FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Oktober 2021

— 2/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Politiets patruljering og

overvågningskameraer

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

2/2021

Beretning om

politiets patruljering og

overvågningskameraer

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i februar 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-729-3

ISBN online 978-87-7434-729-3

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om politiets patruljering og overvåg-

ningskameraer

Forud for flerårsaftalen for 2016-2019 (forlænget til 2020) om politiets

økonomi og arbejde iværksatte Rigspolitiet, Justitsministeriet og Finans-

ministeriet en budgetanalyse. Budgetanalysen viste, at politiet ikke var

gode nok til at styre, koordinere og sikre en hensigtsmæssig placering af

patruljebilerne.

Det var i flerårsaftalen et mål, at politiet i højere grad skulle målrette pa-

truljeringen på baggrund af systematiske analyser af kriminalitetsmøn-

stre.

Folketinget har i perioden 2018-2020 bevilget 17,6 mio. kr. til indkøb og

opsætning af 450 overvågningskameraer. Formålet var dels at skabe tryg-

hed i områder, hvor der er jævnlige episoder med vold og uro, dels at fo-

rebygge og efterforske kriminalitet.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ik-

ke har sikret, at politiets patruljering har været mere målrettet krimi-

nalitetsmønstret. Undersøgelsen viser, at politiet i gennemsnit i 28 %

af tiden har patruljeret i områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke

lagde op til det.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at politiet ik-

ke har udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer på

en måde, der sikrer størst mulig effekt på utryghedsskabende gade-

kriminalitet. Undersøgelsen viser, at en mere optimal opsætning af

overvågningskameraerne kunne have dækket ca. 140 % flere anmel-

delser.

Dette er i strid med de intentioner, Folketinget havde, da flerårsafta-

len for 2016-2019 for politiet blev indgået, og da bevillingerne til over-

vågningskameraer blev givet.

15. oktober 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersø-

gelsen:

•

De 5 undersøgte politikredse har i mellem 64 % og 80 % af tiden gen-

nemført målrettet patruljering, dvs. at patruljeringen generelt har

fulgt kriminalitetsmønstret.

Politiet har ikke sikret sig tilstrækkelig viden, inden kameralokatio-

nerne blev udvalgt. Politiet har således ikke sikret, at der blev udar-

bejdet systematiske analyser af kriminalitetsniveauet, eller sikret

overblik over, hvor politiet allerede havde opsat overvågningskame-

raer. Det skyldes, at politiet ikke havde registreret alle kameraerne i

registret POLCAM, som siden 2018 har været tilgængeligt for alle poli-

tikredse.

Politiet kunne have opnået mellem 660 og 1.920 flere sigtelser på et

år, hvis overvågningskameraerne var blevet opsat på de steder, hvor

der var mest gadekriminalitet.

Rigsrevisionens effektundersøgelse kan ikke påvise, at overvågnings-

kameraerne har haft en kriminalitetsforebyggende effekt, men der

ses en efterforskningsmæssig effekt.

•

Statsrevisorerne skal pege på, at politiet har potentiale for en mere

effektiv resursestyring ved at opstille mål for sin patruljering. Stats-

revisorerne skal anbefale, at politiet i overensstemmelse med flerårs-

aftalen fra 2016 arbejder mere med analysebaseret patruljering. Poli-

tiet har også potentiale for i højere grad at målrette opsætning af

fremtidige overvågningskameraer, hvis politiet tilvejebringer og be-

nytter viden om effekten af kameraerne.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Målrettet patruljering .............................................................................................................. 14

2�½1. Politiets styring for at sikre målrettet patruljering ........................................................... 15

2�½2. Politiets gennemførelse af målrettet patruljering ............................................................ 19

3. Overvågningskameraer .......................................................................................................... 30

3�½1. Ansøgninger om lokationer til overvågningskameraer ................................................. 31

3�½2. Udvælgelse af lokationer til overvågningskameraer ...................................................... 38

3�½3. Effekt af overvågningskameraer ............................................................................................. 46

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 53

Bilag 2. Kameraopsætning i de enkelte politikredse ......................................................................... 85

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................................................ 110

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape Poulsen: november 2016 - juni 2019

Nick Hækkerup: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Politiets formål er at bidrage til tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det

gør de bl.a. ved at forebygge og bekæmpe borgervendt kriminalitet, så borgerne kan

være sikre og føle sig trygge.

2. Det er vigtigt, at politiet har en effektiv styring af sine resurser. På den måde kan po-

litiet skabe mest mulig tryghed, afværge flest mulige farer og forebygge mest mulig kri-

minalitet for pengene. Vi har undersøgt 2 af de værktøjer, som politiet anvender til det-

te formål: patruljering og overvågningskameraer.

3. Politiets beredskab er en kerneopgave for politiet. Knap 2.400 årsværk er ansat til

at bemande vagtcentralerne og patruljebilerne ifølge en budgetanalyse fra 2019. Be-

redskabet har til formål at skabe tryghed ved at værne om den offentlige fred og or-

den samt afværge farer for enkeltpersoner eller den offentlige sikkerhed.

Politiet har ikke været gode nok til at styre og koordinere beredskabets patruljer, og

de har i meget begrænset omfang anvendt analysebaseret viden til at sikre en hen-

sigtsmæssig placering af patruljebilerne. Det viste en budgetanalyse fra 2015. Ifølge

analysen var der derfor et klart potentiale for at anvende resurserne mere målrettet

der, hvor der er størst politimæssig effekt for pengene.

4. Folketinget har siden 2018 afsat midler til opsætning af 450 overvågningskameraer,

der kan bidrage til tryghed, forebyggelse af kriminalitet og forbedret efterforskning.

Eksisterende forskning viser, at effekten af overvågningskameraer i høj grad afhænger

af, hvor kameraerne opsættes, og hvilken type kriminalitet der sker på dette sted. Det

er derfor vigtigt, at politiet udvælger lokationer til kameraerne, som giver mulighed for

at opnå størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet.

Beredskabet

Når en borger ringer til politiet

og anmelder et indbrud, en

ulykke eller et overfald, er det

beredskabet, der i første om-

gang tager sig af sagen. Bered-

skabet styres fra vagtcentra-

len og tager sig bl.a. af udryk-

ning til hastende opgaver, ind-

ledende efterforskning, daglig

patruljering og særlige begi-

venheder, hvor politiet skal

yde en indsats, fx ved fodbold-

kampe. Beredskabet foretager

også sagsbehandling.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Introduktion og konklusion

Målrettet patruljering

Rigsrevisionen anvender be-

grebet målrettet patruljering

til at beskrive situationer, hvor

mængden af patruljering ge-

nerelt set afspejler omfanget

af kriminalitet i et område.

Ovenstående er udtryk for

Rigsrevisionens egen defini-

tion, da Rigspolitiet ikke har

defineret betydningen af be-

grebet.

Overvågningskameraers

effekt

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet har sikret målret-

tet patruljering og har sikret, at politiet har placeret overvågningskameraer, så kame-

raerne har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekri-

minalitet. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har politiet gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målrettet patrulje-

ring?

•

Har politiet udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som har ført

til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet?

6. Rigspolitiet finder ikke, at Rigsrevisionens analyse af målrettet patruljering kan an-

vendes til at vise, om politiet har optimeret beredskabet. Analysen viser kun, om poli-

tiets patruljebiler generelt set befinder sig der, hvor der – ud fra anmeldelsestal – er

mest kriminalitet. Analysen afspejler ikke de forskelligartede opgaver, som beredska-

bet skal løse. Det er Rigspolitiets holdning, at det ikke er muligt at isolere den patrulje-

ringstid, hvor beredskabet løser opgaver drevet af kriminalitetsmønstret. Rigsrevisio-

nen er enig i, at beredskabet løser forskelligartede opgaver. Rigsrevisionen gør i den

forbindelse opmærksom på, at politiet anvender 258 forskellige dispositionskoder,

som dækker over forskellige politimæssige opgaver. Rigsrevisionen anvender 6 af dis-

se koder, som politiet har klassificeret under henholdsvis udrykning, patruljering og

planlagte opgaver. De 6 dispositionskoder udgør tilsammen 77 % af politiets samlede

tid uden for politiets bygninger. Analysen isolerer derfor beredskabets patruljerings-

tid så præcist, som politiets registreringspraksis tillader, ved at frasortere en lang ræk-

ke af opgaver, der ikke direkte er en del af politiets patruljering, fx sagsbehandling på

kontoret, assistance til andre myndigheder og transport af personer.

7. Rigspolitiet finder ikke, at et fokus på størst mulig effekt på anmeldelser og sigtelser

vedrørende gadekriminalitet i tilstrækkeligt omfang tager højde for de politiske ønsker

med overvågningskameraerne, som omfattede et tryghedsskabende formål. Rigsre-

visionen bemærker, at det fremgår af finanslovsaftalerne for 2018 og 2019, at de før-

ste overvågningskameraer skulle opsættes på ”lokationer, hvor der erfaringsmæssigt

jævnligt opstår episoder med vold og uro”. Det fremgår af Rigspolitiets eget notat, at

formålet med kameraerne var tryghed, kriminalitetsforebyggelse og efterforskning. De

efterfølgende kameraer skulle bruges til at forebygge og efterforske kriminalitet. Poli-

tiet har hverken før eller efter opsætning af kameraerne gennemført målinger af bor-

gernes tryghed i de områder, hvor kameraerne blev opsat. Der findes derfor ikke data-

grundlag til at vurdere tryghedsniveauet for politiets udvalgte lokationer eller overvåg-

ningskameraernes tryghedsskabende effekt. Rigspolitiet identificerede i 2018 selv an-

meldt gadekriminalitet som én blandt flere anvendelige indikatorer i forbindelse med

identifikation af utrygge lokationer. Rigsrevisionen anvender derfor anmeldt gadekri-

minalitet i vurderingen af politiets udvalgte lokationer.

8. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2020.

•

Rigsrevisionen undersøger ef-

fekten af de overvågningska-

meraer, som politiet opsatte i

2018 og 2019. Vi undersøger,

om kameraerne levede op til

2 af 3 formål ved at have en

kriminalitetsforebyggende

og/eller en efterforsknings-

mæssig effekt.

Dispositionskode

Vagtcentralen er ansvarlig for

at sende beredskabets patrul-

jebiler ud på opgaver. Det sker

med en disposition. Dispositio-

nen kan fx være ”beredskabs-

patrulje til stedet” eller ”tilsyn”.

Hver type af disposition regi-

streres med en 4-cifret dispo-

sitionskode. Dispositionsko-

den angiver således, hvilken

opgave en given patruljebil er

sendt ud for at løse på regi-

streringstidspunktet.

Patruljeringstid

Patruljeringstid er den samle-

de mængde tid, som bered-

skabet i en given tidsperiode

har patruljeret med henblik på

at løse opgaver drevet af kri-

minalitetsmønstret i et givent

område. Patruljeringstiden kan

fx være brugt på udryknings-

opgaver eller på patruljering i

områder med høj kriminalitet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Justitsministeriet har ikke sikret målrettet patruljering og har ikke sikret,

at politiet har placeret overvågningskameraer, så kameraerne har ført til

størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminali-

tet. Konsekvensen er dels, at politiet ikke indfrier potentialet for at bruge

patruljebilerne bedst muligt, dels at politiet kunne have sigtet flere ger-

ningsmænd ved hjælp af overvågningskameraerne. Rigsrevisionens under-

søgelse viser, at politiet kunne have mere end fordoblet effekten af over-

vågningskameraerne – svarende til mindst 389 flere sigtelser på et år – hvis

kameraerne var blevet opsat på de steder med mest gadekriminalitet i ste-

det for på de steder, politiet udvalgte.

Politiet har ikke gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målrettet pa-

truljering

Politiet har ikke udarbejdet en strategi eller opsat mål for at gennemføre mere analy-

sebaseret patruljering og derved opnå en højere grad af målrettet patruljering, på

trods af at mere analysebaseret patruljering var ét af målene i politiets flerårsaftale

for 2016-2019 (forlænget til 2020).

Rigsrevisionen finder, at patruljeringsmønstret bør målrettes kriminalitetsmønstret.

Rigsrevisionen har ved hjælp af data fra patruljebilernes GPS-enheder undersøgt pa-

truljeringsmønstret. Analysen viser, at de 5 undersøgte politikredse i gennemsnit i

af tiden har patruljeret i områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke gav anledning

til omfanget af patruljering. I de resterende 72

af patruljeringstiden har de 5 politi-

kredse gennemført målrettet patruljering, som Rigsrevisionen har defineret som si-

tuationer, hvor patruljeringen generelt set har fulgt kriminalitetsmønstret.

Politiet har ikke udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som

har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekrimi-

nalitet. Rigsrevisionens analyse viser, at politiet kunne have udvalgt lokationer,

som dækkede godt 140

flere anmeldelser. Det svarer til knap 10.000 flere an-

meldelser på 1�½ år

Politiet har ikke tilvejebragt et tilfredsstillende vidensgrundlag forud for udvælgelsen

af kameralokationer. Politiet har hverken sikret, at der forud for udvælgelsen af loka-

tioner blev udarbejdet systematiske analyser af kriminalitetsniveauet for mulige loka-

tioner, eller sikret et overblik over, hvor politiet allerede havde opsat overvågningska-

meraer, fordi kameraerne ikke var registreret i politiets register POLCAM. Politiet op-

satte ikke alle kameraerne på steder, hvor der var jævnlige episoder med vold og uro,

som finanslovsaftalerne for 2018 og 2019 forudsatte. Politiet opsatte i 2018 og 2019

således godt 14

af kameraerne på lokationer, hvor der i en periode på knap 1�½ år

havde været under 10 anmeldelser, på trods af at der var andre steder uden kame-

raer med væsentligt mere gadekriminalitet.

De 5 undersøgte politi-

kredse

Vi har udvalgt følgende 5 poli-

tikredse til analysen.

•

Københavns Politi

•

Københavns Vestegns

Politi

•

Nordjyllands Politi

•

Syd- og Sønderjyllands

Politi

•

Østjyllands Politi.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Introduktion og konklusion

Rigsrevisionens effektanalyse kan ikke påvise, at overvågningskameraerne har haft

en kriminalitetsforebyggende effekt. Analysen viser omvendt, at kameraerne har haft

en efterforskningsmæssig effekt. Kameraerne har ført til flere sigtelser for våben, nar-

kotika, vold og uorden. Kameraerne har samlet set ført til mindst 271 flere sigtelser på

et år. En optimal opsætning ud fra kriminalitetsmønstrene kunne dog have ført til

mindst 660 sigtelser.

Rigsrevisionen anbefaler:

At politiet opstiller mål for sin patruljering og undersøger mulighederne i at anven-

de data fra patruljebilernes GPS-enheder i planlægningen og styringen af patrul-

jeringen. Politiet kan med baggrund i politifaglig viden og lokalkendskab anvende

analyser af patruljebilernes GPS-data til at vurdere, hvordan beredskabets patrul-

jering kan tilrettelægges mere målrettet, så patruljeringen i højere grad følger kri-

minalitetsmønstret.

•

At politiet undersøger muligheden for at måle den tryghedsskabende effekt af

overvågningskameraer.

•

At politiet målretter opsætning af eventuelle fremtidige overvågningskameraer

ud fra viden om, hvilke typer af kriminalitet kameraer har effekt på.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

9. Borgerne skal være sikre og føle sig trygge. Det er derfor, at politiets patruljebiler er

på vejene døgnet rundt. De skal være klar til at hjælpe borgerne, når de har mest brug

for det.

10. Politiet har de senere år opsat en række overvågningskameraer. Kameraerne skal

bidrage til, at borgerne kan være sikre og føle sig trygge. Der findes dog ikke dansk

forskning, som har målt effekten af overvågningskameraer på hverken tryghed, krimi-

nalitetsforebyggelse eller efterforskning.

11. Justitsministeren er den øverst ansvarlige for politiet. Ministeren udøver sine befø-

jelser gennem Rigspolitiet og politikredsene. Rigspolitiet har en rådgivnings- og støtte-

funktion i forhold til politikredsene og koordinerer politiets arbejde på landsplan. Der

er 12 politikredse i Danmark. I denne undersøgelse bruger vi politiet som en samlebe-

tegnelse for Rigspolitiet og politikredsene.

Målrettet patruljering

Efterforskning

Politiets efterforskningsafde-

linger håndterer mere alvorli-

ge og komplicerede sager, fx

drab, grov vold og organiseret

kriminalitet.

12. Politiets formål er ifølge politiloven at bidrage til tryghed, sikkerhed, fred og orden i

samfundet. Rammerne for politiets økonomi og arbejde fastsættes i flerårsaftaler mel-

lem regeringen og en række partier. Som optakt til udarbejdelse af flerårsaftalen for

2016-2019 (forlænget til 2020) iværksatte Rigspolitiet, Justitsministeriet og Finansmi-

nisteriet en budgetanalyse i 2015. Budgetanalysen viste, at politiet ikke var gode nok

til at styre og koordinere beredskabets patruljebiler. Budgetanalysen anbefalede, at

politiet arbejdede med mere analysebaseret patruljering. Det indebar, at politiet skul-

le målrette indsatsen og placeringen af patruljebilerne på baggrund af systematiske

analyser af historiske kriminalitetsmønstre. Politiets indsats for at arbejde med mere

analysebaseret patruljering skulle således føre til mere målrettet patruljering. Det blev

på den baggrund indarbejdet i flerårsaftalen som ét af flere fokusområder, at politiet

skulle arbejde med en højere grad af analysebaseret patruljering for at optimere be-

redskabets arbejde.

13. Politikredsene løser 3 overordnede opgaver:

•

Lokalpoliti

beredskab

efterforskning

lokalpolitiopgaver.

I denne undersøgelse fokuserer vi på politikredsenes beredskab. Politiet skal ifølge fi-

nansloven opretholde et effektivt beredskab. Mere konkret skal politiets beredskab

løse 6 hovedopgaver, jf. figur 1.

Lokalpolitiet indgår ikke i poli-

tiets kerneberedskab, men ar-

bejder i lokalområderne, hvor

de i samarbejde med andre lo-

kale aktører og myndigheder

arbejder med forebyggelse og

for at skabe tryghed. Lokalpo-

litiet arbejder ud fra en ”com-

munity policing”-tilgang med

fokus på synlighed, tilstede-

værelse mv. Lokalpolitiet bi-

drager desuden ud fra en kon-

kret vurdering til beredskabs-

opgaver og mindre sagsbe-

handlings- og efterforsknings-

mæssige opgaver.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Beredskabets 6 hovedopgaver

Patruljering på

analytisk grundlag

Udrykning

“PATRULJERING” I

RIGSREVISIONENS UNDERSØGELSE

Borgerhenvendelser

Sikkerhedsrelateret

tilsyn og tilstedeværelse

Sagsbehandling

Administrative

aktiviteter

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Patruljering

Vagtcentralerne benytter for-

skellige dispositioner afhæn-

gigt af den opgave, som de

sender beredskabets patrulje-

biler ud for at løse. Denne un-

dersøgelse kigger kun på den

del af beredskabets udetid,

hvor politiet er sendt ud med

én af de dispositioner, som er

drevet af kriminalitetsmøn-

stret. Se bilag 1 for en udtøm-

mende liste over dispositions-

koder.

Figur 1 viser beredskabets 6 hovedopgaver. I denne undersøgelse kigger vi på den tid,

som beredskabet bruger på gaden for at forebygge og håndtere kriminalitet. Vi under-

søger dermed ikke den del af beredskabets tid, som består af at gennemføre tilsyn, be-

svare borgerhenvendelser, foretage sagsbehandling og håndtere administrative aktivi-

teter. Vi undersøger den tid, hvor politiet gennemfører patruljering på analytisk grund-

lag eller foretager udrykning. Denne tid omtaler vi i undersøgelsen samlet set som po-

litiets ”patruljering”. Politiet har oplyst, at det ikke har været muligt at opgøre, hvor stor

en andel af den samlede bevilling på godt 10 mia. kr. i 2020 der gik til det samlede be-

redskab. En budgetanalyse fra 2019 opgjorde imidlertid det samlede antal årsværk for

vagtcentralerne og patruljebilerne til knap 2.400 årsværk. Det fremgår af den seneste

årsrapport, at politiet og anklagemyndigheden til sammen har ansat 16.851 årsværk

inkl. ansatte på Færøerne og i Grønland.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Introduktion og konklusion |

Overvågningskameraer

14. Politiet benytter i stigende grad overvågningskameraer som et værktøj i indsatsen

mod utryghed og kriminalitet. Figur 2 viser de midler, som Folketinget de seneste år har

afsat til indkøb og opsætning af overvågningskameraer.

Figur 2

Folketingets afsatte midler til overvågningskameraer i perioden

2018-2020

100 kameraer

8 mio. kr.

50 kameraer

2 mio. kr.

300 kameraer

7,6 mio. kr.

2018

2019

2020

Pulje 1

Pulje 2

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af finanslovene for 2018 og 2019 og Akt 91 10/12-2020.

Det fremgår af figur 2, at Folketinget i perioden 2018-2020 har udmøntet 17,6 mio. kr.

til indkøb og opsætning af 450 overvågningskameraer. Ifølge aftalerne om finanslove-

ne for 2018 og 2019 skulle den første pulje på 150 kameraer opsættes i områder, der

havde behov for en særlig tryghedsskabende indsats, fordi der jævnligt opstår episo-

der med vold og uro. Politiet opsatte 152 kameraer finansieret af pulje 1, fordi der i sid-

ste ende var midler nok til at indkøbe og opsætte 2 ekstra kameraer.

Den anden pulje på 300 overvågningskameraer stammer fra regeringens trygheds-

og sikkerhedspakke fra 2019. Ifølge trygheds- og sikkerhedspakken skulle politiet op-

sætte kameraerne med henblik på at forebygge og efterforske kriminalitet. Trygheds-

og sikkerhedspakken blev vedtaget på baggrund af en række bombesprængninger og

et voldsparat bandemiljø. Politiet skulle på baggrund af en politifaglig vurdering udvæl-

ge de steder, hvor der var størst politimæssigt behov for at opsætte kameraer. Finan-

sieringen blev udmøntet til politiet via et aktstykke i 2020. Politiet har valgt lokationer

til 150 af de 300 kameraer. Rigspolitiet har oplyst, at de forventer at have opsat disse

kameraer inden udgangen af 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Introduktion og konklusion

Retshåndhævelsesloven

Retshåndhævelsesloven (lov

nr. 410 af 27. april 2017) trådte

i kraft den 27. april 2017.

Retshåndhævelseslovens § 9

fastslår, at politiet kun må be-

handle personoplysninger

med henblik på at forebygge,

efterforske, afsløre eller rets-

forfølge strafbare handlinger

eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner. Når politiet opsæt-

ter overvågningskameraer,

indsamler de personoplysnin-

ger og foretager derfor en be-

handling af personoplysninger.

Rigspolitiet har i et internt notat beskrevet, at retshåndhævelsesloven giver hjemmel

til opsætning af overvågningskameraerne finansieret af pulje 1, fordi formålene med

kameraerne var at forebygge og efterforske kriminalitet. Det fremgår desuden af no-

tatet, at kameraerne havde et tryghedsskabende formål. Rigspolitiet har oplyst, at de

anser dette for hovedformålet. Formålene med overvågningskameraerne finansieret

af pulje 2 var også at forebygge og efterforske kriminalitet. Der var ikke et trygheds-

skabende hovedformål med disse kameraer.

15. Justitsministeren oplyste i et svar til Folketingets Retsudvalg i 2019, at udenlandsk

forskning viste, at den kriminalitetsforebyggende effekt af overvågningskameraer i

høj grad afhænger af den type af kriminalitet, der bliver begået i det område, hvor ka-

meraerne er opsat, men samlet set har kameraerne en moderat positiv effekt. Mini-

steren oplyste også, at forskningen viste, at overvågningskameraer kan styrke politi-

ets efterforskning af kriminalitet, fordi optagelserne kan anvendes som bevismateria-

le. Ministeren henviste ikke til forskning i kameraernes effekt på tryghed. Ministeren

oplyste dog, at det var politiets opfattelse, at kameraerne kunne have en positiv effekt

på trygheden, hvis de bliver opsat synligt i utrygge områder. Omvendt var det politiets

opfattelse, at kameraerne kunne have en utryghedsskabende effekt, hvis de bliver op-

sat på steder, der i forvejen er trygge og sikre.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet har sikret målret-

tet patruljering og har sikret, at politiet har placeret overvågningskameraer, så kame-

raerne har ført til størst mulig effekt. Figur 3 viser beretningens opbygning og kriterier.

Figur 3

Beretningens opbygning og kriterier

Styring

Afsnit 2.1

Har politiet haft en tilfredsstillende styring

for at sikre målrettet patruljering?

Resultat af styring

Afsnit 2.2

Har politiet gennemført

målrettet patruljering?

Kapitel 2

Målrettet

patruljering

Kapitel 3

Overvågnings-

kameraer

Afsnit 3.1

Har politiet sikret, at

ansøgning om lokationer

til opsætning af overvåg-

ningskameraer er base-

ret på systematiske ana-

lyser af, hvor kameraerne

kunne forventes at have

størst mulig effekt?

Afsnit 3.2

Har politiet sikret, at

udvælgelse af lokationer

til opsætning af over-

vågningskameraer er

baseret på systematisk

viden om, hvor kamera-

erne kunne forventes at

have størst mulig effekt?

Afsnit 3.3

Har politiets opsatte

overvågningskameraer

haft den tilsigtede effekt?

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Introduktion og konklusion |

17. I

kapitel 2

undersøger vi, om politiet har gennemført en tilfredsstillende indsats for

at opnå målrettet patruljering. Det er vigtigt, at politiet bruger resurserne effektivt.

Dette formål følger bl.a. af budgetvejledningens krav om at vise skyldige økonomiske

hensyn. Politiet har ikke selv defineret, hvad effektiv styring af patruljering indebærer.

Politiet har heller ikke opsat målbare mål for patruljeringen. Rigsrevisionen lægger til

grund, at en effektiv styring af beredskabets patruljeringsresurser indebærer, at pa-

truljeringen målrettes kriminalitetsmønstret. Rigsrevisionen anvender derfor målrettet

patruljering som et udtryk for, at politiets patruljeringstid på gaden generelt set er mål-

rettet kriminalitetsmønstret, så politiet kan skabe mest mulig tryghed, afværge flest

mulige farer og forebygge mest mulig kriminalitet for pengene. Politiet bør altså arbej-

de for at opnå målrettet patruljering for at udnytte resurserne til patruljering bedst mu-

ligt. Kriteriet underbygges af, at politiet i den seneste flerårsaftale for 2016-2019 (for-

længet til 2020) skulle arbejde med en højere grad af analysebaseret patruljering for

at optimere beredskabets arbejde. Analysebaseret patruljering skulle hjælpe vagtche-

fen til, ”hvordan områder med forventet højere kriminalitet end andre områder kan ud-

peges og formidles til vagtchefen – og omsættes til operative prioriteringer og resulta-

ter”. Med andre ord skulle ambitionen i flerårsaftalen om mere analysebaseret patrul-

jering understøtte en højere grad af målrettet patruljering.

Vi undersøger for det første, om politiet har haft en tilfredsstillende styring for at sikre

målrettet patruljering. Det gør vi, fordi en tilfredsstillende styring er afgørende for, at

politiet i praksis kan gennemføre målrettet patruljering. Vi lægger til grund, at en til-

fredsstillende styring indebærer, at Rigspolitiet har understøttet politikredsene i at op-

nå en højere grad af målrettet patruljering ved dels at udarbejde en strategi og opstil-

le mål, dels at gennemføre konkrete initiativer og udarbejde relevante analyser, som

understøtter en højere grad af målrettet patruljering. For det andet undersøger vi, om

politiet i praksis har gennemført målrettet patruljering. Det gør vi for at undersøge re-

sultatet af politiets styring.

18. I

kapitel 3

undersøger vi, om politiet har udvalgt lokationer til opsætning af overvåg-

ningskameraer, som har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsska-

bende gadekriminalitet. Det undersøger vi, fordi det er vigtigt, at politiet sikrer, at de

får mest mulig effekt ud af de midler, som Folketinget har afsat til at opsætte overvåg-

ningskameraer. Vi undersøger derfor, om politiet har opsat kameraerne på de lokatio-

ner, hvor der er sket mest gadekriminalitet, da kameraerne her kan forventes at have

størst mulig effekt. Det er også i tråd med finanslovsaftalerne for 2018 og 2019, der

satte som forudsætning, at overvågningskameraerne fra pulje 1 skulle opsættes på

steder, hvor der er behov for en tryghedsskabende indsats, fordi der jævnligt opstår

episoder med vold og uro. Det er desuden i tråd med trygheds- og sikkerhedspakken

fra 2019, der satte som forudsætning, at overvågningskameraerne fra pulje 2 skulle

opsættes, hvor der var det største politimæssige behov.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Introduktion og konklusion

Vi undersøger for det første, om politiet har sikret, at ansøgninger om lokationer til op-

sætning af overvågningskameraer er baseret på systematiske analyser af, hvor kame-

raerne kunne forventes at have størst mulig effekt. For det andet undersøger vi, om

politiet har sikret, at udvælgelse af lokationer til opsætning af kameraer er baseret på

systematisk viden om, hvor kameraerne kunne forventes at have størst mulig effekt.

Politikredsene ansøger i første omgang om lokationer til opsætning af overvågnings-

kameraer. Det er herefter Rigspolitiets opgave at udvælge de endelige kameralokatio-

ner på baggrund af ansøgningerne. Offentlige myndigheder har et ansvar for at indfri

formålet med en bevilling og samtidig tage skyldige økonomiske hensyn, når de ud-

mønter statslige midler. Politiet kan tage skyldige økonomiske hensyn ved at arbejde

for, at overvågningskameraerne giver størst mulig effekt. Politiet bør derfor sikre sig,

at de etablerer et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne udvælge nogle lokationer

frem for andre lokationer ved i ansøgnings- og udvælgelsesprocessen at tilvejebringe

systematisk viden om, hvor kameraerne kan forventes at have størst mulig effekt.

For det tredje undersøger vi, om politiets opsatte overvågningskameraer har haft den

tilsigtede effekt. Vi undersøger derfor den kriminalitetsforebyggende og efterforsk-

ningsmæssige effekt af kameraerne. Vi undersøger ikke, om kameraerne har haft en

tryghedsskabende effekt, da politiet ikke har etableret det nødvendige datagrundlag.

Vi undersøger desuden potentialet for at opnå en større efterforskningsmæssig ef-

fekt, hvis kameraerne var blevet opsat på de lokationer, hvor der var mest gadekrimi-

nalitet.

Metode

19. Undersøgelsen er baseret på materiale fra politiet og Rigsrevisionens egne analy-

ser. Dette afsnit giver en overordnet introduktion til undersøgelsens metode. For en

nærmere beskrivelse af metoden henviser vi til bilag 1.

20. I Rigsrevisionens analyser anvender vi politiets anmeldelsestal som et mål for kri-

minalitet. Det er vigtigt at bemærke, at politiets anmeldelsestal ikke nødvendigvis er

et præcist udtryk for den faktiske kriminalitet. Det vil nemlig kræve, at alle faktiske kri-

minelle gerninger bliver anmeldt, og at ingen ikke-kriminelle gerninger bliver anmeldt.

Der findes imidlertid ikke et mål for faktisk kriminalitet. Politiets anmeldelsestal er der-

for det tætteste, vi kommer på at kunne måle den faktiske kriminalitet. Politiet anven-

der selv anmeldelsestal, når de udarbejder analyser af kriminalitetsbilledet. Politiet har

fx baseret sit analyseværktøj SmartSpot på anmeldelsesdata. Politiet har oplyst, at de

som altovervejende udgangspunkt altid vil kvalificere et dataudtræk med lokal viden.

Målrettet patruljering

21. Undersøgelsens kapitel 2 om målrettet patruljering er baseret på dokumentgen-

nemgang og Rigsrevisionens egen analyse af politiets patruljering.

22. Dokumentgennemgangen indebærer en systematisk gennemgang af en række

dokumenter, som er udarbejdet eller bestilt af Justitsministeriet, Rigspolitiet eller po-

litikredsene. Der er bl.a. tale om aftaletekst, strategier, referater, vejledninger, analy-

ser, projektdokumenter, evalueringer og erfaringsopsamlinger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Introduktion og konklusion |

23. Rigspolitiet har ikke udarbejdet analyser af patruljeringsmønstre ved brug af GPS-

data fra patruljebilerne. Vi har derfor udarbejdet vores egen analyse af, om politiet har

gennemført målrettet patruljering. Vi har udvalgt 5 cases i form af 5 politikredse til ana-

lysen. Vi har valgt 5 politikredse, der varierer på en række parametre, fx størrelse, om-

fang af kriminalitet og urbaniseringsgrad, for at analysen kan pege på generelle ten-

denser for hele politiet. De 5 politikredse gør det derfor muligt at vurdere politiets pa-

truljering samlet set uden at anvende uhensigtsmæssigt mange resurser på at udar-

bejde analyser for alle 12 politikredse i Danmark. De 5 politikredse er Københavns Po-

liti, Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og

Østjyllands Politi.

24. For at undersøge, om de 5 politikredse har gennemført målrettet patruljering, har

vi udarbejdet en geografisk analyse. Med en geografisk analyse kan vi sammenligne

den enkelte politikreds’ patruljeringsmønster med kredsens kriminalitetsmønster.

På den måde kan vi undersøge, om politikredsenes patruljeringsmønstre generelt set

følger kredsenes kriminalitetsmønstre. Det vil helt konkret sige, om politiet patrulje-

rer mest der, hvor der sker mest kriminalitet. Analysen omfatter perioden 1. januar -

11. marts 2020. Perioden starter altså, efter julefrokosterne i december er overstået,

og slutter, inden COVID-19 blev en del af beredskabets opgaveportefølje. Vi har såle-

des forsøgt at udvælge en så ”normal” periode som muligt. Perioden går ikke længere

tilbage, da politiet løbende sletter GPS-data, når dataene bliver 6 måneder gamle.

Vi sammenholder i analysen, hvor meget politiet har patruljeret i et givent område,

med, hvor meget og hvor alvorlig kriminalitet der er sket i området. Vi lægger til grund,

at andelen af politikredsens samlede patruljering i dette område skal svare til andelen

af kredsens samlede kriminalitetspoint. Vi lægger dog en tærskelværdi ind, før vi ka-

tegoriserer et område som enten over- eller underpatruljeret, for fx at minimere be-

tydningen af svagheder i datakvaliteten. Det betyder, at kun områder med betydelig

over- eller underpatruljering vil bidrage til analysens resultater.

25. Vi har beregnet omfanget af målrettet patruljering og overpatruljering i hver politi-

kreds. Vi lægger til grund for beregningen, at politiet gennemfører målrettet patrulje-

ring, så længe der ikke er tale om overpatruljering. Underpatruljering er også målrettet

patruljering. Det skyldes, at denne patruljeringstid er målrettet i forhold til områdets

kriminalitetsniveau. Der burde bare have været endnu mere patruljering. For at udreg-

ne omfanget af målrettet patruljering i den enkelte politikreds summerer vi derfor den

del af patruljeringstiden i alle celler, som ikke overstiger tærskelværdien. Kort sagt er

målrettet patruljering derfor et mål for, hvor meget af politikredsens samlede patrulje-

ringstid kredsen bruger i områder, hvor omfanget af kriminalitet giver anledning til pa-

truljeringen. Endelig har vi beregnet over- og underpatruljering på postnummerniveau.

Begreberne over- og underpatruljering anvendes ikke af politiet.

26. For at sikre os, at vi kun undersøger den reelle patruljeringstid, har vi taget højde

for politiets transport til og fra opgaver. Det har vi gjort ved at afgrænse analysen til

de geografiske områder af politikredsene, der indeholder bebyggelse, og ved at fjer-

ne kredsenes største transportveje. Vi har derudover fjernet områder fra udregningen,

hvor politiet løser andre opgaver, som ikke er direkte relateret til kriminalitetsmøn-

stret. Det gælder fx for områder med sygehuse, fængsler, retsbygninger, grænseover-

gange og tilsynsopgaver. Analysens metode og datagrundlag er uddybet i bilag 1.

Patruljeringsmønster

Et patruljeringsmønster er

den rute, som beredskabets

biler har patruljeret. Alle pa-

truljebiler er udstyret med en

GPS-enhed, som løbende re-

gistrerer data for, hvor patrul-

jebilen har kørt i løbet af da-

gen.

Geografisk analyse

En geografisk analyse er en

analyse af data, som har et

geografisk aspekt. Det kan fx

være togstrækninger, politi-

bygninger og kommunegræn-

ser. Geografiske analyser ud-

arbejdes i GIS-software (geo-

grafisk informationssystem),

som kan håndtere geografiske

data.

Kriminalitetsmønster

Et kriminalitetsmønster er den

geografiske fordeling af fore-

komsten af forskellige krimi-

nalitetstyper på tværs af poli-

tikredsen. Vi benytter politiets

anmeldelses- og hændelses-

data til at måle kriminaliteten.

Kriminalitetspoint

Kriminalitetspoint er en værdi,

som beskriver omfanget og al-

vorligheden af kriminalitet eller

hændelser i et område. Hver

kriminalitetstype vægtes i for-

hold til alvorlighed ved hjælp

af Rigspolitiets pointmodel.

Tærskelværdi

Politiet skal have patruljeret

mere end 30 minutter mere i

en celle på 200 x 200 meter,

end kriminalitetsniveauet gav

anledning til, før Rigsrevisio-

nen kategoriserer cellen som

overpatruljeret. De 30 minut-

ter er tærskelværdien. Det

omvendte gælder, før cellen

er underpatruljeret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Introduktion og konklusion

Overvågningskameraer

27. Undersøgelsens kapitel 3 om overvågningskameraer er baseret på dokumentgen-

nemgang og Rigsrevisionens egne analyser af politiets udvælgelse af lokationer til ka-

meraerne og kameraernes effekt.

28. I kapitel 3 afgrænser vi kriminalitetsbegrebet til

gadekriminalitet.

Det skyldes, at

det er den type kriminalitet, som overvågningskameraerne kan forventes at have en

effekt på, fordi kameraerne netop overvåger gadebilledet. Vi forventer ikke, at kame-

raerne vil have en effekt på kriminalitet, som ikke sker i det offentlige rum, fx husspek-

takler. Rigspolitiet vurderede selv i forbindelse med pulje 1, at det var relevant at un-

dersøge omfanget af gadekriminalitet i forbindelse med udvælgelse af lokationer til

kameraerne. Rigspolitiet har oplyst, at der i forbindelse med pulje 2 vil være nogle ger-

ningskoder, som hører under gadekriminalitet, og som ikke vil være relevante, og at

der omvendt vil være yderligere relevante gerningskoder, som dækker andet end ga-

dekriminalitet. Rigsrevisionen har derfor bedt Rigspolitiet om en liste over gernings-

koder, som de vurderer vil være relevante for pulje 2. Rigspolitiet har svaret, at de ik-

ke anser det for muligt at udarbejde en sådan liste, fordi kameraerne på forskellig vis

kunne bidrage til kriminalitetsforebyggelse og efterforskning. Kameraerne kunne fx

opsættes for at bidrage til efterforskning af rocker- og bandekriminalitet. Det kan i

den forbindelse fx være relevant at filme indfaldsvejen til områder præget af rocker-

og bandekriminalitet. Rigsrevisionen har taget udgangspunkt i, at Rigspolitiets liste

over gerningskoder relateret til gadekriminalitet også ville være relevant i forhold til

at udarbejde systematiske analyser forud for ansøgningen til pulje 2. Det ville give sy-

stematisk viden om relevant kriminalitet på tværs af potentielle lokationer i politikred-

sen, som kunne suppleres af lokal, politifaglig viden om fx rocker- og bandekrimina-

litet.

29. Dokumentgennemgangen indebærer en systematisk gennemgang af en række

dokumenter, som er udarbejdet eller bestilt af Justitsministeriet, Rigspolitiet eller po-

litikredsene. Der er bl.a. tale om aftaletekst, projektdokumenter, analyser, vejlednin-

ger, korrespondance og erfaringsopsamlinger.

30. Vi har udarbejdet en geografisk analyse for at undersøge, om politiet har opsat

overvågningskameraer på de lokationer, hvor der var mest gadekriminalitet i en perio-

de på knap 1�½ år forud for ansøgningstidspunktet. Vores analyser tager derfor ud-

gangspunkt i data, som politiet også kunne anvende forud for udvælgelsen af kamera-

lokationer. Denne analyse dækker alle 12 politikredse.

31. Vi har gennemført en effektmåling for at undersøge den kriminalitetsforebyggen-

de og den efterforskningsmæssige effekt af overvågningskameraerne. Denne del af

analysen omfatter de 152 kameraer, som blev finansieret af pulje 1. Kameraerne blev

opsat i perioden frem til den 1. oktober 2019. Det kan forventes, at effekten af kame-

raer sker umiddelbart efter opsætning, da det er obligatorisk at skilte tydeligt om ka-

meraerne. Kameraerne har derfor været opsat længe nok til, at det er meningsfuldt at

undersøge effekten af dem. Det er ikke tilfældet for kameraerne i pulje 2, da de første

kameraer blev opsat i slutningen af oktober 2020.

32. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Introduktion og konklusion |

Afgrænsning

33. Undersøgelsen omfatter perioden 2016-2021. Det skyldes, at politiets seneste fler-

årsaftale trådte i kraft i 2016. De enkelte dataanalyser omfatter data fra forskellige af-

grænsede tidsperioder, jf. bilag 1.

34. I kapitel 2 undersøger vi, om politiet har gennemført en tilfredsstillende indsats for

at opnå målrettet patruljering. Det fremgik af politiets flerårsaftale for 2016-2019 (for-

længet til 2020) som ét af flere fokusområder, at politiet skulle arbejde med en højere

grad af analysebaseret patruljering for at optimere beredskabets arbejde. Vi under-

søger ikke politiets arbejde for at indfri de samlede ambitioner i flerårsaftalen, men vi

undersøger målsætningen om at gennemføre mere analysebaseret patruljering og der-

ved opnå en højere grad af målrettet patruljering.

35. Vi har udarbejdet en analyse af, om politiet gennemfører målrettet patruljering. Vi

undersøger ikke, om politiet opnår og opretholder korte responstider, da politiet selv

løbende følger udviklingen i politikredsenes responstider. Vores analyse af målrettet

patruljering skal ses som et supplement til responstidsmålinger. Vi undersøger, om po-

litiet over en længere periode sikrer, at patruljeringsmønstret generelt set følger krimi-

nalitetsmønstret i politikredsen, og ikke om politiet reagerer hurtigt på en anmeldelse,

eller om den konkrete tilstedeværelse er relateret til anmeldelsen.

36. Politiet blev i 2020 bevilget midler til pulje 2, som skulle anvendes til opsætning af

300 overvågningskameraer. Politiet har hidtil udvalgt lokationer til 150 af kameraerne.

Vi undersøger derfor kun politiets arbejde med at udvælge lokationer til disse 150 ka-

meraer fra pulje 2.

37. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 giver et visuelt over-

blik over opsætningen af overvågningskameraer i de enkelte politikredse. Bilag 3 inde-

holder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Responstid

Responstid er den tid, der går,

fra et alarm 112-opkald modta-

ges af én af politiets vagtcen-

traler, til en patruljebil er frem-

me på gernings- eller skade-

stedet.

Der måles responstid på føl-

gende udvalgte opgaver:

•

overfald/slagsmål

husspektakler

spirituskørsel

røveri

igangværende indbrud

færdselsuheld

personredning

drukneulykke

togulykke

flyulykke

bygningsbrand

transportmidler (brand)

gas

større forurening

andre politirelaterede

årsager.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

2. Målrettet patruljering

Delkonklusion

Politiet har ikke gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målret-

tet patruljering.

Politiet har ikke haft en tilfredsstillende styring for at sikre målrettet patruljering.

Politiet har ikke udarbejdet en strategi eller opsat mål for at gennemføre mere analyse-

baseret patruljering og derved opnå en højere grad af målrettet patruljering, på trods

af at mere analysebaseret patruljering var ét af målene i politiets flerårsaftale for 2016-

2019 (forlænget til 2020). Politiet har således ikke sat en samlet strategisk retning for,

hvordan de skal opnå mere målrettet patruljering. Politiet har iværksat 3 konkrete ini-

tiativer, som kan understøtte målrettet patruljering. 2 af initiativerne er implementeret

i alle politikredse. Det sidste initiativ er endnu kun implementeret i 4 ud af 12 politikred-

se, selv om det skulle have været implementeret i alle kredse i 2019. Én af de 4 politi-

kredse har oplyst, at initiativet har en begrænset anvendelighed. Politiet har ikke ind-

samlet viden om anvendelsen af initiativerne eller udarbejdet de evalueringer, de hav-

de planlagt. Det er derfor uklart, om initiativerne bidrager til målrettet patruljering.

Politiet udarbejdede beredskabsanalyser i 2017. På baggrund af disse analyser har 6 ud

af 12 politikredse oprettet patruljezoner, som bidrager med en overordnet målretning

af patruljeringen.

Rigsrevisionen finder, at patruljeringsmønstret bør målrettes kriminalitetsmønstret.

Rigsrevisionen har ved hjælp af patruljebilernes GPS-enheder undersøgt patruljerings-

mønstret. Rigsrevisionens analyse viser, at politiet ikke har gennemført målrettet pa-

truljering i tilstrækkeligt omfang. Det skyldes, at politiet på tværs af 5 undersøgte poli-

tikredse i gennemsnit har gennemført overpatruljering i 28 % af patruljeringstiden ved

at køre i områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke gav anledning til omfanget af patrul-

jering. Det er tid, politiet kunne have brugt på at patruljere i områder, hvor der blev pa-

truljeret for lidt i forhold til kriminalitetsniveauet. Politiet har i de resterende 72 % af

patruljeringstiden gennemført målrettet patruljering.

Rigsrevisionens analyse viser, at der er 16 procentpoint forskel på den politikreds, som

har gennemført mest målrettet patruljering, og den kreds, som har gennemført mindst

målrettet patruljering. De enkelte politikredse kan med baggrund i politifaglig viden og

lokalkendskab bruge analyseresultaterne til at vurdere, hvordan beredskabets patrulje-

ring med fordel kan tilrettelægges mere målrettet, så patruljeringen i højere grad følger

kriminalitetsmønstret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

38. Dette kapitel handler om politiets indsats for at opnå målrettet patruljering. Vi un-

dersøger først, om politiet har haft en tilfredsstillende styring for at sikre målrettet pa-

truljering. Vi undersøger herefter, om politiet i tilstrækkeligt omfang har gennemført

målrettet patruljering. Det gør vi ved at undersøge, om patruljeringsmønstret generelt

set følger kriminalitetsmønstret i 5 udvalgte politikredse.

2.1. Politiets styring for at sikre målrettet patruljering

39. For at vurdere politiets styring har vi undersøgt, om politiet har udarbejdet en stra-

tegi og opstillet mål for målrettet patruljering i politiet som helhed. Vi forstår en strate-

gi som en beskrivelse af sammenhængen mellem et overordnet mål og de midler, der

skal anvendes for at opnå dette mål. Vi undersøger i denne sammenhæng, om politiet

har opstillet mål for at opnå en højere grad af målrettet patruljering. Vi undersøger her-

efter, om Rigspolitiet dels har gennemført initiativer, dels har udarbejdet analyser, som

understøtter politikredsene i at opnå en højere grad af målrettet patruljering. Vi læg-

ger i den forbindelse vægt på, om Rigspolitiet har sikret sig viden om, hvorvidt initiati-

ver og analyser rent faktisk understøtter politikredsenes strategiske og praktiske ind-

sats med at opnå målrettet patruljering.

Strategi og mål

Styring

Resultat

af styring

40. Vores undersøgelse viser, at politiet ikke har udarbejdet en strategi for at gennem-

føre mere analysebaseret patruljering og derved opnå en højere grad af målrettet pa-

truljering, på trods af at mere analysebaseret patruljering var et mål i politiets seneste

flerårsaftale. Det fremgår af aftalen, at mere analysebaseret patruljering skulle bidra-

ge til optimering af beredskabets arbejde. Politiet har således ikke sat en samlet stra-

tegisk retning for, hvordan de skal opnå mere målrettet patruljering.

41. Rigspolitiet udarbejdede i 2019 en virksomhedsstrategi. Justitsministeriet og Rigs-

politiet aftaler derudover årligt en mål- og resultatplan for politiet. Vi har gennemgået

virksomhedsstrategien og mål- og resultatplanerne udarbejdet siden 2016. Hverken

strategien eller planerne indeholder konkrete og målbare mål om patruljering.

Konkrete initiativer

42. Rigspolitiet har siden 2016 arbejdet på at indføre en national driftsstyringsmodel.

Formålet med driftsstyringsmodellen er at understøtte effektiv ledelse og eksekvering

af driften i beredskabet. Modellen skal bidrage til at organisere dagligdagen på politi-

stationerne og i vagtcentralerne, så medarbejdernes og ledernes tid bruges på at løse

de rigtige opgaver til den rette tid. Modellen skulle ifølge projektgrundlaget være ende-

ligt implementeret i 1. halvår 2018. Driftsstyringsmodellen blev taget i brug i alle politi-

kredse i 2018. Rigspolitiet har dog oplyst, at modellen fortsat er under udvikling.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

43. Politiet har iværksat 3 nye initiativer, som skal understøtte, at planlægning og sty-

ring af beredskabets patruljering i højere grad sker på baggrund af analytisk viden.

De 3 initiativer er:

Patruljeoplæg

Politikredsenes efterforsk-

nings- og analyseenheder ud-

arbejder patruljeoplæg. Op-

læggene beskriver opgaver,

som beredskabet kan løse i

løbet af en vagt. Patruljeoplæg

kan bygge på operative analy-

ser til brug for analytisk patrul-

jering. Oplæggene kan fx inde-

holde oplysninger om poten-

tielle gerningssteder og ger-

ningsmænd.

Styrkede patruljeoplæg.

Rigspolitiet har udarbejdet en ny vejledning og skabelon

for udarbejdelse af patruljeoplæg.

•

SmartSpot.

Rigspolitiet har udviklet et it-system, der fungerer som analyseværk-

tøj. Værktøjet har til formål at gøre det nemmere for politikredsene at gennemføre

målrettet patruljering ved at være der, hvor beredskabet kan have den største kri-

minalitetsforebyggende effekt. Værktøjet giver vagtcentralerne et dynamisk krimi-

nalitetsoverblik over politikredsene og kan bruges til at udpege hotspotområder

med højere forventet kriminalitet end andre områder.

•

POLRESS-opgaver.

Rigspolitiet har udviklet et it-system i form af opgavemodulet

POLRESS-opgaver, som skal anvendes på vagtcentralerne til at skabe overblik

over opgaver, som skal eller kan løses i løbet af vagten. Opgavemodulet skal bl.a.

systemunderstøtte analysebaseret patruljering.

Rigspolitiet udarbejdede i marts 2018 en vejledning om efterretnings- og analyseska-

beloner som en del af initiativet ”Styrkede patruljeoplæg”. Vejledningen har et kort af-

snit på en halv side om patruljeoplæg, som beskriver formålet, og hvem der modtager

patruljeoplæggene. Rigspolitiet udarbejdede også en ny skabelon for patruljeoplæg.

SmartSpot blev færdigudviklet i slutningen af 2018 efter afprøvning som pilotprojekt i

Københavns Vestegns Politi og sparring med politikredsene. SmartSpot blev gjort til-

gængeligt for alle politikredse i slutningen af 1. kvartal 2019. Politiet opgør ikke statistik

e.l. for, hvor meget SmartSpot anvendes.

POLRESS-opgaver skulle oprindeligt have været implementeret i alle politikredse pri-

mo 2019. Denne frist blev rykket til ultimo 2019. Opgavemodulet har været i pilottest i

3 politikredse og blev gjort tilgængeligt for alle kredse den 1. oktober 2019. 4 ud af 12

politikredse anvender modulet i det daglige arbejde. Af it-tekniske grunde er værktø-

jet ikke implementeret i de øvrige politikredse. Én af de politikredse, som anvender op-

gavemodulet, har oplyst, at modulet har en begrænset anvendelighed, fordi overblik-

ket forsvinder, når der oprettes mange opgaver i systemet.

Politiet har ikke gennemført erfaringsopsamlinger eller evalueringer af initiativet om

styrkede patruljeoplæg. SmartSpot og POLRESS-opgaver skulle oprindeligt have væ-

ret evalueret i juni 2019. Rigspolitiet udskød sidenhen fristen til juni 2020. Her blev den

dog heller ikke gennemført. Politiet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt hverken

er planlagt særskilt evaluering af SmartSpot eller af POLRESS-opgaver. Rigspolitiet

har derfor ikke skabt viden om, hvorvidt initiativerne bidrager til en højere grad af mål-

rettet patruljering.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

Analyser

44. I 2017 udarbejdede Rigspolitiet beredskabsanalyser i alle politikredse bortset fra

Københavns Politi og Bornholms Politi. Københavns Politi udarbejdede selv en bered-

skabsanalyse i 2018. I beredskabsanalyserne blev dimensioneringen af beredskabet

analyseret. Beredskabsanalyserne bidrog bl.a. med forslag til patruljezoner i de enkel-

te politikredse. Patruljezonerne skulle bidrage til, at de tilgængelige patruljebiler var

fordelt ud over politikredsen, så alle steder relativt hurtigt kunne nås. Beredskabsana-

lyserne lagde typisk op til at inddele politikredsen i 4-7 zoner, som kunne anvendes i

forbindelse med patruljeringen. Patruljezoner kunne bidrage til en overordnet indde-

ling af patruljebiler, så politikredsen bedst muligt kunne dække kredsens kriminalitets-

mønster.

45. 6 ud af 12 politikredse har anvendt beredskabsanalyserne til at udarbejde strate-

gier, som omfatter planer for politikredsens patruljering. Der er tale om Fyns Politi,

Midt- og Vestsjællands Politi, Nordjyllands Politi, Nordsjællands Politi, Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi og Sydøstjyllands Politi. Planerne opstiller typisk principper for

standardvagtplaner og patruljezoner. På denne måde ønskede politikredsene at sikre,

at der hele tiden er et hensigtsmæssigt niveau af personale på arbejde sammenholdt

med antallet af anmeldelser. Samtidig ønskede politikredsene at sikre, at patruljebiler-

ne som udgangspunkt bliver opdelt i forskellige patruljezoner, så de hurtigt kan kom-

me ud til alle dele af politikredsen. En patruljezone kan fx være en kommune. Bered-

skabsanalyserne understøttede derfor en overordnet målretning af patruljeringen i po-

litikredsene.

46. Alle danske politikredse har en efterforsknings- og analyseenhed, der bl.a. udar-

bejder analyser af kriminalitetsmønstret i politikredsen. Analyserne kan fx være tema-

analyser af udvalgte kriminalitetstyper eller patruljeoplæg.

47. Rigspolitiet har ikke udviklet en metode til at undersøge, i hvilket omfang politiet

gennemfører målrettet patruljering. Rigspolitiet har oplyst, at de ikke har etableret

kvantitative datakilder, der kan benyttes i forbindelse med en måling af, om politiet i

højere grad gennemfører analysebaseret patruljering for at opnå en højere grad af

målrettet patruljering. Rigspolitiet har oplyst, at det vil være muligt at anvende kvali-

tative metoder, fx interviews og observationer. Rigspolitiet har ikke selv udarbejdet

sådanne analyser. Rigspolitiet har fx ikke gennemført en baselinemåling, som kan

bruges som udgangspunkt til at analysere udviklingen i omfanget af analysebaseret

patruljering. Rigspolitiet har heller ikke anvendt de tilgængelige GPS-data fra bered-

skabets biler til at udarbejde analyser af politikredsenes patruljeringsmønstre. Poli-

tiet har oplyst, at politikredsene ikke har adgang til disse data, medmindre de aktivt

efterspørger dem.

Patruljezoner

En politikreds kan inddeles i

en række patruljezoner. Vagt-

centralen kan benytte disse til

at styre patruljebilerne, så de

fordeles på tværs af zonerne.

Det bidrager til en spredning

af patruljebilerne og kan med-

virke til, at politikredsen kan

reagere med kort responstid

på hændelser i hele politikred-

sen. Der benyttes forskellige

betegnelser for patruljezoner

på tværs af politikredsene.

Nogle politikredse kalder dem

kørezoner, køredistrikter eller

patruljedistrikter.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiet ikke har haft en tilfredsstillende styring for at sikre

målrettet patruljering.

Politiet har ikke udarbejdet en strategi eller opsat mål for at foretage mere analyse-

baseret patruljering og derved opnå en højere grad af målrettet patruljering som for-

udsat i politiets flerårsaftale for 2016-2019 (forlænget til 2020).

Rigspolitiet har iværksat 3 konkrete initiativer for at understøtte en øget grad af mål-

rettet patruljering: en ny vejledning og skabelon for patruljeoplæg og 2 nye it-systemer,

som kan understøtte, at patruljeringen i højere grad baseres på analytisk viden. Den

nye vejledning og skabelon for patruljeoplæg er udbredt til alle politikredse. Det ene

system – SmartSpot – er gjort tilgængeligt for alle politikredse, men Rigspolitiet har ik-

ke viden om, hvor meget det anvendes. Det andet system – POLRESS-opgaver – an-

vendes af 4 ud af 12 politikredse. Én politikreds har oplyst, at systemet har en begræn-

set anvendelighed.

Rigspolitiet har ikke evalueret de 3 initiativer. Det betyder, at det er uvist, om initiati-

verne bidrager til målrettet patruljering. Fristerne for evalueringerne er løbende ble-

vet udskudt. Rigspolitiet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt

særskilte evalueringer af initiativerne.

Rigspolitiet udarbejdede i 2017 beredskabsanalyser for alle politikredse bortset fra

Københavns Politi og Bornholms Politi. Københavns Politi udarbejdede efterfølgende

sin egen analyse. Beredskabsanalyserne kan understøtte den overordnede inddeling

af patruljebiler, så politikredsene bedst muligt dækker kriminalitetsmønstret. 6 ud af

12 politikredse har med udgangspunkt i beredskabsanalyserne udarbejdet strategier,

som delvist har til formål at opnå en højere grad af målrettet patruljering. Det skyldes,

at strategierne indeholder en opdeling af politikredsen i patruljezoner, som dækker

nogle meget store områder. Der er derfor tale om en meget overordnet og grovkornet

målretning af patruljeringen.

Rigspolitiet har ikke udviklet en metode til at måle, om politikredsene i højere grad gen-

nemfører analytisk patruljering for at opnå en højere grad af målrettet patruljering.

Politiet har ikke anvendt data fra patruljebilernes GPS-enheder til at udarbejde analy-

ser af patruljeringsmønstre.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

2.2. Politiets gennemførelse af målrettet patruljering

48. Vi har undersøgt, om politiet i tilstrækkeligt omfang har gennemført målrettet pa-

truljering. Målrettet patruljering dækker over den situation, hvor andelen af den tid, po-

litiet har patruljeret i et givent område, generelt set afspejler andelen af kriminalitet i

området. Vi har først undersøgt, om der er gennemført målrettet patruljering på tværs

af de 5 udvalgte politikredse. Vi har herefter undersøgt, om de 5 politikredse har gen-

nemført over- eller underpatruljering i enkelte postnumre.

49. Vi lægger til grund for denne del af undersøgelsen, at målrettet patruljering inde-

bærer, at patruljeringsmønstret generelt set følger kriminalitetsmønstret. Udgangs-

punktet for vores analyse er celler af 200 x 200 meter. For hver af disse celler har vi

undersøgt, om andelen af politikredsenes samlede patruljeringstid svarer til andelen

af kredsenes samlede kriminalitet i den samme celle. Vi har konkretiseret begrebet

generelt set

ved at lægge en tærskelværdi på 30 minutter ind for, hvor meget mere

eller mindre patruljeringstid der skal til i forhold til den forventede patruljeringstid, før

vi definerer det som over- eller underpatruljering.

•

Styring

Resultat

af styring

Celler

Celler refererer til de enkelte

firkanter, som vi har inddelt

politikredsene i for at kunne

udarbejde en GIS-analyse.

Det er nødvendigt at opdele

politikredsene i mindre celler

for at få enheder, som vi kan

analysere. For kapitel 2 om

målrettet patruljering er cel-

lerne 200 x 200 meter.

Overpatruljering.

Når politiets patruljeringstid i en celle på 200 x 200 meter over-

stiger den forventede patruljeringstid med mere end 30 minutter.

•

Underpatruljering.

Når politiets patruljeringstid i en celle på 200 x 200 meter er

mere end 30 minutter mindre end den forventede patruljeringstid.

Vi bruger resultaterne for de enkelte celler til at undersøge, om der for perioden sam-

let set har været over- eller underpatruljering i politikredsenes enkelte postnumre.

Omfanget af overpatruljering er ikke lig med omfanget af underpatruljering på tværs

af politikredsenes postnumre. Det skyldes tærskelværdien. Den kan fx betyde, at man-

ge celler har haft mere patruljeringstid end forventet, men ikke nok til at komme over

tærskelværdien for at tælle med som en overpatruljeret celle.

Vi undersøger også, hvor stor en andel af politikredsenes samlede patruljeringstid der

enten har været overpatruljering eller målrettet patruljering. Vi lægger til grund for be-

regningen af den samlede andel af målrettet patruljering, at politiet gennemfører mål-

rettet patruljering, så længe der ikke er tale om overpatruljering. Underpatruljering er

også målrettet patruljering. Det skyldes, at denne patruljeringstid er målrettet i forhold

til områdets kriminalitetsniveau. Der burde bare have været endnu mere patruljering.

For at udregne målrettet patruljering summerer vi derfor den del af patruljeringstiden

i alle celler, som ikke overstiger tærskelværdien.

50. Vi undersøger perioden 1. januar - 11. marts 2020. Undersøgelsesperioden er såle-

des 2�½ måned og stopper, inden COVID-19 blev en betydende faktor for politikredse-

nes patruljeringsmønstre. Vi henviser til bilag 1 for en uddybet metodebeskrivelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

51. Rigspolitiet har oplyst, at de vurderer, at det er svært at omsætte analysens resul-

tater til praktisk anvendelse. Det skyldes dels mængden af forbehold, som skal tages

i forhold til både udarbejdelsen af analysen og læsningen af dens resultater, dels den

manglende argumentation for, at patruljering i overensstemmelse med Rigsrevisionens

analyser vil lede til mere tryghed og mindre kriminalitet for pengene. Rigsrevisionen

er ikke enig i, at analysen ikke kan bruges til at vurdere politiets patruljeringsindsats.

Rigsrevisionen mener tværtimod, at det er vigtigt for politiet at forholde sig analytisk

til, om politiet formår at målrette patruljeringen for at understøtte den bedst mulige

anvendelse af resurserne. Vi mener derfor, at analysens resultater giver værdifuld vi-

den for den enkelte politikreds, som bør inddrage resultaterne i det fremadrettede ar-

bejde med at sikre målrettet patruljering i sammenhæng med lokalkendskab og poli-

tifaglig viden.

En af beredskabets patruljebiler.

Foto:

Axel Schütt, Ritzau Scanpix

Målrettet patruljering i de 5 udvalgte politikredse

52. Tabel 1 viser omfanget af overpatruljering og målrettet patruljering, som de 5 politi-

kredse har gennemført.

Tabel 1

Målrettet patruljering pr. politikreds

Overpatruljering

Nordjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Østjyllands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Gennemsnit

20 %

25 %

33 %

36 %

28 %

Målrettet patruljering

80 %

75 %

67 %

64 %

72 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

Det fremgår af tabel 1, at det gennemsnitlige omfang af målrettet patruljering på tværs

af de 5 politikredse har været 72 %. Der har derfor i gennemsnit været 28 % overpa-

truljering. Det betyder, at politiet i 28 % af patruljeringstiden har patruljeret i områder,

hvor kriminalitetsniveauet ikke gav anledning til patruljering. Det indikerer et betyde-

ligt potentiale for, at politiet kan opnå en højere grad af målrettet patruljering ved at

patruljere mindre i områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke giver anledning til den nu-

værende patruljering, og mere i områder, hvor kriminalitetsniveauet giver anledning til

yderligere patruljering. En del af overpatruljeringen kan skyldes, at patruljeringen har

haft en forebyggende virkning. Vores robusthedsanalyse viser dog, at kriminalitetsfor-

delingen på tværs af postnumre i den enkelte politikreds er meget stabil over tid, jf. bi-

lag 1. Det tyder ikke på, at overpatruljeringen i betydelig grad kan forklares af tidsaf-

grænsede målrettede indsatser. Hvis overpatruljeringen fx skyldes, at politiet har haft

en målrettet indsats på en gade med mange beværtninger, hvilket har forebygget en

række anmeldelser, skulle man forvente, at antallet af anmeldelser på denne gade vil-

le falde i forhold til året før. I det tilfælde ville man altså ikke forvente et stabilt krimina-

litetsmønster. Vi har desuden forsøgt at minimere betydningen ved at indføre en tær-

skelværdi for hver celle, før analysen tæller patruljeringstid som overpatruljering, ved

at måle samlet for en periode på knap 2�½ måned og ved at bede politiet om at oplyse

om eventuelle målrettede indsatser mod særlige områder.

Det fremgår også af tabellen, at de 5 politikredse har gennemført målrettet patrulje-

ring i mellem 64 % og 80 % af den samlede patruljeringstid. Der er således en forskel

på 16 procentpoint mellem politikredsen med henholdsvis mest og mindst målrettet

patruljering. Nordjyllands Politi er den politikreds, som har gennemført den højeste an-

del af målrettet patruljering. Det er også den eneste af de 5 politikredse, der har udar-

bejdet en strategi med patruljezoner.

Robusthedsanalyse

En robusthedsanalyse er en

supplerende analyse, der har

til formål at efterprøve pålide-

ligheden eller robustheden af

en primær analyse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

Københavns Politi

53. Vi har undersøgt Københavns Politis patruljering i politikredsens postnumre sam-

menholdt med kriminalitetsniveauet, jf. figur 4.

Figur 4

Københavns Politis patruljering i politikredsen

> 100 underpatruljeringstimer

50-99 underpatruljeringstimer

10-49 underpatruljeringstimer

0-9 underpatruljeringstimer

0-9 overpatruljeringstimer

10-49 overpatruljeringstimer

50-99 overpatruljeringstimer

> 100 overpatruljeringstimer

Politibygning

Note: Vi har fjernet patruljering på alle motorveje og følgende transportveje: H.C. Andersens Boulevard/Amager Boulevard, Åboulevard/Bispeengbuen,

Vasbygade/Christians Brygge, Borups Allé, Hillerødgade og Englandsvej (se bilag 1 for en uddybende beskrivelse).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

Det fremgår af figur 4, at underpatruljeringen primært sker i København K. Der sker

også underpatruljering på Frederiksberg C og i Valby, Nordhavn, Dragør og Kastrup.

Overpatruljeringen sker primært i København NV, København N, København S, Kø-

benhavn SV og København V.

København K er det suverænt mest underpatruljerede postnummer med 988 under-

patruljeringstimer. Vi har undersøgt, hvor meget af underpatruljeringen i København K,

som sker på Christiania. Undersøgelsen viser, at størstedelen af underpatruljeringen

(809 timer) i København K er gennemført i og omkring Christiania, hvor 11 % af politi-

kredsens anmeldelser kommer fra. Hvis man ser bort fra Christiania, ville København K

dog fortsat være underpatruljeret.

Københavns Politi har oplyst, at langt hovedparten af anmeldelserne på Christiania

sker på politiets eget initiativ. Antallet af anmeldelser afspejler derfor også en målret-

tet indsats i området. Rigsrevisionen bemærker, at det høje antal politiinitierede anmel-

delser også afspejler et højt niveau af kriminalitet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

Københavns Vestegns Politi

54. Vi har undersøgt Københavns Vestegns Politis patruljering i politikredsens post-

numre sammenholdt med kriminalitetsniveauet, jf. figur 5.

Figur 5

Københavns Vestegns Politis patruljering i politikredsen

> 100 underpatruljeringstimer

50-99 underpatruljeringstimer

10-49 underpatruljeringstimer

0-9 underpatruljeringstimer

0-9 overpatruljeringstimer

10-49 overpatruljeringstimer

50-99 overpatruljeringstimer

> 100 overpatruljeringstimer

Politibygning

Note: Vi har fjernet patruljering på alle motorveje og følgende transportveje: Roskildevej, Hovedvejen, Motorring 3, Nordre Ringvej og Tårnvej (se bilag 1

for en uddybende beskrivelse).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020..

Det fremgår af figur 5, at der generelt set sker en overpatruljering i den centrale del af

politikredsen, fx i Albertslund, Vallensbæk og Ishøj. Der sker underpatruljering i politi-

kredsens yderligste områder, fx i Hvidovre, Rødovre, Bagsværd og Hedehusene. Kø-

benhavns Vestegns Politi har oplyst, at de har haft en målrettet indsats i udvalgte om-

råder i Hvidovre. På trods af denne indsats viser analysen, at der samlet set er sket en

betydelig underpatruljering i Hvidovre.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

Københavns Vestegns Politi har som den eneste politikreds kun ét udkørselssted. Alle

beredskabets patruljebiler kører således ud fra Albertslund. Konsekvensen kan være,

at der sker en højere patruljering i området omkring Albertslund, fordi patruljebilerne

nødvendigvis må benytte de samme veje for at bevæge sig ud i politikredsen. Vi har

derfor i analysen fjernet den kørsel, der sker lige omkring politiets bygninger, på motor-

veje og på de 6 mest overpatruljerede veje i politikredsen, fx Roskildevej. Københavns

Vestegns Politi har også oplyst, at de i undersøgelsesperioden gennemførte en målret-

tet indsats omkring Albertslund Station. Denne strategiske indsats kan derfor have bi-

draget til overpatruljering i perioden.

Nordjyllands Politi

55. Vi har undersøgt Nordjyllands Politis patruljering i politikredsens postnumre sam-

menholdt med kriminalitetsniveauet, jf. figur 6.

Figur 6

Nordjyllands Politis patruljering i politikredsen

> 100 underpatruljeringstimer

50-99 underpatruljeringstimer

10-49 underpatruljeringstimer

0-9 underpatruljeringstimer

0-9 overpatruljeringstimer

10-49 overpatruljeringstimer

50-99 overpatruljeringstimer

> 100 overpatruljeringstimer

Politibygning

Note: Vi har fjernet patruljering på alle motorveje og følgende transportveje: Østre Allé, Hjørringvej, Europavej, Løkkensvej og Frederikshavnsvej

(se bilag 1 for en uddybende beskrivelse).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

Det fremgår af figur 6, at Nordjyllands Politi gennemfører nogen overpatruljering i

spredte postnumre, der ligger yderligt i politikredsen, fx i Fjerritslev og Pandrup. Nord-

jyllands Politi har oplyst, at patruljens 4 udkørselssteder i Aalborg, Hobro, Hjørring og

Frederikshavn kan bidrage til, at disse postnumre fremstår som overpatruljerede. Det

er dog ingen af disse postnumre, der ifølge analysen er overpatruljerede. Politikred-

sens underpatruljering sker primært omkring Aalborg og i yderområderne Hirtshals,

Løgstør og Hals.

Nordjyllands Politi har oplyst, at de finder det afgørende, at også politikredsens yder-

områder oplever synlig patruljedækning, og at patruljespredning er centralt for korte

responstider. Det kan bidrage til, at analysen vil vise overpatruljering i yderområderne.

Rigsrevisionen bemærker, at analysen ikke viser en entydig sammenhæng mellem po-

litikredsens yderområder og overpatruljering.

Syd- og Sønderjyllands Politi

56. Vi har undersøgt Syd- og Sønderjyllands Politis patruljering i politikredsens post-

numre sammenholdt med kriminalitetsniveauet, jf. figur 7.

Figur 7

Syd- og Sønderjyllands Politis patruljering i politikredsen

> 100 underpatruljeringstimer

50-99 underpatruljeringstimer

10-49 underpatruljeringstimer

0-9 underpatruljeringstimer

0-9 overpatruljeringstimer

10-49 overpatruljeringstimer

50-99 overpatruljeringstimer

> 100 overpatruljeringstimer

Politibygning

Note: Vi har fjernet patruljering på alle motorveje og følgende transportveje: Stormgade, Storegade, Grundtvigs Allé, Omfartsvejen, Flensborgvej og

Løgumklostervej (se bilag 1 for en uddybende beskrivelse).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

Det fremgår af figur 7, at overpatruljeringen i høj grad finder sted i området omkring

Sønderborg, mens underpatruljeringen i høj grad sker i Haderslev og i området mel-

lem Esbjerg og Varde. Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at beredskabet kører

ud fra Esbjerg, Aabenraa, Varde, Vejen, Haderslev, Sønderborg og Tønder. Det kan

bidrage til, at analysen vil vise overpatruljering i disse byer. Analysen viser overpatrul-

jering i Aabenraa, Vejen, Sønderborg og Nordborg, men underpatruljering i 3 ud af 4

af Esbjergs postnumre samt i Varde, Haderslev og Tønder. Analysen viser derfor ikke

en entydig sammenhæng mellem udkørselssteder og overpatruljering.

Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at retten i Sønderborg dækker det syd- og

sønderjyske område, og at der er et stort fokus på tryghedsskabende patruljering i

dele af Sønderborg by. Det betyder, at der er mange kørsler til og fra Sønderborg.

Rigsrevisionen bemærker, at den tid, hvor politiet fx løser gerningskoden ”transport

af arrestanter”, ikke indgår i analysen, da vi med analysens definition af patruljering

ikke har ønsket at inddrage opgaver, som ikke er drevet af kriminalitetsmønstret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Målrettet patruljering

Østjyllands Politi

57. Vi har undersøgt Østjyllands Politis patruljering i politikredsens postnumre sam-

menholdt med kriminalitetsniveauet, jf. figur 8.

Figur 8

Østjyllands Politis patruljering i politikredsen

> 100 underpatruljeringstimer

50-99 underpatruljeringstimer

10-49 underpatruljeringstimer

0-9 underpatruljeringstimer

0-9 overpatruljeringstimer

10-49 overpatruljeringstimer

50-99 overpatruljeringstimer

> 100 overpatruljeringstimer

Politibygning

Note: Vi har fjernet patruljering på alle motorveje og følgende transportveje: Viborgvej, Skanderborgvej, Silkeborgvej, Grenåvej, Århusvej og Randersvej

(se bilag 1 for en uddybende beskrivelse).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020.

Det fremgår af figur 8, at Østjyllands Politis overpatruljering særligt er centreret om-

kring Randers. Der sker også omfattende overpatruljering i Aarhus C og Brabrand.

Der sker underpatruljering i en række postnumre, særligt i politikredsens centrale og

vestlige del, fx i Viby J, Odder, Aarhus N og Risskov.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Målrettet patruljering |

Aarhus V er underpatruljeret med 7 timer. Østjyllands Politi har oplyst, at politikred-

sens lokalpoliti ofte rykker ud til kriminalitet i Aarhus V, hvilket kan betyde, at bered-

skabet patruljerer mindre i området, end kriminalitetsniveauet giver anledning til. Øst-

jyllands Politi har oplyst, at dette også gør sig gældende for Rønde, Hadsten, Hammel,

Odder og Ebeltoft.

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiet ikke har gennemført målrettet patruljering i tilstrække-

ligt omfang. Det skyldes, at politiet i for lav grad har opnået, at omfanget af patruljering

i et givent område svarer til andelen af kriminalitet i området.

De 5 undersøgte politikredse har i gennemsnit gennemført overpatruljering i 28 % af

patruljeringstiden ved at patruljere mere i områder, end kriminalitetsniveauet gav an-

ledning til. Det indikerer et betydeligt potentiale for, at politiet kan opnå en højere grad

af målrettet patruljering ved at patruljere mindre i områder, hvor kriminalitetsniveauet

ikke giver anledning til det nuværende patruljeringstryk, og mere i områder, hvor krimi-

nalitetsniveauet giver anledning til yderligere patruljering. Politikredsene har gennem-

ført målrettet patruljering i de resterende 72 % af patruljeringstiden.

Rigsrevisionens analyse viser, at der er i de 5 undersøgte politikredse er gennemført

målrettet patruljering i mellem 64 % og 80 % af kredsenes samlede patruljeringstid.

Der er altså en forskel på 16 procentpoint på de politikredse, som gennemfører hen-

holdsvis mest og mindst målrettet patruljering. Nordjyllands Politi er den politikreds,

som har gennemført den højeste andel af målrettet patruljering. Det er også den ene-

ste af de 5 politikredse, der har udarbejdet en strategi med patruljezoner.

Rigsrevisionens analyse identificerer postnumre inden for hver politikreds, hvor poli-

tiet har anvendt flere resurser, end kriminalitetsniveauet gav anledning til. Analysen

identificerer også steder, hvor kriminalitetsniveauet til gengæld har givet anledning til,

at politiet kunne bruge resurserne til at patruljere mere. De enkelte politikredse kan

med baggrund i politifaglig viden og lokalkendskab bruge analyseresultaterne til at vur-

dere, hvordan de med fordel kan tilrettelægge beredskabets patruljering, så det i hø-

jere grad følger kriminalitetsmønstret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

3. Overvågningskameraer

Delkonklusion

Politiet har ikke udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer,

som har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende

gadekriminalitet. Rigsrevisionens analyse viser, at politiet kunne have ud-

valgt lokationer, som dækkede godt 140 % flere anmeldelser. Det svarer til

knap 10.000 flere anmeldelser på 1�½ år.

Rigsrevisionen vurderer ikke, at politiet har sikret, at de havde tilstrækkelig viden til rå-

dighed forud for udvælgelsen af konkrete kameralokationer. Politiet udarbejdede syste-

matiske analyser af mulige lokationer for under halvdelen af politikredsene forud for

udvælgelsen, og politiet havde ikke et systematisk overblik over, hvor de allerede havde

opsat overvågningskameraer. Det skyldes, at politiet ikke havde registreret alle kame-

raerne i registret POLCAM, som siden 2018 har været tilgængeligt for alle politikredse.

Rigsrevisionens analyse viser, at de potentielle kameralokationer, som politiet identifi-

cerede på baggrund af systematiske analyser, dækkede mere gadekriminalitet end de

øvrige lokationer. Lokationer underbygget af systematiske analyser dækkede 19 pro-

centpoint mere gadekriminalitet for pulje 1 og 16 procentpoint mere for pulje 2.

Politiets udvælgelse af kameralokationer har været utilfredsstillende og udokumenteret.

Politiet har udvalgt lokationer med så lidt gadekriminalitet, at Rigsrevisionen vurderer,

at politiet ikke umiddelbart har levet op til finanslovsaftalernes formål om at opsætte

overvågningskameraer på lokationer, hvor der jævnligt er episoder med vold og uro.

Politiet har således opsat godt 28 kameraer – svarende til 14 % af kameraerne fra pulje 1

– på lokationer, der samlet havde under 10 anmeldelser i en periode på knap 1�½ år frem

til ansøgningstidspunktet. Politiet har også udvalgt mindst én lokation, som ikke lever

op til Justitsministeriets ønske om, at alle lokationer skulle udvælges på baggrund af en

politifaglig vurdering.

Rigsrevisionens effektanalyse kan ikke påvise, at overvågningskameraerne har haft en

kriminalitetsforebyggende effekt. Analysen viser tværtimod, at der er sket en stigning i

antallet af anmeldelser efter opsætning af kameraerne. Politiet har oplyst, at det bl.a.

kan skyldes, at borgerne bliver mere tilbøjelige til at anmelde kriminalitet, som er be-

gået nær kameraerne, og at en større del af den begåede kriminalitet dermed afdækkes.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

Rigsrevisionens effektanalyse viser, at overvågningskameraerne har haft en efterforsk-

ningsmæssig effekt. Politiets opsatte kameraer fører til en stigning på 7-19 procentpoint

i andelen af anmeldelser, som fører til sigtelser. De opsatte kameraer har ført til mellem

271 og 789 flere sigtelser på et år. Analysen viser, at kameraerne har ført til flere sigtel-

ser for våben, narkotika, vold og uorden.

Rigsrevisionens analyse viser, at politiet i stedet forventeligt kunne have opnået mellem

660 og 1.920 flere sigtelser på et år, hvis overvågningskameraerne var blevet opsat på

de steder, hvor der var mest gadekriminalitet. Det havde betydet mere end en fordob-

ling af kameraernes effekt på antallet af sigtelser.

58. Dette kapitel handler om politiets indsats for at opnå størst mulig effekt af over-

vågningskameraerne på utryghedsskabende gadekriminalitet. Vi har undersøgt, om

politiet har sikret, at ansøgninger om lokationer til opsætning af overvågningskame-

raer blev baseret på systematiske analyser af, hvor kameraerne kunne forventes at

have størst mulig effekt. Vi har også undersøgt, om politiet har sikret, at udvælgelsen

af lokationer til opsætning af overvågningskameraer blev baseret på systematisk vi-

den om, hvor de kunne forventes at have størst mulig effekt. Endelig har vi undersøgt,

om politiets opsatte kameraer har haft den tilsigtede effekt.

3.1. Ansøgninger om lokationer til overvågnings-

kameraer

59. Vi har brugt 2 kriterier til at undersøge politiets ansøgninger om lokationer til over-

vågningskameraer.

Vi har for det første undersøgt, om politiet har tilrettelagt en ansøgningsproces, som

sikrer tilstrækkelig viden til at kunne udvælge kameralokationer med størst mulig ef-

fekt. Justitsministeriet gav Rigspolitiet ansvaret for, at beslutningen om, hvor der skul-

le opsættes overvågningskameraer, blev truffet på baggrund af en politifaglig vurde-

ring med inddragelse af lokale kredsråd. Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet kunne

sikre tilstrækkelig viden ved at stille krav om, at ansøgninger fra politikredsene skulle

indeholde systematiske analyser, begrundelser for de ansøgte lokationer og en prio-

riteringsrækkefølge.

For det andet har vi undersøgt, om politikredsene har baseret deres ansøgninger til

opsætning af overvågningskameraer på systematiske analyser af, hvor kameraerne

kunne forventes at have størst mulig effekt. Politikredsene kunne derved sikre sig sy-

stematisk viden om potentielle lokationer som udgangspunkt for den politifaglige vur-

dering. Rigspolitiet har oplyst, at der ikke blev stillet krav til Rigspolitiet om, at der skul-

le udarbejdes systematiske analyser. Rigsrevisionen vurderer dog stadig, at Rigspoli-

tiet proaktivt kunne have arbejdet for at sikre et solidt og systematisk vidensgrundlag

forud for udvælgelsen af konkrete lokationer.

Styring

Resultat

af styring

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Databeskyttelsesforordningens krav om oplysningspligt betyder, at politiet skal

sikre en tydelig skiltning på de lokationer, hvor de opsætter overvågningskameraer.

Foto:

Rigsrevisionen

Rigspolitiets krav til ansøgningsprocessen

60. Vi har undersøgt, om Rigspolitiet har sikret sig tilstrækkelig viden til at kunne ud-

vælge kameralokationer med størst mulig effekt. Det kunne Rigspolitiet efter Rigsre-

visionens opfattelse understøtte ved at opstille 3 typer af krav i ansøgningsprocessen

for politikredsene:

•

Systematiske analyser.

Krav om, at politikredsen forud for ansøgningen udarbej-

dede en systematisk analyse af gadekriminalitet på tværs af potentielle lokationer.

•

Begrundelser.

Krav om, at politikredsen begrundede de enkelte lokationer, hvor

kredsen ansøgte om overvågningskameraer.

•

Prioritering.

Krav om, at politikredsen lavede en prioritering mellem de lokationer,

hvor kredsen ansøgte om overvågningskameraer.

Figur 9 viser, om Rigspolitiet opstillede krav om systematiske analyser, begrundelser

og en prioritering, når politikredsene skulle ansøge om lokationer til overvågningska-

meraer i forbindelse med pulje 1 og pulje 2.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

Figur 9

Rigspolitiets krav til ansøgninger om lokationer til overvågnings-

kameraer

Begrundelser

Prioritering

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Det fremgår af figur 9, at Rigspolitiet ikke gjorde det til en del af ansøgningsprocessen

for hverken pulje 1 eller pulje 2, at politikredsene skulle foretage systematiske analy-

ser. Rigspolitiet udarbejdede i forbindelse med pulje 1 en vejledning til politikredsene

om udpegning af kameralokationer. Vejledningen indeholdt forskellige tilgange til at

identificere relevante lokationer til opsætning af overvågningskameraerne, herunder

en analysemetode til at udpege lokationer, hvor der var mest gadekriminalitet. Ifølge

Rigspolitiets vejledning har undersøgelser vist, at de steder, hvor folk er mest utrygge,

ofte stemmer overens med de steder, hvor der er mest gadekriminalitet. Rigspolitiet

har oplyst, at vejledningen var et dokument i udkastform, som aldrig blev ledelsesgod-

kendt. Rigspolitiet har dog samtidig oplyst, at de ikke med sikkerhed kan sige, at de ik-

ke har delt dokumentet med visse politikredse, ligesom de har oplyst, at de vejledte

kredsene mundtligt på baggrund af indholdet i dokumentet. Rigsrevisionen anser der-

for dokumentet som en del af Rigspolitiets vejledningsindsats.

Det fremgår også af figuren, at Rigspolitiet ikke stillede krav til politikredsene om po-

litifaglige begrundelser for de enkelte kameralokationer i ansøgningerne til pulje 1. Kon-

sekvensen blev, at flere af politikredsene lavede meget overordnede begrundelser for

ansøgningerne, som ikke nødvendigvis beskrev kriminalitets- og tryghedsudfordrin-

gerne på den enkelte lokation. Rigspolitiet stillede et krav om begrundelser for pulje 2.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Rigspolitiet stillede ved pulje 1 ikke krav om, at politikredsene selv skulle prioritere de

ansøgte lokationer til overvågningskameraer. Rigspolitiet opstillede dog et krav, da de

udvidede pulje 1 med yderligere 50 kameraer i 2019. Rigspolitiet stillede også krav om

prioritering for pulje 2.

Politikredsenes analyser

61. Vi har undersøgt, om politikredsene har udarbejdet systematiske analyser forud for

ansøgningerne til pulje 1 og pulje 2 om lokationer til overvågningskameraer. Tabel 2 vi-

ser, hvilke politikredse der udarbejdede systematiske analyser forud for deres ansøg-

ninger til de 2 puljer for at understøtte en kvalificeret politifaglig vurdering.

Tabel 2

Systematiske analyser forud for ansøgningerne til pulje 1 og pulje 2 om lokationer til over-

vågningskameraer

Pulje 1

Systematisk

analyse

5 politikredse:

Københavns Vestegns Politi, Midt- og Vestjyllands

Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands

Politi og Østjyllands Politi.

Pulje 2

4 politikredse:

Københavns Politi, Nordjyllands Politi, Sydsjællands

og Lolland-Falsters Politi og Østjyllands Politi.

Ingen systematisk

analyse

6 politikredse:

Fyns Politi, Københavns Politi, Nordjyllands Politi,

Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi og Sydøstjyllands Politi.

8 politikredse:

Bornholms Politi, Fyns Politi, Københavns Vestegns

Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Midt- og Vestsjæl-

lands Politi, Nordsjællands Politi, Syd- og Sønder-

jyllands Politi og Sydøstjyllands Politi.

Note: Bornholms Politi sendte oprindeligt en ansøgning til pulje 1, men trak den efterfølgende tilbage. Politikredsen fremgår derfor ikke af den del af

tabellen, som handler om pulje 1.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af ansøgningsmateriale fra politikredsene.

Det fremgår af tabel 2, at 5 politikredse udarbejdede systematiske analyser forud for

ansøgningen til pulje 1, og 4 kredse udarbejdede systematiske analyser forud for an-

søgningen til pulje 2. Østjyllands Politi udarbejdede som den eneste politikreds syste-

matiske analyser forud for begge ansøgninger, mens Fyns Politi, Syd- og Sønderjyl-

lands Politi og Sydøstjyllands Politi slet ikke udarbejdede systematiske analyser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

62. Vi har undersøgt, hvor meget potentiel gadekriminalitet politikredsenes ansøgte

kameralokationer dækkede. Målet ”potentiel gadekriminalitet” er beregnet ved at

sammenligne det gennemsnitlige niveau af gadekriminalitet for de ansøgte eller ud-

valgte lokationer med det gennemsnitlige niveau af gadekriminalitet for det ansøgte

antal lokationer i samme politikreds, som havde det højeste niveau af gadekriminali-

tet. Boks 1 viser et eksempel på en sådan beregning.

Potentiel gadekrimina-

litet

Potentiel gadekriminalitet er

et mål for, hvor meget gade-

kriminalitet der skete på givne

lokationer (fx lokationer, hvor

politikredsen har ansøgt om

kameraopsætning) sammen-

lignet med de lokationer i

kredsen, der havde mest ga-

dekriminalitet.

Boks 1

Eksempel på beregning af potentiel gadekriminalitet

I dette teoretiske eksempel har en politikreds ansøgt om overvågningskameraer på 4 lo-

kationer, hvor der gennemsnitligt skete 156 anmeldelser af gadekriminalitet i en periode

på knap 1�½ år frem til ansøgningstidspunktet. På politikredsens 4 lokationer med mest

gadekriminalitet skete der i gennemsnit 300 anmeldelser i samme periode. Politikred-

sens ansøgte lokationer dækkede derfor gennemsnitligt 156 anmeldelser ud af 300 mu-

lige anmeldelser. Det svarer til 52 % af den potentielle gadekriminalitet.

Optimale lokationer

300 anmeldelser

i gennemsnit

Ansøgte lokationer

156 anmeldelser

i gennemsnit

52 % af

den potentielle

gadekriminalitet

63. Det skal bemærkes, at de ansøgte kameralokationer ikke nødvendigvis er identi-

ske med de lokationer, som politikredsenes analyser identificerede som de bedste.

Det kan fx skyldes, at politikredsene valgte at ansøge om andre lokationer end dem,

som analysen pegede på. I flere tilfælde var de ansøgte lokationer ikke en del af den

systematiske analyse. Figur 10 viser, hvor stor en andel af den potentielle gadekrimi-

nalitet de ansøgte lokationer dækkede for henholdsvis politikredse, som udarbejde-

de systematiske analyser, og politikredse, som ikke udarbejdede systematiske ana-

lyser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Figur 10

Potentiel gadekriminalitet for ansøgte kameralokationer for politi-

kredse med og uden systematiske analyser

Pulje 1

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Systematisk

analyse

(5 kredse)

Ingen

systematisk

analyse

(6 kredse)

Systematisk

analyse

(4 kredse)

56 %

37 %

62 %

Pulje 2

46 %

Ingen

systematisk

analyse

(8 kredse)

Note: Procent af potentiel gadekriminalitet er den procent af gadekriminaliteten, som de ansøgte kameraloka-

tioner udgør i forhold til det tilsvarende antal lokationer i politikredsen med det højeste niveau af gadekri-

minalitet. Procenttallet er udregnet som gennemsnit for de politikredse, som indgår i hver gruppe. Born-

holms Politi indgår ikke i pulje 1, da de trak ansøgningen tilbage.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Det fremgår af figur 10, at politikredse, som udarbejdede systematiske analyser forud

for ansøgningerne til pulje 1 og pulje 2, dækkede mere potentiel gadekriminalitet. For

pulje 1 dækkede disse kredse 56 %. Det er 19 procentpoint mere end kredse, som ikke

udarbejdede systematiske analyser. For pulje 2 dækkede kredse med systematiske

analyser 62 %. Det er 16 procentpoint mere end kredse uden systematiske analyser.

Boks 2 viser et eksempel på en ansøgt kameralokation med et meget lavt anmeldel-

sesantal.

Boks 2

Lokation i Middelfart med 2 anmeldelser på 1�½ år

Fyns Politi ansøgte om en kameralokation i et industriområde i Middelfart. Politikredsen

havde ikke udarbejdet en systematisk analyse. De begrundede ansøgningen med, at der

foregik tyverier. Fyns Politi har oplyst, at ansøgningen skete i forlængelse af tidligere tv-

overvågning i området. Politikredsen havde observeret et fald i antallet af anmeldelser,

hvilket eventuelt kunne skyldes en præventiv effekt af de tidligere overvågningskame-

raer.

Rigsrevisionens analyse viser, at der var 2 anmeldelser af gadekriminalitet på den ansøg-

te lokation i en periode på 1�½ år frem til ansøgningstidspunktet. Der findes til gengæld lo-

kationer tættere på Middelfart centrum samt i Odense og Svendborg med langt flere an-

meldelser, som Fyns Politi ikke ansøgte om overvågningskameraer til. Der var fx en loka-

tion i Middelfart med 50 anmeldelser og en lokation i Odense med over 200 anmeldelser

i samme periode.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

64. Østjyllands Politi udarbejdede systematiske analyser forud for ansøgningen i bå-

de 2018 og 2020. Østjyllands Politis ansøgte kameralokationer for 2018 og 2020 dæk-

kede i gennemsnit 65 % af den potentielle gadekriminalitet. De øvrige politikredse

dækkede til sammenligning i gennemsnit 47 % af den potentielle gadekriminalitet.

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiet ikke har sikret, at politikredsenes ansøgninger om lo-

kationer til opsætning af overvågningskameraer blev baseret på systematiske analy-

ser af, hvor kameraerne kunne forventes at have størst mulig effekt.

Rigspolitiet tilrettelagde ikke en ansøgningsproces, der sikrede dem et systematisk

vidensgrundlag, når de skulle prioritere mellem de ansøgte kameralokationer. Rigs-

politiet stillede oprindeligt hverken krav om systematiske analyser, begrundelser for

de enkelte lokationer eller en prioritering mellem de ansøgte lokationer for pulje 1.

Rigspolitiet kunne således stå i en situation, hvor de kun skulle prioritere ud fra politi-

kredsens overordnede beskrivelse af ønsket om overvågningskameraer til kredsen.

Rigspolitiet tilføjede krav om prioritering mellem ansøgte lokationer, da de udvidede

pulje 1 med yderligere 50 kameraer.

Rigspolitiet stillede heller ikke krav om systematiske analyser forud for ansøgningen

til pulje 2, selv om 5 politikredse selv havde taget initiativ til at udarbejde systematiske

analyser forud for ansøgningen til pulje 1. Rigspolitiet stillede krav om begrundelser og

prioritering mellem de ansøgte kameralokationer.

Politikredsene har i nogle tilfælde baseret deres ansøgninger om overvågningskame-

raer på systematiske analyser af, hvor de kunne forventes at have størst mulig effekt.

Undersøgelsen viser, at der var 5 politikredse, som udarbejdede systematiske analy-

ser forud for ansøgningen til pulje 1, og 4 kredse, som udarbejdede systematiske ana-

lyser forud for ansøgningen til pulje 2.

Rigsrevisionens beregninger viser, at de politikredse, som udarbejdede systematiske

analyser forud for ansøgningen til pulje 1, ansøgte om kameralokationer, der i gennem-

snit dækkede 56 % af den potentielle gadekriminalitet, mens de øvrige kredses ansøg-

te lokationer dækkede 37 % af den potentielle gadekriminalitet. De politikredse, som

udarbejdede systematiske analyser forud for kredsens ansøgning om lokationer til

pulje 2, ansøgte om lokationer, som dækkede 62 % af den potentielle gadekriminalitet,

mens de ansøgte lokationer i de øvrige kredse dækkede 46 % af den potentielle gade-

kriminalitet. Lokationer underbygget af systematiske analyser dækkede altså 19 pro-

centpoint mere gadekriminalitet for pulje 1 og 16 procentpoint mere for pulje 2.

Østjyllands Politi har udarbejdet systematiske analyser forud for ansøgninger om over-

vågningskameraer ved begge puljer. Østjyllands Politis ansøgte kameralokationer for

2018 og 2020 dækkede i gennemsnit 65 % af den potentielle gadekriminalitet. Det til-

svarende tal for de øvrige politikredse er 47 % af den potentielle gadekriminalitet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Styring

Resultat

af styring

3.2. Udvælgelse af lokationer til overvågningskameraer

65. Vi har brugt 2 kriterier til at undersøge Rigspolitiets udvælgelse af lokationer til

overvågningskameraer.

Vi har for det første undersøgt, om Rigspolitiet har sikret sig systematisk viden forud

for udvælgelsen af lokationer til overvågningskameraer. Vi undersøger dels, om Rigs-

politiet har haft overblik over eksisterende overvågningskameraer i politikredsene,

dels om Rigspolitiet har udarbejdet supplerende analyser for de politikredse, som ikke

selv udarbejdede systematiske analyser forud for ansøgningen. Det er vigtigt, at Rigs-

politiet havde systematisk viden forud for udvælgelsen af lokationer, fordi Rigspolitiet

modtog flere ansøgninger til lokationer, end der var resurser til at imødekomme. Rigs-

politiet skulle derfor foretage en selvstændig prioritering mellem de ansøgte kamera-

lokationer. En sådan prioritering bør ske på et systematisk oplyst og sagligt grundlag.

For det andet har vi undersøgt, om Rigspolitiet har udvalgt de ansøgte kameralokatio-

ner, hvor der kunne forventes størst effekt. Vi undersøger, om Rigspolitiet har priorite-

ret mellem de ansøgte lokationer med henblik på at opnå størst mulig effekt af over-

vågningskameraerne. Rigspolitiet har resurser til at opsætte et begrænset antal ka-

meraer. Det er derfor vigtigt, om de har udvalgt lokationer, hvor kameraerne lever op

til formålet og kan forventes at føre til størst mulig effekt.

Rigspolitiets systematiske viden forud for udvælgelse af kamera-

lokationer

66. Vi har undersøgt, om Rigspolitiet havde overblik over eksisterende overvågnings-

kameraer i forbindelse med udvælgelsen. Vi har også undersøgt, om Rigspolitiet for-

ud for udvælgelsen af kameralokationer udarbejdede supplerende analyser, når poli-

tikredsene ikke selv havde udarbejdet systematiske analyser af potentielle lokationer.

Overblik over eksisterende overvågningskameraer

67. Det var relevant for Rigspolitiet at have overblik over, hvor politiet allerede havde

opsat overvågningskameraer, for bedst muligt at kunne prioritere mellem ansøgte ka-

meralokationer. Til dette formål kunne Rigspolitiet anvende sit register over tv-over-

vågningskameraer, POLCAM.

68. POLCAM startede i 2016 som et pilotprojekt, som Rigspolitiet iværksatte sammen

med Københavns Politi. Rigspolitiet vurderede på baggrund af pilotprojektet, at test-

registret ud over sager om personfarlig kriminalitet ville kunne være nyttigt i terrorsa-

ger og i forbindelse med større begivenheder. Rigspolitiet udrullede derfor POLCAM

til alle landets politikredse i oktober 2018, og fra november 2018 kunne alle politikred-

se tilgå registret og registrere deres overvågningskameraer.

69. Rigsrevisionen anser det som naturligt, at politiet går forrest i forhold til at registre-

re alle sine egne overvågningskameraer i POLCAM, da registreringen netop skal hjæl-

pe politiet selv. Vi har derfor undersøgt, om Rigspolitiet havde overblik over politiets

eksisterende kameraer i POLCAM.

POLCAM

POLCAM er politiets kamera-

juli 2020 en lov, der bl.a. gør

det obligatorisk for private og

offentlige virksomheder at re-

gistrere deres overvågnings-

kameraer i POLCAM. Det

fremgik af loven, at justitsmi-

nisteren kan fastsætte en frist

for, hvornår registreringen skal

være gennemført. Forpligtel-

sen trådte i kraft den 1. juli

2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

70. Rigspolitiet udleverede i september 2020 en oversigt over, hvilke af politiets over-

vågningskameraer der er registreret i POLCAM. Rigsrevisionen kan konstatere, at

oversigten ikke indeholder mindst 79 kameraer, som er opsat inden 2018. Rigspolitiet

har derfor ikke haft overblik over disse kameraer, da de skulle udvælge lokationer til

nye kameraer. Det drejer sig om mindst 35 kameraer i København, 19 kameraer i Aal-

borg, 11 kameraer i Sønderborg og 14 analoge kameraer i Esbjerg midtby. Rigsrevisio-

nen kan også konstatere, at 14 kameraer fra pulje 1, som er opsat i perioden septem-

ber-oktober 2019, endnu ikke fremgik af POLCAM.

Rigspolitiet har derfor haft et ufuldstændigt overblik over eksisterende overvågnings-

kameraer, da de prioriterede mellem ansøgte kameralokationer.

Rigspolitiets supplerende systematiske analyser

71. Rigspolitiet modtog ansøgninger fra en række politikredse, som ikke byggede på

systematiske analyser. Vores undersøgelse viser, at Rigspolitiet ikke selv udarbejde-

de supplerende analyser af niveauet af gadekriminalitet for disse ansøgte lokationer.

Rigspolitiets manglende analyser har betydet, at de ikke har haft viden om kriminali-

tetsniveauet på alle de lokationer, hvor Rigspolitiet valgte at opsætte overvågnings-

kameraer. Rigspolitiet har oplyst, at baggrunden for ikke at udarbejde supplerende

analyser var, at analyser af gadekriminalitet ikke i alle tilfælde ville være relevant i vur-

deringen af, hvor kameraerne kunne bidrage til en tryghedsskabende indsats. Rigsre-

visionen bemærker, at det fremgår af Rigspolitiets vejledning, at ”undersøgelser har

vist, at de steder, hvor folk er mest utrygge, ofte stemmer overens med de steder, hvor

der er mest gadekriminalitet”. Rigsrevisionen anser det derfor som en relevant del af

beslutningsgrundlaget, om lokationen var udsat for hyppig gadekriminalitet. Hermed

kunne Rigspolitiet også sikre, at lokationerne levede op til forudsætningen i finanslovs-

aftalerne om, at kameraerne skulle opsættes på steder, hvor der jævnligt opstår epi-

soder med vold og uro.

72. Justitsministeriet beskrev i forbindelse med finansloven for 2018 i en mail til Rigs-

politiet, at politiet var ansvarlig for udvælgelsen af lokationer til overvågningskamera-

erne. Politikredsene var ansvarlige for at identificere mulige kameralokationer med

inddragelse af kommunerne. Udvælgelsen skulle dog i sidste ende ske på baggrund

af en politifaglig vurdering.

73. Rigspolitiet sikrede ikke i alle tilfælde, at udvælgelsen skete på baggrund af en po-

litifaglig vurdering. Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at ansøgningen til Rigspo-

litiet om at opsætte 7 overvågningskameraer i Haderslev stammede fra et ønske fra

det lokalpolitiske niveau. Der blev ikke fra politiets side gennemført systematiske ana-

lyser, ligesom der ikke fra politiets side var peget på et behov ud fra en konkret politi-

faglig vurdering. Rigspolitiet valgte dog at opsætte kameraer på den ansøgte lokation.

Rigspolitiet har ikke dokumenteret, hvorfor denne lokation blev valgt, ligesom de ikke

selv udarbejdede supplerende analyser. Figur 11 viser gadekriminaliteten i Haderslev

sammenlignet med Esbjerg, som også er en del af politikredsen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Figur 11

Gadekriminalitet i Haderslev og Esbjerg forud for ansøgningen til pulje 1

Politibygning

Kameralokation, pulje 1

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Note: Antallet af anmeldelser af gadekriminalitet er summeret for perioden fra 1�½ år før og frem til ansøgningstidspunktet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

Det fremgår af figur 11, at der var potentielle lokationer i Esbjerg, som havde et væ-

sentligt højere niveau af gadekriminalitet, end de lokationer i Haderslev, hvor politiet

ansøgte om overvågningskameraer. I Haderslev havde lokationen med mest gadekri-

minalitet 50-99 anmeldelser på knap 1�½ år, og en række ansøgte lokationer havde

10-49 anmeldelser i perioden. I Esbjerg havde lokationen med mest gadekriminalitet

over 200 anmeldelser i samme periode. Der har gennem et årti været opsat analoge

kameraer i Esbjerg, men kameraerne var så gamle, at de ifølge Syd- og Sønderjyllands

Politi var ”nærmest ubrugelige til efterforskning i nattetimerne”.

Rigspolitiets udvælgelse af kameralokationer

74. Vi har undersøgt, om Rigspolitiet har udvalgt de ansøgte lokationer, hvor overvåg-

ningskameraerne kan forventes at føre til størst mulig effekt.

75. Vores analyse viser, at en række overvågningskameraer er opsat i områder med

meget få anmeldelser af gadekriminalitet. Tabel 3 viser, hvor mange af kameraerne

fra pulje 1 politiet har opsat på lokationer i forhold til antallet af anmeldelser.

Tabel 3

Anmeldelser på kameralokationer fra pulje 1 i en periode på ca. 1�½ år

forud for ansøgningstidspunktet

Antal

opsatte kameraer

< 10 anmeldelser

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

I alt

152

Andelen af

opsatte kameraer

14�½5 %

49�½3 %

9�½2 %

6�½6 %

15�½1 %

5�½3 %

100 %

Note: Antallet af anmeldelser er beregnet for en periode på ca. 1�½ år fra den 1. januar 2017 til den 18. maj 2018,

hvor politikredsene ansøgte om lokationer for kameraerne i pulje 1.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Det fremgår af tabel 3, at 14,5 % af overvågningskameraerne er opsat på lokationer,

hvor der var under 10 anmeldelser over en periode på knap 1�½ år forud for ansøg-

ningstidspunktet. Yderligere 49,3 % af de opsatte kameraer er opsat på lokationer

med 10-49 anmeldelser. Der var 5,3 % af kameraerne, som blev opsat på lokationer

med mindst 400 anmeldelser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

76. Figur 12 viser et eksempel på lokationer med meget lidt gadekriminalitet. Figuren

viser niveauet af gadekriminalitet i Slagelse, som er en af de større byer under Syd-

sjællands og Lolland-Falsters Politi.

Figur 12

Gadekriminalitet i Slagelse forud for ansøgningen til pulje 1

Politibygning

Kameralokation, pulje 1

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Note: Antallet af anmeldelser af gadekriminalitet er summeret for perioden fra 1�½ år før og frem til ansøgningstidspunktet. Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi har oplyst, at overvågningskameraerne er sat op i Slagelse på grund af uro, uorden, hærværk og utryghed.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Det fremgår af figur 12, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ansøgte om opsæt-

ning af overvågningskameraer på lokationer øst for midtbyen i Slagelse. Disse lokatio-

ner var præget af et meget lavt kriminalitetsniveau, hvor én lokation havde 24 anmel-

delser, og 3 lokationer havde under 10 anmeldelser på knap 1�½ år frem til ansøgnings-

tidspunktet. Slagelse midtby havde til sammenligning en lokation med 163 anmeldel-

ser i samme periode, men lokationen blev ikke undersøgt i politikredsens analyse. Syd-

sjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at kameraerne blev opsat på grund af

hændelser med uro og uorden samt utryghed blandt borgerne i området. Rigspolitiet

udarbejdede ikke selv analyser af kriminalitetsniveauet for politikredsens ansøgte lo-

kationer, men udvalgte de ansøgte lokationer i Slagelse til opsætning af kameraer.

Rigspolitiet dokumenterede ikke, hvorfor de valgte at opsætte kameraer øst for Sla-

gelse. Rigsrevisionen vurderer, at lokationer med så lidt gadekriminalitet ikke lever op

til finanslovsaftalernes forudsætning om at opsætte kameraer, hvor der ”jævnligt er

episoder med vold og uro”.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

77. Vi har undersøgt, om Rigspolitiet har udvalgt kameralokationer, som i gennemsnit

dækkede mere gadekriminalitet end de ansøgte lokationer, jf. figur 13.

Figur 13

Potentiel gadekriminalitet for henholdsvis ansøgte og udvalgte

kameralokationer

Pulje 1

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Politikredsenes

ansøgte

lokationer

Rigspolitiets

udvalgte

lokationer

Politikredsenes

ansøgte

lokationer

46 %

51 %

50 %

Pulje 2

69 %

Rigspolitiets

udvalgte

lokationer

Note: Søjlen med ”Politkredsenes ansøgte lokationer” viser, hvor stor en andel af den potentielle gadekrimina-

litet den gennemsnitlige ansøgte celle i en given politikreds dækker i forhold til den gennemsnitlige opti-

male celle i samme kreds. Herefter er der beregnet et gennemsnit på tværs af politikredsene. Søjlen med

”Rigspolitiets udvalgte lokationer” viser, hvor stor en andel af den potentielle gadekriminalitet den gen-

nemsnitlige celle, hvor der blev opsat overvågningskamera, dækkede i forhold til den samme gennem-

snitlige optimale celle for de ansøgte lokationer. Herefter er der beregnet et gennemsnit på tværs af po-

litikredsene.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Det fremgår af figur 13, at politikredsenes ansøgte kameralokationer til pulje 1 i gen-

nemsnit dækkede 46 % af den potentielle gadekriminalitet. Rigspolitiet udvalgte lo-

kationer, som dækkede 4 procentpoint mere gadekriminalitet. Politikredsenes an-

søgte lokationer til pulje 2 dækkede i gennemsnit 51 % af den potentielle gadekrimi-

nalitet. Rigspolitiets udvalgte lokationer dækkede i gennemsnit 18 procentpoint mere

gadekriminalitet.

78. Rigspolitiet har i 2 tilfælde tildelt overvågningskameraer til lokationer, som politi-

kredsene ikke oprindeligt havde ansøgt om. Rigspolitiet har ikke dokumenteret, hvor-

for de udvalgte kameralokationer, som ikke fremgik af politikredsenes oprindelige an-

søgninger. Vi beskriver de 2 tilfælde i boks 3.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Boks 3

Udvælgelse af overvågningskameraer til lokationer, som politi-

kredsene ikke havde ansøgt om

Rigspolitiet tildelte i 2018 Midt- og Vestsjællands Politi 2 overvågningskameraer, som

blev opstillet på Sct. Hansgade i Ringsted. Politikredsen har oplyst, at kredsen i alt blev

tildelt 5 ekstra kameraer, efter ansøgningsprocessen var afsluttet. Politikredsen valgte

at opsætte 3 af kameraerne på de allerede ansøgte lokationer og de resterende 2 kame-

raer på Sct. Hansgade, hvor der er en række beværtninger. Lokationen på Sct. Hansgade

havde 33 anmeldelser af gadekriminalitet i en periode på 1�½ år frem til ansøgningstids-

punktet. Politikredsen havde lokationer med over 100 anmeldelser, hvor der ikke blev

opsat kamera.

Rigspolitiet tildelte i 2019 Københavns Politi 2 overvågningskameraer, som blev opstillet

på Krakas Plads. Krakas Plads havde i en periode på 1�½ år frem til ansøgningstidspunktet

i 2018 blot haft 9 anmeldelser af gadekriminalitet. Københavns Politi havde en lang række

lokationer med over 400 anmeldelser i perioden. Københavns Politi har oplyst, at der er

tale om 2 kameraer, som var i overskud, efter politikredsen havde revurderet, hvor man-

ge kameraer der var behov for på de øvrige lokationer. Krakas Plads indgik ikke i ansøg-

ningen fra 2018. Udvælgelsen skete på baggrund af en episode, hvor unge med bande-

relationer skabte utryghed omkring en legeplads, efter de øvrige kameraer var bevilget.

Rigsrevisionen har derfor undersøgt omfanget af gadekriminalitet i perioden fra Rigspo-

litiets første udmelding om udvalgte lokationer den 1. september 2018 og frem til opsæt-

ning af de 2 kameraer på Krakas Plads den 1. maj 2019. I denne periode på 8 måneder var

der én anmeldelse på den lokation, hvor kameraerne blev opsat.

79. Vi har undersøgt, hvor mange flere anmeldelser politiet samlet set kunne dække,

hvis de havde gennemført en proces, der sikrede udvælgelse af de lokationer, der hav-

de det højeste niveau af gadekriminalitet.

Vores beregninger viser, at de opsatte overvågningskameraer fra pulje 1 samlet set

dækkede 6.925 anmeldelser af gadekriminalitet i en periode på knap 1�½ år frem til an-

søgningstidspunktet. Hvis politiet havde udvalgt de kameralokationer i politikredsene

med mest gadekriminalitet, kunne kameraerne have dækket yderligere 9.918 anmel-

delser. Det ville svare til 143,2 % flere anmeldelser. Der kan dog være enkelte lokatio-

ner, hvor det ikke ville være teknisk muligt at opsætte kameraer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiet ikke har sikret, at udvælgelse af lokationer til opsæt-

ning af overvågningskameraer blev baseret på systematisk viden om, hvor kamera-

erne kunne forventes at have størst mulig effekt.

Rigspolitiet sikrede sig ikke systematisk viden, der understøttede udvælgelsen af ka-

meralokationer. Rigspolitiet havde ikke fuldstændig viden om, hvor der i forvejen var

opsat overvågningskameraer. Rigspolitiet kunne ikke anvende politiets register POL-

CAM til at få overblik over politiets kameraer, fordi mindst 79 af kameraerne fra før

2018 ikke var registreret i POLCAM, på trods af at registret i 2018 blev udrullet natio-

nalt. Politiet fik efterfølgende ikke registreret 14 kameraer, som var opsat i 2019, i re-

gistret.

Rigspolitiet udarbejdede ikke supplerende analyser af kriminalitetsniveauet for de lo-

kationer, hvor politikredsen ikke havde udarbejdet systematiske analyser forud for

ansøgningen. Konsekvensen er, at 14 % af de opsatte overvågningskameraer er pla-

ceret på lokationer med under 10 anmeldelser af gadekriminalitet over en periode på

knap 1�½ år. Der var altså mindre end én anmeldelse om måneden. Rigsrevisionen vur-

derer ikke umiddelbart, at disse lokationer lever op til finanslovsaftalernes forudsæt-

ning om at opsætte kameraer, hvor der jævnligt opstår episoder med vold og uro.

Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet har udvalgt mindst én lokation, som ikke lever op

til Justitsministeriets krav om, at opsætningen af overvågningskameraer skulle ske

på baggrund af en politifaglig vurdering. Rigspolitiet har desuden ikke dokumenteret,

hvorfor de valgte at opsætte kameraer, hvor de gjorde.

Rigsrevisionens beregninger viser, at politiet samlet set kunne have dækket 9.918 fle-

re anmeldelser på 1�½ år for overvågningskameraerne fra pulje 1, hvis politiet havde

gennemført en proces, der sikrede udvælgelse af de lokationer, der havde det højeste

niveau af gadekriminalitet. Det svarer til 143,2 % flere anmeldelser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Styring

Resultat

af styring

3.3. Effekt af overvågningskameraer

80. Vi har undersøgt, om politiets opsatte overvågningskameraer fra pulje 1 har haft

den tilsigtede effekt. Det har vi gjort ved først at undersøge, om Rigspolitiet har under-

søgt effekten af de opstillede kameraer. Vi har herefter undersøgt, om kameraerne

har haft henholdsvis en kriminalitetsforebyggende og en efterforskningsmæssig ef-

fekt på gadekriminaliteten. Til sidst har vi foretaget en beregning af potentialet for at

opnå yderligere sigtelser, hvis politiet havde opsat kameraerne på de lokationer, der

havde mest gadekriminalitet.

81. Vi anvender et såkaldt kvasieksperiment til at isolere og måle effekten af overvåg-

ningskameraerne. I vores kvasieksperiment tager vi udgangspunkt i udviklingen i en

indsatsgruppe. Indsatsgruppen består af de lokationer, hvor der er opsat kameraer.

Vi sammenligner udviklingen i indsatsgruppen med en kontrolgruppe af matchloka-

tioner. Kontrolgruppen består af 2 typer af lokationer. For det første kameralokatio-

nerne, før de fik opsat et kamera. For det andet lokationer uden et kamera, som min-

der mest muligt om lokationerne i indsatsgruppen. Hvis der fx er opsat et kamera på

et butiksstrøg, kunne lokationen i kontrolgruppen være et lignende butiksstrøg uden

kamera. Vi beskriver i bilag 1, hvordan vi finder frem til disse lokationer gennem så-

kaldt matching.

82. Overvågningskameraerne skulle indfri 3 formål. De skulle skabe tryghed for bor-

gerne, forebygge kriminalitet og bruges til efterforskning. Det er ikke muligt at under-

søge, om kameraerne har haft en tryghedsskabende effekt. Det skyldes, at politiet

ikke har gennemført målinger af borgernes tryghed i de områder, hvor kameraerne

blev opsat. Der findes derfor ikke det nødvendige datagrundlag til at måle kameraer-

nes effekt på tryghed. Vi undersøger derfor de 2 øvrige formål med kameraerne.

83. Vi beregner den

kriminalitetsforebyggende effekt

ved at opgøre udviklingen i an-

tallet af anmeldelser for at undersøge, om overvågningskameraerne har ført til min-

dre gadekriminalitet. Der vil være en kriminalitetsforebyggende effekt, hvis opsæt-

ningen af kameraerne har ført til statistisk signifikant færre anmeldelser af gadekri-

minalitet.

84. Vi beregner den

efterforskningsmæssige effekt

ved at opgøre udviklingen i sigtel-

sesandelen. Vi anvender sigtelsesandelen til at undersøge den efterforskningsmæs-

sige effekt, fordi vi forventer, at brug af videomateriale fra overvågningskameraerne

vil føre til, at politiet har mulighed for at rejse flere sigtelser på grund af bedre bevis-

materiale. Der vil være en efterforskningsmæssig effekt, hvis politiets opsætning af

kameraer har ført til en statistisk signifikant større sigtelsesandel for kameralokatio-

ner end for matchlokationer. Vi undersøger på baggrund af vores effektanalyse også

potentialet for at opnå flere sigtelser, hvis kameraerne var blevet opsat på de lokatio-

ner, hvor der var mest gadekriminalitet.

85. Vi har i bilag 1 nærmere beskrevet vores metode til at gennemføre effektanaly-

serne.

Kvasieksperiment

Et kvasieksperiment er en me-

tode, hvor vi har 2 grupper af

observationer: en indsatsgrup-

pe og en kontrolgruppe. Ind-

satsgruppen modtager en ind-

sats, mens kontrolgruppen ik-

ke gør.

Et kvasieksperiment adskiller

sig fra et naturligt eksperiment

ved, at det ikke er tilfældigt,

hvilke observationer der bliver

en del af henholdsvis indsats-

gruppen og kontrolgruppen.

Indsatsgruppen modtager en

indsats i form af opsætning af

et overvågningskamera, mens

kontrolgruppen ikke gør.

Matchlokation

I Rigsrevisionens effektanaly-

ser bruger vi betegnelsen

matchlokationer for de loka-

tioner, som indgår i kontrol-

gruppen. Kontrolgruppen ud-

gøres dels af kameralokatio-

nerne, før der blev opsat et

kamera, dels af lokationer,

som ligner kameralokationer-

ne mest muligt.

Matching

Matching er en statistisk me-

tode til at sikre sig, at 2 for-

skellige grupper (fx en ind-

satsgruppe og en kontrolgrup-

pe) er så ens og sammenligne-

lige som overhovedet muligt.

Sigtelsesandel

Sigtelsesandelen dækker

over, hvor stor en andel af an-

meldelserne der fører til en

sigtelse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

Rigspolitiets arbejde med at måle effekt

86. Rigspolitiet har ikke undersøgt effekten af de opsatte overvågningskameraer. Det

skyldes, at Rigspolitiet havde en forventning om, at kameraernes placering var midler-

tidig, og at de kunne flyttes efter behov. Det ville derfor være vanskeligt at måle effek-

ten af kameraerne. Rigspolitiet udviklede derfor ikke en model til at måle effekten af

kameraerne. Kameraerne er imidlertid endt med at være stationære og vil ikke blive

flyttet.

87. Rigspolitiet valgte i stedet i 2019 at gennemføre en kvalitativ erfaringsopsamling

af den første pulje af overvågningskameraer. Det fremgår af erfaringsopsamlingen, at

politikredsene havde svært ved at vurdere, om kameraerne fra pulje 1 havde ført til

øget tryghed, fordi politiet ikke havde gennemført målinger af trygheden, før kamera-

erne blev sat op. Den generelle opfattelse i politikredsene var, at kameraerne ikke hav-

de haft en kriminalitetsforebyggende effekt og derfor ikke havde ført til færre anmel-

delser på de steder, hvor de var opsat. Nogle politikredse gav udtryk for, at effekten af

kameraerne kunne være begrænset af, at de i nogle tilfælde var opsat på lokationer,

hvor der i forvejen var opsat mange kameraer.

Nogle politikredse gav i erfaringsopsamlingen også udtryk for, at kvaliteten af over-

vågningskameraerne ikke var god nok til, at de kunne anvendes til efterforskning. En-

delig oplyste nogle politikredse, at de ikke var klar over, at der var et efterforsknings-

mæssigt formål med kameraerne.

Kriminalitetsforebyggende effekt

88. Vores analyse kan ikke påvise, at overvågningskameraerne har haft en kriminali-

tetsforebyggende effekt. Det skyldes, at der ikke er sket et statistisk signifikant fald i

antallet af anmeldelser på kameralokationer sammenlignet med matchlokationer.

89. Figur 14 viser den indekserede udvikling i anmeldelser over tid på henholdsvis ka-

meralokationer og matchlokationer. Figuren viser også udviklingen i, hvor stor en an-

del af kameraerne der var opsat.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Figur 14

Den indekserede udvikling i anmeldelser for kameralokationer og matchlokationer

Indekseret udvikling i anmeldelser

120

100

Procent af kameraer opsat

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Indekskvartal

gns. 2017-kvartal

3. kvartal

2018

4. kvartal

2018

1. kvartal

2019

2. kvartal

2019

3. kvartal

2019

4. kvartal

2019

1. kvartal

2020

Matchlokationer

Kameralokationer

Procent af kameraer opsat

Note: Figuren viser den indekserede udvikling i anmeldelser af gadekriminalitet pr. kvartal i perioden 3. kvartal 2018 - 1. kvartal 2020. Indekskvartalet

er et gennemsnitligt kvartal i 2017. Figuren viser samtidig, hvor stor en andel af de 152 kameraer fra pulje 1 der er opsat i et givent kvartal.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Det fremgår af figur 14, at der generelt er en stigende udvikling i anmeldelser over tid

på kameralokationerne, i takt med at overvågningskameraerne sættes op. Modsat er

der en faldende udvikling i anmeldelser for lokationer uden kameraer. Vores analyse

viser, at forskellen i antallet af anmeldelser på kameralokationer og matchlokationer

er statistisk signifikant. Det betyder, at politiets opsatte kameraer har ført til flere an-

meldelser af gadekriminalitet.

Stigningen kan skyldes flere forhold. Politiet har oplyst, at en forklaring kan være, at

borgerne vil være mere tilbøjelige til at anmelde kriminalitet i områder, hvor der er

overvågningskameraer. Det skyldes, at borgerne vil have en større forventning til, at

en anmeldelse fører til sigtelse og domsfældelse, hvis den kriminelle handling er op-

taget af et kamera. Forklaringen er understøttet af eksempler fra forskningslitteratu-

ren, som viser, at opsætningen af overvågningskameraer i bycentre har ført til flere

anmeldelser. Rigspolitiet har ligeledes oplyst, at der i tilknytning til opsætningen af ka-

meraer kan være iværksat en forstærket politimæssig indsats og tilstedeværelse i de

pågældende områder, hvilket kan have genereret flere såkaldte initiativsager. Rigsre-

visionen har ikke modtaget dokumentation, som kan underbygge denne forklaring.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

90. Vi har undersøgt, hvilke underkategorier af gadekriminalitet der medfører flere an-

meldelser efter opsætning af overvågningskameraer. Resultaterne fremgår af figur 15.

Figur 15

Overvågningskameraernes kriminalitetsforebyggende effekt

Graffiti

Narkotika

Hærværk

Tyveri

Gadekriminalitet

Røveri

Uorden

Våben

Vold

Statistisk signifikant stigning i antallet af anmeldelser

Note: Rigsrevisionen anvender et 95 %-niveau for statistisk signifikans.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Det fremgår af figur 15, at der er sket en stigning i antallet af anmeldelser vedrørende

røveri, vold, tyveri og narkotika på lokationer med overvågningskameraer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Efterforskningsmæssig effekt

91. Vores analyse viser, at overvågningskameraerne har haft en efterforskningsmæs-

sig effekt. Det skyldes, at der er sket en statistisk signifikant stigning i sigtelsesandelen

for gadekriminalitet på kameralokationer sammenlignet med matchlokationer.

92. Figur 16 viser sigtelsesandelen for henholdsvis kameralokationer og matchlokatio-

ner. Figuren viser både resultatet for gadekriminalitet samlet set og for underkatego-

rier af gadekriminalitet, fx vold og tyveri. Desuden viser figuren, om forskellene er sta-

tistisk signifikante.

Figur 16

Overvågningskameraernes efterforskningsmæssige effekt

Graffiti

24 %

Narkotika

11 %

Hærværk

67 %

82 %

18 %

28 %

Tyveri

Gadekriminalitet

Røveri

21 %

34 %

15 %

18 %

Uorden

Våben

29 %

38 %

Vold

Matchlokationer

Kameralokationer

Statistisk signifikant stigning i sigtelsesandelen

57 %

75 %

38 %

54 %

Note: Rigsrevisionen anvender et 95 %-niveau for statistisk signifikans.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelses- og sigtelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Overvågningskameraer |

Det fremgår af figur 16, at sigtelsesandelen er 34 % for kameralokationer og 21 % for

matchlokationer. Denne forskel er statistisk signifikant. Når vi tager højde for den sta-

tistiske usikkerhed, kan vi konstatere, at opsætningen af kameraer fører til en stigning

på 7-19 procentpoint i andelen af anmeldelser, som fører til sigtelser. Det fremgår og-

så af figuren, at kameraerne har en efterforskningsmæssig effekt på våben, vold, uor-

den og narkotika. Omvendt har kameraerne ikke en signifikant efterforskningsmæs-

sig effekt på graffiti, hærværk, røveri og tyveri.

93. Vores beregninger viser, at den efterforskningsmæssige effekt betyder, at de op-

satte overvågningskameraer har ført til mellem 271 og 789 flere sigtelser på et år.

94. Vi har beregnet, hvilken konsekvens det ville have haft for sigtelsesandelen, hvis

politiet havde opsat overvågningskameraerne på de lokationer, hvor der skete mest

gadekriminalitet. Vores beregning viser, at politiet oven i de 271-789 sigtelser kunne

have opnået mellem 389 og 1.131 yderligere sigtelser på et år, hvis de havde opsat ka-

meraerne på disse lokationer. Politiets kameraer kunne derfor samlet set have ført til

mellem 660 og 1.920 sigtelser på et år, hvis de var opsat der, hvor der skete mest ga-

dekriminalitet.

Resultater

Undersøgelsen påviser ikke, at politiets opsatte overvågningskameraer har haft en

kriminalitetsforebyggende effekt. Kameraerne har derimod haft en efterforsknings-

mæssig effekt.

Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet ikke har undersøgt effekten af de opsatte over-

vågningskameraer. Rigspolitiet har dog gennemført en kvalitativ erfaringsopsamling i

politikredsene. Erfaringsopsamlingen viste, at flere politikredse ikke var klar over, at

kameraerne havde et efterforskningsmæssigt formål. Rigsrevisionen finder det uhen-

sigtsmæssigt, at Rigspolitiet ikke tydeligere har kommunikeret til politikredsene, at

kameraerne også havde et efterforskningsmæssigt formål. Det betyder, at flere poli-

tikredse ikke var bevidste om det efterforskningsmæssige formål med kameraerne,

da de ansøgte om lokationer til opsætning af kameraer. Erfaringsopsamlingen viste

også, at nogle politikredse gav udtryk for, at effekten af kameraerne kunne være be-

grænset af, at kameraerne i nogle tilfælde var opsat på lokationer, hvor der i forvejen

var opsat mange kameraer.

Overvågningskameraerne har ikke ført til et fald i antallet af anmeldelser på de loka-

tioner, hvor kameraerne er blevet opsat. Tværtimod har kameraerne ført til en stig-

ning i antallet af anmeldelser. Politiet har oplyst, at det bl.a. kan skyldes, at borgerne

bliver mere tilbøjelige til at anmelde kriminelle handlinger, hvis de ved, at et kamera

kan have optaget hændelsen. Analysen viser, at der er sket en stigning i antallet af

anmeldelser af røveri, vold, tyveri og narkotika.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Overvågningskameraer

Undersøgelsen viser, at de opsatte overvågningskameraer har en efterforsknings-

mæssig effekt. Det skyldes, at sigtelsesandelen er 34 % for kameralokationer og 21 %

for matchlokationer. Forskellen er statistisk signifikant. Når vi tager højde for den sta-

tistiske usikkerhed, kan vi konstatere, at opsætningen af kameraer fører til en stigning

på 7-19 procentpoint i andelen af anmeldelser, som fører til sigtelser. Rigsrevisionens

beregninger viser, at de opsatte kameraer dermed har ført til mellem 271 og 789 flere

sigtelser på et år.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, hvilke typer af kriminalitet overvågningskamera-

erne har haft en efterforskningsmæssig effekt på. Det gør sig gældende for våben,

vold, uorden og narkotika.

Rigsrevisionens beregninger viser, at politiet oven i de 271-789 sigtelser forventeligt

kunne have opnået mellem 389 og 1.131 flere sigtelser på et år, hvis de havde opsat

overvågningskameraerne de steder, hvor der var mest gadekriminalitet. Havde poli-

tiet udvalgt disse lokationer, kunne kameraerne således have ført til mellem 660 og

1.920 sigtelser på et år. Politiet kunne dermed have opnået mere end en fordobling af

kameraernes effekt på antallet af sigtelser.

Rigsrevisionen, den 7. oktober 2021

Lone Strøm

/Michala Krakauer

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet har sikret målrettet

patruljering og har sikret, at politiet har placeret overvågningskameraer, så kamera-

erne har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekri-

minalitet. Derfor har vi undersøgt følgende:

Har politiet gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målrettet patrulje-

ring?

•

Har politiet udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som har ført

til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet?

I undersøgelsen indgår Justitsministeriet, herunder politiet i form af Rigspolitiet og de

12 danske politikredse. Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2021. Vi starter un-

dersøgelsesperioden i 2016, fordi politiets seneste flerårsaftale trådte i kraft i 2016.

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på forskellige

tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen

med relevante kompetencer. Desuden har Rambøll forestået kvalitetssikring af de de-

le af beretningen, som omfatter geografiske analyser, og ydet løbende rådgivning.

Dette bilag uddyber de metodiske valg og overvejelser, som ligger til grund for under-

søgelsens resultater og konklusioner. Bilaget er opdelt i 2 afsnit. Det første afsnit hand-

ler om beretningens kapitel 2 om målrettet patruljering, mens det andet afsnit handler

om beretningens kapitel 3 om overvågningskameraer.

Kapitel 2. Målrettet patruljering

•

I dette afsnit gennemgår vi de metodiske valg og overvejelser, som ligger til grund for

undersøgelsens resultater og konklusioner i kapitel 2. Afsnittet er opdelt efter de 2 un-

derafsnit. I det første underafsnit gennemgår vi de væsentligste dokumenter, som lig-

ger til grund for beretningens afsnit 2.1 om politiets styring for at sikre målrettet patrul-

jering. I det andet underafsnit gennemgår vi det metodiske grundlag for beretningens

afsnit 2.2 om politiets gennemførelse af målrettet patruljering, herunder caseudvæl-

gelse, datakilder, analysemodel, robusthedstests og kvalitetssikring.

Afsnit 2.1. Politiets styring for at sikre målrettet patruljering

Væsentlige dokumenter

Besvarelsen af afsnit 2.1 om politiets styring for at sikre målrettet patruljering beror på

en dokumentgennemgang. Dokumentgennemgangen indebærer en systematisk gen-

nemgang af en række dokumenter, som er udarbejdet eller bestilt af Justitsministe-

riet, Rigspolitiet eller politikredsene. Dokumenterne omfatter:

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

•

flerårsaftaler, politiske aftaler og finanslovsaftaler

strategier og projektdokumenter

referater fra væsentlige møder

vejledninger og skabeloner for beredskabet og vagtcentralerne

analyser af beredskabet, herunder budgetanalyser og Rigspolitiets beredskabs-

analyser

•

evalueringer og erfaringsopsamlinger.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at besvare vores kriterier.

Afsnit 2.2. Politiets gennemførelse af målrettet patruljering

Caseudvælgelse

I beretningens afsnit 2.2 om politiets gennemførelse af målrettet patruljering har vi ud-

valgt 5 cases i form af 5 af de 12 danske politikredse til analysen. Vi har valgt 5 politi-

kredse, der varierer på en række parametre, for at analysen kan pege på generelle ten-

denser for hele politiet. Tabel A viser de udvalgte politikredse og oplysninger om de

parametre, vi har udvalgt kredsene på baggrund af. Casene er udvalgt på baggrund af

data fra 2020, da dette svarer til analyseperioden.

Tabel A

Udvalgte politikredse i Rigsrevisionens undersøgelse

Areal

Anmeldelser af

borgervendt kriminalitet

i 2020

29�½026

Høj

11�½642

Mellem

9�½237

Lav

9�½502

Lav

15�½400

Høj

Indbyggertal

i 2020

794�½128

Høj

417�½326

Lav

524�½480

Mellem

437�½691

Lav

602�½737

Høj

Urbanisering

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Nordjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Østjyllands Politi

183 km

Lav

278 km

Lav

6�½323 km

Høj

6�½445 km

Høj

3�½504 km

Mellem

99�½9 %

Høj

99�½3 %

Høj

83�½4 %

Mellem

82�½4 %

Lav

90�½0 %

Høj

Note: Der er 12 danske politkredse. For hver indikator dækker ”høj” over de 4 kredse med den højeste værdi, ”mellem” over de 4 kredse med den

mellemste værdi og ”lav” over de 4 kredse med den lavest værdie. Urbanisering er målt gennem indikatoren ”befolkningsandel i bymæssig

bebyggelse”.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Indenrigs- og Boligministeriets kommunale nøgletal (www.noegletal.dk) og politiets statistikportal

(www.statistik.politi.dk).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Datakilder

Til vores analyse i afsnit 2.2 om politiets gennemførelse af målrettet patruljering bru-

ger vi patruljerings- og anmeldelsesdata til at måle henholdsvis patruljeringsmøn-

stret og kriminalitetsmønstret. Analysen omfatter perioden 1. januar - 11. marts 2020.

Vi stopper vores analyseperiode den 11. marts 2020, fordi det er sidste dag, inden

COVID-19 blev en væsentlig del af beredskabets opgaveportefølje. Vi starter analy-

seperioden den 1. januar 2020, fordi politiet løbende sletter GPS-data, når de bliver

6 måneder gamle. Det var derfor ikke muligt at få data for et helt år. En længere ana-

lyseperiode kunne have ført til andre resultater. Figur A viser vores datakilder og sam-

køring af data.

Figur A

Datakilder til analyse af målrettet patruljering

GPS-data

(patruljebiler)

•

GPS-id

•

Tidsstempel

Dispositionsdata

(POLSAS og HS2)

•

Patrulje-id

•

Tidsstempel

Patruljetimer

Kriminalitetspoint

Anmeldelsesdata

(POLSAS)

•

Gerningskode

Vægtet med Rigspolitiets

pointmodel

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur A, at datagrundlaget til at udregne patruljeringsmønstret i form

af patruljetimer kommer fra henholdsvis GPS-data og dispositionsdata. Data fra de

2 kilder er samkørt med udgangspunkt i id’et på den konkrete patruljebil og tidsstem-

pler i de 2 datakilder. Vi kan dermed kortlægge, hvor alle patruljebiler har været hvor-

når i perioden, og hvilken opgave de har været disponeret til at løse på det givne tids-

punkt.

Vi beregner kriminalitetsmønstret i form af kriminalitetspoint. Kriminalitetspoint er ba-

seret på anmeldelsesdata fra POLSAS og vægtet med Rigspolitiets pointmodel. De

følgende afsnit uddyber vores udregning af henholdsvis patruljeringsmønstret og kri-

minalitetsmønstret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksy-

stem. Der er derfor usikkerheder forbundet med data, da både dispositioner og anmel-

delser registreres manuelt og i nogle tilfælde efterregistreres. I forbindelse med sam-

køring af GPS-data og dispositionsdata har vi bl.a. fundet fejlregistrerede dispositio-

ner. Det er fx dispositioner registreret med samme start- og sluttidspunkt og tilfælde,

hvor en patruljebil er registreret på flere dispositioner samtidig. Vi har ikke medtaget

fejlregistrerede dispositioner i analysen.

Patruljeringsmønster

Vi beregner politikredsenes patruljeringsmønstre ved at opgøre, hvor lang tid kredse-

nes patruljebiler har patruljeret i celler af 200 x 200 meter for hele analyseperioden.

Vi har først afklaret, hvilke patruljebiler der skal indgå i analysen. Vi inkluderer kun pa-

truljebiler, der indgår i politiets kerneberedskab – dvs. de primære biler, der løser pa-

truljeringsopgaver. Analysen omfatter ikke cykelpatruljer, lokalpoliti og lignende enhe-

der, som ikke er en del af kerneberedskabet. Tabel B viser antallet og typer af patrul-

jebiler, som indgår i de 5 politikredses kerneberedskab.

Tabel B

Typer af patruljebiler i de 5 politikredses kerneberedskab

Beredskabs-

patrulje

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Nordjyllands Politi

Sønderjyllands Politi

Østjyllands Politi

Reaktions-

patrulje

Hunde-

patrulje

Indsats-

leder

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra de 5 politikredse.

Vi benytter 2 datakilder til at undersøge omfanget af patruljering.

Den ene kilde er GPS-data. Hver af beredskabets patruljebiler er udstyret med en

GPS-enhed. GPS-enheden gemmer information om, hvor patruljebilen har kørt i løbet

af en vagt. Der gemmes data om patruljebilens lokation hvert 3.-5. sekund, hvis den er

i bevægelse, og hvert 2.-5. minut, hvis den holder stille. Analysen indeholder også den

tid, hvor beredskabet har patruljeret til fods. Her vil tiden være registreret i den celle,

hvor patruljebilen holder. Der kan derfor være små skævheder i forhold til den reelle

patruljering i de tilfælde, hvor politiet har bevæget sig langt til fods.

Den anden datakilde er politikredsenes dispositionsdata, der kommer fra POLSAS

med undtagelse af Københavns Politi, som benytter sit eget dispositionssystem (HS2).

Vi undersøger kun den del af patruljeringen, som er drevet af kriminalitetsmønstret.

Vi har derfor frasorteret den tid, hvor beredskabet løser opgaver, som ikke er drevet

af kriminalitetsmønstret. Det kan fx være transport af personer eller assistance til an-

dre myndigheder.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Vi har i dialog med Rigspolitiet udvalgt de dispositionskoder, politiet anvender, når be-

redskabet løser opgaver, som er drevet af kriminalitetsmønstret. Tabel C viser de ud-

valgte dispositionskoder.

Tabel C

Udvalgte dispositionskoder i POLRESS

Dispositionskode

0084 Indsatsleder til stedet

0086 Beredskabspatrulje til stedet

2749 Bevogtning

2810 Patruljehunde til stedet

6010 Patruljering

6021 Planlagte opgaver

Kategori i POLRESS

Udrykning

Patruljering

Planlagte opgaver

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Det fremgår af tabel C, at vi benytter 6 dispositionskoder, der i Rigspolitiets resurse-

overbliksværktøj POLRESS kategoriseres som udrykning, patruljering og planlagte

opgaver. Vi benytter i denne undersøgelse patruljering som en samlebetegnelse for

alle 6 dispositionskoder.

Københavns Politi anvender dispositionssystemet HS2. POLRESS og HS2 bygger dog

ikke på samme dispositionskoder. Københavns Politi har i sin beredskabsanalyse fra

2020 inddelt opgaver fra HS2 i overordnede kategorier. For at afgrænse vores analy-

se til kriminalitetsdrevet patruljekørsel i Københavns Politi anvender vi beredskabs-

analysens kategorisering af HS2-opgaver. Vi udskiller dog 2 yderligere kategorier – pa-

truljering, som er kriminalitetsdrevet patruljekørsel, og transportopgaver, som ikke er

kriminalitetsdrevet patruljekørsel. Vi kategoriserer alle beredskabets patruljebiler som

disponeret til patruljering i de tidsrum, de ikke er registreret på en opgave i HS2 og ik-

ke befinder sig i en politibygning. Hvor beredskabsanalysen medtager transportopga-

ver som en del af kategorien ”beredskabshændelser”, definerer vi transportopgaver

som en selvstændig kategori, som vi ikke medtager i analysen. Vi afgrænser krimina-

litetsdrevet patruljering i Københavns Politi til kørsel disponeret til målrettet indsats,

beredskabshændelser og patruljering.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Vi har samkørt GPS-data og dispositionsdata, så vi får et datasæt, som viser, hvor be-

redskabets patruljebiler har kørt i de tidsrum, hvor de løser dispositioner drevet af kri-

minalitetsmønstret. Inden samkøringen har vi fjernet observationer i GPS-data, så der

er ca. 30 sekunder mellem hvert GPS-punkt for en patruljebil. Det begrænser antallet

af datapunkter og nedsætter derfor computerens procestid i forbindelse med analy-

serne. Vi har derefter samkørt GPS-data og dispositionsdata ud fra det id, som er til-

knyttet beredskabets patruljebiler, og tidsstempler i GPS-data og dispositionsdata.

Vi har beregnet tiden, en patruljebil opholder sig i en celle, ved at beregne tidsforskel-

len mellem et givent datapunkt i GPS-data og det foregående punkt. På denne måde

kan vi udregne, hvor længe den enkelte patruljebil – og dermed også alle beredska-

bets biler – har patruljeret i de enkelte celler. Endelig har vi fjernet GPS-punkter, der

ikke er tilknyttet de 6 dispositionskoder, og fjernet patruljekørsel, som er foretaget

uden for egen politikreds.

Kriminalitetsmønster

For at måle kriminalitetsmønstret anvender vi anmeldelsesdata fra POLSAS. Anmel-

delsesdata omfatter både anmeldelser, som politiet modtager, og politiinitierede an-

meldelser. Vi er dog kun interesserede i de anmeldelser, som beredskabet vil håndte-

re. Vi har derfor i dialog med Rigspolitiet udarbejdet en liste over relevante gernings-

koder. Det har vi gjort gennem følgende trin.

•

Vi har undersøgt, hvilke gerningskoder beredskabet har kørt udrykning til. De 264

gerningskoder har vi føjet til en bruttoliste.

Vi har tilføjet 15 gerningskoder, som er en del af Rigspolitiets liste over gadekrimi-

nalitet, og som ikke allerede fremgik af bruttolisten.

Vi har tilføjet 25 gerningskoder fra ph.d.-afhandlingen ”Utrygheden finder sted”,

hvor der identificeres gerningskoder for borgervendt kriminalitet, som ikke allere-

de fremgik af bruttolisten.

Vi har bedt politiet om at kvalitetssikre bruttolisten for gerningskoder, som ikke er

relevante for beredskabets udetid. Politiet foreslog at fjerne 30 gerningskoder.

Vi har fjernet gerningskoder, som politiet i forbindelse med høringsprocessen har

foreslået at fjerne. Det drejer sig bl.a. om bedrageri, begæring om tilhold og alle ger-

ningskoder under færdselsloven. Vi har også fjernet gerningskoderne ”assistance

til andre myndigheder” og ”assistance til fremmed kreds”.

På den baggrund har vi en liste på 218 gerningskoder, som er et udtryk for de krimina-

litetstyper, som beredskabet generelt set håndterer. Der er 208 af disse gerningsko-

der, som har været anvendt i forbindelse med anmeldelser i undersøgelsesperioden.

Rigspolitiet har oplyst, at anmeldelserne ikke nødvendigvis giver anledning til en patrul-

jebil. Dette kan afhænge af en lang række forhold, fx anmeldelsestidspunkt, anmeldel-

sens karakter, og om anmeldelsen er initieret af politiet selv. Rigspolitiet har desuden

oplyst, at visse gerningskoder dækker over opgaver, som ikke kan betegnes som kri-

minalitet. Vi har ad flere omgange bedt Rigspolitiet om at kvalitetssikre listen over ger-

ningskoder, men Rigspolitiet har ikke ønsket at pege på, hvilke gerningskoder dette

gør sig gældende for.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Vi har taget højde for, at visse kriminalitetstyper registreres som en række anmeldel-

ser, selv om politiet kun skal reagere på dem én gang. Det kan fx være ved tyveri, hvor

hver stjålet genstand registreres som en selvstændig anmeldelse. I disse tilfælde har

vi samlet disse serieforhold til én anmeldelse. Vi har lavpraktisk grupperet følgende

gerningskoder ved hjælp af lokation og variablen ”genstand”: overtrædelse af tilhold,

blufærdighedskrænkelser, tyveri i plads, ulovlig tvang, sædelighed (undersøgelse),

sygdom, ulykke og død i øvrigt, trusler på livet, trusler om vold mod nogen i offentlig

tjeneste og tyveri andre steder. Vi har derved identificeret anmeldelser med samme

gerningskode og beskrivelse af hændelsen, der er anmeldt flere gange på samme dag.

Vi fjerner på den baggrund 491 anmeldelser.

Vi har vægtet hver anmeldelse baseret på Rigspolitiets pointmodel, som tildeler an-

meldelsen et antal kriminalitetspoint, afhængigt af hvor alvorlig den begåede krimina-

litet er. Pointmodellen vægter kriminalitet på en skala fra 1 til 100. Pointmodellen er ik-

ke udviklet ud fra, hvor lang tid det typisk tager at løse opgaver forbundet med den

givne anmeldelse. Det er dog relevant at anvende pointmodellen til at vægte anmel-

delsen, da der som udgangspunkt kan antages at være en sammenhæng mellem an-

meldelsens alvorlighed og den tid, beredskabet skal bruge på anmeldelsen. Bered-

skabet vil fx bruge længere tid på en anmeldelse om væbnet røveri end på et cykel-

tyveri. Fordelen ved pointmodellen er også, at den tildeler alle anmeldelser i analysen

en vægtning, hvorimod en alternativ vægtningsmodel som Crime Harm Index kun til-

deler en vægtning til anmeldelser, der fører til en fængsels- eller bødestraf. Rigspoli-

tiets pointmodel fremstår derfor som den mest anvendelige tilgængelige vægtnings-

model i forhold til vores analyse. Vi har gennemført en robusthedsanalyse af betyd-

ningen af vægtningsmodellen, som fremgår af dette bilag.

Vi har derefter fjernet anmeldelser, som har en adressekvalitet under 81, da disse an-

meldelser ikke meningsfuldt kan placeres geografisk. Vi fjerner i den forbindelse 9 %

af anmeldelserne. Ved en adressekvalitet på 81 skal anmeldelserne have en adresse

og et husnummer eller et entydigt stednavn, som kan genfindes i politiets stednavne-

betyder også, at vi har frasorteret anmeldelser, som fx kun har et vejnavn og et post-

nummer. Det skyldes, at disse anmeldelser typisk vil være placeret på samme sted på

en given vej i et givent postnummer og dermed give et falsk indtryk af høj kriminalitet.

Rigspolitiet anvender også en adressekvalitet på mindst 81 i SmartSpot, som skal give

et overblik over fordelingen af forskellige typer kriminalitet i politikredsene.

Analysemodel

Udgangspunktet for GIS-analysen er, at vi opdeler politikredsene i celler på 200 x 200

meter. Vi har valgt en størrelse på 200 x 200 meter, fordi vi vurderer, at det er en pas-

sende størrelse til at undersøge patruljeringsmønstret i kredsene, uden at enhederne

bliver for små.

Vi har nu patruljerings- og kriminalitetsdata for de enkelte celler i politikredsen. For

hver celle summerer vi antallet af kriminalitetspoint og patruljeringstid inden for cel-

len. Det er dog ikke alle områder, som er relevante for politiets patruljering. Vi fjerner

derfor en række observationer fra analysen i form af kriminalitet og patruljeringstid i

udvalgte områder. Det gør vi for at kunne udtale os så præcist som muligt om den pa-

truljeringstid i beredskabet, som meningsfuldt kan målrettes kriminalitetsmønstret.

Vi fjerner observationer efter følgende betingelser:

Adressekvalitet

Adresseoplysninger i POLSAS

kan være mangelfulde. De bli-

ver derfor kvalitetssikret. Kva-

litetssikringen sker automatisk

og tildeler sagen en score i

forhold til sikkerheden af den

geografiske placering. Skala-

en går fra 100 til 1, hvor kvali-

tetskode 100 er en sikker pla-

cering og svarer til eksakte

adresseoplysninger, mens

kvalitetskode 1 betegner de

mest usikre adresseoplysnin-

ger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

•

Områder uden veje.

Vi fjerner alle celler, som ikke indeholder veje. Det skyldes,

at politiets patruljebiler kun kan patruljere der, hvor der er veje.

Områder uden bebyggelse.

Vi fjerner alle celler, som ikke indeholder bebyggel-

se. Det skyldes, at vi ønsker at fjerne de vejstrækninger, som findes mellem byer-

ne, og hvor beredskabets tilstedeværelse kun vil være et udtryk for transporttid

og ikke patruljeringstid.

Politibygning.

Vi fjerner observationer i en 400 meters radius af en politibygning.

Det skyldes, at vi kun er interesserede i den tid, hvor beredskabet er udekørende,

og ikke den tid, hvor de fx sagsbehandler på stationen.

Sygehuse, psykiatriske centre, bosteder og retsbygninger.

Vi fjerner observa-

tioner i en 400 meters radius af sygehuse og i en 300 meters radius af psykiatriske

centre, bosteder og retsbygninger. Det skyldes, at beredskabet ofte vil skulle es-

kortere personer til den type lokationer og derefter vil starte på en ny opgave fra

netop de steder. Det vil føre til, at beredskabet vil tilbringe meget tid i disse områ-

der, hvor de ikke foretager patruljering drevet af kriminalitetsmønstret.

Fængsler og arresthuse.

Vi fjerner observationer i en 400 meters radius af fæng-

sler og arresthuse. Det skyldes, at anmeldelser, som sker i fængsler og arresthuse,

ikke håndteres af beredskabet, men typisk af Kriminalforsorgens personale. Des-

uden vil der ligesom for lokationerne ovenfor være mange tilfælde, hvor patrulje-

biler skal eskortere personer til fængsler eller arresthuse.

Grænseovergange.

Vi fjerner observationer i en radius af 400 meter fra grænse-

overgange. Det skyldes, at politiet kan registrere kriminalitet i forbindelse med

grænsekrydsning, som ikke skal håndteres af beredskabet.

Transportveje.

Vi fjerner anmeldelser og patruljering på de 6 største transport-

veje i politikredsene og alle motorveje. Det skyldes, at politiet ofte vil have en ræk-

ke helt centrale færdselsårer, hvor de bliver nødt til at færdes meget for at komme

fra A til B. Der vil imidlertid her være tale om transporttid og ikke patruljeringstid.

Derfor har vi valgt at fjerne de 6 vejstrækninger i hver politikreds, hvor omfanget

af overpatruljering er størst. Vi fjerner også alle motorveje, fordi de anvendes til

transport frem for patruljering.

Tilsyn.

Vi fjerner observationer i en radius af 100 meter af politiets tilsynsopgaver.

Politiet fører tilsyn med en række lokationer. Disse tilsyn kan fx hænge sammen

med privatpersoner, som lever under et forhøjet trusselsniveau. Tilsynsopgaver-

ne afspejler derfor ikke nødvendigvis kriminalitetsmønstret.

•

Tabel D viser, hvor mange patruljeringstimer og anmeldelser de ovenstående betin-

gelser fjerner fra vores analyse.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Tabel D

Datarens af patruljerings- og anmeldelsesdata

Patruljeringstid

Timer

Startdata (samlet udetid)

Fjernede observationer i områder uden veje

Fjernede observationer i områder uden bebyggelse

Fjernede observationer ved sygehuse, psykiatriske centre,

bosteder, retsbygninger, fængsler, arresthuse, grænseover-

gange og tilsyn

Fjernede observationer på primære transportveje og

motorveje

Fjernede observationer i alt

Endelige data

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata.

Anmeldelser

Antal

47�½388

128

638

10�½545

Andel

100

0�½3

1�½3

22�½3

Andel

100

0�½6

6�½1

20�½4

36�½557

213

2�½225

7�½451

3�½622

13�½511

23�½046

9�½9

37�½0

63�½0

244

11�½555

35�½833

0�½5

24�½4

75�½6

Det er forskelligt fra politikreds til politikreds, hvor mange patruljeringstimer og krimi-

nalitetspoint der samlet set er. Vores analysemodel tager dog højde for de forskelle,

idet vi beregner målrettet patruljering ud fra forskelle i andelen af politikredsens sam-

lede patruljering og kriminalitet. Tabel E viser et overblik over politikredsenes patrul-

jeringstimer drevet af kriminalitetsmønstret og kriminalitetspoint.

Tabel E

Patruljeringstimer drevet af kriminalitetsmønstret og kriminalitets-

point i de 5 politikredse

Patruljeringstimer

drevet af

kriminalitetsmønstret

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Nordjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Østjyllands Politi

7�½480

3�½641

3�½818

3�½965

4�½142

Kriminalitetspoint

284�½060

194�½440

147�½625

144�½145

234�½750

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata.

Over- og underpatruljering på celleniveau

Vi beregner efterfølgende, hvor stor en andel af den enkelte politikreds’ patruljering og

kriminalitet, som er placeret i hver enkelt celle i kredsen. Det teoretiske udgangspunkt

for analysen er, at en given andel af politikredsens kriminalitet i en celle skal modsva-

res af en tilsvarende andel af kredsens patruljering. Hvis en celle fx havde 0,5 % af po-

litikredsens kriminalitet, vil vi derfor forvente, at cellen også havde 0,5 % af kredsens

patruljering. Vi kalder den patruljeringstid, som vi forventer på baggrund af kriminali-

tetsmønstret, for den

forventede patruljeringstid.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Det er dog hverken realistisk eller hensigtsmæssigt, at forholdet mellem kriminalitet

og patruljeringstid er præcis 1:1 i celler af 200 x 200 meter. Der kan være tilfælde, hvor

en hændelse tager længere eller kortere tid, og der kan være en grad af tilfældighed i,

om patruljebilen akkurat er inde i en celle eller ej. Der kan desuden være problemer

med registreringspraksis eller datakvalitet. Vi tilføjer derfor en 30 minutters tærskel-

værdi, før vi taler om over- eller underpatruljering. Vi har valgt 30 minutter som tær-

skelværdi, fordi det er mere end den dobbelte tid af, hvor meget politiet har patrulje-

ret i en gennemsnitlig celle i de 5 politikredse. Patruljeringstiden skal dermed være

mere end 30 minutter højere end forventet på baggrund af kriminalitetsmønstret, før

vi taler om overpatruljering. Tilsvarende skal patruljeringstiden være mindst 30 minut-

ter mindre end forventet på baggrund af kriminalitetsmønstret, før vi taler om under-

patruljering.

Boks A viser et eksempel på, hvordan vi beregner overpatruljering i en celle.

Boks A

Eksempel på beregning af overpatruljering

Eksemplet viser en fiktiv celle med 30 kriminalitetspoint. Vi har i dette tilfælde beregnet

den forventede patruljeringstid til 40 minutter. Den faktiske patruljeringstid i cellen er

90 minutter. Det betyder, at der er en forskel på 50 minutter mellem den faktiske og den

forventede patruljeringstid. Cellen er derfor overpatruljeret med 20 minutter, når vi har

fratrukket tærskelværdien på 30 minutter.

Faktisk

patruljeringstid

= 90 minutter

20 minutter

Overpatruljering

Forskel mellem faktisk og

forventet patruljeringstid

= 50 minutter

30 minutter

Tærskelværdi

kriminalitets-

point

40 minutter

Forventet

patruljeringstid

Vi udregner den samlede andel af overpatruljering i politikredsen ved at summere

overpatruljeringstiden i alle celler med overpatruljering, efter vi har fratrukket tær-

skelværdien. Vi udregner derefter, hvor stor en andel denne tid udgør af politikred-

sens samlede patruljering.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Over- og underpatruljering på postnummerniveau

Vi beregner over- og underpatruljering på postnummerniveau ved at summere værdi-

erne i alle celler inden for hvert postnummer, efter at vi har fratrukket tærskelværdien

på 30 minutter. Postnumre følger ikke politikredsenes geografiske afgrænsning, og

der optræder derfor små arealer af postnumre, som er blevet skåret over af kredsens

grænse. Vi sammenlægger disse små arealer med det geografisk nærmeste postnum-

mer.

Robusthedsanalyse – betydning af kriminalitetsperiode

Vi har undersøgt, om vi ville have fået væsentligt anderledes resultater, hvis vi havde

udvalgt en anden periode for vores anmeldelsesdata. Det kunne fx tænkes, at over-

patruljering i et postnummer i vores analyse er en reaktion på et højere historisk krimi-

nalitetsniveau. Vi har derfor sammenlignet fordelingen af de udvalgte politikredses kri-

minalitet på tværs af kredsenes postnumre med den tilsvarende periode et år tidlige-

re. Tabel F viser, hvor stor afvigelsen er for de postnumre, der indgår i vores analyse.

Tabel F

Afvigelse i andelen af kriminalitetspoint for de enkelte postnumre

mellem 2019 og 2020

Antal postnumre

< 1 procentpoint

1-2 procentpoint

2-3 procentpoint

3-4 procentpoint

Note: Tabellen summerer ikke til 100

på grund af afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Andelen af postnumre

95�½0

4�½1

0�½5

207

Det fremgår af tabel F, at 99 % af postnumrene i vores analyse varierer med under

2 procentpoint i forhold til, hvor stor en andel af politikredsenes kriminalitetspoint der

var i postnummeret i den samme periode i henholdsvis 2019 og 2020. 95 af % post-

numrene varierer med under 1 procentpoint. Kriminalitetsmønstret kan således siges

at være meget stabilt over tid. Havde vi valgt en tidsperiode for kriminalitet 1 år tidli-

gere, ville analysens resultater derfor overordnet set være uforandrede. Det stabile

kriminalitetsmønster indikerer også, at vores analyse ikke kun er anvendelig til bag-

udrettet at vurdere politiets patruljeringspraksis, men at Rigsrevisionens analyseme-

tode også vil være anvendelig i forhold til fremadrettet planlægning af patruljeringen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Robusthedsanalyse – betydning af vægtningsmetoden

Vi har undersøgt, hvor robuste analysens resultater er, hvis vi anvender andre vægt-

ningsmetoder for kriminalitet end Rigspolitiets pointmodel. Dette har vi gjort ved at

reproducere analyserne, hvor kriminalitet er henholdsvis vægtet efter Crime Harm

Index og målt ved antallet af anmeldelser og altså er uden vægtning af kriminalitets-

typen.

Tabel G viser, hvor mange procentpoint politikredsenes overpatruljering afviger fra

analysens resultater, når vi anvender de alternative vægtningsmodeller.

Tabel G

Afvigelse i overpatruljering fra Rigspolitiets pointmodel i procentpoint

Crime Harm Index

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Nordjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Østjyllands Politi

10�½3

11�½4

7�½4

7�½3

10�½4

Anmeldelser

(uden vægtning)

÷1�½0

÷0�½7

÷0�½8

÷1�½0

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020.

Det fremgår af tabel G, at analysen ville vise et højere niveau af overpatruljering, hvis

vi anvendte Crime Harm Index som vægtningsmetode. Det skyldes, at Crime Harm In-

dex vægter kriminalitet efter den fængsels- og bødestraf, som kriminaliteten udløser.

Da politiet håndterer mange anmeldelser, der ikke udløser straf, vil denne vægtnings-

metode underkende vigtigheden af, at politiet også prioriterer at være til stede ved kri-

minalitet, der ikke udløser straf, fx gadeuorden og musik til ulempe.

I tabellen fremgår det også, at når vi ikke vægter anmeldelserne efter kriminalitets-

typer, falder overpatruljeringen med maks. 1 procentpoint i forhold til vægtningen ef-

ter Rigspolitiets pointmodel. Overordnet set følger resultaterne af Rigspolitiets point-

model og anmeldelser uden vægtning hinanden. Rigspolitiets pointmodel vægter an-

meldelser efter deres grovhed, hvilket betyder, at områder med grove forbrydelser vil

have et antal kriminalitetspoint, der er højere end det simple antal anmeldelser i om-

rådet. Når vi anvender Rigspolitiets pointmodel, vælger vi altså, at alvorlige forbrydel-

ser kan forventes at føre til mere tilstedeværelse af politiets beredskab.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Robusthedsanalyse – betydningen af særligt udsatte boligområder

Lokalpolitiet indgår ikke i politiets kerneberedskab. Politiet har oplyst, at lokalpolitiet

patruljerer i særligt udsatte boligområder, og at beredskabet derfor er mindre til ste-

de i disse områder. Det hænger bl.a. sammen med, at områderne er præget af et højt

niveau af utryghed. Lokalpolitiets tilstedeværelse kunne medføre, at særligt udsatte

boligområder fremstår som underpatruljerede i vores analyser af målrettet patrulje-

ring. Vi har derfor undersøgt, om postnumre med særligt udsatte boligområder er sy-

stematisk underpatruljerede. Vi tager udgangspunkt i de 11 særligt udsatte boligom-

råder i de 5 udvalgte politikredse, som fremgår af politiets seneste tryghedsundersø-

gelse. Tabel H viser over- og underpatruljeringen i postnumre, der indeholder et sær-

ligt udsat boligområde.

Tabel H

Over- og underpatruljering i postnumre med særligt udsatte boligområder

Postnummer

Københavns Politi

2700 Brønshøj

2200 København N

2300 København S

2500 Valby

Københavns Vestegns Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Østjyllands Politi

2860 Søborg

2630 Taastrup

6705 Esbjerg Ø

8220 Brabrand

8210 Aarhus V

Særligt udsat boligområde

Tingbjerg

Blågården og Mjølnerparken

Hørgården/Remisevænget

Folehaven

Høje Gladsaxe

Gadehavegård

Stengårdsvej og Hedelundgårdsparken

Gellerupparken/Torvehøj

Bispehaven

Over-/underpatruljering

i postnummer

30�½1 timer

136�½4 timer

120�½0 timer

÷20�½8 timer

÷36�½5 timer

30�½3 timer

÷51�½9 timer

39�½1 timer

÷7�½0 timer

Note: En positiv værdi er udtryk for overpatruljering, mens en negativ værdi er udtryk for underpatruljering.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af patruljerings- og anmeldelsesdata for perioden 1. januar - 11. marts 2020.

Det fremgår af tabel H, at politiets beredskab ikke systematisk underpatruljerer i de

postnumre, hvor der er et særligt udsat boligområde, da der er sket overpatruljering i

5 af de 9 postnumre.

Kvalitetssikring

Analysen er – ud over Rigsrevisionens faste kvalitetssikringstrin – kvalitetssikret af

Rambøll. Vi har bedt Rambøll kvalitetssikre analysen, fordi vi ikke tidligere har anvendt

geografiske analyser som revisionsbevis. Det er derfor vigtigt for os at gennemføre en

udvidet kvalitetssikring af vores geografiske analyser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Rambøll har gennemgået:

datarens i R

analyse af patruljeringen i Syd- og Sønderjyllands Politi, da analysen metodisk set

svarer til analyserne af patruljeringen i Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands

Politi og Østjyllands Politi

•

analyse af patruljeringen i Københavns Politi, da de benytter HS2

•

geografiske data.

I processen har Rambøll gennemført følgende trin:

•

generelle tjek af konsistens i kode

reproducerbarhed af data via eksekvering af scripts og værktøjer (R, Python og

ArcGIS)

•

optællinger på baggrund af relevante data

•

generel vurdering af brugt metode.

Rambøll vurderer, at de valgte metoder og analyser er valgt og udført tilfredsstillende

og korrekt. Rambøll har kunnet eksekvere og genskabe samme resultater som Rigs-

revisionen ud fra det udleverede materiale.

Kapitel 3. Overvågningskameraer

Dette afsnit gennemgår de metodiske valg og overvejelser, som ligger til grund for un-

dersøgelsens resultater og konklusioner i kapitel 3. Afsnittet er opdelt i 2 dele. Den før-

ste del omfatter analyserne af politiets ansøgninger om og udvælgelse af kameraloka-

tioner (afsnit 3.1 og 3.2). Den anden del omfatter Rigsrevisionens effektanalyse af over-

vågningskameraer (afsnit 3.3).

Afsnit 3.1 og 3.2. Ansøgninger om og udvælgelse af kameralokationer

Væsentlige dokumenter

Afsnit 3.1 og 3.2 omfatter en dokumentgennemgang. Dokumentgennemgangen inde-

bærer en systematisk gennemgang af en række dokumenter, som er udarbejdet eller

bestilt af Justitsministeriet, Rigspolitiet eller politikredsene. Dokumenterne omfatter:

•

flerårsaftaler, politiske aftaler og finanslovsaftaler

projektdokumenter og interne notater relateret til opsætningen af overvågnings-

kameraer

•

ansøgninger og analyser fra politikredsene

•

korrespondance mellem politikredsene og Rigspolitiet

•

erfaringsopsamlinger, herunder politikredsenes oplevelse af overvågningskamera-

ernes effekt.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at undersøge udvælgelses-

processen for kameralokationer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Datakilder

Vores analyser af den potentielle gadekriminalitet er baseret på en række datakilder,

jf. figur B.

Figur B

Datakilder til kameraanalyser

POLSAS

(Rigspolitiet)

Anmeldelser af

gadekriminalitet

Kameradata

(Rigspolitiet)

Ansøgte og udvalgte

kameralokationer

ANPG-kameraer

POLCAM

(Anmeldelser)

Eksisterende kameraer

Tryghedsskabende kameraer

Kameraer på vejbroer

Kameraer på politibygninger

Åbne data

Fængsler, arresthuse,

sygehuse og psykiatriske

centre

Danmarks adresser,

polygoner for politikredse

og baggrundskort

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur B, at vores beregning af gadekriminalitet er baseret på et udtræk

af anmeldelsesdata fra POLSAS. De øvrige datakilder stammer fra Rigspolitiet og fra

frit tilgængelige datakilder.

Vi har kun inkluderet anmeldelser, som har en adressekvalitet på mindst 81. Ved en

adressekvalitet på 81 skal anmeldelserne have en adresse og et husnummer eller et

entydigt stednavn, som kan genfindes i politiets stednavneregister. Vi vurderer, at det

giver en tilstrækkelig præcision til analysens formål. Det betyder også, at vi har frasor-

teret anmeldelser, som fx kun har et vejnavn og et postnummer. Det skyldes, at disse

anmeldelser typisk vil være placeret på samme sted på en given vej i et givent post-

nummer og dermed give et falsk indtryk af et højt kriminalitetsniveau.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Vi har for begge puljer af overvågningskameraer inkluderet anmeldelser i en periode

på ca. 1�½ år inden den dato, hvor politikredsene skulle ansøge om lokationer til kame-

raerne. Tabel I viser, hvor mange anmeldelser der fjernes ved kravet om en adresse-

kvalitet på 81 og afgrænsningen til gadekriminalitet.

Tabel I

Datarens af anmeldelsesdata

Pulje 1

Antal

anmeldelser

Startdata

Fjernede anmeldelser med en adressekvalitet på mindst 81

Fjernede anmeldelser, som ikke er gadekriminalitet

Endelige data

1�½681�½873

574�½072

891�½449

216�½352

Andelen af

anmeldelser

100 %

34�½1 %

53�½0

12�½9 %

Pulje 2

Antal

anmeldelser

2�½117�½287

715�½998

1�½131�½507

269�½782

Andelen af

anmeldelser

100 %

33�½8 %

53�½4

12�½7 %

Note: Perioden for anmeldelser for pulje 1 går fra den 1. januar 2017 til den 18. maj 2018, som var politikredsenes deadline for at indsende ansøgninger

om kameralokationer vedrørende pulje 1. Perioden for anmeldelser for pulje 2 går fra den 19. maj 2018 til den 20. december 2019, som var politi-

kredsenes deadline for at indsende ansøgninger om kameralokationer vedrørende pulje 2.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Analysemodel

Vores analyse tager udgangspunkt i celler af 100 x 100 meter. Cellestørrelsen er fast-

lagt med udgangspunkt i overvågningskameraernes rækkevidde. De opsatte kame-

raer (Sony SNC-VM772R) har en rækkevidde på 50 meter om natten og formodes at

have en længere rækkevidde om dagen. Samtidig er kameraerne som udgangspunkt

sat op i bebyggede områder, hvor den absolutte rækkevidde typisk er begrænset af

bebyggelse. Vi vurderer derfor, at celler af 100 x 100 meter er passende i forhold ka-

meraernes formodede rækkevidde.

Vi har gennemgået politikredsenes analyser for at undersøge, om de har anvendt en

ensartet cellestørrelse. Gennemgangen viser, at det ikke er tilfældet, da analyserne

varierer fra 25 x 25 meter til 1.000 x 1.000 meter, og enkelte politikredse skifter lige-

ledes mellem forskellige cellestørrelser i deres analyser.

Alle vores analyser tager hensyn til det forhold, at opdelingen i celler af 100 x 100 me-

ter er skabt vilkårligt, og at et overvågningskamera derfor kan tænkes at filme ind i

nabocellen. Politiet har ikke kunnet oplyse, hvilken retning kameraerne vender. Vi gi-

ver derfor alle celler med ansøgte og opsatte kameraer, hvis kamera er inden for en

radius af 20 meter fra en nabocelle, nabocellens værdi for antal anmeldelser, hvis na-

bocellens værdi er højere end kameracellens. Det betyder, at udregningen af den po-

tentielle gadekriminalitet for de enkelte kameralokationer kan blive højere, end hvad

der reelt er tilfældet, hvis kameraet ikke er vendt mod nabocellen. Få kameraceller er

blevet undtaget, hvis vi har observeret, at det er fysisk umuligt for kameraet at filme

ind i nabocellen på grund af bygninger e.l. Vi vurderer, at 20 meter er passende, da

kameraernes rækkevidde er 50 meter om natten. Hvis et kamera er placeret 20 me-

ter fra en nabocelle, kan kameraet således filme 30 meter ind i nabocellen, hvis det

peger i nabocellens retning.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

I hver celle summerer vi antallet af anmeldelser af gadekriminalitet i de 2 perioder for-

ud for ansøgningen til henholdsvis pulje 1 og pulje 2. Derudover identificerer vi, hvilke

celler de enkelte politikredse har ansøgt om overvågningskameraer til for de 2 puljer.

Endelig identificerer vi, hvilke celler Rigspolitiet har udvalgt til opsætning af kameraer.

Med det udgangspunkt beregner vi følgende:

•

gennemsnittet af anmeldelser for de ansøgte kameralokationer pr. politikreds og

pr. pulje

•

gennemsnittet af anmeldelser for de udvalgte kameralokationer pr. politikreds og

pr. pulje.

For at kunne vurdere, hvor stor en andel af den potentielle gadekriminalitet politiets

ansøgte kameralokationer dækker, beregner vi desuden gadekriminalitet på politi-

kredsenes optimale lokationer. Det udregner vi ved at finde:

•

Gennemsnittet af anmeldelser for ”n” lokationer med

mest

gadekriminalitet pr. po-

litikreds pr. pulje. ”n” defineres af, hvor mange celler de ansøgte kameraer omfat-

ter i den givne politikreds for den givne pulje. Denne gruppe af lokationer omtaler

vi som optimale lokationer.

Vi har frasorteret en række celler som mulige optimale celler. Det skyldes, at politiet

enten allerede har opsat overvågningskameraer i cellerne, eller at cellerne omfatter

særlige kategorier af bygninger, hvor vi ikke vurderer, at det er muligt eller relevant

for politiet at opsætte kameraer. Vi frasorterer mere præcist celler, som indeholder:

•

celler med ANPG-kameraer

celler med kameraer ved vejbroer

celler med kameraer på politiets eksisterende bygninger

celler med kameraer fra pulje 1, når vi arbejder med pulje 2

celler, hvor der er fængsler eller arresthuse

celler, hvor der er sygehuse eller psykiatriske centre

celler, hvor der er retsbygninger.

Vi beregner også, hvor mange flere anmeldelser politiet kunne have dækket, hvis de

havde opsat overvågningskameraerne på politikredsenes optimale lokationer. Det gør

vi ved at summere antallet af anmeldelser på de udvalgte lokationer og antallet af an-

meldelser på de optimale lokationer. Herefter udregner vi forskellen mellem de 2 tal og

omregner dette til, hvor mange procent flere anmeldelser politiet kunne have dækket.

Vores analysemodel inddrager udelukkende gadekriminalitet begået i umiddelbar

nærhed af overvågningskameraerne og inddrager derfor ikke eventuelt brug af kame-

ramateriale i forbindelse med efterforskning af gadekriminalitet begået andre steder.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Robusthedsanalyse

Vi har gennemført de samme analyser af de udvalgte kameralokationer, hvor vi væg-

ter anmeldelsernes alvorlighed på baggrund af Rigspolitiets pointmodel. Resultaterne

placerer ikke politikredsene indbyrdes anderledes, end vores primære analyse gør.

Kvalitetssikring

Analysen er – ud over Rigsrevisionens faste kvalitetssikringstrin – kvalitetssikret af

Rambøll. Vi har bedt Rambøll kvalitetssikre analysen, fordi vi ikke tidligere har anvendt

geografiske analyser som revisionsbevis. Det er derfor vigtigt for os at gennemføre en

udvidet kvalitetssikring af netop de analyser.

Rambøll har gennemgået:

•

datarens i R

klargøring og analyse af data i ArcGIS

samkøring af data og analyse i R

analyse i Excel.

I processen har Rambøll gennemført følgende trin:

•

generelle tjek af konsistens i kode

reproducerbarhed af data via eksekvering af scripts (R) og værktøjer (ArcGIS)

optællinger på baggrund af relevante data

generel vurdering af brugt metode.

Rambøll vurderer, at de valgte metoder og analyser er valgt og udført tilfredsstillende

og korrekt. Rambøll har kunnet eksekvere og genskabe samme resultater som Rigs-

revisionen ud fra det udleverede materiale.

Afsnit 3.3. Effekt af overvågningskameraer

Effektkæde

Effektkæden beskriver, hvordan vi anskuer forholdet mellem en given aktivitet – her

opsætning af overvågningskameraer – og den effekt, som aktiviteten er tilsigtet. Vi

opererer i den forbindelse med 3 begreber i form af input, output og outcome.

Input

er de midler, som anvendes på aktiviteten. I dette tilfælde er det de 10 mio. kr., som

Folketinget har bevilget til at opsætte 152 overvågningskameraer (pulje 1).

Output

den leverance, der kommer ud af aktiviteten. I dette tilfælde er det opsætningen af

de 152 kameraer.

Outcome

er den effekt, kameraerne har. Effektkæden er illustreret

i figur C.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Figur C

Effektkæde for opsatte overvågningskameraer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Vi undersøger 2 outcomes i form af effekten af henholdsvis kriminalitetsforebyggelse

og efterforskning. Selv om overvågningskameraerne for pulje 1 også havde et tryg-

hedsskabende formål, kan vi ikke undersøge effekten af kameraerne på tryghed, da

politiet ikke har gennemført målinger af borgernes tryghed i de relevante områder før

eller efter opsætning af kameraerne.

Analysedesign

Vores effektanalyse er designet som et kvasieksperiment. I et kvasieksperiment er der

sket en bevidst proces, der har skabt en indsatsgruppe, som har modtaget en inter-

vention, og én eller flere kontrolgrupper, som ikke har modtaget interventionen. I det-

te tilfælde er den bevidste proces politiets udvælgelse af lokationer til overvågnings-

kameraer.

Indsatsgruppen består af de lokationer, hvor politiet har opsat overvågningskameraer.

Vores samlede kontrolgruppe består af 2 forskellige kontrolgrupper:

•

Lokationer inden opsætning af kameraer.

Den første kontrolgruppe udgøres af

kameralokationerne, men inden der bliver opsat et kamera, dvs. at de udgøres af

ugerne fra 1. januar 2018, til der opsættes et kamera. Kameraerne opsættes i peri-

oden november 2018 - oktober 2019.

Lokationer fundet gennem matching.

Den anden kontrolgruppe identificerer vi

ved at finde de lokationer uden kameraer, som ligner lokationerne med kameraer

mest muligt på gadekriminalitetsmønstret. Denne kontrolgruppe identificerer vi

gennem matching. Ved at udvælge matchlokationer, som ligner mest muligt, kan

vi forvente, at gadekriminaliteten ville have udviklet sig ens for de 2 grupper, hvis

ikke der blev sat kameraer op i indsatsgruppen.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Figur D viser, hvordan vores effektanalyser benytter en indsatsgruppe og 2 forskellige

kontrolgrupper til at isolere effekten af overvågningskameraerne.

Figur D

Indsatsgruppe og kontrolgrupper for effektmåling

INDSATSGRUPPE

Kameralokation,

efter

kamera sættes op

KONTROLGRUPPE 1

Eﬀekt

KONTROLGRUPPE 2

Kameralokation,

inden

kamera sættes op

Matchlokation, som

ligner

kameralokation mest muligt

Kilde:

Rigsrevisionen.

Med udgangspunkt i de identificerede kameralokationer gennemfører vi en statistisk

analyse for at undersøge, om opsætningen af overvågningskameraerne har en signifi-

kant kriminalitetsforebyggende eller efterforskningsmæssig effekt på gadekrimina-

litet.

Matching

Vi gennemfører matchingen på baggrund af anmeldelsesdata for gadekriminalitet for-

delt på 8 underkategorier. Underkategorierne er identificeret på baggrund af Rune

Schergs ph.d.-afhandling ”Utrygheden finder sted”. De gerningskoder, som ikke er ka-

tegoriseret i ph.d.-afhandlingen, har vi selv fordelt. Figur E viser de 8 underkategorier

og antallet af gerningskoder under hver underkategori.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Figur E

Underkategorier af gadekriminalitet og antallet af gerningskoder

Graffiti

gerningskoder

Narkotika

gerningskoder

Hærværk

gerningskoder

Tyveri

gerningskoder

Gadekriminalitet

Røveri

gerningskoder

Uorden

gerningskoder

Vold

gerningskoder

Våben

gerningskoder

Kilde:

Rigsrevisionen.

For hver kameralokation finder vi den lokation, der ligner kameralokationen mest på

de 8 underkategorier inden for samme politikreds. Rent teknisk finder vi den celle,

hvor den euklidiske afstand mellem gadekriminaliteten på de 8 underkategorier for

kameralokationen og matchlokationen er mindst. Vi har robusthedstjekket afstands-

beregningen ved også at anvende Manhattan-tilgangen. Denne tilgang gav med få

undtagelser de samme matchlokationer som den euklidiske tilgang.

Vi har valgt at matche på gadekriminalitetsmønstret, fordi vi forventer, at mønstret i

gadekriminaliteten afspejler de bagvedliggende årsager til gadekriminalitet. Der fin-

des mange bagvedliggende årsager, som kan påvirke forekomsten af gadekriminali-

tet. Det kan fx være befolkningstæthed, udskænkningssteder, socioøkonomi og bu-

tiksfrekvens. Det vil ikke være muligt at tage højde for alle mulige bagvedliggende år-

sager til gadekriminalitet i analysen. Det mest præcise er derfor at matche på selve

gadekriminalitetsmønstret som proxy for de bagvedliggende årsager.

Euklidisk afstand og

Manhattan-tilgang

Den euklidiske afstand er den

direkte afstand (luftlinje) mel-

lem 2 punkter i et koordinat-

system. Modsat måler man

ved Manhattan-tilgangen af-

standen i horisontale og verti-

kale linjer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Det skal bemærkes, at vi ikke matcher på gadekriminalitet i samme tidsperiode, som

indgår i vores analyse. Derfor undgår vi selektionsbias i vores resultater.

Når vi matcher de enkelte celler, er der en række forudsætninger, som skal opfyldes,

for at en bestemt celle kan udgøre en matchlokation. Disse forudsætninger er:

•

Matchlokationen skal være inden for samme politikreds som kameraloka-

tionen

Vi vil forvente, at generelle samfundstendenser, som har betydning for gadekrimi-

naliteten, vil være ensartede på tværs af matchlokationer og kameralokationer,

hvis de er i samme politikreds. Når vi indsnævrer til politikreds, sørger vi desuden

for, at fx en målrettet indsats mod tyveri i Østjyllands Politi vil påvirke både match-

lokationer og kameralokationer, fordi begge lokationer er placeret i politikredsen.

Vi tager derfor højde for kredsspecifikke indsatser.

Celler ved siden af kameralokationer kan ikke være matchlokationer

Vi har lagt en buffer ind omkring alle kameralokationer, så de ikke kan matches

med omkringliggende celler – eller med celler, der ligger omkring andre opsatte ka-

meraer. Det skyldes, at skiltning af overvågning kan gælde for et længere vejstykke

end det, der kun er fanget af den afgrænsede celle. Derfor kan opsætning af et ka-

mera også tænkes at have betydning for området i umiddelbar nærhed af kamera-

et, selv om det ikke bliver filmet.

Celler, hvor der allerede er kameraer, eller hvor der er placeret et fængsel,

kan ikke være matchlokationer

Vi har i matchingen kontrolleret for, at der ikke er fængsler, eller at politiet tidlige-

re har opsat kameraer i de celler, som bliver matchet. Det skyldes, at politiets tid-

ligere opsatte kameraer kan forstyrre kriminalitetsudviklingen i vores kontrolgrup-

pe, da vi ikke længere kan forvente, at udviklingen i gadekriminaliteten havde væ-

ret den samme uden et kamera fra pulje 1.

Hver celle kan kun matches én gang ud fra først til mølle-princippet

Hver matchlokation kan kun matches én gang. Hvis 2 kameralokationer har det

samme bedste match, vil det derfor være først til mølle-princippet, som bestem-

mes af, hvilken kameralokation der ligger længst mod nordvest. Den kameraloka-

tion, som ikke får den bedste matchlokation, vil blive matchet med det næstbed-

ste match.

Kameraceller med under 20 anmeldelser kan ikke matches med en celle,

som absolut set har færre anmeldelser

En række kameralokationer har et lavt antal af anmeldelser. Det kan udfordre

matchingen, fordi små absolutte forskelle i anmeldelser kan udgøre store relative

forskelle. Vi har derfor lavet en forudsætning i matchingen om, at kameralokatio-

ner med under 20 anmeldelser ikke kan matches med lokationer med færre an-

meldelser end kameralokationen.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

For at teste, hvor præcis vores matching er, sammenligner vi gadekriminalitetsmøn-

stret for vores matchlokationer med gadekriminalitetsmønstret for vores kameralo-

kationer. Sammenligningen er vist i figur F.

Figur F

Sammenligning af kameralokationer og matchlokationer på anmeldelser

fordelt på underkategorier af gadekriminalitet

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Graffiti

Hærværk Narkotika

Røveri

Tyveri

Uorden

Vold

Våben

Kameralokationer

Matchlokationer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Det fremgår af figur F, at vi generelt set har et ensartet gadekriminalitetsmønster i de

2 grupper. Vores tal viser dog, at der generelt set er flere anmeldelser på kameraloka-

tionerne end på matchlokationerne, jf. tabel J.

Tabel J

Sammenligning af kameralokationer og matchlokationer på typer af gadekriminalitet

Kameralokationer

Antal

anmeldelser

Graffiti

Hærværk

Narkotika

Røveri

Tyveri

Uorden

Vold

Våben

I alt

1�½290

428

1�½320

105

6�½085

5�½306

1�½218

372

16�½124

Andelen af

anmeldelser

38 %

33 %

100 %

Matchlokationer

Antal

anmeldelser

492

372

578

4�½506

3�½698

771

262

10�½775

Andelen af

anmeldelser

42 %

34 %

100 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Forskellen i det absolutte antal af anmeldelser skyldes, at det kan være svært at fin-

de sammenlignelige lokationer til kameralokationerne med mest gadekriminalitet in-

den for samme politikreds. De 5 kameralokationer med mest gadekriminalitet er pla-

ceret i København (3), Aarhus (1) og Aalborg (1). Det gælder fx Kultorvet i København

og Åboulevarden i Aarhus. Disse kameralokationer er vanskelige at finde matchloka-

tioner til med samme kriminalitetsmønster inden for samme politikreds, fordi der sker

så mange anmeldelser af gadekriminalitet. Vi gennemfører derfor også en robustheds-

analyse i vores regressionsanalyse uden de 5 kameralokationer med mest gadekrimi-

nalitet og deres matches. Robusthedsanalysen fremgår af dette bilag og ændrer ikke

på effektmålingens konklusioner.

Vi har desuden undersøgt, om matchlokationerne også ligner kameralokationerne på

mere kvalitative parametre, fx fysiske omgivelser, butiksliv, natteliv og trafik. Figur G

viser 2 eksempler på matches fra Østjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Figur G

2 eksempler på kameralokationer og matchlokationer

Kameralokation (Klostertorv)

Cellen ved Klostertorv er karakteri-

seret ved, at der er et trafikalt knu-

depunkt med en høj koncentration

af mennesker. Cellen omfatter ikke

udskænkningssteder i Klostergade.

140

120

100

Graffiti

Våben Narkotika Uorden Hærværk

Matchlokationer

Vold

Tyveri

Røveri

Kameralokationer

Matchlokation

(Banegårdspladsen)

Banegårdspladsen er også

karakteriseret ved, at den er et

trafikalt knudepunkt med en høj

koncentration af mennesker.

Kameralokation (Kousgaards

Plads)

Området omkring Kousgaards Plads

er en del af Herning centrum, hvor

der både er et rigt butiksliv og flere

udskænkningssteder.

160

140

120

100

Graffiti

Våben Narkotika Uorden Hærværk

Matchlokationer

Vold

Tyveri

Røveri

Kameralokationer

Matchlokation (Østergade)

Området omkring Østergade er en

del af Holstebro centrum, hvor der

både er et rigt butiksliv og flere ud-

skænkningssteder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Det fremgår af figur G, at kameralokationerne og matchlokationerne ligner hinanden

på kriminalitetsmønstret, men også ligner hinanden på selve karakteren af lokationen.

I Aarhus er både kameralokation og matchlokation trafikale knudepunkter – henholds-

vis Klostertorv og Banegårdspladsen. I Herning og Holstebro er både kameralokation

og matchlokation placeret midt i byen i et område med mange butikker og flere ud-

skænkningssteder.

Datakilder

Datakilderne er de samme som beskrevet i metodeafsnittene om afsnit 3.1 og 3.2. Vi

anvender dog også sigtelsesdata til analysen af den efterforskningsmæssige effekt.

For at kunne opgøre sigtelsesandelen har vi samkørt anmeldelsesdata og sigtelses-

data fra POLSAS på journalnummer. Figur H viser denne samkøring.

Figur H

Samkøring af anmeldelses- og sigtelsesdata

POLSAS

(Anmeldelser)

POLSAS

(Sigtelser)

Sigtelsesandel

Kilde:

Rigsrevisionen.

Vi kobler sigtelsesdata til anmeldelsesdata ved at matche journalnummeret. På den

måde kan vi afgøre, om den enkelte anmeldelse har ført til en sigtelse. I nogle tilfælde

fører en anmeldelse til mere end én sigtelse. I vores analyse undersøger vi, om anmel-

delserne har ført til mindst én sigtelse.

Der er ofte en vis forsinkelse fra anmeldelsestidspunktet til sigtelsestidspunktet. Vo-

res sigtelsesdata dækker derfor en længere periode end vores anmeldelsesdata for

at sikre, at der er tid nok til, at anmeldelserne bliver rejst som sigtelser. Mere præcist

dækker vores sigtelsesdata perioden 1. januar 2018 - 29. februar 2021, mens vores an-

meldelsesdata dækker perioden 1. januar 2018 - 29. februar 2020, dvs. 1 år længere.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Vi har sat en grænse på et år for, hvor længe der må gå, fra en anmeldelse sker, til der

rejses en sigtelse. Grænsen er sat, så de anmeldelser, der sker tidligt i tidsperioden,

ikke har en længere periode til at få rejst en sigtelse end de anmeldelser, der sker se-

nere i perioden. Hvis det var tilfældet, ville det skævvride resultaterne, fordi andelen

af anmeldelser, der fører til sigtelser, dermed forventeligt vil være højere i den periode,

hvor overvågningskameraerne ikke er sat op, da de først sættes op fra den 5. novem-

ber 2018 og frem. I vores data er 21 sigtelser rejst mere end 1 år efter, at anmeldelsen

er sket. Det svarer til under 0,5 % af analysens sigtelser. Vi har taget disse sigtelser og

tilhørende anmeldelser ud af analysen. Der indgår 4.481 sigtelser og 17.299 anmeldel-

ser i vores analyse.

Der er desuden 40 sigtelser, hvor anmeldelsesdatoen er registreret senere end sigtel-

sesdatoen. Det kan fx skyldes, at politiet stopper en stjålet bil og rejser sigtelse med

det samme, mens ejeren først anmelder bilen som stjålet senere. Disse 40 sigtelser

er medtaget i vores analyse.

Rigspolitiet har oplyst, at en videre undersøgelse af overvågningskameraernes krimi-

nalitetsforebyggende og efterforskningsmæssige effekt kan gøre brug af en separat

analyse, hvor anmeldelser initieret af politiet selv forsøges frasorteret, så kameraer-

nes effekt i højere grad kan isoleres fra den effekt, der vil komme af øget politimæssig

tilstedeværelse. Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiets registreringspraksis ikke inde-

bærer en entydig registrering af, om en given anmeldelse er initieret af politiet selv.

Analysemodel – regressionsanalyse

Der vil være en kriminalitetsforebyggende effekt, hvis opsætningen af overvågnings-

kameraerne har ført til signifikant færre anmeldelser af gadekriminalitet. For at kunne

undersøge, om det er tilfældet, anvender vi en regressionsanalyse. Det skyldes, at vi

på den måde tager højde for, at den generelle udvikling i kriminalitetsniveau eller sæ-

sonudsving kan påvirke de ændringer, vi ser i gadekriminalitetsbilledet. Vi undersøger

med andre ord, om et eventuelt fald i gadekriminaliteten på de lokationer, hvor der er

opsat kameraer, er så entydigt, at det ikke skyldes tilfældigheder eller kan forklares

af andre faktorer.

For at kunne gennemføre en regressionsanalyse undersøger vi udviklingen på uge-

niveau. Vi undersøger udviklingen i perioden 1. januar 2018 - 1. marts 2020, dvs. i alt

115 uger. Vi opdeler cellerne på ugeniveau, fordi overvågningskameraerne opsættes

på forskellige tidspunkter. En opdeling på år eller måned vil derfor være for grovkornet

til at indfange mulige ændringer i gadekriminalitet, der vil ske som følge af de opsatte

kameraer. Samtidig er opdelingen på ugeniveau mindre følsom for forskelle mellem

ugedage, fx forskellen mellem hverdage og weekenddage. Vores data består dermed

af antal anmeldelser i unikke kombinationer af celle og uge i vores analyseperiode.

Vi anvender en regressionsanalyse i form af en generaliseret lineær model til at teste,

om politiets opsatte overvågningskameraer har ført til et signifikant fald i omfanget af

gadekriminalitet. Vi anvender den generaliserede lineære model, fordi anmeldelses-

data typisk følger en poissonfordeling eller en negativ binomialfordeling frem for en

normalfordeling, hvilket denne model kan indfange.

Regressionsanalyse

En regressionsanalyse er en

statistisk analysemetode, der

kan teste, om der er en stati-

stisk sammenhæng mellem

den afhængige variabel og én

eller flere baggrundsvariable.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Vi har testet vores model for 2 fordelingsantagelser: 1) poissonfordeling og 2) negativ

binomialfordeling. Antagelsen om den negative binomialfordeling gav det bedste mo-

delfit (testet ved goodness of fit) på vores anmeldelsesdata. Vi anvender derfor en ne-

gativ binomialfordeling i vores regressionsanalyse.

Regressionsvariable er valgt ud fra ”backwards selection”. Den metode indebærer, at

vi starter med en model, der inddrager alle de variable, der potentielt kan have en be-

tydning for antallet af anmeldelser, og herefter iterativt fjerner variable, der ikke påvir-

ker modellen signifikant. Denne modelreduktion er foretaget med Bayesian informa-

tion criterion.

I vores regressionsanalyse inkluderer vi 4 baggrundsvariable:

•

Sæsonudsving.

Anmeldelsesniveauet i 2017.

Udviklingstrenden for gadekriminalitet.

Bagatelgrænse for anmeldelser (En binær variabel, der angiver, om der er over el-

ler under et vist niveau af gadekriminalitet. I modellen er grænsen sat til 26 anmel-

delser i en given celle i 2017. Vi har inkluderet variablen, fordi alle modellerne viste

et ”knæk” i fittet, dvs. at forskellige dynamikker påvirkede kriminalitetsniveauet

for celler med høj kriminalitetsfrekvens i forhold til celler med lav kriminalitetsfre-

kvens).

Vi tester for baggrundsvariablene ved at konstruere en række interaktionsled. Disse

tests har 2 hovedformål:

•

at undgå, at analysen forveksler en effekt, der kan tilskrives baggrundvariable, med

en effekt, der kommer fra overvågningskameraerne

•

at tage højde for den varians i gadekriminalitet, der kan tilskrives baggrundsvaria-

blene, og dermed få et mere rent billede af effekten af overvågningskameraerne.

Vores regressionsanalyse indeholder også en variabel, som angiver, om der i den giv-

ne celle i den givne uge var opsat et overvågningskamera eller ej. Denne variabel ind-

går som signifikant i sig selv og i interaktion med variablene for kriminalitetstrenden,

kriminalitetsniveauet og sæsonudsvinget. I begge tilfælde er koefficienterne positive.

Det indikerer, at overvågningskameraerne har en positiv effekt på kriminalitetsniveau-

et, hvilket vil sige, at kameraerne medfører en stigning i antallet af anmeldelser.

Robusthedsanalyse – regressionsanalyse

Vi har gennemført en række robusthedsanalyser af regressionsanalysen.

For det første har vi kørt regressionsanalysen uden de lokationer, hvor der er mest ga-

dekriminalitet. Det har vi gjort, fordi det er de lokationer, som har været sværest at fin-

de matchlokationer til, og fordi de kan tænkes at være en drivende faktor for de for-

skelle, vi observerer. Robusthedsanalysen viser stadig en signifikant forskel på antal-

let af anmeldelser for henholdsvis kameralokationer og matchlokationer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

I nogle af regressionsmodellerne har vi tydeligt kunnet identificere 3-5 outliers på kon-

krete celler i konkrete uger. Vores gennemgang af outlierne har vist, at årsagen har

været større events på lokationen i den givne uge, fx Distortion Festival for lokationer

i København og ugen for ankomst af publikum til Roskilde Festival for en enkelt loka-

tion i Roskilde. I disse tilfælde har vi fjernet outlierne og kørt analysen igen. Dette har

dog ikke medført ændringer i konklusionen, eller i hvilke variable der har været signi-

fikante.

Vi har også undersøgt, om der har været en kriminalitetsforebyggende effekt, hvis vi

kun undersøger de lokationer, hvor man kunne forvente den største effekt. Vi har der-

for undersøgt den mulige forebyggelseseffekt for den ene kameralokation fra hver po-

litikreds, hvor der var mest gadekriminalitet. Denne analyse påviser heller ikke en kri-

minalitetsforebyggende effekt.

Analysemodel – statistisk hypotesetest

Der vil være en efterforskningsmæssig effekt, hvis politiets opsætning af overvåg-

ningskameraer har ført til en signifikant større andel af anmeldelser, som fører til sig-

telser på kameralokationer end på matchlokationer. Vi anvender vi en statistisk hypo-

tesetest for at undersøge denne effekt. Vi vælger ikke en regressionsanalyse, fordi an-

delen af anmeldelser, der fører til sigtelser, ikke forventes at være påvirket af, om en

anmeldelse er sket på en bestemt lokation, eller hvornår på året anmeldelsen har fun-

det sted. I stedet foretager vi en statistisk hypotesetest af, om andelen af anmeldel-

ser, der fører til sigtelser på kameralokationer, er signifikant forskellig fra andelen af

anmeldelser, der fører til sigtelser på matchlokationer.

Analysen omfatter de 2 samme kontrolgrupper, som indgik i regressionsanalysen.

Vi har også valgt at benytte matching på gadekriminalitet, når vi undersøger den ef-

terforskningsmæssige effekt. Det skyldes, at vi vurderer, at kriminalitetstypen vil ha-

ve væsentlig indflydelse på sandsynligheden for, at en anmeldelse fører til en sigtelse.

Fx vil det ofte være lettere at identificere gerningsmanden ved voldshændelser end

ved knallertkørsel til ulempe. Vi vurderer derfor, at matching på gadekriminalitets-

mønstret er at foretrække, når vi analyserer den efterforskningsmæssige effekt.

Vi har valgt Pearson’s chi-square test som vores statistiske hypotesetest, fordi meto-

den egner sig godt til at teste, om en forskel mellem 2 værdier er statistisk signifikant.

Med vores statistiske hypotesetest tester vi, om den fordeling, vi ser, er signifikant for-

skellig fra den fordeling, vi ville forvente. Vores forventede fordeling er, at andelen af

anmeldelser, der fører til sigtelser, vil være den samme, uanset om der er opsat over-

vågningskameraer eller ej.

Statistisk hypotesetest

En statistisk hypotesetest er

en metode til at afgøre, om en

forskel mellem 2 eller flere

værdier er statistisk signifikant

eller blot skyldes tilfældig vari-

ation (en såkaldt nulhypotese).

Typisk formuleres en nulhypo-

tese som en antagelse om, at

der ikke er en forskel mellem

2 værdier. Nulhypotesen afvi-

ses, hvis testen viser en meget

lille sandsynlighed for, at den

observerede forskel kan fore-

komme ved ren tilfældighed.

Der findes mange typer af sta-

tistiske hypotesetests.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Tabel K viser de detaljerede resultater af den statistiske hypotesetest.

Tabel K

Resultater af Rigsrevisionens statistiske hypotesetest

Sigtelsesandel

på matchlokationer

Graffiti

Hærværk

Narkotika

Røveri

Tyveri

Uorden

Vold

Våben

I alt

Sigtelsesandel

på kameralokationer

Signifikant

forskel

(ja/nej)

Nej

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelses- og sigtelsesdata fra Rigspolitiet. Anmeldelsesdata dækker

perioden 1. januar 2018 - 29. februar 2020. Sigtelsesdata dækker perioden 1. januar 2018 - 29. februar

2021.

Vi kan nu udregne, hvor mange sigtelser overvågningskameraerne fra pulje 1 har ført

til på et år. Udregningen fremgår af boks B.

Boks B

Beregning af, hvor mange sigtelser overvågningskameraerne

har ført til på et år

Vi kan beregne, hvor mange sigtelser overvågningskameraerne har ført til på et år, ved

at sammenligne sigtelsesandelen på kameralokationerne med matchlokationerne. Vores

udgangspunkt er, at der på lokationer, hvor der blev opsat kameraer, i det følgende år var

4.111 anmeldelser.

Vi kan først udregne, hvor mange sigtelser der har været på lokationer uden kameraer.

Vi har beregnet, at sigtelsesandelen for disse lokationer ligger mellem 18,9 % og 23,2 %.

Der vil derfor være mellem 777 (4.111 x 0,189) og 954 (4.111 x 0,232) sigtelser på et år.

Vi kan derefter udregne, hvor mange sigtelser der har været på lokationer med kameraer.

Vi har beregnet, at sigtelsesandelen for disse lokationer ligger mellem 29,8 % og 38,1 %.

Der vil derfor være mellem 1.225 (4.111 x 0,298) og 1.566 (4.111 x 0,381) sigtelser på et år.

Vi kan endelig udregne forskellen mellem lokationerne. Dette vil vise, hvor mange sigtel-

ser kameraerne har ført til. Udregningen viser, at kameraerne har ført til mellem 271

(1.225 ÷ 954) og 789 (1.566 ÷ 777) sigtelser på et år.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Metodisk tilgang |

Vi undersøger også, hvor mange flere sigtelser politiet kunne have opnået på et år,

hvis de havde opsat overvågningskameraerne fra pulje 1 på de lokationer, hvor der

var mest gadekriminalitet. Beregningerne fremgår af boks C.

Boks C

Beregning af potentiale for flere sigtelser på et år

Vores udgangspunkt er, at der på lokationer, hvor der blev opsat overvågningskamera-

er, i det følgende år var 4.111 anmeldelser. Vi ved fra resultaterne fra kapitel 3, at politiet

kunne have dækket 143,2 % flere anmeldelser, hvis kameraerne fra pulje 1 var blevet op-

sat på de steder, hvor der var mest gadekriminalitet.

Når vi lægger 143,2 % til de 4.111 anmeldelser, får vi 9.999 anmeldelser (4.111 x 1,432 +

4.111). Det er det antal anmeldelser, vi på baggrund af resultaterne fra kapitel 3 ville for-

vente, at politiet kunne have dækket, hvis kameraerne var blevet sat op de steder, hvor

der var mest gadekriminalitet.

Vi kan beregne, hvor mange procentpoint flere sigtelser opsætningen af kameraer fører

til. Det vil være forskellen på sigtelsesandelen for kameralokationer og matchlokationer.

Den beregner vi til mellem 6,6 (29,8 % ÷ 23,2 %) og 19,2 procentpoint (38,1 % ÷ 18,9 %).

Vi kan bruge denne forskel til at udregne, hvor mange sigtelser politiet kunne have op-

nået, hvis de havde opsat kameraerne der, hvor der skete mest gadekriminalitet. Udreg-

ningen viser, at politiet kunne have opnået mellem 660 (9.999 x 6,6 %) og 1.920 sigtelser

(9.999 x 19,2 %) på et år.

En optimal opsætning af kameraerne ville derfor mindst føre til 389 (660 ÷ 271) flere sig-

telser på et år end opsætningen på politiets udvalgte kameralokationer, hvis vi tager ud-

gangspunkt i den mest konservative potentialeberegning. Den mindst konservative be-

regning viser, at kameraerne kunne have ført til 1.131 (1.920 ÷ 789) flere sigtelser på et år.

Robusthedsanalyse – statistisk hypotesetest

For at robusthedsteste resultaterne har vi har foruden Pearson’s chi-square test fo-

retaget en Fisher’s exact-test, som er en anden type statistisk hypotesetest. Fisher’s

exact-testen bekræftede vores resultater.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring. Derudover har der været en særlig kvalitetssikringsproces for effektanalyserne,

hvor Rigsrevisionens udviklingskontor for større undersøgelser har haft en særskilt

gennemgang af metode og kode.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Metodisk tilgang

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Bilag 2. Kameraopsætning i de enkelte politikredse

De følgende sider indeholder et visuelt overblik over forskellige aspekter af opsæt-

ningen af overvågningskameraer i de enkelte politikredse. Hvert bilag indeholder:

•

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer.

Opgørelse af poten-

tiel gadekriminalitet for ansøgte kameraer fra de 2 puljer sammenlignet med de

øvrige politikredse.

•

Begrundelser for kameraansøgninger.

Politikredsens overordnede begrun-

delse for de ansøgte lokationer for pulje 1 og pulje 2.

•

Eksempler på kameralokationer.

Kortudsnit for én af politikredsens byer, som

viser omfanget af gadekriminalitet. Kortudsnittene viser også, hvor politikredsen

ansøgte om kameraer, og/eller hvor der blev opsat kameraer. Der er et kortudsnit

for pulje 1 og et kortudsnit for pulje 2.

Bornholms Politi trak sin ansøgning til pulje 1 tilbage. Bilaget for politikredsen indehol-

der derfor kun informationer relateret til pulje 2.

Politikredsene er indsat i alfabetisk rækkefølge:

•

Bornholms Politi

Fyns Politi

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordjyllands Politi

Nordsjællands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydøstjyllands Politi

Østjyllands Politi.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Bornholms Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Bornholms Politi ansøgte

om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold til gen-

nemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

100 %

47 %

Bornholms Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politkredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

Bornholms Politi ansøgte oprindeligt om overvågningskameraer fra pulje 1, men trak ansøg-

ningen tilbage, inden kameraerne blev fordelt.

For pulje 2 ansøgte Bornholms Politi om lokationer til opsætning af overvågningskameraer på

4 lokationer i Rønne. Det er de samme lokationer, der oprindeligt blev ansøgt om ved pulje 1, in-

den ansøgningen blev trukket tilbage. Begrundelsen var at forebygge vold og uorden i nattelivet.

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit fra Rønne, hvor Bornholms Politi ansøgte om og fik op-

sat overvågningskameraer i forbindelse med pulje 2. Kortet viser også, hvor meget ga-

dekriminalitet der er i de forskellige områder af byen.

Rønne – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Fyns Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Fyns Politi ansøgte om for

pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold til gennemsnit-

tet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

47 %

30 %

56 %

Fyns Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Fyns Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Fyns Politi om lokationer til overvågningskameraer efter samråd med de en-

kelte borgmestre. På den baggrund ansøgte Fyns Politi om kameraer til 3 byer: Odense, Svend-

borg og Middelfart. I Odense var kameralokationerne fokuseret omkring de såkaldte ”hellesteder”

for byens socialt udsatte, som periodevis blev udsat for trusler og overfald. I Svendborg var ka-

meralokationerne fokuseret på områder med uro og salg af euforiserende stoffer og hælervarer.

I Middelfart ansøgte politiet om en kameralokation i et industriområde, hvor der foregår tyverier.

For pulje 2 ansøgte Fyns Politi kun om lokationer i Odense. I ansøgningen havde Fyns Politi fokus

på kameralokationer, hvor de kunne identificere personer og/eller køretøjer, som enten ankom-

mer til eller forlader Vollsmose. Med det udgangspunkt ansøgte Fyns Politi om kameraer i de

større lyskryds omkring Vollsmose.

Ingen systematisk

analyse

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Svendborg – pulje 1

Odense – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Københavns Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Københavns Politi ansøgte

om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold til gen-

nemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

101

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

38 %

47 %

52 %

39 %

Københavns

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Københavns

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Københavns Politi om overvågningskameraer til opsætning i 2 udpegede om-

råder i politikredsen. Politikredsen begrundede de valgte lokationer med, at de var præget af

utryghedsskabende kriminalitet. Der blev også opsat kameraer ved Krakas Plads, som ikke var

en del af den oprindelige ansøgning.

Ingen systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Københavns Politi om overvågningskameraer på baggrund af en analyse af

kriminaliteten i politikredsen. Politikredsen begrundede de enkelte lokationer med bl.a. gadekri-

minalitet, bandeaktivitet, utryghedsskabende grupperinger, eller at det var trafikale knudepunk-

ter. Politikredsen ansøgte også om lokationer på Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv/Nyhavn, som

ikke var en del af analysen, med begrundelse om, at det var samlingssteder for mange menne-

sker, og at lokationerne var vigtige af terrorhensyn.

Systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit over områder i København, hvor politikredsen har an-

søgt om og/eller fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pul-

je 1 og pulje 2. Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i disse områder.

Nordvestlige København – pulje 1

Centrale København – pulje 2

Politibygning

Kamera opsat før pulje 1

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Københavns Vestegns Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Københavns Vestegns Po-

liti ansøgte om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i for-

hold til gennemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

201

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

48 %

29 %

40 %

52 %

Københavns Vestegns Gennemsnit for de Københavns Vestegns Gennemsnit for de

Politi

øvrige politikredse

Politi

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Københavns Vestegns Politi om lokationer til opsætning af overvågningskame-

raer på baggrund af en analyse af utryghedsskabende adfærd og kriminalitetstyper, hvor video-

overvågning forventes at have en effekt på utrygheden. Politikredsens analyse tog udgangspunkt

i områder, som Rigspolitiet i 2017 havde identificeret som hotspotområder.

Systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Københavns Vestegns Politi om lokationer til opsætning af overvågningska-

meraer på baggrund af forskellige kriminalitetsrelaterede problemer med utryghedsskabende

grupperinger. Problemerne omfattede narkotikahandel, bilbrande, salg af stoffer og oplevet

utryghed.

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Glostrup – pulje 1

Ballerup – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Midt- og Vestjyllands Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Midt- og Vestjyllands Politi

ansøgte om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold

til gennemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

42 %

46 %

19 %

54 %

Midt- og Vestjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Midt- og Vestjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Midt- og Vestjyllands Politi om overvågningskameraer til Silkeborg, Herning,

Ikast, Viborg, Skive, Thisted og Nykøbing. Politikredsen begrundede de valgte lokationer med en

analyse af vold/trusler, hærværk, chikanerier, tyveri, indbrud og narkotikahandel på lokationerne.

Systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Midt- og Vestjyllands Politi om lokationer i Viborg, Skive, Holstebro, Ikast,

Thisted, Nykøbing, Struer og Lemvig. Politikredsen begrundede de udvalgte lokationer med, at

de var præget af utryghedsskabende kriminalitet, herunder vold, trusler, chikane, tyverier, narko-

tika og hærværk.

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Herning – pulje 1

Viborg – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Midt- og Vestsjællands Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Midt- og Vestsjællands Po-

liti ansøgte om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i for-

hold til gennemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

94 %

41 %

21 %

54 %

Midt- og Vestsjællands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Midt- og Vestsjællands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Midt- og Vestsjællands Politi om overvågningskameraer til Roskilde, Kalund-

borg og Holbæk på baggrund af en analyse af anmeldelser og hændelser, der bl.a. omfattede vold,

trusler, hærværk samt berusede personer og drikkeri.

Systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Midt- og Vestsjællands Politi om overvågningskameraer til 4 byer. I Hundige

var begrundelsen, at der var en verserende bandekonflikt, hvor kameraerne skulle placeres på

trafikale knudepunkter for at identificere gerningsmænd og deres køretøjer. I Holbæk ønskede

politikredsen, at der blev opsat kameraer på lokationer med vold og uro, som var mødesteder for

bander. I Køge ønskede politikredsen at placere kameraer på torvet, da der kunne opstå vold og

uro i nattelivet, og på en lokation, der var omdrejningspunkt for salg af narkotika, vold og utryg-

hedsskabende adfærd. I Kalundborg ønskede politikredsen at placere kameraer ved en indfalds-

vej for at kunne identificere gerningsmænd, som er skyld i uro eller er en del af bandekonflikterne.

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Roskilde – pulje 1

Hundige – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Nordjyllands Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Nordjyllands Politi ansøgte

om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold til gen-

nemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

81 %

70 %

43 %

49 %

Nordjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Nordjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Nordjyllands Politi om overvågningskameraer på lokationer i Aalborg. Politi-

kredsen lagde i ansøgningen vægt på, at lokationerne – især i nattetimerne – var præget af vold

og uro. Da der allerede var placeret kameraer på Jomfru Ane Gade, lagde politikredsen vægt på,

at kameraerne skulle placeres, hvor folk passerer på vej hjem fra Jomfru Ane Gade. Derudover

begrundede politikredsen valget af en lokation på John F. Kennedys Plads med, at det var sam-

lingspunkt ved større begivenheder.

For pulje 2 ansøgte Nordjyllands Politi om overvågningskameraer i Aalborg og Frederikshavn på

baggrund af en analyse af antallet af sager om gadekriminalitet i de 9 største byer. Politikredsen

skrev i ansøgningen, at de har kombineret analysen med et strategisk og politisk blik for at tilgode-

se andre distrikter end Aalborg, og at de derfor har ansøgt om lokationer i Frederikshavn.

Ingen systematisk

analyse

Systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Aalborg – pulje 1

Frederikshavn – pulje 2

Politibygning

Kamera opsat før pulje 1

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

100

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Nordsjællands Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Nordsjællands Politi ansøg-

te om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold til

gennemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

57 %

45 %

21 %

54 %

Nordsjællands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Nordsjællands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Nordsjællands Politi om overvågningskameraer til lokationer i Helsingør, Hil-

lerød, Lyngby og Helsinge på baggrund af en analyse. Politikredsen begrundede de udvalgte loka-

tioner med, at der var en høj grad af utryghedsskabende kriminalitet, herunder vold, salg af nar-

kotika og tilstedeværelse af bander.

Systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Nordsjællands Politi om overvågningskameraer til 5 byer. I Lyngby, Frederiks-

sund og Helsinge begrundede politikredsen valget af lokationer med utryghedsskabende adfærd

i form af personfarlig kriminalitet i byen. Lokationerne i Holte, Rungsted og ved Isterødvejens ud-

munding på Frederiksborgvej blev valget af lokationer begrundet med, at kameraerne kunne bru-

ges i efterforskningsøjemed på trafikale knudepunkter.

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

101

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Helsingør – pulje 1

Lyngby – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

102

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Syd- og Sønderjyllands Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Syd- og Sønderjyllands Po-

liti ansøgte om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i for-

hold til gennemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

80 %

47 %

31 %

49 %

Syd- og Sønderjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Syd- og Sønderjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Syd- og Sønderjyllands Politi om lokationer til opsætning af overvågningska-

meraer på lokationer i Haderslev. Politikredsen begrundede valget af lokationer med, at der var

uro og kriminalitet. Politikredsen skrev desuden i ansøgningen, at Haderslevs borgmester havde

ytret ønske om overvågning af bymidten.

Ingen systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Syd- og Sønderjyllands Politi om overvågningskameraer til 6 byer. I Esbjerg

begrundede politikredsen valget af lokationerne med, at det var lokationer med gadekriminalitet

i forbindelse med nattelivet og uro i forbindelse med bandekonflikter. I Aabenraa beskrev politi-

kredsen, at kameraerne skulle bruges i efterforskningsøjemed. I Varde, Vejen og Sønderborg be-

grundede politikredsen de valgte lokationer med, at de var præget af vold og uro i nattelivet. I Ha-

derslev begrundede politikredsen den udvalgte lokation med, at kameraet skulle supplere eksi-

sterende kameraer i efterforskningsøjemed.

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

103

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Haderslev – pulje 1

Esbjerg – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

104

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi ansøgte om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekri-

minalitet i forhold til gennemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

55 %

48 %

22 %

Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

51 %

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om lokationer til opsætning af over-

vågningskameraer i Haslev, Nakskov og Slagelse. Politikredsen begrundede de ansøgte lokatio-

ner med, at de var præget af uro og uorden samt utryghed på grund af rocker- og bandegruppe-

ringer.

Ingen systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om overvågningskameraer til 12 byer

på baggrund af en analyse af kriminalitet og uorden i det offentlige rum. I Næstved, Slagelse, Ny-

købing Falster og Vordingborg begrundede politikredsen de valgte lokationer med, at der i natte-

livet var mange anmeldelser og hændelser. Politikredsen begrundede derudover valget af en lo-

kation i Næstved med, at der var et klubhus for en rockergruppering. Lokationerne i Nakskov,

Maribo, Rødby, Korsør, Præstø, Faxe og Sorø blev begrundet med vold og uro.

Systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

105

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Slagelse – pulje 1

Næstved – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

106

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Sydøstjyllands Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Sydøstjyllands Politi an-

søgte om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold

til gennemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

85 %

47 %

33 %

48 %

Sydøstjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Sydøstjyllands

Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens ansøg-

te lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau af

gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og de

lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Sydøstjyllands Politi på baggrund af en drøftelse med Kolding Kommune og

en analyse af kriminaliteten i Kolding centrum om opsætning af overvågningskameraer på de

mest belastede gader i Koldings natteliv.

Ingen systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Sydøstjyllands Politi om overvågningskameraer til Vejle, Horsens, Fredericia

og Kolding. Politikredsen begrundede valget af lokationer med, at det var områder med natteliv

og personfarlig kriminalitet.

Ingen systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

107

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Kolding – pulje 1

Fredericia – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

108

| Kameraopsætning i de enkelte politikredse

Østjyllands Politi

Andel potentiel gadekriminalitet for ansøgte lokationer

Figuren viser, hvor meget de overvågningskameraer, som Østjyllands Politi ansøgte

om for pulje 1 og pulje 2, dækkede af den potentielle gadekriminalitet i forhold til gen-

nemsnittet for de øvrige politikredse.

Pulje 1

Pulje 2

ansøgte kameraer

opsatte kameraer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

72 %

59 %

45 %

50 %

Østjyllands Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Østjyllands Politi

Gennemsnit for de

øvrige politikredse

Note: Når vi udregner procentdelen af den potentielle gadekriminalitet, sammenligner vi politikredsens an-

søgte lokationer med det tilsvarende antal lokationer fra den politikreds, som havde det højeste niveau

af gadekriminalitet. På den måde kan vi finde forskellen på de lokationer med mest gadekriminalitet og

de lokationer, som den enkelte politikreds ansøgte om.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

Begrundelser for kameraansøgninger

For pulje 1 ansøgte Østjyllands Politi om opsætning af overvågningskameraer på lokationer i

Aarhus, Randers og Grenaa. På baggrund af en analyse udvalgte politikredsen lokationer med

natteliv, utryghedsskabende kriminalitet og tyverier. Torvet i Grenaa var ikke en del af analysen.

Lokationen blev ansøgt på baggrund af mange voldsanmeldelser samt lomme- og tasketyverier.

Systematisk

analyse

For pulje 2 ansøgte Østjyllands Politi om overvågningskameraer på lokationer i Aarhus, Randers

og Odder. Politikredsen foretog en analyse af gadekriminalitet og utryghedsskabende adfærd i

kredsen. Politikredsen begrundede de valgte lokationer med en høj koncentration af vold og uro

samt tyverier.

Systematisk

analyse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Kameraopsætning i de enkelte politikredse |

109

Eksempler på kameralokationer

Denne side viser et kortudsnit af én af de byer, hvor politikredsen har ansøgt om og/el-

ler fået opsat overvågningskameraer i forbindelse med henholdsvis pulje 1 og pulje 2.

Kortene viser også, hvor meget gadekriminalitet der er i de forskellige områder af by-

erne.

Randers – pulje 1

Aarhus – pulje 2

Politibygning

Ansøgt kameralokation

Kameralokation, pulje 1

Kameralokation, pulje 2

Optimal lokation

10-49 anmeldelser

50-99 anmeldelser

100-199 anmeldelser

200-399 anmeldelser

> 400 anmeldelser

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

110

| Ordliste

Bilag 3. Ordliste

Adressekvalitet

Adresseoplysninger i POLSAS kan være mangelfulde. De bliver derfor kvalitetssikret. Kvalitetssik-

ringen sker automatisk og tildeler sagen en score i forhold til sikkerheden af den geografiske place-

ring. Skalaen går fra 100 til 1, hvor kvalitetskode 100 er en sikker placering og svarer til eksakte

adresseoplysninger, mens kvalitetskode 1 betegner de mest usikre adresseoplysninger.

Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud, en ulykke eller et overfald, er det beredska-

bet, der i første omgang tager sig af sagen. Beredskabet styres fra vagtcentralen og tager sig bl.a. af

udrykning til hastende opgaver, indledende efterforskning, daglig patruljering og særlige begivenhe-

der, hvor politiet skal yde en indsats, fx ved fodboldkampe. Beredskabet foretager også sagsbehand-

ling.

Celler refererer til de enkelte firkanter, som vi har inddelt politikredsene i for at kunne udarbejde en

GIS-analyse. Det er nødvendigt at opdele politikredsene i mindre celler for at have enheder, som vi

kan analysere. For kapitel 2 om målrettet patruljering er cellerne 200 x 200 meter.

Vagtcentralen er ansvarlig for at sende beredskabets patruljebiler ud på opgaver. Det sker med en

disposition. Dispositionen kan fx være ”beredskabspatrulje til stedet” eller ”tilsyn”. Hver type af dis-

position registreres med en 4-cifret dispositionskode. Dispositionskoden angiver således, hvilken

opgave en given patruljebil er sendt ud for at løse på registreringstidspunktet.

Politiets efterforskningsafdelinger håndterer mere alvorlige og komplicerede sager, fx drab, grov

vold og organiseret kriminalitet.

Alle danske politikredse har en efterretnings- og analyseenhed. Det er disse enheder, som gennem-

fører analyser af kriminalitetsmønstret i politikredsen.

Den euklidiske afstand er den direkte afstand (luftlinje) mellem 2 punkter i et koordinatsystem. Mod-

sat måler man ved Manhattan-tilgangen afstanden i horisontale og vertikale linjer.

En analyse af data, som har et geografisk aspekt. Det kan fx være togstrækninger, politibygninger og

kommunegrænser. Geografiske analyser udarbejdes i GIS-software (geografisk informationssystem),

som kan håndtere geografiske data.

Et område med et særligt højt kriminalitetsniveau. Hotspot benyttes også som en analytisk tilgang,

der bygger på antagelsen om, at data om tidligere kriminalitet kan indikere, hvor fremtidens krimina-

litet kommer til at foregå. Det kunne fx tænkes, at der historisk ofte er opstået vold og uro uden for

bestemte værtshuse fredag og lørdag aften. Dette vil indikere, at der alt andet lige også kan forven-

tes vold og uro uden for de samme værtshuse på fremtidige fredag og lørdag aftener.

Den geografiske fordeling af forekomsten af forskellige kriminalitetstyper på tværs af politikredsen.

Vi benytter politiets anmeldelses- og hændelsesdata til at måle kriminaliteten.

En værdi, som beskriver omfanget og alvorligheden af kriminalitet eller hændelser i et område. Hver

kriminalitetstype vægtes i forhold til alvorlighed ved hjælp af Rigspolitiets pointmodel.

En metode, hvor vi har 2 grupper af observationer: en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Indsats-

gruppen modtager en indsats, mens kontrolgruppen ikke gør. Et kvasieksperiment adskiller sig fra

et naturligt eksperiment ved, at det ikke er tilfældigt, hvilke observationer der bliver en del af hen-

holdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen. Indsatsgruppen modtager en indsats i form af opsæt-

ning af et overvågningskamera, mens kontrolgruppen ikke gør.

Beredskabet

Celler

Dispositionskode

Efterforskning

Efterforsknings- og

analyseenhed

Euklidisk afstand og

Manhattan-tilgang

Geografisk analyse

Hotspotområde

Kriminalitetsmønster

Kriminalitetspoint

Kvasieksperiment

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

Ordliste |

111

Lokalpoliti

Lokalpolitiet indgår ikke i politiets kerneberedskab, men arbejder i lokalområderne, hvor de i samar-

bejde med andre lokale aktører og myndigheder arbejder med forebyggelse og for at skabe tryghed.

Lokalpolitiet arbejder ud fra en ”community policing”-tilgang med fokus på synlighed, tilstedeværel-

se mv. Lokalpolitiet bidrager desuden ud fra en konkret vurdering til beredskabsopgaver og mindre

sagsbehandlings- og efterforskningsmæssige opgaver.

Statistisk metode til at sikre sig, at 2 forskellige grupper (fx en indsatsgruppe og en kontrolgruppe)

er så ens og sammenlignelige som overhovedet muligt.

I Rigsrevisionens effektanalyser bruger vi betegnelsen matchlokationer for de lokationer, som indgår i

kontrolgruppen. Kontrolgruppen udgøres dels af kameralokationerne, før der blev opsat et kamera,

dels af lokationer, som ligner kameralokationerne mest muligt.

Rigsrevisionen anvender begrebet målrettet patruljering til at beskrive situationer, hvor mængden af

patruljering generelt set afspejler omfanget af kriminalitet i et område. Ovenstående er udtryk for

Rigsrevisionens egen definition, da Rigspolitiet ikke har defineret betydningen af begrebet.

Politikredsenes efterforsknings- og analyseenheder udarbejder patruljeoplæg. Oplæggene beskriver

opgaver, som beredskabet kan løse i løbet af en vagt. Patruljeoplæg kan bygge på operative analyser

til brug for analytisk patruljering. Patruljeoplæg kan fx indeholde oplysninger om potentielle gernings-

steder og gerningsmænd.

Vagtcentralerne benytter forskellige dispositioner afhængigt af den opgave, som de sender bered-

skabets patruljebiler ud for at løse. Denne undersøgelse kigger kun på den del af beredskabets ude-

tid, hvor politiet er sendt ud med én af de dispositioner, som er drevet af kriminalitetsmønstret.

Se bilag 1 for en udtømmende liste over dispositionskoder.

Den rute, som beredskabets biler har patruljeret. Alle patruljebiler er udstyret med en GPS-enhed,

som løbende registrerer data for, hvor patruljebilen har kørt i løbet af dagen.

Den samlede mængde tid, som beredskabet i en given tidsperiode har patruljeret med henblik på at

løse opgaver drevet af kriminalitetsmønstret i et givent område. Patruljeringstiden kan fx være brugt

på udrykningsopgaver eller på patruljering i områder med høj kriminalitet.

En politikreds kan inddeles i en række patruljezoner. Vagtcentralen kan benytte disse til at styre pa-

truljebilerne, så de fordeles på tværs af zonerne. Det bidrager til en spredning af patruljebilerne og

kan medvirke til, at politikredsen kan reagere med kort responstid på hændelser i hele politikredsen.

Der benyttes forskellige betegnelser for kørezoner på tværs af politikredsene. Nogle politikredse kal-

der dem køredistrikter eller patruljedistrikter.

Pointmodellen er en metode til at opgøre alvorligheden af anmeldelser. Metoden er udviklet af Rigs-

politiet og har været anvendt i mange år. I metoden vægtes anmeldelser med en score fra 1 til 100

point, således at anmeldelser med en score på 100 er de mest alvorlige. Nedenfor ses eksempler på

point for forskellige typer af anmeldelser og hændelser:

20 point: lommetyveri

50 point: røveri mod forretning

80 point: voldtægt ved anvendelse af/trussel om vold.

Matching

Matchlokation

Målrettet patruljering

Patruljeoplæg

Patruljering

Patruljeringsmønster

Patruljeringstid

Patruljezoner

Pointmodel

POLCAM

POLCAM er politiets kameraregister. Folketinget vedtog i juli 2020 en lov, der bl.a. gør det obligato-

risk for private og offentlige virksomheder at registrere deres overvågningskameraer i POLCAM. Det

fremgik af loven, at justitsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår registreringen skal være gen-

nemført. Forpligtelsen vil træde i kraft den 1. juli 2021.

Et mål for, hvor meget gadekriminalitet der skete på givne lokationer (fx lokationer, hvor politikred-

sen har ansøgt om kameraopsætning) sammenlignet med de lokationer i kredsen, der havde mest

gadekriminalitet.

Potentiel gadekriminalitet

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Beretning nr. 2/2021 om Politiets patruljering og overvågningskameraer

112

| Ordliste

Regressionsanalyse

Responstid

En statistisk analysemetode, der kan teste, om der er en statistisk sammenhæng mellem den afhæn-

gige variabel og én eller flere baggrundsvariable.

Den tid, der går, fra et alarm 112-opkald modtages af én af politiets vagtcentraler, til en patruljebil er

fremme på gernings- eller skadestedet. Der måles responstid på følgende udvalgte opgaver:

•

overfald/slagsmål

husspektakler

spirituskørsel

røveri

igangværende indbrud

færdselsuheld

personredning

drukneulykke

togulykke

flyulykke

bygningsbrand

transportmidler (brand)

gas

større forurening

andre politirelaterede årsager.

Retshåndhævelsesloven

Retshåndhævelsesloven (lov nr. 410 af 27. april 2017) trådte i kraft den 27. april 2017.

Retshåndhævelseslovens § 9 fastslår, at politiet kun må behandle personoplysninger med henblik på

at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner. Når politiet opsætter overvågningskameraer, indsamler de personoplysninger og foreta-

ger derfor en behandling af personoplysninger.

Robusthedsanalyse

En supplerende analyse, der har til formål at efterprøve pålideligheden eller robustheden af en pri-

mær analyse.

Sigtelsesandelen dækker over, hvor stor en andel af anmeldelserne der fører til en sigtelse.

En metode til at afgøre, om en forskel mellem 2 eller flere værdier er statistisk signifikant eller blot

skyldes tilfældig variation (en såkaldt nulhypotese). Typisk formuleres en nulhypotese som en anta-

gelse om, at der ikke er forskel mellem 2 værdier. Nulhypotesen afvises, hvis testen viser en meget

lille sandsynlighed for, at den observerede forskel kan forekomme ved ren tilfældighed. Der findes

mange typer af statistiske hypotesetests.

Politiet skal have patruljeret mere end 30 minutter mere i en celle på 200 x 200 meter, end krimina-

litetsniveauet gav anledning til, før Rigsrevisionen kategoriserer cellen som overpatruljeret. De 30

minutter er tærskelværdien. Det omvendte gælder, før cellen er underpatruljeret.

Sigtelsesandel

Statistisk hypotesetest

Tærskelværdi