Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2473204_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Samtlige ministerier mv.
Dato: 3. november 2021
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Grønland tiltræder Paris-aftalen:
Naalakkersuisut offentliggjorde 1. november 2021, at man har
besluttet, at det territoriale forbehold for Grønland ift. Paris-aftalen skal ophæves.
Det fremgår af Naalakkersuisuts pressemeddelelse, at Grønland ikke skal forpligte sig til en
bestemt CO2 reduktion, men at Naalakkersuisut ønsker at tage medansvar for at bekæmpe den
globale klimakrise. Derfor har Naalakkersuisut besluttet at stoppe olieefterforskning i Grønland og
i stedet valgt at fremme udnyttelse og markedsføring af landets vedvarende energi, herunder
vandkraftressourcer.
Beslutningen har udløst kritik fra oppositionen, særligt vedrørende den manglende inddragelse i
processen af Inatsisartut, hvis godkendelse er en forudsætning. Siumut har i en pressemeddelelse
med titlen
”Vi vil på det kraftigste advare mod indgåelse af Parisaftalen – og vi ønsker, at der
øjeblikkeligt holdes inde med at gå uden om Inatsisartut”
udtrykt bekymring for, ”at
de få
indtjeningsmuligheder vi i forvejen har, blot vil indskrænkes endnu mere i det videre perspektiv.”
Formand for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, har ad samme linje udtalt, at ”
vi er bekymrede
over, hvad vi forpligter os til ved at tiltræde Paris- aftalen. Vi kæmper for at lave en flerstrenget
økonomi, som kan gøre os mere økonomisk uafhængige, og hvad har det så af konsekvenser, at
tiltræde sådan en aftale”.
Debat om dansk-grønlandsk samarbejde om udsatte børn og unge:
Afgående socialdirektør i
Sermersooq Kommune og tidligere naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen,
udtalte i et interview med avisen Sermitsiaq 21. oktober, at det dansk-grønlandske samarbejde om
udsatte børn og unge, hvortil Folketinget i 2019 afsatte 80 mio. kr. over 4 år, efter hendes opfattelse
var forfejlet, og at midlerne primært var gået til bureaukratisk opbygning i Grønland:
”(..) langt det
meste af hjælpen er gået til opbygning af Socialstyrelsen med 60-80 ansatte samt at betale danske
kommuner for at stille op med 4 socialrådgivere til afhjælpning af kommunal sagsbehandling”.
Lund Olsens kritik blev samme dag tilbagevist af naalakkersuisoq for børn, unge og familier,
Paneeraq Olsen (N), der i en længere udtalelse gjorde rede for, at midlerne er anvendt i nøje
overensstemmelse med de 16 anbefalinger, som i august 2020 blev fremlagt af projektets dansk-
grønlandske styregruppe. Hun oplyste videre, at projektet har givet anledning til ansættelse af 15
medarbejdere som led i indsatsen, herunder børnepsykologer til behandling af udsatte børn og
unge, som er ofre for seksuelle overgreb og psykologer til behandling af voksne personer med
seksuel krænkende adfærd mod børn. Paneeraq Olsen tilbageviste endvidere Martha Lund Olsens
kritik af manglende inddragelse af de myndigheder og personer, der har den daglige kontakt med
målgruppen og anførte, at der har været bred inddragelse af relevante aktører.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Indberetning (promo november), fra rigsombudsmanden i Grønland
2473204_0002.png
2
Borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen, udtalte 25. oktober 2021 til Sermitsiaq, at
han fandt, at der i nordkommunen er kommet mærkbare og konkrete resultater ud af samarbejdet,
og at indsatsen har forbedret forholdene for kommunens børn og unge betydeligt, bl.a. som følge af
en forenkling af sagsbehandlingen i et tværfagligt samarbejde. Han så gerne, at flere midler tilgik
kommunerne direkte, men var overordnet tilfreds med projektet.
Grønland-EU:
Den 5. oktober 2021 vedtog EU-landene OLT/Grønlandsbeslutningen, som sikrer
225 mio. euro (ca. 1,7 milliarder DKK) til Grønland for perioden 2021–2027. Det er besluttet, at 90
pct. af midlerne skal gå til den grønlandske uddannelsessektor, og at de resterende 10 pct. skal
anvendes på området ”grøn vækst”: biodiversitet, vedvarende energi, produktion af brint, klima-
området og forskning på området.
EU-Kommissionen har ultimo oktober, i forbindelse med fremlæggelsen af den ny Arktis-strategi,
oplyst, at man agter at etablere et kontor i Nuuk for at styrke EU's tilstedeværelse og engagement i
Arktis. Meddelelsen er blevet særdeles godt modtaget i Grønland, idet formand for Naalakkersuisut
Múte B. Egede i en udtalelse har anført, at etableringen af et EU-kontor vil åbne for nye
muligheder for et dagligt og stærkere samarbejde. Formanden for Naalakkersuisut peger på, at
Grønlands muligheder for at deltage aktivt i styringen af udviklingen i Arktis styrkes af
samarbejdet med de store aktører, herunder EU og USA.
Aleqa Hammond tilbage i Siumut:
Tidl. formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond oplyste
24. oktober på Facebook, at hun efter henvendelse fra Siumuts formand er tilbage i Siumut.
Hammond udtrådte af Siumut i 2016 efter en sag om misbrug af Folketingets kreditkort. Hun måtte
træde tilbage som formand for Naalakkersuisut i 2014, efter at en revision afdækkede, at en række
private udgifter var dækket af offentlige midler. Aleqa Hammond stillede op for parti Nunatta
Qitornai ved valg til Inatsisartut i 2018 og repræsenterede dette parti frem til valget i 2021, hvor
partiet ikke opnåede genvalg. Formand for Siumut, Erik Jensen, har til de grønlandske medier
udtalt, at:
”Vores henvendelse bunder sig i, at vi mener, at det er vigtigt at samle alle kræfter til
vejen mod statsdannelse”.
Politisk redaktør på avisen Sermitsiaq vurderer, at der er tale om en
satsning fra Siumuts side i forventning om, at Hammond for Siumut atter vil kunne opnå et højt
personligt stemmetal.
Hvem er ”det grønlandske folk”:
Som meddelt i indberetning ultimo september rejste
naalakkersuisoq Pele Broberg i et interview med Berlingske 19. september 2021 spørgsmålet, om
borgere i Grønland med ikke-inuitisk baggrund bør have adgang til at deltage i folkeafstemninger
om selvstændighed. Spørgsmålet om, hvem der udgør ”det grønlandske folk” er ligeledes taget op
af medlem af Inatsisartut Vivian Motzfeldt (S) i et skriftligt spørgsmål til Naalakkersuisut. Det
fremgår bl.a. af besvarelsen, at definitioner af det grønlandsk folk og (stats)borgerskab er under
behandling af forfatningskommissionen og at hensigten er, at Naalakkersuisut efter udarbejdelse af
forfatningsbetænkningen vil tage diskussionen om definitionen af det grønlandske folk og
(stats)borgerskab op med inddragelse af alle borgere i Grønland.
Spørgsmålet behandles ligeledes i et interview i avisen AG med tidligere topembedsmand i
hjemmestyret, Jakob Janussen. Janussen peger på, at ret og pligt følges ad, hvorfor alle personer,
der har bopæl i Grønland og bidrager til samfundet, efter hans opfattelse bør have adgang til at
deltage i folkeafstemninger.
Mikaela Engell