Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt
2602665_0001.png
2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22
40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Kapitel 1-7
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
2022
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Titel:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
Beretning
2022
Beretning afgivet af:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
År:
2022
Design og tryk:
Stibo Complete
Publikationen kan hentes på:
Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)
ISBN: 978-87-973950-0-4
ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Bind 1
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
INDHOLD
Bind 1
Forord
Kapitel 1
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning
af kommissionens opgaver
1.1. Baggrunden for kommissionens nedsættelse
1.2. Kommissoriet
1.3. Kommissionens sammensætning
1.4. Grundlaget for kommissionens arbejde
Kapitel 2
Kommissionsundersøgelsens resultater
2.1. Pressemødet den 4. november 2020
2.2. Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november 2020
2.3. Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020
2.4. Pressemødet den 7. november 2020
2.5. Kommunikation med Folketinget
2.6. Øvrig kommunikation
2.7. Andre myndigheder og embedsmænd
Kapitel 3
Kommissionens tilvejebringelse af materiale mv.
3.1. Regler om udlevering af materiale og afgivelse af forklaring
3.2. Kommissionens indhentelse af skriftligt materiale fra
myndighederne
3.3. De anvendte søgekriterier og ansvaret herfor
3.4. Modtaget materiale
3.4.1. Materiale fra Statsministeriet
3.4.2. Materiale fra Justitsministeriet
3.4.3. Materiale fra Sundhedsministeriet
3.4.4. Materiale fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
15
17
17
17
18
22
22
27
27
41
43
44
46
47
48
49
49
51
53
58
58
58
59
59
3
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
3.4.5. Materiale fra Erhvervsministeriet
3.4.6. Materiale fra Finansministeriet
3.4.7. Materiale fra Forsvarsministeriet
3.4.8. Materiale fra Miljøministeriet
3.4.9. Materiale fra Udenrigsministeriet
3.4.10. Materiale fra Fødevarestyrelsen
3.4.11. Materiale fra Beredskabsstyrelsen
3.4.12. Materiale fra Sundhedsstyrelsen
3.4.13. Materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed
3.4.14. Materiale fra Landbrugsstyrelsen
3.4.15. Materiale fra Lægemiddelstyrelsen
3.4.16. Materiale fra Miljøstyrelsen
3.4.17. Materiale fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
3.4.18. Materiale fra Rigspolitiet
3.4.19. Materiale fra Statens Serum Institut
3.4.20. Øvrigt materiale
3.5. Gendannelse af sms’er
3.6. Kommissionens indhentelse af yderligere materiale i anledning
af tillægskommissoriet om politiets brug af actioncards
3.6.1. Materiale fra Rigspolitiet
3.6.2. Materiale fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
3.6.3. Materiale fra Justitsministeriet
3.6.4. Materiale fra Miljøministeriet
3.6.5. Materiale fra Fødevarestyrelsen
3.7. Møder med Granskningsudvalget
3.8. Møder med myndigheder
3.9. Telefonkontrol
3.10. Afhøringer
3.11. Høring
3.12. Salær til bisidderne
Kapitel 4
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet
og Justitsministeriet
4.1. Regeringsudvalgene
4.1.1. Regeringens koordinationsudvalg (KU)
4.1.2. Regeringens økonomiudvalg (ØU)
59
59
59
59
60
60
60
60
60
60
60
61
61
61
61
61
61
62
62
62
62
62
63
63
63
64
64
65
66
67
67
73
75
4
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
4.1.3. Regeringens udvalg for covid-19 (CU)
4.2. Styrkelsen af Statsministeriet
4.3. Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
Kapitel 5
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
5.1. Overordnet om hændelsesforløbet
5.2. Forløbet frem til 2. november 2020
5.2.1. Udbrud af covid-19-smitte på minkbesætninger
i Nederlandene (april-juni 2020)
5.2.2. De første covid-19-smittede minkbesætninger i
Danmark (forsigtighedsprincip) (juni-juli 2020)
5.2.3. Ny strategi for håndtering af smitte i minkbesætninger
(inddæmnings- og overvågningsstrategi) (juli 2020)
5.2.4. Nye smittetilfælde i Nordjylland og fund af særlig
minkvariant (skærpet kontrol og overvågning)
(august-september 2020)
5.2.5. CU-møde den 10. september 2020
5.2.6. FCU-møde den 11. september 2020
5.2.7. Fødevarestyrelsens og sundhedsmyndighedernes
notat af 15. september 2020
5.2.8. CU-møde den 17. september 2020 og fortsat
arbejde med cover
5.2.9. Pressemøde den 18. september 2020
5.2.10. Statens Serum Instituts notat af 18. september 2020
5.2.11. Iværksættelse af skærpede kontrol og
overvågningstiltag
5.2.12. FCU-møde den 18. september 2020
5.2.13. Statens Serum Instituts notat af 21. og mødereferat
af 22. september 2020
5.2.14. Fødevarestyrelsens notat af 21. september 2020 om
omkostningerne for de tre scenarier for håndtering
af covid-19 i minkbesætninger
5.2.15. Arbejde med cover til brug for FØU-møde den
23. september 2020
5.2.16. FCU-møde den 21. september 2020
5.2.17. FØU-møde den 23. september 2020
5.2.18. Sundhedsstyrelsens notat af 24. september 2020
76
77
85
99
99
104
104
105
112
114
114
116
117
117
119
120
120
121
122
122
126
127
127
131
5
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
5.2.19. Fødevarestyrelsens notat af 25. september 2020
om genindførelse af aflivning af smittede
minkbesætninger og oprettelse af zoner
5.2.20. Mailkorrespondance den 24. og 25. september 2020
i Sundhedsministeriet om hjemmel
5.2.21. Mailkorrespondance i Finansministeriet den
26. og 27. september 2020
5.2.22. Departementschefmøde den 28. september 2020
5.2.23. Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af
29. september 2020
5.2.24. ØU-møde den 30. september 2020
5.2.25. CU-møde den 1. oktober 2020
5.2.26. Udmøntning af beslutningen om aflivning af
smittede minkbesætninger og minkbesætninger
inden for sikkerhedszonerne (oktober 2020)
5.2.27. ØU-møde den 21. oktober 2020
5.2.28. CU-møde den 22. oktober 2020
5.2.29. Kontakt til minkbranchen i slutningen af
oktober 2020
5.2.30. Hasteforespørgselsdebatter den 30. oktober 2020
med miljø- og fødevareministeren
5.2.31. Arbejde på nye regeringssager vedrørende
minkerhvervet i fremtiden
5.3. Forløbet den 2. november 2020
5.3.1. Arbejdet i forskellige myndigheder
5.3.2. Statens Serum Instituts fund af mutation (cluster 5)
5.3.3. Møde med Kopenhagen Fur kl. 15.30
5.3.4. Møde med Kopenhagen Fur kl. 19.00
5.3.5. Departementschefmøde kl. 21.30
5.3.6. Møde i Rigspolitiet sent om aftenen
5.3.7. Overvejelser om bonus til minkavlerne
5.4. Forløbet den 3. november 2020
5.4.1. Telefonmøde mellem sundhedsmyndighederne
kl. 08.00
5.4.2. Kontakt mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet
kl. 08.36 om delplan vedrørende mink
5.4.3. Direktionsmøde i Fødevarestyrelsen kl. 09.30
132
133
136
137
139
139
147
155
161
162
163
164
165
167
167
169
169
171
173
180
181
183
183
185
188
6
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
5.4.4.
5.4.5.
5.4.6.
5.4.7.
5.4.8.
5.4.9.
5.4.10.
5.4.11.
5.4.12.
5.4.13.
5.4.14.
5.4.15.
5.4.16.
5.4.17.
Mail fra Miljø- og Fødevareministeriet til en række
ministerier kl. 09.35 om plan
189
Ministermøde og gruppemøde om formiddagen
192
Finansministeriets notat om tempobonus
194
Statens Serum Instituts risikovurdering
197
Departementschefmøde kl. 13.30
197
Departementschefmøde kl. 14.45
199
Forberedelse af KU-sagen
205
Materiale udsendt kl. 17.43
207
Materiale udsendt kl. 20.12
209
Materiale udsendt kl. 21.21
210
Opdateret materiale udsendt kl. 21.24
212
5.4.14.1.
KU-sagens endelige cover - Håndtering
af COVID-19-smitte blandt mink
213
5.4.14.2.
KU-sagens bilag 1 - Statens Serum Instituts
risikovurdering af 3. november 2020
217
5.4.14.3.
KU-sagens bilag 2 - Kompensation til
minkavlere mv.
218
5.4.14.4.
KU-sagens bilag 2 a - 2021 håndtering
af COVID-19 smitterisiko i mink
221
5.4.14.5.
KU-sagens bilag 3 – Mulig ”tempo-bonus”
for hurtig aflivning af mink
222
5.4.14.6.
KU-sagens bilag 4 – NOST-delplan BN 284 224
5.4.14.7.
KU-sagens bilag 5 – Peroral aflivning
af mink med gift
225
5.4.14.8.
KU-sagens bilag 6 – Kommunikation
ifm. regeringsudmelding om mink
226
Intern forberedelse i ministerierne
227
5.4.15.1.
I Finansministeriet
227
5.4.15.2.
I Sundhedsministeriet
230
5.4.15.3.
I Miljø- og Fødevareministeriet
232
5.4.15.4.
De involveredes overvejelser om
forberedelse af KU-mødet
234
KU-mødet kl. 21.30
237
5.4.16.1.
KU-mødets forløb
237
5.4.16.2.
Magnus Heunickes noter fra mødet
243
5.4.16.3.
Kommunikation under mødet
247
Forløbet efter KU-mødet
248
7
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
Statsministeriet
Justitsministeriet
Rigspolitiet
Sundhedsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet og
Fødevarestyrelsen
5.5. Forløbet den 4. november 2020
5.5.1. Afdelingschefmøde kl. 10.30
5.5.2. Telefonmøde mellem Justitsministeriet og
Sundhedsministeriet kl. 11.15
5.5.3. Justitsministeriets mail om en arbejdstese
5.5.4. Fastsættelse af pressemøde
5.5.5. Indberetning af mutation til ECDC og WHO
5.5.6. Forberedelse af pressemødet og foretagelse af faktatjek
5.5.7. Pressemødets forløb og forklaringer herom
5.5.8. Forløbet efter pressemødet
5.6. Forløbet den 5. og 6. november 2020
5.6.1. Møde den 5. november 2020 med styrelseschefer
i Den nationale operative stab (NOST)
5.6.2. Afslutning af hjemmelsdiskussion den 5. november
2020
5.6.3. Pressemøde den 5. november 2020 om
Nordjyllandspakken
5.6.4. Henvendelse af 5. november 2020 fra
Kopenhagen Fur
5.6.5. Mailkorrespondance af 5. november 2020 om
forhøjet tempobonus i Nordjylland
5.6.6. Møde den 6. november 2020 om lovforslag
5.6.7. Statusmøde den 6. november 2020 i Miljø- og
Fødevareministeriet
5.6.8. Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020
til minkavlerne
5.6.9. Politiets actioncard af 6. november 2020
5.7. Forløbet den 7. november 2020
5.7.1. Statsministerens telefonsamtale med Tage Pedersen
5.7.2. Statsministerens anmodning om afholdelse af
et pressebrief
5.4.17.1.
5.4.17.2.
5.4.17.3.
5.4.17.4.
5.4.17.5.
248
249
251
251
254
258
258
264
267
273
274
278
285
296
305
305
310
319
319
321
322
323
324
327
332
332
334
8
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Miljø- og Fødevareministeriets kontakt til
Statsministeriet
5.7.4. Kopenhagen Furs pressemeddelelse
5.7.5. Myndighedernes forberedelse af pressemødet
5.7.5.1.
Arbejdet i Sundhedsministeriet
5.7.5.2.
Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
5.7.5.3.
Arbejdet i Rigspolitiet
5.7.6. Pressemødet kl. 16 og forløbet derefter
5.8. Forløbet den 8. november 2020
5.8.1. Revision af Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne
5.8.2. Miljø- og fødevareministerens kontakt til ordførere
5.8.3. Statsministerens godkendelse af hastelovforslaget
5.8.4. Presseomtale af manglende hjemmel
5.9. Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
5.9.1. Presseudtalelse fra miljø- og fødevareministeren
5.9.2. Sms-korrespondance mellem statsministeren og
miljø- og fødevareministeren
5.9.3. Sms-korrespondance mellem departementscheferne
Barbara Bertelsen og Henrik Studsgaard
5.9.4. Korrespondance om miljø- og fødevareministerens
talelinje og kendskab til manglende hjemmel
5.9.5. Korrespondance om presseberedskab vedrørende
presseudtalelser den 8. og 10. november
5.9.6. Udvidet spørgetime med statsministeren den
10. november 2020
5.9.7. Fødevarestyrelsens brev af 10. november 2020
til minkavlerne
5.9.8. Politiets actioncard af 10. november 2020
5.9.9. Fremsættelse af lovforslag L 77 om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink
5.9.10. Korrespondance i Finansministeriet om finansiel
hjemmel
5.9.11. Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den
11. november 2020
5.10. Forløbet den 12. november 2020
5.10.1. Politiets kontakt til otte minkavlere
5.10.2. Statsministerens deltagelse i to tv-programmer
5.11. Forløbet den 13. november til 9. december 2020
5.7.3.
335
340
341
341
341
344
345
349
349
350
352
360
364
364
366
367
375
387
393
401
407
407
407
409
412
412
413
413
9
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
5.11.1. Fødevarestyrelsens mail af 13. november 2020
til minkavlere i zone 3
5.11.2. Mail af 13. november 2020 fra medlem af Folketinget
til Statsministeren
5.11.3. Overvejelser i Justitsministeriet om finansiel hjemmel
til tempobonus
5.11.4. Overvejelser den 15. november 2020 i
Justitsministeriet om kontakt med minkavlerne
5.11.5. Åbent brev af 15. november 2020 fra medlem af
Folketinget til statsministeren og miljø- og
fødevareministeren
5.11.6. Pressemeddelelse af 15. november 2020 om
forlængelse af fristen for tempobonus
5.11.7. Politisk aftale af 16. november 2020
5.11.8. Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den
17. november 2020
5.11.9. Spørgetime med statsministeren den
17. november 2020
5.11.10. Redegørelse til Folketinget den 18. november 2020
5.11.10.1. Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse af 16. november 2020
5.11.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse af 18. november 2020
5.11.10.3. Justitsministeriets notits af
18. november 2020
5.11.11. Overdragelse af Miljø- og Fødevareministeriet
den 19. november 2020
5.11.12. Justitsministeriets pressemeddelelse den
19. november 2020
5.11.13. Justitsministeriets supplerende notits af
24. november 2020
5.11.14. Forespørgsel nr. F22 til statsministeren den
25. november 2020
5.11.15. Samråd med justitsministeren den 3. december 2020
5.11.16. Spørgetime med statsministeren den 8. december 2020
5.11.17. Samråd med justitsministeren den 9. december 2020
5.12. Behandling og vedtagelse af lovforslag L 77
413
414
417
419
420
423
425
427
428
428
429
429
431
433
434
436
438
440
444
445
446
10
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kapitel 6
Hjemmel til aflivning af mink
6.1. Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
6.1.1. Retsgrundlag
6.1.1.1.
Grundloven og legalitetsprincippet
6.1.1.2.
Lov om hold af dyr og bekendtgørelse
om covid-19 hos pelsdyr
6.1.1.3.
Forarbejderne til lov om hold af dyr
6.1.1.3.1. Lov om husdyrsygdomme (lov nr. 814
af 21. december 1988)
6.1.1.3.2. Lov om zoonoser (lov nr. 1106 af
21. december 1994)
6.1.1.3.3. Lov om sygdomme og infektioner hos
dyr (lov nr. 351 af 2. juni 1999)
6.1.1.3.4. Ændring af lov om sygdomme og
infektioner hos dyr m.m. (lov nr. 966 af
4. december 2002)
6.1.1.3.5. Lov om hold af dyr (lov nr. 432 af
9. juni 2004)
6.1.1.3.6. Ændring af lov om hold af dyr (lov
nr. 1550 af 18. december 2018)
6.1.1.4.
Lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink (lov nr. 2185
af 29. december 2020)
6.1.2. Vurdering
6.2. Kommissionens vurdering af hjemmel til tempobonus
6.2.1. Retsgrundlag
6.2.1.1.
Grundloven og det dobbelte hjemmelskrav
6.2.1.2.
Budgetvejledningen
6.2.1.3.
Finansministeriets rolle i forbindelse
med behandling af aktstykker
6.2.1.4.
Budgetloven
6.2.1.5.
Finansloven for 2020 § 24.32.14
6.2.1.6.
Aktstykke nr. 123 af 27. marts 2020
6.2.1.7.
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink og bekendtgørelse om
forskud på erstatning og tempobonus ved
aflivning af mink som følge af covid-19
449
449
449
449
450
453
453
461
464
471
473
480
482
485
490
490
490
490
500
503
504
505
508
11
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
6.2.2.
6.2.1.8.
Statsstøttegodkendelse
6.2.1.9.
Aktstykke nr. 168 af 25. februar 2021
Vurdering
512
513
515
Kapitel 7
Retsgrundlag
7.1. Demokrati og legalitetsprincippet
7.2. Ministerialsystemet
7.2.1. Grundlovens bestemmelser
7.2.2. Regeringsudvalg i praksis
7.2.3. Ressortansvar
7.3. Folketingets kontrolmuligheder og regeringens
forpligtelser i relation hertil
7.4. Offentlig organisering
7.5. Afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed
7.5.1. Afgørelsessager
7.5.2. Faktisk forvaltningsvirksomhed
7.6. Særligt om politiske udmeldinger
7.7. Ministeransvar
7.7.1. Det politiske og det retlige ansvar
7.7.2. Generelt om ministerens pligter
7.7.3. Ministeransvar uden for eget ressort
7.7.4. Statsministerens tilsynspligt
7.7.5. Fagministrenes pligt til indberetning og
gensidig orientering
7.7.6. Nærmere om det retlige ministeransvar
7.8. Offentligt ansattes ansvar
7.8.1. Generelt om offentligt ansattes pligter
7.8.1.1.
Pligt til at overholde gældende ret
7.8.1.2.
Loyalitetspligt
7.8.1.3.
Lydighedspligt
7.8.1.4.
Sandhedspligt
7.8.1.5.
Advarselspligt
7.8.1.6.
Undersøgelses- og tilsynspligt
7.8.2. Embedsmænds pligter uden for eget ministerium
7.8.3. Strafansvar
7.8.4. Disciplinæransvar
7.8.4.1.
Tjenestemænd
519
519
521
522
523
524
526
527
529
530
531
532
534
534
535
537
546
548
549
551
551
551
554
555
559
563
567
569
573
574
574
12
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
7.8.5.
7.9. Nødret
7.8.4.2.
Decorum
Overenskomstansatte mv.
581
581
582
Bind 2
Kapitel 8
Kommissionens vurderinger
Kapitel 9, afsnit 9.1.-9.2.2.23.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 3
Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 4
Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 5
Kapitel 9, afsnit 9.7.2.2.9.-9.9.16.2.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 6
Bilag 1-9 –
se indholdsfortegnelse i bind 6
Bind 7
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 7
Bind 8
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 8
Bind 9
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 9
595
749
1181
1757
2260
13
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
14
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forord
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink indledte sit ar-
bejde den 23. april 2021, og kommissionen afgiver herved sin beretning.
Beretningen består af 9 kapitler og en række bilag.
Kapitel 2 omhandler kommissionens vurderinger i koncentreret form. Vurde-
ringerne kan i deres fulde ordlyd læses i beretningens kapitel 8.
Et resumé af sagsfremstillingen fremgår af kapitel 5. Den fulde sagsfremstil-
ling kan læses i kapitel 9.
Ydermere består beretningen af:
kapitel 1, som omhandler kommissoriet, kommissionens sammensætning og
afgrænsning af kommissionens opgaver,
kapitel 3, som omhandler kommissionens tilvejebringelse af materiale,
kapitel 4, som omhandler regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet
og Justitsministeriet,
kapitel 6, som beskriver hjemmelen til aflivning af mink og
kapitel 7, som indeholder en redegørelse for retsgrundlaget, der danner grund-
lag for kommissionens vurderinger.
Herudover består beretningen af nogle bilagsbind, som indeholder udtalel-
ser i anledning af kommissionens foreløbige vurderinger, kommissionens
bemærkninger til udtalelserne, organisationsdiagrammer, et antal notater, og
en gengivelse af de afgivne forklaringer.
Juni 2022
Michael Kistrup
formand
Helle Krunke
Ole Spiermann
15
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 1
Kommissoriet, kommissio-
nens sammensætning og af-
grænsning af kommissionens
opgaver
1.1. Baggrunden for kommissionens nedsættelse
Som omtalt nærmere i kapitlerne 5, 8 og 9 blev det på et pressemøde den 4.
november 2020, der var indkaldt af Statsministeriet, og som havde deltagelse
af statsministeren og bl.a. sundhedsministeren, miljø- og fødevareministeren
og erhvervsministeren, meldt ud, at alle mink i Danmark skulle aflives. Beslut-
ning herom var truffet aftenen forinden på et møde i regeringens koordinati-
onsudvalg (KU). Den 8. november 2020 kom det frem i medierne, at der ikke
var hjemmel til at aflive alle mink, hvilket gav anledning til offentlig debat
om regeringens ageren i sagen. På et møde den 11. november 2020 besluttede
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen at nedsætte et underudvalg til
nærmere at overveje formen for og indholdet af en undersøgelse.
Et politisk flertal i underudvalget enedes den 10. december 2020 om at få
etableret en ny undersøgelsesform i form af granskningskommissioner samt
at få sagen om aflivning af alle mink undersøgt ved hjælp af en sådan, og den
21. december 2020 afgav Folketingets Udvalg for Forretningsordenen beret-
ning om etablering af den nye undersøgelsesform med særlig parlamentarisk
forankring.
Den 13. april 2021 besluttede Folketinget at ændre sin forretningsorden, hvor-
ved der blev nedsat et permanent underudvalg, Granskningsudvalget, til at
varetage undersøgelse af sager, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i of-
17
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0020.png
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning af kommissionens opgaver
fentligheden eller i Folketinget.
1
Ligeledes den 13. april 2021 vedtog Folketin-
get lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven,
2
hvorved granskningskommissioner blev indført.
Den 23. april 2021 nedsatte Folketinget Granskningskommissionen om sagen
om aflivning af mink (Minkkommissionen).
1.2. Kommissoriet
Det endelige kommissorium, der er dateret den 23. april 2021, har følgende
ordlyd:
”Folketinget nedsætter herved i medfør af § 1 a i lov om undersøgel-
seskommissioner og granskningskommissioner en granskningskom-
mission til undersøgelse af sagen om aflivning af alle mink i Danmark
i november 2020.
Granskningskommissionen har til opgave at undersøge og redegøre
for det samlede begivenhedsforløb og for alle relevante myndigheders
og ministres handlinger og involvering i beslutningen og udførelsen
af beslutningen om, at alle mink i Danmark som led i indsatsen til
bekæmpelse af covid-19 straks skulle aflives.
Perioden frem til pressemødet den 4. november 2020
Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre for beslutnings-
processerne i og imellem relevante myndigheder, fra første gang spørgs-
målet om hjemmel til aflivning af alle danske minkbesætninger blev
drøftet og/eller omtalt i materiale til møder i regeringsudvalg, herunder
forberedende embedsmandsudvalg, og frem til den 4. november 2020,
hvor regeringen offentliggjorde sin beslutning.
Granskningskommissionen skal for den nævnte periode prioritere sin
undersøgelse, således at forløbet i de sidste godt 2 uger af perioden
tillægges størst opmærksomhed.
1
2
Beslutningsforslag nr. B 287
Lov nr. 671 af 19/04/2021
18
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissoriet
Granskningskommissionen skal for den nævnte periode navnlig under-
søge og redegøre for spørgsmål om overholdelse af gældende ret og i
den forbindelse foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt der på
tidspunktet for regeringens offentlige tilkendegivelse af sin beslutning
var hjemmel til dette tiltag.
I forlængelse heraf skal granskningskommissionen undersøge og rede-
gøre for, hvorvidt og i givet fald hvornår i forløbet og på hvilken måde
ministre, herunder statsministeren, blev gjort bekendt med oplysnin-
ger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte
eller besluttede tiltag. Det skal i den forbindelse belyses, hvordan de
pågældende ministre reagerede på sådanne oplysninger.
Pressemødet den 4. november 2020 og perioden herefter
Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre for beslutnings-
processerne i og imellem relevante myndigheder fra offentliggørelsen af
regeringens beslutning den 4. november 2020 og frem til vedtagelsen af
lovforslag nr. L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink den 21. december 2020. Det ønskes især belyst, om de deltagende
ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til offentligheden,
samt om myndigheder og ministre, herunder statsministeren, modtog
oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til på-
tænkte eller besluttede tiltag, og i givet fald, hvordan de reagerede herpå.
Ydermere skal granskningskommissionen for denne periode undersøge
og redegøre for Statsministeriets og øvrige myndigheders involvering
og kommunikation med offentligheden i almindelighed og de berørte
minkavlere i særdeleshed samt vurdere lovligheden af denne kommu-
nikation.
Indholdet og brugen af de såkaldte action cards omfattes ikke af un-
dersøgelsen.
Gennemgående i undersøgelsen
Der ønskes en belysning af statsministerens tilsynspligt over for rege-
ringens øvrige ministre under forløbet.
19
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning af kommissionens opgaver
Granskningskommissionens undersøgelse og redegørelse skal endvide-
re omfatte de oplysninger, som regeringen har givet Folketinget igen-
nem hele forløbet, samt den rådgivning, der blev ydet til ministrene i
forbindelse med kommunikation med Folketinget.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal gransk-
ningskommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
Granskningskommissionen skal dog ikke foretage retlige vurderinger til
belysning af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. herved de almindelige
principper for undersøgelseskommissioner.
Granskningskommissionen skal ikke som led i sin undersøgelse for-
holde sig materielt til sundhedsfaglige eller veterinærsundhedsfaglige
spørgsmål om, hvorvidt trufne beslutninger var nødvendige eller hen-
sigtsmæssige, eller hvorvidt trufne beslutninger blev bragt til udførelse
på en sundhedsfagligt, veterinærsundhedsfagligt eller miljømæssigt
hensigtsmæssig måde.
Fremkommer der i forbindelse med granskningskommissionens under-
søgelse forhold, som er af en sådan karakter, at de ud fra kommissoriet
må anses for nærliggende at undersøge, men som ikke umiddelbart
skønnes at være omfattet af kommissoriet, opfordres granskningskom-
missionen til at rette henvendelse herom til Granskningsudvalget.
Granskningskommissionen anmodes om at tilrettelægge sit arbejde på
en sådan måde, at den kan afgive beretning senest 1 år efter nedsæt-
telsen.
Der henvises i øvrigt til reglerne om granskningskommissioner i lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner og for-
arbejderne hertil.”
Tillægskommissoriet, der er dateret den 19. november 2021, har følgende
ordlyd:
”1. Følgende fremgår af niende afsnit i kommissoriet af 23. april 2021
for Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink:
20
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissoriet
”Indholdet og brugen af de såkaldte action cards omfattes ikke af un-
dersøgelsen.”
Redegørelsen for advokatundersøgelsen om politiets brug af et ”action
card” blev offentliggjort den 8. oktober 2021. Af advokatens konklusi-
oner på undersøgelsen fremgår bl.a.: ”Min undersøgelse har afdækket,
at det den 5. november 2020 blev besluttet, at politiet skulle indgå i op-
søgende kontakt med minkavlere som led i udførelsen af beslutningen
om aflivning af alle mink.” ”Min undersøgelse har ikke afdækket præcis
af hvem og præcist hvordan, den beslutning blev truffet.” Advokatens
vurdering er derfor, ”at det bør undersøges nærmere og i rette forum,
om og i hvilket omfang myndigheder eller embedsværket kan drages
til ansvar for det samlede forløb”.
2.
Folketinget skal på den baggrund anmode Granskningskommissio-
nen om at undersøge på hvilket grundlag, af hvem og hvorfor det blev
besluttet, at politiet skulle kontakte minkavlerne uden for smittezoner-
ne, og redegøre for, hvem der traf beslutningen om at udarbejde action
cardet, hvornår beslutningen blev truffet, samt om action cardet blev
kvalitetssikret, og i givet fald hvorfor ikke.
Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersøges i over-
ensstemmelse med kommissoriet af 23. april 2021 for Gransknings-
kommissionen om sagen om aflivning af mink, jf. afsnittene under
overskriften ”Gennemgående i undersøgelsen”, herunder i forhold til
ansvarsvurdering.
Granskningskommissionen anmodes fortsat om at tilrettelægge sit ar-
bejde på en sådan måde, at den kan afgive beretning vedrørende de af
kommissorium af 23. april 2021 omfattede forhold senest 1 år efter
nedsættelsen, dvs. inden udgangen af april 2022.
Hvis det ikke er muligt at afslutte behandlingen af dette tillægskom-
missorium indenfor det anførte tidspunkt, anmodes granskningskom-
missionen om at tilrettelægge sit arbejde således, at der kan afgives
delberetning om de af tillægskommissoriet omfattede forhold efterføl-
gende og så vidt muligt senest den 1. juli 2022.”
21
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning af kommissionens opgaver
1.3. Kommissionens sammensætning
Folketinget udpegede den 23. april 2021 landsdommer Michael Kistrup, Østre
Landsret, til formand for Minkkommissionen. Samtidig blev professor, ph.d.
Helle Krunke, Københavns Universitet, og advokat, ph.d. Ole Spiermann, ud-
peget som medlemmer af kommissionen.
Desuden udpegede Folketinget primo maj 2021 advokat Jakob Lund Poulsen
til udspørger for kommissionen. Advokat Jakob Lund Poulsen har været bi-
stået i udarbejdelsen af spørgetemaer og under afhøringerne af lektor, ph.d.
Nicolaj Sivan Holst, og advokatfuldmægtig Alberte My Christiansen.
Dommer Jette Christiansen, Retten i Lyngby, dommer Kari Sørensen, Retten på
Frederiksberg, og dommer Mette Koue, Retten i Glostrup, har varetaget hver-
vene som juridiske sekretærer for kommissionen. Tillige varetog dommer Dan
Bjerring, Retten på Frederiksberg, i en periode hvervet som juridisk sekretær.
Sekretariatet har i øvrigt været bistået af dommerfuldmægtig Niels Porsmose-
Andersen, Retten på Frederiksberg, og dommerfuldmægtig Marie Neerlin,
som juridiske konsulenter, ligesom advokat Christian Taksøe og advokatfuld-
mægtig Alberte My Christiansen i en periode har ydet kommissionen bistand.
Desuden har kommissionens sekretariat bestået af søgespecialist Hella Møller
Gregersen, Folketinget, søgespecialist Thorbjørn Søndergaard Bornhøft og
kontorfuldmægtig Maria Liva Hvenegaard.
Undersøgelsen er i overensstemmelse med § 5, stk. 1, i lov om undersøgel-
seskommissioner og granskningskommissioner, tilrettelagt i samråd mellem
kommissionens medlemmer og udspørgeren, der derfor har deltaget i interne
møder forud for, i forbindelse med og efter afhøringerne.
1.4. Grundlaget for kommissionens arbejde
I tillæg til kommissoriet og tillægskommissoriet er den generelle regulering
væsentlig.
Granskningskommissioner er reguleret i kapitel 1 a i lovbekendtgørelse nr.
1146 af 28. maj 2021 om undersøgelseskommissioner og granskningskom-
22
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0025.png
Grundlaget for kommissionens arbejde
missioner. Af lovens § 1 b fremgår, at en række bestemmelser i loven fastsat
for undersøgelseskommissioner ”med de fornødne tilpasninger” finder tilsva-
rende anvendelse for granskningskommissioner. Det gælder bl.a. lovens § 4.
På den baggrund bemærker kommissionen, at en granskningskommission
ikke, og lige så lidt som en undersøgelseskommission, er en domstol med
dømmende myndighed, jf. herved også grundlovens § 61, hvilket også udtryk-
keligt fremgår af lovens § 4, stk. 1, jf. § 1 b.
En kommissions virke afviger i øvrigt også fra domstolsarbejdet på en række
væsentlige punkter.
Af § 4, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
soner fremgår, at en kommission kan få til opgave at undersøge og redegøre
for et faktisk begivenhedsforløb. Der tilbydes heller ikke samme retsgarantier
som ved domstolene, og det fremgår af forarbejderne til loven om undersøgel-
seskommissioner, at en kommission skal være forsigtig i sine vurderinger og i
sine udtalelser. Således fremgår af de oprindelige bemærkninger til § 4, stk. 2
3
:
”…
Bevisvurderingen må foretages med den forsigtighed, der må følge af,
at beviserne ikke er tilvejebragt ved en kontradiktorisk proces under
en almindelig retssag.
…”
Formuleringen blev gentaget i bemærkningerne i forbindelse med indførelsen
af granskningskommissioner.
Kommissionen har i overensstemmelse med § 4, stk. 4, jf. § 1 b, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner fået til opgave at
”foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for,
at det offentlige søger nogen draget til ansvar”. Af forarbejderne til denne
bestemmelse fremgår, at kommissionens retlige vurderinger skal formuleres
forsigtigt. Det hedder således i de oprindelige forarbejder:
3
LFF 1998-10-08 nr. 3 om undersøgelseskommissioner
23
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning af kommissionens opgaver
”…
En undersøgelseskommission er hverken en domstol eller et anklagende
organ. Kommissionens retlige vurderinger, herunder ... bevisvurderin-
ger, bør – også under hensyn til, at de ikke hviler på en kontradiktorisk
proces – formuleres forsigtigt og markere kommissionens begrænsede
funktion. Naturligvis skal de retlige vurderinger, kommissionen måtte
foretage, vedrøre spørgsmål om rækkevidden af relevante retsregler
(fortolkning/udfyldning) og spørgsmål vedrørende faktiske forholds
subsumption under de relevante retsregler. Men undersøgelseskommis-
sionens opgave er ikke at ’afgøre’ disse spørgsmål. Og hvis de nævnte
spørgsmål giver anledning til tvivl, er undersøgelseskommissionens
opgave – i stedet for at tage stilling til spørgsmålene – at præsentere
tvivlen og beskrive, hvorpå den beror.
…”
Formuleringerne blev gentaget i bemærkningerne i forbindelse med indførel-
sen af granskningskommissioner.
Kommissionen er ikke afskåret fra at udtale sig om, hvorvidt en embedsmand
har udvist fejl eller forsømmelser, selv om det skønnes, at der ikke er grundlag
for at søge et strafferetligt eller disciplinært ansvar gjort gældende, jf. forar-
bejderne til § 4, stk. 4, i loven, hvor det anføres:
”…
Det forudsættes som det typiske, at kommissoriet for undersøgelses-
kommissionen udformes således, at kommissionen har til opgave at
udtale sig om, hvorvidt der må antages at være begået fejl eller for-
sømmelser, der kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gen-
nemført mod de pågældende embedsmænd. Har kommissionen fået
et kommissorium af den nævnte karakter, kan kommissionen, selv om
den ikke finder, at der foreligger grundlag for at søge strafansvar eller
disciplinært ansvar gjort gældende mod en embedsmand, udtale sig om,
hvorvidt det kan antages, at der foreligger fejl eller forsømmelser, og
i forbindelse hermed at der efter kommissionens opfattelse foreligger
grundlag for en tjenstlig tilkendegivelse.
…”
24
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Grundlaget for kommissionens arbejde
Formuleringerne blev gentaget i bemærkningerne i forbindelse med indførel-
sen af granskningskommissioner.
I forarbejder til lov om undersøgelseskommissioner er videre udtalt om em-
bedsmænd, der ikke længere er ansat i staten, at en kommission ikke bør
udtale sig på en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der ville have
været grundlag for at søge et ansvar gennemført, hvis vedkommende fortsat
var ansat i den statslige forvaltning. Efter kommissionens opfattelse kan dette
dog ikke være til hinder for, at en kommission i sin beskrivelse af det samlede
begivenhedsforløb beskriver forhold, herunder kritisable forhold, som invol-
verer personer, der ikke længere er offentligt ansatte.
Endvidere kan der foretages en vurdering også for fratrådte embedsmænd i
en situation, hvor der kan foreligge grundlag for at bedømme andet ansvar
end disciplinæransvar, eksempelvis strafansvar, hvilket i praksis kan være
tilfældet, hvor et strafansvar ikke er forældet. Det hedder således i de oprin-
delige forarbejder til § 4, stk. 4:
”…
Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i den stats-
lige forvaltning, kan der som nævnt ovenfor ikke rejses spørgsmål om
disciplinært ansvar, men spørgsmål om eventuelt strafansvar, hvis dette
ikke er forældet. Undersøgelseskommissionens eventuelle vurdering af
det strafferetlige spørgsmål må udformes i lyset heraf. Undersøgelses-
kommissionen bør ikke udtale sig på en sådan måde, at det efterlader
det indtryk, at der ville have været grundlag for at søge et disciplinær-
ansvar gennemført, hvis den pågældende fortsat havde været ansat i
den statslige forvaltning. Baggrunden for denne begrænsning er, at den
pågældende ikke vil have mulighed for at få et sådant belastende ud-
sagn prøvet under en efterfølgende disciplinærsag (tjenestemandssag).
…”
Det er i § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskom-
missioner præciseret, at ”En undersøgelseskommission kan dog ikke få til op-
gave at foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres
ansvar”. Det hedder således i de oprindelige forarbejder:
”
25
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning af kommissionens opgaver
”…
Undersøgelseskommissionens opgave bør, for så vidt angår ministre,
således alene være at undersøge og klarlægge de faktiske omstændighe-
der, der har relevans for Folketingets egen stillingtagen til spørgsmålet
om ministres politiske og/ eller retlige ansvar, jf. grundlovens §§ 15 og
16. I den forbindelse kan subjektive forhold vedrørende ministeren
også undersøges og klarlægges, f.eks. hvilken viden ministeren må an-
tages at have haft med hensyn til oplysninger, der blev videregivet til
Folketinget.
…”
Formuleringerne blev gentaget i bemærkningerne i forbindelse med indførel-
sen af granskningskommissioners opgave i relation til ministre.
Denne beskrivelse af grundlaget for en kommissions arbejde efter loven om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner er efter kommis-
sionens opfattelse i overensstemmelse med praksis i hidtidige undersøgel-
seskommissioner.
26
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 2
Kommissionsundersøgelsens
resultater
Dette kapitel indeholder et kort resumé af kommissionens overvejelser og
vurderinger. Der er i beretningens kapitel 5 og 8 redegjort mere udførligt for,
hvilket hændelsesforløb kommissionen har lagt til grund, og for kommis-
sionens vurderinger, herunder retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Der er
redegjort for det retlige grundlag i kapitel 6 og 7.
2.1. Pressemødet den 4. november 2020
Onsdag den 4. november 2020 indkaldte Statsministeriet til pressemøde sam-
me dag kl. 16.00. Det blev i indkaldelsen oplyst, at der på pressemødet ville
blive givet en status på situationen med covid-19-smitte i mink samt håndte-
ringen heraf. Det blev også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere
ville deltage virtuelt. Pressemødet blev transmitteret direkte på landsdæk-
kende tv. I pressemødet deltog ud over statsminister Mette Frederiksen også
sundhedsminister Magnus Heunicke, faglig direktør i Statens Serum Institut
Kåre Mølbak, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichef Thor-
kild Fogde og erhvervsminister Simon Kollerup.
På pressemødet oplyste statsminister Mette Frederiksen, at Statens Serum
Institut havde observeret en meget alvorlig udvikling i covid-19 forårsaget
af mink, og at man risikerede, at effekten af en kommende vaccine ville blive
svækket eller i værste fald udeblive. Af hensyn til folkesundheden, herunder
mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner, skulle alle mink derfor
aflives. Beskeden blev fulgt op af bl.a. miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen, der sagde, at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned
hurtigst muligt, inklusiv alle avlsdyr, for at beskytte folkesundheden. Miljø- og
27
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
fødevareministeren sagde også, at minkavlere i hele landet, der selv aflivede
deres mink hurtigt, ville få ekstra kompensation.
Statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemødet, at situationen kræve-
de ”resolut handling”, at det var ”nødvendigt at aflive alle mink i Danmark”,
og at ”For at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne
allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværk-
sættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den nationale
operative stab under politiets kommando og med bistand fra Forsvaret, fra
Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet”. Som svar på spørgsmål sagde
Mette Frederiksen bl.a., at ”nu står vi så her og, og igangsætter en, en egent-
lig aflivning af alle mink i Danmark”, og at ”Jeg bliver også nødt til at sige,
som, som det også har været sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den
risikovurdering, der ligger til grund for den her beslutning, kan i vores øjne
ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at
fortsætte en minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og po-
tentielle værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning”.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sagde på pressemødet, at det var
”nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr”,
hvilket var en beslutning, ”der de facto vil betyde nedlukning af den danske
minkbranche i minimum en årrække”. Mogens Jensen sagde også, at ”For nu-
værende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men hastigheden
den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen
lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt. Ligesom
politiet og Forsvaret nu intensiverer deres indsats for at sætte ekstra gang i
aflivningerne”. Mogens Jensen introducerede tempobonus: ”Derudover har
regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres mink hur-
tigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor
og udenfor zonerne”.
Ligeledes den 4. november 2020 blev der lagt en pressemeddelelse ud på
regeringens hjemmeside med titlen ”Danmarks minkbestand aflives grundet
mutation af coronavirus” og med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Erhvervsministeriet og re-
geringen. En tilsvarende pressemeddelelse blev lagt ud af Miljø- og Fødeva-
reministeriet med titlen ”Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives”. Af
pressemeddelelserne fremgik, at ”regeringen har besluttet at aflive alle mink
28
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
i Danmark”. Pressemeddelelserne indeholdt endvidere oplysninger om tempo-
bonus til minkavlerne. Det fremgik således, at regeringen indførte ”en ekstra
tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, hvis minkavlerne får tømt sin besætning
inden for 10 dage – dog 5 dage for besætninger under 7.500 dyr”.
Kommissionen finder, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november
2020, i første række fra statsminister Mette Frederiksen og miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen, må forstås på den måde, at alle mink nu skulle
aflives i konsekvens af en beslutning truffet af regeringen, og at minkavlerne
kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet myndighederne ellers ville
forestå aflivningen. Der blev ikke taget noget forbehold for, at der først skulle
tilvejebringes lovhjemmel, eller at der i øvrigt var nogen usikkerhed om ekse-
kveringen af beslutningen. På pressemødet blev det konkret underbygget af
oplysninger om, at eksekveringen i regi af Den nationale operative stab var
blevet iværksat, og at der blev appelleret til de enkelte minkavlere til selv at
forestå aflivning hurtigst muligt, heriblandt fra rigspolitichefen.
Udmeldingerne på pressemødet var baseret på en forudsætning om, at der
var hjemmel til at aflive alle mink, og at der var hjemmel til at udbetale tem-
pobonus.
Efter kommissionens vurdering var der imidlertid ikke på tidspunktet for
pressemødet den 4. november 2020 hjemmel til at aflive mink i hele landet,
men alene smittede minkbesætninger (zone 1) samt minkbesætninger i sik-
kerhedszonerne på 7,8 km fra smittede besætninger (zone 2). Videre var der
ikke den 4. november 2020 hjemmel til at udbetale tempobonus til nogen
minkavlere. Kommissionen finder, at det var klart, at der manglede hjemmel
til at aflive alle mink i Danmark, ligesom kommissionen finder, at det var klart,
at der manglede hjemmel til tempobonus.
Ikke desto mindre blev det på pressemødet den 4. november 2020 og i de efter-
følgende pressemeddelelser meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville
blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv
aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som
ikke var kompensation for tab og heller ikke begrundet i påførte omkostninger.
Disse udmeldinger på pressemødet var efter kommissionens vurdering vild-
ledende, og efter kommissionens vurdering var udmeldingerne også groft
29
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
vildledende, henset til den meget vidtgående og intensive karakter af beslut-
ningen såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Det er
efter kommissionens opfattelse særdeles kritisabelt.
Uanset hvordan udmeldinger på et pressemøde kan kvalificeres retligt, må
myndigheder således ikke vildlede borgerne som sket. Myndigheder må ikke
utvetydigt opfordre borgere til at træde i myndighedernes sted og selv handle
under foregivelse af, at myndighederne ellers vil handle, når myndighederne
ikke har hjemmel til at handle. Videre må myndigheder ikke uden forbehold
stille borgere en betaling i udsigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt og
finansielt, og der heller ikke foreligger statsstøtteretlig afklaring. Dette følger
af princippet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet) såvel som af
sandhedspligten, der tillige indbefatter et forbud mod vildledning, hvilke er
grundlæggende regler for forvaltning og udøvende magt.
Det er efter kommissionens opfattelse forståeligt, at udmeldingerne på pres-
semødet blev opfattet af minkavlere som et påbud, også henset til at det for-
mentlig ville være helt urealistisk at gennemføre aflivningsindsatsen inden
for rimelig tid uden minkavlernes aktive deltagelse. Imidlertid finder kom-
missionen, at udmeldingerne på pressemødet bedømt isoleret ikke i forhold
til minkavlerne havde form af et påbud. Der var i stedet efter kommissionens
opfattelse tale om en meget stærk opfordring, der blev ledsaget af, hvad der
måtte fremstå som et retligt bindende tilsagn om en ekstra kompensation i
form af tempobonus, såfremt opfordringen blev imødekommet, idet myndig-
hederne ellers selv ville forestå aflivningerne – hvilket som nævnt alt sammen
var groft vildledende.
I forhold til myndigheder finder kommissionen, at udmeldingerne på pres-
semødet den 4. november 2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser ret-
ligt må kvalificeres som en instruks til i første række Fødevarestyrelsen og
Rigspolitiet om straks at igangsætte og gennemføre aflivning af mink fra
myndighedsside, hvilket underbygges af henvisningerne på pressemødet til,
at eksekvering i regi af Den nationale operative stab var blevet iværksat.
Kommissionen finder, at instruksen bl.a. udmøntede sig i Fødevarestyrelsens
brev af 6. november 2020 til alle minkavlere og i Rigspolitiets actioncard af 6.
november 2020. Efter kommissionens opfattelse var instruksen klart ulovlig
og retligt en nullitet.
30
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
Kommissionens retlige vurderinger i anledning af den grove vildledning af
minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndighederne
på pressemødet den 4. november 2020 indbefatter forløbet forud for pres-
semødet, som reelt startede den 2. november 2020, efter at faglig direktør
i Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et møde med Kopenhagen Fur og
Fødevarestyrelsen havde oplyst, at Statens Serum Institut havde påvist en
mutation, cluster 5, i minkvarianten, som foreløbige laboratorieundersøgelser
tydede på havde nedsat følsomhed over for neutraliserende antistoffer, hvilket
risikerede at påvirke effekten af fremtidige vacciner. Ifølge et senere referat
havde Kåre Mølbak på mødet udtalt, at hvis ikke myndighederne tog den
nuværende situation alvorligt, var der risiko for, at der i et worst case-scena-
rium blev skabt et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning). Den 3.
november 2020 fremkom Statens Serum Institut på baggrund heraf med en
skriftlig risikovurdering, som konkluderede, at ”En fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesund-
heden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner”.
Om eftermiddagen den 3. november 2020 blev forberedelsen af et virtuelt
møde i regeringens koordinationsudvalg (KU) samme aften igangsat, idet
mink var det eneste punkt på dagsordenen. Sagen omfattede både behand-
lingen af mink og den humane smitte i Nordjylland, hvor smitten blandt
minkfarme var særlig udbredt. Mødet var planlagt til at finde sted kl. 21.00,
men endte med at blive udskudt til kl. 21.30.
Forløbet bar præg af, at Statsministeriet indtog en styrende rolle i en forceret
proces, og at Sundhedsministeriet og Justitsministeriet havde en kendt sam-
arbejdsform i forhold til covid-19. Videre bar forløbet præg af, at Miljø- og
Fødevareministeriet blev trængt noget i baggrunden og ikke var genstand for
særlig interesse, uanset at mink og aflivning af mink henhørte under Miljø- og
Fødevareministeriets ressort.
Forholdene omkring KU-mødet den 3. november 2020 var i øvrigt langt fra
optimale. Mødet, som startede kl. 21.30, blev som nævnt afholdt virtuelt. Ma-
terialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk og fremkom meget
sent. Således modtog mødedeltagerne første gang materiale ved en mail kl.
20.12 fra Statsministeriet. Materialet indbefattede et cover og et antal bilag.
De to sidste bilag samt et revideret cover fremkom kl. 21.24.
31
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
Udvalgets faste kreds på det pågældende tidspunkt bestod af statsminister
Mette Frederiksen (formand), finansminister Nicolai Wammen, udenrigsmi-
nister Jeppe Kofod, skatteminister Morten Bødskov og justitsminister Nick
Hækkerup. Sidstnævnte var fraværende ved det konkrete møde på grund af
sygdom. Foruden den faste kreds af ministre deltog også erhvervsminister
Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, miljø- og fødevaremi-
nister Mogens Jensen og forsvarsminister Trine Bramsen. Ministrenes depar-
tementschefer deltog også, heriblandt Barbara Bertelsen, Peter Stensgaard
Mørch, Lars Gert Lose, Johan Legarth, Michael Dithmer, Per Okkels og Henrik
Studsgaard, ligesom bl.a. departementsråd Pelle Pape og de særlige rådgivere
Martin Justesen og Sara Vad Sørensen fra Statsministeriet og særlig rådgiver
Søren Andersen fra Miljø- og Fødevareministeriet deltog.
Samlet set er det efter kommissionens opfattelse klart, at det pres, hvorunder
KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risiko for fejl på en uhensigts-
mæssig måde.
På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at
beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse af
statsministeren. Tempobonus blev også besluttet. Miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen har forklaret, at beslutningen blev truffet med hans indfor-
ståelse. Færdigbehandling af tiltagene i forhold til den humane sundhed i
Nordjylland blev udskudt til et nyt KU-møde, og de blev først meldt ud på et
pressemøde den 5. november 2020.
Kommissionen lægger til grund, at spørgsmålet om hjemmel til aflivning af
mink uden for sikkerhedszonerne ikke blev nævnt og heller ikke blev rejst på
KU-mødet den 3. november 2020, og at der således ikke på mødet blev delt
oplysninger om hjemmel eller mangel herpå til aflivning af alle mink, heller
ikke på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministeri-
um. Der er således blandt de afhørte mødedeltagere enighed om, at man ikke
diskuterede spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink. Spørgsmålet om
hjemmel til tempobonus blev heller ikke diskuteret.
Med hensyn til beslutningen på KU-mødet lægger kommissionen til grund,
at aflivning af alle mink ikke var et udkomme, som var behandlet i materialet
udarbejdet til brug for KU-mødet.
32
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
Netop fordi beslutningen ikke var beskrevet i mødematerialet, og såvel beslut-
ningen som eksekveringen heraf samtidig var meget vidtgående og intensiv
og uden fortilfælde, kan det undre, at spørgsmålet om hjemmel ikke blev
rejst på KU-mødet. Det synes således ikke blot at kunne tages for givet, at der
skulle være hjemmel i eksisterende lovgivning til en sådan meget vidtgående
og intensiv beslutning uden fortilfælde. Tilsvarende synes det heller ikke
blot at kunne tages for givet, at der ville være materiel og finansiel hjemmel
til en tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før, og som hverken
var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men et til-
skud. Inspiration til hjemmelsovervejelser var indeholdt i udkast til notater
fra henholdsvis Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, som
var KU-sagens bilag 2 og 2a. Tilsvarende behandlede et notat af 2. november
2020 fra Finansministeriet, der var KU-sagens bilag 3, et nyt initiativ i form
af tempobonus, idet det i hvert fald ikke fremgik, at der var finansiel hjemmel
hertil. Ifølge forklaringerne for kommissionen blev disse bilag imidlertid ikke
læst i sammenhæng af mødet.
I tiden mellem KU-mødet og pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00
var der efter kommissionens opfattelse anledning til at overveje hjemmels-
grundlaget, også henset til at det efter KU-mødet stod klart, at der var truffet
en beslutning, som var meget vidtgående og intensiv og uden fortilfælde, at
beslutningen ikke var i overensstemmelse med indstillingen i coveret, og at
den ville blive meldt ud af statsministeren på et pressemøde. Det skete ikke,
eller det skete i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.
Med hensyn til
Miljø- og Fødevareministeriet
lægger kommissionen til grund, at
Miljø- og Fødevareministeriet var ressortministerium i forhold til mink, lige-
som miljø- og fødevareministeren på pressemødet den 4. november 2020 tog
aktiv del i vildledningen af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige
instruks til myndigheder i forhold til aflivning af mink uden for sikkerheds-
zonerne og i særdeleshed tempobonus. Kommissionen lægger vægt på, at
Miljø- og Fødevareministeriet i nogen grad blev kørt ud på et sidespor i dagene
mellem den 2. og 4. november 2020, men samtidig finder kommissionen, at
Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium havde både anledning
og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at udmeldingerne på pressemødet den
4. november 2020 ikke forudsatte en hjemmel til aflivning af mink eller en
hjemmel til tempobonus, som ikke forelå. Kommissionen finder, at det ikke
var tilstrækkeligt, at spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink uden for
33
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
sikkerhedszonerne den 4. november 2020 blev rejst på et møde mellem afde-
lingschefer, hvoraf ingen deltog i pressemødet, ligesom Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet heller ikke kunne forlade sig på tidligere udmeldinger over for nogle,
men langt fra alle deltagerne i KU-mødet, eksempelvis i et cover til et møde i
regeringens coronaudvalg (CU) den 1. oktober 2020. Uanset Miljø- og Fødeva-
reministeriet og Fødevarestyrelsen ifølge forklaringer for kommissionen ikke
havde forudset, at der på KU-mødet den 3. november 2020 ville blive truffet
en meget vidtgående og intensiv beslutning om aflivning af alle mink, inkl.
avlsdyr, havde det været hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet
på selve KU-mødet havde delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel,
både til aflivning af mink og tempobonus, som var en idé undfanget dagen
før. Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i
tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på
pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene
om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildled-
ning eller ulovlig instruktion. Det havde i den forbindelse været naturligt at
tage kontakt til Statsministeriet, som forestod planlægning af pressemødet, og
også til Justitsministeriet, som havde koordineret sagen, og som konkret tog en
interesse i spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink, idet kontakten
efter kommissionens opfattelse burde have været sket på højeste niveau, hvad
enten ministerniveau eller departementschefniveau. Kommissionen noterer
sig, at der i løbet af den 4. november 2020 faktisk var drøftelser i Fødevaresty-
relsen, som bekræftede vurderingen af, at der ikke var hjemmel, hvilke drøftel-
ser indbefattede Miljø- og Fødevareministeriet. Samlet er det kommissionens
vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriet har handlet
særdeles kritisabelt
i
forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og
den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet
den 4. november 2020. Efter at Justitsministeriet den 5. november 2020 hav-
de vurderet og ikke tilsidesat Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at
der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, og arbejdet med et lovforslag,
der skulle tilvejebringe hjemmel, blev igangsat, var der konkret anledning
for Miljø- og Fødevareministeriet til at dele sin vurdering af spørgsmålene
om hjemmel og så vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt
ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, og
det er
yderligere kritisabelt
, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke gjorde noget
i den forbindelse, ligesom det er
yderligere kritisabelt
, at Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet den 5. november 2020 tilrettelagde en forhøjelse af tempobonus i
34
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
syv nordjyske kommuner og efterfølgende meldte dette ud, uanset at der ikke
var tilvejebragt hjemmel, materielt og finansielt.
I forhold til
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
har kommissionen alene
foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig
vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen
finder, at Mogens Jensens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020
objektivt set var groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke den
4. november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har
ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Det er kommissionens vurdering, at
departementschef i Miljø- og Fødevaremini-
steriet Henrik Studsgaard
,
afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup
og
kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Drostby
hver især har begået
tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det
offentlige søger dem draget til ansvar, for så vidt angår Henrik Studsgaard og
Tejs Binderup også henset til Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020
til minkavlerne og miljø- og fødevareministerens presseudtalelse den 8. no-
vember 2020, der omtales nedenfor i afsnit 2.2 og 2.6.
Med hensyn til
Statsministeriet
lægger kommissionen til grund, at Statsmi-
nisteriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som
ledte frem til pressemødet den 4. november 2020, og at statsministeren førte
an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning om aflivning af
alle mink, selv om beslutningen ressortmæssigt hørte under Miljø- og Føde-
vareministeriet. Udmeldingen var groft vildledende henset til den manglende
hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. Kommissionen
lægger vægt på, at Statsministeriet fra den 2. november 2020 foranledigede
indkaldelse til departementschefmøder og KU-møde, tildelte koordinerings-
opgave til Justitsministeriet, kommenterede og godkendte coveret til brug for
KU-mødet, gennemførte og ledede KU-mødet samt indkaldte, tilrettelagde
og gennemførte det efterfølgende pressemøde, alt imens ressortministeriet
trådte noget i baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug
for KU-mødet, ligesom miljø- og fødevareministeren på selve KU-mødet først
tog ordet forholdsvis sent og ved pressemødets indledning var den fjerde af
seks talere. Videre lægger kommissionen vægt på, at Statsministeriet var be-
kendt med, at der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv
beslutning, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og som Stats-
35
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
ministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af eksempelvis
ressortministeriet. Yderligere lægger kommissionen vægt på, at sagen ikke
blev sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling,
uanset KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og der viste sig at
være tid hertil. Endelig lægger kommissionen vægt på, at det var en del af
beslutningen på KU-mødet, at statsministeren skulle deltage i pressemødet
med henblik på udmelding og eksekvering af den meget vidtgående og inten-
sive beslutning om aflivning af alle mink, og at statsministeren faktisk også
førte an på pressemødet og selv delte den trufne beslutning om aflivning af
alle mink med minkavlerne og offentligheden i øvrigt. Under disse konkrete
omstændigheder finder kommissionen, at Statsministeriet burde have rejst
spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden
pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel, hvilket
imidlertid ikke skete. Selve statsministerens indledning til brug for pressemø-
det havde i et udkast været til faktatjek, bl.a. i Miljø- og Fødevareministeriet
som ressortministerium, men kommissionen finder, at dette faktatjek, som
fandt sted på lavere niveau i ministerierne, under de anførte omstændigheder
var utilstrækkeligt til at fritage for kritik for den skete grove vildledning og
klart ulovlige instruktion, også henset til at faktatjekket ikke blev ledsaget af
nogen specifikke spørgsmål til hjemmel. Samlet er det kommissionens vurde-
ring, at Statsministeriet har handlet
meget kritisabelt
i forløbet, som førte til den
grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks
til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.
I forhold til
statsminister Mette Frederiksen
har kommissionen alene foretaget en
bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering til
belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen finder, at Mette
Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt
set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke den 4.
november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har
ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Det er kommissionens vurdering, at
departementschef i Statsministeriet Barbara
Bertelsen
har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag
for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.
Med hensyn til
Sundhedsministeriet
lægger kommissionen til grund, at Sund-
hedsministeriet ikke på samme måde som Statsministeriet og Miljø- og Føde-
36
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
vareministeriet tog aktiv del i vildledningen. I forbindelse med pressemødet
den 4. november 2020 og dagene forinden havde Sundhedsministeriet fokus
på eget ressort i form af selve risikovurderingen samt tiltag i Nordjylland i
forhold til den humane sundhed, hvorimod beslutningen om aflivning af alle
mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre. Kommissionen lægger
vægt på, at der gennem et halvt år forud havde været et nært samarbejde
mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om smitte i
mink, som var blevet intensiveret gennem efteråret, og kommissionen lægger
til grund, at Sundhedsministeriet i dette forløb også modtog oplysning om, at
der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ikke ville være hjemmel til aflivning af
alle mink. Videre lægger kommissionen vægt på, at Sundhedsministeriet var
centralt placeret i forhold til håndteringen af covid-19, i vidt omfang i sam-
arbejde med Justitsministeriet og også Statsministeriet, hvilket også konkret
var tilfældet i dagene mellem den 2. og 4. november 2020, og at det var på
Sundhedsministeriets klare anbefaling, at der på KU-mødet den 3. november
2020 blev truffet den meget vidtgående og intensive beslutning om, at alle
mink skulle aflives. Samtidig bemærker kommissionen, at Sundhedsministe-
riet tog en aktiv interesse i spørgsmål om hjemmel til aflivning af alle mink,
således også i forbindelse med afdelingschefmødet den 4. november 2020. Det
havde således efter kommissionens opfattelse også været hensigtsmæssigt, om
Sundhedsministeriet omkring selve KU-mødet den 3. november 2020 eller i
hvert fald før pressemødet den 4. november 2020 havde rejst spørgsmål om
hjemmel til aflivning af alle mink og i øvrigt deltaget mere åbent i drøftelsen
den 4. november 2020, også henset til beslutningens meget vidtgående og
intensive karakter. Samtidig lægger kommissionen imidlertid også vægt på,
at Sundhedsministeriet i forløbet havde fokus på eget ressort og ikke i næv-
neværdigt omfang kan siges at have taget del i og medvirket til den grove
vildledning, som fandt sted på pressemødet den 4. november 2020. Samlet er
det kommissionens vurdering, at der ikke i forbindelse med pressemødet den
4. november 2020 er fuldt fornødent grundlag for at kritisere Sundhedsmi-
nisteriet i anledning af den grove vildledning af minkavlere og offentlighed
og den klart ulovlige instruks til myndigheder, hvoraf ingen henhørte under
Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet var også bekendt med udfaldet
den 5. november 2020 af drøftelserne mellem Justitsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink, men henset til Sund-
hedsministeriets involvering omkring pressemødet den 4. november 2020
finder kommissionen heller ikke i den anledning fuldt fornødent grundlag
for kritik af Sundhedsministeriet.
37
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
Med hensyn til
Justitsministeriet
bemærker kommissionen, at Justitsministeriet
ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020, mens Rigspolitiet deltog.
Kommissionen lægger vægt på, at Justitsministeriet på Statsministeriets for-
anledning indtog en koordinerende rolle i forhold til departementschefmøder
den 2. og 3. november 2020 såvel som i forberedelsen af KU-mødet og udar-
bejdelsen af cover til brug herfor, alt imens ressortministeriet trådte noget i
baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug for KU-mødet.
Kommissionen lægger også vægt på, at Justitsministeriet ifølge en række for-
klaringer fra embedsmænd i ministeriet havde fokus på tiltag i Nordjylland
i forhold til den humane sundhed (Nordjyllandspakken), idet kommissionen
dog bemærker, at Justitsministeriet klart nok også koordinerede sagen for
så vidt angik aflivning af mink samt beskæftigede sig hermed. Videre læg-
ger kommissionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at der på
KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning i forhold
til aflivning af mink, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og
som Justitsministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af
eksempelvis ressortministeriet, hvorimod Justitsministeriet selv var bekendt
med og støttede konkret planlægning i regi af Den nationale operative stab,
hvilken delplan indgik som KU-sagens bilag 4. Yderligere lægger kommis-
sionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at sagen ikke blev
sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling, uanset
KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og der viste sig at være tid
hertil, ligesom Justitsministeriet var bekendt med, at Rigspolitiet ville delta-
ge i pressemødet med henblik på eksekvering af beslutningen om at aflive
alle mink. Der er ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriet, blot fordi
Justitsministeriet koordinerede sagen, men kommissionen finder, at Justits-
ministeriet, der jævnligt bistår andre ministerier med juridiske spørgsmål,
under de nævnte, konkrete omstændigheder burde have rejst spørgsmålet
om hjemmel til aflivning af alle mink over for ressortministeriet, i hvert fald
forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel,
hvilket imidlertid ikke skete. Den 4. november 2020 videregav Justitsministe-
riet ikke oplysning om, at ressortministeriet på et afdelingschefmøde samme
formiddag havde rejst spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for aflivning af alle
mink, men opstillede i stedet en arbejdstese om det modsatte, altså at der var
hjemmel, idet kommissionen lægger til grund, at det skete uden et egentligt
fagligt grundlag, hvorefter Justitsministeriet ikke foretog sig yderligere inden
pressemødet, heller ikke da ressortministeriet kort før pressemødet vendte
tilbage og fastholdt, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, ud over
38
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
at anmode om navn på en kontaktperson. Samlet er det kommissionens vur-
dering, at Justitsministeriet har handlet
kritisabelt
i forløbet, som førte til den
grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks
til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020. Efter
at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde vurderet og ikke tilsidesat
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var hjemmel til afliv-
ning af alle mink, havde Justitsministeriet selvstændig og konkret anledning
til at dele ressortministeriets vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så
vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt ud af den vildfarel-
se, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, eventuelt gennem
ressortministeriet, og det er under de ovennævnte omstændigheder
yderligere
kritisabelt
, at Justitsministeriet intet gjorde.
Det er kommissionens vurdering, at
departementschef i Justitsministeriet Johan
Legarth
og
afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen
hver især har
begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det
offentlige søger at drage dem til ansvar.
Med hensyn til
Finansministeriet
bemærker kommissionen, at Finansministeriet
ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020. Kommissionen lægger vægt
på, at Finansministeriet forestår udgiftspolitisk kontrol og konkret igennem
efteråret 2020 fulgte udviklingen i covid-19 i mink, også henset til den forven-
tede økonomiske betydning, idet det eksempelvis var finansministeren, som
på ØU-mødet den 30. september 2020 tog initiativ til, at en række scenarier
skulle forberedes, heriblandt et scenarie med aflivning af alle mink, som ville
være en meget vidtgående og intensiv beslutning. I forbindelse med KU-mø-
det den 3. november 2020 blev spørgsmål om kompensation udtrykkeligt
udskudt, hvorimod tempobonus fremgik af coveret til brug for KU-mødet og
også blev besluttet på mødet. Med hensyn til tempobonus havde dette været
behandlet konkret i Finansministeriet tidligere samme dag, som KU-mødet
blev afholdt, hvilken behandling havde involveret såvel departementschef
som finansminister. Af Finansministeriets notat af 2. november 2020, der var
blevet udarbejdet under stor hast og lå til grund for behandlingen i Finansmi-
nisteriet, fremgik i hvert fald ikke, at finansiel hjemmel til tempobonus var
tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede foreligge, men eftersom
tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus hverken var kompensa-
tion for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men derimod et tilskud,
må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald have fremstået som tem-
39
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
melig usikkert, om der allerede forelå den fornødne finansielle hjemmel til
tempobonus. Samtidig lægger kommissionen vægt på, at Finansministeriet
var bekendt med, at KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og at
det på KU-mødet blev besluttet at aflive alle mink i Danmark, hvilket havde
betydelige økonomiske konsekvenser, ligesom det på KU-mødet blev besluttet
at afholde et pressemøde den følgende dag og uden forbehold stille minkav-
lerne en tempobonus i udsigt, såfremt de selv aflivede deres mink. Der er ikke
grundlag for at kritisere Finansministeriet, blot fordi Finansministeriet fore-
stod almindelig udgiftspolitisk kontrol, men kommissionen finder, at Finans-
ministeriet, der aktivt havde deltaget i særligt forløbet omkring tempobonus
de foregående 24 timer, under de nævnte, konkrete omstændigheder burde
have rejst spørgsmålet om i første række finansiel hjemmel til tempobonus,
i hvert fald forinden pressemødet den 4. november 2020, med henblik på at
sikre, at der var fornøden finansiel hjemmel, eller alternativt, at der blev taget
de fornødne forbehold, hvilket imidlertid ikke skete. Den 5. november 2020
tiltrådte Finansministeriet en forhøjelse af tempobonus i syv nordjyske kom-
muner som yderligere incitament til minkavlere i de umiddelbart efterfølgen-
de dage, hvilket efter kommissionens opfattelse var en yderligere anledning
til at rejse spørgsmålet om finansiel hjemmel. Samlet er det kommissionens
vurdering, at Finansministeriet har handlet
kritisabelt
i forløbet, som indebar
grov vildledning af minkavlere og offentlighed i forbindelse med pressemødet
den 4. november 2020.
I forhold til
finansminister Nicolai Wammen
har kommissionen alene foretaget
en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering
til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen lægger til
grund, at Nicolai Wammen havde modtaget oplysning om tempobonus som
led i Finansministeriets almindelige og nødvendige udgiftsstyring, ligesom
pressemødet den 4. november 2020 ikke involverede ham. Kommissionen
finder, at Nicolai Wammen ikke subjektivt havde viden om, at der manglede
finansiel hjemmel til tempobonus. Kommissionen har herved ikke foretaget
en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Efter en samlet vurdering er det kommissionens opfattelse, at der ikke er
fuldt fornødent grundlag for, at det offentlige søger nogen embedsmand i
Finansministeriet draget til ansvar.
40
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november 2020
Kommissionen har overvejet, om der kan rettes kritik mod Statens Serum
Institut, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet, der alle deltog i pressemødet den
4. november 2020, men henset til ressortområde samt grad af involvering
i pressemødet og forberedelsen heraf finder kommissionen, at der ikke er
fornødent grundlag herfor. Det gælder også Rigspolitiet, selvom det generelt
må være ønskeligt, at i særdeleshed Rigspolitiet spørger ressortmyndigheden
ind til hjemmel, forinden der ydes bistand til omfattende indsats, som der
allerede er planlagt for.
Men netop fordi
Rigspolitiet
var bekendt med udmeldingerne på pressemødet
den 4. november 2020, finder kommissionen, at det er
kritisabelt
, at Rigspolitiet
efter et møde i Den nationale operative stab morgenen efter, den 5. november
2020 kl. 08.00, hvor Fødevarestyrelsen orienterede om, at der ikke var hjem-
mel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, ikke tog skridt til at
orientere Justitsministeriet og i øvrigt få afklaret betydningen heraf i forhold
til den omfattende opgave, som Rigspolitiet i regi af Den nationale operative
stab var blevet instrueret om at bistå med.
Det er kommissionens vurdering, at
rigspolitichef Thorkild Fogde
har begået en
tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige
søger at drage ham til ansvar, også henset til det efterfølgende pressemøde
den 7. november 2020, der omtales i afsnit 2.4 nedenfor.
2.2. Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. no-
vember 2020
På initiativ af Miljø- og Fødevareministeriet udsendte Fødevarestyrelsen fre-
dag den 6. november 2020 pr. mail et brev til alle minkavlere i Danmark. Bre-
vet var underskrevet af veterinærdirektør Hanne Larsen. I brevets indledning
stod: ”Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn
til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt”. For
så vidt angik ”minkfarme uden for zonerne” stod bl.a.: ”Aflivningen af alle
mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal
derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt. Du
skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber
ud i naturen”.
41
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kommissionen finder, at brevet af 6. november 2020 må forstås efter sin
ordlyd, og at Fødevarestyrelsen således i brevet kommunikerede, at alle mink
skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket måtte
forstås som et påbud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til
minkavlerne om, at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for
sikkerhedszonerne.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at brevet blev udsendt i forlæn-
gelse af to pressemøder den 4. og 5. november 2020 samt pressemeddelelser
udsendt den 4. november 2020, hvor det utvetydigt var blevet kommunikeret,
at alle mink skulle aflives, og i øvrigt efter anmodning fra minkavlere om klar
vejledning.
Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink.
Med hensyn til
Fødevarestyrelsen
lægger kommissionen vægt på, at ledende
embedsmænd i Fødevarestyrelsen i dagene forud for brevet af 6. november
2020 havde haft anledning til at drøfte spørgsmålet om hjemmel til aflivning
af alle mink, og at man havde bekræftet hinanden i, at der ikke var hjemmel.
Justitsministeriet havde den 5. november 2020 fundet ikke at kunne tilside-
sætte denne vurdering. Kommissionen finder, at det er
særdeles kritisabelt
, at
Fødevarestyrelsen alligevel den 6. november 2020 sendte et brev, som så bort
fra, at der manglede hjemmel, og at minkavlere med farme uden for sikker-
hedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink. Videre finder kommissi-
onen det
kritisabelt
, at Fødevarestyrelsen stillede minkavlere en tempobonus
i udsigt, al den stund der ikke var hjemmel hertil, materielt og finansielt,
ligesom der ikke forelå statsstøttebedømmelse. Det burde have været afklaret,
forinden brevet blev afsendt, eller udtrykkeligt forbehold herom burde have
været anført.
Det er kommissionens vurdering, at
veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne
Larsen
har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag
for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.
Efter kommissionens vurdering kan kritik i anledning af Fødevarestyrelsens
brev af 6. november 2020 ligeledes rejses mod
Miljø- og Fødevareministeriet
, der
tog initiativ til brevet, og som godkendte det endelige brev. Miljø- og Fødevare-
42
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020
ministeriet var bekendt med drøftelserne i Fødevarestyrelsen af spørgsmålet
om hjemmel til aflivning af mink og udfaldet heraf.
I forhold til
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
har kommissionen alene
foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig
vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen
finder, at Mogens Jensen den 5. november 2020 blev orienteret om, at der
ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og at Mogens Jensen dermed den 5.
november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og
også statsministerens – udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020
var groft vildledende. Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jensen ikke
godkendte Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, inden det blev sendt
ud til minkavlerne, men at han modtog brevet den 7. november 2020, hvor
han orienterede sig i det, og at han ikke tog skridt til korrektion.
Med hensyn til
departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard
og
afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup
, der godkendte brevet af
6. november 2020 til minkavlerne, finder kommissionen, som nævnt i afsnit
2.1 ovenfor, at de hver især har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed,
at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger dem draget til ansvar.
2.3. Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020
Rigspolitiet overtog fra Fødevarestyrelsen en opgave med at kontakte minka-
vlere med farme uden for sikkerhedszonerne, og til brug for denne kontakt
udarbejdede Rigspolitiet en instruktion, der skulle danne grundlag for tele-
fonisk kontakt, det såkaldte actioncard, som forelå fredag den 6. november
2020. Ifølge actioncardet, der havde form af intern kommunikation, skulle
den telefoniske kontakt indledes med bemærkning om, at ”Regeringen af
hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle mink i Danmark
skal aflives”. Videre skulle der ifølge actioncardet orienteres om bonus ved
hurtig aflivning (tempobonus). Hvis minkavleren tillod, at en myndigheds-
person optalte mink, skulle der indhentes nogle oplysninger, mens beskeden i
tilfælde af et ”nej” fra minkavleren skulle være: ”Det er jeg ked af at høre, men
beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke
får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så
kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre,
om dette får dig til at ændre beslutningen?”
43
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kommissionen finder, at actioncardet må forstås efter sin ordlyd, og at politiet
således ifølge actioncardet kommunikerede, at alle mink skulle aflives, uanset
at der var tale om farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i
tilfælde af, at minkavlere ikke umiddelbart indgik aftale om optælling. Henset
til at den telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev indledt med bemærkning
om, at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at
alle mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald ikke
med actioncardet blev sikret, at minkavlere i forhold til aftaler om optælling
handlede frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke
indtrykket hos minkavlerne af, at alternativet var indgreb fra myndighedsside.
Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der ikke var
hjemmel til aflivning af mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket
var de farme, som actioncardet angik.
Med hensyn til
Rigspolitiet
lægger kommissionen vægt på, at ikke blot rigs-
politichefen og politidirektøren i Rigspolitiet, men også politiinspektør Uffe
Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch, der begge konkret godkendte
actioncardet, på mødet i Den nationale operative stab den 5. november 2020
kl. 08.00 havde fået oplyst af veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen, at der
ikke var hjemmel til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne. Kommissi-
onen finder, at det er
særdeles kritisabelt
, at Rigspolitiet alligevel udformede
og anvendte et actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at
minkavlere med farme uden for sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”)
aflive mink.
Det er kommissionens vurdering, at
politiinspektør Uffe Stormly
og
juridisk sek-
tionsleder Birgitte Buch
hver især har begået en tjenesteforseelse af en sådan
grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar.
Justitsministeriet
har efter de oplysninger, som foreligger for kommissionen,
ikke haft indsigt i udarbejdelsen af actioncardet eller brugen heraf, og kritik-
ken kan efter kommissionens opfattelse ikke udstrækkes til Justitsministeriet.
2.4. Pressemødet den 7. november 2020
Lørdag den 7. november 2020 blev der afholdt et pressemøde (pressebriefing)
kl. 16.00. På pressemødet, som angik covid-19-situationen, restriktioner og
44
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 7. november 2020
minkmutationer, deltog sundhedsminister Magnus Heunicke, miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen, afdelingsleder i Statens Serum Institut Thyra
Grove Krause, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri og
rigspolitichef Thorkild Fogde. Kommissionen lægger til grund, at pressemødet
den 7. november 2020 var en opfølgning på pressemødet den 4. november
2020 – og et mellemliggende pressemøde den 5. november 2020 angående
situationen i Nordjylland, hvor statsministeren havde gentaget beslutningen
om aflivning af alle mink – som blev afholdt i lyset af kritik i medierne, her-
under af det sundhedsfaglige grundlag for beslutningen om at aflive alle mink.
Efter kommissionens opfattelse indebar pressemødet lørdag den 7. novem-
ber 2020 i forhold til mink en fortsættelse af den grove vildledning, som var
igangsat på pressemødet den 4. november 2020, hvilket er kritisabelt. Det
gælder så meget desto mere, da det i tiden mellem de to pressemøder var blevet
bekræftet i Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke var hjemmel til aflivning
af alle mink, hvilket Justitsministeriet havde vurderet og fundet ikke at kunne
tilsidesætte, ligesom i øvrigt oplysning herom var delt med bl.a. Rigspolitiet
på et møde i Den nationale operative stab den 5. november 2020 kl. 08.00.
Kommissionen finder, at der kan rettes særskilt kritik mod
Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet
i anledning af fortsættelsen af den grove vildledning på pressemødet
den 7. november 2020, hvor miljø- og fødevareministeren deltog. Kommis-
sionen bemærker i den forbindelse, at pressemødet blev afviklet få timer
efter, at Miljø- og Fødevareministeriet den 7. november 2020 havde rettet
henvendelse til Statsministeriet om et hastelovforslag, som skulle rette op på
den manglende lovhjemmel.
I forhold til
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
har kommissionen alene
foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig
vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen
finder, at Mogens Jensen forud for pressemødet den 7. november 2020, nemlig
den 5. november 2020, var blevet orienteret om, at der ikke var hjemmel til
at aflive alle mink, og at Mogens Jensen dermed den 5. november 2020 havde
fået en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og også statsmini-
sterens – udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 havde været
groft vildledende. Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jensen ikke på
pressemødet den 7. november 2020 tog skridt til korrektion, men i stedet
bakkede op om den igangværende aflivningsindsats.
45
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kommissionen finder ikke grundlag for at rette særskilt kritik mod
Statsmi-
nisteriet
, uanset at det var Statsministeriet, som tog initiativ til pressemødet
den 7. november 2020, idet det bemærkes, at Statsministeriet ikke i øvrigt var
involveret i forbindelse med forberedelsen heraf. Der er efter kommissionens
opfattelse heller ikke grundlag for særskilt kritik af
Justitsministeriet
eller
Fi-
nansministeriet
, som ikke ses at have haft en rolle i forbindelse med pressemø-
det. Med hensyn til
Sundhedsministeriet
finder kommissionen fortsat ikke fuldt
fornødent grundlag for kritik, henset til Sundhedsministeriets involvering
omkring pressemødet den 7. november 2020, ganske som pressemødet den
4. november 2020.
For så vidt angår
Rigspolitiet
bemærkes, at Rigspolitiet var direkte involveret
i aflivning af mink, og at rigspolitichefen på pressemødet den 7. november
2020 gav en status på arbejdet. Eftersom Rigspolitiet i tiden efter pressemødet
den 4. november 2020 havde fået kendskab til, at der efter i hvert fald Føde-
varestyrelsens opfattelse ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, finder
kommissionen, at Rigspolitiet kan kritiseres for desuagtet og uden forbehold
på pressemødet den 7. november 2020 at basere sig på og støtte op om de
udmeldinger, som var givet på pressemødet den 4. november 2020, og som
var groft vildledende. Rigspolitiet havde i forbindelse med pressemødet den
7. november 2020 selvstændig anledning til at rejse spørgsmålet om hjem-
mel til aflivning af alle mink, i første række over for Justitsministeriet, med
henblik på at bringe minkavlere og offentlighed ud af vildfarelsen, og det er
kritisabelt
, at Rigspolitiet ikke sikrede dette forud for pressemødet eller i hvert
fald umiddelbart efter, da det samlede indhold af pressemødet var kendt.
Med hensyn til
rigspolitichef Thorkild Fogde
finder kommissionen som nævnt i
afsnit 2.1, at han har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der
er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar.
2.5. Kommunikation med Folketinget
Kommissionen har gennemgået kommunikation med Folketinget, idet kom-
missionen kan begrænse sig til det følgende:
På et samråd den 11. november 2020 indkaldt af Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg sagde Mogens Jensen flere gange, at han først blev gjort opmærksom
på den manglende hjemmel til at aflive alle mink ”i weekenden”.
46
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Øvrig kommunikation
På et nyt samråd den 17. november 2020 sagde Mogens Jensen: ”I forhold til
det præcise tidspunkt for, hvornår jeg fik denne her viden, det vil jeg gerne
afvente med præcist at tilkendegive, indtil denne her redegørelse kommer i
morgen. Jeg har jo sagt, at det var i weekenden, men i redegørelsen der vil
det præcise tidspunkt, eller i hvert fald så præcist som vi kan opgøre det,
fremkomme, så, så det må afvente redegørelsen i morgen”.
I forhold til
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
har kommissionen alene
foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig
vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen
finder, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november 2020
afgav urigtige oplysninger til Folketinget, idet Mogens Jensen som nævnt efter
kommissionens vurdering den 5. november 2020, som var en torsdag, var
blevet orienteret om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.
Folketinget har ved flere lejligheder spurgt statsminister Mette Frederiksen
ind til, hvornår hun blev bekendt med, at der manglede hjemmel til at aflive
alle mink, herunder ved spørgetimen den 10. november 2020 samt under
forespørgselsdebatten den 25. november 2020. Kommissionen lægger som
nævnt til grund, at Mette Frederiksen først blev bekendt med den manglende
hjemmel den 8. november 2020.
I forhold til
statsminister Mette Frederiksen
har kommissionen alene foretaget en
bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering til
belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen finder, at Mette
Frederiksen ikke har afgivet urigtige oplysninger til Folketinget om, hvornår
hun blev bekendt med den manglende hjemmel.
2.6. Øvrig kommunikation
Kommissionen har gennemgået kommunikation med minkavlere og offent-
ligheden, idet kommissionen kan begrænse sig til det følgende:
Da det den 8. november 2020 kom frem i offentligheden, at der ikke var hjem-
mel til aflivning af alle mink, godkendte miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen en udtalelse til pressen, hvoraf det om beslutningen om aflivning af
alle mink fremgik: ”Regeringen har besluttet at det hastede, situationens alvor
taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
47
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionsundersøgelsens resultater
lovgivning, inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt til de
enkelte minkavlere med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt
hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til at påbyde
dette – herunder også så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation”.
I forhold til
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
har kommissionen alene
foretaget en bevisvurdering, idet kommissionen ikke kan foretage en retlig
vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar. Kommissionen
finder, at Mogens Jensen med pressecitatet den 8. november 2020 lod et svar
til pressen passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet
ikke at kunne afvente ny lovgivning.
Med hensyn til
departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard
og
afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup
, der godkendte pres-
secitatet den 8. november 2020, finder kommissionen som nævnt i afsnit 2.1,
at de har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for,
at det offentlige søger at drage dem til ansvar.
2.7. Andre myndigheder og embedsmænd
Kommissionen har ikke fundet fornødent grundlag for at rejse kritik af andre
myndigheder eller at søge ansvar gjort gældende over for andre embedsmænd,
ud over de myndigheder og embedsmænd, der er nævnt i afsnit 2.1-2.6 oven-
for.
48
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 3
Kommissionens tilveje-
bringelse af materiale mv.
3.1. Regler om udlevering af materiale og afgivelse af
forklaring
Efter lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 1
b, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, har enhver pligt til at udlevere
materiale til en kommission, når kommissionen anmoder om det. Endvidere
har enhver pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissio-
nen anmoder om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som
kommissionen stiller. De nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende
oplysninger er undergivet tavshedspligt.
Pligten til at udlevere materiale eller komme med skriftlige redegørelser til
kommissionen gælder ifølge lovens § 1 b, jf. § 9, jf. § 12, ikke for personer eller
deres nærmeste i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for straf-
eller disciplinæransvar. Materiale udarbejdet af en minister eller embedsmand
i embeds medfør er dog ikke omfattet af denne undtagelse.
Hvis pligten til at udlevere materiale ikke opfyldes, kan granskningskommis-
sionen give pålæg herom. Hvis pålægget ikke efterkommes, finder retspleje-
lovens § 178 om vidnetvang tilsvarende anvendelse. Der henvises til lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 1 b, jf. § 10, stk.
1 og 2.
Enhver er efter anmodning fra kommissionen forpligtet til at afgive forklaring
for kommissionen som vidne, jf. § 1 b, jf. § 11. Pligten gælder dog ikke, hvis
49
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
det må antages, at der er mulighed for straf- eller disciplinæransvar for den
pågældende.
Det er således ordningen i lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner, at kommissionen oplyser sagen ved hjælp af materiale,
der udleveres til kommissionen af myndigheder og personer, som anmodes
herom, samt eventuelt ved skriftlige redegørelser og skriftlig besvarelse af
spørgsmål samt ved afgivelse af vidneforklaringer.
I bemærkningerne til § 9 i det lovforslag, der blev vedtaget som lov om un-
dersøgelseskommissioner (1998/1 LFS 3), hedder det bl.a.:
”…
Undersøgelseskommissionen behøver ikke at specificere det materi-
ale, der kræves udleveret. Kommissionen kan på samme måde som
en undersøgelsesret ved undersøgelsens start anmode myndigheder,
virksomheder eller personer om at udlevere alt relevant materiale til
kommissionen. Hvis kommissionen bliver bekendt med, at der eksi-
sterer materiale, som ikke er modtaget i henhold til den indledende
udleveringsbegæring, vil kommissionen specifikt kunne anmode om
at få udleveret det pågældende materiale.
…”
Af bemærkningerne til lovgivningen om den tidligere ordning med undersø-
gelsesretter fremgår, at hvis offentligt ansatte undlader at opfylde pligten til
at udlevere foreliggende materiale til kommissionen, vil der være tale om en
tjenesteforsømmelse, der vil kunne medføre disciplinært ansvar og i grove
tilfælde strafansvar. Videre fremgår det, at for ministres vedkommende vil en
sådan pligttilsidesættelse efter omstændighederne kunne indebære en over-
trædelse af ministeransvarlighedslovens § 5. Det er således lovens ordning,
at myndigheder og personer, der anmodes herom, har ansvar for og forestår
arbejdet med at udlevere materialet til brug for undersøgelsen.
Ordningen i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissio-
ner er baseret på, at det er myndigheden, som kender dens sager, arbejdsgange,
journaliseringssystemer og praksis, og at omfanget af materiale, der kan være
genstand for undersøgelse, kan være overordentlig omfangsrigt. Ordningen er
således begrundet bl.a. i hensynet til undersøgelsens fremdrift. En kommissi-
50
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens indhentelse af skriftligt materiale fra myndighederne
on kan ved sin undersøgelse alene anvende de redskaber, som er udtrykkeligt
hjemlet i lovens §§ 9, 10 og 11. En kommission har således ikke mulighed for
at anvende andre efterforskningsredskaber som f.eks. at foretage udenretlige
afhøringer eller ransagninger.
Særligt vedrørende kommissionens adgang til mailbokse bemærkes, at det af
forarbejderne fremgår, at udtrykket ”materiale” i lov om undersøgelseskom-
missioner og granskningskommissioner § 9 skal forstås meget vidt og således
også omfatter mailkorrespondance og personlige eller private papirer, som
f.eks. dagbøger eller lignende. Justitsministeriet har i et svar til Folketingets
Retsudvalg på spørgsmål 15 af 28. januar 2019 oplyst, at:
”…
Efter Justitsministeriets opfattelse har en myndighed i almindelighed
rådighed over mailkonti tilhørende ministre og medarbejdere i den
pågældende myndighed, og sådanne mailkonti er derfor omfattet af
udleveringspligten.
…”
Tilsvarende må gælde for eksempelvis sms’er.
3.2. Kommissionens indhentelse af skriftligt materiale
fra myndighederne
Kommissionen har indhentet materiale fra en række ministerier og styrelser.
Materialet har bl.a. bestået af sager fra journalsystemer, notater samt mails
og sms’er. Kommissionen har endvidere fra størstedelen af myndighederne
indhentet mailbokse.
Kommissionen har modtaget ca. 1.200.000 dokumentsider samt mailbokse
fra ca. 230 medarbejdere, sms’er fra ca. 150 medarbejdere og beskeder fra
kommunikationstjenesten ”WhatsApp” fra én medarbejder.
Den 26. april 2021 skrev kommissionen til departementscheferne i Statsmi-
nisteriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, at det måtte forventes, at kommissionen ville få behov for
at rekvirere et betydeligt materiale fra de pågældende departementer i form
af bl.a. mails, sms’er samt eventuelle andre former for elektroniske medde-
51
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
lelser. Kommissionen anmodede i samme skrivelse om, at sådant materiale
blev sikret mod sletning.
Den 29. april 2021 skrev kommissionen på ny til departementscheferne i
Statsministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og anmodede disse om at påbegynde indsam-
ling af alt materiale, som kunne være relevant for kommissionens arbejde.
Det blev anført, at materialet f.eks. kunne være dokumenter, herunder breve,
notater, notitser, mails, sms’er og chats. Brevet blev efterfulgt af et brev af 3.
maj 2021, hvori kommissionen anmodede de pågældende ministerier om at
gøre opmærksom på styrelser og evt. andre, som kunne have kommissionens
interesse i det videre arbejde.
Kommissionen skrev den 7. juni 2021 til Statsministeriet, Justitsministeriet,
Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, rigs-
politichefen, Statens Serum Institut, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrel-
sen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen og anførte, at
kommissionen havde besluttet, at der fra de personer, hvorfra kommissionen
havde eller ville modtage mails, tillige var et ønske om at gennemgå disse
personers sms’er for den relevante periode.
Den 11. august 2021 skrev kommissionen til Statsministeriet, Justitsmini-
steriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Finansministeriet, Er-
hvervsministeriet, Miljøministeriet, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen,
Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, Lægemiddel-
styrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landbrugsstyrelsen, Styrelsen for
Forsyningssikkerhed og rigspolitichefen. Det blev i skrivelsen oplyst, at kom-
missionen på dette tidspunkt havde modtaget store mængder materiale, men
kun i meget begrænset omfang havde modtaget sms’er, hvorfor kommissionen
ønskede at gøre opmærksom på spørgsmålet om sms’er.
Endelig rettede kommissionen i brev af 8. november 2021 henvendelse til Stats-
ministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, rigspolitichefen,
Statens Serum Institut, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsmini-
steriet, Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen
for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Forsyningssikkerhed
52
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0055.png
De anvendte søgekriterier og ansvaret herfor
og Landbrugsstyrelsen og anførte, at det fremgik af pressen, at nogle embeds-
mænd havde oprettet sig som brugere af tjenesterne Signal og WhatsApp.
Det blev videre meddelt, at kommissionen ikke fra noget ministerium eller
styrelse, bortset fra nogle sms’er, havde modtaget elektroniske meddelelser
fra Signal, WhatsApp eller lignende tjenester, og at kommissionen derfor gik
ud fra, at der ikke lå for kommissionen relevant materiale på sådanne medier.
3.3. De anvendte søgekriterier og ansvaret herfor
Materialet til brug for kommissionens arbejde har været yderst omfangsrigt.
De forskellige myndigheder har derfor været nødt til at udarbejde en søgestra-
tegi med anvendelse af søgeord for derigennem at fremfinde sager af relevans
for kommissionens arbejde.
Kommissionen har således godkendt forskellige myndigheders søgestrategier.
Kommissionen godkendte, at Miljøministeriet anvendte følgende søgestrate-
gi:
1
”Der søgtes på alle nedenstående søgeord enkeltvis og hvor relevant i
kombination med: ”mink”, ”Cluster 5/cluster-5/cluster5, Covid, Covid-
19 Corona osv.”
”mink”, ”mink og hjemmel”, ”hjemmel til aflivning”, ”aflivning”, ”ud-
fasning af minkavl”, ”hele landet”, ”uden for zone/-en /7,8 km”, ”mink
og epidemilov”, ”raske mink og aflivning”, ”udbrudssted”, ”beslutning
og mink”, ”beslutning om aflivning af raske mink”, ”besluttet at aflive”,
”nedlægge minkerhvervet”, ”ekspropriation og mink”, ”erstatning for
aflivning”, ”udgift ved aflivning af alle mink”, ”bevillingsmæssig hjem-
mel til aflivning af mink”, ”aktstykke og mink”, ”mink og folkesundhed/
folkesundheden”, ”mutationer hos mink”, § 30 + Lov om hold af dyr, §
30 + Dyreholdsloven, hjemmel + Fødevarestyrelsen, Kopenhagen Fur,
Nedslagtning (alternativt højretrunkering ved nedslagt*), Nedslagning,
”Slå ned” / ”slås ned”, Udbrudssted*, ”manglende lovgrundlag” / ”lov-
grundlag og mink”, ”zone 3”, ”L 77” / ”L77”
1
Jf. mail af 14. juni 2021
53
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0056.png
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
Kommissionen har godkendt en søgestrategi for Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri. Ministeriet har bl.a. anført i et bilag til et notat om me-
tode ved ministeriets materialefremsøgning til kommissionen:
2
”…
I F2 er der mange muligheder for at søge metadata på kryds og tværs af
arkivet. Det er muligt for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
at fremsøge samtlige relevante sager fra foråret 2020 og frem til 12.
februar 2021 i FVM-F2 ARKIV. Sager, der er oprettet efter 15. februar
2021, fremsøges i FVM F2-PROD (produktionsmiljø). Der foretages,
efter aftale med Minkkommissionen
3
, søgninger på følgende stikord
(enkeltvist) og kombineret med hhv.: ”Cluster 5/cluster-5/cluster5, Co-
vid, Covid-19 og Corona
…”
Herefter er opregnet de anvendte søgeord, der svarer til Miljøministeriets.
Kommissionen har godkendt en søgestrategi for Justitsministeriet. Således
skulle ministeriet søge på følgende ord:
4
”Mink* [Ved at søge med * medtages alle ordkombinationer med mink,
herunder minkavlere, minkbesætninger mv.], Lov om hold af dyr, Dyre-
holdsloven, hjemmel + Fødevarestyrelsen, Kopenhagen Fur, Aflivning
+ aflive (alternativt højretrunkering ved afliv*), Nedslagtning (alterna-
tivt højretrunkering ved nedslagt*), Nedslagning, ”Slå ned”, ”slås ned”,
Cluster 5, Cluster-5, Cluster5, ”uden for bufferzonen”, ”7,8 km”, Ud-
brudssted*
Søgningerne skete på baggrund af fritekstsøgninger i dokumentmeta-
data. Hvor søgeordet bestod af to søgeord forbundet med et ”+” – f.eks.
”hjemme* + Fødevarestyrelsen” – har ministeriet søgt på dokumenter,
der indeholder begge ord.”
2
3
4
Jf. mail af 26. juni 2021
Jf. ministeriets mail af 8. juni 2020 til kommissionen og telefonisk aftale herom af 14. juni 2020
Jf. mail af 18. juni 2021
54
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0057.png
De anvendte søgekriterier og ansvaret herfor
Finansministeriet har om sin søgestrategi oplyst følgende:
5
”3. Finansministeriet har i forbindelse med behandlingen af en aktind-
sigtsanmodning i materiale som blev behandlet af regeringens koor-
dinationsudvalg tirsdag den 3. november 2021 samt korrespondance
herom, identificeret en række dokumenter. Dokumenterne er samlet
på sagerne 2020-5169 Håndtering af coronasmitte i mink og 2021-53
KU-drøftelser om mink og journaliseret i Finansministeriets ESDH-sy-
stem F2.
Der er endvidere identificeret materiale (sags nr. 2020 - 5169 (enkel
akt)), der er samlet i forbindelse med samråd den 8. december 2021 ved-
rørende hjemmel i forbindelse med aflivning af alle mink i Danmark.
Der er derudover identificerede relevante dokumenter ved at anvende
søgefunktionen i Outlook, hvor der i den aftale periode er søgt ud fra
følgende relevante søgeord:
– Mink* [Ved at søge med * medtages alle ordkombinationer med
mink, herunder minkavlere, minkbesætninger mv.]
– Lov om hold af dyr
– Dyreholdsloven
– Hjemmel i kombination med Fødevarestyrelsen
– Kopenhagen Fur
– Aflivning + aflive (alternativt afliv*)
– Nedslagtning (alternativt nedslagt*)
– Nedslagning
– Slå ned / slås ned
– Cluster 5 / cluster-5 / cluster5
– uden for bufferzonen / 7,8 km
– Udbrudssted*
Der er endvidere ved identifikationen af relevante materiale i den om-
fattede periode fokuseret på tidpunkterne omkring de centrale rege-
ringsforelæggelser (herunder forberedende udvalg).
5
Jf. brev af 5. juli 2021
55
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0058.png
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
…
Sagerne vurderes således at være relevante for Minkkommissionens
undersøgelse.”
Rigspolitiet benyttede følgende søgestrategi:
6
”Rigspolitiet udpeger de fællesdrev- og mapper, som ifølge Rigspoli-
tiets umiddelbare vurdering kan indeholde materiale af relevans for
kommissionens undersøgelse. I udpegningen indgår alene fælles drev.
Medarbejderens individuelle drev er ikke omfattet af søgestrategien.
På baggrund af de allerede aftalte søgeord foretages der søgning i de
udpegede drev for perioden 1. april 2020 til 31. december 2020, såfremt
det er teknisk muligt. Alternativt søges der uden tidsmæssig afgræns-
ning.
Kommissionen får herefter udleveret samtlige dokumenter, som der
fremkommer positive hits på.
Rigspolitiet foretager ikke en relevansvurdering af dokumenterne.”
Kommissionen erklærede sig enig i Rigspolitiets søgestrategi, idet kommis-
sionen forudsatte, at Rigspolitiet gav meddelelse, hvis der udover de fælles-
drev- og mapper, som Rigspolitiet ville søge i, fandtes materiale af relevans
for kommissionen.
7
Kommissionen har i sin kommunikation med myndigheder samtidig under-
streget, at ansvar for tilvejebringelse af alt relevant materiale ligger hos den
enkelte myndighed.
Således anførte kommissionen i brev af 29. april 2021 til departementsche-
ferne i Statsministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at det er den enkelte myndigheds opgave
at sikre, at indsamlingen af materiale er fyldestgørende. Det samme meddelte
kommissionen ved brev af 3. maj 2021 til rigspolitichefen og Statens Serum
6
7
Jf. mail af 17. juni 2021
Jf. mail af 17. juni 2021
56
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
De anvendte søgekriterier og ansvaret herfor
Institut, brev af 21. maj 2021 til Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen,
Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen, brev af 1. juni 2021 til Fi-
nansministeriet og Erhvervsministeriet, brev af 7. juni 2021 til Forsvarsmini-
steriet og Beredskabsstyrelsen og brev af 28. juni 2021 til Udenrigsministeriet.
Tilsvarende skrev kommissionen i breve af 8. september 2021 til Erhvervs-
ministeriet, Miljøministeriet, Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen
og Sundhedsministeriet i forbindelse med en forespørgsel om sms’er, at det
er den enkelte myndigheds opgave at sikre, at indsamlingen af materiale er
fyldestgørende.
Kommissionen skrev den 8. november 2021 til Statsministeriet, Justitsmini-
steriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, rigspolitichefen, Statens Serum Institut,
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Fødevarestyrel-
sen, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og Landbrugsstyrel-
sen angående chats eller lignende, herunder fra Signal eller WhatsApp, at det
er den enkelte myndigheds opgave at sikre, at indsamlingen af materiale til
kommissionen er fyldestgørende.
Senest gjorde kommissionen i mail af 24. maj 2022 til ministerier, styrelser og
rigspolitichefen opmærksom på, at kommissionen nu gik ud fra, at ministeriet/
styrelsen/rigspolitichefembedet på nuværende tidspunkt havde udleveret alt
relevant materiale til brug for kommissionens arbejde.
Kommissionen har anvendt følgende strategi ved sin søgning i det modtagne
materiale:
Kommissionen benyttede søgeprogrammet dtSearch, og de primære søge-
strenge, der blev taget udgangspunkt i, bestod af følgende facetter i kombi-
nation: ”(hjemmel* or lovhjemmel* or hjemle* or lovgrundlag or (juridisk
afklaring)), ((slå ned) or (slås ned) or nedslag* or afliv*), mink*”.
Herudover blev der foretaget ad hoc-søgninger foranlediget af spørgsmål fra
kommissionens sekretariat eller afstedkommet af det fremfundne materiale.
Det kunne f.eks. være søgninger, som dykkede nærmere ned i tilblivelsen
af konkrete notater, beredskaber, besvarelse af pressehenvendelser mv. Som
57
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0060.png
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
eksempel på søgeord som opstod på ad hoc-basis var begreber som ”tempobo-
nus” og ”scenarie 3”, som herefter kunne kombineres med eksempelvis mink*.
3.4. Modtaget materiale
3.4.1.
Materiale fra Statsministeriet
Fra Statsministeriet har kommissionen modtaget tre dokumentleverancer den
11. og 24. juni og 1. oktober 2021. Mailkonti blev indleveret den 2. juli 2021
og sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 8. september 2021.
I forbindelse med fremsendelsen af sms’erne blev det i et udateret dokument
oplyst, at det ikke havde været muligt for Statsministeriet at fremsende sms’er
fra statsminister Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen, sær-
lig rådgiver Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape, idet disse personer
havde indstillet deres telefoner til automatisk at slette sms’er efter 30 dage.
Det lykkede ikke at genskabe beskederne på disses telefoner.
Barbara Bertelsen
8
, Martin Justesen
9
og Pelle Pape
10
har afgivet forklaring om
indstillingen af deres telefoner til automatisk sletning af sms’er.
3.4.2.
Materiale fra Justitsministeriet
Fra Justitsministeriet har kommissionen modtaget fem dokumentleverancer
den 3. og 18. juni, 6. juli, 23. august og 8. december 2021. Mailkonti blev
indleveret den 18. juni 2021 og sms’er fra relevante medarbejdere blev frem-
sendt den 2. september og 19. november 2021. Kommissionen blev via mail
af 31. august 2021 fra Justitsministeriet oplyst, at departementschef Johan
Kristian Legarth ikke havde været i stand til at identificere sms’er relevante
for kommissionens undersøgelse, idet hans telefon var indstillet til at slette
sms’er efter 30 dage.
Det lykkedes delvist Rigspolitiet at genskabe enkelte sms’er fra Johan Legarths
telefon.
8
9
10
Forklaringsdokument side 1144
Forklaringsdokument side 1318
Forklaringsdokument side 1447
58
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Modtaget materiale
3.4.3.
Materiale fra Sundhedsministeriet
Fra Sundhedsministeriet har kommissionen modtaget tre dokumentleveran-
cer den 14. og 21. juni og 13. oktober 2021. Mailkonti blev indleveret den
7. juli 2021, og sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 23.
september og den 20. oktober 2021.
3.4.4.
Materiale fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kommissionen mod-
taget seks dokumentleverancer den 11., 25. og 30. juni, 2. juli, 20. august og
29. september 2021. Mailkonti blev indleveret den 25. juni, 20. august og 6.
september 2021, og sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 3.,
22. og 29. september 2021.
3.4.5.
Materiale fra Erhvervsministeriet
Fra Erhvervsministeriet har kommissionen modtaget tre dokumentleveran-
cer den 1. og 7. juli og 17. august 2021. Derudover blev der den 6. juli 2021
fremsendt sms’er fra relevante medarbejdere, og mailkonti blev fremsendt
den 6. september 2021.
3.4.6.
Materiale fra Finansministeriet
Fra Finansministeriet har kommissionen modtaget to dokumentleverancer
den 5. juli og 2. september 2021. Mailkonti blev indleveret den 17. og 19.
august 2021, og sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 2., 17.,
29. september og 1. oktober 2021.
3.4.7.
Materiale fra Forsvarsministeriet
Fra Forsvarsministeriet har kommissionen modtaget to dokumentleverancer
den 8. og 12. juli 2021. Mailkonti blev indleveret den 12. juli 2021, og sms’er
fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 2. september 2021.
3.4.8.
Materiale fra Miljøministeriet
Fra Miljøministeriet har kommissionen modtaget to dokumentleverancer den
8. juli og den 13. september 2021. Mailkonti blev indleveret den 8. juli og 1.
september 2021, og sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 9.
og 20. september 2021.
59
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
3.4.9.
Materiale fra Udenrigsministeriet
Fra Udenrigsministeriet har kommissionen modtaget en dokumentleverance
samt mailkonti den 24. september 2021. Endvidere blev sms’er fra relevante
medarbejdere fremsendt den 3. februar 2022.
3.4.10. Materiale fra Fødevarestyrelsen
Fra Fødevarestyrelsen har kommissionen modtaget tre dokumentleverancer
den 17. juni, 9. juli og 14. september 2021. Mailkonti og sms’er fra relevante
medarbejdere blev fremsendt den 9. juli og 30. september 2021.
3.4.11. Materiale fra Beredskabsstyrelsen
Fra Beredskabsstyrelsen har kommissionen modtaget en dokumentleverance
den 8. juli 2021, ligesom kommissionen den 14. juli 2021 modtog en ekstern
harddisk indeholdende mailkonti. Derudover blev sms’er fra relevante med-
arbejdere fremsendt den 6. og 8. september 2021.
3.4.12. Materiale fra Sundhedsstyrelsen
Fra Sundhedsstyrelsen har kommissionen modtaget to dokumentleverancer
den 28. maj og 20. juli 2021. Mailkonti blev indleveret den 7. juli 2021 og
sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 7. september 2021.
3.4.13. Materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Fra Styrelsen for Patientsikkerhed har kommissionen modtaget en dokument-
leverance den 18. juni 2021. Mailkonti blev indleveret den 7. juli 2021, og
sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 6. og 7. september 2021.
3.4.14. Materiale fra Landbrugsstyrelsen
Fra Landbrugsstyrelsen har kommissionen modtaget en dokumentleverance
den 18. juni 2021. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at de ikke havde for kom-
missionen relevante sms’er.
3.4.15. Materiale fra Lægemiddelstyrelsen
Fra Lægemiddelstyrelsen har kommissionen modtaget to dokumentleverancer
den 11. juni og 6. juli 2021. Mailkonti blev indleveret den 6. juli 2021, og
sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 11. juni 2021.
60
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Gendannelse af sms’er
3.4.16. Materiale fra Miljøstyrelsen
Fra Miljøstyrelsen har kommissionen modtaget en dokumentleverance den
1. juli 2021.
3.4.17. Materiale fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed har kommissionen modtaget en doku-
mentleverance den 16. juli 2021. Mailkonti blev indleveret den 8. juli 2021,
og sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 27. august 2021.
3.4.18. Materiale fra Rigspolitiet
Fra Rigspolitiet har kommissionen modtaget fire dokumentleverancer den 8.
juni, 2. og 9. juli og 4. august 2021. Mailkonti blev indleveret den 2. juli 2021,
og sms’er fra relevante medarbejdere blev fremsendt den 2. september 2021.
3.4.19. Materiale fra Statens Serum Institut
Fra Statens Serum Institut har kommissionen modtaget en dokumentleveran-
ce den 7. maj 2021. Mailkonti blev indleveret den 7. juli 2021, og sms’er fra
relevante medarbejdere blev fremsendt den 17. september 2021.
3.4.20. Øvrigt materiale
Fra sundhedsminister Magnus Heunicke har kommissionen modtaget hånd-
skrevne noter fra bl.a. KU-mødet, som blev afholdt den 3. november 2020.
Noterne blev fremsendt af Magnus Heunickes bisidder, advokat Jonas Chri-
stoffersen, den 22. november 2021.
3.5. Gendannelse af sms’er
Den 29. oktober 2021 modtog kommissionen en mail fra Justitsministeriet,
hvori det blev oplyst, at Justitsministeriet efter aftale med Statsministeriet
ville anmode teknikere hos politiet om bistand til at søge sms’er fra de tele-
foner i Justitsministeriet og Statsministeriet, som havde været indstillet til
automatisk at slette sms’er efter en bestemt periode, genskabt.
Resultatet af politiets bestræbelser på at gendanne sms’er brev bibragt kom-
missionen den 17. november 2021, hvor det via Justitsministeriet telefonisk
blev oplyst, at det ikke havde været muligt for politiet at genskabe sms’er på
Mette Frederiksens, Barbara Bertelsens, Martin Justesens og Pelle Papes telefo-
ner. For så vidt angår Johan Kristian Legarth blev kommissionen samme dag,
61
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
via dennes bisidder, informeret om, at det havde været muligt at genskabe
sms’er i et mindre omfang.
3.6. Kommissionens indhentelse af yderligere materiale
i anledning af tillægskommissoriet om politiets brug
af actioncards
Den 19. november 2021 blev kommissionens kommissorium udvidet, idet
kommissionen herefter tillige skulle undersøge på hvilket grundlag, af hvem
og hvorfor det blev besluttet, at politiet skulle kontakte minkavlerne uden for
smittezonerne, og redegøre for, hvem der traf beslutningen om at udarbejde
actioncardet, hvornår beslutningen blev truffet, samt om actioncardet blev
kvalitetssikret, og i givet fald hvorfor ikke.
I forlængelse heraf skrev kommissionen den 29. november 2021 til Justitsmi-
nisteriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, rigs-
politichefen og Fødevarestyrelsen og forespurgte, om det allerede udleverede
materiale var dækkende også for myndighedernes udlevering af materiale om
actioncards, eller om der resterede en restmængde. Kommissionen anmodede
dernæst om at modtage denne eventuelle restmængde.
3.6.1.
Materiale fra Rigspolitiet
Fra Rigspolitiet har kommissionen modtaget en dokumentleverance den 3.
december 2021.
3.6.2.
Materiale fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kommissionen modta-
get en dokumentleverance den 6. december 2021.
3.6.3.
Materiale fra Justitsministeriet
Fra Justitsministeriet har kommissionen modtaget en dokumentleverance den
6. december 2021 og en mailkonto den 24. januar 2022.
3.6.4.
Materiale fra Miljøministeriet
Fra Miljøministeriet har kommissionen modtaget en dokumentleverance den
8. december 2021.
62
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Møder med Granskningsudvalget
3.6.5.
Materiale fra Fødevarestyrelsen
Fra Fødevarestyrelsen har kommissionen modtaget en dokumentleverance og
en yderligere mailkonto den 8. december 2021.
3.7. Møder med Granskningsudvalget
Kommissionen har afholdt tre møder med Folketingets Granskningsudvalg.
Der blev afholdt et møde den 28. april 2021 i forbindelse med kommissionens
nedsættelse. Få dage efter kommissionens afhøringer var igangsat, mødtes
kommissionen med udvalget den 13. oktober 2021. Slutteligt blev der afholdt
et møde den 25. januar 2022, hvor kommissionens anmodning om udskydelse
af tidspunkt for beretningens aflevering blev drøftet.
3.8. Møder med myndigheder
Kommissionen har afholdt en række møder med diverse myndigheder for at
drøfte og koordinere udleveringen af materiale.
Således blev der den 5. maj 2021 afholdt møde med Statens Serum Institut,
den 20. maj 2021 med Sundhedsministeriet, den 25. maj 2021 med Rigspoli-
tiet, den 28. maj 2021 med Statsministeriet, den 7. juni 2021 med Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 10. juni 2021 med Miljøministeriet
og Erhvervsministeriet, den 21. juni 2021 med Fødevarestyrelsen og den 16.
august 2021 et yderligere møde med Erhvervsministeriet.
Kommissionen har derudover afholdt møde med Justitsministeriet den 27.
maj 2021, 24. juni 2021 samt 8. og 15. november 2021. På mødet den 15.
november deltog tillige bisidder for statsminister Mette Frederiksen, advo-
kat Lars Kjeldsen, for departementschef Barbara Bertelsen, advokat Jens
Rostock-Jensen, for stabschef Martin Justesen, advokat Hanne Rahbæk, for
departementsråd Pelle Pape, advokat David Neutzsky-Wulff og for departe-
mentschef Johan Kristian Legarth, advokat Asger Bagge-Jørgensen. Møderne i
november 2021 omhandlede Rigspolitiets bestræbelser på at gendanne sms’er
på de nævnte personers telefoner.
63
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
3.9. Telefonkontrol
Den 9. marts 2022 meddelte kommissionen en række myndigheder, at kom-
missionen ønskede at foretage stikprøvekontrol af udlevering af materiale fra
udvalgte medarbejderes telefoner.
Der blev herefter foretaget kontrolbesøg hos Justitsministeriet den 15. marts
2022, hos Statsministeriet den 16. marts 2022, hos Rigspolitiet den 22. marts
2022, hos Finansministeriet den 28. marts 2022, og hos Sundhedsministeriet
den 28. marts og den 6. april 2022. Derudover foretog kommissionen den 4.
april 2022 kontrol af en telefon tilhørende en medarbejder i Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
I forbindelse med kontrolbesøgene i Sundhedsministeriet fik kommissionen
bl.a. efterudleveret en sms-korrespondance mellem sundhedsminister Magnus
Heunicke og dennes særlige rådgiver Rasmus Jønsson. Pågældende sms-kor-
respondance blev sendt i høring hos sundhedsminister Magnus Heunickes
bisidder, advokat Jonas Christoffersen, som har svaret i brev af 9. maj 2022.
Svaret gav ikke kommissionen anledning til at foretage sig yderligere i den
forbindelse.
3.10. Afhøringer
Kommissionen har som led i undersøgelsen afhørt 74 personer. 72 af disse
har i medfør af § 21 i lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner fået beskikket en bisidder.
Der har i alt medvirket 37 bisiddere, hvoraf nogle har repræsenteret flere
personer.
Afhøringerne er foregået i Retten på Frederiksbergs lokaler fordelt over 34
dage i perioden fra den 7. oktober 2021 til den 8. april 2022. Forklaringerne
er afgivet i offentlige møder.
I forbindelse med indkaldelse til afhøring blev de pågældende personer ori-
enteret om, hvilke overordnede temaer, de ville blive spurgt ind til. De blev
samtidig opfordret til at udlevere eventuelt materiale, som de måtte være i
besiddelse af, som kunne være af betydning for kommissionens undersøgelse.
64
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høring
Til brug for afhøringerne blev der udarbejdet en digital ekstrakt med de op-
lysninger, som blev vurderet relevante for kommissionens undersøgelse. Eks-
trakten blev løbende udbygget med tillægsekstrakter. Den samlede ekstrakt
med tillægsekstrakter indeholdt ca. 12.800 sider. Bisidderne fik adgang til
disse ekstrakter.
Kommissionen sendte forud for afhøringerne desuden et dokument til bi-
sidderne med henvisninger til de sider i ekstrakten, som afhøringen navnlig
ville ske med henvisning til. Kommissionen oplyste i den forbindelse, at de
anførte henvisninger ikke måtte påregnes som udtømmende, og at der kunne
blive spurgt ind til andre dokumenter.
Afhøringerne blev lydoptaget. Kommissionen har løbende på grundlag af disse
optagelser skrevet forklaringerne, som er blevet samlet i et forklaringsdoku-
ment. Udkast til forklaringer blev sendt i høring hos bisidderne. Bisidderne
fik endvidere løbende adgang til det samlede forklaringsdokument.
Lydoptagelser fra forklaringerne vil blive slettet i forbindelse med afgivelse
af den endelige beretning.
3.11. Høring
Kommissionen skal i medfør af § 23, stk. 3, i lov om undersøgelseskommissi-
oner og granskningskommissioner efter endt bevisførelse orientere de perso-
ner, hvis forhold undersøges, og deres bisiddere om de faktiske og eventuelt
retlige forhold vedrørende den pågældende, som kommissionen overvejer at
give udtryk for. De undersøgte personer og bisiddere har herefter efter lovens
§ 23, stk. 4, ret til at komme med en skriftlig udtalelse.
I overensstemmelse hermed sendte kommissionen den 16. maj 2022 udkast
til beretningens kapitel 8.1-8.7 indeholdende kommissionens vurderinger på
myndighedsniveau og udkast til de afsnit i kapitel 8.8 og 8.9, som indeholder
kommissionens bevisvurderinger af de faktiske forhold og retlige ansvarsvur-
dering for personer, for hvem det kunne være relevant, til de pågældende
bisiddere. Kommissionen meddelte samtidig de i øvrigt afhørte personer eller
deres bisiddere, at kommissionen ikke havde fundet grundlag for at søge et
ansvar gjort gældende over for dem. Kommissionen har hørt alle de personer,
65
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens tilveje bringelse af materiale mv.
som kommissionen har foretaget en individuel vurdering af, uanset om der
er udtalt kritik.
Kommissionen fastsatte frist til den 30. maj 2022 for eventuelle skriftlige
udtalelser vedrørende kommissionens udkast til bevismæssige og retlig vur-
deringer.
Bemærkninger fra de af de hørte bisiddere, der har valgt at udtale sig, er op-
taget som bilag til beretningen, således som det er forudsat i forarbejderne til
undersøgelseskommissionen.
Kommissionens bemærkninger til bisiddernes udtalelser fremgår af et notat,
der er optaget som bilag til beretningen.
3.12. Salær til bisidderne
Ifølge § 24, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskom-
missioner fastsættes salær og godtgørelse efter de takster, der gælder for be-
skikkede forsvarere i straffesager. Kommissionen afgiver en salærindstilling
til Folketinget, som fastsætter salæret. Kommissionen har undervejs opfordret
bisidderne til alene at give møde til afhøringsdage, som kunne vedrøre deres
klient.
66
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 4
Regeringens udvalg og
styrkelsen af Statsministeriet
og Justitsministeriet
Nedenfor følger en gennemgang af de for kommissoriet og tillægskommis-
soriet relevante regeringsudvalg og en gennemgang af styrkelsen af Statsmi-
nisteriet og Justitsministeriet med tilhørende forklaringer herom afgivet for
kommissionen.
For information om myndighedernes opbygning henvises til beretningens
bilagsmateriale, hvor der er optegnet organisationsdiagrammer.
4.1. Regeringsudvalgene
Kommissionen anmodede den 30. august 2021 Statsministeriet om at beskrive
processerne for behandling af sager i regeringsudvalg, herunder regeringens
koordinationsudvalg. Statsministeriet besvarede ved brev af 6. oktober 2021
kommissionens forespørgsel, hvori der redegøres for ministeriets opfattelse
af regeringsudvalgenes retlige status. Af brevet fremgår bl.a.:
”…
I det følgende redegøres indledningsvis for den retlige status af re-
geringsudvalgene (punkt 2). Dernæst redegøres for den koordination,
der foregår i K-udvalget, som statsministeren er formand for, og der
redegøres i den forbindelse for de almindelige processer for behandling
af sager i K-udvalget (punkt 3). Afslutningsvis oplyses om fravigelser
fra de almindelige processer (punkt 4).
67
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
2.
Bortset fra enkelte bestemmelser i grundloven, herunder navnlig
grundlovens § 17 om statsråd, indeholder hverken grundloven eller
andre love regler om tilrettelæggelsen af regeringsarbejdet.
Det er således op til den til enhver tid siddende regering at tilrette-
lægge arbejdet, som man finder det mest hensigtsmæssigt, herunder
hvilke regeringsudvalg der skal være, hvilke sager der skal drøftes i
disse, og hvem der deltager i møderne. Antallet og sammensætningen
af regeringsudvalgene varierer derfor også fra regering til regering.
Der henvises i den forbindelse til vedlagte talepapir til brug for stats-
ministerens besvarelse den 27. september 2019 af samrådsspørgsmål
A (alm. del) fra Udvalget for Forretningsordenen, der er oversendt som
bilag til besvarelse af 1. oktober 2019 af spørgsmål nr. 29 (alm. del)
fra samme udvalg. Der henvises endvidere til vedlagte oversigt over
regeringsudvalg tilbage til 1960, idet der tages forbehold for fejl og
unøjagtigheder i oversigten.
Under den nuværende regering er der nedsat følgende faste regerings-
udvalg: Koordinationsudvalget, Økonomiudvalget, Udvalget for Grøn
Omstilling. Udvalget for Covid-19, Ansættelsesudvalget og Sikkerheds-
udvalget.
Det enkelte regeringsudvalg består sædvanligvis af en fast kreds af
ministre under en ministers formandskab. Sammensætningen fremgår
af Statsministeriets hjemmeside. Øvrige ministre deltager i udvalgenes
møder, når der drøftes en sag på den pågældendes ressortområde el-
ler tilgrænsende områder. At en minister er formand for et regerings-
udvalg, indebærer primært, at det pågældende ministerium udsender
dagsorden og materiale til brug for udvalgets møder. Formandskabet
har derimod ikke betydning for ressortansvaret for de sager, der drøftes
på udvalgets møder, eller de beslutninger, som den ressortansvarlige
minister træffer på baggrund af et møde i regeringsudvalget.
Regeringsudvalgene er politiske i den forstand, at de ikke rent retligt er
tillagt kompetence til at træffe beslutninger på et område, der henhører
under en ministers ressortansvar. Hvis et regeringsudvalg tiltræder
(eller afviser) en indstilling i en sag, vil det således fortsat være den an-
svarlige fagminister, der efterfølgende formelt træffer beslutningen, og
68
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringsudvalgene
som dermed vil være ansvarlig herfor. Det følger af ministerialsystemet,
hvorefter den enkelte fagminister er ansvarlig for eget ressortområde.
Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets vedlagte notits af
24. november 2020 om visse statsretlige spørgsmål med relation til
forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige
indsats med aflivning af mink i hele landet, hvori der – ud over bl.a.
spørgsmålet om statsministerens tilsynspligt – er redegjort nærmere
for den retlige status af regeringsudvalgene og de beslutninger, der
træffes i disse udvalg.
3.
I det følgende redegøres for de almindelige processer for behandling
af sager i Koordinationsudvalget. Det skal samtidig bemærkes, at be-
handling af sager i et regeringsudvalg ikke er den eneste måde, hvorpå
regeringens drøftelser, koordination mv. foregår. Dette kan foregå på
forskellige måder, eksempelvis ved at den ansvarlige minister drøfter
en sag med andre ministre, eller ved at den ansvarlige minister skriftligt
orienterer andre ministre om et påtænkt initiativ eller lignende.
Statsministeren er formand for K-udvalget, der bl.a. drøfter større væ-
sentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder større regerings-
udspil og lovforslag.
Møder i K-udvalget har under den nuværende regering normalt væ-
ret afholdt onsdag kl. 9-11.30. Statsministeren (formand), finansmi-
nisteren, udenrigsministeren, justitsministeren og skatteministeren
er aktuelt faste medlemmer af K-udvalget. Herudover deltager som
udgangspunkt alle relevante ministre ved drøftelsen af de enkelte sa-
ger på møder i K-udvalget. Ud over de deltagende ministre deltager en
række embedsmænd. Det drejer sig om de faste medlemmers departe-
mentschefer (med undtagelse af Skatteministeriets departementschef).
Herudover kan der efter en konkret vurdering også deltage andre rele-
vante ministres departementschefer og andre embedsmænd, herunder
særlige rådgivere. Endelig deltager normalt to områdechefer og en sær-
lig rådgiver fra Statsministeriet.
69
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
Sager, der skal drøftes i K-udvalget, forberedes typisk af Det Forbe-
redende Koordinationsudvalg (FKU). Den forberedende drøftelse af
sagen i FKU finder ofte sted på et møde en eller to uger forud for, at
sagen forventes drøftet i K-udvalget, idet der dog jævnligt af forskellige
grunde forekommer afvigelser fra dette mønster. Formålet med drøf-
telsen i FKU er bl.a. at fremme kvaliteten af det skriftlige materiale,
som drøftelsen i K-udvalget baserer sig på, samt at få et overblik over
de involverede ministres forventede synspunkter.
FKU-møder afholdes normalt torsdag kl. 9-11.30. Statsministeriets
departementschef (formand) samt departementscheferne i Finansmi-
nisteriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og
Erhvervsministeriet er aktuelt faste medlemmer af FKU. Herudover
deltager typisk den eller de øvrige departementschefer, for hvem den
enkelte sag er relevant, ved drøftelsen heraf i FKU. Endelig deltager
mindst to øvrige embedsmænd fra Statsministeriet.
Det er Statsministeriet, der varetager sekretariatsfunktionen for K-ud-
valget, og som udarbejder og udsender dagsorden til møder i K-udval-
get. Prioritering af, hvilke sager der skal på dagsordenen og hvornår,
foretages på statsministerens vegne af Statsministeriet på baggrund af
drøftelser med de relevante ressortministerier.
Drøftelse af sager i K-udvalget sker normalt på baggrund af skriftligt
materiale – et såkaldt cover med eventuelle bilag. Materialet udarbejdes
med inddragelse af de ministerier, som sagen er relevant for.
Det ministerium, der har det primære ressortansvar for sagen, har det
overordnede ansvar for det skriftlige materiale og for koordinations-
processen om udarbejdelsen af det. Ministeriet udarbejder et udkast til
cover og eventuelt øvrigt materiale og sender det til de andre involve-
rede ministerier til bemærkninger og godkendelse. Eventuel tvivl om,
hvilket ministerium der skal være ansvarlig for udkastet, afklares af
Statsministeriet.
Det ansvarlige ministerium og de øvrige involverede ministerier skal
fremgå af coverets hoved. Det skal endvidere fremgå af hovedet på det
øvrige materiale, hvilke ministerier der har været involveret i udarbej-
70
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringsudvalgene
delsen heraf. Det ministerium, der har det overordnede koordinations-
ansvar for at udarbejde udkastet, står som regel øverst.
Materiale til K-udvalget udsendes af Statsministeriet. Der udsendes
normalt kun materiale til K-udvalget, som er godkendt af det mini-
sterium, der er ansvarlig for udarbejdelsen af udkast til cover og det
øvrige materiale.
Med henblik på at muliggøre udsendelse, selv om sagen ikke er god-
kendt af alle relevante ministre, kan der i coverets (og eventuelle bi-
lags) hoved anvendes en kantet parentes om et ministeriums navn for
at angive, at materialet ikke er endeligt godkendt i det pågældende
ministerium. Det kan enten være i tilfælde, hvor der af tidsmæssige
årsager ikke kan ske godkendelse inden udsendelse, eller i sager, hvor
der ikke er opnået enighed om den skriftlige fremstilling. Der kan end-
videre i stedet anvendes blød parentes, hvis materialet ikke er endeligt
godkendt, men forventes endeligt godkendt uden bemærkninger. Det
bemærkes, at det udsendte materiale – uanset godkendelse – under
ingen omstændigheder er bindende for en minister under sagens drøf-
telse i regeringsudvalget, hvilket allerede følger af regeringsudvalgenes
politiske karakter, jf. ovenfor under pkt. 2.
Af hensyn til, at ministrene kan få rimelig tid til at læse og forholde
sig til sagerne, fastlægger Statsministeriet tidsfrister for udsendelse af
materialet til K-udvalget. Såfremt materialet til møderne ikke er fær-
digt i tilstrækkelig god tid, kan det blive besluttet at udsætte sagen til
et senere møde.
Ifølge de aktuelle tidsfrister for sager til K-udvalget skal godkendt (clea-
ret) materiale fra ministerierne til et K-udvalgsmøde, der finder sted
onsdag kl. 9, være Statsministeriet i hænde senest mandag kl. 12 med
henblik på, at Statsministeriet kan udsende materialet mandag efter-
middag til K-udvalget.
Der vedlægges et notat udarbejdet af Statsministeriet fra 2018 om ko-
ordination af sager i de faste regeringsudvalg, som blev udarbejdet og
udsendt under den daværende regering.
71
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
Der er elementer heri, der er ændret (navnlig tidsfrister mv.), men det
anførte om bl.a. indholdet af såkaldte covers er fortsat retvisende.
Der vedlægges endvidere brev af 22. august 2019 fra Statsministe-
riets daværende departementschef Christian Kettel Thomsen til alle
departementschefer om nye mødetidspunkter og frister for materiale
til K-udvalget og FKU.
Endelig vedlægges brev af 14. august 2020 fra Statsministeriets depar-
tementschef Barbara Bertelsen til alle departementschefer om frister
for udsendelse af materiale til regeringsudvalg og omfang af materiale
til K-udvalget og FKU mv.
4.
Det bemærkes, at de ovenfor beskrevne processer for drøftelse af
sager i K-udvalget knytter sig til de sager, det i forhold til indhold og
timing er muligt at planlægge tidsmæssigt. I disse sager tilstræbes det,
at de ovenfor beskrevne processer og frister så vidt muligt overholdes
med henblik på at sikre, at ministrene har rimelig tid til at læse og
forholde sig til sagerne.
Det nævnte vil dog ofte ikke gøre sig gældende ved dagsordenspunk-
ter, der er styret af sådanne udefrakommende omstændigheder, at det
ikke er muligt at overholde de nævnte frister mv. I sager, hvor oplys-
ningsgrundlaget er under udvikling, og hvor der samtidig er behov
for en hurtig stillingtagen fra regeringen, vil drøftelse således eksem-
pelvis kunne foregå helt eller delvist uden skriftligt materiale eller på
baggrund af materiale, der er udsendt umiddelbart inden mødet, med
henblik på at regeringen får mulighed for at drøfte sagen på det efter
omstændighederne bedst muligt opdaterede og mest muligt retvisende
grundlag. I sådanne sager vil eventuelt materiale søges udsendt på det
tidspunkt, der bedst muligt kombinerer, at materialet kan udgøre det
bedst mulige beslutningsgrundlag, og at ministrene samtidig har tid til
at læse og forholde sig til sagerne.
Et eksempel på disse typer af sager er regeringens håndtering af CO-
VID-19 i marts 2020, hvor de helt ekstraordinære omstændigheder
nødvendiggjorde, at almindelige processer for indkaldelse til møder,
forberedelse og drøftelse af sager mv. i vidt omfang blev fraveget og
72
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0075.png
Regeringsudvalgene
tilpasset med henblik på bedst muligt at understøtte regeringens kri-
sehåndtering. Det kan også være tilfældet ved sager vedrørende ufor-
udsete udenrigspolitiske begivenheder, politiske forhandlingsforløb og
andre konkrete sager af særligt hastende karakter.
…”
Nedenfor følger en gennemgang af de for kommissoriet og tillægskommis-
soriet relevante regeringsudvalg, herunder Koordinationsudvalget, Udvalget
for covid-19 og Økonomiudvalget samt forklaringer herom afgivet for kom-
missionen.
4.1.1.
Regeringens koordinationsudvalg (KU)
Det fremgår af udskrift af Statsministeriets hjemmeside af 31. oktober 2020,
at regeringens koordinationsudvalg (herefter KU) behandler større væsent-
lige initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a. større regeringsudspil
og lovforslag. Det fremgår videre, at KU normalt mødes én gang om ugen, og
at udvalget pr. 31. oktober 2020 bestod af statsministeren (formand), finans-
ministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og skatteministeren som
faste medlemmer.
Det fremgår af Statsministeriets pressemeddelelse af 28. august 2020 om
”Styrkelsen af Statsministeriet og ændring af regeringsudvalgene”, bl.a. at:
”…
Efter praksis deltager tillige et antal ledende embedsmænd på møderne
i regeringsudvalgene. Det vil fortsat være tilfældet. Samtidig vil også
særlige rådgivere fra særligt Statsministeriet og Finansministeriet kun-
ne deltage i regeringsudvalgsmøder på linje med andre embedsmænd.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har om regeringens KU forklaret
1
, at statsmi-
nisteren er formand for regeringens KU, og at sådan har det også været under
tidligere regeringer. Statsministeriet havde ansvaret for at udsende dagsorden
og materiale til brug for KU-møder, men Statsministeriet stod ikke for at ud-
arbejde materialet. Statsministeriet havde en form for ”vicevært-funktion”, og
1
Forklaringsdokumentet side 998
73
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0076.png
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
det var altid den enkelte fagminister, som havde ansvaret for den beslutning,
som blev truffet på KU-møder. Den enkelte fagminister havde også ansvaret
for at udføre beslutningen. KU-udvalgets beslutninger blev ikke truffet ved
stemmeflertal, og mødedeltagerne kunne have divergerende holdninger til en
sag. Hun har deltaget i KU-møder som statsminister, og dermed som formand
for udvalget, og som ressortminister i regeringerne Helle Thorning-Schmidt I
og II. Proceduren var altid, at den ansvarlige fagminister fremlagde sagen på
KU-mødet. Flere fagministre og flere fagministerier kunne godt været invol-
veret i udarbejdelsen af sagen. På KU-møder pågik der en drøftelse, som godt
kunne pågå over flere KU-møder. Der ville herefter blive opsummeret, enten
af mødelederen eller af den ansvarlige ressortminister, hvis denne var blevet
bedt om at opsummere. KU var et konsensusforum, hvor mødelederen skulle
veje stemningen hos mødedeltagerne. Det var således ikke statsministeren,
som traf beslutninger på KU-møder. Regeringsudvalgene var rent retligt ikke
tillagt kompetence til at træffe beslutninger. På regeringsudvalg havde man
en politisk drøftelse, hvor man til sidst nåede frem til en konklusion. Retligt
traf regeringsudvalgene ikke en beslutning. Hun medgav, at regeringsudval-
gene traf beslutninger, men regeringsudvalgene var rent retligt ikke tillagt en
kompetence hertil. Det var således den enkelte ressortminister, som formelt
tog beslutningen, hvilket gjorde sig gældende i alle sager.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om KU forklaret
2
,
at der pr. definition er forskel på en regering, som består af ét parti, og en re-
gering, som består af flere partier, men grundlæggende er beslutningskompe-
tencen den samme uanset regeringsformatet. I en et-parti-regering har KU dog
ikke den funktion, som udvalget har under en flerpartiregering. Det skyldes, at
ministrene i et-parti-regeringer alle er medlemmer af samme parti. Der tages
ikke referat af møder i ØU og KU, hvilket bl.a. skyldes, at eksekvering af en
regeringsbeslutning altid vil resultere i en papirgang med sagsoprettelse mv.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om KU forklaret
3
, at Stats-
ministeriet har en afdeling, der beskæftiger sig med regeringens koordination,
og som samarbejder med ministerierne om, hvad der skal behandles i KU og
i de øvrige regeringsudvalg. Det var typisk ham, Christian Liebing eller Jean-
Charles Ellermann-Kingombe, der varetog den hyppige dialog med fagmini-
2
3
Forklaringsdokumentet side 1091 og 1094
Forklaringsdokumentet side 1434 og 1438
74
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0077.png
Regeringsudvalgene
sterierne om deres ønsker til drøftelser på KU. Herefter blev indstillinger om
mulige emner til KU forelagt departementschefen, og når dagsordenen var
godkendt, blev den lagt til godkendelse ved statsministeren. Der var endvidere
en standardiseret praksis i Statsministeriet for, hvordan man planlagde, hvem
der skulle deltage i KU-møder. Han modtog normalt en indstilling fra med-
arbejderne, og han kom herefter med en indstilling til departementschefen,
hvorefter departementschefen, typisk via ministersekretariatet, ville afklare
med statsministeren, om statsministeren var enig i kredsen af indstillede
deltagere på KU-mødet. Der var under KU-møder ikke en praksis for, at man
sikrede, at alle havde materialet til brug for mødet. Dette skulle ministersekre-
tariaterne i de enkelte ministerier sørge for. Fagministerierne skrev sagerne
til KU ud fra en fast skabelon. Sagens cover var udgangspunktet for den poli-
tiske drøftelse på KU-mødet, da den indeholdt en central sagsfremstilling og
væsentlige overskrifter mv. De centrale bilag skulle vedhæftes, men de kunne
også være omtalt i coveret. Coverets skabelon skulle ligeledes indeholde en
indstilling til KU.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om KU-møderne
forklaret
4
, at der ikke tages referat under disse møder. Det var op til de enkelte
deltagere at tage noter om, hvad der blev besluttet. Hvis man var uklar på,
hvad der var foregået, så var det ministeriet, som afholder udvalgsmødet, som
skal konkludere på, hvilken beslutning der var blevet truffet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
KU forklaret
5
, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke var fast medlem af udval-
get, og at Miljø- og Fødevareministeriet kun deltog som ansvarlig for landbrug
og veterinærfaglige spørgsmål, som inkluderer mink og hold af mink.
4.1.2.
Regeringens økonomiudvalg (ØU)
Det fremgår af udskrift af Statsministeriets hjemmeside af 31. oktober 2020, at
regeringens økonomiudvalgs (herefter ØU) opgaver vedrører regeringens øko-
nomiske politik. ØU behandler forslag til finansloven, økonomiske relationer
til kommuner og regioner samt andre initiativer og sager med væsentlige kon-
sekvenser for økonomi og budget. Det fremgår videre, at ØU normalt mødes én
gang om ugen, og at udvalget pr. 31. oktober 2020 bestod af finansministeren
4
5
Forklaringsdokumentet side 303
Forklaringsdokumentet side 376
75
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0078.png
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
(formand), social- og indenrigsministeren, skatteministeren, klima-, energi- og
forsyningsministeren, erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren som
faste medlemmer.
Som anført ovenfor er der praksis for, at der ligeledes deltager ledende em-
bedsmænd på møderne i regeringsudvalgene, herunder også særlige rådgivere
fra særligt Statsministeriet og Finansministeriet, jf. Statsministeriets presse-
meddelelse af 28. august 2020.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har herom forklaret
6
,
at hun var fast deltager i regeringens ØU-møder. Hun deltog ikke i FØU-mø-
der, hvilke som regel blev varetaget af Statsministeriets departementsråd for
indenrigsområdet.
4.1.3.
Regeringens udvalg for covid-19 (CU)
Det fremgår af udskrift af Statsministeriets hjemmeside af 31. oktober 2020, at
regeringens udvalg for covid-19 (herefter CU) behandler opgaver vedrørende
covid-19, herunder de sundhedsmæssige, beredskabsmæssige og erhvervs-
mæssige konsekvenser af covid-19. Udvalget bestod pr. 31. oktober 2020 af
sundhedsministeren (formand), justitsministeren, finansministeren, udenrigs-
ministeren, erhvervsministeren og kulturministeren som faste medlemmer.
Oprettelsen af CU blev annonceret ved Statsministeriets pressemeddelelse af
28. august 2020 om ”Styrkelsen af Statsministeriet og ændring af regerings-
udvalgene”, hvoraf det bl.a. fremgår:
”…
Derudover har statsministeren besluttet at etablere et nyt fast minister-
udvalg, der vil holde regelmæssige møder vedrørende covid-19-relate-
rede problemstillinger. Udvalget behandler større nationale tiltag for
at hindre smittespredning af covid-19.
Sundheds- og ældreministeren, justitsministeren, finansministeren,
udenrigsministeren, erhvervsministeren og kulturministeren deltager
6
Forklaringsdokumentet side 1096
76
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0079.png
Styrkelsen af Statsministeriet
som faste medlemmer, mens øvrige relevante ministre deltager efter
behov. Formandskabet varetages af sundheds- og ældreministeren.
…”
Det fremgår videre af Statsministeriets pressemeddelelse af 28. august 2020,
at der er praksis for, at der deltager ledende embedsmænd på møderne i rege-
ringsudvalgene, herunder også særlige rådgivere fra særligt Statsministeriet
og Finansministeriet.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om CU forklaret
7
, at
udvalget blev oprettet for at aflaste KU. Han var involveret i oprettelsen af CU.
Sundhedsministeren blev formand for CU med bistand fra justitsministeren,
og de havde et fælles sekretariat. Justitsministeriet blev involveret først og
fremmest på grund af relationen til NOST’en. Han så det som meget naturligt,
idet arbejdet i CU ofte blev til et spørgsmål om jura og ikke kun sundhed.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om CU
forklaret
8
, at erhvervsministeren, justitsministeren og departementschef i
Justitsministeriet, Johan Legarth, deltog fast i disse udvalgsmøder.
4.2. Styrkelsen af Statsministeriet
Statsministeriet udsendte den 4. juli 2019 pressemeddelelsen ”Statsministe-
riet styrkes med nyt politisk sekretariat”, hvori det bl.a. fremgår:
”…
Statsminister Mette Frederiksen har besluttet at udvide og styrke Stats-
ministeriet med et nyt politisk sekretariat, der skal have særligt fokus på
regeringens prioriterede projekter, politikudvikling og kommunikation,
bidrage til at styrke den strategiske ledelse af regeringen samt øge den
interne koordination mellem ministre og særlige rådgivere.
Til at lede det politiske sekretariat ansættes Martin Rossen som stabs-
chef og han bliver fast medlem af regeringens Koordinationsudvalg og
Økonomiudvalg samt rådgiver for statsministeren. 
7
8
Forklaringsdokumentet side 722
Forklaringsdokumentet side 963
77
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
…
Som særlige rådgivere for statsministeren ansættes endvidere Martin
Justesen og Sara Vad Sørensen, der begge indgår i det politiske sekre-
tariat. De bistår Martin Rossen i arbejdet med strategisk prioriterede
projekter, kommunikation og koordination mv.
…
Martin Justesen får en rådgivende rolle i forhold til statsministerens
udadvendte politiske aktiviteter, herunder større interviews, taler mv.
Sara Vad Sørensen får en rådgivende rolle i forhold til statsministerens
og stabschefens indadvendte politiske arbejde, herunder sager, der be-
handles i regeringens faste udvalg.
Oprettelsen af det politiske sekretariat skal ses som led i den styrkelse
af Statsministeriet, som statsminister Mette Frederiksen har bebudet.
I det politiske sekretariat vil i øvrigt indgå et antal medarbejdere fra
centraladministrationen.
Mette Frederiksen udtaler:
”Jeg ønsker at lede en regering, hvor vi sætter en klar politisk retning for
Danmark. Der er behov for en langsigtet strategi, hvor beslutningerne
ses i en helhed. Hvis det skal lade sig gøre, så er der behov for at styrke
den strategiske ledelse af regeringen, og det gør vi nu ved blandt andet
at oprette et politisk sekretariat i Statsministeriet”.
”Vi har i Danmark et enormt kompetent embedsapparat, som er garan-
ten for, at beslutninger træffes på et fagligt solidt grundlag, og at de ef-
terfølgende implementeres. Det står imidlertid ikke i modsætning til, at
vi nu styrker politikudviklingen og den politiske ledelse af regeringen,
for i sidste ende skal en regering vurderes på de politiske resultater, vi
skaber til gavn for danskerne”.
…”
Den 20. august 2019 stillede Folketingets Udvalg for Forretningsordenen føl-
gende samrådsspørgsmål til statsminister Mette Frederiksen:
”…
UFO alm. del
78
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Styrkelsen af Statsministeriet
Samrådsspørgsmål A
Statsministeren bedes redegøre for etableringen af et nyt politisk se-
kretariat i Statsministeriet, herunder for, om regeringen arbejder på at
etablere lignende politiske sekretariater i fagministerierne. Statsmini-
steren bedes samtidig redegøre for, hvilke muligheder Folketinget har
for at føre demokratisk kontrol med det politiske sekretariat, herunder
de beslutninger, som den nyoprettede funktion som stabschef i Stats-
ministeriet, der har fået permanent sæde i regeringens koordinations-
udvalg og økonomiudvalg, træffer.
…”
Statsministeriet udsendte den 2. september 2019 pressemeddelelsen ”Orga-
nisationsudvidelse i Statsministeriet”, hvori det bl.a. fremgår:
”…
Statsminister Mette Frederiksen ønsker at styrke Statsministeriets rolle
i forhold til at udvikle regeringens politik på vigtige områder, herunder
i forhold til at sikre, at den grønne omstilling realiseres, og at velfærden
grundlæggende forbedres. Samtidig skal ministeriets rolle i planlæg-
ningen og prioriteringen af regeringens indsatser styrkes.
Der er før sommerferien oprettet et politisk sekretariat i Statsmini-
steriet, som består af en stabschef og 2 særlige rådgivere. Endvidere
ansættes en sekretær.
Styrkelsen af Statsministeriet sker herudover gennem en udvidelse af
Statsministeriets Indenrigsområde, der samtidig skifter navn til Inden-
rigspolitisk Afdeling – politikudvikling og koordination. Indenrigspo-
litisk Afdeling varetager bl.a. ministeriets opgaver vedrørende inden-
rigspolitiske forhold og samfundsøkonomi. Der oprettes en stilling som
udviklingschef (LR39) i Indenrigspolitisk Afdeling, og der ansættes fem
faglige medarbejdere fra de øvrige ministerier. Den nye udviklingschef
og den nuværende chef leder Indenrigspolitisk Afdeling i fællesskab.
…
Statsminister Mette Frederiksen udtaler:
79
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
”Jeg er glad for, at vi nu styrker Statsministeriet. Jeg ønsker at lede en
regering, hvor vi sætter en klar politisk retning for Danmark. Det er
afgørende for mig, at det er politiske valg – og dermed først og sidst
danskernes valg – der styrer, hvilken retning vores samfund skal i. Med
styrkelsen af Statsministeriet har jeg nu som regeringschef bedre mulig-
hed for at sætte en klar retning for vores land, og omsætte de politiske
visioner til konkrete løsninger til gavn for danskerne.”
Organisationsudvidelsen medfører ikke merudgifter for staten, idet
merudgiften, der budgetteres til 9,6 mio. kr. årligt fra 2020 og frem,
finansieres ved en tilsvarende reduktion af de øvrige ministeriers be-
villinger.
…”
Den 27. september 2019 kl. 14.00 blev der afholdt åbent samråd i Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen på Christiansborg, hvor statsminister Mette
Frederiksen skulle besvare samrådsspørgsmål A. Transmission af samrådet
er tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
Statsminister Mette Frederiksen udtalte under samrådet den 27. september
2019, at baggrunden for styrkelsen af Statsministeriet bundede i ønsket om at
give regeringen de bedst mulige rammer for at få sin politik gennemført. Stats-
ministeriet skulle gives flere muskler, og hun ønskede at sidde for bordenden.
Det var hendes ansvar at lede og drive landet, hvorfor hun ønskede at mange
beslutninger blev trukket ind til der, hvor hun selv sad – dog selvsagt altid i
samspil med Folketinget. Statsministeriet bestod af omkring 50 akademiske
medarbejdere, mens de øvrige departementer havde omkring 3.000 akade-
miske medarbejdere. Dette styrkeforhold medførte, at mange beslutninger og
meget af arbejdet blev foretaget uden for Statsministeriet. Dette, mente hun
ikke, var en god ide. Derfor var der behov for en styrkelse af Statsministeriet.
Hun vidste ikke, hvordan den tidligere regering traf beslutninger i KU eller i
ØU, men at de enkelte medlemmer af udvalgene hver især afgav en stemme,
ville aldrig ske under hendes ledelse. Hun ville stå for at konkludere på rege-
ringens overordnede politik, og det ville ikke være ved optælling af stemmer
for eller imod et givent forslag. Hun havde ansvaret, og ligegyldigt hvor re-
geringen måtte træffe beslutningerne, så ville det være den enkelte minister,
som stod til ansvar efterfølgende. Dette ændrede styrkelsen af Statsministeriet
ikke på. Hun udtalte videre, at Statsministeriet ikke skulle overtage opgaver
80
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Styrkelsen af Statsministeriet
fra de øvrige ministerier, men hun ønskede, at Statsministeriet skulle være
drivende, idet hun havde ansvaret og bar mandatet som statsminister. Hun
mente derfor, at det var nødvendigt, at flere af processerne blev startet, drevet
og afsluttet omkring hende, da det var hendes ansvar, at processerne blev
ført ud i livet. Man ville derfor nok kunne forvente, at hun som statsminister
ville engagere sig mere direkte i en række indenrigspolitiske sager. Hun ud-
talte videre, at en række af ministeriernes departementschefer også deltog i
regeringsudvalgsmøder, og hun havde opfordret disse til at tage ordet under
regeringsudvalgsmøderne i stedet for at hviske noget i sin ministers øre.
Af taleberedskabet til samrådet fremgår bl.a.:
”…
Samråd fredag den 27. september 2019 kl. 14-15
…
Jeg har både før, under og efter valget klart givet udtryk for, at jeg ønsker
at styrke Statsministeriet.
Vi skal som regering måles på vores evne til at skabe politiske resultater
for danskerne i overensstemmelse med det mandat, vi har fået.
…
Derfor er det efter min opfattelse helt afgørende, at en regering har de
bedst mulige rammer for at gennemføre den politik, den er valgt på.
Og for denne regering er det et led heri, at Statsministeriet får en styrket
rolle i forhold til at udvikle regeringens politik på centrale områder og
følge op på regeringens prioriteter.
Man kan have forskellige meninger om det. Andre kan mene, at man bør
organisere sig anderledes. Eksempelvis, at politikudvikling fortrinsvis
skal ske i Finansministeriet.
Men jeg ser sådan på det, at det er nødvendigt at give Statsministeriet
flere muskler i forhold til politik-udvikling og koordination. Og det er
en naturlig følge af, at jeg i højere grad end det, der har været traditi-
onen, ønsker som statsminister at sætte mig for bordenden for at få
gennemført regeringens kerneprioriteter.
81
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
Det kræver flere muskler i Statsministeriet. For at sætte det lidt i per-
spektiv er der i dag under 50 akademiske medarbejdere ansat i Statsmi-
nisteriet, herunder 15 i Statsministeriets Indenrigspolitiske Afdeling.
I alle de andre departementer i centraladministrationen er der i dag i
alt over 3.000 akademiske medarbejdere ansat.
Styrkelsen af Statsministeriet sker på to måder:
For det første har vi oprettet et politisk sekretariat, der består af en
stabschef og to særlige rådgivere. Endvidere vil der blive ansat en se-
kretær til administrativt at understøtte sekretariatet.
Som den anden del af styrkelsen af Statsministeriet gennemføres en
udvidelse af Statsministeriets Indenrigspolitiske Afdeling, som er den
afdeling i Statsministeriet, der varetager opgaver vedrørende inden-
rigspolitiske forhold og samfundsøkonomi.
…
Det er en organisation, som kan bidrage til, at Statsministeriet er helt
inde i maskinrummet, også når de politiske løsninger kræver nytænk-
ning og mere omfattende processtyring. Som det f.eks. vil være tilfæl-
det, når vi tager hul på det vigtige arbejde med en selvstyrereform for
den offentlige sektor.
…
Og det er også regeringen, der beslutter, hvem der deltager i møder i
regeringsudvalgene. Og denne regering har så besluttet, at stabsche-
fen i Statsministeriet skal være medlem af Koordinationsudvalget og
Økonomiudvalget.
Det indebærer af de grunde, jeg lige har gjort rede for, ikke på nogen
måde et kontroltab for Folketinget. Regeringen og dens ministre skal
måles og holdes op på de beslutninger, der træffes, og ikke på beslut-
ningsprocessen hen til beslutningerne.
Det forstår jeg også, at Folketingets Lovsekretariat er enige i. De skrev
i et notat, der blev sendt til udvalget i starten af juli, følgende. Og jeg
citerer nu:
82
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0085.png
Styrkelsen af Statsministeriet
”Lovsekretariatet bemærker i den forbindelse, at grundlovens og mi-
nisteransvarlighedslovens ordning for ministres ansvarlighed over for
Folketinget for regeringens politik og administration grundlæggende
er upåvirket af, hvordan regeringen internt tilrettelægger sine arbejds-
processer. Ansvaret vil til syvende og sidst altid være vedkommende
ministers”.
…”
Statsministeriet udsendte den 28. august 2020 pressemeddelelsen ”Styrkel-
sen af Statsministeriet og ændring af regeringsudvalgene”, hvoraf det bl.a.
fremgår:
”…
Statsminister Mette Frederiksen har besluttet at styrke og udvide Stats-
ministeriet. Det skal ses som led i den styrkelse af Statsministeriet, som
statsministeren tidligere har bebudet, og som skal sikre, at regeringen
kan drive den politiske forandring, som regeringen gik til valg på, samt
realisere forståelsespapiret.
Konkret er det forventningen at styrke Statsministeriet med ca. 15-20
årsværk den kommende tid. Det vil omfatte både chefstillinger og andre
medarbejdere. Der er afsat 18 mio. kr. fra og med 2021 på finanslovs-
forslaget til at øge bevillingen til Statsministeriet.
Statsministeren har endvidere besluttet at ansætte særlig rådgiver
Martin Justesen som ny stabschef for det politiske sekretariat i Stats-
ministeriet. Særlig rådgiver Sara Vad Sørensen vil fortsat indgå i det
politiske sekretariat.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har om styrkelsen af Statsministeriet for-
klaret
9
, at hendes vurdering var, at Statsministeriet skulle have ”en større
muskelmasse” til at kunne være koordinerende, stærkere på analysen samt
være i stand til at understøtte regeringen og statsministeren i at gennemføre
regeringens politik. Hun konstaterede, at man som minister brugte tiltagende
9
Forklaringsdokumentet side 996f
83
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0086.png
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
mere tid på drift og håndtering af pressen i stedet for at bruge tiden på politik-
udvikling. Formålet med styrkelsen af Statsministeriet var derfor at forstærke
demokratiet. Det, at Statsministeriet skulle ind i ”maskinrummet”, ændrede
ikke på de mere formelle spilleregler for en regerings arbejde, herunder hvem
der har ansvaret for ressort mv. Det handlede om, at Statsministeriet skal være
i stand til at kunne løfte den mangfoldighed af opgaver, som et statsministe-
rium i dag skal kunne løse. Hun ville ikke ind i ”maskinrummet” i forhold til
sagsbehandling. Sagsbehandling pågik i ressortministerierne. Styrkelsen af
Statsministeriet blev tænkt uafhængigt af coronapandemien. Strukturændrin-
gen i Statsministeriet havde ikke nogen væsentlig betydning for regeringens
håndtering mv. af coronapandemien i foråret og efteråret 2020. Styrkelsen
af Statsministeriet kunne bedst illustreres ved forskellige politiske initiativer,
bl.a. regeringens nye reformforslag fremsat i august 2021: ”Danmark kan
mere 1”; som Statsministeriets nye økonomiske udviklingsafdeling bidrog til.
Det ville Statsministeriet ikke kunne have gjort før styrkelsen. Styrkelsen af
Statsministeriet havde ikke nogen sammenhæng med regeringens håndtering
af coronapandemien. Styrkelsen af Statsministeriet gav ikke Statsministeriet
en fordel i forhold til regeringens håndtering af corona i mink i efteråret 2020.
Styrkelsen af Statsministeriet havde dog den fordel, at Statsministeriet – til
trods for, at Danmark befandt sig i den største krise siden 2. verdenskrig –
kunne beskæftige sig med traditionel politisk udvikling mv. i de perioder
under pandemien, hvor smitten midlertidigt havde ”sluppet sit tag” i Danmark.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om styrkelsen af
Statsministeriet forklaret
10
, at man ønskede en større kapacitet i Statsmini-
steriet til at understøtte statsministerens rolle og ledelse af det samlede re-
geringsarbejde. Det blev også kommunikeret offentligt fra statsministerens
side i forbindelse med tiltrædelsen. Statsministeriet blev således udvidet med
omkring 20 medarbejdere under den nuværende regering; der er i dag an-
sat omkring 120 medarbejdere, heraf ca. 70 AC’ere og 50 øvrige. Indenrigs-
området blev styrket på chefsiden, og stabsfunktionerne blev også styrket.
Coronapandemien havde ikke nogen betydning for udvidelsen af antallet af
medarbejdere, men implementering af den nye organisation blev forsinket
som følge af pandemiens udbrud i foråret 2020. Styrkelsen af Statsministe-
riet under regeringen Mette Frederiksen resulterede ikke i en forskydning
10
Forklaringsdokumentet side 1091f og 1631
84
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
af beslutnings- og fagkompetencen fra fagministerierne til Statsministeriet,
men der var et ønske om, at Statsministeriet i videre omfang koordinerede
og planlagde store og vigtige politiske sager, som skulle i regeringens KU
og ØU. Det var derimod ikke meningen, at Statsministeriet skulle varetage
sagsbehandling mv. af sagerne. Det havde man slet ikke ressourcer til i Stats-
ministeriet. I sin tid som departementschef for Mette Frederiksen har hun,
som følge af pandemien, kun oplevet statsministeren i en hel ekstraordinær
periode, som har været kendetegnet af både en national og en global krise.
Der var vist ikke noget land i verden, hvor landets statsminister ikke stod i
spidsen under pandemien. Det var også setup’et i regeringens krisestyring. En
stærk statsminister ændrede dog ikke ved, at Danmark fortsat har minister-
styre. Styrkelsen af Statsministeriet ændrede ikke på ressortansvaret i forhold
til de 19 ressortministerier med flere tusinde medarbejdere. Styrkelsen af
Statsministeriet medførte primært, at folk havde en chance for at holde lidt
mere fri. Styrkelsen af Statsministeriet ændrede ikke grundlæggende ved den
måde, som de arbejdede på, og man ændrede herved ikke på ressortansvaret.
4.3. Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
Kommissionen har vedrørende styrkelsen af Justitsministeriet ved oprettelsen
af en ny Beredskabsafdeling lagt til grund, at denne styrkelse blev behandlet
på et KU-møde den 5. maj 2020.
KU-coveret ”Styrkelse af tværgående planlægning og koordinering af indsatser
mod pandemier” af 5. maj 2020 fremstår således:
85
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0088.png
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
(Finansministeriet)
[Justitsministeriet]
[Sundheds- og Ældreministeriet]
Styrkelse af tværgående planlægning og koordinering af
indsatsen mod pandemier
5. maj 2020
Problem
Det kan overvejes at styrke den samlede danske myndighedsindsats i forhold til
planlægning og koordinering af indsatsen mod pandemier, så det bl.a. sikres, at
sundhedsvæsenet og -myndighederne i forbindelse med en pandemi kan fokusere
på de sundhedsfaglige kerneopgaver.
Der skal tages stilling til en mulig konstruktion samt håndtering af snitflader.
Baggrund
Håndteringen af COVID-19-pandemien har illustreret, at der er behov for en
styrket organisatorisk forankring i forhold til at forberede, dimensionere,
koordinere og eksekvere håndteringen af pandemier i Danmark.
Forberedelse og koordination af indsatserne til at håndtere pandemier er i dag
spredt på en række organisatoriske enheder, herunder Sundhedsstyrelsen, Statens
Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, politiet,
beredskabet, regionerne samt – når indkaldt – den Nationale Operative Stab
(NOST). Der er således mange myndigheder involveret, og opgave- samt
ansvarsfordeling er til tider overlappende og uklar, ligesom håndtering af de
ekstraordinære opgaver, som knytter sig til en pandemi, kan være vanskeligt
håndterbare i de eksisterende myndighedsstrukturer samtidig med varetagelsen af
de kerneopgaver i eksempelvis sundhedssektoren, som der også bliver markant
øget træk på under en pandemi.
Pandemier og epidemier har fællestræk med naturkatastrofer, terror, cyberangreb
mv., idet de pågældende fænomener i samfundsmæssig forstand er eksterne stød,
der hurtigt og massivt kan reducere den økonomiske aktivitet, reducere eller
eliminere funktionsevnen i samfundskritisk infrastruktur samt påvirke borgernes
liv og/eller helbred i større skala.
I modsætning til naturkatastrofer mv., der er ”pludselige” hændelser, har
pandemier imidlertid et længere tidsforløb og spredes bl.a. ved human interaktion.
Dette indebærer bl.a., at den samfundsmæssige respons har stor betydning for
omfanget af en pandemi samt virkning på samfundet, herunder de økonomiske
konsekvenser. Desuden vil pandemierne kunne have betydeligt større
konsekvenser for sundhedsvæsenet, da indlæggelser i stor skala kan presse
sundhedsvæsenets kapacitet på intensivområdet samt reducere kapaciteten til
behandling af livstruende sygdomme.
Udenlandske erfaringer peger ikke i én retning for så vidt angår strukturering og
koordinering af pandemiindsatser. Der er indhentet erfaringer fra en række
asiatiske lande, hvoraf nogle har placeret koordineringsopgaven i
86
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
Side 2 af 5
situationsbestemte taskforces, mens andre har forankret indsatsen hos en eller
flere eksisterende myndigheder.
Løsning
Det kan overvejes at styrke den samlede myndighedsindsats i forhold til
håndtering af COVID-19-pandemien og forberedelse af håndteringen af
fremtidige pandemier. Det bør i den forbindelse tilstræbes, at styrkelsen af det
tværgående arbejde kan medvirke til at sikre, at sundhedsvæsenet og -
myndighederne på sundhedsområdet i forbindelse med en pandemi kan fokusere
på de sundhedsfaglige kerneopgaver, som uundgåeligt vil blive ekstra belastede i
forbindelse med en pandemi.
Det kan derfor overvejes, om den tværsektorielle koordinationsopgave og
varetagelsen af de understøttende opgaver, som går på tværs af sektorer, skal
placeres uden for sundhedssystemet. Dette vil kunne styrke koordinationen af de
tværgående hensyn på området, herunder sundhedsfaglige hensyn, økonomiske
hensyn, sikkerhedshensyn mv.
Justitsministeriet varetager i dag en koordinerende rolle i relation til håndteringen
af COVID-19, ligesom der i regi af NOST’en under Rigspolitiets ledelse sker en
central koordinering i forhold til anskaffelse og fordeling af værnemidler samt
tilvejebringelse af testkapacitet og gennemførelse af testning i samfundssporet
(Testcenter Danmark).
Det kan på den baggrund overvejes på kort sigt at styrke den centrale
koordinering i Justitsministeriet gennem
dels
oprettelse af en afdeling i
Justitsministeriets departement,
dels
styrkelse af arbejdet i regi af NOST’en. Den
departementale afdeling, vil kunne bestå af tre kontorer, som får til opgave
henholdsvis 1) at udarbejde og koordinere tiltag, der skal understøtte arbejdet med
henholdsvis lukning og åbning af relevante aktiviteter i samfundet, 2) at yde
juridisk rådgivning relateret til COVID-19 og på tværs af sektorer understøtte
udarbejdelsen af ny regulering af betydning for indsatsen og 3) at sikre retning og
fremdrift i det operative arbejde med forsyningssikkerhed, værnemidler, testning,
smitteopsporing, isolationsfaciliteter mv. Justitsministeriet vil i den forbindelse
skulle opnormeres med 1 afdelingschef, 3 kontorchefer og ca. 20 AC-årsværk.
Der kan efter sommerferien bl.a. med afsæt i erfaringerne fra den styrkede
centrale koordinering, etableres en struktur med henblik på yderligere og mere
varigt at styrke den samlede myndighedsindsats. Det kan i den forbindelse
overvejes, om der skal etableres en ny styrelse, eller strukturen skal integreres i den
eksisterende beredskabsstyrelse, der i forvejen varetager et antal relaterede
opgaver.
Succeskriteriet for opgaveløsningen er, at samfundet og dansk økonomi bliver
robust over for fremtidige pandemier. Ligeledes er succeskriteriet, at det danske
87
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0090.png
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
Side 3 af 5
samfund løbende og senest frem mod efteråret har fuld kapacitet på værnemidler,
test mv.
Kerneopgaver i den nye struktur vil herefter kunne være at udarbejde strategier
for smittehåndtering, dimensionere og koordinere testkapacitet og
inddæmningsforanstaltninger mv, gennemføre informationsaktiviteter samt
koordinere de operative indsatser og arbejdet med bl.a. forsyningssikkerhed,
jf.
boks 1.
Boks 1
Opgaver i en ny styrelse/struktur
-
-
-
-
-
-
-
Udarbejde strategier for håndtering af fremtidige pandemier, herunder for test- og
smittehåndtering i stor skala
Udarbejde beredskabsplaner med afsæt i sundhedsfaglige vurderinger af smittespredning
og sundhedsrisiko.
Informationsaktiviteter, herunder krisekommunikation og informationskampagner med
afsæt i sundhedsmyndighedernes vurderinger af smittespredning samt sundhedsrisiko.
Skabe overblik over lagre på tværs af den offentlige sektor
Sikre forsyning og tilstrækkelige lagre af værnemidler samt test og isolationsfaciliteter
Eksekvere og udrulle testkapaciteter i stor skala i samarbejde med andre offentlige
myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne, beredskabet og politiet samt regioner
og kommuner. Sikre at testfaciliteter hurtigt kan udrulles og skaleres afhængig af
smittevurderingen
Koordinering af internationalt samarbejde
Styrelsen vil således både varetage strategiske og policy-rettede opgaver,
myndighedsopgaver samt koordinere operative opgaver.
Idet håndteringen af pandemier påvirker en række samfundssektorer samt
samfundsøkonomien som helhed er det afgørende, at styrelsen løser sine opgaver
i et tæt samarbejde med offentlige myndigheder samt relevante private aktører.
Der vurderes særligt at være samarbejdsflader til sundhedsmyndighederne samt
politiet og beredskabet. Modellering af pandemier, herunder smittespredning samt
identifikation af epidemier, vil fortsat være placeret i Sundhedsministeriet og
underliggende institutioner. Kapacitetsplanlægningen i sundhedsvæsenet bør
ligeledes fortsat være forankret i Sundhedsstyrelsen
Hovedelementer i governance og organisering
En ny struktur/styrelse kan på lidt længere sigt bygges på dels overførte årsværk
og opgaver fra en række eksisterende myndigheder, dels en opnormering af
området.
88
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
Side 4 af 5
Henset til den aktuelle ekstraordinære belastning af alle myndigheder på
sundhedsområdet er det ikke realistisk på kort sigt at overføre ressourcer fra disse
til en ny styrelse.
Det må imidlertid lægges til grund, at en ny styrelse skal være en varig del af det
danske pandemiberedskab. Det er derfor vurderingen, at det skal overvejes, om
der kan overføres opgaver og ressourcer fra eksisterende myndigheder på
sundhedsområdet og andre beredskabsaktører.
Endelig skal der opbygges stabsfunktioner, herunder økonomi og HR.
Det foreslås, at styrelsen/strukturen i opbygningsfasen placeres hos
Justitsministeriet, da Justitsministeriet varetager en koordinerende rolle i forhold
til de tværsektorielle opgaver vedrørende COVID-19, og da det i den aktuelle
situation vurderes uhensigtsmæssigt at lægge yderligere store operative opgaver og
strukturer under Sundheds- og Ældreministeriet. Det vil på et senere tidspunkt
skulle overvejes, om styrelsen på længere sigt skal forblive under Justitsministeriet,
eller om den skal overgå til enten Forsvarsministeriet (i tilknytning til
Beredskabsstyrelsen) eller Sundheds- og Ældreministeriet.
Det er vurderingen, at en styrelse med samlet [100 ÅV] vil udgøre en
hensigtsmæssig størrelse for den faste stab i den nye styrelse. Der vil kunne være
behov for midlertidige opnormeringer af styrelsen eller træk på andre
myndigheder i forbindelse med bekæmpelse af konkrete pandemier, hvor der
f.eks. opstår særlige bemandingsopgaver (personale i testfaciliteter mv.) eller
særligt ressourcekrævende opgaver i relation til f.eks. smitte-/kontaktopsporing.
Stående regeringsudvalg for pandemi-håndtering
Med henblik på at sikre koordinering også på regeringsniveau kan det overvejes at
etablere et særligt regeringsudvalg for pandemi-håndtering.
Udvalget skal koordinere regeringsarbejdet i forbindelse med såvel strategiske
spørgsmål som myndigheds- og operative opgaver.
Udvalget kan sammensættes af STM, STM stabschef, JM, SUM, FM samt FMN.
STM er formand. Andre ministre kan indkaldes ad hoc. I udvalget deltager også
efter behov de relevante myndigheder, der kan briefe om situationen. Udvalgets
møder forberedes af en departementschefsgruppe.
Ligeledes kan det overvejes at etablere en ekspertgruppe med sundhedsfaglige,
beredskabsmæssige og økonomiske kompetencer, der kan gennemgå andre landes
strategier og erfaringer med bekæmpelsen af COVID-19 med henblik på at styrke
den danske indsats frem mod en vaccine og/eller effektiv behandling.
.
89
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
Side 5 af 5
Indstilling
Det
indstilles,
at opnormeringen af Justitsministeriet drøftes.
Det
indstilles
endvidere, at det drøftes om regeringen allerede nu skal melde
offentligt ud om etableringen og forankringen af en ny styrelse.
Forventet modtagelse
Der ventes generelt opbakning til etableringen af en ny ”pandemi”-
styrelse/struktur. Afhængigt af, hvor mange opgaver der flyttes fra eksisterende
myndigheder på sundhedsområdet, og hvornår dette sker, vil denne del dog kunne
give anledning til kritik.
Procedure
Frem mod sommerferien:
-
Maj:
o
Etablering og kommunikation af ny governance struktur med
stående regeringsudvalg og departemental enhed i
Justitsministeriet med henblik på koordination af COVID-indsats
o
NOST mv fortsættes og opgaver formaliseres eventuelt ved
mindre ressortjusteringer
o
Ekspertgruppe nedsættes
o
Beslutning om konkret organisering og struktur for pandemi-
beredskab (ultimo maj)
Juni: Kommunikation og forberedelse af ny struktur
-
Efter sommerferien:
-
August:
o
Ny struktur er i drift
Der udarbejdes konkret beslutningsoplæg omkring organisering og struktur for
pandemiberedskabet, der forelægges regeringen i maj.
Kommunikation
Etableringen af en ny styrelse er en regeringsbeslutning. Det vurderes ikke, at det
er hensigtsmæssigt, at styrelsens etablering og opgaver gøres til genstand for
politiske forhandlinger i forbindelse med de aktuelle genåbningsdrøftelser.
90
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0093.png
Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
Af justitsminister Nick Hækkerups håndakt (med track-changes-markeringer)
fremgår:
”KU
den 5. maj 2020
Styrkelse af tværgående planlægning og koordinering af indsatsen
mod pandemier
Justitsministeren forventes at forelægge sagen.
I sagen lægges der op til på kort sigt at styrke den centrale koordinering
af indsatsen mod pandemier gennem dels oprettelse af en afdeling i Ju-
stitsministeriets departement, dels styrkelse af arbejdet i regi af NOST.
Der lægges desuden op til, at der etableres en ny struktur/styrelse med
henblik på mere varigt at styrke den samlede myndighedsindsats, og
at den i opbygningsfasen placeres hos Justitsministeriet.
Der kan desuden etableres et særligt regeringsudvalg for pandemi-hånd-
tering og en ekspertgruppe med sundhedsfaglige, beredskabsmæssige
og økonomiske kompetencer, der kan gennemgå andre landes strategier
og erfaringer som led i indsatsen mod COVID-19.
Det indstilles i sagen, at den foreslåede opnormering af Justitsmini-
steriet drøftes, og at det drøftes, om regeringen allerede nu skal melde
offentligt ud om etableringen og forankringen af en ny styrelse.
Hovedbudskaber
– De hidtidige erfaringer fra håndteringen af coronakrisen, herunder
erfaringerne i NOST-arbejdet, viser, at der er behov for en konsistent
og tværgående koordination og understøttelse af myndighedernes
indsatser – f.eks. når det handler om at sikre tilgængelighed af vær-
nemidler og tilstrækkelig testkapacitet.
– Der er også behov for, at sundhedsmyndighederne i en sådan situa-
tion kan fokusere på de sundhedsfaglige kerneopgaver.
91
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0094.png
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
– Derfor er der behov for, at vi – både nu og her, og når vi kigger lidt
længere frem – styrker den aktuelle indsats med at koordinere og
eksekvere på håndteringen af pandemier i Danmark.
– I forhold til en ny afdeling i Justitsministeriet har mine folk allerede
gennem noget tid stået for en del af det koordinerende arbejde. Det
bliver nødt til at robustgøres, så arbejdet kan fortsætte, også når vi
i højere grad bevæger os mod en normaltilstand.
– I forhold til en ny styrelse er jeg enig i de refleksioner, der fremgår
af papiret. Der er nogle snitflader, som skal afklares, og som vi skal
blive mere skarpe på i løbet af de kommende par uger. Det samme
gælder den langsigtede forankring af arbejdet.
– Der
b
ør efter min opfattelse væreer overordet
tre pejlemærker for ar-
bejdet:
– Indsatsen med tværgående koordination skal optimeres – og dob-
beltarbejde undgås.
– Der rykkes ikke på nuværende tidspunkt ved den grundlæggende
ansvarsfordeling – så de sundhedsfaglige
kerne
opgaver skal f.eks.
blive hos sundhedsmyndighederne.
–
Vi skal tilstræbe, at aA
ktørerne, herunder i regionerne og kom-
munerne,
kan se merværdienskal kunne se meningen
med en ny
struktur, så vi ikke taber dem undervejs.
Bemærkninger til baggrund
I sagen lægges der op til på kort sigt at styrke den centrale koordinering
i Justitsministeriet gennem dels oprettelse af en afdeling i Justitsmini-
steriets departement, dels styrkelse af arbejdet i regi af NOST’en.
Den departementale afdeling vil kunne bestå af tre kontorer, som får til
opgave 1) at udarbejde og koordinere tiltag, der skal understøtte arbej-
det med henholdsvis lukning og åbning af relevante aktiviteter i sam-
fundet, 2) at yde juridisk rådgivning relateret til COVID-19 og på tværs
af sektorer understøtte udarbejdelsen af ny regulering af betydning
92
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
for indsatsen og 3) at sikre retning og fremdrift i det operative arbej-
de med forsyningssikkerhed, værnemidler, testning, smitteopsporing,
isolationsfaciliteter mv. Justitsministeriet vil i den forbindelse skulle
opnormeres med 1 afdelingschef, 3 kontorchefer og ca. 20 AC-årsværk.
Der kan efter sommerferien, bl.a. med afsæt i erfaringerne fra den
styrkede centrale koordinering, etableres en struktur med henblik på
yderligere og mere varigt at styrke den samlede myndighedsindsats. Det
kan i den forbindelse overvejes, om der skal etableres en ny styrelse,
eller om strukturen skal integreres i den eksisterende beredskabsstyrel-
se, der i forvejen varetager et antal relaterede opgaver. Det foreslås, at
styrelsen/strukturen i opbygningsfasen placeres hos Justitsministeriet.
Det fremgår endvidere af sagen, at der kan etableres et særligt rege-
ringsudvalg for pandemi-håndtering, som kan sammensættes af stats-
ministeren (formand), statsministerens stabschef, justitsministeren,
sundheds- og ældreministeren, finansministeren og forsvarsministeren.
Ligeledes kan det overvejes at etablere en ekspertgruppe med sund-
hedsfaglige, beredskabsmæssige og økonomiske kompetencer, der kan
gennemgå andre landes strategier og erfaringer med bekæmpelsen af
COVID-19 med henblik på at styrke den danske indsats frem mod en
vaccine og/eller effektiv behandling.
Justitsministeriet har været inddraget i udarbejdelsen af sagen og er
med i hovedet.”
Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 3. september 2020, at der kunne op-
rettes en ny Beredskabsafdeling i Justitsministiet som følge af covid-19, jf.
aktstykke nr. 275.
Den 13. oktober 2020 udbad Folketingets Retsudvalg sig justitsminister Nick
Hækkerups svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 47
93
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, hvilke personalemæssige
og organisatoriske ændringer der er foretaget i departementet siden
folketingsvalget, herunder hvilke nye funktioner og stillinger inden
for presse, kommunikation, taleskrivere eller lignende, der er oprettet
og udskiftet siden ministerens tiltræden? Vil ministeren herudover re-
degøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre
flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for
at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i de-
partementet eller i en styrelse.
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 10. november 2020 følgende svar
til Retsudvalget på spørgsmål 47:
”1. Justitsministeriet kan oplyse, at der siden regeringsskiftet den 27.
juni 2019 er sket en række personalemæssige og organisatoriske æn-
dringer i departementet, som er nærmere beskrevet nedenfor. Der er i
beskrivelsen fokuseret på den organisatoriske opbygning i departemen-
tet, hvorfor løbende personalemæssige ændringer, rokeringer mellem
kontorerne og flytning af opgaver fra ét kontor til et andet ikke er
medtaget i beskrivelsen.
En væsentlig del af de organisatoriske ændringer i Justitsministeriets
departement har baggrund i regeringens indsats mod COVID-19, idet
regeringen for at styrke den centrale og tværgående koordinering af
myndighedernes indsats mod COVID-19 bl.a. har besluttet at opnorme-
re Justitsministeriets departement med en ny afdeling.
Den nye afdeling – Beredskabsafdelingen – blev oprettet den 12. maj
2020 og består af tre kontorer; Koordinationskontoret, Operativt Kon-
tor og Reguleringskontoret.
Justitsministeriet har i forbindelse med denne opnormering i 2020 fået
en tillægsbevilling på 9,8 mio. kr. (2020-priser). Fra 2021 og frem til-
føres Justitsministeriets departement 22,6 mio. kr. (2021-priser) årligt
til styrkelsen af beredskabsområdet.”
94
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0097.png
Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 47 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Michelle Argir Simonsen, Justitsmi-
nisteriet.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om styrkelsen af
Justitsministeriet forklaret
11
, at man på et KU-møde i maj 2020 besluttede, at
det var nødvendigt at oprette en beredskabsafdeling i Justitsministeriet, da det
stod klart, at pandemien ville være længerevarende. Beredskabsafdelingen i
Justitsministeriet skulle understøtte fagministerierne med sagsunderstøttelse
og tværgående koordinering. Det var derfor naturligt, at Justitsministeriet fik
til opgave at samle KU-sagen af 3. november 2020. Der var således ikke et sær-
forløb i håndteringen af coronasmitte blandt mink. Fagministerierne skulle
aflastes, og dette var årsagen til, at Justitsministeriet fik en koordinerede rolle.
Der var tale om en helt sædvanlig krisestyring, hvor man inddragede yderli-
gere ressourcer i opgaveløsningen, herunder NOST’en. Denne inddragelse af
Justitsministeriet påvirkede ikke det sædvanlige sektoransvar.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om styrkelsen af Ju-
stitsministeriet forklaret
12
, at Justitsministeriet under pandemien fik tilført
ressourcer med det formål at kunne koordinere tværgående regeringssager.
Under pandemien blev det naturligt, at det var Justitsministeriet, som samlede
sagen, hvis der var tale om ”en bred sag”. Justitsministeriet skulle indhente det
materiale, som ressortmyndighederne fandt relevant at bygge regeringssager-
ne på. Hvis det var helt oplagt, at der manglede noget, kunne Justitsministeriet
efterspørge dette, men som udgangspunkt skulle Justitsministeriet alene sørge
for, at det relevante materiale kom til tiden, og skrive en sammenhængende
tekst. Det var primært en redigeringsopgave, som Justitsministeriet havde.
Det var ikke den, der havde ansvaret med at koordinere en sag på tværs af en
række ressortmyndigheder, som havde til opgave at kvalitetssikre materialet.
I så fald skulle man have tilrettelagt arbejdet helt anderledes.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har vedrørende
styrkelsen af Justitsministeriet forklaret
13
, at Beredskabsafdelingen blev op-
rettet under coronapandemien i 2020, og afdelingen skulle på kort sigt have
11
12
13
Forklaringsdokumentet side 1093 og 1616
Forklaringsdokumentet side 604, 1581 og 1585
Forklaringsdokumentet side 229f og 648
95
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0098.png
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og Justitsministeriet
fokus på håndteringen af covid-19. Hun blev afdelingschef i Beredskabsafde-
lingen den 1. september 2020, og afdelingen bestod af et kontor for regulering
og koordinering samt et operativt kontor. Beredskabsafdelingen blev blandt
andet oprettet med henblik på koordination af tværsektorielle tiltag, herunder
især restriktioner vedrørende nedlukning af erhvervs- og kulturliv.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om Beredskabsafdelin-
gen, Koordinationskontorets opgaver samt om Justitsministeriets koordine-
ring af sager forklaret
14
, at Koordinationskontoret blev oprettet i forbindelse
med coronapandemiens begyndelse. Kontoret varetog en tværgående koordi-
nerende rolle mellem forskellige ministerier, herunder ved politiske udmel-
dinger, pressemøder, politiske forhandlinger og regeringsprocesser i forbin-
delse med coronahåndteringen. Justitsministeriets koordinationskontor havde
sammen med Sundhedsministeriet en koordinerende og kvalitetssikrende
rolle for CU-sager. Koordinationskontoret blev ligeledes involveret i KU- og
ØU-sager, når sagerne havde berøring med mange ministerier. Enkelte gange
varetog Koordinationskontoret også koordineringen af en regeringssag, som et
andet ministerium havde fagansvaret for. Koordinationskontoret bidrog med
at stå for praktikken og logistikken for disse regeringssager, så de forskellige
fagministerier kunne fokusere på deres fagområde og levere bidrag til Koor-
dinationskontoret, som herefter samlede sagen. I foråret 2020 og frem var
Justitsministeriet meget involveret i coronahåndteringen, og embedsværket
stod i en ny situation med regeringssager, hvor samtlige ministerier ofte var
involverede i sagerne. Justitsministeriet bidrog med koordineringen af disse
sager, idet mange ministerier, herunder blandt andet Sundhedsministeriet,
havde meget travlt. Justitsministeriet varetog derfor nogle af de praktiske
og koordinerende opgaver. Når der kom bidrag fra forskellige ministerier til
regeringssager, samlede Justitsministeriet disse bidrag og stod for at sende
bidragene ud til bemærkninger blandt relevante ministerier. Justitsministeriet
aflastede således andre ministerier med koordineringen af sager samt med
kvalitetssikring. I disse situationer var det ikke unormalt, at den koordineren-
de enhed ikke gik ned i indholdet af bilag til et regeringsudvalgscover. Et cover
blev altid til i samarbejde med de involverede ministerier, idet de involverede
ministerier leverede bidrag og fik coveret til gennemsyn. Justitsministeriet
14
Forklaringsdokumentet side 1149
96
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0099.png
Styrkelsen af Justitsministeriet under pandemien
stod for at lave den indledende ramme for flere regeringssager. Hun var i
efteråret 2020 kontorchef i Beredskabsafdelingens Koordinationskontor.
Fuldmægtig Cecilie Birch, Justitsministeriet, har forklaret
15
, at Justitsmini-
steriets Koordinationskontor forberedte sager og dagsordener til FCU-møder
og CU-møder.
15
Forklaringsdokumentet side 321
97
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 5
Kommissionens
sammenfatning af det
faktiske forløb
Dette kapitel indeholder kommissionens sammenfatning af det faktiske hæn-
delsesforløb i perioden frem til og efter pressemødet den 4. november 2020,
hvor regeringen udmeldte beslutningen om aflivning af alle mink i Danmark.
Forklaringerne er i denne del af beretningen kun gengivet i uddrag, ligesom
de visse steder er blevet tilrettet for at passe ind i den sammenhæng, hvor de
er gengivet.
For en mere udførlig gennemgang af hændelsesforløbet henvises til beret-
ningens kapitel 9.
5.1. Overordnet om hændelsesforløbet
Covid-19 er en viral luftvejsinfektion, som første gang blev registreret i no-
vember eller december 2019 i millionbyen Wuhan, Kina. I rapporten afgivet
i januar 2021 af den af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen nedsatte
udredningsgruppe vedrørende håndtering af covid-19 står bl.a.:
”…
Ved indgangen til 2020 er det erkendt, at en ny virussygdom er i udbrud
i dele af Kina. Det er også på det tidspunkt erkendt, at den virus, som
forårsager sygdomsudbruddet, ikke er identisk med allerede kendte
virusser. Mindre end 2 uger inde i 2020 deler de kinesiske myndigheder
gensekvensen for den nye virus med resten af verden. Fra dette tids-
punkt ved man, at der er tale om en ny coronavirus, som har lighedstræk
99
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
med SARS-CoV, der forårsager sygdommen sars. Den nye virus, der
forårsager sygdommen covid-19, navngives SARS-CoV-2.
Forskere og sundhedsmyndigheder må over en lang periode med mel-
lemrum tilpasse sygdomsforståelsen i takt med opbygningen af mere
viden om sygdommens karakteristika, og der er tidligt i 2020 forskellige
vurderinger af, hvordan den nye sygdom skal forstås.
Der er også andre væsentlige usikkerheder i forståelsen af sygdommen.
Det er således først den 19. januar 2020, at man med sikkerhed kan
fastslå smitte mellem mennesker som årsag til spredning af covid-19. På
samme måde er der betydelig usikkerhed med hensyn til sygdommens
smitsomhed, smittens spredning i befolkningen og dødeligheden blandt
patienter med covid-19.
Covid-19 er i starten af januar 2020 begrænset til Kina. I løbet af må-
neden spreder sygdommen sig til andre lande, og i slutningen af januar
konstaterer man de første tilfælde af covid-19 i Europa. Sygdomsudvik-
lingen i de europæiske lande tager først fart fra og med sidste uge af
februar, hvor det første tilfælde konstateres i Danmark. Derefter stiger
antallet af konstaterede nye covid-19-tilfælde i Danmark kraftigt frem
mod den 10. marts 2020. Udviklingen er på dette tidspunkt særlig
dramatisk i Italien.
Udviklingen bliver i løbet af januar og februar 2020 fulgt på flere pla-
ner. WHO rapporterer løbende om udviklingen og skærper den 30.
januar 2020 vurderingen ved at erklære en international nødsituation,
hvorefter covid-19 udgør en international trussel mod folkesundheden,
og derfor kræves øjeblikkelig reaktion. Den 11. marts 2020 erklærer
WHO covid-19 for en global pandemi.
Fra og med den 15. januar 2020 udsender Sundhedsstyrelsen regel-
mæssigt opdaterede retningslinjer rettet mod sundhedsvæsenet med
anvisninger på, hvorledes man skal forholde sig til den nye sygdom. De
løbende revisioner af retningslinjerne udvider gradvis de anbefalede
forholdsregler, ligesom Sundhedsstyrelsen udvider casedefnitionen og
informerer om sygdommens udvikling i forskellige dele af Europa.
100
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Overordnet om hændelsesforløbet
Endelig går styrelsen fra og med den 2. marts 2020 over til at inddrage
Statens Serum Instituts løbende risikovurderinger i retningslinjerne.
Der hersker hen over vinteren og i det tidlige forår en betydelig uvis-
hed med hensyn til karakteren af den nye virus og dens sygdoms- og
sundhedsmæssige konsekvenser. Hverken forskere eller sundhedsmyn-
dighederne har i situationen, som den udvikler sig hen over vinteren
og foråret 2020, et sikkert grundlag for at vurdere den nye sygdom og
dermed heller ikke for at yde sundhedsfaglig rådgivning til de politiske
og administrative beslutningstagere.
…”
I april 2020 blev der konstateret smitte med covid-19 i mink i Nederlande-
ne, og i juni 2020 testede den første minkbesætning i Danmark positiv for
covid-19. Der blev hurtigt derefter konstateret smitte i yderligere to danske
minkfarme. Alle de tre danske smittede besætninger blev slået ned ud fra et
forsigtighedsprincip. En overvågningsstrategi blev besluttet med henblik på at
undersøge udbredelsen af virus blandt mink i Danmark. En screening foreta-
get i juni 2020 af minkbesætninger i Danmark fandt ingen smittede mink, og
i juli 2020 blev strategien ændret til en inddæmnings- og overvågningsstrategi
og således, at smittede mink ikke fremadrettet blev slået ned.
Som følge af nye smitteudbrud blandt mink blev tiltagene i inddæmningsstra-
tegien skærpet i september 2020. Da de iværksatte tiltag viste sig ikke at være
tilstrækkelige til at inddæmme smittespredningen, blev det den 1. oktober
2020 på et nyoprettet regeringsudvalg – udvalget for covid-19 – besluttet, at
alle minkbesætninger, der var konstateret covid-19-smittede, eller geografisk
var lokaliseret inden for en radius af 7,8 km, skulle slås ned.
Den 3. november 2020 konkluderede Statens Serum Institut i en risikovurde-
ring, at en fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indebar
en betydelig risiko for folkesundheden, herunder mulighederne for at forebyg-
ge covid-19 med vacciner, og det blev besluttet, at alle mink i Danmark skulle
slås ned. Beslutningen blev meldt ud på et pressemøde den 4. november 2020.
Der var før nedslagningen ca. 15-17 millioner mink i Danmark fordelt på ca.
1.200 minkfarme, fortrinsvis beliggende i Jylland. Der var ca. 6.000 personer
direkte beskæftigede på minkfarmene.
101
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Fødevarestyrelsen har i notatet ”Data for aflivning af mink” af 28. oktober
2021 oplyst følgende om det daglige antal aflivede mink fra november 2020
og året ud:
”…
Antal mink, som blev aflivet dagligt fra 1. november:
Antal aflivede dyr fra 1. november og året ud
Dato for afsluttet aflivning
1. november 2020
2. november 2020
3. november 2020
4. november 2020
5. november 2020
6. november 2020
7. november 2020
8. november 2020
9. november 2020
10. november 2020
11. november 2020
12. november 2020
13. november 2020
14. november 2020
15. november 2020
16. november 2020
17. november 2020
18. november 2020
19. november 2020
24. november 2020
1. december 2020
3. december 2020
Total
Zone 1
14.178
95.475
40.392
80.376
62.159
187.610
124.865
211.213
721.103
591.289
189.110
318.742
366.048
139.290
355.393
408.252
251.842
131.159
Zone 2
68.029
41.895
15.744
37.696
22.391
167.497
167.079
160.599
402.967
232.147
426.050
775.991
885.700
804.735
600.368
726.183
223.859
103.015
10.025
9.677
95.753
45.882
141.470
44.020
347.104
475.628
807.031
1.109.515
20.549
239.748
609.424
13.344
18.857
14.514
38.400
Zone 3
Total
82.207
137.370
56.136
118.072
84.550
393.507
291.944
381.489
1.219.823
869.318
756.630
1.138.753
1.598.852
1.419.653
1.762.792
2.243.950
496.250
473.922
619.449
13.344
18.857
14.514
14.191.382
4.288.496
5.871.970
4.030.916
…”
102
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0105.png
Overordnet om hændelsesforløbet
Fødevarestyrelsen har i notatet ”Oplysninger om antal aflivede mink” af 2.
december 2021 angivet en komplet oversigt over antal aflivede mink til de-
struktion/pelsning opgjort på zoner, og hvem der har aflivet:
”…
Tabel 1. Antal aflivede mink opgjort på zoner, destruerede henholds-
vis pelsede og hvem der har aflivet (mio.)
Zone 1
Sendt til destruktion, i alt
- Myndighedsaflivninger
- Ejer aflivninger
Pelset, i alt
Aflivet, i alt
4,2
1,2
3,0
0,7
4,9
Zone 2
3,8
0,0
1
3,8
2,7
6,5
Zone 3
0,2
0,0
0,2
4,0
4,2
I alt
8,2
1,2
7,0
7,4
15,6
Noter:
1. Der er myndighedsaflivet ca. 29.000 mink i zone 2.
∙ Der tages forbehold for, at information om aflivning ikke er valideret
systematisk som led i Fødevarestyrelsens sagsbehandling af udbeta-
lingssagerne. Dette er en kilde til usikkerhed i opgørelsen.
∙ Antal myndighedsaflivede mink omfatter smittede dyr, som myndig-
heden har aflivet og evt. ikke-smittede dyr, som besætningsejeren
har aflivet og destrueret, inden besætningen er konstateret smittet.
∙ Antal mink fra smittede besætninger, hvor myndighederne har over-
taget opgaven fra besætningsejeren i løbet af aflivningen, fremgår
som myndighedsaflivning.
∙ Mink, som er døde af andre årsager end Covid-19, er ikke medtaget
i opgørelsen. Dette drejer sig om ca. 100.000 mink. Disse er som
udgangspunkt destrueret.
Zoneinddelingen er fastsat på baggrund af besætningernes zonemæs-
sige tilhørsforhold, da de sidste mink blev aflivet i Danmark. En be-
sætning kan godt skifte zone undervejs i aflivningen f.eks., hvis be-
sætningen bliver smittet undervejs i aflivningen. De i alt 3,4 millioner
pelsede mink, som er opført under zone 1 og 2, blev således pelset, mens
besætningen var registreret som en zone 3 besætning.
103
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Opgørelsen er hovedsageligt baseret på Fødevarestyrelsens validerede
optællingserklæringer. Da Fødevarestyrelsen endnu ikke har afsluttet
sagsbehandlingen af et mindre antal optællingserklæringer, er opgø-
relserne behæftet med en mindre usikkerhed.”
5.2. Forløbet frem til 2. november 2020
5.2.1.
Udbrud af covid-19-smitte på minkbesætninger i Nederlan-
dene (april-juni 2020)
I april 2020 blev Fødevarestyrelsen orienteret om, at der var konstateret co-
vid-19 i to minkbesætninger i Nederlandene.
Den 28. april 2020 orienterede Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen herom
og anmodede om en anbefaling for personers færden på eller i nærheden af
minkfarme. Sundhedsstyrelsen svarede i mail af 4. maj 2020, at det på bag-
grund af den nuværende viden på området var Sundhedsstyrelsens vurdering,
at der ikke burde iværksættes yderligere anbefalinger til personer, der arbej-
dede på eller nær minkfarme, end til den generelle befolkning.
Fødevarestyrelsen forespurgte i mail af 3. juni 2020 om Sundhedsstyrelsen
fandt anledning til at justere anbefalingerne. Forespørgslen kom i anledning
af ny information om situationen vedrørende minkhold i Nederlandene. Det
fremgår af Fødevarestyrelsens mail bl.a.:
”…
Dokumenterne rummer ny information om situationen i minkholdet
i Nederlandene.
Nederlandene har knapt 60 farme og har besluttet at forbyde produk-
tionen af mink inden for få år (af andre årsager end COVID!).
…”
Sundhedsstyrelsen fremsendte den 17. juni 2020 et notat som besvarelse af
Fødevarestyrelsens forespørgsel, jf. herom afsnit 5.2.2 nedenfor.
Sundhedsminister Magnus Heunicke og afdelingschef Dorthe Eberhardt Søn-
dergaard, Sundhedsministeriet, havde den 9. juni 2020 en sms-korrespon-
104
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0107.png
Forløbet frem til 2. november 2020
dance om mink bl.a. i anledning af de besluttede tiltag i Nederlandene. Af
korrespondancen fremgår:
”…
Dorthe Eberhardt Søndergaard:
Jeg har lige talt med Fødevareministeriet. DR har kontaktet dem for at
høre om smittefare fra husdyr (mink) til mennesker. Holland afliver nu
mink fordi de mener at mink har overført corona til mennesker. FVST
og SSI er i dialog, og SSIs vurdering af at husdyr ikke smittet mennesker
er udleveret i en aktindsigt
Magnus Heunicke:
Ok tak for info. Vi må holde os til det sundhedsfaglige. Hvis der er nye
oplysninger, må vi handle. Men er selvf ret katastrofalt for eksport, hvis
vi skal aflive alle mink, så det vil der være stor modstand imod, derfor
skal vi have en stærk sag
…”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at han før-
ste gang hørte om coronasmitte under et ledelsesseminar omkring januar
2020. De drøftede situationen i Wuhan, zoonoser og om smitten kom til Dan-
mark eller ej. Man drøftede meget tidligt den store minkbestand i Danmark,
idet mink tidligere havde været smittede under influenzaepidemier. Man var
på Statens Serum Institut klar over, at der var et reservoir omkring mink, man
skulle være observant omkring. Zoonoser er smitte fra dyr til mennesker og
fra mennesker til dyr.
5.2.2.
De første covid-19-smittede minkbesætninger i Danmark
(forsigtighedsprincip) (juni-juli 2020)
Den 15. juni 2020 blev der første gang konstateret covid-19 i mink på en farm
i Danmark beliggende ved Sindal i Hjørring Kommune.
I en sms-korrespondance af 15. juni 2020 med medarbejdere i Sundhedsmi-
nisteriet skrev sundhedsminister Magnus Heunicke bl.a.:
105
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0108.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
”…
Magnus Heunicke:
Jeg vurderer det her er kæmpe sag. Skal vi slå alle mink ned? Vi må
ikke blive rådvilde her. Og STM skal også orienteres
Magnus Heunicke:
Ved vi hvad de gør i Mogens Jensens ministerium? Skal vi have et
krisemøde her til aften med dem og med styrelser? Måske flere (stm)?
Og: Er det her en kæmpestor global nyhed, hvis det er sandt? Eller er
det almen viden at mink kan smitte mennesker med corona?
…”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at omkring
den 15. juni 2020 begyndte alarmklokkerne at ringe, da der kom et smit-
teudbrud i Hjørring. Der var smitte på et plejehjem, og en af de ansatte på
plejehjemmet boede på en minkfarm, hvor der var smitte. Senere kom der
evidens for, at smitten gik mellem mink og mennesker. Han husker ikke, at
han på dette tidspunkt talte med sundhedsministeren om at aflive samtlige
mink, men de talte om, at de smittede mink skulle aflives. Han havde før
sommerferien et møde med Henrik Studsgaard, som var lidt rådvild, hvor de
blev enige om, at minkene på de tre smittede farme skulle aflives. De drøftede
ikke lovhjemmel hertil, men de drøftede, at Henrik Studsgaard skulle sætte
et arbejde i gang med at inddæmme smitten.
Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede i anledning af smitteudbruddet på
minkfarmen ved Sindal i Hjørring et forslag til håndtering af situationen i
form af et notat af 16. juni 2020. Det blev i notatet indstillet, at regeringen ud
fra et forsigtighedsprincip besluttede, at den smittede besætning blev aflivet
for at minimere risikoen for smittespredning i den igangværende afklarings-
fase, samt at der blev igangsat en teststrategi for at afsøge udbredelsen af
covid-19 hos mink. Det fremgik af notatet, at et sådant påbud om nedslag-
ning ville medføre kompensationspligt, men at Fødevarestyrelsen vurderede,
at der var hjemmel hertil til en sådan nedslagning i lov om hold af dyr og
finanslovens § 24.32.
Afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, sendte den 16.
juni 2020 en mail vedhæftet Miljø- og Fødevareministeriets ovennævnte no-
tat af samme dato til departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet,
106
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0109.png
Forløbet frem til 2. november 2020
og afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, med anmodning om en
tilbagemelding. Det fremgik af mailen, at løsningen var mundtligt afstemt
med Sundhedsministeriet, som modtog kopi af mailen, ligesom afdelingschef
Lasse Boje, Justitsministeriet, i dennes egenskab af generel koordinator på
covid-19, modtog kopi af mailen.
Christian Liebing besluttede, at sagen skulle forelægges statsministeren som
en ”gul sag”. Det blev i den ”gule sag” indstillet, at den af Miljø- og Fødevare-
ministeriet indstillede løsning og kommunikationslinje i notatet af 16. juni
2020, som var vedlagt, blev tiltrådt, samt at regeringen blev forelagt en særskilt
sag i det omfang, teststrategien måtte indikere en smittespredning, der rakte
ud over den pågældende farm. Sagen blev, efter at være blevet godkendt af
departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, godkendt af statsmi-
nister Mette Frederiksen den 17. juni 2020.
Statsminister Mette Frederiksen har om forelæggelsen af den ”gule sag” ved-
rørende håndtering af smitte blandt mink forklaret, at hun blev forelagt en
orienteringssag om mink i juni 2020. Det var ikke en sag til resolvering. Hun
var forud herfor blevet orienteret om mink i Holland. Hun er ikke involve-
ret i hvilke sager, der forelægges statsministeren til orientering. Det er en
beslutning, som træffes enten i ressortministeriet eller i Statsministeriet. I
den konkrete sag tror hun, at man har tænkt, at udbruddet af smitte på en
minkfarm var en yderligere udfordring i forhold til covid-19, hvorfor det var
relevant at orientere statsministeren. Hun blev løbende orienteret om alle
mulige andre spørgsmål i forhold til covid-19; det lige fra værnemidler, op-
bygning af testkapacitet, situationen på landets plejehjem mv. Det er en helt
forkert tanke, hvis man tror, at den konkrete orientering af statsministeren i
juni 2020 var udtryk for, at hun var på vej ind i det før omtalte ”maskinrum”.
Hun ville også være blevet orienteret om svineinfluenza. Det kan godt lægges
til grund, at sagen blev godkendt. Det betyder imidlertid ikke, at hun foretog
sagsbehandling; godkendelsen var et udtryk for, at statsministeren skulle sige
”OK” til, at man gik videre som indstillet. Det var fordi, at det handlede om
corona og havde et vist omfang.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at tilbage
i juni 2020 tog Tejs Binderup af egen drift fat i Statsministeriet og Finans-
ministeriet og gjorde opmærksom på, at der var fundet coronasmitte i mink,
107
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0110.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
og han bad statsministeriet om at godkende Miljø- og Fødevareministeriets
handleplan.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om forelæggelsen for Statsmi-
nisteriet af forslaget om håndtering af smitteudbruddet på den første smittede
minkfarm forklaret, at han var inde over denne sagsbehandling. Han kan ikke
give en forklaring på, at Statsministeriet skulle godkende beslutningen om at
aflive mink på en minkfarm. Han husker ikke, at Statsministeriet skulle være
inde over. Det var naturligt, at de i Statsministeriet var orienterede om, at der
var begyndt at komme smitte på minkfarme.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret, at når et ministerium begynder at slå minkbesætninger ned, vil
det fylde både i pressen og politisk, og derfor var det naturligt at orientere
Statsministeriet. Han medgiver, at det ikke var en orienteringssag, idet stats-
ministeren tiltrådte indstillingen. Forespurgt, om der skete en udviskning af
kompetenceforholdene mellem fagministerierne og Statsministeriet under
coronapandemien, har han forklaret, at det ikke var hans opfattelse, at res-
sortansvaret generelt blev udvisket.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
det var nødvendigt at orientere Finansministeriet, da der ville komme en
regning på ca. 35 mio. kr. Statsministeriet blev også orienteret, da han forven-
tede, at Statsministeriet ønskede dette. Der forelå ikke en forhåndsordre om,
at Statsministeriet skulle orienteres. Tejs Binderup har generelt om forløbet
forklaret, at departementschef Henrik Studsgaard, kontorchef Paolo Drostby,
teamleder Katja Goodhew og han selv udgjorde ”krumtappen” i forløbet om-
kring mink fra sommeren 2020 og frem til primo november 2020.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at Tejs
Binderup, Katja Goodhew, fuldmægtig Anders Kromann Liin og han selv var
dem, der var på mink-sagen hele tiden indtil de glohede dage i november,
hvor der kom flere på.
Som nævnt udarbejdede Sundhedsstyrelsen den 17. juni 2020 et notat som
svar på bl.a. Fødevarestyrelsens forespørgsel af den 3. juni 2020. Af notatet,
som bærer titlen ”Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. SARS-CoV-2 i mink”,
fremgik bl.a., at Statens Serum Institut vurderede, at coronavirus fra dyr kunne
108
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
sprede sig til mennesker og sandsynligvis vice versa, at det var meget sand-
synligt, at der var sket smitte af SARS-CoV-2 i forbindelse med minkavl, og
at det var sandsynligt, at smitten gik både fra menneske til mink samt fra
mink til menneske. Det fremgik endvidere af notatet, at Sundhedsstyrelsen
anbefalede, at Fødevarestyrelsen undersøgte udbredelsen af SARS-CoV-2 hos
mink i Danmark og at der, indtil der var klarhed over udbredelsen og risikoen
for smitte af mennesker, blev iværksat en række foranstaltninger med det
formål at beskytte personer, der arbejdede med mink.
Samme dag blev der afholdt møde mellem Fødevarestyrelsen og sundheds-
myndighederne. På mødet oplyste Sundhedsstyrelsen og Statens Serum In-
stitut, at det måtte antages, at mink kunne smitte mennesker, samt at der var
behov for mere viden om, hvor udbredt smitten var på danske minkfarme,
således at sundhedsmyndighederne kunne bistå med en vurdering af risikoen.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut pegede på, at det var uhensigts-
mæssigt, hvis der var omfattende smitte med covid-19 blandt mink (dyrere-
servoir), henset til det daværende lave smitteniveau blandt mennesker. Det
blev drøftet, at Fødevarestyrelsen havde ansvar for nedslagning af dyr, idet
sundhedsmyndighederne gerne bistod med risikovurderingen.
Fødevarestyrelsen igangsatte som følge af Sundhedsstyrelsens anbefalinger
arbejdet med en sag om en overvågningsstrategi for covid-19 i mink, og si-
deløbende hermed iværksatte Sundhedsministeriet den 18. juni 2020 en be-
stilling: ”Sundhedsfaglig vurdering vedrørende håndtering af mink/COVID”,
hvor Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen blev bedt om at foretage
”en faglig vurdering af behov for nedslagtning, ud fra human sundhedsfaglige
hensyn”. Statens Serum Institut besvarede Sundhedsministeriets bestilling
ved en mail af samme dag, hvor det blev anført, at Statens Serum Institut var
meget bekymrede for et reservoir for SARS-CoV-2 i mink, og at det vurderedes
relevant med en nedslagning. Sundhedsstyrelsen svarede senere samme aften,
at Sundhedsstyrelsen var enig med Statens Serum Institut i, at det var meget
uhensigtsmæssigt med et dyrereservoir af smitte, men at de ville overlade til
de veterinære myndigheder, om nedslagtning eller andre tiltag i forhold til
håndtering af mink ville være det rette. Sundhedsstyrelsen var indstillet på
at foretage en generel sundhedsfaglig vurdering, men fandt det nødvendigt,
at der til brug herfor forelå et ordentligt fagligt grundlag, og foreslog derfor
Sundhedsministeriet at anmode om bidrag hertil fra Fødevarestyrelsen og
Statens Serum Institut.
109
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0112.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Den 18. juni 2020 forelå Fødevarestyrelsens ”Notat om overvågningsstrategi
for COVID-19 i mink”. Af notatet fremgik bl.a., at sundhedsmyndighederne
havde brug for mere viden om udbredelsen af virus hos mink for at vurdere,
om mink udgjorde et reservoir af betydning for mennesker. Det fremgik videre
af notatet, at Statens Serum Institut vurderede, at det var meget bekymrende
med et reservoir for SARS-CoV-2 i mink, og at jo større reservoir, der var for
virus, jo større sandsynlighed ville der også være for, at der kunne optræde
nye mutationer og nye smittekæder fra det reservoir, hvorfor det vurderedes
relevant med en nedslagning. På baggrund af oplysningerne fra sundhedsmyn-
dighederne vurderede Fødevarestyrelsen, at der var behov for at iværksætte
et omfattende screeningsprogram for at understøtte håndteringen af covid-19
hos mennesker, og at strategien med nedslagning af smittede besætninger blev
fortsat, indtil der var viden nok hos sundhedsmyndighederne til, at en smittet
besætning kunne håndteres ved almindelige beskyttelsesforanstaltninger. Det
blev derfor indstillet at iværksætte en række overvågningstiltag.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, sendte den 19.
juni 2020 Fødevarestyrelsens ovennævnte notat af 18. juni 2020 om en over-
vågningsstrategi til departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet, og
afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet. Det fremgik af mailen, at no-
tatet var ”clearet” med Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, som modtog
mailen i kopi.
Notatet blev af Christian Liebing forelagt statsminister Mette Frederiksen
den 19. juni 2020 i en ”gul sag”, efter at sagen var blevet godkendt af depar-
tementschef Barbara Bertelsen. Statsministeren godkendte sagen samme dag
med kommentaren: ”OK. Vil dog betvivle om det er nok”.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, skrev sent om af-
tenen den 19. juni 2020 en mail til afdelingschef Lasse Boje, Justitsministeriet,
og afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, hvori
han anførte: ”T.o. STM har nu godkendt sagen”.
Statsminister Mette Frederiksen
har forklaret, at det er korrekt, at hun godkendte
overvågningsstrategien. Forelæggelsen var et udtryk for, at man mente, at
sagen havde en sådan karakter, at statsministeren ikke alene skulle se sagen,
men også have lejlighed til at gennemgå sagen samt have mulighed for at rea-
gere mv. Godkendelsen er ikke udtryk for, at hun var involveret i den konkrete
110
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0113.png
Forløbet frem til 2. november 2020
overvågningsstrategi. Foreholdt hendes svarmail, hvori hun skrev ”Ok. Vil dog
betvivle om det er nok”, har hun forklaret, at hun tydeligt kan huske, at hun
skrev således på sagen. I juni 2020 var man nogle måneder inde i pandemien;
de forudgående måneders erfaring med corona havde vist, at det var vigtigt at
reagere hurtigt. Hun betvivlede, om det, som var indstillet, var tilstrækkeligt.
Hun ønskede at sende et signal om, at hun havde læst sagen, og at der var
opbakning fra hendes side til det indstillede. Samtidig ønskede hun også at
”rejse et flag”, hvor hun udtrykte et vist forbehold: ”Men, men, men”. Der var
ikke nogen efterfølgende dialog. Hendes svarmail er heller ikke udtryk for, at
hun var inde i noget ”maskinrum”.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet
, har forklaret, at han
ikke har set eller hørt om statsministerens forbehold (”OK. Vil dog betvivle
om det er nok”). Han kan ikke huske, om Fødevareministeriet modtog noget
fra Statsministeriet i den anledning. Hvis han havde hørt herom, vil han an-
tage, at han havde skrevet herom internt i forbindelse med afrapporteringen.
Den 22. juni 2020 trådte den første bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr i
kraft (bekendtgørelse nr. 921 af 20. juni 2020). Bekendtgørelsen blev ændret
allerede den 22. juni 2020 ved en ny bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 926
af 22. juni 2020) med ikrafttræden den 24. juni 2020. Ved bekendtgørelsen
blev der fastsat regler om anmeldepligt ved mistanke om covid-10-smitte hos
pelsdyr (mink og ildere) og pligt til at deltage i prøveudtagning på Fødeva-
restyrelsens anmodning (screening). Der blev endvidere fastsat regler om, at
Fødevarestyrelsen kunne sætte besætninger under offentligt tilsyn både ved
konstateret smitte og mistanke om smitte. Tilsynet kunne omfatte en række
foranstaltninger. Ved konstateret smitte kunne tilsynet omfatte aflivning af
samtlige dyr i besætningen efter Fødevarestyrelsens anvisning, idet denne
foranstaltning ikke kunne anvendes, hvor der alene var mistanke om smitte.
Den 22. juni 2020 trådte endvidere en opdateret såkaldt listebekendtgørelse
i kraft (bekendtgørelse nr. 920 om lister over smitsomme sygdomme til lov
om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene). Infektion med SARS-CoV-2
(covid-19) hos mink og ildere blev derved omfattet af liste 1, 2 og 3 over smit-
somme husdyrsygdomme. Infektion med SARS-CoV-2 (covid-19) hos mink
og ildere blev dermed gjort til en anmeldepligtig sygdom både ved mistanke
og konstateret smitte, og sygdommen blev omfattet af listen over sygdomme
111
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, som kan bekæmpes efter § 30
i lov om hold af dyr.
Den 23. juni 2020 blev det bekræftet, at endnu en minkbesætning i Danmark
var smittet med covid-19. Minkbesætningen var beliggende i Frederikshavn
Kommune. Fødevarestyrelsen udarbejdede i den anledning et cover til mil-
jø- og fødevareministeren vedrørende håndtering af smitteudbruddet, hvori
ministeren blev bedt om at træffe beslutning om, hvorvidt besætningen skul-
le aflives, eller om det ville være forsvarligt at lade besætningen leve under
restriktioner, indtil mere viden forelå, eller det kunne konstateres, at virus-
spredning var ophørt. Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen godkendte
den 27. juni 2020, at besætningen skulle aflives ud fra et forsigtighedsprincip.
Den 30. juni 2020 blev der orienteret om det tredje tilfælde af smitte med
covid-19 i en minkbesætning. Minkbesætningen var beliggende i Hjørring
Kommune. Mogens Jensen godkendte samme dag, at den smittede besæt-
ning blev slået ned ud fra et forsigtighedsprincip i lighed med de to tidligere
smittede besætninger.
5.2.3.
Ny strategi for håndtering af smitte i minkbesætninger (ind-
dæmnings- og overvågningsstrategi) (juli 2020)
Efter godkendelsen af Fødevarestyrelsens notat af 18. juni 2020 om overvåg-
ningsstrategi for covid-19 i mink havde Fødevarestyrelsen den 24. juni 2020
igangsat en landsdækkende screening for covid-19 med stikprøveundersø-
gelser af 10 % af alle danske minkfarme. Af et notat udarbejdet af Miljø- og
Fødevareministeriet den 4. juli 2020 fremgik, at resultatet af screeningen
viste, at prøver fra alle de 125 minkbesætninger, der deltog i undersøgelsen,
var negative for covid-19. Af notatet fremgik endvidere, at sundhedsmyndig-
hederne og Fødevarestyrelsen vurderede, at mink under en række forudsæt-
ninger med den nuværende viden forventeligt ikke ville udgøre et væsentligt
smittebidrag til pandemien med covid-19, og at der ikke længere var behov
for, at Fødevarestyrelsen gennemførte aflivninger af smittede mink ud fra
et forsigtighedsprincip. Samme konklusion var sundhedsmyndighederne og
Fødevarestyrelsen kommet frem til i en rapport af 2. juli 2020 (”Beslutnings-
grundlag – COVID-19 i mink i Danmark”), som var udarbejdet med bidrag
fra minkerhvervet.
112
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
Den 6. juli 2020 godkendte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen bl.a.
på baggrund af rapporten af 2. juli 2020 et cover vedrørende en ny strategi
for håndteringen af covid-19 i mink. Den nye strategi gik ud på, at der skulle
indføres regler om brug af værnemidler ved håndtering af mink, informa-
tion om disse regler, overvågning af minkfarme i Danmark for covid-19 og
anbefalinger for test for personer, der var beskæftigede på minkfarme. Den
hidtidige praksis om aflivning af smittede minkbesætninger skulle ophøre, når
tiltag vedrørende værnemidler, adfærd mv. trådte i kraft. Det blev herudover
besluttet fortsat at følge udviklingen tæt og senere gennemføre evaluering
af situationen. Miljø- og Fødevareministeriet udsendte den 7. juli 2020 en
pressemeddelelse herom. Af pressemeddelelsen, som havde overskriften ”Ny
strategi skal sikre tæt COVID-19 overvågning af minkfarme”, fremgik bl.a.:
”…
Regeringen præsenterer en ny strategi, hvor alle landets minkfarme
testes, så eventuel smitte med COVID-19 hurtigt bliver fundet. Strate-
gien indeholder en række forebyggende tiltag, blandt andet påbud om
brug af værnemidler i besætningerne, samt retningslinjer om hygiejne
for alle, der kommer på minkfarme.
De nye forbyggende tiltag betyder, at smittede minkbesætninger ikke
fremover vil blive aflivet.
…”
På baggrund af regeringens beslutning om en ny strategi blev der den 20. juli
2020 udstedt en ny bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr med ikrafttræden
samme dag (bekendtgørelse nr. 1172 af 17. juli 2020), som erstattede den tid-
ligere bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020. Med den nye bekendtgørelse
blev det bl.a. fastlagt, hvornår et pelsdyrhold kunne anses for mistænkt for
at være smittet med covid-19, herunder når der havde været kontakt med
mennesker, der havde fået påvist covid-19, og når der havde været kontakt
med mistænkte eller smittede pelsdyrhold. Der blev endvidere fastsat krav
om udarbejdelse af smittebeskyttelsesplaner, herunder adgangsbegrænsning
til besætningerne og brug af værnemidler i den daglige drift af besætnin-
gerne, samt krav om indsendelse af prøver fra døde mink for at understøtte
Fødevarestyrelsens overvågning af smitteudviklingen. Der var ikke i den nye
bekendtgørelse hjemmel til at foranstalte aflivning af mink.
113
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
5.2.4.
Nye smittetilfælde i Nordjylland og fund af særlig mink-
variant (skærpet kontrol og overvågning) (august-september
2020)
I august og september 2020 blev der konstateret flere tilfælde af covid-19-smit-
te i minkbesætninger, alle beliggende i Nordjylland.
Statens Serum Institut udsendte i den anledning en række risikovurderinger,
og af en opdateret risikovurdering af 4. september 2020 fremgik, at der hos alle
smittede minkbesætninger i Nordjylland var fundet en særlig minkvariant af
SARS-CoV-2, som havde spredt sig i lokalsamfundet samt givet anledning til
selvstændige smittekæder uden for lokalområdet. Det fremgik endvidere, at en
pludselig øgning i antallet af smittede minkbesætninger i et afgrænset område,
hvor der samtidig var en høj incidens blandt mennesker, var bekymrende.
I et notat af 7. september 2020 fra Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeriet
var det anført, at undersøgelser havde vist, at den nye minkvariant udviklede
mutationer af betydning for den del af virus, som en lang række internationale
vaccine-kandidater var rettede imod. Tilsvarende fremgik af et notat samme
dag fra Statens Serum Institut til Sundhedsstyrelsen, at de nye varianter af
virus i mink kunne have betydning for vacciner.
I et notat af 9. september 2020 konkluderede Statens Serum Institut og Fø-
devarestyrelsen, at de tiltag, der var blevet besluttet i juli 2020, var brugbare,
havde effekt og skulle fortsætte. Risikoen for introduktion af covid-19 til
minkfarme via mennesker var høj, og risikoen for spredning fra minkfarme
via mennesker til det omgivende samfund var ligeledes til stede, men det var
Statens Serum Instituts vurdering, at denne risiko kunne mindskes ved hurti-
gere detektion af smitte i mink og hos personer med tilknytning til mink sam-
tidig med implementering af mere omfattende forebyggende foranstaltninger.
5.2.5.
CU-møde den 10. september 2020
Den 28. august 2020 havde regeringen etableret et nyt fast ministerudvalg
for covid-19 (herefter benævnt ”CU”) bestående af sundhedsministeren (for-
mand), finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, kulturmini-
steren og erhvervsministeren. I tilknytning til udvalget blev nedsat et forbe-
redende embedsmandsudvalg med deltagelse af departementscheferne i de
involverede ministerier (herefter benævnt ”FCU”).
114
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
Det første møde i CU blev afholdt den 10. september 2020.
I Statsministeriet var der den 9. september 2020 i anledning af CU-mødet
næste dag en mailkorrespondance mellem konsulent Andreas Meldgaard Goth
og departementsråd Pelle Pape, om den seneste udvikling i covid-19-smitte
blandt mink, herunder overvejelser hos Sundhedsministeriet om potentielt at
slå alle mink i Danmark ned, og om der kunne være tale om en regeringssag.
I Finansministeriet blev der den 9. september 2020 udsendt en intern mail
til to medarbejdere i Finansministeriet, særlig rådgiver Mads Brandstrup og
særlig rådgiver Mathias Østrup Secher, med materiale til brug for CU-mødet.
Mailen var vedhæftet en håndakt udarbejdet i Finansministeriet til brug for
mødet om coronavirus i mink. Af håndakten fremgik bl.a., at sundhedsmyn-
dighederne på baggrund af de nye varianter af virus i mink og betydningen
for vacciner overvejede at udstede en anbefaling om nedslagning af alle dan-
ske minkbesætninger og et midlertidigt forbud mod minkhold. Det var ifølge
håndakten vurderingen, at et påbud om nedslagning ville have meget væsent-
lige konsekvenser, og at kompensationen herfor, som blev anslået til ca. 10-15
mia. kr., ikke umiddelbart faldt inden for eksisterende hjælpeforanstaltninger.
Samlet set ville der være behov for et væsentligt uddybet beslutningsgrundlag
forud for en beslutning om nedslagning, og det blev anbefalet, at Miljø- og
Fødevareministeriet med inddragelse af Sundhedsministeriet, Erhvervsmini-
steriet og Finansministeriet udarbejdede en ØU/KU-sag om forskellige mo-
deller for håndtering. I håndakten var afslutningsvist sammenfattet nogle
”hovedbudskaber”:
”…
Hvis risikoen for mutation kan ødelægge et kommende vaccinations-
program, skal spørgsmålet i sagens natur adresseres. Et påbud om ned-
slagning af alle danske minkbesætninger vil dog være et meget ind-
gribende tiltag, med risiko for endog meget markante statsfinansielle
og/eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Jeg vil derfor foreslå, at vi
hurtigst muligt igangsætter arbejdet med en fælles regeringssag, der
kan belyse 1) de sundhedsmæssige risici for mutation 2) forskellige
håndtag til at imødegå dette og 3) de samlede økonomiske konsekvenser
ved hvert af disse.
…”
115
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0118.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
5.2.6.
FCU-møde den 11. september 2020
Den 11. september 2020 blev der afholdt møde i FCU.
Dagsordenen for mødet indeholdt et punkt om håndtering af smittespredning
på danske minkbesætninger, som departementschef Henrik Studsgaard, Miljø-
og Fødevareministeriet, var inviteret til en drøftelse af.
Ved mail af 10. september 2020 kl. 20.34 til en lang række medarbejdere i
forskellige ministerier udsendte Sundhedsministeriet et cover udarbejdet af
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet til brug for punktet om
håndtering af smittespredning på danske minkbesætninger (”Håndtering af
smittespredning med COVID-19 i danske minkbesætninger”). Det fremgik
af coveret, at der var fundet smitte i yderligere minkbesætninger, og at det
derfor skulle drøftes, om den nuværende strategi for inddæmning af smitte i
minkbesætninger skulle fortsætte, eller om den skulle ændres. Vurderingen
fra Statens Serum Institut var fortsat, at smitterisikoen kunne mindskes ved
hurtigere opdagelse af smitte i kombination med implementering af mere
omfattende forebyggende foranstaltninger, herunder øget overvågning og op-
sporing af smitte blandt mink og ansatte på minkfarme samt en intensivering
af de eksisterende anbefalinger og regionale tiltag ved udbredt smitte på flere
farme. Der var endvidere ikke observeret mutationer af virus i minkbesætnin-
ger, som var problematiske i relation til vaccineudvikling. Det indgik på den
baggrund ikke som en anbefaling fra sundhedsmyndighederne og Fødevare-
styrelsen, at besætninger skulle slås ned.
I et internt cover og kommenteret dagsorden til Miljø- og Fødevareministeriets
departementschef udarbejdet til brug for mødet var der lagt op til at ”holde fast
i strategien så længe, der ikke er faglig rådgivning, der tilsiger det modsatte”.
I en håndakt til Finansministeriets departementschef var der bl.a. omtale af
de økonomiske konsekvenser ved en beslutning om aflivning af alle danske
minkbesætninger svarende til det anførte i håndakten til finansministeren
udarbejdet til brug for CU-mødet dagen før, hvor punktet imidlertid blev taget
af dagsordenen. De økonomiske konsekvenser ved aflivning af alle mink var
ligeledes omtalt i et særskilt brief til Erhvervsministeriets departementschef.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om håndak-
ten i Finansministeriet forklaret, at dette var første gang, han blev præsenteret
116
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
for en beløbsmæssig oversigt over nedslagning af alle danske minkbesætnin-
ger. Da der var tale om noget, der kunne udvikle sig til en udgift på 10-15 mia.
kroner, kan han mundtligt have varslet ministeren om, at sagen var på vej.
Efter mødet var der en mailkorrespondance i Finansministeriet mellem afde-
lingschef Annemarie Lauritsen og souschef Asbjørn Brink, hvor det om mødet
fremgår, at ”billedet er vist pt. at der ikke er betydelig risiko ved mink”, men
at der ”pågår et arbejde mellem SSI og MFVM for at afklare nærmere”, og at
Annemarie Lauritsen i den forbindelse tilkendegav, at Finansministeriet ville
være med til at tænke i mulige løsninger ved en eventuel nedslagning af mink.
5.2.7.
Fødevarestyrelsens og sundhedsmyndighedernes notat af
15. september 2020
Primo-medio september pågik der et fælles arbejde mellem Sundhedsstyrel-
sen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Fødevarestyrel-
sen om udarbejdelse af notat af 15. september 2020: ”Status og håndtering af
COVID-19 i minkbesætninger” som følge af, at smitten med covid-19 i mink-
besætninger fortsat spredtes. Notatet skulle give et overblik over mulige tiltag
for at dæmme op for yderligere smittespredning til og fra minkbesætningerne.
I notatet blev der redegjort for, at der var identificeret en unik minkvariant af
covid-19 i nogle af de smittede minkbesætninger, som havde udviklet mutati-
on i det område af virus, som en lang række internationale vaccine-kandidater
var rettede imod, men at der endnu ikke var foretaget tilstrækkelige under-
søgelser til at kunne konkludere, om ændringerne i den unikke minkvariant
var så væsentlige, at det kunne forventes, at en vaccineeffekt blev svækket.
5.2.8.
CU-møde den 17. september 2020 og fortsat arbejde med
cover
Den 17. september 2020 blev der afholdt møde i CU.
Dagsordenen, som blev udsendt den 15. september 2020, indeholdt et punkt
om håndtering af smittespredning på danske minkbesætninger, som miljø- og
fødevareminister Mogens Jensen var inviteret til en drøftelse af.
Den 16. september 2020 blev punktet imidlertid taget af dagsordenen.
117
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0120.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Efter at mink var taget af dagsordenen til CU-mødet, fortsatte arbejdet med
coveret udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet,
som havde været sendt ud til brug for FCU-mødet den 11. september 2020
(”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske minkbesætninger”).
Den 16. september 2020 modtog Miljø- og Fødevareministeriet et nyt udkast
til cover fra Sundhedsministeriet, som var ledsaget af kommentarbokse og
ændringer fra Sundhedsministeriet. Udkastet indeholdt en såkaldt drøfteind-
stilling af tre løsningsmuligheder, herunder en mulighed for, at alle danske
minkbesætninger blev slået ned ud fra et forsigtighedsprincip. Det blev end-
videre foreslået indstillet, at Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsmi-
nisteriet ultimo oktober 2020 forelagde en ny vurdering af smittespredning
i minkfarme for CU, såfremt der blev truffet beslutning om ikke at slå alle
minkbesætninger ned.
De nye forslag til indstilling i coveret affødte en mailudveksling blandt medar-
bejdere i Miljø- og Fødevareministeriet, som fandt, at der var tale om særdeles
substantielle ændringer fra Sundhedsministeriet.
Medarbejdere i Finansministeriet var samtidig af den opfattelse, at sagen ikke
havde belyst de økonomiske konsekvenser af to af de tre drøfteindstillinger
tilstrækkeligt til, at beslutningen kunne træffes, og at såfremt der var ønske om
at gå videre ned ad de mere vidtgående veje, var der behov for udarbejdelse
af en ny sag, der i langt højere grad belyste de økonomiske konsekvenser, her-
under med inddragelse af Finansministeriet og Erhvervsministeriet. Finans-
ministeriet fremkom i den forbindelse med forslag til ændringer af coveret
bl.a. i form af en tilføjelse om, at såfremt risikovurderingen gav anledning
til at foreslå nedslagning i større omfang, skulle der udarbejdes et særskilt
beslutningsgrundlag, herunder med henblik på en konsolideret beskrivelse af
kompensationsmodeller og de samlede erhvervs- og statsfinansielle aspekter
heraf.
Specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeriet, har
forklaret, at indstillingen kom på baggrund af en drøftelse, som han havde
med Katrine Kaldahl. Indstillingen om at slå alle smittede minkbesætninger
ned blev ikke anbefalet af Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen eller
Fødevarestyrelsen. Indstillingen om, at alle mink skulle aflives, var en logisk
mulighed i forhold til en reaktionstrappe. Det var ikke hans indtryk, at Katri-
118
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0121.png
Forløbet frem til 2. november 2020
ne Kaldahl drøftede indstillingen med afdelings- eller departementschefen i
Sundhedsministeriet. Han ved ikke, om indstillingen var udtryk for en poli-
tisk holdning fra sundhedsministeren. På dette tidspunkt var det en sag på
fuldmægtig/kontorchefniveau.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret, at hun ikke
mener, at Sundhedsministeriet havde en holdning til, at minkene skulle aflives.
Deres fokus var smitten over til mennesker. De havde på daværende tidspunkt
ikke hørt om, at de hidtidige tiltag på besætningerne for at undgå smitte ikke
virkede - det hørte de først om senere i september.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han ikke havde nogen reaktion på den alternative indstilling, hvorefter: ”alle
minkbesætninger slås ned efter et forsigtighedsprincip”. Det blev alene ind-
stillet, at regeringen skulle drøfte løsningsmulighederne.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at deres
opfattelse var, at der skulle iværksættes alternative tiltag, og så måtte man
se, om de var tilstrækkelige. De havde løbende drøftelser med sundhedsmyn-
dighederne i forbindelse med forberedelsen af regeringsudvalgssagerne. Han
husker ikke, at de fik nærmere oplysninger på dette tidspunkt fra sundheds-
myndighederne, der underbyggede, at alle mink burde slås ned.
5.2.9.
Pressemøde den 18. september 2020
Den 18. september 2020 afholdt regeringen pressemøde om nye tiltag mod
covid-19, som ikke indebar foranstaltninger vedrørende håndtering af mink.
Statsminister Mette Frederiksen præsenterede de nye nationale tiltag, og un-
der pressens adgang til spørgsmål kom emnet vedrørende mink op. Statsmini-
steren henviste til faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, som
svarede bl.a., at mink er meget modtagelige for virus og let bliver smittede,
samt at der var set tilfælde af smitte ud af minkfarmene. Han svarede endvi-
dere, at Statens Serum Institut arbejdede meget tæt sammen med Fødevare-
styrelsen og andre myndigheder i forhold til at finde ud af, hvad der præcis
skulle gøres, samt at den store udfordring var at forhindre, at minkfarmene
blev smittede i første omgang.
119
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
5.2.10. Statens Serum Instituts notat af 18. september 2020
Statens Serum Institut havde den 18. september 2020 udarbejdet et notat om
virusmutation blandt mink samt risikovurdering i forbindelse hermed, hvoraf
det fremgik, at risikoen for, at der opstod nye mutationer, var meget stor, og
at den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spi-
keproteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark derfor
kunne udgøre en potentiel fare for folkesundheden.
5.2.11. Iværksættelse af skærpede kontrol og overvågningstiltag
Den 20. september 2020 godkendte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
skærpede kontrol- og overvågningstiltag vedrørende minkfarme i form af uan-
meldt kontrol med fokus på korrekt brug af værnemidler og smittebeskyttelse
i minkfarm og styrket overvågning af covid-19 i minkfarme i fire nordjyske
kommuner. Dette blev samme dag offentliggjort i en pressemeddelelse.
Af pressemeddelelsen, som havde overskriften ”Fødevareministeren strammer
corona-kontrol på minkfarme”, fremgik bl.a.:
”…
Fra mandag d. 21. september kan landets minkfarme få uanmeldt kon-
trolbesøg af Fødevarestyrelsen. 
Det skal sikre, at personalet på farmene tager de nødvendige forholds-
regler med blandt andet brug af mundbind, håndsprit og andre vær-
nemidler. De uanmeldte kontrolbesøg indføres efter, der er fundet CO-
VID-19 i et stigende antal minkfarme lokalt i Nordjylland. 
…
Herudover vil også overvågningen i de nordjyske kommuner Hjørring
og Frederikshavn samt i nabokommunerne Brønderslev og Jammerbugt
blive yderligere intensiveret, da det er i dette område, der er konstateret
et stigende antal smittede farme. 
…
- Formålet med dette er, at vi hurtigere kan finde nye smittetilfælde, og
dermed også hurtigere få smitten inddæmmet, siger Mogens Jensen.
…”
120
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0123.png
Forløbet frem til 2. november 2020
5.2.12. FCU-møde den 18. september 2020
Der var oprindeligt planlagt afholdelse af møde i FCU fredag den 18. septem-
ber 2020 med håndtering af mink på dagsordenen, men mødet blev aflyst
samme dag på foranledning af Sundhedsministeriet. Det blev samtidig oplyst,
at der ville blive afholdt et nyt møde mandag den 21. september 2020.
Til brug for det planlagte møde den 18. september 2020, som nu var aflyst,
forelå en opdateret udgave af coveret: ”Håndtering af smittespredning med
COVID-19 i danske minkbesætninger”, som Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet havde arbejdet videre på, jf. afsnit 5.2.8 ovenfor. Coveret
indeholdt nu den drøfteindstilling, som oprindeligt blev foreslået af Sund-
hedsministeriet, herunder med en mulighed for nedslagning af alle danske
minkbesætninger ud fra et forsigtighedsprincip:
”…
Det indstilles, at der drøftes følgende løsningsmuligheder:
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle smittede
besætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip og/eller
- der iværksættes alternative tiltag, som er anbefalet af sundhedsmyn-
dighederne og Fødevarestyrelsen,
jf. bilag 1
eller
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle minkbe-
sætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip
Det indstilles, at MFVM og SUM ultimo oktober forelægger en ny vur-
dering af smittespredning i minkfarme for CU, såfremt der træffes
beslutning om ikke at slå alle minkbesætninger ned.
…”
I Miljø- og Fødevareministeriet var der samme dag udarbejdet et notat om de
økonomiske konsekvenser ved aflivning af alle mink i Danmark. Af notatet
fremgik, at aflivning af alle mink forventes at kunne løbe op i 6 til 11 mia.
kr., og at Fødevarestyrelsen vurderede, at aflivning af alle mink ville medføre
lukning af hele produktionen i minimum en årrække, og at der kunne være
tale om ekspropriation.
Efter aflysningen af FCU-mødet blev det på et afdelingschefmøde den 18. sep-
tember 2020 besluttet, at der skulle forelægges en sag om håndtering af smitte
i mink på et forberedende embedsmandsudvalg til regeringens økonomiud-
valg (herefter benævnt henholdsvis ”FØU” og ”ØU”). I anledning heraf fort-
121
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
satte arbejdet mellem nu Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet,
Finansministeriet og Erhvervsministeriet om et cover, som tog udgangspunkt i
coveret: ”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske minkbesæt-
ninger” udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet,
jf. herom afsnit 5.2.15 nedenfor.
5.2.13. Statens Serum Instituts notat af 21. og mødereferat af 22.
september 2020
I et notat af 21. september 2020 fra Statens Serum Institut var der redegjort
for den vurderede risiko ved de fundne minkmutationer. Af notatet frem-
gik bl.a., at der var en teoretisk mulighed for, at effekten af spike-baserede
covid-vacciner kunne være påvirket, når der skete ændringer i denne del af
arvematerialet, og for at personer – der allerede havde været smittet – kunne
blive smittet igen, fordi deres antistoffer ikke beskyttede imod de nye varianter
Af et referat af et møde den 22. september 2020 mellem Styrelsen for Patient-
sikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen
om håndtering af corona på minkfarme, fremgik bl.a., at der var enighed om,
at situationen var meget bekymrende, og at der skulle arbejdes på en håndte-
ring hurtigt. Bekymringen gik både på mutationer af virus, som på grund af
mulig vaccineresistens kunne være et stort folkesundhedsmæssigt problem,
på at de afdækkede humane smitteveje ikke fuldt ud kunne forklare smitte-
spredningen mellem minkfarmene, samt på bekymring fra minkfarmerne,
som var desperate i forhold til konkurs og risikoen for, at de og deres familie
blev smittet med coronavirus.
5.2.14. Fødevarestyrelsens notat af 21. september 2020 om omkost-
ningerne for de tre scenarier for håndtering af covid-19 i
minkbesætninger
Den 17. september 2020 anmodede Miljø- og Fødevareministeriet Fødevare-
styrelsen om at udarbejde et notat med vurdering af omkostninger forbundet
med tre scenarier for håndtering af covid-19 i minkbesætninger, som afspejle-
de de indstillede tre løsningsmuligheder i coveret udarbejdet til brug for det
aflyste møde i FCU den 18. september 2020 (”Håndtering af smittespredning
med COVID-19 i danske minkbesætninger”).
Fødevarestyrelsens notat forelå den 21. september 2020. Af notatet fremgik,
at scenarie 1 (”Iværksættelse af de yderligere tiltag i form af ekstra kontrol- og
122
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0125.png
Forløbet frem til 2. november 2020
smittebeskyttelsesindsatser, som samlet foreslået af Fødevarestyrelsen (FVST),
Statens Serum Institut (SSI)”) ville medføre omkostninger på ca. 9,8 mio.
kr. Scenarie 2 (”Aflivning af alle danske smittede minkbesætninger”) ville
medføre omkostninger på ca. 82,9 mio. kr. for alle dyr og ca. 37,5 mio. kr.,
hvis alene avlsdyr var omfattet. Scenarie 3 (”Aflivning af alle danske mink-
besætninger”/”Det besluttes at aflive minkproduktionen i Danmark”) ville
medføre omkostninger på ca. 2,9 mia. kr. for alle dyr og ca. 1,1 mia. kr. for
avlsdyr. Fødevarestyrelsen vurderede, at der var hjemmel i lovgivningen til
gennemførelse af scenarie 1 og 2, men at der ikke var fornøden hjemmel til
gennemførelse af scenarie 3. Af notatet fremgik således bl.a.:
”Scenarie
3:
Det besluttes at afvikle minkproduktionen i Danmark.
Hjemmelsgrundlag
Aflivning af alle danske besætninger, inklusive besætninger der ikke
er beliggende i området omkring et udbrudssted eller ikke er under
mistanke, vil ikke kunne ske efter gældende regler i lov om hold af dyr.
§ 30 i lov om hold af dyr giver alene, jf. lovens bemærkninger, hjemmel
til, at der som led i en bekæmpelse af en dyresygdom, der er optaget på
liste 3 eller 4 i listebekendtgørelsen 3, kan iværksættes aflivning af dyr,
som er konstateret ramt, eller som kan mistænkes for at være ramt af
en af de pågældende sygdomme.
Der kan undtagelsesvis efter § 30 ske aflivning af dyr i området omkring
et udbrudssted, uanset at dyrene i området ikke er konstateret, eller er
konkret mistænkt for at være, smittet med den pågældende sygdom,
såfremt det sker som led i sygdomsbekæmpelse. Aflivning kan endvide-
re ske, hvor det er nødvendigt for at diagnosticere en sygdom, jf. § 29.
Iværksættelse af scenarie 3
vil derfor kræve en lovændring.
Raske dyr i
andre områder end de berørte vil således med de tilgængelige hjemler
ikke på det foreliggende hjemmelsgrundlag kunne kræves aflivet mod
erstatning.
Aflivning af raske dyr vil udgøre en sådan begrænsning af ejendomsret-
ten, at der vil være tale om ekspropriation, hvor fuldstændig erstatning
er hjemlet ved grundloven.
123
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0126.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Tiltagets formål vurderes i øvrigt at nødvendiggøre, at der nedlægges
forbud mod hold af mink, da der ellers intet er til hinder for, at der fra
udlandet indkøbes mink, og at en produktion genetableres. I lov om
hold af dyr er der alene hjemmel til at forbyde landbrugsmæssigt hold
af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Dy-
reværnsloven indeholder tilsvarende en hjemmel til forbud mod hold
af visse dyrearter. Hjemlen omfatter dog kun dyr, der kan frembyde
fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på
en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.
Et reelt forbud mod hold af mink
kræver således også en lovændring.”
Der skal således foretages 2 lovændringer, og begge ændringer skal
kunne begrundes - fx ud fra et forsigtighedsprincip om en generel be-
skyttelse af folkesundheden.”
Det var i notatet indstillet, at håndteringen af covid-19 i minkbesætningerne
fulgte anbefalingerne i ”Notat om status og håndtering af COVID-19 i mink-
besætninger” (scenarie 1).
Notatet blev sendt til Miljø- og Fødevareministeriet den 21. september 2020.
Det fremgår af fremsendelsesmailen, at materialet var direktionsgodkendt af
Nikolaj Veje.
Undervejs i Fødevarestyrelsens arbejde med udarbejdelse af notatet var der en
intern mailkorrespondance i Miljø- og Fødevareministeriet den 18. september
2020, hvoraf fremgår, at teamleder Katja Goodhew orienterede fuldmægtig
Mathilde Else Ripka Mammen om den manglende hjemmel til aflivning af
mink, som ikke var smittede. I mailen, der ligeledes blev sendt i kopi til fuld-
mægtig Anders Kroman Liin og Signe Anthon, og hvoraf det fremgik, at det
var til internt brug og ikke måtte sendes ud af huset, anførte Katja Goodhew
således: ”Der er pt. ikke juridisk hjemmel til aflivning af ”ikke syge” (dvs.
raske) dyr, hvorfor en sådan juridiske hjemmel skal etableres”.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om sin mail af
18. september 2020 forklaret, at det var en ØU-sag, og derfor var det primært
de økonomiske aspekter, der blev overvejet. Men der var ikke på dette tids-
punkt konkret tale om, at alle mink skulle aflives. Når det var medtaget som
”Scenarie 3 – Aflivning af alle mink/lukning er erhvervet (estimeret ca. 10-15
124
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0127.png
Forløbet frem til 2. november 2020
mia. kr.)”, var det for at have en beregning også på worst case scenario. De
afventede input fra sundhedsmyndighederne om, hvad det egentlig var for en
situation, man stod i. Hun har om Fødevarestyrelsens notat af 21. september
2020 forklaret, at hun vil mene, at det er det endelige notat. Hun kan ikke
huske, om notatet af 21. september 2020 blev sendt ud af huset i den form.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist Katja
Goodhews mail af 18. september 2020 forklaret, at han ikke husker, at han på
dette tidspunkt blev orienteret om hjemmelsspørgsmålet i forhold til scenarie
3 af Katja Goodhew og Paolo Drostby. Han har ikke set mailen, men der var
i Fødevareministeriet ingen tvivl om, at der ikke var hjemmel til at slå alle
mink i Danmark ned.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist Katja
Goodhews mail af 18. september 2020 forklaret, at han ikke ved præcist, hvor-
dan det med lukning af erhvervet, som ikke står omtalt i indstillingen, kom
ind. Men det kan meget vel have været en følgeslutning. Hvis man aflivede
alle mink, ville det indebære en de facto lukning af erhvervet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at han var bekendt med det materiale, de redegørelser, de notater mv.
udarbejdet i Fødevarestyrelsen i september 2020, hvor det blev konkluderet,
at der ikke var hjemmel til scenarie 3, som angik aflivning af alle mink.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen har om Fødevarestyrelsens notat af
21. september 2020 med bilag forklaret, at han har læst og godkendt materi-
alet. Normalt ville Hanne Larsen havde godkendt materialet, da det er hendes
område, men da hun var fraværende den pågældende dag, godkendte han
det på hendes vegne. På tidspunktet for notatets tilblivelse havde han ikke
en dialog med hverken Henrik Studsgaard eller Tejs Binderup om scenarie
3. Han kan ikke udelukke, at der har været dialog om scenarie 3 på et lavere
niveau i styrelsen. Det var Hanne Larsens arbejdsområde. Han kunne efterføl-
gende konstatere, at dokumentet indgik i en CU-sag. Han fik ikke materialet
til CU-sagen. Han fik ikke nogen tilbagemelding på notatet fra departementet.
Han vidste ikke, at det var forberedelse til en regeringssag.
125
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
5.2.15. Arbejde med cover til brug for FØU-møde den 23. september
2020
I anledning af aflysningen af FCU-mødet den 18. september 2020 og beslut-
ningen på afdelingschefmødet samme dag om, at der skulle forelægges en
FØ-sag om håndtering af smitte i mink, fortsatte arbejdet med coveret til brug
for FØU-mødet.
Den 19. september 2020 sendte fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Fi-
nansministeriet, en mail til blandt andre fuldmægtig Anders Kroman Liin,
Miljø- og Fødevareministeriet, specialkonsulent Niels Torpegaard Christen-
sen, Sundhedsministeriet, og fuldmægtig Mads Kristoffer Pilegaard Larsen,
Erhvervsministeriet, med emnet: ”FØ-sag om håndtering af coronasmitte i
mink”. Mailen var vedhæftet udkast af 19. september 2020 til cover nu med
titel: ”Håndtering af coronasmitte i mink”.
I det vedhæftede udkast til cover af 19. september 2020, hvor indstillingen
var, at det skulle drøftes, om der skulle stilles krav om nedslagning af alle
smittede minkbesætninger, havde Casper Mondrup Dahlmann indsat et afsnit,
hvor der stod bl.a., at ”Et påbud om aflivning vurderes fra et juridisk syns-
punkt at have karakter af ekspropriation, hvorfor der vil være krav om fuld
kompensation for de aflivede minks værdi til berørte besætningsejere; også
selvom man der kan findes flertal i Folketinget for at ændre bestemmelserne
i Lov om hold af dyr.” Casper Mondrup Dahlmann havde endvidere indsat
kommentarer, herunder bl.a. kommentarer til Miljø- og Fødevareministeriet
om, hvorvidt dette var korrekt, og om der ville være krav om ændring af lov
eller bekendtgørelse.
Coveret undergik senere en række ændringer efter at have været bearbejdet
hos bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet. I et senere udkast var indeholdt sæt-
ningen: ”Der vil være behov for at tilvejebringe den nødvendige juridiske
hjemmel for evt. nedslagning af samtlige danske besætninger”. Denne sætning
udgik i det endelig udkast til cover, som blev fremsendt den 21. september
2020 kl. 19.14 af Casper Mondrup Dahlmann til Niels Torpegaard Christensen,
Anders Kroman Liin og fuldmægtig Martin Riis Hansen, Erhvervsministeriet.
Af mailen fremgår, at det var forsøgt afspejlet, at sundhedsmyndighederne
ikke aktivt anbefalede aflivning i større omfang, og at sagen derfor i stedet
var skrevet mere som en orientering om den stigende smitte samt de initia-
tiver, som der er blevet givet grønt lys til. Af det justerede cover med Casper
126
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
Mondrup Dahlmanns kommentarer fremgik endvidere, at det anførte om
behov for tilvejebringelse af hjemmel for eventuel nedslagtning af samtlige
danske minkbesætninger var blevet slettet.
5.2.16. FCU-møde den 21. september 2020
Den 21. september 2020 oplyste Sundhedsministeriet, at punktet om mink var
fjernet fra dagsordenen på FCU-mødet, og at mink i stedet skulle behandles
på et ØU-møde efter aftale med Finansministeriet.
Der ses ikke udsendt fælles materiale til brug for mødet, men ved mail af 17.
september 2020 sendte Sundhedsministeriet til Justitsministeriet en udgave
af det cover: ”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske mink-
besætninger”, som der havde været arbejdet videre på, siden coveret oprin-
deligt havde været sendt ud til brug for FCU-mødet den 11. september 2020.
Coveret, hvor Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet stod i
kantede parenteser, indeholdt fortsat den nævnte indstilling om drøftelse af
tre løsningsmuligheder, herunder en mulighed for nedslagning af alle danske
minkbesætninger ud fra et forsigtighedsprincip.
5.2.17. FØU-møde den 23. september 2020
Den 23. september 2020 blev der afholdt møde i FØU.
Af den endelige dagsorden, som blev sendt ved Finansministeriets mail af
22. september 2020 til en række departementschefer og afdelingschefer samt
departementsråd fremgik, at departementschef Henrik Studsgaard, Fødeva-
reministeriet, og departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, var in-
viteret til drøftelse af dagsordenspunkt 5 om ”Håndtering af coronasmitte i
minkbesætninger (Bilag 5)”.
Dagen før mødet, den 22. september 2020 kl. 17.49, udsendte Finansministe-
riet et cover (bilag 5) til brug for mødet til en lang række personer i forskellige
ministerier. Coveret svarede indholdsmæssigt til den version af cover, som
fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, havde sendt da-
gen før ved mail af 21. september 2020 kl. 19.14, jf. afsnit 5.2.15 ovenfor.
Der var i bilag 5 (coveret) nævnt muligheden for at aflive alle mink, og det
var beskrevet, at dette ville være meget vidtgående og kræve belysning af
kompensation. Der var endvidere omtale af ekspropriation.
127
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0130.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der udarbejdet et cover til ministeren om
håndtering af coronasmitte i mink (”FØ-cover om håndtering af coronasmitte
i mink”). Coveret til ministeren var vedlagt et særskilt cover dateret den 20.
september 2020 og benævnt: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scena-
rier”. Dette særskilte cover (bilag) beskrev omkostninger og hjemmelsspørgs-
mål ved opstillede scenarier, herunder at der ville være krav om ændring af
lovgivning, hvis der skulle ske aflivning af alle mink. Coveret, som forelå
før Fødevarestyrelsens notat af 21. september 2020, jf. ovenfor, indeholder
mange af de samme overvejelser, herunder om at aflivning af alle mink ikke
kunne ske efter gældende regler i lov om hold af dyr. Af det særskilte cover
fremgår således bl.a.:
”...
For scenarie 3 vil aflivning af alle danske besætninger, inklusive be-
sætninger, der ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted,
eller ikke er under mistanke, ikke kunne ske efter gældende regler i
lov om hold af dyr.
§ 30 i lov om hold af dyr giver alene, jf. lovens bemærkninger, hjemmel
til, at der som led i en bekæmpelse af en dyresygdom, der er optaget
på liste 3 eller 4 i listebekendtgørelsen2, kan iværksættes aflivning
af dyr, som er konstateret ramt, eller som kan mistænkes for at være
ramt af en af de pågældende sygdomme. Der kan undtagelsesvis efter
§ 30 ske aflivning af dyr i området omkring et udbrudssted, uanset at
dyrene i området ikke er konstateret, eller er konkret mistænkt for at
være, smittet med den pågældende sygdom, såfremt det sker som led
i sygdomsbekæmpelse. Aflivning kan endvidere ske, hvor det er nød-
vendigt for at diagnosticere en sygdom, jf. § 29.
Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lovændring. Raske dyr
i andre områder end de berørte, vil således ikke på det foreliggende
hjemmelsgrundlag kunne kræves aflivet mod erstatning. Aflivning af
raske dyr vil desuden udgøre en sådan begrænsning af ejendomsretten,
at der vil være tale om ekspropriation. Når der er tale om ekspropriati-
on vil kompensationssatsen være sat således, at erstatningen svarer til
handelsværdien og 20 pct. af driftstabet, under antagelse af at hjemlen
i BEK 1323/2015 vil udvides til at omfatte alle mink.
128
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0131.png
Forløbet frem til 2. november 2020
Tiltagets formål vurderes i øvrigt at nødvendiggøre, at der nedlægges
forbud mod hold af mink, da der ellers intet er til hinder for, at der fra
udlandet indkøbes mink, og at en produktion genetableres. I lov om
hold af dyr er der alene hjemmel til at forbyde landbrugsmæssigt hold
af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Dyre-
værnsloven indeholder tilsvarende en hjemmel til forbud mod hold af
visse dyrearter. Hjemlen omfatter dog kun dyr, der kan frembyde fare
eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på en
dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Et reelt forbud mod hold af mink
kræver således også en lovændring.
Sammenfattende skal der for at kunne gennemføreindsatsen under
scenarie 3 således foretages 2 lovændringer, som skal kunne begrundes,
fx ud fra et forsigtighedsprincip om en generel beskyttelse af folke-
sundheden.
…”
Coveret blev godkendt af afdelingschef Tejs Binderup og departementschef
Henrik Studsgaard, begge Miljø- og Fødevareministeriet, samt miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen den 22. september 2020. Coveret blev ikke sendt
ud til mødedeltagerne.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om materialet til FØU-mødet
den 23. september 2020 og forevist passage fra coveret af 20. september 2020:
”FØ-cover om håndtering af coronasmitte i mink” forklaret, at han ikke hu-
sker konkret, at han modtog dokumentet. Som minister modtager man rigtig
mange sager, hvilket gjorde sig yderligere gældende for ham, idet han havde
flere ressortområder. Dette dokument vedrørte en forberedende ØU-sag, som
primært blev håndteret af departementschefen. Når han modtog materiale
til møder, som han ikke skulle deltage i, orienterede han sig i det, men han
nærlæste det ikke, idet han typisk efterfølgende ville få en sag målrettet til
ham, når sagen skulle på et regeringsudvalgsmøde. Han husker ikke at have
modtaget dette papir. På dette tidspunkt og op til KU-mødet den 3. november
2020 havde han, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs
Binderup og andre medarbejdere i Miljø- og Fødevareministeriet ikke drøftet
aflivning af samtlige mink. Han erindrer ikke, at han blev præsenteret for
denne problemstilling tilbage i slutningen af september 2020. Hans egen
tilgang til det var, at han ikke var sundhedsekspert eller veterinærekspert, så
129
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0132.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
han lyttede til og forholdt sig til eksperternes indstillinger og viden. Forevist
passager fra bilaget til coveret: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scena-
rier”, har han forklaret, at han ikke erindrer, at han blev præsenteret for denne
problemstilling tilbage i slutningen af september 2020. På dette tidspunkt var
de i ministeriet optaget af at håndtere de minkfarme, som var smittede med
corona. Der var overhovedet ikke nogen diskussion om at aflive alle mink.
Han modtog ikke noget signal om, at hvis man aflivede samtlige mink, ville
det kræve yderligere lovhjemmel. Når man som minister skal træffe beslut-
ning om noget, så bliver det sat op i punktform øverst i et cover. Han var slet
ikke nede i bilag.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret, at han i hvert fald havde læst sagen til FØ-mødet, hvoraf fremgik
hjemmelsovervejelser. Han må være ærlig at sige, at han ”ikke aktivt bar
rundt på viden” om den manglende hjemmel. Hjemmelsspørgsmålet fyldte
hos ham, som er uddannet jurist. Det at arbejde med hjemler var en integre-
ret del af hans arbejde. Det var en højt profileret sag. Hjemmelsspørgsmålet
stod centralt.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han var bekendt med det materiale, de notater, covers mv. som blev udarbej-
det af Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet i september 2020
omhandlende initiativer i forhold til aflivning af mink, herunder bl.a. et cover
dateret den 20. september 2020: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede sce-
narier”, hvori var opstillet tre scenarier for håndtering af smitten i minkbe-
sætninger, herunder et scenarie 3, som angik aflivning af alle mink.
Departementschef Peter Stengaard Mørch, Finansministeriet, var mødeleder.
Derudover deltog på dagsordenspunktet vedrørende mink blandt andre depar-
tementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, og departementschef i Miljø-
og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, samt kontorchef Karen Nilaus,
Statsministeriet, og departementschefsekretær Kristoffer Krohn Schaldemose,
Finansministeriet.
På mødet blev det besluttet at følge indstillingen, som indebar at tage en ræk-
ke styrkede foranstaltninger til efterretning vedrørende hindring af smitte i
minkbesætninger, bl.a. brug af værnemidler, overvågning og stikprøvekontrol-
130
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0133.png
Forløbet frem til 2. november 2020
ler. De skærpede tiltag var forinden – den 20. september 2020 –blevet god-
kendt af miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, jf. afsnit 5.2.11 ovenfor.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om mødet
forklaret, at Henrik Studsgaard og Per Okkels præsenterede sagen. Det kom
bag på ham, at Per Okkels fandt de oplistede initiativer utilstrækkelige, da
Sundhedsministeriet havde clearet coveret forud for mødet, hvorfor han for-
ventede, at både Henrik Studsgaard og Per Okkels bakkede op om tiltagene.
En uenighed af den karakter var normalt tydeligt afspejlet i mødematerialet.
Henrik Studsgaard virkede lidt overrasket over Per Okkels’ udtalelser. Han
konkluderede, at der var brug for at arbejde videre med sagen, så regeringen
kunne se, hvad der var af uenigheder, medmindre man inden da opnåede
enighed mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet om
indsatsen.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at han og
Henrik Studsgaard havde en diskussion på mødet, idet han var lidt mere be-
kymret end Henrik Studsgaard, og at han og Henrik Studsgaard efter mødet
måtte finde en fælles linje, idet det ikke ville være hensigtsmæssigt at møde
op på ØU-mødet med forskellige bekymringer
I forlængelse af mødet blev minksagen (og en anden sag) af en embedsmand i
Finansministeriet markeret med gult i en mail og blev beskrevet som ”bøvlede
sager”, som finansministeren burde kende.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at han blev orienteret om, at
der var et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet om at forberede en sag, som skulle på ØU den 30. september 2020.
”Bøvlede” sager er ikke et ukendt begreb for ham, men det er ikke en fast
betegnelse, som de har i Finansministeriet. De drøftede sagen, da det var en
meget stor sag.
5.2.18. Sundhedsstyrelsens notat af 24. september 2020
Sundhedsstyrelsen fremkom den 24. september 2020 efter anmodning fra
Sundhedsministeriet med notatet: ”Status på initiativer i relation til hånd-
tering af ny corona-virus på minkfarme”. I notatet var det bl.a. anført, at de
seneste ugers overvågning og opsporing havde vist, at de iværksatte tiltag ikke
131
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0134.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og heller
ikke fremadrettet ville være tilstrækkelige til at forebygge smitte.
5.2.19. Fødevarestyrelsens notat af 25. september 2020 om genind-
førelse af aflivning af smittede minkbesætninger og opret-
telse af zoner
Den 25. september 2020 modtog afdelingschef Tejs Binderup, kontorchef
Paolo Drostby og teamleder Katja Goodhew, alle Miljø- og Fødevareministeriet,
Fødevarestyrelsens notat af samme dato: ”Covid-19 i mink – hjemmel til og
argumentation for at genindføre aflivning af smittede minkbesætninger og
oprettelse af zoner”.
Fødevarestyrelsen havde til brug for udarbejdelse af notatet indhentet ud-
talelser fra Dansk Veterinær Konsortium og Statens Serum Institut. På bag-
grund af udtalelserne var det Fødevarestyrelsens vurdering, at der ikke var det
nødvendige fagligt-videnskabelige grundlag for, at Fødevarestyrelsen havde
lovgivningsmæssig hjemmel til at træffe afgørelser om at indføre zoner eller
aflive mink. Det beroede på en vurdering af de almindelige betingelser i § 30
i lov om hold af dyr. Fødevarestyrelsen vurderede således, at aflivning af smit-
tede såvel som raske besætninger i de berørte områder ikke var proportional
i forhold til de andre virkemidler, som allerede var igangsat.
På baggrund af Fødevarestyrelsens notat blev der udarbejdet et cover til brug
for orientering af miljø- og fødevareministeren, hvor det var anført bl.a., at
det på det foreliggende grundlag var Fødevarestyrelsens vurdering, at der ikke
var lovgivningsmæssig hjemmel til at træffe afgørelser om at indføre zoner
eller aflive mink i zonerne.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om Fødevarestyrel-
sens notat af 25. september 2020 forklaret, at der i september begyndte at
komme smitte i besætningerne, efter at der havde været en pause hen over
sommeren. Der kom også på dette tidspunkt nogle risikovurderinger fra sund-
hedsmyndighederne, hvor der blev lagt mere og mere vægt på mutationsrisi-
koen. Den risiko havde de også selv en vurdering af, og de spurgte også deres
konsortium, DK-VET, om, hvordan de vurderede de virkemidler, der var sat
i værk på daværende tidspunkt, og om de vurderede, at der var behov for
yderligere af de virkemidler, de havde i lovgivningen, herunder aflivninger
af dyr. Risikovurderingen fra sundhedsmyndighedernes side, som lå til grund
132
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
for deres cover og notat af 25. september 2020 var ikke den vurdering, som
sundhedsmyndighederne fremkom med den 24. september. De dokumenter
krydsede hinanden, så de nåede ikke at få den vurdering med som en del af
deres grundlag. DK-VET vurderede imidlertid fortsat på dette tidspunkt, at
værnemidler kunne have en effekt. Man vurderede, at adgangsbegrænsning,
skift af tøj og at vaske hænder osv. ville have en effekt. Aflivning af besæt-
ningerne vurderede man derimod nok ville have en begrænset effekt, fordi
man opdagede smitten i besætningerne relativt sent. De havde en vurdering
fra deres rådgiver, der gik ud på, at der kunne være en effekt af mindre ind-
gribende foranstaltninger, så de mente ikke, at proportionalitetsgrundlaget
var til stede. De havde på dette tidspunkt heller ikke risikovurderingen fra
sundhedsmyndighederne af 24. september 2020.
5.2.20. Mailkorrespondance den 24. og 25. september 2020 i Sund-
hedsministeriet om hjemmel
Den 24. og 25. september 2020 var der mellem medarbejdere i Sundheds-
ministeriet en mailkorrespondance om lovhjemmel, som begyndte med, at
afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard forespurgte bl.a. kontorchef Ka-
trine Kaldahl og specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, om der var
hjemmel i epidemiloven til at slå mink ned. Forespørgslen var afstedkommet
af, at afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, havde oplyst,
at Miljø- og Fødevareministeriet skulle bruge noget mere håndfast om risikoen
fra Statens Serum Institut, hvis deres hjemler til nedslagning kunne bruges.
I den forbindelse skrev Niels Torpegaard Christensen i en mail til Katrine
Kaldahl den 25. september 2020 kl. 11.19, at han ikke forstod, hvorfor de
skulle ind i epidemiloven, da der var hjemmel til aflivning i § 30 i lov om
hold af dyr, idet bestemmelsen herefter var gengivet i mailen sammen med
en note fra Karnov.
Hertil svarede Kathrine Kaldahl kl. 13.02:
”…
Tak! Lyder faktisk som om, at de har en ret vidtrækkende hjemmel. Men
ikke til hele landet (med mindre riskovurderingen ændre sig). Forstod
det som, at MFVm ville høre hvad vi kunne med epidemiloven – og at
en evt. nedslagtning ud over syge dyr var svær i deres lov. Men virker
det da ikke til.
133
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Har aftalt med MFVM vi ikke gør mere pt. – men hvis problemet opstår
må vi tage en snak med dem om nedenstående.
…”
Kl. 13.48 skrev Niels Torpegaard Christensen herefter i en mail til Katrine
Kaldahl og Dorthe Eberhardt Søndergaard:
”…
Kære begge
Så vidt jeg kan se, har MFVM hjemmel til aflivning i § 30 i lov om hold
af dyr <https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1>, jf. nedenfor.
§ 30. Miljø- og fødevareministeren kan for at udrydde, hindre, begræn-
se eller imødegå risiko for udbre-delse af zoonotiske smitstoffer og af
de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte
regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstalt-
ninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller
animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø,
halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdom-
me og zoonotiske smitstoffer kan spredes. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af sær-lige
smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud
eller mistanke om udbrud.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
(…)
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller
slagtning på særlige vilkår og
i) destruktion.
Af noten på Karnov fremgår endvidere vedrørende nedenstående:
(56) 2. pkt. blev indsat ved L 2018 1550 og omfatter modsat 1. pkt. si-
tuationer, hvor der ikke er tale om udbrud eller begrundet mistanke om
udbrud. Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dy-rene
ikke selv er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig
risiko for mennesker.
…”
134
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0137.png
Forløbet frem til 2. november 2020
Specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeriet, har
forklaret, at han ikke husker, hvorvidt han havde en drøftelse med Katrine
Kaldahl om, at der skulle tilvejebringes hjemmel til aflivning af samtlige mink.
Han ved, at Katrine Kaldahl og Dorthe Eberhardt Søndergaard havde en drøf-
telse om hjemmelsspørgsmålet. Han blev i den forbindelse bedt om at under-
søge, hvorvidt der var hjemmel til at aflive alle mink i den nye epidemilov. I
den forbindelse inddrog han det kontor i Sundhedsministeriet, som til dagligt
arbejdede med den nye epidemilov. Det pågældende kontor konkluderede, at
der ikke var hjemmel i epidemiloven til at aflive mink. I forbindelse med un-
dersøgelsen af epidemiloven, faldt han over lov om hold af dyr. Han undrede
sig over, at epidemiloven skulle undersøges, når Miljø- og Fødevareministeriet
havde lov om hold af dyr. Han foretog derfor en kort undersøgelse af lov om
hold af dyr og dens forarbejder, som han brugte omkring ti minutter på. Han
drøftede ikke sin undersøgelse af lov om hold af dyr med Miljø- og Fødevare-
ministeriet. Han tænkte umiddelbart, at der var en bred hjemmel i lov om hold
af dyr i forhold til aflivning af mink. Han meldte tilbage til Katrine Kaldahl,
at han ikke forstod, hvorfor epidemiloven skulle anvendes, idet han mente, at
der kunne være hjemmel i lov om hold af dyr til at aflive alle mink. Katrine
Kaldahl takkede ham for undersøgelsen og meldte tilbage til ham, at de ikke
skulle foretage sig yderligere.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret, at hun ikke
var dybt nede i loven eller i forarbejderne. Hun havde ikke en vurdering
om, hvorvidt der kunne findes hjemmel i lov om hold af dyr. Hun mener, at
hun videresendte mailen til Dorthe Eberhardt Søndergaard og nævnte det for
hende efterfølgende. I Sundhedsministeriet tolker de kun på epidemiloven.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at Tejs Binderup telefonisk havde oplyst, at Miljø- og Fødevareministeri-
et ikke havde hjemmel til at aflive raske mink. Hun bad derfor Mette Touborg
Heydenreich og Frederik Rechenback Enelund om at undersøge, hvorvidt der
kunne være hjemmel hertil i epidemiloven. På dette tidspunkt begyndte man
at tale om etablering af zoneinddelinger af minkfarmene. Hun ringede til
Tejs Binderup og oplyste, at de i Sundhedsministeriet havde været igennem
epidemiloven, og da han oplyste, at minkavlerne ikke havde en licens at drive
minkfarme, var det hendes vurdering, at epidemiloven ikke kunne hjemle
aflivning af raske mink, hvilket hun meddelte Teis Binderup. I dagene efter
drøftede de i Sundhedsministeriet, at det var mærkeligt, at Miljø- og Fødevare-
135
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0138.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
ministeriet ikke havde en lov, der kunne forebygge ret meget. De snakkede om,
at det måtte være en vag lovgivning. Hun ved, at Miljø- og Fødevareministeriet
ved fugleinfluenza har hjemmel til at slå smittede og nabobesætninger ned.
Niels Torpegaard Christensen gennemgik herefter lov om hold af dyr, og han
mente umiddelbart, at Miljø- og Fødevareministeriet havde en bred hjemmel
til at aflive mink inden for en smittezone. Hun tror ikke, at Niels Torpegaard
Christensens gennemgang af lov om hold af dyr involverede en gennemgang
af lovens forarbejder.
5.2.21. Mailkorrespondance i Finansministeriet den 26. og 27. sep-
tember 2020
Souschef Asbjørn Brink sendte den 26. september 2020 kl. 17.54 en mail om
mink til afdelingschef Kent Harnisch med kopi til afdelingschef Martin Ulrik
Jensen vedhæftet bilag 3 om ”Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier”
vedhæftet. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Som efterspurgt er vedlagt MFVM’s underliggende beregninger fsva.
økonomien i mink-sagen. I lyset af, at der med den foreliggende ØU-
sag ikke lægges op til at iværksætte yderligere og mere drastiske tiltag,
er vi i denne omgang ikke gået dybt ind i drøftelsen om økonomien,
tidshorisonten (FVST skønner, at det vil tage �½-1 år af aflive dem - vir-
ker absurd) og lovhjemlen (det kræver lovændring af aflive minkene +
forbyde import af nye mink). Det gør vi nu mhp. hurtigt at kunne fore-
lægge beslutningsoplæg i tilfælde af, at myndighederne skulle anbefale
hel eller delvis aflivning af mink i DK (dvs. scenarie 2 og 3 i vedlagte).
…”
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forklaret, at mailen var til
hans orientering, da han havde efterspurgt en uddybning af udgiftsposterne
og af de scenarier, der var for aflivning af mink. De tog udgangspunkt i, hvor
mange mink, der skulle slås ned og omkostningerne herved, og de interesse-
rede sig ikke så meget for, om det var ekspropriation eller ej.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret,
at hans indtryk fra FØU-mødet var, at Sundhedsministeriet ville efterspørge
yderligere tiltag. Han var ikke involveret heri. Hans medarbejdere var i gang
136
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0139.png
Forløbet frem til 2. november 2020
med at sikre, at de fik et overblik over mulige scenarier, hvorefter der skulle
igangsættes en konsolidering af økonomiberegningerne på, hvad de ville koste.
Ministersekretær Victoria Julia Jessen fremsendte ved mail 27. september
2020 til finansminister Nicolai Wammen bl.a. en sag til brug for et ØU-møde
den 30. september 2020 om håndtering af coronasmitte i mink. Det fremgår
af mailen, at der skulle være vendemøde den 28. september 2020 om sagen.
Af et bilag til coveret: ”Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af
COVID-19 på minkfarme” fremgik, at ”Dog vil de initiativer, hvor der er an-
ført, at der evt. mangler hjemler, først bliver undersøgte, og såfremt der kan
tilvejebringes hjemmel (via bekendtgørelser) iværksat”.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at Victoria Julie Jessen på da-
værende tidspunkt var ministersekretær. Han tror, at vendemødet den 28.
september 2020 blev afholdt. Han er i tvivl om, hvorvidt sagen blev berørt
på dette møde eller på FØ-mødet forud for ØU den 30. september 2020. På
et vendemøde kan ”alt godt fra havet” komme på dagsordenen, og man kan
flage særlige sager.
5.2.22. Departementschefmøde den 28. september 2020
Den 28. september 2020 blev der afholdt møde mellem departementschef
i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, og departementschef i
Sundhedsministeriet, Per Okkels, vedrørende håndtering af covid-19-smittede
minkbesætninger. I mødet deltog endvidere afdelingschef Dorthe Eberhardt
Søndergaard og kontorchef Katrine Kaldahl fra Sundhedsministeriet, faglig
direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, direktør Søren Brostrøm fra
Sundhedsstyrelsen, afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drost-
by fra Miljø- og Fødevareministeriet og veterinærdirektør Hanne Larsen fra
Fødevarestyrelsen.
Formålet med mødet var at drøfte en løsning på den stigende smitte og dermed
en ny strategi for håndtering af covid-19 på minkfarme.
Ifølge en kommenteret dagsorden af 26. september 2020 udarbejdet i Mil-
jø- og Fødevareministeriet til brug for departementschefen fremgår, at der
skulle drøftes bl.a. ”hjemmel til aflivning” (punkt 2). Under dette punkt var
anført, at Fødevarestyrelsen mente, at der ikke på daværende tidspunkt var et
tilstrækkeligt fagligt og dermed heller ikke juridisk grundlag for at anvende så
137
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0140.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
indgribende et tiltag som at indføre zoner og aflive mink, og at indstillingen
derfor for nuværende var, at de intensiverede indsatser i form af øget over-
vågning og kontrol med korrekt brug af værnemidler fastholdes.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at de på
mødet drøftede hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning i zone 1 og zone
2. Miljø- og Fødevareministeriet gik ind til mødet med en skepsis om, hvorvidt
de overhovedet havde hjemmel til det, og kom ud af mødet med en erkendelse
af, at det havde de nok på baggrund af den nye risikovurdering. Han mener,
at det var Dorthe Eberhardt Søndergaard, som mente, at der var hjemmel til
aflivning i zone 1 og 2, da risikovurderingen var strammet op. På mødet deltog
også Tejs Binderup og nogle andre. På mødet den 28. september 2020 udfor-
drede Dorthe Eberhardt Søndergaard, om man havde taget risikovurderingen
af 25. september 2020 i betragtning. De gik ind i mødet og tænkte, at der ikke
var hjemmel, men gik ud af mødet med en vurdering af, at der var hjemmel,
idet Dorthe Eberhardt Søndergaard gjorde dem opmærksom på, at der var
en ny risikovurdering. Hovedkonklusionen på mødet var en anbefaling af, at
mink i zone 1 og 2 skulle aflives.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at Miljø- og Fødevareministeriet på daværende tidspunkt mente, at
de ikke havde hjemmel til at aflive alle mink eller til at aflive raske mink i
zonerne, men at Miljø- og Fødevareministeriet revurderede denne opfattelse
på baggrund af en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut, hvorefter
Miljø- og Fødevareministeriet mente at have hjemmel til at aflive raske mink
inden for en sikkerhedszone (zone 1 og 2).
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han fra Per Okkels fik en
tilbagemelding fra departementschefmødet, hvor Per Okkels fortalte, at man
nu endelig tog smitten på minkfarme langt mere alvorligt ved at forlade den
hidtidige strategi og gå meget mere aggressivt til værks.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at der var
indkaldt til mødet, fordi Sundhedsministeriet havde en bekymring over stig-
ningen i antallet af smittede mink og smittede besætninger. Man havde også
en stigende bekymring for det minkreservoir, der var i Danmark, herunder
også den mutationsrisiko, som reservoiret indebar. Der var på baggrund af
den risikovurdering af den 24. september 2020, som sundhedsmyndighederne
138
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0141.png
Forløbet frem til 2. november 2020
havde lavet, behov for yderligere veterinær intervention. Det materiale, der er
nævnt i coveret, var ikke fysisk til stede på mødet. Som hun husker det, havde
hun ikke en bærbar pc med til mødet. Det blev drøftet mellem de to departe-
mentschefer, at der var behov for veterinær intervention. Hun forstod drøftel-
serne således, at det, de drøftede, var aflivning af smittede besætninger som
et næste muligt skridt. Hendes rolle var at redegøre for, at de fortsat mente,
på baggrund af den vurdering, de havde fra DK-VET, at der ikke var hjemmel
i lov om hold af dyr til aflivning af de smittede besætninger som følge af en
proportionalitetsvurdering. Det blev tilkendegivet, at man nu ville gå tilbage
og drøfte sagen med DK-VET, som så skulle opdatere deres risikovurdering.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han ikke husker,
at han skulle være blevet orienteret om departementschefmødet den 28. sep-
tember 2020. Generelt blev han ikke orienteret om sådanne møder.
5.2.23. Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september
2020
Den 29. september 2020 fremkom Dansk Veterinær Konsortium efter anmod-
ning fra Fødevarestyrelsen med en udtalelse indeholdende en ”Vurdering af
effekt af strategi og virkemidler ved covid-19 i minker og mink”.
Af udtalelsen fremgik bl.a., at den iværksatte overvågning mv. ikke havde
forhindret introduktion af smitte til minkfarme og tilknyttede personer i
Nordjylland, og at det baseret på den geografiske udbredelse af smittede far-
me vurderedes, at risikoen for, at en besætning blev smittet, var større, hvis
besætningen lå tæt på smittede farme, end hvis den lå længere væk. Det blev
endvidere vurderet, at baseret på de første 20 smittede farme var afstanden
mellem en smittet farm til nærmeste smittede farm, beregnet til en medi-
anværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km). Det fremgik, at der var
usikkerhed forbundet med denne vurdering, da den ikke tog højde for det
tidsmæssige aspekt, idet man ikke kunne afgøre i hvilken rækkefølge de for-
skellige farme var smittet.
5.2.24. ØU-møde den 30. september 2020
Den 30. september 2020 kl. 15.30 blev der afholdt møde i ØU.
På den af Finansministeriet udsendte dagsorden af 30. september 2020 var
”Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger” optaget som dagsordens-
139
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
punkt 8, og det fremgik, at miljø- og fødevareminister, Mogens Jensen, og
sundhedsminister Magnus Heunicke, var inviteret til drøftelsen.
Forud for ØU-mødet den 30. september 2020 var der opnået enighed mellem
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet om aflivning af smit-
tede mink og mink i en sikkerhedszone omkring smittede minkbesætninger,
der af Fødevarestyrelsen blev fastsat til 7,8 km på grundlag af ovennævnte
udtalelse fra Dansk Veterinær Konsortiums af 29. september 2020.
Til brug for ØU-mødet havde Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsmi-
nisteriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet udarbejdet et cover, som
blev sendt til udvalgets medlemmer. Kantet parentes var fjernet for Miljø- og
Fødevareministeriet og Finansministeriet. Af coveret fremgår bl.a.:
”..
Løsning
Som følge af de forhøjede smittetal har sundhedsmyndighederne og
FVST medio september iværksat en række nye tiltag, som er foreslå-
et af sundhedsmyndighederne og FVST, herunder stikprøvekontrol i
nordjyske minkbesætninger og andre tiltag målrettet forebyggelse, øget
overvågning og testning. Tiltagene er beskrevet i
bilag 1
og omkostnin-
ger hertil udgør ca. 9,8 mio. kr. Nogle af de foreslåede tiltag kræver dog
nærmere undersøgelser, før de kan iværksættes.
…
Fortsætter udbredelsen af COVID-19 smitten i de danske minkbesæt-
ninger kan det være nødvendigt ud fra en konkret, faglig vurdering
at igangsætte yderligere tiltag. Et næste skridt kan være aflivning af
smittede minkbesætninger, samt minkbesætninger, der er placeret ge-
ografisk tæt på en smittet minkbesætning eller alle danske minkbesæt-
ninger. Det bemærkes i relation hertil, at minkene skal håndteres på
et tidspunkt, hvor en del af minkene udskiller virus. Risikoen herved
skal imidlertid opvejes mod den risiko, der er ved pasning af positive
mink. Selv om personalet skal bruge ekstra værnemidler, når de fær-
des i en positiv besætning, kan der være en risiko forbundet med, at
en del af personalet er ufaglært og har begrænset viden om hygiejne.
For nuværende fremgår aflivning ikke af sundhedsmyndighedernes
anbefalinger, jf.
bilag 2.
140
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0143.png
Forløbet frem til 2. november 2020
I forbindelse med aflivning af de første tre besætninger, blev der fast-
sat en kompensationsgrad i henhold til bestemmelserne i Lov om hold
af dyr. Et påbud om aflivning vurderes ud fra et juridisk synspunkt
at have karakter af ekspropriation, hvorfor der vil være krav om fuld
kompensation for de aflivede minks værdi.
Der er per 23. september 2020 konstateret smitte i 22 besætninger,
hvoraf de 3 er blevet aflivet. Udgifterne til aflivning og kompensation
af de første 3 besætninger beløb sig til 8,7 mio. kr., og udgiften til
aflivning og kompensation for de resterende 19 besætninger skønnes
at ville beløbe sig til yderligere 98,1 mio. kr. (65,2 mio. kr. hvis afliv-
ning sker efter pelsning). Hertil vil komme yderligere udgifter til af-
livning og kompensation hvis flere besætninger konstateres smittede.
Omkostningerne ved denne aflivningspraksis vil dermed afhænge af
smitteudviklingen.
Aflivning af alle mink vil være et meget vidtgående tiltag, som forud-
sætter en mere detaljeret belysning af konsekvenserne. Det skønnes, at
de samlede omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved
aflivning af alle dyr i smittede besætninger, samt tabt værdi af bygning-
er og inventar, vil beløbe sig til minimum 7 mia. kr. (før pelsning) og
5 mia. kr. (efter pelsning). Dertil kommer tabte indtjeningsmuligheder
for en fastsat overgangsperiode, der skal afklares nærmere.
Indstilling
Det
indstilles,
at:
∙ Regeringen godkender de
bilag 1
beskrevne tiltag.
∙ Smittesituationen fortsat følges nøje og redegørelse heraf forelægges
regeringen. De faglige myndigheder vil sideløbende belyse mulige
yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om coveret til mødet forklaret,
at han ikke husker specifikt, at han har set bilaget, men han har set og clearet
dokumentet.
141
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
I bilag 1 til coveret var beskrevet en række foreslåede nye tiltag til smittebe-
kæmpelse.
I bilag 2 forelå en ny risikovurdering af 28. september 2020 udarbejdet af
Miljø- og Fødevareministeriet med bidrag fra Statens Serum Institut og Dansk
Veterinær Konsortium. Vurderingen fra Statens Serum Institut var som hidtil,
at risikoen for, at der opstod nye mutationer i minkbesætninger var meget stor,
idet virus ville prøve at tilpasse sig minks luftveje, og at den fortsatte udvikling
af virus i mink med flere og flere mutationer og spredning ved videresmitte
til mennesker i Danmark kunne udgøre en potentiel fare for folkesundheden.
Dansk Veterinær Konsortium vurderede, at aflivning af smittede minkfarme
kun ville have begrænset effekt på risikoen for smitte til mennesker, men at
det kunne overvejes at aflive mink i minkfarme, der vurderes at være i risiko
for at blive smittet. En reduktion i antallet af smittede farme kunne således
reducere den massive virusproduktion og dermed risikoen for, at der opstår
mutationer i virus.
Af et cover til håndakt udarbejdet til brug for departementschefen i Sund-
hedsministeriets fremgår bl.a.:
”…
Det bemærkes, at sagen ikke nåede at blive clearet i SUM inden udsen-
delse, hvor SUM står i kantede parenteser.
Siden sagen har været på FØ i sidste uge, har der været møde på DC-ni-
veau mellem SUM og Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) mandag
morgen (d. 28. september). Det blev aftalt, at der laves en ny sag, da situ-
ationen udvikler sig, hvor indstillingen gå på at slå de syge dyr ned (pt.
yderligere 23 besætninger) samt slå yderligere dyr ned i nærheden af de
syge besætninger (en ”bufferzone”) - for at undgå store smittereservoir
af syge dyr, hvor virus muterer, samt for at begrænse smittespredning.
SUM står i kantet parentes, da FM har udsendte sagen, førend SUM
kunne nå at cleare.
Ministeren har i forbindelse med godkendelsen af ØU-sagen bemærket
følgende:
142
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0145.png
Forløbet frem til 2. november 2020
”Jeg er særdeles utryg ved dette. Hvis det virkelig er den faglige indstil-
ling, så ok. Men det forekommer letsindigt. Desuden: Indeholder denne
sag det sidste nye fra samtaler mellem SUM og Fødevareministeriet på
DC-niveau?”
Svar: ØU-sagen afspejler ikke snakken på DC-niveau, da sagen er skre-
vet og clearet før denne drøftelse. Jf. ovenfor blev det på DC-møde aftalt
en linje, hvor det indstilles, at de smittede besætninger plus nabobe-
sætninger slås ned. Der er en ny sag under udarbejdelse, som forventes
drøftet på FCU den 1/10 og efterfølgende på ØU eller CU ugen efter.
...”
Af en håndakt til mødet udarbejdet til brug for departementschefen i Stats-
ministeriet fremgår bl.a.:
”…
FM har d. 29. september oplyst, at der ventes nye anbefalinger fra SUM
og Fødevarestyrelsen, der bl.a. omfatter yderligere aflivninger på smit-
tede besætninger, end det der er lagt op til i sagen. Disse anbefalinger
ventes ud fra det oplyste forelagt CU.
SUM har desuden oplyst, at der mellem SUM og MFVM er truffet be-
slutningen en fremgangsmåde vedr. aflivning af mink, som SUM bakker
op om. SUMn vil fremlægge denne løsning på ØU.
Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om, der bør overvejes
en aflivning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at
minksmitte kan betyde at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det
er således et stort ansvar, som Danmark påtager sig som den førende
minknation. Aflivning af alle mink vil være et tiltag som kræver en
mere detaljeret belysning af konsekvenserne.
Af hensyn til sagens potentielle omfang bør den følges tæt – fx i CU.
Det skal bl.a. ses i lyset af den kritiske fase for epidemien pt., der kan
få betydning for, hvordan resten af efteråret kommer til at udvikle sig.
Fokus på at minimere risici er derfor stort.
143
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0146.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
En nedgang i/afvikling af minkbranchen i Danmark kan blive relevant
i land/by-dagsorden, idet det kan have negativ betydning for erhvervs-
forholdene i landområderne, fx i Nordjylland, hvor der er en forholdsvis
stor andel af minkbesætninger.
Frankrig har d. 29. september meddelt, at der ønskes en afvikling af
minkproduktion i landet. En konkret dato herfor er ikke udmeldt. Hol-
land har ligeledes fremrykket sin plan for udfasning af minproduktion,
jf. sagen.
Sagen vil afhængig af ØU-drøftelsen også blive forelagt statsministeren.
…”
Finansminister Nicolai Wammen var mødeleder. Derudover deltog blandt
andre miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, sundhedsminister Magnus
Heunicke, erhvervsminister Simon Kollerup, departementschef Peter Stens-
gaard Mørch, Finansministeriet, og departementschef Barbara Bertelsen, Stats-
ministeriet.
På mødet blev der – i overensstemmelse med indstillingen i coveret – truffet
beslutning om at godkende en række nærmere beskrevne tiltag til smittebe-
kæmpelse, og at smittesituationen fortsat skulle følges nøje og redegørelse her-
af skulle forelægges regeringen, samt at de faglige myndigheder sideløbende
skulle belyse mulige yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsagde det.
Det blev dog samtidig besluttet, at der skulle være et CU-møde næste dag med
henblik på, at der kunne træffes beslutning om yderligere tiltag.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at der på mødet blev givet
udtryk for, at der var et alvorligt risikobillede og en stigende bekymring, og
at der var kommet nye oplysninger om udviklingen af smitte i Nordjylland.
Bl.a. på baggrund af de indspark, der kom fra mødedeltagerne, bad han om
yderligere tiltag, og han bad om, at man allerede næste dag mødtes i CU med
henblik på at træffe beslutninger om disse spørgsmål. Han bad også om, at der
blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier, som kunne
komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og op til at man kunne slå alle
mink ned. Det var i særlig grad Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsmi-
nisteriet, som skulle sætte dette arbejde i værk, sådan at man var klar, hvis det
144
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0147.png
Forløbet frem til 2. november 2020
senere skulle vise sig nødvendigt. Man tog på mødet ikke nogen beslutning
af, hvilke værktøjer man ville bruge, men han bad om, at man var forberedt,
hvis situationen skulle opstå. Man traf beslutning som indstillet i sagen, men
han bad om yderligere to ting, nemlig for det første at CU-mødet blev frem-
rykket til næste dag, hvor man skulle tage stilling til yderligere tiltag, og for
det andet at man mere generelt fra de ansvarlige ministerier fik udarbejdet
en beskrivelse af forskellige scenarier og herunder hvilke værktøjer, som de
havde i kassen, gående fra den milde del og op til at slå minkene ned. Der blev
ikke truffet beslutning på mødet om, hvilke værktøjer der skulle anvendes,
men det gav mening, at man satte arbejdet i gang hurtigst muligt. De ønskede
en værktøjskasse, som indeholdt alle de scenarier, som kunne komme i spil.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret, at
miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren under mødet var enige
om at foreslå nedslagning af minkbesætninger inden for en risikozone, og nu
var der, i modsætning til det forberedende ØU-møde, enighed mellem de to
ministerier om tiltagene, samt at det blev besluttet, at der skulle udvikles oplæg
til mere vidtgående tiltag. Der blev ikke rejst spørgsmål om hjemmel under
mødet, og der var ingen hjemmelsproblemer i forhold til de tiltag, der stod
beskrevet i coveret. Finansministeren konkluderede, at sundhedsministeren
og miljø- og fødevareministeren straks skulle lave et nyt beslutningsoplæg
med passende indstillinger, som skulle foreligge den følgende dag.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han, forinden han fik
sagen til godkendelse, havde fået Per Okkels tilbagemelding fra departements-
chefmødet tidligere på dagen, så han var meget overrasket over sagen. Det var
baggrunden for, at han godkendte sagen med de anførte bemærkninger. Der
var en fælles holdning til at slå de smittede minkbesætninger ned og at slå
ned i nogle zoner deromkring. Da han læste bilag 1, undrede han sig over, at
dette ikke fremgik. Det gjorde ham utryg. Han fik at vide, at der ville komme
en ny sag på CU-mødet dagen efter, hvor disse ting ville blive taget med. Derfor
var det en sag med knap så megen beslutning, da den større beslutning skulle
komme på det følgende CU-møde.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at han ikke
deltog i mødet, men har med hensyn til sundhedsminister Magnus Heunickes
forberedelse til mødet forklaret, at Magnus Heunicke var meget bekymret for
situationen og ikke kunne forstå, at han fik et sådant cover, da han godt vidste,
145
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0148.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
at coveret ikke afspejlede det, der var lige ved at ske. Coveret ligger i tid forud
for den 30. september 2020. Magnus Heunicke gik derfor til ØU-mødet med
et andet fundament, som inkluderede den risikovurdering, der kom den 25.
september 2020, og det møde, som Henrik Studsgaard og han havde haft den
28. september 2020, hvor hovedkonklusionen havde været en anbefaling af, at
mink i zone 1 og 2 skulle aflives. Det var også det, der blev truffet beslutning
om på CU-mødet den 1. oktober 2020.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at første
gang hun hørte om et scenarie om aflivning af alle mink var i forbindelse med
ØU-mødet den 30. september 2020, men hun kan godt huske, at sundhedsmyn-
dighederne i løbet af september 2020 blev tiltagende mere bekymret i forhold
til mink. Hun kan ikke huske, hvordan ordene faldt fra sundhedsminister
Magnus Heunicke på ØU-mødet, men indholdet af coveret til ØU-mødet, hvori
Statens Serum Instituts bekymring blev gengivet, var et relativt alvorligt pa-
pir. Oplysningen i håndakten om risikoen for vacciner var baseret på Statens
Serum Instituts risikovurdering. Hun forholdt sig til, hvad Statens Serum
Institut skrev, og på ØU-mødet drøftede man denne formulering. Det var en
ordlyd, som man var nødt til at reagere på. Der var under mødet enighed om,
at man ikke kunne vente med at iværksætte initiativer. Derfor gik man direkte
til et CU-møde dagen efter, da håndteringen hastede.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun i forlængelse af mødet
i ØU den 30. september 2020 fik en mundtlig tilbagemelding fra Barbara
Bertelsen, som fortalte, at der havde været en længere diskussion om og øget
opmærksomhed vedrørende mink, og at Finansministeriet og finansministe-
ren ønskede at få redegjort for forskellige udfaldsrum og scenarier i forhold
til minksmitte.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret, at alle på mødet forstod al-
voren af, at smitten steg blandt minkfarme og var spørgende over for, om de
tiltag, der var fremme, var tilstrækkelige. Det affødte den konklusion, at rele-
vante ministerier, altså Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet,
som klar opgave skulle forberede de handlemuligheder/værktøjer, som ligger
imellem de relativt begrænsede tiltag, de havde til behandling på ØU, op til
potentielt – hvis der måtte være behov herfor – en fuld nedslagtning af mink.
146
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
5.2.25. CU-møde den 1. oktober 2020
Den 1. oktober 2020 kl. 14.00 blev der afholdt møde i CU.
Den 30. september 2020 kl. 21.20 udsendte Sundhedsministeriet opdateret
dagsorden til mødet. Af mailen fremgik, at der på ØU-mødet den 30. september
2020 var blevet truffet beslutning om, at mink blev tilføjet til dagsordenen på
mødet i CU den 1. oktober 2020.
Af den endelige dagsorden til CU-mødet, som blev udsendt den 1. oktober
2020 kl. 9.39, fremgik, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen var invi-
teret til drøftelse af dagsordenspunkt 7: ”Håndtering af COVID-19 i minkbe-
sætninger”. Dagsordenen var stilet til sundhedsministeren, justitsministeren,
finansministeren, udenrigsministeren, erhvervsministeren og kulturministe-
ren.
Den 1. oktober 2020 kl. 12.05 udsendte Sundhedsministeriet materiale til brug
for CU-mødet samme dag kl. 14.00 vedrørende punkt 7. Mailen var vedhæf-
tet en ny udgave af coveret: ”Håndtering af coronasmitte i mink”. Endvidere
var vedhæftet ”Bilag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af
COVID-19 på minkfarme”, som ligeledes var udsendt til brug for ØU-mødet
dagen før, ”Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til fredag
den 2. oktober 2020” udarbejdet af Fødevarestyrelsen og det af Miljø- og
Fødevareministeriet udarbejdede notat af 18. september 2020: ”Økonomiske
konsekvenser ved aflivning af alle mink i Danmark”.
Der var i coveret omtale af muligheden for aflivning af alle mink i Danmark,
eventuelt kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold
og avl af mink, samt omtale af at en sådan beslutning ville have væsentlige
erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser og angivelse af et skøn over de
erhvervsøkonomiske omkostninger til erstatning, hvilket ville skulle afklares
nærmere. Af coveret fremgik således bl.a.:
”…
Løsning
På baggrund af den opdaterede risikovurdering, og ud fra et forsigtig-
hedsprincip, kan det overvejes, at iværksætte en aflivning af alle mink-
besætninger, der er (1) konstateret smittede med COVID-19, (2) er under
147
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
mistanke for COVID-19 smitte og (3) er geografisk beliggende inden
for en radius af 7,8 km fra en smittet eller smittemistænkt besætning.
…
Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående til-
tag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret
med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink,
kunne overvejes. En sådan beslutning vil dog have en væsentligt større
erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser. Det skønnes foreløbigt, at
de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger til erstatning af aflivede
mink, samt tabt værdi af bygninger og inventar, lønomkostninger og
tabte driftsomkostninger etc. vil beløbe sig til 6-11 mia. kr., afhængigt
af værdisættelsen af tabt indtjening, hvilket vil skulle afklares nærme-
re. MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret
lovgivning på området.
…
Indstilling
Det
indstilles,
at:
∙ Der på baggrund de foreliggende risikovurderinger iværksættes
en aflivning af alle minkbesætninger, der er (1) konstateret CO-
VID-19-smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte, og (3)
geografisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet
eller smittemistænkt besætning.
∙ COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen
vil blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt de faglige myn-
digheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give
behov for iværksættelse af yderligere tiltag.’
…
Procedure
…
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
Indsættelsen af sætningen om, at ”MVFM, JM og SUM forbereder den tekniske
afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes
beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller
i hele landet”, var afstedkommet af en kommentar fra afdelingschef Martin
148
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0151.png
Forløbet frem til 2. november 2020
Ulrik Jensen, Finansministeriet, der som et spørgsmål til Miljø- og Fødeva-
reministeriet havde skrevet: ”Skulle man skrive ind i sagen, at I begynder at
forberede en sådan lovgivning? Fx under indstillingen”, med henvisning til
afsnittet, hvor det fremgik, at ”MVFM vurderer, at et sådant tiltag forudsætter
ændret lovgivning på området”.
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, fremsendte kom-
mentaren den 1. oktober 2020 kl. 8.47 til bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet.
Herefter blev den omhandlede sætning indsat i coveret på foranledning af
afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forklaret, at han bad Casper
Mondrup Dahlmann om at tydeliggøre, at det i coveret klart skulle fremgå,
hvorvidt der var lovhjemmel til den indstillede model, og at den udvidede
model, hvor alle mink blev aflivet, sandsynligvis ville kræve en lovændring.
Denne tekst skulle ledsages af en kommentar til Miljø- og Fødevareministeriet
og Sundhedsministeriet om, hvorvidt dette var korrekt forstået. Efterfølgende
blev der på Miljø- og Fødevareministeriets foranledning tilføjet en sætning til
den foreviste passage om, at Justitsministeriet og Sundhedsministeriet skulle
inddrages i den tekniske afklaring. Han fik af Paolo Drostby oplysning om, at
tiltaget krævede ændret lovgivning.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret,
at han først fik materialet til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020 fem
minutter før mødets start, og at han ikke vidste, at nogle afsnit i coveret til
CU-mødet, bl.a. om, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring
af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning
om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”,
var indsat af embedsmænd i Finansministeriet.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han læste coveret,
som var det væsentligste arbejdsredskab for en minister. Det, som han forholdt
sig til, var, hvad der stod i coveret. Han forventer, at det væsentligste står i
coveret. Han har læst det anførte under procedure.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
i CU-sagen stod der også bare, at hjemmelsspørgsmålet var noget, som man
måtte undersøge, hvis man ville gå længere. Det var meget relevant også at
149
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0152.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
skrive Justitsministeriet og Sundhedsministeriet ind. Han medgiver, at der
ikke blev igangsat arbejde med ny lovgivning i oktober 2020. Det skyldes, at de
havde så ubeskrivelig travlt hele oktober måned med håndtering af smittede
minkfarme, hvad skete der med rumænske indfangere osv. Der var ekstremt
travlt på alle fronter i både Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet
og Justitsministeriet. Man kunne godt have ønsket sig, at der var nogen, der
havde sat noget i gang.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet har forklaret, at det
fremgik af CU-sagen af 1. oktober 2020, at der manglede hjemmel til at kræ-
ve mink i zone 3 aflivet. At der ikke var hjemmel til at aflive mink uden for
restriktionszonerne var tidligere drøftet i Miljø- og Fødevareministeriet og
med Fødevarestyrelsen, Sundhedsministeriet og Finansministeriet.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen
til CU-mødet mundtligt, men at han ikke godkendte coveret. Han godkendte
sagen på grundlag af et internt cover, hvor det var indstillet, at regeringen
ville blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt de faglige myndigheder
vurderede, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give behov for iværk-
sættelse af yderligere tiltag. Der stod ikke noget om hjemmel i det interne
cover. Han havde ikke nogen viden om, at Miljø- og Fødevareministeriet, Sund-
hedsministeriet og Justitsministeriet som beskrevet i bilaget ”forberedte den
tekniske afklaring og det fornødne lovgrundlag, såfremt det siden hen måtte
træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk områ-
de eller i hele landet”. Han læste det interne cover, som fremdrog alt det, som
var relevant for Sundhedsministeriet. Han så ikke den pågældende sætning
om, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag”, som ikke stod i hans interne cover og heller ikke kom frem på
CU-mødet den 1. oktober 2020. Han opfattede det således, at der med den nye
sag på CU-mødet dagen efter var fulgt op på ØU-mødet. Han husker ikke, at
der var en opgave med forberedelse af lovgrundlaget i Sundhedsministeriet.
Lovgrundlaget lå i et andet ministerium.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at han god-
kendte coveret vedrørende mink til brug for mødet, også på vegne af sund-
hedsministeren. Da han godkendte sagen, tænkte han, at Sundhedsministeriet
skulle bidrage med risikovurderingen, som under alle omstændigheder ville
være nødvendig for lovgivningen, og så måtte loven laves af Justitsministeriet
150
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0153.png
Forløbet frem til 2. november 2020
og Miljø- og Fødevareministeriet. Det, der kom ind til sidst var, at Justitsmini-
steriet og Miljø- og Fødevareministeriet skulle se på sagen, hvis den udviklede
sig, og Sundhedsministeriet var med i bagkant. Det kunne han godt acceptere,
idet de var med i form af risikovurderingen, og så måtte de to andre ministerier
stå for en eventuel lovændring.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at det var Miljø- og Fødevareministeriet, som gerne ville have sidste
afsnit af den citerede tekst med ind i coveret. Der blev ikke igangsat nogen
teknisk afklaring af det fornødne lovgrundlag. En igangsættelse af denne
afklaring burde være sket på Miljø- og Fødevareministeriets initiativ.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han ikke
læste coveret i forbindelse med CU-mødet. Han og ministeren modtog en
kommenteret dagsorden, som man holdt sig til. Han læste heller ikke cove-
rets procedureafsnit. Det var i øvrigt ikke Justitsministeriet, som skulle tage
initiativet. Der var en lang dagsorden med et dagsordenspunkt om mink. Han
havde ikke fokus på dette dagsordenspunkt.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun var ubekendt med, at Justitsministeriet var skrevet ind i sagens proce-
dureafsnit omhandlende forberedelse af lovgrundlag, og at hun ikke havde
beskæftiget sig med sager om mink forud for den 1. oktober 2020. Hun ønsker
at tilføje, at det er kutyme, at et ministerium kontaktes, hvis et ministerium
”skrives ind” i sagen. Hun erindrer ikke, at hun læste sagen i forbindelse med
mødet, og at sagen blev udsendt kort før mødet. Hun erindrer ikke, at Justits-
ministeriet var skrevet ind i sagen. Hun opfattede lidt mink som en kuriositet,
men kunne forstå på mødet at der var alvor bag punktet på dagsordenen.
Der var i det medsendte bilag: ”Beslutningsnotat til møde i regeringens CO-
VID-udvalg til fredag den 2. oktober 2020” bl.a. omtale af, at det i lyset af Dansk
Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september 2020, og den bekymring
som Sundhedsmyndighederne havde udtrykt for udviklingen i antallet af smit-
tede minkfarme, var Fødevarestyrelsens vurdering, at der var tilvejebragt et
fagligt og juridisk grundlag til at foretage en eliminering af det reservoir, der
var i minkbesætningerne ved en præventiv nedslagning af de smittede mink-
besætninger, samt de nærliggende besætninger omkring de smittede. Dette
var en ændring i forhold til Fødevarestyrelsens notat af 25. september 2020.
151
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0154.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Af Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden til brug for mødet
stod, at ”Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbejdelsen af sagen,
men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det for-
nødne lovgrundlag – som der også lægges op til i sagen – såfremt der sidenhen
måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk
område eller i hele landet”.
Fuldmægtig Cecilie Birch, Justitsministeriet, har forklaret, at det var hende,
der skrev denne bemærkning ind i håndakten. Hun afstemte den pågældende
bemærkning med Lisbeth Gro Nielsen. Hun skrev det ind i håndakten, idet
det fremgik af sagen, at Justitsministeriet ville bistå med en teknisk afklaring
af lovgrundlaget, hvis samtlige mink skulle aflives. Hun havde ikke gjort sig
nogle tanker om lovgrundlaget til at aflive samtlige mink i Danmark. Hun
skrev bemærkningen ind i dagsordenen, så justitsministeren blev gjort op-
mærksom på, at Justitsministeriet ikke havde været involveret i sagen eller
godkendt afsnittet.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret, at håndakten
var udarbejdet på baggrund af coveret: ”Håndtering af coronasmitte i mink”.
Justitsministeriet var ikke involveret i CU-sagen af 1. oktober 2020. De fik den
30. september 2020 besked om, at mink skulle på dagsordenen på CU-mødet
den 1. oktober 2020. Håndakten var en fyldestgørende redegørelse af, hvad
de i Koordinationskontoret mente var nødvendigt at gøre Nick Hækkerup
bekendt med. Koordinationskontoret interesserede sig ikke på dette tidspunkt
for, hvorvidt der var hjemmel til at aflive samtlige mink i Danmark.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet har – adspurgt om han var
med til at kontrollere og sikre, at det relevante materiale var medtaget i den
kommenterede dagsorden – forklaret, at det var han som hovedregel ikke i
forhold til CU-møder. Materialet lå endvidere først klart kort tid op til mødet,
hvorfor han ikke nåede at se på det.
Sundhedsminister Magnus Heunicke var mødeleder på CU-mødet den 1. ok-
tober 2020. Derudover deltog på dagsordenspunktet vedrørende mink blandt
andre udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, depar-
tementschef Johan Legarth og afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, begge
Justitsministeriet, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, afdelingschef
Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, departementschef Per Okkels,
152
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0155.png
Forløbet frem til 2. november 2020
Sundhedsministeriet, departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeri-
et, departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, chefkonsu-
lent Johan Zilmer-Bülow, Statsministeriet, og faglig direktør i Statens Serum
Institut, Kåre Mølbak.
På mødet blev der truffet beslutning om iværksættelse af aflivning af alle
minkbesætninger, der var konstateret covid-19-smittede såvel som mink på
farme i en sikkerhedszone på 7,8 km.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at man på CU-mø-
det drøftede zoneinddelingen, og hvad dette ville betyde økonomisk for de
minkfarme, som befandt sig inden for zonerne. Det økonomiske aspekt ved
aflivning af samtlige mink fyldte ikke noget på CU-mødet. Han kan ikke afvise,
at der blev stillet spørgsmål til, om zoneinddelingen var tilstrækkelig. Der blev
hurtigt på mødet skabt opbakning til zoneinddelingsstrategien.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
det på mødet blev besluttet at aflive smittede mink (zone 1) og aflive mink
i en zone rundt om smittede mink for at inddæmme smitten (zone 2). Han
erindrer ikke, at de drøftede evt. iværksættelse af yderligere tiltag, hvis de nye
tiltag ikke var tilstrækkelige.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at det
på CU-mødet den 1. oktober 2020 blev besluttet at aflive smittede besætnin-
ger (zone 1) og besætninger i en sikkerhedszone rundt om disse (zone 2). Der
opstod i den forbindelse en drøftelse af, hvad det ville kræve, hvis alle mink
skulle aflives.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at han slet
ikke tror, at de diskuterede hjemmelsspørgsmålet. Hoveddiskussionen på
CU-mødet var aflivning af mink i zone 1 og zone 2, hvilket var meget radi-
kalt. Sagen blev ikke traditionelt gennemgået, idet alle var klar over, hvorfor
man var samlet, og der var hurtigt konsensus. Der var ikke på CU-mødet en
drøftelse af yderligere tiltag, hvis aflivningen af mink i zone 1 og zone 2 ikke
var tilstrækkelig.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at der var
en drøftelse af de smittede besætninger samt etablering af en zone omkring
153
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0156.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
de smittede besætninger. Han kan ikke huske, om man drøftede hjemmel til
etablering af en zone-ordning. Han havde ikke undersøgt lovgivningen på
området. I det hele taget havde han ikke forberedt sig på en drøftelse af mink.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun ikke erindrer, at spørgsmålet om de omtalte tiltag og hjemmel var oppe
på mødet den 1. oktober 2020.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret,
at der på CU-mødet blev præsenteret de nye løsninger, der var lagt op til, og
risikovurderingen blev drøftet. Han spurgte Kåre Mølbak om, hvorvidt tilta-
gene var nødvendige og tilstrækkelige, da han ville sikre, at der var sket den
rette opfølgning fra ØU-mødet dagen før. Kåre Mølbak svarede bekræftende,
da Kåre Mølbak mente, at tiltagene var nødvendige under hensyn til folke-
sundheden. Kåre Mølbak vurderede samtidig, at det ikke for nuværende var
nødvendigt med mere vidtgående tiltag. Hans spørgsmål til Kåre Mølbak var
også begrundet i, at han ville sikre sig mandatet til at sige ja til tiltagene, som
ved ØU-mødet dagen før var vurderet til at koste 10 mio. kr., og som nu var
vurderet til at koste en halv milliard.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at han hverken deltog i CU-mø-
det den 1. oktober 2020 eller modtog materialet til mødet, men at departe-
mentschef Peter Stensgaard Mørch deltog i mødet. Han modtog efter mødet
en tilbagemelding fra sin departementschef om, hvad der var blevet diskuteret
og besluttet på mødet, herunder at den økonomiske ramme forbundet med
zonerne nu var steget fra 9,8 mio. kr. til ca. 500 mio. kr.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun ikke mener, at hun fik
en specifik tilbagemelding om forløbet af mødet i regeringens CU-udvalg den
1. oktober 2020, men hun blev orienteret om etablering af zoner mv. Hun
har også forklaret, at mink fyldte meget i regeringen på det tidspunkt, og at
hun véd, at der er en sammenhæng mellem mødet den 30. september 2020
og mødet den 1. oktober 2020.
Efter mødet orienterede Finansministeriet skriftligt medlemmerne af ØU om
de beslutninger, der var blevet truffet. Det fremgår af en sms-korrespondan-
ce med departementschef Peter Stensgaard Mørch, at finansminister Nicolai
Wammen havde tiltrådt, at det var tilstrækkeligt at orientere ØU.
154
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
5.2.26. Udmøntning af beslutningen om aflivning af smittede mink-
besætninger og minkbesætninger inden for sikkerhedszo-
nerne (oktober 2020)
Den 1. oktober 2020 kl. 18 afholdt miljø- og fødevareministeren pressemøde
i forlængelse af den på CU-mødet samme dag trufne beslutning om aflivning
af smittede mink og mink inden for en sikkerhedszone på 7,8 km. Der blev
samtidig offentliggjort en pressemeddelelse på Miljø- og Fødevareministeriets
hjemmeside med følgende indhold:
”Smittede
minkbesætninger skal slås ned
Der er nu konstateret coronasmitte i 41 minkbesætninger i Nordjylland,
ligesom der er mistanke om smitte i yderligere 20 danske minkbesætnin-
ger. Regeringen har derfor besluttet at slå besætningerne ned.
På trods af en række forebyggende tiltag, er der på kort tid sket en
stor stigning i antallet af minkbesætninger i Nordjylland, som enten
er smittede med COVID-19 eller under mistanke herfor.
Smittespredningen hos de nordjyske minkbesætninger udgør efter
myndighedernes opfattelse nu så alvorligt et problem, at regeringen
har besluttet at aflive smittede besætninger, besætninger hvor der er
mistanke om smitte, samt besætninger i den umiddelbare nærhed af
de smittede besætninger.
- Jeg ser selvfølgelig med stor alvor på situationen i Nordjylland, hvor
smitten i øjeblikket spreder sig hurtigt. Mit hovedfokus er på at sikre,
at de nordjyske minkfarme ikke bliver en smitterisiko for mennesker,
og derfor har regeringen besluttet, at slå minkene ned.
Myndighederne har med en række forebyggende tiltag forsøgt at ind-
dæmme smittespredningen. Allerede i juli indførte Fødevarestyrelsen
en øget smitteovervågning af minkfarmene, ligesom der blev indført
krav om øget brug af værnemidler hos de ansatte på farmene. Og fra
mandag d. 21 september fik Fødevarestyrelsen mulighed for at komme
på uanmeldte kontrolbesøg på farmene. De forebyggende tiltag blev
alle indført på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne
og Fødevarestyrelsen.
155
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
- Myndighederne har iværksat en række forebyggende tiltag med det
formål at kunne stoppe spredningen, men det har vist desværre ikke
at være tilstrækkeligt, og derfor må vi nu tage dette skridt, siger føde-
vareminister Mogens Jensen.
Beslutningen om at aflive minkbesætninger sker på baggrund af myn-
dighedernes vurdering af smitteudviklingen gennem de seneste dage.
Baseret på den nuværende situation vil beslutningen kunne medføre
aflivning af op imod 100 besætninger, men dette tal afhængige af den
fortsatte smitteudvikling og dermed antallet af berørte besætninger.
Fødevarestyrelsen iværksætter nu planlægningen og gennemførelsen
af den besluttede aflivning”.
Den 5. oktober 2020 udsendte Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse om, at
Fødevarestyrelsen startede aflivning af covid-19-smittede minkbesætninger.
Den 7. oktober 2020 godkendte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen en
strategi for aflivningen af minkbesætninger baseret på et notat af 4. oktober
2020 udarbejdet af Fødevarestyrelsen (”Notat om strategi for aflivning af
minkbesætninger i forbindelse med at forebygge og reducere udbredelsen af
COVID-19 i Nordjylland”). Der var medtaget et afsnit om det juridiske grund-
lag for påbud om aflivning og erstatning, hvor det endvidere var anført, at
der reelt var tale om ekspropriation ved forebyggende nedslagning af dyr i et
område omkring et udbrudssted, hvorfor der i en sådan situation skulle ydes
fuld erstatning for dyrene og fuld erstatning for driftstab.
Samme dag udsendte Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse, hvor det blev
oplyst, at en kompensationsordning til minkavlere var kommet på plads.
Den 8. oktober 2020 trådte en ny bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr i
kraft (bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020). Ved bekendtgørelsen blev
der igen indsat bestemmelser om, at Fødevarestyrelsen ved iværksættelse af
offentligt tilsyn kunne påbyde aflivning af smittede minkbesætninger. Påbud
om aflivning kunne nu også omfatte minkbesætninger, der var geografisk
placeret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning (sikkerheds-
zone). Desuden fremgik det af bekendtgørelsen, at der ikke uden tilladelse fra
Fødevarestyrelsen måtte indsættes eller genindsættes mink i besætninger, der
156
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til 2. november 2020
var beliggende i sikkerhedszonerne. Sikkerhedszonerne, som var markeret i
et bilag til bekendtgørelsen, omfattede i første omgang kun dele af Nord- og
Vestjylland, men blev ved 22 ændringsbekendtgørelser frem til den 10. no-
vember 2020 udvidet til at dække større dele af Jylland. Sikkerhedszonerne
kom på intet tidspunkt til at omfatte Sjælland, Fyn eller øerne.
Sikkerhedszonens størrelse på 7,8 km var fastsat af Fødevarestyrelsen på bag-
grund af en vurdering af 29. september 2020 fra Dansk Veterinær Konsortium
(DK-VET), som konkluderede, at afstanden mellem en smittet minkfarm til
den nærmeste smittede minkfarm, baseret på de første 20 smittede farme,
ifølge DK-VET var beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler:
0,6-7,8 km.), jf. afsnit 5.2.23 ovenfor. Størrelsen på sikkerhedszonen blev ikke
efterfølgende ændret.
Fødevarestyrelsen traf flere afgørelser om at sætte minkavleres besætninger
under offentligt tilsyn på baggrund af, at de var beliggende inden for en radius
af 7,8 km fra en covid-19-smittet minkbesætning. Det offentlige tilsyn betød
bl.a., at minkbesætningerne skulle aflives. Flere af afgørelserne blev indbragt
for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som stadfæstede Fødevarestyrelsens af-
gørelser.
Arbejdet med at aflive mink i henhold til beslutningen blev påbegyndt den 8.
oktober 2020, efter at en kompensationsordning til minkavlerne var kommet
på plads.
Den 9. oktober 2020 blev Den nationale operative stab (herefter benævnt
NOST) akut involveret som følge af modstand fra en række af de berørte
minkavlere.
Der var i løbet af oktober 2020 stigende frustration over, at minkbesætnin-
gerne ikke blev aflivet hurtigt nok.
I en sms den 14. oktober 2020 skrev departementschef Barbara Bertelsen,
Statsministeriet, således til bl.a. departementschef Henrik Studsgaard, Miljø-
og Fødevareministeriet:
157
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
”…
Kære alle. Da sagen blev drøftet i ØU, var det klare opdrag, at der skulle
allokeres alle nødvendige ressourcer til hurtigst mulige eksekvering –
netop i lyset af den muteringsrisiko, SSI også kommunikerede i går.
Så det ser lidt overraskende – og noget bekymrende – ud med den her
melding. Virker ikke som om prioriteringen af eksekveringen i praksis
helt matcher den risiko, vi har med at gøre. Hvis virus når at mutere
i de mellemliggende uger – måneder (!) – så det er game over for en
vaccine, vil ingen kunne forstå, at vi så faren, men underhåndterede
den så manifest i konkrete udmøntning. I ØU vendte vi bl.a., at der fx
måtte trækkes FMN ad forsvarets/Hjemmeværnets hjælp, hvis der ikke
var tilstrækkelig kapacitet til at handle hurtigt. Vi skal huske, hvad én
flagermus i Wuhan kunne gøre. Med den viden, vi har om virus og
mutationsrisikoen i mink, vil historien dømme os hårdt for at bruge
så lang tid på håndtering. Bh. Barbara
…”
Samme dag skrev departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, i en
sms til justitsminister Nick Hækkerup:
”…
Hej Nick
Arbejdet med at aflive mink går lige nu efter vores og sundhedsmyndig-
hedernes opfattelse alt for langsomt, så efter dialog med Fødevaremini-
steriet og Sundhed, lægger vi nu op til, at Rigspolitiet I NOST overtager
en større del af det operativt koordinerende ansvar fra fødevaremyn-
dighederne (som selvfølgelig fortsat har det faglige/veterinære ansvar).
Det kommer med stor sikkerhed også til at indebære et forøget træk
på forsvarets kapaciteter, herunder ikke mindst en betydelig mængde
forsvarspersonel. Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger, må du
endelig ringe.
Mvh.
Johan
…”
I en mail af 15. oktober 2020 til en række ansatte i Sundhedsministeriet
udtrykte sundhedsminister Magnus Heunicke bekymring over, at der ikke
158
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0161.png
Forløbet frem til 2. november 2020
blev gjort en større indsats for at optrevle og stoppe smittekæder i minkbe-
sætninger.
Den 19. oktober 2020 blev der afholdt stabsmøde i NOST vedrørende co-
vid-19-smitte hos mink, hvor der blev vedtaget: ”NOST delplan – BN 272 – for
aflivning af mink ift. COVID-19”. Delplanen blev den 20. oktober 2020 sendt
ud til landets politikredse, Rigspolitiets afdelinger samt PET til orientering.
Den 21. oktober 2020 blev der afholdt endnu et stabsmøde, hvor der var en
gennemgang af delplanen. Det fremgår af et referat af mødet, at staben ville
koordinere den nationale indsats og planlægge og prioritere indsatsen frem-
adrettet i forhold til aflivning af smittede minkbesætninger og farme inden
for 7,8 km zonen.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at Justits-
ministeriet var inde over spørgsmål af mere operativ og logistisk art omkring
aflivning af mink i zonerne i oktober 2020. Justitsministeriet blev involveret
i uge 42, hvor Fødevarestyrelsen havde store udfordringer med at løfte afliv-
ningsopgaven alene. Fødevarestyrelsen ønskede at få aflivnings-opgaven ind
i NOST-regi, og der var en drøftelse herom medio oktober 2020, hvor han
var i kontakt med rigspolitichef Thorkild Fogde herom. Det intensiverede en
”tværmyndighedskoordination” i regi NOST’en.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at i oktober 2020
eskalerede Rigspolitiet indsatsen med aflivning af smittede mink i forbin-
delse med Rigspolitiets bistand af Fødevarestyrelsen. Der var på daværende
tidspunkt en stigende bekymring i Fødevarestyrelsen og Sundhedsministeriet
over den tiltagende smitte på minkfarme. Smitten var i oktober 2020 begyndt
at sprede sig på minkfarme langt væk fra et smitteudbrud, og man vidste ikke,
hvordan smitten spredte sig.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret, at man i NOST første
gang hørte om smitte i mink i sommeren 2020. I starten af oktober 2020 kon-
centrerede man sig om smittede mink og 7,8 km-zonerne. Fødevaremyndig-
hederne anmodede om politiets bistand til at skaffe adgang til minkfarmene,
der lå inden for 7,8 km-zonen. Det var en ganske almindelig bistand efter
politiloven. Politiet har tre opgaver: Sektoransvar, understøttelse af andre
myndigheder og koordinerende ansvar. Her drejede det sig om understøttelse
af andre myndigheder. Samtidig kørte det koordinerende ansvar i NOST’en.
159
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0162.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Mailen af 9. oktober 2020 fra Ane Just Orth angik smittede farme og muligvis
også ikke-smittede farme, som lå inden for 7,8 km-zonerne. Det sidste erindrer
han ikke. Politiet blev anmodet om at yde bistand, således at fødevaremyn-
dighederne fik adgang.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at i oktober 2020 var
mange kede af aflivningstempoet på mink. Aflivningstempoet steg i perioden,
og Fødevarestyrelsen udskrev flere og flere ansatte til at gå ud i marken og
hjælpe med aflivninger på de smittede farme. De tog også kontormedarbejdere
i brug. Det var svært at få andre myndigheder til at hjælpe. De bad om hjælp
fra andre myndigheder og havde et godt samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
Politi og forsvar ville ikke gå ind på de smittede farme, medmindre det var i
forbindelse med politiforretninger, og politiet ville ikke bistå med overvågning
af aflivningerne. NOST’en begyndte at understøtte dem i stigende omfang, og
i oktober 2020 begyndte de at få bedre styr på det, men der var flaskehalse
med at komme ind på de smittede farme.
Den 20. oktober 2020 kommunikerede Fødevarestyrelsen i en pressemedde-
lelse, at minkavlerne nu kunne forestå aflivningen af deres egne mink:
”Ejerne
af smittede minkbesætninger kan nu aflive deres egne mink
Fødevarestyrelsen giver nu mulighed for, at minkavlere selv kan aflive
besætninger smittet med Covid-19 samt foretage rengøring og desinfek-
tion af farmene. Med avlernes hjælp bliver det muligt at sætte fart på
aflivningerne, så smitterisikoen fra syge besætninger hurtigere elimineres.
…
Lige siden de første minkfarme blev aflivet, fordi de var smittet med
COVID-19, har ejerne haft mulighed for at hjælpe til mod betaling.
Fremover kan minkavlere stå for hele opgaven, dvs. både aflivningen
samt den efterfølgende rengøring og desinfektion, og få dækket deres
udgifter. Hermed forventer Fødevarestyrelsen at kunne sætte yderligere
fart på aflivningen af de aktuelt mere end 1,3 mio. mink, som de kom-
mende uger skal aflives, fordi der er fundet Covid-19 i besætningerne.
…
Fødevarestyrelsen tilbyder efter dialog med Kopenhagen Fur minkav-
lerne en standardaftale, som beskriver de opgaver, ejeren får ansvaret
160
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0163.png
Forløbet frem til 2. november 2020
for som led i aflivningen af farmens mink og den efterfølgende rengø-
ring og desinfektion.
…”
5.2.27. ØU-møde den 21. oktober 2020
Der blev den 21. oktober 2020 afholdt et ØU-møde, hvor mink ikke var på
dagsordenen, men miljø- og fødevareminister Mogens Jensen var inviteret
til deltagelse i drøftelse af to punkter. Af mailkorrespondance den 21. okto-
ber 2020 mellem erhvervsøkonomisk direktør Søren Gaard og direktør Line
Nørbæk i Erhvervsministeriet fremgår, at emnet tilsyneladende blev berørt:
”…
MIN havde følgende ønske fr ØU: STM skal til nordjylland i morgen,
og der skal holdes øje med, hvad hun siger i ft mink. Han tilkendegav
på ØU at reg har en svag sag. Han sagde at regeringens linje bør være
at Vi går ikke på kompromis med sundhed. Derfor Etableret et sektor-
partnerskab med mink om hvordan vi passer på avlsdyr og hvordan
DK fortsat er en aktør . Vi skal udfordre 7�½ km radius så vi kun slår
syge dyr ihjel. Få landmændene til selv at passe på minkene så der ikke
kommer udenlandsk arbejdskraft i nærheden. DVS følge linjen fra REC
mødet d.d. STM DC var mere hardliner, men EM mener ikke, at STMn
er på samme linje, men mere på Simon.
…”
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret, at han tror ikke, at han har
brugt udtrykket, at det var en svag sag. Han har ikke oplevet, at der var forskel
på Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens holdning til, hvordan situatio-
nen skulle håndteres. Både statsministeren og han kerede sig om, at dansk
erhvervsliv og i høj grad også landbruget, herunder minkerhvervet, kom godt
igennem coronakrisen.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun og regeringen godt kan
have givet udtryk for, at man skal passe på dansk erhvervsliv – trods sund-
hedssituationen. Hun husker ikke, at departementschef Barbara Bertelsen så
anderledes på situationen.
161
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0164.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
5.2.28. CU-møde den 22. oktober 2020
Den 22. oktober 2020 blev der afholdt CU-møde. Mink var ikke et selvstændigt
punkt på dagsordenen, men emnet blev berørt.
I forlængelse af CU-mødet skrev afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Ju-
stitsministeriet, en sms til afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet, hvor hun skrev, at hun skulle sikre sig, at Tejs Binderup havde hørt
melding fra ”højeste sted om, at minkene skal aflives nu”.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun i sms’en henviste til departementschef i Statsministeriet Barbara Ber-
telsen, og at hun havde fået oplysningen under et CU-møde, hvor der var en
drøftelse i margin til mødet. Formålet med hendes sms til Tejs Binderup var,
at hun ville fortælle Tejs Binderup, at det skulle gå hurtigere med aflivningen,
og hun opfattede ikke drøftelsen som et ønske om udvidelse af zoner men
alene som et ønske om øgning af hastigheden inden for zoner.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at hun i
kanten af mødet havde en samtale med Søren Brostrøm, Kåre Mølbak og Johan
Legarth, hvorunder Søren Brostrøm og Kåre Mølbak tilkendegav, at det ville
gå galt, hvis der ikke blev gjort noget med mink. Nogle af Johan Legarths folk
blev kaldt over til drøftelsen. Der var en drøftelse af sparsomme ressourcer.
Justitsministeriet skulle ”drible videre” hermed i forhold til NOST’en. Hun
faciliterede, at Justitsministeriet skulle tage hånd om det videre forløb.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han hu-
sker samtalen i tilknytning til mødet. Kåre Mølbak og Søren Brostrøm tog fat
i Barbara Bertelsen. Der blev herefter taget fat i ham. Kåre Mølbak og Søren
Brostrøm var stærkt bekymrede over aflivningshastigheden. Med den eksiste-
rende aflivningshastighed ville man komme hen på den anden side af årsskif-
tet, før alle mink i zonerne var slået ned. På det tidspunkt løb smitten hurtigere
end aflivningerne. Han tog kontakt til Rigspolitiet i umiddelbar forlængelse af
mødet. Han er i tvivl om, hvorvidt han fik fat på rigspolitichef Thorkild Fogde
eller politidirektør Lykke Sørensen. Han videregav bekymringen.
I en mail af 26. oktober 2020 skrev sundhedsminister Magnus Heunicke: ”Det
forekommer stadig mere uforståeligt, at der ikke findes et svar på, hvorfor
og hvordan så mange minkfarme er blevet smittet. Med den globale trussel,
162
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0165.png
Forløbet frem til 2. november 2020
dette reservoir udgør, samt med den milliardstore udgift, en nedslagtning vil
belaste det danske samfund med, må der sættes ind og overvejes, hvad myn-
dighedernes næste skridt kan være”.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret bl.a., at Magnus Heunicke var bekymret for, om coronasmitten blandt
mink var ved at komme ud af kontrol, og han var bekymret for, om der blev
gjort tilstrækkeligt for at få situationen under kontrol. Man var meget nervøs
for, at smitten kunne spredes til de sårbare i samfundet. Der var ikke en viden
eller et overblik over, hvorfor corona spredte sig enormt hurtigt blandt mink-
farmene. Hun mener ikke, at der kom noget konkret ud af Magnus Heunickes
mail, men han bekymrede sig over de vandrende arbejdstagere som færdedes
på forskellige minkfarme under pelsningssæsonen. Mailen var optakten til,
at der skulle udarbejdes en ny sag til regeringsudvalget. Zonemodellen havde
vist sig ikke at være tilstrækkelig, og det var derfor nødvendigt med yderligere
tiltag.
5.2.29. Kontakt til minkbranchen i slutningen af oktober 2020
Den 23. oktober 2020 blev der afholdt møde mellem miljø- og fødevaremini-
ster Mogens Jensen og minkbranchen. Mødet var indkaldt efter anmodning fra
minkbranchen, som ønskede at diskutere strategien for aflivning af smittede
minkbesætninger og aflivninger inden for sikkerhedszonen.
På mødet deltog blandt andre miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, de-
partementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef
Paolo Drostby, alle Miljø- og Fødevareministeriet, direktør Nikolaj Veje og
veterinærdirektør Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen og repræsentanter fra
Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer.
På mødet fremlagde minkbranchen deres synspunkter, der blev herunder
drøftet fritestning og håndtering af avlsdyr i sikkerhedszonerne. Branchen
gav udtryk for, at de ønskede en dialog med sundhedsmyndighederne.
Bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur Tage Pedersen anmodede den 27. ok-
tober 2020 departementschef Henrik Studsgaard om et møde, da branchen
ifølge Tage Pedersen bl.a. manglede svar på fritestning og avlsdyr i 2021.
163
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Der blev herefter afholdt et møde den 30. oktober 2020 mellem miljø- og fø-
devareminister Mogens Jensen og Kopenhagen Fur. På mødet deltog blandt
andre Henrik Studsgaard, Tejs Binderup, Paolo Drostby, teamleder Katja Good-
hew, fuldmægtig Anders Kroman Liin, alle Miljø- og Fødevareministeriet, di-
rektør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, samt repræsentanter fra Kopenhagen
Fur og Landbrug & Fødevarer.
Til brug for mødet havde Kopenhagen Fur sendt et oplæg til en langsigtet
strategi for håndtering af covid-19 i mink, hvoraf fremgik, at branchen bl.a.
ønskede, at det blev muligt at friteste besætninger, således at færre mink skul-
le aflives, og avlsdyr kunne anvendes til fremtidig minkproduktion, ligesom
der var et ønske om, at minkene fra ikke-smittede farme i sikkerhedszonerne
kunne pelses frem for at aflives.
Det fremgår af en pressemeddelelse om mødet udsendt af Miljø- og Fødevare-
ministeriet samme dag, den 30. oktober 2020, at ministeren gerne ville drøfte
med branchen, hvordan man undgik aflivning af flest mulige mink samtidig
med, at den strategi, som regeringen havde valgt af hensyn til folkesundheden,
blev efterlevet.
Der var planlagt et møde til mandag den 2. november 2020 mellem Fødeva-
restyrelsen, Statens Serum Institut og Kopenhagen Fur.
5.2.30. Hasteforespørgselsdebatter den 30. oktober 2020 med miljø-
og fødevareministeren
Der blev den 30. oktober 2020 afholdt to forespørgselsdebatter med miljø- og
fødevareminister Mogens Jensen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg G, F 9
forespørgsel og Folketingstidende 2020-21, tillæg G, F 10 forespørgsel, idet
den ene vedrørte sundhedsrisikoen fra den særlige covid-19-mutation, der
udvikles i mink (F9), og den anden vedrørte aflivning af mink (F10).
I forbindelse med forespørgselsdebat F 10 blev der fremsat følgende forslag,
V 7, som efterfølgende blev vedtaget:
”…
Folketinget pålægger regeringen at indkalde alle Folketingets partier til
drøftelse af mulighederne for fremtidig minkproduktion i Danmark.
164
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0167.png
Forløbet frem til 2. november 2020
Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion under hensyntagen
til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger.
…”
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret, at beslutningsforslaget ikke indebar, at embedsværket skulle foretage sig
noget.
5.2.31. Arbejde på nye regeringssager vedrørende minkerhvervet i
fremtiden
Den 30. oktober 2020 blev der i Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevare-
ministeriet efter anmodning fra Statsministeriet påbegyndt arbejde på en sag
om håndtering af mink på den længere bane. Sideløbende hermed blev der i
bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet påbegyndt arbejde på en ØU-sag, som bl.a.
vedrørte en dvalemodel for minkbranchen, der gik ud på, at minkproduktion
og indsætning af nye dyr skulle forbydes for en periode, idet et vist antal
avlsdyr kunne bevares med henblik på senere genoptagelse af produktionen.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at det var Statsministeriet, der bestilte en ny sag om mink i fremtiden.
Pelsningssæsonen på minkfarmene var i gang, og der var drøftelser om, hvor-
vidt minkavlerne skulle have lov til at avle på deres avlsdyr, eller om branchen
skulle tage et dvaleår. Sundhedsministeriet bestilte på den baggrund en ny
risikovurdering fra Statens Serum Institut. Regeringssager blev ofte startet på
initiativ fra Statsministeriet. Pelle Pape fra Statsministeriet meddelte hende
og Anne-Mette Lyhne Jensen, at Statsministeriet gerne ville have en sag på om
mink. Herefter gik Miljø- og Fødevareministeriet i gang med at skrive på en
regeringssag. Sundhedsministeriets opgave var at sikre, at der blev bestilt en
risikovurdering fra Statens Serum Institut. Sideløbende med regeringssagen
kørte der en ØU-sag, som Miljø- og Fødevareministeriet også var involveret i.
Denne ØU-sag bestod bl.a. af en dvalemodel for minkbranchen.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om ØU-sagen
forklaret bl.a., at der var et stigende behov for at få afklaret, hvad der skulle
ske i 2021. Og det beroede så på et input fra veterinærmyndighederne og
sundhedsmyndighederne om, hvilket scenarie der var påkrævet. Det budskab,
de fik fra sundhedsmyndighederne på dette tidspunkt, var, at det var størrel-
sen af biomassen, der var kritisk. Da pelsningen var nært forestående, ville
165
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
størsteparten af dyrene alligevel blive slået ned, og man kunne derfor blot
arbejde med et scenarie for avlsdyrene. Fødevarestyrelsen skulle lave en juri-
disk vurdering af dette scenarie.
Den 2. november 2020 afgav Fødevarestyrelsen et notat til Miljø- og Føde-
vareministeriet om indsætning af nye minkbesætninger i 2021. Af notatet
fremgår bl.a.:
”…
Det vil kræve grundige overvejelser, såfremt der ønskes indført et de-fac-
to forbud mod minkproduktion for en kortere eller længere periode for
udvalgte eksisterende produktionsanlæg eller i udvalgte geografiske
zoner. Det vil i givet fald skulle funderes på et solidt veterinært og
sundhedsfagligt grundlag. Fastlæggelsen af en nærmere kompensati-
onsmodel vil kræve inddragelse af erhvervet og vil involvere andre
myndigheder i forhold til at trække på den viden og de erfaringer, der
er om kompensationer til andre erhverv i forbindelse med COVID19.
Det er Fødevarestyrelsens umiddelbare vurdering, at der ikke er hjem-
mel i lov om hold af dyr til at forbyde indsætning af dyr ud over den
situation, hvor den eksisterende smittede besætning er aflivet, og der
er rengjort og desinficeret efter denne.
Bestemmelsen i § 56, stk. 1 i lov om hold af dyr giver besætningsejeren
ret til erstatning for værdien af dyrene samt driftstabserstatning for
det tab, der opstår som følge af Fødevarestyrelsens påbud om aflivning.
Af ovenstående følger, at eventuel beslutning om at forbyde indsætning
af nye dyr samt generelt at forbyde minkproduktion i en periode efter
vores opfattelse ikke vil kunne rummes inden for lov om hold af dyr.
Indgrebet er således af så indgribende karakter, at det efter Fødevare-
styrelsens opfattelse kræver eksplicit lovhjemmel.
Spørgsmålet om erstatning for dette indgreb bør behandles i sammen-
hæng hermed. I den forbindelse skal der tages stilling til, om indgrebet
vil være af ekspropriationslignende karakter, og at der derfor skal ydes
166
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0169.png
Forløbet den 2. november 2020
fuld erstatning efter principperne i grundlovens § 73, eller om der er
tale om erstatningsfri regulering.
Det har på grund af den korte frist ikke været muligt at rette henven-
delse til sundhedsmyndighederne for en vurdering af, om der i sund-
hedslovgivningen skulle være hjemmel til et indgreb af denne karakter.
…”
Fødevarestyrelsens notat dannede grundlag for Miljø- og Fødevareministeriets
videre arbejde med ØU-sagen, som fortsatte den 3. november 2020.
5.3. Forløbet den 2. november 2020
Den 2. november 2020 var der konstateret smitte på 191 minkfarme, heraf
var 53 besætninger aflivede, og der var 33 mistænkte smittede besætninger.
5.3.1.
Arbejdet i forskellige myndigheder
Mandag den 2. november 2020 startede med fokus på mink i forskellige
ministerier.
Den 2. november 2020 kl. 8.53 skrev departementschef Barbara Bertelsen,
Statsministeriet, en sms til departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og
Fødevareministeriet, departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, og
departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, hvori hun udtrykte be-
kymring for smitteudviklingen og bl.a. skrev: ”Vi leger allerede med ilden
med den svage eksekveringskraft”.
Der blev den 2. november 2020 kl. 11 afholdt et internt møde i Statsministeriet
med deltagelse af blandt andre statsministeren og en række medarbejdere. Et
af punkterne på dagsordenen omhandlede mink.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun tog initiativ til mødet
mandag den 2. november 2020 og bad om, at mink skulle drøftes, bl.a. i for-
længelse af en forespørgselsdebat i Folketinget fredag den 30. oktober 2020.
”Vi var virkelig bekymret for situationen. Både for covid-smitten og for covid
i mink. Vi var på vej ind i anden bølge, som forstærkedes af mink.”
167
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0170.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om det interne
møde forklaret, at der havde været forespørgselsdebat i Folketinget om fre-
dagen den 30. oktober 2020, hvorunder der blev udtalt kritik af regeringen for
at være kommet bagud i forhold til håndtering af smitten på minkfarmene.
Der var tiltagende presseomtale om smittede minkfarme hen over weeken-
den. Det var et helt normalt statusmøde under pandemien. Det var naturligt,
at mink var på dagsordenen. Mødet blev jo afholdt i umiddelbar forlængelse
af en forespørgselsdebat, som var endt op med en vedtagelsestekst om mink,
som pålagde regeringen at iværksætte tiltag mv.
Der var i løbet af dagen kontakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Fi-
nansministeriet og Erhvervsministeriet vedrørende en kommende ØU-sag
om mink. Der blev på anmodning fra Miljø- og Fødevareministeriet i den
anledning holdt et virtuelt møde om dagen den 2. november 2020.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, som deltog i mødet sammen med
sin kollega, fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, har forklaret, at han og
Casper Mondrup Dahlmann havde meget travlt på dette tidspunkt. De havde
indtryk af, at de skulle deltage i et møde med Miljø- og Fødevareministeriet,
hvor regeringssagens forskellige scenarier for håndteringen af coronasmitte
blandt mink skulle skitseres. I løbet af mødet fik han og Casper Mondrup
Dahlmann indtryk af, at de deltog i et internt møde i Miljø- og Fødevaremini-
steriet, idet de ikke mente, at fokus blev lagt rigtigt. Han og Casper Mondrup
Dahlmann var frustrerede over, at fokus ikke var på udarbejdelse af scenarier-
ne for håndteringen af coronasmitte blandt mink. De var underlagt et meget
stort tidspres, idet Finansministeriet skulle nå at efterprøve det beslutnings-
grundlag, som skulle udgøre regeringssagen.
Fuldmægtig Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, har forklaret, at hun
mandag den 2. november 2020 hørte fra sin kontorchef Carsten Kjær Joensen,
at der var ved at ske noget i de andre ministerier, idet coronasmitte blandt
mink var steget meget. De fik besked om, at der kom nogle ØU-sager snart
med mink på dagsordenen. Miljø- og Fødevareministeriet ønskede en afkla-
ring af, om Erhvervsministeriet var klar med kompensationsordninger, hvis
der skulle ske yderligere aflivninger af mink. I Erhvervsministeriet drøftede
man ikke muligheden for at aflive samtlige mink, herunder avlsdyrene. Der
fremgik scenarier i sagerne, hvor alle dyr inklusiv avlsdyr blev aflivede, men
på dette tidspunkt virkede dette mere som et hypotetisk scenarie.
168
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 2. november 2020
5.3.2.
Statens Serum Instituts fund af mutation (cluster 5)
I løbet af dagen fremkom der oplysninger fra Statens Serum Institut om fore-
løbige laboratorieundersøgelser, som tydede på, at en af de fundne mutationer
af SARS-CoV-2 i mink (cluster 5), havde nedsat følsomhed over for neutralise-
rende antistoffer, hvilket risikerede at påvirke effekten af fremtidige vacciner.
Om aftenen kl. 22.50 sendte professor Anders Fomsgaard, Statens Serum In-
stitut, en mail vedrørende de nye fund til faglig direktør Kåre Mølbak, Statens
Serum Institut, som videresendte mailen til departementschef i Sundhedsmi-
nisteriet, Per Okkels, kl. 22.58.
Anders Fomsgaards mail var vedhæftet et notat af 2. november 2020 med før-
ste udkast til engelsk rapport benævnt ”Assessing cross-neutralization activity
for SARS-CoV-2 spike mutants” om forsøg med vurderingen af krydsneutra-
liseringsaktivitet for SARS-CoV-2 spidsmutanter, hvori det blev konkluderet:
“…
this indicate that mink virus variants with four of the seven identi-
fied minkmutations/changes in the spike protein show less sensitivity
(resistance) for neutralizing antibodies from persons with previous
covid-19 infection. It is important to note that these results are preli-
minary and are in the process of being confirmed in an independent
repeat experiment, but suggest that mink-specific mutation potentially
can influence virus’ sensitivity to protective antibodies.
…”
5.3.3.
Møde med Kopenhagen Fur kl. 15.30
Der blev kl. 15.30 afholdt møde mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum
Institut, Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer.
På mødet deltog blandt andre veterinærdirektør Hanne Larsen og enheds- og
kontorchef Camilla Brasch Andersen, begge Fødevarestyrelsen, faglig direktør
i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, bestyrelsesformand Tage Pedersen,
direktør Sander Jacobsen og Jesper Lauge, alle Kopenhagen Fur, og Jan Dahl
fra Landbrug & Fødevarer.
Mødet skulle have omhandlet pelsningsmuligheder i sikkerhedszonerne og
erhvervets ønske om at bevare avlsdyr, men på mødet orienterede Kåre Møl-
169
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0172.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
bak også om cluster 5. Ifølge et senere referat havde Kåre Mølbak på mødet
udtalt, at hvis ikke myndighederne tog den nuværende situation alvorligt,
var der risiko for, at der i et worst case-scenarium blev skabt et nyt Wuhan
(reservoir for massiv smittespredning).
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har forklaret, at han
var til møde med Kopenhagen Fur om eftermiddagen den 2. november 2020
i Fødevarestyrelsen, fordi Kopenhagen Fur gerne ville i direkte dialog med
Statens Serum Institut. Hanne Larsen, veterinærdirektøren, havde sat mødet
i værk. Kopenhagen Fur ville gerne have en nærmere redegørelse for, hvor-
dan han så på den epidemiologiske situation. På det tidspunkt havde de to
hovedproblemer. Det ene var den voldsomme smittespredning på Vestegnen,
og det andet var situationen i Jylland. Han nævnte da også cluster 5 som en
bekymrende nyhed.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om Kåre Mølbaks
udtalelse forklaret, at den skabte stor opmærksomhed og urolighed i lokalet.
Hun spurgte ind til, og ønskede bekræftet af Kåre Mølbak, at dette var hel
ny information, som de ikke havde fået før. For
hvis
det var information,
hun havde fået før, så ville hun nok have følt et behov for at have orienteret
hendes minister på et tidligere tidspunkt. Det blev så bekræftet, at det var ny
information. De havde ikke modtaget noget på skrift. Der var kun Kåre Møl-
baks mundtlige fremlæggelse af resultaterne. Men de var trods alt kommet
til mødet for at tale om avlsdyr og pelsning, og erhvervet ønskede at tale om
zonernes udstrækning og om bevaring af avlsdyr inden for zonerne. Det er
hendes erindring, at Kåre Mølbak hertil svarede, at det ville udgøre for stor
en risiko at bevare avlsdyr inden for zoner, men det er ikke hendes erindring,
at Kåre Mølbak afviste, at man ville kunne bevare avlsdyr uden for zonerne.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om mødet forkla-
ret, at Kåre Mølbak sagde, at hvis de ikke fik nedbragt biomassen hurtigt,
risikerede Danmark at blive det nye Wuhan. Dette ønskede minkbranchen
selvfølgelig ikke. Meldingen om at bevare avlsdyrene blev hurtigt overtrumfet
af ordet Wuhan. Der blev dog ikke under mødet sagt noget om, at samtlige
mink skulle aflives.
Miljø- og Fødevareministeriet deltog ikke i mødet, men i forlængelse af mødet
blev afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, ifølge sin
170
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0173.png
Forløbet den 2. november 2020
forklaring, ringet op af veterinærdirektør Hanne Larsen, som fortalte, at Kåre
Mølbak på mødet havde oplyst om fundet af en ny mutation.
5.3.4.
Møde med Kopenhagen Fur kl. 19.00
Kl. 19 blev der afholdt møde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Fødeva-
restyrelsen og Kopenhagen Fur.
På mødet deltog blandt andre miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, sær-
lig rådgiver Søren Andersen, departementschef Henrik Studsgaard og afde-
lingschef Tejs Binderup, alle Miljø- og Fødevareministeriet, direktør Nikolaj
Veje, veterinærdirektør Hanne Larsen, enheds- og kontorchef Camilla Brasch
Andersen, alle Fødevarestyrelsen, samt bestyrelsesformand Tage Pedersen,
Jesper Lauge og direktør Sanders Jacobsen, alle Kopenhagen Fur.
Mødet var kommet i stand efter ønske fra minkerhvervet, og skulle bl.a. have
handlet om muligheden for pelsning i zonerne og for at bevare avlsdyr, men
fundet af cluster 5, som blev meldt ud på mødet tidligere samme dag, blev
også drøftet. Der var på mødet enighed om, at tempoet for aflivninger i zone
1 (smittede besætninger) og zone 2 (besætninger i en sikkerhedszone rundt
om disse) skulle op.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen havde tidligere på dagen godkendt
en indstilling fra Fødevarestyrelsen om mulighed for - under en række opli-
stede forudsætninger - pelsning af zonebesætninger (aflivning til pelsning i
modsætning til aflivning til destruktion), men ikke at avlsdyrene i zonerne
kunne bevares.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han ikke husker
det konkrete møde, medmindre det er mødet, hvor Tage Pedersen fortalte dem,
at de havde fået oplyst, at Kåre Mølbak havde meldt ud på et møde tidligere
på dagen, at der var mutationsfund. Det var nyt for ham, at der var kommet
en sådan udmelding. Han blev meget overrasket over at få udmeldingen på
mødet og over, at de fik meldingen fra Kopenhagen Fur og ikke fra sundheds-
myndighederne. Det blev nævnt, at Kåre Mølbak havde sagt, at smitte blandt
mink kunne blive et nyt Wuhan, og det gjorde stort indtryk på ham. Det kan
godt passe, at en af hans medarbejdere havde talt med Tage Pedersen om Kåre
Mølbaks udtalelse, og at denne information blev givet videre til ham forud
for mødet. På dette tidspunkt var det stadig en mulighed for ham og Miljø- og
171
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0174.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Fødevareministeriet, at avlsdyrene kunne bibeholdes. Udgangspunktet var
således ikke, at alle mink, herunder avlsdyr, skulle slås ned.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at der forud for mødet var et formøde med Fødevarestyrelsen, hvor-
under Hanne Larsen oplyste, at der tidligere på dagen havde været et møde i
Fødevarestyrelsens regi med deltagelse af Kopenhagen Fur og Kåre Mølbak.
Hanne Larsen fortalte, at Kåre Mølbak under dette møde oplyste, at man i
Nordjylland havde fundet en minkmutation, som havde nedsat reaktion over
for antistoffer. Med andre ord ville smitte med mutanten kunne resultere i, at
man ikke kunne gøre brug af de vacciner, som var under udvikling. Det var
første gang, at man i Miljø- og Fødevareministeriet hørte om noget sådant.
Det var en rimelig rystende oplysning. Under mødet fik han en opringning
fra Barbara Bertelsen, som havde talt med Per Okkels om fundet af mink-
mutationen. Han, Per Okkels og Barbara Bertelsen delte opfattelsen af, at det
var bekymrende og farligt. De var nødt til at se på, hvad det konkret betød i
forhold til risikovurderingen og udviklingen af vacciner, men også se på, om
det havde betydning for håndteringen af mink. Derfor var det nødvendigt at
sætte et møde op mandag aften den 2. november 2020.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
det var evident for alle, at der var behov for at øge hastigheden med aflivnin-
gerne. Alle, også avlerne, var enige om, at tempoet skulle op i zone 1 og 2. Det
var der også en tilkendegivelse om fra Kopenhagen Furs side.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at der hav-
de været formøde med Mogens Jensen, hvor han var blevet orienteret om de
nye oplysninger, som Kåre Mølbak var fremkommet med. Hun tror, at Mogens
Jensen var overrasket over at blive bibragt oplysningerne på den måde. Det var
overladt til Fødevarestyrelsen at overbringe ham og departementet oplysnin-
gerne, fordi det gik så stærkt på det tidspunkt. Hun ville sikre, at ministeren
og departementet var lige så velinformerede på området, som erhvervet var.
Der var en generel opfattelse på mødet af, at informationen fra Kåre Mølbak
var meget alvorlig. Hun havde ikke haft tid til at gøre sig de store overvejelser
om den fremtidige minkavl, da hun også havde deltaget i mødet med erhvervet
forud for formødet med ministeren. Informationerne, som hun gav ministe-
ren under formødet, blev også bagtæppet til, at erhvervet under mødet med
ministeren fik besked om, at ministeren ikke ville træffe beslutning om, at
172
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0175.png
Forløbet den 2. november 2020
der kunne pelses i zone 2. Der skulle fuld tempo på aflivningerne i zone 1 og
zone 2, og der var ikke noget, der skulle forsinke processen.
Under mødet den 2. november 2020 sendte særlig rådgiver Søren Andersen,
Miljø- og Fødevareministeriet, kl. 19.33 en sms til stabschef Martin Justesen,
Statsministeriet, hvori han orienterede om, at Kåre Mølbak på mødet havde
fortalt, at minkvarianten af corona risikerede at udvikle sig til en ny virus, og
at man risikerede, at Danmark blev det nye Wuhan, hvis ikke man fik mink
slået ned hurtigt nok. Martin Justesen skrev tilbage lidt over midnat, den 3.
november 2020 kl. 00.39, at ”Vi er max på den. Ringer i morgen tidlig”.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
at han tog kontakt til Sundhedsministeriet og Statsministeriet for at finde ud
af, hvad der var op og ned. Det var usædvanligt at få væsentlige oplysninger
ad den vej. Normalt ville man få sådanne oplysninger via et notat, som kom
op igennem systemet. Idet Kåre Mølbak havde brugt ordet ”Wuhan”, var han
bekymret for, at de ikke havde kontrol over, hvordan dette blev kommunikeret
videre. Hvis det kom ud i pressen, at Danmark kunne blive det nye Wuhan,
ville det få uoverskuelige konsekvenser for både eksport og folkesundhed.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om sms-korrespondancen
med Søren Andersen forklaret, at disse sms-beskeder var første gang, han
blev bekendt med Kåre Mølbaks udtalelser om, at der var fundet mutationer
af coronavirus i mink. Han mener, at han videresendte sms-beskederne til Bar-
bara Bertelsen, men han kan også have ringet til hende. De vidste, at der var
en teoretisk risiko for mutationer af coronavirus, og i første omgang forholdt
de sig tvivlende til, hvorvidt oplysningerne var rigtige. De forsøgte hurtigst
muligt at få afdækket, hvorvidt det var rigtigt.
5.3.5.
Departementschefmøde kl. 21.30
Efter at departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen senere samme
dag havde fået oplysning om, at faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre
Mølbak over for minkavlere havde omtalt en mutation, cluster 5, i minkvari-
anten, og at der i værste fald var risiko for ”et nyt Wuhan”, skrev hun kl. 21.19
i en sms til sine tre departementschefkollegaer, Henrik Studsgaard, Miljø- og
Fødevareministeriet, Johan Legarth, Justitsministeriet, og Per Okkels, Sund-
hedsministeriet: ”I er nødt til at tænke orientering af FT. Senest i morgen
tidlig. Der her skal på alle niveauer håndteres på det katastrofeniveau, vi er på”.
173
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0176.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Efter anmodningen fra Barbara Bertelsen indkaldte Johan Legarth til et virtuelt
departementschefmøde. Mødet var oprindeligt planlagt til den 3. november
2020 om morgenen, men blev fremrykket til den 2. november 2020 om af-
tenen.
På mødet deltog blandt andre departementscheferne Johan Legarth, Justits-
ministeriet, Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, Peter Stens-
gaard Mørch, Finansministeriet, Michael Dithmer, Erhvervsministeriet og Per
Okkels, Sundhedsministeriet, ligesom rigspolitichef Thorkild Fogde deltog.
Derudover deltog blandt andre veterinærdirektør Hanne Larsen og enheds- og
kontorchef Camilla Brasch Andersen, begge Fødevarestyrelsen, afdelingschef
Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, afdelingschef Tejs Binderup, Mil-
jø- og Fødevareministeriet, samt afdelingscheferne Annemarie Lauritsen og
Martin Ulrik Jensen, begge Finansministeriet.
Der blev på mødet orienteret om Statens Serum Instituts udmelding om clu-
ster 5, og en række scenarier for minkerhvervet og Nordjylland blev drøftet.
Det blev drøftet, hvorledes tempoet på aflivninger af mink kunne komme op,
og ideen om tempobonus blev introduceret af Miljø- og Fødevareministeriet.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, som ikke deltog på de-
partementschefmødet, har forklaret, at hun ikke husker, om hun kontaktede
Johan Legarth i løbet af dagen om mandagen den 2. november 2020, men
hun ved, at hun talte med Johan Legarth mandag aften efter nyheden om
mutationen. Hun talte dog først med Per Okkels, som fortalte, at han havde
været i kontakt med Kåre Mølbak og Tyra Grove Krause, som havde oplyst, at
bekymringen var reel. Sundhedsministeriet var nødt til at få en mere konkret
vurdering, da der kun forelå en foreløbig vurdering. Hun ringede herefter til
Johan Legarth, idet Justitsministeriet havde den nyoprettede beredskabsaf-
deling, som havde kapacitet mv. til at styre tværministerielle tiltag. Aftalen
var, at Johan Legarth skulle indkalde til et departementschefmøde med de
involverede departementschefer. Hun snakkede både med Henrik Studsgaard
og Johan Legarth, men hun bad Johan Legarth om at koordinere mødet som
led i Justitsministeriets koordinationsrolle under coronakrisen. Beredskabs-
afdelingen i Justitsministeriet var blevet oprettet under coronakrisen for at
kunne understøtte fagministerierne med sagsunderstøttelse og tværgående
koordinering. Den foreliggende sag var ikke et særforløb i håndteringen af
coronasmitte blandt mink. Inden hun talte med Per Okkels om risikovurderin-
174
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0177.png
Forløbet den 2. november 2020
gen, havde hun en samtale med Henrik Studsgaard. Det var endvidere Miljø- og
Fødevareministeriet, der rejste flaget over for Statsministeriet. Hun husker, at
Martin Justesen blev kontaktet af Søren Andersen om Kåre Mølbaks udtalelse
på mødet med minkbranchen den 2. november 2020, hvorefter hun ringede
til Henrik Studsgaard, som bekræftede oplysningen. Hun ringede derefter til
Per Okkels, som oplyste, at han ikke kendte til disse oplysninger. Per Okkels
vendte efterfølgende tilbage, da han havde fået bekræftet oplysningen fra
Statens Serum Institut. Hun bad derefter Johan Legarth om at koordinere
et møde med de relevante departementschefer. Den 2. november 2020 om
aftenen talte hun med både Per Okkels, Johan Legarth og Henrik Studsgaard.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun fik en opringning af Bar-
bara Bertelsen mandag aften den 2. november 2020. Barbara Bertelsen sagde,
at der skulle ske håndtering mv. af to terrorangreb i henholdsvis Frankrig og
Wien. Departementschefen sagde også, at hun var blevet opmærksom på, at
der kunne komme en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut som følge
af et møde i Kopenhagen Fur, hvorunder Kåre Mølbak havde givet udtryk for,
at cluster-5 kunne udgøre en risiko for de kommende vacciner. Hun husker
tydeligt opkaldet. Hun var i isolation, og opholdt sig på Marienborg. Hun
var på arbejde både dag og aften som følge af pandemien. Man var i højeste
alarmberedskab både på grund af terrorangrebet i Wien, men også som følge
af bekymringen i forhold til mink. Der forelå endnu ikke noget konsolideret
materiale om mink. Hun drøftede ikke iværksættelse af initiativer i forhold til
mink med Barbara Bertelsen, men departementschefen sluttede af med at sige:
”Nu går vi i gang med arbejdet og får udredt, hvad der er op og ned.” Det skete
så i løbet af tirsdag den 3. november 2020. Hun tør ikke sige, om initiativet
hertil udgik fra Statsministeriets departementschef. Hun går ud fra, at de in-
volverede departementschefer var i fuldt beredskab. Som statsminister er hun
ikke involveret i, hvordan departementscheferne tilrettelægger deres arbejde.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at der tid-
ligere på aftenen første gang kom forlydender om, at Statens Serum Institut
havde konstateret fund af en mutation. Barbara Bertelsen ringede ham op først
på aftenen mandag den 2. november 2020 og spurgte, om han havde hørt om
en minkmutation. Han tog herefter fat i Per Okkels, som var lidt søgende. Per
Okkels var ved at finde ud af, hvor man var på bekymringsskalaen. Han mener,
at Per Okkels vendte tilbage og sagde, at det var skidt. Mødet blev fremrykket
som følge af eskalationen på alvorlighedsstigen i løbet af aftenen. Der var
175
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0178.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
flere samtaler mellem ham, Barbara Bertelsen og Per Okkels i de timer. Det
var baggrunden for, at mødet blev fremrykket. Det var på mødet formentlig
Per Okkels, som førte ordet, fordi indgangsvinklen var de nye oplysninger
fra sundhedsmyndighederne. Det var sundhedsmyndighederne, som kridtede
banen op. Sundhedsmyndighederne understregede, at der både var et problem
med reservoir og mutation. Der var bekymring for, om mutationen kunne
få betydning for de kommende vacciner. Det handlede om at få stoppet og
inddæmmet kilden. Det var på dette møde, at konturerne for de kommen-
de 24 timer blev lagt, både for så vidt angik mink og Nordjyllandspakken.
Konklusionen var, at Sundhedsministeriet skulle gå hjem og få kvalificeret
risikovurderingen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
mødet startede med en orientering om, at Kåre Mølbak under et møde samme
dag med minkbranchen havde orienteret om en undersøgelse, som var bekym-
rende i forhold til en minkmutation. Hun kendte ikke noget til baggrunden
for departementschefmødet, og hun ved ikke, om mødet havde sammenhæng
med mødet med minkbranchen. Hun ved, at Johan Legarth havde sendt en
sms om mødet. Det var et mareridtsscenarie, som blev drøftet. Der blev talt
om, hvordan mutationer kunne påvirke vacciner. Der blev videre talt om,
hvordan man hurtigere kom gennem aflivningerne. Der blev talt om smitte i
Nordjylland, og der blev talt om, at smitten i Nordjylland var drevet af smitte
i mink. Der blev også talt om tests. Hun noterede sig, at der var behov for
yderligere tests. Den oplysning tog hun med hjem.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at han først
på aftenen blev ringet op af Barbara Bertelsen. Hun havde fået oplyst af en
person, som var blevet ringet op af Landbrug & Fødevarer, at Kåre Mølbak på
et møde med minkbranchen, Landbrug & Fødevarer, Fødevarestyrelsen og vist
nok også en fra ministeriet, havde underholdt om den undersøgelse, som de
havde lavet, hvor der var tegn på, at cluster 5, som var fundet i Nordjylland,
kunne udvise manglende immunitet over for vacciner. Kåre Mølbak havde
kaldt det lille Wuhan. Han blev meget overrasket, da han ikke havde hørt om
dette, og han ringede til Kåre Mølbak og spurgte, om det var rigtigt. Det var
nøjagtigt det, de havde været bange for. Kåre Mølbak sagde, at det var Anders
Fomsgaard, som havde lavet undersøgelsen. Han ringede efterfølgende til
Tyra Grove Krause. Han var meget forundret over, at han skulle høre dette ad
bagveje. De var i forvejen meget tæt på en konklusion om, at man ikke kunne
176
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0179.png
Forløbet den 2. november 2020
inddæmme smitten blandt minkfarme. Han bad om noget på skrift og fik til-
sendt noget på engelsk, som var meget svært at læse. Han talte efterfølgende
med Barbara Bertelsen nogle gange, som var meget bekymret, og de aftalte, at
der skulle afholdes et departementschefmøde, hvor Henrik Studsgaard, Johan
Legarth m.fl. skulle være med. Han talte selv meget på dette møde. Deres tese
på mødet var, at dette kunne de ikke styre, og at mink udgjorde en stor risiko.
Der var behov for en ny risikovurdering, som allerede var blevet bestilt af Mil-
jø- og Fødevareministeriet og var i proces hos Statens Serum Institut. Der blev
ikke besluttet noget på departementschefmødet den 2. november 2020 om
aftenen. Det lå i kortene, at man skulle tales ved om situationen dagen efter.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han den 2. november
2020 blev ringet op sent om aftenen af Per Okkels, som fortalte, at Kåre
Mølbak på et møde med minkbranchen havde sagt noget om et nyt Wuhan,
og at de var nødt til at gøre noget nu. Per Okkels sagde, at der var bestilt en
risikovurdering, og Magnus Heunicke skrev derfor en sms på ministertråden
for at gøre alle opmærksom på sagen. Han korresponderede også med sin
departementschef.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at mødet startede med en drøftelse af det rent sundhedsmæssige. Per
Okkels redegjorde herfor, herunder om briefingen fra Statens Serum Institut,
og den bekymring som instituttet havde. Det gik rigtigt stærkt med smitten
på det tidspunkt, og de drøftede, hvordan man kunne øge hastigheden af af-
livningerne. De drøftede, hvordan man fik konsolideret den risikovurdering,
som forelå, så der var noget konkret at forholde sig til. Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet foreslog en tempobonus for at styrke hastigheden med aflivninger.
Der var en eskalerende smitte blandt minkbesætningerne. Der var nærmest
ekspotentiel stigning. Man var nødt til at få gjort noget med det samme. I
Miljø- og Fødevareministeriet forberedte man sig selvfølgelig på, hvad der
skulle ske; det, der var i fokus både mandag aften den 2. november 2020 og
tirsdag den 3. november 2020 om eftermiddagen, var at få bragt aflivning-
stempoet op i zone 1 og 2 samt at få fremmet pelsningen i zone 3. Det var
tilgangen fra Miljø- og Fødevareministeriets side til, hvad der skulle ske her
og nu. Dertil kom, at der var overvejelser om, hvad der skulle ske i 2021 og
frem. Det var med den tilgang, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede. Det
var Tejs Binderup, som fik den gode idé at indføre en tempobonus med det
formål at øge tempoet med aflivningerne. Da de forlod mødet, var opgaven
177
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0180.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
for Miljø- og Fødevareministeriet at få øget tempoet med aflivninger, herunder
finde ud af om tempobonus var en mulighed. Det var tilgangen fra Miljø- og
Fødevareministeriets side til, hvad der skulle ske her og nu.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
konklusionen på departementschefmødet var, at situationen var meget be-
kymrende. Det var hans idé at indføre et økonomisk incitament til hurtigere
aflivning i form af en tempobonus Han aftalte med afdelingschef Martin
Ulrik Jensen fra Finansministeriet, at man skulle gå i gang med en ØU-sag.
Departementschef Per Okkels skulle tale med sine fagfolk for at finde ud af,
hvad der var op og ned.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, har forklaret, at han ikke husker,
at han blev orienteret om departementschefmødet den 2. november 2020,
men han kan sagtens have fået en tilbagemelding fra dette møde. Han har
også forklaret, at særligt efter at Statens Serum Institut kom med sin nye
risikovurdering, begyndte det at gå meget stærkt med et højt arbejdstempo.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret,
at baggrunden for mødet var de nye oplysninger om coronaprøver fra Nord-
jylland, som havde vist en minkvariant, der var resistent over for antistoffer.
En mutation blandt mink, der kunne overføres til mennesker, kunne være
resistent over for en vaccine. Der blev ikke konkluderet noget på mødet, men
de aftalte, at de hurtigt skulle afdække problemet og være klar til først at
orientere regeringen og derefter Folketinget og offentligheden om den nye
minkvariant. Han var ikke på det tidspunkt klar over, at der var ved at blive
forberedt et KU-møde.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret, at på
mødet blev Statens Serum Instituts nye risikovurdering drøftet. Per Okkels
uddybede, hvad billedet var. Det blev endvidere drøftet, hvad handlemulig-
hederne kunne være. Finansministeriet og Erhvervsministeriet fik til opgave
at afdække hjælpepakkerne, kompensationsmodeller og incitamentsordning.
Der var ikke nogle endegyldige beslutninger.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om mødet forklaret,
at det blev konkluderet, at Sundhedsministeriet skulle undersøge, hvad der var
op og ned i den nye viden, som Statens Serum Institut havde, og at de skulle
178
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0181.png
Forløbet den 2. november 2020
lave et papir på det, som førte til den nye risikovurdering næste dag, og det blev
besluttet, at der skulle laves nogle sager. Han stod efterfølgende for, sammen
med Erhvervsministeriet, at lave en bestilling på en sag om hjælpepakker. Han
skrev, som han gjorde i sin sms til Asbjørn Brink, da han var blevet ringet op
og havde fået oplyst, at den nye minkmutation kunne true virkningen af de
kommende vacciner, som på daværende tidspunkt var det eneste våben mod
covid-19. Det ordvalg, han brugte i sin sms, var ikke tiltænkt en større kreds.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at han ikke ved, hvorfor han skulle
deltage i mødet med departementscheferne. Han opfattede det som om, at der
var ”noget på vej”, da det var usædvanligt, at han deltog i møder med departe-
mentscheferne. Han deltog i mødet, da Justitsministeriets departementschef,
Johan Legarth, havde anmodet ham om at deltage. Per Okkels startede mødet
med at oplyse, at sundhedsmyndighederne havde opdaget en ny virusmutati-
on i mink, og at Kåre Mølbak samme dag havde talt med pelsavlerbranchen
om dette. Det var en alvorlig oplysning, og der blev ret stille på mødet, da Per
Okkels kom med oplysningen om en ny virusmutation, som muligvis også var
vaccineresistent, hvilket var en helt ny situation. Konklusionen på mødet var,
at Per Okkels skulle konsultere forskellige eksperter og prøve at få verificeret
grundlaget, idet oplysningen om den nye virusmutation kom på baggrund af et
møde, som Kåre Mølbak havde haft samme dag med pelsavlerbranchen. Han
korresponderede under mødet med Lykke Sørensen om den nye oplysning.
Han mener, at det var på departementschefmødet den 2. november 2020 om
aftenen, at nyheden om situationens alvor blev breaket. Forespørgslen kom
fra ham via Lykke Sørensen. De skulle give Justitsministeriet et estimat på,
hvad det ville kræve af ressourcer, hvis worst case scenariet blev en realitet.
Thorkild Fogde havde i tæt forbindelse til mødet følgende sms-korrespondan-
ce med politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet:
”…
Thorkild Fogde, kl. 21.48:
De har angiveligt fundet en ny minkmutation ...
Lykke Sørensen, kl. 22.04:
Enkel plan: beslutning om stop for mink i Danmark, aflivning af mink
med gift med bistand fra Forsvar og politi og afbrænding af de døde
mink
179
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0182.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Lykke Sørensen, kl. 22.25:
Ok
…”
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at baggrunden for
hendes sms var, at aflivningstempoet ikke kunne følge med nye tilfælde af
smittede minkfarme. Hvis indsatsen skulle eskaleres yderligere, så var man
nødt til at tage nye metoder i brug. Spørgsmålet var samtidig, hvorvidt mink-
avlerne kunne lade deres mink blive raske, så minkavlerne kunne pelse deres
mink normalt. Dette uafklarede spørgsmål var også med til at besværliggøre
eskaleringen af aflivningsindsatsen. Det stod derfor klart for hende, at hvis
aflivningstempoet skulle øges, så skulle man præsentere en relativ enkel plan
med operative løsninger. Planen i hendes sms-besked af 2. november 2020 kl.
22.04 havde hun ikke drøftet med nogen, og den var udtryk for nogle hurtige
tanker. Det var et forsøg på at sikre en enkel kommunikation til minkavler-
ne. Det var en kommunikativ og operativ plan, som hun tænkte kunne gøre
håndteringen af coronasmitte blandt mink lettere. Hun husker ikke, hvorfor
hun efterfølgende skrev ”Ok”. Thorkild Fogde ringede til hende, da mødet
med departementscheferne var slut, og efterfølgende blev der afholdt et møde
mellem hende, Thorkild Fogde og Uffe Stormly.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at han og Lykke Sørensens sms-kor-
respondance havde en uformel karakter, og han opfattede Lykke Sørensens
besked som en refleksion/tanke/idé, der slog ned i hende, da hun modtog hans
ret graverende oplysning. Han skrev selv ”De har angiveligt” - sikkert for at
reflektere hans egen usikkerhed på daværende tidspunkt. Han opfattede det
derfor alene som en refleksion fra Lykke Sørensen, der blev videregivet til
ham i fortrolighed på sms.
5.3.6.
Møde i Rigspolitiet sent om aftenen
Der blev efter departementschefmødet sent om aftenen afholdt et Teams-møde
i Rigspolitiet med deltagelse af rigspolitichef Thorkild Fogde, politidirektør
Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at der efterfølgende var en intern
drøftelse i Rigspolitiet med deltagelse af politidirektør Lykke Sørensen og poli-
tiinspektør Uffe Stormly om udarbejdelse af en plan for et scenarie bestående
i aflivning af alle mink. Ifølge Thorkild Fogde var det et ”worst case scenarie”.
180
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0183.png
Forløbet den 2. november 2020
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at mødet handlede
om, hvordan man operativt skulle håndtere en eventuel beslutning om af-
livning af alle mink i Danmark. Dette var ligeledes blevet drøftet på mødet
mellem Thorkild Fogde og departementscheferne tidligere på aftenen eller i
kanten af mødet. Det var med afsæt i departementschefernes drøftelser den
2. november 2020, at hun, Thorkild Fogde og Uffe Stormly afholdt det efter-
følgende møde. Det, som hun skrev i sin sms-besked af 2. november 2020 kl.
22.04, var ikke epokegørende i forhold til tidligere drøftede tiltag. På mødet
mellem hende, Thorkild Fogde og Uffe Stormly den 2. november 2020 konklu-
derede de, at det mest sandsynlige scenarie var, at der ville komme en politisk
beslutning om, at alle mink skulle aflives, når de nye oplysninger var blevet
drøftet af alle relevante instanser. Der skulle derfor udarbejdes en delplan
herfor. Dette var en helt sædvanlig fremgangsmåde, og Rigspolitiet udarbejder
ofte handleplaner for eventuelle fremtidige scenarier. De havde fået til opgave
at undersøge, hvorvidt og hvordan det ville være muligt at aflive alle mink i
Danmark hurtigst muligt.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret, at Lykke Sørensen og
Thorkild Fogde spurgte ind til, hvilke overvejelser der skulle gøres, hvis der
kom en beslutning om at slå alle mink ned. Bagtæppet var dels en bekym-
ring for mutation af virus og dels bekymring for indvirkning på kommende
vacciner. Det var den oplysning, som han fik enten fra sin ledelse eller via
Sundhedsmyndighedernes repræsentant på et møde i NOST-regi.
5.3.7.
Overvejelser om bonus til minkavlerne
Efter departementschefmødet rettede afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og
Fødevareministeriet, henvendelse til Finansministeriet vedrørende et notat
om tempobonus til minkerhvervet med henblik på at øge tempoet for afliv-
ningerne af mink.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, skrev i en mail af 2. november
2020 kl. 23.21 til kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet,
bl.a.:
”…
Forstår at Tejs og Annemarie har talt om nedenstående ”tempo bonus”.
Det synes jeg umiddelbart lyder som en god ide.
181
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0184.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Kunne man overveje at kombinere med et egentligt forbud mod hold
og avl af mink i området efter fx 14 dage? Finder man mink medfører
det bødestraf. Så der både er pisk og gulerod?
…”
Paolo Drostby videresendte Asbjørn Brinks mail til veterinærdirektør Hanne
Larsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, begge Fødevare-
styrelsen, hvorefter der var en intern mailkorrespondance i Fødevarestyrelsen,
hvori enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, i mail af 3. november
2020 kl. 07.52 skrev bl.a.:
”…
Jeg kan ikke se hvor vi skulle finde en hjemmel til at lave en sådan
ordning, hvor langsommelighed udløser sanktioner efter loven Der er
ikke være sammenhæng mellem reglerne og den aflønning vi giverfor
at de udfører vores arbejde. Aflivningen påhviler myndighederne.
Vi kan muligvis godt betale overpris, men det vil jo være aftalen der i gi-
vet fald misligeholdes og hvad kan vi så gøre, hvis de ikke efterleverne??
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen videresendte den 3. november 2020 kl. 08.23
Birthe Schubarts mail til Paolo Drostby.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at det var et
andet tidspunkt og et andet scenarie end tempobonus, som de drøftede her.
Men de overvejede, om man kunne lokke minkavlerne til selv at aflive de raske
dyr i zonerne. Man var ved at finde ud af, hvordan man kunne få tempoet sat
op ved at belønne hurtig aflivning. Hun var ikke inde specifikt og vurdere, om
det ville være lovligt. Det var hurtige overvejelsesmails frem og tilbage. Som
sagt var der på dette tidspunkt ikke tale om en tempobonus, som vi kender
den fra den nye lov. Man var ved at indgå kontrakter med avlerne, hvor de fik
en overpris for det arbejde, de skulle lave, hvis det gik hurtigt.
182
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0185.png
Forløbet den 3. november 2020
5.4. Forløbet den 3. november 2020
5.4.1.
Telefonmøde mellem sundhedsmyndighederne kl. 08.00
Som en opfølgning på departementschefchefmødet den 2. november 2020
om aftenen blev der den 3. november 2020 kl. 08.00 afholdt et telefonmø-
de blandt sundhedsmyndighederne, som var indkaldt af departementschef i
Sundhedsministeriet Per Okkels. I mødet deltog blandt andre Per Okkels og
afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt Søndergaard, direktør i
Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og faglig direktør i Statens Serum Institut
Kåre Mølbak. Afsættet for mødet var Statens Serum Instituts laboratoriestudie
vedrørende cluster 5.
Kort før telefonmødet, kl. 07.41, havde Per Okkels videresendt den rapport,
som var udarbejdet sent mandag aften af Statens Serum Institut benævnt
”Assessing cross-neutralization activity for SARS-CoV-2 spike mutants”, til
Søren Brostrøm, departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet, og departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet.
Der forelå på dette tidspunkt ingen skriftlig risikovurdering fra Statens Serum
Institut. Sundhedsministeriet havde allerede tidligere bestilt en risikovurde-
ring, som endnu ikke var fremkommet. Per Okkels bad som følge af de nye
oplysninger fra Statens Serum Institut om en risikovurdering med udgangs-
punkt i de nye oplysninger. Risikovurderingen fremkom senere samme dag.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at han
havde et møde den 3. november 2020 om morgenen med Statens Serum
Institut, hvor også Søren Brostrøm deltog, og hvor han (Per Okkels) sagde,
at risikovurderingen skulle komme nu, hvorefter den kom i løbet af dagen.
Han tilkendegav ikke, hvorvidt risikovurderingen skulle komme med nogle
anbefalinger. Risikovurderingen var blevet bestilt af Miljø- og Fødevaremini-
steriet allerede den 31. oktober 2020, men så kom oplysningen om cluster 5,
og risikovurderingen ændrede karakter.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak har forklaret, at han
deltog i mødet kl. 8. Per Okkels ville drøfte i hvor høj grad, forsøgene holdt.
Per Okkels ville lave en faglig trykprøvning af, hvor bekymrede Statens Serum
Institut var. Og deres hovedbekymring gik på smitten, men det var ikke blevet
bedre af, at de havde set, at disse mutationer opstod. De så det som et bevis
183
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0186.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
for den teoretiske bekymring, de havde for, at mutationer kunne blive en re-
alitet. Det var ikke sådan, så de sagde, at alt nu var tabt, og nu havde vi ingen
vacciner, men man kan sige, at de gik et skridt videre. Det, der var problemet,
var, at der var tale om mutationer i forhold til spikeproteinet, som er det mål,
de har for vacciner. Hvis der skete yderligere mutationer i spikeproteinet, så
ville man få nogle vacciner, der ikke havde den effektivitet, som de regnede
med. Derfor var det et bekymrende fund. De gav ikke Per Okkels nogle anbe-
falinger på mødet den morgen. Per Okkels sagde imidlertid, at man arbejdede
på en plan om at aflive mink. Han ved ikke, hvem ”man” var i den forbindelse,
men Per Okkels sagde, at han havde snakket med Henrik Studsgaard. Henrik
Studsgaard deltog ikke i mødet.
Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har forklaret, at afsættet for mø-
det var Statens Serum Instituts laboratoriestudie af immunitet ved cluster 5.
Han læste notatet herom fra Statens Serum Institut ca. 20 minutter før mødet.
Som han husker det, var bagtæppet, at der i det hele taget skulle ske noget i
forhold til den eskalerende minksmitte, som der siden september havde været
talrige vurderinger af og drøftelser om, og som de var ganske bekymrede over.
Han husker ikke, at de traf beslutninger på det møde. Det handlede om den
brændende platform og specifikt om, hvordan man skulle forstå resultaterne,
der var fremkommet i Anders Fomsgaards laboratorium. Det var Per Okkels,
der førte ordet. Det var et kort telefonmøde. Anders Fomsgaard blev vist bedt
om kort at præsentere resultaterne, og så skulle de kommentere på dem. Der
kom ikke nogen anbefalinger til regeringen ud af mødet. Han advarede på
telefonmødet om morgenen den 3. november 2020 kraftigt mod at lægge disse
data om cluster 5 til grund for en yderligere risikovurdering.
Der blev endvidere afholdt et ”coronastatusmøde” den 3. november 2020 kl.
9.00. Af Magnus Heunickes noter fra mødet fremgår bl.a. om departements-
chef Per Okkels indlæg: ”Formiddagen: Anbefaling fra sundhedsmyndighe-
derne om mink ud af DK”.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han, Per Okkels og af-
delingschef Lene Brøndum deltog i mødet. Noterne er ikke nødvendigvis ud-
tryk for, at ordene faldt, som han har skrevet. Han skrev det relevante ned.
Per Okkels havde mødtes med Statens Serum Institut, men havde ikke fået
den nye risikovurdering. Han og Sundhedsministeriet havde ansvaret for det
faglige grundlag.
184
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0187.png
Forløbet den 3. november 2020
5.4.2.
Kontakt mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet kl. 08.36
om delplan vedrørende mink
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, sendte den 3. november
2020 kl. 08.36 en enslydende sms til rigspolitichef Thorkild Fogde og depar-
tementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet:
”…
Johan Legarth, kl. 08.36:
Tænker umiddelbart at Mink planen ser sådan ud (medmindre der kom-
mer mindre bekymrende meldinger fra SSI i dag – eller meldingen er,
at der må forventes at være 100 mutationer med tilsvarende problemer
rundt om i Europa/verden):
Aflivning af Mink:
- beslutning om hvorvidt minkavl skal forbydes i DK
- politiet laver et nødplan for aflivning (som i nødvendigt omfang sus-
pendere dyreværnsregler, miljøbeskyttelsesregler mv.)
- iværksættelse af kompensationsordning, der belønner minkavlere for
at pelse eller slå alle deres mink ned i løbet af [10] dage.
Inddæmning blandt mennesker:
- iværksættelse af systematisk sekventering af alle politive tests
- beslutning om hvorvidt der skal meddeles påbud om isolation i sær-
lige faciliteter
- hvis spredning af varianten ser ud til at være geografisk begrænset,
skal der træffes beslutning om at anbefale/påbyde, at der ikke rejses
mellem den pågældende region og resten af landet.
- Hvis spredningen er geografisk begrænset skal der gennemføres mas-
siv testning af i området.
…”
185
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0188.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han an-
tager, at sms’en kl. 08.36 var en opfølgning på mødet mandag aften den 2.
november 2020, hvor der blev lagt nogle helt overordnede spor ud, som var
afhængige af Statens Serum Instituts endelige risikovurdering. Parentesen,
som indeholder et forbehold, angiver, at man skulle vente og se, hvad der skete.
Hvis risikovurderingen viste sig i sin værste form, så var der oplagt også en
operativ opgave for politiet. Derfor blev Thorkild Fogde holdt inde i loopet.
Forespurgt, om han inddrog Miljø- og Fødevareministeriet i de samme over-
vejelser, som han havde redegjort for i sms’en kl. 08.36, herunder om forbud
mod minkavl, forklarede han, at han er ret sikker på, at inputtet til det punkt
i sms’en kl. 08.36, som angik minkerhvervet mere fremadrettet, må være
modtaget udefra. Inputtet om forbud mod minkavl er nok mest sandsynligt
kommet fra Sundhedsministeriet eller måske fra mødet mandag aften. Man
skal ikke lægge for meget ind i hans formulering. Han havde ikke direkte
kontakt med Miljø- og Fødevareministeriet tirsdag formiddag den 3. novem-
ber 2020. Adspurgt hvorfor sms’en ikke blev sendt til Henrik Studsgaard, har
han forklaret, at han sendte beskeden til Per Okkels, da det var baseret på en
drøftelse med Per Okkels, som han siden marts havde kørt et relativt tæt pa-
rallelt forløb med. Det faldt ham ikke ind at sende det til Henrik Studsgaard,
da det var en opsamling på en drøftelse, som han havde haft med Per Okkels.
Han mener, at sms’en var baseret på drøftelserne på departementschefmødet
aftenen før. Han mener ikke, at han var i kontakt med Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet om formiddagen, men det var andre i hans ”hus”, men han er usikker
på, om det drejede sig om dette mulige scenarie. Han vil tro, at det enten var
Anne-Mette Lyhne Jensen eller Lisbeth Gro Nielsen, der var i kontakt med
Miljø- og Fødevareministeriet. Det var først i forlængelse af møderne midt
på dagen, at der blev lavet en opgavefordeling, herunder at Justitsministeriet
skulle koordinere sagen og samle materialet til KU-mødet. Han går ud fra, at
Miljø- og Fødevareministeriet - udover at se på understøttelsen af det praktiske
med aflivning af mink - ligeledes generelt så på minkavlen i Danmark. Det var
ikke noget, som han gav sine departementschefskollegaer et opdrag til. Han
har ikke beføjelse til at give opdrag til sine departementschefskollegaer. Der
er ingen tvivl om, at det var en kæmpe beslutning, hvis det blev besluttet, at
alle mink skulle aflives. Minkalven var en stor industri, der repræsenterede en
betydelig økonomi. Det var hans indtryk, at Miljø- og Fødevareministeriet - og
andre steder - havde den opfattelse, at man så vidt muligt skulle forsøge at
bevare minkavlen, og at man afventede sundhedsmyndighedernes vurdering
af, hvad dette ville indebære.
186
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0189.png
Forløbet den 3. november 2020
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at gengivelsen af Johans Legarths
forklaring svarer til hans egen erindring om forløbet. Han hæftede sig ved
Legarths tilføjelse ”medmindre der kommer mindre bekymrende meldinger
fra SSI i dag”, som flugtede med hans egen opfattelse fra aftenen før, om at
man var i gang med at få verificeret oplysningerne fra Per Okkels, og at der var
mulighed for, at der kom en mere optimistisk udmelding fra Statens Serum
Institut. Planen, som blev skitseret af Johan Legarth, må være en opfølgning
på tidligere telefonsamtaler mellem ham og Johan Legarth i forhold til, hvad
politiet kunne bidrage med, hvis der skulle gennemføres en aflivningsopera-
tion, og at det kunne være nødvendigt at udarbejde en politimæssig plan for
aflivning af mink. Han mener, at han havde talt i telefon om dette med Johan
Legarth om morgenen eller aftenen før, uden at han nærmere kan tidsfastsætte
det. Hans kontaktperson i Justitsministeriet var næsten udelukkende Johan
Legarth. Johan Legarth og han havde løbende en dialog parallelt mellem de
forskellige møder.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at han ikke hørte om en minkplan den 3. november 2020 om morgenen.
Per Okkels nævnte ikke noget herom. Som han husker det, blev planen ikke
drøftet under departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen.
Om morgenen den 3. november 2020 skitserede politidirektør Lykke Søren-
sen og politiinspektør Uffe Stormly i Rigspolitiet en delplan, som beskrev en
tværsektoriel myndighedsindsats i tilfælde af en eventuel beslutning om af-
livning af alle mink i Danmark. Lykke Sørensen sendte et udkast til delplanen
til Thorkild Fogde samme dag kl. 13.44.
Rigspolitiets NOST-delplan BN 284 endte med at blive vedlagt KU-sagen som
bilag 4 og beskrev en plan for, hvordan en politisk beslutning om aflivning af
alle mink i Danmark skulle håndteres i rammen af NOST.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at der var en dialog mellem ham
og Johan Legarth om at udarbejde en plan. I NOST’en planlagde man ud fra et
”worst case scenarie”, hvis operationen skulle eskaleres, da det var nemmere at
trække fra end at lægge til. Han fik den 3. november 2020 tilsendt planen [BN
284 NOST-delplan], som han har set. Han var bekendt med, at mink ville være
på dagsordenen på et KU-møde samme aften, men han var ikke bekendt med,
at delplanen blev delt med Justitsministeriet og indgik som bilag i en KU-sag.
187
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0190.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at de skulle være klar
med en plan for, hvordan en eventuel beslutning om aflivning af alle mink
operativt kunne eksekveres. Hun og Uffe Stormly var på dette tidspunkt i
gang med at skitsere denne plan. De havde fået et klart oplæg fra Justitsmi-
nisteriet om, at delplanen skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle
mink i Danmark.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han ikke
havde kendskab til, at man i NOST’en var begyndt at udarbejde en delplan
for det tilfælde, at regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives. Han har
også forklaret, at han ikke kan huske, om han og Thorkild Fogde talte om
delplanen om formiddagen den 3. november 2020, men det kan sagtens være
tilfældet. Han har videre forklaret, at Lykke Sørensens forklaring, hvorefter
Rigspolitiet havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet om, at delplanen
skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink, giver mening. Han
havde flere samtaler med Thorkild Fogde den 3. november 2020. Han så ikke
et udkast til delplanen forud for KU-mødet den 3. november 2020.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
Johan Legarth ikke orienterede ham om, at Rigspolitiet var sat i gang med at
udarbejde en delplan.
5.4.3.
Direktionsmøde i Fødevarestyrelsen kl. 09.30
I Fødevarestyrelsen blev der afholdt direktionsmøde kl. 09.30 med deltagelse
af blandt andre direktør Nikolaj Veje og veterinærdirektør Hanne Larsen.
Af et referat af mødet fremgår bl.a. om dagsordenspunkt 10, COVID-19:
”…
Kåre Mølbak havde på et møde med erhvervet oplyst, at test af anti-
stoffer på menneskerne, der var smittet med mink-typen, viste, at her
virkede antistofferne ikke, hvilket giver bekymret for en padami 2 (et
nyt Wuhan) netop pga. mink-mutation.
Det er endvidere vurderingen, at dansk mink er den største zoonotiske
reservoir i verdenen.
188
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0191.png
Forløbet den 3. november 2020
Efter mødet med erhvervet var der møde med ministeren og Henrik
Studsgaard, og da de hørte om ovenstående, blev de meget bekymret.
Der er ingen slinger i valsen nu.
Kåre Mølbak skal hjælpe med at kommunikere oplysningerne til er-
hvervet, og forsøget skal ”oversættes” via en vurdering i konsortiet.
Senere var der møde med 6 departementschefer (Statsministeriet, Sund-
hedsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Miljø- og Føde-
vareministeriet samt Erhvervsministeriet). Her blev der drøftet mange
elementer, herunder en del vedr. situationen i Nordjylland.
Der er ingen tvivl om, at sundhedsmyndighederne ikke længere vil have
mink i Danmark. Det bliver dog ikke meldt ud, da man er bekymret for,
at det vil påvirke motivationen til at hjælpe med aflivning.
Strategien er ind til videre, at aflivningen i zoner fortsætter med fuld
kraft, og at der opfordres til at pelse uden for zonerne.
…”
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at han deltog i direkti-
onsmødet den 3. november 2020 kl. 09.30. Han husker ikke drøftelsen, men
det er korrekt, at opfattelsen hos styrelsen var, at sundhedsmyndighederne
var længere fremme i overvejelserne om aflivning af mink. Sundhedsmyn-
dighederne havde ikke et generelt ønske om at slå alle mink ned. Der var en
drøftelse af, at man kunne beholde avlsdyr, og Kåre Mølbak havde tilkende-
givet, at det nok ikke var nødvendigt at slå alle mink ned.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret, at
baggrunden for bemærkningen om, at sundhedsmyndighederne ikke længere
ville have mink i Danmark, var, at de sad med en opfattelse af, at der var et
stort pres i forhold til de nyeste resultater, og at Styrelsen for Patientsikkerhed
havde den opfattelse, at minkene helt skulle aflives.
5.4.4.
Mail fra Miljø- og Fødevareministeriet til en række ministe-
rier kl. 09.35 om plan
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, sendte den 3. no-
vember 2020 kl. 09.35 til sin afdelingschefkollega i Finansministeriet, Martin
189
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Ulrik Jensen, og med kopi til sine øvrige afdelingschefkollegaer i Erhvervs-
ministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet og
sin kollega, kontorchef Paolo Drostby, en mail, hvori han redegjorde for en
ØU-sag med to scenarier i forhold til mink: a) en dvalemodel og b) en model,
som indebar lukning af minkbranchen og tilkendegav, at begge scenarier ville
kræve retlig hjemmel:
”…
Som opfølgning på vores samtale i går, og så alle er opdaterede på
planen herfra.
Vi arbejder aktuelt på en ØU-sag, som skal være i ØU i denne uge. Jo
før jo bedre.
Den aktuelle ØU-sag vil indeholde kompensationssystem samt tempo
tillæg, jf. bullit 1 i nedenstående. Denne del eksekverer vi dog på inden
sagen rammer ØU, så det vil være ren orientering.
I sagen vil også indgår også en konsolidering af, at alle minkavlere
inden for zonerne (smittede samt ikkesmittede) skal slå alle sine dyr
ned, inkl. avlsdyr, på trods af branchens ønske om at bevare avlsdyr
på ikkesmittede besætninger i zonerne. Derudover indstilles, at alle
minkavlere uden for zonerne i første omgang kan nøjes med at pelse
ned, så de kun har avlsdyrene tilbage. I samme sag indstilles det, at
regeringen melder ud, at der i 2021 kun kan forventes at være avlsdyr
i Danmark. Af kapacitetshensyn i aflivningerne meldes der ikke noget
ud om evt. hel nedlukning af branchen.
Imens ovenstående ØU-beslutninger eksekveres og der slås ned, og
pelses ned, udarbejdes der en ny ØUsag, så regeringen kan tage stilling
til minkbranchens generelle fremtid. Umiddelbart er der to sce- narier,
som skal beskrives i denne sag:
a. Kun avlsdyr i 2021, med dvalekompensation (bullit 3 nedenfor) og
en omstillingspulje (bullit 4) til de minkavlere, som alligevel bliver
nødt til at forlade erhvervet som følge af situationen.
190
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0193.png
Forløbet den 3. november 2020
I spor a vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvor mange avlsdyr der i
givet fald skal have lov at være i 2021, hvordan de mest forsvarligt
opbevares mv.
b. Minkbranchen lukkes helt, med ekspropriation og dertilhørende er-
statning (bullit 2), samt større omstillingspulje (bullit 4).
Uanset om man bevæger sig af spor a eller b vil der skulle skabes retlig
hjemmel til at eksekvere beslutningen. Vi er enige i, at det vil skulle
ind i epidemiloven. Regeringen vil så skulle tage stilling til, om man
vil lukke helt for muligheden for at starte op igen senere, eller om det
skal være åbent. Et totalforbud mod minkproduktion vil skulle ind i
MFVM-lovgivning.
Alle sejl sættes nu på at få den første sag klar, og så starter vi op på den
uddybende fremtidssag, så snart den akutte sag er færdig.
…”
Tejs Binderup videresendte mailen fra kl. 09.35 til Henrik Studsgaard kl. 09.55
med bemærkning: ”Også t.o. til dig, så du ved hvad planen er”.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
hans mail sendt kl. 09.35 var udtryk for hans opfattelse af, hvad der skulle ske
nu og her; dels fuldt tempo på aflivning, dels ”alle mand på dæk, i forhold til
zone 1 og 2” og endelig et økonomisk incitament for ordinær pelsning i zone
3. I mailen kl. 09.35 skrev han tillige meget eksplicit, at der ikke var hjemmel.
Ingen afdelingschefer vendte tilbage i anledning af hans mail, hverken den
3. eller 4. november 2020.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet har for-
klaret, at de på det tidspunkt var begravet i arbejde, og at han ikke mener,
at han talte med Tejs Binderup om de to scenarier i løbet af dagen. Det, som
Tejs Binderup skrev, var ikke noget, som kom bag på ham. Det var klart, at
man måtte overveje, hvad man skulle gøre fremadrettet. Han tænkte, at Tejs
Binderup arbejdede inden for mandat. Tejs Binderups mail rimede 1:1 på det,
som var Miljø- og Fødevareministeriets tilgang til sagen; én del, som gik på,
hvad man skulle gøre her og nu for at få tempoet op, og én del, som handlede
191
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0194.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
om, hvad man skulle gøre med minkerhvervet fra 2021 og frem, hvori var
skitseret henholdsvis en dvalemodel og en ekspropriationsmodel.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun ikke erindrer, at hun registrerede, at Tejs Binderups mail kom ind tirs-
dag den 3. november 2020. Hun opdagede den først senere. Der var rigtig
mange ting under opsejling tirsdag den 3. november 2020, hvor hun havde
fået nogle opgaver, bl.a. om tests i Nordjylland. Allerede på tidspunktet for
mailens modtagelse kl. 09.35 havde hun rigtig travlt. Det havde mange andre
også. Allerede med mailens overskrift ”Mink og kompensation”, ville hun den
pågældende dag have fra-screenet mailen. Det var Erhvervsministeriet og Fi-
nansministeriet, som sammen med relevante fagministerier skulle koordinere.
Hun læste ikke mailen tirsdag den 3. november 2020.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at hun ikke læste mailen ved modtagelsen, da hun var hos tandlægen.
Da hun kom tilbage på kontoret, var verden i brand på grund af Statens
Serum Instituts nye risikovurdering om, at der var fundet mutationer, som
kunne mindske fremtidige vacciners effekt, men hun læste Tejs Binderups
mail efterfølgende.
5.4.5.
Ministermøde og gruppemøde om formiddagen
Der blev afholdt et virtuelt ministermøde den 3. november 2020 kl. 10.00, hvor
bl.a. situationen med smittede minkfarme blev drøftet. Der er ikke udarbejdet
officielt referat af mødet, men af sundhedsminister Magnus Heunickes noter
fra mødet fremgår bl.a. følgende:
”…
Mogens J
Jeg har haft tekniske problemer. Mink: I de zoner skal alt slåes ned nu.
Pelsningssæsonen. Slås ned. Kapacitet, forbrænding… Der gøres alt!
Rigtig mange tons!
Vanvittigt at opleve hvordan V agerer: Snævre erhvervsinteresser og
mink sætter de over.
192
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0195.png
Forløbet den 3. november 2020
Mette F
Vi har behov for at indsatsen accelereres nu! Der er ikke mere tid nu.
Det må nogen af os se til sker i løbet af dagen. Vi går en hård tid i møde,
det skal alle indstille sig på.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun kan forestille sig, at mink
var til drøftelse på ministermødet, men hun husker ikke drøftelsen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om mødet forklaret, at der om for-
middagen var et ministermøde blandt næsten alle ministre. Mink var et punkt
på dagsordenen. Han mener, at det kom ind, da Mogens Jensen tog ordet.
Mange af ministrene havde deltaget i ØU- og/eller CU-møderne nogle dage
før, så det var rimelig present. Mogens Jensen nævnte, at nedslagningerne i
zonerne ikke blev gennemført. Om sine noter har han forklaret, at det anfør-
te handlede om den allerede trufne beslutning om nedslagning af smittede
mink og mink i zonerne. Mogens Jensen talte vist om, at minkene uden for
zonerne skulle pelses. Han opfattede Mette Frederiksens kommentar som
om, at der nok kom et KU-møde senere samme dag. Det havde han allerede
hørt om morgenen. Han havde en stor opgave foran sig med at få fuldstæn-
dig styr på den sundhedsfaglige vurdering, herunder Statens Serum Instituts
risikovurdering. Hans noter omhandler udelukkende mink. Han husker ikke
hvert et ord på mødet, men det er hans fortolkning af mødet. Det var ikke et
definerende møde.
Den 3. november 2020 om formiddagen, formentlig kl. 11.15, blev der afholdt
et gruppemøde i Socialdemokratiets folketingsgruppe, hvor mink blev bragt
op.
Der er ikke udarbejdet officielt referat af mødet, men af Magnus Heunickes
noter fra mødet fremgår bl.a. følgende:
”…
Mogens Jensen
Mink: Alle står på mål for at slå de smittede mink + omkredse ned nu.
Pelse de steder, hvor der ikke er smitte! Ellers DK et ny Wuhan, der er
nye mutationer i gang.
…
193
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0196.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Mette F
Mink: De skal slåes ned. Underminerer vaccine, 10-fold alvorligt, det
haster.
Alle sejl.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret bl.a., at hun ikke erindrer ek-
sakt, hvad der blev drøftet. Hun kan godt have sagt, at der var risiko for, at
vaccinerne kunne blive undermineret, og at det handlede om tempo med
nedslagning af mink i zonerne.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sine noter forklaret, at Mogens
Jensens kommentar adresserede beslutningen fra tidligere om at slå smittede
mink ned samt mink i zonerne. Mette Frederiksens kommentar opfatter han
som den samme som på ministermødet. Den henviser til Mogens Jensens
kommentar om beslutningen om, at smittede mink og mink i zonerne skulle
aflives hurtigt. Det ville have været meget, meget usædvanligt, hvis man på
et gruppemøde ville træffe vidtgående beslutninger.
5.4.6.
Finansministeriets notat om tempobonus
Idéen om tempobonus til minkavlere, som aflivede deres mink hurtigt, blev
som nævnt præsenteret af Miljø- og Fødevareministeriet under departements-
chefmødet den 2. november 2020 kl. 21.30. På den baggrund udarbejdede Fi-
nansministeriet natten mellem den 2. og 3. november 2020 et notat om tempo-
bonus, som foreløbigt konkluderede, at det var hensigtsmæssigt at indføre en
tempobonus for hurtig aflivning, idet dette ville give minkavlerne incitament
til at foretage aflivningerne hurtigere. Det blev vurderet, at en tempobonus på
20 kr. pr. aflivet dyr, hvilket udgjorde ca. 10 procent af markedsprisen, ville
skabe det rette incitament for minkavlerne.
Om formiddagen den 3. november 2020 blev notatet godkendt af finans-
minister Nicolai Wammen. Notatet fra Finansministeriet, der havde titlen:
”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og hvor indstillingen var,
at ”Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for en ”tempo-bonus”
på mødet med branchen d. 3. november”. Forinden finansministerens god-
kendelse havde Peter Stensgaard Mørch gennemgået notatet og foranlediget
ændringer heri.
194
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0197.png
Forløbet den 3. november 2020
Den 3. november 2020 kl. 10.54 sendte Asbjørn Brink notatet ”Mulig ”tem-
po-bonus” for hurtig aflivning af mink” til kontorchef Paolo Drostby i Miljø- og
Fødevareministeriet, med oplysning om, at det var godkendt af finansminister
Nicolai Wammen. Af mailen fremgik således: ”Finansministeren har godkendt
vedlagte notat om ”tempo-bonus” og dermed at vi kan arbejde videre med en
sådan”.
Notatet kom til at indgå i KU-sagen som bilag 3 efter visse tilpasninger fra
Miljø- og Fødevareministeriet.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at tempobonus var en idé,
som fødtes i Miljø- og Fødevareministeriet. Han hørte om tempobonus den
3. november 2020, hvor der kom en sag over til Finansministeriet. Miljø- og
Fødevareministeriet havde brug for en positiv tilkendegivelse fra Finansmi-
nisteriet, før man gik videre med det, da sagen omhandlede økonomi, Det,
som han hæftede sig ved, var økonomidelen, og af en anden udgave af notatet
”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink” fremgik, at der var et om-
kostningsskøn på mellem 80 mio. kr. og 300 mio. kr. Det var store beløb, som
det var helt naturligt, at Miljø- og Fødevareministeriet rettede henvendelse til
Finansministeriet om. Om sin godkendelse af notatet har han forklaret, at man
i forhold til bevillinger skal gennem to låse: den første lås er, om regeringen
vil prioritere økonomien til en given sag. Først når den nøgle er drejet om,
kan man gå til lås nr. 2 hos fagministeriet, som må tage hånd om lovgivning,
aktstykker mv. Hvis ØU siger nej til en minister, så stopper sagen der. Hvis ØU
giver grønt lys, skal sagen på plads hos fagministeriet, som skal sørge for at få
alt på plads, herunder det juridiske. I ØU står man for den politiske priorite-
ring, hvor fagministeriet står for udmøntning samt for, at hjemler og andet er
på plads. Med Finansministeriets godkendelse af notatet om tempobonus var
der givet grønt lys til, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne arbejde videre,
herunder afsøge mulighederne med branchen, undersøge hjemmel mv. Ved
hans godkendelse af notatet om tempobonus var den første lås blevet låst op,
og han gav herved grønt lys til, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne afsøge
mulighederne for tempobonus med branchen. Herefter, og hvis det skulle sæt-
tes i værk, så var det på helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevareministeriet, som
skulle arbejde videre, herunder med hjemmel til udbetaling af tempobonus.
Departementschef i Finansministeriet, Peter Stensgaard Mørch, har forklaret,
at tempobonus var et værktøj, der kom på banen den 2. eller 3. november 2020,
195
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0198.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
hvilket Finansministeriet syntes var et egnet beredskab at bringe i anvendel-
se, da der skulle skrues op for tempoet. Avlerne efterspurgte sådanne tiltag.
Alle havde en forventning om, at kompensationsordninger skulle forhandles,
og at der efterfølgende skulle skabes hjemmel. Han havde ikke hørt, at der
manglede hjemmel til tempobonusordningen. Det var normalt, at der var en
dialog om efterfølgende godkendelse i Folketinget.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forklaret, at hvis miljø- og
fødevareministeren vurderede, at det var en god idé at drøfte tempobonus med
branchen, stillede Finansministeriet en budgetgaranti til rådighed hertil. Den
bevillingsmæssige hjemmel skulle så komme efterfølgende i et aktstykke fra
Miljø- og Fødevareministeriet. Det var således en forhåndstilkendegivelse om,
at Finansministeriet ville hjælpe med at fremskaffe pengene til tempobonus.
De beskæftigede sig ikke med, hvorvidt der var lovhjemmel til at udbetale
tempobonus, eller om der var tale om ulovlig statsstøtte, da dette skulle hånd-
teres af ressortministeriet.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har forklaret, at det er
ressortministeriets opgave at vurdere og afgøre, om de har bevillingsmæs-
sig hjemmel. Finansministeren forholder sig ikke til den bevillingsmæssige
hjemmel. Det, som finansministeren godkendte, var det politiske initiativ,
om det var okay, at regeringen ville søge at afsætte penge hertil. Det var pri-
oriteringen af, om regeringen ville bruge penge på det. Det er en stor kasse,
pengene kommer fra; ministerierne har ikke pengene selv. Ved finansmini-
sterens godkendelse af at man begynder at tale om tempobonus, ligger der
ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale en tempobonus. I
godkendelsen ligger, at en minister ikke vil gå ud og love noget til en branche,
og ministeren får med en godkendelse at vide, at der er opbakning fra finans-
ministeren til at bruge de penge. Afhængig af om der er bevillingsmæssige
hjemler på finansloven eller ej, vil der skulle udarbejdes et aktstykke. Det er
ressortministeriet, der har overblikket over dette.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forklaret, at notatet skulle
tjene som beslutningsgrundlag for, at Finansministeriet ville afsætte midlerne
til tempobonusmodellen. Tempobonussen skulle dog først udbetales, når der
forelå en bevillingsmæssig hjemmel f.eks. i form af et aktstykke.
196
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0199.png
Forløbet den 3. november 2020
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om tempo-
bonus forklaret bl.a., at han fik idéen om tempobonus mandag aften den 2.
november 2020, men at der var drøftelser om tempobonus mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Finansministeriet allerede før departementschefmø-
det den 2. november 2020 kl. 21.30. Finansministeriet udarbejdede notatet
om tempobonus henover natten fra mandag den 2. november 2020 til tirsdag
den 3. november 2020, og om tirsdagen godkendte finansministeren, at man
kunne igangsætte en tempobonus. Miljø- og Fødevareministeriet tog heref-
ter kontakt til branchen. Det var et tilbud, som ikke kunne trækkes tilbage.
Spørgsmålet var, om man tillige kunne give avlerne et økonomisk incitament
til at fremrykke den ordinære pelsning for herved at mindske biomassen. Der
skulle udarbejdes en skriftlig sag til regeringen herom. Det var ikke entydigt,
om det var Miljø- og Fødevareministeriet eller Finansministeriet, som havde
ansvaret for hjemmel til tempobonus.
5.4.7.
Statens Serum Instituts risikovurdering
Statens Serum Institut fremsendte den nye risikovurdering til Sundhedsmi-
nisteriet ved mail af 3. november 2020 kl. 13.37. Konklusionen i risikovurde-
ringen var, at ”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi
indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne
for at forebygge COVID-19 med vacciner”. Sundhedsstyrelsen tilsluttede sig
risikovurderingen. Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november
2020 blev vedlagt KU-sagen som bilag 1.
5.4.8.
Departementschefmøde kl. 13.30
Kl. 12.15 udsendte departementschefsekretær, Malene Lejbach, Justitsministe-
riet, opkaldsinfo til brug for et ”opfølgende DC-møde om mink i dag kl. 13.30”.
I departementschefmødet, som blev afholdt virtuelt kl. 13.30, deltog blandt
andre departementscheferne Johan Legarth, Justitsministeriet, Lars Gert Lose,
Udenrigsministeriet, Per Okkels, Sundhedsministeriet, Michael Dithmer, Er-
hvervsministeriet, og Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, samt
afdelingscheferne Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, Dorthe Eberhardt
Søndergaard, Sundhedsministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsmini-
steriet, og Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet. Endvidere deltog
rigspolitichef Thorkild Fogde. Departementschef Peter Stensgaard Mørch,
Finansministeriet, deltog ikke i mødet.
197
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0200.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at på det
første departementschefmøde blev det ikke besluttet, at der skulle indkaldes
til et FKU-møde, men det lå i luften, at pilen meget muligt pegede i retning
af et senere KU-møde. Så vidt han husker, var der var ikke nogen drøftelse af
hjemmel på mødet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mødet
forklaret, at stemningen var alvorlig. Der var to ben; hvordan man kom hurti-
gere igennem aflivningen, og hvordan man undgik smitte af mennesker. Hun
lyttede efter de emner, som kunne ramme hende arbejdsmæssigt, så hun er
ikke skarp på, hvad der i øvrigt blev talt om, men der blev talt om tempobonus
og pelsningssæson, så der blev også talt om aflivning uden for zoner.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at han vil tro, at mødet varede
en halv time. Han tænkte, at de nærmede sig worst case scenariet. Han havde
ikke ordet på mødet, og han ved ikke, om der deltog afdelingschefer på mødet.
Da mødet var færdigt, skulle ministerierne i gang med at forberede et beslut-
ningsoplæg til regeringen, hvorfor politiet var ude af loopet, indtil der forelå en
beslutning. Han mener ikke, at det på departementschefmødet kl. 13.30 blev
drøftet, hvilke scenarier der skulle danne grundlag for beslutningsoplægget
til KU-mødet. Det var på dette tidspunkt uafklaret, hvor sagen endte, og hvor
stor opgaven blev for politiet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
det var et virtuelt møde. Sundhedsministeriets oplæg til Nordjyllandsdelen
var ret offensivt. Johan Legarth tilkendegav, at han ikke troede, at Statsmini-
steriet ville indføre så skrappe initiativer, som Sundhedsministeriet lagde op
til. Sundhedsministeriet var i gang med at forberede en sag om Nordjylland.
Miljø- og Fødevareministeriet var i gang med at forberede en sag om mink. Der
var drøftelse af de forskellige tiltag. Det blev tilkendegivet, at Statsministeriet
ikke var vild med at gå helt så kraftigt til værks i forhold til Nordjylland, så-
ledes som Sundhedsministeriet havde indstillet. Sundhedsministeriet skulle
således skrue ned for kraften i initiativerne.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret, at på
det uformelle departementschefmøde kl. 13.30 kiggede man på de to modeller,
som også indgik i det skriftlige materiale til KU-mødet den 3. november 2020.
Der var ingen tvivl om, at Miljø- og Fødevareministeriet var optaget af at beva-
198
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0201.png
Forløbet den 3. november 2020
re minkavlernes avlsdyr, mens Sundhedsministeriet var optaget af hensynet
til den humane sundhed, hvilket efter hans opfattelse var baggrunden for
de to modeller. Fokus på mødet var ligeledes på, hvordan det internationale
samfund ville reagere på den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut.
På mødet drøftede de primært fremdriften af materialet til KU-mødet og de
forskellige indstillede modeller, hvor man enten bevarede avlsdyr eller nedlag-
de minkerhvervet. På mødet var der et ’kissejav’, og alt skulle gå rigtigt stærkt.
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret, at både
risikovurderingen og regeringens håndtering heraf efter Udenrigsministeriets
vurdering ville have betydelige udenrigspolitiske konsekvenser. Det var vur-
deringer og rådgivning herom, som Udenrigsministeriet skulle bidrage med
til regeringssagen. De frygtede bl.a. indrejserestriktioner. Der var i udlandet
stor bekymring for mutationer. Han redegjorde for nogle af disse synspunkter
på departementschefmødet kl. 13.30.
5.4.9.
Departementschefmøde kl. 14.45
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, besluttede, at der skulle
afholdes yderligere et departementschefmøde kl. 14.45. Mødeindkaldelse blev
udsendt kl. 13.49 fra Statsministeriet.
I departementschefmødet, som blev afholdt virtuelt kl. 14.45, deltog departe-
mentscheferne Barbara Bertelsen, Statsministeriet, Peter Stensgaard Mørch,
Finansministeriet, Johan Legarth, Justitsministeriet, Michael Dithmer, Er-
hvervsministeriet, Per Okkels, Sundhedsministeriet, og Henrik Studsgaard,
Miljø- og Fødevareministeriet. Herudover deltog blandt andre afdelingsche-
ferne Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen, Ju-
stitsministeriet, og Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, samt depar-
tementsråd Pelle Pape og chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, begge
Statsministeriet. Nogle af mødedeltagerne deltog i mødet over telefon og uden
billede.
På departementschefmødet blev det meddelt, at den nye risikovurdering fra
Statens Serum Institut skulle på et KU-møde samme aften. Mødet kom her-
efter til at fungere som forberedelse til KU-mødet samme aften. Beslutningen
om afholdelse af KU-møde var truffet af statsministeren på Barbara Bertelsens
initiativ. Mødet skulle afholdes kl. 21.00, men det blev senere rykket til kl.
21.30. Samtidig med beslutningen om, at der skulle afholdes KU-møde, be-
199
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0202.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
stemte Barbara Bertelsen, at Justitsministeriet skulle koordinere sagen, som
skulle danne grundlag for KU-mødet. Sagen omfattede både behandlingen af
mink og den humane smitte i Nordjylland, hvor smitten blandt minkfarme
var særlig udbredt.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at hun
ikke mener, at der var drøftelse af aflivning af alle mink. Hendes fokus var
”menneskedelen”, altså Nordjylland. Hun husker forløbet sådan, at man på det
andet departementschefmøde ”ikke var klar nede i maskinrummet”. Departe-
mentschef Peter Stensgaard Mørch sagde på et tidspunkt, at ”det lyder til, at
vi ikke er klar på tiltag”. Hun, Per Okkels, Johan Legarth og Peter Stensgaard
Mørch var meget opmærksomme på den klare ordlyd i risikovurderingen. De
var meget klar på, hvilket ansvar de stod med i et worst case-scenario. Hun
var bekendt med, at der blev arbejdet på en ØU-sag, men ikke med processen.
Pointen med at sætte dem fagligt sammen tirsdag eftermiddag var, at det var
vigtigt at få udboret, hvad der var op og ned. Der var allerede et handlebe-
hov i forhold til smitten. Fornemmelsen i forhold til Statens Serum Instituts
risikovurdering var: ”Hold da op, det kan kun betyde én ting”. Hun kan ikke
huske, hvem der besluttede, at der skulle afholdes et KU-møde, men der var
nok en fælles opfattelse af, at det var nødvendigt, da der skulle ske orientering
af Folketinget, ligesom der ville være en indberetningspligt til WHO og ECDC.
Man ønskede ikke at komme i en situation, hvor der ikke skete indberetning
i rette tid. Kina blev jo kritiseret for, at Kina havde siddet med oplysningen
om covid-19 for længe. Der var en stor bekymring fra Finansministeriet og
Erhvervsministeriet om, hvad der ville ske, hvis oplysningen kom ud, i og med
at Kåre Mølbak på et møde med minkavlerne den 2. november 2020 havde
brugt formuleringer om Wuhan. Tiden var derfor vigtig. Det var vigtigt, at
regeringen fik kendskab til risikovurderingen samme aften. Beslutningen om
afholdelsen af et KU-møde træffes af statsministeren. Hun tog statsministeren
i ed på, at der skulle afholdes et KU-møde samme aften.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at det var Barbara Bertelsen,
som indstillede, at KU-mødet skulle afholdes, og Mette Frederiksen var enig
heri. Hun godkender enhver indkaldelse til møder i regeringens koordinations-
udvalg (KU), og det er Statsministeriet, som har ansvaret for at udsende dags-
orden og materiale til brug for et KU-møde. Det er hendes departementschef,
der beslutter, hvem der skal koordinere et KU-møde. Hun kan ikke forklare,
200
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0203.png
Forløbet den 3. november 2020
hvorfor Justitsministeriet konkret blev valgt i denne sag, men det skyldtes
måske, at der indgik bilag fra NOST.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at da ri-
sikobilledet var tegnet op, var konklusionen, at man var langt fra at være i
mål i forhold til tiltag. Mødet blev derfor afbrudt, så folk kunne fare videre
med de enkelte spor. På mødet var der ikke en konkretisering af, at alle mink
skulle slås ned. Da man rundt omkring i ministerierne fik læst Statens Se-
rum Instituts nye risikovurdering, bredte der sig en opfattelse af, at det var
nødvendigt at slå alle mink, inkl. avlsdyr, ned. Det var den fornemmelse, som
spredte sig i løbet af eftermiddagen på bagkant af mødet. Han tør ikke sige,
om det blev italesat på mødet kl. 14.45. Han tror, at det var oplagt, at aflivning
af alle mink var et muligt udfald, idet en forbudsmodel ligeledes indebar, at
alle mink skulle aflives. Hans egen indsigt i minkavl var på daværende tids-
punkt relativt begrænset. Han har derfor ikke haft et klart billede af, hvad
det ville ende med, og kan derfor heller ikke sige, hvilke scenarier Henrik
Studsgaard eller andre måtte have set for deres indre blik. Under pandemien
blev det naturligt, at det var Justitsministeriet, som samlede sagen, hvis der
var tale om ”en bred sag”. Justitsministeriet havde under pandemien fået til-
ført ressourcer med det formål at kunne koordinere tværgående sager, og det
var i Beredskabsafdelingen med afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen og
kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, at koordinationen skete. Den konkrete pakke
berørte mange ministerier. Det var sandsynligvis Statsministeriet, som beslut-
tede, at det var Justitsministeriets opgave at samle sagen. Udgangspunktet er,
at Justitsministeriet laver en overordnet disposition over, hvad coveret skal
indeholde. Det vil være sædvanligt, at ressortministerierne leverer bidrag til
den ramme, som man i fællesskab er blevet enige om. Koordinationsopgaven
handler om, at der skal være en sammenhængende måde at skrive på. Stem-
ningen på departementschefmødet kl. 14.45 var, at det hastede. Der var ingen,
som stillede spørgsmål til, at KU-mødet skulle afholdes samme aften. Der var
ingen, som syntes, at det var mærkeligt. Det var Justitsministeriet, der blev
sat til at koordinere den samlede sag til KU-mødet om aftenen. Han gjorde
sig ikke tanker om hjemmelsgrundlaget på daværende tidspunkt. De havde
i Justitsministeriet mere fokus på retsgrundlaget, som havde tilknytning til
tiltag under deres område, som primært var Nordjyllandspakken. I forhold til
mink er det hans opfattelse, at opgaven med at sikre, om de holdt sig inden for
rammerne, lå hos de ressortmyndigheder, der havde ansvaret for de forskellige
tiltag. Det vil sige i vid udstrækning Miljø- og Fødevareministeriet. Det var
201
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0204.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
ikke noget, som han gjorde sine kollegaer i de andre ministerier opmærksom
på. Det er ikke ministeriet, der står øverst på coveret, der har til opgave at
efterlæse andre myndigheders særlovgivning mv.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
stemningen ikke var blevet mindre alvorlig end på det første møde. Det var
naturligt, at det var Barbara Bertelsen, som tog initiativ til, hvem der skulle
tale. Barbara Bertelsen var bekymret, og hun italesatte, at ”omverdenens øjne
lå på os”, og at det var vigtigt at få kommunikeret hurtigt, ligesom det var
vigtigt hurtigt at have et svar på, hvad regeringen ville gøre. Forevist Tejs
Binderups gengivelse af sin opfattelse af det andet departementschefmøde
har hun forklaret, at det lyder rigtigt, at Barbara Bertelsen sagde, at resten af
mødekredsen ikke havde forstået hvor stor en potentiel katastrofe, man stod
overfor. Barbara Bertelsen sagde, at der skulle samles en sag, og det var Ju-
stitsministeriet, som fik ansvaret herfor. Barbara Bertelsen sagde, at KU-sagen
skulle på samme aften. Hastighed var rigtig vigtigt.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at Barbara Bertelsen på dette møde var meget bekymret over situatio-
nen og over, om tiltagene var tilstrækkelige. Da han forlod mødet, havde han
en klar opfattelse af, hvad Miljø- og Fødevareministeriet skulle bidrage med
til det senere KU-møde, hvilket fortsat var en øgning af tempoet for aflivning
i zone 1 og 2 samt øgning af tempoet for pelsning i zone 3, selv om Miljø- og
Fødevareministeriet ikke fik en præcis beskrivelse af opdraget. I Miljø- og
Fødevareministeriet arbejdede de videre hermed, hvilket afspejlede sig i den
kommenterede dagsorden, som der blev udarbejdet til miljø- og fødevare-
minister Mogens Jensen, såvel som i Miljø- og Fødevareministeriets bilag
2a til KU-sagen. De gode folk, som han havde på sagen, havde været meget
opmærksomme på hjemmelsspørgsmålet, og det fremgår også af bilag 2 [a] til
KU-sagen, at ”her- og nu indsatsen” i zone 1 og zone 2 kunne rummes inden
for eksisterende hjemmel, hvorimod en dvalemodel (scenarie a) eller en ned-
lægning af erhvervet (scenarie b) ikke var dækket af eksisterende hjemmel
og ville kræve lovændring. Der blev ikke på departementschefmødet nævnt
noget om manglende hjemmel til scenarie a og b. Det fremgik, at der kunne
eksekveres inden for bilag 2’s formål. Derfor tog han heller ikke hjemmels-
spørgsmålet op på mødet. Han var ikke selv inde over forberedelsen af mate-
rialet fra departementschefmødet kl. 14.45 og frem til materiale til KU-mødet
blev udsendt til deltagerne kl. 20.24 og kl. 21.24.
202
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0205.png
Forløbet den 3. november 2020
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
det ikke var unaturligt, at departementschef Barbara Bertelsen ønskede et de-
partementschefmøde for at få afklaring af, om der skulle afholdes et KU-møde.
Der var drøftelse af en Nordjyllandspakke, som indebar nedlukning mv. På
mødet drøftede man ikke yderligere aflivning af mink ud over den aflivning,
som pågik i zone 1 og 2, men man drøftede, at der skulle tempo på aflivninger-
ne. Der var således ikke en drøftelse af aflivning af mink uden for zonerne. Da
departementschefmødet var afsluttet, var det hans indtryk, at man fortsat kun
arbejdede med en model, som handlede om at få aflivningstempoet op inden
for zonerne. Der var dog også et ønske om, at tempoet med pelsningen i zone
3 skulle bringes i vejret. Den allerede igangværende nedslagning i zonerne
var allerede håndteret rent statsstøttemæssigt, da den skete med hjemmel i
lov om hold af dyr. Det var meget tydeligt på mødet, at Statsministeriet var
meget bekymret over den nye risikovurdering, herunder minkmutationen.
På mødet blev det besluttet, at Justitsministeriet skulle overtage de to sager
fra Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet og forberede en
KU-sag til om aftenen. Det var på dette møde, at det stod klart, at man ikke
ville kunne køre et forløb med to ØU-sager, men at sagen overgik til at blive
en KU-sag. Der var ikke nogen af mødedeltagerne på mødet kl. 14.45, som
tilkendegav, at det ikke var fagligt forsvarligt at udarbejde et oplæg inden for
3 timer. Det var stemningen ikke til. På departementschefmødet kl. 14.45
fremlagde Miljø- og Fødevareministeriet et bilag om muligheden for få bragt
aflivningsindsatsen i vejret, herunder om tempobonus. Der var ligeledes et
bilag fra Sundhedsministeriet, som angik Nordjylland. Det blev hverken på
departementschefmødet kl. 13.30 eller kl. 14.45 nævnt, at det var nødvendigt
at slå alle mink ned. Det blev ikke drøftet mellem Miljø- og Fødevareministeriet
og Justitsministeriet. Om sine noter fra mødet, hvoraf fremgår bl.a. at Barbara
Bertelsen mente, at ”det er alt for lempeligt, kalder oplægget provinsielt og
fremfører, at resten af mødekredsen slet ikke har forstået hvor stor en potentiel
katastrofe det er vi står over for”, har han forklaret, at bølgerne gik lidt højt, og
at han havde en oplevelse af, at Statsministeriet var overordentlig bekymret
over situationen i Nordjylland. Han havde efter mødet ikke opfattelsen af, at
det var nødvendigt at slå alle mink ned. Der var ingen, der sagde til Miljø- og
Fødevareministeriet, at der skulle have bredt sig en opfattelse af, at det var
nødvendigt at slå alle mink ned.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret,
at de på mødet drøftede, hvad det næste skridt skulle være i forhold til den
203
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0206.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
nye problemstilling med minkvarianten og rækkevidden heraf. Per Okkels
læste risikovurderingen op under mødet. De vidste, at det potentielt var meget
vidtgående oplysninger, som de ikke kunne have liggende i særlig lang tid, ikke
mindst fordi Kåre Mølbak dagen forinden havde videregivet oplysningerne
til eksterne parter. Det ville have været meget dårlig regeringsbetjening, hvis
offentligheden fik kendskab til den nye minkvariant før regeringen. Der var
et stort behov for, at regeringen kunne kommunikere om det, inden det nåede
offentligheden.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at det var på
det møde, at Barbara Bertelsen bad Justitsministeriet om at overtage koordine-
ringen af KU-sagen. Normalt er det sådan, at den, der har sagen, koordinerer
sagen med de andre relevante ministerier. KU-sagen var rigtig voldsom, da de
alle havde noget i den, og der var jo én, som skulle koordinere den. Han synes,
at det var godt, at Justitsministeriet koordinerede sagen, idet de bl.a. havde
NOST’en og havde et sekretariatssamarbejde med Sundhedsministeriet. Man
kunne have valgt mange forskellige ministerier til at koordinere sagen. Han
tilslutter sig, at Justitsministeriet var et naturligt valg i forhold til at koordi-
nere sagen. Det centrale ved at koordinere sagen var at få alle de elementer
ind i sagen, der var nødvendige for, at regeringen kunne træffe en beslutning
samme aften. De kom med hver deres ting.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
mødet forklaret, at Barbara Bertelsen klart meldte ud, at Statsministeriet ikke
anså den hidtidige håndtering for tilstrækkelig, og at man derfor nu skulle gå
mere drastisk til værks.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at han ikke deltog i det senere
departementschefmøde kl. 14.45, idet han i stedet afholdt et internt møde i
Rigspolitiet, formentlig for at afrapportere, hvad Per Okkels havde oplyst på
departementschefmødet, herunder orientere Lykke Sørensen og Uffe Stormly
om, at de nærmede sig worst case scenariet.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret, at på
mødet blev de fremlagte modeller drøftet. Den ene model indebar aflivning
af alle mink med undtagelse af avlsdyrene. Avlsdyr udgjorde omkring 20
pct. af minkbestanden, hvilket svarede til omkring 3 millioner mink. Den
anden model indebar en nedlæggelse af minkerhvervet i Danmark. Disse to
204
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0207.png
Forløbet den 3. november 2020
modeller repræsenterede ydermodellerne, mens den model som senere blev
besluttet på KU-mødet den 3. november 2020, indebar aflivning af alle mink,
inklusive avlsdyr, men modellen indebar ikke et forbud mod minkprodukti-
on i fremtiden. Den besluttede model lå således i midten af de to indstillede
ydermodeller. Den model, som regeringen besluttede, blev ikke drøftet på
departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Hvis man havde
drøftet en sådan model, ville man have indarbejdet den i KU-sagen.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at der i
hans kontor blev arbejdet på coveret til ØU-sagen, men at arbejdet blev stoppet,
da det samme eftermiddag kom frem via Tejs Binderup, at Justitsministeriet
havde overtaget sagen, som skulle behandles på et KU-møde samme aften.
5.4.10. Forberedelse af KU-sagen
I forlængelse af departementschefmødet kl. 14.45 modtog afdelingschef i
Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 15.13 en sms fra departements-
råd i Statsministeriet Pelle Pape, som indeholdt en bestilling på KU-sagen.
Sms’en blev tillige sendt til afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eber-
hardt Søndergaard. Af sms’en fremgik følgende:
”…
Pelle Pape:
KU i aften tentativt kl. 21.
Der skal være en sag med en klar fælles indstilling fra myndigheder
(ssi, fødevare, politi og evt øvrige)
Absolut frist kl. 19.30
Indhold
1) risikovurdering
2) tiltag ift at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/
lukke lortet)
3) tiltag ift smittespredning blandt mennesker
205
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
4) politisk håndtering
5) ft håndtering
6) udenrigspolitisk håndtering
…”
Justitsministeriet blev herefter pennefører på coveret til den sag, som skulle
behandles på KU-mødet, og det var Justitsministeriet, der indsamlede bidrag
og bilag fra andre ministerier, heriblandt Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet. Opgaven med udarbejdelse af cover og indsamling af
bilag blev tildelt kontorchef Lisbeth Gro Nielsen.
Tejs Binderup sendte kl. 15.49 en mail til Anne-Mette Lyhne Jensen og Lisbeth
Gro Nielsen med den seneste version af det af Miljø- og Fødevareministeriet
udarbejdede udkast til cover til en ØU-sag: ”2021 håndtering af COVID-19
smitterisiko i mink”, som indeholdt en beskrivelse af to forskellige modeller:
en dvalemodel og en model for aflivning af alle mink. Udkastet, som indeholdt
flere kommentarbokse, indeholdt et afsnit om hjemmel, hvoraf det fremgik at
der ikke var hjemmel i den nuværende lovgivning til scenarierne. Kl. 17.01
fremsendte Tejs Binderup den seneste version af samme bilag. Bilaget: ”2021
håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” endte med at blive vedlagt KU-sa-
gen som bilag 2 a.
Anne-Mette Lyhne Jensen sendte kl. 15.53 en mail med titlen ”KU sag til i
aften” til bl.a. afdelingscheferne i Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet
om rammerne for et KU-cover. Mailen angav ikke de af Pelle Pape to skitse-
rede tiltag om dvale og om at ”lukke lortet”, men alene tiltaget: ”Aflivning
af mink”. Mailen blev ved en ekspeditionsfejl ikke sendt til afdelingschef i
Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, men han fik den eftersendt kl.
16.40 med bemærkningen: ”Kæmpe fejl herfra – nu er den mest centrale AC
(Tejs) også med på tråden”.
Justitsministeriet modtog fra Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, kl.
16.18 det af Finansministeriet udarbejdede notat: ”Mulig ”tempo-bonus” for
hurtig aflivning af mink”, som endte med at blive vedlagt KU-sagen som bilag
3. Miljø- og Fødevareministeriet havde forinden foretaget visse tilpasninger
af notatet.
206
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
Kl. 16.45 fremsendte politiinspektør i Rigspolitiet Uffe Stormly delplan BN284
til Lisbeth Gro Nielsen emnet: ”Plan vedrørende mink”. Delplan BN284 blev
vedlagt KU-sagen som bilag 4.
5.4.11. Materiale udsendt kl. 17.43
Kl. 17.43 udsendte kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen det
første udkast til KU-sagens cover, som var godkendt af afdelingschef i Ju-
stitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen. Udsendelsen omfattede ligeledes
Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020, Rigspolitiets
delplan BN 284 og Finansministeriets notat om tempobonus.
Coveret med de tre bilag blev sendt til blandt andre afdelingschef Anne-Mette
Lyhne Jensen, afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, direktør
Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, afdelingschef Dorthe Eberhardt Sønder-
gaard, Sundhedsministeriet og afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Føde-
vareministeriet. Lisbeth Gro Nielsen bad modtagerne om at gennemgå og
kvalificere de dele, som havde relevans for modtagerne.
Ved mail sendt kl. 18.59 fremsendte afdelingschef Tejs Binderup Miljø- og Fø-
devareministeriets bemærkninger til notatet om tempobonus samt KU-coveret,
hvori Tejs Binderup havde indsat ændringsmarkeringer. Af mailen fremgik:
”…
Hermed bemærkninger herfra til tempobonus og KU-cover
Ift BN284 så står der gentagne gange, at det er besluttet, at alle mink i
Danmark skal slås ned... Hvorvidt avlsdyr uden for zonerne også skal
slås ned mangler der vel en beslutning omkring
Jeg kan konstatere, at vores udkast til ØU-sag, samt kompensationsbi-
lag fra EM ikke er med i pakken. Er det fordi der ikke skal tales 2021
i denne omgang?
…”
Lisbeth Gro Nielsen svarede kl. 19.10:
207
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0210.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
”…
Det er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare
det umiddelbare indtryk, at det ikke var klar.
Hvis det skal med, må I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret
og sørge for, at bilaget er klar, så der ikke er kommentarbokse osv. i det.
…”
Miljø- og Fødevareministeriet færdiggjorde herefter udkastet som et bilag til
KU-sagen, men vendte ikke i den sammenhæng tilbage i forhold til coveret.
Udkastet blev vedlagt KU-sagen som bilag 2a.
Specialkonsulent i Sundhedsministeriet Ida Krems fremsendte Sundhedsmi-
nisteriets bemærkninger til det første coverudkast i en mail sendt kl. 19.06
til Lisbeth Gro Nielsen og med kopi til blandt andre Dorthe Eberhardt Søn-
dergaard og Katrine Kaldahl.
Afdelingschef Tejs Binderup fremsendte kl. 19.34 bemærkninger til KU-cove-
ret til Justitsministeriet, ligesom han fremkom med bemærkninger til notatet
om tempobonus og delplan BN 284.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret, at det var
Miljø- og Fødevareministeriet, der havde den fornødne viden om hjemmels-
spørgsmålet i forhold til aflivning af mink. Hun var ikke bekendt med, at der
ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink. Hun fik ikke noget bidrag fra
Miljø- og Fødevareministeriet til coveret, som vedrørte problematikken om,
at der ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink. Hun havde lidt svært ved
at være helt med på, hvad der blev skrevet om i mailene. Hun mener godt, at
hun kunne ses som ”den nye i klassen” i forhold til håndteringen af corona-
smitte blandt mink. Vedrørende Miljø- og Fødevareministeriets fremsendelse
af udkast til et ØU-cover har hun forklaret, at hun hurtigt kunne konstatere,
at dokumentet var ufærdigt, idet dokumentet indeholdt kommentarbokse og
gule markeringer. Hun var ikke klar over, hvorvidt dokumentet var tiltænkt
som et cover eller et bilag. Hun vidste ikke, hvad hun skulle bruge dokumen-
tet fra Miljø- og Fødevareministeriet til. Hun sendte herefter sit eget udkast
til cover rundt til de relevante ministerier. Hun og Anne-Mette Lyhne Jensen
opfordrede Miljø- og Fødevareministeriet til at skrive deres ønskede formu-
leringer ind i KU-coveret
208
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0211.png
Forløbet den 3. november 2020
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
hvis der var skrevet et cover, hvor der var lagt op til, at regeringen skulle træffe
beslutning om at aflive alle mink, ville han være gået ud fra, at der ville være
skrevet, hvad der skulle til for at træffe denne beslutning. I dette tilfælde an-
gik KU-coveret spørgsmålet om at øge aflivningstempoet. Det var derfor ikke
relevant at skrive, at der skulle etableres en hjemmel, hvis der blev truffet en
helt anden beslutning. Supplerende adspurgt af en bisidder, hvorfor han ikke
nævnte noget om hjemmel i forbindelse med forelæggelsen af coveret, har
han forklaret, at det er det, der sker, når det besluttes, at der skal udarbejdes
en sag på få timer, som gør, at det hele skal gå med lynets hast.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet har forklaret, at der
tidligt på aftenen den 3. november 2020 var en del trafik via e-mail, hvor Tejs
Binderup afgav bemærkninger til KU-sagens cover, men at han ikke husker,
hvor meget han selv var inde over kommenteringen af KU-sagen.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om coveret til KU-mø-
det forklaret, at det var Justitsministeriet, som stykkede dokumentet sammen
med bidrag fra andre ministerier. Det var Justitsministeriet, som sidst havde
fingrene i det. Det var Justitsministeriet, som skrev dokumentet med input
fra andre. Han havde nogle kommentarer til coveret ad flere omgange. Han
fik et udkast forelagt om eftermiddagen, hvor han havde nogle mere struktu-
relle bemærkninger, bl.a. om aflivningshastighed. Hans bemærkninger ”gik
ned i kontoret”, og han kunne se, at bemærkningerne i nogen grad fandt vej
i dokumentet.
5.4.12. Materiale udsendt kl. 20.12
Kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen fremsendte kl. 20.04 KU-
cover sammen med bilag 1 (risikovurderingen), 3 (notat om tempobonus),
4 (NOST-delplan), 5 (notat om peroral aflivning) og 6 (kommunikation af
regeringsudmelding) til chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow i Statsmi-
nisteriet. Det fremgik af hendes mail, at KU-sagen var baseret på input fra
de relevante ministerier, og at den ikke havde været sendt i clearing, ligesom
det fremgik, at bilag 2 udestod. Johan Philip Zilmer-Bülow udsendte kl. 20.12
materiale til KU-mødet til mødedeltagerne. Mailen blev udsendt med bemærk-
ning om, at bilag 2 fortsat udestod. Mailen blev ikke modtaget af Henrik
Studsgaard og Tejs Binderup, da mailen blev sendt til en hovedpostkasse i
Miljø- og Fødevareministeriet.
209
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0212.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
I KU-coveret, som Statsministeriet udsendte kl. 20.12, var indarbejdet Miljø-
og Fødevareministeriets og Sundhedsministeriets ændringsforslag fremsendt
henholdsvis kl. 18.59, kl. 19.06 og kl. 19.34.
Coveret fremstod uden ændringsmarkeringer, og indeholdt den af Miljø- og
Fødevareministeriet foreslåede sætning: ”En total nedslagtning, inkl. af alle
avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”.
Kl. 20.16 sendte Lisbeth Gro Nielsen en mail om, at sagen var sendt over i
Statsministeriet. Mailen blev sendt til blandt andre afdelingschef Annemarie
Lauritsen, Finansministeriet, direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, samt
kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet. Mailen blev ikke
sendt til Tejs Binderup på trods af, at mailen indeholdt en besked til ham.
5.4.13. Materiale udsendt kl. 21.21
Ministersekretær i Miljø- og Fødevareministeriet Ask Lyno-Hansen frem-
sendte kl. 20.41 dokumenterne ”Bilag X. Kompensation til minkavlere” og
bilaget ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” til Johan Philip
Zilmer-Bülow i Statsministeriet til brug for KU-sagen. De to bilag blev med-
taget som KU-sagens bilag 2 og bilag 2a.
Kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen udsendte kl. 21.21 et re-
videret KU-cover med ændringsmarkeringer samt KU-sagens bilag 2 og 2a til
blandt andre afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, direktør
Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, og afdelingschef Dorthe Eberhardt Søn-
dergaard, Sundhedsministeriet – og med kopi til blandt andre afdelingschef
Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet. Ved en fejl blev mailen med
vedhæftning ikke sendt til afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs
Binderup.
I det reviderede cover var bl.a. sætningen ”En total nedslagning, inkl. af alle
avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen” blevet slettet af Justitsministeriet
efter anmodning fra departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen.
Sætningen udgik, uden at der blev taget kontakt til Miljø- og Fødevaremini-
steriet.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han
omkring kl. 21.00 havde en dialog med Barbara Bertelsen. Barbara Bertel-
210
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0213.png
Forløbet den 3. november 2020
sen ønskede en afklaring af, hvorvidt han og Peter Stensgaard Mørch havde
set det endelige udkast til cover. Barbara Bertelsen havde en bekymring for
vægtningen i dokumentet. Barbara Bertelsen var af den opfattelse, at det rent
sundhedsfaglige var beskrevet meget nøgternt med begrænsede vurderinger,
hvorimod der var lagt en markant patosfyldt vurdering ind i forhold til mink-
branchen. Justitsministeriet afstemte nok ikke tilpasningen af coveret med
Miljø- og Fødevareministeriet, da der ikke var tid hertil. Coveret blev nok kun
udsendt til orientering.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at man i
en regeringssag ikke gør brug af et ord som ”fatal”. Ønsket om at ordet ”fatal”
skulle udgå af coveret kom fra hende, idet hun mente at ordvalget var for
følelsesladet. Man bruger kun ord, som har en faglig betydning. Sætningen
”strittede”. Pointen i den slettede sætning; at det netop ville blive meget van-
skeligt for branchen, var imidlertid omdrejningspunktet på KU-mødet. Den
normale procedure ville have været, at ressortministeriet havde fået rettelser-
ne i coveret til gennemsyn, men det var det muliges kunst for alle. KU-sagens
indhold var endvidere ikke afgørende for drøftelserne på KU-mødet den 3.
november 2020. Miljø- og Fødevareministeriet skulle, frem for at skrive at
aflivning af samtlige mink ville være fatal, have skrevet, at hvis man ville
aflive alle mink, ville det kræve ny lovgivning, herunder at man skulle bede
Folketinget om hastebehandling.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun, Johan Legarth og Lisbeth Gro Nielsen gennemgik coveret telefonisk, og
at Johan Legarths og Barbara Bertelsens bemærkninger her blev indarbejdet
i coveret. De drøftede ikke bilagene til KU-sagen. Hun briefede ikke Johan
Legarth i KU-sagen forud for KU-mødet. Hun overvejede ikke at nævne noget
om hjemmel til aflivning af mink i coveret til KU-sagen.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han kl. 21.39 – 9 minutter efter, at KU-mødet var startet – fik tilsendt det
endelige cover, da han ved en fejl ikke var optaget på maildistributionslisten.
Det var Anne-Mette Lyhne Jensen, som videresendte materialet til ham. Han
gennemlæste coveret, som fremstod med ændringsmarkeringer, og han frem-
kom med bemærkninger i form af kommentarbokse. Han forstod ikke, hvorfor
Justitsministeriet havde udtaget nogle oplysninger, ligesom han heller ikke
forstod, hvorfor man havde fremrykket fristen for endelig nedslagning. Han
211
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
havde en korrespondance med Anne-Mette Lyhne Jensen herom i forhold til
at få tilrettet coveret, når sagen skulle på nyt udvalgsmøde. Han sms’ede også
til Henrik Studsgaard om, at sagen var blevet en smule misvisende.
5.4.14. Opdateret materiale udsendt kl. 21.24
Kl. 21.24 udsendte Johan Philip Zilmer-Bülow opdateret materiale til KU-mø-
det kl. 21.30 med bemærkningen:
”…
Kære alle
Hermed opdateret materialet til KU i aften om mink.
Der er justeret i coveret samt tilføjet bilag 2 og bilag 2a
…”
Det samlede mødemateriale bestod nu af:
Et cover: ”Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink”
Bilag 1: Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020
Bilag 2: Kompensation til minkavlere [UDKAST: Bilag X. Kompensation til
minkavlere mv.]
Bilag 2a: Kompensationsmodel [UDKAST: 2021 håndtering af COVID-19
smitterisiko i mink]
Bilag 3: Notat om ”tempo-bonus” [Finansministeriets notat: ”Mulig ”tempo-bo-
nus” for hurtig aflivning af mink]
Bilag 4: NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold
til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19
Bilag 5: Notat om aflivning ved gift [Notat om: ”Peroral aflivning af mink
med gift”]
212
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
Bilag 6: Kommunikation (udkast) [UDKAST: Kommunikation ifm. regerings-
udmelding om mink]
5.4.14.1. KU-sagens endelige cover - Håndtering af COVID-19-smitte
blandt mink
KU-sagens endelige cover, udarbejdet i Justitsministeriet med input fra bl.a.
Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet, Statsministeriet og Sund-
hedsministeriet, angav bl.a. følgende om mink:
”Håndtering
af COVID-19-smitte blandt mink
3. november 2020
Problem
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en ny mutation i virus påvist
i test udtaget i september 2020 og opdateret sin risikovurdering i for-
hold til minkavl under epidemien. Foreløbige undersøgelser viser, at
mutationen kan påvirke vacciners effekt. Dette vil i givet fald kunne
have markante negative konsekvenser for håndteringen af den igang-
værende epidemi.
Baggrund
Den nye variant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme i Nord-
jylland og prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning
til minkbranchen. SSI arbejder på at afdække mutationer yderligere.
Der henvises desuden til
bilag 1.
Af sundhedsmyndighedernes risikovurdering af 3. november 2020
fremgår, at sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under
en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner.
Endvidere vurderes, at fortsat minkavl under epidemien indebærer en
betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og men-
nesker som i Vestdanmark i 2020. Det vurderes dels at ville medføre
en større sygdomsbyrde blandt mennesker, dels et stort virusreservoir
i mink, hvilket øger risikoen for, at der
igen
opstår nye virusmutatio-
213
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
ner, som aktuelle vacciner(kandidater) ikke giver optimal beskyttelse i
mod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller
overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive, jf.
bilag 1.
Løsning
Tiltag i forhold til aflivning af mink
Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og
kapaciteten i forhold til aflivning af mink. Det har med den nuværende
ressourceallokering, den begrænsede medvirken fra erhvervet og med
de metoder, der er tilgængelige inden for rammerne af de gældende
regler mv., ikke været muligt at komme op over 100.000 aflivede mink
pr. døgn. En aflivningshastighed på 100.000 mink i døgnet medfører
en uacceptabel tidshorisont til håndtering af situationen, idet minkene
i Nordjylland først forventes at være slået ned pr. 1. december 2020.
Baseret på sundhedsfaglige vurderinger skal biomassen reduceres mest
muligt, hvilket ligger til grund for beslutning om, at alle besætninger
inden for zonerne (smittede og ikke-smittede) skal slås ned. Det inklu-
derer ligeledes avlsdyr i zonerne. For at reducere risikoen for yderlige-
re COVID-19-smittespredning i de danske minkfarme kan der vælges
mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller at tillade, at
branchen under restriktioner, fastsat af sundhedsmyndighederne og
veterinærmyndighederne, kan fastholde en meget begrænset mængde
avlsdyr mhp. at kunne genetablere en betydeligt reduceret sektor, når
der er udrullet en vaccine. Det vurderes centralt, at en beslutning om
branchens fremtid ikke påvirker hastigheden i aflivningsindsatsen ne-
gativt, jf.
bilag 2.
Med henblik på at øge aflivningshastigheden lægges der på den bag-
grund
for det første
op til, at der iværksættes en incitamentsordning,
der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de lever op
til særligt fastsatte kriterier for hurtig aflivning af dyrene (”tempo-bo-
nus”). Der henvises til
bilag 3.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det er Miljø- og Fødeva-
reministeriets vurdering, at ordningen ikke vil have effekt, hvis det
214
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
officielt meldes ud, at erhvervet skal lukkes med udgangen af 2020. For
at ordningen kan have fuld effekt er det desuden afgørende, at andre
personalegrupper også begynder at arbejde med tilsyn på de smittede
besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVM’s styrelser samt Bered-
skabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besætninger.
Hvis det efter [5] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er
tilstrækkelig, lægges der
for det andet
op til, at der kan iværksættes en
nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurderes
at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og retnings-
linjer på miljø- og dyreområdet. Der henvises til
bilag 4.
…
Politisk håndtering, herunder i forhold til Folketinget
Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen. Folketingets par-
tier skal desuden konsulteres, hvis forsamlingsforbuddet skal sænkes
til under 10 personer.
Desuden orienterer sundheds- og ældreministeren borgmestrene i
Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland,
Thisted, Læsø kommuner samt regionrådsformanden i Region Nord.
Øvrige relevante interessenter orienteres af relevante ministerier.
Udenrigspolitisk håndtering
Kommunikationen i Danmark om de sundhedsmæssige risici forbundet
med minkproduktionen og regeringens beslutninger i den forbindel-
se vil formentlig vække opsigt uden for landets grænser. Ikke mindst
risikoen for mutation og deraf følgende manglende effekt af vacciner
vil kunne skabe opmærksomhed. Jf. erfaringerne forbundet med den
kinesiske håndtering af udbruddet i Wuhan vil fokus i værste fald kun-
ne blive kritisk, såfremt der danner sig et indtryk af svag håndtering
givet de eventuelle globale implikationer af mutationer – ikke mindst
fordi Danmark er verdens største producent af minkskind. I så fald kan
det også få konkrete konsekvenser såsom forbud mod indrejse af f.eks.
danske erhvervsrejsende.
215
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
De danske ambassader vil blive instrueret om at følge evt. mediemæssig
og politisk opmærksomhed i opholdslandet nøje i forlængelse af rege-
ringens udmelding. I den forbindelse vil der blive udsendt talepunkter/
faktamateriale, som kan bringes i anvendelse med henblik på at under-
strege regeringens beslutninger og håndtering af de sundhedsmæssige
risici.
Indstilling
Det
indstilles,
at ovenstående tiltag og tidspunkt for udmelding drøftes.
Det
indstilles,
at regeringen proaktivt kommunikerer om håndtering af
sagen i form af et pressemøde samt relevant kommunikationsmateriale,
jf.
bilag 6.
Forventet modtagelse
Der forventes at være betydeligt fokus på tiltagene fra en række inte-
ressenter og befolkningen.
Procedure
Hvis det på baggrund af den stikprøvesekventering i resten af landet,
som SSI udfører, konstateres, at den nye variant af virus er spredt til
andre dele af landet, vil der som nævnt være behov for at ændre tilgang.
Regeringen vil blive forelagt en ny sag om håndteringen.
Kommunikation
Der lægges op til, at regeringen kommunikerer proaktivt om situatio-
nen, jf.
bilag 6.
Kommunikationsstrategien har været vendt i den nyoprettede Task
Force for Covid-19-kommunikation. Task Force’en vil i samarbejde med
de ansvarlige ministerier have fokus på håndtering af kritiske vinkler i
forberedelsen og dagene efter regeringens udmelding. Givet det korte
216
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
aftræk kan det blive nødvendigt at prioritere i forhold til produktionen
af faktaark og øvrige kommunikationsmaterialer.
…”
5.4.14.2. KU-sagens bilag 1 - Statens Serum Instituts risikovurdering
af 3. november 2020
Bestillingen af en ny risikovurdering for den humane sundhed ved fortsat
minkavl i Danmark blev, på anmodning fra Miljø- og Fødevareministeriet,
fremsendt af Sundhedsministeriet til Statens Serum Institut den 31. oktober
2020 kl. 15.36. Sundhedsministeriet opdaterede bestillingen den 2. november
2020, da oplysningen om cluster 5-varianten var kommet frem, så risikovur-
deringen også skulle tage højde for fundet af cluster 5.
Risikovurderingen fra Statens Serum Institut skulle alene vurdere risikoen
ved fortsat minkavl og ikke foreslå mulige løsninger.
Af Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020 fremgår bl.a.:
”…
MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed, hvis
minkavlere efteraflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen,
fortsætter minkproduktionen ind i 2021som normalt. Der er alene brug
for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige løsninger.
Opsummering
Per 2. november 2020 er der konstateret SARS-CoV-2 smitte på 191
minkfarme. Denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats fra
myndighedernes side mhp. at begrænse smitten. Samtidig ses smitte
med nye typer SARS-CoV-2 virus, der tilpasser sig mink (minkvarian-
ter) i lokalbefolkningen, og der er en stærk geografisk og tidsmæssig
sammenhæng mellem antal positive minkfarme og smitteforekomst
blandt mennesker. Mink med SARS-CoV-2 udgør et stort reservoir af
virus, der er en stor erhvervsrisiko forbundet med minkavl i smittede
områder, og det er ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til
det omgivende samfund. På grund af de ændringer, der optræder i spike
proteinet i flere af minkvarianterne af virus, er der risiko for at vacciner,
der er rettet imod spike proteinet ikke vil give optimal beskyttelse imod
217
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
de nye virus, der opstår i mink, og immuniteten fra overstået COVID-19
infektion kan give mindre beskyttelse mod de nye virusvarianter.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021
genetableres en stor population af mink, vurderes det for overvejen-
de sandsynligt, at denne population vil være modtagelige for smitte.
Derudover forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt
mennesker og ingen betydende immunitet i befolkningen før største-
delen af befolkningen er vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko
for gentagelse af smittespredning blandt mink og mennesker, som er
set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko
for folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt
mennesker, og ved at et stort virusreservoir i mink øger risikoen for, at
der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal
beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved
vaccination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller ude-
blive. Det må samtidigt forventes at betyde en væsentlig forringelse af
vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan
medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger
på samfundslivet mv.
Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epi-
demi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for
mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
…”
Sundhedsstyrelsen tilsluttede sig Statens Serum Instituts risikovurdering af
3. november 2020, og risikovurderingen blev vedlagt KU-sagen som bilag 1.
5.4.14.3. KU-sagens bilag 2 - Kompensation til minkavlere mv.
Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet arbejdede den 2. og 3.
november 2020 på en ØU-sag vedrørende mink, og afdelingschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Tejs Binderup havde ved mail af 3. november 2020 kl.
09.35 oplyst, at ØU-sagen skulle indeholde to scenarier for minkerhvervet
i form af en dvalemodel og en model for nedlukning af minkerhvervet. På
den baggrund påbegyndte Erhvervsministeriet arbejdet med notatet ”bilag
X. Kompensation til minkavlere mv.” Notatet indgik senere som bilag 2 i
KU-sagen.
218
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0221.png
Forløbet den 3. november 2020
KU-sagens bilag 2 blev således udarbejdet i samarbejde mellem Erhvervsmi-
nisteriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Bilaget beskrev en kompensations-
ordning for henholdsvis en dvalemodel og en model for nedlukning af min-
kerhvervet. Den i bilaget foreslåede kompensationsordning for dvalemodellen
bestod af en udvidelse af den eksisterende selvstændige ordning, mulighed
for 100 procent dækning af faste omkostninger og oprettelse af en omstil-
lingspulje på 150 millioner kr. Kompensationsordningen ved nedlukning af
minkerhvervet bestod af kompensation til minkavlere via selvstændigordnin-
gen og dækning af faste omkostninger, ekspropriation og en omstillingspulje.
Af bilaget fremgår bl.a.:
”…
Problem
På baggrund af yderligere sundhedsfaglige tiltag til inddæmning af
smitte blandt minkbesætninger skal der tages stilling til evt. yderligere
kompensation, herunder muligheden for genstart af minkavl i Danmark
på et senere tidspunkt.
Løsning
Afhængigt af det sundhedsfaglige valg af model for inddæmning af
covid-19-smitte på minkbesætninger kan følgende to modeller for kom-
pensation overvejes:
1. Hjælpepakke ved dvale-model
Hensigten med denne model er, at det danske mink-erhverv primo 2023
kan begynde at genstarte sin produktion. Modellen forudsætter således
opretholdelse af et vist antal avlsdyr. Modellen søger at lægge danske
minkbesætninger i dvale indtil primo 2023 under den forudsætning at
det sundhedsfagligt er holdbart at opretholde en hvis bestand af avlsdyr.
Dette kan ske ved brug af følgende instrumenter:
…
219
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0222.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
2. Hjælpepakke ved nedlukning af erhvervet
Denne model tages i anvendelse såfremt mink-erhvervet må nedlukkes
i Danmark.
I så fald tages følgende instrumenter i brug:
- Kompensation til minkavlere og medarbejdende ægtefæller i en over-
gangsperiode på fx 3 måneder (via selvstændigordningen og kompen-
sationsordningen for faste omkostninger)
- Ekspropriation
- Omstillingspulje (indgår i sag om regionale indsatser på FKU/KU
denne uge)
Ekspropriation
Erhvervets omkostning ved et permanent forbud mod hold af mink
forventes at blive kompenseret af staten, idet aflivning af raske dyr vil
udgøre en sådan begrænsning af ejendomsrettet, at der kan være tale
om ekspropriation. Når der er tale om ekspropriation vil kompensati-
onssatsen være sat således, at erstatningen svarer til handelsværdien og
yderligere 8 pct. af dyrenes værdi for at kompensere driftstabet, under
antagelse af at hjemlen i BEK 1323/2015 vil udvides til at omfatte alle
mink. Fødevarestyrelsen vurderer, at erhvervet vil skulle kompenseres
med ca. 2,4 mia. kr. svarende til handelsværdien af minkene, såfremt
det ikke er muligt at time aflivningen med pelsningssæsonen. Fødeva-
restyrelsen vurderer i samme scenarie, at staten vil skulle dække cirka
200 mio. kr. af branchens driftsomkostninger som kompensation for
ekspropriation.
…
Hjemmels- og statsstøtteforbehold knyttet til begge modeller
Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse af de fore-
slåede løsninger.
…
220
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
Der tages samtidig forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske
hjemmel til at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er
umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller
lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sund-
heds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da minkavlere ikke
er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således skulle hjemles i
Miljø- og Fødevareministeriets
Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
eller ved lov. Miljø og Fødevareministeriet og Justitsministeriet er ved
at afklare dette spørgsmål samme scenarie, at staten vil skulle dække
cirka 200 mio. kr. af branchens driftsomkostninger som kompensation
for ekspropriation.
…”
Bilag 2 var i KU-sagen vandmærket med ”udkast”.
5.4.14.4. KU-sagens bilag 2 a - 2021 håndtering af COVID-19 smitteri-
siko i mink
Som tidligere nævnt arbejdede man i Miljø- og Fødevareministeriet den 2.
og 3. november 2020 på et cover til en ØU-sag indeholdende to modeller for
håndtering af coronasmitte blandt mink. Da det stod klart, at sagen skulle
behandles på et KU-møde den 3. november 2020 om aftenen, fremsendte af-
delingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup kl. 15.49 og kl. 17.01
udkastet ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” i udkastformat
til afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen og kontorchef Lisbeth Gro Nielsen
i Justitsministeriet. Dokumentet kom til at indgå som KU-sagens bilag 2 a.
Model 1 i KU-sagens bilag 2 a angik en dvaleordning, hvor minkavlere uden
for zonerne skulle pelse ned, mens minkavlere i zone 1 og 2 fik forbud mod
at genindsætte mink i 2021. Model 2 indebar en aflivning af alle mink i
Danmark.
Af bilaget fremgår bl.a.:
”…
Model 1: Dvale
I parallel fortsættes den nuværende strategi med aflivning af smittede
besætninger, besætninger inden for en radius af 7,8 km heraf. Bedste
221
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0224.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
scenarie for aflivningsindsatsen i Nordjylland med de nuværende afliv-
ningsmetoder og med minkavlernes deltagelse er omkring 1. december.
Derudover fastholdes det nuværende overvågningsprogram, hvor min-
kavlere indsender prøver til test hver tredje uge.
Modellen der medfører, at alle minkavlerne uden for zonerne pelser
ned, således at kun avlsdyr bevares. Derudover gives ikke tilladelse til,
at indsætte og avle nye mink i de besætninger, der er blevet aflivet som
følge af COVID-19 smitte eller fordi, at de har været beliggende inden
for en radius 7,8 km fra en smittet besætning i 2021,
jf. bilag xx.
Dette
vil for de berørte besætningsejere betyde, at de i 2021 ikke vil have
mulighed for at generere en indtægt fra minkavl, og derfor vil skulle
ydes kompensation for dette tab. Der er ikke hjemmel til håndtering
af et sådant scenarie i den nuværende lovgivning, hvorfor der meget
hurtigt vil skulle tilvejebringes en lovmæssig hjemmel for dette. SUM
tilvejebringer hjemmel i lovgivningen til at forhindre genindsættelse
af mink.
…
Model 2: Aflivning af alle dyr
Dette scenarie vil medføre ekspropriation og dermed erstatning samt
en mere omfattende omstillingspulje end model 1.
Indstilling
Det
indstilles
∙ at model 1 tiltrædes.
∙ at regeringen i uge 47 forelægges en ny sag, hvor der skal tages stil-
ling til den valgte model eller en evt. udfasning af minkproduktion
i Danmark.
…”
5.4.14.5. KU-sagens bilag 3 – Mulig ”tempo-bonus” for hurtig afliv-
ning af mink
Som nævnt ovenfor i afsnit 5.4.6 udarbejde Finansministeriet et notat om
”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”. Notatet blev godkendt
222
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
af finansministeren om formiddagen den 3. november 2020. Efter visse til-
pasninger foretaget i Miljø- og Fødevareministeriet kom notatet til at indgå i
KU-sagen som bilag 3. Af den endelige udgave af notatet og dets indstilling
fremgår bl.a.:
”…
Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink
Problem
Der er konstateret mutationer i mink, som muligvis er resistente for
COVID-19 antistoffer. Det kan i værste fald føre til, at evt. kommen-
de vacciner ikke vil være anvendelige. Regeringen forelægges snarest
beslutningsoplæg mhp. stillingtagen til generel håndtering, inkl. kom-
pensationspakker mv.
Der er dog hastende behov for at tage stilling til en model, som kan
skabe incitament til kraftigt at øge tempo for aflivning af mink.
Baggrund
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som fore-
løbige undersøgelser viser, kan påvirke vacciners effekt, jf.
bilag 1.
Miljø- og Fødevareministeriet mødes d. 3. november med branchen
mhp. at orientere om den alvorlige udvikling og bl.a. præsentere ideer
til, hvordan tempo for aflivning af mink kan øges. Der arbejdes parallelt
på kompensationspakker mv.
Løsning
Det vurderes hensigtsmæssigt, at alle muligheder for at øge mandska-
bet til aflivning af mink afsøges hurtigst muligt mhp. at øge tempo-
et. Det gælder fx fuld mobilisering af beredskabsstyrelsen, samt evt.
hjemmeværn mv. NOST er i færd med at se på muligheder for at øge
mandskabet.
223
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Det kan endvidere overvejes, at indføre en ”tempo-bonus” mhp. at ska-
be incitament til, at minkavlerne selv øger hastigheden for aflivning
af mink.
MFVM oplyser, at markedsprisen for en minkpels er ca. 200 kr., som
er den kompensation, der i gennemsnit ydes til minkavlere pr. mink.
Det kan på den baggrund overvejes at indføre en bonus på f.eks. 20 kr.
pr. dyr, som minkavleren selv afliver inden for f.eks. 10 dage (5 dage
for besætninger under 7.500 individer). MFVM vurderer ikke realistisk
at gennemføre på kortere tid, da aflivning normalt tager ca. tre uger.
MFVM oplyser, at der skønnes at være mindst ca. 4,8 mio. mink i de
berørte områder, mens der er omkring 13,4 mio. mink i Danmark. Det
er tidligere skønnet, at aflivning af alle mink i Danmark kan føre til
udgifter for op til 11 mia. kr. Herudover kommer en evt. ”tempo-bonus”.
Såfremt ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink indføres som be-
skrevet ovenfor i de relevante områder, skønnes udgifterne hertil umid-
delbart at beløbe sig til ca. 96 mio. kr.
Indføres ”tempo-bonus” i hele landet, øges udgiften til skønsmæssigt
270 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Det understreges, at der er endog særdeles stor
usikkerhed forbundet med alle tal, og at der udestår konsolidering heraf.
…
Det er den helt foreløbige vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at
indføre en ”tempo-bonus” mhp. at give minkavlere incitament til selv
at øge hastigheden for aflivning af mink. En bonus på ca. 10 pct. af
markedsprisen svarende til skønsmæssigt 20 kr. vurderes umiddelbart
at kunne skabe det rette incitament.
Indstilling
Det
indstilles,
at Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for
en ”tempo-bonus” på mødet med branchen d. 3. november.”
5.4.14.6. KU-sagens bilag 4 – NOST-delplan BN 284
Rigspolitiet skitserede den 3. november 2020 om morgenen en delplan, som
beskrev en tværsektoriel myndighedsindsats i tilfælde af en eventuel beslut-
224
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
ning om aflivning af alle mink i Danmark. Delplanen beskrev, hvordan en
politisk beslutning om aflivning af alle mink i Danmark skulle håndteres i
rammen af Den nationale operative stab.
Af bilaget fremgår bl.a.:
”…
På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal
aflives hurtigst muligt. Dette for at minimere risikoen for, at en kom-
mende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til, at kunne
reducere smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning
på det danske sundhedssystem.
…
Den samlede myndighedsindsats skal sikre en samlet hurtig, koordine-
ret og konsekvent aflivning af mink i Danmark. Det betyder, at udmønt-
ningen af denne operationsplan skal kunne iværksættes straks efter, at
der er truffet politisk beslutning herom.
…”
NOST-delplan BN 284 blev vedlagt KU-sagen som bilag 4.
5.4.14.7. KU-sagens bilag 5 – Peroral aflivning af mink med gift
KU-sagens bilag 5 var et notat om aflivning af mink med gift. Fødevarestyrel-
sen havde udarbejdet bilaget.
Bilag 5 beskrev de juridiske og praktiske forhold omkring anvendelsen af
gift som metode for aflivning af mink. Det fremgår af KU-sagens bilag 5, at:
”…
I en situation, hvor folkesundheden er udfordret af, at aflivning af mink
ikke kan ske tilstrækkeligt hurtigt med de almindeligt anvendte afliv-
ningsmetoder, vil man imidlertid ud fra en nødretsbetragtning, kunne
skride til en aflivningsmetode, som ikke nødvendigvis tilgodeser alle
elementer i aflivningsforordningens artikel 3.
…
Efter § 30 i lov om hold af dyr kan ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for
udbredelse af zoonotiske smittestoffer og visse alvorlige husdyrsyg-
225
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0228.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
domme, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af
særlige foranstaltninger, hvorved forstås bl.a. behandling og aflivning
af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted.
Det er således efter loven myndighederne, som bestemmer, at et dyre-
hold skal aflives som led i bekæmpelse af en husdyrsygdom, og der er
en myndighedsopgave foretage aflivningen og bortskaffe de aflivede
dyr. Det er derfor også myndighederne, der bestemmer, hvilken metode
der skal anvendes til at aflive.
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om KU-sagens bilag
5 forklaret bl.a., at hun var involveret i arbejdet med notatet om anvendelse
af gift som aflivningsmetode. Hun husker ikke, at hun blev involveret i det
øvrige KU-materiale. Notatet var oprindeligt blevet udarbejdet den 27. oktober
2020 på baggrund af en bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet. Depar-
tementet ønskede en vurdering af, hvorvidt tempoet for aflivningsprocessen
kunne øges ved anvendelse af bedøvelsesmidler under aflivningerne. Hun
husker ikke, om bestillingen også angik overvejelser om aflivning med gift,
men i notatet tog de stilling til begge dele. De konkluderede, at der ikke kunne
anvendes alternative aflivningsmetoder, da der ikke var hjemmel hertil. I deres
første udgave af notatet stod der, at der var et hjemmelsmæssigt problem ved
aflivning med gift.
5.4.14.8. KU-sagens bilag 6 – Kommunikation ifm. regeringsudmel-
ding om mink
KU-sagens bilag 6 omhandlede regeringens og myndighedernes efterfølgende
kommunikation af beslutningen om håndteringen af mink.
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Er-
hvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet var angivet i bilaget ”ho-
ved” i skarpe parenteser. Bilaget blev koordineret af Udenrigsministeriet. Bilag
6 var i KU-sagen vandmærket med ”udkast”. Af bilaget fremgår bl.a.:
”…
Kommunikation ifm. regeringsudmelding om mink
226
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0229.png
Forløbet den 3. november 2020
Problem
Der skal tages stilling til regeringen og myndighedernes kommunika-
tion i forlængelse af beslutning om [håndtering af mink].
Løsning
Det indstilles, at regeringen udmelder på et pressemøde i Egtveds Pak-
hus [onsdag d. 4. november kl. 11.00], at [beskrivelse af problemets al-
vor] og i forlængelse heraf, at det er besluttet at [indsæt politisk løsning].
Det indstilles, at regeringen proaktivt på pressemødet adresserer ri-
sikoen for mutation af virus, idet dette spørgsmål tidligere har været
fremme ifm. mink og deraf forventeligt vil komme op på pressemødet
eller i den journalistiske opfølgning. Hvis informationen ”skal trækkes
ud” af sundhedsmyndighederne, risikerer regeringen at komme i defen-
siven og møde kritik for manglende gennemsigtighed.
Den politiske kommunikation varetages af [sundhedsministeren], [mi-
nisteren for fødevarer] og [erhvervsministeren], der deltager på presse-
mødet. Fokus vil være på de sundhedsmæssige og økonomiske aspekter.
…”
5.4.15. Intern forberedelse i ministerierne
Med hensyn til håndakter og talepapirer til brug for KU-mødet er det oplyst,
at der blev udarbejdet håndakter, kommenterede dagsordener og lignende til
brug for finansministeren, erhvervsministeren og miljø- og fødevareministe-
ren. Det er videre oplyst, at sundhedsministeren, som sad fysisk sammen med
sin departementschef og afdelingschef op til KU-mødet, modtog en mundtlig
briefing forud for mødet. Der blev efter det for kommissionen oplyste ikke
udarbejdet håndakter eller lignende til brug for statsministeren eller Justits-
ministeriets departementschef. Barbara Bertelsen har forklaret, at hun givet
talte med statsministeren inden KU-mødet.
5.4.15.1. I Finansministeriet
Finansminister Nicolai Wammen fik kl. 18.17 af sin departementschef tilsendt
Statens Serum Instituts risikovurdering, og kl. 18.29 svarede Nicolai Wammen
mailen med: ”Ret klar tale”.
227
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Nicolai Wammen fik kl. 19.37 tilsendt en håndakt til KU-mødet samme aften,
hvoraf fremgår:
”…
Statens Serum Institut konkluderer i risikovurdering af 3. november, at
”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer
en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19 med vacciner.”
Der lægges op til at iværksætte følgende initiativer til håndtering på
den korte bane:
1. Incitamentsordning for hurtigere aflivning (”tempo-bonus”) til an-
slået ca. 100-300 mio. kr.
2. Såfremt det ikke efter [10] dage er konstateret, at incitamentsordnin-
gen er tilstrækkelig, iværksættes en nødplan.
3. En række lokale tiltag i de berørte områder for at sikre at menneske-
ne ikke spreder smitte (øget testkapacitet, forsamlingsforbud ned på
5, nedlukning mv.)
FM er enig i disse tiltag, og i at der er behov for hurtig handlen. Det er
dog vurderingen, at det mest hastende er behovet for markant at øge
tempo for aflivning i de berørte områder. Det kan sikres ved at 1) øge
incitamentet for at minkavlerne selv afliver mink hurtigere. Det kan
samtidig sikres ved at 2) øge mandskabet til at bistå Fødevarestyrelsens
aflivning. Eksempelvis kan forsvaret, hjemmeværnet, beredskabssty-
relsen, politi mv. i højere grad mobiliseres. Det vurderes afgørende at
disse to tiltag iværksættes hurtigst muligt.
Øvrige tiltag såsom fuld aflivning af mink i hele Danmark samt stilling-
tagen til om der fortsat skal være minkproduktion i enten 2021 eller
nogensinde er af lidt mindre hastende karakter, men har dog betydning
for tilrettelæggelsen af aflivningen af minkene. Men en beslutning om
fremtiden for mink i Danmark kan med fordel belyses grundigere forud
for stillingtagen.
228
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0231.png
Forløbet den 3. november 2020
Det forventes, at MFVM fsva. den fremadrettede håndtering af mink
vil argumentere for en såkaldt dvale-model, der indebærer at alle mink
inden for zonerne pelses og kun avlsdyr bevares. Derudover gives ikke
tilladelse til at indsætte nye mink i de besætninger, hvor der er konstate-
ret COVID-19. Der vil skulle skabes lovhjemmel til tiltaget. Økonomiske
konsekvenser af dvale-modellen foreligger endnu ikke.
STM’s position er uklar, men der er fuld fokus på at Danmark skal gå
offensivt til værks.
En mere vidtgående vej er fuld aflivning af alle mink i Danmark. Ud-
gifter hertil er tidligere estimeret til i størrelsesordenen 11 mia. kr.
Hertil kommer evt. omstillingspuljer, efteruddannelse mv. Det vil være
afgørende, at der ifm. evt. hjælpepakker sikres parallelitet ift. tidligere
tiltag, idet det bemærkes, at de nuværende hjælpepakker vurderes til-
strækkeligt robuste til at kunne håndtere situationen.
Hovedbudskaber
∙ Først og fremmest skal vi øge tempoet for aflivningerne markant.
∙ Det kan vi gøre ved at godkende ”tempo-bonussen” nu. Det vil give
minkavlerne incitament til at øge hastigheden. Samtidig skal vi sen-
de mere mandskab til Nordjylland for at hjælpe med aflivningerne.
Vi kan ikke vente 10 dage. Kan vi fx mobilisere beredskabsstyrelsen,
hjemmeværnet, politiet mv.?
∙ Der kan være et problem med at sikre værnemidler til dem der skal
aflive minkene. Kan vi række ud til fx EU og nabolande for at bede
om hjælp?”
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at han blev underrettet af sin
departementschef om Statens Serum Instituts faglige vurdering og fik den
også tilsendt. Det var meget klart, hvad der fremgik af risikovurderingen. Det
var meget klar tale. Han opfattede det som en risikovurdering, som kunne
lægges til grund for de politiske beslutninger, og som satte en markant ram-
me for det forestående KU-møde. Han havde også en kort samtale med sin
departementschef før KU-mødet. Risikovurderingen var det absolut afgørende
229
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
omdrejningspunkt for KU-mødet. Der var selvfølgelig også cover og håndakt,
men risikovurderingen var ”bøffen”. Herudover var der Kåre Mølbaks udta-
lelser om, at Danmark kunne blive det nye Wuhan. Det var en dybt alvorlig
situation. Han læste risikovurderingen, coveret og håndakten forud for mødet.
Om håndakten har han forklaret, at han fokuserede på hovedbudskaberne
om, at de først og fremmest skulle øge tempoet på aflivningerne markant,
herunder ved brug af tempobonus.
5.4.15.2. I Sundhedsministeriet
Til brug for sundhedsminister Magnus Heunickes deltagelse i KU-mødet blev
der udarbejdet håndakt ”Håndakt om mutation i mink til KU d. 3. november”.
Af håndakten fremgår bl.a.:
”…
Baggrund for sagen
Sundhedsmyndighederne vurderer i en risikovurdering af 3. november
2020, at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi
indebærer en
betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulig-
hederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Siden primo juni 2020 er der i alt konstateret smitte med SARS-CoV-2
på 191 minkfarme [pr. 2. november 2020]. Disse er primært beliggende
i Region Nordjylland, men der er også et mindre antal smittede farme
i Midt- og Vestjylland.
SUM har ud over risikovurderingen fra sundhedsmyndighederne le-
veret forslag til tiltag i Nordjylland på humansiden, som fremgår af
KU-sagen.
SUM har ikke set MFVM endelige forslag til udfasning af minkproduk-
tionen/sætte den på pause.”
Håndakten indeholdt ingen oplysninger om lovhjemmel til aflivning af mink.
230
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0233.png
Forløbet den 3. november 2020
Sundhedsminister Magnus Heunicke var i telefonisk kontakt med faglig direk-
tør på Statens Serum Institut forud for KU-mødet. Samtalen angik forståelsen
af den nye risikovurdering.
Magnus Heunicke har under sin afhøring for kommissionen oplyst, at han
havde to telefonsamtaler med miljø- og fødevareminister Mogens Jensen i
løbet af den 3. november 2020.
Af Magnus Heunickes noter fra den ene af samtalerne fremgår:
”Tlf m Mogens
Mogens Jensen
Masser af aktivitet ift aflivning, køre væk mm. Minkavlere med, men
deres forhåbning om avlsdyr… Men så siger Kåre Mølbak at de har
fundet variant. Mølbak udlagde det som om: Ny variant af virus, ny
pandemi, ”Nyt Wuhan i Danmark”.
Beslutning: Ned med hele lortet! Det kræver, vi kan få det kommuni-
keret ud fra Serum.”
Af Magnus Heunickes noter fra hans anden telefonsamtale med Mogens Jen-
sen kl. 17.30 fremgår:
”…
Mogens
Hvad anbefaler sundhedsmyndighederne? Avlsmateriale, ikke-smittede
uden for zonerne!
Slå ned, hvor er kapaciteten?
Hente NATO-materiel ind eller andet tager jo tid.
Nedslagtning kommer ikke op at køre med det samme.
Containere, forbrænding mm.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at det var den amerikan-
ske valgnat, og de havde i den anledning i ministeriet spist burgere, mens de
ventede på, at KU-sagen kom. De gik til et forberedende internt møde, hvor
231
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0234.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
udover ham selv også deltog Per Okkels og måske nogle flere. KU-mødet be-
gyndte kl. 21.30. Mette Frederiksen var lige gået i gang, da deres sekretærer
kom løbende ind med materialet printet i to eksemplarer. De nåede at skimme
en tidligere version af KU-sagen. De syntes, der var noget, der var ændret i
den nye sag. De så, at der stod noget om mundbind i den nye sag. De spurgte
til det, og Johan Legarth svarede, at mundbindene var kommet ind i sagen,
men ville blive taget ud.
Departementschef Per Okkels , Sundhedsministeriet, har om forløbet forud
for KU-mødet forklaret, at han og Magnus Heunicke inden KU-mødet sad og
spiste burgere i anledning af det amerikanske valg. De sad længe sammen.
De drøftede bl.a. risikovurderingens konklusion. Denne konklusion var klar,
og det var en naturlig konsekvens heraf, at alle mink i Danmark skulle afli-
ves. Der var ikke så meget at snakke om. Det var op til regeringen at træffe
beslutningen. Han kunne ikke se, at hans minister og regeringen i lyset af
risikovurderingen havde noget alternativ til at aflive alle mink.
5.4.15.3. I Miljø- og Fødevareministeriet
Til brug for miljø- og fødevareminister Mogens Jensens deltagelse i KU-mødet
blev der i departementet udarbejdet et cover, som var vedlagt en kommenteret
dagsorden (”KD”) samt seks bilag.
Af coveret fremgår bl.a.:
”…
Indstilling
Til ministerens godkendelse er vedlagt KD (bilag 1) til brug for møde i
Koordinationsudvalget (punkt om mink) vedrørende ny virusmutation
i mink tirsdag den 3. november 2020 kl. 21.00, samt bilag til brug for
mødet (Cover + bilag 1-6), samt tilsagn om adgang til øget destrukti-
onskapacitet (bilag 7).
Sagen kort inkl. politisk landskab
På baggrund af notat indsendt fra Sundhedsministeriet om fund af en
ny virusmutation i mink, jf. parallelle forelæggelse ”2020-21500 Fore-
læggelse - Orientering om fund af ny virusvariant i mink”, er der med
232
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
kort varsel blevet indkaldt til drøftelse heraf i Koordinationsudvalget
tirsdag den 3. november 2020 kl. 21.00.
Strategi og proces
Justitsministeriet vil præsentere problematikken overordnet, hvorefter
vedhæftede KD (bilag 1) kan anvendes til at redegøre for den igangvæ-
rende aflivningsproces, samt planerne for at accelerere denne.
Materiale fra Justitsministeriet til brug for mødet vil blive eftersendt,
forventeligt omkring kl. 19.
…”
Af den kommenterede dagsorden fremgår bl.a.:
”…
Dagsordenspunkt og evt. bilag
…
Tiltag i forhold til aflivning af mink
…
Budskaber:
• I lyset af den seneste vurdering fra SSI er det tydeligt, at vi må gøre
alt hvad vi kan for at øge tempoet i aflivningerne endnu mere, så smit-
tereservoiret i mink reduceres så hurtigt som overhovedet muligt.
• Jeg støtter derfor forslaget om, at den igangværende aflivningsindsats
suppleres med en incitaments-ordning, der giver minkavlere en ekstra
kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene.
• Det er en ordning vi kan sætte i gang allerede i morgen, og tempo i
indsatsen er helt afgørende. Vi har i løbet af i dag også været i kontakt
med forbrændingsanlæggene, og der er god velvilje på de kommunale
forbrændingsanlæg til at bidrage med yderligere destruktionskapaci-
tet, hvilket har været en af barriererne for tempoet på de ikkesmittede
farme.
233
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
• Hvis vi så også kunne få indsat ekstra mandskab til at overvåge de
smittede besætninger vil det også hjælpe på at øge tempoet betragteligt.
• Det sidste stykke tid har den primære begrænsning været manglen
på mandskab, som var villige til at gå ind i de smittede besætninger.
Det har kun været Miljø- og Fødevareministeriets medarbejdere, som
sammen med Beredskabsstyrelsen, har været villige hertil.
• Skulle det efter 10 dage konstateres, at denne opskalerede indsats er
utilstrækkeligt, støtter jeg ligeledes op om, at der iværksættes en nød-
plan for aflivning udarbejdet i regi af NOST, som indebærer, at også
andre enheder, inkl. Politiet og Forsvaret, indsættes i indsatsen.
• Forberedelsen af denne fase kan med fordel foregå imens der aflives
med ejernes mellemkomst.
…
Minkbranchens fremtid
• Ift. minkbranchens fremtid generelt tror jeg vi alle er enige om, at ud-
gangspunktet er folkesundheden. Derfor er det jo også helt afgørende,
hvilken vurdering, som sundhedsmyndighederne kommer med. Hvis
mink er totalt uacceptabelt, så er det jo sådan det er, men der er jo tit
nuancer, og dem mener jeg vi bør have frem.
• Tidligere har meldingen jo i hvert fald været, at der nok ikke var noget
i vejen for, at man havde en mindre pulje af avlsdyr i 2021, som blev
holdt under særlige forskrifter. Men det kan jo have ændret sig.
• Dog er det vigtigt at bemærke, at bilag 1 med risikovurderingen kun
forholder sig til en situation med uændret, fuld produktion i 2021.
…”
5.4.15.4. De involveredes overvejelser om forberedelse af KU-mødet
De mødedeltagere, som har afgivet forklaring for kommissionen, har gennem-
gående forklaret, at de ikke forud for mødet havde nået at læse KU-sagens
bilag ud over risikovurderingen.
234
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0237.png
Forløbet den 3. november 2020
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at normalvis udsendes møde-
materiale til koordinationsudvalgsmøde ikke kun seks minutter før mødestart.
Det er ikke en god måde at arbejde på. Det har under pandemien adskillige
gange været nødvendigt at fravige de af hende fastsatte frister på 2 dage før
mødets afholdelse for bilagsmateriale. Det er sket i tilfælde, hvor det har væ-
ret nødvendigt at træffe en beslutning, før et fuldstændigt materiale kunne
tilvejebringes; altså i sager, hvor hastighed har været afgørende. KU-sagens
cover tog ikke direkte højde for den situation, hvor man traf beslutning om
aflivning af alle mink. Hendes kalender for den 3. november 2020 blev ryddet,
hvilket var udtryk for, hvor alvorlig situationen var. Det var først om aftenen,
at hun var fuldt bekendt med alvoren. Det meste af dagen handlede om mink
og corona. Hun forberedte sig til KU-mødet i løbet af dagen; også rent mentalt,
da der potentielt kunne blive tale om en svær beslutning. Hun husker, at hun
læste coveret fremsendt kl. 20.12 samt risikovurderingen (sagens bilag 1)
inden KU-mødets start. Hun nåede ikke at læse det endelige cover, som blev
udsendt kl. 21.24, inden mødet.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om forberedelsen
af KU-mødet den 3. november 2020 forklaret, at det var det muliges kunst.
Det var ikke muligt at trykke på en pauseknap. Risikovurderingen lå der.
Det var nødvendigt at handle, fordi der skulle ske indberetning til WHO og
ECDC. Der var også en risiko for, at Kåre Mølbaks udsagn om ”et nyt Wuhan”
den 2. november 2020 ville komme ud i pressen. Hun kan ikke huske, om
det ved KU-mødets start stod hende klart, at alle mink skulle slås ned. Hun
tror, at alle tænkte, at det ville blive meget, meget vanskeligt. Hun så først den
endelige risikovurdering fra Statens Serum Institut relativt kort tid forud for
KU-mødet. Hun kan ikke huske, hvornår hun tænkte, at nedslagning af alle
mink var en nødvendig følge af risikovurderingen. Hun forstår ikke, at Miljø-
og Fødevareministeriet kunne være overrasket over, at man den 3. november
2020 besluttede, at alle mink skulle aflives. Det var et scenarie, som man på
skriftligt grundlag havde forberedt, og da Statens Serum Instituts risikovurde-
ring af 3. november 2020 landede, stod det klart for de fleste på Slotsholmen,
at man ikke kunne have levende mink i Danmark.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at grundla-
get for regeringens beslutning ikke var optimal. Han er dog af den opfattelse,
at man - henset til sagens karakter og alvor - alligevel nåede at få tilvejebragt
et relativt gennemarbejdet materiale. Han medgiver, at det selvfølgelig ikke
235
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0238.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
var optimalt, at materialet kom ud så sent, som det var tilfældet. Overordnet
set synes han dog ikke, at materialet var uforsvarligt. Under pandemien har
alt været presset.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at stemnin-
gen var hektisk. De var imidlertid vant til stress. Det hektiske kom ikke fra
Sundhedsministeriet. Der var meget tryk på fra Statsministeriet.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret, at det
er hans vurdering, at yderligere forberedelsestid nok havde givet et bedre
beslutningsgrundlag.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
rammerne for udarbejdelse af beslutningsgrundlaget til KU-mødet ikke var
ideel. De var underlagt et stort tidspres, og der var ikke tid til at læse dokumen-
terne i KU-sagen forud for KU-mødet den 3. november 2020. Alle sædvanlige
processer var sat på speed, og materialet, der blev udsendt seks minutter før
KU-mødet startede, blev ikke læst. Det var Statsministeriet, som lagde det tids-
mæssige pres på sagsbehandlingen af KU-sagen. Statsministeriet besluttede,
hvornår KU-sagen skulle gå i gang, hvornår materialet skulle sendes ud og de
rykkede for materialet til KU-sagen.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret bl.a.,
at der var forfærdeligt meget arbejde. Der var en hektisk stemning frem og
tilbage. Miljø- og Fødevareministeriet fik kun ca. et kvarter til gennemgang
af coveret med bilag. Den sag, som kom for regeringen, var på ingen måder
perfekt, og den levede ikke op til de standarder, som man normalt ville iagt-
tage for regeringssager.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
forløbet op til KU-mødet forklaret, at de endelige versioner af bilag 2 og 2 a
kom et par minutter før KU-mødet gik i gang, og at hun ikke nåede at læse
disse bilag. Lige op til KU-mødet sad hun på et forberedende møde sammen
med Magnus Heunicke, Per Okkels og Katrine Kaldahl, hvor Magnus Heunicke
blev briefet om den nye risikovurdering og Nordjyllandspakken. På det forbe-
redende møde med Magnus Heunicke skimmede de materialet til KU-sagen,
som blev sendt ud kl. 20.15.
236
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0239.png
Forløbet den 3. november 2020
5.4.16. KU-mødet kl. 21.30
5.4.16.1. KU-mødets forløb
I KU-mødet den 3. november 2020 kl. 21.30, der blev afholdt virtuelt, deltog
statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, finansmini-
ster Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup, forsvarsminister
Trine Bramsen, sundhedsminister Magnus Heunicke og miljø- og fødevare-
minister Mogens Jensen samt blandt andre departementscheferne Barbara
Bertelsen, Lars Gert Lose, Peter Stensgaard Mørch, Johan Legarth, Michael
Dithmer, Per Okkels og Henrik Studsgaard. Endvidere deltog departementsråd
Pelle Pape og de særlige rådgivere Martin Justesen, Sara Vad Sørensen og Søren
Andersen. Justitsminister Nick Hækkerup var fraværende på grund af sygdom.
Mødedeltagerne sendte sms’er til statsminister Mette Frederiksen undervejs i
mødet, når de ønskede at komme på talerlisten. Flere af mødedeltagere sendte
også sms’er til hinanden. Ligesom nogle departementschefer tillige sendte
sms’er til deres kolleger i de respektive ministerier undervejs i mødet.
Mette Frederiksen ledede KU-mødet, og det var Mette Frederiksen, der be-
sluttede, at KU-mødet skulle gennemføres, selvom at mødedeltagerne ikke
havde læst alle sagens bilag. På mødet blev det besluttet, at alle mink skulle
aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde
dagen efter med deltagelse af statsministeren. Ordningen om en tempobonus
blev ligeledes besluttet.
Statsminister Mette Frederiksen har om mødet forklaret bl.a., at hun ikke
nåede at læse det endelige KU-cover inden mødet. Den 3. november 2020
om aftenen sad man således i en situation, hvor risikovurderingen viste, at
epidemikontrollen, som var det eneste våben, man havde på det tidspunkt,
var ude af kontrol. Dertil kom, at der var risiko for, at de kommende vacciner
blev undermineret. Samtidig var der stærkt stigende smitte i samfundet. Hertil
kom, at ingen kunne forklare, hvordan minksmitten flyttede sig fra farm til
farm. Videre var der en potentiel risiko for, at omverdenen og det globale sam-
fund mente, at Danmark ikke håndterede situationen korrekt. Det var således
helt afgørende, at man reagerede hurtigt primo november 2020. Hastighed
var et afgørende parameter. Det var også derfor, at hun tillod, at KU-mødet
blev gennemført få minutter efter mødematerialets udsendelse. Undervejs i
KU-mødet spurgte hun 3-4 gange, om det var nødvendigt at slå alle mink ned.
På mødet tilkendegav Sundhedsministeriet meget klart, at der ikke var noget
237
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
at gøre; det var nødvendigt at slå alle mink ned, herunder avlsdyrene, fordi
avlsdyrene udgjorde 20 pct. af den samlede minkbestand. Hun gjorde ved
mødestart opmærksom på, at materialet var udsendt sent. Hun indskærpede,
at hun havde en forventning om, at ministrene gennemgik de elementer, som
KU skulle være opmærksomme på. Hun foreslog ikke en kort læsepause,
fordi det var hendes klare overbevisning, at der var behov for at reagere. Det
betyder, at den enkelte minister havde ansvaret for at ”bringe det op på bor-
det”, som regeringen skulle være bekendt med. Hun har truffet mange svære
beslutninger under håndteringen af pandemien, men KU-beslutningen den
3. november 2020 har været en af de sværeste beslutninger. Hun husker, at
der på mødet var en drøftelse om handlepligt og et pressemøde dagen efter.
Handlepligten gik på, at man – som tidligere forklaret – skulle orientere WHO
og ECDC. Man var bekymret for dansk eksport. Det var på mødet fremme, at
”det ville koste store milliardbeløb”. De var meget bevidste om, at der ville være
tale om et meget stort beløb. Udbetaling af penge vil altid kræve lovhjemmel.
Coveret tog ikke direkte højde for den situation, hvor man traf beslutning om
aflivning af alle mink. Coveret håndterede nogle andre forslag, og der var en
omtale af nogle hjemmelsspørgsmål i nogle bilag. Der blev ikke skrevet noget
sted eksplicit om hjemmelsudfordringer – selv ikke i forhold til de modeller,
som var beskrevet i coveret. I coveret stod der blot, at Folketinget skulle ori-
enteres. Hun kan med sikkerhed afvise, at hjemmelsspørgsmål i forhold til
aflivning af mink, blev drøftet på KU-mødet. Det hang sammen med, at det
af coveret som nævnt bl.a. fremgik, at Folketingets partier alene skulle ori-
enteres. Der kan godt på KU-mødet have været nogle tekniske diskussioner,
hvor ordet hjemmel indgik, men ikke i forhold til aflivning. Hun gik ud fra,
at hjemmelsspørgsmålet var vurderet og håndteret, når sagen bringes op i et
regeringsudvalg. En regering skal ”up front” have at vide, om der er hjemmel
til at træffe en beslutning. Hun tror, at årsagen til, at hjemmelsspørgsmålet
ikke var omtalt i coveret, skyldtes travlhed. Der var meget travlt, og hun ønsker
ikke at bebrejde nogen, at hjemmelsspørgsmålet ikke kom frem. Forespurgt,
om det ikke forekommer ret åbenbart, at når man træffer en beslutning, som
vil koste milliarder af kroner, som ikke er forberedt i mødematerialet, skal
man kontrollere, om der er den fornødne hjemmel, har hun forklaret, at hun
er blevet foreholdt andre sager, hvor hun er blevet gjort opmærksom på, at der
manglede lovhjemmel, og at hun ikke mener, at man kan forvente, at skiftende
regeringer kan forventes at skulle indlede ethvert møde med en drøftelse af,
om der foreligger den fornødne hjemmel til det, som skal drøftes/besluttes.
238
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0241.png
Forløbet den 3. november 2020
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han ikke husker
meget fra forløbet omkring KU-mødet den 3. november 2020. Hans oplevel-
se af KU-mødet var, at det meget hurtigt stod klart for alle mødedeltagere,
at det var nødvendigt at aflive samtlige mink. Han husker ikke, hvem der
forelagde sagen. Magnus Heunicke blev gentagne gange spurgt til risikovur-
deringen. Han gennemgik ikke bilag 2 og 2 a på mødet og han brugte ikke
sine talepunkter. Han ville kunne huske, hvis han selv havde fremlagt noget.
Hjemmelsspørgsmålet blev slet ikke diskuteret på KU-mødet. Det var hans
opfattelse, at hvis der var et hjemmelsproblem, så skulle det fremgå af ind-
stillingen i coveret. Han havde derfor slet ikke nogen tanker om, at der kunne
være et hjemmelsproblem. Han havde ingen grund til at tro, at mødet ikke
var ordentligt forberedt. Beslutningen, der blev truffet på KU-mødet, var en
tredje model, hvor alle mink inkl. avlsdyr skulle aflives samtidig med, at der
ikke var tale om et forbud mod minkavl. Der ville normalt have været frem-
sat en ny KU-sag i de efterfølgende uger, men situationen muliggjorde ikke
dette. Der var på KU-mødet fokus på, hvordan de kunne få standset smitten
og mutationerne. Hjemmel var ikke til diskussion, og der stod ikke noget om
det i coveret.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret, at i KU-sagen var indstillingen
en drøftelse – det er det, de kalder en ”drøfte-indstillingen”. Det er et meget
åbent rum. Der er ikke en begrænsning, når man indkalder til en drøftelse, idet
man ikke har en specifik indstilling, som man skal tage stilling til. Man skal
drøfte, hvilken vej der er bedst at gå. På mødet blev det undervejs i drøftelsen et
mere lukket handlerum, idet der var flere, der spurgte til, om avlsdyrene kunne
beholdes, men det blev klart afvist af Sundhedsministeriet, og dermed endte
diskussionen med, at man ikke kunne ende med en dvalemodel, heller ikke
en skaleret dvalemodel. Han spurgte Mogens Jensen, om man kunne beholde
lidt færre avlsdyr, end der var lagt op til i dvalemodellen, men det var der ikke
mulighed for. De foreviste punkter, var punkter, som var oplagte drøftelses-
punkter. Han ønskede så skånsomt som muligt at sikre folkesundheden under
hensyn til samfundets og erhvervslivets økonomi. Statsministeren sagde som
en del af indledning til mødet, at da materialet først lige var kommet, så lagde
hun til grund, at de relevante ministre sørgede for at få det præsenteret, som
var det væsentlige for drøftelsen på mødet. Han husker, at statsministeren
spurgte ind til, om det var nødvendigt at aflive alle mink. Han husker ikke, om
nogen sagde, at man skulle gå mere radikalt til værks, end det som fremgik
af coveret. Han husker, at drøftelsen gik på, at det eneste ansvarlige var at
239
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0242.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
nedslå samtlige mink, inklusive avlsdyr, risikoen taget i betragtning; ikke blot
nationalt, men også internationalt. Man måtte tage hånd om sagen forsvarligt.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret bl.a., at statsministeren bød
velkommen og understregede sagens alvor, og at der var brug for handling.
Statsministeren konstaterede, at materialet var kommet sent, og sagde, at de
forskellige ministre/departementschefer kunne give deres materiale nogle ord
med på vejen. Derefter fik Magnus Heunicke ordet, som han husker det, og
derefter Mogens Jensen. Han mener, at Magnus Heunicke blev suppleret af Per
Okkels. De tog udgangspunkt i den alvorlige risikovurdering og den potentielle
risiko, man stod med. Man kom herunder ind på behovet for nedslagning af
mink for at beskytte den danske befolkning bedst muligt. KU-mødet tog han
flere gange ordet, herunder tidligt i forløbet, fordi han gerne ville give en øko-
nomisk vinkling på, hvad det ville betyde, hvis man skulle slå alle mink ned.
Hjemmelsspørgsmål i forhold til kompensation og erstatning ikke blev berørt,
som han husker det, selvom det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse af 18. november 2020. Omvendt kan han ikke anfægte, om det
blev nævnt. Når de sad på et KU-møde og besluttede den model, de gjorde, og
der ikke var nogen, som gjorde opmærksom på en hjemmelsproblematik, så
må man gå ud fra, at der var styr på hjemmel. Efterfølgende burde Miljø- og
Fødevareministeriet have rejst flaget, hvis de mente, at der ikke var hjemmel.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a., at
hun kan ikke huske, om det ved KU-mødets start stod hende klart, at alle
mink skulle slås ned. Hun tror, at alle tænkte, at det ville blive meget, meget
vanskeligt. Hun mener, at spørgsmålet om, hvorvidt det var nødvendigt at slå
alle mink ned, blev stillet ikke mindre end 3 gange. Det er ikke usædvanligt,
at man i et regeringsudvalg har en ”drøftelse i rummet” på et ufuldstændigt
grundlag. Der var ingen i rummet, som var i tvivl om, at det var alvorligt for
minkerhvervet. En stor del af mødet handlede om minkbranchen. Sundheds-
ministeren fremlagde risikovurderingen, sekunderet af sin departementschef.
Fødevareministeren fremlagde det, som angik minkerhvervet. Flere gange
spurgte statsministeren, om det ikke var muligt at bevare avlsdyr. Det samme
gjorde flere andre ministre. Fødevareministerens klare svar var, at det ikke var
muligt at bevare avlsdyr, da branchen kun var interesseret i at bevare avlsdyr,
hvis det var muligt at bevare ca. 20 pct. af avlsdyrene. 20 pct. af avlsdyrene ville
udgøre flere millioner dyr. Sundhedsministeren sagde, at det ikke ville være
muligt at bevare et så stort antal dyr med den foreliggende risikovurdering.
240
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0243.png
Forløbet den 3. november 2020
Derfor traf man den tunge beslutning. Ingen af mødedeltagerne sagde noget
om hjemmel i forhold til aflivning. Man var bevidst om, at ekspropriation og
kompensation skulle udbores. Alle mødedeltagere var enige om, at det var
nødvendigt. Det hastede. Der var en fælles bevidsthed om, at der var meget
på spil i forhold til eksporten. Der var enighed om, at man kun tog stilling
til det rent akutte, og at alt om erhvervet og kompensation blev overladt til
det videre forløb. Det hastede som ”død og helvede” for Danmark i forhold
til mink. Der skulle ske indberetning dagen efter om mutationen. Man var
bange for at blive kritiseret for at komme for sent. Der var fire årsager til be-
slutningen: 1) den alvorlige risikovurdering, 2) der var en indberetningspligt
om mutation, og den tikkede, 3) i det øjeblik verdenssamfundet hørte om
minkmutationen, så var der betydelig risiko for hele fødevareeksporten, og 4)
man var nødt til at kommunikere til Folketinget og offentligheden. Hun kan
ikke forstå, at nogen blev overrasket over regeringens beslutning på KU-mødet
den 3. november 2020. Særligt i krisesituationer overhaler virkeligheden en
skriftlig regeringsudvalgssag. Regeringsudvalgets beslutninger udgøres ikke
af den pågældende skriftlige regeringssag, men derimod af den trufne politi-
ske beslutning. Når den politiske beslutning er truffet, så går embedsværket i
opgaveløsningsmode. Det ville være en helt ny måde at arbejde på, hvis man i
regeringsudvalg blev nødt til at spørge, hvorvidt der var hjemmel til et givent
tiltag. Man er derimod nødt til at gå ud fra, at fagministeriet har styr på dette.
Regeringen gjorde ikke noget forkert ved at træffe beslutningen om at aflive
alle mink uden at have kendskab til hjemmel, men det skulle være kommet
frem efterfølgende, så man kunne have oplyst herom. Hun mener, at det var
Johan Legarth, som nævnte, at ekspropriation og kompensation ville kræve
hjemmel. Ingen af mødedeltagerne sagde noget om hjemmel i forhold til afliv-
ning. Man var bevidst om, at ekspropriation og kompensation skulle udbores.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret bl.a., at han ikke var forberedt i forhold til et scenarium, som indebar
aflivning af alle mink. Han nævnte ikke spørgsmål om hjemmel til aflivning
af mink og tempobonus på KU-mødet eller i den efterfølgende tid op til pres-
semødet. Det var kun den overordnede beslutning, som var ”top of mind” hos
ham. Udførelsen af beslutningen ville indeholde mange udfordringer i form
af hjemmel, logistik, bortskaffelse, hvor man skulle se på hjemmelsspørgsmål
mv. Han erindrer ikke, at Johan Legarth bragte spørgsmålet om ekspropriati-
on og kompensation op på KU-mødet. Der blev heller ikke drøftet noget om
hjemmel til ekspropriation og kompensation.
241
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0244.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om KU-mødet forkla-
ret, at han og Magnus Heunicke deltog sammen i KU-mødet den 3. november
2020. Ingen bad om en læsepause, da bilagene kom ind, og at han og sund-
hedsministeren ikke selv havde behov for det, da de havde styr på deres egne
ting. Magnus Heunicke tog ordet et par gange og fremlagde risikovurderingen
og blev spurgt ind hertil og til cluster 5, ligesom han også selv blev spurgt
ind til risikovurderingen. Magnus Heunicke sagde, at en naturlig konsekvens
af risikovurderingen var, at alle mink skulle aflives. Han husker, at Mogens
Jensen tog ordet og pegede på, at minkene skulle aflives. Han husker ikke, at
der var nogen på mødet, der pegede på den tredje løsning og sagde, at alle
mink skulle aflives. Det var noget, som opstod under mødet. Han husker ikke,
hvorvidt nogen præsenterede coverets to løsningsmodeller. Den valgte model
opstod på mødet. Begrebet ”den tredje løsning” er noget, han efterfølgende
kalder det. Det er den løsning, som blev udfaldet på KU-mødet, og den opstod
i rummet og blev konkluderet af statsministeren til sidst. Der var ikke nogen
diskussion om hjemmel til beslutningen om at aflive alle mink. Han ville
kollegialt have råbt op, hvis han havde haft viden om det.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret, at han deltog i
KU-mødet, idet hans fokus var på de tiltag, som han selv skulle sætte i værk
i forhold til pressemøde med videre. Da justitsministeren var syg, fik Justits-
ministeriets departementschef i stedet ordet kort og fortalte overordnet om
sagen. Sundhedsministeriet var central for sagen og gennemgik risikovurde-
ringen fra Statens Serum Institut.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han er i
tvivl om, hvorvidt han kortvarigt fik ordet, da det vil være sædvanligt, at det
ministerium, som står øverst i coveret, ”får ordet, flyver sagen ind og redegør
for delelementer”. Det er ikke givet, at han fik ordet, netop fordi hans minister
var fraværende. Sundhedsministeriet redegjorde for situationen og bagtæppet
i form af Statens Serum Instituts risikovurdering. Der er et skærpet hjemmels-
krav i forhold til den trufne beslutning, da der var tale om en indgribende
beslutning. Ressortministeriet var til stede i rummet, og hans forventning
var, at det var ressortministeriet, som skulle have rakt fingeren i vejret. Han
husker ikke, at han skulle have nævnt hjemmel i forhold til spørgsmål om
ekspropriation og kompensation. Der var ikke nogen tvivl om, at der blev
kigget dybt på sundhedsmyndighederne under mødet, da de blev spurgt, om
det var nødvendigt at aflive alle mink. Der var ingen tvivl om, at det hastede
242
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0245.png
Forløbet den 3. november 2020
som død og djævel, og derfor var der ingen drøftelse af, om det skulle være
nu eller om 12 timer. Der var et hastighedselement. Statsministeren spurgte
afslutningsvis, om det virkelig var nødvendigt at træffe denne beslutning, men
spørgsmålet var oppe fra flere vinkler undervejs
5.4.16.2. Magnus Heunickes noter fra mødet
Sundhedsminister Magnus Heunicke har undervejs i kommissionens arbej-
de - kort forud for sin afhøring den 26. november 2021 - den 22. november
2021 indleveret en kopi af sine håndskrevne noter fra bl.a. KU-mødet den 3.
november 2020.
Af noterne fremgår bl.a.:
”…
Mette
Der er nogen, der ikke tager det alvorligt nok.
Hvis vi har vaccine i vores hænder, så skal de mink slåes ned.
Johan JU
Min minister er hjemme…
Mink slåes ned.
Iværksæt Nordjylland + genomsekvens på tværs af landet
Mette F
Hvorfor først opdaget nu?
MH
Genomsekventer 20%, 10.000 prøver
Opdyrket virus, i går resultatet.
Indrapporteringspligt WHO, ECDC
Wammen
Ekstremt alvorlig situation i DK og for DK. Gør vi nok? Slå alle mink
ned i det her land! Vi kan ikke løbe risikoen med, at det spreder sig samt
verdenssamfundet ser på os, svært at forklare, også for dk befolkning.
Hvor hurtigt kan de slåes ned? Hurtigere end 5 dage, beredskab, for-
svar mm.
243
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0246.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Økonomi i det: Ift potentiel skadevirkning for DK og de tab, vi kan
lide. Det her er et kritisk øjeblik. Bekymret hvis ikke fuld styrke til at
slå mink ned.
Minkerhvervet vil bevare 20% at avle på næste år, er det klogt? Sund-
hedsmæssig vurdering? Enorm beslutning, men det rigtige at gøre.
Simon
Deler vurderingen at det er ekstremt alvorlig læsning, flammeskrift-kon-
klusion hos Serum.
Alvorlig viden, vi har, men vi kan skabe verdensmarkedsproblemer, SSI
kommunikation på internt møde med ekstern deltagelse ”WUHAN”,
hjælp til lokalområderne. Giv dem noget andet, der sætter gang i hju-
lene.
Verdens spotlys på os kan koste på fødevareproblemerne.
Mette F
Global pandemi, ikke en option ikke at dele viden om vores beslutnings-
baggrund, hvis Kina havde gjort det samme, havde vi undgået meget.
Grundlæggende forpligtelse til at dele den viden. Knap så malerisk.
Mogens Jensen
Ingen tvivl om folkesundhed. DK ikke skabe et nyt Wuhan. Slå min-
kene ned.
Henvise til ny viden fra sundhedsmyndighederne. Vi skal have politi
og forsvar ud på de smittede farme.
Avlerne skal medvirke, derfor nok ikke melde ud fra starten at avlsdyr
skal slåes ned.
Trine Bramsen
Nøgle er at minkavlerne selv slår ned. Vi vil kunne sætte beredskabssty-
relsen og forsvaret ind relativt hurtigt + samarbejde mm partnerlande.
Johan
Brug for materiel fra Tyskland og Sverige. Rulle ned nordfra. Tager
dage og uger.
244
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0247.png
Forløbet den 3. november 2020
Wammen
Hvor lang tid tager det ad frivillighedens vej?
Avlsmink, ganske mange?
Mette
Hvis man sidder i et andet rum: Hvis pågået i 2 med i DK, hvad er
risikoen ved at du gir 2 md ekstra?
MH
Avlsdyr: Et par millioner – vil jo blive smittet + de nye hvalpe vil blive
modtagelige. Esbjerg smitte kommer fra østeuropa. Så hvis vi i DK vac-
cineres i 2021 men får ny østeuropæisk streng ind i mink, så potentielt
mutere og ind i DK befolkning.
Og 2 mdr ekstra… jo, i Nordjylland �½ af smitte blandt mennesker fra
mink!
Tid er en faktor.
Mette F
Desværre slå alle mink ned. Empati. Smertefuldt. Det er deres livsværk.
Arbpladser der har lokal betyd-ning.
Avlsdyr også slåes ned. Jeg vil anbefale at kommunikationen: Slå alt ned
nu, men det betyder ikke, at når det er sundhedsfagligt forsvarligt på
den anden side afcovid-19, så ja. Men det kan også være en provokation.
Kombi-model: Forsvaret slå ned. Minavlerne gulerod! i mellemtiden…
Hvorfor gå hurtigt? Vigtigt hvor ligger argumentationen hvorfor det
haster?
Hvis man lægger en forklaring i forhold til Nordjylland, så for spinkelt,
men vægten kommunikativt på vaccinen!
Vigtigt. I har styr på fakta ift det Magnus redegjorde for før.
Afgørende vigtigt for verdenssamfundet.
Skal kommunikeres i morgen. Kan beskyldes for i ly af præsidentvalget,
men is i maven.
Mogens J
Værdifuld minkstamme i DK.
Simon Kol
Vigtigt at gi mulighed for ny mink.
245
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0248.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Mette F
Kommunikation: Vi er helt bekendt med, at når avlsdyr skal væk så ikke
det samme som at om 2 år har vi minkproduktion igen i DK. Derfor
ikke pol beslutning om ikke mink.
Økonomidelen
Wammen
Pris 11 mia kroner estimeret.
…
Mette F
Vi kan ikke vente. Handlepligt! Pressemøde i morgen?
Justesen
Vidtrækkende. Kommunikeres i morgen. Du, Mette, bør have en rolle
i det.
Potentielt virtuelt pressemøde. FT-salen til kl. 13?
Forudgående orientering af partier: Relativt tidligt
i morgen formiddag?
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sine noter mere overordnet for-
klaret, at noterne udelukkende er til hans eget brug. Han skriver det ned, som
er relevant for hans arbejde. Formålet med hans noter er ikke at tage referat af
møder. Han skriver ikke alt ned, men kun det, som han har fokus på. Han bru-
ger bl.a. noterne til at give essensen af møder videre til medarbejderne. Hans
noter om talerækkefølgen på KU-mødet den 3. november 2020 mener han er
korrekt, men det kan sagtens være, at en mødedeltager har haft ordet uden, at
han har nået at notere det ned, eller hvis han har syntes, at indlægget ikke var
vigtigt for hans arbejde. Johan Legarth fik ordet først, idet Justitsministeriet
havde skrevet for på sagen. Johan Legarths konklusion var, at alle mink skulle
aflives. Johan Legarth fremlagde først sagen og talte på vegne af sin minister.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at taleræk-
ken sagtens kunne være en normal rækkefølge på et KU-møde. Mogens Jensen
kom på lidt sent. Hvis miljø- og fødevareministeren havde været den koordi-
nerende, så havde han startet. Der er permanente medlemmer og gæster, og
der er lidt med, hvem som tager ordet først.
246
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0249.png
Forløbet den 3. november 2020
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret bl.a., at hun tager Magnus He-
unickes noter som udtryk for én mands meget kortfattede notesystem. Hun
mener ikke, at noterne er retvisende.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a., at
Magnus Heunickes noter ikke er fuldt dækkende for det passerede på KU-mø-
det den 3. november 2020. Hun ser mere noterne som en stikordsgennemgang
af KU-mødet. Noterne gengiver dog meget klart rådgivningen fra sundheds-
myndighederne og Statens Serum Institut.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret bl.a., at han hverken kan be-
kræfte eller afkræfte Magnus Heunickes noter om rækkefølgen af indlæg
andet end, at de fik risikovurderingen beskrevet ret tidligt på mødet.
5.4.16.3. Kommunikation under mødet
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen modtog under mødet kl. 21.37 en
sms fra sin særlige rådgiver Søren Andersen: ”Hun kommer simpelthen til at
kalde os uansvarlige og sige at vi ikke tager det alvorligt nok, når du foreslår
vores linje. Det er altså vildt”.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom
forklaret, at han ville sikre, at Mogens Jensen ikke begyndte at tale om dva-
lemodellen under mødet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke deltog i
KU-mødet og først modtog det endelige cover efter, at mødet var gået i gang,
har forklaret, at han under sin gennemgang konstaterede, at der var foreta-
get ændringer i coveret. Det var lidt mærkeligt at modtage et KU-cover efter
mødestart, og hvori der var rettet i Miljø- og Fødevareministeriets tekst. Han
undrede sig over, at man havde slettet oplysninger om nogle givne ressour-
cer. Den indsats, som Miljø- og Fødevareministeriet havde designet, havde til
formål at aflive de besætninger, som udgjorde den største trussel for smitte.
Budskabet var blevet ændret væsentligt i de modtagne cover. Det var faktu-
elt forkert. Han forstod heller ikke, hvorfor Justitsministeriet havde udtaget
sætningen: ”En total nedslagtning inkl. alle avlsdyr, vurderes at være fatal for
branchen”. Han havde en mailkorrespondance med Anne-Mette Lyhne Jensen
herom. Under KU-mødet sendte han endvidere en sms til Henrik Studsgaard
247
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0250.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
om, at coveret indeholdt faktuelt forkerte oplysninger. Han var i løbende
dialog med Henrik Studsgaard.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, deltog
heller ikke KU-mødet, men hun modtog under mødet fra Per Okkels en sms
om, at alle mink skulle aflives af hensyn til vaccinerne.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har her-
om forklaret, at da hun blev præsenteret for udfaldet af KU-mødet, tænkte
hun, at det ikke var en af de to indstillede modeller, men derimod en ny tredje
model, hvor alle mink i Danmark skulle aflives, men hvor minkavl ikke blev
forbudt. Dette var ifølge Dorthe Eberhardt Søndergaard ikke en model, som
embedsværket havde lagt op til.
5.4.17. Forløbet efter KU-mødet
I forlængelse af KU-mødet orienterede deltagerne fra mødet deres respektive
departementer og styrelser om den trufne beslutning, og der pågik drøftelser
om, hvordan beslutningen skulle kommunikeres videre samt, hvad der der-
efter skulle ske.
5.4.17.1. Statsministeriet
I forlængelse af KU-mødet sendte finansminister Nicolai Wammen kl. 23.31
en sms til statsminister Mette Frederiksen, hvori han skrev: ”Rigtig vigtigt
møde. Vi traf den rigtige beslutning på minkene. Sværere hvad de rette skridt
er i fht Nordjylland… ”
Efter KU-mødet begyndte forberedelsen af pressemødet, der skulle afholdes
den 4. november 2020, og stabschef Martin Justesen sendte den 4. november
2020 kl. 00.07 en mail til blandt andre Barbara Bertelsen, Pelle Pape og Sara
Vad Sørensen, hvori han bl.a. fremkom med input til statsministerens tale
under det forestående pressemøde den 4. november 2020.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a., at
efter KU-mødets afslutning skulle embedsværket arbejde videre i maskinrum-
met med at operationalisere regeringens beslutning. Hun havde ikke noget at
gøre med denne operationelle håndtering. Regeringens beslutning på KU-mø-
det den 3. november 2020 var en relativ konkret beslutning, og hun gik ud
248
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0251.png
Forløbet den 3. november 2020
fra, at deltagerne var klar over, hvad de skulle gå hjem og arbejde videre med.
Det var et scenarie, som embedsværket havde kendt til siden september 2020.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om mailen sendt kl. 00.07 for-
klaret bl.a., at formålet med hans mail var at give taleskriverne en retning for
Mette Frederiksens tale til pressemødet. Mailen var hans umiddelbare forslag
til talens indhold. Han mener, at mailen ret præcist opsummerer regeringens
beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020.
5.4.17.2. Justitsministeriet
Departementschef Johan Legarth underrettede afdelingschef Anne-Mette Lyh-
ne-Jensen om udfaldet af KU-mødet.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret, at
han underrettede Anne-Mette Lyhne Jensen telefonisk om regeringsbeslutnin-
gen efter KU-mødet, og han sendte nok også et par sms’er til hende undervejs
i KU-mødet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun fik en telefonisk tilbagemelding umiddelbart efter KU-mødet af Johan
Legarth. For så vidt angik mink var Johan Legarths tilbagemelding kort og
overordnet, og meldingen var, at der skulle være en hård linje om, at alle
mink skulle aflives. Man skulle være hurtig samt indtænke en nødplan med
alternative aflivningsmåder.
I forlængelse af KU-mødet sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail den 4.
november 2020 kl. 00.21 til blandt andre Lisbeth Gro Nielsen og Mads Møller
Langtved og med kopi til Morten Holland Heide, alle Justitsministeriet, hvori
hun gav en tilbagemelding fra KU-mødet:
”…
Kære alle tre
Kort tilbagemelding fra KU, jf. vedhæftede sag.
Proces
Der arbejdes på pressemøde i morgen eftermiddag (efter spørgetimen)
249
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Der skal være en ordfører- eller partileder orientering forinden, navnlig
hvis sænkelse af forsamlingsforbuddet indgår (hvilket det dog ikke
tyder på).
Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet, men at
MFVMn og FMn tager partilederorienteringen.
Jeg samler AC-kredsen i morgen tidlig. Mit bud ville være, at vi ko-
ordinerer udmeldingspapir, FM selve pressemøde og procesplan, UM
kommunikation i øvrigt (sammen med DCOK)
Plan A er at udmelde den samlede pakke i morgen med hurtig ikraft-
trædelse
Plan B er udmelding om minkindsat + varsling om kommende restrikti-
oner for befolkningen i de pgl. kommuner (for egen regning vil jeg fore-
slå, at man min medtager opfordring om test og geografisk mobilitet)
Indhold
Mink
Overordnet en meget hård linje – alt skal slagtes bortset fra evt. en
meget lille mængde genpulje-mink (Jhan talte om 1.000) og iø iværk-
sættelse af følgende tre spor
1) skrue op for nuværende set-up (MFVM)
2) udmelding om bonusordning (MFVM, EM, FM)
3) iværksættelse af nødplan - (FMN – men koordineres i regi af NOST)
[Intern bemærkning ad 3: Opgaven er lagt hos forsvaret alene. Der
skal afklares en række elementer: dragter, rette hjemler, den rigtige
gift – dvs. forud for iværksættelse kan der være sket så store fremskridt
i den øvrige aflivningsindsats, at der er behov for at indhente fornyet
mandat, inden gift fordeles. ]
…”
250
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0253.png
Forløbet den 3. november 2020
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han vil
tro, at Anne-Mette Lyhne Jensen skrev denne mail på baggrund af hans tele-
foniske tilbagemelding umiddelbart efter KU-mødet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mailen
forklaret, at hun nedskrev indholdet af mailen på baggrund af den mundtlige
tilbagemelding fra Johan Legarth. Hun tilføjede også noget for egen regning,
jf. formuleringen ”for egen regning”. Hun er ret sikker på, at hun nedskrev
det, mens hun fik tilbagemeldingen fra Johan Legarth.
5.4.17.3. Rigspolitiet
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at han ikke fulgte med i KU-mødet
den 3. november 2020, men ventede på at få en besked fra Johan Legarth, når
der var truffet en beslutning på mødet, som han fik ret hurtigt efter KU-mødet,
enten samme aften eller næste morgen. Der var lidt uklarheder efter KU-mødet
i forhold til, hvad der var besluttet, hvilket embedsværket var ved at få afkla-
ret. I politiet havde de behov for at få dette klarlagt, men det var svært at få
fat i Johan Legarth, der sad i forskellige møder. Johan Legarth sagde senere til
ham, at de kunne kontakte Anne-Mette Lyhne Jensen for at få detaljerne fra
KU-mødet, hvilket han videregav til Lykke Sørensen. Det var Lykke Sørensen,
der havde kontakten til Anne-Mette Lyhne Jensen, og som fik oplyst, hvad der
var besluttet på KU-mødet.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at hun den 3. eller 4.
november 2020 fik en tilbagemelding fra KU-mødet af Thorkild Fogde. Han
videregav, at regeringen have besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives.
Hun er usikker på, hvornår hun fik denne tilbagemelding.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret, at han vil tro, at han
hørte om beslutningen fra KU-mødet om formiddagen den 4. november 2020,
men det kan også have været meget sent den 3. november 2020.
5.4.17.4. Sundhedsministeriet
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at efter KU-mødet den 3.
november 2020 fik han ikke den tanke at læse bilag 2 og bilag 2 a til KU-sagen.
Han gennemgik senere på aftenen KU-mødet med sin departementschef og
en sekretær, og de fik sendt en mail ud til huset herom. Hjemmelsspørgsmålet
kom ikke op i forbindelse hermed. Det var tæt på midnat, og de havde masser
251
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
af arbejde foran sig. Han var fuldt optaget af de opgaver, som Sundhedsmini-
steriet skulle tage sig af. Sundhedsordførerne, i hvert fald fra ”BØF-partierne”,
dvs. Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, skulle have en hurtig briefing,
og der skulle være et møde med ordførere og partiledere dagen efter. Han
kontaktede de tre ordførere fra BØF-partierne allerede om aftenen/natten den
3. november 2020 og tidligt næste morgen den 4. november 2020.
Chef for ministersekretariatet Stine Sønderby Bonde udsendte den 4. novem-
ber 2020 kl. 00.05 en mail til blandt andre kontorchef Katrine Kaldahl, Dorthe
Eberhardt Søndergaard og Per Okkels med emnet: ”Kort opsamling fra KU
om mink”, hvori bl.a. var skitseret plan for kommunikation onsdag den 4.
november 2020:
”…
Kære alle
Kort opsamling fra KU om mink:
- Beslutning om at slå alle mink ned nu og hurtigt
- Bekymring for en vidensasymmetri ift. kommunerne i Nordjylland
- I kommunikationen vigtigt med forståelse for situationen lokalt og
minklandbrugets betydning
- Vigtigt med en koordineret udmelding til de internationale organer/
fora (ECDC mv.)
- ”For nuværende” ingen mink i DK – ikke endegyldigt slut med mink-
produktion
- Slå ned i en kombimodel = forsvar + tempo belønning
- Frame smitteopsporingen ift. vaccinen og dennes effekt
- STYR PÅ FAKTA!
{
Hvor
mange mutationer ift. hvor mange gensekventeringer?
252
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0255.png
Forløbet den 3. november 2020
{
Er
{
…
det kun 12 – eller er man holdt op med at tælle?
- Detektivarbejde ift. smittekæderne i Nordjylland og resten af DK
- Skal vi nu gensekventere alle test i hele Danmark – eller kun stikprø-
ver?
- Vigtigt at kunne svare på, hvorfor kun i Nordjylland og ikke andre
områder med mink. Og hvorfor netop disse nordjyske kommuner
Plan for kommunikation onsdag den 4. november:
- SUMen ringer til SF, EL og RV sundhedsordførere i morgen tidlig
- Orientering af partilederne bredt - skal koordineres med MFVM og
STM (følger af L 158 -
”konsultation”)
- Møde med borgmestrene – overvejelse om MFVM og EM kan dække
med deltagelse af
Per+SST/SSI
- STMen i spørgetimen i salen i morgen eftermiddag – skal kunne sige
noget om sagen
- Pressemøde med EM, MFVM og SUM i Eigtveds Pakhus sent efter-
middag
…”
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
mailen forklaret bl.a., at der opstod tvivl blandt ministerierne om, hvad rege-
ringen havde besluttet på KU-mødet den 3. november 2020. Flere havde fået
en opfattelse af, at minkerhvervet skulle afvikles. Det stod klart for hende, at
regeringen havde besluttet, at alle mink skulle aflives, og at denne aflivning
253
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0256.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
skulle gå hurtigt, men at det ikke var en afvikling af minkerhvervet. Hun mod-
tog ikke efterfølgende andet materiale, som beskrev regeringens beslutningen
fra KU-mødet den 3. november 2020.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at Stine
Sønderby Bonde er ministersekretær i Sundhedsministeriet. Hun har forment-
ligt sendt det ud efter aftale med ministeren.
Per Okkels besvarede kl. 00.42 mailen fra Stine Sønderby Bonde, hvori han
skrev bl.a. at ”STM ønsker at der i morgen udelukkende kommunikeres at
minkene slåes ned og at vi torsdag udkommer med sundhedsdelen”.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har hertil forklaret, at
”STM” er statsministeriet. Per Okkels ville gerne have en ekstra dag til at af-
klare forskellige punkter, således at sundhedsdelen først skulle udmeldes om
torsdagen den 5. november 2020. Hun fik også en sms fra Per Okkels. Hun
husker ikke, om de fik anden orientering fra ham.
5.4.17.5. Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der afholdt et virtuelt debriefingmøde i
forlængelse af KU-mødet, hvori deltog blandt andre miljø- og fødevaremini-
ster Mogens Jensen, særlig rådgiver Søren Andersen, ministersekretær Ask
Lyno-Hansen, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Bin-
derup og kontorchef Paolo Drostby.
Af en mail, som Ask Lyno-Hansen sendte den 3. november 2020 kl. 23.59
til Søren Andersen, Paolo Drostby, Tejs Binderup, Katja Goodhew, Anders
Kroman Liin og Bjarke Kamstrup med emnet ”Noter fra KU-tilbagemelding,
fremgår:
”…
Hermed mine noter fra møde intern tilbagemelding fra KU. Noterne er
til
internt
brug i departementet.
Debrief fra møde i KU om mink den 3. november 2020
Til stede er ministeren, DC, SR, Tejs, Paolo, Bjarke og ministersekretær
254
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 3. november 2020
· Ministeren orienterer om, at pba. sundhedsmyndighedernes indstil-
ling, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt. Dette gælder også avls-
dyr. Dette fordi, sundhedsmyndighederne vurderer, at fastholde mindre
mængder avlsdyr også vil være en risiko for folkesundheden.
· Dette betyder dermed også, at branchen de facto vil blive lukket.
· Denne opgave vil blive løftet ved at man kører videre med den nu-
værende indsats og opruster indtil NOST’en vurderer, at forsvaret kan
tage over med en form for aflivning formentlig ved gift.
· Dette offentliggøres i morgen. STM skal deltage. Derfor bliver det
formentlig først efter spørgetiden. Forinden dette skal partierne og
relevante aktører (avlerne, L&F mv.) samt borgmestre orienteres. Dette
vil STM gerne tage sig af.
· Det blev på KU gjort klart, at sundhedsmyndighederne skulle kunne
stå på mål for denne meget vidtgående beslutning. Det bekræftede de
flere gange, at de kunne.
· Det blev samtidig flere gange nævnt, at sagen har stor udenrigspolitisk
bevågenhed, hvorfor det også er vigtigt, at vi agerer troværdigt.
· På den korte bane ser vi ind i en regning på ca. 11 mia. kr. På længere
sigt kan man se ind i endnu større regninger pba. søgsmål mv. Der skal
ligeledes afsættes midler til at understøtte de områder, som rammes
hårdt af nedlukningen af erhvervet.
· Herudover pålægges flere områder i Nordjylland hårde restriktioner
fsva. Forsamlingsforbud mv.
· Søren nævner, at det også er besluttes, at tempo-bonussen implemen-
teres for de avlere, som slår deres mink ihjel.
· BØF-partierne orienteres fra morgenstunden. STM orienterer Car-
sten-Nielsen og Ellemann i aften. Holdopstillingen til pressemødet er
ikke helt afklaret.
255
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0258.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
· Det er endnu uafklaret, hvem der orienterer parlamentarisk grundlag.
SR undersøger.
· Ministeren ringer til Tage Pedersen. Der skal leveres talepinde hertil
ASAP.
· Der kommer en melding fra STM vedr. ordførerorientering. Vi afventer
så længe.
· Ordførermødet aflyses og vi meddeler samtidig, at de indkaldes til et
nyt møde i løbet af dagen.
· Borgmesterorientering står SUMen for.
· Ministeren deltager formentlig ikke på KU i morgen vedr. punkt om
covid-19. Det er aftalt, at STM vender tilbage herom.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om debriefingmødet forklaret,
at det godt kan være ham, som har sagt, at ”branchen de facto vil blive lukket”.
Det var hans opfattelse, at der var tale om en de facto lukning af minkerhver-
vet for en periode.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at der blev afholdt et virtuelt debriefingmøde i forlængelse af KU-mødet
tirsdag den 3. november 2020, hvori deltog Mogens Jensen, Søren Andersen,
Tejs Binderup, Paolo Drostby og ham selv. Han opfattede generelt Mogens
Jensen som en fattet minister. Når regeringen har truffet en beslutning, så er
det ministeriets opgave at være med til løfte og implementere. Det gik man
i gang med dagen efter.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om debriefing-
mødet forklaret, at Henrik Studsgaards tilbagemelding var, at der var truffet
beslutning om, at alle mink skulle slås ned. Det skulle meldes ud dagen efter.
Fødevarestyrelsen skulle fortsætte indsatsen i zone 1 og 2, mens politiet og
forsvaret skulle stå for aflivningen af de resterende mink i Danmark. Dagen
efter blev det besluttet, at forsvaret alligevel ikke skulle stå for operationen
men arbejde under Rigspolitiets ledelse. Det fik han at vide af Justitsministeri-
256
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0259.png
Forløbet den 3. november 2020
et. På debriefingmødet rakte han ikke hånden op og sagde noget om hjemmel.
Der var ingen drøftelse af hjemmel; der er i princippet ikke noget i vejen for
politisk at træffe en beslutning om nedslagning af alle mink, selvom der ikke
er den fornødne hjemmel, hvis det vurderes, at det er nødvendigt. Henrik
Studsgaard sagde, at sundhedsministeren eller dennes departementschef un-
der KU-mødet tre gange havde sagt, at der ikke var nogen anden udvej end
en aflivning af alle mink. Ingen af deltagerne på debriefingmødet havde set
KU-beslutningen komme, og i forberedelsen til KU-mødet var det slet ikke
der, de var. Beskeden skulle lige sænke sig.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han
ikke husker, hvorvidt han deltog i et virtuelt møde med Tejs Binderup, Henrik
Studsgaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen om aftenen efter
KU-mødet den 3. november 2020.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
at han ikke husker, hvem der sagde, at branchen de facto ville blive lukket. Det
var den klare indstilling på KU-mødet, som resulterede i en politisk beslutning
om, at man skulle gøre, hvad man kunne for, at erhvervet kunne fortsætte.
Der blev ikke talt om, hvilke tekniske muligheder der var herfor. Ingen rejste
spørgsmålet om hjemmel på mødet, eller om hvordan der skulle eksekveres
på beslutningen. Det handlede mere om, hvordan de fik kommunikeret be-
slutningen. Det ville ikke have være naturligt for en minister at spørge ind til
hjemlen bag beslutningen. Der var ingen under debriefing-mødet, der talte
om, at en lovproces skulle igangsættes.
Ministersekretær Ask Lyno-Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret, at det var Mogens Jensen, der under mødet havde henvist til sundhedsmyn-
dighedernes vurdering om avlsdyrenes risiko for folkesundheden. Han vil tro,
at ministeren havde brugt vendingen ”at branchen de facto vil blive lukket”.
Ingen var i tvivl om, hvad dette betød. De havde fået besked fra fagkontoret
om, at såfremt avlsdyrene forsvandt, ville det være svært for branchen at
komme op og køre igen. Han studsede ikke over, at det var Statsministeriet,
der ville orientere partierne, de relevante aktører og borgmestrene. Han min-
des ikke, at ministerens bemærkning om, at sundhedsmyndighederne kunne
stå på mål for beslutningen, blev uddybet. Hjemmelsspørgsmålet blev ikke
drøftet under debriefingen.
257
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0260.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, blev orienteret om rege-
ringsbeslutningen ved midnat. Hanne Larsen har i eget udateret notat skrevet
følgende:
”…
Den 3. november 2020 ved midnat kontaktede Tejs Binderup, MFVM
Hanne Larsen (HAL), FVST med besked om, at regeringen havde beslut-
tet, at alle mink i Danmark skal aflives af hensyn til folkesundheden.
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret, at
den besked kom som en overraskelse for hende. Det var en besked, som hun
blev berørt af. Hun opfattede det således, at beslutningen var truffet på KU-mø-
det om aftenen den 3. november 2020. Hun tænkte, at det var den foreløbige
risikovurdering, som Kåre Mølbak havde sendt, og den efterfølgende endelige
risikovurdering fra Statens Serum Institut, der var grundlaget for beslutnin-
gen. På det tidspunkt, ved midnatstid, hvor hun fik beskeden, tænkte hun ikke
på at drøfte hjemmelsspørgsmålet. Hun var i granatchok. Da Tejs Binderup
orienterede hende om KU-beslutningen, blev hun ikke overrasket over, at der
havde været et KU-møde, men hun blev overrasket over selve beslutningen
om aflivning. De talte ikke om hjemmelsgrundlaget for beslutningen. Hun
var meget berørt af beslutningen og over, at det fortsat ikke var udelukket,
at der kunne komme andre aflivningsmetoder på tale. Hendes indtryk var, at
beslutningen også var kommet bag på Tejs Binderup. Den 4. november 2020
om morgenen fik hun kaldt direktøren og nogle få andre sammen. Selv om
det var fortroligt, var hun nødt til at orientere sin direktør om beslutningen.
Og lidt senere på formiddagen var der så et møde, hvor hjemmelsspørgsmålet
blev drøftet, og hvor de tilkendegav, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning,
men at de ikke kunne udelukke, at der var hjemmel i andre ministeriers lovgiv-
ning. De fandt ikke grundlag for at ændre deres opfattelse af, at der ikke var
hjemmel i lov om hold af dyr. Birthe Schubart gik i gang med at skrive nogle
talepinde til dem, og Nikolaj Veje drøftede spørgsmålet med Tejs Binderup.
5.5.
5.5.1.
Forløbet den 4. november 2020
Afdelingschefmøde kl. 10.30
Onsdag den 4. november 2020 om formiddagen kl. 10.30 blev der på Justits-
ministeriets foranledning afholdt et virtuelt møde med deltagelse af afde-
258
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0261.png
Forløbet den 4. november 2020
lingscheferne Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, Dorthe Eberhardt
Søndergaard og Lene Brøndum Jensen, Sundhedsministeriet, Tejs Binderup,
Miljø- og Fødevareministeriet, Annemarie Lauritsen, Finansministeriet og
Kasper Høeg-Jensen, Forsvarsministeriet, samt erhvervspolitisk direktør Line
Nørbæk, administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen og teamleder
Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, og kontorchef Morten Hol-
land Heide, Justitsministeriet. Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministe-
riet, overværede tillige mødet.
Der var på mødet tvivl om, hvilke beslutninger der var truffet på KU-mødet
den 3. november 2020, herunder om KU-beslutningen indebar et forbud mod
minkavl eller en nedlæggelse af minkerhvervet. På mødet gjorde Tejs Binderup
opmærksom på, at der ikke i lov om hold af dyr var hjemmel til at aflive alle
mink, og han spurgte, om epidemiloven kunne anvendes som hjemmel, hvilket
Dorthe Eberhardt Søndergaard afviste. Der blev ikke konkluderet noget på
mødet, og i forlængelse af mødet skulle Anne-Mette Lyhne Jensen forsøge at
afklare, hvad KU-beslutningen indebar i forhold til mink.
Anne-Mette Lyhne Jensen tog i den anledning samme dag, den 4. november
2020, kontakt til sin departementschef på sms som følge af tvivlen om, hvad
der var truffet beslutning om på KU-mødet:
”…
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.56:
Skal minkindustrien lukkes ned for bestandig eller skal alle dyr slås
ned (med bemærkning om at regeringen ikke vil stille sig i vejen for
fremtidig produktion) – det sidste er meget svært kommunikativt og
erstatningsmæssigt.
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.57:
Dvs er det forbud vi taler om (som kræver lovhjemmel)
Johan Legarth kl. 11.05:
Det er ikke forbud. Regeringen vil ikke afskære muligheden for, at der
efter Corona kan genopbygges en minkindustri i Danmark
259
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0262.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.22:
Tak – meget vigtig afklaring
…”
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun ”testede det af” og skrev til Johan Legarth, som det fremgår af hendes
sms’er kl. 10.56 og kl. 10.57. Som det fremgår af korrespondancen, sagde
Johan Legarth, at der ikke var noget forbud. Hun havde på mødet med afde-
lingscheferne lovet en afklaring herom. Som det fremgår, var hendes forståelse
på dette tidspunkt, at forbud krævede ny lovhjemmel.
Morten Holland Heide udarbejdede efterfølgende, den 11. november 2020, et
notat om forløbet af afdelingschefmødet, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
På mødet blev bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt KU-beslutningen ville
udgøre ekspropriation over for minkavlerne, bragt op, idet flere møde-
deltagere mente, at dette var tilfældet. Jeg tilkendegav, at dette afhang
af en afvejning af en række kriterier, herunder formålet med indgre-
bet, og at man ikke uden videre kunne lægge til grund, at indgrebet
var ekspropriativt. Jeg nævnte, at denne vurdering skulle foretages af
Justitsministeriets Stats- og Menneskeretskontor. Flere mødedeltagere
understregede, at denne vurdering skulle foretages meget hurtigt. Jeg
lovede, at vi ville vende hurtigt tilbage.
Tejs Binderup rejste på mødet et spørgsmål om hjemmelsgrundlaget
for aflivning af mink, idet man hidtil kun havde aflivet mink i smittede
farme og i risikozonerne omkring smittede farme. Dorthe Søndergaard
spurgte, om dette ikke bare drejede sig om, at man ikke stillede de
rigtige spørgsmål til sundhedsmyndighederne. Situationen var således
markant anderledes med den nye risikovurdering fra SSI, end da det
blev besluttet at aflive de smittede mink og minkene i risikozonerne.
Hun nævnte også, at epidemiloven ikke gav hjemmel til aflivning. Der
blev ikke konkluderet noget om, hvorvidt der var hjemmel til aflivning
af alle mink.
Da der på mødet var usikkerhed om, hvorvidt regeringen havde beslut-
tet, at der skulle være et permanent forbud mod mink, konkluderede
260
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0263.png
Forløbet den 4. november 2020
Anne-Mette Lyhne Jensen, at dette spørgsmål måtte afklares, før det
gav mening at tale mere. Mødet blev herefter afsluttet.
…”
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret, at han
under mødet talte lidt generelt om kriterierne for ekspropriation, og at det
var noget, som Stats- og Menneskeretskontoret skulle se på. Det hastede, da
der skulle være pressemøde samme dag. Han forstod, at det var beslutnin-
gerne vedrørende mink, der skulle meldes ud, men han deltog normalt ikke
i forberedelsen af pressemøder. Det, der fik Dorthe Eberhardt Søndergaard
til at reagere, var formentlig, at der forelå en ny risikovurdering fra Statens
Serum Institut om smitte blandt mink, som betonede den betydelige risiko
for folkesundheden. Han vil tro, at Dorthe Eberhardt Søndergaard mente, at
det måtte betyde noget for vurderingen af hjemlen, hvilken sundhedsmæssig
situation man stod i. Risikovurderingen var voldsomt skærpet på det tids-
punkt. De talte om, at Danmark var det næste Wuhan. De skulle finde ud af,
hvad der var besluttet, før der kunne laves et pressemøde, og før de kunne
vurdere, hvad der var hjemmel til, og afklare problemstillingen vedrørende
ekspropriation. Spørgsmålet handlede derfor om, hvorvidt der alene var tale
om aflivning, eller om der skulle gælde et permanent eller midlertidig for-
bud mod minkavl. Han har om referatet forklaret, at han ikke havde noteret
yderligere om mødet. Det var derfor en smule forvirrende, da han ikke kendte
til sagen på forhånd, og ganske kort forinden var blevet bedt om at deltage i
mødet, hvor der blev talt om mange ting. De embedsmænd, som havde været
til stede under KU-mødet, forsøgte man at få oplysninger fra. Det blev drøftet,
om det alene var besluttet at aflive alle mink, eller om der også skulle indføres
et forbud, og i givet fald om det var et midlertidigt eller permanent forbud mod
hold af mink. Udover hvad han har gengivet i notatet, husker han ikke, hvad
de enkelte afdelingschefer gav udtryk for. Udover det refererede husker han
ikke, hvad Tejs Binderup i øvrigt sagde under mødet. Han havde en opfattelse
af, at Miljø- og Fødevareministeriet forud for mødet havde givet udtryk for
hjemmelsgrundlaget, men at det var nogle interne vurderinger.
Tejs Binderup udarbejdede ligeledes efterfølgende den 19. november 2020
nogle noter om begivenhedsforløbet, hvori han skrev følgende om afdelings-
chefmødet:
261
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0264.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
”…
Hjemmelsspørgsmålet bringes op på møde i AC-gruppen. MFVM mener
ikke det passer i MFVM lovgivning, men at det må ind i epidemiloven,
da det er en sundhedsfaglig beslutning at slå mink ned. Det aftales, at
JM må se på det.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
under mødet den 4. november 2020 kl. 10.30 var der en drøftelse af hele
Nordjyllandspakken. Der var også en drøftelse af, hvad der egentligt var blevet
besluttet om mink, herunder hvordan og hvornår den skulle meldes ud. Det
var ikke alle deltagere, som havde samme forståelse af KU-beslutningen om
mink. Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Finansministeriet
tilkendegav, at der var tale om ekspropriation. Han husker ikke, hvad Justits-
ministeriet mente herom, men Anne-Mette Lyhne Jensen sagde, at Justits-
ministeriet måtte kigge på hele hjemmelsspørgsmålet. Flere mødedeltagere
tilkendegav, at de ikke var i tvivl om, at der var tale om ekspropriation, jf. § 56
i lov om hold af dyr. Han mindede mødedeltagerne om, at de skulle huske
på, at Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning ikke kunne udstrækkes til at
omfatte aflivning af alle mink udenfor zone 1 og 2. Alle mødedeltagere var
fuldt opmærksomme herpå. Det kom ikke som nogen overraskelse for nogen
af deltagerne. Dorthe Eberhardt Søndergaard spurgte, om det var muligt at
gøre brug af lov om hold af dyr som hjemmel i lyset af den nye risikovurde-
ring. Han svarede, at det ikke var tilfældet. I Miljø- og Fødevareministeriet og
Fødevarestyrelsen havde man haft overvejelser om, hvorvidt hele Danmark
kunne udgøre én stor zone. Det var ikke muligt, idet lov om hold af dyr ikke
kunne anvendes til nedslagning af alle mink, som ville resultere i lukning af
et erhverv. Han rejste ikke et ”spørgsmål” om hjemmel, men konstaterende
blot, at der ikke var hjemmel. Han informerede mødedeltagerne om, at mø-
dedeltagerne skulle huske på, at der ikke var hjemmel.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at der på mødet var tvivl om, hvorvidt minkbranchen skulle nedlæg-
ges. På mødet oplyste Tejs Binderup, at der ikke var hjemmel til at aflive alle
mink i lov om hold af dyr, og han spurgte derfor om hjemlen kunne findes
i epidemiloven. Hun svarede, at der ikke var hjemmel i epidemiloven. Der
blev ikke konkluderet noget på afdelingschefmødet. Baggrunden for hendes
ytring på mødet var, at hun spurgte, om Miljø- og Fødevareministeriet ved
262
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0265.png
Forløbet den 4. november 2020
vurdering af § 30 i lov om hold af dyr havde revurderet deres vurdering af
hjemmel henset til den nye risikovurdering. Sundhedsministeriet ville gerne
hjælpe med forklaring og fortolkning af risikovurderingen. Hun vidste ikke,
om Miljø- og Fødevareministeriet allerede havde kombineret den nye risiko-
vurdering med lov om hold af dyr og fortsat ikke mente, at loven hjemlede
aflivning af samtlige mink. Miljø- og Fødevareministeriet havde tidligere til-
bage i september 2020 skiftet holdning til, at lov om hold af dyr kunne give
hjemmel til yderligere aflivning af raske mink i zonerne som følge af en ny
risikovurdering. Hun opfordrede derfor Tejs Binderup til at foretage en ny
vurdering ved at ministeriet foretog en ny proportionalitetsvurdering i lyset
af en nyere risikovurdering fra Statens Serum Institut. Hun stillede derfor
spørgsmål ved, om den nye risikovurdering kunne føre til et andet resul-
tat, hvor § 30 i lov om hold af dyr kunne hjemle yderligere aflivning. Hun
havde lært, at Miljø- og Fødevareministeriets første svar altid er, at de ikke
kan håndtere det inden for deres lovgivning, og hun samtidig havde lært, at
denne besked fra Miljø- og Fødevareministeriet godt kan flytte sig, når der
kommer nye risikovurderinger. Drøftelsen på mødet om § 30 i lov om hold
af dyr primært foregik mellem hende og Tejs Binderup. Der kom ikke input
fra andre mødedeltagere.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
der blev indkaldt til mødet i forlængelse af et andet generelt møde omhandlen-
de nedlukning af Nordjylland. Tejs Binderup bad om, at der blev indkaldt til
et ekstra møde omhandlende minkdelen. Morten Holland Heide deltog også i
mødet, fordi der var et ekspropriationsspørgsmål. Hendes erindring fra mødet
var, at det var meget intenst. Hun talte selv i telefon under en del af mødet.
Hun skulle efter sin erindring involveres i noget meget akut i tilknytning
til et NOST-møde. Hun hørte derfor ikke dialogen mellem Tejs Binderup og
Dorthe Eberhardt Søndergaard om hjemmel. Hun fik dog fornemmelsen af,
at nogle ministerier forud for KU-mødet havde gjort sig nogle overordnede
og mere langsigtede overvejelser om mink. KU-beslutningen matchede ikke
disse overvejelser. Der var en uklarhed om, hvad der var besluttet på KU-mø-
det, og hun blev bl.a. af Erhvervsministeriet spurgt om, hvorvidt man kunne
lukke minkfarme i medfør af epidemiloven, hvilket blev afvist umiddelbart.
Hun påtog sig derfor opgaven at tale med sin departementschef Johan Le-
garth om, hvad der var truffet beslutning om på KU-mødet. Hun har under
sin fortsatte forklaring for kommissionen forklaret supplerende, at det på
dette møde kom frem, at det var Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
263
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0266.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
der ikke var hjemmel til at gennemføre regeringens beslutning om at aflive
samtlige mink. Hun hørte det ikke på selve mødet, men blev i forlængelse
af mødet gjort opmærksom herpå, og hun fik et spørgsmål om, hvorvidt der
kunne være hjemmel i epidemiloven til at gennemføre regeringens beslutning.
Det blev på mødet stillet spørgsmål fra Sundhedsministeriet til, om Miljø- og
Fødevareministeriet ved vurderingen af hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr
havde inddraget Statens Serum Instituts nye risikovurdering. Heller ikke dette
hørte hun på mødet.
Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har forklaret, at
mødet var lidt ukoordineret, da mødedeltagerne sad hver for sig, og mange
havde hovedet nede i computeren.
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret,
at der på mødet var tvivl om, hvilke beslutninger, der var truffet på KU-mø-
det. Man var i tvivl om, hvilket scenarie regeringen havde valgt. Regeringen
havde valgt en model, hvor alle mink inkl. avlsdyr skulle slås ned, men ikke
et forbud mod erhvervet. Den model var ikke beskrevet i materialet. Ekspro-
priation fyldte meget, og hun kan godt have spurgt ind hertil under mødet.
Hun husker ikke den præcise ordveksling mellem Tejs Binderup og Dorthe
Eberhardt Søndergaard om hjemmel, men det er korrekt, at der var en drøftelse
af, hvorvidt man kunne gøre brug af epidemiloven, hvilket Sundhedsmini-
steriet var uenig i.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret, at An-
ne-Mette Lyhne Jensen indkaldte til et telefonmøde. Det er typisk Justitsmini-
steriet, som indkalder, når puslespilsbrikkerne skal samles. De søgte forinden
AC-telefonmødet den 4. november 2020 at afklare med deres departements-
chefer, hvad der var besluttet på KU-mødet. Hun deltog i mødet på telefon.
Da Tejs Binderup nævnte spørgsmålet om hjemmel, tænkte hun, at det ikke
var et spørgsmål for Finansministeriet, og at der var fokus på det i Miljø- og
Fødevareministeriet, som også er ressortministeriet.
5.5.2.
Telefonmøde mellem Justitsministeriet og Sundhedsministe-
riet kl. 11.15
I forlængelse af afdelingschefmødet kl. 10.30 tog afdelingschef Anne-Mette
Lyhne Jensen, Justitsministeriet, initiativ til et telefonmøde mellem hende,
afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard og kontorchef Katrine Kaldahl,
264
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0267.png
Forløbet den 4. november 2020
begge Sundhedsministeriet, og kontorchef Morten Holland Heide, Justitsmi-
nisteriet, samme dag kl. 11.15. Det skete, fordi afdelingschef Tejs Binderup
i forlængelse af afdelingschefmødet kl. 10.30 bad Anne-Mette Lyhne Jensen
om at undersøge, hvorvidt der eventuelt kunne være hjemmel til aflivning af
alle mink i epidemiloven.
Under telefonmødet sendte Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 11.23 til An-
ne-Mette Lyhne Jensen og Morten Holland Heide en mail, hvori hun skrev:
”En af vores jurister så på hjemmel til nedslagtning, se nedenstående”. Der var
i mailen indsat et klip fra den mail, som tidligere var sendt til Dorthe Eber-
hardt Søndergaard fra fuldmægtig i Sundhedsministeriet, Niels Torpegaard
Christensen den 25. september 2020 kl. 13.48, jf. afsnit 5.2.20 ovenfor, hvoraf
det bl.a. fremgik:
”…
Så vidt jeg kan se, har MFVM hjemmel til aflivning i § 30 i lov om hold
af dyr<https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1>, jf. nedenfor.
…”
Anne-Mette Lyhne Jensen videresendte kl. 11.30 mailen til Tejs Binderup,
som kl. 11.31 videresendte mailen til direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret, at mai-
len fra juristen i Sundhedsministeriet ikke gjorde særligt indtryk på ham,
da den alene var tiltænkt som en hjælp til at de hurtigt kunne sætte sig ind i
dyreholdslovens § 30. Han så ikke på juristens vurdering i mailen, men han
kiggede alene på paragraffens ordlyd, da den blev fremsendt under telefon-
mødet. Udkommet af telefonmødet var, at det var relevant at se på § 30 i lov
om hold af dyr, og at Anne-Mette Lyhne Jensen ville tage kontakt til Miljø- og
Fødevareministeriet herom med henblik på, at Miljø- og Fødevareministeriet
skulle afklare, om der var hjemmel i lov om hold af dyr. Han fik til opgave
- sammen med Stats- og Menneskeretskontoret - at få skrevet en tekst om
ekspropriation, som skulle sendes til kredsen af afdelingschefer.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om Dorthe Eberhardt Sønder-
gaards mail af 4. november 2020 forklaret, at han modtog mailtråden under et
statusmøde den 4. november 2020 på Skype med Tejs Binderup. Tejs Binderup
nævnte sidst i mødet, at nogen mente, at der var hjemmel. Da han modtog
265
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0268.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
mailen, opfattede han først, at Justitsministeriet mente, at der var hjemmel
i Fødevarestyrelsens lovgivning. Der er ikke nogen vurdering i mailen. Han
mente, at juristerne skulle se på deres oprindelige vurdering og nu se på den i
lyset af regeringens beslutning. Han sendte mailen videre til Hanne Larsen og
Camilla Brasch Andersen. Hanne Larsen involverede herefter Birthe Schubart,
som sagde, at der ikke var noget, der ændrede ved hendes juridiske vurdering.
Tejs Binderup gik senere på eftermiddagen videre med den besked. Den 4.
november 2020 om aftenen holdt han et møde med Henrik Studsgaard og
Tejs Binderup, hvor de stadig vurderede, at der i deres lovgivning ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om telefonmø-
det forklaret, at det blev aftalt, at hun skulle ringe til Miljø- og Fødevaremini-
steriet for at sikre sig, at der var taget højde for Statens Serum Instituts nye
risikovurdering. På dette telefonmøde nævnte Dorthe Eberhardt Søndergaard,
at Sundhedsministeriet tidligere havde været inde og kigge på lov om hold af
dyr, og Dorthe Eberhardt Søndergaard kom med nogle fornuftige betragtnin-
ger, som hun videregav til Tejs Binderup. Tejs Binderup oplyste hende om, at
dette ville han vende med Fødevarestyrelsen.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at efter afdelingschefmødet ringede Anne-Mette Lyhne Jensen til hende
og spurgte, hvorfor Tejs Binderup pludselig talte om epidemiloven. På mødet
blev det aftalt, at Miljø- og Fødevareministeriet fik til opgave at undersøge,
hvorvidt § 30 i lov om hold af dyr kunne hjemle regeringens beslutning om
aflivning af samtlige mink i Danmark, og Justitsministeriet fik til opgave at
undersøge spørgsmålet om ekspropriation. Telefonmødet varede ikke lang
tid. Både Morten Holland Heide og Anne-Mette Lyhne Jensen undrede sig
over, hvorfor Tejs Binderup på afdelingsmødet den 4. november 2020 talte
om epidemiloven i sammenhæng med aflivning af mink.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret, at det var
Anne-Mette Lyhne Jensen, som ringede til Dorthe Eberhardt Søndergaard, og
de talte om epidemiloven og om, at der ikke var hjemmel i den lov, og om, at
Miljø- og Fødevareministeriet tidligere havde anvendt lov om hold af dyr til at
aflive mink. De havde en gammel mail fra september, som de videresendte til
Anne-Mette Lyhne Jensen. Dorthe Eberhardt Søndergaard sendte den videre
til Anne-Mette Lyhne Jensen og en anden i Justitsministeriet under samtalen
266
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 4. november 2020
eller lige, da de havde lagt på. Der blev ikke talt om, at Sundhedsministeriet
skulle tage noget på sig. Hun forventede efter samtalen, at det lå ovre i Justits-
ministeriet. Det sidste hun hørte om hjemmel var, da der blev lagt på over for
Anne-Mette Lyhne Jensen.
Morten Holland Heide udarbejdede efterfølgende den 11. november 2020 et
notat om telefonmødet, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
På mødet blev også spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink uden
for smittede farme og risikozonerne, som var blevet rejst under mødet
om opfølgningen på KU-mødet, drøftet. Hverken jeg eller Anne-Mette
Lyhne Jensen var bekendt med reglerne i lov om hold af dyr, som var
blevet brugt til at aflive dyrene på de smittede minkfarme og i risikozo-
nerne. Dorthe Søndergaard videresendte under samtalen en mail fra en
jurist i Sundheds- og Ældreministeriet om § 30 i dyreholdsloven. Dorthe
Søndergaard gentog, at det måtte være et spørgsmål om, at man ikke
stillede de rigtige spørgsmål til sundhedsmyndighederne. Situationen
var markant anderledes med den nye risikovurdering fra SSI.
Alle mødedeltagere gav udtryk for, at det umiddelbart var lidt svært at
forstå, at man ikke kunne bruge de samme regler, som var blevet brugt
til at aflive minkene i risikozonerne, idet situationen sundhedsmæssigt
var markant anderledes og mere alvorlig nu med den nye risikovurde-
ring fra SSI.
Alle mødedeltagere gav udtryk for, at det umiddelbart var lidt svært at
forstå, at man ikke kunne bruge de samme regler, som var blevet brugt
til at aflive minkene i risikozonerne, idet situationen sundhedsmæssigt
var markant anderledes og mere alvorlig nu med den nye risikovurde-
ring fra SSI.
…”
5.5.3.
Justitsministeriets mail om en arbejdstese
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen sendte kl. 12.08 en mail til mødedel-
tagerne, som havde deltaget i afdelingschefmødet kl. 10.30, hvori hun skrev,
at hun havde fået bekræftet, at KU-beslutningen ikke indebar et forbud mod
267
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0270.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
minkavl. Hun skrev videre, at arbejdstesen var, at der var hjemmel til afliv-
ning af alle mink i § 30 lov om hold af dyr, samt at ”MFVM afklarer endeligt”:
”…
Emne: Beslutning om og hjemmel til aflivning af mink
Kære alle
Har fået bekræftet, at beslutningen var, som Line udlagde det, dvs. der
er ikke truffet beslutning om et forbud. Regeringen vil ikke afskære
muligheden for, at der efter Corona kan genopbygges en minkindustri
i Danmark
Arbejdstesen ift hjemmel for aflivning af mink er følgende
- MVFM har hjemmel til aflivning f alle mink i § 30 i lov om hold af
dyr (MFVM afklarer endeligt)
- der er ikke tale om ekspropriation (JM afklarer endeligt)
Vi I lave bidrag til dagens udmeldingspapir og fælles talelinjer ud fra
ovenstående.
Som altid super.skaro bagkant.
…”
Forinden havde Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.30 skrevet direkte til afde-
lingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, at ”Fødevarestyrelsen kigger lige
på hjemlen igen”.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hendes mail, hvor hun skrev, at Justitsministeriet havde en arbejdstese om,
at der var hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr til at aflive samtlige mink i
Danmark, blev sendt som opfølgning på afdelingschefmødet kl. 10.30, hvor
mødedeltagerne forsøgte at afklare regeringens beslutning fra KU-mødet den
3. november 2020. Hun ringede efterfølgende til Tejs Binderup, og drøftede
spørgsmålet om, hvorvidt der var taget højde for den nye risikovurdering.
Tejs Binderup lovede, at han ville drøfte dette med Fødevarestyrelsen, og det
268
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0271.png
Forløbet den 4. november 2020
var hendes indtryk, at han ville tale med Fødevarestyrelsen med det samme.
I mailen skrev hun endvidere, at arbejdstesen var, at der ikke var tale om
ekspropriation, og at Justitsministeriet ville stå for at afklare dette endeligt.
Det var en procesmail som opfølgning på et møde, hvor der blev fordelt nogle
opgaver, og det var ikke en konkluderende mail. De personer, som modtog
mailen, var nogle af hendes allernærmeste samarbejdspartnere, og det var
derfor ikke en formel mail fra Justitsministeriet. Da hun havde sendt mailen,
ringede hun til Tejs Binderup og gjorde ham opmærksom på mailen og på,
at Justitsministeriet ikke havde foretaget nogen vurdering endsige kigget i
forarbejderne til bestemmelsen.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret, at han
forstod Anne-Mette Lyhne Jensens mail kl. 12.08 således, at hun havde talt
med andre end Line Nørbæk, hvor hun havde fået resultatet fra KU-mødet
bekræftet. Arbejdstesen arbejdede de ud fra, indtil andet var besluttet. Han
var ikke med til at fastsætte arbejdstesen, da han arbejdede på ekspropriati-
onsspørgsmålet. Hvis der ikke var hjemmel i § 30 i loven om hold af dyr, ville
det forsinke indsatsen i omegnen af en uge med udarbejdelsen af et lovforslag.
Danmark stod i en meget voldsom situation, så det var vigtigt at finde ud af,
om der var en hjemmel. Han talte ikke mere med Anne-Mette Lyhne Jensen
om hjemmelsspørgsmålet før pressemødet, så han ved ikke, hvad hun talte
med Tejs Binderup om. Han havde den opfattelse, at hjemmelsspørgsmålet
blev håndteret af de to afdelingschefer, og ud fra mailen om arbejdstesen blev
han bekræftet i, at afdelingscheferne var ved at finde en løsning. Der havde
været samtaler mellem Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen, der førte til
mailen om arbejdstesen. Man skulle finde ud af, om der var hjemmel i § 30 i lov
om hold om dyr. Han havde ikke selv kigget på bestemmelsen på det tidspunkt.
Han antager, at Anne-Mette Lyhne Jensen beskrev arbejdstesen på baggrund
af drøftelser med den relevante afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeri-
et, og at Miljø- og Fødevareministeriet var med på, at det var en arbejdstese.
Han var klar over, at der var pressemøde senere på dagen. Han mente ikke,
at det var relevant for ham at overveje at orientere Statsministeriet om hjem-
melsspørgsmålet. Det ville ikke være sædvanligt, da det vedrørte lovgivning
på Miljø- og Fødevareministeriets område, og spørgsmålet blev håndteret af
afdelingscheferne. Det var Tejs Binderup, der havde rejst spørgsmålet om
hjemmel, og han vidste ikke, hvad Anne-Mette Lyhne Jensen havde talt med
Tejs Binderup om. Han gik ud fra, at Tejs Binderup var med på arbejdstesen.
269
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0272.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han medgiver, at Anne-Mette Lyhne Jensens mail sendt kl. 12.08 kan læses
således, at Anne-Mette Lyhne Jensen skulle afklare, om der var truffet beslut-
ning om et forbud. Indtil Anne-Mette Lyhne Jensen onsdag den 4. november
2020 kl. 12.08 meddelte, at man arbejdede med en arbejdstese om, at der
var lovhjemmel, baserede han sig på Fødevarestyrelsens og Paolo Drostbys
vurdering, hvorefter der ikke var lovhjemmel. Det ville være mærkværdigt,
hvis departementet havde anfægtet Fødevarestyrelsens vurdering. Det mest
udtrykkelige, som han modtog fra Justitsministeriet, var Anne-Mette Lyhne
Jensens mail omhandlende en arbejdstese. Han akkviescerede ved Justitsmi-
nisteriets arbejdstese; måske fordi Justitsministeriets jurister antages for at
være de dygtigste. Dertil kom, at det var Justitsministeriet, som havde ansvaret
for aflivningsindsatsen i og med, at den blev forestået af politiet. Justitsmi-
nisteriets folk talte med en vis vægt, når de talte om hjemmel. Han tænkte,
at de havde overvejet det. Der var ingen, der var i tvivl om, at bolden lå hos
Justitsministeriet på det tidspunkt. Han opstillede ikke en arbejdstese om,
at der var hjemmel. Han reagerede ikke på Justitsministeriets arbejdstese.
Når Justitsministeriet kontaktede ham og sagde, at lov om hold af dyr kunne
bruges, så havde han ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved det. Det var
også Justitsministeriets opfattelse, at der ikke var tale om ekspropriation,
selvom det var hans opfattelse. Anne-Mette Lyhne Jensens mail blev skrevet
på et tidspunkt, hvor Justitsministeriet og Anne-Mette Lyhne Jensen havde
en viden om, at Miljø- og Fødevareministeriet var af den opfattelse, at der
ikke var hjemmel i lov om hold af dyr. Det var ikke hans opgave at trumfe en
afdelingschef i Justitsministeriet; i hvert fald ikke før han fået en yderligere
betryggelse fra Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens jurister.
Det var hans opgave at afklare med Fødevarestyrelsen, om der var måtte være
hjemmel i lov om hold af dyr.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret, at hun ved arbejdstese forstår, at spørgsmålet om hjemmel i § 30 i lov
om hold af dyr og ekspropriation skulle undersøges nærmere. Hun har ikke
før oplevet, at man skulle arbejde ud fra en arbejdstese om, at der var hjemmel.
Justitsministeriet gik her ind i sagen og påtog sig ansvaret for, hvordan man
kom videre i forhold til hjemmelsspørgsmålet. Det er hendes opfattelse, at
Anne-Mette Lyhne Jensen forud for afsendelse af mailen havde drøftet spørgs-
målet om hjemmel med Miljø- og Fødevareministeriet. Sundhedsministeriet
var ikke yderligere involveret i spørgsmålet om hjemmel.
270
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0273.png
Forløbet den 4. november 2020
Tejs Binderup videresendte Anne-Mette Lyhne Jensens mail til Fødevarestyr-
elsens direktør, Nikolaj Veje, som videresendte mailen til veterinærdirektør
Hanne Larsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, begge
Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen fastholdt, at der ikke var hjemmel til
aflivning af alle mink i lov om hold af dyr, hvilket Tejs Binderup meddelte
Anne-Mette Lyhne Jensen ved en mail sendt kl. 15.32, som tillige blev sendt i
kopi til Dorthe Eberhardt Søndergaard og Morten Holland Heide:
”…
Emne: Re: Hjemmel til aflivning af mink.
Kære Anne-Mette
FVST vil gerne have en kontakt til jer. De mener ikke, at hjemlen kan
udbredes til hele landet
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han tillige underrettede Anne-Mette Lyhne Jensen pr. telefon. Da han vendte
tilbage til Anne-Mette Lyhne Jensen på mail kl. 15.32, henviste han til Føde-
varestyrelsens opfattelse. Han skrev ret præcist, at Fødevarestyrelsen mente,
at der ikke var hjemmel. Han har ikke uddannelsesmæssig baggrund til at
anfægte Fødevarestyrelsens vurdering. I og med at Justitsministeriet samme
dag havde meldt ud, at der muligvis kunne være hjemmel i § 30 i lov om hold
af dyr, var han imidlertid mere åben for eventuelle alternative hjemler. Han
skrev ikke noget om ekspropriation, da det var Justitsministeriet, som var
ressortministerium på ekspropriation.
Samme dag kl. 15.43 sendte Morten Holland Heide følgende svar til Tejs
Binderup: ”Ok. Hvem skal vi tale med?” Tejs Binderup svarede ved mail af
samme dag kl. 21.31 til Morten Holland Heide og Anne-Mette Lyhne Jensen
med kopi til Dorthe Eberhardt Søndergaard og Birthe Schubart:
”…
Beklager sent svar. Indbakken har været lidt rødglødende.
Du skal tale med Birthe Shubart fra Fødevarestyrelsen (cc).
271
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0274.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
For god ordens skyld. Ift. om et forbud mod minkavl vil udgøre eks-
propriation eller ej skulle U 2018.2501 Ø (ræveholdsdommen) være
interessant, men det er I nok allerede opmærksomme på.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
det først var om aftenen onsdag den 4. november 2020, at han fik sat Morten
Holland Heide i kontakt med Birthe Schubart, som det ses af hans mail sendt
den 4. november 2020 kl. 21.32 til Morten Holland Heide. Han læste først
om aftenen Morten Holland Heides mail, som var sendt den 4. november
2020 kl. 15.43.
Af en intern mail i Fødevarestyrelsen fra den 17. november 2020 fremgår om
forløbet den 4. november 2020 bl.a.:
”…
4. november 2020:
• På et internt møde i FVST (Nikolaj, Hanne, Camilla (?), Birthe og Ma-
lene) om morgenen/for-middagen (kl ca. ?) drøftes det, at der ikke er
hjemmel til at aflive mink uden for 7,8 km zonerne
• Nikolaj taler derefter med Tejs (kl ca.?) for at gøre opmærksom på
den manglende hjemmel –Hertil sider Tejs, at JM siger at hjemlen kan
findes i lov om hold af dyr
• Møde i F265 (Nikolaj, Hanne, Camilla, (Birthe?)) – Tejs ringer under
mødet og får helt klar besked – det kan ikke lade sig gøre at finde hjem-
len i Lov om hold af dyr
• Tejs skriver i en mail til JM (kl 15.32), at de skal kontakte FVST, da
de ikke mener, at hjemlen (fra Lov om hold af dyr) ikke kan udbredes
til hele landet
…”
272
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0275.png
Forløbet den 4. november 2020
5.5.4.
Fastsættelse af pressemøde
Udkommet af KU-mødet den 3. november 2020 indbefattede, at beslutningen
om aflivning af alle mink skulle præsenteres på et pressemøde dagen efter
med deltagelse af statsministeren.
Det præcise tidspunkt for pressemødet ses ikke at være blevet fastlagt på
KU-mødet, men ifølge en intern mail sendt fra afdelingschef Anne-Mette Lyh-
ne Jensen, Justitsministeriet, den 4. november 2020 kl. 00.21, blev der arbej-
det på et pressemøde den 4. november 2020 om eftermiddagen. Det fremgår
herudover af mailen:
”…
Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet
…”
Justitsministeriets kommunikationschef underrettede presse- og kommuni-
kationsmedarbejdere i bl.a. Statsministeriet, Rigspolitiet, Miljø- og Fødevare-
ministeriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet herom ved en mail
sendt den 4. november 2020 kl. 11.57.
Statsministeriet indkaldte til pressemødet, som skulle afholdes den 4. novem-
ber 2020, kl. 16.00. Det blev i indkaldelsen oplyst, at der på pressemødet ville
blive givet en status på situationen med covid-19-smitte i mink samt håndte-
ringen heraf. Det blev også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere
ville deltage virtuelt.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at det var naturligt, at hun var
med. Hun kunne have undladt at deltage, men det ville være forkert, hvis
hun ikke deltog i en så alvorlig krise – og det også selvom Statsministeriet er
ressortministerium for meget få områder.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at beslutningen på KU-mø-
det var, at man blev nødt til at aflive samtlige mink, og at det hastede i forhold
til indberetningspligten til udlandet. De ville gerne have et pressemøde så
tidligt som muligt dagen efter. De måtte dog konstatere, at der var for mange
løse ender, og derfor blev pressemødet først afholdt kl. 16 den 4. november
2020. Der var en lang række uafklarede spørgsmål, som ministerierne skulle
273
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0276.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
arbejde videre med. Det blev ikke sagt, hvad det var, man skulle arbejde videre
med. Der var spørgsmål, som skulle afklares inden afholdelsen af pressemødet.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret, at det var
klart, at man bemærkede, at statsministeren tog pressemødet den 4. november
2020. Det var en kæmpe sag for statsministeren og regeringen, så det var nok
klogt, at hun stod i spidsen for det.
5.5.5.
Indberetning af mutation til ECDC og WHO
Den 4. november 2020, kl. 10.52, sendte Magnus Heunicke en sms til afde-
lingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, med følgende
ordlyd:
”…
Vigtigt den internationale meldepligt fra myndigheder om mutation
mm meldes ind inden pressemøde, som formentlig er kl. 16 på mink
– og så tiltag i morgen.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at indmeldingen til ECDC
og WHO skulle ske så hurtigt som muligt. Han mener, at fundet af cluster 5
blev meldt ind umiddelbart op til pressemødet den 4. november 2020. Det var
afgørende af hensyn til omverdenens syn på Danmark, herunder som stort
eksportland, at der var åbenhed og blev handlet hurtigt. Som han husker det,
blev det ikke på KU-mødet den 3. november 2020 besluttet, at nyheden skul-
le meldes ind til ECDC og WHO før pressemødet. Han mener, at han inden
pressemødet den 4. november 2020 fik bekræftet, at der var sket indmelding
til ECDC og WHO, men han ved ikke, hvad indberetningerne til WHO og
ECDC indeholdt.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at der var en potentiel risiko
for, at omverdenen og det globale samfund mente, at Danmark ikke hånd-
terede situationen korrekt. Det var helt afgørende, at man reagerede hurtigt
primo november 2020. Der påhvilede de danske sundhedsmyndigheder en
indberetningspligt både i forhold til WHO og til ECDC. Hun bemærker, at
Kåre Mølbak gjorde gældende, at man ikke kunne sidde på en sådan viden.
Det var derfor hendes klare overbevisning, at der skulle reageres hurtigt den
pågældende aften. Supplerende adspurgt af kommissionen om den af hende
274
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0277.png
Forløbet den 4. november 2020
flere gange omtalte ”handlepligt” og forespurgt, hvilken betydning hun læg-
ger i ordet, svarede hun, at hun ikke bruger ordet, som en juridisk term. Hun
bruger ordet politisk/moralsk. Hvis der f.eks. var kommunikeret fra Kina i
starten af 2020, så var verden muligvis ikke havnet i den situation, som verden
står i. Pandemiens forløb har vist, at det er vigtigt at reagere ekstremt hurtigt;
senest har man set det med den for nyligt konstaterede omikron-variant. Hun
var rædslagslagen ved tanken om, at udlandet ikke havde tillid til Danmark;
manglende tillid kunne få betydning for Danmark i flere sammenhænge, det
lige fra rejserestriktioner til fødevareproduktion. Både ud fra et moralsk, etisk
og sundhedsmæssigt synspunkt, skulle den nye viden om cluster 5-varianten
således deles. I forhold til Danmarks omdømme - og Danmarks afhængighed
af at være en lille og åben økonomi - handlede det om at få åbnet op for kom-
munikationen. Når vi reagerede med den hast, som vi gjorde den 3. og 4. no-
vember 2020, var det af hensyn til Danmarks omdømme, herunder udlandets
og det globale verdenssamfunds mulighed for at kunne stole på Danmark.
Dertil kom, at der var en konkret forpligtelse for sundhedsmyndighederne i
forhold til WHO og ECDC.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at det var
nødvendigt at handle, fordi der skulle ske indberetning til WHO og ECDC. Man
ønskede ikke at komme i en situation, hvor der ikke skete indberetning i rette
tid. Kina blev jo kritiseret for, at Kina ikke havde siddet med oplysningen om
covid-19 for længe. Videre har hun om pligten til at foretage indberetning til
WHO m.fl. forklaret, at der påhviler Danmark en pligt til at foretage indberet-
ning. Det kunne forudses, at der i samme øjeblik som udmeldingen på presse-
mødet ville komme international omtale af mutationen. Derfor udarbejdede
man et beredskab i Udenrigsministeriet. Det var nødvendigt at handle, fordi
der skulle ske indberetning til WHO og ECDC. Der skulle reageres nogenlunde
samtidig med indberetning.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at der på
KU-mødet var nogle observationer i forhold til dansk erhvervsliv mere gene-
relt, herunder pligten til indberetning til WHO indenfor nogle givne frister.
Derfor var der også et behov for hurtigt at kunne signalere, at der var en plan.
Der var en risiko for, at det ikke kun var minkerhvervet, men dansk erhvervsliv
som helhed, som kunne blive påvirket. Der var en underretningsforpligtelse
i forhold til WHO. Han forstod det sådan, at underretningsforpligtelsen var
undergivet stramme tidsfrister. Erhvervsministeriets bekymring var, at der var
275
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0278.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
en risiko for, at minkavlerne – efter Kåre Mølbaks oplysninger om mandagen
den 2. november 2020 – selv gik i pressen med oplysning om fund af mink-
varianten. Hvis Danmark ikke havde et betryggende svar, ville nogen kunne
lægge jernring rundt om Danmark. Der var eksempler på, at nogen lande
havde reageret på andre landes håndtering af corona, når der var utryghed
om et lands håndtering; United Kingdom og de asiatiske lande havde vist
taget drastiske skridt i forbehold til eksport fra visse andre lande. Den reelle
bekymring i den henseende angik risikoen for eksport.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret, at pressemødet
skulle afholdes hurtigt, idet man var bekymret for fødevareeksporten, og der-
udover skulle sundhedsmyndighederne overholde en frist for indberetning
til ECDC. Indberetningen til ECDC skulle vedlægges en handleplan, så det
internationale samfund kunne se, at Danmark tog ansvaret på sig.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret,
at statsministeren under KU-mødet henviste til, at WHO og ECDC skulle ori-
enteres hurtigt om smitteudviklingen blandt mink, herunder om hvordan
Danmark havde planlagt at håndtere det. Alle var klar over, at det ville være
en stor nyhed i hele verden, og at der var en risiko for, at andre lande ville
lukke grænserne for danskere og for dansk eksport, hvis smitten ikke blev
inddæmmet.
Statens Serum Institut foretog kl. 13.09 indmelding til EU’s Early Warning
and Response System om de identificerede fund mv. af cluster 5 virus variant.
Statens Serum Institut delte den 22. december 2021 indberetningen med
kommissionen i anledning af, at kommissionen den 13. december 2021 hav-
de rettet henvendelse til Sundhedsministeriet og anmodet om de eventuelle
indberetninger, som måtte være indsendt til WHO og ECDC i anledning af
risikovurderingen af 3. november 2020.
Det blev imidlertid ikke kommunikeret i indberetningen, hvordan regerin-
gen konkret ville håndtere mutationen fremadrettet, idet det om tiltag alene
fremgik, at man for nuværende foretog aflivning af smittede mink samt ik-
ke-smittede mink inden for en beskyttelseszone:
276
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 4. november 2020
”…
Denmark has since June 2020 experienced an extensive spread of SARS-
CoV2 outbreaks in minkfarms. As of 3rd November a total of 197 farms
are infected. Denmark is currently culling all infected minkfarms and
also non-infected minkfarms in a zone around these. Statens Serum
Institut has so far identifed seven unique mink mutations/changes in
the spike protein of the SARS-CoV-2 variants in mink, these variants
have also been found in humans living in the affected areas. We have
tested a variant with four simultaneous changes in the spike protein
(Amino acid changes: 69del, Y453F, 1692V, M12291). This variant has
been found in five minkfarms and also in humans in the surrounding
community. A complete GISAID upload of all Danish Sars-CoV-2 se-
quences of human origin is planned for the end of week 45.
We have cultured this virus from a human patient and evaluated
whether it was sensitive to neutralizing antibodies (antisera) from a
collection of sera from convalescent COVID-19 patients. We found that
this virus showed less sensitivity (resistance) for neutralizing antibodi-
es from persons with previous COVID-19 infection. These results are
preliminary and are in the process of being confirmed in an indepen-
dent repeat experiment. However, the finding suggests that mink-spe-
cific mutations potentially can influence virus’ sensitivity to protective
antibodies after an infection with a non-mink variant of SARS-CoV-2.
This may also pose a threat in terms of effectiveness of spike protein
directed COVID-19 vaccines on specific mink variants of SARS-CoV2.
…”
Med denne indmelding blev Det Europæiske Smitteagentur ECDC, EU-kom-
missionen og WHO orienteret i henhold til det internationale sundhedsregu-
lativ IHR, hvoraf fremgår:
”…
[…] each State Party shall notify WHO, by the most efficient means
of communication available, by way of the National IHR Focal Point,
and within 24 hours of assessment of public health information, of
all events which may constitute a public health emergency of inter-
national concern within its territory in accordance with the decision
277
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
instrument, as well as any health measure implemented in response
to those events[…].
…”
Sundhedsministeriet blev orienteret om indberetningen ved faglig direktør i
Statens Serum Institut Kåre Mølbaks mail af 4. november 2020 kl. 13.18 til
blandt andre Dorthe Eberhardt Søndergaard.
5.5.6.
Forberedelse af pressemødet og foretagelse af faktatjek
I Statsministeriet udarbejdede taleskriver Anita Furu i løbet af formiddagen
den 4. november 2020 et udkast til statsministens tale på pressemødet. Stabs-
chef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape, begge Statsministeriet,
fik udkastet tilsendt på mail kl. 10.42. Martin Justesen fremkom med be-
mærkninger i en mail kl. 11.09, ligesom Pelle Pape fremsendte sine rettelser
kl. 12.57.
Udkastet til statsministerens tale blev sendt til blandt andre departementschef
Barbara Bertelsen kl. 13.11, og kl. 13.34 sendte chefkonsulent Johan Philip
Zilmer-Bülow udkastet til blandt andre kontorchef Lisbeth Gro Nielsen i Ju-
stitsministeriet samt ministersekretærer i Erhvervsministeriet, Sundhedsmi-
nisteriet, Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, og med kopi
til flere andre ansatte i fagministerierne, herunder Annemarie Lauritsen i Fi-
nansministeriet. Fagministerierne blev bedt om at foretage faktatjek og vende
tilbage med evt. bemærkninger senest kl. 14.30.
Udkastet, der ikke indeholdt oplysninger om hjemmel til aflivning af mink,
gav ikke de berørte ministerier anledning til at forholde sig til dette hjemmels-
spørgsmål og ej heller til spørgsmålet om hjemmel til tempobonus.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev faktatjekket forestået af kontorchef Paolo
Drostby, som svarede ved en mail kl. 13.55, hvor Paolo Drostby oplyste det
opdaterede antal smittede farme. I Finansministeriet, der som nævnt var ko-
pimodtager, svarede souschef Lars Høgsbro Østergaard kl. 13.54: ”Tror linjen
er, at vi linjen er vi ”afliver” mink – ikke ”slår” dem ned”.
Øvrige indlæg på pressemødet ses ikke at have været delt med andre ministe-
rier forud for pressemødet.
278
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0281.png
Forløbet den 4. november 2020
Departementsråd Pelle Pape sendte kl. 14.48 en intern mail i Statsministeriet
med emnet ”indledning til PM om mink” til bl.a. Martin Justesen og Barbara
Bertelsen, hvor udkastet til statsministerens tale til pressemødet var vedhæf-
tet. I mailen anførte Pelle Pape, at udkastet var ”opdateret med T/C ift. STMs
version”.
Anita Furu sendte herefter kl. 15.39 en mail med emnet ”mink END” til bl.a.
Pelle Pape, Martin Justesen og Barbara Bertelsen. Mailen blev sendt ”efter
aftale med Pelle” og indeholdt statsministerens tale til pressemødet.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret, at første udkast til
Mette Frederiksens tale blev udarbejdet af taleskriverne på baggrund af den
mail, som han sendte den 4. november 2020 kl. 00.07. Dette udkast af talen fik
han og Pelle Pape til gennemsyn. De havde hver især nogle bemærkninger til
talen, som blev indarbejdet, hvorefter talen blev sendt til faktatjek i de relevan-
te fagministerier. Det skulle tydeliggøres i statsministerens tale, at regeringen
vidste, at det ville være svært for minkbranchen at rejse sig igen. Det stod klart
for ham, at regeringens beslutning om at aflive alle mink medførte en meget
svær situation for minkbranchen, men det stod ham samtidig tindrende klart,
at beslutningen ikke indebar en nedlukning af minkerhvervet. Der er ingen
sammenhæng mellem ordet ”fatal” i taleudkastet og bortredigeringen af ordet
i coveret i KU-sagen. Han synes, at det var for voluminøst at anvende ordet
”fatal” to gange i talen. Han var ikke involveret i at sende talen til faktatjek i
de relevante fagministerier. Normalt vil det være de relevante fagministerier,
som faktatjekker talen, og han har typisk ikke indsigelser til et faktatjek.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om statsministerens tale
forklaret, at taleskrivning og Statsministeriets pressemøder hørte under hans
afdeling. Der var en fast procedure for udarbejdelsen af taler til statsmini-
steren. Taleskriverne udarbejdede typisk et udkast til talen efter en dialog
med sagsbehandlerne. Når talen var tæt på at være færdig, blev den sendt til
faktatjek i de relevante fagministerier. Den 4. november 2020 havde de travlt
med at forberede pressemødet, og der var samtidig spørgsmål om, hvorvidt
der skulle være en spørgetime, og om der skulle afholdes endnu et KU-møde
dagen efter. De havde ikke før afholdt et virtuelt pressemøde med så mange
deltagere, og praktikken for dette fyldte en del. Martin Justesen sendte de
væsentligste pointer fra KU-mødet til taleskriverne, og taleskriverne gik i
gang med statsministerens tale. Han afventede det første udkast og beskæfti-
279
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0282.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
gede sig med andre opgaver indtil da. Han tilføjede forskellige ting til talen.
Talen var faktatjekket af alle de relevante fagministerier for så vidt angik det
faglige indhold.
Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har forklaret, at
han den 4. november 2020 sendte statsministerens pressemødetale til fak-
tatjek hos fagministerierne, herunder til Miljø- og Fødevareministeriet. Han
sendte udkast til statsministerens indledning. Miljø- og Fødevareministeriet
fremkom med en ændring i form af antallet af smittede farme. Han modtog
svaret i løbet af eftermiddagen onsdag den 4. november 2020, men før pres-
semødet kl. 16.00. Der kom ingen tilbagemelding fra Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet eller andre ministerier om manglende hjemmel.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret, at det var
hendes opfattelse, at Johan Philip Zilmer-Bülow i mailen kl. 13.34 anmodede
om et faktatjek af statsministerens tale. De skulle forholde sig til, om der i
talen stod noget, som var faktuelt forkert. Udgangspunktet var, at de skulle
forholde sig til det, der stod i talen. Hun gjorde sig ikke tanker om, at der var
en arbejdstese i Justitsministeriet vedrørende hjemmel til at aflive alle mink
i Danmark. Arbejdstesen var netop, at der var hjemmel til at aflive alle mink
i Danmark, og at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afklare dette endeligt.
Fødevareministeriet fik også tilsendt mailen med anmodningen om faktatjek
af talen. Hendes fokus var på restriktionerne i Nordjylland, som var hendes
arbejdsområde. Parallelt med dette spor blev der arbejdet på nogle faktaark,
som skulle skitsere regeringens beslutning fra KU-mødet den 3. november
2020. Dette lavede hun ligeledes udkast til, og hun sendte den til kommente-
ring i Miljø- og Fødevareministeriet, og hun gik ud fra, at de også arbejdede
videre med dette udkast. Et faktatjek går ud på at tjekke, hvorvidt et givent
produkt er faktuelt forkert. Faktatjekket omfatter ligeledes et tjek af, hvorvidt
der fremgår noget, der er juridisk forkert.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
hans gennemgang af talen ikke gav ham anledning til at gøre opmærksom
på, at der manglede lovhjemmel. Han troede ikke, at pressemødet kunne blive
opfattet som et påbud. Han opfattede talen og pressemødet som en fortælling
til danskerne om en politisk beslutning. Når beslutningen skulle eksekveres,
skulle der etableres det nødvendige lovgrundlag. Man skal have i tankerne, at
der gik ting galt i forløbet, i og med at arbejdstesen i Justitsministeriet var, at
280
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0283.png
Forløbet den 4. november 2020
der var lovhjemmel. Han læste udkastet til statsministerens tale, lige da han
havde læst udkast til Mogens Jensens tale på pressemødet, hvor det tydeligt
fremgik af Mogens Jensens tale, at man forsatte aflivningsindsatsen som hidtil,
og hvor Mogens Jensen klart sondrede mellem det, som foregik indenfor og
udenfor zonerne. Han læste udkastet til statsministerens tale med det bag-
tæppe. Han tænkte ikke på at orientere Statsministeriet om den manglende
lovhjemmel. Det var heller ikke hans opgave. Hans opgave var at orientere
Justitsministeriet om den manglende hjemmel i og med, at det var Justitsmi-
nisteriet, som havde ansvaret for sagen. Det havde han allerede gjort. Paolo
Drostby stod for at faktatjekke udkastet til statsministeren tale, og han læste
selv talen igennem. Justitsministeriet og Sundhedsministeriet læste ligeledes
talen igennem, og der var derfor mange, der kunne have fanget, at der skulle
have været nævnt noget om den manglende hjemmel.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om faktatjekket
forklaret, at oplysninger vedrørende lovhjemmel må anses for fakta. Han syn-
tes ikke, at der manglede nogen oplysninger i Statsministerens beredskab til
pressemødet. Da han læste beredskabet, var hans forståelse, at der ikke forelå
en beslutning, som straks skulle eksekveres. Han tænkte, at pressemødet den
4. november 2020 blot skulle orientere om regeringens politiske beslutning.
Han læste ikke presseberedskabet som om, at der allerede var hjemmel til
implementering af beslutningen om, at alle mink skulle aflives. Regeringen
kan godt træffe og udmelde en politiske beslutning uden, at hjemlen hertil
er på plads. Han tænkte, at man hurtigst muligt skulle i gang med at ekse-
kvere regeringens beslutning. Eksekveringen af beslutningen skulle ske, så
snart man havde etableret en hjemmel. For fuldstændighedens skyld burde
det have fremgået af presseberedskabet, at man ikke havde hjemmel til at
gennemtvinge beslutningen.
Finansminister Nicolai Wammen deltog ikke i pressemødet den 4. november
2020.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret, at hun
var inde over at faktatjekke af udkastet, men hun havde ingen bemærkninger
til talen. De faktatjekkede ud fra det, som Finansministeriet havde ansvaret for.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at der var et møde den 4.
november 2020, hvor både han og statsministeren deltog. Han havde også
281
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0284.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
været i telefonisk kontakt med statsministeren. Han deltog ikke i pressemø-
det og var ikke en del af forberedelserne til pressemødet. Han modtog dog
et faktaark til godkendelse efter pressemødet. Faktaarket, der blev fremsendt
kl. 21.52 og godkendt kl. 21.58, angik bl.a. tempobonus samt andre kompen-
sationsordninger.
I Justitsministeriet blev der den 4. november 2020 arbejdet med forskellige
udmeldelsespapirer og faktaark, idet Justitsministeriet understøttede Stats-
ministeriet i afholdelsen af pressemøder. Dette gjorde sig også gældende for
pressemødet den 4. november 2020, hvor Justitsministeriet stod for udar-
bejdelsen af udmeldelsespapirer, Q&A og faktaark til brug for pressemødet.
Justitsminister Nick Hækkerup har forklaret, at hvis man få timer før et pres-
semøde fik at vide, at der muligvis var et hjemmelsproblem, ville det have
været på sin plads, hvis hans departementschef og Statsministeriet var blevet
orienteret herom forud for pressemødet.
I Miljø- og Fødevareministeriet gik embedsværket om morgenen den 4. no-
vember 2020 også i gang med at forberede sig på det kommende pressemøde.
Paolo Drostby blev den 4. november 2020 kl. 08.56 i en mail med titlen ”Mink-
materiale i dag” af pressechef Bjarke Kamstrup orienteret om, at der var brug
for et talepapir til ministerens deltagelse i det kommende pressemøde, hvor
”Mogens kan redegøre for de dele af aflivningen som ligger hos ham. Dvs. især
incitamentsordningen”. Paolo Drostby svarede kl. 09.11 bl.a., at ”Overordnet
har vi en interesse i ikke at tage ansvaret for beslutningen – stm og sum bør
stå forrest ift begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel”.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at be-
slutningen, som blev truffet på KU-mødet den 3. november 2020, ikke var
en, som Miljø- og Fødevareministeriet havde indstillet. Det burde derfor ikke
være Miljø- og Fødevareministeriet, der skulle klarlægge hjemmel til gennem-
førelsen af beslutningen. Han vidste ikke, om der var hjemmel til at kræve
alle mink aflivet i anden lovgivning. På tidspunktet, hvor han sendte denne
mail, havde han en opfattelse af, at det var almindeligt kendt, at Miljø- og Fø-
devareministeriet mente, at der ikke var hjemmel til aflive alle mink i lov om
hold af dyr. Og begrundelsen var human sundhedsfaglige hensyn. Han mente
derfor, at det var naturligt, at et andet ministerium påtog sig opgaven med at
forklare, hvor lovhjemlen til gennemførelsen af regeringens beslutning skulle
282
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 4. november 2020
findes. Han tror, at Tejs Binderup var enig i dette synspunkt. Han overvejede
ikke at problematisere hjemmelsspørgsmålet.
Der blev i Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet et længere pressenotat til
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen til brug for håndtering af pressen
samt som eventuelt beredskab til pressemødet. Pressenotatet blev godkendt
af kontorchef Paolo Drostby, afdelingschef Tejs Binderup og departementschef
Henrik Studsgaard, alle Miljø- og Fødevareministeriet.
Pressenotatet var ledsaget af et cover til ministeren, hvori det bl.a. var anført,
at beslutningen om nedslagning af alle mink ville betyde, at branchen de facto
blev lukket ned.
Kommissionen har modtaget to versioner af notatet, som begge indeholder et
identisk afsnit om hjemmel. Notatet blev godkendt af ministersekretær Ask
Lyno-Hansen på vegne af Henrik Studsgaard kl. 15.49. Senere samme dag kl.
22.20 blev notatet godkendt, og sagen blev afsluttet i ministeriets sagsbehand-
lingssystem af Ask Lyno-Hansen på vegne af Mogens Jensen.
Pressenotatets afsnit om hjemmel indgik – ifølge notatets ordlyd – i et tale-
beredskab til forespørgselsdebat F10 den 30. oktober 2020. Af pressenotatet
af 4. november 2020 fulgte, at der var hjemmel i lov om hold af dyr til ned-
slagningen. Notatet indeholdt bl.a. følgende:
”…
Hjemmelsgrundlag for aflivning:
[Taleberedskab til Forespørgsel F10
godkendt 29/10]
∙ Beslutningen om at aflive ikke-smittede og tidligere smittede mink-
besætninger er truffet ud fra et hensyn til folkesundheden.
∙ Dyrene aflives med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr
(lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020), der giver mulighed
for at iværksætte særlige foranstaltninger for at udrydde, hindre,
begrænse eller imødegå risiko for at udbrede zoonotiske smitstoffer
og sygdomme.
…”
283
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0286.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at når der skal afhol-
des et pressemøde, har man som minister en tale og et beredskab i forhold til
spørgsmål. Normalvis forholder han sig ikke til, hvad der står i parenteser. Han
drøftede ikke svarmulighederne i beredskabet med nogen. I taleberedskabet
var de svar, som han kunne give udadtil. Hvis han var blevet spurgt om hjem-
melsspørgsmålet, så havde han svaret, at der var hjemmel i § 30 i lov om hold
af dyr. Han gik ud fra, at svarene var rigtige. Han havde forventet en klarere
advarsel, hvis der ikke var lovhjemmel. Han havde læst det pågældende Q&A.
Han havde ikke tænkt over, at der ikke var lovhjemmel.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
at Mogens Jensen typisk ville gennemgå pressenotatets hovedbudskaber og
Q&A forud for et pressemøde. Både coveret og pressenotatet havde gennem-
gået godkendelsesproceduren i F2. Hvis Mogens Jensen under pressemødet
var blevet spurgt ind til hjemlen til beslutningen, ville ministeren have besva-
ret det ud fra pressenotatets punkter om ”Hjemmelsgrundlag for aflivning”.
Mogens Jensen måtte ud fra pressenotatet antage, at der var hjemmel til at
tage beslutningen.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret, at det var Statsministeriet, som koordinerede pressemødet den 4.
november 2020. Han tog ikke kontakt til hverken Barbara Bertelsen eller
statsministeren om den manglende hjemmel til aflivning af mink i zone
3 forud for pressemødet. Han har ikke på noget tidspunkt i forløbet gjort
statsministeren, Statsministeriet eller Barbara Bertelsen opmærksom på den
manglende hjemmel i zone 3 ved andet end godkendelsen og oversendelsen
af hastelovforslaget.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han givetvis godkendte pressenotatet. Han vidste ikke, hvorfor pressenota-
tet henviste til § 30 i lov om hold af dyr, men hans bedste bud var, at dette
skyldtes hastværket. Det gik meget stærkt, og det var muligvis genbrug af et
tidligere presseberedskab. Der var ekstremt travlt. Han ved ikke, hvem der
briefede Mogens Jensen forud for pressemødet. Mogens Jensen udtrykte på
en pæn måde, at selvom man ikke forbød minkavl, så havde man reelt lukket
erhvervet i en årrække.
284
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0287.png
Forløbet den 4. november 2020
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at det
stammer fra et tidligere godkendt beredskab fra den 29. oktober 2020 til
nævnte forespørgselsdebat, og at det anførte om hjemmel i lov om hold af dyr
kun drejede sig om aflivning inden for sikkerhedszonerne.
5.5.7.
Pressemødets forløb og forklaringer herom
Pressemødet blev afholdt den 4. november 2020, kl. 16.00, hvor det blev
transmitteret direkte på landsdækkende tv. I pressemødet, som blev afholdt
virtuelt, deltog ud over statsminister Mette Frederiksen også sundhedsmini-
ster Magnus Heunicke, faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak,
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichef Thorkild Fogde og
erhvervsminister Simon Kollerup.
Deltagerne i pressemødet deltog fra hver sin lokalitet, mens journalister gav
møde i Eigtveds Pakhus. Pressemødet havde en varighed på ca. 1 time.
En transskriberet version af pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 er
tilgængelig på Statsministeriets hjemmeside.
På pressemødet oplyste statsminister Mette Frederiksen indledningsvis, at
Statens Serum Institut havde observeret en meget alvorlig udvikling i covid-19
forårsaget af mink, der indbefattede smitte med nye muterede typer af coro-
na både i danske minkbesætninger og i lokalbefolkningen, samt at der var
fundet eksempler på virus, der udviste nedsat følsomhed på antistoffer, og at
man risikerede, at effekten af en kommende vaccine ville blive svækket eller
i værste fald udeblive. Statsministeren sagde, at af hensyn til folkesundheden,
herunder mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner, skulle alle
mink aflives.
Statsminister Mette Frederiksen sagde bl.a.:
”…
Det er et pressemøde, der foregår virtuelt, fordi at coronasmitten den
har bredt sig til Folketinget og regeringen.
Når vi har indkaldt til pressemøde i dag, så er årsagen dog en anden
og mere alvorlig.
285
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Statens Serum Institut har observeret en meget alvorlig udvikling i
corona forårsaget af mink.
Der er i dag konstateret coronasmitte på 207 minkfarme.
Og den udvikling er sket på trods af en intensiv indsats for at begrænse
smitten.
Samtidig ses smitte med nye muterede typer af corona både i danske
minkbesætninger og i lokalbefolkningen.
Det er altså heller ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til
det omkringliggende samfund.
Med andre ord:
Virus er muteret i mink. Og den muterede virus har spredt sig til men-
nesker.
Og hvad værre er – og det er meget, meget alvorligt – så har Statens
Serum Institut i laboratoriet fundet fem eksempler på virus i mink-
farme – og 12 eksempler på virus hos mennesker, der udviser nedsat
følsomhed på antistoffer.
Med andre ord: Den muterede virus – via mink – kan indebære den
risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal.
Over hele verden, der arbejdes der i måneder, uger og dage på højtryk
for at udvikle en vaccine mod coronavirus.
Men Statens Serum Institut har altså vurderet, at med den mutation
af corona, som vi nu ser i Nordjylland, så kan vi risikere, at effekten
af en kommende vaccine bliver svækket eller i værste fald udebliver.
Dermed kan muteret virus hos mink have voldsomme negative kon-
sekvenser for hele verdens håndtering af den igangværende pandemi.
I Danmark har vi selvsagt et stort ansvar over for vores egen befolkning.
286
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 4. november 2020
Men med den mutation, der nu er konstateret, så har vi et endnu større
ansvar også for resten af verden. En muteret virus risikerer at blive
spredt fra Danmark til andre lande. Og derfor skal vi tage situationen
på de danske minkfarme ekstremt alvorligt. Vi vil som regering gøre alt,
hvad vi kan for at sikre, at den muterede smitte den bliver inddæmmet,
og at den ikke spreder sig yderligere.
Det kræver resolut handling.
For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark.
Det gælder desværre også avlsdyrene.
Vurderingen fra Statens Serum Institut er klar: En fortsat minkavl
under den igangværende epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner.
For at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne
allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så
iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af
Den nationale operative stab under politiets kommando og med bistand
fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet.
Når alle mink skal aflives – også avlsdyr – så ved vi godt, at det kan blive
meget svært for erhvervet at komme igen. Det er en uhyre vanskelig
situation. Og det er derfor også en beslutning, vi som regering træffer
med et tungt hjerte. Men på baggrund af sundhedsmyndighedernes kla-
re anbefaling, så er det den nødvendige beslutning at træffe i Danmark.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke uddybede på pressemødet, at der var tale
om en trussel for folkesundheden i Danmark og for udviklingen af vacciner,
og at en national indsats var afgørende:
”…
Og som statsministeren netop har sagt – jamen, smitte fra minkfarme-
ne, det er dermed en trussel for folkesundheden i Danmark, men jo også
287
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
en trussel for udviklingen af vacciner mod coronavirus. Og derfor er det
helt afgørende, at vi laver en national indsats nu fra myndighedernes
side, og det gør vi.
…”
Sundhedsministeren hæftede sig ved de forestående tiltag over for indbyg-
gerne i Nordjylland. Han oplyste også, at der var sket orientering af ECDC,
EU-kommissionen og WHO om den nye variant af coronavirus på danske
minkfarme.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sagde, at regeringen havde be-
sluttet, at alle mink skulle slås ned hurtigst muligt, inkl. alle avlsdyr, for at
beskytte folkesundheden:
”…
For en måned siden besluttede regeringen på grund af den stigende
smitteudvikling i mink, at alle smittede minkbesætninger og alle besæt-
ninger i en radius eller zone omkring dem skulle aflives. Det var den 1.
oktober. Og der havde vi 41 smittede minkfarme og en situation, hvor
smitten stadigvæk var begrænset til det nordlige Jylland.
I dag, lidt mere end en måned senere, har vi 207 smittede minkfarme,
og en smitte, der geografisk har bredt sig til en stor del af, af Jylland.
Det er jo i sig selv en alvorlig og bekymrende udvikling. Og derfor har
vi gennem de sidste uger sat tempoet op med de nødvendige aflivninger,
og også iværksat en række supplerende tiltag, som for eksempel at give
besætningsejerne mulighed for selv at aflive både raske og smittede
besætninger.
Men oven i det står vi jo så nu i en ny situation, som det også har
fremgået her, hvor sundhedsmyndighederne har meldt ud, at der er
fundet en ny virusvariation i mink, som indebærer en betydelig risiko
for folkesundheden, og at det derfor vil være nødvendigt, at alle mink
skal slås ned hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr.
Den beslutning, regeringen nu har taget, er derfor ikke en beslutning
om et forbud mod minkavl i Danmark, men en beslutning om aflivning,
som er truffet for at beskytte folkesundheden.
288
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 4. november 2020
Og regeringen er selvfølgelig bevidst om, at det her er en meget stor
beslutning, og en beslutning, der de facto vil betyde nedlukning af den
danske minkbranche i minimum en årrække. Men vi har ikke kunnet
træffe andet valg, da det er sundhedsmyndighedernes vurdering, som
det også har lydt her, at selv fastholdelsen af en mindre mængde avlsdyr
vil udgøre en risiko for folkesundheden.
…”
Miljø- og fødevareministeren sagde også, at for nuværende ville aflivnings-
processen fortsætte, men at hastigheden skulle øges, og han fremhævede, at
minkavlere i hele landet, der selv aflivede deres mink hurtigt, ville få ekstra
kompensation:
”…
For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men
hastigheden den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Be-
redskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink
hurtigst muligt. Ligesom politiet og Forsvaret nu intensiverer deres
indsats for at sætte ekstra gang i aflivningerne.
Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der af-
liver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning
vil gælde både indenfor og udenfor zonerne.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde sagde, at man i Den nationale operative stab
(NOST) var i gang, idet også han appellerede til minkavlerne:
”…
Nu er det vurderet, at der skal gøres en meget intensiveret og hurtig ind-
sats for at stoppe den virusspredning, der foregår via de her minkfarme.
Det er konstateret, at den her smitte kan vandre effektivt fra mink til
mennesker. Og det er konstateret, at den kan ændre karakter undervejs.
Derfor er vi nu i Den nationale operative stab gået i gang med at plan-
lægge en tværgående og stærkt intensiveret myndighedsindsats.
289
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0292.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Det er klart, at aflivningen af 15 til 17 millioner mink, det er en meget,
meget stor opgave på tværs af hele Danmark. Det er en opgave, der kræ-
ver, at myndighederne går sammen om at løse den, men det er også en
opgave, der kræver, at vi går sammen med minkavlerne om at løse den.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde tilføjede:
”…
Vi kommer til i Den nationale operative stab at styre og prioritere
denne her indsats sammen med fødevaremyndighederne og Forsvaret,
beredskabsmyndighederne, men forhåbentlig også sammen med alle
danske minkavlere i en fælles indsats for at få sat en stopper på den
spredning af virus, der foregår via de her vare, de her farme. En stor og
vanskelig opgave, som skal løses hurtigt, og som skal løses i fællesskab.
Der er allerede mange aktiviteter i gang på det her område.
Der foregår allerede en betydelig nedslagtning af dyr rundt omkring.
Men nu skal der for alvor turbo på arbejdet, og det kommer der, hvis
vi alle sammen går sammen om at løse opgaven.
Det er politiet blevet bedt om at sætte sig i spidsen for via Den nationale
operative stab, sammen med fødevaremyndighederne, sammen med
Forsvaret, sammen med beredskabet og sammen med minkavlerne.
Det vil vi gøre nu, og det vil vi lykkes med.
…”
På spørgsmål fra fremmødte journalister svarede statsminister Mette Frede-
riksen bl.a.:
”…
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil gerne opfølgende svare, at re-
geringen handler i det øjeblik, hvor der ligger en faglig indstilling til, at
vi desværre er nødsaget til at aflive alle mink i Danmark. Og vi bliver, vi
bliver gjort opmærksom på den, den her muterede virus, og resultaterne
af, af den undersøgelse, som Kåre Mølbak lige har redegjort for mandag
290
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0293.png
Forløbet den 4. november 2020
aften, så arbejdes der fagligt med den i går, og nu står vi så her og, og
igangsætter en, en egentlig aflivning af alle mink i Danmark.
…
Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været sagt fra
Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til
grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller
diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en
minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle
værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning.
Og, og, og den, den konklusion lader sig ikke forhandle. Det er vores,
det er vores meget klare overbevisning.
…”
På spørgsmål fra fremmødte journalister svarede Rigspolitichef Thorkild Fog-
de bl.a.:
”…
Rigspolitichef Thorkild Fogde: Tak og på spørgsmålet om, hvor hurtigt
minkene skal aflives – ja, der kan der jo svares kort, det skal ske hurtigst
muligt. Det vil sige, at der skal sættes hurtigst muligt ind for at få aflivet
alle mink i Danmark. Hvor hurtigt kan det så gå? Ja, det tager selvføl-
gelig noget tid, men Den nationale operative stab har jo den fordel, at
den kan trække på alle samfundets ressourcer.
Vi har bemyndigelse til fra regeringen at trække på alle ressourcerne
i både fødevaremyndigheder, beredskabsmyndigheder, forsvar, politi
og så videre. Og igen vil jeg også rigtig meget appellere til, at vi løser
denne her opgave sammen med minkavlerne.
…”
Til en senere spørger sagde statsministeren:
”…
På vanlig vis vil der selvfølgelig også være drøftelser om den hjælp, der
skal tilgå det her erhverv. Og som erhvervsministeren sagde tidligere,
så ved vi jo godt, at en række lokalområder, det gælder ikke mindst i
det, i det nordjyske, bliver berørt af det her, fordi der også er, er andre
beskæftigede end i den direkte produktion, men også tilhørende. Og,
291
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
og det, det arbejde, der skal pågå dér, det drøfter vi selvfølgelig gerne
med Folketingets partier.
Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været sagt fra
Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til
grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller
diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en
minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle
værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning.
Og, og, og den, den konklusion lader sig ikke forhandle. Det er vores,
det er vores meget klare overbevisning.
…”
Der blev undervejs i pressemødet sendt sms’er til flere af deltagerne i presse-
mødet, heriblandt Kåre Mølbak og Magnus Heunicke samt til og fra Barbara
Bertelsen, Per Okkels, Martin Justesen og særlige rådgiver Rasmus Jønsson.
Ligeledes den 4. november 2020 blev der lagt en pressemeddelelse ud på
regeringens hjemmeside med titlen ”Danmarks minkbestand aflives grundet
mutation af coronavirus” og med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Erhvervsministeriet og Rege-
ringen. En stort set tilsvarende pressemeddelelse blev lagt ud af Miljø- og Føde-
vareministeriet med titlen ”Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives”. Af
pressemeddelelserne fremgik, at ”Regeringen har besluttet at aflive alle mink
i Danmark”, og at regeringen indførte en ekstra tempobonus til minkavlerne:
”…
Regeringen har på baggrund af en ny risikovurdering fra sundheds-
myndighederne besluttet at slå alle danske minkbesætninger ned. Det
sker efter fund af ny mutation af virus.
Regeringen har besluttet at aflive alle mink i Danmark.
Det sker på baggrund af, at Statens Serum Institut ved foreløbige un-
dersøgelser har fundet ny muteret coronavirus i mink, der kan påvirke
effekten af en vaccine.
292
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 4. november 2020
- Vi står over for en af de største sundhedsmæssige kriser, som verden
nogensinde har oplevet. Regeringen og jeg er smerteligt bevidste om-
kring, hvad det her betyder for alle de danske minkavlere, der står til at
miste deres levebrød og for nogle; deres livsværk. Men det er det rigtige
at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af
en meget mørk tunnel, er i fare, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Farligt smittereservoir
I midten af juni blev de første minkfarme i Nordjylland konstateret
smittet med Covid-19, og virusset har siden bredt sig til 207 farme
fordelt over Jylland, optalt pr. 4/11.
Statens Serum Institut har tidligere fundet forskellige mutationer af
Covid-19 i de danske mink, som ikke påvirkede vacciners effekt, og på
anbefaling af veterinær- og sundhedsmyndighederne besluttede rege-
ringen den 1. oktober at slå alle smittede besætninger samt besætninger
inden for en radius af 7,8 kilometer ned.
Statens Serum Institut har nu fundet en ny mutation, som størstedelen
af vaccinekandidaterne ikke beskytter optimalt imod, i prøver fra fem
minkfarme i Nordjylland og prøver fra 12 personer.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke siger:
- Sundhedsmyndighederne vurderer, at minkavlen under den igangvæ-
rende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesund-
heden - og for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Statens Serum Institut har fundet en mutation, hvor foreløbige under-
søgelser tyder på, at mutationen kan påvirke effekten af aktuelle kan-
didater til en vaccine mod COVID-19. Der er ikke tegn på, at sygdoms-
forløbet er mere alvorligt for mennesker, der er smittet med varianten.
Et stort virusreservoir af mink, øger risikoen for, at der igen opstår nye
virusmutationer, som vaccinekandidaterne ikke giver optimal beskyt-
telse imod. Som situationen ser ud i Nordjylland lige nu, er vi desværre
nødt til at se på en række lokale tiltag og restriktioner for at inddæmme
smitten blandt borgerne i de berørte kommuner. Vi fortsætter drøftel-
serne i aften, og vi vil komme med en udmelding i morgen.
293
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0296.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Tempobonus til minkavlere
Det er afgørende at aflivningen af minkene sker hurtigt.
Derfor indfører regeringen nu en ekstra tempo-bonus på 20 kr. pr. mink,
hvis minkavleren får tømt sin besætning inden for 10 dage – dog 5 dage
for besætninger under 7.500 dyr. 
Ligeledes vil Politiet og Forsvaret intensivere deres indsats. 
- Regeringen vil appellere til, at branchen og minkavlerne vil støtte
op og bidrage til denne indsats, selvom jeg godt forstår, at det for alle
avlere vil være en meget tung opgave, at skulle aflive alle sine dyr, siger
fødevareminister Mogens Jensen.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at selv med en oplysning om
manglende hjemmel ville koordinationsudvalget have truffet samme beslut-
ning, og hun ville have holdt præcis det samme pressemøde onsdag den 4.
november 2020, blot med en tilføjelse om, at lovgivning ikke var på plads
og med en anmodning til Folketinget om at understøtte lovgivningen. Hun
gav ikke en instruks på pressemødet. Hun refererede blot til en indsats. Hun
vidste ikke, om der var andre beslutninger, som skulle træffes i et fagministe-
rium, førend der kunne eksekveres. Hun var kun involveret i den politiske
drøftelse, men ikke i den konkrete udformning af beslutningen. Formelt set
var det den ansvarlige ressortminister, som havde ansvaret for beslutningen
og eksekveringen. Forespurgt, om hun havde en holdning til, om Fødevaresty-
relsen ville reagere på pressemødet den 4. november 2020, har hun forklaret,
at selvfølgelig vil en styrelse gå videre med sit arbejde. Vedrørende hendes
brug af ordene ”regeringen handler” og ”nu står vi her og, og igangsætter en
egentlig aflivning af alle mink i Danmark” på pressemødet har hun forklaret,
at formelt set var det den ansvarlige ressortminister, som havde ansvaret for
beslutningen og eksekveringen. Det er talesprog på et pressemøde. Det ændrer
ikke på formalia.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om betydningen af pressemø-
det forklaret, at han ikke ved, om han blev overrasket over, at myndighederne
gik i gang med at gennemføre den beslutning, som regeringen havde truffet
294
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0297.png
Forløbet den 4. november 2020
den 3. november 2020 og meldt ud på pressemødet den 4. november 2020.
Det var en praktisk udførelse af den trufne beslutning, og det lå i NOST.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at hans rolle på pressemødet var
at oplyse, at politiet ville stille de ressourcer til rådighed, som Fødevarestyrel-
sen havde brug for. Hans indlæg fokuserede først og fremmest på at oplyse,
hvorfor indsatsen nu ville lykkes, idet der nu var bemyndigelse til at trække på
alle samfundets ressourcer for at få opgaven til at lykkes. Det skulle berolige
befolkningen i forhold til, at myndighederne gik sammen for at standse smit-
teudviklingen blandt mink. Det var ikke pressemødet, der aktiverede planen,
men regeringens beslutning. Pressemødet var kommunikation til offentlighe-
den i forhold til, hvad der var besluttet den 3. november 2020.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret, at han fulgte med
i statsministerens pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00. Han mener
ikke, at der på pressemødet kom nye oplysninger frem i forhold til den telefo-
niske orientering, som Tage Pedersen fik fra Mogens Jensen den 4. november
2020. Kopenhagen Fur gik ud fra, at regeringen havde hjemmelsgrundlaget
på plads, inden man meldte beslutningen ud. Dette var helt naturligt, når rege-
ringen traf så vidtgående en beslutning, som medførte en permanent lukning
af et helt erhverv. Han opfattede statsminister Mette Frederiksens ord som
en ordre om, at alle mink skulle aflives. Både han og minkavlerne opfattede
ordene fra Mette Frederiksen som en ordre. Han mener, at minkavlerne gik
i gang med at aflive deres dyr, idet de havde fået en ordre fra regeringen om,
at alle mink skulle aflives. Hvis minkavlerne ikke havde fået denne ordre, så
havde de ikke aflivet deres dyr. Ordren bestod af en samlet pakke bestående af
aflivning af alle mink inden en bestemt dato. Der blev fastsat nogle tidsfrister
for, hvornår aflivningerne skulle være afsluttes, og dette skulle minkavlerne
efterleve. Kort efter pressemødet udtalte han til medierne, at han var uendelig
trist over at miste erhvervet, men at mink ikke skulle stå i vejen for folkesund-
heden. De ville ikke få noget ud af at modsætte sig beslutningen, tværtimod
ville aflivningen gå meget langsommere, og smitten ville sprede sig, hvis de
gjorde. De stod derfor bedst ved at følge regeringens beslutning. De kunne
nægte at aflive deres mink, men i så fald ville minkene blive aflivet alligevel.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret, at han
overværede pressemødet den 4. november 2020 på sin computer. Han tog
ikke noter herfra, men det var der nogen fra Kopenhagen Fur, der gjorde. Han
295
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0298.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
talte med Kopenhagen Fur, herunder med Sander Jacobsen, om pressemødet,
og ingen af dem var i tvivl om, at regeringen under pressemødet udstedte en
ordre om aflivning. Han er enig med Sander Jacobsen i, at statsministerens
formulering på pressemødet om, at ”For det første er det nødvendigt at aflive
alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene” indeholdt en
ordre. Ordren blev gentaget under pressemødet den 7. november 2020. Af-
livningsindsatsen var den 4. november 2020 allerede igangsat i zone 3 også.
5.5.8.
Forløbet efter pressemødet
Der var efter pressemødet om aftenen sms-kontakt mellem rigspolitichef Thor-
kild Fogde og politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, ligesom Thorkild
Fogde også var i kontakt med departementschef Johan Legarth, Justitsmini-
steriet, på sms flere gange. Kontakten angik bl.a. overvejelser om alternati-
ve aflivningsmetoder og et forestående møde med styrelseschefer i regi af
NOST’en den 5. november 2020 kl. 08.00.
Om aftenen ca. kl. 19 havde Thorkild Fogde og Lykke Sørensen en sms-kor-
respondance, hvori Thorkild Fogde anmodede om, at NOST’en indkaldte til
et videomøde den 5. november 2020 om morgenen med ”alle myndigheders
topfolk samt branchen”.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun er ret sikker på, at hun, Johan Legarth, Thorkild Fogde og Lykke Sørensen
havde et møde i forbindelse med denne korrespondance. Mødet blev afholdt
som opfølgning på et møde i indsatsgruppen, der havde fundet sted omkring
kl. 18.00 den 4. november 2020. Indsatsgruppemødet vedrørte nedlukningen
af Nordjylland. Opfølgningsmødet den 4. november 2020 blev afholdt kl.
19.30 og varede omkring en halv time. På dette møde drøftede de aflivnings-
indsatsen og opfølgning på indsatsgruppemødet. På dette opfølgningsmøde
drøftede de ikke hjemmelsproblematikken, og de drøftede ligeledes ikke, at
hjemmelsproblematikken tidligere på dagen den 4. november 2020 var blevet
bragt op på et afdelingschefmøde. Rigspolitiet havde på dette tidspunkt fået
til opgave at udarbejde en plan for aflivning af mink, hvilket der blev afholdt
møde om den 5. november 2020 kl. 08.00.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret at Thorkild Fogde
ønskede, at der blev opsat et møde med styrelsescheferne i NOST den 5. no-
vember 2020, så han kunne understrege, at man nu stod i en meget alvorlig
296
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0299.png
Forløbet den 4. november 2020
situation, og at der var behov for, at alle myndigheder bidrog og bakkede op
om opgaveløsningen.
Ligeledes efter pressemødet kl. 16.00 blev der om aftenen afholdt et virtuelt
møde med deltagelse af Fødevarestyrelsens direktion samt departementschef
Henrik Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup, begge Miljø- og Fødeva-
reministeriet, hvorunder Fødevarestyrelsen gav udtryk for, at det var Fødeva-
restyrelsens opfattelse, at der ikke var hjemmel til nedslagning af alle mink.
Det blev på mødet besluttet, at retschef Paolo Perotti skulle ind over hjem-
melsspørgsmålet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at han ikke havde drøftelser med Johan Legarth om hjemmelsspørgs-
målet efter pressemødet og heller ikke den 5. november 2020. Han har end-
videre forklaret, at han indkaldte Tejs Binderup og Fødevarestyrelsen til et
møde onsdag den 4. november 2020 om aftenen om implementering. Under
dette møde nævnte Hanne Larsen, at der var uklarhed om, hvorvidt der var
hjemmel til en ”her og nu”- aflivning. Han sagde, at dette skulle afklares hur-
tigt. Retschef Paolo Perotti skulle ind over. Der forelå en afklaring af hjem-
melsspørgsmålet torsdag den 5. november 2020. Det var første gang, at han
hørte om hjemmelsproblemet i det forløb. Han må være ærlig og sige, at han
i situationen ikke kunne huske, at han havde hørt om hjemmelsspørgsmålet
før, f.eks. i notatet af 22. september 2020. Henrik Studsgaard har under en
genafhøring for kommissionen forklaret supplerende, at veterinærdirektør
Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at der var en diskussion om, hvorvidt
der var hjemmel eller ej. Han havde ikke hjemmelsproblematikken aktivt i sit
hoved i løbet af den 4. november 2020, og hvis han havde haft det, så havde
det efter hans opfattelse heller ikke været evident, hvorvidt der var hjemmel.
Der blev fortolket på lov om hold af dyr i slutningen af september 2020, og
den fortolkning afhang den gang af risikovurderingen. Der havde også under-
vejs i processen været drøftelser om hjemmel i epidemiloven. Han blev først
selv opmærksom på hjemmelsspørgsmålet onsdag aften den 4. november
2020. Han havde ikke talt med Tejs Binderup om hjemmelsspørgsmål i løbet
af onsdag den 4. november 2020 om dagen, og hovedemnet for statusmødet
med de tre styrelser var også et andet. Han tilkendegav onsdag aften den 4.
november 2020, at hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en fart, og han bad
om, at Miljø- og Fødevareministeriets retschef Paolo Perotti blev koblet på
opgaven. Formålet med mødet, som blev afholdt i forlængelse af pressemødet
297
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0300.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
den 4. november 2020, var det rent operationelle. På dette møde sagde Hanne
Larsen, at der var uklarhed om hjemmel til aflivning i zone 3. Han tænkte, at
hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en fart. Han kunne ikke aktivt huske
CU-sagen fra den 1. oktober 2020 og dens indhold om hjemmel. Han havde
ikke talt med Tejs Binderup inden mødet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
onsdag aften den 4. november 2020 var det er møde, hvor også Paolo Perotti
kom ind over. Derefter kørte hjemmelsspørgsmålet i et spor mellem Paolo
Perotti, Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet. Han blev derefter koblet ud af
hjemmelsovervejelsen indtil torsdag den 5. november 2020, hvor han fik en
opringning fra Anne-Mette Lyhne Jensen om, at Justitsministeriet ikke ville
tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at Fødevarestyrelsen
på mødet tilkendegav, at det fortsat var Fødevarestyrelsens klare opfattelse,
at der i deres lovgivning ikke var hjemmel til aflivning af alle mink. Det blev
besluttet, at Paolo Perotti skulle ind over, og at han skulle have kontakt med
Birthe Schubart, samt at Justitsministeriet skulle orienteres. Han husker ikke
Henrik Studsgaard reaktion. Hjemmelsspørgsmålet var enormt vigtigt, men
var et af mange spørgsmål.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at efter
pressemødet den 4. november 2020, blev der holdt en form for statusmøde hos
Henrik Studsgaard, hvor hun selv og Nikolaj Veje deltog. Birthe Schubart hav-
de udarbejdet nogle talepinde om, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning.
Det blev på dette møde besluttet, at Birthe Schubart og Paolo Perottti skulle
sætte sig i kontakt med hinanden og arbejde videre med det, da retschefen i
departementet selvfølgelig også kunne have et syn på, om de havde ret i, at
der ikke var hjemmel. Både på statusmødet og tidligere på dagen tilkendegav
de klart, at det var Fødevarestyrelsens opfattelse, at der ikke var hjemmel.
Så vidt hun husker, blev der også sendt en kort besked til Justitsministeriet
herom. Henrik Studsgaard indkaldte efter pressemødet til et møde for at
drøfte, hvordan situationen så ud i Fødevarestyrelsen som følge af KU-be-
slutningen og udmeldingen om, at alle mink skulle aflives. Der blev talt om
hjemmelsspørgsmålet, og det blev besluttet, at Birthe Schubart skulle kontakte
retschefen i departementet. Fødevarestyrelsen mente ikke, at der var hjemmel
i deres lovgivning, men den 4. november om aftenen vidste hun ikke, at der
298
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0301.png
Forløbet den 4. november 2020
ikke var hjemmel i anden lovgivning. Hun vidste kun, at hjemmelsspørgs-
målet ikke var afklaret. Der var den 4. november 2020 om aftenen en dialog
mellem Birthe Schubart og retschefen Paolo Perotti om hjemmelsspørgsmålet,
og Paolo Perotti ville næste morgen drøfte dette med Justitsministeriet. Under
hjemmelsdrøftelserne i Fødevarestyrelsen den 4. november 2020 var de ikke
i besiddelse af den seneste risikovurdering. Med udgangspunkt i § 30 i lov
om hold af dyr var der udstedt en bekendtgørelse om minkfarme i zone 1 og
zone 2. Deres opfattelse var, at der skulle være et smittested eller en smittet
besætning, hvor der så undtagelsesvist kunne slås raske dyr ihjel i et område
rundt om besætningen. De mente ikke, at zonen kunne udstrækkes til hele
landet, da zonens størrelse skulle hvile på en veterinærfaglig begrundelse.
Beslutningen om aflivning af alle mink skete af hensyn til folkesundheden,
og da der nærmest blev lukket ned i syv kommuner, blev situationen betragtet
med stor alvor. Det var derfor ikke helt urimeligt at tænke, at der kunne findes
en hjemmel i anden lovgivning, f.eks. i epidemiloven. Det viste sig dog, at der
ikke var hjemmel til aflivning i zone 3 i anden lovgivning. Det var ikke deres
område, og de kunne ikke vurdere det.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at Nikolaj Veje
og Hanne Larsen havde et virtuelt møde med departementschefen kl. 18 om
hjemmelsspørgsmålet. De vendte tilbage fra mødet og sagde, at de havde fået
besked på, at spørgsmålet skulle afstemmes med Paolo Perotti. Hun fik som
sagt mundtlig besked fra Nikolaj Veje om, at Henrik Studsgaard ønskede, at
de skulle undersøge hjemmelsspørgsmålet, og at de skulle begrunde deres op-
fattelse og udbygge den over for retschefen. Hun husker dog ikke, om Nikolaj
Veje direkte sagde, at det var Henrik Studsgaard, der havde bedt om dette,
men det lagde hun til grund, eftersom beskeden kom umiddelbart efter som
udløber af det møde, som Nikolaj Veje, Hanne Larsen og Henrik Studsgaard
havde. Hun blev først involveret den 4. november 2020. Men det var alle i
Fødevarestyrelsens rygmarvsreaktion, at det ikke kunne gennemføres i medfør
af den eksisterende lovhjemmel. Der skulle være en sammenhæng med de
syge dyr, for at de kunne gøre noget.
Birthe Schubart havde tidligere på eftermiddagen kl. 14.04 fået tilsendt mail-
korrespondancen fra samme dag mellem Justitsministeriet, Sundhedsministe-
riet og Miljø- og Fødevareministeriet om spørgsmålet om hjemmel til aflivning,
og kl. 17.44 sendte Birthe Schubart en mail om ”Hjemmel til aflivning af mink”
til Hanne Larsen og Nikolaj Veje og med kopi til blandt andre kontor- og en-
299
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0302.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
hedschef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, hvori Birthe Schubart
tilkendegav, at der efter Fødevarestyrelsens opfattelse ikke var hjemmel i lov
om hold af dyr til aflivning af alle mink. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Efter Fødevarestyrelsen opfattelse vil så indgribende foranstaltninger,
der omfatter aflivning af alle dyr og forbud mod genindsættelse i en
længere periode ikke kunne rummes inden for de beføjelser, der er i
den eksisterende lovgivning på Fødevarestyrelsens område.
…”
Birthe Schubart sendte endvidere kl. 20.11 en mail til Paolo Parotti, hvori Bir-
the Schubart bl.a. gav udtryk for, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr
til nedslåning af raske mink uden for 7,8 km-zonen. Birthe Schubart oplyste
videre, at der forud for mailen havde været et møde mellem Fødevarestyrel-
sens direktion og Henrik Studsgaard, hvorunder det var aftalt, at der skulle
være en drøftelse. Mailen blev sendt i kopi til blandt andre Paolo Drostby, Tejs
Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at de efter at
have set, hvad det var, Sundhedsministeriet havde skrevet, mødtes og drøftede
det igen. Men der var jo ikke noget nyt i det. Det var det samme, de havde set
på, og det gav dem ikke anledning til at ændre deres vurdering. Det budskab
blev så givet videre på direktørniveau til Miljø- og Fødevareministeriets de-
partement. Det var en telefonbesked, der gik afsted, inden hun sendte sin mail
med svar kl. 20.11. Telefonbeskeden blev givet midt på dagen, efter at hun
havde talt med Nikolaj Veje og Hanne Larsen og muligvis også nogle andre.
Nikolaj Veje og Hanne Larsen havde et virtuelt møde med departementsche-
fen kl. 18 om hjemmelsspørgsmålet. De vendte tilbage fra mødet og sagde, at
de havde fået besked på, at spørgsmålet skulle afstemmes med Paolo Perotti.
Hun havde ikke forud for sin mail kl. 20.11 kontakt med Paolo Perotti. Fra det
tidspunkt, hvor de fremkom med deres vurdering onsdag den 4. november
om aftenen, og til torsdag den 5. november 2020 først på aftenen hørte hun
ikke mere. Da hun skrev mailen om hjemmelsproblemet, havde hun ikke set
risikovurderingen af 3. november 2020. Hun har ingen forudsætninger for
at se på sundhedslovgivningen.
300
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0303.png
Forløbet den 4. november 2020
Paolo Perotti og Birthe Schubart havde flere samtaler i løbet af aftenen, og
undervejs tog Paolo Perotti kontakt til Justitsministeriet v/kontorchef Morten
Holland Heide om spørgsmålet om hjemmel.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han ikke kan huske, om han modtog en status eller et referat fra Paolo Perot-
ti. Han blev orienteret, da Anne-Mette Lyhne Jensen ringede til ham torsdag
den 5. november 2020 og sagde, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte
Fødevarestyrelsens/Miljø- og Fødevareministeriets vurdering.
Birthe Schubart uddybede Fødevarestyrelsens bemærkninger om manglende
hjemmel i en mail sendt kl. 22.08 til Paolo Perotti, som indeholdt den samme
tekst, som mailen sendt kl. 20.10, men med en tilføjelse af et afsnit med rød
tekst. Også denne mail blev sendt i kopi blandt andre Paolo Drostby, Tejs
Binderup, Nikolaj Veje og Hanne Larsen.
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at ved
modtagelsen af Birthe Schubarts mail kl. 20.11 var det første gang, han blev
involveret i hjemmelsspørgsmålet. Og det var første gang han stiftede bekendt-
skab med § 30 i lov om hold af dyr. Det er ikke en lov, som han har beskæftiget
sig med. Det er også derfor han senere spurgte ind til lovens forarbejder. Bag-
grunden for, at han ringede til Justitsministeriet var, at Birthe Schubart ringede
til ham som opfølgning på hendes mail fra kl. 20.11. Han og Birthe Schubart
drøftede sagen, og han spurgte ind til det. Ind imellem telefonsamtalerne
med Birthe Schubart talte han med Justitsministeriet, Morten Holland Heide,
for at høre, hvad det var, de havde tænkt – hvorfor de havde ment, at der
var
hjemmel. Han præsenterede samtidig deres egen forståelse af lovgrundlaget
over for Morten Holland Heide. Han aftalte så med Morten Holland Heide, at
de ville vende tilbage til ham og Justitsministeriet med en endelig vurdering
på skrift. Om det af Morten Holland Heide udarbejdede telefonnotat har han
forklaret, at han tænker, at det er dækkende for deres samtale.
Birthe Schubart uddybede yderligere synspunkterne om hjemmel mv. i en mail
sendt kl. 22.35 til Paolo Perotti, som indeholdt den samme tekst, som mailen
sendt kl. 20.10 og kl. 22.08, men med en tilføjelse af endnu et afsnit med rød
tekst. Også denne mail blev sendt i kopi til blandt andre Paolo Drostby, Tejs
Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje:
301
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0304.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Paolo Perotti sendte kl. 22.46 en mail – som var en sammenskrivning af Birthe
Schubarts mails fra kl. 20.10, kl. 22.08 og kl. 22.35 - til kontorchef Morten
Holland Heide i Justitsministeriet om hjemmelsspørgsmålet og hvori det af-
slutningsvis anføres:
”…
Emne:
Hjemmel til aflivning af mink
Kære Morten,
Som aftalt hermed Fødevarestyrelsens skriv om det manglende hjem-
melsgrundlag i lov om hold af dyr:
Der er således efter Fødevarestyrelsens opfattelse behov for følgende:
· Etablering af ny lovhjemmel til aflivning af raske dyr og stillingtagen
til under hvilket ressort hjemlen skal ligge
· Etablering af hjemmel til adgang uden retskendelse
· Etablering af hjemmel til udbetaling af ekspropriationserstatning samt
hjemmel til at betale for avlernes arbejde med aflivning – herunder
eventuel bonusordning.
…”
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret, at han
efter forberedelse af og deltagelse i indsatsgruppemødet kl. 18.30, afsluttede
nogle sager fra Lovkvalitetskontoret. Han modtog mailen fra Paolo Perotti kl.
22.45 [22.46] og besluttede henset til det sene tidspunkt og hjernekapacitets-
mæssigt, at de måtte vente med hjemmelsdrøftelserne til dagen efter.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han,
Tejs Binderup og Henrik Studsgaard den 4. november 2020 ikke gjorde sig
nærmere overvejelser i forhold til kommunikation af beslutningen og hjem-
melsspørgsmålet. Men den 4. november bekræftede Fødevarestyrelsen deres
opfattelse af hjemmelsproblemet. Den blev udfordret af Sundhedsministeriet.
De forelagde så spørgsmålet for Justitsministeriet, og dagen efter – den 5.
november – fik de bekræftelse fra Justitsministeriet på, at Justitsministeriet
302
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 4. november 2020
var enige med Fødevareministeriet i, at lov om hold af dyr ikke kunne rum-
me den nye situation. Han har ikke nogen mening om, hvorvidt de så det
som deres eller Justitsministeriets opgave at kommunikere denne konklusi-
on videre til Statsministeriet. De konstaterede, at deres hjemmel ikke kunne
bruges. Så enten skulle man lave en helt ny lov, eller også skulle man åbne
epidemiloven. Konklusionen på de tværministerielle drøftelser blev, at de i
Fødevareministeriet skulle lave et forslag til en ny lov om midlertidigt forbud
mod hold af mink. Det arbejde blev så sat i gang med det samme. Han havde
ikke nogen anledning til – efter, at han den 3. november om aftenen fik be-
sked om den beslutning, der var truffet – at gøre opmærksom på, at det var
der ikke hjemmel til. Deres reaktion var, at den beslutning kunne regeringen
jo træffe, men at beslutningen så også kunne indebære, at man skulle træffe
nogle forholdsregler for, at den kunne blive ført ud i livet. Det ville svare meget
godt til den øvrige håndtering af covid-19. Han havde på det tidspunkt ikke
anledning til at spørge, om de så skulle lave et lovforslag. Der var stadig nogle
i Sundhedsministeriet, der mente, at der var hjemmel i lov om hold af dyr, og
der var også et spørgsmål om, hvorvidt det kunne tages ind i epidemiloven,
så spørgsmålet om at skabe lovhjemmel kunne efter hans opfattelse godt
komme efter, at beslutningen var truffet. Han tænkte ikke på, om man skulle
stoppe noget af det, der foregik. Fødevarestyrelsen lavede jo på foranledning
af Kopenhagen Fur et brev til minkavlerne om, hvordan de skulle forholde
sig, hvis de ville opnå erstatning og tempobonus. Fødevarestyrelsen oplyste, at
minkavlerne fik at vide, at det var frivilligt, om de ville aflive, hvis de befandt
sig uden for de etablerede risikozoner.
I forlængelse af Miljø- og Fødevareministeriets og Sundhedsministeriets pres-
semeddelelse den 4. november 2020 rettede direktør i Kopenhagen Fur, San-
der Jacobsen, kl. 21.38 henvendelse til Hanne Larsen, Henrik Studsgaard og
Camilla Brasch Andersen, hvori han tilkendegav, at der var et hastende behov
for kommunikation om helt basale spørgsmål mv. Af mailen med emnet:
”STÆRKT HASTENDE: Information til minkavlere påkrævet straks og inden
i morgen tidlig” fremgår det bl.a.:
”…
Kære Henrik og Hanne,
De danske minkavlere skal nu fremskynde deres aflivning på alle far-
me mest muligt. Det er regeringens klare udmelding. Det vil avlerne
303
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0306.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
gerne. Vi har på medlemsmøde i dag oplevet stor uvished om vilkår
og praktik. Avlerne har sådan set kun helt overordnede udtalelser på
et pressemøde at forholde sig til. Og en meget sporadisk information i
pressemeddelelse først udsendt kl. 21.28 her i aften.
Der er et stærkt hastende behov for, at Fødevarestyrelsen skriftligt kom-
munikerer svar på selv helt basale spørgsmål. Det skal være klar på Fø-
devarestyrelsens hjemmeside senest i morgen, torsdag, ved 06.00- tiden,
hvor avlerne går i gang med at aflive. Ellers vil det forsinke processen
og dermed være i modstrid med hensynet til folkesundheden.
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret, at minkavlerne
naturligvis ikke ønskede at aflive deres mink, men regeringen havde med
statsminister Mette Frederiksen i spidsen udstedt en ordre på et pressemøde
om, at alle mink i Danmark skulle aflives Der var ingen af minkbranchens
medlemmer, som spurgte ind til hjemmelsgrundlaget for regeringens beslut-
ning. Både Kopenhagen Fur og minkavlerne gik ud fra, at hjemmelsgrundlaget
var på plads. Man havde på dette tidspunkt vænnet sig til, at regeringen med
meget kort frist kom med påbud og krav til erhvervslivet om nedlukninger. De
havde ingen overvejelser om, at der kunne mangle hjemmel til at kræve alle
mink aflivet. Hvis de havde vidst, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink
aflivet, så havde Kopenhagen Fur arbejdet for at bevare minkavlernes avlsdyr.
Det var en dødsdom for erhvervet, at alle mink inklusiv avlsdyr skulle aflives.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at de allere-
de den 4. november 2020 om aftenen modtog henvendelser fra branchen, der
efterlyste oplysninger om, hvordan man skulle forholde sig efter regeringens
udmelding om, at alle mink skulle aflives. Der var en incitamentsstruktur
indbygget i det for at få det til at gå hurtigt. Pelsavlerne skulle selv aflive mod
at få en bonus. Hun begyndte at svare på henvendelserne, og de lagde også
noget information ud den 5. november 2020. Men de fik en klar melding fra
erhvervet om, at det ikke var fyldestgørende nok. Der var imidlertid rigtig
mange ting, som Fødevarestyrelsen skulle finde ud af i den forbindelse med
hensyn til praktikken og diverse frister.
Sent om aftenen den 4. november 2020 kl. 22.38 besvarede Hanne Larsen
henvendelsen fra kl. 21.38 fra Sander Jacobsen. Hanne Larsen havde indsat
304
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0307.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
svar på en række konkrete spørgsmål vedrørende aflivning, tempobonus mv.
og skrev endvidere i mailen, at Fødevarestyrelsen arbejdede på at få lagt noget
på hjemmesiden dagen efter. Hanne Larsens kollega, enheds- og kontorchef
Camilla Brasch Andersen, samt afdelingschef Tejs Binderup og departements-
chef Henrik Studsgaard modtog kopi af mailen.
Kl. 23.19 besvarede Sander Jacobsen mailen fra Hanne Larsen og anførte ”Tak
for dette. Vi distribuerer disse svar ud til avlerne nu.”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at hun alle-
rede havde de informationer, som hun havde brug for til besvarelsen af San-
der Jakobsens meget konkrete spørgsmål. Spørgsmålene var især af teknisk
karakter. Fødevarestyrelsen mente ikke, at der var hjemmel i deres lovgivning,
men den 4. november om aftenen vidste hun ikke, at der ikke var hjemmel i
anden lovgivning. Hun vidste kun, at hjemmelsspørgsmålet ikke var afklaret.
Sander Jacobsens spørgsmål handlede ikke om hjemmel. På det tidspunkt var
det hendes opfattelse, at i det omfang hun kunne svare på spørgsmålene, ville
hun gøre det. De gik kort tid efter i gang med at besvare yderligere spørgsmål,
og deres jurister gik i gang med at afklare det juridiske med departementet.
5.6. Forløbet den 5. og 6. november 2020
5.6.1.
Møde den 5. november 2020 med styrelseschefer i Den nati-
onale operative stab (NOST)
Der blev torsdag den 5. november 2020 kl. 08.00 afholdt et møde med styrel-
seschefer i beredskabet i regi af NOST vedrørende minkindsatsen. På mødet
deltog blandt andre rigspolitichef Thorkild Fogde som mødeleder, politidi-
rektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiet samt
veterinærdirektør Hanne Larsen og sektionsleder Ina Josefine Jochimsen fra
Fødevarestyrelsen.
Forud for mødet havde Thorkild Fogde kl. 07.05 sendt en mail til Lykke Sø-
rensen og Uffe Stormly, hvori han redegjorde for situationen, som han så den.
Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Da bonusordningen for hurtig aflivning løber i 10 dage (5 dage for
besætninger under 7.500 dyr), så tænker jeg, at det operative mål, der
305
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0308.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
skal sættes overfor styrelsescheferne i NOST her til morgen, bør være
en fuld aflivning af alle syge og karantæneramte dyr inden for samme
tidsfrist, startende med de 5 kommuner i Nordjylland, hvor en fuld
aflivning af både syge og raske dyr i sagens natur har stærkt hastende
førsteprioritet.
Samtidig vil min utvetydige opfordring til branchen på myndigheder-
nes fælles pressebriefing i dag kl. 12 være, at alle smittefri og ikke-ka-
rantæneramte farme – det vil sige navnlig farme i Østjylland, Syd- og
Sønderjylland, Fyn og Øerne - påbegynder normal aflivning og pelsning
af deres dyr allerede i dag, så den kan være afsluttet inden for samme
frist.
Dermed skulle alle dyr i Danmark gerne være aflivet mandag den 16.
november 2020.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om mailen og sit kendskab til hjemmel på
dette tidspunkt forklaret, at forløbet var tidsmæssigt komprimeret. Han hav-
de derfor behov for at samle sine tanker i forhold til, hvordan han oplevede
situationen og den beslutning, der var taget, inden mødet i NOST’en, hvor han
skulle oplyse nærmere om trusselbilledet. Han ville bruge det som et talepapir
til mødet. Man kan i hans mail se sammenhængen mellem bonusordningen
i zone 3 og myndighedsindsatsen i zone 1 og zone 2. Pelsningssæsonen var
på det her tidspunkt begyndt, og han forholdt sig ikke i mailen til, hvad der
skulle ske med avlsdyrene. Det stod ham klart, da han skrev mailen, at der
ikke var hjemmel til tvangsmæssig aflivning af mink i zone 3, da der ikke var
udstedt en ny pelsdyrbekendtgørelse. Den hidtidige aflivningsoperation, som
politiet havde bistået Fødevarestyrelsen med i zone 1 og zone 2, hvilede på
pelsdyrbekendtgørelsen, hvoraf det fremgik, at der kunne aflives med tvang
inden for en grænse på 7,8 km fra smittede besætninger. Han vidste, at der ikke
var udstedt en ny bekendtgørelse om morgenen den 5. november 2020, som
foreskrev, hvad situationen ville være uden for smittezonerne. Han vil gætte
på – og det kan være efterrationalisering - at han skrev ”normal aflivning og
pelsning” for at være på sikker grund, indtil der forelå en ny bekendtgørelse,
som ville komme ganske hurtigt, da der var truffet en politisk beslutning om
at aflive alle mink. Han opfattede regeringens udmelding dagen før, som en
politisk beslutning, der traditionelt skulle følges op af myndighederne med
306
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0309.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
udstedelse af regler og gennemførelse af myndighedshandlinger. Der kunne
indtil da ikke anvendes tvangsindgreb i zone 3, hvilket der heller ikke blev
gjort. Det har været helt fast under corona, at der kom politiske beslutninger,
som blev eksekveret i den første fase med opfordringer og i den efterfølgende
fase under regler og pligter. Det, der kan have givet forvirring og uklarhed, var
vekslingen mellem opfordringer og pligter. Adspurgt supplerende om, hvorfor
der ikke i hans oplæg blev opfordret til at aflive avlsdyr, har han forklaret, at
han tror, det handler om, at hans oplæg nok var det, som minkavlerne ville
gå med til uden problemer. Han har efterfølgende hørt det beskrevet som at
nedbringe biomassen uden for zone 1 og 2. Han tror ikke, at han på daværende
tidspunkt havde en fuldstændig forståelse af sondringen mellem avlsdyr og
andre dyr i minkbranchen. Hans mail viser, hvordan han forstod det; at der
skulle en myndighedsaflivning i gang i zone 1 og 2, og at der var en utvetydig
og kraftig opfordring til minkavlerne uden for disse zoner om at aflive deres
mink, da situationen var alvorlig. Ordet ”opfordring” i mailen var centralt,
da det viser, hvordan han forstod situationen på daværende tidspunkt. Han
havde på det her tidspunkt daglig kontakt til Lykke Sørensen, der var en del
af hans direktion.
Af udkast af 12. november 2020 til referat af mødet den 5. november 2020
kl. 08.00, som havde samme ordlyd, som det endelige mødereferat af 29.
december 2020, fremgår bl.a.:
”…
Der blev herefter givet mulighed for bemærkninger og spørgsmål.
Hanne Larsen
understregede et behov for, at den igangværende indsats
fortsættes, således at der også prioriteres i forhold til de områder syd
for Limfjorden, hvor der er konstateret aktiv virus, og at trykket således
bør holdes i forhold til alle smittede besætninger.
…
Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og der skal arbejdes
på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at det var et virtuelt kick-off møde,
som skulle følges op af møder i NOST’en, hvor de økonomiske, juridiske ram-
mer mv. skulle planlægges. Det var ikke et NOST-møde, men et ”add-on” møde,
307
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0310.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
hvor trusselvurderingen skulle deles. NOST’en er en stab sammensat af sek-
tormyndigheder og ledes af en stabschef, som på daværende tidspunkt var
politiinspektør Uffe Stormly. Kort tid efter dette møde gik der er et større
planlægningsarbejde i gang, som Hanne Larsen og Fødevarestyrelsen indgik
i, da Fødevarestyrelsen kendte lovgivningen mv. På mødet beskrev han det
nye trusselsbillede i alvorlige vendinger baseret på vurderingen fra Statens
Serum Institut, hvorefter sagen overgik til operativ planlægning i NOST’en.
Han anvendte nok begrebet ”nødsituation”, da man stod i en global pandemi/
national krise, og han oplevede cluster 5 som en krise oveni krisen. Han talte
ikke om nødret. Det er ikke noget, som politiet kan etablere. Han ved, at det
efterfølgende har været diskuteret.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at møde-
referatet er dækkende. Hendes bemærkning om, at der skulle arbejdes på en
hjemmel til aflivning af alle dyr, gav ikke Thorkild Fogde anledning til be-
mærkninger. Hendes opfattelse var, at han tog det ad notam, for hun husker, at
hun sagde, at der skulle være drøftelser mellem Miljø- og Fødevareministeriets
departement og Justitsministeriet, og hun var jo på det tidspunkt ikke i stand
til at sige, om de kunne finde hjemlen et andet sted. Hun opfattede således
ikke, at det på det tidspunkt, kl. 08.00, var fuldstændig klart, om Justitsmini-
steriet havde taget stilling til, om de var enige i Fødevarestyrelsens vurdering
af, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr. Hun gav derfor udtryk for,
at der ikke var hjemmel i deres lovgivning, men at der var et arbejde i gang
for at se nærmere på det. Hun husker ikke, om Thorkild Fogde sagde noget
om, at det måtte man så få endeligt afklaret, inden man gik videre. Rigspo-
litiet overtog ligesom aflivningsstrategien, og hun gav dem derfor sit faglige
input. Det var Thorkild Fogde, som sad for ”bordenden” på mødet. Det var
ret nyt for dem, at der blev formet denne undergruppe under NOST. De fik at
vide, at NOST’en overtog styringen og koordinationen af indsatsen. Det var
sådan set først på mødet, at det gik op for hende. Det er korrekt, at hun under
NOST-mødet tilkendegav, at hjemmelsspørgsmålet vedrørende aflivninger for
besætninger uden for zone 1 og zone 2 var under afklaring, da hun ikke på
det tidspunkt vidste, om Paolo Perotti og Justitsministeriet var gået i gang
med hjemmelsdrøftelserne.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at styrelseschefmø-
det blev sat op i direkte forlængelse af statsministerens pressemøde den 4.
november 2020, hvor regeringens beslutning om aflivning af alle mink blev
308
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0311.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
meldt ud. På mødet lagde Thorkild Fogde ud med at indskærpe den alvor-
lige situation, samt at der var behov for, at alle stillede deres ressourcer til
rådighed for NOST-operationen, som skulle stå for aflivningsindsatsen. Fø-
devarestyrelsen oplyste på dette møde, at der, efter deres opfattelse, ikke var
hjemmel til at aflive alle mink, men at de var ved at skaffe hjemmel hertil.
Thorkild Fogdes henvisning til regeringens beslutning af 4. november 2020
henviste til statsministerens pressemøde den 4. november 2020. Hun mener,
at Hanne Larsens indlæg er gengivet stort set ordret i referatet. Hanne Larsen
redegjorde for, at der ikke var hjemmel til at tvinge minkavlere i zone 3 til
at aflive deres mink. Oplysningen om den manglende lovhjemmel gav ikke
anledning til nogen drøftelser på mødet. Umiddelbart efter mødet den 5.
november 2020 kl. 08.00 havde hun en samtale med Anne-Mette Lyhne Jen-
sen om hjemmelsproblematikken. Hun mener også, at hun havde en samtale
med Thorkild Fogde om den manglende lovhjemmel efter mødet. NOST’en
er en koordinerende enhed, som styres af den lovgivning, der hører til den
pågældende sektormyndighed, som NOST’en understøtter. I dette tilfælde var
Fødevaremyndighederne den sektoransvarlige myndighed. Politiet forholdt
sig konstaterende til, at den sektoransvarlig myndighed sagde, at der ikke er
hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet. NOST’en havde ikke noget særligt
fokus på mink i zone 3, idet NOST’en havde rigeligt at se til med aflivninger-
ne af mink i zone 1 og 2. Minkavlerne i zone 3 skulle pelse deres mink selv,
hvilket også stemte overens med det, som Hanne Larsen udtrykte på mødet
den 5. november 2020 kl. 08.00.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mødet forklaret, at Føde-
varestyrelsen ved Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at der var et hjem-
melsproblem, som var under afklaring. Han mener ikke, at der var yderligere
drøftelser af hjemmelsproblematikken på mødet. Der var en klar forventning,
om at det var i proces, idet Hanne Larsen oplyste, at hjemmelsspørgsmålet var
under afklaring. Som han husker det, var der ingen, der reagerede på Hanne
Larsens oplysning under mødet. Thorkild Foged redegjorde for det, der havde
været fremme på pressemødet, og hvad der blev forventet af myndighederne.
Han (Uffe Stormly) gennemgik overordnet delplanen, herunder at National
Operativ Stab skulle forsøge at understøtte Fødevarestyrelsen med at løfte
opgaven. Han mener, at Hanne Larsen og Lykke Sørensen ligeledes sagde
noget på mødet. Han gjorde sig ikke tanker om hjemmelsspørgsmålet, da der
ikke blev slået mink ned uden for zone 1 og zone 2.
309
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0312.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har forklaret, at hun skrev
referatet umiddelbart efter mødet. Referatet blev sendt med i udkastet til en
redegørelse til Justitsministeriet den 12. november 2020 og sendt i høring
den 16. november 2020 til mødedeltagerne. Der kom to høringssvar - det ene
var i forhold til, at der var anført en forkert mødedeltager, og det andet var i
forhold til, at en mødedeltager ikke havde deltaget i hele mødet. Hun mener,
at referatet er en ordret gengivelse af, hvad Hanne Larsen sagde på mødet, og
at Hanne Larsen ikke kom med flere bemærkninger. Der var ikke yderligere
drøftelser af hjemmelsspørgsmålet på mødet.
Efter mødet modtog Thorkild Fogde kl. 10.42 en mail fra Lykke Sørensen,
som nævnte, at ”Herudover er der et hjemmelsspørgsmål, jf. vores samtale,
som JM kigger på”.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at han mener, at han havde haft en
samtale med Lykke Sørensen om alternative aflivningsmetoder og fravigelsen
af dyreværnsloven, som ville kræve en ny hjemmel. Han kan ikke udelukke,
at Lykke Sørensen skrev generelt om hjemmel.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at umiddelbart efter
mødet den 5. november 2020 kl. 08.00 havde hun en samtale med Anne-Mette
Lyhne Jensen om hjemmelsproblematikken. Hun mener også, at hun havde
en samtale med Thorkild Fogde om den manglende lovhjemmel efter mødet.
Hun og Thorkild Fogde drøftede ikke, at de skulle afvente Justitsministeriets
vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
5.6.2.
Afslutning af hjemmelsdiskussion den 5. november 2020
Arbejdet med at undersøge, hvorvidt lov om hold af dyr kunne udgøre hjem-
mel til nedslagning af alle mink fortsatte torsdag den 5. november 2020, og
der var kontakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet
herom i løbet af formiddagen, hvor retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødeva-
reministeriet, kl. 11.01 skrev en mail til kontorchef Morten Holland Heide,
Justitsministeriet, med emnet: ”SV: Hjemmel til aflivning af mink”: ”Har I
haft lejlighed til at se på denne?”
Ved frokosttid var der en telefonsamtale mellem kontorcheferne Morten Hol-
land Heide og Mads Møller Langtved, fuldmægtig Camilla Marta Giordano fra
Justitsministeriet samt retschef Paolo Perotti fra Miljø- og Fødevareministeriet
310
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 5. og 6. november 2020
om hjemmelsspørgsmålet mv., hvorunder Justitsministeriet tilkendegav, at
man ikke havde grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering,
hvorefter lov om hold af dyr ikke kunne udgøre hjemmel til nedslagning af
alle mink.
Mads Møller Langtved udarbejdede efterfølgende den 10. november 2020 et
notat om telefonsamtalen den 5. november 2020, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Anledningen til telefonsamtalen var en e-mail sendt af Paolo Perotti den
4. november 2020 kl. 22.46 til Morten Holland Heide. I denne mail er
konklusionen, at det er vurderingen, at der ikke er hjemmel i lov om
hold af dyr til at aflive alle mink og forbyde genindsættelse af mink i
en længere periode. JM gennemgik e-mailen med MFVM og spurgte
ind til de nærmere passager og vurderinger i e-mailen.
Derudover blev forståelsen af forarbejderne til § 30 i lov om hold af dyr
drøftet, herunder det spørgsmål om bestemmelsen alene kan anvendes
til aflive smittede dyr og dyr i en nærmere afgrænset zone til de smit-
tede dyr, eller om også ikke-smittede dyr uden for sådanne zoner vil
kunne aflives efter § 30.
Efter drøftelsen af rækkevidden af hjemlen tilkendegav JM, at man
ikke på kontorniveau – og ud fra de oplysninger, JM havde modtaget
fra MFVM om hjemmelgrundlaget – havde grundlag for at tilsidesætte
den faglige vurdering og konklusion, som Fødevarestyrelsen og MFVM
havde foretaget i emailen. Det blev afslutningsvist understreget, at
JM for god ordens skyld havde behov for at cleare fortolkningen med
Anne-Mette Lyhne Jensen (AC i Beredskabsafdelingen).
Det bemærkes, at Anne-Mette Lyhne Jensen i forlængelse af mødet
pr. sms kl 12.54 til Morten Holland Heide, Mads Møller Langtved og
Camilla Marta Giordano oplyste, at hun havde talt med Tejs Binderup
(AC i MVFM) og bl.a. oplyst til ham, ”at vi ikke kan/vil underkende
vurderingen.
…”
311
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0314.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har om telefonsamtalen
forklaret, at han udmærket husker den. Telefonnotatet er efter hans opfattelse
dækkende for så vidt angår den samtale, han var en del af. Han husker det
som en længere drøftelse, men han husker det ikke præcist. Spørgsmålet var
herefter lukket. Justitsministeriet vendte ikke tilbage senere.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om forløbet om for-
middagen og telefonsamtalen forklaret, at det hastede meget, da man frygtede
et ”nyt Wuhan”, og det skulle hurtigt afklares, om der var hjemmel til at slå
mink ned uden for zonerne i gældende lovgivning. Da han mødte ind om mor-
genen, var der en lidt panisk stemning, da deres forberedte restriktionspakke
for Nordjylland skulle ændres, hvilket han skulle undersøge med udgangs-
punkt i epidemiloven. De skulle besvare en række spørgsmål, der kom vist en
sms fra Johan Legarth, der sad i KU-møde. Dette var årsagen til, at han først
ringede kl. 12.04 til Paolo Perotti. Det var under denne samtale, at drøftelsen
om en mulig hjemmel i lov om hold af dyr § 30 endte. Han så Mads Møller
Langtveds notat fra samtalen, før det var færdigt. De ringede umiddelbart
efter samtalen med Paolo Perotti til Anne-Mette Lyhne Jensen for at forelægge
hende problemstillingen og deres rådgivning af Miljø- og Fødevareministeriet.
Hun var enig i, at Miljø- og Fødevareministeriets hjemmelsvurdering ikke var
noget, som de skulle underkende, hvilket hun orienterede Tejs Binderup om.
Johan Legarth blev formentlig også orienteret af Anne-Mette Lyhne Jensen.
Om sætningen
”… at vi ikke kan/vil underkende vurderingen”
har han forklaret,
at ikke var et mundtligt citat, men et citat fra en sms. De havde ikke grundlag
for at tilsidesætte fagministeriets vurdering. Det var et voldsomt indgreb, og
der var et skærpet hjemmelskrav hertil. Miljø- og Fødevareministeriet ønskede
Justitsministeriets bistand til fortolkning og sparring. De kiggede i forarbej-
derne til dyreholdsloven § 30, og de spurgte Paolo Perotti om de ting, der
undrede dem. Hvis fagministeriet sagde, at der ikke var hjemmel, ville de ikke
tilsidesætte det. Paolo Perotti var meget stålfast og holdt fast i, at der ikke var
hjemmel. Hvis der skulle laves et lovforslag, skulle de i gang med det samme,
og de måtte så arbejde ud fra den tese, at der var behov for et lovforslag. Det
var først den 5. november 2020 omkring kl. 13, at det stod klart for ham, at
der var behov for en ny lov for at kræve aflivning af mink uden for zonerne.
Kl. 12.55 sendte afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet,
en sms til Mads Møller Langtved, Morten Holland Heide og Camilla Marta
Giordano, hvori hun skrev:
312
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0315.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
”…
Har talt med Tejs. Oplyst at vi ikke kan/vil underkende vurderingen. Til-
kendegivet at hastelov ligner deres ressort – og at vi ikke har holdning
til hvilken lov den passer i / selvstændig lov. Han havde ikke tænkt at
det ikke var deres ressort og ville lige vende internt. Dorthe S. i SUM
orienteret.
…”
Der var om eftermiddagen telefonkontakt mellem afdelingschef Anne-Met-
te Lyhne Jensen og departementschef Johan Legarth og mellem Anne-Mette
Lyhne Jensen og politidirektør Lykke Sørensen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne-Jensen, Justitsministeriet, har om forløbet
forklaret, at Reguleringskontoret om formiddagen den 5. november 2020
undersøgte, hvorvidt lov om hold af dyr kunne hjemle aflivning af samtlige
mink. Man var samtidig i afdelingen i gang med at forberede endnu en rege-
ringsdrøftelse og udmeldingen om nedlukningen af Nordjylland, hvilket var
årsagen til, at der først kom et svar til Miljø- og Fødevareministeriet nogle
timer senere. Morten Holland Heide og Mads Møller Langtved drøftede § 30
i lov om hold af dyr med Miljø- og Fødevareministeriet, hvorefter hun fik et
resume af deres overvejelser og deres drøftelse med Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet. Hun ringede efterfølgende til Tejs Binderup, hvor hun bekræftede,
at Justitsministeriet ikke kunne eller ville underkende Miljø- og Fødevare-
ministeriets vurdering af, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til
aflivning af samtlige mink. Under hendes samtale med Tejs Binderup den 5.
november 2020 sagde han, at hjemlen skulle indføres i epidemiloven. Dette
kunne hun ikke forstå, idet mink var Miljø- og Fødevareministeriets ressort,
herunder ministeriets ordførere, branche, lovforslag og minister. Tejs Binde-
rup sagde, at det ikke var fordi, at det ikke var Miljø- og Fødevareministeriets
ressort, men han mente ikke, at hjemlen skulle indføres i lov om hold af dyr.
Til dette svarede hun, at Justitsministeriet ikke havde stærke holdninger til,
om hastelovforslaget skulle skrives som en lovændring eller en ny lov. Hen-
des telefonsamtale med Tejs Binderup var omkring kl. 13.00. Paolo Perotti
havde forsøgt at få fat på hende, og hun ringede derfor til ham kl. 13.30.
Hun havde en fornemmelse af, at der var et ansvarsvakuum, som hun var
bekymret for. Hun havde kun en meget kort samtale med Paolo Perotti, idet
hun var på vej til et møde, hvilket hun beklagede over for Paolo Perotti, men
samtidigt tilkendegav, at hun alligevel ringede, selvom hun alene kunne tale
313
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
kort, da det var vigtigt, at der ikke var tvivl om, hvem der havde ansvaret for
at følge videre op. Paolo Perotti var enig i dette og sagde, at Miljø- og Føde-
vareministeriet var uden for deres komfortzone, herunder at der var noget
om ekspropriation. Hun opfattede, at han mente, at Justitsministeriet skulle
skrive lovforslaget. Hun tilkendegav, at spørgsmålet om ekspropriation ikke
ændrede på, at det var Miljø- og Fødevareministeriets branche, ordførere og
minister, det vil sige Miljø- og Fødevareministeriets ressort og lovforslag. Efter
samtalen med Paolo Perotti omkring kl. 13.30 orienterede hun Mads Møller
Langtved og Morten Holland Heide om hendes drøftelse med Paolo Perotti.
Morten Holland Heide gjorde hende opmærksom på, at hun burde orientere
Johan Legarth om dette. Det lå hende meget på sinde at få ringet til Johan
Legarth, inden han blev kontaktet af Henrik Studsgaard, så hun kunne gøre
ham (Johan Legarth) opmærksom på, at der var en afdelingschef og retschef
i Miljø- og Fødevareministeriet, som var relativt insisterende på, at Justitsmi-
nisteriet skulle skrive det nye lovforslag. Hun ringede derfor til Johan Legarth
omkring kl. 15.30 den 5. november 2020, og oplyste ham om, at Miljø- og
Fødevareministeriet var kommet frem til, at der ikke var hjemmel til det med
aflivning af mink, og at man i Justitsministeriet havde kigget på det, men
hverken kunne eller ville tilsidesætte denne vurdering, hvorfor der var behov
for et hastelovforslag. Hun oplyste ham endvidere om, at Miljø- og Fødeva-
reministeriet, med en lidt tyndbenet henvisning til, at der var en overvejelse
om ekspropriation, mente, at Justitsministeriet skulle overtage ansvaret for
udarbejdelsen af lovforslaget, hvilket hun havde afvist. Johan Legarth sagde,
at Justitsministeriet måtte stille med en medarbejder, der kunne bistå Miljø-
og Fødevareministeriet med lovforslaget. Til dette svarede hun, at dette ville
de naturligvis gøre, men at det handlede for hende om, at lovforslaget var
Miljø- og Fødevareministeriets, idet det vedrørte deres ressort, herunder deres
branche, deres ordfører og deres minister, og at Justitsministeriet ikke kunne
overtage processen. Herefter drøftede de nedlukningen af Nordjylland. Johan
Legarth spurgte ikke yderligere ind til hjemmelsspørgsmålet, og de talte ikke
om zoner. Johan Legarths kommentar til, at der ikke var hjemmel til at aflive
samtlige mink, var noget i retning af et ”nå”. Han spurgte ikke yderligere ind
til dette. Hun talte med Johan Legarth omkring 20 gange i dagene omkring
den 3. til den 4. november 2020, og de deltog endvidere i en række møder
sammen. Det hastede for hende at gøre Johan Legarth opmærksom på, at der
var en uenighed om, hvilket ressortministerium der skulle påtage sig ansvaret
for lovforslaget. Hun havde en formodning om, at Johan Legarth også ville
blive kontaktet af Henrik Studsgaard. Det undrede hende ikke, at Johan Le-
314
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0317.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
garth ikke havde en kraftigere reaktion på, at der ikke var lovhjemmel til at
aflive samtlige mink. Det var ikke Justitsministeriets ansvar, og det var utve-
tydigt Miljø- og Fødevareministeriets lovforslag. Den manglende lovhjemmel
blev ikke bragt yderligere op under hendes samtaler med Johan Legarth i det
resterende samtaler i de efterfølgende dage. Hun var ikke i tvivl om, at hun
den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth om hjemmelsspørgsmålet.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han tors-
dag den 5. november 2020 fik en opringning fra Anne-Mette Lyhne Jensen,
som sagde, at hun havde været i kontakt med sin pendant i Miljø- og Føde-
vareministeriet. Anne-Mette Lyhne Jensen sagde, at det var muligt, at Henrik
Studsgaard ville række ud til ham i anledning af det lovforslag, som Miljø- og
Fødevareministeriet var i færd med at udarbejde. Hun sagde, at der indgik
ekspropriationsretlige overvejelser i lovforslaget, og at det på den baggrund
var Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det var Justitsministeriet, som
skulle skrive lovforslaget. Anne-Mette Lyhne Jensen havde over for Miljø- og
Fødevareministeriet utvetydigt tilkendegivet, at selvom et lovforslag indeholdt
elementer af ekspropriation, så var det ikke ensbetydende med, at Justits-
ministeriet skulle skrive lovforslaget. Han erklærede sig enig i Anne-Mette
Lyhne Jensens synspunkt. Han ønsker i den anledning at pointere, at det på
et senere tidspunkt viser sig, at det er Anne-Mette Lyhnes opfattelse, at hun
under samtalen den 5. november 2020 tillige gjorde ham opmærksom på
den manglende lovhjemmel ansvar til aflivning. Det er imidlertid ikke hans
oplevelse af samtalen. Han opfattede samtalen således, at den alene angik
hastelovforslaget omhandlende det midlertidige forbud. Han medgiver, at
Anne-Mette Lyhne Jensen husker samtalen den 5. anderledes end ham selv.
Det var først i ugen efter, at han blev gjort bekendt med, at hans folk havde
været inde og forholde sig til hjemmel i den forgangne uge. Han fik denne
oplysning mandag den 9. november 2020. Han blev om søndagen den 8. no-
vember 2020 gjort bekendt med, at der ikke var hjemmel. Den melding, som
han fik fra Anne-Mette Lyhne Jensen torsdag den 5. november 2020, angik
hastelovforslaget om et midlertidigt forbud i hans optik. Det kan godt være,
at Anne-Mette Lyhne Jensen har opfattet telefonsamtalen den 5. november
2020 sådan, at han også blev orienteret om den manglende hjemmel.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han blev orienteret, da Anne-Mette Lyhne Jensen ringede til ham torsdag den
5. november 2020 og sagde, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte Føde-
315
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
varestyrelsens/Miljø- og Fødevareministeriets vurdering. Det var Justitsmini-
steriet, som havde ansvaret for sagen, da sagen var blevet flyttet fra Miljø- og
Fødevareministeriet til Justitsministeriet på departementschefmødet den 3.
november 2020 kl. 14.45. Det er hans opfattelse, at Justitsministeriet stadig
havde ansvaret for sagen den 4. og 5. november 2020. Foreholdt sin forklaring,
hvorefter det var Justitsministeriet, som havde overtaget ansvaret for sagen,
og forespurgt, hvorvidt det efter hans opfattelse fortsat var Justitsministeriet,
som ”havde” sagen, da der den 5. november 2020 skulle etableres lovgrundlag,
svarede han: ”Både ja og nej”. På KU-mødet blev det besluttet, at Miljø- og
Fødevareministeriet skulle fortsætte den eksisterende aflivningsindsats, lige-
som det blev besluttet, at der skulle kommunikeres om adgangen til at opnå
tempobonus. Det var Rigspolitiet, som skulle forestå arbejdet. Efter en samtale
med Anne-Mette Lyhne Jensen accepterede han, at Miljø- og Fødevaremini-
steriet skulle udarbejde en ny lov. Ansvaret for udarbejdelse af lovgivning
blev således flyttet til Miljø- og Fødevareministeriet, men med løfte om, at
Justitsministeriet gerne ville hjælpe. Han orienterede Henrik Studsgaard, da
han på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet påtog sig arbejdet med lovfor-
slaget. Han er sikker på, at Mogens Jensen var opmærksom på, at der var et
hastelovforslag under udarbejdelse, men her må man tilbage til redegørelsen
i forhold til, hvornår Mogens Jensen blev orienteret. De havde i Miljø- og
Fødevareministeriet svært ved at huske præcist, hvornår Mogens Jensen blev
orienteret. Det endte derfor med at være det tidspunkt, hvor der var gået en
sag til Mogens Jensen i F2. Han kan konstatere, at Mogens Jensens første bud
var den 5. november 2020, og da han (Tejs Binderup) først skulle redegøre
for det, var det også den 5. november 2020. Det blev senere ændret til den 6.
november 2020 og senere igen til weekenden, da ingen præcist kunne huske,
hvornår det var foregået. Det ville være naturligt at informere ministeren
på det tidspunkt, hvor Miljø- og Fødevareministeriet havde påtaget sig at
udarbejde lovforslaget. Det kan være foregået uformelt med en bemærkning
”ved kaffemaskinen”. Tejs Binderup har videre forklaret, efter at være blevet
foreholdt en bisidders læsning af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse
af 18. november 2020, hvorefter fødevareministeren først skulle være blevet
orienteret om den manglende hjemmel i løbet af lørdagen den 7. november
2020, at der i Miljø- og Fødevareministeriet opstod en lang diskussion om,
hvornår ministeren blev orienteret om den manglende hjemmel. Alle involve-
rede blev bedt om at finde skriftlige kilder frem. Det var ikke muligt at finde
sager, som var gået til ministeren, som var dateret tidligere end lørdag den
7. november 2020. Paolo Perotti tilkendegav, at redegørelsen skulle bygge på
316
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0319.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
skriftlige kilder. På den baggrund valgte Paolo Perotti at skrive i redegørelsen,
at ministeren ikke blev orienteret før lørdag den 7. november 2020. Som han
læser det anførte i redegørelsen, så står der alene, hvornår ministeren forelæg-
ges en sag. Det fremgår ikke af redegørelsen, om ministeren på anden måde var
blevet orienteret om den manglende hjemmel på et tidligere tidspunkt. Han
kan ikke huske, om han har været inde på Mogens Jensens kontor og eksplicit
tilkendegivet, at der ikke var hjemmel, men han ved, at der var en dialog med
Mogens Jensen. Han henviser i den forbindelse til presseberedskaber, hvoraf
fremgår, at Mogens Jensen i hvert fald var bekendt med den manglende hjem-
mel fredag den 6. november 2020. Da redegørelsen skulle udarbejdes, var der
tvivl om det eksakte tidspunkt for orienteringen af ministeren. Valget faldt
derfor på det tidspunkt, hvor ministeren fik forelagt en sag.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at han nok blev orienteret om afklaringen af hjemmelsspørgsmålet
torsdag den 5. november 2020 sidst på eftermiddagen af Tejs Binderup. Han
vidste, at Tejs Binderup havde været i kontakt med sine kolleger i Justitsmi-
nisteriet og Sundhedsministeriet onsdag morgen. Han var også klar over, at
retschef Paolo Perotti havde været i kontakt med Justitsministeriet om hjem-
mel. Han kan ikke positivt huske eller bevise, at han har talt med Mogens
Jensen om hjemmel. Ej heller kan han huske eller bevise, om en anden har sagt
noget til Mogens Jensen om den manglende hjemmel. Forespurgt om, hvorle-
des han – på en skala på 1-5, hvor 5 er en sag, som er top-problemfyldt – vil
vurdere minksagen i forhold til andre sager, har han forklaret, at minksagen
er en klart 5’er, måske endda en 5+’er. Det vil være sædvanligt at orientere sin
minister om en sådan sag: ”Nu skal du høre minister. Det er sådan det er!”.
Forespurgt, om han burde orientere Statsministeriets departementschef om
en sådan sag, har han forklaret, at han må være ærlig at sige, at han opfattede
forløbet sådan, at der blev truffet en politisk beslutning, og man meldte den
politiske beslutning ud i en krisesituation, hvor der var et stort tidspres på
for at få gennemført en opgave. I den situation opfattede han det ikke som et
problem, at der skulle tilvejebringes hjemmel til at få gennemført beslutnin-
gen. Han vidste, at der havde været en dialog mellem nogle af ministerierne
om den manglende hjemmel. Han følte sig derfor ikke kaldet til at orientere
Barbara Bertelsen. Miljø- og Fødevareministeriet var jo godt i gang med at løse
opgaven, og var bevidste om, hvad der var hjemmel til, og hvad der ikke var
hjemmel til. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke gennemført noget, som
der ikke var hjemmel til. Det viser materialet også. Hans omtale af ratingen
317
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0320.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
af sagen som en 5+-sag angik selve KU-beslutningen. Han har ikke tidligere
deltaget i en så stor beslutning.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at det
den 5. november 2020 blev slået fast, at Justitsministeriet ikke kunne eller
ville tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var
hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet. Han stod hverken direkte eller
indirekte for at orientere Mogens Jensen om, at der manglede lovhjemmel
til aflivning af mink i zone 3. Han orienterede ligeledes ikke Mogens Jensen
herom torsdag den 5. november 2020. Han havde efterfølgende en direkte
mailkorrespondance med Mogens Jensen om, hvornår Mogens Jensen var
blevet orienteret om den manglende hjemmel.
Direktør i Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje har forklaret, at han den 5. november
2020 fik meldingen om, at Justitsministeriet ikke kunne eller ville tilsidesætte
Fødevarestyrelsens vurdering af spørgsmålet om hjemmel. Fødevarestyrelsen
havde en opfattelse af, at den manglende hjemmel var en del af regeringens
beslutning. De forestillede sig, at man havde fundet noget i epidemiloven.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at hun om efter-
middagen blev ringet op af Anne-Mette Lyhne Jensen, som oplyste hende
om, at Justitsministeriet ikke kunne eller ville tilsidesætte Miljø- og Fødeva-
reministeriet vurdering af, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink i
Danmark aflivet. Justitsministeriets vurdering stemte således overens med
sektormyndighedens udmelding på mødet den 5. november 2020 kl. 08.00.
Justitsministeriet ville ikke sige andet end sektormyndigheden. Regeringens
udmeldinger på pressemøder er regeringens ansvar. Hendes (Lykke Søren-
sens) ansvar var at sikre, at NOST’en overholdt sektormyndighedens lovgiv-
ning. Under sin samtale med Anne-Mette Lyhne Jensen den 5. november 2020
fik hun (Lykke Sørensen) oplyst, at der var et hastelovsforslag på vej. Dette
videregav hun senere på dagen til Uffe Stormly. Det er utænkeligt, at hun ikke
også videregav oplysningen om hastelovforslaget til Thorkild Fogde. Hun
oplyste ikke efterfølgende Birgitte Buch om Justitsministeriets konklusion i
forhold til hjemmelsspørgsmålet.
Rigspolitichef Thorkild Fogde, Rigspolitiet, har forklaret, at han ikke mindes,
at han talte med Lykke Sørensen den 5. november 2020 om Lykke Sørensens
samtale med Anne-Mette Lyhne Jensen.
318
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 5. og 6. november 2020
Arbejdet med udarbejdelse af et lovforslag, som havde til formål at tilveje-
bringe de fornødne hjemler, blev herefter påbegyndt torsdag den 5. november
2020 i forlængelse af, at Justitsministeriet havde tilkendegivet, at de ikke fandt
grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der
ikke var hjemmel til aflivning af alle mink.
Opgaven med udarbejdelse af lovforslaget blev forankret i Miljø- og Føde-
vareministeriet, der kunne trække på bistand fra Justitsministeriet, Regule-
ringskontoret.
5.6.3.
Pressemøde den 5. november 2020 om Nordjyllandspakken
Den 5. november 2020 blev der afholdt et pressemøde, som hovedsageligt
angik indførelsen af restriktioner i Nordjylland. I pressemødet deltog stats-
minister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, erhvervs-
minister Simon Kollerup, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og
faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.
På pressemødet gentog statsminister Mette Frederiksen budskabet fra presse-
mødet den 4. november 2020 om, at der var truffet beslutning om aflivning
af den danske minkbestand.
Pressemødet er transskriberet og tilgængeligt på Statsministeriets hjemme-
side.
5.6.4.
Henvendelse af 5. november 2020 fra Kopenhagen Fur
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, rettede den 5. november 2020
kl. 19.55 henvendelse til Fødevarestyrelsen v/veterinærdirektør Hanne Lar-
sen på den mailtråd, som var startet dagen forinden med emnet: ”STÆRKT
HASTENDE: Information til minkavlere påkrævet straks og inden i morgen
tidlig”. Mailen blev tillige sendt i kopi til blandt andre departementschef Hen-
rik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, enheds- og kontorchef Camilla
Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, og bestyrelsesformand i Kopenhagen
Fur, Tage Pedersen. I mailen udtalte Sander Jacobsen kritik af kommunikati-
onen i forhold til minkavlerne mv.:
319
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0322.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
”…
Kære Hanne,
Vi har i går aftes distribueret den information, som vi modtog sent fra
dig.
I dag har avlerne landet over fra Fødevarestyrelsens folk modtaget et
hav af forskellige signaler og beskeder om, hvorledes tidsregningen for
tempo-bonus skal tolkes.
Jeg deler avlernes frustration og forvirring. Der er åbenbart total kaos i
jeres kommunikation internt – og dermed selvfølgelig også til avlerne.
Jeg kunne godt sige noget mere om, hvorledes alle både i og uden for
erhvervet oplever styrelsens ledelse af hele denne opgave. Men det vil
jeg undlade, for det kan vi ikke bruge til noget. Vi skal kigge fremad.
Hvorfor går I ikke i dialog med branchen om et snit, der giver mening
i praksis, hvorefter vi sammen kan kommunikere ud om de forskellige
temaer, så det er klokkeklart for alle? Er det ikke den normale og vel-
fungerende måde at gøre den slags på i Danmark?
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret, at hans frustration
omhandlede den manglende information om, hvordan minkavlerne skulle
forholde sig til tidsfristerne for aflivning af mink og den medfølgende tem-
pobonus. Minkbranchen havde endvidere en mere generel frustration over,
hvordan Fødevarestyrelsen operationelt havde ledet aflivningsindsatsen. Han
husker ikke Hanne Larsens reaktion på hans mail.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at Kopen-
hagen Fur skrev til hende, idet det til trods for, at Rigspolitiet havde overtaget
styringen, endnu ikke var helt fastlagt, hvordan opgavefordelingen var, og
selv om NOST havde taget over, så var der stadig opgaver, som hvilede på
Fødevarestyrelsen, herunder kommunikationen til medierne og til avlerne.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at man kørte to parallelle spor, og man afventede ikke lovgivning. Man
kørte i det frivillige spor. Adspurgt om man gjorde sig tanker om, hvad der ville
320
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 5. og 6. november 2020
ske, hvis der ikke kom lovgivning, har han forklaret, at han personligt ikke var
i tvivl om, at der ville være politisk opbakning til en lov om aflivning af alle
mink. Både Miljø- og Fødevareministeriet og Kopenhagen Fur var klar over, at
en erstatning var på forventet efterbevilling. Der var hjemmel til tempobonus
i aktstykket fra marts. Den forventede efterbevilling handlede nok så meget
om, hvad der skulle ske i 2021.
5.6.5.
Mailkorrespondance af 5. november 2020 om forhøjet tem-
pobonus i Nordjylland
Den 5. november 2020 om aftenen var der en mailkorrespondance mellem
departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, og de-
partementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, om forhøjet tem-
pobonus i Nordjylland.
Henrik Studsgaard skrev den 5. november 2020 kl. 22.57 således med emnet
”Mink i Nordjylland” til Peter Stensgaard Mørch med kopi til veterinærdirek-
tør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen:
”…
Jeg kan forstå fra NOST’en, at der er et ønske om, at alle tilbageværen-
de ca 2.000.000 mink i følgende kommuner, Hjørring, Frederikshavn,
Brønderslev, Thisted, Jammerbugt, Læsø og Vesthimmerland, er aflivet
senest mandag den 9. november kl 24.00. Den eneste mulighed vi ser
herfor er, at få minkavlerne og deres medarbejdere til at hjælpe os
med denne operation og derved skrue deres tempo betragtelig i vejret
i forhold til den tempobonus vi netop har indført. De ønsker derfor en
ekstra bonus på 10 kr/skind oveni den i forvejen allerede eksisteren-
de tempobonus på 20 kr/skind og herunder også den ekstraordinære
tempobonus på 10 kr/skind for de forventeligt 350.000 dyr som den
offentlige indsats afliver. Dette for at sikre samarbejde på tværs af be-
sætningerne.
Den forventede ekstraomkostning herved beløber sig altså til forvente-
ligt ca 20 mill kr. Det er mit indtryk, at der hos minkavlernes formand
er forståelse for, at denne forhøjede bonus nu ikke skal brede sig til
resten af landet, hvor den allerede indførte tempobonus på 20 kr/skind
skal gælde.
…”
321
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0324.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Peter Stensgaard Mørch besvarede mailen fra Henrik Studsgaard kort tid efter,
kl. 23.09, med kopi til veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen,
samt afdelingscheferne Kent Harnisch og afdelingschef i Annemarie Laurit-
sen, Finansministeriet, således:
”…
Henset til tempoets betydning for dels smitteudbredelsen, dels det po-
tentielle tidspunkt for at kunne påbegynde afvikling af de forstærkede
restriktioner, er det ok at indgå den foreslåede aftale om forhøjet tem-
pobonus i de syv kommuner.
…”
Henrik Studsgaard videresendte kl. 23.12 mailen fra Peter Stensgaard Mørch
til afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Føde-
vareministeriet, og anførte: ”T.o og til sagen”.
5.6.6.
Møde den 6. november 2020 om lovforslag
Der blev afholdt møde om lovforslaget den 6. november 2020 kl. 10.00 og
senere kl. 13.00 om udkast til lovforslaget. Mødet kl. 10.00 var et opstarts-
møde. I mødet kl. 13.00 deltog flere ministerier. Enheds- og kontorchef Birthe
Schubart fra Fødevarestyrelsen var indkaldt til at deltage i begge møder.
Enheds- og kontorchef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at der
på mødet allerede forelå et lovudkast. De fik udkastet tilsendt den 6. november
om morgenen, 10 minutter før mødet. Arbejdsprocessen var lidt forvirren-
de. Der var mange involverede. Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og
Justitsministeriet var involveret. I forbindelse med deres arbejde med lovfor-
slaget stillede ingen spørgsmål ved det, der blev anført i bemærkninger til
lovforslaget om, at der ikke var hjemmel i den gældende lov og begrundelsen
herfor. Det blev bare lagt til grund, at der ikke var hjemmel.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret, at arbej-
det med lovforslaget gik i gang fredag den 6. november 2020 efter et møde
kl. 13 mellem en række ministerier. Fra Justitsministeriet deltog han, Mads
Møller Langtved, Henrik Skovgaard-Petersen og Anders Sparholt Jørgensen.
Anne-Mette Lyhne Jensen vidste, at de skulle i gang med lovarbejdet. Han ved
ikke, om departementschefen vidste det. Det var helt sædvanligt, at kontor-
cheferne begyndte på lovarbejdet uden om departementschefen. Det var ikke
322
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0325.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
justitsministeren, der skulle fremsætte lovforslaget, men Justitsministeriet
skulle blot bistå Miljø- og Fødevareministeriet. Det endelige produkt blev
formentlig forelagt højere oppe. Forelæggelsen kan godt være sket mundtligt.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at hun den
6. november 2020 måtte have fundet ud af, at der ikke var hjemmel i anden
lovgivning til aflivning i zone 3, idet der blev indkaldt til møde om en haste-
lovgivning.
5.6.7.
Statusmøde den 6. november 2020 i Miljø- og Fødevaremini-
steriet
Den 6. november 2020 blev der om formiddagen afholdt ”statusmøde om
mink-dossiet” i Miljø- og Fødevareministeriet, hvori deltog miljø- og fødeva-
reminister Mogens Jensen, afdelingschef Tejs Binderup, særlig rådgiver Søren
Andersen, pressechef Bjarke Kampstrup og ministersekretærer. Af minister-
sekretær Ask Lyno-Hansens noter fra mødet, som blev udsendt på mail den 6.
november 2020 kl. 13.28, fremgår, at der var drøftelser af kompensationsspor
og hjemmel hertil:
”…
Kompensationssporet
Der skal tilvejebringes tilstrækkelig hjemmel til at kunne håndtere be-
sætningerne uden for zonerne
Der har været møde med EM her til morgen. Det er ekspropriations-
sporet, der følges. Enten kan der være ekspropriation efter gældende
ret, så er reglerne klare, hvis ikke så laves der et selvstændigt lovforslag
som lægger sig så tæt op ad gældende ekspropriationsret som muligt
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mødet forklaret, at han ikke
husker den konkrete drøftelse på statusmødet. Han erindrer ikke drøftelsen
på mødet om lovhjemmel til kompensation, men det har naturligvis været
drøftet blandt dem.
Ministersekretær Ask Lyno-Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sine noter forklaret, at ”mink-dossiet” var en sammenfatning af de to hoved-
323
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0326.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
spor om aflivning og kompensation. Mødet fandt sted om formiddagen samme
dag. Hjemmelsspørgsmålet blev kun drøftet under kompensationssporet. Han
mener ikke, at departementschefen eller Tejs Binderup talte om en manglende
lovhjemmel til aflivning.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Ask Ly-
no-Hansens mail kl. 13.28 forklaret, at mailen var fremme under Paolo Perottis
udarbejdelse af redegørelsen. Konklusionen var, at man ikke med sikkerhed
kunne konkludere, at sætningen om hjemmel under afsnittet om kompensa-
tion kunne tages til indtægt for, at Mogens Jensen var orienteret om hjemmel
på mødet.
5.6.8.
Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavler-
ne
Om formiddagen den 6. november 2020 blev veterinærdirektør Hanne Larsen
kontaktet af departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevaremini-
steriet, som anmodede om, at der blev formuleret et brev til minkavlerne.
Henrik Studsgaard bad om, at brevet blev forelagt for departementet inden
udsendelse.
Fødevarestyrelsen udarbejdede herefter et oplæg til brev til minkavlerne, som
blev sendt til Henrik Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup ved mail sam-
me dag kl. 13.15. Tejs Binderup fremkom med bemærkninger til brevet ved
mail kl. 13.38, som blev sendt i kopi til Henrik Studsgaard og Paolo Drostby.
Der var herefter en mailkorrespondance i løbet af eftermiddagen og afte-
nen mellem Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur, som ad flere omgange fik
lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til brevet. Tejs Binderup og
Henrik Studsgaard var i kopi på noget af korrespondancen, og Tejs Binderup
besvarede i den forbindelse en mail kl. 16.08, hvor han skrev: ”I bliver nødt
til at sætte i gang med aflivningerne inden der er talt op. Både på smittede og
ikke-smittede besætninger”.
Den endelige version af brevet blev godkendt af Tejs Binderup og Henrik
Studsgaard forud for udsendelsen til alle minkavlere, hvilket skete den 6.
november 2020 omkring kl. 22.00.
324
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0327.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
Brevet var underskrevet af veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrel-
sen. I brevets indledning stod:
”…
Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til
folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt.
…”
I brevet blev der angivet fire forskellige eksempler på minkfarme, nemlig
”en minkfarm i syv nordjyske kommuner”, ”en smittet minkfarm”, ”en rask
minkfarm inden for zonerne” og ”en minkfarm uden for zonerne”. I forhold
til alle fire grupper beskrev brevet bl.a. mulighed for bonus for hurtig afliv-
ning, idet bonus for den første gruppe var sat til 30 kr. pr. mink og de øvrige
grupper til 20 kr. pr. mink.
For så vidt angår den fjerde gruppe stod i brevet under overskriften ”mink-
farme uden for zonerne”:
”…
Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16.
november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af
besætningen hurtigst muligt. Du skal være særlig opmærksom på, at
der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
…”
Der var separate afsnit om ”Optælling – du må gerne gå i gang”, ”Bonus for
hurtig aflivning”, ”Rengøring og desinfektion” og ”Erstatning for aflivning af
mink uden for zonerne”.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at han var involveret i udarbejdelsen af det første brev til minkavlerne.
Han var i kontakt med Tage Pedersen både torsdag den 5. november 2020 og
fredag den 6. november 2020. Tage Pedersen sagde, at der var behov for for-
ståelig kommunikation. Han sagde til Tejs Binderup, at der skulle udarbejdes
et brev, og han sagde også til Tejs Binderup, at brevet skulle udarbejdes af
Fødevarestyrelsen, men at Fødevarestyrelsen gerne måtte vende brevet med
departementet. Han instruerede ikke Hanne Larsen om indholdet af brevet.
Den 5. og 6. november 2020 tænkte han ikke over brevets mangler, herunder
325
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0328.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
at det blev opfattet anderledes, end det var tiltænkt. Brevet var tænkt som
en hjælp til at kunne opnå tempobonus. Han så brevet, før det blev sendt ud.
Man ønskede at oplyse minkavlerne om, hvordan de kunne opnå tempobo-
nus, og ordet ”skal” var ikke ment som et ”skal” i bydeform. Torsdag aften
den 5. november 2020 blev der forhandlet en øget bonus i Nordjylland, som
blev godkendt i Finansministeriet. Han opfattede brevet som et operationelt
anliggende, som minkerhvervet havde efterspurgt. Det var i den kontekst, at
han så brevet. Han sagde ”OK” til Fødevarestyrelsen til udsendelse.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
at brevet blev sendt ind til ham, og han læste det igennem med ”minkav-
ler-briller” og gav nogle bemærkninger hertil. Han videresendte brevet med
bemærkninger til Henrik Studsgaard, som gav et ”OK”. Han havde masser af
drøftelser med formanden for Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, og direktør i
Kopenhagen Fur, Sander Jacobsen, i dagene omkring udsendelsen af det første
brev til minkavlerne den 6. november 2020. Snakken gik ikke på hjemmel,
men indsatsen som sådan, og hvordan den skulle køre.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han
ikke så brevet af 6. november 2020 forud for afsendelsen. Han så brevet den
7. november 2020. Fødevarestyrelsen var bevidst om, at der ikke var hjemmel
til at aflive mink i zone 3.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at han ikke så brevet
af 6. november 2020 til minkavlerne, før det blev sendt ud. Det var Hanne
Larsen, som stod for indsatsen og for brevet. Det var først, da det kom frem i
medierne, at han læste brevet.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at Sander
Jacobsens mail fra den 5. november 2020 kl. 19.55 var en medvirkende årsag
til, at de sendte brevet af 6. november 2020 ud til avlerne. Henrik Studsgaard
havde forinden, den 6. november 2020 om formiddagen, kontaktet hende og
sagt, at styrelsen skulle have noget information ud. Hun betragtede ikke det,
de var i færd med at lave, som et påbud. Fødevarestyrelsen ville aldrig give et
påbud på den måde. Det havde de en helt anden organisation til. Det var nogle
helt andre, man ville have sat i gang med det, hvis det havde været påbud, der
var tale om. Den sproglige formulering kunne have været bedre. Der var ikke i
deres lovgivning hjemmel til at udstede et påbud med det indhold for så vidt
326
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0329.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
angik farme uden for zonerne. Deres overvejelser bag formuleringen var, at der
var behov for tydelig information til minkavlerne i forhold til, hvordan man
skulle forstå den incitamentsordning, der var besluttet. I pressemeddelelsen
havde man skrevet, at regeringen havde besluttet at aflive alle mink. De skulle
sikre sig, at de med brevet var inden for rammerne af det, som regeringen
havde besluttet. Hun anså det ikke som en mulighed for dem at moderere
eller ændre den kommunikation, der kom fra regeringen.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret, at han og Tage Peder-
sen havde nogle spørgsmål omkring den praktiske kommunikation i brevet,
herunder hvordan man kunne gøre kommunikationen til minkavlerne tyde-
ligere. Han mener, at brevet først blev sendt til minkavlerne den 6. november
om aftenen omkring kl. 22.00. De skænkede ikke anvendelsen af ordet ”skal”
i brevet nogen tanke. Han og Tage Pedersen var på dette tidspunkt ikke be-
kendte med, at der manglede hjemmel til at kræve alle mink aflivet. Det er
hans og minkerhvervets opfattelse, at der på statsministerens pressemøde den
4. november 2020 kl. 16.00 blev givet et påbud om, at alle mink i Danmark
skulle aflives. Det første brev til minkavlerne af 6. november 2020 var blot en
gentagelse af dette påbud. Han mener ikke, at han i disse dage havde kontakt
med Henrik Studsgaard og Nikolaj Veje. Han havde primært kontakt til Ca-
milla Brasch Andersen, Tejs Binderup og Hanne Larsen. Ingen af dem nævnte
noget om hjemmelsproblematikken. Han hørte på intet tidspunkt noget om,
at der var blevet stillet spørgsmålstegn ved hjemlen til at give minkavlerne
en tempobonus for hurtig aflivning.
5.6.9.
Politiets actioncard af 6. november 2020
Rigspolitiet overtog fra Fødevarestyrelsen en opgave med at kontakte min-
kavlere med farme uden for sikkerhedszonerne. Til brug for denne kontakt
udarbejdede Rigspolitiet en instruktion, der skulle danne grundlag for tele-
fonisk kontakt, det såkaldte actioncard, som forelå den 6. november 2020.
Det blev i Rigspolitiet den 6. november 2020 besluttet, at juridisk sektions-
leder Birgitte Buch og juridisk specialkonsulent Tobias Berg, begge fra Rigs-
politiets National Beredskabscenter, skulle deltage i et møde samme dag ved
Fødevarestyrelsen.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har forklaret, at hun om
morgenen den 6. november 2020 blev kaldt ind til Uffe Stormly og fik oplyst,
327
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0330.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
at politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen med at ringe rundt til minkejerne i
zone 3 med henblik på at få etableret en ordning omkring optælling af mink.
Fødevarestyrelsen var gået i gang med at ringe rundt til minkejerne, men
styrelsen havde ikke kapacitet til at håndtere alle opkald og havde derfor an-
modet om at få bistand hertil, hvilket Uffe Stormly havde fået godkendt. Uffe
Stormly bad hende derfor om at tage til et møde i Fødevarestyrelsen, hvilket
hun ikke var særlig glad for, da hun havde meget travlt den dag. Uffe Stormly
sagde til hende, at hun skulle være opmærksom på hjemmelsspørgsmålet. Hun
tog Tobias Berg med til mødet i Fødevarestyrelsen, da hun var klar over, at det
ville medføre nogle praktiske opgaver, som hun ikke havde tid til at håndtere
i løbet af dagen. Hun tror, at Uffe Stormly nævnte det med hjemmelsspørgs-
målet, da han havde deltaget i mødet dagen før med styrelseschefer, hvor
problemstillingen var blevet nævnt. De skulle vide, hvor langt de kunne gå
i forhold til minkejerne i zone 3. Det blev under mødet i Fødevarestyrelsen
klart, at det var på frivillig basis, hvorvidt minkejerne ønskede at deltage i
optællingen af mink.
På mødet mellem Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet den 6. november 2020 kl.
10.30 deltog Birgitte Buch og Tobias Berg. Fra Fødevarestyrelsen deltog stabs-
chef Jannik Elmegaard, specialkonsulent Stine Thielke og fødevarechef Jakob
Munkhøj Nielsen, der var gruppeleder i Fødevarestyrelsens aflivningsgruppe.
Under mødet redegjorde Jakob Munkhøj Nielsen for opgaven med at ringe til
minkavlerne i zone 3 med henblik på at lave en frivillig aftale om optælling
af deres mink, herunder for Fødevarestyrelsens talepinde, der var udarbejdet
til brug for telefonsamtalerne. Jakob Munkhøj Nielsen gjorde opmærksom på,
at hjemmelsgrundlaget i forhold til håndtering af raske besætninger uden for
zonerne ikke var endeligt afklaret.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har forklaret, at det
var i Nationalt Beredskabscenter, at der blev taget initiativ til at udarbejde et
actioncard. Fødevarestyrelsen havde udarbejdet et notat med talepinde, men
ved politiet arbejdes der normalt med actioncard. Han vil derfor tro, at tale-
pindene blev transformeret til et actioncard. Beslutningen om at udarbejde
et actioncard blev truffet i Nationalt Beredskabscenter omkring Birgitte Buch
og Uffe Stormly. Det er en helt sædvanlig procedure at udarbejde actioncards,
og der blev på det her tidspunkt udarbejdet rigtig mange actioncards, hvor de
fleste blev sendt til politikredsene. Han har ikke hørt, at politiet skulle have
328
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0331.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
haft en dialog med Justitsministeriet om udarbejdelse af actioncard, hvilket
da også ville have været usædvanligt.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret, at da Birgitte Buch
og Tobias Berg kom tilbage fra mødet, blev actioncardet udarbejdet. Han så
først talepindene fra Fødevarestyrelsen senere i forløbet. I politiet arbejder
man med actioncard og andre typer af dokumenter. Det blev vurderet, at der
skulle udarbejdes et actioncard for at gøre det nemmere for politieleverne,
der skulle ringe til minkavlerne. Det var intentionen, at indholdet af action-
cardet skulle være det samme som talepindene. Det hele gik meget stærkt på
daværende tidspunkt, og det blev forelagt for ham under en time efter mødet
med Fødevarestyrelsen. Set i bagklogskabens lys burde de have forelagt acti-
oncardet for Fødevarestyrelsen til godkendelse, da politiet handlede på vegne
af Fødevarestyrelsen.
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har forklaret, at efter mø-
det i Fødevarestyrelsen skulle politieleverne klædes på til at ringe rundt til
minkavlerne. Han fik til opgave at udarbejde et actioncard til brug herfor.
Actioncardets indhold skulle tage to hensyn. Der var hensynet til minkavlerne,
da de skulle have et så kvalificeret oplyst grundlag som muligt for at træffe
deres beslutning, og der var hensynet til politieleverne, da de skulle være
klædt på til at foretage opkaldene. Formålet med actioncardet og oprettelsen
af call-centeret var at orientere minkavlerne og give dem et kvalificeret oplyst
grundlag til at træffe beslutning om, hvorvidt de ville medvirke til optællingen
af deres mink og derved opnå bonus. Han fik besked om, at actioncardet skulle
udarbejdes meget hurtigt, da fristerne allerede var begyndt at løbe, samt at
politieleverne nærmest sad og ventede på at komme i gang med at ringe rundt.
Tobias Berg udarbejdede efter mødet i Fødevarestyrelsen et actioncard be-
nævnt ”actioncard nr. 1 om samtale med ejere af minkfarme, version 1, 06.
november 2020”. Der blev i løbet af dagen og den 7. november 2020 foretaget
sproglige justeringer og flere ændringer af praktisk karakter. Afsnittene 3.1
Præsentation og 3.3 ”Ved ”NEJ” fra ejer” blev ikke indholdsmæssigt ændret.
Actioncardet blev godkendt af Birgitte Buch og Uffe Stormly.
I indledningen til actioncardet stod, at ”Regeringen har truffet beslutning
om at alle mink i raske minkbesætninger skal tælles op for at kunne udmåle
betaling til ejeren”, og at ”Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myn-
329
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0332.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
dighedsperson kommer til besætningen for at tælle op”. Det var med henblik
på at opnå sådanne aftaler, at den telefoniske kontakt blev taget.
Ifølge actioncardet skulle den telefoniske kontakt indledes på følgende måde:
”…
Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra Rigspolitiet på vegne
af Førevarestyrelsen, da regeringen af hensyn til folkesundheden har
truffet beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg ringer
derfor vedrørende optælling af mink i raske besætninger.
…”
Videre skulle der ifølge actioncardet orienteres om bonus ved hurtig aflivning.
I forhold til spørgsmål om optælling stod i actioncardet:
”…
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme
ind på din besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre,
om du ønsker at medvirke?
…”
I tilfælde af ”ja” blev angivet nogle forhold, som ønskedes oplyst, mens der i
tilfælde af ”nej” stod følgende i actioncardet:
”…
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende med-
virken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen,
og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tøm-
ning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til
at ændre beslutningen?
…”
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har forklaret, at hun god-
kendte actioncardet. Hun havde læst det igennem, inden hun godkendte det.
Hele formålet med opkaldene var at få en aftale om at kunne optælle minkene.
Det handlede ikke om at påtvinge minkejerne en handlepligt eller gennemfø-
re noget med tvang. Det handlede om at give minkejerne en mulighed for at
330
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0333.png
Forløbet den 5. og 6. november 2020
komme i gang med pelsningen for at kunne opnå tempobonus. Det fremgik
af mødet med styrelsescheferne den 5. november 2020, at der skulle være
fremdrift, da man ønskede, at alle mink var aflivede den 16. november 2020.
Der skulle derfor være tempo på indsatsen. Beslutningen, der refereres til i
actioncardet, er regeringens udmelding den 4. november 2020, om at alle mink
i Danmark skulle aflives. På det tidspunkt var de i den kontekstforståelse, at
hjemlen forelå om tirsdagen. Man kan godt sige, at de handlede på en for-
ventet efterbevilling af hjemlen, men det var ikke forudsat, at politiet skulle
gå ind på farmene i zone 3 uden tilladelse. Det var ikke tiltænkt nogen form
for trussel eller tvang over for minkejerne. De forsøgte at give en velmenen-
de serviceoplysning til minkejerne, om at de ikke skulle tænke for længe, da
alle mink skulle være aflivede den 16. november 2020, og hvis minkene ikke
blev talt op, kunne minkejerne ikke opnå tempobonus. Minkejerne kunne
derfor risikere at stå en i situation, hvor deres mink skulle aflives, og hvor de
ikke kunne opnå tempobonus. Der blev ikke skabt en hjemmel til aflivning
af alle mink inden den 16. november 2020. De havde ikke kendskab til, at
der ikke var hjemmel til at udbetale tempobonus. Efter udmeldingerne, der
var på daværende tidspunkt, var det deres opfattelse, at minkejerne kunne
få en tempobonus udbetalt, og at der inden den 16. november 2020 ville
komme en hjemmel til at kræve aflivning af mink i zone 3. Efter hun havde
godkendt actioncardet, gik hun ind til Uffe Stormly – det havde hun allerede
gjort ved den første version, der forelå kl. 13.02 – og sagde til Uffe Stormly,
at han skulle være opmærksom på, at der var foretaget ændringer i forhold til
den første version. Hun og Tobias Berg lavede sammen med Uffe Stormly en
yderligere ændring, hvor det bl.a. blev tilføjet, at man skulle henvise til den
kommunale psykosociale indsats, da det var pressede folk, som de talte med.
Formuleringen i actioncardet om, at alle mink skulle aflives, var en direkte
reference til regeringernes udmelding på pressemødet den 4. november 2020.
De har sagt til minkejerne, at deres mink skulle aflives. Det kunne være, at de
ikke skulle have skrevet dette, men det var den klare udmelding fra regeringen
den 4. november 2020. De har på intet tidspunkt lavet tvangsindgreb over for
minkejerne. Hun er bekendt med, at politiet ikke kan ringe til en borger og
sige, at man skal gøre noget, hvis man ikke er forpligtet hertil
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forevist actioncardet i version 3
forklaret, at Birgitte Buch forelagde ham actioncardet mellem to møder. Han
læste hurtigt actioncardet igennem og godkendte det. Actioncardet var en vej-
331
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0334.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
ledning om tempobonusordningen. Actioncardet blev juridisk kvalitetssikret
af Birgitte Buch og godkendt af ham operationelt.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at han ikke så det pågældende
actioncard forud for den 10. november 2020. Han har ikke haft noget at gøre
med godkendelse af actioncardet eller været involveret heri.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret, at hun hørte om
udfærdigelsen af actioncardet og den uheldige formulering den 10. eller 11.
november 2020.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han ikke
fik ideen til at udarbejde et actioncard. Han har svært ved at forestille sig, at
ideen skulle være kommet fra Justitsministeriet, herunder en underordnet i
Justitsministeriet. Indholdet af actioncardet skulle ikke afklares i ministeriet.
Det er et standard arbejdsværktøj og en praktisk operativ foranstaltning.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
hun ikke har været inde over oprettelsen af call-centeret eller actioncardet.
Disse opgaver varetages af de operative myndigheder.
Efter en nærmere briefing af politiskoleeleverne begyndte eleverne i løbet af
fredag den 6. november 2020 om eftermiddagen at tage telefonisk kontakt til
minkejere af ikke-smittede besætninger uden for sikkerhedszonerne i Jylland.
Politiskoleleverne afsluttede i løbet af søndag den 8. november 2020 opgaven
med at tage telefonisk kontakt til minkejerne af ikke-smittede besætninger
uden for sikkerhedszonerne.
5.7. Forløbet den 7. november 2020
5.7.1.
Statsministerens telefonsamtale med Tage Pedersen
Den 7. november 2020 om morgenen havde departementschef i Miljø- og Fø-
devareministeriet, Henrik Studsgaard, og bestyrelsesformand i Kopenhagen
Fur, Tage Pedersen, en telefonsamtale, hvorunder Tage Pedersen anmodede om
at komme til at tale med ”én fra det højeste sted eller fra toppen af regeringen”.
Henrik Studsgaard sendte kl. 09.09 kontaktoplysninger på Tage Pedersen til
departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet. Barbara Bertelsen skrev
332
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0335.png
Forløbet den 7. november 2020
herefter kl. 09.22 en besked til Henrik Studsgaard, hvori hun anførte: ”Hun
ringer her til formiddag”.
Tage Pedersen havde herefter en telefonsamtale med statsminister Mette Fre-
deriksen.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun husker telefonopkaldet,
som blev foretaget fra Marienborg lørdag den 7. november 2020 om morge-
nen. Baggrunden var, at Tage Pedersen stod overfor en uhyre vanskelig opgave.
Der var ret meget offentlig diskussion af beslutningen. Tage Pedersen havde
bedt Henrik Studsgaard om at formidle en kontakt til hende, idet Tage Peder-
sen ønskede en telefonsamtale med statsministeren. Det var for at få en form
for rygdækning fra regeringen om, at regeringen stod ved beslutningen. Der
var offentlig ”støj” og palaver på det tidspunkt. Hun forstod det sådan, at Tage
Pedersen gerne ville høre det fra statsministeren selv.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret, at han
blev ringet op af statsministeren den 7. november 2020 kl. 10.14. Han havde
en forholdsvis lang samtale med statsministeren, hvor hun anerkendte den
svære situation erhvervet stod i og det hårde arbejde, som de var i gang med.
Han oplistede de to muligheder om enten at tage en pause med aflivningerne
af avlsdyrene og i stedet undersøge, hvad andre forskere mente, eller at stats-
ministeren bekræftede, at regeringen stod ved deres beslutning om aflivning
af alle mink. Statsministeren bekræftede, at alle mink inklusiv avlsdyr skulle
aflives, og selvom hun ikke under pressemødet havde sagt noget om, at avler-
ne ikke måtte vente med aflivningen af avlsdyr til sidst i aflivningsperioden,
sagde hun under samtalen, at der ikke var grund til, at avlerne ventede med at
aflive avlsdyrene. Han sagde, at han gerne ville have dette på skrift fra hende,
og han understregede, at de ville gå til medierne kl. 12, hvis dette ikke var
sket. Han nævnte for statsministeren, at grundlaget for regeringsbeslutningen
skulle undersøges. Han kom ikke med forslag hertil. Statsministeren sagde, at
beslutningen var, som den var meldt ud på pressemødet, og at det derfor var
en ordre, at alle mink skulle aflives. Statsministeren sagde, at Statens Serum
Institut stod ved sin risikovurdering. Der blev draget tvivl i medierne om,
hvorvidt regeringens beslutningen var faglig stærk nok. Han ville have, at
regeringen på skrift, og adresseret til de danske minkavlere, bekræftede deres
beslutning om, at alle mink inklusiv avlsdyr skulle slås ned. Han mener, at
333
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0336.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
han aftalte med statsministeren under deres telefonsamtale, at dette ville blive
fremsendt. Da dette ikke skete, offentliggjorde de deres pressemeddelelse.
5.7.2.
Statsministerens anmodning om afholdelse af et pressebrief
I forlængelse af statsministerens telefonsamtale med Tage Pedersen sendte
statsminister Mette Frederiksen kl. 10.43 en sms til sundhedsminister Magnus
Heunicke og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, hvori hun anmodede
om afholdelse af et pressebrief samme dag:
”…
Kære Magnus og Mogens. Svære, svære dage. Vi bliver nødt til at se en
pressebrief idag med myndigheder og ministre på mink. Den megen
støj risikerer at underminere indsatsen derude. Kh Mette
…”
Magnus Heunicke og Mogens Jensen besvarede Mette Frederiksens sms hen-
holdsvis kl. 10.44 og kl. 10.51 og bekræftede deres deltagelse.
Magnus Heunicke har i sin elektroniske dagbog anført følgende:
”…
Mette har lige ringet. Hun har talt med mink-formanden. Han siger at
minkfarmene blir opsøgt af journalister, politikere og forskere, der siger
stop med at slå ned. Vi aftalte pressebrief i dag med Mogens og mig.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret, at Mette Frederik-
sen ringede vedrørende et pressemøde, som de satte op samme dag kl. 16.
Det er helt normalt, at det går så hurtigt med at sætte et pressemøde op. På
dette tidspunkt, som var lørdag den 7. november 2020 om formiddagen, var
der begyndt at komme politiske meldinger og medieomtale, som var stærkt
kritisk over for håndteringen af mink. Der var nogle meget højtråbende poli-
tikere på højrefløjen, som mente, at beslutningen om at aflive alle mink skød
langt over mål, og at det var en dårlig politisk beslutning. Tidligere havde de
ellers ment noget andet.
Der var herefter i løbet af formiddagen og henover frokost en sms-korrespon-
dance mellem Henrik Studsgaard og Barbara Bertelsen, som endte med to
334
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0337.png
Forløbet den 7. november 2020
sms’er fra Barbara Bertelsen kl. 13.48, hvori hun fremsendte en liste med otte
punkter med argumenter for aflivningen til inspiration. Henrik Studsgaard
fremkom med kommentar i en sms kl. 13.55.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet har om sms’erne kl.
13.48 forklaret bl.a., at formanden for minkavlerne Tage Pedersen havde ud-
trykt, at der var behov for, at sundhedsmyndighederne kom ud og kommu-
nikerede. Hendes to sms’er kl. 13.48 var et forsøg på en opsummering af
synspunkter mv., som tidligere var kommunikeret fra Statens Serum Institut
og på pressemødet onsdag den 4. november 2020. Det handlede udelukkende
om det sundhedsmæssige aspekt i forhold til aflivning af mink.
Kl. 13.45 modtog Barbara Bertelsen en sms fra Henrik Studsgaard om, at
Sundhedsministeriet ville indkalde til et pressemøde kl. 16.00.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, sendte kl. 15.06 en sms til sær-
lig rådgiver Rasmus Jønsson i Sundhedsministeriet og særlig rådgiver Søren
Andersen i Miljø- og Fødevareministeriet, som indeholdt en kopi af de otte
punkter i Barbara Bertelsens sms af kl. 13.48, med en tilføjelse: ”Til inspira-
tion”. Kl. 15.09 videresendte Rasmus Jønsson beskeden til sundhedsminister
Magnus Heunicke.
5.7.3.
Miljø- og Fødevareministeriets kontakt til Statsministeriet
Folketingets Administration havde i marts 2020 besluttet, at det var Statsmi-
nisteriet, som skulle koordinere hastelovforslag under pandemien.
Lørdag formiddag den 7. november 2020 var der kontakt mellem kontorchef
Paolo Drostby i Miljø- og Fødevareministeriet og kontorchef Morten Holland
Heide i Justitsministeriet om fremgangsmåde mv. for fremsættelse af et ha-
stelovforslag. Paolo Drostby blev vejledt om at tage kontakt til kontorchef
Casper Lund Borch i Statsministeriet.
Samme lørdag kl. 11.40 tog Paolo Drostby telefonisk kontakt til Casper Lund
Borch i Statsministeriet. Paolo Drostby oplyste, at Miljø- og Fødevareministe-
riet arbejdede med et hastelovforslag. Casper Lund Borch orienterede Paolo
Drostby om fremgangsmåden for hastelovforslag, som bl.a. indebar, at der
skulle sikres parlamentarisk flertal på ¾ for hastebehandling af lovforslaget,
335
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0338.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
ligesom det var statsministeren, som skulle tage kontakt til Folketingets for-
mand.
Kontorchef Paolo Drostby Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han
havde en forventning om, at hans oversendelse af hastelovforslaget til Stats-
ministeriet ville medføre, at lovforslaget ville gå videre op i Statsministeriet.
Casper Lund Borch orienterede blandt andre departementsråd Pelle Pape og
departementsråd Christian Liebing om henvendelsen fra Paolo Drostby ved
mail sendt samme lørdag kl. 11.56:
”…
Emne:
Vigtigt: Varsling af hastelovforslag fra MFVM
Kære alle
MFVM har ringet og varslet et hastelovforslag om midlertidigt forbud
mod mink, herunder med hjemmel til at slå mink ned i hele landet samt
med hjemmel til ekspropriation.
MFVM skriver på lovforslaget sammen med JM, ligesom FM er med
i processen.
MFVM planlægger efter fremsættelse og vedtagelse på tirsdag med
henblik på, at det kan have virkning fra næste lørdag.
Jeg har sagt til MFVM, at de skal have skrevet en notits, der kan sendes
til Folketinget, og at de skal have taget ordførerkontakter med henblik
på opbakning til indhold og proces således, at STM kan sende et brev
til Folketingets formand i morgen.
Jeg tænker ikke, at det er givet, at man kan få opbakning til en så in-
tensiv folketingsproces - både pga. indhold og proces - men det må jo
komme an på en prøve, hvis regeringen ønsker det.
Jeg hører meget gerne evt. bemærkninger.
…”
336
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0339.png
Forløbet den 7. november 2020
Kl. 11.57 sendte Casper Lund Borch en sms til Pelle Pape med besked om
mailen, og at Pelle Pape ”meget gerne må læse snarest muligt”. Pelle Pape sva-
rede pr. sms: ”Yes enig!”, og Casper Lund Borch kvitterede med: ”Tak. Vender
tilbage med sag i morgen”.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet har - adspurgt om hvornår han
første gang hørte om, at der kunne være et hjemmelsmæssigt problem - forkla-
ret, at så var de ovre i den 7. november 2020, og det forløb der var vedrørende
hastelovforslaget fra Miljø- og Fødevareministeriet. Han modtog den 7. novem-
ber 2020 en mail fra Casper Lund Borch med varsling om et hastelovforslag.
Ved modtagelsen gjorde han sig overvejelser om processen. De skulle have en
sag, herunder et clearet notat fra fagministeriet, som skulle sendes til Folketin-
get, fagministeren skulle tale med ordførerne på området for at undersøge, om
der ville være et politisk flertal for hastebehandlingen, og tilbagemeldingen
fra ordførerne skulle nævnes for Folketinget. Statsministeriet skulle samtidig
organisatorisk være klar til at håndtere lovforslaget. Da han skimmede mailen
fra Casper Lund Borch, så det ud til, at processerne var i gang, og der var derfor
ikke grund til, at han tænkte mere herover. Han havde ansvaret for, at der i
forbindelse med et hastelovforslag var blevet vejledt om processen, hvilket han
konstaterede, at Casper Lund Borch havde gjort. Det ville ikke være alminde-
lig praksis at orientere Barbara Bertelsen og herunder statsministeren på det
tidspunkt i processen. Mailen var alene en melding om, at der var noget på
vej, men der var på det tidspunkt endnu ikke en sag, der kunne lægges videre
i systemet, eller som var godkendt af en minister eller departementschef. De
afventede at få en sag, så de kunne se, hvad den indebar. Casper Lund Borch
havde også sendt mailen til Christian Liebing, som normalt var ansvarlig for
Miljø- og Fødevareministeriets område, til Johan Philip Zilmer-Bülow som
beskæftigede sig med corona og med sagen, til Karen Nilaus som var kon-
torchef, og som også havde arbejdet med sagen, til Kasper Wrang som var
kontorchef for Miljø- og Fødevareministeriets område, og mailen var sendt cc
til de relevante medarbejdere i Statsministeriets departementschefsekretariat
og ministersekretariat. Mailen var sendt som et varsel om en sag, og der lå
ikke heri, at der skulle orienteres videre om sagen. Han mener ikke, at han
studsede over, at mailen beskrev et hastelovforslag om et midlertidigt forbud
mod mink, herunder med hjemmel til at slå mink ned i hele landet med videre.
Der havde før dette tidspunkt ikke været tale om en hjemmelsproblematik, og
pludselig kom der på et relativt lavt niveau et hastelovforslag fra en kontorchef
i et andet ministerium til en af hans kontorchefer, og som blev præsenteret
337
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0340.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
for ham i en processammenhæng. Der var derfor ingen advarselslamper, der
lyste, og han studsede ikke herover. Han var ikke overrasket over, at der kom
et lovforslag, da der skulle laves noget lovgivning omkring kompensation. Det
ville selvfølgelig være mærkeligt, hvis der blev fremsendt et hastelovforslag
om noget, der allerede var hjemmel til. Han ville ikke forvente, at en besked
om, at der ikke var hjemmel til beslutningen truffet på KU-mødet, ville kom-
me som led i en løs procesvarsel en lørdag formiddag. De hørte om væsentlig
mindre sager på væsentlig højere niveau hver eneste dag i Statsministeriet,
hvorfor mailen fra Casper Lund Borch ikke tændte nogle advarselslamper
hos ham. Han oplevede ikke, at sagen var problematisk, men han tænkte, at
der var tale om et hastelovforslag ligesom de forrige. Det ville være ham, der
skulle vurdere om Barbara Bertelsen/statsministeren skulle informeres om
mailen fra Casper Lund Borch, men der ville ikke være praksis for at informere
dem alene ud fra mailen. Der var mange niveauer i de involverede fagmini-
sterier, der skulle godkende sagen, før den ville nå departementschefens eller
statsministerens bord. Ved spørgsmål om kompensation var der typisk først
politiske forhandlinger og herefter lovgivningsmæssig opfølgning. Hvis han
skulle have hæftet sig yderligere ved mailen, end han gjorde, havde det krævet
en mere håndholdt og proaktiv indsats fra ressortministeriets side. Det var
ressortministrene, der havde ansvaret for eget ministerium, og han gik ikke
i gang med noget, før det var clearet på højere niveau end kontorchefniveau
i de relevante ministerier. Hvis det hastede meget, skulle det meldes ind på
rette niveau af ressortministeriet. Det ville være sædvanlig praksis, at man på
minimum afdelingschefniveau meldte ind og gjorde det tydeligt, at der var et
problem med hjemlen. Man ville nok starte med et telefonopkald og herefter
lave en sag på det.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at når
der skal deklareres vigtige og hastende oplysninger, er det altid fagministe-
riets ansvar at sørge for, at en sådan overlevering sker på minimum afde-
lingschefniveau. Hun har videre forklaret, at information af denne vigtighed
ikke kan indmeldes til Statsministeriet på denne måde. Man kan ikke snige
den oplysning om manglende hjemmel ind i en procesmelding. Dette ville
Statsministeriet ikke have nogen chance for at identificere vigtigheden af.
Fagministeriet skal selv deklarere deres ”miner”, som i dette tilfælde var, at
man ikke havde hjemmel til at kræve alle mink aflivet. Man sender ikke
noget opad i Statsministeriet, hvis ikke engang den pågældende fagminister
har godkendt det. Denne deklarationspligt bunder i ressortansvaret og mi-
338
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0341.png
Forløbet den 7. november 2020
nisterstyret, således at vigtige oplysninger som minimum overleves mellem
ministerier på afdelingschefniveau. Om Casper Lund Borchs mail kl. 11.56 har
hun forklaret, at Casper Lund Borch her varslede, at der var en proces i gang,
men at man ikke helt kendte til substansen. Han var endda bonus pater nok
til at bede Miljø- og Fødevareministeriet om at gøre deres arbejde, herunder
at kontakte Folketinget. Han har derfor gjort præcis det, som han skulle. Hvis
man har en ”lortesag”, så må oplysningerne om denne sag som minimum gives
på afdelingschefniveau, og hvis det er en rigtig ”lortesag”, så skal det ske på
departementschefniveau. Underretningen om en sådan sag skal gives, så man
sikrer sig, at modtageren som minimum har forstået budskabet. Det vil være
en god ide med en opringning herom.
Lørdag formiddag var departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Føde-
vareministeriet, i telefonisk kontakt med Statsministeriets departementschef
Barbara Bertelsen i anledning af, at minkavlernes formand Tage Pedersen
ønskede en opringning af statsministeren. Henrik Studsgaard nævnte ikke
hastelovforslaget under denne telefonsamtale.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at Henrik
Studsgaard ikke nævnte noget om, at der skulle lovgivning på plads. Heller
ikke under telefonsamtalerne lørdag den 7. november 2020. Hun havde heller
ikke hørt noget fra Justitsministeriet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at han var af den opfattelse, at der ikke var noget usædvanligt i, at der
skulle tilvejebringes en hjemmel til fuldførelse af en beslutning. Han tænkte
ikke over at bringe hjemmelsspørgsmålet op, bl.a. fordi opringningen fra
Tage Pedersen angik sundhedsmæssige vurderinger. Han var godt klar over,
at lovgivningsprocessen var nået til et punkt, hvor der skulle udarbejdes et
hastelovforslag, som krævede opbakning fra et flertal på ¾ af Folketingets
medlemmer. Han var også godt klar over, at det var nært forestående, at der
skulle sendes noget på skrift til Statsministeriet, men han sagde ikke noget
til Barbara Bertelsen herom. Det skyldes, at en sag om et hastelovforslag er
noget, som ”kører i systemet”, og som ikke kræver departementschefernes
involvering. Telefonsamtalen mellem statsministeren og Tage Pedersen angik
noget helt andet, nemlig de sundhedsmæssige vurderinger. Det var det, som
han tog afsæt i. Heller ikke under en efterfølgende sms-korrespondance med
339
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0342.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Barbara Bertelsen samme dag overvejede han at gøre opmærksom på, at der
var oversendt et hastelovforslag.
5.7.4.
Kopenhagen Furs pressemeddelelse
Kopenhagen Fur offentliggjorde den 7. november 2020 kl. 14.37 en presse-
meddelelse på hjemmesiden: www.danskeminkavlere.dk. Pressemeddelelsen
blev tillige sendt til Ritzau kl. 14.38. Af pressemeddelelsen fremgår bl.a.:
”MINKAVLERE
KRÆVER DOKUMENTATION FRA REGERINGEN
OG SSI NU
Siden regeringens beslutning onsdag om at aflive alle danske mink og
de facto nedlukke hele erhvervet permanent er der sået stor tvivl om
det faglige grundlag for beslutningen. Fra utallige eksperter i såvel ind-
som udland udtrykkes undren over den meget drastiske håndtering i
Danmark, med voldsom nedslagning af dyr og tilnærmelsesvis lock-
down i en hel landsdel.
- Vi har i morges krævet, at statsministeren sørger for hurtigt at komme
på banen offentligt og enten udbygger de begrundelser, der ligger bag,
eller øjeblikkeligt stopper det vanvid, der er i gang. Vores erhverv og
mange familiers liv bliver totalt smadret. Derfor må baggrunden frem
i lyset og også af eksperter vurderes at have tyngde nok, eller også må
vanviddet stoppe nu. Hvis det viser sig, at man ikke har et grundlag,
der er tungtvejende nok, er det jo en kæmpe skandale. Vi skal have en
rigtig god forklaring, hvis de enkelte minkavlere hver især fortsat skal
kunne holde arbejdsmoralen oppe og medvirke til selv at aflive flere
dyr. Det er svært at affinde sig med en dødsdom, hvis man ikke engang
kender anklageskriftet, siger Tage Pedersen.”
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret at [Dan-
ske Minkavlere] udsendte en pressemeddelelse kl. lidt over 12 samme dag,
da han ikke havde hørt fra Statsministeriet. Omkring kl. 14 ringede Henrik
Studsgaard og sagde, at der ikke kom noget på skrift fra Statsministeriet, men
at der i stedet ville være et pressemøde kl. 16, hvor Mogens Jensen, Magnus
Heunicke, rigspolitichefen og en talsmand fra WHO ville deltage.
340
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0343.png
Forløbet den 7. november 2020
5.7.5. Myndighedernes forberedelse af pressemødet
5.7.5.1. Arbejdet i Sundhedsministeriet
I Sundhedsministeriet skrev embedsværket lørdag den 7. november 2020 om
eftermiddagen en tale til sundhedsministeren til brug for dennes deltagelse i
pressemødet samme dag kl. 16.
Kl. 15.53 sendte presserådgiver i Sundhedsministeriet Cecilie Lumby Thorup
udkast til sundhedsministerens tale til blandt andre afdelingschef Dorthe
Eberhardt Søndergaard, kontorchef Katrine Kaldahl og afdelingschef Lene
Brøndum Jensen, alle Sundhedsministeriet.
5.7.5.2. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen modtog den 7. november 2020
brevet af 6. november 2020 til minkavlerne som del af en orienteringssag,
der blev godkendt kl. 14.54. Det fremgik, at sagen var til orientering forud for
pressemødet. Ud over brevet var sagen vedlagt et notat om aflivningsstrategi
for mink. I notatet stod om ”aflivning af mink i resten af Danmark”, at ”Der
har ikke tidligere været en aflivningsstrategi for raske besætninger uden for
zoner, hvorfor ovenstående er nyt og derfor mangler juridisk afklaring”, og at
”Der arbejdes i departementsregi på et nyt lovforslag, som forventeligt bliver
behandlet tirsdag d. 10. november 2020”.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han ikke fik til-
sendt brevet til minkavlerne den 6. november 2020. Han modtog brevet den
7. november 2020 og orienterede sig i det. Han konstaterede, at det var den
information, som minkavlerne skulle have. Han fik tilsendt materialet til ori-
entering, idet brevet allerede var sendt ud.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der endvidere udarbejdet et cover til mini-
steren, som bl.a. var vedlagt en tale og et pressenotat til ministeren i anledning
af pressemødet kl. 16.00. Pressebriefingen blev godkendt af kontorchef Paolo
Drostby og afdelingschef Tejs Binderup, begge Miljø- og Fødevareministeriet,
henholdsvis kl. 15.25 og kl. 15.33. Pressebriefingen blev godkendt og afsluttet
af ministersekretær Ask Lyno-Hansen på vegne af miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen dagen efter, søndag den 8. november 2020 kl. 10.01.
Af coveret til pressebriefingen fremgår:
341
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
”Cover
…
Materiale til brug for pressebriefing om aflivninger af mink 07.11.20
Indstilling
Til ministerens godkendelse er vedlagt tale (bilag 1), pressenotat (bilag
2), døgnrapport for smittespredning og aflivninger (bilag 3), samt arti-
kel bragt i Berlingske Tidende (bilag 4).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Som følge af fundet af en ny virusmutation i mink og på baggrund af
en indstilling fra sundhedsmyndighederne, har regeringen den 3. no-
vember 2020 truffet beslutning om, at alle mink skal slås ned hurtigst
muligt, og dette gælder også avlsdyr.
Beslutningen vil betyde, at branchen de facto lukkes ned, og dette er
blevet med spørgsmål og kritik fra politisk hold og i medierne, der
centrerer sig om (1) hvorvidt det er det virkeligt er nødvendigt, at gen-
nemføre så drastisk et tiltag, og (2) hvor stor kompensationen til min-
kavlerne vil være.
På dagens pressebriefing vil Sundheds- og Ældreministeren adressere
pkt. 1 omkring nødvendigheden af beslutningen, mens Ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling adresserer dagens status for smitte-
spredning og aflivningsindsatsen, samt status på den kompensations-
pakke, som er under udarbejdelse.
Vedhæftet er tillige en artikel bragt i Berlingske Tidenden den 7. no-
vember 2020, hvori spørges hvorfor regeringen ikke allerede den 4.
september reagerede på et notat fra SSI om den mulige mutationsrisi-
ko. Dette er adresseret i vedhæftede PN (bilag 2), hvori redegøres for,
at dette var et fagligt notat til FVST, som ikke er forelagt ministeren.
Derudover redegøres i PN for det videre forløb.
342
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0345.png
Forløbet den 7. november 2020
Strategi og proces
Pressematerialet deles efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet,
og lægges i parallel godkendelse i begge ministerier.
…”
Af det vedlagte pressenotat fremgår bl.a. om ministerens hovedbudskaber:
”…
Ministerens hovedbudskaber:
∙ Det er en meget svær beslutning som regeringen har måttet tage,
og vi er meget bevidste om de store - både personlige og økonomi-
ske omkostninger - som denne beslutning kommer til at få for hele
minkbranchen. Erhvervsministeren og jeg mødes derfor på mandag
med både minkavlerne og folketingets partier for at tale om en løs-
ning. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der vil blive ydet en
fair erstatning.
∙ Det er regeringens målsætning, at aflivningen af alle mink i Danmark
skal være overstået den 16. november 2020. I de syv kommuner i
Nordjylland kommer det til at gå endnu hurtigere. Det er en kæmpe
opgave for minkavlerne og for myndighederne, og derfor er det heller
ikke sådan, at jeg kan stå at garantere, at samtlige mink er aflivet
der, men jeg ved at aflivningerne kører på højtryk.
∙ Vi giver derfor også minkavlerne en tempobonus på mellem 20 og
30 kr. på mink, hvis de får aflivet deres mink hurtigt. Meldingen
jeg får er, at der ydes en prisværdig indsats fra både minkavlere og
myndighedspersoner, for at komme i mål med opgaven, som er så
vigtigt for vores folkesundhed. Jeg er meget taknemmelig for minka-
vlernes samarbejde, trods den dystre situation, har de virkeligt taget
en vanskelig opgave på sig.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om optakten til pressemødet
forklaret, at han nok har fået materialet til pressemødet og brugt det, og at han
først efterfølgende gik ind og godkendte det. Tingene gik meget stærkt. Han
343
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0346.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
orienterede sig i materialet inden pressemødet, men den formelle godkendelse
af materialet skete først dagen efter. Om de udarbejdede talepunkter, som in-
deholdt ministerens hovedbudskaber, har han forklaret, at han normalt ville
have fulgt disse talepunkter på pressemødet. Der ville normalt være forberedt
en tale. Q&A er for, at han kunne være klar med svar på spørgsmål.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at han ikke så eller godkendte presseberedskabet. Forespurgt om det
var naturligt, at ministeren – hvis ministeren var uvidende om den manglende
hjemmel på dette tidspunkt - var blevet orienteret om den manglende hjemmel
forud for pressemødet, svarede han, at det ville være naturligt i en ”kategori
5+”-sag at orientere ministeren tæt om alt, hvad der var væsentligt. Det ville
ikke være naturligt at vente med en orientering til lørdag den 7. november
2020. Han kan ikke sige præcist, hvornår Mogens Jensen fik oplysning om
den manglende hjemmel.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
han ikke overvejede, om Mogens Jensen på pressemødet den 7. november
2020 skulle orientere om, at der var et hastelovforslag under udarbejdelse. Det
var begrænset, hvor meget han var involveret i pressemødet den 7. november
2020. Han mener, at han godkendte Mogens Jensens talepinde til pressemødet.
Så vidt han husker, handlede pressemødet primært om at fortælle minkejerne,
særligt i zone 1 og zone 2, at de gjorde et godt stykke arbejde.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han
læste presseberedskabet forud for godkendelsen. Presseberedskabet af 7. no-
vember 2020 indeholdt ikke en oplysning om, at der ikke var hjemmel til at
gennemtvinge aflivning af mink i zone 3. Det havde været bedre, hvis Mogens
Jensen i presseberedskabet havde fået oplyst, at der manglede hjemmel til at
kræve mink i zone 3 aflivet. Pressemødet handlede primært om minkavlernes
egen indsat og den efterfølgende kompensation. Han ved ikke, hvem der tog
initiativ til pressemødet den 7. november 2020.
5.7.5.3. Arbejdet i Rigspolitiet
Kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet Anders Frandsen sendte den 7.
november 2020 kl. 14.57 en mail til Thorkild Fogde i anledning af det fore-
stående pressemøde, hvoraf fremgik bl.a. en oversigt over forventet række-
344
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0347.png
Forløbet den 7. november 2020
følge på pressemødet, og at Rigspolitiet skulle have fokus på igangværende
restriktioner i Nordjylland.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om optakten til pressemødet forklaret, at
han fik en henvendelse fra kommunikationsenheden, der ville høre, om han
kunne deltage i et pressemøde om Nordjylland senere på dagen sammen med
sundhedsministeren og fødevareministeren. Han tror, at han fik en mail fra
sin kommunikationschef, hvor han blev orienteret om, at det var sundheds-
ministerens pressemøde, og at de gerne ville have, at han deltog og sagde
lidt om situationen i Nordjylland. Han blev ca. to timer inden pressemødet
spurgt, om han kunne deltage i pressemødet for at tale om politiets arbejde i
Nordjylland. Det drejede sig ikke kun om mink, men ligeledes adfærdsrestrik-
tionerne i Nordjylland. Der var generelt en stor debat efter udmeldingen af
regeringens beslutning den 4. november 2020 både i forhold til farligheden
af cluster 5 og de virkemidler, der var taget i brug. Han havde ikke indtryk af,
at pressemødet var på initiativ fra statsministeren. Han havde ikke kendskab
til, at Mette Frederiksen i en sms fra lørdag formiddag den 7. november 2020
havde anmodet Mogens Jensen og Magnus Heunicke om at deltage i et presse-
møde. Han kendte ikke baggrunden for, at han skulle deltage i pressemødet.
Han var ikke bekendt med, at Mette Frederiksen havde en telefonsamtale med
Tage Pedersen lørdag formiddag.
5.7.6.
Pressemødet kl. 16 og forløbet derefter
Lørdag den 7. november 2020 kl. 16.00 blev der afholdt et pressemøde i
Eigtveds Pakhus. Det fremgik af Sundhedsministeriets indkaldelse hertil,
at pressemødet vedrørte covid-19 situationen, restriktioner og minkmuta-
tioner. I pressemødet deltog blandt andre sundhedsminister Magnus Heu-
nicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og rigspolitichef Thorkild
Fogde. Under pressemødet blev der givet en orientering om situationen i
Nordjylland. Under pressemødet gav både sundhedsministeren og miljø- og
fødevareministeren bl.a. udtryk for, at det var målet, at alle mink var slået
ned den 16. november 2020, ligesom rigspolitichefen redegjorde for den
aktuelle aflivningsindsats.
Kommissionen har foretaget transskription af pressemødet, hvoraf fremgår
bl.a.:
”…
345
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0348.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Mogens Jensen:
…
Men fordi at det her er en situation, som truer folkesundheden, så er det
også noget, der skal gå stærkt, og vi har derfor sat en målsætning om, at
aflivning af alle mink i Danmark skal være overstået den 16.november,
og at det i de syv kommuner i Nordjylland skal ske endnu hurtigere.
Det er dog også en kæmpe opgave for alle involverede, og jeg kan der-
for ikke garantere, at alle mink er aflivede den 16. november, men jeg
ved, at aflivningerne nu kører på højtryk, og regeringen yder nu også
en tempobonus på 20 kr. pr. mink, og 30 kr. for avlere i Nordjylland,
for at aflive deres mink hurtigst muligt.
…
Thorkild Fogde:
…
For så vidt angår aflivning af mink, der er der allerede ved at foregå en
kraftig opskruning af tempoet. Der bliver tilført ressourcer, og tempoet
skrues op både i Nordjylland og i resten af landet, som fødevareministe-
ren også nævnte før. Jeg vil sige, at ”samarbejde” er nøgleordet i denne
her operation. Det er samarbejde mellem myndighederne, men det er i
høj grad også samarbejdet med minkavlerne. Og til det vil jeg gerne sige
til de mennesker, der i øjeblikket befinder sig i den ulykkelige situation,
det er, at miste sit livsgrundlag: Tusind tak for det samfundssind, I udvi-
ser. Jeg får gode meldinger tilbage om godt samarbejde. Tak skal I have.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at der på pressemødet
ikke var noget vedrørende manglende hjemmel. Han talte inden pressemødet
med Mogens Jensen, der fortalte om rygter om, at der var indleveret gamle,
frosne mink, hvilket han anså som et udtryk for, at der kunne være brodne
kar i branchen.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret, at pressemødet handlede om ind-
satsen i Nordjylland i forhold til adfærdsregulering, smitteopsporing, min-
kindsatsen samt en tak til minkavlerne og befolkningen for at samarbejde om
at løse problemet. Det var i alt væsentligt inden for zone 1 og zone 2. Det var et
pressemøde, hvor de var fysisk til stede. Han talte ikke med Mogens Jensen og
Magnus Heunicke inden pressemødet, men efter pressemødet var en der kort
ordveksling ude i garderoben. Mogens Jensen sagde, at de ikke kunne pålægge
346
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0349.png
Forløbet den 7. november 2020
minkavlerne selv at aflive deres dyr. Han svarede, at det gjorde de heller ikke.
Han opfattede det som en bemærkning om, at det var myndighederne, der
skulle foretage aflivning af mink inden for smittezonerne, da myndighederne
ikke kunne pålægge avlerne at aflive deres dyr og derved udsætte sig selv for
smitte. Det var ikke kun zone 3, der var ”det nye” i regeringens beslutning.
Der var ligeledes en massiv eskalering af myndighedsaflivningerne af mink i
zone 1 og zone 2, hvor myndighederne var langt bagefter, og på mange måder
var smitten ude af kontrol inden for zonerne. Zonerne blev derfor hele tiden
udvidede, hvorfor det ikke blot var ”business as usual”. Nogle minkavlere påtog
sig frivilligt at aflive deres dyr i zone 2. Han ved ikke, om Magnus Heunicke
overhørte ordvekslingen med Mogens Jensen. Han mener ikke, at han sagde
til Mogens Jensen, at der var et generelt hjemmelsproblem i zone 3. De havde
blot en ganske kort ordveksling og startede ikke en juridisk diskussion, mens
de var ved at tage deres jakker på. Han har grublet over, hvornår han fik at
vide, at der blev arbejdet på et hastelovforslag, og det var enten den 6. eller
7. november 2020, at han fik det mundtligt oplyst af Lykke Sørensen. Han
kan huske, at det blev nævnt, at der var et hastelovforslag på vej, som der
blev arbejdet på. Da dette ville kræve 3/4 af de stemmende medlemmer af
Folketinget, gik han derfor ud fra, at der var bred tilslutning til lovforslaget.
Han er usikker på, om han inden pressemødet var bekendt med, at der blev
arbejdet på et hastelovforslag. Der var ikke noget i pressemødet, som han tog
anstød af. Han husker ikke, at der var en sætning eller lignede, som han bur-
de havde ændret på. Han synes, at det ville være en hård bedømmelse, hvis
han som deltager med kort varsel på et pressemøde skulle være i stand til at
korrigere andre deltageres indlæg på deres eget ressortområde. Han synes,
at det er en urimelig kritik, der har været fremme, og han er heller ikke sik-
ker på, at der blev sagt noget på pressemødet, der kan bære sådan en kritik.
Han havde ikke grund til at tro, at de andre deltagere ikke vidste noget om
hjemmelsspørgsmålet. Han var ikke på daværende tidspunkt vidende om, at
han skulle have været i besiddelse af en viden, som ingen andre havde. Den
viden, som de havde i politiet, havde de fået fra ministerierne, som også havde
kontakten til minkbranchen. Det kom derfor som en overraskelse for ham,
da det gik op for ham.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om pressemødet forklaret, at
han fulgte med i pressemødet, hvor det blev gentaget, at minkavlerne skulle
fortsætte aflivningen af alle mink. Dette pressemøde blev afholdt som konse-
kvens af Kopenhagen Furs initiativ til at få regeringen til på ny at forholde sig
347
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0350.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
til beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives. På pressemødet den
7. november 2020 gentog Magnus Heunicke og Mogens Jensen regeringens
beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om pressemødet
forklaret, at ordren blev gentaget af Thorkild Fogde under pressemødet den
7. november 2020. Hvis deltagerne på pressemødet havde vidst, at der på
det tidspunkt blev arbejdet på et hastelovforslag, og at der ikke var hjemmel,
ville han selvfølgelig gerne have vidst det. Han ved nu, at Thorkild Fogde fik
besked om den manglende hjemmel den 5. november 2020. Det var dybt
problematisk, at branchen ikke fik noget at vide.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
at lørdag den 7. november 2020 var der pressemøde, og forud herfor blev han
orienteret af Paolo Drostby om, at der kom en sag op, og at Mogens Jensen
derfor skulle være til rådighed i weekenden. Han fik ikke at vide, hvilken sag
det drejede sig om. Han orienterede Mogens Jensen herom efter pressemødet
om lørdagen, herunder om at ministeren søndag skulle ringe til ordførerne.
Han vidste fortsat ikke, hvad lovforslaget vedrørte, og det gjorde Mogens Jen-
sen heller ikke. Han oplevede ikke efter samtalen med Paolo Drostby, at det
hastede med at orientere Mogens Jensen, og han vurderede, at det var bedst
at give ministeren ro til at forberede sig til pressemødet og først tale med
ham efterfølgende om Paolo Drostbys henvendelse. Mogens Jensen modtog
lørdag aften kl. 18.31 en mail fra ministersekretæren med talepunkter til
ordførerne i forbindelse med hastelovforslaget. Han ikke er bekendt med, at
Mogens Jensen skulle have været orienteret mundtligt om hjemmelsproble-
met forud herfor. Han modtog samtidig med Mogens Jensen en mail søndag
den 8. november 2020 om aftenen, hvor af det fremgik, at sagen, som Paolo
Drostby havde varslet om, handlede om et hastelovforslag, som relaterede sig
til beslutningen truffet under KU-mødet den 3. november 2020.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har foreholdt Søren
Andersens forklaring om telefonsamtalen forklaret, at det ikke ville give nogen
mening, at han ringede til Søren Andersen, som var særlig rådgiver for Mogens
Jensen, på en lørdag uden, at han samtidig forklarede, hvad den hastende sag
vedrørte. Det var nødvendigt, at Mogens Jensen sikrede sig tilslutning til, at
man overhovedet kunne fremsætte hastelovforslaget, og her var det impera-
tivt, at Mogens Jensen ringede til ordførerne for at sikre sig opbakning hertil.
348
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0351.png
Forløbet den 8. november 2020
Hele hans hensigt med at ringe til den særlige rådgiver og oplyse om haste-
lovforslaget var, at han havde en forestilling om, at Søren Andersen skulle
hjælpe Mogens Jensen med kontakten til ordførerne, og han (Paolo Drostby)
oplyste derfor Søren Andersen om, at sagen vedrørte et hastelovforslag, som
skulle sikre hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet.
5.8. Forløbet den 8. november 2020
5.8.1.
Revision af Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne
Den 8. november 2020 blev der igangsat en revision af Fødevarestyrelsens
brev af 6. november 2020 til minkavlerne, tidligt med inddragelse af veteri-
nærdirektør Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevaremini-
steriet, men også fra den 9. november 2020 med inddragelse af Justitsmini-
steriet og Statsministeriet.
Det fremgår af en mail sendt internt i Fødevarestyrelsen den 8. november
2020 kl. 23.40 af enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen til Føde-
varestyrelsens krisestab med kopi til Hanne Larsen, at Hanne Larsen den 8.
november 2020 havde telefonsamtaler med departementet ved afdelingschef
Tejs Binderup og departementschef Henrik Studsgaard henholdsvis omkring
kl. 12.50 og kl. 13.10, hvorunder Fødevarestyrelsen orienterede om, at brevet
til minkavlerne kunne læses som et påbud eller en instruks fra myndighederne
om at aflive mink i zone 3.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret, at det formentlig var på det møde, hvor Hanne Larsen orienterede de-
partementet om problemerne med brevet til minkavlerne. De var allerede gået
i gang med at lave et nyt brev til avlerne, da Tage Pedersen havde kontaktet
dem om de manglende praktiske oplysninger i brevet af 6. november 2020.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at hun søn-
dag den 8. november 2020 blev opmærksom på, at brevet ikke var heldigt
formuleret. Hun drøftede det med Birthe Schubart, der var enig i, at det ikke
var heldigt. Hun oplyste selv Tejs Binderup og Henrik Studsgaard om, at der
var nogle uheldige formuleringer i brevet. Brevet var alene tænkt som kom-
munikation til minkavlerne og ikke som et påbud, men hun blev alligevel
bekymret over deres formuleringer om minkavlerne i zone 3. Birthe Schubart
delte hendes bekymring. Hun husker ikke, om det var Birthe Schubart, eller om
349
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0352.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
det var Malene, der skrev de nye formuleringer. Brevet blev ikke omformuleret
som følge af medieomtalen om eftermiddagen den 8. november 2020, da de
allerede havde talt herom i løbet af formiddagen.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at hun ikke var
inde over, hvad der skulle kommunikeres til minkavlerne. Men Hanne Larsen
var den 8. november 2020 lidt bekymret over formuleringen i det brev, der var
blevet sendt ud til minkavlerne. Nu var der jo lidt uklarhed om lovhjemlen,
og det var tydeligt på det tidspunkt, og så kunne det, der var anført i brevet,
måske læses lidt for firkantet. Det snakkede hun og Hanne Larsen om, men
hun var ikke selv inde over overvejelser om, hvorvidt der skulle laves et nyt
brev, og hun var heller ikke inde over formuleringen af brev nr. 2.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
fra søndag den 8. november 2020 lidt over middag ”bimlede og bamlede” det
om, at der ikke var hjemmel. Hanne Larsen ringede søndag den 8. november
2020 til ham og Henrik Studsgaard og forespurgte, om brev nr. 1 kunne mis-
forstås eller fejllæses. Han, Henrik Studsgaard og Hanne Larsen nåede til den
konklusion, at brev nr. 1 ikke kunne misforstås eller fejllæses.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at da han fik læst brevet sidst på dagen om søndagen den 8. november
2020 kunne han godt se, at brevet var uhensigtsmæssigt formuleret. Han
kunne se, at brevet skulle præciseres, så der alene var en opfordring til at
hjælpe til med aflivning.
5.8.2.
Miljø- og fødevareministerens kontakt til ordførere
Søndag den 8. november 2020 kl. 13.31 besvarede miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen en mail fra særlig rådgiver Søren Andersen, hvortil var vedhæf-
tet en mail fra kontorchef Paolo Drostby, begge Miljø- og Fødevareministeriet,
til blandt andre ministersekretær Lykke Feld og Søren Andersen indeholdende
en tekst til ordførerne om det kommende lovforslag.
Dagen forinden, lørdag den 7. november 2020 kl. 18.31, havde Lykke Feld
sendt en mail til Mogens Jensen med emnet: ”Talepapir til kontakt til ordfø-
rere vedr. fremsættelse af lovforslag til hastebehandling”. I mailen, som blev
sendt i kopi til blandt andre Søren Andersen, Paolo Drostby og afdelingschef
350
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0353.png
Forløbet den 8. november 2020
Tejs Binderup, var der omtale af det videre forløb med et hastelovforslag og
vedhæftet cover og talepinde til brug for ministerens kontakt med ordførerne.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han ved Lykke
Felds mail første gang blev oplyst om, at der manglede lovhjemmel. Han var
ikke blevet orienteret mundtligt inden dette tidspunkt. Det var en overraskelse
for ham, at der ikke var lovhjemmel, og han fokuserede på at få skaffet denne
lovhjemmel hurtigt. Efter pressemødet den 7. november 2020 fik han besked
fra Søren Andersen om, at der var en sag på vej til ham. Dette var første gang,
at han fik at vide, at der skulle fremskaffes lovhjemmel til aflivning af samtlige
mink. Der var ingen orientering fra Henrik Studsgaard, Tejs Binderup, Paolo
Drostby eller Paolo Perotti om, hvorvidt de var enige i Tejs Binderups vurde-
ring. Der kom heller ikke en orientering fra Justitsministeriet. Diskussionen
herom foregik på embedsmandsniveau, og den kom ikke op til ham.
Mogens Jensen fik den 8. november 2020 kl. 18.49 tilsendt en notits, udarbej-
det af Miljø- og Fødevareministeriet, om ”hastefremsættelse af forslag til Lov
om midlertidigt forbud mod hold af mink og ildere som led i håndteringen af
COVID-19”. Af notitsen, som Mogens Jensen godkendte kl. 19.17, fremgår bl.a.:
”…
Notits om hastefremsættelse af forslag til Lov om midlertidigt forbud
mod hold af mink og ildere som led i håndteringen af COVID-19
Regeringen besluttede den 3. november 2020, at alle mink i Danmark
skal aflives hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden. Beslutningen
blev truffet, efter at sundhedsmyndighederne samme dag fremsendte
en risikovurdering, der understregede, at tilstedeværelsen af mink i
Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og effekten af
kommende vacciner mod COVID-19 i den nuværende situation.
…
Der vurderes imidlertid ikke i lov om hold af dyr at være hjemmel til at
påbyde aflivning af raske dyr uden for de i henhold til loven etablerede
beskyttelseszoner.
For at implementere regeringens beslutning fremsættes der et lovforslag
med henblik på at indføre et midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt
hold af mink og ildere i Danmark og etablere hjemmel til aflivning og
351
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0354.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
bortskaffelse af mink og ildere i Danmark, herunder aflivning af raske
mink uden for de i forvejen etablerede beskyttelseszoner.
Der lægges endvidere op til, at der fastsættes regler om direkte erstat-
ning og/eller kompensation for de mink, der aflives i 2020, som svarer
til vilkårene i den eksisterende regulering af husdyr. Der lægges samti-
dig op til at indføre en bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte
regler om øvrige former for kompensation og erstatning.
Det bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering, der også vil
afhænge af indholdet af disse regler, om den foreslåede ordning vil
udgøre ekspropriation over for den enkelte erhvervsdrivende. I tilfælde,
hvor ordningen måtte indebære et ekspropriativt indgreb, vil der skulle
udbetales fuldstændig erstatning i overensstemmelse med grundloven.
Af hensyn til en hurtig implementering af regeringens beslutning frem-
sættes lovforslaget til hastebehandling i Folketinget.
Lovforslaget vil blive fremsat i Folketinget tirsdag den 10. november
2020 med ønske om vedtagelse samme dag således, at lovforslaget kan
træde i kraft lørdag den 14. november 2020.”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at årsagen til, at han
ringede til ordførerne, var for at sikre opbakning til en hastebehandling. Det
krævede ¾-dels flertal. Han anså det ikke for tvivlsomt, at loven ville blive
vedtaget.
5.8.3.
Statsministerens godkendelse af hastelovforslaget
Søndag den 8. november 2020 kl. 12.55 orienterede Casper Lund Borch blandt
andre departementsråd Pelle Pape og departementsråd Christian Liebing, beg-
ge Statsministeriet, om status på forløbet.
Der var i løbet af eftermiddagen en løbende mailkorrespondance i Statsmi-
nisteriet om det varslede hastelovforslag. Pelle Pape var undervejs i telefo-
nisk kontakt med departementscheferne Peter Stensgaard Mørch og Henrik
Studsgaard.
352
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0355.png
Forløbet den 8. november 2020
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret, at der var forskel-
lige processer i gang om søndagen. De blå partiledere havde skrevet et brev
til statsministeren om kompensationssporet, og der var en ØU-sag på vej om
modellen for kompensation. Henrik Studsgaard ringede og nævnte en ØU-sag
om kompensation, hvor Henrik Studsgaard lagde op til, at Statsministeriet
hurtigt tog stilling til sagen, så forhandlingerne med partierne kunne begynde
om mandagen. Det blev til en både/og løsning i forhold til kompensations-
modellerne.
Søndag den 8. november 2020 kl. 18.27 sendte Casper Lund Borch en mail
med emnet ”Haster: Hastelovforslag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling” om en ”gul sag” til Pelle Pape og med kopi til blandt andre de-
partementschefsekretær Iren Mirmojatahedi, som indeholdt en indstilling
til statsministeren, et udkast til brev til Folketingets formand og en notits
fra miljø- og fødevareministeren, som var godkendt af Finansministeriet og
Justitsministeriet.
Af den vedhæftede indstilling til statsministeren fremgår bl.a.:
”…
Hastelovforslag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Regeringen besluttede den 3. november 2020, at alle mink i Danmark
skal aflives hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden. Beslutningen
blev truffet, efter at sundhedsmyndighederne samme dag fremsendte
en risikovurdering, der understregede, at tilstedeværelsen af mink i
Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og effekten af
kommende vacciner mod COVID-19 i den nuværende situation.
Der vurderes imidlertid ikke i lov om hold af dyr at være hjemmel til at
påbyde aflivning af raske dyr uden for de i henhold til loven etablerede
beskyttelseszoner. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den bag-
grund, at der er behov for at fremsætte et hastelovforslag med henblik
på at indføre et midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt hold af mink
og ildere i Danmark. Samtidig vil lovforslaget etablere hjemmel til afliv-
ning og bortskaffelse af mink og ildere i Danmark, herunder aflivning af
raske mink uden for de i forvejen etablerede beskyttelseszoner. Endelig
353
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
lægges der op til, at der med lovforslaget fastsættes regler om direkte
erstatning og/eller kompensation.
I forhold til sidstnævnte lægges der op til vilkår, der svarer til vilkårene
i den eksisterende regulering af husdyr, herunder at det vil bero på en
konkret vurdering, om den foreslåede ordning vil udgøre ekspropria-
tion over for den enkelte erhvervsdrivende.
Der er vedlagt en notits med en nærmere beskrivelse af lovforslaget, li-
gesom der er en ØU-sag under forberedelse med henblik på regeringens
stillingtagen til den præcise model for kompensation og erstatning.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling forventer at fremsætte
lovforslaget tirsdag den 10. november med et ønske om, at det kan
vedtages samme dag således, at det kan træde i kraft lørdag den 14.
november 2020.
Miljø- og Fødevareministeriet har i weekenden haft kontakt til alle
Folketingets partier og har i den forbindelse opnået opbakning til haste-
lovforslaget fra Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet og De Frie Grønne, mens Liberal Alliance og Nye Borgerlige
har sagt nej. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
har ikke tilkendegivet, hvorvidt de vil bakke op om hastebehandlingen.
Såfremt Venstre ikke bakker op om anmodningen om hastebehandling,
vil der ikke kunne dispenseres fra reglerne i Folketingets forretnings-
orden.
Det bemærkes i den forbindelse, at de borgerlige partiledere samlet i et
brev til statsministeren fredag har tilkendegivet, at minkavlerne skal
sikres fuld erstatning for deres tab, ligesom Det Konservative Folkepar-
ti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kritiseret beslutningen om
at aflive alle mink. Det Konservative Folketinget har også opfordret til
et omgående stop for aflivning af alle mink, mens Dansk Folkepartis
formand i sit ugebrev udsendt d.d. ønsker svar fra regeringen på, om
det er muligt at bevare avlsdyr, så erhvervet kan have en fremtid.
354
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0357.png
Forløbet den 8. november 2020
Det bemærkes endvidere, at det er første gang siden gennemførelsen
af epidemiloven den 12. marts 2020, at regeringen anmoder Folketin-
get om at hastebehandle et lovforslag på én dag. Det er dog Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at det er nødvendigt i den nuværende
situation.
Fremsættelsen af lovforslaget er godkendt i Finansministeriet og Ju-
stitsministeriet.
Det
indstilles,
at statsministeren tager stilling til fremsættelsen og be-
handlingen af lovforslaget.
Såfremt statsministeren godkender fremsættelsen og den skitserede
proces, er der vedlagt udkast til brev fra statsministeren til Folketingets
formand.
…”
Departementschefsekretær Iren Mirmojtahedi, stabschef Martin Justesen og
særlig rådgiver Sara Vad Sørensen fik den 8. november 2020 kl. 18.46 tilsendt
den ”gule sag” med hastelovforslaget. Departementschef Barbara Bertelsen fik
hastelovforslaget tilsendt kl. 19.19, som hun godkendte kl. 19.26, og i en mail
sendt kl. 20.08 oplyste ministersekretær Anders Kappel, at hastelovforslaget
var godkendt af statsministeren. Hastelovforslaget blev senere samme aften
oversendt til Folketingets formand.
Statsminister Mette Frederiksen har om forløbet med hastelovforslaget mv.
forklaret, at hun ikke fik besked herom om lørdagen. Hun hørte først herom
søndag aften den 8. november 2020. Forespurgt, om hun gerne ville have haft
oplysningen om lørdagen den 7. november 2020, svarede hun, at det er et
besynderligt spørgsmål. I Statsministeriet vurderede den pågældende med-
arbejder, at det ikke var nødvendigt, at hun blev orienteret. Hun har tillid til,
at man dér foretog de vurderinger, som man skulle. Det ser i øvrigt ud til, at
vedkommende medarbejder i Statsministeriet rådgav Miljø- og Fødevaremini-
steriet meget klogt om bl.a. udarbejdelse af notits, kontakt til ordførerne mv.
Det forekommer hende, at det var en meget klog rådgivning, at Folketinget fik
besked. Det betød, at Folketinget var bekendt med den manglende lovhjemmel
før landets statsminister. Hun blev bekendt med, at der manglede hjemmel
til aflivning af alle mink, da hun søndag aften den 8. november 2020 blev
355
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0358.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
forelagt en sag med et brev til Folketingets formand omhandlende behov for
hastebehandling. Forespurgt, om hun søndag aften den 8. november 2020
overvejede at give besked om, at andre myndigheder skulle stoppe evt. akti-
vitet – har hun supplerende forklaret, at da hun blev orienteret søndag aften,
var Folketinget allerede bekendt med, at der ikke var hjemmel. Det samme
var offentligheden. Hun ønskede i den forbindelse at henlede kommissionens
opmærksomhed på sine udtalelser under en forespørgselsdebat F22 den 25.
november 2020, hvorunder hun bl.a. gav udtryk for:
”…
Da jeg søndag sender et brev til Folketingets formand med ønske om
hastebehandling, er den daværende fødevareminister fuldt ud bevidst
om den manglende lovhjemmel.
Fødevareministeren og hans system havde selv taget kontakt til partier-
ne i Folketinget, og senere samme aften kommenterede fødevaremini-
steren den manglende hjemmel i offentligheden. Og lad mig samtidig
understrege, at jeg
ikke
søndag bliver oplyst, at der skulle foregå noget
ulovligt – f.eks. at myndighederne skulle være i gang med at foretage
tvungne aflivninger uden for smittezonerne eller lignende.
I den situation er det helt rimeligt og fuldstændig i overensstemmelse
med ministerstyret og tilsynspligten, at statsministeren forventer, at
den ansvarlige ressortminister, ministerens departement og de ansvar-
lige myndigheder selv træffer de nødvendige foranstaltninger.
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at hun
først opdagede sagen om aftenen, da hun blev kontaktet af departements-
chefsekretæren, som sagde, at der lå en hastesag. Hun skyndte sig at få sendt
sagen videre til statsministeren få minutter efter. Hun vidste ikke på dette
tidspunkt, at Justitsministeriet havde været involveret i lovarbejdet. Det na-
turlige var, at det var fagministeriet, som kontaktede Statsministeriet, hvilket
også skete på ”kontorniveau” om lørdagen den 7. november 2020. Forespurgt
om, hvorvidt Justitsministeriet burde have orienteret Statsministeriet, svarede
hun, at det igen er og bliver kontrafaktisk; det er pr. definition fagministeriet,
som bør underrette Statsministeriet. Hun blev aldrig orienteret om Casper
Lund Borchs mail sendt lørdag den 7. november 2020 kl. 11.56. Hun hørte
356
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0359.png
Forløbet den 8. november 2020
ikke noget i løbet af lørdagen den 7. november 2020 og heller ikke i løbet
af søndagen, før søndag aften den 8. november. Hun blev ikke orienteret af
folk i sit eget hus om hastelovforslaget før søndag aften. Mette Frederiksen
godkendte hastelovforslaget og fremsendte sagen til Folketingets formand.
Det næste hun husker er, at hun og statsministeren havde en samtale om, at
der pågik en kommunikation, som ikke var retvisende i forhold til det, som
var kommunikeret på pressemødet den 4. november 2020. Det var muligvis
søndag aften den 8. november 2020.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret, at han forud for
modtagelsen af mailen den 8. november 2020 kl. 18.46 havde modtaget sms’en
fra Søren Andersen, hvor Søren Andersen gjorde ham opmærksom på, at der
var et hastelovforslag på vej. Han havde ligeledes modtaget en mail, som in-
deholdt mediedækning af en udtalelse fra Mogens Jensen. Den 8. november
2020 havde han fødselsdag, og han forholdt sig ikke videre til sms’en eller
mailen. Han blev ringet op af Søren Andersen den 8. november 2020, men det
var en meget kort samtale, hvor Søren Andersen ikke nævnte noget om, at der
manglede lovhjemmel til at gennemføre regeringens beslutning fra KU-mødet
den 3. november 2020. Senere på dagen den 8. november 2020 modtog han
sms’en fra Søren Andersen. Da det gik op for ham, at der manglede hjemmel
til at gennemføre regeringens beslutning, gik han i ”løsningsmode”. Mandag
den 9. november 2020 var han i dialog med Venstre om proceduren for ha-
stebehandlingen af lovforslaget.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har under sin genaf-
høring forklaret, at Tejs Binderup eller Henrik Studsgaard bad ham om at
orientere Statsministeriet om hastelovforslaget. Han havde ikke tidligere
fremsendt et hastelovforslag, så han ringede til Casper Lund Borch den 7. no-
vember 2020 for at høre om processen herfor. Han havde en forventning om,
at hans oversendelse af hastelovforslaget til Statsministeriet ville medføre, at
lovforslaget ville gå videre op i Statsministeriet. Formålet med at fremsende
hastelovforslaget til Statsministeriet var, at statsministeren skulle oversende
notitsen om hastebehandlingen til Folketingets Forretningsudvalg. Han tænk-
te, at oplysningen om hastelovforslaget ville blive forelagt statsministeren og
Barbara Bertelsen. Hans orientering af Casper Lund Borch skete overvejende
telefonisk, men den foregik også via mail. Casper Lund Borch anviste, hvordan
processen for fremsendelsen af hastelovforslaget skulle være. Casper Lund
Borch var ikke overrasket over hans henvendelse. Casper Lund Borch oriente-
357
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0360.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
rede ham om, at han ville lægge sagen op med henblik på, at statsministeren
kunne godkende lovforslaget dagen efter. Mogens Jensen blev, i hvert fald i
skriftsporet, bekendt med, at der manglede hjemmel til aflivning af mink i
zone 3 den 7. november 2020. Han ved, at Mogens Jensen talte med Søren
Andersen umiddelbart inden eller efter pressemødet den 7. november 2020.
Han deltog ikke i briefingen af Mogens Jensen. Han havde en forventning
om, at Mogens Jensen vidste, at der på dette tidspunkt var et hastelovforslag
på vej. Hele hierarkiet i Miljø- og Fødevareministeriet vidste, at der var et
hastelovforslag på vej. Han havde endvidere ringet til Søren Andersen om
formiddagen den 7. november 2020 og oplyst ham om, at Søren Andersen
skulle oplyse Mogens Jensen om, at ministeren skulle ringe rundt til de politi-
ske ordførere for at sikre sig tilslutning til hastelovforslaget. Han mener, at det
fremgik af talepindene til presseberedskabet, at minkavlerne selv medvirkede
til aflivningerne, og på dette tidspunkt havde de en forventning om, at lovfor-
slaget ville være blevet vedtaget i løbet af nogle få dage. Han tror derfor ikke,
at han var fokuseret på den manglende hjemmel, da han læste beredskabet
til pressemødet den 7. november 2020. Han husker ikke, at han havde nogle
drøftelser med Henrik Studsgaard om presseberedskabet. Han regnede med,
at hjemlen ville være på plads den 10. november 2020.
Kontorchef Casper Lund Borch, Statsministeriet har forklaret, at Paolo Drostby
ringede lørdag den 7. november 2020 og sagde, at de sad og arbejdede med et
hastelovforslag, som Miljø- og Fødevareministeriet gerne ville fremsætte og
få vedtaget tirsdag den 10. november 2020. Paolo Drostby sagde, at han var
i kontakt med Justitsministeriet og Finansministeriet om lovforslaget. Miljø-
og Fødevaremisteriet ville tage kontakt til ordførerne. Paolo Drostby fortalte
i overskrifter, hvad lovforslaget angik, herunder at det angik lovhjemmel til
at slå mink ned i hele landet samt hjemmel til kompensation/ekspropriation.
Det var det første, han hørte til den sag. Fokus under samtalen var på proces-
sen ved hastelovforslag. Han videregav beskeden i umiddelbar forlængelse af
telefonsamtalen, som det fremgår af hans mail sendt lørdag den 7. november
2020 kl. 11.56. Han forsøgte efter bedste evne at viderekommunikere Paolo
Drostbys budskab. Det var ham, som skrev den ”gule sag”. Formuleringen
havde han fra den af Miljø- og Fødevareministeriet fremsendte notits, som
var godkendt af Justitsministeriet og Finansministeriet. Han brugte præcis
de termer, som fremgik af notitsen. Han satte ikke spørgsmålstegn herved.
Der var ikke nogen, som stillede spørgsmålstegn ved, at det af Statsministe-
rens brevpapir fremgik, at der skulle etableres hjemmel til aflivning mv. af
358
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0361.png
Forløbet den 8. november 2020
alle mink. Han ved ikke, hvornår Barbara Bertelsen og statsministeren blev
orienteret om den manglende hjemmel, men han orienterede ”sit hus” ved
sin mail sendt lørdag den 7. november 2020 kl. 11.56. Han sendte brevet til
Folketingets formand søndag aften den 8. oktober 2020 kl. 20.32. Han mod-
tog en orientering fra Folketingets Lovsekretariat om, at Venstre ønskede en
drøftelse. Herefter sluttede hans arbejde med sagen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han først fik besked
om lovforslaget søndag den 8. november 2020. Han blev opmærksom på, at
der var problemer med lovhjemmel til at gennemføre regeringens beslutning
via et opslag på et socialt medie søndag den 8. november 2020 ud på efter-
middagen eller først på aftenen. Han fik kort efter en sms fra den radikale
sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, om at hans ordførerkollega i Miljø- og
Fødevareministeriet var blev briefet af Miljø- og Fødevareministeriet om en
hastelov. I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen til Folketinget tal-
te han med Dorthe Eberhardt Søndergaard og Per Okkels og muligvis også
Katrine Kaldahl om, hvornår de i Sundhedsministeriet fik viden om, at der
var problemer med lovhjemmel til at aflive alle mink. De sagde, at de nok fik
besked herom enten torsdag den 5. november eller fredag den 6. november
2020, og at de hjalp Miljø- og Fødevareministeriet med lovforslaget. Hans med-
arbejdere havde ikke fundet det relevant at orientere ham om dette arbejde,
idet lovforslaget ikke lå i Sundhedsministeriet. Han fik selv først besked om
lovforslaget søndag den 8. november 2020. Per Okkels gav ikke udtryk for, at
han var involveret i arbejdet med lovforslaget.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at han første gang hørte om
hastelovforslaget søndag den 8. november 2020 om eftermiddagen. Dels så
han på sin telefon, at der var en nyhed herom. Dels blev han kort efter ringet
op af sin departementschef, som var blevet orienteret om, at der var et pro-
blem, og at der skulle laves en hastelov. De var begge overraskede over, at der
ikke havde været styr på det, men nu handlede det om at få styr på det. De var
overraskede over, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde haft styr på, om
der var hjemmel til den beslutning, som der var blevet truffet. Det er grund-
viden i et ministerium, at man skal have hjemmel til de beslutninger, som
der træffes, og han kan ikke mindes, at det er sket før i hans tid som minister.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har fore-
holdt, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen den 8. november 2020
359
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
orienterede de politiske ordførere om hastelovforslaget og forespurgt, om
også statsminister Mette Frederiksen burde være blevet orienteret herom,
forklaret, at han ikke følte anledning hertil, da Miljø- og Fødevareministeriet
havde oversendt anmodning om hastelovforslag til Statsministeriet som et led
i almindelig procedure lørdag den 7. november 2020 ca. kl. 11.40. Han følte
derfor ikke anledning til at ringe til Barbara Bertelsen den 8. november 2020
med det formål at statsministeren skulle orienteres. Som tidligere forklaret
var han af den opfattelse, at sagen ikke havde en karakter, som gjorde, at han
skulle orientere Barbara Bertelsen herom, heller ikke søndag den 8. november
2020. Han følte sig heller ikke kaldet til at orientere Tage Pedersen den 8.
november 2020. Hans fokus var det politiske niveau, så der kunne fremsæt-
tes et hastelovforslag. Han blev ikke kontaktet af Barbara Bertelsen den 8.
november 2020, da Barbara Bertelsen modtog hastelovforslaget søndag den 8.
november 2020. Han blev heller ikke kontaktet af andre departementschefer,
heller ikke Johan Legarth.
5.8.4.
Presseomtale af manglende hjemmel
Søndag den 8. november 2020 var der tilgået offentligheden oplysning om,
at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink.
Presserådgiver i Miljø- og Fødevareministeriet, Nina Maria Klok, videresendte
den 8. november 2020 kl. 18.27 en mail fra en journalist i DR til kontorchef
Paolo Drostby med kopi til pressechef Bjarke Kamstrup, begge Miljø- og Føde-
vareministeriet, og kl. 19.44 til afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet,
Tejs Binderup. Af mailen fra Nina Maria Klok fremgår bl.a.:
”…
Så ringede DR også.
Berlingske har skrevet denne artikel:
https://www.berlingske.dk/samfund/regeringen-vil-slaa-alle-lan-
dets-mink-nedmen-har-endnu-ikke-lovgivningen
Jeg har, som aftalt med Paolo, sagt, at der er dialog med ordførerne i
morgen eftermiddag, og at der arbejdes på et udkast til et nyt lovforslag.
Mere kan vi ikke sige nu. Det har jeg også sagt til Ritzau. Det fremgår
også af artiklen. De har dog skrevet, at der ligger et udkast klar. DR vil
360
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 8. november 2020
gerne have samme bekræftelse og havde følgende uddybende spørgs-
mål.
…”
Bjarke Kamstrup besvarede kl. 20.30 en mail fra Nina Maria Klok, hvori hun
havde lavet et oplæg til en udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeriet med
”Fint for mig”.
Nina Maria Klok sendte herefter kl. 20.37 følgende mail til Tejs Binderup,
Paolo Drostby og retschef Paolo Perotti med kopi til Bjarke Kamstrup:
”…
Mange partier tweeter om det, og det optager de fleste medier lige nu.
Spørgsmålet om hastelovgivning ift. at kunne slå mink ned på farme,
der ikke er smittet. Vi har fået spørgsmål fra Berlingske, DR, BT, EB,
Ritzau m.fl. TV2 News har også lige meddelt, at de vil køre den som
hovedhistorie i morgen tidligt og om vi har nogle kommentarer.
Efter aftale med Tejs og Bjarke har vi formuleret et lidt generisk svar
vi kan give de fleste. Kan I godkende dette (eller rette til)?
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser:
Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundhe-
den. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning.
Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning,
inden man meldte dette ud.
Regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkfarmere med en op-
fordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed arbejdet på at
tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til at påbyde dette - herunder
også så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation. Det er der
nu er dialog med ordførere og partier om, og derfor er et nyt lovforslag
under udarbejdelse.
361
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0364.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
…”
Kl. 20.55 besvarede Tejs Binderup mailkorrespondancen og anførte ”ok”, hvor-
efter Nina Maria Klok kort tid efter spurgte: ”Er svaret så politisk, at det er fra
Mogens, og han derfor skal godkende? Hvad vurderer I (kan vi som ministe-
rium sige, at situationen er alvorlig og regeringen har vurderet…)?”
Tejs Binderup skrev herefter, at det skulle sendes til miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen og departementschef Henrik Studsgaard med kopi til særlig
rådgiver Søren Andersen, alle Miljø- og Fødevareministeriet, hvortil Nina Ma-
ria Klok anførte ”Ok sender til dem nu”.
Søndag aften godkendte Tejs Binderup og Henrik Studsgaard - og derefter kl.
21.46 også Mogens Jensen - følgende pressecitat om den manglende hjemmel:
”…
Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundhe-
den. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt
til de enkelte minkfarmere med en opfordring til at påbegynde afliv-
ninger, og parallelt hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødven-
dige lovgrundlag til om nødvendigt at påbyde dette - herunder også
så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation. Det er der nu
dialog med ordførere og partier om, og derfor er et nyt lovforslag under
udarbejdelse.
…”
Bl.a. dr.dk bragte søndag den 8. november 2020 om aftenen en artikel, hvori
pressecitatet indgik.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
at han ikke drøftede forslaget med Mogens Jensen, inden ministeren godkend-
te det, da han først så mailkorrespondancen næste morgen. Han ville nok selv
have udtrykt mere klart, hvem ”man” refererede til. Passagen om at
”…at man
ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud”
måtte relatere til
362
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0365.png
Forløbet den 8. november 2020
brevet, der var sendt til minkavlerne. Han forstår, at svarets passage
”Det er
en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der i denne alvorli-
ge situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt ud, at alle mink
i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Regeringen har besluttet, at
det hastede, situationens alvor taget i betragtning”
handlede om pressemødet.
I Erhvervsministeriet reagerede man på artiklen, hvor miljø- og fødevare-
minister Mogens Jensens presseudtalelse var refereret. Erhvervsministeriets
presserådgiver, Caroline Gerd Frandsen, sendte kl. 22.07 en mail til erhvervs-
minister Simon Kollerup med et link til artiklen bragt på dr.dk.
Kl. 22.08 videresendte erhvervsminister Simon Kollerup linket til blandt an-
dre sin departementschef Michael Dithmer med følgende bemærkning:
”…
Her skal MFVM altså ud og sige noget. Det er GIFTIGT at have den
kørende derude … se sidste linje … hvor bliver de af
…”
Kl. 22.49 videresendte Michael Dithmer linket på mail til departementschef
Henrik Studsgaard i Miljø- og Fødevareministeriet og anførte bl.a.:
”…
Denne artikel er ret giftig. Går din minister ud og forklarer, inden mø-
derne i morgen
…”
Kl. 23.03 modtog Michael Dithmer en mail med svar fra Henrik Studsgaard,
hvori Henrik Studsgaard oplyste, at der var kommet mange henvendelser, og
at pressecitatet var givet som svar herpå.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret, at han så artiklen søndag
aften. Han skulle dagen efter indlede forhandlingen med de politiske par-
tier i forhold til at skaffe kompensation til minkavlerne. Når han skriver,
at det er giftigt, så er det gængs Christiansborgudtryk for, at når man har
gang i forhandlinger, kan der være forstyrrende elementer, som optager den
forhandlingstid, man skal bruge for at skaffe opbakning. Han skulle skaffe
opbakning til kompensationsordningerne, og det var giftigt at have sådanne
363
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0366.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
udsagn ude, uden at Miljø- og Fødevareministeriet svarede på det. Han bad
derfor om, at nogen skubbede lidt til Miljø- og Fødevareministeriet. Citatet
er skrevet i Miljø- og Fødevareministeriet. Det er ikke en korrekt udlægning
af, hvad der foregik på KU-mødet den 3. november 2020, idet der ikke blev
drøftet lovhjemmel til nedslagning af alle mink.
Statsminister Mette Frederiksen har om pressecitatet forklaret, at hun er uenig
i citatet. Regeringen foretog ikke en vurdering, hvorefter ny lovgivning ikke
kunne afventes.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at hun
straks tog kontakt til Henrik Studsgaard mandag den 9. november 2020 om
morgenen, hvorunder hun gjorde ham opmærksom på, at Miljø- og Fødeva-
reministeriet i deres kontakt med pressen ikke måtte give udtryk for budska-
ber mv. om, at regeringen ikke havde tid til afvente lovhjemmel mv., da det
ikke var korrekt. Statsministeren var også meget opmærksom herpå. Henrik
Studsgaard var enig i, at der ikke var kommunikeret korrekt eksternt. Hun
opfattede ordet ”opfordring” således, at det både angik brevet til minkavlerne,
men også kommunikationen på pressemødet den 4. november 2020.
5.9. Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
5.9.1.
Presseudtalelse fra miljø- og fødevareministeren
Mandag aften den 9. november 2020 kom miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen med en skriftlig kommentar om forløbet til bl.a. Ritzau, hvori han bl.a.
beklagede, at han og regeringen ikke havde været klare nok i kommunikati-
onen om lovhjemmel, ligesom han udtalte, at ”vi burde have kommunikeret
klart”. Af presseudtalelsen fremgår bl.a.:
”…
Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at vi burde have kommu-
nikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne kan
påbyde af aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszonerne.
Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal, men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat min-
364
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0367.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
kavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der
også straks sat gang i en lovproces.
…”
Sent om aftenen den 9. november 2020 sendte departementschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Henrik Studsgaard kl. 23.58 en sms til Mogens Jensen
om ministerens taleberedskab, hvori det fremgår:
”…
Hej Mogens. En eftertanke. Tænker linjen i morgen skal være noget i
retning af : Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve afliv-
ning af mink udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det
skal der være i vores lovgivning før vi kan kræve aflivning der. Derfor er
det også en fejl, at vi ikke direkte har skrevet i brevet til minkavlerne, at
vi “opfodrer” avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det
er jeg ked af og det beklager jeg mange gange. Lad os vende i morgen
tidlig inden det går løs. Sender også til Søren. Bh Henrik
…”
Mogens Jensen besvarede Henrik Studsgaards sms et minut senere med ”Fint”.
Henrik Studsgaard sendte kl. 00.00 samme aften beskeden til særlig rådgi-
ver Søren Andersen med bemærkningen ”Hej Søren. Lad os vende i morgen,
men vi er nødt til at tage på os og lægge os helt ned. Bh Henrik” og kl. 00.03
samme besked til afdelingschef Tejs Binderup med bemærkningen ”Hej Tejs.
Det snerper til - vi er nødt til at tage det på os og lægge os helt ned. Dvs ingen
mellemregninger med andre ministerier eller Fur. Lad os vende i morgen
tidlig. Bh Henrik”.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om beskeden fra Henrik Studs-
gaard forklaret, at man godt kan forestille sig, at der er overensstemmelse
mellem sms’en, og det der fremgår af pressenotatet. Sms’en har formentlig
afstedkommet pressenotatet.
Det af Mogens Jensen omtalte pressenotat er gengivet nedenfor i afsnit 5.9.4.
365
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0368.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om beskeden
fra Henrik Studsgaard forklaret, at han først ved Henrik Studsgaards besked
blev klar over, at regeringen var af den opfattelse, at den ikke var informeret
om den manglende hjemmel.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om beske-
den fra Henrik Studsgaard forklaret, at han forstod udsagnet således, at det
både handlede om udmeldingen om, at alle mink skulle aflives samt om, at
man havde haft travlt med at få sendt et brev til minkavlerne.
5.9.2.
Sms-korrespondance mellem statsministeren og miljø- og
fødevareministeren
Mandag den 9. november 2020 om aftenen var der en sms-korrespondance
mellem Mogens Jensen og statsminister Mette Frederiksen om Mogens Jen-
sens kendskab til den manglende hjemmel, hvori Mogens Jensen skrev, at han
mente, at han blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel torsdag den
5. november 2020. Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Mette Frederiksen kl. 22:49
Hej Mogens. Hvornår og hvordan bliver du gjort opmærksom på den
manglende lovhjemmel?
Mogens Jensen kl. 23:01
Hej Mette,
Jeg kan ikke lige på stående fod sige præcis hvornår men jeg mener
det var torsdag ( og det checker jeg lige op på) men jeg har fået at vide
at mine folk - op til regeringsbeslutningen - gjorde justitsministeriet
opmærksom på at man ikke mente der var hjemmel i lov om dyrehold
til at slå ned udenfor zonerne. Det var JM uenig i og derfor foregik der
afklaring af dette frem til torsdag.
Mette Frederiksen kl. 23:06
I forhold til hjemmel. Vi burde vel ha haft en orientering på K om at
der kunne være problemer?
Mette Frederiksen kl. 23:06
366
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0369.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Men det kunne du jo ikke når du ikke vidste besked
Mogens Jensen kl. 23:14
Nej - det kunne jeg ikke - men min afdelingschef har sendt mig en
mail hvor han den 3. nov om morgenen meddeler afdelingschefer i JM,
SUM og EM at der ikke er lovhjemmel i vores Lov om dyrehold til at
eksekvere beslutningen.
Vedr. dyrevelfærd har Fødevarestyrelsen indskærpet og også været ude
at forklare og beklage ( men det er jo også klart der kan ske fejl i så stor
en operation når 15 mio mink skal aflives i en fart)
…”
5.9.3.
Sms-korrespondance mellem departementscheferne Barbara
Bertelsen og Henrik Studsgaard
Der var endvidere om aftenen den 9. november 2020 en sms-korrespondan-
ce mellem departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, og Henrik
Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, hvori Barbara Bertelsen bl.a. kom-
menterede på miljø- og fødevareminister Mogens Jensens forestående udmel-
ding til pressen, ligesom hun kommenterede på pressedækningen samme
aften:
”…
Barbara Bertelsen, kl. 19.56:
Hvornår kommunikerer i (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte
;)
Henrik Studsgaard, kl. 19.57:
Lige om lidt – vi skal lige have godkendt præciseret brev til minkavlerne
Barbara Bertelsen, kl. 19.58:
Fint
Barbara Bertelsen, kl. 20.00:
Max ydmyghed. Hører hele tiden linjer fra jeres folk/SR, der prøver
at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste
chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjer-
tet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den
367
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0370.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
videre på andre – herunder regeringen bredt og dermed stm – kommer
jo til at ramme ham selv endnu hårdere
Henrik Studsgaard, kl. 20.02:
Kommunikationslinje skulle gerne være afstemt med jer – vi beklager
at det i brevet ikke fremgik at der var tale om en opfordring til aflivning
af raske farme….
Barbara Bertelsen, kl. 20.04:
OK. Men i offentlighed vigtigt at erkende, at det er en fejl, som man
beklager – ikke kun brevet, men hele rodet om hjemmel. Bare hiv pla-
steret helt af ;)
Henrik Studsgaard, kl. 20.04:
Ja, når brev sendt tager vi fat i Ritzau
Barbara Bertelsen, kl. 20.05:
Super
Barbara Bertelsen, kl. 20.06:
Nok vigtigt at du propper ham virkelig klart. Hidtil har vi kun hørt ham
skyde på andre…enten direkte eller slet skjult
…
prepper [ikke identificerbar emoji]
Henrik Studsgaard, kl. 20.06:
[Smiley og Thumbs up – emoji]
Henrik Studsgaard, kl. 20.31:
Så er vi ude med citater
Barbara Bertelsen, kl. 20.50:
Kan du sende link? Kan ikke se noget
Barbara Bertelsen, kl. 21.00:
[Link til artikel på ekstrabladet.dk]
368
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0371.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Har I ikke erkendt at der er begået fejl? Lyder som endnu en omgang,
der gør mere skade end gavn
Barbara Bertelsen, kl. 21.01:
Og I taler om ”regeringen” – dvs præcis det modsatte af selv at tage sit
ansvar på sig
Henrik Studsgaard, kl. 21.05:
Her linjen: Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at vi burde have
kommunikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne
kan påbyde at aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszoner-
ne. Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal, men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat min-
kavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der
også straks sat gang i en lovproces.
Der er ligeledes indgået en aftale med minkerhvervet om, at erhver-
vet selv hjælper med at få aflivet minkene i Danmark hurtigst muligt.
Derfor bliver det også aftalt, at der tilfalder minkavlerne en bonus på
20 kr. pr. dyr, der bliver aflivet inden 16. november. Efter ønske fra
Kopenhagen Fur har regeringen prioritet hurtigt at få meldt ud, hvor-
dan minkerhvervet skal agere, for at kunne få andel i bonus-ordningen.
Og det blev aftalt med Kopenhagen Fur, at denne information skulle
distribueres til alle minkavlerne, både fra Fødevarestyrelsen og Kopen-
hagen Fur. Det ændrer dog ikke på, at selvom tingene skal gå hurtigt, så
skal der være klar og tydelig kommunikation fra regeringen om, hvad
der kræver lovgivning, og hvad der allerede er hjemmel til.
Udover hjemmel til at aflive raske dyr udenfor zonerne, bemyndiger
lovforslaget også ministeren til at yde erstatning og kompensation til
minkavlerne. Det er afgørende for regeringen, at få behandlet lovfor-
slaget hurtigt, så de danske minkavlere kan få klarhed over erstatnings-
spørgsmålet.
369
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0372.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Jeg vil på vegne af regeringen i morgen tirsdag fremsætte lovforslaget
og samtidig anmode Folketingets partier om en hurtig behandling.
Barbara Bertelsen, kl. 21.08:
I har gemt jer i ”regeringen” og ikke erkendt egen fejl i processen. Meget
lidt overbevisende det her.
Barbara Bertelsen, kl. 23.22:
Vil du ringe med det samme – haster!
Henrik Studsgaard, kl. 23.33:
Har talt med Mogens og givet ham et klart budskab
Barbara Bertelsen, kl. 23.35:
Det er meget skidt det her. Ægte tillidsbrud.
Barbara Bertelsen, kl. 00.01:
[Link til artikel på bt.dk]
Illustrerer vigtigheden af, at I får gjort rent bord og bare sagt det, som
det er.
Barbara Bertelsen, kl. 00.03, og 00.04:
[Links til artikler mv. i BT]
Barbara Bertelsen, kl. 00.04:
Her er reaktioner på udtalelser fra din minister, der netop i stedet for
en beklagelse af procesfejl, lyder som en beslutning med åbne øjne, der
blot er kommunikeret forkert. Hverken rigtigt eller klogt.
Henrik Studsgaard, kl. 00.35:
Nej ser ikke godt ud. Har sagt til Mogens at han timingsmæssigt nok
bør gå ud fra morgenstunden og give et klart interview om den fejl vi
har lavet så vi kan prøve at lægge sagen lidt ned. Vi tager stok med ham
fra morgenstunden.
Barbara Bertelsen, kl. 00.36:
370
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0373.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Enig. Eneste vej igennem det nu for ham. Og ikke mere skyden vildt
til højre og venstre mod alle andre. Den mest effektive vej igennem
er bare at erkende, at ministeriet lavede en fejl. Og det er man kan af.
Barbara Bertelsen, kl. 00.37:
*ked af
Barbara Bertelsen, kl. 00.40:
Eneste vej op ad hullet er at lægge sig fladt ned
Henrik Studsgaard, kl. 00.40
Enig
Barbara Bertelsen, kl. 00.43:
Og hvis I gør det rent og effektivt, har I også fjernet flanken. Så bliver
det mere spørgsmål om procesopfølgning på ikke verdens kønneste
forløb. Men lige nu er det ægte farligt pga fravær af ydmyghed og fej-
lerkendelse og påtagelse af eget ansvar.
Barbara Bertelsen, kl. 00.44:
Forfængelighed er en dødsssynd ;) Sov godt!
Henrik Studsgaard, kl. 01.11:
I lige måde – og tak for hjælpen
J
Barbara Bertelsen, kl. 01.12:
Det manglede bare [ukendt smiley] Ring endelig når som helst!
…”
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sms’erne fra kl. 19.56-19.58 forklaret, at han tror, at Barbara Bertelsen her-
med mente, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle tage ansvar for det brev,
som var sendt. Hvis man har lavet en fejl, så skal man tage et ansvar og få
præciseret brevet. Det var det, som denne del af korrespondancen handlede
om. Det, synes han, var helt naturligt. I løbet af mandagen den 10. november
2020 fik man lavet et ændret brev. Han har om sms’erne fra kl. 20.00-20.02
forklaret, at ”SR” er særlig rådgiver. Forespurgt om, hvordan han tog imod
en sms med et sådant indhold sendt af Statsministeriets departementschef,
371
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
har han forklaret, at der ”kan gå bølgegang og direkte kommunikation i det”.
Miljø- og Fødevareministeriet havde påtaget sig ansvaret for både lovforslaget
og kommunikation med minkavlerne, og hvis det ikke var godt nok, så måtte
man påtage sig ansvar herfor. Han læser Barbara Bertelsens sms kl. 20.00
således, at der var nogen i hans hus, som havde svært ved at tage ansvar her-
for. De særlige rådgivere i de to ministerier havde talt sammen. Om sms’erne
fra kl. 20.04-20.05 har han forklaret, at Miljø- og Fødevareministeriet påtog
sig at udarbejde lovforslaget. Forespurgt om det med lovforslaget var noget
”rod” har han forklaret, at det ikke var noget rod at få tilvejebragt en hjem-
mel. Forespurgt om Barbara Bertelsen i sms’en ikke snarere mener, at det er
forløbet mv. med den manglende hjemmel til regeringsbeslutningen, som er
noget rod, har han forklaret, at det er hans opfattelse, at Barbara Bertelsen
henviste til forløbet med hastelovforslaget. Forespurgt om, hvad der menes
med sætningen: ”Bare hiv plasteret helt af”, har han forklaret, at han opfatter
denne sætning således: ”I må tage ansvaret for den del af processen, som I har
ansvaret for”. Det, synes han, er helt fair. Han synes ikke, at man skal forsøge
at gøre det pænere eller putte noget ind under gulvtæppet. Om sms’erne fra kl.
20.06-20.50 har han forklaret, at han ikke kan oversætte alt, hvad Barbara Ber-
telsen mente. Han opfattede den samlede sms-korrespondance som et samlet
budskab: ”Henrik, I må tage ansvar for det, I har stået for”. Det var han enig i.
Forespurgt om, hvad det var, som de havde stået for, svarede han, at Miljø- og
Fødevareministeriet havde ansvaret for kommunikationen med minkavlerne,
og den kommunikation måtte omverdenen ikke kunne misforstå. Om sms’er-
ne fra kl. 21.00-21.01 og forespurgt, om Barbara Bertelsens kommentar: ”Og
I taler om ”regeringen”” angår brevet og det opfølgende, eller om den angår
selve regeringsbeslutningen, svarede han, at han ikke så indslaget fra Ekstra
Bladet, så han ved ikke, hvad Barbara Bertelsen henviste til, men han er enig
med Barbara Bertelsen i, at ministeriet skulle være præcis omkring, hvornår
ministeriet tog regeringen til indtægt for noget, og hvornår ministeriet selv
stod på mål. Om sms’erne fra kl. 21.05-23.22 og forespurgt, om hans besked
kl. 21.05 skal opfattes som om, at Miljø- og Fødevareministeriet burde været
gået ud i pressen den 3., 4. eller senest den 5. november 2020 og oplyst om
den manglende hjemmel, har han forklaret, at han opfattede forløbet sådan,
at regeringen på KU-mødet den 3. november 2020 traf en politisk beslutning,
som politisk blev meldt ud på pressemødet den 4. november 2020, hvorunder
man sagde, at nu ”må I gå i gang i maskinrummet”. De første linjer i hans
sms kl. 21.05 gik på to parallelle spor, dels det, som angik tilvejebringelse
af hjemmel og dels det, som angik kommunikationen til minkerhvervet. I
372
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
lyset af presseomtalen søndag aften den 8. november 2020 burde Miljø- og
Fødevareministeriet have været mere præcis i kommunikationen, herunder
om hjemmel. Derfor gik man ind og tilrettede brevet, som blev sendt ud til
minkavlerne tirsdag morgen den 10. november 2020. Normalt vil et beslut-
ningsgrundlag til regeringen være meget gennemarbejdet. Man kan så stille
spørgsmålet, hvorfor det ikke var tilfældet her. Hertil er svaret, at der var tale
om en krisesituation med en akut trussel mod folkesundheden og de kommen-
de vacciner, hvor hastighed betød noget. En manglende eller for sen reaktion
kunne få vidtgående konsekvenser. En del af pressen og en del politikere var
faktisk af den opfattelse, at man ikke arbejdede hurtigt nok. Adspurgt om det
ikke var regeringen, som kollektivt skulle kommunikere noget sådant, har
han forklaret, at han ikke oplever forløbet sådan, at regeringen ikke har taget
ansvar. Om beskeden: ”I har gemt jer i ”regeringen” og ikke erkendt egen fejl
i processen. Meget lidt overbevisende det her”, har han forklaret, at han tror,
at Barbara Bertelsen henviser til det tredje afsnit i hans sms kl. 21.05. Det er
nok mere rigtigt at spørge Barbara Bertelsen herom. Han husker ikke tele-
fonsamtalen i forlængelse af Barbara Bertelsens sms kl. 23.21. Om sms’erne
fra kl. 23.33 til kl. 23.35 og forespurgt, om det ikke er meget hårde ord fra én
departementschef til en anden departementschef en sen aften baseret på en
avisartikel, har han forklaret, at det i hvert fald var en direkte tilkendegivelse.
Forespurgt, om det var en rimelig kommunikationsform, har han forklaret, at
han var rimelig ufølsom på det tidspunkt. Han var så presset af at løse opgaver.
Han kender Barbara Bertelsen rigtig godt. Hendes kommunikationsform kan
ikke slå ham af pinden. Om sms’en kl. 00.01 og forespurgt, om han tidligere
havde oplevet en sådan kommunikationsform og tone, har han forklaret, at
han ikke tidligere havde oplevet en sådan kommunikationsform fra Barbara
Bertelsens side, men han havde heller aldrig tidligere oplevet en sådan periode.
Der var så meget tryk på. Om sms’erne kl. 00.04 til kl. 01.10 og forespurgt om,
hvilken hjælp han havde fået fra Barbara Bertelsen, har han forklaret, at han
nok var i ”sit venlige mode” med det svar. Det var nok et lidt sarkastisk svar.
Han har ikke så mange kommentarer til det sidste. Han satte en skillelinje
mellem regeringsbeslutningen på den ene side og Miljø- og Fødevareministe-
riets implementering af beslutningen på den anden side.
Henrik Studsgaard er under sin genafhøring i kommissionen foreholdt Barba-
ra Bertelsens forklaring og forespurgt, om han kunne genkalde sig, at Barbara
Bertelsen under samtalen betydede, at aflivningerne skulle være frivillige, og
har hertil forklaret, at han ikke husker samtalen så præcist, men der er ingen
373
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0376.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
tvivl om, at formålet med brev nr. 2 ikke var at stoppe aflivningerne, men det
skulle ske i henhold til eksisterende hjemmelsgrundlag, hvilket vil sige, at det
skulle være frivilligt.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om sms-korrespon-
dancen forklaret, at hun som tidligere omtalt havde haft en korrespondance
med Henrik Studsgaard i løbet af mandagen den 9. november 2020. Kontek-
sten til sms’en kl. 19.57 er således den, at der tidligere samme dag havde været
adskillige telefonsamtaler om, at miljø- og fødevareministeren ”skulle sige det,
som det var og erkende sandheden”. Der findes flere metaforer for samme
budskab, såsom: Riv plasteret af, gøre rent bord mv. Alt sammen eufemismer
for at sige sandheden og erkende fejlen. Sms’en var en reference tilbage til
telefonsamtalerne, hvor budskabet var: ”Sig det nu, som det er!”. Sms-korre-
spondancen fra kl. 19.58 til kl. 20.02 angik præcisering af mink-brevet. Hun
blev ringet op af Martin Justesen, som havde talt med sin særlige rådgiver-kol-
lega i Miljø- og Fødevareministeriet, Søren Andersen. Statsministeren ville
risikere at skulle undsige Mogens Jensen dagen efter i Folketinget, hvilket
ville ramme Mogens Jensen endnu hårdere. Det var baggrunden for sms’en
kl. 20.02. Sms’en kl. 20.06 angik ikke KU-mødet mandag den 3. november
2020. Sms’en angik alene kommunikationen til minkavlerne. Den handlede
om, at ministeren skulle ”gøre rent bord”. Sms’en var et forsøg på at hjælpe
Henrik Studsgaards minister. Brevet til minkavlerne kunne i hendes optik
kun læses efter sin ordlyd. Hun henviser herved til, at ordet ”skal” fremgik
flere stedet i brevet. Adspurgt til vendingen: ”man har gemt sig i regeringen”,
ønskede hun på ny at henvise til den tidligere nævnte presselinje i Miljø- og
Fødevareministeriet søndag aften den 8. november 2020, hvori der gjordes
brug af ordene ”regeringen” og ”man”. Det fremstod som om, at Miljø- og Føde-
vareministeriet meldte ud kollektivt på regeringens vegne. Kommunikationen
var ikke retvisende. Sms’en kl. 23.36 handlede igen om at få sagt det, som det
var. Hun ønsker i den forbindelse at henlede kommissionens opmærksomhed
på sin sms sendt lige over midnat den 10. november 2020 kl. 00.01. Det var
en alvorlig situation både i forhold til minkavlerne, rent politisk og i forhold
til offentligheden. Hun ønsker i den anledning videre at henvise til den videre
sms-korrespondance mellem hende og Henrik Studsgaard samme nat over
midnat, hvoraf man kan se, at hun prøvede at hjælpe Henrik Studsgaard, som
var i en vanskelig situation. Hun og Henrik Studsgaard delte en svær situation.
Det er hendes opfattelse, at hun og Henrik Studsgaard – på det personlige
plan – som følge af hele kriseforløbet har en oplevelse af at være hinandens
374
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
krigskammerater. Hun medgiver, at ”følelserne var uden på tøjet” i sms-kor-
respondancen, men det var også en meget vanskelig situation.
5.9.4.
Korrespondance om miljø- og fødevareministerens talelinje
og kendskab til manglende hjemmel
Kontorchef Paolo Drostby skrev den 9. november 2020 kl. 23.44 en mail til
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen med kopi til afdelingschef Tejs
Binderup, alle Miljø- og Fødevareministeriet, hvori han skrev:
”…
Kære Mogens
Jeg har genbesøgt KU-sagen, og Tejs’ beskrivelse herunder under ‘tids-
linje’ er spot on, bortset fra at forberedelsen af KU var 3. November.
Det var ikke en del af KU-sagen, at det skulle besluttes at alle dyr straks
skulle slås ned. Du har formentlig fået besked torsdag den 5. hvor vi
satte i værk med at lave lovforslaget.
…”
Mogens Jensen besvarede Paolo Drostbys mail den 10. november 2020 kl.
00.34 med kopi til Tejs Binderup, hvori han skrev:
”...
Kære Paolo,
Tak for det. Find gerne imorgen tidlig det konkrete tidspunkt hvor jeg
bliver informeret om at der ikke er hjemmel
…”
Få minutter senere, kl. 00.37, skrev Paolo Drostby til Tejs Binderup:
”…
Vi kigger videre i morgen, men det er formentlig sket mundtligt?
…”
Kl. 00.47 sendte Tejs Binderup en mail til Henrik Studsgaard og Søren An-
dersen med emnet ”Talelinje”, hvoraf det fremgår, at Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet torsdag den 5. november 2020 fik afklaret, at der ikke vurderes at
375
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
være hjemmel til at påbyde aflivning uden for zonerne. Få minutter senere, kl.
00.58, sendte Tejs Binderup ligeledes mailen til Paolo Drostby og pressechef
Bjarke Kamstrup:
”…
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet direkte i brevet til minkavlerne, at der er tale
om en opfodring til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres
mink. Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. Det brev til
minkavlerne, som Fødevarestyrelsen bl.a. efter opfordring fra branchen
udsendte fredag i sidste uge, pålagde ikke retligt set minkavlerne at
aflive deres dyr. Det er vurderingen, at myndighederne ikke har truffet
afgørelser om aflivning uden for zonerne, og at myndighederne har
ikke tvangsmæssigt gennemført aflivning af mink uden for zonerne.
Men det ændrer ikke ved, at myndighederne burde have været mere
eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring til aflivning hur-
tigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til minkfarme uden
smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på 7,8 km fra en
smittet besætning.
Hvornår vidste du, at der ikke var hjemmel til at påbyde nedslagning
uden for zonerne?
Miljø- og Fødevareministeriet får torsdag d. 5. november, i dialog med
Justitsministeriet, afklaret, at der ikke vurderes at være hjemmel til at
påbyde nedslagning uden for zonerne, og at der skal et hastelovforslag
til. Samme dag bliver jeg orienteret herom.
376
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0379.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Hvordan kan der blive sendt et brev ud d. 6. november, som fortæller
avlerne at de skal slå ned, når I allerede d. 5. november ved, at der
ikke er hjemmel hertil?
Det er et godt spørgsmål, og når vi kigger tilbage på brevet nu, kan vi
jo godt se, at vi skulle have været mere eksplicitte omkring, at der, i
forhold til smittefri minkfarme uden for risikozonerne, var tale om en
opfordring til aflivning hurtigst muligt af hensyn til Folkesundheden,
end det fremstår i brevet.
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket i den konkrete sag, og det beklager jeg
meget.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om udkastet til pressenotatets
afsnit om, at Miljø- og Fødevareministeriet torsdag den 5. november 2020 fik
afklaret, at der ikke vurderes at være hjemmel til at påbyde aflivning uden for
zonerne, forklaret, at han ikke er enig i den formulering. Det var et udkast,
som han fik tilsendt. Han fik først besked om den manglende lovhjemmel
lørdag den 7. november 2020 kl. 18.31.
Henrik Studsgaard besvarede kl. 01.07 Tejs Binderups mail fra kl. 00.47,
hvori han skrev:
”Jeg tænker at interviewet skal køre med udgangspunkt i nedenstående
- og så bare gentage budskaberne”.
Henrik Studsgaard havde i mailen ændret på formuleringerne i Tejs Binde-
rups mail, idet der i talelinjen nu stod, at ministeren blev bekendt med den
manglende hjemmel om torsdagen:
”…
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet direkte i brevet til minkavlerne, at der er tale
om en “opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres
mink. Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
377
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0380.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende hjemmel.
Det blev jeg torsdag og derfor ærger det mig da dobbelt op, at vi i mi-
nisteriet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er er rigtig
ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. For så vidt
angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt sikker på
at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar – så det
må I have til gode. Det håber jeg I har respekt for. Men uanset hvad,
så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde have været mere eks-
plicit omkring, at der var tale om en opfordring til aflivning hurtigst
muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til minkfarme uden smit-
teforekomst, der ligger uden for risikozonerne på 7,8 km fra en smittet
besætning.
…”
Henrik Studsgaard videresendte samme nat kl. 01.19 den reviderede talelinje
til Mogens Jensen, Søren Andersen, Bjarke Kamstrup og Tejs Binderup, hvori
han skrev:
”…
Kære alle 4
Hermed bud på talelinje fra Tejs og mig til vores møde i morgen tidlig.
Jeg tænker at interviewet skal køre med udgangspunkt i nedenstående
- og så bare gentage budskaberne.
Og ikke et ord om regeringen, andre myndigheder eller Fur ;-)
…”
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mailen
forklaret, at forslaget til beredskab harmonerede fint med statsministerens
378
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
udtalelse på pressemødet den 4. november 2020 om, at alle mink skulle afli-
ves. Beredskabet handlede om brevet til minkavlerne. Der var et stort pres fra
minkavlerne om en nærmere beskrivelse af, hvordan de skulle forholde sig for
at opnå tempobonus, hvorfor Fødevarestyrelsen sendte brevet til minkavlerne.
Om morgenen den 10. november 2020, kl. 06.47, sendte Søren Andersen en
mail til sig selv om ”Linje til i dag” og kl. 7.00 sendte han mailen til Bjarke
Kamstrup med bemærkningen ”Her er den linje, vi har talt om nu”, og kl. 7.01
sendte han talelinjen til stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, hvori
det fremgik, at ministeren blev bekendt med den manglende hjemmel om
fredagen. Af mailen fremgår:
”…
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være en
“opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink.
Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-
mel. Det blev jeg fredag og derfor ærger det mig da dobbelt op, at vi i
ministeriet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg
er rigtig ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op
på fejlen.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget.
For så vidt angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt
sikker på at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar
- så det må I have til gode. Det håber jeg I har respekt for.
Men uanset hvad, så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde
have været mere eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring
379
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0382.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til
minkfarme uden smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på
7,8 km fra en smittet besætning.
Hvorfor har du ikke fået oplysningen om, at der mangler lovhjemmel
før fredag?
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit
ministerium før fredag. Det er en beklagelig fejl, at mit embedsværk
ikke har orienteret mig før. Jeg må konstatere, at denne proces er gået
stærkt, og der er der desværre blevet begået fejl i forhold til at orientere
både mig og minkavlerne.
Har du tillid til dit embedsværk?
Jeg beklager overfor minkerhvervet, at de ikke har fået korrekte oplys-
ninger fra begyndelsen. Det er ikke okay. Det er gået stærkt i en svær
situation, som ingen har prøvet at stå i før. Det er der blevet rettet op
på, og det må selvfølgelig ikke ske.
…”
Søren Andersen sendte ligeledes den 10. november 2020 kl. 07.03 den re-
viderede talelinje til Bjarke Kamstrup, Tejs Binderup, Henrik Studsgaard og
Mogens Jensen.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om sin
mail til Martin Justesen forklaret, at han ikke husker den præcise baggrund
for, at han sendte mailen, men da sagen fyldte meget i medierne, ville han nok
orientere Martin Justesen om, hvad Mogens Jensen ville sige under samrådet,
da statsministeren også skulle til spørgetime i Folketinget senere på dagen.
Han husker ikke, om Martin Justesen havde bedt om en orientering, men han
ville nok have orienteret ham herom under alle omstændigheder. Det hand-
lede for ham om at få lavet et hurtigt udkast til et presseberedskab, da de var
under et stort pres. Det var vigtigt, hvornår ministeren blev orienteret om
hjemmelsproblematikken. Idet Mogens Jensen skulle i samråd, hvor der var
sandhedspligt, skulle beredskabet være korrekt. Det var ikke almindeligt, at
beredskabet blev afklaret på mail og med en så kort frist. Han skrev ”fredag”
i oplægget til Mogens Jensen, da det hele gik meget stærkt, og det var nok
ment som et udkast.
380
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0383.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Sørens An-
dersens mail til Martin Justesen forklaret, at han ikke har en forklaring på,
hvordan datoen for hvornår Mogens Jensens fik besked om den manglende
lovhjemmel, blev ændret fra torsdag den 5. november 2020 til fredag den 6.
november 2020.
Samme morgen den 10. november 2020, kl. 8.18 besvarede Mogens Jensen
mailen, hvori han skrev, at han ”sidst på ugen” blev klar over den manglende
lovhjemmel, og det fremgår endvidere, at han ikke blev orienteret ”om den
manglende lovhjemmel af mit ministerium før fredag”:
”…
Forslag til ændringer understreget her nedenfor
Dbh
Mogens
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være en
“opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink.
Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-
mel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det mig , at vi i ministe-
riet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg er rigtig
ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. For så vidt
angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt sikker på
at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar - så det må
I have til gode. Det håber jeg I har respekt for.
381
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0384.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Men uanset hvad, så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde
have været mere eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring
til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til
minkfarme uden smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på
7,8 km fra en smittet besætning.
Hvorfor har du ikke fået oplysningen om, at der mangler lovhjemmel
tidligere.
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit mi-
nisterium før fredag. Jeg må konstatere, at denne proces er gået rigtig
stærkt, og så kan der ske fejl og det er der sket. Men samlet set er det
naturligvis overordnet mit ansvar som minister, hvad der foregår i mit
ministerium.
Har du tillid til dit embedsværk?
Ja – det har jeg. Det er gået rigtigt stærkt i en svær situation, som in-
gen har prøvet før. Og i sådan en situation er der risiko for fejl. Og det
har der været, og det må jeg som minister også tage det overordnede
ansvar for i mit ministerium. Der er nu rettet op på fejlene og jeg vil
gerne endnu engang beklage overfor minkerhvervet, at de ikke har fået
korrekte oplysninger fra begyndelsen.
…”
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Mogens Jen-
sens rettelse af tidspunktet for orientering forklaret, at han ikke har noget bud
på, hvorfor datoen for orienteringen af Mogens Jensen blev ændret.
Kl. 08.29 sendte Mogens Jensen på ny mailen til Søren Andersen, Bjarke
Kamstrup og Henrik Studsgaard, hvori der var en rettelse i taleberedskabet i
forhold til spørgsmålet om tillid til embedsværket:
”…
Med enkelt ny rettelse:
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være en
382
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0385.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
“opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink.
Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-
mel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det mig, at vi i ministe-
riet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg er rigtig
ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
På baggrund af sagens alvor vil jeg nu iværksætte en redegørelse om
forløbet, som jeg vil oversende til Folketinget.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. For så vidt
angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt sikker på
at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar - så det må
I have til gode. Det håber jeg I har respekt for.
Men uanset hvad, så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde
have været mere eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring
til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til
minkfarme uden smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på
7,8 km fra en smittet besætning
Hvorfor har du ikke fået oplysningen om, at der mangler lovhjemmel
tidligere.
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit mi-
nisterium før fredag. Jeg må konstatere, at denne proces er gået rigtig
stærkt, og så kan der ske fejl og det er der sket. Men samlet set er det
naturligvis overordnet mit ansvar som minister, hvad der foregår i mit
ministerium.
Har du tillid til dit embedsværk?
383
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0386.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Det er gået rigtigt stærkt i en svær situation, som ingen har prøvet før.
Og i sådan en situation er der risiko for fejl. Og det har der været, og
det må jeg som minister tage det overordnede ansvar for i mit mini-
sterium. Der er nu rettet op på fejlene og jeg vil gerne endnu engang
beklage overfor minkerhvervet, at de ikke har fået korrekte oplysninger
fra begyndelsen.
Jeg har ingen grund til at tro at der er nogen der har forholdt mig op-
lysninger i sagen.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om sin rettelse forklaret, at
han gerne selv ville have fastslået, hvornår han fik besked om, at der ikke
var hjemmel til aflivning af samtlige mink. Han bad om, at man gennemgik
systemet for at få det klarlagt, og han gennemså selv sin indbakke.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Mo-
gens Jensens mail forklaret, at han talte med Mogens Jensen om, hvornår mi-
nisteren fik kendskab til hjemmelsproblematikken, da Mogens Jensen skulle
udtale sig og i samråd. De havde også talt om det i forbindelse med tilblivelsen
af presseberedskabet. Efter aftale med Mogens Jensen blev det ændret til ”sidst
på ugen”,
da det på det tidspunkt var svært at sige præcist, hvornår Mogens Jen-
sen var blevet orienteret. På den måde var de sikre på, at Mogens Jensen ikke
sagde noget forkert på samrådet, før de fik det endeligt afklaret. Han havde
talt med Mogens Jensen om de understregede rettelser i taleberedskabet. Det
kan sagtens være Mogens Jensen selv, der indsatte rettelserne i beredskabet.
Det må være en forglemmelse, at ordlyden ikke blev rettet fra
”… før fredag”
til
”… sidst på ugen”
i beredskabets spørgsmål, om ”Hvorfor har du ikke fået
oplysningen om, at der mangler lovhjemmel tidligere”.
Miljø- og Fødevareministeriets pressenotat om ”Lovhjemmel til aflivning af
raske mink” blev endeligt godkendt den 10. november 2020 af Henrik Studs-
gaard kl. 16.30 og af Mogens Jensen kl. 19.56. Pressenotatet fik følgende
indhold:
384
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
”…
Ministerens hovedbudskaber:
∙ Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af
mink udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal
der være i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor
er det en fejl, at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at
det skulle være en “opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at
aflive deres mink. Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
∙ På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lov-
hjemmel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det mig da
dobbelt op, at vi i ministeriet sidst på ugen får udsendt det omtalte
brev til avlerne. Det er jeg er rigtig ked af og vi vil i det videre gøre
alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
∙ Vi står dog også i en global sundhedskrise, og derfor har vi valgt
at træffe en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både
et politisk flertal og når SSI siger, at en fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge CO-
VID-19 med vacciner, er der ingen tid at spilde.
∙ Heller ikke med at få den nødvendige hjemmel på plads, og derfor
blev der også straks sat gang i en lovproces. Det er her afgørende for
mig, at få behandlet lovforslaget hurtigt, så de danske minkavlere
kan få klarhed over den juridiske hjemmel, særligt da lovforslaget
ud over at give hjemmel til at aflive raske dyr uden for zonerne,
også bemyndiger ministeren til at yde erstatning og kompensation
til minkavlerne.
∙ Jeg vil derfor i dag fremsætte lovforslaget og samtidig anmode Fol-
ketingets partier om en hurtig behandling.
Q&A
Q: Hvornår fik du besked om, at der ikke var hjemmel i loven til at
aflive alle mink i Danmark?
385
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit mi-
nisterium før sidst på ugen. Det er en beklagelig fejl, at mit embedsværk
ikke har orienteret mig før. Jeg må konstatere, at denne proces er gået
stærkt, og der er der desværre blevet begået fejl i forhold til at orientere
både mig og minkavlerne.
Q: Hvorfor orienterer dit embedsværk dig ikke om, at der ikke var
lovhjemmel?
Jeg beklager overfor minkerhvervet, at de ikke har fået korrekte oplys-
ninger fra begyndelsen. Det er ikke okay. Det er gået stærkt i en svær
situation, som ingen har prøvet at stå i før. Det bliver der rettet op på,
og det må selvfølgelig ikke ske.
Q: Har du stadig tillid til dit embedsværk
Det har været en proces, der har skulle gå enormt stærkt. I sådan en
proces vil der blive begået fejl, og det er der også blevet begået her. Men
i sidste ende er det jo mit ansvar, at tingene kører som de skal.
Q: Der er sendt et brev ud til minkavlerne, hvor der står, at avlerne
”skal” påbegynde aflivningen hurtigst muligt. Vidste du på dette tids-
punkt, at der ikke var hjemmel i loven?
Det har aldrig været hensigten at bede avlerne slå deres mink ned i
modstrid med loven, og jeg beklager, det ikke fremgår af brevet af det
skulle, at det skulle være en opfordring.
…
Q: Hvorfor trækker I ikke den ulovlige ordre tilbage?
Der er ved, at blive sendt et nyt brev ud til minkavlerne, som tydeligt
beskriver, hvad der gælder, og hvad minkavlerne i og uden for zonerne
skal gøre for at opnå tempo-bonus.
Q: Hvem i regeringen tog beslutningen om, at alle mink skulle slås
ned?
Det var en regeringsbeslutning truffet i regeringens koordinationsud-
valg på baggrund af en meget klar risikovurdering fra sundhedsmyn-
dighederne.
…”
386
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0389.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Dagen efter, onsdag den 11. november 2020 kl. 23.57, skrev Mogens Jensen
til Paolo Drostby med kopi til Søren Andersen:
”…
Hej Paolo,
Har som nævnt kigget min Inbox igennem og her bliver jeg orienteret
lørdag den 7.11 kl. 18.31, hvilket passer med F2. Og blev mundtligt
varslet af Søren efter pressemødet lørdag.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mailkorrespondancen for-
klaret, at han var i ministeriet i de pågældende dage. Han ville kunne huske
det, hvis han var blevet orienteret om, at der ikke var lovhjemmel.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at det ville være naturligt, hvis Mogens Jensen var blevet orienteret
torsdag den 5. november 2020, men han kan ikke huske, om det skete den dag.
5.9.5.
Korrespondance om presseberedskab vedrørende presseud-
talelser den 8. og 10. november
Kl. 9.47 skrev Bjarke Kamstrup en mail til Søren Andersen, Tejs Binderup,
Paolo Drostby og Henrik Studsgaard om ”Nødvendigt presseberedskab” ved-
rørende udtalelserne til pressen søndag den 8. november og tirsdag den 10.
november. Af mailen fremgår:
”…
Kære alle fire
Der er efterhånden en del, der er begyndt at sammenligne citatet fra i
søndags med udmeldingen i dag.
I søndags sagde vi:
”Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden.
Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragt-
ning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning,
387
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0390.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
inden man meldte dette ud.
Regeringen har skrevet rundt til de enkelte
minkfarmere med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt
hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til om
nødvendigt at påbyde dette - herunder også så minkavlerne kan få den
nødvendige kompensation. Det er der nu dialog med ordførere og partier
om, og derfor er et nyt lovforslag under udarbejdelse.”
Det betyder jo, at vi vidste det, da vi meldte ud? Hvorfor forklarer vi
forskellen? Svar haster! Vi kan ikke lave flere interviews, før vi har
svar på det.
…”
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Bjarke Kam-
strups mail forklaret, at han tror, at det refererede til, at der var behov for,
at man hurtigt meldte ud til minkavlerne, hvordan de skulle forholde sig i
forhold til deres egen aflivning og kompensation. Minkavlerne efterspurgte
retningslinjer inden hastelovforslaget var blevet vedtaget.
Kl. 10.10 fortsatte Bjarke Kamstrup mailtråden og skrev på ny til Søren An-
dersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby og Henrik Studsgaard:
”…
Hvad med:
Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel onsdag, da
vi afholdt pressemøde. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at man i
ministeriet ikke mente man kunne afvente ny lovgivning, inden man
meldte ud til minkavlerne fredag. Det er den udmelding, citatet henviser
til. Det var et stort ønske fra minkerhvervet at der blev meldt hurtigt
ud til avlerne.
Det her understreger også, at det har været et rodet forløb, og at der er
sket fejl, og det vil nu alt sammen blive undersøgt i en redegørelse til
Folketinget. Minkavlerne har samtidigt modtaget et nyt brev fra Føde-
varestyrelsen, der præciserer brevet fra fredag.
…”
388
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0391.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Få minutter senere, kl. 10.16, fortsatte Bjarke Kamstrup mailtråden med et
forslag, som var aftalt med Henrik Studsgaard, og kl. 10.52 skrev Tejs Binde-
rup ”forslag til tilføjelse med fed, og flytning af tekst med gennemstregning
og understregning”:
”…
Endelig formulering aftalt med Henrik:
Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel onsdag, da vi
afholdt pressemøde. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at man i mi-
nisteriet ikke mente man kunne afvente ny lovgivning med hjemmel
til at påbyde aflivning udenfor sikkerhedszonerne på 7,8 km., inden
man meldte ud til minkavlerne fredag,
hvordan de skulle agere for at bi-
drage til aflivningsindsatsen
.
Det var et stort ønske fra minkerhvervet at der
blev meldt hurtigt ud til avlerne.
Det er den udmelding, citatet henviser
til. Det var et stort ønske fra minkerhvervet at der blev meldt hurtigt
ud til avlerne. Og som jeg allerede har sagt tidligere, var det en fejl, at
brevet ikke kom til at fremstå som en opfordring.
Det her understreger også, at det har været et rodet forløb, og at der er
sket fejl, og det vil nu alt sammen blive undersøgt i en redegørelse til
Folketinget. Minkavlerne har samtidigt modtaget et nyt brev fra Føde-
varestyrelsen, der præciserer brevet fra fredag.
…”
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
at Bjarke Kamstrups mail kl. 10.10 ikke henviste til pressemødet om onsdagen.
Han er enig i mailens indhold, og han synes fortsat, at det fremgår klart af
formuleringen, at der henvises til brevet af 6. november 2020 til minkavler-
ne. Tilretningen med fed skrift i Bjarke Kamstrups mail kl. 10.16 måtte være
Tejs Binderups rettelse. Det var ikke den talelinje, der blev sendt ud. Bemærk-
ningen i Bjarke Kamstrups mail om, at
”… man i ministeriet ikke mente man
kunne afvente ny lovgivning med hjemmel… ”
var efter hans mening en korrekt
gengivelse af, hvad deres opfattelse var på det tidspunkt.
Der var samtidig samme dag, den 10. november 2020, en sms-kontakt mellem
Søren Andersen og Martin Justesen om presselinjen, hvori Martin Justesen
389
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0392.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
tilkendegav, at man i Miljø- og Fødevareministeriet skulle ”henholde jer til
fejl og redegørelse nu”. Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Søren Andersen, kl. 10.17:
Vi tænker at køre med denne:
Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel onsdag, da vi
afholdt pressemøde. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at man i mi-
nisteriet ikke mente man kunne afvente ny lovgivning med hjemmel
til at påbyde aflivning udenfor sikkerhedszonerne på 7,8 km., inden
man meldte ud til minkavlerne fredag. Det er den udmelding, citatet
henviser til. Det var et stort ønske fra minkerhvervet at der blev meldt
hurtigt ud til avlerne. Og som jeg allerede har sagt tidligere, var det en
fejl, at brevet ikke kom til at fremstå som en opfordring.
Det her understreger også, at det har været et rodet forløb, og at der er
sket fejl, og det vil nu alt sammen blive undersøgt i en redegørelse til
Folketinget. Minkavlerne har samtidigt modtaget et nyt brev fra fredag.
Martin Justesen, kl. 10.18:
Hmm
Hvornår er det planen I skal give iw
Søren Andersen, kl. 10.18:
Der er ikke aftalt noget endnu
News er allerede i gang med at kloge sig i, at vores udmeldinger ikke
hænger sammen
Martin Justesen, kl. 10.20:
Tror vi skal være helt sikre på formuleringerne her. Det citat kommer
jo ikke til at bringe klarhed. Så vi undgår nye citater der skal ryddes
op efterfølgende.
Søren Andersen, kl. 10.22:
390
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0393.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Hmm ja. Det sejler. Kan bare ikke helt se, at vi kommer udenom at
forklare os.
Martin Justesen, kl. 10.23:
Derfor tror jeg (som udgpkt) at I skal henholde jer til fejl og redegørelse
nu. Og så må redegørelsen vise hvad der er op og ned.
Søren Andersen, kl. 10.26:
Så sådan en linje her:
Det er tydeligt, at der er begået fejl i dette forløb. Derfor har jeg også
nu iværksat en redegørelse, som skal afdække hele forløbet.
Jeg kan kun gentage, at jeg ikke var bekendt med, at der manglede lov-
hjemmel da jeg meldte beslutningen om at alle mink skal aflives ud.
Det beklager jeg, og så ser jeg frem til at få en dialog med Folketingets
partier, når vi har en redegørelse på plads.
Søren Andersen, kl. 10.31:
Og så evt tale til baggrund med de journalister, der botaniserer i det
Søren Andersen, kl. 10.52:
Er det fint med linjen om redegørelse?
Søren Andersen, kl. 12.03:
DR er rasende over ikke at kunne få Mogens i tale. Ved godt, vi ikke
skal lade os drive af medierne. Men måske en aftale om live i 18.30’eren
kan gøre det. Hvad siger du?
Martin Justesen, kl. 12.06:
Tænker jeg er fint
Søren Andersen kl. 12.06
[Thumbs Up-emoji]
…”
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sms-korrespondancen med Martin Justesen forklaret, at det er korrekt, at de
391
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0394.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
herefter henskød de faktuelle oplysninger om, hvad Mogens Jensen vidste om
hjemlen til beslutningen, til redegørelsen, og i stedet blot beklagede forløbet.
Martin Justesen var formentlig bekymret for, at der blev sagt noget, der ikke
var korrekt. De skulle hellere have brugt Bjarke Kamstrups foreslåede citat,
men da det hele gik så stærkt, og mediepresset var så voldsomt, var han også
tilbøjelig til at henskyde oplysningerne om, hvornår Mogens Jensen fik kend-
skab til hjemmelsspørgsmålet til redegørelsen. Han var også bange for, at der
blev sagt noget, der ikke var korrekt.
Den 10. november 2020 kl. 10.57 fortsatte Søren Andersen mailtråden om
”Nødvendigt beredskab” med Tejs Binderup, Paolo Drostby og Henrik Studs-
gaard, hvori han skrev om Martin Justesens tilkendegivelser:
”…
Justesen ønsker ikke, at vi går ind i hver eneste tvivlspørgsmål.
Jeg mangler stadig endeligt go, men tror vi lander på noget i denne
retning:
Så sådan en linje her:
Det er tydeligt, at der er begået fejl i dette forløb. Derfor har jeg også
nu iværksat en redegørelse, som skal afdække hele forløbet.
Jeg kan kun gentage, at jeg ikke var bekendt med, at der manglede lov-
hjemmel da jeg meldte beslutningen om at alle mink skal aflives ud.
Det beklager jeg, og så ser jeg frem til at få en dialog med Folketingets
partier, når vi har en redegørelse på plads.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om pressecitatet forklaret, at
det, som han opfattede, da han fik forslaget til pressemeddelelsen, var, at man
med pressemeddelelsen forklarede, hvad der var sket, herunder at man sendte
et brev til minkavlerne, idet minkavlerne havde anmodet om informationer.
Det, der skulle svares på, var ordlyden af brevet til minkavlerne. Det er rig-
tigt, at regeringen traf beslutningen om, at alle mink skulle aflives hurtigt.
Pressemeddelelsen kunne godt have været skrevet klarere. Tingene gik meget
stærkt i de dage. ”Regeringen” betyder KU. ”Man” betyder Fødevarestyrelsen,
392
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0395.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
da det vedrører brevet til avlerne. Når der igen står ”Regeringen”, burde det
have været ”Fødevarestyrelsen”.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at ordet ”man” i sætningen: ”Derfor har man vurderet, at man ikke
kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud” henviser til Miljø- og
Fødevareministeriet. Det var en upræcis kommunikationslinje. Forespurgt, om
der var embedsmænd, som kunne have vurderet, at der manglede lovhjemmel,
inden man foretog udmelding af regeringsbeslutningen, har han forklaret,
at det ikke var noget, som var present i løbet af den 4. og 5. november 2020,
men det er korrekt, at man i Miljø- og Fødevareministeriet vurderede, at der
ikke var lovhjemmel.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
først da Henrik Studsgaard sendte ham en sms natten mellem mandag den
9. og tirsdag den 10. november 2020, hvori han skrev: ”Vi må tage den på
os”, blev han klar over, at regeringen var af den opfattelse, at den ikke var in-
formeret om den manglende hjemmel. Citatet er fuldt ud dækkende for hans
opfattelse af situationen på det tidspunkt.
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han ikke
tog stilling til det citat fra ministeren. Han tror, at det er den anden Paolo, der
refereres til. Han har ingen erindring om den mail. Det er korrekt, at han er
på cc. Han har ikke nødvendigvis læst mailen, når Mogens Jensen har svaret,
at det var fint. Så læser han det ikke efterfølgende for at se, om han eventuelt
skulle have haft en bemærkning til det. Han kan ikke sige, hvorfor man har
formuleret sætningen om, at man vurderede, at man ikke kunne afvente ny lov-
givning på den måde, som man har. Han ville ikke have formuleret det sådan.
5.9.6.
Udvidet spørgetime med statsministeren den 10. november
2020
Tirsdag den 10. november 2020 blev der afholdt udvidet spørgetime med
statsminister Mette Frederiksen i Folketinget, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg F, møde 13, kl. 13:00 ff.
Forud for spørgetimen blev der i Statsministeriet den 9. november 2020 om
aftenen udarbejdet fire overliggerberedskaber, som alle var godkendt af de-
partementschef Barbara Bertelsen.
393
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0396.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Under sin indledende redegørelse beklagede statsministeren forløbet om lov-
hjemmel, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 13, kl. 13:00.
”…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
…
Jeg vil i dag gerne have lov til at rette en særlig tak til minkavlerne for
den utrolig ansvarlige måde, som I tager det her på, og også en særlig
tak til nordjyderne, der lige nu løfter en stor opgave for hele Danmark.
Aflivningen af mink i de syv kommuner i Nordjylland går hurtigt. Jeg
vil gerne gentage min og regeringens store medfølelse med alle jer og
alle dem, der står i en svær situation, fordi dyrene desværre skal aflives.
Hele Danmark er ked af situationen.
Jeg skal samtidig beklage forløbet omkring spørgsmålet om lovhjemmel
over for Folketinget og også over for minkavlerne. Det har fødevaremi-
nisteren også gjort her til morgen. Selv om der er travlt, siger det sig selv,
at det skal være fuldstændig klart, hvad der kræver ny lovgivning. Det
har det ikke været, og det vil jeg gerne beklage. Og fødevareministeren
vil nu redegøre grundigt for forløbet over for Folketinget.
…”
Under spørgetimen i Folketinget gav statsministeren nogle af de samme svar
om KU-mødet den 3. november 2020 og forløbet herefter, som hun har gjort
under sin afhøring for kommissionen. Statsministeren svarede således både
i Folketinget og for kommissionen, at man på KU-mødet ikke blev gjort op-
mærksom på, at der ikke var lovhjemmel til de beslutninger, som blev truf-
fet, at hun ville have redegjort for den manglende hjemmel på pressemødet
den 4. november 2020, hvis hun havde været bekendt hermed, at hun – selv
med kendskab om den manglende hjemmel - ville havde holdt præcis det
samme pressemøde, men med tilføjelse om at bede Folketinget om en haste-
behandling, og at regeringen ikke havde en interesse i at holde noget skjult
for Folketinget.
Nedenfor er uddrag af partilederes/politiske ordføreres/politisk leders spørgs-
mål til statsministeren og statsministerens svar gengivet, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg F, møde 13, kl. 13:30ff.
394
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
”…
Spm. nr. US4
Jakob Ellemann-Jensen
(V):
Tak for det, formand. Statsministeren beklager. Statsministeren bekla-
ger, at regeringen, at statsministeren, udstedte en ulovlig ordre.
En ulovlig ordre om, at raske minkbesætninger i Danmark skulle slås
ned. En ordre, man ikke havde lovhjemmel til, en ordre, man ikke havde
erstatningen på plads i forhold til, en ordre, som man ikke ville lægge
beslutningsgrundlaget frem for.
Jeg synes, det er ret rystende, at man omgås Danmarks Riges Grundlov
så lemfældigt, som det er tilfældet her. Jeg synes, det er rystende, at der
ikke er en større grundighed, når det her handler om menneskers livs-
værk. Det her handler om familier, der får taget alt fra sig. Det handler
om familier, der ser deres verden styrte i grus. Vi har set dem i fjernsynet
hen over de seneste dage: Vi har set store stærke mand stå og græde
på tv over at se deres livsværk smuldre, over at se, at det, de har arvet
fra deres forældre og fra deres bedsteforældre, nu forsvinder, og at de
selv skal være med til at slå det ihjel. Vi har ikke set regeringen svare
på, hvad det egentlig er, der ligger bag.
Regeringen ønskede jo ikke at stille op, og det er statsministeren jo
så nødt til at gøre nu, så tak for det. Der har været mange forskellige
forklaringer på, hvad begrundelsen har været for, at man har overtrådt
grundloven. Jeg tror, at fødevareministeren er kommet med en tre-fire
forskellige i løbet af de seneste tre-fire dage. Og det er selvfølgelig også
meget interessant, men det får vi nok ikke noget klarere svar ud af. Så
det, jeg egentlig gerne vil have et meget klart svar på, er: Hvornår vidste
statsministeren, at den ordre, statsministeren gav i onsdags, var ulovlig?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Det er helt korrekt, at der er sket en fejl i forbindelse med den beslut-
ning, regeringen traf i sidste uge, og det tilhørende pressemøde. Det
har vist sig efterfølgende, at der ikke er lovhjemmel til at pålægge, at
395
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
de mink, der endnu ikke er syge af covid-19, desværre skal slås ihjel.
Det bliver Statsministeriet gjort opmærksom på i weekenden, og der
bliver derefter taget kontakt til Folketingets partier.
Det er en fejl, det er også en beklagelig fejl. Jeg sagde i starten af forløbet
omkring covid-19, at vi ville komme til at begå fejl. Det skulle vise sig,
at vi kom til at begå en fejl i sidste uge. Det beklager vi. Det ændrer ikke
på substansen i det her: Det her handler om sundhed, og det handler om
folkesundheden, det handler om risikoen for, at vi i Danmark desværre
kan komme til at underminere en fremtidig vac-cine. Og det handler
om, at vi ser en muteret virus via mink, som også har smittet, i mine
øjne, for mange danskere, ikke mindst i Nordjylland.
Fejlen er begået, den beklager vi, og nu håber vi så på, at vi kan få aftalt
det, der skal aftales, nemlig af den lovhjemmel kommer på plads, så vi
kan få effektueret det, der er nødvendigt, nemlig at minkene slås ned,
at erhvervet kompenseres, at de medarbejdere, der bliver ramt, kan
komme videre, og at vi dermed giver det nødvendige danske bidrag til
fortsat at have kontrol over den her epidemi herhjemme, og at vi ikke
kommer til at underminere en fremtidig vaccine.
…
Jakob Ellemann-Jensen
(V):
Man begik en fejl, det beklager man, og det er menneskeligt at fejle.
Den her præmis med, at vi har folkesundhed på den ene side og folke-
styre på den anden side, er en forkert modsætning. De to ting både kan
og skal gå hånd i hånd i et demokrati – og i denne sal.
Altså, det med bare at sige: Jamen, det var sådan set bare ærgerligt, er
ikke godt nok. Statsministeren gav en ulovlig ordre. Baggrunden for
den, indholdet af den, er ikke relevant. Statsministeren gav en ulovlig
ordre.
Jeg har simpelt hen ikke fantasi til at tro på, at der ikke er et eneste
menneske i det mødelokale, hvor man har drøftet den her ordre, der
har gjort opmærksom på, at man måske skulle have lovhjemmel.
396
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
Statsministeren er tidligere justitsminister. Det er mig helt uforståeligt,
ubegribeligt og utænkeligt, at statsministeren ikke selv har skænket det
en tanke undervejs: Måske skal vi have lovhjemmel, inden vi dræber
et helt erhverv. Det tror jeg simpelt hen ikke på.
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Der er jo to ting at sige til det her. Den ene er, at fejlen er begået, og det
står jeg også her i Folketingssalen og siger i dag. Det er beklageligt, men
det ændrer hverken på indholdet eller substansen. Vi bliver ikke gjort
opmærksom på, i forbindelse med de beslutninger, vi træffer, at der ikke
er lovhjemmel. Hvis vi havde fået det at vide, havde jeg selvfølgelig sagt
det på det efterfølgende pressemøde, der blev afholdt i onsdags. Og så
bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke er enig med Venstres forman i, at
rammen for den her diskussion er irrelevant.
Vi står midt i en global pandemi. Vi står med den kæmpestore udfor-
dring, at en del af de dyr, vi har i dansk landbrug, nemlig minkene,
smitter mennesker med covid-19, og at det måske oven i købet er en
muteret virus, som kan være med til at underminere en fremtidig vac-
cine. Det er ikke ligegyldigt. Det er heller ikke ligegyldigt, at regeringen
begår fejl. Det må regeringen beklage. Men fremadrettet ændrer det her
intet i forhold til indholdet af substansen: Vi bliver desværre nødt til at
slå de mink ned, sådan at virus ikke spreder sig endnu mere.
…
Jakob Ellemann-Jensen
(V):
Det var en meget fin stråmand, som statsministeren præsenterede der.
Der er vist ikke nogen, der har hævdet, at det her er ligegyldigt.
Men jeg har lige sagt, at der ikke er en modstrid mellem folkesundhed
og folkestyre, og det holder jeg fast ved, og det vil jeg egentlig også gerne
holde statsministeren fast ved. Men når der er begået en fejl som den,
der er begået her, og statsministeren har udstukket en ulovlig ordre, er
statsministeren så enig med mig i, at statsministeren har ansvaret for
den ulovlige ordre, statsministeren giver?
…
397
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Der er ikke en modsætning mellem folkestyre og folkesundhed, det har
vi jo vist i Danmark siden marts måned. Regeringen var ikke bekendt
med, at der ikke var hjemmel til det, der blev sagt, i forhold til raske
mink uden for den risikozone, der er. Det er selvfølgelig en fejl, og hvis
vi havde vidst det, havde vi jo klart kommunikeret det onsdag. Jeg ville
have holdt præcis det samme pressemøde, men med en tilføjelse, nemlig
at vi ville bede Folketinget om en hastebehandling.
Jeg bliver nødt til at spørge: Hvilken interesse skulle den her regering
have i, hvis vi var bekendt med det, hvad vi ikke var, at holde det skjult
for Folketinget? Det ville jo komme for en dag under alle omstændig-
heder. Det, der er afgørende for den her regering, er, at vi varetager
danskernes sundhed og folkesundheden, og derfor bliver vi desværre
nødt til at slå de mink ned. At det så viser sig, at der ikke er hjemmel
til det, der bliver kommunikeret i onsdags, er en fejl, og det skal rege-
ringen selvfølgelig tage på sig, men det ændrer ikke på indholdet og
substansen.
…
Spm. nr. US 10
Alex Vanopslagh
(LA):
Tak for det. Onsdag indkalder statsministeren til et pressemøde, hvor
statsministeren giver den instruks, den ordre, at samtlige mink i Dan-
mark skal aflives. Det er formentlig den mest vidtgående politiske be-
slutning i nyere dansk historie. Den instruks, den ordre, viser sig at være
ulovlig. Fredag, 48 timer efter, sender man et brev ud til alle minkav-
lerne om, at de skal aflive deres dyr. De får endda en bonus for at gøre
det hurtigt. Søndag eller lørdag, men formentlig søndag, går det op for
statsministeren, at den instruks og den ordre, som statsministeren gav
onsdag, er ulovlig, og så er det, at det begynder at blive interessant, i
forhold til hvad statsministerens reaktion er, efter at statsministeren
finder ud af, at det er ulovligt.
Fødevareministeren går ud og siger: Det er vi fuldstændig ligeglade
med, det var meningen, at vi gjorde det her, også selv om vi vidste, at
398
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
det var ulovligt. Det finder vi så ud af ikke passer. Det, som fødevare-
ministeren siger, er simpelt hen usandt. Men statsministeren vælger
ikke at irettesætte fødevareministeren. Tværtimod bliver den ulovlige
instruks stadig væk eksekveret ude i den virkelige verden, og selv om
statsministeren ved, at det er ulovligt, gør statsministeren ingenting.
Jeg var selv ude at besøge en minkfarm i går, og inden jeg forlader
minkfarmen, kommer der nogle fra forsvaret forbi iført uniform, mili-
tære veste og det hele for at tjekke, at de nu også afliver de raske mink.
Altså, de 48 timer, der følger, efter at statsministeren finder ud af, at
det, der er i gang, er ulovligt, er præget af passivitet og af, at man ikke
retter sin fødevareminister, når han taler usandt – at man ikke gør en
fløjtende fis før tirsdag morgen. Hvad er det, der går igennem statsmi-
nisterens hoved i de 48 timer, efter man finder ud af, at det, man har
gang i, er ulovligt, når man ikke gør noget ved det? Kort sagt: Hvad i
alverden er det, der foregår?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Det forløb, der har været, er, at vi mandag i regeringen modtager en
risikovurdering fra sundhedsmyndighederne, hvad angår mink i Dan-
mark. I det ligger der en, må man sige, meget klar risikovurdering, som
vi mener vi ikke kan sidde overhørig. Vi træffer umiddelbart beslut-
ning om, at minkene desværre må aflives, tirsdag, og viindkalder til et
pressemøde onsdag.
Jeg ville, hvis jeg var blevet bekendt med i vores behandling af det her,
at der ikke var nogen lovhjemmel, have gennemført det samme pres-
semøde onsdag med samme besked, men med en tilføjelse om, at jeg
ville have bedt Folketinget om en hastebehandling.
Det viser sig så efterfølgende, at der ikke var den lovhjemmel, som jeg
selvfølgelig lagde til grund for beslutningen. Det bliver vi gjort opmærk-
somme på i Statsministeriet i løbet af weekenden, og der bliver reageret
på det med, at det selvfølgelig skal beskrives og oversendes til Folke-
tinget. Det mener jeg sådan set er den rigtige måde at håndtere det på.
…
399
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Alex Vanopslagh
(LA):
Undskyld, jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt – alene det, at man
tirsdag træffer en af de mest vidtgående beslutninger overhovedet i
dansk politiks historie om at aflive samtlige mink, inklusive de raske
mink, og der ikke er en eneste i lokalet, der spørger: Har vi overhovedet
hjemmel til det? Har vi overhovedet hjemmel til at tage folks private
ejendom fra dem? Altså, der er jo et eller andet, der er gået helt fuld-
stændig galt allerede på det stadie. Men man eksekverer alligevel, og
så finder man ud af, at det er ulovligt, og så er det jo, at statsministeren
ingenting gør ved, at fødevareministeren taler usandt, at fødevaremi-
nisteren påstår, at det har man hele tiden vidst, at det er man ligeglad
med, og ingenting gør ved, at man i de efterfølgende 48 timer stadig
væk eksekverer på en ulovlig instruks.
Hvorfor er det, at statsministeren venter 48 timer med at tage ansvar
for det, der viste sig at være en ulovlig ordre? Hvorfor tager man ikke
ansvar for det allerede søndag? Det er jo statsministeren, der onsdag
siger, at alle mink skal aflives. Så finder man ud af i løbet af weekenden,
at det er ulovligt, og så gør man ingenting før tirsdag. Jeg forstår simpelt
hen ikke hvorfor. Hvad er det der er sket?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Jeg tror, vi bliver nødt til at holde fast i, at der er rigtig mange aspekter
i det her. Der er ét aspekt, der handler om de arme minkavlere, som
desværre får ødelagt deres livsværk på grund af en global pandemi, og
i forhold til håndteringen af dem og deres vilkår håber jeg fortsat på
en bred politisk aftale, så vi kan hjælpe de mennesker godt på vej og
få dem kompenseret for den ulykke, der har ramt dem.
Da vi træffer beslutningen i regeringen, er der jo mange andre hensyn
at tage end det, der specifikt vedrører minkavlerne. Der er nemlig et
hensyn at tage i forhold til Nordjylland; det arbejde påbegyndes.
Og der er i hele den her beslutning jo også potentielt store interesser,
danske interesser, på spil i det her, og derfor betyder hastighed selv-
følgelig noget. Men hvis vi havde været bekendt med, at der ikke var
400
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
lovhjemmel til det, jeg fortsat mener er den nødvendige beslutning,
nemlig at minkene skulle aflives, skulle det selvfølgelig have været sagt
allerede onsdag; det er klart.
…
Alex Vanopslagh
(LA):
Mit sidste spørgsmål er det samme som de sidste to gange, for jeg har
stadig ikke fået svar på det. Og altså, vi må jo tage et samråd om sagen,
hvis det er, at vi ikke kan få svar på det. Det, jeg savner et svar på, er:
Hvorfor er det, at man ikke trækker den ulovlige ordre tilbage før i dag,
når man har vidst det de sidste 48 timer? Det er egentlig et ret banalt
spørgsmål. Jeg er helt med på alt det, der går forud for, at man finder
ud af, at det er ulovligt – fair nok, fejl sker.
Jeg kan stadig ikke få det til at hænge sammen i mit hoved, at så stor
en fejl sker, men det, jeg er interesseret i, er, hvorfor det er, at statsmi-
nisteren ikke har reageret de sidste 48 timer på det.
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Altså, hvad angår myndighedernes håndtering af den her sag konkret,
bliver jeg nødt til at henvise til fødevareministeren. Men jeg vil selv-
følgelig gerne gentage det, som jo også har været omdrejningspunktet
for diskussionen i dag: Det her er en alvorlig situation, vi står midt i
en global pandemi. Vi har en meget, meget stor opgave i at føre Dan-
mark godt igennem den her krise og passe på danskernes helbred, og
derfor er vi i en situation, hvor vi desværre er nødsaget til at få aflivet
minkene. Det arbejde bør fortsætte, og jeg håber inderligt, at vi får
lovgrundlaget på plads så hurtigt som overhovedet muligt, så vi ikke
risikerer menneskeliv i den her diskussion.
…”
5.9.7.
Fødevarestyrelsens brev af 10. november 2020 til mink-
avlerne
Af en mailkorrespondance den 9. november 2020 mellem direktør i Fødeva-
restyrelsen Nikolaj Veje og departementschef i Miljø- og Fødevareministeri-
et Henrik Studsgaard fremgår, at Nikolaj Veje anførte, at Fødevarestyrelsen
havde brug for en klar stillingtagen til, om regeringens udmelding om hastig
401
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0404.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
aflivning af alle dyr – inkl. avlsdyr – skulle fortsætte ufortrødent, og at der
var behov for en tydelige kommunikation, herunder at der blev arbejdet på
et revideret brev til minkavlerne.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at omkring den 8. no-
vember 2020 var han ikke inde i overvejelser om, hvorvidt brevet kunne
opfattes som et påbud. Hanne Larsen var bekymret for, hvordan brevet blev
opfattet. Det var ikke intentionen, at brevet skulle læses som et påbud. Ingen
har givet instruktion til Hanne Larsen om, at det skulle være et påbud. Tidligt
mandag den 9. november 2020 kom han ind over brevet og sendte i dialog
med Hanne Larsen en mail til Henrik Studsgaard.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at Nikolaj Veje ringede mandag den 9. november 2020 og sagde, at der
var behov for yderligere klarhed. Det første han gjorde mandag morgen den
9. november 2020, da han kom ind på kontoret, var at orientere ministeren
om, at Miljø- og Fødevareministeriet havde et problem. Han bad Tejs Bin-
derup om at ringe til Finansministeriet og Statsministeriet og redegøre for
problemstillingen. Miljø- og Fødevareministeriet gik straks i gang med at rette
op, herunder med involvering fra Justitsministeriet. Forespurgt om, hvorfor
der var behov for at ændre ordlyden af brevet den 9. november 2020, hvor
minkavlerne – ifølge hans forklaring, var fuldt ud klar over, at aflivning var
baseret på frivillighed -, og hvor forventningen var, at der kom en hastelovgiv-
ningsproces i gang, forklarede han, at det skyldtes, at brevet rent objektivt var
uhensigtsmæssigt formuleret. Han noterer sig dog samtidig, at minkavlerne
øjensynligt havde opfattet det første brev som praktisk information, men ikke
desto mindre måtte det ændres, når nogen opfattede det som uhensigtsmæs-
sigt formuleret. Forespurgt, om også minkavlerne og Kopenhagen Fur burde
være gjort bekendt med, at der var et lovgivningsmæssigt vakuum, forklarede
han, at allerede søndag den 8. november 2020 om aftenen kørte debatten
med ”120 km/t”, og derfor følte han ikke behov for en særskilt orientering af
minkavlerne. Han traf selv beslutningen om, at brevets ordlyd skulle ændres.
Foreholdt Barbara Bertelsens forklaring, hvorefter det kan se ud som om, at
det var Barbara Bertelsen, som tog skridt til, at der skulle foretages ændringer
i brevet, bemærkede han, at han erindrer forløbet anderledes, idet han tog fat
i Mogens Jensen fra morgenstunden, ligesom han bad Tejs Binderup om at
tage kontakt til Finansministeriet og Statsministeriet om problemet. Han kan
402
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0405.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
godt huske, at der også var en telefonsamtale, hvorunder Barbara Bertelsen
bad om, at Justitsministeriet kom ind over.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret, at om
formiddagen mandag den 9. november 2020 kom det frem, at der var sendt et
brev til minkavlerne som indeholdt mange ”skal”-budskaber. Det var vist nok
Henrik Studsgaard, som gjorde hende opmærksom herpå. Hun var rimelig klar
i spyttet under sin telefonsamtale med Henrik Studsgaard, hvor hun sagde,
at kommunikationen straks skulle tilrettes. Hun sagde til Henrik Studsgaard,
at han skulle tage kontakt til Justitsministeriet herom, idet en opfordring til
minkavlerne ikke måtte fremstå som et ”skal”-budskab. Hun blev nok ikke
så chokeret over selve hastelovforslaget. Det var nok mere udmeldingerne i
brevet til minkavlerne, som var chokerende.
I løbet af mandag den 9. november 2020 var der på afdelingschefniveau
kontakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet om for-
mulering af et nyt brev til minkavlerne, hvori afdelingschef Anders Sparholt
Jørgensen, Justitsministeriet, pointerede, at Fødevarestyrelsens udkast til nyt
brev ikke forholdt sig til hjemmelsspørgsmålet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at
det først var mandag den 9. november 2020 om formiddagen, at de for al-
vor blev opmærksomme på, at brev nr. 1 til minkavlerne kunne misforstås.
Mandag morgen ”tog det fart” om, at brevet til minkavlerne mange steder
indeholdt ordet ”SKAL”. Derfor gik de i gang med at formulere et nyt brev.
Man ville gerne have Justitsministeriet med ind over formuleringen af brev
nr. 2, så man var sikker på, at det nye brev ikke kunne misforstås. Miljø- og
Fødevareministeriet tog kontakt til Justitsministeriet for at være sikre på, at
det nye brev til minkavlerne havde et rigtigt indhold. Efter at Anders Spar-
holt Jørgensen rejste spørgsmålet om hjemmel i mailen sendt mandag den 9.
november 2020 kl. 12.52, gik man i gang med at udarbejde et nyt brev, som
levede op til Justitsministeriets krav. I det nye brev var man mere eksplicit
om, at man var i færd med at udarbejde ny hjemmel.
Den 9. november 2020 kl. 17.11 sendte afdelingschef Tejs Binderup til særlig
rådgiver Søren Andersen og pressechef Bjarke Kamstrup med kopi til Henrik
Studsgaard, kontorchef Paolo Drostby, teamleder Katja Goodhew og retschef
Paolo Perotti, alle Miljø- og Fødevareministeriet, en mail om ”Hjemmelsspørgs-
403
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
mål – tale og tidslinje” i forhold til brevet, der var sendt til minkavlerne. Tejs
Binderup bad kl. 17.52 Bjarke Kamstrup, under henvisning til sin mail kl.
17.11, om at skrive ”denne justering ren”. Af Tejs Binderups mail fremgår:
”…
Hermed bud på talelinje ift. brevet som er sendt til avlerne.
…
Talelinje:
∙ Regeringen besluttede d. 4. november på anbefaling fra sundheds-
myndighederne at alle mink i Danmark skal slås ned hurtigst muligt.
∙ For at sikre, at avlerne i videst muligt omfang har kunnet bidrage
til denne kæmpe indsats har regeringen løbende været i dialog med
Kopenhagen Fur om, hvordan man kunne sikre dette.
∙ Et af elementerne har bl.a. været indførelsen af en tempo-bonus,
således at avlerne kunne få et supplerende betaling pr skind, hvis
aflivningen var færdig inden en fastsat dato.
∙ Efter ønske fra Kopenhagen Fur blev der udarbejdet et brev som
i klart sprog redegjorde for, hvordan de i deres konkrete situation
bedst kunne hjælpe med indsatsen, samt hvad der skulle til, for at
kunne få bonussen
∙ Det blev aftalt med Kopenhagen Fur, at informationerne skulle distri-
bueres til alle minkavlerne, både fra FVST og fra Kopenhagen Fur.
∙ Det er beklageligt, at det i Fødevarestyrelsens brev af 6. november
2020 til avlerne ikke fremgik tydeligt, at der for så vidt angår raske
minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet
besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af
hensyn til folkesundheden, men at der lægges op til, at muligheden
for at opnå ekstra bonus er afhængig af, at minkene i farmen er
aflivet senest den 16. november 2020.
…
Tidslinje:
KU-sag og hjemmelsspørgsmål
∙ D. 4. november. Forberedelse af KU-sag. MFVM bemærker overfor
JM, at vi ikke har hjemmel til at slå ned. JM mener der er hjemmel,
men anfører, at dette skal afklares yderligere.
∙ KU sag af 4. november. Det fremgår ikke direkte, at der ikke er hjem-
mel til at slå alle dyr ned, men det fremgår, at der ikke er hjemmel
til en række af de mindre indgribende elementer, som foreslås. Ift.
404
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
nødplan fremgår det, at ”
Nødplanen vurderes at ville forudsætte fravigelse
fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet.
”
Beslutning om straks at melde ud, at alle dyr skal slås ned, er ikke
en del af KU-sagen, så det har ikke været nødvendigt at hjemmels-
spørgsmålet blev afklaret akut.
∙ D. 4. om aftenen og d. 5. november er der fortsat dialog mellem JM,
MFVM-dep og FVST om hjemmelsspørgsmålet. Det afklares torsdag
formiddag, at der skal laves en lov, som skaber hjemmel til at påbyde
nedslagning på ikke-smittede farme uden for zonerne, samt til at
udbetale erstatning.
Brev til KF
∙ D. 4. november kl 21.38: KF henvender sig med ønske om besvarelse
af en række konkrete spørgsmål. D. 4. november kl 22.40 sendes svar
på spørgsmål til KF.
∙ Fredag d. 6. november skrives spørgsmål om til et notat, som kan
sendes til avlerne. Brevet sendes først til Tage og Sander kl. 16.10,
mhp clearing inden det går ud senere på aftenen. Brevet skrives på
baggrund af dialog mellem Tage og Henrik om, at minkavlerne har
behov for klarhed omkring, hvordan de skal forholde sig, for at få
bonus mv.
…”
Brevet til minkavlerne blev den 9. november 2020 kl. 21.45 godkendt af miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen. Brevet blev udsendt den 10. november
2020 om morgenen.
I indledningen af det nye brev stod:
”…
Situationen ændrer sig meget hurtigt lige nu, derfor har det været nød-
vendigt at præcisere og ændre i det brev vi sendte ud fredag den 6.
november.
Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der
for raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en
smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst mu-
ligt af hensyn til folkesundheden.
405
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0408.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til
folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt.
Regeringen er derfor i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler
til at påbyde aflivning uden for zonerne, til at udbetale de besluttede
tempobonusser samt yde erstatning og kompensation til de berørte
minkavlere.
...”
I brevet stod der under overskriften ”minkfarme uden for zonerne”:
”…
Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr)
skal være overstået den 16. november 2020, og det er således en betin-
gelse for at du bliver berettiget til at modtage bonus for hurtig aflivning,
at du er færdig senest denne dato. Du skal være særlig opmærksom på,
at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
…”
Af en intern mail i Fødevarestyrelsen fremgår det, at dyrlæge Kristina Har-
lev Hansen den 10. november 2020 kl. 7.07 orienterede en række enheder i
Fødevarestyrelsen samt Hanne Larsen og Nikolaj Veje om, at det reviderede
brev var udsendt til minkavlerne om morgenen.
Hanne Larsen videresendte kort tid efter mailen til en række medarbejder i
Fødevarestyrelsen og anførte ”Udsendt her til morgen. Godkendt af ministeren
i går”, ligesom hun senere på dagen videresendte til Tejs Binderup.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret, at i brev nr. 2 til minkavlerne blev det efter hans opfattelse gjort
krystalklart, at det var en opfordring til aflivning, og at det fornødne hjem-
melsgrundlag ikke var til stede.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret, at hun er
enig i den beklagelse, der fremgår af ”Brev til alle minkavlere i Danmark
II – Version 2, 10. november 2020”. Hun ved ikke, hvem der har formuleret
beklagelsen, men den gik fra departementet til Fødevarestyrelsens direktør.
Hun havde ingen grund til at være uenig i, at den blev sat ind. Hun har set
efterfølgende, at den kom fra Justitsministeriet.
406
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
5.9.8.
Politiets actioncard af 10. november 2020
Det tidligere udarbejdede actioncard blev den 10. november 2020 tilrettet i
Rigspolitiet, herunder bl.a. formuleringen ”Ved ”NEJ” fra ejer”. Actioncardet
af 10. november 2020 blev ikke taget i anvendelse.
5.9.9.
Fremsættelse af lovforslag L 77 om aflivning af og midler-
tidigt forbud mod hold af mink
Idet det ikke lykkedes regeringen at opnå fornøden opbakning fra Folketinget
til behandling af et hastelovforslag om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink, undergik lovforslaget sædvanlig behandling i Folketinget.
Tirsdag den 10. november 2020 fremsatte miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen derfor i Folketinget forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink. Lovforslaget, der havde nr. L 77, indeholdt bl.a. forbud mod
hold af mink, pligt til aflivning (efter omstændigheder ved pelsning) samt
hjemmel til såkaldt tempobonus ved hurtig aflivning.
I lovforslaget var det direkte anført i bestemmelsen, at ministeren udbetalte
tempobonus 20 kr. pr. mink til minkavlere, der havde aflivet besætningen
inden den 16. november 2020, og yderligere 10. kr. pr. mink i bonus til minka-
vlere beliggende i de syv nordjyske kommuner, der havde aflivet besætningen
inden den 9. november 2020.
5.9.10. Korrespondance i Finansministeriet om finansiel hjemmel
I en intern sms til blandt andre afdelingschef Kent Harnisch og afdelingschef
Annemarie Lauritsen skrev departementschef Peter Stensgaard Mørch den
10. november 2020 som svar på et spørgsmål om, hvorvidt tempobonus til
raske mink kunne forlænges et par dage således: ”Ok hvis der er helt styr på
hjemlerne til disse bonusser for aflivninger?”, hvortil Kent Harnisch svarede:
”Synes ok. Hjemlerne ligger i det lovforslag, der lige er fremsat”.
Samme dag sendte Annemarie Lauritsen en sms til souschef i Finansmini-
steriet, Asbjørn Brink: ”Kan en mulighed være, at de skriver i en evt politisk
aftale ”med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse” el- lign.?”,
hvortil Asbjørn Brink svarede: ”Aktstykket er ikke nødvendigt for at de har
hjemmel til udbetalingen”.
407
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Den 11. november 2020 om morgenen sendte Peter Stensgaard Mørch en sms
til blandt andre Annemarie Lauritsen og Kent Harnisch som opfølgning på
samtalen aftenen før: ”Nu ser jeg at der professor rejses præcis det spørgsmål
om hjemlen for tempobonus til aflivning af de raske mink? Vi skal have helt
klart svar på det inden vi godkender bevilling til nogen fortsættelse”.
Annemarie Lauritsen svarede hertil: ”har vendt med kc her i FM og ac i MFVM.
hjemlen til tempobonus til aflivning af raske mink etableres med lovforslaget”.
Kent Harnisch havde herefter om formiddagen den 11. november 2020 en
mailkorrespondance med kontorchef i Finansministeriet, Michael Lindved,
om, hvorvidt aktstykke 123 kunne udgøre den bevillingsmæssige hjemmel.
Også souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, var involveret i
spørgsmålet.
Det var Lars Høgsbro Østergaards og Michael Lindveds opfattelse, at aktstyk-
ke 123 ikke kunne udgøre den bevillingsmæssige hjemmel til udbetaling af
tempobonus. Kent Harnisch anførte herefter i en mail til Michael Lindved:
”…
Men er vi sikre på, at deres erstatninger ikke ligger som en driftsbe-
villing?
…”
Michael Lindved videresendte mailen til Lars Høgsbro Østergaard med be-
skeden:
”…
Tjek lige op, men det skulle undre mig meget, hvis ikke der er tale om
en res.bev.[reserveret bevilling] eller anden bev.[anden bevilling]
…”
I mellemtiden undersøgte fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansmi-
nisteriet, det rejse spørgsmål, som han besvarede ved en mail til blandt andre
Lars Høgsbro Østergaard:
”…
408
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0411.png
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
MFVM gjorde brug af § 24.32.14. ifm. de første aflivninger i juni – det
planlægger de også denne gang. Det er en lovbunden bevilling.
…”
Lars Høgsbro Østergaard videresendte denne mail til blandt andre Michael
Lindved, hvori anførtes: ”Her svar fra KGE. Lovbunden bevilling”.
Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, har forklaret, at han
var inddraget i vurderingen af, om akt 123 kunne anvendes som hjemmel til
udbetaling af tempobonus. Akt 123 stammer tilbage fra en store hjælpepak-
keaftale, som kom i foråret 2020 i begyndelsen af coronakrisen. Det skulle
muliggøre, at statslige institutioner kunne gøre, hvad der skulle til med hensyn
til corona og kunne afholde udgifter hertil. Aktstykket gav Finansministeriet
adgang til at optage merudgifter til driftsudgifter og til bevillinger under typen
statsvirksomhed, således at der ikke skulle afventes udarbejdelse af aktstyk-
ker. Det var og er et usædvanligt aktstykke, som hjemlede Finansministeriets
afholdelse af udgifter uden godkendelse af Folketinget. Akten var begrænset
til typen driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed, og der stod
eksplicit, at tilskud til personer og hjælpepakker til erhverv ikke kunne hjem-
les med aktstykket, men ville blive hjemlet på almindelige aktstykker med
inddragelse af Folketinget. Derfor var de ret overbeviste om, at de omhand-
lede udgifter ikke kunne afholdes over aktstykket. Det var således kun myn-
dighedernes ekstraordinære udgifter, som kunne dækkes under aktstykket.
Nogle af de udgifter, som Fødevarestyrelsen fik til at håndtere minktiltagene
i september, havde hjemmel i aktstykke 123. Han tror, at overvejelsen om,
hvorvidt akt 123 kunne anvendes, kom fra Michael Lindved i dennes mail af
11. november 2020.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forklaret, at han lavede
en form for kvalitetssikring i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der kunne
være hjemmel i aktstykke 123. Han var enig i vurderingen af, at erstatningen
ikke havde karakter af en driftsbevilling.
5.9.11. Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 11. novem-
ber 2020
Under et åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag den 11. november
2020 udtalte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, at han blev bekendt
med den manglede hjemmel i weekenden: ”Det blev jeg først i weekenden, og
409
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0412.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
derfor ærgrer det mig det mig dobbelt op, at vi i ministeriet sidst på ugen får
udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg rigtig ked af”.
Den 8. november 2020 kl. 21.56 blev talen til brug for det åbne samråd god-
kendt af departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet,
og Henrik Studsgaard godkendte den 11. november 2020 kl. 01.23 den opda-
terede version af talen.
Det åbne samråd blev afholdt onsdag den 11. november 2020 fra kl. 13.00 til
kl. 14.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Transmission af samrådet er
tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
Forud for samrådet sendte ministersekretær Ask Lyno-Hansen den 11. novem-
ber 2020 kl. 10.44 en mail til fuldmægtig Victoria Løvdal med kopi til kon-
torchef Paolo Drostby, afdelingschef Tejs Binderup og særlig rådgiver Søren
Andersen, alle Miljø- og Fødevareministeriet, med noter fra møde om samrå-
det, hvoraf fremgik, at ministeren skulle orientere om, at han blev orienteret
om den manglende hjemmel til nedslagning lørdag [den 7. november 2020].
Kl. 12.24 – godt en halv time før samrådets start – sendte Søren Andersen til
Ask Lyno-Jensen samrådstale/talepapir med følgende bemærkning i mailen:
”Har markeret ændringer med gult. Efter aftale med Mogens”. Af samrådsta-
len/talepapiret fremgår bl.a., at ministeren blev gjort bekendt med den mang-
lende hjemmel ”sidst på ugen”.
”…
Og så skal jeg – også her – beklage, at vi i forbindelse med udmeldingen
af beslutningen om at aflive alle mink har begået en fejl. Der er ikke
lovhjemmel til at kræve aflivning af mink udenfor 7,8 km zonerne på
nuværende tidspunkt og det skal der være i vores lovgivning før, vi kan
kræve aflivning der. Derfor er det en fejl, at ministeriet ikke har fået
skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være en “opfodring” til
avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det er jeg ked af
og det beklager jeg mange gange.
I forbindelse med beslutningen om at aflive alle mink og på det ef-
terfølgende pressemøde onsdag var jeg ikke gjort bekendt med den
manglende lovhjemmel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det
410
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 9., 10. og 11. november 2020
mig da dobbelt op, at ministeriet sidst på ugen får udsendt det omtalte
brev til avlerne. Det er jeg er rigtig ked af.
…
Jeg har derfor i går fremsat lovforslaget og samtidig anmode Folketin-
gets partier om en hurtig behandling.
Og i forhold til hele beslutningsforløbet omkring aflivning af alle mink
bliver der udarbejdet en redegørelse, som ligger klar på onsdag, og som
jeg selvfølgelig ser frem til at modtage.
…”
Under samrådet blev Mogens Jensen bl.a. bedt om at redegøre for sine forskel-
lige udsagn om nedslagning af mink, herunder om sit kendskab til hjemmel,
fremsat henholdsvis onsdag den 4. november 2020, søndag den 8. november
2020, mandag den 9. november 2020 og tirsdag den 10. november 2020.
Ministeren blev videre bedt om at forholde sig til, hvem der havde truffet be-
slutningen om nedslagning af alle mink, ligesom han blev bedt om at forholde
sig til kommunikationen med minkejerne, herunder kommunikationen efter
at det stod klart, at der ikke var fornøden lovhjemmel.
Af den af Miljø- og Fødevareministeriet foretagne transskription af samrådet
fremgår bl.a.:
”…
Og så skal jeg også her meget beklage, at vi i forbindelse med udmel-
dingen af beslutning om at aflive alle mink har begået fejl. Der er ikke
lovhjemmel til at kræve aflivning af mink uden for 7,8 km zonerne på
nuværende tidspunkt, og det skal der være i vores lovgivning, før vi
kan kræve der. Derfor er det en fejl, at ministeriet ikke har fået skrevet
i brevet til minkavlerne, at det skulle være en opfordring til avlerne
uden for 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det er jeg ked af, og det
beklager jeg mange gange. I forbindelse med beslutningen om at aflive
alle mink og på pressemødet onsdag, var jeg ikke gjort bekendt med
den manglende lovhjemmel. Det blev jeg først i weekenden, og derfor
ærgrer det mig det mig dobbelt op, at vi i ministeriet sidst på ugen får
udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg rigtig ked af.
…”
411
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0414.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
5.10. Forløbet den 12. november 2020
5.10.1. Politiets kontakt til otte minkavlere
Politiet tog den 12. november 2020 kontakt til otte minkavlere, som Rigspoli-
tiet vurderede enten havde eller kunne have fået oplyst den information, der
fremgik under ”Ved ”NEJ” fra ejer” i politiets actioncard i perioden fra den 6.
til den 9. november 2020.
Af en intern mail i Rigspolitiet den 12. november 2020 kl. 17.00 skrev vice-
politiinspektør Jakob Kristensen til politiinspektør Uffe Stormly og juridisk
sektionsleder Birgitte Buch, at de otte minkavlere var kontaktet telefonisk.
Mailen var vedhæftet et notat ”Kontakt til minkavlere med henblik på bekla-
gelse af forløb”. Af notatet fremgår klokkeslæt for den telefoniske kontakt til
de otte minkavlere, og at politiet bl.a. havde beklaget forløbet og sikret sig, at
de pågældende var bekendt med den gældende retstilstand og havde modtaget
Fødevarestyrelsens brev af 11. november 2020.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om politiets efterfølgende
kontakt til otte minkavlere forklaret, at de efterfølgende talte med de otte
minkavlere, som havde afvist at aflive deres mink, og som havde fået meddelt
den uheldige formulering i actioncardet. De rettede ikke henvendelse til de
resterende minkavlere i zone 3. Det var en fejl, at det i første actioncard frem-
gik, at alle mink skulle aflives. Rigspolitiet besluttede efterfølgende, at de kun
ville ringe til de otte minkavlere, der havde fået formuleringen under punktet
”ved nej” på trods af, at de resterende minkavlere også var blevet præsenteret
for beskeden om, at alle mink skulle aflives.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om politiets efterfølgende kon-
takt til otte minkavlere forklaret, at han i dagene omkring den 10. og 11. no-
vember 2020 drøftede politiets telefoniske kontakt til minkavlerne med Lykke
Sørensen og Thorkild Fogde. Det blev besluttet, at politiet skulle kontakte otte
minkavlere, hvoraf tre udtrykkeligt havde sagt nej og de øvrige fem, hvor det
var uklart, hvorvidt de havde sagt nej til at medvirke til optælling af mink.
Han kan ikke huske, at det blev drøftet, at politiet stikprøvevis skulle kontakte
de andre minkavlere, der havde sagt ja til at medvirke til optælling af mink.
Beslutningen om at ringe til de otte minkavlere blev truffet af enten Thorkild
Fogde eller Lykke Sørensen. Politiet skulle ringe til de otte minkavlere for at
beklage set i konteksten af den vejledning, der var udarbejdet i actioncardet.
412
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0415.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har om politiets efterfølgen-
de kontakt til otte minkavlere forklaret, at det ikke blev undersøgt, hvorvidt
minkejerne, der havde meddelt samtykke, havde følt sig presset eller ikke
tilstrækkeligt informeret. De var efterfølgende i kontakt med otte minkejere,
hvoraf tre klart havde oplyst, at de ikke ønskede at medvirke. De øvrige fem
medtog de for en sikkerheds skyld, da de ikke kunne udelukke, at disse ligele-
des havde oplyst, at de ikke ønskede at medvirke og således kunne have fået
oplæst den del af actioncardet, der omhandlede ”Ved ”NEJ” fra ejer”.
5.10.2. Statsministerens deltagelse i to tv-programmer
Den 12. november 2020 deltog statsminister Mette Frederiksen i to landsdæk-
kende tv-programmer på DR og TV 2, hvor hun bl.a. besvarede spørgsmål fra
minkavlere.
I programmet ”Aftenshowet” på DR blev statsministeren interviewet om hånd-
teringen af minksituationen mv., ligesom hun besvarede spørgsmål fra en
minkavler.
I programmet ”Go’ aften Live” på TV 2 blev statsministeren interviewet om
håndteringen af minksituationen mv., ligesom hun besvarede spørgsmål fra
tre minkavlere. I udsendelsen havde man netop talt med statsministeren om,
at der var begået fejl, da der ikke var hjemmel til at kræve aflivning, hvorefter
hun af en minkavler blev spurgt, om de kunne få lov til at beholde nogle af
deres dyr. Statsministerens svar var: ”Det korte svar er: Nej”.
5.11. Forløbet den 13. november til 9. december 2020
5.11.1. Fødevarestyrelsens mail af 13. november 2020 til minkavle-
re i zone 3
Den 13. november 2020 udsendte Fødevarestyrelsen yderligere oplysninger
til alle minkavlere uden for sikkerhedszonerne. Det skete i en mail sendt kl.
16.41, hvori det bl.a. blev adresseret, at det var regeringens ambition at aflive
alle mink, og at det stadig var uafklaret, hvilken erstatning der kunne blive
tale om. Af mailen fremgår bl.a.:
413
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
”…
Kære minkejere med minkfarme udenfor 7,8 km zonerne
Det er regeringens ambition at aflive af alle mink.
Der er pt. ikke hjemmel til at aflive mink på minkfarme uden for zo-
nerne eller til at kræve dem aflivet.
Hvis du har en minkfarm beliggende uden for en zone, opfordres du
til selv at sørge for at aflive og pelse, som du plejer i pelsningssæsonen.
…
Optællingen af minkfarme uden for zonerne fortsætter.
Det er stadig uafklaret, hvilken erstatning der kan blive tale om for
minkfarme uden for zonerne
…”
5.11.2. Mail af 13. november 2020 fra medlem af Folketinget til
Statsministeren
Kort før midnat, fredag den 13. november 2020 kl. 23.57, sendte medlem af
Folketinget Rasmus Jarlov (KF) en mail adresseret til statsministeren, hvori
Rasmus Jarlov gav udtryk for, at regeringen fortsat brød loven, og at regeringen
ikke kunne udlove en tempobonus til minkavlerne, da der ikke var hjemmel
hertil. Mailen havde følgende indhold:
”…
Kære statsminister,
Regeringen bryder efter min opfattelse fortsat loven.
Fødevarestyrelsen har i sit seneste brev til minkavlerne fastholdt, at de
får en tempobonus, hvis de afliver deres dyr senest på mandag. Selvom
der godt nok i brevet indledningsvis står, at regeringen arbejder for at
skaffe hjemmel til at udbetale tempobonussen, loves der uden forbehold
i brevet, at pengene vil falde. Der står således ”Du får 20 kr. i tempo-bo-
nus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. novem-
ber (10 dage efter startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020)”.
414
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Som jeg har forstået det, er der ikke hjemmel til at give en tempobonus
af denne karakter i lovgivningen. I hvert fald ikke når det handler om
aflivning af raske, usmittede besætninger udenfor risikozonerne. Dette
er jo netop årsagen til, at fødevareministeren har fremsat lovforslag 77,
hvor der oprettes denne hjemmel, hvis loven vedtages. Men da loven
ikke er vedtaget, må gældende ret være, at regeringen ikke kan udlove
en tempobonus af denne karakter.
…”
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, videresendte lørdag den 14. no-
vember 2020 kl. 10.51 Rasmus Jarlovs mail til departementscheferne Henrik
Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, og Johan Legarth, Justitsministeri-
et, og anmodede om, at de to departementschefer med det samme håndterede
situationen, ligesom Pelle Pape påpegede, at der skulle være hjemmel til det,
som Fødevarestyrelsen og andre myndigheder foretog sig. Af mailen fremgår:
”…
Jf nedenfor - og som I også netop er orienteret om telefonisk - har vi
modtaget nedenstående fra K. I bedes med det samme håndtere situa-
tionen. Det siger sig selv, at det FVST og andre myndigheder foretager
sig selvfølgelig skal have hjemmel. I bedes også tage kontakt til Rasmus
Jarlov i dag ifm jeres videre håndteringen.
…”
Den 14. november 2020 kl. 11.06 videresendte Henrik Studsgaard mailen
til retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, med bemærkningen:
”Lad os gerne vende, når du har set på det. H”.
Ministersekretær i Statsministeriet Mikkel Astrup Saugmann besvarede Ras-
mus Jarlovs henvendelse i en mail sendt den 14. november 2020 kl. 11.24,
hvori han skrev, at Statsministeriet havde sendt mailen til Miljø- og Fødeva-
reministeriet samt Justitsministeriet med henblik på, at ministerierne med
det samme kunne vurdere de spørgsmål, som Rasmus Jarlov rejste. Statsmi-
nisteriet oplyste videre, at Statsministeriet havde bedt de to ministerier om
at kontakte Rasmus Jarlov.
415
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
I en mail sendt til Mikkel Astrup Saugmann kl.12.21 insisterede Rasmus
Jarlov på, at sagen blev forelagt for statsministeren. Rasmus Jarlov skrev i
mailen bl.a.:
”…
Jeg skal gentage, at jeg insisterer på, at statsministeren bliver forelagt
sagen, da jeg allerede i fem dage har gjort fødevareministeren opmærk-
som på sagen uden at den er håndteret. Det kan ikke vente, da der er
tale om en tidsfrist, der udløber på mandag.
…”
Kl. 12.22 videresendte Mikkel Astrup Saugmann mailtråden til Pelle Pape og
chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow og med kopi til blandt andre stabs-
chef Martin Justesen og departementschefsekretær Iren Mirmojtahedi med
beskeden: ”Kære begge Se nedenfor fra Jarlov. Bh Mikkel”.
Mikkel Astrup Saugmann besvarede kl. 13.34 mailen fra Rasmus Jarlov med
emnet: ”SV: Akut presserende brev til statsministeren fra folketingsmedlem
Rasmus Jarlov”, og skrev, at departementschefen i Justitsministeriet havde
forsøgt at kontakte Rasmus Jarlov. Af mailen fremgår:
”…
Kære Rasmus
DC i Justitsministeriet har orienteret os om, at han har forsøgt at ringe
til dig. Endvidere er vi også orienteret om, at du har et møde om kort
tid i Erhvervsministeriet, hvor emnet også kan drøftes. Hvis du ønsker
at ringe tilbage til DC i Justitsministeriet er hans telefonnummer […].
Med venlig hilsen
Mikkel
…”
I løbet af aftenen den 14. november 2020 var der i Miljø- og Fødevareministe-
riet kontakt på mail mellem afdelingschef Tejs Binderup, departementschef
Henrik Studsgaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen om Mogens
Jensens eventuelle kontakt til Rasmus Jarlov, og kl. 20.04 skrev Mogens Jensen
416
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0419.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
en mail til Henrik Studsgaard og med kopi til Tejs Binderup: ”Ok – har sendt
sms til ham om at vi kan ringe sammen”.
5.11.3. Overvejelser i Justitsministeriet om finansiel hjemmel til
tempobonus
I Justitsministeriet udarbejdede Lovafdelingen ”Intern notits om tempobonus”
dateret den 14. november 2020. I notitsen konkluderede Justitsministeriet, at
det samlet set var vurderingen, at udbetaling af tempobonus måtte anses for
at kunne finde bevillingsmæssig hjemmel i aktstykke nr. 123/2020.
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har forklaret, at
han har forfattet notitsen, og notitsen blev ikke efterfølgende godkendt på
et højere niveau, men han drøftede notitsen med sin afdelingschef. Han og
hans afdelingschef var enige om, at de kunne udlægge aktstykket 123/2020
som angivet i notatet.
Den 14. november 2020 modtog Finansministeriet en kopi af den af Justits-
ministeriet udarbejdede notits. Finansministeriet blev bedt om at vurdere,
om Finansministeriet var enige i de bevillingsmæssige vurderinger i notitsen.
Den 15. november 2020 var der en sms-korrespondance mellem afdelingschef
Anders Sparholt Jørgensen i Justitsministeriet og afdelingschef Kent Harnisch
i Finansministeriet, hvori Kent Harnisch tilkendegav, at der ikke var hjemmel
i aktstykke 123:
”…
Anders Sparholt Jørgensen 14.51:
Hej Kent, Henrik har ikke hørt fra dine folk ift hjemmelsspørgsmålet og
tempobonus, det bør afklares snarest, kan du bede dem tage kontakt?
/Anders, JM
Kent Harnisch, kl. 14.58:
Vi er lige ved at tage fat i dem
Kent Harnisch, kl. 15.08:
Vi mener nok ikke helt, det holder. De bevillingstyper, som en sådan bo-
nues udbetales efter, er eksplicit ikke omfattet af hjemlerne i aktstykket.
417
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0420.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Anders Sparholt Jørgensen, kl. 15.08:
Ok, vil I ikke hurtigst muligt tage kontakt, så vi kan få det afklaret?
Kent Harnisch 15.12:
Yes.
…”
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forklaret, at Finansmi-
nisteriet den 14. november 2020 modtog en notits fra en afdelingschef i
Justitsministeriet, som de ikke var varslet om forinden. Justitsministeriet bad
dem forholde sig til, hvorvidt aktstykke 123 kunne hjemle tempobonus. Fi-
nansministeriet svarede, at aktstykket ikke kunne hjemle bonussen, da den
pågældende tempobonus ikke havde karakter af en driftsudgift. Det var en
overførsel til avlerne i erhvervet, hvilket ikke var omfattet af aktstykket. Tem-
pobonus skulle derfor skrives ind i L77. Aktstykke 123 havde ikke noget at
gøre med krigskassen. Aktstykke 123 blev ikke brugt specielt meget, da den
havde en meget vidtgående hjemmel, som de forvaltede med en vis forsig-
tighed. Hvis de var i tvivl, blev der sendt aktstykker over. Finansministeriet
vurderede, at Justitsministeriets argumentation ikke tog højde for, at de be-
villingstyper, som der blev peget på, ikke var omfattet af aktstykke 123. Han
sendte en sms-besked til Anders Sparholt Jørgensen om, at de ikke var enige i
Justitsministeriets notits. Han sendte efterfølgende tillige en uddybende mail,
hvori de gjorde gældende, at aktstykke 123 ikke kunne hjemle tempobonus.
Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, har forklaret, at nogle
dage efter kom der et papir fra Justitsministeriet, som efterspurgte Finansmi-
nisteriets vurdering af, hvorvidt aktstykket kunne anvendes som bevillings-
mæssig hjemmel. De svarede som i [en intern mail af 11. november 2020] og
hørte ikke mere hertil.
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har forklaret, at
Finansministeriet er bevillingsretlige eksperter, hvorfor notitsens indhold
blev drøftet med Finansministeriet. Han havde en dialog med kommitteret
Mogens Pedersen (Finansministeriet), som ikke var enig i Justitsministeriets
oprindelige vurdering af aktstykket. Finansministeriet mente, at Justitsmini-
steriets udlægning af aktstykket var for bred. Justitsministeriet lagde herefter
Finansministeriets vurdering til grund. Der var således ikke hjemmel til tem-
pobonus i aktstykke 123/2020. Han er ikke bekendt med, hvorvidt der var
418
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0421.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
hjemmel til tempobonus et andet sted. Han var ikke inde over lovforslagets
bestemmelser om tempobonus.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
tempobonus forklaret, at Finansministeriet den 2. og 3. november 2020 god-
kendte den økonomiske bevilling til en tempobonus. Det var forventningen, at
udgiften til tempobonus kunne holdes inden for det store aktstykke fra marts
2020. Senere vurderede også Justitsministeriet, at udgiften til tempobonus
kunne holdes inden for aktstykket. For en sikkerheds skyld tog man tempo-
bonus med som en del af lovforslag L77. Forespurgt, hvordan den udmeldte
frist for aflivning den 16. november, kommunikationen om tempobonus mv.
harmonerede med det faktum, at der den 4. november 2020 ikke var hjem-
mel til hverken nedslagning eller tempobonus, svarede han, at hvis det var
lykkedes at komme igennem med et hastelovforslag, så havde hjemlen været
på plads lørdag den 14. november 2020 ved lovens ikrafttræden.
5.11.4. Overvejelser den 15. november 2020 i Justitsministeriet om
kontakt med minkavlerne
Justitsminister Nick Hækkerup skrev søndag den 15. november 2020 en sms
til sin departementschef Johan Legarth som følge af presseomtale vedrørende
myndighedernes fortsatte kontakt til minkavlerne om aflivning, hvor det bl.a.
fremgik af en artikel Berlingske, at ”Der er kommet en byge af kommentarer
om magtmisbrug og grundlovsbrud til hærchef Michael Anker Lollesgaards
video om aflivningsoperationen”. Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Nick Hækkerup kl. 13.10:
Hej Johan
Jeg har fået denne fra Mette, som skriver det er vigtigt, at få stoppet.
BBB er også inde over. Vil du sætte i værk, og give mig en status?
Nick
[Vedhæftet screenshot af artikel gengivet i Berlingske med titlen: Min-
kavlernes formand: Optælling af mink fortsætter uden lovhjemmel]
419
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0422.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Johan Legarth kl. 13.26:
Der skulle siden i aftes være en klar fælles forståelse med minkavlernes
formand. Den forståelse (gående på, at de gerne vil kontaktes i forbin-
delse med smitte og optælling – også uden for zonerne-; men i øvrigt
gerne selv vil kontakte myndighederne) er Fødevarestyrelsen i gang
med at nedfælde en instruks til NOST. Indtil den foreligger rækker
politiet og forsvaret ikke af egen drift ud til nogen uden for zonerne.
Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet er ved at koordinere ekstern kom-
munikation.
Nick Hækkerup kl. 13.47:
Ken jeg sende den til Mette
Johan Legarth kl. 13.58:
Det tænker jeg. Måske skal indledningen være ”på baggrund af dialog
i går aftes med minkavlernes formand skulle der være en klar fælles
forståelse…”
- Blot så det ikke lyder som om der ikke har været forståelse tidligere.
…”
Justitsminister Nick Hækkerup har herom forklaret, at dette var den eneste
kommunikation, de havde om det spørgsmål.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret, at
han tror, at der havde været en drøftelse med mellem Rigspolitiet og Fødeva-
restyrelsen samt minkavlerne omhandlende omfanget af bistand i forhold til
optælling. Nogle avlere ville gerne have foretaget optælling; andre ønskede
det ikke. Der var en opfattelse af, at myndighederne pressede på i forhold til
minkavlere, som ikke ønskede bistand. Det var afgørende, at myndighederne
kun gjorde det, som minkavlerne var indforstået med. Her trådte man yder-
ligere et skridt tilbage. Det er ikke usædvanligt, at Statsministeriet gør et res-
sortministerium opmærksom på medieomtale, som angår ressortministeriet.
5.11.5. Åbent brev af 15. november 2020 fra medlem af Folketinget
til statsministeren og miljø- og fødevareministeren
Søndag den 15. november 2020 kl. 19.07 sendte medlem af Folketinget Ras-
mus Jarlov (KF) på vegne af de borgerlige partier et åbent brev til statsmini-
420
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
steren og miljø- og fødevareministeren, hvori de borgerlige partier (Venstre,
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Al-
liance) opfordrede regeringen til at stoppe med at presse minkavlerne. Brevet
havde forinden været genstand for omtale i et Ritzau-telegram bragt kl. 14.50
og en artikel bragt i Berlingske kl. 16.22, ligesom brevet forinden tillige var
blevet bragt på bl.a. Alex Vanopslaghs Facebook-side.
Af brevet fremgår:
”Kære statsminister og fødevareminister,
Stop omgående med at presse avlere til at aflive usmittede minkbesæt-
ninger udenfor risikozonerne.
Regeringen omgår efter vores opfattelse fortsat loven, og derved fort-
sætter den ulovligt beordrede aflivning af usmittede minkbesætninger
udenfor risikozonerne. Der er derfor behov for, at I omgående skrider
ind.
Da regeringen udstedte den ulovlige ordre, at alle mink skulle aflives,
udlovede regeringen samtidig en lige så ulovlig og uhjemlet tempobo-
nus til avlerne for at aflive deres dyr senest mandag d. 16. november.
Regeringen har trukket det ulovlige påbud om at aflive usmittede mink-
besætninger udenfor risikozonerne tilbage, men regeringen har ikke
trukket tempobonussen tilbage. På Fødevarestyrelsens hjemmeside
står der fortsat, at det er en ”betingelse for at du bliver berettiget til at
modtage bonus for hurtig aflivning, at du er færdig senest denne dato.”
Der står også, at ”Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene
i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter startdatoen,
som tæller fra den 6. november 2020). Hvis du ikke selv afliver dine
mink, vil myndighederne, når hjemmel hertil er tilvejebragt, stå for
aflivningen.
Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus
på 20 kr./mink.”
421
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Det fremstår således meget klart, at hvis minkavlerne ikke reagerer
nu og her med deadline den 16. november, så mister de adgangen til
den ikke-lovmedholdige tempobonus. Og at de uanset må forvente, at
myndighederne vil aflive deres mink.
Selvom der er udsendt en noget uklar e-mail til avlerne om, at der ikke
er hjemmel til tempobonus, så fremgår der altså stadig en deadline for
aflivning i morgen mandag for at opnå en bonus.
Vi forstår derfor godt, hvis danske avlere med raske besætninger fortsat
tror, at deres besætninger skal aflives – i tråd med, hvad statsministeren
sagde på pressemødet den 5. november - for at opnå bonus, og hvis de
tror, at de i højere grad vil blive berettiget til erstatning, hvis de har
aflivet alle deres dyr senest mandag.
Det er svært ikke at se som et bevidst forsøg fra regeringen på at få af-
livningen af alle mink presset igennem, at regeringen efterlader avlerne
med denne tvivl og dermed ansporer dem til, at gennemføre aflivningen
så hurtigt som muligt. Det fremgår således også, at ”Det er regeringens
ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået
den 16. november 2020.”
Regeringen skal respektere, at aflivningen af alle mink i Danmark er
Folketingets beslutning, og at denne beslutning ikke er truffet endnu.
Med den forgangne uge in mente burde man kommunikere krystalklart
og ikke forsøge at presse det igennem ved kommunikation om en tem-
pobonus, som er ulovlig. Det efterlader uklarhed om, hvorvidt den er
trukket tilbage. Det er mangel på respekt både for avlerne, deres familier
og livsværk, samt for Folketinget og dansk lovgivning. Vi forventer, at
regeringen fremadrettet respekterer alle dele.
Derfor forventer vi, at regeringen omgående bekræfter offentligt, at
regeringens tempobonus bundet op på mandag ikke længere er gæl-
dende, og at det ikke er regeringens ambition, at avlere med usmittede
besætninger udenfor risikozoner, skal stilles dårligere økonomisk, hvis
de ikke når tidsfristen mandag.
422
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0425.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Vi kan garantere, at vores partier vil støtte, at ingen avlere bliver dårli-
gere stillet økonomisk end hvad regeringen har stillet dem i udsigt. Men
vi kan også garantere, at vi ikke vil indgå en politisk aftale, hvor der
indgår en tempobonus med tidsfrist mandag for avlere med usmittede
besætninger udenfor risikozonerne.
…”
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han
så Rasmus Jarlovs brev. Hastelovforslaget var på dette tidspunkt ikke blevet
til noget, og det stod helt klart for minkavlerne, at det var frivilligt for min-
kavlerne i zone 3, hvorvidt de ville aflive deres mink. Han overvejede ikke,
hvorvidt der var behov for yderligere information til minkavlerne. Det var
almindelig kendt, at der ikke kunne skabes lovhjemmel ved en hastebehand-
ling af lovforslaget.
5.11.6. Pressemeddelelse af 15. november 2020 om forlængelse af
fristen for tempobonus
Den 15. november 2020 sent om aftenen udarbejdede Miljø- og Fødevaremini-
steriet en pressemeddelelse, som angik en forlængelse af fristen for aflivninger
til den 19. november 2020. Pressemeddelelsen blev godkendt af kontorchef
Paolo Drostby, afdelingschef Tejs Binderup, departementschef Henrik Studs-
gaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og blev udsendt kort efter
midnat mandag den 16. november 2020. Af pressemeddelelsen fremgår:
”Pressemeddelelse
Den 15. november 2020
Regeringen vil forlænge fristen for minkavlernes ”tempobonus”
Regeringen ønsker at forlænge fristen for aflivning under tempobonus-
ordningen fra den 16. til den 19. november.
Over hele landet arbejder minkavlere i disse dage side om side med
myndighederne for at få aflivet de danske mink.
423
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0426.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Regeringen har noteret sig, at der er et stort ønske om at få udsat fristen
for aflivning af alle mink under tempo-bonus ordningen, og vil derfor
rykke fristen fra den 16. til den 19. november 2020.
- Minkavlerne har ydet en fantastisk indsats, og uden deres samarbejde
ville dette enorme arbejde ikke kunne lykkes. Den indsats vil regeringen
gerne anerkende og sikre, at de sidste minkavlere får ordentlig tid til at
få aflivet de sidste dyr. siger fødevareminister Mogens Jensen.
Tempo-bonus ordningen betyder, at minkavlere får en bonus for hurtig
aflivning af deres dyr. Beløbene i ordningen vil der ikke blive ændret på.
I de syv nordjyske kommuner får minkavlerne 30 kroner per mink, de
har aflivet inden den 9. november. I resten af landet modtager avlerne
en tempobonus på 20 kroner, hvis de afliver minkene inden den 19.
november.
Tempo er vigtigt for folkesundheden
Selvom fristen bliver forlænget, er tempobonussen et vigtigt element i
strategien om at aflive alle danske mink.
- Det er stadig regeringens ambition at få aflivet alle mink af hensyn til
folkesundheden. På trods af den omfattende indsats der er i gang, bliver
minkfarme stadig smittet med covid-19 og smitten breder sig rundt i
landet. Sundhedsmyndighedernes vurdering er da også stadig, at et stort
reservoir med smitte er bekymrende og til fare for folkesundheden,
siger fødevareminister Mogens Jensen.
Det vil kræve hjemmel i lovgivningen af udbetale tempobonussen. Re-
geringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om erstatning
til minkavlerne, herunder tempo-bonus.
…”
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret, at han
ikke husker, hvorvidt han rådgav Mogens Jensen i forbindelse med denne
pressemeddelelse. Det var minkavlerne, der ønskede en forlængelse af tids-
fristen for tempobonus. Man var på dette tidspunkt ret sikre på, at der var
424
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
parlamentarisk flertal for at sikre minkavlerne tempobonus og økonomisk
kompensation.
Kort efter midnat den 16. november 2020 kl. 00.17 udsendte Fødevaresty-
relsen en mail til alle minkavlere om forlængelsen af fristen for aflivning.
Indholdet af mailen blev godkendt af kontorchef Paolo Drostby, afdelingschef
Tejs Binderup og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen samtidig med
godkendelsen af indholdet af pressemeddelelsen.
Af mailen fremgår:
”…
Kære Minkavler
Du har med brev af 10. november 2020 fået besked om, at du får 20
kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene på din minkfarm er aflivet
senest den 16. november 2020. Som det fremgår af brevet er regeringen
i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler til bl.a. at udbetale
de besluttede tempobonusser.
Den omtalte tempo-bonus indgår som en del af de politiske forhandlin-
ger, der i øjeblikket pågår mellem regeringen og Folketingets politiske
partier om bl.a. erstatning og kompensation til minkavlere. Forhand-
lingerne er endnu igang og regeringen forventer i den forbindelse, at
muligheden for at opnå tempobonus vil blive udstrakt til minkfarme,
hvor aflivning er sket den 19. november 2020.
Med venlig hilsen
Hanne Larsen
Veterinærdirektør
…”
5.11.7. Politisk aftale af 16. november 2020
Den 16. november 2020 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
425
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
og Alternativet om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink. Af
aftalen fremgår bl.a.:
”…
Fødevareministeren har d. 10. november 2020 fremsat lovforslag, der
skal tilvejebringe de nødvendige hjemler til udmøntning af aftalen.
Lovforslaget vil blive præciseret og eventuelt opdelt på baggrund af
denne aftale.
Aftalepartierne er enige om at stemme for lovforslaget, der vedrører
denne aftale, når høringen er gennemført. Som det fremgår af lovforsla-
get og dets bemærkninger bemyndiges ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling til at fastsætte regler om erstatning og kompensation som
følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Der vil efter aftale
med partierne ske en nærmere fastsættelse af sådanne regler, herunder
i forhold til udmøntningen af bemyndigelser, jf. i øvrigt nedenfor om
erstatnings- og kompensationsmodeller.
…
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget hjemles ved aktstykker og
på fremtidige bevillingslove. Aftalepartierne er enige om at stemme for
finansieringen af aftalen.
Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse.
Regeringen vil fortsætte forhandlingerne om erstatnings- og kompen-
sationsmodeller mv. med Folketingets partier og inddrage pelsdyrbran-
chen.
…”
I tilknytning til aftalen blev der samme dag lagt en meddelelse op om aftalen
på Erhvervsministeriets hjemmeside, hvoraf bl.a. fremgår:
”…
Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale om midlertidig forbud
mod mink samt hjemmel for aflivning og tempobonus til de minkavlere,
der afliver deres mink.
426
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0429.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
På grund af COVID-19 smitte på danske minkfarme har sundhedsmyn-
dighederne konkluderet, at fortsat minkavl i Danmark indebærer en
betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19 med vacciner
Derfor besluttede regeringen den 3. november 2020, at alle mink på de
danske minkfarme skulle aflives af hensyn til den danske folkesundhed.
Med aftalen i dag er regeringen og partierne enige om hurtigst muligt at
vedtage lovhjemmel til at aflive minkene og dermed også give grundlag
for at udbetale tempobonus til minkbranchen.
…”
5.11.8. Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 17. novem-
ber 2020
Den 17. november 2020 kl. 07.30 blev der afholdt åbent samråd i Miljø- og
Fødevareudvalget om udmelding af beslutning om at aflive mink i Danmark
uden lovhjemmel. Transmission af samrådet er tilgængelig på Folketingets
hjemmeside.
Forinden havde Alex Vanopslagh (LA) stillet samrådsspørgsmål S:
”…
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man melder beslutningen ud om at
aflive samtlige mink i Danmark, før man har sikret sig den nødvendige
lovhjemmel?
...”
Under samrådet udtalte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen bl.a.:
”…
I forhold til det præcise tidspunkt for, hvornår jeg får den her viden,
det vil jeg gerne afvente med præcist at tilkendegive, indtil denne her
redegørelse kommer i morgen. Jeg har jo sagt, at det var i weekenden,
men i redegørelsen der vil det præcise tidspunkt, eller i hvert fald så
præcist som vi kan opgøre det, fremkomme, så, så det må afvente re-
degørelsen i morgen
…”
427
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0430.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han første gang
hørte om den manglende hjemmel, da han lørdag den 7. november 2020 kl.
18.31 fik forelagt en sag om et hastelovforslag. Han var ikke blevet orienteret
mundtligt inden dette tidspunkt. Det var en overraskelse for ham, at der ikke
var lovhjemmel, og han fokuserede på at få skaffet denne lovhjemmel hurtigt.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
Mogens Jensens samrådssvar forklaret, at Mogens Jensens udsagn kommer
efter samrådstalen, og Mogens Jensen er nok ”ude i en fri orientering”. Han
tror ikke, at et sådant svar findes i beredskabsmaterialet. Hvis det fremgår
af taleberedskabet, at han skal svare i overensstemmelse med det anførte, så
er han blevet rådgivet. Hvis det ikke fremgår af taleberedskabet, at han skal
svare som anført, så er han ikke blevet rådgivet herom.
Forud for samrådet blev der udarbejdet taleberedskab mv., som blev godkendt
af Tejs Binderup og Henrik Studsgaard den 15. november sidst på eftermid-
dagen og af Mogens Jensen v/ministersekretær Ask Lyno-Hansen den 17.
november 2020 kl. 09.13 i forlængelse af samrådet.
5.11.9. Spørgetime med statsministeren den 17. november 2020
Den 17. november 2020 kl. 13.00 blev der afholdt spørgetime med statsmi-
nisteren.
Forinden blev der udarbejdet et overliggerberedskab til statsministeren, som
kl. 12.32 blev sendt til presse- og kommunikationschef Sophie Bremer. Det
fremgik af den forudgående mailkorrespondance kl. 12.19, at overliggerbe-
redskaberne B2-B4 var versioner revideret af ”DC”, ligesom det fremgik, at det
var uklart om B5 også var rettet af ”DC”, eller om den tidligere havde været
forelagt.
Spørgetimen er gengivet i Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 18, kl.
13.00.
5.11.10. Redegørelse til Folketinget den 18. november 2020
Den 18. november 2020 oversendte Miljø- og Fødevareministeriet to redegø-
relser til Folketinget vedrørende forløbet om covid-19 på minkfarme, herunder
forløbet med den manglende hjemmel til at kræve alle mink aflivet.
428
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Miljø- og Fødevareministeriet bragte i den anledning følgende opslag på mi-
nisteriets hjemmeside:
”Redegørelser
afdækker forløb om COVID19 på minkfarme
Regeringen præsenterer i dag to redegørelser i relation til Covid19-smitte
på danske minkfarme
Publiceret 18. november 2020
Miljø- og Fødevareministeriet har i dag oversendt to redegørelser til
Folketinget. 
Den ene redegørelse skal afklare processen omkring forløbet vedrøren-
de manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med afliv-
ning af mink til hele landet. Den anden skal afklare baggrunden for og
beslutningen om strategien til bekæmpelse af spredning af COVID-19
i danske minkbesætninger.
Links til redegørelser: [Udeladt]”
5.11.10.1. Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 16. november
2020
Den ene redegørelse var dateret den 16. november 2020 ”Redegørelse for bag-
grund for og beslutning om strategi til bekæmpelse af spredning af COVID-19
i danske minkbesætninger”.
Redegørelsen af 16. november 2020 beskrev håndteringen af smitte blandt
de danske minkbesætninger og de tiltag, regeringen havde taget for at ind-
dæmme smitten i perioden fra den 15. juni 2020 til regeringens pressemøde
den 4. november 2020.
5.11.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november
2020
Den anden redegørelse var dateret den 18. november 2020 og blev oversendt
til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ledsaget af et brev, som var under-
skrevet af Mogens Jensen.
429
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0432.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Flere ministerier og myndigheder var involveret i udarbejdelsen af redegø-
relsen.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han ikke mener,
at han havde en kontakt med Statsministeriet om redegørelsen. Han spurgte
ind til, hvorfor den skulle over Justitsministeriet, og Paolo Perotti svarede
ham, at det var normal praksis, at det var Justitsministeriet, som samlede alt,
også selvom Justitsministeriet ikke selv havde været indblandet i sagen. Han
leverede ikke noget bidrag til redegørelsen. Det var embedsmændene, der
gjorde dette. Det eneste, han var involveret i, var tidspunktet for, hvornår han
fik besked om den manglende hjemmel.
Justitsminister Nick Hækkerup har om redegørelsen forklaret, at han ikke
husker, om han så et udkast til redegørelsen, men det kan han have gjort.
Han tror, at Justitsministeriet var engageret i redegørelsen. Normalt ville en
sådan redegørelse ikke komme forbi ham, men da det var et så politisk følsomt
emne, ville han nok have set den. Han ved ikke, hvordan dette i så fald ville
blive registreret i deres systemer. Han ved ikke, hvem der tog initiativet til
redegørelsen. Mette Frederiksen sagde i en spørgetime, at det ville være en
god idé med en redegørelse om forløbet, og der havde sikkert været drøftelser
herom inden da.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om redegørelsen forklaret, at det var
et andet ministeriums redegørelse, som han ikke var involveret i. Han var fru-
streret, fordi han ikke forstod, hvad hans rolle var i afgivelsen af redegørelsen,
som skulle være korrekt, hvis han skulle stå på mål for dens indhold. Han så
ikke den endelige version, og han ville ikke ind i en tolkning af redegørelsen.
Han var ikke enig i sætningen i redegørelsen om, at ”spørgsmålet om hjemmel
til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet” blev drøftet på mødet den
3. november 2020. Dette måtte være Miljø- og Fødevareministeriets tolkning.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret, at han del-
tog i et indledende møde om redegørelsen, da det blev besluttet, at miljø- og
fødevareministeren skulle udarbejde en redegørelse. Han deltog, fordi Justits-
ministeriet havde lidt mere erfaring med den slags redegørelser. På dette møde
blev der sat en retning for redegørelsen. Han var på sidelinjen i den allersidste
fase af udarbejdelsen af redegørelsen.
430
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0433.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om indholdet af redegørelsen, hvori det
omtales, at Rigspolitiet den 5. november 2020 om formiddagen af Justitsmini-
steriet blev orienteret om, at der pågik drøftelser om, hvorvidt de eksisterende
regler indeholdt hjemmel til at aflive mink udenfor smittezonerne, forklaret,
at han går ud fra, at det er drøftelser mellem Lykke Sørensen og embedsmæn-
dene, der henvises til i redegørelsen. Han blev ikke den 5. november 2020
orienteret om, at der pågik drøftelser mellem de relevante ministerier om,
hvorvidt de eksisterende regler indeholdt hjemmel til at aflive mink uden for
smittezonerne. Han mener, at han dagen efter, den 6. november 2020, eller
om lørdagen den 7. november 2020 blev orienteret om, at der blev arbejdet
på et hastelovforslag. Det var Lykke Sørensen, der orienterede ham om dette.
Om søndagen den 8. november 2020 modtog han en skriftlig orientering
herom fra Lykke Sørensen. Den nye oplysning for ham var, at det krævede
lovhjemmel at slå alle mink ned. Det har været karakteristisk under hele coro-
naforløbet, at der har kørt parallelle regeludstedende forløb i ministerierne
og udførende forløb i politiet og andre myndighederne. Det var bl.a. derfor, at
det var muligt at reagere relativt hurtigt ved ændringer i trusselbilledet. Han
er usikker på, hvor hyppigt pelsdyrsbekendtgørelsen blev ændret, hvorimod
f.eks. forsamlingsbekendtgørelsen hyppigt blev ændret. Det afgørende for
politiet i forhold til tvangsindgreb var at undersøge, hvorvidt de havde den
nødvendige hjemmel til at udføre bestemte opgaver.
5.11.10.3. Justitsministeriets notits af 18. november 2020
Ligeledes den 18. november 2020 oversendte Justitsministeriet til Folketinget:
”Notits vedrørende visse retlige spørgsmål med relation til Miljø- og Fødeva-
reministeriets redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at
udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet”.
Det fremgår af notitsen bl.a.:
”…
Den samlede ageren fra myndighedernes side har imidlertid efter Ju-
stitsministeriets opfattelse medført, at minkavlere uden for smittezo-
nerne havde grund til at antage, at de var retligt forpligtet til at påbe-
gynde aflivning af deres mink. I den forbindelse kan navnlig henvises
til, at Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til alle minkavlere
i Danmark – uanset om brevet kan kategoriseres som en afgørelse – er
formuleret på en sådan måde, at brevet kan opfattes som et generelt
431
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0434.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
påbud om aflivning af mink. Der kan endvidere henvises til, at Rigs-
politiets actioncard til brug for samtaler med minkavlere indeholder
formuleringer (under punktet ”Ved NEJ fra ejer”), som kunne give min-
kavlere grund til at antage, at myndighederne havde hjemmel til at
gennemtvinge aflivning af den pågældendes minkbesætning. Selv om
udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt som nævnt
under pkt. 2 ikke har en retlig karakter for borgerne, må det antages, at
disse udmeldinger, hvoraf det ikke fremgik, at der manglede hjemmel
til aflivning af mink uden for zonerne, i den konkrete situation har
forstærket indtrykket hos minkavlerne af, at myndighederne kunne
udstede påbud eller tilkendegivelser af lignende retlig karakter om af-
livning uden for smittezonerne. Det skal i den sammenhæng bemærkes,
at det på det foreliggende grundlag er Justitsministeriets vurdering, at
embedsværkets forberedelse af regeringens offentlige kommunikation
ikke har levet op til de standarder, som må kunne forventes.
Samlet set er det på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at
myndighedernes ageren i det samlede forløb må anses for en tilsidesæt-
telse af grundlæggende forvaltningsretlige normer, der har til formål
at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod
uberettigede indgreb fra myndighederne, herunder vejledningspligten.
Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet
må betragtes som kritisabelt og beklageligt.
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om notitsen forklaret,
at Justitsministeriets Lovafdeling stod for at udarbejde notitsen af 18. novem-
ber 2020. Han og justitsministeren godkendte notitsen forud for fremsendel-
sen til Folketinget, og han var enig i notitsens konklusion.
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har forklaret, at
han var med til at udarbejde notitsen af 18. november 2020. Han var invol-
veret i notitsens juridiske analyse, som blev lavet umiddelbart før offentliggø-
relsen den 18. november 2020. I notitsen lagde han og Justitsministeriet det
faktum til grund, at der ikke var hjemmel til aflivningen af alle mink uden
for zonerne. Han har derudover ikke forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt
der var hjemmel eller ej. Brevet til minkavlerne var formelt retligt bindende
432
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0435.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
inden for zonerne, hvis man ikke tager de øvrige problemer med brevet med
i betragtning.
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har forklaret, at han
var med til at udarbejde notitsen, og at notitsen var forankret i hans kontor.
Justitsministeriets forvaltningsretskontor var ligeledes inde over notitsen. Der
var ikke efterfølgende drøftelser i Justitsministeriet om, hvorvidt der alligevel
var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Da det først var blevet konklu-
deret, at der ikke var hjemmel hertil, så blev dette lagt til grund.
5.11.11. Overdragelse af Miljø- og Fødevareministeriet den 19. no-
vember 2020
Departementschef Henrik Studsgaard holdt en tale til miljø- og fødevaremini-
ster Mogens Jensen i forbindelse med dennes overdragelse af sit ministerium
til Rasmus Prehn den 19. november 2020. Talen blev gengivet på dr.dk:
”DR:
Departementschef til Mogens Jensen: Vi har ikke hjulpet dig
godt nok. Det er jeg ked af
…
Men det høje humør lod vente på sig, da departementschef Henrik
Studsgaard holdt tale i skyggen af minksagen, som kostede Mogens
Jensen (S) ministerposten. Henrik Studsgaard lagde ikke skjul på, at der
blev begået fejl i sagen, som har fyldt alt på Christiansborg de seneste
uger og som er skyld i dagens ministerrokade.
- Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kommer vi ikke uden om,
at vores system har fejlet.
Vi har ikke hjulpet dig godt nok. Det er jeg ked af, det er vi kede af i
ministeriet. Det har du taget konsekvensen af – usentimentalt og ud-
ramatisk, men nøgternt og ansvarligt. Det har jeg kæmpestor respekt
for, lød det var Henrik Studsgaard.
…”
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret, at det ikke er nogen rar oplevelse at miste en minister. Trykket mod
ministeren steg søndag aften den 8. november 2020 som følge af upræcis
kommunikation med minkavlerne. Den upræcise kommunikation fik en fa-
433
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0436.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
tal konsekvens i og med, at Mogens Jensen måtte forlade sin ministerpost.
Forespurgt, om debatten efter den 3. og 4. november 2020 ikke snarere angik
regeringsbeslutningen om nedlukning af et erhverv, og ikke de to breve til
minkavlerne, svarede han, at der helt sikkert også var debat om regeringsbe-
slutningen i medierne. I sin afskedstale til ministeren udtalte han sig imid-
lertid kun om fejlene i brevene til minkavlerne.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at talen er undskyld-
ningen for, at han ikke fik de informationer, som han skulle bruge i forhold til,
at han kunne agere ud fra dem som minister. Der var imidlertid gode grunde
hertil som følge af det store tidspres. Sådan som de politiske forhold var, blev
han nødt til at træde tilbage som minister. Der er blevet begået fejl i denne
sag, også i Miljø- og Fødevareministeriet. I den bedste af alle verdener havde
han fået informationen om den manglende hjemmel på et tidligere tidspunkt.
Hans departementschefs tale ved hans afgang om, at de havde fejlet, hand-
lede om, at der var begået fejl i sagen. Hans ministerium kunne ikke have
imødegået, at regeringen havde truffet beslutningen den 3. november 2020.
Der var i ministerierne på embedsmandsniveau en diskussion om, hvorvidt
der var hjemmel, og på et tidspunkt blev der konkluderet noget. Der var ikke
en politisk diskussion herom, og det er vel det største problem. Han har den
dybeste respekt for sine embedsmænd, som arbejdede under et uhyrligt pres,
og det havde også betydning for, hvorfor sagen havnede, hvor den gjorde.
5.11.12. Justitsministeriets pressemeddelelse den 19. november 2020
Der blev den 19. november 2020 udsendt en pressemeddelelse på www.justits-
ministeriet.dk med overskriften ”Justitsminister Nick Hækkerup om kritik af
regeringen for at give en ”ulovlig ordre” på pressemøder den 4. og 5. novem-
ber”. Af pressemeddelelsen fremgår:
”…
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
”Politisk er vi også i denne sag nødt til at kunne have en diskussion
på de rigtige præmisser. Der er rigtig mange ting i det her forløb, der
er gået galt, og som regeringen og myndighederne fuldt fortjent bliver
kritiseret for. Det beklager og undskylder regeringen dybt – ikke mindst
over for minkavlerne, som står i en meget vanskelig situation. Men det
434
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
er simpelthen ikke rigtigt, at regeringen på pressemøderne den 4. og 5.
november 2020 har givet en ulovlig ordre.”
Som det fremgår af Justitsministeriets notits af 18. november 2020,
kan en udtalelse på et pressemøde ikke udgøre en ”ordre” (en befaling
eller et pålæg) til borgerne, f.eks. minkavlerne. Det er faktuelt forkert
at omtale dette som en ”ordre”.
Der henvises til følgende i notitsen s. 3: ”Udtalelser på pressemøder
og politiske udmeldinger i øvrigt udgør hverken administrative rets-
forskrifter eller konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder
eller pligter for borgerne. Udtalelser på pressemøder har ikke et retligt
indhold over for borgerne, ligesom der heller ikke knytter sig retsvirk-
ninger for borgerne til fremsættelsen heraf. Sådanne udtalelser er så-
ledes efter deres karakter ikke omfattet af legalitetsprincippets krav
om hjemmel.”
Det bemærkes, at Justitsministeriet i ovennævnte notits i forlængelse
af beskrivelsen af kommunikationen til kommunikationen til minkav-
lerne fra Fødevarestyrelsen og NOST’en anfører, at selv om udtalelser
på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt ikke har en retlig
karakter for borgerne, må det antages, at udmeldingerne fra regerin-
gen, hvoraf det ikke fremgik, at der manglede hjemmel til aflivning af
mink uden for zonerne, i den konkrete situation har forstærket ind-
trykket hos minkavlerne af, at myndighederne kunne udstede påbud
eller tilkendegivelser af lignende retlig karakter om aflivning uden for
smittezonerne.
Det fremgår videre af Justitsministeriets notits, at det på det foreliggen-
de grundlag er Justitsministeriets vurdering, at embedsværkets forbe-
redelse af regeringens offentlige kommunikation ikke har levet op til
de standarder, som må kunne forventes. Som det fremgår af fødeva-
reministerens redegørelse (s. 10 og s. 12), var ingen ministre bekendt
med den manglende lovhjemmel eller drøftelserne om hjemmelsspørgs-
målet hverken i forbindelse med pressemødet onsdag eller torsdag. …”
435
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0438.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Justitsminister Nick Hækkerup har hertil forklaret, at ”regeringen” i hvert fald
også omfattede ham. Han husker ikke, hvordan pressemeddelelsen konkret
var blevet til.
5.11.13. Justitsministeriets supplerende notits af 24. november 2020
Den 24. november 2020 kl. 16.15, sendte lovråd Caroline Østergaard Nielsen
en af Justitsministeriet udarbejdet notits ”Baggrundsnotits af 24. november
2020 om visse statsretlige spørgsmål med relation til forløbet vedrørende
manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink
til hele landet” til departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet. Af mailen
fremgår: ”Som aftalt hermed en baggrundsnotits til brug for forespørgslen
i morgen”.
Ledende ministersekretær Anders Kappel, Statsministeriet, sendte notitsen
til statsminister Mette Frederiksen kl. 17.27 med bemærkning: ”Vedlagt det
efterspurgte notat fra JM”.
Senere samme dag kl. 21.35 oversendte Justitsministeriet en notits med sam-
me indhold til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Notitsen havde nu over-
skriften: ”Supplerende notits om visse statsretlige spørgsmål med relation til
forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats
med aflivning af mink til hele landet”.
Det fremgår af notitsen af 24. november 2020 bl.a.:
”…
Af ministeransvarslovens § 4 følger det, at ansvar for en af kongen
underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har medun-
derskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslut-
ningens tilblivelse. Ministeransvarslovens § 4 gælder efter sin ordlyd
alene for beslutninger underskrevet af kongen, men også i forbindelse
med andre handlinger end retsakter gælder de almindelige regler om
medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd, jf. ministeransvarslovens §
2. En minister er også under deltagelse i møder i regeringsudvalg un-
derlagt reglerne om ministeransvar.
I alle fald forudsætter ministeransvar, at ministeren har handlet for-
sætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. ministeransvarslovens § 5. Peter
436
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0439.png
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 56, anfører i den
forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde må foretages en selvstændig
bedømmelse af, om ministeren forsætligt eller groft uagtsomt har til-
sidesat de pligter, der påhviler ham efter lovgivningen og stillingens
beskaffenhed. Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, at
der ikke i almindelighed vil kunne stilles særlige krav til, at ministeren
sætter spørgsmålstegn ved eller selv opsøger nærmere faktuelle oplys-
ninger og/eller juridisk viden, og at der navnlig ikke vil kunne stilles
sådanne krav i tilfælde, hvor der fra embedsværkets side er givet en
redegørelse, der ikke bringer problemstillingerne frem i lyset, jf. i denne
retning Jens Peter Christensen, Ministeransvar (1997), side 385.
Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en
fagminister ikke er retligt ansvarlig for at undersøge, om et initiativ
på en anden ministers område, der behandles i f.eks. et ministermøde
eller et møde i et regeringsudvalg, hvor førstnævnte minister også del-
tager, har den fornødne lovhjemmel, medmindre der er en helt særlig
anledning til det. Den pågældende minister må således være berettiget
til at gå ud fra, at dette spørgsmål i fornødent omfang er undersøgt af
det pågældende ressortministerium, herunder navnlig embedsværket
på det ansvarlige ministerområde.
…”
Om aftenen den 24. november 2020 kl. 22.45 var der en intern mailkorre-
spondance i Justitsministeriet om den supplerende notits, hvori kontorchef
Henrik Skovgaard-Petersen skrev til to kolleger:
”…
Det korte af det lange: Statsministeren var begejstret for jeres notits,
så den blev straks sendt over. Spændende, hvordan det udvikler sig i
morgen
J
…”
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at hun har syntes, at Justitsmi-
nisteriets notits af 24. november 2020 på en meget fin måde redegjorde for
de juridiske forhold i sagen. Hun kunne læne sig op ad et godt og gennem-
arbejdet materiale. Hun godkender aldrig dokumenter fra Justitsministeriet;
det gør justitsministeren.
437
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0440.png
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Justitsminister Nick Hækkerup har om notitsen af 24. november 2020 forkla-
ret, at det var hans embedsmænd, der skrev notitsen. Han har læst notitsen.
Han vil tro, at det var en reaktion på diskussionerne i pressen. Han var ikke
involveret i den tekniske diskussion om, hvad der skulle stå i notitsen.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om notitsen af 24.
november 2020 forklaret, at notitsen blev udarbejdet på baggrund af den
voldsomme debat om, hvorvidt regeringen havde begået et grundlovsbrud.
Man var nødt til at have et juridisk grundlag til brug for denne diskussion. Der
var en forespørgselsdebat den 25. november 2020, hvor statsminister Mette
Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup skulle besvare spørgsmål i
folketingssalen herom. Juraen var på dette tidspunkt blevet gjort politisk. No-
tatet blev udarbejdet efter aftale mellem Statsministeriet og Justitsministeriet.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om notitsen forklaret, at Stats-
ministeriet ofte anmodede om at få tilsendt forskellige notater udarbejdet af
andre ministerier. Baggrundsnotitsen blev udarbejdet af Justitsministeriet.
Han husker ikke, om det var ham, der efterspurgte baggrundsnotitsen.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om den supplerende notits
forklaret, at der havde været en del debat som følge af Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets notits af 18. november 2020, og der var behov for, at en ny notits
afklarede nogle af de spørgsmål, som fyldte meget i offentligheden. Det var
naturligt, at statsministeren så notitsen efter justitsministerens godkendelse.
5.11.14. Forespørgsel nr. F22 til statsministeren den 25. november
2020
Den 25. november 2020 blev der afholdt forespørgselsdebat i Folketinget.
jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 24, kl. 13:00. Forespørgslen til
statsministeren angik beslutningsprocessen bag den landsdækkende aflivning
af mink. Forespørgselsdebatten er gengivet i Folketingstidende.
Forud for forespørgselsdebatten blev der i Statsministeriet udarbejdet en tale
til statsministeren, som blev godkendt af departementschef Barbara Bertelsen
den 24. november 2020 om aftenen og sendt i opdateret version til statsmi-
nisteren samme aften kl. 22.23. Talens indhold svarede i store træk til den
tale, som statsministeren holdt under forespørgselsdebatten kl. 13.02 og frem.
438
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Der blev tillige udarbejdet et længere QA-katalog: ”Beredskaber til hastefore-
spørgsel 25. november 2020” til brug for statsministerens deltagelse i fore-
spørgselsdebatten. Beredskaberne angik bl.a. spørgsmålet om, hvorfor stats-
ministeren ikke stoppede aflivning af mink uden for smittezonerne, så snart
man blev bekendt med den manglende lovhjemmel, spørgsmålet om, hvorvidt
myndighederne kan love en tempobonus, når der ikke er lovhjemmel på plads,
statsministerens tilsynspligt mv, samt spørgsmålet om, hvorvidt regeringen
påberåbte sig nødret for at legitimere beslutningen.
Ligeledes forud for forespørgselsdebatten blev der i Justitsministeriet udar-
bejdet udkast til tale til justitsminister Nick Hækkerup, som havde et indhold
svarende til justitsministerens indledende tale under forespørgselsdebatten
kl. 13.25.
Der blev tillige i Justitsministeriet udarbejdet et længere beredskabskatalog
dateret den 24. november 2020, ”Q&A vedrørende manglende hjemmel til
aflivning af alle mink”, til brug for justitsministerens deltagelse i forespørg-
selsdebatten. Beredskabskataloget indeholdt bl.a. spørgsmål til det faktiske
forløb og embedsværkets rådgivning, spørgsmål om grundlovsbrud og ulovlig
instruks, spørgsmål om ministerialsystemet og ministeransvar, spørgsmål om
tempobonus, spørgsmål om Rigspolitiets håndtering og endelig spørgsmål om
yderligere undersøgelser af forløbet.
Endelig blev der i Justitsministeriet den 25. november 2020 udarbejdet et
supplerende beredskabskatalog: ”Supplerende Q&A vedrørende manglende
hjemmel til aflivning af mink” til brug for ministerens deltagelse i forespørg-
selsdebatten.
Justitsministerens tale og beredskabskataloget dateret den 24. november 2020
blev betinget godkendt af departementschef Johan Legarth den 24. november
2020 kl. 21.11. Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen sendte endelig udgave
af tale, beredskabskatalog og nyt supplerende beredskabskatalog til minister-
sekretær Gustav Schaldemose den 25. november 2020 kl. 11.57.
Under forespørgselsdebatten den 25. november 2020 blev statsminister Mette
Frederiksen ad flere omgange og på forskellig vis stillet spørgsmål om, hvorfor
statsminister ikke greb ind mv., da det den 8. november 2020 stod klart, at
der ikke var lovhjemmel til nedslagning af alle mink. Statsministeren blev
439
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
endvidere stillet spørgsmål til hendes medvirken mv. i to tv-udsendelser den
12. november 2020. Under forespørgselsdebatten redegjorde justitsminister
Nick Hækkerup for indholdet af Justitsministeriets notits af 18. november
2020, herunder bl.a. for, hvorvidt udtalelser på et pressemøde udgør en ad-
ministrativ forskrift eller en konkret forvaltningsakt.
5.11.15. Samråd med justitsministeren den 3. december 2020
Den 20. november 2020 stillede Retsudvalget følgende samrådsspørgsmål til
justitsminister Nick Hækkerup:
”…
Samrådsspørgsmål N
Vil ministeren kommentere på, hvordan ministeren har håndteret det
fejlagtige action card, da det gik op for ham, at Rigspolitiet ringede
rundt med ulovlige instrukser til minkavlerne? Og hvad er ministerens
holdning til forløbet? Der henvises til artiklen ”Rigspolitiet fik at vide,
at masseaflivning var ulovlig: Skjulte det for minkavlere” fra DR den 18.
november 2020 (www.dr.dk/nyheder/politik/rigspolitiet-fik-vide-masse-
aflivning-var-ulovlig-skjulte-det-minkavlere).
…”
Den samme dag stillede Retsudvalget endvidere – efter ønske fra Kristian He-
gaard (RV) – følgende samrådsspørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup:
”…
Samrådsspørgsmål O
Vil ministeren redegøre for hvilken rolle justitsministeren, Justitsmi-
nisteriet, rigspolitichefen, Rigspolitiet og andre myndigheder spillede i
forhold til at udarbejde og formulere det pågældende actioncard, og der-
efter igangsætte og stoppe anvendelsen af det pågældende actioncard,
herunder oplyse årsagen til at anvendelsen af actioncardet blev stoppet?
...”
Det åbne samråd blev afholdt den 3. december 2020 på Christiansborg og
transmissionen af samrådet er tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
440
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
Forud for samrådet blev Rigspolitiet af Justitsministeriet anmodet om at kom-
me med et bidrag til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål N. Af Rigs-
politiets bidrag til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N fremgår bl.a.:
”…
Som leder af NOST har Rigspolitiet bl.a. til opgave at sikre, at de relevan-
te rammer og forudsætninger er til stede for, at NOST så effektivt som
muligt kan løse sine opgaver, herunder understøtte den bedst mulige
anvendelse af samfundets samlede ressourcer.
…
Da Fødevarestyrelsen ikke selv havde den fornødne kapacitet til at kon-
takte alle minkavlere i zone 3, kontaktede styrelsen den 6. november
2020 om morgenen NOST med anmodning om mandskabsmæssig
bistand til at ringe til minkavlere i zone 3 med henblik på at lave
aftaler med minkavlerne om optælling af mink for at kunne beregne
tempobonus til de ejere, der ønskede at indgå i den udmeldte tempo-
bonusordning. Formålet med opkaldene, som blev foretaget af både
Fødevarestyrelsen og politiets medarbejdere, var således at søge at indgå
en frivillig aftale med den enkelte minkavler om, at en repræsentant
for myndighederne på Fødevarestyrelsens vegne kunne komme ud og
tælle op.
…
På denne baggrund og efter forudgående drøftelser med Fødevaresty-
relsen oprettede Rigspolitiet om eftermiddagen den 6. november 2020
et call center med medarbejdere fra politiet. Til brug for de opkald, der
skulle foretages, udarbejdede Rigspolitiet – som nærmere redegjort for
i Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020 – et
actioncard, der skulle danne grundlag for samtalerne.
…
Efter udarbejdelsen af actioncardet den 6. november 2020 foretog Rigs-
politiet en briefing af de medarbejdere, der skulle forestå opringninger-
ne til minkejerne. Medarbejderne blev i den forbindelse gjort særligt
opmærksomme på, at minkavlerne stod i en meget svær situation og
derfor kunne være meget påvirkede, hvilket der skulle tages hensyn
til i samtalerne.
441
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Selve samtalerne med minkejerne blev gennemført fra den 6. novem-
ber 2020 til den 8. november 2020. Der har ikke efterfølgende i regi af
NOST være gennemført samtaler i henhold til dette actioncard.
6.
Ordlyden af den omtalte del af actioncardet skal ses i sammenhæng
med den forståelse af grundlaget for aflivningen af mink, som Rigspo-
litiet havde på tidspunktet for udarbejdelsen af actioncardet. Selv om
Rigspolitiet var bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr
i zone 3 endnu ikke forelå, var det således den helt klare forståelse, at
den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid.
På denne baggrund var det derfor på tidspunktet for udfærdigelsen af
actioncardet vurderingen, at der, i tilfælde af en tilkendegivelse fra min-
kejernes side om ikke at ville medvirke til optællingen, var behov for at
vejlede minkavlerne om, at en manglende medvirken fra minkejernes
side således ville indebære, at minkejerne ikke fik del i den udlovede bo-
nus, der for mange minkejere ville være mange tusinde kroner. I stedet
ville de – når hjemmelen forelå – kunne forvente, at deres besætning i
givet fald ville blive tømt ved myndighedernes foranstaltning.
Rigspolitiet skal i den forbindelse særligt understrege, at det hverken
i denne sammenhæng eller i øvrigt har været hensigten at true eller
vildlede minkejerne til at aflive mink endsige at afgive et retligt pålæg
herom. Tværtimod har udformningen af den udtrykte ”forventning” i
formuleringen af actioncardet været båret af et ønske om, at minkejerne
kunne overveje deres beslutning under hensyntagen til, at hjemmelen
til at kunne kræve aflivning forventeligt ville foreligge inden for kort
tid, sammenholdt med at fristen for at opnå tempobonus var ganske
kort.
Ordlyden af den omtalte formulering af actioncard var således en op-
fordring til at overveje den fulde konsekvens af manglende medvirken
til optælling, sådan som den på tidspunktet for udarbejdelsen af acti-
oncardet var blevet forstået af Rigspolitiet. På trods af intentionerne
bag formuleringen af det nævnte actioncard burde Rigspolitiets acti-
oncard ikke have indeholdt denne formulering, da den – hvis anvendt
i telefonsamtaler – kunne medvirke til at give minkavlerne en fejlagtig
opfattelse af lovgrundlaget. Dette har Rigspolitiet meget beklaget.
442
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
På baggrund af en efterfølgende manuel gennemgang af data i for-
bindelse med politiets gennemførte samtaler med minkejerne, er det
vurderingen, at i alt otte ejere af minkfarme kan have fået oplysninger,
som fremgår af teksten ovenfor ”Ved ”NEJ” fra ejer”. Oplysningerne
er i sagens natur forbundet med en vis usikkerhed, da de som nævnt
beror på en manuel gennemgang af de optegnelser, der er udarbejdet i
forbindelse med samtalerne.
De otte minkavlere blev alle den 12. november 2020 telefonisk kon-
taktet, og i samtalen beklagede Rigspolitiet forløbet og den fejlagtige
information, ligesom Rigspolitiet sikrede sig, at den enkelte minkavler
havde modtaget Fødevarestyrelsens brev af 11. november 2020, samt
at den pågældende var bekendt med den gældende retstilstand.
Rigspolitiet skal endvidere understrege, at politiet ikke på noget tids-
punkt har medvirket til at give retlige pålæg om og/eller foretage afliv-
ning af mink på zone 3 farme, og at politiet alene har været til stede
på zone 3 farme efter aftale med den enkelte minkavler. Der henvises
i den forbindelse tillige til, at Rigspolitiet, således som det fremgår af
Miljø og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020, ved
en mail af 7. november 2020 præciserede over for de fire regionale be-
redskabsstabe, at der ikke er lovhjemmel til at gå ind på zone 3 farme
uden samtykke fra ejeren.
…”
Justitsminister Nick Hækkerup oplyste under samrådet den 3. december 2020,
at Rigspolitiet stod for at udarbejde actioncardet, og at han ikke vidste, hvilke
medarbejdere i Rigspolitiet, som havde udarbejdet actioncardet, men at rigs-
politichef Thorkild Fogde var ikke inde over udarbejdelsen af actioncardet.
Han oplyste også, at ingen fra Justitsministeriets departement var involveret i
formuleringen af actioncardet, og at hverken han eller Justitsministeriet havde
besluttet, at Rigspolitiet skulle udarbejde actioncardet. Han oplyste videre, at
politiet var klar over, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink i Danmark
aflivet, men at politiet var sikre på, at lovhjemlen snart ville være på plads.
Han kendte ikke til oplysninger om, at nogen skulle have oplyst Rigspolitiet
om, at de kunne se bort fra den manglende hjemmel.
443
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Justitsministeren oplyste videre på samrådet, at han ikke huskede, hvornår
han blev opmærksom på den manglende lovhjemmel, men at det måtte være
sket den 7. eller 8. november 2020.
5.11.16. Spørgetime med statsministeren den 8. december 2020
Den 6. december 2020 bragte dagbladet BT en artikel om forløbet i forbindel-
se med Mogens Jensens afgang, hvori der var en omtale af stabschef Martin
Justesen, Statsministeriets, rolle, ligesom uddrag af korrespondance den 10.
november 2020 mellem pressechef Bjarke Kamstrup, særlig rådgiver Søren
Andersen, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Binderup
og kontorchef Paolo Drostby, alle Miljø- og Fødevareministeriet, var gengivet.
Der blev den 8. december 2020 afholdt udvidet spørgetime med statsmini-
steren, hvorunder hun bl.a. blev stillet spørgsmål om regeringens orientering
af Folketinget, herunder Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18.
november 2020, ligesom hun blev stillet spørgsmål om dagbladet BT’s pres-
sedækning.
Den 8. december 2020 kl. 12.50 sendte kontorchef Karen Nilaus, Statsmi-
nisteriet, ”QA-pakke” til brug for spørgetimen kl. 13.00 til Statsministeriets
ministersekretariat og med kopi til blandt andre departementschefsekretær
Iren Mirmojtahedi, departementsråd Christian Liebing og departementsråd
Pelle Pape, alle Statsministeriet, og med teksten: ”Sidste pakken. Resten kan
ikke nås”.
Spørgetimen er gengivet i Folketingstidende 2020-2021, Tillæg F, møde 31,
kl. 13.00f.
Statsminister Mette Frederiksen afsluttede spørgetimen med følgende svar:
”…
Kl. 14:09
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Vi lader ikke noget som helst snavs ligge, hverken oven på et gulvtæppe
eller under et gulvtæppe. Vi gør alt, hvad vi kan, fra morgen til aften
for at få hele Danmark igennem den her globale pandemi, og jeg tror,
444
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet den 13. november til 9. december 2020
det bedste, vi kan gøre her i Folketinget, når der begås fejl, er, at stå ved
de fejl, der begås, og få dem afdækket. Jeg ville i øvrigt ønske, at alle
regeringer tænkte sådan – det er jo ikke tilfældet. Men når der begås
fejl, skal de belyses, og de skal afdækkes. Derudover vil jeg appellere til,
uagtet hvad andre vælger af strategi, at vi samarbejder med hinanden
og vi passer godt på Danmark i den her situation.
…”
5.11.17. Samråd med justitsministeren den 9. december 2020
Den 3. december 2020 stillede Folketingets Retsudvalg følgende samråds-
spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup:
”…
Samrådsspørgsmål R
Kan ministeren oplyse, hvem der bibragte Rigspolitiet den helt klare
forståelse, at den fornødne hjemmel til at kræve aflivning af dyr udenfor
smittezonerne ville foreligge inden for kort tid, jf. REU alm. del – svar
på spørgsmål 259, således at det pågældende actioncard kunne udfær-
diges og anvendes i praksis, kan ministeren afvise, at regeringen har
bibragt Rigspolitiet den forståelse, og kan ministeren oplyse, hvem der
besluttede, at det pågældende actioncard dels kunne udfærdiges og dels
kunne anvendes i praksis?
…”
Det åbne samråd, der blev afholdt den 9. december 2020 kl. 14.30 på Christi-
ansborg, var en forsættelse af samrådet den 3. december 2020 kl. 10.15 ved-
rørende besvarelse af samrådsspørgsmål O og N. Samrådet den 9. december
2020 omfattede behandlingen af samrådsspørgsmål O, N og R. Transmissio-
nen af samrådet er tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
Justitsminister Nick Hækkerup oplyste under samrådet den 3. december 2020,
at Justitsministeriet løbende havde haft dialog med Rigspolitiet om den ge-
nerelle myndighedsindsats, og at hverken han eller andre i Justitsministeriet
havde bedt politiet om at udarbejde actioncards, som kunne give minkavlere
grund til at tro, at myndighederne kunne gennemtvinge aflivning af deres
minkbesætninger udenfor beskyttelseszonerne.
445
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Justitsministeren oplyste videre, at Fødevarestyrelsen anmodede om NOST’ens
hjælp med at kontakte minkavlere telefonisk. Justitsministeriet gjorde ikke no-
get for at igangsætte ordren fra den 3. november 2020, idet justitsministeriet
ikke var den eksekverende myndighed. NOST’en varetog alene en hjælpende
funktion for at understøtte Fødevarestyrelsen. Justitsministeriet blev først
bekendt med, at politiet havde udarbejdet actioncardet den 10. november
2020, og politiet ophørte med at anvende actioncardet den 8. november 2020.
Justitsministeriet var derfor ikke inde over actioncardet eller dets udformning.
Rigspolitichef Thorkild Fogde var ligeledes ikke inde over actioncardet eller
dets udformning.
Vedrørende en telefonsamtale den 5. november 2020 mellem medarbejdere i
Justitsministeriet og Rigspolitiet oplyste justitsministeren, at medarbejderne
drøftede den manglende hjemmel, og at man ville forsøge at tilvejebringe
hastelovgivning. Justitsministeriet har på intet tidspunkt oplyst Rigspolitiet
om, at man kunne se bort fra, at der manglende lovhjemmel til at kræve alle
mink aflivet.
Justitsministeren oplyste, at det ikke var grund til at tro, at NOST’ens referater
eller notater indeholdt informationer, som ville kaste yderligere lys over sagen.
5.12. Behandling og vedtagelse af lovforslag L 77
Lovforslag L77, jf. Folketingstidende 2020-2021, Tillæg A, L77, som var frem-
sat af miljø- og fødevareministeren den 10. november 2020, blev 1. behandlet
den 13. november 2020. Lovforslaget blev herefter underkastet udvalgsbe-
handling i Miljø- og Fødevareudvalget, som afgav betænkning den 2. december
2020, som indeholdt ændringsforslag.
Lovforslaget blev 2. behandlet den 8. december 2020, hvor lovforslaget blev
henvist til udvalgsbehandling. Miljø- og Fødevareudvalget afgav tillægsbe-
tænkning den 16. december 2020, som indeholdt ændringsforslag.
Lovforslaget blev 3. behandlet og vedtaget den 21. december 2020. jf. Fol-
ketingstidende 2020-21, Tillæg C, L77 som vedtaget. Den vedtagne lovs §§
1-2 fik en ordlyd stort set svarende til lovforslaget, som det var fremsat. Den
vedtagne lovs bestemmelser om tempobonus, erstatning og kompensation fik
en anden ordlyd end lovforslaget, som det var fremsat.
446
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Behandling og vedtagelse af lovforslag L 77
Bestemmelsen om tempobonus blev således ændret under Folketingets be-
handling, og ved lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og mid-
lertidigt forbud mod hold af mink blev Miljø- og Fødevareministeren herefter
bemyndiget til at fastsætte regler om udbetaling af tempobonus samt om
udbetaling af yderligere tempobonus for minkavlere i syv nordjyske kom-
muner, jf. lovens § 3.
Loven, lov nr. 2185 af 29. december 2020, blev herefter offentliggjort i Lov-
tidende den 30. december 2020.
Miljø- og Fødevareministeren udstedte, på baggrund af en betænkning af 2.
december 2020, der indeholdt ændringsforslag til en forhøjelse af tempo-
bonussen mv., efterfølgende bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om
forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af co-
vid-19. Det følger af bekendtgørelsens § 3, at der udbetales en tempobonus på
30 kr. pr. aflivet mink til besætningsejere, der har medvirket til, at aflivningen
af deres besætning er gennemført og afsluttet i perioden fra den 1. oktober
2020 til og med den 19. november 2020, og yderligere tempobonus på 10
kr. pr. aflivet mink for besætninger beliggende i de syv nordjyske kommuner
til besætningsejere, der har medvirket til, at aflivningen af deres besætning
i disse kommuner er gennemført og afsluttet til og med 12. november 2020.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 8. februar 2021.
Den 4. februar 2021 oplyste regeringen til EU-Kommissionen, at der i perioden
8. februar 2021 til 30. juni 2023 ydes statsstøtte i henhold til artikel 26 i for-
ordning nr. 702/2014 (særlig gruppefritagelsesforordning for landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter), hvilket Kommissionen den 8. februar
2021 meddelte at have noteret sig. På det grundlag kunne udbetalinger på-
begyndes.
Den 25. februar 2021 tiltrådte Finansudvalget aktstykke nr. 168 om tempo-
bonus og forskud på erstatning i zone 3 i forbindelse med aflivning af mink,
jf. Folketinget 2020-2021, Folketingstidende Tillæg E.
447
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 6
Hjemmel til aflivning af mink
Det følger af kommissoriet, at kommissionen skal foretage en selvstændig
vurdering af, hvorvidt der på tidspunktet for regeringens offentlige tilken-
degivelse af beslutningen om, at alle danske minkbesætninger skulle aflives,
var hjemmel til dette tiltag.
Dette kapitel indeholder kommissionens vurdering af spørgsmålet om hjem-
mel til aflivning af alle mink (afsnit 6.1). Kapitlet indeholder desuden kom-
missionens vurdering af spørgsmålet om hjemmel til den tempobonus, som
var en integreret del af regeringens offentlige tilkendegivelse (afsnit 6.2).
Kommissionen har den 28. oktober 2021 og den 9. maj 2022 modtaget notater
vedrørende spørgsmålet om hjemmel fra bisidderne for statsministeren og de
involverede embedsmænd i Statsministeriet, ligesom kommissionen den 27.
januar 2022 modtog et notat om det samme fra Kopenhagen Fur. Notaterne
er indgået i kommissionens vurdering.
6.1. Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af
mink
6.1.1. Retsgrundlag
6.1.1.1. Grundloven og legalitetsprincippet
Som anført i afsnit 7.1 følger det af grundlovens bestemmelser, at ministrenes
og hele forvaltningens samlede virke som altovervejende hovedregel skal have
hjemmel i lov (også benævnt legalitetsprincippet).
Hjemmelskravet varierer i styrke afhængigt af, om der gøres indgreb i borger-
nes retsforhold, og hvor intensivt og byrdefuldt et indgreb der er tale om. Om
et indgreb er særligt intensivt og byrdefuldt beror på en konkret vurdering af,
hvilket gode der gøres indgreb i og karakteren samt styrken af indgrebet. Det
449
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
antages almindeligvis, at jo mere intensivt og byrdefuldt et indgreb er, des sik-
rere og klarere skal hjemlen herfor være. Ved intensive og byrdefulde indgreb
stilles der med andre ord særlige krav til klarheden af hjemmelsgrundlaget.
Der tales i sådanne situationer om, at der gælder et skærpet hjemmelskrav,
hvilket har som konsekvens, at der i praksis normalt stilles krav om, at der
skal være klare og sikre holdepunkter i ordlyden af loven, eventuelt suppleret
af lovens forarbejder, for at konkludere, at en forvaltningsretlig afgørelse eller
aktivitet har hjemmel.
En skærpelse af hjemmelskravet fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, som
omhandler ekspropriation.
Et yderligere område, hvor indgreb ofte vil ramme borgerne hårdt, er mulig-
heden for at udøve deres erhverv, hvorfor der ved alvorlige begrænsninger i
adgangen til erhvervsudøvelse også gælder et skærpet hjemmelskrav, jf. her-
ved også grundlovens § 74.
Hvis en afgørelse har ikke ubetydelige økonomiske konsekvenser, stilles der
krav om et klarere materielt lovgrundlag ved siden af det bevillingsmæssi-
ge, selv om afgørelsen kan være fordelagtig for den enkelte adressat. Hvis
en forvaltningsretlig afgørelse eller aktivitet slet ikke eller kun i begrænset
omfang gør indgreb i borgernes retsforhold, lempes hjemmelskravet med
den virkning, at hjemlen efter omstændighederne kan findes i sædvane eller
anstaltsforhold.
Det er som anført i afsnit 7.9 antaget, at der i dansk forfatningsret gælder en
uskreven retsgrundsætning, hvorefter grundloven i helt ekstraordinære situ-
ationer kan fraviges. Dette kan betyde, at kravet om lovhjemmel kan lempes
eller fraviges i tilfælde af konkret nødret, ligesom en eksisterende lov kan
fortolkes i lyset heraf.
6.1.1.2.
Lov om hold af dyr og bekendtgørelse om covid-19 hos pels-
dyr
I november 2020 fandtes den relevante lovbestemmelse om aflivning af dyr
i § 30 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020. Af
denne bestemmelse fremgår bl.a.:
450
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
”…
§ 30.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan for at udryd-
de, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske
smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister
3 og 4, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af
særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr,
dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr
samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande,
hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse
af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved
udbrud eller mistanke om udbrud.
Stk. 2.
Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
…
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted,
eller slagtning på særlige vilkår …
…
Stk. 3.
Ministeren kan forbyde eller begrænse eller fastsætte regler om
enhver samling og flytning af dyr samt om flytning af produkter af dyr,
foder og foderstoffer, gylle, gødning, slam, strøelse og andet materiale,
som kan indebære risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer eller
sygdomme, jf. stk. 1.
…”
Ved bekendtgørelse nr. 920 af 20. juni 2020 om lister over smitsomme syg-
domme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdomme, der trådte i kraft
den 22. juni 2020, blev ”infektion med SARS-CoV-2 (COVID-19) hos mink og
ildere” omfattet af liste 3 over sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk
betydning, som kan bekæmpes efter § 30 i lov om hold af dyr.
Samtidig blev der i henhold til bl.a. § 30 i lov om hold af dyr udstedt bekendt-
gørelse nr. 926 af 22. juni 2020 om covid-19 hos pelsdyr, som omfattede mink
og ildere, der trådte i kraft den 24. juni 2020.
451
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Bekendtgørelsen om covid-19 hos pelsdyr undergik i efteråret 2020 væsentlige
ændringer, og bekendtgørelsen indeholdt i begyndelsen af november 2020
bl.a. følgende bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020
med senere ændringsbekendtgørelser:
”…
§ 14.
Når Covid-19 er konstateret i en besætning, kan Fødevarestyrelsen
sætte besætningen under offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn kan bl.a.
omfatte følgende:
…
2) Samtlige dyr i besætningen aflives efter Fødevarestyrelsens anvis-
ning.
…
§ 15. Fødevarestyrelsen
kan sætte en besætning, der geografisk er pla-
ceret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning, under
offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn kan bl.a. omfatte følgende:
1) Samtlige dyr i besætningen aflives efter Fødevarestyrelsens anvis-
ning.
…”
Efter disse bestemmelser kunne Fødevarestyrelsen således ved iværksættelse
af offentligt tilsyn påbyde aflivning af smittede minkbesætninger og af mink-
besætninger, der befandt sig inden for en radius af 7,8 km fra en smittet be-
sætning (sikkerhedszone). Bekendtgørelsen indeholdt tillige bestemmelser om
iværksættelse af offentligt tilsyn af besætninger, der mistænktes for at være
smittede med covid-19, idet der dog ikke var mulighed at påbyde aflivning
for disse besætninger.
Sikkerhedszonerne, som var markeret i et bilag til bekendtgørelsen, omfattede
i første omgang kun dele af Nord- og Vestjylland, men blev ved 22 ændringsbe-
kendtgørelser frem til den 10. november 2020 udvidet til at dække større dele
af Jylland. Sikkerhedszonerne kom på intet tidspunkt til at omfatte Sjælland,
Fyn eller øerne.
Sikkerhedszonens størrelse på 7,8 km var fastsat af Fødevarestyrelsen på bag-
grund af en vurdering af 29. september 2020 fra Dansk Veterinær Konsortium
(DK-VET), som konkluderede, at afstanden mellem en smittet minkfarm til
452
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
den nærmeste smittede minkfarm, baseret på de første 20 smittede farme,
ifølge DK-VET var beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler:
0,6-7,8 km.). Størrelsen på sikkerhedszonen blev ikke efterfølgende ændret.
6.1.1.3. Forarbejderne til lov om hold af dyr
6.1.1.3.1. Lov om husdyrsygdomme (lov nr. 814 af 21. december 1988)
Med lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme, hvorved bl.a.
lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene blev
ophævet, blev en del af grunden lagt til den lovgivning, som var gældende i no-
vember 2020. Husdyrssygdomsloven indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:
”Kapitel
1
Formål og område
§ 1.
Lovens formål er at sikre sundhedstilstanden blandt husdyr ved at
iværksætte foranstaltninger til forebyggelse, overvågning og bekæm-
pelse af husdyrsygdomme.
§ 2.
Loven omfatter alle husdyrsygdomme, herunder de sygdomme, der
er optaget i lovens bilag 1 og 2.
Stk. 2.
Landbrugsministeren kan foretage ændringer i bilagene.
§ 3.
Loven omfatter både dyr, der befinder sig i menneskelig varetægt,
og vildtlevende dyr.
…
Kapitel 3
Bekæmpelsesforanstaltninger
§ 7.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller påbyde iværksat
foranstaltninger for at udrydde eller hindre eller begrænse udbredelse
af de i bilag 2 nævnte sygdomme samt for at imødegå risiko for udbre-
delse af disse sygdomme.
Stk. 2.
Foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan omfatte:
453
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
1) For dyr:
…
g) nedslagning …
…
Stk. 3. Landbrugsministeren
kan endvidere forbyde eller begrænse en-
hver flytning af dyr, animalske produkter, foder og foderstoffer, strøelse
og andet materiale, som indebærer risiko for udbredelse af sygdom
samt forbyde eller begrænse afholdelse af markeder, auktioner, dyrsku-
er samt enhver anden samling af dyr.
Kapitel 4
Forebyggende foranstaltninger
…
§ 12.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller påbyde foran-
staltninger, der tager sigte på at forebygge eller hindre, at sygdomme
overføres mellem dyr og mennesker.
…
Kapitel 10
Betaling, erstatning mv.
…
§ 29.
Ved nedslagning af dyr og ved destruktion i henhold til § 7 af fo-
der og af æg, mælk og lignende animalske produkter, yder statskassen
ejeren en erstatning svarende til dyrenes eller produkternes værdi, jf
dog stk 2, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved
opståede driftstab.
Stk. 2. Landbrugsministeren
kan fastsætte nærmere regler om bereg-
ning af erstatning i henhold til stk. 1. Reglerne kan indeholde bestem-
melser om maksimering af erstatningen
…”
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 29 af 6.
oktober 1988) fremgår bl.a.:
454
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
”…
Hensigten med lovforslaget er at forebygge, overvåge og bekæmpe hus-
dyrsygdomme. Det er hensigten især at lægge vægt på det forebyggende
element, som indebærer, at der kan skabes grundlag for at gennemfø-
re foranstaltninger med det sigte at hindre, at sygdomme opstår. Den
gældende lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene - lov nr. 156
af 14. april 1920 (i det følgende kaldet 1920-loven) - er i sit sigte især
rettet mod bekæmpelse af allerede opståede sygdomme, således at der
i forhold til denne lov er tale om en udvidelse.
…
I de senere år er de forebyggende foranstaltninger indgået i indsatsen
overfor husdyrsygdomme med stigende vægt, og lovforslaget indebæ-
rer, at der skabes et retligt grundlag for overvågningsforanstaltninger
m.v., som hidtil i det væsentlige har været gennemført i form af de sund-
hedsprogrammer, der er iværksat, og som er baseret på aftale mellem
de veterinære myndigheder og landbrugets organisationer.
De hensyn, som skal tilgodeses med lovforslaget, er
1) At fremme en sund husdyrbestand.
2) Samfundsøkonomiske hensyn.
Heri ligger for det første, at spredning af en husdyrsygdom i værste
fald kan betyde, at produktionsapparatet i form af en nærmere angivet
husdyrbestand, kan være udsat for hel eller delvis ødelæggelse.
For det andet, at frihed for husdyrsygdomme, herunder også sådanne,
som ikke nødvendigvis i sig selv indebærer en væsentlig risiko for
husdyrene, er af afgørende betydning for opretholdelsen af eksporten
af animalske landbrugsprodukter og dermed for valutaindtjeningen.
3) Hensynet til besvarelse af folkesundheden.
Dette hensyn har i denne sammenhæng ikke samme betydning i dag,
som da 1920-loven blev gennemført. Forbedrede human- og veterinær-
medicinske metoder har medført, at spredningsmuligheden for f.eks.
455
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
rabies eller tuberkulose er meget lille. Det kan dog ikke udelukkes, at
dette hensyn i særlige situationer kan blive aktuelt.
…
3. Lovforslaget i hovedtræk
Med lovforslaget tilsigtes at skabe et bedre grundlag for en forebyggen-
de indsats over for husdyrsygdomme, end den nuværende lovgivning
giver mulighed for. 1920-loven sigter overvejende mod at bekæmpe
sygdomsudbrud.
…
Udover at sigte mere mod forebyggende foranstaltninger er lovens an-
vendelsesområde udvidet i forhold til 1920-loven, der kun omfatter
smitsomme sygdomme. Forslaget omfatter alle former for husdyrsyg-
domme, dvs. også sygdom, der skyldes f.eks. produktions- og miljø-
betingede faktorer. …
Endvidere er mulighederne for at foretage nedslagning udvidet til at
gælde alle former for sygdomme, der er optaget i lovens bilag 2. Efter
1920-loven kan nedslagning kun påbydes ved udbrud af smitsomme
sygdomme, der betegnes som ondartede. Hidtidige erfaringer har vist,
at den betydning, man tillægger en given sygdom, kan veksle med
skiftende produktions- og markedsforhold. Det er derfor skønnet hen-
sigtsmæssigt at indarbejde et element af fleksibilitet i loven ved at lade
muligheden for nedslagning være åben for alle husdyrsygdomme. Det
er dog ikke hensigten at gennemføre en udvidet anvendelse af ned-
slagning som bekæmpelsesmiddel, jf. herved bemærkningerne til § 7.
…”
Af lovforslagets bemærkninger til § 3 fremgår bl.a.:
”Lovens hovedsigte er at beskytte husdyr mod sygdomme.
…
Anvendelse af loven på andre dyr end husdyr vil ske under hensyntagen
til lovens formål, som ifølge § 1 er at forebygge, overvåge og bekæmpe
husdyrsygdomme.
…
456
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
Denne anvendelse af loven svarer til bestemmelsen i 1920-loven, som
i § 2 indeholder hjemmel til at bringe lovens bestemmelser i anven-
delse over for andre dyr end husdyr, når der er fare for udbredelse af
sygdomme til mennesker eller dyr.
…”
Af bemærkningerne til § 7 fremgår bl.a.:
”Reglerne i dette kapitel er en sammenskrivning og forenkling af de
regler om bekæmpelsesforanstaltninger, der er hjemlet i den gældende
husdyrsygdomslovgivning, dvs. 1920-loven med ændringslove samt
særlovene, jf. de almindelige bemærkninger under pkt. 2, »Den gæl-
dende lovgivning« og bilaget. Der er ikke tale om nogen udvidelse af
reaktionsmulighederne i forhold til de gældende regler, men der er sket
en opstramning og forenkling, idet foranstaltningerne principielt vil
kunne bringes i anvendelse over for alle de i bilag 2 nævnte sygdom-
me, hvor bekæmpelsesforanstaltningerne efter 1920-loven er gradueret
efter sygdommens farlighed. Denne forenkling skal ses i sammenhæng
med forslagets principielle ligestilling af alle husdyrsygdomme, jf. be-
mærkningerne til § 2.
Til stk. 1
Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et eller flere af de
hensyn, som loven skal tilgodese, jf. bemærkningerne til § 1, tilsiger,
at der gennemføres bekæmpelse af en husdyrsygdom. Bestemmelsen
giver ministeren adgang til at udstede konkrete påbud, men den vil
også skulle danne grundlag for generelle regler om bekæmpelsesfor-
anstaltninger, jf. herved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 916
af 15. december 1987 om ondartede smitsomme sygdomme hos svin.
Foranstaltningerne tænkes anvendt i en udbrudssituation eller i en si-
tuation, hvor der er en begrundet mistanke om udbrud, og er især rettet
mod sygdomme nævnt i bilag 2, gruppe I. Overfor sygdomme nævnt i
bilag 2, gruppe II, vil foranstaltningerne især blive anvendt som led i
regionale eller landsdækkende bekæmpelseskampagner.
…
Til stk. 2 og 3
457
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Bestemmelserne angiver, hvilke foranstaltninger, der kan blive tale om
at anvende i de konkrete situationer, jf. f.eks. Landbrugsministeriets
bekendtgørelse nr. 916 af 15. december 1987 om ondartede smitsomme
sygdomme hos svin.
…
Bestemmelserne indebærer, at der som led i en bekæmpelse af en syg-
dom, der er optaget på bilag 2, kan iværksættes nedslagning af dyr, som
er konstateret ramt eller som kan mistænkes for at være ramt af en af
de pågældende sygdomme. Nedslagning kan endvidere efter bestem-
melsen ske, hvor det er nødvendigt for at diagnosticere en sygdom, jf.
§ 6. Nedslagning vil normalt kun komme på tale i forbindelse med de
i bilag 2, gruppe I, nævnte sygdomme.
Det vil bero på et veterinærfagligt skøn, hvornår et dyr kan mistænkes
for at være ramt af en sygdom. F.eks. vil et dyr kunne kræves nedslået,
hvis det udviser relevante symptomer, uden at det dog med sikkerhed
kan afgøres, om det lider af den pågældende sygdom. Det samme vil
være tilfældet, hvor der har været kontakt mellem en rask og en syg-
domsramt besætning, således at der er stor sandsynlighed for, at den
raske besætning er blevet smittet.
…
Ved vurderingen af, om nedslagning skal iværksættes, vil der blive
lagt vægt på, om effektiv bekæmpelse skønnes at kunne finde sted på
andre måder, f.eks. ved isolation af angrebne dyr. Ved vurderingen vil
der endvidere blive lagt vægt på, om nedslagning er nødvendig for at
beskytte mennesker mod smitte eller for at bevare en dyrebestand. Her-
udover kan andre væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggøre
øjeblikkelig nedslagning, f.eks. eksportmæssige hensyn.
Bestemmelsen forpligter ikke ministeren til at iværksætte nedslagning,
hvis et af ovennævnte hensyn taler for det, men åbner alene en mu-
lighed for ministeren til at påbyde nedslagning. Ved vurderingen af,
om nedslagning skal foretages, vil der blive foretaget en afvejning af
ovennævnte hensyn over for de omkostninger, der er forbundet med
nedslagning af de angrebne dyr. En sådan afvejning vil kunne føre til,
at man i stedet vælger at kontrollere eller bekæmpe sygdommen på
458
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
andre måder, f.eks. ved vaccination. Om erstatning ved nedslagning
henvises til § 29.
…”
Af bemærkningerne til § 12 fremgår bl.a.:
”…
Da visse sygdomme kan overføres mellem dyr og mennesker, f.eks.
tuberkulose og rabies, er det nødvendigt at kunne iværksætte foran-
staltninger også ud fra hensynet til beskyttelse af mennesker.
…”
Af bemærkningerne til § 29 fremgår bl.a.:
”Bestemmelsen svarer for så vidt angår erstatning ved nedslagning til
1920-lovens princip, jf. f.eks. §§ 8 og 9 i 1920-loven og § 8 i lov nr. 175
af 5. juni 1959 om tillæg til 1920-loven. Som noget nyt foreslås det des-
uden, at der indføres lovhjemmel til at yde hel eller delvis erstatning for
driftstab. Endelig foreslås det, at der indføres hjemmel til at maksimere
de udbetalte erstatninger. Denne maksimeringsadgang agtes ikke an-
vendt i forbindelse med nedslagning af en besætning, der efterfølgende
konstateres udelukkende at have bestået af ikke-smittede dyr.
Ifølge gældende lovs erstatningsregler skal der ske en taksation af dyr,
der skal slås ned. Der betales erstatning for dyrets værdi, idet der her-
ved forstås dyrets værdi uden hensyn til den sygdom, der begrunder
nedslagningen. Ved det sidst forekomne mund- og klovesygeudbrud
blev der yderligere tilvejebragt særlig bevillingsmæssig hjemmel til at
yde erstatning for driftstab.
Baggrunden for de gældende regler har været, at det er af afgørende
betydning at kunne foretage en hurtig og effektiv sygdomsbekæmpel-
se, herunder nedslagning af såvel syge dyr som dyr, der blot kunne
mistænkes for at være smittede. Herunder har man ment det nødven-
digt at sikre den fornødne motivation hos de berørte landmænd til at
medvirke positivt både ved diagnosticering og bekæmpelse af alvorlige
sygdomme gennem regler, der i høj grad holder dem skadesløse for
udgifter forbundet med sygdomskonstatering og -bekæmpelse. I denne
459
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
forbindelse må det fremhæves, at der, som nævnt i bemærkningerne til
§ 28, i bekæmpelsesfasen ofte gennemføres foranstaltninger, der går ud
over, hvad der er i den enkelte besætningsejers interesse for at bekæmpe
sygdommen. De nævnte synspunkter må stadig tillægges stor vægt.
Koncentrationen af husdyrholdet i stadig større enheder betyder imid-
lertid, at en ubetinget fuld erstatningspligt for det offentlige vil kunne
indebære store økonomiske konsekvenser, især hvis der blandt de syg-
domsramte besætninger indgår meget store enheder. Det forekommer
rimeligt, at bedrifter med et meget stort husdyrhold - som et modstykke
til den derved opnåede rationaliseringsgevinst - selv påtager sig den
forøgede økonomiske risiko ved husdyrholdet når dette frembyder en
højere grad af zoosanitær risiko. De pågældende bedrifter vil kunne
sikre sig mod eventuelle tab gennem kollektive eller individuelle for-
sikringer. Forsøg på at opstille regler, der kan forebygge uacceptabelt
store offentlige udgifter til erstatninger ved sygdomsudbrud, bør derfor
primært sigte på en begrænsning af det offentliges erstatningsansvar
i forhold til den enkelte bedrift.
En fastlæggelse af grænser på besætningsniveau må imidlertid forud-
sættes at ske ud fra en vurdering af en række faktorer, så som sygdom-
mens karakter, herunder dens smittefarlighed, og besætningens art og
sammensætning. Ved fastlæggelse af grænser, der baseres på antallet
af dyr, må der bl.a. tages hensyn til, om der f.eks. er tale om produk-
tions- eller avlsdyr, malke- eller kødkvæg, slagtefjerkræ eller høner til
ægproduktion. Endvidere bør der ske en afklaring af, om og i hvilket
omfang de enkelte besætninger inden for en bedrift kan betragtes som
selvstændige og adskilte driftsenheder.
Landbrugsministeriet finder ikke, at de nævnte spørgsmål på nuvæ-
rende tidspunkt er afklaret tilstrækkeligt til at muliggøre en sagligt
forsvarligt fastlæggelse af præcise grænser for det offentliges erstat-
ningsansvar. Man vil derfor anmode en gruppe sagkyndige forskere og
repræsentanter for landbrugets organisationer om i samarbejde med
veterinærmyndighederne at foretage en analyse af de nævnte zoosani-
tære aspekter med henblik på at etablere grundlaget for udstedelse af
regler om maksimering af erstatninger i henhold til loven.”
460
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
6.1.1.3.2. Lov om zoonoser (lov nr. 1106 af 21. december 1994)
Ved lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser blev der indført regler
om beskyttelse af folkesundheden mod forekomst af zoonotiske smitstoffer.
Zoonoser er sygdomme og infektioner, der naturligt overføres fra dyr til men-
nesker, og omfattede således i 2020 virussen SARS-CoV-2, som kan give co-
vid-19. Zoonoseloven indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:
Ӥ
1.
Lovens formål er at beskytte menneskers sundhed ved at iværksæt-
te foranstaltninger mod forekomst af zoonotiske smitstoffer hos dyr, i
animalske levnedsmidler og i andre produkter af dyr.
Stk. 2.
Foranstaltningerne kan omfatte forebyggelse, overvågning, kon-
trol og bekæmpelse af zoonotiske smitstoffer i forbindelse med dyre-
hold.
Stk. 3.
Loven omfatter både dyr, der er i menneskelig varetægt, herunder
akvakulturdyr, og vildtlevende dyr samt produkter af dyr.
§ 2.
Ved zoonoser forstås sygdomme og infektioner, der naturligt over-
føres fra dyr til mennesker.
…
§ 5.
Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om og meddele
forbud og påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger for at
begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer.
Stk. 2.
Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
…
h) aflivning af dyr eller særlig slagtning …
…
Stk. 3. Landbrugs-
og fiskeriministeren kan forbyde eller begrænse en-
hver samling og flytning af dyr samt flytning af produkter af dyr, foder
og foderstoffer, slam, strøelse og andet materiale, som kan indebære
risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer.
…
§ 8.
Ved aflivning eller påbud om fjernelse af dyr og ved destruktion,
tilintetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg, mælk o. lign. produkter
461
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
yder staten ejeren en erstatning, der svarer til dyrenes eller produkter-
nes værdi, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved
opståede driftstab.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler
om beregning af erstatning i henhold til stk. 1. Reglerne kan indeholde
bestemmelser om maksimering af erstatningen
…”
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 49 af 9.
november 1994) fremgår bl.a.:
”Hensigten med lovforslaget er at etablere et grundlag for iværksættelse
af foranstaltninger med henblik på at beskytte menneskers sundhed
mod forekomst af zoonotiske smitstoffer. Lovforslaget omfatter især
smitstoffer, der overføres fra dyr til mennesker via levnedsmidler. Fore-
byggelsen af disse smitstoffer kræver en indsats i besætningerne og
hele vejen igennem kæden fra jord til bord.
Zoonotiske smitstoffer omfatter bakterier, virus, parasitter o. lign, som
kan overføres fra dyr til mennesker.
Lovforslaget omfatter både forekomst af zoonotiske smitstoffer hos dyr,
der lider af sygdomme, og forekomst af smitstoffer hos sunde smitte-
bærere.
Forslagets hovedsigte er at beskytte mod overførsel af zoonoser fra hus-
dyr. Ved husdyr forstås først og fremmest dyr, der traditionelt holdes
i erhvervs- eller produktionsmæssigt øjemed, f.eks. køer, svin, fjerkræ
osv. og akvakulturdyr, f.eks. fisk, krebs- og bløddyr i dambrug, havbrug
og andre akvakulturanlæg. Begrebet husdyr er ikke søgt defineret i
loven, men man har fundet, at en afgrænsning efter kriteriet, om dyret
er i menneskelig varetægt, er mere relevant, således som det også er
tilfældet for så vidt angår afgrænsningen i lov om husdyrsygdomme.
Foranstaltninger efter loven vil kun omfatte vildtlevende dyr, herun-
der fisk, krebs- og bløddyr m.v., i det omfang, det er nødvendigt for
at forebygge eller hindre udbredelse af zoonotiske smitstoffer direkte
eller via husdyr. …
462
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
I lov om husdyrsygdomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni
1993, er fastsat regler om bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme
hos dyr. Loven indeholder også visse bestemmelser om forebyggelse
og afhjælpning af sundhedsmæssige problemer blandt husdyr og be-
stemmelser, hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger, der tager
sigte på at forebygge eller hindre, at sygdomme overføres mellem dyr
og mennesker. Bestemmelserne i § 12 angående beskyttelse af menne-
sker sigter især mod foranstaltninger, der skal sikre mennesker mod
at få sygdomme, som er brudt ud hos dyr. Bestemmelsen sigter efter
forarbejderne navnlig på sygdomme som rabies og tuberkulose.
…
Det har imidlertid vist sig ønskeligt at kunne gennemføre visse yder-
ligere foranstaltninger. … Der vil også kunne blive behov for i videre
omfang og under andre omstændigheder, end det hidtil har været mu-
ligt, at kunne foretage nedslagning eller aflivning af dyr og besætninger.
…”
Af lovforslagets bemærkninger til § 2 fremgår:
”Overførsel af zoonotiske smitstoffer kan ske både fra dyr, der ikke selv
er syge, og fra dyr, der ikke lider af den pågældende sygdom, men er
såkaldte sunde smittebærere.”
Af bemærkningerne til § 5 fremgår bl.a.:
”Bestemmelsen indeholder ligesom husdyrsygdomslovens § 7 en liste
over foranstaltninger, som kan bringes i anvendelse med henblik på
begrænsning af udbredelsen af zoonotiske smitstoffer. Listen er ikke
udtømmende. Foranstaltningerne vil kunne anvendes isoleret eller i
kombination med foranstaltninger, der kan iværksættes i medfør af
husdyrsygdomsloven og lovgivningen om kød, mælk og æg. Foranstalt-
ninger vedrørende dyr og produkter af dyr, foder, slam og gødning m.v.
samt ejendomme kan bringes i anvendelse i relation til dyr, som ikke
selv er syge. Foranstaltninger overfor syge dyr vil blive gennemført efter
husdyrsygdomslovens regler, herunder dennes § 12, men der vil kunne
blive tale om at supplere disse foranstaltninger med foranstaltninger
efter zoonoseloven med særligt sigte på at afværge sundhedsricisi for
mennesker. Foranstaltninger i dyrehold vil bl.a. kunne omfatte opdeling
463
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
i besætningerne i epidemiologiske enheder, krav til belægningsgrad,
særlige krav til indsættelse af dyr, f.eks. alt ind, alt ud princippet, krav
om særlige indretninger og procedurer i forbindelse med afhentning
af dyr, mælk, æg og andre produkter.”
Af bemærkningerne til § 8 fremgår bl.a.:
”Bestemmelsen fastslår ligesom husdyrsygdomslovens § 29, at der i
primærproduktionen af statskassen ydes erstatning for værdien af dyr,
foder og produkter m.v. til ejeren af dyrene, foderet osv. Erstatningen
fastsættes på samme måde som erstatning efter husdyrsygdomsloven.
Særligt for bekæmpelse af zoonoser, som f.eks. salmonella, gælder det
imidlertid, at det vil kunne være meget bekosteligt eller praktisk van-
skeligt eller umuligt at gennemføre en traditionel nedslagning med
efterfølgende destruktion. Der kan derfor blive tale om at lade dyrene
aflive på et slagteri. Dette vil særligt være aktuelt for fjerkræflokke. Der
vil være tale om en påbudt slagtning, hvor det offentlige erhverver dyre-
ne og lader dem aflive og slagtemæssigt behandle på et fjerkræslagteri.
I disse tilfælde udbetales sædvanlig erstatning til ejeren.
…”
Sammenlignet med husdyrssygdomsloven lagde zoonoseloven således i forar-
bejderne op til en udvidelse af adgangen til at træffe foranstaltninger i form
af bl.a. aflivning eller særlig slagtning af dyr, som ikke var begrænset til syge
dyr, og som havde særligt sigte på at afværge sundhedsrisici for mennesker.
Som det fremgår, blev det anført, at listen over foranstaltninger ikke var ud-
tømmende. Rækkevidden var i øvrigt ikke uddybet.
Lov om sygdomme og infektioner hos dyr (lov nr. 351 af 2. juni
1999)
Ved lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr (også
kaldet infektionsloven) blev reglerne om husdyrsygdomme og zoonoser sam-
menskrevet i en enkelt lov, og husdyrssygdomsloven og zoonoseloven blev
ophævet, jf. infektionslovens § 46, stk. 2. Infektionsloven indeholdt bl.a. føl-
gende bestemmelser:
6.1.1.3.3.
464
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
”Kapitel
1 Formål og område
§ 1.
Lovens formål er at sikre sundhedstilstanden blandt husdyr og
beskytte menneskers sundhed ved at iværksætte foranstaltninger til
forebyggelse, overvågning, kontrol og bekæmpelse af husdyrsygdom-
me, zoonoser og zoonotiske smitstoffer hos dyr, i animalske fødevarer
og produkter af dyr.
§ 2.
Ved zoonoser forstås sygdomme og infektioner, der naturligt overfø-
res fra dyr til mennesker. Ved zoonotiske smitstoffer forstås smitstoffer,
der kan fremkalde zoonoser.
…
§ 3.
Loven omfatter alle sygdomme, som kan angribe husdyr, herunder
de sygdomme, der er optaget i lovens bilag 1 og 2, samt sygdomme og
infektioner, der kan overføres fra dyr til mennesker.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan foretage æn-
dringer i de i stk. 1 nævnte bilag.
…
Kapitel 3 Bekæmpelse og forebyggelse
§ 9.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at udrydde,
hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smit-
stoffer og af de i lovens bilag 2 nævnte sygdomme fastsætte regler om
og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger samt
meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske fø-
devarer, sæd, æg, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder
og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske
smitstoffer kan spredes.
Stk. 2.
Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
…
h) aflivning af dyr eller særlig slagtning …
…
Stk. 3. Ministeren
kan forbyde eller begrænse enhver samling og flyt-
ning af dyr samt flytning af produkter af dyr, foder og foderstoffer, slam,
465
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
strøelse og andet materiale, som kan indebære risiko for udbredelse af
zoonotiske smitstoffer eller sygdomme.”
…
Kapitel 11 Betaling, erstatning mv.
…
§ 36.
Ved aflivning eller påbud om fjernelse af dyr og ved destruktion,
tilintetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg og lignende produkter
yder staten ejeren en erstatning, der svarer til dyrenes eller produkter-
nes værdi, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved
opståede driftstab.
Stk. 2. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nær-
mere regler om beregning af erstatning i henhold til stk 1. Reglerne kan
indeholde bestemmelser om maksimering af erstatningen.
…”
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 160 af 21.
januar 1999) fremgår bl.a.:
”Lovforslaget viderefører med få ændringer den gældende lov om hus-
dyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, og lov
om zoonoser, jf. lov nr. 1106 af 21. december 1994. Loven om hus-
dyrsygdomme sigter ikke alene på bekæmpelse af allerede opståede
sygdomme, men lægger vægt på både det bekæmpende og det fore-
byggende og overvågende element. Lov om zoonoser har til formål at
beskytte menneskers sundhed ved at iværksætte foranstaltninger mod
forekomst af zoonotiske smitstoffer hos dyr, i animalske levnedsmidler
og i andre produkter af dyr.
De hensyn, som loven fra 1988 om husdyrsygdomme skulle tilgodese,
videreføres. Disse hensyn er i bemærkningerne til den gældende lov
om husdyrsygdomme beskrevet således:
”1) At fremme en sund husdyrbestand.
2) Samfundsøkonomiske hensyn.
…
466
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
3) Hensynet til bevarelse af folkesundheden
…
4)
…”
Med hensyn til det under nr. 3 nævnte hensyn hensynet til folkesund-
heden fremhæves, at der siden vedtagelsen af lov om husdyrsygdomme
i 1988 er sket en betydelig udvikling, der førte til vedtagelsen af lov nr.
1106 af 21. december 1994 om zoonoser. Medens husdyrsygdomslo-
ven sigtede på egentlige sygdomme hos dyr, som kunne overføres til
mennesker, omfatter zoonoseloven også infektioner hos husdyr, som
ikke nødvendigvis fremkalder sygdom hos dyr, men som forårsager
sygdom hos mennesker, f.eks. salmonella, campylobacter og andre. Zoo-
noseloven udgør således et supplement til husdyrsygdomsloven med
særligt sigte på beskyttelse af menneskers sundhed mod forekomst af
zoonotiske smitstoffer. Loven har især udgjort grundlaget for en ræk-
ke bestemmelser om bekæmpelse af eller kontrol med salmonella hos
kvæg, svin og fjerkræ.
Bekæmpelsen af zoonotiske smitstoffer vil især være knyttet til husdyr-
holdet, og det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sammenskrive de to
love. Hertil kommer, at reglerne som ovenfor nævnt i en vis udstræk-
ning er ens, og dette forhold har yderligere tilskyndet en regelforenkling
gennem sammenskrivning til en lov om sygdomme og infektioner hos
dyr. Dette skal i endnu højere grad sikre, at lovens formål om beskyt-
telse af menneskers sundhed og sikring af sundhedstilstanden blandt
husdyr, opfyldes.
…”
Af lovforslagets bemærkninger til § 1 fremgår bl.a.:
”Bestemmelsen er en sammenskrivning af § 1 i lov om husdyrsygdom-
me og § 1, stk. 1 og 2, i lov om zoonoser, der indeholder disse loves
formålsbestemmelser. Hensigten med lovforslaget er i en samlet lov at
beskytte menneskers og dyrs sundhed ved at videreføre det grundlag,
der blev etableret med lov om husdyrsygdomme og lov om zoonoser
med henblik på at forebygge, overvåge og bekæmpe såvel sygdomme
hos husdyrene som infektioner hos husdyr, som kan true menneskers
sundhed.”
467
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Af bemærkningerne til § 9 fremgår bl.a.:
”Bestemmelsen er en sammenskrivning af § 7 i lov om husdyrsygdom-
me og § 5 i lov om zoonoser, der omhandler bekæmpelsesforanstaltnin-
ger og giver adgang til at udstede generelle regler og konkrete påbud
og forbud.
...
Til stk. 1
Bestemmelsen giver ministeren adgang til at udstede konkrete påbud
og forbud, men den vil også skulle danne grundlag for generelle regler
om bekæmpelsesforanstaltninger og foranstaltninger, som kan bringes
i anvendelse med henblik på begrænsning af udbredelsen af zoonotiske
smitstoffer. Foranstaltningerne tænkes anvendt i en udbrudssituation
eller i en situation, hvor der er en begrundet mistanke om udbrud, og er
især rettet mod sygdomme nævnt i bilag 2, gruppe I, jf. f.eks. bekendt-
gørelse nr. 704 af 8. september 1997 om bekæmpelse af svinepest og
bekendtgørelse nr. 816 af 30. oktober 1997 om hold af svin på friland.
Overfor sygdomme nævnt i bilag 2, gruppe II, vil foranstaltningerne
især blive anvendt som led i regionale eller landsdækkende bekæm-
pelseskampagner. Sådanne kampagner, der iværksættes i samarbejde
mellem de veterinære myndigheder og landbrugets organisationer, ta-
ger sigte på en systematisk bekæmpelse af en konkret sygdom med
henblik på at få den pågældende sygdom udryddet.
Til stk. 2
Listen over foranstaltninger er ikke udtømmende. Foranstaltninger
vedrørende dyr og produkter af dyr, foder, slam og gødning m.v. samt
ejendomme kan anvendes også i relation til dyr, som ikke selv er syge,
men som udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Foranstalt-
ninger i dyrehold kan bl.a. omfatte opdeling af besætningerne i epide-
miologiske enheder, krav til belægningsgrad, særlige krav til indsættelse
af dyr, f.eks. alt ind, alt ud-princippet, krav om særlige indretninger og
procedurer i forbindelse med afhentning af dyr, mælk, æg og andre
produkter.
468
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
Bestemmelserne indebærer, at der som led i en bekæmpelse af en syg-
dom, der er optaget på bilag 2, kan iværksættes nedslagning af dyr,
som er konstateret ramt eller som kan mistænkes for at være ramt af
en af de pågældende sygdomme. Nedslagning kan endvidere ske, hvor
det er nødvendigt for at diagnosticere en sygdom, jf. § 8. Nedslagning
vil normalt kun komme på tale i forbindelse med de i bilag 2, gruppe
I, nævnte sygdomme.
Det vil bero på et veterinærfagligt skøn, hvornår et dyr kan mistænkes
for at være ramt af en sygdom. F.eks. kan et dyr kræves nedslået, hvis
det udviser relevante symptomer, uden at det dog med sikkerhed kan
afgøres, om det lider af den pågældende sygdom. Det samme vil være
tilfældet, hvor der har været kontakt mellem en rask og en sygdoms-
ramt besætning, således at der er stor sandsynlighed for, at den raske
besætning er blevet smittet.
…
Ved vurderingen af, om nedslagning skal iværksættes, vil der blive
lagt vægt på, om effektiv bekæmpelse skønnes at kunne finde sted på
andre måder, f.eks. ved isolation af angrebne dyr. Ved vurderingen vil
der endvidere blive lagt vægt på, om nedslagning er nødvendig for at
beskytte mennesker mod smitte eller for at bevare en dyrebestand. Her-
udover kan andre væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggøre
øjeblikkelig nedslagning, f.eks. eksportmæssige hensyn.
Bestemmelsen forpligter ikke ministeren til at iværksætte nedslagning,
hvis et af ovennævnte hensyn taler for det, men åbner alene en mu-
lighed for ministeren til at påbyde nedslagning. Ved vurderingen af,
om nedslagning skal foretages, vil der blive foretaget en afvejning af
ovennævnte hensyn over for de omkostninger, der er forbundet med
nedslagning af de angrebne dyr. En sådan afvejning vil kunne føre til,
at man i stedet vælger at kontrollere eller bekæmpe sygdommen på
andre måder, f.eks. ved vaccination. Om erstatning ved nedslagning
henvises til § 36.
…”
469
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Af bemærkningerne til § 36 fremgår bl.a.:
”Bestemmelsen er en sammenskrivning af § 29 i lov om husdyrsygdom-
me og § 8 i lov om zoonoser om udbetaling af erstatning ved nedslag-
ning i forbindelse med bekæmpelse af sygdomme og foreslår, at der af
statskassen ydes erstatning for værdien af dyr, foder og produkter m.v.
til ejeren af dyrene, foderet og produkterne.
Bestemmelsen viderefører for så vidt angår erstatning ved nedslagning
et meget gammelt princip. Adgangen til at yde hel eller delvis erstatning
for driftstab indførtes med lov om husdyrsygdomme i 1988. Samtidig
indførtes hjemmel til at maksimere de udbetalte erstatninger. Denne
maksimeringsadgang agtes ikke anvendt i forbindelse med nedslagning
af en besætning, der efterfølgende konstateres udelukkende at have
bestået af ikke-smittede dyr. Maksimeringsadgangen er ikke udnyttet.
Ifølge gældende lovs erstatningsregler skal der ske en taksation af dyr,
der skal slås ned. Der betales erstatning for dyrets værdi, idet der her-
ved forstås dyrets værdi uden hensyn til den sygdom, der begrunder
nedslagningen.
Baggrunden for de gældende regler har været, at det er af afgørende
betydning at kunne foretage en hurtig og effektiv sygdomsbekæmpel-
se, herunder nedslagning af såvel syge dyr som dyr, der blot kunne
mistænkes for at være smittede. Herunder har man ment det nødven-
digt at sikre den fornødne motivation hos de berørte landmænd til at
medvirke positivt både ved diagnosticering og bekæmpelse af alvorlige
sygdomme gennem regler, der i høj grad holder dem skadesløse for
udgifter forbundet med sygdomskonstatering og -bekæmpelse. I denne
forbindelse må det fremhæves, at der, som nævnt i bemærkningerne til
§ 35, i bekæmpelsesfasen ofte gennemføres foranstaltninger, der går ud
over, hvad der er i den enkelte besætningsejers interesse for at bekæmpe
sygdommen. De nævnte synspunkter må stadig tillægges stor vægt.
Særligt for bekæmpelse af zoonoser, som f.eks. salmonella, gælder det
imidlertid, at det vil kunne være meget bekosteligt eller praktisk van-
skeligt eller umuligt at gennemføre en traditionel nedslagning med
efterfølgende destruktion. Der kan derfor blive tale om at lade dyrene
aflive på et slagteri. Dette er særligt aktuelt for fjerkræflokke. Der er
470
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
tale om en påbudt slagtning, hvor det offentlige erhverver dyrene og
lader dem aflive og slagtemæssigt behandle på et fjerkræslagteri. I disse
tilfælde udbetales sædvanlig erstatning til ejeren.
…”
Som det fremgår, lagde forarbejderne til infektionsloven op til, at foranstalt-
ninger, herunder adgangen til nedslagning eller aflivning af dyr, tænktes an-
vendt bredt i en udbrudssituation eller en situation, hvor der var begrundet
mistanke om udbrud, idet der kunne iværksættes nedslagning af dyr, som
var konstateret ramt eller som kunne mistænkes for at være ramt af sygdom.
Det kan fremstå som en mere snæver afgrænsning end i zoonoseloven, uagtet
det i bemærkningerne blev gentaget, at listen over foranstaltninger ikke var
udtømmende.
6.1.1.3.4.
Ændring af lov om sygdomme og infektioner hos dyr m.m. (lov
nr. 966 af 4. december 2002)
Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 966 af 4. december 2002 blev § 9, stk. 2, nr. 1, litra h, i
infektionsloven ændret således, at ordene ”herunder i et område omkring et
udbrudssted” blev føjet ind i bestemmelsen, som herefter lød:
”…
Stk. 2. Foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
…
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted,
eller særlig slagtning
…”
Det var samme ordlyd, som i november 2020 fandtes i § 30, stk. 2, nr. 1, litra
h, i lov om hold af dyr.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 12 af 2.
oktober 2002) fremgår bl.a., at lovforslaget havde baggrund i en generel mo-
dernisering af det veterinære beredskab og de mange udbrud af mund- og
klovesyge i Europa i 2001. Om indholdet blev bl.a. anført:
471
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
”…
Det foreslås at indføre en hjemmel, der gør det muligt at effektivise-
re bekæmpelsen af alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme gennem
nedslagning af dyr i et område omkring et udbrudssted. Nedslagning i
området omkring et udbrudssted vil medvirke til at hindre spredning
af husdyrsygdomme til større dele af landet og dermed kunne begrænse
antallet af udbrud.
…”
Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede ændring af lovens § 9, stk. 2,
nr. 1, litra h, fremgår:
”De gældende lovbestemmelser giver alene adgang til nedslagning af
dyr, der er konstateret at være ramt af en sygdom, eller af dyr, der ef-
ter en veterinærfaglig vurdering må mistænkes for at være smittet på
grund af kontakt med et smittet dyr eller som følge af, at vinden har
båret smitte med sig fra sygdomsramte dyr eller af andre årsager. Der
er dog også adgang til at slå dyr ned, hvor dette er nødvendigt for, at
det kan undersøges, om de lider af en sygdom.
I § 9, stk. 2, nr. 1, litra h, foreslås indføjet en hjemmel til fremtidigt at
kunne bekæmpe husdyrsygdomme gennem nedslagning i et område
omkring et udbrudssted, uanset at dyrene i området ikke er konstateret
eller konkret mistænkt for at være smittet med den pågældende syg-
dom. Muligheden for nedslagning i et område omkring et udbrudssted
er i første omgang kun tænkt anvendt i forbindelse med de i bilag 2,
gruppe I, nævnte sygdomme, men kan hvis det ud fra en veterinærfaglig
vurdering er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse også anvendes for
andre sygdomme. Områdets størrelse fastsættes ud fra en veterinær-
faglig vurdering af smitteforholdene.
Det i den foreslåede bestemmelse nævnte område omkring et udbruds-
sted må ikke forveksles med de allerede kendte zoner, som f.eks. over-
vågnings- og beskyttelseszoner, der oprettes ved mistanke om eller ved
udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom. Nedslagningsområdet
kan således fastlægges uafhængigt af de zoner, der normalt vil blive
oprettet i forbindelse med mistanke om eller udbrud af en af de i bilag
2, gruppe I, nævnte sygdomme.
472
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
Ved vurderingen af om nedslagning, herunder i et område omkring et
udbrudssted, skal iværksættes, vil der blive lagt vægt på, om effektiv
bekæmpelse skønnes at kunne finde sted på andre måder, f.eks. ved
isolation af angrebne dyr (”offentligt tilsyn”). Ved vurderingen vil der
endvidere blive lagt vægt på, om nedslagning er nødvendig for at be-
skytte mennesker mod smitte eller for at bevare en dyrebestand.
Ved vurderingen af, om nedslagning skal foretages, vil der blive foreta-
get en afvejning af ovennævnte hensyn overfor de omkostninger, der er
forbundet med nedslagning af de pågældende dyr. En sådan afvejning
vil kunne føre til, at man i stedet vælger at kontrollere eller bekæmpe
sygdommen på andre måder, f.eks. ved nødvaccination eller gennem
en kombination af nedslagning i et område omkring et udbrudssted og
nødvaccination. Om erstatning ved nedslagning henvises til bemærk-
ningerne til § 1, nr. 5 og 6.”
Ændringen af § 9, stk. 2, nr. 1, litra h, skete i overensstemmelse med infek-
tionslovens forarbejder ud fra en opfattelse af, at der hidtil alene havde væ-
ret adgang til nedslagning af dyr, der var konstateret ramt eller som kunne
mistænkes for at være ramt af sygdom. Muligheden for at slå dyr ned i ”et
område omkring et udbrudssted” blev begrundet med, at det ville medvirke
til at hindre spredning af husdyrsygdomme til større dele af landet.
6.1.1.3.5. Lov om hold af dyr (lov nr. 432 af 9. juni 2004)
Med lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr blev infektionsloven og en
række andre love samlet, idet infektionsloven blev ophævet. Lov om hold af
dyr, som fortsat var gældende i november 2020, indeholdt oprindelig bl.a.
følgende bestemmelser:
”Kapitel
1
Formål og område
§ 1.
Lovens formål er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på
en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og
dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses.
…
473
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Kapitel 6
Sygdomme og infektioner hos dyr
§ 25.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udarbejder 4 lister
over smitsomme sygdomme, hvoraf liste 1 og 2 omfatter henholdsvis
alvorlige og mindre alvorlige indberetningspligtige smitsomme syg-
domme, og liste 3 og 4 omfatter henholdsvis sygdomme, der bekæmpes,
fordi de er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, og sygdomme,
der bekæmpes, fordi de er af produktionsmæssig betydning
…
§ 30.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at udryd-
de, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske
smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister
3 og 4, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af
særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr,
dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr
samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande,
hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes
Stk. 2.
Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
…
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted,
eller slagtning på særlige vilkår …
…
Stk. 3.
Ministeren kan forbyde eller begrænse eller fastsætte regler om
enhver samling og flytning af dyr samt om flytning af produkter af dyr,
foder og foderstoffer, gylle, gødning, slam, strøelse og andet materiale,
som kan indebære risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer eller
sygdomme, jf. stk. 1.
…
Kapitel 11
Betaling og erstatning
…
§ 56.
Ved påbud om aflivning, fjernelse eller slagtning af dyr efter §§ 30
og 48 eller efter regler fastsat i medfør af §§ 30 og 48 og ved påbud om
474
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
destruktion, tilintetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg og lignende
produkter efter § 30 eller regler fastsat i medfør heraf yder staten ejeren
en erstatning, der svarer til dyrenes eller produkternes værdi, samt en
erstatning til hel eller delvis dækning af det herved opståede driftstab.
Hvor betaling af erstatning er fastsat i Den Europæiske Unions forord-
ninger, ydes erstatning dog i henhold hertil.
…”
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 100 af 26.
november 2003) fremgår bl.a.:
”1.
Indledning
Lovforslaget rummer en samlet fremstilling af Fødevareministeriets
lovmæssige regulering af hold af dyr. Denne regulering har hidtil væ-
ret fordelt på en række love, ligesom enkelte dele har været reguleret
gennem tekstanmærkninger.
…
Baggrunden for lovforslaget har bl.a. været ønsket om at forenkle lov-
givningen og gøre den lettere tilgængelig for brugerne.
Den bærende tankegang bag lovforslaget er, at den, der holder dyr,
påtager sig et omfattende ansvar for dyrenes sundhed. Dette gælder
ansvaret for det enkelte dyrs sundhed og ansvaret for, at smitsomme
dyresygdomme ikke spredes.
Den, der holder dyr med henblik på produktion af fødevarer, påtager
sig yderligere et omfattende ansvar af fødevaresikkerhedsmæssig art.
Det drejer sig især om ansvaret for, at dyr, der er bærere af smitstoffer,
som kan angribe mennesker, eller produkter, som indeholder rester af
medicin, ikke indgår i fødekæden.
…
4. Lovforslagets indhold
Kapitel 1 Formål og område
I kapitel 1 fastlægges lovens overordnede formål: Den, der holder dyr,
skal sikre, at dette sker på ansvarlig måde således, at menneskers og
475
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
dyrs sundhed og fødevaresikkerheden tilgodeses. Et væsentligt formål
er overvågning og bekæmpelse af husdyrsygdomme og zoonoser. Også
hensynet til produktionen skal tilgodeses.
…”
Af lovforslagets bemærkninger til § 30 fremgår bl.a.:
”Den foreslåede bestemmelse svarer til § 9 i lov om i sygdomme og
infektioner hos dyr og giver adgang til at udstede generelle regler og
konkrete påbud og forbud i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme
eller overførbare sygdomme, som er den gruppe sygdomme, hvor det
offentlige er stærkest involveret.
Bestemmelsen i stk. 1 giver ministeren adgang til at udstede konkrete
påbud og forbud, men den giver også grundlag for at kunne fastsætte
generelle regler om bekæmpelsesforanstaltninger og foranstaltninger,
som kan bringes i anvendelse med henblik på begrænsning af udbre-
delsen af sygdomme og zoonotiske smitstoffer. Foranstaltningerne
tænkes anvendes i en udbrudssituation eller i en situation, hvor der
er en begrundet mistanke om udbrud, og er især rettet mod sygdom-
me nævnt i liste 3, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2003
om bekæmpelse af svinepest. Overfor sygdomme nævnt i liste 4 har
foranstaltningerne bl.a. været anvendt som led i regionale eller lands-
dækkende bekæmpelseskampagner. Sådanne kampagner, der iværk-
sættes i samarbejde mellem de veterinære myndigheder og landbrugets
organisationer, tager sigte på en systematisk bekæmpelse af en konkret
sygdom med henblik på at få den pågældende sygdom udryddet.
Listen over foranstaltninger, som er anført i stk. 2, er ikke udtømmen-
de. Foranstaltninger vedrørende dyr og produkter af dyr, foder, slam
og gødning m.v. samt ejendomme kan anvendes også i relation til dyr,
som ikke selv er syge, men som udgør en sundhedsmæssig risiko for
mennesker. Foranstaltninger i dyrehold kan bl.a. omfatte opdeling af
besætningerne i epidemiologiske enheder, krav til belægningsgrad, sær-
lige krav til indsættelse af dyr, f.eks. alt ind, alt ud-princippet, krav om
særlige indretninger og procedurer i forbindelse med afhentning af dyr,
mælk, æg og andre produkter.
476
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
Bestemmelserne indebærer, at der som led i en bekæmpelse af en syg-
dom, der er optaget på liste 3 eller 4, kan iværksættes nedslagning af dyr,
som er konstateret ramt, eller som kan mistænkes for at være ramt af
en af de pågældende sygdomme. Nedslagning kan endvidere ske, hvor
det er nødvendigt for at diagnosticere en sygdom, jf. § 29. Nedslagning
vil normalt kun komme på tale i forbindelse med de i liste 3 nævnte
sygdomme.
Det vil bero på et veterinærfagligt skøn, hvornår et dyr kan mistænkes
for at være ramt af en sygdom. F.eks. kan et dyr kræves slået ned, hvis
det udviser relevante symptomer, uden at det dog med sikkerhed kan
afgøres, om det lider af den pågældende sygdom. Det samme vil være
tilfældet, hvor der har været kontakt mellem en rask og en sygdoms-
ramt besætning, således at der er stor sandsynlighed for, at den raske
besætning er blevet smittet.
Af bestemmelserne i stk. 2, nr. 1, litra h, fremgår det, at der i forbin-
delse med bekæmpelse af husdyrsygdomme kan ske nedslagning i et
område omkring et udbrudssted, uanset at dyrene i området ikke er
konstateret, eller er konkret mistænkt for at være, smittet med den
pågældende sygdom. Muligheden for nedslagning i et område omkring
et udbrudssted er i første omgang kun tænkt anvendt i forbindelse
med de i liste 3, anførte sygdomme, men kan, hvis det ud fra en vete-
rinærfaglig vurdering er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse, også
anvendes på andre sygdomme. Områdets størrelse fastsættes ud fra en
veterinærfaglig vurdering af smitteforholdene.
…
Ved vurderingen af, om nedslagning skal iværksættes, vil der blive
lagt vægt på, om effektiv bekæmpelse skønnes at kunne finde sted på
andre måder, f.eks. ved isolation af angrebne dyr. Ved vurderingen vil
der endvidere blive lagt vægt på, om nedslagning er nødvendig for at
beskytte mennesker mod smitte eller for at bevare en dyrebestand. Her-
udover kan andre væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggøre
øjeblikkelig nedslagning, f.eks. eksportmæssige hensyn.
Bestemmelsen forpligter ikke ministeren til at iværksætte nedslagning,
hvis et af ovennævnte hensyn taler for det, men åbner alene en mu-
lighed for ministeren til at påbyde nedslagning. Ved vurderingen af,
477
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
om nedslagning skal foretages, vil der blive foretaget en afvejning af
ovennævnte hensyn over for de omkostninger, der er forbundet med
nedslagning af de angrebne dyr. En sådan afvejning vil kunne føre til,
at man i stedet vælger at kontrollere eller bekæmpe sygdommen på
andre måder, f.eks. ved vaccination. Om erstatning ved nedslagning
henvises til § 56.
…
Der er i medfør af bestemmelsen i stk. 3 fastsat regler om begrænsning
af flytning af dyr … Der kan i medfør af bestemmelsen fastsættes regler
om flytning af dyr.
…”
Af bemærkningerne til § 56 fremgår bl.a.:
”Den foreslåede bestemmelse viderefører § 36 i lov om sygdomme og
infektioner hos husdyr som ændret ved lov nr. 966 af 2. december 2002.
Der ydes således fortsat ved nedslagning erstatning for værdien af dyr,
foder og produkter m.v. til ejeren af dyrene, foderet og produkterne i
forbindelse med bekæmpelse af husdyrsygdomme. Hvor betaling af
erstatning er fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger, ydes
erstatning dog i henhold hertil.
Bestemmelsen viderefører for så vidt angår erstatning ved nedslagning
af dyr et princip, der har været gældende siden 1857, hvorefter dyr,
der slås ned som led i offentlig bekæmpelse af sygdomme, erstattes
efter en vurdering, hvor der ikke tages hensyn til den sygdom, som var
anledning til nedslagningen. Ved lov nr. 814 af 21. december 1988 om
husdyrsygdomme indførtes hjemmel til at maksimere erstatningerne
for dyrene. Denne maksimeringsadgang agtes dog ikke anvendt i forbin-
delse med nedslagning af en besætning, der efterfølgende konstateres
udelukkende at have bestået af ikke-smittede dyr, eller ved forebyg-
gende nedslagning af dyr i et område omkring et udbrudssted. I disse
tilfælde ydes fuld erstatning for dyrene og fuld driftstabserstatning, da
der i denne situation reelt er tale om ekspropriation. Maksimeringsad-
gangen er ikke udnyttet, men kan tænkes anvendt bl.a. ved nedslagning
af særligt kostbare dyr.
478
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
Adgangen til at yde hel eller delvis erstatning for driftstab indførtes
i 1990 ved lov om husdyrsygdomme. Driftstab udbetaltes første gang
efter særskilt bevilling i forbindelse med udbruddet af mund- og klo-
vesygeudbruddet i 1982-83. Driftstabserstatningen ydes for tiden med
20 pct. af det faktisk opgjorte driftstab, jr. bekendtgørelse nr. 239 af
12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyg-
gelse af husdyrsygdomme som ændret ved bekendtgørelse 812 af 29.
oktober 1999.
Ifølge gældende regler sker der en taksation af dyr, der skal slås ned.
Der betales erstatning for dyrets værdi, idet der herved forstås dyrets
værdi uden hensyn til den sygdom, der begrunder nedslagningen.
Baggrunden for de gældende regler har været, at det er af afgørende
betydning at kunne foretage en hurtig og effektiv sygdomsbekæmpelse,
herunder nedslagning af såvel syge dyr som dyr, der kunne mistænkes
for at være smittede. Herunder har man ment det nødvendigt at sikre
den fornødne motivation hos de berørte besætningsejere til at medvirke
positivt både ved diagnosticering og bekæmpelse af alvorlige sygdom-
me gennem regler, der i høj grad holder dem skadesløse for udgifter
forbundet med sygdomskonstatering og -bekæmpelse. I denne forbin-
delse må det fremhæves, at der, som nævnt i bemærkningerne til § 53,
i bekæmpelsesfasen ofte gennemføres foranstaltninger, der går ud over,
hvad der er i den enkelte besætningsejers interesse for at bekæmpe
sygdommen. De nævnte synspunkter må stadig tillægges stor vægt.
Udgifter i forbindelse med nedslagning eller påbudt aflivning m.v. af-
holdes af staten. Som hidtil afholdes ud over udgifter til selve erstat-
ningen for dyr og produkter m.v. også udgifter, som er direkte afledt
af nedslagningssituationen. Herunder falder udgifter til taksation, til
eventuel skytte, til vognmand, til destruktion, desinfektion og rengøring
samt i de tilfælde, hvor fjernelsen af dyrene fra ejendommen sker ved
påbudt slagtning, tillige en i forbindelse hermed stående behandling,
som f. eks. kan være en varmebehandling.
…”
479
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Som det fremgår, svarede § 30 i lov om hold af dyr og forarbejderne hertil i
store træk til infektionsloven med ændringer.
6.1.1.3.6.
Ændring af lov om hold af dyr (lov nr. 1550 af 18. december
2018)
Med lov nr. 1550 af 18. december 2018 blev der i § 30, stk. 1, i lov om hold
af dyr indsat et nyt pkt.:
”Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om
gennemførelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre
tilfælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud.”
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 53 af 4.
oktober 2018) fremgår bl.a.:
”…
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsæt-
te regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smitte-
forebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller
mistanke om udbrud. Det er hensigten i første omgang at anvende
bemyndigelsen til bl.a. at fastsætte smitteforebyggende foranstaltnin-
ger i besætninger, således at risikoen for at husdyr-MRSA bæres ud af
staldene til det omgivende samfund, reduceres. Med bemyndigelsen vil
der blive fastsat regler med krav om opstilling af badefaciliteter samt
krav om, at der i besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan er be-
skrevet, at der er krav om at gå i bad efter endt arbejdsdag for personer,
der arbejder i stalden. Herudover en beskrivelse af, hvilke smittefore-
byggende foranstaltninger der, ud fra MRSA-eksperterne anbefalinger,
skal til for at sikre smittebarrieren for personer, der hyppigt kommer
kortvarigt i staldene. Disse krav vil gælde alle svinebesætninger, der
har en sundhedsrådgivningsaftale.
…”
Af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1 fremgår bl.a.:
”I medfør af § 30 i lov om hold af dyr, kan miljø- og fødevareministeren
fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige
foranstaltninger for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko
480
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af de sygdomme, der er
anført i de i lovens § 25 nævnte lister 3 og 4.
I de specielle bemærkninger til bestemmelserne jf. Folketingstidende
2003-2004, tillæg A, side 3366, fremgår det, at foranstaltningerne i §
30 tænkes anvendt i en udbrudssituation eller i en situation, hvor der
er en begrundet mistanke om udbrud, og er især rettet mod sygdom-
me, som fremgår af lovens § 25 nævnte liste 3. Der er således ikke i
dag adgang til at pålægge smitteforebyggende foranstaltninger i andre
situationer end ved udbrud eller ved begrundet mistanke om udbrud.
Der er endvidere heller ikke adgang til at foretage smitteforebyggende
foranstaltninger på andre sygdomme eller zoonoser end dem, som er
oplistet i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4.
Det foreslås derfor, at der tilføjes en ny sætning som et nyt 2. punktum
i § 30, stk. 1 i lov om hold af dyr, som bemyndiger miljø- og fødevaremi-
nisteren til at fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse
af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved
udbrud eller mistanke om udbrud.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes i situationer,
hvor det vurderes nødvendigt at fastsætte regler om eller meddele på-
bud om gennemførelse af særlige foranstaltninger i forbindelse med
smittebeskyttelse, så man kan hindre, begrænse eller imødegå risiko
for spredning af zoonotiske smitstoffer, nye sygdomme og sygdomme,
som fremgår af den i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4. Bestemmelsen vil
kunne anvendes til at fastsætte regler om smitteforebyggende foran-
staltninger, selvom der ikke er tale om udbrud eller begrundet mistanke
om udbrud.
Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv
er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko
for mennesker.
Der vil ved udmøntningen af den foreslåede § 30, stk. 1, 2. pkt. i første
omgang, blive fastsat krav om opstilling af badefaciliteter samt krav
om, at der i den zoonotiske smittebeskyttelsesplan er en beskrivelse af
proceduren for brug af badet for staldarbejdere efter endt arbejdsdag,
481
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
samt proceduren for smitteforebyggende foranstaltninger for personer,
der hyppigt kommer kortvarigt i staldene. Kravene vil omfatte svinebe-
sætninger, der har indgået en sundhedsrådgivningsaftale.
Formålet med de smitteforebyggende foranstaltninger er bl.a. at holde
husdyr-MRSA inde i staldene, så risikoen, for at det bæres ud af staldene
til det omgivende samfund, reduceres. Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer, at for at kunne begrænse risikoen for at bære husdyr-MRSA
fra svinestaldene ud i samfundet, så færre mennesker bliver bærer af
husdyr-MRSA, og færre dermed kan bære det ind i sygehusene til syge
og svagelige personer, skal de eksisterende smittebarrierer mellem svi-
nestald og samfund styrkes ved en styrkelse af de smitteforebyggende
foranstaltninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil det fremadrettet også være muligt
at reducere overførsel af andre bakterier og virus, herunder fx salmo-
nella, influenza mv. til det omgivende samfund og mellem besætninger.
…”
6.1.1.4.
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(lov nr. 2185 af 29. december 2020)
Den 10. november 2020 fremsatte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
lovforslag nr. L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. vedrørende spørgs-
målet om hjemmel til aflivning af alle mink i danske besætninger:
”2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Aflivning af mink samt midlertidigt forbud mod hold af mink
2.1.1. Gældende ret
Lovforslaget vedrører en ny hovedlov, der fastsætter et midlertidig for-
bud mod hold af mink, herunder krav om aflivning af alle mink, som
ikke er omfattet af restriktioner som følge af lov om hold af dyr.
482
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
Det fremgår af § 1 i lov om hold af dyr, at lovens formål er at sikre at
hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til
fødevaresikkerheden og menneskeres og dyrs sundhed samt produk-
tionen tilgodeses.
Det primære formål med lov om hold af dyr er imidlertid at sikre dy-
renes sundhed og bekæmpe sygdom i dyr. Som en afledet effekt heraf,
vil bekæmpelse af sygdom i dyr, også kunne ske for at beskytte men-
neskers sundhed.
Efter bestemmelserne i lovens § 30 er der hjemmel til at iværksætte
en række foranstaltninger med henblik på at udrydde, begrænse eller
imødegå risiko for udbredelse af bl.a. zoonotiske smitstoffer. Hjemlen
omfatter bl.a. adgang til at aflive dyr, der enten er konstateret ramt, eller
som kan mistænkes for at være ramt af sygdom. Herudover kan raske
dyr i en zone omkring udbrudsstedet aflives. Zonens størrelse fastsættes
ud fra en veterinærfaglig vurdering af smitteforholdene.
Der er således ikke hjemmel i lov om hold af dyr til at aflive alle mink
i besætninger med pelsdyrproduktion, ligesom der ikke er hjemmel til
at indføre et midlertidigt forbud mod hold af mink.
…
2.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
…
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at lov om hold af dyr
ikke kan finde anvendelse på den foreliggende situation, hvor det af
hensyn til folkesundheden er foreslået, at alle mink i besætninger med
pelsdyrproduktion skal aflives. Efter Miljø- og Fødevareministeriets
opfattelse vil så indgribende foranstaltninger, der omfatter aflivning af
alle mink samt forbud mod genindsættelse i en periode, kræve eksplicit
lovhjemmel. Miljø- og Fødevareministeriet finder det derfor nødvendigt
at fremsætte nærværende lovforslag, hvormed der skabes hjemmel til
at påbyde aflivning af alle mink i besætninger med pelsdyrproduktion
og samtidig indføres et midlertidigt forbud mod hold af mink til og
med den 31. december 2021.
483
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
På baggrund af ovenstående foreslås det at påbyde aflivning af alle mink
i danske besætninger samt forbyde genindsættelse af mink til og med
den 31. december 2021.
Hvis der senere måtte vise sig at blive behov for at forlænge forbud-
sperioden vil dette ske ved lovændring.
Med lovforslaget skabes der således hjemmel til aflivning af alle mink
og samtidig indføres forbud mod hold af mink til og med den 31.
december 2021. Forslaget indebærer, at alle besætninger med mink,
inklusive avlsdyr, omfattes af det midlertidige forbud mod hold af mink
og skal aflives.
…”
Lovforslaget blev vedtaget den 21. december 2020. Ved loven blev der indført
bestemmelser om aflivning af mink og forbud mod hold af mink til og med
den 31. december 2021. Der blev endvidere indsat bestemmelser, som be-
myndigede ministeren til at fastsætte regler om tempobonus samt erstatning
og kompensation.
Ved ændringslov nr. 784 af 4. maj 2021 blev der indsat bl.a. en række yderlige-
re bemyndigelsesbestemmelser om adgangen til erstatning om kompensation.
I medfør af loven er der herefter ved bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december
2021 fastsat regler om erstatning og kompensation for minkvirksomheder og
følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Bekendt-
gørelsen bygger på et princip om fuldstændig erstatning og kompensation,
jf. ligeledes lovens § 8, stk. 3. Fastsættelse af erstatning og kompensation
foretages af særligt oprettede erstatnings- og taksationskommissioner, jf. be-
kendtgørelse nr. 1915 af 6. oktober 2021. Der er endvidere ved bekendtgørel-
se nr. 2462 af 10. december 2021 givet adgang til udbetaling af forskud på
erstatning og kompensation ved ansøgning til Fødevarestyrelsen.
Ved ændringslov nr. 2597 af 28. december 2021 blev det midlertidige forbud
mod hold af mink forlænget til og med den 31. december 2022.
484
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
6.1.2.
Vurdering
Da regeringen på pressemødet den 4. november 2020 (og senere i brevet til
minkavlerne den 6. november 2020 og ved brug af Rigspolitiets actioncard
fra 6. november 2020) meldte beslutningen ud om, at alle mink i hele landet
skulle aflives, skete det på grundlag af en risikovurdering af 3. november 2020
fra Statens Serum Institut og en beslutning truffet på mødet i regeringens
koordinationsudvalg (KU) samme aften.
Der forelå på det tidspunkt bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020 om
covid-19 hos pelsdyr med senere ændringsbekendtgørelser, som var udstedt
i henhold til bl.a. § 30 i lov om hold af dyr.
Ifølge § 14 i bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020 kunne en smittet
besætning aflives, men bekendtgørelsen gav ikke hjemmel til aflivning af
besætninger, der alene var mistænkt for at være smittede. Derimod var der
i bekendtgørelsens § 15 hjemmel til at påbyde aflivning af samtlige (raske)
mink inden for en sikkerhedszone på 7,8 km fra en smittet besætning.
Sikkerhedszonens størrelse på 7,8 km var fastsat på baggrund af en veteri-
nærfaglig vurdering af 29. september 2020, som havde været behandlet på
et møde i regeringens covid-19 udvalg (CU) den 1. oktober 2020. Størrelsen
blev ikke efterfølgende ændret, og der blev heller ikke taget initiativ hertil
fra Fødevarestyrelsens side efter fremkomsten af den nye risikovurdering af
3. november 2020 fra Statens Serum Institut.
Det falder uden for kommissoriet at bedømme grundlaget for fastsættelse
og oprettelse af sikkerhedszonen på 7,8 km, og kommissionen forholder sig
derfor alene til spørgsmålet om hjemmel uden for beskyttelseszonerne.
Af den relevante bestemmelse i § 30 i lov om hold af dyr fremgår bl.a.:
”…
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at udrydde, hindre,
begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer
og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fast-
sætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foran-
staltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller
animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø,
485
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme
og zoonotiske smitstoffer kan spredes.
Stk. 2.
Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
…
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted,
eller slagtning på særlige vilkår …
…
Stk. 3.
Ministeren kan forbyde eller begrænse eller fastsætte regler om
enhver samling og flytning af dyr samt om flytning af produkter af dyr,
foder og foderstoffer, gylle, gødning, slam, strøelse og andet materiale,
som kan indebære risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer eller
sygdomme, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om og meddele påbud om særlige
foranstaltninger med henblik på behandling af andre end de i stk. 1
omhandlede sygdomme og sygelige tilstande og forbud mod anvendelse
af dyr med disse lidelser.
…”
Der er, som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, tale om en bemyndigelses-
bestemmelse, hvorefter ministeren ”kan” fastsætte regler og meddele påbud.
Der er i § 30 ingen pligt for ministeren til at gøre brug af bemyndigelsen. Dette
er også udtrykkeligt nævnt i forarbejderne til bestemmelsen, hvor det bl.a. er
anført, at bestemmelsen ikke forpligter ministeren til at iværksætte nedslag-
ning, men alene åbner en mulighed for ministeren til at påbyde nedslagning.
Det gælder efter kommissionens opfattelse generelt, at i det omfang en mini-
ster vil gøre brug af en sådan lovbemyndigelse, må det ske ved udstedelse af
bekendtgørelse eller meddelelse af påbud, i begge tilfælde under iagttagelse
af gældende betingelser og retssikkerhedsgarantier.
Den dagældende bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr gav som nævnt
alene hjemmel til aflivning af smittede mink og mink inden for en sikkerheds-
zone på 7,8 km fra en smittet besætning. Bestemmelsen i § 30 i lov om hold
af dyr blev ikke anvendt af miljø- og fødevareministeren til at udstede nye
486
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
bekendtgørelser eller nye påbud gældende for alle minkavlere i hele landet,
som eventuelt kunne have udvidet adgangen til aflivning af mink. Allerede
som følge heraf var der ikke i medfør af § 30 i lov om hold af dyr hjemmel
til aflivning af mink i større afstand end de 7,8 km fra en smittet besætning,
som var blevet fastlagt med den nævnte bekendtgørelse.
Kommissionen har overvejet, om en ny bekendtgørelse udstedt i medfør af §
30 i lov om hold af dyr, afhængigt af indhold og grundlag, kunne have været
tilstrækkelig til, at der havde været hjemmel til at aflive alle mink i hele landet,
eksempelvis ved fastsættelse af en sikkerhedszone omfattende hele landet.
Ved vurderingen heraf må indgå hensyn til økonomiske interesser og inten-
siteten af indgreb, hvilket betones i forarbejderne til lov om hold af dyr, som
tillige angiver et proportionalitetsprincip.
Forklaringerne for kommissionen har været enstemmige i forhold til, at be-
slutningen om at aflive alle mink i Danmark var meget vidtgående og intensiv
og uden fortilfælde. En sætning om, at en total nedslagning ville være fatal
for branchen, blev udeladt af coveret til brug for KU-mødet den 3. november
2020, men ifølge forklaringer blev tilsvarende formulering anvendt og accep-
teret under mødet.
Efter kommissionens opfattelse må det kræve klar hjemmel at træffe foran-
staltninger, der indebærer forbud mod at holde en bestemt art af husdyr og
reelt nedlægger et helt erhverv, også selvom det alene er for en periode og
sker mod erstatning.
Lovgivningen har over tid afspejlet en balance mellem bekæmpelse og fore-
byggelse, idet bekæmpelse har været det historiske udgangspunkt, mens fore-
byggelse over tid er kommet til at spille en stadigt større rolle. Formålet med
den gældende lov om hold af dyr er efter lovens § 1 ”at sikre, at hold af dyr
sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden
og menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses”.
Lovens § 30, stk. 1, giver hjemmel til, at ministeren kan træffe forskellige
foranstaltninger for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for
udbredelse af en række nærmere angivne sygdomme. Stk. 2 indeholder en
oplistning af foranstaltninger, som vil kunne iværksættes efter stk. 1. Listen
487
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
over foranstaltninger er ikke udtømmende, men kommissionen finder, at li-
sten dog må anses for normerende for, hvilke typer af foranstaltninger der kan
iværksættes, ikke mindst i en sammenhæng, hvor der kræves klar lovhjemmel.
I stk. 2, nr. 1, litra h, er det angivet, at foranstaltningerne bl.a. vil kunne om-
fatte ”aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller
slagtning på særlige vilkår”.
Med ordene ”herunder i et område omkring et udbrudssted”, som blev tilføjet
i bestemmelsen ved en lovændring i 2002, er der foretaget en kvalificering af,
i hvilket omfang aflivning af dyr kan anvendes som en foranstaltning efter
stk. 1. Af forarbejderne til ændringsloven fremgår således bl.a.:
”De gældende lovbestemmelser giver alene adgang til nedslagning af
dyr, der er konstateret at være ramt af en sygdom, eller af dyr, der ef-
ter en veterinærfaglig vurdering må mistænkes for at være smittet på
grund af kontakt med et smittet dyr eller som følge af, at vinden har
båret smitte med sig fra sygdomsramte dyr eller af andre årsager. Der
er dog også adgang til at slå dyr ned, hvor dette er nødvendigt for, at
det kan undersøges, om de lider af en sygdom.
I § 9, stk. 2, nr. 1, litra h, foreslås indføjet en hjemmel til fremtidigt at
kunne bekæmpe husdyrsygdomme gennem nedslagning i et område
omkring et udbrudssted, uanset at dyrene i området ikke er konstateret
eller konkret mistænkt for at være smittet med den pågældende syg-
dom. Muligheden for nedslagning i et område omkring et udbrudssted
er i første omgang kun tænkt anvendt i forbindelse med de i bilag 2,
gruppe I, nævnte sygdomme, men kan hvis det ud fra en veterinærfaglig
vurdering er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse også anvendes for
andre sygdomme. Områdets størrelse fastsættes ud fra en veterinær-
faglig vurdering af smitteforholdene.
…”
Kommissionen finder herefter, at bestemmelsen må forstås således, at den
alene giver hjemmel til aflivning af dyr, som er smittet eller mistænkt for at
være smittet, eller som befinder sig i et område omkring et udbrudssted, hvis
størrelse fastsættes ud fra en veterinærfaglig vurdering.
488
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til aflivning af mink
For så vidt angår dyr, der ikke er smittet eller mistænkt for at være smittet,
kan der således kun træffes foranstaltning om aflivning, såfremt dyrene be-
finder sig i ”et område omkring et udbrudssted”. Kommissionen bemærker,
at der i dette udtryk nødvendigvis ligger en geografisk begrænsning, som i
øvrigt efter forarbejderne til bestemmelsen skal fastlægges på baggrund af
en veterinærfaglig vurdering. Bestemmelsen kan derfor ikke anvendes til at
aflive f.eks. alle dyr af en bestemt art i hele landet. Det bekræftes af, at der i
forarbejderne tales om, at ”Nedslagning i området omkring et udbrudssted vil
medvirke til at hindre spredning af husdyrsygdomme til større dele af landet
og dermed kunne begrænse antallet af udbrud”, hvorved det synes forudsat,
at ”et område omkring et udbrudssted” er væsentligt mindre end ”større dele
af landet”.
På den baggrund er det efter kommissionens opfattelse klart, at der ikke i §
30 i lov om hold af dyr var hjemmel til at udstede en bekendtgørelse eller på
anden måde påbyde aflivning af alle mink i hele Danmark. Dette fremgår af
bestemmelsens ordlyd og støttes af forarbejderne.
Forarbejderne til den tidligere gældende zoonoselov kan efter kommissionens
opfattelse ikke føre til en anden vurdering. Zoonoselovens forarbejder, som
er tilbage fra 1994, havde lagt op til en udvidelse af adgangen til at træffe
foranstaltninger i form af bl.a. aflivning eller særlig slagtning af dyr, som ikke
var begrænset til syge dyr, og som havde særligt sigte på at afværge sundheds-
risici for mennesker. Rækkevidden var dog ikke nærmere uddybet, og med
virkning fra 1999 var der ingen angivelse af en sådan bredere tilgang i først
infektionsloven og siden loven om hold af dyr, idet lovgivningen tværtimod
samlede reguleringen af husdyrsygdomme og zoonoser. Henset til de klare
forarbejder fra 2002 i tilknytning til indsættelsen af ordene ”herunder i et
område omkring et udbrudssted”, er det kommissionens vurdering, at den
ophævede zoonoselov og forarbejderne hertil er aldeles utilstrækkelig til at
begrunde en udvidende fortolkning af lov om hold af dyr i strid med kravet
om klar hjemmel, ligesom det er uantageligt, at der skulle gælde et særskilt
regime for aflivning af dyr i anledning af zoonoser, som var mere eller mindre
frigjort fra lovens tekst. I den forbindelse bemærker kommissionen også, at
der på intet tidspunkt i lovgivningshistorikken synes at have været en over-
vejelse om, at hjemlen kunne anvendes til at aflive alle dyr af en bestemt art
i hele landet og dermed reelt nedlægge et helt erhverv, også selvom det alene
måtte være for en periode.
489
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Kommissionen har overvejet, om § 30, stk. 3, i lov om hold af dyr, hvorefter
ministeren bl.a. ”kan forbyde eller begrænse eller fastsætte regler om enhver
samling og flytning af dyr”, eventuelt kunne udgøre hjemmelsgrundlag for
beslutningen om aflivning af alle mink. Kommissionen finder imidlertid ikke
grundlag herfor i bestemmelsens ordlyd og forarbejder.
I øvrigt ses nødretlige betragtninger ikke at være relevante.
6.2. Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo-
bonus
6.2.1. Retsgrundlag
6.2.1.1. Grundloven og det dobbelte hjemmelskrav
Afholdelsen af statslige udgifter er underlagt et dobbelt hjemmelskrav, idet
udgiftsafholdelsen som udgangspunkt skal have både materiel hjemmel, jf.
grundlovens § 3, og finansiel hjemmel, jf. grundlovens § 46, stk. 2.
Af § 46, stk. 2, fremgår:
”Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtag-
ne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller
midlertidig bevillingslov.”
Bestemmelsen kræver således, at der skal være forudgående finansiel hjemmel
(bevillingshjemmel) for afholdelse af enhver udgift, hvilket i praksis, ud over
den nævnte lovgivning, kan ske ved, at Folketingets Finansudvalg godkender
et såkaldt aktstykke om afholdelse af udgifter. Finansudvalgets kompetence
til at godkende udgifter ved aktstykker har hjemmel i en forfatningsretlig
sædvane, som gælder på grundlovsniveau.
Kravene til finansiel hjemmel - og implikationer heraf - er i øvrigt udviklet i
praksis, som det også fremgår af særligt budgetvejledningen.
6.2.1.2. Budgetvejledningen
I Finansministeriets budgetvejledning er fastsat overordnede regler for an-
vendelse af bevillinger i staten. Budgetvejledningen indeholder også regler
og retningslinjer for disponering i tilfælde, hvor den pågældende disposition
ikke har hjemmel på de givne bevillingslove, herunder særlige retningslinjer
490
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
for udformningen af bevillingsansøgninger til Finansudvalget (de såkaldte
aktstykker).
Af den dagældende budgetvejledning (budgetvejledningen 2016) fremgår bl.a.
af kapitel 1 om ”Bevillingssystemet”:
”1.1 Bevillingslove og bevillingsændringer
Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og
vedtages som finanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden
og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse.
Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Fol-
ketinget vedtaget bevillingslov og skatterne ikke opkræves, før en be-
villingslov for det pågældende finansår er vedtaget.
Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: Finanslov, mid-
lertidig bevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undta-
gelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse)
og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter
finanslovens vedtagelse.
…
Den vedtagne finanslov kan senere suppleres ved tillægsbevillingslov.
Der gælder dog herudover den retssædvane, at regeringen i stedet for
med mellemrum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhen-
ter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til de nødvendige ændrin-
ger i budgettet. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget forelægges
i form af aktstykker. De tiltrådte aktstykker formaliseres senere i en
tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb og således er
en efterbevillingslov.
1.2 Udgiftsstyring
Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilret-
telagt ud fra de finanspolitiske målsætninger, der følger af Danmarks
tilslutning til EU’s finanspagt, herunder særligt finanspagtens artikel 3,
der bestemmer, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige
491
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Dette kan anses
for overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige saldo udviser et
underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP.
Finanspagtens artikel 3 er implementeret ved budgetloven (lov nr. 547
af 18. juni 2012), hvorved der er indført en grundregel om budgetba-
lance i det danske budgetsystem. …
Det er finansministeren, der tilrettelægger udgiftsstyringen i overens-
stemmelse med de finanspolitiske målsætninger.
1.2.1 Budgetkoordinering Finansministeren forestår koordineringen af
statens budgetlægning.
Finansministeren forestår koordineringen af statens budgetlægning.
Finansministeren fremsætter regeringens forslag til bevillingslove for
Folketinget, ligesom ministerierne skal indhente tilslutning fra Finans-
ministeriet, forinden aktstykker forelægges for Finansudvalget.
De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag
over de forventede indtægter og udgifter.
Som led i koordineringen af budgetlægningen kan Finansministeriet
vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens rea-
lisme.
Som led i Finansministeriets virksomhed skal forslag til love, admini-
strative forskrifter mv. forelægges for Finansministeriet …
…
1.2.2 Udgiftslofter
For at leve op til budgetlovens regel om budgetbalance er indført et
udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat,
kommuner og regioner (budgetlovens kapitel 3).
Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de årlige udgifter på de lofts-
belagte områder. Det statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for drifts-
udgifter og et delloft for indkomstoverførsler (budgetlovens § 9).
492
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
Det statslige delloft for driftsudgifter
fastsætter en øvre grænse for de
statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud m.v. og udgifter til over-
førsler til udlandet i finansåret. …
…
1.2.3 Den statslige udgiftskontrol
Med budgetloven (lovens kapitel 4) indførtes et udgiftspolitisk kon-
trolsystem i staten med både en forudgående og en efterfølgende ud-
giftskontrol.
Den forudgående udgiftskontrol
(budgetlovens §§ 13 og 14) indebæ-
rer, at samtlige ministre efter første og andet kvartal på baggrund af
foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn
for finansåret foretager en kontrol af, om det pågældende ministerom-
rådes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige
finansårets bevillinger.
…
Den efterfølgende udgiftskontrol
(budgetlovens § 15) indebærer, at fi-
nansministeren senest ved udgangen af 1. kvartal i det nye finansår på
baggrund af de foreliggende regnskabstal for det foregående finansår
foretager en kontrol af, om de foreliggende regnskabstal for udgifter
omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående finansår oversti-
ger det statslige udgiftsloft for det foregående finansår.
…
1.3 Bevillingsstyring
Ministerierne og de øvrige statsinstitutioner kan i løbet af finansåret
afholde udgifter og modtage indtægter i overensstemmelse med de
givne bevillinger.
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afhol-
de udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet
art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger,
hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre be-
stemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.
493
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger,
hvorunder bevillinger anses for givet.
…
Bevillings- og regnskabsprincippet for
driftsbevillinger
og
statsvirksom-
heder
følger et
omkostningsprincip,
hvor udgifter indregnes i takt med
ressourceforbruget, og indtægter indregnes, når de er tjent (dvs. arbej-
det er udført).
Bevillings- og regnskabsprincipper for
øvrige bevillingstyper
følger ho-
vedsageligt et retserhvervelsesprincip, dvs. et
udgiftsprincip.
Efter dette
princip indregnes udgifter, når en vare eller ydelse er leveret, et arbejde
er udført eller staten har givet et retligt bindende tilsagn om tilskud
eller lignende. Indtægter indregnes, når en vare eller ydelse er leveret
eller en tilskudsfinansieret aktivitet gennemført.
Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter og indtægter, der
ikke vedrører varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes, så snart beløbet
kan opgøres, og senest på betalingstidspunktet.
De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og ind-
tægter fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse om statens regn-
skabsvæsen.
…”
Af kapitel 2 om ”Disposition over givne bevillinger” fremgår bl.a.:
”…
2.2 Generelle disponeringsregler
2.2.1 Bevillingsbegrebet
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afhol-
de udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet
art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger,
hvorunder bevillingen er givet.
Bevillinger gives ved finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbe-
villingslov eller ved tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
494
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger,
hvorunder bevillinger anses for givet.
…
2.2.2 Forudgående hjemmel
Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførel-
sen af en disposition.
Da det tilsigtes at gøre finansloven til et fuldstændigt budget for statens
indtægter og udgifter i finansåret, er det hovedreglen, at den forudgå-
ende bevillingsmæssige hjemmel for en disposition tilvejebringes ved
bevilling på finansloven.
I en række tilfælde vil der imidlertid i finansårets løb være behov for at
gennemføre dispositioner, der ikke har været forudset eller har kunnet
forudses under udarbejdelsen af finanslovforslaget. Ny bevillingsmæs-
sig hjemmel må i så fald tilvejebringes inden dispositionens gennem-
førelse,
jf. punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i
løbet af finansåret.
I visse tilfælde vil der dog være hjemmel til umiddelbart at gennemføre
sådanne dispositioner,
jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor
hjemmel er givet.
…
2.2.4 Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering
En bevilling er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller modta-
ge indtægter, dvs. til at disponere med udgifts- eller indtægtsmæssige
konsekvenser i bevillingsperioden. Endvidere kan bevillingen være en
bemyndigelse til dispositioner, der medfører tilgang eller afgang af
aktiver og passiver.
Dispositionen kan opdeles i følgende led:
På udgiftssiden:
∙ Indgåelse af forpligtelse (kontrahering)
495
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
∙ Udgiftens afholdelse
∙ Udbetaling
På indtægtssiden:
∙ Skabelse af fordring
∙ Indtægtens modtagelse
∙ Indbetaling
På balancen:
∙ Indgåelse af forpligtelse
∙ Tilgang/afgang
∙ Indbetaling/udbetaling/hensættelse
Den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre
led i en disposition. Afholdelsen af udgifter og modtagelse af indtægter
sker dog i en række tilfælde til opfyldelse af forpligtelser henholdsvis
fordringer, der allerede følger af lov (lovbundne bevillinger) eller er
indgået forud for bevillingen med anden hjemmel.
Hvornår en udgift anses for afholdt eller dispositionen registreres på
balancen, afhænger af, om den pågældende bevilling er givet efter om-
kostnings- eller udgiftsprincipper …
…
2.2.11 Tilsagn om tilskud
Ved afgivelse af tilsagn om tilskud budgetteres og udgiftsføres hele
det beløb, der gives tilsagn for, i det år, hvor tilsagnet gives, uanset om
en del af udbetalingen falder i senere år. Bevillingen og en eventuel
videreførsel udgør således rammen for årets tilsagn.
…
496
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
2.2.19 Bevillingsparagraffen
Finanslovens § 45 - den såkaldte bevillingsparagraf - indeholder en
bemyndigelse til i finansåret at disponere med hensyn til udgifter og
indtægter, som følger af nye love, der vedtages i tiden fra 15. oktober i
året forud for finansåret til udløbet af finansåret.
Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller
beregningsgrundlag tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres
forarbejder, f.eks. bemærkningerne til lovforslaget, fremsættelsestalen,
besvarelsen af udvalgsspørgsmål eller betænkninger afgivet af de på-
gældende folketingsudvalg. Finansieringen af lovforslaget skal være
aftalt med Finansministeriet, inden lovforslaget fremsættes.
…
2.9 Lovbunden bevilling
2.9.1 Anvendelsesområde
Bevillingstypen lovbunden bevilling anvendes til lovbundne tilskud,
herunder lovbundne investeringstilskud. Lovbundne tilskud omfatter
tilskud, hvor modtagerkreds, samt tilskuddets størrelse eller bereg-
ningsgrundlag er fastsat i lovgivningen. …
…
2.9.2 Sammenhængen mellem bevilling og lovgivning
For lovbundne udgifter gælder, at der kan afholdes merudgifter, der er
en følge af, at de samlede tilskudsydelser i medfør af loven bliver større
end skønnet ved budgetteringen
…”
Af kapitel 3 om ”Nye eller ændrede dispositioner i finansåret” fremgår bl.a.:
”3.1
Behovet for nye eller ændrede dispositioner
Der kan i løbet af et finansår opstå behov for at gennemføre nye eller
ændrede dispositioner i forhold til de bevillinger, der er givet på fi-
nansloven, fordi:
497
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
∙ en disposition ikke har været forudset eller ikke har kunnet forudses
under finanslovens udarbejdelse
∙ de forudsætninger, hvorunder en bevilling er givet, ændres
∙ de nødvendige oplysninger om en forudset disposition ikke eller
kun delvis har kunnet foreligge under udarbejdelsen af finansloven.
I visse tilfælde er der hjemmel til at foretage nye eller ændrede disposi-
tioner i løbet af et finansår,
jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner,
hvor hjemmel er givet.
Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningens
kapitel 2 eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at gennemføre en dis-
position, må bevillingsmæssig hjemmel tilvejebringes,
jf. herved punkt
2.2.2 Forudgående hjemmel.
…
3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet
I visse tilfælde er der i bevillingsreglerne hjemmel til at foretage nye
eller ændrede dispositioner i løbet af et finansår i forhold til de bevil-
linger, der er givet på finansloven …
Inden for givne bevillinger
(optages ikke på tillægsbevillingslovforsla-
get):
…
∙ Lovbundne udgifter,
jf. punkt 2.9.2 Sammenhængen mellem bevilling
og lovgivning.
…
Uden for givne bevillinger
(optages på tillægsbevillingslovforslaget):
…
∙ Udgifter der følger af ny lovgivning, som vedtages i tiden fra 15.
oktober i året forud for finansåret (B-året) til udløbet af finansåret,
jf. punkt 2.2.19 Bevillingsparagraffen.
…
3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret
3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets tilslutning
498
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningen eller gældende regler i
øvrigt er hjemmel til at gennemføre en disposition, skal der tilvejebrin-
ges bevillingsmæssig hjemmel forud for dispositionens gennemførelse.
Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til nye eller ændrede dis-
positioner i finansåret sker i praksis ved at opnå Folketingets Finans-
udvalgs tilslutning til en bevillingsansøgning (aktstykke).
Dette gælder også, hvis det er nødvendigt at gennemføre dispositioner,
som har eller kan få udgiftsmæssige eller indtægtsmæssige konsekven-
ser i et senere finansår, og hvortil der ikke foreligger hjemmel …
…
3.3.2 Mindre væsentlige dispositioner uden principiel betydning
Finansministeriet kan efter omstændighederne give tilslutning til, at
der på forventet efterbevilling foretages mindre væsentlige dispositio-
ner, som er uden principiel betydning.
…”
Som nævnt fremgår det af budgetvejledningens afsnit 1.3, at øvrige bevillings-
typer (andre end driftsbevillinger og statsvirksomheder) følger retserhvervel-
sesprincippet, hvilket i relation til tilsagn om tilskud indebærer, at udgiften
indregnes, når staten har afgivet retligt bindende tilsagn. Dette følger også af
budgetvejledningens afsnit 2.2.11. I den seneste udgave af budgetvejlednin-
gen fra 2021 er det i pkt. I.1 anført, at det siden 2016-vejledningen er ”uddybet
nærmere, hvornår det er relevant at yde tilsagn om tilskud”, og det fremgår
nu udtrykkeligt af pkt. 2.2.11, at ”Afgivelse af et retligt bindende tilsagn om
tilskud, der rækker ud over finansåret, kræver hjemmel i en særlig bevillings-
bestemmelse i finanslovens anmærkninger eller i aktstykke”.
Som nævnt fremgår det af budgetvejledningens afsnit 2.2.4, at en bevilling
er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller modtage indtægter, dvs. til at
disponere med udgifts- eller indtægtsmæssige konsekvenser i bevillingsperio-
den, og at dispositionen kan opdeles i følgende led på udgiftssiden: indgåelse
af forpligtelse, udgiftens afholdelse og udbetaling, idet det i sammenhængen
er anført, at ”den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle
disse tre led i en disposition”.
499
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
6.2.1.3.
Finansministeriets rolle i forbindelse med behandling af
aktstykker
De efterfølgende afsnit i budgetvejledningens kapitel 3 indeholder retnings-
linjer for fremgangsmåden ved forelæggelse af bevillingsansøgninger for Fi-
nansudvalget. Det følger heraf, at det er fagministeren (ressortministeren),
der skal anmode om Finansudvalgets tilslutning, og forinden skal sagen have
været forelagt Finansministeriet, der bl.a. kontrollerer, at udgiften ud fra et
finansielt synspunkt er forsvarlig. Aktstykket skal indeholde en angivelse af,
at der foreligger tilslutning fra Finansministeriet, og skal endvidere angive, om
der kræves godkendelse fra andre myndigheder. Forudsætter gennemførelsen
af en disposition forudgående godkendelse af EU-Kommissionen, skal det
eksempelvis anføres, om EU-Kommissionens godkendelse foreligger eller vil
blive indhentet, og i givet fald at dispositionen ikke vil blive gennemført, før
godkendelsen foreligger. Herefter er det op til Finansudvalget, om et aktstykke
tiltrædes. Tiltrådte aktstykker optages på forslag til tillægsbevillingslov, der
vedtages efter finansårets udløb.
I Økonomistyrelsens nugældende vejledning ”Økonomisk Administrativ Vej-
ledning (ØAV)” fremgår om Finansministeriets behandling af aktstykker bl.a.:
”…
1. Finansministeriet behandler som led i ministeriets budgetkoordine-
ring aktstykker ud fra finans- og udgiftspolitiske synsvinkler. Formålet
med denne del af behandlingen er at sikre koordinationen af og over-
holdelsen af regeringens finans- og udgiftspolitiske målsætninger. I den
forbindelse indgår overvejelser og eventuelt uddybende spørgsmål til
det pågældende ministerium om:
{
hensigtsmæssigheden
{
rimeligheden
{
behovet
af den ønskede disposition
af omkostningerne til den ønskede disposition,
for kompenserende besparelser,
for andre områder og
{
konsekvenserne
{
koordination
af eventuelle reservetræk.
500
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
2. Finansministeriet behandler endvidere aktstykker ud fra en bud-
getteknisk og bevillingsretlig synsvinkel og påser, at forslagene er i
overensstemmelse med gældende regler og i øvrigt formelt og teknisk
er i orden og i øvrigt er forståelige. Ved gennemgangen søger Finansmi-
nisteriet at sikre, at forslagene kan gennemføres inden for rammerne af
de bevillingsretlige regler og de budgettekniske retningslinjer, herunder
budgetvejledningen. Gennemgangen har endvidere til formål at sikre,
at forskrifterne for den tekniske opbygning af aktstykker er overholdt.
3. Finansministeriets muligheder for at stå inde for de materielle oplys-
ninger på finanslovforslag mv. er som udgangspunkt mere begrænsede.
Finansloven og andre bevillingslove sammensættes og koordineres på
grundlag af bidrag fra samtlige ministerier og indeholder derfor oplys-
ninger og beskrivelser, som Finansministeriet ikke altid har mulighed
for at kontrollere. Det er således de enkelte ministerier, der står inde for
beskrivelsen af sagsforholdene i aktstykker. Finansministeriet vurderer
i øvrigt, om dispositionen skal forelægges ved aktstykke, eller om dis-
positionen kan afvente bevilling på finansloven for det efterfølgende
år. Uden for Tingets mødeperioder vurderes, om dispositionen er så
hastende, at forelæggelse kan ske. 
Intensiteten af Finansministeriets behandling af aktstykker afhænger
af den enkelte sags karakter, herunder om der er tale om indholds-
mæssigt og/eller teknisk komplicerede sager, og af, om der er behov
for drøftelser med det pågældende ministerium om finansiering o.l.
…”
Af ”Udvidet notat til statsrevisorerne om Finansministeriets ansvar og rolle i
forbindelse med bevillingsansøgninger til Finansudvalget” afgivet af Rigsre-
visionen den 15. februar 2006 fremgår bl.a.:
”…
Finansministeriets opgaver er først og fremmest knyttet til de
bevil-
lingsansøgninger
(finanslovsforslag, aktstykker og tillægsbevillingsfor-
slag), som forelægges Folketinget. Disse skal i alle tilfælde forelægges
Finansministeriet, som behandler ansøgningerne ud fra såvel finans- og
udgiftspolitiske synsvinkler som fra en budgetteknisk og bevillingsret-
lig synsvinkel. I sidstnævnte henseende må Finansministeriet påse, at
501
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
forslagene er i overensstemmelse med gældende regler og i øvrigt for-
melt og teknisk er i orden. Finansministeriet har således et medansvar
for den måde, hvorpå de bevillingsmæssige og budgettekniske regler
og retningslinjer anvendes i forbindelse med bevillingsansøgninger.
Finansministeriets muligheder for at stå inde for de materielle oplysnin-
ger på finanslovsforslag mv. er som udgangspunkt mere begrænsede.
Finansloven og andre bevillingslove sammensættes og koordineres på
grundlag af bidrag fra samtlige ministerier og indeholder derfor oplys-
ninger og beskrivelser, som Finansministeriet ikke altid har mulighed
for at kontrollere.
For så vidt
dispositioner over givne bevillinger
er ansvaret i det danske
statslige bevillingssystem entydigt placeret hos pågældende minister. I
modsætning til fx de fransk inspirerede systemer, hvor Finansministe-
riet foretager forhåndskontrol via et omfattende system af finanskon-
trollører, eller de engelsk inspirerede systemer hvor dispositioner sker
på delegation fra Finansministeriet, kan en dansk minister disponere
uden yderligere godkendelse. Den eneste væsentlige undtagelse er de
tilfælde (især på anlægsområdet), hvor bevillingen er betinget af for-
håndsforelæggelse for Finansudvalget.
For så vidt angår
økonomiforvaltningen i de enkelte ministerier
er an-
svaret ligeledes placeret hos den pågældende minister. Af Finansmini-
steriets ansvar for de samlede statsfinanser må dog følge en forplig-
telse til at tage initiativ, såfremt det kommer frem, at der er alvorlige
økonomistyringsproblemer i et ministerium, uden at der gribes ind.
Finansministeriet må her benytte de virkemidler, som ministeriets rol-
le giver, bl.a. iværksættelse af analyser og undersøgelser og tilbud om
rådgivning via Økonomistyrelsen.
…”
Af finansminister Nicolai Wammens svar af 1. juli 2021 på spørgsmål nr. 483
stillet af Miljø- og Fødevareudvalget fremgår:
502
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
”Spørgsmål
Som led i Finansministeriets budgetkoordination skal aktstykker inden
fremsendelsen til Finansudvalget i udkast forelægges for Finansmini-
steriet. Vil ministeren bekræfte, at ministeriet vidste, at der ikke var
hjemmel til udbetaling af tempobonus, fordi aktstykke herom ikke var
fremsendt til Finansudvalget?
Svar
Som led i den overordnede udgiftspolitiske koordination skal aktstyk-
ker forelægges Finansministeriet med henblik på Finansministeriets
tilslutning inden aktstykker forelægges Folketingets Finansudvalg. Det
er den ansvarlige ressortministers ansvar at tilvejebringe bevillings-
mæssig hjemmel til nye dispositioner, der fx følger af politiske aftaler
eller ny lovgivning.”
6.2.1.4. Budgetloven
Som også nævnt i budgetvejledningens afsnit 1.2 er der i budgetloven fastsat
regler om udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.
Det statslige udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis drifts-
udgifter og indkomstoverførsler. Det statslige delloft for driftsudgifter er en
øvre grænse for de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og
udgifter til overførsler til udlandet i finansåret, jf. budgetlovens § 9, stk. 2.
Det statslige delloft for driftsudgifter udgjorde i 2020 204,9 mia. kr.
Kontoen i finanslovens § 24.32.14, der er omtalt i afsnit 6.2.1.5 nedenfor, er
underlagt det statslige udgiftsloft for driftsudgifter.
Udgifter til håndtering af covid-19 og tiltag målrettet konsekvenserne heraf,
herunder udgifter til økonomiske kompensationsordninger blev undtaget fra
udgiftsloftet i medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1487 af 9. oktober
2020 om undtagelse af udgifter til håndtering af covid-19.
503
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
6.2.1.5. Finansloven for 2020 § 24.32.14
På Finansloven for 2020 var der optaget en bevilling på 4,3 mio. kr. på §
24.32.14 om ”Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved be-
kæmpelsesforanstaltninger mm.”. Af tekstanmærkningerne til bestemmelsen
fremgår:
”24.32.14.
Erstatninger ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved
bekæmpelsesforanstaltninger mm. (Lovbunden)
I forbindelse med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme og
visse zoonoser samt ved aflivning i forbindelse med kontrol med an-
vendelse af medicin til husdyr ydes der erstatning ved aflivning af dyr
og destruktion af foder mv. og godtgørelse for udgifter til indsendelse
og laboratorieundersøgelse af mistankeprøver og erstatning til hel eller
delvis dækning af driftstab.
…
10. Erstatning ved nedslagning og andre udgifter ved bekæmpelsesfor-
anstaltninger mm.
Den på kontoen optagne bevilling vedrører erstatning ved aflivning af
dyr ved fund eller mistanke og destruktion af foder mv. samt udgifter til
indsendelse og laboratorieundersøgelse af mistankeprøver i forbindelse
med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme og visse zoonoser
samt erstatning til hel eller delvis dækning af driftstab i forbindelse
hermed i Danmark, jf. LBK nr. 1 af 2. januar 2019 om hold af dyr. På
kontoen optages endvidere erstatning for dyr, der aflives i forbindelse
med kontrol med medicinanvendelse til husdyr, jf. LBK nr. 48 af 11.
januar 2017 om dyrlæger. Den på kontoen optagne bevilling vedrører
endvidere erstatning ved aflivning af dyr ved fund eller mistanke samt
udgifter til indsendelse og laboratorieundersøgelse af mistankeprøver i
forbindelse med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme. Und-
taget herfor er zoonoser samt erstatning til hel eller delvis dækning
af driftstab i forbindelse hermed i Grønland, jf. anordning nr. 524 af
8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og
infektioner hos dyr. Der budgetteres med EU-medfinansiering ved ned-
slagning i forbindelse med bekæmpelse af visse husdyrsygdomme og
zoonoser i Danmark. EU-medfinansiering ydes i almindelighed med
en sats, der udgør op til 50 pct. af ydet erstatning til nedslagning mv.
504
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
EU-medfinansieringen er budgetteret under hensyn til, at der ikke ydes
EU-medfinansiering til alle husdyrsygdomme og zoonoser, og at der kan
være tidsforskydning fra afholdelse af udgiften til modtagelse EU-med-
finansiering. I 2020 er EU-medfinansiering budgetteret til 0,7 mio. kr.
…”
6.2.1.6. Aktstykke nr. 123 af 27. marts 2020
Den 27. marts 2020 tiltrådte et flertal af Finansudvalget aktstykke nr. 123 om
ekstraordinære udgifter til håndtering af covid-19. Af aktstykket, som blev
fremsat af Finansministeriet, fremgår bl.a.:
”…
a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
til, at der ved tekstanmærkning etableres hjemmel til, at der i 2020
kan tilføres bevilling til samtlige driftsbevillinger og bevillinger af ty-
pen statsvirksomhed på finansloven med henblik på at afholde enhver
ekstraordinær driftsudgift, der vurderes nødvendig for at håndtere ud-
bruddet af COVID-19.
Merudgifterne som følge af forslaget kan ikke opgøres på nuværende
tidspunkt og foreslås håndteret ved en direkte opskrivning af de rele-
vante bevillinger på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.
b. Som følge af udbruddet af COVID-19 i Danmark er der behov for at
afholde merudgifter til en række statslige driftsfunktioner og etablere
klar bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter til de formål, der
måtte vise sig nødvendige. Dette dækker eksempelvis over udgifter til
indkøb i Sundheds- og Ældreministeriet og udgifter til grænsekontrol
mv. i regi af Justitsministeriet.
Med Aftale om COVID-19-initiativer af 19. marts 2020 mellem samtlige
partier i Folketinget er det aftalt, at det skal være muligt for statslige
myndigheder at afholde ekstraordinære driftsudgifter som følge af CO-
VID-19.
Der anmodes derfor med nærværende aktstykke om, at der med Finans-
ministeriets godkendelse kan optages merbevilling direkte på forslag
til lov om tillægsbevilling for 2020 på samtlige driftsbevillinger og
505
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
bevillinger af typen statsvirksomhed med henblik på at afholde eks-
traordinære driftsudgifter til håndtering af COVID-19. Der anmodes
endvidere om hjemmel til, at der i forbindelse med optagelse af mer-
bevilling kan oprettes nye konti på ministerparagrafferne på forslag til
lov om tillægsbevilling for 2020.
Aktstykket giver herved bevillingsmæssig hjemmel til, at staten kan
afholde enhver ekstraordinær driftsudgift, herunder lønsum, der vur-
deres at være nødvendig for at håndtere udbruddet af COVID-19. Dette
inden for rammerne af den til enhver tid gældende lovgivning. Finans-
udvalget vil dog blive forelagt særskilte aktstykker, såfremt det viser sig
nødvendigt at anvende udgifter til statslige driftsopgaver, der afviger
væsentligt fra de typer af opgaver, som i dag kan varetages af staten.
Bemyndigelsen, der anmodes om med nærværende aktstykke gælder
dog ikke for udgifter i forbindelse med overførsler til erhverv, borgere,
kommuner og regioner mv., fx via kompensations- eller tilskudsordnin-
ger. Afholdelse af udgifter til disse formål vil blive hjemlet via særskilte
aktstykker eller via lovgivning.
Der er samlet set tale om en vidtgående beføjelse, som skal ses i lyset
af den helt ekstraordinære situation, som Danmark befinder sig i. Be-
føjelsen skal således understøtte, at der hurtigt kan tilføres midler til
statslige institutioner, i takt med at situationen udvikler sig, og nye,
ofte akutte behov opstår.
Finansministeriet vil løbende orientere Finansudvalget om omfanget
af den merbevilling, som er blevet optaget med hjemmel i nærværende
aktstykke. I orienteringen vil fremgå den tildelte merbevilling pr. myn-
dighed, samt en beskrivelse af hvilke konkrete behov merbevillingen
har dækket.
Det bemærkes, at ovenstående disposition kan gennemføres inden for
rammerne af budgetloven. Finansministeren vil således i lyset af situa-
tionens helt særlige karakter anvende sin administrative bemyndigelse
i budgetlovens § 12 til via bekendtgørelse at undtage COVID-19 relate-
rede udgifter fra udgiftslofterne. Det indebærer, at alle merbevillinger,
der tildeles med hjemmel i nærværende aktstykke kan disponeres uden
for udgiftslofterne. Merbevillingerne vil blive opført på særskilte under-
506
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
konti under de modtagende institutioner, i det omfang de pågældende
aktiviteter meningsfyldt kan adskilles fra institutionens almindelige
virksomhed. I en del tilfælde må det dog forventes at være meget van-
skeligt at foretage en sådan adskillelse.
Det bemærkes endeligt, at merudgifter som er direkte relateret til
inddæmning af COVID-19 (fx merudgifter til sundhedsvæsenet mv.,
direkte kompensation til virksomheder i forbindelse med karantæ-
neramte medarbejdere, aflyste arrangementer mv.) kan anses som et
engangsforhold, der ikke påvirker den strukturelle saldo. Dermed kan
udgifterne afholdes uden konsekvenser for overholdelsen af budgetlo-
vens underskudsgrænse. Merudgifterne vil således ikke i sig selv have
konsekvenser fsva. budgetlovens bestemmelser om budgetbalance (un-
derskudsgrænsen) og korrektionsmekanisme.
Der vil blive gjort status for behovet for at opretholde bemyndigelsen
i medfør af nærværende aktstykke efter tre måneder.
c. Aktstykket forelægges nu med henblik på at tilvejebringe hjemmel
til at tilføre merbevilling i staten til håndtering af COVID-19 i indevæ-
rende finansår.
d. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at etab-
lere hjemmel til, at der i 2020 kan tilføres merbevilling til samtlige
driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed på finanslo-
ven med henblik på at afholde enhver ekstraordinær driftsudgift, der
vurderes nødvendig for at håndtere udbruddet af COVID-19.
Der anmodes således om hjemmel til, at der på forslag til lov om til-
lægsbevilling for 2020 optages følgende nye tekstanmærkning nr. 6
under § 7. Finansministeriet.
…”
507
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
6.2.1.7.
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
og bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus
ved aflivning af mink som følge af covid-19
Ved lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink blev miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fast-
sætte regler om tempobonus, jf. lovens § 3, der har følgende ordlyd:
”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte reg-
ler om udbetaling af tempobonus til minkavlere, der har medvirket til
gennemførelsen af aflivningen af mink. Ministeren kan herunder fast-
sætte regler om yderligere bonus for minkavlere beliggende i Hjørring,
Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerlands og
Læsø Kommuner.”
Bestemmelsen om tempobonus var blevet ændret under Folketingets behand-
ling.
I lovforslaget af 10. november 2020 (nr. L 77) var det direkte anført i bestem-
melsen, at ministeren udbetalte tempobonus 20 kr. pr. mink til minkavlere, der
havde aflivet besætningen inden den 16. november 2020, og yderligere 10 kr.
pr. mink i bonus til minkavlere beliggende i de syv nordjyske kommuner, der
havde aflivet besætningen inden den 9. november 2020. Om den foreslåede
ordning var anført følgende i lovforslagets almindelige bemærkninger:
”…
Af hensynet til folkesundheden er det vigtigt, at aflivningen af alle
mink foregår hurtigst muligt - og gerne før den 1. december 2020. Det
foreslås derfor, at der etableres en bonusordning for hurtig aflivning
af mink. Det foreslås, at der udbetales en tempobonus på 20 kr. pr.
aflivet dyr. Ordningen gælder aflivning af alle dyr og således også dyr,
der aflives i medfør af restriktioner efter lov om hold af dyr. Det er en
forudsætning for udbetaling af tempobonus, at aflivning er tilendebragt
senest den 16. november 2020. For aflivning af mink i Nordjylland
(kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammer-
bugt, Vesthimmerland og Læsø) vil der herudover blive ydet en ekstra
tempobonus på 10 kr. pr. dyr, hvis aflivningen var tilendebragt senest
den 9. november 2020. Ministeren kan dog udbetale tempobonus, selv
508
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
om fristerne ikke overholdes, hvis årsagen til overskridelsen ikke skyl-
des minkavlerens forhold.
…”
Af miljø- og fødevareministerens svar af 23. november 2020 på spørgsmål nr.
63 til lovforslag nr. L 77 fremgår:
”Spørgsmål
nr. 63 til L 77
”Hvordan kan ministeren udbetale en tempobonus på 20 kr. pr. mink
til minkavlere, der har aflivet alle mink i besætningen senest den 16.
november 2020, når lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020,
og hjemlen til aflivningen derfor ikke er trådt i kraft den 16. november?”
Svar
Den foreslåede § 3 i det fremsatte lovforslag har til formål at tilvejebrin-
ge hjemmel til at udbetale tempobonus til minkavlere, der har aflivet
alle mink i besætningen senest den 16. november 2020, og yderligere
bonus til minkavlere beliggende i en række nordjyske kommuner, der
har aflivet alle mink i besætningen senest den 9. november. Det skal
bemærkes, at der med den aftale, der er indgået mellem regeringen,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
den 16. november 2020 om aflivning og midlertidigt forbud mod hold
af mink, er enighed om at ændre de ovennævnte datoer for tilendebragt
aflivning til henholdsvis den 19. november 2020 og den 12. november
2020, og jeg vil derfor stille et ændringsforslag til lovforslaget herom.
Det fremgår af afsnit 3.2.2 i Justitsministeriets Vejledning om lovkvali-
tet, at grundloven ikke antages at være til hinder for, at en lov bestem-
mer, at den skal finde anvendelse på forhold, som ligger forud for dens
formelle ikrafttrædelsestidspunkt. Der kan således ikke i almindelighed
antages at gælde nogen retlig begrænsning i Folketingets frihed til i
den enkelte lov at træffe bestemmelse om lovens virkningstidspunkt,
herunder at give den tilbagevirkende kraft. Der nævnes herefter vis-
se retlige begrænsninger og principielle betænkeligheder vedrørende
straffelovgivning og anden lovgivning, der er bebyrdende for borgerne.
Den foreslåede bestemmelse om tempobonus i lovforslagets § 3 er imid-
509
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
lertid en rent begunstigende bestemmelse for borgerne. Det bemærkes
for fuldstændighedens skyld, at udbetaling af tempobonus først kan
ske, når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort
og trådt i kraft.
Det skal endvidere bemærkes, at udbetaling af tempobonus og yderli-
gere bonus er omfattet af EU’s statsstøtteregler. Der indledt en dialog
med EU-Kommissionen herom.”
Ved betænkning af 2. december 2020 var der enighed om et ændringsforslag,
der forhøjede tempobonussen til 30 kr., og som forlængede aflivningsperioden
til den 19. november 2020 for opnåelse af tempobonus og den 12. novem-
ber 2020 for yderligere bonus. Den 7. december 2020 blev der af miljø- og
fødevareministeren stillet et ændringsforslag uden for betænkningen med
et indhold svarende til den vedtagne bestemmelse. Af bemærkningerne til
forslaget fremgår bl.a.:
”…
Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling af
tempobonus til minkavlere, der har medvirket til gennemførelsen af
aflivningen af mink. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om yderligere bonus for minkavlere beliggende i
Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthim-
merlands og Læsø Kommuner.
Størrelsen af tempobonussen forventes fastsat til 30 kr. pr. mink. Den
yderligere bonus for de i bestemmelsen nævnte nordjyske kommuner
forventes fastsat til 10 kr.
Aflivningsperioden for opnåelse af tempobonus forventes fastsat til
at omfatte perioden fra og med den 1. oktober til og med den 19. no-
vember 2020.
Aflivningsperioden for opnåelse af yderligere bonus for minkavlere be-
liggende i Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt,
Vesthimmerlands og Læsø Kommuner forventes fastsat til at omfatte
perioden fra og med den 1. oktober til og med den 12. november 2020.
510
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
Bemyndigelsen forventes endvidere at blive anvendt til at fastsætte
regler om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan beslutte,
at der i særlige tilfælde kan udbetales tempobonus og yderligere bonus
til minkavlere, der først har tilendebragt aflivningen af deres mink efter
henholdsvis den 19. og 12. november, hvis årsagen til overskridelsen
ikke skyldes minkavlerens forhold. Der kan for eksempel være tale
om, at det af ressource- eller logistikmæssige årsager ikke har været
muligt for minkavleren at iværksætte og gennemføre aflivning inden
de nævnte datoer.
Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at ministeren i
ekstraordinære situationer og efter en konkret vurdering kan yde tem-
pobonus og yderligere bonus. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor
adgangen til at eksportere levende dyr fra besætningen inden lovens
ikrafttræden er udnyttet, og hvor den resterende del af besætningen
er aflivet.
I det omfang de pågældende bonusordninger udgør anmeldelsespligtig
statsstøtte, skal de anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen,
førend de kan sættes i kraft. Bemyndigelsen vil alene kunne udnyttes
inden for de rammer, som Europa-Kommissionen kan godkende.
…”
Det var først med bekendtgørelse nr. 44 af 15. januar 2021 om ikrafttræden
af § 3 og § 8 i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink,
at bestemmelserne blev sat i kraft, hvilket skete med virkning fra den 20.
januar 2021.
Efterfølgende udstedte miljø- og fødevareministeren bekendtgørelse nr. 165
af 3. februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af
mink som følge af covid-19. Det følger af § 3, at der udbetales en tempobonus
på 30 kr. pr. aflivet mink til besætningsejere, der har medvirket til, at aflivnin-
gen af deres besætning er gennemført og afsluttet i perioden fra den 1. oktober
2020 til og med den 19. november 2020, og yderligere tempobonus på 10
kr. pr. aflivet mink for besætninger beliggende i de syv nordjyske kommuner
til besætningsejere, der har medvirket til, at aflivningen af deres besætning
i disse kommuner er gennemført og afsluttet til og med 12. november 2020.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 8. februar 2021.
511
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
6.2.1.8. Statsstøttegodkendelse
Offentlige midler, der gives til virksomheder, kan være omfattet af EUF-Trak-
tatens statsstøtteregler og kræve godkendelse af EU-Kommissionen, inden
støtten bliver lovlig.
Af Erhvervsministeriets statsstøttehåndbog (2017) fremgår bl.a. om frem-
gangsmåden ved forberedelsen af nye initiativer, der vurderes at kunne in-
volvere statsstøtte (s. 135 f.):
”…
Når et nyt lovinitiativ forberedes, skal ministeriet foretage en vurdering
af, om initiativet er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Dette
skal ske tidligst muligt i forberedelsesfasen – og inden der udarbejdes
et formelt forslag.
…
Vurderer ministeriet, at det nye initiativ indeholder statsstøtte eller er
ministeriet i tvivl om, hvorvidt der er tale om statsstøtte, skal sagen
forlægges for Statsstøtteudvalget via Statsstøttesekretariatet.
Ministeriet skal følge denne procedure ved udarbejdelsen af ethvert
nyt initiativ. Det er vigtigt, at statsstøttespørgsmålet er afklaret som
led i forberedelse af regeringens lovprogram forud for forelæggelse af
forslag for regeringens økonomiudvalg eller koordinationsudvalg, og
inden et forslag sendes i formel høring.
…
Når fagministeriets vurdering af et forslags forenelighed med statsstøt-
tereglerne modtages af statsstøttesekretariatet, udarbejdes materiale til
forelæggelse på et kommende møde i Statsstøtteudvalget. Det ministe-
rium, der har ansvaret for initiativet og de, der er involveret, deltager i
Statsstøtteudvalgets møde om det pågældende initiativ og får direkte
tilbagemelding fra udvalget. Udvalget udtaler sig om, hvorvidt Udvalget
er enigt i fagministeriets vurdering af statsstøttespørgsmålet og giver
anbefaling om den videre procedure. Statsstøtteudvalgets vurdering og
anbefaling kan på fagministeriets anmodning afgives skriftligt.
…”
Regeringen har den 4. februar 2021 oplyst til EU-Kommissionen, at der i pe-
rioden 8. februar 2021 til 30. juni 2023 ydes statsstøtte i henhold til artikel
512
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
26 i forordning nr. 702/2014 (særlig gruppefritagelsesforordning for land-
brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter), hvilket EU-Kommissionen
den 8. februar 2021 meddelte at have noteret sig. På det grundlag kunne
udbetalinger påbegyndes.
6.2.1.9. Aktstykke nr. 168 af 25. februar 2021
Den 25. februar 2021 tiltrådte Finansudvalget aktstykke nr. 168 om tempo-
bonus og forskud på erstatning i zone 3 i forbindelse med aflivning af mink.
Aktstykket var blevet fremsat af miljø- og fødevareministeren den 22. februar
2021. Af aktstykket fremgår bl.a.:
”…
a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finans-
udvalgets tilslutning til, at der optages 635,0 mio. kr. på § 24.32.14.
Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelses-
foranstaltninger mm. Dette med henblik på:
(1) Udbetaling af tempobonus til minkavlere, som i en periode har
medvirket til gennemførelsen af aflivning af deres mink, som led i
bekæmpelse af COVID-19.
…
Der anmodes samtidig om at udvide anvendelsesområdet for ovenfor-
nævnte konto, så der kan udbetales midler i medfør af lov nr. 2185 af
29. december 2020 vedrørende aflivning og midlertidigt forbud mod
hold af mink.
…
b. Med lov nr. 2185 af 29. december 2020 er det besluttet at der indføres
et midlertidigt forbud mod hold af mink til udgangen af 2021. Med
indeværende aktstykke anmodes om at optage bevilling til at afholde
udgifter vedr. tempobonus til minkejere i alle zoner. …
Tempobonus
Med politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om afliv-
ning og midlertidigt forbud mod hold af mink af 16. november 2020
blev det aftalt, at der til minkejere, som har medvirket til gennemførel-
sen af aflivningen af mink, skulle udbetales en tempobonus.
513
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
Hjemmel til udbetaling af tempobonus er fastsat i § 3 i lov nr. 2185 af
29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 165 af 3.
februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning
af mink som følge af COVID-19, hvoraf det fremgår, at der udbetales
tempobonus på 30 kr. pr. aflivet mink til besætningsejere, der har med-
virket til, at aflivning af deres besætning er gennemført og afsluttet i
perioden fra den 1. oktober 2020 til og med den 19. november 2020.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at for besætninger belig-
gende i kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted,
Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø udbetales en yderligere tempo-
bonus på 10 kr. pr. aflivet mink til besætningsejere, der har medvirket
til, at aflivningen af deres besætning i disse kommuner er gennemført
og afsluttet til og med den 12. november 2020. Endelig fremgår af
bekendtgørelsen, at Fødevarestyrelsen efter en konkret vurdering kan
udbetale tempobonus uanset at tidsfristerne ikke er overholdt, hvis
overskridelsen ikke skyldes besætningsejerens forhold, eller der er tale
om en ekstraordinær situation.
Udgiften til udbetaling af tempobonus skønnes at beløbe sig til op til
500,0 mio. kr. i 2021, idet det endelige beløb vil afhænge af en kon-
solideret opgørelse af antallet af dyr, der ikke er pelset på den enkelte
minkfarm, hvilket Fødevarestyrelsen er i gang med. Fødevarestyrelsen
forventer at påbegynde udbetaling af tempobonus ultimo februar 2021.
…
Statsstøttegodkendelse
Danmark har anmeldt udbetaling af tempobonus og forskudsbetaling af
erstatning til EU-kommission i henhold til statsstøttereglerne. EU-kom-
missionen har primo februar 2021 meddelt, at have noteret sig Dan-
marks anmeldelse af støtteordningen. På dette grundlag kan Danmark
påbegynde udbetalingerne. Der skal ske anmeldelse af den resterende
erstatning og driftstabserstatning til EU-Kommissionen i henhold til
statsstøttereglerne inden udbetalingerne påbegyndes.
514
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
Øvrige forhold
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansud-
valgets tilslutning til, at anvendelsesområdet for § 24.32.14. Erstatning
ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelses- foranstalt-
ninger mm. udvides, så der kan afholdes udgifter i medfør af lov nr.
2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink. Der vil til brug for opgørelse af udgifter til erstatninger
mv. i forhold til mink blive oprettet en ny underkonto på § 24.32.14.
…
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, da udgifterne af hensyn
til minkavlerne ønskes afholdt snarest muligt i 2021.
…”
6.2.2.
Vurdering
Som et led i udmeldingen på pressemødet den 4. november 2020 og de ef-
terfølgende pressemeddelelser samme dag om, at alle mink i Danmark skulle
aflives, blev det tilkendegivet, at der ville blive ydet en tempobonus på 20
kr. pr. mink for de minkavlere, som fik tømt deres besætning inden 10 dage,
dog 5 dage for besætninger under 7.500 dyr. Vilkårene for tempobonus blev
senere udvidet, jf. Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, således at der
blev ydet en ekstraordinær bonus på 10 kr. for besætninger beliggende i syv
nordjyske kommuner, hvor smittekoncentrationen var højest, hvis aflivningen
var tilendebragt senest den 9. november 2020. For øvrige besætninger var
tempobonussen fortsat 20 kr., hvis aflivningen var tilendebragt senest den
16. november 2020. Slutdatoerne blev efterfølgende ændret til hhv. den 19.
november 2020 for opnåelse af tempobonus på 20 kr. og den 12. november
2020 for yderligere bonus på 10 kr. i forbindelse med behandlingen af for-
slaget til lov om aflivning af mink og midlertidigt forbud mod hold af mink
(lovforslag nr. L 77).
Som nærmere redegjort for i kapitel 8.3.1 er det kommissionens vurdering, at
det på pressemødet den 4. november 2020 og i de efterfølgende pressemedde-
lelser blev meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet, og at
minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv aflive egne mink mod
at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som ikke var kompensation
for tab og heller ikke begrundet i påførte omkostninger.
515
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hjemmel til aflivning af mink
På den baggrund finder kommissionen, at hjemmel til tempobonus, materielt
og finansielt, skulle have foreligget på tidspunktet for udmeldingerne den 4.
november 2020. Kommissionen finder således, at det måtte fremstå som om,
at der herved blev afgivet et for staten retligt bindende tilsagn til minkavlerne
om tempobonus, hvilket efter kommissionens opfattelse kræver forudgående
finansiel hjemmel, jf. herved også budgetvejledningen. Tilsagnet blev bekræf-
tet i Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til alle minkavlere.
Spørgsmålet om hjemmel til tempobonus meldte sig efter, at det den 8. no-
vember 2020 var kommet frem, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.
Det blev således overvejet, om tempobonus kunne rummes inden for den
lovbundne bevilling i finanslovens § 24.23.14. Af en sms fra afdelingschef i
Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup til afdelingschef i Finansministe-
riet Annemarie Lauritzen den 10. november 2020 fremgår bl.a.: ”Oprindelig
havde vi tænkt, at vi kunne lægge tempobonussen på værdien af skindene,
hjemlet i den eksisterende lov om hold af dyr. Værdistigningen på skindene
vurderedes således at have tilpas fleksibilitet til at det kunne lade sig gøre,
hvis man strak sig”.
Efter kommissionens opfattelse vedrørte bevillingen i § 24.23.14 imidlertid
erstatning ved aflivning af dyr, og kommissionen finder, at bevillingen ikke
kan udstrækkes til tempobonus, der var et tilskud til minkavlerne og ikke en
erstatning (kompensation) for aflivning af dyr. Det skete da heller ikke.
I samme periode var der overvejelser om, hvorvidt det generelle aktstykke
nr. 123 kunne omfatte tempobonus. Den 10. og 11. november 2020 var der
således interne drøftelser mellem embedsmænd i Finansministeriet om, at
hjemmel til tempobonus først ville blive etableret med lovforslag nr. L 77 af
10. november 2020, idet det i sammenhæng blev nævnt og afvist, at aktstyk-
ke nr. 123 kunne anvendes som finansiel hjemmel til tempobonus. Den 14.
november 2020 udarbejdede Justitsministeriet uafhængigt heraf en notits om
tempobonus, hvor vurderingen var, at udbetaling af tempobonus måtte anses
for at have finansiel hjemmel i aktstykke nr. 123. Notitsen blev fremsendt
til Finansministeriet, der den 15. november 2020 tilkendegav, at der efter
Finansministeriets opfattelse ikke var hjemmel i aktstykke nr. 123, hvilket
Justitsministeriet herefter lagde til grund.
516
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurdering af hjemmel til tempo bonus
Kommissionen bemærker, at aktstykke nr. 123 angår ”driftsbevillinger og be-
villinger af typen statsvirksomhed på finansloven med henblik på at afholde
enhver ekstraordinær driftsudgift, der vurderes nødvendig for at håndtere
udbruddet af COVID-19”. Kommissionen finder, at tempobonus ikke kan anses
som en driftsudgift, og at aktstykke nr. 123, der i forvejen er meget bredtfav-
nende, ikke kan gives en udvidende fortolkning. Det er herefter kommissio-
nens vurdering, at aktstykke nr. 123 ikke har betydning i sammenhængen.
Da der ikke i øvrigt den 4. november 2020 forelå et tiltrådt aktstykke eller
andet, der hjemlede afholdelse af tempobonus, er det efter kommissionens
vurdering klart, at der ikke den 4. november 2020 var finansiel hjemmel til
tempobonus.
Der blev således først tilvejebragt finansiel hjemmel til tempobonus ved akt-
stykket af 25. februar 2021, hvor der til dette formål blev optaget et beløb på
635 mio. kr. ved oprettelse af en ny underkonto på finanslovens § 24.23.14,
som blev udvidet til at omfatte udgifter i medfør af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink. Kommissionen bemærker i sammen-
hængen, at der ikke forud for EU-Kommissionens tilkendegivelse af 8. februar
2021 forelå statsstøtteretlig afklaring.
Der forelå efter kommissionens opfattelse heller ikke den 4. november 2020
materiel hjemmel til tempobonus. Hjemmel i lov blev således først etableret
med loven om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og den
efterfølgende bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved af-
livning af mink, som trådte i kraft den 8. februar 2021. Overvejelser den 4. no-
vember 2020 om materiel hjemmel på aftaleretligt grundlag, hvor regeringens
udmeldinger måtte fremstå som et retligt bindende tilsagn til minkavlerne
om tempobonus, er efter kommissionens vurdering uden betydning, eftersom
tempobonus indgik i en sammenhæng, hvor minkavlerne blev groft vildledt,
idet udmeldingerne forudsatte, at myndighederne havde hjemmel til at aflive
alle mink i hele landet, uanset at der ikke var hjemmel til aflivning uden for
sikkerhedszonerne, ligesom der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus.
517
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 7
Retsgrundlag
Kommissionens retlige vurderinger af embedsmænd og bevisvurderinger i
forhold til ministre er foretaget ud fra det retsgrundlag, som er sammenfattet
nedenfor.
7.1. Demokrati og legalitetsprincippet
Grundlovens § 3 fastsætter, at den lovgivende magt er hos kongen og Folke-
tinget i forening, den udøvende magt er hos kongen, og den dømmende magt
er hos domstolene.
Det er fast antaget, at § 3 ikke med sin bestemmelse om den udøvende magt
henfører en kompetence til regering og ministre (kongen).
Med undtagelse af de såkaldte regeringsprærogativer, som findes i andre
grundlovsbestemmelser, skal ministrenes og hele forvaltningens samlede
virke således have hjemmel i lov, der er fastsat i medfør af grundlovens § 3,
det vil sige af regeringen (kongen) og Folketinget i forening.
Dette er det såkaldte legalitetsprincip, som har to sider, dels den formelle lovs
princip og dels den materielle lovs princip. Den formelle lovs princip angår
rangordenen mellem retskilder (formelle love har forrang for administrative
retsakter, lovgivning kan kun ændres ved ny lovgivning, forhold reguleret
ved lov kan senere kun reguleres ved lov). Den materielle lovs princip angår
hjemmelskravet, hvorefter indgreb i borgernes retsforhold skal have hjem-
mel direkte eller indirekte i lovgivning, som er vedtaget efter de regler, der
fremgår af grundloven. Det umiddelbare hjemmelsgrundlag vil kunne findes
i forskellige former for administrative retsforskrifter, herunder eksempelvis
519
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0522.png
Retsgrundlag
bekendtgørelser, når blot den relevante administrative retsforskrift i sidste
ende har hjemmel i lov.
1
Kernen i legalitetsprincippet er at sikre, at retlig regulering af borgernes for-
hold er forankret i Folketinget og dermed har demokratisk legitimitet. Forvalt-
ningens virksomhed er med andre ord afledt af loven, og forvaltningsmyndig-
heder henter deres legitimation ved at handle i overensstemmelse med loven.
2
Legalitetsprincippet afspejles i grundlovens § 22, der dels indebærer, at lov-
forslag, der er vedtaget af Folketinget, får lovskraft, når det senest 30 dage
efter den endelige vedtagelse stadfæstes af ”kongen”, dels indebærer, at lovene
skal kundgøres.
Hjemmelskravet varierer i styrke, afhængigt af om der gøres indgreb i bor-
gernes retsforhold, og hvor intensivt og byrdefuldt et indgreb der er tale om.
Om et indgreb er særligt intensivt og byrdefuldt, beror på en konkret vur-
dering af, hvilket gode der gøres indgreb i, og karakteren samt styrken af
indgrebet. Det antages almindeligvis, at jo mere intensivt og byrdefuldt et
indgreb er, des sikrere og klarere skal hjemlen herfor være. Ved intensive
og byrdefulde indgreb stilles der med andre ord særlige krav til klarheden
af hjemmelsgrundlaget. Der tales i sådanne situationer om, at der gælder et
skærpet hjemmelskrav, hvilket har som konsekvens, at der i praksis normalt
stilles krav om, at der skal være klare og sikre holdepunkter i ordlyden af
loven, eventuelt suppleret af lovens forarbejder, for at konkludere, at en for-
valtningsretlig afgørelse eller aktivitet har hjemmel.
3
En skærpelse af hjemmelskravet fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, der fast-
sætter, at såfremt et indgreb er ekspropriativt, skal det ske ”ifølge lov”. Det
udelukker, at ekspropriation kan ske uden lovhjemmel. Ekspropriative ind-
greb skal enten ske direkte ved lov eller ved en administrativ beslutning, som
har hjemmel i lov. Lovhjemlen skal have et mere præcist indhold end, hvad
1
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 177.
2
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 3. udgave, 2001, side 26.
3
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 3. udgave, 2001, side 28 f., og Karsten Revsbech m.fl., Forvalt-
ningsret – almindelige emner, 6. udgave, s. 180 ff.
520
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0523.png
Ministerialsystemet
der ville være tilstrækkeligt efter det almindelige legalitetsprincip. Endvidere
må ekspropriationsloven angive det formål, hvortil der kan eksproprieres.
4
Et yderligere område, hvor indgreb ofte vil ramme borgerne hårdt, er mulig-
heden for at udøve deres erhverv, hvorfor der ved alvorlige begrænsninger i
adgangen til erhvervsudøvelse også gælder et skærpet hjemmelskrav, jf. her-
ved også grundlovens § 74.
5
Hvis en afgørelse har ikke ubetydelige økonomiske konsekvenser, stilles der
krav om et klarere materielt lovgrundlag ved siden af det bevillingsmæssige,
selvom afgørelsen kan være fordelagtig for den enkelte adressat.
6
Hvis en for-
valtningsretlig afgørelse eller aktivitet slet ikke eller kun i begrænset omfang
gør indgreb i borgernes retsforhold, lempes hjemmelskravet med den virk-
ning, at hjemlen efter omstændighederne kan findes i sædvane eller anstalts-
forhold. Tilsvarende må det antages, at en aftale under visse omstændigheder
kan udgøre hjemmelsgrundlag for forvaltningens ydelser til borgerne, idet der
herefter alene stilles krav om finansiel hjemmel.
7
7.2. Ministerialsystemet
Regeringens organisation bygger på det såkaldte ministerialsystem. Ministeri-
alsystemet er forudsat i grundloven derved, at de beføjelser, der ifølge grund-
loven tilkommer ministrene, er tillagt ministrene enkeltvis. Den udøvende
magt er således fordelt på en række principielt ligestillede og af hinanden
uafhængige ministerier med hver deres minister i spidsen, som har det poli-
tiske og retlige ansvar for hele ministerområdet (ressortområde).
8
4
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave, 2003, side 205, Jørgen Albæk Jensen m.fl., Grund-
læggende forvaltningsret, 8. udgave, 2020, side 201, Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret Almindelige
emner, 6. udgave, 2016, side 187, Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, side 415, Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave, 2015, side 469, Jens Peter Christensen m.fl.
Dansk Statsret, 3, udgave, 2020, side 365, og Jens Elo Rytter, Individets Grundlæggende Rettigheder, 2021,
side 401.
5
Jørgen Albæk Jensen m.fl., Grundlæggende forvaltningsret, 8. udgave, 2020, side 202, og Karsten
Revsbech m.fl., Forvaltningsret Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 203.
6
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 3. udgave, 2001, side 28, og Karsten Revsbech m.fl., Forvaltnings-
ret – Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 179.
7
Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 1. udgave, 2018, side 311 f., og Karsten Revsbech m.fl., Forvaltnings-
ret – Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 88, 101 ff. og 177.
8
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 76.
521
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0524.png
Retsgrundlag
7.2.1.
Grundlovens bestemmelser
Ifølge grundlovens § 13 er kongen (regenten) ansvarsfri, idet ”Ministrene er
ansvarlige for regeringens førelse”. Videre fremgår, at ministrenes ansvarlig-
hed bestemmes nærmere ved lov, hvilket skete med ministeransvarlighedslo-
ven (lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed). Ministres retlige
ansvar for deres embedsførelse pådømmes af Rigsretten, jf. grundlovens §§
16 og 60 og den nærmere regulering i rigsretsloven (lov nr. 100 af 31. marts
1954 med senere ændringer).
Grundlovens § 14 lyder:
”Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige mini-
stre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem
dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen ved-
kommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en
eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet,
er ansvarlig for beslutningen.”
I bestemmelsens første punktum fremhæves statsministeren, hvilket beror på
en ændring med grundloven fra 1953. Der skelnes mellem statsministeren og
de øvrige ministre, og det er antaget, at der ligger heri, at det er statsministeren,
der udnævner de øvrige ministre.
9
Andet punktum fortolkes i dag således, at det er statsministerens særlige
kompetence at bestemme antallet af ministre og hvilke ressortområder, de
beskæftiger sig med. Statsministeren bestemmer således organiseringen af
ministerområder. Denne kan frit tilpasse ressortfordelingen mellem ministre
og flytte rundt på sagsområderne mellem ministrene.
10
Til andet punktum vedrørende ministrenes ”antal og forretningernes fordeling
imellem dem” udledes endvidere ministerialsystemet, hvorved forstås, at den
enkelte minister besidder selvstændig kompetence og er højeste myndighed
inden for sit ressort (sit forretningsområde), jf. afsnit 7.2.2 nedenfor. Den en-
kelte minister er således ikke underlagt statsministeren, andre ministre eller
9
10
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 75.
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 77.
522
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0525.png
Ministerialsystemet
et kollegium af ministre. Statsministeren har dog kompetence til at afskedige
en minister, jf. første punktum.
Samtidig fremgår af de efterfølgende punktummer, at flere ministre kan være
ansvarlige for samme beslutning. Det er således tilfældet, hvor flere ministre
har kontrasigneret en beslutning, idet ”Enhver minister, som har underskrevet,
er ansvarlig for beslutningen”.
Grundloven indeholder særlige bestemmelser om statsråd og ministerråd,
herunder om stemmeafgivelse, jf. § 17 og § 18. Heraf kan udledes principper
gældende for regeringsførelse mere generelt, uanset statsrådet i dag er en
retlig og politisk formalitet, og ministerråd ikke har været afholdt siden 1866.
7.2.2.
Regeringsudvalg i praksis
Af større betydning er i dag ministermøder samt regeringsudvalg, herunder
ikke mindst koordinationsudvalget under forsæde af statsministeren og øko-
nomiudvalget under forsæde af finansministeren (samt eksempelvis i den se-
neste tid det såkaldte covid-19-udvalg under forsæde af sundhedsministeren).
Ministermøder og regeringsudvalg er uregulerede og etableringen uformel.
11
Ikke desto mindre varetager ministermøderne og regeringsudvalg funktioner,
som oprindelig var tiltænkt statsrådet og ministerrådet.
Regeringsudvalg repræsenterer en alternativ eller supplerende løsningsmu-
lighed, når det drejer sig om at få behandlet centrale politiske spørgsmål i et
mindre forum, og undertiden har udvalget ”den fulde (reelle) beslutningskom-
petence på vedkommende område”.
12
Regeringsudvalg muliggør en adgang
til fri politisk drøftelse inden for en regering. I koordinationsudvalget kan
regeringen således nå ”frem til en fælles holdning til aktuelle politiske spørgs-
mål”.
13
Koordinationsudvalget fastlægger sammen med økonomiudvalget ”de
store linjer for regeringens arbejde”.
14
Hvor koordinationsudvalget ”træffer
beslutning om større tværgående politiske sager”, er økonomiudvalget ”rege-
11
12
13
14
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave, 2001, side 212.
Carsten Henrichsen, Offentlig Forvaltning – Grundbog i forvaltningslære, 2012, side 260.
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave, 2001, side 212 f.
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, s. 78.
523
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0526.png
Retsgrundlag
ringens ”maskinrum”, hvor regeringens daglige arbejde koordineres mellem
regeringens medlemmer”.
15
Afhængigt af de konkrete emner, beslutninger og processer i et regeringsud-
valg kan eksempelvis forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler gælde.
7.2.3.
Ressortansvar
Den selvstændige kompetence og øverste myndighed, som en minister besid-
der inden for sit ressort (forretningsområde), og det hermed forbundne ansvar
benævnes almindeligvis ressortansvaret. Ressortansvaret omfatter ministeri-
ets departement såvel som alle myndigheder, der er underordnet ministeriet.
Inden for ressortområdet er ministeren den øverste administrative chef og er
således ikke underlagt statsministeren eller regeringens øvrige ministre. Det
beskrives undertiden på den måde, at regeringen ikke er en enkelt pyramide,
men en flerhed af sideordnede pyramider, hver med sin minister i toppen.
16
Om ministerialsystemet og ressortansvaret skrev Poul Andersen:
”Efter den almindelige Opfattelse af det allerede før Grundlovens Gi-
velse indførte, saakaldte Ministerialsystem, der i Modsætning til Kol-
legialsystemet stiller en Enkeltmand, Ministeren, i Spidsen for et efter
saglige Synspunkter afgrænset Forvaltningsområde, tilkommer der
hver enkelt Minister en vis selvstændig Kompetence … Disse kan da
med Rette betegnes som selvstændige Forvaltningschefer, der handler
i eget Navn og paa eget Ansvar.”
17
I overensstemmelse hermed antog Poul Andersen, at ministrene ikke er un-
derlagt et solidarisk retligt ansvar:
”Heller ikke paahviler der Ministrene noget solidarisk, retligt Ansvar for
Regeringens Førelse … Dette er særligt klart f. s. v. angaar Varetagelsen
15 Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd, ”Embedsmanden i det
moderne folkestyre”, side 85 f.
16 Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 1980, side 520, Peter Germer, Statsforfatningsret, 2012, side
37-38, og Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 76.
17 Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, side 168.
524
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0527.png
Ministerialsystemet
af de Anliggender, som er betroet dem til selvstændig Besørgelse og
fordelt imellem dem i H. t. Grl. § 14, 2. Pkt.”
18
Dette lægges også til grund af andre forfattere, herunder Max Sørensen
19
, der
endvidere anførte følgende om ministerialsystemet og ressortansvaret:
”De beføjelser der ifølge grundloven tilkommer ministrene er tillagt
dem enkeltvis. Bortset fra den vistnok kun enkelte gange i forrige år-
hundrede anvendte regel i grl. § 18 om afholdelse af ministerråd i
stedet for statsråd, omtaler grundloven ikke ministrene som kollegialt
handlende og besluttende organ. Hvadenten ministrene handler som
forvaltningschefer, som ansvarlige for en kongelig resolution eller i
forhold til folketinget, gør de det formelt på egen hånd.
…
Ikke desto mindre er det i praksis en særdeles vigtig realitet, at mini-
strene samles i ministermøder under statsministerens ledelse for at
drøfte og fastlægge ikke blot regeringens almindelige politik, men også
vigtigere beslutninger som skal træffes af den enkelte minister eller af
kongen på hans indstilling. …
Ministerialstyret som det er fastlagt og forudsat i grundloven er imid-
lertid formelt karakteristisk derved, at hver minister har sit forretnings-
område. Inden for dette påhviler det ham dels at forberede lovgivning
og i øvrigt deltage i lovgivningsproceduren, dels at forberede kongelige
resolution og at virke som øverste administrative chef.”
20
Hos Peter Germer er det efterfølgende udtrykt således:
”Grundlovens § 14 forudsætter, at fagministrene har selvstændig kom-
petence inden for deres forretningsområde, således at afgørelserne ikke
træffes af regeringen som kollegium, men af den enkelte fagminister.
En række koordinationsproblemer bliver løst ved tilpasning af ressort-
fordelingen mellem ministrene, når anledning dertil gives. Endvidere
foregår der både på ministerplan og på embedsplan en omfattende ko-
18
19
20
Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, side 207.
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, side 141.
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, side 125 f.
525
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0528.png
Retsgrundlag
ordinering af de forskellige ministeriers virksomhed. Retligt begrænser
sådanne koordinationsprocesser kun de enkelte ministres autonomi,
hvis der foreligger et særligt retsgrundlag herfor.”
21
At hver minister har selvstændig kompetence inden for eget ressort og således
selv er ansvarlig for at træffe beslutning, indebærer, at der ikke i regeringen
kan tages en for den enkelte minister bindende flertalsbeslutning, og en mi-
nister kan således heller ikke undskylde sig med henvisning til et flertal. Poul
Andersen skrev herom særligt med henblik på drøftelser i statsråd:
”En her … stedfindende Raadslagning vil naturligvis kunne føre til, at
de enkelte Ministre bøjer sig ind under en fælles Retningslinie; men
statsretligt er Ministrene i Statsraadet enkeltvis Kongens Raadgivere,
og der kan ikke tages nogen for den enkelte Minister bindende Fler-
talsbeslutning.”
22
7.3. Folketingets kontrolmuligheder og regeringens for-
pligtelser i relation hertil
Folketinget har en række muligheder for at føre kontrol med regeringen og i
den forbindelse opnå indsigt i regeringens arbejde. Denne kontrol er knyttet
nært sammen med Folketingets adgang til information og dets mulighed for
at gøre et politisk og retligt ansvar gældende over for regeringen, jf. grund-
lovens § 15 og § 16.
Vigtige elementer i Folketingets løbende kontrol med regeringen er fore-
spørgsler, spørgsmål og samråd. Forespørgsler har en særlig karakter i og med
de er hjemlet ved grundloven, og ministre er retligt forpligtede til at besvare
dem, jf. § 53. Ministeren har dog et vist skøn i forhold til, hvad der hører til en
fyldestgørende redegørelse, idet redegørelsen dog må indeholde de fornødne
oplysninger til, at en oplyst politisk debat om det pågældende emne er mulig.
23
Af relevans for hvilke oplysninger der kan og skal fremlægges er, om det ville
være i strid med landets interesser at fremlægge en oplysning, jf. Folketingets
forretningsorden § 21, stk. 2. I givet fald skal ministeren give spørgeren be-
21
22
23
Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave, 2012, side 48 f.
Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, side 156.
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave, 2001, side 336.
526
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0529.png
Offentlig organisering
sked herom, jf. § 21, stk. 2. Når et medlem af Folketinget fremkommer med
en forespørgsel skal den godkendes af Folketinget. En forespørgsel efterfølges
af en debat, hvor der kan fremsættes forslag om en motiveret vedtagelse,
herunder om mistillid.
24
Medlemmer af Folketinget har også mulighed for at stille et såkaldt § 20-spørgs-
mål. Denne spørgeform er egnet til mere afgrænsede emner, og spørgsmål stil-
les til mundtlig eller skriftlig besvarelse.
25
§ 20-spørgsmål skal ikke godkendes
af Folketinget, jf. forretningsordenen § 20. Ministre er ikke retligt forpligtede
til at besvare dem. Typisk er ministerens svar skriftligt, mens mundtlige svar
gives i spørgetimen. Udover spørgeren og ministeren kan andre folketings-
medlemmer gives mulighed for at stille supplerende spørgsmål. Der er tale
om en kort forhandling, og der træffes ikke beslutning. Der kan ikke rejses
mistillid.
En anden type spørgsmål er udvalgsspørgsmål, som ikke er reguleret i forret-
ningsordenen. Ministeren er ikke forpligtet til at besvare dem. Spørgsmålet
sendes til ministeren på vegne af udvalget, og svaret sendes til udvalget.
Folketingets udvalg kan kalde en minister i samråd f.eks. med henblik på at
besvare et spørgsmål eller en politisk drøftelse.
Som nævnt ovenfor gælder ministeransvaret for ministerens embedsførelse,
herunder ministerens virksomhed over for Folketinget i form af besvarelse
af spørgsmål og forespørgsler og deltagelse i samråd i folketingsudvalgene, jf.
grundlovens § 16 og ministeransvarlighedslovens § 1. Dette indebærer, at mi-
nisteren kan ifalde ansvar for ikke at besvare en forespørgsel fyldestgørende
samt for at give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under
folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig be-
tydning for tingets bedømmelse af sagen, jf. ministeransvarlighedslovens § 5.
7.4. Offentlig organisering
Ministerens ressortansvar omfatter som nævnt ministeriets departement såvel
som alle myndigheder, der er underordnet ministeriet. I overensstemmelse
24
25
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave, 2001, side 336.
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave, 2001, side 336 f.
527
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0530.png
Retsgrundlag
hermed har ministeren instruktionsbeføjelse over hele embedsværket, der til-
svarende har lydighedspligt over for ministeren. Dette gælder såvel underord-
nede medarbejdere som underordnede myndigheder. Der eksisterer således et
over-/underordnelsesforhold (subordinationsforhold) dels i forholdet mellem
et ministeriums departement og underliggende organer, herunder styrelser,
og dels i forholdet mellem en leder og de øvrige medarbejdere.
Den interne organisation i både departementer og styrelser er hierarkisk op-
bygget. Formelt set er det lederen, der udøver de beføjelser, som tilkommer
myndigheden, mens de øvrige medarbejdere handler på lederens vegne i kraft
af delegation.
26
Almindeligvis følger ansvaret for opgaverne sammen med uddelegeringen,
men den øverst ansvarlige har dog et ansvar for, at der føres tilsyn med un-
derordnedes udførelse af uddelegerede opgaver, jf. også princippet i minis-
teransvarlighedslovens § 3. Lederen har med andre ord pligt til at føre tilsyn
med de underordnede og til at gribe ind, hvis der ikke forvaltes korrekt.
27
Såvel departementet som de underordnede myndigheder er typisk hierarkisk
organiseret, sådan at der inden for hver af disse myndigheder vil være én an-
svarlig leder, ligesom myndigheden typisk vil være underopdelt i afdelinger,
kontorer mv., som også vil have ledere. Lederen har fuld kontrol over hele
organisationen i kraft af subordinationsforholdet, som giver lederen beføjelser
og kompetence til at lede forvaltningen, herunder i relation til fordeling af
opgaver og kompetencen til at træffe endelige beslutninger.
28
Det er ensbetydende med, at lederen kan give bindende tjenestebefalinger af
både generel og konkret karakter til underordnede medarbejdere vedrørende
både formelle (sagsbehandling) og materielle (indholdsmæssige) spørgsmål.
Desuden kan lederen vælge at overtage behandlingen af en konkret sag på
et hvilket som helst tidspunkt af sagsbehandlingen. Ledere på lavere niveau
i myndighedens hierarki (eksempelvis afdelings- eller kontorchefer) har til-
svarende beføjelser over for lavere rangerende medarbejdere (eksempelvis
26 Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 19 ff., og Sten Bønsing,
Almindelig Forvaltningsret, 4. udgave, 2018, side 67.
27 Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 4. udgave, 2018, side 67 f.
28 Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 4. udgave, 2018, side 68.
528
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0531.png
Afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed
souschefer eller fuldmægtige), så længe vedkommende agerer inden for de
rammer, der er fastsat af ledelsen på et højere trin i hierarkiet.
29
De beføjelser, som en overordnet myndighed (eksempelvis et departement)
har i forhold til en underordnet myndighed (eksempelvis en styrelse) i et ad-
ministrativt hierarki, svarer i det væsentlige til de beføjelser, som tilkommer
lederen internt i en hierarkisk opbygget forvaltningsvirksomhed. Den overord-
nede myndighed – i sidste ende den ansvarlige ressortminister – har beføjelse
til at meddele den underordnede myndighed både generelle og konkrete tje-
nestebefalinger om både formelle og materielle spørgsmål, ligesom den over-
ordnede myndighed i enkeltsager eller generelt kan overtage kompetencen til
at afgøre sager, der normalt afgøres af den underordnede myndighed. Over-/
underordnelsesforholdet indebærer herudover, at et departement er forpligtet
til at føre tilsyn med sine underliggende styrelser, herunder undersøge forhold,
som departementet bliver opmærksom på, hvis der er en vis sandsynlighed
for, at der er begået en ulovlighed.
30
7.5. Afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed
I forhold til den offentlige forvaltning sondres der mellem afgørelser af kon-
krete sager (afgørelsessager) og faktisk forvaltning.
Kategoriseringen har eksempelvis betydning for, hvilke krav der skal iagt-
tages af forvaltningen under sagsbehandlingen, da partsrettighederne i for-
valtningsloven (herunder om vejledning, partsaktindsigt, notatpligt, høring,
begrundelse og klagevejledning) alene finder anvendelse i afgørelsessager, jf.
forvaltningslovens § 2, stk. 1. Enkelte af reglerne i forvaltningsloven finder
dog også anvendelse på beslutninger, der er truffet i forbindelse med faktisk
forvaltningsvirksomhed, idet de er udtryk for almindelige retsgrundsætninger,
ligesom der gælder bredere regulering om eksempelvis aktindsigt i medfør
af offentlighedsloven.
Officialprincippet – også benævnt ”officialmaksimen” eller ”undersøgelses-
princippet” – er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter det påhviler for-
29 Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 20 f.
30 Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 4. udgave, 2018, side 380 ff., og ministeransvarlighedslovens
§ 3, nr. 3.
529
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0532.png
Retsgrundlag
valtningen at indhente de fornødne oplysninger til at afgøre en sag korrekt.
31
Formålet med officialprincippet er at sikre, at forvaltningens dispositioner ma-
terielt er lovlige og korrekte. Officialprincippet gælder både i afgørelsessager
og ved udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.
32
Ifølge ombudsmanden
skal en forvaltningsmyndighed i forbindelse med faktisk forvaltningsvirk-
somhed sikre sig, at den er i besiddelse af det oplysningsgrundlag, der er
nødvendigt for at handle forsvarligt og korrekt.
33
Det kan undertiden være vanskeligt at fastslå, om der er tale om faktisk forvalt-
ningsvirksomhed eller en afgørelse. Grundloven indeholder ikke vejledning.
I sidste ende beror sondringen mellem faktisk forvaltning og afgørelsessager
på den relevante lovhjemmel og fortolkningen heraf.
7.5.1.
Afgørelsessager
I modsætning til offentlighedsloven, der gælder for al forvaltningsvirksomhed,
gælder hovedparten af reglerne i forvaltningsloven alene ”for behandlingen af
sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed”,
jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
34
Om udtrykket ”truffet afgørelse” anføres
det i bemærkningerne til loven, at der sigtes til udfærdigelse af retsakter,
dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et
foreliggende tilfælde”.
35
En forvaltningsafgørelse er karakteriseret ved, at der er tale om:
• en udtalelse fra en offentlig myndighed,
• som udstedes på offentligretligt grundlag (i modsætning til privatretligt
grundlag, f.eks. en aftale),
• som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende
ret, og
31 Se bl.a. Jon Andersen, Forvaltningsret, 9. udgave, 2017, side 65 ff., Karsten Revsbech m.fl., Sagsbehand-
ling, 8. udgave, 2019, side 143 f., og Vestre Landsrets dom af 8. april 2005 (UfR 2005.2277).
32 Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 484, og Folketingets Ombudsmands myndighedsguide,
overblik #8, officialprincippet. Guiden er tilgængelig på ombudsmandens hjemmeside.
33 Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #8, officialprincippet.
34 Der er fastsat en række undtagelser til udgangspunktet i forvaltningslovens § 2, stk. 2-4, der bl.a. ved-
rører inhabilitetsreglerne.
35 Folketingstidende 1985-86, tillæg A, lovforslag nr. L 4 fremsat den 2. oktober 1985, sp. 115. Se også
vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, pkt. 10.
530
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0533.png
Afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed
•
som retter sig mod eksterne modtagere (i modsætning til internt mod
myndigheden selv).
36
Det anføres i litteraturen, at i tvivlstilfælde vil der ved vurderingen af, om der
er tale om en afgørelse, kunne lægges vægt på den pågældende beslutnings
væsentlighed for den eller de berørte og – hvor der fortsat er tvivl – også på
det reale behov, som den eller de berørte har for i den givne situation at blive
omfattet af forvaltningslovens partsrettigheder.
37
Det anføres af ombudsman-
den, at der desuden kan indgå betragtninger om, hvor indgribende betydning
en beslutning har, og hvilket behov borgeren har for at være omfattet af for-
valtningslovens partsrettigheder.
38
Det er blevet bemærket i litteraturen, at uanset det er blevet mere og mere
almindeligt, at forvaltningen indgår aftaler med borgere og virksomheder, er
det juridisk tvivlsomt, hvor meget ”aftale” der reelt er tale om, al den stund
at forvaltningen ofte kan skride til handlinger ensidigt, hvis borgeren ikke
frivilligt vil være med, ligesom forvaltningen altid skal holde sig inden for
gældende ret og ikke kan medvirke til handlinger, hvor forvaltningen er mere
venlig eller skrap, end loven giver mulighed for – heller ikke, selv om alle går
frivilligt med.
39
7.5.2.
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Faktisk forvaltningsvirksomhed udgør langt størstedelen af forvaltningens
aktiviteter og dækker over en stor og forskelligartet liste af opgaver, som
ikke kan opregnes udtømmende. Overordnet set er faktisk forvaltningsvirk-
somhed en residualkategori for alle andre opgaver end retsakter.
40
Faktisk
forvaltningsvirksomhed omfatter bl.a. den faktiske levering af serviceydel-
ser til borgerne af forskellig karakter.
41
Faktisk forvaltning fra politiets side
36 Se bl.a. Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 8. udgave, 2019, side 23 ff., Karsten
Revsbech m.fl., Forvaltningsret Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 91 ff., og Folketingets Ombudsmands
myndighedsguide, overblik #4, afgørelsesbegrebet. Guiden er tilgængelig på ombudsmandens hjemmeside.
37 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 37 ff. om væsentlighedskriteri-
et, Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 8. udgave, 2019, side 24, og Steen Rønsholdt,
Forvaltningsret: Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling, 5. udgave, 2018, side 100 ff.
38 Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #4, afgørelsesbegrebet.
39 Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 4. udgave, 2018, side 85.
40 Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 104, og Steen Røns-
holdt, Forvaltningsret: Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling, 5. udgave, 2018, side 99 ff.
41 Folketingstidende 1985-86, tillæg A, lovforslag nr. L 4 fremsat den 2. oktober 1985 om forslag til
forvaltningslov, sp. 114 ff.
531
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0534.png
Retsgrundlag
er reguleret navnlig i politiloven og retsplejeloven, mens faktisk forvaltning
fra militærets og det civile beredskabs side er reguleret i bl.a. forsvarsloven,
hjemmeværnsloven og beredskabsloven.
Karakteristisk for faktisk forvaltningsvirksomhed er, at den ikke tager sigte
på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til enkeltpersoner.
42
Selvom
der i mange faktiske handlinger også er et element af beslutninger, der kan
virke normerende over for borgerne, medfører dette ikke nødvendigvis, at
der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Hovedparten af
de administrative beslutninger, som forvaltningen træffer i forbindelse med
udøvelsen af faktisk forvaltningsvirksomhed, vil således ikke være afgørelser
i forvaltningslovens forstand.
7.6. Særligt om politiske udmeldinger
Justitsministeriet har i notits af 18. november 2020 om visse retlige spørgsmål
i relation til Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse for forløbet vedrøren-
de manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af
mink til hele landet anført følgende om den retlige karakter af udtalelser på
et pressemøde eller politiske udmeldinger:
”…
Udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt udgør
hverken administrative retsforskrifter eller konkrete forvaltningsak-
ter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne. Udtalelser på
pressemøder har ikke et retligt indhold over for borgerne, ligesom der
heller ikke knytter sig retsvirkninger for borgerne til fremsættelsen
heraf. Sådanne udtalelser er således efter deres karakter ikke omfattet
af legalitetsprincippets krav om hjemmel.
…”
Af den supplerende notits af 24. november 2020 fremgår endvidere:
42
Justitsministeriets vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, pkt. 10.
532
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0535.png
Særligt om politiske udmeldinger
”…
Justitsministeriet skal hertil supplerende bemærke, at det efter mini-
steriets opfattelse endvidere følger af det nævnte, at en udtalelse på
et pressemøde eller politiske udmeldinger i øvrigt ikke i sig selv kan
kvalificeres som ulovlige, herunder grundlovsstridige, blot fordi de ville
kræve hjemmel, hvis de havde form af et påbud eller anden retsakt
rettet til borgerne.
…”
Offentlige myndigheder er dog underlagt en sandhedspligt,
43
hvorfor eksem-
pelvis oplysninger, der afgives af myndigheder på et pressemøde eller i en
politisk udmelding, ikke må være urigtige eller vildledende.
Sandhedspligten kommer til udtryk i en række regelsæt, jf. nedenfor.
Som det også er anført i Justitsministeriets notits af 18. november 2020, følger
det således af forvaltningslovens § 7, at forvaltningsmyndigheder i fornødent
omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om
spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Bestemmelsen gælder ifølge
loven alene afgørelsessager, jf. § 2, men det følger af god forvaltningsskik – og
i visse tilfælde også af en ulovbestemt retsgrundsætning – at myndigheden
efter omstændighederne også må vejlede på eget initiativ.
44
På tilsvarende måde bør myndigheden efter omstændighederne yde vejled-
ning i andre henseender end dem, som borgeren udtrykkeligt har bedt om
at blive vejledt om. Befinder borgeren sig åbenbart i en vildfarelse, bør myn-
digheden vejlede om retstillingen på området, og det gælder i hvert fald, hvis
vildfarelsen må forventes at kunne få vidtrækkende konsekvenser for borge-
ren.
45
Vejledningen skal have et sådant indhold, at det undgås, at borgerne
på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.
46
Hvor
der er givet en forkert eller mangelfuld vejledning, bør myndigheden af egen
drift korrigere den tidligere givne vejledning.
47
43 Se hertil bl.a. Sten Bønsing, ”Når sandheden skal frem – om sandhedspligten og vildledningsforbuddet”
(U 2017B.376).
44 Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 384.
45 Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 385.
46 Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 387.
47 Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 388.
533
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0536.png
Retsgrundlag
Offentlighedslovens § 17 pålægger desuden forvaltningsmyndigheder, her-
under ministerielle departementer, at give borgerne information på myndig-
hedernes hjemmesider. Denne information skal være korrekt og retvisende,
og der gælder endvidere krav om, at den offentliggjorte information er lettil-
gængelig og tilstrækkelig detaljeret til, at den enkelte borger kan få kendskab
til de muligheder, der er relevant for den pågældende.
48
Det er ministeren, som står for ministeriets standpunkt udadtil i forhold til
offentligheden.
49
7.7. Ministeransvar
En kommission kan ikke foretage retlige vurderinger til belysning af spørgs-
målet om ministres ansvar, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., jf. § 1 b, i lov om undersøgel-
seskommissioner og granskningskommissioner.
Kommissionens opgave i forhold til ministre består således alene i at undersø-
ge og klarlægge de faktiske omstændigheder, der har relevans for Folketingets
stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt en minister skal stilles til ansvar. I
den forbindelse kan der imidlertid foretages en undersøgelse af og redegøres
for subjektive forhold vedrørende ministeren, f.eks. hvilken viden ministeren
må antages at have haft med hensyn til bl.a. administrationen af et givent
område inden for ministerens ressort og om oplysninger, der blev videregivet
til Folketinget, jf. afsnit 1.4 ovenfor.
Kommissionen har i det følgende medtaget en orienterende og overordnet
beskrivelse af de regler, der regulerer ministres ansvar.
7.7.1.
Det politiske og det retlige ansvar
Ministeransvaret har en politisk og retlig side med dertilhørende ansvarssy-
stemer.
Det politiske ansvar er forankret i grundlovens § 15, stk. 1, hvorefter ingen
minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid
til vedkommende. Sanktionerne af politisk karakter kan variere fra let kritik
48
49
Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 393.
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave, 2001, side 213.
534
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0537.png
Ministeransvar
til en ”næse” og i yderste konsekvens et mistillidsvotum efter § 15, stk. 1. Der
er ingen retlige grænser for, hvornår Folketinget kan gøre et politisk ansvar
gældende mod en minister.
Det retlige ansvar er forankret i grundlovens § 13, 2. pkt., som bestemmer,
at ministrene er ansvarlige for regeringens førelse, og at deres ansvarlighed
bestemmes nærmere ved lov. I overensstemmelse hermed er der i ministeran-
svarlighedsloven fastsat regler om det retlige ansvar for ministres embeds-
førelse.
Det retlige ministeransvar gælder for ministres ”embedsførelse”, jf. grundlo-
vens § 16 og ministeransvarlighedslovens § 1. Jens Peter Christensen skriver,
at dette omfatter ”alle de funktioner, vedkommende varetager i sin egenskab
af minister”. Dette uddybes:
”Klart inden for begrebet embedsførelse falder ministerens virksom-
hed over for Folketinget, for eksempel i forbindelse med besvarelse
af spørgsmål og forespørgsler, fremsættelse af lovforslag, deltagelse i
samråd i folketingsudvalgene etc. Lige så klart er det for de opgaver,
som ministeren varetager i ministermøder, regeringsudvalg mv. Hertil
kommer hele den virksomhed, ministeren udfolder som forvaltnings-
chef for sit ministerområde.”
50
7.7.2.
Generelt om ministerens pligter
En minister har pligt til at overholde lovgivningen. Dette følger af legali-
tetsprincippet, herunder den formelle lovs princip og kravet om lovhjemmel
(den materielle lovs princip).
51
I ministeransvarlighedsloven er denne pligt
endvidere udtrykkeligt fastslået i § 5, stk. 1, hvorefter en minister skal over-
holde de pligter, der påhviler ham efter grundloven, lovgivningen i øvrigt og
hans stillings beskaffenhed. Dette omfatter en pligt til at efterleve almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger samt EU-retlige og øvrige internationale
forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, herunder Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, som er inkorporeret i dansk ret. Der gælder ikke
noget krav om, at en lovovertrædelse skal være alvorlig for at kunne medføre
50
51
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 90.
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 78.
535
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0538.png
Retsgrundlag
et strafansvar.
52
Det er endvidere uden betydning for skyldsspørgsmålet, om
en minister har politisk eller folkelig opbakning til lovstridige handlinger.
53
Som øverste forvaltningschef antages der at påhvile ministeren en ledelses-
mæssig pligt til at påse, at ministeriet fungerer på en nogenlunde hensigts-
mæssig og effektiv måde. Det gælder både ministeriets egne interne anlig-
gender og ministeriets udadrettede virksomhed. Der påhviler ministeren en
særlig pligt til at sikre en sådan tilrettelæggelse af arbejdsgangen, således at
han eller hun bliver orienteret om alle væsentlige spørgsmål inden for sit sags-
område.
54
Hertil kommer, at ministerens pligt til at overholde lovgivningen i
nogle tilfælde kan indebære en særskilt initiativpligt. Underrettes ministeren
af sine embedsmænd om ulovligheder inden for sit ressort, vil ministeren
have pligt til at handle.
55
En minister er som nævnt ansvarlig for hele sit ressort, og i overensstemmelse
hermed har ministeren instruktionsbeføjelse over hele embedsværket, der
tilsvarende har lydighedspligt over for ministeren, jf. afsnit 7.4 ovenfor. I
særlige tilfælde kan embedsfolkenes sagkundskab sætte grænser for ministe-
rens instruktionsbeføjelse. Ministerens pligt til i visse tilfælde at respektere
embedsfolkenes sagkundskab indebærer imidlertid ikke en pligt for ministe-
ren til at følge embedsfolkenes indstilling i tilfælde, hvor ministeren finder,
at der bør resolveres på et bredere eller anderledes – men forudsætningsvis
lovligt – præmisgrundlag end det, embedsfolkene har fremlagt.
56
En minister antages desuden at have en pligt til at udspørge sine embedsfolk
i det særlige tilfælde, hvor det står eller burde stå ministeren klart, at embeds-
folkene sandsynligvis sidder inde med oplysninger af væsentlig betydning
for behandlingen af en foreliggende sag, og disse oplysninger ikke er tilgået
ministeren. Ministeren kan således ikke holde sig i bevidst uvidenhed om
væsentlige forhold.
57
52
53
54
55
56
57
Rigsrettens dom i sagen mod fhv. minister Inger Støjberg (U 2020.653 R).
Rigsrettens dom i sagen mod fhv. minister Erik Ninn-Hansen (U 1995.672/2 R).
Peter Germer, Statsforfatningsret, 2012, side 54.
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 96.
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 93 ff.
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 92.
536
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0539.png
Ministeransvar
En minister er i medfør af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, underlagt
en sandhedspligt ved afgivelse af oplysninger til Folketinget. Efter bestem-
melsen må en minister ikke give Folketinget urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der
er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. En minister har i
udgangspunktet ikke nogen almindelig oplysningspligt. Vælger en minister
imidlertid at afgive oplysninger til Folketinget, følger det af sandhedsplig-
ten, at de afgivne oplysninger ikke må være urigtige eller vildledende. Hertil
kommer, at en positiv oplysningspligt følger af bestemmelsen derved, at en
minister ikke under Folketingets behandling af en sag må fortie oplysninger,
der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.
58
Om rækkevidden af de pligter, der påhviler en minister, har Jens Peter Chri-
stensen anført:
”Som beskrevet overlader ministeransvarlighedsloven et betydeligt
skøn til de retsanvendende myndigheder, når det skal afgøres, om en
minister har forsømt sine embedspligter. Både af ministeransvarlig-
hedslovens ordlyd og forarbejder og af den forfatningsretlige litteratur
fremgår det, at rækkevidden af en ministers pligter og ansvar i henhold
til ministeransvarlighedsloven må fastlægges i nær tilknytning til den
forfatningsmæssige praksis, og at friere overvejelser funderet på indsigt
i de vilkår, hvorunder en minister virker i det danske forfatningssystem,
må spille en betydelig rolle, når det skal vurderes, om en minister har
begået pligtforsømmelse.”
59
7.7.3.
Ministeransvar uden for eget ressort
Ministrene er som nævnt i afsnit 7.2.3 ovenfor ikke underlagt et solidarisk
retligt ansvar, men på den anden side er ministeransvar ikke begrænset til
ressortansvar. Ressortansvaret er således i første række udtryk for en kompe-
tencefordeling mellem de enkelte ministerier, som indebærer, at der påhviler
ministeren et ansvar for dennes ressort, men det udelukker ikke, at andre
ministre kan være ansvarlige. Ressortansvaret er således ikke en ansvarsfri-
58 Sandhedspligten er indgående behandlet i Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave,
2022, side 49 ff.
59 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 46.
537
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retsgrundlag
hedsgrund for ministre fra andre ministerier. I stedet beror eventuelt ansvar
uden for eget ressort på en konkret vurdering.
Som nævnt angiver grundloven selv mulighed for, at flere ministre kan være
ansvarlige for samme beslutning, jf. grundlovens § 14 og afsnit 7.2.1 ovenfor.
En minister, der medvirker til en beslutning, kan dermed pådrage sig et ansvar,
uanset beslutningen ligger uden for ministerens ressort.
Dette er også afspejlet i ministeransvarlighedslovens § 4, hvorefter ”Ansvar
for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der
har medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til
beslutningens tilblivelse”.
Loven indeholder i øvrigt i § 3 en ikke udtømmende bestemmelse om en
ministers medvirken til en underordnets handling, nemlig når 1) ministeren
har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og
har undladt at søge dette hindret, 2) handlingen har været et nødvendigt eller
naturligt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er
ansvarlig, 3) ministeren har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt
omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.
I øvrigt gælder straffelovens almindelige del, jf. § 2, herunder den almindelige
bestemmelse om strafferetlig medvirken i § 23, der fastsætter, at den for en
lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse,
råd eller dåd har medvirket til gerningen.
I perioden før ministeransvarlighedsloven skrev Poul Andersen bl.a. følgen-
de om medansvar for ministre, som har tilrådet en beslutning uden at have
kontrasigneret den:
”Paa Baggrund af Kongens Ansvarsfrihed og den almindelige Sætning
om, at Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse, synes det … me-
get unaturligt, at en eller flere Ministre ansvarsfrit skulde kunne tilraade
Kongen en nok saa klart ulovlig Beslutning, naar blot en anden Minister
kontrasignerer. Mere nærliggende er den Antagelse, at de almindelige
Grundsætninger om Meddelagtighed, jfr. Strfl. 23, maa komme til An-
vendelse, og dette saa meget mere, som Kongen er ansvarsfri, dog at
den Minister, som kontrasignerer, alene derved bliver ansvarlig. Den
538
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0541.png
Ministeransvar
Omstændighed, at Kontrasignaturen er en Gyldighedsbetingelse, kan li-
gesaa lidt udelukke Ansvar for en Minister, der ikke har kontrasigneret,
som for en Minister, der har kontrasigneret. Kongens Beslutning kan
ligesaa vel som andre Retsakter faa Virkninger, selvom den er ugyldig.
Og naar en kongelig Resolution ikke er kontrasigneret, er naturligvis
Ministre, der har tilraadet Beslutningen, ansvarlige.”
60
Baggrunden var en diskussion af Rigsrettens dom af 27. februar 1856, hvor
fire af de anklagede blev frifundet alene af den grund, at de ikke havde kon-
trasigneret de kongelige beslutninger, hvilket Poul Andersen kritiserede på
linje med en lang række andre forfattere.
Mere generelt anførte Poul Andersen, efter at have konstateret, at der ikke
påhviler ministrene et solidarisk retligt ansvar:
”Dette betyder dog kun, at Ministrene ikke paa rent objektivt Grundlag
hæfter for hinanden, og udelukker ikke, at en Ministers Handlinger og
Undladelser kan afføde Pligter og dermed Ansvar for andre Ministre,
hvilket især bliver af Betydning under Forhandlinger i Statsraadet og
i Ministermøder. Hvis saaledes en eller nogle Ministre tilraader eller
foreslaar noget ulovligt eller uforsvarligt, bliver det de andre Ministres
Pligt at gøre Modforestillinger.”
61
I samme periode skrev Alf Ross:
”Efter almindelige ansvarsgrundsætninger bærer man som hovedregel
kun ansvaret for de handlinger til hvilke man selv er den umiddelbare
ophavsmand. Herunder falder også ansvar for forsømmelse af pligt
til at føre tilsyn og kontrol med hvad andre foretager sig. Ansvar for
handlinger umiddelbart foretagne af andre foreligger efter reglerne om
medvirken og undtagelsesvist også på rent objektivt grundlag, såvel
erstatningsretligt (D.L. 3-19-2) som strafferetligt. Spørgsmålet er nu
hvorledes disse principper finder anvendelse på ministres ansvar for
handlinger der ikke umiddelbart er deres egne. Spørgsmålet opstår især
60
61
Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, side 205.
Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, side 208.
539
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0542.png
Retsgrundlag
i tre relationer nemlig i forhold til kongens handlinger, andre ministres
handlinger, og underordnedes handlinger.”
62
Om ansvar for beslutninger udfærdiget ved kongelig resolution hedder det
herefter bl.a.:
”Da der efter sagens natur må påhvile ministrene en pligt til efter evne
at forhindre at ulovlige beslutninger træffes må en minister også være
ansvarlig i kraft af passivitet overfor beslutninger som han havde an-
ledning til at søge forhindret. Dette vil især være tilfældet når sagen har
været forhandlet i statsrådet. Det må vistnok antages at enhver minister
der har været tilstede under mødet i statsrådet er ansvarlig for enhver
dér truffet beslutning som han ikke har taget til orde imod - således
at han ikke kan undskylde sig med på et forudgående ministermøde
at have frarådet beslutningen. Da ministrene sædvanligvis optræder
solidariske i statsrådet vil dette normalt føre til at samtlige ministre er
ansvarlige for enhver beslutning truffet i statsrådet.”
63
Videre hedder det om ansvar for medministres handlinger bl.a.:
”For sine medministres handlinger kan en minister blive ansvarlig ef-
ter almindelige regler om meddelagtighed hvilket især kan blive af
betydning når handlingen har været drøftet på ministermøde i hvilket
tilfælde endog den blotte passivitet må være tilstrækkeligt til at be-
grunde ansvar.”
64
Spørgsmålet om ministres ansvar for medvirken blev efterfølgende behand-
let i betænkning nr. 312/1962 om ministrenes ansvar for regeringens førel-
se, samt om hvorvidt en særlig ministeransvarlighedslov bør gennemføres.
Betænkningen indeholder følgende gennemgang af den statsretlige teori i
forhold til ”Medvirken ved kongelige beslutningers tilblivelse”:
62 Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret I, 1. udgave, 1959, side 378, hvilket gentages i revideret form i 3.
udgave, 1980, side 447.
63 Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret I, 1. udgave, 1959, side 379 f., hvilket gentages i revideret form i
3. udgave, 1980, side 449 f.
64 Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret I, 1. udgave, 1959, side 379, hvilket gentages i revideret form i 3.
udgave, 1980, side 449 f.
540
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Ministeransvar
”Det synes at være den almindelige opfattelse i den statsretlige teori,
at den kontrasignerende minister betragtes som gerningsmand og ikke
som medvirker, jfr. således navnlig
Matzen
II, p. 132. Dette spørgsmål
må imidlertid anses for at være betydningsløst efter den gældende
straffeloves regler om medvirken, jfr. straffelovens § 23.
Det er tidligere nævnt, at det er den almindelige opfattelse i den stats-
retlige teori, at grundlovens regler om ansvar for den kontrasignerende
minister ikke er udtømmende, men kan suppleres med straffelovens
almindelige regler om medvirken. Herefter opstår spørgsmål om, i
hvilket omfang disse regler fører til ansvar for andre ministre end den
kontrasignerende. Dette spørgsmål er ikke behandlet særlig indgåen-
de i den statsretlige teori. Hos
Holck
I, p. 178, anføres således blot:
”De almindelige Regler om Delagtighed i Forbrydelser … medføre nu
aabenbart, at Ministeren maa være ansvarlig, naar han har deltaget i at
fatte Beslutningen om den paagjældende Handlings Foretagelse, selv
om han ikke har deltaget i dens Udførelse …”. Holck stiller imidlertid
i tilslutning hertil det spørgsmål, om ikke det må være en følge af de
almindelige regler om ministres ansvarlighed for regeringens førelse,
at en minister kan pådrage sig ansvar, selv om han hverken har delta-
get i at fatte beslutningen eller kontrasigneret den (eller medvirket til
dens udførelse), nemlig ”blot fordi han ikke nedlægger sin Post”. Holck
konkluderer dog i, at ministeren ikke blot på grund af sin passivitet kan
drages til ansvar for de af andre ministre foretagne handlinger. ”Der
imod følger det ... at Ministeren meget vel kan drages til Ansvar for
Undladelser, forsaavidt han nemlig derved tilsidesætter sin egen Pligt
til at handle; thi i saa Fald er det jo hans egen Embedsførelse, for hvil-
ken han drages til Ansvar, . . . Som Følge heraf vil den Minister, hvem
det nærmest paalaa at træffe en eller anden Foranstaltning, ikke kunne
frie sig for Ansvar for Undladelsen heraf ved at lade sig overstemme af
sine Kolleger, men kun ved at nedlægge sin Portefeuille.” Spørgsmålet
behandles ikke nærmere hos
Goos og Hansen
eller hos
Aschehoug
.
Matzen
udtaler, II, p. 133, at ministrene er ansvarlige ”paa enhver Maade, paa
hvilken Ansvar efter almindelige Regler kan paadrages, altsaa navnlig
ved at gøre Indstilling om Beslutninger eller positivt tilraade dem i
Statsraadet, saavel som ved ikke at fraraade dem, men forholde sig
tavs, naar de forhandles samme Steds.”
Ross
I, p. 379, anfører, at de
almindelige regler om medvirken må føre til, at enhver minister, som
541
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0544.png
Retsgrundlag
positivt ved forslag eller råd har bidraget til, at en beslutning blev ta-
get, må være ansvarlig for den, og tilføjer, at der efter sagens natur må
påhvile ministeren pligt til efter evne at forhindre, at ulovlige beslut-
ninger træffes, og at en minister derfor også må være ansvarlig i kraft
af passivitet over for beslutninger, som han havde anledning til at søge
forhindret. Der peges på, at en sådan anledning navnlig vil foreligge,
når sagen forhandles i statsrådet. Det udtales i forbindelse hermed, at
det vistnok må antages, at enhver minister, der har været til stede under
mødet i statsrådet, er ansvarlig for enhver dér truffen beslutning, som
han ikke har taget til orde imod - således at han ikke kan undskylde sig
med på et forudgående ministermøde at have frarådet beslutningen.”
65
Med udgangspunkt i ovennævnte litteratur udtalte et flertal i udvalget om
”Ansvar for medvirken ved kongelige beslutningers tilblivelse”:
”Det følger af grundlovens § 14, at enhver minister, der har kontrasig-
neret en kongelig beslutning, bærer ansvaret (som ”gerningsmand”) for
beslutningen. Flertallet er – på linie med den almindelige opfattelse i
den statsretlige teori – af den mening, at § 14 ikke på udtømmende
måde gør op med ansvaret for kongelige beslutninger. Hvorvidt andre
ministre end den kontrasignerende er ansvarlige, må bero på de erstat-
ningsretlige og strafferetlige regler om medvirken – for strafansvarets
vedkommende på straffelovens § 23, hvorefter ”Den for en lovovertræ-
delse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd
eller dåd har medvirket til gerningen”. Det er klart, at denne bestemmel-
se vil omfatte den minister, der har foreslået, tilskyndet til eller tilrådet
en beslutning. I overensstemmelse med den almindelige strafferetlige
teori og praksis må det imidlertid antages, at passivt forhold efter om-
stændighederne kan ligestilles med den aktive medvirken, straffelovens
§ 23 har for øje. Spørgsmålet herom vil navnlig foreligge, hvis sagen er
behandlet i statsråd (ministerråd) eller ministermøde … Den minister,
der har undladt at protestere mod en beslutning, vil antagelig kunne
blive ansvarlig for beslutningen, hvis denne er et væsentligt led i rege-
ringens principielle politik. Og det samme tør formentlig antages, hvis
beslutningen, uanset at den falder uden for den pågældende ministers
65
Betænkning nr. 312 om ministrenes ansvar for regeringens førelse, 1962, side 46.
542
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0545.png
Ministeransvar
forretningsområde, dog berører dette; der sigtes herved til tilfælde, hvor
nærbeslægtede sagsområder hører under forskellige ministerier. Denne
opfattelse er videregående end bestemmelsen i § 3 i ministeransvarlig-
hedsloven af 1939 (»forslag, råd eller stemme«), men på den anden side
mindre vidtgående end tidligere forslag til ministeransvarlighedslov,
der generelt gjorde den minister, som i statsråd havde undladt at gøre
indsigelse mod en beslutning, ansvarlig for denne. Er sagen ikke be-
handlet i statsråd eller ministermøde, kan en minister, der hverken har
foreslået eller kontrasigneret den kongelige beslutning, formentlig kun
blive ansvarlig, hvis han var bekendt med forberedelsen af beslutnin-
gen, og denne vedrørte hans forretningsområde, jfr. ovenfor.”
66
I forhold til ”Ansvar for andre ministres beslutninger” blev det tilføjet:
”Med hensyn til beslutninger, der træffes af ministrene (uden kongelig
resolution), finder behandling i statsråd ikke sted. Med den forskel,
der følger heraf, kan der henvises til det under pkt. 1 anførte, herun-
der bemærkningerne vedrørende den ansvarsmæssige betydning af
behandling i ministermøde.”
67
Med ministeransvarlighedsloven blev det i § 4 udtrykkeligt fastlagt, at der ikke
alene påhviler den kontrasignerende minister et ansvar, men også ministre,
der på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse, jf. ovenfor.
I perioden efter ministeransvarlighedsloven skrev Max Sørensen:
”Loven af 1964 § 2 bestemmer, at borgerlig straffelovs almindelige
del finder anvendelse på ministeransvaret. Heraf følger, at strfl. § 23
om medvirken gælder for ministres ansvar, således at en minister kan
straffes, hvis han ”ved tilskyndelse, råd eller dåd” har medvirket til en
objektivt strafbar handling fortaget af en anden. Til overflod fastslår
lovens § 4 udtrykkeligt, at ansvar for en af kongen underskrevet be-
slutning påhviler ikke blot enhver minister som har medunderskrevet,
men også ministre der på anden måde har medvirket til beslutningens
66
67
Betænkning nr. 312 om ministrenes ansvar for regeringens førelse, 1962, side 67.
Betænkning nr. 312 om ministrenes ansvar for regeringens førelse, 1962, side 67.
543
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0546.png
Retsgrundlag
tilblivelse. Sådan anden medvirken kan navnlig tænkes at ske ved sa-
gens behandling i statsråd.
På den anden side medfører de strafferetlige regler om medvirken, at
en minister ikke kan blive ansvarlig, hvis han ikke på den i strfl. § 23
nævnte måde har medvirket til det strafbare forhold. Der er altså ikke
tale om noget solidarisk retligt ansvar påhvilende samtlige ministre.
…
I forholdet mellem ministrene indbyrdes vil straffelovens regler om
medvirken også kunne anvendes. Hvis flere ministre i fællesskab har
truffet en beslutning eller foretaget en handling, er hver enkelt ansvar-
lig for sin deltagelse i den fælles beslutning eller handling. Det kan
dog tænkes, at en minister er ansvarsfri, hvis hans handling kun er
et underordnet led i gennemførelsen af en beslutning, som en anden
minister har ansvaret for.”
68
Henrik Zahle skrev:
”En minister er naturligvis – som andre mennesker – i første række
ansvarlig for egne handlinger. Men ministerens stilling i forhold til
regent, andre ministre og underordnede gør, at ministerens ansvar ikke
kan indskrænkes hertil.
…
En minister fungerer i et kollegium, regeringen. Politisk står alle mi-
nistre bag regeringens politik. Det heraf følgende samarbejde mellem
regeringens medlemmer kan indebære, at den enkelte minister er an-
svarlig for handlinger, som formelt udgår fra en anden minister. Hvor
det drejer sig om kongelige resolutioner, er dette udtrykkeligt fastslået
i ministeransvarlighedslovens § 4 …
Men også i forbindelse med andre handlinger end retsakter gælder de al-
mindelige regler om medvirken såvel i forhold til regentens handlinger
som i forhold til andre ministres handlinger. Ministrenes ”medvirken”
til kollegers beslutninger afspejler sig undertiden ved, at de pågældende
beslutninger bliver drøftet og godkendt i statsråd, og i den hidtidige
68
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, side 141.
544
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0547.png
Ministeransvar
forfatningsretlige litteratur fokuseres stærkt på behandlingen i dette
organ, men også behandling ved ministermøde eller i øvrigt drøftelser
mellem ministrene er et tilstrækkeligt – og mere praktisk – grundlag
for et fælles ansvar.
…
Den enkelte minister er forpligtet til at udvise en vis opmærksomhed
med hensyn til andre ministres virksomhed, uanset om disse drøftes
ved ministermøde eller i statsråd, eller blot omtales i den almindelige
offentlige debat. Opstår mistanke om ulovlige forhold, bør statsmini-
steren gøres særlig opmærksom på forholdet.”
69
Peter Germer har anført:
”Der påhviler ikke ministrene et solidarisk retligt ansvar, men en mi-
nister kan blive retligt ansvarlig, hvis han har medvirket til en anden
ministers retsstridige handling.”
70
I Justitsministeriets supplerende notits af 24. november 2020 om ”visse stats-
retlige spørgsmål med relation til forløbet vedrørende manglende hjemmel
til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet” er i
relation til spørgsmålet om medvirken anført:
”…
Af ministeransvarslovens § 4 følger det, at ansvar for en af kongen
underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har medun-
derskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslut-
ningens tilblivelse. Ministeransvarslovens § 4 gælder efter sin ordlyd
alene for beslutninger underskrevet af kongen, men også i forbindelse
med andre handlinger end retsakter gælder de almindelige regler om
medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd, jf. ministeransvarslovens §
2. En minister er også under deltagelse i møder i regeringsudvalg un-
derlagt reglerne om ministeransvar.
I alle fald forudsætter ministeransvar, at ministeren har handlet for-
sætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. ministeransvarslovens § 5. Peter
69
70
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 3. udgave, 2001, side 198 f.
Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave, 2012, side 55.
545
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retsgrundlag
Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 56, anfører i den
forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde må foretages en selvstændig
bedømmelse af, om ministeren forsætligt eller groft uagtsomt har til-
sidesat de pligter, der påhviler ham efter lovgivningen og stillingens
beskaffenhed. Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, at
der ikke i almindelighed vil kunne stilles særlige krav til, at ministeren
sætter spørgsmålstegn ved eller selv opsøger nærmere faktuelle oplys-
ninger og/eller juridisk viden, og at der navnlig ikke vil kunne stilles
sådanne krav i tilfælde, hvor der fra embedsværkets side er givet en
redegørelse, der ikke bringer problemstillingerne frem i lyset, jf. i denne
retning Jens Peter Christensen, Ministeransvar (1997), side 385.
Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en
fagminister ikke er retligt ansvarlig for at undersøge, om et initiativ
på en anden ministers område, der behandles i f.eks. et ministermøde
eller et møde i et regeringsudvalg, hvor førstnævnte minister også del-
tager, har den fornødne lovhjemmel, medmindre der er en helt særlig
anledning til det. Den pågældende minister må således være berettiget
til at gå ud fra, at dette spørgsmål i fornødent omfang er undersøgt af
det pågældende ressortministerium, herunder navnlig embedsværket
på det ansvarlige ministerområde.
…”
Som det fremgår af det anførte ovenfor, jf. litteraturen mv., behandles minis-
teransvar uden for eget ressort sædvanligvis som et medvirkensansvar.
7.7.4.
Statsministerens tilsynspligt
Det er i almindelighed antaget, at der påhviler statsministeren en særlig til-
synspligt i forhold til fagministrene.
Statsministerens tilsynspligt er ikke fastslået eller reguleret i grundloven eller
anden lovgivning. Grundlaget for tilsynspligten skal søges i embedets særlige
position og ledende stilling i forhold til de andre ministre. Statsministerens
særlige stilling er på en række punkter markeret i grundloven. Det gælder
således bl.a. § 14 om udnævnelse og afskedigelse af ministre. Det gælder end-
videre § 15, stk. 2, hvor det er fastslået, at statsministeren tegner regeringen i
den forstand, at den kollektivt må træde tilbage i tilfælde af et mistillidsvotum
til statsministeren. Selv om statsministeren principielt ikke har nogen retlig
546
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0549.png
Ministeransvar
instruktionsbeføjelse over for regeringens øvrige ministre, vil den politiske
realitet ofte være den, at statsministerens adgang til at afskedige en minister
eller fratage denne et sagsområde giver statsministeren en vid adgang til at
påvirke den enkelte ministers beslutninger og afgørelser.
71
Tilsynspligten må henregnes til de pligter, der påhviler statsministerens efter
denne stillings særlige beskaffenhed, jf. ministeransvarlighedslovens § 5, stk.
1. Statsministerens manglende opfyldelse af tilsynspligten er således strafbar,
hvis det sker forsætligt eller af grov uagtsomhed.
72
At der gælder en tilsynspligt for statsministeren, er kommet til udtryk bl.a. i
Rigsrettens dom i sagen mod fhv. indenrigsminister Sigurd Berg og fhv. stats-
minister (konseilspræsident) I.C. Christensen (U 1910.948 R). I.C. Christensen
blev frifundet, idet Rigsretten dog udtalte kritik af, at han ikke havde opfyldt
den særlige tilsynspligt, der påhviler statsministeren i forhold til de øvrige
ministre. Det følger af denne dom, at tilsynspligten har karakter af en pligt
til under visse omstændigheder at foranledige en nærmere undersøgelse af
fagministres forhold. Tilsvarende følger af undersøgelsesrettens beretning i
Tamilsagen, hvor det blev lagt til grund, at der for fhv. statsminister Poul Sch-
lüter måtte bestå en vis tilsynspligt med fagministrene, således at det kunne
komme på tale, at statsministeren burde have grebet ind over for fhv. justits-
minister Erik Ninn-Hansens administration af familiesammenføringssagerne
og herunder have foranlediget en nærmere undersøgelse af justitsministerens
embedsførelse.
Statsministerens tilsynspligt retter sig mod fagministrenes overholdelse af
ministeransvarlighedslovens regler. Tilsynspligtens formål er således at sik-
re, at fagministrene lever op til deres embedspligter.
73
Det må afhænge af en
konkret vurdering, hvornår statsministeren har pligt til at reagere og udøve
sit tilsyn for ikke at ifalde ansvar efter ministeransvarlighedsloven. Jens Pe-
ter Christensen har anført, at ”Rigsrettens dom i den fjerde rigsretssag giver
ikke grundlag for nogen særlig præcis beskrivelse af tilsynspligtens nærmere
71 Hans Gammeltoft-Hansen, Statsministerens tilsynspligt i Trine Baumbach m.fl., Festskrift til Carsten
Henrichsen, 2015, side 234 ff.
72 Hans Gammeltoft-Hansen, Statsministerens tilsynspligt i Trine Baumbach m.fl., Festskrift til Carsten
Henrichsen, 2015, side 236 f.
73 Hans Gammeltoft-Hansen, Statsministerens tilsynspligt i Trine Baumbach m.fl., Festskrift til Carsten
Henrichsen, 2015, side 240, og Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 108.
547
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0550.png
Retsgrundlag
indhold”, og at ”de særlige omstændigheder, hvor der kan foreligge undersø-
gelsespligt for regeringschefen, beskrives i Rigsrettens dom som sådanne,
hvor en række oplysninger bestemt peger hen på, at en fagminister i sin
embedsførelse har gjort sig skyldig i ”Misbrug og Vilkårligheder”…”.
74
Hans
Gammeltoft-Hansen antager, at der formentlig skal foreligge ”indikationer af
en ikke ubetydelig styrke for, at statsministerens undladelse af at reagere vil
kunne være ansvarspådragende”.
75
Om tilsynspligten har Justitsministeriet anført i den supplerende notits af 24.
november 2020 bl.a.:
”…
Med hensyn til tilsynspligtens indtræden lagde Rigsretten i ovennævnte
sag som nævnt vægt på, at der var fremkommet oplysninger, der be-
stemt pegede på, at Alberti havde gjort sig skyldig i misbrug og vilkår-
ligheder. Dette kan efter Justitsministeriets opfattelse også udtrykkes på
den måde, at en særligt begrundet formodning om, at en minister har
overtrådt ministeransvarlighedsloven, i almindelighed udløser en stats-
ministers pligt til at føre tilsyn med de andre ministre (tilsynspligten).
Det må antages, at tilsynspligten i en sådan situation i almindelighed
må indebære, at en statsminister i hvert fald skal undersøge sagen
nærmere.
…”
7.7.5.
Fagministrenes pligt til indberetning og gensidig orientering
Der er ikke holdepunkter i hverken den juridiske teori eller praksis for en
antagelse om, at der skulle gælde en gensidig tilsynspligt i forholdet mellem
fagministre. Det er dog antaget, at en fagminister, der får kendskab til en
anden fagministers embedsmisbrug mv., kan blive forpligtet til at underrette
regeringschefen, selv om der ikke i øvrigt påhviler ministeren nogen almin-
delig pligt til tilsyn. En sådan indberetningspligt i betragtning af ministrenes
sideordnede stilling må formentlig reserveres tilfælde af klare ulovligheder.
76
74 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 106.
75 Hans Gammeltoft-Hansen, Statsministerens tilsynspligt i Trine Baumbach m.fl., Festskrift til Carsten
Henrichsen, 2015, side 243 ff.
76 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 107.
548
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0551.png
Ministeransvar
Endvidere må det antages, at fagministrene har pligt til at orientere andre
ministre med henblik på forebyggelse af retsstridige handlinger. Dette gælder
for myndigheder generelt. Tibetkommissionen anførte herom:
”En myndighed kan handle retsstridigt ikke alene inden for eget kom-
petenceområde (ressort), men også ved medvirken til en anden myn-
digheds retsstridige handlinger inden for denne myndigheds kompe-
tenceområde.
Uden for tilfælde af medvirken kan der efter omstændighederne være
en pligt for en myndighed til at give oplysning til en anden myndighed
med henblik på at forebygge retsstridige handlinger inden for denne
myndigheds kompetenceområde.
Det må i særdeleshed gælde, hvor en myndighed agerer eller i øvrigt
forholder sig på en sådan måde, at det kan indebære en konkret og
nærliggende risiko for, at en anden myndighed vil administrere eller
handle i strid med gældende ret.
I vurderingen af, om en myndighed har pligt til at gøre en anden myn-
dighed opmærksom på forhold, som indebærer en risiko for, at den
anden myndighed handler retsstridigt, må antages at indgå blandt an-
det omfanget og karakteren af myndighedens involvering i den anden
myndigheds opgavevaretagelse, myndighedernes sagkundskab og orga-
nisatoriske placering, karakteren af myndighedernes kommunikation
samt forholdenes og den bagvedliggende regulerings væsentlighed.”
77
7.7.6.
Nærmere om det retlige ministeransvar
Det er i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, fastsat, at en minister straffes,
hvis ministeren ”forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter,
der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans
stillings beskaffenhed”. I stk. 2 er det udtrykkeligt fremhævet, at bestemmel-
sen i stk. 1 finder anvendelse, hvis ministeren ”giver folketinget urigtige eller
vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier
oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen”.
77
Tibetkommission II, Bind 2, side 149.
549
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0552.png
Retsgrundlag
To grundlæggende betingelser skal være opfyldt, for at en minister kan ifalde
strafansvar.
For det første skal ministeren have tilsidesat sine pligter som minister (den
objektive betingelse). En minister kan straffes for enhver tilsidesættelse af em-
bedspligt, og der stilles ikke noget krav om, at en pligtforsømmelse skal være
af særlig grov karakter for at være strafbar. Det er herunder ikke en betingelse
for strafansvar, at der foreligger en alvorlig lovovertrædelse.
78
For det andet skal tilsidesættelsen af de pligter, der påhviler ministeren, være
sket forsætligt eller af grov uagtsomhed (den subjektive betingelse). I kravet
om forsæt ligger, at ministeren har handlet med vilje og viden om de forhold,
der har medført retsbruddet (direkte forsæt), eller at ministeren har anset det
som overvejende sandsynligt, at handlingen indebar sådanne forhold (sand-
synlighedsforsæt), eller at ministeren i hvert fald har forholdt sig accepterende
til muligheden heraf (eventualitetsforsæt – dolus eventualis).
79
Spørgsmålet om betydningen af ministerens manglende faktuelle eller retlige
viden bedømmes med udgangspunkt i de almindelige strafferetlige principper
om betydningen af faktiske og retlige vildfarelser for tilregnelsen.
I tilfælde, hvor ministeren ikke er bibragt den fornødne faktuelle viden ved-
rørende den foreliggende sag, vil ministeren kunne befinde sig i en faktisk
vildfarelse, hvilket vil være forsætsudelukkende.
Tilsvarende gælder, hvis ministeren befinder sig i en vildfarelse med hensyn
til indholdet af de retsregler, der ligger uden for sanktionsbestemmelsen, men
som har en præjudiciel eller forudsætningsvis betydning ved at afgøre, om
der foreligger et retsbrud (en såkaldt uegentlig retsvildfarelse).
En ministers vildfarelse om indholdet af den speciallovgivning, der hører
under hans ressort, antages i overensstemmelse hermed at måtte klassifice-
res som en såkaldt uegentlig retsvildfarelse. Betydningen heraf vil være, at
ministeren ikke kan ifalde ansvar for forsæt, og kun hvis det med tilstræk-
kelig styrke kan lægges ham til last, at han ikke kendte speciallovgivningens
78
79
Rigsrettens dom i sagen mod fhv. minister Inger Støjberg (U 2020.653 R).
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 95.
550
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0553.png
Offentligt ansattes ansvar
indhold eller tog fejl af dens betydning, vil han kunne ifalde ansvar for grov
uagtsomhed.
80
Der vil næppe i almindelighed kunne stilles særligt høje krav til ministerens
faktuelle eller juridiske viden, og navnlig ikke, hvis ministerens embedsmænd
har givet ministeren en redegørelse, der ikke bringer problemerne frem i lyset.
Ministeren må kunne handle i tillid til sine embedsmænds redegørelse og råd,
medmindre det er oplagt, at disse er forkerte eller mangelfulde.
81
En minister kan også ifalde ansvar for medvirken, jf. ministeransvarligheds-
lovens § 4 og straffelovens § 23, jf. ministeransvarlighedslovens § 2, samt
afsnit 7.7.3 ovenfor.
Straffen for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven er – medmindre hø-
jere straf følger af den øvrige lovgivning – bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.
ministeransvarlighedslovens § 5 og § 6.
Ministeransvaret forældes efter straffelovens almindelige regler. Forældel-
sesfristen er dog aldrig mindre end 5 år, jf. ministeransvarlighedslovens §
8. Fristen regnes fra den dag, den strafbare virksomhed eller undladelse er
ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.
7.8. Offentligt ansattes ansvar
7.8.1. Generelt om offentligt ansattes pligter
7.8.1.1. Pligt til at overholde gældende ret
Af tjenestemandslovens § 10 fremgår bl.a., at ”Tjenestemanden skal samvit-
tighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling”.
En tjenestemand har pligt til at overholde gældende retsregler. Under udfø-
relsen af sit arbejde skal tjenestemanden således overholde gældende regler
for forvaltningens virksomhed, bl.a. legalitetsprincippet, almindelige forvalt-
ningsretlige grundsætninger, om skønsudøvelse og regler om sagsbehandling,
ligesom principper for god forvaltningsskik skal respekteres. Omfattet er også
80 Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 112.
81 Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, side 96, og samme i Ministre og embeds-
mænd, 1. udgave, 2022, side 112 f.
551
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0554.png
Retsgrundlag
internationale forpligtelser som eksempelvis Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention, der er gennemført i dansk ret. Endvidere skal den særlige
lovgivning, der gælder for tjenestemandens arbejdsområde, overholdes, og
interne regler og konkrete tjenestebefalinger skal efterleves.
82
Det kan ikke antages, at pligten er begrænset til retsregler inden for eget
ressort.
Samme pligt til at overholde gældende ret påhviler offentligt ansatte på over-
enskomst og individuel kontrakt mv. Der kan herom henvises til de brede
bestemmelser i straffelovens § 156 og § 157, der gælder for alle offentligt
ansatte uanset ansættelsesform.
I 2015 fremkom Finansministeriet med en opdateret fremstilling af syv cen-
trale pligter for embedsmænd i centraladministrationen vedrørende rådgiv-
ning og bistand til regeringen og dens ministre, det såkaldte Kodex VII. Som
den første pligt var angivet lovlighed, nemlig at embedsmænd altid skal handle
inden for gældende ret:
”Det er grundlæggende i en retsstat, at alle – herunder naturligvis også
ministre og embedsmænd – holder sig inden for loven. Al rådgivning
og bistand til ministre skal derfor ske inden for rammerne af gældende
ret. Herudover gælder der det særlige ved offentlig myndighedsudøvel-
se, at den kun kan ske med hjemmel i lovgivningen. Der skal være
indholdsmæssig hjemmel til at udføre opgaverne og bevillingsmæssig
hjemmel til at afholde de udgifter, der er forbundet hermed. Afgørelser
skal baseres på de saglige hensyn, som er fastlagt i lovgivningen.”
83
Princippet udmøntes i Kodex VII, der særligt betoner de handlepligter, som
er forbundet med pligten til at overholde gældende ret:
”- Embedsmænd skal sikre sig, at lovforslag, som ministeren fremsætter
for Folketinget, ikke strider mod grundloven.
82
83
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 32.
Kodex VII, side 20.
552
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0555.png
Offentligt ansattes ansvar
- Embedsmænd skal sikre sig, at lovforslag, som ministeren fremsæt-
ter for Folketinget, ikke strider mod Danmarks internationale retlige
forpligtelser, herunder EU-retten og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention. Hvis en regering i en særlig situation vælger den prin-
cipielle beslutning at fremsætte lovforslag, der strider herimod, skal det
klart fremgå af lovforslaget.
- Embedsmænd skal sikre sig, at de dispositioner, der træffes i ministe-
riet, er i overensstemmelse med den relevante lovgivning på området,
herunder har den fornødne hjemmel og overholder de gældende for-
valtningsretlige regler.
- Embedsmænd skal være bevidste om, hvornår ministeren handler som
forvaltningschef – f.eks. i forbindelse med konkrete forvaltningsafgø-
relser – idet der gælder et særligt retligt grundlag herfor. Der gælder
bl.a. grundlæggende forvaltningsretlige regler om habilitet og forbud
mod usaglig forskelsbehandling.
- Embedsmænd må ikke rådgive på en måde, som indebærer, at der
handles i strid med gældende ret. Og de skal advare ministeren, hvis
denne er på vej til at handle i strid med gældende ret.
- Hvis ministeren eller en overordnet giver en ordre til en handling,
skal embedsmænd sige fra, hvis det er klart, at handlingen er ulovlig.”
84
Det tilføjes:
”Der kan forekomme tvivlstilfælde, hvor juraen ikke er klar og entydig.
F.eks. tilfælde, hvor man skal gennemføre et EU-direktiv, hvor fortolk-
ningen af centrale bestemmelser i direktivet giver anledning til tvivl. I
sådanne tilfælde er det afgørende, at man over for ministeren redegør
for overvejelserne bag den fortolkning af bestemmelsen, som man læg-
ger til grund. Hvis et lovforslag, der fremsættes for Folketinget, giver
anledning til mere omfattende overvejelser om juridiske tvivlsspørgs-
84
Kodex VII, side 21.
553
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0556.png
Retsgrundlag
mål – f.eks. om EU-retten – bør der i hovedtræk redegøres for disse
overvejelser i bemærkningerne til lovforslaget.”
85
Som det fremgår af Kodex VII, er embedsmænd således forpligtet til at rådgive
deres minister på en måde, som indebærer, at der ikke ”handles i strid med
gældende ret”, og de skal ”advare ministeren, hvis denne er på vej til at handle
i strid med gældende ret”. Da ministre som nævnt kan ifalde medvirkensan-
svar for fælles regeringsbeslutninger, kan ikke kun ressortministeren, men
også de øvrige ministre efter omstændighederne have behov for rådgivning
fra deres embedsværk, idet embedsmænd i et ministerium, begyndende med
departementschefen, har en pligt til at søge at undgå, at ministeren pådrager
sig ansvar efter ministeransvarlighedsloven. Denne rådgivning kan angå et
andet ressortområde.
7.8.1.2. Loyalitetspligt
Ligesom ansatte i private virksomheder antages offentligt ansatte at have en
loyalitetspligt over for arbejdsgiveren. Der er tale om en bred forpligtelse til
generelt inden for rammerne af gældende ret at arbejde i overensstemmelse
med den pågældende myndigheds interesser og målsætninger.
86
Loyalitetspligten indebærer, at en embedsmand, også når denne arbejder på
egen hånd, skal handle, herunder træffe afgørelser, i overensstemmelse med
ledelsens synspunkter. Er disse ikke kendt, f.eks. fordi der ikke foreligger
tjenestebefalinger eller praksis på området, antages det, at embedsmanden
har pligt til at skaffe sig viden om ledelsens synspunkter. Embedsmanden
skal ikke alene være loyal over for myndighedens interesser og målsætninger,
men også i vidt omfang over for ledelsen som sådan. Dette indebærer bl.a., at
vedkommende ved henvendelser til andre myndigheder i almindelighed skal
følge den tjenstlige vej, dvs. at de pågældende henvendelser i mange tilfælde
vil skulle gå gennem ansættelsesstedets ledelse.
87
Selvom loyalitetspligten alene gælder inden for rammerne af gældende ret,
er pligten ikke ubegrænset.
85
86
87
Kodex VII, side 21 f.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 32 f.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 33.
554
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0557.png
Offentligt ansattes ansvar
Embedsmænd må således ikke i deres bistand til regeringen eller ministeren
mv. gå ud over de grænser, som professionsnormer sætter,
88
og deres faglige
rådgivning og bistand skal holde sig inden for de faglige standarder, der er
almindeligt anerkendte på det pågældende område.
89
Loyalitetspligten viger også for hensynet til embedsmænds ytringsfrihed, dog
således at loyalitetspligten medvirker til at begrænse ytringsfriheden for den,
der som led i sit arbejde har været eller er aktivt medvirkende i myndighedens
beslutningsproces.
90
7.8.1.3. Lydighedspligt
Offentligt ansatte er undergivet en lydighedspligt, idet de skal efterkomme de
overordnedes tjenestebefalinger mv.
Instrukskommissionen skrev herom:
”Forpligtelsen for embedsværket til som udgangspunkt at efterleve
ledelsens tilkendegivelser gælder alle typer heraf, uanset hvordan til-
kendegivelserne benævnes. Eksempelvis anførte forhørsledelsen i Ta-
milsagen, at sagen vedrørte spørgsmålet om tjenstligt ansvar for und-
ladelse af at gribe ind over for en ”ulovlig beslutning, der er truffet af
en minister”. Det afgørende for vurderingen af embedsværkets pligter,
herunder lydighedspligten og advarselspligten, er således ikke valget af
terminologi, men om en (bindende) tilkendegivelse fra en overordnet
om behandlingen af en sag eller administrationen af et sagskompleks
indholdsmæssigt
er lovlig eller ulovlig. Når kommissionen i det følgen-
de skriver ”tjenestebefaling”,” beslutning” eller lignende, skal det ses i
lyset heraf.”
91
Lydighedspligten er ikke ubegrænset.
Hvis en tjenestebefaling er i strid med gældende ret og dermed ulovlig, står
to hovedhensyn over for hinanden: på den ene side står kravet om lovmæssig
88
89
90
91
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 34.
Kodex VII, side 30.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 34 f.
Instrukskommissionens beretning, Bind 6, side 3524.
555
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0558.png
Retsgrundlag
forvaltning, og på den anden side står hensynet til forvaltningens effektivitet
(ledelsens bestemmelsesret).
Det antages i almindelighed, at de to hovedhensyn skal afvejes sådan, at den
offentligt ansatte har ret og pligt til at følge en ulovlig tjenestebefaling, med-
mindre tjenestebefalingen er klart ulovlig.
Såfremt tjenestebefalingen er klart ulovlig, har den offentligt ansatte såvel
ret som pligt til ikke at efterkomme tjenestebefalingen. En ansat, der følger
en klart ulovlig ordre, vil kunne blive mødt med et strafferetligt eller ansæt-
telsesmæssigt ansvar for at have fulgt ordren.
En tjenestebefaling er klart ulovlig, hvis der er et sikkert retskildemæssigt
grundlag for at anse tjenestebefalingen for retsstridig.
92
De beskrevne antagelser, vedrørende offentligt ansattes pligter i forhold til
ulovlige og klart ulovlige ordrer, er i den forvaltningsretlige litteratur beskre-
vet med forskellige nuancer.
Således er det antaget, at selv hvor tjenestebefalingen ikke er klart ulovlig, er
der ikke lydighedspligt over for tjenestebefalinger til en strafbar handling,
tjenestebefalinger fra en inkompetent myndighed eller tjenestebefalinger, som
er behæftet med åbenbare formelle mangler.
93
Endvidere antages, at en offentligt ansat kan se bort fra en tjenestebefaling,
der – uden at være klart ulovlig – strider mod retsregler, som beskytter den
ansattes egne interesser.
94
Omvendt er det gjort gældende, at hensynet til ledelsens bestemmelsesret i
visse situationer kan have særlig vægt. Således har Bent Christensen anført
bl.a., at ”Det er ingen tilfældighed, at de militære regler begrænser de under-
ordnedes adgang til selv at tage stilling til en tjenestebefalings lovlighed”. Han
fortsatte med at bemærke, at noget ”lignende vil gælde politiet, f.eks. under
92 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 38, Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret,
1. udgave, 2018, side 193.
93 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 38.
94 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 38.
556
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0559.png
Offentligt ansattes ansvar
gadeuroligheder, for brandvæsenet under en brand og på en operationsstue
under en operation. Men selv i mindre klare situationer kan hensynet til mål-
rettet samvirke være betydelig, f.eks. i et departement under forberedelsen af
en i situationen væsentlig afgørelse”.
95
Med henvisning hertil skrev Hans Gammeltoft-Hansen, at ”I særlige tilfælde
er det antaget at der kan stilles yderligere krav til ulovlighedens karakter
før den ansatte har ret og pligt til ikke at efterkomme ordren, f.eks. hvis en
gruppe ansatte skal fungere samlet i en presset situation, eksempelvis under
en politiaktion, en brand eller en operation”.
96
Karsten Revsbech har anført, at pligten og retten til at sige fra i disse situati-
oner formentlig forudsætter, at ”ulovligheden er særligt klar”.
97
Endvidere har Hans Gammeltoft-Hansen anført, at ”De omtalte retningslinjer
for de ansattes retsstilling i forhold til klart ulovlige ordrer må antages at
være sikrest i de tilfælde, hvor en efterkommelse af den klart ulovlige ordre
indebærer krænkelse af væsentlige retlige interesser, f. eks. direkte krænkelse
af enkeltpersoners retskrav.”
98
Er en tjenestebefaling ulovlig uden at være klart ulovlig, antages det, at den
ansatte almindeligvis skal gøre sin foresatte opmærksom på ulovligheden. Er
ordren klart ulovlig, antages det tilsvarende, at den ansatte – så vidt muligt –
først utvetydigt skal rådgive sin foresatte om den klare ulovlighed med henblik
på at få den foresatte til at tilbagekalde den klart ulovlige ordre.
99
I de tilfælde,
hvor der ikke foreligger klar ulovlighed, men hvor der er en ”stærk begrundel-
se” for at mene, at noget er ulovligt eller i strid med sandhedspligten, er det
antaget, at embedsmanden har ret, men ikke pligt til at sige fra i situationen.
100
Kodex VII indeholder en pligt om ”Ansvar og ledelse”, der præsenteres således:
95 Bent Christensen, Forvaltningsret – Opgaver, Hjemmel, Organisation, 1997, side 359.
96 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 192.
97 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 40.
98 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 193.
99 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 37 f.
100 Kodex VII, side 42, og Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 243 ff.
Se ligeledes Karsten Revsbech, Forvaltningspersonaet, 4. udgave, 2019, side 39, der skriver om ”visse typer
af tvivlsomt ulovlige ordrer”, og Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 1. udgave, 2018, side 193, der taler om
ordrer, som det er ”nærliggende at anse for ulovlig”.
557
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0560.png
Retsgrundlag
”Embedsmænd skal aktivt medvirke til at realisere de opgaver, strate-
gier og mål, som ministeren og den administrative ledelse har fastlagt.
Og de skal inden for lovgivningens rammer efterleve de instruktioner,
som de modtager fra overordnede i overensstemmelse med ansvarsfor-
delingen i deres organisation.”
101
Om udmøntningen af pligten fremgår bl.a.:
”- Embedsmænd skal gøre deres overordnede opmærksom på en tvivl
om lovligheden af en handling eller tvivl om faglige spørgsmål eller
overholdelse af sandhedspligten, så den overordnede kan tage stilling
hertil. Ved uenighed skal en embedsmand som hovedregel efterleve
den overordnedes afgørelse.
- Embedsmænd skal sige fra, hvis det er klart, at en chef giver ordre til
ulovlige handlinger eller brud på sandhedspligten. Hvis chefen fast-
holder sin ordre, skal embedsmanden underrette chefens umiddelbart
overordnede om forholdet, samtidig med at chefen underrettes her-
om.”
102
Af et særskilt afsnit om ledelsesansvar og efterlevelse af ordrer fremgår her-
efter om ”Tvivlstilfælde”:
”Normalt vil der ikke være tvivl om, hvorvidt en handling er ulovlig
eller i strid med sandhedspligten. Der kan være situationer, hvor der er
tvivl. I sådanne tvivlstilfælde skal spørgsmålet afgøres. Denne afklaring
skal ske efter følgende principper:
- En embedsmand, som er opmærksom på et tvivlstilfælde, skal gøre
sin overordnede opmærksom herpå og bør oplyse om sagens forhold
og sin vurdering af tvivlstilfældet.
- Den overordnede skal træffe en beslutning, der afgør tvivlsspørgsmå-
let. Den overordnede skal træffe sin afgørelse ud fra en vurdering af,
hvad der er inden for rammerne af loven og af sandhedspligten, og vil
101 Kodex VII, side 40.
102 Kodex VII, side 41.
558
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0561.png
Offentligt ansattes ansvar
kunne pådrage sig et ansvar herfor, hvis det efterfølgende viser sig, at
afgørelsen var forkert (f.eks. i tilfælde, hvor en domstol kommer frem
til et andet resultat end den overordnede).
- En embedsmand har pligt til at efterleve den overordnedes afgørelse
af et tvivlstilfælde. Undtaget herfra er dog den situation, hvor embeds-
manden har en stærk begrundelse for, at den overordnede embeds-
mands afgørelse er i strid med loven eller med sandhedspligten. Her
har embedsmanden ret til at sige fra, men ikke pligt til at sige fra.
Embedsmanden kan i disse tilfælde – når vedkommende har oplyst sin
overordnede om sagens forhold og sin vurdering af tvivlstilfældet – ikke
pådrage sig et ansvar for at efterleve afgørelsen.
Principperne indebærer således, at ansvaret fjernes fra den ansatte.
Det er den overordnede, der træffer afgørelsen, og har ansvaret for, at
tvivlstilfældet afgøres rigtigt.”
103
7.8.1.4. Sandhedspligt
Offentligt ansatte er i deres virke underlagt en sandhedspligt.
Højesteret har herom udtalt, ”Sandhedspligten er af fundamental betydning
i tjenesteforhold, og tilsidesættelse af denne pligt er som udgangspunkt en
grov tilsidesættelse af de pligter, der gælder i tjenesten”, jf. dommen gengivet
i U 2012.2387 H.
Sandhedspligten går i en retsstat hånd i hånd med loyalitetspligten. Således
har Højesteret i en konkret sag om øverste forvaltningschef i en kommune,
der bl.a. ikke overholdt krav om lovpligtige tilsyn på plejehjem, udtalt, jf.
dommen gengivet i U 2009.999 H:
”Det, der kan bebrejdes A, er således en åbenbar lovovertrædelse på et
område, som måtte anses for politisk følsomt, en klar tilsidesættelse
af pligten til loyalt at betjene de politiske beslutningstagere samt en
tilsidesættelse af den sandhedspligt, der påhvilede ham som forvalt-
103 Kodex VII, side 42.
559
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0562.png
Retsgrundlag
ningschef, og i den forbindelse et alvorligt illoyalt svigt i forhold til
den øvrige direktion.”
Sandhedspligten indebærer, at offentligt ansatte som udgangspunkt ikke, be-
vidst eller uagtsomt, må videregive oplysninger, der er urigtige eller, eventuelt
på grund af fortielser, vildledende, eller medvirke til, at andre gør det. Sand-
hedspligten følger af tjenesteforholdet og gælder i princippet i alle forhold,
hvor den pågældende optræder i egenskab af offentligt ansat.
I den situation, hvor eksempelvis borgerne befinder sig i en vildfarelse, har
embedsmænd, som et led i sandhedspligten, efter omstændighederne en selv-
stændig pligt til at reagere, jf. herved bl.a. betænkning nr. 1557/2015 om
opfølgning på Christiania-sagen:
”Ud fra hensynet til offentlige myndigheders troværdighed er det an-
taget, at der generelt påhviler offentligt ansatte en pligt til at korrigere
åbenbare misforståelser, uanset om det i det konkrete tilfælde ville
være mere belejligt for myndigheden at lade den anden myndighed,
forhandlingspartneren eller borgeren forblive i vildfarelsen.
Det er endvidere antaget, at der efter omstændighederne vil kunne
foreligge en pligt til at korrigere meddelte oplysninger i tilfælde, hvor
oplysningerne vel var korrekte på det tidspunkt, hvor de blev afgivet,
men hvor senere indtrådte omstændigheder på væsentlig måde har
ændret forudsætningerne for den pågældende udtalelse, og dette ikke
kan forventes at være bekendt for adressaten.”
104
Dette følger også af den forvaltningsretlige vejledningspligt, som gælder for
offentlige myndigheder, jf. afsnit 7.6 ovenfor, hvor det fremgår, at forvaltnin-
gen i visse tilfælde har pligt til på eget initiativ at vejlede borgere. Pligten
fordrer naturligvis, at forvaltningen har tilstrækkelig konkret information
om, at borgeren befinder sig i en situation, hvor der er behov for vejledning.
105
104 Betænkning nr. 1557/2015 om opfølgning på Christiania-sagen, side 35. Udsagnet stammer fra betænk-
ningen afgivet af DJØF’s fagligt etiske arbejdsgruppe i september 1993, ”Fagligt etiske principper i offentlig
administration”, side 148, og har siden fundet støtte i den juridiske litteratur, jf. bl.a. Karsten Revsbech,
Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 36.
105 Sten Bønsing, ”Når sandheden skal frem – om sandhedspligten og vildledningsforbuddet” (U 2017B,
side 382).
560
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0563.png
Offentligt ansattes ansvar
Om udmøntning af sandhedspligten står der bl.a. i Kodex VII:
”- Embedsmænd må ikke selv videregive – eller medvirke til, at mini-
steren videregiver – oplysninger, som er urigtige eller i sammenhæn-
gen er vildledende, f.eks. i ministeriets publikationer, på ministeriets
hjemmeside, til pressen eller til borgere.
- Embedsmænd må ikke medvirke til, at en minister eller et ministerium
til Folketinget videregiver oplysninger, der er urigtige eller vildleden-
de, eller fortier oplysninger, der er væsentlige for Folketinget. F.eks. i
svar på spørgsmål fra Folketinget eller i lovforslag, der fremsættes for
Folketinget.
- Embedsmænd må ikke rådgive ministeren på en måde, som indebæ-
rer, at der f.eks. ved afgivelse af urigtige oplysninger eller fortielse af
oplysninger handles i strid med sandhedspligten. Og de skal advare
ministeren, hvis denne er på vej til at handle i strid med ministerens
sandhedspligt.
- Hvis ministeren eller en overordnet giver ordre til at videregive oplys-
ninger, skal embedsmænd sige fra, hvis det er klart, at ordren strider
mod sandhedspligten, jf. den femte pligt om ansvar og ledelse.”
106
Sandhedspligten indbefatter således bl.a. et forbud mod vildledning, idet mi-
nisteransvarlighedslovens § 5, stk. 2, angår et særligt og væsentligt tilfælde,
nemlig en ministers afgivelse af ”urigtige eller vildledende oplysninger” til
Folketinget.
I betænkning nr. 1557/2015 blev det i forhold til en ministers besvarelse
af spørgsmål fra Folketinget betonet, at ministeren skal lægge sig på sinde,
at modtagerne heraf ikke alene er medlemmerne af Folketinget, men også
offentligheden:
”Selv om Folketinget må formodes at vide besked om, hvordan tingene
reelt forholder sig, skal der gives et sandfærdigt og dækkende svar. Et
106 Kodex VII, side 27.
561
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0564.png
Retsgrundlag
svar til Folketinget tjener i kraft af offentlighedsprincippet i grundlo-
vens § 49 samtidig til oplysning af vælgerbefolkningen.”
107
I Kodex VII præsenteres sandhedspligten således:
”Embedsmænd skal leve op til sandhedspligten. De må ikke medvirke
til, at ministeren til Folketinget videregiver oplysninger, som er urigtige
eller vildledende, eller at der forties væsentlige oplysninger til Folketin-
get. Og de må ikke selv videregive – eller medvirke til, at ministeren i
øvrigt videregiver – oplysninger, som er urigtige eller i sammenhængen
er vildledende.”
108
Videre fremgår:
”Embedsmænd har som led i deres tjenesteforhold en sandhedspligt.
Den gælder for deres rådgivning og bistand til ministeren. Den gælder
i forhold til andre medarbejdere internt i ministeriet. Og den gælder i
forhold til alle uden for ministeriet: Folketinget, tilsynsmyndigheder,
andre myndigheder, organisationer, presse, borgere, virksomheder og
offentligheden i al almindelighed.”
109
Mere generelt har Steen Bønsing noteret sig, at sandhedspligten er ”en væ-
sentlig embedspligt”:
”Dels fordi dette er en selvstændig pligt for offentligt ansatte, dels fordi
sandhedspligten er en del af den forvaltningsret, som embedsmænd har
pligt til at efterleve. Der er (som anført i Betænkning nr. 312 fra 1962
om ministres ansvar, side 69) tale om ”… pligter, som efter forholdets
natur må anses forbundet med den pågældende stilling…”. Handlinger
i strid med sandhedspligten er derfor efter fast praksis en tjenestefor-
seelse …”
110
107 Betænkning nr. 1557/2015 om opfølgning på Christiania-sagen, side 23.
108 Kodex VII, side 26.
109 Kodex VII, side 26.
110 Sten Bønsing, ”Når sandheden skal frem – om sandhedspligten og vildledningsforbuddet” (U 2017B,
side 377).
562
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0565.png
Offentligt ansattes ansvar
Samme forfatter skriver med henvisning til forskellige kilder:
”Det har ingen betydning, hvem der er modtager af informationer m.v.
Således gælder sandhedspligt eksempelvis i embedsmænds rådgivning
af ministre, i forhold til kolleger og ledelsen, i forhold til Folketinget,
tilsynsmyndigheder og andre myndigheder, organisationer, presse, bor-
gere, virksomheder og offentligheden i almindelighed.
Det har heller ikke betydning, hvilke typer handling der er tale om. Der
kan således være tale om konkrete afgørelser, besvarelse af konkrete
spørgsmål fra kolleger og ledelse, afgivelse af udsagn på eget initiativ
(uopfordret), udførelse af almindelige arbejdsopgaver, udsagn på hjem-
mesider, udfærdigelse af pressemeddelelser og avisannoncer og besva-
relse af spørgsmål fra Folketinget (§ 20-spørgsmål, udvalgsspørgsmål,
samrådsspørgsmål, spørgetime, forespørgsler m.v.”
111
7.8.1.5. Advarselspligt
Hvis en minister involveres i en beslutning, herunder i en afgørelse, er det de
offentligt ansattes – navnlig de øverstes og helt særligt departementschefens
– pligt at informere og rådgive ministeren korrekt og fyldestgørende om de
faktiske og juridiske forhold. Denne rådgivning kan inden for visse grænser
have en politisk-taktisk karakter.
112
De offentligt ansatte, navnlig de øverste, i et ministerium har også en pligt til i
visse situationer at advare ministeren, hvor det retlige eller faktiske grundlag
for ministerens politik forekommer tvivlsomt. Det gælder også i situationer,
hvor de offentligt ansatte må formode, at ministeren allerede er bekendt med,
hvorledes tingene forholder sig.
113
Advarselspligten tjener det formål, at det sikres, at ministeren faktisk er be-
kendt med, hvordan tingene forholder sig, at der lægges pres på ministeren for
at ændre beslutningen, og at der sikres bevis for, at ministeren har modtaget
den nødvendige rådgivning.
114
Pligten hertil påhviler i første omgang depar-
111 Sten Bønsing, ”Når sandheden skal frem – om sandhedspligten og vildledningsforbuddet” (U 2017B,
side 378 f.).
112 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 209 ff.
113 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 217 ff.
114 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 217 og 218.
563
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0566.png
Retsgrundlag
tementschefen, men lavere placerede kan have pligt til at presse på i forhold
til overordnede for at få disse til at advare ministeren.
115
Helt generelt gælder det, at offentligt ansatte skal gøre deres overordnede
opmærksom på en eventuel tvivl om lovligheden af en handling, om det fag-
lige grundlag for en beslutning eller overholdelse af sandhedspligten, så den
overordnede får mulighed for at forholde sig til tvivlen.
116
Dette er et udslag
af den almindelige rådgivningsforpligtelse. En embedsmand, som mener, at
en ordre er ulovlig, kan ikke holde denne vurdering for sig selv uden at tilsi-
desætte sin rådgivningspligt.
117
Som nævnt skal embedsmænd sige fra, hvis det er klart, at en chef giver
ordre til ulovlige handlinger. Det samme gælder klare tilfælde af brud på
sandhedspligten. Hvis chefen fastholder sin ordre, skal embedsmanden under-
rette chefens umiddelbart overordnede om forholdet, samtidig med at chefen
underrettes herom.
118
Det anførte gør sig gældende både internt mellem overordnede og underordne-
de ansatte i et ministerium og eksternt mellem overordnede og underordnede
myndigheder. Er en ulovlig ordre udstedt i en styrelse, og vil styrelseschefen
ikke frafalde den, er det således antaget, at ordremodtageren har pligt til i
visse tilfælde at rette henvendelse til vedkommende departement.
119
Er der
tale om en ulovlig ordre fra en fagminister, som ikke vil ændre den, er det
antaget, at der efter omstændighederne vil være pligt til at rette henvendelse
til Statsministeriet.
120
Herom har Instrukskommissionen anført:
”Efter kommissionens opfattelse må det antages, at der for departe-
mentschefen i et ressortministerium kan være pligt til at underrette
Statsministeriet, hvis (1) tjenestebefalingens ulovlighed er klar, (2) an-
dre bestræbelser på at sige fra ved kontakter med fagministeren har
115 Statsløsekommissionens beretning, Bind 1, side 189.
116 Kodex VII, side 41, og Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 191.
117 DJØF’s fagligt etiske arbejdsgruppe i september 1993, ”Fagligt etiske principper i offentlig administra-
tion”, side 138.
118 Kodex VII, side 41, og Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 192.
119 DJØF’s fagligt etiske arbejdsgruppe i september 1993, ”Fagligt etiske principper i offentlig administra-
tion”, side 139.
120 DJØF’s fagligt etiske arbejdsgruppe i september 1993, ”Fagligt etiske principper i offentlig administra-
tion”, side 139.
564
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Offentligt ansattes ansvar
slået fejl, og (3) ministerens tjenestebefaling angår forhold af væsentlig
betydning. At der kan være pligt for en departementschef til i en sådan
situation at underrette Statsministeriet, kan støttes på, at en sådan un-
derretning kan vise sig at være den eneste tilbageværende mulighed for
at få afværget en klart ulovlig tilstand på et væsentligt område, og at det
følger af stillingens beskaffenhed som departementschef og forholdets
natur, at departementschefen må foretage de fornødne afværgehand-
linger for at få den klart ulovlige tjenestebefaling omstødt.
Der kan herudover opstå spørgsmål om, hvorvidt andre ledende em-
bedsfolk end departementschefen (kontor- og afdelingschefer) i det
pågældende fagministerium har ret og pligt til at underrette Statsmi-
nisteriet i et tilfælde, hvor en fagminister fastholder en klart ulovlig
tjenestebefaling vedrørende et forhold af væsentlig betydning, og hvor
der er anledning til at tro, at Statsministeriet ikke på anden vis (f.eks.
via departementschefen) er blevet underrettet. Spørgsmålet ses ikke
endeligt afklaret i hverken den juridiske litteratur eller i praksis.
Meget taler dog for, at der også for andre ledende embedsfolk end de-
partementschefen – ud fra samme hovedhensyn som dem, der gør sig
gældende vedrørende departementschefer –
bør
være såvel ret, men
muligvis tillige i visse tilfælde en pligt til at underrette Statsministe-
riet i en situation som den nævnte. Det sidstnævnte vil imidlertid for
andre ledende embedsfolk end departementschefen nok forudsætte,
at ministerens tjenestebefaling angår forhold af meget væsentlig be-
tydning. En ledende embedsmand, der er personligt involveret i sagen,
vil således – bl.a. som følge af sin fagkundskab sammenholdt med sin
tilsynspligt – kunne have en pligt til at foretage fornødne afværge-
handlinger i tilfælde, hvor en klart ulovlig tjenestebefaling vil kunne
medføre en betydelig risiko for, at f.eks. staten vil lide et væsentligt tab,
eller i situationer, hvor der er betydelig risiko for alvorlige indgreb i
enkeltpersoners retsforhold. En pligt til at advare sin overordnede og
efter omstændighederne tillige en pligt til at foretage andre fornødne
afværgehandlinger vil naturligt også kunne indtræde allerede i tilfælde,
hvor en ledende embedsmand uden selv at blive inddraget i tjenestebe-
falingen eller administrationen opnår et
sikkert kendskab
til en sådan
klart ulovlig tjenestebefaling eller administration på et område af meget
væsentlig betydning, herunder hvor der foretages intensive indgreb i
565
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retsgrundlag
borgeres frihed og ejendom. At der i helt særlige situationer vil kun-
ne gælde en sådan pligt, kan støttes på tjenesteforholdets karakter og
forholdets natur.
Den nærmere afgrænsning af sådanne tilfælde kan være vanskelig at
foretage på det teoretiske plan, men det siger sig selv, at hvis en le-
dende embedsmand opnår et sikkert kendskab til, at en klart ulovlig
tjenestebefaling bevirker f.eks., at der foretages uretmæssige og byr-
defulde indgreb i enkeltpersoners rettigheder sikret i grundloven eller
Menneskerettighedskonventionen, må embedsmanden reagere herpå
ved i første omgang at gøre sin overordnede i det ministerielle hie-
rarki opmærksom herpå. Det vil i de feste tænkelige situationer være
tilstrækkeligt til at afværge situationen. Men i de sjældne situationer,
hvor sådanne bestræbelser viser sig utilstrækkelige, vil der således
kunne argumenteres for, at der tillige burde være pligt til – som led i
at foretage fornødne afværgehandlinger – at foretage underretning af
f.eks. Statsministeriet.
Adgangen og – i visse helt særlige tilfælde – tillige en mulig pligt til for
en ledende embedsmand at foretage underretning til Statsministeriet
skal i øvrigt ses i sammenhæng med spørgsmålet om offentlig ansattes
ytringsfrihed og meddeleret.
Når spørgsmål af denne karakter overvejes, må man imidlertid samti-
dig hense til, at underretning i strid med den normale tjenstlige kom-
munikationsvej vil kunne opfattes som illoyalitet og få umiddelbare
ansættelsesretlige konsekvenser for den pågældende embedsmand, og
at sådanne konsekvenser ikke i almindelighed kan imødegås effektivt
gennem retsregler. Der må endvidere muligvis tages højde for, at tjene-
stemandsansættelse ikke længere er den fremherskende ansættelses-
form inden for alle dele af statens område, og at der kan være forskel
på den ansættelsesretlige beskyttelse af f.eks. overenskomstansatte
embedsfolk og tjenestemænd.
Efter kommissionens opfattelse må det bero på en konkret vurdering,
om de klart ulovlige forhold, som en ledende embedsmand er blevet
bekendt med, har en sådan væsentlig karakter, at en pligt for vedkom-
566
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0569.png
Offentligt ansattes ansvar
mende til at underrette f.eks. Statsministeriet i et tilfælde, hvor andre
fremgangsmåder har vist sig utilstrækkelige, kunne komme på tale.”
121
Hertil har Jens Peter Christensen bemærket:
”Retstillingen må formentlig være den, at der ikke – i en situation hvor
ministeren fastholder en klart ulovlig tilstand på trods af klare advars-
ler – kan være en pligt for en afdelingschef til at gå til Statsministeriet.
Pligten må påhvile departementschefen. Den pligt, som en afdelings-
chef kan have, må være en pligt til at lægge pres på departementschefen
for at få denne til klart og utvetydigt at advare ministeren og til – hvis
sådanne advarsler ikke har effekt – at presse på, for at departements-
chefen foretager det herefter fornødne, som efter omstændighederne
kan være, at departementschefen går til Statsministeriet.”
122
7.8.1.6. Undersøgelses- og tilsynspligt
Det er almindeligt antaget, at en offentlig ansat chef som udgangspunkt må
kunne gå ud fra, at underordnede følger gældende ret, og at den overordnede
ikke har pligt til konkret at sikre sig, at dette også er tilfældet, medmindre
vedkommende har særlig anledning dertil. For så vidt den overordnede selv
tager konkret del i sagsbehandlingen, har vedkommende et ansvar for, at sa-
gen søges oplyst tilstrækkeligt. Det forekommer nærliggende at antage, at en
offentligt ansat chef som almindeligt udgangspunkt må kende de allermest
centrale retsregler på sit forvaltningsområde, i hvert fald hvis disse er enkle.
123
Interessen samler sig herefter blandt andet om, hvorvidt der kan siges noget
nærmere om, hvornår en leder har en særlig anledning – og dermed en pligt
– til at undersøge eller sikre sig, at underordnedes handlinger mv. er lovlige.
Tibetkommissionen anførte herom:
”Det er her nærliggende at tage udgangspunkt i, at en overordnets pligt
til at undersøge lovligheden af underordnedes handlinger mv. grund-
læggende relaterer sig til, at offentlige myndigheder efter legalitets-
121 Instrukskommissionens beretning, Bind 6, side 3534 ff.
122 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 238.
123 Instrukskommissionens beretning, Bind 6, side 3543 f.
567
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0570.png
Retsgrundlag
princippet er forpligtet til at overholde gældende ret, og efter undersø-
gelsesprincippet er forpligtet til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt
oplyst – og en sammenkædning af disse to principper.
Det må i den forbindelse antages, at en leder har en særlig anledning
til at spørge ind til eller undersøge underordnedes handlinger mv., hvis
foreliggende oplysninger mv. med en vis grad af sandsynlighed tyder
på, at der er begået ulovligheder, som ikke er af uvæsentlig betydning.
En pligt til at spørge ind eller undersøge nærmere må – alt andet lige
– være klarere, hvor de regler, som med en vis grad af sandsynlighed
er tilsidesat, er klare eller vedrører spørgsmål af væsentlig betydning.
Pligten til at spørge ind eller undersøge nærmere kan udvides i kraft af
særlig sagkundskab eller kendskab til de omhandlede regler.
En pligt til at spørge ind kan i almindelighed næppe være afhængig
af, hvordan den pågældende overordnede er blevet opmærksom på
et forhold, som med en vis sandsynlighed tyder på, at der er begået
væsentlige ulovligheder.
Hvis det på baggrund af konkrete oplysninger kan forudses, at der vil
kunne være en konkret og nærliggende risiko for, at der vil blive admi-
nistreret eller handlet i strid med gældende ret vedrørende væsentlige
forhold, må der være en pligt for den overordnede til at give – præci-
serende – instrukser.
De ovennævnte pligter til at spørge ind til eller undersøge underord-
nedes handlinger henholdsvis til at give præciserende instrukser kan
støttes på stillingens beskaffenhed.”
124
Kodex VII indeholder en pligt om ”åbenhed om fejl”. Pligten præsenteres
således:
124 Tibetkommission II, beretningen, Bind 1, side 154 f.
568
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0571.png
Offentligt ansattes ansvar
”Ledelsen skal sikre en kultur, hvor fejl bliver håndteret hurtigst muligt,
og hvor man lærer af fejl.
Det er ledelsens ansvar at sikre en kultur i ministeriet, hvor alle medar-
bejdere og chefer åbent kan gå til deres overordnede, hvis der er begået
en fejl. Den overordnede må herefter tage stilling til fejlens karakter,
og hvorledes den skal håndteres.
Embedsmænd skal gøre sig stor umage med at undgå fejl. Men fejl kan
ikke helt undgås. Ministerierne skal have en kultur, hvor man tager
hånd om de fejl, der bliver begået, så man får rettet op og lærer heraf.
Hvis man har begået fejl, må det ikke benægtes, og man må ikke prøve
at dække over fejlen.”
125
Om udmøntningen fremgår bl.a.:
”- Embedsmænd, som opdager, at der i organisationen er sket en ikke
uvæsentlig fejl, skal umiddelbart gå til sin chef med problemet, så fejlen
kan blive håndteret.
- Embedsmænd må ikke kalkulere med sandsynligheden af, at en fejl
ikke bliver opdaget.”
126
7.8.2.
Embedsmænds pligter uden for eget ministerium
Embedsmænd kan ligesom ministre ifalde et ansvar uden for deres eget mi-
nisterium eller ressortområde.
Som nævnt ovenfor i afsnit 7.7.3 er ressortansvaret i første række udtryk for
en kompetencefordeling, som indebærer, at der påhviler ministeren et ansvar
for dennes ressort, men det udelukker ikke, at andre ministre kan være ansvar-
lige, og ressortansvaret er således ikke en ansvarsfrihedsgrund for ministre
fra andre ministerier, idet et eventuelt ansvar uden for eget ressort i stedet
beror på en konkret vurdering.
125 Kodex VII, side 46.
126 Kodex VII, side 47.
569
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0572.png
Retsgrundlag
Det samme gælder i forhold til embedsmænd, der således efter en konkret
vurdering kan blive ansvarlige for retsstridige handlinger begået uden for
deres ressortområde. Det gælder principielt uafhængigt af, i hvilket omfang
embedsmandens overordnede eller ressortministeren har været involveret.
For så vidt angår embedsmænds strafansvar følger et medvirkensansvar di-
rekte af straffelovens § 23, der tillige finder anvendelse ved overtrædelser
af straffelovens § 157. Det bemærkes i den forbindelse, at det strafferetlige
medvirkensbegreb i dansk ret er meget bredt.
127
Ansvar for medvirken må i
øvrigt antages at gælde også på andre områder end det strafferetlige ud fra
almindelige retsgrundsætninger.
128
Hertil kommer, at et medansvar kan følge af, at embedsmændene ikke i til-
strækkelig grad har rådgivet deres minister i forbindelse med en fælles re-
geringsbeslutning. Da ministre som nævnt kan ifalde medvirkensansvar for
fælles regeringsbeslutninger, kan ikke kun ressortministeren, men også de
øvrige ministre, efter omstændighederne have behov for rådgivning fra deres
embedsværk, idet embedsmænd i et ministerium, begyndende med depar-
tementschefen, har en pligt til at søge at undgå, at ministeren pådrager sig
ansvar efter ministeransvarlighedsloven. Denne rådgivning kan angå et andet
ressortområde.
I Finansministeriets publikation ”Kodex VII – syv centrale pligter for embeds-
mænd i centraladministrationen”, som har været nævnt flere gang ovenfor, er
der primært omtalt embedsmandens pligter i forhold til ressortministeren,
men kodekset indeholder også en række formuleringer af et mere generelt
tilsnit. Det fremgår, at embedsmænd har pligt til at ”rådgive og bistå den til
enhver tid siddende regering og dens ministre inden for lovgivningens ram-
mer”, og det gælder, ”uanset hvilke samarbejdsformer der anvendes”.
129
Kon-
kret vedrørende pligten til at overholde gældende ret (lovlighed) hedder det,
at embedsmænd ”ikke må rådgive på en måde, som indebærer, at der handles
i strid med gældende ret”.
130
Ligeledes vedrørende sandhedspligten følger det,
127 Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet I, Ansvaret, 2013, side 185 ff. og 208 ff.
128 Se bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret I, 1980, side 447, der omtaler medvirkensansvar som en
”almindelig ansvarsgrundsætning”, og Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, side 205, der taler
om ”de almindelige Grundsætninger om meddelagtighed”.
129 Kodex VII, side 8 og 13.
130 Kodex VII, side 21.
570
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0573.png
Offentligt ansattes ansvar
at den ikke kun gælder i forhold til ministeren og andre medarbejdere internt i
ministeriet, men tillige i forhold til ”alle uden for ministeriet”, herunder ”andre
myndigheder”, og at embedsmænd ikke må ”medvirke til, at
en
minister eller
et
ministerium videregiver urigtige oplysninger til Folketinget”.
131
Muligt disciplinæransvar for en beslutning er således heller ikke nødvendigvis
begrænset til embedsmænd i ressortministeriet, men kan efter omstændighe-
derne udstrækkes til embedsmænd i andre ministerier.
Der findes i praksis eksempler på, at embedsmænd er blevet pålagt et ansvar
for forhold, der falder uden for eget ressort, både for så vidt angår pligten til
at overholde gældende ret og sandhedspligten.
I Tamil-sagen blev der udtalt kritik af Justitsministeriets departementschef
for hans medvirken i forbindelse med udarbejdelse af statsministerens ”gulv-
tæppetale”:
”I udarbejdelsen af Poul Schlüters tale den 25. april 1989 deltog – ud
over Henning Lund-Sørensen og Peter Wiese (Statsministeriet) – fra
Justitsministeriet departementschef Lundbæk Andersen, afdelingsche-
ferne Claus Tornøe og Christian Trønning og kontorchef Johan Rei-
mann. Efter undersøgelsesrettens opfattelse kan der for så vidt angår
Justitsministeriets embedsmænd ikke være tale om noget retligt ansvar
for andre end departementschef Lundbæk Andersen. Det var ham, der
havde den direkte kontakt med statsministeren dels under korte sam-
taler med statsministeren dels under korte samtaler med Peter Wiese
i løbet af eftermiddagen den 24. april 1989, dels under den endelige
udformning af talen samme aften.
…
Det kan undre, at Peter Wiese ikke i det mindste tilkendegav over for
statsministeren, at han ved at holde talen i den form, man var nået frem
til den 24. april 1989 om aftenen, kunne bringe sig på kant med minis-
teransvarlighedsloven. Det samme gælder for Lundbæk Andersen – om
end der for hans vedkommende gjaldt det særlige, at han ved en yder-
ligere undersøgelse kunne risikere selv at blive pålagt et retligt ansvar.
131 Kodex VII, side 26 og 27.
571
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0574.png
Retsgrundlag
Det må imidlertid efter de afgivne forklaringer, som undersøgelsesret-
ten ikke mener at kunne tilsidesætte, lægges til grund, at hverken Peter
Wiese eller Lundbæk Andersen rejste indsigelser mod den endelige
udformning af talen, som Poul Schlüter uden væsentlige ændringer
holdt den følgende dag.
…
Undersøgelsesretten finder, at såvel departementschef Peter Wiese som
departementschef Lundbæk Andersen – ved uden indsigelse at have
medvirket til talens formulering – har gjort sig skyldige i fejl og for-
sømmelser, der kan give anledning til, at et disciplinært ansvar søges
gennemført mod dem.”
132
Tibetkommissionen udtalte kritik af Udenrigsministeriet og bemærkede ud-
trykkeligt, at dette skete på trods af, at PET og Københavns Politi ikke henhører
under Udenrigsministeriets ressort. Af beretningen fra Tibetkommission II
fremgår således bl.a.:
”Udenrigsministeriet var overordnet ansvarlig for de nævnte besøg i
2002, 2009, 2012 og 2013 (Kongehuset dog for statsbesøget) og kon-
kret involveret i afviklingen af de enkelte besøg. Imødekommelse af
de kinesiske gæsters ønsker var et ledelsesmæssigt fokuspunkt i Uden-
rigsministeriet. Udenrigsministeriet kommunikerede ikke med Justits-
ministeriet, men direkte navnlig med PET, og også med Københavns
Politi, som er myndigheder under Justitsministeriet og Rigspolitiet, og
Udenrigsministeriet kommunikerede løbende med relativt lavt place-
rede politiuddannede medarbejdere i disse myndigheder. I Udenrigs-
ministeriet var der, eller i hvert fald burde der have været, et nærmere
kendskab til de relevante regler i grundloven mv. og forståelsen heraf.
Det nedenfor beskrevne samarbejde med Københavns Politi i 2002,
2009 og 2012, den løbende kontakt med navnlig PET, men også Kø-
benhavns Politi, og den positive omtale af flere besøgs forløb i efterføl-
gende takkebreve, samt den omstændighed, at der ikke i det materiale,
som kommissionen er kommet i besiddelse af, foreligger eksempler på
omtale af negative episoder fra kinesisk side, gør det nærliggende at
132 Beretning om Tamil-sagen afgivet af undersøgelsesretten den 10. juli 1990, side 2213 og 2215 f.
572
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0575.png
Offentligt ansattes ansvar
antage, at Udenrigsministeriet ikke var uvidende om politiets ageren i
forbindelse med tidligere kinesiske besøg.
Kommissionen finder på den baggrund, at selvom PET og Københavns
Politi ikke henhører under Udenrigsministeriets ressort, burde Uden-
rigsministeriet i forbindelse med de gentagne viderebringelser af de
kinesiske ønsker om at undgå at blive konfronteret med kritiske de-
monstrationer mv. til PET i det mindste have præciseret, at grundloven
mv. skulle overholdes. Kommissionen finder det kritisabelt, at dette
ikke er sket.
Kommissionen finder det endvidere særdeles kritisabelt, at Udenrigsmi-
nisteriet ved konkrete besøg aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om,
at anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser i strid
med beskyttelsen af forsamlings- og ytringsfriheden i grundlovens §
77 og § 79 samt EMRK artikel 10 og 11 blev forhindret af Københavns
Politi. …”
133
7.8.3.
Strafansvar
Straffeloven indeholder i kapitel 16 en række bestemmelser om strafansvar i
offentlig tjeneste eller hverv, herunder § 156 om tilsidesættelse af lydigheds-
pligt mv. og § 157 om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødes-
løshed i tjenesten.
Bestemmelserne har en straframme fra bøde til fængsel i indtil 4 måneder.
Strafansvar forældes derfor efter 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Strafansvar forudsætter både, at det objektive gerningsindhold – tilsidesæt-
telse af lydighedspligten mv. henholdsvis grov eller oftere gentagen forsøm-
melse eller skødesløshed i overholdelse af tjenestens pligter – er opfyldt, og
at handlingen eller undladelsen subjektivt kan tilregnes den offentligt ansatte
som forsætlig eller groft skødesløs (uagtsom).
Strafansvar kan også pådrages ved medvirken, jf. straffelovens § 23.
133 Tibetkommission II, beretning, Bind 2, side 1115 f.
573
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0576.png
Retsgrundlag
Strafansvar er ikke betinget af, at den pågældende fortsat er ansat som em-
bedsmand.
Ved mindre pligtforsømmelser må det antages, at et disciplinært ansvar vil
være en tilstrækkelig reaktion.
134
7.8.4. Disciplinæransvar
7.8.4.1. Tjenestemænd
I tjenestemandslovens § 24 er det bestemt, at der som disciplinærstraf for
tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde der ikke må
overstige �½ måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted
eller anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet og degradation,
herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele eller afsked.
Disciplinærstraf er knyttet til funktionen som tjenestemand og kan derfor
ikke anvendes efter tjenestemandsforholdets ophør.
135
Anvendelse af disciplinærstraf over for en tjenestemand forudsætter, at den
pågældende har gjort sig skyldig i en tjenstlig forseelse, jf. tjenestemandslo-
vens § 24, 1. pkt.
Dette har både en objektiv og en subjektiv side. Der skal objektivt foreligge
en tjenesteforseelse, og forholdet skal endvidere subjektivt kunne tilregnes
tjenestemanden som forsætligt eller uagtsomt. Er ikke såvel den objektive som
den subjektive betingelse opfyldt, kan der ikke anvendes disciplinærstraf over
for den pågældende tjenestemand.
136
Tjenestemænd kan også ifalde disciplinæransvar ved medvirken til pligtstri-
dig adfærd.
Objektivt
En tjenesteforseelse forudsætter pligtstridig adfærd (handling eller undladel-
se), jf. afsnit 7.8.1.
134 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 160.
135 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 100.
136 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 102.
574
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0577.png
Offentligt ansattes ansvar
Subjektivt
Om de subjektive krav for, at en offentligt ansat kan ifalde et disciplinært
ansvar, skal fremhæves følgende:
Ukendskab til tjenestemandens pligter efter straffelovens § 156 og § 157
eller tjenestemandslovens § 10 kan ikke fritage for ansvar. En tjenestemand
vil således ikke kunne undskylde sig med, at pågældende ikke vidste, at man
havde pligt til at udføre lovlige tjenstbefalinger og til at overholde gældende
regler (egentlige retsvildfarelser).
137
Træffer en tjenestemand imidlertid en afgørelse, der strider mod en retligt bin-
dende regel, i den tro, at afgørelsen er lovlig, har embedsmanden ikke forsæt
til at begå en tjenesteforseelse. Det gælder uanset, om vildfarelsen skyldes, at
den pågældende ikke var bekendt med et faktisk forhold, der gjorde afgørel-
sen ulovlig (faktisk vildfarelse), eller om vildfarelsen skyldes en misforståelse
af den regel, som sagen blev afgjort efter (uegentlig retsvildfarelse). I begge
tilfælde vil tjenestemanden kunne ifalde ansvar for uagtsomhed, hvis det kan
bebrejdes den pågældende som faglig udygtighed i tilstrækkelig kvalificeret
grad, at vedkommende traf afgørelse ud fra en vildfarelse.
138
Et eksempel herpå
findes i beretningen fra den tjenstlige undersøgelse i anledning af Tamilsa-
gen, hvor forhørsledelsen fandt, at departementschefen og den involverede
afdelingschef ved ikke at have erkendt (og advaret ministeren om) en klart
ulovlig tilstand, alvorligt havde fejlbedømt situationen og derved havde udvist
”betydelig uagtsomhed”.
139
Ved vurderingen af, om der foreligger uagtsomhed, anlægges en individuel
bedømmelse af, om den pågældende tjenestemand med den viden og de kva-
lifikationer, som den pågældende havde, burde have handlet anderledes.
140
Denne bedømmelse løber til dels sammen med en vurdering af det objektive
gerningsindhold, således at der foretages en helhedsorienteret vurdering af
grovheden såvel af den subjektive som den objektive side af de begåede hand-
linger eller undladelser på grundlag af de samlede foreliggende omstændighe-
137 Jens Peter Christensen, Ministre og Embedsmænd, 2022, 1. udgave, side 182.
138 Jens Peter Christensen, Ministre og Embedsmænd, 2022, 1. udgave, side 182 ff.
139 Beretning og indstilling i den tjenstlige undersøgelse i Tamil-sagen afgivet den 14. november 1995,
side 89 og 103.
140 Jens Peter Christensen, Ministre og Embedsmænd, 2022, 1. udgave, side 171.
575
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0578.png
Retsgrundlag
der. Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der – i tillæg til en vurdering
af karakteren af de tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller
mindre klare forståelse heraf – inddrages en lang række momenter, herun-
der f.eks. det arbejdspres, embedsmanden var udsat for, de organisatoriske
betingelser, hvorunder han virkede, den politiske interesse der måtte knytte
sig til den pågældende sag eller det pågældende sagsaspekt, samt karakteren
af de hensyn, der motiverede embedsmandens handlinger eller undladelser.
141
Særligt om de subjektive betingelser for at pålægge en tjenestemand ansvar
for at følge klart ulovlige ordrer har Tibetkommissionen anført:
”I en situation, hvor en tjenestemand følger en ordre fra en overordnet,
kan vedkommende kun ifalde et tjenstligt ansvar, hvis ordren er klart
ulovlig. Kravet om tilregnelse – i form af forsæt eller (grov) uagtsomhed
– indebærer i en sådan situation, at den pågældende har eller burde
have forstået, at ordren var klart ulovlig.
Et tjenstligt ansvar for uagtsomhed i en sådan ordresituation vil således
forudsætte, at man har at gøre med en person, som har de tilstræk-
kelige forudsætninger for at vurdere spørgsmålet om ordrens (klare)
ulovlighed.
Selv om det antages, at der må anlægges en individuel vurdering af,
om den pågældende burde have handlet anderledes, må der tages ud-
gangspunkt i en mere objektiv målestok for tilregnelsesspørgsmålet.
En sådan målestok vil være baseret på, hvad der må forventes af en
person i den pågældende stilling med de pågældende kvalifikationer i
form af uddannelse, erfaring mv.
Særlig vedrørende en overordnets ansvar for underordnedes tjeneste-
forseelser bemærkes, at hvis sådanne fejl og forsømmelser skal medføre
tjenstlige sanktioner, må det kræves, at fejlene eller forsømmelserne
kan bebrejdes den overordnede. Det forhold, at en overordnet har været
den formelt ansvarlige for de fejl, der er begået af en underordnet, kan
ikke i sig selv udløse et disciplinært ansvar.
141 Jens Peter Christensen, Ministre og Embedsmænd, 2022, 1. udgave, side 182.
576
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0579.png
Offentligt ansattes ansvar
En overordnets manglende opfyldelse af en undersøgelses- eller til-
synspligt kan derimod i sig selv være en tjenesteforseelse, når den
overordnede vidste eller burde vide, hvad den underordnede foretog
sig. Det gælder især, når det er åbenbart, at der kan stilles spørgsmål
om lovligheden af den underordnedes handlinger. Den overordnede har
en pligt til at holde sig orienteret inden for sit område, og det fritager
ikke en overordnet for ansvar, at han eller hun bevidst har holdt sig i
uvidenhed om bestemte forhold inden for sit ansvarsområde.
Ansvaret kan også ifaldes, såfremt der ikke i tilstrækkelig grad er fastsat
instrukser for et givet sagsområdes behandling.
Om den overordnede har haft eller burde have haft kendskab til et
bestemt forhold, beror også på, hvorvidt den pågældende handling har
været et nødvendigt eller naturligt led i gennemførelsen af en beslut-
ning, som den overordnede var ansvarlig for.”
142
Grovhed
Der stilles i praksis krav om, at tjenesteforseelsen er af en vis grovhed.
143
På baggrund af en analyse af praksis har Jens Peter Christensen anført:
”Grovhedskravet er ... et udtryk for, at man ved vurderingen af, om
begåede fejl og forsømmelser burde give anledning til, at et discipli-
nært ansvar blev søgt gennemført, har foretaget en helhedsorienteret
vurdering af grovheden af såvel den subjektive som objektive side af
de begåede forseelser. Begrebsmæssigt fremstår grovhedskravet nær-
mest som et konglomerat af proportionalitetsprincipper, opportuni-
tetsbetragtninger, en vis prøvelsestilbageholdenhed samt almindelige
strafudmålingshensyn.”
144
142 Tibetkommission II, beretningen, Bind 1, side 158 f.
143 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 103, og Jens Peter Christensen, Ministre
og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 173.
144 Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 173.
577
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0580.png
Retsgrundlag
Omstændighederne i forbindelse med de handlinger eller undladelser, som
udgør en fejl, har betydning for, om fejlen har karakter af en tjenesteforse-
else. Disse omstændigheder kan i nogen grad påvirke vurderingen af fejlens
grovhed. I den forbindelse kan fremhæves det forhold, at en tjenestemand
har handlet under tidspres. Især hvis tidspresset er skabt af omstændigheder
udefra, kan dette påvirke vurderingen således, at en fejl ikke betragtes som
en tjenesteforseelse. Er det uklart, hvilken rolle en tjenestemand skal varetage
i en given arbejdssituation, har dette ligeledes betydning for vurderingen,
navnlig hvis den pågældendes arbejdsopgave ligger uden for vedkommendes
normale opgaver. Hvis der er tale om tilsidesættelse eller fejlfortolkning af
regler, og tjenestemanden ikke vidste dette, kan det påvirke vurderingen, at
der er tale om et område med betydelig retlig usikkerhed. I vurderingen kan
ligeledes indgå de organisatoriske betingelser, hvorunder embedsmanden vir-
kede, den politiske interesse, der måtte knytte sig til den pågældende sag eller
det pågældende sagsaspekt, samt karakteren af de hensyn, der motiverede
embedsmandens handlinger eller undladelser.
145
Afgørelser, der hviler på tekniske vurderinger, faglige afvejninger, hensigts-
mæssighedsbetragtninger og lignende vil som hovedregel ikke være tjenstlige
forseelser. Fejlskøn og fejlprioriteringer vil sjældent have en sådan grovhed,
at det vil kunne være ansvarspådragende, medmindre fejlskønnet skyldes
utilstrækkelige undersøgelser. At en tjenestemand på grund af manglende
dygtighed eller uegnethed har skønnet forkert eller på anden måde udført
dårligt arbejde, begrunder i praksis normalt ikke tjenstlig forseelse. Det måtte
forudsætte, at der var tale om en betydelig udygtighed, ofte karakteriseret som
”kvalificeret udygtighed”.
146
Heller ikke en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse
af arbejdet eller uhensigtsmæssig organisatoriske forhold kan som udgangs-
punkt i sig selv begrunde et tjenstligt ansvar.
147
Vedrørende ansvar for lavere placerede tjenestemænd fastslog undersøgelses-
retten i Tamilsagen følgende:
145 Tibetkommission II, beretningen, Bind 1, side 159, og Instrukskommissionens beretning, Bind 6, side
3567.
146 Tibetkommission II, Bind 1, side 159, og Instrukskommissionen, Bind 6, side 3567 f.
147 Beretning afgivet af kommissionen til undersøgelse af Dan Lynge-sagen, side 32.
578
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0581.png
Offentligt ansattes ansvar
”For så vidt angår fuldmægtig …, Direktoratet for Udlændinge (på hvis
kontor sagerne blev lagt, når de var klar til afgørelse), og fuldmægtig
…, … og …, Justitsministeriet, finder undersøgelsesretten ikke grundlag
for et disciplinært ansvar. Der lægges herved vægt på de pågældendes
underordnede stilling i direktoratet og ministeriet sammenholdt med
det forhold, at de som fuldmægtige måtte gå ud fra, at deres overord-
nede – som var bekendt med sagen i alle væsentlige detaljer – havde
fundet, at man var nødt til at handle i overensstemmelse med ministe-
rens beslutning.”
148
Hans Gammeltoft-Hansen skrev følgende om resultatet i Tamil-beretningen:
”Dette kan muligvis udlægges således at fuldmægtige efter omstændig-
hederne er ansvarsfri når chefer forestår styringen af sagsbehandlingen
… Undersøgelsesrettens synspunkter kan dog næppe udstrækkes så vidt
at det i almindelighed kan anses for berettiget at fuldmægtige i en sådan
situation forholder sig fuldstændig passive over for en åbenbart ulovlig
ordre om at undlade handlinger, selv om den nærmeste overordnede
har set sig nødsaget til at efterkomme ordren. Udgangspunktet må også
her være en vis reaktions – og rådgivningspligt over for den ansattes
nærmeste chef.”
149
Statsløsekommissionen anførte i sin beretning:
”Det er almindeligt antaget, at en placering på lavere niveau i det tjen-
stlige hierarki i sig selv kan medføre, at der ikke kan eller bør rejses
nogen tjenstlig sag mod den pågældende. Dette gør sig særlig gældende,
hvor der ikke har været nogen selvstændig medvirken, således at den
pågældendes andel i den begåede fejl eller ulovlighed i højere grad har
haft karakter af rutinepræget sagsekspedition eller lignende.
Om forholdet mellem overordnede og underordnede gælder i øvrigt
mere generelt, at hvis den underordnede embedsmand loyalt har in-
formeret sine foresatte om de af ham eller hende påtænkte eller fore-
tagne dispositioner og baggrunden herfor, og den overordnede har
148 Beretning om Tamil-sagen afgivet af undersøgelsesretten den 10. juli 1990, side 2204.
149 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 193.
579
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0582.png
Retsgrundlag
sanktioneret beslutningerne, vil der normalt ikke være grundlag for et
disciplinært ansvar mod den underordnede embedsmand. Dette gælder
ikke kun embedsmænd på lavere niveau, men også i forholdet mellem
eksempelvis afdelingschefer og departementschefer og efter omstæn-
dighederne også i forholdet mellem embedsmænd og ministeren.”
150
Disciplinære sanktioner
I tjenestemandslovens § 24 er det fastsat, at der som disciplinærstraf for tjen-
stlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der ikke må
overstige �½ måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted
eller anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation – her-
under helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele – eller afsked.
Tjenestemandsloven angiver ikke nærmere, hvilke hensyn der er bestemmen-
de for valget mellem de disciplinærsanktioner, der er opregnet i tjeneste-
mandslovens § 24.
De almindelige forvaltningsretlige grundsætninger finder anvendelse for
skønsudøvelsen i det enkelte tilfælde. Afgørelser om disciplinære sanktioner
skal således være båret af saglige hensyn, ligesom der i overensstemmelse
med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet
skal være et rimeligt forhold mellem den konstaterede tjenstlige forseelse og
anvendelsen af den konkrete disciplinærsanktion.
151
Ved begrundet mistanke om, at tjenestemanden har begået en tjenesteforse-
else, skal proceduren i tjenestemandslovens kapitel 4 iagttages.
Ud over disciplinærstraf kan tjenestemanden blive mødt med diskretionære
reaktioner. Diskretionære reaktioner, typisk en advarsel, adskiller sig fra de
disciplinære sanktioner, herunder disciplinær advarsel, ved ikke at være en
sanktion (straf) i tjenesteretlig henseende, men en ansættelsesretlig reaktion.
Adgangen til at give en tjenestemand en diskretionær advarsel er ikke regule-
150 Statsløsekommissionens beretning, Bind 1, side 201.
151 Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 112.
580
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0583.png
Offentligt ansattes ansvar
ret i tjenestemandsloven, men er baseret på ledelsesretten, og den har samme
karakter som advarsler til f.eks. overenskomstansatte.
152
7.8.4.2.
Overenskomstansatte mv.
Spørgsmålet om disciplinæransvar over for overenskomstansatte og ansatte
på individuel kontrakt, som følge af tilsidesættelse af den ansattes pligter,
er ikke reguleret ved bestemmelser i lovgivningen, men derimod med ud-
gangspunkt i gældende overenskomster og individuelle ansættelseskontrak-
ter samt forvaltningens ledelsesret i kraft af dens stilling som arbejdsgiver.
Ledelsesbeføjelsen indebærer en ret for forvaltningen til at træffe afgørelser
af disciplinær karakter over for en ansat, hvis den pågældende har tilsidesat
sine tjenstlige pligter.
153
De pligter, der påhviler ansatte på overenskomst eller individuel kontrakt,
svarer i alt væsentligt til de pligter, som gælder for tjenestemænd. I praksis
anvendes sanktioner af disciplinær karakter da også typisk i tilfælde, hvor
tilsidesættelsen af tjenstlige pligter for den overenskomstansatte mv. svarer til,
hvad der udgør en tjenesteforseelse, hvis der var tale om en tjenestemand.
154
De sanktioner af disciplinær karakter, der kan blive tale om i forhold til over-
enskomstansatte mv., kan fx være advarsel, løntilbageholdelse i tilfælde af
udeblivelse mv., ændring af arbejdsopgaver, forbigåelse ved avancement, an-
visning af andet arbejdssted, afskedigelse med sædvanligt varsel og bortvis-
ning.
155
7.8.5.
Decorum
Det følger af tjenestemandslovens § 10, at en tjenestemand skal ”såvel i som
uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen
kræver”. Et tilsvarende værdighedskrav antages at gælde for overenskomst-
ansatte.
156
Manglende opfyldelse af værdighedskravet adskiller sig grundlæggende fra
strafansvar og disciplinært ansvar derved, at det ikke er en sanktion i anled-
152
153
154
155
156
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 89 ff.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 116.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 116.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 116 f.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 40.
581
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0584.png
Retsgrundlag
ning af en retsstridig eller anden handling eller undladelse, men en selvstæn-
dig vurdering af fremadrettet karakter.
Spørgsmålet om, hvorvidt en offentlig ansat opfylder værdighedskravet, op-
står navnlig, hvis den ansatte har begået strafbare handlinger eller undla-
delser, men spørgsmålet kan også melde sig uden, at der foreligger strafbare
forhold.
157
Det beror på en konkret vurdering, om en offentligt ansats handling eller und-
ladelse indebærer, at værdighedskravet ikke er opfyldt. Det er væsentligt, om
handlingen eller undladelsen har relation til eller betydning for det arbejde,
som den ansatte skal udføre, eller den myndighed, hvor den pågældende er
ansat, ligesom forholdets grovhed indgår. Det centrale er, om den pågældende
fortsat vil nyde den agtelse og tillid, som kræves for at bestride stillingen på
en hensigtsmæssig og fyldestgørende måde. Værdighedskravet varierer efter
arten og indholdet af den stilling, som den offentligt ansatte indtager.
158
7.9. Nødret
Der antages i dansk forfatningsret at gælde en uskreven retsgrundsætning,
hvorefter grundloven i helt ekstraordinære situationer kan fraviges.
159
Den
ekstraordinære situation skal begrunde fravigelsen, og den nødvendige tilside-
sættelse må ikke ske i videre udstrækning end situationen kræver.
160
Der kan
ifølge teorien forekomme ”uforudsete situationer af så ekstraordinær karakter
at den ubetingede respekt for forfatningen må vige for hensynet til højere
værdier”.
161
En sådan ekstraordinær situation kræver, at der foreligger ”en
virkelig alvorlig fare for staten og dens institutioner”, og at ”statens eksistens
eller folkestyrets opretholdelse står på spil”.
162
Som eksempler på situationer
af ekstraordinær karakter, som vil kunne begrunde statsretlig nødret, nævner
teorien trusler mod staten i form af interne eller eksterne voldshandlinger,
forsyningsknaphed og naturkatastrofer.
163
Andre eksempler er den situation,
157
158
159
160
161
162
163
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 41 og 42.
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, side 41 og 42.
Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2020, side 33-36.
Alf Ross og Ernest Andersen, Dansk Statsforfatningsret II, 1948, side 88-91.
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, side 36.
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, side 39 og 36.
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, side 36.
582
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0585.png
Nødret
hvor Folketinget har vedtaget et mistillidsvotum, men regeringen ikke indgi-
ver sin afskedsbegæring.
164
I nyere forfatningsretlig teori er der hertil blevet
føjet den situation, hvor der foreligger en virkelig alvorlig fare for omfatten-
de tab af menneskeliv.
165
Den uskrevne nødretsgrundsætning kan udgøre et
fortolkningsbidrag eller et hjemmelsgrundlag.
166
164 Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 1980, side 431, og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3.
udgave, 2001, side 206 f.
165 Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2020, side 34.
166 Alf Ross og Ernest Andersen, Dansk Statsforfatningsret II, 1948, side 90, og Niels Fenger m.fl., Forvalt-
ningsret, 2018, side 314 og 356, om hjemmel til forvaltningsafgørelser.
583
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602665_0588.png