Granskningsudvalget 2021-22
GRA Alm.del Bilag 32
Offentligt
2503398_0001.png
Folketingets Granskningsudvalg
Ved kommissorium af 23. april 2021 blev Granskningskommissionen
om sagen om aflivning af mink (kommissionen) nedsat, og kommissi-
onen fik til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begi-
venhedsforløb og for alle relevante myndigheders og ministres hand-
linger og involvering i beslutningen og udførelsen af beslutningen om,
at alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19
straks skulle aflives.
Ved tillægskommissorium af 19. november 2021 blev kommissionen
anmodet om tillige at undersøge på hvilket grundlag, af hvem og hvor-
for det blev besluttet, at politiet skulle kontakte minkavlerne uden for
smittezonerne, og redegøre for, hvem der traf beslutningen om at ud-
arbejde action cardet, hvornår beslutningen blev truffet, samt om ac-
tion cardet blev kvalitetssikret, og i givet fald hvorfor ikke.
I den anledning skal jeg meddele, at det ikke kan forventes, at kom-
missionen vil kunne afgive beretning i april 2022, således som det er
forudsat i kommissoriet af 23. april 2021. Kommissionen forventer at
afgive beretning i juni måned 2022.
Om baggrunden for den forsinkede beretningsafgivelse kan jeg op-
lyse, at nogle af de i efteråret/vinteren 2021 berammede afhøringer
har måttet skydes til januar 2022, da de øvrige afhøringer har taget
længere tid end beregnet. Hertil kommer afhøringer, herunder genaf-
høringer i anledning af tillægskommissoriet, som er placeret over ja-
nuar måned. Nogle vidner har først kunnet afgive forklaring sidst i ja-
nuar måned. Kommissionen regner med, at januar måned går med at
skrive referater af de afgivne forklaringer.
Kommissionen har ikke mulighed for at afhøre vidner i februar og
marts måned, og eventuelle genafhøringer af vidner kan først ske i
april måned. På dette tidspunkt regner kommissionen med at have et
sådant overblik over sagen, at genafhøringerne kan koncentreres om
enkelte spørgsmål. Herefter udestår en mulig indarbejdelse af de gen-
afhørtes forklaringer, evt. orientering af bisiddere og muligheden for at
13. december 2021
J.nr.: Dok.nr.
Michael Kistrup
Formand
michael.kistrup@minkkommi
ssionen.dk
+45 6162 3340
Minkkommissionen
[email protected]
Side 1 | 2
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 32: Brev til Granskningsudvalget om forlængelse fra Michael Kistrup, formand for kommissionen.
bisidderne kan fremkomme med en skriftlig udtalelse, jf. herved lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 23,
stk. 3 og 4, og endelig stillingtagen til de rejste spørgsmål, samt en
trykkeproces.
Kommissionen regner med at kunne afgive én samlet beretning om
de i kommissorierne rejste spørgsmål.
Med venlig hilsen
Michael Kistrup
Formand for kommissionen
Side 2 | 2