Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 57
Offentligt
2540916_0001.png
Aarhus 9. marts ’22
Til Folketinges forsvarsudvalg.
Vedrørende transport af hærens tunge materiel ad landeveje.
Jeg er fuldt ud klar over at vores parlamentarikere har mange andre opgaver end at drøfte petitesser.
Imidlertid er jeg også klar over at I inden længe skal i gang med at omforme Danmarks forsvar i lyset af de
seneste begivenheder i Europa.
Jeg har bemærket at hæren helt og holdent er gået over til at transportere sine
pansrede køretøjer ad landevejen. Dette til trods for at hver transport kræver som
minimum to konstabler (ofte 4) plus en blokvogn. (ofte også en eller flere følgevogne)
Jeg har også noteret mig at man netop har indkøbt nye blokvogne til formålet. Det er
ubegribeligt for os almindelige mennesker hvorfor vores militær helt har opgivet at
transportere deres enheder med jernbane. Umiddelbart kan ganske få
personer/soldater transportere mange pansrede enheder med et stærkt reduceret
behov for ressourcer. Tillige vil den civile del af befolkningen undgå de
trafikophobninger som ethvert langsomt kørende vogntog uundgåeligt vil medføre.
Jeg har også noteret mig, at vores allierede fortsat lader deres tropper befordre også
ad jernbane.
Der er øjensynligt både taktiske og strategiske fordele og ulemper ved begge
transportformer, men netop derfor vil det være formålstjenligt at vores militær igen
begyndte at fragte deres pansrede enheder ad jernbane – og således kunne få øvet
begge dele. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at man faktisk har anlagt en
dedikeret jernbane i Oksbøl til netop dette formål.
Jeg håber at jeg således har kunne inspirere jer, til en overvejelse i de kommende forhandlinger. Og jeg
forventer ikke at høre fra jer i den forbindelse.
Med venlig hilsen:
Martin Tygstrup