Granskningsudvalget 2021-22
GRA Alm.del Bilag 10
Offentligt
2458615_0001.png
Pressemeddelelse
Den 8. oktober 2021
Advokatundersøgelser af aflivning og nedgravning af
døde mink
Resultatet af advokatundersøgelserne om politiets brug af et ”action card” i
forbindelse med aflivning af mink og om nedgravning af aflivede mink er i dag
afleveret til Folketingets Granskningsudvalg.
Undersøgelsen om politiets brug af et ”action card”
er gennemført af advokat
Claus Guldager og kan ses her: FT.dk, GRA alm. del
bilag 9.
Undersøgelsen om nedgravning af aflivede mink er gennemført af Advokat
Pernille Aagaard Truelsen og advokat Karen-Margrethe Schebye og kan ses
her: FT.dk, GRA alm. del
bilag 8.
Vi har i dag modtaget resultatet af de to advokatundersøgelser, vi satte i
værk den 11. maj 2021 for at få undersøgt yderligere aspekter af sagen om
aflivning af mink, som ikke er en del af Minkkommissionens kommissorium.
Udvalget får nu lejlighed til at nærlæse undersøgelserne. Fredag den 15. ok-
tober 2021 mødes udvalget igen med advokaterne, hvor medlemmerne får
lejlighed til at spørge mere ind til undersøgelsernes resultater. Herefter tager
vi i udvalget fat på at drøfte den videre proces”,
siger formand for Gransk-
ningsudvalget Karsten Lauritzen (V).
Det er de første advokatundersøgelser, som Granskningsudvalget har iværk-
sat, efter det blev nedsat den 13. april 2021.
Opgaven for advokaterne har bl.a. været at redegøre nærmere for gældende
ret på området, redegøre for de faktiske hændelsesforløb og i givet fald be-
lyse, hvorvidt der undervejs i forløbet er afgivet urigtige eller vildledende op-
lysninger til Folketinget.
De er endvidere blevet bedt om en vurdering af, hvorvidt myndigheder eller
personer har gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser, herunder egentligt
retsstridige forhold. Dog er der ikke bedt om en vurdering til belysning af, om
der er grundlag for at gøre ansvar gældende mod ministre, da det alene er
Folketingets opgave at vurdere det spørgsmål.
Baggrund
Granskningsudvalget er et nyt permanent underudvalg under Udvalget for
Forretningsordenen. Udvalget har til opgave at varetage undersøgelser af sa-
ger, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller Folketinget.
Udvalget kan indstille, at der iværksættes faglige ekspertudredninger, uvil-
dige advokatundersøgelser eller nedsættes gransknings- og undersøgelses-
kommissioner.
Kommissoriet for hver af de to advokatundersøgelser kan læses her:
Advokatundersøgelse om politiets
brug af et ”action card”:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/GRA/bilag/10/index.htm
Advokatundersøgelse om nedgravning af aflivede mink:
Side 1 | 2
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Pressemeddelelse om offentliggørelse af advokatundersøgelser fredag den 8. oktober 2021 kl. 12.00.
2458615_0002.png
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/GRA/bilag/9/index.htm
Yderligere oplysninger
Presseansvarlig Claus Brask
Telefon 33 37 34 48
Side 2 | 2