FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 66
Offentligt

7. januar 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2022

1) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021)823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Præsentation af det franske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-

riet

3) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådskonklusioner vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten for

2022 samt anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 17.-18. februar 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-

ninger (SURE)

KOM(2021)825 og KOM(2022)03

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Makrofinansiel assistance til Moldova 2022-2024

KOM(2022)04

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 2 af 56

Dagsordenspunkt 1:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit forslag af 22. december

2021 om implementering af dele af den aftale om international beskatning, der blev indgået 8.

oktober 2021 i OECD’s

Inclusive Framework.

Forslaget har til formål at sikre rettidig, ensartet og konsistent EU-implementering af dele af

OECD-aftalens spor 2, som indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for

store multinationale koncerner.

Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad OECD-aftalen, således at minimumsbeskatningen vil

finde anvendelse på multinationale koncerner med en global nettoomsætning på mindst 750 mio.

euro. For at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslår Kommissionen at udvide minimums-

beskatningens anvendelsesområde, således at minimumsbeskatningen også skal sikres i rent nati-

onale koncerner med en nettoomsætning på mindst 750 mio. euro.

Regeringen støtter OECD-aftalen samt rettidig, konsistent og ensartet EU-implementering heraf.

Regeringen er umiddelbart positiv over for Kommissionens forslag, som vurderes i tråd med

OECD-aftalens regler og formål, og vurderer at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en

hensigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked.

2. Baggrund

Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af

den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække har været muligt for

særligt nogle store digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget

lav skat af den indkomst, de har tjent i bl.a. EU.

EU-landene blev i marts 2019

–

uden udsigt til enighed om en midlertidig løsning i

–

enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021

. Aftalen

indebærer delvis omfordeling af beskatningsret, som sikrer, at de største multinati-

onale selskaber fremadrettet skal betale en del af deres skat på de markeder, hvor

de har deres omsætning, samt en global standard for effektiv minimumsbeskatning

af multinationale koncerner, som er et effektivt tiltag til at bekæmpe global skatte-

undgåelse og skattespekulation.

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 3 af 56

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der er fortsat tekniske udeståender i spor 1.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 skal sikre, at ingen multinationale kon-

cerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret OECD-aftalens

spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den faktiske beskat-

ning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også digitale koncerner, har særligt gode forud-

sætninger for at flytte aktiver til lavskattelande for at undgå beskatning. Aftalen vil

samtidig skabe incitament for lavskattelande til at hæve deres selskabsskattesatser

og sikre deres selskabsskattebase, hvorved den skadelige skattekonkurrence mellem

landene begrænses.

Efter aftalen skal den effektive beskatning af indkomsten i de omfattede koncerner

ske med udgangspunkt i en opgørelse af den effektive beskatning af indkomsten i

hvert af koncernens selskaber. Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regn-

skabsmæssige resultat. Hvis den effektive beskatning af selskabets indkomst i det

enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og betales en såkaldt 'top-

up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. 'Top-up'-skatten be-

tales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og en sekundær regel.

De såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”)

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 4 af 56

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at modersel-

skabets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk datterselskab, hvis datter-

selskabets indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsniveau på 15

pct. Det betyder, at det øverste moderselskab i en multinational koncern som ud-

gangspunkt skal betale 'top-up'-skatten mhp. at tilvejebringe en beskatning på 15

pct. af indkomsten i et lavt beskattet, udenlandsk datterselskab.

Eksempel: Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af datterselskabets indkomst i

et land, der ikke har implementeret OECD-aftalen, vil et moderselskab i et land,

der har implementeret OECD-aftalen, skulle betale top-up-skat svarende til 10

pct. af datterselskabets indkomst, således at datterselskabets indkomst samlet set

beskattes op til 15 pct.,

jf. figur 1.

Figur 1

Primær regel: Income Inclusion Rule (IIR)

Hvis det øverste moderselskab er hjemmehørende i et land, der ikke har implemen-

teret OECD-aftalens spor 2, og ejer det lavt beskattede, udenlandske selskab gen-

nem et mellemliggende moderselskab (eller gennem en række af mellemliggende

selskaber), vil 'top-up'-skatten i stedet skulle betales af det øverste mellemliggende

selskab, der er hjemmehørende i et land, der har implementeret OECD-aftalens

spor 2.

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

anvendes,

hvis den lavt beskattede indkomst ikke er genstand for beskatning efter den primære

regel. Det vil fx være tilfældet, hvis moderselskabet (og evt. mellemliggende selska-

ber) er lavt beskattet, og ikke er hjemmehørende i et land, der har implementeret

OECD-aftalens spor 2. Reglen indebærer, at 'top-up'-skatten

–

i stedet for at blive

betalt af koncernens moderselskab (eller evt. mellemliggende selskaber)

–

vil blive

betalt af datterselskabet.

Den sekundære regel indebærer således, at et datterselskabs hjemland, som har im-

plementeret OECD-aftalen, kan beskatte indkomst i et udenlandsk moderselskab

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 5 af 56

(og evt. mellemliggende selskaber), hvis moderselskabets (og evt. mellemliggende

selskabers) indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsniveau på 15

pct.

Efter den sekundære regel kan et land, som har tilsluttet sig OECD-aftalen, og som

er hjemsted for et datterselskab, hvis moderselskab (og evt. mellemliggende selska-

ber) er hjemmehørende i et lavskatteland, gennemføre minimumsbeskatningen ved

at nægte datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter (fx betaling

for anvendelse af patenter) eller opkræve kildeskat af betalinger mv. svarende til den

opgjorte 'top-up skat' mhp. at tilvejebringe en beskatning, der modsvarer en effektiv

beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenlandske modersel-

skab (og evt. mellemliggende selskaber).

Eksempel: Ved en effektiv beskatning af moderselskabets indkomst på fx 5 pct., vil

datterselskabets hjemland 1) kunne nægte datterselskabet fradrag for fradragsberet-

tigede udgifter, fx betalinger til det lavt beskattede udenlandske moderselskab, eller

2) kildebeskatte det lavt beskattede udenlandske moderselskab af betalinger fra dat-

terselskabet. Dette kan tilvejebringe en top-up-beskatning svarende til 10 pct. af

moderselskabets indkomst, således at moderselskabets indkomst samlet set beskat-

tes med 15 pct. Princippet anvendes også for et datterselskab, som ligger i et lav-

skatteland, og som er koncernforbundet med et datterselskab i et land, der har im-

plementeret OECD-aftalens spor 2, og hvor moderselskabets hjemland ikke op-

kræver skat op til minimumsniveauet.,

jf. figur 2.

Figur 2

Sekundær regel: Undertaxed Payment Rule (UPR)

Anm.: Eksemplet antager, at mulighederne for at nægte fradrag og kildebeskatte er tilstrækkelige til at sikre en

minimumsbeskatning på mindst 15 pct.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 6 af 56

Hvis fradragsnægtelse eller opkrævning af kildeskat ikke er tilstrækkelig til at sikre

en faktisk 'top-up skat', som tilvejebringer en samlet beskatning, som modsvarer en

effetkiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenlandske mo-

derselskab (og evt. mellemliggende selskaber), vil forskellen mellem den opgjorte

'top-up'-skat og den faktiske 'top-up'-skat overføres til de efterfølgende regnskabsår

og opkræves via fortsat fradragsnægtelse og/eller opkrævning af kildeskat.

Spor 2 indeholder desuden

en regel om kildebeskatning,

den såkaldte

Subject to

Tax Rule (STTR),

som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte

visse betalinger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse be-

talinger ikke beskattes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.

Minimumsbeskatningen omfatter ikke bl.a.

Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisati-

oner, pensionskasser, visse investeringsfonde mv.

Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.

Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle

aktiver og lønomkostninger.

Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undta-

gelsen gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle

aktiver i udlandet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i mak-

simalt 5 andre lande.

Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er

hjemmehørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10

mio. euro.

Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske 1. januar 2023.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre rettidig, konsistent og ensartet EU-implemente-

ring af dele af OECD-aftalens spor 2. Kommissionens forslag lægger op til, at di-

rektivet generelt træder i kraft 1. januar 2023, herunder den primære regel, mens

den sekundære regel træder i kraft 1. januar 2024. Dette notat fremhæver de mest

centrale elementer i forslaget.

Kommissionens forslag fokuserer på EU’s implementering af spor 2's

bestemmel-

ser om en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. STTR-reglen (der er re-

levant for udviklingslande) ventes indarbejdet i de i dag gældende dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster mellem de lande, som er en del af OECD-aftalen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 7 af 56

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på de modelregler (herunder

også aftalens undtagelser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8.

oktober, og som er godkendt af OECD's Inclusive Framework 14. december 2021.

Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global nettoomsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at

udvide minimumsbeskatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-

aftalen.

For at sikre fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mini-

mumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global

nettoomsætning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i

rent nationale

kon-

cerner med en nettoomsætning på mindst 750 mio. euro.

Omfattede koncerner, som har aktivitet i ét af de lande, som har implementeret

OECD's spor 2, vil således fremover skulle betale 'top-up'-skat (efter den primære

regel eller efter den sekundære regel i det land eller de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2), som modsvarer en effektiv minimumsskat på 15 pct. af

selskabernes indkomst i hvert af de lande, hvori de har datterselskaber, modersel-

skaber og evt. mellemliggende selskaber.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af direktivforslaget.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentationen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen har ikke i sig selv statsfinansielle samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

En senere vedtagelse af forslaget om EU-implementering af de væsentligste ele-

menter af OECD-aftalens spor 2 og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre

betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af et væsentligt merprovenu i stør-

relsesordenen 2,5 mia. kr. årligt. Det bemærkes, at forslaget om omfordeling af be-

skatningsret til markedslande (OECD-aftalens spor 1) indebærer betydelige statsfi-

nansielle konsekvenser i form af et væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes

OECD-aftalen med betydelig usikkerhed at indebære et mindre årligt merprovenu,

jf. tabel 1.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 8 af 56

Tabel 1

Økonomiske effekter OECD-principaftalen

Spor 1

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (% af omsætning)

Grad af omfordeling

Antal omfattede koncerner globalt

Spor 1's virkning på dansk provenu

Spor 2

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Minimumsskattesats

Spor 2's virkning på dansk provenu

Samlet provenuvirkning for Danmark

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,6 mia. kr.

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,3 mia. kr.

Aftalen ved ikrafttrædelse

>20 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.100

ca. -1,9 mia. kr.

Aftalen efter 7 år

>10 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.200

ca. -2,2 mia. kr.

Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering efter syv år efter ikrafttrædelse viser, at

implementeringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.

Kilde: OECD delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.

8. Høring

Sagen sendes ikke i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige EU-lande, som deltager i OECD's Inclusive Framework, har tilsluttet sig

OECD-aftalen af 8. oktober 2021, om end enkelte lande udtrykte varierende grad

af skepsis undervejs i OECD-forhandlingerne.

10. Generel dansk holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positive over for OECD-aftalens spor 2, der sætter en

effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multinationale koncerner

med aktivitet i bare ét af de lande, der implementer aftalen, vil blive omfattet af

minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er et afgørende tiltag

til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skattekonkurrence.

Regeringen er ligeledes positiv overfor, at de allerstørste og mest profitable globale

koncerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale

en del af deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 9 af 56

Regeringen tager præsentationen til efterretning og støtter en rettidig, konsistent og

ensartet EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbe-

skatning. Regeringen er umiddelbart positiv over for Kommissionens forslag, som

vurderes i tråd med OECD-aftalens regler og formål, og vurderer at forslagets ud-

videde anvendelsesområde sikrer en hensigtsmæssig tilpasning til EU's indre mar-

ked.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

EU-implementering af OECD-aftalen har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Der henvises til samlenotat om status for OECD-arbejdet med be-

skatning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. marts

2021 forud for ECOFIN 16. marts 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 10 af 56

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af det franske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Frankrig varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2022. Det franske formandskab ventes på

ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Frankrig har EU-formandskabet i 1. halvår af 2022. Det franske formandskab ven-

tes på ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Frankrig ventes i forlængelse af de foregående formandskaber

at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier samt en række igangvæ-

rende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Fa-

cility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen

og styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for op til 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumen-

tet finansierer blandt andet genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assi-

stance på op til 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia.

euro i lån.

ECOFIN ventes også i 1. halvår 2022 at skulle tage stilling til Kommissionens for-

slag til rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive landes genopretnings-

planer, hvor der udestår godkendelse i Rådet af 5 planer. ECOFIN ventes løbende

at have horisontale drøftelser om status for implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for 2022 på baggrund af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst

og varslingsrapport (som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske

ubalancer) samt udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed, som blev of-

fentliggjort 24. november 2021. Arbejdet med semesteret for 2022 vil i højere grad

vende tilbage til kerneelementerne i det europæiske semester ift. semesteret i 2021,

der var tilpasset arbejdet med genopretningsfaciliteten. Kommissionen ventes bl.a.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 11 af 56

at genindføre landerapporter og foreslå landeanbefalinger, der dækker både struk-

turpolitiske temaer og finanspolitik mhp. vedtagelse i Rådet.

ECOFIN ventes også at have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for

makroøkonomiske ubalancer

i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 19. oktober

2021 om evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, ligesom

der

kan komme drøftelser vedr.

Stabilitets- og Vækstpagtens implementering,

herunder ifm.

Kommissionens vurderinger af EU-landenes offentlige finanser på baggrund af

dens økonomiske prognose i foråret 2022. Kommissionen har meddelt, at betingel-

serne vurderes

opfyldt for, at den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul” er aktiv i

2022 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af COVID-19-krisen. Med den generelle und-

tagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske

regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde

for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-

landenes finanspolitik. Det er op til Kommissionen at implementere reglerne og

deres fleksibilitet i praksis. Det ventes, at Kommissionen vil præsentere retningslin-

jer vedrørende landenes finanspolitikker for 2023.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en central prioritet at være det videre arbejde med

at styrke bankunionen. Man ventes således at fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder EU-tiltag til at reducere

risici for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder fx drøf-

telser om EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende (BRRD), hvor Kommissionen ventes at fremsætte for-

slag til revision af de eksisterende rammer i 2022. EDIS vil alene omfatte bankuni-

onens deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter generelt alle EU-lande uanset

deltagelse i bankunionen.

Kommissionen har i oktober 2021 fremsat forslag om revision af

EU’s kapitalkrav-

regler. Forslaget har bl.a. til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen

for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel III), som har stor betydning

for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter. Formandskabet ven-

tes at prioritere fremskridt i forhandlingerne i Rådet om forslagene.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet for formandskabet. Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til nye tiltag

på hvidvaskområdet, herunder en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed byggende på

styrkede og mere ensartede EU-regler. Forslagene forhandles aktuelt i Rådet.

Kommissionen har i september 2021 fremsat en pakke på forsikringsområdet, her-

under et forslag om revision af regler for forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens

II-reglerne) samt forslag til en harmonisering af de nationale regler for genopretning

og afvikling af sådanne selskaber. Formandsskabet ventes at prioritere fremskridt i

forhandlingerne i Rådet om disse forslag.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 12 af 56

Der ventes derudover fokus på en eksisterende handlingsplan for digital finans, vi-

dereudvikling af kapitalmarkedsunionen, nedbringelse af misligholdte lån (NPL)

samt ny strategi for bæredygtig finansiering, som er en del af Kommissionens

Grønne Pagt (”European Green Deal”), herunder forslag om en EU-standard for

grønne obligationer (”Green Bond Standard”).

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fokus på EU-implementering af OECD-aftalen

om international selskabsbeskatning. Aftalen indebærer omfordeling af beskat-

ningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale koncerner mhp.

delvis beskatning i markedslandet (spor 1), samt en global minimumsbeskatning på

15 pct. af alle store multinationale koncerner (spor 2).

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivforslag om EU-implemente-

ring af spor 2 om effektiv minimumsbeskatning. ECOFIN ventes at behandle for-

slaget under fransk formandskab.

Ift. bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN desuden muligvis

drøfte et forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8), som skal sikre,

at oplysninger om kryptoaktiver og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem

EU-landene.

Der vil desuden muligvis være drøftelser af et kommende forslag om fælles EU-

regler til

bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber.

Under det franske formandskab ventes desuden

ajourføring af EU’s

sortliste over skat-

tely uden for EU,

der opdateres halvårligt. Muligvis vil det franske formandskab lige-

ledes fortsætte arbejdet med

mandatet for Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation).

Fit-for-55-pakken mv.

Fit-for-55-pakken ventes at være en central prioritet for det franske formandskab,

og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de relevante dele heraf, herunder

strategien for bæredygtig finansiering, grøn budgetpraksis på tværs af EU-lande,

revisionen af energibeskatningsdirektivet, forslaget om en CO

-grænsetilpasnings-

mekanisme samt forslaget om oprettelsen en Social Klimafond.

Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslag af 22. december 2021 om

nye indtægter

til EU’s budget samt

revision af EU’s flerårige finansielle ramme.

Budgetområdet

På budgetområdet ventes bl.a. en rådshenstilling om decharge på baggrund af Re-

visionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2020.

Kommissionens pakke af 22. december 2021 indeholder forslag til nye indtægtskil-

der til EU’s budget baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvotehandelssystem,

provenu fra indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekansime samt provenu fra

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 13 af 56

implementeringen af spor 1 i OECD-aftalen. I sammenhæng hermed har Kommis-

sionen fremlagt forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-27, herunder bl.a. mhp. at afholde udgifter til forslaget om etablering af en

social klimafond.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder, særligt IMF’s forårsmøde 20.-22. april 2022.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 1. halvår 2022 vil imidlertid kunne have væsentlige statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det franske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2022.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det franske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 14 af 56

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

kan også komme til at omfatte andre emner inden for det

økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidra-

ger til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,

der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-

det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive

landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 15 af 56

assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger

og milepæle i overensstemmelse med planen.

Kommissionen har fremlagt rådsimplementerede beslut-

ninger for 22 planer, der efterfølgende er godkendt af Rå-

det. Kommissionen har også gennemført forudbetalinger

til en række lande med godkendte rådsimplementerende

beslutninger, herunder Danmark, samt påbegyndt udbe-

talinger til EU-lande på baggrund af opfyldte mål og mi-

lepæle.

Evaluering af EU’s øko-

Kommissionen offentliggjorde 19. oktober 2021 en med-

nomiske og finanspoliti- delelse, som skal danne basis for overordnede drøftelser

ske rammer

om EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, herun-

der Stabilitets- og Vækstpagten, i den kommende tid.

Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag om

ændringer

af EU’s økonomiske og finanspolitiske ram-

mer eller meddelt, hvornår det eventuelt vil ske. Kom-

missionen ventes at konkludere vedr. næste skridt i løbet

af 2022.

Meddelelsen af 19. oktober 2021 bekræfter generelt vur-

deringerne fra en tidligere meddelelse af 5. februar 2020,

som bl.a. fandt, at de økonomiske og finanspolitiske reg-

ler i EU havde bidraget til at korrigere eksisterende uba-

lancer, fremme konvergens og koordination samt redu-

cere gæld og underskud.

I forlængelse af meddelelsen ventes emner i debatten bl.a.

at være mulig forenkling af reglerne, behovet for at sikre

gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion,

fremme af modcykliske finanspolitikker samt behovet for

offentlige investeringer i de kommende år, herunder i

grøn og digital omstilling,

Meddelelsen oplyser derudover, at Kommissionen for-

venter at offentliggøre nærmere vejledning i første kvartal

2022 for landenes finanspolitikker i den kommende tid til

brug for forberedelsen af landenes stabilitets- og konver-

gensprogrammer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 16 af 56

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Der blev opnået politisk enighed med Europa-Parlamen-

tet i juni 2021 om forslaget til udvikling af sekundære

markeder for misligholdte lån. Det franske formandskab

ventes at forsøge at nå enighed med Europa-Parlamentet

om forslaget om realisering af sikkerhed for lån.

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde i oktober 2017 en meddelelse

om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indeholder

bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder en

gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indskyder-

garantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingelser

er opfyldte.

Der arbejdes som led i en styrkelse af bankunionen på

fremskridt med EDIS i sammenhæng med fremskridt

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 17 af 56

med andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen

for nye kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstil-

tag). Drøftelserne ventes at fortsætte i 1. halvår 2022.

Færdiggørelse af Basel Kommissionen har 27. oktober 2021 fremsat forslag om

III

revision af EU’s kapitalkravregler. Forslaget har bl.a. til

formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen

for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel

III), som har stor betydning for rammevilkårene for dan-

ske penge- og realkreditinstitutter.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et kapitalgulv, der

skal sikre et minimum af kapital i institutter, som benytter

såkaldt interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed, men kan i et vist omfang svække kapitalkravenes

risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at kapitalkra-

vene er højere for eksponeringer med større risiko for tab

og omvendt. Kapitalgulvet kan samtidig betyde et højere

kapitalkrav for de danske penge- og realkreditinstitutter.

Derudover indeholder forslagene emner, der ikke har

baggrund i Basel-anbefalinger. Det gælder bl.a. øget inte-

gration af bæredygtighedsrisici i reguleringen (såkaldte

ESG-risici), harmonisering af rammerne for tredjelands-

filialer, samt en harmonisering af visse krav fsva. tilsyn,

sanktioner og ledelsesmedlemmers egnethed.

Drøftelserne om forslagene er indledt i Rådet i 2. halvår

2021. Det franske formandskab ventes at fortsætte drøf-

telserne mhp. rådsenighed.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens har 20. juli 2021 fremsat forslag om nye

kæmpelse

EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder forslag om en

ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ændring af

EU’s hvidvaskdirektiv, ny hvidvaskforordning og

forslag

til forordning om pengeoverførsler. Forslagene bygger

bl.a. på rådskonklusioner fra november 2020 og en hand-

lingsplan fra Kommissionen fra maj 2020.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal bl.a. føre direkte

tilsyn med udvalgte

af EU’s største

og grænseoverskri-

dende kreditinstitutter og andre finansielle institutter,

hvor risikoen for hvidvask anses for størst. Myndigheden

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 18 af 56

skal derudover føre tilsyn med de nationale hvidvasktil-

synsmyndigheder og derigennem indirekte tilsyn med de

forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til direkte tilsyn.

Drøftelserne om forslagene er pågået i 2. halvår 2021.

Det franske formandskab ventes at fortsætte drøftelserne

mhp. rådsenighed.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen har i juli 2021 fremlagt en ny strategi for

tig finansiering

bæredygtig finansiering, herunder forslag til en EU-

ramme for grønne obligationer. Strategien er en del af

Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal).

Stra-

tegien bygger videre på Kommissionens handlingsplan

for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Forhandlingerne om forslaget om grønne obligationer er

igangsat i Rådet. Det franske formandskab ventes at fort-

sætte drøftelserne mhp. rådsenighed.

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed) (DORA)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Det franske formandskab ventes at forhandle med Eu-

ropa-Parlamentet om forslaget.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver (MICA)

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande uden yderligere tilladelse

(”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 19 af 56

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Det franske formandskab ventes at forhandle med Eu-

ropa-Parlamentet om forslaget.

Pakke på forsikringsom- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

rådet (revision af Solvens af nye forslag på forsikringsområdet. Pakken består af et

II mv.)

forslag til en revision af Solvens II-direktivet om udø-

velse af forsikringsvirksomhed, herunder en tilhørende

delegeret forordning (samlet ’Solvens II-reglerne’), samt

et forslag til et nyt direktiv for genopretning og afvikling

af forsikringsselskaber. Pakken indeholder også en med-

delelse, hvori Kommissionen bl.a. redegør for sine over-

vejelser vedr. en evt. harmonisering af reglerne for natio-

nale forsikringsgarantiordninger.

Drøftelserne om direktivforslagene er indledt i Rådet i 2.

halvår 2021. Det franske formandskab ventes at fortsætte

drøftelserne mhp. rådsenighed.

Pakke på kapitalmarkeds- Kommissionen har 25. november 2021 fremsat en pakke

området

af forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage til

den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder,

den såkaldte kapitalmarkedsunion.

Pakken indeholder forslag om i) et såkaldt fælles europæ-

isk adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og ikke-

finansielle oplysninger om europæiske virksomheder,

herunder om bæredygtighed, ii) revision af direktiver om

forvaltere af alternative investeringsfonde (”Alternative

Investment Fund Managers” –

AIFM) og kollektive in-

vesteringsinstitutter (”Undertakings for Collective In-

vestment in Transferable Securities” –

UCITS), iii) revi-

sion af forordningen om europæiske langsigtede investe-

ringsfonde (”European Long-Term Investment Funds”

ELTIF), iv) revision af regler om markeder for finansielle

instrumenter mhp. at øge gennemsigtighed i handlen med

finansielle instrumenter i EU, fx aktier og obligationer,

herunder ved at styrke incitamentet til at etablere udby-

dere af såkaldt konsolideret løbende handelsinformation

(”Consolidated Tape Provider” –

CTP).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 20 af 56

Det franske formandskab ventes at igangsætte drøftel-

serne mhp. rådsenighed.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale 137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework

økonomi

–

Implemente- (IF) har tilsluttet sig den aftale om international beskat-

ning, der blev indgået 8. oktober 2021. Landene bag af-

ring af OECD-aftalen

talen repræsenterer mere end 90 pct. af verdens BNP, og

aftalen indebærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til indkom-

sten i de største og mest profitable globale koncerner

(spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten (dvs. profit,

som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med

omsætning over 20 mia. euro beskattes i markedslandet.

Der forhandles fortsat i OECD om den tekniske ud-

møntning af spor 1.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2), som skal

sikre, at indkomsten i alle store multinationale koncerner

med omsætning på mindst 750 mio. euro betaler skat op

til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivfor-

slag til implementering af spor 2 om effektiv minimums-

beskatning af større multinationale koncerner.

Med forslaget lægges op til EU-implementering af de væ-

sentligste elementer af OECD-aftalens spor 2 om en ef-

fektiv minimumsbeskatning af større multinationale kon-

cerner. Kommissionens forslag lægger sig tæt opad

OECD's modelregler, idet Kommissionen dog mhp. at

sikre fri etableringsret foreslår en udvidelse af minimums-

beskatningens anvendelsesområde.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Det administrative skat-

tesamarbejde (Directive

of Administrative Corpo-

ration - DAC)

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til endnu en

revision af det administrative skattesamarbejde (DAC8).

Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-

lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-

vesteringsmidler som kryptoaktiver og elektronisk valuta.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 21 af 56

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 et forslag,

der skal bekæmpe skatteundgåelse ved brug af postkasse-

selskaber (dvs. juridiske enheder, der ikke har økonomisk

aktivitet eller substans, men som kun bliver brugt til at

opnå skattefordele eller til at facilitere skatteundgåelse).

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering 5. oktober 2021 er 9 lande på

sortlisten, mens 15 lande er på observationslisten.

Under det franske formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (muligvis ifm. marts-ECO-

FIN). Derudover vil det franske formandskab muligvis

arbejde videre med mulige styrkelser af listen, herunder

øget koordinering af de defensive foranstaltninger mod

lande på listen, udvikling af et nyt kriterium om informa-

tionsudveksling om reelle ejere af selskaber mv. (krite-

rium 1.4) samt muligvis en udvidelse af sortlistens geo-

grafiske anvendelsesområde.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner

om international beskatning, herunder god skatteforvalt-

ning i og uden for EU.

Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-

sion af Adfærdskodeksgruppens mandat.

Det er muligt, at det franske formandskab vil arbejde vi-

dere med revisionen af Adfærdskodeksgruppens mandat.

Moms i den digitale tids- Kommissionen forventes i løbet af 2022 at fremsætte en

pakke af forslag, der har til hensigt at tilpasse momssyste-

alder

met til den digitale tidsalder. Det forventes, at forslagene

vedrører regler for den momsmæssige behandling af plat-

forme, regler der muliggør, at alle virksomheder kun skal

registreres ét sted, samt regler vedrørende digitale moms-

rapporteringskrav.

ECOFIN ventes under fransk formandskab at drøfte ge-

nerelle forhold relateret til Kommissionens kommende

forslag, særligt i lyset af foreløbige erfaringer med de nye

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 22 af 56

nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg (e-handel),

som trådte i kraft 1. juli 2021.

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under fransk formandskab at

tivet

fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-

tivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Revision af reglerne for Kommissionen ventes under fransk formandskab at

privatpersoners grænse- fremsætte forslag til revision af reglerne for privatperso-

handel

ners grænsehandel.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen fremlagde i juli 2021 en større pakke

udmøntning af EU’s

med forslag til revision af EU's klima- og energiregule-

øgede 2030-klimamål

ring med henblik på at udmønte EU’s øgede 2030-kli-

mamål. Flere af disse vil ligeledes skulle drøftes med

inddragelse af ECOFIN. Dette gælder bl.a. forslag om

oprettelsen af en social klimafond, energibeskatningsdi-

rektivet, og CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Herud-

over er der forelagt forslag til en revision af EU’s kvote-

handelssystem samt et nyt separat kvotehandelssystem

for vejtransport og opvarmning af bygninger.

Kommissionen har ultimo december 2021, som en del

af en pakke med forslag til nye indtægtskilder til EU’s

budget, bl.a. fremsat forslag om nye indtægtskilder til

EU’s budget baseret på

provenu fra kvotehandelssyste-

met samt CO

-grænsetilpasningsmekanismen.

Under det franske formandskab vil ECOFIN udveksle

synspunkter om relevante forslag i pakken.

Forslag til etablering af Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til etable-

en social klimafond

ringen af en social klimafond, som lægges op til at blive

finansieret under EU’s budget.

Fonden skal ifølge Kommissionen overordnet have til

formål at bidrage til omstilling mod klimaneutralitet ved

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 23 af 56

at adressere sociale effekter som følge af at udvide kvo-

tehandel til vejtransport og bygninger, som det foreslås i

Kommissionens forslag

til revision af EU’s kvotehan-

delssystem (KOM (2021) 0551). Fondens specifikke mål-

sætning er at yde støtte til udsatte husholdninger, udsatte

transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab

Forslag til CO

-grænsetil- Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en CO

pasningsmekanismen

grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Adjustment

(CBAM)

Mechanism

–

CBAM)

Kommissionen foreslår at indføre en CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme for udvalgte sektorer. Forslaget har

overordnet til formål at adressere risikoen for drivhus-

gaslækage - det vil sige udflytning af CO

-intensiv pro-

duktion fra EU til tredjelande med en mindre ambitiøs

klimapolitik - samt at give producenter i tredjelandene et

økonomisk incitament til at omstille til en mere klima-

venlig produktion.

Med forslaget etableres en mekanisme i forbindelse med

import af visse varer fra lande uden for EU. Mekanismen

indebærer, at en importør skal betale en pris på drivhus-

gasudledningerne, der hidrører fra produktionen, med

henblik på at udligne CO

-prisen mellem indenlandske

–

og importerede varer. Prisen afspejler den kvotepris, som

virksomheder

pålægges i EU’s kvotehandelssystem.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte EU’s

2030-klimamål.

Forslaget indebærer konkret, at direktivets anvendelses-

område udvides (ny teknologi og energiprodukter an-

vendt ifm. passagerflyvning samt færgefart inden for

EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfritagelser i no-

gen grad afvikles.

Samtidig foreslår Kommissionen at omlægge minimums-

satserne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 24 af 56

minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebæ-

rer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energiproduk-

ternes energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfæl-

det i dag. Kommissionens foreslår ligeledes, at mini-

mumssatserne skal afhænge af energiprodukternes klima-

og miljøpåvirkning, idet produkter med højere klima- og

miljøpåvirkning indføres på højere trin for minimumssat-

ser.

Slutteligt foreslår Kommissionen, at minimumssatserne

indekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2023

Forløb/status

Rådet forventes at

vedtage retningslinjer for EU’s 2023-

budget i løbet af første kvartal 2022.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s bud-

get for 2023 i maj 2022, hvorefter Rådet fastlægger sin

position til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i

juli 2022 under tjekkisk formandsskab.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret sin årsrapport

gettet 2020

om implementeringen af EU-budgettet i 2020. Rappor-

ten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Eu-

ropa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler

Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2020-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i marts 2022 under fransk

formandskab.

Forslag om ordning for

Den Europæiske Unions

egne indtægter og forslag

til revision af EU’s fler-

årige finansielle ramme

for 2021-27

Kommissionen har i december 2021 fremlagt forslag om

ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Kommissionens forslag

til nye indtægtskilder til EU’s-

budget er baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvo-

tehandelssystem, provenu fra indførslen af en CO

-græn-

setilpasningsmekansime samt provenu fra implemente-

ringen af spor 1 i OECD-aftalen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 25 af 56

I sammenhæng hermed har Kommissionen fremlagt for-

slag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-27, herunder bl.a. mhp. at afholde udgifter til

forslaget om etablering af en social klimafond.

ECOFIN ventes at drøfte forslagene under fransk for-

mandskab.

Revision af finansforord- Kommissionen ventes at præsentere forslag til revision af

ningen

EU’s finansforordning, som sætter rammen for gennem-

førslen af EU’s budget. Forslaget ventes at præsenteres i

ultimo marts.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s forårsmøde 20.-22.

april 2022.

Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en ny HR-

strategi i begyndelsen af 2022.

HR Strategi

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 26 af 56

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 22 lande.

Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 18. januar 2022 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. Der er aktuelt ikke lagt op til

godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner på dette møde. Yderligere

forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt 1. halvår 2022 eller senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen, når genopretningsplanerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og mål

i deres genopretningsplaner. Kommissionen er ultimo 2021 påbegyndt processen med udbetalinger

på baggrund af opfyldte milepæle og mål.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april, 18. juni, 9. november og 7. december 2021, ligesom ECOFIN godkendte

de første 12 genopretningsplaner 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26. juli, 2 planer 6.

september, 1 plan 5. oktober og 3 planer 28. oktober 2021. Der henvises til tidligere samlenotater

og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folke-

tingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 27 af 56

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 26 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 28 af 56

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober for yderligere hhv.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 29 af 56

4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1

land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). For information om disse

lande henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6.

september, 5. oktober og 28. oktober 2021.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række lande med

godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investerin-

ger er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finan-

sierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er ind-

gået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 18. januar 2022 igen at gøre status for implementering af genop-

retningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Der er

aktuelt ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om gen-

opretningsplaner på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger ventes fremlagt 1. halvår 2022 eller senere.

Det er muligt, at Kommissionen i den forbindelse vil orientere om status for EU-

landenes betalingsanmodninger, hvor Kommissionen er påbegyndt udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2.

Udbetalingerne vil generelt ske i takt med, at landene opnår milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslutninger

om deres respektive genopretningsplaner. Kommissionen har op til to måneder til

at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning

om de en-

kelte udbetalinger

efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC).

Det er muligt, at Kommissionen også vil orientere om offentliggørelsen af Kom-

missionens genopretningsscoreboard

. Genopretningsscoreboardet skal ifølge for-

ordningen for genopretningsfaciliteten bl.a. løbende vise fremgang med implemen-

teringen af EU-landenes genopretningsplaner på baggrund af en række indikatorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

Kommissionen træffer beslutning ved en gennemførselsretsakt efter undersøgelsesproceduren.

Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse

af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til

det Det Europæiske Råd.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 30 af 56

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at genopretningsinstru-

mentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og

øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 31 af 56

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever

EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. no-

vember og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober,

28. oktober, 9. november og 7. december 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 32 af 56

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 33 af 56

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s

miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 34 af 56

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land Plan afleveret

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

16. juni

27. september

21. juni

2. juli

16. juni

30. april

15. oktober

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

8. juli

17. juni

5. oktober

4. oktober

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

0,5

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

10,0

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,6

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

5,1

2,3

1,7

0,1

0,2

0,1

0,03

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Udbetalinger

(mia. euro)

Lån Direkte støtte Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes

BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 35 af 56

Bilagstabel 2

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo 2021

BE CY DE DK

26 genopretningsplaner indsendt til

Kommissionen

22 planer vurderet af

Kommissionen

22 beslutningsforslag

vedtaget af Rådet

17 udbetalinger af forudbetalinger (i alt

ca. 54 mia. euro)

4 betalingsanmodninger indsendt til

Kommissionen

1 betalingsanmodning godkendt af

Kommissionen (i alt ca. 10 mia. euro)

CZ HR AT

SK RO MT

HU SE BG

Anm.: *Irland har ikke anmodet om forudbetaling

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 36 af 56

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner vedr. undersøgelsen for

bæredygtig vækst og varslingsrapporten for

2022 samt anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2022

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

1. Resume

ECOFIN ventes 18. januar 2022 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige under-

søgelse for bæredygtig vækst. ECOFIN ventes i konklusionerne bl.a. at dele Kommissionens vur-

dering af prioriteterne for den økonomiske politik i EU, herunder at den økonomiske genopretning

skal bidrage til den grønne omstilling samt overgangen til klimaneutralitet.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport un-

der proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende dybde-

gående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne ventes generelt at dele

Kommissionens analyse og vurderinger i varslingsrapporten, herunder at risikoen for ubalancer er

stigende efter COVID-krisen.

Endelig ventes eurolandene at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2022. Anbefalingerne ventes bl.a. at fokusere på behovet for at fremme genopretningen,

sikre robuste økonomier og videreudvikle

ØMU’en.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens undersøgelse for bære-

dygtig vækst og varslingsrapport med det ventede hovedindhold og noterer sig anbefalingerne til

euroområdet som helhed.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2022 blev indledt 24. november 2021 med offentliggørel-

sen af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (Annual

Sustainable

Growth Survey,

ASGS) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt

udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst skitserer de overordnede øko-

nomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU i 2022. Kommissionen udpeger

konkret bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk sta-

bilitet som prioriteter for det økonomiske samarbejde i 2022.

Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer for 2022 lægger op til dybde-

gående analyser af i alt 12 lande

, der i varierende grad vurderes at opleve risici

relateret til bl.a. gæld, konkurrenceevne og situationen i den finansielle sektor. Dan-

mark udpeges igen i år

ikke

til en dybdegående analyse.

Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sve-

rige og Tyskland.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 37 af 56

I anbefalingerne til euroområdet som helhed ventes eurolandene bl.a. anbefalet at

fremme en bæredygtig og retfærdig genopretning og styrke

ØMU’en.

Anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed vil danne baggrund for de landespecifikke anbe-

falinger til de enkelte eurolande som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-

landene, der ventes vedtaget i juni eller juli 2022.

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapporten og anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN 7. december 2021,

jf. samlenotat oversendt 24. november 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 18. januar 2022 vedtage konklusioner om Kommissionens

undersøgelse for bæredygtig vækst for 2022 og Kommissionens varslingsrapport

om makroøkonomiske ubalancer for 2022. Eurolandene skal desuden godkende de

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2022

På baggrund af prioriteterne i undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2022 vil

ECOFIN på mødet 18. januar 2022 vedtage rådskonklusioner med fokus på de

vigtigste økonomisk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne

ventes blandt andet at lægge vægt på følgende:

•

Rådet understreger, at den koordinerede EU-indsats mhp. at håndtere COVID-

19-krisen har været med til at sikre en bæredygtig genopretning. Rådet fremhæ-

ver risiciene relateret til den høje usikkerhed vedr. pandemiens udvikling, sti-

gende energipriser i EU og ustabile forsyningskæder.

•

Råder bifalder de økonomiske prioriteter i Kommissionens årlige undersøgelse

for bæredygtig vækst for 2022. Rådet er enig i, at de fire prioriteter

–

bæredygtighed,

produktivitet, retfærdighed

makroøkonomisk stabilitet

–

fortsat er lige aktuelle ift. at

opnå EU-målet om at sikre en mere bæredygtig, modstandsdygtig og retfærdig

økonomi.

•

Rådet understreger, at makroøkonomisk stabilitet kombineret med investerin-

ger og reformer fortsat er nøglen til en velfungerende ØMU og afgørende for

EU’s økonomi.

Rådet bifalder, at der er fokus på de økonomiske konsekvenser

af miljøforringelser og klimaforandringer samt behovet for investeringer og re-

former på disse områder. Rådet fremhæver, at finansielle og strukturelle tiltag

kan komplementere hindanden og reducere makroøkonomiske sårbarheder og

skabe gode betingelser for holdbar vækst. Rådet er enig i, at styrkelse af kapital-

markedsunionen samt færdiggørelse af bankunionen vil styrke lånemulighe-

derne i økonomien og fremme private investeringer, hvilket kan bidrage til at

forbedre økonomisk, finansiel og social robusthed.

•

Rådet finder, at EU-landene fortsat skal være parat til at håndtere udviklingen i

pandemien med finanspolitikken under hensyntagen til udviklingen i genopret-

ningen og den generelle usikkerhed. Rådet opfordrer EU-lande til løbende at

evaluere deres støttetiltag og tilpasse dem til den økonomiske situationen samt

sikre finanspolitisk holdbarhed på mellem til lang sigt.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 38 af 56

•

Rådet er enig i, at EU-lande med lave og moderate gældsniveauer bør føre en

finanspolitik i 2022, der understøtter den økonomiske genopretning. EU-lande

med høje gældsniveauer bør anvende genopretningsfaciliteten til at finansiere

investeringer, der understøtter genopretningen samt grøn og digital omstilling,

og samtidig føre sund finanspolitik. Rådet fremhæver vigtigheden af at fremme

investeringer og sikre en vækstvenlig sammensætning af de offentlige finanser

og robuste finanspolitiske rammer, som kan understøtte vækst samt grøn og

digital omstilling.

•

Rådet noterer sig den forventede deaktivering af den generelle undtagelsesklau-

sul i 2023. Rådet ser frem til en rettidig drøftelse af Kommissionens ventede

finanspolitiske retningslinjer, der har til formål at facilitere koordinering af EU-

landenes finanspolitik, og som vil afspejle den globale økonomiske situation, de

enkelte EU-landes situationer samt drøftelserne vedr. de finanspolitiske ram-

mer.

•

Rådet opfordrer til at gennemføre reformer og investeringer, der styrker kon-

kurrenceevnen og jobskabelsen mhp. at øge beskæftigelse, produktivitet og in-

novation. Rådet er enig i, at et velfungerende indre marked med fair og effektiv

konkurrence i sig selv er en markant kilde til produktivitet i EU.

•

Rådet fremhæver, at det er vigtigt med hurtig og bred udbredelse af digital og

grøn teknologi for genopretningen og omstillingen i Europa. Rådet er enig i, at

forbedringer i energieffektivitet, og fortsatte investeringer i grøn omstilling er

nødvendige for at sikre overkommelige energipriser.

•

Rådet understreger, at retfærdighed skal være i hjertet af genopretningen efter

COVID-19-krisen samt den grønne og digitale omstilling. Rådet betoner, at den

industrielle omstilling og øgede investeringer i teknologi skal suppleres med in-

vesteringer i færdigheder mv., herunder især digitale færdigheder.

•

Rådet anerkender genopretningsfacilitetens potentiale ift. at bidrage til den øko-

nomiske genopretning og sikre en robust, grøn og digital EU-økonomi. Rådet

opfordrer til effektiv, rettidig og fuld implementering af genopretningsplanerne.

Rådet understreger behovet for fortsat at overvåge den økonomiske politik i

EU, herunder udviklingen i risici.

•

Rådet bifalder, at det europæiske semester igen vil facilitere koordinering af øko-

nomisk politik samt finans- og beskæftigelsespolitik i 2022, herunder med of-

fentliggørelsen af landerapporter og vedtagelse af landespecifikke anbefalinger.

Rådet anerkender nødvendigheden af at tilpasse det europæiske semester mid-

lertidigt til implementeringen af genopretningsfaciliteten og opfordrer til at sikre

sammenhæng og strømlining mellem begge processer.

•

Rådet opfordrer til at holde det europæiske semester fokuseret på økonomisk

politik samt finans- og beskæftigelsespolitik, i takt med at Kommissionen fort-

sætter med at integrere relevante verdensmål i det europæiske semester. Rådet

bifalder den fortsatte anvendelse af proceduren for makroøkonomiske ubalan-

cer til at adressere eksisterende og risici for nye makroøkonomiske ubalancer.

•

Rådet understreger vigtigheden af multilateral overvågning og tæt koordinering

af den økonomiske politik og opfordrer til en transparent dialog mellem Kom-

missionen og EU-landene i alle stadier af det europæiske semester og genopret-

ningsfaciliteten.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 39 af 56

•

Rådet vil fortsætte den igangværende evaluering af EU’s finanspolitiske rammer

mv. Rådet noterer sig Kommissionens intention om at offentliggøre mulige bud

på ændringer af EU’s finanspolitiske rammer mv. og anerkender at ændringer

af rammerne skal være baseret på konsensus, da EU-landene

og EU’s instituti-

oner i fællesskab er ansvarlige for, at EU’s finanspolitiske rammer mv. fungerer

effektivt.

Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2022

ECOFIN ventes ligeledes på mødet 18. januar 2022 at vedtage rådskonklusioner

vedr. varslingsrapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne om varslings-

rapporten ventes af lægge vægt på følgende:

•

Rådet anerkender, at økonomien i EU er i bedring efter COVID-19-krisen, om-

end de økonomiske udsigter er meget usikre i lyset af de stigende smittetal. Rå-

det noterer sig, at genåbningen har medført stigende efterspørgsel, men at akti-

viteten er begrænset af forsyningsudfordringer. Rådet anerkender, at pandemien

forværrede de makroøkonomiske risici og medførte ulighed og forskelle i øko-

nomierne i EU.

•

Rådet understreger vigtigheden af den fortsatte implementering af proceduren

for makroøkonomiske ubalancer og byder varslingsrapporten for 2022 velkom-

men. Rådet fremhæver vigtigheden af at opdage, forhindre og korrigere makro-

økonomiske ubalancer.

•

Rådet er generelt enige i varslingsrapportens vurdering af udviklingen i makro-

økonomiske ubalancer i EU og euroområdet. Rådet noterer, at den kraftige ned-

gang i 2020 afbrød korrektionen af makroøkonomiske ubalancer vedr. høj pri-

vat, offentlig og udenlandsk gæld. Der har været en markant stigning i privat og

offentlig låntagning mhp. understøtte økonomien. På det seneste har gældsra-

terne stabiliseret sig eller er begyndt at falde som følge af den økonomiske gen-

opretning og øget opsparing blandt virksomheder og husholdninger. Rådet an-

erkender at reduceret kvalitet af offentlige og private aktiver kan påvirke balan-

cerne i de finansielle institutioner.

•

Rådet anerkender, at pandemien midlertidigt har påvirket de eksterne balancer,

men ikke fundamentalt ændret betalingsbalancemønstrene. Rådet noterer sig, at

euroområdets betalingsbalanceoverskud faldt midlertidigt i 2020, men at over-

skuddet nu stiger igen. Rådet anerkender de vedvarende store betalingsbalance-

overskud i euroområdet som helhed, hvilket kan indikere, at der er plads til at

understøtte efterspørgslen. Rådet noterer sig, at betalingsbalanceoverskuddet

fortsat er højt i visse EU-lande, mens betalingsbalancen er faldet i nogle EU-

lande med en betydelig grænseoverskridende turisme.

•

Rådet noterer sig, at der har været yderligere aktivitet på boligmarkederne under

krisen, og at risikoen for overvurderede boligpriser er stigende, hvilket øger be-

kymringen især i de EU-lande, hvor husholdningernes gæld er høj. Rådet note-

rer sig, at konkurrenceevnen kan blive forværret med opsvinget som følge af

mangel på arbejdskraft og de aktuelt høje energipriser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 40 af 56

•

Rådet bifalder varslingsrapporten. Rådet er tilfreds med, at varslingsrapporten

inkluderer en fremadskuende vurdering af COVID-19-krisens potentielle kon-

sekvenser. Rådet minder om den fortsat betydelige økonomiske usikkerhed,

hvilket der skal tages højde for i læsningen af økonomiske prognoser.

•

Rådet noterer sig, at Kommissionen vil gennemføre dybdegående analyser for

12 EU-lande i 2022, hvilket er de samme lande, som Rådet vurderede til at have

ubalancer i 2021. Rådet noterer sig, at de dybdegående analyser vil vurdere,

hvordan eksisterende ubalancer har udviklet sig. Rådet er enig i behovet for at

overvåge udviklingen i risici i en række EU-lande, der ikke er udpeget til dybde-

gående analyser, herunder særligt risici vedr. udviklingen i boligpriser, konkur-

renceevne og betalingsbalancer.

•

Rådet understreger, at forebyggelse og reduktion af makroøkonomiske ubalan-

cer fortsat er afgørende. Rådet minder om, at forebyggelse og reduktion af

makroøkonomiske ubalancer forbedrer EU-landenes evne til at reagere på stød

til økonomien og understøtter økonomisk konvergens. Rådet noterer sig, at re-

duktionen af ubalancer også har positive afledte effekter på tværs af euroområ-

det og EU-landene.

•

Rådet er enig i, at genopretningsfaciliteten giver EU mulighed for at understøtte

genopretningen og komme styrket ud af krisen. Rådet anerkender, at rettidig,

fuld og effektiv implementering af genopretningsplanerne kan understøtte en

reduktion af ubalancer og mindske makroøkonomiske risici. Rådet opfordrer til

at gennemføre økonomisk-politiske tiltag mhp. at reducere ubalancer samt øge

produktiviteten og vækstpotentialet.

•

Rådet minder om, at Rådet vil drøfte proceduren for makroøkonomisk ubalance

som led i evalueringen af EU's økonomiske og finanspolitiske rammer.

Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022

Eurolandene vil på ECOFIN 18. januar 2022 også godkende økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som hel-

hed vil være med til at danne baggrund for eurolandenes stabilitetsprogrammer og

nationale reformprogrammer samt de landespecifikke anbefalinger for de enkelte

eurolande, der ventes offentliggjort i maj eller juni 2022. Eurolandene ventes at

godkende anbefalinger til euroområdet som helhed på linje med Kommissionens

udkast af 24. november 2021:

1. Eurolandene skal fortsat koordinere finanspolitiske tiltag for effektivt at under-

støtte en bæredygtig og retfærdig genopretning. Eurolandene bør i moderat om-

fang forsat understøtte økonomien med finanspolitikken i 2022 under hensyns-

tagen til de nationale offentlige finansers sundhed og midler fra genopretnings-

faciliteten. Finanspolitikken bør gradvist fokuseres mere på investeringer af høj

kvalitet, der fremmer en bæredygtig og retfærdig genopretning. Eurolandene

skal samtidig tilrettelægge finanspolitikken, så den kan benyttes til at håndtere

eventuelle nye risici forbundet med pandemien. Finanspolitikken bør generelt

være differentieret på tværs af eurolandene afhængigt af landenes konkrete situ-

ationer. Når de økonomiske forhold tillader det, bør fokus rettes mod at sikre

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 41 af 56

sunde og holdbare offentlige finanser på mellemlang sigt samtidig med, at inve-

steringerne fremmes.

Eurolandene anbefales også at fremme tiltag, der håndterer aggressiv skatte-

planlægning, -undgåelse og -unddragelse. Eurolandene bør arbejde for at be-

grænse usund konkurrence på skatteområdet samt implementere OECD's aftale

af 8. oktober 2021 om international beskatning. Eurolandene bør generelt flytte

skatten væk fra arbejde og i stedet fokusere på mindre forvridende skatter. Eu-

rolandene bør sikre effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder styrke op-

kvalificering. Eurolandene anbefales også at fremme arbejdsmarkedsdeltagelse

blandt udsatte grupper samt styrke dialogen med sociale parter og fremme bru-

gen af kollektive forhandlinger på arbejdsmarkedet.

Eurolandene bør fokusere på mere målrettet støtte til virksomheder, der er

kommet under pres pga. pandemien. Eurolandene bør også gennemføre tiltag,

der styrker insolvensrammerne mhp. effektiv håndtering af bl.a. konkurs og

gældsomlægning. Eurolandene anbefales at gøre fremskridt med at styrke kapi-

talmarkedsunionen, og her opnå hurtig enighed om Kommissionens forslag om

at støtte finansieringen af økonomien og forbedre investeringsmulighederne.

Eurolandene anbefales også at styrke effektiviteten og digitaliseringen af den

offentlige forvaltning, samt reducere de administrative byrder for virksomheder

og forbedre erhvervsklimaet. Det anbefales også at forbedre den nationale for-

valtning af de offentlige finanser.

Eurolandene anbefales ydermere at sikre finansiel stabilitet, herunder ved fort-

sat at håndtere misligholdte lån. Der skal arbejdes videre med at færdiggøre

bankunionen samt styrke euroens internationale rolle. Eurolandene bør støtte

de indledende analyser af muligheden for en mulig etablering af en digital euro.

Rådskonklusionerne vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrappor-

ten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed forberedes på teknisk niveau

frem til ECOFIN, og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede hoved-

indhold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og varslings-

rapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 42 af 56

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og varslings-

rapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens vars-

lingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at reducere økonomiske

risici og ubalancer og dermed bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. undersøgel-

sen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten.

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-

hed, der generelt ligger på linje med Kommissionens udkast af 24. november 2021.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold, der

generelt er på linje med regeringens prioriteter.

Regeringen kan generelt støtte prioriteterne i Kommissionens undersøgelse for bæ-

redygtig vækst for 2022. Regeringen ser derfor positivt på rådskonklusionernes op-

bakning til prioriteterne i undersøgelsen, herunder den fortsatte prioritering af bæ-

redygtighed og grøn omstilling i EU’s økonomiske samarbejde og genopretningen.

Regeringen finder det samtidig positivt, at EU-landene opfordres til at sikre sunde

og robuste økonomier mhp. at understøtte vækst, beskæftigelse og produktivitet.

Regeringen deler generelt vurderingerne i varslingsrapporten, herunder at Danmark

ikke vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer. Regeringen støtter ind-

satsen med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, så EU-landene bliver mere

robuste og bedre til at håndtere økonomiske tilbageslag, så de ikke medfører kriser

med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst

de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed. En række af de

nævnte anbefalinger, fx opfordringen til at arbejde videre med kapitalmarkedsuni-

onen, bankunionen og styrkelsen af euroens internationale rolle samt EU-imple-

menteringen af OECD-aftalen om international selskabsbeskatning er relevant for

alle EU27-lande. Arbejdet på disse områder skal ske under hensyntagen til det indre

marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 43 af 56

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslings-

rapport og udkast til euroområdeanbefalinger for 2022 blev oversendt Folketingets

Europaudvalg 24. november 2021 til orientering forud for ECOFIN 7. december

2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 44 af 56

Dagsordenspunkt 5:

Forberedelse af G20-møde for finansministre og

centralbankchefer, 17.-18. februar 2022

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 18. januar 2022 at drøfte overordnede fælles EU-holdninger til økonomiske og

finansielle emner under det indonesiske G20-formandskab forud for G20-mødet for finansministre

og centralbankchefer 17.-18. februar 2022, der er det første G20-møde under det indonesiske

G20-formandskab. Danmark er på G20-mødet repræsenteret gennem EU ved det franske EU-

formandskab og Kommissionen.

2. Baggrund

Indonesien overtog 1. december 2021 det roterende formandskab for G20 fra Ita-

lien. Hovedtemaet for det indonesiske G20-formandskab er

”Recover

together, recover

stronger”

med vægt på global solidaritet og lige adgang til teknologi, kapital og vacci-

ner. Konkret har G20-formandskabet følgende hovedprioriteter:

Stærkere global sundhedsinfrastruktur,

herunder samarbejde om globale sund-

hedsstandarder og lige adgang til bl.a. vacciner, vaccinepatenter og datade-

ling.

Bæredygtig energiomstilling,

herunder fokus på energisikkerhed samt global om-

stilling til bæredygtige energikilder.

Global digital omstilling,

herunder fokus på finansiel inklusion (dvs. adgang til

finansielle tjenester for alle), at sikre adgang til digital infrastruktur i fattige

lande, uddanne sårbare grupper i digitale færdigheder samt regulering af di-

gitale centralbankpenge.

G20-finansministrene og -centralbankcheferne skal drøfte økonomiske og finan-

sielle emner på løbende møder under det indonesiske G20-formandskab. Møderne

skal bidrage til at forberede G20-topmødet for stats- og regeringschefer, der afhol-

des 30.-31. oktober 2022 i Bali, Indonesien.

Senest fastlagde ECOFIN 5. oktober 2021 en fælles EU-holdning (Terms

of Reference)

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 13. oktober 2021. Den fælles

EU-linje til G20-møderne lagde bl.a. vægt på, at den globale genopretning er taget

til, men er ulige på tværs af lande og bl.a. er drevet af øget vaccinering, gradvis

genåbning og finanspolitisk stimulus i særligt de avancerede økonomier. Den fælles

EU-linje støttede særligt drøftelser om klimapolitik, herunder skattepolitik og CO2-

prissætning, og understregede vigtigheden af hurtigt at implementere effektive kli-

matiltag. Der henvises generelt til samlenotat vedr. ECOFIN 5. oktober 2021, der

blev oversendt til Europaudvalget 23. september 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at drøfte overordnede fælles EU-holdninger til økonomiske og

finansielle emner under det indonesiske G20-formandskab forud for G20-mødet

for finansministre og centralbankchefer 17.-18. februar 2022. Danmark er repræ-

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 45 af 56

senteret gennem EU ved det franske EU-formandskab og Kommissionen. ECO-

FIN ventes på basis af drøftelsen af fælles EU-holdninger at give Rådets Økono-

miske og Finansielle Udvalg (EFC) mandat til at færdiggøre EU’s position til G20-

mødet.

Holdningen ventes generelt at afspejle prioriteringer i den seneste fælles EU-hold-

ning til G20-mødet for finansministre og -centralbankchefer 13. oktober 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes bredt at støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 17.-18. februar

2022 i forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 17.-18. februar 2022 i

forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet med økonomisk gen-

opretning og en effektiv håndtering af pandemien, samt at G20 skal bidrage til at

fremme den grønne omstilling af verdensøkonomien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 46 af 56

Dagsordenspunkt 6:

Implementering af EU-instrument til

understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

KOM(2021) 825 og KOM(2022) 03

1. Resume

Kommissionen har hhv. 21. december 2021 og 4. januar 2022 fremsat forslag til ændring af

implementerende retsakter om lån til hhv. Ungarn og Portugal under EU-instrument til finansiel

assistance til nationale lønkompensationsordninger mv. (SURE).

For Ungarn er der tale om en forhøjelse af lånet på ca. 0,15 mia. euro og ændringer, så lånet kan

finansiere både eksisterende og nye tiltag. For Portugal er der tale om ændringer, så lånet kan

finansiere en række nye tiltag (lånebeløbet forhøjes ikke).

Forslagene vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene ventes generelt at støtte forsla-

gene. Fra dansk side vil man ligeledes kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslagene.

Der ventes godkendelse i Rådet på teknisk niveau i løbet af januar eller februar 2022.

I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og er tildelt lån under SURE for samlet ca. 94,3

mia. euro ud af en samlet pulje på 100 mia. euro, hvoraf aktuelt ca. 89,6 mia. euro er udbetalt.

Når forhøjelsen af lån til Ungarn er godkendt af Rådet, vil det samlede tildelte lånebeløb udgøre

ca. 94,4 mia. euro.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 18. januar 2022.

2. Baggrund

EU-landene vedtog i maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansierings-

instrument til at yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk udfordret

i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger mod ledighed

såsom lønkompensationsordninger

o.l. tiltag (”Support to mitigate Unemployment

Risks in an Emergency” –

SURE).

Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-

fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,

der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-

timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.

Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske

og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020

Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020 og Kommissionens hjemmeside om SURE:

https://eur-

lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672, SURE | Europa-

Kommissionen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 47 af 56

som en

direkte

følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til

at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19.

Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-

landene samlet set, hvilket omfatter alle SURE-lån, inkl. supplerende lån. Assistan-

cen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår og bliver tilvejebragt af Kom-

missionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv. (udstedelse af obligationer

mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i nationale garantier fra hvert

EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør tilsammen 25 mia. euro.

Danmarks nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3 pct. af 25 mia. euro, dvs.

ca. 0,575 mia. euro (svarende til ca. 4,3 mia. kr.).

SURE trådte i kraft i august 2020, efter at EU-landene hver især havde etableret

deres respektive nationale garantier under SURE.

Det bemærkes, at det i SURE-forordningen fremgår, at det lægges til grund, at EU-

lande, som modtager finansiel assistance under SURE, respekterer EU’s grundlæg-

gende rettigheder. Det omfatter også enhver form for diskrimination. Kommissio-

nen skal gennemgå de tiltag, som lånene finansierer, mhp. at sikre, at tiltagene ikke

er i strid med EU's grundlæggende rettigheder.

3. Formål og indhold

Kommissionen har hhv. 21. december 2021 og 4. januar 2022 fremsat forslag til

ændring af implementerende retsakter om tildeling af SURE-lån til hhv. Ungarn og

Portugal. For Ungarn er der tale om en forhøjelse af lånet på ca. 0,15 mia. euro og

ændringer, så lånet kan finansiere både eksisterende og nye tiltag,

jf. tabel 1.

For

Portugal er der tale om ændringer, så lånet kan finansiere en række nye tiltag (låne-

beløbet forhøjes ikke). De to modtagerlande kan generelt anvende SURE-lån til

finansiering af nationale midlertidige lønkompensationsordninger mv. etableret i ly-

set af COVID-19, herunder sundhedsrelaterede udgifter.

Det bemærkes, at der tidligere (i april 2021) er besluttet lignende forhøjelser af til-

delte SURE-lån til Belgien, Cypern, Grækenland, Letland, Litauen og Malta.

Tabel 1

SURE-lån til Ungarn og Portugal

Land

Ungarn

Portugal

Samlet

Forslag fremsat

21. december 2021

4. januar 2022

Tidligere tildelte Supplerende SURE-

SURE-lån

lån

0,50 mia. euro

5,93 mia. euro

6,44 mia. euro

0,15 mia. euro

Samlede SURE-lån

0,65 mia. euro

5,93 mia. euro

6,59 mia. euro

Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. euro.

Kilde: Kommissionen

Modtagerlandene ventes generelt via SURE-lånene at kunne opnå finansiering på

mere attraktive vilkår, end de vil kunne på egen hånd. Renten, modtagerlandene

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 48 af 56

betaler for lånene, svarer således til renten, som Kommissionen skal betale for at

fremskaffe lånene gennem udstedelse af obligationer mv., hvilket generelt sker på

attraktive vilkår, givet sikkerhedsstillelsen fra alle EU-lande. Derudover betaler

modtagerlandene gebyrer og andre omkostninger forbundet med finansieringen.

I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og er tildelt lån under SURE for samlet

ca. 94,3 mia. euro, hvoraf aktuelt ca. 89,6 mia. euro er udbetalt,

jf. bilag 1.

Når for-

højelsen af lån til Ungarn er godkendt af Rådet, vil det samlede tildelte lånebeløb

udgøre ca. 94,4 mia. euro.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller forslag til im-

plementerende retsakter vedr. SURE-lån til modtagerlande.

Rådet orienterer Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel assi-

stance til EU-lande.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-

ser. SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en

forventning om aktivering af garantien og tab som følge heraf, og har ikke i sig selv

direkte statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres

lån under SURE, og garantien aktiveres, vil garantistillelsen have negative statsfi-

nansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

SURE-forordningen kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i andre EU-lande og styrke det indre marked i sin helhed, hvilket

kan have positive afsmittende effekter i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte forslagene.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 49 af 56

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tilslutte sig den enighed om ændring af beslutninger om SURE-lån

til de to modtagerlande, der kan opnås på grundlag af Kommissionens forslag.

Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande

kommer bedst muligt ud af COVID 19-krisen. SURE kan bidrage til økonomisk

stabilitet og til at mindske de økonomiske konsekvenser af krisen i modtagerlande.

Regeringen arbejdede i forhandlingerne om SURE-forordningen for danske inte-

resser iht. Folketingets Europaudvalgs mandat af 6. april 2020. I den forbindelse

har regeringen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finan-

sielle assistance, respekterer EU’s

grundlæggende rettigheder, som også omfatter

enhver form for diskrimination.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19.

maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.

Forslag til implementerende retsakter vedr. SURE-lån til modtagerlande er forelagt

Folketingets Europaudvalg i form af skriftlige orienteringer 17. september 2020, 22.

oktober 2020 og 23. november 2020 samt i kraft af samlenotat ifm. ECOFIN 16.

marts og 16. april 2021.

Status på gennemførelse af SURE er forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering ifm. ECOFIN 5. oktober 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 50 af 56

Bilag 1

–

SURE

–

tildeling og udbetaling af lån til modtagerlande, januar 2022

I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og modtaget lån under SURE for

samlet ca. 94,3 mia. euro, hvoraf aktuelt ca. 89,6 mia. euro er udbetalt,

jf. tabel 2.

SURE-lånene er tildelt via rådsbeslutninger om de respektive landes lån truffet i

perioden september 2020

–

april 2021.

Hvert modtagerlands lån under SURE skal have en gennemsnitlig løbetid på højst

15 år og udbetales i rater. Lånene er til rådighed for udbetaling i en periode på 18

måneder fra rådsbeslutningen om SURE-lån.

Tabel 2

SURE

–

tildeling og udbetaling af lån til modtagerlande, januar 2022

Land

Belgien*

Bulgarien

Cypern*

Estland

Græken-

land*

Irland

Italien

Kroatien

Letland*

Litauen*

Malta*

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Ungarn**

SAMLET

Rådsbeslutning om

SURE-lån

25. september 2020

22. marts 2021

25. september 2020

4. december 2020

25. september 2020

23. oktober 2020

Tildelte SURE-lån Udbetalte SURE-lån Andel af udbetalte SURE-lån

8,20 mia. euro (0,39

mia. euro)

0,51 mia. euro

0,60 mia. euro (0,12

mia. euro)

0,23 mia. euro

5,27 mia. euro (2,54

mia. euro)

2,47 mia. euro

27,44 mia. euro

1,02 mia. euro

0,31 mia. euro (0,11

mia. euro)

0,96 mia. euro (0,35

mia. euro)

0,42 mia. euro (0,18

mia. euro)

11,24 mia. euro

5,93 mia. euro

4,10 mia. euro

0,63 mia. euro

1,11 mia. euro

21,32 mia. euro

2,00 mia. euro

0,50 mia. euro

94,27 mia. euro

8,20 mia. euro

0,51 mia. euro

0,60 mia. euro

0,23 mia. euro

5,27 mia. euro

2,47 mia. euro

27,44 mia. euro

1,02 mia. euro

0,31 mia. euro

0,96 mia. euro

0,42 mia. euro

8,24 mia. euro

5,41 mia. euro

3,00 mia. euro

0,63 mia. euro

1,11 mia. euro

21,32 mia. euro

2,00 mia. euro

0,50 mia. euro

89,62 mia. euro

100 pct.

73 pct.

91 pct.

73 pct.

100 pct.

95 pct.

Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. euro. * SURE-lånene til Belgien (ca. 0,39 mia. euro), Cypern (ca. 0,12

mia. euro), Grækenland (ca. 2,54 mia. euro), Letland (ca. 0,11 mia. euro), Litauen (ca. 0,35 mia. euro) og Malta

(ca. 0,18 mia. euro) er forhøjet med rådsbeslutninger af 23. april 2021 (forhøjelsen angivet i parentes). ** Tal

indeholder ikke forslaget om forhøjelse af lån til Ungarn, hvor rådsbeslutning endnu udestår. Det eksisterende

lån er på ca. 0,50 mia. euro. Forhøjelsen er på ca. 0,15 mia. euro. Det samlede lån, efter godkendelse, bliver ca.

0,65 mia. euro.

Kilde: Kommissionen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 51 af 56

Dagsordenspunkt 7:

Makrofinansiel assistance til Moldova 2022-2024

KOM(2022)04

1. Resume

Kommissionen fremlagde 4. januar 2022 på opfordring af Moldova et forslag om makrofinansiel

assistance (MFA) til Moldova på op til 150 mio. euro, hvoraf 120 mio. euro er i form af lån og

30 mio. euro er i form af gavebistand. Udgifterne forbundet med assistancen vurderes at blive

afholdt inden for EU’s eksisterende budgetrammer.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN

18. januar 2022, men ventes snart vedtaget på teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 4. januar 2022 et forslag om makrofinansiel assistance

(MFA) til Moldova på op til 150 mio. euro, hvoraf 120 mio. euro er lån, og 30 mio.

euro er gavebistand. Kommissionen lægger op til, at assistancen udbetales løbende

og ligeligt fordelt over tre år fra 2022-2024.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geogra-

fisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som

skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan

tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf. Moldova er omfattet

af EU’s naboskabspolitik

og er dermed berettiget til MFA.

Moldova har tidligere modtaget lån ifm. MFA-programmer fra EU. I september

2017 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet et MFA-program til Moldova på mak-

simalt 100 mio. euro, herunder op til 60 mio. euro i lån og op til 40 mio. euro i form

af gavebistand. Assistancen blev stillet til rådighed fra september 2017 til og med

juli 2020. 30 mio. euro blev udbetalt i oktober 2019 (20 mio. euro som lån og 10

mio. euro som gavebistand) og yderligere 30 mio. euro blev udbetalt i juli 2020 (20

mio. euro som lån og 10 mio. euro som gavebistand), mens den sidste udbetaling

ikke fandt sted pga. manglende overholdelse af programbetingelserne. I maj 2020

vedtog Rådet og Europa-Parlamentet endnu et MFA-program som led i at dæmpe

de økonomske effekter af COVID-19 pandemien, hvor der blev stillet lån for 100

mio. euro til rådighed til Moldova. Hele lånet blev udbetalt af to rater i november

2020 og oktober 2021.

Forslaget til yderligere MFA til Moldova begrundes med, at Moldova og landets

økonomi fortsat er mærkbart påvirket af de økonomiske konsekvenser af COVID-

19 pandemien, som er forværret af den aktuelle energikrise. Ligeledes er den øko-

nomiske krise blevet forværret af politisk ustabilitet i slutningen af 2020 og første

halvdel af 2021.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at Moldova har et betydeligt finansie-

ringsbehov, der ikke kan dækkes af eksisterende tilsagn om gavebistand eller lån fra

bl.a. IMF.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 52 af 56

Der ventes enighed om en rådsindstilling i 1. kvartal 2022, der generelt fastholder

Kommissionens forslag, herunder assistance på op til 150 mio. euro i form af dels

lån og dels gavebistand, der stilles til rådighed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af

det såkaldte aftalememorandum (Memorandum

of Understanding

- MoU), der fastsætter

de nærmere økonomisk-politiske betingelser, som MFA til Moldova vil være betin-

get af. Aftalememorandummet aftales mellem EU og Moldova, efter Rådet og Eu-

ropaparlamentet er nået til enighed om MFA til Moldova.

Forslaget om MFA til Moldova er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 212 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Moldova

Moldovas økonomi blev hårdt ramt af COVID-19-pandemien, hvor BNP faldt med

7 pct. i 2020,

jf. tabel 1.

BNP-væksten skønnes at udgøre 7,5 pct. i 2021, hvorved

BNP igen er over niveaet i 2019, og at blive 4,5 og 5,5 pct. i hhv. 2022 og 2023.

Udsigterne er dog behæftet med betydelig usikkerhed i lyset af de stigende energi-

priser og pandemiens udvikling, hvor knap 24 pct. af Moldovas befolkning er vac-

cineret.

Moldova står i en svær situation ift. de offentlige finanser og deres holdbarhed.

Inden pandemien var underskuddet på den offentlige saldo på 0,8 og 1,4 pct. af

BNP i hhv. 2018 og 2019. I 2020 faldt den offentlige saldo yderligere til -5,1 pct. af

BNP. Underskuddet ventes af stige til hhv. 5,2 og 6,0 pct. af BNP i hhv. 2021 og

2022. I 2023 skønnes underskuddet igen reduceret til 5,1 pct.

Det store offentlige underskud i 2020 har betydet, at Moldovas offentlige gæld steg

fra 27,9 pct. af BNP i 2019 til 35,0 pct. af BNP i 2020. Især udlandsgælden er vokset

og udgjorde i 2020 over halvdelen af den samlede offentlige bruttogæld. Bruttogæl-

den ventes at stige i de kommende år til 42 pct. af BNP i 2023.

IMF estimerer, at Moldova har et udækket finansieringsbehov (dvs. et behov, der

ikke allerede er dækket af ydelser og lån fra IMF og Verdensbanken) på knap 0,5

mia. euro i 2021-2025.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 53 af 56

Tabel 1

Makroøkonomiske indikatorer, Moldova

2018

Nationale nøgletal

Realvækst i BNP (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Inflation (pct.)

BNP pr. indbygger (USD)

Ledighed (pct.)

4,3

2,7

3,6

4.196

3,1

3,7

2,6

4,8

4.464

5,1

-7,0

2,6

3,8

4.522

3,8

7,5

2,5

4,0

4.791

5,5

4,5

2,5

6,2

5.240

3,0

5,5

2,4

5,0

5.729

3,0

5,8

2,4

5,0

6.288

3,0

5,4

2,3

5,0

6.884

3,0

2019

2020

2021*

2022*

2023*

2024*

2025*

Offentlige finanser

Offentlige indtægter inkl. bistand

(pct. af BNP)

Offentlige udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig bruttogæld (pct. af BNP)

- Heraf udlandsgæld (pct. af BNP)

30,1

31,0

-0,8

30,3

17,3

29,9

31,4

-1,4

27,9

15,8

30,4

35,5

-5,1

35,0

20,3

31,8

37,0

-5,2

37,1

22,0

31,6

37,6

-6,0

40,0

22,7

32,2

37,2

-5,1

42,0

23,6

32,5

36,7

-4,1

42,9

24,0

32,8

36,6

-3,8

42,5

22,8

Ekstern situation

Betalingsbalancens løbende poster

(pct. af BNP)

International valutareserve i slutningen

af perioden, brutto (mia. USD)

- I måneder af næste års import *

Udenlandske investeringer (pct. af

BNP)

Nominel valutakurs (gns. lei/USD)

-10,6

3,0

5,4

2,3

16,8

-9,3

3,1

6,2

3,9

17,6

-7,5

3,8

6,1

1,3

17,3

-11,3

4,3

6,5

1,8

-10,2

4,1

5,8

1,9

-9,4

3,9

5,2

1,9

-8,8

3,6

4,7

2,1

-8,2

3,4

4,2

2,1

Anm.: Tal for 2021-2025 er skøn.

*Det betyder fx, at valutareserven i 2018 ville kunne dække finansieringen af Moldovas import af varer og

tjenester de første 5,4 måneder af 2019.

Kilde: Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken.

Formålet med den foreslåede MFA er således at hjælpe Moldova med at dække en

del af finansieringsbehovet i 2022-2024 mhp. at mindske de kortsigtede risici rela-

teret til udviklingen på betalingsbalancen og de offentlige finanser. Den foreslåede

MFA på 150 mio. euro vil dække ca. 40 pct. af finansieringsbehovet. Låneprogram-

met ventes hertil også at kunne understøtte reformer i Moldova, herunder de refor-

mer, der aftales med EU som betingelser for assistancen,

jf. nedenfor.

Overensstemmelse med EU’s støtte til

Moldova og retningslinjer for MFA

Kommissionen vurderer, at de politiske og økonomiske betingelser for MFA til

Moldova er opfyldt.

Kommissionen vurderer således, at den foreslåede MFA er i overensstemmelse med

de såkaldte Genval-kriterier. Genval-kriterierne indebærer, at MFA skal være af eks-

traordinær karakter, at MFA skal komplementere finansiering fra IMF og Verdens-

banken samt være betinget af opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske

betingelser samt demokratiske værdier, respekt for menneskerettigheder og rets-

statsprincippet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 54 af 56

Kommissionen begrunder, at forslaget til MFA på op til 150 mio. euro skal være en

kombination af lån og gavebistand med at:

Moldova har en relativt lav indkomst

pr. indbygger,

IMF har vurderet, at udviklingen i Moldovas offentlige gæld er

holdbar, og

Moldova er vurderet egnet til at modtage dele af støtten fra IMF og

Verdensbankens på særligt lempelige vilkår. Kommissionen anfører, at Moldova

dermed opfylder kriterierne for at modtage MFA i form af gavebistand. Kommis-

sionen vurderer samlet set, at assistancen til Moldova bør ydes som en sammensæt-

ning af lån og gavebistand, som desuden tager EU’s budgetmæssige rammer og den

generelle ustabile offentlige forvaltning i Moldova i betragtning.

Betingelser forbundet med MFA

MFA til Moldova er betinget af eksistensen og den løbende opfyldelse af et IMF-

program. Denne betingelse er opfyldt for Moldova, hvor

IMF’s bestyrelse

20. de-

cember 2021 godkendte et låneprogram til Moldova på ca. 564 mio. USD (knap.

500 mio. euro).

MFA til Moldova vil ligeledes være betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-

politiske betingelser fastlagt i aftalememorandummet, som aftales mellem Moldova

og EU. Dette aftalememorandum ventes at fokusere på gennemførelse af politikker,

der adresserer svagheder i Moldovas økonomi, forvaltning af offentlige finanser,

erhvervsklimaet, det sociale sikkerhedsnet, energisektoren samt retsvæsnet. Kom-

missionen vil, som med de tidligere MFA-programmer, skulle stå for den løbende

overvågning af Moldovas MFA-program med inddragelse af EU-landene.

Risici forbundet med MFA til Moldova

Kommissionen vurderer, at der er risici forbundet med energisituationen i Mol-

dova, herunder forholdet til Gazprom og Rusland. Kommissionen vurderer, at der

er en risiko for, at Gazprom ophæver kontrakten om levering af gas til Moldova, i

tilfælde af at Moldova ikke rettidigt lever op til kontraktens forpligtigelser. Dette

kan føre til en længerevarende energikrise samt økonomisk og politisk krise med

risiko for, at Moldova ikke kan leve op til MFA-betingelserne. Ligeledes kan afspo-

ring af den nuværende reformagenda risikere at bringe det igangværende IMF-pro-

gram i fare, hvilket kan skade Moldovas makroøkonomiske stabilitet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til

Moldova kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 55 af 56

Forslag om MFA har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-bevil-

lingerne til MFA. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Moldova tilføres

garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr.

480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande.

I dette tilfælde med et lån på 120 mio. euro vil i alt 10,8 mio. euro således skulle

tilføres garantifonden.

Det foreslåede MFA-lån til Moldova på 120 mio. euro forudsættes dækket inden

for rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Ved forslaget om MFA-lån til Moldova får Kommissionen tildelt beføjelser til at

optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle

låneprovenuet til Moldova på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de lån, som

Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for

EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Moldova ikke lever op til forpligtigelserne

over for EU ift. tilbagebetaling af MFA-lånet og garantien fra EU-budgettet aktive-

res.

Moldovas evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån vil have statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansierer ca.

2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 120 mio. euro garanterer

Danmark således for ca. 2,4 mio. euro (ca. 17,9 mio. kr.)

via EU’s budget.

Kommissionen lægger op til, at de 10,8 mio. euro, der skal overføres garantifonden,

samt gavebistanden på op til 30 mio. euro finansieres inden for de eksisterende

budgetmæssige rammer. DK finansierer som nævnt ca. 2 pct. af udgifterne i EU’s

budget og har således en finansieringsandel på ca. 0,6 mio. euro af gavebistanden.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Mol-

dova, i det omfang MFA bidrager til at understøtte Moldovas makroøkonomiske,

finansielle og politiske stabilitet, herunder sikre en holdbar betalingsbalanceudvik-

ling. På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Moldova, men også afledte positive effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. januar 2022, fra finansministeren

Side 56 af 56

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om MFA til Moldova på op til 150

mio. euro, hvoraf 120 mio. euro er i form af lån, og 30 mio. euro er i form af gave-

bistand. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at understøtte Moldovas

reformproces og bidrage til økonomisk vækst og stabilitet i landet.

Regeringen lægger vægt på, at de moldoviske myndigheder lever op til de økono-

miske og politiske betingelser for MFA, der fastsættes i en aftale mellem EU og

Moldova (aftalememorandum), herunder gennemførelse af reformer og overhol-

delse af menneskerettigheder.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Moldova afholdes

inden for EU’s eksisterende budgetramme til MFA.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.