Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2539864_0001.png
6. marts 2022
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative er enige
om, at den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i
fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Aftalepartierne er derfor enige om en række
tiltag, der skal styrke det danske forsvarsberedskab og mulighederne for at
manøvrere
i den
nye sikkerhedspolitiske situation.
Styrkelse afForsvaret mv. til håndtering afRuslandskrisen
Aftalepartierne er enige om at tage de
nødvendige
skridt for at sikre, at de
nødvendige
ressourcer til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation er til stede.
Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte en generel reserve på 3 5 mia. kr. årligt i 2022
og 2023 i lyset af Ruslandskrisen, herunder til aktuelle
økonomiske
ubalancer i Forsvaret,
forhøjet
beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv.
Regeringen vil inden udgangen af 2023 tage initiativ til
drøftelser
om erfaringerne med de
styrkede diplomatiske indsatser parallelt med
drøftelserne
om det kommende forsvarsforlig.
Historisk
løft
afForsvaret til 2 pct. afBNP
Aftalepartierne er enige om, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation som
følge
af
Ruslands aggression kræver et historisk modsvar. Aftalepartierne er derfor enige om, at det i
et kommende forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til
forsvar og sikkerhed
løftes
varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.
Aftalepartierne er enige om, at den nye sikkerhedspolitiske situation understreger de
væsentlige nationale sikkerhedsinteresser. Styrkelsen af Forsvaret vil ske i den erkendelse,
herunder med fokus på dansk forsvars- og sikkerhedsindustris mulighed for at bidrage.
Det vil indebære, at der sker en markant styrkelse af Danmarks forsvar og sikkerhed, samt
at Danmark dermed efterlever Wales-målsætningen. Det bemærkes, at Wales-målsætningen
både rummer et BNP-mål og et mål om, at en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til
investeringer i nyt materiel. Aftalepartierne er enige om, at begge mål skal opfyldes.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at Forsvaret skal have en tilstrækkelig
planlægningshorisont i et kommende forlig, hvorfor der på baggrund af
Forsvarskommandoens anbefaling skal være en tiårig aftale, sådan at implementeringen af
styrkelsen af Forsvaret sker mest hensigtsmæssigt.
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
2539864_0002.png
Afskaffelse afforsvarsforbeholdet
Aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske
situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede
engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på
et gearskifte. Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at der den 1. juni 2022 afholdes en
folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Uafhængighed afrussisk gas
Danmark har gennem de seneste årtier afsat store
milliardbeløb
til at udfase naturgas, men
der er behov for, at det går endnu hurtigere. En hurtigere udfasning af naturgas, der erstattes
af energieffektivitet og vedvarende energi, vil sikre, at sikkerhedspolitik og
grøn
omstilling
går hånd i hånd. Energi- og klimapolitik er et uomgængeligt element i selvforsyning og
sikkerhedspolitik.
Aftalepartierne er enige om, at der skal iværksættes initiativer, der yderligere udfaser gas, så
Danmark bliver uafhængig af russisk gas. Det skal endvidere i 2022
undersøges,
hvad
mulighederne er for midlertidigt at
øge
gasindvinding i
Nordsøen, øge
anvendelse af biogas,
fremrykke Baltic Pipe eller lignende, så Danmark ad den vej kan bidrage til at afhjælpe
Europas afhængighed af russisk gas.
Regeringen og aftaleparterne er enige om hurtigst muligt at
drøfte
konkrete tiltag med afsæt
i et kommende energi- og forsyningsudspil. Aftalepartierne er endvidere enige om at
arbejde for flere fælleseuropæiske initiativer.
Finansiering
Aftalepartierne er enige om at håndtere
løftet
af forsvarsudgifterne i 2022-2023 ved at
lempe finanspolitikken i 2022 og 2023.
Endvidere er aftalepartierne enige om, at
forøgelse
af forsvarsudgifterne i en kommende
forligsperiode til 2,0 pct. af BNP vil skulle håndteres inden for de finanspolitiske rammer,
herunder fortsat finanspolitisk holdbarhed. Det vil betyde, at der sigtes efter underskud på
den strukturelle saldo efter 2025 inden for ansvarlige finanspolitiske rammer.
Aftalepartierne noterer sig, at regeringen senest i 3. kvartal 2022 vil fremlægge en 2030-
plan.
Aftalepartierne noterer sig, at det som led i den mellemfristede
økonomiske
planlægning vil
være hensigtsmæssigt at sigte efter et offentligt underskud på omkring 0,5 pct. af
BNP.
Aftalepartierne er enige om at revidere budgetloven med henblik på at
øge
grænsen for det
strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af
BNP.
2
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
2539864_0003.png
Lempelsen af underskudsgrænsen i budgetloven er inden for rammerne af EU's regler og
fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik og lav offentlig nettogæld.
Ændrer de
økonomiske
forudsætninger bag aftalen sig
afgørende, mødes
aftalepartierne
herom. Aftalepartierne er desuden enige om at evaluere og om
nødvendigt
revidere
budgetloven, herunder underskudsgrænsen, sådan at der vil være politiske
drøftelser
herom i
2033.
Aftalens karakter
Det nationale kompromis har karakter af en principaftale. Såfremt andre af Folketingets
partier måtte
ønske
at tiltræde aftalen, vil aftalepartierne se positivt på det. For så vidt angår
forligsbelagte områder
drøftes
den konkrete
udmøntning efterfølgende
i de relevante
forligskredse. Partierne bag principaftalen forpligter sig til i de
efterfølgende drøftelser
at
arbejde for en
udmøntning
af principperne i denne aftale.
Søren
Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti)
3