Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 56
Offentligt
Kære Jesper Thinghuus
Jeg anmoder venligst om foretræde for Forsvarsudvalget, hvor jeg ønsker at orientere om Reservens
(RES) betydning for det danske forsvar og et nødvendigt forøget fokus herpå.
RES består både af befalingsmandsgruppen og officersgruppen men har været nedprioriteret i mange år,
uddannelsen har været helt stoppet og alene genopstartet for mindre hold og fastholdelsen har været og
er stadig yderst vanskelig. Der er mere afgang end tilgang.
I den operative struktur og i det national forsvar inden for NATO og i Danmark er RES rygraden af
forsvaret, uden RES kan nuværende enheder, herunder operative stabe ikke bemandes, og en
mobiliseringshær i blot et mindre omfang kan ikke opstilles.
Grundet ringe vilkår, herunder ringe aflønning ved en overenskomst, som Forsvarets Personalestyrelse
(FPS) har ansvaret for, er fastholdelse yderst vanskelig og tilgang af nye og unge svær. Det sidste er
ganske afgørende.
Hvis et nyt Forsvarsforlig skal virke efter hensigten, så må RES forhold udtrykkelig nævnes og prioriteres.
Det må igen gøres attraktivt at virke for Danmark og at kombinere civilt arbejde med militær tjeneste for
vores land. Det er ikke i tilstrækkeligt omfang tilfældet i dag.
Jeg håber på, at denne henvendelse vil vække tilstrækkelig interesse til at jeg kan få foretræde og gerne
snarest muligt.
Under mit foretræde vil jeg komme ind på følgende punkter:
1) Status for RES og betydning af RES
2) Friskning af RES med nyuddannede - hvervning, uddannelse, karriere og fastholdelse
3) Aflønning og kompensation ved tjeneste og aktivering - forhold til civil arbejdsgiver (jobsikkerhed)
- uhensigtsmæssig overenskomst ved tjeneste (ingen løn ved mere end 7.4 timers tjeneste og ingen
ekstraydelser for nogle personalegrupper)
- manglende lovmæssig grundlag for aktivering
4) Afsætning af midler (økonomisk ramme)
Jeg har været Reserveofficer siden 1984 og er nu Oberstløjtnant af Reserven med en designering i det
dansk ledede NATO hovedkvarter, Multinational Division North i Riga, Slagelse og Karup. Civilt er jeg
forsker og underviser på Aarhus Universitet.
Mvh Morten M. Fogt
Silkeborg