Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2604823_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200227
Kære udvalgsmedlemmer
I modtager hermed en afrapportering for de to veteraninitiativer om nedbringelse af
sagsbehandlingstiden og indhentelse af ekstra speciallægeerklæring (second opi-
nion). Afrapporteringen er udarbejdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
efter 1. kvartal 2022.
Følgende fremgår bl.a. af materialet fra AES:
Der er anmodet om 14
second opinions
i 1. kvartal 2022, hvilket er nogenlunde
på niveau med foregående kvartaler. Der er siden januar 2018 i alt anerkendt 27
sager med brug af
second opinion,
og der er afvist 176 sager.
Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for alle sager var på ca. 10,5 måneder i
1. kvartal 2022, hvilket er under den politiske målsætning på 12 måneder.
Sagsbehandlingstiden for nye sager isoleret set ligger på 16,0 måneder. Til sam-
menligning var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele 2021 på 15,8
måneder.
AES har supplerende oplyst, at området er højt prioriteret, og at der arbejdes mål-
rettet på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. I den forbindelse har AES har oplyst,
at det høje niveau i sagsbehandlingstiden for nye sager skyldes, at visse veteransa-
ger har afventet Erhvervssygdomsudvalgets fastlæggelse af praksis efter først Ve-
stre Landsrets dom af 26. juni 2020 og dernæst den medicinske udredning om
PTSD, som Erhvervssygdomsudvalget bestilte efter dommen. AES har oplyst, at de
er i gang med at afvikle berørte sager.
Det ligger mig meget på sinde, at AES arbejder på at nedbringe sagsbehandlingsti-
den. Jeg forventer derfor, at bevillingen til videreførsel af veteraninitiativerne fra
aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet, kan bidrage til dette. Beskæftigelsesministeriet er løbende i
dialog med AES om, hvordan AES sikrer den kortest mulige sagsbehandlingstid på
området.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Afrapportering af veteraninitiativer for 1. kvartal 2022, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2