Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
18. maj 2022
Til Folketinget
–
Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Finansudvalget
Rådet har 19. april 2022 vedtaget en henstilling (KOM (2022) 163), der anbefaler,
at EU-landene nationalt gør det muligt for fordrevne ukrainere at veksle op til
10.000 ukrainske hryvnia (UAH) i kontanter til landenes respektive valutaer.
Kommissionen fremsatte forslag til Rådets henstilling 1. april 2022.
Baggrunden
for Rådets henstilling er, at Ukraines centralbank pga. Ruslands in-
vasion af Ukraine 24. februar 2022 har suspenderet den fri omveksling af kontante
UAH til anden valuta mhp. at beskytte sin begrænsede valutareserve. Ukrainske
fordrevne i EU, der har medbragt kontante UAH, vurderes derfor at have få eller
ingen muligheder for at veksle sine kontante UAH til lokal EU-valuta. De mang-
lende muligheder for veksling skyldes, at banker og vekselkontorer ikke er villige
til at påtage sig risikoen ved at eje kontante UAH, før Ukraines centralbank igen
tilbyder opkøb af kontanter.
Polen havde før henstillingen som eneste EU-land allerede en aftale med Ukraines
centralbank om, at fordrevne ukrainere kan veksle op til UAH 10.000 til polske
zloty.
Kommissionens forslag til henstilling er på linje med Polens aftale med Ukraines
centralbank. Kommissionen har endvidere oplyst, at forslaget er forfattet pba. dia-
log med Ukraines centralbank for dermed at sikre, at en ordning for veksling kan
implementeres på tværs af EU under hensyntagen til Ukraines centralbanks reser-
ver.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 292 i sammenhæng med artikel
78, stk. 1 og 78, stk. 2, litra c om den fælles asylpolitik (TEUF tredje del, afsnit V),
og vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådshenstillinger er ikke
bindende.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge
protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette af-
snit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark. Dan-
mark er således ikke omfattet af henstillingen pga. retsforbeholdet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K