GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 15
Offentligt

MENNESKE

RETTIGHEDER

I FOKUS

BERETNING TIL INATSISARTUT

202021

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

INDHOLD

KORT OM INSTITUTTET

SUMMARY

FORORD

OVERBLIK

SAMARBEJDE FREMMER MENNESKERETTIGHEDERNE

RETTEN TIL UDDANNELSE OG UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER

RETTEN TIL BOLIG

MANGEL PÅ DATA OM MENNESKERETTIGHEDER

RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER OG ANDRE

INTERNATIONAL RAPPORTERING

MENNESKERETTIGHEDER I FOKUS

Beretning til Inatsisartut 2020-21

Redaktion: Nadja Filskov, Lise Garkier Hendriksen, Christoffer Badse

Ansvarshavende: Maria Ventegodt, Louise Holck

Oversættelse til grønlandsk: Athena Mathæussen

Grafisk design: Hedda Bank

Fotos: Oscar Scott Carl

Tryk: Nuuk Offset

ISBN: 978-87-7570-011-0

e-ISBN: 978-87-7570-012-7

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig

angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel

store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om

tilgængelighed på menneskeret.dk/tilgaengelighed

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

KORT OM

INSTITUTTET

Menneskerettigheder findes i grundloven og

i en række internationale konventioner, som

Danmark og Grønland har valgt at binde sig

til. Menneskerettigheder er for eksempel

ytringsfrihed, retten til en retfærdig rettergang

og princippet om, at alle er lige for loven. Det er

også retten til uddannelse, til sundhed og til at

have et sted at bo.

Det er Institut for Menneskerettigheders

opgave at beskytte og fremme menneske-

rettighederne og holde øje med, hvordan

menneskerettighederne gennemføres i

Grønland. Instituttet har siden maj 2014 været

national menneskerettighedsinstitution i

Grønland.

Vi rådgiver derfor Naalakkersuisut, Inatsisartut

og rigsmyndighederne om menneske-

rettigheder. Det gør vi for eksempel ved at

vurdere, om forslag til ny lovgivning lever op

til menneskerettighederne. Vi rapporterer

også om menneskeretlige forhold i Grønland

til internationale organisationer som for

eksempel FN.

En vigtig del af vores arbejde består i at

samarbejde med grønlandske institutioner

og organisationer, primært Grønlands

Råd for Menneskerettigheder. Vores

samarbejdspartnere bidrager med kontekst,

viden og sparring i vores arbejde for at

adressere de væsentligste menneskeretlige

udfordringer i Grønland. På længere sigt

er målet med vores arbejde at forankre

viden om menneskerettigheder og

menneskeretlig metode i det grønlandske

samfund, så der kan etableres en national

menneskerettighedsinstitution i Grønland.

Vi afgiver hvert år en beretning til Inatsisartut

om vores indsats og om udviklingen for

menneskerettighederne i Grønland.

Vi afgiver også en beretning til Folketinget

hvert år, hvor vi giver et indblik i vores arbejde i

det forgangne år. Se mere på menneskeret.dk/

beretning. Samtidig opdaterer vi årligt vores

overblik over menneskerettighedssituationen i

Danmark på menneskeret.dk/status.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

SUMMARY

The Danish Institute for Human Rights has since

May 2014 functioned as the National Human

Rights Institution for Greenland. In accordance

with our mandate, we are obligated to submit an

annual report on our activities to Inatsisartut, the

Parliament of Greenland.

We cooperate with various authorities and civil

society organisations in Greenland and in particular

with the Human Rights Council of Greenland on

promoting and protecting human rights.

In 2020-2021 we have, among other things,

conducted the following activities:

Public consultation memos and advice to

authorities, civil society etc.:

We have reviewed 25 items of draft legislation or

government reports with human rights relevance

from August 2020 until 1 August 2021.

• We have participated in and presented at

council meetings and theme meetings hosted

by the Human Rights Council of Greenland.

• We have collaborated with the Human Rights

Council of Greenland on publishing a status

report on the right to housing and a status

report on the right to education and human

rights education.

• We have partnered with Ilisimatusarfik – Uni-

versity of Greenland – and the Human Rights

Council of Greenland for the next four years to

develop digital learning materials and courses

on human rights in a Greenlandic context.

• We have established an office in Nuuk, and

our colleague there will work together with our

partners on strengthening and maintaining

knowledge on human rights in Greenland.

International reporting:

• In collaboration with the Human Rights Council

of Greenland, we have reported on challenges

with discrimination and violence against

women in Greenland to the UN Committee

on the Elimination of Discrimination against

Women. We have also presented our

recommendations in meetings with the UN,

along with the Council of Gender Equality in

Greenland.

• In collaboration with the Human Rights Council

of Greenland, we have made recommendations

to the UN Human Rights Council in preparation

for the Universal Periodic Review of Denmark,

Greenland and the Faroe Islands. The UN

Human Rights Council reviewed Denmark,

Greenland and the Faroe Islands’ efforts to

fulfil its human rights obligations. Together

with the Human Rights Council of Greenland,

we have described some of the main

challenges with human rights in Greenland and

recommended how the human rights situation

can be improved.

• As preparation for the Universal Periodic

Review of Denmark, Greenland and the Faroe

Islands, we have participated in a public hearing

in Nuuk hosted by the Greenlandic Ministry

of Foreign Affairs and the Human Rights

Council of Greenland. We have also hosted a

virtual meeting for ambassadors from several

countries where issues in Greenland and

Denmark were discussed.

• We have also contributed to other processes in

the UN, such as a General Comment regarding

the rights of indigenous women and children

from the UN Committee on the Elimination

of Discrimination against Women and a study

on children’s rights facilitated by the Expert

Mechanism on the Rights of Indigenous

Peoples.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

FORORD

I 2020 modtog 22 grønlændere en officiel

undskyldning fra statsminister Mette

Frederiksen på vegne af Danmark. For snart

70 år siden blev de som børn adskilt fra deres

familier som led i et dansk socialeksperiment,

grønlandseksperimentet:

”Det var ikke dig, dine rettigheder eller

situation, som var vigtigst,” skrev stats-

ministeren i sit brev henvendt til de 22

grønlændere.

Børnenes rettigheder blev tilsidesat med

grønlandseksperimentet. Det må vi forholde os

til i dag.

Derfor betyder det noget, at Inatsisartut samme

år, i 2020, vedtog, at Naalakkersuisut skal

lave en handlingsplan for reelt at efterleve

hele FN’s Børnekonventionen i Grønland.

Tiårsjubilæet for NAKUUSA, samarbejdet

mellem FN’s Børneorganisation og Grønlands

Selvstyre, er også værd at markere.

Grundlæggende rettigheder er stadig ikke en

realitet for alle grønlandske børn og unge. FN’s

Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle

rettigheder har udtrykt bekymring for adgangen

til boliger og til uddannelse i Grønland. Begge

dele har vi rapporteret på i statusrapporter

udgivet i samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder.

Den seneste status på uddannelsesområdet

fra Institut for Menneskerettigheder og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

viser, at skolerne lider under mangel på

uddannede lærere, mens frafaldsprocenten på

ungdomsuddannelserne er høj. Alle i Grønland

fortjener en god skolegang, der giver dem

muligheder i livet.

Som Danmark og Grønlands nationale

menneskerettighedsinstitution lægger vi de

kommende år endnu flere kræfter i vores

engagement i Grønland: Vi har særligt fået

til opgave at øge kendskab og opbakning til

menneskerettigheder i Grønland. Et fokus,

der står stærkt i vores strategi for 2021-2024.

Flere skal kende deres rettigheder, så de kan

sige fra og stille krav. Derfor er det en vigtig

opgave, som vi ser frem til at løfte sammen

med Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

Grønlands Universitet – Ilisimatusarfik –

og andre institutioner og organisationer i

Grønland.

God læselyst.

Louise Holck

Direktør

Dorthe Elise Svinth

Bestyrelsesformand

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

OVERBLIK

I 2020-2021 har vi blandt andet gennemført

følgende aktiviteter som national

menneskerettighedsinstitution for Grønland:

Høringssvar samt rådgivning af myndigheder

og andre:

• Vi har behandlet 25 høringer om udkast til

lovforslag og redegørelser med relevans for

menneskerettighederne fra august 2020 til

og med juli 2021.

• Vi har deltaget i og holdt oplæg ved

rådsmøder og temamøder hos Grønlands

Råd for Menneskerettigheder.

• Vi har sammen med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder udgivet statusrapporter

om retten til bolig og retten til uddannelse og

undervisning i menneskerettigheder.

• Vi har indgået en fireårig samarbejdsaftale

med Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet –

og Grønlands Råd for Menneskerettigheder

om kompetenceudvikling af fagfolk

og velfærdsprofessionelle og

herunder udarbejdelse af digitale

undervisningsmaterialer om

menneskerettigheder i en grønlandsk

kontekst.

• Vi har etableret et kontor i Nuuk med

en kollega, der sammen med vores

samarbejdspartnere skal styrke og fastholde

kendskabet til menneskerettigheder i

Grønland.

International rapportering:

• I samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder har vi rapporteret

til FN’s Kvindekomité om udfordringer

med diskrimination og vold mod kvinder

i Grønland. Vi har også præsenteret vores

anbefalinger i møder med FN, blandt andet i

selskab med Grønlands Ligestillingsråd.

• I samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder udarbejdede vi

anbefalinger til FN’s Menneskerettighedsråd

som optakt til Danmarks såkaldte Universelle

Periodiske Bedømmelse (UPR), hvor FN’s

Menneskerettighedsråd gennemgik Danmark,

Grønland og Færøernes indsats for at leve op

til menneskerettighederne. Her beskrev vi de

udfordringer med menneskerettighederne

i Grønland, som rådet og instituttet finder

vigtigst, og anbefalede, hvordan forholdene

kan forbedres.

• Som forberedelse til Danmark, Grønland og

Færøernes UPR deltog vi i et borgermøde i

Nuuk arrangeret af Udenrigsdepartementet

og Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

og vi holdt et virtuelt møde for ambassader

fra en række lande, hvor problemstillinger i

Grønland og Danmark blev drøftet.

• Vi har desuden bidraget til en række andre

processer i FN, som for eksempel en såkaldt

General Comment om oprindelige kvinders

og børns rettigheder fra FN’s Kvindekomité

og et studie om børns rettigheder i forhold

til FN’s Deklaration om Oprindelige Folks

Rettigheder udført af FN’s ekspertmekanisme

for oprindelige folks rettigheder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// Som Grønlands nationale menneske-

rettighedsinstitution bidrog Institut for

Menneskerettigheder i 2021 blandt andet

til en udtalelse fra FN’s Kvindekomité om

oprindelige kvinders og børns rettigheder

og et FN-studie om børns rettigheder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

SAMARBEJDE FREMMER

MENNESKERETTIGHEDERNE

Institut for Menneskerettigheder arbejder

tæt sammen med grønlandske aktører for at

fremme og forankre menneskerettighederne i

Grønland.

Først og fremmest samarbejder vi med

Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Derudover er vi i løbende dialog med blandt

andre børnerettighedsinstitutionen MIO,

handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq, Rådet

for Grønlands Retsvæsen og andre aktører

som for eksempel forskellige departementer

i Naalakkersuisut og NIIK, Nunatsinni Inuit

Innarluutillit Kattuffiat, paraplyorganisationen

på handicapområdet.

GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDER

Grønlands Råd for Menneskerettigheder er en

særlig vigtig samarbejdspartner for Institut for

Menneskerettigheder. De løbende drøftelser

med rådet danner et solidt grundlag for vores

overvågning af menneskerettighedssituationen

i Grønland.

Sammen udgiver vi rapporter om væsentlige

forhold for det grønlandske samfund med

anbefalinger til myndigheder og andre centrale

aktører om at styrke beskyttelsen af borgernes

rettigheder. Desuden rapporterer vi sammen til

FN’s forskellige menneskerettighedskomiteer

for at sætte fokus på områder, hvor forholdene i

Grønland kan forbedres til gavn for borgerne.

Med rådet har instituttet i anden halvdel

af 2020 og første halvdel af 2021 blandt

andet drøftet høringssvar og rapporter om

menneskerettighedssituationen til FN’s

Kvindekomité og den Universelle Periodiske

Bedømmelse (UPR) i FN’s Menneske-

rettighedsråd. Sammen har vi også udgivet

statusrapporter om retten til bolig og

retten til uddannelse og undervisning i

menneskerettigheder.

I slutningen af 2020 udpegede Grønlands

Råd for Menneskerettigheder Christina

Johnsen som nyt medlem af Institut for

Menneskerettigheders bestyrelse. Christina

Johnsen var Grønlands første handicap-

talsmand og arbejder nu som juridisk konsulent

og forsvarer. Hun sidder som personligt

udpeget medlem af instituttets bestyrelse fra

2021 til 2025.

I 2021 har vi desuden igangsat et samarbejde

om at styrke og fastholde kendskabet til

menneskerettigheder i Grønland. Blandt andet

har vi sammen indgået en samarbejdsaftale

med Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

ILISIMATUSARFIK – GRØNLANDS

UNIVERSITET

I 2021 har Institut for Menneskerettigheder

indgået en fireårig samarbejdsaftale med

Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet – og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder om

kompetenceudvikling af fagfolk i råd, nævn

og talsmandsinstitutioner samt ansatte i

velfærdsprofessioner såsom socialrådgivere

og lærere. Det indebærer blandt andet

udvikling af digitale undervisningsmaterialer

og gennemførsel af kursusforløb om

menneskerettigheder i en grønlandsk kontekst.

I første omgang udvikler vi et kursus med seks

moduler, der er målrettet fagfolk ansat ved råd,

nævn, organisationer og talsmandsinstitutioner

samt udpegede medlemmer, som arbejder

med menneskerettigheder i Grønland.

Modulerne vil bestå af enkelte tilstede-

værelsesdage og ellers bestå af digitale

undervisningsmaterialer om menneske-

rettigheder i en grønlandsk kontekst, herunder

oprindelige folks rettigheder.

I anden omgang samarbejder vi om at styrke

undervisningen i menneskerettigheder i

centrale velfærdsprofessioner, herunder

på læreruddannelsen og socialrådgiver-

uddannelsen.

Samarbejdsaftalen er finansieret af en

fireårig ekstrabevilling til Institut for

Menneskerettigheder fra Nordatlantpuljen på

den danske finanslov 2021.

RÅDET FOR GRØNLANDS RETSVÆSEN

Det årlige temamøde i Rådet for Grønlands

Retsvæsen blev ikke afholdt i 2020 på

grund af COVID-19-pandemien. Institut for

Menneskerettigheder har ellers deltaget i

temamødet.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// Institut for Menneskerettigheder

samarbejder med Ilisimatusarfik –

Grønlands Universitet – og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder for at øge

kendskabet til menneskerettigheder

blandt fagfolk i råd, nævn og

talsmandsinstitutioner og blandt ansatte i

velfærdsprofessioner som socialrådgivere

og lærere.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

RETTEN TIL UDDANNELSE OG UNDERVISNING I

MENNESKERETTIGHEDER

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder har gjort

status på uddannelsesområdet i Grønland.

I 2021 udgav vi sammen en statusrapport

om retten til uddannelse og undervisning i

menneskerettigheder.

Rapporten dykker ned i retten til uddannelse

med særligt fokus på udfordringer i forhold

til adgang til uddannelse i folkeskolen. Der

er blandt andet udfordringer med trivsel på

elevhjem, og kvaliteten af specialundervisning

og lærerkompetencer er svingende. I rapporten

anbefaler vi blandt andet, at Naalakkersuisut i

samarbejde med kommunerne:

• Iværksætter yderligere tiltag for at motivere

og fastholde uddannede lærere i mindre

byer og bygder, for eksempel ved at etablere

partnerskaber eller lærerbytte mellem

bygdeskoler og byskoler.

• Sikrer, at der i praksis sker en markant

forbedring af uddannelses- og

kompetenceniveauet hos speciallærere,

herunder især i forhold til børn med sociale

udfordringer på grund af traumer eller

omsorgssvigt.

• Udvikler og implementerer en ordblindetest,

som tager hensyn til grønlandske forhold og

det grønlandske sprog.

Vi anbefaler også, at der systematisk foretages

nationale målinger af trivslen hos studerende

på ungdomsuddannelser, og at årsager til

frafald undersøges nærmere.

Rapporten behandler desuden de aktuelle

forhold for undervisning i menneskerettigheder

i Grønland og beskriver, hvad der skal til for

at gennemføre undervisning i menneske-

rettigheder i relevante dele af den grønlandske

uddannelsessektor. Vi anbefaler, at folkeskole-

lovens formålsparagraf ændres, så den

henviser til menneskerettighederne, og at den

næste uddannelsesstrategi indarbejder et

fokus på undervisning i menneskerettigheder

på alle niveauer. Vi anbefaler også, at

der til professionsuddannelser udvikles

undervisningsmateriale om menneske-

rettigheder i en grønlandsk kontekst. Det har

vi efterfølgende taget initiativ til. Læs mere

om det arbejde i afsnittet ovenfor om vores

samarbejde med Ilisimatusarfik og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder.

Efter rapportens udgivelse blev flere af

rapportens anbefalinger bakket op af NIIK

– Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat,

paraplyorganisationen på handicapområdet. I

medierne fremhævede NIIK vigtigheden af et

løft af uddannelses- og kompetenceniveauet

hos speciallærere og opfordrede til, at en ny

uddannelsesstrategi kommer til at inkludere

anbefalinger fra rettighedsinstitutioner.

UDDANNELSE OG

UNDERVISNING

I MENNESKE

RETTIGHEDER

STATUS I GRØNLAND 2021

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// Institut for Menneskerettigheder og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

har i 2021 gjort status på retten

til uddannelse og undervisning i

menneskerettigheder i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

RETTEN TIL BOLIG

I august 2020 udgav Institut for Menneske-

rettigheder i samarbejde med Grønlands Råd

for Menneskerettigheder en statusrapport om

retten til bolig i Grønland. I rapporten bliver der

sat fokus på fire udvalgte emner:

• Hjemløse, genhusede og boligløse

• Tvangsudsættelser

• Boligklagenævnet

• Tilgængelig information.

// Grønlands Råd for Menneskerettigheder

og Institut for Menneskerettigheder

mener, der er behov for en national

handlingsplan for hjemløse, genhusede

og boligløse borgere i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

I rapporten peger vi på flere problematiske

forhold på boligområdet i Grønland.

Blandt problemerne er et stigende antal

borgere uden fast bopæl samt mangelfulde

genhusningsboliger og -forhold. På denne

baggrund anbefaler instituttet og rådet blandt

andet, at Naalakkersuisut sammen med

kommunerne:

• Vedtager og gennemfører en samlet, national

handlingsplan for hjemløse, genhusede og

boligløse med henblik på at sikre, at denne

gruppe borgere og familier modtager støtte,

der sikrer muligheden for at forbedre deres

sociale og økonomiske situation og hjælp til

at finde en passende bolig.

• Indfører minimumsstandarder for

genhusningsboliger, herunder krav om at der

skal være adgang til varme, el, vand, toilet og

bad.

• Sikrer, at der bliver tilvejebragt og ajourført

viden og data vedrørende udviklingen på

boligområdet, herunder undersøgelser af

antallet af personer uden fast bopæl og

tvangsudsættelser.

På baggrund af rapporten holdt Grønlands Råd

for Menneskerettigheder oplæg om emnet

på Kofoed Skole i Nuuk, og der har generelt

været et øget fokus på problematikkerne

med hjemløshed i Grønland de seneste år.

Kommuneqarfik Sermersooq offentliggjorde i

juni 2021 en hjemløsestrategi. Inuit Ataqatigiit

og Naleraqs koalitionsaftale ”Solidaritet,

Stabilitet, Vækst” fra 2021 indeholder en

langsigtet boligpolitik, hvor regeringen vil

samarbejde med kommunerne for at mindske

hjemløsheden. Aftalen har blandt andet som

mål at eliminere hjemløshed i Grønland i 2035

og gerne før.

Der er dog stadig behov for en national

handlingsplan for både hjemløse, genhusede

og boligløse borgere.

Inuit Pisinnaa taaﬃi pillugit Siunnersuisoqa giit

Rådet for Menneskere gheder

RETTEN

TIL BOLIG

STATUS I GRØNLAND 2020

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

MANGEL PÅ DATA OM MENNESKERETTIGHEDER

En forudsætning for at kunne beskytte

og fremme menneskerettighederne er at

have overblik over, hvordan det står til på

væsentlige områder, og systematisk følge

udviklingen. Institut for Menneskerettigheder

har sammen med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder i flere sammenhænge

påpeget, at der i Grønland mangler systematisk

dataindsamling og overblik over udviklingen

på områder, der er væsentlige for at følge

menneskerettighedssituationen i Grønland.

I flere tilfælde er disse anbefalinger blevet

spejlet i anbefalinger til Grønland og Danmark

fra FN’s menneskerettighedsmekanismer,

blandt andet har FN’s Kvindekomité og FN’s

Menneskerettighedsråd anbefalet at styrke

dataindsamlingen om og analyser af vold mod

kvinder og børn.

Især når det kommer til børns rettigheder, har

myndighederne de seneste år lanceret en lang

række strategier og handlingsplaner. Instituttet

støtter det styrkede fokus på børns rettigheder

og ser – ligesom Børnerettighedsinstitutionen

MIO – et behov for konkrete målsætninger

på tværs af initiativerne. Samtidig er

forholdene for systematiseret dataindsamling

i kommunerne udfordrede. Blandt andet har

der været udfordringer med at indsamle data

om socialsager og underretninger på tværs af

kommunerne.

Det er derfor positivt, at Inatsisartut i 2020

vedtog, at Grønland skal have en national

handlingsplan for reelt at efterleve hele FN’s

Børnekonvention. Beslutningen blev truffet,

før en ny selvstyrekoalition tiltrådte efter valget

til Inatsisartut i 2021, så instituttet følger det

nye Naalakkersuisuts arbejde for at styrke og

systematisere indsatsen for børns og unges

rettigheder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// Institut for Menneskerettigheder

efterlyser konkrete målsætninger på

tværs af eksisterende initiativer for at

styrke børns rettigheder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER OG ANDRE

Institut for Menneskerettigheder rådgiver

grønlandske og danske myndigheder i

spørgsmål vedrørende menneskerettigheder.

Det gør vi blandt andet ved at sende

høringssvar til myndighedernes udkast til

ny lovgivning, når et udkast til en lov eller

bekendtgørelse indeholder menneskeretlige

problemstillinger. Tilsvarende sender vi

høringssvar til myndighedernes udkast til

rapporter til FN om danske og grønlandske

forhold.

Fra august 2020 til og med juli 2021

behandlede vi 25 høringer. I 14 tilfælde havde

vi bemærkninger. Alle høringssvar kan findes

(på dansk) her: menneskeret.dk/monitorering/

hoeringssvar.

OPRETTELSE AF

MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION

I december 2020 foreslog daværende

Naalakkersuisut at oprette en grønlandsk

menneskerettighedskommission og i den

forbindelse lægge de tre eksisterende

talsmandsinstitutioner for børn, handicap og

ældre sammen med Ligestillingsrådet og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

I instituttets høringssvar til forslaget

bemærkede vi, at vi støtter tanken om,

at funktionen som national menneske-

rettighedsinstitution kan varetages i Grønland,

men at den nærmere struktur af en menneske-

rettighedsinstitution altid vil være et politisk

valg. Vi bakker op om, at en grønlandsk

institution kan overtage funktionen som

menneskerettighedsinstitution, hvis det

ønskes fra grønlandsk side.

Som det fremgår af høringssvaret, er instituttet

skeptisk over for processen og den manglende

inddragelse af de berørte institutioner forud

for udarbejdelsen af udkastet. Ved oprettelsen

af en menneskerettighedsinstitution er det

centralt at tage udgangspunkt i de forhold, der

gør sig gældende i en grønlandsk kontekst.

For at en grønlandsk, uafhængig national

menneskerettighedsinstitution skal få de

bedste vilkår for at bidrage til en effektiv

realisering af menneskerettighederne i

Grønland, bør der lyttes til erfaringer fra

centrale aktører, så der kan bygges på den

eksisterende viden. I den sammenhæng

bemærkede instituttet, at Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, Handicaptalsmanden

Tilioq, Børnerettighedsinstitutionen

MIO og Ligestillingsrådet hver især har

opbygget stærk faglighed og solid viden og

har en unik erfaring med at arbejde med

menneskerettigheder. Forholdene for en

grønlandsk menneskerettighedsinstitution

skal gerne styrke, ikke svække, vilkårene for

gennemførelsen af menneskerettighederne i

Grønland.

Daværende Naalakkersuisoq for Sundhed,

Anna Wangenheim, oplyste i februar 2021, at

lovforslaget blev stillet i bero.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

TILTAG MOD INDTAGELSE AF ALKOHOL

OG EUFORISERENDE STOFFER I

ANSTALTERNE

Justitsministeriet anmodede i starten

af 2021 om en udtalelse fra Institut for

Menneskerettigheder om et udkast til forslag

til lov om ændring af kriminallov for Grønland

og retsplejelov for Grønland, der blandt andet

handler om tiltag mod indtagelse af alkohol og

euforiserende stoffer i anstalterne. Forslaget

vil etablere mulighed for – både stikprøvevis

og ved konkret mistanke – at afkræve en indsat

en udåndings- eller urinprøve, hvis dette er

rimeligt begrundet i saglige hensyn. Desuden

vil forslaget blandt andet gøre det muligt for

// For at en grønlandsk, uafhængig national

menneskerettighedsinstitution skal få de

bedste vilkår for at bidrage til en effektiv

realisering af menneskerettighederne i

Grønland, bør der lyttes til erfaringer fra

centrale aktører, så der kan bygges på den

eksisterende viden.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// Institut for Menneskerettigheder har i et

høringssvar advaret om, at indsatte, der

sættes i isolation, risikerer at få psykiske

skadevirkninger.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

anstalter at anbringe indsatte i enrum som

disciplinær reaktion over for dem, der nægter at

medvirke til en udåndings- eller urinprøve.

Anbringelse i enrum – altså isolation – er den

mest indgribende disciplinære foranstaltning

i Kriminalforsorgen og indebærer en risiko for

psykiske skadevirkninger for den indsatte.

Instituttet anbefaler derfor i høringssvaret,

at Kriminalforsorgen i Grønland og

Justitsministeriet løbende er opmærksom

på, i hvilke tilfælde anvendelsen af

anbringelse i enrum er en proportional

disciplinær foranstaltning i forbindelse

med testning for indtag af ulovlige stoffer

og alkohol, og om andre foranstaltninger

er bedre egnet til formålet. Vi anbefaler

også, at Kriminalforsorgen i Grønland

og Justitsministeriet er opmærksomme

på overholdelsen af den indsattes

retssikkerhedsgarantier i forbindelse med

ikendelse af disciplinære foranstaltninger,

og hvordan psykiske skadevirkninger af

anbringelse i enrum kan forebygges, og hvad

personalet skal gøre, hvis en indsat viser tegn

på at lide skade.

Derudover efterlyser vi mere klarhed over,

hvor længe en indsat vil kunne anbringes i

enrum, henholdsvis efter en positiv prøve og

manglende medvirken til en prøve.

GRØNLANDS BIODIVERSITETSSTRATEGI

2030

Naalakkersuisut sendte i 2020 et udkast til

Grønlands første biodiversitetsstrategi i høring.

Formålet med udkastet var at sætte rammerne

for en bæredygtig forvaltning af Grønlands

biodiversitet og naturressourcer frem mod

2030.

I et af delmålene i udkastet til strategien

fremgår det, at Naalakkersuisut løbende vil

vurdere relevansen af og eventuel tiltrædelse

af nye globale og regionale konventioner og

aftaler. Det fremgår endvidere af udkastet,

at Naalakkersuisut fortsat vil implementere

relevante internationale konventioner og aftaler

i blandt andet den nationale lovgivning og de

nationale forvaltningssystemer. Vi anbefaler,

at Naalakkersuisut går i dialog med Danmark

om at sætte to FN-konventioner i kraft for

Grønland. Det gælder dels FN’s Konvention om

Adgang til Oplysninger, Offentlig Deltagelse i

Beslutningsprocesser samt Adgang til Klage

og Domstolsafgørelser på Miljøområdet

(Århuskonventionen), dels FN’s Konvention

om Kviksølv (Minamatakonventionen).

Minamatakonventionen tilstræber at beskytte

blandt andet menneskers sundhed mod de

skadelige virkninger fra kviksølv. Den endelige

biodiversitetsstrategi blev offentliggjort i juli

2021. I november 2020 vedtog Inatsisartut

et beslutningsforslag om at tiltræde

Minamatakonventionen, og forbeholdet i

forhold til Grønland blev ophævet i februar

2021.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

INTERNATIONAL RAPPORTERING

DEN UNIVERSELLE PERIODISKE

BEDØMMELSE (UPR)

Omkring hvert femte år skal verdens lande til

”eksamen i menneskerettighederne” i FN’s

såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse

(UPR). Ved UPR gennemgår FN’s

Menneskerettighedsråd forholdene for hver af

FN’s medlemsstater i et møde for hvert land.

Disse møder kaldes også UPR-eksaminationer.

I maj 2021 var det Danmarks, Grønlands og

Færøernes tur. Forud for UPR-eksaminationen

havde Institut for Menneskerettigheder

sammen med Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder udarbejdet anbefalinger til

FN’s Menneskerettighedsråd. Her beskrev

vi de udfordringer og problemer med

menneskerettighederne i Grønland, som rådet

og instituttet finder vigtigst, og anbefalede,

hvordan forholdene kan forbedres.

Ud over anbefalingerne arbejdede vi også

sammen med rådet om en række initiativer for

at øge opmærksomheden på eksaminationen

og vores anbefalinger. Blandt andet fik vi

oversat anbefalingerne til grønlandsk og dansk

og udgav dem i et lettilgængeligt format.

Derudover holdt vi i december 2020 oplæg i

forbindelse med et virtuelt UPR-borgermøde i

Nuuk arrangeret af Udenrigsdepartementet og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

I februar 2021 arrangerede instituttet

sammen med den danske UPR-koalition

af civilsamfundsorganisationer et virtuelt

møde for ambassader. Formålet med

mødet var at fremhæve de væsentligste

menneskerettighedsudfordringer i

Danmark og Grønland for ambassaderne

og dermed forberede dem på at deltage

aktivt i eksaminationen. Grønlands Råd for

Menneskerettigheder holdt oplæg på mødet

og stod for at moderere en drøftelse af

udfordringerne for menneskerettighederne i

Grønland.

På baggrund af UPR-eksaminationen

udarbejdede FN’s Menneskerettighedsråd en

række anbefalinger til, hvordan forholdene i

Danmark og Grønland kan blive bedre. Flere af

disse anbefalinger afspejlede de anbefalinger,

instituttet og rådet havde givet. Blandt andet

har Grønland accepteret en anbefaling fra

Canada om, at Grønland introducerer en

generel beskyttelse mod diskrimination på

alle anerkendte områder, både inden for og

uden for arbejdsmarkedet, og i den forbindelse

etablerer et uafhængigt klagenævn.

FN’S KVINDEKOMITÉ

FN’s Kvindekomité ser løbende nærmere på

Danmarks, Færøernes og Grønlands indsats

for at leve op til FN’s Kvindekonvention.

Konventionen har til formål at afskaffe alle

former for diskrimination mod kvinder. Den

seneste eksamination foregik i februar 2021.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// I 2021 havde FN’s Kvindekomite fokus på

kvinders rettigheder i Grønland. Institut

for Menneskerettigheder og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder gav i den

forbindelse anbefalinger til, hvordan

Grønland kan styrke arbejdet med at

fremme og beskytte kvinders rettigheder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

Forud for eksaminationen gav Institut for

Menneskerettigheder sammen med Grønlands

Råd for Menneskerettigheder anbefalinger til,

hvordan Grønland kan styrke arbejdet med at

fremme og beskytte kvinders rettigheder.

Vi præsenterede både vores anbefalinger i

rapporter til Kvindekomiteen og ved mundtlige

møder forud for eksaminationen. Ved det

mundtlige møde med komitéen fik instituttet

selskab af Kathrine Bødker, der er formand

for Grønlands Ligestillingsråd og medlem af

Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Rådet og instituttet rapporterede blandt

andet om det høje niveau af vold og seksuelle

overgreb mod piger og kvinder i Grønland og

efterlyste flere analyser af forholdene samt

mere information om de allerede igangsatte

indsatser på området.

Eksaminationen førte til en række anbefalinger

til Grønland, hvoraf flere overlappede med

rådet og instituttets anbefalinger. Blandt andet

anbefaler komitéen, at Grønland udvikler en

ny strategi og handlingsplan for at bekæmpe

seksuel vold og vold i hjemmet. Komitéen

peger på, at initiativerne bør tænkes sammen

med initiativer, der skal forebygge selvmord og

misbrug, og at data om vold mod kvinder og

piger i højere grad bør indsamles og analyseres.

I juni 2021 bidrog instituttet desuden skriftligt

til FN’s Kvindekomités temadag om oprindelige

kvinder og pigers rettigheder. Her fokuserede

vi på at beskrive forholdene for kvinder og

pigers rettigheder i Grønland samt forholdene

for grønlændere i Danmark. I begge tilfælde

giver vi anbefalinger til, hvordan grønlandske

og danske myndigheder kan styrke initiativer

for at mindske vold og diskrimination mod

grønlandske kvinder og piger. I vores bidrag

opfordrer vi desuden til at inddrage Grønlands

Råd for Menneskerettigheder i det forestående

arbejde med at udarbejde en såkaldt General

Comment fra komitéen om oprindelige kvinder

og pigers rettigheder. Rådets formand, Sara

Olsvig, deltog med et mundtligt oplæg på

temadagen, hvor hun blandt andet satte fokus

på ikke-diskrimination og ligebehandling på

tværs af køn i deltagelse i politiske processer.

FN’S EKSPERTMEKANISME FOR

OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER

I starten af 2021 sendte Institut for Menneske-

rettigheder et bidrag til et studie om børns

rettigheder med afsæt i FN’s Deklaration

om oprindelige folks rettigheder. Studiet

blev udført af FN’s Ekspertmekanisme for

oprindelige folks rettigheder. Instituttet beskrev

en række udfordringer for børns rettigheder i

Grønland, blandt andet det høje niveau af vold,

seksuelt misbrug og selvmord. Vi fremhævede

vores tidligere anbefalinger på disse områder

og beskrev også en række udfordringer for

grønlandske børns ret til uddannelse, bolig og

sundhed.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// FN’s Ekspertmekanisme for oprindelige

folks rettigheder har i 2021 set nærmere

på børns rettigheder. Instituttet og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

har bidraget med viden om forholdene i

Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

FREMSKRIDT FOR MENNESKE

RETTIGHEDERNE I GRØNLAND

• Organisationer, der arbejder med

menneskerettigheder, er blevet tilgodeset

på forslaget til den grønlandske finanslov

for 2022. Naalakkersuisut foreslår at hæve

bevillingen for både Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, Ældretalsmanden,

Ligestillingsrådet og Inuit Circumpolar

Council (ICC) – Greenland.

• Naalakkersuisut vil indføre en officiel

fattigdomsgrænse.

• Blandt andet er der gennemført en målrettet

indsats for at mindske ubehandlede

børnesager. Der er dog stadig udfordringer

med sagsbehandlingen i kommunerne, og

der mangler data for at kunne følge op på

initiativerne i samarbejdet.

• Et samarbejde mellem Qeqqata Kommunia

og UNICEF har resulteret i, at Grønland i

juni 2021 fik sine to første rettighedsskoler.

Formålet med rettighedsskolerne er at gøre

principperne i FN’s Børnekonvention til

fundament for elevernes hverdag.

• I december 2020 gav Danmarks statsminister,

Mette Frederiksen, en undskyldning til de

22 grønlandske personer, der som børn blev

adskilt fra deres familier i 1951 i forbindelse

med det såkaldte grønlandseksperiment.

VÆSENTLIGE UDFORDRINGER

FOR MENNESKERETTIGHEDERNE I

GRØNLAND

• Som Institut for Menneskerettigheder og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

har rapporteret til flere af FN’s

menneskerettighedskomiteer, er

der stadig store udfordringer for

menneskerettighederne i Grønland. Særligt

udfordrende er det høje niveau af vold,

de høje selvmordsrater og et stort antal

seksuelle overgreb, især mod børn.

• Der er en generel mangel på data på en

række områder, der er relevante for den

menneskeretlige beskyttelse af borgerne

i Grønland. Det gælder blandt andet

information om forholdene i de grønlandske

anstalter og detentioner og forholdene for

udsatte børn og personer med handicap.

• Grønland har territorialt forbehold over for

en række menneskerettighedsinstrumenter.

Det gælder blandt andet Europarådets

konvention til forebyggelse og bekæmpelse

af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

Europarådets konvention om beskyttelse af

børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt

misbrug og tillægsprotokollen til FN’s

Børnekonvention om individuel klageadgang.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.

// Naalakkersuisut og den danske regering

har et grønlandsk-dansk samarbejde for

en styrket indsats for udsatte børn og

unge i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2020-21

GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Institut for Menneskerettigheders beretning om arbejdet i Grønland for 2020-21.