Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2472198_0001.png
A NA LYS E
DANMARKS
NATIONALBANK
G RØ NL A N D S K ØKON OM I
3. NOVEMBER 2021 — NR. 26
Højkonjunktur og stor
mangel på arbejdskraft
Opsving med regionale forskelle
Grønland er kommet bedre gennem covid-19-
pandemien end de fleste lande. Der er stor
mangel på arbejdskraft, og risikoen for
overophedning er øget. Presset på arbejds-
markedet er størst i Nuuk og mindst i Syd- og
Østgrønland.
INDHOLD
2
HØJKO NJU N KTUR
ME D REG I ON ALE
FO RSKE LL E
COVI D-19
OG TO TAB TE
TURI ST SÆS ON ER
PRI S FA LD PÅ F I SK
OG SK AL DY R I 2020
VOKS ENDE G Æ LD
OG REF ORMBE H OV
3
6
6
Et mere bæredygtigt fiskeri
Store dele af det kystnære fiskeri er i dag ikke
bæredygtigt. Fiskerikommissionens anbefalin-
ger vil sikre et mere bæredygtigt fiskeri og er
en vigtig forudsætning for langsigtet at styrke
erhvervet.
Offentlige reformer er påkrævet
Gælden vokser i selvstyret, kommuner og
de offentligt ejede aktieselskaber. Dermed
vokser også risikoeksponeringen af lands-
kassen. Samtidig er der et uløst finanspolitisk
holdbarhedsproblem, som vil kræve en
reformproces i de kommende år.
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
2472198_0002.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 3. NOVEMBER 2021
2
Højkonjunktur
med regionale forskelle
Grønlands økonomi voksede knap 1 pct. i 2020, og
dermed er landet kommet bedre gennem covid-19-
pandemien end mange andre lande. Geografien
har spillet en vigtig rolle. Al persontransport til og
fra Grønland sker med fly, og næsten alle rejsende
kommer gennem lufthavnen i Kangerlussuaq. Det
har givet gode muligheder for effektivt at mindske
smitterisikoen gennem rejserestriktioner. På nær
enkeltstående tilfælde var Grønland smittefri i hele
2020, hvilket mindskede behovet for nedlukninger
og restriktioner. Pandemiens negative konsekvenser
har særligt været koncentreret om turisterhvervet.
I 2021 og 2022 forventes økonomien at vokse med
yderligere 1,8 pct. og 2,5 pct. Det er vurderingen i
Grønlands Økonomiske Råds rapport fra septem-
ber 2021,
se tabel 1.
Dermed fortsætter den solide
økonomiske fremgang, der har kendetegnet landet
siden 2016. Der er fremgang i beskæftigelsen, og
bygge- og anlægsaktiviteten er meget høj som følge
af store investeringer i infrastrukturen, især etable-
ringen af nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Samtidig
vokser fangstmængderne i det økonomisk vigtige
havgående rejefiskeri, som er biologisk bæredygtigt.
Regionale forskelle i mangel på arbejdskraft
Højkonjunkturen viser sig særligt i voksende beskæf-
tigelse og stor mangel på arbejdskraft.
Arbejdsmarkedet har i en årrække været karakte-
riseret ved mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det
gælder inden for en række områder, bl.a. bygge- og
anlæg, sundhed, undervisning og minedrift. Der er
også mangel på ufaglært arbejdskraft. Manglen på
arbejdskraft er i mange tilfælde søgt afhjulpet ved
at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Antallet af registrerede arbejdssøgende er faldet
kraftigt i en årrække. Faldet er kraftigst i byerne og
vedrører især jobklare personer,
se figur 1.
I august
2021 blev 1.316 personer registreret som arbejds-
søgende. I august 2013 var det tal på 3.348 personer.
Statistikken over arbejdssøgende er en optælling af
personer, der i løbet af en måned har henvendt sig
til kommunen med arbejdsløshed som et problem.
Statistikken påvirkes derfor af den administrative
praksis, som kan være forskellig fra kommune til
kommune. Antallet af arbejdssøgende er ca. 1.000
Der er størst pres på
arbejdsmarkedet i Nuuk og
mindst i Syd- og Østgrønland
Figur 1
Qaanaaq
Qaanaaq
Upernavik
Ittoqqortoormiit
Upernavik
Uummannaq
Qeqertarsuaq
Uummannaq Ilulissat
Aasiaat
Qasigiannguit
Kangaatsiaq
Ilulissat
Qeqertarsuaq
Sisimiut Aasiaat
Qasigiannguit
Kangaatsiaq
Maniitsoq
Sisimiut
Nuuk
Maniitsoq
Nuuk
Paamiut
Qaqortoq
Narsaq
Nanortalik
Paamiut
Narsaq
Nanortalik
Tasiilaq
Tasiilaq
Ittoqqortoormiit
Qaqortoq
Arbejdssøgende
Høj andel
(over 6 pct.)
Arbejdssøgende
Middel andel
Høj andel
(mellem 3 og 6 pct.)
(over 6 pct.)
Lav andel
(under Middel andel
3 pct.)
(mellem 3 og 6 pct.)
Lav andel
(under 3 pct.)
Befolkning mellem 17 og 65 år
Over 5000
Befolkning mellem 17 og 65 år
2000-5000
Over 5000
1000-2000
2000-5000
Under 1000
1000-2000
Under 1000
Anm.: De mørkerøde prikker er byer, hvor antal registrerede ar-
bejdssøgende udgør under 3 pct. af de 17-65-årige. I Nuuk
er andelen på 2,2 pct. i august 2021. Størrelsen på prikken
markerer byens størrelse med Nuuk som den største by og
Ittoqqortoormiit som den mindste.
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
2472198_0003.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 3. NOVEMBER 2021
3
personer højere end ledigheden, som ikke opgøres
løbende. Der er store regionale forskelle i manglen
på arbejdskraft, hvor presset er størst i Nuuk. Der
var registreret 280 arbejdssøgende i Nuuk i august,
og under halvdelen heraf var registret som jobklare.
Med Nuuks ca. 13.700 personer i de erhvervsaktive
aldersgrupper (17 til 65 år) er der reelt tale om fuld
beskæftigelse i byen. Der har i en årrække været
stor tilflytning til Nuuk fra mindre byer og bygder,
og boligmangel er den væsentligste barriere for
yderligere ekspansion af byen. Der bor ca. 19.000
i Nuuk, svarende til hver tredje indbygger i landet,
se boks 1.
Gennem det kommunale selskab,
Nuuk
City Development A/S,
er der planlagt en udvikling af
Nuuk, som blandt andet omfatter udvidelse af byen
til helt nye områder, etablering af infrastruktur i form
af tunnel, nye skoler og daginstitutioner mv. Der er
planlagt investeringer for i alt 2 mia. kr. frem mod
2026. Etableringen af en ny lufthavn i Nuuk gik
i gang i 2019 og ventes færdiggjort i 2024.
Arbejdssøgende i Syd- og Østgrønland
I Syd- og Østgrønland er situationen en anden.
Folketallet i Sydgrønland er faldet i det seneste årti,
blandt andet fordi fiskeriet er flyttet længere mod
nord som følge af klimaændringer. Beskæftigelsen
falder i de sydgrønlandske byer, og der er mange
arbejdssøgende. Folketallet i Østgrønland er mere
stabilt, men der sker en affolkning af bygderne til
den største by på østkysten, Tasiilaq. I august 2021
svarede antallet af arbejdssøgende i byen til knap
15 pct. af de 17 til 64-årige.
For at understøtte udviklingen i det sydlige Grøn-
land er der bl.a. planer om at etablere en lufthavn i
Qaqortoq gennem det selvstyreejede selskab
Kalaal-
lit Airport – Domestic A/S.
Lufthavnen, oprindeligt
skønnet til at have anlægsudgifter på 670 mio. kr.,
er ikke driftsmæssigt rentabel og skal derfor finan-
sieres af landskassen. Den første udbudsrunde blev
annulleret i august 2020, da de indkomne tilbud var
markant over det afsatte anlægsbudget. Det andet
udbud forventes afklaret i andet halvår af 2021.
Risiko for overophedning
Situationen på arbejdsmarkedet begrænser, hvor
mange nye initiativer der kan sættes i gang uden
at risikere en overophedning af økonomien. Finans-
politikken kan med fordel strammes op ved, at man
er tilbageholdende med yderligere udgifter i den nu-
værende situation, hvor arbejdskraft fra udlandet er
nødvendigt for at forlænge det økonomiske opsving.
Øget mobilitet af arbejdsstyrken internt i landet kan
Fakta om Grønland
Boks 1
Valuta
Folketal (antal, primo 2021)
heraf i Nuuk (hovedstad)
Befolkning 17-64 år
Beskæftigelse
1
(2019)
Ledighed
1
(2019)
BNP (mia. kr., 2019)
pr. indbygger
2
(1.000 kr.)
Danske kroner
56.421
18.800
38.217
26.991
1.387
19,9
355,2
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.
1.
Gennemsnit af månedstal.
2.
Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark ca. 399.000
kr. i 2019.
også i nogen grad afhjælpe manglen på arbejds-
kraft i Nuuk og andre byer længere mod nord. Den
udbredte mangel på boliger i de grønlandske vækst-
byer er dog en udfordring for mobiliteten.
På længere sigt er et øget uddannelsesniveau afgø-
rende for at løfte arbejdsudbuddet og beskæftigel-
sen. Arbejdsløsheden blandt personer uden uddan-
nelse efter folkeskolen var 8,4 pct. i 2019 mod 2,5
pct. for personer med en erhvervsuddannelse og 0,5
pct. for personer med en videregående uddannelse.
Der er reelt ingen arbejdsløshed blandt personer
med en kompetencegivende uddannelse.
Covid-19 og
to tabte turistsæsoner
De negative konsekvenser af covid-19 er særligt
koncentreret om turisterhvervet. Turistsæsonen for
udenlandske besøgende er koncentreret i sommer-
månederne, som i både 2020 og 2021 har været
langt under niveauet før pandemien. Der var ¾-dele
færre udenlandske flyrejsende fra Grønland i før-
ste halvår 2021 sammenlignet med situationen før
covid-19 i 2019, og krydstogtsbesøg er midlertidigt
ophørt. Antallet af udenlandske hotelovernatninger
er i årets første halvdel omtrent halveret i forhold
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
2472198_0004.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 3. NOVEMBER 2021
4
til 2019,
se figur 2.
En stor del af disse udenlandske
overnatninger skyldes udenlandsk arbejdskraft og
er dermed ikke udtryk for turistbesøg.
Grønland var stort set smittefri indtil midten af
2021, hvor de første smittekæder blev sporet i bl.a.
Sisimiut og Nuuk. Smitten er under kontrol, men der
blev fundet nye tilfælde af smitte i efteråret, især hos
ikke-vaccinerede børn og unge. Den bratte tilbage-
gang inden for turismen viser, hvor følsomt erhver-
vet er overfor smittesituationen både i Grønland
og omverdenen. Nye smitsomme virusmutationer
indebærer, at der også fremover vil være en smitteri-
siko, og at der kan opstå situationer med behov for
midlertidige rejserestriktioner og nedlukninger. For
turismeerhvervet i Grønland er en effektiv udrulning
af vaccination i befolkningen derfor afgørende. Det
vil mindske risikoen for lommer med smittespred-
ning i landet, men der vil fortsat kunne komme
smitte til landet, som kræver, at der tages stilling til
nye rejserestriktioner.
Øget turisme er en vigtig del af den grønlandske
målsætning om at skabe et bredere erhvervsgrund-
lag. Omkring 2,5 pct. af værditilvæksten i Grønland
sker i dag inden for hoteller og restauranter, rejse-
arrangører, turistture mv.
Stort fald i antal udenlandske
overnatninger på hoteller mv.
under covid-19-pandemien
Antal
overnatninger
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
2021
20.000
0
Figur 2
2019
2020
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Anm.: Akkumuleret antal udenlandske overnatninger fordelt på
måneder.
Kilde: Grønlands Statistik.
Grønlands bruttonationalprodukt er vokset under pandemien,
og højkonjunkturen ventes at fortsætte i 2021 og 2022
Tabel 1
Andel af BNP i 2019
BNP
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Bruttoinvesteringer
Eksport af varer og tjenester
Import af varer og tjenester
100,0
36,1
44,8
31,4
38,8
51,1
2017
0,1
0,9
1,7
-4,1
-3,8
-3,5
2018
1,8
0,4
2,7
-3,0
8,4
5,0
2019
1,7
1,9
4,3
46,6
-5,3
18,9
2020*
0,9
1,5
1,5
0,2
-5,0
-2,2
2021*
1,8
1,5
0,4
4,8
3,0
3,0
2022*
2,5
1,0
0,4
8,0
2,0
3,0
Anm.: Forsyningsbalancen, årlig realvækst i procent.
Kilde: Grønlands Statistik (2017-19) og Økonomisk Råd (*skøn for 2020-22).
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
2472198_0005.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 3. NOVEMBER 2021
5
Prisfald på fisk og skaldyr i 2020
Fiskeriet er det dominerende erhverv, og vareeks-
porten består altovervejende af fiskeprodukter i
varierende forarbejdningsgrad. De vigtigste arter i
eksporten er rejer, hellefisk og torsk.
Efterspørgslen efter fisk og skaldyr faldt i 2020 som
følge af mindre salg til restauranter, kantiner mv. på
eksportmarkederne. Det har medført, at prisen på
de vigtigste fiskeprodukter er faldet mellem 10 og
20 pct. fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021. Prisfal-
det på fisk er medvirkende til, at værdien af ekspor-
ten er faldet med over 10 pct. i første halvår 2021
sammenlignet med 2020. Udsving i fiskepriserne i
denne størrelsesorden er dog langt fra usædvanligt,
og priserne ligger stadigt højt set over en længere
årrække,
se figur 3.
Prisudviklingen på fisk og skaldyr
udgør et særskilt usikkerhedsmoment, ikke alene for
fiskerierhvervet, men også for landskassen.
Afgifter på fisk og skaldyr, den såkaldte ressource-
renteafgift, nåede et historisk højt niveau omkring
400 mio. kr. i årene før covid-19-pandemien. Afgif-
terne er udformet, så der skal betales en afgift pr. kg
fangst, hvor afgiftssatsen afhænger af markedsprisen
på produktet. Når prisen falder, vil afgiften falde for
alle deltagere i fiskeriet. Et prisfald på fisk og skaldyr
kan reducere afgifterne betydeligt, og dertil kommer
afledte virkninger af lavere indkomst- og selskabs-
skatter på landskassen.
I modsætning til prisen har fangstmængden i det
vigtige rejefiskeri til gengæld udviklet sig gunstigt.
Rejer er den vigtigste art i det grønlandske fiskeri
og udgør ca. halvdelen af vareeksporten. Fiskeriet
af rejer er MSC-certificeret som bæredygtigt, hvilket
indebærer, at de politisk fastsatte kvoter følger den
biologiske rådgivning om et bæredygtigt fiskeri.
Hellefisk fanges både til havs og tæt på kysten.
Det havgående fiskeri er i lighed med rejefiskeriet
MSC-certificeret. Det kystnære fiskeri, der ikke er
MSC-certificeret, sker fra åbne joller eller små både
og har stor betydning i mange lokalområder, især i
Diskobugten og områder længere mod nord. Kvo-
terne på det kystnære hellefiskeri har i flere år været
højere end den biologiske rådgivning lægger op
til,
se figur 4.
Fiskeriet er ikke bæredygtigt, hverken
biologisk eller økonomisk. De fangede hellefisk i det
kystnære fiskeri bliver mindre år for år, hvilket anses
som et sikkert tegn på, at fiskeritrykket er for højt.
Priser på fisk og skaldyr faldt i 2020,
men fangstmængder steg
Indeks 2012=100
150
140
130
120
110
100
90
80
70
60
Fangstmængde
Værdi
Figur 3
Fiskepris
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Anm.: Fangst af de tre vigtigste arter: rejer, hellefisk og torsk.
Sammenvejet med værdier i 2012 som vægte.
Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger.
Kvoter for kystnært hellefiskeri
og torsk er større, end rådgivningen
lægger op til og derfor ikke
biologisk bæredygtige
Havgående torsk
Kystnært torsk
Kystnært hellefisk
Havgående hellefisk
Havgående rejer
0
100
200
300
400
500
Figur 4
600
Indeks, bæredygtigt fiskeri =100
Anm.: Kvoter for udvalgt fiskeri i forhold til den biologiske
rådgivning i 2020. Fiskeriet er ikke biologisk bæredygtigt,
når indekset er over 100. Rejer udgør ca. 50 pct. af vare-
eksporten, hellefisk 25 pct. og torsk 12 pct.
Kilde: Grønlands Statistik.
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
2472198_0006.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 3. NOVEMBER 2021
6
Et mere bæredygtigt fiskeri
Fiskerikommissionen blev nedsat i foråret 2019 for at
udarbejde forslag til de fremtidige rammebetingelser
for fiskeriet. Ifølge kommissoriet er hovedformålet, at
der opnås det ”størst muligt langsigtede samfunds-
økonomiske udbytte af fiskeriet på et bæredygtigt
grundlag”.
Fiskerikommissionen offentliggjorde sin betænkning
den 23. september 2021,
se boks 2.
Kommissionens arbejde viser, at biologisk bæredyg-
tighed er en forudsætning for at sikre den bedste
langsigtede samfundsøkonomiske udnyttelse af
ressourcerne, herunder bæredygtighed på tværs af
generationer. I forvaltningen af fiskeressourcerne
fremhæves bl.a. vigtigheden af at sikre, at fiskeren
har sin fangstrettighed til kvoten alene, at rettighe-
dens varighed er kendt, og at fiskeren har ret til at
overdrage eller sælge rettigheden.
Den nuværende forvaltning af fiskeriet lever på en
række punkter ikke op til ovenstående krav. Det gæl-
der fx den del af fiskeriet, hvor kvoterne fastsættes
over den biologiske rådgivning, og hvor for meget ka-
pital og arbejdskraft er bundet i erhvervet, sammen-
lignet med hvad et økonomisk effektivt fiskeri kræver.
En ændring af fiskeriloven vil påvirke mange familier
og er et politisk følsomt emne. Det drejer sig blandt
andet om balancen mellem det havgående og det
kystnære fiskeri, og i hvor høj grad kvoterne skal
følge den biologiske rådgivning. Der skal ske en poli-
tisk behandling af betænkningen i efteråret 2021.
Fiskerikommissionens anbefalinger vil sikre et mere
bæredygtigt fiskeri og et større samfundsøkonomisk
afkast. At følge disse anbefalinger er derfor en vigtig
forudsætning for langsigtet at styrke erhvervet.
Fiskerikommissionens hovedbud-
skaber om et økonomisk og biologisk
bæredygtigt fiskeri i Grønland
Boks 1
Fiskerikommissionen peger på seks hovedbudskaber i
anbefalingen til en ny fiskerilov:
1.
Bevar ressourcerne for fremtiden til gavn for beskæf-
tigelse, indtjening og velfærd.
Giv fiskerierhvervet faste og forudsigelige rammer af
hensyn til investering i fortsat udvikling, og målret
eventuelle tilskud i forhold til de overordnede mål i
fiskeripolitikken.
Indret fiskeriforvaltningen, så den enkelte fisker kan
opnå en god indtjening, og den samlede ressource-
rente i fiskeriet kan øges, så der på den baggrund
kan ske en fair fordeling af ressourcerenten gennem
hensigtsmæssig ressourcerentebeskatning.
Gennemfør armslængdeprincippet i forvaltningen for
at sikre gennemsigtighed og ligebehandling.
Udvid ejerskabet til ressourceudnyttelsen i forhold
til rederierne, og ikke ved at indsætte øget fiskerika-
pacitet.
Gennemfør arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske
tiltag i sammenhæng med fiskeripolitiske ændringer
for at sikre socialt bæredygtige overgange.
2.
3.
4.
5.
6.
Kilde: Fiskerikommissionens betænkning, september 2021.
i bl.a. selvstyret medregnes, udgør den såkaldte
nettorentebærende gæld ca. 9 pct. af BNP.
Gælden forventes at vokse til omkring 9 mia.kr. i
2024, svarende til op mod 45 pct. af BNP. Det sker
som følge af infrastrukturinvesteringer i de selv-
styreejede selskaber, bl.a. anlæggelsen af de nye
lufthavne i Nuuk og Illulissat, samt i kommunernes
aktieselskaber, bl.a. byudviklingsselskaber,
se figur 5.
Den offentlige gæld er stigende – om end fra et lavt
udgangspunkt – hvilket vil øge selvstyrets risiko-
eksponering betydeligt på få år. De offentligt ejede
selskaber varetager en lang række samfundskritiske
aktiviteter, som ikke kan undværes. I tilfælde af øko-
nomiske problemer kan de ikke lukkes ned, og det vil
Voksende gæld og reformbehov
Selvstyret, kommunerne og de offentligt ejede ak-
tieselskaber havde ved udgangen af 2019 en rente-
bærende gæld på ca. 22 pct. af BNP. Til sammenlig-
ning var den danske ØMU-gæld, som er nogenlunde
sammenlignelig med den rentebærende gæld, på
42 pct. af BNP i 2020. Når de likvide beholdninger
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
2472198_0007.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 3. NOVEMBER 2021
7
være nødvendigt at holde aktiviteterne kørende. En
uforudset, negativ økonomisk udvikling i et eller flere
af disse selskaber kan derfor få store konsekvenser
for landskassen. Den øgede risikoeksponering under-
streger vigtigheden af, at ejerskabet i de selvstyre-
ejede aktieselskaber udøves på en måde, som skaber
sunde og professionelle virksomheder. Det har derfor
skabt opmærksomhed, at der i de senere år har været
stor udskiftning i bestyrelserne i flere af selskaberne.
Selvstyret ejer samlet set 14 aktieselskaber. Det
drejer sig bl.a. om fiskerikoncernen Royal Greenland,
flyselskabet Air Greenland, dagligvarekoncernen
KNI, rederiet Royal Artic Line og teleselskabet TELE
Greenland. Disse selskaber står for en stor del af den
samlede produktion og værdiskabelse i landet.
I 2019 var der samlet set ansat ca. 5.000 i de selv-
styreejede selskaber, og dertil kommer ca. 800 an-
satte i de selvstyrekontrollerede aktiviteter inden
for lufthavne, Mittarfeqarfiit, og energiforsyning,
Nukissiorfiit. Derudover var der ca. 11.200 ansatte
i den offentlige service og forvaltning. Dermed var
i alt 17.000 beskæftiget enten i de selvstyreejede
selskaber eller i den offentlige sektor. Det svarer til
63 pct. af den samlede grønlandske beskæftigelse på
27.000 personer i 2019.
Den øgede risikoeksponering af de offentlige finan-
ser skal ses i sammenhæng med et mere langsigtet
finanspolitisk holdbarhedsproblem. Over de kom-
mende år vil der ske ændringer i befolkningens
størrelse, alderssammensætning og uddannelses-
niveau, som vil få stor betydning for den offentlige
økonomi. De store fødselsårgange fra 1960’erne
betyder, at der kommer mange flere ældre og færre
i den erhvervsaktive alder. Samtidig får flere og flere
en uddannelse efter folkeskolen.
For at analysere betydningen for bl.a. arbejdsmarke-
det og de offentlige finanser har DREAM-gruppen,
Finansdepartementet, Grønlands Statistik og Grøn-
lands Økonomiske Råd udviklet en model, som byg-
ger på grønlandske forhold og data, og som giver
en sammenhængende, langsigtet fremskrivning af
økonomien.
De demografiske forandringer vil betyde med de
nuværende velfærdsordninger, at de samlede offent-
lige udgifter systematisk vil løbe fra indtægterne,
svarende til at der årligt mangler en finansiering på
-5,4 pct. af BNP, hvilket svarer til lidt over 1 mia. kr.
(opgjort i 2019-niveau),
se figur 6.
Stigende gæld i selvstyret, kommuner
og offentligt ejede aktieselskaber
Mia. kr.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021* 2022* 2023* 2024*
Rentebærende gæld
Figur 5
Nettorentebærende gæld
Anm.: Samlet rentebærende og nettorentebærende gæld i
selvstyret, kommunerne samt offentligt ejede selskaber.
2021-2024 er skøn.
Kilde: Politisk Økonomisk Beretning, 2019, og Økonomisk Rede-
gørelse, 2021, Departement for Finanser.
Demografien får de offentlige udgifter
til at vokse fra de offentlige indtægter
og skaber et holdbarhedsproblem
Pct. af BNP
64
62
Figur 6
Offentlige udgifter
60
58
56
Offentlige indtægter
54
52
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
Anm.: Indtægter og udgifter er ekskl. renter. Differencen svarer til
den primære offentlige saldo. Indtægter er inkl. bloktil-
skuddet fra Danmark.
Kilde: DREAM, 2021.
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 3. NOVEMBER 2021
8
Størrelsesordenen af holdbarhedsproblemet under-
streger behovet for reformer, som kan styrke økono-
mien og finanserne på længere sigt. Der er realistisk
set ikke en enkelt reform, der kan løse holdbarheds-
problemet, som tværtimod vil kræve reformer på
en række velfærdsområder. Analyser viser, at blandt
andet en forøgelse af pensionsalderen i takt med
den stigende levetid og effektiviseringer i den offent-
lige sektor vil kunne give vigtige bidrag til at løse
holdbarhedsproblemet.
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Nationalbankens årlige analyse af Grønlands økonomi
2472198_0009.png
UDGIVELSER
NYT
Nyt giver et hurtigt og tilgængeligt indblik i en Analyse,
et Economic Memo, et Working Paper eller en Rapport
fra Nationalbanken. Nyt udkommer løbende.
ANALYSE
Nationalbankens Analyseserie har fokus på økonomiske
og finansielle forhold. Nogle af analyserne udkommer
med fast frekvens, fx
Udsigter for dansk økonomi
og
Finansiel stabilitet,
der begge udkommer halvårligt.
Andre analyser udkommer løbende.
RAPPORT
Nationalbankens Rapportserie er tilbagevendende
rapporter og beretninger om Nationalbankens virke.
Det er fx
Årsrapport
og
Statens låntagning og gæld.
ECONOMIC MEMO
Economic Memo er en mellemting mellem en Analyse og
et Working Paper og viser ofte forfatternes igangværende
analysearbejde. Serien henvender sig primært til fag­
personer. Economic Memo udkommer løbende.
WORKING PAPER
Working Paper præsenterer forskningsarbejde udført
af ansatte i Nationalbanken og samarbejdspartnere.
Serien henvender sig primært til fagpersoner og folk
med interesse for den akademiske tilgang. Working Paper
udkommer løbende.
Analysen består af en dansk og engelsk version.
I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.
DANMARKS NATIONALBANK
LANGELINIE ALLÉ 47
2100 KØBENHAVN Ø
WWW.NATIONALBANKEN.DK
Søren Bjerregaard
Chef for Værdipapir-
og Betalingsbalancestatistik
[email protected]
KONTAKT
Redaktionen er afsluttet
15. oktober 2021
Teis Hald Jensen
Kommunikations­
og presserådgiver
[email protected]
+45 3363 6066
SEKRETARIAT
OG KOMMUNIKATION