FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 189: DØR's forårsrapport 2022

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 189
Offentligt

DØR’s forårsrapport 2022

Skriftligt indlæg

Kapitel I og II: Aktuel økonomisk politik, konjunktur og offentlige finanser

31. maj 2022

Konjunktursituationen og finanspolitikken

Dansk økonomi er kommet særdeles stærkt gennem coronapandemien, også i for-

hold til andre EU-lande og USA. Det giver et godt udgangspunkt til at håndtere

de udfordringer, der følger af, at verdensøkonomien er ramt af et nyt, negativt

stød.

Væksten og beskæftigelsesfremgangen i 2021 og starten af 2022 var væsentlig

stærkere end ventet. Virkningerne af den høje inflation, højere renter og øget usik-

kerhed vurderes at ville bremse fremgangen i løbet af 2022. Men usikkerheden om

det videre forløb er meget stor, og risici for BNP-udviklingen er især i nedadgå-

ende retning.

Formandskabet vurderer, at finanspolitikken – trods svag vækst i løbet af 2022 –

burde være strammere i 2022. Denne vurdering er dog ikke ledsaget af forslag til

stramninger.

Finanspolitikken blev lempet betydeligt i 2020 og 2021 med midlertidige kompen-

sationsordninger, udbetaling af feriepenge og andre stimuli-tiltag. Det var der bred

opbakning til.

Den ekspansive finanspolitik under coronapandemien påvirker også finanspolitik-

kens aktivitetsvirkning i 2022 via forsinkede virkninger. Når midlertidige tiltag op-

hører, indebærer det imidlertid en reel stramning – hvilket også er baggrunden for,

at tiltag i lyset af coronapandemien overvejende har været af midlertidig karakter.

Det er Finansministeriets vurdering, at finanspolitikken – trods nye udgifter i lyset

af Ruslands invasion i Ukraine – strammes med en finanseffekt på -1,5 pct. af

BNP i 2022 og underliggende også strammes til næste år svarende til -0,7 pct. af

BNP. Finanspolitikken for 2023 fastlægges først til efteråret.

Formandskabet nævner et lavere rentefradrag – dog uden at anbefale det direkte i

forhold til konjunkturpolitikken. Formandskabet påpeger strukturpolitiske argu-

menter for at reducere rentefradraget. Forslaget vil på nogle punkter, men ikke

alle, trække i retning af øget symmetri i kapitalindkomstbeskatningen. Finansmini-

steriet bemærker, at rentefradraget bl.a. skal ses i lyset af det brede forlig om den

fremtidige boligbeskatning, der skal træde i kraft i 2024, og at der ikke er planer

om ændringer i forhold hertil.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 189: DØR's forårsrapport 2022

Side 2 af 4

Den usikre situation Danmark står i efter Ruslands invasion i Ukraine, taler efter

Finansministeriets vurdering for at se udviklingen an frem mod tilrettelæggelsen af

finanspolitikken for næste år. Der er som nævnt i forvejen lagt op til en underlig-

gende stramning af finanspolitikken i 2023. I den forbindelse kan det også bemær-

kes, at formandskabets prognose indebærer en gradvis konjunkturnormalisering

ind i 2023 uden en accelererende løn-prisspiral, hvilket kan ses som en ”blød lan-

ding”.

Budgetlov – og udgifter direkte relateret til Ukraine

Finansministeriet noterer sig formandskabets opbakning til, at det er økonomisk

velbegrundet at sænke underskudsgrænsen for det strukturelle underskud til 1 pct.

af BNP som er aftalt i forbindelse med

Det nationale kompromis om dansk sikkerheds-

politik.

Det flugter med Finansministeriets vurdering i publikationen

Erfaringer med

budgetloven 2014-2020, Finansministeriet, april 2022.

Formandskabet har en nuanceret diskussion af, hvilke udgifter der er ”direkte re-

lateret” til krigen i Ukraine. Det vurderes, at øgede udgifter til flygtninge, nød-

hjælp og våbenleverancer er direkte knyttet til krigen, og at de dermed kan undta-

ges fra saldogrænsen begrundet i exceptionelle omstændigheder.

Derimod vurderer formandskabet, at varmechecken er udtryk for et fordelingspo-

litisk valg, som kun indirekte er knyttet til krigen, og at udgifterne derfor ikke bør

kunne undtages fra saldogrænsen.

Finansministeriets tilgang er at følge EU-reglerne så tæt som muligt. Finansmini-

steriet bemærker, at det er

den særlige omstændighed,

der giver anledning til tiltag, der

skal være exceptionel og uden for statens kontrol. Det er ikke

udgifterne

som sådan,

der skal være uden for statens kontrol. Udgifter til våben til Ukraine er fx heller

ikke uden for statens kontrol. Det er Finansministeriets vurdering, at et tiltag som

varmechecken, eller tiltag som varetager sociale hensyn i lyset af de abrupte og

markante prisstigninger, under EU-reglerne kan anses for direkte relateret til de

særlige omstændigheder, som udløser undtagelsesbestemmelsen.

Finansministeriet finder på den baggrund ikke, at rapporten giver anledning til at

ændre fortolkningen af EU-reglerne.

Finansministeriet bemærker, at det er centralt – både for at kunne håndtere ekstra-

ordinære omstændigheder og for budgetlovens langsigtede levedygtighed – at der

er fleksibilitet i loven i forbindelse med ekstraordinære omstændigheder.

Kapitel III: Låneregulering på boligmarkedet

Siden Finanskrisen i 2008 er der indført en lang række tiltag rettet mod hushold-

ninger og kreditinstitutter for at mindske finansielle risici fra boligmarkedet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 189: DØR's forårsrapport 2022

Side 3 af 4

I den finansielle regulering er der begrænsninger i adgangen til afdragsfrihed – og

kreditinstitutterne er i dag velkapitaliserede. Det er et helt andet og sundt udgangs-

punkt end før finanskrisen.

Husholdningerne er også samlet set velpolstrede som følge af høj opsparing og

forudgående års formuegevinster. Samtidig er boligbyrden set for hele landet un-

der ét ikke usædvanligt høj.

Finansministeriet er helt enig med formandskabet i, at det er særdeles vigtigt at

have øje for både omkostninger og gevinster ved potentielle tiltag.

Kapital IV: Tilgangseffekter ved ændrede dagpengeregler

Finansministeriet vil gerne kvittere for, at formandskabet har taget hul på opgaven

med eftersyn af de økonomiske ministeriers regneprincipper. Finansministeriet ser

frem til det løbende arbejde med eftersynet af regneprincipperne, som er et vigtigt

emne – både ift. konsekvensvurderinger, åbenhed og det praktiske arbejde i mini-

sterierne. Derfor har Finansministeriet også i dette skriftlige indlæg lagt vægt på at

kommentere på det faglige indhold samt på perspektiver ift., hvordan eftersynet

kan operationaliseres, herunder anvendes i praksis i de økonomiske ministerier.

I forhold til dynamiske virkninger af ændringer af dagpengereglerne mv. noterer

Finansministeriet sig, at formandskabet finder, at der er tilgangseffekter ved æn-

drede dagpengeregler. Det er Finansministeriet enige i, hvilket også ligger til grund

for ministeriernes regneprincipper.

Finansministeriet noterer sig også, at formandskabet har forbehold over for de

konkrete eksisterende regneprincipper for tilgangseffekter. I forbindelse med ef-

tersynet værdsætter Finansministeriet, at formandskabet gennemgår forskelligt lit-

teratur, herunder med henblik på at understøtte brugen af nyeste viden mv. Fi-

nansministeriet efterspørger imidlertid, at formandskabet fremadrettet i højere

grad opstiller en vurdering af litteraturen med henblik på at vurdere det akademi-

ske niveau og overførbarheden. Som Finansministeriet umiddelbart læser studi-

erne bragt frem af formandskabet, er en række af studierne ikke udgivet i akade-

miske tidsskrifter og dermed ikke peer-reviewed, ligesom der kan være tvivl om

overførbarheden til en dansk kontekst. En række af formandskabets konklusio-

nerne i kapitlet baserer sig således på studier fra lande, hvor det ikke er oplagt, at

de empiriske resultater umiddelbart kan overføres til dansk kontekst, fx Brasilien

og Italien.

Derudover bemærker Finansministeriet, at formandskabet ikke kommer med kon-

krete anbefalinger til, hvordan deres input skal omsættes til operationelle ændrin-

ger af regneprincipperne. Formandskabets gennemgang lægger umiddelbart spor

ud til en

"metodisk tilgang, der i højere grad undersøger de aggregerede konsekvenser af ændrin-

ger i dagpengesystemet"

samt konkluderer, at

"En fremtidig sanering af regnereglerne bør søge

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 189: DØR's forårsrapport 2022

Side 4 af 4

at inddrage og skaffe et stærkere empirisk grundlag for de mekanismer, som forskningslitteratu-

ren har vist er vigtige for, hvordan ændringer af dagpengeregler påvirker tilgangen til dagpenge".

Samtidig anerkender formandskabet, at

"der er lagt en stor indsats i arbejdet med regne-

regler på dagpengeområdet".

Finansmisteriet noterer slutteligt, at formandskabet ikke afviser, at skønnene bag

adfærdsvirkningerne af dagpengetiltagne fra

Aftale om en ny reformpakke for dansk

økonomi

er middelrette, men blot finder, at skønnene både kan være over- eller un-

dervurderede. I den forbindelse bemærker Finansministeriet, at tilgangseffekterne

i aftalen kun udgør 5-10 pct. af det samlede skøn for nettobeskæftigelsesvirknin-

gen af dimittendtiltagene og beskæftigelsestillægget. Formandskabet ser specifikt

på tilgangseffekter og ikke på de samlede dynamiske virkninger ifm. ændringerne

af dagpengereglerne. Usikkerheden omkring størrelsen på tilgangseffekter udgør

derfor kun en mindre andel af den samlede usikkerhed omkring beskæftigelses-

virkningen, som der sagens natur altid vil være ved alle konsekvensvurderinger.

Finansmisteriet ser frem til fortsat dialog om, hvad formandskabet konkret vurde-

rer, der bør ændres i praksis. Ligeledes opfordrer Finansministeriet formandskabet

til fremadrettet at have et særskilt fokus på at bygge bro over til, hvordan regne-

principperne løbende anvendes i praksis, dvs. også forholde sig fx til afvejning

mellem forholdsvis simple regnemodeller og forskellige teoretiske kanaler, som

adfærden ved et givent tiltag evt. kan påvirkes igennem. Det er vigtigt, at eftersy-

net af regneprincipper kan påvirke den praktiske hverdag, hvis eftersynet skal

kunne få størst mulig effekt.