Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
16. februar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 162
Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet har som led i Aftale om finansloven for 2020 aftalt, at forbruget af eksterne
konsulenter og juridisk bistand på tværs af staten er for højt og skal nedbringes. På
den baggrund blev der aftalt besparelser på statens konsulentforbrug. For at understøtte
et lavere forbrug af eksterne konsulenter i staten har regeringen igangsat en række
fællesstatslige løsninger, som skal styrke statens muligheder for fremadrettet i højere
grad selv at løse opgaver relateret til analyse, rekruttering og juridisk bistand – og dermed
reducere afhængigheden af eksterne konsulent- og advokatydelser, jf. aktstykke nr. 17
(folketingsåret 2020-21).
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af de faktiske besparelser på eksterne
konsulenter, regeringen har anvendt på interne ressourcer i 2020 samlet og fordelt på
1. opbygningen af analysekapacitet i Økonomistyrelsen (SAI – Statens Analyse og Imple-
mentering),
2. opbygningen af kapacitet til rekrutteringsydelser i Medarbejder- og Kompetencestyrel-
sen,
3. udvidelse af offentligretlig juridisk rådgivningskapacitet i Justitsministeriets Departe-
ment,
4. udvidelse af ansættelsesretlig rådgivningskapacitet og sagsforførelse i Medarbejder-
og Kompetencestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet,
5. Statens indkøb: Rådgivningsenheden, og
6. udvidelse andre steder i staten?
Opgørelsen ønskes for årene 2020 og 2021 i både mio. kr. og antal fuldtidsbeskæftigede.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
På udvalgets vegne
Jens Joel
formand
1/1