Notat
15. november 2021
J.nr.
2021-10
Kontor:
It-tilsynets sekretariat
Initialer:
SP
It-tilsynets observationer til økonomiopfølgning i ICE
It-tilsynet har i forbindelse med det løbende tilsyn af ICE-programmet og i Tilsynets rap-
port om undersøgelse af ICE af 8. juni 2021 bl.a. haft et særligt fokus på styringsopgaven
i programmet. I nævnte tilsynsrapport anbefalede It-tilsynet, at der var behov for at tage
mere effektive styringsværktøjer i anvendelse, idet der ikke var tilstrækkelig mulighed for
at følge fremdrift i leverancer, økonomi og risici.
På baggrund af bl.a. økonomirapportering af 29. oktober 2021, som It-tilsynet modtog
den 1. november 2021 samt drøftelser med ICE-programmet i oktober og november be-
mærker it-tilsynet, at formålet med en statusrapportering, herunder økonomiopfølgning
er, at den samlet set skal påvise, at det økonomiske forbrug står i et rimeligt forhold til de
opnåede resultater og muligheden for at nå de resterende leverancer indenfor den øn-
skede tid og økonomi samt eventuelt at foretage ønskede korrektioner.
It-tilsynet har følgende observationer:
Økonomiopfølgning i ICE-programmet
It-tilsynet observerer, at rapporteringen nu indeholder en vurdering af den faglige frem-
drift ift. økonomisk forbrug pr. release og på epic-niveau samt programledelsens vurde-
ring af ”Estimate
at Completion”. Økonomisk forbrug og budget er nedbrudt pr. release.
It-tilsynet observerer, at rapporteringen indeholder timeopfølgning baseret på beregnede
udgifter pba. registrerede timer og er opdelt i interne medarbejdere og eksterne konsulen-
ter.
It-tilsynet bemærker, at det er afgørende for ledelsen af ICE-programmet at sikre en for-
ankret tidsregistreringskultur for både interne medarbejdere og konsulenter, så fundamen-
tet for styringsgrundlaget er retvisende.
It-tilsynet observerer, at rapporteringen vedr. risikostyring indeholder risici, der lister en
beregnet værdi pr. risiko og markerer risici, der er rapporteret til Statens it-råd.