Andersen Partners
Buen 11, 6. sal
6000 Kolding
Att. Advokat Claus Guldager
Sendt pr. mail til:
Advokatundersøgelse om mink-sagen - kontradiktion
Tak for din e-mail af 29. september 2021.
I Djøf har vi naturligvis forståelse for, at der ikke vil ske høring i forhold til enhver
embedsmand, der er berørt af undersøgelsen. Der bør imidlertid ske høring af de
embedsmænd for hvilke, der foretages en ansvarsvurdering.
Hvis du vurderer, at embedsmænd har begået tjenesteforseelse, forventer Djøf, at
disse embedsmænd vil blive hørt over et udkast til faktumbeskrivelser og efter
omstændighederne også over foreløbige retlige vurderinger, inden du afgiver
endelig redegørelse til Granskningsudvalget. Andet vil stride mod grundlæggende
retssikkerhedsmæssige principper, og det vil også være i strid med praksis for
advokatundersøgelser i staten.
Djøf forventer ligeledes, at der vil ske forudgående høring i de tilfælde, hvor du
vurderer, at der er grundlag for kritik, uden at det har et omfang, der kan
karakteriseres som tjenesteforseelse. I Djøf har vi den opfattelse, at det ikke alene
vil være i embedsmændenes, men også i Folketingets interesse, at der er
mulighed for at få korrigeret eventuelle fejl og misforståelser, inden der foretages
endelige ansvarsvurderinger og afgives endelig redegørelse.
Vi forstår dit svar sådan, at din redegørelse vil være anonymiseret i forhold til
embedsmænd under kontorchefniveau. Hvis advokatredegørelsen indeholder
vurdering om tjenesteforseelse eller kritik vedrørende navngivne eller identi-
ficerbare embedsmænd på kontorchefniveau eller derover, lægger vi til grund, at
der ikke vil ske offentliggørelse af redegørelsen, før disse embedsmænd er hørt
over den endelige redegørelse.
Djøf må gå ud fra, at det forhold, at Folketingets Granskningsudvalg er opdrags-
giver, ikke indebærer, at embedsmænd hvis forhold undersøges, undergives en
ringere retssikkerhed end sædvanlig praksis for advokatundersøgelser, der har en
minister som opdragsgiver.
Ref. PDV/-
2020-26400
05.10.2021
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Telefon 33 95 97 00
Telefax 33 95 99 99
www.djoef.dk