FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Udenrigs- og

sikkerhedspolitisk

strategi

JANUAR 2022

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

Indhold

1. Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Værdidiplomati

En stærk stemme for Danmark i verden

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Tryghedsdiplomati

En mere sikker verden, der skaber tryghed for danskerne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Klimadiplomati

Danmark som grøn stormagt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5. Migrationsdiplomati

Et robust svar på migrations- og flygtningepresset

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Økonomisk diplomati

Fair og bæredygtig økonomisk udvikling, der sikrer danske arbejdspladser

. . . . . . . . . . . . . . .

7. Et Danmark der kan agere i verden

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Tlf .: +45 33 92 00 00

um@um .dk

www .um .dk

Design: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout: Kontrapunkt

ISBN 978-87-93760-95-0 (trykt version)

ISBN 978-87-93760-97-4 (digital version)

Januar 2022

Læs mere og find strategien på www .um .dk

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Kompas for

Danmarks

værdibaserede

udenrigs- og

sikkerhedspolitik

1. Forord

Klima

Bæredygtighed

Frihed

Med denne strategi sætter vi kursen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i årene frem . Som

modsvar til en historisk uforudsigelig verden, præsenterer strategien et nyt værdikompas, der

giver retning, når svære valg skal træffes . Konkrete udfordringer kommer og forgår, men vores

værdier består . Derfor er det med vores værdier som pejlemærke, at vi bedst fremmer Dan-

marks interesser og værner om Danmarks tryghed, velfærd og sammenhængskraft . Dansk

udenrigspolitik må ikke blive låst i et falsk modsætningsforhold mellem vores interesser og

værdier . Vi sætter en kurs, hvor vi fremmer vores interesser ved at kæmpe for vores værdier .

Velfærd

Tryghed

Vi oplever nye trusler blusse op, mens gamle trusler

buldrer tilbage – fra Østersøen til Arktis, fra cyber-

space til kapløbet om fremtidens teknologi og forsy-

ningskæder . Demokrati er på retur på verdensplan .

Klimakrisen truer . Protektionismen stiger . Verden

har ikke set større flygtningestrømme siden 1945,

alt imens det internationale asylsystem har spillet

fallit . Og i globaliseringens skyggeside trives ulighe-

den og uretfærdigheden .

Ruslands aggressive fremfærd mod Ukraine er et

foruroligende forsøg på at skrue udenrigs- og sikker-

hedspolitikken tilbage til Den Kolde Krigs kyniske

magttænkning om interessesfærer i Europa . Her må

vi stå fast på ethvert lands ret til frihed og selvbe-

stemmelse . Og det gør vi, både i ord og handling .

Samtidig skifter den økonomiske og politiske tyngde

i stadig stigende grad mod Asien . Det afspejler sig

også i spændinger og større usikkerhed i Indo-Paci-

fic, som er en vigtig region for en stor søfartsnation

som Danmark . Her er der brug for at knytte stær-

kere bånd og iværksætte nye samarbejder . Det er vi

allerede godt i gang med .

I Afghanistan endte 20 års international indsats i en

tilbagevenden til magten for Talibans mørkemænd .

Det er hjerteskærende at tænke på konsekven-

serne for den afghanske befolkning — særligt for

de afghanske kvinder . Det var ikke sådan det skulle

ende . Men selvom det internationale samfunds exit

fra Afghanistan blev både pludselig og kaotisk, så

må vi ikke opgive indsatsen for at bekæmpe inter-

national terror og skabe rum for fred, udvikling og

grundlæggende rettigheder .

Danmark skal fortsat løfte sit ansvar og bidrage

aktivt – også der, hvor det er svært . Det skal vi gøre

sammen med vores allierede og partnere . Det hand-

ler også om vores egen sikkerhed og tryghed .

Verden står i en global værdikamp, der presser

danske kerneinteresser . Vi lever ikke længere i en

verden, hvor de forpligtende fælleskaber, vi nyder

godt af, kan tages for givet . Hvor ret trumfer magt,

og en aftale er en aftale . Hvor der står respekt om

de fælles spilleregler, der fremmer international

sikkerhed, fair verdenshandel og forudsigelige sam-

arbejdsrelationer mellem nationer .

Vi risikerer at blive den første generation, der giver

en fattigere, mere usikker og mere ulige verden

videre . Det må ikke ske .

Derfor skal dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

fremover sætte kurs efter et værdipolitisk kompas .

Så vi ved, hvad vi kæmper for . Hvem vi kæmper

med . Og hvad vi kæmper imod . Sådan fremmer vi

bedst danske interesser i en verden uden faste hol-

depunkter . Uden et kompas, der peger trofast mod

vores danske værdier, farer vi vild .

Vi skal turde gå foran, når vi har mest på spil og kan

gøre en forskel . Men at gå forrest betyder ikke at gå

enegang . For vi skal kæmpe klogt . Igennem forplig-

tende fællesskaber som EU, der er afgørende for

Danmark . Igennem NATO og sammen med allierede

som USA, der er krumtappen for Danmarks sikker-

hed . Igennem FN, fordi når verdens lande enes, kan

vi gå fremad - sammen . Igennem grønne strategiske

partnerskaber, der åbner dørene for øget samar-

bejde med verden .

Retfærdighed

Lighed

Menneskerettigheder

Demokrati

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Vi skal vælge skræddersyede tilgange . For der er

få enkle svar, hvor interesser og værdier mødes .

Derfor skal vi give plads til analysen og rum til nuancer .

En værdibaseret dansk udenrigspolitik må aldrig blive

tom symbolpolitik eller hovedløs overbudspolitik .

Vejen frem bygger på tre nøgleord: værdier, vir-

kelighed og virkemidler – i den rækkefølge og i

den sammenhæng .

Strategien tager afsæt i alt det, vi står for, og som

vi vil passe på: det danske velfærdssamfund . Vores

danske model . Menneskets reelle frihed, lighed,

folkestyre, forpligtende fællesskaber, ret og pligt,

tryghed, samfundssind og sammenhængskraft .

Det er vores grundlæggende værdier . Dernæst må

vi gøre os klart, hvad vi står i . Derfor ser strategien

på verden, som den er . En nøgtern analyse af de

udfordringer, vi står overfor, og de muligheder, vi

kan vælge at gribe, hvis vi tager et skridt frem . Det er

den udenrigspolitiske virkelighed .

Og endelig præsenterer strategien de værktøjer og

tiltag, vi skal bringe i spil for at gøre en forskel for

Danmark . Det er vores virkemidler .

Med de tre byggesten introducerer strategien et

værdidiplomati, hvor vi går stærkere ind i forsvaret

for demokrati og forpligtende internationale fælles-

skaber . Et tryghedsdiplomati, der skal styrke vores

sikkerhed i en verden med et stadigt mere kom-

plekst trusselsbillede . Et klimadiplomati, hvor vi går

foran for at hæve det globale ambitionsniveau .

Et migrationsdiplomati, hvor vi kæmper for et mere

retfærdigt og humant asylsystem, der vil hjælpe

flere, bedre og hurtigere end det nuværende inter-

nationale asylsystem formår . Og et økonomisk

diplomati, hvor vi fremmer en tredobbelt bundlinje;

en stærk dansk økonomi med flere nye danske

arbejdspladser skal sikre sorte tal på bundlinjen .

En grøn, retfærdig og bæredygtig omstilling glo-

balt – med danske løsninger som omdrejningspunkt

– skal sikre, at det grønne regnskab kommer i

balance . Og et styrket fokus på arbejdstagerret-

tigheder og -vilkår skal sikre, at vores værdier og

den danske model ikke bare beskyttes, men styrkes

internationalt .

Med strategien sætter vi den samlede retning og

ramme for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik på

tværs af danske prioriteter og virkemidler . Strate-

gien udgør dermed også en ramme for øvrige strate-

gier med internationalt sigte, herunder den globale

klimastrategi, strategien for dansk forsvarsindustri,

regeringens handlingsplan for økonomisk diplomati

og den udviklingspolitiske strategi, der hviler på en

bred aftale med Folketingets partier . Og for kom-

mende strategier samt en ny europapolitisk aftale,

som regeringen vil tage fat på sammen med interes-

serede partier i Folketinget .

Strategiens prioriteter afspejler, at udenrigspolitik

og indenrigspolitik i dag hænger uløseligt sammen .

De forandringer, vi kæmper for i Danmark, kræver

også, at vi kæmper for danske interesser og værdier i

verden . Forsvaret for danskernes tryghed, velfærd og

sammenhængskraft stopper ikke ved landets græn-

ser . Det kræver globalt engagement . Og de foran-

dringer, vi skaber herhjemme, skal deles med verden .

Ja, vi har store ambitioner på Danmarks vegne . Skal

vi nå vores mål, er der behov for at ruste den danske

udenrigstjeneste til opgaven . Derfor har regerin-

gens også gennemført en omfattende og strukturel

omlægning af udenrigstjenesten, så vi får mest

mulig diplomatisk kampkraft dér, hvor vi kan gøre

størst gavn for Danmark og danske værdier . Endelig

har regeringen gjort op med mange års grønthøster-

besparelser i udenrigstjenesten .

God læselyst!

Markante udenrigs- og

sikkerhedspolitiske tiltag siden

regeringens tiltrædelse 2019

Med afsæt i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske

linje– som den nye strategi tager sit udgangspunkt i – er alle-

rede gennemført en række væsentlige tiltag siden regeringens

tiltrædelse i sommeren 2019:

Støtte til demokratiske kræfter i vores østlige naboområde

Regeringen oprettede i foråret 2021 Den Ny Demokratifond på

50 mio . kroner, der støtter demokratiske kræfter og civilsamfund i

Belarus, Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan . I

Belarus har Danmark bl .a . støttet menneskerettighedsforkæmpere i

kampen mod det autoritære regime med kameraudstyr til journa-

lister og bistand til advokatbeskyttelse i forbindelse med regimets

overgreb . I Ukraine bidrager Danmark til at understøtte de centrale

anti-korruptionsinstitutioner, der er i front, når det gælder efter-

forskning og bevisførelse . En indsats, der har ført til domfældelse

i en række større korruptionssager . Og i 2020 igangsatte regerin-

gen oprettelsen af et Dansk-Ukrainsk Ungdomshus i Kyiv som en

platform for at udvikle et stærkt lokalt civilsamfund, der kan holde

magthaverne ansvarlige .

Aktivt værdibaseret dansk medlemskab af FN’s Menneske

rettighedsråd

Igennem tre års medlemskab har vi opnået en række vigtige

sejre . Danmark har blandt andet i september 2021 samlet først

EU-kredsen og senere en bredere kreds af lande for at få bred

opbakning i Rådet til etableringen af en specialrapportør til

monitorering af menneskerettighedssituationen i det Taliban-kon-

trollede Afghanistan . Ved samling i Rådet i september 2020 stod

Danmark bag et indlæg med rekordstor opbakning (33 lande), der

påtalte den kritisable menneskerettighedssituation i Saudi-Ara-

bien med fokus på undertrykkelse af kvinders rettigheder og den

fortsatte brug af tortur og forfølgelse af og dødsstraf for politiske

systemkritikere . Derudover har Danmark haft en markant rolle

i vedtagelsen af stærke resolutioner om situationen i Belarus,

Etiopien og Myanmar .

Et stærkere EU skal gå forrest i den internationale værdikamp

Regeringen har spillet en central rolle i forbindelse med etable-

ringen af EU’s fælles menneskerettigheds-sanktionsregime, så

vi i EU kan svare kontant igen over for krænkelser af menneske-

rettighederne . Med Danmark i spidsen har EU fx sanktioneret

Lukasjenko-regimet i Belarus i forbindelse med dets helt uaccep-

table forsøg på instrumentalisering af migration i 2021 .

Grønt foregangsland og klimadiplomati

Umiddelbart efter regeringens tiltrædelse blev Danmarks første

klimaambassadør udpeget, og Danmark har formået at sætte mar-

kante grønne aftryk med indgåelse af grønne strategiske partner-

skaber, bl .a . med Indien i krigen mod kul og fossile brændstoffer og

ikke mindst ved COP26, hvor det lykkedes Danmark at samle flere

end 150 private aktører i Getting-to-Zero Coalition, som arbejder

for klimaneutral skibsfart i 2025 . Og fra 2023 vil det danske bidrag

til den internationale klimafinansiering være på cirka 7-8 mia. kr – et

markant løft af dansk grøn klimafinansiering til udviklingslande.

Forsvar for det digitale demokrati

Regeringen har lanceret Tech for Democracy-initiativet, hvor

Danmark går forrest i et stærkt forsvar for den online demokratiske

samtale, og for at sætte rammerne for bl .a . de store tech-virk-

somheders arbejde, så hverken menneskerettighederne eller de

demokratiske værdier undertrykkes . Tech for Democracy-initiativet

er et centralt dansk indspil til USA’s demokratitopmøde .

Dansk kandidatur til en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 20252026

Danmark tager ansvar for at forebygge, håndtere og løse verdens

konflikter, som koster liv, skaber ustabilitet og fører til flygtninge-

strømme og irregulær migration . Derfor har regeringen lanceret

det danske kandidatur til en plads i FN’s Sikkerhedsråd . Danmark

vil være verdens tillidsmand i Sikkerhedsrådet og stå vagt om en

international orden baseret på regler og rettigheder .

Rigsfællesskabet og Arktis kapacitetspakke

Regeringen har besluttet at anvende 1,5 mia . kr . til en kapaci-

tetspakke, der fra 2023 vil styrke Forsvarets overvågning og

tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten . Med investeringer i

langtrækkende droner, radarer og satellitovervågning mv . styrkes

både Forsvarets militære kapacitet og Forsvarets evne til at støtte

civilsamfundet i form af redningsoperationer, miljøovervågning,

fiskerikontrol, klimaovervågning og –forskning. Regeringen har

et stærkt fokus på at øge samarbejdet i rigsfællesskabet, og da

den amerikanske udenrigsminister besøgte Danmark i sommeren

2020, var der for første gang afholdelse af et fællesmøde med en

dansk udenrigsminister og grønlandske og færøske kollegaer .

Jeppe Kofod

Udenrigsminister

Januar 2022

Maritim sikkerhed og fri sejlads

Som en af verdens største søfartsnationer er retten til fri sejlads en

del af Danmarks DNA . Derfor har regeringen udnævnt en særlig

repræsentant for maritim sikkerhed og der er skruet op for midler til

indsatser, der imødegår maritim kriminalitet . Danmark har bidraget

med et fregatbidrag til og overtaget ledelsen af den maritime missi-

on i Hormuzstrædet, EMASOH, siden 2020, samt med en indsats i

Guineabugten i 2021-2022 .

Løfte og fremtidssikre dansk eksport i lyset af pandemien

Med eksportpakkerne har regeringen mobiliseret en hurtig, stra-

tegisk indsats for, i tæt samarbejde med erhvervslivet, at placere

danske løsninger centralt i forhold til genopretningsprojekterne,

især i EU og USA . 27 repræsentationer er blevet forstærket med 65

rådgivere, der er med til at bringe danske løsninger på digitalisering,

sundhed og grøn omstilling i spil .

Handelspolitisk forum for fair og bæredygtig handelspolitik

Regeringen har sat et nyt fokus i handelspolitikken – ikke bare

frihandel, men fair og bæredygtig handel . Vi har et styrket fokus

på den Internationale Arbejdsorganisations konventioner . Derfor

nedsatte regeringen allerede i efteråret 2019 et nyt handelspo-

litisk forum . Her sidder repræsentanter fra både fagbevægelsen,

erhvervsorganisationer, civilsamfund og eksperter, der skal give

regeringen handelspolitisk inspiration .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

2. Værdidiplomati

En stærk stemme for Danmark

i verden

Klima

Bæredygtighed

Frihed

Velfærd

Tryghed

Danmark skal kaste sig stærkere ind i kampen for fælles spilleregler, demokratiske værdier

og respekt for menneskerettighederne . Med hurtigere hjælp til demokrati- og menneskeret-

tighedsforkæmperne på frontlinjerne . Ved at sige fra over for lande, også i Europa, der ikke

respekterer fælles spilleregler og principper . Og ved at stå sammen med andre demokratier

verden over i et stærkere forsvar for den demokratiske samfundsmodel . Her er USA’s og

EU’s værdipolitiske lederskab afgørende – og det skal vi bakke op om . EU kan og bør blive en

markant stærkere værdipolitisk aktør på den internationale scene . Når Europa står stærkt,

står det transatlantiske samarbejde og Vesten som samlet aktør også styrket i den globale

værdikamp, der i disse år tager fart .

Verden over har demokratiet været på retur i over et årti . Krænkelser af menneskerettighe-

derne stiger . Uligheden og ufriheden vokser . Religiøs fanatisme, herunder militant islamisme,

spreder sig . Protektionismen stiger . En aftale er ikke længere en aftale . Og de regler, der

skaber forudsigelighed og sikkerhed mellem lande, er under stigende pres .

Danmark er tryggere i en verden med fælles spilleregler, der bygger på de værdier, vi tror på .

Danmark er større i en verden med et ligeværdigt samarbejde mellem lande, hvor de store

ikke kan tromle de små . Og Danmarks velfærd vokser i en verden med fair samhandel .

Værdikampen er også en kamp for tilliden til vores internationale forpligtende fællesskaber

som fx EU, FN og NATO . Det multilaterale samarbejde har fremmet sikkerhed, retfærdighed

og sociale fremskridt i verden i over 70 år . Men vi må også se sandheden i øjnene: mange

oplever, at selvsamme internationale samarbejde virker fjernt . At der ikke gøres nok for at

løse de problemer, der bekymrer dem i deres hverdag . Eller at de ikke får del i den velstand,

globaliseringen har skabt . At de hægtes af fællesskabet . Det er en berettiget kritik . Vi skal

gøre det bedre .

Vi skal arbejde for et EU, der i endnu højere grad skaber borgernære resultater, som alle i

Danmark får del i . Og vi skal presse EU op i global vægtklasse, så vi i Europa bedre kan

fremme vores egne værdier og interesser i en stadig mere kynisk og usikker verden . Vi skal

arbejde for et NATO rustet til fremtiden, båret af endnu stærkere transatlantiske bånd og

med Danmark i kernen . Vi skal arbejde for et FN, der giver Danmark en større stemme i

verden og gør Danmark tryggere . Med det danske kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd vil vi

gøre Danmark til verdens tillidsmand og forny det danske FN-engagement . Vi vil kæmpe for

et globalt fællesskab, der samler verden om reelle og bæredygtige løsninger – på ulighed,

irregulær migration, bæredygtighed, klimakrisen og konflikter.

Retfærdighed

Lighed

Menneskerettigheder

Demokrati

Styrket kamp

for demokrati

Ansvarlig,

demokratisk og

sikker teknologi

Styrkelse af

EU’s globale

slagkraft

Styrket

engagement

i FN

En stærk stemme

for menneske-

rettigheder

Støtte

til demokrati-

forkæmpere

Styrket samar-

bejde mellem

verdens demo-

kratier

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Kort fortalt:

Værdier under pres og

Danmarks svar

Styrket samarbejde mellem verdens demokratier

Vi skal styrke båndene til verdens demokratier i en tid, hvor den globale

værdikamp hærger . Vi skal bygge videre på den globale alliance af lande,

der sætter respekt for demokrati og menneskerettigheder forrest – og vi

skal turde se indad og tage de interne udfordringer op . Derfor tager

Danmark aktivt del i rækken af amerikanske demokratitopmøder . Vi bygger

med vores stærke tradition for demokrati og menneskerettigheder alli-

ancer på tværs inden for bl .a . beskyttelse af demokratiske rettigheder

online . Og vi styrker samarbejder med demokratier verden over, bl . a .

i Indo-Pacific.

Graden af frihed i verdens

lande og territorier i 2020

ifølge Freedom House

(Freedom in the World 2021)

Frie lande

Delvis frie lande

Ikke frie lande

Danmark styrker sit

engagement i FN

og er kandidat til en

plads i FN’s Sikker

hedsråd

Danmarks styrker sit

engagement i FN og op

ruster vores diplomatiske

tilstedeværelse.

Fordi vi som brobygger

vil bidrage til

at sikre

et tidssvarende FN, der

bidrager til at håndtere

globale udfordringer,

som har betydning for

Danmarks værdier, tryg-

hed og velfærd . Vi har

påtaget os den vanskelige

rolle at forsøge at fremme

forhandlingerne om

reformer af FN’s Sikker-

hedsråd . Og vi har tilført

nye ressourcer i form af

udsendte diplomater til

vores FN-repræsentation

i New York og FN-konto-

ret i København .

En stærk

dansk stemme

for menneske

rettigheder

Menneskerettighederne

er under pres i en række

lande og i de internati-

onale fællesskaber, der

skal stå vagt om dem . Fx

levede 87 % af verdens

befolkning i 2020 i lande,

hvor civilsamfundet har

et indskrænket eller

intet råderum .

(3)

Det kan

vi ikke acceptere . Derfor

er Danmark en markant

stemme i kampen for

menneskerettigheder .

I september 2021 gik

Danmark i front først

i EUkredsen og senere

med en bredere kreds

af lande for at få

bred opbakning i FN’s

Menneskerettighedsråd

til etableringen af en

specialrapportør til mo

nitorering af menneske

rettighedssituationen i

det Talibankontrollede

Afghanistan.

Også historisk har

Danmark spillet en aktiv

rolle i opbygningen af en

regelbaseret interna-

tional beskyttelse af

menneskerettighederne .

Og vi skal fortsætte med

at tage aktivt lederskab

i FN . Derfor tiltræder

regeringen nu endnu en

af FN’s menneskeret-

lige konventioner: den

ottende kernekonven-

tion om beskyttelse af

personer mod tvungen

forsvinding . Vi skal om-

sætte de gode hensigter

til handlinger og sætte

et skarpt fokus på at få

menneskerettighederne

udmøntet i praksis . At få

regeringer til at leve op

til de menneskeretlige

forpligtelser .

Danmark styrker

kampen for

demokrati i en

tid, hvor verdens

demokratier er

under pres

80%

af verdens befolkning

levede i 2020 i ”ikke

frie” eller kun ”delvist

frie” samfund

(1)

For 15 . år i træk har der

været flere tilbageslag end

fremskridt for demokra-

ti verden over ifølge

Freedom House .

(2)

Den ud-

vikling skal vendes . Og det

er nu, der er momentum

for at mobilisere verdens

demokratier . Vi har været

naive alt for længe, men

det er kun blevet alt for

tydeligt, hvad der er på

spil . Danmark styrker der-

for kampen for at fremme

demokratiske værdier

og menneskerettigheder .

Særligt gennem vores

udviklingssamarbejde,

gennem vores stærke dan-

ske og lokalt forankrede

civilsamfundspartnere og

gennem internationale

organisationer .

Danmark i front for et globalt forsvar for det

digitale demokrati

Digitale teknologier er blevet en fast del af vores demokra-

tiske debat . Det medfører enorme samfundsmæssige gevin-

ster, men giver også autoritære regimer nye muligheder for

overvågning, adfærdskontrol, undertrykkelse og censur .

Danmark stiller med Tech for Democracy-initiativet skarpt på

hvordan, vi styrker indsatsen for, at teknologi understøtter

demokrati og menneskerettigheder, frem for at undergrave

dem . Sammen med EU, USA og ligesindede lande engagerer vi

os i et stærkt forsvar for den demokratiske samtale – ikke

mindst online, hvor vi skal sætte rammerne for bl .a . de store

tech-virksomheders rolle i samfundet, så hverken menneske-

rettighederne eller de demokratiske værdier undertrykkes .

956

Danmark går foran for at styrke EU’s indflydelse i verden

EU er Danmarks vigtigste udenrigspolitiske platform og derfor en central løftestang for at fremme danske værdier og

interesser i verden . Derfor arbejder vi målrettet for at styrke EU’s globale slagkraft og sikre, at EU har de rette instru-

menter til at gøre sin indflydelse gældende. Danmark har bl.a.:

• Samlet 22 lande om et fælles indspil med konkrete forslag til styrkelse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik .

• Spillet en central rolle i etableringen af EU’s menneskerettighedssanktionsregime, så vi kan svare kontant igen over

for krænkelser af menneskerettighederne .

• Stået i spidsen for et arbejde med generel styrkelse af EU’s sanktionspolitik, så Lukasjenko-regimet i Belarus kunne

sanktioneres i forbindelse med dets helt uacceptable forsøg på instrumentalisering af migration .

• Skubbet på for vedtagelsen af EU’s første sanktioner som svar på cyberangreb .

journalister blev i

2010'erne slået

ihjel i forbindelse

med deres

arbejde

(4)

Danmark er kandidat til

en plads i FN’s Sikker

hedsråd i 202526

fordi vi tager ansvar for

at forebygge, håndtere og

løse verdens konflikter,

som koster liv, skaber

ustabilitet og fører til

flygtningestrømme og

irregulær migration .

Vores kandidatur handler

om at stå vagt om en in-

ternational orden baseret

på regler og rettighe-

der . Danmark vil være

verdens tillidsmand i

Sikkerhedsrådet . Passe på

vores verden og dermed

på Danmark . Også vores

forventede medlemskab

i FN’s Fredsopbygnings-

kommission i 2023-24 vil

bidrage hertil .

Danmark går foran for at støtte de demokratiske kræfter i Belarus

Danmark gik forrest i fordømmelsen af overgreb på fredelige demonstranter i Belarus og mobiliserede støtte til markante

EU-sanktioner mod de ansvarlige for grove menneskerettighedskrænkelser og manipulation af præsidentvalget i august

2020 . Med en Ny Demokratifond med 50 millioner kroner støtter vi det stadig mere trængte belarussiske civilsamfund

samt de personer og organisationer, der kæmper for demokrati og frie medier i Belarus og andre lande i den østlige na-

boskabsregion . Belarus’ befolkning skal vide, at Danmark fortsat støtter deres krav om en fri og demokratisk fremtid .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

USA – en enestående og af

gørende partner for Danmark

Demokratisk udvikling og respekt for

menneskerettighederne

USA er afgørende for den internationale regelbaserede orden

Vi har et stærkt værdifællesskab med USA, og vi har behov for globalt ame-

rikansk lederskab . Det er sammen med USA, EU og vores øvrige partnere,

at vi skal håndtere presset på de internationale forpligtende fællesskaber

og de udfordringer, der følger af bl .a . Kinas mere selvhævdende adfærd

og Ruslands hybride krigsførelse og militære optrapning i vores østlige

nærområde . Her har vi brug for et stærkt transatlantisk svar . Derfor skal

vi bakke op om et amerikansk lederskab og sammen værne om et multila-

teralt samarbejde, hvor fælles spilleregler, demokrati og menneskerettighe-

der respekteres .

Regeringen vil arbejde for en mere demokratisk verden . For når vi fremmer demokratisk

udvikling, værner vi også om vores egen tryghed og samfundsmodel . Og regeringen vil sætte

fokus på den positive betydning, som menneskerettighederne har for staters demokratiske

udvikling og interne sammenhængskraft . For individers frihed og lige muligheder .

Vi vil være en aktiv stemme for demokrati

Vi vil mobilisere dansk bistand, politisk pres og vores ligesindede i en fælles front for demokratiet . Og vi vil

stille tech-giganterne til ansvar og sikre, at demokratisk vedtagne love står over deres brugervilkår . Her

skal vi samarbejde tæt med EU og ikke mindst USA – for amerikansk lederskab er afgørende for et inter-

nationalt samarbejde rodfæstet i demokratiske værdier . Hvis verdens demokratier ikke står sammen og

træder i karakter, går vi en mindre fri, mere rå og mere uretfærdig verden i møde .

Danmark og USA har et tæt

forhold, som vi skal værne

om og udbygge. Fordi en

tæt relation til USA, både

bilateralt og i de forpligtende

fællesskaber, er afgørende for

at fremme vores værdier og

interesser i verden – for vores

tryghed og vores velfærd.

USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede

NATO og et stærkt transatlantisk bånd er garanten for Danmarks og Euro-

pas sikkerhed . Danmark og USA står sammen om vores fælles værdier om

fred, sikkerhed og frihed . Derfor er det vigtigt, at vi har en tidssvarende

arbejdsdeling med USA . Vi står side om side med USA i flere af verdens

brændpunkter . Når USA orienterer sig mere mod Asien, er det i vores

fælles interesse . Også når det betyder, at Europa skal tage mere ansvar i

vores nærområder .

Vi vil give demokratiske kræfter i vores østlige naboområde et rygstød

Vi vil styrke de kræfter, der siger fra over for autokratiske ledere og orienterer sig mod EU’s værdi-

fællesskab . Med vores indsatser vil vi både sikre hurtig og fleksibel støtte i akutte situationer og følge op

med langvarige demokratiindsatser . Støtten skal særligt målrettes civilsamfundet og de unge: morgenda-

gens demokrater .

Vi vil gøre aktivt brug af hele den multilaterale værktøjskasse – i EU, FN, OSCE og Europarådet – til at sige

klart fra over for autokratisk adfærd og arbejde for fremskridt, der kommer de undertrykte til gavn . Det

gælder også sanktioner, når vi ser systematiske overgreb, som vi fx har set det i Belarus . Vi skal gøre særligt

brug af OSCE og Europarådet, som dækker hele vores østlige naboområde og samler alle relevante aktører

om bordet . Fordi østlige naboer, der bevæger sig mod demokrati, fremmer Danmarks og Europas sikkerhed .

USA er en helt central partner i Arktis

Vi står sammen med USA om at håndtere de stigende spændinger, som

følge af bl .a . russisk militær opbygning i Arktis . Om at fastholde målsæt-

ningen om Arktis som lavspændingsområde . Og om at bekæmpe klimafor-

andringerne, værne om miljøet, samarbejde om forskning samt at skabe

bæredygtig udvikling til gavn for de mennesker, der bor i regionen .

Danmark giver

unge demokratiske

kræfter i Ukraine en

hjælpende hånd

18 mio. kr.

til Ukrainsk-Dansk

Ungdomshus

USA er en vigtig partner i klimakampen

Det amerikanske engagement i klimakampen skaber momentum internati-

onalt og grundlag for stærkt samarbejde med Danmark som klimafrontlø-

ber . For USA kigger mod danske erfaringer med grøn innovation og en grøn

omstilling, hvor ingen efterlades .

Gennem oprettelsen af det

Ukrainsk-Danske Ungdomshus

i Kyiv giver vi Ukraines unge en

platform for at udvikle et stærkt

civilsamfund, der kan holde magt-

haverne ansvarlige.

Det sker bl.a. gennem erfarings-

udveksling og netværksskabelse

med stærke danske ungdomsor-

ganisationer, som lever demokra-

tiet. Dermed styrkes også danske

unges forståelse af kampen for

demokrati, frie medier og en vir-

kelighed uden korruption.

USA er Danmarks største samhandelspartner uden for Europa

Eksporten til USA skaber danske arbejdspladser og bidrager til vores velfærd .

Det stærke amerikanske fokus på grøn omstilling skaber muligheder for eks-

port af dansk viden og bæredygtige løsninger – de muligheder skal vi gribe .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Vi vil gå i front i forsvaret for menneskerettighederne

Vi vil tage lederskab i kampen for kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder, for torturbe-

kæmpelse, oprindelige folks rettigheder, ytrings- og trosfrihed og et stærkt og uafhængigt civilsamfund .

Vi vil beskytte udsatte befolkningsgrupper, herunder LGBTI+-personer og religiøse minoriteter .

Vores gennemslagskraft er størst, når vi samler ligesindede i en fælles front . Gennem EU, FN, OSCE og

Europarådet vil vi opbygge koalitioner for at hæve prisen for menneskerettighedskrænkelser og påtale

undertrykkelse højt og tydeligt .

Vi vil arbejde for et stærkt NATO, der forsvarer vores fælles værdier

Danmark er en aktiv og engageret NATO-allieret . NATO er i dag mere end en forsvarsalliance . Det er også

et værdifællesskab mod et stigende autokratisk pres . Vi skal styrke NATO både politisk og militært frem

mod 2030 . Vi skal holde fast i vores stærke alliance og samarbejde over Atlanten . Det er forudsætningen

for at løse de vanskelige sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi står overfor . Ikke mindst når det kommer

til at afskrække totalitære regimer fra at angribe demokratiske stater og allierede .

Vi vil arbejde for et stærkt FN

Vi vil arbejde for et FN, der står vagt om de internationale spilleregler, fremmer en mere progressiv

verden og bekæmper uretfærdighed . Vi vil støtte reformer, der sikrer, at FN fortsat kan udfylde og udvikle

sin rolle som stedet, hvor verden finder sammen om at definere grundlæggende rettigheder, regler for fre-

deligt samarbejde og ambitioner for bæredygtig udvikling . Udpegningen af Danmark som med-forhand-

lingsleder for drøftelserne om reform af FN’s Sikkerhedsråd viser, at Danmark tager ansvar som brobyg-

ger og arbejder for fælles løsninger i FN – også på de svære spørgsmål . Vi tager ansvar for at fremtidssikre

FN . Med vores EU-familie, det stærke transatlantiske bånd og samarbejdet med andre ligesindede skal

vi være drivkræfter for et mere handlekraftigt og effektivt FN, både internationalt og på landeniveau . Vi

arbejder derfor også for, at FN's medlemslande, og ikke mindst verdens rigeste lande, betaler deres fulde

bidrag til FN til tiden .

Stærke forpligtende fællesskaber

Regeringen vil være en reformkraft, der arbejder for tidssvarende internationale organisa-

tioner, der fremmer tryghed, retfærdighed og velfærd – globalt, regionalt og i Danmark . For

det er i forpligtende fællesskaber, at alles reelle frihed vokser .

Vi skal være i hjertet af et EU, der leverer resultater for borgerne

Vi vil styrke vores indsats for at fremme danske interesser og værdier i EU, der er den afgørende platform

for at sikre Danmarks velstand, tryghed og velfærd . Den gnidningsfri handel på tværs af grænser skaber

vækst og arbejdspladser i Danmark, og fælles høje standarder skaber efterspørgsel på danske løsninger og

sikrer produkter af høj kvalitet til de danske forbrugere . Og over for de udfordringer vi ikke kan løse alene,

er EU vores stærkeste kort . Det gælder endnu mere i en mere rå verden med voksende geopolitiske spæn-

dinger og økonomisk rivalisering, klimakrise, globale sundhedskriser og migrationspres . Derfor skal vi også

turde se med åbne øjne på de udfordringer, EU-samarbejdet rummer, og det, der skal til for at løse dem .

Sikre at EU skelner skarpere imellem, hvad der må findes fælleseuropæiske løsninger på, og hvad landene

bedst klarer selv . Vi vil styrke dansk alliancedannelse i EU-samarbejdet og aktivt sætte en dagsorden, der

fremmer danske og europæiske værdier . Og sikre, at det, der startede som en Kul- og Stålunion bliver til en

Klimaunion med global slagkraft . Konferencen om Europas Fremtid er en mulighed for at tage debatten .

Ikke i forhandlingslokalerne i Bruxelles, men med de befolkninger, som EU er til for .

Vi vil være verdens tillidsmand i FN’s Sikkerhedsråd

Vi vil øge vores engagement i FN’s arbejde for en sikker verden . For FN er afgørende for international fred

og sikkerhed og en hovedaktør på verdens ustabile frontlinjer – ikke mindst i Europas nærområder . Med en

styrket FN-indsats kan vi skabe mere tryghed og sikkerhed . Derfor arbejder vi for, at Danmark vælges ind

i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26 . En plads her giver Danmark direkte indflydelse på håndteringen af kon-

flikter, der har stor betydning for Europa og Danmark . Danmark vil være hele verdens tillidsmand i Sikker-

hedsrådet . Vi vil stå fast på vores værdier og standpunkter og søge de vanskelige kompromisser i et ofte

splittet Sikkerhedsråd . Det gælder fx i forhold til konflikter i Afrika, der kan føre til ustabilitet, terrorisme,

flygtningestrømme og irregulær migration . Vi vil bidrage til, at FN i stigende grad arbejder forebyggende

med blik for klimaforandringerne og menneskerettighedskrænkelser, som årsag til eller forstærker af kon-

flikt . Og vi vil arbejde for, at FN’s fredsoperationer bliver bedre til - effektivt og ansvarligt - at opfylde de

mandater, Sikkerhedsrådet har givet dem . Det gælder ikke mindst i forhold til at fremme inklusive politiske

løsninger og sikre kvinders meningsfulde og ligeværdige deltagelse i fredsprocesser . FN hverken kan eller

skal håndtere konflikter og kriser alene . Vi vil arbejde for at styrke FN’s partnerskaber med regionale orga-

nisationer, især EU og den Afrikanske Union (AU), og for at skabe sammenhæng på tværs af humanitære,

udviklings- og fredsindsatser .

Vi vil holde EU op på sine kerneværdier

Vi går i forreste række for at fastholde retsstatsprincippet, demokrati, ligestilling og respekten for men-

neskerettigheder som grundstenene i EU-samarbejdet . Desværre ser vi, at respekten for de værdier i sti-

gende grad tilsidesættes i enkelte lande . Udviklingen skal vendes, for de grundlæggende værdier er hjerte-

blodet i EU’s styrke, troværdighed, effektivitet og slagkraft . EU er ikke alene et økonomisk fællesskab, men

også et helt nødvendigt værdiforsvarssamarbejde .

Vi vil arbejde for et stærkere EU på den globale scene, der går forrest i værdikampen

Vi skal fortsat arbejde for en markant sanktionspolitik i EU, så vi kan slå hårdt ned på menneskerettigheds-

krænkelser, undertrykkelse af demokrati og brud på internationale spilleregler . Sanktioner skal bruges

klogt og ikke være en automatreaktion . Men når vi tager redskabet i brug, skal det gøres mere effektivt, så

det kan mærkes . Og vi skal bruge hele EU’s værktøjskasse, så det fortsat er os, der sætter globale standar-

der, der sikrer overholdelse af vores værdier både i Europa og globalt .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Vi vil sætte ind mod de kræfter, der skaber sprækker i de forpligtende fællesskaber

De stærke forpligtende fællesskaber – FN, NATO, Europarådet, EU og senere OSCE – voksede alle ud af

Anden Verdenskrigs rædsler og bygger på et stærkt forsvar for internationalt diplomati frem for konflikt og

krig . Sammen med allierede og ligesindede partnere vil vi på tværs af de multilaterale arenaer arbejde for, at

kræfter, der udfordrer de fælles spilleregler og værdier, ikke vinder terræn . Når lande som Kina og Rusland

og andre autoritære regimer prøver at udhule de værdier, vores fællesskaber bygger på, skal vi bruge vores

økonomiske magt og demokratiske værdigrundlag til at værne om et regelbaseret internationalt samarbejde .

Den politiske og

økonomiske tyngde

flytter til Asien –

Danmark øger sit

fokus på IndoPacific

Verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt flytter til Indo-Pacific . Regionen er præ-

get af stigende sikkerhedspolitiske spændinger, geopolitisk konkurrence og stridigheder

omkring territorialrettigheder . Og regionen er et knudepunkt for verdens skibsfart .

Vi vil

bilateralt og i medfør af EU's

Indo-Pacific-strategi styrke samarbejdet

med de lande i Indo-Pacific, der deler

vores værdier og står fast på multilateral-

isme, frihandel, demokrati og en regel-

baseret verdensorden .

Vi vil

arbejde for retten til fri sejlads og

respekt for FN’s Havretskonvention .

Vi vil

styrke vores indflydelse ved at søge

at indgå nye partnerskaber og samarbej-

der med andre lande i regionen, herunder

Australien, Vietnam og Sammenslutnin-

gen af Sydøstasiatiske lande (ASEAN) .

Derfor har vi tiltrådt ASEAN’s traktat for

fred og samarbejde (TAC) . ASEAN er den

mest avancerede regionale samarbejdsor-

ganisation i verden efter EU og, med en

samlet befolkning på 650 millioner men-

nesker, det tredjestørste marked for EU .

Vi vil

udbygge Danmarks eksisterende

strategiske partnerskaber med Japan, Indi-

en, Sydkorea og Indonesien .

•

Vi har vedtaget en fælles handlings-

plan med Indonesien med 86 konkrete

handlingspunkter frem til 2024 . Fx vil

vi etablere en bilateral klimadialog og

udbygge det konkrete samarbejde om

bæredygtighed og energi . Og vi eta-

blerer en menneskerettighedsdialog

og udbygger samarbejdet om forebyg-

gelse af voldelig ekstremisme .

I vores fælles arbejdsprogram er vi

blevet enige med Japan om konkrete

samarbejdsprojekter inden for bl .a .

energi-, digitaliserings-, landbrugs-,

sundheds- og det maritime område .

Kina

er på én og samme gang en økonomisk

konkurrent, en samarbejdspartner og en

systemisk rival . Kina anlægger internationalt en

mere selvhævdende linje, der på flere punkter

udfordrer de globale spilleregler . For Kinas syn

på fundamentale menneskerettigheder fraviger

væsentligt fra vores eget, og Kina sætter

kollektive statsinteresser over individuelle fri-

hedsrettigheder . Det har bidraget til at øge af-

standen mellem Kina og verdens demokratiske

lande på de værdipolitiske multilaterale dags-

ordener og kræver, at vi sammen med vores

ligesindede står fast på alle landes forpligtelse

til at overholde menneskerettighederne .

Både i EU og NATO er der stigende opmærk-

somhed på et Kina, der løbende bruger hybride

taktikker såsom cyberoperationer og påvirk-

ningskampagner til at fremme strategiske mål .

Dertil går Kina målrettet efter at blive førende

inden for teknologier, som fremover får bety-

delig indvirkning på global sikkerheds- og for-

svarspolitik samt økonomisk konkurrence . Det

kræver, at vi sammen med vores allierede og

partnere er klar med svar, når vores værdier og

interesser trædes under fode, og at vi arbejder

for at fastholde de interwnationale fællesska-

ber som rammen om norm- og regeldannelse .

Kina er samtidig en uomgængelig partner i

løsningen af flere globale udfordringer – især

klimakrisen . Kina er også et betydeligt marked

for danske og europæiske virksomheder og

spiller en vigtig rolle for de globale værdikæ-

der . Der er til stadighed brug for at fremme et

ligeværdigt økonomisk samkvem og forbedre

danske og europæiske virksomheders markeds-

vilkår på det kinesiske hjemmemarked . Vi vil

arbejde for at fastholde et stærkt og konstruk-

tivt dansk-kinesisk forhold med samarbejde og

dialog inden for udvalgte områder, herunder

grøn omstilling under det strategiske partner-

skab . Fordi det udgør en vigtig løftestang for

at fremme vores interesser og værdier, både

bilateralt og multilateralt .

•

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

3. Tryghedsdiplomati

En mere sikker verden, der

skaber tryghed for danskerne

Klima

Bæredygtighed

Frihed

Tryghed og sikkerhed for Danmark og hele rigsfællesskabet handler om at beskytte os mod

de strømninger, der truer vores værdier, frihed og sammenhængskraft .

Danmarks tryghed starter med stærke alliancer . Dem skal vi pleje og styrke – også ved at

løfte vores del af ansvaret i verdens brændpunkter, hvor vi har mest på spil . Side om side

med vores allierede .

Velfærd

Tryghed

Vi vil fremme fredelig udvikling i Arktis, der i stigende grad udgør en geopolitisk kampplads .

Det starter med konkrete skridt mod et endnu tættere udenrigs- og sikkerhedspolitisk

samarbejde i rigsfællesskabet, hvor der sættes handling bag fortidens skåltaler . Og så vil vi

søge et endnu tættere samarbejde med vores nærmeste allierede i Arktis og bakke op om

NATO’s øgede opmærksomhed på regionen .

Vi skal sætte ind mod ustabilitet og formørket militant islamisme ved at slå hårdt ned på

terrorgrupper, forebygge konflikter og arbejde for at fremme en bæredygtig og demokratisk

udvikling i vores sydlige nærområder . For Danmark og Europa står over for et bælte af

ustabilitet mod syd . Ser vi mod øst står Afghanistan i en meget alvorlig humanitær og

økonomisk krise efter Talibans magtovertagelse . Situationen risikerer at forværre den

regionale usikkerhed og medføre øget risiko for konflikter. Ser vi til Sahel mod syd er en hel

region i fare for at knække midt over, som følge af krise og konflikt.

Vi vil igen stemple Danmark ind i kampen for nedrustning og øget våbenkontrol . Et område

der har været nedprioriteret under tidligere regeringer, alt imens de militære spændinger og

risikoen for våbenkapløb kun er blevet større . Her skal Danmark ikke stå på sidelinjen .

Vi skal fremme tidssvarende internationale aftaler, der sænker risikoen for militær eskalati-

on mellem lande i en verden med stadig flere våben. Og byde ind med diplomatiske løsninger

for at afværge nye våbenkapløb – både på Europas dørtrin, men også i en region som Indo-

Pacific, hvor der i stigende grad er sikkerhedspolitiske spændinger.

Vi skal gå sammen med EU, NATO og allierede om robuste svar på nye trusler . Forsvare

vores demokratiske institutioner, kritiske infrastruktur og virksomheder mod cyberkrimina-

litet- og angreb, desinformation og fjendtlig indblanding .

Sidst, men ikke mindst, skal vi anlægge et sikkerhedspolitisk syn på vores bredere forsy-

ningssikkerhed . Vi oplever en stigende geostrategisk konkurrence og et markant pres på

internationale forsyningskæder . Det gælder vacciner, som modsvar på COVID-19, men i høj

grad også energi og råstoffer . Derfor skal Danmark og EU – gerne i samarbejde med USA og

andre partnere – styrke den danske og europæiske forsyningssikkerhed . For ellers risikerer

vi at tabe terræn .

Retfærdighed

Lighed

Menneskerettigheder

Demokrati

Bekæmpelse af

ustabilitet og militant

islamisme

Militære operationer

Fredelig udvikling

i Arktis

Et stærkt og ligeværdigt

samarbejde i rigsfælles-

skabet

Kontante svar på cyber-

trusler og -angreb

Danmark i kernen

af NATO

Nedrustning

Vi forsvarer den euro-

pæiske sikkerhedsorden,

som vi har opbygget efter

Murens fald

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Kort fortalt:

Centrale trusler mod vores

tryghed og Danmarks svar

Rigsfællesskabet

NATO medlemslande

Ustabilitet, konflikt

og terror fra Vestafrika

til Afghanistan

Forsvarets nationale

indsættelser i Arktis

og Nordatlanten

Igangværende og for-

ventede danske militære

bidrag pr . 27 . januar 2022

Personel

Danmark i kernen af NATO

NATO og et stærkt transatlantisk bånd er garanten

for Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed, og vi

skal bidrage med vores del til alliances afskrækkelse og

kollektive forsvar . Også i Europa .

Derfor

yder Danmark et substantielt bidrag til sikker-

heden i vores nærområde i Østersøregionen samt i Nord-

atlanten og Arktis .

Derfor

bidrager Danmark pr . 21 . december 2021 til 7 af

NATO's internationale indsatser .

Derfor

har Danmark overtaget lederskabet af NATO’s

mission i Irak (NMI) og vil bidrage substantielt til NMI

efter, at vi har overgivet lederskabet . Samtidig bidrager

vi solidt til NATO’s trænings- og kapacitetsopbygning

i partnerlande som Ukraine, Georgien og Irak – fordi

forebyggelse er bedre end intervention .

Derfor

bidrager Danmark til NATOs afskrækkelses- og

genbekræftelsestiltag i Østersøen og Baltikum, bl .a . i

form af substantielle bidrag til NATO’s fremskudte tilste-

deværelse i Baltikum .

ARKTIS

Fly/helikopter

Skib

Stabilisering og

bekæmpelse af

militant islamisme

i Syrien og Irak

Danmark har siden

2014 ydet markante

militære og civile bidrag

til den internationale

koalitions bekæmpelse

af ISIL og stabiliseringen

af Irak og Syrien . Og

siden december 2020

har Danmark ledet

NATO’s mission i

Irak (NMI) . Danmark

har dermed en helt

central rolle i forhold

til at styrke de irakiske

sikkerhedsstyrkers evne

til selv at varetage Iraks

sikkerhed . Den militære

indsats står ikke alene,

men indgår i en bredere

ramme af politiske og

civile tiltag i regionen .

For vi skal forhindre, at

ISIL igen får ideologisk

og geografisk fodfæste

og samtidig arbejde for

at forhindre irregulær

migration . Danmark

har derfor i forbindelse

med NMI-lederskabet

genåbnet den danske

ambassade i Irak –

med udstationerede

medarbejdere fra

både Udenrigs- og

Forsvarsministeriet .

Derudover bidrager

det regionale freds- og

stabiliseringsprogram

for Syrien og Irak

positivt til at stabilisere

områder, som tidligere

har været under ISIL's

kontrol gennem bl .a .

minerydningsindsatser .

Grønland

Igangværende og forventede danske militære

bidrag til missioner og operationer i NATO/

FN/koalitionsregi eller under national ramme

pr. 27. januar 2022

Dertil har Forsvaret nationale og regionale indsæt-

telser i hele Arktis og Nordatlanten og i Østersøen . Vi

tilpasser løbende vores engagement, så vi er til stede

der, hvor vi kan gøre en direkte forskel for konge-

rigets og vores allieredes sikkerhed og tryghed .

Færøerne

Danmark

NATO

Sydkorea

Lavspænding

i Arktis

En helt afgørende del

af Kongerigets Arktis

indsats er målsætnin-

gen om Arktis som

lavspændingsområde .

Det er både et mål i sig

selv og en forudsæt-

ning for en bæredygtig

økonomisk og social

udvikling til gavn for

befolkningerne i Arktis .

Det løbende interna-

tionale samarbejde i og

om Arktis, herunder i

Arktisk Råd, understøt-

ter målsætningen .

Regeringen arbejder

endvidere helt konkret

for at forebygge mil-

itær eskalation og

forhindre et våben-

kapløb i Arktis . Det

sker blandt andet gen-

nem initiativer i samar-

bejde med de øvrige

arktiske aktører, der

sigter mod at skabe

øget gennemsigtighed

og reducere risikoen

for misforståelser .

Styrket samarbejde

i rigsfællesskabet

Vi styrker samarbejdet

i rigsfællesskabet om

udenrigs- og sikkerheds-

politikken . Arbejdet med

tættere inddragelse og

stærkere samarbejde er i

fuld gang og vil fortsætte .

Konkret handler det om

en bred vifte af tiltag som

det daglige arbejde i det

internationale samarbe-

jde om Arktis i fx Arktisk

Råd og om fælles del-

tagelse i ministermøder

med kongerigets arktiske

partnere som fx USA .

Cybertrusler og angreb skal

mødes med kontante svar

Som et af verdens mest digitaliserede lande er Danmark

særligt udsat . Derfor deltager Danmark aktivt i det interna-

tionale samarbejde om at afskrække og øge omkostningerne

for statslige og ikke-statslige aktørers cyberangreb mod

Danmark, vores allierede og nære samarbejdspartnere .

Vi arbejder i EU for styrkelse af den interne mod

standskraft og øget fokus på EU’s cyberdiplomati.

Der er blandt andet udarbejdet en ”cyberdiplomatisk værk-

tøjskasse” for fælles svar på cyberangreb, der spænder fra

dialog til mulige sanktioner . Der er vedtaget sanktioner imod

statslige aktører fra Rusland, Kina og Nordkorea, og der ar-

bejdes aktivt på at udvide brugen af cyber-sanktionsregimet .

Vi samarbejder med ligesindede lande om offentlige

fælles erklæringer, der udstiller ansvarlige aktører bag

cyberangreb.

Det er vigtigt, at vi i stigende grad oplyser om cybertruslen .

Derfor er Danmark varm fortaler for flere offentlige ud-

meldinger i både EU og NATO . Alene i 2021 er det lykkedes

at samle EU og NATO om offentligt påtale for SolarWinds-

og Microsoft Exchange Servers-angrebene og senest i for-

bindelse med Ghostwriter-kampagnen, der blandt andet

sigtede mod disruption af det tyske forbundsdagsvalg .

Vi støtter bestræbelserne for at fremme

international lov og normdannelse i cyberspace.

Danmark arbejder aktivt for at fremme bestræbelser i FN-

regi på at etablere og implementere internationale normer

for ansvarlig statsadfærd i cyberspace samt aktivt mod-

virke autoritære staters forsøg på at etablere normer og

regler, der strider imod Danmarks værdier og interesser .

1,5

Vi forsvarer den europæiske sikkerhedsorden, som vi har opbygget

efter Murens fald

Arktiskapacitetspakke

Arktis-kapacitetspakken skal fra 2023 styrke Forsvarets

overvågning af og tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten

og bidrage til NATO’s samlede situationsbillede i regionen .

Vi skal holde øje med udviklingen og sikre, at vi kan

håndhæve vores suverænitet og udføre både civile og

militære opgaver i Arktis og Nordatlanten . Pakken har

fokus på initiativer, der også gavner de grønlandske og

færøske samfund .

Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014 og fortsatte forsøg på at destabilisere

Ukraine med både hybride trusler og militær opbygning udgør en alvorlig trussel . Og

størstedelen af de russiske krav om sikkerhedsgarantier fra USA og NATO er uforenel-

ige med de fundamentale principper for den europæiske sikkerhedsorden, som Rusland

selv var med til at etablere efter Murens fald . Danmark står side om side med allierede i

NATO og med EU i forsvaret for, at alle lande i Europa har ret til frit at vælge sine allian-

cepartnere . Og vi står fast på grundprincipperne for europæisk sikkerhed . Samtidig står

vi klar til at forfølge mulige diplomatiske spor i NATO og OSCE for at deeskalere situa-

tionen og finde løsninger. Men vi accepterer ikke militær magtanvendelse eller trusler.

Hverken i Ukraine, Georgien, Belarus eller andre lande i vores nærområde .

mia. kr. har regeringen

besluttet at anvende

til Arktiskapacitets

pakken

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Stærke alliancer

Regeringen vil ruste Danmark til at håndtere det stadigt mere komplekse trusselsbillede ved

at investere i de alliancer og internationale organisationer, der understøtter vores sikkerhed .

For det er NATO og det stærke transatlantiske bånd, der er garanten for vores sikkerhed .

når det er muligt . Vi vil fortsat sikre, at våben og andet militært udstyr ikke falder i de forkerte hænder .

Innovation i den private sektor bliver i stigende grad toneangivende for udviklingen af forsvarsmateriel

– ikke mindst inden for nye teknologier, der vil forme fremtidens magtbalancer . Her skal vi sammen med

vores allierede være på forkant . Og vi skal sikre danske virksomheders og forskningsinstitutioners adgang

til Den Europæiske Forsvarsfond .

Vi vil fastholde Danmark i kernen af NATO og styrke det transatlantiske bånd

Vi vil arbejde for et styrket NATO, der tilpasser sig til de væsentlige militære og teknologiske forandringer

i det sikkerhedspolitiske landskab . For i en tid, hvor verden er præget af stigende geopolitisk konkurrence,

nye trusler, uforudsigelighed og et fortsat mere aggressivt Rusland, er NATO kun endnu vigtigere for Dan-

marks sikkerhed . Derfor står vi side om side med vores NATO-allierede i kampen mod militant islamisme og

terror i Mellemøsten . Vi deltager i NATO’s afskrækkelse i vores nærområde i øst og er blandt de første til

at tilbyde efterspurgte cybereffekter til alliancen . Størstedelen af de danske internationale militære bidrag

indgår i NATO’s operationer . Vi vil arbejde for, at NATO i højere grad forholder sig til globale udfordringer .

Det gælder også Kinas militære modernisering og mere offensive adfærd, som bidrager til et mere kom-

plekst sikkerhedsbillede .

Forsvaret skal være gearet til fremtidens udfordringer og have de rette kapaciteter til også fremover at

fastholde Danmark i kernen af NATO . For Europa skal løfte en større del af sit sikkerhedspolitiske ansvar,

og her tager Danmark sin tørn . Det må ikke blive et spørgsmål om enten-eller mellem NATO og Europa eller

mellem NATO og EU . Europa skal tage et større ansvar for vores egen skyld . Men også for at fastholde ame-

rikansk engagement i europæisk sikkerhed . Derfor skal vi også styrke NATO-EU samarbejdet . Og derfor

vil det kommende forsvarsforlig have Wales-målsætningerne som forudsætning . Det fordrer omtanke og

strategiske valg . Med den sikkerhedspolitiske analysegruppe, som regeringen har nedsat, sikres en grundig

analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og dens konsekvenser for Danmark og Forsvaret .

Fredelig og bæredygtig udvikling i Arktis

og Nordatlanten

Regeringen vil, sammen med Grønland og Færøerne og med USA som vores vigtigste

sikkerhedspolitiske allierede, arbejde for stabilitet og fredelig, bæredygtig udvikling i Arktis

og Nordatlanten til gavn for alle i regionen . For stigende spændinger i Arktis udgør en

trussel mod hele rigsfællesskabet og den globale sikkerhed .

Vi vil styrke samarbejdet i rigsfællesskabet

Vi vil fortsætte med at styrke samarbejdet med Færøerne og Grønland om udenrigs- og sikkerhedspolitik-

ken – til gavn for kongeriget som udenrigspolitisk aktør og for hele rigsfællesskabet . Som et konkret eksem-

pel herpå er der oprettet et stående kontaktudvalg på ministerniveau, som skal sikre en tættere dialog om

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål . Med særlig vægt på de spørgsmål der har betydning

for Færøerne og Grønland . Vi ønsker et stadigt tættere samarbejde og fællesskab mellem de tre rigsdele .

Et samarbejde baseret på ligeværd, respekt, tillid og gensidig inddragelse .

Vi vil styrke vores sikkerhedspolitiske bånd og bidrage til internationale operationer

Vi vil fortsat træde til med bidrag til internationale operationer gennem NATO, FN eller landekoalitioner,

når vores tryghed er på spil . Vi vil styrke vores tætte forsvarssamarbejde med USA – både i Danmark og i

vores nærområde . Og udbygge det styrkede dansk-franske sikkerhedspolitiske samarbejde . Danmark står

sammen bl .a . med Frankrig i Hormuz og i Sahel om at skabe sikkerhed og stabilitet . Endelig skal vi videre-

udvikle det nordiske og baltiske forsvarssamarbejde og samarbejdet med andre ligesindede, herunder ikke

mindst Tyskland . Og Storbritannien er fortsat en af Danmarks tætteste forsvars- og sikkerhedspolitiske

samarbejdspartnere . Vi skal sikre et fortsat stærkt udenrigs- og sikkerhedspolitisk partnerskab mellem

Storbritannien og EU efter Brexit .

Vi vil arbejde for fred og stabilitet i Arktis

Vi vil stå fast på, at alle arktiske stater overholder deres forpligtelser og løser uoverensstemmelser gennem

samarbejde, med udgangspunkt i Ilulissaterklæringen . Med tiltagende russisk og militær tilstedeværelse

og opbygning, og et Kina der betegner sig selv som ”nærarktisk-stat”, stiger risikoen for militær og politisk

eskalation i og omkring Arktis . Vi vil understøtte den fredelige udvikling og øge tilliden i Arktis gennem

bl .a . samarbejdet i Arktisk Råd og håndteringen af tvister om grænsedragning inden for rammerne af FN’s

Havretskonvention . I samme ånd skal Danmark arbejde for at forebygge militær eskalation og forhindre et

våbenkapløb i Arktis . For med den øgede militære aktivitet øges risikoen for fejlkalkulationer og utilsigtet

eskalation også . Derfor vil vi også arbejde for konkrete initiativer, der skaber øget gennemsigtighed og

reducerer risikoen for misforståelser .

Men vi skal ikke være naive . Vi skal være klar til at håndhæve vores suverænitet og interesser i hele rigsfæl-

lesskabet . Og sikre at vi kan løse både civile og militære opgaver i regionen . Det gør vi bl .a . gennem Ark-

tis-kapacitetspakken, der skal styrke Forsvarets tilstedeværelse og overvågning i Arktis og Nordatlanten .

Vi vil sikre Danmarks tryghed ved at øge stabilitet og forebygge konflikter

Vi vil støtte konfliktforebyggelse og freds- og statsopbygning i skrøbelige og konfliktramte lande, især i

Afrika . Det gør vi ved at stille op til FN’s Fredsopbygningskommission i 2023-24 og FN’s Sikkerhedsråd

2025-26 – fordi det er vigtigt for trygheden i Danmark, at FN bliver bedre til at forebygge konflikter og

imødegå nye trusler . Vi arbejder i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling for at forebygge overgreb mod

lokalbefolkninger, irregulære migrationsstrømme og ekstremisme samt at sikre kvinders rettigheder, da de

er særligt udsatte i konfliktsituationer .

Vi vil bakke op om NATO’s rolle i Arktis og Nordatlanten

Vi støtter op om NATO’s øgede opmærksomhed på regionen . Det gælder fx NATO’s indsats i Nordatlanten

for at beskytte de vigtige forsyningslinjer mellem Nordamerika og Europa . Det er en naturlig konsekvens

af de stigende geopolitiske udfordringer i regionen, drevet ikke mindst af Rusland . For NATO’s artikel 5 er

fundamentet for hele kongerigets sikkerhed . Øget overvågning og andre tiltag i NATO skal skræddersys

til sikkerhedssituationen, så målsætningen om lavspænding bevares, og der tages hensyn til behovet for

et bredt samarbejde i regionen . De arktiske NATO-allierede har en særlig rolle, viden og ansvar for udvik-

lingen i regionen .

Vi vil opretholde og udvikle nationale forsvarsindustrielle kompetencer på strategisk

udvalgte områder

Med regeringens strategi for dansk forsvarsindustri sikres de bedste rammer for, at dansk forsvarsindustri

bidrager til varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser . Det er nødvendigt på baggrund af det skær-

pede trusselsbillede, og det vil styrke relationen til vores allierede og samtidig understøtte dansk eksport,

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Stabilitet og sikkerhed i Europas nærområder

Regeringen vil fortsætte Danmarks militære og civile engagement i Mellemøsten, Golfen og

Sahel . For at undgå at terrorgrupper kan slå rod og skabe yderligere destabilisering, for at

løse de konflikter der lammer regionen, og for at migrationspresset mod Europa ikke øges. Og

regeringen vil styrke samarbejdet med allierede og partnere om at håndtere truslen mod øst .

Vi skal understøtte og styrke den globale regelbaserede orden, undgå våbenkapløb og ulti-

mativt forebygge krig . Det er af afgørende betydning for vores og hele Europas sikkerhed .

Danmark har derfor engageret sig med ligesindede lande for at:

Vi vil styrke vores stabiliseringsindsatser og diplomatiske engagement i Mellemøsten,

Golfen og Sahel

Med vores lederskab af NATO’s mission i Irak, vores bidrag til at sikre retten til fri sejlads i Hormuz og

Guineabugten og vores langvarige engagement i Sahel yder Danmark allerede en markant indsats for sta-

bilitet i brændpunkter tæt på Europa . Samtidig tager vi en ledende rolle i den civile del af den europæiske

overvågningsmission i Hormuz for at understøtte regional dialog som grundlag for en varig deeskalering .

For uden en robust civil indsats løber ethvert militært fremskridt ud i sandet . Derfor har vi også åbnet

en ambassade i Irak . Og vi vil bruge hele den udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjskasse for at skabe

langsigtet bæredygtig stabilisering .

Danmark sætter

ind for at bevare og

udvikle det inter

nationale nedrust

nings og våben

kontrolsystem

• Styrke og opretholde den eksisterende arkitektur,

der har givet sikkerhed

• Tilpasse og bygge nyt til at håndtere nye teknologier

og nye aktører

Overblik over centrale nedrustnings

og våbenkontrolaftaler

Den europæiske arena

Den globale arena

Vi vil forsvare vores værdier og interesser i det østlige nærområde

Rusland fortsætter sin selvhævdende adfærd, både over for Danmark, vores naboer og i vores nærområ-

de . Det er en sikkerhedspolitisk udfordring på Danmarks, NATO’s og EU’s dørtrin . Russiske krænkelser af

demokratiske værdier og menneskerettigheder, alvorlige og systematiske cyberangreb mod myndigheder

og virksomheder, desinformation og påvirkningskampagner . Giftangreb, manglende overholdelse af inter-

nationale våbenkontrolaftaler, frosne konflikter samt den ulovlige annektering af Krim, fortsatte militære

intimidering og aggression i det østlige Ukraine . Vi vil ikke acceptere, at Rusland i stigende grad ser stort

på de fælles internationale spilleregler . Eller at Belarus under Lukasjenko-regimet begår grove krænkelser

mod civile, tvinger fly til at tvangslande samt forsøger at lægge pres på EU gennem en helt uacceptabel

instrumentalisering af migration . Begge landes manglende respekt for de internationale spilleregler er

med til at destabilisere og skabe en mere usikker verden . Vi vil stå fast på klare og kontante svar med vores

allierede og partnere .

●

INFtraktaten

Ophørt

Aftale mellem USA og

Rusland om afskaffelse af

en hel kategori af landbas-

erede kort- og mellemdis-

tancemissiler .

●

NPTtraktaten

●

CFEtraktaten

Fungerer ikke efter hen

sigten

Juridisk bindende aftale

med lofter for landenes

konventionelle våben samt

pligt til notificering og

åbenhed i forhold til verifi-

kation af beholdninger .

Behov for modernisering

Politisk bindende aftale i

regi af OSCE med tillidsska-

bende tiltag, fx informati-

onsdeling om og kontrol

med de væbnede styrker

og militære aktiviteter bl .a .

ved krav om forudgående

oplysninger om øvelser og

mulighed for inspektioner .

Fungerer ikke efter hen

sigten

Juridisk bindende aftale der

skal skabe tillid, åbenhed

og forudsigelighed gennem

ubevæbnede flyvninger,

der kan overvåge militære

aktiviteter og udstyr og

installationer af militær

betydning .

Under pres

Den grundlæggende

traktat på det nukleare

område, der skal forhindre

spredning af nukleare

våben og teknologi til

fremstilling samt fremme

nuklear nedrustning .

●

CTBTtraktaten

Ikke trådt i kraft

FN-traktat om forbud mod

atomprøvesprængninger .

Fortsat ingen verificeret

denuklearisering

Nordkorea anslås at have

mellem 30 og 40 atomvå-

ben . I 2003 trak Nordkorea

sig ud af NPT- traktaten .

Siden 2006 er vedtaget en

række FN- resolutioner

rettet mod landets atom-

program . I 2018 signalere-

de Nordkorea interesse

for at forhandle, men der

er fortsat ingen konkrete

aftaler med landet om

nedrustning .

●

DPRKatomvåben

●

CWCtraktaten

Under pres

Juridisk bindende traktat

der forbyder kemiske

våben, herunder udvikling,

oplagring og brug af kemi-

ske våben .

Forlænget 5 år

Aftale der regulerer

Ruslands og USA’s inter-

kontinentale atommissiler

og affyringsplatforme .

Under pres

Aftale der skal sikre,at Iran

ikke udvikler atomvåben .

●

Wiendokumentet

Krisen i Afghanistan

Konsekvenserne af den dramatiske og tragiske udvik-

ling i Afghanistan siden august 2021 udgør en del af den virkelighed, som

det internationale samfund og som Danmark skal forholde sig til . Danmark,

NATO, EU og FN skal lære af 20 års komplekst militært og civilt engage-

ment . Også af de smertelige og dyrkøbte erfaringer . Derfor gennemføres

en myndighedsevaluering af Danmarks evakueringsindsats i forbindelse

med Talibans magtovertagelse, der forventes offentliggjort i første kvartal

2022, og en uvildig historisk udredning af Danmarks civile og militære

indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021 (forventes offentliggjort inden

udgangen af 2023) .

På kort sigt står vi med et Afghanistan styret af Taliban, hvor risikoen for

humanitært, økonomisk og sikkerhedsmæssigt sammenbrud er betyde-

lig . Det kan få konsekvenser i og uden for regionen . Også for Europa og i

Danmark . På længere sigt skal vi sammen med vores partnere og allierede

bruge hele vores værktøjskasse til at håndtere de fremadrettede udfor-

dringer i Afghanistan og regionen, ikke mindst vedrørende humanitær

bistand, sikkerhed og migration .

●

New STARTaftalen

●

JCPoA

●

Open Skiestraktaten

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Global nedrustning og våbenkontrol

Regeringen vil engagere Danmark i kampen for at bevare, tilpasse og udvikle det internatio-

nale våbenkontrol- og nedrustningssystem . For presset på det internationale samarbejde og

ikke mindst Ruslands mere selvhævdende adfærd underminerer den europæiske sikker-

hedsarkitektur, som Danmarks sikkerhed også bygger på .

Svar på nye trusler

Regeringen vil arbejde for, at Danmark, EU og NATO kan håndtere de trusler, der følger af

den teknologiske udvikling, udenlandske investeringer og brug af hybride taktikker som

cyberoperationer, påvirkningskampagner og desinformation . For vi skal – sammen med

vores partnere på begge sider af Atlanten – ruste os til en ny sikkerhedspolitisk frontlinje,

der er drevet af en stigende global teknologikonkurrence, og hvor demokratiske institutio-

ner kan komme under pres .

Vi vil styrke kontrollen med udenlandske investeringer og leverandører

Med ny lovgivning om screening af visse udenlandske investeringer styrker vi – som vores europæiske og

transatlantiske partnere – kontrollen med udenlandske økonomiske aktiviteter i Danmark, der kan være

en trussel mod national sikkerhed og offentlig orden, fx i forhold til kritisk teknologi og infrastruktur . Og

vi indgår i det europæiske samarbejde om screening af udenlandske direkte investeringer for at imødegå

sårbarheder og afhængigheder inden for samfundskritiske sektorer og teknologier . Samtidig bidrager lov-

givning om telesikkerhed til at sikre pålidelige leverandører til vores kritiske teleinfrastruktur i forbindelse

med udrulning af 5G . Tiltagene styrker vores tryghed og vil samtidig fastholde et forudsigeligt og transpa-

rent investeringsklima .

Vi vil undgå våbenkapløb og forhindre spredning af atomvåben

Vi vil styrke Danmarks engagement i den internationale diplomatiske indsats . Som et lille land kan vi ikke

svinge taktstokken . Men en målrettet national indsats i forhold til ikke-spredning og våbenkontrol kan yde

et vigtigt bidrag . Vi skal bruge de internationale forpligtende fællesskaber – ikke mindst OSCE og IAEA –

som platform for at fastholde og udvikle fælles spilleregler . I tæt samarbejde med vores allierede vil vi tage

initiativer, der kan bidrage til at fastholde og udbygge det internationale engagement for en fredelig udvik-

ling, ligesom vi vil arbejde aktivt for at fastholde Iran-atomaftalen . For udvikling af atomvåben i Iran er en

direkte trussel mod vores sikkerhed og er benzin på den allerede sprængfarlige situation i Mellemøsten .

Vi vil samtidig intensivere vores indsats for at løfte vores del af ansvaret for, at våben, produkter og tekno-

logier, der kan bruges til ondsindede formål, ikke falder i de forkerte hænder .

Vi vil styrke indsatsen mod fremmede magters spionage mod Danmark

Vi vil styrke Danmarks kapacitet til at imødegå fremmede staters ulovlige aktiviteter og sikre håndfast

handling, når det afdækkes . Der er fortsat en trussel mod Danmark og rigsfællesskabet fra ulovlig efterret-

ningsvirksomhed såsom skjult påvirkning og spionage mod myndigheder, virksomheder og institutioner (fx

forskningsinstitutioner) eller forfølgelse af diasporaer, som nyder beskyttelse på dansk jord . Det kan og vil

vi ikke acceptere . Danmark vil i tæt og gensidig dialog og samarbejde med Grønland og Færøerne arbejde

for at imødegå fremmede staters ulovlige efterretningsvirksomhed i hele rigsfællesskabet .

Nye trusler,

som Danmark

står over for

(5)

Økonomisk samarbejde og

teknologioverførelse:

Frem-

mede staters økonomiske afta-

ler og investeringer i udlandet

afspejler ofte en sammenblan-

ding af økonomiske, diploma-

tiske og strategiske initiativer,

der understøtter den fremme-

de stats udenrigspolitik og giver

dens virksomheder muligheder

for at afsætte varer og for at

tilegne sig viden og teknologi

gennem investeringer .

Cyberspionage:

Fremmede

magter bruger deres cyberka-

pacitet til at spionere mod an-

dre lande, herunder Danmark .

Viden og intellektuel ejendom

stjålet gennem cyberspionage

kan blive misbrugt til at modar-

bejde vestlige interesser eller

skade danske virksomheder .

Cyberangreb:

Kriminelle hack-

ere, der nogle gange arbejder

for fremmede stater, udsætter

dagligt danske myndigheder og

virksomheder for cyberangreb .

Angrebene bliver brugt til for-

skellige former for berigelses-

kriminalitet såsom bedrageri,

tyveri og afpresning . Destruk-

tive cyberangreb mod kritisk

infrastruktur kan også være en

risiko . Destruktive cyberangreb

er hovedsageligt blevet brugt i

Ukraine, Mellemøsten og andre

konfliktområder, men angre-

bene kan også ramme danske

organisationer, som NotPetya-

angrebet i 2017 viste .

Påvirkningskampagner:

Fremmede magter forsø-

ger i stadigt højere grad at

udnytte cyberdomænet til

at påvirke holdninger og

adfærd, sprede desinforma-

tion og konspirationsteo-

rier i vestlige demokratier,

herunder Danmark . Dette

udgør en stigende trussel

imod Danmarks offentlige og

frie debat .

Hybride angreb:

Fremmede

stater kan bruge en blanding

af diplomatiske midler såvel

som sofistikerede og hurtige

informations- og cyberope-

rationer, skjulte og lejligheds-

vist åbenlyse militære- og ef-

terretningsmæssige aktioner

samt økonomisk pres på ko-

ordineret vis, og som er rettet

mod demokratiske staters og

institutioners sårbarheder

uden at overskride tærsklen

for formel krigsførelse .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

EU – et stærkt økonomisk og

politisk fællesskab

Danmarks og EU’s modstandsdygtighed

Regeringen vil presse på for, at Danmark sammen med EU styrker sin modstandsdygtighed

og forsyningssikkerhed i en tid med økonomiske og geopolitiske forskydninger og stigende

global konkurrence om verdens knappe ressourcer og råstoffer .

EU skal gå forrest i værdikampen på den globale scene

EU er helt afgørende i den globale værdikamp og for vores fælles tryghed

og velstand . Med sin økonomiske og politiske styrke både kan og skal EU

føre an i kampen for demokrati, menneskerettigheder, klimaet, bæredygtig

udvikling og ordentlige arbejdsvilkår .

Vi vil sikre mere robuste forsyningskæder

Vi vil arbejde for at mindske EU’s afhængighed af tredjelande inden for samfundskritiske sektorer og tek-

nologier . Det kræver, at vi skal diversificere forsyningskæderne for at gøre dem mere robuste . Det gør vi

bl .a . ved målrettet at presse på for nye markedsåbninger . Vi skal ikke være afhængige af enkelte lande, men

skal kunne trække på en bredere vifte af troværdige partnere – både i EU og resten af verden . Manglen på

værnemidler under pandemien og de stigende energipriser i Europa har tydeliggjort sårbarheder i EU’s

forsyningskæder på kritiske områder . Samtidig skal vi sikre en balance, så indsatserne ikke fører til protek-

tionisme og et EU lukket om sig selv . For det vil skade dansk eksport og gå ud over danske jobs og velfærd

og underminere vores strategiske interesser .

Vi vil også styrke samarbejdet i EU og Norden om at fremme cirkulær økonomi og genanvendelse af råstof-

fer og derved mindske risikoen for afhængighedsforhold til tredjelande .

Vi skal bringe EU’s økonomi

ske tyngde og politiske ind

flydelse i spil, så vi kan styrke

EU’s handleevne – for EU er

Danmarks vigtigste udenrigs

politiske platform.

EU skal være en klimaunion med global slagkraft

EU startede som en Kul- og Stålunion . Nu skal EU være en Klimaunion . Og

Danmark skal gå foran i kampen for en socialt retfærdig og grøn omstilling .

For hvis ikke vi går forrest i Europa og leverer på et massivt folkeligt ønske

om en grønnere fremtid for vores børn, risikerer vi, at klimakrisen også

udvikler sig til en demokratikrise . Både i Europa og globalt . Derfor vil vi

gennem alliancedannelse med progressive EU-lande skubbe på for, at vi i

EU i højere grad bruger vores politiske engagement, vores evne til at sætte

høje standarder og vores udviklingsbistand som platform for at hæve de

globale klimaambitioner .

Vi skal styrke EU’s egne kapaciteter inden for strategisk vigtige teknologier

Vi skal styrke vores langsigtede konkurrenceevne inden for strategisk vigtige teknologier i forhold til grøn

og digital omstilling . Områder, hvor der i EU er en stigende erkendelse af, at vi skal stå stærkere globalt for

at værne om vores tryghed og fremtidens arbejdspladser . Vi vil også udvikle samarbejdet med ligesindede

lande, som det fx er tilfældet med USA i Trade and Technology Council (TTC) .

EU skal tage større sikkerhedspolitisk ansvar med fokus på Europas nær

områder og de nye truslers

Danmark støtter udviklingen af et europæisk strategisk kompas . Det skal

sætte kursen for et EU, der kan tage et endnu større sikkerhedspolitisk

ansvar . For vi har brug for et stærkere EU, der kan løfte mere i nærområ-

derne . Ikke mindst når det kommer til at håndtere de nye trusler, hvor EU

har særlige kompetencer i modsvaret på hybridangreb, fjendtlig cyberak-

tivitet og spionage . Og vi skal arbejde for at styrke EU’s partnerskaber, så

vi sikrer komplementaritet mellem fx NATO og EU gennem styrket politisk

dialog mellem de to organisationer .

Global sundhedssikkerhed og pandemiberedskab

COVID-19-pandemien har haft store konsekvenser for økonomier, sundhed og samfund

verden over . Det globale pandemiberedskab var ikke tilstrækkeligt . Derfor vil vi styrke den

globale sundhedssikkerhed og pandemirespons . Vi vil aktivt støtte udarbejdelsen af en

global pandemiaftale og styrke Verdenssundhedsorganisationen, WHO .

EU skal kunne mere selv

Vi vil arbejde for at mindske EU’s afhængighed af tredjelande inden for

samfundskritiske sektorer og teknologier . Vi skal mere aktivt bruge EU’s

økonomiske vægt og vores høje europæiske standarder for at præge en

bæredygtig og fair udvikling og sikre global indflydelse .

Vi vil styrke Danmarks, EU's og den globale pandemirespons

Vi vil arbejde for, at vi sammen med EU markant styrker beredskabet mod grænseoverskridende sundheds-

trusler som mutationer og nye vira . Vi må erkende, at Europa ikke var godt nok forberedt, da krisen ramte .

EU er derfor i gang med at etablere en ny myndighed (HERA), der skal sikre en bedre og hurtigere respons

på den næste pandemi . Og vi skal styrke det strategiske samarbejde om vaccineproduktion – både i EU,

men også med globale partnere, som har styrkepositioner og særlige kompetencer . Derfor vil regeringen

også etablere bilaterale strategiske vaccinepartnerskaber med udvalgte samarbejdspartnere . Ikke som en

modsætning til EU-samarbejdet, men som et vigtigt supplement .

EU i front for fair og bæredygtig handelspolitik

Som den største handelspartner for cirka 74 tredjelande er EU en handels-

politisk stormagt .

(6)

Vi arbejder for, at EU’s handelsaftaler skal fremme euro-

pæiske standarder og værdier, sikre ordentlige vilkår for arbejdstagere og

være løftestang for grøn omstilling .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

4. Klimadiplomati

Danmark som grøn stormagt

Klima

Bæredygtighed

Frihed

Velfærd

Tryghed

Klimakrisen skal bremses, og vi skal afslutte den fossile æra . Klimakampen er en generati-

onskontrakt, vi ikke må bryde, og en kollektiv solidarisk forpligtelse for verdenssamfundet .

Klimaforandringerne er også en tryghedskrise . Der puster til sikkerhedspolitiske spændin-

ger, når kampen om knappe naturressourcer skærpes . Der forstærker migrationspresset,

når menneskers livsgrundlag forsvinder .

Ved FN’s klimatopmøde i Glasgow 2021 tog verdenssamfundet et vigtigt skridt i den rigtige

retning . Det lykkedes at opnå enighed om, at 1,5 graders målet er det pejlemærke, som

landenes klimaindsats skal rettes mod . Men landenes egne klimamål er langt fra tilstrækkeli-

ge, hvis det skal lykkes .

Derfor erklærer Danmark krig mod kul og presser på for en grøn omstilling væk fra fossile

brændstoffer . Vi skal sikre, at de globale klimaambitioner omsættes til konkret handling nu .

Retfærdighed

Lighed

Menneskerettigheder

Demokrati

Som grønt foregangsland har vi et særligt ansvar for at drive udviklingen fra sort afhængig-

hed til grøn fremtid . Vi vil tænke bæredygtighed bredt . Den globale grønne omstilling skal

også være socialt bæredygtig . For indsatsen er kun holdbar, hvis vi skaber bedre livsvilkår

for alle .

Regeringen vil mobilisere grønne strategiske partnerskaber med nogle af klodens store

udledere, så vi igennem moderne klimadiplomati, myndighedssamarbejde og partnerskaber

med dansk erhvervsliv kan vise vejen for en social retfærdig grøn omstilling . Det vil gøre en

mærkbar forskel i den globale klimakamp og samtidig bane vejen for styrket eksport af

grønne danske løsninger inden for energi, vand og bæredygtige fødevarer .

Vi vil presse på for, at EU veksler sin indflydelse og globale tyngde til at presse verdens mest

fodslæbende lande . Og vi skal bruge Danmarks globale grønne lederskab til at sikre ren

energi, rent vand og bæredygtige fødevarer til alle . Vi vil støtte udviklingslandene – særligt i

Afrika – i at slå ind på en grøn og bæredygtig udviklingsvej . For sætter vi ikke ind på alle

fronter, kan klimakrisen også være med til at undergrave de demokratiske institutioner, hvis

næste generation mister tilliden til, at de folkevalgte kan levere de rette løsninger .

Internationalt grønt

foregangsland

Klimafrontposter

i hele verden

Klimadiplomati med

global rækkevidde

Internationalt leder-

skab for retfærdig grøn

omstilling

Grønne strategiske

partnerskaber med

de store udledere

Klimatilpasning

der skaber en

fremtid lokalt

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Klimafrontposter

Kort fortalt:

Klimaudfordringen i verden

og Danmarks svar

●

Grønt strategisk partnerskab

Sahel

Globale drivhusgasudledninger

2017 uden LUCF (Land-Use

Change and Forestry)

(7)

Med vores myndigheds

samarbejder om energi

med 19 lande, som står

for mere end 60% af de

globale CO2udledninger,

er vi med til at drive den

grønne omstilling.

●

Top 3

●

Top 4-10

●

Top 11-20

Klimadiplomati der,

hvor vi kan gøre en

forskel

En række danske

ambassader i hele

verden er udnævnt som

klimafrontposter, og har

et særligt ansvar for at

løfte klimadagsordenen .

De er frontlinjen i dansk

klimadiplomati og er med

til at realisere ambitionen

om globalt dansk ledersk-

ab på det grønne område .

Klimafrontposterne

øger fokus på klima og

det grønne på tværs,

fra eksportfremme over

udviklingsbistand til

myndighedssamarbejde

og public diplomacy .

Klimafrontposterne

sætter klimaet på den

politiske dagsorden,

herunder ved at løfte de

danske grønne styrkepo-

sitioner samt erfa-

ringerne fra de danske

myndighedssamarbejder

og udviklingsindsatser

fra det tekniske niveau

ind i de afgørende

beslutningsrum .

Klimafrontposterne

samtænker den lokale

klimaindsats på tværs af

sektorer og instrument

er,

hvor også danskfi-

nansierede multilaterale

indsatser synliggøres og

udnyttes i værtslandene .

Klimafrontposterne

styrker eksportfremme

indsatsen for grønne

danske løsninger.

Stærkt klimadiplomati der trækker

andre med

Danmark kan ikke hæve det globale ambitionsniveau og

vinde kampen mod tiden alene . Derfor arbejder vi gennem

klimafrontposterne og den danske klimaambassadør

målrettet for, at EU styrker sit klimadiplomati og veksler

sin politiske og økonomiske indflydelse til klimahandling

globalt . Danmark går bl .a . forrest for at sikre stærkt

EU-engagement og konkrete handlingsspor i krigen mod

kul og indsatsen for global udfasning af fossile brændsler .

Og både bilateralt og gennem EU arbejder vi for et styrket

samarbejde med en række af de store udledere, ikke

mindst USA og Kina, om at hæve de globale klimaambi-

tioner . Derudover arbejder Danmark hele vejen rundt på

politisk dialog med de relevante aktører, inklusiv civilsam-

fundet og erhvervslivet .

Mexico City

Internationalt grønt

foregangsland

Danmarks ambitiøse

nationale klimatiltag og

de danske styrkeposition-

er giver vores stemme

tyngde internationalt og

skaber adgang til centrale

beslutningsrum . Det er

samtidig med til at skabe

et globalt udstillingsvin-

due for grønne danske

løsninger .

Beijing

Seoul

Tokyo

Internationalt led

erskab for retfærdig

grøn omstilling

Vi tager internationalt

lederskab i kampen for

omstilling fra sort til

grøn energi og adgang

til ren energi for alle . Vi

løfter lederskabet gen-

nem alliancedannelse og

opbygning af partner-

skaber med lande, den

private sektor, interna-

tionale organisationer,

forskningsinstitutioner

og civilsamfund . Gennem

lederskab af Zero Emis-

sion Shipping missionen

og i samarbejde med

over 150 privatsektorak-

tører i Getting-to-Zero

Coalition arbejder vi for

at søsætte CO2-neu-

trale skibe i 2030 og

klimaneutral skibsfart i

2050 . Og med Beyond

Oil and Gas Alliancen,

BOGA, presser vi på for,

at regeringer sætter en

slutdato for deres olie-

og gasproduktion .

Danmarks samlede

bidrag til den interna-

tionale klimafinansiering

til udviklingslandene

forventes fra 2023 at

udgøre mindst 1% af de

udviklede landes kollek-

tive mål om at mobilisere

100 mia . amerikanske

dollars årligt . Det er be-

tydeligt mere end vores

andel af de udviklede

landes BNI tilsiger .

London

Berlin

EU, Bruxelles

Rom

New York

Washington

Paris

Kairo

Abu Dhabi

New Delhi

Hanoi

Danmark har blandt

andet vist internationalt

lederskab via:

Målsætning om 70%

drivhusgasreduktion

i 2030 i bindende

klimalov.

Addis Ababa

Nairobi

Brasilia

Jakarta

Grønt strategisk

partnerskab med

Indien

Det grønne strate-

giske partnerskab

med Indien er en

vigtig løftestang til

at accelerere Indiens

grønne omstilling og til

at styrke samarbejdet

med Indien om grønne

dagsordener i interna-

tionale fora . Der er tale

om et bredspektret

samarbejde mellem

danske og indiske

myndigheder baseret

på danske erfaringer

og løsninger, som også

kan åbne dørene for, at

danske virksomheders

grønne løsninger kan

understøtte omstill-

ingen i Indien .

Klimaforandring

erne rammer de svageste

hårdest og skaber grobund

for migration

Klimaforandringer vil være

en af de største trusler imod

stabiliteten af stater og samfund

i de kommende årtier . Ekstreme

vejrfænomener som tørke

presser mennesker på deres

levebrød og forstærker eksister-

ende konfliktmønstre. Sahel er

særligt hårdt ramt .

Pretoria

Slutdato for efterforsk

ning og produktion af

olie og gas i Nordsøen.

Beslutning om etable

ring af verdens første

energiøer.

12%

Så meget forventes de afrikanske landes BNP at

falde, hvis de globale temperaturstigninger bliver på

4 grader. Selv hvis målsætningen om at begrænse den

globale temperaturstigning til 2 grader opfyldes, vil

BNP falde med 5% som følge af bl.a. lavere produk

tivitet i særligt fødevaresektoren.

(8)

Klimasikret vandadgang i Sahel og Afrikas Horn

Danmark vil de næste fire år bidrage til ny og forbedret

adgang til rent drikkevand og sanitet i Sahel og Afrikas Horn,

fx ved at udvide kapaciteten til at opbevare vand, når tørken

kommer, eller reparation af ødelagte vandpumper .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Global grøn omstilling

Regeringen vil sætte målrettet ind for at accelerere udfasningen af fossile energikilder,

herunder særligt kul, og opskalering af energieffektiviseringstiltag . For de globale klimaam-

bitioner skal øges, så 1,5 graders målsætningen nås .

indsats, hvor global alliancedannelse og politisk pres – bilateralt og gennem EU, FN og andre internatio-

nale organisationer, understøttes af lokale indsatser, som bidrager til, at ambitionerne omsættes til reelle

grønne tiltag, med danske løsninger som omdrejningspunkt . For vi skal vende udviklingen i forbruget af

fossile brændsler og undgå, at udviklingslandene vælger sort energi . Fra vores egen grønne omstilling har vi

erfaringerne og løsningerne til at gå foran og trække andre med . Og med vores grønne strategiske partner-

skaber og myndighedssamarbejder har vi gode muligheder for at påvirke og understøtte en social retfærdig

grøn omstilling .

Starten på enden af den fossile æra

Danmark har gennem aktivt klimadiplomatisk arbejde bidraget til at få sat krig mod kul på den globale

dagsorden . Stadig flere lande bakker op . En ende på den fossile æra kan blive en realitet, hvis det store

pres opretholdes . Vi vil derfor styrke vores klimadiplomatiske engagement gennem en helhedsorienteret

Vi vil mobilisere grønne strategiske partnerskaber med de store udledere og samarbejde

bredt om energiomstilling

Vi vil arbejde for at indgå nye grønne strategiske partnerskaber med Sydafrika og Vietnam og for at styrke

eksisterende grønne strategiske partnerskaber med Kina, Indien, Indonesien, Japan, Mexico og Sydkorea .

En styrket klimadiplomatisk indsats – kombineret med danske erfaringer og danske grønne løsninger – skal

være en løftestang for at accelerere landenes grønne omstilling .

Vi skal udnytte det fornyede grønne momentum, som USA's opbakning til Parisaftalen og senest Glasgow-

pagten giver . USA er en afgørende partner i kampen for at hæve det globale ambitionsniveau og et vigtigt

marked for at udvikle og afsætte danske løsninger inden for energi, vand og fødevarer, der kan hjælpe

USA’s grønne omstilling på vej .

Udvikling og frem

skrivning af global

kulproduktion

(9)

Kul udgør den største

enkeltstående kilde til

globale temperatur-

stigninger .

(10)

Udfasning af kul er afgø-

rende for om verden

når målsætnin gerne i

Parisaftalen .

250

200

150

EU skal være en klimaunion med global slagkraft

Regeringen vil arbejde for, at EU går forrest i den globale klimakamp . For højt klimaambiti-

onsniveau i EU vil både drive den grønne omstilling i Europa og gøre EU til grøn foregangsre-

gion globalt .

Billions of tons coal per year

100

Vi vil sikre, at EU leverer på de ambitiøse klimamål

Vi arbejder både i og uden for forhandlingslokalerne i Bruxelles og gennem bilateral dialog med en række

EU-lande for en ambitiøs udmøntning af EU’s grønne pagt og EU’s klimapakke Fit-for-55 . Hvis EU med

troværdighed skal være global klimakriger, skal vi have orden i egen butik og levere på vores målsætninger

med konkret handling . Vi vil derfor også presse på for en ambitiøs klimaregulering i alle væsentlige sekto-

rer, så vi sikrer, at vi når EU’s 2030-mål om mindst 55% reduktion og kommer på ret kurs i forhold til klima-

neutralitet senest i 2050 . En ambitiøs klimapolitik, der bl .a . fremmer vedvarende energi og energieffektivi-

sering, vil være en drivkraft for udvikling, opskalering og eksport af grønne danske løsninger .

Samtidig vil vi i tæt partnerskab med erhvervslivet arbejde for, at en stor del af EU’s midler udmøntes til

reelle, grønne indsatser, hvor der sikres størst mulig klima- og miljøeffekt herunder i forbindelse med EU’s

genopretningsfond og Fit-for-55 .

Exajoules per year

2020

2025

2030

2035

2040

Produktion i overensstemmelse med

2 -målsætning

Produktion i overensstemmelse med

1,5 -målsætning

Landes produktionsplaner og fremskrivninger

Produktion i overensstemmelse med landes

klimabidrag (ubetinget klimabidrag)

Historisk produktion

Vi vil styrke EU’s klimadiplomati i verden

Vi vil arbejde målrettet for, at EU opbygger alliancer med de store udledere og udbygger sin alliancedan-

nelse med de afrikanske lande -og samtidig understøtter deres egne indsatser for grøn omstilling og klima-

tilpasning . De afrikanske lande spiller en afgørende politisk rolle i forhold til at presse de store udviklings-

økonomier til højere ambitioner . Samtidig vil de fremadrettet tegne sig for stigende udledninger, hvis de

ikke selv gennemfører en grøn omstilling .

Grafikken viser fremskrivninger af den globale kulproduktion efter forskellige scenarier:

Såfremt udviklingen fortsætter (blå) • Såfremt lande lever op til deres forpligtigelser under Parisaftalen (grøn)

• Såfremt kulproduktionen skal være i overensstemmelse med at begrænse den globale temperaturstigning til

henholdsvis 2 grader og 1,5 grader (rød og lyserød)

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Klimahandling gennem forpligtende fællesskaber

Regeringen vil forsvare og styrke de internationale institutioner, der er afgørende for at

skabe en bæredygtig grøn omstilling . For vi skal have alle med og sikre, at ingen lades tilbage .

Vi vil fastholde FN som centralt forum for samarbejde om verdens

grønne omstilling

Vi arbejder for, at FN’s klimakonvention og Parisaftalen og Verdensmålene udgør den internationale

ramme for den globale klimaindsats . Vi vil maksimere de globale ambitioner . Det gør vi ved at presse på

for at parter indleverer styrkede klimabidrag og ambitiøse forpligtelser - særligt i dialog med de største

udledere i G20 . Enigheden på COP26 om 1,5 graders-målet var en vigtig milepæl . Vi vil gøre vores for at nå

i mål .

Vi viser, at grøn og socialt retfærdig omstilling er mulig, skaber pres på andre lande, så de forpligter sig til

energiomstilling, og bidrager med innovative løsninger til, hvordan omstillingen kan ske i praksis . Vores

fokus er særligt på rent vand, ren energi og bæredygtige fødevareløsninger til Afrika, fordi vi skal sikre, at

de afrikanske lande vælger den grønne udviklingsvej frem for den sorte .

Vi vil fortsætte med at gøre vores udviklingsbistand grønnere . Derfor står klima, natur og miljø centralt i

den udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden” . Vi vil sætte ind i FN og de internationale udviklingsor-

ganisationer for at styrke indsatsen for at øge udviklingslandenes tilpasningsevne og modstandsdygtighed

over for de skadelige virkninger af klimaforandringerne . For klimaforandringerne er en katalysator for

ustabilitet og spænder ben for økonomisk udvikling de steder i verden, der har mest brug for den .

Vi vil samtidig arbejde for højt ambitionsniveau og effektiv implementering inden for luft- og skibsfart . Sær-

ligt gennem et styrket maritimt klimadiplomati i FN’s søfartsorganisation (IMO) . Som en af verdens førende

søfartsnationer tager Danmark grønt maritimt lederskab, og sammen med blandt andet USA har vi sat et

mål om at skibsfart skal være klimaneutralt senest i 2050 .

Adgang til rent

vand og energi

er afgørende

for bæredygtig

udvikling og for

at skabe sig et

værdigt liv, der

hvor man er

født

(12)

Cirka

570 mio.

mennesker i Afrika syd for Sahara står

uden adgang til elektricitet.

Det er omkring halvdelen af regi-

onens befolkning og ca 75% af den

globale befolkning uden adgang til

elektricitet.

35%

eller mere end hver tredje

i Afrika syd for Sahara

mangler adgang til basale

drikkevandsfaciliteter.

Og blot en ud af fire har adgang

til faciliteter til håndvask med

sæbe og vand (26%).

Danmark sæt

ter ind der, hvor

behovet for re

duktion er størst,

og hvor vi har de

bedste forudsæt

ninger for at gøre

en forskel

(11)

Gennem vores klimafrontposter, grønne strategiske

partnerskaber, myndighedssamarbejder på energi, vand og

fødevareområdet bidrager vi til den grønne omstilling i en

række lande, der tilsammen står for i størrelsesordenen ca .

67%

af den globale drivhusgasudledning .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

5. Migrationsdiplomati

Et robust svar på migrations-

og flygtningepresset

Klima

Bæredygtighed

Frihed

Velfærd

Tryghed

Mennesker skal ikke sætte livet på spil i jagten på en bedre fremtid i Europa og Danmark,

men derimod sikres muligheder for et sikkert liv med fremtidsudsigter og rettigheder, hvor

de bor . For folk forlader ikke kun hus og hjem for sikkerhed og mad på bordet, men også for

medbestemmelse. Og vi hjælper både flere, hurtigere og bedre, når vi hjælper flygtninge i

nærområderne til krise og konflikt.

Vi skal intensivere indsatsen for alliancedannelse med dem, der er villige til at gå med forrest

for at finde løsninger, der kan skabe et retfærdigt og humant asylsystem. Det kræver nye

tilgange, hvis vi skal knække menneskesmuglernes inhumane forretningsmodel og få bedre

kontrol med hvem og hvor mange, der kommer til Danmark og Europa . For vi skal passe på

sammenhængskraften i Danmark og EU og på vores velfærdssamfund . Og vi kan hjælpe

langt flere af de mest sårbare flygtninge i nærområdet.

Regeringen arbejder for – i fuld åbenhed og transparens og inden for rammerne af Dan-

marks internationale forpligtelser – at få flyttet asylsagsbehandlingen af spontane asylansø-

gere og eventuel efterfølgende beskyttelse uden for EU, så spontan asylansøgning erstattes

af ordnede forhold og en holdbar model .

Samtidig skal vi forebygge irregulær migration ved at intensivere Danmarks og EU’s indsatser

langs de væsentligste migrationsruter til Europa . Vi vil styrke de politiske, kommercielle og

udviklingsmæssige relationer til tredjelande, der vil et tættere migrationssamarbejde – ikke

mindst de nordafrikanske lande, som længe har stået for alene med migrationsudfordringen .

Udviklingsbistanden omlægges, så vi markant øger nærområdeindsatsen – særligt i Afrika .

For vi hjælper flere, og med mere bæredygtige svar, når vi sætter ind lokalt. Derfor styrker vi

også vores indsatser i Sahel, hvor flere af det 21. århundredes udfordringer mødes: konflikt,

terror, irregulær migration, klimaforandringer, dårlig regeringsførelse, fattigdom og sult .

Retfærdighed

Lighed

Menneskerettigheder

Demokrati

Modtagecentre

uden for EU

Samarbejde

om et stærkt asyl-

og migrations-

system i EU

Styrke

relationerne til de

nordafrikanske

lande

Særligt fokus

på Afrika

Særlig indsats

for piger og

kvinder i Sahel

Freds- og

stabiliserings-

indsatser

Hjælpe flere

ved at hjælpe

lokalt

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Kort fortalt:

Migrationsudfordringen

og Danmarks svar

+80

mio.

Over 80 millioner

mennesker på

verdensplan er

fordrevet fra deres

hjem. Det højeste

antal siden Anden

Verdenskrig.

(13)

Hjælpe flere ved at

hjælpe lokalt

Regeringen har allerede

tilført flere midler til det

humanitære område og

til indsatser i skrøbelige

stater og nærområder

til krise og konflikt .

Med omlægningen af

udviklingsbistanden ønsker

regeringen, at endnu flere

udviklingsmidler skal

bruges her . For vi hjælper

flere og bedre, når vi

hjælper lokalt . Med den

øgede finansiering skal vi:

Bangladesh

Indien

Eritrea

Gambia

Guinea

Elfenbenskysten

Nigeria

Syd Sudan

Uganda

Etiopien

Somalia

Yemen

Tyskland

Styrke relationerne

til de nordafrikanske

lande

Nordafrika er det sidste,

afgørende led i flere af

migrationsruterne mod

Europa og Danmark, og

flere nordafrikanske lande

er i stigende grad også

selv oprindelseslande for

irregulære migranter . Un-

dersøgelser viser samtidig,

at mange nordafrikanske

unge overvejer at forlade

deres hjemlande i håbet om

et bedre liv . Der er behov

for tætte partnerskaber og

øget konkret støtte, hvis

vi i fællesskab skal lykkes

med at sætte en stopper

for irregulær migration og

skabe bedre fremtidsud-

sigter i de nordafrikanske

lande . Derfor vil vi:

Styrke den politiske dialog

med landene i Nordafrika .

Styrke samhandel

og ud-

bygge de handelspolitiske

relationer mellem EU og

landene i Nordafrika .

Styrke vores udviklings

politiske engagement.

200 mio . kr . i perioden

2021-2024 til at styrke

modstandskraften og ska-

be bedre lokale levevilkår i

Nordafrika .

Modtagecentre

uden for EU

En grundsten i arbejdet

for et retfærdigt og

humant asylsystem er

at få flyttet asylsagsbe-

handlingen af spontane

asylansøgere til mod-

tagecentre uden for EU

med eventuel efterføl-

gende beskyttelse i det

pågældende tredjeland .

Vi er i dialog med en ræk-

ke tredjelande om mu-

lighederne for at indgå

en aftale, og vi arbejder

intensivt på at skabe

alliancer og konkret

samarbejde med lande i

og uden for EU om idéen .

Samtidig skal vi også

styrke EU’s ydre grænser

og støtte landene langs

migrationsruterne . Vi

har derfor afsat 190 mio .

kr . i 2022 til kapacitets-

opbygningsprojekter i

oprindelses- og transit-

lande til bl .a . styrket

grænsekontrol og op-

bygning af asylsystemer .

Derudover er afsat 110

mio . kr . specifikt til at

fremme hjemsendelse af

afviste asylansøgere .

Samarbejde om et stærkt asyl og

migrationssystem i EU

EU’s migrations- og asylpagt skal bidrage til at realisere

målet om et retfærdigt og humant asylsystem . Derfor enga-

gerer vi os i forhandlingerne, hvor vi særligt vil prioritere:

En helhedsorienteret tilgang til migrations og flygtninge

udfordringen,

hvor styrkede indsatser i oprindelseslande

og nærområderne samt kapacitetsopbygning af myndighe-

derne langs migrationsruterne i forhold til grænsekontrol,

asylsystemer, udsendelsesindsatser og bekæmpelse af

menneskesmugling er vigtige elementer .

Indførelse af screening samt asyl og hasteprocedurer ved

EU's ydre grænser

med det formål at foretage

en sikkerhedsmæssig screening og understøtte en hurtig

udsendelse af afviste asylansøgere og andre tredjelands-

statsborgere uden lovligt ophold .

Indsatser der styrker muligheder for udsendelse for EU

og Danmark i

forhold til afviste asylansøgere, herunder

gennem brug af alle relevante løftestænger såsom udvik-

lingsbistand, visum- og handelspolitikker samt bredere

migrationspartnerskaber .

Colombia

Marokko

Algeriet

Tunesien

Libanon

Tyrkiet

Syrien

Irak

Jordan

Iran

Pakistan

Afghanistan

Mali

Sudan

Styrke mulighederne for

et værdigt liv

der, hvor

man er født eller i nær-

områderne .

Styrke kapaciteten i

landene langs migrati

onsruterne

til at håndte-

re flygtningepresset .

Skabe flere muligheder

for uddannelse og jobs

for at skabe håb for en

bedre fremtid for unge

i skrøbelige stater og

nærområderne . Fx har

vi gennem EU’s fælles

trustfond bidraget til at

mere end 140 .000 perso-

ner har deltaget i iværk-

sætter- og jobtræning i

nærområderne til Syrien .

Demokratiske

Republik Congo

250 mio. kr.

blev der i 2019 cirka brugt

på indkvartering af afviste

asylansøgere.

Cirka 50% af dem, der an-

søger om asyl i Danmark,

bliver ikke anerkendt

som flygtninge og cirka

810 afviste asylansøgere

befinder sig i udsendelses-

position i Danmark .

Udgifterne til undervisning af et flygtningebarn i en dansk folke-

skole udgør knap 90 .000 kr . pr . år . For det samme beløb ville 152

børn kunne tilbydes undervisning i et år i Burkina Faso . Eller 68

flygtningebørn kunne få tilbudt en fuld pakke af undervisningsma-

terialer i et år i Kenya .

(16)

Særlig indsats for

piger og kvinder i

Sahel

De udfordringer, skrøbeligheden i Sahel medfører, rammer i særlig grad kvinder og

piger, der i forvejen ofte er marginaliserede i økonomiske, sociale og retslige forhold .

Derfor har Danmark bl .a . et stærkt fokus på piger og kvinder i vores indsatser for at

skabe bæredygtig udvikling i Sahel . Her arbejder vi for at fremme kvinders deltagelse

i fredsprocesser samt i arbejdet med forebyggelse og håndtering af konflikter . Det gør

vi bilateralt og i tæt samarbejde med FN og EU . Vi bidrager desuden til indsatser for

seksualundervisning og familieplanlægning gennem bl .a . UNFPA og vores bilaterale

landeprogrammer .

Opgørelse over hyppigst forekommende oprindel-

seslande for ankomster af flygtninge og irregulære

migranter til Europa for perioden 2016-2021 .

(14)

Top 4

Top 5-8

Top 9-12

Opgørelse over de 12 lande

som huser flest flygtninge .

Opgørelse over de 12 lande med

flest internt fordrevne (IDP) pga .

krig, konflikt og katastrofer .

Top 4

Top 5-8

Top 9-12

Centrale ruter til vands og til lands

mod Europa, som flygtninge og

irregulære migranter benytter .

(8)

Det bemærkes, at hovedparten

ankommer via fly .

(15)

Til lands

Til vands

Top 4

Top 5-8

Top 9-12

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Vi skal løfte Afrika og styrke den bredere

nærområdeindsats

Regeringen vil styrke det danske engagement og løfte EU’s indsats i nærområderne og

skrøbelige stater - særligt i Afrika . For udviklingen i Europas nærområder spidser til .

Men den militære indsats kan ikke stå alene . Vi vil løfte vores langsigtede udviklings- og stabiliseringsind-

satser i regionen . Vi vil fremme god regeringsførelse, skabe muligheder for de mange unge og styrke lande-

nes tilpasningsevne til de voldsomme effekter af klimaforandringerne . Vi vil styrke indsatsen for kvinders

deltagelse i konfliktløsning og fredsopbygning . Og rette fokus mod at forhindre menneskerettighedskræn-

kelser, især begået af lokale sikkerhedsstyrker . Vi vil også fortsat arbejde for varige løsninger for tvungent

fordrevne og fremme sikker, frivillig og værdig hjemvenden .

Vi vil styrke vores relationer til Nordafrika

Vi vil opbygge et langt tættere bånd til Nordafrika – både bilateralt og gennem EU . Et samarbejde der står

mål med, hvor vigtige de nordafrikanske lande er for danske interesser, ikke mindst i kampen mod terror og

i håndteringen af migrations- og flygtningepresset . Som sidste stop inden Europa på de afrikanske migra-

tionsruter er de nordafrikanske lande under stigende pres . Samfund som i forvejen er pressede af bl .a .

befolkningstilvækst, klimaforandringer, fattigdom, ulighed og dårlig regeringsførelse . Det betyder, at vi

også ser stadig flere migranter fra de nordafrikanske lande selv .

Vi vil styrke vores samhandel, udbygge vores grønne samarbejde, intensivere vores udviklingspolitiske

engagement og arbejde for at styrke civilsamfundet og respekten for menneskerettighederne . Det skal

samtidig styrke landenes evne til at håndtere flygtninge- og migrationspresset og danne grundlag for et

stærkere flygtninge- og migrationssamarbejde .

Vi sætter ind for at

skabe stabilitet og

bæredygtig udvik

ling i Sahel

Vores engagement i regionen

omfatter bl.a.:

Vi vil hjælpe mere i nærområderne

Vi vil sikre en langt stærkere dansk indsats for at forebygge og håndtere irregulær migration og flygtnin-

gestrømme i nærområder til krise og konflikt og langs migrationsruterne – fra oprindelses-, transit- og

destinationslande til Europas grænser . Gennem en markant omlægning af dansk udviklingsbistand styrkes

indsatsen for at adressere de grundlæggende årsager til irregulær migration og fordrivelse, afbøde humani-

tære kriser og opbygge kapacitet hos myndigheder langs migrationsruterne . Vores indsatser vil fokusere på

udvalgte lande langs de centrale migrationsruter mod EU, i Nordafrika, i Afrikas Horn, Sahel, Mellemøsten

og i Afghanistan .

Vi vil skubbe på for et EUløft af Afrika

Vi vil arbejde benhårdt for at styrke EU’s fokus på et ligeværdigt partnerskab med Afrika . EU skal i langt

højere grad mobilisere og samtænke sine udenrigs-, udviklings-og handelspolitiske instrumenter for at løfte

forholdet til et nyt niveau . Det skal bidrage til at fremme demokratisk udvikling, respekt for menneskeret-

tighederne og god regeringsførelse . Og gennem EU’s udviklingsbistand til afrikanske lande skal EU tage

hånd om de grundlæggende årsager til irregulær migration ved at bidrage til jobskabelse og grøn og bære-

dygtig udvikling .

EU skal træde mere i karakter i den geopolitiske konkurrence på kontinentet, for ellers risikerer vi, at

andre, der ikke deler vores grundlæggende værdier, vinder frem . EU har gode kort på hånden som Afrikas

største donor, handelspartner og investor, men har langt fra alle steder formået at omsætte det til til-

strækkelig indflydelse .

Der er samlet set afsat ca. 2,7 mia. kr.

via de flerårige landeprogrammer i Mali,

Burkina Faso og Niger hvor indsatserne

bl.a. har fokus på stabilitet, sikkerhed,

menneskerettigheder, migration og god

regeringsførelse.

Humanitær bistand til mennesker i nød.

I 2021 gav Danmark ca. 172 mio. kr. til

humanitære indsatser i Mali, Burkina Faso

og Niger gennem FN-organisationer, dan-

ske civilsamfundsorganisationer og Røde

Kors-bevægelsen.

Vi vil styrke Danmarks engagement i Sahel

Gennem robuste militære bidrag, eksempelvis til FN’s fredsbevarende operation i Mali, MINUSMA, vil vi

fremme fred og stabilitet i Sahel . Samtidig vil vi presse på for, at Sahel-landene tager mere ansvar for at

løfte deres egen sikkerhed og sikre menneskerettighederne og god regeringsførelse .

200 mio. kr. til det regionale freds- og

stabiliseringsprogram for 2022-2025,

som har indsatser målrettet sikkerhed

og stabilisering, bekæmpelse af voldelig

ekstremisme og organiseret kriminalitet,

konfliktforebyggelse, styrkelse af demo-

kratisk kontrol med sikkerhedssektoren,

kapacitetsopbygning og træning af nati-

onale sikkerhedsstyrker og støtte til den

regionale G5 Sahel fællesstyrke.

Bidrag til militære og civile operationer

sammen med nære allierede som Frankrig,

gennem FN og i regi af EU.

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Afrika:

Store udfordringer

og stort potentiale

Konflikter i Afrika

Konfliktzoner i Afrika

(17)

Ruter for irregulære

migranter og flygtninge

mod Europa

(18)

Høj

Middel

Lav

Fattigdom i Afrika

Levestandard målt ud

fra Human Development

Index

(19)

Vi skal sikre, at der sker en grundig screening af alle, der ankommer; at asylsager kun bliver behandlet i ét

land, og at personer, der ikke har krav på beskyttelse, sendes hjem . Asylansøgninger skal hurtigst muligt

behandles, og der skal indføres særlige hasteprocedurer ved grænserne . Vi vil arbejde for at forbedre EU's

varslings- og koordinationssystemer, så vi tidligst muligt kan håndtere nye asylkriser .

Vi vil arbejde for, at EU's migrations- og asylpagt forebygger og begrænser migrations- og flygtninge-

strømme gennem en helhedsorienteret tilgang med fokus på skræddersyede partnerskaber i oprindelses-

landene og i lande langs migrationsruterne .

Vi vil presse på for en styrket EU-indsats på hjemsendelsesområdet, hvor man gennem partnerskaber med de

lande, der er udfordret, giver hjælp og støtte og samtidig stiller kontante krav . Vi skal også være klar til at bruge

alle diplomatiske løftestænger inklusiv visum-og handelspolitikken for at fremme samarbejdet om tilbagetagelse .

Et retfærdigt og humant asylsystem

Regeringen vil løfte Danmarks internationale ansvar og arbejde for et mere retfærdigt og

humant asylsystem . For det internationale asylsystem har reelt spillet fallit .

Vi vil flytte asylsagsbehandlingen til modtagecentre i tredjelande

Vi styrker indsatsen for at få flyttet asylsagsbehandlingen af spontane asylansøgere og eventuel efterføl-

gende beskyttelse fra Danmark til et eller flere tredjelande uden for EU . Med fuld respekt for Danmarks

internationale forpligtigelser . Hvis man ved, at en fod på dansk jord og en ansøgning om asyl ikke længere

giver mulighed for en fremtid i Danmark, vil færre lægge deres liv i hænderne på menneskesmuglerne for at

komme hertil .

Fremskrivning

i befolkningstal:

5 milliader

Ambitionen er et asylsystem, hvor den primære adgang til Danmark bliver gennem FN’s kvoteflygtninge-

system, og hvor vi selv kan bestemme, hvilke og hvor mange flygtninge der tilbydes beskyttelse i Danmark .

Dermed kan vi også hjælpe dem, der har det største behov

Vi arbejder målrettet for at skabe alliancer og international opbakning til tilgangen – i fuld åbenhed og med

fuld transparens . Vi ser en stigende international anerkendelse af behovet for nye løsninger, og flere lande

viser interesse for at gå nye veje . Vi ønsker at etablere en ordning i fællesskab med andre, men vi er klar til

at tage det første spadestik alene .

FN forventer at

Afrikas befolkning

er fordoblet i 2050 til

2,5 mia . mennesker

og igen i år 2100 til

4,3 mia . mennesker .

Befolkningstal i 2020:

1,3 mia .

(20)

2020

2050

2100

Hvert år træder mindst

12 mio . unge afrikanere

ind på arbejdsmarkedet,

mens kun 3 mio . nye jobs

bliver skabt .

(21)

Vi vil styrke kapaciteten i landene langs migrationsruterne

Vi vil bane vejen for et retfærdigt og humant asylsystem gennem teknisk bistand og kapacitetsopbygning i

nærområderne, langs migrationsruterne og i relevante tredjelande inden for grænsekontrol, opbygning af

asylsystemer og imødegåelse af irregulær migration .

EU’s asyl- og migrationssystem og ydre grænser

Regeringen vil arbejde for at styrke og effektivisere EU’s asylsystem . For hvis ikke udviklin-

gen vendes, kan det pres, vi så på EU’s ydre grænser i 2015, vende tilbage .

Vi vil styrke indsatsen for hjemsendelse af afviste asylansøgere

Vi vil styrke vores indsatser for hjemsendelse af udenlandske statsborgere uden lovligt ophold i Danmark .

Vi intensiverer indsatsen i FN for at opbygge en alliance af lande, der insisterer på, at alle skal leve op til

hensigtserklæringen i FN’s globale migrationsaftale fra 2018 om, at alle lande skal tage egne statsborgere

uden lovligt ophold tilbage . Samtidig skal Danmark i udgangspunktet ikke give langsigtet udviklingsbistand

til lande, der nægter at samarbejde om at modtage egne statsborgere . Ligeledes vil vi sammen med andre

EU-lande anvende muligheden for at indføre mere restriktive visumregler for de lande, der ikke samarbej-

der om tilbagetagelse af deres egne statsborgere .

Vi vil arbejde for, at EU’s asylsystem bliver bedre gearet til at håndtere migrationsudfordringen

Vi vil arbejde for, at EU styrker beskyttelsen af de ydre grænser . Det gør vi bl .a . igennem danske bidrag til

det europæiske grænse- og kystvagtagentur, Frontex, hvortil Danmark yder et substantielt bidrag .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Klima

Bæredygtighed

Frihed

6. Økonomisk diplomati

Fair og bæredygtig økonomisk

udvikling, der sikrer danske

arbejdspladser

Dansk eksport er genrejst til niveauet før COVID-19-pandemien; nu skal den nå nye højder .

Samtidig er forstyrrelser i de globale forsyningskæder og arbejdskraftmangel presserende

udfordringer . Og vi står over for en international økonomi i opbrud kendetegnet ved stor

usikkerhed . Det kræver et aktivt dansk økonomisk diplomati . Et stærkt offentligt-privat

samarbejde om at udvikle de løsninger, verden har brug for, og som er robuste over for

fremtidige chok . For danske arbejdspladser, dansk økonomi og vores velfærd er kernepriori-

teter for regeringen . Vækst og frihandel er dog ikke mål i sig selv . Målet er velfærd og

bæredygtig vækst, som alle får del i . Vi vil give en mere bæredygtig verden videre til vores

børn .

Derfor skal vores økonomiske diplomati have en tredobbelt bundlinje, hvor vi skubber på for

en global bæredygtig omstilling med danske løsninger som løftestang og fokus på gode ar-

bejdstagerforhold . Det betyder, at vi arbejder for at styrke dansk eksport, der skaber økonomi-

ske gevinster . Bæredygtige gevinster . Og menneskelige gevinster . Fremme af grønne energiløs-

ninger, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og digital industriel omstilling skal gå hånd i

hånd med hensynet til socialt ansvar og retfærdighed for den enkelte såvel som samfundet .

Danske virksomheder skal nyde godt af globaliseringen . De har behov for talent, kapital og

ekspertise fra hele verden, ligesom der i udlandet er stor efterspørgsel på de særlige danske

løsninger og kompetencer . Vi har givet vores grønne eksportindsatser et markant løft og

byder op til tæt samarbejde med dansk erhvervsliv om at få bæredygtige danske løsninger

ud i verden . Det samme gælder for grønne udenlandske investeringer . Det er til gavn for

danske arbejdspladser og for bæredygtig udvikling globalt . Vi skal både skabe og dele værdi

– ikke kun herhjemme, men også ude i verden . For på den måde passer vi bedst på vores

egen samfundsmodel og på Danmark .

Men globaliseringen har også en skyggeside, hvor uligheden vokser, og hvor jagten på profit

sker på bekostning af socialt ansvar, bæredygtighed og arbejdstagerrettigheder . Det skaber

en berettiget følelse af uretfærdighed . Når store multinationale selskaber ikke bidrager til

fællesskabet, som de bør, eller når arbejdskraftens fri bevægelighed bliver forvandlet til fri

social dumping, udfordrer det sammenhængskraften i vores samfund . Derfor presser vi på

for et EU, hvor multinationale selskaber tøjles, så markedets kræfter aldrig er stærkere end

samfundets tarv . Og vi arbejder for, at verdenshandelsorganisationen, WTO, bliver reforme-

ret og får kræfterne til at sætte ikke bare fri, men åben, fair og bæredygtig handel i centrum .

Vi sætter ind for, at EU’s indre marked og eksterne handelspolitik fremmer dansk eksport og

bliver løftestænger for at skabe grøn omstilling og ordentlige vilkår for alle . Det kræver, at

EU får en mere værdibaseret og mere strategisk tilgang til handelspolitikken . At hensyn til

arbejdstagerrettigheder og -vilkår tillægges større vægt . At klima- og miljøbeskyttelse

vægtes tungere end i dag .

Velfærd

Tryghed

Retfærdighed

Lighed

Menneskerettigheder

Demokrati

Bæredygtig dansk

eksport

Partnerskaber

med erhvervslivet

Sætte ind mod

protektionisme

Globalisering

der kommer alle

til gavn

Et retfærdigt,

grønt og digitalt

indre marked

Bæredygtig

handelspolitik

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Globaliseringens

økonomiske muligheder

og udfordringer og

Danmarks svar

Gennem partnerskaber

er vi stærkest

Allerede i dag tegner Asien sig for tre ud af seks af

verdens største økonomier . Med vores strategiske

grønne partnerskaber med Japan, Sydkorea, Kina og

Indonesien og vores myndighedssamarbejde med

lande i regionen, sparker vi døren ind for danske

virksomheder .

Et retfærdigt, grønt og digitalt

indre marked

Ca. 50 % af dansk eksport går til det indre marked

og skønsmæssigt omkring 500.000 arbejdspladser

afhænger heraf.

(24)

Udviklingen af det indre marked påvirker direkte vores

hverdag . Derfor er Danmark både i og uden for forhan-

dlingslokalerne i Bruxelles en stærk stem me for at sikre

fælles spilleregler baseret på gode rammevilkår med

høje standarder og ordentlige arbejdsvilkår i et åbent

indre marked . Vi skal kunne handle med hinanden og

opnå de mange fordele det giver – men det skal ske på

rimelige vilkår og ved fair konkurrence . Danske grønne

og digitale løsninger er efterspurgte i en række EU-

lande . Det indre marked skal forblive drivkraften i at

skabe et grønnere, mere digitalt og mere retfærdigt EU .

En bæredygtig dansk eksport

800.000

Ca. så mange arbejdspladser i Danmark er

direkte eller indirekte knyttet til eksporten

af varer og tjenester. Og hver 5. medarbej-

der i den private sektor arbejder i en uden-

landsk ejet virksomhed

(22)

Vi har givet eksporten en vitaminindsprøjtning med

2,5 mia . kr . i eksport- og stimulipakker og udvidelsen

af Danmarks Eksportkreditfond (EKF), så kapaciteten

til finansiering af grønne projekter bringes op på 14

mia . kr . Nu er tiden inde til at sigte efter nye højder

og vinde nye markedsandele . Og vi aktiverer hele

værktøjskassen i indsatsen:

De danske repræsentationer

hjælper med lokal

problemknusning, opdyrkning af nye markeder og

bekæmpelse af handelshindringer .

Myndighedssamarbejder

fremmer bæredygtig

omstilling med afsæt i danske spidskompetencer,

offentlige- private partnerskaber og teknologier . Som

fx i Kina, hvor samarbejde mellem Energistyrelsen og

de kinesiske myndigheder har bidraget til at reducere

kulforbruget og CO2-udledningen med ca . 22 mio .

tons om året .

Grønne strategiske partnerskaber

understøtter

opnåelse af verdensmålene samtidig med, at danske

virksomheders markedspositioner og eksport-

muligheder forbedres .

Klimafrontposterne

sikrer fokuseret kommerciel

indsats på det grønne område og skaber synlighed

omkring grønne danske løsninger .

Innovationscentrene

bygger bro mellem danske

virksomheder og de stærkeste partnere inden for

forskning, kapital og forretningsudvikling . Det bidrag-

er til international konkurrencedygtighed og øger

eksportpotentialet .

Det er unikt dansk, at vi har et

tillidsfuldt og værdiskabende

samarbejde mellem den offent-

lige sektor, fagbevægelsen og

erhvervslivet om samfundsud-

fordringer . Det har den fælles

håndtering af COVID-19 pan-

demien tydeligt vist . Samtidig er

der mange offentlige og private

aktører, der understøtter dan-

ske virksomheders internatio-

nalisering . Mere samarbejde og

sammenhæng i indsatserne vil

øge overblik og værdi for virk-

somhederne, ikke mindst start-

ups og SMV'er . Regeringen vil

styrke samarbejdet med andre

offentlige aktører og etable-

re et stærkt offentlig-privat

partnerskab om eksportforbe-

redelse, innovation, tiltrækning

af udenlandske investeringer

og eksportfremme . Vi vil også

arbejde for en længere tidshori-

sont i det økonomiske diplomati,

så fokus både bliver på eksport-

og investeringsfremme nu og

her og udvikling af markeder

og styrkepositioner på længere

sigt . Med partnerskabstilgangen

styrker vi i fællesskab danske

virksomheders internationali-

sering . Og vi skaber værdi for

virksomheder og samfund, som

ingen aktører kan skabe alene .

London

EU, Bruxelles

New York

Silicon Valley

Boston

Washington

Paris

Berlin

Munchen

Rom

Beijing

Shanghai

Kairo

Tel Aviv

Abu Dhabi

New Delhi

Hanoi

Hong Kong

Seoul

Tokyo

Opgør med usolidarisk skattely

Mexico City

Addis Ababa

Cirka 6,5 mia. kr.

Så meget går Danmark årligt glip af grundet virk

somheders brug af skattely. For EU landene er tallet i

størrelsesordenen af 400 mia. kr.

(26)

Vi er i front i kampen mod skattely og aggressiv skatte-

planlægning og presser på for retfærdige internationale

skatteregler . Gennem EU arbejder vi bl .a . for at styrke

EU’s fælles sorte liste over skattely, for at skattespeku-

lation ikke giver fordele fx inden for offentlige udbud og

for at sikre en effektiv implementering af OECD’s nye

minimumsniveau for selskabsbeskatning .

Nairobi

Brasilia

Jakarta

São Paulo

Pretoria

Danmark og Tyskland – sammen om en bæredygtig fremtid

Dansk eksport har indhentet det tabte – men fortsat stor

usikkerhed forude

Gennem EU sætter vi ind for at imødegå tendensen til stigende protektionisme og han-

delsbarrierer, som gør det sværere for danske virksomheder at handle med udlandet .

COVID-19 har forstærket tendensen: 80 lande introducerede under krisens første

måneder midlertidige eksportforbud og –restriktioner .

(25)

Heldigvis ser det ud til, at den

globale økonomiske vækst hurtigt er på vej op, og mange eksportrestriktioner rulles

tilbage . Udfordringen består i at udnytte eksportmulighederne optimalt og håndtere de

mange protektionistiske tiltag .

Klimafrontposter

Strategisk gønt partnerskab

Bistandsfinansierede myndighedssamarbejder

Eksportorienterede myndighedssamarbejder

Innovationscentre

Danmarks vigtigste eksportmarkeder

Top 3

Top 4-10

(23)

Med vores parløb for at fremme demokratiske værdier har Danmark og Tyskland et solidt

udgangspunkt for at løfte en mere bæredygtig og retfærdig fremtid . Det gælder:

•

Den grønne omstilling.

Danmark og Tyskland skal sammen skubbe på for en

ambitiøs klimapolitik i EU . Vi skal samarbejde om energiomstillingen – og her vil

regeringen arbejde for at bringe bæredygtige danske løsninger i spil på det tyske

marked .

Digitalisering og digitale borgerrettigheder.

Danmark og Tyskland skal arbejde for

at styrke det digitale indre marked og for at styrke borgernes digitale rettigheder .

Danmark er helt i front, når det kommer til digital omstilling, og regeringen vil

hjælpe med at udbrede de danske digitale løsninger i Tyskland og resten af EU .

•

Top 11-20

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Nye højder for dansk eksport

Regeringen har oprustet eksport- og investeringsfremmeindsatsen markant for at løfte og

fremtidssikre eksporten i lyset af pandemien . Vi skal nå nye højder og vinde nye markedsandele .

En flerstrenget eksportindsats med

stærkt bæredygtigt fokus

2,5

Vi vil åbne døre globalt

Danske, grønlandske og færøske virksomheder har meget at byde verden, og udenrigstjenesten står parat

til at assistere med at løfte deres eksport . Vores repræsentationer kan bidrage til styrkelsen af eksporten

ved at afdække nye markedsmuligheder og skabe efterspørgsel efter virksomhedernes løsninger med

afsæt i deres styrkepositioner . COVID-19 forstærkede tendensen mod stigende protektionisme og res-

sourcemangel . Det betyder, at vi skal kæmpe ekstra hårdt for at sikre eksporten .

Repræsentationerne er vores lokale problemknusere, som kan hjælpe med at løse udfordringerne, der

hvor de opstår . Gennem et aktivt økonomisk diplomati, stærke myndighedssamarbejder og i partnerskab

med erhvervslivet vil vi fremme rammebetingelser, der gør vores løsninger til det oplagte valg . Målrettede

eksportfremstød, samarbejde i virksomhedsalliancer og rådgivning af virksomheder – store som små – skal

give alle, der har noget at byde på ude i verden, et eksportløft .

En ny eksportstrategi for vand

og en ny eksportstrategi for

energi

Vi skal hjælpe med at udbrede

danske erfaringer inden for ener-

giløsninger og vand- og miljø-

teknologiske løsninger . Nye vand-

sektorrådgivere på ambassaderne

skal fx styrke udbredelsen af dansk

vandhåndtering, øge ambitionsni-

veauet i partnerlande og hjemtage

erfaringer fra udlandet .

a. k

Vi vil gøre eksporten, værdikæderne og udenlandske investeringer grønnere

Vi vil gøre en særlig indsats for, at dansk eksport af grønne teknologiløsninger og projektrådgivning styrkes .

Og vil vi styrke samspillet med udviklingsbistanden for at fremme danske virksomheders muligheder for at

bringe kommercielle og bæredygtige løsninger i spil i udviklingslande . Det er godt for eksporten og bidra-

ger til grøn vækst og lokal beskæftigelse .

Vi vil understøtte, at danske virksomheders globale værdikæder og underleverancer bliver grønnere, sik-

rere og mere socialt ansvarlige . For prisen for økonomisk gevinst må aldrig være dårligere arbejdsvilkår,

miljøstandarder eller højere CO2-udledninger . Vi skal på en og samme tid styrke virksomhedernes robust-

hed og konkurrenceevne, og arbejde for en en grøn og bæredygtig udvikling i alle lande . Derfor vil vi udvikle

og vores myndighedssamarbejde . Og mobilisere dansk erhvervsliv for en grøn, klimavenlig omstilling i

udviklingslande .

Vi vil arbejde for, at Danmarks globale grønne lederskab bruges til at tiltrække udenlandske investeringer .

En større andel af de udenlandske investeringer til Danmark skal være bæredygtige og bidrage til grøn

omstilling og beskæftigelse .

Styrket eksportfremme ind

sats målrettet SMV’er og

digitalt salg

Eksportrådgivningen styrkes

med fokus på SMV'er og gennem

et markant løft af rådgivning om

digitalt salg og digital omstilling på

en række centrale eksportmarkeder .

Nye SMV-programmer lanceres

målrettet konkrete internationale

eksport- og innovationsprojekter .

Styrket sundhedsdiplomati og

myndighedssamarbejde inden

for life science

Vi skal øge udbredelsen af danske

life science-løsninger gennem et

styrket samarbejde med udenland-

ske myndigheder og sektorfokusere-

de eksport- og investeringsfremmei-

ndsatser . Ekstra sundhedseksperter

på ambassaderne skal bane vejen

for særligt SMV’ers adgang til life

science eksport på højværdimarke-

der samt tiltrækning af udenlandske

investeringer .

Mere risikovillig eksportkre

dit

COVID-19 har skabt behov for

mere risikovillig finansiering, fx

til grønne løsninger på nye højri-

siko- markeder . Til det formål har

Danmarks Eksportkreditfond fået

et betydeligt kapitalindskud .

Vi vil udnytte mulighederne i EU’s grønne genstart

Med eksportpakkerne mobiliserer vi i tæt partnerskab med erhvervslivet en hurtig, strategisk indsats for

at placere danske løsninger centralt i forhold til genopretningsprojekterne i andre EU-lande . EU’s historisk

store genopretningsfond på 750 mia . euro, der skal fremme digitalisering, sundhed og grøn omstilling udgør

en unik mulighed . Derfor har vi bl .a . styrket udvalgte ambassader i EU for at bringe danske løsninger i spil

på markederne .

Grøn vækstpulje til marked

sindsatser og fremtidens

styrkepositioner

Vækstpuljen skal stille projektmidler

til rådighed for strategiske virksom-

hedsalliancer, pilotprojekter og

andre aktiviteter, der kan udløse eks-

portpotentiale i de grønne sektorer .

Særlig markedsindsats mod

protektionisme og for udvik

ling af robuste, grønne værdi

kæder

Vi øger indsatsen mod handels-

barrierer og for bedre anvendelse

af EU’s handelsaftaler som led i

diversificering af virksomheders

forsyningskæder . Virksomhederne

understøttes også i deres arbejde

med grønnere og mere socialt

ansvarlige værdikæder .

En ny grøn projekt og mar

kedsmodningsfond

Vi skal støtte modningen af projek-

ter særligt for virksomhedsalliancer

og derigennem skabe basis for nye

eksportordrer . Indsatserne styrkes

yderligere gennem korttidsudsen-

delse af tekniske eksperter og ud-

sendelse af Eksportkreditfond-råd-

givere til prioriterede regioner .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Danske løsninger skal bidrage

til USA’s grønne omstilling

EU’s indre marked – en motor for velfærd og

grøn omstilling

Dansk-amerikansk myndigheds-

samarbejde inden for en række

sektorer:

Energi

Vand

Tech

Sundhed

Landbrug og fødevarer

Forskning og energi

✪

Innovation Center Denmark

▲

✖

■

Tech-plomacy

Generalkonsulat

Ambassade

Regeringen vil udvikle og styrke EU’s indre marked til gavn for danske arbejdstagere, virk-

somheder og forbrugere . For et velfungerende indre marked er en vigtig motor for dansk

økonomi og for EU’s og Danmarks globale konkurrenceevne .

Vi vil kæmpe for et socialt retfærdigt indre marked

Vi vil gå foran for at bekæmpe social dumping . Så vi værner om den danske arbejdsmarkedsmodel og sikrer

ordentlige vilkår for alle . For vi skal have et fair indre marked, hvor de gode muligheder for samhandel og

bevægelighed ikke udnyttes til at underminere lønninger og standarder . Der skal være lighedstegn mellem

arbejdskraftens fri bevægelighed og fair bevægelighed .

✪

Boston

Silicon

Valley

✪

▲

Tematisk

samarbejde på

tværs af stater

(tværfaglig)

Chicago

✖

New York

■

Washington

Californien

Tematisk

samarbejde

på føderalt

niveau

Det indre marked

øger velstanden i

Danmark

(27)

500.000

Ca 50% af dansk

eksport går til det

indre marked

Ca 60% af importen

stammer fra det

indre marked

danske arbejdspladser afhænger

skønsmæssigt heraf

Texas

✖

Houston

Nye muligheder for grøn

dansk eksport .

Med Biden-administrationens grønne

ambitioner åbnes nye muligheder

for grøn dansk eksport . Regeringen

har afsat 45,6 mio . kr . over tre år til

en styrket indsats i USA i form af et

nyt myndighedssamarbejde på vand

og et på klimavenlige landbrugs- og

fødevareløsninger samt et løft af det

eksisterende myndighedssamarbejde

på energi .

Tæt myndighedssamarbejde med en

række delstater om grøn omstilling .

Danmark har allerede et tæt myn-

dighedssamarbejde med en række

delstater om grøn omstilling . På vand-

området har det fx åbnet døre for

danske virksomheder i Californien,

hvor man har startet et større fælles

projekt mellem danske og californiske

aktører omkring grundvandskortlæg-

ning, som skal bidrage til at afhjælpe

vandmangel .

Myndighedssamarbejde

om havvind.

På energiområdet har myndigheds-

samarbejde om havvind med udvalgte

nordøstlige amerikanske delstater

bidraget med dansk viden og erfaring

om rammebetingelser for havvind .

Danske udviklere har vundet 40% af

de afsluttede udbud på 14GW og skal

dermed i de kommende år installere tre

gange så meget havvind som Danmarks

nuværende samlede kapacitet .

Vi vil øge konkurrenceevnen ved at værne om det indre marked og målrette indsatser

på strategisk vigtige områder

Det indre marked er centralt for væksten og beskæftigelsen i Danmark . Frihandel og fri konkurrence er

fundamentet for jobs, velstand og velfærd i Danmark . Derfor skal vi fortsætte med at styrke det indre

marked og sikre de grundlæggende principper om åbenhed og lige konkurrencevilkår som fundamentet for

konkurrenceevne i Europa .

Men verden har ændret sig . Nye strategiske udfordringer presser sig på . Der er derfor behov for, at vi

styrker udviklingen inden for kritisk og strategisk vigtige områder – særligt hvis vi skal i mål med den grøn-

ne og digitale omstilling . Vi skal videreudvikle Danmarks og EU’s styrkepositioner gennem en målrettet

erhvervs- og industripolitik, hvor der er fokus på at styrke rammevilkårene og offentlige-private samarbej-

der, der fremmer innovation og udvikling . For EU’s økonomiske styrke og regulatoriske tyngde udgør forud-

sætningen for EU’s globale indflydelse . De første skridt er allerede taget ved regeringens aktive deltagelse

i den Europæiske Brintalliance, den Europæiske Råstofalliance og den Europæiske Cloud- og Edge alliance .

Regeringen vil desuden deltage aktivt i den kommende Europæiske mikroelektronikalliance . Vi fastholder

en grundlæggende restriktiv linje overfor øget brug af statsstøtte, så vi undgår et Europa, hvor der udmøn-

tes statsstøtte for at holde hånden under industrier, der ikke på sigt er konkurrencedygtige .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Vi vil arbejde for høje standarder, klare regler og fair konkurrence

Vi vil arbejde for en grøn og digital industriel omstilling båret af de høje standarder, vi er kendt for i Dan-

mark . For vi skal være ”rule makers not rule takers” . På den måde værner vi om vores velfærdssamfund,

skaber efterspørgsel efter danske løsninger og bidrager samtidig til bæredygtig udvikling i EU og globalt .

Samtidig skal vi sammen adressere de barrierer, der er opstået som følge af COVID-19 – og videreudvikle

det indre marked yderligere . Vi skal styrke håndhævelsen over for dem, som ikke respekterer vores fælles

regler . Det er forudsætningen for, at det indre marked fungerer . Barrierefri handel er central for danske

virksomheders konkurrence . Og vi skal fastholde fokus på, at forbrugerne kan have tillid til de varer og

tjenester, de køber .

Vi vil værne om fri og rimelig konkurrence ved at arbejde for, at EU sætter mere effektivt ind mod unfair

statsstøtte, der giver udenlandske virksomheder fra tredjelande en urimelig konkurrencefordel . Samti-

dig skal EU forblive åben for investeringer fra udlandet . Det kan bidrage til at skabe vækst og velstand i

Danmark og EU . Men det skal ske på fair og lige vilkår .

Kun via EU som samlet handelspolitisk spiller kan danske interesser over for store handelsnationer som

bl .a . Kina og USA varetages effektivt . Fundamentet skal være fælles globale handelsregler . Men WTO er i

dyb krise . Vi må erkende, at verden har været for længe om at forstå og agere på de handelspolitiske impli-

kationer af større ulighed i mange lande, stigende globaliseringsskepsis og Kinas fremvækst .

Ikke mindst vil vi kræve, at WTO løfter opgaven med at fremme digitalisering og grøn handelsliberalisering,

der bidrager til at skabe nye eksportmuligheder for danske virksomheder og også kommer udviklingslan-

dene til gavn . Vi vil kæmpe for global udfasning af støtte til sorte energikilder, som forhindrer virksomhe-

dernes omstilling til grønne løsninger .

Vi vil arbejde for globalt samfundsansvar

Vi vil arbejde for, at EU får stærkere redskaber til at holde multinationale selskaber op på deres sam-

fundsansvar . Og for åbenhed om store multinationale selskabers skattebetalinger i alle lande . For også i

Danmark og EU mærker vi den berettigede følelse af uretfærdighed, der opstår, når globaliseringen åbner

døren for skattely . For skattefusk er velfærdstyveri .

Derfor var Danmark også blandt de 137 lande, der i OECD-regi blev enige om en historisk skatteaftale .

Med aftalen indføres en effektiv minimumsbeskatning på 15% for de største multinationale selskaber – en

milepæl i kampen mod skattely . Det gælder ikke mindst i forhold til techgiganterne, hvor aftalen er med til

at sikre en retfærdig og tidssvarende beskatning af deres særlige forretningsmodeller .

Vi vil accelerere en ansvarlig digitalisering

Vi vil understøtte den digitale omstilling af de danske eksportvirksomheder og brugen af digitale salgskana-

ler i eksporten, samt hjælpe med at få de danske digitale løsninger afsat internationalt . Det skaber vækst og

beskæftigelse i Danmark og bidrager til ansvarlige teknologiske løsninger i andre lande .

Derfor vil vi også styrke det digitale indre marked . Både for at danske digitale virksomheder kan skalere

deres forretning og for at fremme en digital økonomi i EU, hvor digitaliseringen bidrager til at adressere

langsigtede samfundsudfordringer, og hvor en etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med

vækst, jobskabelse og innovation .

Ikke bare fri, men fair og bæredygtig global handel

Regeringen vil presse på for, at EU i højere grad omsætter sin vægt som handelspolitisk

stormagt til at fremme strategiske interesser og en mere fair og bæredygtig verden . For som

en lille åben økonomi er Danmark afhængig af global samhandel og investeringer og aktiv

fortaler for et åbent og fair internationalt handelssystem .

Vi vil gøre handelspolitikken til en drivkraft for en grønnere og mere

retfærdig verden

Vi vil arbejde for, at EU styrker kravene til bæredygtighed og arbejdstagernes rettigheder i både nye og

eksisterende handelsaftaler . EU er med ca . 450 mio . forbrugere en attraktiv handelspartner . Det giver os

tyngden til at være en drivkraft for høje globale standarder på miljø- og klimaområdet og for ordentlige

arbejdsvilkår globalt .

Vi vil presse på for, at EU går forrest for at sikre dybtgående reformer af WTO

WTO skal igen blive forhandlingscentrum for nye fair og bæredygtige handelsregler og en effektiv mægler

i handelstvister . Det er endnu vigtigere i en tid, hvor det handelspolitiske system er i opbrud med stigende

unilateralisme og protektionisme . Brexit svækker det integrerede handelsforhold mellem EU og Storbritan-

nien . Og handelskonflikten mellem USA og Kina udfordrer det regelbaserede internationale handelssamar-

bejde, som Danmark og EU er så afhængige af .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

7. Et Danmark der kan

agere i verden

2025 vil blive et meget vigtigt år for Danmark på den interna-

tionale scene . Vi vil overtage det roterende EU-formandskab

i andet halvår 2025 . Samtidig vil Danmark varetage formand-

skabet for Nordisk Ministerråd og i maj 2025 overtage det

toårige formandskab for Arktisk Råd . Og hvis vi lykkes med

vores kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd, vil Danmark i januar

2025 også indtræde som medlem i Sikkerhedsrådet i en

toårig periode .

Danmark står over for en historisk uforudsigelig

verden . Det kræver klare værdipolitiske pejlemær-

ker for dansk interessevaretagelse, så vi kan værne

om danskernes tryghed, vores sammenhængskraft

og velfærd, vores værdier og samfundsmodel . Og

det kræver et moderne dansk diplomati, der opbyg-

ger partnerskaber i verden og som kan løfte danske

interesser og værdier, hvor det tæller .

Vi gør størst gavn for Danmark i verden, når uden-

rigstjenesten arbejder i partnerskaber på tværs

af ministerier og styrelser, regioner og kommuner,

erhvervslivet, fagforeninger, uddannelsesinstitutio-

ner og civilsamfundet . I et samarbejde, hvor trådene

i den moderne udenrigspolitik bindes sammen på

nye måder og bliver til værdi-, trygheds-, klima-,

migrations-, og økonomisk diplomati .

Men dette kan ikke stå alene . Skal vi i mål med stra-

tegiens prioriteter og være rustet til at kunne vare-

tage de tunge opgaver, der venter os, kræver det et

dansk diplomati, der matcher opgaven . Derfor har

regeringen besluttet at bryde de sidste mange års

besparelser i udenrigstjenesten . Siden august 2021

er der igangsat en omfattende omlægning af dansk

diplomati, der frem mod 2025 mobiliserer mest

mulig kampkraft bag strategiens prioriteter og giver

Danmark de diplomatiske muskler, der skal til for

at kunne gribe den unikke lejlighed for at markere

stærk og troværdig internationalt lederskab .

Tilpasningen af udenrigstjenesten betyder natur-

ligvis også svære valg og prioriteringer . Det er et

grundvilkår . For en omstillingsparat udenrigstje-

neste er nødvendig i en omskiftelig verden . Og det

svækker vores indflydelse og gennemslagskraft,

hvis vi smører indsatserne for tyndt ud . Derfor

opruster vi Danmarks multilaterale repræsentati-

oner . Vi sender flere diplomater til DANATO i Bru-

xelles . For Danmark har mere brug for NATO og et

stærkt bånd til USA end nogensinde . Og vi styrker

dansk EU-diplomati over hele linjen . Fordi Europa

står over for en voksende liste af udfordringer,

hvor vi har stærke interesser på spil . Vi skal arbejde

hårdt for danske mærkesager og bidrage til, at EU

bliver bedre til løse de kolossale opgaver foran os .

Og vi skal i offensiven for at hjælpe dansk erhvervs-

liv til at placere danske løsninger centralt i forhold

til genopretningsprojekterne i andre EU-lande .

Derfor opruster vi ikke kun Danmarks EU-repræ-

sentation i Bruxelles og EU-kontorene i København .

Vi sender også flere danske diplomater og rådgivere

til en lang række ambassader i EU og på Vestbalkan .

Danmark skal være større i FN . For det er her, vi

skal sikre at få hele verden med i klimakampen . Og

her vi vil sidde med ved bordet, når beslutninger

afgør krig og fred . Derfor har vi lanceret vores kan-

didatur til FN’s Sikkerhedsråd . Og vi følger op med

at opruste Danmarks FN-mission i New York og

FN-kontorene i København markant .

Vi ønsker et tættere parløb med vores vigtigste

allierede i Arktis . Derfor styrker vi vores arktis- sam-

arbejde med USA og Canada . Derudover opruster

vi dansk Arktis-diplomati for at fremme et tættere

udenrigspolitisk samarbejde i rigsfællesskabet . Ende-

lig skal indplaceringer fra Grønland og Færøerne

fremme en udenrigstjeneste for hele rigsfællesskabet .

Og vi styrker Danmarks diplomatisk tilstedeværelse

i Sahel, Nordafrika og på Afrikas Horn . For at sikre

mere trækkraft bag regeringens ambition om et

løft af Afrika . Dansk bistand er allerede omlagt til

et langt større Afrika-fokus . For at sætte ind med

en indsats langs migrationsruterne og bygge fun-

damentet for et nyt asylsystem . Og for at fremme

stabilitet, vækst og grøn omstilling på et kontinent,

der vil vokse med tre gange EU’s befolkning frem

mod 2050 .

Regeringen står for en dansk udenrigs- og sikker-

hedspolitik, der trækker værdierne frem, skaber

stærke partnerskaber på tværs af samfundet og

bygger på et moderne dansk diplomati, der sikrer

Danmark en stærk og troværdig stemme på den

internationale scene . Sådan kæmper vi for Dan-

marks interesser og værdier i verden – og for en

tryghed, vækst og velstand, som alle får del i .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Referenceoversigt

Migrations

diplomati

Kilde: UNHCR; Refugee Data Finder, Key Indicators,

https://www .unhcr .org/refugee-statistics/ .

Kilde: Data fra UNHCR, Operational Portal, Mediterranean Situation,

https://data2 .unhcr .org/en/situations/mediterranean .

Kilde: Baseret på data fra African Centre for Strategic Studies, Statewatch og Europol

(1 . januar 2021 – 31 . maj 2021)

Kilde: https://www .unicef .dk/

Kilde: FN, Africa Renewal, December 2019 - March 2020,

https://www .un .org/africarenewal/magazine/december-2019-march-2020/

work-progress-africa’s-remaining-conflict-hotspots .

Kilde: UN News; Sudan: 250 killed, over 100,000 displaced as violence surges in Darfur, 22 . Januar 2021,

https://news .un .org/en/story/2021/01/1082722 .

Kilde: International Crisis Group; 10 Conflicts to Watch in 2021, 30 . December 2020,

https://www .crisisgroup .org/global/10-conflicts-watch-2021 .

Kilde: ICRC; A conflict without borders continues to play out in the Sahel, 8 . juli 2020,

https://www .icrc .org/en/document/conflict-without-borders-continues-play-out-sahel .

Værdidiplomati

Kilde: Freedom House; Freedom in the World 2021,

https://freedomhouse .org/sites/default/files/2021-02/FIW2021_World_02252021_FINAL-web-upload .pdf .

Kilde: Freedom House; Freedom in the World 2021,

https://freedomhouse .org/sites/default/files/2021-02/FIW2021_World_02252021_FINAL-web-upload .pdf .

Kilde: Civicus Monitor 2020, Civic Space on a Downward Spiral,

https://findings2020 .monitor .civicus .org/downward-spiral .html .

Kilde: UNESCO; Observatory of killed journalists, Periode: 2010-2020, https://en .unesco .org/themes/

safety-journalists/observatory?field_journalists_date_killed_value%5Bmin%5D%5Byear%5D=2010&-

field_journalists_date_killed_value%5Bmax%5D%5Byear%5D=2021&field_journalists_gender_value_

i18n=All&field_journalists_nationality_tid_i18n=All&field_journalists_local_value_i18n=All&field_journa-

lists_status_value_i18n=All&field_journalists_type_of_media_tid_i18n=All&field_journalists_judicial_tid=Al-

l&field_unesco_region_value_i18n=All .

Kilde: Ruter tegnet på baggrund af: Africa Centre for Strategic Studies; African Migrant Flows

Reshaping Security Challenges in Africa, 18 . december 2019,

https://africacenter .org/spotlight/african-migrant-flows-reshaping-security-challenges-in-africa/ .

Kilde: UNDP; Human Development Report 2020, baseret på data fra 2019 , Levestandard målt ud fra

Human Development Index,

http://hdr .undp .org/sites/default/files/hdr2020 .pdf .

Kilde: UN, World Population Prospects 2019,

https://population .un .org/wpp/Graphs/1_Demographic%20Profiles/Africa .pdf .

Kilde: The Economist, Sepcial Report, 28 . marts 2020 version .

https://www .economist .com/special-report/2020/03/26/africas-population-will-double-by-2050 .

Trygheds

diplomati

Kilde: Forsvarets Efterretningstjeneste, Udsyn 2021,

https://www .fe-ddis .dk/globalassets/fe/dokumenter/2021/udsyn/-fe-udsyn-pages- .pdf

Kilde: Communication from the commission; Trade Policy Review, 2021,

https://ec .europa .eu/transparency/regdoc/rep/1/2021/EN/COM-2021-66-F1-EN-MAIN-PART-1 .PDF .

Klimadiplomati

Kilde: Climate Watch; Data Explorer, Globale drivhusgasudledninger 2017 uden LUCF

(Land-Use Change and Forestry), CAIT, https://www .climatewatchdata .org/data-explorer .

Kilde: UNFCCC; Climate Change Is an Increasing Threat to Africa, 27 . oktober 2020,

https://unfccc .int/news/climate-change-is-an-increasing-threat-to-africa .

Kilde: UNEP; Production Gap Report 2021 . Oversat af Udenrigsministeriet .

Kilde: IEA; Global Energy & CO2 Status Report 2019,

https://www .iea .org/reports/global-energy-co2-status-report-2019/emissions .

Kilde: Climate Watch, Data Explorer, Globale drivhusgasudledninger 2017 uden LUCF (Land-Use Change

and Forestry), CAIT, https://www .climatewatchdata .org/data-explorer .

I beregningen er inkluderet udledningsdata fra EU27 samlet .

Kilde: IEA, IRENA, UNSD, World Bank, WHO . 2021 . Tracking SDG 7: The Energy Progress Report .

World Bank, Washington DC, https://www .irena .org/publications/2021/Jun/Tracking-SDG-7-2021 .

Kilde: UN Water: SDG 6 snapshot, tal fra 2017,

https://www .sdg6data .org/region/Sub-Saharan%20Africa .

Økonomisk

diplomati

Kilde: Udenrigsministeriet, White Paper on Job Creation and skills Development in Africa, 2020 .

Kilde: Finansministeriet Økonomisk Redegørelse, december 2020 .

Kilde: Danmarks Statistik .

Kilde: Udenrigsministeriets skøn på baggrund af Finansministeriets beregninger i Økonomisk Redegørelse .

Kilde: WTO Report on Export Prohibitions and Restrictions, april 2020, https://www .wto .org/english/tra-

top_e/covid19_e/export_prohibitions_report_e .pdf

Kilde: Bygger på gennemsnit fra Tørsløv m .fl . The Missing Profits of Nations, https://missingprofits .world .

Kilde: Danmarks Statistik .

Kilde: Udenrigsministeriets skøn på baggrund af Finansministeriets beregninger i Økonomisk Redegørelse .

FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2022

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Tlf .: +45 33 92 00 00

um@um .dk

www .um .dk