FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 233
Offentligt

September 2022

— 21/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Fravær på erhvervs-

uddannelserne

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

21/2021

Beretning om

fravær på erhvervs-

uddannelserne

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2023.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-770-5

ISBN online 978-87-7434-771-2

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om fravær på erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne omfatter mere end 100 forskellige uddannelser,

fx tømrer, kok og SOSU-assistent. I 2021 var der indskrevet ca. 112.000

elever på en erhvervsuddannelse. I 2022 er der bevilget ca. 5 mia. kr. i

taxametertilskud til erhvervsuddannelserne.

Rigsrevisionens undersøgelse omfatter Børne- og Undervisningsministeriet

og 78 skoler, der har udbudt erhvervsuddannelser i perioden 2015-2020.

Undersøgelsen omfatter også, om 3 udvalgte skoler (Technical Education

College, ErhvervsUddannelsesCenter Syd og Zealand Business College)

har fulgt tilfredsstillende op på elevernes fravær.

Knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra, og fra-

faldet er stort set ikke nedbragt siden 2011.

Det gennemsnitlige ulovlige fravær hos elever, der afbrød uddannelsen,

var 10,6 % i perioden 2015-2020, mens fraværet var 1,7 % hos elever, der

gennemførte uddannelsen. Jo højere ulovligt fravær eleven har, desto

større er risikoen for, at eleven ikke gennemfører uddannelsen.

Statsrevisorerne finder det meget alvorligt og særdeles problematisk,

at 47 % af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i perioden

2015-2020, ikke gennemførte deres uddannelse. Selv om disse elever

ikke gennemførte deres erhvervsuddannelse, udløste de stadig ca. 13

mia. kr. i taxametertilskud i perioden.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Børne- og Undervis-

ningsministeriet ikke har forvaltet sparsommeligt i forhold til håndte-

ringen af ulovligt fravær blandt eleverne på erhvervsuddannelserne.

Ministeriet har indtil 2022 ikke ført et tilstrækkeligt tilsyn med fravæ-

rets omfang og sammenhængen mellem fravær og frafald. Dette til

trods for, at der med den politiske aftale fra 2018 blev indført krav om,

at skolerne fra 2020 skulle indrapportere fravær til Børne- og Under-

visningsministeriet.

19. september 2022

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Henrik Thorup

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersø-

gelsen:

•

Børne- og Undervisningsministeriet og skolerne har haft fokus på at

fastholde eleverne og mindre fokus på højt fravær, som især er en ud-

fordring på grundforløbene.

Kun 9 % af eleverne med et ulovligt fravær på 10 % og derover gen-

nemfører deres uddannelse.

Technical Education College, ErhvervsUddannelsesCenter Syd og Zea-

land Business College har ikke arbejdet med vejledninger for håndte-

ring af fravær og opfølgning på elever med højt fravær.

Både det samlede fravær og det ulovlige fravær er højt på de 3 skolers

grundforløb. Således har hver anden til hver fjerde elev på grundfor-

løbene mere end 10 % ulovligt fravær. Skolerne har kun advaret 65-

82 % af eleverne med højt fravær om eventuelle konsekvenser af det

høje fravær, selv om fraværet har oversteget 20 %.

Rigsrevisionen har konstateret, at forvaltningslovens bestemmelser ik-

ke tydeligt ses at være overholdt i de afgørelser om udelukkelse af ele-

ver fra fortsat undervisning, som de 3 skoler har truffet. Rigsrevisio-

nen vurderer, at mindst ét af forvaltningslovens krav til henholdsvis

begrundelse, henvisning til lovhjemmel, partshøring og henvisning til

klageregler manglede i stort set alle de afgørelser, som Rigsrevisionen

har gennemgået.

•

Statsrevisorerne konstaterer, at skolerne fra 2023 ikke længere modtager

taxametertilskud for de elever, der gennemfører uddannelsen. Størstede-

len modtages som aktivitetsbestemte taxametertilskud, der udløses af an-

tallet af aktive og indskrevne elever.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne

...................................

2.1. Udgifter forbundet med elever med ulovligt fravær

.......................................................

3. Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med fravær på

erhvervsuddannelserne

.........................................................................................................

3.1. Data om fravær

................................................................................................................................

4. Udvalgte skolers håndtering af fravær

..............................................................................

4.1. Skolernes regler og forretningsgange

...................................................................................

4.2. Skolernes sanktionering ved fravær

......................................................................................

4.3. Skolernes ledelsesinformation

.................................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Uddrag fra notat fra Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende det

politiske ønske om fastholdelse

..................................................................................................................

Bilag 3. Ordliste

...................................................................................................................................................

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 20. Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Christine Antorini: oktober 2011 - juni 2015

Ellen Trane Nørby: juni 2015 - november 2016

Merete Riisager: november 2016 - juni 2019

Pernille Rosenkrantz-Theil: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Børne- og Undervisnings-

ministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i

beretningen. Derudover har dele af beretningen i udkast været fore-

lagt Technical Education College, ErhvervsUddannelsesCenter Syd

og Zealand Business College.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Erhvervskompetence-

givende uddannelser

1. Denne beretning handler om fravær på erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannel-

serne har det største frafald sammenlignet med andre erhvervskompetencegivende

uddannelsesgrupper. Omfanget af en elevs fravær er tæt forbundet med risikoen for,

at eleven senere falder fra. Knap halvdelen af eleverne falder fra i løbet af uddannel-

sen, og det er ikke lykkedes at nedbringe frafaldet markant siden 2011. Der er møde-

pligt på uddannelserne, ligesom deltagelse i undervisningen er en forudsætning for at

gennemføre uddannelsen. Det er derfor relevant at have fokus på fravær på et uddan-

nelsesområde, der er præget af så højt frafald.

2. Undersøgelsen omfatter Børne- og Undervisningsministeriet og 78 skoler, der har

udbudt erhvervsuddannelser i perioden 2015-2020. Skolerne er selvejende institutio-

ner, der hver ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for insti-

tutionens drift og virksomhed. Selvejende institutioner er juridisk adskilt fra staten,

hvorfor børne- og undervisningsministeren ikke har direkte instruktionsbeføjelser

over for skolerne. Børne- og Undervisningsministeriet skal imidlertid føre tilsyn med

skolerne.

3. I 2022 er der bevilget ca. 5 mia. kr. i taxametertilskud til erhvervsuddannelserne.

Størstedelen af de tilskud, skolerne modtager, er aktivitetsbestemte tilskud, der ud-

løses af elever, som er indskrevet på uddannelsen. At skolerne får tilskud på bag-

grund af elever, der er indskrevet på uddannelsen, kan give den enkelte skole et øko-

nomisk incitament til at fastholde eleven. En elev, som er indskrevet på en erhvervs-

uddannelse, har desuden ret til at modtage SU under grundforløbet. På hovedforløbet

får eleven elevløn, hvis eleven er i uddannelsesaftale i en virksomhed, eller skoleop-

læringsydelse, hvis eleven er i skoleoplæring.

Børne- og Undervisningsministeriet har i mange år haft fokus på at fastholde frafalds-

truede elever. Fokus på fastholdelse var også en del af forudsætningerne for reformen

af erhvervsuddannelserne i

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser,

der trådte i kraft i august 2015. Rigsrevisionen konstaterer, at kombinationen af mini-

steriets fokus på fastholdelse og skolernes økonomiske incitamenter til, at eleverne

forbliver indskrevet på en uddannelse, kan indebære risiko for, at alle elever forsøges

fastholdt

–

også i tilfælde, hvor en skoles gentagne forsøg på at nedbringe en elevs fra-

vær ikke har medført, at fraværet nedbringes, eller at eleven gennemfører uddannel-

sen. Sådanne tilfælde vil øge statens udgifter til taxametertilskud og gøre udgifterne

unødigt høje.

De erhvervskompetencegive-

nde uddannelser dækker over

erhvervsuddannelser, korte

videregående uddannelser,

professionsbacheloruddan-

nelser og lange videregående

uddannelser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Introduktion og konklusion

4. Beretningen tager udgangspunkt i, at der ved anvendelsen af taxametertilskud til

erhvervsuddannelserne skal udvises skyldige økonomisk hensyn, og at Børne- og Un-

dervisningsministeriet i sit tilsyn og skolerne i deres forvaltning af området bør have

fokus herpå.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministeriet

har sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndterin-

gen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne. Vi besvarer følgende spørgsmål i be-

retningen:

Er bevillingen til erhvervsuddannelserne forvaltet sparsommeligt i forhold til fra-

vær?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med fravær

på erhvervsuddannelserne?

•

Har 3 udvalgte skoler (Technical Education College, ErhvervsUddannelsesCenter

Syd og Zealand Business College) fulgt tilfredsstillende op på elevernes fravær?

•

5. Børne- og Undervisningsministeriet har overordnet vurderet, at der mellem ministe-

riet og Rigsrevisionen har været betydelige forskelle i opfattelsen af erhvervsskoler-

nes vilkår for at arbejde med elevernes fravær. Ministeriet har derfor haft en del be-

mærkninger af mere generel karakter til beretningen og bemærkninger til den meto-

de, Rigsrevisionen har anvendt. Bl.a. har ministeriet anført, at fokus fra lovgivers side

har været på fastholdelse. Rigsrevisionen er enig i, at fastholdelse er vigtig, og som det

fremgår af forarbejderne til lov om erhvervsuddannelser, skal eleverne fastholdes med

henblik på at gennemføre. En del af ministeriets bemærkninger er direkte indarbejdet

i beretningen, mens et uddrag fra et notat fra ministeriet vedrørende det politiske øn-

ske om fastholdelse fremgår af bilag 2.

6. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2022.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at der er udvist skyldige

økonomiske hensyn i forbindelse med håndteringen af elevers fravær på

erhvervsuddannelserne. Konsekvensen er, at en væsentlig del af bevillin-

gerne anvendes på elever med højt ulovligt fravær, som ikke gennemfører

deres uddannelse.

Bevillingen til erhvervsuddannelserne er ikke forvaltet sparsommeligt i forhold til

fravær

Undersøgelsen viser, at 53 % af eleverne i perioden 2015-2020 gennemførte deres ud-

dannelse. Rigsrevisionen estimerer, at disse elever udløste ca. 17 mia. kr. i taxameter-

tilskud i perioden, mens de 47 % af eleverne, der afbrød deres uddannelse, udløste ca.

13 mia. kr. i taxametertilskud. Undersøgelsen viser, at gruppen af elever med højt ulov-

ligt fravær medfører unødige taxameterudgifter for staten, da langt størstedelen af ele-

verne i denne gruppe ender med ikke at gennemføre uddannelsen. Undersøgelsen vi-

ser således, at jo højere ulovligt fravær eleven har, jo større er risikoen for, at eleven

ikke gennemfører uddannelsen. Kun 9 % af eleverne med et ulovligt fravær på 10 % og

derover gennemfører deres uddannelse. Endelig viser undersøgelsen, at staten hypo-

tetisk kunne have reduceret udgifterne til taxametertilskud med godt 1,7 mia. kr. i pe-

rioden 2015-2020, hvis det ikke havde været nødvendigt at udbetale tilskud for de ele-

ver, der endte med ikke at gennemføre deres uddannelse, efter de første gang runde-

de 10 % ulovligt fravær.

Ulovligt fravær

Det er den enkelte skole, som

definerer, hvilken type fravær

skolen anser som fravær uden

lovlig grund. Det vil ofte være

fravær, som ikke aftales eller

meldes af eleven og dermed

kan karakteriseres som ude-

blivelse fra undervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ført et tilfredsstillende tilsyn med

fravær på erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriet har i april 2022 sikret sig valide data om fravær på

erhvervsuddannelserne. Da ministeriet ikke tidligere har sikret sig et samlet datagrund-

lag om fraværet på erhvervsuddannelserne, har ministeriet heller ikke fulgt fraværet,

ligesom ministeriet ikke på en tilfredsstillende måde har undersøgt sammenhængen

mellem fravær og frafald. Ministeriet har derfor ikke haft viden om de udgifter, som

sammenhængen har betydet. Ministeriet har oplyst, at fravær vil indgå som en indika-

tor i ministeriets risikobaserede tilsyn fra 2022/2023.

Technical Education College, ErhvervsUddannelsesCenter Syd og Zealand Busi-

ness College har ikke fulgt helt tilfredsstillende op på elevernes fravær

Undersøgelsen viser, at Technical Education College, ErhvervsUddannelsesCenter Syd

og Zealand Business College har regler og forretningsgange, der understøtter skolernes

håndtering af mødepligt, fraværsregistrering og sanktionering. Det gælder dog for alle

3 skoler, at de helt overvejende har haft fokus på at fastholde flest mulige elever og ik-

ke har haft overvejelser om, hvorvidt der skal være grænser for fraværets omfang, hvis

eleverne skal have en realistisk mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Tilsva-

rende er der ingen af skolerne, der systematisk følger fraværet på de enkelte uddannel-

ser i ledelsesinformationen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Introduktion og konklusion

Skolerne har oplyst, at udmeldelse af elever på grund af fravær altid beror på en sam-

let pædagogisk vurdering, herunder vurdering af elevens potentiale for at gennemføre

uddannelsen. Undersøgelsen viser dog, at denne vurdering sjældent fremgår, når sko-

lerne træffer afgørelse om udelukkelse af elever fra fortsat undervisning. Rigsrevisionen

har derfor ikke kunnet vurdere, i hvilket omfang afgørelserne helt eller delvist er be-

grundet i elevens fravær.

I forbindelse med gennemgangen af materialet vedrørende udmeldelse af elever har

Rigsrevisionen desuden konstateret, at forvaltningslovens bestemmelser ikke tydeligt

ses at være overholdt i de afgørelser, skolerne træffer. På det foreliggende grundlag er

det Rigsrevisionens vurdering, at mindst ét af forvaltningslovens krav til henholdsvis be-

grundelse, henvisning til lovhjemmel, partshøring og henvisning til klageregler mang-

lede i stort set alle de afgørelser, som Rigsrevisionen har gennemgået. Børne- og Under-

visningsministeriet har oplyst, at alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal

anvende forvaltningslovens retssikkerhedsgarantier ved elevsager om udelukkelse fra

fortsat undervisning, fx som følge af for højt fravær. Ministeriet har i forbindelse med

bl.a. behandlingen af klagesager konstateret, at der er et behov for at følge op på insti-

tutionernes håndtering af de forvaltningsretlige regler, fx ved udmeldelse af elever.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Udvalgte skolers håndtering af fravær.. Udvalgte skolers håndtering af fravær

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

7. Erhvervsuddannelserne omfatter mere end 100 forskellige uddannelser, der giver

kompetencer til en lang række forskellige erhverv, fx tømrer, kok og SOSU-assistent.

I 2021 var der indskrevet ca. 112.000 elever på en erhvervsuddannelse. Eleverne kan

være unge, der kommer direkte fra 9. klasse, unge under 25 år og voksne. I 2021 var

38 % af eleverne på erhvervsuddannelserne over 25 år. Der er således en stor alders-

spredning blandt eleverne på uddannelserne.

Erhvervsuddannelsernes opbygning

8. En typisk erhvervsuddannelse tager 4 år, men kan variere mellem 2 år og 5�½ år.

Uddannelserne starter på forskellige tidspunkter og flere gange om året, hvorfor ele-

verne ikke går på årgange, som det kendes fra fx gymnasierne. En erhvervsuddannel-

se er typisk bygget op omkring ét eller 2 grundforløb på skolen, der normalt varer �½

år pr. grundforløb. Efter grundforløbet tager eleverne et hovedforløb i deres fag, som

typisk veksler mellem skoleperioder, hvor eleven modtager undervisning på skolen,

og oplæringsperioder, hvor eleven er i oplæring i en virksomhed. Forudsætningen for,

at en elev kan starte på hovedforløbet, er, at eleven enten har en uddannelsesaftale

med en virksomhed om oplæring eller starter i skoleoplæring.

Der er flere forskellige indgange til en erhvervsuddannelse. Elever, som er gået ud af

9. eller 10. klasse for mindre end 2 år siden, kan starte på grundforløbets 1. del, mens

elever, som er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end 2 år siden, starter på grund-

forløbets 2. del. Elever, som er over 25 år, og som har mindst 2 års relevant erhvervs-

erfaring eller forudgående uddannelse, kan starte direkte på hovedforløbet. Store dele

af en erhvervsuddannelse tages i en virksomhed, hvor eleven er i oplæring.

Tilskud til erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne har

3 spor:

•

Erhvervsuddannelse for

unge (EUD)

•

Erhvervsuddannelse for

voksne (25 år og derover)

(EUV)

•

Erhvervsuddannelse og

gymnasial eksamen (EUX).

9. Størstedelen af de taxametertilskud, skolerne modtager, er aktivitetsbestemte til-

skud, som gives på baggrund af antal årselever. Det betyder, at aktiviteten på uddan-

nelserne styrer størrelsen af det årlige taxametertilskud. En årselev svarer som hoved-

regel til en elev, der er undervist i et skoleår, eller en elev, der er undervist 40 uger på

fuld tid. En skole modtager således tilskud for elever, så længe de er aktive og indskre-

vet på uddannelsen.

De 4 grundlæggende aktivitetsbestemte taxametre på erhvervsuddannelserne er un-

dervisningstaxametret, fællesudgiftstaxametret, bygningstaxametret og færdiggørel-

sestaxametret.

Undervisningstaxametret, fællesudgiftstaxametret og bygningstaxametret gives på

baggrund af antal årselever, mens færdiggørelsestaxametret gives på baggrund af an-

tal elever, der færdiggør grundforløbet og hovedforløbet. Færdiggørelsestaxameteret

for elever, der færdiggør grundforløbet, blev halveret i 2022 og afskaffes helt fra og

med 2023. Taksterne fastsættes på finansloven ud fra en overordnet uddannelses- og

udgiftspolitisk prioritering. Taksterne varierer mellem de forskellige erhvervsuddannel-

ser, men er generelt fastsat i forskellige takstgrupper inden for de 4 hovedområder,

der eksisterer på erhvervsuddannelserne. For grundforløbene gælder, at alle uddan-

nelser inden for samme hovedområde har samme takst. Tabel 1 viser et eksempel på

takster, som er udløst ved én årselev på grundforløbets 1. del og 2. del inden for hoved-

området

”Teknologi,

byggeri og transport” i 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Introduktion og konklusion

Tabel 1

Takster, som er udløst ved én årselev på grundforløbets 1. del og 2. del

inden for hovedområdet

”Teknologi,

byggeri og transport” i 2021

Undervisnings-

taxameter

69.730 kr.

Fællesudgifts-

taxameter

9.970 kr.

Bygnings-

taxameter

14.990 kr.

Færdiggørelses-

taxameter

5.700 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af finansloven for 2021.

Fravær og frafald på erhvervsuddannelserne

10. Fravær og frafald er tæt forbundet. I flere undersøgelser om frafald beskrives fra-

vær som en indikator på et muligt frafald. I rapporten

Brug af data på erhvervsuddan-

nelserne

fra Danmarks Evalueringsinstitut (2018) fremgår det, at øget fravær hos en

elev er en god anledning til en samtale med eleven for at afdække årsagen til det øge-

de fravær og vurdere, om det på sigt kan resultere i frafald, og om frafaldet kan forhin-

dres. Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2021 rapporten

Inspiration til bedre elev-

trivsel på erhvervsuddannelserne,

hvoraf det fremgår, at en systematisk overvågning

af den enkelte elevs fravær og opfølgning på, hvad der er årsagen til fraværet, er et

særligt vigtigt indsatsområde i arbejdet med styrket trivsel og mindre frafald.

11. Skolerne er forpligtede til at registrere elevernes fravær fra undervisningen, herun-

der om fraværet har haft lovlig grund, jf. bekendtgørelse nr. 2499 af 13. december 2021

om erhvervsuddannelser (§ 55, stk. 6). Det er op til den enkelte skole at definere, hvil-

ken type fravær skolen anser som henholdsvis lovligt fravær og ulovligt fravær. I vores

undersøgelse indgår

samlet fravær

ulovligt fravær.

Samlet fravær omfatter både

lovligt og ulovligt fravær.

12. For at fastholde eleverne i uddannelse yder skolen vejledning, stiller kontaktperso-

ner til rådighed og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der

har behov herfor, jf. lov om erhvervsuddannelser, § 30, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr.

956 af 21. juni 2022). Skolerne har imidlertid også ret til at udelukke elever fra fortsat

undervisning, hvis de uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, og når mindre

vidtgående foranstaltninger har været afprøvet.

13. Vi har i undersøgelsen afgrænset os fra Børne- og Undervisningsministeriets og

skolernes fastholdelsesarbejde. Fokus i undersøgelsen er på, hvornår fravær når et

omfang, hvor statens udgifter i form af taxametertilskud for elever, der ikke gennem-

fører deres uddannelse, medfører unødige udgifter. Dette er

–

alt andet lige

–

tilfæl-

det, hvis skolerne fastholder en elev, som ikke har kunnet hjælpes til at nedbringe sit

fravær, og som ender med at afbryde sin uddannelse på et senere tidspunkt.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Introduktion og konklusion |

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministe-

riet har sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndte-

ringen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne.

15.

Kapitel 2

handler om, hvorvidt bevillingen til erhvervsuddannelserne er forvaltet

sparsommeligt i forhold til fravær. Vi undersøger, om der er unødige udgifter forbun-

det med den gruppe af elever, der har et højt ulovligt fravær. Vi undersøger, om taxa-

meterudgifterne kunne være reduceret, hvis der ikke var udbetalt taxametertilskud

for elever, der ikke gennemførte deres uddannelse, efter de første gang rundede 10 %

ulovligt fravær i en periode på gennemsnitligt 6 måneder. Hverken loven om eller be-

kendtgørelsen om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om, hvornår et

ulovligt fravær har nået et sådant omfang, at der skal reageres. Grænsen på 10 % har

Rigsrevisionen sat ud fra en præmis om, at ulovligt fravær ikke bør forekomme, og at

der i gruppen af elever med et højt ulovligt fravær er få, der gennemfører uddannelsen.

Vi lægger herudover til grund, at en sparsommelig bevillingsanvendelse forudsætter,

at fraværet minimeres mest muligt. Grænsen på 10 % er valgt for at tage højde for, at

ulovligt fravær i praksis vil forekomme. Herudover er grænsen en sikkerhedsmargin i

forhold til fejlregistreringer mv. Vi har gennemført beregningerne for bl.a. at illustrere

de merudgifter, der er forbundet med det ulovlige fravær på erhvervsuddannelserne.

16.

Kapitel 3

handler om, hvorvidt Børne- og Undervisningsministeriet har ført et til-

fredsstillende tilsyn med fraværet på erhvervsuddannelserne. Tilsynet kan medvirke

til, at de skoler, som har problemer med højt fravær, får nedbragt et uacceptabelt fra-

vær. Derudover kan ministeriet gennem tilsynet tidligere identificere nogle af de sko-

ler og uddannelser, der eventuelt senere får problemer med højt frafald. Vi lægger der-

for til grund, at det er nødvendigt for ministeriet at føre tilsyn med skoler med højt fra-

vær for at understøtte skolerne i at få flest elever gennem uddannelsen og dermed an-

vende taxametertilskuddene sparsommeligt.

Forudsætningen for, at fravær kan indgå i Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn,

er, at ministeriet har data om fraværet på skolerne og uddannelserne.

For det første undersøger vi, om ministeriet har sikret sig data om fraværet på er-

hvervsuddannelserne. For det andet undersøger vi, om ministeriet løbende har fulgt

fraværet på uddannelserne. For det tredje undersøger vi, om ministeriet har undersøgt

sammenhængen mellem fravær og frafald.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Introduktion og konklusion

17.

Kapitel 4

handler om, hvorvidt de 3 udvalgte skoler (Technical Education College,

ErhvervsUddannelsesCenter Syd og Zealand Business College) følger tilfredsstillen-

de op på elevernes fravær.

For det første undersøger vi, om skolerne har regler og forretningsgange, der under-

støtter skolernes håndtering af mødepligt og fravær. Vi baserer vores kriterier på be-

kendtgørelse om erhvervsuddannelser (§ 55), hvoraf det fremgår, at skolerne skal fast-

sætte studie- og ordensregler herom. For det andet undersøger vi, hvordan de 3 sko-

ler i praksis håndterer fravær i forhold til sanktionsmulighederne i skolernes studie-

og ordensregler. For det tredje undersøger vi, om skolerne regelmæssigt udarbejder

ledelsesinformation om fraværet på de enkelte uddannelser, herunder arbejder med

grænser for acceptabelt fravær. Vi lægger til grund, at skolens ledelse bør have viden

om omfanget af fraværet på de enkelte uddannelser, ligesom ledelsen bør forholde sig

til, hvornår et fravær når et uacceptabelt niveau. Dette kan være med til at sikre en sy-

stematisk og sparsommelig håndtering af fravær.

Metode

18. For at besvare de spørgsmål, der stilles i beretningen, anvender vi forskellige meto-

der. Vi præsenterer her kort metoderne.

19. Kapitel 2, som handler om, hvorvidt bevillingen til erhvervsuddannelserne er forval-

tet sparsommeligt i forhold til fravær, tager udgangspunkt i kvantitative dataanalyser,

der omhandler de 78 skoler, som indgår i vores undersøgelse. I de kvantitative data-

analyser har vi anvendt data om elevernes samlede fravær, det ulovlige fravær, ele-

vernes status (i gang, gennemført eller afbrudt) og de taxametertilskud, som eleverne

har udløst.

20. Kapitel 3, som handler om Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med fravæ-

ret på erhvervsuddannelserne, tager udgangspunkt i vores gennemgang af materiale

fra ministeriet.

21. Kapitel 4, som handler om, hvorvidt 3 udvalgte skoler har fulgt tilfredsstillende op

på elevernes fravær, tager udgangspunkt i en undersøgelse af Technical Education

College, ErhvervsUddannelsesCenter Syd og Zealand Business College. Skolerne er

udvalgt som eksempler på skoler fra den samlede population af skoler, og resultater-

ne for disse skoler kan derfor ikke generaliseres til resten af sektoren. Skolerne er valgt,

fordi de er relativt store, og fordi de ligger forskellige steder i landet. Tilsammen har de

3 skoler ca. 17 % af den samlede elevpopulation, der indgår i undersøgelsen.

Ved en dokumentgennemgang har vi undersøgt regler og forretningsgange på de 3 ud-

valgte skoler. Vi har også ved dokumentgennemgang undersøgt skolernes ledelses-

information med henblik på at besvare, om skolerne regelmæssigt udarbejder ledel-

sesinformation om fraværet på de enkelte uddannelser, herunder arbejder med græn-

ser for acceptabelt fravær. Endvidere har vi for hver af skolerne udtaget en tilfældig

udvalgt stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for den samlede population (på den en-

kelte skole) af elever med højt fravær i undersøgelsesperioden. Vi anvender stikprø-

verne til at besvare, hvordan skolerne i praksis håndterer fravær i forhold til de sank-

tionsmuligheder, der er beskrevet i skolernes studie- og ordensregler.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Introduktion og konklusion |

Kvaliteten af de anvendte data i undersøgelsen

22. Vi har indhentet data om elevernes fravær gennem Børne- og Undervisningsmini-

steriet fra skolernes tidligere fællesadministrative system EASY-A. Ministeriet har ta-

get forbehold for de fraværsdata, som vi har modtaget, da ministeriet ikke har fulgt el-

ler kontrolleret dataene i forhold til dækning eller korrekthed. Ifølge ministeriet har der

heller ikke været krav om, at fraværsdataene skal opgøres ensartet.

Vi skal hertil bemærke, at de fraværsdata, som vi har modtaget fra ministeriet, indehol-

der fraværsdata fra alle større skoler og i øvrigt fra langt de fleste skoler. Når skoler-

ne har registreret elevernes fravær i EASY-A, har data således også ligget til grund for

skolernes administration. På den baggrund vurderer vi, at dataene er anvendelige til

at undersøge fraværet på erhvervsuddannelserne.

23. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

24. Undersøgelsen omfatter perioden 2015-2020 og omfatter erhvervsuddannelser-

ne og EUX. En lang række erhvervsuddannelser udbydes som EUX-uddannelser, hvil-

ket betyder, at eleven både får en erhvervsuddannelse og en studentereksamen.

25. Vi har fokus på det aspekt af fravær, der handler om, hvornår fraværet bliver uac-

ceptabelt, herunder hvornår gentagne forsøg på at nedbringe en elevs fravær, hverken

har medført, at fraværet nedbringes, eller at eleven gennemfører uddannelsen. Vi læg-

ger ikke til grund, at der skal være håndfaste grænser for uacceptabelt fravær, men at

faste grænser kan anvendes for igangsættelse af en proces, der medfører, at fravæ-

ret nedbringes.

Vi undersøger kun det fravær (både samlet fravær og ulovligt fravær), som eleverne

har, mens de deltager i undervisningen på skolen. Det fravær, som en elev måtte have

i sin oplæring i en virksomhed, indgår således ikke i undersøgelsen. Vi undersøger ikke

skolernes initiativer til at fastholde elever med et højt fravær.

26. Rigsrevisionen har tidligere udarbejdet en beretning om Børne- og Undervisnings-

ministeriets indsats for at sikre, at flest muligt udsatte unge gennemfører en uddanne-

lse, jf. beretning nr. 22/2019 om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse

fra september 2020. Beretningen konkluderede, at Beskæftigelsesministeriets og

Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at sikre, at flest muligt udsatte unge

gennemfører en uddannelse, havde været utilfredsstillende. Konsekvensen var en

øget risiko for, at de unge ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse og ik-

ke fik ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Denne undersøgelse tager udgangspunkt i, at fastholdelse ikke bør ske på bekost-

ning af de krav, der i øvrigt stilles til eleven eller skolen. Skolen og ministeriet bør

–

også for udsatte unge

–

forholde sig til, hvornår et ulovligt fravær ikke længere er i

overensstemmelse med pligten til at deltage i undervisningen, og hvornår et ulovligt

fravær medfører, at der ikke udvises skyldige økonomiske hensyn.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Introduktion og konklusion

27. I undersøgelsen indgår kun de elever, der udløser tilskud fra Børne- og Undervis-

ningsministeriet. De elever, hvis uddannelse finansieres af andre aktører, fx en kom-

mune, indgår ikke i undersøgelsen. Endelig er eventuelle alternativomkostninger ikke

inddraget i undersøgelsen.

28. Kapitel 2 tager afsæt i data fra skolernes tidligere anvendte studieadministrativ-

system EASY-A, som i dag er udfaset. EASY-A blev lukket i januar 2021, men skoler-

ne overgik gradvist til nye studieadministrative systemer, og de fleste skoler overgik

i løbet af 2020. De kvantitative dataanalyser i kapitel 2 tager således afsæt i data fra

1. januar 2015 og frem til, at de enkelte skoler overgik til nye studieadministrative sy-

stemer.

29. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder et ud-

drag fra et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende det politiske øn-

ske om fastholdelse. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og be-

greber.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne |

2. Anvendelsen af taxa-

metertilskud til erhvervs-

uddannelserne

Delkonklusion

Bevillingen til erhvervsuddannelserne er ikke forvaltet sparsommeligt i for-

hold til fravær.

Undersøgelsen viser, at gruppen af elever med et højt ulovligt fravær medfører merud-

gifter for staten, fordi langt størstedelen af eleverne i denne gruppe ender med ikke at

gennemføre uddannelsen. Statens udgifter til taxametertilskud kunne hypotetisk være

reduceret med godt 1,7 mia. kr. i perioden 2015-2020, hvis der ikke var udbetalt taxa-

metertilskud efter første gang eleverne rundede 10 % ulovligt fravær.

Undersøgelsen viser, at jo højere ulovligt fravær eleven har, jo større er risikoen for, at

eleven ikke gennemfører uddannelsen. For gruppen af elever med et ulovligt fravær på

10 % og derover gennemfører kun 9 % af eleverne uddannelsen. Der er således en stati-

stisk sammenhæng mellem omfanget af den enkelte elevs fravær og risikoen for frafald.

Undersøgelsen viser endvidere, at 53 % af eleverne i perioden 2015-2020 gennemførte

deres uddannelse. Rigsrevisionen estimerer, at disse elever udløste ca. 17 mia. kr. i taxa-

metertilskud i perioden, mens de 47 % af eleverne, der afbrød deres uddannelse, ud-

løste ca. 13 mia. kr. i taxametertilskud. En væsentlig del af taxametertilskuddene udlø-

stes således af elever, der afbrød uddannelsen.

Endelig viser undersøgelsen, at enhedsomkostningen for uddannelse af en elev uden

ulovligt fravær har været knap 170.000 kr., mens enhedsomkostningen for en elev

med mere end 10 % ulovligt fravær har været godt 723.000 kr. Enhedsomkostningen

pr. gennemført elev øges således markant med stigende ulovligt fravær.

30. Dette kapitel handler om, hvorvidt bevillingen til erhvervsuddannelserne er forval-

tet sparsommeligt i forhold til fravær.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne

2.1. Udgifter forbundet med elever med ulovligt fravær

31. Vi har undersøgt, om der er unødige udgifter i form af taxametertilskud forbundet

med elever med højt ulovligt fravær. I dette afsnit beskriver vi sammenhængen mellem

fravær og frafald. Derefter beregner vi enhedsomkostningen for elever med forskelligt

omfang af fravær og de samlede udgifter for elever, der ikke gennemfører deres ud-

dannelse. Til sidst opgør vi, hvor meget der er udbetalt i taxametertilskud for elever,

efter de første gang rundede 10 % ulovligt fravær i en periode på gennemsnitligt 6 må-

neder.

Sammenhæng mellem fravær og frafald

32. Tabel 2 viser udviklingen i fraværet på erhvervsuddannelserne i perioden 2015-

2020 på grundforløb og hovedforløb.

Tabel 2

Fravær på erhvervsuddannelserne i perioden 2015-2020

Grundforløb

Samlet fravær

2015

2016

2017

2018

2019

2020

17,5 %

13,3 %

12,8 %

11,7 %

11,3 %

11,8 %

Ulovligt fravær

11,5 %

8,6 %

7,8 %

7,0 %

6,5 %

7,8 %

4,1 %

3,5 %

3,4%

3,5 %

3,6 %

3,0 %

Hovedforløb

Samlet fravær

Ulovligt fravær

1,6 %

1,2 %

1,1 %

1,2 %

Note: Opgørelsen er baseret på 329.212 elever.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at det samlede fravær på grundforløbene var faldende i perio-

den 2015-2018, men at det herefter har ligget på et relativt højt niveau på ca. 12 % i de

efterfølgende år.

Det fremgår også af tabellen, at fraværet på grundforløbene var markant højere end

på hovedforløbene. På grundforløbene modtager eleverne kun undervisning på skolen,

mens hovedforløbene veksler mellem skoleundervisning og oplæring i en virksomhed.

33. Vi har beregnet gennemførelsesprocenten for alle årene i perioden 2015-2020 til at

være 53 % med udgangspunkt i elevernes seneste status (gennemført eller afbrudt ud-

dannelse) på det tidspunkt, hvor undersøgelsesperioden stoppede.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne |

34. I 2014 dannede en politisk aftale (Aftale

om bedre og mere attraktive erhvervsud-

dannelser)

grundlag for en reform af erhvervsuddannelserne. Gennemførelsesprocen-

ten for tilgangen til erhvervsuddannelserne blev på daværende tidspunkt (i 2012) esti-

meret til 52 %, men er senere blevet beregnet til 55 %. Børne- og Undervisningsmini-

steriet har desuden oplyst, at ministeriet anvender en anden metode til at opgøre gen-

nemførelsesprocenten end den, Rigsrevisionen anvender, og at gennemførelsespro-

centen i 2020 blev estimeret til 59 %. I den seneste trepartsaftale fra 2020

”Treparts-

aftale

om flere lærepladser og entydigt ansvar”

fremgår det, at

”frafaldet på erhvervs-

uddannelserne er højt, og det er ikke lykkedes at nedbringe det markant siden 2011.

Mindst 45 %

af eleverne falder således fra i løbet af uddannelsen”.

35. Vi har undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem fravær og frafald.

Tabel 3 viser det gennemsnitlige fravær opgjort for de elever, der henholdsvis gennem-

førte og afbrød deres uddannelse i perioden 2015-2020. Fraværet er opgjort i samlet

fravær og i ulovligt fravær.

Tabel 3

Gennemsnitligt fravær for elever, der henholdsvis gennemførte og

afbrød uddannelsen i perioden 2015-2020

Gennemsnitligt

samlet fravær

Elever, der gennemførte uddannelsen

Elever, der afbrød uddannelsen

4,7 %

17,0 %

Gennemsnitligt

ulovligt fravær

1,7 %

10,6 %

Antal

elever

133.040

116.568

Note: Opgørelsen er baseret på 249.608 elever.

Tabellen indeholder kun fraværsprocenter for de elever, hvis seneste status enten er

gennemført

eller

afbrudt.

Elever med status

i gang

er ikke medregnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at fraværet var væsentligt højere hos de elever, der afbrød de-

res uddannelse, end hos de elever, der gennemførte uddannelsen i perioden 2015-

2020. Fx var det gennemsnitlige ulovlige fravær 1,7 % for de elever, der gennemførte

deres uddannelse, og 10,6 % for de elever, der afbrød uddannelsen. Det svarer til, at

det ulovlige fravær i gennemsnit var 6 gange så højt hos elever, der afbrød uddannel-

sen, end hos elever, der gennemførte uddannelsen. Det fremgår også af tabellen, at

der er stor forskel på det samlede fravær for de 2 elevgrupper. Således havde elever,

der gennemførte deres uddannelse, i gennemsnit 4,7 % samlet fravær, mens elever,

der afbrød uddannelsen, havde 17 % samlet fravær.

36. I tabel 4 har vi har opgjort, hvor mange elever der har gennemført eller afbrudt de-

res uddannelse i perioden 2015-2020 ved forskellige fraværsintervaller for

ulovligt

fravær.

Fraværet er opgjort som et gennemsnit af det ulovlige fravær pr. elev over he-

le perioden.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne

Tabel 4

Sammenhæng mellem ulovligt fravær og frafald i perioden 2015-2020

Ulovligt fravær

Antal elever

i alt

63.747

111.064

30.566

44.231

Elever,

der afbrød

uddannelsen

26 %

35 %

68 %

91 %

Elever,

der gennemførte

uddannelsen

74 %

65 %

32 %

0,01-5,00 %

5,01-10,00%

Over 10 %

Note: Opgørelsen er baseret på 249.608 elever.

Tabellen indeholder kun fraværsprocenter for de elever, hvis seneste status enten er

gennemført

eller

afbrudt.

Elever med status

i gang

er ikke medregnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel 4, at risikoen for frafald øges med stigende ulovligt fravær. Såle-

des gennemførte 74 % af de elever, der intet ulovligt fravær havde, mens kun 9 % af

de elever, der havde mere end 10 % ulovligt fravær, gennemførte deres uddannelse.

Både tabel 3 og tabel 4 viser, at der er en statistisk sammenhæng mellem omfanget

af fravær og risikoen for frafald.

Enhedsomkostningen pr. gennemført elev

37. Vi har beregnet enhedsomkostningen pr. gennemført elev ved at fordele de sam-

lede taxametertilskud for elever, som henholdsvis gennemførte og afbrød deres ud-

dannelse, på de elever, som gennemførte uddannelsen.

Tabel 5 viser enhedsomkostningen (i form af taxametertilskud) pr. gennemført elev,

fordelt på omfanget af det ulovlige fravær. Tabellen er afgrænset til elever med min.

1 års fuldtidsundervisning i undersøgelsesperioden. Endvidere indgår kun elever, som

har gennemført eller afbrudt deres uddannelse. Elever, der er i gang med en uddannel-

se, indgår således ikke. Afgrænsningen indebærer, at der kun indgår 62.439 elever i

tabel 5, mens der i tabel 4 indgår 249.608 elever.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne |

Tabel 5

Enhedsomkostning pr. gennemført elev, fordelt på omfanget af ulovligt

fravær i perioden 2015-2020

Ulovligt fravær

0,01-5,00 %

5,01-10,00 %

Over 10 %

Antal elever

i alt

3.492

39.379

10.631

8.937

Enhedsomkostning

pr. gennemført elev

168.681 kr.

220.814 kr.

365.757 kr.

723.035 kr.

Note: Opgørelsen er baseret på 62.439 elever.

Der indgår kun elever, der har modtaget undervisning svarende til min. 1 års fuldtidsundervisning (40

uger) i undersøgelsesperioden, og hvis seneste status enten er

gennemført

eller

afbrudt.

Elever med

status

i gang

er ikke medregnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel 5, at enhedsomkostningen pr. gennemført elev uden ulovligt fra-

vær i perioden 2015-2020 var knap 170.000 kr., mens enhedsomkostningen pr. gen-

nemført elev med mere end 10 % ulovligt fravær var godt 723.000 kr., svarende til ca.

4 gange så dyrt pr. elev. Undersøgelsen viser således, at enhedsomkostningen pr. gen-

nemført elev øges væsentligt med stigende ulovligt fravær.

Hvis alle elever (249.608 elever) var medtaget i tabel 5, viser beregningen, at det ko-

stede ca. 18 gange så meget at uddanne en elev med 10 % eller mere ulovligt fravær

end at uddanne en elev uden ulovligt fravær. Den anvendte metode i tabellen giver så-

ledes et konservativt estimat over de merudgifter, der er forbundet med elever med

ulovligt fravær.

38. Børne- og Undervisningsministeriet har bemærket, at tilskuddene skal følge elever-

ne inden for nogle fastsatte regler om takster, tælleprincipper mv. Elever med meget

fravær udløser samme taxametertilskud som alle andre elever, indtil de frafalder en

uddannelse. Ifølge ministeriet giver det derfor ikke mening

–

ud fra tilskudssystemet

–

at tale om enhedsomkostningen for uddannelsen af en elev med ulovligt fravær over

for en elev uden ulovligt fravær. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at vi ikke anfæg-

ter lovligheden i udbetalingerne. Beregningerne indgår derimod som et element i Rigs-

revisionens vurdering af, om midlerne kunne være anvendt mere sparsommeligt.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker desuden, at der ikke er tale om prisen

for at uddanne en elev, da der ikke er medtaget udgifter for hele uddannelsesforløb,

men kun udgifter, der er udbetalt i undersøgelsesperioden. Rigsrevisionen er enig i, at

der kunne udarbejdes andre beregninger, men finder, at de anvendte beregninger kan

anvendes til at illustrere de udgifter, der knytter sig til grupper af elever med højt ulov-

ligt fravær.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne

39. Vi har beregnet, at 53 % af eleverne gennemførte deres uddannelse i perioden

2015-2020. Vi estimerer, at disse 53 % udløste ca. 17 mia. kr. i taxametertilskud til sko-

lerne i perioden, mens de 47 %, der ikke gennemførte uddannelsen, udløste ca. 13 mia.

kr. (forudsætningerne for dette estimat fremgår af bilag 1). En væsentlig del af taxame-

tertilskuddene blev således udløst af elever, der afbrød deres uddannelse.

Udbetalt taxametertilskud for elever, efter de første gang rundede

10 % ulovligt fravær

40. Vi har undersøgt, hvor meget der er udbetalt i taxametertilskud for elever, som ik-

ke gennemførte deres uddannelse, efter de første gang rundede 10 % ulovligt fravær.

I beretningen indgår der elever, som har mere end 10 % ulovligt fravær i en periode, der

strækker sig over min. 10 uger. I gennemsnit har eleverne haft 20 ugers undervisning,

svarende til 6 kalendermåneder eller et grundforløb, dvs. at eleverne har haft mindst

1 uges ulovligt fravær over 10 uger og i gennemsnit mindst 2 ugers ulovligt fravær over

20 uger. Afgrænsningen medfører, at 42.194 elever indgår i beregningen. Vi har opgjort

det taxametertilskud, som den enkelte elev har udløst, efter eleven første gang runde-

de 10 % ulovligt fravær, jf. tabel 6. Kolonnen

”Hypotetisk reduktion” viser det

beløb, som

taxametertilskuddet hypotetisk kunne være reduceret med, hvis der ikke var udbetalt

tilskud for de elever, der ikke gennemførte deres uddannelse.

Tabel 6

Hypotetisk reduktion i taxametertilskuddet i perioden 2015-2020

Ulovligt fravær

0ver 10 %

Taxametertilskud

i alt

2.098.165.235 kr.

Elever, der

gennemførte uddannelsen

7.399

18 %

Elever, der

afbrød uddannelsen

34.795

82 %

Hypotetisk

reduktion

1.730.237.933 kr.

Note: Opgørelsen er baseret på 42.194 elever.

Der indgår kun elever, hvis seneste status enten er

gennemført

eller

afbrudt.

Elever med status

i gang

er ikke medregnet. Derudover indgår kun

elever, som har haft mere end 10 % ulovligt fravær i en periode, der strækker sig over min. 10 uger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel 6, at første gang elever rundede 10 % ulovligt fravær i et forløb på

gennemsnitligt 20 uger, var der 82 % af disse elever, der afbrød uddannelsen. Hvis der

ikke var blevet udbetalt taxametertilskud for disse elever, efter de første gang runde-

de 10 % ulovligt fravær, kunne statens udgifter til taxametertilskud til erhvervsuddan-

nelserne være reduceret med godt 1,7 mia. kr. i perioden 2015-2020. Størrelsen på

den hypotetiske reduktion i taxametertilskud på godt 1,7 mia. kr. er forbundet med en

vis usikkerhed. Det reelle potentiale kan således både være større eller mindre (jf. bi-

lag 1).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Anvendelsen af taxametertilskud til erhvervsuddannelserne |

Resultater

Samlet set viser undersøgelsen, at gruppen af elever med et højt ulovligt fravær med-

fører unødige taxameterudgifter for staten. Det skyldes følgende:

•

Elever, der ikke gennemførte deres uddannelse, havde som hovedregel et højt ulov-

ligt fravær.

47 % af de elever, der er startede på en erhvervsuddannelse i perioden 2015-2020,

gennemførte ikke deres uddannelse. Rigsrevisionen estimerer, at disse 47 % ud-

løste ca. 13 mia. kr. i taxametertilskud i perioden. En væsentlig del af taxametertil-

skuddene blev således udløst af elever, der afbrød uddannelsen.

Jo højere ulovligt fravær eleven har, jo større er risikoen for, at eleven ikke gennem-

fører uddannelsen. Kun 9 % af eleverne med et ulovligt fravær på 10 % og derover

i hele elevens studietid gennemførte deres uddannelse. Der er således en statistisk

sammenhæng mellem omfanget den enkelte elevs fravær og risikoen for frafald.

Enhedsomkostningen pr. gennemført elev uden ulovligt fravær var i perioden 2015-

2020 knap 170.000 kr., mens enhedsomkostningen pr. gennemført elev med me-

re end 10 % ulovligt fravær var godt 723.000 kr. Enhedsomkostningen pr. gennem-

ført elev øges således markant med stigende ulovligt fravær.

Statens udbetaling af taxametertilskud kunne hypotetisk være reduceret med godt

1,7 mia. kr., hvis der ikke var udbetalt taxametertilskud til elever, som ikke gennem-

førte deres uddannelse, efter de første gang rundede 10 % ulovligt fravær.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med fravær på erhvervsuddannelserne

3. Børne- og Undervis-

ningsministeriets tilsyn

med fravær på erhvervs-

uddannelserne

Delkonklusion

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ført et tilfredsstillende tilsyn

med fravær på erhvervsuddannelserne.

Børne- og Undervisningsministeriet har først i april 2022 sikret sig valide data om fra-

været på erhvervsuddannelserne. Dette til trods for, at skolerne siden 1. januar 2020

har skullet registrere fravær elektronisk og indberette fraværsdata til ministeriet.

Da Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret sig data om fraværet på erhvervs-

uddannelserne før april 2022, har ministeriet ikke fulgt fraværet på erhvervsuddannel-

serne, ligesom ministeriet ikke på en tilfredsstillende måde har undersøgt sammenhæn-

gen mellem fravær og frafald. Ministeriet har derfor ikke haft viden om de udgifter, som

sammenhængen har betydet. Ministeriet har oplyst, at fravær vil indgå som en indika-

tor i ministeriets risikobaserede tilsyn fra 2022/2023.

41. Dette kapitel handler om, hvorvidt Børne- og Undervisningsministeriet har ført et

tilfredsstillende tilsyn med fravær på erhvervsuddannelserne. Vi har for det første un-

dersøgt, om ministeriet har sikret sig data om fraværet på erhvervsuddannelserne.

For det andet har vi undersøgt, om ministeriet løbende har fulgt fraværet på erhvervs-

uddannelserne. For det tredje har vi undersøgt, om ministeriet har undersøgt sammen-

hængen mellem fravær og frafald.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med fravær på erhvervsuddannelserne |

3.1. Data om fravær

42. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet har sikret sig data om fra-

været på erhvervsuddannelserne, da det er en forudsætning for at kunne føre et sy-

stematisk tilsyn med fraværet. Skolerne har i hele undersøgelsesperioden skullet re-

gistrere elevernes fravær. Før 1. januar 2020 har skolerne dog selv kunnet bestemme,

om de ville registrere fravær elektronisk eller i fx en papirprotokol, ligesom der ikke har

været krav om, at skolerne skulle indberette fraværsdata til ministeriet.

Med den politiske aftale

Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden

(2018) blev der indført krav om, at skolerne fra den 1. januar 2020 skulle registrere ele-

vernes fravær elektronisk, og at fraværet skulle indberettes fra skolernes studieadmi-

nistrative systemer til Børne- og Undervisningsministeriet, så fraværsdataene frem-

over kunne indgå i ministeriets datavarehus. Skolerne har både før og efter den 1. janu-

ar 2020 været forpligtede til at sondre mellem lovligt og ulovligt fravær i fraværsregi-

streringen.

43. Rigsrevisionen kan konstatere, at der har været en række problemer i forbindelse

med indberetningen af skolernes fraværsdata, herunder udskydelse af overgangen til

nye studieadministrative systemer, og at Børne- og Undervisningsministeriet først i

april 2022 endeligt har valideret og offentliggjort de indberettede fraværsdata fra sko-

lerne. Statistik om fravær har af den grund ikke været tilgængelig i ministeriets data-

varehus til og med primo 2022. Ministeriet har derfor ikke haft tilfredsstillende forud-

sætninger for at kunne føre et systematisk tilsyn med fraværet på erhvervsuddannel-

serne.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at fravær vil blive inddraget som en sup-

plerende indikator i det risikobaserede tilsyn fra 2022/2023. Ministeriet har endvide-

re udvidet statusredegørelsen for de institutioner, der falder ud i det risikobaserede

tilsyn i 2021/2022 på de allerede eksisterende indikatorer, så disse institutioner skal

redegøre for deres procedurer for opfølgning på fravær.

44. Inden skolerne skulle overgå til elektronisk indberetning af data den 1. januar 2020,

nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe med repræsentanter

for erhvervsskolerne med henblik på at sikre en smidig implementering af elektronisk

fraværsregistrering og indberetning af fraværsdata. Arbejdsgruppen konstaterede

bl.a., at skolerne havde fastsat forskellige regler om fravær og havde forskellig registre-

ringspraksis. Endvidere tilkendegav arbejdsgruppen et ønske om, at skolerne kun re-

gistrerer og indberetter det samlede fravær (dvs. lovligt og ulovligt fravær som ét tal).

Arbejdsgruppen begrundede ønsket med henvisning til, at en sådan model bedst kan

sætte fokus på, at alt fravær er uønsket, og at der er et ønske om, at eleverne altid mø-

der op til undervisningen, medmindre der er tale om sygdom.

På baggrund af arbejdsgruppens arbejde besluttede Børne- og Undervisningsministe-

riet, at fravær skal indberettes til ministeriet ud fra en decentral og enkel model, hvor

lovligt og ulovligt fravær indberettes sammen som samlet fravær. Det indebærer, at

ministeriet ikke kan sondre mellem lovligt og ulovligt fravær, selv om skolerne er for-

pligtede til at fastsætte regler, der sondrer mellem lovligt og ulovligt fravær.

Statusredegørelse

Institutioner, der udtages i

Børne- og Undervisningsmini-

steriets screening, skal udar-

bejde en statusredegørelse til

ministeriet om de udfordringer,

som de er udtaget på bag-

grund af, og hvilke indsatser

skolen har eller vil igangsætte

for at håndtere udfordringerne.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med fravær på erhvervsuddannelserne

Tilsyn med erhvervs-

uddannelserne

Børne- og undervisningsmini-

steren fører, jf. § 18, stk. 5, i lov

om erhvervsuddannelser, til-

syn med uddannelserne og

undervisningen og vejleder

skolerne. Ministeren kan ind-

hente oplysninger om uddan-

nelserne, undervisningen, ele-

verne og lærlingene, lærerne

og skolens drift i øvrigt til brug

ved tilsynet.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Børne- og Undervisningsministeriet med den valgte

model for indberetning af fravær, hvor der ikke skelnes mellem lovligt og ulovligt fra-

vær, har forringet sin mulighed for at føre tilsyn med fraværet på skolerne. Det skyldes

i særdeleshed, at ministeriet ikke har mulighed for at udtage skoler til tilsyn på ulov-

ligt fravær alene, og at ministeriet ikke får det fulde billede af fraværet på den enkelte

skole, når sondringen mellem lovligt og ulovligt fravær fravælges. Ministeriet har op-

lyst, at ministeriet betragter alt fravær (både lovligt og ulovligt) som værende fravær

fra undervisningen, og at alt fravær skal lægges til grund i ministeriets tilsyn. Endvide-

re henviser ministeriet til, at det altid er muligt for ministeriet at indhente supplerende

data om fraværet fra skolerne (jf. lov om erhvervsuddannelser, § 18, stk. 5), herunder

få dokumentation for omfanget af henholdsvis lovligt og ulovligt fravær. Endelig har mi-

nisteriet oplyst, at skolernes praksis for registrering af lovligt og ulovligt fravær er for-

skellig, da skolerne fastsætter reglerne i skolens studie- og ordensregler, jf. bekendt-

gørelse om erhvervsuddannelser (§ 55, stk. 2, nr. 2). Indberetninger af data om fravær,

hvor der skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær, vil derfor ifølge ministeriet ikke væ-

re sammenlignelige.

45. Da Børne- og Undervisningsministeriet ikke har haft et centralt overblik over fra-

været på erhvervsuddannelserne før april 2022, har ministeriet ikke løbende fulgt fra-

været på uddannelserne, ligesom ministeriet ikke har undersøgt sammenhængen

mellem fravær og frafald. Ministeriet har derfor heller ikke haft viden om de udgifter,

som sammenhængen har betydet. Nedenfor gennemgår vi, hvordan ministeriet i øv-

rigt har arbejdet med fravær på erhvervsuddannelserne.

46. Tabel 7 viser eksempler på gennemsnitligt fravær på grundforløb på større skoler

i perioden 2015-2020.

Tabel 7

Eksempler på gennemsnitligt fravær på grundforløb på større skoler

i perioden 2015-2020

Gennemsnitligt

samlet fravær

NEXT Uddannelse København

SOSU H

Zealand Business College

Technical Education Copenhagen

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Roskilde Tekniske Skole

TECHCOLLEGE

EUC Nordvestsjælland

17 %

18 %

14 %

16 %

14 %

15 %

13 %

Gennemsnitligt

ulovligt fravær

11 %

10 %

Antal

elever

13.024

7.762

14.690

9.381

8.215

7.864

8.666

7.524

Note: Større skoler defineres som skoler, hvor mere end 6.000 elever har deltaget i mindst ét grundforløb på

skolen i undersøgelsesperioden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med fravær på erhvervsuddannelserne |

Det fremgår af tabel 7

–

som Rigsrevisionen har dannet på baggrund af oplysninger

fra skolernes administrative systemer, men som ikke har indgået i ministeriets tilsyn

–

at der på nogle skoler har været et højt gennemsnitligt fravær på grundforløbene i

perioden 2015-2020, ligesom der har været stor spredning i fraværet. Det gennem-

snitlige samlede fravær varierede fra 4 % til 18 %, mens det gennemsnitlige ulovlige

fravær varierede fra 2 % til 11 %. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de høje fraværs-

procenter og den store spredning burde have givet ministeriet anledning til at under-

søge fravær, frafald og de udgifter, der knytter sig hertil.

47. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet har udarbejdet en da-

taanalyse af institutionernes indberetninger om risiko for frafald. Analysen viser, at in-

stitutionerne kun i begrænset omfang har indberettet risiko for frafald for de elever,

der er faldet fra uddannelsen. I 2020 var der i 5,1 % af de afbrudte elevforløb på er-

hvervsuddannelserne registreret en indberetning om risiko for frafald i Ungedataba-

sen.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet

–

som en del af opfølgnin-

gen på institutioners indberetning af risiko for frafald i Ungedatabasen

–

vil skærpe

reglerne for indberetning af risiko for frafald i bekendtgørelsen om vejledning om valg

af ungdomsuddannelse og erhverv (§ 18), så der fastsættes regler for, hvornår institu-

tioner skal indberette. I den forbindelse ses der på kriterier for, hvornår en institution

skal indberette risiko for frafald til kommunen, hvoriblandt et bekymrende fravær

–

uanset omfang

–

skal indgå som kriterie. Ministeriet har således oplyst, at en institution

fremover forventes at skulle foretage en indberetning til Ungedatabasen om risiko for

frafald, samtidig med at institutionen meddeler en elev eller studerende, at institutio-

nen finder, at elevens eller den studerendes fravær er af bekymrende omfang.

48. Børne- og Undervisningsministeriet har som led i tilsynet arbejdet med sammen-

hængen mellem fravær og frafald på erhvervsuddannelserne. I ministeriets risikoba-

serede tilsyn screenes alle institutioner på i alt 9 indikatorer, hvoraf 4 indikatorer hand-

ler om frafald. Skoler, der falder ud i screeningen, skal indsende en statusredegørelse

til ministeriet om, hvilke indsatser skolen iværksætter for at løse udfordringerne. Sko-

ler, der falder ud i tilsynet, får ligeledes tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets

læringskonsulenter.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet forudsætter institutionernes håndtering af

frafald et fokus på fravær på grund af sammenhængen mellem fravær og frafald. I til-

læg hertil oplyser ministeriet, at ministeriet i tilsynet med frafald sætter fokus på årsa-

ger til frafald på de enkelte skoler, og at fravær ofte indgår i de indsatser, institutioner-

ne iværksætter for at reducere frafaldet.

Undersøgelsen viser, at 19 institutioner har været udtaget til tilsyn som følge af et højt

frafald i perioden 2016-2019, og at det i 7 tilfælde har medført indsatser, hvor fravær

indgår i tilsynsdialogen og i indsatserne for at øge gennemførelsen på skolerne. Indsat-

serne dækker både over arbejde med fravær på ledelsesniveau og indsatser over for

den enkelte elev.

Ungedatabasen

Ungedatabasen rummer data

om unges uddannelse og be-

skæftigelse til brug for vejled-

ningsindsatsen på jobcentre

og i den kommunale ungeind-

sats.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med fravær på erhvervsuddannelserne

Resultater

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriet først i april 2022 har sik-

ret sig valide data om fraværet på erhvervsuddannelserne. Dette til trods for, at sko-

lerne siden 1. januar 2020 har skullet indberette fraværsdata elektronisk til ministeriet.

Da Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret sig et samlet datagrundlag om

fraværet på erhvervsuddannelserne før april 2022, har ministeriet heller ikke løbende

fulgt fraværet på uddannelserne, fx i sit tilsyn, ligesom ministeriet ikke har undersøgt

sammenhængen mellem fravær og frafald. Ministeriet har derfor ikke haft viden om

de udgifter, som sammenhængen har betydet. Ministeriet har dog haft et indirekte fo-

kus på fravær, når ministeriet har ført tilsyn med frafald på erhvervsuddannelserne,

da ministeriet har arbejdet ud fra den præmis, at fravær og frafald er tæt forbundet.

Ministeriet har oplyst, at fravær vil indgå som en indikator i ministeriets risikobasere-

de tilsyn fra 2022/2023.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Udvalgte skolers håndtering af fravær |

4. Udvalgte skolers

håndtering af fravær

Delkonklusion

Technical Education College, ErhvervsUdannelsesCenter Syd og Zealand

Business College har ikke fulgt helt tilfredsstillende op på elevernes fravær.

Undersøgelsen viser, at Technical Education College, ErhvervsUdannelsesCenter Syd

og Zealand Business College har regler og forretningsgange, der understøtter skolernes

håndtering af mødepligt, fraværsregistrering og sanktionering. Det gælder dog for alle

3 skoler, at de helt overvejende har fokus på at fastholde flest mulige elever og ikke har

haft overvejelser om, hvorvidt der skal være grænser for fraværets omfang, hvis elever-

ne skal have en realistisk mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Tilsvarende

er der ingen af skolerne, som systematisk følger fraværet på de enkelte uddannelser i

ledelsesinformationen.

Undersøgelsen viser videre, at der er forskel på, hvor ofte de 3 skoler udelukker elever

fra fortsat undervisning med henvisning til for højt fravær. Det fremgår dog ikke klart af

de enkelte sager om udmeldelse, som Rigsrevisionen har gennemgået, at der er foreta-

get en samlet individuel vurdering, og hvilke hensyn der er lagt til grund for afgørelsen.

I forbindelse med gennemgangen af sager om udmeldelse af elever har Rigsrevisionen

desuden konstateret, at forvaltningslovens krav til afgørelser ikke tydeligt ses overholdt i

skolernes afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning. På det foreliggende grund-

lag er det Rigsrevisionens vurdering, at mindst ét af forvaltningslovens krav til henholds-

vis begrundelse, henvisning til lovhjemmel, partshøring og henvisning til klageregler

manglede i stort set alle de afgørelser, som Rigsrevisionen har gennemgået. Børne- og

Undervisningsministeriet har oplyst, at alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse

skal anvende forvaltningslovens retssikkerhedsgarantier ved håndtering af konkrete

elevsager om udelukkelse fra fortsat undervisning, fx som følge af for højt fravær. Mini-

steriet har i forbindelse med bl.a. behandling af klagesager konstateret et behov for at

følge op på institutionernes håndtering af de forvaltningsretlige regler, fx i forbindelse

med udmeldelse af elever. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i juni 2022 har holdt et

webinar om de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler for alle udbydere af erhvervs-

uddannelse for at oplyse institutionerne om de forvaltningsretlige forpligtelser ved be-

handling af afgørelsessager.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Udvalgte skolers håndtering af fravær

49. Dette kapitel handler om, hvorvidt 3 udvalgte skoler følger tilfredsstillende op på

elevernes fravær. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Technical Education College

(TEC), ErhvervsUdannelsesCenter Syd (EUC Syd) og Zealand Business College (ZBC),

som er geografisk placeret forskellige steder i landet med hovedafdelinger på hen-

holdsvis Frederiksberg, i Sønderborg og i Ringsted. Fælles for de 3 skoler er, at de alle

har flere afdelinger fordelt i henholdsvis hovedstadsområdet, i Sønderjylland og på

Sjælland. Tilsammen har de 3 skoler ca. 17 % af den samlede elevpopulation, som ind-

går i Rigsrevisionens undersøgelse i perioden 2015-2020. Gennemførelsesprocenten

var 54 % på TEC, 48 % på EUC Syd og 51 % på ZBC i perioden.

Formålet med at udtage de 3 skoler til nærmere gennemgang er at undersøge, hvor-

dan større skoler arbejder med regler og procedurer for deltagelse i undervisningen

og med fraværshåndtering, hvordan de i praksis håndterer fravær i forhold til de be-

skrevne sanktionsmuligheder i skolernes studie- og ordensregler, og hvordan skoler-

ne arbejder med viden om fravær på de enkelte uddannelser i deres ledelsesinforma-

tionssystem. Tabel 8 viser nogle af undersøgelsens resultater.

Tabel 8

Uddrag af undersøgelsens resultater

TEC

Fremgår mødepligt af skolens regler?

Registrerer skolen lovligt og ulovligt fravær?

Har skolen beskrevet sanktioner ved fravær?

Hvor mange elever med fravær over 20 % har fået minimum ét fraværsbrev?

Hvor stor en andel af eleverne med fravær over 20 % er blevet udelukket fra

fortsat undervisning med henvisning til bl.a. for højt fravær?

Følger skolerne regelmæssigt fravær i ledelsesinformationen?

Kilde:

Rigsrevisionen.

EUC Syd

Delvist

82 %

12 %

Nej

ZBC

Delvist

65 %

15 %

Nej

Delvist

68 %

25 %

Delvist

4.1. Skolernes regler og forretningsgange

50. Vi har undersøgt, om de 3 udvalgte skoler har regler og forretningsgange, der un-

derstøtter skolernes håndtering af mødepligt og fravær. For det første har vi under-

søgt, om skolerne har regler om elevernes mødepligt og tilstedeværelse. For det an-

det har vi undersøgt, om skolerne har regler om registrering af fravær. For det tredje

har vi undersøgt, om skolerne har regler om sanktioner ved overtrædelse af studie- og

ordensreglerne. Disse kriterier tager udgangspunkt i bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser (§ 55), hvoraf det fremgår, at skolerne skal fastsætte disse regler i deres

studie- og ordensregler.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Udvalgte skolers håndtering af fravær |

Når vi undersøger, om skolerne har regler om sanktioner ved overtrædelse af studie-

og ordensreglerne, fokuserer vi kun på de eventuelle sanktioner, som skolen vil anven-

de i tilfælde af overtrædelse af skolens regler om mødepligt og tilstedeværelse. Vi un-

dersøger dermed, om skolen har regler om, at fravær

–

lovligt såvel som ulovligt

–

kan

medføre sanktioner. Dette gør vi, da det fremgår af lov om erhvervsuddannelser (§ 50),

at skolerne kan udelukke elever fra fortsat undervisning, hvis eleverne uden lovlig

grund udebliver fra undervisningen eller groft overtræder skolens ordensregler. Sko-

lerne kan dog kun udelukke elever, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves

har været anvendt. Vi lægger til grund, at skolerne dermed har pligt til at udarbejde reg-

ler om, at fravær kan sanktioneres.

Ud over at undersøge skolernes regler undersøger vi, om skolerne har forretningsgan-

ge, der understøtter reglerne om mødepligt, fraværsregistrering og sanktioner. Forret-

ningsgangene kan fx være med til at understøtte, at skolens regler om mødepligt og

tilstedeværelse efterleves, og kan herudover udstikke skolens handlemuligheder, når

elever har højt fravær, eller når skolen anvender sanktioner over for elever som følge

af brud på skolens studie- og ordensregler. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en

gennemgang af skolernes studie- og ordensregler, fraværsprocedurer og interne for-

retningsgangsbeskrivelser.

Mødepligt og tilstedeværelse på uddannelsen

51. Vi har undersøgt, om de 3 skoler har fastsat studie- og ordensregler om elevernes

mødepligt og tilstedeværelse, herunder om de har forretningsgange, der understøtter

reglerne.

52. Fælles for de 3 skoler er, at det fremgår af deres studie- og ordensregler, at der er

mødepligt. Skolerne har ligeledes forretningsgange, der skal understøtte, at reglen om

mødepligt efterleves. Dette gælder både forebyggende tiltag med fokus på elevtrivsel

og engagement og procedurer for, hvordan skolen griber ind og støtter, når elever be-

gynder at have et højt fravær.

53. TEC og EUC Syd har begge beskrevet en fraværsprocedure, der omfatter 4 breve,

hvor de første 3 er fraværs-/advarselsbreve, og det sidste er et udmeldelsesbrev. På

TEC er det kontaktlæreren, der vurderer, hvornår elevens fravær har et niveau, der

kræver igangsættelse af proceduren. EUC Syd har opstillet objektive kriterier (10 %

fravær i løbet af de første 4 uger) for, hvornår skolen skal reagere. Kriterierne gælder

dog kun for fravær i begyndelsen af et uddannelsesforløb. Det fremgår ikke, hvornår

EUC Syd reagerer på elevens fravær, hvis fraværet opstår senere i elevens uddannel-

sesforløb.

ZBC har ikke beskrevet en proces for fraværsopfølgning, men skolen igangsætter til-

tag efter behov. Det er elevens kontaktlærer, der har det samlede ansvar for elevens

gennemførelse. Skolen har dog andre procedurer for SOSU-eleverne, hvor skolen ope-

rerer med 3 fraværssamtaler, og hvor skolen har fastsat objektive kriterier for, hvor-

når samtalerne finder sted. ZBC har oplyst, at der er særskilte procedurer for SOSU-

elever, fordi der stilles forskellige krav fra arbejdsgivers side. Kendetegnende for

SOSU-elever er, at deres læreplads ofte er i den offentlige sektor (kommunalt) mod-

sat de fleste andre EUD-elever, som får læreplads i den private sektor.

Fraværsprocedure for

SOSU-elever på ZBC

ZBC sender første fraværs-

brev til SOSU-eleven, når ele-

ven har 60 lektioners fravær.

Det andet og tredje fraværs-

brev sendes ved fravær på

henholdsvis 110 og 140 lektio-

ner.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Udvalgte skolers håndtering af fravær

54. Det er generelt for de 3 skoler, at deres fraværsprocedurer har fokus på at fasthol-

de eleven. Skolerne henviser bl.a. til, at Børne- og Undervisningsministeriet måler sko-

lerne på fastholdelse og gennemførelse. ZBC har supplerende oplyst, at det nationale

politiske mål og fokus, som skolen bliver målt på og rapporterer om til ministeriet og

bestyrelsen, er fastholdelse og gennemførelse. Skolerne er pålagt at se på den enkel-

te elev og vurdere, hvordan skolen sikrer, at eleven gennemfører sin uddannelse. Det

er derfor, at ZBC bruger resurser på fastholdelse.

Fraværsregistrering

55. Vi har undersøgt, om de 3 skoler har fastsat regler om fraværsregistrering i deres

studie- og ordensregler, og om de har forretningsgange, der i givet fald understøtter

reglerne.

56. Det fremgår af alle 3 skolers studie- og ordensregler, at skolerne registrerer fravær,

og hvilken type fravær skolen anser som lovligt fravær (fx sygdom, deltagelse i elev-

rådsmøder og deltagelse i begravelse). Skolerne har desuden i forretningsgange eller

i studie- og ordensreglerne yderligere beskrevet lærerens ansvar i forhold til at regi-

strere alt fravær og skelne mellem lovligt og ulovligt fravær og notere årsag til fravær i

det administrative system.

Sanktioner ved overtrædelse af studie- og ordensreglerne

57. Vi har undersøgt, om de 3 skoler har regler om, hvilke sanktioner skolerne vil an-

vende ved overtrædelse af studie- og ordensreglerne, herunder om skolerne har for-

retningsgange, der understøtter reglerne. Vi fokuserer som nævnt kun på eventuelle

sanktioner ved overtrædelse af skolernes regler om mødepligt og tilstedeværelse.

58. Fælles for de 3 skoler er, at deres regler beskriver et system af advarsler, som sko-

len kan tage i brug, og at skolen i sidste instans kan udelukke elever fra fortsat under-

visning (EUC Syd og TEC) eller bortvise elever efter endelig bestemmelse (ZBC), hvis

eleverne ikke overholder skolens regler. I alle 3 skolers regler beskrives det, at der er

en proces vedrørende fravær

–

fx at skolens fraværsprocedure vil blive iværksat ved

hyppigt fravær, at for meget fravær kan medføre sanktioner, eller at kontaktlæreren

meddeler bekymring, når en elev ikke skønnes at have det fornødne fremmøde. Ingen

af skolerne har dog nærmere defineret i reglerne, hvornår fravær har et niveau, der

igangsætter handling fra skolens side. De 3 skoler har ikke beskrevet i reglerne, at ulov-

ligt fravær håndteres eller sanktioneres efter særlige principper.

59. Skolernes regler er afspejlet i skolernes forretningsgange. EUC Syd og TEC har

bygget et system af advarsler op omkring fraværsbreve og har fastsat, at en elev kan

udmeldes efter 3 advarsler. EUC Syd har for nye elever opsat objektive kriterier for,

hvornår fraværsproceduren træder i kraft, mens det for resten af eleverne og på TEC

beror på en individuel vurdering. EUC Syd og TEC har ikke fastsat vejledende kriteri-

er eller anden vejledning om, hvornår udelukkelse fra fortsat undervisning kan anven-

des over for elever med et højt fravær.

60. For ZBC er situationen anderledes, fordi det ikke fremgår af interne forretnings-

gange, at fravær kan føre til udelukkelse fra fortsat undervisning, og fordi der heller ik-

ke beskrives et system af advarsler som på de 2 andre skoler. Her har kontaktlæreren

ansvaret for at reagere på elevers fravær, når dette vurderes for højt.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Udvalgte skolers håndtering af fravær |

For SOSU-elever på ZBC er der som nævnt opsat et system af advarsler i form af 3

fraværssamtaler med objektive reaktionstidspunkter for indkaldelse til samtalerne.

Ved tredje samtale træffer skolen beslutning om elevens videre forløb. Skolen har

ikke fastsat vejledende kriterier eller anden vejledning om, hvornår udelukkelse fra

fortsat undervisning anvendes over for elever med et højt fravær.

ZBC skriver dog i sine interne forretningsgange for SOSU-elever, at skolen ikke har

hjemmel til at udelukke elever fra fortsat undervisning som følge af lovligt fravær. Sko-

len har af den grund fastsat, at en elev med for højt fravær vil blive tilbudt et nyt ud-

dannelsesforløb, hvis mere end halvdelen af fraværet er lovligt fravær. Eleven vil såle-

des kun blive udelukket fra fortsat undervisning, hvis fraværet vurderes for højt, og

hvis mere end halvdelen af fraværet er ulovligt fravær. ZBC har ikke nærmere define-

ret, hvornår højt fravær er for højt, eller udarbejdet vejledende kriterier for, hvornår

fraværet sanktioneres. Når skolens studie- og ordensregler sammenholdes med de 2

interne procedurer, er det ikke tydeligt, hvordan eller hvornår skolen udelukker elever

fra fortsat undervisning. ZBC har oplyst, at skolen bevidst opererer med den konkre-

te vurdering af den enkelte elevs evne til at gennemføre uddannelsen trods fravær, og

at skolen på den måde kan få flere elever til at gennemføre uddannelsen.

61. Med undtagelse af ZBC’s interne forretningsgange for SOSU-elever har skolerne

ikke særskilte fraværsprocedurer eller sanktionsprocesser for ulovligt fravær. EUC

Syd har beskrevet, at alt fravær behandles på samme måde, og at skolens fraværs-

procedure træder i kraft ved højt fravær

–

uanset årsag. En udelukkelse fra fortsat un-

dervisning som følge af ulovligt fravær på EUC Syd beror altså på en individuel vurde-

ring efter 3 advarsler. For elever på TEC og ZBC gælder, at skolerne ikke har beskre-

vet, om ulovligt fravær medfører særskilte fraværsprocedurer eller sanktioner.

Resultater

Undersøgelsen viser, at de 3 skoler har regler og forretningsgange for sanktioner ved

overtrædelse af studie- og ordensreglerne, men at skolerne ikke har fastsat vejleden-

de kriterier eller anden vejledning om, hvornår fravær kan medføre sanktioner i form

af udelukkelse fra fortsat undervisning. Gennemgående for skolernes fraværsproce-

durer er, at fokus er på fastholdelse. Skolerne har oplyst, at udmeldelse af elever altid

beror på en samlet pædagogisk vurdering, herunder vurdering af elevens potentiale

for at gennemføre uddannelsen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Udvalgte skolers håndtering af fravær

4.2. Skolernes sanktionering ved fravær

62. Vi har undersøgt, hvordan de 3 skoler i praksis håndterer fravær i forhold til de be-

skrevne sanktionsmuligheder i skolernes studie- og ordensregler. For at besvare det-

te anvender vi data om fravær fra skolerne og dokumentation indhentet fra skolerne i

forbindelse med en stikprøve. Indledningsvist har vi beregnet det samlede fravær og

det ulovlige fravær på de 3 skoler. Fraværet er opdelt på grundforløb og hovedforløb,

jf. tabel 9.

Tabel 9

Samlet fravær og ulovligt fravær på TEC, EUC Syd og ZBC

Grundforløb

Samlet fravær Ulovligt fravær

TEC

EUC Syd

ZBC

15,4 %

16,2 %

14,3 %

8,2 %

9,1 %

10,1 %

Hovedforløb

Samlet fravær Ulovligt fravær

6,3 %

4,5 %

5,8%

2,1 %

1,2 %

2,1 %

Note: Tabellen viser den gennemsnitlige fraværsprocent i perioden 2015 og frem til, at den enkelte skole over-

gik til et nyt studieadministrativt system, som for TEC var 2021, EUC Syd i 2019 og ZBC i 2020.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel 9, at der er markante forskelle i fraværsniveauet på henholdsvis

grundforløb og hovedforløb. På skolernes grundforløb er det gennemsnitlige samlede

fravær 14-16 %, og mere end halvdelen af det samlede fravær er ulovligt fravær. Det er

således især på skolernes grundforløb, at der er udfordringer med højt fravær.

63. Tabel 10 viser andelen af eleverne på skolernes grundforløb fordelt på samlet fra-

vær og ulovligt fravær.

Tabel 10

Andelen af elever på skolernes grundforløb fordelt på samlet fravær og ulovligt fravær

TEC

Samlet fravær Ulovligt fravær

3,7 %

15,1 %

16,4 %

64,7 %

100 %

4,8 %

19,9 %

21,6 %

53,7 %

100 %

EUC Syd

Samlet fravær

Ulovligt fravær

17,3 %

20,5 %

18,8 %

43,5 %

100 %

26,3 %

37,6 %

12,1 %

24,1 %

100 %

ZBC

Samlet fravær

Ulovligt fravær

14,1 %

16,7 %

16,4 %

52,9%

100 %

16,8 %

19,9 %

19,6 %

43,6 %

100 %

Fravær

0,01-5,00 %

5,01-10,00 %

Over 10 %

I alt

Note: Fraværsprocenter er opgjort pr. elev og dækker derfor alle de grundforløb, eleven har været indskrevet på skolen. Opgørelsen inkluderer kun

forløb, hvor eleven er registreret som at have modtaget undervisning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Udvalgte skolers håndtering af fravær |

Det fremgår af tabel 10, at mellem 43,5 % og 64,7 % af eleverne på de 3 skoler har me-

re end 10 % samlet fravær på grundforløbene, mens mellem 24,1 % og 53,7 % af ele-

verne har mere end 10 % ulovligt fravær på grundforløbene. Rigsrevisionen kan sam-

let konstatere, at både det samlede fravær og det ulovlige fravær er højt på grundfor-

løbene på de 3 skoler. Vi har derfor set nærmere på, hvordan skolerne anvender sank-

tionsmulighederne over for elever med højt fravær.

Sanktionering ved fravær

64. Vi har undersøgt, hvordan skolerne anvender sanktionsmulighederne over for ele-

ver med højt fravær. Vi har udtaget og gennemgået en tilfældig udvalgt stikprøve af

elever med højt fravær (både lovligt og ulovligt fravær) på hver af de 3 skoler. Stikprø-

verne består af elever med min. 20 % fravær på tværs af ét eller flere forløb på skolen

(både grundforløb og hovedforløb), og stort set alle elever i stikprøverne på de 3 sko-

ler er registreret med både lovligt og ulovligt fravær.

65. Vores gennemgang viser, at skolerne har sendt minimum ét fraværsbrev til hen-

holdsvis 59 %, 68 % og 82 % af eleverne med højt fravær (min. 20 %).

ZBC har dog oplyst, at skolen har sendt et fraværsbrev til 65 % af eleverne med højt

fravær. ZBC og Rigsrevisionen er kommet frem til forskellige opgørelser, da Rigsrevi-

sionen kun har medtalt breve, som skolen har kunnet dokumentere i forbindelse med

materialeanmodningen. ZBC har derudover medtalt breve, som er dokumenteret gen-

nem en note i det studieadministrative system, og som i dag er slettet med henvisning

til GDPR-regler.

Tages der udgangspunkt i ZBC’s oplysninger, betyder det, at der for de 3 skoler er

henholdsvis 65 %, 68 % og 82 % af skolernes elever

–

med over 20 % fravær

–

der én

eller flere gange er advaret om, at de har for højt fravær, og at fraværet skal nedbrin-

ges. For de resterende elever med højt fravær gælder, at skolerne ikke har advaret

dem skriftligt om fraværet. De elever, som ikke har modtaget et fraværsbrev, har

20-65 % fravær på tværs af ét eller flere forløb på den enkelte skole.

66. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvor ofte de 3 skoler udelukker elever

fra fortsat undervisning med henvisning til for højt fravær. Rigsrevisionen kan af de

modtagne udmeldelsesbreve konstatere, at TEC, EUC Syd og ZBC har udelukket

henholdsvis 25 %, 12 % og 2 % af eleverne med højt fravær fra fortsat undervisning

med henvisning til deres fravær. ZBC har dog oplyst, at skolen har udelukket 15 % af

eleverne fra fortsat undervisning med henvisning til deres fravær, og at skolen forin-

den har gjort indsatser omkring højt fravær. Rigsrevisionen og ZBC kommer frem til

forskellige resultater, fordi Rigsrevisionen kun har talt de udmeldelser med, hvor fra-

vær nævnes eksplicit, mens ZBC har talt udmeldelser med, som er begrundet med

bl.a. manglende overholdelse af aftaler, og at skolen ikke har kunnet komme i kontakt

med eleven. Alle de udelukkede elever på de 3 skoler har både lovligt og ulovligt fra-

vær.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Udvalgte skolers håndtering af fravær

Skolernes afgørelser i forhold til fravær

67. Når skolen udelukker en elev fra fortsat undervisning, skal det ske under hensyn

til forvaltningslovens retssikkerhedsgarantier. Rigsrevisionen er i forbindelse med gen-

nemgangen af materialet i stikprøven blevet opmærksom på, at mindst ét af forvalt-

ningslovens krav til henholdsvis begrundelse, henvisning til lovhjemmel, partshøring

og henvisning til klageregler manglede i stort set alle de afgørelser, som Rigsrevisio-

nen har gennemgået. I nogle tilfælde har der været få mangler, i andre tilfælde flere

mangler. De afgørelser, som Rigsrevisionen har modtaget, har således mangler i for-

hold til ét eller flere af følgende forhold:

En afgørelse beror på et skøn, hvorfor afgørelsen skal angive de hovedhensyn, der

har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det fremgår ikke altid tydeligt i af-

gørelserne, hvilke hovedhensyn der ligger til grund, når skolen vælger at udelukke

eleven fra fortsat undervisning.

•

En afgørelse skal indeholde en angivelse af de retsregler, som afgørelsen er truf-

fet i henhold til. Skolerne skal oplyse eleven herom. I skolernes afgørelser mangler

der ofte henvisning til de retsregler, efter hvilke eleven udelukkes fra fortsat under-

visning.

•

En afgørelse kan først træffes, når der har været en partshøring, hvor sagens par-

ter har mulighed for at udtale sig, før sagen afgøres. Flere af skolernes afgørelser

indeholder ikke elevernes eventuelle bemærkninger til skolens vurdering af sagen.

Det fremgår heller ikke i alle afgørelser, at eleven er blevet hørt. Det fremgår fx ik-

ke, at eleven ikke havde bemærkninger til skolens vurdering, eller at skolen ikke

har modtaget elevens bemærkninger til sagsfremstillingen.

•

En afgørelse skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang. Der skal ikke gi-

ves klagevejledning, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold. I de

afgørelser, som Rigsrevisionen har modtaget, mangler der i nogle tilfælde oplysnin-

ger om klagereglerne.

•

Ud over at forvaltningslovens regler ikke tydeligt ses at være overholdt i de afgørelser,

som Rigsrevisionen har modtaget, kan Rigsrevisionen konstatere, at skolerne i afgø-

relserne som oftest oplyser, at udmeldelsen sker med henvisning til højt fravær. Af føl-

gende grunde er det dog ikke klart for Rigsrevisionen, at højt fravær har været hoved-

hensynet til udelukkelse fra fortsat undervisning:

Rigsrevisionen kan konstatere, at nogle elever udelukkes fra fortsat undervisning

ved 25 % fravær, mens andre elever med mere end fx 50 % fravær ikke udelukkes.

Dette kan indikere, at der har været andre hovedhensyn i afgørelsen, som skoler-

ne ikke oplyser i afgørelsen. Det er således ikke tydeligt, når Rigsrevisionen ser på

tværs af elever med højt fravær, at højt fravær er hovedhensynet, når elever ude-

lukkes.

•

Skolerne har oplyst, at de altid foretager en individuel vurdering af sagens faktiske

forhold, og at fravær sjældent eller aldrig alene er årsag til udmeldelse. På nær nog-

le få sager fremgår det ikke af afgørelserne, at skolen har foretaget en individuel

vurdering.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Udvalgte skolers håndtering af fravær |

•

I det studieadministrative system anvender skolerne 54 forskellige (årsags)koder,

som beskriver skolens vurdering af årsagen til elevens udmeldelse. Eksempler på

koder er, at eleven ikke er uddannelsesparat, eller at eleven har fortrudt uddannel-

sesvalget. Ingen af de

54 koder indeholder ordet ”fravær” eller ”højt fravær”, hvor-

for der altid vil blive indtastet et andet hovedhensyn end fravær i det studieadmini-

strative

system. Skolerne kunne anvende koden ”Bortvist”, men det gør de meget

sjældent. Når dette sammenholdes med skolernes oplysning om, at de sjældent

eller aldrig alene udelukker elever på grund af for højt fravær, er det Rigsrevisio-

nens vurdering, at det ikke er tydeligt, hvilke hensyn skolerne lægger til grund, når

de vælger at udelukke en elev fra fortsat undervisning med henvisning til, at fravæ-

ret er for højt. ZBC har oplyst, at koden ”Bortvist” frem til februar

2022 har betydet,

at eleven skulle være udmeldt/bortvist på grund af uacceptabel adfærd, tyveri,

vold eller dårlig opførsel. Det er først fra februar 2022, at koden ”Bortvist” anven-

des ved udmeldelse på grund af

fravær. Med den nye opdatering kan koden ”Bort-

vist” nu anvendes, når eleven stopper en

uddannelse som følge af skolens beslut-

ning herom. Koden kan også anvendes, hvis eleven som følge af manglende stu-

dieaktivitet bortvises fra skolen.

68. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at alle institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse skal anvende forvaltningslovens retssikkerhedsgarantier i håndte-

ringen af konkrete elevsager om udelukkelse fra fortsat undervisning, fx som følge af

for højt fravær. Ministeriet har i forbindelse med bl.a. behandling af klagesager kon-

stateret et behov for at følge op på institutionernes håndtering af de forvaltningsret-

lige regler, fx i forbindelse med udmeldelse af elever. Ministeriet har i juni 2022 holdt

et webinar om de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler for alle udbydere af er-

hvervsuddannelser for at oplyse institutionerne om deres forvaltningsretlige forplig-

telser ved behandling af afgørelsessager.

ZBC har oplyst, at skolen er uenig i, at vurdering af udmeldelse på grund af fravær sjæl-

dent fremgår, når skolen træffer afgørelse om udelukkelse af elever fra fortsat under-

visning. Ifølge ZBC er det blot ikke skriftliggjort, idet der ikke har været et dokumen-

tationskrav for dette. Rigsrevisionen vurderer, at der er et dokumentationskrav i hen-

hold til forvaltningsloven allerede fra det tidspunkt, hvor skolen påbegynder fasthol-

delsesinitiativer, da skolen ellers ikke har dokumenteret sagens procestrin forud for

en afgørelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Udvalgte skolers håndtering af fravær

Resultater

Undersøgelsen viser, at både det samlede fravær og det ulovlige fravær er højt på de

3 skolers grundforløb. Således har hver anden til hver fjerde elev på grundforløbene

mere end 10 % ulovligt fravær.

Undersøgelsen viser videre, at skolerne kun har advaret 65-82 % af eleverne med højt

fravær om eventuelle konsekvenser af det høje fravær, selv om fraværet har overste-

get 20 %.

Endelig viser undersøgelsen, at der er forskel på, hvor ofte de 3 skoler udelukker ele-

ver fra fortsat undervisning med henvisning til for højt fravær. Det fremgår dog ikke

klart af de enkelte sager, at der er foretaget en samlet individuel vurdering, og hvilke

hensyn der er lagt til grund i afgørelsen. På det foreliggende grundlag er det Rigsrevi-

sionens vurdering, at mindst ét af forvaltningslovens krav til henholdsvis begrundelse,

henvisning til lovhjemmel, partshøring og henvisning til klageregler manglede i stort

set alle de afgørelser, som Rigsrevisionen har gennemgået. Børne- og Undervisnings-

ministeriet har oplyst, at alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal anvende

forvaltningslovens retssikkerhedsgarantier ved håndteringen af konkrete elevsager

om udelukkelse fra fortsat undervisning, fx som følge af for højt fravær. Ministeriet har

i forbindelse med bl.a. behandlingen af klagesager konstateret et behov for at følge op

på institutionernes håndtering af de forvaltningsretlige regler, fx i forbindelse med ud-

meldelse af elever. Ministeriet har i juni 2022 holdt et webinar om de forvaltningsret-

lige sagsbehandlingsregler for alle udbydere af erhvervsuddannelser for at oplyse in-

stitutionerne om deres forvaltningsretlige forpligtelser ved behandling af afgørelses-

sager.

4.3. Skolernes ledelsesinformation

69. Vi har undersøgt, om de 3 skoler regelmæssigt udarbejder ledelsesinformation om

fraværet på de enkelte uddannelser, herunder arbejder med grænser for acceptabelt

fravær.

70. Som det fremgår af tabel 10, har mellem 43,5 % og 64,7 % af eleverne mere end

10 % samlet fravær, mens mellem 24,1 % og 53,7 % af eleverne har mere end 10 %

ulovligt fravær på grundforløbene. Gennemførelsesprocenten på de 3 skoler varierer

mellem 48 % og 54 %, jf. boks 1.

Boks 1

Gennemførelsesprocent på de 3 udvalgte skoler

•

Technical Education College: 54 %

•

ErhvervsUddannelsesCenter Syd: 48 %

•

Zealand Business College: 51 %.

Note: Zealand Busines College har bemærket, at skolen ville finde en opgørelse med gennemfø-

relsesprocent på grundforløb mere relevant end en samlet gennemførelsesprocent.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Udvalgte skolers håndtering af fravær |

71. Tabel 11 viser fraværet på udvalgte uddannelser på de 3 skoler. Tabellen viser de

uddannelser, som har højst fravær.

Tabel 11

Fravær på udvalgte uddannelser på TEC, EUC Syd og ZBC

Grundforløb

Samlet

fravær

Hovedforløb

Samlet

fravær

Ulovligt

fravær

TEC

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Serviceassistent

Skiltetekniker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Lufthavnsuddannelsen

EUC Syd

Vejgodstransportuddannelsen

Lager- og terminaluddannelsen

Gastronom

VVS-energi

Ernæringsassistent

ZBC

Tjener

Bygningsmaler

Træfagenes byggeuddannelse

Data- og kommunikationsuddannelsen

Murer

Antal

elever

146

2.138

202

149

306

110

164

144

551

661

117

Ulovligt

fravær

Antal

elever

708

245

1.798

215

148

191

131

123

416

747

105

Note: Fraværet er opgjort for de elever, som har været på uddannelsen i perioden 2016-2020, og kun for uddannelser, hvor mere end 50 elever har

deltaget på grundforløbet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data modtaget fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af tabel 11, at der er et højt fravær på grundforløbene, mens fraværet på

hovedforløbene er langt lavere. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det kunne være

relevant for skolerne at følge fraværet på disse uddannelser.

72. TEC har på møder med Rigsrevisionen oplyst, at overgangen til et nyt studieadmi-

nistrativt system primo 2021 satte skolens eksisterende ledelsesinformationssystem

i bero. TEC har på et møde med Rigsrevisionen gennemgået, hvad skolens tidligere le-

delsesinformationssystem indeholdt. I demonstrationen af det gamle system fremgik

det, at skolen fulgte fraværet på de forskellige uddannelser, forløb mv.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Udvalgte skolers håndtering af fravær

Undersøgelsen viser, at TEC i undersøgelsesperioden har haft et ledelsesinformations-

system, hvor direktion og medarbejdere havde mulighed for at følge fraværet regel-

mæssigt på de enkelte uddannelser. TEC har dog oplyst, at fokus har været på fast-

holdelse og ikke på, hvornår fraværet i sig selv var uacceptabelt. TEC har derfor ikke

arbejdet med grænser for acceptabelt fravær i skolens ledelsesinformation.

TEC har oplyst, at det (af tabel 11) klart fremgår, at der er et relativt højt fravær på

grundforløbene på alle skoler og alle uddannelser, mens der på hovedforløbene på

alle skoler og alle uddannelser er et lavt fravær. TEC finder, at Rigsrevisionens beret-

ning samlet set kan give indtryk af, at fravær og frafald generelt er højt på erhvervs-

skolerne. TEC finder, at det i højere grad burde fremgå af beretningen, at fraværs- og

frafaldsproblemerne findes på grundforløbene. Rigsrevisionen skal hertil bemærke,

at de data, Rigsrevisionen har modtaget, underbygger, at der især på grundforløbene

er udfordringer med højt fravær.

73. ZBC har oplyst, at alle ledergrupper mødes 20 gange årligt, og at frafald er et fast

punkt på dagsordenen. Chefgruppen mødes ca. 2 gange ugentligt og drøfter fravær

efter behov. Hertil kommer, at én af cheferne har et særskilt ansvar for at følge op på

fravær. Alle underviserteams på ZBC mødes ugentligt ud fra en fast mødestruktur,

hvor der er et fast punkt på dagsordenen, der omhandler fastholdelse af elever, herun-

der fravær. På disse møder drøftes aktuelle elevsager, og om der skal iværksættes

støttetiltag.

ZBC’s ledelsesinformationssystem indeholder p.t. de måltal, som skolen bliver målt

på af Børne- og Undervisningsministeriet. Da skolen i undersøgelsesperioden ikke er

blevet målt på fravær, indgår der ikke tal for fravær i skolens ledelsesinformationssy-

stem. Skolen har derfor ikke regelmæssigt fulgt fraværet på de enkelte uddannelser

og har heller ikke arbejdet med grænser for acceptabelt fravær. Fravær analyseres

dog ifølge ZBC lokalt og situationsbestemt af chefer, ledere og medarbejdere via det

studieadministrative system.

ZBC har videre oplyst, at skolen ikke har grænser for acceptabelt fravær, da intet fra-

vær er acceptabelt. Det er altså et bevidst valg, fordi skolen fokuserer på fravær på

en anden måde end ved at sætte grænser. ZBC begrunder det bl.a. med, at det virker

uhensigtsmæssigt i forhold til eleverne og uforståeligt i forhold til det erhvervsliv, sko-

len uddanner til.

ZBC er ved at implementere et Power BI-analyseprogram, hvilket vil give skolens le-

delse nye muligheder for centrale fraværsopfølgninger. Indtil analyseprogrammet er

implementeret, bliver data om fravær på aggregeret niveau produceret af skolens kva-

litetsafdeling efter behov.

74. Rigsrevisionen har ikke modtaget materiale, der viser, at EUC Syd udarbejder re-

gelmæssig ledelsesinformation om fraværet på de enkelte uddannelser. EUC Syd har

oplyst, at skolen ikke har udarbejdet ledelsesinformation til regelmæssig behandling i

direktionen om, hvornår elevfraværet har et uacceptabelt omfang. Det begrunder sko-

len med, at det beror på en individuel vurdering, om en elevs fravær når et omfang, hvor

skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre sin uddannelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Udvalgte skolers håndtering af fravær |

Resultater

Undersøgelsen viser, at ZBC og EUC Syd ikke har udarbejdet ledelsesinformation om

fraværet på de enkelte uddannelser, og at de ikke har arbejdet med vejledende græn-

ser for acceptabelt fravær. TEC har i undersøgelsesperioden udarbejdet ledelsesin-

formation om fravær, men fokus har været på fastholdelse og ikke på, hvornår fravær

bliver uacceptabelt.

Alle 3 skoler har oplyst

–

og Rigsrevisionens gennemgang viser i overensstemmelse

hermed

–

at skolernes fokus på fravær primært ses i relation til fastholdelse. Under-

søgelsen viser endvidere, at ingen af skolerne har et tilsvarende fokus på, at ledelses-

informationssystemet indeholder oplysninger om, hvornår et fravær bliver uaccepta-

belt.

Rigsrevisionen, den 8. september 2022

Bo Brabrand

sætterigsrevisor

/Peder Juhl Madsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministeriet

har sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndterin-

gen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne. Derfor har vi undersøgt følgende:

Er bevillingen til erhvervsuddannelserne forvaltet sparsommeligt i forhold til fra-

vær?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med fravær

på erhvervsuddannelserne?

•

Har 3 udvalgte skoler (Technical Education College, ErhvervsUddannelsesCenter

Syd og Zealand Business College) fulgt tilfredsstillende op på elevernes fravær?

•

I undersøgelsen indgår Børne- og Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for

Uddannelse og Kvalitet, som gennemfører tilsyn med erhvervsuddannelserne, og

Styrelsen for It og Læring, som leverer datagrundlaget for tilsyn, og som har leveret

data til undersøgelsen.

Undersøgelsen omhandler perioden 2015-2020. Vi har vurderet, at det kræver data

for en årrække at kunne analysere, om taxametertilskuddene anvendes sparsomme-

ligt. Mest for at undgå år, som er specielle, men også for at dække hele uddannelses-

forløb, dvs. fra en elev starter, til eleven afslutter sin uddannelse. I 2015 trådte en ny

reform i kraft, hvorfor de fleste af eleverne har været omfattet af reformen. Elever, som

ikke var omfattet af reformen i starten af undersøgelsesperioden, er dog også inklude-

ret i undersøgelsen, fordi det ellers vil give et skævt billede, når vi beregner, hvor stor

en del af taxametertilskuddene der går til elever, som gennemfører eller afbryder de-

res uddannelse. De første år ville således kun være præget af elever, som afbrød ud-

dannelsen, mens der ikke ville være nogen, som gennemførte uddannelsen.

Undersøgelsen bygger bl.a. på en gennemgang af dokumenter, stikprøver på 3 udvalg-

te skoler samt kvantitative analyser af data for elevernes fravær, elevernes status

(i gang, gennemført og afbrudt) og de taxametertilskud, som eleverne har udløst.

Vi har desuden holdt møder med Børne- og Undervisningsministeriet, herunder Sty-

relsen for Uddannelse og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring, og med de 3 udvalgte

skoler, der indgår i undersøgelsen (Technical Education College, ErhvervsUddannel-

sesCenter Syd og Zealand Business College).

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med de rette kompetencer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Metodisk tilgang |

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

materiale fra Børne- og Undervisningsministeriet om ministeriets tilsyn, herunder

sager om udskydelse af lukning af EASY-A

•

regler og forretningsgange på de 3 skoler (bl.a. studie- og ordensregler og fraværs-

procedurer)

•

materiale om de 3 skolers ledelsesinformation.

•

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at få indblik i Børne- og

Undervisningsministeriets tilsynsindsats på erhvervsuddannelserne og i de 3 skolers

fraværshåndtering.

Stikprøve

I undersøgelsen af de 3 skolers opfølgning på fravær har vi anvendt en simpel tilfældig

udvalgt stikprøve på hver af skolerne. Formålet med stikprøveundersøgelsen er at

besvare, hvordan skolerne i praksis håndterer fravær i forhold til de beskrevne sank-

tionsmuligheder i skolernes studie- og ordensregler.

Population

Populationerne på de 3 skoler er elever med et højt samlet fravær. Populationerne er

udtaget fra data fra EASY-A over elevernes tilbudte undervisning og fravær modtaget

fra Styrelsen for It og Læring. Data dækker perioden fra 1. januar 2015 og frem til, at

den enkelte skole overgik til et nyt studieadministrativt system. Vi har valgt at afgræn-

se populationerne ud fra følgende kriterier:

•

Kun elever, som har aktivitet i 2017 og frem, indgår i populationen. Elever, som kun

optræder i 2015 og 2016, udgår.

Tilbudt undervisning og fravær for elever i 2015 og 2016 medtages, hvis eleverne

optræder i 2017 og frem.

Enheder i data udgøres af unikke CPR-numre. Det indebærer, at en elevs samlede

tilbudte undervisning og fravær summeres på tværs af elevens forløb og eventuelt

på tværs af elevens uddannelser, hvis eleven har gået på forskellige uddannelser

på den pågældende skole.

Fraværsprocenten pr. CPR-nummer er udregnet på baggrund af samlet fravær og

samlet tilbudt undervisning. I samlet fravær indgår både lovligt og ulovligt fravær.

Kun elever med min. 17.500 minutters tilbudt undervisning (svarende til ca. 11 ugers

undervisning) indgår i populationen.

Kun elever med min. 20 % samlet fravær indgår i populationen.

Populationerne udgør 1.523 elever på TEC, 553 elever på EUC Syd og 2.118 elever på

ZBC.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Metodisk tilgang

Stikprøvernes generaliserbarhed

Ud fra de afgrænsede populationer har vi udtrukket en simpel tilfældig udvalgt stik-

prøve på hver af de 3 skoler. Stikprøverne udgør 65 elever på TEC, 61 elever på EUC

Syd og 66 elever på ZBC. Stikprøverne er udtaget med en planlagt fejlmargin på 10 %

og et konfidensniveau på 90 %. Stikprøven er dermed udtaget tilfældigt, men primært

evalueret kvalitativt. Det skyldes, at det ikke var muligt entydigt at afgøre, hvilke år-

sager der er til, at skolerne har udelukket elever fra undervisning som følge af fravær.

I det materiale (dokumentation), vi modtog fra skolerne, kunne vi konstatere, at nogle

elever var udelukket fra fortsat undervisning med henvisning til højt fravær. Samtidig

var en række andre elever med betydeligt højere fravær ikke udelukket. Det er såle-

des tydeligt, at andre forhold spiller ind, mens begrundelsen over for eleverne kun har

været højt fravær.

Data

Til undersøgelsens kvantitative analyser har vi anvendt en række data, som Børne-

og Undervisningsministeriet har leveret fra det tidligere fællesstatslige studieadmini-

strative system EASY-A. EASY-A blev lukket i januar 2021, og skolerne er i perioden

2017-2021 løbende overgået til nye studieadministrative systemer. Langt de fleste sko-

ler overgik i 2020. De anvendte data dækker perioden fra 1. januar 2015 og frem til, at

den enkelte skole overgik til et nyt studieadministrativt system.

Analyserne er baseret på følgende data:

Aktivitetsbidrag (varighedsafhængigt bidrag), tilbudt undervisning og registreret

lovligt og ulovligt fravær pr. elev. Data indeholder herudover en række oplysninger

om bl.a. uddannelse, uddannelsesforløb, start- og slutdatoer og institutionsnummer.

•

Elevstatus i forhold til skoleophold pr. elev (herunder start, slut og afbrud).

•

Indberettede varighedsuafhængige tilskud pr. elev.

•

Tilskudsoplysninger om varighedsafhængige og varighedsuafhængige tilskud i kro-

ner for de forskellige finansår.

•

Herudover har vi modtaget data for institutionsnumre og tilhørende institutionsnavn

samt for uddannelsesnumre (CØSA-formål) og tilhørende uddannelsesnavn (CØSA-

betegnelse).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Metodisk tilgang |

Analyse af udgifter for elever med ulovligt fravær

Tilskudsdata i beregningerne

I beregningerne af udgifter for elever med højt ulovligt fravær og til undersøgelsen af

en hypotetisk reduktion af taxametertilskud (kapitel 2) anvender vi data for aktivitets-

bestemte taxametertilskud på erhvervsuddannelserne, EUX og 2 mindre uddannelser

(fodterapeutuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen) under Børne- og Undervis-

ningsministeriet. Det betyder, at grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse ikke indgår i analyserne, og at eventuelle afledte effekter i statens udgifter til

grundtilskud som følge af en hypotetisk reduktion i aktivitetsbestemte taxametertil-

skud ikke indgår i analyserne.

De aktivitetsbestemte taxametertilskud, der indgår i analyserne, omfatter:

•

Konti på finansloven, der

indgår i datagrundlaget

for analysen

•

20.31.01. Erhvervsuddan-

nelser

•

20.31.02. EUX

•

20.32.01. Fodterapeut-

uddannelsen

•

20.35.01. Lokomotivfører-

uddannelsen.

undervisningstaxametret

fællesudgiftstaxametret

bygningstaxametret

færdiggørelsestaxametret

en række andre, mindre takster på erhvervsuddannelserne (fx tillægstakst til an-

den del af grundforløbet på merkantile uddannelser, særlige taxametertilskud for

elever i mesterlære og FGU-baseret erhvervsuddannelse og særlige taxametertil-

skud for elever med individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse).

Det sociale taxameter indgår ikke i de modtagne tilskudsdata og således heller ikke i

undersøgelsen af en hypotetisk reduktion af taxameterudgifterne. Vi har desuden valgt

at udelade regionaliseringsfaktoren (0,8-1,05), der justerer den enkelte skoles byg-

ningstaxameter afhængigt af institutionens beliggenhed. Formålet med regionalise-

ringsfaktoren er, at der tages højde for regionale forskelle i omkostninger til bygnings-

vedligeholdelse.

Herudover er det valgt, at fællesudgiftstaxametret og bygningstaxametret, der nor-

malt beregnes ud fra aktivitet i grundlagsåret (fra 4. kvartal i finansåret 2 år før inde-

værende finansår til og med 3. kvartal i finansåret før indeværende finansår), ensret-

tes med undervisningstaxametret, der udbetales på baggrund af tidstro aktivitet. I vo-

res beregninger beregnes al aktivitet i finansåret med den gennemsnitlige undervis-

ningstakst, fællesudgiftstakst og bygningstakst over undersøgelsesperiodens finans-

år, jf. de følgende afsnit.

I analyserne af en hypotetisk reduktion i taxameterudgifterne har vi i beregningen an-

vendt gennemsnitlige takster på tværs af finansårene i undersøgelsesperioden 2015-

2020. Når vi kun har beregnet gennemsnitstakster på tværs af år, skyldes det, at alle

taksterne som gennemsnit er steget meget lidt i perioden, og at aktiviteter, der er gen-

nemført i ét år, påvirker skolens tilskud i efterfølgende år. Der er således under alle om-

stændigheder udfordringer med at periodisere. Vi har derfor valgt at regne med den

gennemsnitlige takst over finansårene.

Forskellene i taksterne mellem uddannelserne (fx en bager og en smed) er dog me-

get store, ligesom der er meget stor forskel på taksterne for undervisning og færdig-

gørelse. De takster, som udløses af den enkelte elev, er derfor beregnet med afsæt i

de taxametertilskud og takster, der er tilknyttet elevens uddannelse (CØSA-formål).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

| Metodisk tilgang

I undersøgelsen indgår der data for ca. 75 % af de taxametertilskud, der er udløst af

elever på erhvervsuddannelserne i perioden 2015-2020. Når undersøgelsen ikke ved-

rører alle taxametertilskud, skyldes det bl.a. 4 forhold. For det første overgår skolerne i

slutningen af undersøgelsesperioden gradvist til nye studieadministrative systemer.

For det andet indgår der elever i populationen, hvor vi ikke med sikkerhed kan afgøre,

hvor mange undervisningstimer taxametertilskuddene er tilknyttet. For det tredje har

den metode, Rigsrevisionen har valgt, og Styrelsen for It og Lærings mulighed for at le-

vere data i praksis betydet, at der er forskydninger og mangler i det første år af under-

søgelsen. For det fjerde indgår det sociale taxameter ikke i undersøgelsen, ligesom der

på grund af metodiske forenklinger kan være mindre forskydninger mellem årene.

Med disse forbehold og bemærkninger kan data afstemmes til finansloven, mens tal-

lene i beretningens analyser altså kun vedrører 75 % af de samlede taxametertilskud i

perioden.

Vi har beregnet, at staten hypotetisk kunne have reduceret udgifterne til taxameter-

tilskud med godt 1,7 mia. kr. i perioden 2015-2020, hvis det ikke havde været nødven-

digt at udbetale tilskud for de elever, som endte med ikke at gennemføre deres uddan-

nelse, efter de første gang rundede 10 % ulovligt fravær. I disse beregninger indgår

elever, som har mere end 10 % ulovligt fravær i en periode, der strækker sig over min.

10 uger. I gennemsnit har de elever, som indgår i beregningen, haft 20 ugers undervis-

ning, svarende til 6 kalendermåneder eller ét grundforløb, dvs. at eleverne har haft

mindst 1 uges ulovligt fravær over 10 uger og i gennemsnit mindst 2 ugers ulovligt fra-

vær på 20 uger.

Børne- og Undervisningsministeriet har bemærket, at Rigsrevisionens analyse inde-

bærer, at nogle elever ikke skulle have ret til at fortsætte på fx hovedforløbet efter

fuldført grundforløb, mens andre skulle stoppes under deres hovedforløb. Og elever

med afbrud skulle ikke have ret til at starte på en erhvervsuddannelse igen på et se-

nere tidspunkt.

Rigsrevisionen bemærker hertil, at udgifter til elever, som runder 10 % ulovligt fravær,

både kan være over- og undervurderede. Af de data, Rigsrevisionen har modtaget, ser

det ved en umiddelbar betragtning ud til, at en del elever har haft mere undervisning

og flere forløb, end det er muligt efter gældende regler (reformen fra 2015). Ifølge gæl-

dende regler har elever ret til ét forsøg på grundforløbets 1. del og 3 forsøg på grundfor-

løbets 2. del.

Rigsrevisionen har anmodet Børne- og Undervisningsministeriet om at redegøre for de

kontroller, der skal sikre, at elever ikke får flere forsøg, end de har ret til efter reglerne.

Ministeriet har oplyst, at ansøgere til grundforløb har pligt til at meddele skolen, hvor

mange gange de eventuelt tidligere har været optaget til grundforløbets 2. del, så de

ikke overtræder bestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser (§ 5 a, stk. 4), om, at det

kun er muligt at blive optaget 3 gange uden en uddannelsesaftale. Skolen kan i den for-

bindelse anmode ansøgeren om at afgive en tro- og loveerklæring herom.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Metodisk tilgang |

Rigsrevisionen har desuden forelagt et eksempel for ministeriet, hvor en elev har ud-

løst taxametertilskud, som umiddelbart svarer til 8 grundforløb af ca. 20 ugers under-

visning, hvoraf de 6 forløb er på samme skole. Ministeriet har dog oplyst, at de 6 for-

løb, som er på samme skole og inden for samme uddannelsesretning, tælles som ét

forløb og dermed ét uddannelsesforsøg. Hermed har eleven på 3 år kun anvendt ét af

i alt 3 uddannelsesforsøg på grundforløbets 2. del.

Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at der er klare kriterier for, hvor man-

ge forsøg en elev har ret til. Ministeriet har oplyst, at det ligeledes er klart, hvornår et

forsøg stopper. Så længe en elev ikke er udmeldt fra uddannelsen, er der tale om ét

forsøg. Da varigheden af et forsøg ikke kendes, og da det ikke fremgår af ministeriets

data, hvor mange forsøg eleverne har brugt, har det heller ikke været muligt at tage

hensyn til elevernes ret til flere forsøg i beregningerne. Det kan betyde, at udgifterne

til elever, der runder 10 % ulovligt fravær, er overvurderede af denne årsag.

I modsat retning trækker imidlertid 2 andre forhold, der kan betyde, at udgifterne er un-

dervurderede. For det første beregnes udgifterne på baggrund af ca. 75 % af de sam-

lede taxameterudgifter, der er anvendt i perioden. Det betyder, at udgifterne bør til-

lægges ca. 33 %. For det andet er der ikke indregnet elever, som er i gang med en ud-

dannelse. Det må dog antages, at der ligeledes for disse elever vil være tilsvarende ud-

gifter, blot forskudt i tid. Udgifterne til elever, der runder 10 % ulovligt fravær, bør af

denne årsag tillægges ca. 20 %. Rigsrevisionen vurderer samlet set, at beregningen

af den hypotetiske reduktion af taxameterudgifterne ikke er overvurderet.

Opgørelse af elever, som har afbrudt eller gennemført uddannelsen

Antallet af elever, som har afbrudt eller gennemført deres uddannelse, afhænger me-

get af opgørelsesmetoden. Opgørelsesmetoden har ikke mindst betydning for opgø-

relsen af en hypotetisk reduktion af taxameterudgifterne.

En måde, hvorpå det kan afgøres, om eleven frafalder, er ved at udarbejde en forløbs-

undersøgelse fra elevens første indgang på en erhvervsuddannelse, til eleven afbryder

uddannelsen. Men elever begynder ofte igen og gennemfører på et senere tidspunkt.

Der er også elever, som gennemfører en uddannelse og efterfølgende starter på en ny

uddannelse, hvorfor det kan være uklart, om elevens status er gennemført eller

i gang.

Udfordringen består især i, at der på erhvervsuddannelserne ikke findes årgange som

på fx gymnasiet, der starter i ét år, og hvor de fleste i klassen afslutter 3 år senere.

Vi har valgt følgende metode til at opgøre elevens status ved afslutningen af undersø-

gelsesperioden:

Hvis eleven har afbrudt eller gennemført sin uddannelse, men er startet igen se-

nere i undersøgelsesperioden, er eleven kategoriseret med en status som

i gang.

•

Hvis eleven har afbrudt sin uddannelse, men har gennemført senere i undersøgel-

sesperioden, er eleven kategoriseret med en status som

gennemført.

•

Hvis eleven har afbrudt sin uddannelse og ikke er startet igen efterfølgende i under-

søgelsesperioden, er eleven kategoriseret som

afbrudt.

•

Vi opgør kun elever med en afgangsmelding (afgangskode 14) i EASY-A-systemet som

”gennemført”.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Uddrag fra notat fra Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende det politiske ønske om fastholdelse.. Uddrag fra notat fra Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende det politiske ønske om fastholdelse

| Metodisk tilgang

Fra gruppen af elever, der har afbrudt deres uddannelse, har vi frasorteret en del ele-

ver. Det gælder fx elever fra udlandet, som er på midlertidigt studieophold, og elever,

som er tilmeldt en uddannelse, men aldrig er begyndt.

Når vi estimerer, hvor stor en andel af de samlede taxametre på ca. 30 mia. kr. i under-

søgelsesperioden der går til elever, som henholdsvis gennemfører eller afbryder de-

res uddannelse, har vi til gengæld antaget, at de elever, som er i gang med en uddan-

nelse i slutningen af undersøgelsesperioden (dvs. udgangen af 2020), på et tidspunkt

vil gennemføre og afbryde uddannelsen ud fra samme mønster og med samme taxa-

metertilskud som dem, der allerede har gennemført eller afbrudt uddannelsen.

I gruppen af elever, som har gennemført eller afbrudt deres uddannelse, har 53 % af

eleverne gennemført uddannelsen og udløst 57 % af taxametertilskuddene i forhold til

den gruppe, som ikke har gennemført uddannelsen, dvs. de 47 %, som har udløst 43 %

af taxametertilskuddene. De elever, som er i gang med uddannelsen, når undersøgel-

sen slutter, indgår dermed ikke i denne fordeling. Estimatet for fordelingen af de sam-

lede taxametertilskud er dog baseret på en antagelse om, at fordelingen (53/57 og

47/43) også vil gælde for de elever, som var i gang med en uddannelse i 2020, da un-

dersøgelsesperioden sluttede.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Uddrag fra notat fra Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende det politiske ønske om fastholdelse |

Bilag 2. Uddrag fra notat fra Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet vedrørende det politiske ønske om fastholdelse

Børne- og Undervisningsministeriet har redegjort for, at lov om erhvervsuddannelser

afspejler den politiske hensigt om at prioritere fastholdelse af eleverne med henblik

på, at de gennemfører erhvervsuddannelsesforløbet. Derved bliver de politiske inten-

tioner ifølge ministeriet retligt bindende for ministeren. I boks A har Rigsrevisionen gen-

givet dele af et notat fra ministeriet.

Boks A

Uddrag fra notat fra Børne- og Undervisningsministeriet

”Bekendtgørelser kan kun fastsættes, så de er i overensstemmelse med lovgivningen og lovens intentioner. Loven skal tol

kes i overensstemmelse med de politiske intentioner. Skolernes vurdering af konsekvenser af fravær skal foretages i lyset

af dette overordnede princip og efter en konkret vurdering af den enkelte sag.

§ 1. Formålet med erhvervsuddannelserne er bl.a. at fastholde eleverne i erhvervsuddannelsesforløb. Det følger således af

§ 1, stk. 2, i EUD-loven, at uddannelsessystemet skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at mo ti-

vere til uddannelse og sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for

en større flerhed af uddannelser.

Det fremgår af forarbejderne til formålsbestemmelsen som indsat ved hovedloven i 1989 (lov nr. 211 a f 5. april 1989), at ho-

vedformålet og en hovedmålsætning for uddannelsen blandt andet er at tiltrække og fastholde de unge i erhvervs uddannel-

sesforløb, således at flest muligt af de unge begynder på et erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb og flest muligt

af dem, der begynder et sådant uddannelsesforløb, fuldfører forløbet.

Fastholdelse er således et helt grundlæggende udgangspunkt for erhvervsuddannelsesloven, hvilket også afspejles i lovens

øvrige bestemmelser og udstedte bekendtgørelser. Herunder reglerne om elevens pligt til at deltage i skoleundervisningen

og muligheden for at udelukke elever, hvis de ikke deltager, skal derfor forstås i lyset af dette hovedformål.

Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at efter ordlyden af § 50, stk. 1, 2. pkt., er skolen ikke forpligtet til at udelukke ele-

ver, der udebliver fra undervisningen,

men der er derimod tale om en beføjelse, som skolen har (”skolen kan udelukke”).

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med § 49, hvorefter en uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven eller

lærlingen deltager i skoleundervisningen.

På de årlige finanslove er der desuden afsat midler til fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne. Som eksempel kan

nævnes det sociale taxameter, jf. § 20.31.01 på finansloven, og EUD-loven, § 19 c, stk. 2. Af loven fremgår, at

’staten

yder et

særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge. Taksten fastsættes på finansloven

’.

Det sociale

taxameter blev indført med finansloven for 2015 og tilføjet i EUD-loven ved lov nr. 1540 af 27/12/2014. Således er der også

på finansloven afsat midler til erhvervsskolernes indsats med fastholdelse af elever med en forhøjet statistisk sandsynlig

for frafald.”

Rigsrevisionen er enig med Børne- og Undervisningsministeriet i, at skolerne er forplig-

tede til at hjælpe den enkelte elev med at gennemføre uddannelsen. Rigsrevisionen

har som nævnt i pkt. 26 også tidligere behandlet indsatsen for at fastholde udsatte

unge, så de gennemfører en uddannelse. Det fremgår også af lov om erhvervsuddan-

nelser, at en elev som udgangspunkt ikke bør have ulovligt fravær. Udviklingen har

imidlertid vist, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt, og at det ikke er lykke-

des at nedbringe det markant siden 2011.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Ordliste

| Uddrag fra notat fra Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende det politiske ønske om fastholdelse

Med denne undersøgelse har Rigsrevisionen vist en tydelig sammenhæng mellem fra-

vær og frafald, hvorfor det efter Rigsrevisionens opfattelse også er relevant for mini-

steriet og skolerne systematisk at forholde sig til, hvornår et fortsat ulovligt fravær in-

dikerer, at en gennemførelse af uddannelsen ikke længere er realistisk, og at man der-

for bør udmelde den pågældende elev for at agere økonomisk hensigtsmæssigt. Alter-

nativt bør ministeriet og skolerne sikre, at en langt større del af gruppen af elever med

højt ulovligt fravær får nedbragt deres fravær og gennemfører uddannelsen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 233: Beretning nr. 21/2021 om fravær på erhvervsuddannelserne

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Erhvervsuddannelse

Erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse, der er kendetegnet ved, at der veksles mellem

skole og oplæring i en virksomhed. Der findes mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, og

uddannelserne består af ét eller 2 grundforløb og et hovedforløb.

Del af erhvervsuddannelsernes struktur med grund- og hovedforløb. Forløb af �½ års varighed, der

gennem erhvervsfag og almene fag introducerer eleven til forskellige uddannelser og brancher og

går forud for grundforløbets 2. del. Forløbet er udelukkende for elever, der kommer direkte fra 9.

eller 10. klasse eller har afsluttet disse inden for 2 år.

Del af erhvervsuddannelsernes struktur med grund- og hovedforløb. Forløb af ofte �½ års varighed,

der gennem uddannelsesspecifikke fag, grundfag og valgfag skal give eleven forudsætninger for at

kunne gennemføre et hovedforløb. Eleven kan starte direkte på grundforløbets 2. del eller kan kom-

me fra grundforløbets 1. del. Forløbet er en del af den specifikke erhvervsuddannelse, eleven har

valgt, og afsluttes med en grundforløbsprøve. Visse grundforløb har en kortere varighed end �½ år,

ligesom grundforløbet kan forkortes baseret på elevens individuelle kompetencer fra uddannelse

eller erhverv.

Del af erhvervsuddannelsernes struktur med grund- og hovedforløb. Hovedforløb i erhvervsuddan-

nelserne veksler mellem oplæringsperioder i en virksomhed og skoleophold, hvoraf oplæringsdelen

udgør størstedelen af hovedforløbet. Forløbet varierer i længde fra uddannelse til uddannelse og

kan vare fra 1 til 5 år. For at kunne gennemføre et hovedforløb skal eleven have en uddannelsesaf-

tale med en virksomhed, dvs. en læreplads.

Anvendes med afsæt i lov om erhvervsuddannelser og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser for

”fravær med lovlig grund”. Det er den enkelte skole, der definerer, hvilken type fravær skolen anser

som fravær med lovlig grund. Det vil ofte være sygefravær, hvor eleven melder sig syg/giver besked,

og andet fravær, fx deltagelse i begravelse og session.

Elevens samlede lovlige og ulovlige fravær. Se ”Lovligt fravær” og ”Ulovligt fravær”.

Sanktionsmulighed, jf. lov om erhvervsuddannelse (§ 50), som skolen kan anvende over for elever,

som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensreg-

ler. Udelukkelse fra fortsat undervisning kan først finde sted, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været anvendt.

Anvendes med afsæt i lov om erhvervsuddannelser og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser for

”fravær uden lovlig grund”. Det er den enkelte skole, der definerer, hvilken type fravær skolen anser

som fravær uden lovlig grund. Det vil ofte være fravær, der ikke aftales eller meldes af eleven og der-

med kan karakteriseres som udeblivelse fra undervisningen.

Grundforløbets 1. del

Grundforløbets 2. del

Hovedforløb

Lovligt fravær

Samlet fravær

Udelukkelse fra fortsat

undervisning

Ulovligt fravær