Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 95
Offentligt
2538324_0001.png
Kursus i
økonomiske
begreber
af de
økonomiske
konsulenter
i Folketinget
Folketingsåret 2021-22
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
Kursus i økonomiske begreber
|
3
Kursus i
økonomiske
begreber
Kom og vær med, når de økonomiske konsulenter i
Folketinget tilbyder et kursus i økonomiske begreber.
Formålet med kurset er at forklare de mest centrale
økonomiske begreber, sådan som de anvendes af
ministerierne. Sigtet med kurset er ikke bare at give
en introduktion til de centrale begreber. Vi bestræber
os også på løbende at relatere de økonomiske
begreber til aktuelle emner. Kurset strækker sig over
i alt 4 gange af hver 1,5 times varighed. Vi afholder
to kursusforløb: et for folketingsmedlemmer og
et for medarbejdere i partierne. Indholdet af de
enkelte kursusgange er beskrevet på næste side.
Kom til første kursusgang og lad os sammen svare
på spørgsmålet: Hvad er en strukturel saldo? Og
hvad mener Finansministeriet med det økonomiske
råderum? De næste kursusgange ruster vi dig til
at forstå de såkaldte provenuberegninger, der ofte
er helt centrale, når der skal træffes beslutninger,
og vi undersøger med udgangspunkt i miljø- og
klimaafgifterne, hvornår det er en god idé at lade
markedet råde, og hvornår det ikke er. Sidste gang
undersøger vi blandt andet, hvad BNP egentlig er
for et begreb – og om det er et retvisende udtryk for
danskernes økonomiske velstand.
Af hensyn til planlægningen vil vi bede om, at du
tilmelder dig kurset til Birgitte Lange (3335), Birgitte.
[email protected] eller Kathrine Lange (3323), Kathrine.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
4
|
Kursus i økonomiske begreber
[email protected] Hvis det ikke er muligt for dig at komme
på de angivne tidspunkter, så kontakt os, så vil vi
forsøge at finde et alternativt tidspunkt.
Efter behov kan du enten tilmelde dig det samlede
kursus eller nøjes med at tilmelde dig en enkelt
session.
De tilmeldte vil senere få besked om, hvor på
Christiansborg kurset afholdes.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
Kursus i økonomiske begreber
|
5
Hvilke emner
berører vi?
Har vi råd til det hele? Finanspolitiske
begreber, der fastlægger råderummet
For folketingsmedlemmer:
onsdag den 2. marts kl. 14.00 – 15.30
For partimedarbejdere:
fredag den 4. marts kl. 13.00-14.30
Vi håber på, at man efter 1. kursusgang har fået
lidt bedre styr på de begreber, der fastlægger den
overordnede ramme for det offentliges budget.
Vi stiller spørgsmålene: Hvad er en strukturel
saldo? Hvad betyder kravet om strukturel balance
i 2030? Og hvad mener Finansministeriet med
det økonomiske råderum? Hvad dækker det
demografiske træk i regeringens forslag til lov om
velfærd over? Vi ønsker at ruste kursusdeltagerne til
at tage de diskussioner, der formentlig kommer, når
budgetloven skal revideres i denne samling. Derfor
undersøger vi også, om de krav, der stilles til dansk
finanspolitik, stammer fra EU, eller om kravene er
selvpålagte.
Prisen på grisen, hvad koster det?
Forstå en provenuberegning
For folketingsmedlemmer:
onsdag den 16. marts kl. 14.00 – 15.30
For partimedarbejdere:
fredag den 18. marts kl. 13.00-14.30
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
6
|
Kursus i økonomiske begreber
Når der skal træffes politiske beslutninger, udgør
de økonomiske konsekvenser af et tiltag ofte en
helt central del af beslutningsgrundlaget. Kom og
bliv klogere på disse såkaldte provenuberegninger,
der ofte består af en vurdering af såvel det såkaldte
umiddelbare provenu som af tilbageløbet og
adfærdseffekterne. Hvad mener ministerierne
med disse tre begreber? Ved du, hvad du helst
skal sige ja til: 300 mio. kr. i 2030-priser eller
300 mio. kr. i 2030-niveau? Hvordan påvirker
dynamiske effekter provenuberegningerne? Og
hvor meget betyder det? Vi spørger, hvilke typer af
adfærdseffekter ministerierne typisk medregner
i beslutningsoplæg, og hvilke effekter der kun
sjældent medregnes. Hvad er argumenterne bag, at
dynamiske effekter af ændringer i offentligt forbrug
ikke altid indgår i beslutningsoplæg? Hvorfor regner
Finansministeriet og Skatteministeriet ikke med, at
produktivitetsstigninger har nogen som helst effekt
på den offentlige saldo?
Markedsmekanisme, dødvægtstab og
markedsfejl
For folketingsmedlemmer:
onsdag den 30. marts kl. 14.00 – 15.30
For partimedarbejdere:
fredag den 1. april kl. 13.00-14.30
Hvad går Adam Smiths usynlige hånd ud på? Hvad
betyder det, når økonomer siger, at et tiltag er
samfundsøkonomisk optimalt? Denne del af kurset
vil vi særligt relatere til klima og miljøproblematikken
og debatten om en ensartet drivhusafgift. Vi spørger,
hvorfor Skatteministeriet konkluderer, at det ofte
samfundsøkonomisk set vil være billigere at regulere
udledninger af skadelige stoffer ved hjælp af afgifter
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
Kursus i økonomiske begreber
|
7
frem for at indføre en administrativ regulering som
eksempelvis forbud. Vi undersøger også, hvordan
forbrugerne og arbejdskraften reagerer på skatte-
og afgiftsændringer. Og vi spørger, hvornår der
opstår et såkaldt dødvægtstab, der ofte indgår i
ministeriernes samfundsøkonomiske vurderinger,
og hvad økonomer egentlig mener med det begreb.
Vi giver eksempler på, hvornår det ifølge økonomisk
teori er en god idé at lade markedet råde, og hvornår
det ikke er.
BNP, økonomisk vækst og
konjunkturcykler
For folketingsmedlemmer:
onsdag
den 20. april kl. 14.00 – 15.30
For partimedarbejdere:
fredag den 22. april kl. 13.00-14.30
Kom og vær med, når vi dykker ned i, hvorfor det
er afgørende, hvor i konjunkturcyklen Danmark
befinder sig, og hvilke tiltag der er hensigtsmæssige
at gennemføre. Hvad er forskellen på strukturpolitiske
og konjunkturstabiliserende tiltag? Og hvilke
argumenter er der for og imod at anvende konjunk-
turstabiliserende tiltag? Vi spørger, hvorfor
øget offentlig beskæftigelse som eksempelvis
flere pædagoger eller sygeplejersker – ifølge
Finansministeriets regneprincipper – ikke fører til en
stigning i den langsigtede strukturelle beskæftigelse.
Og hvorfor er det forskellige tiltag, der giver et
kortsigtet vækstbidrag og et langsigtet vækstbidrag?
Vi undersøger desuden, hvad regnemaskinerne siger
om økonomisk vækst på hhv. kort og langt sigt. Endelig
undersøger, vi hvad BNP måler, og om vækst i BNP i
det hele taget er et godt mål for økonomisk velstand.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
2538324_0008.png
Det Internationale Sekretariat
Christiansborg
DK - 1240 København K
Tlf. +45 3337 5500
www.ft.dk
[email protected]