Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 95
Offentligt
2538322_0001.png
FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
FEBRUAR 2022
Det finanspolitiske rammeværk:
Den offentlige gæld
CENTRALE BEGREBER
Med den offentliges sektors
gæld mener økonomer ofte
den
offentlige sektors finansielle
nettogæld,
der opgør den of-
fentlige sektors samlede finan-
sielle formue. Nettogælden frem-
kommer ved at fratrække det of-
fentliges aktiver (såsom aktier og
obligationer) fra det offentliges
passiver (såsom gæld). Netto-
gælden opgøres typisk til kurs-
værdi, dvs. til markedsværdien.
ØMU-gælden
er derimod et
bruttogældsbegreb, der ikke
medregner det offentliges aktiver
(eksempelvis obligationer og ak-
tier), men alene tager udgangs-
punkt i den offentlige sektors
gæld/lån. Endvidere opgør EU
ØMU-gælden til den nominelle
værdi.
INSTITUTIONELLE KRAV
EU stiller et traktatfæstet krav til
alle
EU-lande om, at ØMU-gæl-
den som udgangspunkt ikke må
overstige 60 pct. af BNP.
DANSK LOVGIVING
Budgetloven stiller ikke krav til
størrelsen af den offentlige gæld.
De finanspolitiske målsætninger
har således primært fokus på
saldoen og udgiftssiden.
Finansministeren er ved lov be-
myndiget til at optage statslån op
til en vis grænse, mens det er in-
denrigsministeren, der fastsæt-
ter reglerne for kommunernes og
regionernes mulighed for at op-
tage gæld.
LÆS MERE HER:
Altandetlige.dk
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for
udgiftslofter 2025
Økonomisk Redegørelse december
2021
EU medregner ikke offentlige aktiver
Når økonomer skal opgøre den sam-
lede offentlige sektors gæld, sondrer
de normalt mellem den offentlige netto-
gæld og ØMU-gælden. De to gældsbe-
greber er ikke identiske og afviger der-
for fra hinanden med hensyn til opgø-
relsesmetode.
Nettogælden
Nettogælden viser det offentliges for-
muestilling, hvis alle finansielle aktiver
(herunder eksempelvis aktier i Ørsted)
indløses, og passiverne nedbringes
med de frigjorte midler. Mange økono-
miske analyser, som eksempelvis Fi-
nansministeriets holdbarhedsbereg-
ning, tager udgangspunkt i den offent-
lige nettogæld.
reducere gælden ned mod grænsen
på 60 pct. af BNP.
Danmark opfylder EU’s krav
Finansministeriet forventer, at Dan-
marks ØMU-gæld vil udgøre 34,1 pct.
af BNP i 2022. ØMU-gælden er steget
siden 2019, jf. figuren nedenfor. Det
skyldes covid-19-pandemien og de til-
hørende hjælpepakker, herunder ud-
skudte skatte- og momsindbetalinger.
ØMU-gælden forventes at stige til
godt 58 pct. af BNP frem mod 2053,
men vil på intet tidspunkt overskride
EU’s krav til ØMU-gældens øvre
grænse.
ØMU-gælden
EU stiller ikke krav til det offentliges
nettogæld, men derimod til medlems-
landenes ØMU-gæld.
ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb.
Det betyder f.eks., at statens andel i
det børsnoterede selskab Ørsted ikke
indgår i ØMU-gælden. Det samme
gælder det offentliges beholdning af
obligationer. Til forskel fra det offentli-
ges nettogæld opgør EU ikke ØMU-
gælden til markedsværdien, men der-
imod til den nominelle værdi – dvs. som
det beløb, der skal betales, hvis gæl-
den først afdrages, når den udløber.
EU stiller et traktatfæstet krav om, at
ØMU-gæld som udgangspunkt ikke må
overstige 60 pct. af BNP. Hvis et med-
lemsland har en gæld, der er større
end det, skal landet præsentere en
plan for, hvorledes landet gradvist vil
Det offentliges nettoformue
På trods af ØMU-gælden har den of-
fentlige sektor en nettoformue sva-
rende til ca. 11 pct. af BNP (dvs. en
negativ nettogæld i 2022, se figuren
nedenfor). Det afspejler, at det offent-
liges aktiver overstiger det offentliges
passiver.
Nettoformuen er i dag større end den
var i 2019, dvs. før coronapandemien.
Det skyldes primært kursændringer
på den offentlige sektors aktiver og
passiver, herunder særligt kursstig-
ninger på statens aktiebeholdning i
energiselskabet Ørsted A/S. Men det
skyldes også, at en del af hjælpepak-
kerne herunder udskydelsen af skat-
tebetalinger ikke påvirker nettogæl-
den, idet de udskudte skatter jo udgør
et aktiv for staten.
Den offentlige nettogæld er lavere end ØMU-gælden
Finansministeriets skøn over ØMU-gælden og den offentlige nettogæld
Pct. af BNP
60
45
30
15
0
-15
2000
2010
2020
2030
2040
2050
2060
Kilde: "Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025", Finansministeriet august 2021, "Økonomisk Redegørelse, december
2021", Finansministeriet
og Stabilitets - og Vækstpagten.
Anm: Fra 2020 til 2023 er data fra Økonomisk Redegørelse.
ØMU-gæld
Offentlig nettogæld
EU's grænse (ØMU-gæld)
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter
2538322_0002.png
FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
FEBRUAR 2022
For særligt interesserede
Reglerne vedrørende EU’s krav til den offentlige gæld er komplekse. Nedenfor dykkes ned i fire aspekter. Oplysnin-
gerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine Lange (3323),
[email protected]
Sammenhæng mellem den offentlige saldo samt ØMU- og nettogælden
Der er ikke nogen en-til-en-sammenhæng mellem ØMU-gælden på den ene side og så budgetunderskuddet og
nettogælden på den anden side. Hvis den offentlige sektor optager lån for at investere midlerne i statsvirksomhe-
der eller obligationer, kan det føre til, at ØMU-gælden stiger – også selv om nettogælden ikke er steget, og der
egentlig er overskud på den offentlige saldo.
Der er heller ikke nogen entydig sammenhæng mellem saldoen og udviklingen i nettogælden. Det skyldes blandt
andet, at nettogælden også omfatter offentlige aktiver, og at afkastet fra et aktiv også kan bestå af kursgevin-
ster/kurstab, der ikke indgår i den offentlige saldo. Det kan sammenlignes med, at afkastet fra aktier jo ikke bare
består af udbytte, men typisk også af kursgevinsten (stigninger i aktiekursen) på selve aktien. For Danmarks ved-
kommende leder dette forhold til, at man kommer til at undervurdere det offentliges formueudvikling, hvis man
alene fokuserer på udviklingen i saldoen: Betalingen for den offentlige sektors passiver/gæld optræder primært i
form af egentlige renteudgifter, der bidrager negativt til den offentlige sektors saldo. Afkastet fra den offentlige sek-
tors aktiver – eksempelvis afkastet fra statsvirksomheder – består derimod (typisk) også af kursgevinster.
Statsgælden
Statsgælden omfatter
udelukkende statens
gæld og dermed ikke
gælden i de øvrige of-
fentlige delsektorer.
Statsgælden er lige-
som ØMU-gælden en
bruttostørrelse, men i
definitionen er der til-
ladt en modregning
af omsættelige akti-
ver forvaltet af Dan-
marks Nationalbank.
Det inkluderer inde-
ståendet på statens
konto, almene bolig-
obligationer og vær-
dipapirbeholdninger i
de statslige fonde
(Den Sociale Pensi-
onsfond, Innovations-
fonden og Fonden for
Forebyggelse og
Fastholdelse).
Danmarks Statistik og Finansministeriet indberetter til EU
Danmarks Statistik er ansvarlig for indberetning af de faktiske (historiske) tal for den
offentlige saldo og ØMU-gælden til EU, mens Finansministeriet er ansvarlig for indbe-
retning af prognoser (forventede tal).
Danmark har i et internationalt perspektiv en lav ØMU-gæld
Covid-19-pandemien har ledt til større gæld i en lang række lande. Gælden er ste-
get på grund af det økonomiske tilbageslag, som pandemien har bragt med sig, og
de markante hjælpepakker, der er blevet vedtaget for at afbøde den økonomiske
krise. Set i et internationalt perspektiv har Danmark stadig en lav ØMU-gæld.
Danmark har en lav ØMU-gæld
ØMU-gælden i 2022 i pct. af BNP for udvalgte lande
Pct. af BNP
250
200
150
100
50
0
SWE DK
NLD
FIN DEU
EU
FRA BEL ESP PRT
ITA GRC
Kilde: EU-kommisionens Efterårsprognose 2021
Anm.: Den stiplede linje markerer EU´s grænse for ØMU-gælden