Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 57
Offentligt
2504035_0001.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
December 2021
Økonomisk
Redegørelse
Kl
December 2021
au
Økonomisk Redegørelse
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0003.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
December 2021
Kl
au
Økonomisk
Redegørelse
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0004.png
Økonomisk Redegørelse
December 2021
I tabeller kan afrunding medføre, at tallene
ikke summer til totalen.
Denne publikationen er udarbejdet af
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Omslag:
Tryk:
Foto:
Oplag:
Pris:
ISBN:
BGRAPHIC
Stibo Complete
iStock
900
150 kr. inkl. moms
978-87-94088-30-5
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Elektronisk publikation
Produktion: AbleDocs
ISBN: 978-87-94088-31-2
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets
hjemmeside fm.dk
S
VA
N
E
M
Æ
R
KE
T
Tryksag
5041 0004
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0005.png
Forord
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Danmark og dansk økonomi står dog i en helt anden situation end for blot et år siden. Vi har
en af de højeste vaccinetilslutninger i verden. I dag er over 75 pct. af befolkningen vaccineret,
og mange er ved at få det tredje stik. Det mindsker risikoen for alvorlige sygdomsforløb og
har stor betydning for samfundsøkonomien. Selvom regeringen har udvist rettidig omhu og
genindført restriktioner, er de ikke af samme karakter som sidste vinter. Det kan vi takke den
høje vaccinedækning for.
Vi kan i dag konstatere, at dansk økonomi indtil videre er kommet godt igennem coronakrisen
og er i stærk form. Der er ikke mange lande, hverken i EU eller i resten af verden, som kan
fremvise en bedre økonomisk udvikling end Danmark. Allerede i sommer oversteg aktivitet og
beskæftigelse niveauet fra før coronakrisen, og siden da er den stærke fremgang fortsat.
Lønmodtagere, virksomheder, sundhedsvæsnet – hele det danske samfund – har været med
til at løfte Danmark ud af den økonomiske krise. Der er stadig virksomheder og brancher,
som har det svært, men samlet set er der i dag flere i beskæftigelse, end der nogensinde har
været. Og med under 90.000 ledige skal vi helt tilbage til før finanskrisen for at finde et lavere
tal.
Den stærke danske økonomi betyder, at der ikke længere er behov for, at finanspolitikken sti-
mulerer økonomien. Lige nu går det så stærkt, at virksomheder har sværere ved at rekruttere
arbejdskraft. Samtidig udfordres virksomhederne af længere leveringstider og høje priser på
energi og råvarer.
På trods af dette er der gode indikationer på, at den økonomiske fremgang vil fortsætte. Er-
hvervstilliden er høj. Husholdninger har sparet op under nedlukningerne, hvilket styrker købe-
lysten i den kommende tid. Dansk økonomi er robust uden ubalancer, og farten på boligmar-
kedet er aftaget. Samtidig er der udsigt til offentligt overskud i både 2022 og 2023, og den of-
fentlige sektor har større aktiver end gæld.
Under coronakrisen førte vi en historisk ekspansiv finanspolitik, hvilket understøttede arbejds-
pladser og virksomheder. Det var det ansvarlige at gøre. Men en ansvarlig finanspolitik gæl-
der både i gode og dårlige tider. Derfor har regeringen sammen med et flertal, der rækker
hen over midten i dansk politik, indgået en finanslovaftale, som fjerner foden fra speederen i
dansk økonomi. Det bidrager til, at højkonjunkturen med høj beskæftigelse og lav ledighed
kan fortsætte i de kommende år.
De seneste måneder viser tydeligt, hvor hurtigt udviklingen i sundhedssituationen kan vende.
I september havde vi omkring 300-600 nye smittetilfælde dagligt, og nu ser vi de højeste
smittetal under hele pandemien. Spredningen af den nye, bekymrende virusvariant omikron
skaber fornyet usikkerhed.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0006.png
Selvom vi ikke kan sige os fri for pandemien, er det vigtigt at se fremad. Regeringen vil med
sit reformudspil
Danmark kan mere
gøre Danmark rigere, grønnere og dygtigere i de kom-
mende år. Danmark står stærkt. Men vi skal stå endnu stærkere, når vi kigger 10 år frem.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Nicolai Wammen
Finansminister
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0008.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
Indhold
1.
Sammenfatning .............................................................................................................
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede.............................................................................
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ..........................................................
1.3 Bilagstabel ..........................................................................................................
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet ............................................
2.1 Pandemien har reduceret den økonomiske aktivitet, men i mange lande
er aktiviteten genoprettet ....................................................................................
2.2 Arbejdsmarkederne er godt på vej mod før-krise-niveau ...................................
2.3 Stort opsparingsoverskud i husholdninger, men tegn på en vis
normalisering i både opsparing og forbrug .........................................................
2.4 Industriproduktion og investeringer er generelt kommet sig relativt hurtigt........
2.5 Verdenshandlen med varer er hurtigt kommet sig, men udfordringer med
de globale forsyningskæder ...............................................................................
2.6 Ekspansiv finanspolitik har holdt hånden under økonomierne, men også
forværret de offentlige finanser...........................................................................
2.7 Udsigt til begrænsede eftervirkninger af den økonomiske krise ........................
11
11
20
26
29
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2.
30
34
38
41
43
44
46
3.
Husholdningerne ...........................................................................................................
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug ..........................................................
3.2 Forbrugerpriser ...................................................................................................
3.3 Boligmarkedet .....................................................................................................
Virksomhederne ............................................................................................................
4.1 Produktion og produktivitet .................................................................................
4.2 Erhvervsinvesteringer .........................................................................................
49
49
58
61
73
73
85
4.
5.
Arbejdsmarkedet ........................................................................................................... 95
5.1 Beskæftigelsen ................................................................................................... 95
5.2 Ledighed ............................................................................................................. 106
5.3 Løn ...................................................................................................................... 112
Udenrigshandel .............................................................................................................
6.1 Eksport ................................................................................................................
6.2 Import ..................................................................................................................
6.3 Betalingsbalance ................................................................................................
121
121
128
130
6.
7.
International økonomi og finansielle markeder .............................................................
7.1 International økonomi .........................................................................................
7.2 Finansielle markeder og pengepolitik .................................................................
7.3 Risici ...................................................................................................................
135
135
147
152
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Bilagstabeller........................................................................................................................ 197
Redaktionen er afsluttet 15. december 2021.
Offentlige finanser og finanspolitik................................................................................
8.1 Den faktiske offentlige saldo.................................................................................
8.2 Den strukturelle saldo ...........................................................................................
8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner ........................................................
8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ................................................
8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ......................................................................
8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov ..............................................
Bilag 8.1 De offentlige udgifter og indtægter .....................................................................
Bilag 8.2 Beregning af strukturel saldo 2020-2023 ...........................................................
Bilag 8.3 Engangsforhold i 2020-2023 ..............................................................................
8.
159
160
163
168
170
174
178
183
191
195
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0012.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0013.png
1. Sammenfatning
Coronapandemien er i løbet af efteråret og vinteren blusset op igen i både ind- og udland, og her-
hjemme er der blandt andet indført restriktioner på nattelivet. Udviklingen understreger, at pandemien
ikke er overstået, og at der også vil være afledte økonomiske konsekvenser af smitteudviklingen for
dele af økonomien. Det videre forløb for pandemien og spredningen af en ny, bekymrende virusvari-
ant indebærer stor usikkerhed om det fremadrettede forløb for dansk økonomi og international øko-
nomi, herunder også gennem mulige forstyrrelser i de globale forsyningskæder.
Danmark og dansk økonomi står imidlertid i en helt anden situation end for blot et år siden. Over 75
pct. af befolkningen er i dag vaccineret, og dansk økonomi er i løbet af kort tid kommet tilbage i en
højkonjunktur med høj beskæftigelse og lav ledighed. Flere er i job end nogensinde før, og ledighe-
den er den laveste i 12 år. Der er umiddelbart gode muligheder for, at fremgangen i aktivitet og be-
skæftigelse kan fortsætte trods et fortsat pres på arbejdsmarkedet,
jf. figur 1.1.
Husholdningerne har under coronapandemien sparet ekstraordinært meget op som følge af færre for-
brugsmuligheder, erhvervstilliden er generelt høj, og det højere aktivitetsniveau er bredt funderet på
tværs af brancher. Dansk økonomi er således indtil videre kommet hurtigt og forholdsvis uskadt igen-
nem coronakrisen. Samtidig er der ikke opstået klare ubalancer i økonomien, som vil kræve efterføl-
gende genopretning. Ikke desto mindre er presset på økonomiens ledige ressourcer øget, og be-
grænsninger på produktionssiden sætter grænser for væksttempoet.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 1.1
Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur med stigende beskæftigelse
Beskæftigelse, 1.000 personer
3.400
3.200
3.000
2.800
2.600
2.400
1980
1983
1986
1989
1992
1995
1998
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
2022
Beskæftigelse, 1.000 personer
3.400
3.200
3.000
2.800
2.600
2.400
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede
Kl
au
Anm.: Skraveringer angiver perioder med højkonjunktur. Den stiplede linje angiver skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
11
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0014.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Ud over et stramt arbejdsmarked oplever mange virksomheder mangel på materialer på grund af fla-
skehalse i de globale forsyningskæder og stor global vareefterspørgsel. Ydermere har blandt andet
vejrforhold og høj efterspørgsel været med til at skubbe energipriser op og derved øget både produk-
tionsomkostningerne og inflationen. Det er med til at dæmpe fremgangen og øge usikkerheden.
Samtidig er der fortsat stor usikkerhed om det videre forløb for coronapandemien. Smittespredningen
er i løbet af efteråret og vinteren blusset op igen, og det har på tværs af lande ført til genindførelse af
restriktioner, der skal dæmpe smitteudviklingen. Behovet for restriktioner er blevet forstærket af frem-
komsten af virusvarianten omikron, som er mere smitsom, mens dens alvorlighed i forhold til, hvor
syge folk bliver, endnu er ukendt. Nødvendigheden af restriktioner skal ses i sammenhæng med de
potentielt større omkostninger, der ville være, hvis smitteudviklingen kom ud af kontrol og i givet fald
kunne føre til endnu større sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.
I prognosen er der lagt til grund, at smitteudviklingen vil bidrage til en lidt mere afdæmpet udvikling i
den økonomiske aktivitet i den kommende tid, herunder som følge af adfærdsændringer, indførte re-
striktioner og mulige, nye forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Dansk økonomi har under tidli-
gere smittebølger og indførelser af restriktioner vist sig modstandsdygtig, idet aktiviteten hurtigt er
blevet genoprettet efterfølgende. Den mulige afdæmpende effekt fra smitteudviklingen vurderes der-
med ikke at ændre fundamentalt på vækstudsigterne og udsigten til et fortsat højt pres i økonomien.
Dansk økonomi ventes på den baggrund at vokse med 2,8 pct. i 2022 og 2,1 pct. i 2023 efter en
BNP-vækst på 3,9 pct. i 2021. Aktivitetsfremgangen ventes frem mod 2023 at øge beskæftigelsen
med godt 75.000 personer fra et allerede højt niveau i 2021. Forventningen er fortsat en blød landing,
hvor væksttempoet gradvist aftager. Imidlertid er der også risiko for, at presset i økonomien vokser
yderligere i de kommende år, hvilket kan føre til en efterfølgende hård opbremsning, hvis presset i
økonomien bliver uholdbart stort. Finanslovsaftalen for næste år er i sig selv med til at dæmpe pres-
set i dansk økonomi,
jf. afsnit 1.2.
Udsigt til fortsat fremgang i dansk økonomi, men i et roligere tempo
Kl
12
au
Dansk økonomi er indtil videre kommet godt igennem coronakrisen både sundhedsmæssigt og øko-
nomisk. Danmark er blandt de lande, som har haft den mindste overdødelighed under pandemien, og
var blandt de lande, der først nåede før-krise-niveauet for økonomisk aktivitet og beskæftigelse,
jf.
kapitel 2.
Således oversteg aktiviteten allerede i 2. kvartal 2021 niveauet før pandemien, og yderli-
gere fremgang i 3. kvartal bragte BNP godt 2 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019 før coronakrisen,
jf.
figur 1.2.
Fremgangen betyder, at dansk økonomi er tilbage i en højkonjunktur, hvor aktiviteten i sam-
fundet ventes at ligge over det strukturelle niveau, og hvor der fortsat vil være et pres på økonomiens
ledige ressourcer.
Siden genåbningen i foråret 2021 har der især været en stor fremgang i det private forbrug,
jf. figur
1.3.
Husholdningerne har øget forbruget til et nogenlunde normalt omfang målt i forhold til deres ind-
komst, og der er tegn på, at tidligere forbrugsmønstre genoptages, idet især forbruget af tjenesteydel-
ser er steget. Muligheden for udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret 2020 og foråret 2021
har understøttet og stimuleret forbruget.
Fremgangen i dansk økonomi skal endvidere ses i sammenhæng med vækst på eksportmarkederne.
Danmark var blandt de første lande, der nåede før-krise-aktivitetsniveauet opgjort ved BNP. Men an-
dre lande er også godt på vej tilbage, hvilket gavner mulighederne for dansk eksport. Vareeksporten
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0015.png
Kapitel 1
Sammenfatning
har siden midten af 2020 været inde i en positiv udvikling, og de seneste tal tyder også på en forbed-
ret udvikling i tjenesteeksporten. Eksporten af tjenester ligger dog fortsat markant under niveauet før
pandemien som følge af rejserestriktioner og adfærdsrestriktioner, hvilket særligt har påvirket turist-
indtægterne.
Erhvervstilliden er steget til et forholdsvist højt niveau, og mange virksomheder har øget deres egen-
kapital under coronakrisen. Det giver et godt udgangspunkt for at øge investeringsomfanget i takt
med stigende kapacitetsudnyttelse i de kommende år. Generelt ser virksomhederne ud til at komme
godt gennem pandemien. I hårdt ramte brancher har hjælpepakkerne modvirket, at ellers levedygtige
virksomheder kunne være gået konkurs.
Kl
au
Fremgangen i dansk økonomi afspejles i en markant vækst i beskæftigelsen. Lønmodtagerbeskæfti-
gelsen nåede et rekordniveau i maj 2021 og er fortsat med at stige efterfølgende. I alt er beskæftigel-
sen for lønmodtagere steget med knap 120.000 personer fra januar til september i år. Det er markant
flere end tidligere ventet.
Beskæftigelsen er steget på tværs af brancher, og især har der været en stor fremgang i de brancher,
som tidligere var mest påvirkede af smitteudviklingen og restriktioner. Det gælder blandt andet hotel-
ler og restauranter, kultur og fritid samt handel og transport. Beskæftigelsen i disse brancher ligger nu
tæt på niveauet før pandemien. I andre brancher ligger beskæftigelsen på et noget højere niveau. Det
gælder især for bygge- og anlægssektoren, og samtidig var der i september godt 25.000 flere be-
skæftigede inden for sundhed og socialvæsen end før pandemien.
I takt med stigende beskæftigelse er ledigheden faldet til under 90.000 personer,
jf. figur 1.4.
Et
strammere arbejdsmarked viser sig også i antallet af stillingsopslag og ubesatte stillinger, og mange
virksomheder oplever rekrutteringsudfordringer,
jf. figur 1.5.
Fortsat fremgang i beskæftigelsen vil i
høj grad være betinget af en større arbejdsstyrke, da ledigheden ikke kan fortsætte med at falde i det
nuværende tempo. Arbejdsstyrken udvides i 2022 med op mod 35.000 personer, heraf hovedparten
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Indeks (4. kvartal 2019=100)
Indeks (4. kvartal 2019=100)
3. kvartal 2021 ift 4. kvartal 2019, pct.
-20 -15 -10
-5
0
5
10
Figur 1.2
BNP er tilbage på tidligere vækstspor
Figur 1.3
Store dele af efterspørgslen ligger over
niveauet før pandemien
110
105
100
110
105
100
95
90
85
80
75
Private erhvervsinvesteringer
95
90
85
80
75
Eksport af tjenester
Eksport af varer
Privat forbrug
BNP
2000
2005
2010
2015
2020
-20
-15
-10
-5
0
5
10
Kilde: Danmarks Statisik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
13
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0016.png
Kapitel 1
Sammenfatning
strukturelt. Den strukturelle stigning afspejler primært virkningen af senere tilbagetrækning og tilgan-
gen af udenlandsk arbejdskraft, der aktuelt udgør en vigtig buffer for arbejdsmarkedet. De gode be-
skæftigelsesmuligheder giver endvidere personer med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet mulig-
hed for at finde beskæftigelse i de kommende år.
Kl
au
Den hurtige fremgang i den globale efterspørgsel betyder samtidig, at mange virksomheder – især
inden for industrien – oplever mangel på materialer og udstyr i et omfang, så det udgør en begræns-
ning for produktionen,
jf. figur 1.6.
Manglen skal ikke kun ses i sammenhæng med tiltagende global
aktivitet, men også med midlertidige produktionsstop som følge af coronapandemien og flaskehalse i
de globale forsyningskæder. Presset kommer til udtryk i stigende priser på råvarer og andre input til
produktionen. Ydermere har der i efteråret været en voldsom stigning i energipriserne, især på gas og
elektricitet, til et betydeligt højere niveau end før pandemien. Flere faktorer har medvirket til denne
udvikling, herunder vejrforhold samt stigende efterspørgel efter gas i industrien og transportsektoren,
jf. kapitel 7.
De stigende priser øger virksomhedernes produktionsomkostninger, og det afspejles i producentpri-
serne, som måler producenternes salgspriser,
jf. figur 1.7.
Producentpriserne svinger typisk mere end
forbrugerpriserne, dels fordi producentpriserne kun udgør en del af detailleddets, dvs. forretninger-
nes, samlede omkostninger, og dels fordi detailleddet ikke lader midlertidige prisændringer på deres
varekøb slå direkte igennem på deres salgspriser. Stiger virksomhedernes omkostninger yderligere,
eller vedbliver de med at være høje over en længere periode, vil de højere produktionsomkostninger i
stigende grad blive væltet over i forbrugerpriserne. De højere energipriser påvirker også forbrugerpri-
serne direkte gennem fx udgifter til elektricitet og opvarmning af bolig samt udgifter til brændstof til
køretøjer. Det trækker i retning af mindre købekraft og en lidt mere afdæmpet forbrugsudvikling end
ellers.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
1.000 personer
1.000 personer
Pct. af virksomhederne
Pct. af virksomhederne
250
200
150
100
250
200
150
100
50
0
50
40
30
20
10
50
40
30
20
10
0
50
0
0
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
1998
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
Bruttoledige
Strukturelt niveau
Industri
Byggeri
Serviceerhverv
Figur 1.4
Ledighed er faldet til under 90.000 personer
Figur 1.5
Mange virksomheder oplever
rekrutteringsvanskeligheder
Anm.: I figur 1.4 angiver de stiplede årsniveauer det vurderede niveau for den strukturelle ledighed. Egen
sæsonkorrektion i figur 1.5.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0017.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.6
Stor mangel på materialer og udstyr
Pct. af virksomhederne
60
50
40
30
20
10
Pct. af virksomhederne
60
50
40
30
20
10
0
Figur 1.7
Fortsat moderat kerneinflation
Pct. (å/å)
8
6
4
2
0
Pct. (å/å)
40
30
20
10
0
Det er vurderingen, at en del af det aktuelle kapacitets- og prispres er ekstraordinært og af midlertidig
karakter, og at dette pres derfor efterhånden vil fortage sig. Underliggende vil en høj kapacitetsudnyt-
telse dog trække i retning af, at der fortsat vil være et pres på økonomiens ledige ressourcer i de
kommende år. Outputgabet forventes således at blive udvidet, så produktionen kommer til at ligge
godt 2 pct. over det neutrale niveau i 2022 og 2023,
jf. figur 1.8.
Det er omtrent på linje med størrel-
sen af outputgabet under højkonjunkturen i slutningen af 1990’erne, der endte med en forholdsvis
blød landing. Outputgabet forventes derimod at forblive mindre end under højkonjunkturen i 2005-
2007, hvor dansk økonomi blev overophedet, og hvor der tilmed opstod en boligprisboble.
Kl
Boligmarkedet har gennem coronakrisen haft en noget usædvanlig udvikling, idet efterspørgslen har
været meget stærk. Det kan blandt andet skyldes ændrede præferencer og færre forbrugsmuligheder
under pandemien. Noget boligefterspørgsel er på den baggrund givetvis blevet fremrykket, så salget
alene af den grund er mindre nu end i begyndelsen af 2021. Boligsalget synes at have fundet tilbage
til et mere normalt leje hen over efteråret, og boligprisstigningerne er aftaget,
jf. figur 1.9.
Boligpri-
serne forventes på den baggrund fortsat at udvikle sig afdæmpet i de kommende år, selvom dansk
økonomi er inde i en højkonjunktur, hvor boligpriserne ellers typisk vokser forholdsvis hurtigt. Denne
udvikling skal også ses i sammenhæng med en forventning om lidt højere renter.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-2
-4
-10
-20
0
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21
Industri
Byggeri
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Private serviceerhverv
Forbrugerpriser
Kerneinflation
Producentpriser (h. akse)
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.6. Producentprisindeks for varer i figur 1.7 belyser den totale prisudvikling i før-
ste omsætningsled for varer, der produceres i Danmark. Kerneinflationen viser inflationen opgjort ekskl. energi
og ikke-forarbejdede fødevarer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregnninger.
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
15
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0018.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.8
Presset i økonomien kommer til udtryk i et udvidet outputgab
Pct.
4
3
2
1
0
Pct.
4
3
2
1
0
Der er således ikke tegn på en boblelignende udvikling på linje med situationen i midten af 2000’erne.
Udviklingen adskiller sig også ved, at husholdningernes gældskvote fortsætter de seneste års ten-
dens til fald,
jf. figur 1.10.
Dermed er der ikke tegn på uholdbar låntagning, som kan skubbe boligef-
terspørgslen og forbruget op. Det reducerer i sig selv risikoen for en hård landing for dansk økonomi.
Fraværet af ubalancer, der ellers ville kræve efterfølgende genopretning, er med til at understøtte mu-
lighederne for fortsat økonomisk fremgang i de kommende år, hvor væksten især ventes at blive dre-
vet af det private forbrug og eksporten,
jf. figur 1.11.
Husholdningerne har en ekstra opsparing som
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-1
-2
-3
-4
-1
-2
-3
-4
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Anm.: Outputgabet måler forskellen mellem faktisk BNP og strukturelt BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 1.9
Mere afdæmpet boligprisudvikling
Pct. (å/å)
Figur 1.10
Husholdningernes gældskvote er faldet
Pct. af BNP
Pct. (å/å)
Pct. af BNP
30
25
20
15
10
5
0
30
25
20
15
10
5
0
150
140
130
120
110
100
150
140
130
120
110
100
90
80
au
Kl
90
80
-5
-5
2019
2020
2021
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Anm.: Husholdningernes gældskvote er målt ved husholdningernes finansielle passiver sat i forhold til BNP.
Kilde: Danmarks Statistik, BIS og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0019.png
Kapitel 1
Sammenfatning
følge af færre forbrugsmuligheder og udbetalte feriepenge under coronapandemien. Samtidig lå for-
bruget forholdsvis lavt i forhold til indkomsterne inden pandemien, hvilket giver et stort potentiale for
fremgang. Hertil kommer, at tilbagebetalingen af boligskatter vil understøtte forbruget, navnligt i 2023.
De internationale organisationer forventer, at den globale genopretning vil fortsætte, og der er udsigt
til pæn fremgang på de danske eksportmarkeder. Dermed vil eksporten også blive en vigtig drivkraft
for økonomisk fremgang i de kommende år. Den offentlige efterspørgsel har bidraget til at understøtte
aktiviteten under coronapandemien indtil nu, men en afdæmpning og strammere finanslov indebærer,
at den offentlige efterspørgsel isoleret set bidrager til at holde igen på væksten og kapacitetspresset i
2022.
Den skønnede vækst i BNP i 2021 på 3,9 pct. vil være på højde med fremgangen i 2006, hvor dansk
økonomi også var inde i en højkonjunktur. Det høje kapacitetspres i økonomien ventes i tiltagende
grad at holde igen på den økonomiske vækst i de kommende år. Fremgangen ventes således at fort-
sætte i et lidt roligere tempo i 2022 og 2023 med vækstrater på henholdsvis 2,8 pct. og 2,1 pct.
Kl
Risici og usikkerhed
En række faktorer kan få betydning for, hvornår den igangværende højkonjunktur vil toppe, og hvor-
dan en afdæmpning eller et omslag i økonomien vil ske. Før eller siden vil aktiviteten skulle tilpasse
sig i retning af en normal kapacitetsudnyttelse. Det vil kunne ske enten gradvist eller mere abrupt. I
nærværende prognose er det lagt til grund, at økonomien fortsat vil befinde sig over en normal kapa-
citetsudnyttelse i 2023 og dermed i en situation, hvor presset på økonomiens ressourcer fortsat vil
være betydeligt.
Det er imidlertid forventningen, at presset ikke bliver uholdbart stort, og dermed at en egentlig overop-
hedning undgås. Det skyldes især, at der ikke er tegn på klare ubalancer i økonomien, som kunne
fremkalde og/eller forstærke en vending i økonomien. Dertil kommer, at en del af det nuværende pres
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 1.11
Væksten i BNP ventes især drevet af det private forbrug og eksporten
Pct.-point
6
4
2
0
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
-2
-4
-6
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Eksport
Privatforbrug
Private investeringer
Offentlig efterspørgsel
BNP-vækst
au
Anm.: Figuren viser bidrag til BNP-væksten. Vækstbidragene er korrigeret for importindholdet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
17
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0020.png
Kapitel 1
Sammenfatning
vurderes at være relateret til selve hastigheden af fremgangen, som har været ekstraordinær høj.
Hvis der ikke sker en afbøjning af væksten i dansk økonomi, herunder på arbejdsmarkedet, vil det
kunne medføre en periode med overoptimisme blandt husholdninger og virksomheder, uholdbare løn-
og prisstigninger og forøget gældsætning. Historiske erfaringer tilsiger, at det kan udvikle sig ganske
hurtigt.
Der er endvidere fortsat stor usikkerhed knyttet til den videre smittespredning. Pandemien er i løbet af
efteråret og vinteren blusset op igen, og den nye bekymrende virusvariant omikron ser ud til at sprede
sig globalt. Mange lande er blevet ramt, og på tværs af lande er der genindført restriktioner. Det kan
påvirke dansk økonomi gennem både mindre efterspørgsel og nye forstyrrelser i de globale forsy-
ningskæder. Som det har været tilfældet tidligere under coronapandemien, kan et større smittetryk
også føre til adfærdsændringer, der kan virke dæmpende på aktiviteten,
jf. boks 1.1.
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Boks 1.1
Genopblusset coronapandemi kan medføre lavere aktivitet især i dele af servicesektoren
Coronapandemien er i løbet af efteråret og vinteren blusset op igen i både ind- og udland. Som det har været tilfæl-
det tidligere under pandemien, kan et større smittetryk føre til adfærdsændringer, men også fordre restriktioner eller
egentlige nedlukninger af dele af økonomien, der kan dæmpe aktiviteten gennem både mindre efterspørgsel, ud-
budsbegrænsninger og nye forstyrrelser i de globale forsyningskæder.
Husholdningerne og virksomhederne kan reagere på et stigende smittetryk ved at ændre adfærd. Det bunder i et
ønske om at undgå smitte, enten for egen skyld eller af hensyn til andre. Eksempler på adfærdsændringer er, at
man begrænser sin sociale kontaktflade, holder sig mere hjemme og går mindre ud, fx på restaurant, til arrange-
menter eller i butikker. Adfærdsændringer kan både ske af egen drift eller på opfordring fra myndighederne.
Under 1. og 2. smittebølge i Danmark har tiltag omfattet blandt andet brugen af mundbind, coronapas, hjemmeun-
dervisning og hjemmearbejde, men også nedlukning i perioder af kontaktintensive serviceerhverv som fx udvalgsva-
rebutikker, restauranter, idrætsfaciliteter og frisører. Den aktuelle smitteudvikling har medført nye tiltag, der blandt
andet indebærer nedlukning af nattelivet samt begrænsninger af større koncerter og arrangementer.
Uagtet smitteudviklingen og -håndteringen herhjemme vil dansk økonomi blive påvirket af smitteudviklingen i udlan-
det. Større smitte i udlandet vil forventeligt dæmpe aktiviteten og samlet set reducere efterspørgslen efter dansk
eksport. Herunder kan et højt smittetryk i udlandet begrænse turismeaktiviteten både ind og ud af Danmark.
Der er imidlertid tegn på, at husholdningerne og virksomhederne i høj grad har lært at tilpasse sig coronapande-
mien. Det afspejles fx i, at mens BNP under 1. smittebølge faldt med 6,3 pct. (2. kvartal 2020), var nedgangen under
2. smittebølge markant mindre med blot 0,4 pct. (1. kvartal 2021), dog fra et lavere niveau. Under 2. smittebølge var
der blandt andet fremgang i aktiviteten i bygge- og anlægssektoren samt i industrien, men nogle af de berørte ser-
viceerhverv, såsom detailhandlen, havde også væsentligt mindre nedgang sammenlignet med 1. smittebølge.
Større brug af onlinehandel og bedre erfaringer med hjemmearbejde bidrog til denne forskel. Samtidig har hjælpe-
pakkerne været afgørende for at begrænse tilbagegang i aktivitet og beskæftigelse samt at sikre husholdningernes
indkomstgrundlag. Herigennem har hjælpepakkerne bidraget til at mindske usikkerhed, der i sig selv kan gøre hus-
holdninger og virksomheder mere tilbageholdende.
Afdæmpningen vil også kunne ske ad andre kanaler. Hvis energipriserne forbliver på et højt niveau,
eller virksomhederne i højere grad vælter prisstigninger på input over på forbrugerpriserne, vil en
mindsket købekraft og eventuelt mindre tillid til økonomiens udvikling kunne ramme forbruget.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0021.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.1 (fortsat)
Genopblusset coronapandemi kan medføre lavere aktivitet især i dele af servicesektoren
Fremkomsten af den nye, bekymrende virusvariant omikron udgør en særlig usikkerhed i forhold til pandemiens vi-
dere forløb. I et risikoscenarie, hvor der indføres yderligere restriktioner svarende til under smittebølgen forrige vin-
ter, lægges det til grund, at væksten i 1. kvartal 2022 bliver -0,4 pct. i stedet for en forventet fremgang. Det giver
isoleret anledning til omtrent 0,2 pct.-point lavere vækst i BNP for 2022 som helhed, mens beskæftigelsen reduce-
res med 4.000 personer,
jf. tabel a.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Tabel a
Stiliseret alternativt scenarie med tilbageslag i 1. kvartal 2022 på linje med 1. kvartal 2021
Prognose
2022
Alternativt scenarie
BNP, realvækst, pct.
2,8
2,6
Beskæftigelse, 1.000 personer
3.125
3.121
Anm.: I det alternative scenarie antages en tilbagegang på 0,4 pct. i 1. kvartal 2022, der især er drevet af husholdnin-
gernes forbrug af tjenesteydeler. Yderligere antages det, at BNP-niveauet allerede i 2. kvartal 2022 når tilbage på
det samme niveau som forudsat i prognosen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
19
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0022.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.2
Prognosegrundlaget og ændringer siden sidst
Prognosen tager udgangspunkt i foreløbige nationalregnskabstal, der foreligger frem til 3. kvartal 2021, samt en
række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i december.
Siden vurderingen i august er der blandt andet kommet nye tal for økonomisk aktivitet og beskæftigelse. I overens-
stemmelse med forventningen i august er fremgangen i aktivitet målt ved BNP fortsat i et lidt roligere tempo i 3.
kvartal i forhold til meget høj vækst i 2. kvartal under genåbningen. Der er således kun foretaget marginale ændrin-
ger i skøn for BNP-væksten i 2021 og 2022,
jf. figur a.
De omtrent uændrede skøn for BNP dækker dog over en
stærkere fremgang i den indenlandske efterspørgsel, mens skøn for eksporten er nedjusteret som følge af udvik-
lingen i tjenesteeksporten. For 2023, som er et nyt prognoseår, er det lagt til grund, at væksten afdæmpes
yderligere.
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser
Der har været ført en målrettet og ekspansiv finanspolitik siden coronakrisen ramte i 2020. Finanspo-
litikken har med hjælpepakker, udbetaling af indefrosne feriepenge og stimuli-tiltag mindsket tilbage-
slaget i økonomien og har sammen med genåbningen af samfundet i foråret bidraget til en hurtig
fremgang i dansk økonomi. I lyset af den seneste smitteudvikling er der genindført kompensations-
ordninger for at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere.
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
På arbejdsmarkedet har fremgangen været væsentlig større end tidligere forventet. Det afspejles i opjusterede skøn
for fremgangen i beskæftigelsen i år og næste år. Beskæftigelsesfremgangen fra 2020 til 2022 ventes nu at blive
godt 140.000 personer, mens fremgangen i august blev skønnet til 75.000 personer,
jf. figur b.
I 2023 forventes en
mere flad udvikling i beskæftigelsen.
Den større beskæftigelsesfremgang afspejles også i et større outputgab end tidligere vurderet. Et stigende pres i
økonomien kommer også til udtryk i en høj inflation, om end stigningen i inflationen i vidt omfang er betinget af
midlertidige forhold.
Figur a
BNP-vækst
Pct.
6
4
2
0
Figur b
Beskæftigelse
1.000 personer
Pct.
6
4
2
0
1.000 personer
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
-2
-4
-6
-2
-4
-6
au
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
December 2021
December 2021
August 2021
August 2021
Kl
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0023.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Fremgangen har været hurtigere end tidligere vurderet. Outputgabet, som er et mål for presset på
økonomien, skønnes nu til ca. 1,8 pct. 2021, mens skønnet i augustvurderingen var 0,5 pct.,
jf. figur
1.12.
Højkonjunkturen vurderes at fortsætte i 2022 og 2023, hvor outputgabet såvel som beskæftigel-
sesgabet skønnes til over 2 pct. Både produktion og beskæftigelse vurderes således at overstige de-
res strukturelle niveauer,
jf. tabel 1.1.
Givet den stærke konjunkturfremgang strammes finanspolitikken i 2022 målt i forhold til 2021. Den ét-
årige finanseffekt – som er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken i et givet år
påvirker BNP sammenholdt med året før – skønnes til -1,5 pct. af BNP i 2022,
jf. figur 1.13.
I forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget for 2022 i august i år blev den ét-årige finans-
effekt skønnet til -1,9 pct. af BNP. Forskellen til det nuværende skøn afspejler blandt andet et lavere
skøn for udgifter til lønkompensationsordningen i 2021, hvilket ikke i sig selv er et udtryk for, at den
planlagte finanspolitik i 2022 er blevet mindre stram. Samtidig budgetteres der nu – i lyset af den ak-
tuelle smitteudvikling og fremkomsten af den nye omikron-variant – med yderligere covid-19 relate-
rede udgifter i 2022.
Den isolerede virkning på den ét-årige finanseffekt af
Aftale om finansloven for 2022
skønnes til -0,1
pct. af BNP. Det kan primært tilskrives to elementer i aftalen, dels afskaffelsen af håndværkerfradra-
get i BoligJob-ordningen fra 1. april 2022, hvor provenuet ikke udmøntes til nye initiativer i 2022, og
dels udskydelsen af renoveringsprojekter i regi af Landsbyggefonden,
jf. boks 1.3.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 1.12
Udsigt til højkonjunktur med positive
outputgab fra 2021
Pct.
3
2
1
0
Figur 1.13
Finanspolitikken strammes i lyset af
konjunkturfremgangen
Pct. af BNP
3
2
1
0
Pct.
3
2
1
0
Pct. af BNP
3
2
1
0
-1
-2
-3
-1
-2
-3
-1
-2
-3
-1
-2
2019
2020
2021
2022
2023
2020
2021
Generel finanspolitik
Hjælpepakker mv.
-3
2022
2023
Udbetaling af feriepenge mv.
August 2021
December 2021
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
august 2021.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
21
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0024.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.3
Aftale om finansloven for 2022
Bedre vilkår for børn, unge og voksne under uddannelse –
Der afsættes beløb til blandt andet bedre lærerud-
dannelse, løft af fritidspædagogikken, bedre mulighed for senere skolestart, sænkelse af klasseloft til 26 elever i 0.-
2. klasse, ekstraordinært løft af FGU samt taxameterløft til almene voksenuddannelser.
Den strukturelle offentlige saldo skønnes til -0,3 pct. af BNP i 2021, -0,2 pct. af BNP i 2022 og -0,1
pct. BNP i 2023. Det strukturelle underskud reduceres således gradvist frem mod det mellemfristede
mål om balancen i 2025. I august-redegørelsen blev den strukturelle saldo skønnet til -0,5 pct. af BNP
i 2021 svarende til budgetlovens underskudsgrænse. Forbedringen af den strukturelle saldo med 0,2
pct. af BNP i 2021 sammenlignet med skønnet i august kan blandt andet henføres til et lavere skøn
for de offentlige forbrugsudgifter, der ikke behandles som engangsforhold i opgørelsen af den struktu-
relle saldo,
jf. kapitel 8.
Skønnet for den strukturelle saldo i 2022 og 2023 er uændret i forhold til tidli-
gere.
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Gratis tandpleje for unge (18-21-årige) –
Der afsættes beløb til at tilbyde gratis tandpleje for unge via børne- og
ungdomstandplejen, samt digital tandlægevælger.
Bedre hjælp og støtte til mennesker med handicap –
Der afsættes et løft af rammen til evaluering af det specia-
liserede socialområde, udvidelse af varslingsregler samt "flere aktive hjælpetimer, færre rådighedstimer".
Styrket tryghed og nærvær før, under og efter fødslen –
Der afsættes beløb til at forbedre forholdene for gra-
vide og fødende.
Værdig ældrepleje –
Der afsættes en ramme til værdig ældrepleje på 125 mio. kr. årligt.
Klima og miljøindsatser –
Der afsættes yderligere beløb til målrettede klima- og miljøindsatser, herunder blandt
andet udbygning af vedvarende energi, CO
2
-fangst, en drikkevandsfond, bedre havmiljø og klimabistand.
Danmarks Digitale Fremtid –
125 mio. kr. årligt fra Digitaliseringsfonden udmøntes til diverse digitale initiativer i
den offentlige og private sektor.
Øvrige initiativer
– Blandt andet udskydelse af renoveringsprojekter i den almene boligsektor i regi af Landsbyg-
gefonden, forlængelse af midlertidigt børnetilskud i 1. halvår 2022 samt en række mindre initiativer.
Vinterpakke
– Der afsættes 1 mia. kr. til styrkelse af sygehusvæsenet robusthed over vinteren samt midler til
blandt andet nedbringelse af sagspukkel for sundhedspersonale fra tredjelande.
Finansiering
– Set i forhold til finanslovforslaget fra august er aftalen finansieret ved udmøntning af de centrale
reserver mv. samt ved afskaffelse af håndværkerfradraget i BoligJob-ordningen fra 1. april 2022. Aftaleparterne er
ver.
enige om, at provenuet fra afskaffelsen af håndværkerfradraget i 2022 ikke udmøntes til at finansiere andre initiati-
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0025.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2021
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Nettogæld, pct. af BNP
-0,3
-0,2
2022
-0,2
1,0
2023
-0,1
0,8
Kl
au
Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 5,4 pct. i 2021 og til -1,4 pct. i 2022 med udgangs-
punkt i
Aftalen om finansloven for 2022.
I 2023 skønnes den offentlige forbrugsvækst beregningstek-
nisk til -0,4 pct. Den offentlige forbrugsvækst er i alle tre år stærkt påvirket af de ekstraordinære udgif-
ter relateret til covid-19. Korrigeret for disse midlertidige forhold skønnes den offentlige forbrugsvækst
til 3,1 pct. i 2021, 0,9 pct. i 2022 og 0,7 pct. i 2023,
jf. figur 1.14.
I 2020-2023 er den gennemsnitlige
offentlige forbrugsvækst opgjort til 0,9 pct., når der korrigeres for midlertidige forhold relateret til co-
vid-19. Det er højere end væksten i det demografiske træk, som skønnes til 0,5 pct. årligt i perioden,
figur 1.15.
Den offentlige beskæftigelse ventes samlet set at stige med ca. 24.000 personer i 2020 og 2021. Ud-
viklingen afspejler både en generel stigning i den offentlige beskæftigelse og en midlertidig forøget
beskæftigelse i relation til test og opsporing samt vaccineindsatsen. Den offentlige beskæftigelse
skønnes på den baggrund at falde med ca. 4.000 personer i 2022 og 2023 under ét. Samtidig ventes
den strukturelle beskæftigelse at stige med i alt ca. 78.000 personer fra 2019 til 2023 blandt andet
som følge af tilbagetrækningsreformen og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det betyder, at den of-
fentlige beskæftigelse som andel af den samlede strukturelle beskæftigelse skønnes at falde i 2022
og 2023,
jf. kapitel 5.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-10,5
-11,0
-11,4
ØMU-gæld, pct. af BNP
37,4
34,1
34,9
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
5,4
1,6
3,5
1,8
1,7
-1,4
-1,5
2,1
2,4
2,7
-0,4
-0,7
1,2
2,2
2,5
Ét-årig finanseffekt, pct. af BNP
2)
Flerårig finanseffekt, pct. af BNP
3)
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden inkl. afskrivninger. Den skønnede offentlige forbrugsvækst
er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. Skønnet for den offentlige for-
brugsvækst i prognoseårene er stærkt påvirket af de ekstraordinære udgifter til covid-19-indsatser.
2)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken i et givet år påvirker
BNP i forhold til året før.
3)
Den flerårlige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker BNP (ni-
veaueffekt ift. 2019). Virkningen er inkl. bidrag fra de midlertidige hjælpepakker, udbetaling af indefrosne ferie-
penge og offentligt initierede investeringer mv.
4)
Beregnet mål for, hvor langt produktion og beskæftigelse er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er posi-
tive, indikerer det at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
23
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0026.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.14
Realvæksten i det offentlige forbrug er påvirket
af midlertidige forhold relateret til covid-19
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Figur 1.15
Realvækst i det offentlige forbrug er højere
end i det demografiske træk
Pct.
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Pct.
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Stigende offentlige overskud og lavere offentlig gæld
Den faktiske offentlige saldo skønnes at udvise et underskud på 0,2 pct. af BNP i 2021, mens der
ventes et overskud på 1,0 pct. af BNP i 2022,
jf. figur 1.16.
Det er en betydelig forbedring sammen-
holdt med augustvurderingen, hvilket navnligt skal ses i lyset af den hurtige konjunkturfremgang i
2021, der bidrager til stigende indtægter fra selskabsskat, personlige indkomstskatter og moms samt
lavere udgifter til indkomstoverførsler. Desuden er skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten
opjusteret i 2021 især som følge af højere afkast på aktier. Den offentlige saldo forbedres også som
følge af lavere udgifter til kompensationsordningerne relateret til covid-19. Konjunkturfremgangen bi-
drager ligeledes til overskud på den faktiske offentlige saldo i 2023. I 2023 falder overskuddet dog lidt
sammenholdt med 2022, hvilket blandt andet afspejler engangsudgifter knyttet til tilbagebetaling af for
meget betalt boligskat.
Som følge af coronakrisen steg den offentlige bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden) til ca. 42 pct. af
BNP ved udgangen af 2020 fra ca. 34 pct. af BNP ved udgangen af 2019, dvs. før coronakrisen,
jf.
figur 1.16.
Fremgangen i dansk økonomi og de skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo
vurderes at nedbringe ØMU-gælden til ca. 35 pct. af BNP ved udgangen af 2023. Dermed ventes
ØMU-gælden i løbet af prognoseårene at nærme sig niveauet fra før coronakrisen. Danmarks ØMU-
gæld er lav i et internationalt perspektiv og ligger fortsat væsentligt under grænsen for ØMU-gælden
på 60 pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.
Den offentlige nettogæld inkluderer en række offentlige finansielle aktiver, herunder statens indestå-
ende i Nationalbanken og aktier i en række selskaber, fx Ørsted. Nettogælden er det centrale gælds-
begreb i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed. I 2019 – før coronakrisen – var nettogælden
negativ, og den offentlige nettoformue udgjorde ca. 6 pct. af BNP. I lyset af højkonjunkturen ventes
den offentlige nettoformue at vokse til godt 11 pct. BNP ved udgangen af 2023,
jf. figur 1.17.
Dermed
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-1
-2
-1
-2
-0,2
-0,4
-0,2
-0,4
Gns.
Gns.
2000-2010 2010-2020
2021
2022
2023
Gennemsnit 2020-2023
Korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19
Offentlig forbrugsvækst
Demografisk træk
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug inkl. afskrivninger er opgjort ved inputmetoden. I figur 1.15 er realvæksten i
det offentlige forbrug korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0027.png
Kapitel 1
Sammenfatning
ventes den offentlige finansielle nettoformue at være større end det hidtidige toppunkt i 2008, hvor
den globale finanskrise brød ud.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct. af BNP
2
1
0
Pct. af BNP
2
1
0
Pct. af BNP
80
60
40
20
Pct. af BNP
80
60
40
20
0
Grænse for ØMU-gæld i EU's Stabilitets- og Vækstpagt
Figur 1.16
Beskedne offentlige underskud i 2020-21 vendt
til overskud i 2022-23
Figur 1.17
Lav og aftagende ØMU-gæld og stigende
offentlig nettoformue
-1
-2
-3
-1
-2
-3
0
-20
-20
2020
2021
2022
2023
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
ØMU-gæld
Nettogæld
August 2021
December 2021
August 2021
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
august 2021, Danmark Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
25
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0028.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.3 Bilagstabel
Tabel 1.2
Nøgletal fra vurderingen i december og sammenligning med skøn fra august
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2021
2022
2023
August
December
August
December
December
Realvækst, pct.
Privat forbrug
3,2
4,6
4,7
3,8
4,3
5,4
5,4
5,3
9,1
5,0
4,1
3,8
1,9
1,3
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
-1,8
-1,8
-1,6
1,5
5,3
0,0
2,3
5,8
4,4
3,7
5,2
2,1
2,8
3,1
3,8
-1,5
-1,4
-2,5
3,9
4,7
0,0
2,3
5,4
3,7
3,5
4,9
3,4
2,8
2,9
3,7
-0,4
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
13,6
13,2
2,1
3,0
0,0
1,9
3,7
1,8
2,6
3,5
2,1
2,1
2,0
2,5
Faste erhvervsinvesteringer
2,4
0,0
4,1
7,1
9,8
5,2
8,2
Lagerændringer (vækstbidrag)
-0,3
4,7
3,7
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
10,3
Samlet efterspørgsel
Import
4,4
5,2
- heraf vareimport
BNP
10,7
10,9
3,8
3,6
4,3
3,9
3,8
4,8
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke, i alt
23
42
26
16
53
79
59
20
23
32
35
-3
35
64
67
-3
10
11
12
-1
-1
Beskæftigelse, i alt
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Gab, pct.
-19
-25
-10
-29
Outputgab
0,5
0,6
1,8
1,7
1,1
1,0
2,4
2,7
2,2
2,5
Beskæftigelsesgab
Ledighedsgab
-0,1
-0,3
-0,3
-1,1
-1,0
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0029.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.2 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i december og sammenligning med skøn fra august
2021
August
Stigning, pct.
December
2022
August
December
2023
December
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
13,1
10,4
3,8
1,5
2,8
2,2
1,1
3,3
2,2
3,4
2,7
1,1
2,8
1,8
3,4
2,3
2,2
1,3
2,6
2,0
2,7
1,8
2,9
3,1
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct. p.a.
-0,4
Rente, 1-årigt flekslån
-0,5
-0,1
1,2
-0,5
-0,1
1,3
-0,3
-0,1
1,5
-0,4
-0,1
1,7
-0,2
0,0
1,9
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
-46,6
-4,8
-0,2
-0,3
9,5
0,4
25,0
20,2
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
-1,9
-0,5
1,0
0,8
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Arbejdsmarked
-0,2
-0,2
-0,1
40,0
37,4
38,5
34,1
34,9
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
3.136
3.024
114
3.166
3.061
107
3.159
3.057
104
3.201
3.125
78
3.212
3.136
77
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed (årsgns.), 1.000 personer)
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
3,6
3,4
3,3
2,4
2,4
Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct.
4,5
7,1
6,2
5,0
8,4
6,3
4,1
6,2
6,3
4,0
6,1
6,6
2,5
4,0
6,6
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
68,8
70,5
70,4
74,4
73,7
Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)
165
181
175
186
174
Betalingsbalancesaldo (pct. af BNP)
6,8
7,3
6,9
7,2
6,5
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
27
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0030.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0031.png
2. Pandemiens konsekvenser for
den økonomiske aktivitet
Coronapandemien har haft store sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser på
tværs af lande. Verdensøkonomien gik tilbage med 3,4 pct. i 2020, hvilket er den største tilbagegang
på et enkelt år siden den store depression i 1930’erne. I EU faldt BNP med 5,9 pct. Dansk økonomi
blev også ramt med store udsving i den økonomiske aktivitet, og BNP blev reduceret med 2,1 pct. i
2020.
Pandemien præger fortsat verdens lande. I løbet af efteråret og vinteren er smitten igen tiltaget, og
mange lande har genindført restriktioner. Der vil derfor også fortsat være afledte økonomiske konse-
kvenser af smitteudviklingen.
Dansk økonomi ser dog ud til at være ude af den økonomiske krise, idet aktiviteten og beskæftigelsen
allerede i 2. kvartal i år oversteg niveauet før coronakrisen. Andre lande er også godt på vej til at have
genoprettet aktiviteten.
I en international sammenligning er Danmark kommet godt igennem krisen, både økonomisk og
sundhedsmæssigt. Det er der flere grunde til. Danmark var blandt andet hurtig til at gennemføre om-
fattende hjælpepakker, og de forskellige kompensationsordninger og andre stimulerende tiltag har
holdt hånden under økonomien og understøttet den hurtige fremgang. Lønkompensationsordningen
har fastholdt medarbejdere tæt på virksomhederne, så vigtige jobmatch er blevet bevaret. Den dan-
ske industriproduktion er også blevet påvirket mindre end i mange andre lande, hvilket blandt andet
skal ses i sammenhæng med, at industrien ikke har været lukket ned.
Kl
au
Udviklingen i pandemien har også haft stor betydning for, hvordan de enkelte lande har klaret sig. En
hurtig og målrettet indsats for at begrænse smitteudviklingen synes generelt at have reduceret de
økonomiske konsekvenser, blandt andet fordi en ukontrolleret epidemi skaber stor forsigtighed og
usikkerhed og kan medføre strammere restriktioner senere hen.
Selvom coronapandemien ikke længere ser ud til at lægge en alvorlig dæmper på den økonomiske
aktivitet, er økonomierne ikke tilbage ved udgangspunktet. Der er brancher, hvor aktiviteten fortsat
ligger lavere end før coranakrisen, og hvor den seneste smitteudvikling og restriktioner kan lægge en
dæmper på den fremgang, der fulgte efter genåbningerne. Det gælder især kontaktintensive service-
erhverv, som har været særligt udsatte under pandemien, både på grund af restriktioner og tilbage-
holdende adfærd.
Forskellige eftervirkninger af pandemien påvirker også den økonomiske udvikling. Siden foråret har
verdensøkonomien været præget af forstyrrelser i de globale forsyningskæder, længere leveringstider
samt stigende priser på blandt andet råvarer, energi og fragt. I en række lande påvirkes aktiviteten
også fortsat af smitteudviklingen. Det gælder i den seneste tid også i europæiske lande.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
29
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0032.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Dette tema gør status over, i hvilket omfang husholdninger og virksomheder har genoptaget tidligere
forbrugs- og produktionsmønstre, hvor pandemien har efterladt økonomierne, og hvad mulige efter-
virkninger er. Konklusionerne er blandt andet:
Verdens lande er blevet ramt meget forskelligt af pandemien, og der er også stor forskel på, hvor
langt de enkelte lande er i genopretningen. De fleste lande er godt på vej, og i fx Danmark, USA
og en række europæiske lande ligger aktiviteten højere end før krisen.
De globale arbejdsmarkeder er også ved at komme sig oven på pandemien, om end normalise-
ringen her tager lidt længere tid i de fleste lande – dog ikke i Danmark.
Kl
30
au
2.1 Pandemien har reduceret den økonomiske aktivitet, men
i mange lande er aktiviteten genoprettet
Udbruddet af coronavirus blev af WHO erklæret for en pandemi den 11. marts 2020, og i april 2020
var omkring halvdelen af verdens befolkning i et vist omfang omfattet af nedlukninger, fx i form af
hjemsendelse. Derved viste de økonomiske konsekvenser af Covid-19 sig også hurtigt, og det efter-
følgende forløb for pandemien afspejlede sig i den økonomiske udvikling på tværs af lande.
Pandemien har ramt med tydelige bølgetoppe i smitteudbruddet i foråret 2020 og vinteren 2020/2021.
Smittetilfældene har igen været stigende i efteråret og vinteren 2021, særligt blandt ikke-vaccinerede.
Epidemien domineres fortsat af delta-varianten, men senest har den nye, meget smitsomme omikron-
variant også spredt sig i mange lande, herunder Danmark. Udbredelsen af vaccinationer har dog
dæmpet smittespredningen. Det ses også tydeligt i antallet af Covid-19-dødsfald, der har været mar-
kant lavere i efteråret end under de tidligere smittebølger,
jf. figur 2.1.
Danmark er blandt de lande,
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Den ekspansive økonomiske politik og støtteordninger har – sammen med en hurtig indsats for
at begrænse smitten – været afgørende for, at økonomierne generelt er kommet så hurtigt igen-
nem krisen, og at der fx ikke har været store konkursbølger eller er tegn på vedvarende højere
ledighed. Krisen og kriseindsatsen har forværret de offentlige finanser på tværs af lande, men
også her er Danmark et særtilfælde.
Den private opsparing er øget markant under krisen, og opsparingstilbøjeligheden er endnu ikke
normaliseret. Vareforbruget er højt, men der er tegn på, at tidligere forbrugsmønstre genoptages.
Det ses fx ved, at efterspørgslen efter serviceydelser normaliseres, når smittespredningen er lav,
og økonomierne fungerer frit uden restriktioner.
Den ekstraordinært høje efterspørgsel i verdensøkonomien – blandt andet drevet af forskydnin-
ger i forbrugssammensætningen fra service over mod varer under pandemien – har sammen
med produktions- og logistikforstyrrelser ført til pres på de globale forsyningskæder og stigende
priser på blandt andet råvarer og fragt. Disse eftervirkninger af pandemien kan dæmpe den øko-
nomiske aktivitet i en periode.
Der er ikke tegn på, at krisen vil medføre større, varige strukturelle skader i de avancerede øko-
nomier. Investeringerne er fx hurtigt kommet sig, og ledigheden er på vej ned i mange lande. Der
kan dog vise sig mere langsigtede konsekvenser, herunder opbrydning af forsyningskæder og
udfordringer i lande med høje gældskvoter ved strammere finansielle vilkår.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0033.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
hvor den største del af befolkningen er fuldt vaccineret, hvilket bidrager til at holde antallet af dødsfald
nede.
Pandemien rammer både den økonomiske aktivitet gennem adfærdsændringer i befolkningen og
gennem de restriktioner, der har været indført for at dæmpe smittespredningen. På tværs af lande har
der været forskelle i strengheden af restriktioner, hvilket både afspejler, hvor alvorlig smitteudviklin-
gen har været i de enkelte lande, samt den konkrete strategi for smittehåndtering.
Både adfærdsændringer og restriktioner viser sig i mobiliteten. Befolkningen har således opholdt sig
mindre på steder, hvor der normalt vil være en større grad af personkontakt. Den ændrede mobilitet
har enten været frivillig eller en konsekvens af restriktioner. Mobiliteten blev markant påvirket under
første og anden smittebølge, mens smitteudviklingen i efteråret 2021 foreløbigt kun i begrænset om-
fang har vist sig i mobiliteten,
jf. figur 2.2.
Det skal ses i sammenhæng med den høje vaccinedæk-
ning, som reducerer risikoen for smitte, og at behovet for strenge restriktioner derfor er mindre.
Der er dermed en sammenhæng mellem pandemiens udvikling, adfærdsændringer, restriktioner og
den økonomiske aktivitet. På tværs af en række velstående lande ses en tendens til, at lande med
større overdødelighed under pandemien også har haft større nedgang i BNP,
jf. figur 2.3.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Covid-19-dødsfald pr. mio.
Covid-19-dødsfald pr. mio.
Afvigelse fra baseline, pct.
40
20
Afvigelse fra baseline, pct.
40
20
0
Figur 2.1
Covid-19 har ramt i tydelige smittebølger –
vacciner har dæmpet udviklingen i efteråret
Figur 2.2
Mobiliteten i butikker mv. var mest påvirket
under første og anden smittebølge
20
15
10
5
0
20
15
10
5
0
0
-20
-40
-60
-80
-20
-40
-60
-80
-5
-5
-100
-100
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
2020
2021
UK
DK
SWE
EU
USA
Anm.: Nye Covid-19-dødstilfælde pr. dag pr. mio. indbyggere i figur 2.1. Googles mobilitetsindeks i figur 2.2 viser,
hvordan besøg og varigheden af ophold ændrer sig i forhold til en baseline, der udgøres af medianværdien for
den tilsvarende ugedag året før corona for kategorien butikker og fritid.
Kilde: Macrobond, Our World in Data og egne beregninger.
Kl
au
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
2020
2021
DK
SWE
DEU
UK
USA
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
31
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0034.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Figur 2.3
Nedgangen i BNP under pandemien har været størst i lande med større overdødelighed
Akkumuleret ændring i BNP i pct. af BNP-niveau i 2019
5
0
NZL
Akkumuleret ændring i BNP i pct. af BNP-niveau i 2019
5
0
Sammenhængen mellem sundhed og økonomi kan dels afspejle adfærd, hvor en ukontrolleret epi-
demi medfører store adfærdsreaktioner, som i betydeligt omfang hæmmer den økonomiske aktivitet,
men også at en ukontrolleret smitte kan medføre en hårdere nedlukning efterfølgende. Selvom re-
striktioner i sig selv dæmper den økonomiske aktivitet, er de også med til at begrænse smitteudviklin-
gen og derved risikoen for en alvorligt stigende smitte, som kan betyde endnu hårdere restriktioner
senere hen,
jf. Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark.
1
Derudover påvir-
kes overdødelighed af en række andre faktorer som blandt andet befolkningstæthed og alderssam-
mensætning, ligesom BNP-faldet påvirkes af mange andre forhold end smitteudviklingen og pandemi-
håndteringen. Det gælder eksempelvis branchesammensætning, omfanget af ubalancer før corona,
styrken af de sociale sikkerhedsnet og de økonomisk-politiske handlemuligheder mv.
Forskelle i landenes erhvervsstruktur har eksempelvis betydet, at nogle lande var mere eksponeret
over for denne type krise. De sydeuropæiske lande med store turismebrancher blev ramt særligt
hårdt, mens Danmark har haft fordel af at have en stor eksport af medicinalprodukter og fødevarer,
der ikke blev ramt af nedgangen i samme omfang. Den danske industriproduktion er også blevet på-
virket mindre end i mange andre lande, herunder på grund af færre restriktioner. Industrien blev såle-
des ikke lukket ned i Danmark, som det var tilfældet i en række andre lande.
Yderligere har gode digitale forudsætninger og digital infrastruktur muliggjort brug af eksempelvis
hjemmearbejde og online-salg, hvilket har holdt hånden under produktionen og forbruget herhjemme
og i en række andre lande.
1
For en detaljeret gennemgang heraf, se eksempelvis ”Videnspapir. Betydning af Covid-19 for samfundsøkonomien”, Ek-
spertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark, 1. september 2021.
32
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-5
NOR
DK AUS
FIN
KOR
ISR
JPN
SWE CHE
DEU
CAN
NLD
USA
-5
-10
-15
BEL
AUT
ISL
FRA
UK
ITA
-10
-15
-20
ESP
-20
-100
-50
0
50
100
150
200
Overdødelighed pr. 100.000 indbyggere
250
300
350
Anm.: Figuren er vist for en række af de mest velstående OECD-lande målt på gennemsnit i BNP pr. capita i 2015-
2019. Overdødelighed er målt som den samlede dødelighed fra januar 2020 til og med juni 2021 fratrukket en
vægtning af den gennemsnitlige årlige dødelighed i 2015-2019 og den gennemsnitlige dødelighed i 2015-2019
mellem januar og juni. Den akkumulerede ændring i BNP er målt fra 1. kvartal 2020 til og med 2. kvartal 2021.
Et lignende billede fås, hvis man sammenholder overdødelighed og BNP-ændring i 2020.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0035.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Ud over omfanget af smittespredning er der således en lang række faktorer, som bidrager til at for-
klare pandemiens gennemslag på økonomien i forskellige lande.
Danmark ligger blandt de OECD-lande, som har haft det mindste samlede tilbageslag. Det akkumule-
rede BNP-tab fra 2020 til og med 3. kvartal 2021 var på 1,8 pct., hvilket er betydeligt lavere end ek-
sempelvis tabet i EU som helhed på ca. 7,9 pct. og i Spanien på hele 17,5 pct.
Den forholdsvis gode udvikling i Danmark skyldes både, at det initiale fald i BNP var relativt mindre,
og at fremgangen i aktiviteten er gået meget hurtigt. I Danmark nåede BNP allerede i 2. kvartal i år
niveauet inden pandemiens start, og i 3. kvartal lå BNP 2,1 pct. højere end før krisen. I blandt andet
USA og EU som helhed er genopretningen også gået forholdsvis hurtigt. I USA nåede aktiviteten lige-
ledes før-krise-niveau i 2. kvartal 2021, mens BNP i EU i 3. kvartal lå blot 0,1 pct. under niveauet fra
4. kvartal 2019. I mange andre lande ligger aktiviteten fortsat et stykke under før-krise-niveau. Det er i
høj grad de lande, som havde det største samlede tilbageslag, der også aktuelt ligger mest under
2019-niveau,
jf. figur 2.4.
Selvom der er stor forskel på de økonomiske konsekvenser af pandemien på tværs af lande, gælder
det generelt, at anden smittebølge ramte økonomierne i væsentligt mindre grad end første bølge. Der
var stor nedgang i den økonomiske aktivitet i 1. kvartal og særligt 2. kvartal 2020, mens nedgangen
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 2.4
I de fleste lande ligger BNP nu højere end før krisen
Pct.
10
Pct.
10
5
0
5
0
-5
-5
-10
-15
-20
-10
-15
-20
Landenes indkomstniveau og økonomiens konjunktursituation før coronakrisen har også været en
vigtig faktor for gennemslaget fra pandemien. Nogle lande har haft større økonomisk råderum til at
understøtte økonomien gennem den økonomiske politik, herunder med hjælpepakker og andre stimu-
lerende tiltag. Det gælder særligt en række avancerede økonomier, herunder USA og europæiske
lande, mens flere udviklingsøkonomier har haft mere begrænsede muligheder. Herudover har lavind-
komstlande fx også generelt mindre velfungerende sundheds- og sociale sikringssystemer ved syg-
dom og mindre velfungerende digital infrastruktur.
Kl
au
EU27
POL
BGR
DEU
CAN
JPN
ISR
NOR
ROU
NLD
GRC
FRA
SWE
USA
AUS
CZE
LTU
FIN
ITA
AUT
PRT
EST
BEL
SVN
HUN
BNP i 3. kvartal 2021 i forhold til 4. kvartal 2019
Akkumuleret ændring i BNP i perioden som andel af 2019-niveau
Anm.: Akkumuleret ændring i kvartalsvist BNP (sæson- og kalenderkorrigeret) fra 4. kvartal 2019 frem til 3. kvartal
2021 som andel af BNP i hele 2019. En negativ værdi er dermed udtryk for et akkumuleret tab.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
SVK
ESP
LVA
ISL
DK
UK
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
33
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0036.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
generelt var meget mere begrænset i 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021,
jf. figur 2.5.
USA og OECD
som helhed oplevede endda fremgang i begge kvartaler under anden bølge på trods af både forhøjet
smittetryk og et øget omfang af restriktioner. Siden foråret 2021 er aktiviteten for alvor kommet op i
tempo i mange lande.
Kl
au
Den mindre påvirkning af aktiviteten under anden smittebølge i forhold til første bølge skal blandt an-
det ses i sammenhæng med erfaringen med brug af hjemmearbejde, online-handel og skift i forbrug
mod varer, der kræver mindre kontakt. En væsentlig forklaring var også, at usikkerheden var betyde-
lig mindre i forbindelse med anden smittebølge. Det skal ses i sammenhæng med en tiltro til, at
penge- og finanspolitikken fortsat ville understøtte aktiviteten og de positive erfaringer med hjælpe-
pakker, ligesom der var udviklet vacciner, som var på vej til at blive udrullet. Den meget begrænsede
effekt på aktiviteten af smitteudviklingen i efteråret 2021 skal ses i lyset af den høje vaccinedækning,
som reducerer risikoen for smitte og behovet for meget stramme restriktioner.
2.2 Arbejdsmarkederne er godt på vej mod før-krise-niveau
Fremgangen i den økonomiske aktivitet afspejles også på arbejdsmarkederne på tværs af lande. Ef-
ter kraftige fald i beskæftigelsen i 2. kvartal 2020 har der generelt været stigende beskæftigelse, bort-
set fra et mindre dyk under anden smittebølge i 1. kvartal 2021.
Danmark er blandt de lande, hvor nedgangen på arbejdsmarkedet har været i den milde ende, og
hvor fremgangen er gået hurtigst. Beskæftigelsen oversteg allerede niveauet før coronakrisen i 2.
kvartal i år og lå ca. 2,7 pct. højere i 3. kvartal. I mange andre lande ligger beskæftigelsen fortsat un-
der niveauet fra før corona. Det gælder blandt andet i USA, hvor beskæftigelsen i 3. kvartal 2021 sta-
dig lå ca. 4 pct. under niveauet i 4. kvartal 2019. I EU som helhed lå beskæftigelsen i 3. kvartal stort
set på samme niveau som før krisen, men det dækker over store forskelle på tværs af landene. Det er
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct. (kvt./kvt.)
15
10
5
0
Indeks (4. kvartal 2019=100)
1. bølge
2. bølge
115
110
105
100
95
90
85
-5
-10
-15
4. kvt. 2019
1. kvt. 2020
2. kvt. 2020
3. kvt. 2020
4. kvt. 2020
1. kvt. 2021
2. kvt. 2021
3. kvt. 2021
Danmark
EU27
OECD
USA
Figur 2.5
Stor forskel på det økonomiske gennemslag af første og anden bølge
Anm.: Søjler viser kvartalsvise vækstrater (venstre akse), mens linjer er den indekserede BNP-udvikling (højre akse). De
stiplede linjer omkranser de kvartaler, som primært var berørt af henholdsvis første og anden smittebølge.
Opdelingen er dog simplificeret, da bølger og restriktioner har haft forskellige timinger på tværs af lande.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0037.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
især de Øst- og Sydeuropæiske lande, der trækker ned, men niveauet ligger også fortsat lavere i fx
Tyskland,
jf. figur 2.6.
Figur 2.6
I Danmark og en række andre lande ligger beskæftigelsen højere end før krisen
3. kvartal 2021 ift. 4. kvartal 2019, pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Samlet sæsonkorrigeret beskæftigelse ifølge nationalregnskabet. Kun vist for lande, hvor der er offentliggjort tal
for 3. kvartal.
Kilde: OECD og egne beregninger.
Måles beskæftigelsen i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder, er normaliseringen også
længst i EU, hvor beskæftigelsesfrekvensen nu ligger omtrent på niveau med før pandemien. I USA
faldt beskæftigelsesfrekvensen markant under krisen og er efterfølgende kun steget moderat.
Beskæftigelsesudviklingen hænger tæt sammen med udviklingen i den økonomiske aktivitet, og der-
for er der også i høj grad et sammenfald mellem de lande, der halter bagefter i genopretningen af
BNP og på arbejdsmarkedet.
Udviklingen på arbejdsmarkedet skal også ses i sammenhæng med de forskellige støtte- og kompen-
sationsordninger, der er indført i de enkelte lande for at holde hånden under beskæftigelsen, herun-
der fx den danske lønkompensationsordning.
De fleste lande har gennemført historisk store hjælpepakker under pandemien. Ordningerne har væ-
ret med til at bevare job, så beskæftigelsen er ikke faldet i samme grad, som faldet i aktiviteten umid-
delbart ville tilsige. For at illustrere en mulig størrelsesorden af, hvor meget beskæftigelsesfaldet er
blevet begrænset, kan det lægges til grund, at beskæftigelsen i 2020 ville være faldet svarende til den
den historiske sammenhæng mellem BNP og beskæftigelse på baggrund af den faktiske udvikling i
BNP. Opgjort på denne måde var faldet i beskæftigelsen omtrent 60.000 mindre i Danmark i 2020,
end faldet i aktiviteten umiddelbart ville tilsige.
2
For andre lande, hvor aktivitetsfaldet har været bety-
Tallet er beregnet på baggrund af et kontrafaktisk forløb, der adskiller sig fra opgørelsen over den samlede aktivitetsvirk-
ning af den økonomiske politik, som skønnes at have holdt hånden under i størrelsesordenen 60.000 personer i 2020,
jf.
kapitel 8.
2
d.
Kl
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
3. kvartal 2021 ift. 4. kvartal 2019, pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
KOR
LTV
EA
AUT
PRT
EU27
SLO
NOR
GRC
HUN
POL
NLD
FIN
DEU
FRA
SLV
SWE
USA
ESP
CZE
au
su
EST
LUX
BEL
IRE
ITA
UK
LIT
DK
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
35
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0038.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
deligt større, er flere job blevet bevaret,
jf. figur 2.7.
OECD har i en anden opgørelse vurderet, at ord-
ningerne til at fastholde folk i job samlet set har sikret bevarelse af op mod 21 mio. job, da krisen var
værst.
3
Pct.
3
0
-3
-6
-9
-12
Fald i beskæftigelsen, der svarer relativt til fald i BNP
Anm.: Figuren viser det faktiske fald i beskæftigelsen og fald i beskæftigelsen, der svarer relativt til fald i BNP på tværs
af lande. Sidstnævnte fald er baseret på en kontrafaktisk beregning (baseret på det trendmæssige forhold mellem
BNP og beskæftigelse, den faktiske udvikling i BNP og et kontrafaktisk forløb for beskæftigelsen).
Kilde: OECD og egne beregninger.
3
Se OECD Employment Outlook 2021.
36
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d.
Kl
17
au
su
Anvendelsen af forskellige støtteordninger afspejler sig også i ledighedsudviklingen på tværs af
lande. Aktivitetsfaldet er fx meget tydeligere kommet til udtryk i ledigheden i USA, hvor antallet af le-
dige er steget kraftigt, mens det i mindre grad har været tilfældet i en række europæiske lande. Det
skal blandt andet ses i sammenhæng med, at USA's hjælpepakker ikke på samme måde som i Eu-
ropa har understøttet beskæftigelsen, men i stedet været store stimuli-pakker og indkomstunderstøt-
telse til ledige. I Danmark har der også været en betydelig stigning i ledigheden, men den er faldet
forholdsvist hurtigt igen og ligger nu lavere end før pandemien,
jf. figur 2.8.
.1 t
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct.
3
0
-3
-6
-9
-12
Figur 2.7
Beskæftigelsen er faldet mindre i 2020, end faldet i aktiviteten umiddelbart tilsiger
POL
ISL
SWE
Faktisk fald i beskæftigelsen
le
re
NOR
GRC
DEU
LTH
USA
NLD
PRT
EST
AUT
BEL
SLO
HUN
SLO
ESP
FRA
CZE
CHE
EU
FIN
ITA
UK
EA
LIT
DK
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0039.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Figur 2.8
Hjælpepakker har holdt ledigheden nede i Europa, mens USA havde kraftig stigning
Pct. af arbejdsstyrken
20
Pct. af arbejdsstyrken
20
Den stigende ledighed har trukket langtidsledigheden op på tværs af lande,
jf. figur 2.9.
Stigningen
har dog været forholdsvis moderat, og i flere lande er antallet af langtidsledige langsomt på vej ned
igen. Det gælder blandt andet i Danmark. I en række lande udgør langtidsledigheden også en mindre
andel af den samlede ledighed nu end før krisen, herunder i EU som helhed. Der er dermed ikke ak-
tuelt tegn på, at ledigheden generelt har bidt sig fast i form af vedvarende høj langtidsledighed.
Hjælpepakkerne har understøttet udviklingen ved blandt andet at begrænse omfanget af afskedigel-
ser og derved bevare jobmatch. Afskedigelse af medarbejdere medfører tab af virksomhedsspecifik
viden, ligesom der er omkostninger for virksomhederne forbundet med at skulle finde nye medarbej-
dere med de rette kvalifikationer.
BGR
GER
LTV
PRT
EU27
SLO
ROU
NOR
HUN
POL
FIN
SWE
GRC
FRA
AUS
ESP
Langtidsledige i 2. kvartal 2021
Ændring fra 4. kvartal 2019 til 2. kvartal 2021 (h. akse)
Anm.: Sæsonkorrigeret langtidsledighed for 15-74 årige ifølge labour force survey, LFS.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
NLD
SLV
IRE
DK
CZE
ITA
EST
LIT
BEL
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
10
10
5
5
0
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Danmark
Tyskland
USA
EU27
15
15
Anm.: Ledigheden blandt 15-74 årige opgjort ifølge labour force surveys.
Kilde: OECD.
Figur 2.9
Moderat stigning i antallet af langtidsledige
Pct. af arbejdsstyrken
10
au
Pct.-point
10
8
6
4
2
0
8
6
4
2
0
Kl
-2
-4
-2
-4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
37
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0040.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
2.3 Stort opsparingsoverskud i husholdninger, men tegn på
en vis normalisering i både opsparing og forbrug
Coronapandemien har haft stor betydning for husholdningernes forbrug. Smitteudviklingen og tilhø-
rende nedlukninger af økonomierne samt øget usikkerhed førte til betydelige dyk i privatforbruget i
særligt 2. kvartal 2020. Nedgangen skyldes især begrænsninger i husholdningernes forbrugsmulighe-
der, der fulgte af, at meget serviceaktivitet var lukket ned, herunder rejser, restauranter og frisører
mv. Øget forsigtighed som følge af forhøjet risiko for ledighed har også spillet en rolle, men betydnin-
gen heraf var mindre.
4
Nedgangen i privatforbruget afspejles også i en stigning i husholdningernes opsparingskvote. Det
skal ses i sammenhæng med, at husholdningernes indkomster i høj grad blev understøttet af forskel-
lige hjælpeordninger. Opsparingskvoten har vist store udsving under pandemien i takt med smitteud-
viklingen og graden af restriktioner,
jf. figur 2.10.
4
Se Svend Greniman Andersen, Nicolai Risager Christensen og Rasmus Mose Jensen: "Høj opsparing under corona var
drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere", Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 2, februar 2021
samt Dossche, Maarten og Stylianos Zlatanos (2020): "COVID-19 and the increase in household savings: precautionary or
forced?", ECB Economic Bulletin, Issue 6/2020.g.
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 2.10
Husholdningernes opsparingskvote har svinget i takt med smitteudviklingen og restriktioner
Pct.-point
20
15
10
5
0
Pct.-point
20
15
10
5
0
-5
-5
2019
2020
2021
Danmark
Sverige
Euroområdet
USA
I en række lande er aktivitetsfremgangen gået så hurtig, og efterspørgslen er så høj, at det har bidra-
get til at skabe pres på arbejdsmarkedet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomheder på
tværs af lande i stigende grad melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning.
Det gælder ikke mindst i EU, herunder Danmark, og USA. I flere lande er der også tendens til tilta-
gende lønstigningstakter. Det ses fx i USA, hvor presset på arbejdsmarkedet i kombination med
øgede inflationsforventninger og en lavere deltagelsesfrekvens er begyndt at slå igennem på lønnin-
gerne,
jf. kapitel 7.
Kl
au
Anm.: Husholdningernes opsparingskvote fratrukket gennemsnittet for 2017-2019.
Kilde: Eurostat og Macrobond.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0041.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
I perioder med genåbninger af økonomierne, herunder i sommeren og efteråret 2020, var der en væ-
sentlig normalisering i husholdningernes forbrug i forhold til deres indkomst og dermed også store
fald i opsparingstilbøjeligheden. I stort set alle lande var husholdningernes opsparingsniveauer dog
fortsat højere i 2. kvartal 2021 end før coronakrisen.
Samtidig er der betydelige forskelle på tværs af lande i graden af normaliseringen. Det skal ses i sam-
menhæng med udviklingen i pandemien og smittebegrænsende restriktioner, samt i hvor høj grad
støttetiltag har holdt hånden under husholdningernes indkomster. I USA har de meget betydelige di-
rekte udbetalinger til husholdningerne i flere kvartaler ført til, at husholdningernes disponible indkom-
ster i 2020 lå væsentligt over niveauet fra før pandemien på trods af, at beskæftigelsen var betydeligt
lavere end før coronakrisen.
Den højere opsparingstilbøjelighed under pandemien har medført en betydelig meropsparing i hus-
holdningerne,
jf. figur 2.11.
Opsparingen kan bruges til forbrug eller investeringer, som for husholdnin-
gerne især består af boliginvesteringer. Hvis husholdningerne vælger at omsætte dele af den akku-
mulerede opsparing til forbrug, vil opsparingskvoten i en periode blive lavere end før coronakrisen. Da
opsparingskvoten i de fleste lande stadig er over niveauet fra før corona, er der således potentiale for
en fortsat pæn vækst i det private forbrug.
Ud over at øge opsparingen har husholdningerne også tilpasset sig nedlukningen af mange service-
aktiviteter ved at købe flere varer. Stigningen i vareforbruget ses blandt andet ved et højere niveau for
detailsalget. Det gælder især i USA, men også i Danmark og euroområdet er detailsalget steget,
jf.
figur 2.12.
Hen over sommeren har der imidlertid været tegn på en vis normalisering i vareforbruget i
takt med genåbningen af en række servicebrancher. Det er dog sket uden, at forbruget af varer er fal-
det væsentligt, og vareforbruget ligger således fortsat betydeligt højere end ved indgangen til krisen.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 2.11
Høj akkumuleret meropsparing på tværs af lande under coronakrisen
Pct. af årlig disponibel bruttoindkomst
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Pct. af årlig disponibel bruttoindkomst
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Danmark
Sverige
Euroområdet
USA
Kl
au
Anm.: Akkumuleret meropsparing fra 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2021 sat i forhold til husholdningernes disponible
bruttoindkomst i 2. kvartal 2021 omregnet til årsniveau. For hvert kvartal er meropsparingen opgjort i løbende
priser ud fra forskellen i opsparingskvoten relativt til niveauet i 2017-2019 som angivet i figur 2.10. Denne
metode anvendes også i kapitel 3.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
39
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0042.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Figur 2.12
Udviklingen i detailsalget viser, at vareforbruget fortsat ligger højt
Indeks (2019=100)
140
130
120
110
100
Indeks (2019=100)
140
130
120
110
100
90
80
Husholdningerne har også øget efterspørgslen efter boliger under krisen. Det har ført til markante
stigninger i boligpriserne i mange lande,
jf. figur 2.13.
Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at
pandemien og nedlukningerne har øget værdien af at bo godt med plads til hjemmearbejde. Dertil
kommer, at begrænsninger i forbrugsmulighederne og den øgede opsparing sammen med lave renter
har været med til at understøtte husholdningernes boligefterspørgsel.
40
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
90
80
2020
2021
Danmark
Sverige
Euroområdet
USA
Anm.: Udvikling i detailsalget ekskl. køb af motorkøretøjer, som hovedsageligt er vareforbrug, i faste priser.
Kilde: Eurostat, Macrobond og egne beregninger.
Figur 2.13
Boligpriserne er steget betragteligt på tværs af lande under pandemien
Ændring fra 4. kvartal 2019 tíl 2. kvartal 2021, pct.
25
20
15
10
Ændring fra 4. kvartal 2019 tíl 2. kvartal 2021, pct.
25
20
15
10
5
0
Kl
5
0
au
POL
BGR
DEU
ISL
NOR
NLD
LTU
GRC
CAN
JPN
FIN
DK
AUS
UK
USA
SWE
ITA
PRT
HUN
SVN
SVK
FRA
AUT
Anm.: Boligpriserne er opgjort i løbende priser på kvartalsbasis og sæsonkorrigeret.
Kilde: OECD og egne beregninger.
CHE
ESP
CZE
LUX
EST
BEL
IRL
LVA
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0043.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
I kølvandet på genåbningen af økonomierne er der klare tegn på, at fremgangen i boligpriserne i flere
lande – herunder Danmark, Norge og Sverige – er aftaget til et mere moderat tempo. Samtidig er de
lange renter steget betydeligt, hvilket også bidrager til et mere afdæmpet tempo på boligmarkederne.
Fremgangen i husholdningernes formuer som følge af den store akkumulerede opsparing under ned-
lukningerne og stigninger i bolig- og aktiepriser vil sammen med fortsat fremgang på arbejdsmarke-
derne bidrage til at understøtte privatforbruget i de kommende år. Det peger tilsammen i retning af en
fortsat pæn fremgang i husholdningernes efterspørgsel i de kommende år.
2.4 Industriproduktion og investeringer er generelt kommet
sig relativt hurtigt
Skiftet i efterspørgslen fra tjenesteydelser over mod varer afspejler sig i virksomhedernes produkti-
onsmønstre. Generelt er serviceerhverv blevet betydeligt hårdere ramt af krisen end industrien.
Aktiviteten i servicesektoren har således været underdrejet under hele pandemien og er først for alvor
kommet op i gear siden genåbningerne i foråret. Den seneste udvikling i smitten har medført genind-
førelse af restriktioner i en række lande, hvilket – sammen med tilbageholdende adfærd – kan påvirke
aktiviteten i serviceerhvervene. Det er især kontaktintensive serviceerhverv, som har været særligt
udsatte under pandemien.
Den globale industriproduktion er modsat serviceerhvervene relativt hurtigt kommet sig oven på pan-
demien og ligger nu et godt stykke over niveauet før krisen. Der er dog betydelige forskelle på tværs
af lande. I Danmark var industriproduktionen allerede i 4. kvartal 2020 tilbage på før-krise-niveau,
mens produktionen i både EU og USA fortsat er en smule underdrejet,
jf. figur 2.14.
Det gælder ikke
mindst i Tyskland, hvor der tilmed har været et fald igennem 2021, og i oktober lå produktionen ca. 8
pct. under 2019-niveau.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 2.14
Generelt er industriproduktionen hurtigt kommet sig, men Tyskland halter bagefter
Indeks (januar 2020=100)
120
110
100
Indeks (januar 2020=100)
120
110
100
90
80
70
60
Jan Feb Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug Sep Okt
2020
Danmark
Sverige
Tyskland
USA
2021
EU27
Verden
90
80
70
60
Kl
au
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
41
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0044.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med forskelle i branchesammensætningen på
tværs af lande. Den danske produktion er fx ikke så konjunkturfølsom, blandt andet fordi medicinal-
produkter og fødevarer fylder relativt meget. Industrien har heller ikke været lukket ned i Danmark,
som det var tilfældet i en række andre lande.
Endvidere har den globale industriproduktion siden foråret været påvirket af forstyrrelser i de globale
forsyningskæder, der har ført til længere leveringstider og højere fragtpriser. Det har fx ramt den ty-
ske bilindustri, som blandt andet mangler mikrochips. Stigende priser på blandt andet råvarer og
energi presser også industriproduktionen.
Ligesom industriproduktionen har virksomhedernes investeringer også i høj grad rettet sig efter kri-
sen. Det er fx tilfældet i Danmark, hvor investeringerne ligefrem er steget under krisen. I en række an-
dre lande lå de faste bruttoinvesteringer i 3. kvartal 2021 også over niveauet i 4. kvartal 2019. Der er
dog stor forskel på tværs af lande, og i fx Norge og Storbritannien lå investeringerne fortsat lavere
end før coronakrisen,
jf. figur 2.15.
Figur 2.15
Investeringerne i en række lande har rettet sig
Ændring fra 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, pct.
20
10
0
-10
-20
Den moderate nedgang i investeringerne vidner om, at coronakrisen ikke i væsentligt omfang får ne-
gative konsekvenser for produktiviteten som følge af et mindre kapitalapparat. Det understøtter frem-
gangen i de kommende år.
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d.
Kl
au
Anm.: Udvikling i samlede faste bruttoinvesteringer, dvs. inkl. offentlige investeringer og boliginvesteringer.
Kilde: OECD og egne beregninger.
Normalt er investeringerne meget konjunkturfølsomme, hvor store tilbageslag i aktiviteten ledsages af
store fald i investeringerne. Den forholdsvis hurtige normalisering af investeringerne under coronakri-
sen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at krisen var relativt kortvarig, og at industrien, som
generelt er en investeringstung branche, ikke blev ramt så hårdt som serviceerhvervene. Hertil kom-
mer øgede boliginvesteringer i mange lande.
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Ændring fra 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, pct.
20
10
0
-10
-20
ISL
ISL
KOR
DEU
POL
ISR
FIN
SWE
NOR
CAN
AUS
USA
HUN
CHE
NLD
EST
PRT
AUT
SLO
JPN
DK
ITA
LAT
LIT
BEL
UK
ESP
CZE
FRA
su
SLV
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0045.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Coronakrisen har heller ikke generelt medført en konkursbølge blandt virksomheder, som det har væ-
ret tilfældet under tidligere økonomiske tilbageslag.
5
De omfattende hjælpepakker har spillet en vigtig
rolle og bidraget til, at ellers levedygtige virksomheder ikke er gået konkurs. Det understøtter også
udviklingen i investeringerne fremover.
Den stærke aktivitetsfremgang på tværs af verdens lande og forskydningen i forbrugsmønstre fra tje-
nesteydelser over mod varer har vist sig tydeligt i den globale handel. Global handel med varer var
allerede ved udgangen af 2020 tilbage på niveauet inden pandemien, mens handlen med tjenester
fortsat er underdrejet.
Den globale handel med både varer og tjenester dykkede kraftigt i første halvår 2020, men varehand-
len steg meget hurtigt igen,
jf. figur 2.16.
Omvendt har den internationale handel med tjenester ople-
vet en markant hårdere og mere vedvarende nedgang. Det gælder på tværs af lande,
jf. figur 2.17.
Det er især tjenester som turisme og andre rejserelaterede ydelser, der fortsat er præget af usikker-
hed vedrørende smitteudviklingen og rejserestriktioner.
Den internationale varehandel er dog fladet ud det seneste halve års tid. Det kan skyldes flere fakto-
rer, herunder en vis normalisering i forbrugsmønstrene. Afmatningen skal dog også ses i sammen-
hæng med det betydelige pres på de globale forsyningskæder og stigende energipriser, som hæm-
mer produktionen.
5
Se fx IMF, World Economic Outlook, oktober 2020.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 2.16
Den globale varehandel er kommet sig hurtigt
Figur 2.17
Servicehandlen er fortsat underdrejet på tværs
af lande
Indeks (4. kvartal 2019=100)
Indeks (2019=100)
Indeks (2019=100)
2.5 Verdenshandlen med varer er hurtigt kommet sig, men
udfordringer med de globale forsyningskæder
Indeks (4. kvartal 2019=100)
110
105
100
110
105
100
95
90
85
80
120
110
100
120
110
100
90
80
70
95
90
85
80
90
80
70
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
au
2019
2020
2021
2019
2020
2021
Danmark
USA
Sverige
EU27
Storbritannien
Norge
Kl
Anm.: Begge figurer er i målt i mængder. Servicehandel er eksport.
Kilde: CBP Trade Monitor, Macrobond og egne beregninger.
3. kvt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
43
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0046.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Presset på de globale forsyningskæder i løbet af 2021 er blandt andet kommet til udtryk ved store
stigninger i priserne på søfragt og råvarer. Presset er særligt fokuseret i området omkring Kina, og
derfor er priserne på søfragt især steget på ruterne fra Kina,
jf. figur 2.18.
I de seneste måneder er
udviklingen dog bøjet af, og råvare- og fragtpriserne er aftaget en smule.
Elpriserne er også steget markant siden sommeren, navnligt i Europa gennem naturgaspriserne,
jf.
figur 2.19.
De stigende energipriser er både drevet af den ekstraordinære store efterspørgsel efter
genåbningen og af en lav energiproduktion, herunder en lille beholdning af gas efter en kold vinter og
varm sommer med begrænset input fra vind- og hydroenergi,
jf. kapitel 7.
Kl
au
Presset på den globale produktionskapacitet kommer blandt andet også til udtryk ved, at historisk
mange virksomheder i Europa melder om, at materialer og råvarer udgør en begrænsende faktor for
deres produktion.
Kapacitetspresset hænger i høj grad sammen med den ekstraordinært høje globale efterspørgsel på
varer, som pandemien har medført. En del af presset forventes derfor at aftage i takt med, at en
større del af det globale forbrug forskydes tilbage fra varer mod tjenester. Der har dog også været
midlertidige begrænsninger på udbudssiden som følge af fx lavere produktion i perioder grundet smit-
teudviklingen og restriktioner samt havnelukninger i Kina,
jf. kapitel 7.
2.6 Ekspansiv finanspolitik har holdt hånden under
økonomierne, men også forværret de offentlige finanser
Der er generelt ført en stærkt understøttende finanspolitik på tværs af lande, siden pandemien ramte.
Det har reduceret indkomst- og produktionstabet ved krisen, men har samtidig forværret de offentlige
44
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 2.18
Fragtpriserne er steget voldsomt – særligt fra
Kina
Indeks (2019=100)
Figur 2.19
Meget høje råvare- og elpriser i 2021, men
industrimaterialer og metaller er aftaget igen
Indeks (2016=100)
Indeks (2019=100)
Indeks (2016=100)
700
600
500
400
300
200
100
0
700
600
500
400
300
200
100
0
350
300
250
200
150
100
700
600
500
400
300
200
100
0
50
0
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Global
Fra Kina
Til Kina
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Fra Shanghai
Metaller
Industrimaterialer i alt
Energipriser
Naturgas i EU (h. akse)
Anm.: I figur 2.18 viser de globale priser udviklingen i Container Trades Statistics Ltd’s prisindeks. Priserne i figur 2.19
er fra IMF’s råvareprisindeks.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0047.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
finanser. Alle lande havde således et større offentligt underskud og en større offentlig gæld i 2020
end året før.
I Danmark blev den offentlige saldo forværret med ca. 4¼ pct.-point fra 2019 til 2020. Det hører dog
til blandt de mindste reduktioner i EU, og med en offentlig saldo på -0,2 pct. af BNP i 2020 havde
Danmark også det klart laveste underskud blandt EU-landene,
jf. figur 2.20.
Figur 2.20
Store offentlige underskud i 2020
Pct. af BNP
5
0
-5
-10
-15
-20
d.
Kl
Selvom den offentlige gæld steg i 2020, betalte landene generelt mindre i renteudgifter i 2020 end i
2019 målt i forhold til BNP. I Danmark faldt de offentlige renteudgifter fra 0,7 pct. af BNP i 2019 til 0,5
pct. i 2020, og i de fleste andre europæiske lande ses en lignende tendens. Den øgede offentlige
gæld er i mange lande blandt andet derfor ikke et væsentligt problem her og nu, men hvis de finan-
sielle vilkår strammes, kan det skabe problemer for lande med høje gældskvoter, herunder ikke
mindst i udviklingslande eller nogle af vækstøkonomierne.
17
au
su
De store offentlige underskud har også sat sig i øget gæld. På tværs af lande er den offentlige brutto-
gæld som andel af BNP vokset fra 2019 til 2020. De sydeuropæiske lande, Japan og USA har fortsat
de højeste gældskvoter, mens Danmark med en offentlig bruttogæld på ca. 42 pct. af BNP ved ud-
gangen af 2020 ligger i den lave ende – og betydeligt under kravet i EU's Stabilitets- og Vækstpagt på
60 pct. af BNP,
jf. figur 2.21.
le
re
Anm.: Faktisk offentlig saldo.
Kilde: Eurostat og OECD.
.1 t
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct. af BNP
5
0
-5
-10
-15
-20
POL
EU27
GRC
BGR
SWE
KOR
CAN
FIN
DEU
USA
NLD
LTV
ITA
UK
FRA
AUS
2019
CRO
HUN
2020
CZE
ESP
SVK
PRT
SLO
EST
BEL
IRE
LIT
DK
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
45
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0048.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Figur 2.21
Stigende offentlig bruttogæld i 2020
Pct. af BNP
280
240
200
160
120
80
40
0
Pct. af BNP
280
240
Anm.: For EU-lande er vist ØMU-gælden, mens det for øvrige lande er den offentlige bruttogæld.
Kilde: Eurostat og OECD.
2.7 Udsigt til begrænsede eftervirkninger af den økonomiske
krise
De fleste vestlige lande er godt på vej ud af den økonomiske krise. Den relativt hurtige tilbagevenden
skyldes først og fremmest, at der meget hurtigt er blevet udviklet og produceret effektive vacciner,
men også den historisk store penge- og finanspolitiske indsats har bidraget til, at aktiviteten er vendt
tilbage, når økonomierne er blevet genåbnede. Den synkrone indsats med store hjælpepakker og
ukonventionelle pengepolitiske tiltag på tværs af lande har gensidigt forstærket effekten af de enkelte
landes tiltag.
I en række lande har den hurtige aktivitetsfremgang desuden skabt pres på arbejdsmarkedet. Når
virksomhederne ikke kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, kan det hæmme produktionsfrem-
gangen, ligesom mangel på arbejdskraft kan drive lønstigningstakten op. Højere lønninger kan sætte
sig i højere inflation, der kan føre til tidligere rentestigninger end ellers.
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d.
Kl
au
Pandemien er dog ikke overstået. På trods af en høj global vaccineudrulning er der udsigt til en vinter,
hvor smitteudviklingen fortsat vil påvirke adfærden, og hvor restriktioner sammen med øget usikker-
hed kan lægge en dæmper på den globale aktivitet. Hertil kommer forskellige eftervirkninger af pan-
demien, der også påvirker den økonomiske udvikling.
Den hurtige normalisering af aktiviteten i verdensøkonomien og forskydningen i forbrugssammensæt-
ningen har som nævnt ført til pres på de globale forsyningskæder og stigende priser på blandt andet
råvarer. Det skaber problemer for virksomheder verden over med at få leveret varer, som både bliver
forsinket og dyrere. I takt med at den høje vareefterspørgsel gradvist aftager, forventes forsyningspro-
blemerne dog også at blive mindre, men det kan tage tid. Øget global smittespredning hen over vinte-
ren i særligt den nordlige del af verden kan skubbe forbruget tilbage mod varer og væk fra tjenester
og dermed også fastholde presset på de globale forsyningskæder i længere tid.
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
200
160
120
80
40
0
KOR
EU27
GRC
SWE
BGR
PRT
CAN
HUN
DEU
POL
SLO
JPN
USA
AUS
NLD
ESP
FRA
SVK
LTV
FIN
ITA
UK
IRE
CZE
DK
2019
CRO
2020
su
EST
BEL
LIT
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0049.png
Kapitel 2
Pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet
Hvis de finansielle vilkår strammes, kan det blandt andet skabe udfordringer for lande med høje
gældskvoter, herunder ikke mindst udviklingslande, hvor økonomierne og de offentlige finanser gene-
relt er mindre robuste.
Selvom der er eftervirkninger af pandemien og også potentielt mere langsigtede konsekvenser, er der
ikke tegn på, at krisen har medført varig strukturel skade i de rige landes økonomier.
Virksomhedernes investeringer har fx i høj grad rettet sig og har i en række lande også kun være på-
virket i moderat omfang. Det vidner om, at coronakrisen ikke vil få væsentlige negative konsekvenser
for produktiviteten som følge af et mindre kapitalapparat. Krisen har heller ikke medført konkursbøl-
ger, hvilket blandt andet også er med til at understøtte investeringer og produktion.
Den hurtige fremgang på arbejdsmarkederne har medvirket til, at langtidsledigheden kun i begrænset
omfang er steget, og i blandt andet Danmark er den på vej ned igen. Det tyder på, at ledigheden ikke
generelt har bidt sig fast. Derved mindskes risikoen for, at ledige i stort omfang mister kompetencer,
der er nødvendige for at deltage på arbejdsmarkedet, og som kan tage tid at genopbygge. Det redu-
cerer også risikoen for mere vedvarende høj ledighed (såkaldt hysteresis-effekt). Samtidig har hjæl-
pepakkerne bidraget til at reducere omfanget af afskedigelser og dermed bevare jobmatch. Fasthol-
delse af viden er vigtigt for produktiviteten og derved samfundsøkonomien.
Pandemien kan også medføre mere varige ændringer i økonomien, som kan bidrage til at øge væk-
sten på lidt længere sigt. Det gælder fx øget brug af virtuelle mødeformer, mere online-køb og mere
automatisering og produktion tættere på kunderne.
Coronakrisen har betydet, at mange virksomheder har gentænkt deres forretningsmodeller, herunder
i forhold til produktionen, fx hjemmearbejde, indretning af produktionslinjer, sammensætningen af
værdikæder og produkter, afsætningskanaler mv. Sådanne ændringer kan være af mere varig karak-
ter og forbedre produktiviteten i virksomhederne.
Eksempelvis har implementering af digitale løsninger været afgørende for, at mange virksomheder i
stort omfang har kunnet opretholde aktivitet via hjemmearbejde, online-møder og online-handel. Det
øgede brug af online-salg kommer fx til udtryk ved, at der blandt mindre virksomheder i Danmark var
flere med egen netbutik i 2021 end i 2019.
6
Pandemien har dermed styrket virksomhedernes incita-
ment til at implementere nye teknologier og har således skubbet på digitaliseringsudviklingen. Det
kan have styrket produktiviteten eller bidraget til udvikling af nye produkter.
Se NYT fra Danmarks Statistik: "To ud af fem mikrovirksomheder sælger online", 2021. 34 pct. af mikrovirksomhederne,
som er virksomheder med 5-9 ansatte, havde egen webshop i 2021, hvilket er 7 pct.-point (26 pct.) flere end i 2019.
6
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
47
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0050.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0051.png
3. Husholdningerne
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug
Oven på en periode under coronakrisen med lavt privatforbrug har husholdningerne genoptaget deres
forbrug i sædvanligt omfang i slutningen af 2021. Under smittebølgerne i starten af 2020 og 2021 faldt
privatforbruget, fordi husholdningernes forbrugsmuligheder var begrænsede af nedlukninger og pga.
frivillige adfærdsændringer for at mindske smitterisiko. Nu forbruger husholdningerne derimod om-
trent samme andel af deres indkomst som i de tre år før pandemien. Det afspejler blandt andet gen-
åbningen af økonomien siden forårets smittebølge.
I de kommende år ventes indkomster og lønninger fortsat at vokse, og forbrugsfremgangen skønnes
at fortsætte. Derudover har husholdningerne akkumuleret en stor opsparing under smittebølgerne.
På den baggrund ventes forbruget at vokse 4,3 pct. i år, 3,8 pct. i 2022 og 1,9 pct. i 2023,
jf. figur 3.1.
Væksten i forbruget i prognosen kan altså måle sig med den i årene op til finanskrisen. Der er dog
den forskel, at forbruget i midten af 2000’erne i et vist omfang var drevet af gældsætning, mens det i
prognoseperioden i højere grad ventes at være drevet af løbende indkomst og tidligere opsparing.
Forbrugsniveauet var normaliseret i efteråret 2021
Allerede i 3. kvartal 2021 var forbrugsniveauet normaliseret, således at husholdningerne forbrugte
cirka samme andel af deres indkomst som i årene op til coronakrisen. Den ekstraordinære opsparing
under coronakrisen er altså i høj grad ophørt,
jf. figur 3.2.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 3.1
Høj realvækst i privatforbruget
Pct.
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
-4
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
49
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0052.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.2
Husholdningerne forbruger nu samme andel af deres indkomst som før coronakrisen
Mia. kr.
300
290
280
270
260
250
Mia. kr.
300
290
280
270
260
250
I løbet af de syv kvartaler siden coronakrisens start har husholdningerne til gengæld opsparet en væ-
sentlig større andel af deres indkomst, end de plejer, og på den måde akkumuleret en ekstraordinær
opsparing på knap 73 mia. kr.
Kl
au
De har dog ikke placeret denne ”coronaopsparing” på en måde, der gør det oplagt, at de hurtigt vil
omsætte den i forbrug. Ved udgangen af 2. kvartal 2021 havde husholdningerne fx investeret godt 19
mia. kr. mere i såkaldte reale aktiver, fx i form af boligforbedringer, end hvis de havde anvendt
samme andel af deres indkomst til dette formål som tidligere. De har endvidere øget den andel af de-
res indkomst, som de placerer i aktier og investeringsforeninger. Denne andel er gået fra 0,7 pct. i
årene op til pandemien til 5,3 pct. under corona. Det er en stigning, der svarer til knap 83 mia. kr.
1
Disse værdipapirer er kendetegnet ved, at de typisk erhverves med en længere tidshorisont for øje.
På den baggrund forventes kun en gradvis forbrugseffekt af coronaopsparingen. Den ventes at være
resultat af, at husholdningerne føler sig trygge ved at øge forbruget ud af løbende indkomst efter en
periode med høj opsparing.
Sammensætningen af forbruget er stadig forvredet
Privatforbrugets samlede omfang er altså omtrent normaliseret, og også visse dele af hverdagslivet er
som før pandemien. På dankortforbruget kan det ses, at husholdningerne i november endda brugte
flere penge på eksempelvis restauranter end i 2019.
Dette beløb kan være større end coronaopsparingen, dels fordi husholdningerne har sparet mindre op end tidligere i andre
finansielle aktiver, dels fordi de også investerer midler, der ikke fremgår af deres disponible indkomst i nationalregnskabet.
Udregningen for opsparing i aktier og investeringsforeninger er foretaget på ikke-sæsonkorrigerede tal.
1
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
73 mia. kr.
1. kvt. 2020
2. kvt. 2020
3. kvt. 2020
4. kvt. 2020
1. kvt. 2021
2. kvt. 2021
3. kvt. 2021
Coronaopsparing
Forbrug ved normal forbrugstilbøjelighed
Faktisk forbrug
Anm.:
Forbrug ved normal forbrugstilbøjelighed
er beregnet som forbrugskvoten i årene 2017-2019 ganget med en korrigeret
disponibel indkomst i kvartalet, undtagen i 3. kvartal 2021. Den korrigerede disponible indkomst er renset for
effekten af udbetalingerne (efter skat) af indefrosne feriemidler. Tallene er sæsonkorrigerede, men ikke
prisregulerede. Forbruget ved normal tilbøjelighed i 3. kvartal 2021 er beregnet ved hjælp af et skøn for
husholdningernes kerneindkomst (løn og indkomstoverførsler).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0053.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Sammensætningen af forbruget er dog stadig forvredet, idet varerne fylder mere, og tjenesterne fyl-
der mindre. I 3. kvartal 2021 var varernes andel af husholdningernes samlede forbrug forhøjet med
2,4 pct.-point i forhold til situationen før corona, mens tjenesternes samlede andel var reduceret til-
svarende. Tal for dankortomsætning viser, at forbruget i nogen grad fortsat er forskudt i denne retning
i slutningen af 2021,
jf. figur 3.3.
Forbruget på fx transporttjenester er ganske vist steget siden forrige vinter, men i november lå det
stadig knap 20 pct. under niveauet i samme måned i 2019. Forbruget på teatre og koncerter havde
omtrent genfundet sit niveau fra 2019. Det gjorde sig også gældende for det samlede tjenesteforbrug.
Det øvrige forbrug er dog vokset siden 2019, så tjenesterne fyldte forholdsvis mindre. I december er
forbruget på tjenester faldet igen. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at forbrug af mange
tjenesteydelser kræver, at mennesker opholder sig tæt på hinanden i længere tid.
Omvendt er forbruget af beklædning nu knap 20 pct. over niveauet i 2019. Tallet dækker over, at ind-
køb af beklædning i fysiske butikker er ca. 6 pct. højere end i 2019, mens omsætningen på internettet
er godt 36 pct. over 2019-niveauet. Udviklingen i forbruget af elektronik er endnu mere markant. Her
er forbruget omtrent dobbelt så stort som i 2019. Det forklares ikke alene ved, at køb af elektronik
nemt kan foregå online. En yderligere forklaring er, at en del arbejde og underholdning under pande-
mien har måttet foregå i hjemmet ved hjælp af forbrugerelektronik.
I prognosen er det lagt til grund, at forbruget gradvist vil nærme sig sin sammensætning fra 2019 frem
mod 2023,
jf. nedenfor.
Forbrugerne blev mindre optimistiske, da energipriser og smittetal steg
Efter et halvt år med stigende optimisme faldt forbrugertilliden i oktober og i november til et niveau
under det langsigtede gennemsnit og var negativ for første gang siden april 2021.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 3.3
Forbruget er stadig forskudt mod varer i slutningen af 2021
Indeks (samme tidspunkt i 2019=100)
300
250
200
150
100
Indeks (samme tidspunkt i 2019=100)
300
250
200
150
100
50
0
50
0
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
2020
2021
I alt
Teatre og koncerter
Transporttjenester
Beklædning
Elektronik
Anm.: Figuren viser et 14-dages glidende gennemsnit af faktiske transaktioner foretaget med betalingskort og
MobilePay i Danmark og i udlandet for omkring 1 mio. danske kunder i Danske Bank med aktive konti. Tallene
inkluderer ikke kontantbetalinger eller kontooverførsler og er ikke prisreguleret.
Kilde: Danske Bank Spending Monitor.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
51
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0054.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Det første fald i forbrugertilliden i oktober var i høj grad drevet af husholdningernes mindre optimisti-
ske syn på deres egen økonomiske situation,
jf. figur 3.4.
Det var samtidig med, at priserne på
brændstof, gas og elektricitet steg markant,
jf. figur 3.5.
Data fra Google Trends viser endvidere, at
søgninger på termer som ”benzinpriser” og ”elpriser” steg kraftigt i oktober.
Prisstigningerne medfører, at husholdningerne må bruge en større andel af deres indkomst på energi
og brændstof, hvilket kan reducere efterspørgslen efter andre goder. For mange husholdninger kan
det nemlig være vanskeligt at reducere forbruget af energi og brændstof, selvom priserne stiger. Det
høje prisniveau for energi skønnes dog grundlæggende at være midlertidigt,
jf. afsnit 3.2.
Det fortsatte fald i forbrugertilliden i november var drevet af mindre optimisme på dansk økonomis
vegne. Dette fald indtraf, mens tallene for smitte med coronavirus igen steg til et forholdsvist højt ni-
veau,
jf. figur 3.6.
Der er usikkerhed om, i hvor stort omfang husholdningerne vil reagere på de stigende smittetal. Den
høje vaccinationsrate i Danmark kan betyde, at de ikke i samme grad som under tidligere bølger æn-
drer adfærd for at mindske deres smitterisiko. Dankortforbruget i fysiske butikker er fx fortsat forholds-
vist højt,
jf. figur 3.7.
Mobiliteten i samfundet i starten af december var heller ikke faldet væsentligt si-
den midten af oktober.
52
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Nettotal (fratrukket gennemsnit)
Nettotal (fratrukket gennemsnit)
Indeks (juni=100)
Indeks (juni=100)
Figur 3.4
Mindre optimisme på egne vegne drev et fald i
forbrugertilliden i oktober…
Figur 3.5
… samtidig med, at priserne på brændstof og
energi steg markant
12
12
9
6
3
0
124
120
116
112
108
104
100
124
120
116
112
108
104
100
9
6
3
0
-3
-6
-3
-6
Juli
August September Oktober November
Forbrugertillidsindikatoren
Familiens egen økonomiske situation
Danmarks økonomiske situation
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Forbrugerprisindekset i alt
Brændstof
Elektricitet, gas og andet brændsel
Anm.: I figur 3.4 er
Familiens egen økonomiske situation
og
Danmarks økonomiske situation
gennemsnittet af de nettotal, der
relaterer sig til dette emne. Nettotallene er fratrukket deres gennemsnit siden januar 2000.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0055.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.6
I november steg smittetallene igen
Bekræftede tilfælde
8.000
Bekræftede tilfælde
8.000
Figur 3.7
Dankortforbruget er dog højt i fysiske butikker
Samme tidspunkt i 2019=100
160
Samme tidspunkt i 2019=100
160
Frem med 2023 ventes en fortsat fremgang i privatforbruget
I de kommende år ventes fortsat vækst i husholdningernes indkomster. Realt ventes husholdninger-
nes disponible indkomst at vokse med 3,1 pct. i år, 2,7 pct. næste år og 2,3 pct. i 2023,
jf. figur 3.8.
Højkonjunkturen ventes i høj grad at være drevet af det private forbrug,
jf. kapitel 1.
Der er tegn på en
stor forbrugslyst hos husholdningerne, og pga. de gode forhold på arbejdsmarkedet og den høje op-
sparing har husholdningerne også råd til en periode med højt forbrug.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
130
130
4.000
4.000
6.000
6.000
100
100
2.000
2.000
70
70
0
0
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
40
40
2020
2021
Anm.: Se anmærkning til figur 3.3.
Kilde: Statens Seruminstitut, Danske Bank Spending Monitor.
Figur 3.8
Husholdningernes reale disponible indkomst ventes at vokse hurtigere end normalt
Pct.
5
4
3
2
1
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
2020
2021
I alt
Online
Offline
Pct.
5
4
3
2
1
0
Gennemsnit, 2002-2020
au
-1
-2
-1
-2
Kl
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Anm.: Tallene er deflateret med deflatoren på privatforbruget i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. nationalregnskabet.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
53
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0056.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Ud over egen opsparing kan husholdningerne trække på engangsudbetalinger af indefrosne feriemid-
ler og for meget betalt boligskat,
jf. boks 3.1.
Boks 3.1
Forbrugseffekt af frigivelsen af indefrosne feriemidler og coronaopsparing
Den samlede forbrugsudvikling skønnes således at blive drevet af et samspil mellem generel økono-
misk fremgang og effekten af engangsudbetalinger samt andre særlige forhold. Det forventes at med-
føre en afbøjet udvikling i forbrugskvoten,
jf. figur 3.9.
Det faktiske forbrug forventes altså i en periode
at ligge over forbruget ved normal tilbøjelighed, hvilket blandt andet afspejler, at husholdningerne har
råd til højt forbrug efter en periode med høj opsparing.
Se også
Økonomisk Redegørelse, august 2020,
boks 8.6.
Se C. Thustrup Kreiner, D. Dreyer Lassen og S. Leth-Petersen (2019): Liquidity Constraint Tightness and Consumer Re-
sponses to Fiscal Stimulus Policy.
American Economic Journal: Economic Policy,
11(1), s. 351-379.
4
Se C. N. Jørgensen og A. Kuchler (2017): Non-Parametric Estimation of Marginal Propensities to Consume: The Case of
Regression Splines.
Danmarks Nationalbank Working Papers
nr. 112, marts 2017.
2
3
54
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
I efteråret 2020 og foråret 2021 havde husholdningerne mulighed for at få udbetalt de feriemidler, der var blevet
indefrosset ved overgangen til den nye ferielov. I alt blev der udbetalt knap 51 mia. kr. efter skat eller cirka 20.500
kr. pr. modtager. I løbet af 2022 og 2023 skønnes boligejerne derudover at få tilbagebetalt knap 15 mia. kr., som de
har betalt for meget i boligskat, hvilket svarer til cirka 19.500 kr. pr. modtager.
Det er forbundet med usikkerhed at skønne over, hvor stor en del af midlerne der bliver omsat i forbrug. Finansmini-
steriet tager normalt udgangspunkt i standardantagelsen i ADAM-modellen, der tilsiger en kortsigtet marginal for-
brugstilbøjelighed på 42 pct.
Denne antagelse er overordnet i samklang med den økonomiske faglitteratur,
2
herunder erfaringerne fra udbetalin-
gen af midlerne i den Særlige Pensionsopsparing (SP) i 2009. Her finder et studie, at forbrugstilbøjeligheden gene-
relt var højere, jo mindre en udbetaling der var tale om.
3
For udbetalinger i omegnen af 20.000 kr. fandt forfatterne
en forbrugstilbøjelighed på omkring 50 pct.
Et studie fra Nationalbanken når frem til et lignende resultat.
4
Her finder forfatterne en marginal forbrugstilbøjelighed
på cirka 45 pct., hvilket dækker over betydelige skel på tværs af socioøkonomiske grupper. Særligt findes en lidt
lavere forbrugstilbøjelighed på knap 40 pct. for boligejere, hvilket er relevant i forbindelse med tilbagebetalingen af
for meget betalt boligskat.
På den baggrund er antagelsen om en marginal forbrugstilbøjelighed på 42 pct. fastholdt i indeværende prognose.
Kilde: LD Fonde, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0057.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.9
Genopretning af forbrugskvoten
Pct.
110
Pct.
80
Bilforbruget er påvirket af globale leveranceproblemer
Bilforbruget er normalt temmelig konjunkturfølsomt. Derfor ville man forvente kraftig fremgang i den
nuværende højkonjunktur. Det er imidlertid ikke tilfældet,
jf. figur 3.10.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
105
75
100
70
95
65
90
60
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
I forhold til disponibel indkomst
I forhold til kerneindkomst (h. akse)
Anm.: Kerneindkomsten består af løn- og overførselsindkomster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 3.10
Husholdningernes bilforbrug falder i slutningen af 2021
Indeks (2015=100)
180
160
140
120
100
Indeks (2015=100)
180
160
140
120
100
80
Kl
80
au
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Anm.: Tal for 4. kvartal 2021 er udregnet på baggrund af oplysninger om tilgangen af nyregisrerede køretøjer til
husholdningerne i oktober og november.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
55
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0058.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Det skal blandt andet ses i sammenhæng med de globale problemer med at levere mikrochips til bil-
produktionen. Leveranceproblemerne skyldes blandt andet, at nedlukninger i Asien har forstyrret pro-
duktionen af mikrochips, og at chipproducenterne havde travlt med at levere chips til producenter af
forbrugerelektronik, da bilproducenterne igen begyndte at afgive bestillinger i slutningen af 2020.
Manglen på mikrochips har betydet, at den globale bilproduktion er faldet fra et allerede lavt niveau.
Leveranceproblemerne kan have mindsket bilproduktionen i 2021 med cirka 7,7 mio. enheder eller
knap 10 pct., vurderer konsulentbureauet Alix Partners. Eksperter vurderer i øvrigt, at efterspørgslen
efter mikrochips først vil kunne blive imødekommet i 2023.
5
De biler, husholdningerne faktisk har købt i 2021, er til gengæld i gennemsnit større,
jf. figur 3.11.
Det
modvirker faldet i antallet af solgte biler, da store biler vejer tungere i bilforbruget, som det opgøres i
nationalregnskabet. Der kan være flere grunde til denne forskydning. Dels kan den økonomiske ned-
gang under coronakrisen have ramt velstillede husholdninger mindre hårdt. Det kan også skyldes, at
forbruget af elbiler er steget i 2021,
jf. boks 3.2.
Indtil 2020 købte husholdningerne primært elbiler i de
store segmenter.
6
Den tendens ventes at aftage, i takt med at prisen på små elbiler bliver mere kon-
kurrencedygtig. Endelig kan bilproducenterne have reageret på leveranceproblemerne ved at priori-
tere produktion af store biler.
Det forventes, at noget af det lave bilforbrug i slutningen i 2021 afspejler en udskydelse af bilkøbet,
som vil give anledning til øget bilforbrug, når leveranceproblemerne i bilindustrien efterhånden er løst.
5
6
Se fx Europa-Kommissionen (2021):
European Economic Forecast,
efterår 2021, afsnit 4.1.
Se fx Skatteministeriet (2021):
Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.
56
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 3.11
Bilforbruget er forskudt mod større biler
Indeks (2019K1=100)
130
120
110
100
Indeks (2019K1=100)
130
120
110
100
90
80
90
80
2019
2020
2021
Andel af nyregistreringer, små biler
Andel af nyregistreringer, medium, store og premiumbiler
Kl
au
Anm.:
Små biler
dækker over segmenterne
mini, small, small MPV
og
small SUV. Medium, store og premiumbiler
dækker over
segmenterne
medium, large, executive, luxury, sport, large MPV, medium SUV
og
large SUV.
Biler i kategorien
Uoplyst
er ikke medtaget i beregningen. Se også anmærkning til figur 3.10.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0059.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boks 3.2
El- og hybridbilers andel af bilsalget stiger kraftigt
Plug-in hybrid- og elbilernes andel af husholdningernes samlede bilkøb er steget kraftigt siden starten af 2020,
jf.
figur a.
Plug-in hybrid- og elbiler udgjorde 54,4 pct. af bilsalget til husholdningerne i november 2021 mod 5,8 pct. i
samme måned i 2019.
7
Se Danmarks Statistik (2021): ”61 pct. af dagens biler kører stadig i 2030”,
Nyt fra Danmarks Statistik,
nr. 110.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Udviklingen kan i høj grad føres tilbage til de afgiftsfordele for plug-in hybrid- og elbiler, der blev indført som følge af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
fra december 2020. Således har køretøjets CO
2
-udledning nu en større
betydning for registreringsafgiftens størrelse. Aftalen forlængede derudover de betydelige afgiftsrabatter, der alle-
rede var på el- og hybridbiler, og hævede den nedre grænse for, hvornår en nyregistreret elbil beskattes. Aftalen har
således gjort det mere økonomisk fordelagtigt at købe en el- eller hybridbil.
I sidste halvdel af 2020 steg salget af elbiler også kraftigt, hvilket blandt andet kan skyldes, at store dele af elbilernes
afgiftsfordele stod til at udløbe ved udgangen af året. Forventningen om afgiftsstigninger kan således have medført
en fremrykning af husholdningernes elbilkøb. I begyndelsen af 2021 var der et midlertidigt fald, men efterfølgende
oversteg elbilsalget niveauet fra 2020.
Siden august 2021 har el- og hybridbiler under ét udgjort over halvdelen af tilgangen af nye personbiler til hushold-
ningerne. Det er væsentlig over, hvad der var forventet i december 2020 ved indgåelse af
Aftale om grøn omstilling
af vejtransporten.
På trods af stigningen i elbilsalget vil benzin- og dieselbiler fortsat udgøre en betydelig del af bil-
parken de kommende år. I november 2021 udgjorde el- og hybridbiler således kun 4 pct. af husholdningernes sam-
lede bilpark. Danmarks Statistik forventer, at 61 pct. af den nuværende bilpark fortsat kører på vejene i 2030.
7
Figur a
I september udgjorde el- og hybridbiler over 50 pct. af det samlede nybilssalg til husholdningerne
Pct. af nyregistreringer
100
Pct. af nyregistreringer
100
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
au
Kl
2017
2018
2019
2020
2021
El
Hybrider
Konventionelle biler
Anm.:
Konventionelle biler
dækker over benzin- og dieselbiler.
Hybrider
dækker over plug-in hybrider, der anvender benzin
eller diesel.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
57
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0060.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Frem mod 2023 ventes et fald i vareforbruget til et mere almindeligt leje
Under coronakrisen har husholdningerne omlagt dele af deres forbrug fra tjenester til varer,
jf. oven-
for.
Det kan i nogen grad henføres til, at mange tjenester kræver tæt fysisk kontakt med andre men-
nesker, hvilket ikke har været muligt under pandemien. Omlægningen af forbruget er derfor en ten-
dens, der ses i mange lande.
Kl
au
Noget af normaliseringen afspejler dog en tilbagevenden til en faldende trend i husholdningernes for-
brug af elektricitet, gas og anden brændsel (som er varer). Forbruget af øvrige varer forventes der-
imod at være en smule højere i 2023 end i 2019. Det afspejler blandt andet en forventet indhentning
af udskudt bilkøb, og at det trendmæssige fald i energiforbruget ventes at frigive midler i husholdnin-
gernes økonomi, hvoraf nogle kan bruges på varer.
3.2 Forbrugerpriser
Inflationen er tiltaget betragteligt fra omkring �½ pct. i årets begyndelse til 3,4 pct. i november, og infla-
tionen er nu den højeste siden oktober 2008. Den tiltagende inflation afspejler især stigende varepri-
ser, men stigende priser på tjenester bidrager også til den samlede prisudvikling,
jf. figur 3.13.
58
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 3.12
Der ventes en normalisering af tjenesteforbruget frem mod 2023
Pct.
50
Pct.
50
45
45
40
40
35
35
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Varer
Tjenester
I prognosen er det lagt til grund, at forbruget i 2023 er meget tæt på at være fordelt efter samme møn-
ster som før corona,
jf. figur 3.12.
Anm.: Figuren viser danske husholdningers forbrug i Danmark og i udlandet. Turistforbruget er henført til
tjenester.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0061.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.13
Markant stigning i inflationen igennem 2021
Pct. (å/å)
6
4
2
0
Pct. (å/å)
6
4
2
0
Inflationen er især drevet af udviklingen i energipriserne, der blandt andet påvirker husholdningernes
udgifter til opvarmning af hjemmet og udgifter til transport. I november var årsstigningen på 32,2 pct.
for elektricitet, 98,2 pct. for gas og 34,2 pct. for brændstof. Energipriserne var allerede i foråret nået
tilbage til niveauet før coronapandemien, og de stigende energipriser har siden da trukket inflationen
op. Udviklingen i energipriserne afspejler i nogen grad stærk efterspørgsel i den globale økonomi,
men ekstraordinære forhold som vejret spiller også ind,
jf. kapitel 7.
Bidraget fra de stigende energipriser til forbrugerprisinflationen udgjorde i november 1,8 pct.-point.
Uden dette bidrag ville inflationen have været 1,6 pct. Modsat trak fald i energipriserne i begyndelsen
af pandemien inflationen ned med omkring 1 pct.-point til nul pct. i april og maj 2020. Inflationen har
således under coronapandemien været påvirket af store udsving i energipriserne. Sådanne udsving
er dog ikke usædvanlige, idet energipriserne er ret volatile og også tidligere har haft stor betydning for
den samlede prisudvikling i både positiv og negativ retning,
jf. figur 3.14.
Stigningen i inflationen skyldes overvejende, men ikke udelukkende stigende energipriser,
jf. figur
3.15.
Blandt andet er priserne på fødevarer og biler steget en del siden slutningen af sidste år. Afgifts-
ændringen på tobak sidste år er med til at holde inflationen oppe i 2021, og pr. 1 januar 2022 kommer
en ny afgiftsstigning på tobak. Tendensen til lidt større prisstigninger kommer også til udtryk i prisen
på tjenesteydelser. Før coronapandemien lå tjenesteprisinflationen på omkring 1�½ pct., men faldt un-
der krisen til et historisk lavt niveau på ca. 1 pct. Med den seneste stigning er tjenesteprisinflationen
lidt over den tidligere stigningstakt.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-2
-4
-2
-4
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Forbrugerpriser
Varepriser
Tjenestepriser
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
59
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0062.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.14
Energipriserne bidrager aktuelt meget til
inflationen
Pct.-point
2,0
Pct.-point
2,0
Figur 3.15
Fødevarer og biler bidrager også til den
aktuelle inflation (november 2021)
Pct.-point
Brændstof (2,2 pct.)
Elektricitet (2,3 pct.)
For at få et bedre indtryk af den underliggende prisudvikling kan der ses på kerneinflationen, der angi-
ver forbrugerprisinflationen renset for energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er grad-
vist tiltaget de seneste par år, hvilket skal ses i sammenhæng med en større kapacitetsudnyttelse,
men kerneinflationen på 1,6 pct. i november er stadig forholdsvis afdæmpet i et længere perspektiv
og i forhold til ECB’s inflationsmålsætning på 2 pct.,
jf. figur 3.16.
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
1,0
1,0
Gas (0,4 pct.)
Fødevarer (11,3 pct.)
0,0
0,0
Fritid og kultur (3,6 pct.)
Køb af køretøjer (4,3 pct.)
-1,0
-1,0
Restauranter (4,2 pct.)
Andet (71,6 pct.)
-2,0
-2,0
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
0,0
0,2
0,3
0,5
0,6
0,8
0,9
Anm.: Figur 3.14 viser bidrag fra energipriser til forbrugerprisinflationen. Figur 3.15 viser bidrag til årsstigningen i
inflationen i november 2021. Tallet i parentes angiver vægten i forbrugerprisindekset.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 3.16
Kerneinflationen er stadig forholdsvis afdæmpet, men på vej op
Pct. (å/å)
4
3
2
1
0
Pct. (å/å)
4
3
2
1
0
Kl
-1
au
-1
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Kerneinflation
2019
2020
2021
Forbrugerpriser
Anm.: Kerneinflationen er forbrugerprisinflationen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0063.png
Kapitel 3
Husholdningerne
ECB’s målsætning på 2 pct. vil på længere sigt være retningsgivende for den danske inflation i kraft
af den faste valutakurs over for euroen.
I det omfang at energipriserne forbliver på et højt niveau, vil det isoleret set i en periode bidrage til en
høj inflation. Hertil kommer effekten af, at højere energipriser også vil påvirke virksomhedernes pro-
duktionsomkostninger og kan føre til, at virksomhederne vælter de stigende produktionsomkostninger
over i salgspriserne på deres varer. Det må især forventes at kunne blive tilfældet, hvis priserne og
dermed produktionsomkostningerne forbliver på et højt niveau i en længere periode eller stiger yderli-
gere.
I prognosen er det lagt til grund, at bidraget fra de høje energipriser efterhånden falder bort, mens en
stigende kapacitetsudnyttelse, som følge af et højt efterspørgselspres, vil trække op i forbrugerprisin-
flationen. Således skønnes inflationen at stige fra 1,8 pct. i 2021 til 2,2 pct. i 2022 og herefter falde
ned på 1,8 pct. i 2023. Derved vil inflationen ligge tæt på det historiske gennemsnit på knap 1,8 pct. i
perioden 1990-2020. Såfremt begrænsninger i produktionen, fx som følge af coronapandemien, driver
priserne op, kan inflationen blive højere. Det vil også være tilfældet, hvis de aktuelt høje stigningstak-
ter påvirker inflationsforventninger på lidt længere sigt og dermed øger lønstigningstakten (såkaldte
anden runde-effekter).
Midlertidigt høje energipriser belaster realindkomsten for både virksomheder, virksomhedsejere og
lønmodtagere og giver ikke nødvendigvis anledning til ændringer i den funktionelle indkomstfordeling
(dvs. bruttoindkomstens fordeling på restindkomst og lønsum). Med fortsat høj efterspørgsel og pres
på arbejdsmarkedet kan både virksomheder og lønmodtagere imidlertid have bedre mulighed end
normalt for at overvælte stigende omkostninger i henholdsvis højere salgspriser og stigende lønkrav.
Det vil især være tilfældet, hvis energipriserne forbliver på det høje niveau i længere tid end antaget.
3.3 Boligmarkedet
Kl
au
Efter en kraftig fremgang på boligmarkedet siden foråret 2020 er der tegn på en tilbagevenden til et
mere normalt niveau for boligsalget. Sideløbende er stigningstakten i boligpriserne aftaget markant.
Det skal ses i lyset af tegn på en normalisering af forbrugsmønstre, i takt med at dansk økonomi hen-
over foråret og sommeren igen kunne fungere uden restriktioner. På trods af det mere moderate
tempo i efteråret ser boligprisvæksten for 2021 som helhed ud til at blive den højeste siden finanskri-
sen med en skønnet vækst i huspriserne på 10,4 pct. Den kraftige fremgang på boligmarkedet er
også set i andre lande, hvilket vidner om, at coronakrisen i hvert fald i en periode har medført en hø-
jere boligefterspørgsel.
For 2022 og 2023 forventes der fortsat fremgang i boligpriserne,
jf. figur 3.17.
Tempoet ventes dog at
blive væsentligt mere moderat med en vækst i priserne på enfamiliehuse på henholdsvis 3,3 pct. i
2022 og 2,8 pct. i 2023. Den moderate fremgang skal ses på baggrund af, at det midlertidige løft til
boligefterspørgslen fra coronakrisen falder væk, selvom dansk økonomi er inde i en højkonjunktur
med stigende beskæftigelse og højere indkomster, der isoleret set øger efterspørgslen efter boliger.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
61
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0064.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.17
Fortsat fremgang i huspriserne i 2022 og 2023 efter kraftig vækst i 2021
Indeks (2006=100)
160
Indeks (2006=100)
160
De seneste måneders tal for boligmarkedet viser en tydelig opbremsning i boligsalget. Mens der i for-
året var et historisk højt niveau med 6.000-7.000 solgte enfamiliehuse om måneden, har salgsaktivite-
ten i de seneste måneder været mere moderat,
jf. figur 3.18.
De seneste oplysninger fra Boligsiden
peger på, at omsætningen af huse fortsat ligger på et højere niveau end før covid-19-pandemien. Sal-
get af ejerlejligheder er allerede vendt tilbage til et niveau som i de foregående år.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
140
140
120
120
100
100
80
80
60
60
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Anm.: Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede prisindeks for enfamiliehuse fremskrevet med den skønnede årsvækst i
kontantprisen på enfamiliehuse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 3.18
Boligsalget er dykket – men salget af huse ligger højere end før corona
1.000 handler
8
1.000 handler
8
au
6
6
4
4
Kl
2
2
0
0
2007
2009
2011
Enfamiliehuse
2013
2015
2017
Ejerlejligheder
2019
2021
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Prikkerne i figuren er fremskrevet på baggrund af år-år-væksten i Boligsidens månedlige
opgørelse af boligsalget til og med oktober for henholdsvis villaer og rækkehuse samt ejerlejligheder.
Kilde: Boligsiden og Danmarks Statistik.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0065.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Den mindre hektiske omsætning har givet sig udslag i en aftagende fremgang i boligpriserne. Således
har der i de seneste måneder været en meget begrænset prisvækst for både enfamiliehuse og ejerlej-
ligheder. Det aftagende tempo er sket på tværs af landsdele. For hele landet er der fortsat fremgang i
priserne, men i København by har der været fald i både august og oktober ifølge Boligsidens mar-
kedsindeks korrigeret for sæsonudsving,
jf. figur 3.19 og figur 3.20.
Den mere moderate fremgang skal ses i lyset af en tilbagevenden til mere normale forbrugsmønstre
efter ophævelsen af coronarestriktionerne i foråret og sommeren samtidig med, at priserne har fundet
et højere leje. Udviklingen skal endvidere ses på baggrund af, at renterne er steget mærkbart siden
starten af 2021,
jf. figur 3.21.
Således er det toneangivende fastforrentede realkreditlån i november
med en pålydende rente på 1,5 pct., hvorimod den pålydende rente var 0,5 pct. ved indgangen til
året.
Renteniveauet er dog stadig lavt set i et historisk perspektiv. I resten af prognoseperioden er det på
baggrund af markedsforventninger lagt til grund, at renten på fastforrentede realkreditlån stiger lidt
yderligere, således at renten på 30-årige realkreditlån i 2023 er 1,9 pct. set over hele året mod 1,3
pct. i 2021. Det skal blandt ses på baggrund af forventninger om, at de pengepolitiske stramninger
ventes påbegyndt i USA næste år, samt at pengepolitikken i euroområdet også ventes at blive lidt
mindre lempelig,
jf. kapitel 7.
De højere renter har sammen med en væsentligt stærkere udvikling i boligpriserne relativt til indkom-
sterne ført til, at boligbyrden, som måler de finansielle omkostninger ved køb af en gennemsnitlig
ejerbolig for en typisk familie, er steget under coronapandemien.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 3.19
Fortsat prisvækst men tydelig afdæmpning for
landet som helhed
Pct. (m/m)
4
Figur 3.20
I København By har der også været en
opbremsning i priserne
Pct. (m/m)
4
Pct. (m/m)
4
Pct. (m/m)
4
2
2
2
2
0
0
0
0
-2
-2
-2
-2
-4
-4
-4
-4
2019
2020
2021
2019
2020
2021
Huse
Lejligheder
Huse
Lejligheder
Anm.: Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Boligsiden og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
63
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0066.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.21
Boligrenterne er fortsat lave på trods af stigningen i løbet af 2021
Pct.
10
8
6
4
2
0
Pct.
10
8
6
4
2
0
Det gælder navnligt for København by, hvor udgiften til boligkøb for en gennemsnitlig husstand med
et fastforrentet realkreditlån med afdrag er steget fra godt 31 pct. af disponibel indkomst i 4. kvartal
2019 til godt 37 pct. i 2. kvartal 2021,
jf. figur 3.22.
64
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-2
-2
1998
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
Kort
Lang
Kilde: Finans Danmark og Macrobond.
Figur 3.22
Boligbyrden ved køb af et typisk enfamiliehus i hele landet og en lejlighed i København by
Pct. af disponibel indkomst
50
40
30
20
10
Pct. af disponibel indkomst
50
40
30
20
10
0
Kl
au
0
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
Hele landet
København by
Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig husstand, som finansierer boligkøbet med en udbetaling på
5 pct., fastforrentet realkreditlån med afdrag på 80 pct. og et banklån for de resterende 15 pct. af købssummen.
For hele landet er der taget udgangspunkt i et enfamiliehus på 140 kvm. i henhold til Finans Danmarks
boligmarkedsstatistik, mens der for København by ses på en ejerlejlighed på 80 kvm.
Kilde: Det Systemiske Risikoråd.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0067.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Set for landet som helhed er boligbyrden til køb af et gennemsnitligt enfamiliehus stadig på et forholds-
vist lavt niveau. Således er boligbyrden fortsat lavere end i 2003 og 2004. Det skal ses i lyset af det
lave renteniveau og af flere år med pæn vækst i indkomsterne drevet af fremgang på arbejdsmarkedet.
Sammen med udsigten til en højkonjunktur med højere beskæftigelse og indkomster, betyder det, at
fremgangen på boligmarkedet for landet som helhed forventes at fortsætte, om end i et væsentligt mere
moderat tempo. Boligpriserne i og omkring København har dog nået et niveau, hvor færre har mulighed
for at købe. Det skal også ses på baggrund af de senere års tiltag for at dæmpe risikotagningen på
boligmarkedet, der har medført øgede krav til boligkøbernes økonomiske formåen, især ved en høj
gæld i forhold til indkomsten.
Hen over sommeren er antallet af fremvisninger aftaget, især i København. Niveauet er dog fortsat
relativt højt sammenlignet med de foregående år, specielt for huse på landsplan,
jf. figur 3.23.
Det kan
være et udtryk for, at boliginteressen ikke er helt normaliseret siden ophævelsen af restriktionerne.
En høj boligefterspørgsel kan dog også hænge sammen med, at dansk økonomi er inde i en højkon-
junktur med stærk fremgang i beskæftigelsen. Befolkningsudviklingen kan ligeledes medvirke til det
relativt høje niveau for aktiviteten på ejerboligmarkedet. I disse år er der en relativt større vækst i be-
folkningen i de aldersgrupper, der normalt udgør en betydelig andel af førstegangskøberne. Således
ventes væksten i antallet af borgere i aldersgruppen 30-40 år i henhold til Danmarks Statistiks befolk-
ningsfremskrivning at udgøre mere end 1 pct. i prognoseperioden, hvilket er højt set i forhold til de
seneste årtier,
jf. figur 3.24.
Det kan bidrage til at understøtte boligefterspørgslen på trods af de højere priser og svagt stigende
renter. Samtidig har der over længere tid været en tendens til, at ældre borgere bliver boende læn-
gere i deres ejerbolig, hvilket også medvirker til at understøtte priserne ved at dæmpe udbuddet.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 3.23
Boligfremvisninger er fortsat på et højere niveau end før pandemien
Indeks (2012=100)
300
250
200
150
100
Indeks (2012=100)
300
250
200
150
100
50
0
50
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Huse
Lejligheder
Kilde: Danske Bank (Home).
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
65
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0068.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.24
Høj vækst i befolkningen i 30-40 års-alderen i prognoseperioden
Pct.
3
2
1
0
Pct.
3
2
1
0
I prognosen er det lagt til grund, at fremgangen på boligmarkedet fortsætter men i et forholdsvist mo-
derat tempo, hvilket skal ses på baggrund af den betydelige fremgang i 2020 og 2021. Overordnet set
er husholdningernes økonomi stærk, og boligejerne er godt rustede til at håndtere rentestigninger og
udsving på boligmarkedet. Det skyldes blandt andet, at husholdningernes i de senere år i stigende
grad har valgt fastforrentede realkreditlån,
jf. boks 3.3.
Selvom der er tegn på at aktiviteten er stilnet betydeligt af hen over sensommeren og efteråret, er der
risiko for at tempoet igen kan tage til. Danmark er i en højkonjunktur med stigende pres på økonomi-
ens ressourcer, herunder på arbejdsmarkedet. Lønningerne skønnes derfor at vokse pænt, og samti-
dig er renteniveauet lavt. En overophedning på boligmarkedet vil også yderligere forstærke højkon-
junkturen og dermed bidrage til at øge kapacitetspresset i samfundsøkonomien under ét. Samtidig vil
en udvikling, hvor boligpriserne i et betydeligt omfang løber fra indkomsterne, også kunne gøre bolig-
køberne mere sårbare over for rentestigninger og øge risikoen for efterfølgende større boligprisfald.
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-1
-2
-3
-1
-2
-3
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
I alt
30-40 år
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0069.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boks 3.3
Trods stigning i afdragsfrihed i 2021 er realkreditgælden stadig mindre risikabel end for få år siden
Siden 2014 har der været en betydelig stigning i andelen af fastforrentede realkreditlån. Således er andelen af fast-
forrentede lån vokset fra 33,6 pct. i starten af 2014 til 55,3 pct. i oktober 2021,
jf. figur a.
Den større udbredelse af
fastforrentede lån skal ses i lyset af de seneste års stramninger i reguleringen med henblik på at begrænse risiko-
tagningen på boligmarkedet. Det gælder ikke mindst Finanstilsynets vækstvejledning og
God skik-bekendtgørelsen,
der stiller større krav til boligkøbernes økonomiske formåen og sætter grænser for husholdningernes valg af lånety-
per ved høje gældsniveauer. Udviklingen skal dog også ses i sammenhæng med faldet i de lange renter, som har
reduceret forskellen i låneomkostningerne mellem fastforrentede lån og rentetilpasningslån. I 2014 var de samlede
årlige omkostninger ved et lån med fast rente således i gennemsnit omtrent 2 pct.-point højere end for et lån med
rentetilpasning. Denne forskel var i starten af 2021 reduceret til knap 1 pct.-point, men er siden udvidet til knap 1,4
pct.-point,
jf. figur b.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Det stigende spænd mellem de lange og korte renter har i de seneste måneder formentlig været medvirkende til, at
andelen af fastforrentede lån ikke længere stiger. Samtidig er andelen af fastforrentede lån uden afdrag steget mar-
kant siden slutningen af 2019. Det skyldes blandt andet, at der i 2019 blev introduceret en ny type lån med afdrags-
frihed i 30 år. Det er dog kun muligt at optage et sådant lån, hvis belåningsgraden er under 60 pct. af boligens
værdi. Dertil kommer, at fastforrentede lån med afdragsfrihed har en relativt lav månedlig ydelse ved de nuværende
renteniveauer, selvom den er steget markant siden årsskiftet.
Siden 2014 er sammensætningen af husholdningernes realkreditgæld således overordnet skiftet i retning af mindre
risikable lånetyper med en stigende brug af fastforrentede realkreditlån og mindre brug af variabelt forrentede lån
med afdragsfrihed.
Figur a
Stigende brug af afdragsfri fastforrentede
realkreditlån
Figur b
Forskel i samlede udgifter til renter og bidrag
på lån med fast rente og variabel rente
Pct.
5
4
3
2
1
0
Pct.
5
4
3
2
1
0
Pct. af samlede realkreditlån
Pct. af samlede realkreditlån
50
40
30
20
10
0
50
40
30
20
10
0
Mindst risikable
au
Kl
Mest risikable
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2014 2015 2016
Fast m. afdrag
2017
2018
2019 2020 2021
Fast u. afdrag
Variabelt u. afdrag
Tilpasning kort
Fast
Spænd (Fast - Tilpasning kort)
Variabelt m. afdrag
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
67
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0070.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boliginvesteringer
Den meget stærke fremgang på boligmarkedet har understøttet en kraftig vækst i boliginvesterin-
gerne, som skønnes at blive 9,1 pct. i 2021. Ud over fremgangen i økonomien og i boligpriserne un-
derstøttes boliginvesteringerne også af et løft i investeringerne i det almennyttige boligbyggeri som
følge af
Grøn boligaftale 2020.
Væksten ventes at aftage til 3,9 pct. i 2022 og 2,1 pct. i 2023,
jf. figur
3.25.
Den aftagende vækst skal ses i sammenhæng med, at kapacitetsbegrænsninger, stigende byg-
geomkostninger og færre bolighandler forventes at lægge en dæmper på investeringsniveauet.
Den høje vækst i boliginvesteringerne har ført til, at de nu udgør godt 5 ¾ pct. af BNP, hvilket er sær-
deles højt i forhold til de seneste årtier og kun lidt under niveauet forud for finanskrisen. Den kraftige
stigning har især været drevet af væksten i nybyggeriet af boliger. Samtidig har den kraftige handels-
aktivitet på boligmarkedet også bidraget til væksten i boliginvesteringerne, idet omkostninger forbun-
det med bolighandler medregnes i boliginvesteringerne.
Kl
Det mere normale niveau for boligsalget i efteråret betyder, at bidraget fra handelsomkostningerne til
væksten i boliginvesteringerne bliver relativt moderat. Endvidere er der tegn på, at væksten i nybyg-
geriet kan være aftagende, specielt for etageboliger. Således er antallet af fuldførte boligkvadratmeter
faldet lidt i 3. kvartal, hvilket dog også kan afspejle kapacitetsudfordringer i byggeriet samt materiale-
mangel,
jf. figur 3.26.
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 3.25
Boliginvesteringskvoten stiger til et højt niveau
Pct.
20
Pct. af BNP
7
10
6
0
5
-10
4
-20
3
-30
2
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Realvækst i boliginvesteringer
Boliginvesteringskvote (h. akse)
Kilde: Danmarks Statistik. og egne beregninger.
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0071.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.26
Lille fald i 3. kvartal men fortsat højt niveau for byggeaktiviteten (fuldførte boligkvadratmeter for hele
landet)
1.000 kvm.
1.000
800
600
400
200
1.000 kvm.
1.000
800
600
400
200
0
Derimod forventes investeringer i renoveringer og forbedringer af boligerne (de såkaldte hovedrepa-
rationer) at bidrage til at løfte væksten i boliginvesteringerne hen over prognoseperioden. Det afspej-
ler blandt andet energiforbedringer i det almennyttige boligbyggeri som følge af
Grøn boligaftale
2020,
hvor der ventes et højere investeringsniveau i 2022 og 2023 end i 2021. Samtidig har fremgan-
gen på boligmarkedet givet grobund for flere investeringer i vedligehold og boligforbedringer, idet
mange boligkøbere typisk vælger at få foretaget renoveringer af boligen, navnlig malearbejder samt
istandsættelse og forbedringer af køkkener og badeværelser. En del af denne efterspørgsel er dog
formentlig forskudt til 2022 og 2023 på grund af travlhed i byggeriet. Travlheden i byggeriet afspejles i
indikatoren for mangel på arbejdskraft, som atter er på et meget højt niveau,
jf. figur 3.27.
Samtidig er indikatoren for byggeriets ordrebeholdning i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre
fortsat på et meget højt niveau. De fulde ordrebøger kan betyde, at der er mere forsinkelse i udmønt-
ningen af efterspørgslen end sædvanligt, hvilket vil kunne understøtte fremgangen i 2022 og 2023.
Stigende byggeomkostninger afledt af kapacitetspresset i bygge- og anlægsbranchen kan omvendt
medvirke til at dæmpe realvæksten i boliginvesteringerne. Kapacitetspresset har givet anledning til en
markant stigning i lønstigningstakten i bygge- og anlægsbranchen. Dertil kommer, at materialepri-
serne også er steget mærkbart, hvilket har bidraget betydeligt til stigningen i byggeomkostninger for
boliger,
jf. figur 3.28.
De højere byggeomkostninger vil alt andet lige medvirke til at dæmpe boliginve-
steringerne, da en bygherre/husholdning får mindre boligbyggeri for pengene.
I lyset af det høje aktivitetsniveau og tiltagende kapacitetspres i bygge- og anlægsbranchen er det i
forbindelse med
Finanslovsaftalen for 2022
besluttet at udfase håndværkerfradraget i BoligJobordnin-
gen pr. 1. april 2022 og udskyde renoveringsprojekter i den almene boligsektor for ca. 2 mia. kroner.
Det vil bidrage til at mindske boliginvesteringerne i prognoseperioden, og dermed mindske kapacitets-
presset, men samlet set er det forventningen, at boliginvesteringerne vil forblive på et højt niveau som
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
0
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Huse
Etageboliger
Anm.: Der er foretaget egen sæsonkorrektion og taget et 3-måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
69
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0072.png
Kapitel 3
Husholdningerne
andel af BNP. Givet fremgangen på boligmarkedet og udsigten til en fortsat højkonjunktur med sti-
gende beskæftigelse, er der mulighed for, at fremgangen i boliginvesteringerne vil blive stærkere end
forventet. Omvendt kan kapacitetsbegrænsninger og stigende omkostninger også medvirke til en la-
vere vækst end forudsat.
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct.
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
70
60
50
40
30
20
10
10
8
6
4
2
0
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-2
-4
0
1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Mangel på arbejdskraft
2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020
I alt
Materialer
Lønstigningstakt (h. akse)
Arbejdsomkostninger
Figur 3.27
Mangel på arbejdskraft og lønstigninger i
byggeriet
Figur 3.28
Stigende byggeomkostninger for boliger
Anm.: Egen sæsonkorrektion af indikatoren for mangel på arbejdskraft i figur 3.27.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0074.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0075.png
4. Virksomhederne
Siden genåbningen i foråret har der været stor fart på dansk økonomi. Beskæftigelsen er steget kraf-
tigt, og efterspørgslen er høj. Virksomhedernes produktion er igen større end før corona, og der er
ikke tegn på, at krisen har forringet produktionspotentialet i nævneværdig grad.
Der er dog fortsat usikkerhed knyttet til det videre forløb for coronasmitten, som kan påvirke både ud-
bud og efterspørgsel i ind- og udland. De nyligt genindførte restriktioner som følge af stigende smitte
og fremkomsten af den nye omikron-variant ventes på kort sigt igen at påvirke særligt serviceerhver-
vene negativt.
Usikkerheden om smitteudviklingen fremover ændrer dog ikke på, at der i takt med den stærke frem-
gang er opstået pres på de ledige ressourcer. Overordnet er der fortsat udsigt til, at efterspørgslen
efter varer og tjenester vil vokse, hvilket giver yderligere behov for arbejdskraft og investeringer i kapi-
talapparatet. Samtidigt betyder forstyrrelser i de globale forsyningskæder pres på adgangen til materi-
aler samt stigende omkostninger i form af højere priser på energi og en række andre input til produk-
tion.
Prognosen bygger på en forventning om en stadig stigende aktivitet, hvor virksomhederne i høj grad
imødekommer den høje efterspørgsel, mens coronasmitte kun ventes at udgøre en mindre begræns-
ning for aktiviteten på helt kort sigt. Tempoet i aktivitetsfremgangen vurderes overordnet at mindskes
gradvist frem mod 2023 blandt andet som følge af færre ledige ressourcer, men efterhånden også af-
tagende efterspørgselsvækst. På den baggrund ventes BNP at vokse med 3,9 pct. i år, 2,8 pct. i 2022
og 2,1 pct. i 2023,
jf. figur 4.1.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.1
Høj vækst i realt BNP i år, og der ventes også pæn fremgang i 2022 og 2023
Pct.
6
4
2
0
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
-2
-4
-6
4.1 Produktion og produktivitet
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
73
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0076.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Det høje vækstskøn i år skal ses i lyset af den stærke aktivitetsfremgang i 2. og 3. kvartal, som bety-
der, at BNP allerede i 3. kvartal 2021 stort set var tilbage på det niveau, der kunne forventes i fravær
af coronakrisen,
jf. figur 4.2.
Produktionsfremgangen afspejles i en tilsvarende stærk udvikling på arbejdsmarkedet med vækst i
beskæftigelsen og en ledighed, som nu er under niveauet før coronakrisen,
jf. kapitel 5.
Det tiltagende
pres på økonomiens ressourcer kommer til udtryk i et stigende outputgab. Outputgabet er et mål for
presset på økonomiens ressourcer i forhold til en konjunkturneutral situation med stabil pris- og løn-
udvikling. I 2022 og 2023 ventes outputgabet at være omtrent 2-2�½ pct., hvilket er en højkonjunktur
med et kapacitetspres, der er lidt større end perioden 1997-2000, men hvor presset er mindre end
2006-2007,
jf. figur 4.3.
Kapacitetspresset i økonomien påvirkes samtidigt af produktivitetsudviklingen. Højere produktivitet
gør det muligt at have en større produktion ved brug af de samme ressourcer. Produktiviteten er ty-
pisk højere, når BNP-væksten også er høj.
1
På trods af udsigten til gradvist færre ledige ressourcer
på arbejdsmarkedet kan produktivitetsvækst altså understøtte fortsat produktionsfremgang.
1
Se fx Produktivitetsrådet (2021), ”Produktivitet 2021”.
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
580
560
540
520
500
480
460
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
580
560
540
520
500
480
460
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Faktisk BNP
Alternativt forløb
Figur 4.2
Stærk fremgang betyder, at BNP stort set er tilbage på forventningen fra før corona
Anm.: Det alternative forløb er baseret på det faktiske BNP-niveau i 4. kvartal 2019 fremskrevet med
kvartalsvækstrater, der giver årsvækstrater i BNP i 2020 og 2021 på henholdsvis 1,5 pct. og 1,4 pct., hvilket
svarer til prognosen fra Økonomisk Redegørelse, december 2019.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet,
Økonomisk Redegørelse, december 2019
og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0077.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.3
Fortsat højkonjunktur med stigende kapacitetspres og positivt outputgab
Pct. af strukturelt BNP
4
3
2
1
0
Pct. af strukturelt BNP
4
3
2
1
0
Produktivitet kan opgøres på flere måder, men to simple mål er bruttoværditilvækst (BVT) pr. beskæf-
tiget (mandeproduktivitet) og BVT pr. præsteret arbejdstime (timeproduktivitet). De to mål har fordele
og ulemper. Mandeproduktiviteten er simpel at opgøre, men tager ikke højde for fx deltidsarbejde,
hvilket har betydning for den mulige produktion. Timeproduktiviteten tager netop højde for forskelle i
fx arbejdstid, men opgørelsen af de præsterede arbejdstimer er generelt forbundet med større usik-
kerhed end opgørelsen af beskæftigede personer.
Kl
au
Produktivitetsudviklingen er påvirket af coronakrisens særlige forhold, herunder brugen af lønkom-
pensationsordningen, som holdt hånden under arbejdsmarkedet. Det afspejlede sig i et markant fald i
mandeproduktiviteten i 2020 sammenlignet med 2019, fordi mange hjemsendte lønmodtagere fortsat
optrådte som beskæftigede, men ikke arbejdede. Det samme udsving ses derfor ikke i timeproduktivi-
teten. I 2021 har brugen af lønkompensation været markant mindre end i 2020, hvilket sammen med
den kraftige aktivitetsfremgang afspejles i en høj stigning i mandeproduktiviteten, mens timeprodukti-
viteten i år ventes at udvikle sig med modsat fortegn af forrige år, hvilket skal ses i lyset af den forhø-
jede usikkerhed ved opgørelsen af de præsterede arbejdstimer under pandemien.
I resten af prognoseperioden er kapaciteten mere begrænset, og fremgangen på arbejdsmarkedet
bøjer af. Væksten i BNP drives i højere grad af en let stigende produktivitetsfremgang, som i 2023
omtrent svarer til lidt over det historiske gennemsnit fra 1990 til 2019,
jf. figur 4.4.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-1
-2
-3
-4
-1
-2
-3
-4
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Anm.: Gråskraverede områder angiver perioder med højkonjunktur.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
75
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0078.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.4
Efter udsving under coronakrisen i 2020 og 2021 er der i 2022 og 2023 igen udsigt til pæn fremgang i
både mande- og timeproduktiviteten
Pct. om året
3
2
1
0
Pct. om året
3
2
1
0
Private serviceerhverv trækker det meste af væksten
Produktionsfremgangen i prognoseperioden forventes især at være drevet af
private serviceerhverv
(ekskl. søtransport).
Det skal blandt andet ses i lyset af, at denne erhvervsgruppe fylder meget i
dansk økonomi, samt at serviceerhvervene har en del aktivitet at indhente oven på den store produk-
tionsnedgang i 2020 som følge af corona,
jf. figur 4.5.
Det er dog særligt dele af serviceerhvervene,
som på kort sigt igen kan blive påvirket negativt af pandemien og smitteinddæmmende tiltag.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-1
-2
-1
-2
Gennemsnit 1990-2019
2020
2021
2022
2023
Mandeproduktivitet
Timeproduktivitet
Anm.: Mandeproduktiviteten er opgjort som realt BVT pr. beskæftiget inkl. orlovspersoner, mens timeproduktiviteten
er opgjort som realt BVT pr. præsteret arbejdstime.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0079.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.5
Private serviceerhverv og industri trækker BVT-væksten
Pct.-point
6
4
2
0
Pct.-point
6
4
2
0
Industrien vil også bidrage betydeligt til produktionsfremgangen som følge af den generelt høje efter-
spørgsel på varer og investeringsgoder i både ind- og udland,
jf. afsnit 4.2 og kapitel 7.
Desuden er der i 2023 igen udsigt til, at råstofindvinding (som overvejende udgøres af Nordsøproduk-
tion) vil bidrage positivt til BVT-væksten, hvilket kommer efter en årrække med negative vækstbidrag,
jf. boks 4.1.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-2
-4
-2
-4
2020
2021
2022
2023
Bygge og anlæg
Industri
Private serviceerhverv (ekskl. søtransport)
Øvrige
BVT-vækst
Anm.: Figuren viser branchernes vækstbidrag til realt BVT.
Øvrige
dækker over landbrug mv., råstofindvinding, bolig,
søtransport og offentlige tjenester.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
77
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0080.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.1
Genåbning af Tyra-felt giver positivt vækstbidrag fra råstofindvinding i 2023
Efter en årrække med aftagende produktion i branchen råstofindvinding er der i 2023 igen udsigt til fremgang. Ud-
viklingen i 2023 skal ses i sammenhæng med en vis genopretning i olie- og gasproduktionen, hvilket især kan tilskri-
ves genåbningen af Tyra-feltet, som har været under genopbygning siden september 2019.
78
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Branchen råstofindvinding består overordnet af underbrancherne indvinding af olie og gas, indvinding af grus og
sten og service til råstofindvinding. Heraf udgør indvinding af olie og gas den klart største andel af den samlede pro-
duktionsværdi med 88 pct. i gennemsnit i perioden 2000 til 2018. I samme periode udgjorde service til råstofindvin-
ding og indvinding af grus og sten henholdsvis 6,2 pct. og 5,8 pct. af produktionsværdien. Indvindingen af olie og
gas kommer fra 21 olie- og gasfelter i Nordsøen, heriblandt Tyra-feltet.
Den reale produktionsværdi (dvs. renset for prisudviklingen) i råstofindvinding har været aftagende siden 2004 og er
frem til 2020 faldet fra godt 80 mia. kr. til 20 mia. kr.,
jf. figur a.
Modsat har beskæftigelsen i branchen ligget relativt
stabilt siden årtusindeskiftet på omtrent 4.000 personer, hvilket er godt 0,1 pct. af den samlede beskæftigelse. Rå-
stofindvinding udgør altså en relativt lille andel af dansk økonomi.
Udviklingen i branchens BVT følger typisk udviklingen i produktionen, dog med visse afvigelser som følge af udsving
i vareforbruget. Den aftagende produktion betyder således, at branchen siden 2005 generelt har haft negative
vækstbidrag til udviklingen i samlet BVT. I 2023 forventes det dog, at bidraget bliver positivt på godt 0,1 pct.-point,
hvilket er det første mærkbare positive bidrag siden 2004,
jf. figur b.
Fremskrivningen af produktionsværdien foretages på baggrund af Energistyrelsens prognose for de producerede
olie- og gasmængder. Olie- og gasproduktionen ventes at stige fra 2022 frem til 2027 og derefter aftage gradvist og
være helt udfaset i 2050.
Figur a
Aftagende produktion, men omtrent uændret
beskæftigelse inden for råstofindvinding
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
Figur b
Vækstbidrag fra råstofindvinding til
udviklingen i samlet realt BVT
Pct.-point
0,4
0,2
0,0
1.000 personer
Pct.-point
0,4
0,2
0,0
100
10
8
6
4
2
0
80
60
40
20
0
au
-0,2
-0,4
-0,6
-0,2
-0,4
-0,6
Kl
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Produktionsværdi
Beskæftigelse (h. akse)
Kilde: Danmarks Statistik, Energistyrelsen
”Ressourceopgørelse og prognose, september 2021”
og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0081.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Bredt funderet fremgang i løbet af 2021
Siden genåbningen i foråret 2021 har der været høj fart på dansk økonomi. Allerede i 2. kvartal betød
en stærk kvartalsvækst på 2,2 pct., at BNP var tilbage over niveauet fra før corona. I 3. kvartal fort-
satte fremgangen i pænt tempo med en kvartalsvækst på 0,9 pct.
Den overordnede fremgang dækker over, at aktiviteten i de fleste brancher nu mindst svarer til ni-
veauet før coronapandemien.
Bygge og anlæg
skiller sig ud med en særdeles stærk aktivitetsfrem-
gang i perioden sammenlignet med resten af økonomien. Omvendt mangler enkelte servicebrancher
som
handel og transport mv.
samt
kultur, fritid og anden service mv.
stadig den sidste genopretning,
ligesom aktiviteten i den bredt dækkende branche
offentlig administration, undervisning og sundhed
ligeledes er lavere end tidligere,
jf. figur 4.6.
Flere servicebrancher risikerer dog på kort sigt at blive
ramt af de nyligt indførte restriktioner.
Kl
Omfanget af konkurser blandt aktive virksomheder, dvs. virksomheder med ansatte eller omsætning
af betydning, har generelt været lavt i 2020 og 2021, hvilket understøtter vurderingen af, at virksom-
hedernes produktionskapacitet ikke er reduceret som følge af coronakrisen. For enkelte brancher
som luftfart, rejsebureauer, hoteller mv. samt restauranter har omfanget af konkurser i 2020 og 2021
dog været højere end normalt,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 2021.
Tillidsindikatorerne peger fortsat på fremgang på kort sigt. Den sammenvejede erhvervstillidsindikator
faldt lidt i november, men er stadig på omtrent det højeste niveau i 10 år. Inden for de enkelte erhverv
viste konjunkturbarometrene i november fortsat tegn på fremgang i både
industri
og
serviceerhverv,
mens optimismen er mindre inden for
detailhandel, jf. figur 4.7.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.6
Samlet fremgang i BVT fra 4. kvt. 2019 til 3. kvt. 2021 dækker over fortsat store forskelle på tværs af
brancher med bygge og anlæg i den ene ende og kultur, fritid og anden service i den anden
Pct.
15
-10
-5
0
5
10
Bygge og anlæg
Erhvervsservice
Industri
Forsyningsvirksomhed
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Finansiering og forsikring
Information og kommunikation
Boliger
BVT i alt
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Handel og transport mv.
Råstofindvinding
Kultur, fritid og anden service
-10
-5
0
5
10
15
Pct.
Anm.: Sæsonkorrigeret realt BVT i 3. kvartal 2021 sammenliget med 4. kvartal 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne bregninger.
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
79
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0082.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.7
Konjunkturbarometre indikerer fortsat fremgang, især inden for industri og serviceerhverv
Nettotal
20
Nettotal
20
I fortolkningen af konjunkturbarometrene skal det holdes for øje, at det trækker op i nettotallet, når
lagrene nedbringes (og omvendt). I industrien i oktober var vurderingen af lagrene faldet en del sam-
menlignet med tidligere på året. Normalt er mindre lagre udtryk for stor efterspørgsel (positivt), men
det kan også være udtryk for midlertidig reduceret produktion, fx som følge af mangel på materialer
(negativt),
jf. næste afsnit.
Endnu ikke tegn på, at væksten holdes nede som følge af ressourcemangel
Kl
au
Den stærke fremgang i efterspørgslen har skabt pres på økonomiens ledige ressourcer. Industriens
kapacitetsudnyttelse er høj, og mange virksomheder melder om problemer med både at skaffe ar-
bejdskraft og materialer og udstyr mv. til produktionen. De manglende input kan betyde, at produktio-
nen aktuelt bliver holdt nede. Det ser dog ikke ud til at have været tilfældet i større omfang indtil nu,
da produktionen vokser pænt, også i brancher, der melder om inputbaserede produktionsbegræns-
ninger. Det tyder på, at det i højere grad er den høje efterspørgsel, der giver pres på økonomien, og
ikke de manglende ressourcer, hvilket også er vurderingen i en international kontekst,
jf. kapitel 7.
Genåbning og høj efterspørgsel har gjort, at mange virksomheder har efterspurgt arbejdskraft samti-
digt. Den vedvarende fremgang betyder, at der nu er færre ledige ressourcer, og mange virksomhe-
der rapporterer om mangel på arbejdskraft som et produktionsbegrænsende forhold. Forstyrrede glo-
bale værdikæder og stort efterspørgselspres har sideløbende medført en historisk høj andel af virk-
somheder, der melder om mangel på materialer og udstyr mv.
I Danmark er det især industrien, men også i høj grad byggeriet, der melder om mangel på materialer
mv., mens manglen på arbejdskraft er et mere bredt fænomen, der også berører serviceerhvervene.
Andelen af virksomheder, der rapporterer om mangel på arbejdskraft, var i 4. kvartal 2021 på mellem
30 og 45 pct. i alle tre brancher, mens manglen på materialer var markant større i
industri
på ca. 50
pct. sammenlignet med
byggeri
på omtrent 25 pct. og
service
på under 5 pct. På tværs af brancherne
har manglen på input været tiltagende i løbet af 2021
jf. figur 4.8.
80
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
0
0
-20
-20
-40
-40
-60
-60
2019
2020
2021
Industri
Byggeri
Serviceerhverv
Detailhandel
Anm.: Serierne er brud- og sæsonkorrigerede. Et positivt nettotal indikerer, at flere virksomheder (vægtet efter
beskæftigelse) har angivet positiv udvikling end negativ udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0083.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.8
Tiltagende mangel på arbejdskraft og materialer mv. på tværs af brancher i løbet af 2021
Pct. af virksomheder
60
50
40
30
20
10
0
Pct. af virksomheder
60
50
40
30
20
10
0
Udviklingen inden for industrien er dog langt fra ensartet på tværs af underbrancherne. Blandt de
større industribrancher skiller
medicinalindustri
sig ud ved meget få produktionsbegrænsninger, mens
især
maskinindustri
melder om meget høj mangel på materialer mv.,
jf. figur 4.9.
Det kan hænge sam-
men med, at medicinalindustrien ofte kan tilbyde særligt attraktive vilkår sammenlignet med mange
andre erhverv. Hertil kommer, at medicinalindustrien har et lavt vareforbrug i forhold til sin produktion.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Arbejdskraft
Materialer mv.
Arbejdskraft
Materialer mv.
Arbejdskraft
Materialer mv.
Industri
Byggeri
Service
1. kvt. 2020
2. kvt. 2020
3. kvt. 2020
4. kvt. 2020
1. kvt. 2021
2. kvt. 2021
3. kvt. 2021
4. kvt. 2021
Anm.: Andel af virksomheder inden for en given branche, der angiver, at
mangel på arbejdskraft
eller
mangel på materialer
mv.
udgør en produktionsbegrænsning. Virksomhederne kan angive produktionsbegrænsninger ud for flere
forhold. Egen sæsonkorrektion. Byggeri og service er kvartalsgennemsnit af månedsobservationer. For
industri
dækker 4. kvartal 2021 over oktober-besvarelser, mens
byggeri
og
service
dækker oktober og november.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 4.9
Medicinalindustrien har modsat andre store industribrancher ikke udfordringer med mangler
Pct. af virksomheder
100
Pct. af virksomheder
100
80
60
40
20
0
Kl
40
20
0
au
80
60
Arbejdskraft
Materialer mv.
Arbejdskraft
Materialer mv.
Arbejdskraft
Materialer mv.
Arbejdskraft
Materialer mv.
Medicinalindustri
(29,0 pct.)
1. kvt. 2020
2. kvt. 2020
Maskinindustri
(17,2 pct.)
3. kvt. 2020
4. kvt. 2020
Fødevareindustri mv.
(10,0 pct.)
1. kvt. 2021
2. kvt. 2021
Møbel og anden industri mv.
(7,8 pct.)
3. kvt. 2021
4. kvt. 2021
Anm.: Se anmærkningen til figur 4.8. Tallene i parentes angiver branchens andel af industriens samlede BVT i 2019.
Fødevareindustri mv.
dækker over føde-, drikke- og tobaksvareindustri.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
81
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0084.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Manglen på input kan potentielt dæmpe produktionen. Der er dog ikke tegn på, at produktionen aktu-
elt er lav. Industriens produktionsindeks faldt ganske vist i september, men niveauet opgjort ved
tremåneders glidende gennemsnit er fortsat relativt højt sammenlignet med perioden tilbage til 2015,
og trenden er stærkt opadgående. For byggeriet var der et fald i produktionsindekset i august, men
det fulgte efter et ekstraordinært højt niveau i juli, og niveauet opgjort ved tremåneders glidende gen-
nemsnit er fortsat meget højt sammenlignet med perioden fra 2015 og frem,
jf. figur 4.10.
I de store industribrancher er der heller ikke egentlige tegn på lav aktivitet som følge af de nævnte
produktionsbegrænsninger. Kun i
fødevareindustri mv.
har der i løbet af 2021 været en let aftagende
tendens i produktionsindekset opgjort ved tremåneders glidende gennemsnit,
jf. figur 4.11.
Kl
au
I industrien som helhed er kapacitetsudnyttelsen desuden aktuelt høj og på et niveau, der ikke er set
siden højkonjunkturen op til finanskrisen,
jf. afsnit 4.2.
Det indikerer, at produktionsapparatet udnyttes
nær fuldt ud, og at manglen på materialer ikke reducerer produktionen i et stort omfang. I stedet kan
de rapporterede produktionsbegrænsninger i højere grad være udtryk for et højt efterspørgselspres.
Det forhold, at manglen på materialer foreløbigt ikke synes at holde produktionen nede, kan også
hænge sammen med, at virksomhederne har tæret på deres lagre. Rundspørger blandt industrivirk-
somhederne indikerer, at en større – men fortsat begrænset – andel vurderer både deres råvarelagre
og færdigvarelagre som værende for små. Hvis virksomhedernes varelagre bruges op, kan det resul-
tere i lavere produktion eller i ekstreme tilfælde et egentligt produktionsstop. Eksempelvis har mang-
len på mikrochips ført til flere midlertidige lukninger af bilfabrikker i Sverige, Tyskland og andre lande.
Stigninger i råvarepriser og energi kan også udfordre væksten
Stor global efterspørgsel efter varer og byggematerialer betyder, at en række råvarepriser er steget
betydeligt i løbet af 2021. Det gælder fx træ og metal samt flere energityper i form af olie, elektricitet
82
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.10
Produktionsindeks for industri og byggeri
viser, at aktivitetsniveauet er kommet højt op
Indeks (2015=100)
Figur 4.11
Produktionsindeks for fire store
industribrancher viser heller ikke lav aktivitet
Indeks (2015=100)
Indeks (2015=100)
Indeks (2015=100)
140
130
120
110
100
140
130
120
110
100
90
180
160
140
120
100
180
160
140
120
100
80
90
80
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Industri
Bygge og anlæg
2015 2016 2017
Medicinalindustri
Fødevareindustri mv.
2018
2019 2020 2021
Maskinindustri
Møbel og anden industri mv.
Anm.: Alle serier er tremåneders glidende gennemsnit for at udglatte store månedlige udsving og korrigeret for
sæsoneffekter.
Fødevareindustri mv.
dækker over føde-, drikke- og tobaksvareindustri.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0085.png
Kapitel 4
Virksomhederne
og gas, hvor priserne dog også er påvirket af en række midlertidige faktorer, herunder udsving i vejr-
forhold,
jf. kapitel 7.
De stigende råvare- og energipriser afspejles i stigende priser på importerede varer fra udlandet. Det
gælder fx import fra udenlandske producenter inden for
el-, gas- og fjernvarmeforsyning,
hvor produ-
centprisen (dvs. virksomhedernes salgspriser til andre virksomheder) i efteråret 2021 var mere end
tredoblet i forhold til det gennemsnitlige 2015-niveau. Mere moderate, men alligevel betydelige pris-
stigninger er der også set på importen af
råstofindvinding,
samt
fremstilling af metal
og
træindustri, jf.
figur 4.12.
Det er værd at bemærke, at der tidligere har været store udsving i prisen på el-, gas- og
fjernvarmeforsyning, fx i 2010 og 2011, og at prisen på denne varegruppe generelt er mere volatil i
forhold til øvrige priser.
De stigende priser i 2021 ses ikke kun i de importerede varegrupper, men også blandt de tilsvarende
danske producenter inden for
el-, gas- og fjernvarmeforsyning, råstofindvinding
samt
fremstilling af
metal
og
træindustri, jf. figur 4.13.
Det illustrerer tydeligt, at dansk økonomi også er påvirket af udsvin-
gene i råvarepriserne.
For danske produktionsvirksomheder er væksten i de generelle producentpriser foreløbigt begrænset.
For industrien som helhed var producentpriserne i oktober blot 9,5 pct. over 2015-niveauet.
For at skønne over gennemslaget fra de stigende energipriser kan man benytte input-outputtabeller.
Ud fra disse kan der laves estimater af, hvilke branchers produktion, der kan komme prisstigninger på
som følge af højere energipriser,
jf. boks 4.2.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.12
Betydelige stigninger i priserne på udvalgte
importerede varegrupper…
Indeks (2015=100)
Figur 4.13
… ses også i tilsvarende danske brancher
Indeks (2015=100)
Indeks (2015=100)
Indeks (2015=100)
500
400
300
200
100
0
500
400
300
200
100
0
500
400
300
200
100
500
400
300
200
100
0
0
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
El-, gas- og fjernvarmeforsyning
Råstofindvinding
Fremstilling af metal
Træindustri
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
El-, gas- og fjernvarmeforsyning
Råstofindvinding
Fremstilling af metal
Træindustri
Kl
au
Anm.: Figurerne viser prisudviklingen på varer i første omsætningsled (business-to-business) frem til november 2021. I
figur 4.13 starter det indenlandske produktionsprisindeks for
el-, gas- og fjernvarmeforsyning
først i januar 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
83
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0086.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.2
Stigende energipriser påvirker virksomheder forskelligt på tværs af brancher
Stigende energipriser på blandt elektricitet og gas har i andet halvår 2021 været med til at trække inflationen op,
jf.
kapitel 3.
De stigende energipriser kan også have aktivitetsdæmpende effekter, da det fx bliver dyrere at købe varer
for både husholdninger og virksomheder.
84
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Virksomhederne bliver ramt af de stigende priser som følge af deres energiforbrug i produktionen. De har dog mulig-
hed for at sende hele eller dele af regningen videre til andre virksomheder og husholdningerne ved at hæve priserne
på deres egen produktion. Såfremt prisstigningerne på energiforbruget er af midlertidig karakter, kan virksomhe-
derne dog vælge kun i mindre grad at overvælte de stigende omkostninger i egne priser, hvis det vurderes at være
en fordel, fx som følge af konkurrenceforhold.
Virksomhedernes energiforbrug er her defineret som input i produktionen fra både inden- og udenlandske producen-
ter fra følgende brancher; indvinding af olie og gas, olieraffinaderier mv. samt el-, gas- og fjernvarmeforsyning. Ud
fra input-outputtabeller, som blandt andet beskriver branchernes indbyrdes vare- og tjenesteleverancer, estimeres
også et indirekte importindhold, dvs. importeret energiforbrug i leverancer fra andre indenlandske producenter.
Brancherne med størst direkte energiforbrug (dvs. leverancer der kan aflæses direkte af input-outputtabellerne) i
forhold til egen produktionsværdi er
olieraffinaderier mv.
og
gasforsyning,
men energiforbruget udgør også en væ-
sentlig andel inden for fx
luftfart
og
fiskeri, jf. figur a.
Generelt gælder det – med enkelte undtagelser – at de direkte
udsatte brancher selv producerer energiprodukter i mere bearbejdet form.
Andre virksomheder kan blive påvirket mere indirekte af disse prisstigninger på både dansk og udenlandsk produce-
ret energi, fx gennem flere produktionsled. Ud fra input-outputtabellerne kan det indirekte energiforbrug estimeres.
Det indirekte energiforbrug er størst blandt energiforsyningsbrancherne samt
landbrug og gartneri
og flere brancher
inden for fødevareindustrien,
jf. figur b.
De indirekte effekter har dog generelt et mindre omfang.
Figur a
Brancher med størst direkte forbrug af energi i
forhold til egen produktion, 2018
Pct. af produktionsværdi
Figur b
Brancher med størst indirekte forbrug af
energi i forhold til egen produktion, 2018
Pct. af produktionsværdi
Pct. af produktionsværdi
40
60
80
100
Pct. af produktionsværdi
4
6
8
10
0
20
0
2
Olieraffinaderier mv.
Gasforsyning
Luftfart
Fiskeri
Gasforsyning
Elforsyning
au
Mejerier
Elforsyning
Slagterier
Landbrug og gartneri
Kl
Fragtvognmænd og rørtransport
Glasindustri og keramisk…
Varmeforsyning
Glasindustri og keramisk…
Varmeforsyning
Indvinding af grus og sten
Indvinding af grus og sten
Fragtvognmænd og rørtransport
Betonindustri og teglværker
Betonindustri og teglværker
0
Heraf dansk produktion
20
40
60
80
100
0
Heraf indirekte dansk produktion
2
4
6
8
10
Heraf direkte import
Heraf indirekte import
Anm.: Der anvendes input-outputtabeller fra 2018. I figur b antages det, at energiforbruget (både importeret og fra
danske producenter) følger virksomhedernes produktion i samme forhold uanset modtageren. Det indirekte
forbrug af energi indeholder også de energiproducerende branchers eget forbrug af energi.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0087.png
Kapitel 4
Virksomhederne
4.2 Erhvervsinvesteringer
Virksomhedernes investeringer har betydning for udviklingen i produktionspotentialet. Investeringer i
maskiner og udstyr, bygninger og anlæg samt software og patenter mv. øger kapitalapparatet eller
kvaliteten heraf og skaber dermed grobund for højere produktivitet og større produktion. Investeringer
er derfor et vigtigt bidrag for vækstpotentialet på længere sigt og spiller samtidig en central rolle i den
kortsigtede udvikling i efterspørgslen og dermed BNP.
Investeringerne har indtil nu klaret sig pænt gennem coronakrisen. Erhvervsinvesteringerne voksede
med 2 pct. i 2020, og efter en sløj start på 2021, hvor store dele af økonomien var lukket ned som
følge af smitteudviklingen, kom der igen gang i investeringerne. Niveauet lå således ca. 6�½ pct. hø-
jere i 3. kvartal end før krisen.
Virksomhederne har også generelt været optimistiske siden genåbningen i foråret, hvilket blandt an-
det viser sig i en høj erhvervstillid,
jf. figur 4.14.
Den hurtige fremgang i efterspørgslen og det nuvæ-
rende høje aktivitetsniveau har samtidig skabt pres på virksomhedernes produktionskapacitet. Det
kommer blandt andet til udtryk i kapacitetsudnyttelsen i industrien, som har været høj i andet halvår
2021,
jf. figur 4.15.
Det indikerer et øget behov for investeringer i produktionsapparatet.
De globale forsyningsproblemer har dog også ramt danske virksomheder, og særligt inden for indu-
strien og i byggeriet har der siden foråret været udbredte problemer med at skaffe materialer og ud-
styr. Det ser indtil videre ikke ud til at have hæmmet aktiviteten nævneværdigt, og den forholdsvis in-
vesteringstunge medicinalindustri melder heller ikke om produktionsbegrænsninger i større omfang,
jf. kapitel 4.1.
Forsyningsvanskeligheder kan dog – sammen med de høje energipriser og stigende
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.14
Høj erhvervstillid
Indeks
Figur 4.15
Industriens kapacitetsudnyttelse er høj
Pct.
Indeks
Pct.
130
120
110
100
130
120
110
100
90
80
70
60
50
90
90
85
85
90
80
70
60
50
80
80
75
75
70
70
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Kl
au
Anm.: Tillidsindikatoren beregnes ud fra konjunkturbarometrene for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og
detailhandel og er omregnet fra måneds- til kvartalstal. 4. kvartal 2021 er baseret på oktober og november.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
85
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0088.png
Kapitel 4
Virksomhederne
materialeomkostninger – midlertidigt lægge en dæmper på investeringerne, som er følsomme over for
usikkerhed.
2
Generelt er udsigterne for investeringerne imidlertid gode. Der er høj efterspørgsel både herhjemme
og på danske eksportmarkeder, og der er udsigt til, at det fortsætter i de kommende år. Eksportmar-
kedsvæksten skønnes i år og næste år at være den højeste i ti år,
jf. kapitel 6.
Både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel ventes at vokse de kommende år. Det betyder,
at kapacitetspresset i dansk økonomi tiltager frem mod 2023, hvor kapacitetsudnyttelsen fortsat ven-
tes at ligge over det normale niveau. Investeringerne stiger typisk i takt med, at kapacitetsudnyttelsen
øges, og virksomhederne får brug for at udvide produktionskapaciteten.
På den baggrund skønnes erhvervsinvesteringerne at vokse med 5,0 pct. i år og 4,7 til næste år,
mens væksten ventes at aftage til 3,0 i 2023. Der er dermed udsigt til en relativt høj vækst i investe-
ringerne og over det historiske gennemsnit siden 1995 på ca. 2,7 pct.
Den skønnede udvikling i investeringerne indebærer, at investeringskvoten – det vil sige investerin-
gerne målt i forhold til BVT – stiger frem mod 2023, hvor outputgabet fortsat er højt, og der dermed er
et betydeligt pres på kapaciteten. I 2023 ventes investeringskvoten at udgøre ca. 21�½ pct. af den pri-
vate sektors BVT, hvilket er lidt over det historiske gennemsnit,
jf. figur 4.16.
Den seneste undersøgelse fra den Europæiske investeringsbank, EIB, peger fx på, at den vigtigste barriere for danske virk-
somheders langsigtede investeringer er usikkerhed (angivet af 70 pct. af virksomhederne). Adgangen til kvalificeret arbejds-
kraft spiller også en central rolle (ca. 60 pct. peger på dette). Se EIB Investment Survey 2020, Denmark.
2
86
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.16
Investeringskvoten følger nogenlunde outputgabet
Pct. af privat BVT
Pct. af strukturelt BNP
4
25
23
2
Gennemsnit
1990-2020
21
0
19
-2
17
-4
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Outputgab (h. akse)
Erhvervsinvesteringer
Kl
au
Anm.: Investeringskvoten er nominelle erhvervsinvesteringer målt i forhold til nominelt BVT i den private sektor ekskl.
boliger. Outputgabet er et mål for afvigelsen mellem faktisk BNP og strukturelt BNP, som er bestemt af det
strukturelle produktionspotentiale.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0089.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Materielinvesteringerne ventes at drive væksten i de kommende år
Bygge- og anlægsinvesteringerne steg med næsten 12 pct. i 2020 trods coronakrisen, og efter et dyk
i første halvår 2021 var der igen pæn fremgang i 3. kvartal. Det indebærer, at niveauet nu ligger 22
pct. over niveauet før krisen (4. kvartal 2019). Det har bidraget til at bringe investeringskvoten op på
et niveau lidt over det historiske gennemsnit siden 1990.
Der er udsigt til en mere afdæmpet vækst i bygge- og anlægsinvesteringerne i år og de kommende
år. Investeringerne skønnes at vokse med 2,6 pct. i år og 2,8 pct. i 2022, hvorefter væksten ventes at
aftage til 1,3 pct. i 2023. Investeringerne understøttes af offentligt initierede investeringer i energinet-
tet og Femern Bælt-forbindelsen, mens aktiviteten modsat kan blive dæmpet af kapacitetsbegræns-
ninger. Den skønnede vækst indebærer, at investeringskvoten for bygge- og anlægsinvesteringerne
stort set forbliver på det nuværende niveau frem mod 2023,
jf. figur 4.17.
De materielle og immaterielle investeringer er modsat byggeinvesteringerne aftaget i 2019 og 2020.
Denne udvikling er nu vendt, og niveauet ligger ca. 1,5 pct. over før-krise-niveauet. Der er udsigt til en
betydelig vækst i år og de næste år, blandt andet understøttet af fremgangen på danske eksportmar-
keder. De materielle og immaterielle investeringer ventes således at vokse med 6,0 pct. i år og 5,5
pct. næste år, hvorefter væksttempoet aftager til 3,7 pct. i 2023. Investeringskvoten vil på den bag-
grund vokse frem mod 2023, hvor den omtrent vil ligge på det historiske gennemsnit,
jf. figur 4.18.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.17
Investeringskvoten for bygge- og
anlægsinvesteringer ligger relativt højt
Pct. af privat BVT
Figur 4.18
Udsigt til tiltagende investeringskvote for de
materielle og immaterielle investeringer
Pct. af privat BVT
Pct. af privat BVT
Pct. af privat BVT
9
8
7
6
5
4
3
9
8
7
6
5
4
3
18
17
16
15
14
13
12
18
17
16
15
14
13
12
Gennemsnit
1990-2020
Gennemsnit
1990-2020
au
1995
2000
2005
2010
2015
2020
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Kl
Anm.: Investeringskvoterne er opgjort som henholdsvis nominelle bygge- og anlægsinvesteringer og nominelle
materielle og immaterielle investeringer i forhold til nominelt BVT i den private sektor ekskl. boliger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
87
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0090.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Udsigt til større kapitalapparat
Den relativt høje vækst i erhvervsinvesteringerne bidrager til at øge mængden af kapital i økonomien.
Investeringerne øger dog ikke kapitalapparatet én til én, da der også sker løbende afskrivninger på
produktionsapparatet – kapital taber værdi som følge af nedslidning eller forældelse. Korrigeres brut-
toinvesteringerne for afskrivninger, fås nettoinvesteringerne, som er et mål for, hvor meget kapitalap-
paratet vokser. Der er udsigt til en vækst i nettoinvesteringerne over det historiske gennemsnit i 2021-
2023 og dermed pæn fremgang i kapitalapparatet,
jf. figur 4.19.
Det indebærer – sammen med forventningen om et aftagende tempo på arbejdsmarkedet – også, at
mængden af kapital målt i forhold til antallet af præsterede arbejdstimer (K/L-forholdet) vil ligge højere
i 2023 end i 2019 før coronakrisen. Det højere kapitalniveau pr. arbejdstime betyder, at der potentielt
kan produceres mere pr. time – og altså at produktiviteten øges.
Bred fremgang i investeringerne under coronakrisen
De samlede investeringer er kun i begrænset omfang blevet berørt af coronakrisen. Erhvervsinveste-
ringerne voksede i 2020, og trods et betydeligt fald i 1. kvartal 2021 lå investeringerne i efteråret godt
6�½ pct. højere end før krisen. Investeringskvoten ligger også højere.
Udviklingen under coronakrisen har været atypisk, da investeringerne normalt aftager forholdsvis
kraftigt under konjunkturtilbageslag. Den mindre påvirkning skal ses i sammenhæng med flere for-
hold, herunder at krisen var kortvarig med en hurtig genopretning i efterspørgslen, og at krisen ramte
brancherne meget forskelligt. Nogle af de investeringstunge brancher, fx industrien, blev kun ramt i
mindre grad, mens eksempelvis de berørte servicebrancher overvejende har en relativt lav investe-
ringsgrad,
jf. nedenfor.
88
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.19
Udsigt til stigende kapitalapparat
Pct. af privat BVT
8
6
4
2
0
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
-2
-4
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Investeringskvote, nettoinvesteringer
Vækst i kapitalapparatet i private erhverv (h. akse)
Kl
au
Anm.: Nettoinvesteringer er bruttoinvesteringer fratrukket afskrivninger. De nominelle nettoinvesteringer er sat i
forhold til nominelt BVT i den private sektor ekskl. boliger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0091.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Udviklingen i Danmark er dog et særskilt fænomen, idet de samlede investeringer faldt i langt de fle-
ste andre lande i 2020,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Den relativt gode udvikling i investeringerne kan også hænge sammen med, at danske virksomheder
generelt var sunde op til coronakrisen efter en årrække med konsolidering, hvilket blandt andet kom til
udtryk ved en relativt høj egenkapital og god likviditet,
jf. Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Det gjorde alt andet lige virksomhederne bedre i stand til at stå imod det pludselige tilbageslag.
Virksomhedernes generelt høje robusthed viser sig blandt andet ved, at der har været fremgang i
egenkapitalen i de fleste brancher i 2020, ligesom antallet af konkurser ikke er steget under corona-
krisen,
jf. boks 4.3.
Udviklingen i investeringerne under krisen har dog været meget forskellig på tværs af de enkelte inve-
steringstyper.
Investeringerne i bygninger og anlæg er steget betydeligt gennem hele krisen, trukket af især er-
hvervsbyggeri og private anlægsinvesteringer. Modsat faldt de samlede bruttoinvesteringer i trans-
portmidler kraftigt i 2. kvartal 2020 og igen under anden nedlukning i 1. kvartal 2021, men slet ikke i
samme omfang som under første nedlukning,
jf. figur 4.20.
Transportinvesteringerne faldt igen i 3.
kvartal 2021, hvor niveauet lå ca. 7 pct. lavere end før krisen.
Faldet i transportmidler dækker over et fald i alle transportmidler, men hvor især investeringerne i kø-
retøjer trak ned. Bilkøb kan relativt hurtigt skaleres op og ned i takt med ændringer i aktiviteten mod-
sat fx investeringer i bygninger og anlæg, som ofte er større projekter, der er planlagt over en læn-
gere tidshorisont. Investeringer i skibe og boreplatforme samt fly svinger generelt meget fra år til år,
da udviklingen i høj grad er styret af større enkeltindkøb.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.20
Store udsving i transportinvesteringerne, som fortsat ligger under niveauet før coronakrisen
Indeks (4. kvartal 2019=100)
140
120
100
Indeks (4. kvartal 2019=100)
140
120
100
80
60
40
80
60
40
4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020 1. kvartal 2021 2. kvartal 2021 3. kvartal 2021
Andre bygninger
Anlæg
Transportmidler
ICT udstyr, maskiner, inventar
Intellektuelle rettigheder
Kl
au
Anm.: Udvikling i de samlede sæsonkorrigerede bruttoinvesteringer, dvs. både offenlige og private investeringer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
89
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0092.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.3
Generel fremgang i virksomhedernes egenkapital under coronakrisen og få konkurser
Virksomhedernes egenkapital er en vigtig faktor i forhold til investeringer, blandt andet fordi højere egenkapital øger
mulighederne for intern finansiering og kan gøre ekstern finansiering billigere.
90
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Mange danske virksomheder har også reduceret deres gæld i 2020 i modsætning til udviklingen i de fleste andre
lande. Virksomheder, der var mere eksponeret over for pandemien, har dog øget gælden mere end andre danske
virksomheder, og særligt virksomheder, der havde dårligere nøgletal inden krisen.
2
Antallet af konkurser blandt aktive virksomheder var ligeledes mindre i 2020 end i de foregående år, og det samme
har været tilfældet i 2021. Men også her har der inden for enkelte servicebrancher været et højere niveau under
coronakrisen end i tidligere år. Det gælder eksempelvis inden for rejsebureauer, hoteller mv. og restauranter mv.
Den generelt positive udvikling i egenkapitalen og omfanget af konkurser under coronakrisen skal ses i sammen-
hæng med de omfattende hjælpepakker i form af kompensationsordninger og likviditetstiltag (statslige lånegarantier
og momslåneordning mv.), som har holdt hånden under virksomhederne og modvirket, at ellers levedygtige virk-
somheder er gået konkurs. Det forventes derfor heller ikke, at investeringerne i de kommende år hæmmes som
følge af finansielle begrænsninger i virksomhederne eller en større konkursbølge.
Virksomheder, der har brugt de statslige låneordninger, skal tilbagetale lån fra april 2022. Det vil reducere virksom-
hedernes likviditet og kan potentielt føre til flere konkurser end i de seneste år. Der er dog mulighed for en afdrags-
ordning. Dermed har virksomhederne mere luft til at håndtere tilbagebetalingen.
Der har generelt været fremgang i virksomhedernes egenkapital i 2020. Der er dog stor forskel på tværs af bran-
cher. Inden for fx
transport
samt
bygge og anlæg
er egenkapitalen steget med mere end 20 pct., mens
hoteller og
restauranter
samt
rejsebureauer mv.
har haft tilbagegang,
jf. figur a.
I branchegruppen hoteller mv. faldt egenkapita-
len med 6 pct. i 2020, mens restauranter havde et fald på 19 pct. og rejsebureauer på 44 pct.
1
Omsætningen og
værditilvæksten faldt også i disse brancher. Faldet i egenkapital kan hæmme branchernes investeringer i de kom-
mende år. De berørte branchers investeringer udgør dog kun en lille del af de samlede investeringer.
Figur a
Der er stor forskel på, hvor hårdt brancherne blev ramt i 2020
Pct.
30
20
10
0
Pct.
30
20
10
0
au
Investerings-
andel: 0,9 pct.
Kl
-10
-20
-30
Investerings-
andel: 2,2 pct.
Investerings-
andel: 5,0 pct.
Investerings-
Investerings-
andel: 11,2 pct. andel: 23,2 pct.
Investerings-
andel: 17,3 pct.
-10
-20
-30
Investerings-
andel: 5,5 pct.
I alt
Transport
Bygge og anlæg Videnservice
Information og
kommunikation
Industri
Rejsebureauer,
rengøring mv.
Hoteller og
restauranter
Egenkapital
Omsætning
Værditilvækst
Anm.: Investeringsandele er beregnet i forhold til de samlede private investeringer ekskl. boliginvesteringer i 2018.
1)
Danmarks Statistik: NYT
Rejsebureauers værditilvækst mere end halveret,
2021.
2)
Danmarks Nationalbank: Firm financing and public supprt measures during the pandemic, 2021.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0093.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Investeringerne i intellektuelle rettigheder tog også et dyk i 2. kvartal 2020 og igen i 1. kvartal 2021,
hvor udviklingen dog skal ses i lyset af en tilsvarende kraftig stigning i kvartalet forinden. Investerin-
gerne i intellektuelle rettigheder har historisk set ikke været særligt konjunkturfølsomme, hvilket blandt
andet skal ses i sammenhæng med, at medicinalindustrien står for en væsentlig del af disse investe-
ringer,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2021.
Industrien – og ikke mindst medicinalindustrien – er generelt en forholdsvis investeringstung branche.
Industriens investeringer fylder knap 25 pct. af branchens BVT,
jf. figur 4.21.
Samtidig dækker indu-
striens investeringer ca. 23 pct. af de samlede private investeringer. Det er medicinalindustrien med
investeringer på ca. 35-40 pct. af BVT i de seneste år, der er den mest investeringstunge underbran-
che.
Industrien har været mindre påvirket af coronakrisen end de fleste andre brancher, og aktiviteten er
for længst genoprettet,
jf. afsnit 4.1.
Det kan dermed have bidraget til at holde de samlede investerin-
ger oppe. Den danske industri er generelt en mindre konjunkturfølsom branche som følge af er-
hvervsstrukturen, hvor medicinal og fødevarer fylder relativt meget.
3
Se fx EIB Investment Survey 2020 Denmark (december 2020), Danmarks Statistik (2021): Covid-19 fremrykker
investeringer i digitalisering, og DI (2021): Coronakrisen sætter turbo på virksomhedernes digitale investeringsplaner.
Sådanne investeringer kan både være inden for ICT-udstyr mv. og inden for intellektuelle rettigheder, som også dækker
investeringer i computer software.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 4.21
Forsyningsvirksomhed er den mest investeringsintensive branche
Pct. af BVT
120
100
Pct. af BVT
120
100
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
19931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012201320142015201620172018
Industri
Forsyning
Landbrug mv.
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
De samlede investeringer i ICT-udstyr, andre maskiner og inventar faldt også i 2. kvartal 2020, men
har siden været stigende, så de aktuelt ligger betydeligt over niveauet i 4. kvartal 2019. Den øgede
brug af hjemmearbejdspladser og online-platforme mv. kan have bidraget til at øge investeringerne i
ICT-udstyr mv. Der er fx flere undersøgelser, der peger på, at coronakrisen har fået virksomhederne
til at investere mere i digitale teknologier.
3
Det kan eksempelvis være investeringer i ekstra server-
plads, udstyr til fjernadgang og videomøder, it-løsninger til websalg, kunstig intelligens og robottekno-
logi.
Kl
au
Anm.: Bruttoinvesteringer i forhold til BVT i brancherne. Brancheopdelte investeringer findes for perioden 1993-2018.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
91
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0094.png
Kapitel 4
Virksomhederne
En anden investeringstung branche er forsyningsvirksomhed, hvor investeringerne fylder op mod 80
pct. af branchens BVT i nogle år. Branchen har også relativt stor betydning for de samlede private in-
vesteringer med en andel på ca. 9 pct. Også denne branche har været forholdsvis upåvirket af krisen,
hvilket dermed også har bidraget til at holde hånden under de samlede investeringer. Fx er anlægsin-
vesteringerne steget gennem krisen, og en stor del af disse foretages af forsyningsvirksomheder.
Forskelle i investeringsintensitet på tværs af brancher kan dermed også bidrage til at forklare udviklin-
gen i investeringerne under krisen.
92
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
I de kontaktintensive serviceerhverv, som var særligt berørt af krisen, fylder investeringerne betydeligt
mindre. Investeringskvoten udgjorde fx under 9 pct. for hoteller og restauranter i 2018 og 7 pct. for
rejsebureauer mv. Samtidig udgør hoteller og restauranter kun omtrent 1,0 pct. af de samlede private
investeringer (ekskl. bolig) og rejsebureauerne ca. 0,1 pct. Luftfart har en høj investeringskvote, men
investeringerne udgør kun en lille andel af de samlede private investeringer.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0096.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0097.png
5. Arbejdsmarkedet
Det er gået stærkt fremad i dansk økonomi i 2021, og arbejdsmarkedet har overordnet set lagt coro-
nakrisen bag sig. I 3. kvartal steg beskæftigelsen med 49.000 personer, og dermed er beskæftigelsen
steget 116.000 personer på et halvt år, hvilket har bragt ledigheden tydeligt under niveauet fra før kri-
sen.
Den meget hurtige fremgang på arbejdsmarkedet gennem 2021 skal ses i sammenhæng med genåb-
ningen efter corona. Det betyder også, at man ikke kan forvente samme fremgang de kommende år,
både fordi den tabte beskæftigelse nu samlet set er indhentet, og ikke mindst fordi presset på ar-
bejdsmarkedet aktuelt er betydeligt med få ledige ressourcer.
I 2021 skønnes beskæftigelsen at vokse med 79.000 personer på årsbasis. I 2022 forventes tempoet
at aftage. Beskæftigelsen ventes at stige med 64.000 personer, hvilket skal ses i lyset af den stærke
fremgang i 3. kvartal 2021, der betyder, at årsgennemsnittet i 2022 bliver betydeligt højere end 2021,
selv med en moderat stigning i beskæftigelsen fremover. Udviklingen i beskæftigelsen gennem 2022
ventes at blive drevet af den generelle økonomiske fremgang og understøttes af, at arbejdsstyrken
vokser som følge af tilbagetrækningsaftalen, der hæver pensionsalderen til 67 år. I 2023 forventes
tempoet at aftage yderligere, således at beskæftigelsen stiger med 11.000 personer,
jf. figur 5.1.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.1
Beskæftigelsen er steget meget hurtigt i 2021, men der er udsigt til et lavere tempo i fremgangen
1.000 personer
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
1.000 personer
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
5.1 Beskæftigelsen
Kl
au
Anm.: Inkl. orlovspersoner. Stiplede linjer angiver årsniveauer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
95
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0098.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Beskæftigelsen er højere end før corona i de fleste brancher
Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse har været højere end før coronakrisen siden maj i år og er
siden da fortsat med at stige. Selvom beskæftigelsen har nået et rekordhøjt niveau, dækker fremgan-
gen over, at nogle brancher er vokset væsentligt mere end andre,
jf. figur 5.2.
Sundhedsbranchen, byggebranchen og den offentlige forvaltning har ikke, eller kun ganske kortvarigt,
haft lavere beskæftigelse end før coronakrisen. Fremgangen i sundhedsbranchen afspejler især, at
pandemien medførte et markant øget behov for sundhedspersonale. I maj 2021, hvor testkapaciteten
var på sit hidtil højeste niveau med 570.000 daglige test, var der ansat knap 22.000 personer i test-
centrene i samfundssporet. Hertil kommer beskæftigede i forbindelse med coronatest i sundhedsspo-
ret samt i smitteopsporingen og i vaccinationscentrene. I løbet af sommeren og efteråret faldt behovet
for testpersonale, men den nuværende smitteudvikling øger det igen. Byggebranchen har blandt an-
det været positivt påvirket af, at der har været høj aktivitet på boligmarkedet det seneste år. Endelig
er der blevet flere offentligt ansatte, som ikke er beskæftiget med job, der har relation til pandemien,
fx pædagoger,
jf. nedenfor.
De øvrige brancher har i varierende grad været mærket af pandemien. Særligt i brancher, hvor den
økonomiske aktivitet er direkte forbundet med øget smitterisiko, har konsekvenserne i perioder været
store. Det afspejler sig ikke kun i faktiske jobtab men også i brugen af hjælpepakker og kompensati-
onsordninger, herunder lønkompensationsordningen, som har holdt hånden under et højt antal job,
både under første og anden smittebølge. Således har hovedparten af de hjemsendte på lønkompen-
sation under begge smittebølger været beskæftiget inden for handel og transport, der blandt andet
omfatter hoteller, restauranter, detailhandelsbutikker og flytransport.
Forrige vinters smittebølge gav anledning til betydelige restriktioner, men arbejdsmarkedet som hel-
hed blev alligevel mindre hårdt ramt end under første smittebølge. Selvom beskæftigelsen faldt, var
nedgangen mindre og koncentreret på færre brancher, især inden for
hoteller og restauranter.
96
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.2
Højere beskæftigelse i de fleste brancher i
september 2021 end i februar 2020
Figur 5.3
Fremgangen siden genåbningen i 2021 er især
sket inden for de hårdt ramte brancher
1.000 personer
20
30
1.000 personer
30
40
au
-10
0
10
-10
0
10
20
Sundhed og socialvæsen
Bygge og anlæg
Offentlig adm. mv.
Videnservice
Handel
Information og komm.
Industri mv.
Finansiering og forsikring mv.
Undervisning
Rejser, rengøring mv.
Hoteller og restauranter
Landbrug mv.
Kultur, fritid o.a. service
Transport
Hoteller og restauranter
Handel
Kultur, fritid o.a. service
Undervisning
Videnservice
Industri mv.
Sundhed og socialvæsen
Rejser, rengøring mv.
Information og kommunikation
Offentlig adm. mv.
Bygge og anlæg
Transport
Finansiering og forsikring mv.
Landbrug mv.
Kl
-10
0
10
20
30
Januar til april
-10
0
10
20
30
40
April til september
Anm.: Enkelte brancher fra 19-grupperingen er lagt sammen i figurerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0099.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Presset på arbejdsmarkedet er steget
Øget efterspørgsel efter arbejdskraft inden for servicebrancherne afspejler sig også i antallet af ledige
stillinger, som har været på et meget højt niveau med over 60.000 stillingsopslag siden juni. Det er i
vidt omfang i de brancher, som har vist størst fremgang siden april, at der aktuelt er flere ledige stillin-
ger end før pandemien. Særligt inden for
sundhed mv., hotel og restauration mv., pædagogisk og so-
cialt arbejde,
samt
transport mv.
og
rengøring mv.
er der mange ledige stillinger,
jf. figur 5.4.
Kl
Siden foråret 2021 har antallet af ledige stillinger inden for
bygge og anlæg
haft en aftagende ten-
dens, men i november steg antallet, og der var fortsat ca. 45 pct. flere end i 2019. Inden for
industri
er
der mere end dobbelt så mange ledige stillinger som før pandemien,
jf. figur 5.5.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.4
Stigningen i ledige stillinger er især sket inden for sundhed og tidligere hårdt ramte brancher
Pct.-point
15
10
Pct.-point
15
10
5
0
5
0
Siden genåbningen af blandt andet restauranter i slutningen af april 2021 har fremgangen taget fart,
og beskæftigelsen er steget i alle brancher,
jf. figur 5.3.
Den hurtige fremgang inden for
hoteller og
restauranter
skal ses i lyset af, at beskæftigelsen var 35.000 personer lavere i april 2021 end før coro-
nakrisen. Gennem 2021 er der fra januar til september blevet 120.000 flere beskæftigede lønmodta-
gere, hvoraf godt 25 pct. af stigningen har været inden for
hoteller og restauranter,
og beskæftigelsen
er dermed genoprettet. I september var det kun inden for
kultur, fritid o.a. service
samt
transport
og
landbrug mv.,
at lønmodtagerbeskæftigelsen var lavere end i februar 2020,
jf. figur 5.2.
Træ, møbel, glas og
keramik
Pædagogisk og
socialt arbejde
Jern, metal og auto
Akademisk arbejde
Hotel og restauration
mv.
Kultur og turisme mv.
Design, formgivning
og grafisk arbejde
Elever
Bygge og anlæg
Kontor og adm.
Ledelse
Landbrug mv.
Industri mv.
Transport mv.
Rengøring mv.
Undervisning mv.
Nærings- og
nydelsesmiddel
It og teleteknik
Sundhed mv.
Vagt mv.
Salg mv.
au
Anm.: Figuren viser vækstbidrag til ledige stillinger i november 2021 i forhold til gennemsnittet i 2019. Egen
sæsonkorrektion.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Tekstil og
beklædning
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
97
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0100.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.5
Antallet af ledige stillinger er rekordhøjt og er steget relativt mest inden for industrien
Indeks (2019=100)
250
200
150
100
50
Indeks (2019=100)
250
200
150
100
50
0
Virksomhedernes mange stillingsopslag hænger sammen med, at der på tværs af brancherne meldes
om mangel på arbejdskraft. I november var det mindst en tredjedel af virksomhederne, vægtet efter
beskæftigelse, som oplevede mangel på arbejdskraft. Inden for byggeriet var manglen lige så stor
som før finanskrisen, og i industrien var den betydeligt højere,
jf. figur 5.6.
Aktuelt er manglen på arbejdskraft lavest inden for serviceerhvervene under ét, men det dækker over
betydelige forskelle inden for underbrancherne,
jf. boks 5.1.
98
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Industri
Bygge og anlæg
Serviceerhverv
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Stillingsopslagene i
serviceerhverv
udgør godt 80 pct. af de samlede stillingsopslag.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Figur 5.6
Rapporteret mangel på arbejdskraft er på niveau med før finanskrisen
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
Pct. af virksomhederne
50
40
30
20
10
0
Kl
0
au
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Industri
Byggeri
Serviceerhverv
Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder (vægtet efter beskæftigelse), der angiver mangel på arbejdskraft som en
produktionsbegrænsende faktor. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0101.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.1
Høj mangel på arbejdskraft i de fleste serviceerhverv
Den rapporterede mangel på arbejdskraft i serviceerhvervene er samlet set høj, men der er betydelige forskelle mel-
lem underbrancherne. I serviceerhvervene under ét melder ca. 35 pct. af virksomhederne om mangel på arbejds-
kraft i november. Inden for fx
turisme i alt
svarer knap 60 pct. af virksomhederne dog, at manglen begrænser pro-
duktionen, mens det samme kun gælder ca. 10 pct. af virksomhederne inden for
kultur, fritid o.a. service, jf. figur a.
De store forskelle skal ses i lyset af, at servicebranchen dækker over mange forskellige typer virksomheder, der
spænder fra fx rengørings- til rådgivningsvirksomheder, og som rekrutterer meget forskellige typer af arbejdskraft.
Forskellene hænger også sammen med, at pandemien påvirker brancherne forskelligt.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Eksempelvis er forskellene tydelige inden for turismebranchen, hvor 80 pct. af virksomhederne inden for
hoteller mv.
melder om mangel på arbejdskraft, mens det gælder for under 5 pct. af rejsebureauerne,
jf. figur b.
Manglen inden
for
hoteller mv.
og
restauranter
skal ses i lyset af, at disse brancher har haft store udsving i beskæftigelsen gennem
pandemien. I april 2021 var beskæftigelsen i branchen 30 pct. lavere end før pandemiens start, og fra april til sep-
tember i år er beskæftigelsen nået tilbage til niveauet fra før pandemien, svarende til en fremgang på 40 pct. på fem
måneder.
Statistikken om rapporteret mangel på arbejdskraft angiver andelen af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse,
som i et spørgeskema vurderer, at manglen på arbejdskraft udgør en produktionsbegrænsning. Tallene udtrykker
derfor ikke noget om, hvor mange medarbejdere de enkelte virksomheder i brancherne mangler, eller om omfanget
af produktion eller ordrer, virksomhederne ikke kan imødekomme som konsekvens af manglen på arbejdskraft.
Figur a
Manglen på arbejdskraft er høj i de fleste
servicebrancher
Pct.
Figur b
Inden for
hoteller mv.
melder knap 80 pct. om
mangel
Pct.
Pct.
Pct.
100
100
80
60
40
20
0
100
100
80
60
40
20
0
80
60
40
20
80
60
40
20
0
au
0
2015
Kl
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Serviceerhverv i alt
Vidensservice
Kultur, fritid o.a. service
Turisme i alt
Operationel service
Turisme i alt
Hoteller mv.
Restauranter
Rejsebureauer
Anm.: I figur a omfatter
videnservice
blandt andet rådgivning og forskning,
operationel service
omfatter blandt andet
rengøring. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
99
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0102.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Presset på arbejdsmarkedet afspejler konjunktursituationen
Siden første halvår af 2020 har aktiviteten i økonomien og på arbejdsmarkedet i vidt omfang afspejlet
pandemiens forløb, og for de dele af økonomien, som har været særligt udsat, har det været den do-
minerende faktor. Det gælder fx restauranter og kulturliv. Økonomien er dog samlet set kommet hur-
tigt og relativt uskadt gennem krisen og er nu inde i en højkonjunktur, hvor blandt andet beskæftigel-
sen de nærmeste år ventes at blive mærkbart højere end forventet før krisen.
Beskæftigelsen er allerede et stykke over det strukturelle niveau, og de gode konjunkturer ventes at
give udslag i et forholdsvis stort beskæftigelsesgab i 2022 og 2023. Den faktiske beskæftigelse ven-
tes således at overstige den strukturelle beskæftigelse fra 2021, og de kommende år anslås gabet til
godt 2�½ pct. af den strukturelle beskæftigelse,
jf. figur 5.7.
Det positive beskæftigelsesgab afspejler højkonjunkturen, og der må forventes et fortsat pres på ar-
bejdsmarkedet i de kommende år. Hovedparten af beskæftigelsesfremgangen skønnes dog allerede
at have fundet sted, og den høje årlige stigningstakt i 2022 dækker over et betydeligt såkaldt over-
hæng, som følger af, at fremgangen igennem meget af 2021 har været høj. Den afdæmpede beskæf-
tigelsesudvikling gennem de kommende år skal ses i lyset af, at ledigheden allerede er faldet betrag-
teligt, hvorfor den ledige kapacitet på arbejdsmarkedet er begrænset. Når det alligevel er muligt for
beskæftigelsen at stige de kommende år, skyldes det i høj grad, at arbejdsstyrken udvides særligt i
2022 som følge af højere pensionsalder, men også i 2023 som følge af højere efterlønsalder. Derud-
over bidrager udenlandsk arbejdskraft også til en stigende arbejdsstyrke.
I løbet af prognoseårene ventes beskæftigelsesfrekvensen at nå et højere niveau end før coronakri-
sen. Således ventes en forholdsvis høj andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder at være i be-
skæftigelse de kommende år,
jf. figur 5.8.
100
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.7
Beskæftigelsesgabet skønnes at være positivt de kommende år
Pct. af strukturel beskæftigelse
4
Pct. (å/å)
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
-4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Beskæftigelsesgab
Beskæftigelsesvækst (h. akse)
Anm.: Beskæftigelsesgabet angiver forskellen mellem den faktiske og den strukturelle beskæftigelse og er her vist i pct.
af strukturel beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0103.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.8
Beskæftigelsesfrekvensen ventes at stige
1.000 personer
3.200
Pct. af befolkningen i erhvervsaktiv alder
82
Selvom fremgangen i beskæftigelsen er høj, og der er et betydeligt pres på arbejdsmarkedet, er det
ikke forventningen, at presset når samme høje niveau som op til finanskrisen.
Sammenlignet med tiden op til finanskrisen skal det aktuelle pres på arbejdsmarkedet ses i sammen-
hæng med, at økonomien og arbejdsmarkedet har været stærkt påvirket af pandemiens forløb gen-
nem det sidste halvandet år. Efter genåbningen i foråret 2021 har der været et stort genopretningspo-
tentiale, som har medført høj vækst. Det har været muligt, blandt andet fordi økonomien har været
understøttet af hjælpepakker, hvilket har bragt mange af de hårdest ramte virksomheder forholdsvis
uskadt gennem krisen, og fordi arbejdspladser og husholdninger har været understøttet af blandt an-
det lønkompensationsordningen.
Den høje beskæftigelse og lave ledighed skal ses i forhold til de strukturelle niveauer, som angiver,
hvad der på længere sigt er foreneligt med en stabil økonomisk fremgang. I 2023 vurderes presset at
være forholdsvis højt, men samlet set lavere end i tiden op til finanskrisen. Både beskæftigelsesgabet
og ledighedsgabet vurderes således at forblive under niveauet fra 2008, hvor de op til finanskrisen
var højest. Det samme gælder lønstigningstakten, der var højest i 2007. Det skyldes blandt andet, at
den strukturelle ledighed er faldet, og den strukturelle beskæftigelse er steget som følge af en række
arbejdsmarkedsreformer. Regeringen har derudover fremlagt udspillet
Danmark kan mere I,
som vur-
deres at kunne øge den strukturelle beskæftigelse med 10.400 fuldtidspersoner i 2025. Forhandlin-
gerne herom er ikke afsluttet.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
3.050
80
2.900
78
2.750
76
2.600
74
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Beskæftigelse
Beskæftigelsesfrekvens (h. akse)
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som den samlede beskæftigelse inkl. orlov i forhold til befolkningen
mellem 15 år og folkepensionsalderen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
101
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0104.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Omvendt er niveauet for den rapporterede mangel på arbejdskraft og antallet af ledige stillinger pr.
ledig aktuelt på det højest målte niveau siden 2005. Det afspejler de bredt funderede rekrutteringsud-
fordringer og den høje konkurrence om arbejdskraften,
jf. figur 5.9.
Udlændinge, unge og ældre bidrager til højere beskæftigelse
Kl
Den høje beskæftigelse, målt både i antal personer og i forhold til befolkningens størrelse, skyldes
især, at unge og ældre er i beskæftigelse i højere grad end før pandemien. Andelen af personer mel-
lem 45 og 60 år, som var i beskæftigelse i 2. kvartal i år, var på niveau med 2019, mens der var bety-
deligt flere 20-29-årige i beskæftigelse. Det samme gælder for personer over 60 år, hvilket også skal
ses i lyset af, at efterløns- og folkepensionsalderen er blevet hævet i perioden.
For de ældste aldersgrupper vil forøgelsen af folkepensionsalderen i 2022 og efterlønsalderen i 2023
bidrage til en yderligere stigning i den aldersfordelte beskæftigelsesfrekvens.
102
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Beskæftigelses-
gab
Mangel på
arbejdskraft
Ledigheds-
gab
Stillinger pr. ledig
2007
Lønstignings
takt-
2021
2023
Figur 5.9
Presset på arbejdsmarkedet vurderes ikke at nå niveauer som i tiden før finanskrisen
Anm.: Figuren viser normaliserede værdier af de faktiske serier fra 1. kvartal 2005 til november 2021. En værdi på 0,
svarende til centrum af figuren, er den laveste målte værdi i perioden, mens en værdi på 1, svarende til kanten af
figuren, er den højeste målte værdi i perioden.
Beskæftigelsesgab
og
ledighedsgab
var højest i 2008, mens den reale
lønstigningstakt
var højest i 2007. Værdierne fra de pågældende tidspunkter udgør derfor den yderste kant for disse
variable. For
stillinger pr. ledig
og
mangel på arbejdskraft
udgøres kanten af figuren af niveauerne i hhv. oktober 2021
og gennemsnittet af oktober og november 2021. Den stiplede serie viser skøn for 2023, som kun foreligger for
gab og lønstigningstakt. Serien for mangel på arbejdskraft er et simpelt gennemsnit af bygge og anlæg og
industrien, idet der ikke foreligger tal for serviceerhvervene over hele perioden.
Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger.
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0105.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.10
Højere beskæftigelsesfrekvens i de fleste aldersgrupper i 2. kvartal 2021 end i 2. kvartal 2019
Pct.-point
3
Pct.-point
3
Stigningen i beskæftigelsen afspejler også, at der siden april i år har været flere udenlandske lønmod-
tagere end før krisen, og udlændinge udgør også en stadigt stigende andel af den samlede lønmodta-
gerbeskæftigelse,
jf. figur 5.11.
Omfanget af udenlandsk arbejdskraft er aktuelt højere end før coro-
nakrisen i næsten alle brancher, hvilket især skyldes flere beskæftigede inden for
offentlig adm., un-
dervisning og sundhed
samt
rejser, rengøring mv., handel
og
industri mv., jf. figur 5.12.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2
2
1
1
0
0
-1
-1
15-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-74 år
75 år og
derover
Anm.: Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen opgjort som lønmodtagere i forhold til befolkningen i hver aldersgruppe
i 2. kvartal 2019 sammenlignet med 2. kvartal 2021. Opgørelsen omfatter kun personer med bopæl i Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik og egene beregninger.
Figur 5.11
Udlændinge udgør en stigende andel af
beskæftigelsen
Pct. af lønmodtagere
Figur 5.12
Flere udlændinge i de fleste brancher end før
pandemien
1.000 personer
Pct.-point
2
12
400
-2
-1
0
1
10
325
8
250
6
175
4
100
Off. adm., sundhed, undervis…
Rejser, rengøring mv.
Handel
Industri mv.
Bygge og anlæg
Information og kommunikation
Videnservice
Transport
Finansiering og forsikring mv.
Kultur, fritid o.a. service
Landbrug mv.
Hoteller og restauranter
Kl
au
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
-2
-1
0
1
2
Andel udenlandske lønmodtagere
1.000 personer (h. akse)
Anm.: Figurerne viser tal frem til september 2021. Egen sæsonkorrektion af udenlandske lønmodtagere. Enkelte
brancher er lagt sammen i figur 5.12, som viser de enkelte branchers bidrag til væksten i udenlandske
lønmodtagere siden februar 2020.
Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregnigner.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
103
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0106.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Den offentlige beskæftigelse er steget i både kommuner, regioner og stat
Den offentlige beskæftigelse er steget med godt 28.000 personer inden for kommuner, regioner og
staten fra 1. kvartal 2020 til 3. kvartal 2021 ifølge Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik for løn-
modtagere. Hovedparten af stigningen er inden for kommunerne og regionerne, hvor der især i 2021
er blevet flere beskæftigede, men der er også sket en stigning i staten,
jf. figur 5.13.
I 2021 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige 20.000 personer. Det skal ses i sammenhæng
med stigningen i den offentlige beskæftigelse frem til 3. kvartal i år og den seneste opskalering af Co-
vid-19-beredskabet, der vurderes at have en midlertidig effekt på den offentlige beskæftigelse
1
. I
1
Til Økonomisk Redegørelse skønnes der over den offentlige beskæftigelse som opgjort i nationalregnskabet, der er for-
skellig fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere.
104
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.13
Den offentlige beskæftigelse er steget i alle
sektorer…
1.000 personer
Stigningen i den offentlige beskæftigelse skal ses i sammenhæng med det ekstraordinært store be-
hov for arbejdskraft til coronarelaterede aktiviteter, der blandt andet omfatter testning, vaccineudrul-
ning og smitteopsporing. Frem til 2. kvartal 2021 var godt 40 pct. af stigningen relateret til opgaver
inden for
sundhedsvæsen,
som i høj grad varetages i regionerne. Fremgangen skyldes imidlertid ikke
kun den aktuelle coronasituation. Der er således også blevet flere beskæftigede inden for fx
social
beskyttelse,
der blandt andet omfatter pædagogisk personale i daginstitutioner og social- og sund-
hedspersonale i hjemmehjælpen og er kommunale områder,
jf. figur 5.14.
Figur 5.14
Hovedparten af stigningen er inden for
sundhedsvæsen
Pct. af samlet stigning
50
40
30
20
10
0
1.000 personer
Pct. af samlet stigning
50
40
30
20
10
0
540
520
500
480
460
440
220
200
180
160
140
120
-10
-10
Boliger og
offentlige faciliteter
Offentlig orden
og sikkerhed
Økonomiske
anliggender
Miljøbeskyttelse
Sundhedsvæsen
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Kommuner
Stat (h. akse)
Regioner (h. akse)
Kl
Anm.: Figur 5.13 viser udviklingen i antallet af lønmodtagere ansat i kommuner, regioner og stat frem til 3. kvartal
2021. Opgørelsen af beskæftigelsen i den offentlige sektor, herunder særligt på det statslige
undervisningsområde, har været påvirket af bl.a. restriktioner som følge af Covid-19. Figur 5.14 viser ændringen
i antallet af lønmodtagere beskæftiget inden for offentlig forvaltning og service fra 1. kvartal 2020 til 2. kvartal
2021 fordelt efter COFOG-klassifikationen, som er en opdeling af det offentliges udgifter og beskæftigelse efter
formål. Der foreligger ikke tal for 3. kvartal 2021 på tidspunktet for redaktionens afslutning. Klassifikationen går
på tværs af den samlede offentlige sektor og kan således ikke opdeles på delsektorerne kommuner, regioner og
stat.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
au
Generelle
offentlige tjenester
Undervisning
Fritid, kultur
og religion
Social
beskyttelse
Forsvar
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0107.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
2022 forventes den offentlige beskæftigelse at blive reduceret med 3.000 personer, hvilket især af-
spejler en forventning om et gradvist mindre behov for arbejdskraft relateret til coronaindsatsen. I
2023 skønnes den offentlige beskæftigelse at falde med yderligere 1.000 personer, som følge af et
teknisk forudsat bortfald af midlertidige ekstraordinære Covid-19-indsatser. I 2023 skønnes den of-
fentlige beskæftigelse dermed at være ca. 20.000 personer højere end i 2019.
Med coronakrisen steg behovet for blandt andet sundhedspersonale, og samtidig faldt beskæftigelsen
på det private arbejdsmarked, hvorved det offentliges andel af den samlede beskæftigelse steg.
Denne udvikling er siden vendt. Når det ekstraordinære behov for sundhedspersonale forventeligt
gradvist aftager efter vinteren i 2021/2022, vil der igen blive frigjort arbejdskraft til den private sektor.
Hovedparten af stigningen i den offentlige beskæftigelse siden 2019 ventes dog at være blivende i de
kommende år, hvilket blandt andet afspejler flere beskæftigede i sundhedsvæsenet og som pædago-
gisk personale.
Set over en længere periode har den offentlige beskæftigelse udgjort en aftagende andel af den
strukturelle beskæftigelse, som angiver beskæftigelsen fraregnet konjunkturbetingede udsving. I de
kommende år er det forventningen, at andelen igen vil aftage til det lave niveau fra før krisen,
jf. figur
5.15.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.15
Den offentlige beskæftigelse ventes at udgøre en mindre andel af det samlede arbejdsmarked
Pct. af strukturel beskæftigelse
31
30
29
28
27
26
Pct. af strukturel beskæftigelse
31
30
29
28
27
26
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Den offentlige beskæftigelse har udgjort en varierende andel af den samlede beskæftigelse over
årene. Under finanskrisen og i de umiddelbart efterfølgende år steg andelen kraftigt, hvilket blandt an-
det skal ses i sammenhæng med lavkonjunkturen og den lavere beskæftigelse i den private sektor. I
årene efter finanskrisen var der fremgang på det private arbejdsmarked, og arbejdsstyrken og be-
skæftigelsen steg som følge af reformer mv. Det betød, at det offentliges andel af den samlede be-
skæftigelse faldt gradvist og nåede et i historisk perspektiv lavt niveau i 2019.
Kl
au
Anm.: Figuren viser den offentlige beskæftigelse som opgjort i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
105
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0108.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.2 Ledighed
Ledigheden har gennem det meste af året været aftagende og det tilmed i et højt tempo. Den stærke
fremgang på arbejdsmarkedet har betydet, at der i oktober var færre end 90.000 fuldtidsledige, hvilket
er tydeligt under niveauet fra før pandemien. Sidste gang ledigheden var lavere var i perioden op til
finanskrisen,
jf. figur 5.16.
Den hastigt aftagende ledighed gennem 2021 betyder, at niveauet ved udgangen af året påregnes at
blive noget lavere end det forventede gennemsnitlige årsniveau på 107.000 personer i 2021. Selvom
ledigheden kun ventes at falde moderat gennem 2022, skønnes ledigheden således i gennemsnit at
være ca. 29.000 personer lavere end i 2021, svarende til 78.000 ledige. I 2023 ventes ledigheden at
være på omtrent samme niveau.
Det betyder, at ledighedsprocenten, som angiver fuldtidsledigheden i procent af arbejdsstyrken, ven-
tes at falde fra 3,4 pct. i 2021 til 2,4 pct. i 2022 og 2023. Ledigheden kommer således betydeligt un-
der det strukturelle niveau, som skønnes til ca. 3�½ pct. i 2023. Ledighedsgabet ventes dermed at
være ca. halvt så stort som i 2008, hvor det var rekordlavt,
jf. figur 5.17.
106
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.16
Bruttoledigheden faldt hurtigt gennem 2021
1.000 fuldtidspersoner
200
1.000 fuldtidspersoner
200
150
150
100
100
50
50
0
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Anm.: Stiplede linjer angiver skønnede årsniveauer for bruttoledigheden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0109.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.17
Ledighedsgabet anslås at blive mere negativt i prognoseårene
Pct. af strukturel ledighed
2
1
0
Pct. af strukturel ledighed
2
1
0
Fremgangen på arbejdsmarkedet reducerer langtidsledigheden
Gennem de seneste måneder har det store fald i ledigheden betydet, at der både er blevet færre le-
dige med helt korte ledighedsperioder og færre ledige med ledighedsperioder på over et år. Antallet
af ledige med helt korte forløb på under tre måneder har gennem en årrække været omtrent konstant,
men er faldet gennem første halvår 2021,
jf. figur 5.18.
Da ledigheden steg i 2020 skyldtes det ikke kun, at mange mistede jobbet i forbindelse med krisen,
men også at personer, som allerede var ledige, fik sværere ved at finde beskæftigelse. Derfor steg
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-1
-2
-3
-1
-2
-3
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 5.18
Der bliver færre ledige med både korte og længerevarende ledighedsforløb
Pct. af arbejdsstyrken
8
Pct. af arbejdsstyrken
8
6
6
au
4
4
2
2
Kl
0
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Under tre måneder
Over tre måneder
Anm.: Opgørelsen omfatter kun bruttoledige. Ved ledighedsperioder, der afbrydes af kortere perioder uden for
ledighed på op til fire uger, opgøres forløbet som sammenhængende ledighedsforløb.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
107
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0110.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
ledighedsprocenten både for de helt korte ledighedsforløb, hvilket hovedsageligt afspejler den store
tilgang til ledigheden, og for de længere ledighedsforløb, fordi der generelt var lavere afgang fra ledig-
hed. Selvom ledigheden overordnet set har været aftagende siden juni 2020, fortsatte antallet af le-
dige med længere forløb på over 12 måneder med at stige indtil maj 2021. Det er dog typisk sådan, at
langtidsledigheden vender med en forsinkelse i forhold til den samlede ledighed, og fra maj til sep-
tember er der således blevet knap 7.000 færre ledige med ledighedsperioder på over 12 måneder.
Antallet af ledige med kortere ledighedsforløb på under seks måneder er faldet forholdsvist hurtigt og
er nu på det laveste niveau siden slutningen af 2008. De seneste måneder har der været et omtrent
uændret antal ledige med kortere ledighedsforløb, mens det i stedet har været ledige med forløb på
mere end seks måneder, som har drevet ledighedsfaldet,
jf. figur 5.19.
Stigningen i ledigheden var drevet af ordinære dagpengemodtagere
Kl
Stigningen i bruttoledigheden i 2020 skyldtes især flere dagpengemodtagere, men der blev også flere
modtagere af kontanthjælp. Allerede i løbet af 4. kvartal 2020 var der imidlertid færre bruttoledige
kontanthjælpsmodtagere end før krisen, mens der først blev færre dagpengemodtagere i september
2021. Den udvikling hænger sammen med, at der i løbet af 2020 og 2021 har været perioder, hvor
forbruget af dagpengeperioden har været suspenderet, herunder i sammenhæng med at jobcentrene
har været lukkede under dele af coronakrisen,
jf. boks 5.1, Økonomisk Redegørelse, maj 2021.
Der-
med er der formentlig færre dagpengemodtagere end ellers, som er overgået til kontanthjælp.
Dagpengeledigheden er sammensat af ledige med dagpengesatsen beregnet ud fra lønnen i tidligere
job og af ledige med dimittendsats, som er en fast sats til nyuddannede. Modtagere af dimittendsats
har udgjort knap en fjerdedel af den samlede dagpengeledighed siden 2018. Udviklingen i ledige med
dimittendsats har overordnet set fulgt den ordinære dagpengeledighed under coronakrisen, men er
dog steget relativt mindre. I midten af 3. kvartal 2021 var dimittendledigheden lidt lavere end før coro-
nakrisen på linje med den ordinære dagpengeledighed,
jf. figur 5.20.
108
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.19
Fortsat flere ledige med længere ledighedsperioder end før pandemien
Pct. af arbejdsstyrken
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af arbejdsstyrken
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2018
2019
2020
2021
Ledige under 3 måneder
Ledige 3-6 måneder
Ledige 6-12 måneder
Ledige over 12 måneder
Anm.: Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Staitistik og egne beregninger.
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0111.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.20
Færre ledige på tværs af ydelser
1.000 personer
200
1.000 personer
200
Tegn på mismatch hænger sammen med genåbning og høj efterspørgsel
Gennem det seneste opsving og frem til 2020 har der været en forholdsvis stabil sammenhæng mel-
lem udviklingen i antal ledige stillinger og ledigheden (den såkaldte Beveridge-kurve). Siden begyn-
delsen af coronakrisen har sammenhængen dog ændret sig, hvilket kan være tegn på, at matchet
mellem virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og de lediges kvalifikationer aktuelt er forrin-
get. Det kan betyde, at virksomhederne ikke får besat ledige stillinger i det omfang, man ellers ville
forvente givet antallet af ledige, eller at ledigheden ikke kan falde så hurtigt, som det høje antal ledige
stillinger ellers ville give anledning til.
Mange virksomheder har haft et ekstraordinært stort rekrutteringsbehov i forbindelse med genåbnin-
gen. Det er dels kommet til udtryk i den høje beskæftigelsesfremgang, men også i høj rapporteret
mangel på arbejdskraft. For erhverv, der har været nedlukket gennem længere tid, kan tidligere an-
satte have fundet beskæftigelse i en anden branche, som har været mindre hårdt ramt eller er vokset,
fx sundhedsbranchen, hvilket øger rekrutteringsudfordringerne. Derudover betyder den generelt høje
efterspørgsel i økonomien, at mange virksomheder søger arbejdskraft samtidigt, hvilket øger konkur-
rencen om arbejdskraften. Det har også betydning, at jobcentre har været lukkede og dagpengefor-
bruget har været suspenderet, og der er tegn på, at det isoleret set medfører, at jobsøgningen bliver
mindre intensiv i en periode,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2021.
Disse forhold betyder, sammen med ændringer i efterspørgselssammensætningen på tværs af bran-
cher, at Beveridge-kurven er forskudt udad,
jf. figur 5.21.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
150
150
100
100
50
50
0
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Kontanthjælpsmodtagere
Dagpengemodtagere med dimittendsats
Øvrige dagpengemodtagere
Anm.: Opgørelsen viser udviklingen i ledigheden fordelt på ydelser frem til august 2021 og er baseret på registeret over
bruttoledige, som er suppleret med oplysninger om dagpengemodtagere med dimittendsats fra RAM/FLEUR. I
juli 2017 er der et databrud i opgørelsen af dagpengemodtagere med dimittendsats som påvirker opgørelsen i 2.
halvår 2017, hvilket er skønsmæssigt korrigeret i figuren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
109
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0112.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.21
Beveridge-kurven er skiftet udad – især fordi langtidsledigheden ikke falder så hurtigt
Ledige stillinger, pct. af arbejdsstyrken
2,5
September 2021
Ledige stillinger, pct. af arbejdsstyrken
2,5
Den kommende tid er det forventningen at tempoet i ledighedsfaldet aftager, blandt andet fordi grup-
pen af ledige i gennemsnit har længere forudgående ledighedsforløb og derfor står længere fra ar-
bejdsmarkedet. Samtidig er det dog også klart, at efterspørgslen efter arbejdskraft aktuelt er meget
høj, hvilket øger mulighederne for beskæftigelse for disse ledige. Hovedparten af beskæftigelsesfrem-
gangen ventes dog at blive tilvejebragt gennem en stigende arbejdsstyrke, herunder i kraft af at stu-
derende og udlændinge træder ind på arbejdsmarkedet i Danmark og at ældre bliver længere.
Der bliver færre ledige med erfaring fra brancher med høj fremgang
Efterspørgslen efter arbejdskraft på tværs af brancher afspejler sig i ledighedsudviklingen, hvor der
ved udgangen af 3. kvartal i år var færre ledige inden for alle brancher, inkl. de tidligere hårdt ramte
brancher,
jf. figur 5.22.
110
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2,0
2,0
1,5
2019
1,5
Maj 2020
1,0
1,0
2012
0,5
0,5
1
2
3
2012-2019
4
5
6
Ledige, pct. af arbejdsstyrken
Januar 2020-september 2021
7
8
Anm.: Figuren viser bruttoledige og ledige stillinger i pct. af arbejdsstyrken. Egen sæsonkorrektion af ledige stillinger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0113.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.22
I september var der færre ledige fra alle brancher end før pandemien
1.000 personer
50
40
30
20
10
0
1.000 personer
50
40
30
20
10
0
Når ledigheden ikke vedvarende ventes at falde i samme tempo de kommende år, trods høj søgning
efter arbejdskraft, kan det blandt andet skyldes, at der er forskelle mellem de kompetencer, virksom-
hederne efterspørger, og de kompetencer, de ledige har. I den aktuelle situation, hvor der er forskel
på, hvor hurtigt brancherne er kommet sig efter coronakrisen, kan der stadig være personer fra de
hårdest ramte brancher, som har sværere ved at finde tilbage i beskæftigelse og ender med et ledig-
hedsforløb, der er længere end ellers.
Ovenstående bidrager til mismatch og kunne komme til udtryk ved, at ledige med særlige erhvervser-
faringer har sværere ved at finde beskæftigelse end andre. Generelt er det dog sådan, at det danske
arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, fx ved at mange skifter branche, både i
normale tider og under tilbageslag som coronakrisen,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2021.
Det kan
også betyde, at brancher, som har været nedlukkede gennem længere tid, får sværere ved at rekrut-
tere arbejdskraft, når de åbner igen, fordi tidligere ansatte har fundet beskæftigelse i andre brancher.
Selvom der nu er færre ledige, som har nylig beskæftigelseserfaring inden for brancherne end før
pandemien, er beskæftigelsen fortsat ikke genoprettet inden for alle brancher. Det kan skyldes, at
nogle af dem, der i sin tid mistede jobbet, har forladt arbejdsstyrken, fx udlændinge eller studerende,
og dermed ikke er ledige, eller har fundet job i andre brancher,
jf. ovenfor.
Den høje efterspørgsel ef-
ter arbejdskraft øger konkurrencen om arbejdskraften, og udviklingen viser, at virksomhederne nu i
højere grad må rekruttere blandt ledige, som ikke har nylig erfaring fra branchen eller fra personer
uden for arbejdsstyrken, fx udlændinge. Der er dog stadig ledige, som tidligere har været beskæftiget
i de hastigt voksende brancher, og som fortsat står til rådighed.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2018
2019
2020
2021
Handel og transport
Off. adm., undervisning og sundhed
Erhvervsservice
Industri mv.
Bygge og anlæg
Anm.: Ledigheden fordelt på brancher er opgjort på baggrund af den seneste ansættelse i registeret om beskæftigelse
for lønmodtagere. Ledige, som ikke fremgår med tidligere beskæftigelse, indgår ikke i figuren. Sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
111
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0114.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.3 Løn
Lønudviklingen følger i betydelig grad udviklingen i konjunkturerne – når der er høj aktivitet, tiltager
lønstigningstakten typisk, og omvendt i perioder med lav eller faldende økonomisk aktivitet. Der har
generelt været en svagt stigende tendens i lønstigningstakten under det seneste opsving fra 2013 og
frem til coronakrisen i 2020.
Det aktuelle pres på arbejdsmarkedet viser sig nu igen i lønningerne, som er tiltaget siden starten af
året. I både 2. og 3. kvartal voksede lønomkostningerne på DA-området (ekskl. genetillæg) med 3,0
pct. i forhold til samme kvartaler året før.
2
Det er den højeste lønstigningstakt siden 2009,
jf. figur
5.23.
Kl
au
I 2. kvartal i år var lønudviklingen dog påvirket af coronakrisen, som blandt andet betød, at opgørel-
sen indeholdt en vis dobbeltregulering af lønnen som følge af, at mange lokale lønforhandlinger og -
reguleringer blev udskudt i foråret 2020. Det var således med til at trække lønstigningstakten op. Så-
danne særlige forhold gør sig i mindre grad gældende i 3. kvartal.
Lønudviklingen er tiltaget på tværs af erhverv i takt med den generelle fremgang i aktiviteten, men der
er stor forskel på lønstigningstakten. Lønningerne vokser fortsat mest inden for den mere konjunktur-
følsomme bygge- og anlægssektor, hvor den årlige lønstigningstakt (ekskl. genetillæg) lå på 4,1 pct. i
3. kvartal 2021. Inden for de private serviceerhverv var den årlige lønstigningstakt på 3,0 pct., mens
lønningerne i industrien voksede med 2,6 pct. år-til-år i 3. kvartal,
jf. figur 5.24.
Lønningerne er generelt vokset mest inden for bygge- og anlægssektoren i de senere år. Det er også
her, at den rapporterede mangel på arbejdskraft har været størst,
jf. figur 5.25.
Det har bidraget til at
2
Inkl. genetillæg tiltog den årlige lønstigningstakt på DA-området med 0,1 pct.-point til 3,2 pct. i 3. kvartal 2021.
112
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 5.23
Lønstigningerne på DA-området er tiltaget i 2021
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
Pct.
6
5
4
3
2
1
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Konjunkturstatistikken
Strukturstatistikken
Anm.: Årlige lønstigningstakter ekskl. genetillæg. For nærmere om forskelle på DA's Konjunktur- og Strukturstatistik
se
Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0115.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
drive lønningerne op. Historisk har der således været en tydelig sammenhæng mellem indikatoren for
mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren og lønudviklingen i de efterfølgende kvartaler,
jf.
Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Når arbejdsmarkedet strammer til, slår det altså ud i tiltagende lønstigningstakter. Det hænger sam-
men med, at virksomhederne har sværere ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, hvilket øger
konkurrencen om arbejdskraften, og lønmodtagerne står derfor i en bedre forhandlingssituation og
med flere jobmuligheder.
Omfanget af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet kan blandt andet måles ved ledighedsgabet, som
er forskellen mellem den faktiske og den strukturelle ledighed. Når ledighedsgabet aftager – dvs. at
den faktiske ledighed falder mere end den strukturelle ledighed, og der dermed bliver færre ledige
ressourcer – er lønstigningstakten tiltaget,
jf. figur 5.26.
Det var fx tydeligt op til finanskrisen, hvor der
var store negative ledighedsgab i 2007 og 2008, og hvor lønningerne samtidig voksede med over 4
pct. Et lignende billede sås i slutningen af 1990'erne.
Der er udsigt til et negativt ledighedsgab i år, som udvides yderligere til næste år, og fortsat er bety-
deligt i 2023 – men altså noget mindre end i fx midten af 2000'erne.
Samtidig skønnes lønstigningstakten i den private sektor at vokse fra 2,9 pct. på årsbasis i år til 3,4
pct. i 2022 og 2023. Dermed vil lønstigningstakten ligge over det historiske gennemsnit på 2,8 pct.
siden 2000, men stadig være relativt moderat for en højkonjunktur. Under højkonjunkturerne i slutnin-
gen af 1990'erne/starten af 2000'erne og midten af 2000'erne voksede lønningerne eksempelvis no-
get kraftigere, men her var ledighedsgabet også større.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct.
Pct.
Pct. af virksomhederne
Pct. af virksomhederne
Figur 5.24
Lønningerne stiger mest i byggeriet
Figur 5.25
… som også har størst mangel på arbejdskraft
6
5
4
3
2
1
0
6
5
4
3
2
1
0
50
40
30
20
10
0
50
40
30
20
10
0
1998
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
1998
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
Fremstilling
Bygge og anlæg
Service
Industri
Bygge og anlæg
Serviceerhverv
Anm.: Årlige lønstigningstakter ekskl. genetillæg i figur 5.24. Mangel på arbejdskraft ifølge konjunkturbarometrene.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
113
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0116.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.26
Lønningerne følger omfanget af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Pct. af arbejdsstyrken
3
2
1
0
Den ventede fremgang i arbejdsstyrken som følge af tilbagetrækningsreformen og tilgang af uden-
landsk arbejdskraft bidrager til at holde igen på presset på arbejdsmarkedet,
jf. afsnit 5.2.
Der er dog risiko for, at mere vedvarende mangel på arbejdskraft kan presse lønningerne yderligere
op, fordi lønmodtagere står stærkere forhandlingsmæssigt. Hvis den højere inflation samtidig betyder,
at virksomheder i højere grad end normalt overvælter stigende omkostninger i øgede salgspriser,
øges risikoen for en såkaldt løn-pris spiral, fordi lønmodtagerne så kan forsøge at kompensere for
den lavere reallønsfremgang. Det er dog ikke lagt til grund, at der vil komme sådanne anden runde-
effekter, hvor højere inflation eller høje inflationsforventninger vil påvirke lønudviklingen, men med
fortsat høj efterspørgsel og pres på arbejdsmarkedet er det en risiko.
3
Det er udviklingen i reallønnen – dvs. den nominelle lønudvikling korrigeret for inflation – der er afgø-
rende for husholdningernes købekraft. Reallønnen er vokset betydeligt i de seneste år som følge af
lav inflation. Siden starten af 2021 er inflationen imidlertid steget betragteligt, hvilket isoleret set træk-
ker fremgangen i reallønnen ned i år. Væksten i reallønnen ventes dog at stige i de kommende år, så
reallønsfremgangen tiltager fra 1,1 pct. i 2021 til 1,2 pct. i 2022 og 1,6 pct. i 2023, hvilket er over gen-
nemsnittet siden 2000,
jf. figur 5.27.
Parallelt med udviklingen i reallønnen er der også udsigt til stigende produktivitetsvækst i de kom-
mende år,
jf. afsnit 4.1.
For mere om risikoen for en løn-pris spiral se fx BIS Bulletin No. 48: "Bottlenecks: causes and macroeconomic implicati-
ons", 2021, og OECD Economic Outlook 2021, december 2021.
3
114
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-1
-2
-3
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Nominel løn
Ledighedsgab (h. akse)
Anm.: Ledighedsgabet måler forskellen på den faktiske ledighed og den strukturelle ledighed. Nominelle lønstig-
ningstakter ekskl. genetillæg ifølge DA's Konjunkturstatistik frem til og med 2020.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0117.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.27
Fortsat pæn reallønsfremgang trods større inflation
Pct.
4
3
2
1
0
Pct.
4
3
2
1
0
Selvom der er udsigt til tiltagende lønninger i den private sektor, ventes lønkvoten – som angiver for-
holdet mellem de samlede udgifter til løn og bruttoværditilvæksten – at være nogenlunde uændret i
2023 i forhold til 2020,
jf. figur 5.28.
Det skal ses i sammenhæng med et skønnet fald i den gennem-
snitlige arbejdstid. Efter en betydelig stigning i år er det således forventningen, at den gennemsnitlige
arbejdstid falder en smule i 2022 og 2023. Opgørelsen af arbejdstiden, herunder antallet af præste-
rede timer, er dog behæftet med stor usikkerhed i disse år som følge af coronakrisen og de tilhørende
kompensationsordninger. Lønkompensationsordningen medførte et kraftigt fald i antallet af præste-
rede timer pr. beskæftiget i 2020 opgjort på baggrund af nationalregnskabet, hvilket isoleret set trak
op i lønnen opgjort pr. time. Det afspejler sig også i lønkvoten, som steg i 2020, fordi udgifterne til løn
pr. time voksede mere end værditilvæksten.
Lønkvoten har generelt været aftagende gennem det seneste årti. Det skal blandt andet ses i sam-
menhæng med den stigende produktion uden for Danmarks grænser. Når forarbejdningen af danske
varer sker på en fabrik i udlandet, tilfalder værditilvæksten den danskejede virksomhed, mens løn-
summen, den danske virksomhed betaler for arbejdskraften i udlandet, ikke indgår i lønsummen i det
danske nationalregnskab. Det trækker isoleret set lønkvoten ned, mens produktivitetsniveauet træk-
kes op,
jf. boks 5.2.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Gns. inflation, 2000-2020
Gns. stigning i realløn, 2000-2020
-1
-2
-1
-2
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Inflation
Realløn
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
115
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0118.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.28
Udsigt til nogenlunde uændret lønkvote i den private sektor i 2023 i forhold til 2020
Pct.
65
Pct.
65
116
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
63
63
61
61
Gennemsnit 2000-2020
59
59
57
57
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Anm.: Lønkvoten er lønsummen sat i forhold til BVT i løbende priser i den private sektor, hvor der er korrigeret for, at
selvstændige bidrager til bruttoværditilvæksten, men ikke aflønnes af lønsummen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0119.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.2
Lønkvoten reduceres som følge af handel uden for Danmarks grænser
Danske virksomheders produktion i udlandet er vokset kraftigt over en årrække. Det har betydning for en række mål
for udviklingen i dansk økonomi, herunder eksporten, BNP og BVT og derigennem produktivitet og lønkvote mv.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Ideelt set vil en opgørelse af danske virksomheders produktivitet og lønkvote tage højde for dette ved at opdele
værditilvæksten på, om den stammer fra produktionen foretaget på dansk jord eller knytter sig til produktionen i ud-
landet. En sådan opdeling findes imidlertid ikke.
Lønkvoten, der angiver forholdet mellem udgifterne til løn og den værdi, der skabes, er generelt aftaget siden 2005.
Hvis der ses bort fra den del af værdiskabelsen, der knytter sig til eksport uden for Danmarks grænser, lå lønkvoten
imidlertid lidt højere i 2020 end i 2005,
jf. figur a.
Ved beregningen overvurderes lønkvoten dog, da en del af værdi-
tilvæksten, som tages ud, formentligt også genererer lidt beskæftigelse i Danmark (fx moderselskabets udviklere,
sælgere og organisationsfolk mv.).
Den del af eksporten, der sælges direkte fra udenlandske fabrikker til udenlandske købere, knytter sig dels til dansk-
ejede varer, der bliver forarbejdet i udlandet, dels til salg af såkaldte merchantingvarer, som er varer, en dansk virk-
somhed køber og videresælger i udlandet uden at forarbejde. Når forarbejdningen sker på en fabrik i udlandet, tilfal-
der hele værdiskabelsen den danskejede virksomhed, mens den fysiske kapital og beskæftigelsen i produktionen er
knyttet til udlandet. Når varerne afsættes, indgår det som dansk eksport i nationalregnskabet. Det betyder, at ek-
sport, der aldrig krydser Danmarks grænse, har forholdsvis meget dansk videnskapital knyttet til produktionen, men
meget lidt fysisk kapital (maskiner og bygninger) og meget lidt beskæftigelse på dansk grund. Timeproduktiviteten
bliver dermed højere.
Figur a
Aftagende lønkvote i den private sektor
Pct.
68
66
64
62
60
58
56
Pct.
68
66
64
62
60
58
56
au
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kl
Nationalregnskab
Ekskl. eksport i udlandet
Anm.: Eksport i udlandet er opgjort som vareproduktion fratrukket råvareforbrug tillagt avancen fra fremstillings-
virksomheders salg af merchantingvarer i udlandet. Produktionen er beregnet som varer solgt i udlandet i
forbindelse med forarbejdning i udlandet tillagt import af varer, der krydser grænsen ved forarbejdning i
udlandet. Råvareforbrug er opgjort som varer købt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet tillagt
import af forarbejdningstjenester og eksport af varer, der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdsning i
udlandet. For mere om opgørelsen se Danmarks Statistik (2018): Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
117
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0120.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Offentlige lønninger
De offentlige og private lønninger udvikler sig generelt i samme tempo, idet de offentlige lønninger
reguleres i forhold til de private lønninger,
jf. figur 5.29.
For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årseffekten på de of-
fentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv. samt skøn for udmøntning af
reguleringsordningen. Budgetvirkningen er dermed afhængig af udmøntningstidspunktet for en given
lønstigning. Det betyder, at en lønstigning, der fx udmøntes 1. oktober i et givent år, indgår med en
vægt på ¼ i det pågældende år og en vægt på ¾ i det efterfølgende år.
De gældende offentlige overenskomster (OK21) dækker perioden fra 1. april 2021 til 31. marts 2024.
Budgetvirkningen på det samlede offentlige område beregnes med afsæt i de aftalte lønstigninger i
OK21-forliget.
118
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Indeks (1. kvartal 2005=100)
150
140
130
120
110
100
Indeks (1. kvartal 2005=100)
150
140
130
120
110
100
90
90
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Privat
Stat
Kommuner og regioner
Figur 5.29
Lønudvikling i den offentlige og private sektor
Anm.: Tallene er ikke korrigeret for sæsonudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0121.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Budgetvirkningen er opgjort til 2,5 pct. i 2020, mens den skønnes at udgøre 1,3 pct. i 2021, 2,0 pct. i
2022 og 2,7 pct. i 2023,
jf. tabel 5.1.
Tabel 5.1
Offentlige lønstigninger og satsreguleringsprocent
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Stigning i pct.
2020
2021
-
2022
-
2023
-
Timefortjeneste ekskl. genetillæg (offentlig sektor)
Budgetvirkning (offentlig sektor)
Satsreguleringsprocent
2,5
2,5
2,0
1,3
2,0
2,0
1,2
2,7
2,6
Anm.: Lønstigningstakten er timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmark Statistiks lønindeks for hen-
holdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for lønudviklingen i den offentlige sektor. Bud-
getvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra regu-
leringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
119
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0122.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0123.png
6. Udenrigshandel
Eksporten har i mange år været en af vækstmotorerne i dansk økonomi, og de kommende år bliver
ingen undtagelse. Pandemien har dog medført store forskydninger i efterspørgslen og dermed også i
eksportsammensætningen. I de kommende år vil en gradvis normalisering derfor betyde, at der vil
være markante forskelle i væksten i de forskellige dele af eksporten, som dog samlet set understøttes
af en gunstig udvikling på de danske eksportmarkeder. Den samlede eksport skønnes at vokse med
3,7 pct. i år, 5,4 pct. til næste år og 3,7 pct. i 2023.
Efterspørgslen har under hele pandemien både herhjemme og i udlandet været forskudt mod varefor-
brug og væk fra tjenesteydelser. Vareeksporten ventes at vokse 9,3 pct. i år efter et beskedent fald
på 2,2 pct. i 2020. Således vil vareeksporten i 2021 som helhed være en del over niveauet fra 2019. I
2022 og 2023 forventes mere moderate vækstrater i takt med, at de globale forbrugsmønstre normali-
seres, men niveauet for vareeksporten ventes stadig at ligge højt. I 2022 og 2023 skønnes vareek-
sporten at vokse med henholdsvis 2,7 pct. og 1,9 pct.
Eksporten af tjenesteydelser har omvendt ligget underdrejet under hele pandemien. Især har turis-
men, lufttransporten samt bygge- og anlægstjenester været hårdt ramt af internationale rejserestrikti-
oner. De seneste måneder har der været fremgang, men niveauet er fortsat meget lavt, og tjeneste-
eksporten forventes som helhed først at være tilbage på 2019-niveauet i løbet af 2023,
jf. figur 6.1.
På
trods af en bedring i andet halvår af 2021 ventes tjenesteeksporten at falde med 4,9 pct. i år. Til gen-
gæld skønnes væksten både i 2022 og 2023 at blive stærk på henholdsvis 9,8 pct. og 6,6 pct.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.1
Eksport af både tjenester og varer driver væksten op de kommende år
Indeks (4. kvartal 2019=100)
120
110
100
Indeks (4. kvartal 2019=100)
120
110
100
90
80
70
2017
2018
Eksport
2019
2020
Vareeksport
2021
2022
Tjenesteeksport
2023
90
80
70
6.1 Eksport
Kl
au
Anm.: De stiplede linjer angiver det gennemsnitlige kvartalsvise niveau af eksport, som giver skønnede vækstrater.
Indeks er baseret på sæsonkorrigerede og kædede værdier (i 2010-priser).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
121
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0124.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Gunstige forudsætninger på de danske eksportmarkeder
Frem mod 2023 ventes eksporten at blive understøttet af fremgang på de danske eksportmarkeder.
De danske eksportmarkeder var næsten tilbage på niveauet fra før corona ved udgangen af 2. kvartal
i år, målt på den handelsvægtede import, og den høje vækst siden lavpunktet i foråret 2020 forventes
at fortsætte de kommende år. I alt skønnes det, at de danske eksportmarkeder efter en nedgang på
8,5 pct. i 2020 vil vokse med 8,4 pct. i år, 6,1 pct. i 2022 og 4,0 pct. i 2023,
jf. figur 6.2.
Historisk er
der en tæt sammenhæng mellem den samlede udvikling på de danske eksportmarkeder og udviklin-
gen i dansk eksport,
jf. figur 6.3.
Kl
Væksten på de danske eksportmarkeder har i høj grad været drevet af, at omfanget af restriktioner
løbende er blevet reduceret som følge af udrulningen af vacciner og smitteudvikling. Det har mulig-
gjort en kraftig fremgang i særligt privatforbruget rundt om i verden. Yderligere har væksten været un-
derstøttet af meget lempelig finanspolitik i både EU og USA samt lempelige finansielle forhold.
Selvom både global finans- og pengepolitik ventes at blive mindre ekspansiv de kommende år, skøn-
nes den økonomiske politik fortsat at understøtte økonomierne,
jf. kapitel 7.
Derudover stimuleres den
økonomiske fremgang af, at husholdninger på tværs af lande har akkumuleret store opsparinger, som
gradvist vil blive omsat til forbrug, samt at beskæftigelsen i mange lande er stigende.
Usikkerheden er dog stadig højere end normalt på de danske eksportmarkeder, og generelt domine-
rer de nedadrettede risici fortsat det samlede usikkerhedsbillede. Nye smittebølger med covid-19 på
de danske eksportmarkeder, pres på de globale forsyningskæder, inflationsrisici og potentielle proble-
mer i den kinesiske økonomi kan forværre forudsætningerne for den danske eksport,
jf. kapitel 7.
Yderligere er der fortsat usikkerheder om handelsaftalen med Storbritannien efter Brexit,
jf. boks 6.1.
På den anden side kan udviklingen på eksportmarkederne også vise sig bedre end antaget, hvis ek-
sempelvis en større andel af de globale coronaopsparinger bliver omsat til forbrug.
122
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.2
Der forventes kraftig fremgang på de danske
eksportmarkeder de kommende år…
Pct.-point
16
12
8
4
0
Figur 6.3
… og det skaber gode forudsætninger for den
danske eksport
Indeks (2019=100)
Pct.-point
16
12
8
4
0
Indeks (2019=100)
120
110
100
120
110
100
90
80
70
60
50
90
80
70
60
50
-4
-8
-4
-8
-12
-12
2000 2003 2006
Nordiske lande
Storbritannien
Kina
2009
2012
2015 2018 2021
EU ekskl. nordiske lande
USA
Andre lande
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Eksportmarkedsvækst
Dansk eksport
Anm.: Figur 6.2 viser eksportmarkedsvæksten, der er defineret som den handelsvægtede udvikling i importen af varer
og tjenester på tværs af de 36 største danske eksportmarkeder. Skønsår bygger på skøn fra OECD.
Kilde: OECD Economic Outlook, december 2021, Macrobond og egne beregninger.
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0125.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.1
Status på Brexit og dets indflydelse på dansk handel med Storbritannien
Status på Handels- og samarbejdsaftalen
Storbritannien forlod EU i begyndelsen af 2020 og er således ikke længere en del af EU’s indre marked og told-
union, og derfor kan varer ikke længere flyttes frit mellem EU og Storbritannien. I forbindelse med udtrædelsen blev
der indgået en Handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien. For en overordnet beskrivelse af afta-
lens indhold se
Økonomisk Redegørelse, maj 2021, kapitel 6.
Endnu er der dog aspekter af aftalen, som skal udvik-
les eller indfases. Blandt andet er importkontrol af fødevarer og sanitære varer ved grænsen fra EU til Storbritannien
blevet udskudt til henholdsvis 1. januar og 1. juli 2022.
Status på Udtrædelsesaftalen
Som en del af Udtrædelsesaftalen blev EU og Storbritannien i 2019 enige om Nordirlands-protokollen, der sikrede,
at Storbritannien kunne forlade EU, uden at der opstod en fysisk grænse mellem Nordirland og Irland, samtidig med
at EU’s indre marked forblev beskyttet. Protokollen bestemmer blandt andet, at grænsekontrollen mellem EU og
Storbritannien finder sted i Det Irske Hav, dvs. at varer, der transporteres mellem Nordirland og det øvrige Storbri-
tannien, skal igennem toldkontrol. Det gør i praksis Nordirland til en del af EU’s toldområde. Der har dog siden Stor-
britanniens udtrædelse af EU været en række udfordringer med implementeringen af Nordirlands-protokollen. EU-
Kommissionen fremsatte d. 13. oktober 2021 forslag, der anviste konkrete løsninger på de praktiske problemer. Der
forhandles fortsat med Storbritannien.
Hvordan har Brexit indtil videre påvirket den danske handel med Storbritannien?
Storbritannien er historisk set en af vores vigtigste samhandelspartnere og var i 2019 både vores 4. største eksport-
og importmarked. Der har været store udsving i tjenesteeksporten som følge af etableringen af store vindmøllepro-
jekter, men bortset herfra har der ikke været noget markant fald i dansk eksport til Storbritannien relativt til EU siden
Brexit,
jf. figur a.
De fleste varer og tjenester kan fortsat handles næsten frit, dog med øget kontrol. Givet at der i
2022 kommer kontrol af dansk fødevareeksport ved den britiske grænse, kan der dog opstå nye friktioner, der kan
dæmpe den danske fødevareeksport, som udgør omtrent 15-25 pct. af dansk vareeksport til Storbritannien. Modsat
eksporten er importen fra Storbritannien til Danmark faldet ganske markant relativt til import fra EU,
jf. figur b.
Det
indikerer, at Brexit har sat et markant aftryk på, hvor meget vi køber fra Storbritannien – givetvis fordi Danmark som
en del af EU’s indre marked i høj grad har lettere tilgængelige alternativer fra andre lande.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur a
Ikke nogen markant effekt af Brexit på
eksporten til Storbritannien
Pct. ift. eksport til EU27
Figur b
Importen fra Storbritannien er faldet markant
efter Brexit
Pct. ift. import fra EU27
Pct. ift. eksport til EU27
Pct. ift. import fra EU27
25
20
15
10
5
0
25
20
15
10
5
0
10
10
8
6
4
2
0
au
8
6
4
2
0
Kl
2010
2012
Vareeksport
2014
2016
2018
2020
Eksport
2010
2012
Vareimport
2014
2016
2018
2020
Import
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Anm.: Stregeme i figurerne indikerer, hvornår Storbritannien forlod EU’s indre marked. Der kan også have været
effekter af Brexit allerede fra afstemningen om udmeldelsen i 2016,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2021.
Handelstal
er nominelle og sæsonkorrigerede. Konklusioner ændres ikke ved korrektion for kursudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
123
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0126.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Fortsat stærk vareeksport, men mere moderat vækst i vente
Vareeksporten faldt markant i foråret 2020, men kom sig hurtigt og var allerede ved årsskiftet
2020/2021 tilbage omkring niveauerne, inden pandemien brød ud. Hen over sommermånederne be-
gyndte væksten dog at bøje af,
jf. figur 6.4.
Eksporten af medicinalprodukter (kemikalier og kemiske produkter) udviklede sig stærkere end den
øvrige vareeksport i løbet af 2020, og i 2021 er medicinaleksporten vokset yderligere og har bidraget
til en stor del af den samlede vækst i vareeksporten. De øvrige industrivarer og eksporten af varer
uden for Danmarks grænser faldt derimod markant i begyndelsen af 2020, men har siden indhentet
det tabte og ligger aktuelt også et godt stykke over niveauerne inden pandemien. Kun fødevareek-
sporten ligger fortsat under niveauet fra før corona, målt nominelt, hvilket blandt andet afspejler, at
priserne på svinekød er faldet globalt.
Vareeksporten har i år været noget højere end sin trend siden 2010,
jf. figur 6.5.
Det afspejler det
kraftige globale skift i præferencer fra tjenester over mod varer under pandemien, hvilket har været
med til at understøtte den samlede vækst i eksporten i år.
Den store internationale efterspørgsel på varer har hen over sommeren og de seneste måneder bety-
det, at den globale produktionskapacitet er blevet presset. Da det tager tid at udvide produktionskapa-
citeten, og ekstraordinære faktorer har skabt forstyrrelser i de globale værdikæder, har produktions-
begrænsninger hæmmet fremgangen i dele af den globale industri. Industriproduktionen er derfor
bremset op i store dele af verden, herunder særligt Europa. Presset har blandt andet medført sti-
gende priser på søfragt, råvarer og brændsler.
Opbremsningen ses blandt andet på den eksportvægtede industriproduktion, der på samme måde
som den danske eksport oplevede et kraftigt opsving frem til sommeren i år, men som herefter ramte
et kapacitetsloft på omtrent niveauet fra før pandemien,
jf. figur 6.6.
Produktionen i den tyske industri
124
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.4
Stærk genopretning og vækst i vareeksporten
– hjulpet godt på vej af medicinalvarer
Pct. ift. gns. af december 2019 og januar 2020
10
Figur 6.5
Vareeksporten lå hen over sommermånederne
et godt stykke over trenden fra 2010-2019
Mia. kr.
Pct.-point
10
5
0
Mia. kr.
90
80
70
60
50
40
90
80
70
60
50
40
5
0
-5
-5
-10
-15
-10
-15
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2020
2021
Varer, der ikke krydser grænsen
Rå- og industrivarer ekskl. medicin
Fødevarer mv.
Kemikalier og kemiske produkter
Vareeksport, nominel
Tendens (2010-2019)
Kl
au
Eksport, ekskl. brændsler og skibe
Anm.: Eksporttal i begge figurer er nominelle og sæsonkorrigerede.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0127.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
har været særligt påvirket af mangel på mikrochips, som blandt andet bruges til bilproduktion. Op-
bremsningen påvirker derfor især danske underleverandører til den tyske bilindustri. Udfordringerne i
den globale industri betyder, at op mod halvdelen af industrivirksomhederne i både EU og Danmark i
4. kvartal i år vurderede, at mangel på udstyr og/eller arbejdskraft var begrænsende for deres produk-
tion, mens der i mindre grad blev meldt om mangel på efterspørgsel,
jf. figur 6.7.
Produktionskapaciteten kan gradvist udvides via nye investeringer, men det tager tid. Den ekstraordi-
nære vareefterspørgsel som følge af pandemien forventes dog at aftage i takt med, at de globale for-
brugsmønstre normaliserer sig, dvs. der substitueres tilbage fra vareforbrug mod tjenester. Idet stør-
stedelen af kapacitetspresset skønnes at afspejle ekstraordinær stor efterspørgsel og ikke midlerti-
dige udbudsproblemer, ventes presset dog kun gradvist at aftage.
Kl
au
Alt i alt har dansk vareeksport dog klaret sig godt igennem pandemien, og det ventes fortsat at blive
tilfældet i de kommende år. De seneste års stærke udvikling i eksporten af varer har betydet, at Dan-
mark har vundet betydelige markedsandele i forhold til den samlede verdenshandel, hvilket kommer
efter en årrække med omtrent uændrede markedsandele,
jf. boks 6.2.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.6
Den eksportvægtede industriproduktion i
udlandet er bremset op
Indeks (2019=100)
Figur 6.7
Det er nu udbudsfaktorer, der begrænser den
europæiske og danske produktion
Pct.
Indeks (2019=100)
Pct.
105
100
95
90
85
80
75
105
100
95
90
85
80
75
60
50
40
30
20
10
0
EU
Danmark
60
50
40
30
20
10
0
Arbejdskraft
Efterspørgsel
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Eksportvægtet industriproduktion
Ekskl. Tyskland
3. kvartal 2020
Efterspørgsel
4. kvartal 2021
Anm.: Den eksportvægtede industriproduktion er defineret som den handelsvægtede udvikling i industriproduktionen
på tværs af de 36 største danske eksportmarkeder, hvor data er tilgængelig.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Arbejdskraft
Udstyr
Udstyr
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
125
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0128.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.2
Vareeksporten har vundet markedsandele op til og under corona
Den danske vareeksport har historisk set fulgt verdenshandlen relativt tæt,
jf. figur a.
Over de seneste årtier er der
dog sket løbende forskydninger, og det har også været tilfældet under pandemien. Op til finanskrisen mistede Dan-
mark generelt markedsandele,
jf. figur b.
Det vil sige, at dansk vareeksport generelt udviklede sig langsommere end
den øvrige globale varehandel. Det skete i forbindelse med, at en stor del af den globale handel blev forskubbet
mod østen, herunder særligt Kina og Indien. Fra finanskrisen og op til 2018 stabiliserede den danske andel sig dog
og lå omtrent uændret i et årti, hvorefter Danmark igen i 2018 og 2019 vandt markedsandele – særligt som følge af
markant fremgang i eksporten af medicinalprodukter. En del af de seneste års udvikling har derudover været trukket
af en stærk udvikling i handlen med varer uden for Danmarks grænser. Der har således efter finanskrisen været en
tendens til, at en højere andel af den danske varehandel finder sted uden for Danmark.
126
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
I starten af pandemien faldt den danske markedsandel en smule, men er samlet set under pandemien forblevet høj.
Det er blandt andet en følge af strukturen i dansk eksport, der har en stor andel af mindre konjunkturfølsomme va-
rer, herunder medicin og fødevarer. Nu hvor størstedelen af den resterende globale varehandel er kommet sig, har
de danske markedsandele dog fortsat været høje, hvilket understreger den relativt stærke udvikling, som har præget
den danske vareeksport de seneste år.
Fremover forventes fremgangen i eksporten i høj grad at afhænge af, hvordan verdenshandlen udvikler sig. Svæk-
kes fremgangen, må det også formodes at lægge en dæmper på den danske vareeksport, mens den omvendt alt
andet lige vil nyde godt af videre fremgang. Den videre udvikling i vareeksporten vil dog også præges af, hvordan
de danske markedsandele udvikler sig. Hvis eksempelvis eksporten af varer inden for danske styrkepositioner så-
som medicin eller vindmøller fortsætter i de seneste års væksttempo, er der mulighed for yderligere fremgang rela-
tivt til resten af verden. Det er dog ikke forventeligt, at de danske markedsandele kan komme tilbage på niveauerne
fra 2000’erne, idet verdenshandlen har været igennem store strukturelle ændringer siden da – herunder at en større
del af verdenshandlen i dag foregår i verdens vækstøkonomier. Hertil kan vareeksporten dog understøttes af videre
fremgang i den handel, som foregår uden for Danmarks grænser, som det har været tilfældet de seneste år.
Figur a
Danske varehandel følger verdenshandlen tæt
Indeks (2010=100)
Figur b
Danske markedsandele er steget de seneste år
Indeks (2010=100)
140
130
120
110
100
Indeks (2010=100)
Indeks (2010=100)
140
130
120
110
100
90
160
140
120
100
160
140
120
100
80
60
au
Faldende
markedsandele
Stigende
markedsandele
Kl
80
60
90
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Verdenshandel
Dansk vareeksport
Markedsandel
Ekskl. handel uden for Danmarks grænser
Anm.: De skraverede områder i figur b er recessionsbånd, der er defineret som negativ dansk BNP-vækst i
sammenhængende kvartaler. Verdenshandel og vareeksport er opgjort realt. Det er beregningsteknisk antaget, at
handlen uden for Danmarks grænser udgør den samme andel af nominel og real vareeksport.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0129.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Tjenesteeksporten fortsat underdrejet, men lysere tider i vente
Forbruget af tjenester har generelt været underdrejet under pandemien, og det har ikke mindst været
tilfældet for den
internationale
tjenestehandel, som har været hårdt ramt af blandt andet rejserestrikti-
oner. Den danske tjenesteeksport kom sig ikke på samme måde som vareeksporten i løbet af 2020
og lå målt i mængder, dvs. realt, fortsat lavt i 3. kvartal 2021,
jf. figur 6.8.
Ses der bort fra søtransporten, var tjenesteeksporten i 3. kvartal fortsat en del lavere end før pande-
mien på tværs af de fleste typer af tjenester. Undtagelsen er tjenester, som i høj grad er digitale, her-
under forsikring, finans og telekommunikation, som generelt har klaret sig stærkt gennem pandemien
og samlet lå 19 pct. over det gennemsnitlige 2019-niveau i 3. kvartal,
jf. figur 6.9.
Omvendt er turis-
meeksporten og lufttransporten fortsat hårdt ramt – i høj grad som følge af internationale rejserestrik-
tioner og færre udenlandske turister.
1
På trods af store stigninger fra 2. til 3. kvartal lå turismen og
lufttransporten således henholdsvis 46 pct. og 22 pct. under 2019-niveauet.
Også eksporten af bygge- og anlægstjenester er fortsat påvirket. Bygge- og anlægstjenesterne udgø-
res i høj grad af serviceaftaler knyttet til vindmølleparker o.l., og nedgangen har delvist været drevet
af en normalisering efter en række år op til pandemien, hvor flere store offshore vindmølleprojekter i
1
Eksport af turisme består af de ydelser, varer mv., som udenlandske turister køber i Danmark.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.8
Stor nominel fremgang i tjenesteeksporten – men reale tal tegner et andet billede
Vækstbidrag, pct.-point
25
20
15
10
5
0
Pct. ift. 4. kvartal 2019
25
20
15
10
5
0
-5
-5
-10
-15
-20
-25
-10
-15
-20
-25
4. kvt. 2019
1. kvt. 2020
Forarbejdning og reparation
Bygge og anlæg
2. kvt. 2020
Søtransport
3. kvt. 2020
4. kvt. 2020
1. kvt. 2021
Luft- og anden transport
Nominel eksport
2. kvt. 2021
3. kvt. 2021
Turisme
Andre tjenester
Real eksport (h. akse)
Nominelt
har tjenesteeksporten dog som helhed udviklet sig stærkt i løbet af særligt 2. kvartal og 3.
kvartal i år. Fremgangen har primært været trukket af en kraftig prisstigning på søtransport, mens ek-
sporten af øvrige tjenester fortsat er langt under niveauet fra før corona – om end med tegn på bed-
ring i 3. kvartal. I mængder lå tjenesteeksporten i 2. kvartal i år på sit laveste niveau under hele pan-
demien ifølge den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik. De store prisudsving skaber dog for-
mentlig større usikkerhed om den endelige mængdeopgørelse end normalt.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
127
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0130.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Storbritannien og Nederlandene blev færdiggjort. Grønne investeringer gennem EU’s genopretnings-
facilitet og den generelle grønne dagsorden forventes dog i de kommende år at understøtte eksporten
af bygge- og anlægstjenester.
I 3. kvartal var der høje vækstrater på tværs af alle typer af tjenesteeksport,
jf. figur 6.10.
Det gjaldt
særligt turisme, hvor eksporten blev mere end fordoblet i forhold til 2. kvartal – men fra et meget lavt
niveau. Den danske tjenesteeksport er ikke ene om fortsat at være underdrejet – det er en tendens,
der ses på tværs af de fleste lande. I EU var tjenesteeksporten i 2. kvartal således fortsat 13,5 pct.
under niveauet fra 4. kvartal 2019, mens det i USA lå 21,3 pct. lavere.
Kl
au
Udviklingen i tjenesteeksporten vil være afhængig af, hvordan og hvor hurtigt verdensøkonomien nor-
maliseres, og i hvor høj grad internationale rejsemønstre genetableres. Fornyede nedlukninger i løbet
af vinteren kan fx hæmme væksten. Omvendt kan tjenesteeksporten fx blive trukket op af store uden-
landske vindmølleprojekter. Den voksende globale grønne dagsorden har potentiale for at sætte flere
af den type projekter i gang, og effekten heraf kan potentielt vise sig at blive større end ventet.
6.2 Import
Den danske økonomi er kommet stærkt igen i 2021, og den høje vækst i den samlede efterspørgsel
har medført høj vækst i importen. I alt skønnes det, at importen vil vokse med 5,2 pct. i år. Fremgan-
gen skyldes især import af varer, som skønnes at stige med 10,9 pct. Udviklingen afspejler især en
forskydning af forbruget fra tjenester over mod varer,
jf. kapitel 3,
men også ekstraordinær import af
vacciner og værnemidler. Tjenesteimporten skønnes omvendt at falde med 3,1 pct., hvilket især skal
ses i lyset af mindre rejseaktivitet samt den svage udvikling i tjenesteeksporten, hvor blandt andet ek-
sporten af søtransport har et højt importindhold fra eksempelvis chartering af udenlandske skibe, be-
talinger i udenlandske havne og køb af bunkringolie.
128
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.9
En stor del af de øvrige tjenester er fortsat
kraftigt underdrejede…
Pct. ift. 2019-gennemsnit
30
Figur 6.10
… men der er fremgang over hele linjen
Pct. ift. 2019-gennemsnit
30
Pct. ift. 2. kvartal 2021
Pct. ift. 2. kvartal 2021
15
150
0
0
10
100
-30
-30
5
50
-60
-60
0
0
Turisme (h. akse)
Øvrige tjenester
Forsikring, finans og
telekommunikation
Bygge- og anlæg
Forarbejdning og
reparation
Forsikring, finans og
telekommunikation
Anm.: Nominelle eksporttal for 3. kvt. 2021. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bygge- og anlæg
Forarbejdning og
reparation
Luftransport mv.
Luftransport mv.
Øvrige tjenester
Turisme
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0131.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
I 2022 og 2023 forventes importen at blive normaliseret, hvor tjenester skønnes at bidrage til største-
delen af væksten, mens vareimporten forventes at vokse mere moderat,
jf. figur 6.11.
Samlet skøn-
nes importen at vokse med 4,9 pct. i 2022 og 3,5 pct. i 2023 – en smule stærkere udvikling end for
eksporten, hvilket blandt andet afspejler en stærkere økonomisk vækst i Danmark i forhold til udlan-
det.
Ændringen i forbrugssammensætningen har over coronakrisen vist sig tydeligt i udviklingen i vareim-
porten, som aktuelt ligger en del over trenden fra før pandemien. Tjenesteimporten er derimod først
på det seneste ved at blive normaliseret,
jf. figur 6.12.
Udviklingen i importen afspejler blandt andet,
at der fortsat er et efterslæb på efterspørgslen af andre tjenester end søtransport, men at den reste-
rende danske efterspørgsel på udenlandske varer og tjenester har været høj,
jf. figur 6.13.
Den nomi-
nelle import var i september særligt høj, hvilket skal ses i lyset af de høje prisstigninger på en række
varer og især brændsler, der fra august til oktober har stået for knap en tredjedel af den samlede im-
portvækst.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.11
Høje vækstrater i importen drives af varer i 2021 og tjenester i 2022 og 2023
Pct.-point
15
10
5
0
Pct.
15
10
5
0
-5
-5
-10
-15
-10
-15
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Vækstbidrag fra vareimport
Vækstbidrag fra tjenesteimport
Vækstbidrag fra turistimport
Samlet efterspørgsel (h. akse)
Skønsstreg
I takt med at de danske forbrugsmønstre normaliserer sig, forventes det, at både vare- og tjenesteim-
porten også vender tilbage til mere normale niveauer. Endvidere skønnes importen at vokse hurtigere
end den samlede indenlandske efterspørgsel. Det afspejler, at importen typisk vokser hurtigere end
efterspørgslen under højkonjunkturer, hvor der generelt efterspørges en højere andel af varer og tje-
nester fra udlandet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
129
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0132.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.12
Vareimporten ligger højt, mens
tjenesteimporten endnu ikke er normaliseret
Mia. kr.
80
Mia. kr.
80
Figur 6.13
Det er særligt industri- og råvarer, der har
trukket importen op
Pct. ift. 2019-gennemsnit
20
Pct. ift. 2019-gennemsnit
20
6.3 Betalingsbalance
Overskuddet på betalingsbalancen ventes i år at blive en smule mindre end de seneste par år. Over-
skuddet har til og med oktober været 168 mia. kr., hvilket er en smule mindre end på samme tid i
2019 og 2020,
jf. figur 6.14.
Overskuddet skønnes at blive 7,3 pct. af BNP i 2021 – omtrent det
samme som i 2018. Tjenestebalancen trækkes op på grund af ekstraordinært høje priser på søfragt.
Omvendt har overskuddet på varebalancen været lavt, hvilket til dels skyldes en stærk prisudvikling
på importerede varer samt den ekstraordinære import af vacciner og værnemidler.
Kl
au
I 2022 ventes priserne på søfragt at falde fra det nuværende ekstraordinært høje niveau, hvilket redu-
cerer overskuddet på tjenestebalancen. Omvendt ventes det, at det aktuelt lave niveau for varebalan-
cen gradvist vil vokse til lidt højere niveauer frem mod 2023. I løbet af 2020 og 2021 har der generelt
været høje formueindkomster som følge af den stærke udvikling på aktiemarkederne, men fremover
ventes udviklingen at blive svagere, blandt andet som følge af lidt højere renter. Alt i alt betyder det,
at overskuddet på betalingsbalancen vil falde en smule over de kommende år til 7,2 pct. af BNP i
2022 og 6,5 pct. af BNP i 2023.
130
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
60
60
10
10
40
40
0
0
20
20
-10
-10
0
0
-20
-20
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Varer
Tjenester
Tendens (2010-2019)
2020
Brændsler mv.
Industri- og råvarer
Øvrige tjenester
2021
Fødevarer
Søtransport
Import
Anm.: Tal i begge figurer er nominelle og sæsonkorrigerede.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0133.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.14
Betalingsbalancen til og med oktober peger på
et lidt mindre overskud
Mia. kr.
250
Mia. kr.
250
Figur 6.15
Aftagende profil, men fortsat store overskud
på betalingsbalancen i vente
Pct. af BNP
16
12
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
Overskuddet på varebalancen afspejler primært overskud på handlen med medicin og varer, der ikke
krydser Danmarks grænse. Det har været en tendens igennem en længere årrække og er fortsat hen
over pandemien,
jf. figur 6.16.
På tjenestebalancen er det i høj grad søtransporten, der trækker over-
skuddet, blandt andet som følge af de høje rater. Overskuddet på tjenestebalancen reduceres dog,
hvis udgifter til bunkring mv. fraregnes, men det er stadig meget højt i år. Underskuddet på handlen
med øvrige tjenester ventes endvidere at falde den kommende tid. De store prisforskydninger, der har
været på både tjenester og varer, har været afgørende for den seneste tids udsving på betalingsba-
lancen,
jf. boks 6.3.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
200
200
150
150
8
4
0
100
100
50
50
0
0
-4
-4
2010
2012
2014
2016
2018
2020
År til dato (oktober)
Resterende måneder
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Varebalancen
Tjenestebalancen
Løn- og formueindkomst
Løbende overførsler
Løbende poster i alt
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 6.16
Overskud på varebalancen udgøres især af
medicin og varer, der ikke krydser grænsen
Mia. kr.
Figur 6.17
Overskuddet på tjenestebalancen er trukket op
af ekstraordinært høje priser på søtransport
Mia. kr.
Mia. kr.
Mia. kr.
au
150
150
150
150
100
100
100
100
Kl
50
50
50
50
0
0
0
0
-50
2010
Øvrige varer
Kemikalier og kemiske produkter
-50
2012
2014
2016
2018
2020
Varer, der ikke krydser grænsen
-50
2010
2012
2014
Andre forretningstjenester
Søtransport og bunkring
2016
2018
2020
Øvrige tjenester
-50
Søtransport ekskl. bunkring
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
131
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0134.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.3
Store prisudsving har understøttet betalingsbalancen
Det seneste år har budt på store prisudsving på en række varer og tjenester, hvilket i høj grad har påvirket den dan-
ske udenrigshandel. Samlet set var eksportpriserne i 3. kvartal relativt til 2019-gennemsnittet steget med 11,8 pct.,
mens importpriserne var steget med 4,2 pct.,
jf. figur a.
Det betyder, at det danske bytteforhold fra 2019 til 3. kvartal
i år er blevet markant forbedret. Underliggende er der dog store forskelle på prisudviklingerne på tværs af forskellige
varer og tjenester, og da sammensætningen af eksporten adskiller sig fra importen, har prisudviklingen på eksport
og import derfor været meget forskellig.
132
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Relativt til 2019 er importpriserne for varer steget 3,9 pct., mens eksportpriserne er steget med 1,4 pct. En del af
denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af de store prisfald på svinekød, mens en lang række råvarer, som vi i
høj grad importerer, er steget kraftigt i pris det seneste år. Bytteforholdet på varer er derfor faldet markant i år,
jf.
figur b.
Omvendt er bytteforholdet på tjenester steget kraftigt som følge af de store prisstigninger på søfragt, som
udgør en betydelig del at tjenesteeksporten, men en mindre del af tjenesteimporten. Prisindekset for tjenesteekspor-
ten er således steget med hele 31,1 pct. i forhold til 2019, mens tjenesteimportpriserne omvendt blot er steget med
4,5 pct. Det har givet en stor bytteforholdsforbedring på tjenestehandlen.
De store prisudsving er slået tydeligt igennem på overskuddene på handels- og tjenestebalancen, som henholdsvis
er faldet og steget markant. Havde priserne i stedet udviklet sig jævnt siden 2019, ville overskuddet på betalingsba-
lancen i 2021 til og med 3. kvartal, alt andet lige, have været 26 mia. kr. mindre, svarende til 1,1 pct. af BNP-ni-
veauet i 2019. Overskud på handlen med varer ville have været godt 25 mia. kr. større, mens overskud på tjeneste-
balancen ville have været knap 51,1 mia. kr. mindre (således at der ville have været underskud på tjenestebalan-
cen).
Det understreger, at den – samlet set – gunstige prisudvikling for udenrigshandlen i år har understøttet overskuddet
på betalingsbalancen ekstraordinært. En normalisering af priserne forventes derfor at ville reducere overskuddet,
herunder især gennem lavere rater på søfragt.
Figur a
Forskelle i prisudvikling på import og eksport
Pct. ift. 2019-gennemsnit
Figur b
Store udsving i bytteforholdene
Bytteforhold (2010=1)
Pct. ift. 2019-gennemsnit
Bytteforhold (2010=1)
35
30
25
20
15
10
35
30
25
20
15
10
5
0
1,20
1,15
1,10
1,05
1,00
0,95
0,90
0,85
1,20
1,15
1,10
1,05
1,00
0,95
0,90
0,85
Kl
5
0
au
Samlet
Varer
Tjenester
Eksportpriser (3. kvartal 2021)
2000
2003
2006
2009
2012
Varer
2015
2018
2021
Importpriser (3. kvartal 2021)
Bytteforhold
Tjenester
Anm.: De anvendte priser er beregnet på baggrund af eksport- og importdeflatorer fra nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0135.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
De store overskud på betalingsbalancen afspejler høj opsparing
Betalingsbalancen kan også anskues som forskellen mellem bruttoopsparingen i Danmark og de in-
denlandske investeringer. Det høje betalingsbalanceoverskud, som Danmark har haft siden slutnin-
gen af 1990’erne, er derfor et udtryk for, at den samlede opsparing i dansk økonomi gennem mange
år har ligget over de samlede investeringer. En god konkurrenceevne og stigende bytteforhold øger
eksportindtjeningen og realindkomsterne, men giver kun overskud på betalingsbalancen, hvis den
øgede indkomst ikke omsættes til forbrug eller investeringer.
Nettofordringserhvervelsen er forskellen på bruttoopsparingen og bruttoinvesteringerne i Danmark
som helhed, dvs. den del af opsparingen som placeres i finansielle aktiver i udlandet. Nettofordrings-
erhvervelsen kan opdeles på sektorer, og det ses fra denne opdeling, at fordelingen har varieret på
tværs af økonomien hen over årene,
jf. figur 6.18.
I årene efter finanskrisen var det især de finansielle
og ikke-finansielle selskaber, der trak opsparingsoverskuddet op, hvilket skal ses i lyset af den konso-
lidering, der skete i disse år, blandt andet som følge af styrket finansiel regulering samt høje investe-
ringsniveauer og låntagning i årene op til krisen. Ud over den højere opsparing i de danske virksom-
heder er der sket et skift fra negativ til positiv nettoopsparing blandt husholdningerne. Det er ikke
mindst trukket af et løbende fald i forbrugskvoten og voksende pensionsopsparinger.
2020 var et ekstraordinært år med hensyn til opsparinger, som blev drevet op af indskrænkede for-
brugsmuligheder og usikkerhed og således forøgede opsparingsoverskud hos både virksomheder og
husholdninger, mens den offentlige sektor havde underskud. I takt med at forbrugsmuligheder norma-
liseres, og investeringer øges, forventes der et lavere opsparingsoverskud hos husholdninger og virk-
somheder og dermed et lavere overskud på betalingsbalancen. Omvendt vil større indtægter i det of-
fentlige og en strammere finanspolitik trække i den anden retning – særligt i 2022. Man må dog fortsat
forvente store overskud på betalingsbalancen de kommende år, hvor underliggende faktorer (fx de
høje pensionsopsparinger og fortsat lav forbrugskvote) såvel som strammere lånekrav relativt til tidli-
gere år fortsat vil trække i retning af positiv nettoopsparing. På længere sigt vil den aldrende befolk-
ning dog kunne trække ned i overskuddet, i takt med at de danske pensionsopsparinger omsættes til
forbrug.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 6.18
Betalingsbalanceoverskuddet holdes oppe af opsparingsoverskud på tværs af sektorer
Mia. kr.
250
200
150
100
50
Mia. kr.
250
200
150
100
50
0
0
-50
-100
-150
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Husholdninger
Ikke-finansielle selskaber
Finansielle selskaber
Offentlig sektor
-50
-100
-150
Nettofordringserhvervelse
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
133
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0136.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0137.png
7. International økonomi og
finansielle markeder
7.1 International økonomi
Det er ikke kun i Danmark, at der er fart på den økonomiske aktivitet. Størstedelen af verdensøkono-
mien er blevet genåbnet i løbet af 2021, i takt med at mange lande har fået vaccineret store dele af
befolkningen. Ikke alle lande er lige så langt i denne proces som Danmark, men der er i de fleste
lande kraftig fremgang i den økonomiske aktivitet og på arbejdsmarkederne. I nogle lande er aktivite-
ten således allerede højere end før coronapandemien.
Alt er dog endnu ikke som før i den globale økonomi,
jf. kapitel 2.
Skiftet i det globale forbrug fra tje-
nester til varer har lagt et stort pres på den globale produktionskapacitet, og den hurtige fremgang har
lagt pres på arbejdsmarkederne i mange lande. Det har ført til flaskehalse, store prisstigninger på en
lang række varer og transportydelser samt meldinger fra virksomhederne om mangel på arbejdskraft
og materialer. Disse faktorer lægger aktuelt en dæmper på fremgangen i den økonomiske aktivitet.
Samtidig er pandemien ikke ovre endnu. Efteråret og vinteren har indtil videre budt på nye smittebøl-
ger selv i lande med høj vaccinedækning. Ydermere giver den nye omikron-variant anledning til for-
nyet usikkerhed. Desuden er der store dele af verden, hvor vaccinationsdækningen endnu er lav.
Verdensøkonomien understøttes dog af stor efterspørgsel og fortsat lempelig økonomisk politik. Der-
for forventes der en høj vækst i år og de kommende år på trods af flaskehalse og corona,
jf. figur 7.1.
Væksten forventes dog at aftage frem mod 2023.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.1
Både globalt og på de danske eksportmarkeder er der udsigt til høj BNP-vækst
Pct.
6
4
2
0
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Handelsvægtet BNP
Globalt BNP
-2
-4
-6
Kl
au
Anm.: Det handelsvægtede BNP er opgjort ved at sammenveje væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere
med deres andel af dansk eksport. De stiplede linjer angiver gennemsnittene for 2000-2020.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD Economic Outlook, december 2021 samt egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
135
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0138.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Pandemien præger fortsat den globale økonomi
Pandemien har de seneste måneder været domineret af den meget smitsomme delta-variant, og se-
nest er den nye omikron-variant begyndt at sprede sig i mange lande. Samtidig opholder vi os mere
indendørs i vintermånederne, hvilket øger smitterisikoen. På trods af en historisk global vaccineudrul-
ning er der derfor endnu engang udsigt til en vinter på den nordlige halvkugle, hvor pandemien vil på-
virke økonomien. Aktuelt er smittespredningen høj især i Europa,
jf. figur 7.2.
Det har fået en række
lande til at indføre varierende grader af restriktioner. Indgrebene ventes dog ikke at blive af samme
omfang som forrige vinter – især fordi så relativt mange er blevet vaccineret. Samtidig er de fleste
avancerede økonomier for tiden i gang med at uddele tredje vaccinationsstik (også kaldet booster-
stik) med de mest sårbare i samfundet i første række.
Alle dele af verden er dog ikke lige godt stillet med hensyn til vaccinationer mod covid-19. I EU er
godt 68 pct. af den samlede befolkning færdigvaccinerede. I verden som helhed er det godt 46 pct.,
mens det eksempelvis i Afrika blot er knap 8 pct. af befolkningen, der er færdigvaccineret,
jf. figur 7.3.
Generelt er de mest avancerede økonomier således længst med vaccineudrulningen, hvilket også er
medvirkende til, at de avancerede økonomier generelt skønnes at få en markant hurtigere genopret-
ning til deres tidligere vækstbaner, end det er tilfældet for verdens udviklingsøkonomier.
De første meldinger om den nye omikron-variant indikerer, at virussen enten er mere smitsom end
delta-varianten, bedre til at omgå antistoffer fra vacciner og tidligere smitte eller en kombination af
begge. Det må derfor forventes, at omikron-varianten efterhånden vil blive den dominerende variant i
verden, og det kan øge det nuværende smittepres yderligere. Vaccineproducenter melder dog, at
vacciner vil kunne opdateres til den nye variant, hvilket bør dæmpe risici på lidt længere sigt. Frem-
komsten og spredningen af varianten har medført større usikkerhed om pandemiens udvikling og har
ført til negative reaktioner på de finansielle markeder,
jf. senere.
Sydamerika
Nordamerika
Oceanien
Verden
2020
Afrika
Amerika
Sydøstasien
Øvrige
2021
Europa
Verden
Fuldt vaccineret
Europa
Booster-stik
Anm.: Det samlede antal smittetilfælde påvirkes bl.a. af forskelle i testkapacitet på tværs af lande. Den seneste
observation i figur 7.2 og 7.3 er d. 12. december.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
136
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
Afrika
Asien
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.2
Særligt Europa har drevet den seneste
udvikling i globale smittetilfælde
Figur 7.3
Europa fører an i vaccinationsudrulningen –
men store dele af verden er endnu ikke
vaccineret
Pct. af befolkning
Dagligt smittede, 1.000
Dagligt smittede, 1.000
Pct. af befolkning
1.000
800
600
400
200
1.000
800
600
400
200
0
100
100
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Kl
au
EU
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0139.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Stærkt vækstmomentum i EU og USA
Der har siden vinteren 2020/2021 været stærk fremgang i både USA og EU, som på trods af kraftig
tilbagegang i 2020 allerede er tilbage omkring aktivitetsniveauet, fra før pandemien brød ud,
jf. figur
7.4.
I EU som helhed var den kvartalsvise vækst i 3. kvartal på 2,1 pct., hvilket stort set bragte BNP
op på niveauet fra 4. kvartal 2019. Særligt var det nogle af de hårdest ramte lande i EU, der trak væk-
sten op, herunder Frankrig, Italien og Portugal, hvor der især har været fremgang i servicesektorerne.
At aktivitetsniveauet er tilbage omkring niveauet inden pandemien, dækker dog også over, at en
række lande som Danmark er et stykke over niveauet, mens andre lande fortsat har langt igen – ek-
sempelvis Spanien, hvor BNP i 3. kvartal fortsat var 6,6 pct. lavere end i 4. kvartal 2019.
Aktiviteten i EU som helhed nåede først op omkring før-krise-niveauet i 3. kvartal, mens USA allerede
var tilbage i 2. kvartal. Det bidrog formentligt til, at vækstraten bøjede en smule af i 3. kvartal i USA.
Det er dog ikke kun i USA, at der er tegn på, at tempoet i økonomien er ved at aftage lidt. De seneste
meldinger fra både fremstillings- og serviceerhverv på tværs af lande viser, at farten er aftaget hen
over efteråret og vinteren relativt til i sommer,
jf. figur 7.5.
Generelt indikerer fx erhvervstillidstallene
dog, at der fortsat er pæn fremgang i 4. kvartal – særligt i USA og euroområdet, men i mindre grad i
eksempelvis Kina. Der skal dog tages højde for, at ekstraordinært lange leveringstider bidrager til en
højere indikator, eftersom forlængede leveringstider normalt går hånd i hånd med et højt aktivitetsni-
veau. I en situation som nu, hvor forsyningsvanskeligheder hæmmer produktionen i fx bilindustrien,
giver erhvervstilliden derfor formentligt et for positivt billede af aktiviteten i fremstillingssektoren.
Den globale industriproduktion ligger som helhed et godt stykke over niveauet inden pandemien,
jf.
figur 7.6.
I både Europa og USA er industriproduktionen dog fortsat lavere end før pandemien. I Tysk-
land er industriproduktionen tilmed faldet igennem 2021 og ligger nu omkring 6 pct. under 2019-ni-
veauet. Det afspejler også de store globale udfordringer med hensyn til forsyningskæderne og forlæn-
gede leveringstider på varer. Den tyske bilsektor er særligt hårdt ramt som følge af manglen på mikro-
chips.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.4
Stærk fremgang i BNP i både USA, Danmark og EU
Indeks (4. kvartal 2019=100)
115
110
105
100
Pct. (kvt./kvt.)
15
10
5
0
95
90
85
-5
-10
-15
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
2019
2020
2021
USA
Danmark
EU27
Anm.: Søjler viser ændring i kvartalsvist BNP (sæson- og kalenderkorrigeret, højre akse), mens linjerne er den
indekserede BNP-udvikling (venstre akse).
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
137
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0140.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.5
Erhvervstilliden peger på høj, men aftagende
fart på tværs af verdensøkonomien
Indeks
70
60
50
40
30
Fremstilling
Tjenester
Indeks
70
60
50
40
30
Figur 7.6
Industriproduktionen er bøjet af i løbet af 2021
Indeks (2019=100)
110
100
Indeks (2019=100)
110
100
90
80
70
Forskydninger i efterspørgslen bidrager til stigende priser
Der har det seneste år været store prisstigninger på en række råvarer, herunder energi, samt fragtra-
ter,
jf. figur 7.7 og 7.8.
Prisstigningerne afspejler et ekstraordinært pres på den globale produktionska-
pacitet, som har været en begrænsende faktor for den globale industri på det seneste og i år som hel-
hed.
138
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
90
80
70
EU
USA
USA
Kina
EU
Verden
Euroområdet
Euroområdet
Verden
Kina
2016
2017
2018
2019
2020
2021
USA
EU27
Tyskland
Verden
Juni
November
Anm.: I figur 7.5 indikerer PMI-tal med indeksværdi over 50 fremgang og under 50 tilbagegang.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Figur 7.7
Globale råvarepriser er fortsat høje trods de
seneste fald
Indeks (2019=100)
Figur 7.8
Prisstigningerne har været særligt høje på
skibsfragt og energi
Indeks (2019=100)
Indeks (2019=100)
Indeks (2019=100)
200
175
150
125
100
200
175
150
125
100
75
50
25
0
800
700
600
500
400
300
200
100
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Kl
75
50
25
0
au
0
2016
Gummi
2017
2018
2019
Metaller
2020
2021
2016
2017
Skibsfragt
2018
2019
2020
2021
Kobber
Industrimaterialer
Naturgas i EU
Anm.: Baltic Dry Index er anvendt for skibsfragtspriser i figur 7.8. Naturgaspriser er baseret på future-prisen for
levering den førstkommende måned fra det hollandske TTF, der er det ledende indeks for naturgaspriser i EU.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0141.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Generelt er produktionen af industrimetaller som eksempelvis aluminium og kobber steget det sene-
ste år, og den samlede globale containerfragt er også blevet øget,
jf. figur 7.9.
Det indikerer, at pris-
stigningerne herpå i høj grad skyldes ekstraordinært stærk efterspørgsel, og ikke, at produktionen er
faldet som følge af corona. Den kraftige vareefterspørgsel kommer særligt fra USA, hvor eksempelvis
detailsalget siden midten af 2020 har ligget markant over sin hidtidige trend,
jf. figur 7.10.
Den seneste udvikling indikerer dog, at prispresset er ved at aftage en smule på tværs af råvarer og
leveringsydelser. Det kan blandt andet skyldes, at den globale økonomi og forbrugsmønstrene er ved
at normalisere sig, hvilket kan fjerne en del af efterspørgselspresset efter varer og dermed reducere
presset på den globale produktion. Vareforbruget ligger dog fortsat meget højt i USA, og kombineret
med en ny global smittebølge hen over vinteren kan vareefterspørgslen og forsyningsflaskehalse til-
tage. Det vil betyde, at kapacitetspresset kan fortsætte en periode endnu.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.9
Udbuddet er blevet øget af containerfragt,
kobber og aluminium
Indeks (2019=100)
De høje energipriser skal også delvist ses i lyset af en forhøjet global efterspørgsel på især flydende
gas, men særligt i Europa er der også væsentlige faktorer på udbudssiden,
jf. boks 7.1.
Figur 7.10
Detailsalget i USA er kraftigt forhøjet
sammenlignet med trenden før corona
Indeks (2015=100)
Indeks (2019=100)
Indeks (2015=100)
115
110
105
100
115
110
105
100
95
90
85
80
150
140
130
120
110
100
150
140
130
120
110
100
90
80
95
90
85
80
90
80
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Containerfragt
Kobberproduktion
Aluminiumproduktion
USA
EU27
Kl
au
Anm.: De stiplede linjer i figur 7.10 angiver trendudviklingen fra 2015 til 2019.
Kilde: Macrobond og egne bergninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
139
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0142.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.1
Flere forskellige årsager til de høje energipriser
Der er en række forhold på både efterspørgsels- og udbudssiden, som i kombination har presset energipriserne op.
En række af disse faktorer er midlertidige, mens nogle givetvis er af mere varig karakter. Bidragene fra de enkelte
faktorer er dog svære at adskille. Af faktorer, som har trukket priserne op, kan blandt andet nævnes:
140
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Efterspørgselsfaktorer:
En kold vinter og en varm sommer på den nordlige halvkugle har drænet naturgaslagrene.
Den hurtige genopretning i den globale industri.
Den kinesiske efterspørgsel efter naturgas er steget som følge af krav om mindre udledning (primært fra kul) samt
importrestriktioner på kul importeret fra Australien.
Udbudsfaktorer:
Mindre regn og vind i år har mindsket input fra vind- og vandenergi.
Udbuddet af gas fra bl.a. Rusland har ikke fulgt med efterspørgslen.
Stigende priser på CO
2
-kvoter.
Fald i gasproduktionen på grund af vedligeholdelse af store gasfelter i Norge og mindre produktion på holland-
ske gasfelter.
Investeringerne i indvindingen af olie- og naturgas har været lave de senere år.
Geopolitiske forhold.
De internationale organisationer vurderer, at de store prisstigninger hovedsageligt er et midlertidigt fænomen. Futu-
res-priserne for naturgas i Europa indikerer et lavere, men fortsat højt prisniveau i 2022, men frem mod foråret 2023
aftager priserne gradvist,
jf. figur a.
En del af forklaringen på højere naturgaspriser er lagerbeholdningerne, som
med 78 pct. af kapaciteten ved indgangen til vinteren var lave set i forhold til de seneste år,
jf. figur b.
Oktober er
normalt det tidspunkt på året, hvor lagrene af naturgas i Europa er højest, og de bunder typisk i marts, hvor der ofte
vil være mellem 20 til 40 pct. tilbage. Bliver det en kold vinter som fx i 2017, hvor godt 70 pct. af den samlede lager-
kapacitet blev opbrugt, vil det sætte et stort pres på kapaciteten i Europa, og den risiko har formentlig bidraget til
prisstigningerne.
Figur a
Markederne venter prisfald på gas til foråret
Prisindeks (2019=100)
Figur b
Små naturgaslagre presser priserne op
Pct. af lagerkapacitet
Prisindeks (2019=100)
Pct. af lagerkapacitet
800
800
100
100
au
600
600
75
75
400
400
50
50
Kl
200
200
25
25
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Naturgas i Europa
Naturgas-futures
Olie i Europa
Global energi
0
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Oktoberbeholdning
Martsbeholdning (året efter)
0
Anm.: I figur a er naturgaspriser baseret på ICE-futures i Storbritannien.
Olie i Europa
og
Global energi
er baseret på
prisindeks fra IMF. Naturgaspriser er vist som det månedlige gennemsnit af de daglige futurespriser, hvilket for
december 2021 og frem dækker fra d. 1. december til og med den 14. december.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0143.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.1 (fortsat)
Energipriser og grøn omstilling
Omstillingen til grøn energi kan også påvirke prisen på energi. Over det seneste årti er der sket en betydelig omstil-
ling fra brugen af fossile brændstoffer til vedvarende energi i den europæiske energiproduktion. Det har betydet, at
energiproduktionen i EU fra vedvarende energi i 2020 oversteg produktionen fra fossile brændstoffer. Da særligt sol-
og vindenergi ikke på samme måde som andre energiformer let kan lagres, betyder det, at når denne produktion
rammes af mindre gunstige vejrforhold, vil der komme et større prispres på andre former for energi. Det gælder sær-
ligt, hvis også denne kapacitet er forstyrret af midlertidige faktorer.
Den grønne omstilling har også medført lavere investeringer i olie- og gasudvindingen, herunder som følge af et
højere kapitalomkostningsniveau, der hænger sammen med mangel på investorer inden for fossil energiproduktion
set i lyset af dårlige fremtidsudsigter og et ønske om at bidrage til den grønne omstilling.
Den stigende efterspørgsel på energi – og særligt fossile brændstoffer, når de alternative energikilder er knappe –
har desuden medvirket til en kraftig stigning på CO
2
-kvotepriserne,
jf. figur c.
Stigningen i CO
2
-kvoteprisen kan dog
primært tilskrives vedtagelsen af EU’s forhøjede 2030-reduktionsmål til 55 pct. ultimo 2020 og markedsaktørernes
reaktion herpå. Samtidig begyndte fase 4 af EU’s emissionshandelssystem (ETS) i år, hvor den årlige reduktion i
antallet af kvoter blandt andet er blevet forøget fra 1,7 pct. til 2,2 pct., hvilket har bidraget til at presse prisen yderli-
gere op.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Det vurderes dog af både OECD og EU-Kommissionen, at det kun er en lille andel af de seneste prisstigninger på
elektricitetsproduktionen fra både gas og kul, som kan tilskrives de stigende CO
2
-kvotepriser. OECD estimerer fx, at
det kun var 14-21 pct. af de samlede prisstigninger på elektricitetsproduktionen mellem juni 2020 og oktober 2021,
der blev drevet af stigende kvotepriser,
jf. figur d.
Figur c
Kraftige stigninger i EU-kvoteprisen på
CO
2
-udledning
Figur d
Kvotepriserne har kun drevet lille del af
prisstigningerne på elektricitetsproduktion i
EU
Pct.-point
Euro pr. ton
Euro pr. ton
Pct.-point
100
100
80
60
40
20
0
1.000
800
600
400
200
1.000
800
600
400
200
0
80
60
40
20
Kl
au
0
0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Gas
Kul
1 mdr. future, ICE EUA
Futures pr. november, ICE EUA
Bidrag fra CO
2
-kvotepriser
Bidrag fra råvarepriser
Anm.: I figur d vises OECD’s estimerede bidrag fra CO
2
-kvotepriser og råvarepriser til elektricitetsproduktionsprisen
for kul og gas i EU mellem juni 2020 og oktober 2021.
Kilde: OECD, Economic Outlook, december 2021, Macrobond og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
141
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0144.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Fremgang og pres på arbejdsmarkederne – men ikke fuldt genoprettede
De globale arbejdsmarkeder er efterhånden ved at komme sig oven på pandemien – om end beskæf-
tigelsen i de fleste lande endnu er under niveauet fra før coronakrisen. I 3. kvartal var euroområdets
beskæftigelse som helhed næsten kommet sig oven på pandemien – i kontrast til USA, hvor beskæf-
tigelsen i 3. kvartal endnu lå 1,8 pct. under 2019-niveauet,
jf. figur 7.11.
Blandt de avancerede økono-
mier var det kun få lande, hvor beskæftigelsen i 3. kvartal 2021 var tilbage på niveauet fra før corona.
Antallet af arbejdstimer var endnu stærkere underdrejet i de fleste lande,
jf. figur 7.12.
Faldet i ar-
bejdstiden afspejler blandt andet, at arbejdsfordelingsordninger i Europa medførte, at job blevet fast-
holdt, men at arbejdstiden blev reduceret.
Selvom arbejdsmarkederne fortsat ikke er kommet sig til fulde i flere lande, er der i mange lande mel-
dinger om mangel på kvalificeret arbejdskraft og udfordringer med at besætte job. Det er tilfældet i
både euroområdet og USA, hvor der ikke før har været målt større andele af virksomheder, der mel-
der om mangel på arbejdskraft – på tværs af både service- og fremstillingserhverv,
jf. figur 7.13.
For-
mentlig i kombination med øget inflation og inflationsforventninger er presset på arbejdsmarkedet i
USA også begyndt at slå igennem på lønningerne. De gennemsnitlige nominelle lønninger steg såle-
des med 4,2 pct. i 3. kvartal – det højeste siden 2008,
jf. figur 7.14.
I euroområdet har der omvendt
endnu ikke været noget løngennemslag af presset på arbejdsmarkedet og den højere inflation, men
de faktorer må også forventes at lægge et opadrettet pres på lønningerne i euroområdet i den kom-
mende tid.
142
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.11
Beskæftigelsen er ved at komme sig, men USA
halter fortsat bagud
Indeks (2019=100)
Figur 7.12
Store forskelle på beskæftigelse og arbejdstid
på tværs af lande
3. kvt. 2021 ift. 4. kvt. 2019, pct.
4
2
0
Indeks (2019=100)
3. kvt. 2021 ift. 4. kvt. 2019, pct.
4
2
0
110
105
100
110
105
100
95
90
85
95
90
85
-2
-4
-6
-2
-4
-6
EU27
FIN
ITA
SWE
DEU
DK
EA
FRA
UK
ESP
2019
2020
2021
Danmark
Sverige
EU
Norge
USA
Storbritannien
Beskæftigelse
NOR
Timer
Anm.: Beskæftigelsen i begge figurer er baseret på OECD Quarterly National Accounts for alle lande bortset fra USA,
som bygger på nationalregnskabsdefinitionen fra OECD Economic Outlook. I figur 7.12 er der endnu ikke
opgjort arbejdstid for Danmark, euroområdet og EU.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Kl
au
USA
NLD
PRT
AUT
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0145.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.13
Der meldes om mangel på arbejdskraft i både
USA og eurområdet
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Figur 7.14
Lønningerne er presset op i USA, men endnu
intet gennemslag i euroområdet
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Den amerikanske erhvervsfrekvens er faldet markant under pandemien, og indtil videre har der kun
været en begrænset genopretning,
jf. figur 7.15.
Omvendt er erhvervsfrekvensen i Europa efterhån-
den kommet sig og ligger nu omtrent på niveauet før pandemien. Den lavere erhvervsfrekvens i USA
er med til at lægge et ekstra pres på det amerikanske arbejdsmarked. Til gengæld udgør den også en
ressource af ekstra arbejdskraft, hvis nogle af dem, der har forladt arbejdsstyrken, vender tilbage.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Euroområdet, Industri, Mangel på arbejdskraft
Euroområdet, Service, Mangel på arbejdskraft
USA, Jobopslag der ikke kan besættes (højre akse)
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
USA
Euroområdet
Anm.: I figur 7.13 er målene for mangel på arbejdskraft for USA og euroområdet ikke direkte sammenlignelige, men
bør begge bruges som indikationer på graden af mangel på arbejdskraft. Lønninger i figur 7.14 er baseret på
ECB’s opgørelse for euroområdet og Atlanta Federal Reserves opgørelse for USA.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Figur 7.15
Europas erhvervsfrekvens er normaliseret, mens den i USA fortsat er væsentligt lavere
Erhvervsfrekvens, pct.
75
74
73
72
71
70
Erhvervsfrekvens, pct.
70
68
66
64
62
60
Kl
au
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Euroområdet
EU
USA (højre akse)
Anm.: Figuren viser arbejdsstyrken som andel af den arbejdsdygtige alder. For euroområdet og EU er den
arbejdsdygtige alder defineret som personer i alderen 15-64. I USA er den defineret som alle over 16 år. Grundet
definitoriske forskelle er niveauerne ikke direkte sammenlignelige.
Kilde: Macrobond.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
143
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0146.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Den store forskel på Europa og USA skal formentlig ses i lyset af de europæiske landes brug af natio-
nale kompensationsordninger (for blandt andet lønomkostninger), som særligt i den første fase af
pandemien betød, at flere beholdt deres job og dermed deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
De amerikanske matching-problemer viser sig også tydeligt på Beveridge-kurven for det amerikanske
arbejdsmarked. Jo længere mod nordøst kurven befinder sig, jo mindre effektivt bliver stillinger som
udgangspunkt besat. Under pandemien er den amerikanske kurve blevet forskudt markant i nordøst-
lig retning, og den lå i 3. kvartal fortsat meget længere mod ”nordøst” end før pandemien,
jf. figur
7.16.
I euroområdet har udviklingen været meget anderledes, og der har ikke været en tilsvarende
forskydning, hvilket formentlig blandt andet skal ses i lyset af de europæiske kompensationsordnin-
ger, som i højere grad end de amerikanske virksomhedslåneordninger og midlertidigt øgede arbejds-
løshedsunderstøttelse har fastholdt jobmatches,
jf. figur 7.17.
Finanspolitik understøtter fortsat aktiviteten, men strammes de kommende år
Kl
Mange lande har under coronakrisen iværksat meget store finanspolitiske støttetiltag. Der er dog ud-
sigt til, at den ekstraordinære finanspolitiske støtte i vid udstrækning rulles tilbage over de kommende
år. I de fleste økonomier er hovedparten af de ekstraordinære finanspolitiske corona-tiltag blevet fjer-
net i løbet af 2021, i takt med at økonomierne er blevet genåbnet. Det indebærer, at finanspolitikken
allerede i løbet af 2021 er blevet strammet, og der er lagt op til yderligere stramninger i de fleste øko-
nomier i 2022 og 2023,
jf. figur 7.18.
144
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.16
Figur 7.17
USA’s Beveridge-kurve er rykket mod nordøst
Ledige stillinger, pct.
Mindre effekt på euroområdets Beveridge-kurve
Ledige stillinger, pct.
Ledige stillinger, pct.
Ledige stillinger, pct.
8
8
4
8
3. kvt. 2021
3. kvt. 2021
6
6
3
6
4
2. kvt. 2020
4
2
4
2. kvt. 2020
2
1. kvt. 2006
2
1
2
1. kvt. 2006
0
0
0
0
0
2
4
6
8
Ledighed, pct.
10
12
14
6
7
8
9
10
Ledighed, pct.
11
12
13
Anm.: Ledige stillinger og ledighed måles i forhold til den samlede arbejdsstyrke.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0147.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.18
Udsigt til finanspolitiske stramninger de
kommende år
Pct. af strukturelt BNP
2
0
Pct. af strukturelt BNP
2
0
Figur 7.19
Statsgælden forventes generelt reduceret de
kommende år, men kun langsomt
Pct. af BNP
150
125
100
Pct. af BNP
150
125
100
75
50
25
0
Kl
au
Selvom corona-støttetiltag rulles tilbage, vil finanspolitikken dog fortsat være lempelig. I EU vil udbe-
taling af midlerne fra EU’s genopretningsfacilitet på i alt 750 mia. euro særligt understøtte efter-
spørgslen og de hårdest ramte økonomier i EU.
1
De første midler herfra er begyndt at blive udbetalt,
og udbetalingerne vil løbe frem til 2026. I USA vil finanspolitikken blive strammere i lyset af bortfald af
stimulustiltag i 2020 og 2021. Nye tiltag vil dog bidrage til at mindske opstramningen. Blandt andet er
infrastrukturpakken blevet endeligt godkendt i november. Pakken indebærer omtrent 550 mia. dollars
over fem år i nye midler (godt 2¼ pct. af BNP) og omfatter midler til investeringer i veje, broer, vand,
energi og bedre internetforbindelse. Oven i denne pakke forventer de internationale organisationer, at
en ”blød” pakke på yderligere 1.750 mia. dollars bliver godkendt. Pakken lægger blandt andet op til
en styrkelse af det sociale sikkerhedsnet, sundhed og grøn omstilling. Forhandlingerne om denne
pakke er imidlertid også forbundet med forhandlingerne om nye bevillingslove for finansåret 2021-
2022 og forhøjelse af gældsloftet. Der er foreløbigt indgået aftaler om midlertidige bevillingslove til
midten af februar 2022, samt en forhøjelse af gældsloftet, der skønnes at kunne række til efter midt-
vejsvalget til november 2022.
De store finanspolitiske tiltag, som blev indført under pandemien og tilbageslaget, øgede statsgælden
markant på tværs af de fleste økonomier i verden. For de avancerede økonomier skønnes gælden at
blive reduceret en smule over de kommende år, men fortsat at være et godt stykke over 2019-ni-
veauet i 2023,
jf. figur 7.19.
I vækstøkonomierne skønnes gælden af IMF omvendt at stige yderligere,
hvilket kan blive en udfordring for en række af vækstøkonomierne, særligt hvis de finansielle vilkår
strammes.
1
For en beskrivelse af genopretningsfaciliteten, se
Økonomisk Redegørelse, august 2021,
kapitel 7.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-2
-4
-6
-8
-2
-4
-6
-8
75
50
25
-10
-10
0
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
USA
Avancerede
økonomier
Vækst-
økonomier
Euroområdet
Vækstøkonomier
2019
2020
2021
2022
2023
Anm.: Figur 7.18 viser udviklingen i den cyklisk korrigerede primære saldo.
Kilde: IMF,
World Economic Outlook,
oktober 2021 og Macrobond.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
145
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0148.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Inflation over centralbankernes målsætninger forventes at være midlertidig
Den kraftige fremgang i verdensøkonomien, forskydninger i efterspørgslen samt flaskehalse i nogle
forsyningskæder har ført til en betydelig stigning i inflationen. Inflationen er især tiltaget i USA, hvor
inflationen i oktober nåede op på 5,0 pct.,
jf. figur 7.20.
Højere energipriser kan forklare en del af stigningen i inflationen i USA. Således var kerneinflationen,
der ikke inkluderer energi- og fødevarepriser, på 4 pct. i oktober. Med prisstigningerne gennem 2021
har prisudviklingen i USA mere end indhentet dykket fra starten af coronapandemien. Således er den
gennemsnitlige inflation i USA over de seneste to år på ca. 3,1 pct., mens kerneinflationen udgjorde
2,8 pct. Udviklingen skal dog også ses i lyset af, at inflationen siden 2010 i gennemsnit har udgjort 1,7
pct. og dermed vedvarende har været lavere end det pengepolitiske mål.
I euroområdet er inflationen også tiltaget til godt 4,9 pct. i november, mens kerneinflationen steg til
2,6 pct.,
jf. figur 7.21.
Prisstigningerne i euroområdet kan således foreløbigt i højere grad forklares af
de højere energipriser og bortfald af afgiftslempelser i 2020. Som i USA skal den aktuelt høje inflation
også ses på baggrund af, at inflationen i en længere periode har ligget væsentligt under den penge-
politiske målsætning. Således var inflationen i euroområdet i perioden 2011-2021 i gennemsnit 1,3
pct.
De stærke prisstigninger har sammen med ændringer i de pengepolitiske strategier ført til, at inflati-
onsforventningerne er tiltaget og nu ligger på det højeste niveau i flere år,
jf. figur 7.22
og
figur 7.23.
Hertil kommer, at forventninger om vedvarende højere offentlig gældsudstedelse også kan have bi-
draget til højere inflationsforventninger. Inflationsforventningerne er dog generelt relativt tæt på cen-
tralbankernes justerede inflationsmålsætning om, at inflationen i gennemsnit skal være 2 pct. Det indi-
kerer, at det aktuelt meget høje inflationspres forventes at forsvinde på lidt længere sigt, og at der er
146
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Figur 7.20
Både inflation og kerneinflation i USA er steget
markant
Figur 7.21
Inflationen i euroområdet drives især af energi,
men kerneinflationen er også steget
-1
-1
2011
2013
2015
2017
2019
2021
-1
-1
2011
2013
2015
2017
2019
2021
Inflation
Kerneinflation
Inflation
Kerneinflation
Anm.: Inflationsopgørelsen i figur 7.20 er privatforbrugsdeflatoren fra BEA’s månedlige opgørelse af forbrug og
indkomster, som er Federal Reserves foretrukne inflationsopgørelse.
Kilde: Macrobond.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0149.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
tiltro til, at centralbankerne vil kunne sikre inflation i overensstemmelse med deres pengepolitiske
mandater.
Figur 7.22
Markedets langsigtede inflationsforventninger
er steget men stadig forankrede omkring 2 pct.
Pct.
4
Pct.
4
Figur 7.23
Spørgeskemabaserede inflationsforventninger
er steget mere i USA end i euroområdet
Pct.
4
3
2
1
0
Pct.
4
3
2
1
0
7.2 Finansielle markeder og pengepolitik
Kl
au
Nyhederne om fremkomsten af omikron-varianten førte i slutningen af november og starten af decem-
ber til øget usikkerhed på de finansielle markeder med større kursudsving og mindre risikoappetit
blandt investorerne. Udviklingen skal ses på baggrund af en længere periode med høj risikoappetit i
de finansielle markeder, som blandt andet har været understøttet af den kraftige økonomiske frem-
gang samt fortsat lempelig økonomisk politik. Investorernes villighed til at påtage sig risiko følger
også af en søgen efter afkast i lyset af det lave renteniveau.
På trods af de seneste udsving er risikoappetitten fortsat høj. Spændet mellem en risikofri rente og
mere risikofyldte virksomhedsobligationer er således på et lavt niveau set i historisk sammenhæng,
jf.
figur 7.24.
På aktiemarkederne har der trods kursfaldene i slutningen af november og begyndelsen af december
stadig været betydelig fremgang i 2021 som følge af den høje risikoappetit kombineret med pæne
virksomhedsregnskaber,
jf. figur 7.25.
Fremgangen i både Danmark og USA har især været stærk
trukket af stigende aktiekurser for virksomheder med høj indtjening og vækst.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
3
3
2
2
1
1
0
0
-1
-1
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
-1
-1
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
USA
Tyskland
USA
Euroområdet
Anm.: Den markedsbaserede inflationsopgørelse for USA er den såkaldte five-year-five-forward break-even-inflation,
der er den inflation på fem til ti års sigt, som giver samme afkast på ikke-inflationsindekserede
forwardkontrakter som på inflationsindekserede forward-kontrakter. For Tyskland vises den break-even-
inflation, der giver samme afkast af inflationsindekserede statsobligationer som ikke-inflationsindekserede
statsobligationer. Seneste observation er 10. december 2021. I figur 7.23 vises inflationsforventningerne på langt
sigt som henholdsvis 10 år (USA) og 4-5 år (euroområdet). Seneste observationer er 4. kvartal 2021.
Kilde: Macrobond.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
147
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0150.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.24
Lave risikospænd på virksomhedsobligationer
set i historisk perspektiv
Pct.-point
8
6
4
2
0
Pct.-point
8
6
4
2
0
Figur 7.25
Betydelig fremgang på aktiemarkederne, men
kursfald i slutningen af november
Indeks (1. januar 2018=100)
200
175
150
125
100
Indeks (1. januar 2018=100)
200
175
150
125
100
75
Den tiltagende inflation har påvirket renteudviklingen de seneste måneder. Inflationspresset har sam-
men med stigende pres på arbejdsmarkederne især i USA ført til forventninger om, at pengepolitikken
vil blive strammet tidligere end hidtil forventet. Det har medført højere lange renter, og renten på ti-
årige danske statsobligationer er steget knap 0,4 pct.-point siden begyndelsen af året,
jf. figur 7.26.
148
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-2
-2
75
2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
AA
A
BBB
2018
2019
2020
2021
Danmark
Europa
USA
Anm.: Figur 7.24 viser spændet mellem renten på virksomhedsobligationer med den angivne rating og
pengemarkedsrenten målt ved swap-renterne med en 3-årig løbetid. Figur 7.25 viser udviklingen i OMXC25
(Danmark), STOXX50 (Europa) samt S&P500 (USA) opgjort i lokal valuta (DKK, euro og US dollar) ekskl.
udbytter. Seneste observation er 14. december 2021.
Kilde: Macrobond.
Figur 7.26
Renten på tiårige statsobligationer er steget, men er fortsat lavere end i begyndelsen af 2019
Pct.
4
3
2
1
0
Pct.
4
3
2
1
0
Kl
-1
au
-1
2018
Danmark
2019
Tyskland
2020
USA
2021
Anm.: Ikke-løbetidskorrigerede statsobligationsrenter. En del af stigningen i spændet i begyndelsen af 2021 skyldes
skift af tiårig benchmark obligation i Danmark. Seneste observation er 14. december 2021.
Kilde: Macrobond
.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0151.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Der har dog været betydelige udsving gennem efteråret og starten af vinteren. Således er de lange
renter faldet i starten af december som følge af nyheden om omikron-varianten, der har medført øget
usikkerhed og lidt lavere risikoappetit. Overordnet set er renterne dog på et lavt niveau og er fortsat
lavere end i begyndelsen af 2019, hvilket skal ses på baggrund af den fortsat lempelige pengepolitik
med lave pengepolitiske renter og store obligationsopkøb af centralbankerne.
Samtidig er det forventningen, at den amerikanske centralbank vil begynde at sætte de pengepoliti-
ske renter op i løbet af 2022. Således forventer markedet nu, at den amerikanske centralbank vil
sætte renten op med 0,25 pct.-point i juni 2022 og efterfølgende gradvise forhøjelser i de kommende
år, så renten ved udgangen af 2023 er 1,5 pct.,
jf. figur 7.27.
I august var markedsforventningerne
derimod, at den første pengepolitiske renteforhøjelse først ville finde sted i slutningen af 2022, og at
den pengepolitiske rente ville være 0,75 pct. ved udgangen af 2023.
Den europæiske centralbank, ECB, ventes også at begynde at neddrosle sine opkøbsprogrammer i
løbet af 2022. Det vil ligge i forlængelse af, at ECB siden foråret har reduceret opkøbene en smule,
jf.
figur 7.28.
Samtidig har centralbanken i forbindelse med det pengepolitiske møde i november udtalt,
at de gunstige finansieringsvilkår for husholdninger og virksomheder kan opretholdes med et moderat
lavere tempo i nettoopkøb af aktiver under det pandemiske nødopkøbsprogram (PEPP) end i 2. og 3.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.27
De finansielle markeder forventer væsentligt hurtigere pengepolitiske renteforhøjelser end i august
Pct.
2,0
Pct.
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35
Måneder frem
14. august 2021
FOMC
14. december 2021
Den amerikanske centralbank har meldt ud, at den fra november nedtrapper sit opkøbsprogram af
statsobligationer og realkreditobligationer, således at nettoopkøb reduceres med henholdsvis 10 mia.
USD og 5 mia. USD månedligt. Det betyder, at opkøbsprogrammet vil være udfaset senest i juni
2022, men centralbanken har fremhævet muligheden for en hurtigere udfasning af opkøbene. Dette
er forventningen i de finansielle markeder, hvilket skal ses i lyset af den seneste inflationsudvikling og
en udmelding fra den amerikanske centralbank, om at man anser den forhøjede inflation for at være
mere vedvarende.
Kl
au
Anm.: Kurverne viser markedsforventningerne til den pengepolitiske rente 35 måneder frem på to datoer. FOMC
angiver median-forventningen fra medlemmerne i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite i
september 2021.
Kilde: Macrobond.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
149
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0152.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
kvartal 2021. PEPP-programmet løber i udgangspunktet til marts 2022, men der er forventninger om,
at ECB’s almindelige opkøbsprogram (APP), som blev genstartet inden coronakrisen, vil blive forøget
for at sikre en mere gradvis nedtrapning af de samlede opkøb i løbet af 2022.
I prognosen er det i overensstemmelse med markedsforventninger lagt til grund, at ECB i efteråret
2023 begynder at sætte de pengepolitiske renter op, og der er fortsat udsigt til negative pengepoliti-
ske renter i hele prognoseperioden. ECB har dog betonet, at det vil afhænge af, hvorvidt inflationen er
holdbart på vej til at indfri inflationsmålsætningen.
Kl
au
Selvom centralbankerne i euroområdet og især i USA gradvist vil mindske den pengepolitiske stimu-
lus i prognoseperioden, er der udsigt til et fortsat lavt renteniveau i Danmark. På baggrund af mar-
kedsforventninger er der lagt til grund, at renten på danske 10-årige statsobligationer fortsat vil ligge
omkring -0,1 pct. i 2022 og kun vil stige til 0,0 pct. i 2023. Renten på 30-årige fastforrentede realkre-
ditobligationer ventes at stige fra 1,3 pct. i 2021 til 1,7 pct. i 2022 og 1,9 pct. i 2023. Dermed er der
udsigt til, at realrenterne vil forblive på et relativt lavt niveau set i et historisk perspektiv.
150
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.28
ECB’s månedlige opkøb er aftaget lidt siden foråret
Mia. euro pr. måned
200
Mia. euro pr. måned
200
150
150
100
100
50
50
0
0
-50
-50
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
APP
PEPP
Kilde: Macrobond.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0153.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.2
Fremskrivning af oliepriser med IEA's forskellige scenarier
Olieprisen svinger meget og afhænger af produktionsomfanget og den forventede efterspørgsel. Under coronapan-
demien har udsvingene i olieprisen været særligt store, og det gælder også i efteråret 2021, hvor olieprisen er ste-
get kraftigt,
jf. figur a.
Olieprisen skønnes til 70,5 dollar pr. tønde på årsbasis i 2021, 74,4 dollar pr. tønde i 2022 og
73,7 dollar pr. tønde i 2023.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Skønnet for olieprisen er baseret på den aktuelle oliepris, den seneste udvikling i markedsforventningerne til oliepri-
sen (futurespriser) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) nyeste fremskrivning af olieprisen i
Stated Policies-
scenariet.
I de første 5 måneder baseres skønnet på futures, mens der i fremskrivningen herefter tillægges lige
vægt til futurespriser og IEA’s scenarie. Sammenvejningen af futurespriser og IEA’s scenarie afspejler hensynet til
dels at inddrage markedsinformation, dels relevant information fra IEA’s fremskrivning af udbud og efterspørgsel på
længere sigt. På langt sigt forudsættes olieprisen at vokse med vækstraterne fra IEA’s
Stated Policies-scenarie,
men fra niveauet bestemt af sammenvejningen mellem futurespriser og IEA’s niveau fra
Stated Policies-scenariet.
IEA har offentliggjort en ny
World Energy Outlook
i oktober 2021 med scenarier for den fremtidige globale energi-
sektor, herunder udvikling i energiforbrug, CO
2
-udledninger og oliepris. I forhold til IEA's rapport fra efteråret 2020 er
udgangspunktet for olieprisen betydelig lavere (2020-prisen), mens olieprisen i 2030 i
Stated Policies-scenariet
er
ca. 1 dollar højere.
Stated Policies
scenariet afspejler udviklingen med den nuværende politik inkl. udmeldte kon-
krete politiske initiativer. Det gælder fx EU-Kommissionens
Fit for 55 Package
fra juli 2021, som blandt andet inde-
holder forslag til at nå 2030-mål om CO
2
-reduktioner. IEA lægger ikke til grund i scenariet, at alle udmeldte politiske
målsætninger nås.
Ud over
Stated Policies-scenariet
indeholder IEA's rapport en fremskrivning med
Announced Pledges-scenariet, Net
Zero Emissions by 2050-scenariet
og
Sustainable Development-scenariet. Announced Pledges-scenariet
er et nyt
scenarie, hvor det antages, at alle regeringers udmeldte klimabindinger overholdes, herunder også langsigtede mål-
sætninger om nettoudledninger på nul.
Net Zero Emissions by 2050-scenariet
afspejler en sti, hvor den globale net-
toudledning af CO
2
er nul i 2050, og scenariet opfylder centrale FN-målsætninger. I
Sustainable Development
sce-
nariet overholdes FN's centrale klimamål, herunder Parisaftalen, og den globale nettoudledning af CO
2
er nul senest
i 2070. Under disse scenarier udfases energi fra fossile brændstoffer hurtigere end i
Stated Policies-scenariet,
og
olieprisen ligger derfor lavere,
jf. figur b.
Figur a
Olieprisskøn i Økonomisk Redegørelse
US dollar pr. tønde
Figur b
Olieprisskøn med IEA's forskellige scenarier
US dollar pr. tønde
US dollar pr. tønde
US dollar pr. tønde
au
100
100
100
100
80
80
80
80
Kl
60
60
60
60
40
40
40
40
20
20
20
20
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
0
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Stated Policies
Announced Pledges
0
Net Zero Emmissions by 2050
Sustainable Development
Anm.: Nominelle oliepriser.
Kilde: Macrobond, IEA, World Energy Outlook, oktober 2021 og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
151
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0154.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7.3 Risici
Verdensøkonomien er fortsat præget af større usikkerhed end normalt. De internationale organisatio-
ner, herunder IMF, OECD og EU-Kommissionen, vurderer, at de negative risici dominerer risikobille-
det for verdensøkonomien på kort og mellemlang sigt. Usikkerheden er generelt faldet en del over det
seneste år, hjulpet på vej af vacciner og erfaringerne med, at økonomierne klarede sig bedre gennem
senere bølger af pandemien samt har tilrettet sig efter genåbningerne. Usikkerheden på obligations-
markederne, målt ved MOVE, er dog på den anden side steget en smule de seneste måneder, hvilket
især skal ses i lyset af den stigende inflation,
jf. figur 7.29.
Usikkerheden på de globale aktiemarke-
der, målt ved VIX, er faldet betydeligt igennem 2020 og 2021, men er de seneste uger igen forøget
som følge af fremkomsten af den nye omikron-variant.
Covid-19 sætter fortsat sit præg på store dele af verdensøkonomien – særligt de lande, som ikke er
nået langt med at vaccinere deres befolkninger, hvilket i overvejende grad udgøres af udviklings-
lande, herunder særligt de fattigste lande. Langsommelig udrulning af vacciner til hele verden, nye
mutationer og faldende effektivitet af vacciner kan hæmme den globale vækst. Blandt andet udgør
den nye omikron-variant en risiko for den globale vækst på kort sigt. Endnu er der meget uvist om va-
rianten, men hvis de indledende meldinger om øget smitsomhed og/eller bedre evne til at omgå anti-
stoffer fra vacciner og tidligere smitte holder, kan en øget smitte potentielt dæmpe den globale vækst,
hvis den fører til et pres på verdens sundhedsvæsener og påkræver nye restriktioner. Hvis meldin-
gerne om, at varianten har mildere symptomer end tidligere varianter omvendt holder, kan den nye
variant omvendt potentielt påvirke den videre udvikling på pandemien i en positiv retning.
I Kina kan nye smitteudbrud potentielt føre til fornyede nedlukninger af centrale fabrikker og havne
som følge af deres ”nul-covid-19”-strategi. Det vil kunne forværre de nuværende forsyningsproblemer
i den globale industri yderligere og således dæmpe væksten på kort sigt. Risici knyttet til corona er
dog samlet set aftagende efterhånden som en støre del af verdens befolkning vaccineres, og de øko-
nomiske konsekvenser bliver tydeligere.
152
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.29
Usikkerheden på aktiemarkederne ligger på lave niveauer
Indeks (gennemsnit 2000-2021=100)
400
Indeks (gennemsnit 2000-2021=100)
400
300
300
200
200
100
100
0
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
VIX
MOVE
Anm.: VIX er et mål for volatiliteten på de amerikanske aktiemarkeder (S&P500), mens MOVE måler volatiliteten på
de amerikanske statsrenter.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0155.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
I Kina er der derudover kommet fokus på det højt forgældede ejendomsmarked og ikke mindst ejen-
domsudvikleren og konglomeratet China Evergrande Group. Evergrande vurderes nu af det internati-
onale rating-bureau Fitch at have misligholdt sin gæld og dermed være konkurs. Givet virksomhedens
størrelse og integration i store dele af det finansielle system i Kina har det skabt frygt for, at det kan
udløse betydelig uro på de globale finansielle markeder,
jf. boks 7.3.
2
Både OECD og IMF vurderer
dog, at den kinesiske regering vil sørge for, at en konkurs vil blive inddæmmet. Evergrandes proble-
mer har dog fremhævet nogle af de strukturelle udfordringer, som Kina står overfor.
2
Det vurderes blandt andet i “Will Evergrande go bankrupt?”, American Institute for Economic Research, 23. november
2021, at der ikke er nogen chance for, at Evergrande overlever uden statslig indgriben.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.30
Antallet af nye importrestriktioner har været
stigende i de seneste år
Nettorestriktioner
Inflationspresset kan endvidere vise sig mere vedvarende end antaget, hvis efterspørgselspresset
vedbliver at være højt, eller udbudsforstyrrelserne varer længere end antaget. Det vil kunne føre til
strammere finansielle vilkår og fornyet usikkerhed på de finansielle markeder. Særligt vil en sådan
stramning kunne ramme udviklingsøkonomierne hårdt, idet deres økonomier og offentlige finanser
generelt er mindre robuste, mens mange af landene har store lån i fremmed valuta. Ændringer i han-
delsforhold udgør også en nedadrettet risiko. Der er aktuelt udfordringer i forhold til den del af Brexit-
aftalen, der vedrører toldkontrollen i det irske hav. USA og Kina står over for udløbet af deres fase 1-
handelsaftale i januar 2022, og forhandlingerne kan føre til spændinger og øget usikkerhed om de
globale handelsvilkår. Selvom der over de seneste måneder er taget vigtige skridt i forhold til at ned-
trappe handelskonflikterne mellem EU og USA (senest suspendering af straftold på stål og alumi-
nium), har der generelt i de seneste år været en stigende tendens til at indføre handelsrestriktioner –
trukket op af både coronapandemien, men også mere traditionelle uenigheder om handelsvilkår,
jf.
figur 7.30 og 7.31.
Figur 7.31
Mange eksportrestriktioner er blevet indført
under pandemien
Nettorestriktioner
Nettorestriktioner
Nettorestriktioner
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
300
250
200
150
100
300
250
200
150
100
50
0
500
50
0
0
-500
-500
-50
-50
2009
Varer
2011
2013
2015
2017 2019
Tjenester
2021
2009
2011
Varer
2013
2015
2017
2019
Tjenester
2021
Investeringer
Importrestriktioner, netto
Investeringer
Eksportrestriktioner, netto
Kl
au
Anm.: Nettorestriktioner er målt som antallet af nye skadelige restriktioner fratrukket antallet af lempelige restriktioner.
I 2020 og 2021 omfatter restriktioner især medicinalprodukter og subsidier på indenlandske tjenester. For 2021
er data til og med oktober. Tallene er foreløbige som følge af forsinkelser i rapporteringen af restriktioner.
Kilde: Global Trade Alert og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
153
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0156.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Der kan således peges på en række risici, som kan dæmpe den globale økonomiske vækst. Omvendt
er der dog også mulighed for, at verdensøkonomien kan udvikle sig bedre end ventet. Det omfatter
forhold som højere forbrug af de globale private coronaopsparinger, hurtigere opblødning af de nuvæ-
rende forsyningsproblemer samt hurtigere global vaccineudrulning. Alt i alt vurderes risikobilledet dog
at være domineret af de negative risici.
En del af den stærke kinesiske fremgang over de seneste årtier har været drevet af gældsfinansie-
rede investeringer – særligt inden for ejendomssektoren. Op mod halvdelen af den kinesiske vækst
det seneste årti er således blevet drevet af investeringer,
jf. figur 7.32,
om end vækstbidraget er faldet
løbende i perioden. Den høje investeringsaktivitet er i vid udstrækning blevet finansieret af forhøjet
gældssætning, som i den private, ikke-finansielle sektor er steget fra ca. 110 pct. af BNP i 2008 til at
udgøre 220 pct. af BNP i 2. kvartal i år,
jf. figur 7.33.
Gældsætningen er steget både blandt hushold-
ningerne og de ikke-finansielle virksomheder.
En stor del af investeringerne i Kina knytter sig til det kinesiske ejendomsmarked. Baseret på estima-
ter fra Rogoff & Yang (2021) udgør aktiviteter relateret til ejendomssektoren omkring 30 pct. af kine-
sisk BNP.
3
Det er markant mere end de fleste vestlige lande,
jf. figur 7.34.
Det er også højt relativt til
øvrige asiatiske lande og Latinamerika, hvor de
samlede
investeringsniveauer i 2017 lå på henholds-
vis ca. 30 og 20 pct. af BNP. Den kraftige udvikling i investeringerne er sket sideløbende med høje
ejendomspriser i særligt de større kinesiske byer.
Det høje investeringsniveau har ydermere medført, at en stor del af boligerne i Kina står tomme. Så-
ledes stod hele 22 pct. af boligerne i Kina tomme i 2017, hvilket er højt i en international kontekst,
jf.
3
“Has China’s Housing Production Peaked?”, Rogoff, Kenneth, and Yuanchen Yang, 2021.
154
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 7.32
Investeringer har stået for en stor andel af
kinesisk vækst
Pct. (å/å)
20
15
10
Det kinesiske ejendomsmarked står over for en række strukturelle udfordringer
Figur 7.33
Stor vækst i kinesisk gæld det seneste årti
Pct.-point
20
15
10
5
0
Pct. af BNP
Pct. af BNP
250
200
150
100
250
200
150
100
50
5
0
-5
-5
50
-10
-10
0
2009
2011
2013
2015
Indenlandsk forbrug
Nettoeksport
2017
2019
2021
Investeringer
BNP (venstre akse)
2000 2003 2006
Husholdninger
Ikke-finansiel sektor
2009
0
2012 2015 2018 2021
Ikke-finansielle virksomheder
Kl
au
Anm.: I Figur 7.33 er vækstbidrag estimerede størrelser, hvorfor summen kan afvige en smule fra den faktiske
vækstrate i BNP.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0157.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
figur 7.35.
Forholdene indikerer, at der er nogle ubalancer på det kinesiske ejendomsmarked, som
kan være hæmmende for væksten fremover.
Skulle udviklingen resultere i et kollaps af det kinesiske ejendomsmarked, kan det få betydning for
resten af verden. Rogoff & Yang (2021) har estimeret, at et aktivitetsfald på 20 pct. i den kinesiske
ejendomssektor vil føre til et fald i den samlede kinesiske aktivitet på mellem 5 og 10 pct. OECD esti-
merer, at en nedgang i den indenlandske kinesiske efterspørgsel på 2 pct.-point om året, reducerer
global vækst med mellem 0,4 og 0,7 pct.-point om året i de første to år, hvor de østasiatiske lande
dog ventes at blive hårdest ramt.
Selv hvis efterskælv fra Evergrandes konkurs undgås, kan Kina meget vel se ind i en fremtid med la-
vere vækstrater end hidtil. Det er naturligt, at Kina ikke vil kunne opretholde de seneste årtiers kraf-
tige vækstrater som følge af, at økonomien er vokset sig så stor. De kinesiske myndigheders seneste
opgør med den gældsdrevne udvikling vil formentlig kunne dæmpe fremgangen yderligere på kort
sigt, herunder for at undgå en meget hård opbremsning senere hen. En aldrende befolkning og et
skift fra i overvejende grad at være en industriøkonomi til i højere grad at producere tjenesteydelser
vil yderligere kunne dæmpe den strukturelle BNP-vækst. Oxford Economics har senest vurderet, at
den strukturelle BNP-vækst i Kina i det nuværende årti vil falde til knap 5 pct. efter at have været på
knap 8 pct. i 2010’erne.
4
Tilsvarende skønner OECD og EU-Kommissionen for de kommende år år-
lige vækstrater på mellem 5 og 6 pct. for den kinesiske økonomi.
4
Country Economic Forecast: China, Oxford Economics, 2021.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Pct. tomme boliger
Pct. tomme boliger
35
30
25
20
15
10
5
0
35
30
25
20
15
10
5
30
25
20
15
10
30
25
20
15
10
5
0
5
0
USA
Canada
Danmark
Tyskland
Frankrig
Belgien
Østrig
Kina
Japan
Figur 7.34
Den ejendomsrelaterede aktivitet udgør op
mod 30 pct. af kinesisk BNP
Figur 7.35
Mange boliger står tomme i Kina
0
1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017
USA
Kina
Storbritannien
Tyskland
Frankrig
Spanien
Irland
Finland
Nederlandene
Anm.: Ejendomsrelateret aktivitet omfatter ejendomssektoren samt relaterede aktiviteter baseret på input-output
estimater,
jf. Appendix A, Rogoff of Yang (2021).
Kilde: “Has China’s Housing Production Peaked?”, Kenneth Rogoff, and Yuanchen Yang, 2021.
Kl
au
Nederlandene
Storbritannien
Spanien
Sverige
Finland
Italien
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
155
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0158.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.3
Tiltagende problemer for Evergrande og de kinesiske ejendomsudviklere
Evergrande Group er en kinesisk ejendomsudvikler og konglomerat, som siden september har haft problemer med
at dække rentebetalingerne på sin gæld, der i alt overstiger 300 mia. dollar. Det svarer til ca. 2 pct. af Kinas BNP og
ca. det femdobbelte af den samlede gæld i danske ikke-finansielle virksomheder. Evergrande er Kinas næststørste
ejendomsudvikler og har mere end 200.000 ansatte, 8.000 samarbejdsvirksomheder og omtrent 800 igangværende
byggeprojekter, hvoraf mange er indstillet som følge af de nuværende likviditetsproblemer. Der er angiveligt gæld
placeret i 171 forskellige kinesiske banker og yderligere 121 øvrige finansielle virksomheder. Den systemiske betyd-
ning af en konkurs har derfor ført til frygt for en sneboldeffekt, der vil kunne sprede sig gennem det kinesiske kredit-
marked, landets økonomi og til resten af verden.
Indtil starten af december lykkedes det Evergrande at dække rentebetalingerne – ofte i sidste øjeblik – ved at fra-
sælge en række af dets byggeprojekter og øvrige forretningsforetagender. Men den 10. december erklærede det
internationale rating-bureau Fitch Evergrande konkurs, efter at de havde forsømt en betalingsfrist. Problemerne er
også afspejlet i Evergrandes aktiekurs i Hong Kong, der er faldet med over 80 pct. siden årets begyndelse,
jf. figur
a.
Problemerne har også haft afsmittende effekt på aktiekurserne på de øvrige store ejendomsudviklere i Kina, som
er faldet mellem 30 til 50 pct. i værdi. Det har dog ikke for alvor spredt sig til det øvrige finansielle system i Kina.
156
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Udfordringerne for Evergrande fremhæver nogle af de systemiske problemer, som den kinesiske økonomi står over-
for. Den kinesiske regering mødtes i august 2020 med en række af de kinesiske ejendomsudviklere, herunder Ever-
grande, for at komme de store gældsproblemer inden for branchen til livs. Der blev i denne forbindelse indført ”tre
røde linjer”, der satte krav til udviklernes gæld i forhold til aktiver og egenkapital samt likvide midler i forhold til kort-
fristet gæld. Kreditbegrænsningerne har reduceret udlånet til ejendomsmarkedet markant,
jf. figur b.
Selvom tilta-
gene blev indført for at reducere den kraftige gældsopbygning i virksomhederne og stabilisere boligmarkedet, har de
nu forstærket Evergrandes vanskeligheder. Både OECD og IMF forventer, at de kinesiske myndigheder vil træde
ind for at undgå, at konkursen breder sig til den resterende del af økonomien.
Figur a
Store aktiefald for de kinesiske udviklere
Indeks (januar 2020=100)
Figur b
Pres på udlån til ejendomsmarkedet i Kina
Billioner CNY
Indeks (januar 2020=100)
Billioner CNY
150
125
100
150
125
100
75
50
25
0
60
50
40
30
20
10
60
50
40
30
20
10
0
au
75
50
25
"tre røde linjer"
Kl
0
0
2020
Evergrande
Country Garden
Alle aktier, samlet afkast
2021
Sunac
Vanke
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Anm.: I figur b er vist samlet udlån fra MFI-sektoren til ejendomssektoren.
Kilde: Economic Outlook, OECD, december 2021, ”The Evergrande situation and what we expect”, Danske Bank,
2021, Macrobond og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0160.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0161.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8. Offentlige finanser og
finanspolitik
Siden coronakrisen ramte i 2020 har finanspolitikken med hjælpepakker, udbetaling af indefrosne fe-
riepenge og en række andre stimuli-tiltag mindsket tilbageslaget i økonomien. Sammen med genåb-
ningen af samfundet i foråret har finanspolitikken desuden bidraget til en hurtig fremgang i dansk øko-
nomi.
Den seneste tids konjunkturfremgang har været hurtigere end tidligere vurderet. Konjunkturgabet
(som er et vægtet gennemsnit af output- og beskæftigelsesgabet) skønnes til 1,8 pct. i 2021 mod 0,6
pct. i august-redegørelsen. Højkonjunkturen ventes at fortsætte i både 2022 og 2023 svarende til et
anslået konjunkturgab på henholdsvis 2,6 pct. og 2,4 pct.
Givet den stærke konjunkturfremgang strammes finanspolitikken i 2022 målt i forhold til niveauet i
2021 svarende til et skøn for den ét-årige finanseffekt på -1,5 pct. af BNP i 2022. I august-redegørel-
sen blev den ét-årige finanseffekt skønnet til -1,9 pct. af BNP. Forskellen afspejler til dels et lavere
skøn for udgifter til blandt andet lønkompensationsordningen i 2021 – som bidrager til en beregnings-
teknisk opjustering af den ét-årige finanseffekt i 2022 – men som ikke i sig selv er et udtryk for, at den
planlagte finanspolitik i 2022 er blevet mindre stram. Samtidig budgetteres der nu – i lyset af den ak-
tuelle smitteudvikling og fremkomsten af den nye omikron-variant – med yderligere udgifter relateret
til covid-19 i 2022.
Finanslovaftalen for 2022 bidrager isoleret set til at dæmpe kapacitetspresset svarende til en skønnet
virkning på den ét-årige finanseffekt på ca. -0,1 pct. af BNP i 2022. Det kan særligt tilskrives afskaffel-
sen af håndværkerfradraget i BoligJob-ordningen fra 1. april 2022, hvor provenuet i 2022 ikke udmøn-
tes til finansiering af øvrige initiativer, og udskydelsen af renoveringsprojekter i regi af Landsbygge-
fonden.
Den strukturelle offentlige saldo skønnes til henholdsvis -0,3 pct. af BNP i 2021, -0,2 pct. af BNP i
2022 og -0,1 pct. af BNP i 2023. Finanspolitikken er således tilrettelagt med gradvist aftagende struk-
turelle underskud frem mod det mellemfristede mål om strukturel balance i 2025. For 2021 indebærer
det en opjustering af den strukturelle saldo på 0,2 pct. af BNP sammenlignet med skønnet i august-
redegørelsen, som blandt andet kan henføres til et lavere skøn for de offentlige forbrugsudgifter, der
ikke behandles som engangsforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo. I 2022 og 2023 er skøn-
nene for den strukturelle saldo på linje med august-vurderingen.
Den faktiske offentlige saldo skønnes markant bedre i 2021 end ventet i august, idet der nu skønnes
omtrent balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Ydermere ventes overskud i både 2022
og 2023 på henholdsvis ca. 1 pct. af BNP i 2022 og 0,8 pct. af BNP i 2023. Forbedringen sammen-
holdt med skønnene i august skal navnlig ses i lyset af den stærkere konjunkturfremgang end tidli-
gere forudsat.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
159
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0162.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.1 Den faktiske offentlige saldo
I Danmarks Statistiks reviderede nationalregnskabstal fra september er der for 2020 opgjort et under-
skud på den faktiske offentlige saldo på 4 mia. kr. eller ca. 0,2 pct. af BNP. Underskuddet i 2020 er
dermed ca. 10 mia. kr. lavere end i Danmarks Statistiks forrige opgørelse fra juni, hvilket særligt kan
henføres til en revision af udgifter til tab på statslige garantier relateret til covid-19.
Med afsæt i den aktuelle konjunkturvurdering og forudsætningerne om den økonomiske politik skøn-
nes den faktiske offentlige saldo til at være i omtrent balance i 2021, mens der skønnes et overskud
på ca. 25 mia. kr. (ca. 1,0 pct. af BNP) i 2022 og ca. 20 mia. kr. i 2023 (ca. 0,8 pct. af BNP),
jf. tabel
8.1.
Kl
Den offentlige saldo skønnes omtrent uændret fra 2020 til 2021. På den ene side bidrager den for-
bedrede konjunktursituation til højere offentlige indtægter fra især personlige indkomstskatter og
moms. Hertil kommer en betydelig stigning i indtægterne fra selskabsskatter, mens provenuet fra
pensionsafkastskat vurderes at aftage. På den anden side bidrager højere udgifter til en svækkelse af
den faktiske offentlige saldo fra 2020 til 2021 blandt andet som følge af de ekstraordinære midlerti-
dige foranstaltninger, der er iværksat som en del af håndteringen af covid-19, herunder udgifter til
kompensationsordninger til erhvervslivet mv. samt udgifter til test, vacciner, værnemidler mv.
Den faktiske saldo skønnes forbedret med ca. 30 mia. kr. fra 2021 til 2022. Det afspejler især en for-
udsat gradvis udfasning af de midlertidige tiltag relateret til håndteringen af covid-19 i 2022. Det fakti-
ske overskud ventes at blive reduceret med ca. 5 mia. kr. fra 2022 til 2023. Det skal blandt andet ses i
sammenhæng med, at størstedelen af tilbagebetalingen til de boligejere, der har betalt for meget bo-
ligskat i perioden 2011-2020, er forudsat udgiftsført i 2023.
De overordnede forudsætninger bag skønnene for de offentlige finanser er beskrevet i boks 8.1.
160
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Tabel 8.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Offentlig saldo, mia. kr.
17,1
94,2
-4,3
-0,2
-4,8
-0,2
25,0
20,2
Offentlig saldo, pct. af BNP
0,8
4,1
1,0
0,8
Efter en stigning i den offentlige bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden) i 2020 afledt af coronakrisen
ventes fremgangen i økonomien og de skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo at ned-
bringe ØMU-gælden til ca. 35 pct. af BNP ved udgangen af 2023. Der er således fortsat god afstand
til EU’s grænse i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP, ligesom ØMU-gælden i Danmark
fortsat er lav i international og historisk sammenhæng. Den offentlige sektor har endvidere betydelige
finansielle aktiver – blandt andet i form af indestående på statens konto i Nationalbanken og statens
aktier i fx Ørsted. Værdien af de finansielle aktiver oversteg værdien af passiverne (gælden) i slutnin-
gen af 2020, hvorved den offentlige sektor havde en finansiel nettoformue. Fra 2020 og frem mod ud-
gangen af 2023 ventes en omtrent uændret offentlig nettoformue på godt 11 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0163.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.1
Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
december
2021
Den aktuelle vurdering af den faktiske offentlige saldo i perioden 2021-2023 er baseret på det opdaterede konjunk-
turgrundlag, som er beskrevet i kapitel 1-7.
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2021-2022
I forhold til vurderingen i
Økonomisk Redegørelse,
august 2021 forventes der en væsentlig forbedring
af den faktiske offentlige saldo i både 2021 og 2022. Skønnene for den faktiske saldo er således op-
justeret med 42 mia. kr. i 2021 (ca. 1¾ pct. af BNP) og 15 mia. kr. i 2022 (�½ pct. af BNP),
jf. tabel 8.2.
Forbedringen af den faktiske offentlige saldo i 2021 og 2022 kan særligt tilskrives markante opjuste-
ringer af de offentlige indtægter. Hertil kommer lavere skønnede udgifter til covid-19-kompensations-
ordninger i 2021. I modsat retning trækker dog højere forventede udgifter til covid-19-myndighedsind-
satser i både 2021 og 2022.
Kl
au
Indtægterne fra de personlige indkomstskatter er opjusteret med ca. 8 mia. kr. i 2021 og 8¾ mia. kr. i
2022 sammenlignet med august-redegørelsen. Det skyldes altovervejende et opjusteret skøn for hus-
holdningernes indkomster i både 2021 og 2022, hvilket primært afspejler et højere skøn for beskæfti-
gelsen.
Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret med ca. 2¾ mia. kr. i 2021 og 3�½ mia. kr. i
2022, hvilket kan henføres til en opjustering af lønsummen i begge år.
Provenuet fra moms er opjusteret med ca. 5 mia. kr. i 2021 og 7¾ mia. kr. i 2022. Opjusteringen skyl-
des primært en opjustering af skønnet for det private forbrug og de private investeringer, som giver
anledning til afledte merindtægter fra moms.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
I 2021 er skønnene for de offentlige finanser derudover baseret på finansloven for 2021 samt nye oplysninger om
de statslige, kommunale og regionale udgifter i 2021, herunder statslige merbevillinger i lyset af håndteringen af
covid-19 mv. samt den aftalte kompensation af kommunernes og regionernes udgifter til covid-19 i 2021 i forbin-
delse med økonomiaftalerne for 2022. Endelig er virkningen af
Aftale om genåbning af de generelle kompensations-
ordninger
af 9. december 2021 også indregnet i både 2021 og 2022.
I 2022 er skønnene for de offentlige finanser baseret på den indgåede
Aftale om finansloven for 2022,
herunder
delaftaler om blandt andet en coronavinterpakke samt de indgåede aftaler om kommunerne og regionernes øko-
nomi for 2022 mv.
I 2023 er skønnene for de offentlige finanser blandt andet baseret på de dele af de indgåede aftaler, der rækker ind i
2023, samt beregningstekniske forudsætninger for blandt andet det offentlige forbrug, de offentlige investeringer mv.
Finanspolitikken for 2023 vil blive fastlagt i løbet af 2022 i forbindelse med finansloven for 2023 samt økonomiafta-
lerne med kommuner og regioner for 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
161
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0164.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Indtægterne fra selskabsskatter er opjusteret markant med ca. 19¼ mia. kr. i 2021 og 10�½ mia. kr. i
2022. Opjusteringerne kan primært henføres til de gode konjunkturer og bedre resultater i virksomhe-
derne, som er afspejlet i høje 2. rate acontoindbetalinger i 2021, der delvist bærer med over i skønnet
for 2022.
Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opjusteret med ca. 6 mia. kr. i 2021 og nedjusteret med
godt 5 mia. kr. i 2022. Opjusteringen i 2021 kan henføres til en forventning om et højere afkast på ak-
tier end skønnet i august. Nedjusteringen i 2022 skyldes justerede forventninger til renteudviklingen
igennem 2022, som skønnes at give anledning til et samlet tab fra obligationer og rentederivater.
De nominelle offentlige forbrugsudgifter er opjusteret med ca. 5¼ mia. kr. i 2021 og ca. 9¼ mia. kr. i
2022. Opjusteringen kan i begge år primært henføres til ekstraordinære merudgifter relateret til covid-
19 myndighedsindsatser i form af vaccine, test og smitteopsporing. Den indgåede
Aftale om finanslo-
ven for 2022
inkl.
Delaftale om coronavinterpakke
indebærer isoleret set en mindre opjustering af det
offentlige forbrug.
Skønnet for de offentlige investeringer er opjusteret med ca. 1¼ mia. kr. i både 2021 og 2022. Opju-
steringen skal blandt andet ses i lyset af oplysninger om anlægsudgifterne i kommunerne og regio-
nerne i 1.-3. kvartal 2021 samt de forventede materielleverancer på forsvarsområdet i 2022.
162
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Tabel 8.2
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse,
august
2021
2021
Mia. kr.
2022
Ændring i faktisk offentlig saldo
heraf ændringer i
41,8
15,4
- Kildeskatter ekskl. aktieindkomstskat
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Moms
8,1
2,8
5,0
8,7
3,5
7,7
- Selskabsskatter ekskl. Nordsø
- Pensionsafkastskat
- Offentligt forbrug
19,2
10,4
6,0
-5,2
-9,3
-1,3
5,4
-5,3
-1,3
1,0
- Offentlige investeringer
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
11,0
-0,7
-3,7
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter
-4,6
Kl
au
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter
eller lavere offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af
lavere indtægter eller højere udgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0165.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Udgifterne til indkomstoverførsler er nedjusteret med ca. 1 mia. kr. i 2021 og 5�½ mia. kr. i 2022. Ned-
justeringen afspejler primært lavere ledighedsskøn, som giver anledning til lavere skønnede udgifter
til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler som fx dagpenge og kontanthjælp.
Udgifterne til subsidier er nedjusteret med ca. 11 mia. kr. i 2021 og ca. ¾ mia. kr. i 2022. Nedjusterin-
gen i 2021 kan primært henføres til et lavere skøn for udgifterne til covid-19-kompensationsordninger
og et lavere skøn for PSO-udgifterne – blandt andet som følge af højere energipriser.
Endelig bidrager øvrige udgifts- og indtægtsposter samlet set til en svækkelse af den faktiske saldo
med ca. 4�½ mia. kr. i 2021 og 3¾ mia. kr. i 2022 sammenlignet med august-redegørelsen.
8.2 Den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved
den givne finanspolitik og er et centralt styringsinstrument i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Den
strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo renset for konjunkturerne og andre midlerti-
dige forhold og er derfor et mere robust mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.
Finanspolitikken er overordnet tilrettelagt ud fra et mellemfristet sigte om strukturel balance i 2025.
Den strukturelle saldo skønnes til -0,3 pct. af BNP i 2021, hvilket er en opjustering på 0,2 pct. af BNP
sammenlignet med august-redegørelsen. Opjusteringen kan navnlig henføres til højere skatteindtæg-
ter (renset for konjunkturgabet) og et lavere skøn for de offentlige forbrugsudgifter, der ikke behand-
les som engangsforhold i den strukturelle saldo. I 2022 og 2023 skønnes den strukturelle saldo til
henholdsvis -0,2 og -0,1 pct. af BNP, hvilket er på linje med august-vurderingen. Det strukturelle un-
derskud er således gradvist aftagende frem mod målet om strukturel balance i 2025.
Den strukturelle saldo påvirkes ikke af ekstraordinære udgifter og indtægter, der vurderes at have ka-
rakter af engangsforhold. Det gælder blandt andet de udgifter, der er direkte relateret til den akutte og
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 8.1
Strukturel saldo med og uden covid-19-engangsforhold
Pct. af BNP
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
Budgetlovens underskudsgrænse for strukturel saldo
2020
2021
2022
2023
Strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
Strukturel saldo
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
163
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0166.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
kortsigtede håndtering af covid-19, herunder de midlertidige kompensationsordninger. Hvis der
illu-
strativt
ikke korrigeres for covid-19-engangsforhold skønnes den strukturelle saldo til henholdsvis -2,1
pct. af BNP i 2021, -0,7 pct. af BNP i 2022 og -0,3 pct. af BNP i 2023,
jf. figur 8.1.
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Den strukturelle saldo beregnes til -0,3 pct. af BNP i 2021 med udgangspunkt i skønnet for den fakti-
ske offentlige saldo på -0,2 pct. af BNP,
jf. tabel 8.3
(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2021 (målt ved et
sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsituation, skal den fakti-
ske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som det positive konjunkturgab
indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca. 1,3 pct. af
BNP i 2021 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række særlige ind-
tægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2021 skønnes blandt andet de faktiske udgifter på de såkaldte
specielle budgetposter at ligge over det beregnede strukturelle niveau (grundet ekstraordinære covid-
19-udgifter af engangskarakter), mens blandt andet de faktiske indtægter fra selskabsskatten vurde-
res at ligge over det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korrigeres der for i beregningen
af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9 til 0,0 pct. af BNP i 2021.
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan være særlige
engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbagevendende karakter, som påvir-
ker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den underliggende stilling på de of-
fentlige finanser. I 2021 vedrører disse særlige forhold navnlig engangsudgifterne (netto) direkte rela-
teret til inddæmning og afbødning af covid-19 på ca. 40 mia. kr. (ud over dem, der konteres på de
specielle budgetposter mv.), og med modsat fortegn de ekstraordinære personskatteindtægter på ca.
13¼ mia. kr. knyttet til udbetalingen af de resterende to ugers indefrosne feriepenge. Disse særlige
forhold vurderes at have karakter af engangsforhold og påvirker derfor ikke den strukturelle saldo,
jf.
bilag 8.3.
164
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres for de
udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold. Det drejer
sig blandt andet om indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluktuerer ganske meget fra år til
år, samt indtægterne fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen. Herudover korrigeres den faktiske of-
fentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have betydelig størrelsesorden i de enkelte år.
Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over- eller under-
skud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken
er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige
forhold.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0167.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.3
Fra faktisk til strukturel saldo
2020
Pct. af BNP
2021
2022
2023
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab
-0,5
0,1
0,0
0,2
0,8
0,0
0,0
1,3
0,9
1,8
0,6
1,7
0,2
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
-0,2
0,0
0,2
-0,1
0,0
-0,1
0,0
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
2)
-0,5
-0,1
0,1
-0,4
-0,1
0,1
-0,1
0,0
8. Nettorentebetalinger og udbytter
1)
9. Specielle budgetposter
3)
10. Øvrige forhold
4)
-0,5
-0,8
-1,6
0,9
0,5
-0,9
-1,2
-1,6
0,5
-0,2
-0,4
-0,4
0,0
-0,5
-0,1
0,0
0,0
Heraf covid-19-relaterede tiltag
Heraf skatteindtægter knyttet til udbetaling af feriepenge
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)
5)
-0,3
-2,1
-0,2
-0,7
-0,1
-0,3
Illustrativ strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
6)
-1,2
1. Faktisk saldo
-0,2
-0,2
1,0
0,8
1)
2)
Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af
udgiftslofterne (hhv. 2020-fremskrivning, august 2016 for 2020, 2025-fremskrivning, august 2017 for 2021 og
Opdateret 2025-forløb,
august 2018 for 2022, Opdateret 2025-forløb, oktober 2019 for 2023) justeret for
holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen.
Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn svarer til ca. -0,08 pct. af BNP i 2020, ca. -0,05 pct. af BNP i
2021, -0,05 pct. af BNP i 2022 og -0,04 pct. af BNP i 2023.
3)
Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til inddæmning og afbødning af covid-19 svarende til i
alt ca. 8,5 mia. kr. i 2020, ca. 19,1 mia. kr. i 2021 og 0,2 mia. kr. i 2022. Der er korrigeret for tilbagebetaling af
ejendomsskatter som følge af
Forlig om tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017). Det er beregningsteknisk forudsat,
at tilbagebetalingen til boligejerne udgør ca. 1,4 mia. kr. i 2022 og 13,4 mia. kr. i 2023. I 2022 er der korrigeret
for udbetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med
Aftale om ny ret til tidlig pension
svarende til ca. 2,1 mia. kr. Der
er korrigeret for ekstraordinære indtægter fra bo- og gaveafgiften i 2020 som følge af fremrykning af
virksomhedsoverdragelser.
4)
Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til håndtering af covid-19 svarende til ca. 38,3
mia. kr. i 2020, 40 mia. kr. i 2021, 10 mia. kr. i 2022 og 1 mia. kr. i 2023. Hertil kommer engangsindtægterne fra
personskatterne på ca. 20 mia. kr. i 2020 og ca. 13,3 mia. kr. i 2021 knyttet til udbetalingen af indefrosne
feriepenge. I 2020 er der korrigeret for nye oplysninger om de offentlige indtægter og AUBs regnskab, som
endnu ikke vurderes afspejlet i Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske offentlige saldo. I 2021 og frem er
der korrigeret for forventede afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er
endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den
strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i
tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6)
Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
165
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0168.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.2
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
Pct. af BNP
6
4
2
0
Figur 8.3
Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
166
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
-2
-4
-6
-2
-4
-6
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Faktisk
Strukturelt
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Figur 8.4
Registreringsafgift
Pct. af BNP
Figur 8.5
Aktieskat
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Pct. af BNP
2,0
2,0
2,0
2,0
1,5
1,5
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
0,0
0,0
0,0
0,0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Faktisk
Strukturelt
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Faktisk
Strukturelt
au
Figur 8.6
Pensionsafkastskat
Figur 8.7
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra
Nordsøfonden)
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Kl
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Faktisk
Strukturelt
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Faktisk
Strukturelt
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0169.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.8
Nettorenter og udbytter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
Figur 8.9
Specielle budgetposter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
År-til-år-ændring i den strukturelle saldo
Der er usikkerhed forbundet med skønnet for både niveauet for den strukturelle saldo i et givet år
samt ændringen i den strukturelle saldo fra år til år. For yderligere at understøtte beregningerne af
den strukturelle saldo udarbejdes der en skønsmæssig dekomponering af år-til-år-ændringerne base-
ret på separate ”bottom-up”-bidrag til udviklingen i den strukturelle saldo. De beregnede bottom-up-
bidrag omfatter navnlig bidrag fra ændringer i finanspolitikken (baseret på de direkte provenuer, der
indgår i beregningen af finanseffekten) og ændringer i de strukturelle provenuer fra de særlige poster.
Fra 2020 til 2021 skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med 0,8 pct. af BNP,
jf. tabel 8.4.
Det kan særligt tilskrives, at finans- og strukturpolitikken, opgjort ekskl. engangsforhold, isoleret set
forværrer den strukturelle saldo med 0,5 pct. af BNP. Det skal ses i sammenhæng med, at finanspoli-
tikken er tilrettelagt ekspansivt i lyset af coronakrisen. Hertil kommer blandt andet et fald i de skøn-
nede strukturelle indtægter fra selskabsskatten. I modsat retning trækker øgede overførsler fra udlan-
det, hvilket afspejler hjemtagelsen af EU-midler, samt en lille genopretning af de strukturelle indtægter
fra Nordsøen.
Kl
Fra 2021 til 2022 skønnes den strukturelle saldo at blive forbedret med 0,1 pct. af BNP. Det afspejler
en række forhold, herunder et positivt bidrag fra finans- og strukturpolitikken på ca. 0,4 pct. af BNP,
idet finanspolitikken strammes i 2022 målt i forhold til det ekspansive niveau i 2021 i takt med, at kon-
junkturerne forbedres.
Det skal bemærkes, at år-til-år-ændringen i den strukturelle saldo er behæftet med mere usikkerhed
end normalt. Det skyldes de meget store og atypiske udsving der har været i række poster på den of-
fentlige saldo og i nationalregnskabet under coronapandemien, især i nedlukningsperioderne. Såle-
des er der også et bidrag fra en residual. Den afspejler dels usikkerheden knyttet til beregningen af
de enkelte ændringsbidrag i tabel 8.4, dels øvrige forhold, som ikke fremgår i tabel 8.4. Det gælder
eksempelvis virkningen af ændrede pensionsindbetalinger mv., som påvirker indtægterne fra person-
skatter.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
-3
-3
-3
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Faktisk
Strukturelt
Faktisk
Strukturelt
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
167
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0170.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.4
År-til-år-ændring i den strukturelle offentlige saldo
2020
Pct. af BNP
2021
2022
2023
Kl
8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Med budgetloven er der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regio-
ner. Udgiftslofterne skal understøtte, at udgifterne holder sig inden for de planlagte rammer, og at de
offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de finanspolitiske målsætninger. Udgiftslof-
terne fastlægger en øvre grænse for de loftbelagte udgifter i stat, kommuner og regioner for en lø-
bende fireårig periode. Siden 2014 er finanspolitikken blevet fastsat i overensstemmelse med de gæl-
dende udgiftslofter.
168
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Strukturel saldo
0,5
-0,3
-0,8
-0,2
0,1
-0,1
0,1
Ændring i strukturel saldo
Bidrag til ændring:
Provenuer fra finanspolitikken og virkning fra
strukturreformer ekskl. engangsforhold mv.
1)
-0,5
-0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
Selskabsskat (ekskl. provenuer fra finanspolitik)
Pensionsafkastskat
Nordsøindtægter
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Nettorentebetalinger
Registreringsafgift
Aktieskat
Specielle budgetposter
Overførsler til udlandet
-0,1
0,2
Overførsler fra udlandet (EU-indtægter)
Andre forhold (residual)
2)
-0,1
0,3
-0,3
-0,4
au
Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle
beskæftigelse. De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomst-
overførsler er opgjort efter skat. Herudover indgår der ikke engangsforhold. Diskretionære ændringer i
selskabsskatten er inkluderet i provenuerne fra finanspolitikken og indgår således ikke i den seperate række for
selskabsskat.
2)
Kan blandt andet afspejle ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind- og
udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0171.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Udgiftslofterne overholdes på finansloven for 2022
Med finansloven for 2022 og foreløbige oplysninger om kommunernes og regionernes budgetter for
2022 holdes finans- og udgiftspolitikken inden for rammerne af udgiftslofterne for stat, kommuner og
regioner,
jf. tabel 8.5.
På finansloven for 2022 er udgifterne under det statslige delloft for driftsudgifter budgetteret svarende
til det gældende udgiftsloft. Budgetteringen under det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2022
er ca. 2 mia. kr. lavere end det gældende loft. Det bemærkes, at det statslige delloft for indkomstover-
førsler i 2022 er fastsat med en udsvingsbuffer på 2¾ mia. kr. i forbindelse med
DK2025 - en grøn,
retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,
august 2020.
Disponeringen under det kommunale og de regionale udgiftslofter er baseret på, at udgiftslofterne ud-
nyttes i overensstemmelse med de indgåede økonomiaftaler for 2022.
Direkte udgifter til den akutte håndtering af covid-19 i 2022 vil – som i 2021 – være undtaget fra ud-
giftslofterne. Udgiftslofterne for perioden 2022-2025 på finansloven for 2022 fremgår af tabel 8.6.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Statslige dellofter
Kommunalt loft
Serviceudgifter
Regionale dellofter
Mia. kr. (2022-priser)
Udgiftsloft på FL22
Driftsudgifter
Indkomst-
overførsler
Sundheds-
området
124,2
124,2
Udviklings-
opgaver
223,4
223,3
289,4
287,4
275,6
275,6
2,7
2,7
FL22 og kommunale og re-
gionale budgetter
Tabel 8.5
Loftsbelagte udgifter i 2022
Kilde: Finansloven for 2022 og foreløbig opgørelse af regionale og kommunale budgetter for 2022.
Tabel 8.6
Udgiftslofter på finansloven 2022
au
2022
2023
2024
2025
Mia. kr. (2022-priser)
Statslige delloft for driftsudgifter
223,4
289,4
275,6
124,2
225,5
290,2
275,6
124,2
231,5
292,2
275,6
124,2
238,3
293,5
275,6
124,2
Kl
Statslige delloft for indkomstoverførsler
Kommunalt udgiftsloft
Regionalt delloft for sundhedsudgifter
Regionalt delloft for udviklingsopgaver
2,7
2,7
2,7
2,7
Kilde: Finansloven for 2022.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
169
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0172.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Det offentlige forbrug
Det nominelle offentlige forbrug er ifølge Danmarks Statistiks reviderede nationalregnskabstal fra sep-
tember opgjort til 574,5 mia. kr. i 2020. Realvæksten i det offentlige forbrug er i 2020 opgjort til 0,2
pct. (opgjort ved inputmetoden).
Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 5,4 pct. i 2021 og -1,4 pct. i 2022. Den høje skønnede
forbrugsvækst i 2021 skal blandt andet ses i lyset af forventede ekstraordinære udgifter til håndterin-
gen af covid-19. Tilsvarende skal det skønnede fald i det offentlige forbrug i 2022 ses i lyset af, at de
budgetterede ekstraordinære udgifter til håndteringen af covid-19 i 2022 er lavere end det forudsatte
niveau i 2021. Korrigeret for ekstraordinære udgifter relateret til covid-19 skønnes realvæksten i det
offentlige forbrug til 3,1 pct. i 2021 og 0,9 pct. i 2022. Det er væsentligt højere end den gennemsnit-
lige reale årlige forbrugsvækst i perioden 2010-2020,
jf. figur 8.10.
I 2023 er realvæksten i det offentlige forbrug beregningsteknisk forudsat at udgøre -0,4 pct. svarende
til en nedjustering på 1,1 pct.-point i forhold til det forudsatte i
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2025,
august 2021. Det følger primært af opjusteringen af det offentlige forbrug i 2022. Kor-
rigeret for ekstraordinære udgifter relateret til covid-19 opgøres den beregningstekniske forbrugs-
vækst til 0,7 pct. i 2023.
De nominelle offentlige forbrugsudgifter skønnes at udgøre ca. 612,2 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til
en opjustering på 5,3 mia. kr. i forhold august,
jf. tabel 8.7.
Det skal blandt andet ses i sammenhæng
med en opjustering af de forventede udgifter til håndteringen af covid-19 på ca. 6�½ mia. kr., herunder
til køb af værnemidler mv. I modsat retning trækker et større skønnet offentligt mindreforbrug i 2021
end forudsat i august-redegørelsen samt lavere skønnede driftsudgifter til aktivering af ledige, herun-
der som følge af et nedjusteret ledighedsskøn.
170
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 8.10
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
6
Figur 8.11
Det offentlige forbrug i pct. af BNP
Pct. af strukturelt BNP
Pct.
6
Pct. af strukturelt BNP
30
30
4
4
28
28
2
2
26
26
0
0
24
24
au
-2
-2
22
22
Gns.
Gns.
2000-2010 2010-2020
2021
2022
2023
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Kl
Korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19
Anm.: I figur 8.10 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0173.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2021 skønnes på den baggrund til 5,4 pct. svarende til en opju-
stering på 0,7 pct.-point i forhold til august-redegørelsen,
jf. tabel 8.7.
Tabel 8.7
Skøn for det offentlige forbrug
I 2022 skønnes det nominelle offentlige forbrug at udgøre 611,8 mia. kr., hvilket svarer til en opjuste-
ring på 9,3 mia. kr. i forhold til august. Det afspejler primært indbudgetteringen af ekstraordinære ud-
gifter relateret til covid-19 på omtrent 7�½ mia. kr. i 2022 til test- og vaccineindsatsen, smitteopsporing
mv. Hertil kommer virkningen af
Aftale om finanslov for 2022,
som isoleret set (inkl. den forudsatte
udmøntning af
Delaftale om coronavinterpakke
i 2022) indebærer en mindre opjustering af skønnet
for de offentlige forbrugsudgifter.
Kl
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2022 skønnes som nævnt til -1,4 pct., hvilket er en opjustering
på 0,4 pct.-point i forhold til august. Opjusteringen afspejler primært ekstraordinære udgifter relateret
til covid-19,
jf. ovenfor.
Virkningen af et opjusteret skøn for pris- og lønudviklingen i 2022 bidrager iso-
leret set til en mindre nedjustering af realvæksten i det offentlige forbrug i 2022.
I 2023 skønnes de nominelle offentlige forbrugsudgifter til 624,1 mia. kr. Realvæksten i det offentlige
forbrug er beregningsteknisk forudsat at udgøre -0,4 pct. i 2023, hvilket som nævnt svarer til en ned-
justering på 1,1 pct.-point sammenlignet med det forudsatte i
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2025,
august 2021. Det afspejler primært opjusteringen af det offentlige forbrug i 2022,
jf.
ovenfor.
Finanspolitikken og de konkrete offentlige budgetter for 2023 vil blive fastlagt i løbet af 2022 i
forbindelse med finansloven for 2023 og økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2023.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2020
2021
2022
2023
Realvækst, pct.
Augustvurdering
0,2
0,2
0,0
4,7
5,4
0,7
-1,8
-1,4
0,4
-
Decembervurdering
-0,4
-
- Ændring ift. august, pct.-point
Mia. kr., årets priser
Augustvurdering
574,5
574,5
607,0
612,2
602,5
611,8
-
Decembervurdering
624,1
-
- Ændring i forhold til august, mia. kr.
0,0
5,3
9,3
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Det forudsættes ved
skøn for realvæksten i det offentlige forbrug i 2021 og frem, at der ikke er forskel på det offentlige forbrug
opgjort ved input- og outputmetoderne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
171
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0174.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Offentlig beskæftigelse
Den offentlige beskæftigelse er opgjort til ca. 833.000 personer i 2020 svarende til en stigning på ca.
4.000 personer i forhold til 2019. Den offentlige beskæftigelse faldt lidt fra 3. kvartal 2019 og frem til 2.
kvartal 2020, hvorefter den er steget kraftigt frem til 3. kvartal 2021,
jf. figur 8.12.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse i de kommende år skal ses i lyset af de midlertidige covid-
19 relaterede aktiviteter såsom test, vaccination og smitteopsporing, som vurderes at blive mindre
frem mod 2023. Udviklingen er dog forbundet med usikkerhed i lyset af usikkerheden om behovet for
covid-19-relaterede aktiviteter.
Kl
au
I 2021 skønnes den offentlige beskæftigelse til ca. 853.000 personer i 2021 svarende til en stigning
på 20.000 personer i forhold til 2020. Den offentlige beskæftigelsesvækst i 2021 er således opjustere-
ret med 4.000 personer sammenlignet med august-redegørelsen. Opjusteringen skal blandt andet
ses i sammenhæng med den fortsatte stigning i den offentlige beskæftigelse i 3. kvartal 2021 og en
opskalering af covid-19 beredskabet i forbindelse med tredje vaccinationsstik og en øget testindsats,
der vurderes at have en midlertidig effekt på den samlede offentlige beskæftigelse.
I 2022 skønnes den offentlige beskæftigelse til 850.000 personer svarende til et fald på 3.000 perso-
ner i forhold til 2021. Det skal ses i sammenhæng med en gradvis reduktion i de forventede ekstraor-
dinære midlertidige indsatser relateret til covid-19. Den offentlige beskæftigelsesvækst i 2022 er på
linje med august-redegørelsen.
I 2023 skønnes den offentlige beskæftigelse til 849.000 personer svarende til et fald på 1.000 perso-
ner i forhold til 2022. Faldet dækker blandt andet over, at det ekstraordinære covid-19 beredskab i
2022 forudsættes at bortfalde i 2023, som delvist modsvares af en forudsat stigning i den ordinære
beskæftigelse.
Antallet af offentligt beskæftigede påvirkes af mange forhold, og antallet er ikke i sig selv et mål for
hverken omfanget eller kvaliteten af den offentlige service. De offentlige ydelser kan fx tilvejebringes
172
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
1.000 personer
1.000 personer
880
860
840
820
800
780
760
740
880
860
840
820
800
780
760
740
Figur 8.12
Offentlig beskæftigelse i nationalregnskabet
Tabel 8.8
Skøn for offentlig beskæftigelse (inkl. orlov)
1.000 personer
2020
2021
2022
2023
Ændring ift. året før
August-redegørelsen
3,7
3,7
0,0
16,0
20,0
-3,0
-3,0
0,0
-
December-redegørelsen
- Ændring
-1,0
-
4,0
Niveau i december-rede-
833,4 853,4 850,4 849,4
gørelsen
2002
2005
2008
2011
2014
2017
2020
Inkl. orlov
Ekskl. orlov
Skønnet årsniveau
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0175.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
gennem aftaler med private virksomheder eller brug af teknologi, og produceres derfor ikke udeluk-
kende af de offentligt ansatte.
Offentlige investeringer
De samlede udgifter til offentlige investeringer er ifølge Danmarks Statistiks reviderede nationalregn-
skabstal fra september opgjort til ca. 83 mia. kr. i 2020 svarende til 3,6 pct. af BNP.
I en længere årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et højt niveau i for-
hold til niveauet i 1990’erne og den første halvdel af 2000’erne. Det høje niveau ventes opretholdt i de
kommende år. De offentlige investeringsudgifter skønnes at udgøre 3,6 pct. af BNP i 2021 og 3,4 pct.
af BNP i 2022 og forudsættes at udgøre 3,8 pct. af BNP i 2023, hvilket er betydeligt over det histori-
ske gennemsnit for perioden 1990-2007,
jf. figur 8.13.
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv., mens
investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre – om end stadig betydelig – del af de samlede
offentlige investeringer,
jf. figur 8.14.
De samlede udgifter til offentlige investeringer skønnes til knap 89 mia. kr. i 2021 svarende til en real-
vækst på 5,3 pct.,
jf. tabel 8.9.
De skønnede udgifter er opjusteret med 1�½ mia. kr. sammenlignet
med august-redegørelsen, hvilket primært kan henføres til nye oplysninger om igangværende an-
lægsprojekter i forbindelse med den statslige udgiftsopfølgning 3 og kommunale og regionale regn-
skabsoplysninger til og med 3. kvartal 2021 mv.
Med afsæt i
Aftale om finansloven for 2022
samt en foreløbig opgørelse af de kommunale og regio-
nale budgetter mv. skønnes de nominelle offentlige investeringer at udgøre 88¼ mia. kr. i 2022, hvil-
ket svarer til en realvækst på -2,5 pct.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Figur 8.13
Offentlige investeringer som andel af BNP
Pct. af BNP
Figur 8.14
Offentlige investeringer fordelt på område
Mia. kr. (2022-priser)
Pct. af BNP
Mia. kr. (2022-priser)
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
120
100
80
60
40
20
120
100
80
60
40
20
0
Gennemsnit 1990-2007
0
1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
2010
2012 2014 2016 2018 2020 2022
Investeringer i forskning og udvikling
Investeringer i bygninger og anlæg
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
173
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0176.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Kl
au
I 2023 forudsættes de nominelle offentlige investeringer beregningsteknisk at udgøre 102�½ mia. kr.,
hvilket er en nedjustering på 1¾ mia. kr. sammenlignet med
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2025,
august 2021. Nedjusteringen kan henføres til, at
Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug
indeholder et finansieringsbidrag fra den offentlige investeringsramme.
Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med væsentlig usikkerhed, blandt andet som
følge af forskydninger i byggeaktiviteten mv. mellem de enkelte år. Det gælder fx i forbindelse med de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier og større anlægsprojekter på transportområdet.
8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finans- og strukturpolitikken skønnes samlet set at have styrket den økonomiske aktivitet med 1,8
pct. af BNP i 2020, målt ved de såkaldte ét-årige finanseffekter,
jf. tabel 8.10
(pkt. 7). Den positive ak-
tivitetsvirkning kan primært tilskrives de midlertidige kompensationsordninger, som er vedtaget for at
modgå de negative økonomiske konsekvenser af coronakrisen, og som isoleret set understøtter akti-
viteten med skønsmæssigt 1,3 pct. af BNP i 2020,
jf. tabel 8.10
(pkt. 6). Beregningen af finanspolitik-
174
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Tabel 8.9
Offentlige investeringer fordelt på område – niveau, realvækst og andel af BNP
2020
2021
2022
2023
Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
83,0
61,1
21,9
88,9
66,6
22,4
88,3
65,9
22,4
102,5
78,8
23,8
13,6
17,1
Realvækst i de offentlige investeringer, pct.
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
9,8
5,3
6,8
1,2
3,6
2,7
0,9
-2,5
-2,9
-1,2
3,4
2,6
0,9
14,6
-2,1
3,6
2,6
0,9
3,4
3,8
3,0
0,9
Offentlige investeringer, pct. af BNP
- Heraf bygninger og anlæg
- Heraf forskning og udvikling
Skønnet for de nominelle investeringer i 2022 er opjusteret med 1¼ mia. kr., når der sammenlignes
med august-redegørelsen. Det kan primært henføres til justeringer af de forventede materielleveran-
cer på forsvarsområdet og ændringer i øvrige skøn i forbindelse med budgetteringen på finansloven
for 2022. I modsat retning trækker en nedjustering af de offentlige investeringer i forskning og udvik-
ling på ca. ¼ mia. kr. sammenlignet med august-redegørelsen som følge af
Aftale om udmøntning af
forskningsreserve i 2022.
Det skyldes, at forskningsreserven er delvist udmøntet til tiltag, der vurde-
res at indgå i udgifterne til blandt andet subsidier.
Anm.: Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er
dermed ikke direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0177.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
kens aktivitetsvirkning tager udgangspunkt i multiplikatorer estimeret på ADAM-modellen, som afspej-
ler virkningen af aktiv finanspolitik i en normalt fungerende økonomi. Udviklingen i coronapandemien,
herunder i form af nedlukninger mv., kan påvirke virkningen af de enkelte tiltag.
De midlertidige kompensationsordninger ventes også at understøtte økonomien i 2021, svarende til et
yderligere vækstbidrag på 0,4 pct. af BNP i 2021. Den understøttende virkning fra kompensationsord-
ningerne aftager fra 2021 til 2022 i takt med, at der forudsættes lavere udgifter til kompensationsord-
ningerne. Det bemærkes, at den forudsatte virkning blandt andet afhænger af antallet af ansøgninger
til de enkelte kompensationsordninger, hvormed den samlede virkning er forbundet med væsentlig
usikkerhed.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har gennemført en række tiltag, som styrker efterspørgslen
i 2020 og 2021, herunder fx udbetalingen af indefrosne feriepenge og
Aftale om grøn skattereform
og
Aftale om stimuli og grøn genopretning.
Samlet set skønnes den planlagte finanspolitik og øvrige til-
tag (ekskl. kompensationsordninger) at styrke væksten med 0,4 pct. i 2020 og 1,3 pct. i 2021,
jf. tabel
8.10
(pkt. 5).
I 2022 planlægges en opstramning af finanspolitikken (ekskl. hjælpepakker) med 0,6 pct. af BNP i takt
med, at konjunkturerne forbedres, og det ikke længere er nødvendigt at stimulere økonomien (pkt. 5).
Stramningen dækker blandt andet over virkningen af
Aftale om finansloven for 2022,
herunder afskaf-
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Tabel 8.10
Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen i økonomien (ét-årige effekter)
2020
2021
2022
2023
Pct. af BNP
1. Finanspolitikkens virkning på BNP-vækst
1)
0,3
0,7
-0,2
-0,2
-0,4
-0,2
-0,6
-0,9
-1,5
0,2
2. Strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen
3. Finanseffekt ekskl. midlertidige tiltag
1)
(1+2)
-0,1
0,2
0,3
0,4
1,3
1,8
-0,2
0,6
0,7
1,3
0,4
1,6
-0,1
0,1
4. Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.
2)
5. Finanseffekt ekskl. midlertidige kompensationsordninger
(1+2+4)
6. Virkning af midlertidige kompensationsordninger
7. Finanseffekt inkl. midlertidige kompensationsordninger
(1+2+4+6)
-0,2
-0,2
-0,5
-0,7
Kl
au
Anm.: Finanseffekten beskriver finans- og strukturpolitikkens samlede bidrag til ændringer af outputgabet i et enkelt år
ekskl. virkningen af engangsforhold. Finanspolitikkens virkning på BNP-væksten beskriver alene efterspørgsels-
virkningen af finanspolitikken. Beregningen af finanspolitikkens aktivitetsvirkning afspejler multiplikatorer, som
beskriver virkningen af aktiv finanspolitik i en normalt fungerende markedsøkonomi.
1)
Opgjort ekskl. virkningen af covid-19-tiltag, der behandles som engangsforhold i den strukturelle saldo.
2)
Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af indefrosne feriemidler, investeringer i regi af
Landsbyggefonden i forlængelse af
Grøn boligaftale 2020
samt afledte private investeringer som følge af
Klimaaftale 2020,
Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
og
Aftale om grøn
skattereform,
herunder virkningen af investeringsvinduet i 2021 og 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
175
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0178.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
felsen af BoligJob-ordningens håndværkerfradrag fra 1. april 2022, hvor provenuet i 2022 ikke ud-
møntes til andre initiativer, og udskydelse af projekter i regi af Landsbyggefonden. Derudover skøn-
nes lavere udgifter til kompensationsordninger i 2022 end i 2021, således at den førte politik samlet
set ventes at dæmpe væksten med ca. 1,5 pct. af BNP i 2022,
jf. tabel 8.10
(pkt. 7).
Den isolerede effekt af strukturpolitikken på den ét-årige finanseffekt er ca. 0,1-0,2 pct. af BNP om
året i perioden 2020-2023,
jf. tabel 8.10
(pkt. 2). Det skal ses i lyset af, at strukturpolitikken gradvist
øger arbejdsudbuddet og kapaciteten i økonomien, hvilket isoleret set reducerer outputgabet. Det sti-
gende arbejdsudbud kan i høj grad tilskrives tidligere vedtagne reformer, herunder
Tilbagetræknings-
aftalen
(2011) og
Skattereform 2012.
Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres ved den ét-årige og den
flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler virkningen på output- og beskæftigelsesgabet af
den førte finanspolitik i både det pågældende år og de forudgående år. Den flerårige finanseffekt må-
les med 2019 som udgangspunkt – et år, hvor konjunkturerne var lidt bedre end i et neutralt år, og
hvor økonomien endnu ikke var påvirket af coronapandemien. Dermed medtages virkningerne af fi-
nans- og strukturpolitiske ændringer i perioden 2020-2023 aktuelt i beregningen af den flerårige ef-
fekt,
jf. tabel 8.11.
176
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0179.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.11
Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen i økonomien (flerårige effekter)
2020
Pct. af BNP
2021
2022
2023
I tillæg til den flerårige virkning på output- og beskæftigelsesgabet opgøres også en isoleret efter-
spørgselsvirkning, som beskriver, hvor meget den førte politik understøtter niveauet for BNP og be-
skæftigelse via øget efterspørgsel i økonomien.
1
Efterspørgselsvirkningerne af den førte finanspolitik
skønnes samlet set at understøtte beskæftigelsen med i størrelsesordenen 60.000 personer i 2020,
85.000 personer i 2021, 55.000 personer i 2022 og 45.000 personer i 2023
jf. tabel 8.11.
Tilsvarende
skønnes BNP-niveauet øget med henholdsvis 1,9 pct. i 2020, 3,8 pct. i 2021, 2,6 pct. i 2022 og 1,8
1
De flerårige aktivitetsvirkninger er beregnet med udgangspunkt i ADAM-modellen, og størrelsesordenen af virkningen af
behæftet med tiltagende usikkerhed, jo længere en periode, der ses på. Forudsætningerne bag beregningen af de finanspoli-
tiske multiplikatorer er nærmere beskrevet i
Opdaterede finanseffekter: dokumentationsnotat,
som kan findes www.fm.dk.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
0,2
0,3
0,4
1,3
1,8
1,9
0,9
1,0
1,8
1,7
3,5
3,8
0,5
0,8
1,3
0,7
2,1
2,6
0,4
0,6
0,9
0,2
1,2
1,8
Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.
2)
Virkning på outputgab ekskl. midlertidige covid-19 tiltag
1)
Virkning af midlertidige kompensationsordninger
Virkning på outputgab inkl. midlertidige covid-19 tiltag
- Heraf efterspørgselsvirkning
1.000 fuldtidspersoner
Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. midlertidige covid-19 tiltag
1)
Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.
2)
1
4
5
19
16
35
43
78
85
12
16
28
17
45
57
9
12
21
10
30
46
Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. midlertidige covid-19 tiltag
1)
Virkning af midlertidige kompensationsordninger
51
56
58
Virkning på beskæftigelsesgab inkl. midlertidige covid-19 tiltag
- Heraf efterspørgselsvirkning
Virkning på outputgab ekskl. midlertidige covid-19 tiltag
1)
Kl
au
Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens bidrag til
output- og beskæftigelsesgabet i det enkelte år inkl. virkningen af udbetaling af indefrosne feriepenge mv. og
virkningen af de midlertidige kompensationsordninger. Finanspolitikkens efterspørgselsvirkning er opgjort ekskl.
virkningen af strukturreformer på kapacitetsudnyttelsen. Beregningen af finanspolitikkens aktivitetsvirkning
afspejler multiplikatorer, som beskriver virkningen af aktiv finanspolitik i en normalt fungerende markedsøko-
nomi.
1)
Opgjort ekskl. virkningen af covid-19-tiltag, der behandles som engangsforhold i den strukturelle saldo.
2)
Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af indefrosne feriemidler, investeringer i regi af
Landsbyggefonden i forlængelse af
Grøn boligaftale 2020
samt afledte private investeringer som følge af
Klimaaftale 2020,
Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
og
Aftale om grøn
skattereform,
herunder virkningen af investeringsvinduet i 2021 og 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
177
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0180.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
pct. i 2023. Den store beskæftigelsesvirkning af den førte politik kan blandt andet tilskrives, at perso-
ner på den midlertidige lønkompensationsordning teknisk tæller som beskæftigede i nationalregnska-
bet.
Finans- og strukturpolitikken bidrager dermed væsentligt til at understøtte økonomien i 2020 og 2021,
dvs. trække outputgabet op, i forhold til en situation med neutral finans- og strukturpolitik. Aktivitets-
virkningen i 2020 kan primært tilskrives de midlertidige kompensationsordninger, mens de besluttede
stimuli-initiativer spiller en større rolle i 2021. I 2022 og frem aftager efterspørgselsvirkningen af fi-
nanspolitikken i takt med, at den underliggende konjunktursituation forbedres. Den gradvist aftagende
virkning på den økonomiske aktivitet skal blandt andet ses i lyset af faldende udgifter til midlertidige
kompensationsordninger mv. samt en gradvis opstramning af finanspolitikken, herunder fx virkningen
af
Aftale om finansloven for 2022.
8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov
Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – steg fra ca. 34 pct. af BNP ultimo 2019 til ca.
42 pct. af BNP ved udgangen af 2020 afledt af coronapandemien og de tilhørende hjælpepakker, her-
under udskudte skatte- og momsindbetalinger for at understøtte likviditeten i virksomhederne. ØMU-
gælden skønnes til ca. 37 pct. af BNP i 2021, ca. 34 pct. af BNP i 2022 og ca. 35 pct. af BNP i 2023,
jf. tabel 8.12.
En del af stigningen i bruttogælden i 2020 skyldes som nævnt skattebetalinger, der er blevet udskudt
fra 2020 til 2021. Der er ligeledes skattebetalinger, der er blevet udskudt fra 2021 til 2022, men netto-
effekten af skatteudskydelserne i henholdsvis 2020 og 2021 forventes at trække statens nettofinan-
sieringsbehov ned i 2021. Sådanne udskudte skattebetalinger påvirker ikke nettogælden direkte, idet
de udskudte skatter er et aktiv for staten. Samtidig var 2020 præget af markante kursstigninger i
statsejede aktier, hvormed den offentlige nettogæld endte på -11,3 pct. af BNP i 2020, svarende til en
finansiel nettoformue. Den offentlige nettogæld forventes med usikkerhed at ligge på nogenlunde
samme niveau i 2021-2023. Der redegøres nærmere for de forskellige gældsbegreber i boks 8.2.
I perioden 2020-2023 skønnes den offentlige ØMU-gæld i Danmark fortsat at være lav i et historisk
og et internationalt perspektiv. Gennem hele prognoseperioden ventes ØMU-gælden således at fast-
holde en bred margin til grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 60 pct. af BNP. Det er blandt
andet en konsekvens af en ansvarlig linje i den økonomiske politik gennem en længere årrække, som
har været afgørende for, at Danmark er blandt de få lande, der har den højeste kreditvurdering, AAA,
hos samtlige toneangivende kreditvurderingsbureauer. Den høje kreditvurdering er direkte medvir-
kende til lavere renteudgifter for den danske stat, men også for boligejere og andre låntagere. Sam-
menhængen mellem høje kreditvurderinger og lave statsobligationsrenter er illustreret i figur 8.15.
178
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0181.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.15
Sammenhæng mellem kreditvurdering og
10-årig statsobligationsrente for eurolande mv.
10-årig statsrente, pct.
1,5
GRC
10-årig statsrente, pct.
1,5
Tabel 8.12
Oversigt over offentlig gæld, ultimo året
2020
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Statsgæld
2021
2022
2023
Et underskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – en stigning i ØMU-gælden. Ændrin-
ger i indeståendet på statens konto i Nationalbanken samt ændringer i de statslige fondes beholdning
af statsobligationer kan imidlertid medføre, at ØMU-gælden falder på trods af et offentligt underskud.
Det skyldes, at statens konto i Nationalbanken ikke modregnes i opgørelsen af ØMU-gælden, mens
fondenes beholdning af statsobligationer bliver modregnet,
jf. boks 8.2.
Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens langsigtede
holdbarhed. Før coronakrisen havde Danmark en negativ offentlig nettogæld svarende til en offentlig
nettoformue på ca. 6 pct. af BNP i 2019. På trods af et underskud på den faktiske offentlige saldo
voksede nettoformuen i løbet af 2020 til ca. 11 pct. af BNP, hvilket primært afspejlede kursændringer
på de offentlige aktiver og passiver, herunder særligt kursstigninger på statens aktiebeholdning i
energiselskabet Ørsted A/S. Frem mod udgangen af 2023 ventes en omtrent uændret nettoformue i
forhold til 2020,
jf. tabel 8.12.
Skønnene for nettogælden er usikre, da udviklingen i nettogælden ud
over stillingen på den offentlige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og
passiver.
Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld. Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bort-
set fra kurseffekter ved lånoptagelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af sta-
tens budget. Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgif-
ter mv., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet af et givet år,
herunder også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden steg fra ca. 18 pct. af BNP i 2019 til ca.
23 pct. af BNP i 2020 og skønnes til 19,2 pct. af BNP i 2021, 17,1 pct. af BNP i 2022 og 18,9 pct. af
BNP i 2023,
jf. tabel 8.12.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
1,0
ITA
1,0
42,1
23,0
37,4
19,2
34,1
17,1
34,9
18,9
MLT
0,5
ESP
0,0
DK
FIN
FRA
IRL
LTU
PRT
BGR
CYP
0,5
Offentlig nettogæld
-11,3
-10,5
-11,0
-11,4
BEL SVN
NLD
AUT
0,0
-0,5
DEU
-0,5
Memopost: Faktisk
offentlig saldo
-0,2
-0,2
1,0
0,8
AAA AA+ AA AA- A+ A
A- BBB BBB- BB
Kreditvurdering
Anm.: Renterne er angivet som et to-måneders gennemsnit af ECB’s benchmarkrenter for hvert land, som baseres på
statsobligationer handlet i det sekundære marked, i lokal valuta, før skat og med en restløbetid på ca. 10 år.
Kilde: Macrobond Financial, Eurostat og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
179
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0182.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.2
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, den offentlige nettogæld og stats-
gælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgrænsningen af
den offentlige sektor:
Finansieringsbehovet
Som følge af coronapandemien blev statens nettofinansieringsbehov ca. 111 mia. kr. i 2020, mens
det forventes at udgøre ca. -77 mia. kr. i 2021 og ca. -47 mia. kr. i 2022. Skønnet for statens nettofi-
nansieringsbehov i 2021 er nedjusteret med ca. 105 mia. kr. i forhold til august-redegørelsen. Det
skyldes blandt andet opjusterede skøn for skatte- og momsindtægter, opjusterede skøn for indbetalin-
gerne fra udskudte skattebetalinger samt fald i statens forventede finansieringsbehov i forbindelse
med statslige genudlån. Statens bruttofinansieringsbehov blev ca. 252 mia. kr. i 2020 og ventes at
udgøre ca. 226 mia. kr. i 2021 og ca. 146 mia. kr. i 2022,
jf. tabel 8.13.
Skønnet for statens bruttofi-
nansieringsbehov i 2021 er dermed nedjusteret med ca. 70 mia. kr. siden august-redegørelsen. Ned-
justeringen skyldes det lavere skøn for statens nettofinansieringsbehov, mens et højere skøn for sta-
tens afdrag af langfristet gæld trækker i modsat retning.
Statens nettokassesaldo svarer til statens nettofinansieringsbehov med omvendt fortegn, da det angi-
ver behovet for ekstern finansiering til det planlagte statsbudget. Ud over nettofinansieringsbehovet
afholder staten også betalinger til afdrag på statsobligationer og statslige fonde forvaltet af National-
banken. Summen af nettofinansieringsbehovet og disse delposter angiver det samlede finansierings-
behov for staten i det givne år. Finansieringsbehovet dækkes ved at udstede statsobligationer eller
ved at trække på statens indestående hos Nationalbanken.
180
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
ØMU-gælden
er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede finansielle
passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og fonde. ØMU-
gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige bliver modregnet.
ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gældens andel af BNP ikke
må overstige 60 pct.
Den offentlige nettogæld
er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.
Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og aktiver og er dermed
et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de andre gældsdefinitioner opgøres
den offentlige nettogæld til markedsværdi.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.
Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af om-
sættelige aktiver forvaltet af Danmarks Nationalbank. Det inkluderer indeståendet på statens konto, almene bo-
ligobligationer og værdipapirbeholdninger i de statslige fonde (Den Sociale Pensionsfond, Innovationsfonden og
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).
Genudlån
er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder National-
banken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår. Genudlån tillader selskaberne
at benytte statens finansieringsvilkår, således at offentlige opgaver finansieres billigst muligt. Da selskaberne betaler
afdrag og renter, er det saldoneutralt for staten. Genudlån øger statsgælden og ØMU-gælden, men indgår neutralt i
nettogælden, da videreudlånet medregnes i aktivsiden.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0183.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.13
DAU-saldo og statens finansieringsbehov
August-redegørelse 2021 December-redegørelse 2021
Mia. kr.
1. DAU-saldo
2021
-71,4
15,6
59,1
2022
21,2
22,9
20,0
18,2
2021
-17,6
1,5
2022
52,6
21,7
16,3
47,3
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2. Genudlån mv. (§ 40)
3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)
4. Nettokassesaldo (1-2+3)
96,4
77,2
-28,0
28,0
5. Nettofinansieringsbehov (-4)
6. Afdrag langfristet gæld
7. Afdrag kortfristet gæld
-18,2
99,5
95,0
-0,2
-77,2
-47,3
99,3
70,0
-0,2
108,7
152,7
-12,1
18,6
144,1
152,7
-12,1
18,6
8. Transaktioner i de statslige fonde
9. Opkøb af almene boligobligationer
Finansieringsbehov (5+6+7+8+9)
18,8
23,7
295,9
194,8
226,2
145,6
Anm.: Afrundinger kan føre til, at tallene ikke summer, som ellers angivet i tabellen.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
august 2021 og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
181
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0184.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0185.png
Bilag 8.1 De offentlige udgifter
og indtægter
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter udgjorde ca. 52�½ pct. af BNP i 2020 ifølge Danmarks Statistiks sene-
ste nationalregnskabstal fra september. Udgifternes andel af BNP skønnes reduceret til ca. 48 pct. i
2023,
jf. bilagstabel 8.1.
Denne udvikling skal helt overordnet ses i sammenhæng med de betydelige
ekstraordinære covid-19-tiltag, som særligt påvirker de offentlige udgifter i 2020 og 2021, men også i
mindre grad i 2022.
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde knap 25 pct. af BNP i 2020. Det offentlige forbrug skønnes li-
geledes at udgøre knap 25 pct. af BNP i 2021, mens det skønnes reduceret til knap 24 pct. af BNP i
2022 og ca. 23�½ pct. af BNP i 2023. Både i 2020, 2021 og 2022 påvirkes niveauet for forbrugsudgif-
terne betydeligt af de midlertidige merudgifter (engangsforhold) relateret til håndteringen af covid-19 –
dog i mindre grad i 2022. Reduktionen i det offentlige forbrugs andel af BNP fra 2021 til 2023 skal så-
ledes særligt ses i lyset af udfasningen af midlertidige udgifter til myndighedsopgaver relateret til co-
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Bilagstabel 8.1
De offentlige udgifters sammensætning
Pct. af BNP
2019
2020
2021
2022
2023
Offentlige udgifter
1)
Primære udgifter
48,5
47,8
24,1
52,4
51,8
24,7
51,5
50,6
24,8
47,7
47,1
23,7
47,9
47,4
23,4
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
2)
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
3,2
3,6
3,6
3,4
3,8
15,8
16,6
15,7
14,9
14,8
1,6
3,1
0,7
3,2
3,9
0,5
2,5
4,1
0,8
1,6
3,3
0,6
1,6
3,7
0,5
- Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
1)
Kl
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.
Udgifterne som andel af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle
delelementer af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i
form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
2)
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision
af nationalregnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og
udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
183
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0186.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
vid-19 mv. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 5,4 pct. i 2021 og -1,4 pct. i 2022 og forud-
sættes beregningsteknisk at udgøre -0,4 pct. i 2023. Når der korrigeres for midlertidige forhold relate-
ret til covid-19, skønnes den offentlige forbrugsvækst til 3,1 pct. i 2021, 0,9 pct. i 2022 og 0,7 pct. i
2023.
De offentlige investeringers
andel af BNP udgjorde 3,6 pct. af BNP i 2020 og forudsættes at stige til
3,8 pct. i 2023. Der skønnes en realvækst i de offentlige investeringer på 5,3 pct. i 2021, -2,5 pct. i
2022 og 13,6 pct. i 2023. Den negative vækst i 2022 skal blandt andet ses i sammenhæng med rege-
ringens prioritering om ikke at udmønte den offentlige investeringsramme fuldt ud i 2022.
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde 16�½ pct. af BNP i 2020, mens andelen skønnes
gradvist reduceret til knap 15 pct. af BNP i 2023. Faldet fra 2020 skal især ses i lyset af en forbedret
konjunktursituation med lavere ledighed, som medfører lavere udgifter til ledighedsrelaterede ind-
komstoverførsler. Udviklingen i de skønnede udgifter til indkomstoverførsler afspejler desuden virk-
ningerne af en række politiske aftaler, herunder den mindreregulering som indgår i
Aftale om skatte-
reform
(juni 2012) og stigende udgifter til folkepension mv. i medfør af
Aftale om ny regulering af fol-
kepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
(november 2018) samt
virkningerne af
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020).
Subsidierne
udgjorde godt 3 pct. af BNP i 2020 og skønnes gradvist reduceret til ca. 1�½ pct. af BNP i
2023. Det midlertidige høje niveau for de offentlige subsidier i 2020 og 2021 kan henføres til kompen-
sationsordningerne til erhvervslivet mv. som følge af covid-19.
De offentlige renteudgifter
udgjorde ca. �½ pct. af BNP i 2020. Renteudgifterne skønnes at udgøre ca.
¾ pct. af BNP i 2021 og �½ pct. af BNP i 2022 og 2023.
De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter er foreløbigt opgjort til ca. 52,2 pct. af BNP i 2020 og skønnes at falde
gradvist til ca. 48,6 pct. af BNP i 2023,
jf. bilagstabel 8.2.
Denne udvikling afspejler primært de ekstraor-
dinære personskatteindtægter knyttet til udbetalingen af indefrosne feriepenge i 2020 og 2021, og at
der i 2021-2023 ventes lavere indtægter fra pensionsafkastskatten end i 2020. Det faktiske skattetryk
skønnes tilsvarende at falde gradvist fra ca. 47,4 pct. af BNP i 2020 til ca. 44,0 pct. af BNP i 2023.
Personskatteindtægterne
er opgjort til ca. 509,0 mia. kr. svarende til ca. 21,9 pct. af BNP i 2020. Per-
sonskatterne forventes at udgøre 21 pct. af BNP i 2021. Det forholdsvis høje niveau for personskat-
terne i 2020 og 2021 skal blandt andet ses i lyset af de ekstraordinære indtægter fra personlige ind-
komstskatter og arbejdsmarkedsbidrag, der følger af udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge i
2020 og de resterende to uger i 2021. Personskatteindtægterne forventes at udgøre 20,3 pct. af BNP
i 2022 og 20,4 pct. af BNP i 2023, hvor de nævnte ekstraordinære indtægter bortfalder.
Provenuet fra
arbejdsmarkedsbidrag
er opgjort til ca. 105,9 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af BNP i
2020. Provenuet skønnes at udgøre ca. 4,5 pct. af BNP i 2021 og 4,4 pct. af BNP i 2022 og 2023.
Provenuet fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til ca. 48,2 mia. kr. i 2020 svarende til 2,1 pct. af BNP i
2020. De ekstraordinært høje indtægter i 2020 skal primært ses i lyset af høje afkast på tværs af ak-
tiemarkederne og faldende renter, der har resulteret i relativt høje afkast på pensionsselskabernes
obligationsbeholdning. Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at falde gradvist til 0,9 pct. af
184
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0187.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
BNP i 2023 som følge af en forventning om gradvist stigende renter, der indebærer et lavere forventet
afkast fra obligationer og rentederivater.
Bilagstabel 8.2
De offentlige indtægters sammensætning
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pct. af BNP
2019
2020
2021
2022
2023
Personskatter mv.
1)
21,0
21,9
21,0
20,3
20,4
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
4,3
2,7
3,1
0,1
3,0
9,6
6,3
0,2
4,5
2,1
2,6
0,0
2,6
9,9
6,2
0,2
4,5
1,4
3,3
0,0
3,3
9,9
5,9
0,1
4,4
0,8
2,9
0,0
2,9
9,8
5,7
0,0
4,4
0,9
2,7
0,0
2,7
9,9
5,6
0,0
- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- Øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
47,3
47,4
46,2
43,9
44,0
Renteindtægter
3)
1,0
4,4
0,9
4,1
1,2
4,0
0,9
3,9
0,9
3,8
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Offentlige indtægter
6)
52,6
52,2
51,3
48,6
48,6
Memopost: Nordsøindtægter
7)
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift
samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i
offentlige selskaber mv. Medielicensen udfases gradvist frem mod 2022 som følge af
Mediepolitisk aftale for 2019-
2023
og
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler
fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorest-
indkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og
statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket,
men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet
henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af
de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er
modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises
i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel 8.1.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra
Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
185
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0188.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Udsving i renterne kan siges at ”flytte” provenu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for
det målte faktiske skattetryk og den faktiske offentlige saldo i enkeltår. Det påvirker dog ikke den
strukturelle saldo, at indtægterne fra pensionsafkastskatten flyttes mellem årene. De realøkonomiske
konsekvenser af de ofte stærkt fluktuerende indtægter fra pensionsafkastskatten er også yderst be-
grænsede,
jf. bilagsboks 8.1.
Momsindtægterne
er opgjort til ca. 230,5 mia. kr. i 2020 svarende til 9,9 pct. af BNP. Momsindtæg-
terne skønnes at udgøre en tilsvarende andel af BNP i perioden 2021-2023.
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter,
afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter og PSO-afgiften, som i øvrigt er under udfasning og afskaffes
fra og med 2022. De øvrige indirekte skatter omfatter også indtægterne fra registreringsafgiften, de
kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften og tinglys-
ningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter er samlet set opgjort til ca. 144,6 mia. kr. i
2020 svarende til 6,2 pct. af BNP. Frem mod 2023 skønnes indtægterne fra punktafgifterne mv. at
falde gradvist til 5,6 pct. af BNP.
Nordsøindtægterne
er opgjort til godt �½ mia. kr. i 2020 svarende til 0,0 pct. af BNP. I 2021-2023
skønnes indtægterne at udgøre en tilsvarende andel af BNP. Udviklingen i statens indtægter fra akti-
viteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i produktionen og i olieprisen (opgjort i kro-
ner).
1
Nordsøindtægterne skønnes at stige fra 2021 til 2022 som følge af et højere olieprisskøn, og
stige yderligere fra 2022 til 2023 som følge af højere skøn for gas- og olieproduktionen (men udgør
fortsat 0,0 pct. af BNP).
Kl
1
au
186
De
offentlige renteindtægter
er opgjort til ca. 20,7 mia. kr. i 2020 svarende til 0,9 pct. af BNP. De of-
fentlige renteindtægter skønnes at stige til 1,2 pct. af BNP i 2021 og derefter at falde til 0,9 pct. i 2022
og 2023.
Som en tommelfingerregel vil en stigning i olieprisen på 10 dollar pr. tønde (svarende til ca. 65 kr. med den gennemsnit-
lige dollarkurs i 2020) isoleret set indebære en stigning i statens forventede årlige indtægter fra Nordsøen på mellem 1-3
mia. kr. på sigt. På kort sigt er følsomheden dog betydeligt lavere, herunder som følge af en midlertidig nedgang i produkti-
onen i forbindelse med en genopbygning af infrastrukturen, der resulterer i, at staten ikke forventes at have betydelige ind-
tægter fra Nordsøen.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Indtægterne fra
øvrige selskabsskatter
(dvs. ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomheder og kulbrin-
teskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til 61 mia. kr. i 2020 svarende til 2,6 pct. af BNP.
Indtægterne fra øvrige selskabsskatter skønnes til 3,3 pct. af BNP i 2021, 2,9 pct. af BNP i 2022 og
2,7 pct. af BNP i 2023. De relativt høje indtægtsskøn i 2021 og 2022 kan blandt andet henføres til
høje 2. rate acontoindbetalinger i 2021, som i et vist omfang skønnes at bære med over i 2022. Fi-
nansieringselementerne i
Aftale om en ny ret til tidlig pension
er afspejlet i indtægterne fra øvrige sel-
skabsskatter i 2023.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0189.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagsboks 8.1
Udsving i provenuet fra pensionsafkastskatten
Finansministeriet skønner over de faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten på baggrund af Forsikrings- og
Pensionssektorens (F&P-sektoren) formueopgørelser ultimo året før, dagsaktuelle aktiekurser og markedsforvent-
ninger til en række obligationsrenters års- og ultimoniveauer. Pensionsafkastet, og dermed indtægterne fra pensi-
onsafkastskatten, er voksende ved stigende formuestørrelse og aktieafkast, men faldende ved stigende renteni-
veau, da kursværdien af obligationsporteføljen afhænger negativt heraf.
Den samlede pensionsformue udgjorde ca. 4.450 mia. kr. ved udgangen af 2020,
jf. figur a,
hvilket svarer til ca.
190 pct. af BNP. Det betyder, at selv små dag-til-dag udsving i kursgevinster eller –tab på obligationer, aktier og
andre aktiver (som fx ejendomme og unoterede kapitalandele) har store konsekvenser for de realiserede indtæg-
ter fra pensionsafkastskatten. Derfor har indtægterne fra pensionsafkastskatten svinget markant mellem 0,6 og
2,7 pct. af BNP over de seneste 10 år,
jf. figur b.
Det betyder, at der indimellem vil være store afvigelser mellem
de skønnede og de faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten:
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Den samlede
obligationsformue
i F&P-sektoren udgjorde ca. 2.400 mia. kr. (inkl. beholdninger gennem inve-
steringsforeningsbeviser) ved udgangen af 2020,
jf. figur a.
Det betyder, at en relativt lille porteføljevægtet
renteændring på 0,1 pct.-point – ved en modificeret obligationsvarighed på omkring 8 – giver obligationskurs-
ændringer i omegnen af 19,2 mia. kr. Det indebærer en ændring i indtægterne fra pensionsafkastskatten på
ca. 2,9 mia. kr. En porteføljevægtet renteændring på blot 0,5 pct. gennem året kan således ændre indtæg-
terne fra pensionsafkastskatten i et givet år med op mod 15 mia. kr.
Den samlede
kapitalformue,
herunder noterede og unoterede aktier samt ejendomme mv., i F&P-sektoren
udgjorde ca. 1.900 mia. kr. (inkl. beholdninger gennem investeringsforeningsbeviser) ved udgangen af 2020.
Det betyder, at en relativt lille, samlet ændring i markedsværdien på 1 pct.-point medfører kursændringer i
omegnen af 19 mia. kr., hvilket indebærer en ændring i indtægterne fra pensionsafkastskatten på ca. 2,9 mia.
kr. En vægtet kurs- og prisændring på 5 pct. i forhold til det forudsatte kan således ændre indtægterne fra
pensionsafkastskatten i et givet år med næsten 15 mia. kr.
Obligations- og aktiekurser samt ejendomspriser ændrer sig med op til flere pct.-point på månedsbasis,
jf. Stati-
stikbankens tabel EJ14 og DNVPDKS.
Derfor kan der ske store ændringer i indtægterne fra pensionsafkastskat-
ten på meget kort tid. Dertil kommer, at det er vanskeligt at skønne over den fremtidige værdiudvikling af unote-
rede aktier, da de ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hvorfor prissætningen af disse er mere uigen-
nemsigtig.
Fordi pensionsafkastet varierer betydeligt fra år til år, tilrettelægges finanspolitikken ikke på baggrund af de skøn-
nede provenuindtægter for kommende finansår. Disse skøn indgår alene i årenes
faktiske
saldo. Finanspolitikken
tilrettelægges i stedet efter de
strukturelle
indtægter fra pensionsafkastskatten, som udregnes med afsæt i et for-
udsat strukturelt (sammenvejet) afkast på 4�½ pct. af den skattepligtige del af pensionsformuen, hvor den an-
vendte pensionsformue er beregnet som et glidende gennemsnit. De strukturelle indtægter fra pensionsafkast-
skatten er fx skønnet til ca. 1,2 pct. af BNP i 2020, mens de faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten er op-
gjort til ca. 2,1 pct. af BNP. Midlertidige udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten korrigeres ud af den
strukturelle saldo, og den strukturelle saldo vil således kun ændre sig i takt med at det strukturelle indtægter fra
pensionsafkastskatten ændrer sig. Hertil kommer, at provenuændringer som følge af ændringer i renter og obliga-
tionskurser generelt har karakter af tidsforskydninger mellem årene, som ikke har realøkonomisk betydning, lige-
som der også vil være tendens til, at gode og dårlige år for aktiekurser mv. vil udjævnes over tid.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
187
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0190.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagsboks 8.1 (fortsat)
Figur a
F&P-sektorens formue, ultimo 2020
Figur b
Indtægter fra pensionsafkastskatten
Pct. af BNP
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
188
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
150
mia. kr.
3,0
1.250 mia. kr.
(ca. 650 mia. kr. i
obligationer og 600
mia. kr. i aktier)
1.750
mia. kr.
1.300
mia. kr.
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Obligationer
Aktier
Investeringsforeningsbeviser
Derivater
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0192.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0193.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2020-2022
Bilag 8.2 Beregning af strukturel
saldo 2020-2023
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Bilagstabel 8.3
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2020
2021
2022
2023
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
-0,2
-0,2
1,0
0,8
Konjunkturrensning
i) Outputgab
-1,4
-0,2
-0,7
1,8
1,7
1,8
2,4
2,7
2,6
2,2
2,5
2,4
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
0,75
1,01
0,74
0,98
0,73
0,98
0,74
0,98
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
-0,5
1,3
1,8
1,7
Selskabsskat
Faktisk provenu
2,6
2,5
0,1
3,3
2,4
0,9
2,9
2,3
0,6
2,7
2,5
0,2
Strukturelt provenu
3. Korrektion for selskabsskat
Registreringsafgift
Faktisk provenu
0,8
0,8
0,0
0,6
0,8
0,6
0,8
0,7
0,8
Strukturelt provenu
4. Korrektion for registreringsafgift
-0,2
-0,1
-0,1
Aktieskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
5. Korrektion for aktieskat
1,3
1,1
0,2
1,1
1,1
0,0
1,1
1,1
0,0
1,1
1,1
0,0
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
191
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0194.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2020-2022
Bilagstabel 8.3 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2020
Pct. af BNP
2021
2022
2023
192
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu
2,1
1,2
0,8
1,4
1,2
0,2
0,8
1,2
0,9
1,2
Strukturelt provenu
6. Korrektion for pensionsafkastskat
-0,5
-0,4
Nordsøprovenu
Faktisk provenu
0,0
0,1
0,0
0,0
0,1
0,0
0,2
0,0
0,2
Strukturelt provenu
7. Korrektion for nordsøprovenu
-0,1
-0,1
-0,1
Nettorenter og udbytter
Faktisk provenu
0,4
0,3
0,0
0,4
0,4
0,0
0,4
0,4
0,1
0,5
0,3
0,1
Strukturelt provenu
8. Korrektion for nettorenter og udbytter
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.
-1,1
-0,8
-0,6
-0,5
-1,5
-0,7
-0,6
-0,9
-0,7
-0,6
-0,6
-0,2
-1,1
-0,6
-0,6
-0,5
Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning
af strukturelt provenu, jf. bilagstabel 8.4
Strukturelt provenu
9. Korrektion for specielle budgetposter
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 8.4)
- Heraf covid-19-engangsforhold
-0,8
-1,6
0,9
-1,2
-1,6
0,5
-0,4
-0,4
0,0
-0,1
0,0
0,0
- Heraf engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne fe-
riepenge
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
0,5
-0,3
-0,2
-0,1
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0196.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0197.png
Bilag 8.3 Engangsforhold i
2020-2023
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Bilagstabel 8.4
Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
2020
2021
2022
2023
Pct. af BNP
Engangsforhold vedrørende covid-19
-0,4
0,0
0,0
0,1
-0,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
Udbetaling af efterlønsbidrag
-0,1
-0,1
0,0
-0,5
0,0
0,0
Ekstraordinære indtægter fra bo- og gaveafgiften som følge af
fremrykning af virksomhedsoverdragelser
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budget-
poster i alt
-0,3
-0,8
-0,1
-0,5
Øvrige korrektioner
Engangsforhold vedrørende covid-19
-1,6
-0,1
-1,2
-0,6
0,0
0,3
-1,6
-0,1
-0,8
-1,0
0,1
0,2
0,0
0,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
- Heraf som overførsler til husholdninger
- Heraf som subsidier
-0,1
-0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
- Heraf som offentligt forbrug
- Heraf som momsindtægter
- Heraf som tilbageløb via skatter
1)
- Heraf som bidrag til EU
-0,1
0,9
0,0
0,0
Engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne ferie-
penge
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i
faktisk saldo
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektioner vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
2)
Omregning til strukturelt BNP
Øvrige korrektioner i alt
-0,1
0,0
0,0
-0,1
0,0
-0,8
-1,2
-0,4
-0,1
Kl
1)
2)
au
Opgjort ekskl. engangsforhold vedrørende tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende
investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
195
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0198.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
199
200
201
202
202
203
204
205
206
207
207
208
208
209
210
211
211
212
213
215
216
217
218
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0200.png
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0201.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2021
2022
2023
2021
2022
2023
2021
2022
2023
Mia. kr.
1.206
612
Mængder, pct.
3,8
Priser, pct.
2,2
1,4
1,8
1,9
1,5
1,8
Privatforbrug
1.137
612
1.251
624
103
158
365
4,3
5,4
5,3
9,1
5,0
5,0
1,9
1,8
1,1
1,8
1,5
1,2
1,5
1,8
2,4
2,2
2,2
1,7
2,0
Offentligt forbrug
1)
-1,4
-2,5
3,9
4,7
2,3
0,0
2,3
5,4
3,5
4,9
2,8
-0,4
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
89
88
13,6
143
328
152
348
2,1
3,0
1,9
0,0
1,9
3,7
2,6
3,5
2,1
Erhvervsinvesteringer
Indenlandsk efterspørgsel
ekskl. lagerændringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk efter-
spørgsel
2.313
2.409
2.503
7,1
7,6
8,1
-0,3
4,7
3,7
4,4
5,2
3,9
2.320
1.425
3.745
1.273
2.472
318
2.417
1.488
3.905
1.328
2.577
326
2.511
1.529
4.040
1.375
2.665
337
1,6
7,4
3,8
7,2
2,1
1,8
1,9
Eksport af varer og tjenester
Samlet efterspørgsel
-1,0
0,7
-0,9
0,8
0,0
1,3
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
-0,6
1,4
2.153
1.449
2.538
2.251
1.545
2.641
2.328
1.630
2.726
3,8
4,8
2,9
3,7
2,0
2,5
2,4
0,5
1,6
2,8
1,4
2,9
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
Kl
au
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden, og inkl. afskrivninger. I 2021-2023 er den
offentlige forbrugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen
af de offentlige investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
199
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0202.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
2019
2,3
2,3
2,1
0,0
2020
0,5
0,7
0,9
0,0
2021
0,3
0,2
1,4
0,0
2022
0,5
0,8
1,7
0,0
2023
1,2
1,6
2,1
0,0
200
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Indskudsbevisrente
-0,4
-0,2
-0,7
-0,4
-0,6
-0,2
1,6
0,5
-0,4
-0,5
-0,6
-0,2
-0,5
-0,4
1,2
0,3
-0,5
-0,3
-0,5
-0,2
-0,5
-0,1
1,3
0,4
-0,5
-0,3
-0,6
-0,2
-0,4
-0,1
1,7
0,6
-0,2
-0,2
-0,5
-0,1
-0,2
0,0
1,9
0,7
Danmark
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
64,4
42,6
70,5
74,4
73,7
429,2
278,6
442,6
490,4
485,8
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
666,9
746,6
102,9
654,2
745,4
102,9
627,8
743,7
104,0
659,2
743,7
102,5
659,2
743,7
102,5
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
Realvækst, pct.
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
1,4
1,7
-8,5
-4,0
8,4
5,0
6,1
4,0
4,0
2,5
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
Kl
au
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 2. december 2021. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de
pengepolitiske renter er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og
markedsforventningerne. For pengemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene
udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige
realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligationsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til
henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente. Skøn for valutakurser
opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gennemsnitlige
værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af Det
Internationale Energiagentur, World Energy Outlook, oktober 2021, og futurespriser.
1)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor
vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2020.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse
landes andel af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2020.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, OECD Economic Outlook, December 2021
og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0203.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2019
1.000 personer
2020
2021
2022
2023
Kl
au
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæftigelse,
hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er
opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.
2)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
3)
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl.
arbejdsmarkedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
5.814
3.105
3.003
2.914
89
5.831
3.113
2.982
2.892
90
5.849
3.166
3.061
2.964
97
5.870
3.201
3.125
3.023
102
5.893
3.212
3.136
3.030
106
- Samlet beskæftigelse
- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked
1)
- Støttet beskæftigelse
2)
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
3)
- Nettoledige
104
132
120
107
78
67
77
67
86
95
- Uden for arbejdsstyrken
2.710
128
183
2.719
114
189
2.683
112
193
2.668
112
200
2.681
112
200
- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken
0
3
11
52
15
35
15
27
- Efterlønsmodtagere
46
48
- Personer under 15 år
955
989
440
951
971
467
946
959
441
942
947
454
938
955
471
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
201
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0204.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2019
1.000 personer
2020
2021
2022
2023
202
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv
3.003
1.583
192
311
2.982
1.562
195
304
3.061
1.609
204
305
3.125
1.663
208
314
3.136
1.671
210
317
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv
- Landbrug
68
70
70
70
70
- Offentlig sektor
830
833
853
850
849
Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2019
2020
2021
2022
2023
1.000 personer
Bruttoledighed
104
132
107
78
77
- pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
3,4
86
4,3
3,4
95
2,4
67
2,4
67
120
AKU-ledighed (pct.)
5,3
5,1
5,8
3,9
3.9
Kl
au
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Finansministeriet og Danmarks Statistik betyder, at
bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken opgøres til et lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0205.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2019
1.000 helårspersoner
2020
2021
2022
2023
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
71
80
34
102
84
78
23
59
74
24
58
74
24
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
85
24
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
4
3
2
1
1
Førtidspension
2)
Seniorpension
203
210
215
223
222
0
3
12
33
52
16
38
35
24
16
36
27
29
Ressourceforløb
Efterløn
38
46
36
48
Tidlig pension
Fleksydelse
0
3
3
0
3
3
0
3
2
3
2
3
2
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
4)
3)
59
50
16
13
76
51
18
12
71
48
16
11
66
48
16
63
49
17
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelse
5)
I alt
SU
9
8
621
322
943
674
318
992
651
317
968
639
317
956
631
318
949
I alt inkl. SU
Folkepensionister
1.145
2.088
89
1.124
2.116
90
1.109
2.077
97
1.095
2.052
102
1.106
2.056
106
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
6)
au
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
2.176
2.206
2.174
2.153
2.162
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af
kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er
omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af
sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der
er længere end 30 dage, samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i
løntilskud.
6)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob
.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Kl
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
203
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0206.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2020
Mia. kr.
521
2019
2020
2021
2022
2023
204
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på gruppe:
0,1
5,1
6,2
3,3
4,3
- Boliginvesteringer
129
4,7
10,1
10,1
9,1
6,2
5,0
2,6
6,0
3,9
2,1
- Offentlige investeringer
1)
83
-3,7
-0,6
1,7
-2,9
4,7
2,8
5,5
12,9
- Samlede erhvervsinvesteringer
309
2,0
3,0
1,3
3,7
- Bygge- og anlægsinvesteringer
91
11,9
- Materielle og immaterielle investeringer
218
-1,3
-1,5
Realvækst, pct.
1)
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af
de offentlige investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0207.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2019
Mia. kr.
2020
2021
2022
2023
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Vareeksport
Vareimport
810
705
105
780
675
105
870
810
912
831
940
848
Varebalance i alt
60
81
92
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
558
492
498
453
555
463
575
497
589
527
Tjenestebalance i alt
66
45
91
79
62
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
171
150
152
160
154
7,4
6,5
6,1
6,2
5,8
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
76
87
75
73
70
-13
-13
-18
-12
-16
-19
-13
-13
-21
-13
-12
-22
-13
-15
-22
EU-betalinger til Danmark, netto
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
Nettooverførsler fra udlandet i alt
33
39
29
26
20
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
204
190
181
186
174
8,8
8,1
7,3
7,2
6,5
Danmarks nettoaktiver over for udlandet
- Pct. af BNP
1.797
1.603
2.340
2.909
3.534
77,5
68,8
94,6
112,8
132,5
Kl
au
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
205
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0208.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2020
Mia. kr.
Eksport
2019
2020
2021
2022
2023
Realvækst, pct.
1)
2)
3)
Kilde:
206
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Varer i alt
780
125
605
7,7
2,2
-2,2
0,9
9,3
5,9
2,7
0,6
3,7
1,9
2,0
1,8
2,8
6,6
1,5
8,1
3,7
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
1)
Tjenester i alt
- Søtransport
10,4
-1,9
-9,8
10,3
50
-3,6
1,2
2,6
0,4
5,0
5,3
-4,1
9,8
5,0
498
237
234
-14,0
-4,9
-0,7
-9,2
3,7
-6,5
- Øvrige tjenester
I alt
-11,8
12,9
1.278
-7,0
5,4
Import
Varer i alt
675
2,4
3,5
5,5
-1,5
-7,3
-0,1
-2,2
-7,8
-4,1
10,9
3,4
3,9
3,8
2,1
7,6
4,9
2,1
3,0
2,2
1,3
5,9
3,5
- Landbrugsvarer mv.
85
9,9
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
2)
Tjenester i alt
I alt
459
130
453
11,7
-5,5
3,7
3,0
8,6
-3,1
5,2
1.128
Memo
Nominel vækst, pct.
10,3
Basisvareeksport
3)
758
8,9
-1,5
5,5
2,9
Eksportpriser
Varer i alt
Ændring, pct.
2,1
-
-
-
-0,2
5,8
2,2
-1,5
3,9
0,5
2,1
1,1
Tjenester i alt
I alt
17,0
-5,5
-1,0
-4,0
-0,9
7,4
Importpriser
Varer i alt
-
-
-
-0,3
6,1
2,3
-2,8
0,0
8,2
5,5
7,2
-0,8
-0,3
-0,6
-0,1
0,2
0,0
Tjenester i alt
I alt
-1,7
Kl
au
Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.
Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.
Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0209.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2020
Mia. kr.
Forbrug i alt
1.071
372
166
205
1,2
1,5
0,8
2,0
4,2
-1,3
6,1
4,0
7,9
0,8
2019
2020
2021
Realvækst, pct.
4,3
4,9
4,3
5,4
3,8
1,9
1,5
2022
2023
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Detailomsætning
-1,3
1,8
- Fødevarer m.m.
- Øvrige varer
Bilkøb
-0,4
3,0
6,7
-3,7
46
45
21
-6,4
15,3
Brændsel m.m.
-3,9
-0,8
1,4
1,4
-7,4
11,8
-6,4
-6,7
2,1
-0,6
-1,5
2,1
3,7
Benzin og lignende
Boligbenyttelse
-11,8
3,9
2,0
5,0
5,0
247
344
1,2
Øvrige tjenester
Turistudgifter
-11,4
-45,8
12,1
30,0
24
-0,4
20,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2019
2020
2021
2022
2023
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
111
193
185
161
154
au
0
23
35
39
58
96
111
171
120
150
138
121
120
- Ikke finansielle selskaber
- Finansielle selskaber
Kl
63
48
94
108
-13
51
-4
12
-5
1
Offentlig forvaltning og service
I alt
25
20
205
189
180
186
174
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo.
Nettofordringserhvervelsen i alt svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til
saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf. tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
207
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0210.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2020
Andel, pct.
BVT i alt
100
2,2
2,2
2,2
2,6
1,9
-2,4
-4,5
-1,8
-1,6
-1,9
2019
2020
2021
Realvækst, pct.
3,8
2,8
4,0
4,1
4,8
2,9
0,4
3,5
3,6
3,7
2,0
0,2
2,5
2,3
2,5
2022
2023
208
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Offentlig sektor
Privat sektor
21
79
79
68
Privat sektor ekskl. rå-
stofindvinding
Private byerhverv
1)
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.13
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 1997-2020
2019
2020
2021
2022
2023
Realvækst, pct.
Samlet
1,1
0,4
1,3
1,5
1,8
1,4
1,8
1,0
0,5
-0,7
-0,5
-0,9
-0,9
-0,4
0,9
1,8
0,2
2,1
2,0
2,2
Offentlig sektor
Privat sektor
-2,6
-0,3
1,3
1,6
1,5
1,1
1,2
1,1
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
1,5
1,4
Kl
au
Anm.: Timeproduktiviteten er bruttoværditilvækst i faste priser i forhold til det samlede antal præsterede timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0211.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2019
Realvækst, pct.
2020
2021
2022
2023
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
2,5
-0,2
3,1
2,7
2,3
Bidrag, pct.-point
Lønsum
3)
2,8
0,6
1,3
1,6
4,6
1,4
2,6
0,2
Indkomstoverførsler
Indkomstskatter
-0,4
-1,9
0,0
1,0
-0,9
1,3
0,0
-1,4
0,1
0,3
-2,3
0,2
-1,0
0,0
0,2
Nettorenteindkomst
Aktieudbytter
4)
-0,8
-0,5
0,1
0,3
-0,1
0,3
0,3
0,2
Pensionsbidrag
-1,4
0,3
1,3
-0,8
0,9
-0,4
0,4
0,3
Udbetalinger fra pensionsordninger
5)
Andet
6)
-0,3
Disponibel indkomst
2)
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).
Herunder selvstændige.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
209
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0212.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2019
Mia. kr.
2020
2021
2022
2023
210
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Disponibel bruttoindkomst
2)
Privatforbrug
1.135
1.080
113
-1
1.139
1.071
122
1.195
1.137
131
1.254
1.206
139
1.306
1.251
143
Bruttoinvesteringer
3)
Nettokapitaloverførsler
4)
4
4
9
21
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
5)
-59
-50
-68
-81
-67
58
73
23
103
35
120
39
125
58
Nettofordringserhvervelse
6)
-0
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
-5,2
-0,0
-4,4
2,0
-5,7
2,9
-6,5
3,1
-5,1
4,5
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel
mv. i enkeltmandsvirksomheder.
4)
Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve
til håndtering af særlige udfordringer i lyset af COVID-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af
efterlønsbidrag.
5)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p).
6)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
2)
3)
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0213.png
Bilagstabeller
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
2019
Pct.
2020
2021
2022
2023
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige.
For den private sektor er lønstigningstakterne i 2019-2020 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk
Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik. For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret
på en sammenvejning af Danmarks Statistiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der
udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de
overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af
skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt
og privat ansatte kan ikke sammenlignes.
1)
For satsreguleringsprocenten fremgår de bekendtgjorte satsreguleringsprocenter for 2019-2022, mens 2023 er et
skøn baseret på den skønnede lønstigningstakt i den private sektor i 2021.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
3,0
4,7
4,8
10,4
3,3
3,9
2,8
2,1
Boliginvesteringer, realvækst
10,1
9,1
Ændring i prisen
1)
på omsatte enfamiliehuse
1)
Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2019
2020
2021
2022
2023
Lønkvoter, pct.
Private erhverv
57,2
63,0
57,8
63,8
57,8
63,7
57,3
63,1
57,9
63,6
Hele økonomien
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
Offentlig sektor
2,5
1,9
2,9
3,4
3,4
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
- Budgetvirkning
2,2
1,8
2,0
2,5
2,5
2,0
-
-
-
1,3
2,0
2,0
1,2
2,7
2,6
Satsreguleringsprocent1)
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
211
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0214.png
Bilagstabeller
Tabel B.18
Prisudvikling og forklarende faktorer
2019
Ændring, pct.
2020
2021
2022
2023
212
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Nettoprisindeks
0,9
0,4
0,0
0,4
0,3
2,4
2,4
2,0
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
Forbrugerprisindeks
-0,1
0,8
0,7
-0,6
1,8
1,8
-0,2
2,2
2,2
-0,2
1,8
1,8
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen.
Udviklingen i prisen på afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om
afgiftsniveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0215.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2019
Mia. kr.
2020
2021
2022
2023
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Offentligt forbrug
Overførsler
1)
557,7
365,2
75,0
17,0
38,0
71,8
574,5
385,9
83,0
12,7
73,7
89,9
612,2
387,3
88,9
20,2
61,2
611,8
384,7
88,3
15,0
42,5
85,8
624,1
394,2
102,5
13,4
42,4
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
102,0
99,0
1.124,5
1.219,7
1.271,9
1.228,2
1.275,7
Personskatter mv.
4)
487,4
100,8
63,4
72,7
509,0
105,9
48,2
61,1
518,2
111,5
35,8
81,9
522,7
113,0
19,6
76,0
543,3
117,8
23,1
74,2
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
222,7
145,0
4,5
230,5
144,6
4,0
245,5
146,9
2,2
253,8
146,4
1,0
264,7
148,8
1,0
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
24,1
18,9
27,0
22,7
23,1
Øvrige indtægter
Told mv. til EU
6)
101,1
-3,1
96,3
-3,1
101,5
-3,4
101,6
-3,6
103,7
-3,7
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
1.218,7
1.215,5
-4,3
-6,1
1.267,1
-4,8
-6,7
1.253,1
1.295,9
20,2
-9,6
94,2
-7,1
25,0
-7,7
Offentlig primær saldo
8)
87,1
-10,4
-11,5
17,2
10,6
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
213
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0216.png
Bilagstabeller
1)
214
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg,
befordring mv.
2)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland,
udviklingsbistand samt bidrag til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her
beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug –
herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser –
henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift
samt andre personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler
fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag
til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i
forbindelse med olie- og gasindvindingen i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet
henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del af
de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er
modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0217.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
2019
364,6
222,7
2020
372
230,5
2021
389
245,5
2022
396,6
253,8
2023
409,8
264,7
18
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
20,3
69
18,7
68,8
37,3
15,8
71,6
37,2
16,6
67,2
35,2
66,9
34,2
- Energi (inkl. PSO)
- Miljø
38,3
3,3
3,5
3,8
3,8
3,8
- Nydelsesmidler
- Øvrige
11,6
15,9
30,6
12,6
15,4
31,6
13,6
17,1
32,6
10,5
17,6
32,9
10,7
18,2
33,7
4
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
3,8
3,8
3,9
3,9
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
18,2
18,7
19,5
22,1
22,5
719,3
463,2
163,3
143,4
720,3
486,8
172,2
151,5
742,6
496,4
178,7
156,1
725,6
501,7
179,7
157,9
752,9
522,8
187,4
164,5
- Bundskat
- Topskat
17,6
0
18,4
0
20,2
0
19,4
0
20,5
0
- Sundhedsbidrag
- Begrænset skattepligtige
2,3
2,3
2,3
2,4
2,5
- Kommuneskat i alt
247,6
262,6
15
37
269,6
272
284,3
- Ejendomsværdiskat
14,8
37,6
63,4
72,7
13,8
34,3
35,8
81,9
13,9
36
14,1
36,9
23,1
74,2
- Øvrige kildeskatter
2)
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
48,2
61,1
19,6
76
- Andre personlige skatter
- Medielicens
8,2
3,5
7,4
8,3
2,7
7,3
8,3
1,2
7,5
7,8
0
7,3
0
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
7,5
7,8
100,8
1
105,9
111,5
1
6
113
117,8
1
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
3)
Kapitalskatter
1,4
6,7
3,1
1.103,40
2.329,60
47,4
1
8,6
3,1
1.096,60
2.318,00
47,3
5,7
3,6
1.132,40
2.577,00
43,9
5,5
3,7
1.172,80
2.665,30
44
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
3,4
1.142,00
2.471,70
46,2
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
215
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0218.png
Bilagstabeller
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2019-2020. For 2021-
2023 benyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
3)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
216
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2019
2020
2021
2022
2023
2019
2020
2021
2022
2023
Mia. kr.
Pct.
December 2017
Maj 2018
1010,5
1005,3
1008,0
1013,2
1005,7
1006,3
1008,8
1010,7
1007,3
1006,8
1006,8
1006,8
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,0
2,5
2,9
3,5
4,0
4,2
4,5
4,7
4,3
4,3
4,3
4,3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
August 2018
December 2018
August 2019
1045,9
1033,8
1035,9
997,6
3,2
2,8
2,9
December 2019
Maj 2020
1073,4
1042,7
1044,9
1070,7
1070,3
1075,5
1094,1
3,6
4,5
-1,1
4,3
5,6
5,3
5,1
5,7
August 2020
1054,6
1063,6
1060,5
1058,3
1064,4
-0,9
0,7
0,9
1,6
2,8
December 2020
Maj 2021
1087,2
1085,6
1081,7
1104,2
1,5
1,4
0,6
0,9
August 2021
December 2021
1153,8
4,5
Kl
au
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende
års skattegrundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0219.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2019
Mia. kr.
2020
2021
2022
2023
Kl
au
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg,
befordring mv.
Anm.: Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
14,6
24,4
21,2
26,3
17,6
27,9
12,5
28,3
12,5
29,9
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
0,7
0,7
0,5
0,3
0,3
Førtidspension
2)
41,9
44,1
45,8
47,2
47,6
Ressourceforløb
Efterløn
6,7
8,2
0,8
6,3
8,5
0,6
5,6
9,1
0,5
6,4
5,9
0,4
6,3
4,7
0,4
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
11,9
11,1
15,1
14,7
21,6
20,7
14,1
12,0
15,4
14,8
25,2
20,9
14,7
11,8
15,7
14,9
24,4
21,0
13,1
11,9
15,8
14,9
29,1
21,5
12,5
12,3
16,2
15,1
30,5
22,1
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
142,5
144,9
146,4
146,2
151,8
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
30,2
31,5
33,7
37,9
39,6
365,2
192,5
171,8
385,9
210,2
189,3
387,3
209,5
188,5
384,7
207,3
185,9
394,2
210,3
188,2
I alt ekskl. folkepension og øvrige
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
217
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0220.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Maj
2020
2020
Aug.
2020
Dec.
2020
Maj
2021
Aug.
2021
Dec.
2021
Kl
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
218
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
BNP (realvækst, pct.)
-5,3
146
-4,5
147
-3,8
133
-2,7
133
-2,1
133
-2,1
132
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
0,2
0,3
0,5
0,4
0,4
0,4
130
125
-88
162
-81
181
-27
192
-14
190
-4
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2021
-160
BNP (realvækst, pct.)
4,0
4,2
2,8
2,4
3,8
3,9
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
138
138
126
122
114
107
1,2
1,2
1,2
1,1
1,3
1,8
162
-43
133
-56
160
-31
160
-74
165
-47
181
-5
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2022
BNP (realvækst, pct.)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3,1
3,6
2,8
2,8
78
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
119
115
104
1,6
1,5
1,5
2,2
187
-39
182
-16
175
186
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2023
10
25
BNP (realvækst, pct.)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,1
77
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
1,8
174
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
20
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
Kl
au
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Økonomisk Redegørelse, december 2021
2504035_0222.png
Kl
au
d. su
17 ler
.1 et
2. in
21 dt
il
kl fr
. 8 ed
.0 ag
0
fm.dk
Økonomisk Redegørelse
December 2021