Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del Bilag 123
Offentligt
Kære Forsvarsminister, Kære Forsvarsudvalg
Den 6. oktober 2020 orienterede daværende Forsvarsminister, Trine Bramsen, Forsvarsudvalget om det
kommende Flystøjovervågningssystem på Flyvestation Skrydstrup.
Af orienteringen fremgår det, at de faste målestationer forventes fuldt implementeret i første kvartal 2022.
Kan Forsvarsministeren oplyse, hvor langt fremme processen er med etableringen af flystøjovervågningen?
Fysiske målinger frem for beregninger vil efter vores opfattelse give et mere tydeligt billede af de faktiske
støjniveauer. I området ser vi derfor frem til, at systemet tages i brug.
Orienteringen af 6. oktober 2020 er vedhæftet.
Med venlig hilsen
p.b.v.
Agnes Østergaard Rosenlund
Foreningen, Flyvestation Skrydstrups Naboer