Per Uggen
Skibsfører og VTS-Operatør
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2021
Kære Per
Tak for din henvendelse fra den 12. oktober 2021, hvor du udtrykker
bekymring for forurening ifm. søulykker på grund af VTS-operatørers
manglende gyldige sønæringsbevis som skibsfører og berører problemer
vedrørende bemanding af VTS-centrene.
VTS-centrene er vigtige elementer i sikring af sejladssikkerheden i de
danske farvande. De medvirker til at undgå søulykker med tilhørende
risiko for skade på miljøet.
I forhold til dine konkrete spørgsmål har Søfartsstyrelsen oplyst føl-
gende, som jeg henholder mig til:
”Kompetenceniveauet hos VTS-operatørerne er afgørende for at kunne
give den nødvendige vejledning til skibstrafikken. For det enkelte VTS-
system er der fastlagt krav til maritime kvalifikationer ved ansættelse af
en VTS-operatør.
For VTS-Storebælt er det således et krav, at en VTS-operatør har en
skibsføreruddannelse ved ansættelsen. Med dette afsæt fastlægges et ud-
dannelses- og opfølgningsforløb, der skal sikre- og opretholde kvalifi-
kationerne for at kunne varetage opgaven som VTS-operatør.
Erhvervelse og fornyelse af et sønæringsbevis kræver som udgangs-
punkt en vis fartstid på skibe til søs. Det ligger heri, at der skal opnås og
vedligeholdes en bred vifte af maritime kompetencer, som ikke kun ved-
rører navigation og sejlads. Tjeneste som VTS-operatør alene dækker
ikke alle de krævede kompetencer, og det er således ikke muligt at opnå
eller fastholde et sønæringsbevis som skibsfører alene på baggrund af
tjeneste som VTS-operatør.”
I forhold til bemandingsspørgsmål må jeg henvise til den driftsansvar-
lige VTS myndighed, som er Søværnskommandoen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk