Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2546091_0001.png
Undgå kemisk- eller atomarkrigsførelse mod menneskeheden
Vi kom for sent med vores sanktioner mod Putin og denne despots inderkreds, så enkelt kan udviklingen
med Putins mange år med krig mod Ukraine gennem lejestyrker og hans forvrængede verdensbillede
udtrykkes. Putin opdagede, at han kunne sætte store styrker op langs med grænsen, uden vesten
reagerede med andet end trusler om sanktioner. Havde vi nu indført sanktioner på grund af den store
troppeopbygning, så havde han formodentlig opdaget, at løgnene i Rusland om det splittede vesten ikke
stemte. Men naturligvis havde løgnen om truslen fra Nato så stået mere til troende blandt Putins
tilhængere. Resultatet havde dog været et andet, en kold krig, og ikke som nu en varm krig, med Ukraine
som stedfortrædende for Nato og det frie vesten.
Putins krig går ikke som han forventede, som hans selvopfattelse af Ruslands muskler lod ham tro. Men
som både amerikanske general Wesley Clark (tidligere øverstbefalende for Nato) og danske brigadegeneral
Carsten Rasmussen (forsvarsattaché ved Danmarks ambassade i Moskva) udtrykte i to webinarer afholdt d.
16. marts for hhv. Center for War Studies og Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og
Atlantsammenslutningen, så er det mest sandsynlige scenarie, at resultatet af Putins fejlslagne felttog vil
medføre, at Putin vil beordre brug af kemiske våben og/eller atomare våben. I begges analyser er det ikke
et spørgsmål om han vil, men om hvornår, han vil beordre dette. Det er i øvrigt også Pentagons opfattelse,
at han vil true med atomvåben efterhånden som han presses af manglende resultater. Wesleys opfattelse
er, at først når et mindre atomart våben er blevet eller er ved at blive anvendt, kan vi forvente, at Putin er i
risiko for, at han kan blive afsat af sine egne nærmeste medarbejdere.
Spørgsmålet er, kan vi tillade en krig, hvor Putin dels truer med brug af sådanne våben og dels gør brug af
sådanne våben? Wesley mener, at når først Putin har gjort brug af kemiske våben, så er det et spørgsmål
om tid, inden vi, befolkningen, i vesten kræver handling fra vores ledere. Men der er det jo allerede for sent
for tusinder af liv.
Forhåbentlig kommer vi ikke dertil, men hvis vi ikke griber ind nu overfor Putins trusler med konsekvenser,
så kommer vi altså endnu engang en postgang for sent, hvad end Putin når at kaste sin første kemiske
bombe over Ukraine eller endnu værre sin første atomare bombe. Hvis vi først reagerer der, så er skaden
sket. Anderledes vil det være, hvis I, vores ledere allerede nu gør det klart for hinanden, Nato og vores
allierede, herunder overfor vores og den russiske befolkning, at vi under ingen omstændigheder vil
acceptere brug af kemiske eller atomare våben i Ukraine eller mod noget andet mål i verden. Hvis vi gør det
klart for Putin og hans nærmeste, at brugen af sådanne våben, vil blive set som et angreb på
menneskeheden og dermed på Nato og hele den frie verden. Det kan vi naturligvis kun gøre, hvis vi er klar
til ikke bare at stå passivt bag det ukrainske folk
under sloganet ”Stand with Ukraine”,
men også begynder
at gå med det ukrainske folk i kampen for den frie verden
under et nyt aktivt slogan ”Walk with Ukraine”.
Det gør vi ved, at lade Putin vide, at et kemisk eller atomart angreb på Ukraine,
ikke ”bare”
er et angreb på
Ukraine, men er et angreb på menneskeheden og vil blive set som sådan, altså også et angreb på Nato.
Putin må få besked om, at et sådan angreb vil få konsekvenser begyndende med taktisk nedskydning af
russiske fly, flådefartøjer eller militære anlæg langs den russiske forsvarslinje. Dernæst besked om at
yderligere brug af kemiske eller atomare våben ligeledes vil blive mødt med et eskalerende militært forsvar
af menneskeheden gennem angreb på militære mål i Rusland.
Putin er psykopat, så enkelt kan det vist siges. Han lyver ikke, når han tror Vesten er svag eller ser sig
berettiget til genoprettelsen af det sovjetiske imperium, han tror selv på sine løgne. Hans nærmeste og
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Henvendelse af 18/3-22 vedrørende brug af kemiske og atomare våben, fra Lars Ulrich Kofoed og A. Iris Ravnsdatter, Gøteborg, Sverige
2546091_0002.png
fjerneste tør ikke tale ham imod, de kender konsekvenserne. Nok mærker de lige nu konsekvenserne af
vores sene, men effektive sanktioner, men de har deres liv mere kært end deres ejendomme. Putin forstår
kun det, der truer hans magt. Han møder magt med den magt, han har. Men den magt har han kun, så
længe hans nærmeste lader ham have den. Når de indser, at deres liv og ikke kun deres ejendomme er
truet af vesten, så vælger de fornuftigste af dem, den vej, der sikrer overlevelse for flest mulige og ikke
mindst dem selv.
Vi har ikke råd (i menneskeliv) til at vente på, at sanktionerne skal udsulte Putins Rusland, ikke råd til at
blive holdt hen i den fejltro, at Putin reelt vil forhandlingsbordet. Vi har ikke råd til at vente på Putins
kommende kemiske krigsførelse, allerede nu bryder han mod krigens love og lader civile lide. Griber vi ind
med denne trussel og tvinges vi til at agere på den, så vil vi også risikere mødet med kemisk og/eller atomar
krigsførelse, men griber vi ikke ind, vil vi se den kemiske og/eller atomare krigsførelse fortsætte, når han
først er begyndt, og så vil den også nå os alligevel. Truslen er der altså uanset hvad, Putins løgne er nemlig
sandhed for ham og han kan ikke tåle at lide nederlag, så hellere udsætte 10- eller 100tusinder for den
beskidte krig. Men griber vi ind, så er der sandsynligheden for en hurtig afsættelse. Den er der ikke, hvis vi
endnu engang lurepasser og kommer en postgang for sent.
Begge generaler mener, at jo længere tid vi lader gå, des større risiko bliver der for den kemiske og/eller
atomare krigsførelse kommer i anvendelse, så det er nu der skal handles.
Jeg beder derfor om, at du kæmper for indførelsen af en flyforbudszone over Ukraine, Nato-oprustning
langs hele den russiske grænse og fremsættelse i FN eller Nato af militære konsekvenser ved Putins brug af
kemiske eller atomare våben uanset hvilken befolkning de rettes mod.
Venligste hilsner
Lars Ulrich Kofoed
Dansker bosat i Gøteborg, Sverige
Webinar med general Wesley Clark (45:58min):
https://www.youtube.com/watch?v=maryhbT28wI
Webinar med brigadegeneral Carsten Rasmussen (1time begynder 16min inde i videoen):
https://www.facebook.com/events/236952961910370/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[
%7B%22extra_data%22%3A%22%22%2C%22mechanism%22%3A%22left_rail%22%2C%22surface%22%3A
%22bookmark%22%7D%2C%7B%22extra_data%22%3A%22%22%2C%22mechanism%22%3A%22left_rail%
22%2C%22surface%22%3A%22bookmark%22%7D%2C%7B%22extra_data%22%3A%22%22%2C%22mechan
ism%22%3A%22calendar_past_events_unit%22%2C%22surface%22%3A%22bookmark_calendar%22%7D]
%2C%22ref_notif_type%22%3Anull%7D