid sat

grønlandske interesser forrest. Selvom forsvars-

politik formelt er et Rigsanliggende, får beslutnin-

ger kun legitimitet, hvis Grønland er med til at

træffe dem. For militære installationer og aktivite-

ter griber dybt ind i Grønlands civile samfundsliv.

Øget stormagtsrivalisering i Arktis stiller Rigsfællesska-

bet overfor en række konkrete sager at tage stilling til.

Danmark og Grønland må hver for sig gøre det klart,

hvilken rolle man ønsker i verden og sammen gentæn-

ke ansvarsfordeling og koordination. Ellers risikerer

Rigsfællesskabet at bidrage til spænding i stedet for

afspænding – og Grønland risikerer at gå glip af

potentielle gevinster fra den øgede opmærksomhed fra

stormagterne.

ANBEFALINGER

■

Grønland bør udvikle udenrigspolitiske strategier,

der tager stilling til de dilemmaer, der følger af

stormagternes fornyede interesse for Grønland

og Arktis

Danmark må vænne sig til, at Grønland har egne

overvejelser, interesser og positioner i forsvars-

og sikkerhedspolitik

Danske forsvarsforlig bør bygge på en reel,

ligeværdig og respektfuld inddragelse af

Naalakkersuisut og Inatsisartut

Inatsisartut og Naalakkersuisut bør opbygge

viden og kapacitet om sikkerheds- og

forsvarspolitik

■

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Breif: Selvfølgelig har Grønland en forsvarspolitik af Ulrik Pram Gad og Sara Olsvig, Diis,

Danmark er ved at lære, at man kun skaber problemer

for sig selv ved ikke at inddrage Grønland grundigt og

dybt nok.

Danmark kan ikke løbe med bolden alene

I februar 2021 præsenterede seks danske politikere

med forsvarsministeren i spidsen en udvidelse af det

eksisterende forsvarsforlig i form af en ’Arktisk

kapacitetspakke’ på 1,5 mia. kroner. Aftalens hovedele-

menter var svar på et amerikansk ønske om bedre

overvågning af luftrummet over Grønland og Nordat-

lanten. Et signal om, at Danmark i højere grad lever op

til sit ansvar i Arktis. Også en forsvarsuddannelse med

base i Grønland var på tegnebrættet.

Henholder man sig udelukkende til paragrafferne i

Grundloven og Selvstyreloven, kan man få det indtryk,

at Folketinget og den danske regering frit kan dispone-

re i den slags sager. Men sådan er det ikke i praksis.

I aftaleteksten hed det da også: ”Politisk opbakning fra

Færøerne og Grønland til radarer og konkrete anlægs-

arbejder er selvsagt helt centralt. Forsvarsministeriet

er i tæt dialog med de færøske og grønlandske

myndigheder og ser frem til deres tilbagemelding og

det fortsatte tætte samarbejde.”

Kort efter præsentationen af kapacitetspakken meldte

både Lagtinget på Færøerne og Inatsisartut i Grønland

ud, at de to parlamenter ikke i tilstrækkelig grad har

været inddraget i tilblivelsen af pakken. Efter nyvalg til

Inatsisartut i april 2021 gjorde den nye grønlandske

regering, Naalakkersuisut, det klart, at pakkens indhold

skal gennem en grønlandsk granskning, inden man

eventuelt tilslutter sig.

Nødvendigt at Grønland tager stilling

I Grønland er forsvarspolitik tæt sammenvævet med

samfundsudviklingen. Under den aktuelle arbejdsde-

ling varetager forsvaret opgaver, der er helt centrale for

det civile Grønland – herunder dele af fiskerikontrollen

og redningstjenesten, og militære infrastrukturbehov

påvirker Selvstyrets planer for civil infrastruktur. Hertil

kommer erindringen om danske forsvarspolitiske

beslutninger som staten har søgt at dække over:

tvangsflytningen af civilbefolkningen ved den

amerikanske Thulebase, forurening samme sted og

accepten af atomvåben i Grønland.

På den baggrund er det uholdbart for grønlandske

politikere at blande sig uden om forsvarspolitikken,

ligesom det er uholdbart for Danmark at nægte

Grønland indsigt og inddragelse. Derfor er der i

Rigsfællesskabet over årene forsøgt formaliseret en

række procedurer, der skal sikre, at Danmark ikke

træffer beslutninger hen over hovedet på Grønland.

Senest er nedsat et koordinationsudvalg på regerings-

niveau mellem Grønland, Færøerne og Danmark med

statsministeren for bordenden.

Logikken bag procedurerne og den praksis, de har

formet, er imidlertid, at initiativ og interesser udsprin-

ger fra København eller Washington. Grønlands rolle

har været at sige ja eller nej – og helst ja. Disse

procedurer har svært ved at rumme et Grønland, der

optræder med et stadigt stærkere ønske om selv at

bestemme sin position i Arktis og i verden. Denne

øgede selvbevidsthed gør det både naturligt og

nødvendigt at have holdninger til militær tilstedeværel-

se i landet. Det kom til udtryk i koalitionsaftalen efter

valget i 2021. Skal Danmark leve op til Selvstyrelovens

UDDRAG AF KOALITIONSAFTALEN

”SOLIDARITET, STABILITET, VÆKST”,

INUIT ATAQATIGIIT OG NALERAQ,

16. APRIL 2021:

”Koalitionen vil arbejde for at Grønland i højere

grad optræder selvstændigt på den udenrig-

spolitiske scene”

”Ud fra Grønlands geografiske placering i det

arktiske område, vil vi kræve større indflydelse på

forsvarspolitikken. Vi vil understrege at Grønland

skal demilitariseres, og at der ikke kan ske noget

om os, uden os”.

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Breif: Selvfølgelig har Grønland en forsvarspolitik af Ulrik Pram Gad og Sara Olsvig, Diis,

Arktisk kapacitetspakke præsenteres uden grønlandsk deltagelse.

Skal Grønland have indflydelse, kræver det klare og

velgennemtænkte strategier, som er sikret en bred

parlamentarisk forankring, så de også er holdbare.

præambel om at ”fremme ligeværdighed og gensidig

respekt”, og dermed give Rigsfællesskabet legitimitet,

må man tage alvorligt, at Grønland formulerer egne

interesser – også når det gælder forsvarspolitik.

Danske forlig hægter Grønland af

Forligsforhandlinger i Folketinget handler som

udgangspunkt om at tælle til 90. Når det gælder store,

tunge forlig – som om Forsvaret – er ambitionen, at de

gøres holdbare over tid ved at skabe et bredt flertal.

Forløbet om kapacitetspakken viser, at hvis forligenes

holdbarhed også skal udstrækkes over Nordatlanten,

må tilslutningen fra Grønland og Færøerne sikres

tidligere – og inddragelsen gøres dybere.

Regeringen har over en årrække drøftet forskellige af

de elementer, der endte med at optræde i kapacitets-

pakken, med skiftende Naalakkersuisut. Men dels

forekommer inddragelsen ad hoc, og dels er beslut-

ningsprocessen hverken transparent eller forpligtende i

forhold til Inatsisartut.

Naalakkersuisut er nemlig ikke juridisk forpligtet til at

inddrage parlamentet på samme måde, som regerin-

gen er forpligtet overfor Folketingets Udenrigspolitiske

Nævn. Det er ikke bare et demokratisk problem i

Grønland. Forløbet om kapacitetspakken har vist, at

det også er et problem for holdbarheden af danske

forsvarspolitiske beslutninger. I næste led kan det blive

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Breif: Selvfølgelig har Grønland en forsvarspolitik af Ulrik Pram Gad og Sara Olsvig, Diis,

DIIS POLICY BRIEF NOVEMBER 2021

et problem for både Grønlands og Danmarks trovær-

dighed som alliancepartnere, hvis man ikke kan levere

holdbare bidrag til det fælles forsvar. I sidste ende kan

den uklarhed bidrage til øget sikkerhedspolitisk

spænding i Arktis.

I takt med verdens stormagters fokus på Arktis er

stigende vil der uvægerligt blive truffet beslutninger,

der vedrører Grønland. Skal Grønland have indflydelse,

kræver det klare og velgennemtænkte strategier.

USA gør sig i disse år store anstrengelser for at

Grønland bør lave sine egne strategier

Danmark må vænne sig til, at Grønland kan have egne

interesser i forholdet til stormagterne. Kun dermed kan

Danmark og Grønland finde holdbare måder at

samarbejde på, som kan rumme forskellighederne og

bringe dem i samklang, hvor det er nødvendigt.

signalere velvilje overfor Grønland. Det er en situation,

Grønland kun kan udnytte fuldt ud, hvis strategierne er

holdbare i kraft af bred parlamentarisk forankring.

Sara Olsvig, Ph.D. stipendiat ved Ilisimatusarfik ([email protected])

Ulrik Pram Gad, seniorforsker DIIS ([email protected])

Læs evt. mere:

Olsvig & Gad: ’Grønland som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør’, i Rahbek-Clemmensen & Sørensen (red.) Sikkerhedspolitik i

Arktis og Nordatlanten. Udkommer 2021 på DJØFs Forlag

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Forsideillustration: Mark Gry Christiansen

Foto:

Alle DIIS Policy Briefs er trykt på Ecolabel og FSC-certificeret papir

DIIS· DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER