Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 66
Offentligt
Komparativ forsvarsanalyse af landene i
Danmarks nærområde
ved Mads S. Mikkelsen, cand.scient.pol.
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
Formål
•
Formål:
Overblik over, hvordan landene har styrket deres militære
forsvar som følge af den forværrede sikkerhedssituation siden
Ruslands invasion af Ukraine/Krim i 2014.
•
Vurdering af, hvordan Danmarks tiltag på forsvarsområdet matcher de
øvrige landes med fokus på militære kernekapaciteter.
•
Omfattede lande:
Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Polen og
Tyskland.
•
Delkonklusioner, konkrete eksempler og samlede konklusioner.
•
Baseret på omfattende kildemateriale fra åbne kilder.
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
Delkonklusioner I
•
Alle landene bortset fra Danmark og Tyskland, har siden 2014 opfattet
deres sikkerhedspolitiske situation som stærkt forværret. Dog historisk tysk
reaktion efter den russiske invasion af Ukraine i 2022.
•
Samtlige lande har, med Tyskland som delvis undtagelse, styrket deres
forsvar tidligere, hurtigere og mere gennemgribende end Danmark.
•
Samtlige NATO-lande i Danmarks nærområde – undtagen Danmark og
Tyskland – lever op til NATO’s 2% målsætning. Tyskland kommer op på 2% i
2023 og Danmark i 2033.
•
Forsvarsudgifternes andel af BNP er den bedste parameter til
sammenligning af den nationale vægtning af militære forsvar. Neutraliserer
forskellene i landenes velstand og købekraft = købekraftsparitet.
Forsvarsudgifter i US$ pr. indbygger er ikke brugbar til sammenligning, da
den netop ikke neutraliserer forskellene i købekraft.
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
Delkonklusioner II
•
Store forskelle i landenes evne til at omsætte forsvarsbudgetter til militære
kapaciteter. Det mest effektive forsvar, måske globalt set, er Finlands, mens
Danmark og Tyskland er i den modsatte ende af skalaen.
•
De baltiske lande satser primært på deres landmilitære styrker - bl.a. pga. deres begrænsede
økonomiske midler og geografiske beliggenhed.
•
Målt på relevante komparative parametre
har det danske forsvar langt
færre og mindre kapaciteter end landene i vores nærområde.
Danmark
det land, der har mindst bredde i kapaciteterne.
•
Eksempelvis er Danmark det eneste land i nærområdet, der hverken råder
over feltluftværn eller langtrækkende landbaseret luftværn, og Danmark er
det eneste land, der ikke råder over skibe, der er bygget til at gennemføre
egentlige militære operationer i Østersøen i krise- og krigstid.
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
Delkonklusioner III
•
Sammenlignes hærstyrkernes kampkraft og logistiske/personelmæssige
udholdenhed, er
Danmark det eneste land i nærområdet, der ikke råder over en
reserve med færdiguddannede og indsatsklare enheder på bataljonsniveau,
der
kan mobiliseres i krise- og krigstid.
•
Dansk forsvars (og det tyskes) beskedne ydeevne skyldes primært
at
værnepligten ikke udnyttes militært, og at tidligere kontraktansat personel ikke
konsekvent indgår i Forsvarets reserve. Fravalget af værnepligtsbaserede
reserveenheder, der i Danmark var og i nabolandene er
et yderst effektiv og
prisbilligt supplement til stående enheder
= nedsætter Forsvarets effektivitet
betragteligt.
•
Rusland har i den seneste årrække simuleret angreb på Finnmarken, Gotland og
Bornholm. En russisk besættelse af disse områder vil fjerne NATO’s muligheder
for at forstærke Baltikum i en krise-/krigssituation.
Norge og Sverige har styrket
forsvaret af Finnmarken og Gotland = Bornholm er det svage led
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
2545125_0006.png
Oversigt med væsentlige militære kapaciteter
Kapacitet/Land
DAN
NOR
SVE
FIN
POL
TYS
EST
LET
LIT
Skibe egnet til operationer i
nærområdet/Østersøen
Ubåde egnet til operationer i
nærområdet/Østersøen
Feltluftværn
Landbaseret middel/langtrækkende luftværn
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
rativt i 2026.
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Kampfly (antal)
Ja (30)
Ja (ca. 52)
Ja (øges til 90+)
Ja (64)
Ja (ca. 90)
Ja (ca. 230 )
Nej
Nej
Nej
Kampvogne (antal)
Ja (44 - alle forventes
først klar i 2024)
Ja (38 – øges med 60-70%)
Ja (120)
Ja (200)
Ja (ca. 800)
Ja (ca. 255 – øges til 325)
Nej
Nej
Nej
Infanterikampkøretøjer (antal)
Ja (44)
Ja (110)
Ja (ca. 350)
Ja (ca. 200)
Ja (ca. 1650)
Ja (ca. 700)
Ja (44)
Nej
Ja
(ca.
90)
Ildstøtte over 120 mm (antal)
Ja (30 + 20 i reserve)
Ja (24+ 12 i reserve)
Ja (172)
Ja (ca. 1250)
Ja (ca. 750)
Ja (ca. 240)
Ja (ca. 170)
Ja (ca. 70)
Ja
(ca.
60)
Værnepligt (måneder)
Ja (4 mdr. 8 mdr. for ca.
150 årligt)
Ja (6-16)
Ja (6-15)
Ja (6-12)
Nej
Ja – lille antal
værnepligtige (7-23)
Ja (8-11)
Nej
Ja
(9)
Samlede/indsatsklare reserveenheder i alle
værn op til bataljonsniveau
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
Uddybende eksempler – Norge og Sverige
•
Riksdagen/Stortinget godkendte i 2017/2018 – efter en
åben offentlig debat
af
omfattende analyser og forslag – rullende 10-års planer for kraftig styrkelse af de
to landes forsvar inkl. styrket og forlænget værnepligt.
•
De to lande har nu i alle tre værn et
mix af kontrakt-/fastansat militært personel
og værnepligtige med 6-16 mdr’s tjenestetid
– f.eks. anvender Norge
værnepligtige til supplement af fast-/kontraktansat personel i Flyvevåbnet, og
ditto i Søværnets fregatter, ubåde mv.
•
Landenes reserver er kraftigt stigende, og består af tidligere kontraktansat
personel og hjemsendte værnepligtige, der indgår i
samlede, færdiguddannede
og indsatsklare enheder.
Reserven giver de to landes forsvar stor
dybde/udholdenhed.
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
Uddybende eksempler – materiel og beredskab
•
Fordeling af slid på materiel:
De øvrige landes forsvar har mere materiel end der bruges i
det daglige, da der materiel på depot til mobilisering. Materiellet cirkuleres, så
slid/afskrivninger fordeles på ’bredere materielmæssige skuldre’, og det får en længere
levetid. Udfordring pt. i DK er, at det meste materiel bruges hele tiden = stort slid og for
kort levetid
•
Højt beredskab i reserveenheder:
De øvrige landes reserveenheder har (med Tyskland
som delvis undtagelse) et højt beredskab. F.eks. er beredskabet i de øvrige landes
brigader typisk under en uge (hvilket også var tilfældet i den danske Hærs brigader indtil
midten af 1990’erne), ligesom det også er højt i reserveenheder i de øvrige værn. Der er
desuden tilstrækkelige beholdninger af ammunition mv.
•
Lavt dansk beredskab:
1. Brigades beredskab er 180 dage = brigaden er reel irrelevant.
Skyldes manglende ammunitionsbeholdninger, og at brigadens mobiliseringskompagnier
med værnepligtige kun uddannes 8 måneder, og derfor skal bruges 4 måneder i krise-
/krigstilfælde til færdiguddannelse. Totalforsvarsstyrkens mandskab vil også kræve 6-8
ugers supplerende uddannelse for at være klar.
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Præsentationer fra udvalget informationsseminar om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 17/3-22
Samlede konklusioner
•
Det danske forsvar har langt færre og mindre kapaciteter/materiel end landene i
vores nærområde. Beredskabet, ammunitionsbeholdningen mv. er lav. Det
medfører stor nedslidning af Forsvarets eksisterende kapaciteter og materiel.
•
En væsentlig årsag er manglen på færdiguddannede og indsatsklare
reserveenheder inkl. materiel på depot.
•
Forsvarsudgifternes andel af BNP er den bedste parameter til sammenligning.
•
I Danmark mangler – i modsætning til Norge og Sverige - en offentlig debat af
Forsvarets forslag til et styrket forsvar, og der er ikke en offentlig tilgængelig 10-
års plan for Forsvaret.
•
Samlet set opfylder Forsvaret ikke de krav, der stilles til Danmark fra NATO –
hverken ift. art. 3 (evnen til at forsvare eget territorium inkl. Bornholm) eller art.
5. (bidrage til alliancens kollektive forsvar).