FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 52
Offentligt

December 2021

— 8/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Studenters overgang

fra gymnasium til

videregående uddannelse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

8/2021

Beretning om

studenters overgang fra

gymnasium til videre-

gående uddannelse

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-741-5

ISBN online 978-87-7434-743-9

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om studenters overgang fra gymnasium

til videregående uddannelse

Ifølge gymnasieloven skal gymnasierne først og fremmest forberede ele-

verne til videregående uddannelse. Overgangen fra de gymnasiale til de

videregående uddannelser har imidlertid været faldende for alle studen-

terårgange de sidste 10 år. I reformen af de gymnasiale uddannelser fra

2017 er ét af målene således, at en større andel af de studerende skal på-

begynde en videregående uddannelse. Det fremgår også af reformen, at

Børne- og Undervisningsministeriet fra 2017 årligt skal gennemføre et sam-

let kvalitetstilsyn med alle de 4 gymnasieuddannelser: stx, hf, hhx og htx.

Statsrevisorerne konstaterer, at antallet af elever, der påbegynder en gym-

nasial uddannelse, har været forholdsvist stabilt siden 2014, at antallet af

elever, der gennemfører, er steget med knap 5 %, og at statens udgifter

pr. studerende har været faldende. Statens udgifter var i 2020 ca. 11,8

mia. kr. Samtidig er den pris, som staten betaler pr. student, der overgår

til en videregående uddannelse, steget med 12 % i perioden 2014-2017.

Denne beretning handler om, hvor omkostningseffektive gymnasierne

har været i perioden 2014-2017, dvs. hvad det har kostet staten pr. stu-

dent, som er overgået fra gymnasiet til en videregående uddannelse.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at gymnasierne ikke ind-

frier gymnasielovens formål, idet de ikke har fået flest mulige

studerende til at overgå til en videregående uddannelse i perioden

2014-2017. Hvis alle gymnasier havde været lige så omkostnings-

effektive som de mest omkostningseffektive og sammenlignelige

gymnasier, kunne mindst 6.300 flere studenter have overgået til en

videregående uddannelse for det samme taxametertilskud.

Statsrevisorerne finder det også utilfredsstillende, at omkostningsef-

fektiviteten er faldet på 37 % af gymnasierne. På disse gymnasier er

den pris, som staten betaler pr. student, der overgår til en videregå-

ende uddannelse, således steget.

10. december 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder, at Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn

ikke har været tilstrækkeligt effektivt og målrettet de gymnasier, der

har vedvarende problemer med lav overgangsfrekvens til de videre-

gående uddannelser.

Statsrevisorerne skal fremhæve disse undersøgelsesresultater:

•

Rigsrevisionens sammenligning af ensartede gymnasier viser et uind-

friet forbedringspotentiale på 6 % for at øge antallet af overgåede stu-

denter for det samme taxametertilskud.

Der er stor forskel på den pris, som staten i perioden 2014-2017 har

betalt pr. overgået student, på de forskellige gymnasier. På den stør-

ste uddannelse, stx, var prisen på de mest omkostningseffektive gym-

nasier i gennemsnit 334.000 kr., mens den på de mindst omkostnings-

effektive gymnasier var 511.000 kr.

Gymnasier med det største forbedringspotentiale er: mindre og mel-

lemstore gymnasier, gymnasier med hf-uddannelsen, gymnasier i ud-

kantsområder og gymnasier, der har et elevgrundlag med svagere so-

cioøkonomisk baggrund.

Det er særligt hf-gymnasierne, som har studenter med lav overgang

til videregående uddannelser.

15 % af gymnasierne har forbedret omkostningseffektiviteten i perio-

den 2014-2017.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ført tilsyn med alle 4 gym-

nasieuddannelser i perioden 2017-2020, selv om det var et krav i gym-

nasiereformen. Fx var hverken hhx eller htx udtaget til tilsyn i 2019.

Børne- og Undervisningsministeriet kan effektivisere sit tilsyn ved at

afkorte tidshorisonten for tilsynet, så der ikke kun ses på lav over-

gangsfrekvens efter 27 måneder, men også på lav overgangsfrekvens

efter 3, 6, 9 eller 15 måneder.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 9

2. Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående

uddannelse efter gymnasiet .................................................................................................. 15

2�½1. Udviklingen i statens omkostninger pr. student overgået til en

videregående uddannelse .......................................................................................................... 16

2�½2. Sammenligning af gymnasierne efter karakteristika ..................................................... 21

3. Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på

gymnasierne ............................................................................................................................... 27

3�½1. Udviklingen i overgangsfrekvens på tværs af uddannelserne ................................... 28

3�½2. Børne- og Undervisningsministeriets metode for screening af gymnasier

til tilsyn ................................................................................................................................................. 29

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 39

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 78

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 20. Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Christine Antorini: oktober 2011 - juni 2015

Ellen Trane Nørby: juni 2015 - november 2016

Merete Riisager: november 2016 - juni 2019

Pernille Rosenkrantz-Theil: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Børne- og Undervisnings-

ministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, i hvilket omfang gymnasierne lykkes med at få flest

mulige studenter til at overgå til en videregående uddannelse efter gymnasiet. Gym-

nasiernes opgave er ifølge gymnasielovens § 1 (lovbek. nr. 1375 af 24. juni 2021 om de

gymnasiale uddannelser) først og fremmest ”at

forberede eleverne til videregående

uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gen-

nem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mel-

lem fagene”.

Det fremgår desuden af aftalen om gymnasiereformen fra 2016, at ”det

skal være tydeligt, at de gymnasiale uddannelser først og fremmest er studieforbere-

dende uddannelser beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre”.

Overgangen fra de gymnasiale til de videregående uddannelser har imidlertid været

faldende de sidste 10 år. Det gælder både den direkte overgang (3 måneder efter stu-

dentereksamen) og den mere langsigtede overgang (henholdsvis 27 og 39 måneder

efter studentereksamen). Figur 1 viser andelen af en studenterårgang, som er overgå-

et til en videregående uddannelse henholdsvis 3, 27 og 39 måneder efter studenter-

eksamen i perioden 2009-2019.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Andelen af en studenterårgang, som overgår til videregående uddan-

nelser henholdsvis 3, 27 og 39 måneder efter studentereksamen i

perioden 2009-2019

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

3 måneder

27 måneder

39 måneder

Note: Bemærk, at y-aksen slutter ved 80 %. Der findes overgangsdata på uddannelsesstatistik.dk efter 3 må-

neder for perioden 2009-2019, overgangsdata efter 27 måneder for perioden 2009-2017 og overgangs-

data efter 39 måneder for perioden 2009-2016.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Overgangsfrekvens

Overgangsfrekvens til videre-

gående uddannelse efter gym-

nasiet opgøres som andelen

af studenter, der er på en vi-

deregående uddannelse på

tælletidspunktet (fx 27 måne-

der efter studentereksamen).

Omkostningseffektivitet

Det fremgår af figur 1, at overgangen til videregående uddannelse har været faldende

både efter 3, 27 og 39 måneder for alle studenterårgangene 2011-2019. Ser man på

overgangen

direkte

efter gymnasiet (dvs. efter 3 måneder), var kun 12 % af studenter-

ne fra 2019 i gang med en videregående uddannelse i oktober samme år. Det er den

laveste andel i årtier, jf. ”Rekord få studenter læser videre med det samme”, Danmarks

Statistik, Bag Tallene 2019.

Med udgangspunkt i udviklingen i overgangen fra de gymnasiale til de videregående

uddannelser (herefter overgangsfrekvensen) for hele den gymnasiale sektor under-

søger vi i denne beretning gymnasiernes omkostningseffektivitet, dvs. hvad det kos-

ter staten pr. student, der overgår fra gymnasiet til videregående uddannelse. Vi bru-

ger i undersøgelsen data for overgangen fra gymnasial uddannelse til videregående

uddannelse 27 måneder efter studentereksamen, da det er det måletidspunkt, som

Børne- og Undervisningsministeriet bruger i sit tilsyn med gymnasierne. Dog har vi

gennemført supplerende analyser af bl.a. overgang efter 39 måneder, som beskrives

i bilag 1.

2. Børne- og Undervisningsministeriet har ressortansvaret for gymnasierne og for im-

plementeringen af eventuelle reformer på området. Gymnasielovens § 70 beskriver, at

børne- og undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med

undervisning, prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at mi-

nisteren også har ansvaret for, at gymnasierne lever op til deres formål, der som nævnt

ifølge loven først og fremmest er at forberede eleverne til videregående uddannelse.

Omkostningseffektivitet må-

les i denne undersøgelse som

statens omkostninger til ud-

dannelse af studenter, der

overgår til en videregående

uddannelse efter studenter-

eksamen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Introduktion og konklusion |

Selv om gymnasierne er statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, der

er adskilt fra staten, så har ministeren ansvaret for at sikre, at de statslige midler til

gymnasierne anvendes økonomisk hensigtsmæssigt. Det er således ministeriets an-

svar – i samarbejde med gymnasierne og i kraft af ministeriets tilsynsforpligtelse – at

sikre den højest mulige overgangsfrekvens.

Som nævnt bruger vi i denne undersøgelse data om overgangen fra gymnasial uddan-

nelse til videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Det betyder,

at vi inddrager studenterårgangene 2014, 2015, 2016 og 2017. Først i slutningen af

2021 foreligger der data om overgangen 27 måneder efter studentereksamen for stu-

denterårgangen 2018, der herefter skal bearbejdes, og som derfor ikke kan nå at blive

medtaget i denne undersøgelse.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministeri-

et har sikret, at gymnasierne har opnået den højest mulige overgangsfrekvens for det

tildelte statslige taxametertilskud. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Har gymnasierne fået flest mulige studenter over på en videregående uddannelse?

Har Børne- og Undervisningsministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med gymna-

siernes overgangsfrekvens?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i marts 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at gymnasierne har op-

nået den højest mulige overgangsfrekvens for det tildelte taxametertilskud.

Konsekvensen er, at de gymnasiale uddannelsers formål som forberedelse

til videregående uddannelse ikke er indfriet.

Gymnasierne har ikke fået flest mulige studenter fra studenterårgangene 2014-

2017 over på en videregående uddannelse. Gymnasierne kunne for det samme ta-

xametertilskud samlet set have fået mindst 6.300 flere studenter fra årgangene

2014-2017 til at overgå til en videregående uddannelse

Rigsrevisionens sammenligning af gymnasier med ensartede karakteristika viser, at der

er et uindfriet potentiale, svarende til knap 6 %, for at øge antallet af overgåede studen-

ter for det tildelte taxametertilskud. De gymnasier, som har det største forbedringspo-

tentiale set i forhold til det samlede antal studenter, er mindre og mellemstore gymna-

sier, gymnasier med hf-uddannelsen, gymnasier i udkantsområder og gymnasier, som

har et elevgrundlag med en svagere socioøkonomisk baggrund.

Undersøgelsen viser desuden, at den pris, som staten betaler pr. overgået student fra

gymnasierne, samlet set er steget med 12 % i perioden 2014-2017, når antallet af over-

gåede studenter vægtes for den ændring, der er sket i elevgrundlaget. Omkostningsef-

fektiviteten er i samme periode faldet på mere end hvert tredje gymnasium (37 %). Det

er således blevet dyrere for staten at få en overgået student på disse gymnasier. Der er

samtidig stor forskel på den pris, som staten betaler for en overgået student, på de for-

skellige gymnasier.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ført et tilfredsstillende tilsyn med gym-

nasiernes overgangsfrekvens for studenterårgangene 2014-2017

For det første fanger tilsynet ikke alle de gymnasier, som har vedvarende problemer

med overgangsfrekvensen. Samtidig udtages de samme gymnasier til tilsyn år efter år,

hvilket peger på, at tilsynet ikke har den ønskede effekt.

For det andet har Børne- og Undervisningsministeriet ikke ført tilsyn med overgangs-

frekvensen på alle gymnasiale uddannelser hvert år i perioden 2017-2020, til trods for

at dette er et krav i gymnasiereformen.

Undersøgelsen viser desuden, at processen for tilsynet kan afkortes ved at anvende

data med en kortere tidshorisont som grundlag for tilsynet, idet flertallet af stx-gym-

nasier og hf-gymnasier med lav overgangsfrekvens efter 27 måneder også har haft lav

overgangsfrekvens efter 3, 6, 9 og 15 måneder. Disse uddannelser dækker hovedpar-

ten af de studenter, som uddannes fra gymnasierne hvert år.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

Formålet med gymnasierne

4. Flere og flere unge har hvert år siden midten af 1970’erne valgt

gennemført en

gymnasial uddannelse. Denne udvikling er fortsat i det nye årtusinde, og siden 2014

har gymnasierne hvert år uddannet 45.500-48.500 studenter fra de almengymnasi-

ale uddannelser, stx og hf, og de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx.

Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til videregående

uddannelse, idet gymnasielovens § 1 foreskriver, at: ”Formålet

med uddannelserne

omfattet af denne lov

[stx, hf, hhx og htx]

er at forberede eleverne til videregående

uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gen-

nem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet

mellem fagene.”

Gymnasiernes opgave er således ikke kun at uddanne studenter,

men at forberede dem til at gå videre i uddannelsessystemet efter studentereksa-

men. Denne forberedelse inkluderer desuden, at gymnasierne har et dannelsesper-

spektiv og sørger for, at eleverne udvikler faglig indsigt og studiekompetence.

I 2020 valgte 73 % af de unge, der afsluttede 9. eller 10. klasse, en gymnasial uddan-

nelse. Figur 2 viser, at størstedelen af de elever, som påbegyndte en gymnasial uddan-

nelse (53 %), startede på en stx-uddannelse, mens 20 % startede på hhx, 18 % på hf

og 9 % på htx.

Samtidigt afsluttede 82 % af de unge, der 2-4 år tidligere havde påbegyndt én af de 4

uddannelser, gymnasiet i 2020. Den største gennemførelsesprocent findes blandt de

studerende på hhx (87 %), mens den laveste findes blandt hf-studerende, hvor 70 %

”fik hue på” i 2020.

De 4 gymnasiale uddan-

nelser

Stx

(almen studentereksamen)

(højere forberedelseseksamen)

Hhx

(højere handelseksamen)

Htx

(højere teknisk eksamen).

Erhvervsfaglig studenter-

eksamen siden 2014

De første studenter fra den

nye uddannelse eux (erhvervs-

faglig studentereksamen) af-

sluttede deres uddannelses-

forløb i 2014. I 2017 var der

næsten 2.500 eux-studenter

på landsplan. Eux er ikke om-

fattet af gymnasieloven og

indgår derfor ikke i denne un-

dersøgelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Introduktion og konklusion

Figur 2

Tilgang til og andel fuldførte på gymnasiale uddannelser samt overgang fra gymnasial og videre-

gående uddannelse i skoleåret 2020/21

52.500

Tilgang til en gymnasial

uddannelse i 2020/21

47.200

Antal studenter fra gymnasiale

uddannelser i 2020/21

29.200

Overgang fra gymnasial til

videregående uddannelse

27 måneder efter afslutning af gymnasiet

HTX

84 %

70 %

STX

87 %

80 %

68 %

61 %

50 %

74 %

HHX

20 %

53 %

18 %

STX

HHX

HTX

STX

HHX

HTX

Antallet er afrundet til nærmeste 100.

De seneste overgangstal efter 27 måneder dækker studenter, som afsluttede gymnasiet i 2017.

Note: Kun ordinære gymnasiale uddannelser indgår. Tilgangen til de gymnasisale uddannelser omfatter udelukkende elever, som er tilgået fra 9. og

10. klasse. Andelen af studerende, som har afsluttet gymnasiet i 2020, er for hf beregnet som forskellen mellem tilgangen i skoleåret 2017/18 og

fuldførelse i skoleåret 2019/20. For hhx, htx og stx er beregningen baseret på forskellen mellem tilgangen i skoleåret 2016/17 og fuldførelse i

skoleåret 2019/20.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

65 % af studenterne var i gang med en videregående uddannelse i 2020, 27 måneder

efter de afsluttede gymnasiet. Det fremgår af figur 2, at det primært er studenter fra

htx, der vælger at læse videre (74 %), mens hf var den uddannelse, hvor den laveste

andel af studenter læste videre (50 %).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Introduktion og konklusion |

5. I denne beretning undersøger vi, om gymnasierne har indfriet deres formål om at få

så mange studenter som muligt over på videregående uddannelser. Børne- og Under-

visningsministeriet har oplyst, at opfyldelsen af formålet med gymnasieloven ikke ale-

ne kan måles på, hvor mange studenter der er overgået til videregående uddannelse

på et givet tidspunkt. I forhold til formålet om ”at

forberede eleverne til videregående

uddannelse”

er andre indikatorer såsom faglige resultater ved de gymnasiale uddan-

nelser og fastholdelse og fuldførelse på de videregående uddannelser ifølge ministe-

riet mindst lige så centrale i forhold til at vurdere, i hvilket omfang formålet med de

gymnasiale uddannelser opfyldes.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet belyser Rigsrevisionens undersøgelse der-

for ikke alle aspekter af gymnasiernes arbejde med at forberede eleverne til videre-

gående uddannelse. Rigsrevisionen konstaterer, at når gymnasiernes overordnede

formål afspejles i den politiske aftale bag gymnasiereformen fra 2016 som: ”det

skal

være tydeligt, at de gymnasiale uddannelser først og fremmest er studieforbereden-

de uddannelser beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre på erhvervs-

akademi-, professionsbachelor og universitetsuddannelser”,

og da reformen desu-

den rummer særlige initiativer til at klæde eleverne bedre på til overgangen til en vi-

deregående uddannelse, må formålet med gymnasiernes arbejde (overordnet set)

kunne måles ved netop andelen af studenter, der overgår til videregående uddannel-

se efter gymnasiet.

Udvikling i statens udgifter til gymnasierne samt studenternes over-

gang

Målsætninger for videre-

gående uddannelser

6. Antallet af elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, har været forholds-

vist stabilt siden 2014. Antallet af elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse,

har til gengæld været svagt stigende, så mens der var 45.500 studenter fra gymnasi-

erne i 2014, var antallet 47.200 i 2020. Dette svarer til en stigning på knap 5 %. Sta-

tens udgifter til den gymnasiale sektor har i samme periode været faldende og var i

2020 næsten 11,8 mia. kr. (10,2 mia. kr. for offentlige gymnasier), jf. tabel 1.

Frem til 2018 var der en mål-

sætning på Uddannelses- og

Forskningsministeriets områ-

de om, at 60 % af en ungdoms-

årgang skulle gennemføre en

videregående uddannelse.

Det mål blev indfriet og er-

stattet af nye mål vedrørende

kvalitet i uddannelsen, herun-

der at nyuddannede fra vide-

regående uddannelser skulle i

job hurtigere, og at de videre-

gående uddannelser skulle

forberede de studerende til et

arbejdsmarked under foran-

dring.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Introduktion og konklusion

Tabel 1

Nøgletal for den gymnasiale sektor i perioden 2014-2020

2014

Udbetalt tilskud til gymnasiale uddannelser

(2021-priser), mio. kr.

Udvalgte taxameterudgifter til offentlige

gymnasier

, mio. kr.

Tilgang til gymnasiale uddannelser, antal elever

Antal studenter fra gymnasiale uddannelser

Antal studenter overgået til videregående

uddannelse efter 27 måneder

(overgangs-

frekvens)

2015

13�½071

10�½953

58�½124

45�½691

30�½525

(67 %)

2016

12�½886

10�½725

59�½198

46�½276

30�½483

(66 %)

2017

12�½555

10�½508

57�½797

45�½491

29�½218

(65 %)

2018

12�½318

10�½526

55�½649

46�½834

2019

11�½908

10�½275

53�½941

48�½427

2020

11�½788

10�½229

55�½189

47�½213

13�½331

11�½128

57�½208

45�½499

31�½030

(68 %)

Opgørelsen omfatter kun stx, hf, hhx og htx, men både offentlige og private gymnasier.

Opgørelsen viser summen af følgende underkonti på finansloven: 20.41.01.10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter, 20.41.01.20. Taxametertil-

skud til fællesudgifter, 20.41.01.25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud, 20.41.05.10. Særtilskud til erhvervsgymnasiale uddannelser,

20.42.02.10. Taxametertilskud til undervisningsudgifter, 20.42.02.20. Taxametertilskud til fællesudgifter, 20.42.02.25. Aktivitetsbestemte byg-

ningstaxametertilskud, 20.42.04.25. Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud, 20.42.05.10. Særtilskud til almengymnasiale uddannelser. De

årlige udgifter dækker alle årgangene på de flerårige gymnasiale uddannelser og kan dermed ikke tolkes som udgifter til den enkelte studenterår-

gang.

Overgået til videregående uddannelse er studenter, som er i gang med eller har afsluttet en videregående uddannelse 27 måneder efter afslutning

af gymnasiet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af finanslove og data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår også af tabel 1, at mens antallet af studenter har været svagt stigende si-

den 2014, er andelen af studenter, som overgår til videregående uddannelse efter stu-

dentereksamen, faldet. Således overgik 68 % af studenterne fra 2014 til en videregå-

ende uddannelse 27 måneder efter afsluttet studentereksamen, mens andelen i 2017

er 65 %.

Andelen af studenter, der ikke er i gang med en uddannelse (hverken videregående

eller anden) 27 måneder efter studentereksamen, har været stigende fra 22 % for stu-

denterne fra 2014 til næsten 27 % for studenterne fra 2017, jf. bilag 1, supplerende ro-

busthedsanalyser.

7. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at der er flere mulige strukturelle

forhold, som kan påvirke studenternes overgang. Rigsrevisionen er enig i, at struktu-

relle forhold kan påvirke studenternes overgang til videregående uddannelse. Der er

derfor i beretningens analyser taget højde for karakteristika ved studenterne og de

enkelte gymnasier. Derudover er der foretaget en række robusthedstests for at un-

dersøge, om de strukturelle forhold, som ministeriet har oplyst kan påvirke studenter-

nes overgang, har betydning for resultaterne af vores analyser. Resultaterne af ro-

busthedstestene beskrives i bilag 1.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Introduktion og konklusion |

Gymnasiereformen fra 2016

8. Gymnasiereformen fra 2016 fremhæver, at de gymnasiale uddannelser er studie-

forberedende og beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre på erhvervs-

akademiuddannelser, professionsbachelorer og universitetsuddannelser. Børne- og

Undervisningsministeriet har oplyst, at der i gymnasiereformen indgår et retningsgi-

vende mål om, at en større andel af studenterne skal påbegynde en videregående

uddannelse, og at det er politisk vedtaget, at opfølgningen på nationalt niveau base-

res på en målsætning om en kontinuerlig positiv udvikling og/eller fastholdelse af po-

sitivt niveau i overgangsfrekvensen på de enkelte gymnasier. Ministeriet har endvi-

dere oplyst, at der i dag ikke er en politisk målsætning om, hvor mange unge der skal

have en videregående uddannelse, eller hvor hurtigt de unge skal overgå til videre ud-

dannelse efter studentereksamen. Der foreligger således ifølge ministeriet ikke et

succeskriterium for, hvad en tilfredsstillende overgangsfrekvens er (fx i form af en

målsætning om en bestemt procentsats af overgåede studenter). De gymnasiale in-

stitutioner skal endvidere sætte egne mål for deres kvalitetsudvikling, jf. gymnasielo-

vens § 71. Målene skal udfolde og konkretisere de nationale retningsgivende mål, så

institutionerne opnår de bedst mulige resultater i forhold til elevernes faglige niveau,

elevernes trivsel samt overgang til videregående uddannelse. Institutionerne forplig-

tes til skriftligt at følge op herpå via årlige selvevalueringer og opfølgningsplaner.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministeri-

et har sikret, at gymnasierne har opnået den højest mulige overgangsfrekvens for det

tildelte statslige taxametertilskud. Vi ser i undersøgelsen på studenterårgangene fra

2014-2017 og besvarer formålet ud fra følgende 2 kriterier:

•

Har gymnasierne fået flest mulige studenter over på en videregående uddannelse?

Har Børne- og Undervisningsministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med gymna-

siernes overgangsfrekvens?

Vi har undersøgt studenternes overgang fra gymnasierne ud fra følgende 2 spørgsmål:

Har de enkelte gymnasier som minimum haft en stabil udvikling i den pris, som sta-

ten betaler pr. student, der er overgået til videregående uddannelse (omkostnings-

effektiviteten), for studenterårgangene 2014-2017?

•

Har der været et potentiale for at øge antallet af studenter, som overgår til videre-

gående uddannelse målt 27 måneder efter studentereksamen, når gymnasier med

ensartede forudsætninger sammenlignes (benchmarking)?

•

Ovenstående spørgsmål belyser, hvordan statens omkostninger til overgåede studen-

ter har udviklet sig over tid og på tværs af gymnasierne. Vi beregner forbedringspo-

tentialet ved at undersøge, om det for studenterårgangene 2014-2017 har været mu-

ligt for staten at få flere overgåede studenter for det taxametertilskud, som gymnasi-

erne er blevet tildelt, og dermed få en højere overgangsfrekvens.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Introduktion og konklusion

Vi har undersøgt Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn ud fra følgende 2 spørgs-

mål:

Har Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at tilsynet på gymnasieområdet i

praksis tilrettelægges, så gymnasier med den laveste overgangsfrekvens udtages

til tilsyn?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at tilsynet har den ønskede effekt,

så de gymnasier, der udtages til tilsyn og har problemer med overgangsfrekvens,

får en forbedret overgangsfrekvens i årene efter tilsynet?

•

10. Undersøgelsens revisionskriterier er baseret på gymnasieloven og tager udgangs-

punkt i Børne- og Undervisningsministeriets ansvar for at føre tilsyn med gymnasier-

ne, herunder om de lever op til deres formål. Desuden udspringer kriterierne af § 3 i

rigsrevisorloven og budgetvejledningens pkt. 2.2.3, der begge tydeliggør, at bevillinger

skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at der ved

disponeringen skal udvises skyldige økonomiske hensyn.

Undersøgelsens centrale begreber

overgangsfrekvens

omkostningseffektivitet

defineret i boks 1.

Boks 1

Definition af overgangsfrekvens og omkostningseffektivitet

Overgangsfrekvens

til videregående uddannelse efter studentereksamen er andelen af et gymnasiums studenter, der over-

går til en videregående uddannelse efter gymnasiet. Overgangsfrekvensen er et udtryk for andelen af studenter, som er på

eller har afsluttet en videregående uddannelse på tælletidspunktet (fx 27 måneder efter studentereksamen).

Omkostningseffektivitet

er forholdet mellem taxametertilskud til studenterårgangen og antallet af studenter, der overgår til

en videregående uddannelse. Formlen for udregning af omkostningseffektiviteten for hver studenterårgang er dermed:

Omkostningseffektivitet =

Statstilskud til studenterårgangen

Antal overgåede studenter

Hvis omkostningseffektiviteten forværres, koster det flere taxametertilskudskroner for staten at få en student, der overgår

til en videregående uddannelse, og hvis omkostningseffektiviteten forbedres, koster det staten færre taxametertilskuds-

kroner at få en student, der overgår til en videregående uddannelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Introduktion og konklusion |

Metode

11. Vi har gennemgået materiale fra Børne- og Undervisningsministeriet, herunder da-

ta fra ministeriets datavarehus, oplysninger på ministeriets hjemmesider og doku-

menter fra ministeriets tilsyn med gymnasierne. Data om taxametertilskud samt op-

lysninger om gymnasiernes karakteristika danner grundlag for vores analyser af om-

kostningseffektivitet. De metodiske valg, afgrænsninger og beregninger gennemgås

mere detaljeret i bilag 1.

I undersøgelsen ser vi på studenternes overgang til videregående uddannelser målt

27 måneder efter afslutning af gymnasiet. Vi inddrager en 4-årig periode, dvs. studen-

ter fra skoleårene 2013/14, 2014/15, 2015/16 og 2016/17 (herefter benævnt studenter-

årgangene 2014, 2015, 2016 og 2017), for at kunne måle overgangen 27 måneder ef-

ter studentereksamen. Derfor kan effekterne af gymnasiereformen fra 2016 ikke for-

ventes at være slået igennem i vores datagrundlag. De første studenter fra 3-årige

uddannelser efter reformen kom i 2020, og derfor findes der endnu ikke overgangs-

tal 27 måneder efter studentereksamen.

Børne- og Undervisningsministeriet anvender 27-måneders-opgørelsen i sit tilsyn

med gymnasiernes overgangsfrekvens. Derfor har vi i denne undersøgelse anvendt

samme måletidspunkt. Ministeriet har dog samtidig oplyst, at andelen af studenter,

der er i gang med eller har fuldført en videregående uddannelse 39 måneder efter af-

slutning af gymnasiet, er højere, end efter 27 måneder. Hvor andelen er 67 % efter 27

måneder, er den 73 % efter 39 måneder (for studenter fra 2014, 2015 og 2016). Vi har

sammenlignet opgørelserne for henholdsvis 27 og 39 måneder, og resultaterne viser

også en negativ udvikling over tid (dvs. færre overgår) samt et forbedringspotentiale,

når der måles på overgang efter 39 måneder, jf. afsnittet om robusthedsanalyser i bi-

lag 1.

12. I vores analyser tager vi højde for, at gymnasier har forskelligt elevgrundlag. Dette

er for at tilgodese, at studenter med en svagere socioøkonomisk baggrund kan være

sværere at få til at overgå til videregående uddannelse end studenter med en bedre

socioøkonomisk baggrund. Vi har derfor været i dialog med Børne- og Undervisnings-

ministeriet om, hvordan grundlaget for elevernes socioøkonomiske baggrund påvir-

ker deres resultater på den gymnasiale uddannelse, og hvordan dette kan anvendes

til at tage højde for udviklingen i de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer. På

den baggrund har vi valgt at vægte antal overgåede studenter i vores tidsserieanaly-

se for at sikre, at de enkelte gymnasiers omkostningseffektivitet ikke påvirkes af

elevgrundlaget. Dette er beskrevet yderligere i bilag 1, afgrænsning og behandling af

overgangsdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Introduktion og konklusion

Vi har valgt at tage højde for dette ved studenternes karakter fra grundskolen. Hvis stu-

denternes karakterer fra grundskolen forværres, vil det forventes, at det enkelte gym-

nasium har færre studenter, der i sidste ende overgår til videregående uddannelse,

mens hvis studenternes grundskolekarakterer forbedres, forventes det enkelte gym-

nasium at have flere studenter, der overgår til en videregående uddannelse. Ministe-

riet har oplyst, at Rigsrevisionens vægtningsmetode har den betydning, at gymnasier-

ne samlet set forventes at levere flere overgange, da grundskolekaraktererne for ele-

ver, som tilgår gymnasierne, generelt har været stigende i den undersøgte periode.

Ifølge ministeriet medfører dette, at udviklingen i omkostningseffektivitet kan være på-

virket af den beregningstekniske vægtning. Rigsrevisionen finder, at vægtningen net-

op tager højde for det udgangspunkt, som gymnasierne har for at løfte opgaven med

at uddanne studenter til videregående uddannelse. Hvis der ikke blev vægtet i bereg-

ningerne, ville analysen ”straffe” de gymnasier, som over tid har fået et sværere elev-

grundlag og ”belønne” gymnasier, som over tid har fået et forbedret elevgrundlag.

Som del af denne undersøgelse har Rigsrevisionen derfor gennemført en lang række

robusthedsanalyser, herunder analyser uden vægtning af elevgrundlaget på gymna-

sierne. Resultaterne heraf fremgår af bilag 1 og viser samme tendens som de resulta-

ter, der afrapporteres i denne beretning.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

Gymnasier med flere for-

skellige uddannelser

Nogle gymnasier udbyder og-

så erhvervsuddannelser. Vi

kalder alle uddannelsesinsti-

tutioner med gymnasiale ud-

dannelser for gymnasier i den-

ne beretning.

14. Når vi i denne beretning omtaler gymnasierne og de gymnasiale uddannelser, er

det en fælles betegnelse for gymnasier, uddannelsesinstitutioner eller afdelinger, der

udbyder én eller flere af de 4 gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx), som indgår

i undersøgelsen. Vi anvender begrebet som en samlet betegnelse, selv om stx og hf

som hovedregel udbydes på institutioner for almengymnasial uddannelse (almene

gymnasier og voksenuddannelsescentre), mens hhx og htx som hovedregel udbydes

på institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsgymnasier og erhvervsskoler).

Der findes også en lang række gymnasier, som udbyder mange forskellige uddannel-

ser – disse indgår også i undersøgelsen, hvis de udbyder én eller flere af de oven for

nævnte uddannelser.

15. Statens finansiering af gymnasierne sker via taxameter- og tilskudssystemet, som

overordnet er opdelt i ikke-aktivitetsafhængige tilskud (grundtilskud), der udgør op

mod 7 % af de samlede tilskud til statsligt selvejende institutioner, og aktivitetsafhæn-

gige tilskud (taxametertilskud), som udgør op mod 95 %. Af Børne- og Undervisnings-

ministeriets eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet fra 2020 fremgår det, at der

findes dele af grundtilskud, som fastsættes på baggrund af aktivitetskriterier, der

fremgår af finansloven. I praksis er grundtilskuddene dog at betragte som faste, da

kun meget få institutioner ikke har et aktivitetsniveau, der hvert år berettiger til at

modtage de fulde grundtilskud. Bevillingerne til gymnasierne ydes som bloktilskud.

Det betyder, at inden for rammerne af de gældende bevillingsbestemmelser og i over-

ensstemmelse med de formål, der er fastsat for hver enkelt uddannelse og institution,

beslutter gymnasierne selv, hvordan tilskuddet skal anvendes. Både taxameter- og

bloktilskudsprincippet er lovfæstet i institutionslovgivningen, som ligeledes fastlæg-

ger, at statslige tilskud ydes i henhold til de på finansloven fastsatte takster. Tilskud

fastsættes ud fra en uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering og er uafhængige af

gymnasiernes egne udgiftsdispositioner og omkostningsforhold.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Introduktion og konklusion |

16. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at der politisk fastsættes takster

pr. årselev på de årlige bevillingslove, som derfor er genstand for løbende regulering,

selektive effektiviseringer og forhøjelser, der udmøntes til særlige formål. Som kon-

sekvens sondrer ministeriet mellem tilskud og omkostninger, hvor sidstnævnte er ud-

tryk for, hvordan uddannelsesinstitutionerne som selvstændige myndigheder anven-

der bevillingen. Det er derfor disse omkostninger, der almindeligvis er i fokus, når mi-

nisteriet undersøger, om gymnasierne lever op til deres formål. Omkostningerne pr.

overgået student kunne derfor ifølge ministeriet belyses bedre, hvis Rigsrevisionen

havde anvendt gymnasiernes samlede omkostninger. I denne undersøgelse er Rigs-

revisionen imidlertid alene interesseret i den del af statens omkostninger, som direk-

te kan tilskrives en studenterårgang, og derfor er den beskrevne metode valgt i ste-

det for at inddrage alle udgifterne på et givent gymnasium, som må antages også at

dække udgifter til andre formål end årets studenter.

Børne- og Undervisningsministeriet har derudover oplyst, at det statslige tilskud til

gymnasierne udbetales som bloktilskud, hvilket betyder, at gymnasierne frit kan di-

sponere over midlerne på tværs af de enkelte formål. Den lokale disponering, andre

indtægter og faktorer, fx et ønske om opretholdelse af uddannelsesudbud i yderom-

råderne, kan ifølge ministeriet være årsager til forskelle i omkostningseffektiviteten

gymnasierne imellem. Rigsrevisionen bemærker hertil, at vi har fokus på de faktorer,

som kan have indflydelse på, om gymnasierne er mere eller mindre omkostningsef-

fektive som fx indtægtsdækket virksomhed, geografisk placering og elevbestand, når

vi sammenligner gymnasierne på tværs, dog uden at vi beregner de enkelte faktorers

betydning i forhold til hinanden.

17. Undersøgelsen omfatter både offentlige og private gymnasier i analyserne af Bør-

ne- og Undervisningsministeriets tilsyn, mens analyserne af omkostningseffektivite-

ten alene omfatter offentlige gymnasier. Undersøgelsen omfatter kun gymnasier,

som har haft mindst én student hvert år fra studenterårgangene 2014-2017. Hvis et

gymnasium har mere end én af de 4 uddannelser, som indgår i denne undersøgelses

afgrænsning, indgår gymnasiet én gang pr. uddannelse. Dvs. at fx Vesthimmerlands

Gymnasium og HF indgår i analyserne én gang med stx-studenter (og kaldes Vest-

himmerlands Gymnasium stx) og én gang med hf-studenter (og kaldes Vesthimmer-

lands Gymnasium hf). Når vi i de efterfølgende afsnit omtaler gymnasier, mener vi så-

ledes institution/afdeling

uddannelse.

18. Når vi omtaler studenter, mener vi elever, som har afsluttet og bestået et uddan-

nelsesforløb på én af de 4 ovennævnte uddannelser. Som indikator for studenternes

overgang til videregående uddannelse anvender vi Børne- og Undervisningsministe-

riets opgørelse af overgang 27 måneder efter studentereksamen. Tallet beskriver,

hvor mange af studenterne der er i gang med (eller har afsluttet) en videregående ud-

dannelse i Danmark 27 måneder efter studentereksamen. Således indgår de studen-

ter, der måtte have påbegyndt en videregående uddannelse inden 27 måneder efter

studentereksamen, men er faldet fra inden tællingstidspunktet, ikke i opgørelsen. Den-

ne opgørelse er som tidligere beskrevet valgt til undersøgelsen, idet ministeriet an-

vender samme indikator i ministeriets tilsyn med overgang fra gymnasierne.

Anden finansiering af

gymnasierne

I undersøgelsesperioden (der

dækker studenterårgangene

2014-2017) udgjorde andre

indtægter end taxametertil-

skud gennemsnitligt 8 % af

gymnasiernes indtægter pr.

år. På gymnasier med højeste

andel af andre end statslige

indtægter udgjorde disse ⅓ af

alle indtægterne. På næsten

70 % af alle gymnasier udgjor-

de andre end statslige ind-

tægter dog gennemsnitligt un-

der 10 % af alle indtægterne.

Andre indtægter omfatter fx

indtægtsdækket virksomhed

og kommunalt finansieret ak-

tivitet.

Overgang fra gymnasium

til erhvervsuddannelse

Fra 2021 skal gymnasierne og-

så vejlede elever til erhvervs-

uddannelser. Derfor vil det for

studenter fra 2021 være rele-

vant at måle gymnasiernes

omkostningseffektivitet på

studenternes overgang til hen-

holdsvis videregående uddan-

nelser og erhvervsuddannel-

ser. Vi har foretaget en analy-

se af udviklingen i overgangen

til erhvervsuddannelser fra

2014 til 2017, som beskrives i

bilag 1, supplerende robust-

hedsanalyser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Introduktion og konklusion

19. Startåret og dermed baseline for vores analyser er 2014. 2014 er valgt, fordi Bør-

ne- og Undervisningsministeriets tilsynsstrategi blev ændret fra 2017, og fordi det

første dimittendår for studenter fra 3-årige uddannelser, som alt andet lige udgør ho-

vedparten af studenter fra gymnasierne, der omfattes af den nye tilsynsstrategi, såle-

des er studenter fra 2014. Vi har derfor beregnet omkostningseffektiviteten for hvert

gymnasium for hvert år og samlet for hele perioden 2014-2017.

20. I vores analyser sammenholder vi taxametertilskuddet til de forskellige gymnasi-

ale uddannelser på det givne gymnasium pr. finansår med overgangstallene pr. sko-

leår. Vi udelader grundtilskuddet fra vores analyser, da alle gymnasierne modtager et

basistilskud og et geografisk grundtilskud uafhængigt af deres uddannelsesudbud,

og formålet med dette tilskud bl.a. er at opretholde et uddannelsesudbud i hele lan-

det. For at modtage de øvrige grundtilskud skal institutionerne leve op til bestemte

kriterier. Vi inddrager således hovedsageligt de aktivitetsafhængige taxametertil-

skud og et enkelt ikke-aktivitetsafhængigt tilskud i form af udkantstilskuddet. Sidst-

nævnte inddrages i form af en dikotom variabel (ja/nej) med henblik på at kunne

sammenligne gymnasierne i grupper med ens karakteristika.

21. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet nærmere. Bilag 2 indehol-

der en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet |

2. Statens omkostninger

til studenter, der overgår

til videregående uddan-

nelse efter gymnasiet

Delkonklusion

Gymnasierne har ikke fået flest mulige studenter fra studenterårgangene

2014-2017 over på en videregående uddannelse. Gymnasierne kunne for

det samme taxametertilskud samlet set have fået mindst 6.300 flere studen-

ter fra årgangene 2014-2017 til at overgå til en videregående uddannelse.

Undersøgelsen viser, at der samlet set er et stort uindfriet potentiale, svarende til knap

6 %, for at øge antallet af overgåede studenter for det tildelte taxametertilskud. De

gymnasier, som har det største forbedringspotentiale set i forhold til det samlede an-

tal af studenter, er mindre og mellemstore gymnasier, gymnasier med hf-uddannel-

sen, gymnasier i udkantsområder og gymnasier, som har et elevgrundlag med en sva-

gere socioøkonomisk baggrund.

Målt på studenterårgangene 2014-2017 er det blevet dyrere for staten at få en student

til at overgå til en videregående uddannelse. Samlet for alle gymnasier i denne under-

søgelse er den pris, som staten betaler for en overgået student, steget med 12 % i perio-

den, når antallet af overgåede studenter vægtes for den ændring, der er sket i elev-

grundlaget. Samtidig er overgangsfrekvensen faldet med 4 %.

Undersøgelsen viser desuden, at det på 37 % af gymnasierne er blevet dyrere for sta-

ten at få en overgået student. Dvs. at omkostningseffektiviteten er faldet på disse gym-

nasier. I samme periode er der sket en forbedring i omkostningseffektiviteten på 15 %

af gymnasierne. Der er endvidere stor forskel på den pris, som staten betaler for en

overgået student på de enkelte gymnasier. På den største uddannelsesretning, stx, ko-

stede en overgået student for studenterårgangene 2014-2017 i gennemsnit staten knap

334.000 kr. på de mest omkostningseffektive gymnasier, mens prisen var næsten

511.000 kr. for en overgået student fra stx på de mindst omkostningseffektive gymna-

sier.

Elevgrundlaget på

gymnasierne

Vi har operationaliseret elev-

grundlaget (dvs. elevernes

baggrund, som indikerer, hvor

svært et elevgrundlag et gym-

nasium har) på baggrund af

studenternes karakterer fra

grundskolen, jf. bilag 1.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet

Dette kapitel handler om, hvorvidt gymnasierne har fået flest mulige studenter over

på en videregående uddannelse. For at vurdere dette har vi foretaget 2 beregninger.

For det første har vi beregnet udviklingen over tid i omkostninger pr. student, der er

overgået til videregående uddannelse (omkostningseffektiviteten) for hele den gym-

nasiale sektor, for de enkelte gymnasier og for hver af de 4 uddannelser. For det an-

det har vi beregnet, om der er et potentiale for at øge antallet af studenter, som over-

går til videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen, når gymnasier

med ensartede forudsætninger sammenlignes.

Ministeriets omkostnings-

analyse

Børne- og Undervisningsmini-

steriet fik i 2019 udarbejdet en

omkostningsanalyse af ung-

domsuddannelsesområdet,

herunder gymnasierne.

Analysen omfatter dog ikke

omkostningseffektivitet.

Vi har brugt data fra Børne- og Undervisningsministeriet til at beregne udviklingen i

omkostningerne pr. student, der er overgået til videregående uddannelse, for hvert

gymnasium og for hver uddannelse (stx, hf, hhx og htx). Udviklingen beregnes ved at

sammenholde det enkelte gymnasiums omkostningseffektivitet for studenterårgan-

gen 2014 med omkostningseffektiviteten på studenterårgangene fra det samme gym-

nasium fra henholdsvis 2015, 2016 og 2017. Vi har derefter grupperet gymnasierne

efter, hvilken udvikling i omkostningseffektiviteten de har haft for studenterårgange-

ne 2014-2017 (jf. bilag 1 for en uddybning af beregningerne). Formålet med beregnin-

gerne er at belyse, hvor mange og hvilke typer af gymnasier der har haft enten for-

bedret, stabil eller forværret omkostningseffektivitet for studenterårgangene 2014-

2017.

Derudover har vi inddelt gymnasierne i sammenlignelige grupper og sammenholdt

deres evne til at få studenter til at overgå til en videregående uddannelse. Dermed

sammenholder vi udelukkende det enkelte gymnasiums præstation med det eller de

gymnasier, som er statistisk sammenlignelige. Slutteligt har vi beregnet et samlet for-

bedringspotentiale for hele den gymnasiale sektor for at vise, hvor mange flere stu-

denter der kunne være overgået til videregående uddannelse uden yderligere taxa-

metertilskud fra staten, hvis alle gymnasierne præsterede lige så godt som det bed-

ste sammenlignelige gymnasium.

2.1. Udviklingen i statens omkostninger pr. student

overgået til en videregående uddannelse

22. Vi har undersøgt udviklingen i gymnasiernes omkostningseffektivitet for studen-

terårgangene 2014-2017 ved at analysere udviklingen i statens omkostninger til en

overgået student i perioden. På baggrund heraf har vi udledt, om det set hen over pe-

rioden er blevet dyrere eller billigere for staten at få en overgået student. Vurderin-

gen af, om omkostningseffektiviteten er forbedret, stabil eller forværret, baserer sig

på, om forbedringen/forværringen i omkostningseffektiviteten er konsekvent for

alle

studenterårgangene efter 2014. Udviklingen vurderes derimod som stabil, hvis om-

kostningseffektiviteten ikke er konsekvent forværret eller forbedret (dvs. hvis der er

studenterårgange i perioden, hvor udviklingen er modsatrettet).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet |

23. Undersøgelsen viser, at statens omkostninger pr. overgået student er steget med

12 % for studenterårgangene 2014-2017. Samtidig har mere end hvert tredje gymna-

sium (37 %) på landsplan haft en negativ udvikling i omkostningseffektiviteten, dvs. at

staten har fået øgede omkostninger pr. overgået student på disse gymnasier i under-

søgelsesperioden. De 37 % af gymnasierne har i perioden 2014-2017 uddannet, hvad

der svarer til 25 % af alle landets studenter fra de 4 uddannelser. I samme periode er

der ifølge vores analyser sket en forbedring i omkostningseffektiviteten på 15 % af

gymnasierne. Figur 3 viser udviklingen i omkostningseffektiviteten for alle gymnasier

fordelt på de 4 uddannelser for studenterårgang 2014-2017.

Figur 3

Udvikling i omkostningseffektivitet for alle gymnasier fordelt på de

4 uddannelser for studenterårgangene 2014-2017

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

41 %

38 %

28 %

37 %

Hvis udviklingen i omkost-

ningseffektivitet måles på

overgang til videregående ud-

dannelser 39 måneder efter

afslutning af gymnasiet, er om-

kostningerne pr. overgang

(vægtet for udviklingen i elev-

grundlaget) steget med 4 %

for studenterårgangene 2014-

2016.

Andel af gymnasier med for-

værret omkostningseffektivi-

tet, når der måles efter 39 må-

neder, er 37 %.

53 %

47 %

51 %

37 %

12 %

20 %

27 %

Stx

Forbedret

Stabil

Forværret

Hhx

Htx

Note: På tværs af de 4 uddannelser er omkostningseffektiviteten forbedret på 15 % af gymnasierne, stabil på

48 % af gymnasierne og forværret på 37 % af gymnasierne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur 3, at omkostningseffektiviteten er forbedret på næsten hvert tredje

htx-gymnasium (27 %) for studenterårgangene 2014-2017, mens det samme kun gør

sig gældende for 12 % af stx- og hf-gymnasierne. Den største andel af gymnasier med

forværret omkostningseffektivitet findes blandt de almene gymnasiale uddannelser

stx og hf.

24. Vores analyser viser, at gymnasierne med den største procentvise forværring i om-

kostningseffektiviteten har en række fælles karakteristika. Figur 4 viser de fælles ka-

rakteristika, der kendetegner gymnasierne med den største procentvise forværring i

omkostningseffektiviteten for studenterårgangene 2014-2017.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet

Figur 4

Fælles karakteristika for gymnasier med den største procentvise for-

værring i omkostningseffektiviteten (studenterårgangene 2014-2017)

Karakteristika

Små og mellemstore gymna-

sier

er gymnasier med en

elevbestand på henholdsvis

under 148 og mellem 148 og

378 elever.

Gymnasier med svagere elev-

grundlag

er gymnasier med

en socioøkonomisk reference

på mindre end 6,04 i forventet

eksamensresultat.

Gymnasier i udkantsområder

er gymnasier, som ligger i ud-

kantsområder og derfor mod-

tager udkantstilskud.

Gymnasier

med

hf-uddannelsen

Gymnasier

med et svagere

elevgrundlag

Små og

mellemstore

gymnasier

Gymnasier

i udkants-

områder

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Der er 4 fælles karakteristika for gymnasier med den største procentvise forværring i

omkostningseffektiviteten, som fremgår af figur 4. Disse gymnasier er således små og

mellemstore gymnasier, gymnasier med hf-uddannelsen, gymnasier, som ligger i ud-

kantsområder, og gymnasier med et elevgrundlag, som har en svagere socioøkono-

misk baggrund end gennemsnittet.

25. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at mulige ændringer på Uddannel-

ses- og Forskningsministeriets område kan være en medvirkende årsag til en negativ

udvikling i overgangsfrekvensen over tid. Vi har derfor analyseret optaget på universi-

teterne (jf. bilag 1, supplerende robusthedsanalyser). Analysen viser, at en større an-

del af de unge, der søger en videregående uddannelse, er blevet optaget i samme pe-

riode, som vores undersøgelse omhandler. Det antyder, at det ikke er blevet sværere

at komme videre på en videregående uddannelse efter gymnasiet i perioden. Vi kon-

staterer i den forbindelse, at overgangsfrekvensen mellem gymnasiet og videregåen-

de uddannelse har været nedadgående siden 2011, mens antallet af studenter har væ-

ret stigende.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet |

Børne- og Undervisningsministeriet henviser desuden til, at den daværende regering

sammen med alle Folketingets partier i december 2018 afskaffede den karakterbo-

nus, som gav studenterne mulighed for at gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de

påbegyndte en videregående uddannelse inden for 2 år efter studentereksamen.

Derudover blev målsætningen om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en

videregående uddannelse ifølge den daværende regering, indfriet i marts 2018 og er-

stattet af 3 nye målsætninger. Ifølge ministeriet kan disse politiske signaler have en be-

tydning for, hvor hurtigt de unge starter på en videregående uddannelse. Rigsrevisio-

nen bemærker, at formålet med gymnasierne har været uændret i den periode, som

ministeriet henviser til.

Stor spredning i overgangsfrekvens samt den pris, som staten betaler

pr. overgået student på de enkelte gymnasier

26. Vi har analyseret, hvor stor en spredning der er i overgangsfrekvensen og om-

kostningseffektiviteten for de 4 uddannelser og de enkelte gymnasier. Figur 5 viser

spredningen i overgangsfrekvensen for stx, hf, hhx og htx.

Figur 5

Andelen af en studenterårgang pr. gymnasium, som er overgået til videregående uddannelse

27 måneder efter studentereksamen, fordelt på de 4 uddannelser (studenterårgangen 2017)

100 %

85 %

80 %

60 %

40 %

20 %

21 %

Stx

Hhx

Htx

Note: Figuren dækker kun offentlige gymnasier og gymnasier uden kostskoleafdelinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur 5, at der på tværs af gymnasierne er stor spredning i andelen af

studenter, der er overgået til en videregående uddannelse 27 måneder efter studen-

tereksamen. Fx har gymnasiet med den højeste andel i 2017 en overgang på 85 %

(htx), mens gymnasiet med den laveste andel har en overgang på 21 % (hf). Der er

dog også stor forskel på størrelsen i de gymnasier, som fremgår af figuren. Det bety-

der, at eventuelle store procentvise ændringer i overgangsfrekvens for nogle gymna-

sier kan dække over relativt få elever.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet

Samtidig med at der er stor spredning i overgangsfrekvensen, er der også stor spred-

ning i statens omkostninger pr. overgået student på tværs af gymnasierne. Figur 6 vi-

ser statens gennemsnitlige omkostninger pr. overgået student og omkostningerne pr.

overgået student for hver studenterårgang 2014-2017 på det gymnasium, hvor en over-

gået student er henholdsvis dyrest og billigst.

Figur 6

Gennemsnitlig omkostningseffektivitet samt de dyreste og billigste

overgåede studenter for hver studenterårgang 2014-2017

(Kr.)

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2014

Dyrest

Billigst

2015

2016

2017

414.613

251.446

432.189

197.214

438.883

199.392

465.365

182.282

836.715

1.132.531

982.245

1.355.834

Gennemsnitlig pris for studenterårgangen

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur 6, at der på tværs af gymnasierne er stor variation i, hvad det ko-

ster staten pr. overgået student. Sammenligner vi den højeste og laveste pris, som

staten betalte pr. overgået student i 2017, var forskellen næsten 1,2 mio. kr., når vi ser

på tværs af alle 4 uddannelser.

Undersøgelsen viser, at der også er forskel på, hvad en overgået student koster sta-

ten på tværs af de enkelte gymnasier inden for den samme uddannelse (stx, hf, hhx

og htx). Tabel 2 viser det gennemsnitlige taxametertilskud pr. overgået student for

studenterårgangene 2014-2017 for hver af de 4 uddannelser.

Tabel 2

Højeste og laveste taxametertilskud pr. overgået student på tværs af uddannelser

(gennemsnit for studenterårgangene 2014-2017)

Stx

Højeste pris (dvs. det gymnasium, hvor en

overgået student er dyrest i perioden)

Laveste pris (dvs. det gymnasium, hvor en

overgået student er billigst i perioden)

Note: Beløbene er i 2021-priser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

757�½000 kr.

353�½000 kr.

Hhx

702�½000 kr.

328�½000 kr.

Htx

561�½000 kr.

386�½000 kr.

511�½000 kr.

334�½000 kr.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet |

Det fremgår af tabel 2, at overgåede studenter generelt er dyrest på hf-gymnasier,

mens de er billigst på stx- og htx-gymnasier. Samtidig har hf-uddannelsen færrest stu-

denter pr. år, mens stx er den gymnasiale uddannelse, der står for langt størstedelen

af landets studenter (kan ikke udledes af tabellen).

Hvis vi alene ser på det seneste år i undersøgelsesperioden (studenterårgangen 2017),

er forskellen mellem det mest omkostningseffektive og det mindst omkostningsef-

fektive gymnasium størst for hhx med 1.093.315 kr. (dyreste: 1.355.834 kr. og billigste:

262.520 kr.), og mindst for stx med 365.635 kr. (dyreste: 654.569 kr. og billigste:

288.934 kr.).

Resultater

Undersøgelsen viser, at den pris, staten betaler pr. overgået student, er steget med

12 % for studenterårgangene 2014-2017, når antallet af overgåede studenter vægtes

for den ændring, der er sket i elevgrundlaget. Samtidig er det på mere end ⅓ af gym-

nasierne (37 %) blevet dyrere for staten pr. student, der overgår til en videregående

uddannelse, dvs. omkostningseffektiviteten på disse gymnasier er forværret. De gym-

nasier, som har den største forværring i omkostningseffektiviteten, er mindre og mel-

lemstore gymnasier, gymnasier med hf-uddannelsen, gymnasier, der ligger i udkants-

områder, og gymnasier, der har et elevgrundlag med en svagere socioøkonomisk

baggrund. I samme periode er der sket en forbedring i omkostningseffektiviteten på

15 % af gymnasierne.

Vores analyser af spredningen i overgangsfrekvens og omkostningseffektivitet viser,

at der på tværs af gymnasierne er stor forskel i overgangsfrekvensen og den gennem-

snitlige pris, som staten via taxametertilskuddet betaler for én overgået student. Ser

man på studenterårgangene 2014-2017 under ét, så kostede en overgået stx-student

staten i gennemsnit knap 334.000 kr. på de mest omkostningseffektive gymnasier,

mens prisen var næsten 511.000 kr. på de mindst omkostningseffektive gymnasier. I

2017 var forskellen mellem det mest omkostningseffektive og det mindst omkostnings-

effektive gymnasium størst for hhx, mens den var mindst for stx.

2.2. Sammenligning af gymnasierne efter karakteristika

27. Den store forskel i overgangsfrekvensen og statens omkostninger pr. overgået

student både på tværs af gymnasierne og inden for uddannelserne stx, hf, hhx og htx

indikerer, at der er et potentiale for, at gymnasierne kunne have fået flere overgåede

studenter, hvis det enkelte gymnasium havde præsteret lige så godt som det bedste

sammenlignelige gymnasium. Vi har derfor undersøgt, om gymnasierne kunne have

fået flere studenter til at overgå til en videregående uddannelse for samme taxame-

tertilskud, hvis de havde haft den samme omkostningseffektivitet som det bedste sam-

menlignelige gymnasium.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet

Institutionskarakteristika

i klyngeanalysen

Der indgår 7 institutionskarak-

teristika i klyngeanalysen:

•

beliggenhed (modtager ud-

kantstilskud eller ej)

•

antal uddannelsesretninger

•

størrelse (elevbestand)

•

socioøkonomisk reference

For at afdække, om nogle gymnasier har et forbedringspotentiale i forhold til at få fle-

re overgåede studenter for samme taxametertilskud, har vi grupperet og sammenlig-

net gymnasier med ens institutionskarakteristika, fx størrelse og beliggenhed, ved en

klyngeanalyse. Vores gruppering af sammenlignelige gymnasier og udregning af for-

bedringspotentialet er beskrevet i bilag 1. Vi arbejder i alt med 69 grupper fordelt på

de 4 uddannelser (stx, hf, hhx og htx) i denne undersøgelse. Ud af de 69 grupper be-

står den største stx-gruppe af 7 gymnasier, mens den mindste består af 2 gymnasier.

Figur 7 viser grupperingen, hvor 5 tilfældigt udvalgte grupper med stx-gymnasier frem-

går med oplysninger om deres elevgrundlag for studenterårgangen 2017 samt gym-

nasiets størrelse i 2017.

Figur 7

(forventet eksamensresul-

tat/karakter)

•

samlet taxametertilskud til

studenterårgangen

•

modtager socialtilskud eller

•

andel af indtægtsdækket

virksomhed.

5 tilfældigt udvalgte grupper med stx-gymnasier efter gymnasiets elev-

grundlag (målt som forventet eksamensresultat/karakter) og størrelse

(målt på elevbestand) for studenterårgangen 2017

Forventet eksamensresultat

8,2

8,0

7,8

7,6

7,4

7,2

7,0

200

400

600

800

1.000

1.200

Elevbestand

Note: Elevgrundlaget er angivet ved socioøkonomisk reference (karakter) til eksamensresultatet 2017.

Størrelse er angivet som bestand af elever pr. 1. oktober 2017.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Gruppe 5

Gruppe 1

Gruppe 10

Gruppe 21

Gruppe 3

Som det fremgår af figur 7, består de 5 viste stx-grupper af i alt 18 gymnasier. Figuren

viser kun 2 dimensioner (elevgrundlag og størrelse), som er de mest centrale for grup-

peringen.

De gymnasier, som ligger tæt på hinanden i figur 7, ligner hinanden mere på de 2 illu-

strerede institutionskarakteristika end gymnasier med større afstand imellem. Klyn-

geanalysen medfører, at hver gruppe består af gymnasier, som ikke alene ligner hin-

anden mest, men samtidig også ligner gymnasierne i de andre grupper mindst. Fx be-

står gruppe 10 (de røde prikker) af 5 stx-gymnasier, hvor der på hvert af gymnasierne

samlet set udbydes 2 forskellige uddannelser. Sammenlignet med de andre stx-gym-

nasier har gymnasierne i denne gruppe en relativt lille bestand af elever, et ensartet

gennemsnitligt elevgrundlag målt på Børne- og Undervisningsministeriets socioøko-

nomiske reference (den forventede karakter), et årligt taxametertilskud til studenter-

årgangen på mellem 36 mio. kr. og 48 mio. kr. og ingen indtægtsdækket virksomhed.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet |

Vores analyser viser, at forbedringspotentialet for gymnasierne i denne gruppe er, at

151 flere studenter for studenterårgangene 2014-2017 kunne have været overgået til

videregående uddannelse for samme taxametertilskud. Denne sammensætning af

karakteristika går ikke igen i nogen af de andre 69 grupper, som også har forskellige

forbedringspotentialer.

28. Vores analyser af grupperne viser, at nogle gymnasier har fået langt flere studen-

ter til at overgå til en videregående uddannelse end andre, til trods for at gymnasier-

ne har fået samme taxametertilskud og har ensartede institutionskarakteristika. De 4

uddannelser kunne have fået mellem 5 % og 11 % flere studenter over på videregåen-

de uddannelser for studenterårgangene 2014-2017. Hf har det største forbedringspo-

tentiale (11 %), og stx har det mindste (5 %). På tværs af de 4 uddannelser kunne mindst

6.310 flere studenter være overgået til videregående uddannelser inden for det sam-

me taxametertilskud, svarende til en stigning på 5,6 %. Forbedringspotentialet på

godt 6.300 overgåede studenter dækker over en stor varians i potentialet på de en-

kelte gymnasier fra 0 % for de bedste og op til 64 %. De 10 gymnasier med størst for-

bedringspotentiale står for 23 % af det samlede potentiale.

Når vi beregner forbedringspotentialet for alle gymnasier, er resultatet 7.340 flere

overgåede studenter. Hvis vi imidlertid kun inkluderer de grupper, som indeholder de

gymnasier, der ligger tættest på hinanden, er det beregnede forbedringspotentiale på

6.310 overgåede studenter. Således er resultatet på 6.310 flere overgåede studenter

beregnet på baggrund af 60 grupper. Metoden til at afgøre, hvilke gymnasier der lig-

ger tættest på hinanden i grupperne, er beskrevet i bilag 1.

Vores analyse viser, at der er et forbedringspotentiale på alle uddannelser, når vi sam-

menligner de enkelte gymnasier i grupperne med det mest omkostningseffektive

sammenlignelige gymnasium. Figur 8 viser forbedringspotentialet for de enkelte ud-

dannelser.

Forbedringspotentiale

og benchmarkanalyse

Beregningerne af forbedrings-

potentiale ved en benchmark-

analyse resulterer i, at der al-

tid vil være et forbedringspo-

tentiale, medmindre alle gym-

nasier er lige effektive.

Kompakthedsanalyse

Analysen viser, hvor tæt gym-

nasierne i en gruppe ligger på

hinanden, når vi ser på institu-

tionskarakteristika.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet

Figur 8

Samlet antal overgåede studenter og forbedringspotentialet for de

enkelte uddannelser for studenterårgangene 2014-2017

Stx

12.138

13.421

19.484

20.430-21.045

11.434

11.738-12.154

70.020

73.801

Hhx

Htx

Overgåede studenter i alt

Forbedringspotentiale (potentielt antal overgåede studenter)

Note: Spændet i det beregnede forbedringspotentiale er beskrevet oven over figuren. Det samlede beregnede

potentiale er 6.310-7.340 flere overgåede studenter. Der findes ikke noget spænd for stx og hf, idet in-

gen af de grupper, der har lav kompakthed, er stx- eller hf-grupper.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur 8, at det samlet set er gymnasier med hf-studenter, der har det

største procentvise forbedringspotentiale. Dermed kunne hf-gymnasierne have fået

den største yderligere andel af studenter (11 %) over på videregående uddannelser

for samme taxametertilskud, svarende til 1.300 flere overgåede studenter. Ser man

på stx, som de fleste af landets studenter kommer fra, kunne der have været overgå-

et næsten 4.000 flere studenter. Dette er lidt under en tiendedel af alle stx-studenter

pr. år.

Det er mindre og mellemstore gymnasier, gymnasier med hf-uddannelsen, gymnasi-

er, som har et elevgrundlag med en svagere socioøkonomisk baggrund, og gymnasi-

er, der ligger i udkantsområder, som har det største procentvise forbedringspotenti-

ale i antallet af yderligere studenter, der kunne være overgået. Det er samme karak-

teristika, som analysen af udviklingen i omkostningseffektiviteten peger på (jf. figur 4).

29. Vores analyse viser, at der er et uindfriet potentiale for at få flere studenter til at

overgå til videregående uddannelser inden for det samme taxametertilskud, og der-

med øge overgangsfrekvensen. Dette er vist i figur 9.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet |

Figur 9

Den faktiske og potentielle overgangsfrekvens på gymnasierne ved

studenterårgangene 2014-2017

Faktisk

overgangsfrekvens

68 %

67 %

66 %

65 %

2014

2015

2016

2017

73 %

69 %

70 %

69 %

Potentiel

overgangsfrekvens

Samlet overgangsfrekvens

66 %

Samlet overgangsfrekvens

70 %

Note: Den potentielle overgangsfrekvens pr. år er beregnet ved at lægge forbedringspotentialet oven i den

faktiske overgangsfrekvens. I 2014 var forbedringspotentialet således 5 procentpoint, hvorved den

potentielle overgangsfrekvens bliver 73 %. Den samlede faktiske og potentielle overgangsfrekvens er

begge beregnet på baggrund af det samlede antal studenter og det samlede antal (potentielt)

overgåede studenter samlet for alle årene i perioden 2014-2017.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det uindfriede potentiale betyder, at det i perioden har været muligt at modvirke en

del af faldet i overgangsfrekvensen og sikre en højere og mere stabil overgangsfre-

kvens. Samlet set ville overgangsfrekvensen for hele perioden kunne være forbedret

med 4 procentpoint fra 66 % til 70 %. Vores analyser viser også, at det uindfriede po-

tentiale var højest i 2014, hvor den faktiske overgangsfrekvens var 68 %, mens poten-

tialet var 73 %. Hvis gymnasierne havde realiseret det fulde potentiale hvert år i perio-

den 2014-2017, havde overgangsfrekvensen kun været faldende fra 2014 til 2015 og

havde derefter stabiliseret sig omkring de 70 %.

30. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at faldet i overgangsfrekvensen til

videregående uddannelse kan skyldes 2 mulige strukturelle forhold. For det første

kan en mulig årsag være, at flere studenter overgår til en erhvervsuddannelse efter

studentereksamen. Vores analyser viser imidlertid, at overgangen til erhvervsuddan-

nelser for studenterårgangene 2014-2017 er faldet, og at den samlede overgang til

både videregående uddannelse og erhvervsuddannelse dermed er faldet, jf. bilag 1,

supplerende robusthedsanalyser. For det andet har ministeriet anført som mulig år-

sag, at faldet i overgangsfrekvensen kan skyldes strukturelle samfundsmæssige for-

hold, herunder konjunkturer, samfundsmæssige tendenser og strømninger. Ministe-

riet har bl.a. oplyst, at det faktum, at spredningen i overgangsfrekvensen ikke gene-

relt er stigende i hele den gymnasiale sektor, kan ses som et tegn på, at de enkelte in-

stitutioner er påvirket af strukturelle forhold. Disse rammevilkår påvirker ifølge mini-

steriet omfanget af og tidspunktet for studenters overgang til videregående uddan-

nelse, hvilket ligger uden for gymnasiernes opgaver og indsats. Ifølge ministeriet har

gymnasierne og ministeriet derfor selv meget ringe mulighed for at påvirke omkost-

ningseffektiviteten. Ifølge ministeriet kan udviklingen i omkostningseffektivitet, som

Rigsrevisionen definerer det i denne undersøgelse, ikke alene tilskrives handlinger på

gymnasierne og/eller i ministeriet.

Vi har gennemført en bench-

markanalyse af studenter,

som er overgået til videregå-

ende uddannelse 39 måneder

efter studentereksamen. Ana-

lysen viser, at der for perioden

2014-2016 (idet der ikke fin-

des overgangstal 39 måneder

efter for flere af årene) kunne

have været overgået 5.879

flere studenter, hvis alle gym-

nasierne havde været lige så

effektive som det mest effek-

tive sammenlignelige gymna-

sium.

Samlet set ville dette betyde

en forbedring af overgangs-

frekvensen på 4 procentpoint.

Denne analyse beskrives yder-

ligere i bilag 1, robusthedsana-

lyser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Statens omkostninger til studenter, der overgår til videregående uddannelse efter gymnasiet

Rigsrevisionen er enig i, at strukturelle forhold kan påvirke studenternes overgang til

videregående uddannelse, men konstaterer samtidig som tidligere nævnt, at gymna-

siernes formål i hele den undersøgte periode har været at forberede studenter til vi-

deregående uddannelse, og når overgangsfrekvensen har været faldende i hele peri-

oden, og der samtidig er et forskelligt forbedringspotentiale på tværs af gymnasierne,

kan der ikke kun være tale om en strukturel forklaring på den manglende opfyldelse

af potentialet for

hele

sektoren. Vi har desuden testet vores resultater for en række

alternative årsagsforklaringer, som beskrives i bilag 1, robusthedsanalyse og supple-

rende robusthedsanalyser.

Undersøgelsen viser, at den gymnasiale sektor (stx, hf, hhx og htx) hen over perioden

2014-2017 samlet set kunne have fået mellem 6.310 og 7.340 flere overgåede studen-

ter for det samme taxametertilskud, hvis alle gymnasier havde været lige så omkost-

ningseffektive som det mest omkostningseffektive sammenlignelige gymnasium. Det

svarer til et forbedringspotentiale i antallet af overgåede studenter efter 27 måneder

på 6 %.

De gymnasier, som har det største forbedringspotentiale set i forhold til antallet af stu-

denter, er mindre og mellemstore gymnasier, gymnasier med hf-uddannelsen, gymna-

sier, der ligger i udkantsområder, og gymnasier, der har et elevgrundlag med en sva-

gere socioøkonomisk baggrund.

Resultater

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne |

3. Børne- og Undervis-

ningsministeriets tilsyn

med overgangsfrekvensen

på gymnasierne

Delkonklusion

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ført et tilfredsstillende tilsyn

med gymnasiernes overgangsfrekvens for studenterårgangene 2014-2017.

Børne- og Undervisningsministeriets model for tilsynet sikrer ikke, at alle de gymnasi-

er, som har vedvarende problemer med studenternes overgang til videregående uddan-

nelse, udtages. Dette til trods for, at gymnasierne falder under tilsynets grænseværdi-

er. Ministeriet har desuden ikke i alle år mellem 2017 og 2020 udtaget gymnasier fra al-

le de 4 uddannelsesretninger til videre tilsyn, selv om det er et krav i gymnasierefor-

men, at alle uddannelser skal inkluderes i tilsynet.

Børne- og Undervisningsministeriet udtager de samme gymnasier til tilsyn år efter år,

hvilket peger på, at screeningen ikke har den ønskede effekt. Således er 19 gymnasier

faldet under grænseværdien i tilsynet og er blevet udpeget til tilsyn – eller fortsat til-

syn – 36 gange i løbet af de undersøgte 4 år. Kun få af disse har indgået i et egentligt

rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter.

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn bygger på data om overgang efter 27 måne-

der. Det medfører, at ministeriet tidligst 5 år efter screeningen af gymnasierne igen kan

udtage gymnasier med den laveste overgangsfrekvens. Derved kan ministeriet først 8

år efter, at studenterne er dimitteret, se effekten af det gennemførte tilsyn. Ministeriet

kan med fordel afkorte processen ved at anvende data med en kortere tidshorisont

som grundlag for tilsynet. Dette skyldes, at flertallet af stx-gymnasier og hf-gymnasier

med lav overgangsfrekvens efter 27 måneder også havde lav overgangsfrekvens efter

3, 6, 9 og 15 måneder. Disse uddannelser dækker hovedparten af de studenter, som

uddannes fra gymnasierne hvert år.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne

31. Dette kapitel handler om, hvorvidt Børne- og Undervisningsministeriet har ført et

tilfredsstillende tilsyn med gymnasiernes overgangsfrekvens for studenterårgangene

2014-2017. Disse årgange indgår i tilsynet, som er gennemført fra 2017 til 2020. På bag-

grund af screeningsdata har vi undersøgt, om ministeriets tilsyn i praksis er tilrettelagt,

så gymnasier med de laveste overgangsfrekvenser udtages rettidigt til tilsyn, dvs. om

ministeriet har udtaget gymnasier med de største vedvarende problemer med studen-

ternes overgang til videregående uddannelse så tidligt som muligt.

3.1. Udviklingen i overgangsfrekvens på tværs af uddan-

nelserne

De 3 retningsgivende mål

1. Gymnasieskolerne skal ud-

fordre alle elever uanset so-

cial baggrund, så de bliver

så dygtige, som de kan.

2. En større andel af studen-

terne skal påbegynde en vi-

deregående uddannelse.

3. Trivslen i de gymnasiale ud-

dannelser skal styrkes.

32. Der er med reformen af de gymnasiale uddannelser fra 2017 indført 3 retningsgi-

vende mål for de 4 gymnasiale uddannelse. Målene tager udgangspunkt i uddannel-

sernes formål og danner grundlag for arbejdet med kvalitetssikring og udvikling på de

gymnasiale uddannelser. Ét af de retningsgivende mål er, at ”en

større andel af stu-

denterne skal påbegynde en videregående uddannelse”.

Således skal andelen af stu-

denter, der er påbegyndt en videregående uddannelse 27 måneder efter studenter-

eksamen, stige fra 2017 og frem. Det følger også af gymnasiereformen, at Børne- og

Undervisningsministeriet fra og med 2017 årligt skal gennemføre ét samlet kvalitets-

tilsyn med alle 4 gymnasiale uddannelser.

33. Data fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at andelen af studenter, som er

overgået til en videregående uddannelse både 3 og 27 måneder efter studentereksa-

men, har været faldende over de seneste år. Således er overgangen efter 27 måneder

for studenterårgangene 2014-2017 faldet fra 68 % til 65 %, mens overgangen efter 3

måneder for studenterårgangene 2014-2019 er faldet fra 21 % til 12 %. Både den kort-

sigtede (3 måneder) og langsigtede (27 måneder) overgang har været faldende for

alle 4 uddannelser. Dette er vist i figur 10.

Figur 10

Overgangsfrekvens efter 3 måneder (2014-2019) og 27 måneder (2014-2017) for stx, hf, hhx og

htx for studenterårgangene

3 måneder

40 %

34 %

27 måneder

80 %

60 %

24 %

16 %

11 %

75 %

73 %

63 %

51 %

74 %

68 %

61 %

50 %

30 %

20 %

10 %

24 %

23 %

15 %

40 %

20 %

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2014

2015

2016

2017

Htx

Hhx

Stx

Note: Årstallet henviser til studenterårgangen, dvs. det år, hvor den studerende har afsluttet den gymnasiale uddannelse. Det er ikke muligt at få

overgangen efter 27 måneder for studenterårgangene efter 2017. Vær opmærksom på, at y-akserne går til henholdsvis 40 % og 80 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne |

Det fremgår af figur 10, at det efter 3 måneder særligt er studenter fra stx, som ikke

er i gang med en videregående uddannelse, mens det efter 27 måneder særligt er

studenter fra hf, som ikke er i gang med en videregående uddannelse.

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets metode for

screening af gymnasier til tilsyn

34. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn har udtaget de

gymnasier, som har de største vedvarende problemer med studenternes overgang til

videregående uddannelse. Desuden har vi undersøgt, om de gymnasier, som har væ-

ret udtaget til tilsyn, i efterfølgende år har en forbedret overgangsfrekvens, så de ikke

udtages til tilsyn igen. I undersøgelsen indgår ministeriets tilsyn gennemført i 2017,

2018, 2019 og 2020, hvilket på grund af tilsynets metode dækker overgangen til vide-

regående uddannelser for studenterårgangene 2014, 2015, 2016 og 2017.

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med gymnasierne tager udgangspunkt i 5

indikatorer, hvoraf den ene er overgang til videregående uddannelse. I denne undersø-

gelse ser vi kun på tilsynets indikator for overgangsfrekvens.

I 2020 blev 9 gymnasier efter en screening udtaget i tilsynet på grund af lav overgang

til videregående uddannelse. Da der i alt findes 398 gymnasieafdelinger (herefter gym-

nasier) på tværs af de 4 undersøgte uddannelser, svarer det til, at tilsynet i 2020 ud-

tog ca. 2 % af gymnasierne på baggrund af indikatoren ”Overgang til videregående ud-

dannelse”. I alt blev 37 gymnasier udtaget på tværs af de 5 indikatorer. Det svarer til,

at tilsynet inkluderede ca. 9 % af den samlede population af gymnasier i 2020.

35. Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn tager udgangspunkt i, om et gymnasium

har vedvarende problemer med overgangsfrekvensen ud fra en fastlagt grænsevær-

di. Et gymnasium er under grænseværdien – og har dermed ”et vedvarende problem”

– når overgangsfrekvensen til videregående uddannelse gennemsnitligt i tilsynsåret

samt set over en 3-årig periode er blandt de laveste sammenlignet med alle gymna-

sier med den samme uddannelse. Grænseværdien er i undersøgelsesperioden de la-

veste 5 % i 2017 og de laveste 3 % i perioden 2018-2020. Herudover gjaldt det også i

perioden 2018-2020, at et gymnasium kom i fortsat tilsyn, hvis det var blandt de 5 %

gymnasier med den laveste overgangsfrekvens og samtidig havde været udtaget til

tilsyn året forinden. Falder et gymnasium under de beskrevne grænseværdier, kon-

takter ministeriet gymnasiet og beder om en redegørelse for den lave overgangsfre-

kvens. Herefter foretager ministeriet på baggrund af gymnasiets redegørelse, kvali-

tetssystem og planer m.m. en kvalitativ vurdering af, om gymnasiet skal kontaktes om

tilsyn og rådgivning. Vores undersøgelse inkluderer ikke den kvalitative vurdering. Fi-

gur 11 viser de forskellige faser i ministeriets screenings- og tilsynsproces.

De 5 indikatorer i tilsynet

1. Eksamensresultat (gennem-

snit).

2. Overgang til videregående

uddannelse.

3. Frafald.

4. Løfteevne (socioøkonomisk

reference).

5. Trivsel.

Tilsynet ser på afdelinger

Et gymnasium kan have flere

afdelinger. Det er afdelinger,

som Børne- og Undervisnings-

ministeriets tilsyn baserer sig

på. I dette afsnit bruger vi den

samlede betegnelse ”gymna-

sier”, også om afdelinger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne

Figur 11

Processen for screening og tilsyn med gymnasierne (indikatoren for overgangsfrekvens)

Databaseret screening

for hver uddannelse

(stx, hf, hhx, htx)

ud fra fastsat grænseværdi

Gymnasierne redegør

for den lave

overgangsfrekvens

Udvalgte gymnasier

kontaktes om tilsyn

og rådgivning

Gennemgang af

screeningsresultater og kontakt

til gymnasier, der er under

grænseværdien

Kvalitativ vurdering af

gymnasiernes redegørelse,

kvalitetssystem og plan m.m.

Opfølgning på

gennemført tilsyn

Note: Fase 3 er først gældende fra 2019, hvor alle gymnasier, der falder ud i screeningen, skal indsende en redegørelse for resultaterne, inden Børne-

og Undervisningsministeriet træffer afgørelse om, hvilke gymnasier der skal udtages til tilsyn.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets tilsynskoncept.

Det fremgår af figur 11, at tilsynsprocessen indledes med, at Børne- og Undervisnings-

ministeriet gennemfører en landsdækkende databaseret screening (fase 1) med ud-

gangspunkt i opgørelsen af overgang til videregående uddannelse trukket 27 måne-

der efter, at studenterne har afsluttet gymnasiet. Den databaserede screening ranglis-

ter gymnasierne, så det er muligt at se, hvilke gymnasier der falder under grænsevær-

dien, dvs. henholdsvis 5 % og 3 %, og som skal kontaktes i fase 2. Ministeriet har valgt

at se på overgang 27 måneder efter afslutning af gymnasiet, idet opgørelsen på dette

tidspunkt ifølge ministeriet bl.a. følger objektive forhold, der i perioden har understøt-

tet overgangen til videregående uddannelser inden for 2 år (fx i form af fortrinsrets-

ordning og mulighed for at få ekstra SU-klip ud over normeret tid). Derudover giver

det ifølge ministeriet så aktuelle og relevante tal som muligt, når ministeriet skal iden-

tificere gymnasier med problemer. Ministeriet har desuden oplyst, at tallene for over-

gangsfrekvens 27 måneder efter studentereksamen har en vis volumen og dermed

giver et reelt billede af overgangen til videregående uddannelser.

Det fremgår endvidere af figur 11, at Børne- og Undervisningsministeriet (i fase 4) fo-

retager en kvalitativ vurdering af de gymnasier, der er faldet under grænseværdien i

den databaserede screening. Den kvalitative vurdering dækker 4 elementer: 1) gym-

nasiernes redegørelse/forklaring af den lave overgangsfrekvens, 2) eventuelle initia-

tiver, der allerede er igangsat, og som forventes at påvirke overgangsfrekvensen, 3)

gymnasiernes selvevaluering og 4) gymnasiernes opfølgningsplan m.m. Desuden ind-

går ministeriets øvrige kendskab til institutionen i tilsynets vurdering af, om gymnasi-

et skal udtages til yderligere tilsyn. De gymnasier, der efter en samlet kvalitativ gen-

nemgang vurderes at være mest udfordrede, får som udgangspunkt tilbud om at ind-

gå i et forløb med deltagelse af ministeriets gymnasiale læringskonsulenter (fase 5).

Dette er et forløb, som gymnasierne har mulighed for at takke nej til.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne |

36. I 2017 var det kun den første fase (den databaserede screening) i processen for til-

syn, der blev gennemført. Det var således muligt for Børne- og Undervisningsministe-

riet at identificere, hvilke gymnasier der faldt under grænseværdien, og disse fik be-

sked om at de lå lavt, men ingen gymnasier blev kontaktet med henblik på et videre til-

syn med tilbud om rådgivning af ministeriet. Det skyldes ifølge ministeriet, at året blev

brugt til at gennemføre de ændringer, der fulgte af aftalen om gymnasiereformen, og

at ministeriet i stedet prioriterede forberedelse og planlægning af et nyt styrket kvali-

tetstilsyn med alle 4 gymnasiale uddannelser fra 2017.

På baggrund af tilsynet i 2018 blev 3 ud af de 8 gymnasier, som faldt under grænse-

værdien, tilbudt et rådgivningsforløb med læringskonsulenter, hvoraf 2 efterfølgende

indgik i et forløb, mens det tredje gymnasium takkede nej. I 2019 tilbød Børne- og Un-

dervisningsministeriet 7 af de 9 gymnasier, som faldt under grænseværdien, et rådgiv-

ningsforløb, hvoraf 3 indgik i et egentligt forløb, mens 3 gymnasier gjorde brug af et en-

kelt sparringsmøde, og ét gymnasium havde en begrænset mailkorrespondance om

emnet med ministeriet. I 2020 indgik ét gymnasium ud af de 9, som faldt under græn-

seværdien, i et fortsat rådgivningsforløb (gymnasiet var også udtaget til tilsyn året

forinden) samt i et heldagssparringsmøde. Blandt de resterende 8 gymnasier accep-

terede 6 også at deltage i heldagssparringsmødet.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriets læringskonsulentkorps

i hele den undersøgte periode har haft fokus på tilbud om initiativer for at forbedre

overgangen til videregående uddannelse for de gymnasier, der har været udtaget til til-

synet.

37. I de 4 tilsynsår, som indgår i vores undersøgelse, er 19 gymnasier blevet informeret

36 gange om, at de faldt under grænseværdien i den databaserede screening for over-

gang til videregående uddannelse (fase 2). De 36 gange dækker over henholdsvis 10

gymnasier i 2017, 8 gymnasier i 2018, 9 gymnasier i 2019 og 9 gymnasier i 2020. Ta-

bel 3 viser fordelingen af antal gymnasier på de 4 uddannelser, som Børne- og Under-

visningsministeriet har kontaktet i de enkelte år.

Tabel 3

Gymnasier, som ministeriet har kontaktet på baggrund af den databaserede screening, fordelt

på tilsynsår og uddannelse

Stx

Tilsyn 2017

Tilsyn 2018

Tilsyn 2019

Tilsyn 2020

Unikke gymnasier i alt

uden gengangere

5 gymnasier

eraf 4 gengangere

7 gymnasier

heraf 5 gengangere

2 gymnasier

1 gymnasium

2 gymnasier

heraf 1 genganger

Hhx

1 gymnasium

0 gymnasier

1 gymnasium

3 gymnasier

Htx

2 gymnasier

1 gymnasium

heraf 1 genganger

I alt

inkl. gengangere

10 gymnasier

8 gymnasier

9 gymnasier

5 gymnasier

0 gymnasier

2 gymnasier

heraf 1 genganger

eraf 4 gengangere

8 gymnasier

4 gymnasier

2 gymnasier

heraf 1 genganger

5 gymnasier

3 gymnasier

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra tilsynet leveret af Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne

Flere af gymnasierne i tabel 3 er blevet kontaktet mere end én gang fra 2017 og frem.

Fx er der kun 8 unikke stx-gymnasier, som er faldet under grænseværdien for laveste

overgangsfrekvens i de 4 tilsynsår – og dermed ikke 21 forskellige stx-gymnasier (5 i

2017 + 5 i 2018 + 7 i 2019 + 4 i 2020), som det ses i tabellens første kolonne. Heraf er

4 af de 8 unikke stx-gymnasier blevet udtaget til tilsyn i alle 4 år.

38. Vi har med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets screeningsdata

identificeret de gymnasier, som falder under tilsynets grænseværdier i de 4 tilsynsår.

Gennemgangen viser, at der hen over den undersøgte periode er gymnasier, som ik-

ke er blevet kontaktet i tilsynets fase 2, til trods for at de falder under grænseværdien

og dermed er blandt dem med laveste overgangsfrekvens til videregående uddannel-

se (jf. figur 11). Et eksempel på dette er et stx-gymnasium, som både falder under græn-

seværdien i 2017 og 2018, men hvor ministeriet ikke kontakter gymnasiet for at få en

redegørelse for, hvad dette kan skyldes. Gymnasiet kontaktes først i 2019, hvor det

igen falder under grænseværdien. Ministeriet har oplyst, at gymnasiet er et internatio-

nalt gymnasium, hvor en stor andel af studenterne overgår til videregående uddan-

nelse i udlandet. Gymnasiet havde derfor ifølge ministeriet en god årsagsforklaring,

som også var gældende i de tidligere år. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministe-

riet ikke tidligere har kontaktet gymnasiet, da ministeriet formodede, at det i de 2 fo-

regående år også hang sådan sammen som (efterfølgende) forklaret. Rigsrevisionen

finder, at ministeriet burde have bedt gymnasiet om en årsagsforklaring tidligere.

Et andet eksempel er gymnasier for hvilke, der ikke findes data hen over en flerårig

periode, hvilket er forudsætningen for den databaserede screening. Her er både et

hf-gymnasium og et hhx-gymnasium ikke blevet kontaktet og bedt om årsagsforkla-

ring, på trods af en meget lav overgangsfrekvens i det år, hvor tilsynet blev gennem-

ført. Gymnasierne indgik derfor ikke i tilsynet.

Vores gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets screeningsdata viser end-

videre, at ministeriets metodevalg særligt fra 2018 og frem, hvor grænseværdien bå-

de er 3 % for indeværende år samt over en 3-årig periode, medfører, at der for uddan-

nelserne hhx og htx er meget få eller ingen gymnasier, der falder under tilsynets græn-

seværdi på begge disse krav. Rigsrevisionen finder således, at ministeriet har valgt en

metode, som medfører, at kun 2 af de 4 uddannelser er faldet under grænseværdien i

den databaserede screening (fase 1) i 2019. Det har bevirket, at ingen gymnasier fra htx

og hhx blev kontaktet i det videre tilsyn (fase 2) i 2019, på trods af at nogle af gymna-

sierne havde en meget lav overgangsfrekvens. Det er ellers beskrevet i gymnasiere-

formen, at alle 4 uddannelser skal indgå i det årlige kvalitetstilsyn, og at dette vil blive

gennemført med udgangspunkt i data.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at det risikobaserede kvalitetstilsyn

ifølge ministeriet er blevet gennemført i de pågældende år for alle uddannelser. Dette

begrunder ministeriet med, at et tilsyn anses for gennemført med alle 4 uddannelser,

når fase 1 (den databaserede screening), der omfatter alle gymnasier, er gennemført.

Dermed er tilsynet ifølge ministeriet gennemført for alle gymnasier, når de indgår i

screeningen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne |

Rigsrevisionen finder ikke, at en databaseret screening kan udgøre et (kvalitets)tilsyn

alene. Hvis gymnasierne ikke efterfølgende – på baggrund af screeningen – bliver kon-

taktet og bedt om at give en årsagsforklaring på den lave overgangsfrekvens, så har

de reelt ikke indgået i tilsynet. Dette er i strid med gymnasiereformens krav til tilsynet,

som beskrives i boks 2.

Boks 2

Gymnasiereformens krav til tilsynet

Som en del af gymnasiereformen er det aftalt, at Børne- og Undervisningsministeriet fra

og med 2017 skal gennemføre ét årligt, samlet og styrket kvalitetstilsyn med de 4 gym-

nasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf).

Tilsynet skal understøtte institutionernes kvalitetsudvikling og primært målrette indsat-

sen mod bedre målopfyldelse, hvor udfordringerne er størst. Tilsynet skal være dialog-

baseret, og der vil med udgangspunkt i eksisterende data blive gennemført et årligt kva-

litetstilsyn på alle 4 gymnasiale uddannelser.

Kilde:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymna-

siale uddannelser, 3. juni 2016.

Som det fremgår af boks 2, er det netop et krav i gymnasiereformen, at der er et styr-

ket kvalitetstilsyn med alle 4 gymnasiale uddannelser for at understøtte målet om, at

en større andel af studenterne skal overgå til en videregående uddannelse. Grænse-

værdiens størrelse på 3 % medfører dog som nævnt, at kun meget få eller ingen gym-

nasier falder under grænseværdien, når der ses på uddannelser, der kun udbydes på

relativt få gymnasier (fx htx og hhx). Helt konkret betyder det for hhx- og htx-gymna-

sierne, at de for at falde under tilsynets grænseværdi skal være blandt de 1-2 gymna-

sier inden for den givne uddannelse, der klarer sig dårligst – både det indeværende år

og set over en 3-årig periode. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at græn-

seværdien på de 3 % i screeningen er fastlagt ud fra en faglig og resursemæssig vur-

dering. Rigsrevisionen finder, at når ministeriet erfarer, at der slet ikke udtages gym-

nasier fra hhx og htx til videre tilsyn i 2019, bør ministeriet justere metoden for udta-

gelse af gymnasier for de 2 uddannelser.

39. Vores analyser i afsnit 2.2 viser, at mere end hvert 3. gymnasium (37 %) på lands-

plan har haft en negativ udvikling i omkostningseffektiviteten, dvs. at det er blevet dy-

rere for staten at få en overgået student på disse gymnasier hen over undersøgelses-

perioden. Vores analyser viser samtidig, at de gymnasier, som har den største pro-

centvise forværring i omkostningseffektiviteten for studenterårgangene 2014-2017,

har en række fælles karakteristika. Således er gymnasierne med den største procent-

vise forværring i omkostningseffektiviteten: mindre og mellemstore gymnasier, gym-

nasier med hf-uddannelsen, gymnasier, der ligger i udkantsområder, og gymnasier

med et elevgrundlag, som har en svagere socioøkonomisk baggrund.

Metodevalg for udtagelse

til tilsyn

Tilsynets fokus på at ”løfte

bunden” følger ifølge Børne-

og Undervisningsministeriet i

vid udstrækning den etable-

rede tilsynspraksis på tværs

af uddannelsesområder.

Der har ifølge Børne- og Un-

dervisningsministeriet tidli-

gere været faglige drøftelser

om at anvende en fremgangs-

måde, hvor bunden fra alle

uddannelserne udtages til til-

syn separat. På baggrund af

disse drøftelser blev den valg-

te fremgangsmåde prioriteret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne

Elevkarakteristika på

hf-gymnasier

Børne- og Undervisningsmini-

steriet har oplyst, at elevpo-

pulationen på hf adskiller sig

fra elevpopulationen på de

øvrige gymnasiale uddannel-

ser med hensyn til elevkarak-

teristika. Dette har vi dog ta-

get højde for i vores beregnin-

ger af omkostningseffektivite-

ten, jf. kapitel 2.

Rigsrevisionens gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets screeningsdata

viser, ligesom analyserne i afsnit 2.2, at det særligt er hf-gymnasierne, som har en lav

overgangsfrekvens sammenlignet med de 3 andre uddannelser. Blandt de 100 gymna-

sier med lavest overgang til videregående uddannelser i 2020 er hf-uddannelsen re-

præsenteret ved 74 gymnasier, til trods for at hf kun udgør 31 % af den samlede popu-

lation af gymnasierne. Det tyder på, at ministeriet i

et samlet styrket kvalitetstilsyn,

jf.

boks 2, kan overveje at inkludere flere hf-gymnasier i processen.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at hvis screeningen baserede sig på

en samlet vurdering af

alle

gymnasiale uddannelser, ville hf på grund af elevgruppen/

elevkarakteristika generelt være overrepræsenteret i tilsynet, og der ville være en ri-

siko for, at kvalitetsudfordringer på de øvrige uddannelser ville blive overset. Rigsrevi-

sionen konstaterer dog, at den nuværende model for tilsynet medfører, at flere af de

hf-gymnasier, som har en meget lav overgangsfrekvens både i indeværende år samt

over en årrække, aldrig er blevet udtaget til tilsyn.

Rigsrevisionen konstaterer videre, at selv om tilsynets hovedformål er at identificere

gymnasier, der på tværs af uddannelserne har de største vedvarende problemer, så

har Børne- og Undervisningsministeriets metode fokus på de gymnasier, som falder

under 3 %-grænseværdien. Dette uden at skele til, om én uddannelse burde have yder-

ligere fokus (fx om én uddannelse samlet set har markant dårligere overgang end de

andre gymnasiale uddannelser). Det betyder, at der i de seneste 4 år (2017-2020)

kun er 5 unikke hf-gymnasier, som er faldet under udtagelsesgrænsen, og dermed

har indgået i et videre tilsyn, jf. tabel 3. Dette til trods for at hf netop generelt har la-

vere overgangsfrekvens efter 27 måneder end de andre gymnasiale uddannelser (jf.

figur 10).

Timing af tilsynet med overgangsfrekvens fra gymnasierne

27 måneder er et status-

tidspunkt

Tidspunktet 27 måneder efter

studentereksamen er en sta-

tus på, hvor mange studenter

der er indskrevet på eller har

færdiggjort en videregående

uddannelse netop på det tids-

punkt.

Der kan godt være studenter,

som har været i gang med en

videregående uddannelse,

men som på statustidspunk-

tet på 27 måneder ikke læn-

gere er indskrevet.

40. Vi har undersøgt, hvor lang tid der går, fra en studenterårgang med lav overgangs-

frekvens dimitterer, til Børne- og Undervisningsministeriets tilsynsmodel eventuelt

udpeger gymnasiet til tilsyn.

41. Tilsynsprocessen medfører, at gymnasier med lav overgangsfrekvens først udpe-

ges lang tid efter, at den givne studenterårgang har forladt gymnasiet. For det første

skyldes det, at Børne- og Undervisningsministeriet først vurderer, om studenterne er

overgået til videregående uddannelse 27 måneder efter, at de er dimitteret. Studen-

terne har dermed lidt over 2 år til at påbegynde en videregående uddannelse og sta-

dig anses som overgået. For det andet er anvendelige overgangsdata først tilgænge-

lig yderligere 9 måneder efter dette tidspunkt. Ministeriet kan derfor tidligst gennem-

føre screeningen og vurdere, om et gymnasium skal udtages til tilsyn 36 måneder (27

måneder + 9 måneder) efter, en studenterårgang er dimitteret, dvs. 3 år efter.

Børne- og Undervisningsministeriet kan først se ændringer i det enkelte gymnasiums

præstation for så vidt angår overgang yderligere 36 måneder efter, at screeningen er

gennemført, og eventuelle tiltag er implementeret. Årsagen hertil er den samme som

forklaret ovenfor. Dvs. de ”nye” studenter har 27 måneder til at overgå til en videregå-

ende uddannelse, hvorefter der går 9 måneder igen, før data er tilgængelige for mini-

steriets tilsyn. Forløbet er vist i figur 12.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne |

Figur 12

Eksempel på et udvalgt gymnasium i tilsynet 2017

Tiltag implementeres 1. år

Dimission –

årgang 2014

Screening efter

36 mdr. for

årgang 2014

Tilsyn

afsluttes

Første dimission

efter tiltag

Ny screening

efter 36 mdr.

Medio

2014

Medio

2017

Medio

2018

Medio

2018-

medio

2019

Medio

2019

Medio

2022

36 måneder/3 år

24 måneder/2 år

36 måneder/3 år

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 12, at studenterne, der dimitterede i 2014, indgår i Børne- og Under-

visningsministeriets screening i 2017 (dvs. 36 måneder senere). Herefter skal tiltage-

ne efter dette tilsyn på det udvalgte gymnasium implementeres, og disse vil tidligst

kunne ses i data i 2019, dvs. 5 år efter, at studenterne dimitterede. Dermed vil ministe-

riet først på baggrund af endnu en screening kunne se ændringer i gymnasiets præ-

station yderligere 36 måneder efter, dvs. i 2022, som er op til 8 år efter, at studenter-

ne er dimitteret. På den måde er det endnu ikke muligt for ministeriet at se resulta-

terne af tilsynet for nogle af de gymnasier, som indgår i vores undersøgelse.

Den timing, der er anvendt i tilsynskonceptet, medfører en risiko for, at Børne- og Un-

dervisningsministeriet beder gymnasier om at arbejde på problemer, som potentielt

ikke længere eksisterer. Dette skyldes, at tilsynet i fx 2017 på grund af det anvendte

datagrundlag viser problemer, der var til stede i 2014, mens løsningen først kan imple-

menteres fra og med 2018. Samtidig giver datagrundlaget ikke ministeriet viden om,

hvorvidt problemerne stadig er til stede i 2015, 2016, 2017 og 2018. Dette medfører en

risiko for, at gymnasierne anmodes om at implementere tiltag på området, uden at de

længere har problemer med overgangsfrekvensen.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst at kende til denne problematik, og at

der derfor i den kvalitative fase af tilsynsprocessen (fase 4) ud over screeningsdata

også ses på, hvilke initiativer og projekter der er igangsat og/eller planlagt til at hånd-

tere en given udfordring, som er registreret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne

Rigsrevisionen har dog i gennemgangen af Børne- og Undervisningsministeriets scree-

ningsdata set flere eksempler på, at gymnasier er udtaget på baggrund af en lav over-

gangsfrekvens i et tidligere år,

på trods af

at gymnasiet i tilsynsåret ikke længere er

blandt dem med lavest overgang. Et eksempel på dette er et stx-gymnasium, som

faldt ud i ministeriets tilsynsscreening i 2017, da gymnasiets studenterårgang fra 2014

havde en overgangsfrekvens på 32 %. Ministeriets screening i 2020 viste imidlertid,

at overgangsfrekvensen for gymnasiets studenterårgang fra 2017 (det år, hvor det op-

rindelige tilsyn blev gennemført) allerede var væsentlig højere, nemlig 52 %. En over-

gangsfrekvens på 52 % ville ikke have medført, at gymnasiet faldt ud i screeningen i

2017. Ministeriet udtog dermed i dette tilfælde et gymnasium uden væsentlige proble-

mer på grund af forældet data.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at det tager tid at ændre en hel institu-

tions praksis, og at det derfor ville være usædvanligt, hvis et gymnasium kunne arbej-

de sig ud af tilsynet, dvs. komme de vedvarende problemer til livs, på ét eller 2 skole-

år. Ifølge ministeriet kan man ikke rette op på overgangsfrekvensen hen over et år,

alene fordi statustidspunktet som nævnt er 27 måneder. Ministeriet peger derfor på,

at der som følge heraf alt andet lige vil være en vis sandsynlighed for, at de samme

gymnasier falder ud på indikatoren (grænseværdien) flere år i træk.

Børne- og Underministeriet har oplyst, at der inden for tilsynets rammer foretages en

kvalitativ vurdering af, om gymnasiet er i ”god gænge”, og om gymnasiet har iværksat

initiativer og arbejdsgange, der forventes at komme til at ændre de dårlige overgangs-

resultater.

42. Gymnasiereformen trådte i kraft i august 2017, og dermed var skoleåret 2018/19

det første år med studenter, som har gennemført den nye 2-årige uddannelse til hf-ek-

samen efter reformen, mens skoleåret 2019/20 var det første år med studenter, som

har gennemført de 3-årige uddannelser stx, htx og hhx. For disse årgange vil der først

foreligge data i 2021/22 om overgangen til videregående uddannelse efter 27 måne-

der. På den baggrund er det for nuværende ikke muligt at drage konklusioner om over-

gangsfrekvensen for studenterårgange efter gymnasiereformen.

43. Rigsrevisionens analyse viser imidlertid, at Børne- og Undervisningsministeriet

ikke nødvendigvis behøver at basere tilsynet på overgang til videregående uddan-

nelse efter 27 måneder, men at ministeriet i sit tilsyn med fordel kan bruge tidligere

opgørelser og dermed fremskynde tilsynsprocessen eller bruge disse til at evaluere

på gymnasiereformen.

En gennemgang af data for overgang til videregående uddannelse inden for hver en-

kelt uddannelse (stx, hf, hhx og htx) med den samme grænseværdi, som Børne- og

Undervisningsministeriets tilsyn anvender, viser, at 27 gymnasier ville falde under

grænseværdien efter 15 måneder og således skulle udtages til tilsyn af ministeriet på

tværs af årene 2017-2020. Af disse 27 gymnasier er 15 de samme, som ministeriet

kontakter på baggrund af deres overgang efter 27 måneder (ét år efter) jf. ministeri-

ets nuværende tilsynsmodel. Således ville over halvdelen af gymnasierne (15 af de 27),

som er udtaget efter 27 måneder have mulighed for eventuelt at igangsætte initiati-

ver tidligere.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne |

Flertallet af de stx-gymnasier og hf-gymnasier, som havde lav overgangsfrekvens ef-

ter 27 måneder, havde også lav overgangsfrekvens efter 3, 6, 9 og 15 måneder. Disse

uddannelser (stx og hf) dækker hovedparten af de studenter, som uddannes hvert år.

For hhx-gymnasierne og htx-gymnasierne er billedet mere uklart.

Børne- og Undervisningsministeriet har i den forbindelse oplyst, at overgangen efter

27 måneder anvendes i tilsynet på tværs af alle gymnasiale uddannelser, da ministe-

riet anser det for væsentligt, at uddannelserne vurderes ud fra samme kriterier.

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med gymnasier-

nes overgangsfrekvens for studenterårgangene 2014-2017 ikke har udtaget alle de

gymnasier, som er faldet under tilsynets grænseværdi og dermed er dem med de

største vedvarende problemer med overgang til videregående uddannelse. Herud-

over har ministeriet ikke udtaget gymnasier til tilsyn hvert år fra alle 4 gymnasiale ud-

dannelser, på trods af at det er et krav i gymnasiereformen. Således er hverken hhx

eller htx repræsenteret blandt de gymnasier, som blev udtaget til tilsyn i 2019. Mini-

steriet har oplyst, at et tilsyn anses for gennemført med alle 4 uddannelser, når den

databaserede screening af gymnasieområdet er gennemført.

I de 4 år, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, er 19 gymnasier faldet under

grænseværdien i den databaserede screening for overgang til videregående uddan-

nelse. Flere af disse gymnasier er dog kontaktet flere gange. Således har Børne- og

Undervisningsministeriet i alt kontaktet gymnasierne 36 gange i perioden. Kun få af de

udtagne gymnasier indgik i et egentligt rådgivningsforløb med ministeriets lærings-

konsulenter. Rigsrevisionen konstaterer, at tilsynets udvælgelsesmetode således be-

tyder, at ministeriet udtager de samme gymnasier til tilsyn år efter år, mens andre

gymnasier med lav overgangsfrekvens ikke udtages til tilsyn. Dette peger på, at tilsy-

net ikke har den ønskede effekt.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at det særligt er hf-gymnasierne, som har studen-

ter med lav overgang til videregående uddannelser. Således er 74 ud af de 100 gym-

nasier med lavest overgang til videregående uddannelser i 2020 hf-gymnasier. På

trods af dette, er der kun udtaget 5 unikke hf-gymnasier til tilsyn i de 4 undersøgel-

sesår fra 2017 til 2020.

Børne- og Undervisningsministeriets tilsynsmodel for overgangsfrekvens har ikke ret-

tidigt udtaget gymnasier med problemer med lav overgangsfrekvens, idet tilsynet byg-

ger på data om overgang efter 27 måneder. Det medfører, at ministeriet tidligst 5 år

efter, at screeningen identificerede et problem på gymnasierne, igen kan udtage gym-

nasier med den laveste overgangsfrekvens. Derved går der op til 8 år, før ministeriet

kan se resultaterne af tilsynet.

Resultater

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen på gymnasierne

Rigsrevisionens analyse viser, at ministeriet med fordel kan afkorte tilsynsprocessen

ved at anvende data med en kortere tidshorisont som grundlag for tilsynet, da nyere

data om overgangsfrekvens i et vist omfang ligger i tråd med senere måletidspunkter.

Undersøgelsen viser således, at flertallet af stx-gymnasier og hf-gymnasier med lav

overgangsfrekvens efter 27 måneder også havde lav overgangsfrekvens efter både

3, 6, 9 og 15 måneder. Disse uddannelser dækker hovedparten af de studenter, som

uddannes fra gymnasierne hvert år.

Rigsrevisionen, den 2. december 2021

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministeriet har

sikret, at gymnasierne har opnået den højest mulige overgangsfrekvens for det tildel-

te statslige tilskud. Vi ser i undersøgelsen på studenterårgangene 2014-2017, og be-

svarer formålet ud fra følgende 2 kriterier:

•

Har gymnasierne fået flest mulige studenter over på en videregående uddannelse?

Har Børne- og Undervisningsministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med gymna-

siernes overgangsfrekvens?

Vi har undersøgt studenternes overgang fra gymnasierne ud fra følgende 2 spørgsmål:

Har de enkelte gymnasier som minimum haft en stabil udvikling i den pris, som sta-

ten betaler pr. student, der er overgået til videregående uddannelse (omkostnings-

effektiviteten), for studenterårgangene 2014-2017?

•

Har der været et potentiale for at øge antallet af studenter, som overgår til videre-

gående uddannelse målt 27 måneder efter studentereksamen, når gymnasier med

ensartede forudsætninger sammenlignes (benchmarking)?

•

Vi undersøger således, hvordan statens omkostninger til overgåede studenter har ud-

viklet sig over tid og på tværs af gymnasierne. Vi beregner forbedringspotentialet ved

at undersøge, om det i perioden har været muligt for staten at få flere overgåede stu-

denter for det taxametertilskud, som gymnasierne tildeles, jf. gymnasielovens § 1, og

dermed få en højere overgangsfrekvens.

Vi har undersøgt Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn ud fra følgende 2 spørgs-

mål:

Har Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at tilsynet på gymnasieområdet i

praksis tilrettelægges, så gymnasier med den laveste overgangsfrekvens udtages

til tilsyn?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at tilsynet har den ønskede effekt,

så de gymnasier, der udtages til tilsyn og har problemer med overgangsfrekvens,

får en forbedret overgangsfrekvens i årene efter tilsynet?

•

Vi undersøger således, om tilsynet understøtter, at gymnasierne samlet set får det hø-

jest mulige antal overgåede studenter til videregående uddannelser.

I undersøgelsen indgår Børne- og Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet (STUK), som står for ministeriets tilsyn med gymnasierne. Des-

uden har vi anvendt data fra Styrelsen for It og Læring (STIL), som også leverer data-

grundlaget for tilsynet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Undersøgelsen omhandler studenterårgangene 2014, 2015, 2016 og 2017, og under-

søgelsen dækker dermed perioden 2012-2020. Årsagen til, at undersøgelsesperio-

den strækker sig fra 2012 til 2020, er en kombination af tilskuds- og tilsynsforhold. I

forhold til statens tilskud, så kræver udregningen af tilskuddet til en studenterårgang,

at der tages højde for, at gymnasierne har haft udgifter til studenterne i hele deres

studietid, som alt efter uddannelse varierer mellem 2 og 4 år (jf. afsnittet i dette bilag

om ”Afgrænsning og behandling af taxametertilskud”). Dvs. at tilskuddet til studenter-

årgangen 2014 for en 3-årig uddannelse skal findes i årene 2012, 2013 og 2014, og der-

for starter undersøgelsesperioden i 2012.

I 2017 ændrede Børne- og Undervisningsministeriet tilsynsstrategi for kvalitetstilsy-

net. Studenterårgangen fra 2014 var den første underlagt det nye tilsyn. Ved at starte

undersøgelsesperioden i 2014 sikrer vi, at vilkårene for kvalitetstilsynet er de samme

i hele perioden. 2017 er den sidst inkluderede studenterårgang, da ministeriet anven-

der overgang til videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen i til-

synet og de senest tilgængelige overgangstal for 27 måneder er for studenterårgan-

gen 2017. Ministeriets valg af 27-måneders-overgangstal bevirker, at studenterårgan-

gen 2017 først indgår i ministeriets kvalitetstilsyn i 2020, og derfor strækker undersø-

gelsesperioden sig til 2020.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og data fra Børne- og Un-

dervisningsministeriet. Vi har desuden holdt møder med Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet og de underliggende styrelser – STUK og STIL. Formålet med møderne har

været at diskutere mulighederne for omkostningseffektivitetsmåling på det gymnasi-

ale område, undersøgelsens design samt datagrundlag for undersøgelsen.

Nedenfor beskrives vores data, metode og kvalitetssikring i flere detaljer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lov om de gymnasiale uddannelser

orientering om gennemførte tilsyn til børne- og undervisningsministeren

tilsynsplaner og tilsynsberetninger 2017-2020.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at få indblik i opbygningen

af Børne- og Undervisningsministeriets tilsynsstrategi og indsats.

Data

Analyserne er baseret på følgende data for perioden 2012-2020:

•

tilskudsoplysninger om alle stx-uddannelser (inkl. 2- og 4-årig), hf-uddannelser

(inkl. 3-årig), hhx-uddannelser (inkl. 2-årig) og htx-uddannelser på offentlige gymna-

sier uden kostskoleafdelinger for årene 2012-2017 fordelt på tilskudskategorierne

undervisningstaxametertilskud, bygningstaxametertilskud, fællesadministrative

taxametertilskud, færdiggørelsestaxameter, socialtaxametertilskud, taxameter-

tilskud til A-niveau uddannelser, tilskud til funktionsnedsatte og udkantstilskud

fra STUK (særkørsel)

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

•

overgangsoplysninger for studenterårgangene 2014-2017 for alle stx-uddannel-

ser (inkl. 2- og 4-årig), hf-uddannelser (inkl. 3-årig), hhx-uddannelser (inkl. 2-årig)

og htx-uddannelser fra STUK (offentligt

tilgængelig på uddannelsesstatistik.dk)

overgangsoplysninger for studenterårgangene 2014-2017 for alle stx-uddannel-

ser (inkl. 2- og 4-årig), hf-uddannelser (inkl. 3-årig), hhx-uddannelser (inkl. 2-årig)

og htx-uddannelser udtrukket af STUK til deres tilsynsscreening

(særkørsel)

elevbestand og antal studenter for perioden 2012-2017 for alle stx-uddannelser

(inkl. 2-årge stx), hf-uddannelser (inkl. 3-årig), hhx-uddannelser (inkl. 2-årige hhx)

og htx-uddannelser fra STUK (offentligt

tilgængelig på uddannelsesstatistik.dk)

oplysninger om den forventede karakter (socioøkonomisk reference, 3-årig (vi

anvender alle data fra den socioøkonomiske reference, uanset om der er tale om

signifikante tal eller ej)) og faktisk eksamenskarakter for perioden 2012-2017 for

alle stx-uddannelser (inkl. 2- og 4-årig), hf-uddannelser (inkl. 3-årig), hhx-uddan-

nelser (inkl. 2-årig) og htx-uddannelser fra STUK (offentligt

tilgængelig via uddan-

nelsesstatistik.dk)

oplysningerne om, hvorvidt det enkelte gymnasium er offentligt eller privat, samt

om det har en kostskoleafdeling for perioden 2012-2020 fra STUK (særkørsel)

regnskabsoplysninger om indtjening for indtægtsdækket virksomhed for alle gym-

nasier for perioden 2012-2017 fra Børne- og Undervisningsministeriet (offentligt

tilgængelig på regnskabsportalen.uvm.dk)

oplysninger om det enkelte gymnasium har indgået i en fusion eller opspaltning i

perioden 2000-2020 fra STUK (offentligt

tilgængelig via https://www.uvm.dk/in-

stitutioner-og-drift/institutionsudvikling-og-institutionsstruktur/fusioner-og-

spaltninger

)

oplysninger om højeste fuldførte uddannelse for studenternes (studenterårgan-

gene 2014-2017) forældre fra STUK (offentligt

tilgængelig på uddannelsesstati-

stik.dk)

oplysninger om studenternes grundskolekarakterer (studenterårgangene 2014-

2017) fra STUK (offentligt

tilgængelig på uddannelsesstatistik.dk).

Det gælder for alle selvejende institutioner, at de skal være uafhængige i deres virke.

Børne- og undervisningsministeren kan dog oprette og nedlægge gymnasier. Det er re-

gionerne, som har ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser for

at sikre, at der findes et varieret udbud af uddannelsesmuligheder i hele landet.

Gymnasierne har mulighed for at fusionere eller spalte sig i nye institutioner. Hvis ét

eller flere gymnasier har indgået i en fusion i løbet af undersøgelsesperioden, er de i

hele undersøgelsesperioden blevet betragtet som den fusionerede enhed, ved at da-

ta for de originale institutioner er sammenlagt til én enhed også i data for den periode,

hvor den fusionerede enhed endnu ikke fandtes.

De forskellige datakilder er koblet ved hjælp af gymnasiets sekscifrede institutions-

nummer, der identificerer det unikke gymnasiums hovedinstitution, også selv om det

skulle have skiftet navn. For at kunne skelne mellem de forskellige uddannelser på

det enkelte gymnasium, har hver uddannelse på gymnasiet fået en unik nøgle bestå-

ende af gymnasiets unikke institutionsnummer tilføjet koden for den relevante ud-

dannelse. De udgør herefter hver deres unikke observation. For Campus Bornholm

(400408), som udbyder stx, hf, hhx og htx, betyder det, at den unikke nøgle for hver

af disse uddannelsesinstitutioner er henholdsvis 400408Stx, 400408Hf, 400408Hhx

og 400408Htx.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Undersøgelsens afsnit om gymnasiernes omkostningseffektivitet fokuserer på insti-

tutionsniveau (fordelt på uddannelse), mens undersøgelsens afsnit om tilsyn fokuse-

rer på afdelingsniveau, hvor det står anført. En uddannelsesinstitution kan udbyde én

eller flere uddannelser og bestå af flere afdelinger, hvor institutionen udgør den juridi-

ske enhed, mens afdelingerne repræsenterer de forskellige lokaliteter, der hører un-

der institutionen.

Databehandling

Vores databehandling og beregninger er udført i Excel og statistikprogrammerne

Stata og R. Alle undersøgelsens analyser, resultater og databehandling kan replice-

res og efterprøves af andre ved fremsendelse af de relevante Excel-ark og kodescript.

Revisionshandlinger i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets

tilsyn

Vi har gennemgået Børne- og Undervisningsministeriets tilsynsberetninger, notater

om status på tilsyn samt data for overgangsfrekvens fordelt på de enkelte institutio-

ner, afdelinger og uddannelser. Herudover er tilsynet blevet efterprøvet ved at under-

søge, om de afdelinger, der er udtaget til tilsyn på grund af lav overgangsfrekvens til

videregående uddannelse efter 27 måneder, er de afdelinger, som reelt har haft den

laveste overgangsfrekvens.

Vi har også efterprøvet, om de samme afdelinger, som har den laveste overgangsfre-

kvens efter 27 måneder, ville blive udtaget i tilsynet, hvis screeningen var baseret på

data om studenternes overgang 3, 6, 9 eller 15 måneder efter studentereksamen i ste-

det. Dette har vi gjort for at afdække, om Børne- og Undervisningsministeriet med

fordel kunne bruge en af sidstnævnte som pejlemærke i tilsynet for på den måde tid-

ligere at kunne gribe ind over for de gymnasier, som har en lav overgangsfrekvens.

Efterprøvelse af, om Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn har udtaget gym-

nasier (afdelinger) med den laveste overgangsfrekvens

I vores analyse af tilsynet indgår de 4 uddannelser (stx (inkl. 2-årig og 4-årig), hf (inkl.

3-årige), hhx (inkl. 2-årige) og htx). Herunder indgår også private gymnasier og gym-

nasier med kostskoleafdelinger. Dette er til forskel fra analyserne af omkostningsef-

fektivitet, hvor kun offentlige gymnasier uden kostskoleafdelinger indgår. Analyserne

er baseret på overgangsoplysninger for studenterårgangene 2014-2017, hvilket dæk-

ker de tilsyn, der er gennemført i perioden 2017-2020.

Datasættet, som vi har foretaget beregninger for overgangen efter 27 måneder på bag-

grund af, er baseret på rådata fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvorefter data

for de enkelte uddannelser er filtreret, så afdelinger, der falder under tilsynets græn-

seværdi for overgang det pågældende år, fremgår under de enkelte faner. Data er in-

den udleveringen til Rigsrevisionen blevet manuelt behandlet af STUK i forhold til bl.a.

fusioner eller navneændringer.

Vi har taget udgangspunkt i præcis samme datagrundlag, som Børne-og Undervis-

ningsministeriet har anvendt i tilsynet. Dette skyldes, at de data, som er tilgængelige i

ministeriets datavarehus i dag, er blevet opdateret, siden ministeriet foretog scree-

ningen til tilsynet. Derfor viser data i datavarehuset i dag et andet billede i forhold til

gymnasier, som har den laveste overgangsfrekvens til videregående uddannelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Vores gennemgang af overgangen til videregående uddannelse er gennemført særskilt

på de 4 uddannelser, hvor vi ligesom Børne- og Undervisningsministeriet har fremhæ-

vet afdelinger med den laveste overgangsfrekvens. Afdelinger falder under grænse-

værdien for lav overgangsfrekvens, hvis deres overgangsfrekvens gennemsnitligt det

seneste år og set over en 3-årig periode befinder sig blandt de 3

laveste på lands-

plan (grænsen var undtagelsesvis 5

for tilsynsåret 2017). Herudover falder afdelin-

ger også under grænseværdien, hvis de året forinden var udtaget til tilsyn, og i den

nye screening er blandt de laveste 5

det seneste år og set over en 3-årig periode.

Hvis der for en afdeling ikke findes tal for en 3-årig periode, så har både ministeriet

og vi beregnet et gennemsnit for en 2-årig periode, hvis dette findes, og ellers er over-

gangsfrekvensen for det år, der findes data for blevet overført.

2-årig stx er inkluderet særskilt i screeningen i Børne- og Undervisningsministeriets

risikobaserede tilsyn, siden STUK’s tilsynspraksis blev ændret fra og med tilsynet i

2019/20. Ministeriet har oplyst, at det følger tilsynspraksis med, at de forskellige gym-

nasiale uddannelser screenes for sig, så der identificeres problemer på de enkelte

gymnasiale uddannelser. Dette begrunder ministeriet med, at de forskellige gymnasiale

uddannelser har forskellige elevsegmenter, udbyder forskellige fag og er tonet for-

skelligt. En 2-årig stx er ifølge ministeriet tilrettelagt med udgangspunkt i, at eleverne

har anden erfaring end blot almindelig skolegang, og uddannelsen er mere komprime-

ret end de 3-årige uddannelsesforløb.

Vores gennemgang viser at der hverken er hhx-afdelinger eller htx-afdelinger, der

falder under grænseværdien på de laveste 3 % i indeværende år og set over en 3-årig

periode i 2019. Det skyldes, at der findes så relativt få htx- og hhx-gymnasier, at tilsy-

nets grænseværdi på 3 % svarer til, at tilsynet skulle udtage henholdsvis 1,4 (htx) og

1,8 (hhx) gymnasier pr. år. Når et gymnasium samtidig skal være blandt de laveste 3 %

i en periode på 3 år i træk, er sandsynligheden for, at ét gymnasium opfylder kriteriet,

begrænset.

27 måneder versus 15 måneder

Da STUK ikke anvender data til screeningen 15 måneder efter, at studenterne er dimit-

teret fra de 4 uddannelser, bygger analyserne for 15 måneder efter studentereksamen

på dataudtræk via datavarehuset uddannelsesstatistik.dk, i modsætning til analyser-

ne for 27 måneder, hvor data er trukket af Børne- og Undervisningsministeriet. Det be-

tyder, at data for overgang efter 15 måneder, som Rigsrevisionen har trukket fra mini-

steriets datavarehus, sidenhen er blevet opdateret. Data fra uddannelsesstatistik er

brugt, da ministeriet ikke har kunne udlevere rådata for overgangsfrekvensen efter 15

måneder.

Vi har gennemgået overgangen til videregående uddannelse efter 15 måneder ud fra

de samme kriterier, som er opsat for overgangen efter 27 måneder. Afdelinger falder

under grænseværdien for lav overgangsfrekvens, hvis deres overgangsfrekvens gen-

nemsnitligt det seneste år og set over en 3-årig periode er blandt de 3

laveste på

landsplan (grænsen var undtagelsesvis 5

for tilsynsåret 2017).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Gennemgangen viser, at 27 gymnasier ville falde under grænseværdien efter 15 må-

neder og således skulle kontaktes af Børne- og Undervisningsministeriet på tværs af

de 4 år, hvis deres tilsyn havde været gennemført tidligere. Af disse 27 gymnasier er

15 de samme, som STUK kontakter på baggrund af den screening, som gennemføres

36 måneder efter, de studerende er dimitteret. Disse er markeret med grønne kryd-

ser i Tabel A.

Tabel A viser endvidere, hvilke gymnasier der falder under grænseværdien efter hen-

holdsvis 15 måneder og 27 måneder, og hvilke gymnasier STUK har udtaget til tilsyn.

Det kan således ses, at der på baggrund af ministeriets data er 38 gymnasieafdelin-

ger, som falder under den fastsatte grænseværdi på tværs af de 4 år. Af disse har Bør-

ne- og Undervisningsministeriet (STUK) kontaktet de 36. Det kan yderligere ses, at

det er de samme gymnasier, der år efter år falder under grænseværdien, og dermed

kontaktes af ministeriet.

Tabel A

Gymnasieafdelinger, som falder under grænseværdien i Børne- og Undervisningsministeriets

screening efter henholdsvis 15 og 27 måneder, samt hvilke gymnasier der er blevet kontaktet

om muligt videre tilsyn

Gymnasieafdelinger

Under grænseværdien

efter 15 måneder

Under grænseværdien

efter 27 måneder

Kontaktet af Børne- og

Undervisnings-

ministeriet (STUK)

efter 36 måneder

Stx-tilsyn 2017

Risskov Gymnasium

Aarhus Katedralskole

Christianshavns Gymnasium

Århus Statsgymnasium

Det frie Gymnasium

Niels Steensens Gymnasium

Skolerne i Oure – Sport & Performance

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig

Hf-tilsyn 2017

Horsens Gymnasium & Hf

Det frie Gymnasium

MSG-Haslev

Hhx-tilsyn 2017

Vejen Business College

Aarhus Business College, Aarhus

Handelsgymnasium

Erhvervsskolen Nordsjælland, Helsingør

Htx-tilsyn 2017

CELF Nakskov

EUC Syd – Haderslev

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Tabel A (fortsat)

Gymnasieafdelinger, som falder under grænseværdien i Børne- og Undervisningsministeriets

screening efter henholdsvis 15 og 27 måneder, samt hvilke gymnasier der er blevet kontaktet

om muligt videre tilsyn

Gymnasieafdelinger

Under grænseværdien

efter 15 måneder

Under grænseværdien

efter 27 måneder

Kontaktet af Børne- og

Undervisnings-

ministeriet (STUK)

efter 36 måneder

Stx-tilsyn 2018

Risskov Gymnasium

Det frie Gymnasium

Århus Statsgymnasium

Tårnby Gymnasium

Skolerne i Oure – Sport & Performance

Christianshavns Gymnasium

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig

Hf-tilsyn 2018

Thisted Gymnasium, STX og HF

Hhx-tilsyn 2018

EUC Nordvest – Nykøbing Mors Handels-

gymnasium

Htx-tilsyn 2018

CELF Nakskov

Stx-tilsyn 2019

Det frie Gymnasium

Christianshavns Gymnasium

Århus Statsgymnasium

Studenterkurset og Kostskolen i Sønder-

jylland

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig

Tårnby Gymnasium

Skolerne i Oure – Sport & Performance

Hf-tilsyn 2019

NEXT – Albertslund Gymnasium

Det frie Gymnasium

Hhx-tilsyn 2019

Htx-tilsyn 2019

Aarhus Business College,

Aarhus Handelsgymnasium

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Tabel A (fortsat)

Gymnasieafdelinger, som falder under grænseværdien i Børne- og Undervisningsministeriets

screening efter henholdsvis 15 og 27 måneder, samt hvilke gymnasier der er blevet kontaktet

om muligt videre tilsyn

Gymnasieafdelinger

Under grænseværdien

efter 15 måneder

Under grænseværdien

efter 27 måneder

Kontaktet af Børne- og

Undervisnings-

ministeriet (STUK)

efter 36 måneder

Stx-tilsyn 2020

Vestjysk Gymnasium Tarm

Ringkjøbing Gymnasium

Risskov Gymnasium

Det frie Gymnasium

Christianshavns Gymnasium

Århus Statsgymnasium

Skolerne i Oure – Sport & Performance

Hf-tilsyn 2020

Horsens Gymnasium & Hf

Det frie Gymnasium

Tårnby Gymnasium

Hhx-tilsyn 2020

Lemvig Gymnasium,

STX og HHX

Htx-tilsyn 2020

Aarhus Gymnasium, Viby

EUC Syd

CELF Nakskov

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af henholdsvis data fra datavarehuset uddannelsesstatistik.dk (15 måneder) og data trukket af Børne- og Under-

visningsministeriet (27 måneder).

Operationalisering af omkostningseffektivitet

Undersøgelsen indeholder en analyse af omkostningseffektiviteten på gymnasierne

målt på studenter, som overgår til en videregående uddannelse.

Vi definerer omkostningseffektivitet som forholdet mellem resurseforbruget (input)

ved en indsats og effekten af denne indsats (outcome). Resurseforbruget er centralt

for omkostningseffektiviteten, og effekten af en indsats er samtidig afhængig af pro-

duktet (output), da produktet er en forudsætning for, at der kan opnås en effekt. Ef-

fektkæden for omkostningseffektivitet fremgår af figur A.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Figur A

Effektkæde for omkostningseffektivitet

INPUT

OUTPUT

OUTCOME

STATSTILSKUD TIL

GYMNASIERNE

STUDENTER FRA

GYMNASIERNE

STUDENTER,

DER OVERGÅR TIL

EN VIDEREGÅENDE

UDDANNELSE

OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

Note: Outcome er på mellemlangt sigt.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Effekten af gymnasiernes indsats er operationaliseret på baggrund af lov om de gym-

nasiale uddannelser (herefter gymnasieloven), hvor det af § 1 fremgår, at ”formålet

med uddannelserne er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder

at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kom-

bination af faglig bredde og dybde og gennem sammenspillet mellem fagene”.

§ 1-formålet med gymnasierne er dermed at forberede eleverne til en videregående

uddannelse, og effekten/outcome af gymnasiernes indsats er derfor operationalise-

ret som antallet af studenter, der overgår til en videregående uddannelse. Dette er i

tråd med Børne- og Undervisningsministeriets strategi for kvalitetstilsynet, hvor én af

tilsynskomponenterne er andelen af gymnasiernes studenter, der overgår til en vide-

regående uddannelse. Ved valget af overgang til en videregående uddannelse som

outcome har vi fokus på et outcome på mellemlangt sigt, og vi inddrager dermed ikke

de mere kortsigtede (faglighed) og langsigtede (almendannelse og afsluttet videregå-

ende uddannelse) outcomes, som også indgår som underordnede dele af formålet i

gymnasielovens § 1. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at overgang til vi-

deregående uddannelse som et mål for outcome på mellemlangt sigt er forsimplet.

Herunder påpeger ministeriet, at eksamensresultater er steget på alle 4 gymnasiale

uddannelser i den undersøgte periode, og at der også er sket en lille stigning i ande-

len, der fuldfører en gymnasial uddannelse. Dette indikerer ifølge ministeriet, at det

lykkes at klargøre studenterne til videregående uddannelse. Vi kan imidlertid konsta-

tere, at overgangstallene ikke har udviklet sig tilsvarende (som den positive udvikling

i eksamensresultater og fuldførelsesprocent fra gymnasiet). Alt andet lige indikerer

den manglende tilsvarende positive udvikling i antallet af overgåede studenter, at de

studenter, som gymnasierne har uddannet i perioden, alligevel ikke var klar til at søge

videre i uddannelsessystemet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

De resurser, som gymnasierne tildeles fra staten, må dermed – med udgangspunkt i

gymnasieloven – antages primært at blive tildelt for at uddanne studenter til at over-

gå til en videregående uddannelse. Vi har derfor operationaliseret resurseforbruget

som det taxametertilskud, gymnasierne tildeles fra staten. En række gymnasier har

imidlertid også andre indtægter fra fx udlejning af lokaler, samtidig med at gymnasi-

erne er selvejende og derfor frit kan disponere over deres indtægter. Det umiddelba-

re produkt (output) af gymnasiernes arbejde på baggrund af operationaliseringen af

outcome og input er antallet af studenter, da der må uddannes studenter, for at disse

kan overgå til en videregående uddannelse. Antallet af studenter er samtidig politisk

defineret som gymnasiernes umiddelbare produkt, idet de indgår i produktionsmålet

for gymnasiernes håndtering af omprioriteringsbidrag, hvor produktiviteten i de of-

fentlige institutioner hvert år skal øges med 2 %.

Vi lægger desuden til grund, at hvis en uddannelsesinstitution har uddannet en stu-

dent, så må studenten, jf. gymnasieloven, være forberedt til at komme på en videre-

gående uddannelse efterfølgende.

Afgrænsning af uddannelser

Undersøgelsen inkluderer uddannelserne stx (inkl. 2- og 4-årig), hf (inkl. 3-årig), hhx

(inkl. 2-årig) og htx, da det er disse 4 uddannelser, som er underlagt gymnasieloven.

Som udgangspunkt antager vi, at stx, hhx og htx tager 3 år at gennemføre, mens en

hf, 2-årig stx og 2-årig hhx tager 2 år at gennemføre. Der vil være undtagelser for det-

te i form af 4-årige stx-uddannelser og 3-årige hf-uddannelser, og det er nærmere

beskrevet, hvordan der tages højde for dette, i de efterfølgende afsnit.

Undersøgelsen af omkostningseffektiviteten på gymnasierne inkluderer ikke de inter-

nationale gymnasiale uddannelser International Baccalaureate (IB), Dansk-Fransk

Baccalaureate (DFB) og Dansk-Tysk studentereksamen (DIAP). IB er ikke underlagt

gymnasieloven, og det antages, at en større del af studenterne fra disse gymnasiale

uddannelser overgår til en videregående uddannelse i udlandet og dermed ikke ind-

går i det datagrundlag for overgang til videregående uddannelse, som vi tager ud-

gangspunkt i.

Derudover indgår private gymnasier og kostskoler ikke i analyserne af gymnasiernes

omkostningseffektivitet, da disse har andre forudsætninger og en anden finansierings-

profil end de offentlige gymnasier.

Afgrænsning og behandling af taxametertilskud

Undersøgelsens beregning af statens udgifter til en overgået student baserer sig på

det taxametertilskud, som gymnasierne har fået tildelt af staten.

Vi operationaliserer taxametertilskuddet som de aktivitetsafhængige taxametertilskud

og inkluderer dermed ikke de ikke-aktivitetsafhængige grundtilskud, på nær udkants-

tilskuddet, der inkluderes som karakteristik i benchmarkanalysen, jf. afsnittet i dette

bilag om klyngeanalysen. Vi udelader grundtilskuddet fra analyserne, idet Børne- og

Undervisningsministeriet har oplyst, at det generelt ikke er hensigten med grundtil-

skuddet, at det skal virke direkte for det overordnede formål om, at studenter skal

overgå til en videregående uddannelse, men derimod bidrage til at sikre en bred geo-

grafisk dækning af ungdomsuddannelser. I undersøgelsen indgår derfor følgende ak-

tivitetsafhængige taxametertilskud:

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

•

undervisningstaxametertilskud

bygningstaxametertilskud

fællesadministrative taxametertilskud

færdiggørelsestaxametertilskud

socialtaxametertilskud

taxametertilskud til A-niveau-uddannelse

taxametertilskud til funktionsnedsatte.

Tilskuddene er opgjort pr. finansår, og en uddannelsesinstitutions årlige tilskud udgør

dermed summen af de ovennævnte taxametertilskud for det relevante finansår.

Afhængigt af uddannelse tager det som nævnt 2-4 år at gennemføre en gymnasial ud-

dannelse, og en studenterårgang koster dermed staten penge i mere end ét år. Sam-

tidig udgør studenterårgangens elever kun en del af de elever, der på et givent tids-

punkt er under uddannelse på et gymnasium. For at tage højde for uddannelsens læng-

de og det forhold, at flere årgange er under uddannelse på et gymnasium samtidigt,

er det derfor nødvendigt at vægte det tildelte årlige tilskud, når vi vil analysere det til-

skud, der er blevet brugt på uddannelsen af en studenterårgang.

Taxametertilskuddet til den enkelte studenterårgang er derfor vægtet for de enkelte

finansår på baggrund af bestandtal for den enkelte studenterårgang og gymnasiets

samlede bestand. Efter at taxametertilskuddet for det enkelte år er vægtet på bag-

grund af bestandtallene, jf. figur B, er alle beløb omregnet til 2021-priser på baggrund

af Finansministeriets generelle pris- og lønindeks. Dette bortset fra bygningstaxame-

teret, der er omregnet på baggrund af Finansministeriets anlægsindeks.

For en student fra en 3-årig stx, der dimitterede i skoleåret 2016/17, betyder vægtnin-

gen, at taxametertilskuddet for uddannelsen hentes fra finansårene 2015, 2016 og

2017. Herefter vægtes taxametertilskuddet for de enkelte år ud fra, hvor stor en andel

af uddannelsens samlede bestand (hér stx) på det enkelte gymnasium, studenterår-

gangen udgjorde i henholdsvis 1. g (2015), 2. g (2016) og 3. g (2017). Et eksempel på for-

delingen af taxametertilskuddet kan ses i figur B.

Tilskudskonti på finansloven,

der indgår i datagrundlaget

for analysen:

•

20.41.01. Erhvervsgym-

•

nasiale uddannelser

20.42.02. Almengymnasiale

uddannelser

20.48.02. Grundtilskud til

Institutioner for almengym-

nasiale uddannelser

20.48.05. Diverse tilskud til

gymnasiale uddannelser

20.41.05. Særtilskud til er-

hvervsgymnasiale uddan-

nelser

20.42.05. Særtilskud til

almengymnasiale uddan-

nelser

20.38.02. Grundtilskud mv.

til institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Figur B

Eksempel på fordeling af taxametertilskuddet for en studenterårgang fra en 3-årig stx, som

dimitterede i 2014

GYMNASIUM (3-ÅRIG STX)

2012

Statstilskud

45.770.743 kr.

Elevbestand

608

2013

Statstilskud

48.082.903 kr.

Elevbestand

598

Statstilskud

47.596.332 kr.

Elevbestand

574

1. g bestand

196 elever

(32 %)

2. g

bestand

214 (35 %)

2. g bestand

192 elever

(32 %)

1. g

bestand

198 (33 %)

3. g bestand

183 elever

(32 %)

1. g

bestand

199 (35 %)

3. g

bestand

198 (33 %)

3. g

bestand

208 (35 %)

2. g

bestand

192 (33 %)

1. g tilskudsandel

15.867.358 kr.

(32 %)

2. g

tilskudsandel

16.019.760 kr.

(35 %)

2. g tilskudsandel

15.386.529 kr.

(32 %)

1. g

tilskudsandel

15.920.426 kr.

(33 %)

3. g tilskudsandel

15.222.186 kr.

(32 %)

1. g

tilskudsandel

16.649.266 kr.

(35 %)

3. g

tilskudsandel

15.104.345 kr.

(33 %)

3. g

tilskudsandel

16.724.488 kr.

(35 %)

2. g

tilskudsandel

15.697.880 kr.

(33 %)

Dimittendårgang 2014’s tilskud i 2012

Dimittendårgang 2014’s tilskud i 2013

Dimittendårgang 2014’s tilskud i 2014

14.646.638 kr.

15.386.529 kr.

15.222.186 kr.

Samlet tilskud (2021-priser)

16.016.883 kr.

KR.

Samlet tilskud (2021-priser)

16.742.282 kr.

KR.

Samlet tilskud (2021-priser)

16.497.469 kr.

KR.

Samlet tilskud til dimittendårgangen 2014 (2021-priser)

49.256.634 kr.

Note: Bemærk, at alle beløb er omregnet til 2021-priser på baggrund af Finansministeriets generelle pris- og lønindeks. Dette bortset fra bygnings-

taxameteret, der er omregnet på baggrund af Finansministeriets anlægsindeks.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

For stx, hhx og htx beregnes taxametertilskuddet som udgangspunkt for 3 år, mens

det for hf, 2-årig stx og 2-årig hhx som udgangspunkt beregnes for 2 år. Der findes

imidlertid både 4-årige stx-uddannelser og 3-årige hf-uddannelser, og for disse er ta-

xametertilskuddet som udgangspunkt beregnet for henholdsvis 4 og 3 år. De 4-årige

stx-uddannelser og de 3-årige hf-uddannelser er identificeret ved, at gymnasierne har

fået tildelt aktivitetsafhængige tilskud til disse, og at der findes data om elevbestand

for disse.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at gymnasiernes omkostninger ville

blive belyst bedre ved at analysere det samlede forbrug pr. produceret studenter, fx

baseret på formålsregnskabsdata, for derved at få et udtryk for det reelle input i pro-

duktivitetsberegningen. Det er denne tilgang, der normalt anvendes i forbindelse med

taksteftersyn i ministeriet. I denne undersøgelse inddrager Rigsrevisionen alene den

del af statens omkostninger, som direkte kan tilskrives en studenterårgang, og derfor

er den beskrevne metode valgt i stedet for at inddrage alle udgifterne på et givent gym-

nasium, som må antages også at dække udgifter til andre formål end netop årets stu-

denter.

Afgrænsning og behandling af overgangsdata

I undersøgelsens beregning af omkostningseffektivitet anvender vi data om antallet

af studenter overgået til videregående uddannelse.

Vi operationaliserer overgåede studenter som antallet af studenter, der er overgået

til en videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Årsagen til, at

vi har valgt 27 måneder som målepunkt, er, at Børne- og Undervisningsministeriet an-

vender dette målepunkt i ministeriets kvalitetstilsyn med bl.a. gymnasiernes over-

gangsfrekvens. Ministeriet har oplyst, at overgangsfrekvensen er mest stabil 39 må-

neder efter studentereksamen, men for at bevare sammenligneligheden med mini-

steriets kvalitetstilsyn har vi valgt 27 måneder som målepunkt. Vi har foretaget en

supplerende robusthedstest, hvor resultaterne for 27 måneder og 39 måneder sam-

menlignes. Resultaterne heraf beskrives nærmere i dette bilags afsnit om robustheds-

analyser.

Overgangstallet beskriver, hvor mange af studenterne der er i gang med eller har af-

sluttet en videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Således

indgår de studenter, der måtte have påbegyndt en videregående uddannelse inden

27 måneder efter studentereksamen, men er faldet fra inden tællingstidspunktet, ik-

ke i opgørelsen. Overgangsdata er beregnet af Danmarks Statistik.

Vægtning af overgangstal i tidsserieanalysen

I tidsserieanalysen har vi valgt at vægte antallet af overgåede studenter ved at justere

antallet af overgåede studenter i forhold til udviklingen i studenternes prøvekarakter

fra grundskolen (de bundne prøver) på det givne gymnasium for studenterårgangene

2014-2017.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at studenternes socioøkonomiske bag-

grund har betydning for, om studenterne overgår til videregående uddannelse, men at

ministeriet ikke har foretaget beregninger for denne sammenhæng.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

For at udligne betydningen af studenternes socioøkonomiske baggrund har ministeri-

et oplyst, at studenternes prøvekarakter fra grundskolen er den mest dækkende indi-

kator for studentens socioøkonomiske baggrund. Beregningen af den socioøkonomi-

ske reference har vist, at elevernes grundskolekarakterer samt forældrenes uddan-

nelsesbaggrund er de faktorer, som har den største korrelation med studenternes ka-

rakterer, hvilket ministeriet har oplyst til Rigsrevisionen i dialogen om mulige bagved-

liggende faktorer med indvirkning på gymnasiernes resultater.

Børne- og Undervisningsministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet ikke har un-

dersøgt, om elevernes grundskolekarakterer har den samme effekt på overgangen til

de videregående uddannelser, som de har på studenternes resultater. I dialogen med

Rigsrevisionen har ministeriet lagt vægt på, at den socioøkonomiske reference bereg-

nes med et andet formål end at vægte resultater over tid. Samtidig tager den måde,

som den socioøkonomiske reference anvendes på, højde for, at der sker skift over

årene ved at beregne og sammenligne inden for en periode (som enten er 1-årig eller

3-årig). Netop derfor har vi

ikke

anvendt den socioøkonomiske reference til vægtnin-

gen i tidsserieanalysen, men vi har dog anvendt den som baggrundskarakteristika, når

vi sammenligner gymnasier i en klyngeanalyse. Klyngeanalysen beskrives senere i

dette bilag.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at grundskolekarakteren eventuelt i

vægtningen kan suppleres med andelen af studenternes forældre, som har en lang

videregående uddannelse. Dette har vi testet, og resultaterne heraf kan ses i afsnittet

robusthedsanalyser i dette bilag. I dette afsnit ses resultatet af tidsserieanalysen, hvis

henholdsvis den socioøkonomiske reference, grundskoleprøvekarakter + andelen af

forældre med lang videregående uddannelse og grundskoleprøvekarakter alene er an-

vendt i vægtningen af antallet af overgange i tidsserieanalysen.

Vægtningen tager udgangspunkt i udviklingen i grundskolekarakteren fra 2014 og

sammenhængen mellem grundskolekarakteren og overgangsfrekvensen. Vægtnin-

gen er udført ved først at foretage en lineær regressionsanalyse af grundskolekarak-

teren og overgangsfrekvensen for alle uddannelsesinstitutioner i alle år, jf. tabel B.

Tabel B

Simpel lineær regression for grundskolekarakteren og overgangs-

frekvens

Kvotient for grundskolekarakteren

Konstant

Adjusted R-squared

0�½1048806

÷0�½0642965

0�½4575

p < 0,001.

p < 0,005.

Note: Der indgår 1.103 observationer (gymnasier) i regressionsanalysen, idet gymnaiserne indgår én gang pr. år.

Kilde:

Rigsrevisionens egne beregninger på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Den årlige vægtningsfaktor findes ved at gange regressionskoefficienten for udviklin-

gen i grundskolekarakteren for hvert år sammenlignet med 2014. Vægtningsfaktoren

ganges herefter med det årlige antal studenter for at finde en faktor for, hvor mange

studenter det enkelte gymnasiums antal overgåede studenter skal justeres med.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at udviklingen i grundskolekarakterer-

ne over tid bør inddrages i den årlige vægtningsfaktor. Vi har i den forbindelse analy-

seret, hvordan udviklingen i omkostningseffektiviteten ser ud for de gymnasier, som

indgår i undersøgelsen, når der tages højde for den samlede udvikling i grundskoleka-

raktererne (for hver uddannelse) henover perioden 2014-2017. Analysen viser, at re-

sultaterne af tidsserieanalysen i denne beretning ikke ændres nævneværdigt, når der

tages højde for udviklingen i grundskolekaraktererne.

Ved at vægte antal overgåede studenter i vores analyser sikrer vi, at de enkelte gym-

nasiers omkostningseffektivitet over tid ikke påvirkes af, at der er sket en ændring i

elevgrundlaget, som stiller gymnasiet dårligere eller bedre i forhold til at få studenter-

ne til at overgå til en videregående uddannelse. Det vægtede antal overgåede studen-

ter bruges kun i tidsserieanalysen, da der i benchmarkanalysen tages højde for for-

skellene i studenternes socioøkonomiske baggrund i selve grupperingen af gymnasi-

erne, når disse skal sammenlignes. Boks A viser et eksempel på vægtningen.

Boks A

Eksempel på vægtning af overgåede studenter

Et stx-gymnasiums studenters grundskolekarakterer er fra 2014 til 2015 faldet med 0,1

fra gennemsnitligt 6,8 til gennemsnitligt 6,7. I 2015 havde gymnasiet 186 studenter, hvor-

af 102 er overgået til en videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen.

Den lineære regressionskoefficient mellem overgangsfrekvensen og grundskolekarak-

teren er 0,1048806. Det vægtede antal overgåede studenter udregnes derfor således:

Vægtet antal overgåede studenter

= 102 + ((0,1 * 0,1048806) * 186) = 104,19

Analysemodeller

Undersøgelsen har 2 hovedanalyser: 1) udviklingen i det enkelte gymnasiums omkost-

ningseffektivitet over tid og 2) sammenligning af omkostningseffektivitet på tværs af

gymnasier, som har ensartede forudsætninger og sammenlignelige karakteristika. Om-

kostningseffektiviteten er udregnet efter samme metodik i begge analyser.

Omkostningseffektiviteten er forholdet mellem det tildelte taxametertilskud i det re-

levante finansår og antallet af studenter fra samme skoleår, der er overgået til vide-

regående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Omkostningseffektivite-

ten beregnes på følgende måde:

Omkostningseffektivitet =

Statstilskud til studenterårgangen

Antal overgåede studenter

Omkostningseffektiviteten er dermed udtryk for taxametertilskud pr. overgået student.

Omkostningseffektiviteten er udregnet for hvert år i perioden (2014-2017).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Tidsserieanalyse

I tidsserieanalysen sammenholder vi udviklingen i omkostningseffektiviteten for den

enkelte uddannelsesinstitution for studenterårgangene 2014-2017 for at afdække, om

omkostningseffektiviteten er

forbedret, stabil

eller

forværret,

dvs. om det er blevet dy-

rere eller billigere for staten at få en student, der overgår til en videregående uddan-

nelse.

Udviklingen er analyseret med udgangspunkt i omkostningseffektiviteten i 2014 og

vurderes ud fra, om det samlet set for hele perioden er blevet dyrere eller billigere for

staten. Vi trækker omkostningseffektiviteten for 2014 fra omkostningseffektiviteten

for hvert af årene 2015, 2016 og 2017, og alle bevægelserne over/under 2014-niveau

er herefter summeret. Boks B viser et eksempel på udregningen af udviklingen i om-

kostningseffektiviteten.

Boks B

Eksempel på udregningen af udvikling i omkostningseffek-

tivitet fra 2014 til 2017

Et gymnasiums omkostningseffektivitet ser ud som følgende:

2014: 347.845 kr. 2015: 348.362 kr. 2016: 357.195 kr. 2017: 352.062 kr.

Udregningen af udviklingen i omkostningseffektiviteten foregår således:

(348.362 – 347.845) + (357.195 – 347.845) + (352.062 – 347.845) = 14.084

I eksemplet er det således samlet set over hele perioden blevet 14.084 kr. dyrere for

staten pr. overgået student for dette gymnasium.

Vurderingen af, om udviklingen i omkostningseffektiviteten har været forbedret, sta-

bil eller forværret, er baseret på omkostningseffektiviteten og på, om forbedringen/

forværringen er konsekvent i årene efter 2014. Dvs. udviklingen i omkostningseffekti-

viteten vurderes som forværret, hvis det i alle årene efter 2014 (2015, 2016 og 2017)

er dyrere at få en overgået student, og vurderes som forbedret, hvis det i alle årene

efter 2014 er billigere at få en overgået student. Hvis det ikke systematisk er hverken

billigere eller dyrere for staten at få en overgået student i alle årene efter 2014, vurde-

res udviklingen som stabil. På grund af den korte tidsperiode fra 2014 til 2017 forhol-

der vi os i tidsserieanalysen ikke til, hvor meget dyrere eller billigere det er blevet.

Benchmarkanalysen

I benchmarkanalysen sammenholder vi omkostningseffektiviteten for gymnasier med

ensartede forudsætninger og sammenlignelige karakteristika for at afdække, om der

er et forbedringspotentiale i forhold til at øge antallet af studenter, som overgår til en

videregående uddannelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Klyngeanalysen

Identifikation og gruppering af gymnasier med ensartede forudsætninger og sammen-

lignelige karakteristika er foretaget ved en klyngeanalyse. Klyngeanalyse er en stati-

stisk teknik, som bruges til at identificere, hvordan forskellige enheder – i vores tilfæl-

de gymnasier – kan grupperes på baggrund af fællestræk. Analysen sorterer gymna-

sierne i grupper, så de har den maksimale tilknytningsgrad til den gruppe, de tilhører,

og minimal tilknytningsgrad til de grupper, de ikke tilhører. Der findes flere varianter

af klyngeanalyser, men i denne undersøgelse anvendes en k-mean-klyngeanalyse.

Ved en k-mean-klyngeanalyse behandles gymnasierne som objekter, der er placeret

i en afstand fra hinanden ud fra deres baggrundskarakteristika. Herefter inddeles ob-

jekterne i k-antal klynger, så objekter inden for hver klynge er så tæt på hinanden som

muligt og på samme tid så langt fra objekterne i de andre klynger som muligt.

Tabel C viser de baggrundskarakteristika, som gymnasierne grupperes ud fra i vores

klyngeanalyse.

Tabel C

Baggrundskarakteristika i klyngeanalysen

Baggrundskarakteristika

Uddannelse

Kategorier

Stx, hf, hhx & htx

Beskrivelse

Hvilken uddannelse det enkelte gymnasium har. Denne karak-

teristika er gensidigt udelukkende, så stx-gymnasier kun sam-

menlignes med andre stx-gymnasier osv.

Antallet af udbudte uddannelser på hele gymnasiet, herunder

gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmar-

kedsuddannelser, voksenuddannelser og grundskoleuddan-

nelser.

Gymnasiets størrelse baseret på den gennemsnitlige elevbe-

stand for studenterårgangens uddannelsestid.

Gymnasiet klassificeres som beliggende i et udkantsområde

baseret på, om gymnasiet får udkantstilskud eller ej.

Elevernes socioøkonomiske baggrund målt ved Børne- og Un-

dervisningsministeriets socioøkonomiske reference (den for-

ventede karakter (eksamensresultat)).

Baseret på, om gymnasiet modtager socialtaxameter tilskud

eller ej.

Gymnasiets samlede taxametertilskud beregnet som beskre-

vet tidligere.

Andelen af alle gymnasiets indtægter, som stammer fra ind-

tægtsdækket virksomhed.

Antal udbudte uddannelser

1-6 uddannelser

Størrelse (bestandstal)

Beliggenhed (udkantsgymnasium)

Socioøkonomisk reference

16-2�½229 elever

Ja/nej

5�½09-8�½6

Socialtaxameter

Samlet taxametertilskud

Andelen af indtægtsdækket virksomhed

Ja/nej

1�½320�½652 kr. -

147�½393�½612 kr.

0-28 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at der er databrud, hvilket betyder, at

den forventede karakter (eksamensresultat) i nogle år er blevet beregnet for gymna-

siets afdelinger, mens det i andre år er blevet beregnet på hovedinstitutionsniveau. I

opgørelsen af den forventede karakter har vi derfor i nogle år anvendt afdelingernes

forventede karakter og i andre år den forventede karakter på hovedinstitutionen. Der-

udover har vi i et enkelt tilfælde anvendt den 1-årige socioøkonomiske reference, da

der ikke fandtes 3-årige data, fordi gymnasiets første studenterårgang var 2014.

For de uddannelser, hvor der har været flere afdelinger med samme uddannelse, fx 2

afdelinger med hhx, har vi udregnet en vægtet socioøkonomisk reference ved et væg-

tet gennemsnit på baggrund af bestandtallene for afdelingerne som en proxy for den

socioøkonomiske reference på hovedinstitutionsniveau.

Efter at gymnasierne i klyngeanalysen er blevet inddelt i hovedklynger, har vi inden for

hovedklyngerne foretaget endnu en klyngeanalyse på de større klynger og dermed

fået de endelige klynger. I klyngeanalysen indgik 266 gymnasier, som blev inddelt i

101 klynger. 32 af disse klynger indeholder kun ét gymnasium, og disse gymnasier ind-

går derfor ikke i den videre analyse. Det skyldes, at disse gymnasier ikke ligner nogen

af de andre gymnasier tilstrækkeligt til, at analysens model inden for de fastsatte sta-

tistiske parametre forsvarligt kan placere dem i en klynge. Vi har gennemført klynge-

analysen ad 2 omgange for at sikre, at ingen gymnasier blev placeret i en klynge, hvor

de ikke passer tilstrækkeligt. Dette er gjort for at undgå at overestimere forbedrings-

potentialet. Samtidig har vi taget de klynger ud af vores analyse, som indeholder gym-

nasier, der ligner hinanden mindst for yderligere at undgå overestimering af forbed-

ringspotentialet (jf. afsnittet i dette bilag om kvaliteten af klyngerne).

Analysen indeholder således 234 gymnasier fordelt på 69 grupper. Hver gruppe, dens

karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i den, fremgår af tabel D, hvor vi endvi-

dere har samlet vores klynger (i tabel D kaldet grupper) under beskrivende overskrif-

ter.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Tabel D

Grupperne, deres karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i dem

Gymnasier

Antal udbudte

uddannelser

Elevbestand

Socioøkonomisk

baggrund (for-

ventet karakter)

Årligt taxameter-

tilskud

Gennemsnitlig

andel af

indtægtsdækket

virksomhed

Modtager

socialtilskud/

udkantstilskud

Små stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og svagere elevgrundlag

•

Nørresundby Gymnasium & HF

Ikast-Brande Gymnasium

Høje-Taastrup Gymnasium

Vordingborg Gymnasium & HF

2-3

505-649

6�½5-7�½0

42-56 mio. kr.

0-0�½1 %

Nej/Nej

•

Herlev Gymnasium & HF

•

Kalundborg Gymnasium & HF

•

Københavns åbne Gymnasium

2-3

543-656

6�½5-6�½8

50-52 mio. kr.

0-0�½2 %

Ja/Nej

Små udkants-stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og et svagere elevgrundlag

•

Brønderslev Gymnasium og HF

•

Bjerringbro Gymnasium

•

Maribo Gymnasium

•

Morsø Gymnasium

•

Faaborg Gymnasium

•

Fjerritslev Gymnasium

•

Frederiksværk Gymnasium og HF

•

Odsherreds Gymnasium

•

Nakskov Gymnasium og HF

338-388

6�½8-7�½1

28-34 mio. kr.

Nej/Ja

326-361

287-357

253-425

6�½7

6�½5

28-31 mio. kr.

26-33 mio. kr.

21-37 mio. kr.

Nej/Ja

Ja/Ja

Små stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og et gennemsnitligt elevgrundlag

•

Nordfyns Gymnasium

Dronninglund Gymnasium

Alssundgymnasiet Sønderborg

Midtfyns Gymnasium

Vestfyns Gymnasium

Vejen Gymnasium og HF

Grindsted Gymnasium og HF

Tønder Gymnasium

Varde Gymnasium

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

492-561

7�½0-7�½2

41-47 mio. kr.

Nej/Nej

442-549

7�½1-7�½3

36-48 mio. kr.

Nej/Nej

•

Middelfart Gymnasium og HF

•

Odder Gymnasium

•

Støvring Gymnasium

•

Hasseris Gymnasium

Frederikshavn Gymnasium

Gribskov Gymnasium

Skive Gymnasium

Solrød Gymnasium

Viborg Gymnasium og HF

1-2

491-542

7�½3-7�½6

39-44 mio. kr.

Nej/Nej

598-688

7�½1-7�½3

53-58 mio. kr.

Nej/Nej

•

Nykøbing Katedralskole

•

Viby Gymnasium

•

Tørring Gymnasium

•

Ringkjøbing Gymnasium

640-650

388-425

7�½1-7�½3

7�½2-7�½4

53-57 mio. kr.

33-37 mio. kr.

Nej/Nej

Nej/Ja

Det mest omkostningseffektive gymnasium inden for gruppen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Tabel D (fortsat)

Grupperne, deres karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i dem

Gymnasier

Antal udbudte

uddannelser

Elevbestand

Socioøkonomisk

baggrund (for-

ventet karakter)

Årligt taxameter-

tilskud

Gennemsnitlig

andel af

indtægtsdækket

virksomhed

Modtager

socialtilskud/

udkantstilskud

Små stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed, et gennemsnitligt elevgrundlag og flere uddannelser

•

Kolding Gymnasium (HF-kursus og

IB School)

•

Thisted Gymnasium (STX & HF)

•

Lemvig Gymnasium

•

Frederikssund Gymnasium

•

Vestjysk Gymnasium Tarm

560

7�½3-7�½4

47-49 mio. kr.

Nej/Nej

3-4

342-404

7�½1-7�½3

30-34 mio. kr.

0-0�½3 %

Nej/Ja

Små stx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Odense Katedralskole

•

Mariagerfjord Gymnasium

592-668

7�½4-7�½8

47-54 mio. kr.

2-3 %

Nej/Nej

Mellemstore stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og svagere elevgrundlag

•

Rødovre Gymnasium

•

Tårnby Gymnasium

•

Mulernes Legatskole

Egedal Gymnasium og HF

Himmelev Gymnasium

Aabenraa Statsskole

1-2

742-777

711-762

6�½4-6�½9

7�½0-7�½1

60-65 mio. kr.

60-64 mio. kr.

Nej/Nej

Mellemstore stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og et gennemsnitligt elevgrundlag

•

Tornbjerg Gymnasium

•

Randers Statsskole

•

Frederiksberg Gymnasium

•

Helsingør Gymnasium

•

Paderup Gymnasium

801-870

674-706

7�½2-7�½3

7�½1-7�½2

68-74 mio. kr.

55-57 mio. kr.

0-0�½6 %

Nej/Nej

Mellemstore stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Ordrup Gymnasium

Allerød Gymnasium

Favrskov Gymnasium

Risskov Gymnasium

Rungsted Gymnasium

Rødkilde Gymnasium

Sct. Knuds Gymnasium

753-847

7�½4-7�½6

60-70 mio. kr.

Nej/Nej

•

Munkensdam Gymnasium

•

Christianshavn Gymnasium

•

Skanderborg Gymnasium

•

741-772

7�½6

58-62 mio. kr.

Nej/Nej

Egå Gymnasium

Marselisborg Gymnasium

Århus Statsgymnasium

Aarhus Katedralskole

775-853

7�½8-8�½0

60-69 mio. kr.

Nej/Nej

Det mest omkostningseffektive gymnasium inden for gruppen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Tabel D (fortsat)

Grupperne, deres karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i dem

Gymnasier

Antal udbudte

uddannelser

Elevbestand

Socioøkonomisk

baggrund (for-

ventet karakter)

Årligt taxameter-

tilskud

Gennemsnitlig

andel af

indtægtsdækket

virksomhed

Modtager

socialtilskud/

udkantstilskud

Store stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og svagere elevgrundlag

•

Greve Gymnasium

•

Køge Gymnasium

•

Aalborghus Gymnasium

•

Borupgaard Gymnasium

•

Ørestad Gymnasium

•

Gladsaxe Gymnasium

•

Slagelse Gymnasium

•

Gefion Gymnasium

905-947

7�½0-7�½1

72-79 mio. kr.

Nej/Nej

1�½034-1�½158

7�½0-7�½2

86-97 mio. kr.

Nej/Nej

1�½050-1�½096

7�½0-7�½1

86-96 mio. kr.

Nej/Nej

Store stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

Fredericia Gymnasium

•

Esbjerg Gymnasium

•

Hjørring Gymnasium (STX og HF)

•

Falkonergårdens Gymnasium og

HF-kursus

•

Haderslev Katedralskole

•

Nørre Gymnasium

•

Sønderborg Statsskole

•

Gammel Hellerup Gymnasium

•

Espergærde Gymnasium og HF

•

Svendborg Gymnasium

•

Frederiksborg Gymnasium og HF

Herning Gymnasium

Horsens Gymnasium og HF

Rosenborg Gymnasium og HF

800-824

866-951

7�½1-7�½4

7�½2-7�½4

68-76 mio. kr.

68-78 mio. kr.

0-0�½8 %

Nej/Nej

1�½002-1�½045

7�½3-7�½5

82-88 mio. kr.

0-0�½5 %

Nej/Nej

1�½107-1�½183

7�½3-7�½5

93-98 mio. kr.

Nej/Nej

Store stx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Aalborg Katedralskole

•

Roskilde Gymnasium

•

Nærum Gymnasium

•

Virum Gymnasium

•

Silkeborg Gymnasium

•

Roskilde Katedralskole

•

Aurehøj Gymnasium

•

Rysensteen Gymnasium

867-935

1�½053-1�½087

1�½343-1�½448

762-963

7�½8-8�½0

7�½7-8�½0

7�½5-7�½7

8�½4-8�½5

66-75 mio. kr.

85-90 mio. kr.

107-118 mio. kr.

64-77 mio. kr.

0-0�½1 %

Nej/Nej

Små hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og svagere elevgrundlag

•

Skive Gymnasium

•

Køge Gymnasium

•

Tårnby Gymnasium

•

Aarhus Tech

•

Ribe Katedralskole

111-132

5�½6-5�½8

10-14 mio. kr.

Nej/Nej

89-108

5�½6-5�½8

11-13 mio. kr.

0-1 %

Nej/Nej

Det mest omkostningseffektive gymnasium inden for gruppen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Tabel D (fortsat)

Grupperne, deres karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i dem

Gymnasier

Antal udbudte

uddannelser

Elevbestand

Socioøkonomisk

baggrund (for-

ventet karakter)

Årligt taxameter-

tilskud

Gennemsnitlig

andel af

indtægtsdækket

virksomhed

Modtager

socialtilskud/

udkantstilskud

Små udkants-hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og svagere elevgrundlag, der har modtaget socialtilskud

•

Brønderslev Gymnasium og HF

•

Nakskov Gymnasium og HF

•

Midtsjællands Gymnasium

•

Vestjysk Gymnasium Tarm

•

Fjerritslev Gymnasium

•

Frederiksværk Gymnasium og HF

67-81

5�½3-5�½6

5-8 mio. kr.

Ja/Ja

57-118

5�½6-5�½9

6-12 mio. kr.

Ja/Ja

Små hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og svagere elevgrundlag, der har modtaget socialtilskud

•

Nykøbing Katedralskole

Haderslev Katedralskole

Kalundborg Gymnasium og HF

Middelfart Gymnasium og HF

Solrød Gymnasium

96-120

5�½5-5�½6

9-11 mio. kr.

0-0�½2 %

Ja/Nej

•

Herlev Gymnasium og HF

•

Slagelse Gymnasium

•

Hvidovre Gymnasium og HF

•

Ikast-Brande Gymnasium

200

119-126

5�½6-5�½7

19 mio. kr.

12-13 mio. kr.

Ja/Nej

Små hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

Aalborghus Gymnasium

Egedal Gymnasium og HF

Grindsted Gymnasium og HF

Himmelev Gymnasium

Nordvestsjællands HF og VUC

Svendborg Gymnasium

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Vordingborg Gymnasium og HF

Aabenraa Statsskole

88-130

5�½7-5�½9

9-13 mio. kr.

Ja/Nej

•

Esbjerg Gymnasium

•

Københavns åbne Gymnasium

•

Skanderborg-Odder Center for

Uddannelse

•

Kolding Gymnasium (HF-kursus

og IB School)

•

Thisted Gymnasium (STX og HF)

•

Fredericia Gymnasium

•

Vejen Gymnasium og HF

•

Espergærde Gymnasium og HF

•

3-4

54-192

5�½8-6�½0

6-18 mio. kr.

0-0�½8 %

Nej/Nej

56-62

89-150

5�½7-5�½8

5�½8-5�½9

5-6 mio. kr.

9-14 mio. kr.

0-0�½3 %

Nej/Nej

Mulernes Legatskole

Frederikshavn Gymnasium

Hjørring Gymnasium (STX og HF)

Horsens Gymnasium og HF

Horsens HF og VUC

Næstved Gymnasium og HF

Tønder Gymnasium

Varde Gymnasium

Det mest omkostningseffektive gymnasium inden for gruppen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Tabel D (fortsat)

Grupperne, deres karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i dem

Gymnasier

Antal udbudte

uddannelser

Elevbestand

Socioøkonomisk

baggrund (for-

ventet karakter)

Årligt taxameter-

tilskud

Gennemsnitlig

andel af

indtægtsdækket

virksomhed

Modtager

socialtilskud/

udkantstilskud

Små hf-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

Odense Katedralskole

•

Mariagerfjord Gymnasium

94-163

5�½8-6�½1

8-15 mio. kr.

2-3 %

Nej/Nej

Små hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Rosborg Gymnasium og HF

Sønderborg Statsskole

Frederiksborg Gymnasium og HF

Holstebro Gymnasium og HF

Roskilde Gymnasium

Viby Gymnasium

Aalborg Katedralskole

77-161

6�½0-6�½4

6-16 mio. kr.

Nej/Nej

Mellemstore hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

VUC Vest

Vestegnen HF og VUC

VUC Lyngby

VUC Roskilde

143-233

6�½0-6�½4

13-20 mio. kr.

0-1 %

Ja/Nej

Mellemstore hf-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Kolding HF og VUC

•

Thy-Mors Hf og VUC

160-199

6�½0-6�½2

13-19 mio. kr.

2-3 %

Ja/Nej

Store hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag, som har modtaget socialtilskud

•

VUC Storstrøm

VUC Syd

HF og VUC Klar

HF og VUC København Syd

Randers HF og VUC

288-450

5�½7-6�½0

24-40 mio. kr.

0-2 %

Ja/Nej

Store hf-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

HF og VUC Nordsjælland

Gentofte HF

HF-Centret Efterslægten

Herning HF og VUC

TH. Langs og VUC

Viborg Gymnasium og HF

2-3

316-416

6�½0-6�½4

28-37 mio. kr.

Nej/Nej

Små udkants-hhx-gymnasier med en mindre andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag, som har modtaget socialtilskud

•

EUC Nordvest

•

CELF

•

EUC Nordvestsjælland

•

Handelsgymnasiet Vestfyn

•

Lemvig Gymnasium

349-543

6�½4-6�½5

28-44 mio. kr.

1-2 %

Ja/Ja

2-4

74-146

6�½3-6�½5

5-11 mio. kr.

0�½0-0�½4 %

Ja/Ja

Det mest omkostningseffektive gymnasium inden for gruppen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Tabel D (fortsat)

Grupperne, deres karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i dem

Gymnasier

Antal udbudte

uddannelser

Elevbestand

Socioøkonomisk

baggrund (for-

ventet karakter)

Årligt taxameter-

tilskud

Gennemsnitlig

andel af

indtægtsdækket

virksomhed

Modtager

socialtilskud/

udkantstilskud

Små udkants-hhx-gymnasier med en mindre andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

Varde Handelsskole og Handels-

gymnasium

•

Erhvervsskolerne Aars

•

Tønder Handelsskole

•

UCRS

•

Uddannelsescenter Holstebro

2-4

170-515

6�½4-6�½8

13-32 mio. kr.

1-2 %

Nej/Ja

Små hhx-gymnasier med en gennemsnitlig andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

Business College Syd

•

Vejen Business College

•

Skanderborg-Odder Center for

Uddannelse

•

College 360

•

Erhvervsgymnasiet Grindsted

•

Ribe Katedralskole

•

Mercantec

4-6

205-398

190-656

6�½1-6�½5

6�½4-6�½8

15-27 mio. kr.

13-43 mio. kr.

2-6 %

0-2 %

Ja/Nej

Nej/Nej

Små hhx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

EUC Nord

Skive College

Viden Djurs

Svendborg Erhvervsskole &

Gymnasier

•

Frederikshavn Handelsskole

3-4

325-420

6�½5-6�½6

26-30 mio. kr.

4-9 %

Nej/Ja

Mellemstore hhx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

Learnmark Horsens

•

Rybners

4-6

592-681

6�½6-6�½7

41-43 mio. kr.

5-6 %

Nej/Nej

Store hhx-gymnasier med en gennemsnitlig andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

Herningsholm Erhvervsskole &

Gymnasier

•

Køge Handelsskole

•

Roskilde Handelsskole

3-4

887-1�½069

6�½8

61-72 mio. kr.

3-7 %

Nej/Nej

Store hhx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

TietgenSkolen

•

Aalborg Handelsskole

•

IBC International Business College

•

Tradium

•

Zealand Business College

4-5

1�½375-1�½513

992-1�½532

6�½6-6�½7

6�½5-6�½8

97-99 mio. kr.

68-103 mio. kr.

2-8 %

3-7 %

Nej/Nej

Nej/Ja

Store hhx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Niels Brock (Copenhagen Business

College)

•

Aarhus Business College

•

U/NORD

3-5

1�½790-1�½940

6�½7-6�½9

121-135 mio. kr.

3-9 %

Nej/Nej

Det mest omkostningseffektive gymnasium inden for gruppen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Tabel D (fortsat)

Grupperne, deres karakteristika, og hvilke gymnasier der indgår i dem

Gymnasier

Antal udbudte

uddannelser

Elevbestand

Socioøkonomisk

baggrund (for-

ventet karakter)

Årligt taxameter-

tilskud

Gennemsnitlig

andel af

indtægtsdækket

virksomhed

Modtager

socialtilskud/

udkantstilskud

Små udkants-htx-gymnasier med en gennemsnitlig andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag, som har modtaget socialtilskud

•

Erhvervsskolerne Aars

•

UCRS

•

Svendborg Erhvervsskole &

Gymnasier

•

CELF

•

EUC Syd

•

EUC Nordvest

129-284

6�½8-7�½1

11-32 mio. kr.

1-4 %

Ja/Ja

Små htx-gymnasier med en mindre andel af indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Mercantec

•

College 360

•

Kold College

3-4

170-222

7�½0-7�½3

18-22 mio. kr.

0�½7-1 %

Nej/Nej

Små udkants-htx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Herningsholm Erhvervsskole &

Gymnasier

•

EUC Lillebælt

•

HANSENBERG

3-4

262-324

6�½9-7�½3

23-30 mio. kr.

3-5 %

Nej/Nej

Små udkants-htx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og svagere elevgrundlag

•

Tradium

•

EUC Nordvestsjælland

•

Skive College

178-284

6�½8-7�½2

16-25 mio. kr.

4-7 %

Nej/Ja

Mellemstore udkants-htx-gymnasier med en større andel af indtægtsdækket virksomhed og gennemsnitligt elevgrundlag

•

EUC Nord

•

Viden Djurs

334-560

6�½8-7�½0

27-47 mio. kr.

7-10 %

Ja/Ja

Mellemstore htx-gymnasier med en mindre andel af indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Uddannelsescenter Holstebro

EUC Sjælland

Roskilde Tekniske Skole

Zealand Business College

3-5

399-572

7�½1-7�½5

31-44 mio. kr.

1-5%

Nej/Ja

Mellemstore htx-gymnasier med en gennemsnitlig andel af indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Rybners

•

U/NORD

5-6

483-727

7�½3

45-62 mio. kr.

1-5%

Nej/Nej

Store htx-gymnasier med gennemsnitlig indtægtsdækket virksomhed og stærkere elevgrundlag

•

Syddansk Erhvervsskole

•

NEXT UDDANNELSE KØBEN-

HAVN

•

TEC (Technical Education Copen-

hagen)

•

Aarhus Tech

3-6

1�½003-1�½462

7�½2-7�½5

88-116 mio. kr.

1-4%

Nej/Nej

Det mest omkostningseffektive gymnasium inden for gruppen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Forbedringspotentiale

På baggrund af klyngeanalysen har vi for hver klynge undersøgt, om der er gymnasi-

er, som har en bedre omkostningseffektivitet end det gymnasium/de andre gymna-

sier i samme klynge og dermed har brugt færre statslige tilskudskroner pr. overgået

student til en videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen.

Forbedringspotentiale og

udvikling i omkostnings-

effektiviteten over tid

Beregningerne af forbedrings-

potentiale ved benchmark er

uafhængige af analyser i ud-

viklingen af omkostningseffek-

tiviteten.

Der vil altid være et potentiale,

medmindre alle gymnasier er

lige effektive.

Vi vurderer, at det gymnasium, der inden for klyngen har den bedste omkostningsef-

fektivitet, er det gymnasium, som for hele perioden har den bedste omkostningseffek-

tivitet sammenlignet med de øvrige gymnasier i klyngen. Vi har valgt denne tilgang

frem for at sammenligne gymnasierne med det gymnasium i klyngen, som er bedst i

det enkelte år, da analysen på denne måde er mindre følsom over for tidsmæssig va-

riation. Dette valg kan dog resultere i, at der for enkelte år ikke vil være et forbedrings-

potentiale, da tilgangen bygger på en maksimering af forbedringspotentialet for hele

perioden og ikke for de enkelte år.

På baggrund af beregningerne kan vi konstatere, om de enkelte gymnasier i klyngen

har haft mulighed for at øge antallet af overgåede studenter, og udregne et forbed-

ringspotentiale målt i antal studenter overgået til videregående uddannelse samt en

deraf afledt forbedret overgangsfrekvens.

Forbedringspotentialet udgøres af forholdet mellem det mest omkostningseffektive

gymnasiums (etteren) præstation og resultatet opnået på det gymnasium, som der

sammenlignes med (x). Forbedringspotentialet (FP) beregnes på følgende måde:

FP =

Statstilskud til studenterårgangen på x

Omkostningseffektivitet for studenterårgang på etteren

- antal overgåede studenter for x

Forbedringspotentialet beregnes dermed som det ekstra antal studenter, der ville væ-

re overgået, og den tilsvarende overgangsfrekvens, hvis gymnasierne havde været

lige så omkostningseffektive som det mest omkostningseffektive gymnasium i hver

af de respektive grupper.

Kvaliteten af klyngerne

I vores benchmarkanalyse har vi anvendt en klyngeanalyse til at gruppere gymnasier

med lignende forudsætninger og ens karakteristika.

Analysen viste, at 7.344 flere studenter kunne være overgået, hvis alle gymnasierne

havde været lige så omkostningseffektive som det mest omkostningseffektive gym-

nasium i den respektive klynge. Der er imidlertid forskel på, hvor godt et match gym-

nasierne i klyngerne er. Vi har ved et kompakthedsmål testet, hvor tæt gymnasierne

ligger på hinanden. Dette er gjort på baggrund af de såkaldte kvadratede euklidiske

afstande, som også var det anvendte afstandsmål i klyngeanalysen. Figur C illustrerer

dette ved et plot over de forskellige klyngers kompakthed.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Figur C

Plot over kompakthed for klyngerne

Klyngens kompakthed

0,35

0,3

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

Institution

100

150

200

250

Institutioner i analysen

Grænseværdi for robusthedstest

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur C, at en stor andel af klyngerne har gymnasier, som ligger tæt (lav

score), men at der samtidig er enkelte klynger, hvor gymnasierne ligger længere fra

hinanden og dermed er et mindre godt match (højere score). Vi har beregnet et skæ-

ringspunkt for kompaktheden for klyngerne, der ligger fra 0,13 (skala 0-1) og over. Vi

har derfor placeret grænseværdien for kompakthed på 0,13. I alt 87 % af klyngerne

(60 klynger) falder under denne grænseværdi, da de har en kompakthed under 0,13,

mens 13 % af klyngerne (9 klynger) har en lavere kompakthed (> 0,13).

Der er dermed variation i, hvor stærkt matchet mellem gymnasierne i klyngerne er.

For at håndtere denne usikkerhed i klyngeanalysen har vi udregnet forbedringspoten-

tialet, når de 9 klynger, som har det svageste match, ekskluderes fra benchmarkana-

lysen. Eksklusionen af de 9 klynger leder til, at det samlede forbedringspotentiale for

gymnasierne går fra 7.344 til 6.313 flere overgåede studenter. Vi afrapporterer derfor

forbedringspotentialet som et spænd mellem de 6.313 ekstra overgåede studenter,

hvor klyngerne med det svageste match ekskluderes, og de 7.344 ekstra overgåede

studenter, hvor alle klynger inkluderes. Tallene er afrundet i beretningens brødtekst.

Robusthedsanalyser

Vi har undersøgt robustheden af vores resultater for at sikre, at resultaterne ikke på-

virkes væsentligt af justeringer i analysernes antagelser eller beregningsmekanismer.

Vi har gennemført 3 robusthedstest, der relaterer sig til tidsserieanalysen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Tidsserieanalysen med vægtning ved socioøkonomisk reference, grundskoleka-

rakter + forældrenes uddannelse og grundskolekarakteren alene

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriets socioøkonomiske refe-

rence ikke kan anvendes på tværs af år, og at studenternes karakter fra grundskolen

eventuelt suppleret med andelen af studenterne, hvis forældre har en lang videregå-

ende uddannelse, bør anvendes i stedet for. Vi undersøger, hvilken betydning de 3

forskellige vægtningsfaktorer har på udregningen af omkostningseffektiviteten som

en kontrol for forskelle i omkostningseffektiviteten og ikke som en erstatning for ho-

vedanalysen.

Tabel E viser forskellen i, hvor stor en andel af gymnasierne der har haft en forværring

i omkostningseffektiviteten, når henholdsvis grundskolekarakteren, grundskolekarak-

ter + forældrenes uddannelse og den socioøkonomiske reference anvendes til vægt-

ning af resultaterne.

Tabel E

Resultatet ved vægtning med grundskolekarakter + forældres uddan-

nelse og den socioøkonomiske reference samlet og pr. uddannelse for

studenterårgangene 2014-2017

Forværret omkostningseffektivitet

Grundskolekarakter

Stx

Hhx

Htx

I alt

41 % (46)

38 % (32)

28 % (11)

37 % (11)

37 % (100)

Grundskolekarakter +

forældres uddannelse

37 % (42)

36 % (31)

30 % (12)

33 % (10)

35 % (95)

Socioøkonomisk

reference

42 % (48)

35 % (30)

23 % (9)

37 % (11)

37 % (98)

Note: I tabellen indgår de 268 gymnasier, som indgår i vores tidsserieanalyse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel E, at anvendelsen af henholdsvis grundskolekarakteren, grund-

skolekarakteren + forældres uddannelse og den socioøkonomisk reference til vægt-

ning under beregningerne af omkostningseffektivitet ikke resulterer i nævneværdige

forskelle i resultaterne på sektorniveau. Det skal dog bemærkes, at enkelte gymnasi-

ers præstation ændres i nogle tilfælde, når vi vægter med de forskellige variable.

Tidsserieanalysen med uvægtede overgangstal

Vi har i tidsserieanalysen brugt en beregningsmodel, hvor vi tager højde for udviklin-

gen i elevernes socioøkonomiske baggrund ved brug af grundskolekarakteren. Vægt-

ningen af overgangstallene er foretaget for at sikre, at beregningen af udviklingen i

omkostningseffektiviteten ikke påvirkes af, at der over tid er sket en ændring i elev-

grundlaget, som stiller gymnasiet dårligere eller bedre i forhold til at få studenterne til

at overgå til en videregående uddannelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Vægtningsmodellen går dermed begge veje, således at antallet af studenter, der over-

går til en videregående uddannelse fra gymnasier, der får en bedre elevgrundlag over

tid, også nedjusteres på grund af vægtningen. Vi ser derfor på den vægtede og den

uvægtede model som en kontrol for forskelle i omkostningseffektiviteten og ikke som

en erstatning for hovedanalysen.

Tabel F viser forskellen i, hvor stor en andel af gymnasierne der har haft en forvær-

ring i omkostningseffektiviteten i henholdsvis den vægtede og den uvægtede model.

Tabel F

Forskellen mellem vægtet og uvægtet resultat samlet og pr. uddannelse

for studenterårgangene 2014-2017

Forværret omkostningseffektivitet

Vægtet

Stx

Hhx

Htx

I alt

41 % (46)

38 % (32)

28 % (11)

37 % (11)

37 % (100)

Uvægtet

34 % (38)

35 % (30)

15 % (6)

30 % (9)

31 % (83)

Difference

7 % (8)

3 % (2)

13 % (5)

7 % (3)

6 % (16)

Note: I tabellen indgår de 268 gymnasier, som indgår i vores tidsserieanalyse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel F, at de vægtede resultater afviger fra de uvægtede i undersøgel-

sesperioden. Der er en tendens til, at de vægtede resultater er dårligere, hvilket indi-

kerer, at gymnasierne generelt har fået elever, som har en bedre socioøkonomisk

baggrund i løbet af undersøgelsesperioden. Dette til trods for, at en stadig større an-

del af eleverne vælger at gå gymnasievejen efter grundskolen, hvilket umiddelbart an-

tyder, at der skulle være en større andel af resursesvage elever blandt dem, der sø-

ger gymnasierne, jf. figur G.

Vores beregninger viser, at der også er en forskel på den gennemsnitlige pris for en

overgået student, der i den vægtede model er steget med 12 % i perioden, mens den i

den uvægtede model er steget med 7 %.

Tidsserieanalyse med overgangstal efter 39 måneder

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at overgangstallene er mere stabile

efter 39 måneder, men at ministeriet dog ikke selv anvender dette nedslagspunkt i fx

tilsynet med gymnasierne. Vi ser i dette afsnit på udviklingen i omkostningseffektivi-

teten og sammenligningen af gymnasierne for overgang efter 39 måneder som en kon-

trol for forskelle i omkostningseffektiviteten og ikke som en erstatning for hovedana-

lysen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Tabel G viser forskellen i, hvor stor en andel af gymnasierne der har haft en forvær-

ring i omkostningseffektiviteten for overgang efter henholdsvis 27 og 39 måneder.

Tabel G

Forskellen mellem 27 måneder og 39 måneder samlet og pr. uddannel-

se for studenterårgangene 2014-2016

Forværret omkostningseffektivitet

27 måneder vægtet

Stx

Hhx

Htx

I alt

41 % (46)

38 % (32)

28 % (11)

37 % (11)

37 % (100)

39 måneder uvægtet

40 % (45)

37 % (31)

38 % (15)

31 % (9)

37 % (100)

Difference

1 % (1)

10 % (4)

6 % (÷3)

0 % (0)

Note: I tabellen indgår der 267 gymnasier, som indgår i vores tidsserieanalyse. Der er et enkelt gymnasie, hvor

der ikke findes nogle 39 måneders-overgangstal, og denne er derfor taget ud i både 27-måneders- og

39-måneders-opgørelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel G, at det ved brug af 39-måneders-overgangstallene er 37 % af

gymnasierne, der har haft en forværret omkostningseffektivitet for studenterårgan-

gene 2014-2016. Den eneste uddannelse, hvor omkostningseffektiviteten efter 39 må-

neder afviger signifikant fra 27 måneder, er hhx, hvor andelen af gymnasier, der har

haft en forværring i omkostningseffektiviteten, stiger med 10 procentpoint. Det indi-

kerer, at studenter fra hhx falder fra den påbegyndte videregående uddannelse i tids-

rummet mellem 27 måneder og 39 måneder efter studentereksamen oftere, end det

er tilfældet for henholdsvis stx, hf og htx.

Der er en forskel på den gennemsnitlige pris for en overgået student, der i 27-måne-

ders-modellen stiger med 12 % i perioden, mens prisen i 39-måneders-modellen sti-

ger med 4 % for de undersøgte studenterårgange.

Vi har også sammenlignet gymnasierne ved en klyngeanalyse og beregnet et forbed-

ringspotentiale på baggrund af overgangstal 39 måneder efter studentereksamen.

Resultaterne viser, at der for studenterårgangene 2014-2016 (der findes ikke over-

gangstal efter 39 måneder for 2017) kunne have været overgået mindst 5.018 (5.018-

5.879) flere studenter, hvis alle gymnasierne havde været lige så omkostningseffektive

som det mest omkostningseffektive sammenlignelige gymnasium. Samlet set ville det-

te betyde en forbedring af den samlede overgangsfrekvens på 4 procentpoint.

Supplerende robusthedsanalyser

Der er en række forhold, som kan påvirke omkostningseffektiviteten, men som der ikke

kan kontrolleres direkte for i omkostningseffektivitetsberegningerne. Vi må derfor ta-

ge højde for disse på anden vis og har i den forbindelse gennemført supplerende ro-

busthedsanalyser, som kan indikere, om disse forhold påvirker beregningerne af om-

kostningseffektiviteten.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at en analyse af, hvordan gymnasie-

uddannelsernes tilrettelæggelse, resultater mv. påvirker grupper af elever i forhold til

overgang til videregående uddannelser, herunder for gymnasieelever fra områder,

hvor der traditionelt er lave uddannelsesniveauer i befolkningsgrundlaget, kan være

nyttig. Samtidig har ministeriet oplyst, at en sådan analyse skal suppleres med en vur-

dering af andre strukturelle faktorer, der uden for gymnasiernes område kan påvirke

overgangsfrekvensen såsom ændringer på de videregående uddannelser i forhold til

fx optagelseskrav og uddannelsens størrelse og konjunkturer.

I det følgende gennemgår vi en række forhold med relevans for undersøgelsens resul-

tater.

Udviklingen i overgangen til erhvervsuddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at en mulig årsag til studenternes fal-

dende overgang til en videregående uddannelse kan være, at flere overgår til en er-

hvervsuddannelse. Vi har derfor undersøgt, om der er en stigende overgang til de er-

hvervsfaglige uddannelser efter studentereksamen.

Figur D viser overgangsfrekvensen og antallet af overgange til erhvervsuddannelser

for den samlede gymnasiale sektor (stx, hf, hhx og htx).

Figur D

Overgangsfrekvens og overgang til erhvervsuddannelse for studenter-

årgangene 2014-2017

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2014

2015

2016

Overgangsfrekvens

2017

Antal overgåede studenter

Note: Bemærk, at højre y-akse går fra 0 % til 15 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

4.614

4.191

10 %

3.746

3.494

15 %

10 %

Det fremgår af figur D, at overgangsfrekvensen og antallet af studenter, der er over-

gået til en erhvervsuddannelse 27 måneder efter studentereksamen, er faldende fra

2014 til 2017. Den faldende overgang til erhvervsuddannelser og videregående uddan-

nelser resulterer i, at der samlet set er en faldende overgang til uddannelse i Danmark

for studenterårgangene fra 2014 til 2017, som illustreret i figur E.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Figur E

Overgangsfrekvens og overgang til erhvervsuddannelse og videre-

gående uddannelse for studenterårgangene 2014-2017

40.000

30.000

20.000

40 %

10.000

2014

2015

2016

Overgangsfrekvens

2017

Antal overgåede studenter

20 %

100 %

34.228

32.708

72 %

35.641

78 %

34.715

76 %

80 %

60 %

74 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Samlet set er overgangsfrekvensen til erhvervsuddannelser faldet med 2 procentpo-

int, svarende til et fald på 20 %, mens den samlede overgang til erhvervsuddannelse

og videregående uddannelse er faldet med 6 procentpoint, svarende til et fald på

8 %. Som nævnt i beretningen skal gymnasierne fra og med 2021 også vejlede elever

til erhvervsuddannelser. Derfor vil det for studenter fra 2021 være relevant at måle

gymnasiernes omkostningseffektivitet på studenternes overgang til henholdsvis vi-

deregående uddannelse og erhvervsuddannelse.

Faldet i overgangen til videregående uddannelse (og erhvervsuddannelse) er sket sam-

tidig med, at en stigende andel studenter er overgået til andet end en uddannelse i

Danmark. Overgangen til denne kategori er for studenterårgangene 2014-2017 ste-

get med 5 procentpoint, svarende til en stigning på 23 %. Udviklingen i overgangen til

andet end uddannelse i Danmark er vist i figur F.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Figur F

Overgangsfrekvens og overgang til andet end uddannelse i Danmark

for studenterårgangene 2014-2017

15.000

22 %

24 %

26 %

27 %

30 %

10.000

12.411

20 %

5.000

9.961

10.933

11.745

10 %

2014

2015

2016

Overgangsfrekvens

2017

Antal overgåede dimittender

Note: Bemærk, at højre y-akse går fra 0 % til 30 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Større optag af en ungdomsårgang på gymnasierne

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at hvis en større andel af en ungdoms-

årgang optages på gymnasiet, så er der risiko for, at der kommer flere resursesvage

elever ind på gymnasierne, hvilket kan resultere i en lavere overgang til videregående

uddannelse.

Andelen af en grundskoleårgang, der søger en gymnasial uddannelse, har været svagt

stigende i perioden 2010-2014. Hovedparten af ansøgerne til gymnasiale uddannelser,

som er dimitteret fra gymnasierne i 2014-2017, må antages at komme fra netop disse

grundskoleårgange, da det tager 2-4 år at færdiggøre en gymnasial uddannelse. Figur

G viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der tilgår en gymnasial uddannelse

fra grundskolen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Figur G

Tilgang af elever fra grundskolen til gymnasiale uddannelser i perioden

2010-2014

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

11 %

12 %

33 %

34 %

35 %

2010

Stx

2011

Hhx

Htx

2012

2013

2014

Note: Den anvendte opgørelse viser tilgang 15 måneder efter afslutning af grundskolen (9. og 10. klassetrin).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur G, at andelen af en årgang, der tilgår en gymnasial uddannelse, er

svagt stigende fra 56

% til

59 % for hver årgang. Samlet set har der dermed ikke væ-

ret en øget tilgang af elever på gymnasierne i den periode, som vi undersøger. Dette

kunne ellers bevirke, at gymnasierne fik et større optag af resursesvage elever.

Af tabel H og I kan det desuden ses, at studenternes socioøkonomiske baggrund målt

ved grundskolekarakteren og andelen af studenternes forældre, som har en lang vi-

deregående uddannelse for de gymnasier, som indgår i denne undersøgelse, ikke er

faldet markant over perioden, samt at spredningen mellem gymnasierne ikke er for-

øget.

Tabel H

Udviklingen og spredningen i grundskolekarakteren i perioden 2014-

2017

2014

Gennemsnit

Minimum

1. kvartil (25 %)

2. kvartil (50 %)

3. kvartil (75 %)

Maksimum

6�½4

4�½6

5�½8

6�½5

7�½0

8�½4

2015

6�½5

4�½6

6�½0

6�½6

7�½1

8�½6

2016

6�½6

4�½7

6�½1

6�½8

7�½2

8�½7

2017

6�½7

4�½6

6�½1

6�½8

7�½2

8�½6

Udvikling

(største forskel)

0�½4 (3 %)

0�½2 (2 %)

0�½3 (5 %)

0�½2 (3 %)

0�½3 (4 %)

Note: I tabellen indgår de 268 gymnasier, som indgår i vores tidsserieanalyse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Tabel I

Udviklingen og spredningen i andelen af studenter med forældre med

en lang videregående uddannelse i perioden 2014-2017

2014

Gennemsnit

Minimum

1. kvartil (25 %)

2. kvartil (50 %)

3. kvartil (75 %)

Maksimum

49 %

13 %

37 %

48 %

60 %

89 %

2015

49 %

18 %

38 %

49 %

58 %

92 %

2016

49 %

17 %

38 %

48 %

59 %

91 %

2017

51 %

15 %

49 %

60 %

91 %

Udvikling

(største forskel)

2 (4 %)

5 (38 %)

4 (11 %)

2 (2 %)

2 (3 %)

3 (4 %)

Note: I tabellen indgår de 268 gymnasier, som indgår i vores tidsserieanalyse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel H og I, at gymnasierne i undersøgelsen generelt haft et stabilt

elevgrundlag, idet studenternes grundskolekarakter og andelen af studenternes for-

ældre, der har en lang videregående uddannelse, er stabil i undersøgelsesperioden.

Sværere at komme ind og dermed færre optag på de videregående uddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at faldet i antallet af studenter, der

overgår til en videregående uddannelse, kan skyldes, at det er blevet sværere at kom-

me ind på de videregående uddannelser, og at færre derfor optages.

Vi har undersøgt, om der er sket en generel skærpelse af kravene til optagelse på de

videregående uddannelser. Det eneste fælles generelle adgangskrav, som findes til

de videregående uddannelser, er en gymnasial eksamen (dansk, udenlandsk eller in-

ternational). Derudover er der en række specifikke adgangskrav for enkelte uddannel-

ser, lokale institutionskrav (fastsat af institutionen), et variabelt karakterkrav baseret

på antallet af ansøgere og antallet af pladser samt et krav om erhvervsrelevant erfa-

ring, hvis der søges via kvote 2.

Selv om der er stor variation i optagelseskravene på tværs af de videregående uddan-

nelser, har de videregående uddannelser ikke samlet set gennemgået ændringer, der

i revisionsperioden skulle medføre, at færre elever blev optaget på de videregående

uddannelser.

Dette understøttes af, at udviklingen i både antallet af ansøgere og optagne på de vi-

deregående uddannelser samt andelen af optagne ansøgere alle steder har været

svagt stigende i perioden, som det ses i figur J.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Figur J

Antallet af ansøgere og optagne på videregående uddannelser og

andelen af optagne ansøgere i perioden 2014-2020

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

76 %

75 %

76 %

77 %

79 %

78 %

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

1. prioritetsansøgere

Optagne ansøgere

Andelen af optagne ansøgere

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Derudover er både antallet og andelen af uddannelsesudbud (dvs. uddannelser) på

de videregående uddannelser med ledige pladser steget, som det kan ses i figur K.

Figur K

Antallet og andelen af uddannelsesudbud på de videregående uddan-

nelser, som havde ledige pladser i perioden 2014-2019

600

500

400

300

200

100

2014

2015

2016

2017

2018

2019

387

382

404

396

424

465

43 %

42 %

46 %

45 %

47 %

52 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Antal udbud med ledige pladser

Note: Bemærk, at højre y-akse går fra 0 % til 60 %.

Andelen af udbud med ledige pladser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Ungdomsarbejdsløshed og overgangen til videregående uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at en mulig årsag til den faldende over-

gang til videregående uddannelse blandt studenterne kan være samfundsmæssige

forhold og konjunkturer. Ministeriet har påpeget, at især studenternes mulighed for at

få et ufaglært arbejde har betydning for, om studenterne overgår til en videregående

uddannelse. Ministeriet opgør selv de unges jobmuligheder ved Danmarks Statistiks

opgørelse over fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken for unge mellem 16 og 24 år.

Vi har derfor for det første undersøgt, om udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden i den

kommune, hvor det enkelte gymnasium ligger, har betydning for udviklingen i gymna-

siets omkostningseffektivitet. Det har vi gjort ved 2 forskellige analyser. Vi har først

undersøgt, om en større andel af de gymnasier, som har en forværret omkostningsef-

fektivitet, har oplevet faldende ungdomsarbejdsløshed i deres nærområde (forstået

som i den kommune, som gymnasiet ligger i) i perioden 2014-2017. Derefter har vi un-

dersøgt, om der er en statistisk signifikant forskel i den gennemsnitlige udvikling i ung-

domsarbejdsløsheden mellem gymnasier med henholdsvis forværret, stabil og for-

bedret omkostningseffektivitet hen over perioden 2014-2017.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at der ikke umiddelbart er grundlag

for, at det er ledigheden i nærheden af den enkelte unge, som er afgørende, da stu-

denterne må forventes at være relativt geografisk mobile. Dermed er det, ifølge mini-

steriet, mere relevant at se på den samlede udvikling, når man tolker på sammenhæn-

gen mellem udvikling i overgang til videregående uddannelse og ledighed, end at an-

vende den til at forklare forskelle på tværs. Rigsrevisionen finder imidlertid, at ung-

domsarbejdsløsheden på landsplan er den samme for alle gymnasier uagtet deres

beliggenhed, og at den dermed ikke kan anvendes som forklaring på

forskelle

på gymna-

siernes præstation for så vidt angår overgangen til videregående uddannelse.

Tabel J viser, hvilken andel af gymnasierne med en forværret, stabil og forbedret om-

kostningseffektivitet, som har haft en henholdsvis stigende, stabil eller faldende ung-

domsarbejdsløshed i deres nærområde.

Tabel J

Andelen af gymnasier med forværret, stabil og forbedret omkostningseffektivitet, som har

henholdsvis stigende, stabil og faldende ungdomsarbejdsløshed i perioden 2014-2017

Forværret

omkostnings-

effektivitet

(100 gymnasier)

Stigende ungdomsarbejdsløshed

Stabil ungdomsarbejdsløshed

Faldende ungdomsarbejdsløshed

% (18)

% (1)

% (81)

Stabil

omkostnings-

effektivitet

(128 gymnasier)

% (21)

% (2)

% (128)

Forbedret

omkostnings-

effektivitet

(40 gymnasier)

% (7)

% (2)

% (31)

Alle

gymnasier

(268 gymnasier)

% (46)

% (5)

% (217)

Note: Tabellen dækker de 268 gymnasier, som indgår i vores tidsserieanalyse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik (statistik AULP01).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Metodisk tilgang

Det fremgår af tabel J, at andelen af gymnasier, som ligger i et nærområde med fal-

dende ungdomsarbejdsløshed, ikke er nævneværdigt forskellig for gymnasier, som

har haft henholdsvis en forværret og forbedret omkostningseffektivitet i perioden.

Samtidig er andelen af gymnasier, som ligger i et område med stigende ungdomsar-

bejdsløshed, lige stor blandt gymnasier med henholdsvis forværret og forbedret om-

kostningseffektivitet.

Vi har også undersøgt, om der er statistisk signifikant forskel på den gennemsnitlige

udvikling i ungdomsarbejdsløsheden for gymnasierne i de 3 forskellige grupper af

omkostningseffektivitetsudvikling (forbedret/stabil/forværret). Hertil har vi anvendt

metoden envejs-ANOVA. Den statistiske test viser, at ungdomsarbejdsløsheden i

nærområder for alle gymnasierne (dvs. alle 3 grupper) har været faldende, og at der

ikke er nogen statistisk signifikant forskel på den gennemsnitlige udvikling i ungdoms-

arbejdsløsheden mellem de gymnasier, som har haft henholdsvis en forværret, en

stabil og en forbedret udvikling i omkostningseffektiviteten.

Vi har for det andet undersøgt, om de mest omkostningseffektive gymnasier har en

højere grad af ungdomsarbejdsløshed i nærområdet end de øvrige gymnasier. Det

har vi gjort ved 2 forskellige analyser. I den første analyse ser vi på, om ungdomsar-

bejdsløsheden i gennemsnit er højere for de mest omkostningseffektive gymnasier

end for de øvrige gymnasier i perioden. Derefter har vi undersøgt, om der er statistisk

signifikant forskel på gennemsnitlig ungdomsarbejdsløshed for de mest omkostnings-

effektive gymnasier og de øvrige gymnasier. Tabel K viser den gennemsnitlige ung-

domsarbejdsløshed for de mest omkostningseffektive gymnasier og de øvrige gym-

nasier, som indgår i vores benchmarkanalyse.

Tabel K

Den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed for de mest omkostnings-

effektive gymnasier og øvrige gymnasier pr. år og samlet i perioden

2014-2017

Mest omkostnings-

effektive gymnasier

(69 gymnasier)

2014

2015

2016

2017

I alt

3�½0 %

2�½7 %

2�½3 %

2�½5 %

2�½6 %

Øvrige gymnasier

(165 gymnasier)

2�½9 %

2�½5 %

2�½3 %

2�½4 %

2�½5 %

Difference

0�½1 %

0�½2 %

0�½0 %

0�½1 %

Note: I tabellen indgår 234 gymnasier, som også indgår i en klynge i vores benchmarkanalyse.

Kilde:

Rigsrevisionen baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik (statistik

AULP01).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Metodisk tilgang |

Det fremgår af tabel K, at forskellen i den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed mel-

lem de mest omkostningseffektive gymnasier og de øvrige gymnasier er begrænset

både inden for de enkelte år og samlet for hele undersøgelsesperioden. De deskrip-

tive resultater i tabellen understøttes af vores statistiske test af forskellen i den gen-

nemsnitlige ungdomsarbejdsløshed. Vi har foretaget en t-test for de mest omkost-

ningseffektive og de øvrige gymnasier. Denne test viser, at der hverken i det enkelte

år eller for den samlede periode 2014-2017 er statistisk signifikant forskel på den gen-

nemsnitlige ungdomsarbejdsløshed for de 2 grupper af gymnasier.

De gennemførte analyser viser, at forskelle i de unges mulighed for at få ufaglært ar-

bejde efter studentereksamen ikke umiddelbart påvirker udviklingen i omkostnings-

effektiviteten på de enkelte gymnasier. Forskellene påvirker heller ikke, hvilke gym-

nasier der er mest omkostningseffektive i den undersøgte periode.

Kvalitetssikring

Ud over den ovenfor beskrevne kvalitetssikring er denne undersøgelse kvalitetssikret

via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som omfatter høring hos den revide-

rede samt ledelsesbehandling og sparring på forskellige tidspunkter i undersøgelses-

forløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Almengymnasiale

uddannelser

Datavarehus (Børne- og

Undervisningsministeriet)

Stx og hf.

Børne- og Undervisningsministeriet samler og offentliggør en række data om ministeriets ressort-

område (bl.a. om elever, karakterer og studenter) i ministeriets datavarehus, som kan tilgås via

www.uddannelsesstatistik.dk. Datavarehuset opdateres løbende.

Hhx og htx.

Erhvervsgymnasiale

uddannelser

Gymnasiernes

omkostningseffektivitet

Gymnasium

Måles i denne undersøgelse som statens omkostninger til at uddanne studenter, der overgår til en

videregående uddannelse efter studentereksamen, jf. gymnasielovens formålsparagraf.

En uddannelsesinstitution, som i perioden siden 2014 har haft mindst én student fra én eller flere

af følgende uddannelser: stx, hf, hhx eller htx. En uddannelsesinstitution kan udbyde én eller flere

uddannelser og bestå af flere afdelinger, hvor institutionen udgør den juridiske enhed, mens afde-

lingerne repræsenterer de forskellige lokaliteter, der hører under institutionen. Alle analyserne i ka-

pitel 2 i denne beretning er foretaget på institutionsniveau, dvs. at afdelinger er sammenlagt, hvor

det har været nødvendigt. På det gymnasiale område har Børne- og Undervisningsministeriet siden

2017 ført tilsyn med afdelinger. Inden da blev tilsynet ført på institutionsniveau.

Når vi i denne beretning omtaler gymnasierne og de gymnasiale uddannelser, mener vi uddannel-

sesinstitutioner, der udbyder én eller flere af de 4 gymnasiale uddannelser, som indgår i undersø-

gelsen: stx, hf, hhx og htx. Vi anvender begrebet som en samlet betegnelse, selv om stx og hf som

hovedregel udbydes på institutioner for almengymnasial uddannelse (gymnasier), mens hhx og htx

som hovedregel udbydes på institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsgymnasier og er-

hvervsskoler). Der findes også en lang række kombinationsinstitutioner, som udbyder mange for-

skellige uddannelser – disse omfattes også af denne undersøgelse, hvis de udbyder en eller flere af

de ovenfor nævnte uddannelser.

Overgang

Overgang til videregående uddannelse anvendes til at beskrive, hvor mange af de elever der har

fuldført gymnasiet, som fortsætter på en videregående uddannelse. Elevernes overgang kan måles

på forskellige tidspunkter (fx 3, 6, 15 og 27 måneder) efter afslutning af en gymnasial uddannelse.

I denne undersøgelse anvender vi overgang efter 27 måneder samt efter 3

, 15 og 39

måneder.

Anvendes til samlet at beskrive elevernes baggrund. I denne undersøgelse anvender vi den socio-

økonomiske reference, som Børne- og Undervisningsministeriet arbejder med. Denne inkluderer

forældres uddannelsesbaggrund, forældres indkomst og forældres arbejdsmarkedsstatus. Foræl-

dres uddannelsesbaggrund opgøres som forældrenes (moderens, og hvis dennes oplysning ikke

findes, så faderens højest fuldførte uddannelse opdelt på henholdsvis grundskole (inkl. uoplyst),

ungdomsuddannelse og videregående uddannelse). Forældres indkomst er baseret på bruttoind-

komst. Forældres arbejdsmarkedsstatus opgøres i forhold til, om forælderen er uden for arbejds-

styrken, ledig, i beskæftigelse eller uoplyst.

Elev, der har fuldført en gymnasial uddannelse (også kaldet en dimittend fra gymnasiet).

Årstallet for en studenterårgang henviser til det år, hvor den studerende har fuldført den gymnasi-

ale uddannelse. Dvs. studenterårgang 2015 = alle de elever, der afsluttede en gymnasial uddan-

nelse i 2015.

Betegnelsen bruges til beregning af aktivitetsbaseret taxametertilskud og defineres som en elev

undervist på fuld normaltid i 200 dage.

Socioøkonomi

Student

Studenterårgang

Årselev