DIIS POLICY BRIEF NOVEMBER 2021
SELVFØLGELIG HAR GRØNLAND
EN FORSVARSPOLITIK
– men den skal forankres for at være holdbar
Historisk har danske beslutninger ikke altid sat
grønlandske interesser forrest. Selvom forsvars-
politik formelt er et Rigsanliggende, får beslutnin-
ger kun legitimitet, hvis Grønland er med til at
træffe dem. For militære installationer og aktivite-
ter griber dybt ind i Grønlands civile samfundsliv.
Øget stormagtsrivalisering i Arktis stiller Rigsfællesska-
bet overfor en række konkrete sager at tage stilling til.
Danmark og Grønland må hver for sig gøre det klart,
hvilken rolle man ønsker i verden og sammen gentæn-
ke ansvarsfordeling og koordination. Ellers risikerer
Rigsfællesskabet at bidrage til spænding i stedet for
afspænding – og Grønland risikerer at gå glip af
potentielle gevinster fra den øgede opmærksomhed fra
stormagterne.
ANBEFALINGER
■
Grønland bør udvikle udenrigspolitiske strategier,
der tager stilling til de dilemmaer, der følger af
stormagternes fornyede interesse for Grønland
og Arktis
Danmark må vænne sig til, at Grønland har egne
overvejelser, interesser og positioner i forsvars-
og sikkerhedspolitik
Danske forsvarsforlig bør bygge på en reel,
ligeværdig og respektfuld inddragelse af
Naalakkersuisut og Inatsisartut
Inatsisartut og Naalakkersuisut bør opbygge
viden og kapacitet om sikkerheds- og
forsvarspolitik
■
■
■