Forsvarsudvalget 2021-22, Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
FOU Alm.del Bilag 10, UPN Alm.del Bilag 42
Offentligt
2476128_0001.png
Taleseddel til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AÆ og AØ
om evakueringen fra Afghanistan
Den sidste danske soldat forlod Afghanistan den 22. juni 2021. Herefter var
der ikke danske soldater tilbage i landet. Det var der først igen sent om afte-
nen den 15. august.
Jeg vil gerne først slå fast, at Forsvaret sammen med de civile myndigheder
leverede en helt ekstraordinær god indsats i forbindelse med evakuerings-
operationen fra Afghanistan. Opgaven er blevet løst under særdeles vanske-
lige vilkår, og vi skylder Forsvaret som organisation, den enkelte soldat og
øvrige myndigheder en kæmpe tak for deres indsats.
Forsvarsministeriet har i forbindelse med evakueringsoperationen fra Afgha-
nistan haft to overordnede opgaver.
For det første skulle Forsvaret støtte med flytransport ud af lufthavnen i Ka-
bul.
For det andet administrativ behandling af ansøgninger om støtte fra tolke i
rammen af tolkeaftalen.
Lad mig først uddybe spørgsmålet om Forsvarets støtte og beredskabsplaner.
Vi var alle klar over, at der ventede Afghanistan en svær fremtid efter den
amerikanske beslutning i april om at trække soldaterne hjem. En beslutning,
som der i NATO var enighed om at støtte. Regeringen var også fuldt op-
mærksom på, at udviklingen i Afghanistan var dybt alvorlig, hvilket også blev
oplyst Folketinget.
Men dét, som overraskede hele verdenssamfundet, var hastigheden af Tale-
bans erobring af Kabul. Forsvarets Efterretningstjeneste har den 9. august
over for Folketingets partier vurderet, at det var mindre sandsynligt, at Kabul
ville falde inden udgangen af 2021.
Selvom NATO afsluttede sin militære operation i Afghanistan, var forventnin-
gen, at Kabuls lufthavn ville forblive operativ.
Evakueringen var derfor baseret på chartring af civile fly. Faktisk var det helt
frem til søndag den 15. august planen, at flyvning ud af Kabul skulle gen-
nemføres med civilt chartrede fly.
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Kopi til orientering af forsvarsministerens svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål 20 og 21 om ugerapporter og evakueringen fra Afghanistan
Ikke desto mindre blev det lørdag den 14. august besluttet, at sende militæ-
re fly til regionen som back-up. Et C130 transportfly og et Challenger-fly fløj
således til Tyrkiet. På den måde kunne Forsvarets fly være klar med kort
varsel til at flyve til Kabul, hvis det skulle vise sig, at de civile fly ikke kunne
komme frem.
I løbet af søndag formiddag var det fortsat hensigten at evakuere med civile
fly. Men situationen udviklede sig hurtigt og kl. 12.36 godkendte jeg, at For-
svarets fly skulle flyve til Kabul for at støtte evakueringen af den danske am-
bassade.
Der var som bekendt kaotiske tilstande i Kabul lufthavn søndag aften. Men
på grund af stort mod og dygtighed fra flybesætningen lykkedes det for For-
svarets C-130 transportfly at lande sent søndag aften i Kabul, så det udsend-
te danske ambassadepersonel kunne evakueres til Islamabad.
Fra den 15. august til den 25. august gennemførtes i alt 15 flyvninger med
militære fly fra Kabul til Islamabad, og omkring 1000 personer blev evakue-
ret.
Den hurtige danske indsats, og vores soldaters arbejde på jorden, har fået
bred international anerkendelse. På EU-forsvarsministermødet i begyndelsen
af september var der fra flere sider stor ros til den danske indsats, og tak fra
de lande, som vi har hjulpet med at evakuere borgere for.
Der er også lavet en kæmpe indsats for at støtte de tolke, der har samarbej-
det med det danske forsvar.
Altså den anden opgave, som Forsvaret har haft i forbindelse med evakue-
ringsindsatsen.
Som bekendt var der den 11. august ved den politisk aftale enighed om at
videreføre tolkeaftalen. Mandag den 9. august var der kun fire sager vedrø-
rende tolke i rammen af tolkeaftalen fra 2013.
Forsvaret har ikke haft tolke ansat i Afghanistan, men har samarbejdet med
tolke ansat af andre lande.
Efter at evakueringsindsatsen er afsluttet, modtager vi kun få ansøgninger,
og realiteten er, at vi i over fjorten dage ikke har modtaget ansøgninger fra
tolke, der har kunnet godkendes.
Sagsnr.: 2021/006345
Dok.nr.: 282172
Side 2 af 3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Kopi til orientering af forsvarsministerens svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål 20 og 21 om ugerapporter og evakueringen fra Afghanistan
Efter gennemgang af alle henvendelserne har Forsvarsministeriet per dags
dato identificeret i alt 48 tolke, som har samarbejdet med danske soldater,
og som med familiemedlemmer er blevet godkendt til evakuering.
43 tolke og deres familier er kommet til Danmark eller er på vej, mens andre
i stedet har valgt at tage til hhv. USA, Storbritannien og Australien.
Jeg vil gerne her til sidst gentage min store ros til alle de soldater og øvrige
ansatte under Forsvarsministeriet og andre myndigheder, der har deltaget i
evakueringsoperationen.
Tak for ordet.
Sagsnr.: 2021/006345
Dok.nr.: 282172
Side 3 af 3