Granskningsudvalget 2021-22
GRA Alm.del Bilag 8
Offentligt
2458600_0001.png
Advokatundersøgelsen
om nedgravning
af aflivede mink
Advokat ph.d. Pernille Aagaard Truelsen
Advokat Karen-Margrethe Schebye
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0002.png
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ............................................................................. 1
AFSNIT I INDLEDNING .................................................................... 14
Indledning
...................................................................... 14
Advokatundersøgelsens baggrund ................................. 14
Kommissorium for Advokatundersøgelse af sagen om
nedgravning af aflivede mink .......................................... 15
Granskningskommissionen for aflivning af mink
(Minkkommissionen) ....................................................... 20
Advokatundersøgelsens tilrettelæggelse
.................. 20
Gennemgang af relevant materiale ................................ 20
Møde med Granskningsudvalget .................................... 21
Identifikation af relevante myndigheder og aktører......... 22
Adgang til materiale hos relevante myndigheder og
aktører ............................................................................ 24
2.4.1.
2.4.2.
2.4.3.
2.4.4.
2.4.5.
2.4.6.
2.4.7.
Møde med Justitsministeriet og tilrettelæggelse af
søgeord og relevant periode .......................................... 24
Indhentelse af materiale i fase 1 ..................................... 27
Indhentelse af materiale i fase 2 ..................................... 28
Drøftelse med enkelte myndigheder og aktører i
forbindelse med indhentelse af materiale ...................... 30
Opbevaring af materiale fra de relevante myndigheder
og aktører ....................................................................... 30
Udleveret materiale og offentlighedsloven...................... 31
Systematisering af modtaget materiale .......................... 34
Advokatundersøgelsens afgrænsning og metode
.... 35
Afgrænsning af Advokatundersøgelsen i kommissoriet.. 35
Tidsmæssig afgrænsning af Advokatundersøgelsen...... 36
Afgrænsning af Advokatundersøgelsen i forhold til
Minkkommissionen ......................................................... 37
Advokatundersøgelsens metode .................................... 37
side 1/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0003.png
Advokatundersøgelsens retlige karakter
................... 38
Forbuddet mod selvinkriminering og GDPR
.............. 39
Forbuddet mod selvinkriminering.................................... 39
Overvejelser om GDPR og offentliggørelse.................... 40
Medarbejdere, der har deltaget i
Advokatundersøgelsen
................................................ 43
Beretningens systematik
............................................. 44
AFSNIT II - BESKRIVELSE AF GÆLDENDE RET ........................... 46
Indledning
...................................................................... 46
Afgrænsning af beskrivelsen af gældende ret ................ 46
Metode, retskilder og retligt hierarki................................ 47
Affaldslovgivningen
..................................................... 48
Formål og indhold ........................................................... 48
Affaldsrammedirektivets og affaldsbekendtgørelsens
anvendelsesområde ....................................................... 49
Animalske biprodukter, affaldsrammedirektivet og
affaldsbekendtgørelsen .................................................. 50
Definition og klassifikation af affald................................. 52
Affaldshierarkiet .............................................................. 55
Affaldsdatasystemet ....................................................... 55
Krav om miljøgodkendelse af anlæg til bortskaffelse
af affald ........................................................................... 56
2.7.1.
2.7.2.
Miljøgodkendelse af Affaldsdeponeringsanlæg .............. 57
Miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlæg ............. 59
Sammenfattende om affaldslovgivningen ....................... 60
Biproduktforordningen
................................................ 62
Biproduktforordningens formål og anvendelsesområde . 62
Biproduktforordningens forhold til affaldsreglerne .......... 63
Biproduktforordningens forhold til miljøreglerne ............. 65
side 2/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0004.png
Den kompetente myndigheds opgaver og ansvar i
biproduktforordningen ..................................................... 66
3.4.1.
3.4.2.
Danmarks flerårige nationale kontrolplan 2017-2021 ..... 67
Veterinær beredskabsplan ved udbud af alvorlige
sygdomme ...................................................................... 68
Driftslederens opgaver og ansvar i
biproduktforordningen ..................................................... 70
Medlemsstaternes kapacitetsforpligtigelse efter
biproduktforordningen ..................................................... 71
Kategorisering af animalske biprodukter efter
biproduktforordningen ..................................................... 73
Identifikation, sporbarhed og transport af animalske
biprodukter ...................................................................... 73
Godkendelse af anlæg til håndtering af animalske
biprodukter i form af fjernelse af skind ............................ 74
Godkendelse af anlæg til opbevaring af animalske
biprodukter – ikke deponering ........................................ 75
Godkendelse af anlæg til forbrænding af animalske
biprodukter ...................................................................... 75
Bortskaffelse af animalske biprodukter, kategori 2 ......... 77
Særlige situationer og dispensationsmuligheder ............ 77
3.13.1.
3.13.2.
3.13.3.
3.13.4.
3.13.5.
Nedgravning på stedet efter artikel 19, stk. 1, litra e ...... 79
Omfattende udbrud af epizooti og pågældende anlæg .. 83
Krav om forudgående miljøgodkendelse ved
nedgravning .................................................................... 84
Miljøkrav ved nedgravning på stedet efter
biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e. ............. 87
Dyr, der kan nedgraves på stedet................................... 89
Sammenfattende om biproduktforordningen .................. 89
Dyreholdsloven
............................................................. 93
Dyreholdslovens formål og indhold................................. 93
Dyreholdslovens regler om det Centrale
Husdyrbrugsregister ....................................................... 93
side 3/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0005.png
Dyreholdslovens regler om bekæmpelse af
smitsomme sygdomme og infektioner hos dyr ............... 94
4.3.1.
4.3.2.
4.3.3.
Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme
til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene ... 95
Påbud og regler for håndtering af udbrud af sygdomme
blandt husdyr .................................................................. 95
Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr.................... 97
Dyreholdslovens regler om animalsk affald .................... 98
4.4.1.
4.4.2.
4.4.3.
Bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af
pelsdyr ............................................................................ 99
Bekendtgørelse om straffebestemmelser for
overtrædelse af biproduktforordningen ......................... 100
Bekendtgørelse om opbevaring af døde
produktionsdyr .............................................................. 100
Sammenfattende om dyreholdsloven ........................... 102
Retlig beskyttelse mod forurening
............................ 103
Regler om beskyttelse mod forurening ......................... 103
Miljøbeskyttelseslovens § 4 om placering af
forurenende aktiviteter og anlæg .................................. 104
Miljøbeskyttelseslovens § 16 og
miljøaktivitetsbekendtgørelsen ..................................... 105
Forbuddet mod at forurene grundvand, jord og
undergrund i miljøbeskyttelseslovens § 19 ................... 105
5.4.1.
Bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter
miljøbeskyttelsesloven .................................................. 107
Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller
miljøgodkendelse efter § 33.......................................... 107
Tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven ............................... 109
Miljøministerens call-in-beføjelse.................................. 111
Retlig beskyttelse af vandkvaliteten.............................. 111
Sammenfattende om retlige regler om beskyttelse
mod forurening og miljømål .......................................... 113
Habitat-, arts- og naturbeskyttelse
............................ 115
side 4/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0006.png
Formål og beskyttede naturtyper og arter..................... 115
Beskyttede naturtyper ................................................... 115
Registrering af beskyttede naturtyper på
statslige arealer ............................................................ 117
Oplysning om beskyttede naturtyper ............................ 117
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 .............. 118
Beskyttelseslinjer for bl.a. søer og skove i
naturbeskyttelsesloven ................................................. 119
Restriktioner i skovloven ............................................... 120
Habitatreglerne ............................................................. 120
6.8.1.
6.8.2.
6.8.3.
Miljømålsloven .............................................................. 121
Habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsen............. 122
Naturbeskyttelsesloven beskyttelse af
bilag IV-arter ................................................................. 124
Sammenfattende om natur-, habitat- og
artsbeskyttelse .............................................................. 125
Krav ved ændret arealanvendelse
............................ 126
Planlovens formål og anvendelsesområde ................... 126
Planlovens landzoneregler ........................................... 127
Kommuneplanen og kommuneplanens
retningslinjer ................................................................. 128
Lokalplanpligt ................................................................ 129
Sammenfattende om planloven .................................... 131
Miljøkonsekvensvurderinger
..................................... 132
Miljøvurderingslovens formål og
anvendelsesområde ..................................................... 132
VVM-myndigheden ....................................................... 133
Miljøvurdering af konkrete projekter på
bilag 1 og bilag 2........................................................... 134
Undtagelse efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1 ....... 137
Undtagelse efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 4 ....... 139
8.5.1.
Andre former for vurdering end miljøvurdering ............. 141
side 5/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0007.png
8.5.2.
8.5.3.
Oplysninger for offentligheden ...................................... 142
Underretning af EU-Kommissionen .............................. 142
Sammenfattende om miljøkonsekvensvurdering .......... 142
AFSNIT III - FASTLÆGGELSE AF HÆNDELESFORLØBET OG
JURIDISK VURDERING HERAF.................................. 144
Overordnet kronologisk hændelsesforløb
............... 144
Beskrivelse af den danske minkpopulation
og COVID-19-smitteudviklingen i populationen
...... 148
Minkpopulationen i Danmark i 2019 ............................. 148
Udviklingen af smitte blandt minkpopulationen
indtil 3. november 2020 ................................................ 148
Smitte blandt minkpopulationen
den 4. november 2020 .................................................. 150
Beskrivelse af bortskaffelseskapaciteten for
aflivede mink indtil 3. november 2020
...................... 151
Bortskaffelseskapacitet hos DAKA ............................... 151
Kapacitetsproblemer hos DAKA inden
den 3. november 2020, kl. 21.00, og undersøgelse om
forbrændingskapacitet .................................................. 152
Beskrivelse af møde i regeringens
koordinationsudvalg den 3. november 2020,
kl. 21.00 - 22.00
............................................................ 174
Beskrivelse af bortskaffelseskapacitet til
aflivede mink efter 3. november 2020
....................... 176
Kapacitetsbehovet efter den 3. november 2020 ........... 176
Kapacitet hos DAKA efter 3. november 2020 ............... 178
Beslutning om mulighed for bortskaffelse af
aflivede mink ved nedgravning ..................................... 179
Tilvejebringelse af hjemmel til at foretage
bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning ............ 180
Yderligere undersøgelser om forbrændingskapacitet
efter den 3. november 2020, kl. 21.00,
for smittede mink .......................................................... 184
side 6/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0008.png
Yderligere undersøgelser om forbrændingskapacitet
efter den 3. november 2020 for ikke-smittede mink...... 185
Sammenfattende om bortskaffelseskapaciteten
den 4. november 2020 .................................................. 194
Juridisk vurdering af beslutning om bortskaffelse
af mink ved nedgravning henset til
kapacitetsmangel
........................................................ 196
Omfattende udbud af epizooti....................................... 197
Overskredet bortskaffelseskapaciteten på de
pågældende anlæg ....................................................... 197
Overskredet bortskaffelseskapaciteten hos DAKA ....... 198
Overskreden bortskaffelseskapacitet på
affaldsforbrændingsanlæggene .................................... 199
Sammenfattende vurdering af, om
bortskaffelseskapacitet for aflivede mink var
overskredet den 4. november 2020 .............................. 203
Tilladelse fra den kompetente myndighed .................... 203
Samlet juridisk vurdering af, om betingelserne for
nedgravning som følge af kapacitetsmangel er opfyldt 205
Nedgravning på et andet sted end produktionsstedet .. 206
Beskrivelse af hvilke øvrige muligheder
for bortskaffelse og opbevaring af aflivede mink,
der blev overvejet
....................................................... 207
Øvrige muligheder for bortskaffelse og opbevaring af
aflivede mink undersøgt inden 3. november 2020 ........ 207
Øvrige mulige bortskaffelses og opbevaringsmuligheder
undersøgt efter 3. november 2020 ............................... 208
Juridisk vurdering af øvrige bortskaffelses- og
opbevaringsmuligheder
............................................. 212
Oplagrings alternativer.................................................. 213
Bortskaffelse ved forbrænding på anlæg for
klinisk risikoaffald .......................................................... 214
Omdannelse på biogasanlæg ....................................... 215
side 7/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0009.png
Bortskaffelse i syrebad eller ved
nedsænkning i havet..................................................... 216
Nedgravning på produktionsstedet ............................... 216
Sammenfattende juridisk vurdering af valg af nedgravning
i forhold til øvrige bortskaffelsesmuligheder ................. 216
Beskrivelse af konkrete miljømæssige undersøgelser
og vurdering inden nedgravning af aflivede mink
... 218
Naturstyrelsens afsøgning af mulige arealer ................ 219
Miljøstyrelsens screening og risikovurdering ................ 223
Prøvegravninger ........................................................... 232
Dispensationer og bekendtgørelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5 ............................. 237
Dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1 .... 242
Inddragelse af kommunerne i beslutningen om
nedgravningsområder ................................................... 248
Juridisk vurdering af, om der er gennemført
tilstrækkelige miljømæssige vurderinger inden
nedgravning
................................................................ 250
Udeladelse af miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 33 ........................................ 250
Udeladelse af miljøscreening og -vurdering efter
miljøvurderingsloven ..................................................... 252
Miljøstyrelsens tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5 ............................. 257
Udvælgelse, screening og risikovurdering af
nedgravningsområderne ............................................... 259
Kommunernes involvering og udeladelse
af lokalplan.................................................................... 265
Beskrivelse af konkrete sundhedsmæssige og
veterinærsundhedsmæssige vurderinger og
undersøgelser inden nedgravning
............................ 267
Statens Serums Instituts vurderinger
inden 4. november 2020 ............................................... 267
side 8/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0010.png
Dansk Veterinær Konsortiums
vurdering af 6. november 2020 ..................................... 269
Fødevarestyrelsens SOP for
nedgravningen inden nedgravning påbegyndes ........... 271
Juridisk vurdering af, om der gennemført
tilstrækkelige sundhedsmæssige og
veterinærsundhedsmæssige vurderinger inden
nedgravningen
............................................................ 273
Placering af nedgravningsområderne ........................... 274
Varetagelse af hensynet til dyr og
menneskers sundhed ................................................... 276
Nedgravningen af såvel smittede og usmittede mink ... 278
Beskrivelse af nedgravningen
................................... 279
Beslutning om nedgravning af aflivede mink ................ 279
Bygherre på huller til nedgravning af aflivede mink ...... 284
Forsvarets Ejendomsstyrelses bistand til
Fødevarestyrelsen ........................................................ 285
Påbegyndelse af nedgravning af aflivede mink ............ 287
Juridisk vurdering af nedgravning af
aflivede mink
............................................................... 288
Beslutningen og beslutningskompetence
i forhold til nedgravningen af aflivede mink................... 289
Bygherren for huller til nedgravning af mink ................. 291
Beskrivelse af midler anvendt til at sikre,
at nedgravningen foregik miljømæssigt forsvarlig
. 291
Miljøstyrelsens overvågning af eventuel påvirkning af
vandmiljøet ................................................................... 291
Rapport fra GEUS og DTU Miljø af 4. december 2020. 296
Juridisk vurdering af, om der er anvendt tilstrækkelige
midler til at sikre, at nedgravningen foregik
miljømæssigt forsvarligt
............................................ 299
Nedgravning påbegyndt inden endelig samlet
risikovurdering fra Miljøstyrelsen .................................. 299
Overvågning i forhold til vandmiljøet............................. 301
side 9/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0011.png
Beskrivelse af midler anvendt til at sikre, at
nedgravningen foregik sundhedsmæssigt
forsvarligt
.................................................................... 304
Fødevarestyrelens nye test- og aflivningsstrategi ........ 304
Fødevarestyrelsens tilstedeværelse ved
nedgravningen .............................................................. 306
Fødevarestyrelsens opfølgende SOP for
nedgravningen .............................................................. 309
Fødevarestyrelsens supplerende undersøgelser om
smittefare, bæreevne og gasudvikling .......................... 313
Juridisk vurdering af om der er anvendt tilstrækkelige
midler til at sikre nedgravningen foregik
veterinær og sundhedsmæssigt forsvarligt
............. 313
Beskrivelse af miljøtilsynet og oplysninger under
gravearbejdet samt reaktioner herpå
........................ 314
Miljøstyrelsens fysiske tilsyn den 17. og 18. november
2020 .............................................................................. 315
Miljøstyrelsens faktaark om miljømæssige
aspekter ved nedgravning af mink ................................ 316
Oplysninger om 300-meter-beskyttelseslinjen og
fejl ved udførelse af gravehuller i Holstebro ................. 317
Juridisk vurdering af miljøtilsynet og oplysninger
under gravearbejdet og reaktioner herpå
................. 325
Miljøstyrelsens miljøtilsyn og videregivelse
af informationer ............................................................. 325
Nedgravning tættere på end 300 meter
fra Boutrup sø ............................................................... 327
Beskrivelse af tilsyn i forhold til sundhed og
veterinærsundhed og oplysninger under
gravearbejdet og reaktioner herpå
............................ 329
Tilsyn med sundhed og veterinærsundhed................... 329
Pop-op-mink ................................................................. 330
Fælles myndigheds SOP for tilsyn med
nedgravningsstederne .................................................. 332
side 10/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0012.png
Juridisk vurdering af tilsynet i forhold til veterinær og
sundhedslovgivningen og oplysninger
under gravearbejdet og reaktioner herpå
................. 334
Tilsyn med veterinær og sundhedslovgivningen........... 334
Håndtering af pop-op-mink ........................................... 335
Beskrivelse af myndigheder og personer
involveret i beslutningen om bortskaffelse af mink
ved nedgravning samt uenigheder
........................... 336
Myndigheder, der blev involveret i beslutningen
om nedgravning af mink ............................................... 336
Personer der har været involveret i nedgravning
af aflivede mink ............................................................. 341
Uenigheder mellem myndigheder, og hvordan
de er blevet løst ............................................................ 342
23.3.1.
23.3.2.
23.3.3.
Dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1 .... 342
Afstandskrav på 300 meter til Boutrup sø..................... 343
Holstebro Kommune og Viborg Kommunes
forhold til de statslige myndigheder .............................. 344
Løsning af uenigheder mellem myndigheder................ 346
Beskrivelse af orienteringer til Folketinget
.............. 347
Lovforberedende og Almindelig del
spørgsmål i Miljø- og Fødevareudvalget ...................... 347
Oplysninger til Miljø- og Fødevareudvalget
afgivet ved skriftlig svar på spørgsmål.......................... 348
Samråd med Miljø og Fødevareudvalget...................... 350
Vurdering af oplysninger til Miljø- og Fødevareudvalget
afgivet på samråd ......................................................... 350
Vurdering af oplysninger til øvrige udvalg
og svar på § 20 spørgsmål ........................................... 351
AFSNIT IV – VUDERINGER AF, OM MYNDIGHEDER OG
ENKELTPERSONER EVENTUELT HAR BEGÅET FEJL
ELLER FORSØMMELSER, HERUNDER EGENTLIGT
RETSSTRIDIGE FORHOLD......................................... 353
side 11/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0013.png
Retsstridige forhold
.................................................... 353
Grundlaget for at vurdere myndighedernes ansvar
355
Indledning ..................................................................... 355
God forvaltningsskik ..................................................... 356
Grundlaget for at vurdere enkeltpersoners ansvar
. 358
Vurdering af, om myndighederne har begået fejl og
forsømmelser ved beslutning om bortskaffelse
af aflivede mink ved nedgravning
............................. 362
Indledning ..................................................................... 362
Vurdering af myndighedernes beslutning
om nedgravning af mink ............................................... 362
Vurdering af manglende erkendelse og videregivelse
af oplysninger om kapacitetsproblemer ........................ 364
Vurdering af myndighedens beslutning om
nedgravning af aflivede mink i forhold til alternative
muligheder .................................................................... 368
Vurdering af, om myndighederne har begået fejl og
forsømmelser ved effektueringen af myndighedens
beslutning, inden nedgravningen blev påbegyndt
.. 369
Indledning ..................................................................... 369
Vurdering af Fødevarestyrelsens tilladelse
til nedgravning efter dyreholdsloven ............................. 370
Vurdering af Fødevarestyrelsens manglende
overvejelse om nedgravningens permanente
eller midlertidige karakter.............................................. 372
Vurdering af Fødevarestyrelsens overholdelse af
sin egen ”Veterinær beredskabsplan ved udbrud
af alvorlige husdyrsygdomme” ..................................... 372
Vurdering af miljøgodkendelse og Miljøstyrelsens
tilladelse til nedgravning af pelsdyr efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 ........................................ 373
Vurdering af dispensation fra miljøvurdering
efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1 .......................... 374
side 12/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0014.png
Vurdering af Naturstyrelsens arealudpegning og
Miljøstyrelsens screening og risikovurdering ................ 376
Vurdering af effektueringen af myndighedens
beslutning, efter nedgravningen blev påbegyndt
.... 377
Indledning ..................................................................... 377
Nedgravning påbegyndt inden endelig samlet
miljøvurdering forelå ..................................................... 377
Miljøstyrelsens overvågning og efterfølgende
undersøgelser i forhold til grundvandet ........................ 378
Vurdering af myndighedernes tilsyn med
nedgravningen og oplysninger under
nedgravningen
............................................................ 379
Indledning ..................................................................... 379
Afstandskrav til Boutrup Sø .......................................... 379
Pop-up-mink ................................................................. 380
Vurdering af enkeltpersoners ansvar for de
konstaterede fejl og forsømmelser
........................... 380
Vurderingen af uenigheder mellem myndighederne381
Vurderingen af om der afgivet urigtige
oplysninger til Folketinget
......................................... 383
AFSNIT V – FORSLAG TIL HENSIGTSMÆSSIGE FORBEDRINGER
AF BESLUTNINGSPROCESSER, ARBEJDSGANGE OG
SAMSPIL MELLEM MYNDIGHEDER .......................... 385
Entydig ansvarsplacering ved samarbejder i
NOST regi
.................................................................... 385
Implementering af direktiver og
inkorporeringsforbuddet for forordninger
............... 386
Danmarks opfyldelse af kapacitetsforpligtigelsen
efter biproduktforordningen
...................................... 388
side 13/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0015.png
AFSNIT I INDLEDNING
Indledning
Advokatundersøgelsens baggrund
I forbindelse med regeringens beslutning om aflivning af alle
mink i Danmark opstod der offentlig debat om regeringens og
myndighedernes beslutninger og handlinger både for så vidt
angår beslutningen om selve aflivningen af mink og for så vidt
angår beslutningen om, at en del af de aflivede mink skulle
bortskaffes ved nedgravning på Forsvarets arealer i henholds-
vis Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup.
I forlængelse af den offentlige debat opstod der et konkret øn-
ske fra en række af Folketingets partier om undersøgelse af
beslutninger og handlinger vedrørende bortskaffelse af de af-
livede mink.
Med vedtagelsen af B 287, 2020-21, Forslag til folketingsbe-
slutning om ændring af forretningsorden for Folketinget, den
13. april 2021, blev der nedsat et permanent granskningsud-
valg i Folketinget, som har til opgave at varetage undersøgelse
af sager, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentlighe-
den eller i Folketinget.
Den første sag, som Granskningsudvalget har taget initiativ til
at behandle, er sagen vedrørende håndteringen af afviklingen
af mink under COVID-19-pandemien.
Ifølge forretningsorden for Folketinget kan Granskningsudval-
get ud fra en forundersøgelse af en sag indstille til Udvalget for
Forretningsordenen, at en egentlig undersøgelse af sagen
iværksættes. Indstillingen skal angive, hvilken nærmere form
for undersøgelse der skal tages i anvendelse. En af de former
for undersøgelse, der kan iværksættes på grundlag af en ind-
stilling fra Granskningsudvalget, er en uvildig advokatundersø-
gelse. Kommissoriet for Advokatundersøgelsen udarbejdes af
Granskningsudvalget. Ligeledes er det Granskningsudvalget,
der skal udvælge den eller de undersøgende advokater, og
beretningen fra undersøgelsen vil skulle afgives til Gransk-
ningsudvalget.
side 14/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0016.png
Granskningsudvalget indstillede den 22. april 2020 bl.a., at der
blev igangsat en advokatundersøgelse af beslutningen om
bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning. Gransknings-
udvalget udpegede den 11. maj 2021 undertegnede advokat,
ph.d. Pernille Brandhøj Truelsen og advokat Karen-Margrethe
Schebye til at gennemføre Advokatundersøgelsen af sagen
om nedgravning af aflivede mink.
Kommissorium for Advokatundersøgelse af sagen om ned-
gravning af aflivede mink
Kommissorium for Advokatundersøgelsen er fastlagt af
Granskningsudvalget den 22. april 2021
1
og indeholder føl-
gende:
Kommissorium for en advokatundersø-
gelse af sagen om nedgravning af afli-
vede mink
1. På baggrund af offentlig debat om re-
geringens ageren i sagen om aflivning
af alle mink i Danmark og et konkret
ønske fra en række partier om en un-
dersøgelse heraf besluttede Udvalget
for Forretningsordenen på et møde
den 11. november 2020 at nedsætte et
underudvalg bestående af et medlem
for hver folketingsgruppe repræsente-
ret i udvalget til nærmere at overveje
formen for og indholdet af en sådan
undersøgelse.
Efter en møderække i november og
december 2020 nåede underudvalget
til en politisk enighed om etablering af
en ny undersøgelsesform betegnet
granskningskommissioner og en ny
parlamentarisk ramme om iværksæt-
telse af allerede kendte former for un-
dersøgelser, og underudvalget indstil-
lede til Udvalget for Forretningsorde-
nen at afgive en beretning herom. Som
1
Granskningsudvalget, almindelig del, bilag 9.
side 15/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
indstillet afgav Udvalget for Forret-
ningsordenen den 21. december 2020
beretning nr. 3 om etablering af en un-
dersøgelsesform med særlig parla-
mentarisk forankring.
I beretningen noterede Udvalget for
Forretningsordenen sig, at en gen-
nemførelse af den beskrevne ordning
ville forudsætte lovgivning, og opfor-
drede regeringen til at fremsætte lov-
forslag herom, således at en gransk-
ningskommission til undersøgelse af
sagen vedrørende aflivning af mink vil
kunne nedsættes og påbegynde sit ar-
bejde senest i april 2021. Endvidere
konstaterede udvalget, at der sidelø-
bende hermed ville skulle gennemfø-
res en række ændringer af Folketin-
gets forretningsorden. Endelig note-
rede udvalget sig, at der blandt de par-
tier, der var nået til politisk enighed
den 10. december 2020, ligeledes var
enighed om at iværksætte en undersø-
gelse af sagen om aflivning af mink ef-
ter principperne for en gransknings-
kommission i overensstemmelse et
kommissorium, som var optaget som
bilag til beretningen.
2. På et møde den 13. januar 2021 be-
sluttede Udvalget for Forretningsorde-
nen at gennedsætte det tidligere ned-
satte underudvalg til nærmere at
drøfte mulighederne for at få under-
søgt de forskellige aspekter af sagen
om aflivning af mink, som ikke vil
komme til at indgå i kommissoriet for
den kommende granskningskommis-
sion.
Efter en kort møderække besluttede
det gennedsatte underudvalg den 11.
side 16/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
marts 2021 at tage initiativ til at iværk-
sætte en advokatundersøgelse af den
del af sagen om aflivning af mink, som
vedrører bortskaffelsen af de aflivede
mink ved nedgravning.
3. Som led i advokatundersøgelsen øn-
skes der redegjort for gældende ret af
betydning for sagen i det tidsrum, hvor
forløbet med nedgravningen af afli-
vede mink udspandt sig, herunder for
gældende regler for varetagelse af mil-
jømæssige, sundhedsmæssige og ve-
terinærsundhedsmæssige hensyn og
for inddragelse af faglige vurderinger
på disse områder i konkrete beslutnin-
ger. Såvel dansk ret som relevant EU-
regulering ønskes beskrevet.
I forlængelse heraf ønskes en under-
søgelse og redegørelse for det fakti-
ske hændelsesforløb i forbindelse med
nedgravningen.
Det ønskes herunder belyst, hvilke
statslige, regionale og kommunale
myndigheder og hvilke personer der
var involveret i beslutningen om, at af-
livede mink skulle bortskaffes ved ned-
gravning, og på hvilken måde, samt
hvordan eventuelle uenigheder imel-
lem myndighederne blev håndteret.
Det ønskes belyst, hvilke konkrete mil-
jømæssige, sundhedsmæssige og ve-
terinærsundhedsmæssige undersø-
gelser og vurderinger der blev gen-
nemført og på hvilke trin af beslut-
ningsprocessen, samt hvilke øvrige
muligheder for bortskaffelse der blev
overvejet, og hvorfor de blev fravalgt.
Endvidere ønskes belyst, hvordan ef-
fektueringen af beslutningen om ned-
gravning forløb, herunder særlig med
side 17/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
hvilke midler det under arbejdet blev
søgt sikret, at nedgravningen skete på
en miljømæssigt, sundhedsmæssigt
og veterinærsundhedsmæssigt for-
svarlig måde, og at risici blev minime-
ret. I samme forbindelse ønskes be-
lyst, hvilket myndighedstilsyn der blev
udført med arbejdet, og hvordan der
blev fulgt op på eventuelle afgørelser,
anbefalinger m.v. fra tilsynsmyndighe-
der. Ydermere ønskes i samme forbin-
delse belyst, hvordan der i øvrigt blev
reageret på fremkomne oplysninger el-
ler erfaringer under arbejdet, som
kunne indikere, at nedgravningen
kunne få utilsigtede miljømæssige,
sundhedsmæssige eller veterinær-
sundhedsmæssige konsekvenser.
Gennemgående i undersøgelsen og
redegørelsen – både for så vidt angår
beslutningen om nedgravning og dens
effektuering – ønskes i særlig grad
samspillet, inddragelse og orientering
mellem forskellige myndigheder be-
lyst.
Endelig ønskes belyst, hvorvidt der un-
dervejs i forløbet er afgivet urigtige el-
ler vildledende oplysninger til Folketin-
get.
Gennemgående ønskes endvidere en
vurdering af, hvorvidt myndigheder el-
ler personer har gjort sig skyldige i fejl
eller forsømmelser, herunder egentligt
retsstridige forhold. Dog ønskes ikke
en vurdering til belysning af, om der er
grundlag for at gøre ansvar gældende
mod ministre.
4. Advokatundersøgelsen skal bygge på
en gennemgang af materiale i rele-
vante departementer og myndigheder
side 18/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
vedrørende de forhold og den periode,
der er genstand for undersøgelsen,
herunder alle sagens dokumenter,
herunder journaliserede og journalise-
ringspligtige e-mails og sms’er.
Der kan ikke foretages afhøringer af
eller indhentes udtalelser el.lign. fra
implicerede embedsmænd, politiper-
sonale eller andre. Derimod er der in-
tet til hinder for, at der som led i tilret-
telæggelsen af advokatundersøgelsen
afholdes møder med de relevante
myndigheder i sagsoplysende øje-
med, herunder med det formål at efter-
spørge materiale, som ikke er journali-
seret.
Hvis gennemgangen af sagen giver
anledning hertil, kan redegørelsen in-
deholde forslag til, hvordan beslut-
ningsprocesser, arbejdsgange, sam-
spil mellem myndigheder m.v. hen-
sigtsmæssigt kan forbedres af hensyn
til eventuelle lignende situationer i
fremtiden.
Advokatundersøgelsen bør tilrettelæg-
ges sådan, at sammenfald med gen-
standen for den undersøgelse, som fo-
retages af granskningskommissionen
om sagen om aflivning af mink, jf. bila-
get til Udvalget for Forretningsorde-
nens beretning af 21. december 2020,
så vidt muligt undgås. Ved eventuelle
tvivlsspørgsmål i den forbindelse op-
fordres den eller de undersøgende ad-
vokater til at rette henvendelse til
Granskningsudvalget.
5. Advokatundersøgelsen skal afsluttes
snarest muligt og så vidt muligt senest
den 1. oktober 2021. Resultatet af un-
dersøgelsen vil blive offentliggjort.
side 19/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0021.png
Granskningskommissionen for aflivning af mink (Minkkommis-
sionen)
Folketinget nedsatte samtidig med iværksættelsen af Advokat-
undersøgelsen om nedgravning af mink en granskningskom-
mission til afdækning af grundlaget for beslutningen om at fo-
retage aflivning af alle mink i Danmark, i daglig tale også kaldet
”Minkkommissionen”. Granskningsudvalget har den 23. april
2021 udpeget landsdommer Michael Kistrup (formand), pro-
fessor Helle Krunke (Københavns Universitet) og advokat Ole
Spiermann (Bruun & Hjejle) som medlemmer af Minkkommis-
sionen.
Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink skal i
henhold til kommissoriet tilrettelægges sådan, at der undgås
sammenfald mellem Minkkommissionens arbejde med at un-
dersøge beslutningsprocesserne bag aflivningen af de danske
mink og Advokatundersøgelsen om beslutninger og handlin-
ger vedrørende nedgravning af de aflivede mink.
Advokatundersøgelsens tilrettelæggelse
Gennemgang af relevant materiale
Ifølge kommissoriet skal Advokatundersøgelsen om nedgrav-
ning af aflivede mink bygge på en gennemgang af materiale
fra de relevante departementer og myndigheder vedrørende
de forhold, der er genstand for undersøgelsen. Gennemgan-
gen skal omfatte alle sagens dokumenter, herunder journali-
serede og journaliseringspligtige e-mails og sms’er.
Der kan ifølge kommissoriet ikke foretages afhøringer eller ind-
hentes udtalelser el.lign. fra implicerede embedsmænd, politi-
personale eller andre. Der kan dog afholdes møder med de
relevante myndigheder i sagsoplysende øjemed, herunder
med det formål at efterspørge materiale, som ikke er journali-
seret.
Granskningsudvalget har ved brev af 11. maj 2021 fremsat op-
fordring til Statsministeren og regeringen om, at disse
”bidra-
ger til, at advokaterne inden for en for alle parter rimelig tids-
horisont får stillet relevant materiale til rådighed”.
side 20/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0022.png
Statsministeren svarede Granskningsudvalget ved brev af 17.
maj 2021 med bekræftelse på, at
”regeringen naturligvis vil
samarbejde med de pågældende advokater og i den forbin-
delse stille relevant materiale til rådighed inden for en rimelig
tidshorisont.”
Endvidere henstillede Statsministeren til, at
”an-
modningerne om at få adgang til relevant materiale rettes til de
enkelte myndigheder”.
For så vidt angik spørgsmålet om de
generelle rammer for undersøgelserne bad Statsministeren
om, at der blev rettet henvendelse til Justitsministeren.
Møde med Granskningsudvalget
Granskningsudvalget inviterede umiddelbart efter udpegnin-
gen af os til møde med udvalget den 21. maj 2021.
På mødet i Granskningsudvalget redegjorde vi for vores for-
ståelse af kommissoriet for Advokatundersøgelsen af ned-
gravning af aflivede mink, og vi redegjorde for, hvilke emner vi
ikke, jf. kommissoriet, ville komme til at undersøge. Gransk-
ningsudvalget havde ikke bemærkninger hertil.
Endvidere redegjorde vi for, hvordan Advokatundersøgelsen
ville blive gennemført.
Vi oplyste, at Advokatundersøgelsen ville starte med, at vi
identificerede relevante myndigheder og aktører, hvorfra der
skulle indhentes materiale.
Vi informerede om, at vi ville indhente materiale i to faser, hvor
de væsentligste myndigheder og aktører ville være omfattet af
fase 1, og øvrige myndigheder og aktører samt supplerende
materiale fra de væsentligste myndigheder og aktører ville
være dækket af fase 2.
Derudover oplyste vi, at vi sideløbende med indhentelse af
materiale ville arbejde med at beskrive gældende ret i henhold
til kommissoriet.
Vi oplyste også, at vi afslutningsvist ville foretage en vurdering
på baggrund af det relevante materiale og gældende ret.
side 21/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0023.png
Endelig redegjorde vi kort for Advokatundersøgelsens metode
og negative afgrænsning i forhold til den tidsmæssige ramme
for undersøgelsens genstand, jf. kommissoriet, relevant lov-
givning, jf. kommissoriet, og i forhold til Minkkommissionen.
Granskningsudvalget stillede enkelte spørgsmål til vores gen-
nemgang af vores kommende arbejde. Blandt andet blev der
spurgt, om undersøgelsen også ville afdække eventuelle
uenigheder mellem personer internt hos myndigheder. Hertil
oplyste vi, at kommissoriet ikke omfattede afdækning af in-
terne uenigheder hos myndigheder. Granskningsudvalget be-
kræftede, at kommissoriet alene omfattede uenigheder mel-
lem myndigheder og ikke uenigheder internt hos myndigheder.
Identifikation af relevante myndigheder og aktører
Indledningsvist blev de relevante myndigheder ved aflivning af
mink identificeret ved gennemgang af lovforslag nr. 77, 2020-
21, om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Særlig en række af lovforslagets bilag indeholdt en beskrivelse
af, hvorledes nedgravningen af aflivede mink var foregået, og
hvilke myndigheder der havde været involveret heri.
Dernæst blev andre relevante myndigheder identificeret ved
gennemgang af gældende ret. Gældende ret fastlægger, hvem
der er den ansvarlige myndighed inden for relevante retsom-
råder.
I kommissoriet for Advokatundersøgelsen er angivet, at Advo-
katundersøgelsen skal bygge på
”materiale i relevante depar-
tementer og myndigheder vedrørende de forhold og den peri-
ode, der er genstand for undersøgelsen”.
I forbindelse med gennemgang af lovforslag nr. 77, 2020-21,
blev vi opmærksom på, at ikke alene myndigheder, men også
andre aktører, der indgik i processen med bortskaffelse af af-
fald, kunne have oplysninger, som var væsentlige i forhold til
vurderingen af, om der er begået fejl og forsømmelser hos
myndigheder eller personer i forbindelse med beslutningen om
af foretage bortskaffelse ved nedgravning af de aflivede mink.
Særligt var spørgsmålet om vurderingen af, om der var til-
strækkelig forbrændingskapacitet i forhold til bortskaffelse af
side 22/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
aflivede mink, relevant at få belyst ved indhentelse af oplysnin-
ger fra 3. mand.
En vurdering af, om myndigheder og personer har begået fejl
eller forsømmelser i beslutningen om at foretage bortskaffelse
af aflivede mink ved nedgravning, krævede således efter vores
vurdering også indhentelse af materiale fra andre end dem,
der i snæver forstand kan betegnes myndigheder. Da kommis-
soriet efter vores vurdering nærmest må forstås således, at det
væsentligste ikke er, hvem der indhentes materiale fra, men at
der foretages en vurdering af, om der af myndigheder og per-
soner er begået fejl eller forsømmelser, var det vores vurde-
ring, at der også kunne indhentes materiale fra andre relevante
aktører end dem, der i snæver forstand kunne betegnes som
myndigheder.
Ved vores vurdering heraf indgik også, at vi havde informeret
Granskningsudvalget på mødet den 21. maj 2020 om, at der
også blev indhentet materiale fra affaldssektoren, vandsekto-
ren og disses interesseorganisationer. Granskningsudvalget
havde ikke bemærkninger hertil på mødet.
Endvidere har det ved vores vurdering også haft betydning, at
f.eks. vognmænd og forbrændingsanlæg er bestilt af myndig-
hederne og dermed konkret har været myndighedernes ope-
rationelle led.
Endelig har vores vurdering også helt lavpraktisk været be-
grundet i, at det indimellem har været nemmere at finde mate-
rialet ved de eksterne leverandører og kontraktpartnere til of-
fentlige myndigheder end hos myndighederne selv.
Således kan vi konstatere, at meget af det materiale, vi har
fået fra eksterne aktører, også er indgået i det materiale, som
vi senere har fået fra myndighederne.
Identifikationen af andre aktører, der ikke er myndigheder, er
foretaget på baggrund af bredere overvejelser om, hvilke ak-
tører der kunne være berørt eller relevant for beslutningen om
nedgravning af aflivede mink. I sammenhæng hermed blev
også de interesseorganisationer, som de relevante aktører til-
hørte, identificeret.
side 23/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0025.png
I forbindelse med anmodning om relevant materiale fra andre
aktører end dem, der kunne betegnes som myndigheder, var
vi opmærksomme på, at de hverken havde oplysningspligt el-
ler pligt til at udlevere oplysningerne efter offentlighedsloven.
En række aktører var dog underlagt offentlighedsloven, men
vores anmodning om relevant materiale blev ikke formuleret
som en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven. Ak-
tørernes aflevering af relevante materiale til brug for Advokat-
undersøgelsen er dermed sket på frivilligt grundlag, og ikke
fordi aktøren har været forpligtet hertil.
Adgang til materiale hos relevante myndigheder og aktører
I forlængelse af identifikation af relevante myndigheder og ak-
tører udformede vi et brev til de identificerede relevante myn-
digheder og aktører i fase 1 med anmodning om at få
”adgang
til alt for undersøgelsen relevant materiale, som måtte bero
hos myndigheden, uanset format og journalisering eller ej”.
Brevet blev i forlængelse af Statsministerens ønske om, at an-
modningerne blev rettet direkte til de enkelte myndigheder, sti-
let direkte til de enkelte myndigheder og aktører.
2.4.1.
Møde med Justitsministeriet og tilrettelæggelse af søgeord og
relevant periode
Efter vi havde udsendt brev til de relevante myndigheder, her-
under Justitsministeriet, modtog vi den 9. juni 2021 en henven-
delse fra Justitsministeriet, hvori ministeriet oplyste, at ministe-
riet ville opfylde anmodningen om at få
”adgang til alt for un-
dersøgelsen relevant materiale”
ved at foretage en søgning i
Justitsministeriets departements journalsystem med anven-
delse en række nærmere fastlagte søgeord (f.eks. ”nedgrav-
ning” og ”bortskaffelse”) og inden for en nærmere fastlagt pe-
riode. Videre oplyste Justitsministeriet, at de herefter ville fo-
retage en indledende relevansvurdering af det fremsøgte ma-
teriale, således at materiale, der må anses for åbenbart irrele-
vant, blev frasorteret. Desuden oplyste Justitsministeriet, at vi
ville modtage en oversigt over frasorteret materiale med hen-
blik på eventuelt at anmode om udlevering heraf. Endelig fore-
slog Justitsministeriet et møde med os med henblik på nær-
mere fastlæggelse af søgeord og den tidsmæssige afgræns-
ning af den periode, som blev anset for relevant.
side 24/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Særligt i lyset af at henvendelsen fra Justitsministeriet frem-
stod som om, at Justitsministeriet fremadrettet ville være kon-
takt vedrørende også andre myndigheders udlevering af ma-
teriale, blev forslaget om et møde med Justitsministeriet til-
trådt. I lyset af at Advokatundersøgelsen i modsætning til tidli-
gere undersøgelser ikke var bestilt af Justitsministeriet, men
derimod af Folketingets Granskningsudvalg, havde vi særligt
behov for at få klarlagt Justitsministeriets funktion i forbindelse
med Advokatundersøgelsen.
Den 16. juni 2021 afholdt vi herefter et møde med Justitsmini-
steriet. På mødet blev det aftalt, at Justitsministeriet ville bistå
med at opstille rammer og modeller for, hvordan de enkelte
ministerier og styrelser bedst og hurtigst kunne imødekomme
vores anmodning om at få udleveret materiale. Vi betonede i
den forbindelse, at vi havde undladt dette initiativ indlednings-
vist, eftersom det nu var Granskningsudvalget og ikke som i
andre tilfælde Justitsministeriet, der var opdragsgiveren, og vi
betonede, at i det omfang Justitsministeriets rammer og mo-
deller ikke var tilstrækkelige, ville vi tage initiativer ud over
disse til indhentelse af relevant materiale. Justitsministeriet var
helt enige i disse betragtninger.
Det blev herefter aftalt, at Justitsministeriet ville sende en med-
delelse ud til de øvrige ministerier om, at det var aftalt, at disse
skulle sørge for, at departementet og styrelserne under mini-
sterierne straks foretog en journalisering af alt relevant mate-
riale og i øvrigt sendte såkaldte hovedsager til os i første om-
gang, og at der herefter ville blive fremsendt en liste med sø-
geord og periodeafgrænsning fra os til de relevante myndighe-
der, som de skulle anvende, når de skulle gå deres yderligere
sager igennem. Det blev vedrørende journalisering af materi-
ale aftalt, at alt materiale skulle journaliseres, bl.a. med henblik
på at vi kunne se alle versioner af alt materiale.
I forhold til den tidsmæssige afgrænsning i forhold til søgning
af relevante materiale anmodede vi om, at det omfattede peri-
oden fra 1. juli 2020 til 31. december 2020. Baggrunden for, at
vi bad om, at søgningen omfattede perioden allerede fra 1. juli
2020, var, at det efter vores foreløbige undersøgelser syntes
at være omkring den 1. juli 2020, at aflivningen af mink som
side 25/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
led i bekæmpelse af COVID-19 begyndte, hvorefter spørgs-
målet om, hvorledes de aflivede mink skulle bortskaffes, derfor
kunne opstå. Årsagen til, at slutdatoen 31. december 2020
blev valgt, var, at der ultimo december 2020 blev indgået poli-
tisk aftale om, at de nedgravede aflivede mink skulle graves
op og bortskaffes ved forbrænding.
I forhold til fastlæggelse af søgeord udarbejdede vi en liste, der
omfattede en række relevante ord.
Inden disse nåede at blive udsendt til alle myndigheder, mod-
tog vi imidlertid de ønskede hovedsager og sager udsøgt på
baggrund af de af myndighederne selv – på samme måde som
foreslået af Justitsministeriet – udvalgte ord. Materialet blev
hovedsageligt fremsendt i elektronisk form (krypterede USB-
stiks, krypterede harddiske og krypterede filer i krypterede
mails).
Det er alene Forsvarsministeriet, der har oversendt klassifice-
ret materiale fysisk.
En gennemgang af det først modtagne materiale (hovedsager
og sager udfundet af de enkelte myndigheder på baggrund af
dem selv opstillede søgeord) førte til en overvejelse om, hvor-
vidt det var formålstjenstligt at fremsende anmodning om yder-
ligere generel udsøgning af materiale på baggrund af søgeord,
idet dette bl.a. ville kunne føre til (gen)fremsendelse af allerede
modtaget materiale.
Mængden af modtaget materiale, det faktum at indholdet heraf
syntes at være tilnærmelsesvist fyldestgørende, og det faktum,
at det kunne forsinke arbejdet med at fastlægge det faktiske
hændelsesforløb, hvis arbejdet hermed skulle afvente resulta-
tet af yderligere generelle udsøgninger, medførte, at der ikke
blev udsendt generelle lister med søgeord til alle myndigheder.
I stedet er der som en del af fase 2 løbende ved konstatering
af, at der i det fremsendte materiale var “huller”, eller det frem-
sendte materiale gav indtryk af, at der kunne være yderligere
materiale, blevet rettet henvendelse til relevante myndigheder
om fremsendelse af yderligere oplysninger.
side 26/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Vurderingen af, hvorvidt der konkret har været et objektivt be-
grundet, relevant og sagligt behov for indhentelse af yderligere
oplysninger, er blevet foretaget ud fra en flerhed af kriterier,
herunder:
Hvorvidt det modtagne materiale har fremstået som
fuldstændigt, hvorved skal forstås, at det på baggrund
af materialet har været muligt at udarbejde en sam-
menhængende, kronologisk beskrivelse af begiven-
hedsforløbet hos de enkelte myndigheder, herunder
eksempelvis gennem beskrivelse af en sammenhæn-
gende korrespondance, herunder e-mailkorrespon-
dance.
Hvorvidt der i materialet har været henvist til materiale,
som ikke er modtaget til brug for Advokatundersøgel-
sen, eller på anden vis i det modtagne materiale har
været indikation af, at der skulle foreligge materiale,
beslutninger (såvel formelle som uformelle) eller andre
relevante oplysninger, som ikke er fremgået af det
modtagne materiale.
Hvorvidt myndighedernes dispositioner, beslutninger
og afgørelser er forekommet logisk og sagligt begrun-
dede i forhold til begivenhedsforløbet forud for disposi-
tionen, beslutningen eller afgørelsen.
På baggrund af denne vurdering er der indhentet supplerende
oplysninger, i det omfang vi har vurderet, at de supplerende
oplysninger kunne have betydning for Advokatundersøgelsen.
Anmodninger om supplerende oplysninger har derfor typisk in-
deholdt en nærmere angivelse af, hvilke medarbejdere eller
hvilken periode vi ønskede at se materiale fra.
De kontaktede myndigheder har stillet alt ønsket materiale til
rådighed.
2.4.2.
Indhentelse af materiale i fase 1
I fase 1 blev der indhentet materiale fra følgende myndigheder
og aktører:
Affalds- og Ressourceindustrien
Beredskabsstyrelsen
Biogas Danmark
side 27/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Dansk Affaldsforening
Danske Vandværker
Danva
Den Nationale Operative Stab
Fødevarestyrelsen
Forsvarskommandoen
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Justitsministeriet
Koordinationsudvalget
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Naturstyrelsen
Rigspolitiet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Sundhedsstyrelsen
Udvalget for COVID-19
Efter modtagelse af det efterspurgte materiale fra de pågæl-
dende myndigheder og forespørgsler angående yderligere op-
lysninger fra Den Nationale Operative Stab (NOST), Koordina-
tionsudvalget og Udvalget for COVID-19, blev vi informeret
om, at disse enheder ikke har et selvstændigt sekretariat. Det
materiale, som har været efterspurgt fra disse enheder, er der-
for blevet fremsendt af de myndigheder, der varetager sekre-
tariatsfunktioner for enhederne.
2.4.3.
Indhentelse af materiale i fase 2
I fase 2 blev der indhentet materiale fra følgende myndigheder
og aktører:
Aars Fjernvarme a.m.b.a.
Affaldplus I/S
Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S
Affaldvarme Aarhus A/S
Arc I/S
Argo I/S
BOFA
DAKA
Energnist
side 28/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Fjernvarme Fyn
Fjernvarme Horsens a.m.b.a.
Frederikshavn Forsyning
Hammel Fjernvarme a.m.b.a.
Harald Pedersen
Holstebro Kommune
Kraftvarmeværk Thisted I/S
Norfors I/S
Maabjerg Energy Center – BioHeat&Power A/S
Ole Pedersen A/S
Refa I/S
Reno-Nord I/S
Reno-Syd I/S
Salling Entreprenørfirma
Sønderborg Kraftvarme A/S
Svendborg Kraftvarme A/S
Viborg Kommune
Med henblik på at klarlægge, om der var tilstrækkelig behand-
lingskapacitet på forbrændingsanlæggene, har vi indhentet
miljøgodkendelse for visse forbrændingsanlæg samt forbræn-
dingsanlæggenes registrering i forhold til at behandle animal-
ske biprodukter og klinisk risikoaffald.
Endvidere har vi i fase 2 som anført valgt at indhente supple-
rende materiale fra følgende myndigheder og aktører fra fase
1:
Finansministeriet
Fødevarestyrelsen
Justitsministeriet
Miljøstyrelsen
Ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri
Rigspolitiet
Skatteministeriet
Statens Serum Institut/DKVET
Statsministeriet
Udenrigsministeriet
I enkelte tilfælde er myndigheder og aktører, efter at vi har ind-
hentet materiale fra disse, af egen drift kommet med supple-
side 29/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
rende materiale. Det har bl.a. været i tilfælde af, at myndighe-
den eller aktøren havde konstateret, at der var materiale, som
ved en fejl ikke tidligere var overleveret.
2.4.4.
Drøftelse med enkelte myndigheder og aktører i forbindelse
med indhentelse af materiale
I forlængelse af udsendelse af anmodning om indsendelse af
relevant materiale har enkelte myndigheder og aktører hen-
vendt sig telefonisk eller pr. e-mail med henblik på drøftelse af
dels tilrettelæggelse af udlevering af materiale, dels spørgsmål
om Advokatundersøgelsen.
Konkret har vi i forbindelse med indhentelse af materiale haft
en kort drøftelse med DAKA.
DAKA oplyste således, at de ikke har et journaliseringssystem,
hvorfor det relevante materiale skulle genfindes efter hukom-
melsen i personlige mailbokse. De fremsendte materialer er
derfor kort kommenteret fra DAKA i fremsendelsesmailen.
DAKA understregede i samtalen, at DAKA er en integreret del
af det veterinære beredskab, der bistår Fødevarestyrelsen i at
minimere risikoen for smittespredning af husdyrsygdomme.
Hos DAKA foretages der ikke afbrænding af døde dyr, men
disse recirkuleres og omdannes til bl.a. fedt/biodiesel, bære-
dygtigt brændsel og gødning.
DAKA tilkendegav også i samtalen, at de mente, at DAKA
havde kapaciteten til at håndtere de døde mink, men at de po-
litiske og sundhedsmæssige beslutninger skabte et ekstremt
accelereret behov for håndteringen af døde mink. Kravet til ha-
stigheden af håndteringen af mink medførte en usædvanlig si-
tuation, som kom til at handle om både produktionskapacitet
og logistisk kapacitet i form af containere.
Der er ikke i vores undersøgelse lagt særligt vægt på DAKAs
mundtlige oplysninger.
2.4.5.
Opbevaring af materiale fra de relevante myndigheder og ak-
tører
side 30/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Materialet fra de relevante myndigheder og aktører er hoved-
sageligt modtaget i elektronisk form, som krypterede harddiske
eller USB-stik.
Kategorisering, sortering og litrering af det udleverede materi-
alet har været overordentlig forskelligt fra myndighed til myn-
dighed og fra aktør til aktør.
Enkelte myndigheder og aktører har også i forbindelse med
udlevering af materialet valgt at supplere materialeudleverin-
gen med en sagsfremstilling med henvisning til de relevante
bilag. Vores vurderingen af betydningen af materialet er sket
uden hensyntagen til en supplerende sagsfremstilling, med
mindre denne har kunnet konsolideres ved andre modtagne
dokumenter.
Der er ingen af de myndigheder og aktører, vi har anmodet om
at modtage materiale fra, der udtrykkelig har afvist at udlevere
materiale. Heller ikke blandt de aktører, som ikke retlig er for-
pligtet til at udlevere materiale.
Det modtagne materiale er indlæst i en lukket database på Te-
ams, som kun de medarbejdere på vores kontorer, der har ar-
bejdet med Advokatundersøgelsen, har haft adgang til.
2.4.6.
Udleveret materiale og offentlighedsloven
I forbindelse med indhentelse af materiale rejste ARC, der er
et fælleskommunalt selskab, et spørgsmål om udleveret mate-
riales status i forhold til offentlighedsloven. ARC ønskede op-
lyst, om udlevering af materiale til brug for Advokatundersø-
gelsen indebar, at det udleverede materiale i forhold til offent-
lighedsloven dermed mistede status som interne dokumenter.
(Det følger af offentlighedsloven § 23, stk. 1, at retten til akt-
indsigt ikke omfatter interne dokumenter).
Det var vores vurdering, at materiale udleveret af ARC til Ad-
vokatundersøgelsen af minknedgravningen ikke mistede sta-
tus som interne dokumenter, men vi oplyste også overfor ARC,
at vores vurdering var behæftet med en vis usikkerhed.
 
side 31/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0033.png
Et internt dokument er ifølge offentlighedsloven § 23, stk. 1, nr.
1, et dokument, som ikke er afgivet til udenforstående. Folke-
tingets ombudsmand udtaler i FOB 2013-10:
I det omfang et internt arbejdsdokument
helt eller delvist afgives til udenforstående,
vil dokumentet som hovedregel miste sin
interne karakter og dermed være undergi-
vet aktindsigt efter offentlighedslovens al-
mindelige regler... Der er ikke i loven eller
dens forarbejder taget stilling til, hvornår et
dokument kan anses for afgivet til udenfor-
stående. Det er dog fast antaget, at et do-
kument er afgivet, hvis det sendes eller på
anden måde overlades til udenforstående.
En sådan overladelse eller fremsendelse
kan ske som almindelig post, telefax eller
e-mail.
2
I særlige tilfælde kan interne dokumenter, som hører under of-
fentlighedsloven § 23, stk. 1, kræves udleveret til udenforstå-
ende. Det følger af offentlighedsloven § 23, stk. 2, at interne
dokumenter ved denne form for afgivelse ikke mister deres in-
terne karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde, til forsk-
ningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.
Det er ikke afklaret i praksis, om udlevering til en undersø-
gende ekstern advokat til brug for en advokatundersøgelse er
omfattet af offentlighedsloven § 23, stk. 2.
Landsdommer Mohammed Ahsan har behandlet spørgsmålet
i den juridiske teori. Mohammed Ahsan mener, at det kan dis-
kuteres, hvorvidt interne dokumenter afgivet i forbindelse med
en advokatundersøgelse mister deres interne karakter.
Mohammed Ahsan angiver på den ene side, at det taler for en
konklusion om, at det interne dokument ved udlevering fra
myndigheden mister sin interne karakter, at advokatundersø-
gelser ikke hviler på et særligt retsgrundlag, men foretages på
eget initiativ af en offentlig myndighed. Der foreligger derfor
2
FOB 2013-10, s.7-8.
side 32/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0034.png
hverken en retlig pligt eller lignende til at iværksætte undersø-
gelsen, ligesom der heller ikke er en pligt til at udlevere interne
dokumenter til brug herfor.
3
På den anden side angiver Mohammed Ahsan, at det afgø-
rende kriterium for, hvorvidt et dokument mister sin interne ka-
rakter, ifølge de specielle bemærkninger til offentlighedslovens
§ 23, stk. 23, er, om
”vedkommende forvaltningsmyndighed
ved afgivelsen, kan anses for at have givet afkald på den be-
skyttelse af dokumentet, der følger af stk. 1”.
En myndighed
forventer ikke at give afkald på beskyttelsen af de angivne in-
terne dokumenter ved afgivelsen til en advokat med tavsheds-
pligt. Vurderingen bunder i, at afgivelsen foretages ud fra det
behov, som myndigheden har, for at få en uafhængig og upar-
tisk undersøgelse via advokatundersøgelsen af det spørgs-
mål, de vil have besvaret, og at det er en forudsætning herfor,
at de relevante interne dokumenter afgives til advokaten, hvis
der skal gennemføres en reel og dybdegående undersøgelse.
Videre påpeger Mohammed Ahsan, at det er sammenligneligt
med myndighedens afgivelse af interne dokumenter til en ad-
vokat til forberedelsen af en retssag, hvor antagelsen er, at de
interne dokumenter ikke vil miste deres interne karakter ved
overlevering.
4
Det er efter vores vurdering også nærliggende at inddrage, at
en iværksættelse af en ikke-lovreguleret advokatundersøgelse
på mange måder er sammenlignelig med en iværksættelse af
en lovreguleret undersøgelse ved en undersøgelseskommis-
sion.
Det forekommer herefter mest nærliggende at antage, at in-
terne dokumenter ikke mister deres interne karakter ved afgi-
velse til en advokatundersøgelse, jf. offentlighedslovens § 23,
stk. 2.
Hvis de interne dokumenter imidlertid bliver refereret indgå-
ende i Advokatundersøgelsen, og denne bliver offentliggjort,
vil dette efter vores vurdering tale for, at udleverede dokumen-
ter på dette tidspunkt ville kunne miste deres interne karakter.
3
4
Offentlighedsloven med kommentarer, s. 420, Mohammed Ahsan, 2014.
Offentlighedsloven med kommentarer, s. 421, Mohammed Ahsan, 2014.
side 33/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0035.png
Videre er det vores vurdering, at hvis det måtte blive fastslået,
at de interne dokumenter mister deres interne karakter, vil der
være mulighed for at undtage de pågældende dokumenter fra
aktindsigt efter offentlighedsloven § 33, nr. 5. Efter offentlig-
hedslovens § 33, stk. 5, kan
”retten til aktindsigt kan begræn-
ses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsent-
lige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmelig-
holdelse efter forholdets karakter er påkrævet”.
Denne undtagelse fra aktindsigt kan begrundes med hensynet
til at undgå, at f.eks. pressen sideløbende foretager en under-
søgelse af de spørgsmål, advokatundersøgelsen arbejder
med. Det følger derudover af punkt 13 i de specielle bemærk-
ninger til offentlighedsloven § 33, nr. 55, at bestemmelsen kan
anvendes til at undtage dokumenter og oplysninger, som må
forventes at komme til at indgå i en kommende undersøgel-
seskommissions arbejde.
5
2.4.7.
Systematisering af modtaget materiale
Mængden af materiale, der er modtaget fra de relevante myn-
digheder og aktører, er omfattende og indeholder også i vidt
omfang dubletter.
Materialet er i første omgang sorteret ud fra, hvilken myndig-
hed eller aktør der havde udleveret materialet.
Dernæst er materialet gennemgået, og væsentlige dokumen-
ter i forhold til spørgsmålet om nedgravning af aflivede mink er
udvalgt. Udvælgelsen af de væsentligste dokumenter er sket
på baggrund af, om dokumentet oplyser noget om forløbet af
nedgravningen af aflivede mink, undersøgelser forud for og i
forbindelse med nedgravning af aflivede mink samt beslut-
ningsprocesser og beslutningstager i forhold til nedgravning af
aflivede mink. Endvidere er også dokumenter, der har afledt
betydning for, at de aflivede mink er blev nedgravet, blevet ud-
valgt.
De væsentligste dokumenter er dernæst indarbejdet i en tids-
linje med henblik på at fastlægge forløbet samt de involverede
myndigheder.
5
2012/1 LSF 144 - https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201212L00144
side 34/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0036.png
De dokumenter, som vi har konkluderet på baggrund af, er
samlet identificeret i et appendix, der skal ses som en del af
Beretningen for Advokatundersøgelsen. Endvidere har vi til
brug for Advokatundersøgelsen udarbejdet yderligere appen-
dix. Konkret har vi udarbejdet ORTO foto af nedgravningsom-
råderne med GIS lag slået til, samt liste over spørgsmål og
svar i forbindelse med Samråd og behandling af minknedgrav-
ning i Folketingets Miljø og Fødevareudvalg og liste over rede-
gørelser udleveret til samme eller til ordførerne for folketingets
partier.
Vi har ud over at indhente materiale fra relevante myndigheder
og aktører gjort brug af offentligt tilgængeligt materiale fra Dan-
marks Statistik og pressen med henblik på at konsolidere op-
lysninger om antallet af mink i Danmark og til udsøgning af de
relevante reaktioner fra 3. mand, som vi i henhold til kommis-
soriet skal redegøre for myndighedernes reaktion på.
Advokatundersøgelsens afgrænsning og metode
Afgrænsning af Advokatundersøgelsen i kommissoriet
Advokatundersøgelsen skal ifølge kommissoriet omfatte en
undersøgelse af og redegørelse for:
Gældende ret, såvel EU-ret som national ret af betyd-
ning for minknedgravning i det tidsrum, hvor forløbet
med minknedgrav fandt sted. Af relevante retsområder
er miljø-, sundheds- og veterinærområdet.
Det faktiske hændelsesforløb i forbindelse med mink-
nedgravningen.
Hvordan faglige vurderinger på miljø-, sundheds- og
veterinærområdet blev inddraget i konkrete beslutnin-
ger i forbindelse med minknedgravningen.
Hvordan effektueringen af beslutningen om nedgrav-
ning af aflivede mink forløb.
Hvordan samspillet har været mellem de relevante
myndigheder
På grundlag heraf skal der ifølge kommissoriet foretages:
side 35/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0037.png
Vurdering af, om myndigheder og personer har gjort sig
skyldige i fejl eller forsømmelser eller retsstridige for-
hold
Vurdering af, om der er afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger til Folketinget
Endelig skal Advokatundersøgelsen ifølge kommissoriet også
indeholde eventuelle forslag til hensigtsmæssige forbedringer
af beslutningsprocesser, arbejdsgange og samspil mellem
myndigheder.
Tidsmæssig afgrænsning af Advokatundersøgelsen
Tidsmæssigt er Advokatundersøgelsen på baggrund af mate-
rialegennemgangen koncentreret om tidsrummet 1. oktober til
20. december 2020. Der er dog også sket en gennemgang af
spørgsmål og svar i samråd samt i spørgsmål fra og til Miljø-
og Fødevareudvalget, der er stillet og har været afholdt efter
den 20. december 2020.
Baggrunden for, at den 1. oktober 2020 er valgt som starttids-
punkt for Advokatundersøgelsen, er, at det på det tidspunkt
blev besluttet, at mink på minkfarme, hvor der blev konstateret
COVID-19 smitte, skulle aflives.
Statens Serum Institut udgav den 3. november 2020 en risiko-
vurdering i forhold til human sundhed og COVID-19-smitte
blandt mink. Vurderingen blev udarbejdet på baggrund af, at
Miljø- og Fødevareministeriet havde anmodet Sundhedsmini-
steriet om
”en risikovurdering ift. human sundhed, hvis mink-
avlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæ-
sonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt.”
Ifølge anmodningen fra Miljø- og Fødevareministeriet skulle
vurderingen alene omfatte risikoen, men ikke forslag til mulige
løsninger.
Den 4. november 2020 blev der afholdt pressemøde, hvor
Statsministeren meddelte, at alle mink i Danmark skulle afli-
ves. Endvidere oplyste Statsministeren, at der var et tilbud om
tempobonus til landets minkavlere, såfremt aflivningen blev
gennemført inden for 10 dage.
side 36/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0038.png
Baggrunden for, at den 20. december 2020 er valgt som slut-
tidspunkt for indhentelse af materiale til brug for Advokatun-
dersøgelsen, er, at der den 20. december 2020 blev indgået
politisk aftale om opgravning af de aflivede mink i Karup og
Holstebro.
6
Afgrænsning af Advokatundersøgelsen i forhold til Minkkom-
missionen
Ifølge kommissoriet skal Advokatundersøgelsen af nedgrav-
ning af de aflivede mink afgrænses i forhold til Minkkommissi-
onens arbejde. Afgrænsningen skal tilrettelægges således, at
sammenfald så vidt muligt undgås.
Den 8. juni 2021 afholdt vi et kort møde med Minkkommissio-
nens formand via Teams.
På mødet oplyste Minkkommissionens formand, at han ikke
anså, at Minkkommissionen kunne komme til at behandle
spørgsmål, som Advokatundersøgelsen skulle tage sig af. Til-
svarende bekræftede vi, at vi udelukkende beskæftigede os
med spørgsmålet om nedgravningen af de aflivede mink. Vi
bemærkede dog, at der var et tidsmæssigt sammenfald med
det forløb, der skulle dækkes af Minkkommissionens arbejde.
Det tidsmæssige sammenfald skyldes, at aflivning af mink tids-
mæssig er nært sammenfaldende med spørgsmålet om bort-
skaffelse af de aflivede mink. Videre bemærkede vi, at det mu-
ligvis skulle undersøges, om vurderingen af mulighederne for
at foretage bortskaffelse af mink efter aflivning indgik i selve
beslutningen om aflivningen af mink, og at vi således ville
komme til at bevæge sig til kanten af Minkkommissionens
kommissorium.
Advokatundersøgelsens metode
Advokatundersøgelsen er gennemført ved en gennemgang af
materiale fra relevante departementer og myndigheder vedrø-
rende de forhold og den periode, der er genstand for undersø-
gelsen, herunder alle sagens dokumenter, journaliserede og
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Frie grønne om opgravning og
bortskaffelse af mink ved Karup og Holstebro, 20 december 2020.
6
side 37/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0039.png
journaliseringspligtige e-mails og sms’er. Endvidere er der fo-
retaget en gennemgang af materiale fra andre aktører, som, vi
har vurderet, er relevante.
Advokatundersøgelsen er endvidere gennemført ved at gen-
nemse de samråd, som Miljø- og Fødevareudvalget har ind-
kaldt ministeren til at deltage i vedrørende forløbet om håndte-
ringen af aflivningen samt nedgravning af de aflivede mink.
Gennemsyn af samrådene er sket på TV fra Folketinget.
Efter at gældende ret og hændelsesforløbet m.v. er fastlagt,
har vi foretaget en vurdering af de spørgsmål, som kommisso-
riet angiver, at vi skal besvare.
Vurderingen af spørgsmålene er foretaget ved at sammen-
holde gældende ret med hændelsesforløbet. Vurderingen in-
deholder så vidt muligt en stillingtagen til de rejste spørgsmål
i kommissoriet. I det omfang det modtagne materiale har været
utilstrækkeligt som grundlag for at foretage en vurdering, der
indeholder en konklusion, er der ikke konkluderet. Mangler i
materialet, som er årsag til, at der ikke kan foretages en kon-
klusion, er i så fald omtalt under vurderingen.
Beretningen, som er resultatet af Advokatundersøgelsen, har
ikke været sendt i høring hos berørte personer eller myndighe-
der forud for udlevering til Granskningsudvalget.
Årsagen hertil er kommissoriets angivelse af, at der ikke kan
foretages afhøringer eller indhentes udtalelser til brug for un-
dersøgelsen. DJØF har ved brev af 28. september 2021 an-
modet om kontradiktion, hvilket vi efter en kort skriftlig konfe-
rering med Granskningsudvalget via udvalgssekretær Maiken
Bekk Clausen har afslået.
Advokatundersøgelsens retlige karakter
Advokatundersøgelsens konklusioner og juridiske vurderinger
er udformet på baggrund af, hvad de involverede myndighe-
ders og øvrige aktørers udleverede materiale har givet anled-
ning til at konkludere. Det er således alene en juridisk vurde-
ring på baggrund af det materiale, som vi har anmodet om og
fået indsigt i, og Advokatundersøgelsen har ikke karakter af en
egentlig afgørelse. Ligeledes skal det understreges, at ingen
side 38/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0040.png
af de involverede myndigheder eller personer har haft lejlighe-
der til at udtale sig i forbindelse med Advokatundersøgelsen.
7
Advokatundersøgelsen er således et kvalificeret bud på, om
der på det foreliggende grundlag skal iværksættes yderligere
skridt.
Forbuddet mod selvinkriminering og GDPR
Forbuddet mod selvinkriminering
En lang række af bestemmelserne i den miljømæssige,
sundhedsmæssige og veterinærsundhedsmæssige lovgivning
er strafbelagte. Derfor har vi i forbindelse med gennemførelsen
af Advokatundersøgelsen overvejet betydningen af forbuddet
mod selvinkriminering.
Forbuddet mod selvinkriminering står til en vis grad i modsæt-
ning til embedsværkets pligt til at have åbenhed om fejl, som
er beskrevet i “Syv centrale pligter for embedsmænd i central-
administrationen – Kodex VII”. Pligten til åbenhed om fejl inde-
bærer ifølge kodexet, at
Embedsmænd, som opdager, at der i organisationen er
sket en ikke uvæsentlig fejl, skal umiddelbart gå til sin
chef med problemet, så fejlen kan blive håndteret.
Embedsmænd må ikke kalkulere med sandsynligheden
af, at en fejl ikke bliver opdaget.
Embedsmænd må ikke prøve at dække over en fejl.
Embedsmænd skal tage del i en kultur, hvor man lærer
af fejl, så alle bliver bedre til at undgå, at fejl gentager
sig.
Undersøgelsen er sket, uden at myndigheder og enkeltperso-
ner har haft mulighed for at udtale sig om konkrete hændelser,
I forhold til Advokatundersøgelsens retlige karakter er retsteori sparsom, om
end der findes enkelte retsteoretiske artikler om emnet. Eskil Trolle, U 1991.B
365, opstiller i artiklen en række principper for Advokatundersøgelser. Jens
Peter Christensen, U.1993.B 289, udtrykker i artiklen en vis skepsis i forhold
til anvendelse af Advokatundersøgelser. Eskil Trolle, U.1994.B 359, præcise-
rer, at han med artiklen plejer erhvervsmæssige interesser. Lennart Lynge
Andersen, ET 2010.239, gennemgår hidtidig teori vedrørende advokatunder-
søgelser, og analyserer nærmere advokatundersøgelser i forbindelse med Fi-
nansiel Stabilitet.
7
side 39/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0041.png
og er foretaget på baggrund af skriftligt materiale, som har væ-
ret eller burde have været journaliseret eller noteret på sagen
i henhold til forvaltningsrettens grundsætninger om notatpligt.
Efter forvaltningsretlige grundsætninger om notatpligt har en
myndighed og den person, som tegner myndigheden, således
pligt til snarest muligt at gøre notat i afgørelsessager om alle
oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne fag-
lige vurderinger, der er af betydning for en sags afgørelse, og
i øvrigt om alle væsentlige sagsekspeditionsskridt. Vi har der-
for konkluderet, at der ikke har været risiko for, at udleveringen
af materiale – herunder mails mellem enkeltpersoner – ville
kunne medføre selvinkriminering af enkeltpersoner.
Vi har derfor heller ikke oplyst myndigheder og enkeltpersoner
om mulighed for at begrænse udlevering af materiale med
henvisning til forbuddet mod selvinkriminering eller bedt de en-
kelte myndigheder om at foretage en sådan oplysning af med-
arbejdere hos de enkelte myndigheder.
Overvejelser om GDPR og offentliggørelse
Det er ifølge kommissoriets punkt 3 også samspillet, inddra-
gelsen og orienteringen imellem de relevante myndigheder og
personer, der fandt sted i forbindelse med beslutningen om, at
aflivede mink skulle bortskaffes ved nedgravning, som ønskes
belyst med Advokatundersøgelsen. Undersøgelsen er dermed
en forvaltningsretlig sag, og det kan ikke lade sig gøre at imø-
dekomme kommissoriet uden omtale af både myndighedernes
interne dokumenter, e-mails, rapporter mv. og den enkeltes
medarbejders medvirken.
Det fremgår af kommissoriets punkt 4, at Advokatundersøgel-
sen skal bygge på en gennemgang af materiale i relevante de-
partementer og hos myndigheder vedrørende de forhold og
den periode, der er genstand for undersøgelsen, herunder alle
sagens dokumenter, herunder journaliserede og journalise-
ringspligtige e-mails og sms’er. Der kan således findes fortro-
lige oplysninger i det materiale, som er blevet fremsendt af
myndighederne.
I kommissoriets punkt 5 er anført, at resultatet af undersøgel-
sen vil blive offentliggjort.
side 40/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0042.png
Vi har været i dialog med advokat Claus Guldager fra Ander-
sen-Partners, som arbejder på en sideløbende advokatunder-
søgelse for Granskningsudvalget, om, hvilke persondataret-
lige krav (GDPR) han og vi ville skulle imødekomme i forbin-
delse med udarbejdelsen af Advokatundersøgelsen og udar-
bejdelsen af den skriftlige beretning herom, herunder det fak-
tum, at denne ville blive offentliggjort, givet ovenstående juridi-
ske ramme.
Som beskikket til at udføre Advokatundersøgelsen er vi data-
ansvarlige. Dette betyder, at vi som udgangspunkt skal opfylde
oplysningsforpligtelsen, jf. databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14.
Det fremgår dog af databeskyttelsesforordningens artikel 14,
stk. 5, litra b, at en dataansvarlig er undtaget fra oplysnings-
pligten, såfremt:
meddelelse af sådanne oplysninger viser
sig umulig eller vil kræve en uforholds-
mæssigt stor indsats, navnlig i forbindelse
med behandling til arkivformål i samfun-
dets interesse, til videnskabelige eller hi-
storiske forskningsformål eller til statistiske
formål underlagt de betingelser og garan-
tier, der er omhandlet i artikel 89, stk. 1, el-
ler i det omfang den forpligtelse, der er om-
handlet i nærværende artikels stk. 1, sand-
synligvis vil gøre det umuligt eller i alvorlig
grad vil hindre opfyldelse af formålene med
denne behandling. I sådanne tilfælde træf-
fer den dataansvarlige passende foran-
staltninger for at beskytte den registrere-
des rettigheder og frihedsrettigheder samt
legitime interesser, herunder ved at gøre
oplysningerne offentligt tilgængelige” (vo-
res understregning).
Af Justitsministeriets betænkning 1565/2017, side 308 ff.,
fremgår, at betegnelsen
“en uforholdsmæssig stor indsats”
be-
tragtes som et subjektivt begreb, hvorfor spørgsmålet om,
hvorvidt oplysningspligten skal efterleves, beror på en subjek-
tiv fremfor en objektiv vurdering.
side 41/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Derudover fremgår det af “Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven med kommentarer”, 1. udgave, 2018, af
Kristian Korfits Nielsen og Anders Lotterup, side 503, at ud-
trykket
“en uforholdsmæssig stor indsats”
må betyde, at den
dataansvarlige selv i tilfælde, hvor opfyldelse af oplysnings-
pligten ville være mulig, kan undlade at opfylde denne forplig-
telse, såfremt det vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats
at honorere denne forpligtelse.
Vurderingen af, hvorvidt oplysningspligten bør efterleves, be-
ror i øvrigt på en proportionalitetsvurdering, hvorefter der skal
foretages en konkret afvejning af, hvilken betydning underret-
ningen har for den registrerede overfor omfanget af den data-
ansvarliges arbejdsindsats i forbindelse med opfyldelse af op-
lysningspligten. Der lægges blandt andet vægt på følgende
forhold i proportionalitetsvurderingen:
Antallet af de registrerede.
Hvor indgribende det er for den registrerede, at der fore-
tages en behandling af dennes oplysninger, og hvor be-
tydelige den registreredes interesser er.
Hvilke konsekvenser har behandlingen af personoplys-
ningerne for den registrerede?
Hvilke typer af oplysninger behandles.
Om der er tale om enkelt- eller massesagsbehandling.
(I sidstnævnte tilfælde vil der være en større formodning
om, at det vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats at
opfylde oplysningspligten.)
Har den registrerede selv offentliggjort oplysningerne.
Til brug for Advokatundersøgelsen har vi som beskrevet mod-
taget et særdeles omfattende materiale, som primært indehol-
der almindelige personoplysninger, herunder eksempelvis
navne, stillingsbetegnelser, tjenestested, e-mailadresser og
initialer. Derudover behandles i minimalt omfang følsomme op-
lysninger om nogle af de registreredes politiske overbevisnin-
ger som medlemmer af et parti og som sådan valgt til Folke-
tinget eller udpeget som minister eller som udnævnt af et parti
til varetagelse af en offentlig stilling.
De personoplysninger, som behandles, og behandlingerne i
sig selv er identiske, da de registreredes oplysninger, som be-
handles, gentages i de enkelte bilag, som vi har modtaget.
side 42/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0044.png
Vi har derfor konkluderet, at vores behandling hører ind under
betegnelsen massesagsbehandling, da der er tale om behand-
ling af mange identiske typer af personoplysninger.
Som nævnt ovenfor er de personoplysninger, som vi behand-
ler, primært almindelige personoplysninger, hvorfor vi har vur-
deret, at de registrerede ikke har en nævneværdig interesse i
at blive underrettet om vores behandling, og at denne inte-
resse må vige for den uforholdsmæssigt store arbejdsindsats,
vi ville blive pålagt, hvis vi havde pligt til at opfylde en oplys-
ningspligt i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel
14.
Som følge af ovenstående betragtninger har vi konkluderet, at
vores arbejde med Advokatundersøgelsen er omfattet af und-
tagelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra
b., og vi har derfor ikke løbende oplyst de personer, hvis mails
og notater vi har behandlet, at dette er sket.
Vi har ikke forholdt os til, om udleveringen af materiale til os og
behandlingen heraf indebærer, at dokumenter i videre omfang
end hidtil vil kunne kræves udleveret i henhold til Offentlig-
hedsloven, udover det i Afsnit I, punkt 2.5.4 anførte.
Vi har noteret os, at Granskningsudvalget vil offentliggøre vo-
res beretning om Advokatundersøgelsen, hvorfor vi har be-
grænset henvisninger til navngivne personer mest muligt.
Medarbejdere, der har deltaget i Advokatundersøgel-
sen
Hos Advokatfirmaet Energi & Miljø har følgende medarbejdere
deltaget i forbindelse med Advokatundersøgelsen:
Advokat, ph.d. Pernille Aagaard Truelsen
Advokat Peter Nymann
Advokatfuldmægtig Esben Aggerbeck Bierring
Studentermedhjælp Jakob Schmidt Thorsøe
Jette Kirstine Olsen
Hos Advokatfirmaet SJ Law har følgende medarbejdere delta-
get i forbindelse med Advokatundersøgelsen:
side 43/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0045.png
Advokat Karen Magrethe Schebye
Advokatfuldmægtig Claudia Sofia Koutsonikolas ved-
rørende GDPR
Advokatfuldmægtig Lasse Deenhardt Nielsen i perio-
den 11. maj til 16. juli 2021
Studentermedhjælper Luca Jahn Benedetti
Studentermedhjælper Kristoffer Thrane
Advokatsekretær Henriette Svankjær
Advokatsekretær Tina Rose Jacobsen
Forsidedesign Visueljura.dk og Trio Design.
Beretningens systematik
Beretningen er struktureret således:
Afsnit I indeholder indledende betragtninger om Advo-
katundersøgelsen.
Afsnit II indeholder en beskrivelse af gældende ret på
det miljømæssige, sundhedsmæssige og veterinær-
sundhedsmæssige område
Afsnit III indeholder dels en beskrivelse af det faktiske
begivenhedsforløb vedrørende beslutningen om bort-
skaffelse af aflivede mink ved nedgravning, dels en be-
skrivelse af det faktiske begivenhedsforløb vedrørende
effektueringen af beslutningen om bortskaffelse af de
aflivede mink ved nedgravning. Beskrivelsen suppleres
med løbende juridiske vurderinger af det faktiske begi-
venhedsforløb. Sluttelig er der en beskrivelse af oplys-
ninger afgivet til Folketinget.
Afsnit IV indeholder en samlet vurdering af, om myn-
dighedernes beslutningen og effektuering af beslutnin-
gen om bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning
er i overensstemmelse med gældende ret. Endvidere
indeholder afsnittet en vurdering af, om der hos de in-
volverede myndigheder er begået fejl og forsømmelser
ved beslutningen og effektueringen af beslutningen om
bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning, eller
sagsbehandlingen i øvrigt. I sammenhæng hermed in-
deholder afsnittet en vurdering af, om der på grundlag
af vores konstateringer er grundlag for at indlede sager
side 44/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod be-
stemte embedsmænd. Afslutningsvist indeholder af-
snittet en vurdering af, om der i sagen er tilgået Folke-
tinget urigtige, vildledende eller mangelfulde oplysnin-
ger.
Afsnit V indeholder vores eventuelle anbefalinger på
baggrund af gennemgangen af forløbet vedrørende
bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning.
side 45/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0047.png
AFSNIT II - BESKRIVELSE AF GÆLDENDE RET
Indledning
Afgrænsning af beskrivelsen af gældende ret
Ved beskrivelse af gældende ret er der på baggrund af kom-
missoriet taget udgangspunkt i beskrivelsen af gældende ret
på henholdsvis det miljømæssige, sundhedsmæssige og ve-
terinærsundhedsmæssige område.
Arbejdsmiljøregler er udeladt i beskrivelsen af gældende ret,
idet området har et meget bredt anvendelsesområde i forhold
til sundhed. Hertil kommer, at nedgravningen af aflivede mink
i vidt omfang er blevet udført ved hjælp af selvstændige entre-
prenører, og dermed er der kun meget begrænset materiale
hos myndighederne om arbejdsmiljøet. Ligeledes har myndig-
hederne haft meget begrænset rådighed over de arbejdsmiljø-
mæssige forhold.
Udbudsretlige regler er udeladt i beskrivelsen af gældende ret,
idet udbudsretlige regler ikke varetager hensyn på det miljø-
mæssige, sundhedsmæssige og veterinærsundhedsmæssige
område. Udbudsregler varetager derimod hensynet til konkur-
rence og et effektivt indre marked. Det skal dog nævnes, at
miljøhensynet også kan indgå i forbindelse med udbud.
Ansættelsesretlige regler er udeladt i beskrivelsen af gæl-
dende ret, idet ansættelsesretlige regler ikke varetager hensyn
på det miljømæssige, sundhedsmæssige og veterinær-
sundhedsmæssige område. Ansættelsesretlige regler er der-
imod indgået i vurderingen af, om personer har begået fejl eller
forsømmelser i forbindelse med nedgravningen af aflivede
mink. Der er ved vurderingen af, hvorvidt der er begået fejl og
forsømmelser af enkeltpersoner i centralforvaltningen taget
udgangspunkt i beskrivelsen af embedsmandens pligter i Ko-
dex VII “Syv centrale pligter” udgivet af Finansministeriet i sep-
tember 2015. De syv centrale pligter angives i Kodex VII som
lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, an-
svar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.
Almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsret-
lige principper og generel offentligretlig regulering som GDPR,
side 46/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0048.png
forvaltningsloven, miljøaktindsigtsloven og offentlighedsloven
er tillige udeladt i beskrivelsen af gældende ret. Almindelig for-
valtningsret og generel offentlig regulering er dog inddraget i
forbindelse med vores vurdering af, om forløbet med nedgrav-
ningen af aflivede mink har været i overensstemmelse med
gældende ret, og ved vurderingen af, om myndigheder eller
personer har begået fejl og forsømmelser. Almindelige forvalt-
ningsretlige regler og principper, som er indgået i vurderingen,
er f.eks. undersøgelsesprincippet og høringspligten efter for-
valtningsloven.
EU-traktaten og EU-retlige principper, som blandt andet er
fastlagt af EU-Domstolen, er tillige udeladt i beskrivelsen af
gældende ret, men er inddraget i forbindelse med vurderingen
af, om forløbet med nedgravning af aflivede mink har været i
overensstemmelse med gældende ret, og af om myndigheder
eller personer har begået fejl og forsømmelser. Almindelige
EU-retlige regler og principper, som er indgået i vurderingen,
er f.eks. forrangsprincippet, inkorporeringsforbuddet i forhold
til forordninger, kravet om EU-konform fortolkning i forhold til
direktiver samt forsigtighedsprincippet på miljøområdet.
Endelig skal det understreges, at beskrivelsen af gældende ret
på henholdsvis det miljømæssige, sundhedsmæssige og ve-
terinærsundhedsmæssige område er afgrænset til at angå de
retsregler, der er relevante for vurderingen af beslutningen og
effektuering af beslutningen om bortskaffelse af aflivede mink
ved nedgravning.
Metode, retskilder og retligt hierarki
Ved beskrivelsen af gældende ret er anvendt den retsdogma-
tiske metode, hvilket betyder en metode, der tager sigte på en
indholdsmæssig beskrivelse af gældende ret.
I beskrivelsen af gældende ret indgår forskellige retskilder som
EU-lovgivning og national lovgivning, bekendtgørelser, cirku-
lærer, vejledninger og planer. Endvidere indgår lovforarbejder
i form af såvel lovforslag og betænkninger som bilag fra ud-
valgsbehandlingen. I det omfang der er fundet retspraksis fra
EU-Domstolen og danske domstole, der er relevant for vurde-
ring af beslutningen om nedgravning af mink, er praksis ind-
side 47/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0049.png
draget og beskrevet. Endvidere er administrativ praksis inddra-
get i et vist omfang. Retsteoretiske fremstillinger er kun inddra-
get i et meget begrænset omfang som retskilde.
Retskilderne indgår i et retligt hierarki alt efter den magt, der
ligger bag dem.
8
I beskrivelsen af gældende ret anvendes det
retlige hierarki blandt andet til at bestemme, hvilken retskilde-
mæssige værdi de enkelte retskilder har, og til at bestemme,
hvilken regel som vinder ved regelkonflikt.
I forholdet mellem EU-ret og national ret er der ved beskrivel-
sen af gældende ret taget udgangspunkt i, at forordninger gæl-
der umiddelbart i dansk ret og dermed kan skabe såvel ret-
tigheder som pligter for borgere og myndigheder uden inkor-
porering. Endvidere er der ved beskrivelsen af gældende ret
taget udgangspunkt i, at EU-regler skal tillægges forrang i for-
hold til eventuelle modstridende nationale regler.
9
Forrangs-
princippet betyder, at EU-regler, som er umiddelbart anvende-
lige, som f.eks. forordninger, skal tillægges forrang for national
lovgivning.
I forholdet mellem EU-ret og national ret er der ved beskrivel-
sen af gældende ret også taget udgangspunkt i, at direktiver
som udgangspunkt skal inkorporeres i dansk ret for at kunne
skabe såvel rettigheder som pligter for borgere og myndighe-
der. Slutteligt er der taget udgangspunkt i, at der består en pligt
til at fortolke nationale regler i overensstemmelse med de EU-
regler, som ikke er direkte anvendelige, f.eks. direktiver.
10
I forholdet mellem forskellige retsakter for EU er der taget ud-
gangspunkt i, at der ikke er forrang mellem forordninger og di-
rektiver eller forordninger og forordninger, men at disse må for-
tolkes indbyrdes.
Affaldslovgivningen
Formål og indhold
8
9
Bryde Andersen, 2002, s. 133
EU-Domstolens dom af 15. juli 1964 Flaminio Costa mod ENEL, Sag 6/64
10
EU-Domstolens dom af 10. april 1984 Von Colson og Kamann mod Nord-
rhein-Westfalen, sag 14/83, særligt præmis 26
side 48/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0050.png
I en EU-sammenhæng er affald underlagt EU-traktatens regler
om samhandel, konkurrence og miljø. Endvidere er der i EU-
sammenhæng udstedt en række direktiver og forordninger, der
supplerer traktatens bestemmelser og regulerer affald, f.eks.
affaldsrammedirektivet, IE-direktivet, deponeringsdirektivet og
transportforordningen.
I en dansk sammenhæng består affaldsreglerne af en række
bekendtgørelser udstedt på grundlag af hovedsageligt miljø-
beskyttelsesloven, men også andre love. Bekendtgørelserne
suppleres af affaldsregulativer fastsat af kommunerne for en
række affaldskategorier.
På affaldsområdet findes endvidere enkelte internationale
konventioner, som såvel Danmark som EU er tilsluttet, f.eks.
Basel-konventionen om grænseoverskridende affaldstrans-
port.
11
Affaldslovgivningen handler ikke alene om, hvordan man kom-
mer af med affaldet, men også om affaldsforebyggelse og om,
hvordan affaldet sikres mest mulig nyttiggørelse.
Affaldslovgivningen varetager derfor såvel hensynet til beskyt-
telse af miljø og sundhed som et konkurrenceretligt hensyn,
hvorefter affald er en ressource og kan være genstand for
samhandel.
Affaldsrammedirektivets og affaldsbekendtgørelsens anven-
delsesområde
Affaldsrammedirektivet, som hovedsageligt er implementeret i
dansk ret via affaldsbekendtgørelsen, indeholder grundreg-
lerne for affaldsområdet. Dermed er det tilsvarende i affalds-
bekendtgørelsen, at grundreglerne på affaldsområdet genfin-
des.
Affaldsbekendtgørelsen omfatter håndtering af affald, hvor der
ikke er fastsat andre regler i anden lovgivning, jf. affaldsbe-
kendtgørelsens § 1, stk. 1.
11
Konventionen er gennemført i EU og i Danmark ved transportforordningen
side 49/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0051.png
Animalske biprodukter, affaldsrammedirektivet og affaldsbe-
kendtgørelsen
Affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, c og e, inde-
holder en udtrykkelig regulering af forholdet mellem biprodukt-
forordningen og affaldsrammedirektivet:
Følgende undtages fra direktivets anven-
delsesområde, for så vidt det er omfattet af
anden fællesskabslovgivning:
….
b) animalske biprodukter, herunder forar-
bejdede produkter, der er omfattet af for-
ordning (EF) nr. 1774/2002, undtagen
dem, der er bestemt til forbrænding, depo-
nering eller anvendelse i biogas- eller kom-
posteringsanlæg.
c) døde dyr, der er døde på anden måde
end ved slagtning, herunder dyr, der er af-
livet med henblik på at udrydde epizooti-
ske sygdomme,
12
og som bortskaffes i
overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 1774/2002.
e) stoffer, der er bestemt til at blive anvendt
som fodermidler som defineret i artikel 3,
stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 767/2009, og
som ikke består af eller indeholder animal-
ske biprodukter.
(vores understregning)
Ifølge affaldsrammedirektivet reguleres animalske biprodukter
af affaldsrammedirektivet, når det animalske biprodukt er be-
stemt til forbrænding, deponering eller anvendelse i biogas- og
komposteringsanlæg, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.
12
Epizooti er en betegnelse for en
”hurtig og ukontrollabel udbredelse af en
smitsom sygdom til et stort antal dyr inden for et vist område og inden for en
forholdsvis kort periode, jf.
Den Danske Ordbog – Moderne Dansk Sprog
side 50/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Affaldsrammedirektivet finder ifølge artikel 2, stk. 1, litra c, der-
imod ikke anvendelse på døde dyr, som er aflivet i forbindelse
med udryddelse af epizootiske sygdomme, og som bortskaffes
i overensstemmelse med biproduktforordningen.
For at affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, har et
selvstændigt indhold i forhold til affaldsrammedirektivets arti-
kel 2, stk. 2, litra b, kan bestemmelsen kun forstås således, at
bortskaffelsen af aflivede dyr i forbindelse med udryddelse af
epizootisk sygdom kan ske på anden måde end som
”bestemt
til forbrænding, deponering eller anvendelse i biogas og kom-
posteringsanlæg”.
Den anden måde, som bortskaffelse af afli-
vede dyr i forbindelse med udryddelse af epizootiske syg-
domme kan gennemføres på, skal være i overensstemmelse
med biproduktforordningen.
Biproduktforordningen indeholder i artikel 19, stk. 1, litra e, be-
stemmelser om, at i forbindelse med epizootiske sygdomme
kan bortskaffelse af aflivede dyr i særlige situationer blandt an-
det ske ved nedgravning eller afbrænding, jf. nærmere neden-
for under Afsnit II, punkt 3.13 om særlige dispensationsmulig-
heder, hvor det uddybes, hvornår aflivede dyr kan bortskaffes
på anden måde end ved forbrænding og deponering.
Samlet betyder affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra b
og c, at når animalske biprodukter bortskaffes ved
“forbræn-
ding eller deponering eller anvendes i biogas og komposte-
ringsanlæg”,
er det animalske biprodukt affald og er reguleret
af affaldsrammedirektivet og de øvrige direktiver, der regulerer
affald. Når aflivede dyr i forbindelse med epizootiske syg-
domme bortskaffes på anden måde efter biproduktforordnin-
gen, er aflivede dyr ikke affald og dermed ikke omfattet af af-
faldsrammedirektivet og de øvrige direktiver, der regulerer af-
fald.
Bestemmelserne i affaldsrammedirektivet og andre affaldsdi-
rektiver er i modsætning til biproduktforordningen ikke umid-
delbart anvendelige i dansk ret. Direktiver skal som udgangs-
punkt først implementeres for at være en del af gældende
dansk ret. Affaldsbekendtgørelsen, som er den bekendtgø-
relse, der i dansk ret hovedsageligt implementerer affaldsram-
medirektivet, angiver i § 1, stk. 1, at den viger, i det tilfælde der
er fastsat andre regler.
side 51/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0053.png
Biproduktforordningen fastsætter særlige regler om bortskaf-
felse af aflivede dyr i forbindelse med epizootiske sygdomme,
hvor affaldsbekendtgørelsen dermed viger for reglerne i bipro-
duktforordningen. Biproduktforordningens regler om bortskaf-
felse af aflivede dyr i forbindelse med epizootisk sygdom om-
tales nedenfor under Afsnit II, punkt 3, om biproduktforordnin-
gen.
Begrebet ”biprodukter” indgår også i affaldslovgivningen som
begreb, men med et meget andet indhold. Biprodukt i affalds-
lovgivningen
13
afgrænses negativt som værende ikke affald,
men som
”stof eller en genstand, der er resultatet af en pro-
duktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af
dette stof eller denne genstand”.
Begrebet ”animalske biprodukter” indgår dog tillige i affaldslov-
givningen med samme indhold som i biproduktforordningen.
14
Definition og klassifikation af affald
Affald er i affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1,
15
defineret som:
ethvert stof eller enhver genstand, som in-
dehaveren skiller sig af med eller agter el-
ler er forpligtet til at skille sig af med
Definition af affald er af EU-Domstolen tillagt umiddelbar rets-
virkning i alle medlemsstater og finder dermed også anven-
delse på affaldsoverførelser, som sker internt i et medlems-
land.
16
Affaldsrammedirektivets artikel 5 og affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Se også EU-
P.F. Kamstra Recycling BV med flere
præmis 36 og præmis 39
14
Se EU-Domstolens præmis 37 i
P.F. Kamstra Recycling BV.
Domstolen er
i denne præmis er inde på biproduktforordningens artikel 13 om bortskaffelse
og anvendelse af kategori 2-materiale. Domstolen fastslår i præmis 37, at
materialer, der er omfattet af biproduktforordningen – selv om de to retsfor-
skrifter har et forskelligt indhold i begrebet ”biprodukt” (som det fastslås i an-
dre præmisser) – er materialet omfattet af affaldsreglerne
15
Samme definition som i affaldsrammedirektivet artikel 1, stk. 1, litra a. Til-
svarende er affaldsbekendtgørelsens affaldskategorier i overensstemmelse
med tilsvarende definitioner og kategorier, der indgår i affaldsrammedirektivet
og Det Europæiske Affaldskatalog (EAK)
16
Erhvervsmiljøretten, 2017, s. 533 ff.
13
side 52/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0054.png
I affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 17, er farligt affald
defineret som
Affald, som er opført på og markeret som
farligt affald på listen over affald i bilag 2,
og som udviser én eller flere af de farlige
egenskaber, som er angivet i bilag 3. Som
farligt affald anses endvidere affald, som
udviser egenskaber, som er angivet i bilag
3.
17
(vores understregning)
Ifølge affaldsbekendtgørelsens bilag 3 er en egenskab, der
kan gøre affald farligt, jf. klassifikationen HP 9, følgende:
Affald, der indeholder levedygtige mikroor-
ganismer eller disses toksiner, hvorom det
vides eller kan formodes, at de fremkalder
sygdom hos mennesket eller andre le-
vende organismer” farligt affald
.
Videre føl-
ger det af bilag III, at ”Tildeling af HP 9 skal
vurderes efter de regler, der er opstillet i
referencedokumenter eller lovgivning i
medlemsstaterne.
(vores understregning)
I Kommissionens meddelelse ”Teknisk vejledning om klassifi-
cering af affald”
18
er der udarbejdet en vejledning om klassifi-
cering af affald med de farlige egenskaber, der er angivet un-
der affaldsrammedirektivets bilag III. Der redegøres i medde-
lelsen for vurderingsproceduren ift. klassificeringen af smit-
somt affald under kategorien farligt affald HP1-HP15 i Kom-
missionens meddelelse på side 108-111.
Ifølge Kommissionens meddelelse om vejledning om klassifi-
kation af affald skal der ved vurdering af, om affaldet henhører
under HP 9, vurderes ud fra affaldets evne til at skabe og
17
Sidste punkt i affaldsbekendtgørelsen har sammenhæng med, at affalds-
rammedirektivet i 2018 blev ændret ved artikel 7, stk. 3, således at det er mu-
ligt for medlemslandene at have et højere niveau for farligt affald, hvis affal-
det udviser en af de egenskaber, der fremgår af affaldsrammedirektivets bi-
lag III. Affaldsrammedirektivets bilag III udgør bilag 3 til affaldsbekendtgørel-
sen.
18
Se klassificering af affald ’Det Europæiske Affaldskatalog’ (EAK) og samt
Kommissionens meddelelse 2018/C-124/01 ”Teknisk vejledning om klassifi-
cering af affald”
side 53/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
sprede en infektion og dets potentielle kliniske behandling. Vi-
dere henviser Kommissionen til UK-vejledningens affaldsklas-
sifikation, hvori der angives, at hvis
”dyret er konstateret eller
formodes”
at have en sygdom forårsaget af en mikroorga-
nisme, og affaldet indeholder det levedygtige toksin, kan der
stilles særlige krav. I Kommissionens meddelelse oplyses, at
affald klassificeret som HP 9 i Det Europæiske Affaldskatalog
er tilknyttet punkt 18.01 og 18.02 ”Klinisk risikoaffald”. I Kom-
missionens meddelelse oplyses videre, at affald klassificeret
som HP 9 skal holdes adskilt fra andet affald.
Mink, som er smittet med COVID-19 eller formodes smittet, in-
deholder levedygtige mikroorganismer, som kan smitte men-
nesker og dyr, og har dermed de egenskaber, som betyder, at
aflivede smittede og formodede smittede mink kan anses som
farligt affald, jf. HP 9 i affaldsbekendtgørelsens bilag 3. På bag-
grund af Kommissionens vejledning om affaldsklassifikation
må mink smittet eller formodet smittet med COVID-19 i forhold
til det Europæiske Affaldskatalog anses som klinisk risikoaffald
tilknyttet punkt 18.01 og 18.02.
Mink, som ikke er smittet eller ikke formodes smittet med CO-
VID-19, udgør ikke farligt affald, når de er aflivede. Aflivede
mink, som ikke er smittet eller ikke formodes smittet med CO-
VID-19 udgør dermed ikke klinisk risikoaffald.
Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 4 er det kommunalbestyrel-
sen, der har kompetencen til at fortage affaldsklassifikationen.
I sager af større betydning har Miljøstyrelsen en call-in-befø-
jelse og kan overtage kommunalbestyrelsens beføjelse efter
loven, jf. miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1, og nærmere ne-
denfor.
Affaldsbekendtgørelsens § 55, stk.1, nr. 3, indeholder et for-
bud mod, at affaldsproducenter og affaldsindehaver deponerer
klinisk risikoaffald. Affaldsbekendtgørelsens § 55, stk.1, nr. 3,
finder kun anvendelse, hvis ikke andre regler er fastsat i anden
lovgivning.
side 54/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0056.png
Affaldshierarkiet
Kommunalbestyrelsen skal ved affaldshåndteringen følge af-
faldshierarki, jf. affaldsbekendtgørelsens § 13,
19
der har føl-
gende indhold:
Følgende affaldshierarki skal tjene som en
prioritetsrækkefølge for lovgivning og poli-
tikker om affaldsforebyggelse og -håndte-
ring:
a) forebyggelse
b) forberedelse med henblik på genbrug
c) genanvendelse
d) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyt-
telse, og
e) bortskaffelse.
Affaldsforbrænding anses som anden nyt-
tiggørelse.
Affaldsbekendtgørelsens affaldshierarki kan også fraviges,
hvis der er fastsat andre regler for håndtering af affaldet. Der-
med kan affaldshierarkiet fraviges, hvis der er fastsat andre
regler om håndtering af animalske biprodukter i biproduktfor-
ordningen. En sådan fortolkning er også konform med affalds-
rammedirektivet artikel 2, stk. 2, litra c, der angiver, at affalds-
rammedirektivet ikke finder anvendelse på døde dyr aflivet i
forbindelse med epizootiske sygdomme.
Affaldsdatasystemet
Blandt andet med henblik på at kunne spore affald er der ud-
arbejdet et affaldsdatasystem. Reglerne om affaldsdatasyste-
met findes i affaldsdatabekendtgørelsen, der er udstedt i med-
før af miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse om affaldsdata-
systemet er en implementering af blandt andet affaldsramme-
direktivet.
19
Bestemmelsen er en implementering af affaldsrammedirektivets artikel 4,
stk. 1
side 55/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0057.png
Bekendtgørelsens regler om indberetning finder anvendelse
på virksomheder, der har ansvar for at behandle affald, hvor
dette ansvar er reguleret i miljøbeskyttelsesloven eller regler
fastsat i medfør heraf, jf. affaldsdatabekendtgørelsens § 1, stk.
2.
Indberetningskravet i affaldsdatasystemet finder også anven-
delse på de animalske biprodukter, der bortskaffes på for-
brændingsanlæg og deponeringsanlæg.
20
Når aflivede dyr som følge af epizootisk sygdom bortskaffes
efter biproduktforordningen på anden vis end på forbrændings-
anlæg, deponeringsanlæg, komposteringsanlæg og biogasan-
læg, finder affaldsdatabekendtgørelsen ikke anvendelse. En
sådan fortolkning er også konform med affaldsrammedirekti-
vets artikel 2, stk. 2. litra c, der angiver, at affaldsrammedirek-
tivet ikke finder anvendelse på døde dyr aflivet i forbindelse
med epizootiske sygdomme.
Krav om miljøgodkendelse af anlæg til bortskaffelse af affald
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og nærmere bestemt lovens
§ 33, stk. 1, indeholder et krav om, at ”virksomheder,
anlæg
eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste
(listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der
er meddelt godkendelse heraf. ”
I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 35 er udstedt godken-
delsesbekendtgørelsen, der indeholder en liste over de virk-
somheder, anlæg eller indretning, der kræver miljøgodken-
delse. Listen er medtaget som godkendelsesbekendtgørel-
sens bilag 1, henholdsvis bilag 2. Årsagen til, at listen er delt i
to bilag, er, at der stilles forskellige miljøkrav til virksomheden,
afhængig af om den er optaget på bilag 1 eller på bilag 2.
Anlæg til bortskaffelse af affald ved deponering eller forbræn-
ding udgør listepunkter ifølge godkendelsesbekendtgørelsens
bilag 1, punkt 5, og bilag 2, listepunkt K.
20
En sådan fortolkning er i overensstemmelse med affaldsrammedirektivets
artikel 2, stk. 1, litra b, der fastslår, at affaldsrammedirektivet og dermed af-
faldsreglerne finder anvendelse når animalske biprodukter bortskaffes ved
forbrænding eller deponering.
side 56/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Godkendelsesmyndigheden skal offentliggøre afgørelse om
miljøgodkendelse, og en miljøgodkendelse kan påklages af de
klageberettigede efter miljøbeskyttelsesloven.
For deponeringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg findes
der i deponeringsbekendtgørelsen og affaldsforbrændingsbe-
kendtgørelsen regler, som supplerer godkendelsesbekendtgø-
relsen. Endvidere er der i standardvilkårsbekendtgørelsen
fastsat en række standardvilkår for godkendelsespligtige an-
læg.
Godkendelsesbekendtgørelsen, deponeringsbekendtgørelsen
og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen indeholder bestem-
melser om straf.
Anlæg til deponering af animalske biprodukter og anlæg til
bortskaffelse af animalske biprodukter ved forbrænding skal
dermed opfylde godkendelseskravene i henholdsvis godken-
delsesbekendtgørelsen, deponeringsbekendtgørelsen og af-
faldsforbrændingsbekendtgørelsen. Hertil kommer, at anlæg-
gene er underlagt særlige regler efter biproduktforordningen,
som følge af den særlige karakter, animalske biprodukter har
som affald, jf. nærmere nedenfor under Afsnit II, punkt 3.9.
2.7.1.
Miljøgodkendelse af Affaldsdeponeringsanlæg
Regler for miljøgodkendelse af deponeringsanlæg er dels fast-
lagt i godkendelsesbekendtgørelsen, dels fastsat i depone-
ringsbekendtgørelsen.
Godkendelsesbekendtgørelsen er en implementering af dele
af IE-direktivet, og deponeringsbekendtgørelsen er en imple-
mentering af affaldsdeponeringsdirektivet. Biproduktforordnin-
gen henviser i forbindelse med anlæg til deponering af animal-
ske biprodukter til anlæg, der er godkendt efter deponerings-
direktivet, jf. biproduktforordningens artikel 3, nr. 21, og artikel
13.
Deponeringsbekendtgørelsens afgrænsning af, hvad der er et
deponeringsanlæg, er snævrere end afgrænsningen af, hvilke
side 57/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0059.png
anlæg der skal miljøgodkendes.
21
Et midlertidigt oplag af affald
kræver en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens ka-
pitel 5, men godkendelse af oplaget vil ske efter godkendel-
sesbekendtgørelsen og ikke efter deponeringsbekendtgørel-
sen, der som udgangspunkt kun omfatter permanente depo-
neringsanlæg.
Anlæggets deponeringskapacitet og typer af affald, der skal
deponeres, bestemmer, hvem der er miljøgodkendende myn-
dighed af deponeringsanlægget, jf. godkendelsesbekendtgø-
relsens § 5. Miljøstyrelsen er godkendende myndighed i for-
hold til deponeringsanlæg, som modtager mere end 10 tons
affald om dagen, og som har en samlet kapacitet over 25.000
tons. Miljøstyrelsen er også godkendende myndighed for un-
derjordisk lagring af farligt affald, som har en kapacitet på mere
end 50 tons, jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, punkt
5.4 og 5.6. Øvrige godkendelsespligtige deponeringsanlæg,
som er medtaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1
og bilag 2, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Øvrige
godkendelsespligtige deponeringsanlæg er såvel permanente
som midlertidige anlæg til behandling af både farligt og ikke
farligt affald.
Ved ansøgning om miljøgodkendelse af deponeringsanlæg
skal det angives, hvilke typer affald der skal behandles på de-
poneringsanlægget. Miljøgodkendelsen vil herefter indeholde
en positivliste, der udgør en liste over affaldstyper inden for de
affaldsklasser, som et deponeringsanlæg eller en depone-
ringsenhed er godkendt til at modtage.
Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter i øvrigt de nærmere
regler for indretning og drift af deponeringsanlæg, som er ram-
men for den godkendende myndigheds miljøgodkendelse og
vilkårsfastsættelse. Endvidere er der i deponeringsbekendtgø-
relsen fastsat nærmere regler om sikkerhedsstillelse i forbin-
delse med deponeringsanlæg. Kravet om sikkerhedsstillelse
følger af miljøbeskyttelseslovens § 39a.
21
I deponeringsbekendtgørelsen er et deponeringsanlæg defineret i § 3, nr.
10. Deponeringsbekendtgørelsens definition er en implementering af depone-
ringsanlæg i deponeringsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra g
side 58/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Desuden er der i deponeringsbekendtgørelsens § 22, stk. 3,
krav om særlig registrering af farligt affald. Konkret skal depo-
neringsanlæg i forbindelse med farligt affald foretage en regi-
strering af den nøjagtige placering af det enkelte læs farligt af-
fald på deponeringsenheden.
2.7.2.
Miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlæg
De nærmere regler for miljøgodkendelse af affaldsforbræn-
dingsanlæg er fastsat i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen,
der er udstedt af miljøministeren i medfør af miljøbeskyttelses-
loven. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen supplerer reg-
lerne i godkendelsesbekendtgørelsen.
Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen er en implementering af
IE-direktivets særregler for affaldsforbrændings- og medfor-
brændingsanlæg, som er formuleret i kapitel IV, der suppleres
af bilag VI
”Tekniske bestemmelser om affaldsforbrændings-
anlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg”.
Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen fastsætter de nærmere
regler for indretning og drift af affaldsforbrændingsanlæg og
affaldsmedforbrændingsanlæg, der forbrænder fast eller fly-
dende affald.
Hvem der er miljøgodkendende myndighed af affaldsforbræn-
dingsanlæg afhænger af anlæggets forbrændingskapacitet, jf.
godkendelsesbekendtgørelsens § 5. Ifølge godkendelsesbe-
kendtgørelsen, bilag 1, punkt 5.2, er kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor anlægget er beliggende, godkendende
myndighed for anlæg, der brænder ikke farligt affald af, hvis
kapaciteten er mindre end 3 tons pr. time. Hvis anlægget
brænder farligt affald, er kapacitetsgrænsen 10 tons pr. dag.
Anlæg som har større kapacitet for farligt og ikke farligt affald
skal godkendes af Miljøstyrelsen.
Ved ansøgning om miljøgodkendelse skal det angives, om der
på anlægget skal forbrændes farligt affald.
Den miljøgodkende myndighed fastsætter ved meddelelsen af
miljøgodkendelsen vilkår om såvel de affaldstyper, som må
behandles på anlægget, samt den nominelle kapacitet, jf. af-
faldsforbrændingsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Hvis anlægget
side 59/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0061.png
også er godkendt til at behandle farligt affald, skal der endvi-
dere fastsættes vilkår for mængden af farligt affald fordelt på
affaldstype med tilhørende kode fra Det Europæiske Affalds-
katalog og mindste og største massestrøm af farligt affald, dets
laveste og højeste brændværdi og dets største indhold af en
række forurenende stoffer.
Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 24 angiver, at
”klinisk
risikoaffald skal tilføres ovnen uden direkte håndtering, og
uden at det blandes med andet affald.”
22
Miljøgodkendelsen
for affaldsforbrændingsanlæg, hvorpå der behandles klinisk ri-
sikoaffald, vil typisk have forskellige vilkår om emballering af
klinisk risikoaffald.
Endvidere følger det af bekendtgørelse om vejtransport af far-
ligt gods, at klinisk risikoaffald skal være emballeret ved trans-
port, hvorfor klinisk risikoaffald ved modtagelse på affaldsfor-
brændingsanlæg vil skulle være emballeret i overensstem-
melse med ADR-forskrifterne.
23
ADR-forskrifternes krav til em-
ballering af klinisk risikoaffald indeholder såvel størrelse som
vægtkrav. Blandt andet må den maksimale vægt være 200 kg.
En miljøgodkendelse af et affaldsforbrændingsanlæg kan
også indeholde en godkendelse af, at der på affaldsforbræn-
dingsanlægget midlertidigt oplagres affald, som afventer for-
brænding. F.eks. vilkår om, at affaldet, der afventer forbræn-
ding, maksimalt må oplagres i 24 timer. Vilkåret kan godt være
forskelligt afhængigt af affaldskategori.
Sammenfattende om affaldslovgivningen
Affaldslovgivningen varetager såvel hensynet til beskyttelse af
miljø og sundhed, som et konkurrenceretlig hensyn, hvorefter
affald er en ressource og kan være genstand for samhandel.
Når animalske biprodukter bortskaffes ved forbrænding og de-
ponering samt på et biogas- og komposteringsanlæg, er de
Bestemmelsen i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen er en implemente-
ring af IE-direktivets artikel 50, stk. stk. 6. IE-direktivet henviser i artikel 3, nr.
37 til de affaldsdefinitioner, der indgår i affaldsrammedirektivet med det tilhø-
rende Europæiske Affaldskatalog.
23
Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej"
(ADR).
22
side 60/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
animalske biprodukter underlagt affaldsreguleringen, jf. af-
faldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra b. Det betyder bl.a.,
at forbrændings- og deponeringsanlæg, hvor det animalske bi-
produkt bortskaffes, skal være godkendt efter miljøbeskyttel-
sesloven, der implementerer deponeringsdirektivet og IE-di-
rektivets bestemmelser i forhold til affaldsforbrændingsanlæg.
Når aflivede dyr i forbindelse med epizootisk sygdom bortskaf-
fes efter biproduktforordningen på anden vis end ved forbræn-
ding og deponering eller på et biogas- og komposteringsan-
læg, finder affaldsreglerne ikke anvendelse, jf. affaldsramme-
direktivets artikel 2, stk. 2, litra c.
Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 3 er det kommunalbestyrel-
sen, der afgør, om stof eller genstand er affald, og hvordan
affaldet skal klassificeres, med mindre andre regler finder an-
vendelse, eller Miljøstyrelsen har anvendt sin call-in beføjelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1.
Affald i form af smittede mink eller mink formodet smittet med
COVID-19 udgør ifølge affaldsbekendtgørelsens bilag 3, HP 9,
farligt affald. Affaldet skal ifølge Kommissionens vejledning i
affaldsklassifikation klassificeres som klinisk risikoaffald under
Det Europæiske Affaldskatalog.
Affald i form af mink, der ikke er smittet med COVID-19, udgør
ikke farligt affald/erhvervsaffald og heller ikke klinisk risikoaf-
fald.
Klinisk risikoaffald må kun afbrændes på affaldsforbrændings-
anlæg, der er godkendt til at håndtere klinisk risikoaffald efter
reglerne om godkendelse af affaldsforbrændingsanlæg. Det er
ifølge affaldsforbrændingsbekendtgørelsen et vilkår ved god-
kendelse af affaldsforbrændingsanlæg til at håndtere klinisk ri-
sikoaffald, at det kliniske risikoaffald tilføres ovnen uden di-
rekte håndtering, og uden at det blandes med andet affald.
Derfor er der krav om, at klinisk risikoaffald skal være embal-
leret ved indføring i ovnen, enten i plast eller papemballage.
Endvidere er der også ved transport af klinisk risikoaffald til
forbrændingsanlægget fastsat krav om emballeringen, jf. ADR
forskrifterne.
side 61/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0063.png
Affaldsdeponier skal miljøgodkendes forud for etablering. Kra-
vet om miljøgodkendelse af affaldsdeponier gælder i forhold til
deponier, som etableres såvel over som under jorden. Ligele-
des gælder kravet om miljøgodkendelse i forhold til såvel mid-
lertidige som permanente deponier. I forbindelse med godken-
delse af affaldsdeponier kan godkendelsesmyndigheden, for
at beskytte det omgivende miljø, fastsætte vilkår f.eks. om
håndtering af perkolat og monitering. Ligeledes er der er lov-
pligtige krav om sikkerhedsstillelse.
Affaldsdeponier, hvor biprodukter bortskaffes som affald, skal
også miljøgodkendes. Kravet om miljøgodkendelse gælder
ved deponering af animalske biprodukter såvel over som un-
der jorden.
Dyr aflivet i forbindelse med epizootisk sygdom, som bortskaf-
fes efter biproduktforordningen, udgør ikke affald reguleret af
affaldsbekendtgørelsen, godkendelsesbekendtgørelsen eller
deponeringsbekendtgørelsen.
Tilsvarende viger forbuddet i affaldsbekendtgørelsens § 55,
stk. 1, nr. 3, mod at deponere klinisk risikoaffald i forhold til
aflivede dyr, der bortskaffes efter biproduktforordningen på an-
den vis end ved forbrænding, deponering eller på biogasanlæg
og komposteringsanlæg.
Biproduktforordningen
Biproduktforordningens formål og anvendelsesområde
Biproduktforordningen regulerer en række forhold vedrørende
animalske biprodukter, herunder bortskaffelsen. Biproduktfor-
ordningen suppleres af Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning. Biproduktforordningen indeholder de overordnede
bestemmelser, mens de mere detaljerede regler findes i gen-
nemførelsesforordningen.
Formålet med og hensynet bag biproduktforordningen er at fo-
rebygge og minimere risici for folke- og dyresundheden forår-
saget af animalske biprodukter, jf. artikel 1.
Miljøhensynet er ikke nævnt i forordningens artikel 1 om for-
ordningens formål. Miljøhensynet er dog fortsat et relevant
side 62/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0064.png
hensyn at iagttage i forbindelse med biproduktforordningen,
hvilket kommer til udtryk i præamblens betragtning 6, hvor der
henvises til, at bestemmelserne
”bør endvidere tage hensyn til
miljørisici i forbindelse med disse aktiviteter.”
Ligeledes frem-
hæves miljøhensynet også i præamblens betragtning 40. EU-
Domstolen har også inddraget miljøhensynet i forbindelse med
sager om anvendelse af biproduktforordningen.
24
Anvendelsesområdet for biproduktforordningen er animalske
biprodukter, der er defineret i artikel 3, stk. 1, som følgende:
animalske biprodukter«: hele kroppe eller
dele af dyr, animalske produkter eller an-
dre produkter fra dyr, som ikke er bestemt
til konsum, herunder oocytter, embryoner
og sæd
Biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen er
gældende direkte i dansk ret og kræver ingen implementering.
I det retlige hierarki har biproduktforordningen og gennemfø-
relsesforordningen forrang i forhold til eventuelle danske reg-
ler. Derimod har biproduktforordningen og gennemførelsesfor-
ordningen ikke forrang i forhold til direktiver og de danske reg-
ler, der gennemfører direktiverne.
Biproduktforordningens forhold til affaldsreglerne
Som omtalt ovenfor under Afsnit II, punkt 2.3, indeholder af-
faldsrammedirektivet særlige regler om forholdet mellem af-
faldsreguleringen og animalske biprodukter reguleret efter bi-
produktforordningen. Tilsvarende er der også i biproduktfor-
ordningen fastsat særlige regler om forholdet til affaldsregule-
ringen.
I betragtning nr. 17 i biproduktforordningens præambel er der
henvist til, at der af hensyn til sammenhængen i fællesskabs-
lovgivningen er foretaget en samordning af biproduktforordnin-
gens regler med fællesskabsreglerne på affaldsområdet. End-
videre er der i betragtning nr. 19 i biproduktforordningen hen-
vist til, at animalske biprodukter, som skal deponeres, skal
24
Se
ReFood,
præmis 49 angiver, at miljøhensyn skal indgå i fortolkningen af
forordning. Domstolen henviser i den sammenhæng til forordningen præam-
bel betragtning 6. Se også
P.F. Kamstra Recycling VV med flere,
præmis 57
side 63/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
bortskaffes på deponeringsanlæg, der er godkendt efter depo-
neringsdirektivet. Endelig er der i betragtning nr. 39 i biprodukt-
forordningens præambel henvist til, at der af hensyn til miljøet
bør følges de samme regler for forbrænding som dem, der
gælder for affald i affaldsforbrændingsdirektivet. Affaldsfor-
brændingsdirektivet er nu erstattet af regler i IE-direktivet om
affaldsforbrænding.
Betragtningerne nr. 17, 19 og 39 i biproduktforordningen er
konkret udmøntet ved, at biproduktforordningen i artikel 3, nr.
27, definerer affald ved en henvisning til det affaldsbegreb, der
er indeholdt i affaldsrammedirektivet. Tilsvarende er depone-
ring i biproduktforordningens artikel 3, punkt 21, defineret med
henvisning til affaldsdeponeringsdirektivet. Endelig indeholder
bestemmelserne om godkendelse af anlæg til forbrænding af
animalske biprodukter efter biproduktforordningen artikel 24,
stk. 1, litra b og c, bestemmelse om, at anlæg, som er god-
kendt til forbrænding efter affaldsforbrændingsdirektivet, nu
IE-direktivet, ikke kræver særskilt godkendelse efter biprodukt-
forordningen.
Som tillige beskrevet ovenfor under Afsnit II, punkt 2.3, om ani-
malske biprodukter, affaldsrammedirektivet og affaldsbekendt-
gørelsen følger det af affaldsrammedirektivets artikel 2, litra b
og c, at
når det animalske biprodukt er bestemt til forbrænding,
deponering eller anvendelse i biogas- og komposte-
ringsanlæg, reguleres det animalske biprodukt af af-
faldslovgivningen, og
når aflivede dyr i forbindelse med epizootisk sygdom
bortskaffes ifølge biproduktforordningen, er aflivede dyr
ikke reguleret af affaldslovgivningen.
Affaldsrammedirektivet artikel 2, stk. 2, litra b, indebærer, at
når det animalske biprodukt er bestemt til forbrænding, skal
det affaldsforbrændingsanlæg, som skal forbrænde det ani-
malske biprodukt, være miljøgodkendt til at forbrænde affald
efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Affaldsforbræn-
dingsbekendtgørelsen er en implementering af IE-direktivets
særregler for affaldsforbrændings- og affaldsmedforbræn-
dingsanlæg, som er formuleret i kapitel IV, der suppleres af
side 64/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0066.png
bilag VI ”Tekniske bestemmelser om affaldsforbrændingsan-
læg og affaldsmedforbrændingsanlæg”. De primære krav for
forbrænding af animalske biprodukter i IE-direktivet suppleres
af de specielle regler i biproduktforordningen og gennemførel-
sesforordningen, der er begrundet i, at animalsk biprodukt har
en særlige karakter som affald.
Affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, indebærer
også, at når det animalske biprodukt er bestemt til deponering,
skal deponeringsanlægget være miljøgodkendt som et affalds-
deponeringsanlæg efter godkendelsesbekendtgørelsen og de-
poneringsbekendtgørelse. Deponeringsbekendtgørelsen og
godkendelsesbekendtgørelsen er en implementering af depo-
neringsdirektivets og IE-direktivets regler. De primære krav til
affaldsdeponering i deponeringsdirektivet og IE-direktivet sup-
pleres af de specielle regler i biproduktforordningen og gen-
nemførelsesforordningen, der er begrundet i, at animalske bi-
produkter har en særlige karakter som affald.
Affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, indebærer en-
delig, at når dyr aflives i forbindelse med epizootisk sygdom,
kan aflivede dyr bortskaffes på anden måde end ved depone-
ring og forbrænding, når den anden måde er i overensstem-
melse med biproduktforordningen. Biproduktforordningen in-
deholder regler om, at i forbindelse med epizootiske syg-
domme kan bortskaffelse af aflivede dyr i særlige situationer
blandt andet ske ved nedgravning.
Biproduktforordningens forhold til miljøreglerne
Biproduktforordningen indeholder ikke i præamblen bestem-
melse om, at forordningen er søgt samordnet med reglerne på
miljøområdet, men miljøhensynet indgår dog også som et af
de hensyn, der skal varetages i forbindelse med biproduktfor-
ordningen i sammenhæng med hensynet til dyr og menne-
skers sundhed.
På miljøområdet findes der en lang række direktiver til beskyt-
telse mod forurening og beskyttelse af habitat, arter og natur,
f.eks. IE-direktivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirekti-
vet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Miljødirek-
tiverne kan også være relevante ved bortskaffelse af animal-
ske biprodukter og gælder ved siden af biproduktforordningen.
side 65/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0067.png
Der gælder ikke noget forrangsprincip mellem henholdsvis di-
rektiver og forordninger, men alene mellem forordninger og na-
tional ret. Dermed er miljødirektiverne gældende på linje med
biproduktforordningen, selvom direktiver i modsætning til for-
ordninger som udgangspunkt skal implementeres for at være
del af dansk ret.
I forholdet mellem biproduktforordningen og nationale miljø-
regler, der ikke er baseret på direktiver, har biproduktforord-
ningen forrang.
Den kompetente myndigheds opgaver og ansvar i biprodukt-
forordningen
Biproduktforordningen tillægger ”den kompetente myndighed”
i medlemslandene en række opgaver og kompetencer. Den
kompetente myndighed er i biproduktforordningens artikel 3,
nr. 10, defineret som
en medlemsstats centrale myndighed, der
har til opgave at føre kontrol med, at denne
forordning overholdes, eller enhver anden
myndighed, som denne beføjelse måtte
være overdraget til; det omfatter også den
tilsvarende myndighed i et tredjeland, hvis
det er relevant
Den kompetente myndighed i Danmark i forhold til biprodukt-
forordningen er Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsens sek-
toransvar i forhold til biproduktforordningen var i forbindelse
med nedgravningen fastlagt i § 17 i delegationsbekendtgørel-
sen
25
på fødevareområdet, hvoraf fremgår, at
På de områder, hvor Fødevarestyrelsen i
denne bekendtgørelse har fået tillagt befø-
jelserne i gældende lovgivning, administre-
rer styrelsen tillige Den Europæiske Uni-
ons forordninger samt andre direkte an-
vendelige EU-retsakter.
25
Den citerede bestemmelse indgår med samme ordlyd nu som § 18 i nugæl-
dende bekendtgørelse om delegation på fødevareområdet.
side 66/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Endvidere indeholder Danmarks flerårige nationale kontrol-
plan 2017-2021 (i det følgende omtalt som Kontrolplanen)
nærmere bestemmelser om, hvordan reglerne i bl.a. biprodukt-
forordningen skal administreres af den kompetente myndig-
hed. Kontrolplanen er udarbejdet i overensstemmelse med
Kontrolforordningens afsnit 5, art. 41-44
.
3.4.1.
Danmarks flerårige nationale kontrolplan 2017-2021
Kontrolplanen beskriver overordnet kontrolmyndighederne, de
forskellige planer, kontrakter og kvalitetsstyringssystemer.
Ifølge Kontrolplanens punkt 7 om beredskabsplaner og gensi-
dig information er det Fødevarestyrelsen, som har sektoran-
svaret for håndteringen af krisesituationer i forbindelse med
dyre- eller fødevarebårne sygdomme, forekomst af foderstof-
og fødevareforurening og andre risici for mennesker og dyrs
sundhed relateret hertil
.
I Kontrolplanen beskrives det, at Fødevarestyrelsen for at leve
op til dels kravet i kontrolforordningens kapitel II, artikel 4, litra
f, dels beredskabslovens § 24, har udarbejdet beredskabspla-
ner. Det beskrives videre, at Fødevarestyrelsen indgår i krise-
styringssystemet på nationalt niveau, gennem den Nationale
Operative Stab (NOST), på regionalt niveau i de 12 regionale
beredskabsstabe (LBS) samt i indsatsledelsen på et givent
ulykkessted, f.eks. med nedslagtning af en besætning i forbin-
delse med bekæmpelse af husdyrsygdomme.
I Kontrolplanen er også en beskrivelse af Fødevarebered-
skabsenhedens opgaver, og det angives, at
”Formålet med
Fødevareberedskabsenhedens centrale placering ved håndte-
ring af krisesituationer er at opnå en entydig ansvarsplacering,
enkle kommandoveje samt en koordineret, effektiv og hurtig
opgavevaretagelse.”
Videre oplyses det i Kontrolplanen, at der
”er udarbejdet be-
redskabsplaner for alle betydningsfulde husdyrsygdomme, og
de revideres løbende, samt i forbindelse med sygdomsudbrud
og efter afholdelse af beredskabsøvelser. Der skal minimum
afholdes 2 landsdækkende beredskabsøvelser i løbet af 5 år,
men det tilstræbes, at der årligt afholdes øvelser.”
side 67/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
3.4.2.
Veterinær beredskabsplan ved udbud af alvorlige sygdomme
Fødevarestyrelsen har udarbejdet ”Veterinær beredskabsplan
ved udbrud af alvorlige sygdomme”, januar 2019. I november
2020 er der udarbejdet et anneks til beredskabsplanen.
Beredskabsplanen dækker en række specifikke veterinære
sygdomme, der ifølge EU-lovgivning skal udarbejdes bered-
skabsplan for. COVID-19 er ikke blandt de sygdomme, der
ifølge EU-lovgivning skal udarbejdes beredskabsplan for. Be-
redskabsplanen oplyser dog, at den også kan anvendes til nye
sygdomme (emerging diseases).
Beredskabsplanen indeholder følgende emner:
Kriseorganisering
Informationsflow
Konstatering og erklæring af udbrud
Bekæmpelsesstrategi
Stand still
Zoner
Flytterestriktioner uden for zoner
Taksering
Aflivning
Bortskaffelse af aflivede dyr
Rengøring og desinfektion
Kontaktbesætninger
Epidemiologisk udregning
Nødvaccination
Forebyggende aflivninger
Beredskabskasser og skilte
Ekspertgruppe
Finansielle forhold
Generhvervelse af fri status
Samarbejdsaftaler
Diagnostiske laboratorier
Vedrørende zoner er det oplyst i beredskabsplanens kapitel 6,
at der kan oprettes følgende zoner:
Kontrolzoner: Midlertidige zoner, der kan oprettes om-
kring mistænkte husdyrbrug
Beskyttelseszoner: Oprettes ved udbrud
Overvågningszoner: Oprettes ved udbrud
side 68/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Zonegrænser fastlægges ifølge beredskabsplanen af det cen-
trale krisecenter i Fødevarestyrelsens Geografiske Informati-
ons System (GIS). Zonerne er dermed geografisk defineret,
hvilket ifølge beredskabsplanen gør det muligt at anvende zo-
nekort. Ændringer i den geografiske afgrænsning af zoner skal
foretages af det centrale krisecenter.
Det fremgår endvidere af beredskabsplanen, at Fødevaresty-
relsen kan indføre regler for erhvervsmæssig kørsel til og fra
husdyrbrug indenfor zonerne.
Vedrørende bortskaffelse af aflivede dyr indeholder bered-
skabsplanen i kapitel 10 henvisninger til de gældende EU-for-
ordninger og direktiver. Biproduktforordningens regler om bort-
skaffelse af aflivede dyr omtales nedenfor.
I beredskabsplanen er der på side 56 et særligt afsnit om bort-
skaffelse af aflivede dyr ved nedgravning. Ifølge beredskabs-
planen kan det kun ske under helt særlige forhold efter bipro-
duktforordningens artikel 19, litra c. Videre bemærkes det i for-
bindelse med nedgravning, at
”nedgravning af aflivede dyr
kræver en aftale med kommunerne”.
Videre følger det af be-
redskabsplanen, at
”Hver Veterinærenhed skal have en aftale
med kommunerne om forhold vedrørende nedgravning af dyr”.
I forhold til natur og miljø i forbindelse med nedgravning be-
mærkes i beredskabsplanen, at drikkevandsboringer og jord-
forhold er vigtige forhold, der skal tages stilling til i forbindelse
med udpegning af egnet placering af en grav. Konkret anbefa-
les det, at der ved nedgravning anvendes en rende med en
bredde på ca. 3 m og en dybde på 2,5 m, og at dyrene placeres
i et lag, og at der dækkes med minimum 1,3 m jord.
Når det i beredskabsplanen forudsættes, at der indgås en
”af-
tale med kommunerne”
forud for nedgravning af dyr, må det
bero på, at der forudsættes at foreligge en nødretlig situation
eller særlig situation, idet der ellers skulle have stået ”tilladelse
fra kommunen”. Nedgravning af dyr i en normal situation vil
aktualisere miljøbeskyttelseslovens regler – herunder lovens §
19 og § 33 – hvorefter der enten skal gives en tilladelse eller
en miljøgodkendelse fra kommunen, jf. nedenfor i Afsnit II,
punkt 5.5. Kommunen har ikke i gældende lovgivning kompe-
tence til at aftale, at nedgravning af aflivede dyr kan finde sted
side 69/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0071.png
uden tilladelse, medmindre der ikke kræves en tilladelse efter
lovgivningen.
Anneks, november 2020 til Veterinær Beredskabsplan ved ud-
brud af alvorlige husdyrsygdomme, indeholder en række bilag
og skemaer til beredskabsplanen. Anneks, november 2020, er
udarbejdet som et generisk Anneks til beredskabsplanen og
angiver ikke, at Annekset er udarbejdet som følge af COVID-
19 i danske pelsdyrhold.
I forhold til bortskaffelse af aflivede dyr er der blandt andet op-
lyst i Anneks under SOP (Standard Operating Procedure) for
opstilling og drift af aflivningsindsats, at det er Fødevarestyrel-
sen, der beslutter, hvilken aflivnings- og bortskaffelsesmetode
der skal anvendes ved indsatsen, og der rekvirerer Bered-
skabsstyrelsen og DAKA.
Beredskabsplanen 2019 indeholder ingen særlige regler om
opbevaring af aflivede dyr, inden de bringes til DAKA.
Driftslederens opgaver og ansvar i biproduktforordningen
Biproduktforordningen pålægger driftslederen en række for-
pligtigelser. Driftslederen er i biproduktforordningens artikel 3,
nr. 11, defineret som følgende:
Driftsleder«: den fysiske eller juridiske per-
son, som har den faktiske kontrol med et
animalsk biprodukt eller et afledt produkt,
herunder transportører, forhandlere og
brugere
Driftslederen er således den fysiske eller juridiske person, der
til enhver tid har den faktiske kontrol med det animalske bipro-
dukt. Når den faktiske kontrol med det animalske biprodukt
skifter fysisk eller juridisk person, skifter driftslederansvaret ef-
ter biproduktforordningen også.
Ifølge biproduktforordningens artikel 4, stk. 1 og 2, skal drifts-
lederen i startpunktet i fremstillingskæden sikre, at de virksom-
heder, der er under dennes kontrol, overholder biproduktfor-
ordningens regler i alle led i kæden af ”indsamling, transport
og bortskaffelse”.
side 70/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0072.png
Når en anden end driftslederen i startpunktet overtager kon-
trollen med det animalske biprodukt, overtager den, der over-
tager det animalske biprodukt, driftslederansvaret i forhold til
biproduktforordningen.
Medlemsstaterne har pligt til at overvåge og verificere, at de
relevante krav i biproduktforordningen opfyldes af driftsledere
i hele kæden, jf. artikel 4, stk. 3.
Ifølge biproduktforordningens artikel 23 skal driftsledere i hele
kæden af frembringelse, transport, håndtering, lagring og bort-
skaffelse af animalske biprodukter underrette og registrere sig
hos den kompetente myndighed. Registreringen og underret-
ningen skal omfatte kategorien af biprodukter og karakteren af
aktiviteter.
I gennemførselsforordningens artikel 20, jf. bilag IX, kapitel IV,
er der fastsat de nærmere krav, som den registrerede driftsle-
der skal opfylde. Blandt andet er der fastsat krav om, at drifts-
lederen skal føre fortegnelser over de animalske biprodukter,
som til enhver tid skal være tilgængelig for den kompetente
myndighed, at driftsstederne skal rengøres og desinficeres ef-
fektivt, og at driftslederen skal oplagre animalske biprodukter,
så det hindrer kontaminering og er hygiejnemæssigt forsvar-
ligt. Endvidere angives det, at transportøren skal
”kunne fore-
lægge oplysninger til identifikation af deres køretøjer, som gør
det muligt at kontrollere brugen af disse køretøjer til transport
af animalske biprodukter”.
I Danmark administreres registrering efter biproduktforordnin-
gen af Fødevarestyrelsen.
Medlemsstaternes kapacitetsforpligtigelse efter biproduktfor-
ordningen
Medlemsstaterne har efter biproduktforordningens artikel 4,
stk. 4, en kapacitetsforpligtigelse. Blandt andet skal medlems-
staterne sørge for, at der er etableret et system på deres om-
råde, der sikrer, at animalske biprodukter kan bortskaffes i
overensstemmelse med forordningen.
side 71/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Indholdet af medlemsstaternes kapacitetsforpligtigelse i bipro-
duktforordningens artikel 4, stk. 4, er ikke fastlagt i forordnin-
gen, andet end med henvisning til at bortskaffelse skal kunne
ske i overensstemmelse med forordningen.
Betragtning nr. 20 til forordningen angiver dog i forhold til med-
lemsstaternes kapacitetsforpligtigelse, at omfanget af indsam-
lings- og bortskaffelsessystemet bør tage hensyn til den fakti-
ske mængde animalske biprodukter, der fremkommer i den
givne medlemsstat. Endvidere henvises der i betragtning nr.
20 til, at medlemsstaternes kapacitetsforpligtigelse ud fra for-
sigtighedsprincippet også bør afspejle
”behovet for øget bort-
skaffelseskapacitet i tilfælde af store udbrud af overførbare
sygdomme eller i tilfælde af midlertidige tekniske svigt på ek-
sisterende bortskaffelsesfaciliteter.”
Medlemsstaternes kapacitetsforpligtigelse efter biproduktfor-
ordningens artikel 4, stk. 3, skal dermed forudsætningsvis ikke
dække alle situationer. Hvis medlemsstaternes kapacitetsfor-
pligtigelse skulle omfatte alle situationer, ville bestemmelse om
særlige situationer i biproduktforordningens artikel 19, stk. 1,
litra e, være overflødig. Til sammenligning skal nævnes, at på
affaldsområdet har EU-Domstolen i
Walloninen-sagen
fast-
slået, at medlemsstaternes kapacitetsforpligtigelse er forskel-
lig, afhængig af om der er tale om farligt eller ikke farligt affald.
Danmark har opfyldt kapacitetsforpligtigelsen efter biprodukt-
forordningens artikel 4, stk. 4, ved Rammeaftalen mellem
DAKA Denmark A/S og Fødevarestyrelsen.
Rammeaftalen er omtalt i beredskabsplanen, side 86, og om-
fatter dels
”Rammeaftale mellem DAKA Denmark A/S og Fø-
devarestyrelsen om afhentning, forarbejdning og bortskaffelse
af dyr og æg efter udbrud af husdyrsygdomme”
af 19. juni 2014
og
”Kontrakt om indgåelse af en rammeaftale vedrørende en
mobil kremeringsovn samt mandskab”
af 8. februar 2013. Af-
talen vedrører rådighed over en mobil kremeringsovn og
mandskab hertil i forbindelse med udbrud af en smitsom hus-
dyrsygdom, hvor aflivede dyr skal afbrændes og destrueres på
produktionsstedet.
side 72/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0074.png
Ifølge Rammeaftalen er DAKA forpligtet til at have en bortskaf-
felseskapacitet på 250 tons pr. dag, i tilfælde af at dyr skal
bortskaffes som følge af sygdomsudbrud.
Kategorisering af animalske biprodukter efter biproduktforord-
ningen
Biproduktforordningen indeholder i afsnit 4 en kategorisering
af animalske biprodukter. Inddelingen afspejler risikoen for på-
virkning af folke- og dyresundhed i forhold til det animalske bi-
produkt.
Mink og andre pelsdyr, som er aflivet med henblik på at be-
kæmpe COVID-19, udgør kategori 2-materiale i biproduktfor-
ordningen, jf. biproduktforordningens artikel 9, litra f, i).
De øvrige kategorier i biproduktforordningen er ikke relevante
i forhold til beskrivelse af gældende ret i tilknytning til nedgrav-
ning af aflivede mink.
Identifikation, sporbarhed og transport af animalske biproduk-
ter
Biproduktforordningens artikel 21 og 22 indeholder krav om
identifikation og sporbarhed af animalske biprodukter. Driftsle-
dere som afsender, transporterer eller modtager animalske bi-
produkter skal føre fortegnelser over forsendelserne og tilhø-
rende handelsdokumenter og/eller sundhedscertifikater.
Pligten til identifikation påhviler driftslederen, som blandt andet
skal sikre, at animalske biprodukter under transporten er led-
saget af et sundhedscertifikat eller et handelsdokument.
I gennemførelsesforordningen er der i artikel 17 fastsat nær-
mere regler om indsamling, transport, identifikation og spor-
barhed. Konkret henviser artikel 17 til kravene i gennemførel-
sesforordningens bilag VIII, kapitel IV.
I gennemførelsesforordningens bilag VIII, kapitel IV, er der
blandt andet fastsat krav om, at transport af animalske bipro-
dukter skal finde sted i tildækkede lækagesikrede container og
side 73/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0075.png
køretøjer, som skal rengøres, vaskes og/eller desinficeres ef-
ter brug i hvert enkelt tilfælde, i det omfang det er nødvendigt.
Endvidere indeholder gennemførelsesforordningens bilag VIII
krav til og standard for de handelsdokumenter og/eller sund-
hedscertifikater, som skal anvendes ved transport af animal-
ske biprodukter.
På affaldsområdet findes der også regler om transport af affald
og registrering af affald.
Reglerne om transport og registrering på affaldsområdet finder
ikke samtidig anvendelse på transport og registrering af ani-
malske biprodukter ved overførsel mellem grænser, og mulig-
vis også inden for landets grænser. Ved EU-Domstolens afgø-
relse i
P.F. Kamstra Recycling BV med flere
tog EU-Domstolen
stilling til, om animalske biprodukter var omfattet af reglerne
om overførsel af affald i transportforordningen. Retten fandt
ikke, at transportforordningen fandt anvendelse på animalske
biprodukter underlagt reglerne i biproduktforordningen, idet bi-
produktforordningen indeholdt særskilte regler om overførsel
af animalske biprodukter over landegrænser.
Vedrørende samspillet mellem biproduktforordningen og af-
faldsreglerne, jf. nærmere ovenfor under Afsnit II, punkt 2.3.
Godkendelse af anlæg til håndtering af animalske biprodukter
i form af fjernelse af skind
Ifølge biproduktforordningens artikel 24, stk. 1, litra h, skal an-
læg, der skal håndtere animalske biprodukter i form af fjer-
nelse af skind og pels, ud over registrering også godkendes
efter biproduktforordningen.
Biproduktforordningens artikel 25 indeholder en række gene-
relle hygiejnekrav til anlæg omfattet af artikel 24, stk. 1, litra h.
Konkret er der tale om krav om rengøring og desinfektion,
samt krav om foranstaltninger mod beskyttelse af skadedyr.
Endvidere indeholder gennemførelsesforordningen i artikel 19
krav om, at anlæggene skal opfylde de krav, der fremgår af
gennemførelsesforordningens bilag IX, kapitel II.
side 74/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0076.png
I gennemførelsesforordningens bilag IX, kapitel II, er der
blandt andet fastsat mere detaljerede krav om hygiejne, des-
infektion og opbevaring.
Det skal understreges, at selvom et anlæg til håndtering af ani-
malske biprodukter i form af fjernelse af skind er godkendt efter
biproduktforordningen, kan anlægget også være underlagt mil-
jødirektiverne, således som de er implementeret i dansk ret.
Ligeledes kan anlægget kan være underlagt krav om godken-
delse efter lov om husdyrbrug.
Godkendelse af anlæg til opbevaring af animalske biprodukter
– ikke deponering
Ifølge biproduktforordningens artikel 24, stk. 1, litra i, skal an-
læg, der skal lagre, men ikke deponere, animalske biproduk-
ter, ud over registrering også godkendes efter biproduktforord-
ningen. I gennemførelsesforordningen artikel 19, jf. bilag IX,
kapitel II, er der fastsat nærmere krav til oplagring af animalske
biprodukter. Blandt andet kan det være et krav, hvis det er nød-
vendigt for at opnå biproduktforordningens formål, at oplag-
ringsfaciliteterne er temperaturkontrollerede.
Desuden skal den registrerede driftsleder til enhver tid opfylde
de i gennemførelsesforordningens artikel 20, bilag IX, kapitel
II, afsnit 2, generelt fastsatte hygiejnekrav, hvorefter
”animal-
ske biprodukter skal oplagres hensigtsmæssigt under pas-
sende temperaturforhold, indtil de afsendes igen”.
Godkendelse af anlæg til forbrænding af animalske biproduk-
ter
Anlæg, som skal forbrænde animalske biprodukter, skal ud-
over registrering også godkendes efter biproduktforordningen
inden drift påbegyndes, jf. biproduktforordningens artikel 24,
stk. 1 litra b-d.
side 75/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0077.png
Hvis forbrændingsanlægget allerede er godkendt i henhold til
IE-direktivet, tidligere affaldsforbrændingsdirektivet,
26
er sær-
skilt godkendelse efter biproduktforordningens artikel 24 ikke
nødvendig. IE-direktivet er implementeret i miljøbeskyttelses-
lovens kapitel 5 om miljøgodkendelse, med tilhørende godken-
delsesbekendtgørelse og affaldsforbrændingsbekendtgø-
relse. Vedrørende godkendelse af affaldsforbrændingsanlæg
efter miljøbeskyttelseslovens kapital 5, jf. nærmere ovenfor un-
der Afsnit II, punkt 2.7..
Selvom et forbrændingsanlæg, som er miljøgodkendt efter mil-
jøbeskyttelseslovens kapitel 5 til at behandle animalske bipro-
dukter, ikke kræver særskilt godkendelse efter biproduktfor-
ordningen, skal anlægget dog fortsat være registreret efter
reglerne i biproduktforordningen.
Hvis forbrændingsanlægget ikke er godkendt i henhold til IE-
direktivet, tidligere affaldsforbrændingsdirektivet, således som
de er implementeret i dansk ret, skal forbrændingsanlægget
særskilt godkendes efter biproduktforordningens regler. I gen-
nemførelsesforordningens artikel 6 er der fastsat, hvilke krav
driftslederen på anlæg, der er godkendt til at forbrænde eller
medforbrænde animalske biprodukter, skal opfylde. Kravene
fremgår af bilag III til gennemførelsesforordningen. I bilag III
sondres der mellem anlæg, som også forbrænder andet affald
end animalske biprodukter, og anlæg som udelukkende be-
handler animalske biprodukter enten ved høj- eller lavkapaci-
tet. Anlæg, som også forbrænder andet affald end animalske
biprodukter, skal opfylde kravene i gennemførelsesforordnin-
gens bilag III, kapitel I. Anlæg, som udelukkende forbrænder
animalske biprodukter, skal opfylde kravene i gennemførel-
sesforordningens bilag III, kapitel II.
Reguleringen af godkendelseskrav til forbrændingsanlæg i bi-
produktforordningen er ikke udtømmende, idet der også kan
være fastsat krav i national lovgivning.
26
Biproduktforordningens henvisning til affaldsforbrændingsdirektivet må for-
stås som henvisning til de til enhver tid gældende EU-regler om affaldsfor-
brændingsanlæg. I præamblen for biproduktforordningen af 2009, punkt 17,
er der henvist til, at der af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivnin-
gen er foretaget en samordning af biproduktforordningens regler med fælles-
skabsreglerne på affaldsområdet
side 76/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0078.png
Bortskaffelse af animalske biprodukter, kategori 2
Biproduktforordningen indeholder i artikel 13 bestemmelser
om bortskaffelse og anvendelse af kategori 2-materiale.
Når animalske biprodukter udgør affald, skal bortskaffelse
ifølge artikel 13, litra a og b, ske ved forbrænding eller medfor-
brænding.
27
Det er også muligt at bortskaffe animalske biprodukter i kate-
gori 2 på godkendte deponeringsanlæg
28
eller komposterings-
anlæg herunder biogasanlæg, jf. artikel 13, litra c.
Bortskaffelse af kategori 2-materiale bestående af dyrekroppe
ved deponering, på komposteringsanlæg eller biogasanlæg
kræver dog en forudgående tryksterilisering af dyrekroppen. I
tillæg hertil skal animalske biprodukter ved deponering på god-
kendte deponeringsanlæg markeres permanent.
Særlige situationer og dispensationsmuligheder
Biproduktforordningen indeholder bestemmelser om særlige
situationer og dispensation fra forordningens almindelige reg-
ler om bortskaffelse af og anvendelse af animalske biproduk-
ter, kategori 2.
I biproduktforordningens præambel, betragtning 50 og 51, er
angivet følgende om særlige situationer og dispensation fra
forordningens almindelige regler om bortskaffelse af animal-
ske biprodukter:
50. Nedgravning og afbrænding af animal-
ske biprodukter, navnlig døde dyr, kan i
særlige situationer være berettiget, navnlig
i fjerntliggende områder eller i situationer,
hvor sygdomsbekæmpelse kræver hurtig
bortskaffelse af dyr, der er blevet aflivet for
27
I biproduktforordningens artikel 3, punk. 27, er affald defineret ved henvis-
ning til den definition af affald, der indgår i artikel 3, nr. 1 i affaldsrammedirek-
tivet
I biproduktforordningens artikel 3, punkt 21, er godkendte deponeringsan-
læg defineret ved henvisning til deponeringsdirektivet
28
side 77/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0079.png
at bekæmpe udbrud af en alvorlig overfør-
bar sygdom. Navnlig bør bortskaffelse på
stedet være tilladt under særlige omstæn-
digheder, da den foreliggende destrukti-
ons- eller forbrændingskapacitet i en re-
gion eller en medlemsstat ellers vil kunne
være en begrænsende faktor for bekæm-
pelsen af en sygdom
51. Den eksisterende undtagelse vedrø-
rende nedgravning og afbrænding af ani-
malske biprodukter bør udvides til at om-
fatte områder, hvortil adgang i praksis ikke
er mulig, eller som udgør en risiko for ind-
samlingspersonalets sundhed og sikker-
hed. Erfaringerne fra anvendelsen af for-
ordning (EF) nr. 1774/2002 og fra naturka-
tastrofer som skovbrande og oversvøm-
melser i nogle medlemsstater har vist, at
bortskaffelse ved nedgravning eller af-
brænding på stedet under sådanne sær-
lige omstændigheder kan være berettiget
for at sikre hurtig bortskaffelse af dyr og for
at undgå spredning af sygdomsrisici. Den
samlede størrelse af områder med status
som fjerntliggende områder i en medlems-
stat bør på grundlag af erfaringerne med
anvendelse af forordning (EF) nr.
999/2001 være begrænset for at sikre, at
det overordnede krav om, at der skal være
etableret et ordentligt bortskaffelsessy-
stem i overensstemmelse med nærvæ-
rende forordning, er opfyldt.
(vores under-
stregning)
Artikel 20 indeholder udtrykkeligt hjemmel til, at Kommissionen
efter ansøgning kan give tilladelse til bortskaffelse af animal-
ske biprodukter ved anden metode end den, der følger af bi-
produktforordningens artikel 13.
Artikel 19 indeholder udtrykkelig hjemmel til, at den kompe-
tente myndighed i medlemsstaten kan give tilladelse til at bort-
skaffe aflivede dyr ved anden metode end den, der følger af
biproduktforordningens artikel 13. Artikel 19 opregner en
side 78/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0080.png
række særlige situationer, hvor den kompetente myndighed
kan give tilladelsen.
3.13.1. Nedgravning på stedet efter artikel 19, stk. 1, litra e
I forhold til bortskaffelse af aflivede mink og andre pelsdyr ved
nedgravning er alene biproduktforordningens artikel 19, stk. 1,
litra e, relevant. Bestemmelsen omtaler anden bortskaffelse af
animalske biprodukter og har følgende ordlyd:
1. Uanset artikel 12, 13, 14 og 21 kan den
kompetente myndighed tillade bortskaf-
felse---
e) ved afbrænding eller nedgravning på
stedet under overholdelse af betingelser,
der hindrer overførsel af risici for folke- og
dyresundheden, af andre animalske bipro-
dukter end det kategori 1-materiale, der er
omhandlet i artikel 8, litra a), nr. i), i tilfælde
af et udbrud af en anmeldelsespligtig syg-
dom, hvis transport til det nærmeste an-
læg, der er godkendt til forarbejdning eller
bortskaffelse af de animalske biprodukter,
ville øge faren for spredning af sundheds-
risici, eller, i tilfælde af et omfattende ud-
brud af en epizooti, ville føre til en overskri-
delse af bortskaffelseskapaciteten i de på-
gældende anlæg. (vores
understregning)
Mulighed for at bortskaffe animalske biprodukter i kategori 2
ved afbrænding eller nedgravning på stedet er efter biprodukt-
forordningens artikel 19, stk. 1, litra e, betinget af,
at der er et omfattende udbud af epizooti,
at bortskaffelseskapaciteten i de pågældende anlæg er
overskredet, og
at den kompetente myndighed giver tilladelse.
Biproduktforordningen indeholder også efter artikel 19, stk. 1,
litra e, mulighed for at bortskaffe animalske biprodukter ved
afbrænding eller nedgravning på stedet, hvis transport til det
nærmeste anlæg, der er godkendt til bortskaffelse af de ani-
malske biprodukter på anden vis, ville øge faren for spredning
side 79/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0081.png
af sundhedsrisici. Som følge af at der i forbindelse med bort-
skaffelse af de aflivede mink er sket transport fra produktions-
stedet, anses denne undtagelse ikke for relevant for Advokat-
undersøgelsen og behandles derfor ikke yderligere. I forhold
til spørgsmålet om, hvorvidt COVID-19 blandt mink var en an-
meldelsespligtig sygdom i biproduktforordningens forstand,
skal det bemærkes, at der i henhold til OIE er pligt til at indbe-
rette fund af COVID-19 hos dyr til OIE.
29
Om anmeldelsespligt
af COVID-19 blandt dyr i henhold til dyreholdslovens regler
kan vi henvise til Afsnit II, punkt 4.3, nedenfor.
I gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, findes
de bestemmelser, der uddyber bestemmelserne om særlige
situationer i biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra a),
b), c) e) og f). Der fastslås følgende:
Såfremt den kompetente myndighed tilla-
der bortskaffelse af animalske biprodukter
i henhold til undtagelsesbestemmelsen i
artikel 19, stk. 1, litra a), b), c), e) og f), i
forordning (EF) nr. 1069/2009, skal bort-
skaffelsen ske i overensstemmelse med
følgende særlige bestemmelser i bilag VI,
kapitel III:
a) de særlige bestemmelser vedrørende
bortskaffelse af animalske biprodukter i af-
snit 1
(vores understregning)
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, henvi-
ser til gennemførelsesforordningens bilag VI, kapitel III, afsnit
1, hvoraf fremgår følgende:
Såfremt den kompetente myndighed tilla-
der bortskaffelse af animalske biprodukter
29
Ifølge Fødevarestyrelsens oplysning om Beslutningsgrundlag for COVID-
19 blandt mink, juni 2020 oplyser OIE (Verdensorganisation for dyresundhed)
i et brev til EU’s medlemsstater af 1. april 2020, at de opfatter COVID-19,
som en ny agens blandt dyr og mennesker. OIE skriver, at de på baggrund af
en evaluering af oplysninger fra veterinærmyndighederne i Hong Kong, hvor
man har konstateret COVID-19 hos en hund, ser det som en nødvendighed,
at man antager en mere vidtgående forståelse af COVID-19 hos kæledyr og
andre dyr. OIE anser derfor COVID-19, som en ”ny sygdom” defineret i hen-
hold til OIE’s standarder. Som resultat heraf skal medlemsstaterne indberette
fund af COVID-19 i dyr
side 80/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0082.png
på stedet i henhold til artikel 19, stk. 1, litra
a), b), c) og e), i forordning (EF) nr.
1069/2009, kan de animalske biprodukter
bortskaffes:
a) ved afbrænding eller nedgravning på
det sted, hvor de animalske biprodukter
har oprindelse
b) på et godkendt deponeringsanlæg eller
c) ved afbrænding eller nedgravning på et
sted, der minimerer risikoen for dyrs og
menneskers sundhed og for miljøet, forud-
sat at stedet ligger inden for en afstand,
der gør, at den kompetente myndighed er
i stand til at styre forebyggelsen af risikoen
for dyrs og menneskers sundhed og for
miljøet.
..
3. Ved nedgravning af animalske biproduk-
ter på de enkelte steder som omhandlet i
artikel 19, stk. 1, litra a), b), c) og e), i for-
ordning (EF) nr. 1069/2009 skal det sikres,
at produkterne nedgraves:
a) på en måde, så kødædende eller alt-
ædende dyr ikke kan få adgang til dem
b) på et godkendt deponeringsanlæg eller
på et andet sted, uden at menneskers
sundhed derved bringes i fare, og under
anvendelse af processer eller metoder, der
ikke skader miljøet, især i form af risici for
vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af
støj- eller luftgener.
4. I forbindelse med bortskaffelse i henhold
til artikel 19, stk. 1, litra a), b), c) og e), i
forordning (EF) nr. 1069/2009 skal trans-
port af de animalske biprodukter fra oprin-
delsesstedet til bortskaffelsesstedet fore-
tages under følgende betingelser:
side 81/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0083.png
a) De animalske biprodukter transporteres
i sikre, herunder lækagesikre, containere
eller køretøjer.
b) Læsning og losning af de animalske bi-
produkter overvåges af den kompetente
myndighed, hvis det er relevant.
c) Køretøjets hjul desinficeres, når oprin-
delsesstedet forlades.
d) Containere og køretøjer, der er anvendt
til transport af animalske biprodukter, ren-
ses og desinficeres grundigt efter losning
af de animalske biprodukter.
e) Der foretages passende ledsagelse af
køretøjer, lækagetjek og dobbelt overdæk-
ning, hvis det er relevant.
(vores under-
stregning)
Ifølge gennemførelsesforordningen artikel 15, bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, kan aflivede dyr, når der foreligger en udbredt epi-
zooti, og bortskaffelseskapaciteten er overskredet, efter artikel
19, stk. 1, litra e, bortskaffes ved:
nedgravning på oprindelsesstedet,
eller
nedgravning på et godkendt deponeringsanlæg,
eller
nedgravning på et andet sted,
eller
afbrænding på produktionsstedet eller andet sted.
Hvis der vælges et andet sted for nedgravning end produkti-
onsstedet, skal stedet ligge inden for en afstand, der gør, at
den kompetente myndighed er i stand til at styre forebyggelsen
af risikoen for dyrs og menneskers sundhed og for miljøet.
30
Når animalske biprodukter bortskaffes ved nedgravning på så-
vel oprindelsesstedet, godkendt deponi eller andet sted, skal
det sikres, at produkterne nedgraves ”uden
at menneskers
sundhed derved bringes i fare, og under anvendelse af pro-
cesser eller metoder, der ikke skader miljøet, især i form af
risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller
30
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 1
side 82/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0084.png
luftgener.”
Endvidere skal det sikres, at kødædende og alt-
ædende dyr ikke kan få adgang til dem.
31
Transport af animalske biprodukter fra oprindelsesstedet til
bortskaffelsesstedet skal ske med lækagesikre containere el-
ler køretøjer, hvor læsning og losning af de animalske bipro-
dukter overvåges af den kompetente myndighed, hvis det er
relevant, og køretøjets hjul desinficeres, når oprindelsesstedet
forlades. Endvidere skal containere og køretøjer, der er an-
vendt til transport af animalske biprodukter, renses og desinfi-
ceres grundigt efter losning af de animalske biprodukter. En-
delig kan der, hvis det er relevant, være krav om ledsagelse
og lækagetjek og dobbelt overdækning.
32
3.13.2. Omfattende udbrud af epizooti og pågældende anlæg
Biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, angiver som
betingelse for dets anvendelse, at der bl.a. skal foreligge et
omfattende udbrud af epizooti.
Biproduktforordningen indeholder ingen legal definition af,
hvad der forstås ved et
“omfattende udbrud af epizooti.”
Det
har heller ikke været muligt for os at identificere andre EU-rets-
akter, hvor begrebet
“omfattende udbrud af epizooti”
er define-
ret.
Biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, angiver som
betingelse for dets anvendelse, at bortskaffelseskapaciteten
på det
“pågældende anlæg”
skal være overskredet.
Biproduktforordningen indeholder heller ingen legal definition
af, hvad der forstås ved
“det pågældende anlæg”.
Som følge af at der i ordlyden henvises til “de
pågældende an-
læg”
i flertal, og som følge af at artikel 19, stk. 1, litra e, er en
undtagelsesbestemmelse, der i henhold til EU-Domstolens
praksis skal fortolkes indskrænkende, er det vores vurdering,
at der med
“de pågældende anlæg”
henvises til de anlæg, som
var mulige og lovlige at anvende til bortskaffelse af animalske
31
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 3
32
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 4
side 83/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
biprodukter i den konkrete situation. Det vil sige anlæg, som er
mulige og lovlige i henhold til biproduktforordningens regler og
andre relevante regler.
3.13.3. Krav om forudgående miljøgodkendelse ved nedgravning
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag
VI, kapitel III, afsnit 1, indeholder en angivelse af, at bortskaf-
felse af aflivede dyr i tilfælde af udbredt epizooti, hvor bortskaf-
felseskapaciteten er overskredet, både kan ske ved
nedgravning på produktionsstedet, eller
ved nedgravning på et andet sted eller
ved nedgravning på godkendt deponeringsanlæg.
Nedgravning på et andet stedet er dermed efter gennemførel-
sesforordningen et alternativ til nedgravning på et godkendt
deponeringsanlæg. Det savner dermed mening, hvis opreg-
ningen i gennemførelsesforordningen artikel 15, stk. 1, litra a,
jf. bilag VI, kapitel III, afsnit 1, af mulige steder for bortskaffelse
af aflivede dyr ved nedgravning skal forstås således, at alle
stederne også skal være godkendt efter deponeringsdirektivet.
Hvis også nedgravning på et andet sted end produktionsstedet
skulle være godkendt som deponeringsanlæg skulle det næv-
nes. Ud fra en modsætningsslutning i forhold til godkendt de-
poni, fastsætter gennemførelsesforordningen efter vores vur-
dering, at nedgravning af aflivede dyr også kan være på et an-
det sted end på et godkendt deponeringsanlæg.
En sådan forståelse af samspillet mellem biproduktforordnin-
gen, gennemførelsesforordningen og deponeringsdirektivet
understreges også af, at der i affaldsrammedirektivets artikel
2, stk. 2, litra c, udtrykkeligt er angivet, at affaldsrammedirekti-
vet ikke finder anvendelse på animalske biprodukter, som er
aflivet i forbindelse med bekæmpelse af epizootiske sygdom
og som bortskaffes efter biproduktforordningens regler.
EU-Domstolens dom i
P.F. Kamstra Recycling BV med flere
understøtter også en fortolkning, hvorefter der med biprodukt-
forordningens artikel 19, stk.1, litra 1 e, i sammenhæng med
gennemførelsesforordningens artikel 15. stk. 1, litra a, jf. bilag
VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 1, er sket en udtømmende regule-
ring i forhold til affaldsdirektiverne. EU-Domstolen tog i
P.F.
side 84/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0086.png
Kamstra Recycling BV med flere
stilling til, om en blanding af
farligt affald og animalske biprodukter også var omfattet af reg-
lerne om overførsel af affald i transportforordningen eller ude-
lukkende af reglerne om biproduktforordningen. Retten fandt
ikke, at transportforordningen fandt anvendelse på animalske
biprodukter. I rettens præmis 57 og 58 angives følgende:
57. Med nævnte forordning søges nemlig
dels fastsat et sammenhængende og dæk-
kende regelsæt af sundhedsbestemmelser
for bl.a. transport af animalske biprodukter,
som står i forhold til den folke- og dyre-
sundhedsmæssige risiko, som animalske
biprodukter udgør, når de håndteres af
driftsledere i de forskellige led i kæden fra
indsamling til anvendelse eller bortskaf-
felse, og som tager hensyn til miljørisici i
forbindelse med disse aktiviteter. Dels til-
sigter forordning nr. 1069/2009 ligeledes,
som det fremgår af 57. og 58. betragtning
til denne, af hensyn til sammenhængen i
EU-lovgivningen at præcisere forholdet
mellem bestemmelserne i denne forord-
ning og EU-bestemmelserne om affald,
herunder navnlig forordning nr. 1013/2006,
for så vidt angår eksport, import og over-
førsel mellem to medlemsstater af animal-
ske biprodukter (dom af 23.5.2019, Re-
Food, C-634/17, EU:C:2019:443, præmis
49).
58 EU-lovgiver havde derfor ved vedtagel-
sen af forordning nr. 1069/2009, som blev
vedtaget efter forordning nr. 1013/2006, til
hensigt at indføre et fuldstændigt dæk-
kende regelsæt for transport af animalske
biprodukter og at undtage overførslen af
animalske biprodukter, som omfattes af
forordning nr. 1069/2009, fra anvendelses-
området for forordning nr. 1013/2006,
medmindre andet udtrykkeligt er fastsat
(dom af 23.5.2019, ReFood, C-634/17,
EU:C:2019:443, præmis 56). (vores
under-
stregning)
side 85/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
EU-Domstolen lægger således på baggrund af betragtnin-
gerne i biproduktforordningens præambel vægt på, at der med
biproduktforordningen er søgt tilvejebragt et sammenhæn-
gende og dækkende regelsæt i forholdet mellem EU-bestem-
melser om affald og biproduktforordningen. Præamblen næv-
ner ikke kun transportforordningen, men angiver
“herunder
transportforordningen”
i forhold til samspillet med affaldsreg-
lerne. Biproduktforordningen skal ifølge EU-Domstolen både
beskytte folke- og dyresundhed og tage hensyn til miljørisici i
forbindelse med disse aktiviteter. Regelsættet må ifølge EU-
Domstolen anses som fuldstændigt, medmindre andet er fast-
sat.
Endelig skal det understreges, at også forholdets natur tilsiger,
at der er foretaget en udtømmende regulering ved den mulig-
hed, der er for efter biproduktforordningen og gennemførelses-
forordningen at kunne bortskaffe aflivede dyr ved nedgravning
i tilfælde af udbredt epizooti, hvor bortskaffelseskapaciteten er
overskredet. Såfremt nedgravning skulle afvente miljøgodken-
delse efter de procedureregler, der er for miljøgodkendelse ef-
ter miljøbeskyttelseslovens § 33, der er baseret på IE-direkti-
vet eller deponeringsdirektivet, ville formålet med hurtig bort-
skaffelse af aflivede dyr ved epizooti med henblik på at be-
skytte dyr og menneskers sundhed være forspildt.
På baggrund af forholdets natur, EU-Domstolens dom i
P.F.
Kamstra Recycling BV med flere,
affaldsrammedirektivets ar-
tikel 2, stk. 2, litra c, og gennemførelsesforordningens artikel
15. stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 1, er det
samlet vores vurdering, at nedgravning på stedet kan finde
sted uden forudgående miljøgodkendelse af affaldsdepone-
ringsanlægget efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
Konkret betyder det, at hvis der foreligger en særlig situation
efter biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, finder af-
faldsreglerne i affaldsrammedirektivet, IE-direktivet og depo-
neringsdirektivet ikke samtidig anvendelse i forhold til bortskaf-
felse af de aflivede dyr ved nedgravning. En særlig situation
efter biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, foreligger, hvor
der er et omfattende udbrud af epizooti, og bortskaffelseska-
paciteten på de pågældende anlæg er overskredet.
side 86/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
3.13.4. Miljøkrav ved nedgravning på stedet efter biproduktforordnin-
gens artikel 19, stk. 1, litra e.
En række direktiver på miljøområdet indeholder krav om for-
udgående screening og vurdering i forhold til habitater og arter,
som skal iagttages, når et projekt iværksættes. Ligeledes er
der i miljødirektiver fastsat specifikke målsætninger for vand
m.v.
Forordninger har ikke forrang i forhold til direktiver, men alene
i forhold til national lovgivning. Det vil sige, at selvom samme
forhold er reguleret i en forordning og i et direktiv, er både for-
ordning og direktiv gældende, medmindre det ved en fortolk-
ning kan fastslås, at der er foretaget en udtømmende regule-
ring ved forordningens regler.
Når animalske biprodukter bortskaffes ved nedgravning på
stedet, herunder et andet sted end oprindelsesstedet, skal det
ifølge gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf.
bilag VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 3, sikres, at produkterne ned-
graves ”uden
at menneskers sundhed derved bringes i fare,
og under anvendelse af processer eller metoder, der ikke ska-
der miljøet, især i form af risici for vand, luft, jord, planter og
dyr eller i form af støj- eller luftgener.”
Gennemførelsesforordningen indeholder hverken henvisning
til, at nedgravning skal ske i overensstemmelse med miljødi-
rektiverne, eller at miljødirektiverne fraviges ved nedgravning.
Gennemførelsesforordningen indeholder heller ingen specifik
beskrivelse af, hvordan det skal sikres, at miljøet ikke skades
i forbindelse med bortskaffelse af animalske biprodukter ved
nedgravning.
I modsætning til affaldsområdet er der ingen betragtninger i
biproduktforordningens præambel om, at der med biprodukt-
forordningen er søgt en samordning af biproduktforordningens
regler med EU's miljøregler. Derimod fremgår det af præamb-
lens betragtning 6, at miljøhensynet også skal varetages ved
anvendelse af biproduktforordningens regler.
Miljødirektiverne indeholder som udgangspunkt heller ingen
særskilt bestemmelse om direktivets forhold til biproduktfor-
ordningen. Det skal nævnes, at der i enkelte af miljødirekti-
verne er undtagelsesmuligheder. VVM-direktivet indeholder
side 87/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0089.png
f.eks. enkelte muligheder for at undtage visse projekter og pla-
ner for forudgående miljøvurdering.
33
Som følge af at bestemmelsen om varetagelse af miljøhensyn
i gennemførelsesforordningen artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag
VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 3, er vagt beskrevet, og som følge
af, at der ikke i biproduktforordningen er angivet, at der med
forordningens regler er søgt en samordning mellem miljøreg-
lerne og biproduktforordningen, er det vores vurdering, at bi-
produktforordningen og gennemførelsesforordningen supple-
res af miljødirektiverne, således som de er implementeret i
dansk ret.
Hertil kommer, at undtagelsesbestemmelser i forhold til EU-
retten skal fortolkes indskrænkende. Bestemmelsen i bipro-
duktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, om mulighed for i
særlige situationer at bortskaffe aflivede dyr ved nedgravning
er en undtagelse til den almindelige bestemmelse om bortskaf-
felse af animalske biprodukter i biproduktforordningens artikel
13.
Samlet er det vores vurdering, at miljødirektiverne også finder
anvendelse, når animalske biprodukter bortskaffes ved ned-
gravning i forbindelse med epizootiske sygdomme efter bipro-
duktforordningens artikel 19, stk.1, litra e. Kravet i gennemfø-
relsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 3, at produkterne nedgraves ”uden
at menne-
skers sundhed derved bringes i fare, og under anvendelse af
processer eller metoder, der ikke skader miljøet, især i form af
risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller
luftgener”,
skal dermed forstås i overensstemmelse med ram-
merne og målsætningerne. Samtidigt skal der dog også ske en
vægtning af hensynet til dyr og menneskers sundhed
Som følge af at forordninger har forrang i forhold til national
ret, må nationale miljøkrav, der ikke følger af direktiver, der-
imod være fraveget ved biproduktforordningens artikel 19, stk.
1, litra e, og gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1,
litra a, jf. bilag VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 3.
33
VVM-direktivets artikel 1, stk. 3 og artikel 2, stk. 4
side 88/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0090.png
Endelig må nedgravning på stedet som udføres af en myndig-
hed anses som faktisk forvaltningsvirksomhed og ikke myndig-
hedsudøvelse.
3.13.5. Dyr, der kan nedgraves på stedet
Biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, angiver ikke,
hvilke dyr der kan bortskaffes ved nedgravning, når der fore-
ligger et tilfælde af udbrud af epizooti, hvor bortskaffelseska-
paciteten er overskredet. Eneste afgrænsning er, at biproduk-
ter i kategori 1 ikke må nedgraves.
Således er nedgravningsmuligheden efter biproduktforordnin-
gens artikel 19, stk. 1, litra e, ikke begrænset til kun at omfatte
dyr, der konstateret smittet i forbindelse med omfattende ud-
brud af epizooti.
I affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, er det angivet,
at dyr aflivet i forbindelse med bekæmpelse af epizootisk syg-
dom, og som bortskaffes efter biproduktforordningen, ikke an-
ses som affald.
Heller ikke affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, an-
giver, at dyret skal være konstateret smittet for at være omfat-
tet af bestemmelsen.
Samlet må biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, i
sammenhæng med affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, forstås således, at der ikke er krav om, at dyret faktisk
skal være konstateret smittet for at kunne bortskaffes ved ned-
gravning. Dyret skal dog være aflivet i forbindelse med be-
kæmpelse af epizootisk sygdom og ikke blot aflivet i anden
sammenhæng.
Sammenfattende om biproduktforordningen
Biproduktforordningen er en del af dansk ret og har forrang i
forhold til national lovgivning. Bestemmelserne i biproduktfor-
ordningen suppleres af gennemførelsesforordningen, som in-
deholder de detaljerede regler om animalske biprodukter.
side 89/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Formålet med og hensynet bag biproduktforordningen er at fo-
rebygge og minimere risici for folke- og dyresundheden forår-
saget af animalske biprodukter. Miljøhensynet skal dog også
varetages i forbindelse med anvendelse af biproduktforordnin-
gen.
Aflivede mink og andre pelsdyr udgør et animalsk biprodukt i
kategori 2. Såvel smittede som usmittede aflivede mink og an-
dre pelsdyr tilhører kategori 2 i biproduktforordningen.
Den kompetente myndighed i forhold til biproduktforordnin-
gens regler er Fødevarestyrelsen. Det er også Fødevaresty-
relsen, som har udarbejdet Veterinær beredskabsplan ved ud-
brud af alvorlige husdyrsygdomme. Ifølge beredskabsplanen
kræver bortskaffelse af animalske biprodukter ved nedgrav-
ning aftale med kommunen.
Driftsherren i forhold til biproduktforordningen er den, der til
enhver tid råder over det animalske biprodukt. Driftsherren
skal registreres efter biproduktforordningen og opfylde de krav,
som følger af biproduktforordningen og gennemførelsesforord-
ningen.
Indsamling og transport af animalske biprodukter reguleres
også i biproduktforordningen, og transportøren skal også regi-
streres efter biproduktforordningen. Ved indsamling og trans-
port af animalske biprodukter er der blandt andet fastsat krav
om, at transport skal finde sted i tildækkede lækagesikrede
container og køretøjer, som skal rengøres, vaskes og/eller
desinficeres efter brug i hvert enkelt tilfælde, i det omfang det
er nødvendigt.
Biproduktforordningens indeholder også krav om identifikation
og sporbarhed af animalske biprodukter. Driftsledere som af-
sender, transporterer eller modtager animalske biprodukter
skal føre fortegnelser over forsendelserne og tilhørende han-
delsdokumenter og/eller sundhedscertifikater.
Biproduktforordningen indeholder en udtømmende regulering
af kravene vedrørende indsamling, transport, identifikation og
sporbarhed af animalske biprodukter.
side 90/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Ud over registrering efter biproduktforordningen skal visse an-
læg, der håndterer animalske biprodukter, også godkendes ef-
ter biproduktforordningen. Anlæg, der håndterer animalske bi-
produkter i forbindelse med pelsning, skal godkendes særskilt
efter biproduktforordningen. Tilsvarende skal anlæg, der skal
lagre animalske biprodukter.
Anlæg, der forbrænder animalske biprodukter, skal godkendes
efter biproduktforordningen. Anlæg, som allerede er godkendt
efter IE-direktivet, tidligere affaldsforbrændingsdirektivet til at
brænde affald, opfylder automatisk biproduktforordningens
godkendelseskrav og skal alene registreres efter biproduktfor-
ordningen. Andre anlæg, der forbrænder animalske biproduk-
ter, skal godkendes særskilt efter biproduktforordningen.
Bortskaffelse af animalske biprodukter skal ifølge biproduktfor-
ordningen som udgangspunkt ske på et godkendt forbræn-
dingsanlæg. Animalske biprodukter kan også bortskaffes på
godkendte deponeringsanlæg eller komposterings- eller bio-
gasanlæg, hvis de animalske biprodukter forudgående trykste-
riliseres. Ved bortskaffelses på godkendt deponeringsanlæg
skal det animalske biprodukt tillige mærkes permanent.
I særlige situationer kan aflivede dyr bortskaffes ved nedgrav-
ning på stedet, jf. biproduktforordningens artikel 19, litra e.
Bortskaffelse af animalske biprodukter ved nedgravning på
stedet kan bl.a. ske, når følgende betingelser er opfyldt:
der er et omfattende udbud af epizooti,
den kompetente myndighed giver tilladelse, og
bortskaffelseskapaciteten i de pågældende anlæg er
overskredet
Ifølge gennemførelsesforordningen udgør ”på
stedet”
som ud-
gangspunkt produktionsstedet, men kan også godt udgøre et
andet sted end produktionsstedet, forudsat at et andet sted mi-
nimerer risikoen for dyrs og menneskers sundhed og for mil-
jøet. Det er en forudsætning for nedgravning på et andet sted
end produktionsstedet, at stedet ligger inden for en afstand,
der gør, at den kompetente myndighed er i stand til at styre
forebyggelsen af risikoen for dyrs og menneskers sundhed og
for miljøet.
side 91/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Det er endvidere en betingelse ved nedgravning på stedet eller
et andet sted, at nedgravingen på stedet skal ske “uden
at
menneskers sundhed derved bringes i fare, og under anven-
delse af processer eller metoder, der ikke skader miljøet, især
i form af risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af
støj- eller luftgener.”
Hvis betingelserne i biproduktforordningen for at bortskaffe dyr
aflivet i forbindelse med epizootiske sygdomme ved nedgrav-
ning på stedet er opfyldt, skal betingelserne i EU’s affaldsdi-
rektiver ikke også samtidig opfyldes. Affaldsrammedirektivet
undtager dyr aflivet i forbindelse med epizootisk sygdom som
bortskaffes efter biproduktforordningen fra dets anvendelses-
område. Deponeringsdirektivet og IE-direktivet henviser til af-
faldsrammedirektivet for dets anvendelsesområde. Affaldsdi-
rektiverne er implementeret i dansk ret via en række krav til
affaldshåndtering og miljøgodkendelse af affaldsbehandlings-
anlæg. Nedgravning på stedet inden for rammerne af bipro-
duktforordningen kræver derfor ikke forudgående miljøgod-
kendelse af et affaldsdeponeringsanlæg.
Bestemmelsen i biproduktforordningen, der giver adgang til i
særlige situationer at bortskaffe aflivede dyr ved nedgravning
på stedet, kan i sammenhæng med bestemmelserne i gen-
nemførelsesforordningen ikke anses for at udgøre en udtøm-
mende regulering i forhold til miljødirektiverne. Miljøkrav og -
mål i direktiver skal dermed opfyldes også ved nedgravning,
med mindre der i miljødirektivet er en udtrykkelig undtagelse.
Kravene i miljødirektiverne skal dog også forstås i overens-
stemmelse med, at hensynet til dyr og menneskers sundhed
også skal vægtes, når aflivede dyr bortskaffes ved nedgrav-
ning. Biproduktforordningens forrang i forhold til nationale reg-
ler betyder, at nationale miljøregler, der ikke er baseret på mil-
jødirektiverne, viger for den adgang, der er til efter biprodukt-
forordningen at nedgrave aflivede dyr i særlige situationer.
Hvis det er muligt efter biproduktforordningen at bortskaffe af-
livede dyr ved nedgravning, er det ikke et krav, at det inden
nedgravning er konstateret, at det aflivede dyr er smittet. Dyret
skal blot være aflivet med henblik på bekæmpelse af epizoo-
tisk sygdom.
side 92/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0094.png
Dyreholdsloven
Dyreholdslovens formål og indhold
Dyreholdsloven formål er at
”sikre, at hold af dyr sker på an-
svarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresik-
kerheden og menneskers og dyrs sundhed samt til produktio-
nen tilgodeses”,
jf. dyreholdslovens § 1.
Ved delegationsbekendtgørelsen på fødevareområdet har Mi-
nisteren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved § 7 delegeret
kompetence til at udøve beføjelser efter dyreholdsloven til di-
rektøren for Fødevarestyrelsen. I tilfælde af bekæmpelse af
husdyrsygdomme efter dyreholdslovens kapitel 6 er kompe-
tence til at udøve beføjelser dog delegeret til veterinærdirektø-
ren i Fødevarestyrelsen, jf. § 10 i delegationsbekendtgørelsen
på fødevareområdet. Delegationsbekendtgørelsen på fødeva-
reområdet angiver i § 17, at Fødevarestyrelsen varetager
”Den
Europæiske Unions forordninger samt andre direkte anvende-
lige EU-retsakter”
på de retsområder i lovgivningen, hvor Fø-
devarestyrelsen efter delegationsbekendtgørelsen har fået
kompetencen.34
Dyreholdsloven indeholder i kapitel 15 bestemmelser om straf
og rettighedsfrakendelse.
Dyreholdslovens regler om det Centrale Husdyrbrugsregister
Dyreholdsloven indeholder i § 6 en bemyndigelse til, at Mini-
steren for fødevarer og fiskeri kan fastsætte regler om afgi-
velse af oplysninger om husdyrbrug til det Centrale Husdyr-
brugsregister (CHR). Fødevarestyrelsen har i medfør af dyre-
holdslovens § 6 og delegationsbekendtgørelsen på fødevare-
området udstedt bekendtgørelse om det centrale husdyrregi-
ster (CHR-bekendtgørelsen).
CHR-bekendtgørelsen, som var gældende på tidspunktet for,
hvor de danske mink blev aflivet, omfatter bl.a. minkbesætnin-
ger med mere end 20 dyr, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.
7.
34
Der er tale om dagældende delegationsbekendtgørelse på fødevareområ-
det. Efter nugældende bekendtgørelse på fødevareområdet følger Fødevare-
styrelsens kompetence i forhold til biproduktforordningen af § 18.
side 93/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0095.png
Ifølge § 5 i daværende CHR-bekendtgørelsens skal der ved
etablering af en besætning indberettes følgende oplysninger til
CHR:
Brugerens mobiltelefonnummer eller telefonnummer
samt eventuelle e-mailadresse
Ejerens mobiltelefonnummer eller telefonnummer samt
eventuelle e-mailadresse
Adressen for den geografiske beliggenhed af besæt-
ningen
Dyreart og dyrenes anvendelsesformål
Antal dyr pr. aldersgruppe
Praksisnummer på den dyrlægepraksis, der er tilknyt-
tet besætningen.
Ifølge dagældende CHR-bekendtgørelsens § 8 skal oplysnin-
gerne holdes ajour.
Endvidere skal brugeren eller ejeren på forespørgsel fra Føde-
varestyrelsen afgive oplysninger om forhold af veterinær inte-
resse i forbindelse med sygdomsbekæmpelse, jf. dagældende
CHR-bekendtgørelsens § 11.
Enhver har adgang til at få oplysninger fra CHR, jf. dagæl-
dende CHR-bekendtgørelsens § 13.
En række af bestemmelserne i CHR-bekendtgørelsen er straf-
sanktioneret.
Dyreholdslovens regler om bekæmpelse af smitsomme syg-
domme og infektioner hos dyr
Dyreholdsloven indeholder i kapitel 6 bestemmelse om syg-
domme og infektioner hos dyr. Efter dyreholdslovens § 25 skal
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling udarbejde fire li-
ster over smitsomme sygdomme og infektioner hos dyr. De to
første lister omfatter sygdomme, der vedrører hhv. alvorlige og
mindre alvorlige indberetningspligtige sygdomme, mens de to
sidste lister omfatter sygdomme, der bekæmpes, fordi de er af
hhv. samfundsmæssig eller produktionsmæssig betydning.
Fødevarestyrelsen har i henhold til dyreholdslovens § 25 og
side 94/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0096.png
delegationsbekendtgørelsen på fødevareområdet udstedt be-
kendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om
hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.
Dyreholdslovens § 30 indeholder endvidere en bemyndigelse
for ministeren til at udstede konkrete påbud eller fastsætte ge-
nerelle regler om udbrud af sygdomme hos husdyr. Fødevare-
styrelsen har i medfør af dyreholdslovens § 30 og delegations-
bekendtgørelsen på fødevareområdet udstedt bekendtgørelse
om COVID-19 hos pelsdyr.
4.3.1.
Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov
om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene
I bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme
35
frem-
går COVID-19 med relevans for pelsdyr som mink og ildere af
bekendtgørelsens liste 1. Liste 1 er en liste over alvorlige ind-
beretningspligtige sygdomme for mink og ildere. Indberet-
ningspligten gælder for besætninger, der har pligt til at lade sig
registrere i Det Centrale Husdyrbrugsregister. Derudover
fremgår COVID-19 også på bekendtgørelsens liste 3, som er
en liste over sygdomme, der har samfundsmæssig betydning,
og som kan bekæmpes efter § 30 i dyreholdsloven.
COVID-19 ved pelsdyr, herunder mink og ildere, blev indføjet
i listen over smitsomme sygdomme og anmeldepligt af syg-
dommene ved bekendtgørelsen nr. 920 af 6. juni 2020. Tilfø-
jelsen af COVID-19 hos pelsdyr var såvel på liste 1 som liste
3.
4.3.2.
Påbud og regler for håndtering af udbrud af sygdomme blandt
husdyr
Efter dyreholdslovens § 30 kan Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling udstede konkrete påbud samt fastsætte regler
for, hvordan udbrud af sygdomme blandt husdyr skal bekæm-
pes. Ministerens kompetence i forhold til bekæmpelse af hus-
dyrsygdomme efter dyreholdslovenes kapitel 6 og dermed
husdyrlovens § 30 er ved § 10 i delegationsbekendtgørelsen
35
Bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over smitsomme syg-
domme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene
side 95/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0097.png
på fødevareområdet delegeret til veterinærdirektøren i Føde-
varestyrelsen.
I dyreholdslovens § 30, stk. 2, nr. 1, litra h, bestemmes det, at
de foranstaltninger, som Veterinærdirektøren i Fødevaresty-
relsen kan iværksætte, blandt andet omfatter
”aflivning af dyr,
herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning
på særlige vilkår”.
Derudover bemærkes det i dyreholdslovens
§ 30, at litra a-i i bestemmelsen ikke er udtømmende.
Dyreholdslovens § 30 er indsat i loven i 2003. I forarbejderne
til dyreholdslovens § 30
36
beskrives rammerne for anvendelse
af dyreholdslovens § 30, stk. 2, litra h, ved følgende:
Af bestemmelserne i stk. 2, nr. 1, litra h,
fremgår det, at der i forbindelse med be-
kæmpelse af husdyrsygdomme kan ske
nedslagtning i et område omkring et ud-
brudssted, uanset at dyrene i området ikke
er konstateret, eller er konkret mistænkt for
at være, smittet med den pågældende syg-
dom. Muligheden for nedslagtning i et om-
råde omkring et udbrud er i første omgang
kun tænkt anvendt i forbindelse med de i
liste 3 anførte sygdomme, men kan, hvis
det ud fra en veterinærfaglig vurdering er
nødvendigt for en effektiv bekæmpelse,
også anvendes på andre sygdomme. Om-
rådets størrelse fastsættes ud fra en vete-
rinærfaglig vurdering af smitteforhol-
dene….
Ved vurderingen af, om nedslagtning skal
iværksættes, vil der blive lagt vægt på, om
effektiv bekæmpelse skønnes at kunne
finde sted på andre måder, f.eks. ved iso-
lering af angrebne dyr. Ved vurderingen vil
der endvidere blive lagt vægt på, om ned-
slagtning er nødvendig for at beskytte
mennesker mod smitte eller for at bevare
36
Lovforslag nr.100, 2003 til lov om hold af dyr, under de specielle lovbe-
mærkninger til § 30
side 96/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
en dyrebestand. Herudover kan andre væ-
sentlige samfundsmæssige hensyn nød-
vendiggøre øjeblikkelig nedslagtning f.eks.
eksportmæssige hensyn.
Ifølge forarbejderne til dyreholdslovens § 30, stk. 2, litra h, kan
nedslagtningen i et område omkring et udbrudssted finde sted,
uanset om dyrene er smittede eller konkret mistænkt for at
være smittede med den pågældende sygdom. Områdets stør-
relse for nedslagtning skal ifølge lovforarbejderne fastsættes
ud fra en veterinærfaglig vurdering af smitteforholdene. Ved
vurdering af om nedslagtning skal iværksættes, vil der kunne
lægges vægt på, om effektiv bekæmpelse kan ske på andre
måder, og om nedslagtningen er nødvendig for at beskytte
mennesker. Endvidere kan andre væsentlige samfundsmæs-
sige hensyn f.eks. eksport indgå.
Husdyrlovens § 30 eller dens forarbejder indeholder ingen an-
givelse af, hvordan aflivede dyr skal bortskaffes.
4.3.3.
Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
Formålet med bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr er at
fastsætte regler om håndtering af COVID-19 hos pelsdyr.
Ved bekendtgørelsens § 3 pålægges ejeren af et pelsdyr og
dyrlæger anmeldepligt ved mistanke om infektion af pelsdyret
med COVID-19.
Endvidere er ejeren eller brugeren af et pelsdyrhold forpligtet
til at lade Fødevarestyrelsen udtage prøver af pelsdyrholdet i
forhold til COVID-19. Ejeren eller brugeren skal bistå Fødeva-
restyrelsen ved udtagning af prøver. Ejeren og brugeren af
pelsdyrholdet kan også blive pålagt at udtage svælgsvaber-
prøver og indsende dem til undersøgelse for COVID-19.
Ejeren eller brugeren af et pelsdyrhold skal udarbejde en CO-
VID-19-smittebeskyttelsesplan og efterleve planen. Bekendt-
gørelsens bilag 1 indeholder en angivelse af de minimums-
krav, smittebeskyttelsesplanen skal indeholde.
side 97/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0099.png
Fødevarestyrelsen kan sætte konstaterede COVID-19-smit-
tede eller mistænkte smittede pelsdyrbrug under offentligt til-
syn. Offentligt tilsyn kan også iværksættes på baggrund af
geografisk nærhed til konstateret smittet pelsdyrbrug.
I de geografiske områder, der i bilag 2 til bekendtgørelsen er
markeret, må der ikke indsættes eller genindsættes pelsdyr i
besætningerne uden Fødevarestyrelsens forudgående tilla-
delse.
Områderne i bilag 2 er fastlagt på baggrund en 7,8 km-zone
omkring pelsdyrbrug, der er konstateret smittet med COVID-
19.
Dyreholdslovens regler om animalsk affald
Dyreholdsloven indeholder blandt andet i §§ 44-45 regler om
animalsk affald. Ifølge dyreholdslovens § 44 skal aflivede dyr
behandles, opbevares, transporteres m.v. på en sådan måde,
at smittestoffer eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes.
Endvidere skal virksomheder, der indsamler, opbevarer, be-
handler eller distribuerer aflivede dyr, autoriseres af Ministeren
for fødevarer, fiskeri og ligestilling, jf. dyreholdslovens § 45.
Ministeren er med dyreholdslovens §§ 44-46 bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om opbevaring, transport, behand-
ling, destruktion og anvendelse af disse dyr og produkter, om
virksomhedernes indretning og drift og om tilsyn med virksom-
hederne samt om pligt til at aftage dyr og produkter til destruk-
tion.
Ministeren er efter dyreholdslovens § 67 endvidere bemyndi-
get til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser, som er
nødvendige for anvendelse af den Europæiske Unions forord-
ninger om forhold, der er omfattet af dyreholdsloven.
Fødevarestyrelsen har i medfør af dyreholdslovens §§ 44-46
og 67 samt delegationsbekendtgørelsen på fødevareområdet
blandt andet udstedt følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af pelsdyr
Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtræ-
delse af biproduktforordningen
side 98/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produk-
tionsdyr
Det skal understreges, at som følge af forrangsprincippet har
biproduktforordningens regler om bortskaffelse af animalske
biprodukter forrang i forhold til reglerne i husdyrloven og de
tilhørende bekendtgørelser om bortskaffelse af animalske bi-
produkter.
4.4.1.
Bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af pelsdyr
Formålet med bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af
pelsdyr er at give en generel tilladelse til nedgravning af pels-
dyr.
Med pelsdyr forstås ifølge bekendtgørelsens § 2 mink og il-
dere, hvor der er pligt til at lade sig registrere i det Centrale
Husdyrbrugsregister.
Nedgravning af pelsdyr må ifølge bekendtgørelsen kun finde
sted på områder, der er udpeget af Naturstyrelsen, og det skal
ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
Bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af pelsdyr trådte
i kraft den 5. november 2020, kl. 20.00.
Bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af pelsdyr udgør
den kompetente myndighedstilladelse til at bortskaffe aflivede
dyr ved nedgravning i den særlige situation, der er omtalt i bi-
produktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, samt gennemfø-
relsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 3. Bekendtgørelsen om tilladelse til nedgrav-
ning af pelsdyr kan dog ikke udvide biproduktforordningens
muligheder for at bortskaffe aflivede dyr ved nedgravning.
Det skal understreges, at bekendtgørelse om tilladelse til ned-
gravning af pelsdyr ikke i note eller på anden vis henviser til
gennemførelsesforordningen og biproduktforordningens regler
om nedgravning af pelsdyr. Ligeledes indeholder bekendtgø-
relsen heller ikke nogen angivelse af, hvem der får eller kan få
tilladelsen til at nedgrave pelsdyr.
side 99/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0101.png
Bekendtgørelsen om tilladelse til nedgravning af pelsdyr er
ikke strafsanktioneret og indeholder ingen solnedgangsklau-
sul.
4.4.2.
Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af
biproduktforordningen
Biproduktbekendtgørelsen fastsætter bestemmelse om, at
den, der overtræder en række af bestemmelserne i biprodukt-
forordningen eller vilkår i tilladelser efter biproduktforordnin-
gen, straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning. Blandt de bestemmelser, der er straf-
sanktioneret, er også bestemmelserne om bortskaffelse af bi-
produkter i artikel 19.
Fra retspraksis foreligger der en enkelt trykt dom fra Vestre
Landsret om overtrædelse af reglerne om behandling af ani-
malske biprodukter, U.2017.240 V. Sagen blev dog behandlet
efter reglerne om overtrædelse af affaldsreglerne i miljøbe-
skyttelsesloven og reglerne i bekendtgørelse om pelsdyr-
brug
37
, som kan give højere straf end bødestraf. I den konkrete
sag blev T fundet skyldig i over en længere periode som ejer
af et minkpelseri, for at opnå en økonomisk fordel, at have for-
anlediget eller undladt at gribe ind overfor, at virksomhedens
ansatte afbrændte minkkroppe fra pelsning i virksomheden
brændselsfyr, selvom fyret ikke var godkendt hertil. Endvidere
blev T fundet skyldig i at have opbevaret minkkroppene under
uhygiejniske forhold i en container, der ikke var lukket. T fik en
bøde på 100.000 kr. Retten lagde ved bødeudmålingen vægt
på, at overtrædelserne var begået forsætligt over længere tid
og efter en tidligere indskærpelse af reglerne i miljøbeskyttel-
seslovens § 43 og § 10 i bekendtgørelse om pelsdyrhold m.v.
4.4.3.
Bekendtgørelse om opbevaring af døde produktionsdyr
Opbevaringsbekendtgørelsen omfatter aflivede produktions-
dyr, men omfatter dog ikke pelsdyr, som sendes direkte til en
pelsningscentral, jf. § 1.
37
Bekendtgørelse nr. 78 af 16 februar 1987 om pelsdyrhold som ophævet
ved bekendtgørelse nr. 951 af 7. september 2011
side 100/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0102.png
Opbevaringsbekendtgørelsen stiller opbevaringskrav og krav
til opbevaringsfaciliteten. Opbevaringsbekendtgørelsens ind-
hold er i vidt omfang en henvisning til reglerne i biproduktfor-
ordningen.
I opbevaringsbekendtgørelsens § 9 er fastsat et tilmeldingssy-
stem i forhold til afhentning af døde produktionsdyr. Som ud-
gangspunkt skal døde produktionsdyr tilmeldes til afhentning
hurtigst muligt og senest 24 timer efter dødsfald. Hvis produk-
tionsdyret opbevares i en lukket container, kan tilmelding dog
afvente, at containeren er fyldt, men containeren skal dog til-
meldes til afhentning senest 5 dage efter, at påfyldning af con-
tainer er påbegyndt.
For så vidt angår pelsdyr indeholder bekendtgørelsens § 9,
stk. 4 og 5, særregler. I pelsningssæsonen kan tilmelding til
afhentning af døde pelsdyr, der opbevares i en lukket contai-
ner, afvente, indtil containeren er fyldt. Dog skal tilmelding til
afhentning ske senest ved pelsningssæsonens afslutning.
Uden for pelsningssæsonen kan tilmelding til afhentning af
døde pelsdyr, der opbevares i en lukket container på køl eller
frost på en opbevaringsplads eller afhentningsplads, afvente,
indtil containeren er fyldt. Dog skal tilmelding til afhentning ske
senest 3 måneder efter, at påfyldning af containeren er be-
gyndt.
Det skal også i forhold til opbevaringsbekendtgørelsen under-
streges, at de krav, der gælder ifølge deponeringsdirektivet og
IE-direktivet og øvrige miljødirektiver, således som de er im-
plementeret i dansk ret, også skal iagttages, f.eks. krav om
miljøgodkendelse.
En række af bestemmelserne i opbevaringsbekendtgørelsen
er strafsanktioneret, blandt andet tilmeldingskravet i § 9.
I tilknytning til opbevaringsbekendtgørelsen har Fødevaresty-
relsen udstedt en vejledning, opbevaringsvejledningen.
38
For-
målet med vejledningen er at opsummere opbevaringsbe-
kendtgørelsens, biproduktforordningens og gennemførelses-
forordningens regler om opbevaring, transport, tilmelding til af-
38
Vejledning nr. 9196 af 6. juli 2011 om opbevaring af døde produktionsdyr
m.m.
side 101/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0103.png
hentning og sporbarhed af døde produktionsdyr samt de for-
skellige betingelser, der gælder, afhængig af typen af opbeva-
ringsfacilitet.
Sammenfattende om dyreholdsloven
Dyreholdslovens formål er at varetage hensynet til fødevare-
sikkerhed og mennesker og dyrs sundhed. Ministeren for fø-
devarer, fiskeri og ligestilling har delegeret sine kompetencer
efter dyreholdsloven til direktøren for Fødevarestyrelsen og i
tilfælde af sygdomsbekæmpelse til Veterinærdirektøren i Fø-
devarestyrelsen.
Dyreholdsloven indeholder blandt andet hjemmelsgrundlaget
for det centrale husdyrbrugsregister, som alle pelsdyrbrug med
mere end 20 dyreenheder ifølge daværende CHR-bekendtgø-
relse skal være registreret i.
Dyreholdsloven indeholder i kapitel 6 hjemmelsgrundlaget for
bekæmpelse af smitsomme sygdomme i dyrehold. Fødevare-
styrelsen har med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse med
lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og an-
meldepligt af sygdommene. I bekendtgørelsen er COVID-19
medtaget som smitsom sygdom hos mink og ildere på liste 1
og liste 3. Sygdomme i dyrehold, der er medtaget på liste 3,
kan bekæmpes ved brug af de midler, der fremgår af dyre-
holdslovens § 30.
Dyreholdslovens § 30 indeholder hjemmel til, at der kan udste-
des påbud om nedslagtning af dyr på et dyrehold ramt af syg-
dom som nævnt i liste 3 på bekendtgørelse om lister over smit-
somme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af
sygdommene. Dyreholdslovens § 30 indeholder ingen særlige
bestemmelser eller bemyndigelser vedrørende bortskaffelse
af dyr.
Bortskaffelse af dyr som affald er derimod reguleret ved dyre-
holdslovens §§ 44-46. Som følge af forrangsprincippet er det
dog biproduktforordningens regler, som finder anvendelse på
bortskaffelse af animalske biprodukter.
I medfør af dyreholdslovens § 44 og § 67 har Fødevarestyrel-
sen udstedt bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af
side 102/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0104.png
pelsdyr. Med pelsdyr forstås ifølge bekendtgørelsens § 2 mink
og ildere. Biproduktforordningens mulighed for i særlige situa-
tioner at nedgrave aflivede dyr efter artikel 19, stk. 1. litra e,
kræver Fødevarestyrelsens forudgående godkendelse. Be-
kendtgørelse om nedgravning af pelsdyr indeholder Fødeva-
restyrelsens godkendelse efter biproduktforordningens artikel
19, stk. 1, litra e. Bortskaffelse af animalske biprodukter ved
nedgravning kan kun finde sted, hvis betingelserne i biprodukt-
forordningens artikel 19, stk. 1, litra e, er opfyldt. Det skal un-
derstreges, at bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr
hverken i tekst eller note henviser til biproduktforordningen el-
ler gennemførelsesforordningen. Ligesom bekendtgørelse om
nedgravning af pelsdyr heller ikke indeholder oplysninger om,
hvem der får eller kan få tilladelse til at nedgrave pelsdyr.
I medfør af dyreholdslovens § 44-45 og § 67 har Fødevaresty-
relsen desuden udstedt biproduktbekendtgørelsen, der fast-
sætter bestemmelse om, at den, der overtræder en række af
bestemmelserne i biproduktforordningen eller vilkår i tilladelser
efter biproduktforordningen straffes med bøde, med mindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Retlig beskyttelse mod forurening
Regler om beskyttelse mod forurening
I EU-regi er der vedtaget en række direktiver på miljøområdet,
som har til formål at beskytte mod forurening blandt andet
vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og nitratdirektivet.
Direktiverne opstiller endvidere en række konkrete miljømål.
Direktiverne er i dansk ret implementeret i ikke én, men i en
række love og bekendtgørelser.
Miljøbeskyttelsesloven inkorporerer en del af de af EU's miljø-
direktiver, som skal beskytte mod forurening. Endvidere er
visse af miljødirektivernes krav og målsætninger implemente-
ret i vandplanloven blandt andet i forhold til beskyttelse af
grundvandet mod forurening.
side 103/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0105.png
Miljøbeskyttelsesloven har efter § 1 et bredt formål, som er, at
”...medvirke
til at værne natur og miljø, så samfundsudviklin-
gen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menne-
skets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.”
Miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde omfatter efter §
2 ”al
virksomhed”,
som skal forstås således, at miljøbeskyttel-
sesloven omfatter enhver form for forurenende virksomhed el-
ler aktivitet
39
fra såvel stationære som mobile anlæg.
Mange af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser er strafsank-
tioneret.
Reglerne i miljødirektiverne om beskyttelse mod forurening og
om miljømål, og de danske regler, der implementerer direkti-
ver, finder også anvendelse, hvor bortskaffelse af aflivede dyr
sker ved nedgravning i forbindelse med epizootisk sygdom.
Reglerne i miljødirektiverne vil dermed fastlægge rammen for
vurderingen af, om nedgravingen på stedet opfylder kravet i
gennemførelsesforordningens artikel 15 om, at nedgravning
skal kunne ske
uden at det skader miljøet, især i form af risici
for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller luft-
gener.
Som følge af forrangsprincippet gælder nationale miljøregler,
som er videregående end miljødirektivets regler, ikke, når afli-
vede dyr bortskaffes ved nedgravning, i særlige situationer ef-
ter biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, jf. ovenfor
under Afsnit II, punkt 3.13.1.
Miljøbeskyttelseslovens § 4 om placering af forurenende akti-
viteter og anlæg
Miljøbeskyttelseslovens § 4 fastsætter et lokaliseringsprincip
ved planlægning og behandling af sager om miljøgodkendelse
af virksomheder.
Lokalitetsprincippet indebærer, at en forurenende virksomhed
skal placeres i omgivelser, der er robuste over for forurening,
og at følsomme områder i videst muligt omfang skal friholdes
for forureningsmæssige påvirkninger. Hensynet skal forstås
39
Møller, 2019, side 151
side 104/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0106.png
bredt, og der skal tages hensyn til områdets karakter på tids-
punktet for virksomhedens påbegyndelse, men også til den
planlægning, der er foretaget med hensyn til områdets fremti-
dige udnyttelse, herunder også grundvandsinteresser.
40
Lokalitetsprincippet skal iagttages ved både planlægning og
ved behandling af sager om miljøgodkendelse for virksomhe-
der, idet det følger af godkendelsesbekendtgørelsens § 18,
stk. 1, nr. 2, at en godkendelsesmyndighed ikke må meddele
godkendelse, medmindre den vurderer, at virksomheden i øv-
rigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forure-
ning, som er uforeneligt med hensynet til omgivelsernes sår-
barhed og kvalitet.
Miljøbeskyttelseslovens § 16 og miljøaktivitetsbekendtgørel-
sen
I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 16 kan ministeren i be-
kendtgørelsesform fastsætte regler om affald, dyrehold, ska-
dedyr og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge
og imødegå forurening og uhygiejniske forhold.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 844 af 23.
juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter. Bekendtgørel-
sens kapitel 7 omhandler animalsk affald og kadavere og til-
lægger i § 16 i kommunalbestyrelsen kompetence til at ud-
stede påbud for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig op-
bevaring, transport og bortskaffelse af animalsk affald. Kom-
munalbestyrelsens påbudskompetence viger dog for andre
regler, hvis sådanne regler måtte være fastsat af Miljø- og Fø-
devareministeren. Endvidere viger kommunalbestyrelsens på-
budskompetence for reglerne i biproduktforordningen, som har
forrang.
Forbuddet mod at forurene grundvand, jord og undergrund i
miljøbeskyttelseslovens § 19
Efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, gælder der et forbud
imod, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
40
jf. Vejledning nr. 9320 om krav til kommuneplanlægning inden for områder
med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandfor-
syninger uden for disse af 31. marts 2017, afsnit 3.3.1
side 105/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0107.png
grundvand, jord og undergrund, 1) nedgraves i jorden, 2) ud-
ledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrun-
den, medmindre der er givet en konkret tilladelse hertil.
Bestemmelsen har et bredt anvendelsesområde, og udgør ef-
ter sin ordlyd et egentligt forbud imod udførelsen af en række
aktiviteter uden forudgående myndighedstilladelse.
Tilladelse til aktiviteter omfattet af bestemmelsen meddeles af
kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 19, stk. 4, medmindre mini-
steren fastsætter andre regler. Kommunalbestyrelsen forud-
sættes at foretage en konkret sagsbehandling af den enkelte
sag og f.eks. fastsætte de nødvendige vilkår. Miljøbeskyttel-
seslovens § 19, stk. 4, indeholder ikke hjemmel til, at kommu-
nalbestyrelsen kan meddele en generel tilladelse til at ud-
lægge eller nedgrave affaldsprodukter.
41
I medfør af bemyndigelsen i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk.
5, kan ministeren fastsætte regler for at sikre, at jord og grund-
vand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med
de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i lovens § 19,
stk. 1. I en bekendtgørelse udstedt i medfør af § 19, stk. 5, kan
der endvidere fastsættes regler om, i hvilke tilfælde og på
hvilke vilkår § 19-tilladelser kan meddeles. Endelig kan mini-
steren efter bemyndigelsen i § 19, stk. 5, fastsætte regler om,
at
” tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden”.
Med bemyndigelsen i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, har
Miljø- og Fødevareministeren hjemmel til at regulere det skøn,
der forudsættes for meddelelsen af en §19-tilladelse – og
endda til at indskrænke anvendelsesområdet for lovens § 19,
stk. 1 og 2, ved at fastsætte regler om, at en § 19-tillladelse til
en bestemt aktivitet under visse betingelser ikke er påkrævet.
Se hertil f.eks. reglerne i affald til jord-bekendtgørelsen, olie-
tankbekendtgørelsen og spildevandsbekendtgørelsens ned-
sivningsbestemmelser. I sådanne regler vil der ofte være af-
standskrav i forhold til vandboringer, vandløb, søer og andre
beskyttede naturtyper. Ligeledes kan reglerne indeholde
41
Se f.eks. MAD 2010.2051 MKN, hvor nævnet fandt, at en amtskommunes
afgørelse om udspredning af muslingeskaller på landbrugsjord og anven-
delse af muslingeskaller i markveje i hele amtet ikke var lovlig. Se herom
også MAD 1996.244. Om muligheden for at anvende sorterede og vaskede
skærver fra jernbaneanlæg se MAD 1997.192
side 106/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0108.png
grænseværdier m.v. F.eks. indeholder spildevandsbekendtgø-
relsen et afstandskrav på 300 meter fra nedsivningsanlæg til
vandindvindingsanlæg, der anvendes til drikkevand.
5.4.1.
Bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyt-
telsesloven
Bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyt-
telsesloven er udstedt af Miljø- og Fødevareministeren med
hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 19, stk. 5, og 67.
Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte regler om, at
pelsdyr kan nedgraves i jorden uden forudgående tilladelse ef-
ter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 og 2.
I bekendtgørelsen oplyses, at ”Myndigheder” kan foretage
nedgravningen på områder udpeget af Naturstyrelsen. I sam-
menhæng hermed henvises der til den i medfør af dyreholds-
loven udstedte bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af
pelsdyr. Videre følger det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3,
at bunden af graven skal være over grundvandsspejlet. Ende-
lig skal nedgravningen ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fo-
retages efter de miljømæssige retningslinjer for nedgravning i
Veterinær Beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsyg-
domme fra januar 2019. Bekendtgørelsen må forstås således,
at det er myndigheder, der får tilladelsen til nedgravningen. Det
er dog ikke angivet, hvilken myndighed der får tilladelsen.
Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed efter bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 6. november 2020 og ophø-
rer af sig selv den 6. maj 2021. Bekendtgørelsen indeholder
ingen bestemmelser om straf. Bekendtgørelsen er heller ikke
en afgørelse, der kan påklages af de klageberettigede efter
miljøbeskyttelsesloven.
Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller miljøgodken-
delse efter § 33
Der er i praksis ved flere lejligheder taget stilling til, om tilla-
delse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 er tilstrækkelig i for-
side 107/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
hold til deponering af affald/forurenet jord, eller om der alter-
nativt kræves en miljøgodkendelse af et anlæg efter miljøbe-
skyttelseslovens § 33 og godkendelsesbekendtgørelsen.
Se til eksempel Miljøstyrelsens afgørelse af 12. september
2006 optrykt i MAD 2006.1430, hvor Miljøstyrelsen fastslog, at
det beror på en konkret vurdering, hvorvidt et oplæg af affald
skal miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Ifølge
Miljøstyrelsen peger følgende i retning af, at der er tale om et
anlæg, der kræver miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 33:
Materialet modtages fra flere forskellige steder og/eller
i flere omgange fordelt over tid.
Materialet indeholder stoffer, koncentrationer eller
mængder, der er væsentlige i miljømæssig forstand.
Det er nødvendigt med særlige foranstaltninger i form
af bundmembran, perkolatdræn m.m. for at oplagrin-
gen eller deponeringen kan etableres på miljømæssig
forsvarlig måde.
I forhold til Miljø- og Fødevarenævnets praksis vedrørende de-
ponering af forurenet jord er det tillige udgangspunktet, at det
skal vurderes konkret ud fra karakteren af både jorddeponiet
(støjvold eller lignende) og det tilførte jord/affald, hvorvidt de-
poniet skal anses for et miljøgodkendelsespligtig. Se Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. marts 2018 optrykt i
MAD 2018.94, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at
varig anbringelse på stedet af 850 tons fejeaffald fra veje, som
overskred jordkvalitetskriterierne for kulbrinter, skulle anses
for et godkendelsespligtigt anlæg for enten nyttiggørelse eller
deponering af ikke-farligt affald – og derfor krævede miljøgod-
kendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
En tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 kan ikke er-
statte en miljøgodkendelse. Efter lovens § 19 er der alene
hjemmel til at fastsætte vilkår i tilladelsen, som har til formål at
beskytte grundvand, jord og undergrund. Hvis der til en aktivi-
tet er behov for at fastsætte yderligere vilkår herudover, ved-
rørende for eksempel luft, støj, det omgivende miljø m.v., vil
der være behov for at anvende reglerne om miljøgodkendelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
side 108/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0110.png
Af punkt 5.12.3 i Miljøstyrelsens godkendelsesvejledning frem-
går det, at godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 bør
anvendes i tvivlstilfælde. Konkret henvises også til, at miljøbe-
skyttelseslovens § 33 giver ansøgeren en bedre sikkerhed, da
den indebærer en retsbeskyttelsesperiode i forhold til en even-
tuel ændring af afgørelsen.
Vedrørende godkendelse af deponier efter miljøbeskyttelses-
lovens § 33 kan henvises til Afsnit II, punkt 2.7.1, ovenfor.
Som beskrevet ovenfor skal et affaldsdeponi miljøgodkendes.
Hvis der foreligger en særlig situation omfattet af biproduktfor-
ordningens artikel 19, stk. 1, litra e, er der ikke krav om forud-
gående miljøgodkendelse, når aflivede dyr bortskaffes ved
nedgravning, jf. ovenfor under Afsnit II, punkt 3.13.2.
Tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven
Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at miljøbe-
skyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i lo-
ven, overholdes, jf. miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 1. Endvidere fører miljømi-
nisteren tilsyn med de listevirksomheder, som ministeren har
godkendelseskompetence til i forhold til godkendelsesbe-
kendtgørelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Miljø-
og fødevareministeren har delegeret tilsynskompetencen i for-
hold til listevirksomheder til Miljøstyrelsen i henhold til § 12, nr.
30 i delegationsbekendtgørelsen på miljøområdet.
Miljøministeren er i miljøbeskyttelseslovens § 67 bemyndiget
til at bestemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i
visse tilfælde skal varetages af andre myndigheder.
Miljøministeren har udnyttet bemyndigelsen i miljøbeskyttel-
seslovens § 67 i forbindelse med udstedelse af bekendtgø-
relse om tilladelse til nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyt-
telseslovens § 19. Miljøministeren har i bekendtgørelsen om
tilladelse til nedgravning af pelsdyr bestemt, at tilsynet med
nedgravningen varetages af Miljøstyrelsen.
side 109/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0111.png
Tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven skal gennemføres efter
rammerne i tilsynsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 73. Tilsynsbekendtgørelsen imple-
menterer dels dele af IE-direktivet dels miljøoplysningsdirekti-
vet.
Miljøstyrelsens tilsynsbekendtgørelse indeholder i kapitel 2 og
kapitel 3 detaljerede regler om tilsyn i forhold til blandt andet
aktiviteter, der er godkendelsespligtige efter listebekendtgørel-
sen.
I tilsynsbekendtgørelsens kapital 4 er der detaljerede regler
omkring offentliggørelse og indberetning af en række oplysnin-
ger i forbindelse med tilsynet i forhold til de virksomheder, der
er underlagt tilsyn i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel 2 og kapitel 3.
Miljøstyrelsen er ved bekendtgørelse om nedgravning af pels-
dyr efter miljøbeskyttelsesloven tillagt tilsynskompetence i for-
hold til miljøbeskyttelsesloven og minknedgravningen.
Tilsynsbekendtgørelsens bestemmelser i kapitel 2 og 3 finder
kun anvendelse på minknedgravningen, såfremt minknedgrav-
ningen kan anses som godkendelsespligtig i henhold til miljø-
beskyttelseslovens § 33. Såfremt der foreligger en særlig situ-
ation efter biproduktforordningens artikel 19, stk. 1. litra e, hvor
minknedgravningen kan gennemføres uden forudgående mil-
jøgodkendelse, jf. afsnit II, punkt 3.13.3 , finder tilsynsbekendt-
gørelsens kapitel 2 og 3 ikke anvendelse på Miljøstyrelsens
tilsyn med minknedgravningen.
Tilsynsbekendtgørelsens bestemmelser i kapitel 4 om offent-
liggørelse og indberetning finder efter sit indhold heller ikke an-
vendelse i forhold til Miljøstyrelsens tilsyn med minknedgrav-
ningen. Tilsynsbekendtgørelsens bestemmelser om offentlig-
gørelse og indberetning er imidlertid baseret på miljøoplys-
ningsdirektivet. Ud fra en direktivkonform fortolkning af tilsyns-
bekendtgørelsen vil der efter vores vurdering også bestå en
formidlingsforpligtigelse for miljøoplysninger som Miljøstyrel-
sen konstaterer i forbindelse Miljøstyrelsen tilsyn med ned-
gravning af mink.
side 110/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0112.png
Miljøministerens call-in-beføjelse
Miljøministeren har efter miljøbeskyttelseslovens § 82 en call-
in-beføjelse. Miljøministeren kan således beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter miljøbeskyttelsesloven
i sager, der har større betydning, jf. miljøbeskyttelseslovens §
82, stk. 1. Endvidere kan miljøministeren overtage godkendel-
ses- og tilsynskompetence vedrørende listevirksomhed i væ-
sentlige sager og efter ansøgning fra en virksomhed, jf. miljø-
beskyttelseslovens § 82, stk. 2.
Miljøbeskyttelseslovens § 82 indeholder ingen formkrav i for-
hold til indkaldelse efter stk. 1. Indkaldelsesbeføjelsen har kun
været anvendt helt undtagelsesvist og har især været anvendt
til generelt at indkalde fremtidige afgørelser vedrørende store
og forureningsmæssigt komplicerede virksomheder.
Miljøministeren har delegeret call-in-beføjelsen til Miljøstyrel-
sen ved delegationsbekendtgørelsen på miljøområdet.
Retlig beskyttelse af vandkvaliteten
Det følger af vandrammedirektivet, at den nationale lovgivning,
der gennemfører direktivet, skal indeholde de definitioner, der
er fastlagt i direktivet. Den relevante danske lov er først og
fremmest vandplanlægningsloven. Direktivet og loven define-
rer “miljøkvalitetskrav”, som den koncentration af et bestemt
forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, se-
diment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til be-
skyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Beskyttelseskra-
vene imod forurening er gennemført i vandplanlægningsloven,
dels i miljøbeskyttelsesloven – herunder miljøbeskyttelseslo-
vens §§ 19 og 33. Kravene er bl.a. baseret på, at der skal sik-
res en generel respekt for miljøprincipperne og på at sikre en
progressiv reduktion af forureningen.
Der er tale om følgende miljøkvalitetskategorier, som de dan-
ske overflade- og grundvande skal klassificeres ud fra
Overfladevand kan karakteriseres som ”god økologisk til-
stand”, ”god økologisk potentiale” henholdsvis ”god kemisk
tilstand” – Ift. den økologiske tilstand er der tale om føl-
side 111/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
gende 5 klasser: høj, god, moderat, ringe hhv. dårlig til-
stand. Ift. den kemiske anvendes der to klasser: ’god’ hhv.
’ikke god’.
Grundvand kan karakteriseres som ”god kemisk tilstand”
henholdsvis ”god kvantitativ tilstand”.
Kvalitetskravene skal både leve op til vandrammedirektivet og
til de supplerende krav, der kan være relevante i den konkrete
vurdering af nedgravningen af mink. Det gælder henholdsvis
grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, badevandsdirek-
tivet og nitratdirektivet, ligesom habitatdirektivets krav skal re-
spekteres, jf. nedenfor.
De konkrete kriterier og mål for de danske vandområder er
fastlagt ved miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen, der er
udstedt med hjemmel i vandplanlægningsloven.
Der er tale om to særskilte, men indbyrdes tæt forbundne, mål,
der indebærer en national forpligtelse til at beskytte overflade-
og grundvand ved,
at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik
på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overflade-
områder (dvs. forpligtelsen til at forebygge forringelse), og
at sikre, at alle overfladeområder senest i slutningen af
vandplanperioden har en kvalitet, der mindst er i overens-
stemmelse med de opstillede miljømål for det relevante
vandområde, herunder at der bliver tale om en “god til-
stand” (dvs. forpligtelsen til forbedring).
Der skal efter vandrammedirektivet og vandplanlægningslo-
ven oprettes ét eller flere registre over alle områder inden for
hvert vandområdedistrikt, der er udpeget som områder, der af
hensyn til beskyttelsen af særligt sårbare områder, herunder
til beskyttelse af drikkevand og de habitater (Natura 2000-om-
råder), der er direkte afhængige af vand, kræver særlig beskyt-
telse iht. konkrete EU-retsakter. Det fremgår af EU-Domsto-
lens dom i C-559/19 Donana, at der er en særlig streng be-
skyttelse af grundvandsafhængige habitater, der er afhængige
af grundvandets kvantitet og kvalitet. Den kemiske grund-
vandstilstand må ikke medføre væsentlige eller signifikante
beskadigelser af terrestriske økosystemer, hvor kravene om
side 112/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0114.png
anvendelse af strengere tærskelværdier til beskyttelse af ter-
restriske økosystemer følger af grundvandsdirektivet.
Der er en række bekendtgørelser, der er relevante ved vurde-
ring af, om nedgravningen af aflivede mink er i overensstem-
melse med de gældende regler:
Miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen, der klassificerer
de enkelte vandforekomster (herunder grundforekomster)
og beskriver forholdene i et digitalt kort for de enkelte vand-
forekomster med bindende virkning for administrationen
bl.a. efter miljøbeskyttelseslovens regler (godkendelses-,
spildevands- og nedsivningsregler), gødskningslovens
regler og jordforureningslovens regler
Indsatsprogrambekendtgørelsen vedrørende forbedring
og beskyttelse af grundvandet
Miljøovervågningsbekendtgørelsen og de data, der afdæk-
kes via den overvågning, der skal foretages efter bekendt-
gørelse
Sammenfattende om retlige regler om beskyttelse mod forure-
ning og miljømål
På EU-niveau er vedtaget en række miljødirektiver, som angår
beskyttelse af miljøet mod forurening, og som fastsætter mil-
jømål. Direktiverne er i dansk ret implementeret i forskellige
love og bekendtgørelser.
Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelse imple-
menterer en lang række af miljødirektiverne.
Miljø og Fødevareministeren har med hjemmel i miljøbeskyt-
telseslovens § 19, stk. 5, udstedt en bekendtgørelse om, at
pelsdyr kan nedgraves i jorden uden forudgående tilladelse fra
kommunen. Bekendtgørelsen giver myndigheder tilladelse til
at foretage nedgravning på områder udpeget af Naturstyrel-
sen. Det er ikke præciseret, hvilken myndighed der får kompe-
tencen. Endvidere skal nedgravningen ifølge bekendtgørelsen
foretages efter de miljømæssige retningslinjer om nedgravning
i Veterinær Beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyr-
sygdomme fra januar 2019. Miljøstyrelsen er ifølge bekendt-
gørelsen tilsynsmyndighed i forhold til miljøbeskyttelsesloven
ved minknedgravningen.
side 113/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Miljøbeskyttelseslovens § 33 indeholder krav om, at anlæg til
deponering af affald kræver miljøgodkendelse. I forholdet mel-
lem tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 og miljøgod-
kendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 foreligger der flere
afgørelser, som fastslår, at oplag af affald, bl.a. i form af lettere
forurenet jord, må anses som et anlæg, der kræver miljøgod-
kendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. En tilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 19 kan ikke erstatte en miljø-
godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
Miljøstyrelsen har, uden at skulle iagttage konkrete formkrav,
mulighed for efter miljøbeskyttelseslovens § 82 at indkalde
kommunens kompetencer efter miljøbeskyttelsesloven i sager
af stor betydning.
Hvis der foreligger en særlig situation efter biproduktforordnin-
gens artikel 19, stk. 1, litra e, er der ikke krav om forudgående
miljøgodkendelse af nedgravning af aflivede dyr.
Hvis der foreligger en særlig situation efter biproduktforordnin-
gens artikel 19, stk. 1, litra e, og der dermed ikke er krav om
miljøgodkendelse, skal Fødevarestyrelsen dog stadig i forbin-
delse med gennemførelse af nedgravningen iagttage de miljø-
mål og krav, der i øvrigt er fastlagt i miljødirektiverne, således
som de blandt andet er implementeret i dansk ret. Miljødirekti-
vernes regler, således som de er implementeret i dansk ret, vil
kunne danne baggrund for en vurdering af, om nedgravingen
kan ske, ”uden
at det skader miljøet, især i form af risici for
vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller luftgene”
i overensstemmelse med gennemførelsesforordningens arti-
kel 15. Det betyder blandet andet, at lokaliseringskravet i mil-
jøbeskyttelseslovens § 4 skal iagttages ved minknedgravning,
både i forhold til opfyldelse af miljømål og beskyttelse af om-
råder og arter, jf. nedenfor om habitat, arts- og naturbeskyt-
telse. Endvidere skal de særlige krav, der knytter sig til den
retlige beskyttelse af vand, iagttages.
side 114/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0116.png
Habitat-, arts- og naturbeskyttelse
Formål og beskyttede naturtyper og arter
I EU-regi er udstedt en række direktiver, som har til formål at
beskytte habitat, art og natur, f.eks. fuglebeskyttelsesdirektivet
og habitatdirektivet mod skader.
I dansk ret er dele af direktiverne bl.a. implementeret i natur-
beskyttelsesloven, skovloven og habitatbekendtgørelsen.
Endvidere har vi i dansk ret også en række særregler i forhold
til beskyttelse af naturen, som ikke udgør en implementering
af EU-direktiv, f.eks. i naturbeskyttelsesloven og skovloven.
Naturbeskyttelsesloven har, jf. lovens § 1, til formål at værne
om landets natur og miljø. Skovlovens formål er ifølge § 1 at
bevare og forøge landets skovarealer.
Visse af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og skovlo-
ven er strafsanktioneret.
Reglerne om habitat-, arts- og naturbeskyttelse, der er baseret
på EU-direktiver finder også anvendelse, hvor bortskaffelse af
aflivede dyr i tilfælde af epizooti og overskreden bortskaffel-
seskapacitet sker ved nedgravning efter biproduktforordnin-
gens artikel 19, stk. 1, litra e. Reglerne om habitat-, arts- og
naturbeskyttelse danner således baggrund ved vurderingen
af, om nedgravning på stedet kan ske ”uden
at det skader mil-
jøet, især i form af risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller
i form af støj- eller luftgener”,
jf. gennemførelsesforordningens
artikel 15.
Beskyttede naturtyper
Naturbeskyttelseslovens § 3 opregner de naturtyper, som er
omfattet af den generelle beskyttelsesordning og størrelseskri-
terierne herfor. Beskyttelsen af naturtyperne har til formål at
beskytte de omfattede naturtyper, da de er af stor betydning
for den biologiske mangfoldighed, herunder at bevare naturen
med dens bestand af vilde planter og dyr samt deres leveste-
der og den landskabelige variation.
42
42
Koester, 2009, side 85
side 115/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0117.png
Den generelle beskyttelse af naturtyper i naturbeskyttelseslo-
vens § 3 omfatter naturlige søer, udpegede vandløb samt he-
der, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt fer-
ske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages æn-
dringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Naturbeskyt-
telseslovens forbud mod tilstandsændringer omfatter ikke for-
anstaltninger, der har karakter af fortsættelse af hidtidig lovlig
drift.
Det generelle forbud mod tilstandsændringer gennembrydes
af dispensationshjemlen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2,
hvorefter kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde blandt andet
kan gøre undtagelse fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3.
Størrelsesgrænserne for de beskyttede naturtyper er fastsat til
en fælles mindstegrænse på 2500 m
2
i sammenhængende
areal for alle de beskyttede naturtyper. Dette gælder dog ikke
søer, hvor mindstegrænsen er 100 m
2
. Vandløb er udpeget
som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra de tidli-
gere amtsråd eller efter år 2007 fra kommunalbestyrelser. Små
biotoper, der er mindre end 2500 m
2
, omfattes af beskyttelses-
ordningen, jf. ”mosaikreglen” i naturbeskyttelseslovens § 3,
stk. 2, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre
beskyttede naturtyper, og det samlede areal er 2500 m
2
eller
derover. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af
moser og lignende, der er mindre end 2.500 m², når de ligger
i forbindelse med en sø eller et vandløb, jf. naturbeskyttelses-
lovens § 3, stk. 3.
Arealer med de nævnte naturtyper kan henholdsvis ”vokse sig
ind” og ”vokse sig ud af” beskyttelsen efter naturbeskyttelses-
lovens § 3. Det forhold, at naturtyper kan vokse sig ind i og ud
af beskyttelsen, er ifølge Miljøstyrelsens § 3-vejledningen en
anerkendelse af naturens dynamik, da naturbeskyttelsesloven
beskytter de til enhver tid værende søer, moser m.v., der op-
fylder lovens definition heraf.
43
Det er derfor indgrebstidspunk-
tet, der er afgørende for vurderingen af, om der er tale om et
beskyttet areal.
44
43
Miljøstyrelsens vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede na-
turtyper, vejledning nr. 40 december 2019, side 10
44
Nyt om § 3 og § 4: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december
1993
side 116/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0118.png
Beskyttelsen af naturtyperne er derfor hverken betinget af eller
afhængig af nogen forudgående registrering, afgørelse eller til-
ladelse. Derimod indtræder beskyttelsen, når der er eller er op-
stået en beskyttet naturtype.
Grundlaget for administrationen og håndhævelsen af beskyt-
telsesordningen er den vejledende registrering af § 3-beskyt-
tede arealer. Pligten til at vedligeholde den vejledende regi-
strering af de beskyttede naturtyper påhviler kommunerne.
Registrering af beskyttede naturtyper på statslige arealer
På de statsejede arealer, der ejes af Naturstyrelsen, varetager
Naturstyrelsen, jf. § 3 i bekendtgørelse om pleje af fredede
arealer og tilsyn
45
, tilsynet med overholdelse af reglerne i na-
turbeskyttelsesloven og af regler, der er udstedt efter loven,
samt fredningsbestemmelser. I praksis foretager Naturstyrel-
sen ifølge § 3-vejledningen også registrering af § 3-områder,
og stiller oplysningerne til rådighed for kommunerne.
46
Der-
imod påhviler det kommunen at foretage den vejledende regi-
strering af de beskyttede naturtyper på de statsejede arealer,
der ikke ejes af Naturstyrelsen. Det kan eksempelvis være på
forsvarets arealer.
Myndighedsansvaret for at træffe afgørelse efter naturbeskyt-
telseslovens § 3 på alle statslige arealer påhviler kommunal-
bestyrelserne.
47
Oplysning om beskyttede naturtyper
Naturtypebekendtgørelsen fastsætter regler om en oplys-
ningsordning vedrørende de beskyttede arealer. Formålet
med oplysningsordningen er ifølge § 3-vejledning at sikre
spørgeren en hurtig afklaring af, om en påtænkt ændring af
45
Bekendtgørelse nr. 924 om pleje af fredede arealer og tilsyn af 27. juni
2016
46
Miljøstyrelsens vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede na-
turtyper, vejledning nr. 40 december 2019, afsnit 3.1.2
47
Miljøstyrelsens vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede na-
turtyper, vejledning nr. 40 december 2019, side 24
side 117/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0119.png
tilstanden af et areal m.v. kræver dispensation, og om arealet
er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
48
Efter naturtypebekendtgørelsens § 9 skal kommunalbestyrel-
sen efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere,
brugere m.v. give oplysning om, hvorvidt en bestemt foran-
staltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelses-
ordningen. Kommunalbestyrelsen skal besvare forespørgslen
inden for 4 uger. Hvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af
4-ugers fristen har anmodet om supplerende oplysninger, reg-
nes 4-ugers fristen fra modtagelsen af disse oplysninger.
Såfremt spørgeren ikke har modtaget svar inden 4-ugers fri-
stens udløb, kan foranstaltningen m.v. gennemføres uden di-
spensation fra naturbeskyttelseslovens § 4. Dette gælder dog
ikke for foranstaltninger og arealer, der klart falder ind under
beskyttelsesordningen, eller for vandløb, som er udpeget som
beskyttede i offentlige registreringer.
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3
Det generelle forbud mod tilstandsændringer gennembrydes
af dispensations-hjemlen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk.
2, hvorefter kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde blandt an-
det kan gøre undtagelse fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk.
1-3.
Der skal således foreligge særlige omstændigheder, før der
kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til for-
anstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturty-
per.
49
Baggrunden er en generel samfundsmæssig interesse i,
at de beskyttede naturtyper opretholdes. Det er derfor ikke
nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden øko-
nomisk interesse i, at et indgreb finder sted.
50
48
Miljøstyrelsens vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede na-
turtyper, vejledning nr. 40 december 2019, side 25.
49
Lovforslag nr. 70, 1991 til lov om naturbeskyttelse, de specielle bemærk-
ninger til § 65.
50
Lovforslag nr. 70, 1991 til lov om naturbeskyttelse, de specielle bemærk-
ninger til § 65
side 118/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0120.png
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 er en skøns-
mæssig afgørelse, hvor der indgår en række parametre omfat-
tende en vurdering af henholdsvis områdets betydning, indgre-
bets art og virkninger samt andre omstændigheder.
51
For at et indgreb i et beskyttet områdes tilstand kan accepte-
res, skal der ifølge lovforarbejderne være tale om et område,
som ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn vurderes som
uden særlig interesse, eller at det påtænkte indgreb ikke i sig
selv medfører nogen afgørende forrykning af tilstanden i om-
rådet.
I lovforarbejderne til dispensationsbestemmelsen bemærkes
det, at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale,
interesser i den konkrete sag, vil kunne medføre en forskyd-
ning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige
hensyn, som bestemmelserne tilsigter at varetage.
Beskyttelseslinjer for bl.a. søer og skove i naturbeskyttelseslo-
ven
Naturbeskyttelsesloven indeholder også regler om beskyttel-
seslinjer i forhold til en række naturtyper. Hovedformålet med
beskyttelseslinjerne er at bevare naturtypens værdi som land-
skabselement samt opretholde naturtypen som værdifulde le-
vested for plante- og dyrelivet.
Naturbeskyttelseslovens § 16 fastsætter en beskyttelseslinje
på 150 meter omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha,
samt vandløb, der er registeret med en beskyttelseslinje. Inden
for beskyttelseslinjen må der ikke placeres bebyggelse, cam-
pingvogne og lignende eller foretages beplantning eller æn-
dringer i terrænet. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, inde-
holder en række undtagelser.
Naturbeskyttelseslovens § 17 fastsætter en byggelinje på 300
meter omkring offentlige skove samt omkring private skove på
mindst 20 hektar sammenhængende skov. Inden for byggelin-
jen, dvs. mellem skoven og byggelinjen, må der ikke placeres
bebyggelse, campingvogne og lignende. Derimod omfatter
51
Koester, 2009 side145
side 119/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0121.png
skovbyggelinjen ikke et forbud mod tilstands- eller terrænæn-
dringer. I naturbeskyttelseslovens § 17 er der en indsat en
række undtagelser.
Restriktioner i skovloven
Skovloven pålægger fredskovspligtige arealer en række re-
striktioner. Fredskovspligtige arealer er blandt andet arealer
med skove, som er ejet af staten og kommune, jf. skovlovens
§ 3. Miljø- og fødevareministeren kan, når særlige grunde taler
for det, ophæve fredskovspligten på et areal, der ønskes an-
vendt til andre formål, jf. skovlovens § 6.
På fredskovspligtige arealer må skove som udgangspunkt ikke
fældes, jf. skovlovens § 8. Endvidere må der ikke på fred-
skovspligtige arealer opføres bygninger, gennemføres terræn-
ændringer eller anbringes affald, jf. skovlovens § 11.
Miljø- og fødevareministeren er ved skovlovens § 38 bemyndi-
get til at give dispensation fra forbuddet efter § 11. Ifølge lov-
bemærkningerne til skovlovens § 38 kan dispensation dog kun
gives, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i
fredskov, og hvis de samfundsmæssige interesser med an-
lægget er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven.
Ministeren har i forbindelse med tilladelse efter skovlovens § 6
eller dispensation efter skovlovens § 11 mulighed for at stille
vilkår om erstatningsskov.
52
Miljø- og Fødevareministeren har ved delegationsbekendtgø-
relsen på miljøområdet delegeret kompetencen til at træffe af-
gørelse om dispensation efter skovlovens § 38 til Miljøstyrel-
sen.
Habitatreglerne
Habitatreglerne indeholder kvalitetsmål for de områder, der er
fastlagt til beskyttelse af Natura 2000-områderne i forhold til
bevaringsstatus for de arter, der udgør udpegningsgrundlaget.
52
Bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige
regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer
side 120/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0122.png
Der skal i forhold til arterne sikres en opretholdelse eller gen-
opretning af en “gunstig
bevaringsstatus”.
53
Det indebærer en
varig opretholdelse af de grundlæggende kendetegn ved den
berørte lokalitet, der er knyttet til tilstedeværelsen af en natur-
type eller en art, hvis bevaringsmålsætning har medført, at lo-
kaliteten er blevet udpeget til at blive opført på listen over lo-
kaliteter af fællesskabsbetydning (listen over Natura 2000-om-
råder).
De danske myndigheder har en forpligtelse efter habitatdirek-
tivets artikel 6 til aktivt gennem positive foranstaltninger at
sikre en “gunstig bevaringsstatus” for de arter, der er baggrun-
den for udpegning af Natura 2000-områder, ligesom de skal
foretage en konkret vurdering af et projekts mulige skadevirk-
ninger på arternes bevaringsstatus i området.
Habitreglerne er i dansk ret gennemført ved miljømålsloven og
nogle forskellige bekendtgørelser, herunder habitatbekendt-
gørelsen, der bl.a. har hjemmel i naturbeskyttelsesloven og
miljøbeskyttelsesloven.
6.8.1.
Miljømålsloven
Miljømålsloven indeholder regler om den beslutningsproces,
der skal anvendes i planlægning og kortlægning af sårbare
områder på land og i kystområderne. Miljøministeren har efter
miljømålsloven kompetence til at udarbejde Natura 2000-pla-
ner. Efter skovloven er ministeren bemyndiget til at udarbejde
Natura 2000-skovplaner.
Natura 2000-planer og Natura 2000-skovplaner indeholder be-
stemmelser om beskyttelse af bevaringsværdier og naturbe-
skyttelsesinteresser, som vil kunne udelukke etablering af an-
læg i nærområdet. Planerne er bindende i forhold til den kom-
munale fysiske planlægning.
Kommunerne skal på grundlag af de statslige Natura 2000-
planer udarbejde handleplaner. Kommunerne er også forplig-
tet til at realisere handleplanerne gennem iværksættelse af de
nødvendige foranstaltninger.
53
Begrebet bevaringsstatus er defineret i habitatdirektivets artikel 1, litra a)
side 121/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
6.8.2.
Habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsen
Habitatbekendtgørelsen indeholder en række proceduremæs-
sige og praktiske forholdsregler, der skal følges ved myndig-
hedernes stillingtagen til konkrete projekter og planer, hvis der
kan blive tale om negative konsekvenser for beskyttede area-
ler eller beskyttet art- og naturtype.
Habitatbekendtgørelsen er blandt andet relevant i forhold til en
stillingtagen til vurdering af, om nedgravning af animalske bi-
produkter vil kunne påvirke beskyttet naturtype, art eller be-
skyttede områder og de områder, arterne lever og opholder sig
i. Kravet om vurdering gælder, uanset om det retlige grundlag
for nedgravningen er miljøbeskyttelseslovens § 19 eller miljø-
godkendelse efter § 33 eller biproduktforordningens artikel 19,
stk. 1, litra e.
Før myndighederne kan gennemføre et projekt eller give mil-
jøgodkendelse eller tilladelse, skal der efter habitatbekendtgø-
relsen foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i
forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke en be-
skyttet naturtype eller arter, eller et beskyttet områdes beva-
ringsstatus væsentligt. Hvis myndigheden vurderer, at der er
en risiko for en væsentlig påvirkning, skal der foretages en
nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger. Viser
vurderingen, at projektet vil skade typerne eller arterne, der er
udpeget ved udpegning af området, kan der ikke meddeles til-
ladelse eller godkendelse til det ansøgte.
Det indgår i kravene til myndighedernes tilrettelæggelse af vur-
deringerne, at det konkrete projekt eller den konkrete plan ikke
må vurderes isoleret. Det er samspillet mellem de eksiste-
rende påvirkninger og de planlagte påvirkninger, dvs. de ku-
mulative påvirkninger, der skal indgå i vurderingsgrundlaget.
Kravet om en konkret habitatvurdering af planer og projekter
betyder ifølge EU-Domstoles praksis, at generelle regler ikke
kan anvendes som alternativ beskyttelse.
EU-Domstolen har endvidere fastslået, at en habitatvurdering
ikke kan anses for tilstrækkelig, såfremt den ikke indeholder
fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusi-
oner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for så
vidt angår virkningerne af det ansøgte projekt på Natura 2000-
side 122/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0124.png
områdets integritet. Det skal endvidere være dokumenteret af
den myndighed, der vil acceptere projektet, at der ikke findes
alternative løsninger. Alternativerne skal vurderes efter en af-
vejning af de skadelige virkninger for Nature 2000-områdets
integritet og de væsentlige samfundsmæssige interesser, som
forudsættes eventuelt at kunne begrunde en undtagelse fra
beskyttelseskravet.
54
EU-Domstolens praksis er udtryk for an-
vendelsen af forsigtighedsprincippet i TEUF-artikel 191. For-
sigtighedsprincippet anvendes også af de danske myndighe-
der i administrativ praksis.
55
Habitatbekendtgørelsen indeholder ingen undtagelsesmulig-
hed i forhold til kravet om gennemførelse af en habitatvurde-
ring.
Habitatbekendtgørelsen indeholder derimod en restriktiv und-
tagelsesadgang til at meddele tilladelse til projekter, der kan
påvirke et Natura 2000-område, hvor der ikke er bilag IV arter.
Undtagelsen forudsætter, at gennemførelse af projektet er ”by-
dende nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteres-
ser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes
nogen alternative løsninger”.
Hvis undtagelsesproceduren ta-
ges i anvendelse, skal EU-Kommissionen underrettes om, hvil-
ken kompensationsforanstaltninger der træffes.
54
EU-Domstolens dom i sag C-127/02,
Waddenzee, præmis 58-61.
Sagen
var en præjudiciel forelæggelse om fortolkning af habitat direktivets artikel 6.
Den konkrete sag angik tilladelse til muskelfiskeri i vadehavet. EU-Domsto-
lens dom i sag C-559/19
Kommissionen mod Spanien,
hvor Spanien blev
dømt for traktatbrud, bl.a. fordi Spanien ikke i forbindelse med tilladelser til
udnyttelse af grundvandsforekomsten iagttog Natura 200- reglerne og an-
vendte forsigtigheds-princippet til beskyttelse af området Doñana.
55
Se som eksempel Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, som er op-
trykt i MAD 2021.128 MFK. I den pågældende sag ophævede nævnet en til-
ladelse til råstofindvinding, Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag
konstatere, at projektet ikke ville have væsentlig indvirkning på yngle- og ra-
steområder for hasselmus. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var afklaret,
om der var en økologisk forbindelseskorridor mellem de to lokaliteter med
hasselmus, som er særlig beskyttet af habitatdirektivet og habitatbekendtgø-
relsen.
side 123/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0125.png
6.8.3.
Naturbeskyttelsesloven beskyttelse af bilag IV-arter
I naturbeskyttelseslovens § 29a er der særlige regler om aktiv
beskyttelse af bilag IV-arter.
56
Bestemmelsen forbyder en for-
sætlig forstyrrelse med skadelig virkning for de arter og be-
stande, der er optaget på lovens bilag 3. Der er fastlagt mere
detaljerede regler for artsbeskyttelsen i artsfredningsbekendt-
gørelsen,
57
der gentager forbuddet i lovens § 29 a.
Artsfredningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, gentager det
forbud, der indgår i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a).
Artsfredningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2, gentager det
forbud, der indgår i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra c),
hvorefter der er et forbud mod transport af individer af bilag IV-
arter, inklusive individernes
”naturlige levesteder”.
De centrale begreber i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
d, om
”beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteom-
råder”,
indgår ikke i artsfredningsbekendtgørelsens opregning
af forbuddene. De skal i stedet findes i planhabitatbekendtgø-
relsens
58
§ 7, stk. 1, nr. 1, og i habitatbekendtgørelsens § 10,
stk. 1, nr. 1.
I planhabitatbekendtgørelsens § 8, stk. 3, der henhører under
Indenrigs- og Boligministeriet, fastslås det, at afgørelser om
dispensation fra bekendtgørelsens § 8, stk. 2, træffes:
”… af den myndighed, som er tillagt kom-
petence til at træffe afgørelse efter de al-
mindelige regler i den lovgivning, der regu-
lerer det pågældende område.”
56
Bestemmelsen er en implementering af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1,
der pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at
indføre en streng beskyttelsesordning for de individer og det naturlige ud-
bredningsområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a)
57
Det er i dag bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse
dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
58
Bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af plan-
loven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-
telse af visse arter
side 124/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0126.png
Sammenfattende om natur-, habitat- og artsbeskyttelse
I dansk ret findes såvel regler om beskyttelse af habitat, arter
og natur, som er baseret på EU-direktiver om habitat-, arts- og
naturbeskyttelse, som regler, der alene er nationale regler.
Reglerne om habitat-, arts- og naturbeskyttelse findes særligt
i naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljømålsloven og habi-
tatbekendtgørelsen.
Naturbeskyttelsesloven indeholder et generelt forbud mod til-
standsændringer af en beskyttet naturtype som defineret i § 3.
Loven gennembrydes af dispensationshjemlen i naturbeskyt-
telseslovens § 65, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde kan give dispensation til tilstandsændring af
beskyttet naturtype. Kommunalbestyrelsen er også myndig-
hed for afgørelse om dispensation på statslige arealer.
Kommunalbestyrelsens dispensation fra naturbeskyttelseslo-
vens § 3 er en skønsmæssig afgørelse. Relevante elementer
i skønnet er størrelsen af naturinteressen i området og betyd-
ning af de påtænkte indgreb for tilstanden i området. I tilfælde
af specielle samfundsmæssige, herunder især nationale, inte-
resser i den konkrete sag vil der ifølge lovbemærkninger ved
skønsudøvelsen kunne ske forskydning af den vægt, der til-
lægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestem-
melserne tilsigter at varetage.
Naturbeskyttelsesloven indeholder også en række beskyttel-
seslinjer. Blandt andet skovbyggelinjen på 300 meter og søbe-
skyttelseslinjen på 150 meter. Skovbyggelinjen forbyder ikke
tilstands- og terrænændringer, men forbyder byggeri m.v. in-
den for beskyttelseslinjen. Søbeskyttelseslinjen forbyder ikke
alene byggeri, men også terrænændringer inden for beskyttel-
seslinjen.
Skovloven bestemmer, at statsejede arealer med skov er fred-
skovspligtige. På fredskovspligtige arealer må der ikke foreta-
ges terrænændringer eller etableres anlæg. Miljøstyrelsen kan
i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet mod an-
læg og terrænændringer på fredskovspligtige areal. Dispensa-
tion kræver, at de samfundsmæssige interesser med anlægget
er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven, og at an-
lægget ikke kan placeres andet sted.
side 125/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0127.png
Habitatbekendtgørelsen indeholder krav om forudgående vur-
dering af, om projektet selv eller i forbindelse med andre planer
og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentlig in-
klusiv bilag IV arter. Hvis der viser sig at være en risiko for en
væsentlig påvirkning, skal der foretages en konsekvensvurde-
ring. Habitatvurderingen skal gennemføres, uanset om ned-
gravning af aflivede mink gennemføres på baggrund af miljø-
godkendelse, tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller
efter biproduktforordningen. Hvis konsekvensvurderingen vi-
ser, at Natura 2000-områdets tilstand bliver påvirket, kan god-
kendelse ikke gives. Ved habitatvurderingen skal anlægges et
forsigtighedsprincip.
Reglerne om habitat-, arts- og naturbeskyttelse finder også an-
vendelse ved nedgravning af animalske biprodukter. Reglerne
vil kunne danne baggrund for en vurdering af, om kravet i gen-
nemførelsesforordningen artikel 15, om at nedgravning skal
kunne ske,
uden at det skader miljøet, især i form af risici for
vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller luftgener,
er opfyldt.
Krav ved ændret arealanvendelse
Planlovens formål og anvendelsesområde
Planloven angår regulering og styring af arealanvendelse. De
formål og hensyn, der primært skal varetages gennem en sty-
ring og regulering af arealanvendelsen, er ganske vide.
59
Planlovens overordnede formål er ifølge lovens § 1, at
”sikre,
at den sammenfattende planlægning forener de samfunds-
mæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at
være landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske
på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår
og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.”
Endvidere angiver planlovens § 1, stk. 2, en række særlige
hensyn, der skal varetages, blandt andet offentlighedens ind-
dragelse i planlægningsarbejde, bevarelsen af værdifulde
landskaber og forebyggelse af forurening af luft, vand og jord.
59
Helle Tegner Anker, 2013, side 63
side 126/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0128.png
Offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet betyder,
at planforslag skal gennemgå en offentlig høring i en længere
periode forud for vedtagelse.
En række af planlovens bestemmelser er strafsanktioneret.
Planlovens krav om lokalplan ved større anlæg gælder også,
hvis deponering af animalske biprodukter kan anses som et
anlæg, der udgør en ændring af det bestående miljø.
Hvis der foreligger en særlig situation efter biproduktforordnin-
gens artikel 19, stk. 1, litra e, der giver mulighed for at bort-
skaffe aflivede dyr ved nedgravning på stedet, er der ikke krav
om lokalplan eller landzonetilladelse. Årsagen er, at kravet om
forudgående lokalplan er baseret på nationale regler, og bipro-
duktforordningen har forrang.
Planlovens landzoneregler
Planloven sondrer generelt mellem tre zonetyper: Byzone,
sommerhusområder og landzone. Det følger af planlovens §
34, stk. 4, at landzone er de områder, der ikke er udlagt eller
opholdt til byzone eller sommerhusområder.
For arealer beliggende i landzone gælder planlovens landzo-
neregler, som findes i planlovens kapitel 7. I landzone må der
ikke, jf. planlovens § 35, stk. 1, foretages udstykning, opføres
ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående
bebyggelse og ubebyggede arealer uden tilladelse fra kommu-
nalbestyrelsen. Som hovedregel er der derfor krav om forud-
gående tilladelse til alle ændringer i det bestående, medmindre
det er omfattet af undtagelserne fra kravet om landzonetilla-
delse i planlovens §§ 36 og 37.
En ændret anvendelse af et ubebygget areal til eksempelvis
nyindretning af anlæg til affaldsbehandling, oplagspladser så-
som affaldsdepot med videre, vil der derfor kræve landzonetil-
ladelse efter planlovens § 35, stk. 1.
side 127/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0129.png
Kommuneplanen og kommuneplanens retningslinjer
Kommunalbestyrelsen har efter planlovens § 11, stk. 1, en pligt
til at udarbejde en kommuneplan for hele kommunen.
Efter planlovens § 11, stk. 2, fastlægger kommuneplanen en
hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelsen og rammer
for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen.
De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens
retningslinjer og rammer, skal vises på kort, jf. planlovens § 11,
stk. 3.
Efter planlovens § 11, stk. 2, nr. 2, skal kommuneplanen på
baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen
indeholde retningslinjer for arealanvendelsen.
Planlovens § 11 a opremser en lang række emner, for hvilke
der skal udarbejdes retningslinjer (kommuneplankataloget).
Kommuneplankataloget er ikke udtømmende, og det følger af
planlovens § 11 b, stk. 2, at kommuneplanen kan indeholde
retningslinjer for andre forhold end dem, der er udtrykkelig
nævnt i planlovens §§ 11 a og 11 b, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. planlovens § 12, stk. 1, virke for
kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen, og en lokalplan må ikke
stride imod kommuneplanen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Retningslinjerne i kommuneplanen skal derfor være så præ-
cise, at der ikke kan være tvivl om indholdet, da de skal kunne
danne grundlag for kommunens efterfølgende administration
af planlovens landzonebestemmelser og kommunens admini-
stration af kompetencer inden for anden lovgivning, blandt an-
det natur-, miljø- og byggelovgivning.
60
Ifølge kommuneplanvejledningen skal retningslinjerne og de
områdeudpegninger, retningslinjerne medfører, oplyse om,
hvilke hensyn kommunen vil inddrage i afvejningen af en an-
søgning om tilladelse eller dispensation efter lovgivningen –
60
Lovforslag nr. 93, 2004 om ændring af lov om planlægning, specifik be-
mærkning til nr. 14 (Ad § 11, stk. 2) og Vejledning om Kommuneplanlægning,
maj 2008, side 21.
side 128/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0130.png
samtidig med at behandlingen af ansøgninger om tilladelse el-
ler dispensation også vil foregå på baggrund af et konkret
skøn, når der er pligt til at foretage et sådant skøn efter lovgiv-
ningen.
61
Kommuneplanen skal herudover respektere de almindelige
specialitetsbetragtninger. Hvis et forhold er detaljeret reguleret
efter anden lovgivning, eksempelvis ved fastsættelse af af-
standskrav, godkendelseskriterier m.v., må udgangspunktet
være, at kommuneplanens retningslinjer ikke kan fastsætte
yderligere afstandskrav eller kriterier for sagsbehandlingen ef-
ter den omhandlede lov.
62
Det, der derimod kan fastsættes i
kommuneplanens retningslinjer, er retningslinjer for forskellige
arealanvendelser, der i øvrigt ønskes prioriteret.
63
Retningslinjerne skal også respektere gældende lovgivning og
i øvrigt de planer, der er rammestyrende for kommunepla-
nerne.
Efter planlovens § 11 a, nr. 16, skal kommuneplanen inde-
holde retningslinjer for sikring af landskabelige bevaringsvær-
dier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi,
herunder større, sammenhængende landskaber. Retningslin-
jerne, som skal sikre de geologiske værdier, har i praksis tæt
sammenhæng med beskyttelsen af de landskabelige, natur-
mæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser i det åbne
land.
64
Lokalplanpligt
Efter planlovens § 13, stk. 2, skal en lokalplan tilvejebringes,
før der gennemføres større udstykninger eller større bygge-
eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse, og
når det er nødvendigt for at virkeliggøre kommuneplanen.
Et væsentligt kriterium for lokalplanpligtens indtræden er, om
der foreligger et større projekt. Lokalplanpligten skal ses i lyset
af, at et væsentligt formål med lokalplaninstrumentet er at sikre
61
62
Vejledning om Kommuneplanlægning maj 2008, side 21.
Helle Tegner Anker, 2013, side 208.
63
Helle Tegner Anker, 2013, side 208.
64
Vejledning om Kommuneplanlægning, maj 2008, side 40.
side 129/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0131.png
inddragelse af offentligheden og at muliggøre en offentlig de-
bat om den fremtidige udvikling i et bestemt område. Det er
derfor ikke projektets fysiske dimensioner, der er afgørende for
lokalplanpligtens indtræden, men derimod den ændring i om-
rådet, som projektet vil medføre.
65
Kriteriet ”større bygge- og anlægsarbejder” indeholder en vis
elasticitet, idet det der bør anlægges en varierende forståelse
af ordet ”større” under hensyn til det pågældende bysamfunds
størrelse og karakter.
66
Hovedkriteriet for afgrænsningen af lokalplanpligt i landzone
er, ligesom i byzone og sommerhusområder, om projektet vil
medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.
67
Der
kan således for byggeri i ”sårbare” områder, som eksempelvis
områder med natur- eller landskabsinteresser eller kulturhisto-
riske interesser, være en lavere tærskel for lokalplanpligt.
68
Det tidligere Naturklagenævn har i en afgørelse om etablering
af specialdepot for renset jord i en grusgrav generelt udtalt føl-
gende om lokalplanligt:
Det afgørende for bedømmelsen af, om
der består lokalplanpligt, er, om projektet
ud fra en konkret vurdering vil medføre en
væsentlig ændring i det bestående miljø. I
vurderingen heraf indgår selve omfanget
af projektet, men hertil kommer yderligere
projektets konkrete, visuelle, funktionelle
og miljømæssige konsekvenser i øvrigt,
bedømt i forhold til det eksisterende områ-
des karakter.
I den konkrete sag fandt Naturklagenævnet ikke, at der forelå
lokalplanpligt, henset til at etableringen af depotet ikke ville
fremkalde en væsentlig ændring i det bestående miljø. Det
65
66
Helle Tegner Anker, 2013, side 351.
Lovforslag nr. L 140 årg. 1974-1975, fremsat 13. marts 1975 - Folketingsti-
dende 1974-1975 spalte 2741 f.
Lovforslag nr. L 140 årg. 1974-1975, fremsat 13. marts 1975 - Folketingsti-
dende 1974-1975 spalte 2741 f.
Helle Tegner Anker, 2013, side 351.
67
68
side 130/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0132.png
blev blandt andet tillagt vægt, at der under alle omstændighe-
der ville opstå aktiviteter i forbindelse med retablering af grus-
graven, at området var præget af nuværende og tidligere grus-
gravninger, og at specialdepotet ikke forventedes at ville med-
føre væsentlige miljømæssige gener for omgivelserne.
Hvis der tilvejebringes en lokalplan i en landzone, der skal for-
blive i en landzone, kan lokalplanen indeholde bestemmelse
om, at lokalplanen erstatter den landzonetilladelse efter plan-
lovens § 35, stk. 1, som er nødvendig for lokalplanens virkelig-
gørelse. Lokalplanen kan dermed have bonusvirkning.
Sammenfattende om planloven
Planlovens anvendelsesområde er regulering og styring af
arealanvendelsen. Formålet med planloven er at forene inte-
resserne i arealanvendelsen, herunder værne om natur og be-
skytte jord, vand og luft mod forurening samt inddrage offent-
ligheden.
Kommunalbestyrelsen har efter planloven pligt til at udarbejde
en kommuneplan, der fastlægger hovedstruktur, retningslinjer
for arealanvendelsen og rammer for lokalplanernes indhold for
de enkelte dele af kommunen. Kommunen kan i kommunepla-
nen fastsætte retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen.
Blandt andet skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for
sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden
af områder med landskabelig værdi, herunder større, sam-
menhængende landskaber.
Efter planlovens § 35, stk. 1, kræver det som udgangspunkt
landzonetilladelse at ændre arealanvendelse af ubebygget
areal i landzonen. Endvidere er større bygge- og anlægsarbej-
der lokalplanpligtige. I forhold til vurderingen af, om et større
bygge- og anlægsarbejde er lokalplanpligtigt, afhænger det af,
om anlægget medfører en væsentlig ændring i det bestående
miljø. Naturklagenævnet har tidligere i en konkret sag vurde-
ret, at et specialdepot for renset jord i en grusgrav ikke udløste
lokalplanpligt. En lokalplan for et anlæg i en landzone kan have
bonusvirkning, hvis det fastsættes i lokalplanen, jf. planlovens
§ 15, stk. 4. Bonusvirkningen betyder, at der ikke skal indhen-
tes landzonetilladelse til virkeliggørelse af lokalplanen.
side 131/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0133.png
Anlæg til bortskaffelse af animalske biprodukter kan være lo-
kalplanpligtige, hvis det medfører en væsentlig ændring af det
bestående miljø. Hvis der foreligger en særlig situation efter
biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, der giver mu-
lighed for at bortskaffe aflivede dyr ved nedgravning på stedet,
er der ikke krav om lokalplan eller landzonetilladelse. Bipro-
duktforordningens regler har forrang i forhold til de nationale
regler i planloven. Lokaliseringsprincippet skal dog fortsat iagt-
tages, jf. ovenfor under afsnit II, punkt 5.2.
Miljøkonsekvensvurderinger
Miljøvurderingslovens formål og anvendelsesområde
I EU-regi er vedtaget VVM-direktivet. Formålet med VVM-di-
rektivet er at sikre, at der under inddragelse af offentligheden
så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgø-
relse om projektet, tages hensyn til projektets sandsynlige væ-
sentlige indvirkning på miljøet. Derved forberedes beslutnings-
grundlaget forud for stillingtagen til, hvorvidt et projekt skal til-
lades gennemført.
VVM-direktivet er implementeret i dansk ret hovedsageligt
gennem miljøvurderingsloven.
Miljøvurderingsloven finder anvendelse på planer og program-
mer, som enten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstil-
ladelser eller kan påvirke et internationalt naturbeskyttelses-
område, jf. lovens § 2.
Planer og programmer, der udarbejdes i henhold til love, ad-
ministrative retsforskrifter eller administrative beslutninger, er
omfattet af loven, hvis planen eller programmet fastlægger
rammerne for fremtidige anlægstilladelser eller kan påvirke et
udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde. Loven finder
tillige anvendelse på en række nærmere afgrænsede projek-
ter, der er oplistede i miljøvurderingslovens bilag 1 og 2 samt
høringer af offentligheden og berørte myndigheder over pla-
ner, programmer og projekter under udarbejdelse i en anden
stat, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark.
side 132/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0134.png
Formålet med en miljøvurdering er, at der under inddragelse
af offentligheden så tidligt som muligt og forud for, at myndig-
heden træffer afgørelse om planen, programmet eller projek-
tet, tages hensyn til planers, programmers og projekters sand-
synlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Miljøvurderingsloven fastsætter ikke grænser for, hvad myn-
dighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre
grunde, men stiller som udgangspunkt alene krav til grundlaget
for beslutningerne og til procedurerne for tilvejebringelse af
denne information.
69
Miljøvurderingslovens bestemmelser er strafsanktionerede.
Endvidere består der efter miljøvurderingslovens § 55 en pligt
for den til enhver tid værende grundejer at berigtige ulovlige
forhold. Ved ulovlige forhold forstås, at et anlæg er opført uden
de nødvendige tilladelser efter miljøvurderingsloven.
I forhold til bortskaffelse af animalske biprodukter ved nedgrav-
ning finder miljøvurderingsloven også anvendelse, såvel i for-
hold til generelle regler om tilladelse til at nedgrave aflivede
pelsdyr som konkrete beslutninger.
VVM-myndigheden
Kommunalbestyrelsen er efter miljøvurderingslovens § 17, stk.
1, myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på
land, der er omfattet af lovens bilag 1 eller bilag 2, herunder
for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af
deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væ-
sentlige indvirkninger på miljøet.
Miljøministeren har efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, en
call-in-beføjelse, hvorefter ministeren har mulighed for i en
konkret sag at overtage beføjelser, helt eller delvist fra den
myndighed, der ellers måtte være kompetent til at behandle
den konkrete sag. Den vigtigste beføjelse er her afgørelses-
kompetencen i den konkrete sag. Ifølge lovforarbejderne kan
grundlaget for at foretage en call-in i en konkret sag være, at
en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte kom-
69
Miljøret 9. udgave, side 320
side 133/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0135.png
munegrænse eller er af national/international betydning. Mini-
sterens call-in kræver ikke en anmodning fra andre myndighe-
der m.v., men kan initieres på baggrund af de overordnede in-
teresser, som miljøministeren skal varetage.
70
Miljøvurdering af konkrete projekter på bilag 1 og bilag 2
VVM-reglerne finder anvendelse på en række nærmere af-
grænsede projekter, der er oplistet i miljøvurderingslovens bi-
lag 1 og 2, som indholdsmæssigt er i overensstemmelse med
VVM-direktivet. Det er således en forudsætning for, at reglerne
om VVM finder anvendelse, at projektet er oplistet i bilaget.
I miljøvurderingslovens bilag 1 er blandt andet oplistet føl-
gende under punkt 10:
”Anlæg til bortskaffelse af farligt affald
ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald, afsnit D9) eller deponering i jorden
som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv”
I bilag 2 er blandt andet oplistet følgende under punkt 11b: ”an-
læg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af
bilag 1.”
De angivne projekter på bilag 1 er projekter, der på grund af
deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væ-
sentlige virkning på miljøet, hvorfor disse efter miljøvurderings-
lovens § 15 forudsætter, at der gennemføres en VVM-proce-
dure med krav om efterfølgende tilladelse, hvis projektet skal
gennemføres. Projekter på bilag 1 er derfor obligatoriske VVM-
pligtige.
Projekterne på bilag 2 forudsætter modsat, at der foretages en
konkret vurdering (screening) af, hvorvidt det konkrete projekt
må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er
VVM-pligtigt. Et projekt omfattet af bilag 2 må derfor ikke, jf.
miljøvurderingslovens § 16, påbegyndes, før der er foretaget
en screening, og VVM-myndigheden har meddelt, at projektet
ikke antages at kunne få væsentligt indvirkning på miljøet.
70
De specielle lovbemærkninger til § 17, stk. 5 i lovforslag nr. 147, 2016 om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
side 134/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0136.png
Ved vurderingen af, om der foreligger VVM-pligt for et konkret
projekt oplistet på bilag 2, skal der foretages en konkret vurde-
ring baseret på kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6. Kri-
terierne omfatter projektets karakteristika, placering samt ar-
ten af og potentielle indvirkning på miljøet.
Myndigheden skal efter miljøvurderingslovens § 22 hurtigst
muligt, og som udgangspunkt senest 90 dage efter den dag,
hvor bygherren i henhold til loven har fremlagt de krævede op-
lysninger, træffe en screeningsafgørelse i henhold til miljøvur-
deringslovens § 21. Screeningsafgørelsen indebærer, at myn-
digheden under hensyn til kriterierne i bilag 6 skal vurdere, om
et projekt må antages at kunne få væsentlig indvirkning på mil-
jøet eller ej, og dermed er omfattet af krav om miljøvurdering
og tilladelse.
Myndigheden skal ved stillingtagen til projekter, der vurderes
efter bilag 1 henholdsvis bilag 2, anvende en EU-konform for-
tolkning. Dette medfører, at afgørelserne, der træffes, skal re-
spektere EU-Domstolens praksis, herunder i forhold til VVM-
direktivets vide anvendelsesområde ud fra en bred formålsfor-
tolkning.
71
Ved vurderingen af om et konkret projekt er omfattet af bilag
1, punkt 10, eller bilag 2, punkt 11b, kan der ifølge EU-kom-
missionen tages hensyn til definitionerne i affaldsrammedirek-
tivet, forudsat at definitionerne også er gengivet i VVM direkti-
vet:
When deciding whether individual projects
fall within this project category, reference
can be made to definitions laid down in EU
waste legislation provided that they are
also explicitly referred to in the text of the
EIA Directive (such as in the case of the
terms ‘chemical treatment’ and ‘hazardous
waste’). The general objective of the EIA
Directive, i.e. that projects likely to have
significant effects on the environment are
71
U.2014.1953 H.
side 135/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0137.png
made subject to an assessment of their ef-
fects, should be taken as a guiding princi-
ple to this effect.
72
I VVM direktivets bilag 1 er der for så vidt henvist til definitio-
nerne i affaldsrammedirektivet for så vidt angår deponering af
farligt affald i jorden. Affaldsrammedirektivets definition af far-
ligt affald fremgår ovenfor under Afsnit II, punkt 2.4. Mink smit-
tet eller formodet smittet med COVID-19 anses som farligt af-
fald.
I forhold til fortolkning af begrebet
”bortskaffelse af affald”,
som
er anvendt i VVM-direktivets bilag 2, har EU-Domstolen i sag
C-486/04 fastslået følgende:
Herefter må det antages, at begrebet bort-
skaffelse af affald i den forstand, hvori ud-
trykket er anvendt i direktiv 85/337, er et
selvstændigt begreb, der skal tillægges en
sådan betydning, at det fuldt ud er i over-
ensstemmelse med denne retsakts formål,
som nævnt i denne doms præmis 36. Føl-
gelig skal dette begreb, som ikke svarer til
begrebet bortskaffelse af affald i den for-
stand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv
75/442, forstås bredt som omfattende
samtlige metoder, der enten fører til bort-
skaffelse af affald i streng forstand eller til
nyttiggørelse af affaldet.
73
Begrebet ”bortskaffelse
af affald”
er derved et selvstændigt be-
greb i VVM-direktivet, der skal tillægges betydning i overens-
stemmelse med direktivets formål. Begrebet bortskaffelse sva-
rer ikke til det bortskaffelsesbegreb, som er anvendt i affalds-
rammedirektivet, men skal forstås bredt som omfattende samt-
lige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng
forstand eller til nyttiggørelse af affaldet. Det skal understre-
ges, at domstolens fortolkning af ”affaldsbortskaffelse” er cen-
treret omkring begrebet bortskaffelse og ikke begrebet affald.
72
Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive, Euro-
pean Union, 2015, side 28.
EU-Domstolens dom af 23. november i Sag C-486/04, EU:C:2006:732.
73
side 136/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0138.png
Undtagelse efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1
Efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, kan projekter eller dele
af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller
alene tjener et civilt beredskabsformål, undtages en scree-
ning/miljøvurdering, hvis forsvarsministeren vurderer, at dette
vil skade disse formål. Undtagelsen gælder også, selvom pro-
jektet er optaget på miljøvurderingslovens bilag 1 og bilag 2.
74
I forhold til undtagelsesbestemmelsen indeholder betragtning
20 i VVM-direktivet en nærmere begrundelse for undtagelses-
bestemmelsen.
Erfaringen har vist, at det med hensyn til
projekter, som udelukkende tjener et civilt
beredskabsformål, kan være til skade for
bl.a. miljøet, hvis [VVM-direktivet] skal
overholdes, og medlemsstaterne bør der-
for i givet fald have tilladelse til ikke at an-
vende direktivet i sådanne tilfælde.
(vores
understregning)
Undtagelsen er begrundet med, at der i forbindelse med civile
beredskabsformål kan ske en større skade på miljøet, hvis di-
rektivet skal iagttages.
Ifølge EU-Kommissionens VVM-vejledning er det en betin-
gelse for anvendelsen af undtagelsen i VVM-direktivets artikel
1, stk. 3, at medlemsstaterne påviser, at anvendelsen af direk-
tivet om vurdering af indvirkningen på miljøet vil skade det på-
gældende formål.
75
Ifølge EU-Domstolens praksis vedrørende undtagelsesbe-
stemmelserne fortolkes disse indskrænkende. I Bolzano-sa-
gen
76
udtalte EU-Domstolen vedrørende artikel 1, stk. 4, i di-
rektiv 85/337/EF (nationale forsvarsformål), følgende:
Det bemærkes, at direktivet ifølge artikel 1,
stk. 4, »[ikke] vedrører ... projekter, der ta-
ger sigte på det nationale forsvar«. Denne
bestemmelse udelukker altså projekter,
74
75
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 3.
Punkt 2.1. i Kommissionens VVM-vejledning af 2019.
76
EUR-Lex - 61997CJ0435 - DA - EUR-Lex (europa.eu)
side 137/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
der skal sikre det nationale forsvar, fra di-
rektivets anvendelsesområde og dermed
fra den heri foreskrevne vurderingsproce-
dure. Hermed indfører bestemmelsen en
undtagelse fra direktivets hovedregel om,
at der skal foretages en forudgående vur-
dering af projektets indvirkning på miljøet,
som følgelig skal fortolkes indskrænkende.
Kun de projekter, hvis hovedformål er at
sikre det nationale forsvar, kan derfor ude-
lukkes fra vurderingsforpligtelsen.
I forhold til civile beredskabsformål er det således EU-Kom-
missionens opfattelse, at undtagelsen kun dækker projekter,
der vedrører civile beredskabsformål, og ikke projekter, der
indfører foranstaltninger, der har til formål at forbygge sådanne
nødsituationer.
Undtagelsen dækker derfor kun projekter,
der vedrører civile beredskabsformål, og
ikke projekter, der indfører foranstaltnin-
ger, der har til formål at forebygge sådanne
nødsituationer. En undtagelse kan gene-
relt kun begrundes, hvis det ikke var muligt
at forudse den nødsituation, der gav anled-
ning til projektet, eller projektet, hvis det
var muligt at forudse nødsituationen, ikke
kunne gennemføres tidligere. Et projekt til
bekæmpelse af oversvømmelse kan f.eks.
kun anses for en foranstaltning til at imø-
degå en potentiel nødsituation, der er til-
strækkelig akut til, at undtagelsen kan gø-
res gældende, hvis det ikke kunne gen-
nemføres tidligere. Hvis oversvømmelsen
er sket på det samme sted adskillige
gange, og projektet er en forsinket foran-
staltning til afværgelse af en potentiel frem-
tidig nødsituation, kan undtagelsen med
sandsynlighed ikke begrundes. Der kan på
den anden side være nødsituationer, her-
under visse naturkatastrofer, som kunne
forventes, men som ikke kunne forebyg-
ges, og som giver anledning til projekter
(f.eks. akut/omgående genopbygning eller
side 138/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0140.png
anlæg til forebyggelse af yderligere
skade), som kan begrunde en undtagelse.
I lovforarbejderne til miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, er det
angivet, at et civilt beredskabsformål kan omfatte begivenhe-
der, som har en naturlig eller menneskeskabt årsag, eksem-
pelvis jordskælv og terrormål.
77
Undtagelse efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 4
Et projekt omfattet af bilag 1 eller 2 kan i undtagelsestilfælde
helt eller delvist fritages fra lovens bestemmelser om miljøvur-
dering, jf. miljøvurderingslovens § 4, stk. 4, hvis dette vil skade
formålet med projektet.
78
Det er en forudsætning, at lovens for-
mål i § 1 opfyldes, og fritagelsen gælder ikke høringer over de
grænseoverskridende miljøpåvirkninger efter lovens § 38.
En række betingelser skal være opfyldt, førend undtagelses-
bestemmelsen kan anvendes, og det er af EU-Domstolen fast-
slået, at disse forpligtelser ikke er rene formalia, men er for-
pligtelser med henblik på så vidt muligt at sikre overholdelsen
af de mål, der søges virkeliggjort ved VVM-direktivet.
79
Betydningen af ”undtagelsestilfælde” er ikke defineret i hver-
ken miljøvurderingsloven eller VVM-direktivet, og der gives
ikke i direktivet eksempler på den type af tilfælde, der kan være
omfattet af dets anvendelsesområde.
EU-Domstolen har fastslået,
”at ordlyden af en fællesskabsret-
lig bestemmelse, som ikke indeholder nogen udtrykkelig hen-
visning til medlemsstaternes ret med hensyn til fastlæggelsen
af dens betydning og rækkevidde […] normalt i hele Fælles-
skabet skal undergives en selvstændig og ensartet fortolkning,
77
78
Specifik bemærkning til § 4 i LFF 2016/147
Miljøvurderingslovens § 4, stk. 4, er en implementering af VVM-direktivets
artikel 2, stk. 4. VVM direktivets artikel 2, stk. 4, omhandler medlemsstater-
nes mulighed for at fritage et konkret projekt fra direktivets krav i ”undtagel-
sestilfælde”, og muligheden for i sådanne tilfælde at anvende en alternativ
form for vurdering
79
Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juli 2019.Inter-Environnement Wal-
lonie ASBL og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen ASBL mod Conseil des mi-
nistres. C-411/17, EU:C:2019:622, præmis 99)
side 139/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0141.png
som skal søges under hensyntagen til bestemmelsens kon-
tekst og formålet med den pågældende ordning.”
80
EU-Domstolen fortolker udrykket
”undtagelsestilfælde”
snæ-
vert, og domstolen har fulgt dette princip ved sager om VVM-
direktivets øvrige undtagelser.
81
EU-Kommissionen har i forhold til artiklens anvendelsesom-
råde tilkendegivet, at anvendelsen af undtagelsen i artikel 2,
stk. 4, skal være forbundet med den manglende mulighed for
at opfylde alle direktivets krav uden at kompromittere projek-
tets formål.
82
Undtagelsen kan ikke anvendes alene med den
begrundelse, at der er tale om et ”undtagelsestilfælde”:
Det fremgår klart af ordlyden af direktiv
2014/52/EU, at undtagelsen i henhold til
artikel 2, stk. 4, ikke er berettiget alene
med den begrundelse, at der er tale om et
undtagelsestilfælde. Det ville være urime-
ligt at anvende undtagelsen i et tilfælde,
hvor de faktorer, der gør det til et undtagel-
sestilfælde, ikke er til hinder for den fulde
overholdelse af direktivet. Undtagelsen
skal med andre ord være forbundet med
den manglende mulighed for at opfylde
alle direktivets krav uden at kompromittere
projektets formål.
Omstændighederne ved et
”undtagelsestilfælde”
skal derfor
være af en sådan karakter, at det er umuligt eller uigennem-
førligt at overholde alle direktivets krav, og kontraproduktivt
med hensyn til projektets formål.
83
Som eksempel nævnes i
Kommissionens VVM-vejledning, at undtagelsestilfælde kan
foreligge, hvis et projekt skal godkendes og gennemføres så
hurtigt, at der ikke er tid til at udarbejde alle de miljøoplysnin-
80
81
Domstolens dom i
Well-sagen.
Se eksempelvis Domstolens Dom af 19. september 2000, Sag C-287/98,
”at direktivets artikel 1, stk. 5, dels må fortolkes under hensyn til direktivets
formål, dels må fortolkes indskrænkende, da den begrænser direktivets an-
vendelsesområde”
82
Punkt 3.5 i EU-meddelelse (C386/2019)
83
Kommissionens VVM-vejledning punkt 3.8.
side 140/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0142.png
ger, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 1, eller til at gennem-
føre en offentlig høring inden beslutningen om at gennemføre
projektet.
I lovforarbejderne til miljøvurderingslovens § 4, stk. 4, skal om-
stændighederne omkring et undtagelsestilfælde være af en så-
dan karakter, at det er umuligt eller uigennemførligt at over-
holde alle lovens krav til en miljøvurdering af et konkret projekt.
Dertil skal det ifølge lovforarbejderne være kontraproduktivt
med hensyn til projektets formål, som hvis et projekt skal god-
kendes og gennemføres så hurtigt, at der ikke er tid til at udar-
bejde alle de miljøoplysninger, der kræves i henhold til lovens
§ 20, eller til at gennemføre en offentlig høring, jf. lovens § 35,
inden der træffes afgørelse efter § 25 om at tillade projektet.
84
8.5.1.
Andre former for vurdering end miljøvurdering
Ved vurderingen af, om et projekt i undtagelsestilfælde helt el-
ler delvist kan fritages fra screening og eller miljøvurdering,
skal VVM-myndigheden ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 4,
litra a, undersøge, om der bør foretages en miljøvurdering,
som ikke opfylder alle lovens krav, men som er i overensstem-
melse med lovens formål.
85
Det vil sige en anden form for vur-
dering end den, som undtagelsesvist ikke kan gennemføres
eller kun delvist kan gennemføres efter miljøvurderingsloven.
Justeringen af formen og indholdet af vurderingen kan ifølge
EU-Kommissionens VVM-vejledning og lovforarbejderne til
miljøvurderingslovens § 4, stk. 4, antage forskellige former.
Ved et projekt i flere faser kan det eksempelvis være hensigts-
mæssigt at foretage en delvis miljøkonsekvensvurdering, der
kun omfatter nogle af faserne. Mens projektets hastende ka-
rakter eksempelvis kan hindre opfyldelsen af kravene om mil-
jøvurdering i projektets første fase, kan det være muligt i de
efterfølgende faser. Det vil ifølge lovforarbejderne være en for-
De specielle lovbemærkninger til § 4, stk. 4 i lovforslag nr. 147, 2016 om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
85
Kravet om anden form for vurdering i forbindelse med § 4 undtagelse frem-
går nu af § 9, stk. 1 bekendtgørelse nr. 1376 af 21. juni 2021. Tidligere frem-
gik kravet om en anden form for vurdering alene af VVM direktivets artikel 2,
skt. 4.
84
side 141/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0143.png
holdsmæssig reaktion på det pågældende undtagelsestil-
fælde, idet det ville sikre, at lovenes krav bliver opfyldt i videst
muligt omfang.
I lovforarbejderne angives blandt andet følgende eksempel:
[…] en situation, hvor der er opstået et akut
og uventet behov for at bortskaffe farligt af-
fald, og det bedst egnede deponeringsan-
læg hurtigt skal udpeges blandt et stort an-
tal potentielle anlæg, men der ikke er til-
strækkelig tid til at foretage en udførlig vur-
dering af hvert anlæg. Mens miljøvurderin-
gen skal foretages i videst muligt omfang,
kan en vurdering af de mest presserende
miljøforhold (f.eks. virkningerne på grund-
vandet) være hensigtsmæssig i et sådant
tilfælde.
8.5.2.
Oplysninger for offentligheden
Hvis en anden form for vurdering kan foretages og anses for
hensigtsmæssig, skal de dertil indhentede oplysninger stilles
til rådighed for offentligheden, og offentligheden skal informe-
res om afgørelsen om at indrømme undtagelsen samt grun-
dene til, at undtagelsen er blevet indrømmet, jf. VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 4, litra b.
8.5.3.
Underretning af EU-Kommissionen
Forud for tilladelsen til projektet skal VVM-myndigheden un-
derrette EU-Kommissionen om anvendelsen af undtagelsen,
jf. VVM-direktivets artikel 2, stk. 2, litra c. Underretningen skal
indeholde en begrundelse for undtagelsen og de oplysninger,
der stilles til rådighed for offentligheden.
Sammenfattende om miljøkonsekvensvurdering
Miljøvurderingsloven indeholder krav om miljøvurdering af
visse planer, programmer og projekter. Formålet med en mil-
jøvurdering er, at der under inddragelse af offentligheden så
tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgø-
relse om planen, programmet eller projektet, tages hensyn til
side 142/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
planers, programmers og projekters sandsynlige væsentlige
indvirkning på miljøet.
VVM-myndighed er kommunalbestyrelsen. Miljøministeren er
dog tillagt en call-in-beføjelse, der kan anvendes i forhold til
planer, projekter og programmer af grænseoverskridende ka-
rakter eller betydelig national interesse.
Deponeringsanlæg for farligt affald er underlagt krav om obli-
gatorisk miljøvurdering, da anlægget er medtaget på miljøvur-
deringslovens bilag 1. Anlæg for bortskaffelse af affald skal
screenes forud for etablering, idet anlægget er optaget på mil-
jøvurderingslovens bilag 2, og miljøvurderes, hvis der forelig-
ger en væsentlig risiko.
De affaldsbegreber, der indgår på miljøvurderingslovens bilag
1, henviser til definitioner i affaldsrammedirektivet. Derimod er
der ikke i miljøvurderingslovens bilag 2 nogen henvisning til
affaldsdefinitionen i affaldsrammedirektivet. Ifølge praksis fra
såvel EU-Domstolen som de danske domstole skal ”affalds-
bortskaffelses”-begrebet på miljøvurderingslovens bilag 2 for-
stås bredt og vil for eksempel også omfatte en nyttiggørelses-
operation. Derimod ses der ikke ved domstolspraksis at være
taget stilling til, om begrebet affald på miljøvurderingslovens
bilag 2 skal forstås i overensstemmelse med affaldsbegrebet i
affaldsrammedirektivet, og dermed også den afgrænsning der
er i direktivet i forhold til aflivede dyr i forbindelse med epizoo-
tisk sygdom, der bortskaffes efter biproduktforordningen.
Ifølge miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, kan undladelse af mil-
jøvurdering/screening foretages i forhold til projekter eller dele
af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller
alene tjener et civilt beredskabsformål. Forsvarsministeren er
tillagt kompetence til at tage stilling til, om det vil skade disse
formål, hvis der inden skal gennemføres en miljøvurde-
ring/screening.
side 143/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0145.png
AFSNIT III – FASTLÆGGELSE AF HÆNDELSES-
FORLØBET OG JURIDISK VURDERING HERAF
Overordnet kronologisk hændelsesforløb
Overordnet kan hændelsesforløbet vedrørende nedgravning
af aflivede mink beskrives ved følgende:
1. oktober 2020. Møde i udvalget for COVID-19. Beslutning om
at aflive smittede mink, og mink indenfor en 7,8 kilometers ra-
dius af de smittede mink.
28. oktober 2020. DAKA meddeler, at man har svært ved at
øge kapaciteten yderligere.
31. oktober 2020. DAKA stopper for modtagelse af mink i 24
timer.
31. oktober 2020. Fødevarestyrelsens Notat om forbrænding
af aflivede mink som affald.
1. november 2020. Fødevarestyrelsen modtager oplysninger
om, at smittede mink og formodet smittede mink er klinisk risi-
koaffald.
2. november 2020. Fødevarestyrelsen modtager oplysninger
om, at smittede mink og formodet smittede mink udgør klinisk
risikoaffald, og at de godkendelses- og emballeringskrav, der
er til klinisk risikoaffald, ikke kan ikke opfyldes ved bortskaf-
felse af aflivede smittede mink på forbrændingsanlæggene.
3. november 2020. Fødevarestyrelsens Statusrapport afviser
behovet for alternativ bortskaffelse af aflivede mink ved ned-
gravning.
3. november 2020. Statens Serum Institut afgiver en risikovur-
dering angående human sundhed, hvis minkproduktion for-
sættes.
3. november 2020. Møde i Koordinationsudvalget. Beslutning
om at aflive alle mink.
side 144/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
4. november 2020. Statsministeren meddeler på et presse-
møde, at alle mink i Danmark skal aflives.
4. november 2020. Fødevarestyrelsen anslår et behov for en
destruktionskapacitet for aflivede mink på 1200 tons daglig.
4. november 2020. Fødevarestyrelsens Statusrapport angiver
bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning som mulig løs-
ning.
4. november 2020. Myndighederne er i løbende i kontakt med
forbrændingsanlæggene om forbrænding af ikke smittede
mink. En række anlæg accepterer med visse forbehold at mod-
tage aflivede ikke-smittede mink.
4. november 2020. Myndighederne intensiverer mulighederne
for at foretage alternativ destruktion af mink ved nedgravning
– undersøgelse af hjemmel for nedgravning af aflivede mink
intensiveres.
5. november 2020. Miljøstyrelsen sender Holstebro Kommune
og Forsvarets Ejendomsstyrelse dispensationen fra miljøbe-
skyttelseslovens § 19.
6. november 2020. Miljøstyrelsen sender Viborg Kommune og
Forsvarets Ejendomsstyrelse dispensationen fra miljøbeskyt-
telseslovens § 19.
6. november 2020. Fødevarestyrelsen kontakter Miljøstyrel-
sen med oplysning om et forventet estimat på en forbræn-
dingskapacitet på 336-360 tons for ikke-smittede mink i døg-
net, hvortil skal lægges DAKAs kapacitet på 250 tons i døgnet
for smittede mink.
6. november 2020. Miljø- og Fødevareministeren modtager in-
formation om, at minkavlerne muligvis har snydt med test, så-
ledes at nedfrosne ældre mink er anvendt ved COVID-19 test,
og der således kan være smittede mink blandt de mink, som
er testet som ikke smittet
side 145/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
6. november 2020. Naturstyrelsen sender oplysninger om 31
mulige arealer for nedgravning til Miljøstyrelsens videre scree-
ning og risikovurdering.
6. november 2020. Miljøstyrelsen afviser på baggrund af
screening 27 af de 31 udpegede områder som mulige ned-
gravningsområder. Miljøstyrelsens risikovurdering koncentre-
res om 4 områder, herunder to områder på Forsvarets arealer
i Karup og et område i Holstebro.
6. november 2020. Prøvegravning iværksættes med henblik
på at konstatere grundvandsstanden i de udpegede områder.
6. november 2020. Dansk Veterinærkonsortiums anbefalinger
vedrørende nedgravningen foreligger. Dansk Veterinærkon-
sortium anbefaler brug af kalk for at mindske smitterisikoen.
Endvidere anbefaler Dansk Veterinærkonsortium, at alle mink
behandles som værende smittede ved nedgravning, idet
smitte endnu ikke kan være konstateret.
6. november 2020. Fødevarestyrelsen beslutter, at såvel smit-
tede og ikke smittede mink kan nedgraves, og udarbejder ny
SOP for nedgravningen, der behandler alle mink som smit-
tede. Endvidere udsendes ny aflivningsstrategi.
7. november 2020. Forsvarets Ejendomsstyrelse udpeger de
konkrete gravefelter inden for de af Natur- og Miljøstyrelsen
konkret udpegede områder.
7. november 2020. Første mink nedgraves i Karup.
8. november 2020. Første mink nedgraves i Holstebro.
9. november 2020. Miljøstyrelsen oplyser om et ud fra et for-
sigtighedsprincip anbefalet afstandskrav på 300 meter til Bout-
rup sø.
12. november 2020. Det konstateres, at der er gravet render
indenfor 300 meter til Boutrup sø.
13. november 2020. Render indenfor 300 meters afstand til
Boutrup sø dækkes til.
side 146/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
13. november 2020. Miljøstyrelsens samlede screening og ri-
sikovurdering af nedgravningsområdet foreligger.
14. november 2020. Nedgravningsarbejdet i Karup og Holste-
bro standses midlertidig. Afklaring af Forsvarsministerens an-
vendelse af Miljøvurderingslovens § 4, stk.1.
16. november 2020. Forsvarsministeriet meddeler godken-
delse af anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i Miljøvur-
deringslovens § 4, stk. 1.
16. november 2020. Forsvarets Ejendomsstyrelse oplyser, at
man er blevet opmærksom på, at den første rende, der blev
gravet og fyldt med mink, ligger 250 meter fra Boutrup Sø.
17. november 2020. Miljøstyrelsen udfører tilsyn i Holstebro.
18. november 2020. Miljøstyrelsen udfører tilsyn i Karup.
19. november 2020. Miljøstyrelsen planlægger og holder
møde med Holstebro Kommune og Viborg Kommune om etab-
lering af overvågning og monitorering samt afværgeforanstalt-
ninger i forhold til grundvandet.
20. november 2020. Nedgravningen af mink i Holstebro afslut-
tes, og gravene lukkes.
24. november 2020. Fødevarestyrelsen skriver til DAKA, at for-
brændingsanlæggene vil blive oplyst om, at de ikke længere
har brug for ekstra bemanding til modtagelse af mink.
4. december 2020. GEUS og DTU Miljøs skrivebordsvurdering
af risikoen for forurening af grundvandet fra minkgravene fore-
ligger. I vurderingen konstateres, at der vil blive dannet en per-
kolat-fane fra nedgravningsområderne, som vil have en høj
densitet i forhold til grundvandet.
7. december 2020. Fødevarestyrelsen holder møde med Hol-
stebro Kommune og Viborg Kommune om tilvejebringelse af
et beslutningsgrundlag for opgravning og nedgravning af de
aflivede mink et andet sted.
side 147/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0149.png
20. december 2020. Der indgås aftale mellem regeringen og
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alter-
nativet og Frie Grønne om opgravning og bortskaffelse af mink
ved Karup og Holstebro.
Beskrivelse af den danske minkpopulation og CO-
VID-19-smitteudviklingen i populationen
Minkpopulationen i Danmark i 2019
I Danmarks Statistik 2020 “Fakta om minkbranchen i Dan-
mark”
86
er der oplyst følgende om den danske minkpopulation
i 2019:
Antallet af avlsdyr har i en periode været
stigende, men er faldet de seneste år. I
2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Dan-
mark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio.
i både 2015, 2017 og 2018.
Produktionen af skind er som følge af re-
duktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind
i 2019 og forventes også betydeligt redu-
ceret i 2020.
I 2019 var der ca. 2,5 mio. avlsdyr og ca. 12,5 mio. produkti-
onsdyr, i alt ca. 14 mio. mink.
DAKA har oplyst, at den danske minkbestand i 2020 var op-
gjort til 17 mio. mink.
Gennemsnitsvægt pr. mink er 3 kg
87
og der var således ca.
42.000 tons mink i Danmark i 2019 i henhold til Danmarks Sta-
tistik og 51.000 tons mink i Danmark i 2020 i henhold til DAKA.
Udviklingen af smitte blandt minkpopulationen indtil 3. novem-
ber 2020
Ud fra det modtagne materiale kan det konstateres, at der var
følgende udvikling i antal smittede minkbesætninger og mink-
besætninger under mistanke i perioden indtil 3. november
86
87
Fakta om minkbranchen i Danmark - Danmarks Statistik (dst.dk)
Oplysninger DAKA Kapacitet for forarbejdningen af smittede COVID-19-mink
side 148/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0150.png
2020. Oversigt over minkbesætninger beliggende inden for 7.8
km zonen.
88
Dato 
Smit‐
tede 
minkbe‐
sætning 
Minkbe‐
sætninger 
under 
mistanke 
Antal 
Ton 
1. oktober
 
41 
20 
509.794 ‐ 
Smittede mink 
758.474 ‐ Po‐
tentielt smit‐
tede mink 
1.500 
2.275 
21. oktober
 
129 
26 
1.603.986 ‐ 
Smittede mink 
1.927.270 ‐ 
Potentielt 
smittede mink 
4.812 
5.782 
28. oktober
 
166 
20 
2.064.044 ‐ 
Smittede mink 
2.312.724 ‐ 
Potentielt 
smittede mink 
6.192 
6.938 
3. november
 
197 
28 
2.449.498 ‐ 
Smittede mink 
2.797.650 ‐ 
Potentielt 
smittede mink 
7.348 
8.393 
88
I henhold til bekendtgørelse om COVID-19-smitte i danske pelsbrug er der
etableret en 7.8 km zone rundt om en minkbesætning, der er konstateret
smittet. Inden for 7.8 km zonen må der ikke flyttes eller genindsættes mink
side 149/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0151.png
 
Smitte blandt minkpopulationen den 4. november 2020
I forhold til omfanget af smitte i den danske minkpopulation pr.
4. november 2020 er der i det modtagne materiale forskellige
oplysninger om antal smittede mink og mink lokaliseret inden
for 7,8 kilometer fra en konstateret smittet minkbesætning.
Statens Serum Institut oplyste den 3. november 2020, at
der var 5,1 mio. smittede mink og mink inden for 7,8 ki-
lometer af en smittet besætning, der skulle aflives, og at
1,4 mio. af dem allerede var blevet aflivet.
Fødevarestyrelsen oplyste i redegørelse af 16. novem-
ber 2020, at der den 4. november 2020 var ca. 6,4 mio.
mink i besætninger smittet med COVID-19 eller i besæt-
ninger inden for en afstand af 7,8 kilometer fra en smittet
minkbesætning.
I en PowerPoint (DASHBOARD) præsentation udarbej-
det til NOST den 6. november 2020 primært på bag-
grund af data fra Fødevarestyrelsen var tallene for smit-
tede besætninger og besætninger indenfor 7,8 kilometer
fra en konstateret smittet minkbesætning ca. 7,4 mio.
Den 4. november 2020, kl. 13.46, anslog Veterinærdi-
rektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen i en mail til bl.a.
departementschefen Henrik Studsgaard, Miljø- og Fø-
devareministeriet, at der var i alt 400.000 mink, der
side 150/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0152.png
skulle aflives dagligt eller nærmere bestemt behov for
bortskaffelseskapacitet til 1200 tons mink dagligt. Oplys-
ningen blev videreformidlet til NOST samme dag.
I en mail fra DAKA til Miljøstyrelsen af 6. november
2020, blev det anført, at der blev antaget at være 17 mil-
lioner mink, der skulle aflives svarende til 45.000 tons i
alt, der skulle bortskaffes. Det blev anslået af DAKA, at
de 10.000 tons heraf p. 6. november 2020 var smittet
med COVID-19 og skulle bortskaffes i henhold hertil. Vi-
dere anslog DAKA, at der var 10.000 tons mink i områ-
der, der lå mindre end 7,8 km fra en smittet besætning,
og 25.000 tons mink, som skulle bortskaffes efter pels-
ning.
På baggrund af det modtagne materiale har vi i det følgende
lagt til grund, at der den 4. november 2020 var følgende mæn-
ger mink, der skulle bortskaffes i forlængelse af beslutningen
om aflivning af mink i Danmark:
10.000 tons mink fra smittede besætninger
10.000 tons mink fra besætninger beliggende indenfor
en radius af 7,8 km af en smittet besætning
25.000 tons mink som ikke var smittet, og som var belig-
gende udenfor en radius af 7,8 km af en smittet besæt-
ning
Beskrivelse af bortskaffelseskapaciteten for aflivede
mink indtil 3. november 2020
Bortskaffelseskapacitet hos DAKA
DAKA havde inden COVID-19-smitten blandt danske mink ho-
vedsageligt
89
stået for at bortskaffe afpelsede minkkroppe på
DAKAs behandlingsanlæg. DAKAs behandlingsanlæg har om-
fattet såvel biogasanlæg som biodiselanlæg. Bortskaffelse er
sket i henhold til den af Fødevarestyrelsen indgåede ramme-
aftale med DAKA om aftagelse og destruktion.
90
89
90
Tyske destruktionsanstalter har også i et vist omfang bistået DAKA
Rammeaftale mellem DAKA Denmark A/S og Fødevarestyrelsen om af-
hentning, forarbejdning og bortskaffelse af dyr og æg efter udbrud af husdyr-
sygdomme af 19. juni 2014. Rammeaftalen fastlægger DAKAs kapacitetsfor-
pligtelse.
side 151/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0153.png
Som følge af at ca. 80 % af den danske minkbestand årligt
pelses, har DAKA i tidligere år bortskaffet ca. 80 % af mink-
kroppene fordelt ud over pelsningssæsonen. En normal pels-
ningssæson strækker sig ifølge oplysninger fra Kopenhagen
Fur over 3-4 uger, hvilken oplysning i hvert fald indgik i NOST
Delplan 284 den 5. november 2020. DAKA har også rådet over
opbevaringsfaciliteter, hvor minkkroppe blev opbevaret.
Ved bortskaffelse af minkkroppe på biogasanlæg og biodie-
selanlæg skal minkkroppen tryksteriliseres forud for destruk-
tion.
I henhold til DAKAs samarbejdsaftale med Fødevarestyrelsen
har DAKA påtaget sig en kapacitetsforpligtigelse på 250 tons
dagligt. DAKAs samlede bortskaffelseskapacitet skal blandt
andet stå til rådighed i tilfælde af udbrud af husdyrsygdomme.
Kapacitetsproblemer hos DAKA inden den 3. november 2020,
kl. 21.00, og undersøgelse om forbrændingskapacitet
I begyndelsen af oktober 2020 påbegyndte myndighederne og
minkavlerne i Nordjylland aflivningen af COVID-19-smittede
mink og mink på farme beliggende indenfor en radius af 7,8
km fra farme med smittede mink i overensstemmelse med re-
geringens beslutning herom.
Aflivningen blev forstået af Fødevarestyrelsen med bistand fra
Politiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet.
Selve aflivningen skulle for så vidt angår de smittede besæt-
ninger ske ved myndighedernes håndtering heraf, mens afliv-
ningen af ikke-smittede besætninger inden for 7,8 km fra en
smittet besætning skulle foretages af minkfarmerne selv under
myndighedernes observation.
Aflivningen af mink på grund af COVID-19-smitte skete i øvrigt
på det tidspunkt, hvor minkavlerne normalt ville påbegynde
nedslagtningen og pelsning af mink som led i pelsproduktio-
nen, dvs. omkring 1. november.
Retningslinjerne for aflivningen af mink betød en forøgelse af
mængden af affald i form af døde mink hos DAKA i forhold til
side 152/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
det sædvanlige omfang heraf på samme tid i tidligere år. I til-
læg hertil var de aflivede mink ikke pelset, således som de ville
være i en normal pelsningssæson. Den manglende pelsning
af de aflivede mink havde betydning for håndteringen heraf.
Dels svulmede minkene op, som følge at der blev dannet gas-
ser. Dels var håndteringen af dem vanskeligere, idet minkene
ikke umiddelbart kunne ”stables” eller pakkes.
Det kan lægges til grund, at der i løbet af oktober 2020 indløb
meldinger til både Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevare-
ministeriets departement om personale, der var blevet smittet
med COVID-19 i forbindelse med minkaflivningerne.
Det kan lægges til grund, at der allerede i oktober 2020 i for-
bindelse med aflivningen af henholdsvis smittede mink og
mink indenfor en zone af 7,8 km fra farme med smittede mink
var overvejelser om, hvordan bortskaffelse af den forøgede
mængde aflivede mink skulle foretages.
Det kan konstateres, at DAKA den 22. oktober 2020 drøftede
med Fødevarestyrelsen, hvorledes bortskaffelse i den aktuelle
situation med et på daværende tidspunkt allerede delvist æn-
dret forløb af aflivning af mink kunne ske.
I en taktisk befaling af 29. oktober 2020 for politipersonale ind-
sat i COVID-mink-operationen i forhold til aflivningen af mink,
version 2, side 2, blev det angivet, at den foreløbige aflivnings-
indsats ikke kunne følge med smittespredningen, idet antallet
af smittede mink steg med 70.000 mink pr. dag og oversteg
bortskaffelseskapaciteten.
I NOST Delplan BN 284 for myndighedernes tværsektionelle
indsats i forhold til aflivning af mink i forbindelse med COVID-
19, version 1, der indgik i materiale til KU møde den 3. novem-
ber 2020 blev det identificeret, at truslen i forhold til indsatsen
blandt andet var forbrændingskapacitet og kapacitetsproble-
mer generelt.
I et notat af 31. oktober 2020 beskrev Krisestaben i Fødevare-
styrelse løsningsmetoder, i tilfælde af at DAKA ikke havde ka-
pacitet til at bortskaffe de aflivede mink. Notatet indeholdt føl-
gende:
side 153/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Problemstilling
Aflivning af mange minkbesætninger på
kort tid kan betyde kapacitetsproblemer for
Daka, der ifølge en rammeaftale mellem
Daka og Fødevarestyrelsen, afhenter og
forarbejder de aflivede mink fra de minkbe-
sætninger, der er påbudt aflivet.
En anden bortskaffelsesmetode kan være,
at sende de aflivede mink til forbrænding
på et affaldsforbrændingsanlæg under for-
hold, der sikrer mod risiko for spredning af
smitte.
Det kræver indgåelse af aftaler med af-
faldsforbrændingsanlæg og afklaring med
miljømyndighederne.
Baggrund
Der er flere bortskaffelsesmetoder, der kan
anvendes til mink, der er aflivet i forbin-
delse med bekæmpelse af COVID-19 hos
mink.
Der er indgået en rammeaftale med Daka,
hvor de er forpligtet til at afhente og forar-
bejde de aflivede mink, og det er derfor
den bortskaffelsesmetode, der anvendes.
Daka forarbejder de døde mink i overens-
stemmelse med reglerne om animalske bi-
produkter.
Det fremgår af rammeaftalen, at Fødeva-
restyrelsen kan bruge andre leverandører,
hvis et af følgende kriterier er opfyldt:
Mængden af dyr eller æg som skal afhen-
tes, forarbejdes og bortskaffes, overstiger
Dakas maksimale kapacitet.
Nedbrud, teknisk fejl mv. på Dakas kate-
gori 1 eller 2 forarbejdningsanlæg, som
side 154/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
medfører væsentlige forsinkelser vedrø-
rende afhentning af aflivede dyr eller æg til
forarbejdning og bortskaffelse.
Ved skriftlig accept fra Daka.
Reglerne om animalske biprodukter opli-
ster en række bortskaffelsesmetoder for
de forskellige kategorier af animalske bi-
produkter. De aflivede mink er kategori 2
materiale.
En af de andre bortskaffelsesmetoder for
kategori 2 materiale er forbrænding som
affald.
Det forudsætter, at det affaldsforbræn-
dingsanlæg, der modtager og forbrænder
minkkroppe skal registreres efter art 23 i
reglerne om animalske biprodukter, og
håndtere minkkroppe på en række betin-
gelser. Der vil også være krav til indsam-
ling, mærkning og transport frem til for-
brændingsanlægget. Der er desuden krav
om at transport af animalske biprodukter
foretages af transportører, der er registre-
ret efter forordningen om animalske bipro-
dukter.
Det er således muligt, jf. reglerne om ani-
malske biprodukter, at forbrænde døde
mink som affald.
Miljøreglerne
Forbrændingsanlægget skal i forvejen
være godkendt efter miljøreglerne, så
minkkroppene også håndteres som klinisk
risikoaffald efter miljøreglerne.
Links til MST lokale enheder, der varetager
affaldsforbrændingsanlæg der er godkendt
til at modtage klinisk risikoaffald.
..
side 155/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Rammeaftale med Daka
I rammeaftalen med Daka er der mulighed
at fravige brug af aftalen, hvis Daka ikke
har kapacitet til at bortskaffe aflivede mink.
Der er således ikke noget i rammeaftalen,
der forhindrer Fødevarestyrelsen i at bruge
forbrænding som bortskaffelsesmetode,
når Daka ikke har ledig kapacitet. Daka er
endvidere blevet orienteret om, at Fødeva-
restyrelsen overvejer forbrænding som
bortskaffelse.
Det skal afklares,
hvilke affaldsforbrændingsanlæg som er
godkendt til håndtering af klinisk risikoaf-
fald, herunder direkte indfyring, så de
døde mink ikke oplagres, rengøring og
desinfektion mv.
om affaldsforbrændingsanlæggene er
interesseret i at modtage de døde mink
og har kapacitet til det.
hvilke transportører, herunder Daka, der
kan og vil transportere de døde mink, og
på hvilke betingelser, herunder rengø-
ring og desinfektion, anvendelse af vær-
nemidler, samt containerkapacitet.
Løsning
Det indstilles, at kriseledelsen orienteres
om muligheden for at aflivede mink kan for-
brændes som affald.
Såfremt det bliver aktuelt, skal der gøres
opmærksom på de forudsætninger, som
skal være på plads, inden det kan iværk-
sættes, herunder om det er praktisk muligt
for affaldsforbrændingsanlægget at mod-
tage og forbrænde døde mink uden unødig
forsinkelse.
side 156/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Det citerede blev skrevet i relation til de pr. den 31. oktober
2020 gældende retningslinjer for aflivning af mink på grund af
COVID-19, som var, at smittede mink og mink på farme, der lå
indenfor en radius af 7,8 km fra en farm med smittede mink,
skulle aflives.
En dyrlæge i Fødevarestyrelsens kontor for Dyresundhed
sendte den 31. oktober 2020, kl. 7:40:05, notatet til en sous-
chef i Central Kriseledelsen Mink i Fødevarestyrelsen med
nærmere oplysninger om, hvilke affaldsforbrændingsanlæg
der var godkendt til at forbrænde klinisk risikoaffald, samt link
til de relevante enheder i Miljøstyrelsen, der håndterede de
konkrete affaldsforbrændingsanlæg.
Den 31. oktober 2020, kl. 20.27, skrev souschefen i Central
Kriseledelsen Mink i Fødevarestyrelsen i en mail til NOST-CO-
VID-operationsstab og til NOST, at DAKA må stoppe for tilførs-
len af aflivede mink i 24 timer:
Kære alle
FVST har her til aften modtaget besked fra
DAKA om, at DAKA ikke kan modtage
døde mink de næste 24 timer.
FVST har haft nærmere kontakt til DAKA
om problemet.
Konkret er DAKAS kapacitetgrænse på
deres anlæg nået.
Når der lige er ryddet lidt op, vil DAKA
atter modtage mink. Det forventes at
være en gang søndag aften.
DAKA modtager fuldt ud det, der er ind-
gået rammeaftale om
DAKA kan godt være behjælpelig med
containere, hvis der kan tilvejebringes et
andet ”afløb”.
DAKA er endvidere meget interesseret i
at bidrage til løsningen ved at forestå lo-
gistikopgaven med
levering til flere
lokationer – fx forbrændingsanstalter
side 157/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
FVST har påbegyndt arbejdet med at
finde
forbrændingsanstalter,
der kan modtage mink. Løsning af denne
opgave findes søndag. Målet er i første
omgang at øge destruktions-kapaciteten
fra 200 t dagligt med 100 t dagligt og der-
efter finde kapacitet til yderligere 100
dagligt.
...
Aflivningerne søndag vurderes fortsat at
kunne gennemføres og vil derfor blive
startet som planlagt. Dog vil minkkada-
vere på de to af myndighedsaflivnin-
gerne ikke kunne fyldes i containere,
men vil skulle lægges på fast underlag,
køreplader, presenninger eller kort tid di-
rekte på jorden. Det er vigtigt, at der ikke
grabbes jord med op, når mink herefter
læsses i containere.
Såfremt destruktionskapacitet ved for-
brænding kan tilvejebringes i løbet af
søndagen, vil ugens aflivninger kunne
fortsætte uberørt.
Der er behov for, at FVST hurtigst muligt
får sikret et dagligt overblik over de næ-
ste dages behov for transport- og de-
struktionskapacitet ift. de planlagte akti-
viteter med 4-7 dages planlægningshori-
sont.
Fødevarestyrelsen påbegyndte undersøgelser vedrørende
forbrændingskapacitet umiddelbart herefter.
Fødevarestyrelsen bemærkede imidlertid også den 31. okto-
ber, kl. 21.34, at der forud for det arbejde, som Fødevaresty-
relsen havde påbegyndt med at finde forbrændingsanstalter,
tilsyneladende allerede fra Operativt Center i Nordjyllands Po-
liti den 30. oktober 2020 havde været rettet telefonisk henven-
delse til nogle forbrændingsanlæg i Nordjylland med henblik
på afklaring af, hvilke anlæg der kunne afbrænde klinisk risi-
koaffald samt i hvilke mængder. Konkret var det oplyst, at der
side 158/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
kunne afbrændes 50-60 tons klinisk risikoaffald pr. uge på
Reno Nords anlæg i Aalborg og 20-30 tons på AVV’s anlæg i
Hjørring. I NOST understaben blev det dog samme dag beslut-
tet, at det var Fødevarestyrelsen, der skulle varetage den vi-
dere opgave med at sikre forbrændingskapaciteten. Informati-
onerne om den kapacitet, der var til rådighed i Nordjylland,
blev videreformidlet til Fødevarestyrelsen.
Der blev afholdt virtuelt Teams-møde i NOST den 1. november
2020 mellem kl. 09.00 og 10.30. På mødet blev den angivne
kreds, jf. referat af mødet, orienteret om følgende:
SC fremlagde dagens problemfelter, der
kunne få en direkte indflydelse på den
fremadrettede planlægning.
DAKA og kapacitetsudfordringer. FVST
oplyste, at de ved lukketid i går af DAKA
var gjort bekendt med, at DAKA ikke af-
hentede og leverede containere de næste
24 timer. DAKA vil hjælpe alt hvad de kan.
Deres anlæg er maksimalt belastet. Når
DAKA har ryddet op er de klar igen. DAKA
vil gerne stå for logistikken og sende con-
tainere ud. Der arbejdes på forbrændings-
anlæg og udfindelse af løsninger. Der er 8
anlæg som kan håndtere klinisk risikoaf-
fald. Kapaciteterne er ikke særlig stor og
tager normalt affald for sygehuse. Det er
dagens opgave i FVST. I første omgang
100 tons og opbygning til yderligere 100
tons. DAKA har 200 tons på deres anlæg,
men leveringen i øjeblikket til DAKA er på
300 tons. Derfor denne pressede kapaci-
tet. SC oplyste, at vi skal ind tænke pels-
ningen der går i gang i denne uge, hvor ka-
paciteten vil øges til over 300 tons. SC op-
lyste, at pelsningen er som udgangspunkt
minkavlernes problem – de må så fryse
ned, men vil befolkningen forstå dette?
FVST FO Nord v/MAJ – der er noget etik i
dette – vi har fjernet kapaciteten for mink-
side 159/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
avlerne i forbindelse med aflivningen. El-
lers vil minkavlerne komme til, at sidde i
samme situation. BRS Hvilke konsekven-
ser har det for myndighedsaflivning? Bor-
gere eller mink ejere vil ikke kunne forstå,
at vi har fjernet deres muligheder.
FVST FO MKR logistik i nord og Glostrup,
der kan prioriterer for DAKA – DAKA kan
måske se det ud for et forretningssyns-
punkt mere end som myndighedsopgave.
FVST erklærede sig enig heri, at der koor-
dineres tæt med FVST – evt. trække DAKA
ind i operationen.
FVST oplyste, at minkavlere ligeglade med
DAKA – så har minkavlerne har tidligere
sendt deres mink til udlandet med alt hvad
de har pelset, men Tyskland har nu lukket
af – DAKA har udtalt, at de vil hjælpe i det
omfang de kan. Indtil nu har minkbranchen
været ligeglade med DAKA.
SC vi kan ikke øge kapaciteten – men be-
tragtninger fra BRS er de rigtige – vi skal i
staben løse problemerne. Myndighederne
skal kunne løse det både hvad angår pels-
ning og aflivning.
BRS spurgte om myndighedsaflivningen
gået i stå? SC nogle farmere har meldt, at
deres proces er gået i stå til på mandag før
vil de ikke genoptage aflivningen tillige
med en helt klar politisk udmelding. Far-
mere vil ikke genoptage arbejdet før.
Jo flere farme der har samme opfattelse –
jo flere ejer aflivninger vil gå i stå. Myndig-
heds-aflivningen vil køre uanset hvad.
FVST oplyser, at der i nord har været lidt
opstandelse i forhold til, at lægge mink på
jorden indtil der kom containere. Det kan
give lidt udfordringer – det forventes, at
denne udfordring er løst. I forhold til ejer
side 160/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
aflivninger så giver det mulighed for gen-
opretning til normal drift. Det er også et
bump på vejen og kapaciteten burde have
været på plads.
SC har vi kontakt til disse farmere der vil
standse? FVST Nord v/ Lotte B oplyste, at
de har haft kontakt til en hel del farmere,
der var bekymrede over, at containere var
fyldte. Der er anvist alternativ opbevaring.
DAKA vil ikke formidle flere containere før
end der er skabt et afløb i den nuværende
ophobning. Containeren vil stå rundt om-
kring og indtil, der kommer et hul.
FVST vi mangler nogen der kan flytte con-
tainere rundt for os. FVST blev spurgt til,
hvorfor man aldrig tænkt på dette noget
før. Slagterier leverer jo også sideløbende
affald ind. FVST oplsyste, at de klassiske
scenarier er mund- og klovesyge samt af-
rikansk svinepest, hvor slagterierne stand-
ser, hvilket begrænser deres leverancer til
DAKA.
BRS er enig i denne betragtning om, at
nedsætte en arbejdsgruppe der ser på
DAKA processen, herunder om der er om-
råder, hvor man kan parkere containere
midlertidigt.
SC vi må mandag arbejde i 2 løsningsspor
dels data og dels på logistik processen.
Udgangspunktet skal være den systemati-
ske proces i ledestjernen, der vil blive in-
troduceret.
FVST oplyste, at det mest er politi som har
talt datahåndtering og det må være politiet
som driver denne proces.
BRS vil facilitere processen vedrørende lo-
gistik mandag.
side 161/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
SC oplyste, at KL skal være med til at
skabe det samlede overblik på myndig-
hedspersoner. Der bør afholdes møde de
lokale LBS i morgen hvor emnet tages op
– politiet vil indkalde til dette møde.
SST oplyste, at der er en udfordring med
kommuner da kommunerne ikke er en sek-
toransvarlig myndighed. KL er en interes-
seorganisation. Så KL kan ikke umiddel-
bart presse på. Det må være LBS der skal
tale sammen.
FVST oplyste for så vidt angår ejer aflivnin-
ger at budskabet i kommunerne må være,
at der er tale om en national sundhedskrise
og derfor må alle deltage i det omfang de
kan.
SC oplyste, at rigspolitiet kører videre med
denne opgave. Hvis vi får en eskalering på
myndighedspersoner – kan vi så logistisk
håndtere det? FVST Nord oplyste, at de
var klar.
Den 1. november 2020, kl. 09.12, forelå der et estimat på be-
hovet for destruktionskapacitet, jf. mail fra en souschef i Vete-
rinærrejseholdet i Fødevarestyrelsen til en souschef i Central
Kriseledelse, Fødevarestyrelsen. Oplysningerne blev tillige
fremsendt cc til en række personer internt i Fødevarestyrelsen
og til medlem af NOST Operationsstab Mink fra Rigspolitiet og
FO i FVST fra Rigspolitiet. Mailen er sålydende:
Kære x
Mht. destruktionskapacitet så er her et ud-
kast til estimat:
1. november
135 tons fra myndigheds-
aflivninger og 200 tons fra ejeraflivninger
obs der er en ophobning, som også
skal væk ca. 300 tons
2. november
135 tons fra myndigheds-
aflivninger og 225 tons fra ejeraflivninger
side 162/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
3. november
135 tons fra myndigheds-
aflivninger og 300 tons fra ejeraflivninger –
forudsætning: flere folk der kan køre i smit-
tede besætninger
4. november
180 tons fra myndigheds-
aflivninger og 375 tons fra ejeraflivninger –
forudsætning: 4. Aflivningshold og som
ovenstående
5. november
180 tons fra myndigheds-
aflivninger og 375 tons fra ejeraflivninger
En dyrlæge i Veterinær Nord i Fødevarestyrelsen indhentede
den 1. november 2020 om formiddagen informationer om kom-
munale forbrændingsanlæg og deres mulighed for at for-
brænde aflivede mink og skrev kl. 14.05 følgende mail til en
række medarbejder i Fødevarestyrelsen:
Kære alle,
Til orientering, - en kort opsummering af de
informationer jeg fik i formiddag vedr. de
kommunale forbrændingsanlæg og deres
muligheder for forbrænding af aflivede
mink.
Jeg har nu talt med medarbejdere fra 3
kommunale forbrændingsanlæg; Reno-
Nord Aalborg (navn og tlf.nr.), AVV Hjør-
ring (navn og tfl.nr), Fortum Nyborg (navn
og tlf.nr.) omkring muligheden for at mod-
tage aflivede mink, - hvor jeg fik flg. oplys-
ninger af dem:
1.
De er miljø godkendt til at modtage
såkaldt højrisikoaffald, som eks. sy-
gehusaffald (vævsrester og lign.), -
denne type materiale kan de dog
kun modtage i emballeret form, dvs.
i papkasser af europalle str., i 200
liters plasttønder eller i plastposer.
De kan ikke modtage materialet i
bulkform, da bulkmaterialer ikke er
teknisk muligt for dem at håndtere,
side 163/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
hvis det skal håndteres som højri-
siko affald. Det er på baggrund af,
at emballeret materiale kan føres
direkte i forbrændingsovnen uden
kontakt med udstyr eller personale.
2.
De kan kun modtage materiale i
bulk på linje med deres normale af-
fald. Bulk materiale bliver rent prak-
tisk læsset i modtagegrav, hvorfra
det fraføres med grab til en ind-fø-
ringskanal/tragt til forbrændingsov-
nen. Den type materiale er derfor i
direkte kontakt med både perso-
nale og udstyr. Den eneste form for
mink materiale i bulk, som for-
brændingsanlæggene vil kunne
modtage er derfor zone mink, der
ikke er covid smittede.
Som jeg ser det, - er der dermed nok kun
mulighed for at forbrændingsanlæggene
vil kunne modtage zone mink, der ikke er
smittede med covid. Begge nordjyske an-
læg (Hjørring og Aalborg) henviste til, at
deres personale er lettere udfordret ved
tanken om at håndtere mink, - og at mink-
opgaven derfor nok skal komme som en
pålagt opgave på direktionsniveau. Fortum
Nyborg har også behov for nærmere op-
lysninger om opgaven og har behov for at
udregne, hvad de kan tilbyde i kapacitet.
Der skal nok også indhentes mere præcise
oplysninger om hvilken mængde mink an-
læggene vil kunne modtage på daglig ba-
sis, - til oplysning kan nævnes at XX fra
Hjørring nævnte, at hans vurdering var, at
deres anlæg kun ville kunne håndtere ca.
15 tons mink dagligt (svarer ca. til en con-
tainer), da minkene kun må udgøre ca. 10
% af deres normale daglige mængde af-
fald på 150 tons, - den vurdering kom på
side 164/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
baggrund af erfaringer med forbrænding af
døde grise.
Om der vil være tilsvarende udfordringer
for de andre to anlæg er jeg ikke klar
over….men man skal nok være opmærk-
som på, at forbrændingsanlæggene ikke
har erfaringer med at køre større mængder
døde dyr igennem, og at fedt indholdet,
samt pelsen på minkene dermed kan være
en teknisk udfordring for dem.
Ved en mail af 1. november 2020 rettede en dyrelæge fra Kri-
sestaben, Fødevarestyrelsen herefter henvendelse til Miljøsty-
relsen ved Morten Rickers:
Kære Morten
Som aftalt får du en mail med spørgsmål
vedr. bortskaffelse af aflivede mink på af-
faldsforbrændingsanlæg, som jeg håber at
du kan hjælpe med at besvare.
I forbindelse med aflivning af mink som
følge af COVID-19, er der behov for at
bortskaffe mange aflivede mink. De mink vi
tænker at bortskaffe gennem affaldsfor-
brændingsanlæg er mink, der ikke er smit-
tede med COVID-19.
Døde dyr er omfattet af reglerne om ani-
malske biprodukter, efter disse regler er
det blandt andet tilladt at bortskaffe døde
dyr ved forbrænding som affald på et af-
faldsforbrændingsanlæg.
Efter aflivning af minkene lægges de i con-
tainere, som hver rummer omkring 12 tons.
Det anslås at der samlet set er behov for
at bortskaffe 15.000 tons mink. En del af
disse sørger Daka for at bortskaffe (alle
smittede mink). Udover Dakas kapacitet er
der behov for at få bortskaffet mellem 100
og 200 tons om dagen.
side 165/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
1. Bortskaffelse af aflivede mink fra zone-
besætninger, der hverken er smittede eller
mistænkte
I forbindelse med aflivning af mink som
følge af COVID-19, er der behov for at
kunne bortskaffe mink fra zonebesætnin-
ger, der hverken er konstateret smittede el-
ler mistænkte.
Fødevarestyrelsen vil gerne bede om føl-
gende oplysninger:
-
En liste over affaldsforbrændingsan-
læg, der kan modtage containere
indeholdende ca. 12 tons aflivede
mink.
Hvor mange containere indehol-
dende ca. 12 tons mink kan de en-
kelte affaldsforbrændingsanlæg
modtage pr dag?
Er der mulighed for at øge denne
kapacitet?
Hvor hurtigt er der mulighed for at
de aflivede mink kan forbrændes
på de enkelte anlæg? Kan de
komme direkte i anlægget, for-
brændes samme dag som de
kommer ind, eller hvor lang tid vil
der komme til at gå får de er væk?
Det vil klart være at foretrække,
hvis de kan aflæsses direkte i an-
lægget.
Har disse affaldsforbrændingsanlæg
evt. mulighed for at desinficere
containerne på stedet?
-
-
-
-
2. Bortskaffelse af aflivede mink fra smit-
tede besætninger
side 166/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Som udgangspunkt bortskaffes de aflivede
mink fra smittede besætninger på Dakas
forarbejdningsanlæg i Randers.
Hvis aflivede mink fra smittede besætnin-
ger skal bortskaffes på affaldsforbræn-
dingsanlæg, bør det være på affaldsfor-
brændingsanlæg der er godkendt til at
modtage klinisk risikoaffald.
-
Er der nogen affaldsforbrændings-
anlæg der er godkendt til at mod-
tage klinisk risikoaffald, og som har
mulighed for at modtage hele con-
tainere med aflivede mink?
Hvor mange containere indehol-
dende ca. 12 tons mink kan de en-
kelte
affaldsforbrændingsanlæg
modtage pr dag?
Er der mulighed for at øge denne
kapacitet?
Har disse affaldsforbrændingsan-
læg mulighed for at rengøre og des-
inficere containerne på stedet?
-
-
-
Vi har fået oplyst at Fortum i Nyborg mulig-
vis har et anlæg, der kunne komme på tale.
Du må endelig vende tilbage, hvis du har
spørgsmål til ovenstående.
Desværre bliver jeg nødt til at sige, at svar
vedr. pkt. 1. haster rigtig meget. Kan vi få
et (foreløbigt) svar vedr. pkt. 1. inden kl 10
i morgen? Det vil være en stor hjælp hvis
vi kan få en liste før det.
Miljøstyrelsens kontorchef for Virksomheder Yvonne Korup fo-
relagde samme aften udkast til svar for en akademiingeniør i
Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens endelige besvarelse af mailen
fra Fødevarestyrelsen om Forbrændingskapacitet skete dels
telefonisk, dels ved følgende mail:
side 167/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0169.png
Kære X
Tak for din mail og for drøftelsen på telefon
i aftes. Miljøstyrelsen har følgende svar på
pkt. 1.
Ad. 1
Jeg har vedlagt en liste[1] over affaldsfor-
brændingsanlæg, som er brugt i anden
sammenhæng. Kolonne G viser anlæg-
gets timekapacitet for affald i alt, og ko-
lonne J angiver årlig godkendt kapacitet.
I givet fald skal en container med mink tip-
pes direkte i affaldssiloen, hvor det skal
blandes i siloen med andet mere brænd-
bart affald, inden det læsses i fødetragten
til selv affaldsforbrændingsovnen.
Vi vurderer, at der ikke skal leveres mere
til et affaldsforbrændingsanlæg end det
kan forbrændes inden for samme dag.
Det er op til det enkelte anlæg at vurdere,
hvor meget de kan modtage. Det må for-
ventes at anlæg med stor kapacitet kan
modtage mest. Du kan af listen se størrel-
sen på anlæggene relativt til AVV i Hjør-
ring, som I særligt har haft kontakt til.
Anlæggene har ikke godkendelse til at
desinficere containere.
I Yvonne Korups besvarelse af Fødevarestyrelsens spørgsmål
blev det endvidere oplyst, at smittede og formode smittede
mink udgjorde klinisk risikoaffald, og at affaldsforbrændingsan-
læggene dermed ikke kunne modtage dem i hele containere.
Yvonne Korup oplyste, at klinisk risikoafflad skulle emballeres
efter forskrifterne inden indfyring, hvilket også gjaldt for de af-
livede mink. Ligeledes oplyste Yvonne Korup, at affaldsfor-
brændingsanlæggene ikke var godkendt til at desinficere con-
tainere. Miljøstyrelsen oplyste derfor, at når Fødevarestyrel-
sen ikke kunne opfylde emballeringskravene, var forbrænding
af smittede mink ikke relevant.
side 168/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Den 3. november 2020, kl. 07.31, bad Miljøstyrelsens direktør
Lars Hindkær Yvonne Korup om yderligere oplysninger om
mulig forbrændingskapacitet, herunder kontaktoplysninger.
Yvonne Korup sendte den 3. november 2020, kl. 11.12, et no-
tatmed kontaktoplysninger til Lars Hindkjær. Notatet indeholdt
følgende oplysninger om forbrændingskapacitet vedrørende
ikke smittede-mink fra 7,8 km zonen:
Vedr. Forbrænding af zone-mink på dan-
ske forbrændingsanlæg
Der har den 1. og 2. november 2020 været
en drøftelse med Fødevarestyrelsens kri-
sestab om muligheden for at afbrænde så-
kaldte zone-mink, dvs. ikke-Coronasmit-
tede mink i de danske forbrændingsanlæg,
da kapaciteten på DAKA A/S i Randers
ikke er tilstrækkelig stor.
Fra tidligere kontakt med forbrændingsan-
lægget AVV Hjørring har krisestaben fået
oplyst, at dette anlæg vil kunne modtage i
størrelsesordenen 12 tons mink dagligt,
dvs. 1 container. Herved vil minkene ud-
gøre ca. 10 % af det daglige affald, og an-
lægget vurderer, at det med denne blan-
ding er muligt at overholde miljøgodken-
delsens krav til forbrændingen.
Minkene tømmes fra containeren direkte
ned i affaldssiloen, hvorfra kranføreren
sørger for at indfyre en passende blanding,
så der kan opnås fuld udbrænding. Mink-
kroppene er kompakte og våde.
Modtagelse af døde mink er muligt inden
for de gældende miljøgodkendelser, men
der skal udstedes en tilladelse i henhold til
forordningen om animalske bi-produkter.
Fødevarestyrelsen er myndighed for
denne forordning. Miljøstyrelsen vurderer,
at den tilførte mængde mink bør brændes
samme døgn, de tilføres anlægget, så de
ikke henligger i affaldssiloen.
side 169/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0171.png
Når containeren er tømt i affaldssiloen skal
bilen desinficeres, inden den kan køre til
næste farm. Dette kan ikke ske på for-
brændingsanlæggene, da de ikke har va-
skepladser til formålet.
Med udgangspunkt i at AVV Hjørring vur-
derer at kunne modtage en container med
12 tons pr døgn, kan det påregnes, at føl-
gende anlæg har kapacitet til at modtage
mink i de angivne mængder. Overslagstal-
lene er dog helt afhængige af anlæggenes
øvrige tilførsel af affald, da minkene ikke
må udgøre for stor en andel ved indfyring.
Forbrændingsanlæg
Tons mink
(overslag)
12
AVV Hjørring (årlig god-
kendt kapacitet
96.360
tons)
RenoNord Aalborg (årlig
godkendt
kapacitet
270.000 tons)
Måbjergværket Holstebro
(årlig godkendt kapacitet
160. 000 tons)
Affaldsvarme Aarhus (årlig
godkendt
kapacitet
250.000 tons)
Fjernvarme Horsens (årlig
godkendt
kapacitet
100.000 tons)
Energnist Kolding (årlig
godkendt
kapacitet
150.000 tons
Energnist Esbjerg (årlig
godkendt
kapacitet
180.000 tons)
36
12-24
24-36
12
12
24
side 170/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0172.png
Fjernvarme Fyn Odense
(årlig godkendt kapacitet
289.000 tons)
SUM
36
168-192
tons mink
Hvis der er behov for yderligere kapacitet,
kan der køres til Sjælland, hvor de største
forbrændingsanlæg i landet befinder sig.
Forbrændingsanlæg
Tons Mink
(overslag)
72-84
Vestforbrænding Glostrup
(årlig godkendt kapacitet
600.000 tons)
Amager Ressourcecenter
(årlig godkendt kapacitet
550.000 tons)
Argo Roskilde (årlig god-
kendt kapacitet
350.000
tons)
REFA Nykøbing Falster (år-
lig
godkendt
kapacitet
144.730 tons)
SUM
72
36-48
12
192- 216
tons mink
Det bemærkes at ovennævnte tal er base-
ret på AVV Hjørrings vurdering af at kunne
modtage 12 tons/døgn. Tallene vil være af-
hængig af, hvor stor en mængde dagligt af-
fald anlæggene p.t. modtager. Der kan
derfor være anlæg, der vurderer at kunne
modtage mere eller mindre end det an-
førte.
side 171/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
I løbet af den 3. november 2020 foretog Miljøstyrelsens direk-
tør Lars Hindkjær en rundringning til affaldsforbrændingsanlæ-
gene, og kl. 20.19 meddelte Miljøstyrelsens direktør Lars Hind-
kjær Tejs Binderup, afdelingschef Fødevarer og Fiskeri i Miljø-
og Fødevareministeriet følgende:
Kære Tejs
I forlængelse af tidligere samtale og notat
af dd som jeg eftersender følgende status
for modtagelse af mink til forbrænding de
næste 3 Max 4 uger:
AAV Hjørring 12 t pr dag
Reno Nord 36 t pr dag
Måbjergværket ønsker ikke at modtage
Affaldsvarme Århus har haft brand - jeg har
en forespørgsel på 24-36 t om en uge og
3uger frem
Fjernvarme Horsens vender tilbage i mor-
gen om 12 t - jeg har positiv forventning
Energist Kolding og Esbjerg 12+24 t er
ikke vendt tilbage på telefonbesked
Fjernvarme Fyn 72t
Så ligenu tilsagn for 120 t + forventning om
12 t fra Horsens samt måske 24-36t om en
uge fra Århus
Jeg vil tro at de 120 t kan aktiveres i løbet
af et døgn - med lidt god vilje og venlig ind-
sats fra Fødevarestyrelsen - der er jo en
bekymring når tingene handler om corona.
Ligeledes den 3. november 2020, kl. 22.55, fremsendte Lars
Hindkjær yderligere en mail nu til både Tejs Binderup og til Ni-
kolaj Veje, direktør i Fødevarestyrelsen om kontakten til for-
brændingsanlæggene med følgende ordlyd:
Kære Tejs
side 172/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Som aftalt tidligere i dag har jeg taget kon-
takt til en række større forbrændingsanlæg
i Jylland og på Fyn, mhp at afklare mulig-
hederne for at de pågældende anlæg øn-
skede at modtage døde mink fra ikke smit-
tede farme. Min forespørgsel var på vegne
af regeringen, og motiveret af DAKAs
manglende kapacitet. Det blev understre-
get at forespørgslen var af hastende karak-
ter- “helst modtagelse af minkaffald fra i
morgen” og med en varighed af 3 maksi-
malt 4 uger.
I forhold til forventningerne til anlæggenes
mulige bidrag tog jeg udgangspunkt i mulig
for 10% mink i den samlede affaldsfor-
brænding. Med denne mail har jeg efter-
sendt kort notat der forklarer herom.
Resultatet af samtalerne med anlæggene
er
1. AAV Hjørring: tilsagn om modtagelse af
1 container pr dag svarende til 12 tons.
Kontaktperson XX
2. Reno Nord Aalborg: 3 containere pr dag
svarende til 36 tons - leveret efter kl 16.
Kontaktperson XX
3. Måbjergværket: kunne ikke levere et bi-
drag
4. Affaldsvarme Århus: pga nylig brand
ikke mulighed for modtagelse de nærme-
ste dage - ville vende tilbage til mig om mu-
lighed for 2- 3 containere svarende til 24-
36 tons i løbet af i morgen. Kontaktperson
XX
5. Fjernvarme Horsens: undersøger muligt
bidrag på 1 container - 12 tons - pr dag,
vender tilbage til mig i morgen. Kontaktper-
son: XX
side 173/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0175.png
6. Energist Kolding og Esbjerg hhv 1 daglig
container og 2 for Esbjergs vedkommende
for begge ialt 36 tons er ikke vendt tilbage
på mine telefonbeskeder. Kontaktperson
XX
7. Fjernvarme Fyn: 6 containere pr dag
svarende til 72 tons. Kontaktperson: XX
Til alle jeg har været i kontakt med og som
har givet tilsagn om bistand, har jeg oplyst
at de i morgen bliver kontaktet af Fødeva-
restyrelsen, med henblik på den videre
proces i sagen. Det er således Fødevare-
styrelsen der har sagen herfra.
For de anlæg der skal give mig en tilbage-
melding, vil jeg i morgen sørge for at evt
tilsagn tilgår Fødevarestyrelsen - jeg tæn-
ker dig Nikolaj så kan du melde videre i sy-
stemet.
I Fødevarestyrelsens Statusopdatering vedrørende mulighe-
der for midlertidig oplagring og bortskaffelse af aflivede mink
pr. 3. november 2020 kan det konstateres, at det forud for be-
slutningen om at aflive alle mink i Danmark i regi af NOST
havde været drøftet, hvordan man kunne bortskaffe aflivede
mink, med angivelse af, hvilke muligheder der havde været
overvejet. Det kan også konstateres, at det under punktet
”nedgravning og afbrænding” i statusopdateringen er angivet,
at det ikke var aktuelt.
Beskrivelse af møde i regeringens koordinationsud-
valg den 3. november 2020, kl. 21.00 - 22.00
Den endelige beslutning om at foretage aflivning af alle mink i
Danmark blev truffet i et møde i regeringens Koordinationsud-
valg den 3. november 2020 om aftenen, jf. dagsorden med bi-
lag til dette møde.
I oplægget til drøftelsen i Koordinationsudvalget blev mulighe-
den af at beslutte enten at iværksætte aflivning af alle mink i
side 174/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Danmark eller iværksætte aflivning i et omfang, så minkdriften
i Danmark gik i dvale, angivet.
Indstillingen til Koordinationsudvalget i sagen var, at der blev
truffet beslutning om, at der skulle foretages en aflivning af
mink, i et omfang så minkdriften i Danmark gik i dvale.
Det fremgår ikke af materialet, at Koordinationsudvalget blev
gjort opmærksom på, hvor mange mink der skulle aflives i de
respektive to scenarier, eller at udvalget blev gjort opmærksom
på, hvor mange tons affald der opstod, hvis man foretog afliv-
ning i det ene eller det andet omfang, eller at udvalget blev
gjort opmærksom på, om eller at destruktionen af de aflivede
mink kunne udgøre et problem i det ene eller det andet scena-
rie. Udvalget blev således ikke gjort bekendt med overvejel-
serne i Fødevarestyrelsen den 3. november 2020 om et muligt
behov for et mellemdepot for oplagring af aflivede mink i for-
bindelse med gennemførelsen af den tidligere vedtagne slagt-
ning af smittede mink og såkaldte zonemink.
Det kan heller ikke af materialet ses, om spørgsmålet om de-
struktion af de aflivede mink overhovedet er blevet drøftet i Ko-
ordinationsudvalget.
I et af bilagene til dagsordenen, som afdækker muligheden af
at foretage aflivning af mink med gift, kan det ses, at det blev
forudsat, at destruktionen af de aflivede mink skete ved af-
brænding. I dette bilag blev der således anført følgende:
[…]
Styrelsen formoder at bortskaffelse
kun kan ske ved forbrænding
Det kan ikke af bilagene til dagsordenen til mødet i Koordina-
tionsudvalget ses, af hvem det blev foreslået, at aflivningen af
mink i videre omfang end hidtil vedtaget skulle ske indenfor en
frist på 10-12 dage, fra beslutningen om aflivning af mink blev
taget, men det fremgår af bilagene til dagsordenen, at der var
modstand i minkerhvervet mod den på dette tidspunkt igang-
værende aflivning af mink – herunder af avlsdyr. Dette faktum
synes at være grundlaget for, at det fra Finansministeriets side
derfor blev foreslået, at der skulle indføres en tillægsbonus til
den erstatning, som minkavlerne ville have krav på, for de dyr,
side 175/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0177.png
der blev aflivet indenfor en frist på ”f.eks. 10 dage”. I en intern
mail fra Finansministeriet af 2. november 2020, kl. 23.02, skrev
en medarbejder, som havde talt med “Theis” (formentlig Tejs
Binderup, afdelingschef for Fødevarer og Fiskeri fra MFVM) i
relation til overvejelser om at yde tempobonus i forbindelse
med aflivning af mink, således at kravet var, at der skulle afli-
ves minimum 4.000 mink om dagen (pr. farm), hvilket ville give
de fleste minkfarme 10 dage til at udføre aflivningen og ville
indebære en maksimal grænse på 14 dage for aflivning på
store farme.
Medarbejderen fra Finansministeriet anførte i mailen, i øvrigt
på en måde så det må læses som en besked, der var modtaget
fra “Theis”, at aflivningshastigheden efter ”Theis’” opfattelse
ikke kunne sættes til under 10 dage for de fleste farme, dog
maksimalt 14 dage for de store, idet der siges følgende:
“Urealistisk at gøre hurtigere, normal tid er
3 uger”
Koordinationsudvalgets behandling af spørgsmålet og ende-
lige beslutning om selve aflivningen af mink er ikke genstand
for denne Advokatundersøgelse, og materialet fra mødet kom-
menteres derfor ikke nærmere.
Beskrivelse af bortskaffelseskapacitet til aflivede
mink efter 3. november 2020
Kapacitetsbehovet efter den 3. november 2020
Den 4. november 2020, kl. 13.46, meddelte Veterinærdirektør
Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen pr. mail departementschef
Henrik Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup følgende
om kapacitetsforøgelse til bortskaffelse af de aflivede mink:
Kære Henrik Fødevarestyrelsen har d.d.
anmodet om ekstra kapacitet i NOSTEN
ud fra følgende: Ejeraflivninger i smittede
besætninger: 80 besætninger i gang dgl
med 2500 dyr pr dag. I alt 200.000 dyr. Der
skal bruges 30 mand i morgen og yderli-
gere 50 mand fredag. + ledelse Ejerafliv-
ning i zonebesætninger: 40 besætninger i
side 176/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
gang dgl med 1500 dyr pr. dag. I alt 60.000
dyr. Der skal anvendes 35 – 40 mand eks-
tra fra næste uge. + ledelse Myndigheds-
aflivninger: Der arbejdes efter at skaffe
dyrlæger til 4 rensestationer i 2 holdsskift.
Dette er ikke på plads endnu, og der er
endnu ikke aftale med BST om deres ka-
pacitet. Kapaciteten er så 130.000 dyr pr.
dag. NOSTEN er endnu ikke anmodet om
dette. Dvs om alt går vel, skal der være ka-
pacitet til 400.000 dyr til forbrænding, de-
struktion eller nedgravning om dagen. Dvs
i alt 1200 tons dgl. Med kapacitet på for-
brænding og 100 tons ekstra på DAKA er
tilvejebragt 750 tons. Der arbejdes på con-
tainere og yderligere kapacitet. Dette må
siges at være maks forventninger til kapa-
citeten lige nu, men vi kigger selvfølgelig
sammen med NOSTEN, om yderligere kan
opnås. Jeg melder tilbage når der er svar
fra NOSTEN om bemanding og om kapa-
citeten til destruktion. Vi skal være op-
mærksomme på om ejerne begynder at
melde fra til aflivning i raske besætninger,
jf udmelding fra landbruget.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen opgjorde
således, at der i forlængelse af beslutningen om aflivning af
alle mink var behov for en samlet bortskaffelseskapacitet pr.
dag på 1200 tons daglig.
Den i mailen opgjorte samlede eksisterende bortskaffelseska-
pacitet, som pr. 4. november 2020 var til stede i forhold til smit-
tede og ikke-smittede mink på i alt 750 tons pr. dag, stemmer
med de oplysninger om kapacitet, som er opgjort for forbræn-
dingsanlæg på Sjælland og Øerne bortset fra Fyn den 3. no-
vember 2020 og de oplysninger, som Lars Hindkjær frem-
sendte til Tejs Binderup den 3. november 2020, efter at Lars
Hindkjær havde eller havde forsøgt at få kontakt til større for-
brændingsanlæg i Jylland og på Fyn.
Mailen indeholder imidlertid ingen oplysninger om, hvor stor en
andel af den tilstedeværende kapacitet på 750 tons, der kunne
håndtere henholdsvis smittede og ikke smittede mink.
side 177/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0179.png
Kapacitet hos DAKA efter 3. november 2020
Den 4. november 2020, kl. 17.17, skrev Miljøstyrelsen til DAKA
for at få oplysninger om DAKAs håndtering af mink efter ud-
meldingen om aflivning af alle mink i Danmark. Miljøstyrelsen
lagde i sin henvendelse til grund, at DAKA i 2019 håndterede
32.000 tons mink, og at forventningen for 2020 var 35.000
tons. Det lægges også til grund, at det vel kun var aflivningen
af avlsdyr, der kunne medføre en forøgelse af mængden af
mink til destruktion, og at der henset til tidspunktet på året
(pelsningssæsonen ligger i november) allerede var lagt en
plan for håndteringen af destruktionen af de 35.000 tons.
Mailen blev besvaret af DAKA i en mail den 5. november 2020
med en henvisning til et møde senere denne dag med Føde-
varestyrelsen om planlægningen og efterfølgende igen med en
mail af den 6. november 2020, hvori det blev anført, at der blev
arbejdet tæt sammen med Fødevarestyrelsens krisehåndte-
ringsenhed, og at der var tale om en kompliceret affære med
en voldsom accelereret hastighed på aflivningerne, som udfor-
drede alle i hele værdikæden.
I mailen angav DAKA i øvrigt et overslag over, hvor mange
tons aflivede mink der stammede fra smittede besætninger, og
angav, at tallet herfor var 10.000 tons. I forhold til besætninger
inden for 7,8 km af en smittet besætning vurderede DAKA, at
det drejede sig om 10.000 tons. Konklusionen på dette tids-
punkt var i øvrigt, at af de COVID-19-smittede mink kunne
DAKA håndtere 2.000 tons pr uge, hvilket gav et behov for an-
den håndtering af 6.000 tons, idet aflivningen skulle ske over
10 dage. Det ville således tage DAKA 5 uger i alt, at bortskaffe
det pr. 6. november 2020 kendte antal smittede mink, der
endnu ikke var bortskaffet.
Det blev i mailen fra DAKA nævnt, at håndteringen af de
10.000 tons randzonemink eventuelt kunne ske ved nedgrav-
ning.
side 178/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0180.png
Beslutning om mulighed for bortskaffelse af aflivede mink ved
nedgravning
I Fødevarestyrelsens statusopdatering af 3. november 2020,
vedrørende muligheder for midlertidig oplagring og bortskaf-
felse af aflivede mink, som omtalt ovenfor under punkt 3.2, var
der under overskriften “Nedgravning/afbrænding- undtagel-
sesmulighed efter artikel 19” angivet følgende:
I forbindelse med sygdomsudbrud er der
efter artikel 19 i forordningen om animal-
ske biprodukter en undtagelsesmulighed
der giver myndighederne mulighed for at
tillade bortskaffelse af døde dyr ved ned-
gravning eller afbrænding.
Dette er beskrevet i “Veterinær Bered-
skabsplan” kap 10.
Det er ikke aktuelt pt.
Den 4. november 2020 lavede Fødevarestyrelsen følgende til-
føjelse i statusopdatering af 3. november 2020:
Den 4/11: Med den nye melding om at alle
mink i Danmark skal aflives, er det blevet
aktuelt. Miljøstyrelsen har meddelt, at de
vil udpege nogle statslige områder til ned-
gravning af aflivede mink, så det vil ikke
kræve at kommunerne bliver involveret.
Fødevarestyrelsen skal udstede en be-
kendtgørelse med en generel tilladelse
nedgravning af aflivede mink efter artikel
19, litra e i forordning om animalske bipro-
dukter 1069/2009.
På baggrund af Fødevarestyrelsens tilføjelse til statusopdate-
ring den 4. november 2020 kan det konstateres, at det den 4.
november 2020 var blevet aktuelt at bortskaffe aflivede mink
ved nedgravning.
Ifølge Fødevarestyrelsen oplysninger i notatet aktualiseredes
nedgravningen af aflivede mink som en følge af, at alle mink
skulle aflives.
side 179/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0181.png
Tilvejebringelse af hjemmel til at foretage bortskaffelse af afli-
vede mink ved nedgravning
Torsdag den 5. november 2020 om morgenen talte en dyrlæge
fra Fødevarestyrelsens Krisestab med konstitueret kontorchef
Charlotte Moosdorf, Miljøstyrelsen.
Ved denne samtale blev det konstateret, at Charlotte Moos-
dorf, Miljøstyrelsen var enig i, at ansvarsfordelingen i forhold
til at foretage nedgravning var, at Miljøstyrelsen udpegede om-
råder med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og at Fødevare-
styrelsen tillod nedgravning efter forordningen om animalske
biprodukter med hjemmel i lov om hold af dyr.
Dyrlægen fra Fødevarestyrelsens Krisestab oplyste, at Føde-
varestyrelsen ville udarbejde en bekendtgørelse om nedgrav-
ning af pelsdyr og ville skrive i bekendtgørelsen, at
”Pelsdyr
kan nedgraves på områder, der er udpeget af Miljøstyrelsen”,
og at bekendtgørelsen ville blive sendt til kommentering, for-
håbentlig inden frokost.
Charlotte Moosdorf, Miljøstyrelsen bad om, at bekendtgørel-
sesudkastet blev sendt til hende og en medarbejder. Kl. 11:43
den 5. november 2020 sendte dyrlægen fra Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsens udkast til bekendtgørelse om nedgravning
af pelsdyr udstedt med hjemmel i dyreholdsloven til kommen-
tering hos Charlotte Moosdorf. I fremsendelsesmailen spurgte
Fødevarestyrelsen endvidere om
Bør det fremgå at andre end ”Miljøstyrel-
sen” kan udpege områder? F.eks. kommu-
nen?
Kl. 12.10 den 5. november 2020 svarede Charlotte Moosdorf,
Miljøstyrelsen på den modtagne mail, at
Det bliver ikke Miljøstyrelsen, der skal ud-
pege arealerne, det bliver Naturstyrelsen.
Der skal derfor stå Naturstyrelsen i stedet
for Miljøstyrelsen i jeres bekendtgørelse.
Det kan også læses af mailen, at der nu i Miljøstyrelsen var
opstået tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt, at miljøministe-
ren gav bemyndigelse til, at minkene måtte graves ned, og om
side 180/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
dette kunne undgås ved, at dette blev reguleret ved en bered-
skabsplan.
Kl. 12.26 den 5. november 2020 svarede dyrlægeen fra Føde-
varestyrelsen og oplyste, at Fødevarestyrelsen havde en ve-
terinær beredskabsplan, som også gjaldt for COVID-19- mink,
og som indeholdt bestemmelser om, at nedgravning af mink
var en bortskaffelsesmulighed.
Kort tid herefter, kl. 12.53, modtog Charlotte Moosdorf besked
fra en jurist i Fødevarestyrelsen om, at det ikke var muligt for
Miljøministeren at udstede en bemyndigelse til direktøren for
Fødevarestyrelsen via en bekendtgørelse fra Fødevarestyrel-
sen, hvorfor et fra Miljøstyrelsen fremsendt udkast til tekst-
stykke i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse ikke kunne ind-
sættes i denne. Såfremt der var brug for, at Miljøstyrelsen
skulle have en bemyndigelse fra Miljøministeren, måtte dette
ske via en særskilt bekendtgørelse.
Herefter var der en længere mailkorrespondance og flere tele-
fonsamtaler mellem Miljøstyrelsen ved bl.a. Charlotte Moos-
dorf og Fødevarestyrelsen blandt andet om Fødevarestyrelsen
manglende bemyndigelse til at udmønte Miljøministerens be-
føjelser i en Fødevarestyrelse-bekendtgørelse. Fødevaresty-
relsen mente således, at Miljøstyrelsen skulle udarbejde deres
egen bekendtgørelse.
Drøftelserne resulterede i, at
Fødevarestyrelsen torsdag den 5. november 2020 ud-
stedte bekendtgørelsen om nedgravning af pelsdyr efter
dyreholdsloven, med ikrafttræden samme dag kl. 20.
Miljøstyrelsen fredag den 6. november 2020 udstedte
bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter miljø-
beskyttelsesloven, der trådte i kraft samme dag kl. 17.
Baggrunden for at Fødevarestyrelsen valgte at udstede be-
kendtgørelse for nedgravning af pelsdyr i stedet for give kon-
krete tilladelser blev forklaret i en mail af 5. november 2020, kl.
14.13, fra Fødevarestyrelsen Dyresundhed til Fødevarestyrel-
sen Center for Jura og Kontrol, idet det heri blev anført:
side 181/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Det er korrekt at det er en undtagelse af
hvad der normalt gælder. Som udgangs-
punkt skal døde mink behandles på en be-
stemt måde efter reglerne i Biproduktfor-
ordningen fx kan de bortskaffes som affald
ved forbrænding.
I henhold til artikel 19, stk. 1, litra 4, i for-
ordningen kan vi som kompetent myndig-
hed uanset biproduktforordningens øvrige
bestemmelser tillade bortskaffelse ved af-
brænding eller nedgravning på stedet un-
der overholdelse af betingelser, der hin-
drer overførsel af risici for folke- og dyre-
sundheden, af andre animalske biproduk-
ter end det kategori 1-materiale, der er om-
handlet i artikel 8, litra a), nr. i), i tilfælde af
et udbrud af en anmeldelsespligtig syg-
dom, hvis transport til det nærmeste an-
læg, der er godkendt til forarbejdning eller
bortskaffelse af de animalske biprodukter,
ville øge faren for spredning af sundheds-
risici, eller, i tilfælde af et omfattende ud-
brud af en epizooti, ville føre til en overskri-
delse af bortskaffelseskapaciteten i de på-
gældende anlæg,
 
….
 
De døde mink er ikke kategori1-materiale
og derfor kan vi altså tillade at de nedgra-
ves. I stedet for at der skal udstedes en-
kelttilladelser laves der en bekendtgørelse.
Det er Naturstyrelsen der i henhold til Mil-
jølovgivningen udpeger de steder, hvor det
er forsvarligt at nedegrave minkene.
Selve nedgravningsarbejdet styres af myn-
dighedspersonale.
Spørgsmålet om Naturstyrelsens ansvar og involvering i
processen med udpegning af arealer til brug for nedgravning
side 182/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
blev i øvrigt diskuteret i en telefonsamtale mellem Natursty-
relsens direktør og Nikolaj Veje, direktør Fødevarestyrelsen
den 6. november 2020, jf. mail fra Nikolaj Veje til bl.a. en
dyrlæge fra Fødevarestyrelsen af 7. november 2020.
Nikolaj Veje udtrykte tvivl om, hvorvidt det var korrekt, at det
i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse af 5. november 2020
var anført, at det var Naturstyrelsen, der udpegede områder,
hvor der kunne foretages nedgravning, idet det efter hans
opfattelse reelt var Fødevarestyrelsen, der udpegede områ-
derne.
Nikolaj Veje anførte i mailkorrespondancen også, at han
kunne konstatere, at hverken Naturstyrelsen eller Miljøsty-
relsen mente, at de udpegede områderne.
Korrespondancen blev afsluttet med en konstatering den 7.
november 2020, kl. 10.46, fra dyrlægens side om bl.a. føl-
gende:
Kære Nikolaj
Der er to bekendtgørelser
Fødevarestyrelsen udstedte en den 5, no-
vember
Hvor der står at ”pelsdyr kan nedgraves på
områder, der er udpeget af Naturstyrelsen”
Det er nødvendigt for os at skrive bekendt-
gørelsen, da det normalt ikke er tilladt at
grave produktionsdyr ned.
Herefter kommer Miljøstyrelsens bekendt-
gørelse på banen, der giver lov til at ned-
grave pelsdyr på de områder som Natur-
styrelsen udpeger uden at der skal gives
en miljøtilladelse til hvert område. Det er
en generel tilladelse.
Vi kan ikke gøre det anderledes, da Føde-
varestyrelsen ikke er ressortmyndighed på
naturområderne.
side 183/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0185.png
Det kan baggrund af gennemgangen konstateres, at tilladelse
til at foretage nedgravning af mink og fastlæggelse af, at dette
kunne ske på Forsvarets arealer i Holstebro og Karup, blev
udstedt med hjemmel i de nævnte bekendtgørelser og ved ud-
stedelse af en konkret tilladelse med adressat.
Yderligere undersøgelser om forbrændingskapacitet efter den
3. november 2020, kl. 21.00, for smittede mink
Der blev løbende efter 3. november 2020 arbejdet med at un-
dersøge, om forbrændingsanlæggene kunne udnyttes til bort-
skaffelse af smittede mink, der af Miljøstyrelsen var klassifice-
ret som klinisk risikoaffald.
Den 14. november 2020, kl. 00.59, sendte en dyrlæge fra Dy-
revelfærd og Veterinærmedicin, Fødevarestyrelsen således
en oversigt over forbrændingsanlæg, der deltog i arbejdet med
at bortskaffe mink til Yvonne Korup, kontorchef Center for
Grøn Produktion, Miljøstyrelsen i en mail som Lars Hindkjær,
direktør Miljøstyrelsen og Nikolaj Veje, direktør Fødevaresty-
relsen m.fl. var cc på. Det fremgik af denne mail, at værkerne
gerne ville modtage yderligere mink til forbrænding, men at
dette var en udfordring. Baggrunden herfor var, at Fødevare-
styrelsen havde prioriteret at få kørt smittede mink væk, som
ikke kunne sendes til forbrænding, og dermed var der ikke
transportkapacitet til rådighed for de ikke-smittede mink.
I den efterfølgende interne mailkorrespondance i Miljøstyrel-
sen blev der drøftet et forslag fra en souschef i Central Krise-
ledelse Mink, Fødevarestyrelsen om muligheden af at for-
brænde smittede mink på forbrændingsanlæggene ved at føde
disse ind i forbrændingskammeret via en lukket silo.
Forslaget blev afvist af Yvonne Korup, Miljøstyrelsen i en mail
af 14. november 2020, kl. 14.49, med henvisning til at denne
metode ville være i strid med anlæggenes miljøgodkendelse
uanset en tilladelse fra Fødevarestyrelsen efter biproduktfor-
ordningen. Yvonne Korup oplyste, at afbrænding af mink på
affaldsforbrændingsanlæggende skulle ske under overhol-
delse af den gældende miljøgodkendelse, og hun fastholdt, at
smittede mink skulle håndteres efter reglerne for klinisk risiko-
affald.
side 184/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0186.png
Yderligere undersøgelser om forbrændingskapacitet efter den
3. november 2020 for ikke-smittede mink
Den 4. november 2020, kl. 12.15, sendte Lars Hindkjær be-
sked til Tejs Binderup, Nikolaj Veje, Yvonne Korup og Christian
Bruhn Rieper, Vicedirektør, Center for Rig Natur Miljøstyrelsen
om update vedrørende kapacitet og oplyste i øvrigt om en be-
kymring, der var rejst i forhold til behandling af slagger på for-
brændingsanlæggene, når de brændte mink. Yvonne Korup
afklarede slaggeforholdene og oplyse, at slaggen skulle sen-
des til deponi, hvis minkene ikke var ordentlig forbrændt på
forbrændingsanlæggene.
Den 4. november 2020, kl. 13.50, meddelte Affaldvarme Aar-
hus, at de ikke mente, at de kunne aftage ikke-smittede mink
til forbrænding. Oplysningen blev sendt videre til Tejs Binde-
rup, afdelingschef MVFM og Nikolaj Veje direktør Fødevare-
styrelsen samme dag kl. 14.53.
Den 4. november 2020, kl. 21.09, sendte Lars Hindkjær yder-
ligere oplysninger om forbrændingskapacitet til Tejs Binderup,
Nikolaj Veje, Christian Bruhn Rieper og Yvonne Korup.
I forhold til de oplysninger, som indgik i Yvonne Korups notat
af 3. november 2020, blev kapacitet på Affald Plus Næstved
og Norfors Hørsholm medtaget med i alt 24 tons ikke-smittede
mink dagligt. Kapaciteten blev endeligt bekræftet den 5. no-
vember 2020, kl. 15.57, i en mail fra Lars Hindkjær til modta-
gerne af den oprindelige mail.
Den 5. november 2020, kl. 07.51, sendte Lars Hindkjær be-
sked til Tejs Binderup, Nikolaj Veje, Christian Bruhn Rieper og
Yvonne Korup om, at Amager Ressourcecenter (ARC) havde
bekræftet den tidligere den 3. november 2020 i notat udarbej-
det af Yvonne Korup antagne kapacitet i forhold til ikke- smit-
tede mink.
Samme dag kl. 10.19 sendte Fødevarestyrelsen en mail til en
medarbejder i ARC, hvori processen for forbrænding af ikke-
smittede mink blev beskrevet:
Kære X
side 185/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Tak for jeres tilkendegivelse af at kunne
hjælpe med at aftage mink til bortskaffelse.
Som opfølgning på vores samtale sender
jeg hermed oplysninger omkring opgaven.
Fødevarestyrelsen er overordnet myndig-
hed på opgaven med at få aflivet og bort-
skaffet mink.
Produkter til forbrænding
De animalske biprodukter, som I modtager
til forbrænding er kategori 2 materiale i
form af aflivede mink fra raske besætnin-
ger samt eventuelt slagteriaffald. Vi over-
våger alle minkbesætninger og de aflivede
mink har ikke været smittet og er ikke mis-
tænkt for smitte med COVID-19. Der er
derfor ikke krav til værnemidler, smittebe-
skyttelse eller særlige krav til rengøring.
Overvågningen af besætninger i zoner, der
ikke er smittede, er intensiveret, og der ta-
ges prøver af mink 2 gange om uge. Derfor
er der meget ringe chance for, at der kan
være smittede mink i disse besætninger.
Overvågningens tilrettelagt efter anvisnin-
ger fra Statens Serum Institut med henblik
på den mest effektive smitte opsporing.
Slagger
Miljøstyrelsen har oplyst følgende:
Hvis der efter en forsigtig indfyring med
grundig opblanding af mink og alm. affald
skulle vise sig en synlig visuel forandring
af slaggen, med tydelige ikkeforbrændte
rester af minkene, må slaggen ikke sendes
til sædvanlig genanvendelse, men skal til-
føres et deponi med godkendelse til at
modtage slagger (EAK 190112). Slag-
gerne bør dækkes med jord en gang i døg-
net, dvs. ikke fortløbende gennem dagen.
side 186/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Det er standard på langt de fleste depo-
nier, at de er godkendt til at modtage slag-
ger. Forbrændingsanlægget kan kontakte
sin kommune for anvisning af slaggerne til
deponi i de 4 uger, der brændes mink, hvis
forbrændingsanlægget vurderer, at dette
er nødvendigt aht. slaggens beskaffenhed.
Rengøring af køretøjer
Køretøjer og genbrugscontainere samt alle
genbrugelige udstyrs- og apparatdele, der
kommer i kontakt med animalske bipro-
dukter eller afledte produkter, skal holdes
rene, for at undgå krydskontaminering ef-
ter endt brug. Der er ikke specifikke krav til
denne rengøring. Der er ikke krav om, at
køretøjerne skal rengøres inden de forla-
der forbrændingsanstalten. Hvis bilerne
kører hele dagen med det samme kategori
2 materiale mellem besætninger, som ikke
er smittede til affaldsforbrændingsanlæg,
kan de afslutte med at rengøre og desinfi-
cere, når dagen er omme.
Logistik Det er pt. uafklaret, hvem der skal
stå for logistikken på Sjælland. Jeg vender
tilbage med dette når det er på plads og så
aftaler I direkte med denne kontaktperson,
hvordan og hvornår I modtager containere.
Afregning Der afregnes efter normale prin-
cipper i forhold til typen og mængden af af-
fald. Jeg er pt. usikker på om I sender reg-
ningen direkte til os eller til Daka. Mere om
det når det er afklaret.
Registrering til efter artikel 23 Når affalds-
forbrændingsanlæg skal modtage og for-
brænde aflivede mink og slagteaffald, skal
de registreres efter artikel 23 i forordningen
om animalske biprodukter. Dette er en ren
administrativt handling. Vi håndterer som
sagerne kommer ind, men I kan modtage
mink med det samme.
side 187/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0189.png
Nedenfor er en beskrivelse til brug for ud-
fyldelse af ansøgning om registrering.
For hvert affaldsforbrændingsanlæg skal
der udfyldes en blanket på Fødevarestyrel-
sens hjemmeside.
https://www.foedevare-
styrelsen.dk/SiteCollectionDocu-
ments/Kommunikation%20og%20Kunde-
raadgivning/Blanketter/Ansoegning_Ani-
malskeBiprodukter.pdf
Felt ”Virksomhedens basisoplysninger”
skal udfyldes – det er vigtigt at der angives
en ansvarlig kontaktperson på stedet, og
kontaktoplysninger for denne.
I ”Årsag til indsendelse af ansøgning” skal
sættes hak i ”Jeg vil starte ny virksomhed”.
Endvidere skal angives startdato.
I ”Virksomhedens type”, skal der sættes
hak i kolonnen ”kat 2” ved rækken ” For-
brændingsanlæg, medforbrændingsanlæg
og kæledyrskrematorium”.
Til sidst skal ansøgningen underskrives.
Når ansøgningen sendes til Fødevaresty-
relsen, skal der vedlægges information om
at anlægget er godkendt efter affaldsfor-
brændingsdirektivet.
Ansøgningsblanketterne sendes til kontor-
vagtpostkassen i VetNord:
[email protected]
Venlig hilsen x
Dyrlæge | Dyrevelfærd og Veterinærmedi-
cin
ARC skrev samme dag kl. 16.04 til Miljøstyrelsen for at opnå
en dispensation fra vilkår 5 i værkets miljøgodkendelse om ind-
fyring inden 24 timer, således at der alene skulle garanteres
indfyring inden 48 timer.
side 188/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Den 6. november 2020, kl. 12.52, gentog ARC spørgsmålet
om fravigelse af vilkåret om indføring inden for 24 timer overfor
Fødevarestyrelsen.
Den 10. november 2020 modtog Fødevarestyrelsen en mail
fra Yvonne Korup, Miljøstyrelsen vedrørende henvendelsen
fra ARC om det tidsmæssige vilkår om indføring inden 24 ti-
mer. Yvonne Korup, Miljøstyrelsen bekræftede, at Miljøstyrel-
sen, der var tilsynsmyndigheden med de store forbrændings-
anlæg, ikke vil håndhæve kravet om maksimal opholdstid for
affald i siloen på 24 timer.
Den 6. november 2020, kl. 13.59, sendte Dansk Affaldsfor-
ening stort set enslydende breve til Miljøstyrelsen og Fødeva-
restyrelsen (her citeres kun brevet til Miljøstyrelsen):
Denne henvendelse sker som følge af den
af Fødevarestyrelsen udsendte medde-
lelse af 4. november 2020, som kan læses
her: ….
Det fremgår af Fødevarestyrelsens pres-
semeddelelse: ”Det høje tempo i minkafliv-
ningerne har betydet, at destruktionsan-
stalten DAKA har nået sin maksimale ka-
pacitet. Derfor har Fødevarestyrelsen ind-
gået aftaler med flere forbrændingsanlæg
om at destruere ikke-smittede mink på de-
res anlæg.”
Dansk Affaldsforening har i dag haft et net-
værksmøde med alle landets affaldsener-
gianlæg med erfaringsudveksling omkring
myndighedskrav, håndtering i modtagelse,
under forbrænding og håndtering af rest-
produkter.
Fra erfaringsudvikling blev det klart, at ikke
alle danske affaldsenergianlæg er blevet
kontaktet, hvoraf nogle anlæg, mener at
deres gældende miljøgodkendelse også
dækker modtagelse af mink til destruktion,
mens andre er i tvivl.
side 189/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Vi skal derfor anbefale, at Miljøstyrelsen
hurtigst muligt tager stilling til, hvilke dan-
ske affaldsenergianlæg, der allerede har
de nødvendige miljøgodkendelser, og
hvilke anlæg, der måtte skulle have di-
spensation, hvis de anmodes om at aftale
mink til destruktion ved forbrænding. Det er
vigtigt Miljøstyrelsen udviser stor hurtighed
og fleksibilitet omkring miljøgodkendelses-
forholdene, hvis affaldsenergianlæg skal
være sikker back-up for destruktion af mink
i denne ekstraordinære force majeure situ-
ation.
De danske anlæg anmoder også om, at
Miljømyndigheden udviser fleksibilitet om-
kring evt. uforudsete overskridelser af
grænseværdier m.m. under anlæggenes
destruktion af mink.
Vi skal desuden anbefale, at Miljøstyrelsen
klargør sine anbefalinger om, hvor affalds-
energianlæggene skal håndtere især slag-
ger (og evt. andre restprodukter), der føl-
ger ved forbrænding af mink. Fra erfarings-
udvekslingen er det blevet klart, at der er
givet forskellige tilbagemeldinger til anlæg-
gene, hvor nogle er blevet anbefalet en
særlig deponering af de slaggemængder
med uforbrændte (mink-) rester (hurtig de-
ponering med jorddækning), mens andre
anlæg er blevet anbefalet af genindfyre
slagger med uforbrændte (mink-)rester.
På vegne af anlæggene skal Dansk Af-
faldsforening derfor anbefale Miljøstyrel-
sen hurtigt kommunikerer til de danske af-
faldsenergianlæg, hvordan de i praksis
skal forholde til slagger fra affaldsforbræn-
dingen, hvori en delmængde har været
mink til destruktion efter Fødevarestyrel-
sens anmodning.
side 190/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Dansk Affaldsforening kender endnu ikke
fuldt ud omfanget af, dels hvor store
mængder af mink, der de næste dage vil
skulle føres til forbrænding på de danske
affaldsenergianlæg. Miljøstyrelsens kom-
munikation omkring ovennævnte forhold
skal naturligvis tilpasses herefter.
Fra de danske affaldsenergianlæg er vi
blevet kraftigt opfordret til at anmode Fø-
devarestyrelsen om at etablering en akut
hotline, så anlæggene får hurtig adgang til
at stille spørgsmål og få svar på disse i for-
bindelse med destruktionen af mink. Hotli-
nen må være døgn-åben, og med direkte
angivelse af kontaktperson og telefon. An-
læggene anbefaler at Hotlinen også omfat-
ter forhold, der vedrører anlæggenes
miljø- og arbejdsmiljøforhold. Det vil derfor
være en fordel, at Miljøstyrelsen også vil
kunne være en del af en Hotline.
Dansk Affaldsforening har i dag også rettet
henvendelse til Fødevarestyrelsen om-
kring mink til destruktion ved forbrænding
på danske affaldsenergianlæg, og har
samtidig vedhæftet kopi af denne henven-
delse til Miljøstyrelsen.
Kopi af denne skrivelse er sendt i kopi til
alle danske affaldsenergianlæg, jf. kon-
taktpersoner i vores såkaldte DAFONET.
Den 7. november 2020, kl. 17.21, svarede Yvonne Korup føl-
gende til Dansk Affaldsforening:
Kære X Da det ikke er lykkedes mig at
fange dig på telefonen, har Jeg i dag været
i kontakt med Dansk Affaldsforening og af-
talt med X og direktør X, at Miljøstyrelsen
kontakter alle de mindre affaldsforbræn-
dingsanlæg i landet med henblik på af-
brænding af mink. Foreningen fandt det
mest formålstjenligt, at Miljøstyrelsen og
ikke Dansk Affaldsforening står for at ringe
side 191/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
anlæggene op og forklare sammenhæn-
gen.
Vi havde i første omgang kun kontaktet de
større anlæg med en årlig godkendt kapa-
citet på over ca 90.000 tons, dels fordi det
var en hasteopgave, dels fordi vi ville sikre
en tilpas opblanding i det øvrige modtagne
affald, hvilket kunne sikres på de større an-
læg. De første døgns indfyring har vist
gode resultater, og da der er behov for så
meget ledig kapacitet som muligt, har jeg i
dag kontaktet de mindre anlæg. Jeg har
ved opringningerne forklaret, at der ikke er
behov for supplerende miljøgodkendelse
fra Miljøstyrelsen. Der er tale om alminde-
ligt affald (ikke-smittede mink), som an-
læggene umiddelbart kan modtage, og
som forventes at kunne afbrændes under
overholdelse af den gældende miljøgod-
kendelse. Fødevarestyrelsen vil sende en
tilladelse efter Forordningen om animalske
biprodukter, og der er intet krav om, at biler
skal desinficeres på forbrændingsanlæg-
get, hvis anlægget ikke har faciliteter til
dette.
Hvis en visuel vurdering af slaggen viser
ændringer, evt. tydelige rester af mink, kan
det i første omgang forsøges at genindfyre
slaggen, hvad flere anlæg har som vanlig
praksis at gøre, eller slaggen kan sendes
på deponi. Dette sidste vil fremgå af bre-
vet, som anlæggene vil modtage fra Føde-
varestyrelsen.
Der vil ikke blive oprettet en egentlig hot-
line, da vi allerede oplever at anlæggene
har god kontakt til X i Fødevarestyrelsen
og til undertegnede i Miljøstyrelsen.
Den 6. november 2020 med sluttidspunkt kl. 12.42 ses en in-
tern korrespondance i Miljøstyrelsen, som var relevant for så
side 192/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
vidt angår Miljøstyrelsens klassifikationen af mink som affald.
Den fulde korrespondance var som følger
Kære Yvonne,
Bornholms Regionskommune har hen-
vendt sig til MST om regler for forbrænding
af mink på Bornholms forbrændingsanlæg,
som regionskommunen er myndighed for.
Jeg har vendt spørgsmålet med X og X,
men vil gerne have, at du kvalitetssikrer
nedenstående svar, inden jeg sender det.
Har du en kontaktperson hos Fødevaresty-
relsen jeg kan skrive på? På forhånd tak
for hjælpen
Vh X
Hej X, Du har i dag spurgt til regler for for-
brænding af aflivede mink på affaldsfor-
brændingsanlæg på Bornholm. Du har op-
lyst, at anlægget har klinisk risikoaffald på
positivlisten i anlægget miljøgodkendelse.
Besvarelse omhandler alene aflivede ikke-
smittede mink.
Jeg kan oplyse, at Fødevarestyrelsen er
myndighed i forhold til modtagelse af afliv-
ende mink på affaldsforbrændingsanlæg-
get. Du henvises derfor til Fødevarestyrel-
sen for vejledning om retningslinjer for
modtagelse af ikke-smittede mink.
I forhold til forbrændingsreglerne kan jeg
oplyse, at ikke-smittede aflivende mink kan
betragtes som almindeligt erhvervsaffald.
Ikke-smittede aflivede mink behøver derfor
ikke at være opført eksplicit på positivlisten
i forbrændingsanlæggets miljøgodken-
delse for at kunne forbrændes på anlæg-
get
side 193/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0195.png
Sammenfattende om bortskaffelseskapaciteten den 4. novem-
ber 2020
Vi kan konstatere, at DAKA som anført og som oplyst af DAKA
normalt har kunnet aftage en stor del af de pelsede mink til
destruktion i pelsningssæsonen.
Det fremgår imidlertid af det gennemgåede materiale, at der
allerede forud for beslutningen om aflivning af alle mink i Dan-
mark den 3. november 2020 var kapacitetsproblemer i forhold
til bortskaffelse af aflivede smittede og formodede smittede
mink. DAKA, som også i forbindelse med den særlige indsats
på grund af COVOD-19-smitte i minkbesætninger i Jylland
havde forestået bortskaffelse af de aflivede smittede mink,
havde ikke op til den 3. november 2020 kunne bortskaffe de
aflivede smittede mink og mink fra randzonerne i samme
tempo, som myndighederne og ejerne aflivede minkene i. Så-
ledes lukkede DAKA i hvert fald midlertidigt den 31. oktober
2020 for yderligere tilgang af aflivede mink i 24 timer.
De indtil den 3. november 2020 aflivede mink udgjorde kun en
begrænset mængde af den sædvanlige mængde af aflivede
mink, som DAKA aftager i forbindelse med en pelsningssæ-
son, men vi kan konstatere, at mængden af aflivede mink af-
født af beslutningen om aflivning af smittede mink og mink in-
denfor 7,8 km fra smittede besætninger i Jylland medførte be-
hov for destruktion af mellem 100 og 200 tons mink dagligt ud
over den kapacitet, DAKA i henhold til rammeaftalen med Fø-
devarestyrelsen havde pligt til at have til rådighed. I tillæg hertil
skal det understreges, at DAKA normalt bortskaffede mink-
kroppe i pelsningssæsonen og ikke hele mink. Hele mink svul-
mer op og kan vanskeligt oplagres, og pelsen havde også be-
tydning for længden af tid, det tager at bortskaffe (destruktio-
nen) de aflivede mink på DAKAs anlæg.
Årsagen til udfordringerne med tilstrækkelig kapacitet til bort-
skaffelse af aflivede mink hos DAKA kan formentlig tilskrives
dels den forkortede periode til destruktion, dels det forhold, at
det ikke var minkkroppe, der skulle bortskaffes, men hele mink,
som gav problemer både i forhold til håndteringen og destruk-
tionen.
side 194/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Vi kan konstatere, at der allerede forud for den 3. november
2020 var iværksat en undersøgelse af mulighederne for på an-
den måde at bortskaffe de aflivede smittede mink, som DAKA
ikke kunne aftage.
En af de muligheder for bortskaffelse, som Fødevarestyrelsen
undersøgte, var at foretage afbrænding af de aflivede mink på
eksisterende forbrændingsanlæg.
I den forbindelse konkluderede Fødevarestyrelsen efter dialog
med Miljøstyrelsen, at ikke-smittede mink kunne forbrændes
på forbrændingsanlæg som almindeligt erhvervsaffald, mens
smittede mink skulle betragtes som klinisk risikoaffald og der-
med kun kunne forbrændes på anlæg, der var godkendt til at
håndtere klinisk risikoaffald.
Som følge af de særlige emballeringskrav, der gælder for kli-
nisk risikoaffald ved indfyring, blev det af Miljøstyrelsen kon-
kluderet, at hvis ikke emballagekravene kunne opfyldes af Fø-
devarestyrelsen, var det ikke muligt at forbrænde smittede
mink på forbrændingsanlæggene. Minkene skulle ompakkes
fra en 12 tons bulk container til tæt plastemballage af maksi-
malt 200 kg og indfyres i disse små mængder. Processen ville
således være langsommelig og i øvrigt forbundet med risiko
for smitte til de personer, som skulle udføre ompakningen.
Den 3. november 2020 opgjorde Miljøstyrelsen den sandsyn-
lige forbrændingskapacitet på de forbrændingsanlæg, som
eventuelt kunne håndtere ikke-smittede mink, til i hvert fald
120 tons og muligvis yderligere 12-48 tons pr. dag på jyske og
fynske forbrændingsanlæg. Kapaciteten kunne igangsættes i
løbet af 24 timer
Det er uklart, om de tal, som Miljøstyrelsen havde opgjort ved-
rørende kapacitet på andre forbrændingsanlæg på øerne i øv-
rigt, og som indgik i notat af 3 november 2020, var indgået til
Tejs Binderup, men det er sandsynligt, jf. Lars Hindkjærs be-
mærkning i mail til Tejs Binderup om eftersendelse af notat og
Hanne Larsens mail af 4. november 2020, kl. 13.46, til Henrik
Studsgaard og Tejs Binderup.
side 195/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0197.png
Hvis disse tal for kapacitet uden for Jylland og Fyn blev indreg-
net i destruktionskapaciteten, var kapaciteten til forbrænding
af ikke-smittede mink på knap 400 tons dagligt.
Hertil kom en kapacitet til behandling af smittede mink hos
DAKA på 250 tons dagligt og en mulig overkapacitet på 100
tons dagligt.
Ifølge Veterinærdirektør for Fødevarestyrelsen, Hanne Lar-
sens mail kl. 13.46, den 4. november 2020, skulle denne ka-
pacitet ses i forhold til et anslået behov på 1200 tons pr. dag,
efter at beslutningen om aflivning af alle mink var taget.
Vi kan konstatere, at der ikke i dagene fra den 3. november til
den 6. november 2020 blev rettet henvendelse til alle forbræn-
dingsanlæg i Danmark, og derved skete der ikke indregning af
deres eventuelle kapacitet til at foretage destruktion ved opgø-
relse af forbrændingskapaciteten til brug for destruktion af
ikke-smittede mink.
Vi kan imidlertid konstatere, at der, uanset om dette ikke skete,
allerede for så vidt angår muligheden for at bortskaffe smittede
mink var en manglende kapacitet på 6.000 tons, som ikke
kunne have været afhjulpet ved brug af bortskaffelse på for-
brændingsanlæg på en sikker måde, hvorfor det samlet kan
konstateres, at der den 3. november 2020, kl. 20.00, var kapa-
citetsproblemer i forhold til bortskaffelsen af aflivede mink.
Juridisk vurdering af beslutning om bortskaffelse af
mink ved nedgravning henset til kapacitetsmangel
Biproduktforordningen indeholder i artikel 19, stk. 1, litra e, jf.
ovenfor under Afsnit II, punkt 3.13.1, hjemmel til, at aflivede
dyr i særlige situationer kan bortskaffes ved nedgravning på
stedet, når følgende betingelser er opfyldt:
Der er et omfattende udbud af epizooti, og
bortskaffelseskapaciteten i de pågældende anlæg er
overskredet, og
den kompetente myndighed giver tilladelse.
side 196/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0198.png
Den juridiske vurdering af beslutningen den 4. november 2020
om bortskaffelse af mink ved nedgravning består af en vurde-
ring af, om ovennævnte tre betingelser er opfyldt på beslut-
ningstidspunktet.
I sammenhæng hermed skal det vurderes, om Miljøstyrelsens
affaldsklassifikation af smittede mink som klinisk risikoaffald
var korrekt, og om Fødevarestyrelsens tilladelse til nedgrav-
ning kunne meddeles ved bekendtgørelse i stedet for en kon-
kret retsakt.
Endelig vurderes det, om de aflivede mink kunne bortskaffes
ved nedgravning på et andet sted end produktionsstedet.
Omfattende udbud af epizooti
Hverken biproduktforordningen eller gennemførelsesforord-
ningen indeholder en definition af, hvornår der foreligger et
“omfattende udbrud af epizooti”.
Det er heller ikke lykkedes at
finde en legal definition af “omfattende udbrud af epizooti” i an-
dre EU-retsakter.
Udviklingen i smitten med COVID-19 i minkpopulationen, så-
vel ved tal som i diagram, viser en eksponentiel stigning i smit-
teudviklingen, jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 2.2.
Stigningen i smitteudviklingen illustreres også ved, at bekendt-
gørelse om COVID-19 hos pelsdyr i perioden fra den blev ud-
stedt den 20. juni 2020 indtil den 4. november 2020 blev æn-
dret i alt 20 gange som følge af udviklingen af smitte.
På baggrund af ovenstående data er det vores vurdering, at
der den 4. november 2020 på baggrund af COVID-19-smitte-
udviklingen blandt mink forelå et omfattende udbrud af epi-
zooti.
Overskredet bortskaffelseskapaciteten på de pågældende an-
læg
Ifølge biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, er det
bortskaffelseskapaciteten på de
“pågældende anlæg”,
der skal
side 197/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0199.png
være overskredet, før der er mulighed for at foretage nedgrav-
ning på stedet.
Hverken biproduktforordningen eller gennemførelsesforord-
ningen indeholder en definition af, hvilke anlæg der skal hen-
regnes til
“de pågældende anlæg”,
ved vurderingen af om bort-
skaffelseskapaciteten er overskredet.
Danmarks kapacitetsforpligtigelse efter biproduktforordnin-
gens artikel 4 er opfyldt ved, at Fødevarestyrelsen har indgået
en samarbejdsaftale med DAKA som beskrevet tidligere.
Ifølge samarbejdsaftalen med DAKA har DAKA en pligt til at
have en bortskaffelseskapacitet på 250 tons daglig også ved
udbud af epizootisk sygdom.
Mest nærliggende er det at fortolke
“de pågældende anlæg”
som de anlæg, der er etableret med henblik på bortskaffelse
af animalske biprodukter, eller hvor der foreligger en aftale om
bortskaffelse af animalske biprodukter. Men som følge af at
biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, er en undta-
gelsesbestemmelse, har vi i overensstemmelse med EU-Dom-
stolens praksis om indskrænkede fortolkning af undtagelses-
bestemmelser valgt at vurdere de
“pågældende anlæg”
som
de anlæg, der faktisk og lovligt kunne anvendes til at bortskaffe
animalske biprodukter den 4. november 2020, hvor beslutning
om nedgravning blev truffet. Efter biproduktforordningens arti-
kel 13 kan animalske biprodukter også lovligt bortskaffes ved
forbrænding. Derfor har vi ved vores vurdering af, om der fo-
relå tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet på de
“pågældende
anlæg”
den 4. november 2020, valgt også at inkludere den ka-
pacitet, der var til rådighed på affaldsforbrændingsanlæggene.
Overskredet bortskaffelseskapaciteten hos DAKA
Kapacitetsbortskaffelsesbehovet den 4. november 2020 er op-
gjort til samlet 1200 tons dagligt, jf. e-mail fra Veterinærdirektør
Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen til departementschef Henrik
Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup omtalt ovenfor un-
der 5.1. Kapacitetsbehovet på 1200 tons dagligt er baseret på
aflivning af hele den samlede danske minkbestand inden for
12 dage.
side 198/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0200.png
DAKA havde en bortskaffelseskapacitet på 250 tons dagligt,
og dermed var bortskaffelseskapaciteten hos DAKA utvivlsomt
overskredet den 4. november 2020, hvor der var et kapacitets-
behov på 1200 tons dagligt samlet for alle mink.
DAKA havde også inden 4. november 2020 haft kapacitetspro-
blemer og meddelte den 31. oktober 2020, at de var nødt til at
lukke for tilgang i 24 timer, jf. ovenfor under afsnit III, punkt 3.2.
Hvis DAKAs bortskaffelseskapacitet alene vurderes ud fra det
antal minkbesætninger, som var konstateret smittet den 4. no-
vember 2020 og endnu ikke aflivet, var der et samlet behov for
bortskaffelse af 10.000 tons, jf. ovenfor under afsnit III, punkt
5.2. I så fald ville det have taget DAKA i alt ca. 5 uger at bort-
skaffe de smittede mink, forudsat at ikke yderligere mink blev
smittet efter 4. november 2020.
Hvis DAKAs bortskaffelseskapacitet vurderes ud fra de mink-
besætninger, som var konstateret smittet, med tillæg af de
minkbesætninger, der var beliggende inden for en afstand på
7,8 km, var det samlede behov for bortskaffelseskapacitet pr.
4. november 2020 i alt 20.000 tons. I så fald ville det have taget
DAKA ca. 10 uger at bortskaffe alle minkene, igen forudsat at
ikke yderligere mink blev smittet efter den 4. november 2020
med deraf følgende udvidelse af 7,8 km zonen og risiko for
yderligere behov for aflivning og destruktion.
På baggrund af ovenstående er det vores samlede vurdering,
at bortskaffelseskapaciteten hos DAKA var overskredet den 4.
november 2020. Det skal understreges, at smitten blandt mink
den 4. november 2020 var stigende, og at yderligere smittede
mink givet vis ville komme til.
Overskreden bortskaffelseskapacitet på affaldsforbrændings-
anlæggene
Affaldsforbrændingsanlæggene blev almindeligvis ikke an-
vendt til bortskaffelse af animalske biprodukter blandt andet
som følge af affaldshierarkiet. Det er imidlertid lovligt at bort-
skaffe animalske biprodukter ved forbrænding efter biprodukt-
forordningens artikel 13. Derfor har vi ved vores vurdering af,
om bortskaffelseskapaciteten på de pågældende anlæg var
side 199/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
overskredet den 4. november 2020 også valgt at se på størrel-
sen af bortskaffelseskapaciteten på affaldsforbrændingsan-
læggene.
Ved vurderingen af kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg-
gene den 4. november 2020 har det afgørende betydning,
hvordan smittede henholdsvis usmittet mink klassificeres i en
affaldssammenhæng.
Miljøstyrelsen foretager en affaldsklassifikation af aflivede
mink, se blandt andet Miljøstyrelsens e-mail af 31. oktober
2020 til Fødevarestyrelsen omtalt ovenfor under 3.2.
Efter affaldsbekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der
har kompetence til at foretage affaldsklassifikationen. Affalds-
bekendtgørelsen viger dog i forhold til andre regler. Aflivede
dyr i forbindelse med epizootisk sygdom, der behandles efter
biproduktforordningen, er ifølge affaldsrammedirektivets arti-
kel 2, litra c, ikke omfattet af direktivet. Ud fra en direktivkon-
form fortolkning finder affaldsbekendtgørelsen ikke anven-
delse på dyr aflivet i forbindelse med epizootisk sygdom, der
bortskaffes efter biproduktforordningen. Endelig har Miljøsty-
relsen efter miljøbeskyttelseslovens § 82 en kompetence til at
lave call-in i sager af større betydning og dermed overtage
kommunalbestyrelsens kompetence efter miljøbeskyttelseslo-
ven.
Efter vores vurdering er det i den konkrete situation ikke i strid
med gældende regler, at Miljøstyrelsen og ikke kommunalbe-
styrelsen foretager affaldsklassifikationen af de aflivede mink i
oktober-november 2020.
Miljøstyrelsen klassificerer smittede og formodede smittede
mink som farligt affald i kategorien klinisk risikoaffald og ikke-
smittede mink som ufarligt erhvervsaffald.
Mink, som er smittet med COVID-19 eller formodes smittet, in-
deholder levedygtige mikroorganismer, som kan smitte men-
nesker og dyr, og har dermed de egenskaber, som betyder, at
aflivede smittede og formodede smittede mink kan anses som
farligt affald, jf. HP 9 i affaldsbekendtgørelsens bilag 3. På bag-
grund af Kommissionens vejledning om affaldsklassifikation
må mink smittet eller formodet smittet med COVID-19 i forhold
side 200/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
til det Europæiske Affaldskatalog anses som klinisk risikoaffald
tilknyttet punkt 18.01 og 18.02. Der kan for en nærmere be-
skrivelse af affaldsklassifikationen af aflivede dyr henvises til
Afsnit II, punkt 2.4, ovenfor.
Det er efter vores vurdering korrekt, at Miljøstyrelsen har klas-
sificeret smittede og formodet smittede mink som klinisk risi-
koaffald og ikke-smittede mink som ikke farligt erhvervsaffald.
Når affald er klassificeret som klinisk risikoaffald, er det under-
lagt en række restriktioner, når affaldet skal behandles.
Klinisk risikoaffald kan kun behandles på affaldsforbrændings-
anlæg, der er godkendt til at behandle klinisk risikoaffald. Et
affaldsforbrændingsanlæg kan ifølge affaldsforbrændingsbe-
kendtgørelsens § 24 kun godkendes til at behandle klinisk risi-
koaffald, hvis det kliniske risikoaffald kan
”tilføres ovnen uden
direkte håndtering, og uden at det blandes med andet affald”.
Affaldsforbrændingsanlæg godkendt til at håndtere klinisk risi-
koaffald vil derfor have et vilkår om, at det kliniske risikoaffald
skal være emballeret inden tilførsel i ovnen. Emballeringskra-
vene har også sammenhæng med ADR-forskrifterne for trans-
port af farligt affald. Klinisk risikoaffald skal derfor indfyres i for-
brændingsanlægget enten i papkasser af europalle størrelse
eller i 200 liters plasttønder eller i plastposer. De smittede mink
skulle således ompakkes inden levering til forbrændingsan-
læggene og kunne ikke indfyres direkte i ovnen ved tømning
af containere. Det skal understreges, at når animalske bipro-
dukter, som aflivede dyr, behandles på et affaldsforbrændings-
anlæg finder affaldsreglerne anvendelse, jf. affaldsrammedi-
rektivets artikel 2, stk. 2, litra b, mens det modsatte gælder, når
aflivede dyr som led i epizootisk sygdom bortskaffes efter bi-
produktforordningen ved nedgravning, jf. Affaldsrammedirekti-
vets artikel 2, stk. 2, litra c. Om forholdet mellem affaldsreg-
lerne og biproduktforordningen, se nærmere afsnit II, punkt
3.2.
Mink, som ikke er smittet med COVID-19, indeholder ikke le-
vedygtige mikroorganismer, som kan smitte, og kan dermed
ikke anses som farligt affald. Mink, som ikke er smittet, kan
dermed bortskaffes på affaldsforbrændingsanlæg, der er god-
kendt efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Affaldsfor-
side 201/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
brændingsanlægget skal dog også registreres efter biprodukt-
forordningen, hvis anlægget forbrænder animalske biproduk-
ter.
Ved vurdering af om der er tilstrækkelig bortskaffelseskapaci-
tet på forbrændingsanlæggene til at håndtere aflivede mink
den 4. november 2020, skal det dermed vurderes, om der er
tilstrækkelig forbrændingskapacitet for klinisk risikoaffald i for-
hold til de smittede mink og forbrændingskapacitet for er-
hvervsaffald for de ikke-smittede mink.
Bortskaffelseskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene
den 3. november 2020 er med sikkerhed opgjort til kun ca. 120
tons pr. dag for bortskaffelse af ikke-smittede mink. Hvis bort-
skaffelseskapaciteten på Sjælland bliver indregnet, er der en
bortskaffelseskapacitet på knap 400 tons pr. dag til ikke smit-
tede mink. Det antages den 3. november 2020, at bortskaffel-
seskapaciteten muligvis kan blive forøget med yderligere 36-
48 tons dagligt i løbet af den følgende uge
Bortskaffelseskapaciteten på forbrændingsanlæggene søges
den 4. november 2020 yderligere oplyst ved telefonisk henven-
delse direkte til anlæggene. De telefoniske oplysninger viser,
at de den 3. november 2020 oplyste tal for kapacitet, ikke er
fuldstændig korrekte, men der foretages ikke en endelig revi-
sion af opgørelsen af 3. november 2020. Dette skyldes for-
mentlig først og fremmest, at emballagerestriktioner for klinisk
risikoaffald og manglende mulighed for at indfyre smittede
mink under overholdelse af restriktioner for klinisk risikoaffald
førte til en konklusion om, at forbrænding af smittede mink og
mink, som var mistænkt for at være smittet, ikke var en rele-
vant bortskaffelsesmulighed. Hertil kom, at forbrændingskapa-
citeten og destruktionskapaciteten i øvrigt var af en størrelses-
orden, der også gav en betydelig usikkerhed for, om destrukti-
onen ved forbrænding kunne ske med relevant hastighed. Der
var således den 4. november 2020 behov for daglig bortskaf-
felse af 1200 tons mink, mens den samlede bortskaffelseska-
pacitet for smittede og ikke-smittede mink i best case udgjorde
750 tons i alt dagligt.
Det kan dermed konstateres, at der ikke var tilstrækkelig bort-
skaffelseskapacitet på forbrændingsanlæggene til bortskaf-
side 202/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0204.png
felse af aflivede mink den 4. november 2020. Forbrændings-
anlæggene kunne ikke bortskaffe de smittede mink og havde
heller ikke tilstrækkelig kapacitet til at bortskaffe de ikke-smit-
tede mink i det tempo, som blev krævet.
Sammenfattende vurdering af, om bortskaffelseskapacitet for
aflivede mink var overskredet den 4. november 2020
Sammenfattende er det vores vurdering, at bortskaffelseska-
paciteten var overskredet på de
“pågældende anlæg”
den 4.
november 2020.
Overskridelsen af bortskaffelseskapaciteten den 4. november
2020 var også til stede, selvom der ikke alene ses på kapaci-
teten hos DAKA, men også ses på kapaciteten på forbræn-
dingsanlæggene. Forbrændingsanlæggene kunne ikke for-
brænde smittede mink og DAKAs bortskaffelseskapacitet
alene var ikke tilstrækkelig til at bortskaffe de smittede mink.
Hertil kom, at der heller ikke hos forbrændingsanlæggene var
tilstrækkelig kapacitet til at bortskaffe de ikke-smittede mink.
Tilladelse fra den kompetente myndighed
Efter biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, er det en
betingelse for nedgravning af aflivede dyr i forbindelse med
epizootisk sygdom, at der foreligger en tilladelse fra den kom-
petente myndighed efter biproduktforordningen inden ned-
gravningen.
Fødevarestyrelsen er efter § 17 i delegationsbekendtgørelsen
på fødevareområdet den kompetente myndighed efter bipro-
duktforordningen. Endvidere er Veterinærdirektøren i Fødeva-
restyrelsen i delegationsbekendtgørelsen på Fødevareområ-
det udpeget som den ansvarlige i forhold til bekæmpelse af
dyresygdomme efter husdyrlovens kapitel 10.
Fødevarestyrelsen udstedte den 5. november 2020 med ikraft-
trædelsestidspunkt samme dag kl. 17 bekendtgørelse om tilla-
delse til nedgravning af pelsdyr. Fødevarestyrelsen valgte så-
ledes ikke at give en konkret tilladelse til nedgravning af afli-
vede mink, men derimod en generel tilladelse i form af en be-
kendtgørelse. Bekendtgørelsen gav dog ikke fri adgang til at
side 203/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0205.png
nedgrave pelsdyr. Nedgravning kunne ifølge bekendtgørelsen
alene foretages i områder udpeget af Naturstyrelsen, og ned-
gravningen skulle ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
Fødevarestyrelsens bekendtgørelsen efter dyreholdsloven in-
deholder ingen henvisning til reglerne i biproduktforordningen
og gennemførelsesforordningen, heller ikke i en note. Be-
kendtgørelsen indeholder heller ikke nogen angivelse af, hvem
der får tilladelsen til at nedgrave pelsdyr.
Hverken biproduktforordningen eller gennemførelsesforord-
ningen indeholder formkrav til, hvordan tilladelse til nedgrav-
ning efter biproduktforordningen skal meddeles. Det kan derfor
ikke som sådan anses for at være i strid med biproduktforord-
ningen, at tilladelsen meddeltes i form af en bekendtgørelse.
Parters høringsret efter forvaltningslovens finder ikke anven-
delse ved udstedelse af generelle retsakter i form af en be-
kendtgørelse.
Det skal bemærkes, at der i henhold til EU-Domstolens praksis
direkte er forbud mod at inkorporere forordninger i medlems-
landenes nationale ret. Baggrunden for inkorporeringsforbud-
det er ifølge Egelund Olsen og Engsig Sørensen,
91
”dels faren
for fejlagtige reproduktioner, dels, at sådanne reproduktioner
kan skjule reglernes karakter af EU-regler”.
EU-Domstolens
praksis
92
har derfor betydet, at forbuddet mod inkorporering
skal understøtte EU-konform fortolkning samt sikre, at alle re-
levante spørgsmål forelægges EU-Domstolen til præjudiciel
afgørelse.
Fødevarestyrelsens bekendtgørelse er ikke direkte en inkor-
porering af biproduktforordningen, men en tilladelse til ned-
gravning efter biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e.
Bekendtgørelsens bestemmelser om, hvordan nedgravningen
skal foretages, er dog nær en form for inkorporering af forord-
ningerne, og der burde derfor efter vores vurdering i bekendt-
gørelsen have været en henvisning til gennemførelsesforord-
ningen og biproduktforordningens rammer for bortskaffelse af
aflivede dyr ved nedgravning i tilfælde af epizooti.
91
Olsen, B. E., & Sørensen, K. E. (2018). "EU-retten i Danmark, s. 240 (1.
udg.): Djøf Forlag.
92
Sag 39/72, Kommissionen mod Italien, og sag 94/77, Zerbone.
side 204/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0206.png
Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om nedgravningen af
pelsdyr efter dyreholdsloven angiver som nævnt ikke, hvem
tilladelsen gives til. Det gør derimod Miljøstyrelsens bekendt-
gørelse om tilladelse af nedgravning af pelsdyr efter miljøbe-
skyttelsesloven. I Miljøstyrelsens bekendtgørelse om tilladelse
til nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven er det
oplyst, at det er
”myndighederne”,
der får tilladelsen. Bekendt-
gørelsen oplyser dog ikke, hvilke konkrete myndigheder der er
tale om.
Samlet er det vores vurdering, at der foreligger en tilladelse fra
den kompetente myndighed til at foretage nedgravning af ani-
malske biprodukter efter biproduktforordningen i form af be-
kendtgørelse om tilladelse af pelsdyr efter dyreholdsloven. Ef-
ter vores samlede vurdering burde der i bekendtgørelsen dog
have været henvist til rammerne i biproduktforordningen og
gennemførelsesforordningen, ligesom det i bekendtgørelsen
burde have været angivet, hvem tilladelsen udstedes til. På
baggrund af miljøstyrelsens bekendtgørelse om tilladelse til at
nedgrave pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven kan det konsta-
teres, at tilladelsen er givet til
”myndighederne”.
Endvidere føl-
ger det af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse, at nedgravning
skal ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger på de af Natur-
styrelsens udpegede arealer. Nedenfor under afsnit III, punkt
13.2 behandles spørgsmålet om, hvilken myndighed der kan
anses som bygherre på renderne til nedgravning af aflivet
mink.
Samlet juridisk vurdering af, om betingelserne for nedgravning
som følge af kapacitetsmangel er opfyldt
Ud fra en gennemgang af hændelsesforløbet er det vores
samlede vurdering, at betingelserne i biproduktforordningens
artikel 19, stk. 1, litra e, for nedgravning af de aflivede mink
som følge af kapacitetsproblemer var opfyldt den 4. november
2020.
Der forelå udbredt epizooti, bortskaffelseskapaciteten var
overskredet ikke kun hos DAKA men også ud fra en samlet
side 205/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0207.png
vurdering, hvor også bortskaffelseskapaciteten på forbræn-
dingsanlæggene er inkluderet, og Fødevarestyrelsens tilla-
delse til nedgravning var givet.
Det var ikke afgørende for vurderingen af, om bortskaffelses-
kapaciteten var overskredet, at det blev besluttet at aflive alle
mink den 3. november 2020. Bortskaffelseskapaciteten var
også overskredet, såfremt det alene var smittede mink og for-
modede smittede mink, der skulle bortskaffes.
Det havde derimod betydning for, at bortskaffelseskapaciteten
var overskredet, at smittede og formodede smittede mink af
Miljøstyrelsen blev klassificeret som klinisk risikoaffald ved for-
brænding. Klinisk risikoaffald er på grundlag af affaldsreglerne,
som er en implementering af EU's affaldsdirektiver, underlagt
en række særlige krav både ved transport og ved indføring i
forbrændingsanlægget. Hertil kommer, at forbrændingsanlæg-
gene skal være godkendt til at behandle klinisk risikoaffald ef-
ter affaldsforbrændingsbekendtgørelsen for at kunne for-
brænde klinisk risikoaffald. Miljøstyrelsen havde ikke mulighed
for at fravige de begrænsninger, der gælder for forbrænding af
klinisk risikoaffald, idet bestemmelserne er baseret på EU's af-
faldsdirektiver. Det følger af affaldsrammedirektivets artikel 2,
stk. 2, litra b, at affaldsreglerne finder anvendelse, når animal-
ske biprodukter bortskaffes ved forbrænding. Biproduktforord-
ningen har ikke forrang i forhold til EU’s affaldsdirektiver.
Nedgravning på et andet sted end produktionsstedet
Biproduktforordningens bestemmelse om nedgravning af afli-
vede dyr i tilfælde af kapacitetsmangel ved epizooti suppleres
af regler i gennemførelsesforordningens artikel 15, jf. nærmere
ovenfor under afsnit II, punkt 3.13.1. Gennemførelsesforord-
ningens artikel 15, stk. 1, litra a, henviser til forordningens bilag
VI, kapitel III, afsnit 1, hvoraf fremgår, at der er følgende ikke
prioriteret bortskaffelsesmuligheder:
nedgravning på oprindelsesstedet,
eller
nedgravning på et godkendt deponeringsanlæg,
eller
nedgravning på et andet sted,
eller
afbrænding på produktionsstedet eller andet sted.
side 206/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0208.png
I tillæg til beskrivelsen af bortskaffelsesmuligheder i gennem-
førelsesforordningens artikel 15, jf. bilag VI, kapitel III, afsnit 1,
er der også angivet, at når nedgravningen gennemføres på et
andet sted end produktionsstedet, skal stedet ligge inden for
en afstand, der gør, at Fødevarestyrelsen er i stand til at styre
forebyggelsen af risikoen for dyrs og menneskers sundhed og
for miljøet.
Endvidere skal det ved nedgravning, uanset hvor nedgravnin-
gen foretages, sikres, at kødædende og altædende dyr ikke
kan få adgang
”uden at menneskers sundhed derved bringes
i fare, og under anvendelse af processer eller metoder, der
ikke skader miljøet, især i form af risici for vand, luft, jord, plan-
ter og dyr eller i form af støj- eller luftgener.”
På baggrund af gennemførelsesforordningen er det vores
samlede vurdering, at nedgravning lovligt kan finde sted på et
andet sted end produktionsstedet.
Ved nedgravningen skal de betingelser for nedgravningen, der
er fastsat i gennemførelsesforordningen, dog iagttages. Kon-
kret drejer det sig om afstand, miljø samt dyr og menneskers
sundhed. Spørgsmålet om, hvorvidt de øvrige betingelser for
nedgravningen i Karup og Holstebro er opfyldt, behandles i de
følgende afsnit.
Beskrivelse af hvilke øvrige muligheder for bortskaf-
felse og opbevaring af aflivede mink, der blev over-
vejet
Øvrige muligheder for bortskaffelse og opbevaring af aflivede
mink undersøgt inden 3. november 2020
Den 3. november 2020 udarbejdede Fødevarestyrelsen en
statusopdatering vedrørende muligheder for midlertidig oplag-
ring og bortskaffelse af aflivede mink. I notatet blev mulighe-
den for at frigive kapacitet hos DAKA, blandt andet ved at
sende animalske biprodukter til Tyskland, diskuteret. Endvi-
dere blev brug af DAKAs mobile kremeringsovne, der har en
kapacitet på 1 tons pr. time, beskrevet, og det blev oplyst at
styrelsen var ved at undersøge om, der kunne lånes mobile
kremeringsvogne i Sverige. Desuden blev det angivet, at det
blev undersøgt, om mink fra besætninger, der hverken var
side 207/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0209.png
smittet med COVID-19 eller mistænkt kunne bortskaffes på af-
faldsforbrændingsanlæg. Fødevarestyrelsen oplyste i et notat,
at mink, som var smittet med COVID-19, af Miljøstyrelsen blev
vurderet at udgøre klinisk risikoaffald, der skulle bortskaffes i
emballeret form på forbrændingsanlæg. I et statusnotat blev
det angivet, at Fødevarestyrelsen tog kontakt til KL med hen-
blik på at få kontakt med affaldsforbrændingsanlæggene for at
inddrage disse i afbrændingen af aflivede mink, som ikke var
smittet. Miljøstyrelsen oplyste ifølge statusnotatet, at der ikke
måtte leveres mere til affaldsforbrændingsanlæggene, end der
kunne forbrændes pr. dag, og at anlæggene ikke havde god-
kendelse til at desinficere container.
Den 3. november 2020 var der i statusopdateringen vedrø-
rende muligheder for midlertidig oplagring og bortskaffelse af
aflivede mink også overvejelser om midlertidig opbevaring af
mink i container/siloer/tanke mv. Det blev angivet, at opbeva-
ringsmulighedernes skulle være lækagesikre og skulle kunne
overdækkes/lukkes. Videre blev det oplyst, at opbevaringsste-
derne skulle godkendes efter biproduktforordningen og skulle
miljøgodkendes af kommunen. I statusnotatet blev også mu-
ligheden for etablering af midlertidigt opbevaringsanlæg på et
eller flere af forsvarets områder nævnt, herunder etablering af
lækagesikker silo af beton. Mulighed for opbevaring i slaman-
læg, gylletanke blev også nævnt, men det blev konstateret, at
det ikke havde været muligt at finde ledig kapacitet. Desuden
blev det angivet, at opbevaring i frysehusene var muligt, men
at der ikke var ledig kapacitet i frysehusene. Endelig blev mu-
lighed for nedgravning/afbrænding nævnt, men det blev den 3.
november 2020 konstateret, at det ikke var aktuelt pt.
Øvrige mulige bortskaffelses og opbevaringsmuligheder un-
dersøgt efter 3. november 2020
Den 4. november 2020 udarbejdede Fødevarestyrelsen en re-
videret statusopdatering vedrørende muligheder for midlertidig
oplagring og bortskaffelse af aflivede mink. I statusopdaterin-
gen blev der under punktet
"Nedgravning/afbrænding- undta-
gelsesmulighed artikel 19”
tilføjet, at det var blevet aktuelt, jf.
ovenfor under afsnit II, punkt 5.2.
side 208/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
I forlængelse af beslutningen om at foretage nedgravning af
de aflivede mink, og mens Naturstyrelsen gennemgik forskel-
lige muligheder for at udpege egnede områder, rejste direktør
i Naturstyrelsen Peter Ilsøe den 4. november 2020 internt i Na-
turstyrelsen spørgsmålet om, hvorvidt nedgravning i “huller”
hos hver enkelt minkavler skulle anvises. Han skrev således til
en medarbejder i Naturstyrelsen følgende:
Kære XX Her er første del af opdraget –
det er også ok at pege på, hvis vi mener
forsvaret har egnede arealer. Og jeg synes
vi ved oversendelsen skal pege på, at vo-
res erfaring med logistik tilsiger, at man
graver huler hos hver enkelt minkavler i
stedet for at ligge og rasle rundt med læs
af døde dyr på landevejene. Ulemperne
ved massegravene må vel også alt andet
lige blive mindre med mindre huller(?).
Det kan ikke konstateres, om der sket en oversendelse af dette
forslag til Fødevarestyrelsen eller andre, men i svar på spørgs-
mål 291 af 14. november 2020 fra Miljø- og Fødevareudvalget
til Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, som besvares
den 18. december 2020, kan det ses, at årsagen til, at denne
mulighed ikke blev anvendt, var miljømæssige hensyn, idet det
ikke blev vurderet muligt at opnå tilpas hurtig afklaring af, om
det var muligt at nedgrave de aflivede mink på de pågældende
minkfarme. Det blev yderligere anført, at man har haft fokus på
militære arealer på grund af disse arealers størrelse og deres
afstand fra beboede områder.
Den 16. november 2020 udarbejdede Fødevarestyrelsen en
redegørelse for Fødevarestyrelsens beslutning om nedgrav-
ning af aflivede mink. I redegørelsen blev det oplyst, at Føde-
varestyrelsen havde vurderet, at inddragelse af nedgravning
som bortskaffelsesmetode var den eneste løsning på kapaci-
tetsproblemerne. Videre blev det oplyst i redegørelsen, at Fø-
devarestyrelsen havde været i dialog med forbrændingsan-
læg, som ikke ønskede at modtage smittede døde mink. Smit-
tede døde mink kunne kun modtages som klinisk risikoaffald.
Endelig blev det oplyst, Fødevarestyrelsen havde været i dia-
log med DAKA om at undersøge, om der var nogen mulighed
for, at DAKA kunne aftage mere end de 250 tons om dagen,
der var omfattet af rammeaftalen. Fødevarestyrelsen oplyste,
side 209/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
at det som følge af procestekniske grunde ikke havde været
muligt for DAKA at udvide kapaciteten, i en sådan grad at de
kunne modtage den ønskede mængde.
Den 17. november 2020 udarbejdede Miljøstyrelsen et status-
notat for bortskaffelse af mink. I notatet blev følgende angivet
om øvrige bortskaffelsesmuligheder for smittede mink (zone 1
mink) og mink fra 7,8 km zonen fra en smittet besætning (zone
2 mink):
Oplagring i Lergrav ved Randers (Waste Nordic tidligere
leca produktion)
Gylletanke ved Randers som mellemlager til forbræn-
ding
Midlertidig opbevaring på skib
Opbevaring på Esbjerg Havn
Nedfrysning og midlertidig oplagring på kølefaciliteter
Forbrænding på anlæg med klinisk affald
Midlertidig oplagring i haller hos Norrecco.
I forhold til de øvrige bortskaffelsesmuligheder nævnte Miljø-
styrelsen vanskeligheder med manglende kapacitet og trans-
port. Endvidere nævnte Miljøstyrelsen, at en række af de øv-
rige bortskaffelsesmuligheder krævede særskilt kommunal
godkendelse eller VVM. Endvidere oplyste Miljøstyrelsen i sta-
tusnotatet, at det krævede, at de almindelige partshøringsreg-
ler i forvaltningsloven blev fraveget.
Den 20. november 2020 udarbejdede Miljøstyrelsen på ny et
statusnotat for bortskaffelse af mink. I notatet blev det oplyst,
at det blev forventet, at de resterende smittede mink fra zone
1 kunne nedgraves på de eksisterende udgravningsområder.
For så vidt angik de resterende mink i zone 2, som ikke var
smittede, blev de forventet bortskaffet hos DAKA og ved de
almindelige forbrændingsanlæg. For så vidt angik de pelsede
mink i zone 3 forventede Miljøstyrelsen, at de kunne håndteres
gradvist og planmæssigt hos DAKA. Endvidere blev midlertidig
oplagring/nedgravning i container i Lergrav ved Randers fort-
sat omtalt. En række af reservationerne for den løsning blev
dog også nævnt. Oplagring i gylletanke ved Randers blev også
nævnt også, men i tilknytning hertil blev det også nævnt, at det
krævede såvel screening efter miljøvurderingsloven som mil-
jøgodkendelse. Endelig nævnte Miljøstyrelsen i statusnotatet,
side 210/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0212.png
at Miljøstyrelsen fortsat screenede andre mulige nedgrav-
ningsområder på statslige arealer.
Den 30. november 2020 afholdt Fødevarestyrelsen og Miljø-
styrelsen et oplæg for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
93
om bortskaffelsen af mink. I PowerPoint præsentationen blev
der redegjort for, hvilke yderligere muligheder der var blevet
overvejet, med korte bemærkninger til, hvorfor det ikke lod sig
gøre. Fødevarestyrelsen anførte følgende om beslutnings-
grundlaget:
Der var behov for løsninger, som med sik-
kerhed kunne tages i brug umiddelbart,
havde betydelig kapacitet og hensigts-
mæssig lokalitet. Løsninger med længere
tids proces ift. Miljøgodkendelse ikke mu-
lige.
I oplægget blev det også nævnt, at bortskaffelse af mink ved
brug af biogasanlæg også var en overvejelse, som ikke lod sig
gøre på grund af regulering på området. Årsagen til dette var:
De aflivede mink må ikke anvendes direkte
i biogasanlæg, men vil først skulle forarbej-
des ved tryksterilisering på et godkendt ka-
tegori 2 forarbejdningsanlæg, inden de må
anvendes i biogasanlæg. Det ville derfor
ikke afhjælpe kapacitetsproblemerne, da
de aflivede mink skal tryksteriliseres på
DAKA, inden de kunne sendes til biogas-
anlæg, og DAKA’s kapacitet udnyttedes i
forvejen fuldt ud
Videre blev det på mødet den 30. november 2020 oplyst,
94
at
der var overvejelser om lagring af døde mink på skibe eller
pramme ved en havn. Grundet problemer med lugtgener, an-
skaffelse af skib og pram samt den hurtige forrådnelsesproces
af de døde mink, var dette ikke en mulighed.
Det fremgik yderligere af oplægget den 30. november 2020, at
oplagring af døde mink i frysecontainere på Aarhus Havn og
oplagring i tørdok blev undersøgt. Det blev dog ikke aktuelt,
93
94
MOF alm. del. spm. 292.
MOF alm. del. spm. 335
side 211/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0213.png
eftersom der var problemer med transporten til containerne,
med at døde mink med pels ikke kan stables og med luftgener.
Oplagring i frysehuse så man bort fra, da der opstod problemer
med efterfølgende rengøring og med at få godkendelse til op-
lagring af fødevarer.
Kemisk bortskaffelse, som f.eks. et syrebad, blev droppet, da
det blev vurderet urealistisk i forhold til, hvor det skulle foregå
og hvordan, og med hvad det skulle gøres. Både nedsænkning
af mink i havet og oplagring i deponi, som f.eks. lergrave, blev
afvist, da begge muligheder krævede miljømæssige godken-
delser eller tilladelser, hvormed den nødvendige kapacitet ikke
kunne tilvejebringes tilpas hurtigt.
95
Juridisk vurdering af øvrige bortskaffelses- og opbe-
varingsmuligheder
Den juridiske vurdering af øvrige bortskaffelsesmuligheder be-
står i første omgang af en vurdering af de i beskrivelsen iden-
tificerede øvrige bortskaffelsesmuligheder, der er indgået i
overvejelserne:
Oplagring i lergrav
Oplagring i gylletanke
Oplagring på skib eller pram i havn
Oplagring i tørdok
Oplagring i frysehuse eller frysecontainer på Aarhus
Havn
Forbrænding på anlæg for klinisk risikoaffald
Bortskaffelse i biogasanlæg
Kemisk bortskaffelse i syrebad
Nedsænkning i havet
Nedgravning på produktionsstedet
I anden omgang foretages en juridisk vurdering af nedgravning
i Holstebro og Karup i forhold til de øvrige bortskaffelsesmulig-
heder, der indgik i overvejelserne. I vurderingen indgår også,
om der var andre bortskaffelsesmuligheder, der ikke har været
overvejet.
95
MOF alm. del. spm. 292
side 212/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0214.png
Oplagrings alternativer
Biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen stiller
en række krav til, hvordan oplagring af animalske biprodukter
skal foregå, jf. afsnit II, punkt 3.10, ovenfor. Blandt andet er der
krav om, at animalske biprodukter skal oplagres hensigtsmæs-
sigt under passende temperaturforhold, indtil de afsendes
igen.
96
Midlertidig oplagring af animalske biprodukter kræver en god-
kendelse efter biproduktforordningen. I forhold til miljøreglerne
er en godkendelse til oplagring efter biproduktforordningens
regler ikke tilstrækkelig. Oplagring af animalske biprodukter
med henblik på senere bortskaffelse som affald på affaldsfor-
brændingsanlæg kræver også miljøgodkendelse efter miljøbe-
skyttelsesloven. jf. afsnit II, punkt 2.7.1, ovenfor, som depone-
ringsanlæg. Oplagring med henblik på bortskaffelse udgør i af-
faldssammenhæng deponering. Ifølge affaldsrammedirekti-
vets artikel 2, stk. 2, litra b, er animalske biprodukter, der de-
poneres, underlagt affaldsreglerne. Ifølge miljøbeskyttelseslo-
ven kræver deponering miljøgodkendelse efter miljøbeskyttel-
seslovens § 33.
Ved gennemgang af materialet i forbindelse med Advokatun-
dersøgelsen er det konstateret, at det ikke i perioden fra 4. no-
vember til 8. november 2020, hvor nedgravning af de smittede
og formodede smittede mink blev påbegyndt, lykkedes for Fø-
devarestyrelsen eller andre at finde mulige steder, der havde
tilstrækkelig opbevaringskapacitet til de aflivede smittede og
formodede smittede mink. Ingen af de steder, der blev overve-
jet til opbevaring, havde i øvrigt de nødvendige godkendelser
efter biproduktforordningen eller miljøbeskyttelsesloven. På
den baggrund blev muligheden for midlertidig oplagring som
alternativ til bortskaffelse ved nedgravning afvist af de involve-
rede myndigheder, også med henvisning til at det var kommu-
nerne, der skulle meddele miljøgodkendelse.
Vi skal bemærke, at myndighederne ved vurdering af opbeva-
ringsløsningerne ikke var opmærksom på den call-in-befø-
jelse, som Miljøstyrelsen har efter miljøbeskyttelseslovens §
82 og delegationsbekendtgørelsen på miljøområdet. Call-in-
beføjelsen kunne eventuelt have været anvendt med henblik
96
Gennemførelsesforordningens artikel 20, bilag IX, kapitel II, afsnit 2
side 213/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0215.png
på at overtage kommunernes kompetence til at meddele mil-
jøgodkendelse af forskellige opbevaringsløsninger. Selvom
Miljøstyrelsen havde overtaget kommunernes kompetence ef-
ter miljøbeskyttelsesloven til at meddele miljøgodkendelse af
opbevaringsløsningerne, skulle Miljøstyrelsen dog stadig have
iagttaget forvaltningslovens partshøringsregler, ligesom en
call-in heller ikke afskærer parter og eventuelle lokale eller na-
tionale miljøorganisationers klageadgang. Endvidere har kla-
genævnene mulighed for at tillægge klage opsættende virk-
ning.
Samlet er det således vores vurdering, at oplagringsalternati-
vet var hverken faktisk eller juridisk muligt.
Bortskaffelse ved forbrænding på anlæg for klinisk risikoaffald
Bortskaffelse af animalske biprodukter ved forbrænding på af-
faldsforbrændingsanlæg er en lovlig bortskaffelsesform efter
biproduktforordningens artikel 13. Når animalske biprodukter
forbrændes på et forbrændingsanlæg er affaldsreguleringen
gældende.
97
Som beskrevet ovenfor under afsnit II, punkt 2.4, skal aflivede
smittede mink og mink, der formodes smittet, efter affaldsreg-
lerne klassificeres som klinisk risikoaffald. Når affaldsforbræn-
dingsanlæg forbrænder klinisk risikoaffald, skal det tilføres ov-
nen uden direkte håndtering, og uden at det blandes med an-
det affald.
98
Endvidere er der emballeringskrav til klinisk risiko-
affald, der medfører, at de smittede mink skulle pakkes om in-
den forbrænding enten i papkasser af europalle størrelse eller
i 200 liters plasttønder eller i plastposer. Endelig skal affalds-
forbrændingsanlægget være miljøgodkendt til at forbrænde kli-
nisk risikoaffald.
Som beskrevet ovenfor i afsnit III, punkt 3.2 var det den 4. no-
vember 2020, hvor beslutning om nedgravningsmuligheden
97
98
Affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra b
Bestemmelsen i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen er en implemente-
ring af IE-direktivets artikel 50, stk. stk. 6. IE-direktivet henviser i artikel 3, nr.
37 til de affaldsdefinitioner, der indgår i affaldsrammedirektivet med det tilhø-
rende Europæiske Affaldskatalog
side 214/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0216.png
blev igangsat, vurderet, at emballeringskravene for klinisk risi-
koaffald betød, at forbrænding af smittede mink ikke var en re-
levant bortskaffelsesmulig. Hertil kom, at der ikke var indgået
aftale eller identificeret affaldsforbrændingsanlæg, som havde
tilstrækkelig kapacitet til at brænde de mængder smittede mink
som klinisk risikoaffald, som var nødvendig. Dermed var bort-
skaffelse af aflivede smittede mink ved forbrænding på anlæg
for klinisk risikoaffald ikke et faktisk alternativ, idet kapaciteten
for forbrænding af klinisk risikoaffald ikke var til stede og mulig
på grund af emballeringskravene.
Omdannelse på biogasanlæg
Efter biproduktforordningen kan animalske biprodukter i kate-
gori 2 omdannes på et biogasanlæg. Omdannelse af animal-
ske biprodukter på et biogasanlæg kan efter biproduktforord-
ningen kun ske efter forudgående tryksterilisering af det ani-
malske biprodukt.
99
DAKAs kapacitet til forudgående tryksteri-
lisering var ifølge det oplyste op til den 4. november 2020 fuldt
udnyttet.
Omdannelse af aflivede smittede og formodede smittede mink
i biogasanlæg uden forudgående tryksterilisering var ikke en
lovlig bortskaffelsesmulighed efter biproduktforordningen hel-
ler ikke i en særlig situation, hvor bortskaffelseskapaciteten er
overskredet som følge af et omfattende udbrud af epizootisk
sygdom.
100
I den særlige situation kan bortskaffelsen ifølge
gennemførelsesforordningen alene ske ved nedgravning eller
forbrænding
Ved gennemgang af materialet i forbindelse med Advokatun-
dersøgelsen kan vi konstatere, at de relevante myndigheder
var opmærksomme på de regulatoriske begrænsninger, der
var i forhold til omdannelse af de aflivede smittede og formo-
dede smittede mink på biogasanlæg.
99
100
Biproduktforordningens artikel 13, litra e
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 1
side 215/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0217.png
Bortskaffelse i syrebad eller ved nedsænkning i havet
Biproduktforordningen indeholder ikke mulighed for i nogen si-
tuationer at bortskaffe animalske biprodukter eller aflivede dyr
ved syrebad eller ved nedsænkning i havet.
Nedgravning på produktionsstedet
Efter biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen
er bortskaffelse ved nedgravning på produktionsstedet en lov-
lig bortskaffelsesmulighed, når der foreligger et omfattende ud-
brud af epizooti, og bortskaffelseskapaciteten er overskredet.
Ved gennemgang af materialet i forbindelse med gennemfø-
relsen af Advokatundersøgelsen kan vi konstatere, at mulighe-
den for nedgravning eller afbrænding på produktionsstedet
indgik som alternativ tidligt i overvejelserne. Alternativet blev
efter vores vurdering med rette forkastet med henvisning til
vanskelighederne med at vurdere miljøforholdene på hvert en-
kelt produktionssted. I tillæg hertil kan det tilføjes, at staten
ikke rådede over produktionsstederne, og dermed kunne sta-
ten ikke beslutte, at en grundejer skulle acceptere nedgravning
på produktionsstedet. Det er dog ikke umuligt, at der med
hjemmel i dyreholdslovens § 30 eventuelt kunne være givet et
påbud til ejeren om, at der skulle ske nedgravning af de afli-
vede mink på produktionsstedet.
Sammenfattende juridisk vurdering af valg af nedgravning i for-
hold til øvrige bortskaffelsesmuligheder
Samlet er det vores juridiske vurdering, at valget af nedgrav-
ning i forhold til de øvrige bortskaffelsesmuligheder, der blev
overvejet, er det korrekte valg. De øvrige muligheder, der blev
overvejet, var enten ikke faktisk mulig og/eller lovlige.
Når der foreligger en særlig situation med omfattende udbrud
af epizooti og manglende bortskaffelseskapacitet, indeholder
biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen som
side 216/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0218.png
nævnt ovenfor under afsnit III, punkt 6.8, følgende udtøm-
mende opregning af lovlige bortskaffelsesmuligheder af afli-
vede dyr:
101
nedgravning på oprindelsesstedet,
eller
nedgravning på et godkendt deponeringsanlæg,
eller
nedgravning på et andet sted
eller
afbrænding på produktionsstedet eller andet sted
Opregningen er ikke prioriteret og bortskaffelsesmulighederne
fremstår som alternativer. Der stilles heller ikke i gennemførel-
sesforordningen krav om, at der skal vælges “den miljø- og
sundhedsmæssige bedste løsning”, men bortskaffelsen skal
dog i alle de nævnte tilfælde gennemføres “uden
at menne-
skers sundhed derved bringes i fare, og under anvendelse af
processer eller metoder, der ikke skader miljøet, især i form af
risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller
luftgener.”
102
I den sammenhæng vil blandt andet rammerne i
miljødirektiverne kunne have betydning også i forhold til valg
mellem forskellige løsninger. Ved bortskaffelse på et andet
sted end produktionsstedet indgår også et afstandskrav, såle-
des at nedgravningsstedet skal ligge inden for en afstand, hvor
det er muligt at styre forebyggelse i forhold til såvel mennesker
og dyr som miljø.
Staten rådede over forsvarets arealer i Karup og Holstebro,
hvor nedgravning blev foretaget, hvilket muliggjorde hurtige
beslutninger og tilsyn. I forhold til de miljømæssige vurderinger
og afstandskravet henvises til afsnit III, punkt 20.1, nedenfor.
Ved gennemgang af materialet i forbindelse med Advokatun-
dersøgelsen kan vi konstatere at muligheden for at nedgrave
de smittede og formodede smittede mink på godkendte depo-
nier ikke ses at være overvejet. I forhold til godkendte deponier
vil der allerede foreligge miljøgodkendelse. Endvidere vil der
også i forhold til godkendte deponier foreligge en miljøvurde-
ringen i forbindelse med etableringen af deponiet, ligesom de-
poniet ofte er etableret under iagttagelse af lokaliseringsprin-
cippet i miljøbeskyttelsesloven, jf. afsnit II, punkt 5.2, ovenfor.
101
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 1
102
Gennemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel
III, afsnit 1, stk. 3
side 217/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0219.png
Et godkendt deponeringsanlæg vil som udgangspunkt have et
anlæg til perkolatopsamling og -behandling.
103
Anlægget til per-
kolatopsamling vil dog typisk være indrettet, således at det
håndterer perkolat, der opstår ved deponering over jorden og
ikke under jorden, ligesom der heller ikke i deponiets miljøvur-
dering vil være taget højde for deponering af en større
mængde biprodukt under jorden. Et godkendt deponi kan også
have etableret bundmembran i forhold til risiko for nedsivning
fra deponi. Bundmembran på godkendte deponier vil ligeledes
typisk også være etableret med henblik på overjordisk depo-
nering og ikke med henblik på deponering under jorden. Det
er derfor vores vurdering, at nedgravning på et godkendt de-
poni ikke ud fra en miljø- og sundhedsmæssig vurdering var et
bedre alternativ til nedgravning af de smittede og formodede
smittede mink end de valgte nedgravningssteder. Endvidere er
der ikke oplysninger om, at Staten rådede over godkendte de-
ponier, hvilket dermed havde forudsat en forudgående aftale
med godkendt deponi i området. Det er uafklaret, om der forelå
kommunalt eller privatejede godkendte deponier nær de om-
råder, hvor mængden af aflivede smittede og formodede smit-
tede mink var størst, og om transporten dermed kunne ske for-
svarligt i forhold til mennesker, dyr og miljø.
Beskrivelse af konkrete miljømæssige undersøgelser
og vurdering inden nedgravning af aflivede mink
Beskrivelse af de gennemførte miljømæssige undersøgelser
og vurderinger inden nedgravning kan opdeles i følgende em-
ner
Afsøgning af mulige arealer
Screening for miljø- og naturinteresser
Prøvegravninger
Dispensationer
Overvejelser om VVM vurdering
Inddragelse af kommunerne i screeningen og vurderin-
gen
103
Perkolat er i miljøsammenhæng regnvand, der er sivet gennem en losse-
plads. Den store danske ordbog
side 218/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0220.png
Naturstyrelsens afsøgning af mulige arealer
Naturstyrelsen står for at afsøge og screene mulige arealer for
nedgravning på arealer i de områder, der udvælges af Føde-
varestyrelsen.
Den 4. november 2020, kl. 20.22, oplyste Nikolaj Veje, direktør
i Fødevarestyrelsen til Lars Hindkjær, direktør Miljøstyrelsen,
at de gik efter at grave fem huller af ca. 7.000 m
2,
og at hullerne
skulle være 2�½ meters dybde. Fødevarestyrelsen foreslog i
samme henvendelse fem huller i alt, fire i Jylland og et på Sjæl-
land:
Vi går efter fem huller af ca. 7.000 m2 pr
styk. Vi skal i ca. 2�½ meters dybde. Vi
kommer til at grave hullerne løbende ud
efter behov. Vi foreslår fem huller i alt, fire
i Jylland og et på Sjælland, hvis det er
muligt ideelt set i følgende områder:
Nordjylland, centralt i Vendsyssel, ikke for
langt for motorvej Vest for Hobro Tæt på
Holstebro, øst for Holstebro, tæt på vej til
Viborg Esbjerg, i retning mod Grindsted
Sjælland, gerne tæt på Korsør
Størrelsen på arealerne i Jylland kan godt
variere mellem de enkelte steder, og kan
evt fordeles på fem istedet for fire steder,
hvis det er nemmere. Sig til hvis behov for
yderligere info.
Samme dag kl. 20.35 oplyste direktør Lars Hindkjær til Peter
Ilsøe, direktør i Naturstyrelsen, at “opdraget” vil tage udgangs-
punkt i statslige arealer
Hermed som nævnt “opdraget” med ud-
gangspunkt i placering på statslige arealer.
Det vil være fint med en foreløbig tilkende-
givelse i morgen ved 11-tiden.
Samme dag kl. 20.43 oplyste direktør Peter Ilsøe til direktør
Lars Hindkjær, at forsvarets arealer også kan indgå i udpeg-
ningen af statslige arealer.
side 219/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Her er første del af opdraget – det er også
ok at pege på, hvis vi mener forsvaret har
egnede arealer. Og jeg synes vi ved overs-
endelsen skal pege på, at vores erfaring
med logistik tilsiger, at man graver huler
hos hver enkelt minkavler i stedet for at
ligge og rasle rundt med læs af døde dyr
på landevejene. Ulemperne ved masse-
gravene må vel også alt andet lige blive
mindre med huller(?)
Den 5. november 2020, kl. 12.33, oplyste Peter Ilsøe til Føde-
varestyrelsen og Miljøstyrelsen, at arealanalysen på Natursty-
relsens arealer var gennemført, men dog ufuldstændigt. Peter
Ilsøe bemærkede, at det så svært ud på Naturstyrelsens are-
aler i den givne geografi, men det var muligt, hvis der blev set
bort fra beskyttelsesinteresser. I sammen mail oplyste Peter
Ilsøe, at der var potentielle muligheder på Forsvarets arealer,
som dog ikke var drøftet med forsvaret. Efterfølgende sendte
Peter Ilsøe kortudsnit for de 4 mulige arealer til Miljøstyrelsen.
Samme dag kl. 14.54 oplyste Per Schriver, kontorchef Miljø-
styrelsen til Peter Ilsø, Nikolaj Veje og Lars Hindkjær, forsva-
rets områder i Aalborg og Antvorskov umiddelbart så svære
ud, da de lå i områder med drikkevandsinteresser.
Samme dag kl. 17.28 oplyste kontorchef Per Schriver Kasper
Høeg-Jensen, direktør i Forsvarsministeriet Departement, at
flyvestation Karup kunne være en mulighed. Det meste af om-
rådet var beskyttet, men syd for landingsbanerne var der et
hvidt område. Han oplyste at en del af området i Karup var
beskyttet natur, og et yderligere stort område var registret Na-
tura 2000område.
Samme dag kl. 18.15 oplyste Peter Ilsøe Nikolaj Veje, at Peter
Ilsøe håbede, at Vejdirektoratets areal i Vendsyssel kunne
finde anvendelse, da det ikke var let at finde relevante arealer
i det nordjyske som følge af drikkevandsinteresser, grund-
vandsnærhed eller andre naturbeskyttelseshensyn.
I samme mailkorrespondance den 5. november 2020, kl.
20.25, kontaktede kontorchef Per Schriver direktør Nikolaj
Veje og direktør Peter Ilsøe og oplyste, at Oksbøl, Holstebro
side 220/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
øvelsesterræn, fortsat lever, og Flyvestation Karup var kom-
met til, og at der var blevet sagt god for arealet ved Aalestrup,
Holstebro Brobjerg Nørreskoven og Vejdirektoratets areal ved
motorvejen i Vendsyssel, men at han frygtede grundvands-
stand på den sidste
.
Samme dag kl. 20.42 oplyste afdelingschef Kasper Høeg-Jen-
sen, Forsvarsministeriet Sikkerhedspolitik og Operationer Per
Schriver, Miljøstyrelsen, at Forsvarets Ejendomsstyrelse var
ved at fastlægge de helt nøjagtige lokaliteter til nedgravning af
mink, og at to kommuner lå fast - Holstebro og Varde Kom-
mune:
Hej Per, Tak for din hjælp.
Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES) er
ved at fastlægge de helt nøjagtige lokali-
teter til nedgravning af mink, herunder
bl.a. i lyset af tilkørselsforhold.
To kommuner ligger dog fast. Jeg forstår,
at dispensation kan sendes generelt til
kommunen. Der skal graves i følgende to
kommuner: - Holstebro kommune - Oks-
bøl, Blåvandshuk kommune
Vi har således brug for tilladelser til disse
to kommuner.
Om der er behov i Karup eller Aalborg
også, er pt. under afklaring.
Tilladelser kan sendes direkte til Oberst-
løjtnant
Helmuth
Borchert
FES.
Mvh Kasper
Den 6. november 2020, kl. 12.45, kontaktede kontorchef Per
Schriver, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, og meddelte,
at det i forhold til dispensationen til at grave i de fredskovsplig-
tige arealer ved Hedensted og Nørrelund Plantage var mere
kompliceret at give dispensation efter skovloven end forventet.
Han anbefalede, at der blev fundet alternativer uden fredskov.
side 221/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Samme dag kl. 13.42 kontaktede direktør Peter Ilsøe direktør
Nikolaj Veje og oplyste, at der var blevet screenet videre i
Vendsyssel, og at der var fundet enkelte steder, der var teknisk
egnede – men at der var drikkevandsinteresser, skovlovsud-
fordringer samt Natura 2000 udfordringer i Vendsyssel.:
Vi har screenet videre i Vendsyssel – og har
fundet enkelte steder, der er teknisk egnede
– men der er skovlovsudfordringer også der
(og Natura2000). Der er også nogle fine om-
råder, som dog har særlige drikkevandsinte-
resser. Som lægmand ville jeg vurdere, at det
var mindre betydningsfuldt at komme på
tværs af konflikter med naturen oven på jor-
den end grundvandet under jorden – men det
må andre vurdere. Vi fremsender
2snarest. Med hensyn til skovloven – det for-
lyder fra MST, at der ikke i loven er mulighe-
der for at dispensere fra høringsfristen. Har i
ikke i FVST en eller anden Force Majeoure-
hjemmel, der kan overtrumfe en inferiør lov
som skovloven? Det virker absurd, hvis den
skulle kunne bremse tiltagene. Hvis et dige
bryder – så laver vi vel afværgeforanstaltnin-
ger uanset om arealet er §3beskyttet eller
ej....
Nå – til den nye opgave. Jylland. Det er ret
bredt. Er der overhovedet ingen begrænsnin-
ger – eller skal vi komme med landbrugsare-
aler på Djursland eller ved grænsen?
Den 6. november 2020, kl. 17.02, sendte direktør Peter Ilsøe
til Nikolaj Veje en opdateret liste over mulige arealer til mink-
nedgravning.
Peter Ilsøe skrev i fremsendelsesmailen til Nikolaj Veje, at han
ønskede, at der skulle være klare linjer omkring, hvem der traf
den endelig beslutning om anvendelse af et areal, og en række
andre beslutninger:
I forhold til processen fra indmelding som
denne og til at der rent faktisk graves er der
side 222/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0224.png
en række ting vi tænker der skal være klare
linjer omkring. F. eks.:
Hvem træffer den endelige beslutning om
anvendelse af et areal – jeg antager at det
er jer i FVST?
Hvordan bliver NST kontaktet når et areal
er valgt. Jeg ser gerne at det sker via kon-
torchef Mads Jensen, da det er vigtigt at vi
får mulighed for dialog med dem, der skal
gennemføre operationen (forsvaret?).
Hvem ansøger om evt. Dispensationer og
sørger for det samlede overblik over myn-
dighedsbehandlingen? Jeg har forstået at
det er MST og oplever også de griber den
bold. I den forbindelse har jeg spekuleret
på, om der er tænkt på planlovstilladelser
fra de berørte kommuner?
Hvem står for gravearbejdet – jeg har for-
stået at det der forsvaret, men hvis der er
tale om NST-arealer bistår vi selvsagt me-
get gerne i tilrettevisningen af arealerne.
Som aftalt regner vi med, at det er NO-
STE´en og FVST der tager initiativ til kom-
munikationen, men jeg håber vi får lejlig-
hed til at koordinere da nedgravningen
uden tvivl vil tiltrække sig stor opmærk-
somhed.
Vicedirektør Anne Marie Vægter Rasmussen, Miljøstyrelsen,
der var CC på e-mail fra Peter Ilsøe, kvitterede for modtagel-
sen af mail og oplyste i umiddelbar forlængelse heraf, at de gik
i gang med at sagsbehandle på arealerne.
Miljøstyrelsens screening og risikovurdering
Miljøstyrelsen foretog en samlet screening og risikovurdering
af de mulige områder til nedgravning af aflivede mink, som var
identificeret af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen vurderede ved
fremsendelsen af arealudpegningen den 6. november 2020 til
Miljøstyrelsen, at på baggrund af miljømæssige hensyn var en
side 223/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
række de identificerede områder udelukket. Naturstyrelsen
havde ud fra nogle af områderne bemærket “fredskovpligt”,
“Natura 2000 habitatområde” og “Store og natur og friluftinte-
resser”. Miljøstyrelsen konstaterede hurtigt, at 27 ud af de 31
udpegede mulige områder ikke var egnede, og Miljøstyrelsens
risikovurdering efter den 6. november 2020 var koncentreret
om følgende 4 områder:
Naturstyrelsens areal ved Hald Sø, Viborg Kommune
Forsvarets areal i Holstebro – to særskilte områder, Hol-
stebro Kommune
Forsvarets areal i Karup nær Kølvrå, Viborg Kommune
Miljøstyrelsens samlede screening og risikovurdering forelå
først den 13. november 2020 og blev udsendt den 16. novem-
ber 2020. Nedgravningen af de aflivede mink blev påbegyndt
den 8. november 2020, jf. nedenfor under 13.4.
Miljøstyrelsen oplyste i et faktaark af den. 27. november 2020,
at Naturstyrelsen og Miljøstyrelsens miljø- og naturmæssige
gennemgang bestod af en screening og risikovurdering af de
påtænkte graveområder. Screeningen afgjorde, om Miljøsty-
relsen gik videre med risikovurderingen for området. Miljøsty-
relsen og Naturstyrelsens miljøparametre i den indledende
screening var ifølge det oplyste foretaget på baggrund af ud-
træk af OIS-data.
Følgende GIS-temaer er ifølge Miljøstyrelsens anvendt.
Områder med særlige drikkevandsinte-
resser (OSD)
Indvidningsoplande til almene vandfor-
syninger uden for OSD
Borringsnære
(BNBO)
beskyttelsesområder
Buffer på 300 meter om boringer til en-
keltindvindere (1-2 hustande)
Buffer på 300 meter om boringer til ikke
almene vandforsyninger (3-9 husstande)
Beskyttede naturtyper
side 224/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000
RAMSAR, Natur 2000
Beskyttede vandløb
Habitatområder, Natura 2000
Bekendtgørelsesfredninger
Beskyttede sten- og jorddiger
Fredede områder
Råstofområder
Åbeskyttelseslinjer
Søbeskyttelseslinjer
Fredsskov
Grundvandsstand
Datasættene Områder med særlige drikkevands-
interesser (OSD), Indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for OSD og Boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO) er fra den bekendt-
gørelse om udpegning af drikkevandsressourcer,
der træder i kraft 1. januar 2021.
Ved at inddrage OSD og indvindingsoplande til
almene vandforsyninger uden for OSD, er føl-
somme indvindingsområder og tilhørende ind-
satsområder håndteret i screeningen. Øvrige
data er udtrukket 4. og 5. november 2020. 300
meter buffer rundt om alle vandforsyningsborin-
ger til ikke almene vandforsyninger (3-9 hus-
stande) og enkeltindvindere (1-2 husstande) er
baseret på dataudtræk fra Jupiterdatabasen
(GEUS). Enkeltindvinderes boringer er bl.a. regi-
streret med koordinater og anvendelse i Jupiter.
Data kan være fejlbehæftet og derfor ikke nød-
vendigvis fyldestgørende. Middelgrundvands-
stand for nuværende klimaperiode er undersøgt
via klimatilpasning.dk. Øvrige datasæt stammer
fra Danmarks Arealinformation (DAI).
side 225/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
På baggrund af screeningen orienteres Natursty-
relsen efterfølgende om, hvor minkgrave ikke
kan placeres. Udpegning af arealer til placering
af gravene foretages af Naturstyrelsen i samråd
med den statslige jordejer på grundlag af lokalt
kendskab. De udvalgte arealer risikovurderes
ved Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens risikovurderingen vedrørende natur- og vand-
indvindingsinteresser skete ved også ved dialog med Holste-
bro Kommune og Viborg Kommune samt Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelsen.
Viborg Kommune blev den 6. november 2020 kontaktet af Na-
turstyrelsen om et konkret areal sydvest for Viborg nær Hald.
Forvaltningen gav Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen oplysnin-
ger om beskyttelsesinteresser i området og oplyste blandt an-
det, at graveområdet på sigt ville kunne påvirke vandkvaliteten
i Bækkelund Bæk og Hald Sø. Området blev ikke anvendt til
minknedgravning.
Den 9. november 2020, kl. 11.26, oplyste kontorchef Jan Boll
Jespersen, den interne afdeling i Forsvarsministeriets Ejen-
domsstyrelse, at de to graveområder i Viborg kommune lå
udenfor vandindvindingsområdet:
Viborg kommune har fremsendt nedenstå-
ende kort. Heraf fremgår, at de to graveområ-
der ligger udenfor vandindvindingsområdet.
Den del af BRAVO 1, som ligger øst for stien,
ligger
dog
lige
opad
området.
Vi er altså på den rigtige side af grænsen,
men Viborg kommune antyder, at de i en gi-
ven forvaltningsafgørelse ville sige, at vi skal
blive på vestsiden af stien. Aktuelt er det Mil-
jøstyrelsen, der har det sidste ord.
Jeg kontakter Miljøstyrelsen for nærmere af-
klaring.
Viborg Kommune bekræftede den 10. november 2020 i forhold
til Miljøstyrelsen, at der ikke var nogen risiko for drikkevands-
forsyningen i Kølvrå ved nedgravning ved Flyvestation Karup.
Viborg Kommune bekræftede ligeledes den 11. november
side 226/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2020 i forhold til det lokale Grundvandsforum, at der ikke var
problemer med minknedgravningen og drikkevandsinteresser
ved nedgravning på Flyvestation Karup:
Hej X Tak for din henvendelse. Det er vig-
tigt at understrege, at det er Viborg Kom-
munes vurdering, at der ikke er nogen ri-
siko for drikkevandsforsyningen i Kølvrå.
Baggrunden for vurderingen er at drikke-
vandet i det pågældende område dels er
beskyttet af et tykt lerlag, dels er vandbo-
ringen i Kølvrå er meget dyb og så er gra-
vene placeret uden for indvindingsoplan-
det. Vi har været i dialog med Miljøstyrel-
sen om deres vurdering og de siger bl.a. at
specielt ved KarupKølvrå er vandets vej fra
overfladen kortlagt ved grundige studier.
Udover at vandboringen er 100 meter dyb
og beskyttet af et lerlag er beregningen til-
føjet en buffer på 100 meter, inden det teg-
nes op som ”indvindingsopland” og mink-
gravene er placeret uden for dette område.
De mener derfor ikke, gravene udgør en ri-
siko for drikkevandet. Miljøstyrelsen har
desuden lagt en nyhed på deres hjemme-
side, hvor de også redegør for disse for-
hold. Deres faglige vurdering er altså sam-
menfaldende med Viborg Kommunes.
Holstebro Kommunes miljømedarbejder foretog på baggrund
af oplysninger i avisen om placering af nedgravningsstedet
nær Boutrup Sø den 8. november 2020 en mindre screening
af området og konstaterede, at der var placeret en enkeltind-
vinder ca. 300 meter fra nedgravningsområdet. Screeningen
var ikke præcis, idet der ikke i avisen var angivet præcis loka-
tion. Holstebro Kommunes miljømedarbejder kontaktede der-
for telefonisk Naturstyrelsen den 9. november 2020.
Miljøstyrelsen kontaktede samme dag Holstebro Kommune og
bad om oplysninger om vandboringer for enkeltindvinder. Hol-
stebro Kommune gav også Miljøstyrelsen oplysninger om § 3-
søen – Boutrup sø.
side 227/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Miljøstyrelsens dialog med Holstebro Kommune vedrørende
grundvandsforholdene er beskrevet i Miljøstyrelsens notat af
12. november 2020 ved følgende:
Drikkevandsforhold
ved
Holstebro
Ved screeningen af mulige områder udeluk-
kes indvindingsoplande til almene vandforsy-
ninger og OSD, der er udpeget for at sikre det
fremtidige drikkevand. Der holdes en afstand
på 300 meter til private vandboringer, hvilket
er den samme afstand, som overholdes, når
der skal nedsives spildevand. I forbindelse
med screeningen har Miljøstyrelsen haft kon-
takt til Holstebro Kommune for at inddrage lo-
kal viden om grundvandsforholdende i områ-
det. Holstebro Kommune vurderer, at grund-
vandets strømretning er nordvestlig, men at
det terrænnære grundvand kan påvirkes af en
strømretning mod søer og vandløb, samt ind-
vinding af grundvand. Dette er i overensstem-
melse med Miljøstyrelsens vurdering på bag-
grund af eksisterende regionale potentiale-
kort samt ved sammenligning med detnærlig-
gende indvindingsopland til Idom Vandværk,
hvor vandet strømmer fra sydøst mod vand-
værkets boringer i nordvest.
Ved at oprette et geologisk profilsnit fra NV
mod SØ, indeholdende grundvandspotentia-
let gennem området, observeres ligeledes et
højere grundvandspotentiale mod sydøst.
Dette understøtter vurderingen af den gene-
relle grundvandsstrømning, hvis der ses bort
fra det terrænnære grundvand. Holstebro
Kommune har endvidere oplyst, at en ny ind-
vindingsboring til en almen vandforsyning er
planlagt 4 km vest for det planlagte graveom-
råde. Det vurderes at gravene er uden for om-
råder med drikkevandsinteresser.
I notatet blev også afstandskrav på 300 meter fra nedgrav-
ningsområdet i Holstebro til Boutrup sø omtalt. I notatet blev
det oplyst, at Miljøstyrelsens afstandskrav på 300 meter til
side 228/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Boutrup Sø var fastsat ud fra et forsigtighedsprincip, hvilket
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke var tilfreds med.
Dialogen mellem Miljøstyrelsen og Forsvarets Ejendomssty-
relse vedrørende afstandskrav på 300 meter til Boutrup sø er
beskrevet nærmere nedenfor under 19.3.
Den 10. november 2020 forelå Miljøstyrelsens screening i for-
hold til eventuelle påvirkninger af Bovtrup Sø, Hald Sø og
eventuelle vandløb samt grundvandet i forbindelse med ned-
gravning af mink i et militært område syd for Holstebro samt
på Naturstyrelsens arealer ved Viborg. Miljøstyrelsen konklu-
derede følgende:
På baggrund af ovenstående faglige vur-
deringer må det konkluderes, at det ikke vil
være muligt at anvende området ved Vi-
borg til nedgravning af mink, da afstanden
til Bækkelund Bæk er mindre end 300 m,
samt usikkerhed omkring udbredelsen af
nyt indvindingsopland til evt. en ny kilde-
plads i område. For området ved Holstebro
betyder det, at de dele af det påtænkte
nedgravningsområde, der ligger tættere på
Bovtrup Sø end 300 m ikke kan anvendes
Miljøstyrelsen konkluderede således, at Naturstyrelsens areal
ved Hald Sø ikke var egnet, og at i forhold til Forsvarets areal
ved Holstebro kunne det påtænkte nedgravningsområde, der
lå tættere på Bovtrup Sø end 300 m ikke anvendes. Derimod
vurdere Miljøstyrelsen, at den øvrige del af det påtænkte om-
råde på forsvarets areal i Holstebro kunne anvendes.
Ligeledes forelå den 10. november 2020 Miljøstyrelsens
screening af Forsvarets arealer i Karup i forhold til drikke-
vandsinteresse. Miljøstyrelsen konkluderede følgende:
Miljøstyrelsen vurderer ikke, at de på-
tænkte graveområder udgør en risiko for
drikkevandet. Da der ved optegningen af
indvindingsoplandene til almene vandfor-
syningsboringer er tillagt en buffer. Ligele-
des vurderes det, at de almene vandforsy-
ninger indvinder relativt gammelt vand i
100 m dybde, uden indikationer af aktivitet
side 229/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
på terræn. Da der indvindes reduceret
vand og uden fund af pesticider. Ligesom
der er der i screeningen er taget hensyn til
enkeltindvindere ved at tilføje en 300 me-
ter buffer omkring disse boringer.
Den 12. november 2020, kl. 06.43, oplyste vicedirektør Lars
Møller Christiansen, direktionen Miljøstyrelsen kontorchef Per
Schriver, Miljøstyrelsen om, at to nye arealer på Sjælland
skulle i gang med at blive screenet efter samme procedure
som i Finnerup. Der blev ikke nedgravet mink på Sjælland.
Miljøstyrelsen udarbejdede den 13. november 2020 notat om
en
“Samlet vurdering for udvidelsen af udgravning ved Holste-
bro og Karup”.
Notatet indeholdt reelt en samlet vurdering af
såvel det oprindelige udgravningsområde som det udvidede
udgravningsområde i Karup og Holstebro.
Miljøstyrelsen bemærkede i notatet, at arealerne for nedgrav-
ning ikke lå i et Natura 2000 område eller tæt på Natura 2000
område. Det blev også af Miljøstyrelsen oplyst, at der ikke var
registreret § 3-beskyttet natur på arealerne med minknedgrav-
ning, dog bemærkedes det for så vidt angik graveområdet i
Kølvrå, at der ud fra luftfotos var usikkerhed om, hvorvidt der
var § 3-registreret hede.
I forhold til fredskovspligt bemærkede Miljøstyrelsen i notatet
med den samlede vurdering, at graveområdet blev omgrænset
af fredskov, og at der i de omkransende skovarealer ikke måtte
udføres gravearbejde. I graveområde Kølvrå bemærkede Mil-
jøstyrelsen, at der mellem de to skovbevoksede arealer fand-
tes en skov- og buskbevokset stribe, der kunne have potenti-
ale for fredskov, hvorfor Miljøstyrelsen vurderede, at der ikke
måtte graves heri.
I Miljøstyrelsens notat med den samlede vurdering var konklu-
sionen, at der ikke var indvindingsoplande eller områder med
særlige drikkevandsinteresser i gravearealerne. Miljøstyrelsen
fastslog dog, at der skulle holdes en afstand på 300 meter til
private vandboringer. I forhold til grundvandsinteresser konklu-
derede Miljøstyrelsen, at det blev vurderet, at der ikke kunne
ske en væsentlig påvirkning af grundvandsforekomsten.
side 230/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0232.png
I forhold til Boutrup Sø og vandløb ved Holstebro konstaterede
Miljøstyrelsen i notatet med den samlede vurdering, at søen
ikke var udpeget som badesø og ikke var omfattet af Vandom-
rådeplanen. Søen ligger i en afstand på 100-300 meter fra
nedgravningsområdet. Endvidere nævnte Miljøstyrelsen, at
der fandtes en række mindre målsatte vandløb. I forhold til
Hessellund Bæk ved Kølvrå bemærkede Miljøstyrelsen, at
bækken var omfattet af vandområdeplanen, og ifølge Vand-
rammedirektivet skulle opnå god økologisk tilstand. Tilstanden
var ved seneste tilstandsvurdering opgjort til at være god. Mil-
jøstyrelsen bemærkede, at Hessellund Bæk var 100 meter fra
nedgravningsområdet.
I forhold til overfladevand bemærkede Miljøstyrelsen i notatet
med den samlede vurdering, at det ikke kunne udelukkes, at
en nedgravning af mink kunne medføre en påvirkning af sø-
erne eller det nærliggende vandløb, der begge var grund-
vandsført, med organisk stof, kvælstof, fosfor og bakterier. Mil-
jøstyrelsen angav dog ikke noget om mængden af potentielt
organisk stof, kvælstof og bakterier, men angav følgende:
Minimering af risikoen for påvirkning af
vandområderne sker ved, at der holdes
mest muligt afstand til områderne og ud fra
et forsigtighedsprincip og så vidt muligt
med en afstand på 300 m, svarende til den
afstand, som er fastlagt i spildevandsbe-
kendtgørelsen for nedsivning af spilde-
vand i relation til drikkevandsboringer.
Endvidere anbefalede Miljøstyrelsen i konklusionen i notatet
med den samlede vurdering, at der blev iværksat overvågning
af en eventuel påvirkning af miljøet.
Miljøstyrelsen sendte den 16. november 2020, kl. 12.22, nota-
tetet med den samlede vurdering til Naturstyrelsen, Fødevare-
styrelsen og NOST. I fremsendelsesmailen var angivet føl-
gende:
Det kan oplyses at forsvarsministeren har
vurderet, jf. Mail til NOST af 16. november
2020 kl. 11.55, at miljøvurderingslovens
side 231/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0233.png
regler ikke finder anvendes på dette pro-
jekt vedr. nedgravning af mink, jf. Miljøvur-
deringslovens § 1.
Det betyder, at fortsat nedgravning kan be-
gyndes umiddelbart for så vidt angår area-
let ved Holstebro, forudsat det sker i over-
ensstemmelse med Miljøstyrelsens gen-
nemgang og vurdering af områderne. For
så vidt angår arealerne ved Karup udestår
kontakten til kommunerne med henblik på
at få endeligt afklaret, at der ikke er § 3 be-
skyttet arealer i graveområdet.
(vores un-
derstregning)
Prøvegravninger
Sideløbende med Naturstyrelsens identifikationer af arealer og
Miljøstyrelsen screening og miljøvurdering af arealerne blev
der foretaget prøvegravninger for at identificere den faktiske
grundvandsstand, således at det blev sikret, at minkgravene lå
over grundvandsspejlet. Fødevarestyrelsens krav på dybden
af minkgraven var 2,5 meter. Prøvegravningen blev foretaget
på en række forskellige lokationer i Danmark.
Den 6. november 2020, kl. 16.31, udarbejdede Forsvarets
Ejendomsstyrelse en foreløbig instruktion for gravearbejdet til
Ejendomsstyrelsens tre berørte distrikter, og der blev klargjort
til prøvegravning i Karup, Holstebro og Store Vildmose. Det var
Forsvarets Ejendomsstyrelsens opfattelse, at styrelsen skulle
forestå udgravningerne af renderne, hvorefter Fødevarestyrel-
sen skulle forestå den faglige ledelse af modtagelse, nedlæg-
ning og tildækning af mink i både Karup og Holstebro, hvortil
Ejendomsstyrelsen leverede maskinstøtte.
Den 6. november 2020, kl. 18.30 til 23.59, blev der fortsat fo-
retaget prøvegravninger i Karup, Holstebro og Store Vildmose.
Beslutningen af den nøjagtige placering af render til udgrav-
ning indenfor området, som var udpeget af Miljøstyrelsen, blev
truffet af Forsvarets Ejendomsstyrelse efter resultatet af prø-
vegravninger i Karup og Holstebro.
side 232/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Den 6. november 2020 blev der ligeledes foretaget prøvegrav-
ning på arealer ejet af Vejdirektoratet i Vendsyssel. Ved prø-
vegravningen blev der konstateret opstigende grundvand in-
den den krævede dybdekant var nået, og områderne blev kon-
stateret uegnet.
Den 6. november 2020 havde Fødevarestyrelsen udarbejdet
en ny SOP for nedgravning af aflivede mink fra besætninger,
der var smittede, mistænkte eller raske.
Den 7. november 2020 kontaktede Fødevarestyrelsen kontor-
chef Jan Boll Jespersen, Forsvarsministeriets Ejendomssty-
relse med en opdatering til SOP for transport af døde mink og
nedgravning af mink og oplyste, at der skulle udføres yderli-
gere prøvegravninger med rendegraver indenfor udpegede
områder, og at en rende skulle have en brede på ca. 3 meter
og en dybde på 2,5 m.
Den 8. november 2020, kl. 12.52, kontaktede NOST Natursty-
relsen vedrørende prøvegravningen i Nørlund Plantage, syd
for Herning, om der kunne afsættes en mand til prøvegravning.
Den 8. november 2020, kl. 17.55, blev det internt i Naturstyrel-
sen oplyst, at der om eftermiddagen var gravet tre huller ude
på arealet i Nørlund. Det blev vurderet, at der ikke var proble-
mer med grundvandsstanden på arealet.
Den 8. november 2020, kl. 14.00, blev der internt i Naturstyrel-
sen oplyst, at der nu blev prøvegravet rundt omkring:
Så er der kommet lidt skred i det og der
prøvegraves nu rundt omkring inden for de
næste timer. Det drejer sig mig bekendt pt.
om Stråsø, Nørlund og Hald.
Selvom NOST’en har været i dialog med
entreprenørerne og bestilt dem er entre-
prenørerne meget usikre og spørgende til
hvad en prøvegravning er og hvor stort
maskineri de skal stille med. Jeg har været
i dialog med NOST’en der har sendt ved-
lagte specifikation. Det er en beskrivelse af
det store hul, men de angiver at prøvegrav-
ningen skal være en lille version af det
side 233/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
samme. Som jeg læser det er de vigtigste
kriterier for prøvegravning at der:
1. skal graves i 2,5 meters dybde
2. Skal graves så bredt og langt at man sik-
kerhedsmæssigt forsvarligt kan besig-
tige hullet hvis det er relevant
3. skal laves flere prøvegravningshuller
med en vis indbyrdes afstand idet det
angives at jordbundsforholdene kan va-
riere meget (det ved vi jo godt)
Den 8. november 2020, kl. 19.28, oplyste kontorchef Mads
Jensen, Naturstyrelsen direktør Peter Ilsøe, i en status for
minkgravene om, at der ville blive prøvegravet i området: Thy
ved Hjardemål, vest for Hobro. Derudover blev det vurderet,
om der skulle prøvegraves øst for Holstebro – Borbjerg Nørre-
skoven. Sluttelig oplyste Mads Jensen, at der var blevet prø-
vegravet i områderne sydvest for Holstebro, syd for Viborg,
sydøst for Herning, syd for Hirtshals og syd for Sorø:
Vedlagte status t.o.
Der har været rigtig mange opkald i week-
enden for bare at komme lidt frem over
isen. Efter en frustrerende lørdag hvor jeg
antog at tingene kørte når vi videregav info
har jeg ændret strategi i dag. Det skyldtes
at tingene åbenlyst gik i stå mellem FVST
og NOST og internt i NOST. Det skal dog
for en god ordens skyld siges at alle man
taler med er venlige og ordentlige, men der
sker ikke noget. Strategien i dag har derfor
været at følge information mere til dørs, og
det betyder at status nu er den der ses i
nedenstående tabel. Arealerne med gult er
dem jeg tror mest på som gravearealer og
mon ikke de alle er prøvegravet i morgen.
Jeg har mange steder i dag spurgt ind til
behovet for gravearealer og får bekræftet
at der er behov. Behovet opgøres i lø-
bende meter grøfter af 3 meter i bredden
og 2,5 meter i dybden. Der er behov for i
side 234/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
alt 6.000 meter af den slags. Det siges at
der er fundet 3.200 meter på forsvarets
arealer, men at de resterende meter ikke
er fundet som jeg forstår det. Hertil skal det
jo siges at der er opstået folkelig modstand
mod nedgravningen ved Holstebro øvel-
sesplads hvor langt de fleste meter er pla-
ceret. Om det betyder, at de stopper eller
fortsætter der må tiden vise.
Rytmen der er ved at indfinde sig er nu føl-
gende:
NST finder arealer og grov-
screener
MST finscreener
MST giver myndighedstilladel-
ser – skovlov + N2000
Vi (de lokale enheder) kontakter
kommunerne
Vi (de lokale enheder) kontakter
evt. forpagtere. Det synes at gå
rigtig flot.
Vi giver kontaktoplysninger
NOST bestiller entreprenører
NOST/FVST koordinerer dyrlæ-
getjek af prøvegravningerne
Så langt så godt. Herfra hvor vi er kommet
til er det mere usikkert:
Hvem træffer endelig beslut-
ning om valg af steder og om-
fang – formentlig NOST’en ?
Hvem koordinerer presse – for-
mentlig NOST’en, men oriente-
res vi og hvordan ?
side 235/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Skal naboerne til nedgravnin-
gerne orienteres og hvornår og
hvordan ?
Osv.
De åbne spørgsmål er nogen af dem vi vil
arbejde med i morgen da det er helt afgø-
rende for hvordan vi og staten vil udkomme
på dette projekt.
Håber det giver mening.
God aften og god weekend. Håber I har
nået at nyde lidt af den
Mvh
Mads
Den 8. november 2020, kl. 22.43, blev det internt i Naturstyrel-
sen oplyst, at der om aften dagen før var blevet prøvegravet i
Tornby. Resultatet ved prøvegravningen var grundvand i ca.
1,5 meters dybde, hvilket ifølge entreprenøren, som foretog
prøvegravningen, ikke var godt nok.
Den 11. november 2020, kl. 23.06, oplyste kontorchef Jan Boll
Jespersen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, kontorchef
Per Schriver, Miljøstyrelsen om, at Ejendomsstyrelsen nu
havde gennemgået etablissementerne på Sjælland for mulige
graveområder. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ville
meget gerne i gang med prøvegravningerne.
Ejendomsstyrelsen har nu gennemgået
etablissementerne på Sjælland for mulige
graveområder.
Resultatet fremgår af vedhæftede som
henholdsvis et område bag Jægerspris-lej-
ren (altså ikke i skydeterrænet) og Næst-
ved øvelsesplads Kalby Ris.
Da det haster med at få jeres vurdering af
områderne, har jeg ringet til både Lars
Møller og til dig. Desværre forgæves. Der-
side 236/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0238.png
udover ser vi meget frem til at få jeres en-
delige afgørelse på arealet i Finderup øvel-
sesterræn ved Ravnstrup.
Dette vurderer vi at være den eneste tilba-
geværende mulighed i Jylland. Vi skal me-
get gerne i gang med prøvegravningerne.
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Samlet kan det det konstateres, at der blev foretaget prøve-
gravninger mange forskellige steder i landet. Nedgravning af
aflivede mink skete dog ifølge det modtagne materiale alene i
Karup og Holstebro.
Dispensationer og bekendtgørelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 19, stk. 5
Torsdag den. 5 november 2020, om morgenen, kontaktede
Fødevarestyrelsens kontorchef Charlotte Moosdorf, Miljøsty-
relsen, hvor de blev enige om, at fordelingen var således, at
Miljøstyrelsen udpegede nedgravningsområder med hjemmel
i miljøbeskyttelsesloven, og at Fødevarestyrelsen tillod ned-
gravninger efter forordningen om animalske biprodukter med
hjemmel lov om hold af dyr. Fødevarestyrelsen oplyste, at de
ville udarbejde en bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr,
og at det skulle fremgå i bekendtgørelsen, at “pelsdyr
kan ned-
graves på områder, der udpeges af Miljøstyrelsen”.
Samme
dag udarbejdede Fødevarestyrelsen et udkast til bekendtgø-
relsen om tilladelse til nedgravning af pelsdyr. Bekendtgørel-
sen blev sendt i høring hos Miljøstyrelsen, der oplyste, at det
var Naturstyrelsen, der skulle udpege arealerne, og at be-
kendtgørelsen derfor skulle tilrettes derefter.
I en længere mailkorrespondance og flere telefonsamtaler
mellem kontorchef Charlotte Moosdorf (m.fl.), Miljøstyrelsen
og kontorchef (Jura) Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, blev
der konkluderet, at Fødevarestyrelsen ikke havde bemyndi-
gelse til at udmønte Miljøministerens beføjelser i en bekendt-
gørelse, og at Fødevarestyrelsen derfor mente, at Miljøstyrel-
sen skulle udarbejde sin egen bekendtgørelse.
Kære (FVST)
side 237/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Tak for jeres mail. Jeg har netop forsøgt at
ringe til dig, men jeg kan ikke komme igen-
nem på din mobil.
Vi har nogle bemærkninger til jeres forslag
til bekendtgørelse.
Det bliver ikke Miljøstyrelsen, der skal ud-
pege arealerne, det bliver Naturstyrelsen.
Der skal derfor stå Naturstyrelsen i stedet
for Miljøstyrelsen i jeres bekendtgørelse.
Jeg har forsøgt kl. 11 at få fat i Naturstyrel-
sen for at orientere dem om dette og bedt
dem kontakte jer eller mig. Der er lagt tele-
fonisk besked og sendt sms. Jeg har ikke
hørt noget fra Naturstyrelsen endnu (Mads
Jensen).
Vi har siden, at vi talte sammen XX haft ha-
stemøde om vores hjemler i forhold til mil-
jøbeskyttelsesloven og er kommet frem til,
at det er nødvendigt, at miljøministeren gi-
ver bemyndigelse til, at minkene må gra-
ves ned. Jeg har indsat vores forslag til for-
mulering markeret med gult. Inden vi kan
give accept til, at denne formulering ind-
sættes i jeres bekendtgørelse, skal vi have
formuleringen godkendt af vores juraen-
hed og departementet, da ministeren skal
give denne bemyndigelse. Dette går vi i
gang med nu. Det er vores umiddelbare
vurdering i Cirkulær Økonomi og Affald, at
minkene ikke kan graves ned, før denne
bemyndigelse er givet, eller der meddeles
tilladelse efter §19 i Miljøbeskyttelseslo-
ven. Dette får vi afklaret hurtigst muligt. Det
haster dermed at få denne bemyndigelse
på plads.
I medfør af § 30, stk. 1, § 44, stk. 1, § § 67
og § 70, stk. 3 i lov om hold af dyr, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 15 af 2. januar 2019
samt § 19, stk. 5 i lovbekendtgørelse nr.
side 238/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
1218 af 25. november 2019 om lov om mil-
jøbeskyttelse og efter bemyndigelse fra
Miljøministeren fastsættes efter bemyndi-
gelse i henhold til § 7, nr. 1, og i bekendt-
gørelse nr. 576 af 7. maj 2020 om Fødeva-
restyrelsens opgaver og beføjelser
En anden mulighed vi har overvejet, som
kan åbne mulighed for, at der ikke skal en
bemyndigelse til fra ministeren, er en be-
redskabsplan. Er der udarbejdet en bered-
skabsplan, eller vil der blive udarbejdet en
sådan? Det blev der gjort i 2004 i forbin-
delse med mund- og klovsyge.
Jeg tager nu fat i vores juraenhed og efter-
følgende departementet. I hører fra os hur-
tigst muligt. Vi deltager også gerne i et ha-
stemøde på skype, hvis I ønsker dette.
Venlig hilsen
Charlotte Moosdorf
Fødevarestyrelsen svarede kontorchef Charlotte Moosdorf,
Miljøstyrelsen:
Kære Charlotte
Jeg vil lige tilføje, at det ikke er muligt at
indsætte det angivne tekststykke i vores
bekendtgørelse.
Beføjelser og bemyndigelser der i henhold
til jeres regler er tillagt ministeren kan ikke
udøves af vores direktør. Hvis der er be-
hov for, at I fastsætter regler, så må det
ske i en særskilt bekendtgørelse.
Vi tilretter naturligvis § 3, stk. 1, således at
der står Naturstyrelsen i stedet for.
Kontorchef Charlotte Moosdorf, Miljøstyrelsen stillede efterføl-
gende spørgsmål:
side 239/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Vi er nu og her sammen med vores depar-
tement ved at afgøre, om beredskabspla-
nen er tilstrækkelig i forhold til miljøbeskyt-
telseslovens bestemmelser, eller om der
skal en bemyndigelse til fra vores minister.
I hører fra os hurtigst muligt.
Et spørgsmål til din mail, (xxx): Hvis Føde-
vareministeren ekstraordinært underskrev
bekendtgørelsen, vil det så være muligt at
sætte en bemyndigelse ind fra Miljømini-
steren i jeres bekendtgørelse? Herved
undgås, at vi skal udstede en særskilt be-
kendtgørelse.
Til pålydende svarede Fødevarestyrelsen kontorchef Charlotte
Moosdorf, Miljøstyrelsen:
Jeg er ikke bekendt med om der er hjem-
mel i miljøbeskyttelsesloven til at Miljømi-
nisteren kan uddelegere sin kompetence til
andre ministre. Det er dog en kompliceret
løsning (også i forhold til administration) og
vil tidsfaktoren taget i betragtning være
meget vanskeligt at få gennemført. Ind-
hentelse af underskrift hos Fødevaremini-
steren tager i sig selv en rum tid. Vores be-
kendtgørelse skal træde i kraft i dag.
Jeg tænker derfor, at I må udstede en sær-
skilt bekendtgørelse såfremt det er nød-
vendigt.
På baggrund af Fødevarestyrelsens anmodning til Miljøstyrel-
sen om at udarbejde egen bekendtgørelse om nedgravning af
aflivede mink begyndte Miljøstyrelsen derfor den 5. november
2020 at udarbejde udkast til bekendtgørelse om nedgravning
af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven.
For at muliggøre påbegyndelse af gravearbejdet allerede 5.
november 2020 udstedte Miljøstyrelsen efter bemyndigelse fra
Departementet og ønske fra Fødestyrelsen konkrete dispen-
sationer fra forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1,
hvorefter der ikke må graves stoffer/materialer ned i jorden,
side 240/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
der kan forurene jord og grundvand. Miljøstyrelsen sendte så-
ledes den 5. november 2020, kl. 22.23-22.25, i forlængelse af
Naturstyrelsens indledende screening konkrete dispensatio-
ner til Holstebro Kommune, Varde Kommune, Brønderslev
Kommune, Vejdirektoratet og Forsvarets Ejendomsstyrelse.
Den 6. november 2020 sendte Miljøstyrelsen også en dispen-
sation til Viborg Kommune og Flyvestation Karup. De konkrete
dispensationer indeholdt ingen henvisning til hjemmelsgrund-
laget. I dispensationerne var oplyst følgende:
Miljøstyrelsen dispenserer efter bemyndi-
gelse fra Miljøministeren fra kravet om til-
ladelse med omgående virkning indtil be-
kendtgørelsen foreligger.
Bekendtgørelsen om tilladelse til nedgravning af pelsdyr efter
miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft den 6. november 2021, kl.
17. Bekendtgørelsen fastslog, at pelsdyr kan nedgraves uden
tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 på områder udpe-
get af Naturstyrelsen. Bekendtgørelsen oplyser endvidere, at
tilladelsen er givet til ”myndighederne”.
Den 6. november 2020, klokken 22.01, oplyste vicedirektør
Christian Bruhn Rieper, Miljøstyrelsen direktør Nikolaj Veje
om, at der ikke var behov for yderligere dispensation eller
dispensationsbreve til gravninger, da bekendtgørelsen nu var
underskrevet af ministeren.
I forlængelse af udstedelsen af bekendtgørelse om tilladelse
til nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven opstod
der internt i Miljøstyrelsen diskussion om, hvorvidt der i stedet
burde have været givet en miljøgodkendelse efter miljøbeskyt-
telseslovens § 33. En jurist i miljøstyrelsen skrev i mail af 13.
november 2020 følgende:
Hermed som lovet en kort opsummering:
Jeg mener (98 % sikker), at der ikke er
krav om miljøgodkendelse af nedgravning
af mink i den pågældendesituation. Af-
faldsrammedirektivet undtager (Art 2(2)c)
fra anvendelsesområdet herunder krav om
miljøgodkendelse "døde dyr, der er døde
side 241/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0243.png
på anden måde end ved slagtning, herun-
der dyr, der er aflivet med henblik på at ud-
rydde epizootiske sygdomme, og som
bortskaffes i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. L774/2OO2" (Forordnin-
gen om animaske biprodukter) :
2. Følgende undtages fra direktivets an-
vendelsesområde, for så vidt det er omfat-
tet af anden fællesskabslovgivning:
c) døde dyr, der er døde på anden måde
end ved slagtning, herunder dyr, der er af-
livet med henblik på at udrydde epizooti-
ske sygdomme, og som bortskaffes i over-
ensstemmelse med forordning (EF)
nr.I774|2OO2
Gennemført i affaldsbekendtgørelsen ved
S 1. Bekendtgørelsen omfatter håndtering
af affald, der ikke er reguleret af anden lov-
givning.
Videre konkluderede samme jurist, at hvis der ikke forelå en
situation omfattet af affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2,
litra c, så skulle der foreligge en miljøgodkendelse efter miljø-
beskyttelseslovens § 33 til nedgravning af aflivede mink.
Dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1
I forbindelse med Miljøstyrelsens miljøscreening i anledning af
Fødevarestyrelsens ønske om udvidelse af nedgravningsom-
rådet på grund af kapacitetsproblemer, blev Miljøstyrelsen den
11. november 2020 opmærksom på, at der ikke forelå en ud-
trykkelig stillingtagen til grundlaget for at undlade at foretage
en VVM-vurdering af nedgravningsarealerne. Med henvisning
hertil og med henblik på at afklare om udvidelsen af nedgrav-
ningen krævede en forudgående VVM-vurdering efter miljø-
vurderingsloven, kontaktede Miljøstyrelsen derfor Miljø- og
Fødevareministeriets departement med henblik på at få depar-
tementets vurdering af betydningen af den manglende udtryk-
kelige stillingtagen til anvendelsen af MVL § 4, stk. 1, og pro-
ceduren fremadrettet i så henseende.
side 242/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0244.png
Den 13. november 2020 udarbejdede Miljø- og Fødevaremini-
steriet, Departementet, Natur og Klimatilpasning et notat om
Miljøvurderingslovens processer og anvendelsen af § 4, stk. 1.
I notatet blev det vurderet, at nedgravningen af aflivede mink
kunne være omfattet af screening og/eller vurderingspligt efter
miljøvurderingsloven. I notatet blev der videre bemærket føl-
gende:
Da Forsvaret er grundejer og byg-
herre/driftsherre på arealet, skal Forsvaret
efter en almindelig procedure efter miljø-
vurderingsloven ansøge om en screening
også selvom tilladelsen efter miljøbeskyt-
telovens § 19 måtte være undtaget i det
konkrete tilfælde, jf. hjemmelen i miljøbe-
skyttelseslovens § 19.
Da Forsvaret ikke har ansøgt om en scree-
ningsafgørelse, kan det opfattes som, at
Forsvaret i den konkrete situation har
handlet de facto, som om screeningen er
undtaget efter miljøvurderingslovens § 4,
stk. 1.
Den 14. november 2020 udarbejdede Miljø- og Fødevaremini-
steriet, Departementet, Natur og Klimatilpasning et notat om
“Undtagelsesmuligheder i VVM-direktivet og den danske im-
plementering heraf i forbindelse med oplag, nedgravning og
bortskaffelse af mink”. I notatet beskrev Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet den undtagelsesmulighed, der er i VVM-direktivet, og
den danske implementering heraf.
104
Ifølge VVM-direktivet kan
forudgående screening og miljøvurdering inden igangsætning
undlades, hvis projektet alene tjener et civilt beredskabsfor-
mål. I notat bliver der henvist til Kommissionens meddelelse
om forståelse af civilt beredskabsformål,
105
hvorefter blandt
andet pandemier og zoonoser er omfattet af definitionen civilt
beredskabsformål. Notatets konklusion er følgende:
104
VVM-direktivets artikel 1, stk. 3 som implementeret i miljøvurderingslo-
vens § 4
105
EU-Kommissionen2019/C 386/05, »Overview of Natural and Man-made
Disaster Risks the European Union may face«
side 243/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vur-
dering, at de aktuelle og forestående ud-
fordringer med oplagring og bortskaffelse
af aflivede mink, som er et resultat af be-
slutningen om at kontrollere spredningen
af COVID-19, herunder mutationer, i mink,
er omfattet af begrebet civilt beredskabs-
formål.
Justitsministeriet bliver inddraget i vurderingen fra Miljø- og
Fødevareministeriet. I Justitsministeriets notat vurderede mini-
steriet følgende:
Henset dog til, at det følger af VVM-direk-
tivet, at medlemsstaterne kan beslutte ikke
at anvende direktivet på projekter, der
alene tjener et civilt beredskabsformål, og
at denne beslutning skal gives fra sag til
sag, forekommer det mest oplagt at lægge
til grund, at vurderingen/beslutningen skal
foreligge, inden projektet gennemføres.
Forsvarsministerens beslutning vil efter
omstændighederne kunne have karakter
af en generel forvaltningsakt uden indivi-
duelle adressater, jf. f.eks. FOB 2005.507.
En sådan beslutning går ensidigt ud på at
fastslå, at miljøvurderingsreglerne ikke
skal finde anvendelse på det projekt, som
ministeren har vurderet, og vil have den
retsvirkning, at VVM-reglernes procedurer
ikke skal gælde. Da der næppe vil være
tale om, at der træffes afgørelse over for
parter, er det tvivlsomt, om FVL’s partspro-
cessuelle regler finder anvendelse. MVFM
er nærmest til at vurdere disse spørgsmål,
om nødvendigt sammen med FVM.
I forhold til gyldigheden af de to konkrete
projekter er det væsentligt at hæfte sig
ved, at MVL § 4, stk. 1, samt den kompe-
tence, den giver forsvarsministeren – uan-
set karakteren af denne beslutningskom-
petence – ikke udgør en høringsregel, der
side 244/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
har til formål at sikre, at et projekt lovligt
kan udføres, men derimod en regel, der af-
grænser lovens anvendelsesområde. At
forsvarsministeren i første omgang ikke
har konstateret, at anvendelsen af MVL vil
skade det civile beredskabsformål, som
projekterne sigter at opfylde, betyder ikke,
at skadesrisikoen ikke foreligger.
En manglende konstatering af, at VVM-
reglerne ikke skal gælde, kan heller ikke
betegnes som en grov sagsbehandlings-
fejl, når der henses til de akutte omstæn-
digheder, og det selv om det er sket to
gange.
Da forsvarsministeren endnu ikke har truf-
fet en egentlig beslutning om at gå frem ef-
ter MVL § 4, stk. 3, for så vidt angår de to
første projekter, bør dette gøres. En gen-
optagelse synes dog ikke at komme på
tale, idet dette forudsætter, at der er fore-
taget en egentlig vurdering.
Kontorchef, Anders Lotterup, Justitsministeriet konkluderede
15. november 2020 følgende:
Jeg er tryg ift. det EU-retlige, også ift. de to
”bagudrettede huller”. I direktivbestemmel-
sen står der ”såfremt der er hjemmel hertil
i national ret”. I miljøvurderingsloven har
man så koblet kravet om forsvarsministe-
rens vurdering på. Så hvis vi forvaltnings-
retligt tænker (det ville jeg umiddelbart
tænke), at der ikke er tale om en fejl, der
påvirker beslutningen eller medfører ugyl-
dighed, lander vi samme sikre sted ift. di-
rektivet (”..er hjemmel hertil..”). Tænker, at
der EU-retligt reelt er tale om ”national pro-
cesret”, som overlades til medlemssta-
terne at fastsætte (under visse betingelser,
som er overholdt her). Jeg kørte lige mine
tanker her telefonisk forbi NHC, der var
enig.
side 245/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
En anden medarbejder fra Justitsministeriet supplerede med
følgende betragtning:
Ift. EU-retten fremgår det af betragtning 20
til direktiv 2014/54, der indsatte artikel 1,
stk. 3, i VVM direktivet:
”Erfaringen har vist, at det med hensyn til
projekter, som udelukkende tjener et civilt
beredskabsformål, kan være til skade for
bl.a. miljøet, hvis [VVM-direktivet] skal
overholdes, og medlemsstaterne bør der-
for i givet fald have tilladelse til ikke at an-
vende direktivet i sådanne tilfælde.”
Altså er muligheden for at fravige VVM-
reglerne bl.a. begrundet i miljøhensyn
(hvilket vel også flugter med den konkrete
sag, hvor konsekvenserne af ikke at have
lavet udgravningerne nok kunne have væ-
ret endnu værre for miljøet). Reglen synes
ikke at have til formål at give private eller
offentligheden særlige processuelle ret-
tigheder. Det taler så meget desto mere
for, at der i sagsbehandlingsmæssig hen-
seende er tale om en ordensforskrift.
Til baggrund er der indtil videre kun pligt til
at genoptage afgørelser truffet i strid med
EU-retten på begæring (C-453/00 og C-
2/06). Det forudsætter dog, at der er hand-
let i strid med EU-retten, hvilket ikke er sik-
kert i denne sag, men det kan EU-ret må-
ske sige mere om.
Den 16. november 2020, kl. 11.50, meddelte Forsvarsministe-
riet FES, FKO og Beredskabsstyrelsen, at Forsvarsministeren
havde tiltrådt anvendelsen af miljøvurderingslovens § 4, stk. 1,
i relation til nedgravning af aflivede mink. Meddelelsen havde
følgende indhold:
Det kan hermed oplyses, at forsvarsmini-
steren d.d. har godkendt anvendelse af
side 246/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
undtagelsesbestemmelsen i Miljøvurde-
ringslovens § 4, stk. 1 i relation til nedgrav-
ning af aflivede mink.
Det er lagt til grund for beslutningen, at de
ønskede nedgravningsområder af de mil-
jøansvarlige myndigheder tilrettelægges
og gennemføres i overensstemmelse med
Miljøstyrelsens natur- og miljøfaglige gen-
nemgang og -vurdering af områderne.
Forsvarsministeren ønsker, at der fra mil-
jømyndighedernes side iværksættes en lø-
bende og skærpet opmærksomhed i for-
hold til de natur- og miljømæssige forhold i
nærområdet, herunder i forhold til nærlig-
gende søer.”
Det er muligt, at spørgsmålet om anvendelse af miljøvurde-
ringslovens § 4, stk. 1, har været drøftet på et møde mellem
Forsvarsministeriets og Miljø- og Fødevareministeriets depar-
tementschefer forud for Forsvarsministerens meddelelse af
16. november 2020, idet dette ses overvejet internt i Miljøsty-
relsen på baggrund af et af Forsvarsministeriet udtrykt ønske
om at drøfte anvendelsen af miljøvurderingslovens § 4, stk. 1,
på regeringsniveau. Der er ikke i materialet fundet noget, der
med sikkerhed kan vise, at det internt i Miljøstyrelsen overve-
jede er udmøntet i en drøftelse på regeringsniveau.
Vi kan konstatere, at der, inden Forsvarsministeren tiltrådte
anvendelse af Miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, var en drøf-
telse mellem Miljøstyrelsen og Forsvarsministeriet om fortolk-
ningen og anvendelsen af Miljøvurderingsloven § 4, stk. 1, og
at Justitsministeriet har drøftet sagen med Forsvarsministeri-
ets departementschef.
Det kan lægges til grund, at de mellem Miljøstyrelsen og For-
svarsministeriet rejste spørgsmål om fortolkning er blevet af-
klaret i forløbet frem til Forsvarsministerens tiltrædelse af an-
vendelsen af Miljøvurderingslovens § 4, stk. 1.
Forsvarsministeriet havde ikke ved meddelelsen den 16. no-
vember taget stilling til, hvilken betydning det havde, at vurde-
ringen i henhold til miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, ikke var
side 247/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0249.png
meddelt forud for påbegyndelsen af nedgravningen den 7. og
8. november 2020, idet spørgsmålet om betydningen af den
manglende forudgående stillingtagen til anvendelsen af miljø-
vurderingslovens § 4, stk. 1, blev overladt til Miljø- og Fødeva-
reministeriet.
Den 17. november 2020 oplyste Fødevarestyrelsen til Føde-
vareministeren, at Fødevarestyrelsen havde besluttet alligevel
at foretage en miljøvurdering af de huller, som var blevet an-
vendt til nedgravning af aflivede mink. Den endelig indstilling
til ministeren forelå den 20. november 2020. I indstillingen op-
lyste Fødevarestyrelsen under strategi og proces følgende:
Der er behov for en stillingtagen til, om det
er ønskeligt med en større klarhed over de
miljømæssige konsekvenser samt sikre
åbenhed i forhold til offentligheden, selvom
det ikke er påkrævet, jf. Miljøvurderingslo-
vens § 4, stk. 1. Såfremt dette besluttes
indstiller Fødevarestyrelsen, at oven-
nævnte VVM Processer vedrørende ned-
gravning i Holstebro og Karup igangsættes
efter drøftelse med forsvaret og miljøsty-
relsen.
Fødevarestyrelsen anmodede på den baggrund Fødevaremi-
nisteriet om midler til at gennemføre en miljøvurdering. Inden
der blev bevilliget midler til at gennemføre en miljøvurdering,
blev der truffet beslutning om at foretage opgravning af de af-
livede mink.
Inddragelse af kommunerne i beslutningen om nedgravnings-
områder
Som forberedelse til samråd den 27. november 2020 blev Fø-
devarestyrelsen bedt om at oplyse om kontakten til kommu-
nerne i forbindelse med nedgravningen.
Vedrørende inddragelsen af kommunerne oplyste Fødevare-
styrelsen, at Fødevarestyrelsen den 4. november 2020, kl.
18.02, sendte en mail til Miljøstyrelsen med udkast til mail til
NOSTen til kommentering. I mailen blev det angivet, at NO-
STen skulle tage kontakt til kommunerne vedrørende arealer,
side 248/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
der egner sig til nedgravning, og vurdere miljøforholdene. Fø-
devarestyrelsen oplyste videre, at Miljøstyrelsen samme aften
ringede til Fødevarestyrelsen og oplyste, at Miljøstyrelsen ville
pege på statslige arealer, så det ikke var nødvendigt at tage
kontakt til kommunerne. Den følgende dag oplyste Miljøstyrel-
sen ifølge Fødevarestyrelsen, at det i stedet var Naturstyrel-
sen, der skulle udpege arealerne. I forbindelse med forbere-
delse til samråd den 23. november 2020 konstaterede Føde-
varestyrelsen da også, at det fremgik af Beredskabsplanen for
Veterinærsygdomme, at veterinærenhederne skulle kontakte
kommunerne om forhold vedrørende nedgravning af dyr.
Viborg Kommune og Holstebro Kommune blev løbende ind-
draget af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen i forbindelse med
screening og miljøvurdering af arealerne jf. afsnit III, punkt 9.2,
ovenfor.
Viborg Kommune blev den 9. november 2020 kontaktet af Na-
turstyrelsen, idet Naturstyrelsen ønskede oplyst, om graveom-
rådet skulle myndighedsbehandles af Viborg Kommune. Vi-
borg Kommune svarede følgende, jf. Viborg Kommunes tele-
fonnotat:
Jeg orienterede mandag den 9/11 2020 te-
lefonisk X om, at vi på baggrund af de ud-
stedte bekendtgørelser ikke vurderede, at
graveområdet skal myndighedsbehandles
af Viborg Kommune i forhold til miljøbe-
skyttelsesloven
Holstebro Kommune blev ligeledes kontaktet af Naturstyrelsen
den 9. november 2020, hvor Naturstyrelsen bad Kommunen
oplyse, om graveområdet skulle myndighedsbehandles af
Kommunen. Holstebro Kommune meddelte lige som Viborg
Kommune, at det ifølge Holstebro Kommunes vurdering var de
statslige myndigheder, som traf afgørelsen vedrørende ned-
gravningsområderne.
side 249/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0251.png
Juridisk vurdering af, om der er gennemført tilstræk-
kelige miljømæssige vurderinger inden nedgravning
Den juridiske vurdering af, om der er gennemført tilstrækkelige
miljømæssige vurderinger inden nedgravningen indeholder en
vurdering af følgende emner:
Udeladelse af miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelses-
lovens § 33
Udeladelse af miljøscreening- og miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven og dispensation efter miljøvurde-
ringslovens § 4, stk. 1
Miljøstyrelsens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §
19, stk. 5
Naturstyrelsen og miljøstyrelsens udvælgelse, scree-
ning og risikovurdering af nedgravningsområderne
Udeladelse af lokalplan
Udeladelse af miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens
§ 33
Hverken Miljøstyrelsen, Viborg Kommune eller Holstebro
Kommune gav miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens
§ 33, inden de aflivede mink blev nedgravet i huller i Holstebro
og Karup.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 33 med tilhørende godkendel-
sesbekendtgørelse skal de anlæg og aktiviteter, der opregnes
på godkendelsesbekendtgørelsens bilag, miljøgodkendes in-
den etablering. Blandt de anlæg, der skal miljøgodkendes, er
blandt andet anlæg for deponering af affald under jorden, jf.
ovenfor under afsnit II, punkt 8.3.
Bestemmelserne om miljøgodkendelse af underjordiske af-
faldsdeponier efter miljøbeskyttelseslovens § 33 er baseret på
en implementering af deponeringsdirektivet og IE-direktivet.
Deponeringsdirektivet og IE-direktivet henviser til de affalds-
definitioner, der er indeholdt i affaldsrammedirektivet. Affalds-
rammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, undtager fra dets an-
vendelsesområde aflivede dyr i forbindelse med epizooti, der
bortskaffes efter biproduktforordningen. Dermed er også afli-
side 250/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
vede dyr i forbindelse med epizooti, der bortskaffes efter bipro-
duktforordningens artikel 19. stk. 1, litra e, undtaget fra hen-
holdsvis deponeringsdirektivet og IE-direktivets anvendelses-
områder.
På baggrund af EU-konform fortolkning af miljøbeskyttelseslo-
vens § 33 kræver nedgravning af aflivede dyr i forbindelse med
epizooti, og som nedgraves efter biproduktforordningens arti-
kel 19, stk. 1, litra e, ikke forudgående miljøgodkendelse.
Det skal understreges, at hvis der ikke havde foreligget en
særlig situation efter biproduktforordningens artikel 19, litra e,
hvor aflivede dyr i forbindelse med epizooti kan nedgraves,
ville etablering af et underjordisk affaldsdepot kræve en miljø-
godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. En tilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 19 kan ikke erstatte en miljø-
godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. nærmere
ovenfor i Afsnit II, punkt 5.5.
Som det fremgår af den interne mailudveksling i Miljøstyrelsen
den 13. november 2020, omtalt ovenfor under Afsnit III, punkt
9.4, var Miljøstyrelsen opmærksom herpå – i hvert fald efter-
følgende.
Det skal også understreges, at hvis der ikke havde foreligget
en særlig situation efter biproduktforordningens artikel 19, stk.
1, litra e, hvor aflivede dyr i forbindelse med epizooti og kapa-
citetsoverskridelse kan nedgraves, ville det ikke være lovligt at
bortskaffe aflivede smittede dyr ved nedgravning, heller ikke
ved deponering på et godkendt affaldsdepot. Bortskaffelse
skulle i så fald ske ved forbrænding, idet der består et forbud
mod at deponere klinisk risikoaffald efter affaldsbekendtgørel-
sens § 55, stk. 1, nr. 3, jf. ovenfor under afsnit II, punkt 2.8. De
animalske biprodukter kunne også dog godt behandles på bio-
gasanlæg, men kun efter forudgående tryksterilisering, jf. bi-
produktforordningens artikel 13.
Samlet er det vores vurdering, at der ikke bestod et krav om
forudgående miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens §
33 i forbindelse med gennemførelse af minknedgravningen.
side 251/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0253.png
Udeladelse af miljøscreening og -vurdering efter miljøvurde-
ringsloven
Der blev ikke forud for iværksættelse af nedgravningen af afli-
vede smittede og formodet smittede mink på arealerne i Hol-
stebro og Karup den 7. og 8. november 2020 forudgående fo-
retaget en screening eller miljøvurdering efter miljøvurderings-
loven.
Naturstyrelsens arealudpegning og Miljøstyrelsens screening
og risikovurdering udgør ikke, hvad der i miljøvurderingslovens
forstand kan betegnes som en screening og miljøvurdering, og
der foreligger ikke en afgørelse efter miljøvurderingsloven der
eventuelt kunne påklages, jf. nærmere ovenfor under Afsnit II,
punkt 8, om miljøvurderingsloven.
Ifølge miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 1, er der obligato-
risk miljøvurdering for de projekter, der fremgår af miljøvurde-
ringslovens bilag 1, mens de projekter, der fremgår af miljø-
vurderingslovens bilag 2, forudgående skal miljøscreenes, jf.
Miljøvurderingslovens § 16.
Som beskrevet ovenfor under Afsnit II, punkt 8.3, er følgende
affaldsanlæg optaget på henholdsvis bilag 1 og bilag 2 til mil-
jøvurderingsloven:
Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved deponering i
jorden
Anlæg til bortskaffelse af affald
Miljøvurderingsloven er en implementering af VVM-direktivet.
VVM-direktivet indeholder i modsætning til biproduktforordnin-
gen, IE-direktivet og deponeringsdirektivet ingen henvisning til
de affaldsdefinitioner, der er indeholdt i affaldsrammedirekti-
vet.
Ifølge EU-Kommissionens vejledning om fortolkning af VVM-
direktivets bilag kan der tages udgangspunkt i de affaldsdefi-
nitioner, der er indeholdt i affaldsrammedirektivet, når bilaget
henviser hertil. Ifølge EU-Domstolens praksis har begrebet
“bortskaffelse af affald” i VVM-direktivet dog en videre betyd-
ning end affaldsrammedirektivet, jf. ovenfor under Afsnit II,
punkt 8.3.
side 252/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Affaldsrammedirektivet undtager i artikel 2, stk. 2, litra c, afli-
vede dyr i forbindelse med epizootisk sygdom, som bliver bort-
skaffet i overensstemmelse med biproduktforordningen fra
dets anvendelsesområde og dermed fra affaldsrammedirekti-
vets affaldsbegreb.
Som følge af, at VVM-direktivet ikke henviser til definitionerne
i affaldsrammedirektivet, er det dermed ikke klart, om aflivede
dyr i forbindelse med epizootisk sygdom, der bortskaffes efter
biproduktforordningen, er affald efter VVM-direktivet.
På den ene side kan der argumenteres for, at de særlige for-
hold, der er i forbindelse med den situation, at aflivede dyr i
tilfælde af epizooti skal bortskaffes hurtig, og som er afspejlet
ved de særlige bestemmelser i biproduktforordningen og af-
faldsrammedirektivet, også er til stede, når det gælder miljø-
screening og miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. En mil-
jøvurdering kræver en række omfattende undersøgelser og in-
kluderer også offentlighedens inddragelse, jf. nærmere oven-
for i Afsnit II, punkt 8.1. Almindeligvis tager en miljøvurdering
ca. 1-2 år. En miljøscreening efter miljøvurderingsloven tager
cirka 30 dage, men en miljøscreening af nedgravningen ville
efter vores vurdering have vist, at en miljøvurdering var påkræ-
vet. En proces med screening og miljøvurdering og offentlig-
hedens inddragelse er dermed ikke forenelig med det behov
for hurtig bortskaffelse af aflivede dyr, der er i forbindelse med
epizooti, hvor bortskaffelseskapaciteten er overskredet.
På den anden side kan der argumenteres for, at VVM-direkti-
vets formål er at have et bredt anvendelsesområde og dermed
sikre, at så mange projekter screenes og miljøvurderes inden
de igangsættes.
Efter vores vurdering kan det ikke med sikkerhed fastslås, at
det efter miljøvurderingsloven er et krav, at der blev gennem-
ført en miljøvurdering eller screening forud for nedgravningen
af mink på arealerne i Holstebro og Karup. Affaldsbortskaffel-
sesbegrebet i miljøvurderingslovens bilag 2, der afgør, om der
skal foretages forudgående screening, omfatter næppe afli-
vede dyr, der bortskaffes efter biproduktforordningen i forbin-
delse med epizooti, hvor bortskaffelseskapaciteten er over-
skredet. Særligt når sammenholdes med affaldsrammedirekti-
vets artikel 2, stk. 2, litra c, der netop er baseret på de særlige
side 253/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0255.png
veterinær- og sundhedsmæssige forhold, der gør sig gæl-
dende, når aflivede dyr skal bortskaffes ved epizooti og over-
skreden bortskaffelseskapacitet. I sammenhæng hermed har
det efter vores vurdering også betydning, at bortskaffelse af
aflivede dyr i forbindelse med epizooti, hvor bortskaffelseska-
paciteten er overskredet, skal ske “under
anvendelse af pro-
cesser eller metoder, der ikke skader miljøet, især i form af
risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller
luftgener”,
jf. gennemførelsesforordningens bilag VI, kapitel III,
afsnit 1.
Selvom det efter vores vurdering næppe var et krav, at der
forud for bortskaffelsen af aflivede mink ved nedgravning,
skulle gennemføres en screening eller miljøvurdering efter mil-
jøvurderingsloven meddelte Forsvarsministeren den 16. no-
vember 2020, kl. 11.50, dispensation fra kravet om forudgå-
ende miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Forsvarsmini-
sterens dispensation meddeles, med henvisning til at projektet
tjener et civilt beredskabsformål, jf. miljøvurderingslovens § 4,
stk. 1.
Miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, er en implementering af
VVM-direktivet.
106
Undtagelsesbestemmelser fortolkes gene-
relt indskrænkende ved EU-Domstolen, hvilket EU-Domstolen
også har gjort i forhold til undtagelsen fra miljøvurderingsplig-
ten, jf. ovenfor under Afsnit II, punkt 8.4.
I forhold til civile beredskabsformål er det uddybet i EU-Kom-
missionens vejledning om anvendelse af undtagelser fra pligt
til miljøvurdering efter VVM-direktivet, at undtagelsen kun kan
finde anvendelse, hvis det ikke var muligt at forudse den nød-
situation, der gav anledning til projektet. Samtidig bemærkes
det også i vejledningen, at der kan være nødsituationer, som
kunne forventes, f.eks. Naturkatastrofer, men som ikke kunne
forebygges, som kan begrunde en undtagelse. Som eksempel
nævnes anlæg til forebyggelse af yderligere skade.
Ifølge EU-Kommissionens vejledning om anvendelse af und-
tagelser fra pligt til miljøvurdering er det en betingelse for an-
vendelsen af undtagelsen i tilfælde af civile beredskabsformål,
at medlemsstaterne påviser, at anvendelsen af direktivet om
106
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 3
side 254/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0256.png
vurdering af indvirkningen på miljøet vil skade det pågældende
formål.
107
Justitsministeriet var i forbindelse med vurderingen af For-
svarsministerens brug af dispensationen i miljøvurderingslo-
vens § 4, stk. 1, også inde på betragtningen nr. 20 til VVM-
direktivet, hvori det oplyses, at i forhold til projekter, der tjener
et civilt beredskabsformål, kan det være til mere skade for mil-
jøet, hvis direktivet skal overholdes, og der dermed skal være
tilladelse til ikke at anvende direktivet i sådanne tilfælde. End-
videre fremhævede Justitsministeriet også i deres vurdering
den 14./15. november 2020, at undtagelsesbestemmelsen i
miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, ikke tillægger borgere pro-
cessuelle rettigheder, hvilket vi er enige i.
Det er vores vurdering, at betingelserne for at anvende undta-
gelsen i miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, nok er opfyldt i for-
hold til bortskaffelse af aflivede smittede og formodede smit-
tede mink ved nedgravning i Karup og Holstebro.
De omfattende miljøundersøgelser, som skal gennemføres i
forbindelse med en miljøvurdering, og dertil hørende offentlig
høringsfase, som samlet tager 1-2 år, ville i betragteligt om-
fang have øget risikoen i forhold til menneskers sundhed. End-
videre ville alternative bortskaffelsesmuligheder i form af ned-
gravning eller afbrænding på produktionsstedet være til mere
skade for miljøet. Lokale miljøforhold på produktionsstederne
i form af grundvandsinteresser og beskyttet natur kunne lide
skade, ligesom risikoen for menneskers sundhed og luftforu-
rening ved afbrænding på produktionsstederne heller ikke var
undersøgt. Mangel på forbrændingskapacitet for klinisk risiko-
affald som følge af epizootisk sygdom i den danske minkpopu-
lation kunne næppe forudses. Hvis den kunne forudses, var
det vanskeligt at forebygge den. Hvis den skulle forebygges,
ville det kræve, at der inden var opbygget tilstrækkelig embal-
lage- og forbrændingskapacitet for klinisk risikoaffald til at
kunne bortskaffe den samlede danske minkbestand inden for
få dage. Medlemsstaternes kapacitetsforpligtigelse i bipro-
duktforordningens artikel 4 kan imidlertid ikke fortolkes såle-
des, at den skal omfatte alle tilfælde, jf. Afsnit II, punkt 3.6,
107
kt. 2.1. i Kom’s vejledning af 2019-11-14, EUT 2019 C 386/12
EUR-Lex -
C:2019:386:TOC - DA - EUR-Lex (europa.eu)
side 255/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
ovenfor. Biproduktforordningen indeholder derfor også i artikel
19, litra e, mulighed for at nedgrave aflivede dyr i tilfælde af
udbredt epizooti og overskredet bortskaffelseskapaciteten.
Forsvarsministerens dispensation i miljøvurderingslovens § 4,
stk. 1, er først meddelt den 16. november 2020, og dermed
efter at nedgravning var påbegyndt, jf. nedenfor under Afsnit
III, punkt 9.5.
Efter miljøvurderingsloven skal en miljøvurdering gennemfø-
res så tidlig som muligt og forud for, at et projekt iværksættes.
Dermed er er Forsvarsministeriets dispensation efter miljøvur-
deringslovens § 4, stk. 1, efter vores vurdering meddelt for
sent.
Forsvarsministerens dispensation opfylder heller ikke kravet
om, at dispensationen skal indeholde en redegørelse for, hvor-
for anvendelse af kravet om forudgående miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven vil skade formålet med iværksættelse af
minknedgravningen. Ifølge Kommissionens vejledning skal di-
spensationen indeholder oplysninger herom.
Det har i forbindelse med myndighedernes drøftelse af spørgs-
målet om pligt til miljøvurdering efter miljøvurderingsloven væ-
ret overvejet, om det forhold, at nedgravningen skete på for-
svarets arealer, kan anses som en faktisk dispensation efter
miljøvurderingslovens § 4, stk. 1.
Miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, indeholder ingen formkrav til,
hvordan dispensationen skal meddeles. Men som følge af, at
det i EU-Kommissionens vejledningen er angivet, at når und-
tagelsen anvendes, skal der foreligge en påvisning af, at mil-
jøvurderingen ville skade det pågældende formål, er Forsva-
rets accept af nedgravning på Forsvarets arealer efter vores
vurdering ikke tilstrækkeligt til at udgøre en dispensation efter
miljøvurderingslovens § 4, skt. 1. I tillæg hertil skal undtagel-
sen også ifølge EU-Domstolens praksis fortolkes indskræn-
kende.
Det er vores samlede vurdering i forhold til spørgsmålet om
udeladelse af forudgående screening og miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven, at det ikke kan fastslås, at der er krav
side 256/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0258.png
herom. Nedgravningen af aflivede mink udgør efter vores vur-
dering næppe affaldsbortskaffelse, der er optaget på miljøvur-
deringslovens bilag 2, og som dermed kræver forudgående
screening og tilladelse efter miljøvurderingsloven. Selvom mil-
jøvurderingslovens affaldsbegreb ikke er baseret på affaldsbe-
grebet i affaldsrammedirektivet, gør de hensyn, der har be-
grundet undtagelsen af aflivede dyr ved epizootisk sygdom i
affaldsrammedirektivet og biproduktforordningen sig også
gældende i forhold til den forudgående screening og miljøvur-
dering efter miljøvurderingsloven. Hertil kommer, at gennem-
førelsesforordningen stiller krav om, at nedgravningen gen-
nemføres under den nødvendige hensyntagen til miljøet.
Hvis nedgravningen af aflivede mink havde krævet en forud-
gående screening eller miljøvurdering efter miljøvurderingslo-
ven, er det vores samlede vurdering, at Forsvarsministerens
dispensation efter lovens § 4, stk. 1, er såvel for sen som ind-
holdsmæssig utilstrækkelig. Betingelserne for at anvende di-
spensation var efter vores vurdering til stede. Dispensationen
skulle blot have været udstedt, inden nedgravningen blev på-
begyndt, ligesom dispensationen skulle have indeholdt oplys-
ninger om, hvorfor betingelserne for at anvende dispensations-
mulighederne var opfyldt.
Det kan i øvrigt konstateres, at hverken Justitsministeriet eller
Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med undersøgel-
serne om dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1,
forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt nedgravningen af de
aflivede mink overhovedet er omfattet af miljøvurderingslo-
vens bilag 1 og bilag 2.
Miljøstyrelsens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19,
stk. 5
Miljøstyrelsen udsteder på baggrund af ønske fra Fødevare-
styrelsen dels konkrete dispensationer fra miljøbeskyttelseslo-
vens § 19, stk. 1 og 2, til potentielle nedgravningskommuner
den 5. og 6. november 2020, dels en bekendtgørelse om tilla-
delse til at nedgrave pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven. Be-
kendtgørelsen træder i kraft 6. november, kl. 17. Dispensatio-
nerne og bekendtgørelsen er meddelt med henblik på at give
side 257/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
tilladelse til at nedgrave aflivede smittede og formodet smit-
tede pelsdyr på de af Naturstyrelsen anviste områder, selvom
nedgravning kan indebære en forurening af jord og grundvand.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, er det kommunalbe-
styrelsen, der er tilladelsesmyndighed i forhold til at give tilla-
delse til at nedgrave stoffer og materialer, der kan forurene jord
og undergrund. Miljøstyrelsen har således ikke efter miljøbe-
skyttelsesloven kompetence til at meddele dispensationer ef-
ter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 og stk. 2. Efter miljøbe-
skyttelseslovens § 82, stk. 1, og delegationsbekendtgørelsen
på miljøområdet har Miljøstyrelse dog en call-in-beføjelse i sa-
ger af større betydning og kan dermed overtage kommunernes
kompetencer til at meddele tilladelse efter loven, også miljøbe-
skyttelseslovens § 19, stk. 1 og 2.
Det er vores vurdering, at miljø- og sundhedsmæssig sikker
bortskaffelse af aflivede mink i forbindelse med et større ud-
brud af epizootisk sygdom er en sag af større betydning. Det
er derfor vores vurdering, at det ikke i strid med den kompe-
tencefordeling, der er fastlagt i miljøbeskyttelsesloven, at Mil-
jøstyrelsen overtager kommunalbestyrelsens kompetence til
at meddele tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1
og 2. Miljøstyrelsens brev til kommunerne er imidlertid ikke for-
muleret som en henvendelse om, at overtage kommunalbesty-
relsens kompetence efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1
og 2, ligesom Miljøstyrelsen heller ikke henviser til retsgrund-
laget herfor. Det ville dog have været i overensstemmelse med
god forvaltningsskik, hvis Miljøstyrelsen i forbindelse med ud-
stedelsen af dispensationerne til kommunerne havde henvist
til anvendelsen af call-in-beføjelsen i miljøbeskyttelseslovens
§ 81, stk. 1, ligesom der i stedet for en dispensation burde have
været henvist til, at Miljøstyrelsen overtog kompetencen til at
meddele tilladelser efter § 19, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrel-
sen har f.eks. ikke mulighed for ud fra dispensationerne at
læse, hvem der modtager dispensationen og dermed tilladel-
sen til at foretage nedgravning af aflivede mink.
Miljøstyrelsen har i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19,
stk. 5, og delegationsbekendtgørelsen på miljøområdet kom-
petencen til at fastsætte generelle regler om, at stoffer og ma-
terialer må nedgraves i jorden, selvom stoffet eller materialet
kan forurene jord, undergrund og grundvand. Bekendtgørelse
side 258/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0260.png
om tilladelse til nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelses-
loven er udstedt af Miljøstyrelsen med hjemmel i miljøbeskyt-
telseslovens § 19, stk. 5. Bestemmelserne i miljøbeskyttelses-
loven om beskyttelse af jord, grundvand og undervand mod
forurening har sammenhæng med en række af de krav og mål-
sætninger, der gælder efter EU's miljødirektiver særlige på
vandområdet, jf. ovenfor.
Ved bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter dyre-
holdsloven er kompetencen til at anvise områder for nedgrav-
ning henlagt til Naturstyrelsen, mens tilladelsen til at foretage
nedgravningen er givet til
”myndighederne”.
Det er dog ikke
konkret oplyst, hvilken myndighed der får tilladelsen.
Det vores samlede vurdering, at Miljøstyrelsens konkrete og
generelle dispensationer efter miljøbeskyttelseslovens § 19 i
den konkrete situation ikke er i strid med gældende ret eller
den kompetencefordeling, der er fastsat i loven. Miljøstyrelsen
har efter loven en call-in-beføjelse. Det er endvidere vores vur-
dering, at bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 er med til at understrege, at ned-
gravningen skal ske med respekt af de mål og krav, der er fast-
sat i miljødirektiverne – særligt i forhold til at beskytte grund-
vand og jorden mod forurening. Bekendtgørelsen burde dog
have henvist til, hvilken myndighed der fik tilladelsen. Endvi-
dere burde de konkrete dispensationer til kommunerne have
oplyst om Miljøstyrelsens call-in-beføjelse i miljøbeskyttelses-
loven. Anvendelse af begrebet dispensation skaber forvirring
– også om, hvem der er adressat for dispensationen.
Udvælgelse, screening og risikovurdering af nedgravningsom-
råderne
I forhold til den juridiske vurdering af Naturstyrelsens udvæl-
gelse og Miljøstyrelsens screening og risikovurdering skal det
understreges, at der ikke er processuelle regler om, hvordan
udvælgelsen og screeningen skal foregå. Naturstyrelsen og
Miljøstyrslens udvælgelse og screeningen er ikke udtryk for en
miljøvurdering i overensstemmelse med i miljøvurderingslo-
ven, jf. ovenfor under Afsnit II, punkt 8.
side 259/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0261.png
Den juridiske vurdering af Naturstyrelsens udvælgelse og Mil-
jøstyrelsens screening og risikovurderingen må dermed fore-
tages inden for rammen af dels gennemførelsesforordningens
krav om, at nedgravningen skal gennemføres “under
anven-
delse af processer eller metoder, der ikke skader miljøet, især
i form af risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af
støj- eller luftgener”,
dels i overensstemmelse med de krav og
mål, der er indeholdt i gældende miljødirektiver, således som
de er implementeret i dansk ret.
Naturstyrelsens udvælgelse og miljøstyrelsens screening og
risikovurdering blev hovedsageligt baseret på en GIS scree-
ning suppleret med oplysninger fra Holstebro Kommune og Vi-
borg Kommune samt prøvegravninger.
Vi har indhentet et ortofoto over nedgravningsområderne, hvor
det er muligt at se den konkrete placering af minkgravene. VI
har slået samme GIS-lag til, som der blev anvendt ved Natur-
styrelsens og Miljøstyrelsens screening og følgende fremgår
af kortet:
side 260/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0262.png
Vi har medtaget detaljeret kort med signaturforklaring som ap-
pendix 2.
Som det fremgår af kortet, er der ikke registreret Natura 2000-
områder i graveområdet, ligesom graveområdet heller ikke be-
finder sig nær et Natura 2000-område. Miljøstyrelsens habitat-
vurderinger i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsen
og konklusion om, at graveområderne er beliggende udenfor
og ikke nær Natura 2000-områder er dermed korrekt, jf. oven-
for under Afsnit III, punkt 6.8.
Vi kan også konstatere, at graveområderne er beliggende
uden for registrerede beskyttede naturtype efter naturbeskyt-
telseslovens § 3 og registreret fredskov efter skovloven. Miljø-
side 261/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
styrelsen påså også i forbindelse med screeningen og risiko-
vurderingen, at graveområderne var beliggende uden for de
ikke-registrerede beskyttede naturtyper og fredskovområder
på arealerne, jf. nærmere ovenfor i Afsnit II, punkt 6, om be-
skyttet naturtype og fredskov. Miljøstyrelsen foretog ikke selv
en besigtigelse af nedgravningsarealerne, men Miljøstyrelsen
havde dog dialog med kommunen herom og havde dermed i
et vist omfang taget højde for den faktiske tilstand af arealerne.
Miljøstyrelsen bemærkede også i notatet med den samlede
miljøscreening og risikovurdering af 13. november 2020, at der
på dele af området i Karup muligvis var fredskov, der ikke var
registreret, hvilket skulle afklares med Viborg Kommune. Mil-
jøstyrelsen gentog forbeholdet for fredskov i Karup ved udsen-
delsen af den samlede screening og risikovurdering den 16.
november 2020.
Miljøstyrelsen afgrænsede i notatet med den samlede miljø-
screening og risikovurdering af 13. november 2020 graveom-
råderne, således at der ikke måtte graves i de områder, hvor
der var registret beskyttet naturtype, og på de områder, hvor
der var ikke-registreret skov, der, som følge af at der var tale
om statsligt areal, var fredskovspligtigt. Miljøstyrelsen har efter
vores vurdering således foretaget en tilstrækkelig vurdering i
forhold til beskyttet naturtype og fredskov og fastsat de nød-
vendige ramme herfor.
Miljøstyrelsen har i notatet med den samlede screening og ri-
sikovurdering forholdt sig til indvindingsoplande for almene
vandværker, områder registreret med særlig drikkevandsinte-
resser, grundvandet og enkeltindvinder. I forbindelse med
screeningen og risikovurderingen blev såvel grundvandets
strømningsretning, lerlagenes tykkelse og boringernes dybde
undersøgt. Endvidere foretog Miljøstyrelsen prøvegravninger i
de udpegede områder med henblik på at konstatere den fak-
tisk grundvandsstand. Miljøstyrelsens vurdering var, at der
ikke var risiko i forhold til indvindingsoplande, og at der ikke
ville ske en væsentlig påvirkning af grundvandet. Miljøstyrel-
sens risikovurdering i forhold til såvel indvindingsoplande og
grundvand blev bekræftet af Holstebro og Viborg Kommune.
I Miljøstyrelsens screening og risikovurdering indgår også
overfladevand. Miljøstyrelsen konstaterede f.eks., at Hes-
sellund Bæk ved Kølvrå ifølge Vandrammedirektivet skulle
side 262/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
opnå god økologisk tilstand, og at tilstanden ved seneste til-
standsvurdering var vurderet som god. I forhold til Boutrup sø
bemærkede Miljøstyrelsen, at den er grundvandsfødt, ikke en
badesø og ikke er omfattet af vandområdeplanen. Miljøstyrel-
sens vurdering af påvirkning af overfladevand var, at det ikke
kunne udelukkes, at nedgravning af mink kunne medføre på-
virkning af søerne eller nærliggende vandløb, der blev fødet
via grundvandet med organisk stof, fosfor og nitrat. Miljøstyrel-
sen bemærkede dog, at anvendelse af kalk til en vis grad ville
binde fosforen. Miljøstyrelsen risikovurdering i forhold grund-
vand og overfladevand indeholdt ikke noget estimat over
mængden af perkolat fra nedgravningsområderne til overfla-
devand. Miljøstyrelsen fastslog, at der så vidt muligt blev holdt
en afstand på 300 meter til områder med overfladevand. End-
videre anbefalede Miljøstyrelsen, at der blev iværksat overvåg-
ning af vandmiljøet.
Ifølge miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen, der er udstedt
med hjemmel i vandplanlægningsloven og baseret på direkti-
verne på vandområdet, jf. ovenfor under Afsnit II, punkt 6.8.1,
består der en national forpligtelse til at beskytte overflade- og
grundvand ved:
at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med hen-
blik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle over-
fladeområder (dvs. forpligtelsen til at forebygge forrin-
gelse), og
at sikre, at alle overfladeområder senest i slutningen af
vandplanperioden har en kvalitet, der mindst er i over-
ensstemmelse med de opstillede miljømål for det rele-
vante vandområde, herunder at der bliver tale om en
“god tilstand” (dvs. forpligtelsen til forbedring).
I lyset af kravene i miljødirektiverne på vandområdet er Miljø-
styrelsens screening og risikovurdering i forhold til overflade-
vand, grundvand og indvindingsoplande rimelig. Afstandskra-
vet og overvågningskravet er i overensstemmelse med kravet
om at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at fore-
bygge forringelsen af tilstanden og sikre, at Hessellund Bæk
fortsat kan have en god tilstand i overensstemmelse med det
mål, der er fastsat for bækken. Miljøstyrelsen burde dog efter
vores vurdering have overvejet, hvor mange tons mink der
side 263/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
konkret blev nedgravet i området, idet det ikke uden mængde-
angivelse er muligt konkret at afgøre belastningen med perko-
lat i forhold til vandmiljøet. Det er dog ikke givet, at Miljøstyrel-
sen på det tidspunkt, hvor risikovurderingen blev foretaget,
havde kunnet få konkrete oplysninger om, hvor mange tons
mink der ville blive nedgravet. Miljøstyrelsens screening og ri-
sikovurdering i forhold til grundvand og overfladevand er ikke i
strid med reglerne.
Miljøstyrelsen forholdt sig ikke i forbindelse med miljøscreenin-
gen og risikovurderingen til retningslinjerne fastsat for det kon-
krete graveområde i Kommuneplanen 2017 for Holstebro
Kommune. Ifølge Holstebro Kommunes Kommuneplan 2017
var graveområdet beliggende i et område, der i retningslinjen i
Kommuneplan, 2017 udpegede området som et større sam-
menhængende landskab og et bevaringsværdigt landskab.
Imidlertid er landskabelige interesser ikke et af de hensyn, der
skal varetages i forbindelse med nedgravning af aflivede dyr i
forbindelse med epizooti ifølge gennemførelsesforordningens
artikel 15. Det er derimod hensyn til miljø i form af luft, vand,
jord og støj og natur, jf. ovenfor under Afsnit II, punkt 3.13.4.
Henset til at landskabelige hensyn ikke udtrykkeligt er nævnt,
kan det ikke anses som en fejl, at Miljøstyrelsen ikke inddra-
gede retningslinjen i Holstebro Kommunes kommuneplan
2017 for arealet.
Det ses ikke i forbindelse med Naturstyrelsens arealudpegning
og Miljøstyrelsens screening og risikovurdering at være udtryk-
keligt overvejet, om nedgravningen af aflivede mink skulle an-
ses som en permanent bortskaffelsesløsning eller mere som
en midlertidig opbevaringsløsning, hvilket ville havde været en
relevant og central forudsætning i forhold til risikovurderingen.
Det kan konstateres, at der forelå oplysninger hos Fødevare-
styrelsen den 6. november 2020 fra Dansk Veterinærkonsor-
tium om, at der formentlig ikke efter 6 måneder var risiko for
smitte ved mink. Det fremgår ikke af det modtagne materiale,
om Fødevarestyrelsen har viderebragt den information til Mil-
jøstyrelsen i forbindelse med risikovurderingen. Ligeledes kan
vi konstatere, at der heller i det modtagne materiale er oplys-
ninger om, hvorvidt Miljøstyrelsen har overvejet eller indhentet
information fra Fødevarestyrelsen om, hvorvidt nedgravningen
var permanent eller midlertidig.
side 264/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0266.png
Det fremgår af svaret på spørgsmål 420 fra Miljø og Fødeva-
reudvalget til Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgi-
vet den 17. december 2020, at nedgravningen af Fødevaresty-
relsen var påtænkt at være permanent. Det blev oplyst af mi-
nisteren, at Fødevarestyrelsen havde oplyst, at nedgravningen
skete med henblik på bortskaffelse. Gennemførelsesforordnin-
gens artikel 15, bilag VI, kapitel III, afsnit 1, anvender også be-
grebet “bortskaffelse” i sammenhæng med muligheden for at
nedgrave på stedet. Efter gennemførelsesforordningen anses
nedgravning således som en slutbehandling og ikke en opbe-
varingsmulighed, således som der også findes bestemmelser
om i biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen.
I lyset af dels at gennemførelsesforordningen anvender begre-
bet bortskaffelse, og dels ministerens svar på spørgsmål 420
af 17. december 2020 er det vores vurdering, at det ikke kan
anses som kritisabelt at Miljøstyrelsen i forbindelse med risi-
kovurderingen primo november undlod at undersøge eller
overveje, om nedgravningen af de aflivede mink var perma-
nent.
Samlet er Naturstyrelsens arealudpegning og Miljøstyrelsens
screening og risikovurdering af de udpegede arealer efter vo-
res vurdering rimelig dels set i lyset af gældende miljødirekti-
ver, således som de er implementeret i dansk ret, dels set i
lyset af gennemførelsesforordningen, hvorefter der i den sær-
lige situation, hvor aflivede dyr nedgraves, skal tages hensyn
til både miljø og natur samt dyr og menneskers sundhed. Na-
turstyrelsens arealudpegning og Miljøstyrelsens screening og
risikovurdering er ikke i strid med gældende regler.
Kommunernes involvering og udeladelse af lokalplan
Beredskabsplanen for Veterinære Sygdomme angiver i kapitel
10, jf. Afsnit II, punkt 3.4.2, at Fødevarestyrelsen skal indgå en
aftale med kommunerne forud for at nedgravning af aflivede
dyr i særlige situationer med bekæmpelse af sygdomme.
Hverken biproduktforordningen eller gennemførelsesforord-
ningen indeholder krav om, at der skal indgås en forudgående
aftale med kommunen forud for nedgravning. Ifølge biprodukt-
side 265/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
forordningen er det alene Fødevarestyrelsen, der skal give til-
ladelse til nedgravning, jf. § 17 i delegationsbekendtgørelsen
på fødevareområdet.
Fødevarestyrelsen indgik ikke aftale med kommunerne forud
for nedgravningen, hvilket Fødevarestyrelsen også selv er-
kendte var i strid med egen beredskabsplan for veterinære
sygdomme, jf. ovenfor under afsnit III, punkt 10.5. Naturstyrel-
sen og Miljøstyrelsen havde dog en dialog med kommunerne
i forbindelse med arealudpegningen, miljøscreeningen og risi-
kovurderingen. Ligesom Miljøstyrelsen den 9. november 2020
spurgte Holstebro Kommune og Viborg Kommuner, om kom-
munerne skulle varetage myndighedsbehandlingen i forbin-
delse med nedgravning af aflivede mink. Det afviste begge
kommuner.
Samlet er det vores vurdering, at det ikke var i strid med nogen
regler fastsat i lov og bekendtgørelse, at Fødevarestyrelsen
undlod at indgå aftale med Holstebro Kommune og Viborg
Kommune forud for nedgravning af aflivede smittede og for-
modede smittede mink. Fødevarestyrelsen overtrådte alene
bestemmelsen under kapitel 10 i sin egen beredskabsplan for
veterinær sygdomme. Ifølge Beredskabsplan for Veterinær
sygdomme kræver nedgravning af aflivede dyr forudgående
aftale med kommunerne.
Der blev ikke udarbejdet lokalplan i forbindelse med etablering
af nedgravningsområderne. I forbindelse med screening af de
forskellige nedgravningsområder spørger Miljøstyrelsen med-
arbejder den 9. november 2020 Holstebro Kommune om ned-
gravning er lokalpligtigt. Holstebro Kommunes medarbejder
afviser at lokalplan er nødvendig, men tager dog forbehold for
hans chef eventuelle bemærkninger herom.
Efter vores vurdering er der ikke krav om lokalplan i forbindelse
med nedgravning af aflivede smittede og formodet smittede
mink efter biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e. Be-
stemmelserne i planloven om lokalplanpligt er national lovgiv-
ning, der ikke er baseret på implementering af et miljødirektiv.
Biproduktforordningen har forrang for nationale regler, hvorfor
nationale regler om lokalplaner ikke skal iagttages, når der fo-
religger en særlige situation med udbredt epizooti og overskre-
det bortskaffelseskapacitet efter biproduktforordningens artikel
side 266/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0268.png
19, stk. 1. litra e. I en sådan situation er det muligt at nedgrave
aflivede smittet dyr uden en forudgående lokalplan.
Beskrivelse af konkrete sundhedsmæssige og vete-
rinærsundhedsmæssige vurderinger og undersøgel-
ser inden nedgravning
Beskrivelse af de gennemførte sundhedsmæssige og veteri-
nærsundhedsmæssige vurderinger og undersøgelser inden
nedgravning kan opdeles i følgende emner:
Statens Serums Instituts vurderinger
Dansk Veterinærkonsortiums vurderinger
Fødevarestyrelsens SOP for nedgravningerne
Statens Serums Instituts vurderinger inden 4. november 2020
Fødevarestyrelsens beslutningsnotat til møde i regeringens
COVID-19-udvalg fredag den 2. oktober 2020 indeholdt en ri-
sikovurdering blandt andet vedrørende smitterisiko for ansatte
på minkfarme. Risikovurderingen i forhold til ansatte var base-
ret på et notat fra Sundhedsstyrelsen fra 25. september 2020,
der henviste til en vurdering fra Statens Serum Institut. Statens
Serum Institut havde vurderet, at smitterisikoen for personer,
som arbejdede på en minkfarm, var betragtelig højere end for
baggrundsbefolkningen. Statens Serum Institut konkluderede,
at pasning af mink i Nordjylland “aktuelt” var et af de mest risi-
kofyldte jobs i forhold til smitterisiko for ny COVID-19. Videre
oplyste Fødevarestyrelsen i beslutningsnotatet, at der var ud-
bredt praksis i minkbranchen for dobbeltjob.
Statens Serum Institut udsendte den 3. november 2020 en ri-
sikovurdering i forhold til human sundhed, hvis minkavlere ef-
ter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen fort-
satte minkproduktionen ind i 2021 som normalt.
Statens Serum instituts vurdering var udarbejdet til Sundheds-
ministeren efter anmodning fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Risikovurderingen forholdt sig alene til risikoen for sundheden,
men indeholdt ikke løsningsforslag.
side 267/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Statens Serum Institut konkluderede den 3. november 2020
følgende:
Per 2. november 2020 er der konstateret
SARS-CoV-2 smitte på 191 minkfarme.
Denne udvikling er sket til trods for en in-
tensiv indsats fra myndighedernes side
mhp. at begrænse smitten. Samtidig ses
smitte med nye typer SARS-CoV-2 virus,
der tilpasser sig mink (minkvarianter) i lo-
kalbefolkningen, og der er en stærk geo-
grafisk og tidsmæssig sammenhæng mel-
lem antal positive minkfarme og smittefo-
rekomst blandt mennesker. Mink med
SARS-CoV-2 udgør et stort reservoir af vi-
rus, der er en stor erhvervsrisiko forbundet
med minkavl i smittede områder, og det er
ikke lykkedes at begrænse yderligere
spredning til det omgivende samfund. På
grund af de ændringer, der optræder i
spike proteinet i flere af minkvarianterne af
virus, er der risiko for at vacciner, der er
rettet imod spike proteinet ikke vil give op-
timal beskyttelse imod de nye virus, der
opstår i mink, og immuniteten fra overstået
COVID-19 infektion kan give mindre be-
skyttelse mod de nye virusvarianter.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Dan-
mark, således at der i 2021 genetableres
en stor population af mink, vurderes det for
overvejende sandsynligt, at denne popula-
tion vil være modtagelige for smitte. Der-
udover forventes der stadigt at være
SARS-CoV-2 i omløb blandt mennesker
og ingen betydende immunitet i befolknin-
gen før størstedelen af befolkningen er
vaccineret. Dermed er der en betydelig ri-
siko for gentagelse af smittespredning
blandt mink og mennesker, som er set i
Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at in-
debære en stor risiko for folkesundheden,
både ved at medføre større sygdomsbyrde
side 268/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0270.png
blandt mennesker, og ved at et stort virus-
reservoir i mink øger risikoen for, at der
igen opstår nye virusmutationer, som vac-
ciner ikke giver optimal beskyttelse imod.
Samlet set kan den flokimmunitet, der op-
nås ved vaccination eller overstået infek-
tion, risikere at blive svækket eller ude-
blive. Det må samtidigt forventes at betyde
en væsentlig forringelse af vores mulighe-
der for at bevare epidemikontrol i Dan-
mark, hvilket kan medføre, at man må ind-
føre yderligere restriktioner og begræns-
ninger på samfundslivet mv.
Konklusion: En fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19 epidemi inde-
bærer en betydelig risiko for folkesundhe-
den, herunder for mulighederne for at fore-
bygge COVID-19 med vacciner.
Den 4. november 2020 blev det ved pressemeddelelse oplyst,
at alle danske mink skulle aflives, og det blev oplyst, at der ville
være tempo bonus ved aflivning inden for 10 dage.
Dansk Veterinær Konsortiums vurdering af 6. november 2020
Fødevarestyrelsen anmodede den 6. november 2020, kl.
10.50, Dansk Veterinær Konsortium, der består af Statens Se-
rum Institut og Københavns Universitet, om en vurdering af
smitterisikoen forbundet med nedgravningen af mink fra CO-
VID-19-smittede og -mistænkte besætninger. Herunder blev
der ønsket en vurdering af risikoen for spredning af COVID-19
fra mink fra mistænkte og smittede besætninger til mennesker
og dyr, der færdedes oven på de færdigetablerede grave. End-
videre ønskede Fødevarestyrelsen en vurdering af tidsfakto-
ren for virusoverlevelse i de nedgravede mink.
Fødevarestyrelsens henvendelse var vedlagt et produktark fra
Faxe Kalk af 6. november 2020 om Desinfektion af Kadaver
ved nedgravning. I produktarket blev det oplyst, at brændt kalk
blev anvendt hyppigt ved smitteudbud og medførte, at kada-
veret var nedbrudt efter 6 måneder.
side 269/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Dansk Veterinær Konsortiums svar forelå samme dag i første
udgave kl. 13.46 og endelig udgave kl. 15.00.
Dansk Veterinær Konsortium konkluderede den 6. november
2020 følgende:
For the sake of consistency, it is recom-
mended to use the same system to bury all
culled mink, whether they are from farms
with known SARS-CoV-2 infection or not.
No doubt, there are some farms where the
infection has not yet been detected but is
present.
Once the mink are killed, the risk of spread
of the infection from them is low unless
there is direct contact with the dead ani-
mals, since there is little opportunity for the
production of airborne virus.
In the burial sites, it is strongly recom-
mended to use treatments that will inacti-
vate the virus (i.e. use of calcium oxide
(kalk) to give high pH). It is known that
coronaviruses are readily inactivated at pH
>12 (Darnell et al, 2004).
The survival of the virus in the environ-
ment, without chemical treatment, under
cool conditions (as in winter) can be pro-
longed (as described in a previous reply
(Risikovurdering vedrørende overlevelse
af SARS-CoV-2 i kalket husdyrgødning fra
minkbesætninger, der er testet positive for
SARS-CoV-2, FVST journal number 2020-
14-81-01761). It has been shown that
transmissible gastroenteritis virus (TGEV)
(another coronavirus) is not fully inacti-
vated within 8 weeks at 5°C in slurry (see
attached Table from Bøtner, 1990).
Using the burial methodology using cal-
cium oxide (kalk) as planned for use with
foot-and-mouth disease virus, avian influ-
enza virus and African swine fever virus is
side 270/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0272.png
recommended ( see Desinfektion af ka-
davere ved nedgravning). This indicates
that after 6 months the material is safe.
Fødevarestyrelsens SOP for nedgravningen inden nedgrav-
ning påbegyndes
Den 5. november 2020 udarbejdede Fødevarestyrelsen en
SOP for nedgravning af aflivede mink, som ikke var mistænkte
eller konstateret smittede. Denne beskrev fremgangsmåden
for udførelse af nedgravning og afdækning af aflivede mink.
Det blev angivet om fremgangsmåden, at der skulle udføres
prøvegravninger med rendegraver på det udpegede område,
idet jorden inden for bare 50 m kunne variere betydelig med
hensyn til grundvandsstand og andre forhold. Renden skulle
være ca. 3 m bred og have en dybde på 2,5 m.
Videre blev det i Fødevarestyrelsens SOP oplyst, at når der
blev placeret dyr i renderne, skulle dette ske i et lag på 1 m, og
der skulle dækkes til med minimum 1,3 m jord.
SOPen angav også en foreslået placering af opgravet jord af
hensyn til videre arbejde og sikring mod risiko for sammen-
styrtning.
For så vidt angår værnemidler og efterfølgende rengøring var
det under bemærkninger anført, at der ikke var krav om sær-
skilt sikkerhedsudstyr under arbejdet, og at de almindelige for-
holdsregler for COVID-19 skulle iagttages.
Den 6. november 2020 blev der udsendt en ny SOP for ned-
gravning af aflivede mink, i anledning af at det blev besluttet,
at der skulle ske nedgravning af såvel smittede som ikke smit-
tede mink med deraf følgende behov for nye retningslinjer.
Vi kan konstatere, at det ved mødereferat af 6 november 2020
fra NOST-stabsmøde den. 6 november 2020, kl.10.40, er op-
lyst, at DAKA var under stor belastning, og at der arbejdedes
på en løsning for at aflaste deres byrde. Dette ville blive løst
ved, at Forsvaret var i gang med at grave huller til nedgravning
af ikke-smittede mink.
side 271/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Vi kan også konstatere, at Mogens Jensen, daværende mini-
ster for fødevarer, fiskeri og ligestilling samt minister for nor-
disk samarbejde, den 6. november 2020 sendte en e-mail til
departementschefen Henrik Studsgaard. Mogens Jensen op-
lyste, at han af en viceborgmester i en kommune var blevet
gjort opmærksom på, at der var fiflet med coronaprøver med
mink på en række farme, sådant at der var sendt prøver fra
nedfrosne mink og ikke den levende besætning. Minister Mo-
gens Jensen beder Henrik Studsgaard, departementschef om
at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at håndtere
sagen hurtigst muligt.
Den 6. november 2020, kl. 18.04, skrev en major, som var
sagsbehandler i Operationsstabens Planlægningsafdeling
(Nord), ud internt i NOST, at Fødevarestyrelsen nu havde be-
sluttet, at smittede og ikke-smittede dyr blev sammenblandet i
forbindelse med nedgravningen, og at der skulle kalkes ved
nedgravning.
Fødevarestyrelsen har besluttet, at smit-
tede og ikke-smittede dyr sammenblandes
i forbindelse med nedgravning. Det bety-
der, at de etablerede områder [huller] skal
dækkes med brændt kalk forud for, at min-
kene placeres i hullerne, herunder at der
kalkes forud for dækning af hullerne. For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse er
varslet om dette telefonisk.
Den pr. 6. november 2020 reviderede SOP indeholdt samme
beskrivelse af arbejdet med gravning, men det var nu angivet,
at bunden af de gravede huller skulle være over grundvands-
spejlet, og at der ved høj grundvandsstand eller andre forhold
ved jordens beskaffenhed kunne ske tilpasning af renderne til
forholdene, så minkene blev lagt i et tyndere lag og dækket
med mindst 1,3 m jord. Der blev yderligere givet instrukser for
dækning af bunden på graven med kalk og inden nedkastning
af mink heri og foreskrevet, at dyrene skulle vandes, men ikke
stå i vand. Det blev angivet, at der herefter skulle ske yderli-
gere nedkastning af kalk over dyrene med angivelse af forhold
mellem vægt af dyr og vægt af yderligere kalk og angivelse af,
at det blev forventet, at der ville være tale om et kalklag på ca.
10-15 cm. Der blev desuden angivet anbefalinger for så vidt
angår beskaffenheden af den jord, der skulle ske tildækning
side 272/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0274.png
med. Der blev også givet anvisninger for de afsluttende arbej-
der, herunder at den tildækkede rende ikke måtte være højere
i niveau end den omgivende jord, og at der skulle kalkes på
området.
SOPen anviste også brug af relevante værnemidler i forhold til
de angivne risikofaktorer og brugsanvisninger vedrørende den
kalk, som skulle anvendes, og behov for rengøring og desin-
fektion af transportmidler og udstyr.
Den 7. november 2020, kl. 16.25, sendte FVST en berigtigelse
til denne SOP ud til Politiet med følgende ordlyd
“MEGET VIGTIGT – MEGET VIGTIGT
Der må ikke hældes vand på de nedgra-
vede mink. Det er meget farlig
Jeg har fået kontraordre fra kalkfirmaet.
Vanding skal slettes i SOP’en”
Fødevarestyrelsen udsendte herefter kl. 18.34 ny SOP til
samme mailadresse.
Vi har lagt til grund, at rettelsen af 7. november 2020 til SOP
af 6. november 2020 nåede ud til Forsvarets Ejendomsstyrel-
sen, inden der blev tilført mink til de gravede render.
Juridisk vurdering af, om der gennemført tilstrække-
lige sundhedsmæssige og veterinærsundhedsmæs-
sige vurderinger inden nedgravningen
Den juridiske vurdering af, om der er gennemført tilstrækkelige
sundhedsmæssige og veterinærsundhedsmæssige vurderin-
ger inden nedgravningen, er gennemført ved at vurdere føl-
gende tre emner:
Placering af nedgravningsområderne i forhold til trans-
port fra områderne med smittede og formodet smittet
mink
side 273/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0275.png
Veterinær og sundhedsmæssige undersøgelser inden
nedgravningen og fastsættelse af forskrifter for nedgrav-
ningen, der varetager hensynet til dyr og menneskers
sundhed
Tilførsel af såvel smittet som usmittet mink til gravene
Placering af nedgravningsområderne
Når aflivede dyr efter gennemførelsesforordningens artikel 15,
stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 1, nedgraves
på et andet sted end produktionsstedet, skal stedet ligge “in-
den for en afstand, der gør, at den kompetente myndighed er
i stand til at styre forebyggelsen af risikoen for dyrs og menne-
skers sundhed og for miljøet.”
På nedenstående kort over Jylland er nedgravningsområderne
placeret i forhold til de zoner, der er etableret i henhold til be-
kendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr (kortet er en kopi fra
bilag 2 til den seneste bekendtgørelse inden 4. november
2020).
side 274/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0276.png
De to gule prikker anviser nedgravningsstederne i henholdsvis
Holstebro og Karup. De røde cirkler med prik indikerer smit-
tede minkbesætninger og en omkreds på 7,8 km fra den smit-
tede besætning.
Som det fremgår, er nedgravningsområderne placeret tæt på
de zoner, som i Vestjylland og Midtjylland er fastlagt ved be-
kendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr. Placeringen tæt på
de udlagte zoner minimerer transportafstanden. Derimod er
der ikke udlagt nedgravningsområder i Nordjylland, som også
har mange og tætte zoner i henhold til bekendtgørelse om CO-
VID-19 hos pelsdyr. Som følge af grundvandsforholdene i
Nordjylland var det imidlertid ikke muligt at udpege et areal i
Nordjylland, jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 9.3. Hertil kom-
mer, at spredningen af COVID-19 var startet i Nordjylland, og
side 275/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0277.png
en del af de mink, der var smittet og formodet smittet med CO-
VID-19, allerede var aflivet og bortskaffet inden beslutning om
nedgravning blev truffet.
Bestemmelsen i gennemførelsesforordningens artikel 15. stk.
1, litra a, jf. bilag VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 3, fastslår, at der
ved nedgravning skal ske en afvejning mellem både miljøinte-
resser og hensyn til dyr og menneskers sundhed. Ved afvej-
ning mellem transportafstanden og risikoen for grundvandet i
Nordjylland har miljøet vejet tungere end transportafstanden til
nedgravningsområdet.
Samlet er det vores vurdering, at placeringen af nedgravnings-
områderne i forhold de zoner, hvor der var smittede og formo-
dede smittede mink, sikrede korte transportafstande og der-
med mulighed for styre risikoen for menneskers sundhed og
miljøet. Det forhold, at der ikke var placeret et nedgravnings-
område i Nordjylland, ændrer ikke på vores vurdering. Det var
berettiget at tillægge beskyttelsen af det terrænnære og sår-
bare grundvandsmagasin i Nordjylland større vægt end trans-
portafstanden. Hertil kom, at på nedgravningstidspunktet var
en stor del af de aflivede smittede og formodede smittede mink
i Nordjylland allerede bortskaffet hos DAKA.
Varetagelse af hensynet til dyr og menneskers sundhed
Når aflivede dyr efter gennemførelsesforordningens artikel 15,
stk. 1, litra a, jf. bilag VI, kapitel III, afsnit 1, stk. 1, nedgraves
på et andet sted end produktionsstedet, skal nedgravningen
ifølge stk. 3 foregå
“uden at menneskers sundhed derved brin-
ges i fare”.
Endvidere skal nedgravningen foregå, således at
kødædende eller altædende dyr ikke kan få adgang til de afli-
vede dyr.
Biproduktforordningen indeholder ingen nærmere regulering
af, hvordan det sikres, at menneskers sundhed ikke bringes i
fare i forbindelse med nedgravningen. Der er dermed overladt
et betydeligt skøn til dem, der har ansvaret for nedgravningen.
Fødevarestyrelsen anmodede den 6. november 2020, kl.
10.50, Dansk Veterinær Konsortium om en vurdering af smit-
terisikoen forbundet med nedgravning af mink fra COVID-19-
smittede og mistænkte besætninger, samt af risikoen for
side 276/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
spredning af COVID-19 fra mink fra mistænkte og smittede be-
sætninger til mennesker og dyr, der færdedes oven på de fær-
digetablerede grave. Endvidere ønskede Fødevarestyrelsen
en vurdering af tidsfaktoren for virusoverlevelse i de nedgra-
vede mink. Dansk Veterinær Konsortiums svar forelå samme
dag kl. 15.00.
Dansk Veterinær Konsortium anbefalede brug af kalk ved ned-
gravningen, idet kalken vil bidrage til at deaktivere virussen,
idet virussen ifølge Dansk Veterinær Konsortium dør, når ph
værdien er over 12. Dansk Veterinær Konsortium anbefalede
også, at der skulle anvendes samme metode til nedgravning
af såvel de mink, som registreret smittede, som de mink, der
ikke var registreret smittede. Dansk Veterinær Konsortium
skønnede, at der var nogle minkfarme, som var smittet, men
hvor smitten endnu ikke var registreret. Dansk Veterinærkon-
sortium anbefalede også, at der blev anvendt kalk til at gøre
virussen inaktiv.
Dansk Veterinær Konsortium skønnede, at der ikke ville være
luftbåren smitte fra de aflivede smittede mink. Der var ifølge
Dansk Veterinær Konsortium kun risiko for smitte ved direkte
kontakt. Endelig skønnede Dansk Veterinær Konsortium, at vi-
russen ville være inaktiv efter 6 måneder, hvis der blev an-
vendt kalk.
Fødevarestyrelsen ændrede umiddelbart i forlængelse af
Dansk Veterinær Konsortiums vurdering SOP for nedgravning
af aflivede mink den 6. november 2020. Konkret var der krav
om brug af kalk. Endvidere blev der stillet krav om brug af vær-
nemidler, som om alle mink var smittet. Kravet om værnemid-
ler hang også sammen med oplysning om, at Fødevarestyrel-
sen den 6. november 2020 som følge af kapacitetsproblemer
hos DAKA oplyste, at der ville ske tilførsel af også smittede
mink til gravene.
Inden for rammerne af det skøn, der er i gennemførelsesfor-
ordningen i forhold til varetagelse af hensynet til dyr og men-
neskers sundhed, er vores samlede vurdering, at der blev gen-
nemført tilstrækkelige sundhedsmæssige og veterinær-
sundhedsmæssige vurderinger inden nedgravningen. Føde-
varestyrelsen havde indhentet Dansk Veterinær Konsortiums
side 277/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0279.png
vurdering den 6. november 2020 og dermed inden nedgrav-
ning. Dansk Veterinær Konsortiums vurdering inkluderede så-
vel smitterisiko ved nedgravning samt risiko for spredning til
mennesker og dyr, der færdedes på området efter nedgravnin-
gen. Fødevarestyrelsen anvendte Dansk Veterinær Konsorti-
ums anbefaling ved udarbejdelsen af revideret SOP for ned-
gravningen den 6. november 2020. Den reviderede SOP fore-
skrev anvendelsen af kalk og værnemidler i forbindelse med
nedgravningen. I tillæg hertil havde Fødevarestyrelsen ved
SOPen sikret, at de aflivede mink blev begravet så dybt, at
kødædende eller altædende dyr ikke kunne få adgang til dem.
Nedgravningen af såvel smittede og usmittede mink
I forbindelse med nedgravningen af aflivede mink kunne der
ifølge Fødevarestyrelses SOP placeres såvel smittede mink
som mink, der ikke var smittet, i renderne.
Biproduktforordningen indeholder ingen bestemmelser om, at
alene konstateret smittede dyr kan bortskaffes ved nedgrav-
ningen. Afgørende efter biproduktforordningens artikel 19, stk.
1, litra e, er alene, at betingelserne om udbredt epizooti og
overskreden bortskaffelseskapacitet samt den kompetente
myndigheds tilladelse er opfyldt. Heller ikke gennemførelses-
forordningens artikel 15 med tilhørende bilag indeholder noget
krav om, af at de aflivede dyr, der bortskaffes ved nedgravning,
skal være konstateret smittet.
Affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, der undtager
aflivede dyr i forbindelse med epizooti fra dets anvendelses-
område indeholder heller ikke nogen begrænsning af, at alene
dyr, der konstateret smittet, er undtaget.
Samlet er det derfor vores vurdering, at det ikke var i strid med
reglerne for bortskaffelse ved nedgravning, at såvel mink, der
var konstateret smittet, som mink der ikke var konstateret smit-
tet, blev bortskaffet ved nedgravning i hullerne i Karup og Hol-
stebro.
side 278/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0280.png
Beskrivelse af nedgravningen
Beskrivelse af de nedgravningen af de aflivede mink kan op-
deles i følgende emner:
Endelig beslutning om nedgravning af aflivede mink
Bygherre på render til nedgravning af aflivede mink
Forsvarets Ejendomsstyrelses bistand til Fødevaresty-
relsen
Påbegyndelse af nedgravning af aflivede mink
Beslutning om nedgravning af aflivede mink
Det fremgår ikke af tilføjelsen til Statusnotat af 3. november
2020, at der den 4. november 2020 udtrykkeligt blev truffet en
endelig beslutning om nedgravning af minkene, eller hvem der
i givet fald tog beslutningen om, at der skulle foretages ned-
gravning.
I et Nationalt Strategisk Overblik (NSO) af 5. november 2020,
kl. 13.15, vedrørende møde i NOST den 4. november 2020
(overblik nr. 4) anføres bl.a. følgende:
Seneste udvikling
Der er truffet politisk beslutning om, at alle
mink i Danmark skal aflives. Dette bliver
meldt ud på et pressemøde d.d. kl. 16. Det
er samtidig besluttet, at det samlede ope-
rationsansvar fremadrettet varetages af
NOST. Dette sker under hensyntagen til
omfanget af den operation, som nu sættes
i værk.
Af en korrespondance den 4. december 2020 mellem Rigspo-
litiet og Tejs Binderup, afdelingschef Fødevarer, Fiskeri og In-
ternationale forhold, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri i forbindelse med forberedelsen af besvarelsen af
spørgsmål fra pressen kan vi konstatere, at der ikke er enighed
mellem Tejs Binderup og Justitsministeriet/Rigspolitiet om,
hvem der traf beslutningen om, at der til opfyldelse af bortskaf-
felsesbehovet skulle ske nedgravning.
side 279/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Tejs Binderup foreslog i den forbindelse, at der i forhold til et
spørgsmål om, hvem der traf beslutningen om at grave huller,
skulle svares, at:
Beslutningen blev truffet i Rigspolitiets Na-
tionale operative stab (NOST), som sty-
rede og koordinerede den myndighedsfæl-
les indsats. Ud over Rigspolitiet og Føde-
varestyrelsen deltog blandt andet For-
svarskommandoen og Miljøstyrelsen i
NOST-planlægningen af bortskaffelse af
døde mink.
Såvel Justitsministeriet som Forsvarsministeriet tog afstand
fra den foreslåede formulering, idet Justitsministeriet fremhæ-
vede, at NOST ikke var en selvstændig myndighed, og at sek-
toransvarsprincippet medførte, at den myndighed, der havde
ansvaret for en opgave til daglig, bevarede ansvaret for opga-
ven under en større ulykke eller katastrofe.
Tejs Binderup fastholdt i en mail af 7. december 2020 til
Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, at det ikke var Føde-
varestyrelsen, der traf beslutningen om at foretage nedgrav-
ning, idet han skrev følgende:
Vi står gerne på mål for, at vi har haft med-
arbejdere siddende i NOST´en, som har bi-
draget med viden og givet indspil til, hvad
der kan lade sig gøre. Og vi står gerne på
mål for, at det veterinærfagligt gier mening
at grave dyrene ned. Og vi er også med på,
at FVST har været med til at træffe denne
beslutning. Med eet er altså et fælles ar-
bejde, under ledelse af Rigspolitiet, som er
kommet frem til, at nedgravning var det
bedste af de alternativer, som blev afsøgt,
herunder frysehuse, gylletanke og opbeva-
ring på skibe. Det ændrer ikke på, at FVST
fra den 6. november blev sat fra bestallin-
gen, da de var der at Rigspolitiet (og for-
svaret) for alvor var klar til at “rykken igen-
nem
side 280/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Denne efterfølgende uenighed om, hvem der tog beslutningen
om at foretage bortskaffelse ved nedgravning, har vi søgt at
afklare ved en gennemgang af forløb og korrespondancer ved-
rørende igangsætningen af gravearbejdet:
Den 4. november 2020 skrev souschef i Fødevarestyrelsen
følgende til NOST og Miljøstyrelsen:
Fødevarestyrelsen skal hermed bede
NOST om at tage kontakt til alle kommuner
og anmode om, at der udpeges arealer,
der egner sig til nedgravning af døde dyr.
Kommunerne er ansvarlige miljømyndig-
heder og bedes vurdere arealernes eg-
nethed i forhold til adgang for tung trafik og
miljøforhold.
Det er endnu ikke afklaret, om muligheden
skal bringes i brug, men med forventnin-
gen om hurtigere aflivning af alle mink i
Danmark vil der kunne opstå et behov for
at deponere kadavere, såfremt en tilstræk-
kelig destruktionskapacitet ikke kan tilveje-
bringes i Danmark.
Har kommunerne behov for bistand til vur-
dering af opgaven, kan henvendelse rettes
til Charlotte Moosdorf
I en mail af 23. november 2020er der om baggrunden for
denne henvendelse anført følgende:
Det fremgår af kapitel 10 (s. 56) i Fødeva-
restyrelsens veterinære beredskabsplan at
veterinærenhederne skal kontakte kom-
munerne om forhold vedrørende nedgrav-
ning af dyr.
Mailen er skrevet til Nikolaj Veje, direktør i Fødevarestyrelsen.
I mailen fra den 23. november 2020 er i øvrigt anført følgende
om hændelser den 4. november 2020:
side 281/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Da Covid-19 i mink omfatter mange kom-
muner, vil FVST skrive til NOST’en og
bede dem om at kontakte kommunerne.
X fra FVST Center for Dyresundhed udar-
bejder et udkast til mailen til NOST’en,
men vil have det kvalitetssikret af MST.
Derfor ringer Y fra FVST, Center for Dyre-
sundhed til Charlotte Moosdorf (MST) for
at afklare om mailen kan sendes til hende,
hvilket hun bekræfter.
Onsdag d. 4. november kl. 18:02 sendte X
fra FVST, center for Dyresundhed efter af-
tale med Charlotte Moosdorf (MST) ved-
hæftede udkast til mail til NOST’en til kom-
mentering. Denne mail vedrører at
NOST’en skal tages kontakt til kommu-
nerne vedr. arealer der egner sig til ned-
gravning, og vurdering af miljøforhold mv.
(Vi er ikke bekendt med om X har fået svar
på denne mail.)
I forlængelse heraf ringer Christian Hau-
schildt (MST) samme aften til Y fra FVST,
Center for Dyresundhed og oplyser at
”MST vil udpege statslige arealer, så det er
ikke nødvendigt at involvere kommunerne
Den 4. november 2020 skrev kontorchef i Miljøstyrelsen Per
Schriver i øvrigt til Lars Hindkjær:
Jeg kan forstå at NST får opgaven. Det er
godt.
Du kunne måske sende vores liste over
områder vi mener der skal undgås til Peter
Ilsøe.
Følgende områder, der er tilgængelige
som GIS temaer på Danmarks Arealinfor-
mation (DAI) hos Danmarks Miljøportal
(DMP) skal undgås
Mailen blev af Lars Hindkjær sendt videre samme dag kl. 20.37
til Peter Ilsøe, direktør i Naturstyrelsen, Anne-Marie Vægter
side 282/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Rasmussen, Vicedirektør for Center For Rig Natur i Miljøsty-
relsen og til afdelingschef Tejs Binderup i Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
Internt i Naturstyrelsen var der en korrespondance om yderli-
gere kriterier for udpegning af områder til brug for nedgravning
af aflivede mink mellem kl. 20.44 og kl. 21.47.
Lars Hindkjær havde på dette tidspunkt modtaget en mail fra
Nikolaj Veje afsendt den 4. november 2020, kl. 20.22, med føl-
gende indhold:
Vi går efter fem huller af ca. 7.000 m2 pr
styk. Vi skal i ca. 2�½ meters dybde. Vi
kommer til at grave hullerne løbende ud ef-
ter behov.
Vi foreslår fem huller i alt, fire i Jylland og
et på Sjælland, hvis det er muligt ideelt set
i følgende områder:
Nordjylland, centralt i Vendsyssel, ikke for
langt for motorvej Vest for Hobro
Tæt på Holstebro, øst for Holstebro, tæt på
vej til Viborg
Esbjerg, i retning mod Grindsted
Sjælland, gerne tæt på Korsør
Størrelsen på arealerne i Jylland kan godt
variere mellem de enkelte steder, og kan
evt fordeles på fem i stedet for fire steder,
hvis det er nemmere.
Sig til hvis behov for yderligere info.
Mailen blev sendt videre til Peter Ilsøe, Per Schriver, Anne-
Marie Vægter Rasmussen og Tejs Binderup kl. 20.35med føl-
gende besked:
Hermed som nævnt “opdraget” med ud-
gangspunkt i placering på statslige arealer.
side 283/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0285.png
Det vil være fint med en foreløbig tilkende-
givelse i morgen ved 11-tiden.
Fredag den 6. november 2020 havde en medarbejder i Føde-
varestyrelsen, Center for Dyresundhed, telefonisk fået oplyst
af Per Schriver, at sagsgangen var, at Naturstyrelsen udpe-
gede områderne, og at Miljøstyrelsen varetog miljøvurdering
af de udpegede områder.
Det kan på baggrund af ovenstående og uanset den konstate-
rede efterfølgende uenighed om, hvem der traf beslutningen
om at anvende nedgravning til bortskaffelse, lægges til grund,
at Fødevarestyrelsen i overensstemmelse med hjemlen i den
udstedte bekendtgørelse de facto stod for at træffe afgørelsen
om bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning.
Bygherre på huller til nedgravning af aflivede mink
Et andet spørgsmål end spørgsmålet om, hvem der traf beslut-
ningen om at bortskaffe de aflivede mink ved nedgravning, er
spørgsmålet om, hvem der retligt set var bygherre på de huller,
der blev etableret til nedgravning af de aflivede mink.
Som beskrevet ovenfor, var det Nikolaj Veje, Fødevarestyrel-
sen, der den 4. november kl. 20.22 sendte en mail til Lars Hind-
kjær, Miljøstyrelsen, hvor han bad om at få 5 huller af 7.000 m
2
pr. stk.
I Miljøstyrelsens bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning
af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven, der blev udstedt den 6.
november 2020, er det oplyst, at det er ”myndighederne” der
får tilladelsen. I bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af
pelsdyr efter dyreholdsloven er det oplyst, at nedgravning skal
foretages efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
Den 16. november 2020 bad Karin Breck, kontorchef, Fødeva-
restyrelsen i en mail til en række medarbejdere i Fødevaresty-
relsen om et kort notat om huller til nedgravning af mink. I mai-
len berørtes spørgsmålet om, hvem der er var bygherre på hul-
lerne.
side 284/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0286.png
Til brug for ministeren i morgen bedes I ud-
arbejde et KORT notat om huller til ned-
gravning af mink.
Det skal køre som “sag af egen drift”
Udgangspunktet er at FVST formelt set er
bygherre – dette skal dog afklares.
Tilsvarende skrev Nikolaj Veje i indstilling om Miljøvurdering af
huller til nedgravning den 17. november 2020, at det var byg-
herre, der efter miljøvurderingsloven skulle fremlægge en mil-
jøkonsekvensrapport. Som følge af at Fødestyrelsen søgte om
bevilling til at foretage en miljøvurdering, så Fødevarestyrelsen
således sig selv som bygherre.
Spørgsmålet om bygherrerollen indgik også i forbindelse med
Fødevarestyrelsens drøftelser med Beredskabsstyrelsen om
afslutning af minknedgravningen. I Fødevarestyrelsens kom-
munikation med Beredskabsstyrelsen blev det angivet, at Fø-
devarestyrelsen var bygherre. En souschef fra Fødevaresty-
relsen, Center for Dyresundhed skrev den 11. december 2020
følgende til Beredskabsstyrelsen:
Befalingsvejen er, at Fødevarestyrelsen er
bygherre. FVST har indgået aftale med
BRS omkring opgaveløsningen som under
sig af kommandovejen har Ingeniørregi-
mentet.
På baggrund af det foreliggende materiale må Fødevarestyrel-
sen retlig set anses som bygherre på de huller, der blev etab-
leret til nedgravningen af aflivede mink.
Forsvarets Ejendomsstyrelses bistand til Fødevarestyrelsen
Den 6. november 2020 udarbejdede Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse en instruktion om nedgravning af mink. Det
fremgik i instruktionen, at opgaven skulle løses af Fødevare-
styrelsen med støtte fra de øvrige styrelser i staten. Det blev
beskrevet, at Ejendomsstyrelsen skulle støtte Fødevarestyrel-
sens opgaveløsning ved udgravning af to områder på For-
svarsministeriets arealer, hvor aflivede mink fra besætninger,
som ikke var smittet med COVID-19, kunne deponeres. Alle
side 285/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
gravearbejder skulle påbegyndes den 6. november 2020 efter
bemyndigelse fra Forsvarsministeriet.
I opgavebeskrivelsen skulle Ejendomsstyrelsen:
Ejendomsstyrelsen skal:
Udpege nøjagtig placering samt markere
udgravningssteder i Holstebro og Karup.
Instruerer maskinførere om gavearbej-
dets udførelse i henhold til bilag til denne
instruks.
Påbegynde udgravningsarbejde fra den
6. november 2020. Der graves kontinuer-
ligt indtil opgaven er udført.
I takt med ankomst og aflæsning af afli-
vede mink, skal der foretages tildækning
indtil afslutning.
For at udføre instruktionen skulle Forsvarets Ejendomssty-
relse:
Der er Ejendomsstyrelsen plan at:
Forestå udpegning og afmærkning af om-
råder i Holstebro og Karup.
Kontakte Vejdirektoratet for at modtage
kontaktpunkt og tidspunkt for levering af
maskinstøtte.
Meddele ISS opgave og kontaktpunkter
for maskinstøtte i Holstebro, Karup og
Store Vildmose.
Modtage maskinstøtte i Holstebro og Ka-
rup samt påvise opgaven og gennemgå
instruktion med maskinførere.
Udlægge køreplader og eventuelt andet
materiel, som kan lette aflæsning af afli-
vede mink i udgravningen
Føre tilsyn med arbejdets udførelse i Hol-
stebro og Karup.
Forsvarets ejendomsstyrelsen modtog Forsvarsministeriets
bemyndigelse til at støtte Fødevarestyrelsen med gravearbej-
det den 6. november 2020, kl. 13.14.
side 286/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0288.png
Bemyndigelsen indeholdt følgende:
Forsvarsministeriet bemyndigede Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse (FES) til at støtte Fødevarestyrelsen
med gravearbejde relateret til coronavirus/COVID-19.
FES bemyndigedes til at træffe afgørelse om placering
af deponeringssteder på Forsvarsministeriets arealer.
FES bemyndigedes til at udføre gravearbejder støttet af
Forsvaret og/eller civile leverandører.
Forsvarsministeriet lagde til grund for bemyndigelsen, at
Miljøstyrelsen oplyste, at der blev udstedt en bekendt-
gørelse, som omhandlede suspendering af krav om di-
spensation fra regler for nedgravning af mink.
Miljøstyrelsen oplyste, at der blev udsendt en bekendt-
gørelse den 6. november 2020, som fjernede kravet om
miljøtilladelse ved nedgravning af mink.
Påbegyndelse af nedgravning af aflivede mink
I forbindelse med forberedelse til samråd den 27. november
2020 og udarbejdelse af tidslinje for beslutning om nedgrav-
ning af mink blev spørgsmålet om tidspunktet for påbegyn-
delse af nedgravningen af mink drøftet mellem Miljøstyrelsen
og Fødevarestyrelsen.
Det blev ved e-mail af 24. november 2020 fra Annette Samu-
elsen kontorchef i Miljøstyrelsen konstateret, at nedgravnin-
gen af mink blev påbegyndt den 7. november 2020 om aften i
Karup og den 8. november 2020 i Holstebro.
Nedgravning af mink påbegyndes den 7.
november – aften i Karup og den 8. no-
vember - aften i Holstebro ilg. FVST.
Denne oplysning er i overensstemmelse med, at Fødevaresty-
relsen den 7. november, kl. 13.07, i en intern mailkorrespon-
dance har anført, at de gravede huller på henholdsvis Karup
Flyvestation og Holstebro Kasserne var klar, bortset fra at der
manglede løsning af praktiske forhold som fordeling af kalk,
tilførsel af vand og lignende.
I mailkorrespondancen ses videre, at Fødevarestyrelsen se-
nere samme dag noterede, at der nu var fyldt kalk i hullerne på
side 287/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0289.png
Karup Flyveplads, og at der var dyrlæger til stede på begge
lokationer.
Den 8. november 2020, kl. 14.02, skrev Nikolaj Veje til Lars
Hindkjær og til Peter Ilsøe, at han havde set fotos fra aftenen i
forvejen, som viste, at der kom mink i hullerne, uden at han
angav, på hvilken af de to lokationer der den 7. november 2020
om aftenen således var tilført mink.
Igangsætningen af nedgravningen skete i øvrigt efter, at Na-
turstyrelsen havde fremsendt oplysninger til Forsvarets Ejen-
domsstyrelsen om, indenfor hvilke grænser der kunne graves,
hvorefter Forsvarets Ejendomsstyrelse besluttede præcist,
hvor der blev gravet indenfor de af Naturstyrelsen angivne
grænser.
Forsvarets Ejendomsstyrelse blev bemyndiget til at udføre ar-
bejdet i henhold til Forsvarslovens § 7.
Vi kan konstatere, at udgravningsområderne Holstebro og Ka-
rup blev lukket for modtagelse af mink den 20. november og
den 1. december 2020.
Det kan lægges til grund, at Fødevarestyrelsen den 18. de-
cember 2020, hvor gravene var lukket, på baggrund af oplys-
ninger til Miljø- og Fødevareudvalget i anledning af spørgsmål
til Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nr. 293 (MOF
alm. del) stillet 14. november 2020 efter ønske fra Kristian Pihl
Lorentzen (V) om,
”Hvor mange døde mink i alt planlægges
nedgravet på de militære arealer ved henholdsvis Nr. Felding
og Kølvrå?”,
oplyste, at tallene for antal aflivede mink, der var
blevet nedgravet, som dog blev angivet at være forbundet med
betydelig usikkerhed, var, at der var 4.919 tons aflivede mink
begravet ved Holstebro, svarende til estimeret 1,6 mio. mink. I
Karup er tallet på 5.416 tons, svarende til estimeret 1,8 mio.
mink. Ministeren oplyste i øvrigt, at de oplyste tal ville blive
kvalificeret yderligere.
Juridisk vurdering af nedgravning af aflivede mink
Den juriske vurdering af nedgravningen omfatter følgende em-
ner:
side 288/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0290.png
Beslutningskompetencen for nedgravning af aflivede
mink
Bygherre på huller til nedgravning af mink
Beslutningen og beslutningskompetence i forhold til nedgrav-
ningen af aflivede mink
Beslutning om nedgravning af aflivede mink blev på baggrund
af beskrivelsen i hændelsesforløbet ovenfor truffet af Fødeva-
restyrelsen, også selvom Fødevarestyrelsen efterfølgende
ikke var helt enig med de øvrige deltager i NOST-regi om, at
det var Fødevarestyrelsen, der traf beslutningen.
Fødevarestyrelsen er efter § 17 i delegationsbekendtgørelsen
på fødevareområdet den kompetente myndighed i forhold til
biproduktforordningen og dermed også den myndighed, der ef-
ter biproduktforordningen skal give tilladelse til nedgravning af
animalske biprodukter efter biproduktforordningens artikel 19,
stk. 1, litra e.
Fødevarestyrelsen havde med bekendtgørelse om nedgrav-
ning af aflivede pelsdyr givet tilladelsen til nedgravningen. Be-
kendtgørelsen oplyste imidlertid ikke, hvem tilladelsen var gi-
vet til, men angav alene, at nedgravningen skulle foretages på
de af Naturstyrelsen udpegede områder og efter Fødevaresty-
relsens anvisninger. Det kan dermed ikke ud af bekendtgørel-
sen om nedgravning af aflivede pelsdyr efter dyreholdsloven
læses, hvem der fik tilladelsen til at foretage nedgravningen.
Bekendtgørelsen om tilladelse til nedgravning af dyr efter mil-
jøbeskyttelsesloven oplyser, at tilladelse til nedgravning blev
givet til ”myndighederne”. Det kan imidlertid ikke læses, hvil-
ken konkret myndighed, der har fået tilladelsen.
Ifølge biproduktforordningens artikel 4 påhviler ansvaret for
animalske biprodukter driftslederen. Driftslederen skal i hele
kæden for animalske biprodukter inklusive bortskaffelse sikre
en håndtering i overensstemmelse med biproduktforordnin-
gens regler, jf. ovenfor under Afsnit II, punkt 3.5.
Driftslederen efter biproduktforordningen er ifølge artikel 3, nr.
11, den fysiske eller juridiske person, der har den faktiske kon-
trol med et animalsk biprodukt, herunder transportører.
side 289/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen har efter dyreholds-
lovens § 30, stk. 2, nr. 1, litra h, samt delegationsbekendtgø-
relsen på fødevareområdet, hjemmel til at iværksætte foran-
staltninger med henblik på at bekæmpe sygdomme hos hus-
dyr. Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Veterinærdirek-
tøren blandt andet kan iværksætte
”aflivning af dyr, herunder i
et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på særlige
vilkår”.
Fødevarestyrelsen fastlagde den 6. november 2020 en ny af-
livningsstrategi for de danske mink, som er omtalt nedenfor
under Afsnit III, punkt 14.1. Aflivningsstrategien blev udsendt
til de danske minkavlere. Fødevarestyrelsen angav i afliv-
ningsstrategien, at de danske mink skulle aflives. Endvidere
angav fødevarestyrelsen i aflivningsstrategien, at i de Nordjy-
ske Kommuner var det NOST, der sørgede for at bestille con-
tainere og bortskaffe de aflivede mink. Uden for de nordjyske
kommuner var det ejeren af minkbesætningen, der varetog
containerbestilling. Vedrørende bortskaffelse blev det i afliv-
ningsstrategien oplyst, at det kunne ske ved forbrænding på
DAKA og ved nedgravning.
Aflivningen kunne ifølge aflivningsstrategien varetages af så-
vel ejeren selv som NOST.
Fødevarestyrelsen overtog reelt med aflivningsstrategien af 6.
november 2020 ansvaret for, hvorledes de aflivede mink skulle
håndteres og bortskaffes.
Efter vores vurdering må aflivningsstrategien, som er udarbej-
det efter dyreholdslovens § 30, betyde, at det var Fødevare-
styrelsen, der havde overtaget driftslederansvaret efter bipro-
duktforordningen i forhold til aflivning af mink. Det var dermed
også Fødevarestyrelsen, der havde kompetencen til og ansva-
ret for bortskaffelsen af de aflivede mink efter biproduktforord-
ningen.
Som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 6.7, er der efter
vores vurdering hjemmel til, at de aflivede mink kunne bort-
skaffes ved nedgravning efter biproduktforordningens artikel
19, stk. 1, litra e. Fødevarestyrelsen havde dermed ikke over-
trådt reglerne i biproduktforordningen ved at træffe beslutning
om at bortskaffe de aflivede mink ved nedgravning.
side 290/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0292.png
Bygherren for huller til nedgravning af mink
Bygherre for huller til nedgravningen af aflivede mink var, som
det fremgår af beskrivelsen ovenfor, Fødevarestyrelsen. Den
konkrete placering af huller skete dog efter Forsvarets Ejen-
domsstyrelses konkrete beslutninger.
Biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen inde-
holder ingen regler om, hvem der skal være bygherre for de
huller, der bliver anvendt til nedgravning af aflivede dyr i for-
bindelse med epizootisk sygdom efter biproduktforordningens
artikel 19, stk. 1, litra e.
Heller ikke andre regler fastslår, at Fødevarestyrelsen skal el-
ler må være bygherre.
Det er derfor efter vores vurdering ikke i strid med gældende
regler, at det var Fødevarestyrelsen, der var bygherre på hul-
lerne til nedgravning af mink.
Det skal understreges, at det i forhold til vurderingen af, om
anden lovgivning er overholdt, har betydning, hvem der er byg-
herre, i forhold til vurdering af om anden lovgivning er over-
holdt.
Beskrivelse af midler anvendt til at sikre, at nedgrav-
ningen foregik miljømæssigt forsvarlig
Beskrivelsen af de midler, der blev anvendt til sikre at nedgrav-
ningen foregik miljømæssig forsvarlig, behandler følgende em-
ner:
Miljøstyrelsens overvågning af eventuel påvirkning af
vandmiljøet
Rapport fra GEUS og DTU Miljø af 4. december 2020
Miljøstyrelsens overvågning af eventuel påvirkning af vandmil-
jøet
I Miljøstyrelsens notat af 13. november 2020
“Samlet vurdering
for udvidelse af udgravningen ved Holstebro og Karup”,
jf. Af-
snit III, punkt 9.2 ovenfor, anbefalede Miljøstyrelsen, at der
side 291/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
blev iværksat overvågning af eventuel påvirkning af vandmil-
jøet i tilknytning til minkgravene.
Miljøstyrelsens anbefaling af iværksættelse af overvågning af
vandmiljøset blev bekræftet igen af Miljøstyrelsen den 16. no-
vember 2020. I en korrespondance oplyste kontorchef Per
Schriver, Miljøstyrelsen samme dag kl. 07.57 til en anden med-
arbejder i Miljøstyrelsen følgende:
Nej, vi har aldrig fået at vide hvor mange
tons.
Jeg deler dit billede. Vi har alene vurderet
arealerne. At vurdere dem uden kendskab
til mængderne er også usædvanligt, som
så meget er for tiden.
Det forlyder, at forsvarsministeren vil tage
§4 i anvendelse, så der ikke skal udarbej-
des VVM.
På den baggrund giver det god mening
med overvågning.
Miljøstyrelsen besluttede derfor den 16. november 2020, at der
skulle udarbejdes forureningsundersøgelser, afværgeforan-
staltninger og monitoreringer ved minkgravene i Holstebro og
Karup.
Miljøstyrelsen nedsatte en følgegruppe med deltagelse af re-
præsentanter for: Holstebro Kommune, Viborg Kommune, Re-
gion Midtjylland, Forsvarets miljøafdeling, Cowi, Rambøll og
Miljøstyrelsen. Følgegruppen holdt første gang møde den 19.
november 2020. Ifølge Miljøstyrelsens oplæg på mødet skulle
forureningsundersøgelserne, afværgeforanstaltningerne og
monitoreringerne faseopdeles og bestå af følgende:
Fase 1: Afdækning af basistilstand, forure-
ningsudbredelse og –styrke samt forslag til
afværgeforanstaltninger
Afklaring af de geologiske for-
hold (moræneler, smeltevands-
sand etc.), herunder også en be-
side 292/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
skrivelse af, hvor godt grundvan-
det er beskyttet på basis af eksi-
sterende data, samt afklare om
der er behov for yderligere data-
indsamling i form af fx terræn-
nære geofysiske data.
Fastlæggelse af øverst forekom-
mende
grundvandsmagasins
potentiale (grundvandets strøm-
ningsretning og strømningsha-
stighed, fastlægges ved pejlin-
ger af grundvandsspejlet), samt
afklare behov for installation af
pejleloggere, som måler konti-
nuerligt i tilfælde af at der er be-
hov for senere at opstille en
strømningsmodel som viser
(årstids)variation i strømnings-
billedet.
Måling af grundvandets kemiske
sammensætning inden påvirk-
ning (analyser af vandets kemi-
ske indhold, herunder iltindhold)
Vurdering af forureningspotenti-
ale (herunder forureningens om-
fang, dvs. mængde, indhold og
spredning over tid). Vurdering af
forureningens mulige udbre-
delse skal fremgå af kort
Vurdering af om der er risiko for
metangasdannelse
Opstille et samlet analysepro-
gram ud fra viden omkring mink,
og hvad der potentielt kan
strømme ud af deponiet, til brug
for beslutning om afværgeforan-
staltninger og monitering efter-
følgende (skal indeholde alle re-
levante parametre herunder vur-
side 293/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
dering af, om der kan være re-
ster af medikamenter i mink
f.eks. antibiotika, bedøvelses-
middel (minkene gasses, så for-
modentlig ikke relevant)
Samlet risikovurdering, herun-
der vurdering af, hvilken trussel
de nedgravede mink evt. udgør
for hhv. grundvand og overflade-
vand, hvis der ikke foretages af-
værgeforanstaltninger
Rådgiver skal på baggrund af ri-
sikovurderingen foreslå afvær-
geprogram og afværgeforan-
staltninger, herunder forslag til
mulig fjernelse af forurening
(kan f.eks. være omfangsdræn,
recirkulering af beluftet forurenet
væske opsamlet fra omfangs-
dræn, eller rensning af forurenet
væske med minirenseanlæg og
UV-belysning, afværgepump-
ning osv.)
Supplerende bemærkninger til fase 1: Der
skal etableres et passende antal filtersatte
boringer rundt om de enkelte grave. Det
vurderes, at det bliver nødvendigt med ca.
20 boringer i Holstebro rundt om gravom-
rådet (det er vigtigt at placering af både bo-
ringer og også selve ”minkgravene” er fast-
sat med GPS). Afstanden mellem borin-
gerne foreslås til 40-50 meter. Rådgiver
skal kvalificere forslaget om antal boringer
i Holstebro og komme med forslag til borin-
ger i Karup. Rådgiver skal desuden
komme med en vurdering af, om det vil
være relevant og muligt at placere et par
boringer umiddelbart i minkgravene. Her-
udover skal der etableres et par boringer
mellem minkgravene og nærtliggende
side 294/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
overfladevand hhv. sø og vandløb i Holste-
bro og vandløb i Karup. Der skal laves en
plan over placering af de enkelte boringer,
inden de etableres. Denne plan skal god-
kendes af MST, inden borearbejdet påbe-
gyndes.
Fase 2: Afværgeforanstaltninger
Etablering af afværgeforanstalt-
ninger
Fase 3: Monitering
Med baggrund i viden om
grundvandets
strømningsret-
ning og -hastighed og de etable-
rede afværgeforanstaltninger,
skal der afsættes x antal borin-
ger nedstrøms minkdepotet til
fortsat overvågning af grundvan-
dets forureningsbelastning
Ligeledes skal grundvandets
forureningsbelastning overvå-
ges i de boringer, som er etable-
ret fra gravene og ned mod
vandløb og sø.
Der skal laves forslag til om-
fang, herunder omkostninger,
ved fortsat monitering af grund-
vandet i 2020 og fremadrettet
Der nedsættes en teknisk ar-
bejdsgruppe i Miljøstyrelsen,
som rådgiver løbende skal af-
rapportere til og fremlægge re-
sultaterne for. Miljøstyrelsen ori-
enterer Region Midtjylland, Hol-
stebro kommune og Viborg kom-
mune, inden arbejdet iværksæt-
tes.
side 295/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0297.png
I forlængelse af mødet den 19. november 2020 om forure-
ningsundersøgelser, afværgeforanstaltninger og monitorerin-
ger oplyste Viborg Kommune den 20. november 2020 Miljøsty-
relsen om, at monitoreringsboringerne skulle anmeldes til
kommunen, og der ville blive stillet vilkår om, at installationerne
skulle fjernes og boringerne sløjfes efter endt brug. Endvidere
sendte Viborg Kommune et notat til Miljøstyrelsen samme dag
med Viborg Kommunes vurdering af boringernes placering. I
Viborg Kommunes notat af 20. november 2020 blev følgende
oplyst:
Umiddelbart vurderes det, at der er risici
for forurening af:
Beskyttet vandløb, som ligger 50
m vest for området
Det øvre frie grundvandsmaga-
sin - GVS står ca. 5 mut. terræn.
Det nedre primære magasin
hvor Kølvrå vandværk indvinder
fra vurderes ikke at blive påvir-
ket af perkolat fra minkgravene.
Rapport fra GEUS og DTU Miljø af 4. december 2020
Med henblik på at kunne opstille et fagligt velfunderet monite-
rings- og eventuelt afværgeprogram for grund- og overflade-
vand i nedgravningsområder bad Miljøstyrelsen ved e-mail af
23. november 2020 om GEUS’ faglige input. Efterfølgende
blev også DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet inddra-
get i arbejdet. GEUS og DTU Miljøs notat blev udarbejdet på
baggrund af teoretiske studier ud fra foreliggende litteratur og
ikke ved studier i marken.
Den 4. december 2020 blev GEUS og DTU Miljøs fælles rap-
port sendt til Miljøstyrelsen. Rapporten indeholdt følgende
sammenfatning:
Dette notat beskriver resultaterne af et lit-
teraturstudie, der er gennemført som et
samarbejde mellem GEUS og DTU Miljø.
Formålet med studiet har været på et over-
ordnet plan at beskrive de processer, der
side 296/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
kan tænkes at forekomme i et nedgrav-
ningsområde for mink – og hvilke stoffer,
bakterier og vira der potentielt kan udgøre
en risiko for overfladevand og grundvand.
Der er desuden foretaget en overordnet
vurdering af de geologiske og hydrogeolo-
giske forhold ved de aktuelle nedgrav-
ningsområder i Danmark.
Overordnet kan det konkluderes, at der fra
nedgravningsområderne vil dannes en
perkolatfane. Redoxforholdene i perkolat-
fanen vil være reducerende, og fanen vil
have en relativt høj densitet i forhold til
grundvandet i området. Det vurderes, at
der i perkolatfanen vil være forhøjede kon-
centrationer af uorganiske stoffer som am-
monium og evt. fosfor samt et generelt for-
højet indhold af organisk stof. Derudover
vil der potentielt også findes miljøfrem-
mede stoffer (f.eks. antibiotika) samt vira
og bakterier – herunder også coronavirus
Sars-CoV-2. Det vurderes dog sandsyn-
ligt, at vira, der udvasker fra nedgravnings-
områderne, i overvejende grad – herunder
også Sars-CoV-2- ikke længere er viru-
lente, hvilket vil sige, at de ikke længere
kan smitte.
På baggrund af den detaljerede gennem-
gang af litteraturen omkring perkolat fra
begravede dyrebesætninger og øvrig litte-
ratur fra lossepladsstudier gives anbefalin-
ger til en række stoffer, der kan indgå i et
moniteringsprogram ved nedgravningsom-
råderne. På baggrund af skønsmæssige
beregninger vurderes det sandsynligt, at
væske, der dannes i gravene, kan udvaske
til grundvandet lige under gravene inden
for relativt kort tid (dage til måneder). I
selve grundvandszonen vil transporten
være langsommere. Grundvandets strøm-
ningshastighed vurderes således til at
side 297/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
være 40-125 m/år og nogenlunde ens i de
to nedgravningsområder.
Infiltrerende regnvand kan øge infiltration
fra nedgravningsområderne. Det anbefa-
les derfor, at områderne snarest dækkes
til, og at gravene ventileres for at kunne af-
laste gasudviklingen i gravene. Grundet
den højere densitet af perkolatet fra ned-
gravningsområderne vil der i den mættede
zone være en relativt høj vertikal gradient,
som vil betyde, at perkolatet kan strømme
vertikalt mod dybere dele af grundvands-
magasinerne. Det anbefales derfor også,
at det prioriteres først at etablere monite-
ringsboringer under og tæt ved nedgrav-
ningsområderne for at kunne observere
spredningen af forurening fra områderne
tidligst muligt.
Det anbefales desuden, at der foretages
grundige geologiske og hydrogeologiske
studier, og at der etableres moniteringssta-
tioner i både grund- og overfladevand. Det
er væsentligt for den fremtidige vurdering
af eventuel forurening i moniteringsstatio-
nerne, at der så vidt muligt foretages base-
line målinger i alle moniteringsstationer
hurtigst muligt. Særligt for Kølvrå bør der
være opmærksomhed på at monitere mu-
lig spredning af forurening via Hessellund
Bæk.
Endelig anbefales det, at det videre ar-
bejde inkluderer en egentlig risikovurde-
ring, hvor der bl.a. foretages mere kon-
krete vurderinger af både varighed og
spredning af forureningerne og sandsyn-
lige effekter på miljøet, herunder særligt
grund- og overfladevand
Miljøstyrelsen sendte først rapporten fra GEUS og DTU til Hol-
stebro Kommune og Viborg Kommune den 10. december
2020, efter at rapporten havde været omtalt i medierne.
side 298/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0300.png
Holstebro Kommune og Viborg Kommune havde den 7. de-
cember 2020 holdt møde med Fødevarestyrelsen om opgrav-
ning og nedgravning af minkene, hvor kommunerne således
ikke var bekendt med rapporten. Mødet mellem kommunerne
og Fødevarestyrelsen den 7. december 2020 er omtalt neden-
for under Afsnit III, punkt 23.5.
Juridisk vurdering af, om der er anvendt tilstrække-
lige midler til at sikre, at nedgravningen foregik mil-
jømæssigt forsvarligt
Den juridiske vurdering af, om der er anvendt tilstrækkelige
midler til at sikre, at nedgravningen foregik miljømæssigt for-
svarligt, behandler følgende emner:
Nedgravningen påbegyndt inden endelig samlet risiko-
vurdering forelå
Monitorering af vandmiljøet
Nedgravning påbegyndt inden endelig samlet risikovurdering
fra Miljøstyrelsen
Minknedgravningen blev igangsat den 7. og 8. november
2020, og dermed inden, Miljøstyrelsens endelig samlede risi-
kovurdering af 13. november 2020 forelå. Miljøstyrelsen
sendte derfor også notatet med den samlede risikovurdering
ud med den noget særegne udsendelsesmail den 16. novem-
ber 2020, hvorefter
“fortsat nedgravning kan begyndes umid-
delbart”,
jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 9.2.
Ifølge biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen
skal nedgravning af aflivende dyr foregå ”under
anvendelse af
processer eller metoder, der ikke skader miljøet, især i form af
risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller
luftgener”.
Hverken biproduktforordningen eller gennemførelsesforord-
ningen indeholder krav om en forudgående samlet risikovur-
dering i forhold til miljøet, inden nedgravningen påbegyndes.
side 299/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Der foreligger som beskrevet ovenfor heller ikke krav om for-
udgående miljøgodkendelse af affaldsdepot inden igangsæt-
ning af nedgravningen af aflivede mink.
I forhold til spørgsmålet om forudgående screening og miljø-
vurdering efter miljøvurderingsloven kan henvises til Afsnit III,
punkt 10.2 ovenfor. Som det fremgår heraf, kan det det ikke
med sikkerhed fastslås, at der var krav om forudgående scree-
ning og miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.
Bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyt-
telseslovens § 19, stk. 5, trådte i kraft den 6. november 2020,
kl. 17. Nedgravningen blev først påbegyndt efter bekendtgø-
relsens ikrafttræden.
Ifølge bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter miljø-
beskyttelsesloven skal nedgravningen foregå på de af Natur-
styrelsen udpegede arealer. Naturstyrelsens udpegning af 4
mulige arealer for nedgravning forelå den 6. november 2020,
og dermed også inden nedgravningen blev påbegyndt, jf.
ovenfor under Afsnit III, punkt 9.1. Naturstyrelsen foretog ved
udpegningen af de mulige arealer en vurdering ud fra de GIS-
parametre, der er beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 9.2.
GIS-parametrene omfattede såvel indvindingsoplande, områ-
der med særlig drikkevandsinteresser, beskyttet natur som
Natura 2000-områder mv. Der var således også foretaget en
habitatvurdering, inden nedgravningen blev påbegyndt. Lige-
ledes var der også foretaget en vurdering i forhold til beskyt-
tede naturtyper og drikkevandsinteresser. Derimod ses grund-
vandsinteresserne ikke at være blevet afdækket, inden ned-
gravningen blev iværksat, ligesom vi heller ikke kan konsta-
tere, om der forelå ikke-registreret beskyttet naturtype på are-
alet.
Efter vores vurdering er der ikke tilsidesat regler ved, at ned-
gravningen blev påbegyndt, inden Miljøstyrelsens samlede ri-
sikovurdering forelå.
Efter vores vurdering er det heller ikke kritisabelt, at nedgrav-
ningen blev igangsat, inden Miljøstyrelsens samlede risikovur-
dering forelå. Miljøstyrelsen kommunikerede løbende de
fundne resultater i forbindelse med risikovurderingen til Føde-
varestyrelsen, jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 9.2. Hertil kom,
side 300/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0302.png
at der også bestod en risiko for miljøet, når bortskaffelseska-
paciteten var overskredet. Som følge af den overskredne bort-
skaffelseskapacitet ændrede Fødevarestyrelsen den 6. no-
vember 2020 aflivningsstrategi, omtalt nedenfor under Afsnit
III, punkt 17.1, således at det blev muligt at opbevare aflivede
mink på produktionsstedet inden afhentning. Opbevaring hos
minkavlerne kunne ifølge aflivningsstrategien ske ved place-
ring ovenpå burene eller på en presenning på jorden, og at
denne så vidt muligt skulle overdækkes, hvis minkene ikke
kunne blive afhentet samme dag. Formålet med overdæknin-
gen var at sikre, at der ikke kunne komme rovdyr til de døde
mink. En lokal opbevaring af de aflivede mink udgjorde poten-
tiel også en miljøbelastning i områder, der ikke var screenet af
Naturstyrelsen.
Samlet set er det vores vurdering, at det ikke i den konkrete
situation kan kritiseres, at nedgravningen af aflivede mink den
7.-8. november 2020 blev påbegyndt, inden den samlede risi-
kovurdering fra Miljøstyrelsen forelå. I sammenhæng hermed
skal det også understreges, at efter gennemførelsesforordnin-
gen og biproduktforordningen skal hensynet til miljø i nedgrav-
ningssituationen også afvejes i forhold til hensynet til dyr og
menneskers sundhed og i forhold til risikoen for, at kød-
ædende eller altædende dyr kan få adgang til de aflivede mink.
Hertil kom, at opbevaring lokalt på produktionsstederne også
kunne udgøre en miljøbelastning.
Overvågning i forhold til vandmiljøet
Miljøstyrelsen anbefalede i styrelsens samlede screening og
risikovurdering af 13. november 2020, at der blev etableret
overvågning af eventuel påvirkning af vandmiljøet i tilknytning
til minkgravene.
Som følge af at nedgravningen af de aflivede mink ikke blev
gennemført på baggrund af en forudgående miljøgodkendelse
for et affaldsdepot, kunne Miljøstyrelsen ikke stille et vilkår om,
at der skulle etableres en monitorering- og overvågningsboring
i forhold til nogle nærmere parametre i vandmiljøet. Miljøsty-
relsen kunne alene anbefale etableringen heraf. Det skal un-
derstreges, som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 10.1,
at der heller ikke var et krav om forudgående miljøgodkendelse
af nedgravningen af de aflivede mink.
side 301/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Ifølge biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen
skal nedgravning af aflivende dyr foregå ”under
anvendelse af
processer eller metoder, der ikke skader miljøet, især i form af
risici for vand, luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller
luftgener”.
Som følge af at det var Fødevarestyrelsen, der var bygherre
og beslutningstager på minknedgravningen, var det Fødeva-
restyrelsens ansvar at sikre, at nedgravning skete under an-
vendelse af processer, der ikke skadede miljøet.
Som beskrevet ovenfor under Afsnit II, punkt 5.8, er Danmark
i medfør af en række direktiver på vandområdet forpligtet til at
opfylde en række kvalitetskrav, når det gælder såvel overfla-
devand som grundvand. De konkrete kriterier og mål for de
danske vandområder er fastlagt ved miljømålsfastsættelses-
bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i vandplanlæg-
ningsloven.
Der er tale om to særskilte, men indbyrdes tæt forbundne, mål,
der indebærer en national forpligtelse til at beskytte overflade-
og grundvand ved:
at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med hen-
blik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle over-
fladeområder (dvs. forpligtelsen til at forebygge forrin-
gelse), og
at sikre, at alle overfladeområder senest i slutningen af
vandplanperioden har en kvalitet, der mindst er i over-
ensstemmelse med de opstillede miljømål for det rele-
vante vandområde, herunder at der bliver tale om en
“god tilstand” (dvs. forpligtelsen til forbedring).
For at kunne vurdere, om de målsætninger og kvalitetskrav for
grundvand og overfladevand, der er fastsat på baggrund af
EU’s vanddirektiver, er opfyldt, er det nødvendigt at etablere
overvågning af eventuel påvirkning af vandmiljøet i tilknytning
til minkgravene.
Miljøstyrelsen havde enten som led i Miljøstyrelsens tilsyn med
minknedgravningen eller vandmiljøet generelt eller på bag-
side 302/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
grund af opdrag fra Fødevarestyrelsen, der er bygherre, igang-
sat udarbejdelse af et monitorerings-, afværge- og overvåg-
ningsprogram. Det fremgår ikke af det modtagne materiale, på
hvilket grundlag programmet blev iværksat. Miljøstyrelsen
holdt møde herom med de involverede kommuner den 19. no-
vember 2020.
Miljøstyrelsen indhentede inden igangsætning af programmet
en skrivebordsvurdering fra GEUS og DTU Miljø. GEUS og
DTU Miljøs fælles rapport blev den 4. december 2020 sendt til
Miljøstyrelsen og er omtalt ovenfor. Rapporten konkluderede,
at der i forhold til nedgravningsområderne ville være en perko-
latfane med relativ høj densitet, der kunne forurene grundvan-
det. Det blev endvidere konkluderet, at vira, der blev udvasket
fra nedgravningsområdet, næppe kunne smitte.
Miljøstyrelsens program for monitorering, afværgeforanstalt-
ninger og overvågning blev ikke gennemført, idet vi kan kon-
statere, at der ret hurtigt efter DTU og GEUS-rapporten blev
taget initiativ også fra embedsværket til at undersøge mulighe-
den for at grave minkene op. Vi skal understrege, at efter EU's
vanddirektiver består der en handlepligt fra medlemsstaterne i
forhold til at opnå de mål og kvalitetskrav, der er fastsat i for-
hold til miljøet. Den 20. december 2020 blev der indgået poli-
tisk aftale om opgravning og forbrænding af minkene.
Ud fra en gennemgang af materialet er det vores vurdering, at
overvågning af eventuel påvirkning af vandmiljøet i tilknytning
til minkgravene er i overensstemmelse med og nærmest på-
krævet for at sikre, at bortskaffelsen kan ske uden risiko for
miljøet, herunder vandmiljøet. Igangsættelse af overvågning af
vandmiljøet på nedgravningsstederne kan derfor efter vores
vurdering på ingen måder kritiseres og er heller ikke i strid med
gældende regler.
Det forhold, at Miljøstyrelsen, inden overvågningen bliver
igangsat, indhenter en skrivebordsvurdering fra DTU og GEUS
af nedgravningsområdernes risiko i forhold til vandmiljøet, kan
heller ikke kritiseres. Miljøstyrelsen reagerede også på de re-
sultater, som DTU og GEUS’ skriveborsundersøgelse af risi-
koen for vandmiljøet viste, og vi kan konstatere, at der på det
side 303/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0305.png
administrative plan blev arbejdet på genopgravning af de ned-
gravet mink, også inden den politiske aftale om opgravning
blev indgået den 20. december 2020.
Man kan overveje, hvorfor Miljøstyrelsen ikke allerede i forbin-
delse med den samlede risikovurderingen den 13. november
2020 i højere grad var opmærksom på risikoen for grundvan-
det. Men som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 9.2,
blev Miljøstyrelsens risikovurdering i forhold til grundvandet
dels bekræftet af kommunerne, der i en normal situation ville
være grundvandsmyndighed i området, dels havde Miljøstyrel-
sen den 13. november 2020 ikke overblik over mængden af
aflivede mink, der blev placeret i gravene, der i øvrigt også lø-
bende under nedgravningen blev udvidet. Som også beskre-
vet ovenfor under Afsnit III, punkt 10.4, burde spørgsmålet om
mængden af mink, der skulle graves ned, nok allerede have
indgået i Miljøstyrelsens forudgående miljøscreening, dog var
det som beskrevet ovenfor ikke sikkert, at Miljøstyrelsen havde
kunne få oplysninger herom på det pågældende tidspunkt.
Beskrivelse af midler anvendt til at sikre, at nedgrav-
ningen foregik sundhedsmæssigt forsvarligt
Beskrivelsen af midler anvendt til at sikre, at nedgravningen
foregik sundhedsmæssig forsvarligt behandler følgende em-
ner:
Fødevarestyrelsens nye test- og aflivningsstrategi
Fødevarestyrelsens tilstedeværelse ved nedgravnin-
gen
Fødevarestyrelsens reviderede SOP for nedgravnin-
gen
Fødevarestyrelsens supplerende undersøgelser om
smittefare, bæreevne og gasudvikling
Fødevarestyrelens nye test- og aflivningsstrategi
Fødevarestyrelsen udsendte den 6. november 2020 et notat
om ny aflivningsstrategi for mink. Aflivningsstrategien blev ud-
sendt ved brev til alle minkavlere. Konkret blev det oplyst, at
side 304/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
baggrunden for notatet var, at alle mink i 7 nordjyske kommu-
ner skulle være aflivet senest den 9. november 2020. Endvi-
dere blev det i notatet oplyst, at
Rigspolitichefen har endvidere kommuni-
keret en målsætning om, at øvrige besæt-
ninger skal være aflivet senes den 16. no-
vember 2020. Det kan kun lade sig gøre i
form af en ny aflivningsstrategi, hvor det
overordnede formål er, at aflivningen går
så hurtigt som muligt.
Fødevarestyrelsens notat om ny aflivningsstrategi indeholdt
ingen henvisning til specifikke veterinærsundhedsmæssige
undersøgelser i forhold til fastlæggelse af målsætningerne.
Der blev blot oplyst, at begrundelsen var, at folkesundheden
havde allerhøjeste prioritet og dermed også hastigheden for
aflivningerne.
Fødevarestyrelsens notat om ny aflivningsstrategi oplyste om
de nordjyske kommuner, at
I NOST regi bliver der sørget følgende...
for indsamling og bortskaffelse af døde
mink.
Endvidere blev det oplyst, at i de nordjyske kommuner kunne
aflivning blive påbegyndt, selv om der endnu ikke var modtaget
containere hos den enkelte minkbesætning. Videre blev det
oplyst:
At de, såfremt de ikke har en container til
de døde dyr, må placere de døde mink
oven på burene eller på en presenning på
jorden, og at denne så vidt muligt skal
overdækkes, hvis de ikke afhentes samme
dag, så der ikke kan komme rovdyr til de
døde mink.
I forhold til bortskaffelse af aflivede mink blev der i aflivnings-
strategien oplyst, at bortskaffelse ud over DAKA nu var udvidet
til at omfattet bortskaffelse på forbrændingsanlæg for ikke
smittede mink samt ved nedgravning.
side 305/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0307.png
For minkfarme, som ikke var smittede og som var beliggende
uden for de nordjyske kommuner, oplyste Fødevarestyrelsen,
at ejeren af minkfarmen selv stod for at bestille containere til
de aflivede mink, uanset om de var pelset eller ej. Fødevare-
styrelsens notat om ny aflivningsstrategi angav ikke noget om,
hvem der stod for indsamling og bortskaffelse uden for de
nordjyske kommuner.
Det blev generelt oplyst, at der var problemer med container-
kapaciteten, hvorfor det også var muligt for minkfarme uden
for Nordjylland at placere aflivede mink ovenpå burene, fast
underlag eller presenning. Dette gjaldt dog ikke for smittede
minkfarme.
Fødevarestyrelsens tilstedeværelse ved nedgravningen
Den 7. november 2020 skrev Fødevarestyrelsen internt, at
man ved Karup Flyveplads var i gang med at fylde hullerne op
med kalk, at der i Holstebro kaserne var gravet huller, men der
manglede kalk, og at ved Tornby Plantage mangle der vurde-
ring af, om der skulle graves eller ej. Yderligere blev det frem-
hævet, at der var dyrlæger til stede alle steder fra Fødevare-
styrelsen.
Den 9. november 2020, kl. 07.22 oplyste Forsvarets Ejen-
domsstyrelse til direktør Nikolaj Veje og til afdelingschef Tejs
Binderup, at det var vigtigt, at Fødevarestyrelsen prioriterede
hyppig fysisk tilstedeværelse fra dags dato, altså mandag den
9. november 2020, ved udgravningsstederne i Karup og Hol-
stebro. Forsvarets Ejendomsstyrelse begrundede dette ved:
Det er væsentligt for opgavens løsning, at
FVST yder faglig ledelse ved de to udgrav-
ningsområder, løbende faglig vejledning af ci-
vile leverandører samt tilsikrer, at sikkerheds-
bestemmelser og foranstaltninger for at
undgå unødig smitte overholdes. Dette behov
øges fra i dag, hvor det kan forventes, at der
vil blive foretaget løbende udskiftning af ind-
sat grave-personale, herunder civile entre-
prenører.
side 306/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Jeg forstår, at Fødevarestyrelsens tilstede-
værelse sker gennem samme person ved
begge udgravningssteder og ved den lokale
beredskabsstab.
Vores personale ved udgravningsstederne
har været indsat kontinuerligt siden fredag.
Der indsættes nu nyt personale, hvorfor der
som minimum er behov for hyppigt tilsyn med
den faglige udførelse og personalets sikker-
hed i forhold til minimering af smitterisiko ved
korrekt anvendelse af sikkerhedsudstyr, samt
sikkerhed ved anvendelse af brændt kalk.
FES og FKO har ikke den faglige kompetence
inden for nedgravning af dyr. Den opgave
skal udføres af Fødevarestyrelsen. Der skal
som minimum udpeges en POC (navn og te-
lefonnummer) for hvert udgravningssted. Der
bør gennemføres hyppigt tilsyn og POC bør
have mulighed for at komme hurtigt tilstede,
såfremt der opstår usikkerhed om den faglige
opgaveløsning.
Der kan opstå behov for at afvige fra de ret-
ningslinjer, som Fødevarestyrelsen har ud-
sendt (SOP). Det vedrører sikkerhedsudrust-
ning og den faglige udførelse af opgaven bl.a.
lagtykkelse af brændt kalk, mink eller jordtype
ved tildækning. Denne beslutning kan kun
træffes af Fødevarestyrelsens repræsentant.
Jeg håber I hurtigt vil hjælpe med at sikre den
nødvendige opbakning frem til opgaven er
løst. Det bør håndteres og koordineres lø-
bende i NOST.
Ser meget frem til jeres tilbagemelding.
Den 9. november 2020, kl. 09.27, svarede direktør Nikolaj
Veje, Forsvarets Ejendomsstyrelse, at problematikken var ble-
vet drøftet med deres folk i NOSTen:
side 307/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Jeg har drøftet problemet med vores folk i
NOST’en. Som ventet er udfordringen, at dyr-
læger pt er kritisk knap kapacitet pga behov
for tilstedeværelse på aflivningsstederne. Ve-
terinærfagligt er der kun behov for, at vi er der
ved ibrugtagning og afslutning af hullet. Vi for-
søger at dække jeres indmeldte behov, og det
er videregivet til Vet Nord. Vi har også ople-
vet, at det er en fordel at kunne håndtere pro-
blemer og træffe beslutninger på stedet. Det
er allerede muligt at få kontakt 24/7 via en
vagttelefon, hvis ikke vi er til stede.
Vi undersøger nu hurtigt, om vi kan øge tilste-
deværelse af personale fra os. Ikke nødven-
digvis dyrlæger på stedet 24/7, men kompe-
tente folk som kan trække på dyrlæger hvis
behov.
Vend endelig tilbage, hvis der opstår udfor-
dringer.
Den 9. november 2020, kl. 10.36, oplyste Center for Dyresund-
hed, til direktør Nikolaj Veje, FVST, afdelingschef Kasper
Høeg-Jensen, Forsvarsministeriet og afdelingschef Tejs Bin-
derup, at Veterinær Nord oplyste, at souschef og dyrlæge XXX
denne dag var til stede og dækkede to huller i Karup og Hol-
stebro.
Den 9. november 2020, kl. 11.29, svarede afdelingschef Ka-
sper Høeg-Jensen Center for Dyresundhed, at det var deres
anbefaling til og ønsket fra deres folk, der var i gang på jorden,
at der blev tilknyttet én person per gravning, så der ikke blev
tabt tid.
Den 9. november, kl. 13.53, tilkendegav en dyrlæge fra Føde-
varestyrelsen internt, at efter hans optik var det fint, at de kla-
rede sig med dyrelægestuderende og en dyrelæge som fast
kontaktperson.
Den 9. november 2020, kl. 14.00, kommunikerede Fødevare-
styrelsen internt følgende:
side 308/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0310.png
Kære alle
Jeg har talt med en repræsentant fra forsvaret,
og de vurderer, at der er behov for, at Fødeva-
restyrelsen er tilstede hele tiden, da hullerne
fyldes op i længden og ikke kun fra bund til top,
og dermed er der løbende gang i både opstart
og lukning af et hul, hvor FVSTs tilstedevæ-
relse er påkrævet.
(xxx) mener godt, at denne funktion kan dæk-
kes af dyrlægestuderende, hvis de har en
FVST-dyrlæge på telefonen som bagvagt.
Kan I godkende denne model eller skal den
højere op?
Den 9. november 2020, kl. 14.21, godkendte en sektionsleder
i Fødevarestyrelsen, at Fødevarestyrelsen skulle være til
stede, når hullerne blev fyldt op, siden Forsvarets Ejendoms-
styrelse anså det som et grundlæggende krav, at styrelsen var
til stede, når der blev lagt kalk i bunden og på toppen, når hullet
blev lukket.
Fødevarestyrelsens opfølgende SOP for nedgravningen
Fødevarestyrelsen har som beskrevet ovenfor under Afsnit III,
punkt 11.3, fra 5. november 2020 udarbejdet SOP for nedgrav-
ningen af de aflivede mink. Den første SOP blev justeret alle-
rede den følgende dag, den 6. november 2020, som følge af
Dansk Veterinær Konsortiums anbefaling om brug af kalk og
vurdering af, at alle mink til nedgravning skulle behandles som
smittet mink, jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 11.2.
Efter at nedgravningen blev påbegyndt den 7.-8. november
2020, foretog Fødevarestyrelsen følgende ændringer af SOP
for nedgravningen af aflivede mink:
8. november 2020. Præcisering af, hvilke kalktyper der
skulle anvendes hvornår i processen, og fjernelse af in-
struktion om vanding af de døde mink før dækning heraf
med kalk forud for tildækning med jord. Endvidere var
SOPen i øvrigt præciseret for så vidt angår desinfektion
side 309/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
af køretøjer og udstyr i tilfælde af transport af aflivede
mink af forskellig type (smittet, randzone og ikke smitte),
med henblik på at sikre at der ikke blev bragt smitte rundt
ved transport af aflivede mink.
12. november 2020. Ny SOP, som dog var en opdatering
af tidligere SOP. En sammenligning mellem denne SOP
og tidligere SOPs viser, at der nu skete en udtrykkelig
fremhævelse af, at der blev brugt to forskellige typer kalk
i processen, og at der nu skulle ske vanding af jorden i
bunden af graven, inden denne blev dækket med kalk.
Endvidere indeholdt SOPen nu en række advarsler ved-
rørende varmeudvikling ved tilførsel af kalk efter van-
ding. Herudover blev det betonet, at der ved transport af
de aflivede mink til nedgravningsstedet skulle ske plan-
lægning, således at gener i lokalområdet blev mindsket
mest muligt.
16. november 2020. Ny SOP for rengøring og desinfek-
tion af lastbiler, maskiner, containere, udstyr og materiel
ved nedlukning af nedgravningsområderne. Der var
særlig angivelse af, at Miljøstyrelsen ville anvise, hvor-
ledes spildevand skulle håndteres. For så vidt angår
værnemidler blev der henvist til Sundhedsstyrelsens an-
visninger.
Fra den 14. november 2020 arbejdede NOST med at udar-
bejde SOP for nedlukning af deponeringsområder, hvortil Mil-
jøstyrelsen den 18. november 2020 indsendte kommentarer
via Fødevarestyrelsen, som videresendte til NOST. I løbet af
arbejdet med denne SOP opstod der en uenighed mellem
NOST og Fødevarestyrelsen om, hvem der skulle udarbejde
SOP for nedlukning, idet det bl.a. fra Fødevarestyrelsens side
blev påpeget, at der vedrørende håndtering af døde mink, der
brød op af nedgravningen, skulle ske bortskaffelse heraf som
animalsk biprodukt. Fødevarestyrelsen oplyste, at Fødevare-
styrelsen ikke kunne afgøre, om det var Fødevarestyrelsen,
Naturstyrelsen, Forsvaret, kommunen eller andre myndighe-
der, der i øvrigt skulle føre tilsyn og blive kontaktet ved uregel-
mæssigheder ved renderne.
Den 20. november 2020 skrev Fødevarestyrelsen afslutnings-
vist til NOST følgende:
Til NOSTen
side 310/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Der har været mange mails frem og tilbage
mellem Fødevarestyrelsen og NOSTen
om to nye SOP’er
-SOP for tilsyn med nedgravningssteder
-SOP om nedlukning af deponeringsområ-
derne
Fødevarestyrelsen er alene ressort for de
døde mink, der måtte bryde frem af ned-
gravningerne, i disse SOP’er. Sker det,
skal de døde mink bortskaffes som smit-
tede mink, f.eks. ved nedgravning.
Det er derfor ikke muligt for Fødevaresty-
relsen at udarbejde SOP’er på andre myn-
digheders vegne.
Jeg har været i kontakt med X, som er i
NOSTen i dag, som på NOSTs vegne ud-
arbejder et udkast til en SOP, der dækker
flere myndigheder. Herefter sendes den til
Central Krisestab i FVST med henblik på
at få godkendt den del af SOP’en, der er
FVST ressort.
De øvrige myndigheder skal godkende de-
res bidrag.
Mailen var svar på følgende mail fra en anden medarbejder i
Fødevarestyrelsen:
Jeg er p.t. i dialog med Forsvaret og Be-
redskabet i forhold til at afklare, hvad de
har brug for af vejledning/instrukser i for-
hold til at lukke minkgravene. I den forbin-
delse har jeg brug for jeres hjælp. Jeg er
blevet orienteret om, at der er sat gang i en
proces i forhold til en SOP for tilsyn med
nedgravningssteder samt en SOP om ned-
lukning af deponeringsområderne. Er det
korrekt forstået eller er de to ting en og
samme SOP?
side 311/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Derudover ved jeg ikke, om der er andre
SOPs, som I mener, at det vil være rele-
vant at fremsende til Forsvaret/Beredska-
bet?
Jeg har ydermere allerede modtaget de
første spørgsmål fra Forsvaret vedr. ned-
lukning af gravene. Forsvaret spørger bl.a.
til indhegning af hullerne. Jeg kan se, at
der i SOP’en for nedgravning af mink står,
at der skal spærres af efter at hullet er ble-
vet overstrøget med hydratkalk. Forsvaret
oplyser, at ISS vil kunne opsætte et vildt-
hegn med højde på 1.80 m – er det noget
som FVST kan nikke ja til?
Forsvaret efterspørger også nogle obser-
vationspunkter i forhold til, hvad der skal
kigges efter ved hullerne (revnedannelser
i jorden, sammenskred i renderne, ”pop-
up” mink, andre døde dyr i området e.l.). Er
det noget vi adresserer i vores SOP eller
er det Miljøstyrelsen, som skal formulere
sådanne observationspunkter?
Endelig spørger Forsvaret også om skilt-
ning af området. Skal der skiltes med, at
det kan være forbundet med sundheds-
skade at bevæge sig ind på området? Skal
der på skiltet stå et telefonnummer til rele-
vant myndighed og i givet fald hvilken myn-
dighed? Er det noget som vi i FVST kan
svare på vedr. Skiltning?
Henset til Advokatundersøgelsens kommissorium har vi kun
foretaget en gennemgang af SOPs for nedgravning af mink
samt SOP for nedlukning af gravene med mink.
Vi har fundet en fælles myndigheds-SOP for tilsyn med ned-
gravningssteder, efter at renderne var lukket, dateret den 26.
november 2020, som omtales nedenfor under Afsnit III, punkt
21.3.
side 312/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0314.png
Fødevarestyrelsens supplerende undersøgelser om smitte-
fare, bæreevne og gasudvikling
Fødevarestyrelsen anmodede den 1. december 2020 Dansk
Veterinær Konsortium om undersøgelse af gasudvikling fra
minkgravene, bæreevne på arealerne og oplysninger om,
hvornår minkene var nedbrudt, og hvor længe de smittede. I
anmodningen havde Fødevarestyrelsen angivet, at det dre-
jede sig om
“temmelig mange mink”
og
“mink fra smittede og
ikke smittede besætninger” og “minkgrave i Jylland”.
Dansk Veterinær Konsortium oplyste den 4. december 2020 til
Fødevarestyrelsen, at Dansk Veterinær Konsortium alene
havde kompetence til at svare på spørgsmålet om smittefaren.
Dansk Veterinær Konsortium oplyste, at
We do not know exactly the conditions that
will occur within the buried mink in terms of
temperature and pH. Highly alkaline or
highly acidic conditions can effectively in-
activate the virus but such treatments are
likely to only affect virus on the surface of
mink exposed to the chemical treatment.
Non-exposed virus will decay in a manner
that is temperature dependent. Cool tem-
peratures (e.g. 5°C) favour virus survival
and infectious virus can be expected to
survive for several months under these
conditions but, even at 20°C, corona-
viruses can survive for some weeks.
Juridisk vurdering af om der er anvendt tilstrække-
lige midler til at sikre nedgravningen foregik veteri-
nær og sundhedsmæssigt forsvarligt
Ifølge gennemførelsesforordningen skal nedgravning af afli-
vede dyr gennemføres på en måde, så kødædende eller alt-
ædende dyr ikke kan få adgang til dem, og uden at menne-
skers sundhed derved bringes i fare.
Ifølge bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter dyre-
holdslovens skal nedgravningen gennemføres efter Fødevare-
styrelsens anvisninger. Fødevarestyrelsen er ved anvisninger
side 313/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0315.png
om nedgravningen underlagt rammerne i gennemførelsesfor-
ordningen, hvorefter de kødædende eller altædende dyr ikke
må kunne få adgang til de aflivede dyr, og menneskers sund-
hed ikke må bringes i fare.
Fødevarestyrelsen sikrede ved løbende opdatering af SOP for
nedgravningen og ved tilstedeværelse på nedgravningsområ-
derne, at dyr og menneskers sundhed ikke blev bragt i fare.
Vi har således ved vores gennemgang ikke kunnet konstatere,
at nedgravningen er blevet gennemført på en måde, som har
bragt menneskers sundhed i fare.
Det skal dog bemærkes, at Fødevarestyrelsens nye aflivnings-
strategi af 6. november 2020 gav mulighed for midlertidig op-
bevaring af aflivede mink på produktionsstederne enten på jor-
den eller oven på burene. En sådan opbevaringsmetode er
ikke overensstemmelse med biproduktforordningens bestem-
melser om opbevaring af animalske biprodukter, som er omtalt
ovenfor under Afsnit II, punkt 3.10. Ligesom en sådan form for
opbevaring er i strid med opbevaringsbekendtgørelsen. I tillæg
hertil giver en sådan midlertidig opbevaring også mulighed for,
at kødædende og altædende dyr kan få adgang til de aflivede
mink.
Advokatundersøgelsen skal dog kun afdække forholdende
vedrørende nedgravningen af aflivede mink og ikke selve af-
livningen.
Beskrivelse af miljøtilsynet og oplysninger under
gravearbejdet samt reaktioner herpå
Beskrivelsen omfatter følgende emner:
Miljøstyrelsens fysiske tilsyn den 17 og 18. november
2020
Miljøstyrelsens faktaark om miljømæssige aspekter
ved nedgravningen
Oplysninger om 300 meter beskyttelseslinjen ved Bout-
rup sø
side 314/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0316.png
Miljøstyrelsens fysiske tilsyn den 17. og 18. november 2020
Miljøstyrelsen gennemførte et fysisk tilsyn den 17. november
2020 i Holstebro og den 18. november 2020 i Karup.
Vedrørende gennemførelsen af tilsynet oplyste Miljøstyrelsen
på møde med kommunerne den 1. december 2020, at der på
det fysiske tilsyn var kontrolleret følgende:
Der var styr på proces og logistik
Bunden af gravene var placeret over grundvandsspejl
Dieseltanke blev opbevaret korrekt og om der blev ob-
serveret af oliespild
Gravene blev fyldt op efter Fødevarestyrelsens anvis-
ninger.
Den 17. november 2020 blev der sendt en intern mail til direk-
tionen vedrørende de fysiske tilsyn i Holstebro og Karup. Det
blev meldt, at det hele umiddelbart så fint ud, og der ikke var
forhold, som krævede umiddelbar handling fra Miljøstyrelsen:
Hej alle
Jeg har lige fået en kort tilbagemelding fra
Jan omkring tilsynet i Holstebro og Karup
i dag. Umiddelbart ser det fint ud og der
er ikke forhold, der kræver umiddelbar
handling fra MST. Der kommer en egent-
lig tilsynsrapport fra dem iaften.
I forhold til Karup er er meldingen, at hvis
der en gang var §3, så er der det nok ikke
længere. I kan se på ingeniørtegningen,
der er vedlagt. De skraverede områder er
gravet, blevet fyldt med mink og dækket til
igen. De ikke skraverede områder er uud-
nyttet. Renderne med mink har fået en
ekstra halv meter jord, da det synker, når
minkene forgår. Det skulle være pænt ar-
bejde.
I forhold til bekymringerne vedr. grund-
vand, så har de gravet på den måde, at
de har gravet om aftenen og ladet det stå
natten over for at kunne se, om der kom
side 315/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0317.png
vand i renderne. Først herefter er der
hældt mink i. Så det tyder på, at de har
tænkt sig om.
Miljøstyrelsens faktaark om miljømæssige aspekter ved ned-
gravning af mink
Miljøstyrelsen udarbejdede et faktaark den 27. november 2020
vedrørende Miljømæssige aspekter ved nedgravning af mink.
Der skulle foretages tre forskellige tiltag, som skulle sikre, at
minkgravene ikke påvirkede søer, vandløb og grundvand.
Tilsynet ved minkgravene skulle forløbe, så længe der blev
gravet, og have fokus på, at gravene havde den rigtige dybde,
at der blev lagt kalk over og under minkene, og at gravene blev
korrekt tildækket.
Det andet tiltag var en udvidelse af miljøstyrelsens generelle
overvågningsprogram, NOVANA, for at holde øje med udsiv-
ning af forurenende stoffer som kvælstof, fosfor og iltforbrug-
ende organiske stoffer og bakterier fra gravene. Formålet var
at undgå påvirkning af søer og vandløb, der kunne være føl-
somme over for udsivning fra gravene.
Det tredje tiltag var en forureningsundersøgelse af grundvan-
det og en undersøgelse af de forurenende stoffer, der kunne
strømme fra gravene mod vandløbet og søer. Som led i foru-
reningsundersøgelsen ville det også blive beskrevet, hvordan
risikoen for forurening eventuelt kunne afværges. Miljøstyrel-
sen mente, at det for eksempel kunne være, at der blev lagt
dræn ved gravene, så der kunne ske rensning af forurenet
vand.
I samme faktaark af 27. november 2020 udarbejdet af Miljø-
styrelsen blev det oplyst, at Fødevarestyrelsen havde beslut-
tet, at der skulle iværksættes en VVM-vurdering for at efterse
de faglige vurderinger for en sikkerheds skyld, kvalificere evt.
afværgeforanstaltninger og sikre åbenhed i forhold til offentlig-
heden. Som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 9.2 blev
der hverken inden eller efter nedgravningen påbegyndt eller
gennemført screening eller vurdering efter miljøvurderingslo-
ven.
side 316/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0318.png
Oplysninger om 300-meter-beskyttelseslinjen og fejl ved udfø-
relse af gravehuller i Holstebro
Den 9. november 2020 havde kontorchef Charlotte Moosdorf,
Cirkulær Økonomi og Affald, Miljøstyrelsen ringet til Forsvars-
ministeriets Ejendomsstyrelse, som støttede Fødevarestyrel-
sen i forbindelse med gravearbejdet, og meddelt, at Miljøsty-
relsen ud fra et forsigtighedsprincip bad Forsvarets Ejendoms-
styrelse om at holde sig 300 meter fra søen i Holstebro. I e-
mail af 23. november 2020 forklarede Charlotte Moosdorf, at
der ikke var nogen nærmere begrundelse for de 300 meter, og
at afstandsanbefalingen alene var udmeldt på baggrund af et
forsigtighedshensyn:
Dette er den første mail, som Forsvaret
får fra mig. Jeg har telefonisk ringet til
Forsvaret tidligere på dagen den 9. no-
vember og meddelt dem, at vi ud fra et
forsigtighedshensyn beder dem holde sig
300 meter fra søen.
Det hele går meget stærkt, da vi skal
sikre, at Forsvaret ikke begynder at ned-
grave mink i renderne tættere på søen
end 300 meter. Der er ikke nogen nær-
mere begrundelse for de 300 meter, det
er alene med baggrund i et forsigtigheds-
hensyn
Den 9. november 2020, kl. 21.23, modtog kontorchef, Char-
lotte Moosdorf luftfotos af Holstebro og Karup, fra kontorchef
Jan Boll Jespersen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen. I
mailen oplyste Forsvarets Ejendomsstyrelsen, at de stod for
gravearbejdet, og det var andre, som skulle tilvejebringe det
nødvendige arealer til nedgravningen. Herudover oplyst han,
at der ville være et markant kapacitetstab i Holstebro, hvis de
300 meter som forsigtighedsprincip til søen skulle overholdes.
Han bad derfor Miljøstyrelsen om at genoverveje forsigtig-
hedsprincippet på 300 meter.
Den 9. november 2020, kl. 21.26, svarede kontorchef Char-
lotte Moosdorf, at hun ville vende tilbage med svar på, om de
kunne genoverveje forsigtighedsprincippet og afstanden til
søen på de 300 meter.
side 317/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Den 10. november 2020, kl. 17.35, oplyste kontorchef Char-
lotte Moosdorf, at Miljøstyrelsen havde genovervejet anbefa-
lingen, men at de fastholdt orienteringen:
Miljøstyrelsen har genovervejet anbefalingen
af, at kanten af minkgraven minimum er 300
meter fra søen i området ved Holstebro. Til
din orientering så fastholder Miljøstyrelsen ud
fra et forsigtighedsprincip, at afstanden til
søen minimum skal være 300 meter.
Miljøstyrelsen har ikke bemærkninger til pla-
ceringerne af arealerne ved Karup jf. frem-
sendt kortmateriale.
Den 12. november 2020, kl. 18.10, sendte kontorchef Char-
lotte Moosdorf en meddelelse til kontorchef Jan Boll Jespersen
om, at i relation til forsigtighedsprincippet og mail af den 10.
november 2020, kl. 17.35, skulle afstanden fra nedgravnin-
gerne til søen minimum være 300 meter:
Jeg har en supplerende meddelelse til dig i
relation til min mail af 10. november 2020,
hvori jeg meddeler, at Miljøstyrelsen ud fra et
forsigtighedsprincip fastholder, at afstanden
til søen minimum skal være 300 meter.
Du har tidligere orienteret mig om, at I fra For-
svarets side ikke har nedgravet mink tættere
end 300 meter på søen. Hvis der fortsat er
åbne minkgrave, hvor der er hældt mink i den
ene ende af minkgraven, men er åbent i den
anden ende af graven, som er mindre end
300 meter fra søen, så skal den åbne del af
minkgraven inden for 300 meter zonen fyldes
op med jord. Det skal gøres af hensyn til mil-
jøet og for at sikre, at der ikke kan løbe væske
fra de døde mink ind i den åbne del af graven,
der ligger mindre end 300 meter fra søen.
Jeg orienterede dig om ovenstående ved te-
lefonsamtale i dag ca. kl. 10. Du meddelte
side 318/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
mig telefonisk omkring kl. 11, at I vil sørge for
at få tildækket hullerne, der ligger inden for
300 meter til søen, med jord forventeligt i dag.
Jeg præciserede, at Miljøstyrelsen som til-
synsmyndighed jf. bekendtgørelse nr. 1569
om nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyt-
telsesloven udelukkende beder om, at det
sker tildækning med jord i de dele af gravene,
hvor der kan løbe væske til fra de døde mink
inden for 300 meter zonen.
Du orienterede om, at I vil tage billeder af gra-
vene, der dokumenterer, der ikke har været
mink hældt i gravene inden for en afstand på
300 meter til søen.
Jeg ser frem til at modtage dokumentation fra
dig med oplysning om, at tildækningen med
jord er foregået.
Den 12. november 2020, kl. 21.02, kvitterede kontorchef Jan
Boll Jespersen for modtagelsen af mailen og oplyste, og at de
forventede at fylde gravene op i løbet af natten. Det ville om-
fatte de grave, som de havde nået at udføre, inden Miljøstyrel-
sen besluttede at indføre et forsigtighedsprincip med et af-
standskrav på 300 meter til søen. Han oplyste, at der ikke var
kommet mink i disse grave, og at der dermed ikke var en fare
for, at der løb væske fra minkene ned i søen.
Den 16. november 2020, kl. 20.57, oplyste kontorchef Jan Boll
Jespersen imidlertid kontorchef Charlotte Moosdorf om, at i
forbindelse med en henvendelse fra NOST samme dag ar de
blevet gjort opmærksomme på, at den nordlige del af de ren-
der, der blev gravet først, lå omkring 250 meter fra Boutrup sø.
Han oplyste, at renderne af naturlige årsager var blevet ibrug-
taget først, og at opmærksomheden i forhold til forsigtigheds-
princippet alene havde været på de østlige render, som var
blevet tildækket:
Venligst se vedhæftede luftfoto. I forbindelse
med en henvendelse fra NOST i dag er vi ble-
vet opmærksomme på, at den nordlige del af
de render, der blev gravet først, ligger omkring
250 meter fra Boutrup sø. Disse render blev af
side 319/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
naturlige årsager ibrugtaget først og opmærk-
somheden i forhold til det meddelte forsigtig-
hedsprincip har alene været på de østligste
render, som blev tildækket. Det beklager vi na-
turligvis og afventer melding om betydningen
deraf.
Den 19. november 2020, kl. 18.54, meddelte vicedirektør Lars
Møller Christiansen, Miljøstyrelsen NOST og kontorchef Jan
Boll Jespersen, at efter aftale med Forsvarets Ejendomssty-
relse stillede Miljøstyrelsen med en tilsynsførende, der hjalp
med at afgøre, om der var fjernet tilstrækkeligt med mink, så-
ledes at afstanden på de 300 meter til søen blev opretholdt:
Som tidligere oplyst har Miljøstyrelsen ud
fra et forsigtighedsprincip besluttet at ind-
føre et afstandskrav på 300 meter til søen.
Derfor skal der fjernes de nedgravede
mink, som efter det oplyste er nedgravet
tættere end 300 meter på søen.
Efter aftale med FES stiller MST med en
tilsynsførende, der hjælper med at afgøre,
at der fjernes tilstrækkeligt med mink, så-
ledes afstanden på 300 meter til søen kan
opretholdes.
Den tilsynsførende fra MST vil være til
stede kl. 9.30 i Holstebro den 20. novem-
ber.
Den 20. november 2020, kl. 15.54, oplyste kontorchef Annette
Samuelsen, Miljøstyrelsen til vicedirektør Lars Møller, Miljøsty-
relsen, at det var Fødevarestyrelsen, som gennem NOST an-
modede Forsvaret om at stille arealer til rådighed for depone-
ring af mink ved nedgravning. Videre oplyste Annette Samuel-
sen, at det var Miljøstyrelsen som foretog indledende scree-
ninger for miljø- og naturinteresser og efterfølgende frem-
sendte dem via Naturstyrelsen, der udpegede arealerne. Ved
fremsendelsen var der vedlagt kort som angav, hvilke områder
der ikke kunne graves i på Forsvarets arealer i Karup og Hol-
stebro. Yderligere oplyste Annette Samuelsen, at Forsvarsmi-
nisteriets Ejendomsstyrelse på baggrund af kortene foreslog
en nærmere placering af udgravningsstederne indenfor de
side 320/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
fremsendte områder, som, Miljøstyrelsen efterfølgende vurde-
rede, kunne bruges, under den forudsætning, at nedgravning
skulle ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens gennem-
gang og vurdering af områderne, herunder underoverholdelse
af afstandskrav til søer.
Den 20. november 2020, kl. 16.55, oplyste kontorchef Per
Schriver, til kontorcheferne Annette Samuelsen, Charlotte
Moosdorf og vicedirektører Isabelle Navarro og Lars Møller
Christiansen, Miljøstyrelsen, at ud fra, hvordan Per Schriver så
situationen, så var det korrekt, det kontorchef Annette Samu-
elsen oplyste. Yderligere oplyste han, at de områder, Forsva-
rets Ejendomsstyrelse valgte, så de først mandag den 9. no-
vember 2020:
Det er korrekt som jeg ser det. De områder
som FES valgte så vi først mandag, da der var
gravet mink ned. Men det er korrekt at vi EF-
TERFØLGENDE risikovurderede dem.
Den 23. november 2020, kl. 15.00, blev der afholdt et møde
vedrørende lukning, tilsyn og hegning omkring gravene i Hol-
stebro og Karup, mødet blev afholdt med deltagere fra direkti-
onen i Forsvarets Ejendomsstyrelse, Beredskabsstyrelsen,
Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen, NOST, og Miljøstyrelsen. I
referatet vedr. situationsbeskrivelsen fra renderne/gravene i
Holstebro og Karup fremgår det at:
Forsvarets ejendomsstyrelse (FES) afventer
en afgørelse fra MST til Holstebro i forhold til
om der er mink, der skal flyttes.
FVST: Veterinærfagligt skal minkene afdæk-
kes med kalk og graves ned – de må ikke ligge
frit tilgængelig i Holstebro, mens vi afventer af-
gørelse fra MST. Forsvar: Forsvaret kan bistå
FVST hurtigst muligt med at fjerne og dække
minkene til.
Den 24. november 2020, kl. 19.26, oplyste Annette Samuelsen
til Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen, at den før-
ste kontakt til Forsvarets Ejendomsstyrelse fandt sted den 9.
november 2020 om eftermiddagen, hvor forsvaret gav udtryk
side 321/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
for, at de havde gravet indenfor beskyttelseslinjen, men ikke
fyldt mink i endnu.
Den 26. november 2020, kl. 17.11, sendte Forsvarsministeriet
en opgaveanmodning til Forsvarsministeriets Ejendomssty-
relse, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse faktuelt skulle
oplyse egne opgaver til støtte for Fødevarestyrelsen iht. hånd-
teringen af COVID-19 hos mink for perioden fra 1. oktober til
og med 20. november 2020. Der skulle til opgaveanmodningen
inkluderes en tidslinje over modtagne varsler, anmodninger,
opgavetildelinger, bemyndigelser, væsentlige beslutninger og
faktuelt oplyse specifikt Forsvarsministeriets Ejendomssty-
relse opgaver og ansvar ved udgravningsområder, idet det
blev ønsket oplyst, hvordan den helt konkrete udpegning af de
enkelte nedgravningssteder i Holstebro var foretaget.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse besvarede opgavean-
modningen den 1. december 2020:
Miljøstyrelsen udpegede udgravningsområder,
og Ejendomsstyrelsen udpegede nøjagtig place-
ring af render indenfor de udpegede udgravnings-
områder Karup og Holstebro.
Ejendomsstyrelsen overdragede den 8. novem-
ber 2020 støtteopgaven til Fødevarestyrelsen til
Forsvarskommandoens Task Force Deponering
og maskinstøtte til opgaven er leveret via Task
Force Deponering.
Ejendomsstyrelsen har videreformidlet meddelel-
ser fra Miljøstyrelsen til Task Force Deponering
og egne medarbejdere i Karup og Holstebro.
Ejendomsstyrelsen har initieret tildækning af ren-
der, som var placeret indlysende tættere end 300
meter på Boutrup Sø efter modtagelse af medde-
lelse fra Miljøstyrelsen den 10. november 2020
samt oplyst, at Ejendomsstyrelsen har ikke været
bemyndiget til eller pålagt ansvar for at foretage
registrering, opmåling eller anden dokumentation
side 322/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0324.png
af Fødevarestyrelsens faglige ledelse af udgrav-
ningsområder.
108
Den 22. juni 2021 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i
deres sagsnotat til Advokatundersøgelsen af sagen om ned-
gravning af aflivede mink beskrevet, at udgravningsområdet i
Holstebro blev lukket den 20. november 2020 for at afvente
Fødevarestyrelsens beslutning om genplacering af nedgra-
vede mink, som var placeret nærmere end 300 m fra Boutrup
sø. Ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses opgaveløs-
ninger oplyste de, at den 6. november 2020 udpegede For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse den nøjagtige placering af
render til udgravning inden for Miljøstyrelsens afgrænsende
områder i Karup og Holstebro. Udpegningen skete efter besig-
tigelse under hensyntagen til lokale natur- og miljøforhold, For-
svarsministeriets installationer samt prøvegravninger i hen-
hold til Fødevarestyrelsens anvisninger. Den nøjagtige udpeg-
ning skete i overensstemmelse med Forsvarsministeriets be-
myndigelse til Forsvarets Ejendomsstyrelse og efter modta-
gelse af Miljøstyrelsens dispensationer for Miljøtilladelse til
nedgravning af pelsdyr i Karup og Holstebro.
Yderligere i sagsnotat fremhævede Forsvarsministeriets Ejen-
domsstyrelse, at ved udførelsen af ejendomsstyrelsens opga-
veløsning oplyste Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, at
udgravninger i Holstebro og Karup blev påbegyndt den 6. no-
vember 2020. Den 7. november 2020 anmodede Forsvarsmi-
nisteriets Ejendomsstyrelse om, at Forsvarskommandoen til-
delte ressourcer til at støtte op om Fødevarestyrelsens faglige
ledelse af nedgravningsområderne i Karup og Holstebro. Der
blev ønsket tilgang af Forsvarets kapaciteter til drift af nedgrav-
ningsområderne, såsom trafikkontrol, rensning af køretøjer og
personale.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse oplyste, at Forsvars-
kommandoen den 8. november 2020 etablerede en Task
Force Deponering, som skulle bidrage til koordination og un-
derstøttelse af Fødevarestyrelsens ledelse af det enkelte ud-
gravningsområde. Under ledelse af den nye Task Force Depo-
nering skulle Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse herefter
Sagsudskrift af Besvarelse af Forsvarsministeriet anmodning om faktuelle
oplysninger vedrørende opgaver til støtte for Fødevarestyrelsen COVID-19
mink
108
side 323/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0325.png
alene bidrage med maskinstøtte fra civile leverandørers gra-
vemaskiner.
Om den 10. november 2020 oplyses det i sagsnotatet, at Mil-
jøstyrelsen henvendte sig til Ejendomsstyrelsen om overhol-
delse af et afstandskrav på 300 m til Boutrup Sø i Holstebro ud
fra et forsigtighedsprincip. Den 12. november 2020 meddelte
Miljøstyrelsen til Ejendomsstyrelsen, at man ønskede forsig-
tighedsprincippet fastholdt. Kravet blev videreformidlet af
Ejendomsstyrelsen til Task Force Deponering og Ejendoms-
styrelsens personale i Holstebro, som på dette tidspunkt var
blevet underlagt Task Force Deponering. I sagsnotatet frem-
hæver Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse yderligere, at:
Ejendomsstyrelsens personale i Holstebro
vurderede, at de sidst udførte udgravninger,
som endnu ikke var taget i anvendelse, var
placeret nærmere end 300 m fra Boutrup Sø.
Ejendomsstyrelsen besluttede derfor, at disse
render ikke måtte tages i anvendelse, og at de
skulle tildækkes og arbejdet fotodokumenteres
til Miljøstyrelsen. Ejendomsstyrelsens beslut-
ning blev formidlet til Task Force Depone-
ring.
109
Endvidere hæfter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sig
ved, at deres opgave fortsat var at levere maskinstøtte til Fø-
devarestyrelsens faglige ledelse af udgravningsområder til Ka-
rup og Holstebro via Task Force Deponering. Ejendomsstyrel-
sen havde ikke været bemyndiget til, pålagt ansvar for eller
anmodet om at foretage registrering, opmåling eller anden do-
kumentation af Fødevarestyrelsens faglige ledelse af udgrav-
ningsområder. Ejendomsstyrelsens medarbejdere havde på
møder med Fødevarestyrelsens pladsansvarlige faglige leder
ved udgravningsområde Holstebro gjort opmærksom på Miljø-
styrelsens nye krav om 300 m til Boutrup sø.
Forsvarets Ejendomsstyrelse oplyste yderligere i sagsnotatet
at:
109
Overordnet beskrivelse af ejendomsstyrelsens støtte til fødevarestyrel-
sens nedgravning af mink
side 324/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0326.png
Ejendomsstyrelsen var behjælpelig med
udpegning af udgravede render uden
mink, som vurderedes at være inden for
300 m fra Boutrup Sø samt tildækning og
formidling af dokumentation for dette til Mil-
jøstyrelsen.
Efter modtagelse af en henvendelse fra
politiet via NOST vurderede Ejendomssty-
relsen den 16. november 2020, at der
kunne være flere af de først etablerede og
fyldte render, som var placeret tættere end
300 m fra Boutrup Sø. Miljøstyrelsen blev
orienteret samme dag
I sagsnotatet blev det oplyst, at udgravningsområdet Holstebro
blev lukket den 20. november 2020 for at afvente Fødevare-
styrelsens eventuelle beslutning om genplacering af nedgra-
vede mink, som var placeret nærmere end 300 m fra Boutrup
Sø. Fødevarestyrelsen traf ikke en beslutning, hvorfor udgrav-
ningsområde Holstebro forblev lukket.
Juridisk vurdering af miljøtilsynet og oplysninger un-
der gravearbejdet og reaktioner herpå
Følgende emner er juridisk vurderet:
Miljøstyrelsens miljøtilsyn og videregivelse af informati-
oner
Håndtering af nedgravning tættere end 300 meter fra
Boutrup Sø
Miljøstyrelsens miljøtilsyn og videregivelse af informationer
Miljøstyrelsen er ved bekendtgørelse om nedgravning af pels-
dyr efter miljøbeskyttelsesloven tillagt tilsynskompetence efter
miljøbeskyttelsesloven i forhold til minknedgravningen. Be-
kendtgørelsen indeholder ingen anvisninger om, hvorledes til-
synet skal gennemføres.
Miljøbeskyttelseslovens tilsynsbekendtgørelse finder anven-
delse på tilsyn, der udøves efter miljøbeskyttelsesloven, og
side 325/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
dermed som udgangspunkt også på tilsyn i forhold til nedgrav-
ning af de aflivede mink, jf. nærmere om tilsynsbekendtgørel-
sen under Afsnit II, punkt 5.6, ovenfor. Tilsynsbekendtgørel-
sens kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse i forhold til tilsyn
med nedgravning af aflivede mink. Minknedgravningen falder
ikke ind under en af de kategorier i tilsynsbekendtgørelsens §
1, stk. 2, hvor tilsynet reguleres efter tilsynsbekendtgørelsens
kapitel 2 og kapitel 3. Årsagen er, at nedgravningen af de afli-
vede mink i forbindelse med epizootisk sygdom, hvor bortskaf-
felseskapaciteten er overskredet, kan gennemføres uden for-
udgående miljøgodkendelse, jf. ovenfor under Afsnit II, punkt
3.13.3.
Den retlige ramme for Miljøstyrelsens miljøtilsyn er derfor gen-
nemførelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a, jf. bilag VI,
kapitel III, afsnit 1, hvorefter nedgravning af aflivede smittede
dyr skal ske,
“uden at menneskers sundhed derved bringes i
fare, og under anvendelse af processer eller metoder, der ikke
skader miljøet, især i form af risici for vand, luft, jord, planter
og dyr eller i form af støj- eller luftgener.”
I tillæg hertil skal
Miljøstyrelsens miljøtilsyn gennemføres med udgangspunkt i
de krav og mål, der er indeholdt i miljødirektiverne, således
som de er implementeret i dansk ret.
Vi skal understrege, at tilsynsbekendtgørelsens kapitel 4 om-
kring offentliggørelse og indberetning af en række oplysninger
i forbindelse med tilsynet heller ikke nævner oplysninger i for-
bindelse med tilsyn med nedgravning af aflivede mink. Tilsyns-
bekendtgørelsens bestemmelser om offentliggørelse og ind-
beretning er imidlertid baseret på miljøoplysningsdirektivet. Ud
fra en direktivkonform fortolkning af miljøoplysningsdirektivet
vil der efter vores vurdering også bestå en formidlingsforpligti-
gelse for miljøoplysninger, som Miljøstyrelsen konstaterer i for-
bindelse med tilsynet med nedgravning af mink.
Efter vores vurdering er Miljøstyrelsens miljøtilsyn tilstrække-
ligt ud fra en gennemgang af de oplysninger, der foreligger om
tilsynet og den retlige ramme, som miljøtilsynet skal udøves
efter. Miljøstyrelsen påser, at der er styr på proces og logistik,
at bunden af gravene er placeret over grundvandsspejl, at die-
seltanke opbevares korrekt, og om der observeres oliespild,
og at gravene fyldes op efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
side 326/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0328.png
I tillæg hertil skal Miljøstyrelsens tilsyn også ses i sammen-
hæng med de undersøgelser omkring overvågning i forhold til
overfladevand, som Miljøstyrelsen igangsatte. Undersøgel-
serne er beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 10.4. Det
fremgår ikke klart, om Miljøstyrelsens overvågning og under-
søgelser af overfladevand i forbindelse med minknedgravnin-
gen blev igangsat af Miljøstyrelsen efter opdrag fra Fødevare-
styrelsen, der er bygherre, eller om undersøgelserne blev
igangsat som led i Miljøstyrelsens tilsynsopgave.
Miljøstyrelsen modtager den 4. december 2020 GEUS og DTU
Miljø om perkolatfane med høj densitet og risiko for grundvan-
det, jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 15.2.
Vi kan konstatere, at Miljøstyrelsen først videregive GEUS og
DTU Miljøs rapport til Holstebro Kommune og Viborg Kom-
mune den 10. december 2020. Kommunerne burde efter vores
vurdering have modtaget kopi af denne rapport straks. Dels er
Miljøstyrelsen underlagt en offentliggørelsesforpligtigelse efter
tilsynsbekendtgørelsen, dels er kommunerne selv tilsynsmyn-
dighed på vandområdet og burde derfor have modtaget infor-
mationerne tidligere, særligt i lyset af, at Fødevarestyrelsen
holdt møde med kommunerne den 7. december 2020 om op-
gravning og gennedgravning af minkene.
Nedgravning tættere på end 300 meter fra Boutrup sø
Med henvisning til forsigtighedsprincippet fastslog Miljøstyrel-
sen den 9. november 2020, at der ikke måtte etableres mink-
grave tættere end 300 meter fra Boutrup sø. Miljøstyrelsen
fastholdt kravet efter dialog med Forsvarets Ejendomsstyrelse.
Kravet blev indsat som en anbefaling i Miljøstyrelsens Sam-
menfattende vurdering af 13. november 2020.
Vi kan imidlertid ved gennemgang af materialet konstatere, at
der blev nedgravet mink tættere end 300 meter på Boutrup sø,
jf. e-mail af 16. november 2020, kl. 20.57, fra kontorchef, Jan
Boll Jespersen til kontorchef Charlotte Moosdorf. Ligeledes
kan vi ved gennemgang af sagen konstatere, at de nedgra-
vede mink ikke umiddelbart blev gravet op hverken af Forsva-
rets Ejendomsstyrelse eller Fødevarestyrelsen, da Miljøstyrel-
sen den 19. november 2020 anmodede om, at mink nedgravet
tættere end 300 meter fra søen blev gravet op. Opgravningen
side 327/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
af de mink, der var tættere på søen end 300 meter, skete ud
fra de foreliggende oplysninger først i forbindelse med den
samlede minkopgravning.
Afstandskravet på 300 meter er i retlig henseende ikke et vilkår
for nedgravningen af de aflivede mink, idet nedgravningen af
mink med rette gennemføres uden forudgående miljøgodken-
delse, jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 10.2. Afstandskravet
på de 300 meter er heller ikke baseret på direkte krav i miljø-
lovgivningen, idet der i henhold til naturbeskyttelsesloven
alene gælder en beskyttelseslinje på 150 meter for søer, jf.
ovenfor under Afsnit II, punkt 6.6.
Selvom afstandskravet i retlig henseende hverken er et vilkår
eller et lovkrav, udgør afstandskravet dog en del af den forplig-
tigelse, der er efter gennemførelsesforordningen til at sikre, at
nedgravningen af aflivede dyr i forbindelse med epizootisk syg,
og hvor bortskaffelseskapaciteten er overskredet, sker under
hensyntagen til miljøet, herunder risikoen for forurening af
vand, ligesom afstandskravet har betydning i forhold til over-
holdelse af kravene og målsætninger i EU's vandirektiver.
Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed efter miljøbeskyttelseslo-
ven og har også som led i udførelse af tilsynet kompetencead-
gang til at anvise, at nedgravning ikke kan ske mindre end 300
meter fra søen.
Imidlertid kan vi også konstatere, at forsigtighedsprincippet og
de 300 meters afstand til Boutrup sø først blev udmeldt, efter
nedgravningen var igangsat. Forsigtighedsprincippet er ej hel-
ler anført i nogen af de SOP for nedgravningen, der blev udar-
bejdet af Fødevarestyrelsen. Endelig anvendte Miljøstyrelsen
begrebet “anbefaling” i Miljøstyrelsens notat om “Samlet vur-
dering for udvidelse af udgravningen ved Holstebro og Karup”
af 13. november 2020.
Samlet er det vores vurdering, at det ikke kan kritiseres, at der
blev etableret minkgrave tættere end 300 meter fra Boutrup
sø, inden afstandskravet blev meldt ud. I tillæg hertil var det,
som Fødevarestyrelsen også pointerede, i processen afgø-
rende, at minkgravene hurtig blev tildækket, således at kød-
ædende og altædende dyr ikke kunne få adgang til de aflivede
side 328/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0330.png
dyr. Efter gennemførelsesforordningen ar det også et krav i
forbindelse med nedgravning af aflivede dyr.
Samlet et det vores vurdering, at det kan kritiseres, at de mink,
der var beliggende tættere end 300 meter fra Boutrup sø, ikke
ret kort tid efter, at det blev konstateret, at de var nedgravet for
tæt på søen, blev gravet op.
Beskrivelse af tilsyn i forhold til sundhed og veteri-
nærsundhed og oplysninger under gravearbejdet og
reaktioner herpå
Følgende emner behandles under beskrivelse af tilsyn m.v.:
Tilsyn med sundhed og veterinærsundhed
Pop-up mink
Fælles myndigheds SOP for tilsyn med nedgravnings-
områderne
Tilsyn med sundhed og veterinærsundhed
Der er ikke i henhold til bekendtgørelse om tilladelse til ned-
gravning af pelsdyr efter dyreholdsloven krav om løbende til-
syn i forhold til sundhed og veterinærsundhed. Derimod er der
krav om, at nedgravningen skal gennemføres efter Fødevare-
styrelsens anvisninger. Endvidere gælder arbejdsmiljøreg-
lerne ved siden af, som ikke er en del af Advokatundersøgel-
sen.
Som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 11.3, udarbej-
dede Fødevarestyrelsen, allerede inden nedgravningen be-
gyndte, en SOP for nedgravning af aflivede mink, som ikke var
mistænkt smittede eller smittede. Det fremgår af bemærknin-
gerne, at der ikke var krav om særskilt sikkerhedsudstyr, at der
skulle gennemføres almindelig rengøring af materiel efter end
opgaveløsning, og at de almindelige forholdsregler for COVID-
19 skulle iagttages.
I forlængelse af beslutningen om, at også smittede mink skulle
nedgraves, samt Dansk Veterinær Konsortiums anbefaling af
6. november 2020 om brug af kalk, blev der udarbejdet ny
SOP. Det blev igangsat, at SOP efter nedgravningen løbende
blev justeret, jf. beskrivelsen ovenfor under Afsnit III, punkt
side 329/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0331.png
17.3. Ligeledes udarbejdede også Forsvarets Ejendomssty-
relse SOP for nedgravning. Sikkerhedsudstyret i SOP var ån-
dedrætsværn mod støv fra kalk, nitrilgummiimprægnerede
handsker, tætsluttende øjenbeskyttelse, værnemidler mod
COVID-19: Vaskbart fodtøj, kedeldragt eller engangsover-
træksdragt, åndedrætsværn – FFP3-maske, som slutter tæt til
ansigtet, samt tætsiddende beskyttelsesbriller.
Fødevarestyrelsen havde også den 16. november 2020 udar-
bejdet en SOP, med anvisninger for rengøring og desinfektion
af lastbiler, maskiner, containere, udstyr og materiel ved ned-
lukning af nedgravningsområderne før deponeringsområderne
blev forladt. Proceduren for rensning var således, 1) rengøring,
hvor der rengøres for snavs eller lign med sæbevand, 2) Des-
inficering, hvor der oversprøjtes, aftørres, afvaskes med eller
nedsænkes i desinfektionsmiddel, 3) Afvaskning, hvor der af-
vaskes med rent vand, efter desinfektionsmidlet har virket i
indvirkningstiden.
Udover anvisninger i form af SOP var Fødevarestyrelsen også
til stede ved nedgravningen. Fødevarestyrelsens tilstedevæ-
relse ved nedgravningen er beskrevet ovenfor under Afsnit III,
punkt 17.2.
Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab bistod i øvrigt lø-
bende Fødevarestyrelsen og Forsvarets Ejendomsservice
med at løse spørgsmål om anvendelse af kalk og desinfekti-
onsmidler under nedgravningen, herunder også spørgsmål
vedrørende brug af værnemidler ved arbejdet med nedgrav-
ningen.
Pop-op-mink
Beredskabsstyrelsen modtog en melding den 11. november
2020, kl. 09.38, fra Fødevarestyrelsen om, at der var proble-
mer med proceduren omkring minkgravene. Fødevarestyrel-
sen gennemgik proceduren for Beredskabsstyrelsen, som be-
stod af, at der blev gravet et ca. 2,5 meter dybt hul, hvor der
blev lagt et lille lag af brændt kalk i bunden. Oven på dette lag
skulle der lægges ca. 1 meter mink, som der igen blev lagt ca.
5 cm brændt kalk ovenpå. Ovenpå dette lag blev der så lagt
ca. 1,5 meter jord.
side 330/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Fødevarestyrelsen oplyste samtidig Beredskabsstyrelsen om,
at der må være noget galt med proceduren, da minkene kom
op af jorden igen. Fødevarestyrelsen anmodede derefter Be-
redskabsstyrelsen om svar på, om de havde en god forklaring
herpå. Beredskabsstyrelsen svarede:
Jeg fortæller X, at brændt kalk i kontakt
med vand eller fx mink vil udvikle en vold-
som mængde varme.
Denne varme vil udvikle en del gas, og det
kan være det, som er skyld i, at minkene
kommer op af jorden igen. X fortæller, at
nogle mink næsten er flydende, når de put-
tes i jorden pga forrådnelse, og det er kun
med til at fremme processen med varme
og gasdannelse.
I en efterfølgende korrespondance gennemgik Fødevaresty-
relsen og Beredskabsstyrelsen den af Fødevarestyrelsen ud-
arbejdede SOP, og de konkluderede, at alle skulle bære be-
skyttelsesudstyr på pladsen, og at SOPen skulle tilpasses her-
efter.
Den 12. november 2020 blev SOP for nedgravning af aflivede
mink tilpasset for så vidt angår kalk og vandtilførsel, jf. ovenfor
under Afsnit III, punkt 17.3.
Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Naturstyrelsen,
NOST og Miljøstyrelsen afholdt et møde den. 23 november
2020, kl. 15.00, vedrørende lukning, tilsyn og hegning omkring
gravene i Holstebro. I referatet fremgår det, at der var aktivitet
i undergrunden, ved vulkaniserende macerations, kalkaflejrin-
ger med putridt lugtende gasudledninger, områder med jord-
hævelser, sprækkedannelser og sænkninger:
Der er aktivitet i undergrunden i Holstebro
og Karup, hvor der, pt. Ses følgende: Vul-
kaniserende macerations, kalkaflejringer
med putridt lugtende gasudledning, områ-
der med jordhævelse, sprækkedannelse
og sænkning. Derudover er er der flere ste-
der, hvor der er døde mink, som er ”pop-
pet” igen og fodspor efter hjorte og ræve. I
side 331/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0333.png
Holstebro er der i fredags efterladt åbne
render med mink og en åben container
med mink.
Der var ingen beskrivelse af, hvad man ville gøre ved udfor-
dringerne i gravene.
Udgravningsarbejdsområderne i Holstebro og Karup blev luk-
ket for modtagelse af mink den 20. november og 1. december
2020. I Forsvarets Ejendomsstyrelses sagsnotater vedrørende
den overordnede beskrivelse af Ejendomsstyrelsens støtte til
Fødevarestyrelsens nedgravning af mink fremgår det, at Ejen-
domsstyrelsen bistod Fødevarestyrelsen i Karup og Holstebro
med én rendegraver på tilkald til håndtering af pop-op-mink
frem til den. 11 december 2020.
Fælles myndigheds SOP for tilsyn med nedgravningsstederne
Den 26. november 2020 foreligger der en fælles myndigheds
SOP for tilsyn med nedgravningsstederne.
Formålet med SOPen var at sikre et korrekt tilsyn efter nedluk-
ning af renderne/gravene, og det blev anført, at tilsynene
skulle sikre, at de nedgravede mink forblev i jorden, og at uved-
kommende ikke færdes på områderne.
Det blev anført heri, at Fødevarestyrelsen, efter at forsvaret
havde givet melding om nedlukning af områderne, ville fore-
tage tilsyn for at godkende nedlukningen af området. SOP in-
deholder oplysninger om, hvem i Fødevarestyrelsen der skulle
rettes henvendelse til.
Der skulle føres dagligt tilsyn i dagslys først på dagen af Fø-
devarestyrelsen de første 14 dage efter nedlukningen, hvoref-
ter Fødevarestyrelsen skulle vurdere, om der skulle fortsættes
med tilsyn. Fødevarestyrelsen kunne anvende kikkert ved til-
synet, idet færdsel langs renderne som anført i tidligere SOP
helst skulle undgås. Fødevarestyrelsen kunne rekvirere bi-
stand fra Forsvaret, hvis der blev konstateret opbrud af mink.
Det blev angivet, hvortil Fødevarestyrelsen kunne rette hen-
vendelse, og der blev henvist til SOP af 12. november 2020 for
(gen)nedgravning af mink, der var brudt op. Det blev angivet i
side 332/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
øvrigt, at områderne skulle afspærres til beskyttelse mod kon-
takt med kalk og udsættelse for svovlbrinte gas, og at området
ville blive sikret dels ved bistand fra Hjemmeværnet, dels ved
Fødevarestyrelsens rekvisition af privat vagtværn. Begge
disse skulle i øvrigt kontakte Fødevarestyrelsen i tilfælde af
behov for veterinær faglig vurdering af en situation. Fødevare-
styrelsen skulle også kontaktes, hvis der blev konstateret jord-
erosion eller sammenfald af hullerne. I så fald kunne Fødeva-
restyrelsen rekvirere Forsvarets hjælp til genopretning. Føde-
varestyrelsen skulle i øvrigt sikre, at der, når der var sket af-
hjælpning af f.eks. opbrydende mink, skete kalkning af områ-
det igen.
For så vidt angår den menneskelige sikkerhed anbefalede
SOPen, at der skete ugentlig test af medarbejdere, som havde
foretaget nedgravningsarbejde eller som havde opholdt sig i
længere tid ved deponeringsområderne. Ved færdsel på om-
rådet skulle der bæres personlig beskyttelse i form af kraftige
gummistøvler, øjenbeskyttelse, åndedrætsbeskyttelse m.v.
Tidligere udsendte SOPs vedrørende dekontaminering af ma-
teriel blev gentaget. Der blev dog udstedt særlige retningslinjer
for køretøjer, som blev anvendt til tilsynsopgaver.
Den 23. november 2020, kl. 15.00, afholdt Fødevarestyrelsen
et møde vedrørende tilsyn. På baggrund af mødet udarbej-
dede Fødevarestyrelsen en SOP, der beskrev tilsynet med
steder, hvor der var sket nedgravning af mink, frem til der kom
hegn. Formålet med SOP var at sikre et korrekt tilsyn efter
nedlukning af renderne/gravene.
Denne SOP var gældende, indtil Fødevarestyrelsen vurde-
rede, at der ikke længere kom mink op af gravene. Forsvaret
skulle, inden de forlod nedgravningsområderne, give Fødeva-
restyrelsen en melding om, at området var lukket ned. Efterføl-
gende ville FVST foretage et tilsyn for at godkende nedluknin-
gen.
Det blev beskrevet, at Fødevarestyrelsen havde tilsynsopga-
ven de første fjorten dage efter, at nedgravningen var afsluttet:
Tilsyns opgave – FVST:
side 333/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0335.png
De første fjorten dage efter at nedgravnin-
gen er afsluttet, skal der på nedgravnings-
omrdåerne gennemføres et dagligt tilsyn,
hvor arealerne besigtiges. Tilsynene skal
foregå i dagslys først på dagen. Det skal ef-
ter de 14 dage vurderes af Fødevarestyrel-
sen om tilsynene skal fortsættes.
Tilsynet udføres af Fødevarestyrelsen.
Ved tilsynene kan arealerne besigtiges
med eks. Kikkert. Der bør især ses efter op-
brud gennem jorden af materiale fra de
nedgravede mink.
jf. SOP Zone 1+2+3 for nedgravning af
mink skal færdsel langs renden undgås ef-
ter tildækning med jord.
Juridisk vurdering af tilsynet i forhold til veterinær og
sundhedslovgivningen og oplysninger under grave-
arbejdet og reaktioner herpå
Følgende emner behandles under den juridiske vurdering af
tilsynet:
Tilsyn med veterinær og sundhedslovgivningen
Håndtering af pop-op-mink
Tilsyn med veterinær og sundhedslovgivningen
Bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter husdyrloven
indeholder ingen bestemmelse om tilsyn i forhold til sundhed
og veterinærsundhed efter bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen
angiver, at nedgravning skal ske efter Fødevarestyrelsens an-
visninger.
Fødevarestyrelsens anvisninger kom til udtryk ved de ovenfor
gennemgåede SOPs og tilstedeværelse af myndighedsperso-
ner fra FVST under nedgravning.
side 334/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0336.png
Umiddelbart kan vi ikke på baggrund af gennemgang af SOPs
eller oplysningerne om Fødevarestyrelsen fastslå, at der skulle
foreligge mangler eller kritisable forhold vedrørende Fødeva-
restyrelsens tilsyn.
Fødevarestyrelsen har løbende justeret SOP for nedgravnin-
gen af de aflivede mink i takt med informationer og erfaringer
med at håndtere minknedgravningen. Dels justeringer som
følge af at såvel smittede som usmittede mink skulle håndte-
res. Dels justeringer som følge af oplysninger og erfaringer
med brug af kalk ved nedgravningen.
Håndtering af pop-op-mink
I forlængelse af at Fødevarestyrelsen konstaterede, at mink
efter nedgravning poppede op igen, valgte Fødevarestyrelsen
at få justeret SOP for nedgravning. Dels blev mængden af
kalk, der blev tilført, justeret. Dels blev der stillet krav om yder-
ligere åndedrætsbeskyttelse ved færdsel i nedgravningsområ-
det.
Fødevarestyrelsen havde også i forbindelse med SOP for til-
syn med nedlukning af minkgravene taget højde for mulighe-
den af pop-op-mink ved at stille krav om jævnligt tilsyn i dags-
lys. Vi kan videre konstatere, at der faktisk også blev foretaget
en fornyet nedgravning af nogle pop-op-mink den 11. decem-
ber 2020.
Ifølge materialet kan det konstateres, at der mellem myndig-
hederne indledningsvist var uenighed om, hvorvidt pop-up
mink skulle nedgraves på ny, eller om de skulle bortskaffes
efter biproduktforordningens almindelige procedure, det vil
sige hos DAKA eller ved forbrænding.
Efter vores vurdering kan det ikke kritiseres, at pop-up mink
ikke blev indsamlet med henblik på transport til bortskaffelse
hos DAKA eller forbrændingsanlæggene. Pop-minkene ud-
gjorde stadig en smitterisiko og dermed klinisk risikoaffald, der
ikke kunne forbrændes på forbrændingsanlæggene. Hertil kan
tilføjes, at den mulighed, der var at foretage nedgravning efter
biproduktforordningens artikel 19, stk. 1, litra b, må forstås som
en adgang til endelig bortskaffelse og dermed også til at grave
de mink ned igen, der arbejdede sig op af jorden. I tillæg hertil
side 335/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0337.png
ville indsamling og transport af pop-up-mink til bortskaffelse
hos DAKA have medført en risiko i forhold til sundhed og i for-
hold til, at kødædende dyr kunne få adgang til minkene.
På baggrund af det modtagne materiale kan vi således ikke
konstatere, at der er forhold at kritisere i forhold til Fødevare-
styrelsens håndteringen af pop-op-mink.
Beskrivelse af myndigheder og personer involveret i
beslutningen om bortskaffelse af mink ved nedgrav-
ning samt uenigheder
Myndigheder, der blev involveret i beslutningen om nedgrav-
ning af mink
På baggrund af beskrivelsen af det faktiske hændelsesforløb
kan vi konstatere, at det er følgende myndigheder, der har væ-
ret involveret i beslutningen og gennemførelse af beslutningen
om at bortskaffe mink ved nedgravning:
Miljø- og Fødevareministeriet, departementet før den
19. november 2020
Miljø- og Fødevareministeriet, departementet bidrog
med lovfortolkning og koordinering med øvrige mini-
sterier i forbindelse med nedgravning af aflivede
mink.
Naturstyrelsen
Naturstyrelsen hørte under Miljø- og Fødevaremini-
steriet indtil den 19. november 2020. Herefter hørte
Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Naturstyrelsen
havde til opgave at finde potentielle statslige områder
til nedgravning af mink.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen hørte under Miljø- og Fødevareministe-
riet indtil den 19. november 2020. Herefter var Miljø-
styrelsen underlagt Miljøministeriet. Miljøstyrelsen
gav dispensationer konkret og generelt i forhold til mil-
jøbeskyttelseslovens § 19.
side 336/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Miljøstyrelsen havde til opgave at screene og udpege
afgrænsede områder, hvor nedgravningen kunne fo-
retages. De to nedgravningsområder var beliggende
på Forsvarsministeriets arealer i Holstebro og Karup.
Miljøstyrelsen førte miljøtilsyn med nedgravningsom-
råderne
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen hørte under Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet indtil den 19. november 2020. Herefter var
Fødevarestyrelsen underlagt Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri.
I overensstemmelse med Beredskabsplan for Veteri-
nær Sygdomme organiserede Fødevarestyrelsen i
uge 26 2020 en central krisestab med en kriseledelse,
stabschef, pressetalsmand mv. i forbindelse med
konstateret COVID-19 i mink. Fødevarestyrelsen del-
tog under hele forløbet med en forbindelsesofficer på
alle stabsmøder i NOST, som indhentede information
om situationen fra Den Centrale Krisestab.
Efter regeringens beslutning om at aflive mink på
smittede besætninger påbegyndte Fødevarestyrel-
sen aflivning af mink efter gældende procedurer. Af-
livningerne blev koordineret af Fødevarestyrelsen og
drøftet dagligt i en undergruppe under den Nationale
Operative Stab (NOST), der udgjorde den centrale
koordinerende, operative enhed mellem Fødevare-
styrelsen og Politiet. Efter regeringens beslutning om
aflivning af alle mink fastlagde Fødevarestyrelsen ny
aflivningsstrategi.
Fødevarestyrelsen gav tilladelse til, at aflivede pels-
dyr kunne nedgraves efter dyreholdsloven. Nedgrav-
ning af de aflivede mink foregik efter Fødevarestyrel-
sens anvisninger. Fødevarestyrelsen udarbejdede lø-
bende aflivningsstrategi og SOP for nedgravning af
aflivede mink. Ligesom Fødevarestyrelsen udarbej-
dede SOP for tilsyn med nedlukning af minkgravene.
side 337/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Forsvarsministeriet, departementet
Forsvarsministeriet har med hjemmel i § 7 i Forsvars-
loven bidraget med praktisk støtte efter anmodning
fra Fødevarestyrelsen ved at pålægge forsvaret at bi-
stå Fødevarestyrelsen med dens opgaver. Forsvarets
indsats, med undtagelse af udpegningen af den nøj-
agtige placering af render, er blevet koordineret under
Rigspolitiets og Fødevarestyrelsens ledelse i den Na-
tionale Operative Stab.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse hører under
Forsvarsministeriet og varetager driften af Forsvars-
ministeriets ejendomme og arealer.
Ejendomsstyrelsen har støttet Fødevarestyrelsens
nedgravningsområder ved at levere gravemaskiner
til udgravning og andet civilt entreprenørmateriel via
Ejendomsstyrelsens civile facility management leve-
randør. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse blev
pålagt at støtte Fødevarestyrelsens opgaveløsning
ved udgravning af tre områder af ca. 7.000 m
2
, hvor
aflivede mink skulle nedgraves.
Den 6. november 2020 udpegede Forsvarsministeri-
ets Ejendomsstyrelse den nøjagtige placering af ren-
der til udgravning inden for Miljøstyrelsens afgræn-
sede områder i Karup og Holstebro. Udpegningen
skete efter besigtigelse, under hensyntagen til lokale
natur- og miljøforhold og Forsvarsministeriets instal-
lationer, samt prøvegravning i henhold til Fødevare-
styrelsens anvisninger, hvor der skulle tages hensyn
opstigende grundvand samt gode adgangsforhold for
aflæsning af mink. Den nøjagtige udpegning skete i
overensstemmelse med Forsvarsministeriets bemyn-
digelse til Ejendomsstyrelsen og efter modtagelse af
Miljøstyrelsens dispensation for miljøtilladelse til ned-
gravning af pelsdyr i Karup og Holstebro.
Forsvarskommandoen besluttede den 8. november
2020 at etablere en Task Force Deponering, som
skulle bidrage til koordination og understøttelse af Fø-
side 338/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
devarestyrelsens ledelse af det enkelte udgravnings-
område. Under ledelse af den nye Task Force Depo-
nering skulle Ejendomsstyrelsen herefter alene bi-
drage med maskinstøtte fra civile leverandørers gra-
vemaskiner.
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministe-
riet.
Beredskabsstyrelsen har bidraget med personel til
udførsel af renseprocedure ved minkgravene efter
Fødevarestyrelsens anmodninger.
Derudover har Beredskabsstyrelsen været medlem af
NOST.
Den nationale operative stab (NOST)
Ifølge Beredskabsstyrelsens ”Retningslinjer for Krise-
styring” har krisestyringssystemet i Danmark overord-
net set til formål at skabe de bedst mulige forudsæt-
ninger for handlekraftig og koordineret håndtering af
større kriser, ulykker og katastrofer, der rammer Dan-
mark, danskere eller danske interesser i udlandet.
I tilfælde hvor Danmark rammes eller påvirkes af
større kriser og hændelser, som f.eks. ekstremt vejr,
brand, eksplosioner, strømafbrydelser, ulykker eller
angreb, træder Den nationale operative stab – i daglig
tale NOST – sammen for at styre og koordinere den
operative indsats på tværs af myndighederne. NOST
bidrager til krisestyring ved at fungere som den fysi-
ske og organisatoriske ramme om statslige myndig-
heders samarbejde. 
Staben ledes af Rigspolitiet og består ud over Rigs-
politiet af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets
Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Bered-
skabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Styrelsen for
Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Trafiksty-
relsen og andre myndigheder kan indkaldes efter be-
hov i forhold til hændelsens karakter. 
side 339/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Krisestyringen bygger på en række overordnede prin-
cipper, herunder sektoransvarsprincippet, der inde-
bærer, at den myndighed, der har ansvaret for en op-
gave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven i en kri-
sesituation. Det betyder endvidere, at myndighederne
under NOST opererer på grundlag af det regelsæt,
der gælder for det relevante område. 
NOST er ikke reguleret ved hverken lov, bekendtgø-
relse eller cirkulære. NOST er imidlertid omfattet af
National Beredskabsplan og arbejder i henhold til
denne plans centrale præmisser. Stabens virke er
rammesat dels i ”Hovedplan for NOST”, dels i ”Ram-
mepapir for National Operativ Stab (NOST)”. Hoved-
plan og rammepapir er senest revideret i 2017, og re-
visionen blev gennemført i et samarbejde mellem de
faste medlemmer af NOST og blev efterfølgende god-
kendt af stabsudvalget for NOST, ligesom revisionen
blev forelagt for og taget til efterretning i Krisebered-
skabsgruppen. 
NOST er også beskrevet i Fødevarestyrelsens Vete-
rinær Beredskabsplan ved udbrud af husdyrsyg-
domme. I Veterinær Beredskabsplan oplyses det, at
Chefen for Dyresundhed leder den operative veteri-
nærfaglige indsats på centralt niveau og varetager ko-
ordinationen med eksterne samarbejdspartnere på
centralt niveau. Herunder også at koordinere delta-
gelsen i den Nationale Operative Stab (NOST), så-
fremt den etableres. Fødevarestyrelsen og samar-
bejdspartnere (Beredskabsstyrelsen, Politi, bran-
chen) kan rekvirere forbindelsesofficerer hos hinan-
den.
Koordinationsudvalget
Koordinationsudvalget behandler større væsentlige
initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a.
større regeringsudspil og lovforslag.
Det betegnes som regeringens centrale maskinrum.
Statsministeren er formand for udvalget, der mødes
en gang om ugen.
side 340/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0342.png
Departementscheferne for de ministerier, der har
punkter på Koordinationsudvalgets næste møde-
dagsorden, holder et formøde, hvor de diskuterer de
pågældende sager og sørger for, at kun de punkter,
som er klar til beslutninger, kommer med. Disse mø-
der kaldes for forberedende koordinationsudvalgs-
møder.
Dansk Veterinær Konsortium (DK-Vet)
Dansk Veterinær Konsortium er et samarbejde mel-
lem Københavns Universitet og Statens Serum Insti-
tut om varetagelse af den veterinære myndighedsaf-
tale på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet og Fø-
devarestyrelsen.
Den faglige ramme for leverancerne i aftalen er be-
skrevet i en veterinær ydelsesaftale og er yderligere
specificeret i et årligt arbejdsprogram, som er aftalt
mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevaresty-
relse, Københavns Universitet og Statens Serum In-
stitut.
Aftalen omfatter alt fra sygdomsovervågning og vare-
tagelse af konkrete beredskabsopgaver, eksempelvis
ved mistanke om sygdomsudbrud, til assistance i
form af risikovurderinger, forskningsopgaver og be-
svarelse af spørgsmål til ministeren.
Dansk Veterinær Konsortium har bistået med faglige
vurderinger i forbindelse med nedgravning af aflivede
mink.
Personer der har været involveret i nedgravning af aflivede
mink
Til klargøring af, hvilke personer der har været involveret i be-
slutningen, har vi udarbejdet en oversigt over personer i stillin-
ger som kontorchef og tilsvarende og derover fordelt på de en-
kelte myndigheder. Oversigten indgår som appendix 3 til Be-
retningen om Advokatundersøgelsen.
side 341/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0343.png
Vi har således konkluderet, at personer under kontorchefni-
veau eller tilsvarende ikke har haft beslutningskompetence i
forhold til undersøgelsens genstand. Disse personer er ikke
nævnt ved navn og indgår ikke i den del af Advokatundersø-
gelsen, der skal afdække, om personer har begået fejl eller
forsømmelser, jf. også formuleringen i kommissoriet, hvorefter
alene personer
“involveret i beslutningen om”
skal vurderes.
Uenigheder mellem myndigheder, og hvordan de er blevet løst
Mellem de involverede myndigheder har der i forbindelse med
nedgravningen foreligget konkrete uenigheder om følgende
emner:
Meddelelse af dispensation efter miljøvurderingslovens
§ 4, stk. 1
Afstandskrav på 300 meter til Boutrup sø
Endvidere har spørgsmålet om inddragelse af henholdsvis
Holstebro Kommune og Viborg Kommune i beslutningen om
minknedgravningen også været rejst af kommunerne. Inddra-
gelse af Holstebro Kommune og Viborg Kommune i forbin-
delse med minknedgravningen behandles mere uddybende
nedenfor. Endvidere kan der henvises til Afsnit III, punkt 9.6
ovenfor.
23.3.1. Dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1
Som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 9.5, gav For-
svarsministeren den 16. november 2020, kl. 11.50, en dispen-
sation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1.
Forud for meddelelse af dispensationen havde der i perioden
11.-16. november 2020 været en mailudveksling mellem en
medarbejder i Forsvarsministeriet og en medarbejder i Miljø-
og Fødevareministeriet, der viser, at forsvarsministeren ikke
umiddelbart var enig i, at det var forsvarsministerens opgave
at give dispensationen. Forsvarsministeriet mente, at Miljøsty-
relsens bekendtgørelse om tilladelse til at nedgrave pelsdyr ef-
ter miljøbeskyttelsesloven var tilstrækkelig. Justitsministeriet
involveres også i fortolkningen.
side 342/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Forsvarsministeren endte med den 16. november 2020 at give
dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1.
Løsningen af uenigheden mellem Forsvarsministeriet og Miljø-
og Fødevareministeriet blev således, at Forsvarsministeriet
også efter rådgivning fra Justitsministeriet meddelte dispensa-
tionen, uden at der med formuleringen heraf blev taget endeligt
stilling til, om denne dispensation alene blev givet for så vidt
angår den fremadrettede nedgravning af aflivede mink.
23.3.2. Afstandskrav på 300 meter til Boutrup sø
Som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt. 19.3, anbefa-
lede Miljøstyrelsen, at der var en afstand på 300 meter mellem
Boutrup sø og minkgravene.
Meldingen om afstande på 300 meter til Boutrup sø blev givet
af Miljøstyrelsen den 9. november 2020 til Forsvarets Ejen-
domsstyrelse, som støttede Fødevarestyrelsen i forbindelse
med gravearbejdet. Forsvarets Ejendomsstyrelse havde imid-
lertid allerede den 6. november 2020 udpeget graveområderne
og påbegyndt gravning samt nedgravning af mink.
Forsvarets Ejendomsstyrelse bad som beskrevet ovenfor un-
der Afsnit III, punkt 19.3 Miljøstyrelsen om at genoverveje af-
standskravet på de 300 meter, idet det ifølge Forsvarets Ejen-
domsstyrelse oplysninger vil medføre et stort kapacitetsstab.
Miljøstyrelsen fastholdt afstandskravet på de 300 meter og bad
Forsvarets Ejendomsstyrelse om at fylde de huller op med
jord, som allerede måtte være etableret.
Den 16. november 2020 oplyste Forsvarets Ejendomsstyrelse
til Miljøstyrelsen, at de var blevet gjort opmærksom på, at den
nordlige del af de render, der blev gravet først, lå omkring 250
meter fra Boutrup sø, og at der allerede var fyldt aflivede mink
i renderne. Miljøstyrelsen bad den 19. november 2020 Forsva-
rets Ejendomsstyrelse om at fjerne de mink, der var belig-
gende tættere end 300 meter fra Boutrup sø.
Efterfølgende er der uenighed om, hvorvidt arealerne blev ud-
peget af Forsvarets Ejendomsstyrelse og/eller Fødevarestyrel-
sen, inden afstandskravet på 300 meter blev udmeldt.
side 343/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Mink placeret inden for 300 meter af Boutrup sø blev ikke op-
gravet, inden beslutning om opgravning af samtlige mink blev
truffet den 20. december 2020.
Løsningen af uenigheden om 300 meter-afstandskraver og op-
gravningen af mink tættere end 300 meter fra Boutrup Sø
skete således ved beslutningen om at opgrave samtlige mink
den 20. december 2020.
23.3.3. Holstebro Kommune og Viborg Kommunes forhold til de stats-
lige myndigheder
Som beskrevet ovenfor under Afsnit III, punkt 9.2, bistod Hol-
stebro Kommune og Viborg Kommune Miljøstyrelsen i forbin-
delse med vurderingen og screeningen af nedgravningsområ-
der i perioden 6.-13. november 2020.
Den 16. november 2020 sendte Holstebro Kommune et be-
kymringsbrev til Fødevareminister Mogens Jensen og Miljømi-
nister Lea Wermelin. Kommunen bemærkede følgende:
Oven i alt dette giver beslutningen om at
nedgrave minkene anledning til stor be-
kymring. En hel lokalbefolkning ser til og
stiller spørgsmål. Som vi som byråd, der
normalt skal behandle sager vedr. miljøfor-
hold ikke kan forklare og dermed også har
svært ved at forsvare. Dels fordi vi ikke har
indsigt i beslutningen og de bagvedlig-
gende vurderinger – og dels fordi vi nor-
malt er den myndighed som behandler så-
danne spørgsmål, og med baggrund heri
også har indsigt i, hvad der skal inddrages
i sådanne vurderinger.
Holstebro Kommune bad også ved henvendelse af 16. novem-
ber 2020 ministeren om at få de redegørelser for miljøpåvirk-
ninger, som måtte foreligge i forhold til de konkrete placeringer
af minkmassegravene.
I forlængelse af henvendelsen blev Holstebro Kommune og
Viborg Kommune inviteret til at deltage i Miljøstyrelsens følge-
side 344/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
gruppe vedrørende forureningsundersøgelse, afværgeforan-
staltninger og monitorering ved minkgrave i Holstebro og Ka-
rup, jf. ovenfor under Afsnit III, punkt 15.1. Første møde i føl-
gegruppen blev afholdt den 19. november 2020. Samme dag
og i forlængelse af mødet modtog kommunerne det kortmate-
riale, der havde været anvendt i forbindelse med nedgravnin-
gen, og kontorchef Charlotte Moosdorf Miljøstyrelsen oplyste
blandt andet:
Til alle orientering er der ikke nedgravet
mink i Holstebro tættere end 300 meter fra
søen.
Den 24. november 2020 kontaktede Viborg Kommune Føde-
varestyrelsen med følgende spørgsmål:
Kære Fødevarestyrelse Det fremføres pt. i
flere sammenhænge, at de nedgravede
mink bør graves op og køres til forbræn-
ding/destruktion når kapaciteten er der.
Miljøstyrelsen henviser i dette spørgsmål
til jer (og denne mailadresse) som ansvar-
lige for bortskaffelsen af de døde mink. Til
brug for den politiske orientering om
spørgsmålet i Viborg Kommune vil jeg
gerne informeres om status og jeres over-
vejelser/vurderinger i forhold til dette
spørgsmål. Jeg kan evt. kontaktes på ne-
denstående tlf., også uden for almindelig
arbejdstid
Miljøstyrelsen aftalte et nyt møde med henholdsvis Viborg og
Holstebro Kommune den 1. december 2020.
Forud for mødet mellem Miljøstyrelsen og Kommunerne var
der en dialog mellem miljømedarbejdere i Holstebro og Viborg
Kommuner, hvor det blandt andet blev bemærket, at kommu-
nen måtte formode, at Miljøstyrelsen havde vurderet, at ned-
gravningen ikke udgjorde et miljømæssigt problem, og også
måtte have taget stilling til, at nedgravningen ikke var omfattet
af miljøbeskyttelseslovens § 33 om miljøgodkendelse. Endvi-
dere blev det nævnt, at det ikke ville give mening at gennem-
side 345/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0347.png
føre en miljøvurdering efterfølgende. Generelt var miljømedar-
bejderne i Holstebro og Viborg Kommune skeptiske i forhold
til, om Miljøstyrelsen havde grundlaget på plads.
På mødet mellem Holstebro Kommune og Viborg Kommune
den 1. december redegjorde Miljøstyrelsen for de miljømæs-
sige konsekvenser ved nedgravning af mink.
Den 7. december 2020 blev der afholdt møde mellem Holste-
bro Kommune og Viborg Kommune med Fødevarestyrelsen,
som skulle afklare de mulige løsninger til ny bortskaffelse af
aflivede mink. Miljøstyrelsen havde for så vidt angår ny god-
kendelse, tilladelse og vurdering henvist Fødevarestyrelsen til
Kommunerne, der havde kompetencen på miljøområdet.
Blandt andet oplyste Fødevarestyrelsen på mødet med kom-
munerne, at der i forhold til ny bortskaffelse skulle gennemfø-
res en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. En miljøvur-
dering tager typisk mellem 9-12 måneder.
I forlængelse af mødet mellem Holstebro Kommuner og Viborg
Kommuner sendte borgmesteren i Viborg Kommune et brev
den 8. december 2020 til Rasmus Prehn, ny minister for føde-
varer, landbrug og fiskeri. Borgmesteren oplyste, at varighe-
den på 9-12 måneder ved korrekt myndighedsbehandling af ny
bortskaffelse af de aflivede mink var uacceptabel. Videre oply-
ser borgmesteren, at den nedgravning, der var foretaget, ikke
var gennemført efter de normale miljøvurderingsprocesser, og
at der pt. var et stort miljøproblem. Borgmesteren ønskede
derfor, at bortskaffelse og håndteringsmuligheder skulle hånd-
teres forsvarligt under tilvejebringelse af den nødvendige sær-
lovgivning.
Den 20. december 2020 blev der indgået politisk aftale om op-
gravning af de nedgravede mink og bortskaffelse af de opgra-
vede mink ved forbrænding.
Løsning af uenigheder mellem myndigheder
Som beskrevet i ovenfor i Afsnit III, punkt 13.1, er der efterføl-
gende opstået en uenighed mellem Fødevarestyrelsen og an-
dre myndigheder, der deltog i arbejdet i NOST, om, hvem der
tog den endelige beslutning om at foretage nedgravning af de
side 346/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0348.png
smittede mink. Uenigheden synes imidlertid først at være ble-
vet udtalt længe efter, at beslutningen blev taget. Der er derfor
ikke så henseende konstateret en uenighed om iværksættelse
af nedgravning i situationen, som det har været nødvendigt at
tage stilling til løsningen af.
Som beskrevet i Afsnit III, punkt 5.4, blev det under arbejdet
med at formulere hjemlen til at foretage nedgravning af afli-
vede mink diskuteret mellem Fødevarestyrelsen og Miljøsty-
relsen, om det var Fødevareministeren eller Miljøministeren,
som kunne give tilladelse til nedgravning af aflivede mink uden
forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Vi har
imidlertid ikke konstateret, at drøftelserne mellem styrelserne
gav anledning til uenighed mellem de involverede, som det har
været nødvendigt at tage stilling til løsning af i situationen.
Som beskrevet i Afsnit III, punkt 19.3, synes der efterfølgende
at kunne være opstået en usikkerhed om, i hvilket omfang For-
svarets Ejendomsstyrelse selv forestod udvælgelsen af de helt
præcise steder, hvor der blev gravet render til nedkastning af
de aflivede mink. Heller ikke denne usikkerhed var klar i situa-
tionen, og der var derfor heller ikke i så henseende behov for i
forbindelse med udførelsen af nedgravningen at løse en uenig-
hed mellem myndigheder.
Beskrivelse af orienteringer til Folketinget
Lovforberedende og Almindelig del spørgsmål i Miljø- og Fø-
devareudvalget
Vi har konstateret, at der i arbejdet med forberedelsen af lov-
grundlaget for aflivning af mink og efterfølgende blev stillet en
række skriftlige spørgsmål, som helt eller delvist angår spørgs-
målet om destruktion af aflivede mink, til de involverede mini-
sterier af Miljø- og Fødevareudvalget og af andre af Folketin-
gets udvalg. En opregning af de relevante spørgsmål og svar
er opstillet i appendix 4
Herudover er det stillet en række spørgsmål løbende af Miljø-
og Fødevareudvalget til Miljøministeren og til Fødevaremini-
steren. En opregning af de relevante spørgsmål er opstillet i
appendix 5
side 347/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0349.png
Vi har foretaget en gennemgang og vurdering af de til imøde-
kommelse af Granskningsudvalgets kommissorium relevante
spørgsmål og svar vedrørende med henblik på at konstatere,
om disse spørgsmål besvares i overensstemmelse med den
viden, som den svarende har haft på det tidspunkt, hvor
spørgsmålet besvares.
Oplysninger til Miljø- og Fødevareudvalget afgivet ved skriftlig
svar på spørgsmål
For så vidt angår besvarelse af skriftlige spørgsmål fra Miljø-
og Fødevareudvalget har vi, jf. vores beskrivelse af det fakti-
ske hændelsesforløb, konstateret følgende:
Det er vores vurdering, at der ikke ved besvarelse af spørgs-
mål i forbindelse med forberedelse af L77 er givet Folketinget
forkerte oplysninger i forhold til den viden, som forelå på tids-
punktet for svarets afgivelse. Det kan imidlertid konstateres, jf.
vores gennemgang af gældende ret, at de afgivne svar ikke
tager udgangspunkt i helt samme fortolkning af gældende ret,
som vi mener, der er grundlag for at anlægge.
Herudover finder vi at:
1. Det er ikke i besvarelse af en række spørgsmål fra Miljø-
og Fødevareudvalget nærmere bestemt i besvarelsen af
MOF alm. del spørgsmål nr. 279, 284, 285, 385, 409, 412
klart oplyst, at det er Fødevarestyrelsen, der er sektoran-
svarlig for biproduktforordningen og derfor også den an-
svarlige for meddelelse af tilladelse til nedgravning. Vores
gennemgang af hændelsesforløbet viser imidlertid, at der i
hele forløbet har været Fødevarestyrelsen som har haft
ansvaret og også er ansvarlig bygherre.
I stedet anvendes formuleringer som peger i retning af, at
det var alle myndigheder, der deltog i arbejdet i NOST, der
traf afgørelsen, til trods for at det faktiske hændelsesforløb
viser, at Fødevarestyrelsen i dagene 4.-7. november 2020
de facto meddelte tilladelse til nedgravning i overensstem-
melse med deres sektoransvar.
Givet, at der entydigt i korrespondancen mellem Nikolaj
Veje, Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet og Forsvarets
side 348/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Ejendomsstyrelse fra de sidstnævnte myndigheders side
tages afstand fra formuleringer, der ikke klart angiver, at
Fødevarestyrelsen var den sektoransvarlige myndighed
for så vidt angår beslutningen om, at destruktion af aflivede
mink kunne finde sted ved nedgravning, kan svarene på
spørgsmålene ikke anses for præcise. Svarene på spørgs-
målene afspejler imidlertid den faktiske måde, hvorpå be-
slutningerne om at foretage nedgravningen er truffet og
gennemført. Der kan henvises til Afsnit III, punkt 3.1 og 3.2,
ovenfor, hvoraf det fremgår, at der i vidt omfang er foreta-
get behandling af alle spørgsmål vedrørende nedgravnin-
gen tværministeriel og i regi af NOST
2. Spørgsmål om, hvem der har været bygherre på nedgrav-
ningerne, er ikke besvaret helt præcist, idet svaret herpå
lader det stå åbent, hvem der var bygherre, indtil Fødeva-
restyrelsen blev udpeget. Vi skal for en god ordens skyld
bemærke, at det i samrådet den 2. december 2020, kl.
16.20, af Miljøministeren blev oplyst, at det var Fødevare-
styrelsen, der var bygherre i forbindelse med svar vedrø-
rende ansvar for manglende overholdelse af anbefalingen
om anvendelse af en 300 m sikkerhedsafstand til Boutrup
Sø.
3. Svaret på spørgsmål 300 om gennemførelse af VVM-un-
dersøgelse og Forsvarsministerens meddelelse af frita-
gelse herfor i henhold til MVL § 4, stk. 1, angiver ikke tids-
punktet for denne meddelelse. Der spørges ikke hertil. Vi
kan i øvrigt konstatere, at svaret ikke er i overensstem-
melse med vores fortolkning af gældende ret, jf. gennem-
gang heraf og gennemgangen af det faktiske hændelses-
forløb.
4. Svaret på spørgsmål 291 om undersøgelser af muligheden
for at nedgrave på de enkelte minkfarmes matrikel, hvor
svaret oplyser, at dette vil være vanskeligt, fordi det ikke vil
være muligt at indhente en tilladelse hertil i samme tempo,
som der er behov herfor, pga. kravet om, at nedgravning
skal foretages sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvar-
ligt, lyder sandsynligt, men vi har ikke fundet et svar på di-
rektør Peter Ilsøes overvejelser i så henseende, jf. hans
mail af 4. november 2020 til Fødevarestyrelsen omtalt
side 349/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0351.png
ovenfor afsnit III, punkt 8.5. Svaret til Miljø- og Fødevare-
udvalget lyder sandsynligt.
Samråd med Miljø og Fødevareudvalget
Til oplysning af Folketinget er der i øvrigt afholdt samråd i
Miljø- og Fødevareudvalget med Miljøministeren og Fødeva-
reministeren og i Forsvarsudvalget med Forsvarsministeren
vedrørende spørgsmål af relevans for Advokatundersøgelsen
på følgende datoer:
11.11.2020 - 11/2time.
27.11.2020- 1 time
02.12.2020 - 5 timer.
04.12.2020 - 1 1/2 time.
08.12.2020 - 1 time
09.12.2020 - 50 min
28.01.2021 - 50 min
På disse samråd har ministrene foruden at besvare de skrift-
lige samrådsspørgsmål afgivet svar på de spørgsmål, der blev
stillet om bl.a. grundlaget for at foretage destruktion af aflivede
mink ved nedgravning, processen med udvælgelsen af de kon-
krete steder, hvor nedgravning fandt sted, manglende overhol-
delse af den anbefalede afstand til Boutrup Sø på 300 m, og
sikring af, at der efter nedgravningen blev ført tilsyn
Skriftlige spørgsmål og svar på samrådene, der er relevante i
forhold til Advokatundersøgelsens kommissorium, er medta-
get i appendix 4.
Vi har foretaget en gennemlytning af de offentligt tilgængelige
optagelser af disse samråd og en gennemgang af de stillede
spørgsmål og givne svar vedrørende nedgravning af mink,
med henblik på at vurdere om de stillede spørgsmål bliver be-
svaret i overensstemmelse med den viden og den burde viden,
som den adspurgte minister og dennes ministerium har haft på
det tidspunkt, hvor spørgsmålet besvares.
Vurdering af oplysninger til Miljø- og Fødevareudvalget afgivet
på samråd
På baggrund af vores gennemgang af de udleverede materia-
ler og vores konklusioner om gældende ret og henset til under-
søgelsens kommissorium finder vi anledning til at fremhæve
side 350/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0352.png
følgende svar på mundtlige spørgsmål fremsat under samrå-
dene:
1. I samrådet den 27. november 2020 vedrørende forsvars-
ministerens anvendelse af Miljøvurderingslovens § 4 blev
der ikke oplyst om tidspunktet for Forsvarsministerens
meddelelse om anvendelse af Miljøvurderingslovens § 4,
stk. 1. Der blev ikke spurgt ind til denne oplysning. Som
redegjort for under gennemgangen under Afsnit III, punkt
10.2, kan det diskuteres, om tilladelsen efter Miljøvurde-
ringsloven § 4, stk. 1, fra forsvarsministeren var nødven-
dig. Den manglende oplysning om, at tilladelsen først fo-
relå, efter gravearbejdet, kan anses som en mangel ved
det afgivne svar.
2. I samrådet den 2. december 2020 kan vi konstatere, at det
bliver oplyst, at det var NOST, der traf beslutning om ned-
gravning, uanset at NOST ikke var sektoransvarlig myndig-
hed endsige en myndighed, og at det bliver oplyst, at årsa-
gen til, at der blev nedgravet både smittede og usmittede
mink, var logistiske udfordringer.
På samrådene blev der også henvist til en række tekniske re-
degørelser udarbejdet af de relevante myndigheder. De an-
vendte præsentationer, der har været anvendt til disse tekni-
ske redegørelser, har vi gennemgået med henblik på at vur-
dere, om disse indeholder oplysninger som ikke er overens-
stemmelse med den viden, som forelå på tidspunktet for gen-
nemgangen. Vi vurderer, at der ikke i de tekniske redegørelser
er givet Folketinget forkerte oplysninger i forhold til den viden,
som forelå på tidspunktet for svarets afgivelse.
Vurdering af oplysninger til øvrige udvalg og svar på § 20
spørgsmål
Vi har konstateret, at der blev stillet en række skriftlige spørgs-
mål fra Sundhedsudvalget, fra Forsvarsudvalget og fra Rets-
udvalget til Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, til
Miljøministeren, til Forsvarsministeren, til Sundhedsministeren
og til Justitsministeren, ligesom en række ministre blevet præ-
senteret for § 20-spørgsmål vedrørende nedgravningen af af-
livede mink.
side 351/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Spørgsmål og svar, der vedrører forhold indenfor Advokatun-
dersøgelsens kommissorium, er opstillet i appendix 5.
Vi har foretaget en gennemgang af de stillede spørgsmål og
svar vedrørende nedgravning af mink med henblik på at vur-
dere, om disse spørgsmål bliver besvaret i overensstemmelse
med den viden, som den adspurgte minister og dennes mini-
sterium har haft på det tidspunkt, hvor spørgsmålet besvares.
Det er vores vurdering, at der ikke med de afgivne svar er givet
Folketinget forkerte eller vildledende oplysninger i forhold til
den viden, som forelå på tidspunktet for redegørelsens afgi-
velse. Det kan imidlertid konstateres, jf. vores gennemgang af
gældende ret, at redegørelserne ikke tager udgangspunkt i
samme fortolkning af gældende ret, som vi mener, der er
grundlag for at anlægge.
side 352/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0354.png
AFSNIT IV – VUDERINGER AF, OM MYNDIGHEDER OG EN-
KELTPERSONER EVENTUELT HAR BEGÅET FEJL ELLER
FORSØMMELSER, HERUNDER EGENTLIGT RETSSTRIDIGE
FORHOLD.
Retsstridige forhold
Vi har løbende i kapitel III foretaget en vurdering af, om de be-
slutninger, der førte til nedgravningen af aflivede mink og gen-
nemførelsen af denne beslutning, er i overensstemmelse med
gældende ret.
Vores konklusion samlet set er, at det er i overensstemmelse
med gældende ret, at det blev besluttet at foretage en bort-
skaffelse af aflivede mink – smittede, formodede smittede og
ikke smittede ved nedgravning. Vores konklusion er også sam-
let set, at gennemførelsen af denne beslutning er sket i over-
ensstemmelse med gældende ret.
Konkret har vi konkluderet følgende:
Biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen
sammenholdt med de faktiske forhold vedrørende bort-
skaffelseskapacitet og manglende lovlige alternative
bortskaffelsesmuligheder gav hjemmel til, at der kunne
ske bortskaffelse ved nedgravning i Karup og Viborg, jf.
ovenfor under afsnit III, punkt 6.7, og afsnit III, punkt 8.6.
Nedgravningen krævede ikke forudgående miljøgodken-
delse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. ovenfor un-
der afsnit III, punkt 10.1
Nedgravningen krævede med overvejende sandsynlig-
hed ikke forudgående miljøvurdering efter miljøvurde-
ringsloven, hvorfor Forsvarsministerens dispensation fra
kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens §
4, stk. 1, ikke var nødvendig, jf. ovenfor under afsnit III,
punkt 10.2.
Miljøstyrelsens screening og risikovurdering var rimelig
og ikke i strid med konkrete regler. Miljøstyrelsen foretog
en habitatvurdering, og det blev sikret, at nedgravningen
skete uden for områder med beskyttet natur og fredskov,
jf. ovenfor under afsnit III, punkt 10.4.
side 353/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Fødevarestyrelsens hensyntagen til veterinærsundhed
og menneskers sundhed i forbindelse med nedgravnin-
gen var rimelig, og nedgravningsstederne blev placeret,
således at det var muligt at styre forebyggelse i forhold
til såvel mennesker og dyr som miljø, jf. ovenfor under
afsnit III, punkt 12.1, ligesom der er gennemført tilstræk-
kelige sundhedsmæssige og veterinærsundhedsmæs-
sige vurderinger inden nedgravning, jf. Afsnit III, punkt
12.2.
Nedgravning af såvel smittede som ikke smittede mink
var ikke i strid med reglerne i biproduktforordningen, jf.
ovenfor under afsnit III, punkt 12.3.
Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen foretog tilsynet
med nedgravningsområderne og iværksatte de for tilsy-
net nødvendige undersøgelser, jf. ovenfor under afsnit
III, punkt 19, 20 og 21.
Selvom vi har konkluderet, at der ikke foreligger retsstridige
forhold, kan vi også konstatere, at der i forløbet med beslutnin-
gen om nedgravning af aflivede mink og gennemførelsen af
beslutningen har manglet såvel klarhed om de faktiske forhold,
som klarhed om de retlige forhold hos de involverede myndig-
heder og personer. Vi har også konstateret, at der i selve ud-
førelsen af nedgravingen er sket fejl i form af bl.a. nedgravning
tættere på Boutrup Sø, end Miljøstyrelsen anbefalede i hen-
hold til forsigtighedsprincippet.
Det faktum, at myndighederne ikke materielt traf en eller flere
afgørelser i strid med gældende ret, er ikke det samme, som
at der i forløbet, der førte frem til beslutningen om at nedgrave
aflivede mink på grund af manglende kapacitet til at bortskaffe
disse enten hos DAKA eller ved anvendelse af affaldsforbræn-
dingsanlæggene, ikke er sket fejl eller forsømmelser.
I henhold til kommissoriet for Advokatundersøgelsen skal det
også undersøges, om der er sket fejl eller forsømmelser hos
myndigheder eller hos personer.
side 354/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0356.png
Grundlaget for at vurdere myndighedernes ansvar
Indledning
Grundlaget for at vurdere myndighedernes ansvar i forhold til
retsstridige forhold, fejl og forsømmelser er følgende:
Offentligretligt ansvar
Strafferetligt ansvar
Erstatningsretligt ansvar
Forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler
God forvaltningsskik
Som følge af at vi ikke kan konstatere, at der foreligger ulovlige
forhold i forbindelse med beslutningen om nedgravning af afli-
vede mink og effektuering af beslutningen heraf, er en vurde-
ring af, om der foreligger et offentligretlig ansvar, ikke aktuel.
Som følge af at vi ikke har kunnet konstatere, at der er bestem-
melser, der er strafferetligt sanktioneret, som er tilsidesat af
myndighederne i forbindelse med beslutningen om nedgrav-
ningen af aflivede mink og effektueringen heraf, er der ikke
grundlag for at vurdere, at myndighederne har pådraget sig et
strafferetligt ansvar. Endvidere er en strafferetlig vurdering
uden for kommissoriets afgrænsning af Advokatundersøgel-
sen.
I henhold til kommissoriet er vores vurderinger af myndighe-
derne herefter afgrænset til en vurdering af, om myndighe-
derne har begået fejl eller forsømmelser, men der er ikke fore-
taget en vurdering af, om myndigheder, i tilfælde af at der er
begået fejl eller forsømmelser, har pådraget sig et erstatnings-
svar efter den almindelige erstatningsret eller miljøerstatnings-
ansvarsloven, da dette falder udenfor vores kommissorium.
Vi har ikke fundet, at der i hændelsesforløbet er sket tilside-
sættelse af forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, hvorfor
dette ikke behandles yderligere.
side 355/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0357.png
God forvaltningsskik
Grundlaget for at vurdere myndighedernes ansvar for fejl og
forsømmelser er udover forvaltningsret, myndighedernes
overholdelse af god forvaltningsskik.
God forvaltningsskik kan have betydning ved bedømmelsen af
den konkrete sagsbehandling, idet principperne for god forvalt-
ningsskik gælder ved siden af de krav, der følger af lovgivnin-
gen og forvaltningsretlige retsgrundsætninger.
God forvaltningsskik er særlige normer og principper for, hvor-
dan myndighederne bør opføre sig i forhold til borgerne i for-
bindelse med myndighedsudøvelsen. Det betyder, at myndig-
heder bl.a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en
måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.
God forvaltningsskik er dog også normer og principper, som
har betydning ved faktisk forvaltningsvirksomhed og i forholdet
mellem myndigheder
Det præcise indhold af begrebet god forvaltningsskik er ikke
udtrykkeligt defineret og bevæger sig i øvrigt løbende med
rets- og samfundsudviklingen
110
.
Retsvirkningen af, at en handling er i strid med god forvalt-
ningsskik, er ikke nødvendigvis, at handlingen og dens konse-
kvens skal tilsidesættes. Retsvirkningen af tilsidesættelse af
god forvaltningsskik vil således især afhænge af, hvor tæt den
norm for god forvaltningsskik, der er tilsidesat, ligger på en ek-
sisterende retsregel.
En af forfatterne til værket
111
skriver, at den mere praktiske
konsekvens af ikke at overholde god forvaltningsskik er, at den
ansvarlige minister kan få politiske problemer, f.eks. gennem
indkaldelse i samråd, hvis myndigheder under ministerens an-
svar ikke handler i overensstemmelse med god forvaltnings-
skik.
110
111
“Forvaltningsret” side 669
Kirsten Talevski, områdechef hos Folketingets Ombudsmand, side 673
side 356/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0358.png
I forhold til Advokatundersøgelsen og de konklusioner, vi lø-
bende har gjort, er det relevant at vurdere, om der er sket til-
sidesættelse af god forvaltningsskik i forhold til de krav, som
god forvaltningsskik stiller til, at myndigheder ikke må begå
“fejl” og “forsømmelser”.
Grænsen for, hvornår “fejl” eller “forsømmelse” er er udtryk for
tilsidesættelse af god forvaltningskik, afhænger af flere forhold.
En fejl, der består i, at en myndighed på grund af manglende
eller utilstrækkelig sagsbehandling ikke overholder gældende
ret, er jo i sagens natur ikke blot en fejl, men indebærer i sig
selv en ulovlig handling, og er i sidste ende, hvis der træffes
en afgørelse, der materielt strider mod gældende ret på bag-
grund af den utilstrækkelige sagsbehandling, også ulov-
lig/ugyldig, forstået som uhjemlet.
Hvis myndigheden imidlertid trods grundighed og tilstrækkelig
sagsbehandling begår en fejl, men denne fejl ikke fører til en
materiel ulovlig handling eller afgørelse, og fejlen derfor ikke
har konkret væsentlighed, vil dette ikke nødvendigvis føre til,
at handlingen eller afgørelsen er ulovlig og ugyldig, men det
kan stadig være relevant at vurdere, om fejlen kan føre til, at
processen skal vurderes som værende i strid med god forvalt-
ningsskik.
112
Myndighedens opfyldelse af god forvaltningsskik sker gennem
embedsværkets arbejde. Fastlæggelse af kravene for, at myn-
digheden opfylder sine pligter i henhold til god forvaltningsskik
og ikke begår fejl og forsømmelser, skal derfor ske ved en fast-
læggelse af, hvornår embedsværket begår fejl og forsømmel-
ser.
I publikationen God adfærd i det offentlige fra december 2017
beskriver Moderniseringsstyrelsen (nu Medarbejder- og Kom-
petencestyrelsen) ikke direkte, hvornår embedsværkets for-
pligtelse i forhold til at undgå fejl og forsømmelser er tilsidesat.
Men det kan dog læses ud af publikationen, at pligten til at
undgå fejl og forsømmelser er en del af pligten til at sørge for
opfyldelse af de regler, der gælder for stillingen.
112
Forvaltningsret, side 946
side 357/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0359.png
Om pligten til at opfylde de regler, som gælder for stillingen,
angiver publikationen om God adfærd i det offentlige følgende:
Kravet om, at den ansatte skal overholde
de regler, der gælder for stillingen, inde-
bærer, at den ansatte i sit arbejde skal
følge gældende lovgivning i almindelighed.
For eksempel vil en socialrådgiver i sit ar-
bejde skulle være opmærksom på regler i
serviceloven mv., mens en sygeplejerske i
sit arbejde skal agere i overensstemmelse
med regler i sundhedsloven mv. Der kan
desuden være fastsat retningslinjer på den
enkelte arbejdsplads om arbejdets udfø-
relse mv., som den ansatte skal være op-
mærksom på og efterleve. Kravet sigter
også til de pligter, der er knyttet til selve
ansættelsen. Heri ligger bl.a., at den an-
satte har pligt til at udføre arbejdet i over-
ensstemmelse med arbejdspladsens inte-
resser, og at den ansatte skal medvirke til
at realisere de opgaver, strategier og mål,
som ledelsen har fastlagt.113
Grundlaget for at vurdere enkeltpersoners ansvar
Som anført kan embedsmandens fejl og forsømmelser ved ud-
førelsen af den pågældendes arbejde indebære en tjeneste-
forseelse, medmindre tilsidesættelsen er begrundet i mang-
lende faglighed eller evne. I så fald er der vel ikke tale om, at
den ansatte begår en tjenesteforseelse, men den pågælden-
des udførelse af opgaver kan indebære, at vedkommendes
sagsbehandling strider mod god forvaltningsskik.
Grænsen for, hvornår begåede fejl og forsømmelser kan ka-
rakteriseres som en tjenesteforseelse, vil altid skulle fastlæg-
ges konkret i den enkelte situation og i forhold til en række pa-
rametre.
113
God adfærd i det offentlige side 39 ff
side 358/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0360.png
Det er derfor ikke muligt helt generelt at udtale sig om, hvornår
en fejl eller forsømmelse kan medføre et særligt ansvar for en
enkeltperson ansat i forvaltningen.
I publikationen Syv centrale pligter for embedsmænd i central-
administrationen – Kodex VII
114
opregnes de syv centrale plig-
ter for embedsmænd i centralforvaltningen, og disse sammen-
holdes med den lange række af opgaver, som embedsværket
på et vist niveau skal udføre i deres stillinger.
Helt overordnet angives det, at embedsmænd i ministeriernes
departementer og styrelser professionelt og loyalt skal rådgive
og bistå den til enhver tid siddende regering og dennes mini-
stre indenfor lovgivningens rammer.
Denne overordnede beskrivelse af embedsværkets pligter fol-
des yderligere ud i publikationen med henvisning til minister-
ansvarlighedsloven.
Dette fører til en konstatering af, at embedsværkets rådgivning
og bistand til ministeren både skal holde sig indenfor lovgivnin-
gens rammer og indenfor de normer, der gælder i centralad-
ministrationen om bl.a. faglighed.
Om pligten til at udføre arbejdet under overholdelse af kravet
om lovlighed henvises der til pligten til at overholde lovgivnin-
gen, og det betones, at dette krav er helt centralt.
Om fagligheden siges det, at det er et grundlæggende princip
i centraladministrationen, at embedsmænd skal udøve faglig-
hed i deres bistand og rådgivning, og at de skal bidrage til at
sikre et fagligt grundlag for de politiske beslutninger og rådgive
professionelt.
I forhold til Advokatundersøgelsens kommissorium er det cen-
tralt at se på, hvordan vurderingen af, om embedsmandens
arbejde imødekommer kravet om lovlighed og kravet om fag-
lighed i udførelsen af opgaven med at foretage sagsbehand-
ling som led i forvaltningen af ministeriets lovgivning og bevil-
linger i forhold til f.eks. andre offentlige institutioner, borgere
og virksomheder, sker.
114
Moderniseringsstyrelsen september 2015
side 359/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Ifølge Kodex VII sker vurdering af, om kravet om lovlighed op-
fyldes, ved at se på, om udførelsen af arbejdet sker under op-
fyldelse af bl.a. men ikke kun følgende krav hertil:
Embedsmænd skal sikre sig, at de dispositioner, der
træffes i ministeriet, er i overensstemmelse med den re-
levante lovgivning på området, herunder har den for-
nødne hjemmel og overholder de gældende forvalt-
ningsretlige regler.
Embedsmænd skal være bevidste om, hvornår ministe-
ren handler som forvaltningschef – f.eks. i forbindelse
med konkrete forvaltningsafgørelser – idet der gælder et
særligt retligt grundlag herfor. Der gælder bl.a. grund-
læggende forvaltningsretlige regler om habilitet og for-
bud mod usaglig forskelsbehandling.
Embedsmænd må ikke rådgive på en måde, som inde-
bærer, at der handles i strid med gældende ret. Og de
skal advare ministeren, hvis denne er på vej til at handle
i strid med gældende ret.
Hvis ministeren eller en overordnet giver en ordre til en
handling, skal embedsmænd sige fra, hvis det er klart,
at handlingen er ulovlig.
Af særlig interesse for Advokatundersøgelsen bemærker Ko-
dex VII, at hvis der forekommer situationer, hvor juraen ikke er
klar og entydig, er det afgørende, at embedsmanden over for
ministeren redegør for overvejelserne bag den fortolkning af
bestemmelsen, som man lægger til grund.
For så vidt angår kravet om faglighed sker vurderingen af,
hvorvidt embedsmanden imødekommer dette krav, ud fra bl.a.
men ikke kun følgende parametre, jf. Kodex VII:
Embedsmænds rådgivning og bistand til
ministeren skal foregå inden for rammerne
af almindelig faglighed, så ministeren, Fol-
ketinget og andre kan have tillid til kvalite-
ten af deres arbejde. Pligten til faglighed
gælder alle former for vurderinger baseret
på professionel indsigt i faktiske forhold og
sammenhænge. Embedsmænds faglige
rådgivning og bistand skal holde sig inden
for de faglige standarder, der er almindeligt
side 360/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0362.png
anerkendte inden for det pågældende om-
råde. På nogle områder vil der blandt for-
skere og andre sagkyndige være klare fag-
lige standarder for, hvad der er rigtigt og
forkert, og som den faglige rådgivning
også skal leve op til. På andre områder vil
rammerne for almindelig faglighed være
bredere, og nogle områder kan være præ-
get af uklare eller modstridende faglige
standarder.115
Kodex VII udmønter dette i bl.a. følgende krav til embedsman-
dens udførelse af sine opgaver:
Embedsmænd skal i deres rådgivning og bistand til mi-
nisteren om det faglige grundlag leve op til de alminde-
lige faglige standarder for analyser og vurderinger ved-
rørende f.eks. retlige spørgsmål, økonomiske forhold,
sundhedsmæssige forhold og miljøforhold.
Embedsmænd skal i deres rådgivning og bistand til mi-
nisteren om det faglige grundlag for f.eks. politiske be-
slutninger og besvarelser lade sig lede af, hvad de anser
for fagligt rigtigt.
Embedsmænd må ikke medvirke til, at faglige analyser
og vurderinger anvendes til at fremstille en politisk be-
sluttet løsning som den eneste fagligt velbegrundede,
hvis der reelt er flere fagligt velbegrundede løsningsmu-
ligheder.
Pligten til at udvise faglighed betyder også, at der skal udvises
åbenhed, således at Folketinget, offentligheden og sagkyn-
dige uden for ministerierne har mulighed for at kunne efter-
prøve det faglige grundlag for den fremlagte politik. Det bliver
anerkendt, at arbejdet med at formidle politiske initiativer mv. i
en let forståelig form til offentligheden kan indebære en mindre
præcision i fremstillingen af økonomiske, juridiske eller tekni-
ske emner, men dette må ikke gå ud over kravet om faglighe-
den i forhold til disse emner.
115
Kodex VII side 30
side 361/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0363.png
Vurdering af, om myndighederne har begået fejl og
forsømmelser ved beslutning om bortskaffelse af af-
livede mink ved nedgravning
Indledning
Det skal understreges, at lang de fleste mink, der blev aflivet i
Danmark i forlængelse af beslutningen den 3. november 2020,
blev bortskaffet enten ved forbrænding på affaldsforbræn-
dingsanlæg eller hos DAKA.
Pr. 4. november i 2020 var der på baggrund af de foreliggende
data i alt 45.000 tons mink, der skulle bortskaffes, jf. ovenfor
under afsnit III, punkt 2.3. Heraf blev ca. 35.000 tons mink bort-
skaffet på DAKA eller på affaldsforbrændingsanlæggene i pe-
rioden frem til ca. 1. december 2020, mens i alt ca. 10.000 tons
mink i perioden fra 7. november 2020 og frem til 1. december
2020 blev blevet nedgravet på de to arealer i henholdsvis Ka-
rup og Holstebro.
116
Vurdering af myndighedernes beslutning om nedgravning af
mink
Myndighedernes beslutning om at forsøge bortskaffelse af af-
livede mink ved nedgravning blev på baggrund af vores gen-
nemgang af hændelsesforløbet de facto truffet den 4. novem-
ber 2020, jf. ovenfor under afsnit III, punkt 13.1, Beslutning om
nedgravning af aflivede mink. Beslutningen blev i henhold til
sektoransvarsfordelingen truffet af Fødevarestyrelsen, der ef-
ter vores vurdering også var bygherre på de render, der blev
etableret med henblik på nedgravningen, jf. ovenfor afsnit III,
punkt 13.1 Beslutning om nedgravning af aflivede mink.
Den sædvanligvis anvendte virksomhed til bortskaffelse,
DAKA, havde allerede i oktober 2020 vanskeligheder med at
stille tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet til rådighed i forhold
116
Fødevareministeren oplyser som svar på Spørgsmål 293 følgende: Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødeva-
restyrelsen, der oplyser følgende: ”Tallene for antal aflivede mink, der er blevet nedgravet, er aktuelt forbundet med
betydelig usikkerhed. Forsvaret har oplyst, at der er 4.919 tons aflivede mink begravet i hullet ved Nr. Felding svarende
til estimeret 1,6 mio. mink. I Kølvrå er tallet på 5.416 tons svarende til estimeret 1,8 mio. mink. Disse tal vil blive kvalifi-
ceret yderligere. Der er ikke planlagt nedgravning på andre arealer."
side 362/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
til mængden af aflivede smittede mink. DAKA lukkede f.eks.
den 31. oktober 2020 for modtagelse af aflivede mink i 24 ti-
mer. Dette var ikke udtryk for, at DAKA ikke levede op til det
ved rammeaftalen med Fødevarestyrelsen aftalte. Mængden
af mink, som var aflivet på daværende tidspunkt, var større
end den bortskaffelseskapacitet, som DAKA rådede over.
Fødevarestyrelsens beslutningen blev truffet dels på baggrund
af de kapacitetsproblemer, der den 4. november 2020 var hos
DAKA, dels på baggrund af, at det inden den 4. november
2020 var konstateret, at det ikke var muligt at forbrænde smit-
tede og formodet smittede mink på affaldsforbrændingsanlæg-
gene. Årsagen til, at det ikke var muligt at forbrænde smittede
og formodet smittede mink på affaldsforbrændingsanlæggene,
var, at minkene skulle anses som klinisk risikoaffald. Klassifi-
kationen af aflivede smittede mink som klinisk risikoaffald in-
debar, at de smittede og formodede smittede mink ikke kunne
modtages i bulkform på affaldsforbrændingsanlæggene, men
skulle modtages i emballeret form, dvs. i papkasser af euro-
palle størrelse, i 200 liters plasttønder eller i plastposer. I tillæg
hertil skulle affaldsforbrændingsanlægget også være miljø-
godkendt til at kunne håndtere klinisk risikoaffald, hvilket det
kun er et begrænset antal forbrændingsanlæg i Danmark, der
er.
Som nærmere beskrevet ovenfor under afsnit III, punkt 6.7, er
det vores samlede vurdering, at betingelserne i biproduktfor-
ordningens artikel 19, stk. 1, litra e, for nedgravning af de afli-
vede mink var opfyldt den 4. november 2020. Der forelå ud-
bredt epizooti, bortskaffelseskapaciteten var overskredet, ikke
kun hos DAKA, men også ud fra en samlet vurdering, hvor
også bortskaffelseskapaciteten på forbrændingsanlæggene
blev inkluderet, og Fødevarestyrelsens tilladelse til nedgrav-
ning kunne derfor gives.
Som også nærmere beskrevet ovenfor under punkt ?? er det
også vores vurdering, at nedgravningen kunne ske i henholds-
vis Holstebro og Karup, og dermed på et andet sted end pro-
duktionsstedet.
Det var ifølge vores vurdering ikke afgørende for vurderingen
af, om bortskaffelseskapaciteten var overskredet den 4. no-
vember 2020, at det blev besluttet at aflive alle mink den 3.
side 363/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0365.png
november 2020, og aflivningsindsatsen dermed blev udvidet
fra smittede mink og mink inden for 7,8 km zonen.
På baggrund af de foreliggende oplysninger om antal konsta-
terede smittede mink pr. 4. november 2020, der endnu ikke var
bortskaffet, og ud fra DAKAs oplysninger om deres bortskaf-
felseskapacitet, antager vi, at det ville have taget 5 uger for
DAKA at bortskaffe alene disse smittede mink, regnet fra den
4. november 2020. Bortskaffelseskapaciteten var naturligvis
også overskredet, hvis der til mængden af smittede mink læg-
ges mængden af mink inden for 7,8 km’s afstand af en smittet
minkbesætning. På baggrund af de foreliggende oplysninger
om antal tons mink inden for 7,8 km’s afstand af en smittet
besætning ville det således have taget DAKA 10 uger at bort-
skaffe alle de aflivede mink.
Det kan lægges til grund, at der fortsat var smitteudvikling pr.
4. november 2020 blandt minkbesætningerne og dermed også
en forventet stigning af mængden af smittede mink og mink fra
farme, der lå inden for en 7,8 km-zone fra minkfarme med smit-
tede mink, der skulle aflives.
Vurdering af manglende erkendelse og videregivelse af oplys-
ninger om kapacitetsproblemer
Det er som nævnt vores vurdering, at årsagen til, at bortskaf-
felseskapaciteten var overskredet, var, at smittede mink af Mil-
jøstyrelsen korrekt blev klassificeret som klinisk risikoaffald,
hvilket betragteligt nedsatte den forbrændingskapacitet, der
var til rådighed for bortskaffelsen af aflivede mink. Affaldsklas-
sifikationen var baseret på EU's affaldsdirektiver, og efter bi-
produktforordningens artikel 2, stk. 2, litra b, skal affaldsreg-
lerne iagttages, når aflivede mink bortskaffes ved forbrænding.
Det var derfor ikke en fejl eller en forsømmelse fra myndighe-
dens side i forbindelse med affaldsklassifikationen, der med-
førte, at bortskaffelsesbehovet for smittede mink og formodede
smittede mink ikke kunne imødekommes.
Vi har overvejet, om det kan karakteriseres som en fejl eller
forsømmelse, at oplysningerne om de konstaterede kapaci-
tetsproblemer i forhold til bortskaffelse af især aflivede smit-
tede mink ikke blev erkendt af Fødevarestyrelsen senest den
side 364/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
3. november 2020, og at oplysninger om kapacitetsproble-
merne i forhold til bortskaffelsen af aflivede smittede mink der-
med heller ikke udtrykkeligt blev videregivet af Fødevarestyrel-
sen til Miljø- og Fødevareministeriet, således at denne oplys-
ning eventuelt kunne have indgået i de beslutninger, der blev
truffet på KU-mødet den 3. november 2020 om tempoet i den
udvidede aflivningsstrategi.
Med henblik på at vurdere dette spørgsmål har vi overvejet
følgende oplysninger:
Vi har i materialet kunne konstatere, at Fødevarestyrelsen var
bekendt med, at DAKA den 31. oktober 2020 lukkede for til-
gang af yderligere aflivede mink i 24 timer som følge af kapa-
citetsproblemer. Vi har også i materialet af den 31. oktober
2020 kunne konstatere, at der foreligger oplysninger hos Fø-
devarestyrelsen om, at Miljøstyrelsen havde klassificeret smit-
tede mink som klinisk risikoaffald.
Herefter gik Fødevarestyrelsen i gang med at undersøge,
hvilke affaldsforbrændingsanlæg der kunne forbrænde klinisk
risikoaffald. Fødevarestyrelsen modtog den 1. november 2020
oplysninger om, at bortskaffelse af klinisk risikoaffald ved for-
brænding ville indebære en række emballeringskrav, det ifølge
Fødevarestyrelsens egen vurdering samme dag ikke var mu-
ligt at opfylde i forhold til håndteringen af de smittede mink, der
efter aflivning blev placeret i hele containere.
Den 2. november 2020, kl. 9.52, modtog Fødevarestyrelsen
fra Miljøstyrelsen en liste over affaldsforbrændingsanlæggene
med oplysninger om anlæggenes timekapacitet. Miljøstyrelsen
oplyste også overfor Fødevarestyrelsen, at det ikke var rele-
vant at medtage oplysninger om forbrændingskapacitet på af-
faldsforbrændingsanlæg, der kunne modtage klinisk risikoaf-
fald, hvis ikke Fødevarestyrelsen ville omlaste til korrekt em-
ballage for klinisk risikoaffald.
Uagtet, at Fødevarestyrelsen havde disse oplysninger, kan vi
også konstatere, at Fødevarestyrelsen den 3. november 2020
fortsat vurderede, at det var muligt at bortskaffe alle de mink,
der på dette tidspunkt var truffet beslutning om at aflive, uden
at det var nødvendigt at foretage nedgravning af aflivede mink.
side 365/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Det vil sige smittede mink og mink fra farme, der lå inden for
en 7,8 km-zone fra minkfarme med smittede mink.
Vi kan også konstatere, at Fødevarestyrelsen den 3. novem-
ber 2020, kl. 18.13, spurgte Miljø- og Fødevareministeriet (de-
partementet) om, hvad status var på forbrændingskapaciteten
i forhold til aflivning af mink, og at Fødevarestyrelsen (og Miljø-
og Fødevareministeriet) den 3. november 2020, senest kl.
22.55, modtog svar herpå i form af oplysninger fra Miljøstyrel-
sen om forbrændingskapaciteten i forhold til ikke-smittede
mink.
Miljøstyrelsens svar til Fødevarestyrelsen (og til Miljø- og Fø-
devareministeriet) af den 3. november 2020, kl. 22.55, inde-
holdt ingen oplysninger om bortskaffelseskapacitet i forhold til
smittede mink. Svaret fra Miljøstyrelsen om forbrændingska-
pacitet den 3. november 2020, kl. 22.55, skal dog også ses i
sammenhæng med Miljøstyrelsens svar af 2. november 2020,
kl. 9.52, hvoraf det fremgår, at forbrændingskapaciteten for kli-
nisk risikoaffald ikke var relevant, hvis Fødevarestyrelsen ikke
ville omlaste til korrekt emballage.
Vi har herudover konstateret, at Miljø - og Fødevareministeriet
den 2. november 2020, kl. 23.02, i korrespondancen med Fi-
nansministeriet om et realistisk aflivningstempo ikke inddrog
oplysninger om, at der allerede på dette tidspunkt var mangel
på kapacitet til bortskaffelse af aflivede mink, til trods for at
netop et forceret aflivningstempo i forhold til en normal pels-
ningssæson var et emne i korrespondancen.
Det kan ikke afvises, at Fødevarestyrelsens manglende erken-
delse af kapacitetsproblemerne allerede den 3. november
2020 skyldtes manglende overblik over de oplysninger, som
var tilgængelige for dem.
Hvis Fødevarestyrelsen havde erkendt og klart videregivet op-
lysning om allerede eksisterende kapacitetsproblemer i forhold
til bortskaffelsen af smittede mink, ville de kunne have forelig-
get for Miljø- og Fødevareministeren den 3. november 2020.
Ifølge delegationsbekendtgørelse på fødevareområdet er det
Fødevarestyrelsen, der er den kompetente myndighed i for-
hold til biproduktforordningen, og Veterinærdirektøren, der har
side 366/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
ansvaret i tilfælde af husdyrsygdomme. Endvidere er der i
Kontrolplanen angivet, at
”Formålet med Fødevarebered-
skabsenhedens centrale placering ved håndtering af krisesitu-
ationer er at opnå en entydig ansvarsplacering, enkle kom-
mandoveje samt en koordineret, effektiv og hurtig opgaveva-
retagelse.”
Kontrolplanen er omtalt ovenfor under afsnit II,
punkt. 3.4.1.
Vi kan imidlertid ikke med sikkerhed konstatere, at oplysninger
fra Fødevarestyrelsen om kapacitetsproblemerne i forhold til
smittede mink ville have haft betydning for regeringens beslut-
ning på koordinationsudvalgets møde den 3. november 2020
om tidsrammen for aflivning af alle mink eller for fastsættelse
den tidsmæssige betingelse for opnåelse af tempobonus.
Særligt også når henses til, at de øvrige oplysninger fra bl.a.
Statens Serum Institut om smittespredning, den løbende un-
dersøgelse af mulighederne for alternative bortskaffelsesmu-
ligheder og den generelle risiko og gene for dem, der skulle
deltage i opgaven med aflivning og bortskaffelse, hver for sig
og samlet også kunne føre til en beslutning om at fastsætte en
kort tidsramme for aflivning og opnåelse af tempobonus.
Som beskrevet ovenfor blev kapacitetsproblemerne ikke forår-
saget af beslutningen om aflivning af alle mink den 3. novem-
ber 2020. Kapacitetsproblemerne var allerede på det tidspunkt
opstået på grund af den udbredte og stadig voksende epizooti
og de allerede den 3. november 2020 gældende aflivningspla-
ner.
Det kan derfor ikke med sikkerhed konstateres, at tidsrammen
for aflivning af alle mink i Danmark og den opstillede betingelse
for opnåelse af tempobonussen var afgørende for de konsta-
terede problemer med at opnå tilstrækkelig kapacitet til bort-
skaffelse ved DAKA eller ved forbrænding på affaldsforbræn-
dingsanlæg.
Den tid, som DAKA skulle have anvendt til at bortskaffe de
mink, der den 4. november 2020 var konstateret smittede, var
5 uger. Hvis mink inden for den vedtagne 7,8 km-zone også
fortsat skulle aflives og bortskaffes, ville den samlede tid til
bortskaffelse have været 10 uger.
side 367/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0369.png
Det kan i øvrigt lægges til grund, at der var et sikkert grundlag
for at antage, at der ville være tale om fortsat smitteudvikling
efter 4. november 2020 med deraf følgende forøgelse af bort-
skaffelsesbehovet i forhold til det den 3. og 4. november 2020
opgjorte behov, som allerede overskred kapaciteten.
I forhold til vurderingen af behovet i forhold til kapaciteten kan
det også tillægges betydning, at der den 6. november 2020
tilgik den daværende Fødevare- fiskeri- og ligestillingsminister
Mogens Jensen oplysninger om, at der var risiko for snyd med
smittetestene blandt minkavlerne, hvorfor omfanget af smit-
tede mink kunne risikere at være større end antaget, og at der
også i perioden op til 3. november 2020 var oplysninger om, at
flere medarbejdere, der havde deltaget i aflivningsindsatsen,
var smittet med COVID-19.
Samlet set er det vores vurdering, at uanset om det muligvis
kunne have ført til en beslutning om at afsætte længere tid til
aflivning og mulighed for opnåelse af tempobonus, hvis Føde-
varestyrelsens oplysninger om problemer med at bortskaffe de
aflivede mink var blevet oplyst på KU-mødet den 3. november
2020, så er det på det foreliggende grundlag ikke rigtigt at kon-
kludere, at den manglende oplysning herom på baggrund af
den manglende erkendelse heraf hos Fødevarestyrelsen er en
fejl eller en forsømmelse.
Vurdering af myndighedens beslutning om nedgravning af af-
livede mink i forhold til alternative muligheder
Myndighederne overvejede, såvel inden beslutningen om ned-
gravning af aflivede mink blev truffet den 4. november 2020,
som efter beslutningen blev truffet, en række alternativer bort-
skaffelses- eller opbevaringsmuligheder.
Det er vores samlede vurdering, at myndighederne med rette
konkluderede, at ingen af disse alternativer var hverken lovlige
eller mulige den 4. november 2020.
Eneste eventuelle fejl eller forsømmelse, som vi kan konsta-
tere ved myndighedernes overvejelser om alternative mulighe-
der for bortskaffelse, er, at myndighederne ikke ses at have
overvejet og undersøgt muligheden for nedgravning på et god-
kendt affaldsdepot. Nedgravning på et godkendt affaldsdepot
side 368/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0370.png
er i henhold til biproduktforordningen og gennemførelsesfor-
ordningen et lovligt alternativ til nedgravning på produktions-
stedet eller andet sted, jf. nærmere ovenfor under afsnit III,
punkt 8.6.
Muligheden for at afbrænde mink i det fri enten på produkti-
onsstedet eller et andet sted blev ifølge det modtagne materi-
ale heller ikke overvejet af myndighederne i forbindelse med
alternativet til at nedgrave de aflivede mink i Holstebro og Ka-
rup. Vi mener dog ikke, at det hverken kan anses som fejl eller
forsømmelse fra myndighedens side, at afbrændingsalternati-
vet ikke blev undersøgt. De miljømæssige, veterinære og
sundhedsmæssige risici, der er forbundet med afbrændingen,
er efter vores vurdering åbenbare, jf. ovenfor under afsnit III
punkt 8.6.
Vurdering af, om myndighederne har begået fejl og
forsømmelser ved effektueringen af myndighedens
beslutning, inden nedgravningen blev påbegyndt
Indledning
Når beslutning om, at nedgravning af aflivede mink i henhold
til biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen skal
foretages som følge af udbrudt epizooti og overskreden bort-
skaffelseskapacitet, er truffet, skal nedgravningen ifølge gen-
nemførelsesforordningen ske, “uden
at menneskers sundhed
derved bringes i fare, og under anvendelse af processer eller
metoder, der ikke skader miljøet, især i form af risici for vand,
luft, jord, planter og dyr eller i form af støj- eller luftgener.”
I
tillæg hertil skal det ved nedgravningen sikres, at kød- og alt-
ædende dyr ikke får adgang til de aflivede dyr. Ved nedgrav-
ning på et andet sted end produktionsstedet skal det tillige sik-
res, at nedgravningsstedet ligger inden for en afstand, der gør,
at den kompetente myndighed er i stand til at styre forebyggel-
sen af risikoen for dyrs og menneskers sundhed og for miljøet,
jf. nærmere i afsnit II, punkt 3.13.1.
Bestemmelsen i biproduktforordningen og gennemførelsesfor-
ordningen om nedgravningen af aflivede dyr fastslår således,
at der ved nedgravning skal ske en afvejning mellem både mil-
jøinteresser og hensyn til dyrs og menneskers sundhed.
side 369/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0371.png
Biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen inde-
holder ingen regulering af, hvordan det sikres, at menneskers
sundhed ikke bringes i fare i forbindelse med nedgravningen.
Der er dermed overladt et betydeligt skøn i forhold til dem, der
har ansvaret for nedgravningen.
Biproduktforordningen indeholder heller ingen regulering af,
hvordan miljøet beskyttes. Derimod er der en række direktiver
med krav og målsætninger på miljøområdet, der skal iagtta-
ges. Biproduktforordningen har ikke forrang i forhold til direkti-
ver, og bestemmelserne fra miljødirektiverne, sådan som de er
implementeret i dansk ret, skal derfor også iagttages ved ned-
gravning. Derimod har biproduktforordningen forrang i forhold
til nationale lovgivning, der ikke er baseret på direktiver fra EU.
Vurdering af Fødevarestyrelsens tilladelse til nedgravning ef-
ter dyreholdsloven
Fødevarestyrelsen udstedte som den kompetente myndighed
efter biproduktforordningen tilladelse til nedgravning af pels-
dyr. Tilladelsen blev meddelt i form af en bekendtgørelse efter
dyreholdsloven.
Bekendtgørelsen om tilladelse til nedgravning af pelsdyr efter
dyreholdsloven angav imidlertid ikke klart, hvem tilladelsen til
nedgravning blev meldt til.
Det forhold, at det ikke klart fremgik, hvem tilladelsen til ned-
gravningen blev givet til, medførte efterfølgende uklarhed og
diskussioner om, hvem der var bygherre på de render, hvori
minkene blev begravet, og hvem der traf beslutningen om ned-
gravningen.
Som beskrevet i afsnit II, punkt. 13.2, er det vores vurdering,
at det var Fødevarestyrelsen, der var bygherre på renderne,
og som traf beslutningen om nedgravningen. Tilladelsen til at
foretage nedgravningen blev dermed givet af Fødevarestyrel-
sen til Fødevarestyrelsen. Det var også Fødevarestyrelsen,
der efter dyreholdslovens § 30 havde kompetence til at træffe
afgørelse om aflivning af mink og havde udsendt aflivnings-
strategien til ejerne af minkbesætningerne. Fødevarestyrelsen
overtog dermed efter biproduktforordningen driftsherreansva-
ret i forhold til bortskaffelsen af de aflivede mink.
side 370/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0372.png
Efter vores vurdering er det udtryk for en fejl og forsømmelse,
at Fødevarestyrelsen ikke angav, hvem tilladelsen til nedgrav-
ning blev givet til.
Fødevarestyrelsen valgte at udstede en bekendtgørelse om
nedgravning af pelsdyr, selvom det som beskrevet ovenfor i
biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen var til-
strækkeligt med udstedelse af en konkret tilladelse fra Føde-
varestyrelsen.
Forordninger er ifølge TEUF, art. 288, almengyldige, og derfor
gælder forordninger direkte og umiddelbart i medlemsstaterne.
Forordninger kan af denne årsag skabe både rettigheder og
pligter for borgere uden inkorporering.
Af samme årsag er det således direkte forbudt ifølge EU-Dom-
stolen at inkorporere forordninger i medlemslandenes natio-
nale ret. Årsagen er dels faren for fejlagtige reproduktioner,
dels at sådanne reproduktioner kan skjule reglernes karakter
af EU-regler.
117
Efter vores vurdering er det en fejl og forsømmelse, at Føde-
varestyrelsen meddelte tilladelsen til nedgravning efter bipro-
duktforordningens artikel 19, stk. 1, litra e, i form af en bekendt-
gørelse. Udstedelse af en bekendtgørelse er i strid med de in-
korporeringsforbud, der gælder for forordninger efter EU-Dom-
stolen. Bekendtgørelsen mangler også en note, der henviser
til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen og bipro-
duktforordningen, hvorefter nedgravningen kan gennemføres.
Såfremt der var udstedt en konkret tilladelse med henvisning
til de relevante bestemmelser i biproduktforordningen og gen-
nemførelsesforordningen, som nedgravningen blev gennem-
ført efter, ville det for omverden have været et klarere retlig
billede af grundlaget for nedgravningen, ligesom en konkret til-
ladelse med en adressat også havde gjort det klarere for om-
verden, hvem der havde fået tilladelsen.
117
Olsen, B. E., & Sørensen, K. E. (2018). "EU-retten i Danmark, s. 240 (1.
udg.): Djøf Forlag
side 371/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0373.png
Vurdering af Fødevarestyrelsens manglende overvejelse om
nedgravningens permanente eller midlertidige karakter
Fødevarestyrelsen modtog den 6. november 2020 en vurde-
ring og anbefaling fra Dansk Veterinær Konsortium, hvori der
var anvisninger til, hvordan nedgravningen skulle gennemfø-
res. Anbefalingen og vurderingen fra Dansk Veterinær Konsor-
tium omtalt ovenfor under afsnit III, punkt 11.2.
I Dansk Veterinær Konsortiums vurdering af 6. november 2020
var det blandt andet angivet, at aflivede og nedgravede mink
ikke kunne anses for at udgøre en smitterisiko efter 6 måne-
der. Efter vores vurdering burde Dansk Veterinær Konsortiums
vurdering af udstrækningen af smitterisikoen muligvis have gi-
vet anledning til, at Fødevarestyrelsen allerede den 6. novem-
ber 2020 overvejede, om nedgravningen af de aflivede mink
skulle være permanent eller midlertidig, indtil der ikke længere
forelå smitterisiko. Vi kan ikke af det modtagne materiale se,
at Fødevarestyrelsen har foretaget en sådan overvejelse om
nedgravningens midlertidige karakter.
I lyset af bestemmelserne i biproduktforordningen og gennem-
førelsesforordningen er det vores vurdering, at det ikke kan
anses som en egentlig fejl eller forsømmelse fra Fødevaresty-
relsens side, at der ikke den 6. november 2020 var overvejel-
ser hos Fødevarestyrelsen om, at nedgravningen eventuel kun
var midlertidig. Biproduktforordningen og gennemførelsesfor-
ordningen skelner nemlig strengt mellem opbevaring og bort-
skaffelse. Nedgravning i forbindelse med epizooti og overskre-
den bortskaffelseskapacitet betegnes i biproduktforordningen
og gennemførelsesforordningen som bortskaffelse og ikke
som opbevaring.
Vurdering af Fødevarestyrelsens overholdelse af sin egen ”Ve-
terinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsyg-
domme”
”Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsyg-
domme” angiver i kapitel 10, jf. afsnit I, punkt 3.4.2, ovenfor, at
Fødevarestyrelsen skal indgå en aftale med kommunerne
forud for nedgravning af aflivede dyr i særlige situationer med
bekæmpelse af sygdomme.
side 372/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0374.png
Fødevarestyrelsen indgik ikke aftale med Holstebro Kommune
eller Viborg Kommune forud for nedgravningen, hvilket, Føde-
varestyrelsen også selv har erkendt, var i strid med egen ”Ve-
terinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsyg-
domme”, jf. afsnit III, punkt 10.5. Naturstyrelsen og Miljøstyrel-
sen havde dog en dialog med kommunerne i forbindelse med
arealudpegningen, miljøscreeningen og risikovurderingen. Li-
gesom Miljøstyrelsen den 9. november 2020 spurgte Holste-
bro Kommune og Viborg Kommuner, om kommunerne skulle
varetage myndighedsbehandlingen i forbindelse med ned-
gravning af aflivede mink. Det afviste begge kommuner.
Samlet set har Fødevarestyrelsen således tilsidesat sin egen
”Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsyg-
domme”, hvilket må betegnes som fejl eller forsømmelse hos
Fødevarestyrelsen. Det fremgår imidlertid ikke klart, om den
manglende forudgående aftale med kommunerne skyldtes på-
lægget om, at der skulle udpeges “statslige arealer”, og at Mil-
jøstyrelsen den 4. november 2020 ringede til Fødevarestyrel-
sen og oplyste styrelsen om, at det derfor ikke var nødvendigt
at tage kontrakt til kommunerne, jf. ovenfor under afsnit III,
punkt 9.6. Fødevarestyrelsen har dog ansvaret for at over-
holde egne regler og kan dermed ikke forlade sig på Miljøsty-
relsens vurdering. Det fremgår heller ikke klart, om Miljøstyrel-
sens vurdering af, at det ikke var nødvendigt at kontakte kom-
munerne, var baseret på en vurdering af, at der ikke skulle fo-
retages en kommunal sagsbehandling på nedgravningsområ-
derne.
Vurdering af miljøgodkendelse og Miljøstyrelsens tilladelse til
nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelseslovens § 19
Effektueringen af beslutningen om nedgravning af aflivede
mink skete uden forudgående miljøgodkendelse, hvilket vi me-
ner er korrekt, jf. ovenfor afsnit III, punkt 16.1. Miljøstyrelsen
var opmærksom på, at nedgravningen ikke krævede forudgå-
ende miljøgodkendelse, men vi kan ikke se, at Miljø- og Føde-
vareministerens departement gav Holstebro Kommune og Vi-
borg Kommune skriftlige oplysninger herom, da kommunerne
spurgte den 16. november 2020. Som følge af, at der blev af-
holdt et møde med kommunerne og ministeriet, kan vi ikke af-
gøre, om Holstebro Kommune og Viborg Kommune havde
modtaget mundtlige oplysninger herom.
side 373/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0375.png
Miljøstyrelsen udstedte bekendtgørelse om tilladelse til ned-
gravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5. I
lighed med ordlyden af bekendtgørelse om tilladelse til ned-
gravning af pelsdyr efter dyreholdsloven fremgår det ikke kon-
kret, hvem tilladelsen blev givet til. I bekendtgørelsen er det
angivet, at ”myndighederne” kan foretage nedgravning.
Det forhold, at det ikke klart fremgår, hvem tilladelsen til ned-
gravningen blev givet til, medførte efterfølgende uklarhed og
diskussioner om, hvem der var bygherre på de render, hvori
minkene blev begravet, og hvem der traf beslutningen om ned-
gravningen.
Miljøstyrelsen udstedte inden bekendtgørelse om tilladelse til
nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven konkrete
dispensationer fra miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, til de
kommuner, hvor det blev påtænkt at lave nedgravning. Miljø-
styrelsen undlod i de konkrete dispensationer at henvise til
retsgrundlaget for dispensationen i form af henvisning til call-
in-beføjelsen i miljøbeskyttelseslovens § 82, skt. 1. Tilsva-
rende undlod Miljøstyrelsen også at oplyse om, hvem der fik
tilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1. Den
manglende oplysning i den konkrete dispensation om brug af
call-in-beføjelsen og adressaten for tilladelsen bidrog til uklar-
heden om grundlaget for nedgravningen i Holstebro Kommune
og Viborg Kommune og må efter vores vurdering betegnes
som fejl og forsømmelse hos Miljøstyrelsen.
Vurdering af dispensation fra miljøvurdering efter miljøvurde-
ringslovens § 4, stk. 1
Miljøvurderingslovens krav om forudgående screening og mil-
jøvurdering, inden et projekt iværksættes, blev ikke iagttaget
af nogen af de involverede myndigheder. Forsvarsministeren
udstedte den 16. november 2020 en dispensation fra kravet
om forudgående miljøvurdering efter miljøvurderingslovens §
4, stk. 1, med henvisning til at nedgravning af aflivede mink
tjente et civilt beredskabsformål. Dispensationen er omtalt
ovenfor under afsnit III, punkt 9.5 og 10.2.
side 374/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
I forhold til miljøvurderingslovens krav om dispensation er For-
svarsministerens dispensationen både for sen og indholds-
mæssig utilstrækkelig. Dispensationen skulle have været gi-
vet, inden nedgravningen blev iværksat, og skulle have inde-
holdt en vurdering af, hvorfor nedgravningen af aflivede mink i
forbindelse med epizootisk sygdom var uforenelig med gen-
nemførelse af screening og miljøvurdering efter miljøvurde-
ringsloven.
Vi kan konstatere, at Forsvarsministerens dispensation blandt
andet blev givet på baggrund af et notat fra Miljø- og Fødeva-
reministeriets departement af 13. november 2020. I notatet
vurderede departementet, at projektet med nedgravning af af-
livede mink krævede en screening og/eller miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven.
Efter vores vurdering er det en fejl, at departementet ikke fore-
tog en indledningsvis vurdering af, om nedgravning af aflivede
mink var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og bilag 2.
Alene projekter optaget på bilag 1 og bilag 2 kræver forudgå-
ende miljøscreening og vurdering efter miljøvurderingsloven.
Efter vores vurdering er det nærliggende at fortolke de affalds-
operationer, der er nævnt i miljøvurderingslovens bilag 1, og
“affaldsbortskaffelse”, som er nævnt på miljøvurderingslovens
bilag 2, i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet. Af-
faldsrammedirektivet undtager i artikel 2, stk. 2, litra c, dyr, der
bliver aflivet i forbindelse med epizootisk sygdom og som bort-
skaffes i overensstemmelse med biproduktforordningen, fra
affaldsrammedirektivets anvendelsesområde og dermed også
fra affaldsbegrebet.
Samlet er det vores vurdering, at det som følge af den fortolk-
ningstvivl, der kan være i forhold til miljøvurderingslovens bilag
1 og bilag 2, ikke kan karakteriseres som en fejl eller forsøm-
melse, at departementet fastslog, at nedgravningen krævede
en dispensation efter miljøvurderingsloven. Miljø- og Fødeva-
reministerens departement og dets medarbejdere burde dog
have overvejet betydningen af affaldsrammedirektivets artikel
2, stk. 2, litra c, i forhold til miljøvurderingslovens bilag 1 og
bilag 2, der angiver, hvilke projekter der skal screenes og mil-
jøvurderes inden igangsætning.
side 375/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0377.png
Vurdering af Naturstyrelsens arealudpegning og Miljøstyrel-
sens screening og risikovurdering
Som beskrevet overfor under afsnit III, punkt 10.4, er det vores
vurdering, at Naturstyrelsens arealudpegning og Miljøstyrel-
sens screening og risikovurdering er rimelig og ikke i strid med
nogen regler.
Konkret har vi dog bemærket, at hverken Miljøstyrelsen eller
Naturstyrelsen ses at have forholdt sig til den retningslinje, der
var i Holstebro Kommunes kommuneplan 2017, hvorefter ned-
gravningsområdet i Holstebro var udpeget som et sammen-
hængende bevaringsværdigt landskab. Nedgravningen var
dog ikke lokalplanpligtig, og det var dermed ikke retsstridigt at
nedgravningen foregik i området, men overvejelser herom
burde være gjort.
Miljøstyrelsen burde efter vores vurdering muligvis også have
overvejet indhente informationer om, hvor mange tons mink
der konkret blev nedgravet i de udpegede nedgravningsområ-
der, sammenhold med det undersøgelsesprincip, som Miljø-
styrelsen ville have været underlagt, hvis der skulle træffes en
myndighedsafgørelse. Uden oplysninger om mængden af
nedgravede mink er det vanskeligt konkret at afgøre belastnin-
gen med perkolat i forhold til vandmiljøet. Det er dog ikke givet,
at Miljøstyrelsen på det tidspunkt, hvor risikovurderingen blev
foretaget, havde kunnet få konkrete oplysninger om, hvor
mange tons mink der blev nedgravet. Fødevarestyrelsen ses
ikke på det tidspunkt konkret at have forholdt sig til, hvor
mange tons mink der samlet blev forventet nedgravet i områ-
det. I tillæg hertil var der en løbende smitteudvikling også i den
periode, hvor Miljøstyrelsen foretog screening og risikovurde-
ring.
Samlet set kan det efter vores vurdering ikke betegnes som en
fejl eller forsømmelse, at Miljøstyrelsen ikke forholdt sig til an-
tal tons mink, der skulle nedgraves i forbindelse med screenin-
gen og risikovurderingen.
side 376/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0378.png
Vurdering af effektueringen af myndighedens beslut-
ning, efter nedgravningen blev påbegyndt
Indledning
Vi har ikke i forbindelse med effektueringen af myndighedens
beslutning om nedgravning og efter at nedgravningen blev på-
begyndt kunne konstatere forhold, der kan betegnes som
egentlig fejl eller forsømmelse fra myndigheder og personers
side.
Vi har dog nogle konkrete bemærkninger til det forhold, at ned-
gravning af aflivede mink blev igangsat, inden der forelå en
samlet screening og risikovurdering fra Miljøstyrelsen. Endvi-
dere har vi i forhold til Miljøstyrelsens undersøgelse i forhold til
vandmiljøet også nogle konkrete bemærkninger.
Nedgravning påbegyndt inden endelig samlet miljøvurdering
forelå
Nedgravningen blev som beskrevet ovenfor under afsnit III,
punkt. 13.4, påbegyndt den 7.-8. november 2020, og Miljøsty-
relsens samlede risikovurdering forelå først den 13. november
2020.
Samlet set er det vores vurdering, at det i ikke i den konkrete
situation kan kritiseres, at nedgravningen af aflivede mink den
7.-8. november 2020 blev påbegyndt, inden den samlede risi-
kovurdering fra Miljøstyrelsen forelå. I sammenhæng hermed
skal det også understreges, at efter gennemførelsesforordnin-
gen og biproduktforordningen skal hensynet til miljø i nedgrav-
ningssituationen også afvejes i forhold til hensynet til dyrs og
menneskers sundhed og i forhold til risikoen for, at kød-
ædende eller altædende dyr kunne få adgang til de aflivede
mink. Hertil kom, at opbevaring lokalt på produktionsstederne
også kunne udgøre en miljøbelastning.
Igangsætning af nedgravningen af aflivede mink inden Miljø-
styrelsens screening og risikovurdering indebar imidlertid, at
der blev gravet mink ned tættere end 300 meter fra Boutrup
Sø. Anbefalingen af et afstandskrav på 300 meter til Boutrup
Sø blev først givet den 9. november 2020 og dermed efter, at
side 377/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0379.png
nedgravningen var påbegyndt, jf. ovenfor under afsnit III, punkt
19.3.
Miljøstyrelsens overvågning og efterfølgende undersøgelser i
forhold til grundvandet
Miljøstyrelsen anbefalede i forbindelse med den samlede mil-
jøvurdering af 13. november 2020, at der blev etableret over-
vågning af eventuel påvirkning af vandmiljøet i tilknytning til
minkgravene.
Miljøstyrelsen udarbejdede et monitorerings-, afværge- og
overvågningsprogram i forhold til minkgravene. Programmet
blev behandlet på møde med Holstebro Kommune og Viborg
Kommune den 19. november 2020, jf. ovenfor under afsnit III,
punkt 15.1.
Det fremgår imidlertid ikke klart af materialet fra mødet med
kommunerne, på hvilket grundlag Miljøstyrelsen igangsatte
monitorerings-, afværge- og overvågningsprogrammet i for-
hold til minkgravene. Var det på baggrund af anmodning fra
Fødevarestyrelsen som bygherre, eller var det som led i Miljø-
styrelsens rolle som tilsynsmyndighed i forhold til nedgravnin-
gen? Umiddelbart virker det, som om programmet blev igang-
sat af Miljøstyrelsen som led i Miljøstyrelsens rolle som tilsyns-
myndighed. Miljøstyrelsen burde dog have klarlagt sin rolle i
forhold til alle de involverede parter, herunder også i forhold til
kommunerne, der også havde en tilsynsrolle på vandområdet.
Miljøstyrelsen indhentede som led i etableringen af monitore-
rings-, afværge- og overvågningsprogrammet i forhold til mink-
gravene en skrivebordsvurdering hos GEUS og DTU Miljø.
Skrivebordsvurderingen forelå den 4. december 2020, det blev
heri konkluderet, at der var en perkolatfane fra minkgravene,
der kunne give en høj densitet i grundvandet med en række
stoffer. Miljøstyrelsen sendte imidlertid først Holstebro Kom-
mune og Viborg Kommune en kopi af GEUS og DTU Miljøs
vurdering den 10. december 2020 og i øvrigt først efter, at vur-
deringen samme dag havde været omtalt i pressen. Efter vo-
res vurderingen burde Miljøstyrelsen have sendt en kopi af
skrivebordsvurdering fra GEUS og DTU Miljø til kommunerne
umiddelbart efter, at Miljøstyrelsen modtog den 4. december
side 378/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0380.png
2020. I tillæg hertil holdt Fødevarestyrelsen møde med Holste-
bro Kommune og Viborg Kommune den 7. december 2020 om
opgravning og genbegravning af minkene et nyt sted, uden at
kommunerne forud herfor var informeret om indholdet af
GEUS og DTU Miljøs rapport af 4. december 2020.
Vurdering af myndighedernes tilsyn med nedgrav-
ningen og oplysninger under nedgravningen
Indledning
Vi har ikke i forbindelse med myndighedernes tilsyn med ned-
gravningen og oplysninger, der fremkom under nedgravnin-
gen, og reaktioner herpå kunnet fastslå, at der foreligger fejl
og/eller forsømmelser fra myndigheder eller medarbejderes
side.
Som følge af den omtale, der var i medierne af forhold vedrø-
rende afstandskrav til Boutrup Sø og pop-up-mink, vil vi dog
kort knytte nogle supplerende bemærkninger hertil.
Afstandskrav til Boutrup Sø
Afstandskravet på 300 meter til Boutrup Sø blev ikke overholdt
ved nedgravningen, jf. nærmere ovenfor under afsnit III, punkt
19.3. Afstandskravet var ikke et vilkår i en miljøgodkendelse
eller en beskyttelseslinje i naturbeskyttelsesloven og dermed
ikke et retligt vilkår. Afstandskravet var en anbefaling fra Miljø-
styrelsen, der var givet med henblik på at kunne sikre, at krav
og målsætninger, der var indeholdt i vanddirektiver og imple-
menteret i dansk ret, kunne overholdes også i forbindelse med
nedgravningen. Miljøstyrelsens anbefaling blev imidlertid først
meddelt den 9. november 2020 og dermed efter det tidspunkt,
hvor mink var fyldt i de første render, der lå tættere på end 300
meter fra Boutrup Sø.
Da Miljøstyrelsen den 16. november 2020 blev opmærksom
på, at afstandskravet ikke var overholdt, bad Miljøstyrelsen
om, at minkene blev gravet op. Det fremgår ikke klart, om Mil-
jøstyrelsens krav meddeles som led i Miljøstyrelsens funktion
som tilsynsmyndighed, men vi kan konstatere, at der var dis-
kussioner mellem Forsvarets Ejendomsstyrelse, Fødevaresty-
relsen og Miljøstyrelsen om genopgravningen. I diskussionen
side 379/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0381.png
indgik også Fødevarestyrelsens ønske om, at det skulle sikres,
at kødædende og altædende dyr ikke kunne få adgang til gen-
opgravede mink. Diskussionen blev ikke afsluttet, inden der
den 20. december 2020 blev indgået endelig politisk aftale om
genopgravning af samtlige mink.
Pop-up-mink
Som følge af varme- og gasudviklingen i minkgravene, blandt
andet på grund af brug af kalk og vand ved nedgravningen,
begyndte nogle af minkene at arbejde sig op gennem gravene.
Herved opstod der risiko for, at kødædende og altædende dyr
kunne få adgang til de aflivede mink.
Efter problemerne med varme- og gasudvikling blev konstate-
ret, justerede Fødevarestyrelsen SOP for nedgravningen af af-
livede mink særligt for så vidt angik brug af kalk og vand. Fø-
devarestyrelsen sørgede sammen med Forsvarets Ejendoms-
styrelse for løbende at nedgrave pop-up-mink og førte også
tilsyn efter nedlukningen af minkgravene med pop-up-mink og
sikrede, at pop-up-mink løbende blev nedgravet.
Vurdering af enkeltpersoners ansvar for de konstate-
rede fejl og forsømmelser
Som det fremgår af Afsnit IV punkt 7, vurderer vi, at der i en
række tilfælde er begået fejl i myndighedernes behandling af
sagen om bortskaffelse af mink ved nedgravning.
Uanset at fejlene kan tilskrives medarbejderes sagsbehand-
ling, er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at konsta-
tere, om der er tale om fejl begået af en enkelt medarbejder og
i givet fald, hvem denne er.
Det er i øvrigt vores vurdering, at selvom det måtte være muligt
at foretage en nærmere undersøgelse af hver enkelt af de in-
volverede medarbejderes indsats, så kan de konstaterede fejl
hverken samlet eller hver for sig føre til at konkludere, at en
eller flere medarbejdere har begået fejl af en sådan karakter,
at den begåede fejl skal karakteriseres som en tjenesteforse-
else. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at selvom medar-
bejderne burde have været bekendt med det lovgrundlag, som
side 380/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0382.png
vi har redegjort for i afsnit 2, så er der tale om lovgivning, som
er kompliceret, og hvor undtagelserne kun sjældent bliver
bragt i anvendelse. Når hertil kommer, at arbejdet skulle udfø-
res under et betydeligt tidspres og i øvrigt under en betydelig
bevågenhed fra såvel presse som minkerhvervet og i øvrigt
vedrørte en opgave, der indebar, at der skulle træffes beslut-
ninger, som kunne have betydning for sikring af folkesundhe-
den, så finder vi ikke, at der er grundlag for at foretage yderli-
gere til afdækning af, om enkeltpersoner kan siges at have be-
gået tjenesteforseelser.
Vurderingen af uenigheder mellem myndighederne
Vi har ikke i det modtagne materiale kunnet konstatere uenig-
heder mellem myndighederne om den materielle beslutning
om bortskaffelse af aflivede mink ved nedgravning.
I forhold til effektueringen af beslutningen om nedgravningen
af aflivede mink har vi kunnet konstatere uenighed mellem de
statslige myndighederne om følgende:
300 meter beskyttelseszone i forhold til Boutrup Sø
Dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1
Uenighederne er nærmere beskrevet ovenfor under Afsnit III,
punkt 23.3.
Uenighederne for så vidt angik 300 meter-beskyttelseszonen
blev løst i forlængelse af beslutningen om opgravning af alle
aflivede mink den 20. december 2020.
Uenigheden om dispensation efter miljøvurderingslovens § 4,
stk. 1, blev løst ved, at Forsvarsministeren accepterede at ud-
stede en dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1,
uden angivelse af, at dispensationen alene gjaldt for den frem-
adrettet nedgravning.
I forhold til effektueringen af nedgravningen af aflivede mink
kan vi konstatere, at der var uenighed mellem de statslige og
kommune myndigheder.
side 381/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Vi kan konstatere, at nedgravningskommunerne – Holstebro
Kommune og Viborg Kommune – i den indledende fase af ef-
fektueringen af nedgravningen var meget hjælpsomme i for-
hold til de statslige myndigheder. Kommunerne bekræftede, at
Kommunerne ikke skulle varetage nogen myndighedsbehand-
ling i forhold til nedgravningsområderne, og kommunerne bi-
drog med oplysninger om grundvand, vandindvindingssinte-
resser og beskyttet natur i nedgravningsområderne, jf. nær-
mere ovenfor under afsnit III, punkt 9.
Vi kan imidlertid også konstatere, at Holstebro Kommune og
Viborg Kommune blandt andet på baggrund af en række bor-
gerhenvendelser stillede en række kritiske spørgsmål til de
statslige myndigheder den 16. november 2020 både for så vidt
angår det faktiske og det retlige grundlag for minknedgravnin-
gen. Vi kan også konstatere, at der ikke af de statelige myn-
digheder blev givet konkrete skriftlige svar på spørgsmålene
fra kommunerne. Nedgravningskommunerne blev dog invite-
ret til at deltage i forhold til tilrettelæggelse af monitorering,
overvågning og afværgeforanstaltningerne af grund- og over-
fladevand nær nedgravningsområderne.
Da Miljøstyrelsen modtog GEUS og DTU Miljøs skrivebords-
vurdering af risikoen for grundvandet den 4. december 2020,
blev vurderingen først sendt til kommunerne den 10. november
2020. Fødevarestyrelsen indledte den 7. december 2020 dia-
log med nedgravningskommunerne om den kommunale myn-
dighedsbehandling ved opgravning og gennedgravning af de
aflivede mink. Ifølge Fødevarestyrelsen var baggrunden for
mødet, at Fødevarestyrelsen skulle tilvejebringe et politisk be-
slutningsgrundlag, hvortil Fødevarestyrelsen skulle afklare de
mulige løsninger til ny bortskaffelse af nedgravede mink. Fø-
devarestyrelsen oplyste på mødet med kommunerne, at Miljø-
styrelsen havde henvist til kommunerne for godkendelser, til-
ladelser og miljøvurderinger. På mødet blev det også nævnt,
at opgravning og gennedgravning kunne kræve en forudgå-
ende miljøvurdering af op til 1 års varighed. I forlængelse af
mødet mellem kommunerne og Fødevarestyrelsen kan vi kon-
stateres, at der fra nedgravningskommunernes side blev lagt
et stærkt politisk pres på Miljøministeren om at for at få opgra-
vet og forbrændt de aflivede mink. Et pres, der formentlig bi-
drog til, at der den 20. december 2020 blev indgået politisk
aftale om opgravning af de aflivede mink.
side 382/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0384.png
Vurderingen af om der afgivet urigtige oplysninger til
Folketinget
Vi har under afsnit III, punkt 25 Beskrivelse af orientering til
Folketinget konstateret, at der ved besvarelse af en række
spørgsmål fra Miljø- og Fødevareudvalget bl.a. under samråd
ikke klart blev oplyst, at det var Fødevarestyrelsen, der var
sektoransvarlig for biproduktforordningen og derfor også den
ansvarlige for meddelelse af tilladelse til nedgravning.
Vores gennemgang af hændelsesforløbet viser imidlertid, at
der i hele forløbet har været en tæt koordinering af hele ind-
satsen med aflivning og bortskafning af minkbesætninger gen-
nem NOST, og at der i øvrigt blev truffet en beslutning om, at
NOST stod for at lede den samlede operation, hvorfor det –
selv for de direkte involverede – kan have været umuligt at
konstatere, at beslutningen om at foretage bortskaffelse ved
nedgravning skulle være en enkelt myndigheds selvstændige
beslutning.
Henset til den konkrete formulering af de stillede spørgsmål og
henset til de faktiske forhold og organiseringen af arbejdet med
aflivning og bortskaffelse af aflivede mink så finder vi ikke, at
de afgivne svars manglende klargøring af, at NOST ikke var
en myndighed, og at Fødevarestyrelsen var sektoransvarlig for
beslutningen om at udføre bortskaffelse ved nedgravning, er
en vildledning af Folketinget.
For så vidt angår den manglende præcision i svar på spørgs-
mål om, hvem der var bygherre på nedgravningerne, er vores
konklusion også, at da svaret på dette spørgsmål kan være
forbundet med en vis usikkerhed, er det ikke udtryk en vildled-
ning af Folketinget, at svaret herpå lader det stå åbent, hvem
der var bygherre, indtil Fødevarestyrelsen blev udpeget. Det
tillægges i den forbindelse vægt, at det i samrådet den 2. de-
cember 2020, kl. 16.20, af Miljøministeren utvetydigt blev op-
lyst, at det var Fødevarestyrelsen, der var bygherre i forbin-
delse med svar vedrørende ansvar for manglende overhol-
delse af anbefalingen om anvendelse af en 300 meters sikker-
hedsafstand til Boutrup Sø.
Svaret på spørgsmål 300 om gennemførelse af VVM-undersø-
gelse og Forsvarsministerens meddelelse af fritagelse herfor i
henhold til MVL § 4, stk. 1, angiver ikke tidspunktet for denne
side 383/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
meddelelse. Der bliver ikke spurgt ikke hertil. Vi kan i øvrigt
konstatere, at svaret ikke er i overensstemmelse med vores
fortolkning af gældende ret, jf. gennemgang heraf i afsnit II, og
gennemgangen af det faktiske hændelsesforløb, jf. afsnit III
Fastlæggelse af hændelsesforløbet og juridisk vurdering
heraf.
Under de givne omstændigheder finder vi ikke, at der er tale
om vildledning af Folketinget ved afgivelse af dette svar.
Svaret på spørgsmål 291 om undersøgelser af muligheden for
at nedgrave på de enkelte minkfarmes matrikel, hvor svaret
oplyste, at dette ville være vanskeligt, fordi det ikke ville være
muligt at indhente en tilladelse hertil i samme tempo, som der
var behov for pga. kravet om, at nedgravning skulle foretages
sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, lyder sandsyn-
ligt, men vi har ikke fundet et sådant svar på Peter Ilsøes, Na-
turstyrelsens overvejelser i så henseende, jf. Peter Ilsøes mail
af 4. november 2020 omtalt ovenfor afsnit III, punkt 8.5.Be-
skrivelse af øvrige mulige bortskaffelses og opbevaringsmulig-
heder undersøgt efter den 3. november 2020. Svaret til Miljø-
og Fødevareudvalget lyder dog sandsynligt og er også bekræf-
tet ved vores fortolkning og vurdering af biproduktforordnin-
gens art. 19, stk. 1, litra e. Svaret på spørgsmål 291 selv om
vi ikke med sikkerhed kan konstatere, hvad Peter Ilsøes over-
vejelser medførte, er, at det ikke er udtryk for en fejl eller for-
sømmelse i form af en vildledning af Folketinget
side 384/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0386.png
AFSNIT V – FORSLAG TIL HENSIGTSMÆSSIGE FORBED-
RINGER AF BESLUTNINGSPROCESSER, ARBEJDSGANGE
OG SAMSPIL MELLEM MYNDIGHEDER
Entydig ansvarsplacering ved samarbejder i NOST regi
På baggrund af gennemgangen af forløbet vedrørende ned-
gravning af aflivede mink i en proces, der blev koordineret i
NOST-regi, kan vi konstatere, at der flere gange er opstået
usikkerhed og uenighed om, hvem der reelt traf og havde an-
svaret for de enkelte beslutninger. Herved opstod der efterføl-
gende usikkerhed om, f.eks. hvem der var bygherre, og hvem
der traf beslutningen om at foretage bortskaffelse af de afli-
vede mink ved nedgravning. Forløbet viser også, at en place-
ring af processen i en tværsektoriel instans kan føre til, at de
enkelte myndigheder ikke kan opfylde alle formalia – f.eks. kan
vi konstatere, at Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen ikke i til-
knytning til de meddelte dispensationer og bekendtgørelser
klart angav, hvem der fik tilladelsen til at foretage nedgravning
af pelsdyr.
NOST er ikke en selvstændig myndighed og har dermed ikke
efter loven bestemte fagkompetencer og fagansvar, men
NOST er den enhed, der fast skal sikre det tværgående sam-
arbejde og koordineringen mellem på forhånd udpegede myn-
digheder, der ad hoc kan suppleres med andre myndigheder,
afhængig af karakteren af den indsats, der skal koordineres
Ved samarbejde om løsning af konkrete opgaver i NOST-regi
bør det, allerede når NOST træder sammen, og det er klart,
hvilke myndigheder der deltager i NOST i den konkrete situa-
tion, tydeliggøres og meldes ud, hvilke myndigheder der har
ansvaret for hver af de konkrete beslutninger, der træffes i den
igangværende indsats, også når beslutningerne træffes under
tidspres i et kollektivt forum som NOST.
Sker der i løbet af indsatsen en udvidelse af deltagerkredsen i
NOST, bør de nye deltageres ansvar tydeliggøres og meldes
klart ud ved indtræden i NOST. Der bør naturligvis også, hvis
der sker ændringer – uanset af hvilken årsag – i ansvarsforde-
lingen mellem de myndigheder, der deltager i NOST, også i
forbindelse med ændringer klart meldes, hvordan ansvarsfor-
delingen er efter ændringer.
side 385/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0387.png
Givet vores konklusioner om myndighedernes løsning af deres
opgaver i den konkrete indsats med nedgravning af aflivede
mink kan denne anbefaling ikke i sig selv anses som en anden
vurdering af den ydede indsats end det, der tidligere i denne
beretning er anført.
Implementering af direktiver og inkorporeringsfor-
buddet for forordninger
På baggrund af gennemgangen af forløbet vedrørende ned-
gravning af aflivede mink kan det konstateres, at der flere
gange er opstået usikkerhed om det retlige grundlag i forhold
til nedgavningen af aflivede mink. Usikkerheden kan konstate-
res i de dokumenter, der blev udarbejdet i og under det davæ-
rende Miljø- og Fødevareministerie. Det gælder både for do-
kumenter, der blev udarbejdet i departementet, i Fødevaresty-
relsen og i Miljøstyrelsen, og det præger reaktionerne i kom-
munerne, som var usikre på det retlige grundlag for nedgrav-
ningen, og som ikke modtog konkrete svar fra de statslige
myndigheder på de spørgsmål, de rejste.
Årsagen til at det er vores retlige vurdering, at nedgravningen
ikke i sig selv kan karakteriseres som værende i strid med gæl-
dende regler, er den, at den retlige løsning skal søges i EU’s
regler, der har forrang ift. dansk lovgivning, når der er tale om
forordningsregler. Retsstillingen skal således vurderes i lyset
af, at biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen
er direkte anvendelige som en integreret del af dansk ret, og
at de to forordninger meget klart fastslår, at affaldsbegrebet
skal anvendes i overensstemmelse med det, der følger af af-
faldsrammedirektivet. Da bestemmelsen i affaldsrammedirek-
tivets artikel 2, stk. 2, litra c, undtager dyr, der er aflivet i for-
bindelse med epizooti, og som bortskaffes efter de bestemmel-
ser, der er i biproduktforordningens artikel 19, fra de EU-regler,
der gælder for affald – herunder de regler, der gælder for de-
ponering og forbrænding af affald – finder vi, at nedgravningen
ikke kan karakteriseres som affaldsdeponering, hvorfor af-
faldsdeponeringsdirektivet og IE-direktivets regler ikke finder
anvendelse. Selv om de to direktiver er minimumsdirektiver, vil
de danske myndigheder ikke være forpligtet ved de danske
regler i den udstrækning, at de vil føre til en anden løsning, idet
forordningerne er direkte anvendelige, og princippet om EU-
side 386/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
konform fortolkning begrunder, at løsningen skal findes i de
nævnte EU-regler.
En del af usikkerheden om det retlige grundlag for nedgravnin-
gen har været forårsaget af, at Fødevarestyrelsen valgte at ud-
stede en bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr med
hjemmel i dyreholdsloven i stedet for at udstede en eller flere
konkrete tilladelser med hjemmel i biproduktforordningen. Fø-
devarestyrelsen burde havde udstedt en eller flere konkrete
tilladelser med hjemmel i biproduktforordningen med henvis-
ningen til de relevante rammer for nedgravningen i gennemfø-
relsesforordningen. Havde styrelsen valgt den korrekte frem-
gangsmåde, ville der have været klarhed over, hvem der var
rette adressat for tilladelserne, ligesom rammerne for udnyt-
telse af tilladelsen havde været klare. Som følge af det inkor-
poreringsforbud, der gælder i forhold til EU’s forordninger, kan
det som beskrevet ovenfor under afsnit IV, punkt 5.2, beteg-
nes som en fejl og forsømmelse, at nedgravningen blev fore-
taget med støtte i dyreholdsloven.
Den manglende klarhed, der har været om de to forordningers
og affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, konkrete
indhold og betydning kan i en vis udstrækning tilskrives den
danske gennemførelse af affaldsrammedirektivet, hvor der
ikke er sikret en tilstrækkelig klar afgrænsning af affaldsregler-
nes anvendelsesområde, hvilket har konsekvenser i en situa-
tion, som den foreliggende. Det må karakteriseres som et uhel-
digt eksempel på den retsusikkerhed, som kan opstå som kon-
sekvens af den danske model for implementering af direktiver
på miljøområdet. Usikkerheden opstår, når der i konkrete sa-
ger er behov for at sikre det rette samspil i overensstemmelse
med det samspil, der er mellem retsakterne på EU-niveau. I
EU-regi indgår forordninger på landbrugsområdet og miljødi-
rektiver typisk i et samspil, hvor der – som situationen er i re-
lation til nedgravning af mink – forudsættes respekt for anven-
delse af fælles begreber og forudsætninger. Det samspil kan
være vanskeligt at genfinde, efter at direktivreglerne er imple-
menteret i dansk ret, hvor implementeringen ofte er foretaget
uden øje for det samspil og den systematik, der er fastlagt i
EU-regi.
Der er derfor grund til at henlede opmærksomheden på, at da-
værende Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen I
side 387/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0389.png
2015 igangsat et arbejde med det formål at skabe en enklere,
klarere og mere sammenhængende lovstruktur på Miljø- og
Fødevareministeriets område. Miljø- og Fødevareministeriets
mange love blev gennemgået af et ekspertpanel blandt andet
med henblik på at sikre en mere overskuelig lovgivning, der
var baseret på en EU-konform gennemførelse af EU’s retsak-
ter. Resultatet af arbejdet var en anbefaling af, hvordan der
kunne sikres en fremtidig struktur for miljø- og fødevarelovgiv-
ningen. Lovstrukturmodellen indeholder en overordnet beskri-
velse af de love, som fremtidens lovgivning på Miljø- og Føde-
vareministeriets område kunne bestå af.
Det daværende Miljø- og Fødevareministerie og ekspertpane-
lets samlede arbejde “Lovkompasset” ses ikke at være imple-
menteret endnu. Sagen om nedgravning af aflivede mink viser,
at der kan være behov for at gennemføre hele eller dele af de
elementer i miljø- og fødevarelovgivningen, der fremgik af Lov-
kompasset. Konkret kan vi derfor anbefale at gennemføre en
række af de forslag, der blev fremsat i forbindelse med lov-
kompasset i 2017.
Danmarks opfyldelse af kapacitetsforpligtigelsen ef-
ter biproduktforordningen
Efter biproduktforordningens artikel 4, stk. 4, har Danmark en
kapacitetsforpligtigelse i forhold til at kunne bortskaffe animal-
ske biprodukter, jf. ovenfor under afsnit II, punkt 3.6. Kapaci-
tetsforpligtigelsen skal være tilstrækkelig til at dække normal-
situationen, men også i en vist omgang kunne dække bortskaf-
felseskapaciteten i tilfælde af epizooti.
I lyset af de mængder af animalske biprodukter, der i Danmark
potentielt skal bortskaffes ved epizooti i Danmark, kan vi an-
befale, at man foretager en vurdering af, om der pt. er tilstræk-
kelig bortskaffelseskapacitet til animalske biprodukter i Dan-
mark.
Hvis det bliver vurderet, at der ikke er tilstrækkelig bortskaffel-
seskapacitet i Danmark, kan man overveje følgende for at til-
vejebringe yderlig kapacitet og overblik herover til brug for si-
tuationer med epizooti:
side 388/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Udpege forbrændingsanlæg med kapacitet til bortskaf-
felse af animalske biprodukter som klinisk risikoaffald,
inklusiv tilstrækkelige emballering, og sørge for, at der til
stadighed er opdateret og lettilgængelig information om
identiteten af disse anlæg og deres kapacitet.
Udpege godkendte deponeringsanlæg, hvor animalske
biprodukter kan bortskaffes ved nedgravning i tilfælde af
epizooti, hvis bortskaffelseskapaciteten på forbræn-
dingsanlæg og øvrige anlæg er overskredet, og sørge
for at der til stadighed er opdateret og lettilgængelig in-
formation om identiteten af disse anlæg og deres kapa-
citet.
side 389/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
REFERENCELISTE
KONVENTIONER
ADR-konventionen
Den europæiske konvention om af 30. september 1957 om in-
ternational transport af farligt gods ad vej.
Baselkonventionen
Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med græn-
seoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse
heraf.
FORORDNINGER OG DIREKTIVER
Biproduktforordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for
animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er be-
stemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L
300 af 14.11.2009, s. 1–33)
Gennemførelsesforordningen
Kommissionens forordning nr. 142/2011 af 25. februar 2011
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for ani-
malske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt
til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF
for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for
veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direk-
tiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1–254). Gennemførelsesforord-
ningen er ændret ved Kommissionens forordning (EU)
2019/1084 af 25. juni 2019 om ændring af forordning (EU) nr.
142/2011 for så vidt angår harmoniseringen af listen over god-
kendte eller registrerede virksomheder, anlæg og driftsledere
og sporbarheden af visse animalske biprodukter og afledte
produkter (EØS-relevant tekst.) (EUT L 171 af 26.6.2019, s.
100–109)
side 390/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Kontrolforordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/625/EU af
15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktivite-
ter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foder-
lovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd,
plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler m.v. (EUT L 95 af
7.4.2017, s. 1–142)
Transportforordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006/EF
af 14. juni 2006 om overførsel af affald. (EUT L 190 af
12.7.2006, s. 1–98)
TSE-forordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2001/999/EF af
22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af,
kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme
encephalopatier med senere ændringer (TSE-forordningen)
(EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1–40).
Affaldsforbrændingsdirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. de-
cember 2000 om forbrænding af affald (EFT L 332 af
28.12.2000, s. 91–111) som ændret ved (IE-direktivet) Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. no-
vember 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening) EØS-relevant tekst. (EUT
L 334 af 17.12.2010, s. 17–119)
Affaldsrammedirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98 af 19. no-
vember 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver,
(EUT 2008, nr. L 312, s. 3) som ændret senest ved Kommissi-
onens direktiv 2015/1127/EU af 10. juli 2015 om ændring af
bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98 af
19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direk-
tiver (EUT L 1184/2016, side 13) og ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 (EUT L 150
af 14.6.2018, s. 109–140).
side 391/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Badevandsdirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. fe-
bruar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophæ-
velse af direktiv 76/160/EØF. (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37–51)
Deponeringsdirektivet
Rådets direktiv 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af
affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1–19) som ændret ved di-
rektiv 2011/97/EU af 5. december 2011 (EUT L 328 af
10.12.2011, s. 49–52) og Rådets direktiv EU 2018/850 af 30.
maj 2018 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100–108) om ændring
af direktiv 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald.
Drikkevandsdirektivet
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af
drikkevand. (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32–54)
Fuglebeskyttelsesdirektivet
Rådets Direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af
vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1–18), som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af
26.1.2010, s. 7–25).
Grundvandsdirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.
december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forure-
ning og forringelse. (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19–31)
Habitatdirektivet
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-
turtyper samt vilde dyr og planter. (EFT L 206 af 22.7.1992, s.
7–50)
IE-direktivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. no-
vember 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening) EØS-relevant tekst. (EUT
L 334 af 17.12.2010, s. 17–119)
side 392/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Miljøoplysningsdirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. ja-
nuar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om op-
hævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF. (EUT L 41 af
14.2.2003, s. 26–32)
Nitratdirektivet
Rådets direktiv 1991/676/EF af 12. december 1991 om beskyt-
telse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stam-
mer fra landbruget. (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1–8)
Vandrammedirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. ok-
tober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1–
73)
VVM-direktivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private pro-
jekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014. (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1–18)
LOVE OG LOVFORARBEJDER
Dyreholdsloven
Lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020 om hold af dyr.
Lovforslag nr. L 100 årg. 2003/2004, fremsat 26. november
2003 – Folketingstidende 2003-2004 spalte 3366.
Husdyrbrugloven
Lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019 om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.
Miljøbeskyttelsesloven
Lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 om miljø-
beskyttelse.
Miljøvurderingsloven
Lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
side 393/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Lovforslag nr. L 147 af 3. marts 2016, bemærkningerne til § 2,
side 67 ff.
Naturbeskyttelsesloven
Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 om naturbeskyt-
telse.
Lovforslag nr. L 70 årg. 1991/1992, fremsat 24. oktober 1991
– Folketingstidende 1991-1992, spalte 1365.
Offentlighedsloven
Lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed
i forvaltningen.
Lovforslag nr. L 144, årg. 2012/2013, fremsat 7. februar 2013.
Planloven
Lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning.
Lovforslag nr. L 140 årg. 1974-1975, fremsat 13. marts 1975 -
Folketingstidende 1974-1975 spalte 2661 ff.
Undersøgelseskommissionsloven
Lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner.
Lov nr. 671 af 19. april 2021 om ændring af lov om undersø-
gelseskommissioner og retsplejeloven.
BEKENDTGØRELSER
Affald til jord-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1001 af 27. juni 2018 om anvendelse af
affald til jordbrugsformål.
Affaldsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 2159 af 12. september 2020 om affald
Affaldsdatabekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1742 af 13. december 2018 om affaldsda-
tasystemet.
Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1271, af 21. november 2017 om anlæg der
forbrænder affald.
side 394/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Artsfredningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1466 af 6. december 2018 om fredning af
visse dyre og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.
Biproduktbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1221, af 22. november 2017 om straffebe-
stemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animal-
ske biprodukter og afledte produkter som ikke er bestemt til
konsum.
Bekendtgørelse om Baselkonventionen
Bekendtgørelse nr. 141 af 21. november 1996 af Basel-kon-
ventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskri-
dende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.
Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
Bekendtgørelse nr. 1589 af 11. november 2020 om COVID 19
hos pelsdyr (seneste version).
Bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyt-
telsesloven
Bekendtgørelse nr. 1569 af 6. november 2020 om nedgravning
af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven.
Bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af pelsdyr
Bekendtgørelse nr. 1567, af 5. november 2020 om tilladelse til
nedgravning af pelsdyr.
Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods
Bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017 om vejtransport af
farligt gods.
CHR-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1407, af 30. november 2018 om registre-
ring af besætninger i CHR.
Delegationsbekendtgørelse på fødevareområdet
Bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020 om fødevarestyrelsens
opgaver og beføjelser. Nugældende bekendtgørelse nr. 1721
af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og be-
føjelser.
side 395/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
Delegationsbekendtgørelsen på miljøområdet
Bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2019 om delegation af op-
gaver til Miljøstyrelsen.
Deponeringsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1253 af 21. november 2019 om depone-
ringsanlæg. (deponeringsbekendtgørelsen)
Fredningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 924, af 27. juni 2016 om pleje af fredede
arealer og tilsyn.
Godkendelsesbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1534 af 9. december 2019 om godken-
delse af listevirksomhed. (Godkendelsesbekendtgørelsen) Se-
nere ændret ved bekendtgørelse nr. 2255 af 29. december
2020 med samme navn.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1176 af 23 juli 2020 om miljøregulering af
dyrehold og anvendelse af gødning m.v.
Indsatsprogrambekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogram-
mer for vandområdedistrikter.
Listebekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1171, af 17. juli 2020 om lister over smit-
somme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af
sygdommene.
Miljøovervågningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1001 af 29. juni 2016 om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder.
Miljøtilsynsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn.
Miljøvurderingsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1376 af 21. juni 2021 om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter.
side 396/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0398.png
Olietankbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1257 af 27. november 2019 om indretning,
drift, etablering af olietanke, rørsystemer og pipelines m.v.
Opbevaringsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 558, af 1. juni 2011 om opbevaring m.m.
af døde produktionsdyr.
Spildevandsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1317 af 4. december 2019 om spilde-
vandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og
4.
Standardvilkårsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1527 af 9. december 2019 om standardvil-
kår i godkendelse af listevirksomhed.
VEJLEDNINGER
Miljøgodkendelesesvejledningen
https://miljogodkendelsesvejledningen.dk
Interpretation of definitions of project categories of annex I and
II of the EIA Directive, European Union, 2015.
https://ec.eu-
ropa.eu/environment/eia/pdf/cover_2015_en.pdf,
senest be-
søgt 4. oktober 2021, kl. 9.00.
Vejledning om naturbeskyttelse
Vejledning nr. 40, december 2019. Udgivet af Miljøstyrelsen.
Link:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-
87-7038-139-0.pdf
senest besøgt 4. oktober 2021, kl. 9.00.
Vejledning om VVM-direktivet
Meddelelse fra EU-Kommissionen, EUT C nr. 386/12 af 14.
november 2019. (EUT C 386 af 14.11.2019, s. 12–20)
Vejledning vedrørende anvendelsen af undtagelser i henhold
til artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5, i direktivet om vur-
dering af indvirkningen på miljøet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv
2014/52/EU)
side 397/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
DOMME OG AFGØRELSER, EU
EU-Domstolens dom af 15. juli 1964, Flaminio Costa mod
ENEL, Sag 6/64.
EU-Domstolens dom af 9. juli 1992 i sag C-2/90, Kommissio-
nen mod Belgien (Samling af Afgørelser 1992 I-04431)
EU-Domstolens dom af 16. september 1999, World Wildlife
Fund (WWF) m.fl. mod Autonome Provinz Bozen m.fl., sag C-
435/97.
EU-Domstolens dom af 19. september 2000, Linster mod Lu-
xembourg sag C-287/98
EU-Domstolens dom af 7. januar 2004, sag C-201/02,
EU:C:2004:12, Wells mod Secretary of State for Transport, Lo-
cal Government and the Regions
(Wells)
EU-Domstolens dom af 23. november 2006, sag C-486/04,
Kommissionen mod Italien.
EU-Domstolen dom af 23. maj 2019 i sag C-634/17, ReFood
GmbH
EU-Domstolens dom af 19. juli 2019, Inter-Environnement
Wallonie
ASBL og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen ASBL
mod Conseil des ministres, Sag C-411/17.
(Wallonie)
EU-Domstolens dom af 3. september 2020 i de forende sager
C-21/19 – C-23/19 i P. F. Kamstra Recycling BV (P.
F.
Kamstra
Recycling BV)
Kommissionens beslutning af 21. maj 2007 (2007/363/EF)
Kommissionens afgørelse af 18. december 2014, udarbejdet
i henhold til direktiv 2008/98 om affald.
DOMME OG AFGØRELSER, DANSKE
U 2014.1953 H
U 2017.240 V
MAD 1996.244 MST
MAD 1997.192 MST
MAD 2010.2051 MKN
MAD 2018.94 MFKN
FOB 2013-10
Naturklagenævnets afgørelse af 20.08.99, j. nr. 97-33/300-
0105
side 398/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0400.png
LITTERATUR
Ahsan 2020
Ahsan, Mohammed: Offentlighedsloven med kommentarer (2.
udg.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2020.
Bryde Andersen, 2002
Andersen, Mads Bryde: Ret og metode (1. udg.), Gjellerup,
2002.
Anker 2013
Anker, Helle Tegner: Planloven med kommentarer. 1. udgave,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013.
Basse 2006
Basse, Ellen Margrethe: Miljøretten 3: Affald, jord, vand og rå-
stoffer (2. udg.), Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2006.
Brandt 2018
Brandt, Jacob: Miljøret. 9. udgave, Karnov Group 2018.
Fenger m.fl. 2018
Fenger, Niels (Red.) Forvaltningesret (1. udg.)
Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2018
Koester 2009
Koester, Veit: Naturbeskyttelsesloven med kommentarer (1.
udg.), Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2009.
Kodex VII
Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministratio-
nen — Kodex VII
Finansministeriet, september 2015
https://www.medst.dk/arbejdsomraader/publikationer/kodex-
vii-de-syv-centrale-pligter/?query=kodex
Møller 2019
Møller, Gorm: Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer, (2.
udg.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2019.
Egelund Olsen og Engsig Sørensen 2018
Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig: EU-ret-
ten i Danmark (1. udg.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
2018.
side 399/400
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink.
2458600_0401.png
U 1991B.365: Eskil Trolle: Advokatundersøgelser. En alterna-
tiv retlig undersøgelsesform?
U 1993B.289: Jens Peter Christensen: Undersøgelsesretter
og kommissionsdomstole
er der alternativer?
ET 2010.239: Lennart Lynge Andersen: Advokatundersøgel-
ser og finansiel (u)stabilitet.
Nyt om § 3 og § 4: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
december 1993.
https://mst.dk/media/113426/nyt-om-natur-
beskyttelsesloven-nr-119-125-dok3959716.pdf
Vejledning om god adfærd i det offentlige
God adfærd i det offentlige
Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner
https://www.modst.dk/media/17831/god-adfaerd-i-det-offent-
lige_web.pdf
ØVRIGT
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Frie
grønne om opgravning og bortskaffelse af mink ved Karup og
Holstebro, 20 december 2020.
side 400/400