Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 228
Offentligt
2620721_0001.png
Notat
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2030 under
forskellige forudsætninger om væksten i det offentlige forbrug
I
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 409 (Alm. del)
af 4. juli 2022 stillet efter ønske
fra Rasmus Jarlov (K) skønnes det på baggrund af de beregningstekniske princip-
per i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022, at den offentlige be-
skæftigelse vil aftage med ca. 41.000 personer fra 2023 til 2030 (dvs. over en peri-
ode på syv år), hvis der forudsættes real nulvækst i det offentlige forbrug.
Samme svar skønner beregningsteknisk, at hvis det offentlige forbrug stiger sva-
rende til det demografiske træk i samme periode, vil det medføre et fald i den of-
fentlige beskæftigelse på ca. 11.000 personer.
Såfremt det forudsættes, at der er en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,13
pct. skønnes det beregningsteknisk ved de sædvanlige beregningstekniske princip-
per, at den offentlige beskæftigelse vil falde med omtrent 39.000 personer fra 2022
til 2030,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at tallet ikke er fuldt sammenligneligt med FIU
409, idet beregningen i FIU 409 tager udgangspunkt i 2023 og ikke 2022. Bereg-
ningen med udgangspunkt i 2022 forudsætter, at virkningen på den offentlige be-
skæftigelse i 2023 vil være på linje med virkningen i de mellemfristede år.
Tabel 1
Beregningsteknisk vækst i den offentlige beskæftigelse
1.000 personer
Forudsat forbrugsvækst på 0,0 pct. årligt, 2023-2030 (FIU 409)
Forudsat forbrugsvækst på 0,13 pct. årligt, 2023-2030
Forudsat forbrugsvækst på 0,13 pct. årligt, 2022-2030
Ændring i den offentlige beskæftigelse
-41
-34
-39
9. september 2022
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og egne beregninger.
Det bemærkes, at det som udgangspunkt er op til de enkelte statslige, regionale og
kommunale institutioner og beslutningstagere, hvordan de får størst muligt ud-
bytte af budgetterne
herunder fordelingen på offentlige lønudgifter og køb fra
den private sektor (netto).
Der er således ikke en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det offentlige
forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. I Finansministeriets frem-
skrivninger lægges det til grund, at udgifter til aflønning af ansatte udgør en kon-
stant andel af det offentlige forbrug over tid. Princippet indebærer rent teknisk en
langsommere udvikling i den offentlige beskæftigelse end væksten i det offentlige
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2030 under forskellige forudsætninger om væksten i det offentlige forbrug, fra finansministeriet
Side 2 af 2
forbrug, idet lønningerne stiger mere end priserne på de varer og tjenester, den of-
fentlige sektor køber af private leverandører. Finansministeriet har anvendt dette
princip i en lang årrække.