FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 42
Offentligt

25. november 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december

2021

1) Revision af pengeoverførselsforordningen

KOM(2021)422

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018)20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Fremskridtsrapport på forslag i fit-for-55-pakken (CO

-grænsetilpasningsmekanisme,

energibeskatningsdirektivet, social klimafond)

KOM-dokument foreligger ikke endnu

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsentation af forslag

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Det europæiske semester 2022: Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst,

varslingsrapport og udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Revision af Adfærdskodeksgruppens mandat

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 2 af 34

Dagsordenspunkt 7:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 22 lande.

Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 7. december 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. Der er aktuelt ikke lagt op

til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner på dette møde. Yder-

ligere forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt inden udgangen af 2021 eller

senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020

i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, 9. november, ligesom ECOFIN godkendte de første 12

genopretningsplaner 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26. juli, 2 planer 6. september, 1

plan 5. oktober og 3 planer 28. oktober 2021. Der henvises til tidligere samlenotater og forelæg-

gelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folketingets Eu-

ropaudvalg.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 3 af 34

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 26 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genop-

retningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 4 af 34

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. og 28. oktober for yderligere hhv. 4 lande

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 5 af 34

(Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1 land

(Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). For information om disse lande

henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6. sep-

tember, 5. oktober og 28. oktober 2021.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række lande med

godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investerin-

ger er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet, og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale

mellem Kommissionen og det pågældende land er indgået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 7. december 2021 igen at gøre status for implementering af gen-

opretningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Der

er aktuelt ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om gen-

opretningsplaner på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger ventes fremlagt inden udgangen af 2021 eller senere.

Det er muligt, at Kommissionen i den forbindelse vil orientere om forventninger

til og proces for EU-landenes betalingsanmodninger.

Udbetalingerne vil generelt ske i takt med, at landene opnår mål og milepæle for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslutninger

om deres respektive genopretningsplaner. Kommissionen har op til to måneder til

at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning om de enkelte

udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Kommissionen modtog 12. november 2021 den første anmodning (fra Spanien) om udbetaling fra genopret-

ningsfaciliteten på baggrund af opfyldte mål og milepæle.

Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse

af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til

det Det Europæiske Råd.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 6 af 34

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at genopretningsinstru-

mentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og

øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 7 af 34

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober og 4.

november forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober

og 9. november 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 8 af 34

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 9 af 34

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet

i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 10 af 34

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

medio november 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

16. juni

27. september

21. juni

2. juli

16. juni

Plan afleveret

30. april

15. oktober

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

8. juli

17. juni

5. oktober

4. oktober

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

0,5

0,9

2,3

0,8

0,2

9,0

1,8

0,4

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,6

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

16,0

5,1

2,3

1,7

0,1

0,2

0,03

Udbetalt assistance (mia.

euro)

Direkte støtte

0,8

Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes

BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 11 af 34

Dagsordenspunkt 8:

Det europæiske semester 2022:

Kommissionens årlige undersøgelse for

bæredygtig vækst, varslingsrapport og udkast

til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 7. december 2021 at præsentere sin pakke af 24. november

2021 vedr. det europæiske semester for 2022. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst (ASGS), Kommissionens varslingsrapport under proceduren for

makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefa-

linger til euroområdet som helhed for 2022. Pakken indleder det europæiske semester for 2022.

Det europæiske semester er en årligt tilbagevendende proces.

Den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske

arbejde i EU i 2022. Varslingsrapporten udpeger EU-lande, der har makroøkonomiske uba-

lancer eller har risiko for ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vil danne baggrund

for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes vedtaget i juni eller juli 2022

(som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og

varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 18. januar 2022, hvor også anbefalingerne

til euroområdet som helhed ventes vedtaget.

2. Baggrund

EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure

(”det

europæiske semester”),

hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfordringer

og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som

helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i semesteret

og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv. Det europæ-

iske semester munder hvert år ud i landespecifikke anbefalinger til EU-landene pba.

de økonomisk-politiske drøftelser og analyser, herunder analyserne vedr. makro-

økonomiske ubalancer.

Kommissionen indførte en række midlertidige tilpasninger i gennemførelsen af det

seneste europæiske semester for 2021 mhp. at tilpasse semesteret til arbejdet med

genopretningsplanerne mv. under genopretningsfaciliteten. De midlertidige tilpas-

ninger for 2021 medførte bl.a., at Kommissionen ikke fremlagde udkast til normale

landeanbefalinger i 2021 med fokus på bl.a. strukturpolitiske udfordringer mv., da

disse udfordringer generelt blev adresseret ifm. arbejdet med genopretningspla-

nerne. Kommissionen fremlagde i stedet anbefalinger, der i overvejende grad ved-

rørte landenes finanspolitik. Rådet vedtog pba. Kommissionens udkast landespeci-

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 12 af 34

fikke anbefalinger om landenes finanspolitik ifm. ECOFIN 18. juni 2021. For gen-

nemgang af de landespecifikke anbefalinger til Danmark for 2021 og status for op-

følgningen herpå henvises til

bilag 1.

Det europæiske semester 2022 indledes med Kommissionens årlige undersøgelse

for bæredygtig vækst (’Annual

Sustainable Growth

Survey,

ASGS). ASGS skitserer de

overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. I de

kommende måneder vil den danne grundlag for horisontale drøftelser af de økono-

miske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN. På DER 24.-25. marts 2022 forventes

stats- og regeringscheferne på baggrund af den årlige undersøgelse for bæredygtig

vækst og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for

EU-landenes økonomiske politik.

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til formål

at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal

tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer, sta-

bilitetsprogrammer samt i implementeringen af genopretningsplanerne under gen-

opretningsfaciliteten,

jf. nedenfor.

Anbefalingerne til euroområdet forventes god-

kendt på ECOFIN 18. januar 2022. Herefter ventes de tiltrådt af DER 24.-25. marts

2022, før de formelt ventes vedtaget af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som

helhed godkendes og vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) offentliggøres

som led i

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance Procedure’,

MIP), der udgør

rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske

ubalancer, og som er integreret i det europæiske semester. Formålet er på et tidligt

tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eks-

terne økonomiske ubalancer, som er ved at udvikle sig, og at kunne gribe ind over

for ubalancer, der har materialiseret sig, med henblik på at korrigere disse. MIP

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’

bestående af et antal

økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Kommissionens varslingsrapport for 2022 indeholder værdier for de indikatorer,

som udgør scoreboardet. Rapporten vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-

lande og identificerer de lande, som har ubalancer eller risikerer at opbygge ubalan-

cer.

På baggrund af varslingsrapporten og Rådets drøftelse af denne, vil Kommissionen

foretage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have ubalancer eller

at risikere at opbygge ubalancer. Konklusionerne i de dybdegående analyser vil

indgå som del af Kommissionens landerapporter, der ventes offentliggjort i maj

eller juni 2022. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres efterfølgende en

grundigere vurdering af, i hvilket omfang det pågældende land er påvirket af uba-

lancer og af disses karakter og risici.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 13 af 34

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger om

at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængigt

af de identificerede ubalancers karakter.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 7. december 2022 ventes en præsentation og en indledende drøftelse

af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslingsrapport og

forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022.

ECOFIN skal ikke vedtage konklusioner om undersøgelsen for bæredygtig vækst

og varslingsrapporten på dette rådsmøde, men ventes at gøre dette på ECOFIN 18.

januar 2022, hvor eurolandene også ventes at godkende anbefalinger til euroområ-

det som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst for 2022

Kommissionens nævner, at de tidligere års overordnede prioriteter for det økono-

misk-politiske samarbejde i EU fortsat er relevante og derfor bør videreføres. Kom-

missionen fastsætter derfor følgende prioriteter for det økonomisk-politiske samar-

bejde i 2022:

•

Bæredygtighed

Produktivitet

Social retfærdighed

Makroøkonomisk stabilitet

Bæredygtighed

Kommissionen finder det vigtigt, at den økonomiske genopretning er med til at

fremme grøn omstilling og overgangen til klimaneutralitet i 2050. Kommissionen

fremhæver

den europæiske grønne pagt

fit-for-55-pakken

som væsentlige elementer i

omstillingen. På nationalt niveau vil implementeringen af EU-landenes genopret-

ningsplaner bidrage til implementeringen af grønne reformer, herunder mhp.

fremme af energieffektivitet og grønnere skatteincitamenter.

Kommissionen understreger, at der er behov for store investeringer for at møde

EU’s klimamål det næste årti. Kommissionen peger på, at genopretningsplanerne

vil levere en del af disse investeringer, herunder investeringer i renovationen af byg-

ninger, energi og bæredygtig transport. Samtidig er der behov for fremme af private

investeringer i grøn omstilling, herunder ved at forbedre investeringsbetingelserne

og sikre bedre betingelser for bæredygtig finansiering på kapitalmarkederne.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor

Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse

ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal

løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren har endnu ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 14 af 34

Kommissionen fremhæver desuden, at den grønne omstilling kan bidrage til øget

robusthed overfor stigende energipriser, samt at omstillingen generelt vil skabe job-

muligheder og innovation i EU. Kommissionen peger også på, at eventuelle sociale

udfordringer ved den grønne omstilling skal håndteres, herunder udfordringer for

regioner og indkomstgrupper, der er afhængige af arbejdspladser i de sektorer, hvor

der er et stor omstillingsbehov.

Produktivitet

Vækst og velstand i EU afhænger af en positiv udvikling i produktivitet og innova-

tion. Kommissionen peger på, at de europæiske virksomheders evne til at tilpasse

sig og udvikle ny teknologi er afgørende for at fremme produktiviteten i EU, hvilket

kan styrkes ved at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer og virksomhedernes

rammebetingelser.

Kommissionen fremhæver, at et velfungerende indre marked med effektiv og fair

konkurrence er en vigtig kilde til produktivitet i EU, idet integrerede og velfunge-

rende produkt- og servicemarkeder bidrager til effektiv ressourceallokering og

spredning af teknologi.

På nationalt niveau vil EU-landenes genopretningsplaner bidrage positivt til pro-

duktivitetsudviklingen via reformer, der fremmer erhvervsklimaet og anvendelsen

af nye grønne og digitale teknologier. Tiltag, der adresserer tidligere års landespeci-

fikke anbefalinger om at styrke konkurrencelovgivningen, procedurerne for offent-

lige indkøb, de juridiske systemer og offentlig administration, vil også fremme pro-

duktiviteten.

Kommissionen fremhæver, at der er behov for investeringer i digitale teknologier

og forskning og udvikling for at fremme digitaliseringen i EU, herunder i kunstig

intelligens og udrulning af højhastighedsnetværk. Investeringer i teknologi skal sam-

tidig komplementeres af investeringer i arbejdsstyrkens digitale færdigheder. Kom-

missionen peger desuden på, at produktiviteten kan fremmes via bedre ressource-

anvendelse samt ved at adressere udfordringerne ift. forsyningsflaskehalse.

Social retfærdighed

Kommissionen nævner, at der er behov for et socialt fokus i genopretningen i EU.

Der er bl.a. behov for at forbedre mulighederne for de grupper, der blev ramt sær-

ligt hårdt af krisen, herunder unge, lavtuddannede og personer med indvandrerbag-

grund. Det er generelt vigtigt, at EU-landene fokuserer på at mindske de sociale

konsekvenser ved de strukturelle ændringer, som krisen har medført i en række

sektorer.

Kommissionen peger på, at kombinationen af effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik

og sikkerhedsnet er afgørende for at tilpasse arbejdsstyrken til den digitale og

grønne omstilling. Tiltag vedr. uddannelse og oplæring er også afgørende for at

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 15 af 34

styrke den sociale inklusion og vækst. Kommissionen nævner, at EU-landenes gen-

opretningsplaner generelt indeholder en lang række reformer og investeringer, der

styrker de sociale forhold i landene, herunder inden for de ovennævnte områder.

På EU-niveau peger Kommissionen på principperne i den europæiske søjle for so-

ciale rettigheder som afgørende for at fremme social og økonomisk konvergens i

EU. Kommissionen fremhæver i den forbindelse de nye EU-mål for 2030 vedr.

beskæftigelse, uddannelse og fattigdom.

Makroøkonomisk stabilitet

Øget markoøkonomisk stabilitet vil styrke økonomiernes robusthed i EU og bi-

drage til den grønne og digitale omstilling. Den økonomiske reaktion i EU på CO-

VID-19-krisen reducerede krisens økonomiske konsekvenser og viste behovet for

koordineret økonomisk politik i EU. Krisen understregerede samtidig vigtigheden

af at opbygge finanspolitiske buffere under normale konjunkturer, så der er råderum

til at reagere på kriser og konjunkturfald.

Kommissionen opfordrer generelt EU-landene til at understøtte økonomien med

midlertidige og målrettede tiltag i 2022 og samtidig sikre finanspolitisk holdbarhed

på mellemlang sigt. Kommissionen nævner, at Stabilitets- og Vækstpagtens

generelle

undtagelsesklausul

ventes deaktiveret i 2023, samt at EU-landene skal fokusere på at

sikre sunde offentlige finanser, når de økonomiske omstændigheder tillader det.

Samtidig skal EU-landene styrke investeringerne i grøn og digital omstilling.

Kommissionen peger på, at en vækstvenlig sammensætning af de offentlige finanser

og effektive skattesystemer er afgørende for at styrke investeringerne og fremme

genopretningen. Kommissionen nævner i den forbindelse, at flere EU-lande plan-

lægger tiltag mhp. at styrke kvaliteten af de offentlige finanser og forbedre skatte-

systemerne i deres genopretningsplaner.

Kommissionen fremhæver, at en færdiggørelse af bankunionen og kapitalmarkeds-

unionen vil styrke betingelserne for, at den private sektor kan investere samt styrke

den økonomiske robusthed generelt.

Kommissionens varslingsrapport 2022

Kommissionens varslingsrapport for 2022 præsenterer en række økonomiske indi-

katorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer.

Rapporten bygger på 2020-værdier for de respektive lande og indikatorer,

jf. bilag 2.

Kommissionen udpeger 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2022. Det er tale om de samme 12 lande, der vurderedes at have ubalancer i de

dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2021 (Tyskland, Irland,

Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Ru-

mænien og Grækenland). De 12 lande vurderes generelt udfordret af de samme

risici og ubalancer, som blev identificere i de dybdegående analyser i juni 2021. For

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 16 af 34

en oversigt over konklusioner i de dybdegående analyser fra 2021 henvises til

bilag

Kommissionen vurderer overordnet set, at en samlet vurdering af dansk økonomi

ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket

af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommis-

sionens vurdering af Danmark de seneste otte år.

Kommissionen bemærker samtidig om Danmark, at indikatorerne vedr. betalings-

balancen og den private gæld viser tegn på risici. Kommissionen bemærker bl.a.:

•

at betalingsbalanceoverskuddet fortsat vil være højt, men faldende i de

kommende år. Det høje overskud afspejler primært høj virksomheds- og

pensionsopsparing. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark

har medvirket til opbygning af store tilgodehavender i udlandet, hvilket ge-

nererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalings-

balanceoverskud.

at den privat gældskvote fortsat er høj, men faldende. De danske hushold-

ningernes gældskvote er fortsat den højeste i EU, men skønnes fortsat at

falde i 2021.

at de reale boligpriser fortsat er stigende, men væksten i reale boligpriser

ventes at aftage i nær fremtid. Der kan her være tegn på, at huspriserne er

overvurderet.

at banksektoren fortsat er stabil, samt at danske banker er likvide og velka-

pitaliseret.

at den offentlige gæld fortsat er relativt lav trods en væsentligt stigning i

lyset af COVID-19-relaterede tiltag.

Arbejdsmarkedet vurderes stærkt, hvor beskæftigelsen er over niveauet før

COVID-19-krisen.

•

For udviklingen i indikatorerne vedr. ubalancer i Danmark henvises til

bilag 4.

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022 afspej-

ler generelt prioriteterne i Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst

(ASGS).

Der lægges bl.a. vægt på, at eurolandene fortsat koordinerer finanspolitiske tiltag

for effektivt at understøtte en bæredygtig og retfærdig genopretning. Eurolandene

bør i moderat omfang forsat understøtte økonomien med finanspolitikken i 2022

under hensynstagen til de nationale offentlige finansers sundhed og midler fra gen-

opretningsfaciliteten. Finanspolitikken bør gradvist fokuseres mere på investeringer

af høj kvalitet, der fremmer en bæredygtig og retfærdig genopretning. Eurolandene

skal samtidig tilrettelægge finanspolitikken, så den kan benyttes til at håndtere even-

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 17 af 34

tuelle nye risici forbundet med pandemien. Finanspolitikken bør generelt være dif-

ferentieret på tværs af eurolandene afhængigt af landenes konkrete situationer. Når

de økonomiske forhold tillader det, bør fokus rettes mod at sikre sunde og holdbare

offentlige finanser på mellemlang sigt samtidig med, at investeringerne fremmes.

Eurolandene anbefales også at fremme tiltag, der håndterer aggressiv skatteplanlæg-

ning, -undgåelse og -unddragelse. Eurolandene bør arbejder for at begrænse usund

konkurrence på skatteområdet samt implementere OECD's aftale af 8. oktober

2021 om international beskatning. Eurolandene bør generelt flytte skatten væk fra

arbejde og i stedet fokusere på mindre forvridende skatter. Eurolandene bør sikre

effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder styrke opkvalificering. Eurolandene

anbefales også at fremme arbejdsmarkedsdeltagelse blandt udsatte grupper samt

styrke dialogen med sociale parter og fremme brugen af kollektive forhandlinger på

arbejdsmarkedet.

Eurolandene bør fokusere på mere målrettet støtte til virksomheder, der er kommet

under pres pga. pandemien. Eurolandene bør også gennemføre tiltag, der styrker

insolvensrammerne mhp. effektiv håndtering af bl.a. konkurs og gældsomlægning.

Eurolandene anbefales at gøre fremskridt med at styrke kapitalmarkedsunionen, og

her opnå hurtig enighed om Kommissionens forslag om at støtte finansieringen af

økonomien og forbedre investeringsmulighederne,

jf. separat dagsordenspunkt.

Eurolandene anbefales også at styrke effektiviteten og digitaliseringen af den of-

fentlige forvaltning, samt reducere de administrative byrder for virksomheder og

forbedre erhvervsklimaet. Det anbefales også at forbedre den nationale forvaltning

af de offentlige finanser.

Eurolandene anbefales ydermere at sikre finansiel stabilitet, herunder ved fortsat at

håndtere misligholdte lån. Der skal arbejdes videre med at færdiggøre bankunionen

samt styrke euroens internationale rolle. Eurolande bør støtte de indledende analy-

ser af muligheden for en mulig etablering af en digital euro.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke vedr. det euro-

pæiske semester 2022.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester 2022 og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have samfundsøkono-

miske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 18 af 34

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester

vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i

EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst, Kommissionens varslingsrapport samt Kom-

missionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022 til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrørende det euro-

pæiske semester for 2022 til efterretning.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme genopretningen i EU i den år-

lige undersøgelse for bæredygtig vækst og dennes prioriterer for det økonomiske

samarbejde.

Det er vigtigt med et stærkt fokus på

bæredygtighed

og udfordringerne ift. klima og

grøn omstilling i det økonomiske samarbejde, da de kommende års grønne omstil-

ling kræver store investeringer og omstilling til mere bæredygtig produktion. Det

økonomiske samarbejde under det europæiske semester kan bl.a. bidrage med

analyser og koordination af de økonomiske aspekter af omstillingen, så de mest

effektive instrumenter til klimabekæmpelse identificeres, omstillingen bliver så

omkostningseffektiv som muligt, og potentielle konsekvenser for de europæiske

økonomier og borgere minimeres.

Regeringen støtter også prioriteterne om at styrke

produktiviteten

og sikre

makroøko-

nomisk stabilitet,

idet det vil bidrage til at sikre sunde europæiske økonomier med høj

beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste

overfor svage konjunkturer og kriser, der især har store konsekvenser for de svagest

stillede grupper i samfundet. Makroøkonomisk stabilitet og sunde offentlige finan-

ser er desuden en forudsætning for, at de europæiske lande kan investere i grøn og

digital omstilling.

Regeringen støtter generelt også Kommissionens prioritet om

social retfærdighed

i un-

dersøgelsen for bæredygtig vækst, da man ønsker et økonomisk samarbejde i EU,

der bidrager til at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere

til gode. Det er samtidig centralt for regeringen, at kompetencefordelingen mellem

Kommissionen og landene på social- og beskæftigelsesområdet fastholdes, og at

nærhedsprincippet overholdes. Ligeledes skal hensynet til EU-landenes forskellige

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 19 af 34

nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud

respekteres i det økonomiske samarbejde.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller risikerer at få makroøkonomiske

ubalancer. Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makroubalan-

ceproceduren mhp., at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så svage

konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele

EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke

mindst de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed. En række af de nævnte anbefalinger, fx opfordringen til at arbejde videre

med kapitalmarkedsunionen, bankunionen og styrkelsen af euroens internationale

rolle er relevant for alle EU27-lande. Arbejdet på disse områder skal ske under hen-

syntagen til det indre marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 20 af 34

Bilag 1

–

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021

Rådet vedtog ifm. ECOFIN 18. juni 2021 landespecifikke anbefalinger til EU-lan-

dene. Danmark modtog tre anbefalinger:

1. Danmark anbefales at forsætte med at føre lempelig finanspolitik i 2022, herun-

der vha. genopretningsfaciliteten, og samtidig fastholde investeringer, der finan-

sieres nationalt.

2. Når de økonomiske forhold tillader det, anbefales det at føre finanspolitik mhp.

at sikre sunde offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed på mellemlang

sigt. Samtidig skal investeringerne styrkes mhp. at øge vækstpotentialet.

3. For at sikre en bæredygtig og inklusiv genopretning bør Danmark være særligt

opmærksom på kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser

–

både

på indtægts- og udgiftssiden. Danmark skal prioritere bæredygtige og vækst-

fremmende investeringer, herunder særligt investeringer der understøtter den

grønne og digitale omstilling. Danmark skal endvidere prioritere finanspolitiske

strukturreformer, der bidrager til at sikre finansiering til politiske prioriteringer

og til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder, i det omfang det

er relevant, ved at styrke dækningsgraden, tilstrækkeligheden og holdbarheden

af sundhedssystemerne samt sikre adgang til sociale sikkerhedsnet for alle.

De landespecifikke anbefalinger til Danmark afspejler, at alle EU-lande på nær Ru-

mænien (der har en henstilling under Stabilitets- og Vækstpagten) modtager tre fi-

nanspolitiske landeanbefalinger; dels to enslydende anbefalinger til alle lande og dels

én anbefaling, der tager højde for det pågældende lands offentlige gældsniveau.

Den første anbefaling til Danmark afspejler således, at Kommissionen vurderer

Danmark til at have lav gæld. Mere eller mindre enslydende anbefalinger foreslås til

lande, der af Kommissionen vurderedes at have lav til moderat gæld i 2020 (op til

ca. 90 pct. af BNP i 2020 i denne sammenhæng).

De to efterfølgende anbefalinger er generelle anbefalinger, der blev tildelt alle EU-

lande (på nær Rumænien) ifm. ECOFIN 18. juni 2021.

Status for anbefalingerne vedr. finanspolitikken og investeringer generelt

Danmark har siden coronakrisens begyndelse ført en meget ekspansiv finanspolitik

for at understøtte økonomien. Der er både gennemført omfattende hjælpepakker

mhp. at holde hånden under job og virksomheder, og finanspolitiske stimuli-tiltag

mhp. at understøtte efterspørgslen bredt. I forlængelse heraf blev der med finans-

loven for 2021 og de øvrige aftaler om en grøn genstart af Danmark indgået aftale

om en række nye tiltag, der yderligere understøtter den økonomiske genopretning.

Den lempelige finanspolitik har været medvirkende til, at Danmark er blandt de

EU-lande, der har oplevet det mindste tilbageslag under coronakrisen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 21 af 34

I takt med udrulningen af vacciner og genåbning af samfundet i løbet af 2021 blev

det besluttet, at kompensationsordningerne gradvis udfases i efteråret 2021. Den

økonomiske genopretning er sket i et hurtigt tempo

–

og aktiviteten såvel som be-

skæftigelsen er over niveauet før coronapandemiens udbrud. Den hurtige genop-

retning i løbet af 2021 har være understøttet af en meget lempelig finanspolitik.

De aktuelt gode konjunkturudsigter har betydet, at finanspolitikken med regerin-

gens finanslovsforslag for 2022 strammes i forhold til 2021. Den ét-årige finansef-

fekt

–

som er et mål for hvor meget finans- og strukturpolitikken i et givent år

påvirker BNP i forhold til året før

–

skønnes til -1,9 pct. af BNP i 2022.

Stramningen af finanspolitikken i 2022 afspejler navnlig udløbet af midlertidige til-

tag

–

herunder udfasningen af hjælpepakker og at der ikke udbetales indefrosne

feriepenge i 2022

–

men også en opstramning af den mere traditionelle finanspolitik

–

fx regeringens prioritering om ikke at udmønte den offentlige investeringsramme

fuldt ud i 2022.

De offentlige investeringer vil dog fortsat i 2022 ligge på et historisk højt niveau,

ligesom regeringen i forbindelse med

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning

af dansk økonomi, august 2021

prioriterede et løft af den offentlige investeringsramme

med ca. 15 mia. kr. i 2021-2025.

Regeringen har desuden sammen med en bred kreds af partier i Folketinget aftalt

en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2035,

jf. Aftale om Infrastrukturplan 2035 mv.

Initiativerne i aftalen skal sikre, at Danmark hænger bedre sammen, skal være med

til at gøre samfundet rigere og skal understøtte en grønnere fremtid.

I takt med at den lempelige finanspolitisk under coronakrisen trækkes tilbage, mind-

skes underskuddet på den strukturelle saldo frem mod det mellemfristede mål om

balance på den strukturelle saldo i 2025. Det understøtter en gradvis reduktion af

ØMU-gæld, hvor der dog i udgangspunktet er betydelig afstand til underskudsgræn-

sen i EU’s Stabilitets-

og Vækstpagten, ligesom det understøtter en fastholdelse af

holdbare offentlige finanser.

Regeringen har desuden med udspillet

Danmark kan mere I

fremlagt en række initia-

tiver, der bl.a. strukturelt styrker beskæftigelsen

–

og øger investeringerne i uddan-

nelse, forskning og grøn omstilling.

Status for anbefalingerne vedr. grønne og digitale investeringer

Den grønne omstilling er generelt en topprioritet for regeringen. Regeringen har

siden den trådte til indgået en række klimaaftaler

–

senest aftale om grøn omstilling

af landbruget. Disse klimaaftaler prioriterer samlet set 84,7 mia. kr. mod 2030.

Danmark har endvidere afleveret sin genopretningsplan til Kommissionen, hvoraf

59 pct. af midlerne prioriteres til klimatiltag og 25 pct. prioriteres til digitalisering.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 22 af 34

Regeringen har dermed aktivt prioriteret, at genopretningen efter COVID-19 skulle

være grøn.

Digitalisering er også en vigtig prioritet for regeringen, og Danmark ligger generelt

i front i internationale sammenligninger vedr. digitalisering. Danmark blev fx kåret

af FN som verdensmester i offentlig digitalisering i juli 2020, og i oktober 2020

placerede OECD Danmark i top fem blandt OECD-landene fsva. offentlig digita-

lisering. Kommissionens egne opgørelser viser også, at Danmark er blandt de EU-

lande, der klarer sig bedst inden for digitalisering. Danmark rangerer således højest

i Kommissionens

Digital Economy and Society Index (DESI)

for 2021, der er et indeks,

som opgør EU-landenes indsats med at fremme digitalisering.

Regeringen har fortsat store ambitioner på det digitale område. Regeringen har der-

for bl.a. igangsat arbejdet med en digitaliseringsundersøgelse med fokus på både

den private sektor, den offentlige sektor og samspillet herimellem. Derudover har

regeringen også i regi af aftalen,

Tættere på II

–

Sundhed, uddannelse og lokal udvikling,

fra oktober 2021 afsat midler til en bredbåndspulje for 2022, der skal bidrage til, at

adresser i yderområderne også får adgang til de digitale motorveje.

Status for anbefalingen vedr. sundhedssystemerne og sociale sikkerhedsnet

Det er en prioritet for regeringen at have et robust sundhedssystem med tilstræk-

kelig adgang til medicinalprodukter og personale i sundhedssektoren.

For at sikre et robust sundhedsvæsen har regeringen haft en flerfoldig undersø-

gelse og bl.a. foretaget investeringer i:

•

Gratis vaccination mhp. at aflaste sygdomsbyrden i sundhedsvæsnet. Således er

alle over 12 år blevet tilbudt gratis COVID-19 vaccine. Derudover er bl.a. bor-

gere over 65 år samt udvalgte risikogrupper blevet tilbudt gratis vaccination for

influenza og pneumokokker.

•

Forsyningssikkerhed. Der er i 2020 og 2021 opbygget overlagre af udvalgte

kritiske lægemidler i primær- og sekundærsektoren. Derudover investeres der

fortsat i IT-systemer til at understøtte et indblik i lagre af værnemidler samt

kritiske lægemidler.

For så vidt angår manglen på personale i sundhedssektoren har Regeringen og Dan-

ske Regioner b.la. indgået en aftale om, at antallet af sygeplejersker på de somatiske

og psykiatriske sygehuse øges med 500 sygeplejersker i 2020 og yderligere 500 sy-

geplejersker i 2021, så der samlet sker en forøgelse med 1.000 sygeplejersker fra

2021.

Desuden er der i lyset af den aktuelle situation nedsat en Task Force for sygehus-

kapacitet i Sundhedsstyrelsen med regionerne og Danske Regioner, der yder råd-

givning i forhold til planlægning af sygehuskapacitet mv. Det skal bl.a. være med til

at understøtte, at der er tilstrækkelig kapacitet til at behandle patienter med COVID-

19, samtidig med at der kan behandles andre patienter i sygehusvæsenet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 23 af 34

Adgang til et socialt sikkerhedsnet er en af grundstenene i den danske model. Det

danske arbejdsmarked bygger på en velfunderet flexicuritymodel, hvor et socialt

sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik går hånd i hånd. Det er derfor en

prioritet for regeringen at sikre gode forhold og bred opbakning til den danske mo-

del.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Bilag 2

–

Scoreboard i Kommissionens varslingsrapport for 2022

Bilagstabel 1: Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapporten 2022

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Betalingsbalancens løbende

År 2020

poster - % af BNP (3-årigt gen-

nemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig % æn-

dring)

Eksportmarkeds

Nominelle enheds-

Boligprisindeks,

deflateret (1 år-

lig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-

procent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

Langtidsledighed

–

% af Ungdomsarbejdsløshed -

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

% af arbejdsstyrken

blandt de 15-24-årige (3-

årlige ændring i pp.)

andel

–

% af glo- omkostninger for ar-

bal eksport (5 år- bejdskraft (3 årlig %

lig % ændring

ændring)

Bund/top-grænse

-4/6%

-35%

±5% (EA)

±11% (Non-EA)

2,5

7,1

5,6

0,9

2,4

5,3

-1,2

0,4

1,1

2,7

0,5

0,6

0,1

5,9

6,9

1,5

-4,9

2,1

3,8

3,2

1,1

0,0

3,4

1,9

5,3

2,3

4,8

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

7,5p

20,4

19,2

6,2

11,1p

17,1

6,3

6,4p

11,0p

4,6p

13,7p

5,5

5,8p

18,4

18,3

11,1

13,2p

19,7

14,0p

12,2

12,3p

16,2p

26,1p

14,9

16,4

6,1

9,4

14%

133%

60%

10%

16,5%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

0,1

0,8

1,5

8,1

7,4

1,0

-5,8

-3,7

1,6

-1,0

1,6

3,2

-6,6

0,7

3,7

4,5

-0,7

3,0

9,1

1,6

0,7

0,0

-4,9

6,4

-1,8

-0,4

4,6

44,4

-26,3

-12,5

68,8

61,7

-21,5

-174,0

-175,0

-85,5

-30,2

-47,8

2,4

-136,7

-34,7

-15,8

39,9

-48,1

60,3

113,9

9,3

-44,5

-106,4

-48,3

-15,2

-65,7

-5,3

16,4

10,9

16,0

10,1

11,5

1,3

17,6

50,0

-10,1

-6,8

-6,9

0,1

-2,8

28,5

18,2

39,3

20,6

8,2

13,2

7,4

5,2

36,9

-0,9

20,6

20,2

8,1

12,3

4,5

3,6

5,2p

5,5

4,6

7,1

6,9

-0,2

5,5e

2,2

4,4

7,3

2,2

0,7p

2,7

6,4

13,8

1,9p

2,2p

6,0p

6,2

7,1p

7,7

2,3

5,2

7,2

1,3

3,0

1,1p

4,2

2,4

4,8

6,0p

3,6

-1,8

5,4p

4,4p

13,0p

1,3p

4,1

-2,6p

-1,8

0,3

44,5

7,7p

9,0

-1,3p

4,7

1,5

4,4p

1,3p

-0,9

3,7

6,5

11,6

192,0p

94,3p

81,9

220,9

120,1p

104,4

188,9

125,3p

146,4p

173,7p

98,0p

118,9

260,5p

66,5

54,7

316,8

76,4

139,1

233,7p

131,2

75,9

163,7p

48,5p

69,7

95,3

155,2

215,7

112,8

24,7

37,7

42,1

68,7

19,0

58,4

206,3

120,0

115,0

87,3

155,6

115,3

43,2

46,6

24,8

80,1

53,4

54,3

83,2

57,4

135,2

47,4

79,8

59,7

69,5

39,7

5,7

4,8

2,3

5,2

3,4bp

5,5

17,6

15,0

8,5

7,5

9,9

7,7

7,3

7,0

6,0

3,8

3,9

3,7

4,9

3,5

6,8

4,4

4,9

6,3

7,3

7,2b

8,8

11,1

3,4

5,7

11,3

17,5

7,2

27,4

9,5

11,6p

7,3

6,8

-2,5

10,8

28,5

-3,6

55,3

1,9

3,3p

10,6

11,7

7,2

13,4

14,0

9,9

7,7

11,2

0,6b

0,9

0,5

1,1b

1,1bp

0,5

-0,8

-0,9

-1,7

-0,5

0,7

-1,3

1,9

1,2

2,6

2,0

1,6

4,9

1,2

0,2

1,4

-0,4

1,9

0,4

0,3

1,6

0,0

-1,2

-1,1

-0,4

-0,3

-0,5bp

-0,7

-1,7

-4,7

-2,7

-1,3

-2,5

-1,8

-2,4

-1,1

-0,2

-0,4

-0,6

-0,9

-1,0

-0,5

-0,9

-2,2

-0,5

-1,2

-1,9

-0,9

-0,1

-4,0

1,3

0,1

-0,8

0,6bp

5,8

0,9

-8,6

-0,3

-1,9

-6,3

-5,3

-6,5

-2,1

6,3

7,8

2,1

0,3

0,2

0,7

-4,0

-1,3

-1,0

3,0

0,4

1,3

6,0

Anm.: b angiver brud i data. e angiver at data er et estimat. p angiver at der tale om foreløbige tal. Markerede tal indikerer at grænseværdien er overtrådt.

Kilde: Bilag 2 i Kommissionens varslingsrapport for 2022.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Bilag 3

–

Europa-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser i 2021

Bilagstabel 2

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2021

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Højt niveau af

misligholdte lån. Stort betalingsbalanceunderskud.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktiviteten og

vækstpotentialet. Udfordret banksektor og højt niveau af

misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav potentiel

vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav produk-

tivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel mislig-

holdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Overvurde-

rede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i den private og offentlige

sektor.

Stort betalingsbalanceunderskud som et resultat af lempelig

finanspolitik.

Italien

Alvorlige ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Kilde: Anneks 1 i Kommissionens meddelelse om økonomisk samarbejde 2021, KOM(2021)500.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 26 af 34

Bilag 4

–

Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2011-2020

Figur 1

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 2

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Tærskelværdierne tilsiger en betalingsbalance i intervallet ml. -4 og 6 pct. af BNP og en international

nettoinvesteringsposition der er større end -35 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Vækst i real effektiv valutakurs

Pct.

-2

-4

Pct.

-2

-4

Figur 4

Vækst i eksportsmarkedsandel

Pct.

-5

-6

-8

-10

-12

-6

-8

-10

-12

-10

-15

-20

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-20

Anm.: Den reale effektive valutakurs beskriver kronens relative værdi ift. 42 relevante handelspartnere, når der

korrigeres for prisudviklingen. Positiv vækst heri øger kronens købekraft. Eksportmarkedsandelen beskriver

hvor stor en andel eksport fra Danmark udgør af den samlede eksport i verden. Hver søjle i figur 3 og 4

repræsenterer væksten ift. hhv. 3 eller 5 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den reale effektive valutakurs over de sidste 3 år i intervallet

ml. -11 og

11 pct.

og en vækst i eksportmarkedsandelen over de sidste 5 år, der er

mindre end 11 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 27 af 34

Figur 5

Vækst i nominel enhedslønomkostning

Pct.

Figur 6

Vækst i boligpriser

Pct.

-2

-4

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-2

-4

-6

-2

Anm.: Den nominelle enhedslønomkostning repræsenterer forholdet ml. omkostningerne til og produktivitet fra

arbejdskraft. Hver søjle i figur 5 repræsenterer væksten ift. 5 år forinden, altså den akkumulerede vækst i

årene siden da samt i indeværende år.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den nominelle enhedslønomkostning over de sidste 5 år, som er mindre

end 12 pct. og en vækst i boligpriserne, der er mindre end 6 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Ændring i privat bruttogæld, konsolideret

Pct. af BNP

Figur 8

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

250

200

150

100

-2

-4

-2

-4

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Den private gæld er defineret som lån og gældseviser til husholdninger, ikke-finansielle virksomheder samt

private almennyttige institutioner (non-profit institutions serving households).

Tærskelværdierne tilsiger en nettovækst heri, som er mindre end 14 pct., samt at bruttogælden ikke overstiger

133 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 28 af 34

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Figur 10

Ledighed, gns. af sidste 3 år

Pct.

Anm.: Hver søjle i figur 10 repræsenterer et gennemsnit af ledigheden i indeværende år samt de to år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger at den offentlige bruttogæld, ikke overstiger 60 pct. af BNP, samt at ledigheden,

som gns. af de sidste tre år, er lavere end 10 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i konsoliderede forpligtelser i den

finansielle sektor

Pct.

Figur 12

Erhvervsfrekvens

Pct. point

-1

-2

-3

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-3

-1

Anm.: Erhvervsfrekvensen er andelen af 15-64 årige der er del af arbejdsstyrken. Hver søjle i figur 12 repræsenterer

ændringen deri ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i finansiel sektors konsoliderede forpligtelser, der er mindre end 16,5 pct.,

samt at erhvervsfrekvensen ikke falder med mere end 0,2 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 29 af 34

Figur 13

Ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige)

Pct. point

Figur 14

Langtidsledighed

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-2

-4

-2

-4

-0,5

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-0,5

-1,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-6

-1,0

Anm.: Hver søjle i figur 13 og 14 repræsenterer ændringen i størrelsen ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger, at ungdomgsarbejdsløsheden og langtidsledigheden ikke stiger med mere end hhv.

2 pct. point og 0,5 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 30 af 34

Dagsordenspunkt 9:

Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske råd (EFB),

som er et rådgivende organ oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den

løbende anvendelse

af EU’s finanspolitiske regler.

EFB’s årsrapport

evaluerer bl.a.

anvendelsen af EU’s

finanspolitiske regler i 2020. EFB vur-

derer, at den relativt gunstige økonomiske situation i 2019 og de forudgående år kunne have været

udnyttet bedre til at styrke de offentlige finanser, hvilket havde givet større råderum til at modgå

COVID-19-krisen i 2020. Samtidig er EFB generelt enige i, at landenes finanspolitiske tiltag

under krisen i 2020 generelt har været velbegrundede. EFB vurderer også, at det var passende at

bruge de finanspolitiske reglers fleksibilitet fuldt ud i lyset af det alvorlige økonomiske tilbageslag,

om end EFB peger på, at der kunne have været større klarhed om bl.a. den praktiske betydning

og varighed af fleksibiliteten. Rapporten indeholder også forslag til mulige ændringer af de finans-

politiske regler i forlængelse af tidligere rapporter fra EFB. Derudover vurderes konjunktursitua-

tionen og udviklingen i euroområdets samlede finanspolitiske stilling i 2020, ligesom rapporten

berører de nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2020.

Der er på ECOFIN’s dagsorden alene tale om en orientering om rapporten, og der er således ikke

lagt op til konkrete tiltag eller beslutninger om anvendelsen af eller eventuelle ændringer i de fi-

nanspolitiske regler.

Regeringen noterer sig rapporten fra EFB. Rapporten ventes at blive positivt modtaget af EU-

landene som et nyttigt bidrag til arbejdet på det finanspolitiske område i EU.

2. Baggrund

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske

råd (EFB).

Kommissionen oprettede EFB i oktober 2015 mhp. at forbedre implementeringen

af de finanspolitiske regler i EU. EFB er uafhængig af Kommissionen og Rådet og

er et rådgivende organ, hvis vurderinger ikke har nogen formelle konsekvenser.

EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen af EU’s finanspolitiske regler,

navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i overvågningen af landenes

nationale finanspolitikker i forhold til de finanspolitiske regler og i beslutningerne

om håndhævelse af reglerne. EFB kan også komme med forslag til den fremtidige

udvikling af de finanspolitiske regler og deres anvendelse. De skal desuden vurdere

hensigtsmæssigheden af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som hel-

hed (dvs. om euroområdet som helhed strammer finanspolitikken, lemper finans-

politikken eller holder den neutral) i lyset af konjunkturer, ECB’s pengepolitik mv.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 31 af 34

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De Økono-

miske Råd rollen som finanspolitisk råd).

3. Formål og indhold

EFB offentliggjorde 10. november 2021 sin rapport for 2021 vedr. implementerin-

gen af EU’s fælles finanspolitiske regler.

Den fokuserer på følgende hovedtemaer:

EU-landenes finanspolitik og makroøkonomiske situation i 2020.

Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2020.

Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2020.

EFB’s anbefalinger til

udviklingen af de finanspolitiske regler fremadrettet.

De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2020.

EU-landenes finanspolitik og den makroøkonomiske situation i 2020

EFB bemærker i sin rapport, at pandemien medførte den dybeste recession i EU

siden Anden Verdenskrig. EU-landenes BNP faldt i gennemsnit med over 6 pct. i

2020. Som reaktion på krisen gennemførte EU-landene diskretionære finanspoliti-

ske tiltag, der sammen med de automatiske stabilisatorer beløb sig til over 6,5 pct.

af BNP i 2020. EU-landene iværksatte samtidig tiltag med likviditetsstøtte svarende

til ca. 18 pct. af BNP i 2020.

EFB bemærker, at der foruden nationale tiltag også blev iværksat finanspolitiske

initiativer på EU-niveau, herunder særligt

Genopretningsfaciliteten- og instrumentet

(RRF/NGEU) og

EU-instrumentet til finansiel assistance til nationale lønkompensationsord-

ninger mv.

(SURE), ligesom ECB’s lempelige pengepolitik bidrog til at sikre gunstige

finansieringsvilkår og forhindre uro på statsgældsmarkederne.

EFB vurderer, at EU-landenes tiltag har været medvirkende til, at arbejdsløsheden

kun steg med ca. 0,25 pct.-point i EU under krisen. EU-landenes offentlige finanser

blev dog kraftigt forværret under krisen, hvor det gennemsnitlige faktiske under-

skud i EU steg fra 0,5 pct. af BNP i 2019 til 6,9 pct. af BNP i 2020, og i flere EU-

lande oversteg underskuddet på den faktiske saldo 9 pct. af BNP i 2020. De store

faktiske underskud og de drastiske fald i BNP var samtidig medvirkende til store

stigninger i bruttogældens andel af BNP i EU, der steg med mere end 13 pct.-point

til et niveau på over 90 pct. af BNP i 2020. EFB bemærker, at gælden generelt steg

mest i de lande, hvor bruttogælden i forvejen udgjorde den største andel af BNP.

Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2020

EFB forventede i 2019 en relativt stærk økonomisk vækst i 2020. De advarede i det

lys imod, at euroområdet som helhed på tidspunktet planlagde en moderat finans-

politiske lempelse i 2020, som risikerede at være konjunkturforstærkende. EFB øn-

skede også større fokus på holdbarhedsudfordringer i højgældslande. I 2020 æn-

drede situationen sig dog drastisk med COVID-19-krisen. EFB vurder, at de bety-

delige finanspolitiske lempelser i 2020 generelt var passende i lyset af krisen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 32 af 34

Implementeringen af de finanspolitiske regler under COVID-krisen

EFB bemærker, at EU-landene i lyset af krisen benyttede de finanspolitiske reglers

fleksibilitet fuldt ud, samt vedtog landespecifikke anbefalinger i 2020, der opfor-

drede landene til at håndtere pandemien og fremme genopretningen med alle mid-

ler.

EFB vurderer, at krisens omfang og natur retfærdiggjorde aktiveringen af den ge-

nerelle undtagelsesklausul om særlig fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten i rela-

tion til alvorlige økonomiske tilbageslag i EU/euroområdet. EFB finder dog sam-

tidig, at der var uklarhed om, hvad den generelle undtagelsesklausul i praksis betød

for implementeringen af reglerne. Der var desuden udbredt tvivl om, hvornår og

under hvilke omstændigheder klausulen ville blive deaktiveret. EFB nævner, at ak-

tiveringen af klausulen i praksis var medvirkende til, at der ikke blev taget initiativ

til implementering af reglerne i form af tildeling af henstillinger mv.

EFB vurderer, at en række EU-lande allerede havde svage offentlige finanser og

svagt vækstpotentiale forud for krisen, hvilket reducerede deres mulighed for at

håndtere krisen, da den brød ud. De svage offentlige finanser i de pågældende EU-

lande var et resultat af, at de respektive EU-lande ikke havde benyttet opsvinget i

perioden fra 2014 til 2019 til at styrke de offentlige finanser. Herunder peger EFB

på, at mange lande ikke reagerede, da Kommissionen i 2019 påpegede potentielle

afvigelser fra reglerne i relation til en række landes budgetplaner for 2020. På dette

tidspunkt var COVID-19-krisen ikke forudset, og der ventedes en normal økono-

misk situation i 2020.

I 2020 brød 24 lande med de fælles finanspolitiske reglers grænse for det faktiske

underskud på 3 pct. af BNP og 13 lande brød med gældsreglerne om gæld på under

60 pct. af BNP eller passende reduktion af gæld på over 60 pct. af BNP. Som følge

af høj usikkerhed blev der

ikke

stillet forslag om henstillinger om korrektion af

uforholdsmæssigt store underskud (EDP-henstillinger).

Udviklingen af de fælles finanspolitiske regler

EFB’s årsrapport indeholder ligesom

tidligere rapporter forslag til mulige ændringer

af de finanspolitiske regler i EU. Forslagene fra EFB har ikke nogen formel status

og udgør uafhængig inspiration. Kommissionen udsendte i oktober en meddelelse

om de økonomiske og finanspolitiske regler i EU, som blev drøftet på ECOFIN 9.

november 2021, og som vil være grundlaget for en debat om reglerne i den kom-

mende tid. Kommissionen har ikke fremlagt konkrete reformforslag, og der er ikke

truffet beslutning om at ændre reglerne.

EFB foreslår at bibeholde de grundlæggende finanspolitiske regler i Traktaten, dvs.

grænserne på 60 pct. af BNP for ØMU-gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske

underskud. EFB nævner i den forbindelse, at 3 pct.-grænsen fortsat bør være sty-

rende for tildelingen af EDP-henstillinger. EFB finder dog, at andre elementer i de

fælles finanspolitiske regler bør reformeres, bl.a. så der fremover benyttes en ud-

giftsregel (dvs. en grænse for et mål for den offentlige udgiftsvækst), der fastsættes

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 33 af 34

ud fra behov for at sikre en passende gældsudvikling, som primær indikator for

finanspolitikken. EFB finder desuden også, at mulighederne for fleksibilitet bør re-

duceres, så der bl.a. kun skal eksistere én undtagelsesklausul i reglerne, samt at

denne kun skal kunne aktiveres pba. uafhængige økonomiske analyser.

EFB finder også, at det er vigtigt at sikre nationale investeringer. EFB forslår i den

forbindelse, at man via EU-budgettet prioriterer midler til nationale investeringer.

EFB nævner, at man med en sådan mekanisme undgår at sløre de finanspolitiske

indikatorer og variable, hvilket vil være konsekvensen, hvis man i stedet forsøger at

fremme visse typer nationale investeringer ved at give dem særbehandling i budget-

reglerne (en såkaldt

golden rule).

De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2020

De nationale finanspolitiske råd måtte tilpasse deres rolle i lyset af COVID-19. Rå-

dene har således i mange lande haft en mindre rolle end normalt ift. at vurdere

efterlevelsen af formelle grænser for de offentlige finanser, idet reglerne har været

tilpasset pga. krisen. Rådenes opgave er blevet kompliceret den uforudsigelige situ-

ation og den omfattende brug af fleksibilitet i reglerne. Rådene har under krisen

haft en rolle ift. vurderinger af krisetiltag og nogle steder også holdbarhedsanalyser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

har ikke udtalt sig om EFB’s årsrapport 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EFB-rapporten ventes generelt positivt modtaget af landene som et input til det

løbende arbejde på det finanspolitiske område.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen noterer sig EFB’s rapport.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske politikker,

der sikrer grundlag for vækst, velfærd, beskæftigelse og grøn omstilling, herunder

ved at fremme robuste økonomier, forebygge gældskriser, der kan indvirke negativt

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Samlenotat vedr. ECOFIN 7. december 2021, fra finansministeren

Side 34 af 34

på hele EU, samt skabe råderum for at understøtte økonomien under økonomiske

tilbageslag og mulighed for at gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd

og grøn omstilling. Regeringen er åben over for at drøfte forbedringer af reglerne

og deres implementering, der kan fremme de nævnte hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om EFB’s årsrapport 2021 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaud-

valg. Sagen

om EFB’s årsrapport for 2020

blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for ECOFIN 4. november 2020.