Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 146
Offentligt
2612304_0001.png
Invitation til DALO Industry Days, 24.-25. August 2022
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) har hermed fornøjelsen af at invitere For-
svarsudvalget til deltagelse ved DALO Industry Days den 24.-25. august 2022.
I år afholdes arrangementet for 10. gang, og har en nordisk vinkel med deltagelse af flere virk-
somheder og større delegationer fra de nordiske lande. Over de to dage forventes deltagelse fra
mere end 400 udstillende virksomheder og over 4.000 gæster og udstillere.
DALO Industry Days er Danmarks største netværksarrangement for dansk forsvarsindustri og
giver en enestående indsigt i og viden om forsvarsindustrien og markedstendenserne. Som noget
nyt vil virksomheder have mulighed for at lave mindre materieldemonstrationer som droneflyv-
ning, kørsel med ATV’er og andre terrænkøretøjer.
Formålet med arrangementet er at skabe rammer, hvori dansk forsvarsindustri, repræsentanter
fra FMI og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet samt andre interesserede kan mødes
og drøfte muligheder, behov, produkter og løsninger. I rammen af Forsvarsministeriets Open for
Business strategi samt Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri er DALO Industry Days et
vigtigt element i at styrke samarbejdet mellem forsvar og industri.
Vi gør opmærksom på at flere af oplysninger bl.a. parkeringskort, detaljeret program, udstillings-
oversigt, program for Live Demonstrations mv. kan findes på tilmeldingssiden:
https://danishdefence.dk/dalo-industrydays2022/conference
Program opsummeret:
Onsdag denne 24. august starter programmet kl. 10.00 med åbningstaler og slutter kl. 1700. Er
man tilmeldt aftenarrangementet, er der efterfølgende mulighed for at deltage i dette kl. 17.30-
20.00.
Torsdag den 25. august starter programmet kl. 09.00 med åbningstaler og slutter kl. 16.00.
Der vil begge dage i åbningstiden være mulighed for at besøge de 400 stande. Endvidere vil der
hver dag blive gennemført materieldemonstrationer, hvor dansk og udenlandsk forsvarsindustri
fremviser og demonstrerer deres materiel og teknologi. Det er muligt at deltage i det omfang der
ønskes i løbet af arrangementet, detaljerede programmer kan ses på tilmeldingssiden.
Adgang:
Tilmelding skal ske direkte til Simone Jensen: [email protected]
Ved ankomst udleveres navneskilte som er adgangsgivende for arrangementet.
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Invitation til at deltage i FMI’s industridage den 24-25. august i Ballerup, fra Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen
2612304_0002.png
Deltagere:
Deltagerkredsen til dette års arrangement spænder bredt med repræsentation fra myndigheder,
virksomheder, universiteter og ambassader. I alt fra 35 forskellige nationer.
Sikkerhedsmæssige forhold:
Der vil under hele arrangementet være sikkerhedspersonel til stede, og adgangskontrol ind til
udstillingsområderne. Det udleverede adgangskort skal derfor bæres synligt. I tilfælde af obser-
vationer af sikkerhedsmæssige karakter rettes henvendelse til de tilstedeværende vagter eller i
informationsstandene.
Pressedækning på dagen:
Ligesom tidligere industridage vil journalister også i år deltage. Mere end ti forskellige medier har
meldt deres ankomst, herunder TV2, som planlægger at lave en liveoptagelse fra arrangementet.
Journalisterne vil bære et synligt presseskilt.
Spørgsmål på dagen:
Der vil i de to INFO/Open for Business stande i hhv. Ballerup Super Arena og i Top Danmark
Hallen være hjælpende personale tilstede.
Kontaktperson:
Specialkonsulent Nanna Holt, [email protected] +4561169829
Med venlig hilsen,
Forsvarets Industrikontor
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse.
Side 2 af 2