Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2460122_0001.png
SAGSNOTAT
STATUS
MILJØOPRYDNING GRØNNEDAL
OKTOBER 2021
Baggrund
Til brug for løbende opfølgning og generelle orienteringer såvel eks-
ternt som internt i Forsvarsministeriet udarbejdes der ca. fire gange
om året en status for fremdriften i projekt miljøoprydning Grønnedal.
Forsvarsministeriet koordinerer arbejdet i Styregruppe Miljøoprydning
Grønnedal, ligesom der løbende holdes møder i en følgegruppe med
Selvstyrets Departementet for Selvforsyning, Landbrug, Energi og Miljø
samt Kommuneqarfik Sermersooq for koordinering og gensidige orien-
teringer om opgaverne.
Grundlaget for arbejdet er bl.a. den fælles pressemeddelelse udsendt
af daværende formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og daværende
forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen den 13. juni 2017 om miljøop-
rydning i Grønnedal. Heraf fremgår, at opgaven indledes med fjernelse
af affald og sanering af bygninger, der ikke skal anvendes fremover.
Herudover har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse arbejdet efter en
overordnet plan for håndtering af olieforureningen i Grønnedal, herun-
der gennemført et pilotprojekt (termisk oprensningsmetode), der bl.a.
bygger på de erfaringer, der blev fremlagt på Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelses konference om metoder for håndtering af olieforu-
rening i det arktiske område afholdt i marts 2018. En opfølgende kon-
ference med samme tema og deltagerkreds, planlægges afholdt ultimo
april 2022.
Den samlede
indsats er beskrevet i Forsvarsministeriets notat om ”For-
svarsministeriets miljøindsats i Kangilinnguit (Grønnedal)” og underlig-
gende dokumenter, som løbende opdateres efterhånden som erfarin-
gerne indhentes, og tiltagene gennemføres. Seneste version af notatet
er fra november 2018. Til orientering er vedlagt Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelses ”Handle-
og tidsplan for miljøoprydning i Grønne-
dal”, af 30. september 2021, som giver et samlet overblik over arbej-
det med opgaven. Tidsplanen må fortsat tages med de forbehold, som
vejrlig, bilaterale samarbejder samt den aktuelle situation med COVID-
19 tilsiger i relation til gennemførelseshastighed. I perioden frem vil
der fortsat kunne blive tale om, at møder og projekter først kan gen-
nemføres senere end planlagt og eventuelt først i næstkommende sæ-
son.
Dato:
Enhed:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
8. oktober 2021
TGC
FMN-MBI
2019/001044
294467
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 0265
E-mail: [email protected]
Side 1 af 4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Kopi til orientering af forsvarsministerens svar på GRU alm. del – spørgsmål 125 vedrørende regeringens planer for Grønnedal fremadrettet og hvor stor en del af bygningerne der planlægges bevaret
2460122_0002.png
Fjernelse af bygninger, der ikke skal anvendes
Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
har i samarbejde gjort klar til, at kommunen, som bygherre, kan udby-
de et bygningssaneringsprojekt nr. 2, som gennemføres som samar-
bejdet i 2018 og 2019, hvor blandt andet Halv-tolv området blev ryd-
det. Projektet omfatter denne gang fjernelse af tre bygninger, to af
Forsvarets bygninger og en kommunal bygning samt nedtagning og
flytning af en kommunal bygning. Afhængig af hvilken entreprenør, der
vinder opgaven, hvor hurtigt denne kan gå i gang samt vejrliget, plan-
lægges noget af opgaven løst i år (præsanering/miljøsortering), mens
resten, herunder egentlig bortskaffelse, kan gennemføres i 2022. Det
er muligt, at hele opgaven eventuelt først kan løses i 2022. Kommunen
vil sikre, at eventuelle genbrugsmaterialer tilbydes nærliggende byg-
der.
Håndtering af olieforurening
Følgegruppe Miljøoprydning Grønnedal har afholdt møder den 23. og
24. september 2021 med primær fokus på orienteringer og drøftelser
af Ejendomsstyrelsen og rådgiveres arbejde med Masterplan for hånd-
tering af olieforureningen i Grønnedal.
Overordnet arbejdes der med en masterplan, hvor der specifikt under-
søges løsningsmodeller og oprensningsmetoder i otte indsatsområder,
der er valgt ud fra en risikovurdering af de 38 forureningsområder, der
er identificeret i forbindelse med undersøgelser af forureningen i Grøn-
nedal. På mødet erindrede rådgiverne om, at det på baggrund af det
moniteringsprogram, der er gennemført i en årrække, og også efter
seneste monitering i 2020 (såvel den landbaserede som marine under-
søgelse), fortsat er vurderingen, at forureningen i Grønnedal ikke ud-
gør en risiko for Arsuk Fjord. Dermed vurderes der ikke at være risiko
for forurening af fisk og fangstdyr i fjord-systemet. Det bør dog frarå-
des at indsamle muslinger og øvrige stationære dyr til konsum fra de
havnenære områder (på lige fod med hvad gælder i andre tilsvarende
havneområder).
Der er tale om en kompliceret opgave, med forskellige typer forurenin-
ger i et topografisk, geologisk og geohydrologisk udfordrende terræn.
Dette medfører blandt andet, at metodevalg og kronologi af oprensning
af de enkelte indsatsområder skal overvejes nøje, også fordi forbindel-
sen og mulige påvirkning mellem nærliggende felter ikke i alle tilfælde
er mulig at forudse, før der påbegyndes udgravninger og eventuelt op-
rensning. Således formodes olieforureningerne at skulle håndteres over
en årrække, ved en kombination af forskellige metoder suppleret med
et fortsat moniteringsprogram.
Ejendomsstyrelsen vil i det videre arbejde undersøge og eventuelt
medtage et forslag, fremsat af Kommuneqarfik Sermersooq, med en
model, hvor de forurenede områder ét efter ét bliver gravet op (efter-
Sagsnr.: 2019/001044
Dok.nr.: 254467
Side 2 af 4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Kopi til orientering af forsvarsministerens svar på GRU alm. del – spørgsmål 125 vedrørende regeringens planer for Grønnedal fremadrettet og hvor stor en del af bygningerne der planlægges bevaret
2460122_0003.png
fyldt), fjernet, renset (eventuelt i et anlæg eller en landfarm i Nuuk
eller et andet sted evt. en landfarm i Grønnedal) og afhængig af op-
rensningsniveau eventuelt returneret.
Følgegruppen mødes, jf. vedlagte Handle- og Tidsplan, til drøftelser af
en mere gennemarbejdet masterplan for håndtering af forureningerne
den 29
30. november 2021 i Nuuk.
Moniteringer 2021: Moniteringerne er gennemført ultimo september og
primo oktober 2021 og omfatter også i år målinger på muslinger ved
havneområdet. Trods rådgivers anbefalinger i moniteringsrapporten fra
2020 om et begrænset moniteringsprogram, har Ejendomsstyrelsen
fastholdt et program i år svarende til 2020 programmet aht fortsat
sammenlignelighed i moniteringerne.
Andre miljøtiltag
Pilotforsøg med fjernelse af Arktisk Lupin: Idet rådgiver har oplyst, at
de ikke kan komme med andre konklusioner eller anbefalinger, end
hvad der fremgår af afrapporteringen på andet forsøgsår i 2019, da
forsøget nu har været på hold i to sæsoner, vil rapporten fra 2019 ud-
gøre grundlaget for afrunding på projektet. Ejendomsstyrelsen vil på
baggrund af nævnte rapport udarbejde forslag til way ahead. Der vil
antagelig blive tale om en anbefaling om bekæmpelse af lupinen ved
slåning og sprøjtning. Forslaget ventes klar i løbet af de kommende
måneder, og vil om muligt blive drøftet på kommende følgegruppemø-
de i november i Nuuk, med henblik på udarbejdelse af en ansøgning til
selvstyret om godkendelse af bekæmpelsesplan og fremgangsmåde.
Opfølgende konference i 2021 om oprensning af olieforurenet
jord i arktisk klima
Som oplyst ved sidste status, planlægger Forsvarsministeriets Ejen-
domsstyrelse at afholde en opfølgende international konference i Kø-
benhavn den 27.-28. april 2022 om oprensning af olieforurenet jord i
arktisk klima. Konferencen overvejes afviklet efter samme model som i
foråret 2018, og gerne med et grønlandsk bidrag i form af fx særlige
temaer om håndtering af olieforurening, som ønskes adresseret på
konferencen.
Kommende møder
Styregruppe: Forsvarsministeriets interne Styregruppe Miljøoprydning
Grønnedal afholder næste møde den 22. november 2021.
Følgegruppe: Forsvarsministeriet (Departementet, Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, Forsvarskommandoen og Arktisk Kommando), De-
partementet for Selvforsyning, Landbrug, Energi og Miljø og Kommu-
neqarfik Sermersooq afholdt seneste møde 23.
24. september 2021.
Næste møde afholdes den 29.
30. november 2021 i form af et fysisk
møde i Nuuk, jf. ovenfor om plan for håndtering af olieforureningerne.
Sagsnr.: 2019/001044
Dok.nr.: 254467
Side 3 af 4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Kopi til orientering af forsvarsministerens svar på GRU alm. del – spørgsmål 125 vedrørende regeringens planer for Grønnedal fremadrettet og hvor stor en del af bygningerne der planlægges bevaret
Bilagsliste
Handle- og tidsplan for miljøoprydning i Grønnedal, af 30. september
2021.
Sagsnr.: 2019/001044
Dok.nr.: 254467
Side 4 af 4