FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 143
Offentligt

April 2022

Årsrapport 2021

Indholdsfortegnelse

Rigsrevisor har ordet ........................................................................................................................................... 1

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi ...................................................................................................... 3

Strategi ................................................................................................................................................................... 13

Medarbejdere ...................................................................................................................................................... 19

Whistleblowerordning ...................................................................................................................................... 21

Klimaregnskab .................................................................................................................................................... 22

Regnskab ............................................................................................................................................................... 23

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisionen afgiver årsrapporten om Rigsrevisionens aktiviteter

i 2021 til Statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 17, stk. 4.

Forsideillustration: Siora.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisor har ordet |

Rigsrevisor har ordet

2021 sluttede – som året begyndte – med hjemmearbejde og genindførelse af restrik-

tioner i det offentlige rum. Men selv om COVID-19 igen spændte ben for nogle af vores

aktiviteter, forløb Rigsrevisionens produktion stort set som planlagt. Vi lykkedes også

med at få gennemført en del projekter, som involverede måling af vores performance

på forskellige områder, og som gav os ny indsigt og inspiration til at udvikle Rigsrevisio-

nen yderligere:

Peerreview

En række af Rigsrevisionens processer og arbejdsopgaver inden for finansiel revision

og større undersøgelser har i 2021 været genstand for en kritisk vurdering, dels i form

af et internt coldreview af den revisionsfaglige kvalitet af vores revisioner, dels i form af

et peerreview gennemført af kolleger fra den norske, den svenske og den finske rigsre-

vision. Peerreviewet blev sat i gang på vores foranledning med henblik på at få indsigt

i, om vi leverer en effektiv, uafhængig og troværdig revision af høj kvalitet.

I december 2021 præsenterede peerreview-holdet sin rapport, som dels pegede på

nogle områder, hvor vi med fordel kunne stramme op på vores praksis, dels præsente-

rede nogle forslag til overvejelse, fx i forhold til tydeliggørelse af vores strategiske valg.

Rapporten blev godt modtaget af både chefer og medarbejdere, og arbejdet med at

realisere de mange gode forslag er allerede godt i gang. Læs hele rapporten på

www.rigsrevisionen.dk.

Peerreview

Et peerreview er en ekstern

evaluering foretaget af ligesin-

dede (fagfæller), hvilket i dette

tilfælde vil sige medarbejdere

fra andre rigsrevisioner.

Kundemåling

I 2021 er vi begyndt at måle de revideredes tilfredshed med vores tilrettelæggelse af

revisionen og vores kommunikation før, under og efter de enkelte revisioner. På basis

af ministeriernes besvarelse af 5-6 spørgsmål og en samlet svarprocent på 79 % op-

nåede Rigsrevisionen en samlet score på 3,8 ud af 5 mulige, og vi fik mange nyttige be-

mærkninger og forslag til forbedringer.

Vi har besluttet at gøre kundemålingen til en årligt tilbagevendende begivenhed og in-

formere om resultaterne af målingen i vores årsrapport.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Rigsrevisor har ordet

Arbejdspladsvurdering

I foråret 2021 gennemførte vi en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle medarbejde-

re – efterfulgt af en række trivselsworkshops – med fokus på det fysiske og psykiske

arbejdsmiljø. Vi var usikre på, hvordan hjemsendelse og reduceret fysisk fremmøde

under COVID-19 havde påvirket medarbejdernes trivsel, og det var derfor med stor

glæde, at vi kunne konstatere, at 90 % af medarbejderne i høj eller i nogen grad helt

overordnet var tilfredse med deres arbejde. Det betyder dog ikke, at der ikke er plads

til forbedringer, og i 2022 vil vi bl.a. arbejde på at styrke vores læringskultur og vores

arbejdsrelationer på tværs af organisationen.

Det sker i 2022

De erfaringer, vi har gjort os i 2021 i forbindelse med peerreview, coldreview, kundemå-

ling og arbejdspladsvurdering, vil naturligvis sætte et aftryk på vores arbejde i 2022.

På baggrund af kundemålingens resultater har vi allerede nu besluttet at gennemføre

bl.a. følgende ændringer i 2022, som imødekommer nogle af de mest gennemgående

tilbagemeldinger i kundemålingen. For det første vil vi give de reviderede længere tid

til at udarbejde høringssvar til os i forbindelse med revisionsnotater og udkast til beret-

ninger. For det andet vil vi arbejde på at blive bedre til at holde de reviderede informe-

rede om, hvordan og i hvilke sammenhænge vi anvender revisionsresultater, som ved-

rører deres områder.

2022 er det sidste år i Rigsrevisionens nuværende 5-årige strategiperiode, og vi skal i

løbet af året have formuleret en ny strategi og nye mål for organisationen. Denne op-

gave falder sammen med, at tidligere departementschef i Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet Birgitte Hansen tiltræder som ny rigsrevisor den 1. maj 2022. Den nye rigsre-

visor får dermed et godt udgangspunkt for at lære organisationen at kende og sætte

en retning for den kommende strategiperiode.

Jeg selv takker af ved udgangen af april 2022, hvor min 10-årige mandatperiode ud-

løber. Det har været 10 spændende, lærerige og indimellem udfordrende år i en orga-

nisation med knap 300 medarbejdere, som med dygtighed og stort engagement løser

deres opgaver i tæt samarbejde med de reviderede og Statsrevisorerne.

Lone Strøm

Rigsrevisor

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Rigsrevisionens aktiviteter

og økonomi

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parla-

mentariske kontrol i Danmark.

Vores opgave er at undersøge, om statsregnskabet er rigtigt, og om statslige myndig-

heder og andre statsligt finansierede styrelser og virksomheder overholder gældende

love og regler og forvalter sparsommeligt, produktivt og effektivt.

Revision af statsregnskabet for 2020

Rigsrevisionens kerneopgave er at revidere statsregnskabet. Revisionen udføres i

overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR), hvilket betyder, at

revisionen ikke kun har fokus på finansiel revision, men også indeholder elementer af

juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Vores konklusion om revisionen af ministeriernes regnskaber indgår i de årlige erklæ-

ringer, som udformes for hvert enkelt ministerområde. Den årlige beretning om revi-

sionen af statsregnskabet, som vi afgiver til Statsrevisorerne i august, indeholder vo-

res konklusion om det samlede statsregnskab og omtale af de områder, hvor vi er

stødt på væsentlige fejl eller usikkerheder.

Det samlede statsregnskab for 2020 er i alle væsentlige henseender rigtigt bortset

fra virkningerne af en række væsentlige usikkerheder, uafklarede differencer og be-

tydelige fejl på § 38. Skatter og afgifter. Det er 4. år i træk, at Rigsrevisionen tager for-

behold for, om statsregnskabets § 38 er rigtig. Statsrevisorerne gav i deres bemærk-

ning til statsregnskabet for 2020 udtryk for både deres kritik og bekymring over, at

Danmark stadig ikke har en effektiv skatteforvaltning.

Revisionen af de øvrige ministerier viste, at deres regnskaber var rigtige, og at de hav-

de overholdt deres bevillinger. Rigsrevisionens samlede vurdering var derfor, at stats-

regnskabet for 2020 var korrekt.

Statsrevisorerne

De 6 statsrevisorer vælges for

4 år af Folketingets medlem-

mer og kan som de eneste an-

mode Rigsrevisionen om at

undersøge særlige områder af

forvaltningen.

Læs mere om Statsrevisorer-

ne og deres arbejde på

Stats-

revisorernes hjemmeside.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Revision af statens forvaltning i 2020

De væsentligste resultater af vores juridisk-kritiske revision og forvaltningsrevision af

statens regnskaber bliver afrapporteret i den årlige beretning om revisionen af statens

forvaltning.

Kritisk udtalelse

En kritisk udtalelse er udtryk

for væsentlige regelbrud eller

forvaltningsmangler. Hvis re-

sultatet af den juridisk-kritiske

revision har givet anledning til

væsentlige kritiske bemærk-

ninger, skal disse medtages i

en udtalelse i erklæringen om

regnskabet.

Revisionen i 2020 viste, at ministerierne ikke altid forvalter i overensstemmelse med

de regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt. Det har konsekvenser og be-

tyder bl.a., at borgeres og virksomheders retssikkerhed kompromitteres, og at staten

ikke løser sine opgaver effektivt eller går glip af indtægter. Rigsrevisionen konstaterede

væsentlige regelbrud og forvaltningsmangler på 4 områder under Skatteministeriet.

Dette udløste 4 kritiske udtalelser om Skatteministeriets budgetstyring af it-projekter,

administrative sanktioner, inddrivelse af offentlig persongæld og opkrævning af renter.

Herudover viste revisionen regelbrud og forvaltningsmangler på afgrænsede områder

hos 10 andre ministerier. Dette udløste ikke kritiske udtalelser, men var dog af en ka-

rakter, som krævede orientering af Statsrevisorerne.

Større undersøgelser

I de større undersøgelser ser vi på emner, som vi mener er af økonomisk eller principiel

betydning, eller som Statsrevisorerne ønsker at få belyst. I 2021 afgav Rigsrevisionen

som planlagt 18 beretninger til Statsrevisorerne om vidt forskellige emner.

Statsrevisoranmodninger

Statsrevisorerne anmoder

hvert år Rigsrevisionen om at

udarbejde specifikke undersø-

gelser.

Over en 5-årig periode fra

2017 til 2021 har andelen af

statsrevisoranmodninger ud-

viklet sig således:

30 %

20 %

10 %

2017 2018 2019 2020 2021

5 af undersøgelserne blev igangsat på baggrund af anmodninger fra Statsrevisorerne

og handlede om følgende emner: tilsynet med Post Danmarks regnskabspraksis, skif-

teretternes behandling af dødsboer med bobestyrer, Banedanmarks håndtering af

manglen på validatorer, Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssy-

stem og forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen.

De resterende 13 undersøgelser tog Rigsrevisionen selv initiativ til. Nogle af undersø-

gelserne var af mere styringsmæssig karakter, fx undersøgelserne af klimabistand til

udviklingslande og forvaltning af tilskud til landbrugere, mens andre undersøgelser

handlede om områder, hvor statens forvaltning har direkte konsekvenser for borger-

ne, fx undersøgelsen af politiets patruljering og overvågningskameraer. Denne under-

søgelse skilte sig i øvrigt metodisk ud fra vores øvrige undersøgelser, idet vi for første

gang – med udgangspunkt i Rigspolitiets egne data – anvendte GIS (geografisk infor-

mationssystem) til at gennemføre vores analyser af bl.a. politiets patruljering i de 5 po-

litikredse, som indgik i undersøgelsen. Endelig udarbejdede Rigsrevisionen i 2021 en

undersøgelse af Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19.

Undersøgelsen vil blive efterfulgt af yderligere 2 undersøgelser i 2022, som vil sætte

fokus på det danske sygehusberedskab før og under COVID-19 og Kulturministeriets

administration af hjælpepakker.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

3 af de 13 undersøgelser, som Rigsrevisionen selv tog initiativ til, havde i overensstem-

melse med vores strategi fokus på statens forvaltning i forhold til sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet. Den ene var undersøgelsen af politiets patruljering og

overvågningskameraer. Den anden var undersøgelsen af sagsbehandlingstider og

produktivitet i Nævnenes Hus, som bl.a. slog fast, at sagsbehandlingstiderne samlet

set ikke var blevet reduceret siden 2017. Den tredje undersøgelse handlede om stu-

denters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse og viste bl.a., at prisen

pr. student, der overgik til videregående uddannelse, steg for 37 % af gymnasierne i

perioden 2014-2017.

Alle vores større undersøgelser og beretningerne om revisionen af statsregnskabet

og statens forvaltning kan findes på

www.rigsrevisionen.dk.

Bilag 1 viser en komplet liste over de beretninger, vi afgav i 2021.

Andre revisionsopgaver

Rigsrevisionen har i henhold til rigsrevisorloven ansvaret for revisionen af årsregnska-

berne for en række offentlige virksomheder. I 2021 omfattede denne revision 46 selv-

stændige offentlige virksomheder (SOV’er), fx DSB, DR og sundhed.dk, samt NATO

Headquarters Multinational Division North, Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nor-

disk Kulturfond, som er internationale organisationer. De 3 sidstnævnte nordiske insti-

tutioner er ikke omfattet af rigsrevisorloven, men i henhold til det nordiske revisions-

reglement er Rigsrevisionen ansvarlig for den samlede revision af de nordiske institu-

tioner, fordi de har hovedkontor i Danmark. Med virkning fra 2021 er revisionen af de

nordiske institutioner blevet udvidet til også at omfatte årsregnskaberne for Nordisk

Ministerråds kontorer i Tallin, Riga, Vilnius og Skt. Petersborg.

Rigsrevisionen udarbejder også erklæringer til brug for statslige modtagere af EU-til-

skud, som bl.a. omfatter en vurdering af, om regnskabet giver et retvisende billede af

bevillingsmodtagers udgifter og eventuelle indtægter i forbindelse med udførelsen af

et givent projekt.

Rigsrevisor orienterer hvert år i januar Statsrevisorerne om udviklingen i opgaveporte-

føljen.

Bilag 2 viser en oversigt over alle Rigsrevisionens opgaver i 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Resursefordeling

Rigsrevisionens resurser for det kommende år fordeles på baggrund af en drøftelse i

direktionen, som finder sted i efteråret, og som tager udgangspunkt i følgende hensyn:

•

en vurdering af væsentlighed og risiko

løbende overvågning af ministerområderne

vores strategiske løfter

kompleksiteten på hvert ministerområde og antallet af virksomheder, vi reviderer

inden for hvert område.

Resursefordelingen vurderes herudover jævnligt med henblik på at foretage eventuel-

le justeringer, fx som følge af nye statsrevisoranmodninger.

Figuren nedenfor viser, hvordan vi brugte vores resurser på de enkelte ministerområ-

der i 2021. For hvert ministerområde er vores resurseforbrug opdelt i

årsrevision

(revi-

sion af statsregnskabet, revision af statens forvaltning og andre revisionsopgaver) og

større undersøgelser.

Fordeling af resurser i 2021

Skatteministeriet

Transportministeriet

Justitsministeriet

Sundhedsministeriet

Forsvarsministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Finansministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Social- og Ældreministeriet

Udenrigsministeriet

Kirkeministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Miljøministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet

Statsministeriet

10 %

12 %

14 %

16 %

Årsrevision

Større undersøgelser

Note: Opgørelsen viser fordelingen af Rigsrevisionens revisionsresurser baseret på realiseret tidsforbrug.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

De 3 ministerområder, hvor vi brugte flest resurser i 2021, var Skatteministeriet (15,1 %),

Transportministeriet (10,9 %) og Justitsministeriet (6,9 %). Skatteministeriet var endnu

engang det ministerområde, vi brugte flest resurser på. Det har været tilfældet alle år

siden 2013, hvor vi første gang viste resurseforbruget på ministerområder i årsrappor-

ten. I 2021 brugte vi 7,9 % af vores samlede revisionsresurser på årsrevision og 7,2 %

på større undersøgelser på Skatteministeriets område. I 2021 afsluttede vi 5 større un-

dersøgelser på Skatteministeriets område:

Skatteministeriets behandling af straffe-

sager, Skatteministeriets it-beredskab, momskontrollen med EU-handel, Skattemini-

steriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

og den tværgående undersø-

gelse af

forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen.

På Transportministeriets område brugte vi 5,8 % af vores resurser på årsrevision og

5,1 % på større undersøgelser. Vi afsluttede 3 større undersøgelser i 2021 på dette mi-

nisterområde:

tilsynet med Post Danmarks regnskabspraksis, Transportministeriets

og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP)

Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer.

På Justitsministeriets område brugte vi 3,2 % af vores resurser på årsrevision og 3,7 %

på større undersøgelser, og vi afsluttede 3 større undersøgelser:

skifteretternes be-

handling af dødsboer med bobestyrer, retspsykiatriske patienters forløb

politiets

patruljering og overvågningskameraer.

Økonomi

Rigsrevisionens bevilling udgjorde 220,9 mio. kr. i 2021 efter tilbageførsel af 7,5 mio. kr.

i forbindelse med tillægsbevillingen. Rigsrevisionens samlede forbrug var godt 215,7

mio. kr. i 2021, hvoraf personaleomkostninger udgjorde 175,2 mio. kr., og driftsomkost-

ninger 40,5 mio. kr.

Årets resultat blev et overskud på 5,2 mio. kr., som udgøres af en besparelse i de sam-

lede personaleomkostninger på 8,9 mio. kr. i forhold til budgettet og et merforbrug i

driftsomkostningerne på 3,7 mio. kr.

De lavere personaleomkostninger skyldes primært, at det har været vanskeligt at få

besat ledige stillinger i takt med den høje personaleomsætning. Som en konsekvens

heraf har Rigsrevisionen haft færre ansatte hen over hele 2021 end forventet. Samti-

dig har den nye ferielovgivning med samtidig optjening af ferie betydet en lavere hen-

sættelse i forhold til tidligere år og i forhold til vores budgetforventninger.

Besparelsen i personaleomkostningerne udlignes i et vist omfang af et merforbrug i

driftsomkostningerne på 3,7 mio. kr. Omkostninger til rejser og ophold var lavere end

budgetteret i 2021 på grund af COVID-19 (hjemsendelse af medarbejderne), men de

samlede omkostninger i 2021 er påvirket af tilbageførslen på 7,5 mio. kr., der dels hav-

de til formål at reducere Rigsrevisionens driftsopsparing med 4 mio. kr., dels at redu-

cere årets regnskabsresultat med 3,5 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Sådan har vi brugt pengene i 2021

Årsrevision inkl. selvstændige

offentlige virksomheder (SOV’er)

3,7 mio. kr.

Større undersøgelser

59,1 mio. kr.

Udvikling i alt

6,7 mio. kr.

(3 %)

Større undersøgelser

3,0 mio. kr.

Samlede

omkostninger

215,7 mio. kr.

Produktion

Produktion i alt

i alt

163,2 mio. kr.

170,5 mio. kr.

(76 %)

Årsrevision inkl. beretningerne

om revisionen af statsregnskabet

og statens forvaltning

91,7 mio. kr.

Stab og direktion

29,9 mio. kr.

Administration

i alt

45,8 mio. kr.

(21 %)

Revision af selvstændige

offentlige virksomheder

8,9 mio. kr.

Notater

3,5 mio. kr.

Øvrig drift

15,9 mio. kr.

Note: Omkostningerne er beregnet på basis af realiseret produktionstid tillagt en forholdsmæssig andel af

intern tid i forbindelse med administrative opgaver, projekter mv.

I 2021 var Rigsrevisionens samlede omkostninger 5,6 mio. kr. højere end i 2020. Det

skyldes primært, at driftsomkostningerne var 5,9 mio. kr. højere i 2021 end i 2020,

hvor omkostningerne var ekstraordinært lave på grund af COVID-19-hjemsendelsen.

For 2021 er vi således tilbage på niveau med 2019.

I 2021 brugte vi 163,2 mio. kr. til produktion af vores kerneydelser, som er årsrevision,

revision af selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er), større undersøgelser, no-

tater og beretningerne om revisionen af statsregnskabet og revisionen af statens for-

valtning. Udgiftsniveauet er stort set på niveau med 2020, hvor vi brugte 164,4 mio. kr.

I 2021 brugte vi dog samlet set 76 % af vores samlede omkostninger i produktionen,

hvilket er et fald på 2 procentpoint i forhold til 2020.

Udviklingsopgaver i forbindelse med de større undersøgelser og årsrevisionen steg

med 0,8 mio. kr. fra 5,9 mio. kr. i 2020 til 6,7 mio. kr. i 2021, men udgør fortsat 3 % af

vores samlede omkostninger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Enhedsomkostninger

Rigsrevisionen opgør hvert år enhedsomkostningerne for vores produkter. Enheds-

omkostningerne pr. produkt omfatter produktionstid, driftsomkostninger og intern

tid, som er registreringer, der ikke entydigt relaterer sig til det enkelte produkt – en

form for overhead pr. resursetime.

Omkostninger til beretningen om revisionen af statsregnskabet og

beretningen om revisionen af statens forvaltning

(Kr.)

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2018

2019

2020

2021

Note: Der er sket ændringer i opgørelsesmetoden i forbindelse med implementeringen af et datavarehus.

Opgørelserne er derfor ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år.

Omkostningerne til beretningen om revisionen af statsregnskabet og beretningen

om revisionen af statens forvaltning steg fra 1,8 mio. kr. i 2020 til 2,4 mio. kr. i 2021.

Stigningen skyldes, at der i 2021 er blevet brugt flere resurser på formidlingen af de

2 beretninger. Stigningen skyldes også, at der i 2021 er registreret flere timer under

disse beretninger i forhold til tidligere, hvor en del af timerne blev registreret under

årsrevisionen af de enkelte ministerområder.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Enhedsomkostninger for årsrevision pr. ministerområde

(Kr.)

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2018

2019

2020

2021

Note: Der er sket ændringer i opgørelsesmetoden i forbindelse med implementeringen af et datavarehus.

Opgørelserne er derfor ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år.

I modsætning til omkostningerne til beretningerne om revisionen af statsregnskabet

og revisionen af statens forvaltning er enhedsomkostningerne for årsrevision pr. mini-

sterområde faldet fra 4,8 mio. kr. i 2020 til 4,6 mio. kr. i 2021.

Lønomkostninger til revision af udvalgte selvstændige offentlige

virksomheder (SOV’er)

(Kr.)

Nordsøfonden og Nordsøenheden

Udviklingsselskabet By & Havn

Vækstfonden

EKF – Danmarks Eksportkredit

DSB

Energinet

Metroselskabet

2020

200.000

2021

400.000

600.000

800.000

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Rigsrevisionen reviderer en lang række selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er),

som opererer på vidt forskellige markeder og er af vidt forskellige størrelser. Som det

fremgår af ovenstående figur, er der derfor stor forskel på omkostningerne til revisio-

nen af SOV’erne, som for de her udvalgte virksomheder spænder fra godt 140.000 kr.

(EKF – Danmarks Eksportkredit) til knap 700.000 kr. (Metroselskabet). En samlet

oversigt over SOV’erne og Rigsrevisionens øvrige opgaver kan ses i bilag 2.

Metroselskabet er den virksomhed, som vi anvendte flest resurser på at revidere i

2021. Stigningen i resurseforbruget fra 2020 til 2021 skyldes den afsluttende revision

af Metroselskabet, der blev udført i den første del af 2021.

Enhedsomkostninger for beretninger om større undersøgelser

(Kr.)

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2018

2019

2020

2021

Note: Der er sket ændringer i opgørelsesmetoden i forbindelse med implementeringen af et datavarehus.

Opgørelserne er derfor ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år.

I 2021 afgav Rigsrevisionen 18 beretninger til Statsrevisorerne, hvilket er 2 mindre end

i 2020. Faldet skyldes bl.a., at vi i 2021 besluttede at lukke 4 igangsatte undersøgelser,

hvilket er flere end i foregående år. Enhedsomkostningerne pr. beretning har i de se-

nere år ligget på ca. 2,8 mio. kr., men er i 2021 steget til 3,5 mio. kr. Årsagen er dels det

lavere antal afgivne beretninger, dels at der i beregningen af enhedsomkostningerne

også indgår resurser, der er anvendt i forbindelse med de lukkede undersøgelser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Enhedsomkostninger for notater

(Kr.)

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2018

Note:

2019

2020

2021

Der er sket ændringer i opgørelsesmetoden i forbindelse med implementeringen af et datavarehus.

Opgørelserne er derfor ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år.

Enhedsomkostningerne for notater er i 2021 på ca. 51.000 kr. pr. notat. Vi afgav 68 no-

tater til Statsrevisorerne i 2021 mod 75 i 2020. Antallet af notater varierer meget mel-

lem årene, hvilket skyldes, at størstedelen af notaterne følger op på tidligere beret-

ningssager og primært udarbejdes, hvis der er sket afgørende nyt i en sag, eller hvis

en sag kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Strategi |

Strategi

Rigsrevisionens strategi dækker perioden 2018-2022. Kernen i strategien er de 3 løf-

ter til samfundet, som ikke kun understøtter vores mission, men også afspejler vores

ambition om at skabe mest mulig værdi for brugerne af vores revisioner. Indsatserne

evalueres og tilpasses årligt, så de afspejler Rigsrevisionens fokus det pågældende år.

VÆRDI

Troværdighed

MISSION

Rigsrevisionen undersøger, om statens midler bruges effektivt, og som

Folketinget har besluttet.

LØFTER

•

Vi reviderer på tværs af ministerområder og på tværs af regioner.

•

Vi tydeliggør konsekvenserne af statens og regionernes indsatser.

•

Vi fokuserer på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i staten og i regionerne.

INDSATSER 2022

•

Implementering af ændringer i vores processer og praksis i overensstemmelse med

de udarbejdede handlingsplaner for:

•

Peerreview/coldreview.

Kundemåling.

APV og trivselsworkshops.

Eksterne faglige evalueringer af større undersøgelser.

Læs strategien i sin helhed på

www.rigsrevisionen.dk.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Strategi

Målopfyldelse 2021

25 %

Mål:

Minimum 25 % af vores beretninger

skulle vedrøre mere end ét ministerområde.

28 %

5 ud af 18 beretninger afgivet i 2021 var

tværgående og vedrørte mere end ét mini-

sterområde.

Mål:

Konsekvenserne af resultatet af revisio-

nen skulle beskrives i alle beretninger og i alle

udtalelser i erklæringer om juridisk-kritisk

revision og forvaltningsrevision, hvor vi har

haft væsentlige kritiske bemærkninger.

100 %

Alle beretninger afgivet i 2021 beskrev

konsekvenserne af revisionsresultaterne.

Det samme gjorde sig gældende for alle ud-

talelser med kritiske bemærkninger om juri-

disk-kritisk revision og forvaltningsrevision,

der kan findes i beretningen om revisionen

af statens forvaltning i 2020.

Mål:

3 af vores beretninger skulle have

fokus på sparsommelighed, produktivitet

og effektivitet.

af vores beretninger handlede om spar-

sommelighed, produktivitet og effektivitet.

Mål:

Alle beretninger om større undersøgelser

skulle vurderes til at være tilfredsstillende af

de eksterne faglige evaluatorer.

Den faglige kvalitet af én af vores beretnin-

ger om større undersøgelser blev vurderet til

at være meget tilfredsstillende, 16 blev vurde-

ret til at være tilfredsstillende, og én blev vur-

deret til at være mindre tilfredsstillende.

Mål:

Den faglige kvalitet i beretningen om

revisionen af statsregnskabet for 2020 og

beretningen om revisionen af statens forvalt-

ning i 2020 skulle vurderes til at være tilfreds-

stillende af eksterne faglige evaluatorer.

Den faglige kvalitet i beretningen om revisio-

nen af statsregnskabet for 2020 blev vurde-

ret til at være tilfredsstillende, og beretningen

om revisionen af statens forvaltning i 2020

blev vurderet til at være meget tilfredsstillende.

90 %

Mål:

90 % af de udestående punkter i beret-

ningerne skulle være afsluttet inden for

3 kalenderår.

60 %

af de udestående punkter i vores beret-

ninger blev afsluttet inden for 3 kalender-

år, dvs. at rigsrevisor fandt ministeriernes

tiltag tilfredsstillende.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Strategi |

Tværgående beretninger

Vi har gennem nogle år haft som mål, at minimum 25 % af vores beretninger skal være

tværgående og altså vedrøre mere end ét ministerområde. Den type revisioner giver

os mulighed for at skabe et samlet billede af, hvordan forskellige offentlige myndighe-

der håndterer en given opgave, og dermed får andre relevante myndigheder mulighed

for at lære af eksemplerne på god praksis. I 2021 var 28 % af vores beretninger tvær-

gående, og målet blev dermed opfyldt.

Konsekvenserne af resultatet af revisionen

Rigsrevisionen havde som mål i 2021 at gøre det tydeligere for de reviderede, hvilke

konsekvenser deres forvaltning, aktiviteter og indsatser har for Folketinget, borgerne

og virksomhederne. Konsekvenser kan opgøres som økonomiske konsekvenser og ik-

ke-økonomiske konsekvenser, og målet indebærer, at Rigsrevisionen beskriver, hvor-

dan økonomien og/eller borgerne bliver påvirket af eventuelle svagheder i administra-

tionen. Målet blev dermed opfyldt i 2021.

3 beretninger omhandlende forvaltningsrevision med særligt fokus på

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

Beretninger i 2021 med

fokus på sparsommelig-

hed, produktivitet og

effektivitet

•

Sagsbehandlingstider og

Forvaltningsrevisionen er den væsentligste forskel på revision i den private sektor og

i den offentlige sektor. Den skaber gennemsigtighed for borgerne og samfundet om,

hvordan staten og regionerne forvalter samfundets resurser. Det er en vigtig strate-

gisk målsætning for Rigsrevisionen at øge antallet af netop den type forvaltningsrevi-

sioner, hvor vi konkluderer tydeligt om et forbedringspotentiale ud fra sparsommelig-

hed, produktivitet og effektivitet. Målet blev dermed opfyldt i 2021.

Evaluering af den faglige kvalitet af vores beretninger om større un-

dersøgelser

produktivitet i Nævnenes

Hus

•

Politiets patruljering og

overvågningskameraer

•

Studenters overgang fra

gymnasium til videregåen-

de uddannelse.

Kvaliteten af vores beretninger om større undersøgelser bliver evalueret én gang om

året af et eksternt panel. Evaluatorerne anvender en skala, der går fra mindre tilfreds-

stillende over tilfredsstillende til meget tilfredsstillende. I 2021 blev én beretning vurde-

ret til at være meget tilfredsstillende, 16 blev vurderet til at være tilfredsstillende, og én

beretning fandt evaluatorerne mindre tilfredsstillende. Målet blev dermed delvist op-

fyldt.

Evaluering af den faglige kvalitet af vores beretninger om revisionen af

statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning

Evalueringspanelet i 2021

•

Professor Torben M. Ander-

•

I 2021 blev kvaliteten af vores årlige beretninger om revisionen af statsregnskabet og

revisionen af statens forvaltning for første gang også evalueret eksternt. Evalueringen

blev foretaget af en statsautoriseret revisor, som vurderede den faglige kvalitet. Beret-

ningen om revisionen af statsregnskabet blev vurderet til at være tilfredsstillende, og

beretningen om revisionen af statens forvaltning blev vurderet til at være meget til-

fredsstillende. Målet blev dermed opfyldt i 2021.

Læs mere om vores faglige evalueringer på

www.rigsrevisionen.dk.

•

sen –

Institut for Økonomi,

Aarhus Universitet

Professor Jan Pries-Heje

–

Institut for Mennesker og

Teknologi, Roskilde Univer-

sitet

Professor Lene Holm Pe-

dersen –

Institut for Stats-

kundskab, Københavns

Universitet

Lektor Caroline Howard

Grøn –

Institut for Stats-

kundskab, Aarhus Univer-

sitet

Professor Michael Gøtze

–

Det Juridiske Fakultet,

Københavns Universitet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Strategi

Afslutning af udestående punkter i beretningerne

Vi – og Statsrevisorerne – har en forventning om, at de ansvarlige ministerier følger op

på vores anbefalinger og kritik i beretningerne. Det er sådan, vi måler effekten af vores

arbejde i meget snæver forstand.

På grund af sagernes kompleksitet er det imidlertid ikke altid muligt at afslutte de ude-

stående punkter inden for vores mål på 3 år. Det konkrete ansvar for at rette op på

eventuelle kritiske forhold ligger hos de reviderede myndigheder, og i 2021 blev 60 %

af punkterne håndteret i ministerierne inden for den 3-årige frist. Målet på 90 % blev

dermed ikke opfyldt. Målopfyldelsen af dette resultatkrav har varieret mellem 50 % og

80 % de seneste 4 år.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Strategi |

Produktion og effekt i 2021

Herunder viser vi 8 nøgleindikatorer, der giver et samlet overblik over Rigsrevisionens

produktion og effekt i 2021. I parentes vises de tilsvarende tal for 2020.

(22)

beretninger afgivet til Statsrevisorerne

inkl. beretningen om revisionen af stats-

regnskabet og beretningen om revisionen

af statens forvaltning.

(64)

anmodninger om aktindsigt modtaget

og behandlet.

(75)

notater afgivet til Statsrevisorerne.

1.577

(2.034)

76 %

(78 %)

791.660

(969.949)

gange blev Rigsrevisionens produkter

omtalt i nyhedsmedierne.

22*

(22)

(66)

revisionserklæringer afgivet vedrørende

statsregnskabet.

af vores samlede omkostninger gik til

produktion af vores kerneydelser.

årsregnskaber for selskaber uden for

statsregnskabet og EU-projektregnskaber

blev revideret og påtegnet af Rigsrevisionen.

besøgende på vores hjemmeside.

ud af 5 mulige blev den samlede score i årets

kundemåling af de revideredes tilfredshed

med Rigsrevisionens processer og kommuni-

kation.

3,8**

* Ud over disse erklæringer afgav Rigsrevisionen også en samlet erklæring om statsregnskabet.

** Det er ikke muligt at sammenligne med 2020, da 2021 er det første år, hvor vi gennemfører denne type kundemåling.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Strategi

Krav og forventninger til 2022

Vi har sat os 5 mål for 2022, som alle understøtter os i opfyldelsen af strategiens

3 løfter til de reviderede. De 5 mål er alle gengangere fra 2021.

Minimum 25 % af de beretninger, vi afgiver til Statsrevisorerne, vedrører

mere end ét ministerområde.

Vi afgiver 3 beretninger om forvaltningsrevision til Statsrevisorerne, hvor

vi konkluderer tydeligt om et forbedringspotentiale baseret på en vurde-

ring af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Den faglige kvalitet i beretningerne om større undersøgelser bliver vurde-

ret til at være tilfredsstillende af de eksterne faglige evaluatorer.

Den faglige kvalitet i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2021

og beretningen om revisionen af statens forvaltning i 2021 bliver vurderet

til at være tilfredsstillende af eksterne faglige evaluatorer.

90 % af de udestående punkter i beretningerne skal være afsluttet inden

for 3 kalenderår.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Medarbejdere |

Medarbejdere

Hjemmearbejde

Også i 2021 blev der stillet store krav til medarbejdernes omstillingsparathed med

skift fra hjemmearbejde til fuldt fremmøde og tilbage til hjemmearbejde igen.

Rigsrevisionen gennemførte i

2021 en lovpligtig arbejdsplads-

vurdering (APV) af det fysiske

og psykiske arbejdsmiljø, som

blev fulgt op af en række triv-

selsworkshops. Mange medar-

bejdere udtrykte i begge sam-

menhænge bl.a. stor tilfredshed

med den fleksibilitet, der følger

med muligheden for at kunne

arbejde hjemmefra.

Ledelsen besluttede derfor at forlænge den forsøgsordning med en ugentlig, frivillig

hjemmearbejdsdag, som blev indført i august 2021, til udgangen af 2022. Herefter

vurderer direktionen de eventuelle konsekvenser af ordningen for udførelsen af vo-

res opgaver og organisationens sammenhængskraft.

Rekruttering og fastholdelse

En væsentlig del af forklaringen på, at antallet af årsværk i Rigsrevisionen er faldet

fra 273 i 2020 til 266 i 2021, er faldende ledighed blandt akademikere og en generelt

større mobilitet på arbejdsmarkedet i kombination med, at COVID-19 begyndte at

slippe sit greb om samfundet.

Selv med en stærk employer branding-strategi i ryggen, deltagelse på flere karriere-

messer og mere aktiv anvendelse af det sociale medie LinkedIn har det været en ud-

fordring for Rigsrevisionen at få besat de ledige stillinger, så hurtigt som vi kunne øn-

ske.

Foranlediget af bl.a. stigningen i personaleomsætningen i 2021 (se s. 20) vil Rigsrevi-

sionen i 2022 bl.a. sætte særligt fokus på ledelse af de nye generationer af medarbej-

dere og synliggørelse af karrieremulighederne i Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Medarbejdere

Medarbejderne i tal

2017

Personale

Årsværk

Personaleomsætning (inkl. studenter)

Sygefravær (antal dage)

I alt pr. årsværk

Ekskl. langtidssygefravær pr. årsværk

Kønsfordeling

Kvinder

Mænd

57�½0 %

43�½0 %

55�½9 %

44�½1 %

52�½5 %

47�½5 %

52�½0 %

48�½0 %

52�½0 %

48�½0 %

8�½2

3�½6

6�½8

4�½0

5�½7

4�½0

3�½5

2�½8

5�½0

3�½6

264

12�½7 %

280

11�½8 %

287

13�½0 %

273

12�½3 %

266

18�½5 %

2018

2019

2020

2021

Personaleomsætningen i Rigsrevisionen er trods mange gode tiltag steget fra 12,3 % i

2020 til 18,5 % i 2021. Dermed er vores personaleomsætning 5,4 procentpoint højere

end for hele staten, men dog 2,8 procentpoint lavere end i departementerne. Vi følger

udviklingen i personaleomsætningen tæt, og de kommende år vil vise, om den nuvæ-

rende udvikling er udtryk for en vedvarende trend eller et midlertidigt fænomen.

Sygefraværet i 2020 var historisk lavt på grund af COVID-19-hjemsendelsen (3,5 %).

I 2021 er sygefraværet tilbage på et mere normalt niveau (5 %), hvilket dog stadig er

lavere end i 2017, 2018 og 2019. I 2021 er sygefraværet ekskl. langtidssygefravær 3,6 %

mod 2,8 % i 2020.

Kønsfordelingen i Rigsrevisionen i 2021 har ikke ændret sig i forhold til 2020, og der er

stadig lidt flere kvinder end mænd i organisationen. I 2021 – som i 2020 – var 45,8 %

af lederne kvinder.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Whistleblowerordning |

Whistleblowerordning

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Europarådets direktiv vedtog Fol-

ketinget den 24. juni 2021 lov om beskyttelse af whistleblowere.

Formålet med whistleblowerordningen er:

at øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan udtale sig om kri-

tisable forhold i myndighederne uden at frygte for negative konsekvenser

•

at beskytte personer, som indberetter oplysninger til whistleblowerordningen

•

at opdage fejl og forsømmelser og dermed bidrage til at øge kvaliteten af myndig-

hedernes ydelser.

•

Aktivitetsrapport for 2021

Loven om beskyttelse af whistleblowere forpligter myndighederne til mindst én gang

årligt i en aktivitetsrapport at offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter

denne lov. I Rigsrevisionen har vi valgt at offentliggøre oplysningerne i årsrapporten.

Whistleblowerordningen blev offentliggjort på Rigsrevisionens hjemmeside den 1. de-

cember 2021. Der har ikke været nogen indberetninger i december 2021.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Klimaregnskab

Klimaregnskab

2019

Forbrug

Elektricitet

(

200 g pr. kWh)

Tjenesterejse, egen bil

(133 g pr. km pr. passager)

2020

udledning

48 ton

2 ton

7 ton

13 ton

12 ton

27 ton

109 ton

Forbrug

182�½132 kWh

17�½348 km

65�½000 kr.

32�½807 km

12�½393 km

20�½864 km

udledning

36 ton

2 ton

4 ton

1 ton

2 ton

47 ton

Forbrug

2021

udledning

38 ton

2 ton

3 ton

49 ton

240�½910 kWh

14�½365 km

196�½250 kr.

82�½380 km

145�½595 km

235�½194 km

187�½785 kWh

13�½650 km

67�½950 kr.

16�½322 km

26�½487 km

36�½200 km

Togrejser

(34�½5 g pr. transportkrone)

Fly, kort distance

(afhænger af billettype)

Fly, mellemdistance

(afhænger af billettype)

Fly, interkontinentalt

(

afhænger af billettype)

I alt

Note: Den anvendte omregningsmetode til at beregne CO

-udledningen er vist i parentes. Beregningen for fly er foretaget af rejsebureauet Carlson

Wagonlit.

Med en stigning på 2 ton er Rigsrevisionens samlede CO

-udledning i 2021 stort set på

niveau med 2020, men 60 ton lavere end i 2019.

Forbruget af strøm er fortsat – men i lidt mindre grad end i 2020 – påvirket af konse-

kvenserne af COVID-19 (begrænset fysisk fremmøde), og CO

-udledningen i 2021 er

steget med 2 ton i forhold til 2020.

Rigsrevisionens samlede CO

-udledning i forbindelse med rejseaktivitet (bil, tog og fly)

var 11 ton i 2021 og dermed uændret i forhold til 2020.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Regnskab |

Regnskab

Rigsrevisionens årsregnskab for 2021

Resultatopgørelse for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

Ordinære driftsindtægter:

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser:

Eksternt salg af varer og tjenesteydelser

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger:

Forbrugsomkostninger:

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger:

Lønninger

Andre personaleomkostninger

Pension

Lønrefusion

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster:

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

Note: I resultatopgørelsen er der anvendt samme fortegn som i uddata fra SKS.

145

÷4�½380

240

293

÷5�½164

200

151�½761

240

26�½305

÷2�½175

176�½131

1�½344

934

18�½484

209�½908

÷4�½525

159�½729

226

25�½833

÷1�½688

184�½100

2�½600

775

27�½285

228�½190

÷240

152�½491

201

25�½486

÷2�½993

175�½185

3�½815

1�½027

21�½912

215�½460

÷5�½456

163�½120

215

24�½959

÷2�½594

185�½700

2�½600

950

24�½780

227�½530

÷200

13�½015

13�½430

13�½521

13�½500

÷32

÷214�½432

÷30

÷228�½430

÷16

÷220�½916

÷30

÷227�½730

÷214�½400

÷228�½400

÷220�½900

÷227�½700

Note

Regnskab

2020

Ikke-revideret

budget 2021

Regnskab

2021

Ikke-revideret

budget 2022

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Regnskab

Balance for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

AKTIVER:

Anlægsaktiver:

Materielle anlægsaktiver:

Indretning af lejede lokaler

Inventar og it-udstyr

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver:

Statsforskrivning

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Tilgodehavender, Rigsrevisionen

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER:

Egenkapital:

Reguleret egenkapital (startkapital)

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser:

Langfristet gæld

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser:

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde mv.

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Anvendt regnskabspraksis

3�½018

3�½546

27�½692

34�½256

69�½666

2�½482

4�½437

8�½718

15�½637

56�½545

6�½055

4�½894

3�½378

22�½606

25�½984

3�½370

3�½378

27�½770

31�½148

4�½866

3�½210

56�½382

59�½592

69�½666

6�½159

41�½220

47�½379

56�½545

3�½378

10�½074

3�½378

9�½166

2, 6

661

6�½035

6�½696

541

5�½247

5�½788

Note

31. december 2020

31. december 2021

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Regnskab |

Resultatdisponering for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

Årets resultat til disponering

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

5�½164

Egenkapitalforklaring for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

Egenkapital, primo

Primoværdi for reguleret egenkapital

Ændringer i reguleret egenkapital

Ultimoværdi for reguleret egenkapital

Primoværdi for overført overskud

Årets resultat

Ultimoværdi for overført overskud

Egenkapital, ultimo

Egenkapital, jf. balancen

Egenkapital i forhold til balancen minus egenkapital

Regnskab 2020

21�½605

3�½378

18�½227

4�½380

22�½606

25�½984

Regnskab 2021

25�½984

3�½378

22�½606

5�½164

27�½770

31�½148

Resultatopgørelse for § 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner

(1�½000 kr.)

Ordinære driftsindtægter:

Bevilling (netto)

Tilskud til egen drift

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger:

Andre personaleomkostninger

Pension

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Resultat før ekstraordinære poster

Årets resultat

10�½449

10�½458

324

10�½520

10�½530

104

10�½500

÷8�½800

÷1�½334

÷10�½134

÷9�½200

÷1�½226

÷10�½426

÷9�½200

÷1�½300

÷10�½500

Regnskab 2020

Regnskab 2021

Ikke-revideret

budget 2022

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Regnskab

Balance for § 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner

(1�½000 kr.)

AKTIVER:

Omsætningsaktiver:

Tilgodehavender

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Anden kortfristet gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Pensionsforpligtelser

102

103

Note

31. december 2020

31. december 2021

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Regnskab |

Noter til årsregnskabet

Note 1. Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigs-

revisionen. Regnskabet for Rigsrevisionens driftsbevilling (§ 03. 03.31.11. Rigsrevisionen) er omkost-

ningsbaseret, mens Rigsrevisionens pensionsregnskab (§ 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner),

der er af typen anden bevilling, er udgiftsbaseret med en vis periodisering. Den anvendte regnskabs-

praksis følger principperne for tilsvarende statslige bevillinger.

Regnskabsperioden er finansåret. Udgangspunktet for resultatopgørelsen for Rigsrevisionen er, at

indtægter resultatføres på det tidspunkt, de optjenes, og omkostninger resultatføres på det tids-

punkt, de forbruges. Forbrugsprincippet er dog kombineret med retserhvervelsesprincippet, når

der er tale om varer, som ikke lagerføres, og driftsmateriel, som ikke aktiveres.

Rigsrevisionen har i en række tilfælde såvel forudbetalt som fremrykket betaling af leverandører, jf.

Akt 114 23/3 2020 og Akt 8 22/10 2020 om, at statens institutioner under henvisning til COVID-19-

situationen kan fravige budgetvejledningens pkt. 2.2.3.

Af balancen fremgår opgørelse af Rigsrevisionens samlede aktiver og passiver.

Den anvendte regnskabspraksis i øvrigt er uændret i forhold til tidligere år.

Omkostningerne periodiseres som udgangspunkt som følger:

•

Lønsumsudgifter resultatføres løbende, i takt med at arbejdet udføres.

•

Hensættelser til ferie og optjent overarbejde resultatføres én gang årligt.

•

Varer og tjenesteydelser, hvor forbrug sker i samme finansår inden for 12 måneder fra levering

eller arbejdets udførelse, resultatføres ved levering eller ved arbejdets udførelse.

•

Aktiver indregnes på balancen, når aktivet har en selvstændig kostpris på 50.000 kr., eller når

frivillig bunkning af kontorudstyr og it-udstyr overstiger samme beløbsgrænse. Bestemmelse af

levetider følger det statslige regelsæt.

•

For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og tjenesteydelser, registreres en hensæt-

telse eller en kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forpligtelsen

er sandsynlig og kan opgøres.

Indtægter resultatføres, når en levering af tjenesteydelser har fundet sted, og der er erhvervet en

juridisk ret til at modtage betaling.

Hensatte forpligtelser vedrører – ud over feriepenge, merarbejde og udgifter til fratrædelsesafta-

ler – istandsættelse af lejede lokaler, som efter kontrakten skal afleveres i vedligeholdt stand ved

en eventuel opsigelse.

Løbende aktuelle pensionsudbetalinger til tjenestemænd udgiftsføres på resultatopgørelsen for

Rigsrevisionens pensionsregnskab. Der foretages ikke hensættelser til fremtidige udbetalinger af

pensionsydelser på balancen. Pensionsforpligtelsen for 2021 er baseret på en aktuarmæssig opgø-

relse i 2020 og korrigeret for årets bevægelser, jf. note 10.

Rigsrevisionen anvender data fra Navision Stat, LDV, Statens Koncernsystem (SKS) og Statens

Budgetsystem (SB) ved udarbejdelsen af det aflagte finansielle regnskab.

Der kan i regnskabsopstillingerne være enkelte afrundingsdifferencer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Regnskab

Note 2. Materielle anlægsaktiver

(1�½000 kr.)

Kostpris, primo

Årets tilgang

Årets afgang

Kostpris pr. 31. december 2021

Akkumulerede afskrivninger pr. 31. december 2021

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2021

Årets afskrivninger

Bygninger

4�½354

÷3�½813

541

÷120

It-udstyr

10�½851

2�½821

13�½672

÷8�½510

5�½162

÷3�½693

Inventar

1�½850

1�½936

÷1�½851

÷1

I alt

17�½055

2�½907

19�½962

÷14�½174

5�½788

÷3�½815

Rigsrevisionen har ingen immaterielle aktiver. De materielle anlægsaktiver vedrørende bygninger er

installationer i lokalerne i Sct. Annæ Palæ, hvor Rigsrevisionen bor til leje.

De øvrige anlægsaktiver er altovervejende it-udstyr. Årets tilgang vedrører indkøb af iPads, server-

indkøb og indkøb vedrørende it-sikkerhed. Der er foretaget fuld afskrivning af anlægsaktivet vedrø-

rende optimering af lyskilder, da businesscasen kun på enkelte områder kunne realiseres.

Statsforskrivningen på 3,4 mio. kr. udgør Rigsrevisionens finansielle aktiver. Beløbet er uændret i

forhold til 2020, jf. note 9.

Note 3. Indtægter

Rigsrevisionen modtager honorarer for oplæg i forbindelse med ekstern kursusaktivitet. Endvidere

oppebæres der indtægter ved frasalg af brugt inventar. Prisfastsættelse er nærmere beskrevet i

Rigsrevisionens regnskabsinstruks.

Note 4. Hensatte forpligtelser – drift og løn

Rigsrevisionen lejer sit kontorareal på 6.523 m² af Bygningsstyrelsen. Til reetablering af disse area-

ler er der i 2021 hensat 0,64 mio. kr. Med start i 2018 hensættes der i en 10-årsperiode til reetablering

af lejemål. Den samlede hensættelse er initialt værdisat på baggrund af Bygningsstyrelsens estime-

rede udgift på 850 kr. pr. m². Ultimo 2021 udgør den samlede hensættelse 2,5 mio. kr. inkl. den aktu-

elle pris- og lønregulering. Endvidere er der hensat 0,7 mio. til afregning af et projekt vedrørende om-

bygning af mødecenter mv. Den samlede driftsrelaterede hensættelse udgør således 3,2 mio. kr.

Endelig er der hensat 1,7 mio. kr. vedrørende rigsrevisors fratrædelsesaftale efter udløb af mandat-

perioden. Ultimo udgør den samlede hensættelse 4,9 mio. kr.

Note 5. Skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde mv.

Feriepenge

Rigsrevisionens hensættelse til feriepenge udgør i alt 8,7 mio. kr., hvilket er stort set på samme ni-

veau som i 2020, hvor der blev hensat 8,6 mio. kr. I 2020 udgjorde den samlede hensættelse 26,3

mio. kr., hvilket skyldes, at der var allokeret 17,7 mio. kr. til dækning af indefrossen ferie. Denne ud-

gift er i 2021 i overensstemmelse med Økonomistyrelsens opfordring fuldt indfriet over for fonden

Lønmodtagernes Feriemidler.

Merarbejde

Omfanget af det samlede merarbejde i 2021 målt i timer var på niveau med 2020. Der har dog i

2021 løbende været tilbagekøbt timer, så årets hensættelse på 1,1 mio. kr. blev 0,3 mio. kr. lavere

end i 2020.

Årets samlede personalerelaterede hensættelser udgør i alt 9,8 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Regnskab |

Note 6. Opfølgning på udnyttelse af låneramme

Rigsrevisionen afskriver sine anlægsaktiver månedligt og foretager de deraf følgende likviditets-

mæssige omflytninger på de tilhørende SKB-bankkonti.

Udnyttelse af lånerammen

(1�½000 kr.)

Sum af anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad

Regnskab 2021

5�½788

7�½500

77�½2 %

Note 7. Opfølgning på lønsumsloft

(1�½000 kr.)

Akkumuleret

opsparing

primo 2021

7�½497

Regnskab

2021

184�½100

175�½185

8�½915

16�½412

Akkumuleret

opsparing

ultimo 2021

Lønsumsloft

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference

Overført fra tidligere år

Rigsrevisionen er i lighed med statsinstitutioner bundet af det på finanslovens udmeldte lønsumsloft.

Rigsrevisionen kan dog overskride rammen med et beløb, der efter godkendelse fra Folketinget er

overført fra tidligere år, hvor lønsumsbevillingen ikke har været anvendt fuldt ud.

Rigsrevisionen har i 2021 – som resten af det statslige arbejdsmarked – oplevet en høj personaleom-

sætning. Antallet af ”tomgangsmåneder” mellem en medarbejders fratrædelse og tiltrædelse af en

ny medarbejder samt et lavere niveau for de personalemæssige hensættelser har betydet, at der i

2021 realiseres et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. Mindreforbruget videreføres til efterfølgende finansår,

hvorefter den samlede uforbrugte lønsumsramme udgør 16,4 mio. kr.

Note 8. Bevillingsregnskabet

(Mio. kr.)

Regnskab Finanslov

2020 og tillægs-

bevilling

2021

214�½4

0�½0

210�½1

4�½3

220�½9

0�½0

220�½9

0�½0

Ikke-revideret

budget 2021

Regnskab

2021

Afvigelse

2021

Ikke-revideret Finanslov

budget 2022

2022

Nettoudgiftsbevilling

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

228�½4

0�½0

228�½4

0�½0

220�½9

0�½0

215�½8

5�½2

22�½6

5�½2

27�½8

÷7�½5

0�½0

÷12�½6

÷5�½2

227�½7

0�½0

227�½7

0�½0

Opgørelse af akkumuleret resultat:

Akkumuleret overskud primo 2021

Årets resultat

Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo dette år

Rigsrevisionen har i 2021 realiseret et mindreforbrug på 5,2 mio. kr., der resultatdisponeres til egen-

kapitalen. Overskuddet fordeler sig med et merforbrug på driftsrammen på 3,7 mio. kr. og et mindre-

forbrug på lønsumsrammen på 8,9 mio. kr., jf. note 7.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Regnskab

Note 9. Statsforskrivning og reguleret egenkapital (startkapital)

Den regulerede egenkapital (startkapital) er den statslige underskudsdækning, der sikrer en ud-

svingsmargin, så egenkapitalen ikke blev negativ i forbindelse med overgangen til det omkostnings-

baserede regnskab. Værdien af den regulerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen

svarer til udsvingsgrænsen for Rigsrevisionens akkumulerede underskud. Startkapitalen er et illi-

kvidt aktiv, der som modpost på balancen har posten statsforskrivning. Statsforskrivningen er op-

rindeligt beregnet som 2 % af bruttoudgiften for 2006 og udgør 3,4 mio. kr.

Note 10. Pensionsforpligtelser

(Mio. kr.)

Pensionsforpligtelser

Pr. 31. december 2020

341�½5

Pr. 31. december 2021

336�½9

Rigsrevisionens samlede kapitalværdi af de optjente pensionsforpligtelser til nuværende tjeneste-

mænd (inkl. kapitalværdi af fremtidig pensionsaldersstigning) og til tjenestemandspensionister er

pr. 31. december 2021 beregnet til 336,9 mio. kr. Pr. 31. december 2020 udgjorde pensionsforpligtel-

serne 341,5 mio. kr.

Pensionsforpligtelserne genberegnes minimum hvert 5. år af en aktuar. I de øvrige år justeres den

opgjorte værdi udelukkende for de tjenestemænd, som ikke længere modtager pension. Rigsrevi-

sionen valgte i 2020 – henset til den økonomiske udvikling i forhold til 2017, hvor den seneste gen-

beregning fandt sted – at få genberegnet forpligtelsen.

I beregningen for 2020 blev der anvendt

•

Gældende retningslinjer for opgørelsen af pensionsforpligtelser, jf. 9.72.90. Hensatte forpligtel-

ser i Indenrigs- og Boligministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner, hvorefter der

anvendes en pensionsalder svarende til 2 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder i henhold til

pensionsregulativet for kommuner.

•

En forventet levealder baseret på Finanstilsynets senest offentliggjorte benchmark for levetids-

forudsætninger inkl. benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.

•

Et renteniveau baseret på European Insurance Occupational Pensions Authoritys (EIOPA) risiko-

frie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering, som Finanstilsynet kræver anvendt i for-

bindelse med måling af forsikringsforpligtelser.

•

Et inflationsniveau og dermed ydelsesreguleringsniveau, der baserer sig på samfundsforudsæt-

ningerne, som årligt offentliggøres af Forsikring & Pension. Inflationen fastsættes ud fra et lang-

sigtet skøn. Aktuelt er inflationsforventningen 2 % p.a.

De øvrige elementer i beregningerne og kapitaliseringsprincipperne er taget fra G82-grundlaget

(forsikringsbranchens beregningsgrundlag).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Regnskab |

Ledelsespåtegning

Rigsrevisionens ledelse har dags dato aflagt årsrapport med årsregnskab for 2021 for

hovedkonto 03.31.11. Rigsrevisionen og underkonto 03.41.01.60. Rigsrevisionens pen-

sioner. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser,

der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets årsregn-

skab.

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller

udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er

fyldestgørende

•

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis

•

at der er etableret forretningsgange, som sikrer en økonomisk hensigtsmæssig

forvaltning af de midler, der er aflagt regnskab for.

•

København, den 31. marts 2022

Lone Strøm

Rigsrevisor

Nanna Henning

Afdelingschef

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til Folketingets Præsidium

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Rigsrevisionen for regnskabsåret 1. januar - 31. de-

cember 2021, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis, som anført på s. 23-31. Årsregnskabet udarbejdes efter de regn-

skabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for

Rigsrevisionen. Rigsrevisionens regnskab indgår som en integreret del af Folketin-

gets årsregnskab.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Regnskab

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for of-

fentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i den af Folke-

tingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor. Vores ansvar

ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af Folketinget i

overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ inter-

nationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere

etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske for-

pligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnå-

ede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at

Rigsrevisionen som sammenligningstal i resultatopgørelsen og i note 8 for regnskabs-

året 1. januar - 31. december 2021 har medtaget det godkendte resultatbudget for

2021 og 2022. Disse sammenligningstal har – som det også fremgår af årsregnskabet

– ikke været underlagt revision.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige hen-

seender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsbestemmel-

ser, der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets års-

regnskab. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen an-

ser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uan-

set om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Rigsrevisio-

nens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor

dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at indstille driften eller

ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive

en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af

sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse

med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i

Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bestemmelserne i den af Folke-

tingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor, altid vil afdæk-

ke væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge

af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan

forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger,

som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Regnskab |

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder

om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for

offentlig revision, jf. bestemmelserne i den af Folketingets Præsidium fastsatte revi-

sionsinstruks for Folketingets revisor, foretager vi faglige vurderinger og opretholder

professionel skepsis under revisionen. Herudover:

•

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-

sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-

formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-

kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Rigsrevisionens interne

kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er pas-

sende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledel-

sen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regn-

skabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det op-

nåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Rigsrevisionens evne til at fortsætte drif-

ten. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisions-

påtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådan-

ne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu-

sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores re-

visionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Rigs-

revisionen ikke længere kan fortsætte driften.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tids-

mæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer,

herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under re-

visionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtryk-

ker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesbe-

retningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkon-

sistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden må-

de synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Regnskab

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede

oplysninger i henhold til de for Rigsrevisionen gældende regnskabsbestemmelser.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i

overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med

kravene i de for Rigsrevisionen gældende regnskabsbestemmelser. Vi har ikke fun-

det væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regule-

ring

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggel-

sen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er

taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de til-

hørende institutioner, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindel-

se ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre ju-

ridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver

vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner,

der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante

bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om

de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økono-

miske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er om-

fattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsent-

lige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

København, den 31. marts 2022

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Jesper Møller Langvad

Statsautoriseret revisor

Jesper Randall Petersen

Statsautoriseret revisor

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

Beretninger afgivet i 2021 |

Bilag 1. Beretninger afgivet i 2021

Januar 2021

Klimabistand til udviklingslande

Tilsynet med Post Danmarks regnskabspraksis

Februar 2021

Indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien

Marts 2021

Sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus

Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer

April 2021

Retspsykiatriske patienters forløb

Maj 2021

Forvaltning af tilskud til landbrugere

Juni 2021

Skatteministeriets behandling af straffesager

Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af

offentlig-private partnerskaber (OPP)

August 2021

Revisionen af statsregnskabet for 2020

Revisionen af statens forvaltning i 2020

September 2021

Skatteministeriets it-beredskab

Oktober 2021

Beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Politiets patruljering og overvågningskameraer

November 2021

Momskontrollen med EU-handel

Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

December 2021

Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen

Studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Rigsrevisionens årsrapport for 2021, fra Statsrevisorerne

| Oversigt over Rigsrevisionens opgaver i 2021

Bilag 2. Oversigt over Rigsrevisionens opgaver i 2021

Større undersøgelser

Resultaterne af større undersøgelser af specifikke

områder/emner i administrationen rapporteres i

beretninger til Statsrevisorerne. En komplet oversigt

over beretninger afgivet i 2021 findes i bilag 1.

Revision af statsregnskabet

Opgaven omfatter statsregnskabet og delopgaver

vedrørende de enkelte paragraffer i årets stats-

regnskab. Resultaterne af revisionen rapporteres til

Statsrevisorerne i beretningen om revisionen af stats-

regnskabet og i beretningen om revisionen af statens

forvaltning.

Revision af andre årsregnskaber

Børne- og Undervisningsministeriet

EuroSkills 2025*

Erhvervsministeriet

DANAK

Danmarks Erhvervsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond

DanPilot

EKF – Danmarks Eksportkredit

Finansiel Stabilitet

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Grand Départ Copenhagen Denmark 2022

Nordic Patent Institute

Nordsøenheden

Nordsøfonden

Rejsegarantifonden

Vækstfonden

Sundhedsministeriet

ICARS – International Centre for Antimicrobial Resistance

Solutions*

MedCom

Sundhed.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Danmarks Grundforskningsfond

Kulturministeriet

De Danske Kongers Kronologiske Samling

TV 2/Bornholm

TV 2/Fyn

TV 2 Lorry

TV MIDTVEST

TV 2 Nord

TV 2 ØST

TV 2 ØSTJYLLAND

Kirkeministeriet

Folkekirkens fællesfond

Stiftsmidlerne (Københavns Stift, Helsingør Stift,

Roskilde Stift, Lolland-Falsters Stift, Fyens Stift,

Haderslev Stift, Ribe Stift, Aarhus Stift, Viborg Stift

og Aalborg Stift)*

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Dansk Hunderegister

Transportministeriet

DOT – Din Offentlige Transport

DSB

Fjordforbindelsen Frederikssund

Metroselskabet

Naviair

Udviklingsselskabet By & Havn

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Energinet

Andre revisionsopgaver

NATO Headquarters Multinational Division North*

Nordisk Kulturfond

Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråds kontor i Tallin*

Nordisk Ministerråds kontor i Riga*

Nordisk Ministerråds kontor i Vilnius*

Nordisk Ministerråds kontor i Skt. Petersborg*

Nordisk Råd

Udarbejdelse af erklæringer vedrørende

EU-projektregnskaber

* Nye opgaver i 2021.

Note: Opgaven med revision af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er bortfaldet.