FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 177
Offentligt

8. juni 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2022

Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt for virksomhedsoplysninger

(ESAP)

KOM (2021)723, (2021)724 og (2021)725

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Nye indtægtskilder til EU's budget og MMF-revision

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021) 823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Revision af Solvens II-direktivet

KOM(2021) 581

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport og fælles

EU-hvidvasktilsynsmyndighed

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422 og KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investerings-

fonde (FAIF) og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) ECB's rapport om konvergens og udvidelse af euroområdet

KOM(2022) 282

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Økonomisk genopretning i EU: Rådsimplementerende beslutning vedr. Po-

lens genopretningsplan

KOM(2022) 268

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv

KOM(2022)600-627, KOM(2022)630

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 2 af 16

Dagsordenspunkt 10:

Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester mv.

KOM(2022)600-527, KOM(2022)630

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2022 en pakke vedr. det europæiske semester og det finans-

politiske samarbejde i EU.

Pakken indeholder bl.a. Kommissionens udkast til landeanbefalinger. Kommissionen lægger op til

anbefalinger til alle EU-lande vedr. finanspolitik, gennemførelse af genopretningsplanerne og ener-

giforsyningssikkerhed. Derudover modtager EU-landene i varierende grad også anbefalinger vedr.

landespecifikke forhold.

Kommissionens pakke indeholder landerapporter og dybdegående analyser. Landerapporterne giver

indsigt i Kommissionens analyser, der ligger til grund for de landespecifikke anbefalinger. De dyb-

degående analyser er udarbejdet for de 12 EU-lande, der i Kommissionens varslingsrapport fra

november 2021 blev vurderet til at have risiko for makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen

konkluderer pba. de dybdegående analyser, at 10 lande har makroøkonomiske ubalancer, hvoraf

tre lande (Grækenland, Italien og Cypern) har alvorlige makroøkonomiske ubalancer.

I en horisontal meddelelse, der opsummerer Kommissionens pakke, vurderer Kommissionen, at

betingelserne er opfyldt for, at den generelle undtagelsesklausul

ift. EU’s finanspolitiske regler også

er aktiv i 2023, ligesom i 2020-2023. Kommissionen oplyser, at der er tale om en helhedsvurde-

ring af økonomien og den fortsatte usikkerhed.

Kommissionens pakke indeholder også en rapport om EU-landenes efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, hvori det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke bør træffes beslutninger om at

tildele henstillinger til EU-landene under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Regeringen noterer sig indholdet i Kommissionens pakke og kan generelt støtte Kommissionens

udkast til landeanbefalinger og vurderinger i landerapporterne og de dybdegående analyser. Rege-

ringen vil tage Kommissionens vurdering af betingelserne for den fortsatte anvendelse af den generelle

undtagelsesklausul samt Kommissionens beslutning om ikke at tildele henstillinger på nuværende

tidspunkt til efterretning. Fra dansk side kan man tilslutte sig en eventuel erklæring eller lignende

fra Rådet om den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2022 en pakke vedr. det europæiske seme-

ster og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissio-

nens udkast til Rådets landeanbefalinger samt Kommissionens landerapporter, dyb-

degående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, rapport vedr. EU-landenes

offentlige finanser og en horisontal meddelelse om bl.a. den generelle undtagelses-

klausul.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 3 af 16

Landeanbefalingerne

Som led i det europæiske semester fremlægger EU-landene hvert år senest i april

stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) og nationale reformprogrammer

(NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes pla-

ner for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse

af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP. Ikke-

eurolande redegør desuden for penge- og valutakurspolitikken.

De nationale reformprogrammer redegør bl.a. for landenes

opfølgning på EU’s lan-

deanbefalinger fra året før samt for indsatsen med at efterleve FN’s verdensmål.

På baggrund af EU-landenes programmer offentliggør Kommissionen hvert år i

maj eller juni udkast til landeanbefalinger og udtalelser om landenes programmer.

Landerapporter og dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen har som baggrund for landeanbefalingerne offentliggjort landerap-

porter for hver EU-land. Landerapporterne indeholder bl.a. Kommissionens vur-

dering af den økonomiske situation i de respektive lande og de ifølge Kommissio-

nen mest presserende reformudfordringer, som ikke håndteres direkte i landenes

genopretningsplaner. Landerapporterne er dermed med til at give indblik i de vur-

deringer, der ligger til grund for Kommissionens bud på landeanbefalinger.

I tillæg til Landerapporterne har Kommissionen ligeledes offentliggjort dybdegå-

ende analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 12 lande udpeget i

varslingsrapporten 2022 (fra november 2021)

Horisontal meddelelse om den generelle undtagelsesklausul mv.

Parallelt med landeanbefalingerne, landerapporterne og de dybdegående analyser

har Kommissionen offentliggjort en horisontal meddelelse, der blandt andet op-

summerer anbefalingerne og de dybdegående analyser.

Meddelelsen gør også status for den overordnede håndtering af EU-landenes fi-

nanspolitik og de finanspolitiske regler, herunder Kommissionens anvendelse af

den såkaldte generelle undtagelsesklausul og betingelserne for dens fortsatte anven-

delse. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet

i EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet in-

debærer, at der kan tages højde for

alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet

ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 4 af 16

Kommissionen offentliggjorde oprindeligt 20. marts

2020

en meddelelse

(KOM(2020)123) om aktivering af den generelle undtagelsesklausul. I meddelelsen

henviste Kommissionen til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin årlige strategi for bæredygtig vækst

af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

at undtagelsesklausulen også ville være aktiv i

2021.

Kommissionen vurderede dernæst ifm. med sin pakke vedr. det europæiske seme-

ster af 2. juni 2021, at betingelserne også var opfyldt for at holde den generelle

undtagelsesklausul aktiv i

2022.

Kommissionen har senest i en meddelelse af 2. marts 2022 oplyst, at Kommissionen

ville vurdere spørgsmålet om den videre anvendelse af den generelle undtagelses-

klausul på baggrund af Kommissionens forårsprognose af 16. maj 2022.

Rapport om EU-landenes offentlige finanser

Som en del af pakken 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen også rapporter

om EU-landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler, idet TEUF artikel

126.3 fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-land, hvis

det pågældende land vurderes ikke at efterleve de fælles finanspolitiske reglers kri-

terier vedrørende offentlig gæld (gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal

reduceres tilstrækkeligt hurtigt, hvis den alligevel overskrider 60 pct. af BNP) og

faktiske underskud (det faktiske underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et

givent år.

I rapporterne skal der foretages en helhedsvurdering mhp. at vurdere, om der fore-

ligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og om der bør tildeles en henstilling om

at nedbringe underskuddet/gælden. Vurderingen omfatter bl.a., hvorvidt en over-

skridelse af underskudsgrænsen er

lille, midlertidig

exceptionel,

samt hvorvidt gæld

over 60 pct. af BNP reduceres tilstrækkeligt hurtigt. Dertil inddrages en række rele-

vante faktorer, bl.a. vedr. landenes finanspolitiske holdbarhed og den økonomiske

situation.

Kommissionen offentliggjorde også sidste år (2. juni 2021) rapporter under artikel

126.3 om de offentlige finanser i alle EU-landene undtagen Rumænien (som havde

en eksisterende henstilling).

Her konkluderede Kommissionen, at alle lande bortset fra Bulgarien, Danmark og

Sverige overskred Stabilitets- og Vækstpagtens kriterium om offentlige underskud,

mens Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern,

Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien og Finland ikke vurderedes at opfylde kriteriet

om gældsniveauer under 60 pct. af BNP. Kommission vurderede i sin rapport i juni

2021, at der på tidspunktet ikke burde træffes beslutninger om at igangsætte proce-

duren for uforholdsmæssigt store underskud og tildele landene henstillinger i lyset

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-economic-

governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-growth-

pact_en

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 5 af 16

af situationen med COVID-19 og den store usikkerhed om den økonomiske ud-

vikling.

Videre proces og hjemmel

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og det finanspolitiske samar-

bejde i EU ventes drøftet på ECOFIN 17. juni, hvor Rådet ventes at godkende

landeanbefalingerne og Rådets udtalelser om landenes nationale reformprogram-

mer og stabilitets- og konvergensprogrammer. Landeanbefalingerne og Rådets ud-

talelser ventes efterfølgende endosseret af DER 23.-24. juni 2022, inden anbefalin-

gerne og udtalelserne formelt godkendes af Rådet i juli.

Vedtagelse af landeanbefalinger har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 2, og artikel

148, stk. 4. Vedtagelse af udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammer har

hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved

forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2022 en pakke med udkast til landeanbefa-

linger og rådsudtalelser om EU-landenes nationale reformprogrammer og konver-

gens- eller stabilitetsprogrammer, landerapporter og dybdegående analyser om

lande med risiko for ubalancer. Som del af pakken offentliggjorde Kommissionen

også en tilhørende horisontal meddelelse om Kommissionens fokus i anbefalin-

gerne, landerapporterne de dybdegående analyser samt Kommissionens anvendelse

af de finanspolitiske regler, herunder den generelle undtagelsesklausul. Kommissi-

onen offentliggjorde endvidere rapporter om alle EU-landes efterlevelse af de fi-

nanspolitiske regler på nær Rumænien, der har en henstilling om at nedbringe sit

offentlige underskud.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger for 2022 og 2023

Kommissionens udkast til landeanbefalinger vedr. EU-landenes økonomiske politik

i 2022 og 2023 har generelt fokus på 1) EU-landenes finanspolitik i 2023, 2) Imple-

mentering af EU-landenes genopretningsplaner og effektiv brug af struktur- og

samhørighedsmidler samt 3) EU-landenes energipolitik og grøn omstilling, herun-

der initiativer relateret til Kommissionens REPowerEU-pakke.

Fsva. Kommissionens anbefalinger vedr.

finanspolitikken

i 2023 lægger Kommis-

sionen op til, at alle EU-lande i deres finanspolitik skal tage højde for behovet for

midlertidig og målrettet støtte til husholdninger og virksomheder, der er mest sår-

bare over for energiprisstigningerne, samt til personer der flygter fra Ukraine. Der-

udover opfordres EU-landene til at tilpasse de offentlige udgifter til omskiftlige

omstændigheder, hvis nødvendigt. EU-landene anbefales derudover at prioritere

investeringer i grøn og digital omstilling.

Foruden ovenstående finanspolitiske anbefalinger rettet alle lande lægger Kommis-

sionen også op til finanspolitiske anbefalinger

differentieret

på tværs af landene af-

hængigt af landenes finanspolitiske risici, herunder gældsniveauer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 6 af 16

For en række lande med høj offentlig gæld (bruttogæld på over 100 pct. af BNP)

lægger Kommissionen op til anbefalinger med vægt på, at de pågældende lande har

en forsigtig tilgang til finanspolitikken og begrænser væksten i de nationalt finansie-

rede offentlige udgifter. EU-landene med høj gæld anbefales endvidere at sikre

gradvis gældsreduktion og finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt. Belgien,

Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien vurderes af Kommissionen at

være højgældslande.

For de resterende EU-lande (på nær Rumænien, der har en henstilling), der ifølge

Kommissionen har lav til moderat offentlig gæld, lægges op til anbefalinger om at

føre en overordnet neutral finanspolitik i 2023.

Kommissionen lægger op til, at Rumænien tildeles en landeanbefaling, der afspejler

indholdet i Rådets henstilling til Rumænien af 18. juni 2021 om at nedbringe landets

offentlige underskud.

I Kommissionens anbefalinger om implementeringen af

genopretningsfaciliteten

lægges for EU-landene med godkendte genopretningsplaner op til enslydende an-

befalinger om at fortsætte gennemførelsen af genopretningsplanerne i overensstem-

melse med de aftale milepæle og mål. Derudover anbefales alle lande af afslutte

forhandlingerne med Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for 2021-

2027.

Med Kommissionens anbefalinger om EU-landenes

energipolitik og grøn om-

stilling

anbefales alle EU-landene at reducere den samlede afhængighed af fossile

brændstoffer på linje med initiativerne i Kommissionens REPowerEU-pakke. Der

er bl.a. fokus på at diversificere energiforsyningen, reducere økonomiens udledning

af drivhusgasser og fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder.

Foruden ovennævnte generelle temaer fokuserer Kommissionens udkast til lande-

anbefalinger også på specifikke økonomiske udfordringer i de enkelte lande. For en

række lande er der fx fokus på at korrigere makroøkonomiske ubalancer vedr. fx

konkurrenceevne, banksektoren og betalingsbalancer. I nogle lande er der også fo-

kus på udfordringer relateret til erhvervsklima, institutioner og juridiske systemer,

herunder udfordringer relateret til retsstatsprincippet i Polen og Ungarn.

Der henvises til

bilag 1

for oversigt over typerne af landanbefalinger til EU-landene.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger til Danmark og rådsudtalelse om det danske

konvergensprogram og nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år modtager fire anbefalinger for 2022

og 2023:

1. Væksten i de nationalt finansierede offentlige udgifter i 2023 i Danmark anbe-

fales at være i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitik og

samtidig tage højde for fortsat gennemførelse af midlertidig og målrettet støtte

til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energipris-

stigningerne, samt til personer der flygter fra Ukraine. Danmark skal være klar

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 7 af 16

til at tilpasse de offentlige udgifter til skiftende omstændigheder. Danmark an-

befales desuden at fremme offentlige investeringer i den grønne og digitale om-

stilling og i energiforsyningssikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopret-

ningsfaciliteten, RePowerEU og andre EU-midler. For perioden efter 2023 bør

Danmark føre en finanspolitik, der sikrer sunde mellemfristede finanspolitiske

positioner. Danmark anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskat-

tesystem for at sikre sammenhæng mellem markedspriser og skatten på boliger

mhp. at sikre en mere retfærdig beskatning. Det anbefales endvidere, at Dan-

mark fremmer investeringer i opførelse af boliger til overkommelige priser samt

forbedrer den finansielle robusthed hos husholdninger med høj gæld.

2. Danmark anbefales at fortsætte gennemførelsen af den danske genopretnings-

plan i overensstemmelse med de aftalte milepæle og mål. Danmark skal afslutte

forhandlingerne med Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for

2021-2027 og fortsætte med gennemførelsen af dem.

3. Danmark anbefales at styrke kapaciteterne ift. cirkulær økonomi og affaldshånd-

tering, herunder ved at fremme genbrug og genanvendelse, samt ved gradvist at

gå væk fra afbrænding af kommunalt affald og over til grønnere kilder til var-

meproduktion.

4. Danmark anbefales at reducere den samlede afhængighed af fossile brændstof-

fer. Danmark bør diversificere energiforsyningen yderligere og reducere økono-

miens udledning af drivhusgasser ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende

energikilder, herunder ved at indføre reformer mhp. at forenkle administrative

procedurer på området, opgradere energitransmissionsnettet, styrke sammen-

koblingen med nabolande og forbedre energieffektiviteten.

Kommissionen lægger med sin pakke af anbefalinger og rådsudtaleser op til, at Rå-

det skal vedtage en udtalelse om det danske konvergensprogram og nationale re-

formprogram, der bl.a. lægger vægt på følgende:

•

Den offentlige saldo i Danmark steg fra -0,2 pct. af BNP i 2020 til 2,3 pct. af

BNP i 2021. Danmark understøttede den økonomiske genopretning i 2021 med

finanspolitiske støttetiltag, der ifølge Kommissionen steg fra at have udgjort 2,6

pct. af BNP i 2020 til at udgøre 4,0 pct. af BNP i 2021. De danske tiltag i 2021

var i overensstemmelse med Rådets landeanbefalinger af 20. juli 2020. Dan-

marks offentlige gæld udgjorde 36,7 pct. af BNP i 2021.

•

I Danmarks konvergensprogram for 2022 skønner regeringen, at BNP vokser

med 3,4 pct. i 2022 og 1,9 pct. i 2023. Til sammenligning skønner Kommissio-

nen i forårsprognosen for 2022 realvækst på 2,6 pct. i 2022 og 1,8 pct. i 2023.

Forskellene skyldes primært, at Kommissionens skønner lavere vækst i det pri-

vate forbrug. I det danske konvergensprogram for 2022 skønnes overskuddet

på den offentlige saldo til 0,6 pct. af BNP i 2022 og 0,2 pct. af BNP i 2023.

Gældskvoten skønnes at falde til 33,3 pct. i 2022 og yderligere til 32,5 pct. af

BNP i 2023 i konvergensprogrammet. Kommissionen skønner i forårsprogno-

sen det danske overskud på de offentlige finanser til hhv. 0,9 og 0,6 pct. af BNP

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 8 af 16

•

i 2022 og 2023. Kommissionen skønner gældskvoten til 34,9 pct. af BNP i 2022

og 33,9 pct. af BNP i 2023.

Den danske regering har udfaset størstedelen af de COVID-19 relaterede støt-

tetiltag. Støttetiltagene relateret til Krigen i Ukraine skønnes i forårsprognosen

at udgøre 0,1 pct. af BNP i 2022 og 0,0 pct. af BNP i 2023. Disse tiltag er mid-

lertidige og består primært af overførselsindkomster til lavindkomsthusholdnin-

ger. Udgifterne til håndtering af personer, der er flygtet fra Ukraine, skønnes af

Kommissionen til 0,2 pct. af BNP i både 2022 og 2023.

I 2022 forventes Danmark pba. Kommissionens forårsprognose at have en

samlet positiv finanspolitisk stilling på 1,6 pct. af BNP, hvilket er i overensstem-

melse med Rådets landeanbefalinger fra 2021. I 2023 forventer Kommissionen

omvendt en negativ finanspolitisk stilling på 1,6 pct. af BNP.

I konvergensprogrammet for 2022 skønnes et overskud på de offentlig finanser

på 0,6 pct. af BNP i 2024 og 0,4 pct. af BNP i 2025. Ifølge programmet forven-

tes den offentlige gældskvote at stige til 34,0 pct. af BNP i 2024 og 33,9 pct. af

BNP i 2025. Kommissionen vurderer, at der er lave risici relateret til gældens

holdbarhed.

I Danmark følger de løbende ejendomsskatter ikke markedspriserne. De kan

derfor ikke modvirke cykliske tendenser på boligmarkedet og har negative for-

delingseffekter. Et nyt ejendomsskattesystem blev godkendt af Folketinget i

2017, men er stadig ikke på plads. En stigning i huspriserne og lange ventetider

på almene boliger har resulteret i mangel på boliger til overkommelige priser i

de største byområder. Andelen af realkreditlån med et gæld-til-indkomst-for-

hold på over fire og en belåningsgrad på over 60 pct. er steget betydeligt i kø-

benhavnsområdet. Disse låntagere er potentielt sårbare over for rentestigninger

eller et markant fald i huspriserne. Det systemiske risikoråd har anbefalet tiltag

mhp. at reducere risiciene relateret til disse lånetyper, men anbefalingerne er

ikke blevet efterlevet.

Den danske genopretningsplan adresserer generelt landeanbefalingerne til Dan-

mark fra 2019 og 2020. Planen fokuserer især på investeringer i den grønne og

digitale omstilling, herunder særligt ren og effektiv produktion og anvendelse af

energi, bæredygtig transport samt forskning og innovation. Forskningstiltagene

har potentiale til at udvide innovationsgrundlaget og inddrage flere virksomhe-

der i forsknings- og innovationsaktiviteter. Landeanbefalingerne vedr. uddan-

nelse og færdigheder, sundhedsvæsenet og hvidvaskbekæmpelse håndteres uden

for planen.

Gennemførelsen af Danmarks genopretningsplan vil bidrage til den grønne og

digitale omstilling. Klimatiltagene i genopretningsplanen udgør 59 pct. af den

samlede plan, de digitale tiltag udgør 25 pct. af planen. Gennemførelsen af gen-

opretningsplanen i overensstemmelse med de aftalte milepæle og mål vil sikre

genopretningen efter COVID-19. Fortsat inddragelse af arbejdsmarkedets par-

ter og andre relevante interessenter er vigtigt for en vellykket gennemførelse af

genopretningsplanen.

Danmark tager højde for relevante landeanbefalinger i forbindelse med pro-

grammeringen af samhørighedsmidlerne for 2021-2027. Dette er en forudsæt-

ning for at forbedre effektiviteten og maksimere merværdien af samhørigheds-

fondene.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 9 af 16

•

Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretningsplanen

adresserer, står Danmark over for en række yderligere udfordringer. Det drejer

sig om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, styrke den cirkulære

økonomi og gøre boligmarkedet og husholdningerne med høj gæld mere mod-

standsdygtige.

•

Danmark ligger under EU-gennemsnittet ift. cirkulær materialeanvendelse.

Danmark producerer i øjeblikket den højeste mængde kommunalt affald pr.

indbygger i EU. Mens Danmark ligger over EU-gennemsnittet for indsamling

af kommunalt affald til genanvendelse, brænder Danmark 45,2 pct. af sit kom-

munale affald, hvilket er tæt på det dobbelte af EU-gennemsnittet. En stor del

af affaldet i Danmark brændes til energiproduktion, hvorved man går glip af

mulighederne for at forbedre ressourceeffektiviteten. Danmark bør implemen-

tere en ny strategi for affaldshåndtering og cirkulær økonomi.

•

Kommissionens REPowerEU-plan har til formål at udfase EU's afhængighed

af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. I samarbejde

med EU-landene er der derfor påbegyndt et arbejde med at identificere de mest

hensigtsmæssige projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og

EU-plan.

•

Danmark har forpligtet sig til at nå et mål for reduktion af drivhusgasudlednin-

gen med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet inden 2030 og en kuludfasning inden

2028. For at nå disse ambitiøse mål er der i den danske nationale energi- og

klimaplan fastsat betydelige investeringer i yderligere kapacitet til vedvarende

energi og investeringer i energieffektivitet. Fremskyndelse af udbredelsen af

vedvarende energi kan fremmes ved at strømline og fremskynde administrative

godkendelsesprocedurer. Danmark har forpligtet sig til at øge kapaciteten af

vedvarende energi fra havvindmøller, men der er behov for yderligere investe-

ringer i energitransmissionsnettet for at sikre, at den stigende andel af vedva-

rende energi kan udnyttes effektivt. Investeringer i energi- og elforbindelser med

nabolandene vil i væsentlig grad øge energiforsyningssikkerheden. Danmarks

samlede afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland er lavere end

EU-gennemsnittet. Danmarks afhængighed af import af russisk olie og gas er

dog stadig betydelig, men afhængigheden forventes at ophøre fra 2023, når re-

noveringen af et eksisterende nordsøfelt vil være afsluttet. En fremskyndelse af

igangværende sammenkoblingsprojekter kan også fremme diversificering af

energiforsyningen. Det anbefales, at nye infrastruktur- og netværksinvesteringer

for gas så vidt muligt er fremtidssikrede ift. langsigtet bæredygtighed. Danmarks

ambitioner for energieffektivitet kan styrkes yderligere ved yderligere investe-

ringer i reduktion af udledningen af i drivhusgasser i økonomien. Der er generelt

behov for yderligere tiltag, hvis Danmark skal efterleve målene i Fit for 55-pak-

ken.

•

Fsva. overgangen til klimaneutralitet kan Danmark bl.a. gøre brug af fonden for

retfærdig omstilling inden for rammerne af samhørighedspolitikken for at af-

bøde de socioøkonomiske konsekvenser af overgangen i de mest berørte regio-

ner.

Kommissionens landerapporter

Landerapporterne indeholder bl.a. Kommissionens vurdering af den økonomiske

situation i EU-landene samt en overordnet status for implementeringen af tidligere

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 10 af 16

års landeanbefalinger og tiltagene under EU-landenes genopretningsplaner. På den

baggrund identificeres de ifølge Kommissionen mest presserende reformudfordrin-

ger, som ikke håndteres direkte i landenes genopretningsplaner. Reformudfordrin-

gerne identificeret i landerapporterne er retningsgivende for Kommissionens ud-

kast til landeanbefalinger. Landerapporterne indeholder derudover en række bilag,

herunder vedrørende indsatsen med verdensmålene i EU-landene.

landerapporten om Danmark

vurderer Kommissionen overordnet set, at Co-

vid-19-krisen har haft betydelige konsekvenser for dansk økonomi, dog ikke i et så

stort omfang som for andre europæiske økonomier. Den danske økonomi er kom-

met godt ud af krisen sammenlignet med andre europæiske lande og nåede således

allerede i andet kvartal af 2021 op på BNP-niveauet før Covid-19. Kommissionen

vurderer, at de offentlige finanser er holdbare på lang sigt. Arbejdsløsheden er lav

sammenlignet med EU-gennemsnittet og var i 2021 på 5,1 pct.af arbejdsstyrken.

Danmark er sammen med de øvrige nordiske lande blandt de lande, der rangerer

bedst ift. efterlevelse af

FN’s verdensmål,

herunder særligt fsva. verdensmålene

vedr. lighed, uddannelse og gode institutioner. Danmark bør dog, på trods af en

højere rangering end EU-gennemsnittet, fokusere på at fremme kvaliteten af ud-

dannelsessystemet, da der observeres en nedadgående trend på flere uddannelses-

indikatorer, herunder ift. præstationer i naturvidenskab og tidlig frafald på uddan-

nelser. Danmark bør desuden fokusere på reducere udledningen af drivhusgasser,

hvor Danmark ligger over EU-gennemsnittet.

I landerapporten fremhæves også en række områder, hvor Kommissionen vurderer,

at Danmark kan gøre mere for at imødegå strukturelle udfordringer i dansk øko-

nomi. Dette inkluderer bl.a. en styrkelse af digitaliseringen i små- og mellemstore

virksomheder, tiltag, der sikrer et tilstrækkeligt arbejdsudbud, samt tiltag der sikrer

en mere stabil udvikling på boligmarkedet.

Kommissionen bemærker også, at Danmark på trods af det ambitiøse klimamål om

70 pct. lavere drivhusgas-udledning i 2030 kan hæve ambitionerne yderligere. Dette

begrundes med, at Danmark i sin nationale klimaplan (NECP) indikerede et lavt

bidrag til EU’s mål for energieffektivitet i 2030.

Kommissionen bemærker desuden,

at Danmarks energiforbrug er stigende, og at en udvidelse og opgradering af trans-

missionsnettet kan være nødvendig for at opretholde et effektivt elektricitetsnet-

værk. Derudover nævner Kommissionen, at sammenkobling med andre landes

energinet (heriblandt Norges) vil kunne hjælpe Danmark til at opnå øget CO2 re-

duktion, energieffektivitet og forsyningssikkerhed. Dertil peger Kommissionen på,

at der er behov for yderligere fremskridt ift. at fremme cirkulær økonomi og bedre

håndtering af affald.

Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen offentliggjorde 23. maj dybdegående analyser for de 12 lande, der

ifm. Kommissionens varslingsrapport fra november 2021 blev vurderet at have ri-

sici for makroøkonomiske ubalancer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 11 af 16

Kommissionen bemærker om de dybdegående analyser i sin horisontale medde-

lelse, at der generelt er gjort fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske uba-

lancer, hvilket har medvirket til, at to EU-lande (Kroatien og Irland) ikke længere

vurderes at have ubalancer,

jf. tabel 1.

Kommissionen bemærker dog også, at der fortsat eksisterer en række risici i flere

EU-lande, herunder risici relateret til høje niveauer af privat og offentlig gæld. På

baggrund af de 12 dybdegående analyser konkluderer Kommissionen, at

10 lande

har makroøkonomiske ubalancer,

og i tre af disse lande (Cypern, Grækenland

og Italien) kategoriseres disse ubalancer som alvorlige.

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2021

Kategorisering

Lande

Cypern

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksektoren

er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lav pro-

duktivitetsvækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Svag konkurrenceevne, stort underskud på betalingsbalan-

cen, høj udenlandsgæld og store offentlige underskud

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Kroatien

Irland

Ubalancer

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 23. maj 2022 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600,

Den generelle undtagelsesklausul

Kommissionen konkluderer i sin horisontale meddelelse, at betingelserne for, at

den

generelle undtagelsesklausul skal være aktiv i 2023

er opfyldt, samt at betingelserne for at

holde klausulen aktiv i 2024 omvendt ikke er tilstede.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 12 af 16

Kommissionen begrunder sin konklusion vedr. den fortsatte aktivering af klausulen

i 2023 og den efterfølgende deaktivering i 2024 med tilstedeværelsen af betydelige

risici og generel usikkerhed om den økonomiske situation som følge af krigen i

Ukraine, udviklingen i energipriserne samt forstyrrelserne af forsyningskæderne, der

samlet set medvirker til, at EU’s økonomi fortsat oplever et

alvorligt økonomisk

tilbageslag.

Kommissionen har tidligere ifm. en meddelelse vedr. finanspolitikkerne i EU-lan-

dene af 3. marts 2021 oplyst, at Kommissionens stillingstagen til den fortsatte akti-

vering af undtagelsesklausulen vil bygge på en helhedsvurdering af økonomiens til-

stand, hvor hovedkriteriet vil være, hvornår BNP i EU og euroområdet skønnes at

nå et niveau omtrent som i 2019, inden COVID-19-krisen brød ud. Idet BNP i EU

som helhed var tilbage på før-krise-niveauet i 3. kvartal 2021, beror Kommissionens

beslutning om den fortsatte anvendelse af klausulen i 2023 således på en helheds-

vurdering og ikke hovedkriteriet om genopretning af BNP.

Kommissionens rapport vedr. EU-landenes offentlige finanser

Kommissionen har 23. maj 2022 offentliggjort en rapport om de offentlige finanser

i 2021 og 2022 i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for 18 EU-lande.

Rapporten omfatter Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland,

Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slove-

nien, Slovakiet og Finland.

Rumænien er ikke omfattet af rapporten, da landet siden 2020 har været underlagt

en henstilling om at nedbringe sit offentlige underskud. Derudover er Danmark,

Irland, Kroatien, Cypern, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Sverige ikke

omfattet af rapporten, da de i 2021 havde faktiske offentlige underskud på under 3

pct. af BNP samt overholdt kriteriet om gæld på under 60 pct. af BNP eller sikrede

en passende nedbringelse af gæld på over 60 pct. af BNP.

Ift.

underskudskriteriet

oplyser Kommissionen, at 14 lande havde et underskud i

2021, der oversteg 3 pct. af BNP,

jf. figur 1.

Det drejer sig om Belgien, Bulgarien,

Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Malta,

Østrig, Slovenien og Slovakiet. Derudover planlægger tre lande (Estland, Litauen

og Polen) i 2022 at have underskud, der overstiger 3 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at de 17 ovenævnte landes overskridelser af 3 pct.-græn-

sen ikke lever op til kriteriet om at være

exceptionelle, små

midlertidige.

Kommissio-

nen konkluderer derfor, at disse lande

ikke

har overholdt underskudskriteriet.

Finland overskrider som eneste land i rapporten ikke underskudskriteriet.

Ift.

gældskriteriet

oplyser Kommissionen, at 11 lande havde gæld på over 60 pct.

af BNP i slutningen af 2021,

jf. figur 2-3.

Det drejer sig om Belgien, Tyskland, Græ-

kenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Østrig, Slovenien, Slovakiet og Finland.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 13 af 16

Kommissionen konkluderer, at Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn samt Finland ikke

nedbringer deres gæld tilstrækkeligt hurtigt og dermed ikke overholder gældskrite-

riet. Omvendt konkluderer Kommissionen, at de øvrige seks lande (Tyskland, Græ-

kenland, Spanien, Østrig, Slovenien og Slovakiet) ventes at nedbringe deres gæld

tilstrækkeligt hurtigt og derfor overholder gældskriteriet.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt

ikke bør

træffes beslutninger om at tildele henstillinger

og placere lande i proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-henstilling). Det skyldes, at der fortsat

er stor usikkerhed om økonomien, set i lyset af de fortsatte ekstraordinære virknin-

ger af COVID-19-pandemien samt Ruslands invasion af Ukraine.

Figur 1

Faktisk saldo i EU-landene

Anm.: DK (KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2022.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, maj 2022, og Kommissionens forårsprognose, 2022.

Figur 2

Bruttogæld i EU-lande med gæld under 60 pct. af

BNP i 2021

Figur 3

Bruttogæld i EU-lande med gæld over 60 pct.

af BNP i 2021

Anm.: Danmark (KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2022. Øvrige tal stammer fra Eurostat og

Kommissionens forårsprognose 2021 og 2022.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, maj 2022, og Kommissionens forårsprognose 2021 og 2022.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 14 af 16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og samarbejdet om finanspo-

litik ventes ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens udkast til landeanbefalin-

gerne, omend nogle lande ventes at forholde sig kritisk til delelementer i anbefalin-

gerne rettet til dem selv.

EU-landene ventes generelt at tage analyserne og konklusionerne i Kommissionens

landerapporter og dybdegående analyser til efterretning. Nogle lande vil muligvis

være uenige i, at de har ubalancer.

EU-landene ventes generelt at notere sig Kommissionens vurdering af, at betingel-

serne for, at den generelle undtagelsesklausul er aktiv i 2023, vil være opfyldt. Flere

lande ventes at støtte den fortsatte aktivering af den generelle undtagelsesklausul.

Nogle lande, der generelt lægger vægt på håndtering af risici og gæld samt på regel-

baserede rammer, vil dog muligvis lægge vægt på, at den fortsatte aktivering af und-

tagelsesklausulen skal tolkes og kommunikeres som et signal om fortsat ekstraordi-

nær stor usikkerhed, der kan tilsige ekstra fleksibilitet i anvendelsen af de nationale

finanspolitikker, og ikke et signal om behov for generelle finanspolitiske lempelser.

Hvis der bliver lagt op til en erklæring eller lignende, hvor Rådet udtrykker støtte til

Kommissionens melding om fortsat anvendelse af undtagelsesklausulen i 2023 og

ophævelse af samme i 2024, ventes EU-landene generelt at kunne tilslutte sig dette.

EU-landene ventes at notere sig Kommissionens rapport om landenes finanspoli-

tik. Flere EU-lande ventes generelt tilfredse med, at ingen lande (på nær Rumænien)

tildeles EDP-henstillinger på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side generelt støtte pakken med landeanbefalinger og rådsudta-

lelser på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 15 af 16

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om det

danske konvergensprogram og nationale reformprogram samt udkast til anbefalin-

ger til Danmark. Anbefalingerne vurderes overordnet set at være på linje med rege-

ringens prioriteter.

Regeringen noterer sig Kommissionens horisontale meddelelse om bl.a. den videre

implementering af EU’s finanspolitiske regler, herunder Kommissionens melding

om fortsat anvendelse af den generelle undtagelsesklausul i 2023 og ophævelse af

samme i 2024. Fra dansk side vil man kunne tilslutte sig en eventuel erklæring eller

lignende fra Rådet herom. Fra dansk side er man enig i, at der er stor usikkerhed og

behov for fleksibilitet i finanspolitikken, men ikke behov for generelle finanspoliti-

ske lempelser.

Regeringen noterer sig Kommissionens rapport om EU-landenes efterlevelse af de

finanspolitiske regler og beslutning om ikke at foreslå EDP-henstillinger til EU-

landene.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gradvist øger deres fokus på at sikre

mere sunde og holdbare offentlige finanser, så det finanspolitiske råderum i landene

genopbygges over tid for at være forberedt på nye kriser.

Regeringen noterer sig Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomi-

ske ubalancer og støtter generelt konklusionerne heri. Regeringen støtter generelt

en effektiv implementering af makroubalanceproceduren mhp., at EU-lande med

ubalancer kan få reduceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag

i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for

de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens varslingsrapport af 18. november 2021 med udpegning af 12 lande

til dybdegående analyser i 2022 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 7. december 2021.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den

generelle undtagelsesklausul

ifm. det uformelle videomøde i ECOFIN 23. marts

2020. Kommissionens udmelding om den fortsatte brug af klausulen i 2021 blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 6. oktober

2020. Kommissionens udmelding om også at bruge klausulen i 2022 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. juni 2021. Kom-

missionens meddelelse om bl.a. finanspolitiske retningslinjer for 2023 af 2. marts

2022 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 15.

marts 2022.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Samlenotat vedr. ECOFIN den 17. juni 2022, fra finansministeren

Side 16 af 16

Bilag 1

–

oversigt over Kommissionens udkast til landeanbefalinger

Bilagstabel - Oversigt over fokusområder i de landespecifikke anbefalinger 2022

AT BE BG CY CZ DE DK EE EL ES FI FR HR HU IE

Grøn omstilling

Vedvarende energi og energiinfrastruktur

Energi effektivitet

Klimatilpasning

Miljø- og ressourceforvaltning

Transport

Digital omstilling, produktivitet og det indre marked

Digital forbindelse, digital infrastruktur og markeds-

funktionalitet

Digitalisering af erhvervslivet

Digitalisering af den offentlige administration

Erhvervsklima (inkl. SMV-politik)

Det indre marked, konkurrence og statsstøtte

Statsejede virksomheder

Offentlige indkøb og koncessioner

Forskning og innovation

Beskæftigelse, socialpolitik og retfærdighed

Arbejdsmarked

Aktive arbejdsmarkedspolitikker

Lige muligheder

Lønninger og lønfastsættelse

Færdigheder, løbende erhvervs- og voksenuddan-

nelse

Uddannelse og pasning af småbørn

Uddannelse (generelt, indledende erhvervsuddan-

nelse og videregående uddannelse)

Pensionssystemer og aktiv aldring

Fattigdom, social inklusion og social beskyttelse

Regional udvikling og lokale offentlige tjenester

Sundhedssystem

Makroøkonomisk stabilitet

Langtidspleje

Budgetmæssige rammer og finanspolitisk styring

Skattepolitik

Skatteforvaltning, skatteunddragelse og skatteund-

gåelse

Finansielle ydelser og stabilitet

Adgang til finansiering og finansiering af vækst

Anti-hvidvask

Boliger

Gæld i den private sektor og rammer for insolvens

Institutionel modstandsdygtighed

Offentlig administration

Korruption

Kvalitet af lovgivningen

Retssystem

LT LU LV MT NL PL PT RO SE SI

Kilde: Kommissionens meddelelse vedr. det europæiske semester af 23. maj 2022.