Skriftlig afrapportering fra
NATO’s generalsekretærs besøg den
3. november 2021.
Som en del af NATO generalsekretær Jens Stoltenbergs formelle besøg
i Danmark, mødtes jeg den 3. november 2021 med generalsekretæren.
Generalsekretæren deltog indledningsvist i en kranselægningsceremoni
ved mindesmærket på Kastellet, hvorefter vi havde et bilateralt møde.
På mødet takkede generalsekretæren for Danmarks store bidrag til
NATO og roste
i den forbindelse den danske ledelse af NATO’s mission i
Irak. Vi vendte også kort Afghanistan og den erfaringsopsamling, der
var iværksat i Alliancen.
Vi drøftede vigtigheden af det transatlantiske samarbejde både i regi af
NATO og bilateralt. Generalsekretæren kvitterede for de stigende dan-
ske forsvarsudgifter og investeringer, og opfordrede til forsat dansk
fremdrift.
Vi drøftede NATO-EU samarbejdet, og der var enighed om behovet for
tættere koordination. Generalsekretæren advarede mod, at EU blev en
militær alliance. Det var nødvendigt med en klar ansvarsfordeling mel-
lem NATO og EU, så duplikation mellem de to organisationer undgås.
NATO havde de militære værktøjer, mens EU kunne supplere i forhold
til nye trusler. Det gjaldt hybride trusler som cyber, desinformation,
kritisk infrastruktur, nye teknologier og pres mod grænser. Ansvarsfor-
delingen var vigtig for at undgå, at NATO og EU trak på samme res-
sourcer.
Generalsekretæren fremhævede, at Rigsfællesskabet havde en nøgle-
rolle i det høje nord. Jeg orienterede om, at Danmark i tæt samarbejde
med Grønland og Færøerne havde fokus på at anskaffe nye kapacite-
ter, der kunne adressere det sikkerhedspolitiske billede i regionen. Vi
drøftede, hvordan danske kapaciteter i Arktis bedre kan afspejles i NA-
TO’s forsvarsplanlægning.
Afslutningsvist havde vi en kort drøftelse om Ukraine. Vi var enige om
behovet for, at NATO fortsat følger udviklingen i regionen og yder støt-
te til landet.
Dato: 15. november 2021
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1