FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Notat om Økonomisk Redegørelse

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 224
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notits om Økonomisk Redegørelse august 2022

Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 1. september

kl. 13. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 9 emner/vinkler, der

eventuelt kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet den 1. septem-

ber:

Vinkel 1: Burde finanspolitikken ikke være strammere?

Vinkel 2: Tekniske spørgsmål til beregningen af finanseffekten

Vinkel 3: Kan man anvende de sædvanlige modeller til beregningen af stør-

relsen af kapacitetspresset (beskæftigelsesgabet) i en situation, hvor realløn-

nen falder?

Vinkel 4: Hvor sikre er I på, at vi ikke er på vej ind i en såkaldt løn-pris-spiral?

Vinkel 5: Forringes overførselsindkomsternes købekraft yderligere i 2023?

Vinkel 6: Er aftalen om loft for huslejestigninger indregnet i skønnet for for-

brugerprisinflationen i 2023?

Vinkel 7. Et midlertidigt inflationskompensationstiltag kan vel godt øge inflati-

onen, selvom det er fuldt finansieret?

Vinkel 8: Har inflationen ledt til en midlertidig forbedring af den strukturelle

saldo i 2022?

Vinkel 9: Er væksten i det offentlige forbrug mindre, hvis der renses for alle

midlertidige forhold?

Nedenfor følger et meget kort resume af rapporten. Endvidere begrundes og

motiveres de 9 separate vinkler. Finansudvalgets medlemmer kan således

dykke ned i de vinkler, som de finder interessante.

1. september 2022

Birgitte Smith Lange

Økonomisk specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kort resume af Økonomisk Redegørelse august 2022

Finansministeriet skriver, at dansk økonomi har et godt udgangspunkt for at

modstå udfordringer i forhold til den økonomiske udvikling. Husholdningerne

har under ét sparet op i en årrække og har dermed opbygget en ekstra buf-

fer. Samtidig står virksomhederne generelt stærkt og har en god konkurren-

ceevne. Ydermere er de offentlige finanser sunde, og den offentlige gæld er

lav.

Ikke desto mindre rammes dansk økonomi som andre lande af den aktuelt

høje inflation og mere afdæmpede forventninger til væksten især som følge

af krigen i Ukraine.

Side 1 | 7

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Notat om Økonomisk Redegørelse

Den økonomiske situation i Danmark er således forværret over de seneste

måneder. Den danske økonomi ventes at vokse 2,8 pct. i år og 0,8 pct. næ-

ste år. Det er en nedjustering sammenlignet med Finansministeriets forvent-

ning i maj. Den ventede fremgang i 2022 dækker over en stigning, der alle-

rede har fundet sted, og reelt forventes BNP således at falde lidt i løbet af an-

det halvår 2022. I 2023 ventes igen en begrænset fremgang i BNP.

Når dansk økonomi oplever en vis tilbagegang, er det imidlertid ikke ensbety-

dende med en egentlig økonomisk krise. Netop fordi aktivitetsniveauet var

højt ved indgangen til krigen i Ukraine, forventer Finansministeriet, at der –

på trods af den svage vækst – fortsat er et pres på økonomiens kapacitets-

grænser i 2022 og 2023. Der forventes dog en vis indsnævring af det så-

kaldte outputgab, der netop måler kapacitetspresset.

Trods et meget stramt arbejdsmarked og inflation ser Finansministeriet ikke

aktuelt tegn på en høj og accelererende lønudvikling, der kan føre til en kraf-

tig forværring af konkurrenceevnen. Det skyldes de mere afdæmpede vækst-

udsigter, der trækker i modsat retning af kapacitetspresset og inflationen. Fi-

nansministeriet forventer således ikke en skadelig såkaldt pris-løn-spiral, jf.

også nedenfor.

Finansministeriet understreger, at prognosen er forbundet med stor usikker-

hed. Det forudsættes blandt andet, at forsyningsvanskeligheder afledt af kri-

gen ikke eskalerer, og at den internationale stagnation ikke forværres til en

dybere recession. Hertil kommer, at det kan lede til et yderligere nedadgå-

ende pres på vækstudsigterne på kort sigt, hvis centralbankerne indfører

yderligere stramninger af pengepolitikken.

Vinkel 1: Burde finanspolitikken ikke være strammere?

Finansministeriet skriver, at den aktuelle konjunktursituation med pres på ar-

bejdsmarkedet og høj inflation tilsiger, at finanspolitikken bør strammes.

Den såkaldte finanseffekt måler netop om den aktivt – besluttede – finanspo-

litik er stram eller slap

. En positiv finanseffekt afspejler, at finanspolitikken

isoleret set øger kapacitetspresset, mens en negativ effekt afspejler, at fi-

nanspolitikken mindsker kapacitetspresset.

Ifølge Finansministeriet strammes finanspolitikken med -1,4 pct. af BNP i

2022 og -0,9 pct. af BNP i 2023 målt ved den ét-årige finanseffekt, jf. tabel

8.11 nedenfor fra Økonomisk Redegørelse august (fremover ØR-aug).

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfældet af en højkonjunktur.

Side 2 | 7

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Notat om Økonomisk Redegørelse

Det afspejler, at finanspolitikken i 2022 strammes i forhold til 2021, og at fi-

nanspolitikken i 2023 strammes i forhold til 2022. Af tabel 8.11 fremgår det

imidlertid, at den 1-årige finanseffekten ville være hhv. positiv og neutral i

2022 og 2023 (dvs. 0,1 i 22 og 0,0 i 2023 (jf. række 1), hvis man beregnings-

teknisk ser bort fra strukturpolitiske tiltag (herunder tilbagetrækningsaftalen

fra 2011 og Skattereformen fra 2012) samt udfasningen af de midlertidige til-

tag og kompensationsordninger mv., der fulgte i kølvandet på coronapande-

mien.

Hvor finanspolitikken ifølge den ét-årige finanseffekt strammes, er de fler-

årige finanseffekter ifølge finansministeriet positive i år og næste år, jf. tabel

8.12 i ØR-aug. Det afspejler, at finanspolitikken er mere lempelig i 2022 og

2023 end den var i 2019, på trods af, at såvel det såkaldte beskæftigelses-

gab som outputgabet – og dermed kapacitetspresset – forventes at være hø-

jere i 2022 og 2023, end det var i 2019.

Vinkel 2: Tekniske spørgsmål til beregningen af finanseffekten

I forhold til selve beregningen af finanseffekten har de økonomiske konsulen-

ter to spørgsmål:

1. Blander I æbler og pærer sammen: Er det alene ét-årige effekter, der

fremgår af tabel 8.11?

2. Er effekten af den planlagte tilbagebetaling af ejendomsskatter til bo-

ligejerne i 2023 inkluderet i beregningen af finanseffekterne?

Jf.

Dataark: 2030-planforløb.

Side 3 | 7

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Notat om Økonomisk Redegørelse

Ad 1.Blander I æbler og pærer sammen: Er det alene ét-årige effekter, der

fremgår af tabel 8.11?

Beregningen af den ét-årige finanseffekt fremgår af tabel 8.11 ovenfor. Ifølge

tabellen bidrager udfasningen af de midlertidige kompensationsordninger

med en særlig stor negativ finanseffekt i 2022, jf. række 6 i tabel 8.11.

Udvalget kunne spørge finansministeren, om denne store negative effekt er

helt konsistent beregnet. Dvs., om der her er tale om en egentlig ét-årige fi-

nanseffekt: Er det alene virkningen af reduktionen af kompensationsordnin-

gerne fra 2021 til 2022, der ligger bag det negative bidrag på -1,1 i 2022, el-

ler er der tale om virkningen af samtlige kompensationsordninger fra 2019 og

frem? Tabel 8.12 side 189 om flerårige finanseffekter i rapporten tyder på, at

der tværtimod er tale om en flerårig finanseffekt. Således svarer række 6 i ta-

bel 8.11 om ét-årige finanseffekter bort set fra afrundinger til år-til-år-ændrin-

gerne i rækken ”Virkning af midlertidige kompensationsordninger” i tabel 8.12

om flerårige finanseffekt.

Ad 2. Er effekten af den planlagte tilbagebetaling af ejendomsskatter til bolig-

ejerne i 2023 inkluderet?

Staten forudsættes at skulle tilbagebetale ejendomsskatter til boligejerne sva-

rende til 1,4 mia. kr. i 2022 og 13,4 mia. kr. i 2023, jf. tabel 8.3 side 175 i ØR-

aug. Det sker som følge af forlig om tryghed om boligbeskatningen fra maj

2017.

Udvalget kunne spørge finansministeren, om aktivitetsvirkningen af denne

udbetaling indgår i beregningen af finanseffekten i tabel 8.11? Hvis ikke,

hvorfor har ministeren så inkluderet finanseffekten af andre midlertidige tiltag

eksempelvis udbetalingen af feriepenge i tabellen?

Vinkel 3: Kan man anvende de sædvanlige modeller til beregningen af

størrelsen af kapacitetspresset (beskæftigelsesgabet) i en situation,

hvor reallønnen falder?

Finansministeriet skønner, at den faktiske beskæftigelse ligger over den

strukturelle, dvs. at vi har et positivt beskæftigelsesgab. I en normal højkon-

junktur vil det betyde, at reallønnen stiger, og at lønmodtagerne dermed kan

købe flere vare for deres lønninger. I den nuværende situation leder inflatio-

nen imidlertid til det omvendte: Lønnen bliver mindre værd, og ministeriet for-

venter, at reallønnen direkte falder i 2022, hvilket kun er sket få år siden

1950. På den baggrund vurderer de økonomiske konsulenter, at det må være

vanskeligt at vurdere, hvor dansk økonomi befinder sig i konjunkturcyklen

herunder kvantificere størrelsen af kapacitetspresset, dvs. beskæftigelses- og

outputgabet.

Side 4 | 7

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Notat om Økonomisk Redegørelse

Udvalget kunne spørge, om det giver mening at tale om, at den strukturelle

beskæftigelse er mindre end den faktiske, i en situation hvor vi ikke oplever

et ekstraordinært lønpres. Den strukturelle beskæftigelse beregnes med ud-

gangspunkt i det såkaldte ledighedsgab. Typisk fortolkes ledighedsgabet som

et mål for det inflationsskabende pres, der kommer fra arbejdsmarkedet.

Strukturledigheden er dermed det ledighedsniveau, som er foreneligt med en

stabil pris- og lønudvikling på nogle års sigt. Men betyder det ikke, at vi pr.

definition ikke kan have et ekstraordinært lavt ledighedsniveau, hvis ikke vi

også har et ekstraordinært højt lønpres?

Vinkel 4: Hvor sikre er I på, at vi ikke er på vej ind i en såkaldt løn-pris-

spiral?

Højere lønstigninger er en naturlig del af økonomiens tilpasningsmekanisme

og bidrager til en effektiv allokering af ressourcerne. Problemet opstår, hvis

priserne stiger for hurtigt, idet vi så kan komme ind i en løn-pris-spiral med en

hurtig og kraftig forværring af lønkonkurrenceevnen til følge. Det kan lede til,

at mange konkurrenceudsatte virksomheder mister kunder og ordrer samti-

digt.

Ifølge Finansministeriet vil inflationen og presset på arbejdsmarkedet lede til

lønstigninger, der er lidt højere, end de har været siden 2009. Ministeriet for-

venter imidlertid ikke, at der bliver igangsat en egentlig accelererende løn-

pris-spiral. Det skyldes de mere afdæmpede vækstudsigter, der trækker i

modsat retning af kapacitetspresset og inflationen.

Udvalget kunne spørge ministeren, om der slet ikke er tegn på, at hushold-

ningerne forventer, at den høje inflationen er mere permanent? Ministeriet

skriver således, at forbrugertilliden på trods af den høje beskæftigelse er dyk-

ket til et historisk lavpunkt, og husholdningerne er blevet mere tilbagehol-

dende. Hvis husholdningerne forventer en mere permanent høj inflation, må

man forvente en løn-pris-spiral.

Vinkel 5: Forringes overførselsindkomsternes købekraft yderligere i

2023?

I fremskrivningen forringes overførselsindkomsternes og lønmodtagerne kø-

bekraft i 2022, jf. figur 1.8. Faldet er mest udtalt for overførselsmodtagere.

Det skyldes kombinationen af stigende inflation og reguleringen af overfør-

selsindkomsterne herunder ikke mindst teknikken bag den såkaldte satsregu-

leringsprocent. Satsreguleringen følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet to

år forinden, og der har været en forholdsvis lav satsregulering i 2022, mens

forbrugerpriserne steg med 7,3 pct. i 2022.

Samtidig indebærer forhøjet bidrag til obligatorisk pension og afdæmpet regulering i medfør af

2012- skattereformen, at den faktiske regulering af en række overførselsindkomster er mindre

Side 5 | 7

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Notat om Økonomisk Redegørelse

Udviklingen forsætter dog tilsyneladende ikke i samme retning for begge

grupper i 2023, idet lønmodtagerne forventes at få en lille reallønsfremgang

(ØR s.124), mens forbrugerpriserne forventes at stige mere end satsregule-

ringsprocenten i 2023. Udvalget kan spørge til, om det ikke er tilfældet, at

overførselsmodtagerne købekraft forringes yderligere i 2023 modsat lønmod-

tagerne, der ser frem til en svag fremgang.

Vinkel 6: Er aftalen om loft for huslejestigninger indregnet i skønnet for

forbrugerprisinflationen i 2023?

Inflationen er i løbet af det seneste år tiltaget fra 1,6 pct. i juli 2021 til 8,7 pct. i

juli 2022. Inflationen er dermed nået op på det højeste niveau siden februar

1983, men forventes at falde til 3,3 pct. i 2023.

Udvalget kan spørge ministeren, om aftalen om loft for huslejestigninger er

indarbejdet i fremskrivningen. Loftet må forventes at forskyde en del af for-

brugerprisinflationen fra 2022 til 2023 og 2024.

Vinkel 7. Et midlertidigt inflationskompensationstiltag kan vel godt øge

inflationen selvom det er fuldt finansieret?

Med finanslovforslaget for 2023 afsætter regeringen en reserve på ca. 2 mia.

kr. til inflationshjælp. Finansministeriet skriver, at ”reserven er fuldt finansieret

inden for de samlede økonomiske rammer på finanslovforslaget. Dermed bi-

drager afsættelsen af reserven ikke til at skubbe yderligere til kapacitetspres

og inflation i forhold til den tidligere planlagte finanspolitik for 2023”, jf. fak-

taark om inflationshjælp.

Det afgørende aspekt må imidlertid være, at det samlede forslag ikke har en

aktivitetsvirkning. Dvs. at reserven inklusiv finansieringen ikke har en større

aktivitetsvirkning end ellers planlagt. I lyset af dette kan udvalget bede mini-

steren præcisere, at det ikke er en tilstrækkeligt, at reserven er fuld finansie-

ret for ikke at skubbe til inflationen – burde den ikke være ”aktivitetsfinansie-

ret”?

Vinkel 8: Har inflationen ledt til en midlertidig forbedring af den struktu-

relle saldo i 2022?

Af Økonomisk Redegørelse fremgår det, at den strukturelle saldo blandt an-

det opjusteres som følge af en opjustering af skønnene for prisudviklingen og

nye oplysninger om skatteindtægter, jf. side 30 øverst.

Udvalget kan bede ministeren uddybe, om det skal forstås på den måde, at

den høje uventede inflation har ledt til en midlertidig strukturel forbedring af

den offentlige saldo i 2022?

Vinkel 9: Er væksten i det offentlige forbrug mindre, hvis der renses for

alle midlertidige forhold?

Side 6 | 7

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Notat om Økonomisk Redegørelse

Finansministeriet skriver, at realvæksten i det offentlige forbrug korrigeret for

midlertidige forhold relateret til covid-19 i 2022 og 2023 er højere end væk-

sten i det demografiske træk, jf. side 31. I denne beregning inkluderer mini-

steriet ikke merudgifter relateret til covid-19. Tilsyneladende inkluderer fi-

nansministeriet dog merudgifter til forsvar og modtagelse af fordrevne i for-

bindelse med krigen i Ukraine.

Det at finansministeriet ikke renser for merudgifter til forsvar og modtagelse

af fordrevne i forbindelse med krigen i Ukraine må forventes at lede til en hø-

jere udgiftsvækst i 2022 og 2023 sammenlignet med en situation, hvor mini-

steriet havde renset for disse udgifter.

Finansudvalget kunne spørge til væksten i det offentlige forbrug renset for

alle midlertidige forhold (dvs. både eksklusiv merudgifter relateret til covid-19

og merudgifter til forsvar og modtagelse af fordrevne i forbindelse med krigen

i Ukraine). Herunder om væksten stadig vil kunne dække det demografiske

træk.

Ydermere kunne udvalget spørge om væksten i det offentlige forbrug i 2022

og 2023 kan dække det demografiske- og velstandskorrigerede træk, der er

højere end det rene demografiske træk.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 7 | 7