FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 216
Offentligt

August 2022

— 19/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statens forvaltning

i 2021

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

19/2021

Beretning om

revisionen af statens

forvaltning i 2021

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2023.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-766-8

ISBN online 978-87-7434-767-5

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statens forvaltning i

2021

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på de sager, som Rigsrevisionen på grund af deres kri-

tiske, principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om

beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021,

og på

Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets fuld-

stændighed i

beretning nr. 20/2021 om revisionen af statsregnskabet for

2021.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at der ikke er væsentlige

regelbrud eller forvaltningsmangler i 51 sager, som Rigsrevisionen har

undersøgt. Undersøgelsen viser, at ministerierne har overholdt regler

og forskrifter, og at forvaltningen understøtter sparsommelighed, pro-

duktivitet og effektivitet, selv om der er tale om udvalgte forvaltnings-

områder med risiko for regelbrud og mangler.

Statsrevisorerne skal

–

ligesom ved revisionen af statens forvaltning i

2020

–

kritisere skarpt, at der har været væsentlige regelbrud og for-

valtningsmangler på Skatteministeriets område i 2021. Det har givet

Rigsrevisionen anledning til 3 kritiske udtalelser om Skatteministeriet.

Statsrevisorerne skal særligt pege på følgende:

•

Der er fortsat væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets

håndtering af ubetalte skatte- og afgiftskrav, der vanskeliggør mini-

steriets efterfølgende inddrivelse af gælden. Ministeriet sendte i 2021

krav til inddrivelse for i alt 8,8 mia. kr. fra ministeriets største opkræv-

ningssystem, Skattekontoen. Heraf var 34 % af kravene låst på grund

af tvivl om retskraft eller mistanke om datafejl. Samlet set er der skat-

te- og afgiftskrav for 14,2 mia. kr., der ikke umiddelbart kan inddrives.

22. august 2022

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Henrik Thorup

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Statsrevisorernes bemærkning

•

Skatteministeriet har fortsat ikke etableret systemer og processer, der

understøtter inddrivelse af persongælden tilstrækkeligt. Persongælden

var på 122,7 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til ca. 83,6 % af

de samlede offentlige restancer fra både personer og virksomheder på

146,7 mia. kr. Persongælden er i 2021 steget med 8,6 mia. kr. fra 114,1

mia. kr. ultimo 2020.

Der har været væsentlige brud på love og regler i Skatteministeriets

opkrævning af grøn ejerafgift og vægtafgift for personbiler, varebiler,

campingvogne og traktorer. Ministeriet har heller ikke sikret, at ejere,

som ikke har betalt grøn ejerafgift eller vægtafgift, har fået inddraget

nummerpladen og fået tilskrevet renter på de forfaldne fordringer. Mi-

nisteriet har således ikke forvaltet området i overensstemmelse med

vægtafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, bekendtgørelse om

vægtafgift af motorkøretøjer mv. og bekendtgørelse om opkrævning

af afgift efter brændstofforbrug.

Statsrevisorerne finder det meget kritisabelt og bekymrende, at der

igen er konstateret en række regelbrud og forvaltningsmangler på

Skatteministeriets område, til trods for at ministeriet i en årrække har

kendt til flere af de konstaterede regelbrud og forvaltningsmangler.

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at Rigs-

revisionens analyser viser, at staten herved mister skatteindtægter for

flere milliarder kroner, og at borgernes og virksomhedernes retssik-

kerhed kompromitteres. I lyset heraf vurderer Statsrevisorerne, at det

er relevant med en politisk drøftelse af resursesituationen i Skattemi-

nisteriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

2. Kritiske udtalelser om forvaltningen

.....................................................................................

2.1. Skatteministeriet overholder ikke lovgivningen ved opkrævning af grøn

ejerafgift og vægtafgift

....................................................................................................................

2.2. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets håndtering af

ubetalt moms, A-skat, selskabsskat mv.

................................................................................

2.3. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets inddrivelse af

persongæld

........................................................................................................................................

3. Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes

...................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

...........................................................................

Bilag 3. Ordliste

...................................................................................................................................................

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til

§ 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. janu-

ar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 5-29.

I undersøgelsesperioden har der været 21 ministre. Vi har valgt ikke

at opliste de ministre, som har haft ansvaret for sagerne i beretnin-

gen, der også omfatter opfølgning på revisionssager, som tidligere

ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om revisionen af statens forvaltning i 2021. Beretningen

skal understøtte Statsrevisorernes og Folketingets opgave med at kontrollere mini-

sterierne.

Beretningen bygger på både juridisk-kritiske revisioner, hvor vi vurderer, om ét eller

flere ministerier forvalter et emne i overensstemmelse med centrale regler, og på for-

valtningsrevisioner, hvor vi vurderer, om ét eller flere ministeriers styring af et emne

sikrer en sparsommelig, produktiv og effektiv forvaltning. De konkrete emner, som

revisionen vedrører, skifter fra år til år.

Beretningen om statens forvaltning i 2021 indeholder de 3 mest kritiske revisionssa-

ger i 2021. Der er tale om sager, hvor Skatteministeriets forvaltning ikke er i overens-

stemmelse med de regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt.

Beretningen har fokus på de konsekvenser, som sagerne har for borgeres og virksom-

heders retssikkerhed og for statens arbejde med en effektiv inddrivelse af gæld. Sa-

gerne kan også have konsekvenser for, om statsregnskabet er rigtigt. Eventuelle kon-

sekvenser indgår i Rigsrevisionens opgørelse over fejl i statsregnskabet. I det omfang

sagerne har væsentlige konsekvenser for Rigsrevisionens konklusion om statsregn-

skabet, er konsekvenserne belyst i

beretning om revisionen af statsregnskabet for

2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at der ikke er væsentlige regelbrud eller forvalt-

ningsmangler i 51 sager, hvor Rigsrevisionen har undersøgt, om ministeri-

erne på de undersøgte områder forvalter i overensstemmelse med udvalg-

te regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt.

Rigsrevisionen vurderer, at der er væsentlige regelbrud eller forvaltnings-

mangler i 3 sager, der alle forvaltes af Skatteministeriet. Rigsrevisionen har

derfor 3 kritiske udtalelser om Skatteministeriet. Konsekvenserne af Skatte-

ministeriets mangelfulde regeloverholdelse og forvaltning er bl.a., at borge-

res og virksomheders retssikkerhed kompromitteres, og at staten ikke løser

opgaver effektivt eller mister indtægter.

3 kritiske udtalelser om Skatteministeriet

•

Skatteministeriet har ikke sikret, at der bliver opkrævet korrekt grøn ejerafgift og

vægtafgift for en række personbiler, varebiler, campingvogne og traktorer. Ministe-

riet har desuden ikke sikret, at ejere, som ikke har betalt grøn ejerafgift eller vægt-

afgift, får inddraget nummerpladerne, og har ikke tilskrevet renter på forfaldne for-

dringer. Dermed er der væsentlige regelbrud i ministeriets opkrævning af grøn ejer-

afgift og vægtafgift. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Skatteministeriet har væ-

ret bekendt med regelbruddene i en årrække, uden at de er blevet løst, jf. afsnit 2.1.

Skatteministeriet har fortsat ikke sikret, at krav vedrørende ubetalte skatter og afgif-

ter indeholder de oplysninger, der er nødvendige, for at ministeriet efterfølgende

kan inddrive gælden. Mere end ét ud af 3 krav, som ministeriet har sendt fra Skatte-

kontoen til inddrivelse i 2021, er låst på grund af tvivl om retskraft eller mistanke

om datafejl. Dermed er der væsentlige mangler i Skatteministeriets forvaltning af

ubetalt moms, A-skat og selskabsskat mv., jf. afsnit 2.2.

Skatteministeriet har fortsat ikke etableret systemer og processer, der understøtter

en tilfredsstillende inddrivelse af persongælden. Rigsrevisionens analyser viser, at

staten mister indtægter fra skatter og afgifter og anden persongæld for flere milliar-

der kroner på grund af begrænsningerne i Skatteministeriets systemer og den mang-

lende udnyttelse af alle inddrivelsesværktøjer, herunder udlæg, jf. afsnit 2.3.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen.. Kritiske udtalelser om forvaltningen

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

2. De enkelte ministerier har ansvaret for, at deres dispositioner er i overensstemmel-

se med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Mi-

nisterierne har også ansvaret for at tage skyldige økonomiske hensyn, når de forvalter

statens midler. Ministerierne har i den forbindelse ansvaret for at etablere systemer

og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Rigsrevisionen gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som

en del af revisionen af statsregnskabet, jf. standarderne for offentlig revision. Vi revi-

derer således hvert år udvalgte forvaltningsområder, hvor der er risiko for, at ministe-

rierne ikke overholder reglerne, eller at ministerierne ikke understøtter, at forvaltnin-

gen er sparsommelig, produktiv og effektiv. Emnet for hver revision er afgrænset til be-

stemte dispositioner, systemer eller processer, hvor vi vurderer, at der kan være risiko

for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler. Bilag 1 indeholder en oversigt over

de 54 emner, vi har revideret i 2021.

Vi afgiver en kritisk udtalelse, hvis vores revision afdækker væsentlige regelbrud eller

væsentlige forvaltningsmangler. En kritisk udtalelse er det højeste niveau af kritik, vi

har. De 3 kritiske udtalelser i 2021 er omtalt i kapitel 2.

Ud over de 3 kritiske udtalelser indeholder beretningen en række opfølgningssager fra

tidligere år, som vi vurderer kan afsluttes. De fremgår af kapitel 3.

Bilag 1 beskriver vores metodiske tilgang. Bilag 2 oplister de sager, som vi følger fra tid-

ligere beretninger. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begre-

ber.

Juridisk-kritisk revision

Ved juridisk-kritisk revision

undersøger vi et afgrænset

emne for at vurdere, om mini-

steriet forvalter i overensstem-

melse med centrale regler.

Forvaltningsrevision

Ved forvaltningsrevision un-

dersøger vi et afgrænset em-

ne for at vurdere, om ministe-

riet har etableret systemer og

processer, der understøtter,

at ministeriets forvaltning er

sparsommelig, produktiv og

effektiv.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

2. Kritiske udtalelser om

forvaltningen

3. I dette kapitel beskriver vi 3 sager, hvor vi har fundet væsentlige regelbrud eller for-

valtningsmangler. Alle 3 sager handler om Skatteministeriets forvaltning af skatter, af-

gifter og gæld til det offentlige.

SKATTEMINISTERIET

2.1. Skatteministeriet overholder ikke lovgivningen ved

opkrævning af grøn ejerafgift og vægtafgift

Kritisk udtalelse

Rigsrevisionen vurderer, at der har været væsentlige regelbrud i Skatteministeriets op-

krævning af grøn ejerafgift og vægtafgift. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at mini-

steriet har været bekendt med regelbruddene i en årrække, uden at de er blevet løst.

Skatteministeriet har ikke sikret, at der bliver opkrævet korrekt grøn ejerafgift og vægt-

afgift for en række personbiler, varebiler, campingvogne og traktorer. Ministeriet har

desuden ikke sikret, at ejere, som ikke har betalt grøn ejerafgift eller vægtafgift, får ind-

draget nummerpladerne, og har ikke tilskrevet renter på forfaldne fordringer.

Konsekvensen er, at ejere af motorkøretøjer har betalt enten for lidt eller for meget i

afgift, og at der er køretøjer på vejene, hvor nummerpladerne burde have været ind-

draget.

4. Figur 1 viser de væsentligste regelbrud i forbindelse med Skatteministeriets op-

krævning af grøn ejerafgift og vægtafgift.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Figur 1

Områder, hvor Skatteministeriet ikke følger lovgivningen ved opkræv-

ning af grøn ejerafgift og vægtafgift

SKATTEMINISTERIET

Forkert vægtafgift for dieseldrevne traktorer

Skatteministeriet har i mere end 10 år været bekendt med, at vægtafgiften

for en gruppe af traktorer ikke bliver opkrævet i overensstemmelse med

vægtafgiftsloven. Siden 2012 er der blevet opkrævet i alt 95 mio. kr. for lidt

på nogle traktorer og ca. 30 mio. kr. for meget på andre.

Forkert partikeludligningstillægfor dieseldrevne varebiler

Skatteministeriet har identificeret 16.000 varebiler, der blev opkrævet

partikeludledningstillæg, selv om bilen var forsynet med et partikelfilter.

Ministeriet har foreløbig genberegnet afgifter for ca. 2.400 af bilerne og

har i den forbindelse tilbagebetalt ca. 6,6 mio. kr.

Forkert grøn ejerafgift

Skatteministeriet har foreløbig identificeret 6.943 køretøjer, hvor ejerne

har betalt 65 mio. kr. for meget i afgift, og 776 køretøjer, hvor ejerne har

betalt 2,7 mio. kr. for lidt. Fejlen er opstået ved en systemopdatering i 2019,

som medførte fejl i et stort antal køretøjers brændstofforbrug.

Manglende rentetilskrivning

Skatteministeriet har estimeret, at der mangler rentetilskrivning for grøn

ejerafgift og vægtafgift for 134,6 mio. kr. ultimo 2021.

Begrænset indsats med at inddrage nummerplader

Skatteministeriet har ikke anmodet politiet om at inddrage nummerplader-

ne på ca. 63.000 køretøjer med ubetalt grøn ejerafgift og vægtafgift. Derfor

kan et stort antal køretøjer køre rundt på vejene, selv om nummerpladerne

burde have været inddraget.

I de tilfælde, hvor ejeren af et køretøj ikke er identisk med brugeren, vil det være brugeren, der skal betale

grøn ejerafgift.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Fejlene i figur 1 udgør samlet ca. 400 mio. kr. Herudover er der en række sager, hvor

den økonomiske konsekvens ikke er opgjort. Fejlene er uddybet nedenfor.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Skatteministeriet opkræver ikke korrekt grøn ejerafgift og vægtafgift

for et stort antal køretøjer

5. Skatteministeriet skal opkræve grøn ejerafgift og vægtafgift i overensstemmelse

med vægtafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, bekendtgørelse om vægtafgift

af motorkøretøjer mv. og bekendtgørelse om opkrævning af afgift efter brændstoffor-

brug. Det betyder, at grøn ejerafgift og vægtafgift bl.a. skal fastsættes afhængigt af kø-

retøjets type, vægt, alder og brug. Der opkræves årligt ca. 10 mia. kr. i vægtafgift og

grøn ejerafgift for ca. 4 mio. køretøjer, påhængsvogne mv. Vi har undersøgt, om Skat-

teministeriet opkræver korrekte afgifter i overensstemmelse med loven. Vi har bl.a.

undersøgt opkrævning af grøn ejerafgift og vægtafgift for personbiler, varebiler, mo-

torcykler, campingvogne og traktorer.

Revisionen viser, at et stort antal ejere af køretøjer ikke bliver opkrævet korrekt grøn

ejerafgift eller vægtafgift.

Forkert vægtafgift for dieseldrevne traktorer

6. Skatteministeriet har siden 2008 systematisk opkrævet forkert vægtafgift for die-

seldrevne traktorer, der er registreret til brug for godstransport. Ministeriet har siden

2010 været bekendt med, at vægtafgiftsloven ikke blev overholdt.

Skatteministeriets manglende overholdelse af vægtafgiftsloven betyder, at ca. 5.700

traktorejere årligt bliver opkrævet op til ca. 25.000 kr. for lidt, mens ca. 1.400 traktor-

ejere årligt bliver opkrævet op til ca. 5.000 kr. for meget. Ministeriet har siden Motor-

registrets implementering i 2012 opkrævet i alt ca. 95 mio. kr. for lidt hos nogle traktor-

ejere og ca. 30 mio. kr. for meget hos andre traktorejere. Der er i gennemsnit opkræ-

vet ca. 1.800 kr. for lidt og 2.400 kr. for meget pr. år pr. traktor.

SKAT konstaterede i 2010, at vægtafgiften for de pågældende traktorer ikke blev be-

regnet i overensstemmelse med vægtafgiftsloven. Skatteministeriet besluttede imid-

lertid at fortsætte den eksisterende praksis indtil videre, og at der ved lejlighed skulle

skabes overensstemmelse mellem loven og praksis ved en ændring af vægtafgiftslo-

ven. Der har siden 2017 løbende været korrespondance i Skatteministeriet om at brin-

ge praksis i overensstemmelse med loven. Rigsrevisionen konstaterede i november

2021, at dette endnu ikke var sket.

Skatteministeriet har i juni 2022 som opfølgning på vores revision ændret praksis, så

den bringes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i vægtafgiftsloven.

For traktorer, hvor der ifølge Motorstyrelsens oplysninger er blevet betalt for meget i

vægtafgift i perioden 29. juni 2012 - 28. juni 2022, genberegner Motorstyrelsen af egen

drift afgifterne og tilbagebetaler eventuelt for meget opkrævet afgift. For traktorer,

hvor der er blevet betalt for lidt i vægtafgift, vil der ikke blive efteropkrævet afgift for

tidligere perioder.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Forkert partikeludligningstillæg for dieseldrevne varebiler

7. Motorstyrelsen har siden 2017 opkrævet partikeludledningstillæg hos et stort antal

ejere af dieseldrevne varebiler, selv om bilerne var forsynet med et partikelfilter.

Motorstyrelsen har identificeret 16.000 varebiler, hvor der er opkrævet partikeludled-

ningstillæg, selv om bilerne var forsynet med et partikelfilter, og har på den baggrund

tilbagebetalt ca. 6,6 mio. kr. til ejerne af ca. 2.400 varebiler. Styrelsen mangler fortsat

at genberegne partikeludledningstillæg for mere end 13.000 varebiler. Samtidig har

styrelsen oplyst, at der fortsat kommer henvendelser fra ejere og brugere af varebiler

om at få berigtiget oplysningerne om partikelfilter på deres bil.

Årsagen til den fejlagtige opkrævning er, at mange dieseldrevne varebiler er registre-

ret i Motorregistret (DMR) før 18. marts 2009, hvor det ikke var relevant at registrere,

om de var forsynet med et partikelfilter. Registreringerne for disse varebiler blev ikke

ændret, da loven blev ændret. Motorstyrelsen har været bekendt med, at varebiler

uberettiget er blevet opkrævet partikeludligningstillæg, men er først i 2020 begyndt

systematisk at berigtige oplysningerne om partikelfilter på varebilerne. Styrelsen har

i den forbindelse samkørt data fra de registrerede varebilers typegodkendelse med

de registrerede oplysninger i Motorregistret.

Forkert grøn ejerafgift

8. Motorstyrelsen har opkrævet forkert grøn ejerafgift hos ejerne af et stort antal per-

sonbiler og andre køretøjer på grund af fejl i køretøjernes registrerede brændstoffor-

brug. Fejlene er opstået som følge af en systemopdatering i april 2019 og har været så

omfattende, at ikke alle fejlbehæftede køretøjer endnu er identificeret og fejlrettet.

Styrelsen har identificeret ca. 150.000 køretøjer, der var omfattet af datafejlen. Styrel-

sen har foreløbig genberegnet afgiften for 6.943 køretøjer, hvor der er betalt 65 mio.

kr. for meget i afgift, og 776 køretøjer, hvor der er opkrævet 2,7 mio. kr. for lidt. Der er

derudover ca. 4.000 køretøjer, hvor styrelsen skal genberegne og eventuelt tilbage-

betale for meget opkrævet afgift. Fejlen har ikke haft konsekvens for de resterende

ca. 138.000 køretøjer, fordi køretøjernes registrerede brændstofforbrug er inden for

samme afgiftsklasse som det faktiske brændstofforbrug.

Eksempler på andre fejl i opkrævning af afgifter

9. Vi har også konstateret andre fejl. Fx betaler nogle ejere af campingvogne for lidt

i vægtafgift, fordi deres campingvogn står registreret til at veje 0 kg, mens en række

ejere af personbiler og andre køretøjer bliver opkrævet for meget i grøn ejerafgift, for-

di køretøjet står registreret til at køre 0 km pr. liter.

Partikeludledningstillæg

Folketinget vedtog i 2015 lov

nr. 1889 af 29 december 2015

om ændring af registrerings-

afgiftsloven, brændstofafgifts-

loven og forskellige andre love,

som bl.a. betød, at der pr. 1. ja-

nuar 2017 blev indført et parti-

keludledningstillæg for diesel-

drevne varebiler, som var re-

gistreret i Motorregistret før

18. marts 2009, og som ikke er

forsynet med et partikelfilter.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Skattestyrelsen opkræver ikke renter af ubetalte krav vedrørende grøn

ejerafgift og vægtafgift

10. Skattestyrelsen skal opkræve renter af ubetalte krav vedrørende grøn ejerafgift og

vægtafgift. Renten er fastsat i opkrævningslovens § 7.

Rigsrevisionen har siden 2013 kritiseret, at Skatteministeriets opkrævning af renter på

flere områder ikke sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder også

på motorområdet.

Skattestyrelsen har ikke opkrævet renter ved manglende betaling af grøn ejerafgift og

vægtafgift siden juni 2012, og staten har dermed mistet betydelige renteindtægter.

Skatteministeriet har estimeret, at den manglende rentetilskrivning på den nuværen-

de gæld vedrørende grøn ejerafgift og vægtafgift udgør 134,6 mio. kr. ultimo 2021.

Den manglende rentetilskrivning skyldes primært, at en stor del af motorfordringerne

har forskellige problemer med datakvaliteten, som skal håndteres, inden Skattestyrel-

sen kan beregne renter. Styrelsen har oplyst, at det drejer sig om 85

af de ubetalte

krav vedrørende grøn ejerafgift og vægtafgift, svarende til ca. 400.000 krav. Styrelsen

har oplyst, at styrelsen siden september 2020 har beregnet og opkrævet renter for de

fordringer, som ikke er ramt af problemer med datakvaliteten.

Skatteministeriet anmoder kun i begrænset omfang politiet om at ind-

drage køretøjets nummerplader, når ejeren ikke har betalt grøn ejer-

afgift eller vægtafgift

11. Skatteministeriet skal anmode politiet om at inddrage et køretøjs nummerplader,

hvis ejeren ikke betaler grøn ejerafgift eller vægtafgift. Kravet om nummerpladeind-

dragelse fremgår af brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Rigsrevisionen har siden 2018 kritiseret, at Skatteministeriet ikke overholder reglerne

om inddragelse af nummerplader vedrørende ubetalte motorkrav.

Skatteministeriet anmoder fortsat kun i begrænset omfang politiet om at inddrage

nummerplader på køretøjer, hvor ejeren ikke har betalt grøn ejerafgift eller vægtafgift.

Revisionen viser, at ministeriet ultimo august 2021 havde sendt ca. 19.000 køretøjer

med forfaldne fordringer til nummerpladeinddragelse hos politiet. Revisionen viser

dog også, at ministeriet burde have sendt yderligere 64.000 køretøjer til nummerpla-

deinddragelse. Gælden for disse køretøjer er samlet ca. 78 mio. kr.

Derudover er der ca. 41.000 køretøjer med en samlet gæld på ca. 117 mio. kr., som ik-

ke er blevet sendt til nummerpladeinddragelse. Skatteministeriet vurderer, at der ik-

ke kan laves nummerpladeinddragelse, samtidig med at gælden er til inddrivelse. Mod-

sat kan gælden godt blive sendt til inddrivelse, når nummerpladerne er inddraget.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2.2. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets

håndtering af ubetalt moms, A-skat, selskabsskat mv.

SKATTEMINISTERIET

Kritisk udtalelse

Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat er væsentlige forvaltningsmangler i Skattemini-

steriets håndtering af ubetalte skatte- og afgiftskrav, der vanskeliggør ministeriets efter-

følgende inddrivelse af gælden. Ministeriet har ikke sikret, at kravene indeholder de

oplysninger, der er nødvendige for en korrekt og lovlig inddrivelse.

Skatteministeriet har i 2021 sendt krav til inddrivelse for i alt 8,8 mia. kr. fra ministeriets

største opkrævningssystem, Skattekontoen. 34 % af kravene, der i 2021 er sendt fra Skat-

tekontoen til inddrivelse, er låst på grund af tvivl om retskraft eller mistanke om data-

fejl. Der er tale om væsentlige skattearter som moms, A-skat og selskabsskat.

Konsekvensen er, at staten mister betydelige skatteindtægter, og at Skatteministeriets

arbejde med at inddrive gælden bliver forsinket og er ekstra resursekrævende.

Skattekontoen

Skattekontoen anvendes til

at opkræve de fleste virksom-

hedsrettede krav, bl.a. A-skat,

moms, lønsumsafgift, sel-

skabsskat og punktafgifter.

Manglende datakvalitet, når ubetalte skatter og afgifter sendes til

inddrivelse

12. Skattestyrelsen skal leve op til gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, når styrelsen

sender ubetalte skatter og afgifter til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det følger bl.a.

af bekendtgørelsen, at alle krav, der sendes til inddrivelse, skal indeholde de oplysnin-

ger, der er nødvendige for inddrivelse, fx oplysninger om skyldner, beløbets størrelse

og forældelsesdatoen. Vi har derfor undersøgt, om de krav, der bliver sendt til inddri-

velse fra Skattestyrelsen, indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for en kor-

rekt og lovlig inddrivelse.

Rigsrevisionen har siden 2019 kritiseret Skattestyrelsens oversendelse af skatte- og

afgiftskrav fra de 2 opkrævningssystemer Skattekontoen og SAP 38.

Skatteministeriet har over en årrække igangsat flere projekter, der har til formål at re-

ducere mængden af fordringer, som låses i inddrivelsen. Det er imidlertid ikke lykke-

des at løse problemerne. Ministeriet har i 2021 igangsat et større arbejde for at forbed-

re stamdata og sikre, at ubetalte skatter og afgifter sendes til inddrivelse med tilstræk-

kelig datakvalitet. Ministeriet vil prioritere de beløbsmæssigt største fordringstyper.

SAP 38

SAP 38 er Skattestyrelsens

regnskabssystem på § 38.

Skatter og afgifter. En del af

de krav, som ikke kan håndte-

res i Skattekontoen, opkræves

direkte i SAP 38.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

PSRM og DMI

PSRM står for Public Sector

Revenue Management og er

det it-system, som skal over-

tage inddrivelsen af de offent-

lige restancer fra EFI. EFI blev

lukket ned i efteråret 2015,

kort tid efter det var sat i gang.

Indtil den samlede restance-

masse kan overføres til PSRM,

foregår inddrivelsen i DMI, som

var debitormodulet i EFI.

Skattekontoen

13. Skatteministeriet kan endnu ikke sende krav fra Skattekontoen til det nye inddri-

velsessystem, PSRM, fordi data i Skattekontoen ikke har den nødvendige kvalitet til

at sikre korrekt og lovlig inddrivelse. Skattekontoen er Skatteministeriets største op-

krævningssystem. Alle krav fra Skattekontoen bliver sendt til inddrivelse i det gamle

inddrivelsessystem, DMI, hvor systemunderstøttelsen af inddrivelsen er begrænset.

Gældsstyrelsen låser de krav, hvor der er tvivl om enten retskraft eller datakvalitet,

og hvor styrelsen ikke umiddelbart har mulighed for at sikre en korrekt og lovlig ind-

drivelse. Kravene bliver låst, hvis der fx mangler oplysninger om, hvornår gælden bli-

ver forældet, eller hvornår der er tilskrevet renter.

Skatteministeriet har oplyst, at den manglende tilslutning til PSRM også skyldes an-

dre forhold. Opgaven er kompleks, fordi der er en række interne systemmæssige af-

hængigheder i Skattekontoen, dens fødesystemer og ministeriets øvrige systemer.

Tabel 1 viser gæld sendt fra Skattekontoen til DMI og er opgjort efter, hvilket år gæl-

den er sendt, og andelen af gæld, der ultimo 2021 er låst for inddrivelse i DMI på grund

af tvivl om retskraft eller mistanke om datafejl.

Tabel 1

Gæld i DMI, der er sendt fra Skattekontoen opgjort efter, hvornår

gælden er sendt til inddrivelse, og andelen af låste gældsposter

(ultimo 2021)

Oversendelsesår

Før 2014

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Samlet gæld

3,8 mia. kr.

1,0 mia. kr.

4,1 mia. kr.

3,8 mia. kr.

3,9 mia. kr.

4,9 mia. kr.

4,5 mia. kr.

8,8 mia. kr.

38,7 mia. kr.

Låste gældsposter

2,8 mia. kr.

0,3 mia. kr.

1,3 mia. kr.

1,6 mia. kr.

1,3 mia. kr.

3,0 mia. kr.

14,2 mia. kr.

Note: Tabellen indeholder summer med afrundingsdifferencer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at en betydelig del af den gæld, der blev sendt til inddrivelse før

2014, stadig er låst og dermed ikke umiddelbart kan inddrives. Andelen af krav, der er

låst, har været nogenlunde konstant i perioden 2018-2021. Det fremgår desuden af ta-

bellen, at 34 % af alle nye skatte- og afgiftskrav, som var sendt fra Skattekontoen til

DMI i 2021, var låst for inddrivelse ved udgangen af 2021. Samlet set er der skatte- og

afgiftskrav for 14,2 mia. kr., der ikke umiddelbart kan inddrives.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Tabel 2 viser de fordringstyper med en værdi over 1 mia. kr., der er sendt til inddrivel-

se fra Skattekontoen, og i hvilket omfang de var låst for inddrivelse ultimo 2021.

Tabel 2

Fordringstyper sendt fra Skattekontoen til inddrivelse med en værdi

over 1 mia. kr. (ultimo 2021)

Fordringstype

Moms

A-skat

Renter

Selskabsskat

Arbejdsmarkedsbidrag

Efterangivelser af moms

Samlet gæld

20,2 mia. kr.

8,5 mia. kr.

1,8 mia. kr.

1,7 mia. kr.

1,1 mia. kr.

Låste gældsposter

6,0 mia. kr.

2,6 mia. kr.

1,8 mia. kr.

1,1 mia. kr.

0,5 mia. kr.

100

Note: Tabellen indeholder summer med afrundingsdifferencer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at moms og A-skat er de 2 største fordringstyper, der er låst for

inddrivelse efter modtagelsen.

SAP 38

14. SAP 38 er et andet af Skattestyrelsens opkrævningssystemer, der endnu ikke er

tilkoblet det nye inddrivelsessystem, PSRM. Den manglende tilkobling skyldes, at der

udestår kvalitetssikring af data for størstedelen af fordringerne med henblik på at sik-

re en korrekt og lovlig inddrivelse.

Ultimo 2021 var der skattegæld i SAP 38 for 1,7 mia. kr., der hverken kan sendes til ind-

drivelse i DMI eller i PSRM. Disse krav forbliver derfor i SAP 38. Næsten alle kravene

er låst på grund af dataproblemer og kan kun i meget begrænset omfang underlægges

inddrivelse.

Skatter og afgifter i

SAP 38

SAP 38 indeholder skattekrav,

der hverken kan sendes til ind-

drivelse i DMI eller i PSRM.

Det er fx krav vedrørende ure-

gistreret virksomhed, admini-

strativt fastsatte bøder for

manglende skatteangivelse,

smugleri eller omkostninger

fra tredjemand i forlængelse

af, at skyldneren har snydt el-

ler forsøgt at snyde statskas-

sen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

SKATTEMINISTERIET

2.3. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets

inddrivelse af persongæld

Kritisk udtalelse

Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat er væsentlige forvaltningsmangler i Skattemini-

steriets inddrivelse af persongæld. Ministeriet har ikke etableret systemer og processer,

der understøtter en tilfredsstillende inddrivelse.

PSRM og DMI

PSRM står for Public Sector

Revenue Management og er

det it-system, som skal over-

tage inddrivelsen af de offent-

lige restancer fra EFI. EFI blev

lukket ned i efteråret 2015,

kort tid efter det var sat i gang.

Indtil den samlede restance-

masse kan overføres til PSRM,

foregår dele af inddrivelsen i

DMI, som var debitormodulet

i EFI.

Lønindeholdelse

Skatteministeriet har persongæld for 90,4 mia. kr. til inddrivelse i det gamle inddrivel-

sessystem, DMI. Det svarer til 73,7 % af persongælden på i alt 122,7 mia. kr. Ministeriets

inddrivelse af persongæld i DMI er begrænset, bl.a. fordi systemet ikke understøtter løn-

indeholdelse.

Skatteministeriet har derudover persongæld for 30,9 mia. kr. i det nye inddrivelsessy-

stem, PSRM. Ministeriet kan foretage lønindeholdelse i PSRM, men kan i praksis ikke

anvende flere inddrivelsesværktøjer over for samme skyldner, ligesom udlægsfunktio-

nen i PSRM ikke har været systemunderstøttet i det meste af 2021.

Skatteministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang kompenseret for den begrænsede sy-

stemunderstøttelse af inddrivelsen i DMI ved at udvide den manuelle inddrivelsesind-

sats, fx gennem øget brug af udlæg.

Rigsrevisionens analyser viser, at staten mister indtægter fra skatter og afgifter og an-

den persongæld for flere milliarder kroner på grund af begrænsningerne i Skattemini-

steriets systemer og den manglende udnyttelse af alle inddrivelsesværktøjer, herunder

udlæg.

Lønindeholdelse er inddrivel-

se af gæld i skyldnerens ind-

komst, fx løn- og pensionsud-

betalinger.

15. Rigsrevisionen har siden 2008 kritiseret, at Skatteministeriet har en mangelfuld

inddrivelse af de offentlige restancer.

En stor del af danskernes samlede gæld skyldes af personer. Persongælden var på

122,7 mia. kr. ved udgangen af 2021, svarende til ca. 83,6 % af de samlede offentlige

restancer fra både personer og virksomheder på 146,7 mia. kr. Persongælden er i

2021 steget med 8,6 mia. kr. fra 114,1 mia. kr. ultimo 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Skatteministeriets it-systemer understøtter ikke alle relevante

inddrivelsesværktøjer

16. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har sikret, at alle relevante inddrivelses-

værktøjer er systemunderstøttede. De inddrivelsesværktøjer, der er relevante ved

inddrivelsen af persongæld, er bl.a. lønindeholdelse, modregning, udlæg og afdrags-

ordninger. Derudover har vi undersøgt, om gældsposternes datakvalitet muliggør it-

understøttet inddrivelse.

Figur 2 viser, hvilke inddrivelsesværktøjer Gældsstyrelsen har til rådighed i de 3 it-

systemer, og hvor stor en andel af gælden der er til inddrivelse i systemerne.

Figur 2

It-systemer, der understøtter Gældsstyrelsens inddrivelse af persongæld

GÆLD

SKYLDNERE

IT-SYSTEM

INDDRIVELSESVÆRKTØJER

Lønindeholdelse

1,4 mia. kr.

10.082

SAP 38

Særskilt

lønindeholdelse

Afdragsordninger

30,9 mia. kr.

444.632

PSRM

Påkrav (rykker)

Modregning

Udlæg i aktiver

90,4 mia. kr.

967.894

DMI

Lønindeholdelse kan hverken anvendes i kombination med særskilt lønindeholdelse eller udlæg i PSRM.

Gældsstyrelsen kan ikke opgøre størrelsen på persongæld i SAP 38 præcist, da systemet indeholder gæld fra skyldnere uden CPR - og CVR-numre

for ca. 100 mio. kr. Skyldnere med CPR-numre skylder 1,4 mia. kr.

Udlægsfunktionen i PSRM har ikke været systemunderstøttet i det meste af 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Det fremgår af figur 2, at persongæld for 30,9 mia. kr. var til inddrivelse i PSRM ultimo

2021. PSRM understøtter bl.a. lønindeholdelse og afdragsordninger. Der er imidlertid

forskellige tekniske udfordringer med udlægsfunktionen, som ikke har været fuldt i

brug i 2021. Gældsstyrelsen kan heller ikke kombinere brugen af flere inddrivelses-

værktøjer, selv om lovgivningen understøtter, at styrelsen kan anvende flere inddrivel-

sesværktøjer over for samme skyldner. Det er fx forbundet med store vanskeligheder

for styrelsen at anvende udlæg samtidig med lønindeholdelse.

Særskilt lønindeholdelse

Særskilt lønindeholdelse er

inddrivelse af særlige typer af

gæld for i alt 400 kr. om måne-

den i bl.a. kontanthjælp og SU.

Det fremgår også af figuren, at persongæld for 90,4 mia. kr. var til inddrivelse i DMI ul-

timo 2021. Lønindeholdelse, særskilt lønindeholdelse og afdragsordninger er ikke sy-

stemunderstøttet i DMI. Gældsstyrelsen kan derfor kun modtage frivillige indbetalin-

ger, rykke skyldnere, modregne i fx overskydende skat og foretage udlæg i aktiver.

Revisionen viser, at Skatteministeriet har forbedret systemunderstøttelsen af inddri-

velsen i 2021, idet den andel af persongælden, der er til inddrivelse i PSRM, er steget

fra 10,6 % ultimo 2020 til 25,2 % ultimo 2021. 68 % af den nye persongæld, der er

sendt til inddrivelse i 2021, er sendt til inddrivelse i PSRM.

Revisionen viser dog også, at mange relevante inddrivelsesværktøjer fortsat ikke fuldt

ud er systemunderstøttede. Lønindeholdelse og afdragsordninger er ikke systemun-

derstøttede i SAP 38 og DMI, hvor den største andel af persongælden er til inddrivelse.

Hertil kommer, at gældsposternes datakvalitet begrænser mulighederne for it-under-

støttet inddrivelse. 38,8 % af persongælden i DMI er låst for inddrivelse på grund af

tvivl om retskraft eller mistanke om datafejl, og stort set alle gældsposter i SAP 38 er

låst. I nogle tilfælde er problemerne midlertidige eller lette at løse, mens det i andre til-

fælde vil være meget tidskrævende eller umuligt at låse posterne op.

Skatteministeriet anvender i praksis ikke alle inddrivelsesværktøjer,

hvor det er relevant

Udlæg

Hvis en skyldner ikke betaler

sin gæld til det offentlige, kan

Gældsstyrelsen foretage ud-

læg i skyldnerens ejendele.

Det betyder, at styrelsen kan

tage skyldnerens penge i ban-

ken eller kan tage sikkerhed i

skyldnerens ejendele.

17. Skatteministeriet skal så vidt muligt inddrive gæld ved at bruge alle relevante ind-

drivelsesværktøjer, så skyldnere i videst muligt omfang afdrager på deres gæld. Det

følger af forarbejderne til gældsinddrivelsesloven. Vi har undersøgt, om ministeriet i

praksis anvender de inddrivelsesværktøjer, der er relevante. Lønindeholdelse er et ef-

fektivt inddrivelsesværktøj over for skyldnere med betalingsevne, mens udlæg kun er

et relevant værktøj over for skyldnere med aktiver.

Gældsstyrelsen har inddrevet persongæld for 8,6 mia. kr. i 2021. Størstedelen af pro-

venuet kommer fra modregning i overskydende skatter m.m. (2,8 mia. kr.) og frivillige

indbetalinger fra skyldnere (2,3 mia. kr.). Styrelsen har inddrevet 1,6 mia. kr. gennem

lønindeholdelse og 1,5 mia. kr. gennem udlæg.

Gældsstyrelsen har mere vidtgående inddrivelsesmuligheder over for skyldnere med

betalingsevne end over for skyldnere uden betalingsevne. Det fremgår af gældsinddri-

velsesloven. Styrelsen har således mulighed for at lønindeholde og indgå afdragsord-

ninger på baggrund af skyldnerens betalingsevne. På grund af manglende systemun-

derstøttelse anvender styrelsen ikke lønindeholdelse og afdragsordninger i DMI.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

For at undersøge, om Gældsstyrelsen i praksis anvender de inddrivelsesværktøjer,

der er relevante, har vi undersøgt, hvor mange skyldnere der har gæld til inddrivelse

i DMI, og hvor mange skyldnere der har betalingsevne. Undersøgelsen er baseret på

analyser af et totaludtræk af alle personskyldneres gæld til inddrivelse i DMI og PSRM.

Vi har sammenholdt oplysninger om den enkelte skyldners gæld, afdrag og betalings-

evne.

Tabel 3 viser, hvor mange personer der har betalingsevne, som ikke er udnyttet til fx

lønindeholdelse i DMI i 2021.

Tabel 3

Uudnyttet betalingsevne i DMI i 2021

Antal personer

Personer med betalingsevne, hvor der ikke er sket

lønindeholdelse eller indgået afdragsordninger

529.715

Gæld

52,1 mia. kr.

Uudnyttet betalingsevne

4,8 mia. kr.

Note: Opgørelsen inkluderer både dækningsparate og låste gældsposter. Beregningen af uudnyttet betalingsevne er baseret på den enkelte skyldners

betalingsevne og gæld. Hvis der er skyldnere, som har betalingsevne, der overstiger værdien af deres gæld, indgår den overskydende værdi ikke

i opgørelsen. Hvis en skyldner har været omfattet af lønindeholdelse eller afdragsordninger i PSRM, er dette provenu fratrukket.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at 529.715 skyldnere i DMI har betalingsevne, hvilket svarer til

63 % af alle personskyldnere med gæld i DMI. Denne gruppe skylder 52,1 mia. kr. Ca.

80 % af disse skyldnere har lønindkomst, og ca. 20 % af disse skyldnere har ikke løn-

indkomst, men har i stedet typisk personligt ejede virksomheder, hvor inddrivelse kan

ske ved afdragsordninger. Hvis Gældsstyrelsen kunne foretage lønindeholdelse og af-

dragsordninger på gælden i DMI, kunne styrelsen have inddrevet ca. 4,8 mia. kr. yder-

ligere i 2021.

Lønindeholdelse er et mere effektivt inddrivelsesværktøj end afdragsordninger, fordi

lønindeholdelse indebærer, at Gældsstyrelsen tilbageholder løn, før den kommer til ud-

betaling. Der vil dog være skyldnere, som vil kunne gøre indsigelse mod fuld løninde-

holdelse med henvisning til deres forsørgelsesforpligtelse.

Da det ikke er muligt at foretage lønindeholdelse på gælden i DMI på grund af den

manglende systemunderstøttelse, kan Gældsstyrelsen bl.a. kompensere ved at fore-

tage udlæg, som primært er et manuelt inddrivelsesværktøj. Udlæg er et effektivt ind-

drivelsesværktøj over for skyldnere med aktiver og er et af de få inddrivelsesværktø-

jer, der kan anvendes i DMI. Vi har derfor undersøgt, om Skatteministeriet anvender

udlæg over for skyldnere med aktiver i DMI.

Gældsstyrelsens udlægsindsats er i al væsentlighed organiseret i 2 projekter. Det ene

er målrettet skyldnere med personligt ejede firmaer (PEF-skyldnere), og det andet er

målrettet personskyldnere med høj formue og gæld.

Afdragsordninger

Gældsstyrelsen kan indgå af-

dragsordninger, hvor en skyld-

ner hver måned afdrager et

fast beløb. Beløbet fastsættes

typisk ud fra skyldnerens ind-

komst. Hvis skyldneren mislig-

holder aftalen, kan styrelsen

rykke og iværksætte andre

inddrivelsesskridt.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Vi har undersøgt, hvor mange skyldnere der er omfattet af de 2 projekter. Undersøgel-

sen viser, at Gældsstyrelsen i projektet, der er målrettet PEF-skyldnere, udtog 8.223

skyldnere ud af 187.043 skyldnere med virksomhedsvendt persongæld i DMI. Det skyl-

des, at styrelsen bl.a. frasorterer:

•

skyldnere med gæld under 100.000 kr.

skyldnere, hvis gæld er stiftet før 2018

skyldnere, der ikke længere ejer en aktiv virksomhed

skyldnere, der er omfattet af anden inddrivelsesindsats.

I projektet, der er målrettet skyldnere med høj formue og gæld, blev 783 skyldnere ud-

taget til gennemgang. Vi har opgjort, at der er 144.655 skyldnere med likvide aktiver

over 150.000 kr. Gældsstyrelsen har bl.a. frasorteret skyldnere med låste gældsposter

og skyldnere, der kan være omfattet af anden indsats.

Tilsigelser

En tilsigelse er et påbud til en

skyldner om at møde til ud-

lægsforretning. Tilsigelsen in-

deholder oplysninger om, at

skyldneren skal møde et be-

stemt sted og tidspunkt, hvor

udlægsforretningen foretages.

Samtidig orienteres skyldne-

ren om den gæld, som udlægs-

forretningen vedrører, og kon-

sekvenserne ved at udeblive

fra udlægsforretningen.

Begge projekter har genereret et stort gennemsnitligt provenu med en relativt begræn-

set resurseanvendelse i de sager, hvor Gældsstyrelsen har foretaget udlæg. Projektet,

der er målrettet PEF-skyldnere, genererede således et samlet provenu på 904 mio. kr.,

svarende til et gennemsnitligt provenu pr. tilsagt skyldner på 235.662 kr., mens projek-

tet, der er målrettet skyldnere med høj formue og gæld, genererede et samlet prove-

nu på 205 mio. kr., svarende til et gennemsnitligt provenu på 265.554 kr. I 2021 var 67

medarbejdere beskæftiget i projektet, der er målrettet PEF-skyldnere, mens 2-3 med-

arbejdere var beskæftiget i projektet, der er målrettet skyldnere med høj formue og

gæld.

Vi har udført en dataanalyse af skyldneres gæld og aktiver samt brugen af udlæg. Vi

har sammenholdt oplysningerne for at undersøge, om Skatteministeriet har foretaget

udlæg hos de skyldnere, hvor det er relevant, og for at undersøge potentialet for udlæg

i likvide aktiver.

Vores opgørelser viser, at der i 2021 er 384.662 skyldnere, som har likvide aktiver over

25.000 kr., og at disse aktiver potentielt set kunne dække gældsposter for i alt 3,5 mia.

kr. Samlet set har denne gruppe gæld for 26,7 mia. kr., der ikke har været omfattet af

udlæg i 2021.

Figur 3 viser, hvordan det uudnyttede potentiale til udlæg fordeler sig mellem skyldne-

re, der har gæld over og under 50.000 kr.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Figur 3

Uudnyttet potentiale til udlæg på 3,5 mia. kr. i DMI i 2021

0,8

MIA. KR.

0,8

2,7

43.690

skyldnere har gæld

over 50.000 kr.

likvide aktiver over

25.000 kr.

Udlæg hos denne

gruppe skyldnere

ville kunne dække

gæld for

2,7 mia. kr.

Gruppen skylder i alt

22,1 mia. kr.

MIA. KR.

340.972

skyldnere har gæld

under 50.000 kr.

likvide aktiver over

25.000 kr.

Udlæg hos denne

gruppe skyldnere

ville kunne dække

gæld for

0,8 mia. kr.

Gruppen skylder i alt

4,6 mia. kr.

Note: Opgørelsen inkluderer både dækningsparate og låste gældsposter, som kræver manuel sagsbehandling.

Beregningen af uudnyttet betalingsevne er baseret på den enkelte skyldners betalingsevne og gæld.

Hvis der er skyldnere, som har betalingsevne, der overstiger værdien af deres gæld, indgår denne værdi

ikke i opgørelsen. Opgørelsen indeholder ikke skyldnere med likvide aktiver under 25.000 kr., da Gælds-

styrelsen er forpligtet til at sikre sig, at skyldnere har tilstrækkelige midler til at dække udgifter såsom

husleje indtil næste indtjening.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 3, at en stor del af det uudnyttede potentiale til udlæg ligger hos

skyldnere, der har gæld over 50.000 kr. Denne gruppe, som består af 43.690 skyld-

nere, har likvide aktiver, der kunne dække gældsposter for i alt 2,7 mia. kr.

Udlæg sker i praksis med udgangspunkt i alle skyldnerens aktiver, hvilket bl.a. også

omfatter friværdi i fast ejendom. Det er dermed Rigsrevisionens vurdering, at opgø-

relserne i figuren underestimerer de beløb, der kunne gøres til genstand for udlægs-

forretning.

Skatteministeriet har oplyst, at udlægsforretning er resursekrævende, og at det ikke

vil være muligt at inddrive de 3,5 mia. kr. fuldt ud, men at ministeriet samtidig er enig i,

at der er et potentiale for øget anvendelse af udlæg. Ministeriet vil derfor i 2022 udvi-

de udlægsindsatsen over for skyldnere med likvide aktiver og aktiver, der er mindre

omsættelige, fx køretøjer og ejendomme. Ifølge ministeriet ville det koste knap 500

mio. kr. at foretage udlæg hos de ca. 50.000 skyldnere, hvor der kunne foretages ud-

læg for 2,7 mia. kr.

Beregningen af konsekvensen af den manglende lønindeholdelse i tabel 3 og opgørel-

sen over uudnyttet potentiale til udlæg i figur 3 kan ikke lægges sammen. Hvis Skatte-

ministeriet foretog lønindeholdelse hos alle skyldnere, ville en del af gælden dækkes

og kunne dermed ikke længere anvendes til udlæg.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Revisionen viser, at Gældsstyrelsen ikke i praksis anvender alle relevante inddrivelses-

værktøjer, så skyldnere i videst muligt omfang afdrager på deres gæld. I PSRM mod-

regner styrelsen bl.a. i overskydende skatter og lønindeholder, men anvender i mindre

omfang udlæg. I DMI inddriver styrelsen primært via modregning, men kan ikke udnyt-

te skyldnernes betalingsevne. 63 % af de personer, der har gæld til inddrivelse i DMI,

har betalingsevne. Konsekvensen af den manglende systemunderstøttelse i DMI er

således, at gæld for op imod 4,8 mia. kr. hos skyldnere med betalingsevne ikke er for-

søgt dækket ved fx lønindeholdelse. Da udlægsforretningen primært er et manuelt

inddrivelsesværktøj, har styrelsen mulighed for at udvide denne indsats. Revisionen

viser, at styrelsens udlægsprojekter kun omfatter en mindre del af skyldnere med ak-

tiver. Vi har således opgjort, at der i DMI er 459.517 skyldnere med likvide aktiver, der

potentielt set kunne dække gældsposter for i alt 3,5 mia. kr., som ikke har været om-

fattet af udlægsforretning. Konsekvensen af styrelsens begrænsede anvendelse af ud-

læg er således, at et meget væsentligt inddrivelsesprovenu går tabt.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes |

3. Sager fra tidligere

beretninger, der afsluttes

18. Vi følger en række sager, hvor ministerierne skal løse problemer, som vi har peget

på i tidligere beretninger om revisionen af statens forvaltning eller beretninger om re-

visionen af statsregnskabet. Bilag 2 giver et samlet overblik over sagerne.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har løst problemerne i nedenstående 7 sa-

ger, som vi indstiller, at Statsrevisorerne afslutter.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer nu dokumentation

for saglig vurdering og ligebehandling i tilskudsforvaltningen

19. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om manglende dokumentation for saglig vurde-

ring af ansøgningen og ligebehandling af ansøgere i tilskudsforvaltningen hos Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Sagen er senest omtalt i notat til Statsreviso-

rerne af 7. december 2020 om beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019,

pkt. 11.

For det første har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nu indført procedurer,

der sikrer, at sagsbehandlerne dokumenterer deres begrundelser, når de foretager

administrativ afgrænsning af ansøgerkredsen. De saglige begrundelser for at afgræn-

se ansøgerkredsen fremgår af de planer, der udmønter tilskudsordningerne. For det

andet har styrelsen indført procedurer, der sikrer dokumentation for ligebehandling af

ansøgninger. Procedurerne sikrer, at sagsbehandlerne vurderer ansøgningerne ud fra

foruddefinerede kriterier. Styrelsen har tillige skærpet sagsbehandlernes indsats for

at overholde reglerne om ikke at give tilsagn til dækning af udgifter, der allerede var

afholdt på ansøgningstidspunktet.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har forbedret styringen

af tilskudsordningerne

20. Vi har fulgt op på en sag fra 2019, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring ikke havde fastsat effektmål eller succeskriterier for hovedparten af tilskudsord-

ningerne og ikke havde evalueret sin egen tilskudsforvaltning, herunder om den var

hensigtsmæssig, fx på puljer med stort ubrugt tilskud. Sagen er senest omtalt i notat

til Statsrevisorerne af 7. december 2020 om beretning om revisionen af statens for-

valtning i 2019, pkt. 24-27.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har nu fastlagt et krav om at opstille suc-

ceskriterier eller at angive begrundelse for fravalg af succeskriterier i de godkendte

planer, der udmønter tilskudsordningerne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har også udarbejdet en model for tvær-

gående evaluering af sine tilskudsordninger. Evalueringen skal understøtte, at styrel-

sen kan opfylde de langsigtede mål for tilskudsordningerne. De første evalueringer for

4 tilskudstyper er nu igangsat og forventes at være afsluttet i 2022.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Forsyningstilsynet har styrket sin gebyradministration

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

21. Vi har fulgt op på en sag fra 2015, hvor Forsyningstilsynet (dengang Sekretariatet

for Energitilsynet) ikke havde beskrevet opgave- og ansvarsfordelingen for gebyrad-

ministration og metode og principper for gebyrberegningen. Desuden blev de statsli-

ge regnskabsregler for gebyradministration ikke fulgt, og gebyradministrationen var

meget personafhængig. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar

2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015, pkt. 64.

Forsyningstilsynet har nu beskrevet gebyrområdet som bilag til sin regnskabsinstruks,

herunder gebyrsatsberegningen og den fordelingsnøgle, som anvendes til at fastsæt-

te gebyrsatserne. Dertil har Forsyningstilsynet udarbejdet en procedure for afgørelser

og fakturering af de gebyrbelagte områder. Proceduren indeholder en klar beskrivelse

af Forsyningstilsynets rolle- og ansvarsfordeling. Forsyningstilsynet udarbejder des-

uden årligt et notat om årets gebyrsatser, hvori forudsætningerne for årets gebyrbe-

regning er beskrevet. Metoder og principper for gebyrfastsættelsen og henvisninger til

hjemmelsgrundlaget fremgår derudover også af Forsyningstilsynets årsberetning.

Vores gennemgang af Forsyningstilsynets gebyropkrævning viser, at Forsyningstilsy-

net har etableret en intern og ekstern kvalitetssikring af gebyrberegningerne, og at be-

regningerne ledelsesgodkendes på flere niveauer. Desuden viser gennemgangen, at

Forsyningstilsynets gebyradministration følger de statslige regnskabsregler.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes |

Energistyrelsen har styrket sin gebyradministration

22. Vi har fulgt op på en sag fra 2016, hvor Energistyrelsens administration af gebyr-

området ikke var understøttet af hensigtsmæssige forretningsgange, hvilket medfør-

te en risiko for, at administrationen ikke fulgte reglerne på området. Styrelsen ville dan-

ne sig et overblik over gebyrordningerne og udarbejde administrationsgrundlag og

forretningsgangsbeskrivelser for de enkelte ordninger samt kontrollere efterlevelsen

heraf. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2016, pkt. 42.

Energistyrelsen har nu udarbejdet både et overordnet administrationsgrundlag og

selvstændige administrationsgrundlag for hver gebyrordning. Alle administrations-

grundlag indeholder beskrivelser af processerne for beregning, opkrævning, registre-

ring og opfølgning af gebyrerne samt henvisning til hjemmelsgrundlaget. Styrelsen har

desuden etableret en intern kontrol med, at retningslinjerne i administrationsgrundla-

gene stemmer overens med den faktiske administration af ordningerne, herunder om

de beskrevne forretningsgange overholdes og lever op til de statslige regnskabsregler.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Slots- og Kulturstyrelsen har implementeret tiltag til forebyggelse af

hackerangreb

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

23. Vi har fulgt op på en sag fra 2016 om forebyggelse af hackerangreb hos Slots- og

Kulturstyrelsen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018

om beretning om revisionen af statens forvaltning i 2016, pkt. 52.

Slots- og Kulturstyrelsen har nu implementeret det fjerde og sidste af de 4 grundlæg-

gende tiltag til beskyttelse mod hackerangreb, der omhandler begrænsning af antallet

af brugerkonti med domæne- og lokaladministratorrettigheder.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Kulturministeriet har styrket forvaltningen af råd og nævn

KULTURMINISTERIET

24. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om fejl og mangler i honorarer til råd og nævn i

4 ministerier. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020

om beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019, pkt. 17.

Kulturministeriet har nu udarbejdet et overblik over råd og nævn på ministerområdet

med angivelse af satser mv. Derudover vil ministeriet ændre vederlagsstrukturen i det

enkelte råd, nævn, i takt med at der skal ske nybeskikkelse til det enkelte organ. Mini-

steriet forventer at være gennem alle råd, nævn med udgangen af 2024, hvor der er

beskikkelsesudløb på det sidste organ i det nuværende vederlagsregime.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

KULTURMINISTERIET

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Sager fra tidligere beretninger, der afsluttes

2 ministerier har styrket lønforvaltningen

SOCIAL- OG ÆLDRE

MINISTERIET

FORSVARSMINISTERIET

25. Vi har fulgt op på en sag fra 2018, hvor bl.a. Børne- og Socialministeriet og For-

svarsministeriet havde et særligt højt antal lønsager med regelbrud, fejl og mangler.

Rigsrevisionen fandt på den baggrund, at ministerierne kunne styrke lønforvaltningen.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020 om beretning

om revisionen af statens forvaltning i 2018, pkt. 10.

Børne- og Socialministeriet (nu Social- og Ældreministeriet) har nu styrket lønforvalt-

ningen, bl.a. ved at udarbejde og opdatere aftaler om særskilt vederlag og iværksætte

en systematisk opfølgning på de konstaterede fejl.

Forsvarsministeriet har udsendt et hyrdebrev til ministeriets styrelser, som indskær-

per, at de har ansvaret for at sikre, at reglerne overholdes. Ministeriet har derudover

iværksat en analyse/gennemgang af den samlede compliance på lønområdet, hvilket

skal minimere regelbrud, fejl og mangler og derved sikre en bedre forvaltning på løn-

området.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagerne om Social- og Ældreministeriet og For-

svarsministeriet kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 11. august 2022

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi reviderer udvalgte dele af ministeriernes forvaltning

Vi gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner

som led i vores opgave med at revidere statsregnskabet. Målet med revisionerne er

at opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller

forvaltningsmangler på det emne, vi har revideret.

Det overordnede kriterium for en

juridisk-kritisk revision

er, at området forvaltes i

overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love, andre forskrifter, indgåede af-

taler og sædvanlig praksis.

Det overordnede kriterium for en

forvaltningsrevision

er, at ministeriet forvalter områ-

det i overensstemmelse med god offentlig økonomistyring, dvs. at ministeriet har eta-

bleret systemer og processer, der i al væsentlighed understøtter god offentlig økono-

mistyring og forvaltning. Det indebærer fx, at forvaltningen er tilrettelagt, så den frem-

mer sparsommelighed, produktivitet og/eller effektivitet.

Revisionerne er planlagt, så vi kan revidere ministeriernes væsentlige forvaltningsom-

råder i løbet af 5 år. Vi har fastlagt 15 forvaltningsområder, som vi anser for at være

centrale i statsregnskabet, fx løn, tilskud og indkøb. Et forvaltningsområde er arter af

udgifter og indtægter, som i væsentlig grad påvirker regnskabsresultatet og øvrige tal,

der oplyses i regnskabet. De enkelte revisioner omfatter ikke alle ministeriets udgifter

og indtægter af den udvalgte art, men fokuserer på et emne. Emnet skal omfatte de

typer af dispositioner eller de systemer og processer, hvor vi har vurderet, at der kan

være størst risiko for væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler. Fx

kan en revision af indkøb have fokus på køb af konsulentydelser.

De 15 forvaltningsområder fremgår af tabel A.

Tabel A

Forvaltningsområder, som vi reviderer minimum hvert 5. år

Juridisk-kritiske revisioner

a. Gennemførelse af indkøb

b. Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner

c. Gennemførelse af salg

d. Myndigheders gebyropkrævning

e. Afgørelser om tildeling af tilskud mv.

Rettighedsbestemte overførsler

g. Opkrævning af skatter og afgifter

h. Inddrivelse af offentlige restancer

Kilde:

Standarderne for offentlig revision.

Forvaltningsrevisioner

a. Aktivitets- og resursestyring

b. Mål- og resultatstyring

c. Styring af offentlige indkøb

d. Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter

e. Styring af offentlige tilskudsordninger

Opkrævning af skatter og afgifter

g. Inddrivelse af offentlige restancer

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Metodisk tilgang

Hver revision er afgrænset til risikofyldte dispositioner og aktiviteter

Hver revision planlægges, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte dispositioner,

systemer eller processer.

Vi opstiller revisionskriterierne for de enkelte revisioner på baggrund af konkrete reg-

ler og krav, der er centrale for det udvalgte emne. Det kan fx være vejledninger og be-

kendtgørelser, der beskriver regler eller krav, som Finansministeriet eller andre myn-

digheder har opstillet. Det kan også være vejledninger, der afspejler almindelige prin-

cipper og faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og forvaltning med hen-

syn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Revisionerne bygger på gennem-

gang af dokumenter, der beskriver ministeriets forretningsgange, interviews med cen-

trale medarbejdere og stikprøver, der kan afdække, om ministeriet i praksis lever op

til kriterier om fx regeloverholdelse, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig, for at vi kan opnå høj grad af sikkerhed

for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler ved et af-

grænset emne. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne efter,

hvordan vi systematisk og effektivt kan opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for

vores konklusion. Det kan også indebære, at vi vælger at udvide revisionen undervejs,

eller at vi vælger at igangsætte en større undersøgelse af emnet. Hvis vi igangsætter

en større undersøgelse af emnet og rapporterer sagen til Statsrevisorerne i en selv-

stændig beretning, vil vi ikke komme med en kritisk udtalelse eller omtale sagen i be-

retningen om revisionen af statens forvaltning, da vi ikke gentager samme kritik i for-

skellige beretninger til Statsrevisorerne.

En kritisk udtalelse betyder, at vi har fundet væsentlige regelbrud eller

forvaltningsmangler

Afslutningsvis vurderer vi, om der forekommer væsentlige regelbrud eller forvaltnings-

mangler ved det emne, vi har revideret. Vi udarbejder en kritisk udtalelse, hvis vi vur-

derer, at de konstaterede regelbrud eller forvaltningsmangler enkeltvis eller samlet set

er væsentlige målt i forhold til ministeriets udgifter eller indtægter til det forvaltnings-

område, vi har revideret. Den kritiske udtalelse beskriver de konstaterede problemer

og de realiserede eller potentielle konsekvenser.

Vi rapporterer den kritiske udtalelse til ministeriet. Vi gengiver alle kritiske udtalelser

i den årlige beretning om revisionen af statens forvaltning.

Rigsrevisionens valg af emner i 2021

Rigsrevisionen har revideret ministeriernes forvaltning af 54 udvalgte emner i 2021.

Tabel B viser emnerne for de 32 juridiske-kritiske revisioner, vi har gennemført i 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Metodisk tilgang |

Tabel B

Fordeling af juridisk-kritiske revisioner på ministerområder og emner

Gennem-

førelse af

indkøb

Beskæftigelses-

ministeriet

Børne- og Undervisnings-

ministeriet

Løn- og

ansættelses-

mæssige

dispositioner

Risikofyldt

variabel og

fast løn

Risikofyldt

variabel løn

Gennem-

førelse af

salg

Myndig-

heders gebyr-

opkrævning

Afgørelser

om tildeling af

tilskud mv.

Rettighedsbe-

stemte

overførsler

Udvalgte

pensions-

ydelser

Skoleydelser

ved Forbere-

dende Grund-

uddannelse

(FGU)

Opkrævning af

skatter

og afgifter

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Aftaler i

Statens Ind-

købsprogram

Risikofyldt

variabel løn

Risikofyldt

variabel løn

Risikofyldt

variabel løn

Risikofyldt

variabel løn

Danmarks

Statistiks ind-

tægtsdækkede

virksomhed

Boafgifter og

udvalgte bøder

Frekvens-

afgifter og

gebyrer i

henhold til el-

forsyningsloven

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Bolig-

ministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Køb af

tjeneste-

ydelser

Risikofyldt

variabel løn

Risikofyldt

variabel og

fast løn

Kulturministeriet

Risikofyldt

variabel og

fast løn

Risikofyldt

variabel løn

Risikofyldt

variabel løn

Risikofyldt

variabel og

fast løn

Risikofyldt

variabel og

fast løn

Risikofyldt

variabel og

fast løn

Risikofyldt

variabel løn

Udvalgte

vacciner

Apoteker-

væsenets

udlignings-

ordning

Bilsyn og

gebyrer på

jernbane-

området

Licenser,

studieadmini-

strative syste-

mer og SPS-

ydelser

Ansøgnings-

puljer på

ældreområdet

Skrotnings-

godtgørelser

til biler

Vægtafgift og

grøn ejerafgift

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

Social- og Ældre-

ministeriet

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Risikofyldt

variabel løn

Udenrigsministeriet

Udvalgte

tjenesteydelser

og varekøb

Risikofyldt

variabel løn

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Note: Rød skrift betyder, at revisionen har afdækket væsentlige regelbrud, og at Rigsrevisionen har en kritisk udtalelse.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Metodisk tilgang

Det fremgår af tabel B, at Rigsrevisionen har gennemført juridisk-kritiske revisioner

hos 18 ministerier i 2021. Revisionerne er afgrænset til de 32 emner, som er beskrevet

i tabellen. Én af de juridisk-kritiske revisioner er markeret med rødt, fordi revisionen

har givet anledning til en kritisk udtalelse om ministeriet. Den kritiske udtalelse er om-

talt i beretningens kapitel 2. De øvrige revisioner har ikke givet anledning til kritiske

udtalelser. Revisionerne er rapporteret til de relevante ministerier, hvor det fremgår,

hvis Rigsrevisionen har haft andre bemærkninger. Revisionerne har ikke afdækket

principielle og tværgående regelbrud, som vi finder det relevant at gøre Statsreviso-

rerne opmærksom på.

Tabel C viser emnerne for de 22 forvaltningsrevisioner, vi har gennemført i 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Metodisk tilgang |

Tabel C

Fordeling af forvaltningsrevisioner på ministerområder og emner

Aktivitets- og

resursestyring

Mål- og

resultatsty-

ring

Udvalgte kerne-

opgaver hos 2

virksomheder

Sagsbehand-

lingstider

Aftaler i

Statens Ind-

købsprogram

NemLog-in3

Styring af

offentlige

indkøb

Budgetstyring

af flerårige

investerings-

projekter

Styring af

offentlige

tilskudsord-

ninger

Opkrævning

af skatter

og afgifter

Inddrivelse

af offentlige

restancer

Beskæftigelses-

ministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Udbygningen

af Flyvestation

Skrydstrup

Boafgifter og

udvalgte bøder

Kerneopgaven

økonomi

Tjeneste-

ydelser

Banedanmarks

og Bygnings-

styrelsens

projekter over

100 mio. kr.

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

2 kerneopgaver

hos 3 virksom-

heder

Naturstyrelsens

aktivitets- og

resursestyring

3 virksomheders

bevaring og

formidling af

kulturarv

Ordninger

med private

og offentlige

tilskuds-

modtagere

Kontrolskibet

Nordsøen

Landbrugs-

styrelsens

nationale

ordninger

Oversendelse

af fordringer

fra opkrævning

til inddrivelse

Socialstyrelsens

ansøgningspuljer

og driftstilskud

Inddrivelse af

persongæld

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Landbrugs-

styrelsens

kerneopgave

tilskud

Skatteministeriet

Social- og Ældre-

ministeriet

Udenrigsministeriet

Kerneopgaven

generel uden-

rigspolitik

3 kerneopgaver

hos Styrelsen

for International

Rekruttering og

Integration

Udvalgte

tjenesteydelser

og varekøb

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Note: Rød skrift betyder, at revisionen har afdækket væsentlige forvaltningsmangler, og at Rigsrevisionen har en kritisk udtalelse.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger.. Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

| Metodisk tilgang

Det fremgår af tabel C, at Rigsrevisionen har gennemført forvaltningsrevisioner hos

14 ministerier i 2021. Revisionerne er afgrænset til de 22 emner, som er beskrevet i ta-

bellen. 2 forvaltningsrevisioner er markeret med rødt, fordi revisionerne har givet an-

ledning til kritiske udtalelser om ministeriet. De kritiske udtalelser er omtalt i beretnin-

gens kapitel 2. De øvrige revisioner har ikke givet anledning til kritiske udtalelser. Re-

visionerne er rapporteret til ministeriet, hvor det fremgår, hvis Rigsrevisionen har haft

andre bemærkninger. Revisionerne har ikke afdækket principielle og tværgående for-

valtningsmangler, som vi finder det relevant at gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

Afgrænsning

Denne beretning handler om vores revision af udvalgte ministeriers dispositioner og

aktiviteter i 2021. Vi omtaler dog revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni

2022, hvis de er relevante for sagerne i beretningen. Vi anvender de betegnelser på

ministerier og virksomheder, der fremgår af statsregnskabet for 2021.

Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan derfor afvige som følge af afrundings-

differencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger |

Bilag 2. Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

Bilaget viser 48 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning. Vi følger sagerne,

indtil ministerierne har løst de problemer, som vi og Statsrevisorerne har påpeget.

I kapitel 3 omtaler vi 7 sager, som Rigsrevisionen vurderer kan afsluttes. Rigsrevisio-

nen vil følge 2 sager i andre beretninger og notater til Statsrevisorerne.

De øvrige sager vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af statens for-

valtning, når vi enten vurderer, at sagen giver anledning til yderligere kritik, eller når vi

vurderer, at sagen kan afsluttes.

Forhold, der skal følges

Beskæftigelsesministeriet

Regeloverholdelse i tilskudsadministration i

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 40-43.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 11.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 19.

•

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Styring af tilskudsadministration i Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 65-68.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 24-27.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 20.

•

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Børne- og Undervisningsministeriet

De statslige selvejende institutioners

anvendelse af finansielle sikrings-

instrumenter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 258-259.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 55.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 191-192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 70.

•

Finansministeriet

It-sikkerhed i databaser hos kunder

i Statens It

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 62.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 22.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens sanering af lagre

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 144.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 53.

•

Bemærkning

Manglende risiko- og beredskabsstyring af

it-anvendelsen i Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 135.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 35.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 57.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 18.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 44.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 18.

Styring af byggeprojekter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 42.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 16.

•

Lønforvaltning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 25.

•

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Budgetstyring af flerårige investerings-

projekter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 48-49.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 27.

•

Justitsministeriet

It-sikkerhed

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 135.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 49.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 44.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 23.

•

Lønforvaltning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Justitsministeriets honorering af

råd og nævn

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 63.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 23.

•

Kriminalforsorgens overholdelse af

arbejdsreglerne

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 30.

•

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 11.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Kirkeministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos

Folkekirkens It

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4.1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Bemærkning

Kirkeministeriets honorering af

råd og0 nævn

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 63.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 23.

•

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Gebyradministration i sekretariatet for

Energitilsynet

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 64.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 21.

•

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Energistyrelsens opkrævning af gebyrer

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 118.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 42.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 22.

•

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Forebyggelse af hackerangreb hos GEUS

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4.1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Kulturministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos

Slots- og Kulturstyrelsen

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4.1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 23.

•

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Kulturministeriets honorering af

råd og nævn

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 63.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 23.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 24.

•

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Miljøministeriet

Miljøstyrelsens håndtering af data

i Jagtportalen

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 41.

•

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 16.

•

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Forebyggelse af hackerangreb hos den

tidligere landbrugs- og fiskeristyrelse

og SVANA

Miljøstyrelsens forvaltning af tilskud til

miljøstøtte til Arktis

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4.1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 39.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 10.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

Skatteministeriets udfordringer på

inddrivelsesområdet

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2008, pkt. 157-163.

Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010,

pkt. 14.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2009, pkt. 164-167.

Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011,

pkt. 52.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2010, pkt. 93-95.

Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012,

pkt. 13.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 181.

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 26.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 206.

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 109-113.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 34-37.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 110-115.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 94.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 23.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 127-132.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 45.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 84-90.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 34.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 9-15.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 7.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2.5.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 9.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, afsnit 2.3.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 7.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, afsnit 2.3.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

Opgørelse af og overholdelse af

sagsbehandlingstider i SKAT

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 98.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 24.

•

Bemærkning

SKATs forvaltning af refusion af

udbytteskat

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 134.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 47.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 96-98.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 72.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 30.

Sagen følges i regi af beretning nr.

11/2015 om SKATs forvaltning

af og Skatteministeriets tilsyn med

refusion af udbytteskat.

SKATs forvaltning af registreringsafgift

på leasingområdet

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 94.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 35.

•

SKATs overholdelse af reglerne om

rentetilskrivning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 83.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 16-19.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 8.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2.3.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 7.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, afsnit 2.4.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 8.

Risici forbundet med det nye

inddrivelsessystem

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 91.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

•

It-sikkerhed i SKAT

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 99-101.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

•

Skatteministeriets forvaltning af

grøn ejerafgift og vægtafgift

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 20.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 9.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2.4.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 8.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, afsnit 2.1.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Uafsluttede sager fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

Håndtering af modregning i SAP 38

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 54.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 31.

•

Bemærkning

Risiko for besvigelser på § 38. Skatter

og afgifter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2.1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 5.

•

Skatteministeriets budgetstyring af

it-projekter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, afsnit 2.1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 5.

•

Skatteministeriets anvendelse af

sanktioner

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, afsnit 2.2.

•

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 6.

•

Overholdelse af regler for oversendelse af

skatte- og afgiftskrav til inddrivelse

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2.2.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 6.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 23.

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 8.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, afsnit 2.2.

Tidsfristerne for EU’s nye toldkodeks

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 73.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 31.

•

Konkursbehandling af virksomheder

med gæld til det offentlige

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 74-76.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 32.

•

Sundhedsministeriet

It-sikkerheden hos National Sundheds-it

(NSI)

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 162.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 57.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 45.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 24.

•

Overholdelse af EU’s udbudsregler

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 60.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 21.

•

Aktivitets- og resursestyring på

sundhed.dk

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 43.

•

Notat til Statsrevisorerne af 26. november 2021,

pkt. 17.

•

Sagen følges i regi af notat til

Statsrevisorerne om revision af

virksomheder uden for statsregn-

skabet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Ordliste.. Ordliste

Uafsluttede sager fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Lønforvaltning

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2021, pkt. 25.

•

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Social- og Indenrigsministeriet (nu Social- og Ældreministeriet)

Transport- og Boligministeriet (nu Transportministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet)

It-sikkerhed

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 46.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 25.

•

Region Sjælland

Automatisk betaling af merarbejde til

overlæger

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 25.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 13.

•

Region Hovedstaden

Automatisk betaling af merarbejde til

overlæger

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 57.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 19.

•

Betaling af overarbejde til læger uden

hjemmel

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 58.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 20.

•

Udenrigsministeriet

It-sikkerhed

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 63.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 23.

•

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriets

honorering af råd og nævn

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 63.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020,

pkt. 23.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

| Ordliste

Bilag 3. Ordliste

Bevillingslov

Folketinget giver ministerierne lov til at afholde udgifter og opkræve skatter via bevillingslovene.

Bevillingslovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillings-

loven, der indeholder ændringer af bevillingerne efter finanslovens vedtagelse.

Ministerierne skal løse opgaverne effektivt, hvilket betyder, at de skal minimere de resurser og om-

kostninger, der medgår til at opfylde de tilsigtede virkninger, og opnå den effekt, der er målet med

opgaverne.

Der er tale om en forvaltningsmangel, hvis ministeriet ikke har taget skyldige økonomiske hensyn.

Det kan fx være dispositioner, der er økonomisk uhensigtsmæssige, eller svagheder i systemer eller

processer, der indebærer, at de ikke understøtter sparsommelighed, produktivitet og/eller effektivi-

tet. For at vurdere, om der foreligger en forvaltningsmangel, tager revisor udgangspunkt i almindeli-

ge principper og faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og forvaltning med hensyn til

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi undersøger, om ministerierne har taget skyldige økonomiske hensyn ved driften og forvaltningen

af de virksomheder og midler, der er omfattet af deres del af statsregnskabet, jf. rigsrevisorlovens

§ 3. Vi undersøger derfor, om ministerierne har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Vi reviderer et emne ved at vurdere, om det lever op

til en række kriterier, som vi opstiller på baggrund af regler, der er centrale for det konkrete emne. Vi

undersøger også årsagerne til eventuelle afvigelser. Vi sammenfatter resultaterne af revisionen i en

konklusion, der har grundlag i et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Alle dispositioner og afgørelser i ministerierne skal have materiel hjemmel, dvs. at de skal være for-

ankret i en anerkendt retskilde, fx en bekendtgørelse. Nogle dispositioner og afgørelser har skærpet

krav om materiel hjemmel og skal således have hjemmel i lov. Kravet om hjemmel i lov omfatter dis-

positioner og afgørelser, der er særligt indgribende over for borgerne, fx skatteopkrævning. Andre

typer dispositioner, fx almindelige indkøb, der kan anses for at være en del af den nødvendige drift,

kan derimod gennemføres uden eksplicit hjemmel i en bestemmelse i en anerkendt retskilde. Prin-

cippet indebærer desuden, at en bestemmelse i en bestemt retskilde, fx en bekendtgørelse, ikke kan

anvendes til at træffe afgørelser, som strider imod højere rangerende regler, fx love vedtaget af Fol-

ketinget.

Ministerierne skal også have bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter og opkræve indtægter.

Folketinget giver ministerierne hjemmel til at afholde udgifter og opkræve indtægter via de årlige be-

villingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Bevillingslovene sætter sammen med dispone-

ringsreglerne rammerne for, hvordan ministerierne kan disponere, herunder formål, opgaver og be-

løbsmæssige rammer for hver bevilling.

Effektivitet

Forvaltningsmangel

Forvaltningsrevision

Hjemmel

Høj grad af sikkerhed

Høj grad af sikkerhed betyder, at revisor har høj, men ikke absolut sikkerhed for sin konklusion. Ud-

trykket anvendes især til at beskrive det niveau af sikkerhed, som revisor efter omstændighederne

bør opnå som grundlag for sin konklusion om, hvorvidt emnet er i overensstemmelse med de krite-

rier, der følger af gældende ret, eller kriterier for god offentlig økonomistyring og forvaltning. Vi an-

vender ikke kvantitative estimater for, om vi har opnået sikkerhed i forbindelse med vores juridisk -

kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Den sikkerhed, vi opnår, har grundlag i et tilstrækkeligt

og egnet revisionsbevis, vores vurderinger af, om revisionsbeviset er overbevisende, og den logiske

sammenhæng mellem vores forskellige observationer og delkonklusioner og den samlede konklu-

sion. De iboende begrænsninger ved en revision betyder, at vi almindeligvis ikke kan opnå absolut

sikkerhed.

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Ministeriernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgængelighed, fortrolig-

hed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod vand- og

brandskade) og kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

It-sikkerhed

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021

Ordliste |

Juridisk-kritisk revision

Ved en juridisk-kritisk revision undersøger vi, om ministerierne disponerer i overensstemmelse med

gældende ret, dvs. at vi undersøger, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabet er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvan-

lig praksis, jf. rigsrevisorlovens § 3.

Vi reviderer emnet ved at sammenholde det med kriterier, som vi opstiller på baggrund af de regler, der

gør sig gældende for det konkrete emne. Vi undersøger også årsagerne til eventuelle afvigelser fra kri-

terierne, og vi analyserer konsekvenserne af konstaterede regelbrud. Vi sammenfatter resultaterne af

revisionen i en konklusion, der har grundlag i et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Juridisk-kritiske

revisioner skal fremme en sikker og lovmæssig forvaltning.

Kritisk udtalelse

Vi udarbejder en kritisk udtalelse, hvis revisionen afdækker væsentlige regelbrud eller forvaltningsmang-

ler. En kritisk udtalelse angiver, hvad vi konkret har undersøgt, og hvilke resultater vi er nået frem til.

Ministerierne skal have fokus på at sikre produktivitet, hvilket betyder, at de skal få mest ud af de resur-

ser, de har til rådighed. Produktivitet siger noget om forholdet mellem de resurser, der er anvendt, og

omfanget af de ydelser, der er opnået. Ministerierne kan bl.a. sikre produktivitet ved at tilpasse resur-

serne til behovet og udnytte resurserne bedst muligt.

Der er tale om regelbrud, hvis en disposition ikke er i overensstemmelse med bevillingen, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Et regelbrud kan skyldes fejl eller uregelmæssigheder. En uregelmæssighed er en forsætlig handling eller

udeladelse med et retsstridigt resultat. Svig er en uregelmæssighed, der består i frembringelse af urig-

tige eller vildledende informationer.

Produktivitet

Regelbrud

Sparsommelighed

Ministerierne skal udvise sparsommelighed ved at minimere deres omkostninger. De resurser, som mi-

nisterierne anvender (personale, bygninger, maskiner, materialer mv.), bør være tilgængelige i rette tid,

i en passende kvalitet og kvantitet og til den bedste pris.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:

•

forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt an-

Virksomhed

svarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3

•

enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1,

nr. 2-4

•

tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4.

Væsentlighed

Væsentlighed i en juridisk-kritisk revision eller en forvaltningsrevision er en sammenfattende betegnel-

se for de aspekter, der indgår, når revisor overvejer, om potentielle eller konstaterede fejl og mangler bør

tillægges betydning, når revisor planlægger relevante revisionshandlinger, formulerer sin konklusion el-

ler formidler resultaterne af revisionen. Et forhold kan anses for at være væsentligt, hvis viden om forhol-

det sandsynligvis vil kunne påvirke Folketingets beslutninger. Væsentlighed omfatter 3 generelle aspek-

ter:

•

Et forhold kan være væsentligt som følge af den økonomiske betydning (sagens beløbsmæssige stør-

•

Et forhold kan have en karakter, der i sig selv betyder, at forholdet er væsentligt (sagens natur). Der

•

Et forhold kan også være væsentligt som følge af den sammenhæng, det optræder i (sagens kon-

relse), der fx kan bestå af potentielle tab som følge af regelbrud.

kan fx være tale om et særligt alvorligt regelbrud, som efterfølgende kan rejse spørgsmål om ansvar.

tekst), idet der fx kan være en særlig offentlig eller politisk bevågenhed.