Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
17. juni 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 364
Af artiklen ”Professor i hård kritik af regeringens påståede konsulentbesparelser: »Det er
talmagisk hokuspokus«” bragt i Berlingske den 17. juni 2022 fremgår det, at ministeren i
et skriftligt svar på kritikken har oplyst, at ”Der er tale om penge, som regeringen konkret
har omprioriteret fra kolde hænder til at sikre bedre velfærd og få sat skub i den grønne
omstilling”. Vil ministeren redegøre for, hvordan de samme penge både kan anvendes
til konsulenter – uagtet om det så er i forbindelse med COVID-19 eller udbyttesagen –
og samtidig omprioriteres til at sikre bedre velfærd? I forlængelse heraf bedes ministeren
redegøre for, om en af bevæggrundene for at anvende konsulenter netop er i forbindelse
med specialiserede opgaver og løbende ekstraordinære situationer, som staten med rette
ikke kunne have forberedt sig på, og at det derfor kan være misvisende økonomistyring,
hvis man hvert år vil forsøge at korrigere for den slags udgifter?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
På udvalgets vegne
Jens Joel
formand
1/1