Beretning nr.
24
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 5. juli 2022
Beretning
om
Minkkommissionens beretning
1. Udvalget for Forretningsordenens baggrund for
beretningen
Granskningskommissionen til undersøgelse af sagen om
aflivning af alle mink i Danmark i november 2020 (Mink-
kommissionen) afgav sin beretning den 30. juni 2022 til
Folketinget.
Det følger af § 68 i Folketingets forretningsorden, at
resultatet af en granskningskommissions undersøgelse be-
handles i Folketingets Granskningsudvalg. Granskningsud-
valget afgiver indstilling til Udvalget for Forretningsordenen
om, hvilke konklusioner eller tiltag beretningen bør føre til,
herunder om eventuelt ansvar for ministre, herunder afgåede
ministre.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at ved Gransk-
ningsudvalgets behandling af beretninger fra gransknings-
kommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede mi-
nistres, forhold, gælder reglerne i forretningsordenens § 56,
2. pkt., og §§ 57 og 58 tilsvarende.
Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudval-
get har alene til opgave at beskæftige sig med ministres –
og ikke med embedsmænds – forhold. Udvalget og under-
udvalget har således ikke forholdt sig til, hvorvidt eller i
hvilket omfang det forløb, som granskningskommissionen
har redegjort for i sin beretning, kan eller bør give anledning
til kritik eller andre reaktioner over for embedsmænd.
Af lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner fremgår bl.a følgende:
Ȥ 1 a.
Folketinget kan nedsætte en granskningskommis-
sion til at gennemføre en undersøgelse af afgrænset karakter
af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning.
Stk. 2.
En granskningskommission består af mindst 3
medlemmer, der udpeges af Folketinget. Formanden for
granskningskommissionen skal være dommer.
Stk. 3.
Folketinget udpeger en person, der som udspør-
ger i overensstemmelse med granskningskommissionens be-
stemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i gransk-
ningskommissionen.
Stk. 4.
Folketinget sørger for, at den fornødne sekretaria-
tsbetjening og anden praktisk bistand stilles til rådighed for
granskningskommissionen.
§ 1 b.
§ 3, kapitel 3 og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§
30 og 31 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende
anvendelse for granskningskommissioner.
§ 1 c.
Granskningskommissionen afgiver en beretning
om resultatet af sin undersøgelse.
Stk. 2.
Folketinget offentliggør beretningen, medmindre
ganske særlige grunde taler imod det.«
Følgende regler gælder endvidere for en gransknings-
kommission:
Ȥ 4.
Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at
undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til
opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om
der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke
få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af
spørgsmålet om ministres ansvar.
Stk. 5.
Er et medlem af undersøgelseskommissionen
dommer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige
vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«
Det er således ikke granskningskommissioners opgave,
jf. § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner, at foretage retlige vurderinger af
ministres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/eller
retlige ansvar tilkommer under hensyn til de særlige regler
om ministeransvar udelukkende Folketinget, jf. grundlovens
§ 15 og § 16, stk. 2.
DokumentId
Journalnummer