FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Oktober 2021

— 1/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Beskæftigelsesrettet

indsats for sygemeldte

borgere med forløb i

psykiatrien

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

1/2021

Beretning om

beskæftigelsesrettet

indsats for sygemeldte

borgere med forløb i

psykiatrien

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Sundhedsministe-

ren indhenter i den forbindelse udtalelser fra regionsrådene.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2022.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-726-2

ISBN online 978-87-7434-727-0

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om beskæftigelsesrettet indsats for

sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Ca. 50 % af alle langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser. Denne

undersøgelse omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, er

på sygedagpenge og forventes sygemeldt i over 8 uger. Disse borgere har

samtidig så svære psykiske lidelser, at de behandles i sygehuspsykiatrien.

72 % af borgerne kommer direkte fra beskæftigelse. Ca. ⅓ af dem overgår

efterfølgende fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb. Jobcentrene i kom-

munerne skal sikre, at de sygemeldte borgere får et individuelt tilrettelagt

og sammenhængende forløb med fokus på, at borgerne bevarer deres til-

knytning til arbejdsmarkedet. Regionerne er ansvarlige for borgernes be-

handling i psykiatrien og skal koordinere indsatsen med kommuner og

statslige myndigheder. Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op

og understøtte jobcentrenes indsats over for borgerne.

Statsrevisorerne finder, at Beskæftigelsesministeriets, regionernes og

kommunernes indsats for at sikre, at sygemeldte borgere med forløb

i psykiatrien får et sammenhængende og beskæftigelsesrettet forløb,

har været utilfredsstillende.

Beskæftigelsesministeriet har i en årrække haft kendskab til, at job-

centrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og til-

bud til borgerne. Regionerne og jobcentrene har ikke sikret koordina-

tion og sammenhæng i den psykiatriske og beskæftigelsesrettede ind-

sats. Fx er der for ca. 75 % af borgere på sygedagpenge eller i jobafkla-

ringsforløb ikke taget direkte kontakt mellem jobcentrene og psykia-

trien. Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og

understøttet, at indsatsen blev koordineret. Det finder Statsrevisorer-

ne utilfredsstillende.

Der er således risiko for, at mange sygemeldte borgere med forløb i

psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af

en utilstrækkelig og ukoordineret indsats fra myndighedernes side.

15. oktober 2021

Henrik Thorup*

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen*

* Statsrevisor Henrik Thorup

og statsrevisor Troels Lund

Poulsen har ikke deltaget ved

behandlingen af denne sag på

grund af inhabilitet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgel-

sen:

•

Knap 50 % af borgerne på sygedagpenge og ¼ af borgerne i jobafkla-

ringsforløb får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister. Den

primære årsag til forsinkede samtaler er, at jobcentrene ikke indkal-

der i tide.

35 % af borgerne på sygedagpenge og 20 % af borgerne i jobafklarings-

forløb modtager ingen tilbud om fx virksomhedspraktik eller ansæt-

telse med løntilskud.

Af de sygemeldte borgere, der ved første samtale havde en arbejdsgi-

ver, har jobcentrene i 41 % af tilfældene ikke taget den lovpligtige kon-

takt til arbejdsgiver.

Lovens muligheder for udveksling af oplysninger, udskrivningsmento-

rer mv. bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere

og skabe sammenhæng i myndighedernes indsats.

Der mangler digital understøttelse af informationsudvekslingen mel-

lem jobcentre og psykiatrien, og jobcentrene anmoder om lægeatte-

sterne sent i sygedagpengeforløbene. Det indebærer bl.a., at lægeat-

tester ofte er så forsinkede, at jobcentrene ikke kan tilrettelægge ind-

satsen under hensyn til psykiatriens indsats.

•

Statsrevisorerne mener, at Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsmini-

steriet har et ansvar for, at der sker en effektiv informationsudveksling.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Jobcentrenes indsats .............................................................................................................. 13

2�½1. Jobcentrenes indsats over for sygemeldte borgere ...................................................... 14

2�½2. Beskæftigelsesministeriets opfølgning på jobcentrenes indsats ............................. 23

3. Koordinering af indsatserne .................................................................................................. 26

3�½1. Jobcentrenes og psykiatriens koordinering af indsatserne ....................................... 27

3�½2. Grundlaget for en effektiv informationsudveksling ........................................................ 35

3�½3. Målopfyldelse for den beskæftigelsesrettede indsats .................................................. 42

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 47

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 56

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1,

jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 5, jf. § 6 i rigs-

revisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Beskæftigelsesministeriet

og § 16. Sundhedsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Beskæftigelsesministeriet:

Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014

Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 - juni 2015

Jørn Neergaard Larsen: juni 2015 - november 2016

Troels Lund Poulsen: november 2016 - juni 2019

Peter Hummelgaard Thomsen: juni 2019 -

Sundhedsministeriet:

Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015

Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016

Ellen Trane Nørby: november 2016 - juni 2019

Magnus Heunicke: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet,

Sundhedsministeriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet

i beretningen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

Forlængelsesregler

En borgers sygedagpengefor-

løb kan forlænges, hvis:

1. Revalidering skønnes over-

vejende sandsynligt.

2. Det anses nødvendigt at

gennemføre virksomheds-

praktik e.l. med henblik på

at afklare arbejdsevnen.

3. Vedkommende afventer

eller får lægebehandling og

den pågældende efter en

lægelig vurdering skønnes

at kunne genoptage er-

hvervsmæssig beskæftigel-

se.

4. Der er tale om en livstruen-

de sygdom.

5. Der er rejst en arbejdsska-

desag.

6. Kommunen har modtaget

ansøgning om førtidspen-

sion.

Visitationskategorier

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Beskæftigelsesministeriets og regionernes indsats for,

at sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien genvinder deres tilknytning til arbejds-

markedet.

2. Psykiske lidelser er generelt i vækst, og det samme er antallet af borgere, der be-

handles i psykiatrien. Psykiatrien behandler de borgere, der har de sværeste psykiske

lidelser. Mange af dem lider af stress, angst og depression. Psykiske lidelser er årsag

til ca. halvdelen af alle langtidssygemeldinger og er en af de største risikofaktorer for

varig eksklusion fra arbejdsmarkedet. 71

af alle borgere med psykiske lidelser med

kontakt til sygehuspsykiatrien er i dag uden for arbejdsstyrken. OECD har begrundet

dette med, at der er en dekobling mellem det regionale sundhedsvæsen og kommu-

nernes beskæftigelsesindsats. I et forsøg på at imødegå bl.a. denne problematik har

sundhedsvæsenet formuleret en række nationale mål for sammenhængende patient-

forløb, herunder mål, der har fokus på arbejdsmarkedstilknytning. Samtidig er der krav

om en individuelt tilrettelagt og koordineret beskæftigelsesrettet indsats i de kommu-

nale jobcentre. Det er jobcentrene i kommunerne, der er ansvarlige for indsatsen, mens

Beskæftigelsesministeriet skal understøtte og følge op på indsatsen som en del af sit

tilsyn.

Flere af kravene til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentrene udspringer af sy-

gedagpengereformen fra 2014. Reformen slog fast, at borgere på sygedagpenge ty-

pisk har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de skal have en tidlig og arbejdsplads-

baseret indsats, så de kan fastholde denne tilknytning og hurtigst muligt vende tilba-

ge i arbejde.

I 2019 var ca. 160.000 borgere langtidssygemeldte og på sygedagpenge, mens ca.

22.000 overgik fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb.

3. Målgruppen i denne undersøgelse er sygemeldte borgere på sygedagpenge, der for-

ventes sygemeldt i over 8 uger, og som derfor er visiteret til kategori 2, samt borgere i

jobafklaringsforløb. Målgruppen har derudover et samtidigt forløb i den regionale psy-

kiatri. Målgruppen benævnes i det følgende som borgerne. Målgruppen udgøres af ca.

5.000 sygedagpengemodtagere årligt, hvoraf ⅓ efterfølgende overgår til jobafklaring.

Der er 3 visitationskategorier

på sygedagpengeområdet:

Kategori 1:

Sager, hvor dato

for forventet fuld raskmelding

ligger inden for 8 uger regnet

fra første fraværsdag.

Kategori 2:

Sager, hvor fuld

raskmelding forventes senere

end 8 uger regnet fra første

fraværsdag.

Kategori 3:

Sager, hvor fuld

raskmelding forventes senere

end 8 uger regnet fra første

fraværsdag, hvor der ud over

de helbredsmæssige forhold

er andre udfordringer i forhold

til den sygemeldtes mulighe-

der for at vende tilbage til ar-

bejde, herunder sociale for-

hold, og hvor der vurderes at

være behov for at iværksætte

en tværfaglig indsats.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

4. Undersøgelsen er en tværgående forløbsundersøgelse, som har til formål at vurde-

re, om myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesret-

tet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været tilfredsstillende.

Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har Beskæftigelsesministeriet fulgt op på jobcentrenes indsats, der skal sikre, at

borgerne får den lovpligtige opfølgning og tilbud?

•

Har regionerne sikret og Beskæftigelsesministeriet understøttet, at psykiatrien og

jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til

arbejdsmarkedet?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2020.

•

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesret-

tet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været util-

fredsstillende. Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med

forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet har i utilfredsstillende grad fulgt op på jobcentrenes

indsats, der skal sikre, at borgerne får den lovpligtige opfølgning og tilbud

Beskæftigelsesministeriet har i en årrække gennem sit tilsyn haft kendskab til, at job-

centrene ikke sikrer, at borgerne får den lovpligtige opfølgning og tilbud. De initiati-

ver, som ministeriet har taget, har ikke løst problemerne i jobcentrene. Ministeriet har

først fra august 2021 taget mere indgribende værktøjer i brug over for kommuner, der

ikke overholder loven.

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af borgerne på sygedagpenge og ¼ af borgerne

i jobafklaring ikke får opfølgningssamtaler inden for lovens frister. For ¾ af borgerne

har jobcentrene enten ikke udarbejdet eller ikke i tilstrækkeligt omfang udfyldt de pla-

ner, som skal understøtte indsatsen.

Undersøgelsen viser videre, at 35 % af borgerne på sygedagpenge og 20 % af borgerne

i jobafklaring modtager 0 tilbud. Årsagen til de manglende tilbud er ikke dokumente-

ret for 40 % af borgerne på sygedagpenge og for 25 % af borgerne i jobafklaring. Job-

centrene har ikke den lovpligtige kontakt til borgerens arbejdsgiver for 41 % af de bor-

gere på sygedagpenge, der ved første opfølgningssamtale har en arbejdsgiver.

Tilbud

Jobcentret kan, jf. lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats,

give borgeren tilbud som fx

virksomhedspraktik, delvis

raskmelding, vejledning og op-

kvalificering, mentorstøtte el-

ler andre særligt tilrettelagte

tilbud. Tilbuddene skal bringe

borgeren tættere på arbejds-

markedet.

Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, og Beskæftigelsesministeriet har i

utilfredsstillende grad understøttet, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer ind-

satsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet

Regionerne har haft viden om, at psykiatrien og jobcentrene ikke sikrer koordination

og sammenhæng i indsatsen, og om mangler i den digitale understøttelse af informa-

tionsudvekslingen. Beskæftigelsesministeriet har ikke undersøgt koordineringen med

psykiatrien specifikt. Regionerne har taget flere regionale initiativer, og ministeriet har

taget enkelte initiativer, men problemerne består fortsat.

Undersøgelsen viser, at der for godt ¾ af borgerne på sygedagpenge og i jobafklarings-

forløb ingen direkte kontakt er mellem jobcentrene og psykiatrien. Tilsvarende benyt-

ter psykiatrien og jobcentrene i begrænset omfang de redskaber, som er givet ved lov,

og som de har til rådighed i forhold til at sikre oplysning, koordination og sammen-

hæng, bl.a. udskrivningsmentorer.

Det redskab, jobcentrene hyppigst anvender, er lægeattester. Jobcentrene anmoder om

attesterne sent i sygedagpengeforløbene, og attesterne er ofte forsinkede. Det betyder,

at jobcentrene har ringe mulighed for at tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykia-

triens indsats. Manglende digital understøttelse af informationsudvekslingen kan være

en medvirkende årsag til, at attesterne er længe undervejs.

Direkte kontakt

Ved direkte kontakt forstår vi

al kontakt mellem jobcenter-

medarbejdere og medarbej-

dere i psykiatrien, der ikke fo-

regår via lægeattester. Direk-

te kontakt kan fx være telefon-

opkald, mailkorrespondance

og møder.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

8 ud af 10 af alle sygemeldte borgere i undersøgelsens målgruppe har sygedagpenge-

forløb, som er længere end 22 uger. Kun ⅓ er i beskæftigelse 6 måneder efter endt

jobcenterforløb. Dette medfører øgede udgifter for kommunen og staten, fordi de ud-

betaler sygedagpenge i en længere periode.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. Sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har hver deres sygdomshistorik. Nog-

le har været syge i lange perioder af deres voksenliv, mens andre først er blevet diag-

nosticeret med en psykisk lidelse i forbindelse med deres seneste sygemelding. Nog-

le har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og er blot kortvarigt sygemeldt, mens

andre i perioder har opholdt sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forskning viser, at

mens det i nogle tilfælde er netop jobrelaterede udfordringer, der er medvirkende til

borgerens psykiske lidelse, så kan beskæftigelse omvendt og under de rette forud-

sætninger være et meningsfuldt holdepunkt, der bidrager til, at borgeren bliver rask

igen.

af målgruppen i undersøgelsen kommer direkte fra beskæftigelse og har altså

en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er således fælles for de borgere, vi undersø-

ger, at de typisk er sygemeldt fra deres arbejde og er i et forløb, der består af paral-

lelle indsatser og flere involverede parter.

6. Jobcentrets opfølgning og tilbud påvirker borgeren og derved potentielt også bor-

gerens resurser og evne til at få gavn af psykiatrisk behandling, ligesom den psykia-

triske behandling påvirker borgerens kapacitet til at deltage i tilbud og få gavn af job-

centrets indsats. Derfor er det også indskrevet i både sygedagpengeloven, § 8-9, og i

regionale vejledninger, at psykiatrien og jobcentrene skal inddrage relevante aktører

i opfølgningen og behandlingen med henblik på at sikre sammenhængende forløb.

Det fremgår herudover af sygedagpengereformen, at opfølgning med borgeren skal

ske tidligt i forløbet, og at indsatsen skal afspejle den sygemeldtes behov for støtte til

at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er også intentionen, at den arbejdspladsba-

serede indsats skal styrkes. Sygedagpengereformen er udmøntet i en række love og

bekendtgørelser, herunder sygedagpengeloven, der fastsætter krav til den konkrete

indsats, som jobcentret skal tilbyde sygemeldte borgere, med henblik på at de vender

tilbage til arbejdsmarkedet.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(herefter LAB-lo-

ven) rummer ligeledes krav til, hvilken indsats jobcentrene skal tilbyde borgere i job-

afklaringsforløb.

Endelig har regionerne opstillet en række retningslinjer for og krav til den behandling,

som borgerne modtager i psykiatrien. Regionerne har desuden i samarbejde med kom-

munerne opstillet retningslinjer for og krav til den koordinering, der bør ske med job-

centret.

Arbejdspladsbaseret

indsats

En arbejdspladsbaseret ind-

sats skal have fokus på borge-

rens tilbagevenden til arbejde.

Indsatsen kan fx være gradvis

tilbagevenden til arbejde, til-

bud om virksomhedspraktik

eller tilbud om ansættelse med

løntilskud.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

Figur 1 viser i hovedtræk de lovgivningsmæssige rammer for indsatsen for sygemeld-

te borgere med forløb i psykiatrien og deres vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Figur 1

En sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykia-

trien

Borgeren sygemeldes

Arbejdsgiver

Privatpraktiserende læge

Jobcenter

Psykiatrien

Klinisk Funktion

Oplysningsskema

8. uge

Lægeattest

Samtale

Behandling og

koordinering

med jobcenter

Opfølgning, tilbud og

koordinering med

relevante aktører

22. uge

Revurdering

Sundhedsfaglig

rådgivning og

vurdering

Borgeren fortsætter på sygedagpenge eller overgår til

beskæftigelse, jobafklaringsforløb eller anden ydelse

Note: Klinisk Funktion rådgiver alene ved overgang til jobafklaringsforløb og ikke ved forlængelse af sygedagpenge, medmindre særlige forhold gør

sig gældende.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Den sygemeldte borger skal i starten af sit forløb have en samtale med sin arbejdsgi-

ver og praktiserende læge. Arbejdsgiveren kan bidrage med oplysninger til det oplys-

ningsskema, som borgeren skal udfylde til brug for første opfølgningssamtale i job-

centret. Samtalen med lægen skal tjene som grundlag for, at lægen kan udarbejde en

lægeattest til brug for kommunens opfølgning og visitation. I de første faser af et sy-

gedagpengeforløb skal der således finde en informationsudveksling og koordinering

sted mellem borgerens arbejdsgiver, praktiserende læge og jobcentret.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

Jobcentret skal afholde første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. uge. Ved

første opfølgningssamtale skal jobcentret og borgeren indgå en aftale om beskæfti-

gelsesmål og indsats, som indgår i borgerens

Min Plan.

Planen skal justeres løbende

på baggrund af regelmæssige opfølgningssamtaler. Forud for samtalerne skal job-

centret ifølge sygedagpengeloven oplyse borgerens sag, så jobcentret kan vurdere,

om borgeren fortsat falder inden for sygedagpengemålgruppen, og så indsatsen kan

tilrettelægges under hensyn til indsatsen fra andre. Jobcentret kan indhente lægeat-

tester eller fx afholde netværksmøder med arbejdsgiver og læger og på den måde

forsøge at koordinere med henblik på at sikre en sammenhængende indsats.

Jobcentret skal træffe afgørelse i borgerens sag efter 22. uge. Jobcentret kan forlæn-

ge sygedagpengeydelsen, hvis borgeren falder inden for reglerne herfor. I modsat fald

kan borgeren overgå til jobafklaringsforløb, hvor vedkommende skal have en tværfag-

lig indsats, der skal udvikle arbejdsevnen.

Borgerens sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam senest 4 uger efter

overgangen til jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet afgiver en indstilling om den

tværfaglige og helhedsorienterede indsats i jobafklaringsforløbet, der beskrives i den

såkaldte rehabiliteringsplan. Under jobafklaringsforløbet er der fortsat krav om løben-

de opfølgning. Jobcentret kan også benytte sig af sundhedsfaglig rådgivning og vurde-

ring fra Klinisk Funktion under forløbet.

Borgerens psykiatriske behandling kan starte uafhængigt af tidspunktet for og ud-

strækningen af sygemeldingen. Behandlere i psykiatrien spørger typisk ind til fx bor-

gerens arbejdsmarkedsrelaterede forhold i starten af forløbet. Dertil skal den regio-

nale psykiatri på jobcentrets anmodning levere lægeattester til brug for sagsbehand-

lingen. Psykiatrien udarbejder desuden en epikrise, når borgeren afslutter sit behand-

lingsforløb. Epikrisen skal sikre overgangen til praktiserende læge. Desuden skal psy-

kiatrien undersøge, om den indlagte borger ønsker en udskrivningsmentor, og videre-

formidle et eventuelt ønske herom til jobcentret.

7. Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for, at den statslige refusion til de ydelser,

der gives til undersøgelsens målgruppe, bliver anvendt som forudsat. Det er jobcen-

trene i kommunerne, der gennemfører selve indsatsen over for borgerne. Ministeriets

opgave er gennem sit tilsyn at følge op på, at kommunerne efterlever loven. Det skal

ministeriet bl.a. ved at sikre rammerne for indsatsen, følge med i, hvordan lovgivningen

administreres, og reagere på eventuelle uhensigtsmæssigheder.

Regionerne er ansvarlige for den indsats, der leveres i psykiatrien, herunder for at ko-

ordinere med relevante kommunale og statslige myndigheder i de tilfælde, hvor det er

relevant.

Min Plan

Alle målgrupper i beskæftigel-

sesloven, herunder sygedag-

pengemodtagere og personer

i jobafklaringsforløb, skal have

udarbejdet en Min Plan. Planen

indeholder elementer som fx

jobmål, aktivering og indsat-

ser samt andre aftaler.

Revurdering

Retten til sygedagpenge op-

hører efter udløbet af en ka-

lendermåned, når der er ud-

betalt sygedagpenge eller løn i

mere end 22 uger i de 9 forud-

gående kalendermåneder. Der

behøver ikke være tale om 22

ugers sammenhængende for-

løb.

Rehabiliteringsteam

Kommunernes tværfaglige re-

habiliteringsteam behandler

sager dels om jobafklarings-

forløb, dels om resurseforløb,

fleksjob og førtidspension. I

teamet sidder typisk repræ-

sentanter fra beskæftigelses-,

social- og sundhedsområdet

samt en sundhedskoordinator

fra Klinisk Funktion.

Rehabiliteringsplan

I jobafklaringsforløb kan en re-

habiliteringsplan træde i ste-

det for Min Plan.

Rehabiliteringsplanen består

af 2 dele – en forberedende

del og en indsatsdel. Indsats-

delen skal indeholde et kon-

kret mål og en plan for de

tværfaglige indsatser for bor-

geren. Den skal opdateres, når

der sker en udvikling i borge-

rens forløb.

Epikrise

En epikrise udformes, når be-

handlingen af en borger er af-

sluttet eller skal overdrages

fra én læge til en anden, fx fra

en læge i regionen til praktise-

rende læge.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

Klinisk Funktion

Klinisk Funktion er en regional

enhed med hjemmel i beskæf-

tigelseslovgivningen. Sund-

hedskoordinatorer, der ofte er

læge- eller psykologuddanne-

de, yder sundhedsfaglig råd-

givning og udarbejder lægeat-

tester til kommunerne i per-

sonsager vedrørende fleksjob,

resurseforløb, jobafklarings-

forløb, førtidspension mv. Ud-

giften til den sundhedsfaglige

rådgivning afholdes af kom-

munerne.

Figur 2 viser opgaveansvaret for aktørerne i den beskæftigelsesrettede indsats for

sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien.

Figur 2

Opgaveansvaret for aktører i den beskæftigelsesrettede indsats for

sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Samarbejder om fælles

målgruppe og udfordringer

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

REGIONERNE

Følger op på, at kommunerne

efterlever loven, herunder sikrer

rammerne for indsatsen, følger med

i, hvordan loven administreres, og

reagerer på eventuelle

uhensigtsmæssigheder

Sikrer, at psykiatrien koordinerer

med relevante kommunale og

statslige myndigheder

Udveksler information

med henblik på at

koordinere indsatserne

JOBCENTRET

PSYKIATRIEN

Kilde:

Rigsrevisionen.

8. På finansloven for 2020 var der afsat ca. 4,6 mia. kr. til refusion af sygedagpenge og

648 mio. kr. til refusion i forbindelse med jobafklaringsforløb. Den regionale psykiatri

finansieres primært af det samlede bloktilskud til regionerne. Den økonomiske ram-

me for psykiatrien i de enkelte regioner fastsættes af regionsrådet. I 2020 var der af-

sat 8,5 mia. kr. til

hele

psykiatriområdet, og derudover blev der med

Aftale om finans-

loven for 2020

tilført 600 mio. kr. årligt til psykiatrien fra 2020 og frem.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

9. Vi undersøger, om myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende be-

skæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været

tilfredsstillende. Vi undersøger derfor den borgernære indsats, der leveres af psykia-

trien og jobcentrene, samt den indsats, der leveres af henholdsvis regionerne og Be-

skæftigelsesministeriet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

Revisionskriterier

10. I kapitel 2 undersøger vi, om Beskæftigelsesministeriet gennem sit tilsyn har fulgt

op på jobcentrenes indsats, så borgerne får den lovpligtige opfølgning og tilbud. Vi

undersøger, i hvilket omfang jobcentrene lever op til de lovkrav, der er til opfølgning,

planer for borgerens forløb, tilbud til sygemeldte borgere og jobcentrets kontakt til

borgerens arbejdsgiver, og vurderer bl.a. på den baggrund, om Beskæftigelsesmini-

steriets opfølgning har været tilfredsstillende.

Revisionskriterierne, som knytter sig til denne del, tager udgangspunkt i, at Beskæfti-

gelsesministeriet over for Folketinget har ansvaret for, at den statslige refusion til sy-

gedagpenge og resurseforløbsydelse bliver anvendt som forudsat. Staten og kommu-

nerne deler således finansieringen af jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen, mens

det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der udmønter beskæftigelses-

indsatsen lokalt.

Revisionskriterierne tager desuden udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets ansvar

for at følge op på kommunernes implementering af sygedagpengereformen og på, at

kommunerne efterlever loven og lovens krav til jobcentrenes indsats. Ministeriets an-

svar følger af, at ministeriet har ansvaret for lovgivningen på området og dermed ud-

stikker rammerne for beskæftigelsesindsatsen, som kommunerne skal agere inden for.

Ministeriets pligt til at overvåge og analysere beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene

er herudover specificeret i § 21 i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen mv.

11. I kapitel 3 undersøger vi, om regionerne har sikret, og Beskæftigelsesministeriet har

understøttet psykiatriens og jobcentrenes koordinerende indsats, så borgerne hur-

tigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. For det første undersøger vi, i hvilket

omfang psykiatrien og jobcentrene har direkte kontakt med henblik på at koordinere

deres indsatser, og hvordan psykiatrien og jobcentrene anvender de redskaber, som

de har til rådighed i forhold til at oplyse, koordinere og skabe sammenhæng i borger-

nes forløb, bl.a. brugen af udskrivningsmentorer og lægeattester. For det andet under-

søger vi, hvordan psykiatrien og jobcentrene udveksler informationer, og om regio-

nerne og ministeriet har henholdsvis sikret og understøttet, at det sker på et effektivt

grundlag. Ved effektivt grundlag forstår vi, at det sker uden væsentlige barrierer som

fx tunge administrative sagsgange. For det tredje undersøger vi, om målsætningerne

for beskæftigelsesindsatsen indfris, herunder om sygemeldte borgere vender tilbage

til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt i overensstemmelse med intentionen med

sygedagpengeloven.

Revisionskriterierne, som knytter sig til denne del af undersøgelsen, tager igen ud-

gangspunkt i, at Beskæftigelsesministeriet har et ansvar for at følge op på, at jobcen-

trene overholder beskæftigelseslovgivningen, herunder at jobcentrene udveksler de

relevante oplysninger med bl.a. psykiatrien. Kriterierne tager også udgangspunkt i, at

jobcentrene ifølge sygedagpengeloven har pligt til at oplyse borgerens sag og koordi-

nere deres indsats med indsatsen fra andre, herunder inddrage relevante aktører i op-

følgningen efter behov, jf.

bekendtgørelse af lov om sygedagpenge.

Det er kommunal-

bestyrelsen, der udmønter dette ansvar og i øvrigt indgår en sundhedsaftale med den

relevante region, jf.

bekendtgørelse af sundhedsloven og bekendtgørelse om sund-

hedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Sundhedsaftalen udstikker den fælles

overordnede ramme for regionens og kommunens koordinerende indsats.

Relevant lovgivning i

undersøgelsesperioden

Lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelses-

indsatsen mv., lov nr. 1482 af

23. december 2014.

Bekendtgørelse af lov om sy-

gedagpenge, lovbek. nr. 1032

af 23. juni 2016.

Bekendtgørelse af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats,

lovbek. nr. 1342 af 21. novem-

ber 2016.

Bekendtgørelse af sundheds-

loven, lovbek. nr. 1286 af 2. no-

vember 2018.

Bekendtgørelse af lov om an-

vendelse af tvang i psykiatri-

en, lovbek. nr. 1160 af 29. sep-

tember 2015 (psykiatriloven).

Bekendtgørelse om sundheds-

koordinationsudvalg og sund-

hedsaftaler, bek. nr. 1569 af

16. december 2013.

Bekendtgørelse om kommu-

ner og regioners samarbejde

om sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering i sager om res-

sourceforløb, fleksjob, førtids-

pension m.v., bek. nr. 1092 af

3. august 2016.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

Vi tager videre udgangspunkt i, at regionerne er ansvarlige for driften i psykiatrien. Re-

gionerne, herunder psykiatrien, har et delt ansvar for at koordinere med kommuner-

ne om den konkrete indsats i jobcenter og psykiatri med henblik på at skabe sammen-

hængende forløb på tværs af de 2 sektorer. Dette ansvar fremgår af de førnævnte

obligatoriske sundhedsaftaler. Hertil kommer både nationale mål og vejledninger og

regionernes egne vejledninger, retningslinjer og lokale aftaler på psykiatriområdet,

der giver psykiatrien et medansvar for at sikre en koordineret indsats. Regionerne har

et overordnet ansvar for at sikre, at psykiatrien efterlever disse. Endelig har regioner-

ne gennem de nationale mål for sundhedsvæsenet forpligtet sig til at skabe sammen-

hængende patientforløb, herunder at øge arbejdsmarkedstilknytningen for borgere

med psykiske lidelser.

Vi tager derudover udgangspunkt i, at problemstillinger, der går på tværs af myndig-

hedsområder, vanskeligt kan løses af én part alene. Hvis regionerne og Beskæftigel-

sesministeriet samarbejder omkring den fælles målgruppe og eventuelle problemer,

vil det skabe et bedre grundlag for en koordineret indsats.

Metode

12. Vi har foretaget undersøgelsen ved hjælp af en dokument- og sagsgennemgang

samt en analyse af registerdata. For at understøtte revisionen har vi holdt møder med

Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne. Vi har desuden inter-

viewet jobcentermedarbejdere i udvalgte kommuner for at øge vores forståelse af bl.a.

brugen af lægeattester.

13. Vi beskæftiger os i undersøgelsen med borgere på sygedagpenge, der forventes

sygemeldt i over 8 uger, og som derfor er visiteret til kategori 2, og med borgere i job-

afklaringsforløb. For begge grupper gælder i øvrigt, at de har et samtidigt forløb i den

regionale psykiatri.

I perioden 1. april 2017 - 30. juni 2018 var der 127.573 borgere på sygedagpenge. Ca.

5.000 af dem havde et samtidigt forløb i psykiatrien. Undersøgelsens målgruppe af

sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien udgør således ca. 5.000 sygedagpenge-

modtagere årligt, hvoraf ⅓ efterfølgende overgår til jobafklaring. Når vi i det følgende

afrapporterer undersøgelsens resultater, er det som nævnt konsekvent gruppen af

sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien, som vi refererer til. Vi benævner målgrup-

pen borgerne. Kun i analyserne om målopfyldelse perspektiverer vi sygemeldte med

forløb i psykiatrien til sygemeldte uden forløb i psykiatrien.

Vores stikprøve består altså af borgere på sygedagpenge, der forventes sygemeldt i

over 8 uger, og som derfor er visiteret til kategori 2. Kategori 2 udgør den største an-

del opgjort på fuldtidspersoner. Jobcentrene er ikke forpligtede til at iværksætte op-

følgning for sygemeldte borgere visiteret til kategori 1, men kan tilbyde en indsats. Det

er meget få borgere, der visiteres til kategori 3, hvor jobcentret fra starten vurderer,

at der er behov for en tværfaglig indsats.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Introduktion og konklusion |

Hovedparten af de borgere, der indgår i vores stikprøve, er sygemeldt med stress,

angst eller depression. Studier viser, at dette afspejler diagnosebilledet hos den bre-

de population af borgere med psykiske lidelser. Hver 3. borger i vores stikprøve har

tidligere været sygemeldt af samme årsag, og 35

af borgerne har været psykiatrisk

indlagt mindst én gang under deres sygemelding. Målgruppen udgør forventeligt den

andel af borgere med de sværeste psykiske lidelser, da kun 10

af de behandlings-

krævende psykiske lidelser behandles i psykiatrien. Hovedparten af borgere med psy-

kiske lidelser behandles af privatpraktiserende læger eller speciallæger, som Rigsre-

visionen ikke har en tilsvarende adgang til at undersøge.

14. Vi har undersøgt borgernes forløb i både jobcentre og psykiatri ved at udtage én

gennemgående repræsentativ stikprøve på 178 sygedagpengesager, hvor borgerne

har et samtidigt forløb i den regionale psykiatri. 61 af de 178 borgere overgår til jobaf-

klaringsforløb efter endt sygedagpengeforløb. På baggrund af stikprøven har vi ind-

hentet de relevante sagsakter i henholdsvis kommuner og regioner.

Stikprøven er udtrukket fra et datagrundlag, der er en samkørsel af Landspatientre-

gisteret (LPR) og Det Fælles it-baserede Datagrundlag (DFDG). Stikprøven er udtruk-

ket ved simpel tilfældig udvælgelse, og den er derfor repræsentativ ud fra en antagel-

se om normalfordeling. Vi har efterprøvet antagelsen om repræsentativitet i forhold

til en række væsentlige variable.

Vi har foretaget en proportional stratificering i forhold til regionerne, hvilket vil sige, at

fordelingen af borgere mellem regionerne i stikprøven afspejler den nationale forde-

ling. Fx behandler Region Nordjylland færrest borgere, svarende til 8

og Region Ho-

vedstaden flest, svarende til 35

hvilket er afspejlet i stikprøven.

Stikprøvens størrelse på 178 borgere er bestemt under hensyn til, hvilket niveau af

usikkerhed vi finder acceptabelt. Sikkerhedsniveauet for stikprøven er 95

mens

den maksimale statistiske usikkerhed på analyseresultaterne for stikprøven er ±7

procentpoint. Når vi udtaler os om andelen af borgere i jobafklaring og andelen af

indlagte borgere, er resultaterne behæftet med en statistisk usikkerhed på ±12 pro-

centpoint.

15. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision

jf. bilag 1.

Landspatientregisteret

(LPR)

Hver gang en person har væ-

ret i kontakt med det danske

sygehusvæsen i forbindelse

med fx undersøgelser eller be-

handlinger, indberetter syge-

husene en række oplysninger.

Disse oplysninger samles som

data i LPR, der administreres

af Sundhedsdatastyrelsen.

Det Fælles it-baserede

Datagrundlag (DFDG)

DFDG er grundlag for data på

beskæftigelsesområdet på

personniveau vedrørende be-

skæftigelsesindsats. DFDG in-

deholder oplysninger om ydel-

ser og forsørgelseshistorik.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

Periodeafgrænsning

Valget af periode er begrun-

det i en række kriterier, der er

uddybet nedenfor og i bilag 1.

Ét af disse kriterier er, at bor-

geren kan være opstartet i

psykiatrisk behandling op til 3

måneder før sygemelding, dvs.

tidligst den 1. januar 2017.

16. Undersøgelsesperioden er 2017-2020. Vi har udelukkende udtrukket sager, hvor

sygedagpengeforløbet er påbegyndt i perioden 1. april 2017 - 30. juni 2018. Formålet

er at sikre, at vi kan følge alle sygedagpengeforløb i omkring 22 uger og et eventuelt

jobafklaringsforløb i min. 1 år.

Vi har valgt perioden, fordi de nationale mål for sundhedsvæsenet, som omfatter et

mål om sammenhængende patientforløb, i 2017 blev suppleret med en indikator om

tilknytning til arbejdsmarkedet for psykiatrisk syge. Desuden er der fra januar 2020

blevet indført mere fleksibilitet, bl.a. i forhold til afholdelsen af samtaler, som led i for-

enklingen af LAB-loven, og nogenlunde samtidig blev store dele af beskæftigelses-

indsatsen sat på standby på grund af COVID-19. I enkelte dele af undersøgelsen går

vi dog tilbage til implementeringen af sygedagpengereformen i 2014. Det gælder fx i

undersøgelsen af, om Beskæftigelsesministeriet har fulgt op på jobcentrenes indsats.

17. Vi afholder os fra at undersøge den indsats, som ydes af de privatpraktiserende

speciallæger, som behandler en stor del af borgerne med psykiske lidelser. Vores fra-

valg skyldes, at vi ikke kan undersøge det fulde forløb for disse borgere, fordi Rigsre-

visionen ikke har mandat til at undersøge den del af forløbet, der foregår hos privat-

praktiserende læger.

Vi afholder os ligeledes fra at undersøge regionernes, herunder psykiatriens, koordi-

nering med henholdsvis Social- og Ældreministeriet og de kommunale socialforvalt-

ninger. Vi anerkender, at socialområdet er en relevant samarbejdspart i forhold til at

skabe en sammenhængende indsats for undersøgelsens målgruppe. Rigsrevisionen

har dog ikke mandat til at lave en undersøgelse tilsvarende denne på socialområdet i

kommunerne.

Endelig undersøger vi udelukkende den koordination, der sker direkte mellem jobcen-

trene og psykiatrien, og afgrænser os fra at undersøge den koordination, der finder

sted i kraft af en dialog med borgeren selv.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Jobcentrenes indsats |

2. Jobcentrenes indsats

Delkonklusion

Beskæftigelsesministeriet har i utilfredsstillende grad fulgt op på jobcentre-

nes indsats, der skal sikre, at borgerne får den lovpligtige opfølgning og

tilbud.

Beskæftigelsesministeriet har fulgt jobcentrenes indsats over for målgruppen og har

dermed i en årrække haft kendskab til, at jobcentrenes indsats ikke sikrer, at borgerne

får den lovpligtige opfølgning og tilbud. Ministeriet har reageret på denne viden ved at

iværksætte en række projekter for at forbedre indsatsen over for borgere med psykiske

lidelser. Udvalgte kommuner har på frivillig basis deltaget i projekterne. Undersøgelsen

viser dog, at jobcentrene fortsat ikke sikrer borgerne den lovpligtige opfølgning og til-

bud. Ministeriet har først fra august 2021 taget mere indgribende værktøjer i brug over

for kommuner, der ikke overholder loven. Dette til trods for, at ministeriet har haft vi-

den om problemerne i en årrække.

Undersøgelsen viser, at jobcentrene ikke lever op til beskæftigelseslovgivningens krav

til opfølgning og tilbud. Knap halvdelen af borgerne på sygedagpenge får ikke opfølg-

ningssamtaler inden for lovens frister.

Det samme billede tegner sig for de borgere, som efter sygedagpengeforløbet overgår

til et jobafklaringsforløb. Over ⅔ af rehabiliteringsmøderne, som skal danne baggrund

for tilrettelæggelsen af indsatsen for borgeren, afholdes ikke inden for lovens frister.

¼ af borgerne modtager heller ikke de 6 samtaler inden for 12 måneder, som følger af

loven.

Den primære årsag til forsinkede samtaler er, at jobcentret ikke indkalder i tide. For

borgere på sygedagpenge gør dette sig gældende i 70 % af tilfældene, mens det for bor-

gere i jobafklaringsforløb gør sig gældende i 78 % af tilfældene.

For ¾ af borgerne på sygedagpenge og i jobafklaring har jobcentrene enten ikke udar-

bejdet eller ikke i tilstrækkeligt omfang udfyldt de planer, som skal understøtte indsat-

sen.

Undersøgelsen viser videre, at 35 % af borgerne på sygedagpenge og 20 % af borgerne

i jobafklaring modtager 0 tilbud. Årsagen til de manglende tilbud er ikke dokumente-

ret for 40 % af borgerne på sygedagpenge og for 25 % af borgerne i jobafklaring. Borge-

re med korte forløb får færre tilbud, hvilket indikerer, at jobcentrene ikke sikrer en tid-

lig indsats i overensstemmelse med sygedagpengereformens intention.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Jobcentrenes indsats

Endelig har jobcentret ikke den lovpligtige kontakt til borgerens arbejdsgiver for 41 %

af de borgere på sygedagpenge, der ved første opfølgningssamtale har en arbejdsgiver.

19. Dette kapitel handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet har fulgt op på job-

centrenes indsats, der skal sikre, at borgerne får den lovpligtige opfølgning og tilbud.

Vi har undersøgt, i hvilket omfang jobcentrene lever op til de lovkrav, der er til opfølg-

ning, planer for borgerens forløb, tilbud til sygemeldte borgere og jobcentrets kontakt

til borgerens arbejdsgiver, og vurderer bl.a. på den baggrund, om Beskæftigelsesmini-

steriets opfølgning har været tilfredsstillende.

2.1. Jobcentrenes indsats over for sygemeldte borgere

20. Jobcentrene skal ifølge sygedagpengeloven løbende følge op på sygemeldte bor-

gere under hensyn til borgernes behov og forudsætninger samt sygdommens karak-

ter. Jobcentrene skal også tilrettelægge en indsats over for borgerne, bl.a. i form af til-

bud. Indsatsen skal så vidt muligt være arbejdspladsbaseret med fokus på gradvis til-

bagevenden til arbejdsmarkedet. Figur 3 viser, hvilken indsats en sygemeldt borger

på henholdsvis sygedagpenge og i jobafklaringsforløb skal have ifølge sygedagpenge-

loven og LAB-loven.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Jobcentrenes indsats |

Figur 3

Jobcentrenes indsats over for sygemeldte borgere på sygedagpenge

eller i jobafklaringsforløb

Borgeren sygemeldes

1. opfølgningssamtale

8. uge

Min Plan

Øvrige opfølgningssamtaler

Hver 4. uge

Tilbud

Arbejdsgiverkontakt

22. uge

Revurdering af borgerens ret til sygedagpenge

Borgeren fortsætter på sygedagpenge eller overgår til

beskæftigelse, jobafklaringsforløb eller anden ydelse

0. uge

Overgang til jobafklaring

Rehabiliteringsmøde

4. uge

Rehabiliteringsplan

Løbende samtaler

6 samtaler inden for 12 måneder

Tilbud

104.

uge

Borgeren overgår til beskæftigelse eller

nyt jobafklaringsforløb eller anden ydelse

Kilde:

Rigsrevisionen.

Som det fremgår af figur 3, er der på tværs af både sygedagpenge- og jobafklarings-

forløb en række krav til løbende samtaler, planer og tilbud.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Jobcentrenes indsats

Samtaler og rehabiliteringsmøde

21. Intentionen med sygedagpengereformen var bl.a. at sikre en tidlig indsats efter sy-

gemelding. Derfor skal jobcentrene ifølge sygedagpengeloven følge op på sygedag-

pengemodtageren senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag. Ef-

ter den første opfølgningssamtale skal jobcentrene afholde opfølgningssamtaler

mindst hver 4. uge. Vi har undersøgt, om jobcentrene lever op til lovens krav om op-

følgningssamtaler.

Vores undersøgelse viser, at jobcentrene i 45

af forløbene ikke har levet op til lo-

vens krav om en første opfølgningssamtale inden for 8 uger. I knap halvdelen af forlø-

bene er forsinkelsen på 4 uger eller mere.

Undersøgelsen viser videre, at jobcentrene ikke sikrer, at borgerne får de lovpligtige

opfølgningssamtaler hver 4. uge. Figur 4 viser rettidigheden af de 4 første samtaler.

Figur 4

Rettidighed af opfølgningssamtaler for borgere på sygedagpenge

Rettidighed

Forsinkelse

4 uger

eller mere

13 %

Rettidig

56 %

Ikke-

rettidig

45 %

Under

22 %

2 uger

Mellem

2 og 4 uger

Note: n=570. Tallene summerer ikke til 100

på grund af afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

Som det fremgår af figur 4, så har jobcentrene i knap halvdelen af forløbene ikke af-

holdt de første 4 opfølgningssamtaler rettidigt. 13

af alle de ikke-rettidige samtaler

er forsinket 4 uger eller mere.

Der går i gennemsnit 50 dage mellem hver opfølgningssamtale – altså over 7 uger –

på tværs af alle opfølgningssamtaler for borgere i sygedagpengeforløb. Dette skal

sammenholdes med, at jobcentret som nævnt er forpligtet til at følge op hver 4. uge.

Kravet til opfølgningssamtaler er ændret pr. 1. januar 2020, så jobcentret skal afholde

4 samtaler inden for de første 6 måneder af borgerens sygedagpengeforløb. Undersø-

gelsen viser, at jobcentret for 21

af de sygemeldte borgere, der har forløb på mindst

6 måneder, ikke afholder 4 samtaler inden for 6 måneder, som de ville skulle ifølge lo-

vens nuværende krav.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Jobcentrenes indsats |

22. Jobcentrene skal ifølge LAB-loven behandle borgerens sag i rehabiliteringsteamet

senest 4 uger efter overgangen til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt,

hvor jobcentret har truffet afgørelse om et jobafklaringsforløb. Under jobafklaringsfor-

løbet skal der ifølge LAB-loven holdes individuelle samtaler løbende og tilpasset den

enkeltes behov, men mindst 6 gange inden for 12 kalendermåneder.

23. Undersøgelsen viser, at jobcentrene i 71

af jobafklaringsforløbene ikke afholder

rehabiliteringsmøderne inden for lovens frister. I godt 70

af sagerne udgør forsinkel-

sen 4 uger eller mere. Dermed venter borgeren mere end dobbelt så lang tid, end hvad

loven tilsiger.

I forhold til de løbende samtaler viser undersøgelsen, at 24

af de borgere, der har

et forløb på mindst 12 måneder, ikke får 6 samtaler inden for 12 måneder, som de skal

ifølge loven.

24. Figur 5 viser årsagerne til, at samtaler med borgere på sygedagpenge og i jobafkla-

ringsforløb ikke afholdes inden for lovens frister.

Figur 5

Årsager til forsinkede samtaler i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Sygedagpengeforløb

Manglende indkaldelse

Udsættelse på grund af helbred

Jobafklaringsforløb

Kommunen udsætter/aflyser

Andet

70 %

78 %

13 %

10 %

22 %

Note: Sygedagpengeforløb: n=240. Jobafklaringsforløb: n=9.

Kategorien ”Andet” omfatter manglende fremmøde, udsættelse på grund af personlige forhold og andet.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

Det fremgår af figur 5, at den primære årsag til, at samtalerne ikke holdes inden for lo-

vens frister, er, at jobcentrene ikke indkalder borgeren til en samtale eller udskyder

samtalerne. Derudover skyldes det i 10

af sygedagpengeforløbene og 22

af job-

afklaringsforløbene, at borgeren helbredsmæssigt er for dårlig til at deltage i samta-

len, hvilket er en legitim årsag ifølge lovgivningen.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Jobcentrenes indsats

Planer

Lovgivningskrav til

fyldestgørende Min Plan

klart jobmål

•

plan, herunder aktiviteter

og indsatser, for at komme

tættere på arbejdsmarke-

det

•

aftaler med jobcenter.

•

25. Jobcentret skal ifølge sygedagpengeloven indgå en aftale med den sygemeldte

borger om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats ved første opfølgningssam-

tale på sygedagpenge. Aftalen skal indgå i den sygemeldtes Min Plan. Planen skal

ifølge LAB-loven være så overskuelig, at den sygemeldte umiddelbart kan danne sig

et samlet overblik over egen situation, herunder de aktiviteter og tilbud, som er aftalt

med sagsbehandleren.

Sagsbehandleren skal tilsvarende ifølge LAB-loven udarbejde en rehabiliteringsplan,

der indeholder et konkret mål og en plan for de tværfaglige indsatser for borgeren i

jobafklaringsforløbet. Planen skal opdateres, når der sker en udvikling i borgerens for-

løb.

26. Vi har undersøgt, om jobcentrene lever op til lovgivningens krav om at udarbejde

Min Plan og rehabiliteringsplaner. Desuden har vi med udgangspunkt i LAB-lovens krav

til indholdet i planerne undersøgt, om de er fyldestgørende.

Vores undersøgelse viser, at størstedelen af både Min Plan og rehabiliteringsplaner-

ne enten slet ikke er udarbejdet eller ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der

følger af loven. Figur 6 viser, i hvilken udstrækning jobcentrene efterlever lovkravet.

Lovgivningskrav til

fyldestgørende rehabili-

teringsplan

beskæftigelses- eller ud-

dannelsesmål

•

delmål for indsatsen

•

konkrete tilbud

•

løbende opfølgning.

•

Figur 6

Jobcentrenes udarbejdelse af planer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Sygedagpengeforløb – Min Plan

Fyldestgørende

Ikke fyldestgørende

Jobafklaringsforløb – rehabiliteringsplan

Findes ikke

27 %

15 %

56 %

59 %

18 %

26 %

Note: Sygedagpengeforløb: n=165. Jobafklaringsforløb: n=61.

Tallene summerer ikke til 100

på grund af afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Jobcentrenes indsats |

Det fremgår af figur 6, at 27

af Min Plan og 15

af rehabiliteringsplanerne er fyldest-

gørende. Således har jobcentret for henholdsvis 74

og 85

af borgerne enten ikke

udarbejdet eller ikke i tilstrækkeligt omfang udfyldt Min Plan eller rehabiliteringsplanen.

Undersøgelsen viser hertil, at Min Plan for borgere på sygedagpenge typisk mangler

det konkrete jobmål, der skal være styrende for jobcentrets indsats.

Undersøgelsen viser også, at der gennemsnitligt går 78 dage, fra rehabiliteringsmø-

det afholdes, til der er udarbejdet en rehabiliteringsplan for borgeren. Det betyder, at

der ikke er en konkret plan for borgeren før gennemsnitligt 2,5 måneder efter rehabi-

literingsmødet.

Tilbud

27. Borgere på sygedagpenge, der forventes sygemeldt i over 8 uger, skal ifølge syge-

dagpengeloven i udgangspunktet have en arbejdspladsbaseret indsats, hvilket inde-

bærer gradvis tilbagevenden til arbejde, tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om

ansættelse med løntilskud. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, be-

hov og helbredstilstand. Hvis den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, skal der iføl-

ge sygedagpengeloven så vidt muligt indgås en aftale om gradvis tilbagevenden til ar-

bejde – en såkaldt delvis raskmelding. Jobcentret kan som supplement til den arbejds-

pladsbaserede indsats give tilbud om vejledning og opkvalificering eller tilbud om ak-

tiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand.

En borger i jobafklaringsforløb skal ifølge LAB-loven have en individuelt tilpasset,

tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud ef-

ter LAB-loven eller efter anden lovgivning.

28. Vi har undersøgt, i hvilket omfang borgerne modtager tilbud, og om disse er ar-

bejdspladsbaserede.

Undersøgelsen viser, at 35

af borgerne på sygedagpenge får 0 tilbud, mens 20

af borgerne i jobafklaringsforløb får 0 tilbud. I opgørelsen af tilbud indgår delvis rask-

melding. Tabel 1 viser årsagerne til, at disse borgere får 0 tilbud.

Delvis raskmelding

Tabel 1

Årsager til 0 tilbud

Borgere på

sygedagpenge

Årsag til manglende tilbud er ikke dokumenteret

Borgerens helbredssituation

Udsættelse på grund af personlige forhold eller andet

Korte forløb

Borgere i

jobafklarings-

forløb

En delvis raskmelding bety-

der, at borgeren arbejder på

nedsat tid. Borgeren modta-

ger løn for arbejdstiden og sy-

gedagpenge for den resteren-

de tid. Hvis man får fuld løn

under sygdom, modtager ar-

bejdsgiveren refusion svaren-

de til det, som borgeren ville

have modtaget i sygedagpen-

ge, hvis ikke borgeren havde

ret til løn under sygdom.

Note: Sygedagpengeforløb: n=63. Jobafklaringsforløb: n=12.

af borgere i jobafklaringsforløb med 0 tilbud har korte forløb, hvilket vi vurderer kan være årsagen

til, at de ikke har fået tilbud.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Jobcentrenes indsats

Det fremgår af tabel 1, at for 40

af borgerne på sygedagpenge er årsagen til de

manglende tilbud ikke dokumenteret. Derudover er 40

begrundet i borgerens hel-

bredssituation. Tabellen viser videre, at for de borgere i jobafklaring, der får 0 tilbud,

er årsagen ikke dokumenteret i 25

af tilfældene. 33

af de manglende tilbud skyl-

des udsættelse på grund af borgerens helbredssituation.

Undersøgelsen viser desuden, at jobcentrene ikke fuldt ud lever op til sygedagpenge-

reformens intention om at give en arbejdspladsbaseret indsats. For de borgere, der har

fået et tilbud, har vi undersøgt de 3 første tilbud, som borgeren har modtaget, samt en

eventuel delvis raskmelding. Ca. ⅓ af tilbuddene på sygedagpenge- og jobafklarings-

forløb har karakter af vejledning og opkvalificering og er således ikke arbejdsplads-

baserede. Henholdsvis 43

og 36

af de registrerede tilbud under sygedagpenge-

forløb og jobafklaringsforløb er virksomhedspraktik eller delvis raskmelding, som er

arbejdspladsbaserede tilbud.

29. Det er også en intention med sygedagpengereformen, at borgerne skal have en

tidlig indsats i sygdomsforløbet. Vi har derfor undersøgt, i hvilket omfang jobcentrene

iværksætter en tidlig indsats i form af tilbud.

Tabel 2 viser, at der gives færre tilbud på de kortere forløb, hvilket gør sig gældende

både for sygedagpenge og jobafklaring. Det kan indikere, at tilbud gives sent i forløbe-

ne, og at der ikke igangsættes en tidlig indsats.

Tabel 2

Borgere med 0 tilbud i henholdsvis sygedagpenge- og jobafklarings-

forløb

Sygedagpengeforløb

22 uger

eller mindre

0 tilbud

Over 22 uger

Jobafklaringsforløb

under

7 måneder

eller mere

Note: Sygedagpengeforløb 22 uger eller mindre: n=48. Sygedagpengeforløb over 22 uger: n=15.

Jobafklaringsforløb under 7 måneder: n=8. Jobafklaringsforløb på 7 måneder eller mere: n=4.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Jobcentrenes indsats |

Boks 1 giver et eksempel på en borger, der modtager 0 tilbud og en Min Plan, der ikke

er fyldestgørende og ikke opdateres under forløbet, hvilket den skal ifølge loven.

Boks 1

Case med manglende tilbud og en Min Plan, der ikke er fyldest-

gørende

En borger i 30’erne med en mellemlang videregående uddannelse sygemeldes med de-

pressive symptomer. Af borgerens Min Plan fremgår intet konkret jobmål. I stedet næv-

nes det, at ”borger skal raskmeldes til A-kasse”. Ved næste samtale drøftes videre skridt

i sagen, eventuelt praktikforløb. Men i forhold til aftale står blot: ”Der er tale om KORT-

VARIG SYGEMELDING, hvorfor der vil være fokus på raskmelding/virksomhedsplace-

ring og kontakt til A-kasse.” Jobcentret giver således ikke tilbud om fx praktik, og formu-

leringerne står uændret i Min Plan under hele sygedagpengeforløbet. De manglende til-

bud til borgeren begrundes ikke på sagen. Ved udløbet af sygedagpenge i 22. uge over-

går borgeren til SU, men sygemeldes igen efter et halvt år.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

Arbejdsgiverkontakt

30. Jobcentrene skal ifølge sygedagpengeloven så vidt muligt inddrage en borgers ar-

bejdsgiver og informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som jobcentret iværk-

sætter, fx virksomhedspraktik. Konkret skal jobcentret ifølge loven tage kontakt til

arbejdsgiver i forbindelse med den første opfølgningssamtale og gå i dialog om mu-

ligheden for, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen.

Jobcentret kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, fx hvis sygdommen medfø-

rer et længerevarende sygdomsforløb, eller hvis den sygemeldte forventes tilbage på

fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale.

Hvis en person i jobafklaringsforløb er i et ansættelsesforhold, så skal forløbet ifølge

LAB-loven tilrettelægges med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med

inddragelse af arbejdsgiveren.

31. Vi har undersøgt, i hvilket omfang jobcentrene tager kontakt til borgerens arbejds-

giver.

Undersøgelsen viser, at jobcentrene i begrænset omfang tager kontakt til borgerens

arbejdsgiver både for borgere på sygedagpenge og i jobafklaring. Jobcentret har ik-

ke kontakt til arbejdsgiveren for 41

af de borgere på sygedagpenge, som har en ar-

bejdsgiver ved første opfølgningssamtale. Den manglende kontakt er ikke begrundet

med reference til relevante undtagelsesbestemmelser. I opgørelsen har vi medregnet

al kontakt til arbejdsgiveren under hele borgerens forløb, herunder bl.a. møder, telefo-

nisk kontakt, informationsbreve og breve vedrørende arbejdsgiverens mulighed for

partshøring.

Undersøgelsen viser desuden, at jobcentrene ikke har kontakt til arbejdsgiver for ho-

vedparten af de få borgere, der ved overgangen til jobafklaringsforløb fortsat har en

arbejdsgiver.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Jobcentrenes indsats

Resultater

Undersøgelsen viser, at jobcentrene ikke lever op til beskæftigelseslovgivningens krav

til opfølgning og tilbud til borgerne.

af borgerne på sygedagpenge får ikke den lovpligtige første opfølgningssamtale

inden udgangen af 8. fraværsuge og heller ikke rettidig opfølgning derefter. Tilsvarende

afholdes 45

af de 4 første opfølgningssamtaler med borgere på sygedagpenge ikke

inden for lovens frister. Undersøgelsen viser videre, at jobcentrene for 21

af borgerne

heller ikke lever op til det nuværende lovkrav om, at borgere med forløb på mindst 6

måneder skal have 4 samtaler inden for det første halve år.

Jobcentrene har i 71

af jobafklaringsforløbene ikke sikret, at rehabiliteringsmøder-

ne, som skal danne baggrund for planlægningen af indsatsen for borgeren, afholdes

inden for lovens frister. For 24

af borgerne opfylder jobcentrene desuden ikke lov-

kravet om 6 samtaler inden for 12 måneder.

Den primære årsag til de manglende samtaler er, at jobcentret ikke indkalder i tide.

Det gør sig gældende for 70

af borgerne på sygedagpenge og 78

af borgerne i

jobafklaringsforløb.

Undersøgelsen viser videre, at jobcentrene for henholdsvis 74

af borgerne på sy-

gedagpenge og for 85

af borgerne i jobafklaringsforløb enten ikke har udarbejdet

eller ikke i tilstrækkeligt omfang har udfyldt Min Plan eller rehabiliteringsplanen. Ho-

vedparten af Min Plan mangler jobmål, der skal være styrende for jobcentrets indsats.

Derudover viser undersøgelsen, at der gennemsnitligt går 2,5 måneder, fra rehabilite-

ringsmødet afholdes, til der er udarbejdet en rehabiliteringsplan for borgeren.

Undersøgelsen viser ydermere, at 35

af borgerne på sygedagpenge får 0 tilbud,

mens det samme gør sig gældende for 20

af borgerne i jobafklaringsforløb. Årsagen

til de manglende tilbud er ikke dokumenteret for 40

af borgerne på sygedagpenge

og for 25

af borgerne i jobafklaring. Når jobcentret giver tilbud, så sker det sjældne-

re til borgere med korte forløb, hvilket indikerer, at jobcentrene ikke sikrer en tidlig

indsats. Henholdsvis 43

og 36

af de registrerede tilbud under sygedagpengefor-

løb og jobafklaringsforløb er virksomhedspraktik eller delvis raskmelding, som er ar-

bejdspladsbaserede tilbud. Jobcentrenes indsats lever således ikke fuldt ud op til sy-

gedagpengereformens intention om en tidlig og arbejdspladsbaseret indsats.

Endelig viser undersøgelsen, at der er begrænset kontakt med borgerens arbejdsgi-

ver under sygedagpengeforløbet. Jobcentret har ikke kontakt til arbejdsgiveren for

af de borgere på sygedagpenge, som har en arbejdsgiver ved første opfølgnings-

samtale. Jobcentrene har heller ikke kontakt til arbejdsgiver for hovedparten af de få

borgere, der ved overgangen til jobafklaringsforløb fortsat har en arbejdsgiver.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Jobcentrenes indsats |

2.2. Beskæftigelsesministeriets opfølgning på jobcentre-

nes indsats

32. Beskæftigelsesministeriet er som en del af sit tilsyn forpligtet til at følge op på job-

centrenes indsats. Vi har derfor undersøgt, i hvilket omfang ministeriet har fulgt op på,

om jobcentrene efterlever kravene til den beskæftigelsesrettede indsats. Vi har lige-

ledes undersøgt, i hvilken udstrækning ministeriet har taget konkrete initiativer til at

understøtte jobcentrenes indsats for undersøgelsens målgruppe.

33. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet i perioden 2014-2020 har ud-

arbejdet en række analyser af jobcentrenes indsats i forhold til borgere på sygedag-

penge og i jobafklaringsforløb. Ministeriet har derfor haft viden om, at jobcentrene på

flere områder ikke lever op til lovens krav. Det gælder bl.a. i forhold til forsinkede sam-

taler og rehabiliteringsmøder, begrænset inddragelse af arbejdsgivere og mangelful-

de planer.

I 2016 viste opstartsevalueringen af sygedagpengereformen, at der var forsinkelser i

forhold til afholdelse af første samtale, og at der i 3 ud af 4 sager ikke havde været di-

rekte kontakt mellem arbejdsplads og jobcenter. Samme år viste Ankestyrelsens

praksisundersøgelse, at jobcentrene i ca. halvdelen af sygedagpengesagerne undlod

at inddrage arbejdsgivere i opfølgningsarbejdet. I 2017 foretog Beskæftigelsesministe-

riet en evaluering af jobafklaringsforløb, som viste, at 71

af sagerne først blev be-

handlet i rehabiliteringsteamet mere end 4 uger efter overgang til jobafklaring, hvilket

ikke er i overensstemmelse med loven. Året efter viste en evaluering af rehabiliterings-

teams og den tværfaglige indsats, at flere kommuner udarbejdede mangelfulde ind-

satsplaner, og at der var stor variation i, hvor hurtigt kommunerne igangsatte indsat-

ser.

Beskæftigelsesministeriet har senest i 2020 taget initiativ til en fokusrevision. Fokus-

revisionen viste, at kommunerne i 72

af sagerne ikke lever op til lovkravet om at af-

holde rehabiliteringsmøder senest 4 uger efter overgang til jobafklaringsforløb, samt

at der i 47

af sagerne går over 8 uger fra ydelsesstart til møde i rehabiliteringsteam-

et. Fokusrevisionen viste også, at kommunerne i 32

af sagerne ikke lykkedes med

at afholde de 6 lovpligtige opfølgningssamtaler. Ministeriet har således også via fo-

kusrevisionen kendskab til en række af de problemstillinger, som Rigsrevisionen pe-

ger på bl.a. i afsnit 2.1.

34. Beskæftigelsesministeriet har reageret på denne viden ved at iværksætte en ræk-

ke projekter med deltagelse af kommuner på frivillig basis. Ministeriet har i forlængel-

se af sygedagpengereformen og gennem satspuljer fx fået bevilliget midler til at gen-

nemføre såkaldte IPS-projekter rettet mod bl.a. gruppen af sygemeldte borgere med

psykiske lidelser.

Fokusrevision

Formålet med en fokusrevision

er at opnå viden om, hvorvidt

kommunerne forvalter en sær-

lig del af beskæftigelsesind-

satsen i overensstemmelse

med lovgivningen og Folketin-

gets intentioner.

Det er Beskæftigelsesministe-

riet, der gennemfører fokusre-

visioner.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Jobcentrenes indsats

IPS (Individuelt Planlagt

job med Støtte)

IPS er en metode med fokus

på, at borgerne skal hurtigt ind

på arbejdsmarkedet og tilby-

des støtte, mens de er på ar-

bejdsmarkedet. I IPS-projek-

ter tilbyder man således en

kombineret sundheds- og be-

skæftigelsesindsats for bor-

gere med psykiske lidelser.

Projekt IBBIS

I perioden 2011-2017 har Beskæftigelsesministeriet således finansieret Projekt Inklu-

sion. Projekt Inklusion er 2 kliniske, randomiserede forsøg med den beskæftigelses-

rettede indsats IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte). Resultaterne herfra viser, at

der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende ind-

sats mellem behandlingssystemet og jobcentrene. Ministeriet har i nogen udstræk-

ning videreformidlet denne viden til jobcentrene. Jobcentrene kan i dag frit iværksæt-

te IPS-projekter inden for den gældende lovgivning, og en række kommuner og regio-

ner arbejder aktuelt med IPS-metoden.

Beskæftigelsesministeriet har senest igangsat et såkaldt IBBIS-projekt, der tager ud-

gangspunkt i IPS-metoden. Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive

resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængen-

de indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene, også for borgere med rela-

tivt mildere psykiske lidelser. Metoden fra IBBIS-projektet er dog endnu ikke blevet ud-

bredt. Ministeriet afventer de endelige projektresultater, og en egentlig udbredelse vil

ifølge ministeriet kræve en justering af beskæftigelseslovgivningen.

I tilknytning til ovenstående har Beskæftigelsesministeriet gennemført projekt

Sam-

men om Fastholdelse,

hvor 19 kommuner også på frivillig basis har afprøvet en særlig

indsatsmodel for sygedagpengemodtagere.

Beskæftigelsesministeriet har endelig som led i sin løbende opfølgning udgivet en ræk-

ke vejledninger til jobcentermedarbejdere om centrale elementer i sygedagpengere-

formen og om borgere med psykiske lidelser samt en vejledning om jobafklaringsfor-

løb. Ligeledes bliver data for kommunernes indsats løbende lagt på jobindsats.dk, bl.a.

de såkaldte jobcenterindbliksrapporter.

Vores undersøgelse viser imidlertid, at jobcentrene fortsat ikke sikrer borgerne den

lovpligtige opfølgning og tilbud. Først fra 2021 har Beskæftigelsesministeriet taget me-

re indgribende værktøjer i brug over for kommuner, der ikke overholder loven.

Beskæftigelsesministeriet har således oplyst, at ministeriet fra august 2021 har imple-

menteret en systematisk opfølgning på den tidlige lovpligtige indsats i kommunerne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) regionale arbejdsmarkedskon-

torer har sendt indskærpende breve til 37 kommuner, som i 3 sammenhængende må-

neder har haft mere end 20

borgere, som ikke har fået de lovpligtige samtaler un-

der sygedagpengeforløbet. Opfølgningen skulle have været iværksat i 2020, men er

blevet udsat på grund af COVID-19.

Fra 2022 introducerer Beskæftigelsesministeriet ligeledes skærpet tilsyn. Kommu-

ner, der ikke lever op til udvalgte mål, vil blive udtaget til skærpet tilsyn. Med det skær-

pede tilsyn stilles krav om, at kommunerne udarbejder en redegørelse samt en gen-

opretningsplan for, hvordan kommunerne sikrer, at borgerne modtager en indsats,

der er i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen. Herudover foretages en

ekstern gennemgang af 15

af sagerne for de målgrupper, hvor kommunerne ikke le-

ver op til de givne mål.

Projekt IBBIS arbejder med

IPS-metoden. IBBIS er en inte-

greret sundhedsfaglig og be-

skæftigelsesrettet indsats til

sygemeldte borgere med

angst, depression, stress, ud-

brændthed og tilpasningsre-

aktioner. Formålet er at få

borgeren godt tilbage på ar-

bejdsmarkedet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Jobcentrenes indsats |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har fulgt den beskæftigelsesrette-

de indsats for borgerne gennem flere analyser siden sygedagpengereformen i 2014.

Ministeriet har dermed haft viden om mangler i indsatsen gennem hele undersøgelses-

perioden.

Undersøgelsen viser videre, at Beskæftigelsesministeriet har reageret på denne vi-

den ved at iværksætte en række projekter for at forbedre indsatsen over for borgere

med psykiske lidelser, herunder IPS-projekter. Udvalgte kommuner har på frivillig ba-

sis deltaget i projekterne. De foreløbige resultater af ministeriets arbejde med IPS-pro-

jekter viser, at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammen-

hængende indsats. Jobcentrene kan i dag frit iværksætte IPS-projekter inden for den

gældende lovgivning.

Jobcentrene sikrer dog fortsat ikke borgerne den lovpligtige opfølgning og tilbud. Be-

skæftigelsesministeriet har først fra august 2021 taget mere indgribende værktøjer i

brug over for kommuner, der ikke overholder loven. Dette til trods for, at ministeriet

har haft viden om problemerne i en årrække.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

3. Koordinering af indsat-

serne

Delkonklusion

Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, og Beskæftigelsesministeri-

et har i utilfredsstillende grad understøttet, at psykiatrien og jobcentrene

koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til ar-

bejdsmarkedet.

Regionerne har haft viden om, at psykiatrien ikke sikrer koordination og sammenhæng

med jobcentrenes indsats, herunder viden om problemer i forhold til den digitale un-

derstøttelse af informationsudvekslingen. Flere regioner har iværksat konkrete, regio-

nale tiltag med henblik på at imødegå problemet, men det er endnu ikke løst. Beskæf-

tigelsesministeriet har ikke undersøgt koordineringen mellem jobcentrene og psykia-

trien specifikt. Ministeriet har taget enkelte initiativer til at understøtte tværsektoriel

sammenhæng, men har ikke løst problemerne.

Undersøgelsen viser, at psykiatrien og jobcentrene ikke i tilstrækkelig grad koordinerer

indsatsen. For 86 % af borgerne på sygedagpenge og for 75 % af borgerne i jobafklarings-

forløb har jobcentret ikke taget direkte kontakt til psykiatrien, og omvendt har psykia-

trien ikke taget direkte kontakt til jobcentrene i 72 % af forløbene. Tilsvarende benyt-

ter psykiatrien og jobcentrene i begrænset omfang de redskaber, som er givet ved lov,

og som de har til rådighed i forhold til at sikre oplysning, koordination og sammen-

hæng, bl.a. udskrivningsmentorer. Selv om borgere, der har været psykiatrisk indlagt,

har ret til en udskrivningsmentor, så tilbydes blot ¼ af alle indlagte borgere en udskriv-

ningsmentor.

Det redskab, jobcentrene hyppigst anvender, er lægeattester. Jobcentrene anmoder om

lægeattester fra psykiatrien gennemsnitligt 18,5 uger efter, at borgeren er opstartet på

sygedagpenge. Det er sent i forløbet, hvilket betyder, at jobcentrene har ringe mulighed

for at tilrettelægge indsatsen inden for de 22 uger under hensyn til psykiatriens indsats.

Lægeattesterne bruges således primært i forbindelse med, at jobcentret skal træffe af-

gørelse om borgerens ydelse. Hertil kommer, at psykiatrien returnerer knap 3/4 af læ-

geattesterne for sent i forhold til aftalte tidsfrister, og mere end hver fjerde attest er

forsinket 5 uger eller mere. Undersøgelsen viser, at manglende digital understøttelse

af informationsudvekslingen kan være en medvirkende årsag til, at attesterne er læn-

ge undervejs.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

8 ud af 10 sygemeldte borgere i undersøgelsens målgruppe har sygedagpengeforløb,

som er længere end 22 uger. Kun ⅓ er i beskæftigelse 6 måneder efter endt jobcenter-

forløb. Sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien kommer sjældnere i beskæftigel-

se, efter de har afsluttet deres jobcenterforløb, end sygemeldte borgere uden forløb i

psykiatrien. Det medfører øgede udgifter for kommunen og staten, fordi de udbetaler

sygedagpenge i en længere periode.

35. Dette kapitel handler om, hvorvidt regionerne har sikret og Beskæftigelsesmini-

steriet understøttet, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borger-

ne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Vi har undersøgt, i hvilket om-

fang psykiatrien og jobcentrene har direkte kontakt med henblik på at koordinere de-

res indsatser, samt hvordan psykiatrien og jobcentrene anvender de redskaber, som

de har til rådighed i forhold til at oplyse, koordinere og skabe sammenhæng i borger-

nes forløb, herunder brug af udskrivningsmentorer og lægeattester. Vi har videre un-

dersøgt, hvordan bl.a. psykiatrien og jobcentrene udveksler informationer, og om re-

gionerne og Beskæftigelsesministeriet har henholdsvis sikret og understøttet, at det

sker på et effektivt grundlag, dvs. uden væsentlige barrierer som fx tunge administra-

tive sagsgange. Fokus er således på den tværsektorielle koordinering mellem psykia-

trien og jobcentrene om sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien og ikke på den

tværsektorielle koordinering mellem kommuner og regioner generelt. Endelig har vi

undersøgt, om myndighederne indfrier målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen,

herunder om sygemeldte borgere vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som

muligt i overensstemmelse med intentionen med sygedagpengeloven.

3.1. Jobcentrenes og psykiatriens koordinering af ind-

satserne

36. Jobcentrene skal ifølge bekendtgørelse af lov om sygedagpenge og LAB-loven

oplyse en borgers sag med henblik på at kunne tilrettelægge indsatsen under hensyn

til indsatsen fra andre. Jobcentret skal bl.a. koordinere indsatsen i forhold til virksom-

heder, læger og det øvrige sundhedssystem, så indsatsen bliver så helhedsorienteret

og sammenhængende som muligt. Vi lægger derfor til grund, at en sammenhængen-

de indsats indebærer, at jobcentret udveksler informationer og koordinerer med psy-

kiatrien inden for de rammer, der er givet af loven. Desuden skal jobcentret løbende

vurdere, om borgeren er berettiget til ydelsen. Til brug for denne vurdering er bl.a. hel-

bredsoplysninger relevante.

Psykiatrien skal tilsvarende efter behov orientere og inddrage jobcentrene i borger-

nes behandlingsforløb med henblik på at sikre sammenhæng, jf. sundhedsaftaler, for-

løbsprogrammer og interne retningslinjer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Både jobcentrene og psykiatrien har en fast praksis for at kortlægge henholdsvis bor-

gernes behandlingssituation og arbejdsmæssige situation ved opstart og har deraf

kendskab til samtidige forløb. Region Hovedstaden har som den eneste region (med

en overordnet samarbejdsaftale for voksne med en psykisk sygdom) en fast proce-

dure for,

hvornår

regionen skal kontakte kommunen, herunder jobcentret, for at ko-

ordinere indsatsen. Region Syddanmark har tidligere haft en lignende procedure for

udvalgte målgrupper i samarbejde med udvalgte kommuner. De øvrige regioners af-

taler, programmer og retningslinjer specificerer ikke, hvornår kommunikation skal fin-

de sted. Det beror i stedet på et konkret, individuelt skøn. Region Midtjylland oplyser

fx, at regionen ikke systematisk orienterer jobcentrene om en borgers behandlings-

forløb, men at der på tværs af region og kommuner er en fælles opmærksomhed på,

at også beskæftigelsesområdet har en væsentlig opgave i forhold til borgere med psy-

kisk sygdom.

I 2019 blev der dog indført en ændring i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-

indsats, hvor det blev specificeret, at regionen skal orientere jobcentret om borgerens

udskrivning og tidspunktet herfor (§ 125, stk. 2). Fra 2019 har der således været et kon-

kret lovkrav om, at psykiatrien skal kontakte jobcentrene ved udskrivning.

Vi har på den baggrund undersøgt, om jobcentrene og psykiatrien anvender de red-

skaber, som de har til rådighed i forhold til at sikre oplysning, koordination og sammen-

hæng. Det drejer sig om den direkte kontakt gennem fx mail, telefon og møder, men

også om redskaber, der er givet ved lov, som fx udskrivningsmentorer og lægeatte-

ster. Den direkte kontakt er ikke nødvendigvis kontinuerlig eller gentagen. I vores op-

gørelse indgår således antallet af enkeltstående kontakter. Ydermere sker brugen af

de nævnte redskaber ikke nødvendigvis på bestemte tidspunkter i borgerens forløb.

Netværksmøder

Ved netværksmøder forstår vi

møder, hvor der deltager fag-

personer fra min. 3 forskellige

områder. Det kan fx være et

møde mellem psykiatri, job-

center og socialforvaltning.

Enkelte regioner har oplyst, at

de opererer med en definition

af netværksmøder, som ikke

skeler til antallet af deltagere.

Ordinær mentor

Jobcentrenes og psykiatriens direkte kontakt

37. Vi har undersøgt den direkte kontakt mellem jobcentrene og psykiatrien, der typisk

foregår via mail, telefon og møder (herunder netværksmøder). Information fra læge-

attester indgår ikke i denne opgørelse, men behandles selvstændigt. Vores undersø-

gelse viser, at jobcentrene for 86 % af borgerne på sygedagpenge ikke har taget di-

rekte kontakt til psykiatrien. For 8 % af borgerne har jobcentret taget kontakt til psy-

kiatrien en enkelt gang. For jobafklaringsforløb tegner der sig et lignende billede. For

75 % af borgerne har jobcentret ikke taget direkte kontakt til psykiatrien under jobaf-

klaringsforløbet.

Undersøgelsen viser desuden, at jobcentret hyppigere har taget kontakt til psykiatri-

en i de tilfælde, hvor en borger i jobafklaringsforløb har en ordinær mentor. I vores un-

dersøgelse har 31 % af borgerne i jobafklaringsforløb en ordinær mentor. Når en bor-

ger er tildelt en sådan, har jobcentret taget direkte kontakt til psykiatrien i 42 % af for-

løbene, mens det kun gælder 17 % af forløbene, når en borger ikke er tildelt en mentor.

Undersøgelsen tager dog ikke højde for, at der naturligt vil være en selektion i, hvem

der får tildelt en mentor.

38. Vores undersøgelse viser, at psykiatrien i 72 % af alle borgerforløb ikke har taget

direkte kontakt til jobcentret. Psykiatrien har taget kontakt til jobcentret mindst én

gang på et eller andet tidspunkt i 28 % af forløbene. Kontakten kan være i forbindelse

med opstart eller afslutning af forløb eller undervejs i behandlingsforløbet.

Ifølge LAB-loven kan jobcen-

tret bevilge mentorstøtte med

henblik på at fremme, at en

person kan opnå eller fasthol-

de aktiviteter, tilbud, ordinær

uddannelse, ansættelse i fleks-

job eller ordinær ansættelse.

Mentorstøtte er en personlig

støtte, og kontaktformen er

fleksibel. Således kan mento-

ren løbende mødes med per-

sonen, fx hjemme hos perso-

nen eller i forbindelse med en

aktivitet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

Forelagt disse resultater har Region Hovedstaden oplyst, at regionen i samarbejde

med de kommunale socialforvaltninger har udviklet et koncept for netværksmøder

og har fokus på at invitere jobcentrene til at deltage i disse. De oplever dog ofte, at

jobcentrene ikke deltager.

39. Vores undersøgelse viser, at manglende samtykke ikke kan forklare, hvorfor job-

centrene og psykiatrien i meget begrænset omfang kontakter hinanden angående

borgerens forløb. I 12 % af forløbene foreligger et negativt samtykke til udveksling af

oplysninger mellem myndighederne. Disse 12 % indgår ikke i ovenstående analyser.

Jobcentrenes og psykiatriens brug af udskrivningsmentorer

40. Der findes som nævnt enkelte redskaber til at understøtte sammenhængende for-

løb, der er givet ved lov. Et af disse redskaber er udskrivningsmentoren, jf. LAB-loven

§ 31b, stk. 2. Når en borger udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse og modtager en

ydelse efter LAB-loven, så har borgeren ret til en udskrivningsmentor. Vi har derfor

undersøgt, om indlagte borgere får tilbudt en udskrivningsmentor. Retten til en ud-

skrivningsmentor fremgår som nævnt af beskæftigelseslovgivningen, men det er psy-

kiatrien, der har direkte kontakt til borgeren under indlæggelse og har overblik over

borgerens udskrivning. Vi har ofte i praksis set, at det er psykiatrien, der indleder dia-

logen med borgeren om en udskrivningsmentor. Vi har derfor undersøgt, i hvilken ud-

strækning henholdsvis psykiatrien og jobcentrene følger op på, om borgeren ønsker

en udskrivningsmentor.

41. I vores stikprøve er der 63 borgere, der er i målgruppen for en udskrivningsmen-

tor. Figur 7 viser, om psykiatrien og jobcentrene har fulgt op på, om borgeren ønsker

en udskrivningsmentor, jf. borgerens ret til at få tilbudt en sådan ifølge LAB-loven.

Figur 7

Brug af udskrivningsmentor

Er der fulgt op på, om borgeren ønsker en udskrivningsmentor

i forbindelse med udskrivningen fra psykiatrisk indlæggelse?

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Psykiatrien

Note: Psykiatrien: n=63. Jobcenter: n=71.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

25 %

23 %

75 %

77 %

Jobcentret

Nej

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Det fremgår af figur 7, at psykiatrien har fulgt op på, om borgeren ønsker en udskriv-

ningsmentor for 25 % af alle indlagte i målgruppen for en udskrivningsmentor. I alle

disse tilfælde har psykiatrien videreformidlet information herom til jobcentret. Figu-

ren viser videre, at jobcentrene for 23 % af alle indlagte borgere har fulgt op på, om

borgeren ønsker en udskrivningsmentor. Psykiatrien og jobcentrene følger dermed i

ca. ¼ af alle tilfælde op på, om borgeren ønsker en udskrivningsmentor. Det er ikke

nødvendigvis de samme borgere, som jobcentrene og psykiatrien følger op på. I de

forløb, som vi har undersøgt, takker alle borgere på nær én, som jobcentret følger op

på, ja til en udskrivningsmentor.

Region Hovedstaden har oplyst, at det nogle gange kan være svært at vurdere, om

borgeren er i målgruppen for en udskrivningsmentor, bl.a. fordi det ikke altid fremgår

af journalen, hvilken ydelse borgeren modtager fra kommunen. Rigsrevisionen kan

konstatere, at denne tvivl forekommer, til trods for at alle borgere, der udskrives fra

en psykiatrisk indlæggelse, uanset hvilken ydelse de modtager ifølge LAB-loven, har

ret til en udskrivningsmentor. Region Midtjylland anerkender, at der er et forbedrings-

potentiale i forhold til brugen af dette redskab.

Jobcentrenes og psykiatriens brug af lægeattester

Attester indhentet under sygedagpengeforløb

42. Jobcentrene har ifølge sygedagpengeloven mulighed for at indhente lægeattester

fra relevant sundhedspersonale. Lægeattester bruges til at udveksle informationer,

fx om, hvilken behandling borgeren modtager, og hvordan udsigten er til, at borgeren

kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Når jobcentret skal vurdere, om en borger kan

fortsætte på ydelsen, eller når jobcentret skal tilrettelægge indsatsen over for borge-

ren, kan jobcentret derfor bruge lægeattester som en del af vurderingsgrundlaget. Læ-

geattesterne er dermed også potentielt et redskab til at sikre koordination og sammen-

hæng.

43. Vi har undersøgt, hvordan jobcentrene benytter lægeattester under sygedagpen-

geforløb.

Vores undersøgelse viser, at lægeattester er et af de hyppigst anvendte redskaber til

informationsudveksling i jobcentret. Jobcentrene har indhentet lægeattester fra psy-

kiatrien for 64 % af borgerne på sygedagpenge.

Undersøgelsen viser videre, at jobcentrene gennemsnitligt anmoder om den første læ-

geattest fra psykiatrien 18,5 uger efter, at borgeren er opstartet i sygedagpengeforlø-

bet. Svarfristerne for de fleste lægeattester fra psykiatrien er 2 uger. Det betyder, at

jobcentrene modtager lægeattesterne fra psykiatrien 1,5 uger inden revurderingstids-

punktet, hvor jobcentret skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren kan fortsætte på

ydelsen eller skal overgå til jobafklaringsforløb.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

Figur 8 viser, hvornår i forløbet jobcentret anmoder om den første lægeattest fra psy-

kiatrien for borgere på sygedagpenge.

Figur 8

Indhentning af lægeattester for borgere på sygedagpenge

0 uger

18,5

uger

Jobcentret anmoder om første lægeattest fra psykiatrien

20,5

uger

Den typiske svarfrist for lægeattester fra psykiatrien er 2 uger

Revurderingstidspunkt

Borgeren fortsætter på sygedagpenge eller overgår til

beskæftigelse, jobafklaringsforløb eller anden ydelse

Kilde:

Rigsrevisionen.

Jobcentrene anmoder dermed om lægeattester fra psykiatrien sent i forløbet og sam-

tidig med, at jobcentret skal træffe afgørelse om borgerens ydelse. Når attesterne ind-

hentes sent i forløbet, så giver det ringe mulighed for at tilrettelægge jobcenterindsat-

sen inden for de 22 uger under hensyn til psykiatriens indsats. Det er derfor vores vur-

dering, at lægeattesterne primært bruges som vurderingsgrundlag i forhold til ydelsen

og ikke som redskab til at sikre koordination og sammenhæng.

De fleste borgere har allerede et igangværende behandlingsforløb i psykiatrien ved

første opfølgningssamtale med jobcentret. Jobcentret er oftest bekendt med behand-

lingsforløbet på baggrund af de informationer, som borgeren udfylder i det oplysnings-

skema, der anvendes ved første samtale. Jobcentrene har således forudsætning for

at anmode om lægeattester tidligere, hvis de ønsker det.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Bekendtgørelse om kom-

muner og regioners sam-

arbejde om sundhedsfag-

lig rådgivning og vurde-

ring i sager om ressource-

forløb, fleksjob, førtids-

pension m.v.

Ifølge bekendtgørelsen kan

jobcentret alene rekvirere læ-

geattester fra den praktise-

rende læge og speciallægeat-

tester fra Klinisk Funktion ef-

ter rehabiliteringsmødet er af-

holdt, medmindre der indgås

en særlig aftale.

Attester indhentet under jobafklaringsforløb

44. Jobcentrene har også mulighed for at indhente lægeattester fra relevant sund-

hedspersonale, når borgeren overgår til jobafklaringsforløb. Men når rehabiliterings-

mødet er afholdt, kan jobcentret alene indhente lægeattester fra den praktiserende

læge eller speciallægeattester fra Klinisk Funktion. Kommuner og regioner kan i sær-

lige tilfælde aftale, at kommunen kan indhente journaloplysninger og statusattester

fra sygehuse (herunder psykiatrien), hvis borgeren er i aktuel behandling her.

45. Vi har undersøgt, hvordan jobcentrene benytter lægeattester under jobafklarings-

forløb.

Vores undersøgelse viser, at jobcentrene har indhentet lægeattester fra psykiatrien

for 77 % af borgerne i jobafklaringsforløb.

I jobafklaringsforløb indhenter jobcentrene den første lægeattest fra psykiatrien gen-

nemsnitligt 26 dage efter overgang til jobafklaringsforløb. En del attester fra psykia-

trien er indhentet i sygedagpengeforløbet med henblik på at oplyse sagen forud for

rehabiliteringsmødet. Lægeattesterne fra psykiatrien udgør således en del af grund-

laget for den tværfaglige drøftelse på rehabiliteringsmødet og for tilrettelæggelsen af

indsatsen i det videre forløb.

Statusattest

Lægeattesten anvendes af

kommunen til indhentning af

journaloplysninger, hvor der

samtidig er ønske om lægens

vurdering af betydningen af

disse for den konkrete sag og

dermed borgerens forløb.

46. Som nævnt har jobcentrene i udgangspunktet ikke lov til at indhente lægeattester

fra psykiatrien

efter,

at de har afholdt rehabiliteringsmødet. Men ligesom der indhentes

attester fra psykiatrien før rehabiliteringsmødet, så viser vores undersøgelse, at der

også indhentes attester fra psykiatrien efter rehabiliteringsmødet. Når vi ser på den

samlede mængde af lægeattester, der er indhentet efter rehabiliteringsmødet, så er

69 % af dem indhentet hos psykiatrien og ikke hos Klinisk Funktion eller praktiseren-

de læge. Hovedparten af disse er statusattester.

Vi kan altså konstatere, at en væsentlig andel af de lægeattester, der indhentes på job-

afklaringsforløb efter rehabiliteringsmødet, indhentes fra psykiatrien, på trods af at

dette kun er lovligt, hvis der er indgået specifik aftale herom. Region Syddanmark og

Region Nordjylland har oplyst, at de har indgået en sådan aftale med kommunerne i

deres respektive regioner. Hvis ikke der er indgået en sådan aftale, bør jobcentrene i

stedet indhente lægeattesterne fra borgerens praktiserende læge og Klinisk Funk-

tion.

Regionernes og Beskæftigelsesministeriets opfølgning på koordinerin-

gen

47. Regionerne er ansvarlige for driften i psykiatrien og har i de nationale mål forplig-

tet sig til at arbejde for bedre sammenhængende patientforløb, herunder psykisk sy-

ge borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet er forpligtet til

at følge op på, at lovgivningen på ministeriets område administreres efter hensigten.

Dertil kommer, at problemstillinger, der går på tværs af myndighedsområder, vanske-

ligt kan løses af én part alene. Hvis regionerne og Beskæftigelsesministeriet samar-

bejder omkring den fælles målgruppe, vil det derfor skabe et bedre grundlag for en

effektiv koordinering af myndighedernes indsatser.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

Vi har på den baggrund undersøgt, om regionerne og Beskæftigelsesministeriet har

henholdsvis sikret og fulgt op på psykiatriens og jobcentrenes koordinerende indsats

og samarbejdet om denne.

48. Vores undersøgelse viser for det første, at regionerne har viden om den ringe ar-

bejdsmarkedstilknytning for borgere med psykiske lidelser, bl.a. i kraft af styringsgen-

nemgang af psykiatrien (2018), der i øvrigt har anbefalet bedre deling af patientdata

og sammenhængende borgerforløb på psykiatriområdet samt et samarbejde med fx

beskæftigelsesområdet i forhold til udvikling af forløbsprogrammer for borgere med

psykiske lidelser. Styringsgennemgangen blev udarbejdet af KL, Danske Regioner og

Sundheds- og Ældreministeriet. Regionerne har ligeledes viden via deres opfølgning

på de nationale mål. Flere regioner har dog oplyst, at Sundhedsministeriet ikke har op-

dateret data for de nationale mål siden 2016, hvilket betyder, at regionerne ikke har vi-

den om effekten af de nyeste tiltag på området.

På baggrund af dette har regionerne i varierende udstrækning arbejdet ind i denne

dagsorden, bl.a. ved at udvikle forløbsprogrammer for borgere med psykiske lidelser,

igangsætte konkrete tværgående samarbejder, herunder IPS-projekter, og sikre et

bedre grundlag for effektiv informationsudveksling. Alle regioner arbejder med IPS-

metoden, og det tværsektorielle samarbejde er under udvikling. Der er imidlertid fort-

sat problemer med at sikre sammenhængende borgerforløb. Region Hovedstaden

har oplyst, at problemerne bl.a. opstår, fordi jobcentrene og psykiatrien arbejder ef-

ter forskellige lovkomplekser, hvilket betyder, at de arbejder henimod forskellige mål.

49. Vores undersøgelse viser for det andet, at Beskæftigelsesministeriet gennem flere

evalueringer, herunder både opstartsevalueringen af sygedagpengereformen (2016),

evalueringen af sundhedsmodellen (2017) og fokusrevisionen (2020), har fået indblik

i, hvordan den tværsektorielle informationsudveksling fungerer. Sidstnævnte fokus-

revision peger på, at dele af den tværsektorielle informationsudveksling ikke fungerer

efter hensigten, herunder at der på jobafklaringsforløb hentes lægeattester uden om

Klinisk Funktion. Ministeriet har dog oplyst, at der er usikkerhed om datagrundlaget

for fokusrevisionen, hvorfor ministeriet vurderer, at der er behov for yderligere at un-

derbygge konklusionerne, inden ministeriet eventuelt følger op. Ministeriet har ligele-

des oplyst, at ministeriet ikke har undersøgt informationsudvekslingen og koordine-

ringen med psykiatrien specifikt.

Beskæftigelsesministeriet har kendt til de sygemeldtes diagnoser og dermed den fæl-

les målgruppe med regionerne, fordi ministeriet har foretaget 3 analyser, der beskæf-

tiger sig med sundhedskarakteristika, herunder psykiatriske diagnoser for borgere på

sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Det drejer sig om evaluering af jobafklarings-

forløb (2017), der peger på, at borgere med psykiske lidelser udgør en stor del af mål-

gruppen for jobafklaringsforløb, evaluering af sygedagpengereformen og det nye re-

vurderingstidspunkt (2017) og en analyse lavet i forbindelse med den kritiske gennem-

gang af sygedagpengereformen (2020).

Beskæftigelsesministeriet har bl.a. på den baggrund taget initiativ til projekter rettet

mod gruppen af sygemeldte borgere med psykiske lidelser. Ministeriet oplyser bl.a.,

at IPS-metoden, der også har fokus på at sikre koordinering og sammenhæng, bliver

stadig mere udbredt i kommunerne. IPS-metoden er dog ikke udbredt til alle kommu-

ner, og der er fortsat ikke tilstrækkelig koordination og sammenhæng.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

50. Regionerne og Beskæftigelsesministeriet har ikke haft et fast samarbejde om den

fælles målgruppe og problemer, fx i forhold til lovgivning på henholdsvis sundheds- og

beskæftigelsesområdet og det tværsektorielle samarbejde mellem jobcentrene og

psykiatrien. I den udstrækning, regionerne og Beskæftigelsesministeriet har samar-

bejdet, er det sket ad hoc. Senest har både regionerne og Beskæftigelsesministeriet

indgået i arbejdet med regeringens 10-års plan for psykiatrien. Derudover har Rigsre-

visionen kendskab til, at Beskæftigelsesministeriet bl.a. har været involveret i udvik-

lingen af

Model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

fra 2015.

Arbejdet med modellen har været drevet af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet har desuden holdt årlige statusmøder med Sundhedsmini-

steriets departement, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og de kliniske funktioner

om samarbejdet mellem kommuner og Klinisk Funktion. Rigsrevisionen konstaterer, at

der i de seneste år har været længere tid mellem møderne.

Resultater

Undersøgelsen viser, at jobcentrene og psykiatrien i ringe grad anvender de redskaber,

der er givet ved lov, og som de har til rådighed i forhold til at sikre udveksling af infor-

mation og på den baggrund en koordineret og sammenhængende indsats for borgerne.

Undersøgelsen viser for det første, at jobcentrene for 86 % af borgerne på sygedag-

penge og for 75 % af borgerne i jobafklaringsforløb ikke har taget direkte kontakt til

psykiatrien, og omvendt har psykiatrien ikke taget direkte kontakt til jobcentrene i

af forløbene.

Undersøgelsen viser for det andet, at psykiatrien har fulgt op på, om borgeren ønsker

en udskrivningsmentor i 25 % af forløbene med psykiatrisk indlæggelse, og jobcentre-

ne har fulgt op på, om borgeren ønsker en udskrivningsmentor i 23 % af forløbene.

Dette til trods for at alle borgere med en psykiatrisk indlæggelse, der er omfattet af

LAB-loven, har ret til at få tilbudt en udskrivningsmentor.

Undersøgelsen viser for det tredje, at lægeattester er det hyppigst anvendte redskab

til informationsudveksling i jobcentret. Jobcentrene anmoder om den første lægeat-

test fra psykiatrien gennemsnitligt 18,5 uger efter, at borgeren er opstartet i sygedag-

pengeforløbet. Svarfristerne for de fleste lægeattester fra psykiatrien er 2 uger. Det

betyder, at jobcentrene modtager lægeattesterne fra psykiatrien 1,5 uger inden re-

vurderingstidspunktet, hvor jobcentret skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren

kan fortsætte på ydelsen. Når attesterne indhentes sent i forløbet, så giver det ringe

mulighed for at tilrettelægge jobcenterindsatsen inden for de 22 uger under hensyn

til psykiatriens indsats. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at lægeattesterne

primært bruges som vurderingsgrundlag i forhold til ydelsen og ikke som redskab til

at sikre koordination og sammenhæng.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

På jobafklaringsforløb indhentes de første lægeattest fra psykiatrien tidligere og ofte

i forbindelse med rehabiliteringsmødet. Undersøgelsen viser videre, at 69 % af læge-

attesterne på jobafklaringsforløb sendes til/fra psykiatrien

efter

rehabiliteringsmødet,

på trods af at dette kun er lovligt, hvis der er indgået specifik aftale herom. Region Syd-

danmark og Region Nordjylland har indgået sådanne aftaler. Hvis ikke der er indgået

en sådan aftale, bør jobcentrene i stedet indhente lægeattesterne fra borgerens prak-

tiserende læge og Klinisk Funktion.

Endelig viser undersøgelsen, at regionerne har haft viden om, at psykiatrien og job-

centrene ikke har sikret en koordineret og sammenhængende indsats. Flere regioner

har iværksat konkrete, regionale tiltag med henblik på at imødegå problemet, men det

er endnu ikke løst. Beskæftigelsesministeriet har ikke undersøgt informationsudveks-

lingen og koordineringen med psykiatrien specifikt. Ministeriet har taget enkelte initi-

ativer til at understøtte tværsektoriel sammenhæng, men har ikke løst problemerne.

3.2. Grundlaget for en effektiv informationsudveksling

51. At udveksle informationer er en central forudsætning for og et vigtigt element i

den koordinerede indsats. Vores undersøgelse viser, at det oftest sker ved brug af

lægeattester. Lægeforeningen, KL og i visse tilfælde Beskæftigelsesministeriet har

aftalt svarfrister for attesterne. Disse er typisk 2 uger efter modtagelsen af anmod-

ningen, dog med enkelte undtagelser, hvor svarfristen er 4 uger. Fristerne skal under-

støtte jobcentrenes opfølgning hver 4. uge. Ministeriet bemærker dog, at frister for

lægeattester ikke generelt er fastsat med udgangspunkt i jobcentrenes opfølgning.

52. Vi har undersøgt, om besvarelsen af lægeattester sker rettidigt inden for de af-

talte frister.

Vores undersøgelse viser, at lægeattesterne ikke leveres inden for de aftalte tidsfris-

ter. Det gælder i særdeleshed lægeattester fra psykiatrien, hvor 72 % af attesterne er

forsinkede, mens 47 % af attesterne fra praktiserende læger er forsinkede. Flere af at-

testerne fra psykiatrien end fra praktiserende læge er desuden langvarigt forsinkede.

Under sygedagpenge- og jobafklaringsforløb er ca. ⅓ af alle attester fra psykiatrien for-

sinket 5 uger eller mere.

Boks 2

Jobcentrenes brug af lægeattester fra psykiatrien

Kommunale jobcentermedarbejdere har i overensstemmelse med ovenstående resulta-

ter over for Rigsrevisionen givet udtryk for, at de oplever lange svartider på lægeattester

fra psykiatrien. Enkelte giver udtryk for, at de ved anmodning om attester fra psykiatrien

planlægger med forsinkelse. Jobcentermedarbejderne giver også udtryk for, at den lan-

ge ventetid er et problem for aktualiteten af oplysninger og fremdriften i jobcenterind-

satsen. Hvis jobcentret venter med et tilbud, indtil jobcentret har fået lægelig status på

borgeren, kan borgeren opleve at blive ”sat på pause”, indtil attesten besvares.

Kilde:

Rigsrevisionens interview.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Tekniske forlængelser

Jobcenteret kan ikke stoppe

for udbetalingen af sygedag-

penge, hvis ikke der er truffet

en gyldig afgørelse i sagen. Er

en sygedagpengesag ikke til-

strækkeligt oplyst på revurde-

ringstidspunktet eller ved ud-

løbet af en forlængelse, kan

kommunen først træffe afgø-

relse om ophør af udbetaling

af sygedagpenge, når sagen

er tilstrækkeligt oplyst. Det

følger af dom afsagt af Høje-

steret den 10. september 2015.

53. Konsekvensen af de forsinkede lægeattester kan bl.a. være, at borgerens syge-

dagpengeforløb bliver forlænget. Vores undersøgelse viser, at 81 % af borgernes sy-

gedagpengeforløb forlænges. I 12 % af disse forløb er der minimum én teknisk forlæn-

gelse, hvor jobcentret mangler helbredsoplysninger. I sager med tekniske forlængel-

ser forbliver borgeren på sygedagpengeydelsen, hvorimod borgeren muligvis kunne

være overgået til en lavere ydelse, hvis lægeattesten var besvaret rettidigt. I nogle til-

fælde indebærer forlængelserne således, at kommunerne udbetaler sygedagpenge i

en længere periode, end hvis attesten var besvaret rettidigt. Dette betyder øgede ud-

gifter for kommunen og staten. Et eksempel på dette er gengivet i boks 3.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

Boks 3

Case fra Rigsrevisionens sagsgennemgang om forsinket lægeattest, som medfører tek-

nisk forlængelse

En ufaglært kvinde i 30’erne sygemeldes og har samtidig et forløb i psykiatrien, hvor hun behandles for svær angst og per-

sonlighedsforstyrrelser.

Jobcenter

Jobcenter anmoder om LÆ121 fra psykiatrien

Uge 16

Psykiatrien

Jobcenter rykker psykiatrien for lægeattest

Uge 20

Borgerens ydelse forlænges teknisk

Uge 22

Jobcenter rykker psykiatrien for lægeattest

Uge

23-24

Uge 25

Borgeren fremmøder i psykiatrien

Uge 27

Psykiatrien sender LÆ125

Jobcenter modtager LÆ125

Uge 29

Borgeren overgår til jobafklaringsforløb

Uge 31

Ved 16. uge sender sagsbehandleren en anmodning (LÆ121) til psykiatrien om en statusattest (LÆ125). Knap 2 uger

før

revurderingen rykker sagsbehandleren psykiatrien for lægeattesten. Lægeattesten modtages ikke, og borgeren får en tek-

nisk forlængelse af sin ydelse. Henholdsvis 2 og 3 uger

efter

revurderingen rykker sagsbehandleren igen. Anden gang oply-

ser en sekretær, at psykiateren ikke har set patienten i de sidste ca. 3 måneder, men at hun har en ny tid ugen efter, og at

de derefter vil sende statusattesten. Psykiatrien sender lægeattesten ca. 2 uger efter. Jobcentret modtager attesten 12

dage efter afsendelsen. Dvs. samlet ca. 3 måneder efter den oprindelige anmodning. Jobcentret vurderer på baggrund af

lægeattesten, at betingelserne for forlængelse af sygedagpenge ikke er opfyldt. Den tekniske forlængelse ophører således

efter 9 uger, og hun overgår til jobafklaringsforløb.

Ydelsen på sygedagpenge er højere end ydelsen under jobafklaring. Et regneeksempel fra Beskæftigelsesministeriet viser,

at kommunen i løbet af de 9 uger har udbetalt en ekstra ydelse til borgeren på ca. 15.850 kr., hvoraf den statslige refusion

udgør 5.450 kr., som kunne være sparet, hvis svarfristen for lægeattesten var overholdt.

Note: Eksemplet i boksen er et regneeksempel og er derfor forsimplet. Den konkrete ydelse vil afhænge af en række forhold, fx om per-

sonen har modtaget den maksimale sygedagpengesats og har fradrag.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

54. De langvarige forsinkelser indikerer, at der er barrierer i forhold til at sikre en ef-

fektiv udveksling af information på tværs af psykiatrien og jobcentrene. Det kan være

én af flere mulige hindringer for en effektiv, koordineret indsats. Allerede tidligt i under-

søgelsen henledte Region Hovedstaden Rigsrevisionens opmærksomhed på, at der

er store barrierer forbundet med, at lægeattester sendes med post, da de ofte er læn-

ge undervejs. Regionen oplyste desuden, at det ikke er ualmindeligt, at attesterne er

stilet til forkert afdeling eller afsnit fra jobcentrets side og derfor skal sendes videre

internt, hvilket yderligere forsinker processen. Regionen oplever jævnligt, at attester

ikke kommer frem. Vi har på den baggrund undersøgt, hvad der kan forklare, at læge-

attester ikke fremsendes rettidigt, herunder om grundlaget for en effektiv udveksling

af information er til stede.

55. Vores undersøgelse viser, at udvekslingen af lægeattester er præget af tunge ad-

ministrative sagsgange, der indebærer en række manuelle procestrin. Processen er

illustreret i figur 9.

Figur 9

Udveksling af lægeattester

Den kommunale sags-

behandler bestiller læge-

attesten digitalt i NFS

NFS sender

anmodningen

til EG

EG printer

anmodningen

EG sender

anmodningen videre

med posten til regionen

Regionen videre-

formidler anmod-

ningen til den rele-

vante læge, der

udarbejder svar-

attest (dette kan

indebære flere

interne procestrin)

Den kommunale sags-

behandler i jobcentret kan

herefter tilgå svarattesten

digitalt via NFS

Kilde:

Rigsrevisonen.

EG scanner

svarattesten ind

i NFS

Regionen sender svar-

attesten med posten

tilbage til EG

Regionen printer

svarattesten

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

Det fremgår af figur 9, at kommunen bestiller en lægeattest igennem NetForvaltning

Sundhed (NFS). Bestillingen sendes til EG A/S, der står for systemet, og som printer

og sender bestillingen med post til regionen. Regionen sender tilsvarende et svar re-

tur med post, som EG A/S scanner ind og gør tilgængeligt for kommunen i NFS. Flere

regioner har i dag forsøgt at etablere alternativer til denne proces eller etablere helt

nye systemer, hvilket uddybes i punkt 61.

56. Vores undersøgelse viser, at der er tilsvarende problemer i forhold til den direkte

kontakt mellem psykiatrien og jobcentrene. Den direkte kontakt foregår i vid udstræk-

ning via telefon og mail. Region Midtjylland bemærker i den forbindelse, at mails og

telefonopkald er uafhængige af fagsystemer og derfor ikke automatisk knyttes til en

patientjournal/borgersag. Dermed kan information ikke følges af alle medarbejdere,

der er involveret i sagen, men afhænger af parternes tilgængelighed.

57. Region Nordjylland forklarer praksis med, at der mangler lovhjemmel til elektro-

nisk datadeling på tværs af sektorerne. Dette underbygges af Region Syddanmark,

der oplyser, at regionen har indgået en samarbejdsaftale med regionens kommuner

med faste procedurer for kontakt også på arbejdsmarkedsområdet. Regionen bekræf-

ter, at det praktiske arbejde med at implementere aftalen er begrænset af, at der ik-

ke er lovhjemmel til, at jobcentrene automatisk orienteres om opstart og afslutning af

borgernes forløb. Region Midtjylland fremhæver, at der er et stort behov for at ændre

praksis, så regionerne kan kommunikere digitalt med kommunernes velfærdsområder.

58. Endelig viser vores undersøgelse, at der er kortere svartider på lægeattester sendt

fra praktiserende læger end fra psykiatrien. Det skal ses i lyset af, at der på dette om-

råde er en mere omfattende digital understøttelse af informationsudvekslingen, hvil-

ket synes at reducere administrative barrierer og skabe et mere effektivt grundlag for

informationsudveksling. Kommunerne anvender som beskrevet ovenfor NFS til at ud-

veksle attester med praktiserende læger. Der er også en mere omfattende digital un-

derstøttelse inden for sundhedsområdet, hvor regionerne kommunikerer med bl.a.

kommunale sundhedsforvaltninger via fx MedCom-meddelelser.

59. Samlet indikerer vores undersøgelse, at administrative barrierer er en medvirke-

de årsag til forsinkelser på lægeattester og dermed en hindring for en effektiv, koor-

dineret indsats. Regionerne oplyser hertil, at der også er juridiske barrierer for en ko-

ordineret indsats.

Regionernes og Beskæftigelsesministeriets opfølgning på informations-

vekslingen

MedCom

MedCom har ansvaret for at

udvikle og udbrede tværsek-

torielle digitale kommunikati-

onsløsninger. MedCom er en

nonprofitorganisation, der er

ejet og finansieret af Sund-

hedsministeriet, Danske Regi-

oner og KL. Formålet med

MedCom er bl.a. at standardi-

sere og digitalisere de hyp-

pigst forekommende kommu-

nikationsstrømme mellem

praktiserende læger, sygehu-

se og kommuner.

60. Beskæftigelsesministeriet, kommunerne og regionerne har gennem den fælles

offentlige digitaliseringsstrategi forpligtet sig til, at der skal ske en bedre deling af op-

lysninger mellem myndigheder. Strategien baserer sig på, at yderligere digitalisering

vil føre til en mere effektiv og sammenhængende offentlig service.

Dertil kommer, at regionerne sammen med kommunerne har et ansvar for at sikre, at

psykiatrien og jobcentrene kan udveksle informationer med henblik på at koordinere

borgernes forløb i overensstemmelse med vedtagne retningslinjer og vejledninger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Endelig har Beskæftigelsesministeriet en forpligtelse til at følge op på, at kommuner-

ne efterlever sygedagpengeloven og LAB-loven og fx indhenter oplysninger fra rele-

vante parter på hensigtsmæssig vis. Hvis ministeriet får kendskab til problemer på

området gennem sin opfølgning, bør ministeriet iværksætte relevante initiativer og fx

bringe problemerne op i relevante fora. Ministeriet kan i yderste konsekvens og i kraft

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

pålægge

kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer, hvis det er nødvendigt for at understøt-

te en national sammenhængende beskæftigelsesindsats.

Vi har derfor undersøgt, om regionerne har sikret, og Beskæftigelsesministeriet har

understøttet, at informationsudvekslingen sker på et effektivt grundlag.

61. Vores undersøgelse viser, at alle regioner er opmærksomme på behovet for og bar-

riererne i relation til udvekslingen af information på tværs af sektorer. Flere af regio-

nerne har taget initiativ til at imødekomme de problemer, der er i forhold til effektiv

informationsudveksling mellem fx psykiatrien og jobcentrene ved at forsøge at sikre

bedre digital understøttelse.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har fx siden 2017 benyttet Sundhedsplatfor-

men, hvor lægeattestskabelonerne er indbygget og kan sendes digitalt. Dette er dog

ikke integreret med kommunernes digitale system og kan derfor ikke benyttes af job-

centrene.

Region Nordjylland og Region Midtjylland har ændret processen for udveksling af læ-

geattester ved at returnere attesten pr. sikker mail henholdsvis direkte til jobcentrene

og til EG A/S. Region Nordjylland har foretaget denne ændring allerede tilbage i 2017.

Region Syddanmark arbejder med at udskifte brevpostløsningen med såkaldt tun-

nelmail for at sikre et effektivt grundlag for udveksling af lægeattester, jf. boks 4. Digi-

tal modtagelse af anmodninger via tunnelmail blev påbegyndt primo 2019. Implemen-

tering af digitale svar er gradvist påbegyndt primo 2020. Vi har derfor ikke haft mu-

lighed for at efterprøve effekten af tunnelmail-løsningen i Region Syddanmark.

Boks 4

Tunnelmail i Region Syddanmark

Tunnelmail – digital sygehuskommunikation i NetForvaltning Sundhed (NFS)

Tunnelmail består af en såkaldt tunnelkryptering, som sikrer, at alle mails mellem dem

(de domæner), der er tilknyttet løsningen, sendes som sikre, krypterede mails. Dette

fjerner risikoen for, at en medarbejder skulle glemme at sende sikkert. Samtidig har løs-

ningen et indbygget adressehierarki med alle dem, der er tilknyttet tunnelmail-listen. For-

delen ved tunnelmail er foruden øget sikkerhed også hurtigere svartider og digitalisering

af rykkere til sygehusene samt portobesparelser.

I stedet for at sende attesten til den fysiske adresse, sendes attesten til den mailpost-

kasse, der er angivet i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Det er fortsat

vigtigt, at den enkelte kommune er præcis i sin adressering, da regionen ellers vil opleve,

at mange bestillinger af lægeattester sendes til hovedpostkasser og skal igennem man-

ge hænder for at nå til den rette modtager.

Kilde:

www.faelleskommunalsundhed.dk (i Region Syddanmark).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

Region Syddanmark er aktuelt den eneste region, der har taget tunnelmail-løsningen

i brug. Region Hovedstaden og Region Midtjylland har dog oplyst til Rigsrevisionen, at

de påtænker at tage tunnelmail i brug i 2021. Region Hovedstaden har desuden oplyst,

at implementeringen hidtil er blevet udskudt på grund af COVID-19. Region Nordjyl-

land har oplyst, at de på foranledning af denne undersøgelse vil undersøge muligheden

for at anvende tunnelmail.

Region Midtjylland har i øvrigt oplyst, at hovedudfordringen er, at it-systemerne i de

kommunale social- og beskæftigelsesforvaltninger ikke understøtter den digitale in-

formationsudveksling. Konkret er det en væsentlig barriere for effektiv og digitalt un-

derstøttet kommunikation, at beskæftigelsesforvaltningerne ikke anvender MedCom-

meddelelser. Ifølge Region Hovedstaden pågår der konkrete drøftelser om, hvorvidt

MedCom-meddelelserne må anvendes til kommunikation fra sundhedsfagligt til ik-

ke-sundhedsfagligt personale. Region Hovedstaden har – ligesom Region Midtjylland

– tilkendegivet, at regionen gerne så MedCom-meddelelserne udbredt til alle kommu-

nale forvaltninger.

Endelig har regionerne oplyst, at den tværsektorielle informationsudveksling begræn-

ses af sundhedsloven, der har faste krav til deling af sundhedsoplysninger til andre

formål end behandling. Hvis oplysninger skal deles, skal det ske med samtykke fra

borgeren eller bestemmes ved lov. Der pågår et arbejde mellem regionerne og Sund-

hedsministeriet om et forslag til målbillede for den fremtidige kommunikation, der har

til formål at sikre, at barriererne for tværsektoriel kommunikation mindskes.

62. Vores undersøgelse viser, at Beskæftigelsesministeriet har undersøgt den digita-

le understøttelse af bl.a. lægeattester fra praktiserende læger og Klinisk Funktion. Mi-

nisteriet har ikke undersøgt den digitale understøttelse af lægeattester fra psykiatri-

en. Ministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at en effektiv informationsudveksling mel-

lem kommuner og sundhedsvæsen er et anliggende mellem disse aktører. Den digita-

le understøttelse er ikke et anliggende for ministeriet. Rigsrevisionen finder, at Beskæf-

tigelsesministeriet har et ansvar for at understøtte, at informationsudvekslingen sker

på et effektivt grundlag.

Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund primært vejledt jobcentermedarbej-

dere om vigtigheden af koordination med sundhedsvæsenet og har været involveret i

at udforme lægeattestskabeloner og fastsætte tidsfrister for de attester, der har hjem-

mel i beskæftigelseslovgivningen. I forbindelse med forenklingen af LAB-loven har

Beskæftigelsesministeriet desuden ændret opfølgningskadencen på sygedagpenge,

så kommunerne fremadrettet blot skal følge op 4 gange inden for et halvt år. Dette

giver ifølge ministeriet kommunen mulighed for at tilrettelægge opfølgningskadencen,

så den passer med modtagelsen af lægeattester. Desuden har ministeriet gjort det

valgfrit, om kommunen indhenter én af de lægeattester, hvor der opleves særligt sto-

re forsinkelser. Rigsrevisionen konstaterer, at disse tiltag ikke ændrer ved, at lægeat-

testerne er forsinkede.

Resultater

Undersøgelsen viser, at det hyppigst anvendte redskab til informationsudveksling er

lægeattester, men at størstedelen af lægeattesterne ikke besvares inden for de aftal-

te frister.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Særligt udvekslingen af lægeattester til og fra psykiatrien er præget af forsinkelser.

72 % af lægeattesterne fra psykiatrien er forsinkede i forhold til de aftalte tidsfrister,

mens det gælder for 47 % af attesterne fra de praktiserende læger. Ca. ⅓ af alle atte-

ster fra psykiatrien er forsinket 5 uger eller mere. Det skal ses i lyset af, at jobcentret

skal følge op på borgere på sygedagpenge hver 4. uge. For 12 % af borgerne medfø-

rer forsinkelserne såkaldte tekniske forlængelser, som i nogle tilfælde indebærer, at

kommunerne udbetaler sygedagpenge i en længere periode, end hvis attesten var be-

svaret rettidigt. Dette betyder øgede udgifter for kommunen og staten.

Undersøgelsen viser videre, at der er en række barrierer for informationsudveksling.

Administrative barrierer, herunder den manglende digitale understøttelse af den

tværsektorielle informationsudveksling, kan være en medvirkende årsag til forsinkel-

serne af lægeattester. Udvekslingen af lægeattester mellem psykiatrien og jobcentre-

ne indebærer i de fleste tilfælde en række manuelle procestrin og forsendelse med

post. Tilsvarende sker den øvrige kommunikation typisk pr. mail og telefon. I modsæt-

ning hertil er kommunikationen mellem jobcentrene og praktiserende læger digitalt

understøttet.

Regionerne har haft viden om, at psykiatrien og jobcentrene ikke har et tilstrækkeligt

grundlag for at udveksle information effektivt, herunder viden om mangler i forhold til

den digitale understøttelse. Flere regioner har på denne baggrund iværksat konkrete,

regionale tiltag, der skal imødegå problemet, bl.a. en såkaldt tunnelmail-løsning. Tun-

nelmail-løsningen er ikke fuldt implementeret, og Rigsrevisionen har derfor ikke haft

mulighed for at efterprøve effekten heraf. Regionerne oplever i øvrigt, at it-systemer-

ne på det kommunale område er en barriere for effektiv informationsudveksling. Be-

skæftigelsesministeriet har ikke taget konkrete initiativer til at undersøge og under-

støtte grundlaget for en effektiv udveksling af lægeattester og øvrige oplysninger med

psykiatrien. Ministeriet har oplyst, at den digitale understøttelse ikke er et anliggende

for ministeriet. Rigsrevisionen finder, at ministeriet har et ansvar for at understøtte, at

informationsudvekslingen sker på et effektivt grundlag.

3.3. Målopfyldelse for den beskæftigelsesrettede indsats

63. Intentionen med alle midlertidige forsørgelsesydelser er, at de skal være af kortest

mulig varighed. Af sygedagpengeloven fremgår det således også eksplicit, at den sy-

gemeldte borger skal vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, jf. § 1,

stk. 2. Vi har undersøgt, om myndighederne indfrier denne målsætning. Analyserne er

foretaget på baggrund af registerdata og dermed hele populationen af borgere, der har

været sygemeldt og er visiteret til kategori 2.

Konkret har vi undersøgt, hvor lange forløb borgerne har på henholdsvis sygedagpen-

ge og i jobafklaringsforløb, og om de vender tilbage til arbejdsmarkedet efter afslut-

tede forløb. Det gør vi for gruppen af sygemeldte med forløb i psykiatrien, ligesom vi

perspektiverer til sygemeldte uden forløb i psykiatrien.

64. Som led i sygedagpengereformen blev det vedtaget, at jobcentrets indsats og op-

følgning skal ske tidligt i forløbet, samt at en borgers ret til sygedagpenge skal revur-

deres efter 22. uge – fremfor 52. uge som tidligere. På den baggrund lægger vi til grund

for vores analyser, at et

kort sygedagpengeforløb

har en varighed på 0-22 uger.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

I den politiske aftale om

forlig om en reform af sygedagpengesystemet

er det lagt til

grund, at jobafklaringsforløbene gennemsnitligt har en varighed på 6 måneder. I vo-

res analyser af jobafklaringsforløb tager vi derfor udgangspunkt i, at et

kort jobafkla-

ringsforløb

har en varighed på 0-6 måneder.

65. Beskæftigelsesministeriet, Region Hovedstaden og Region Nordjylland har anfæg-

tet rimeligheden i at perspektivere til sygemeldte uden forløb i psykiatrien. Parterne

bemærker, at en svær psykisk lidelse nødvendigvis må have betydning for forløbet, og

at vi nødvendigvis vil se forskelle i forløbslængde og beskæftigelse mellem de 2 grup-

per, uanset jobcentrets og psykiatriens indsats.

Rigsrevisionen anerkender, at svær psykisk lidelse kan have betydning for forløbs-

længden. Rigsrevisionen fastholder dog, at det er relevant at foretage perspektiverin-

gen, fordi sygemeldte i begge grupper i udgangspunktet er visiteret til kategori 2. Job-

centrene har således vurderet, at begge grupper kan hjælpes tilbage til arbejdsmar-

kedet inden for de indsatsmuligheder, der ligger i sygedagpengelovens visitationska-

tegori 2. Det er jobcentrene, der foretager det faglige skøn, som en visitation indebæ-

rer. Hvis målsætningerne ikke indfris, og der, på trods af at de er visiteret til samme

kategori, er store forskelle mellem de 2 grupper, kan det oplagt henføres til 2 årsager.

Det kan være en indikation på, at jobcentret og psykiatrien ikke leverer en tilstrække-

lig og koordineret indsats. Det kan også være en indikation på, at borgere med forløb i

psykiatrien har så svære psykiske lidelser, at de i praksis ikke kan rummes inden for

sygedagpengelovens visitationskategori 2.

Forløbslængde

Visitationskategori 2

Sager, hvor fuld raskmelding

forventes senere end 8 uger

regnet fra første fraværsdag.

66. Figur 10 viser længden af sygedagpengeforløb for borgere med og uden forløb i

psykiatrien.

Figur 10

Længde af sygedagpengeforløb

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0-22 uger

Sygemeldte med forløb i psykiatrien

Over 22 uger

Sygemeldte uden forløb i psykiatrien

19 %

52 %

48 %

81 %

Note: Borgere på sygedagpenge med forløb i psykiatrien: n=5.063.

Borgere på sygedagpenge uden forløb i psykiatrien: n=122.050.

Uafsluttede forløb på udtrækningstidspunktet, den 29. oktober 2020, er ekskluderet.

Kilde:

Data fra DFDG og LPR.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Det fremgår af figur 10, at der er en stor andel af sygedagpengeforløbene, der er læn-

gere end 22 uger. Myndighederne indfrier således ikke målsætningen om korte for-

løb. Samtidig er andelen af sygedagpengemodtagere med lange forløb større blandt

gruppen af borgere med forløb i psykiatrien.

Konkret er 81 % af alle sygedagpengeforløb for borgere med forløb i psykiatrien over

22 uger. Det skal ses i forhold til, at 48 % af sygedagpengeforløbene for borgere uden

forløb i psykiatrien er over 22 uger.

I gennemsnit varer et sygedagpengeforløb for en borger med forløb i psykiatrien 42

uger. For borgere uden forløb i psykiatrien varer et gennemsnitligt sygedagpengefor-

løb 28 uger.

67. Jobafklaringsforløbene er også længere end målsætningen om 6 måneder. Der er

dog modsat sygedagpengeforløbene ikke væsentlige forskelle i forløbslængde mellem

borgere med og uden forløb i psykiatrien.

Undersøgelsen viser konkret, at 74 % af borgerne i jobafklaring med forløb i psykiatri-

en har forløb, der er længere end 6 måneder. Det skal ses i forhold til, at 62 % af de øv-

rige borgere i jobafklaring har forløb i længere tid end 6 måneder.

Et jobafklaringsforløb varer gennemsnitligt 15 måneder for borgere med forløb i psy-

kiatrien og 12 måneder for borgere uden forløb i psykiatrien.

COVID-19 og den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen efter den 11.

marts 2020 kan ikke forklare de lange forløb. Der er fortsat en overvægt af lange for-

løb, når vi frasorterer forløb, der stopper efter den 11. marts 2020.

Afgang til beskæftigelse

68. Vores undersøgelse viser, at færre sygemeldte med forløb i psykiatrien ender i or-

dinær beskæftigelse relativt til sygemeldte uden forløb i psykiatrien. Figur 11 viser sta-

tus efter endt sygedagpenge- eller jobafklaringsforløb for sygemeldte med forløb i psy-

kiatrien.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Koordinering af indsatserne |

Figur 11

Status efter endt sygedagpenge- eller jobafklaringsforløb for syge-

meldte med forløb i psykiatrien

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Et halvt år efter sygedagpengeforløb

Beskæftigelse

Selvforsørgelse

Et halvt år efter jobafklaringsforløb

Sygedagpenge og jobafklaring

34 %

12 %

27 %

47 %

Anden forsørgelsesydelse

Note: Borgere på sygedagpenge med forløb i psykiatrien: n=4.868.

Borgere i jobafklaringsforløb med forløb i psykiatrien: n=900.

”Andet” omfatter forsørgelseskategorierne: udvandring, folkepension og død, førtidspension, SU, barsel,

ledighedsydelse, efterløn, fleksydelse, kontanthjælp, resurseforløb, revalidering, feriedagpenge, uddan-

nelseshjælp, voksenlærling, integrationsydelse, rotationsvikar, SVU, barsel og dagpenge.

Kilde:

Data fra DFDG og LPR.

Det fremgår af figur 11, at 34 % af sygedagpengemodtagerne med forløb i psykiatrien

er overgået til beskæftigelse et halvt år efter endt forløb. Det samme gør sig gælden-

de for borgerne i jobafklaringsforløb med forløb i psykiatrien.

Perspektiverer vi til sygemeldte uden forløb i psykiatrien, viser vores undersøgelse, at

disse i højere grad overgår til ordinær beskæftigelse. 56 % af sygedagpengeforløbene

for borgere uden forløb i psykiatrien resulterer i beskæftigelse et halvt år efter endt

forløb. Det er således en forskel mellem de 2 grupper på 22 procentpoint. Forskellen

kan ikke alene forklares med reference til arbejdsmarkedstilknytning forud for syge-

melding. Således er 85 % af sygedagpengemodtagerne uden forløb i psykiatrien i be-

skæftigelse forud for sygemelding mod 72 % af sygedagpengemodtagerne med for-

løb i psykiatrien. Der er ikke stor forskel på afgang til beskæftigelse, når vi undersøger

borgere i jobafklaring med og uden forløb i psykiatrien.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Koordinering af indsatserne

Resultater

Undersøgelsen viser, at myndighederne ikke lykkes med at indfri lovens målsætning

om, at sygemeldte borgere skal vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som mu-

ligt. Hertil kommer, at der er forskel på forløbslængden og afgangen til beskæftigelse,

hvis man sammenholder gruppen af sygemeldte borgere, der har et forløb i psykiatri-

en, med øvrige sygemeldte.

For det første varer 81 % af alle sygedagpengeforløb for borgere med forløb i psykia-

trien længere end målsætningen. I gennemsnit varer et sygedagpengeforløb for en

borger med forløb i psykiatrien 42 uger sammenlignet med målsætningen om 22 uger.

Sygedagpengeforløbene er længere for borgere med forløb i psykiatrien end for bor-

gere uden forløb i psykiatrien. Jobafklaringsforløb for borgere med forløb i psykiatri-

en er også længere end målsætningen om 6 måneder. Således varer et jobafklarings-

forløb for en borger med forløb i psykiatrien gennemsnitligt 15 måneder. Borgere i job-

afklaring med forløb i psykiatrien har ikke væsentlig længere forløb end borgere i job-

afklaring uden forløb i psykiatrien.

For det andet genvinder sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien i de fleste tilfæl-

de ikke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 34 % af sygedagpengemodtagerne med

forløb i psykiatrien er i beskæftigelse et halvt år efter endt forløb. Det samme gør sig

gældende for borgere i jobafklaringsforløb. Der er færre sygedagpengemodtagere

med forløb i psykiatrien, der er i ordinær beskæftigelse et halvt år efter endt forløb,

end sygedagpengemodtagere uden forløb i psykiatrien.

Rigsrevisionen, den 7. oktober 2021

Lone Strøm

/Michala Krakauer

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om myndighedernes indsats for at sikre

en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med for-

løb i psykiatrien har været tilfredsstillende. Derfor har vi undersøgt følgende:

Har Beskæftigelsesministeriet fulgt op på jobcentrenes indsats, der skal sikre, at

borgerne får den lovpligtige opfølgning og tilbud?

•

Har regionerne sikret og Beskæftigelsesministeriet understøttet, at psykiatrien og

jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til

arbejdsmarkedet?

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, en stikprøve af jobcenter-

sager og psykiatriske journaler, registerdata og interviews med udvalgte jobcenter-

medarbejdere. For at understøtte revisionen har vi desuden holdt møder med både

Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne. Møderne har øget vo-

res generelle forståelse af deres indsatser og den koordination, der finder sted med

henblik på at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeld-

te borgere med forløb i psykiatrien.

Nedenfor beskrives væsentlige dokumenter, undersøgelsens datagrundlag, stikprø-

ve, registeranalyser, interviews og kvalitetssikring.

Væsentlige dokumenter

•

Vores undersøgelse af, om myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængen-

de beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har

været tilfredsstillende tager udgangspunkt i en række dokumenter. Vi har bl.a. gennem-

gået:

•

centrale aftaler og reformer

analyser og centrale nøgletal på området

regionale aftaler og retningslinjer samt vejledninger fra Sundhedsstyrelsen

lovgivning på beskæftigelses- og sundhedsområdet

retningslinjer for digital kommunikation

redegørelser fra Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at identificere centra-

le lovkrav og aftaler for målgruppen samt at identificere, hvordan Beskæftigelsesmi-

nisteriet og regionerne, herunder psykiatrien, har arbejdet med indsatsen for sygemeld-

te borgere med forløb i psykiatrien.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Datagrundlag

Vores analyse af psykiatriens og jobcentrenes indsats over for sygemeldte borgere

med forløb i psykiatrien bygger på en stikprøve udtrukket på baggrund af data fra bå-

de Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR)

og Sundhedsministeriet (Sundhedsdatastyrelsen, SDS). I dette afsnit beskriver vi da-

tagrundlaget for stikprøven, der også er vist i figur A.

Figur A

Kombination af datasæt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring og Sundhedsdatastyrelsen

Sygedagpengeforløb

STYRELSEN FOR ARBEJDS-

MARKED OG REKRUTTERING

Jobafklaringsforløb

Populationen af sygemeldte

borgere med psykiske lidelser

SUNDHEDSDATASTYRELSEN

Borgere med psykiatrisk

aktionsdiagnose

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur A, at populationen, som stikprøven er udtrukket blandt, er dannet

ved at samkøre data fra STAR og SDS, hvilket uddybes nedenfor.

Data fra STAR

Datagrundlaget fra STAR består af 2 separate datasæt trukket fra Det Fælles it-base-

rede Datagrundlag (DFDG). Første datasæt omfatter alle påbegyndte sygedagpenge-

forløb i visitationskategori 2 i perioden 1. april 2017 - 30. juni 2018 (begge dage inkl.).

Datasættet er leveret med første sygefraværsdag – til forskel fra første udbetalings-

dag. Andet datasæt omfatter jobafklaringsforløb påbegyndt i umiddelbar forlængel-

se af ovenstående sygedagpengeforløb (dvs. for de samme CPR-numre).

Fokus er på borgere visiteret til kategori 2, fordi jobcentrene ikke er forpligtet til at

iværksætte opfølgning for borgere visiteret til kategori 1. Samtidig visiteres meget få

borgere til kategori 3, hvor jobcentrene fra starten vurderer, at der er behov for en

tværfaglig indsats. I januar 2020 var der, jf. jobindsats.dk, alene 131 borgere i kategori

3 mod henholdsvis 60.173 i kategori 1 og 62.618 i kategori 2.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Den valgte periodeafgrænsning muliggør, at vi kan følge borgerne under hele deres

sygedagpengeforløb og videre over i et eventuelt jobafklaringsforløb. Et sygedagpen-

geforløb varer som udgangspunkt 22 uger. Revurderingstidspunktet falder således

efter 22 ugers udbetalt sygedagpenge plus arbejdsgiverperioden ud af en samlet pe-

riode på 9 måneder. De sygedagpengeforløb, der starter ved udgangen af vores perio-

deafgrænsning i juni 2018, vil som udgangspunkt blive afsluttet omkring årsskiftet

2018/19, hvorefter borgeren kan overgå til jobafklaringsforløb. Vi kan derfra følge bor-

geren i jobafklaringsforløb til årsskiftet 2020/21 (som er tidspunktet for indhentning

af stikprøvematerialet) – altså i ca. 2 år. Heraf vil det første år være før forenklingen

af LAB-loven, der trådte i kraft i januar 2020. Forenklingen påvirker derfor ikke vores

analyser.

Data fra SDS

Datagrundlaget fra SDS består af ét dataudtræk på baggrund af Landspatientregi-

stret (LPR) 2. Dataudtrækket omfatter alle CPR-numre, der har haft minimum ét op-

hold i den regionale psykiatri i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018 med en

psykiatrisk aktionsdiagnose. Dataudtrækket fremgår også af figur A.

Et ophold dannes på baggrund af én eller flere kontakter på tværs af somatikken og

psykiatrien. Dvs. at et ophold godt kan indeholde kontakter, der både er af somatisk

og psykiatrisk karakter (herunder også akutte kontakter). 2 eller flere kontakter læg-

ges sammen til ét ophold, hvis afslutningen af den ene kontakt og påbegyndelsen af

den anden kontakt sker inden for 4 timer. Betingelsen for vores udtræk er, at én af

kontakterne i et givet ophold har haft psykiatrisk karakter. Kontakterne kan både væ-

re i forbindelse med indlæggelse eller ambulant behandling.

Perioden for dataudtrækket er overlappende med perioden for påbegyndte sygedag-

pengeforløb, men med et tidligere starttidspunkt (3 måneder før) og senere afslutning

(6 måneder efter). Årsagen hertil er først og fremmest, at vi ønsker en population af

sygemeldte borgere, der har et samtidigt forløb i psykiatrien. Den bredere periode

skyldes, at det ikke er afgørende, om sygemeldingen er sket lige inden eller efter op-

holdet i psykiatrien. Afgrænsningen til ultimo 2018 er sket under hensyntagen til, at

SDS primo 2019 tog en ny version af Landspatientregistret (LPR3) i brug. Styrelsen

arbejder fortsat på at validere data i overgangen mellem det gamle og nye register.

Samkøring af data og endelig population

Vi har samkørt datasættet med sygedagpengeforløb med datasættet fra LPR med

henblik på at identificere en gruppe af borgere, der har mindst ét ophold i psykiatrien

og samtidig et sygedagpengeforløb. Det gav en population på 10.522 forløb, svarende

til 10.082 borgere (samme borger kan have mere end ét forløb i perioden).

Vi har opstillet yderligere 2 kriterier for dataudtrækket for at sikre, at der er tale om re-

elt overlappende forløb:

•

Aktionsdiagnose

Aktionsdiagnosen er den diag-

nose, der har ført til indlæg-

gelse, plejebehov eller ambu-

lant kontakt, og som er den

væsentligste årsag til de gen-

nemførte undersøgelses- og

behandlingsforløb.

Første ophold i psykiatrien må ligge i en periode fra 3 måneder før startdatoen for

sygemeldingen og indtil sygemeldingens afslutning.

•

Borgeren skal minimum have haft 2 ophold i psykiatrien inden for perioden af 3 må-

neder før startdato for sygemelding og afslutning af sygemelding. De 2 ophold kan

forekomme på et hvilket som helst tidspunkt i den nævnte periode.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Med beslutningen om, at første ophold i psykiatrien maksimalt må ligge 3 måneder

før startdatoen for sygemeldingen, ønsker vi at sikre, at der er overlap og sammen-

hæng mellem det pågældende ophold i psykiatrien og sygemeldingen.

Valget beror bl.a. på indledende datakørsler, der viser, hvordan ophold i psykiatrien

fordeler sig omkring sygemeldingsdatoen. Fordelingen er vist i figur B.

Figur B

Sammenhæng mellem første ophold i psykiatrien og sygemeldingsdato

350

Antal ophold i psykiatrien

300

250

200

150

100

-600

-400

-200

200

400

600

800

-800

Dage før/efter sygemeldingsdato

Note: n=10.522.

0 angiver dato for sygemelding, hvor dage relativt til denne dato er opgjort ud fra første ophold i psykiatrien. Populationen udgøres af alle bor-

gere, der har påbegyndt et sygedagpengeforløb (visitationskategori 2) i perioden 1. april 2017 - 30. juni 2018 og samtidig har haft et ophold i psy-

kiatrien i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018. Enkelte borgere kan optræde flere gange.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra STAR og SDS.

Det fremgår af figur B, at der er en begyndende stigning i antallet af ophold i psykia-

trien omkring 200 dage før sygemeldingsdatoen. Kurven knækker dog svagt omkring

3 måneder før sygemeldingsdatoen og topper netop på sygemeldingsdatoen, hvor der

er 289 ophold.

Stigningen i antallet af ophold i psykiatrien frem mod datoen for sygemeldingen indike-

rer, at der er en sammenhæng mellem ophold i psykiatrien og datoen for sygemelding.

Denne sammenhæng lå til grund for vores beslutning om også at inkludere ophold

umiddelbart før sygemeldingsdatoen. Den specifikke periode på 3 måneder er valgt

med henvisning til kurvens form. Desuden har vi med perioden forsøgt at tage højde

for aktuelle ventetider i psykiatrien.

Beslutningen om min. 2 ophold er taget med henblik på at sikre, at der er et reelt for-

løb at koordinere om for den enkelte borger. Vi udelukker med dette kriterium tilfæl-

de, hvor den enkelte kontakt fx er udtryk for, at en borger fejlhenvises til psykiatrien.

Hovedparten af borgerne i populationen har 2 eller flere ophold (94 %). Afgrænsnin-

gen til 2 ophold har derfor heller ikke væsentlig betydning for populationens samlede

karakteristika.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Tabel A viser populationen af sygemeldte borgere med et forløb i psykiatrien samt

fordelingen af antallet af henholdsvis sygedagpenge- og jobafklaringsforløb.

Tabel A

Antal forløb for sygemeldte borgere med og uden samtidigt forløb i

psykiatrien

Sygedagpengeforløb

Har ikke et forløb i psykiatrien

Har et forløb i psykiatrien

I alt

122�½510

5�½063

127�½573

Jobafklaringsforløb

11�½974

1�½711

13�½685

Note: Samme borger kan have flere forløb i perioden, hvorfor antallet afspejler antal sygemeldingsforløb.

Der er medtaget forløb med første sygedag mellem den 1. april 2017 og den 30. juni 2018.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra STAR og SDS.

Det fremgår af tabel A, at målgruppen, der er på sygedagpenge og samtidig har et for-

løb i psykiatrien, udgøres af 5.063 forløb. Samme borger kan have flere forløb i perio-

den. De 5.063 forløb er således fordelt på 5.056 borgere. I forlængelse af disse syge-

dagpengeforløb er 1.711 borgere opstartet i jobafklaringsforløb.

Stikprøve

Vi har undersøgt den konkrete indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatri-

en ved hjælp af én gennemgående repræsentativ stikprøve på 178 borgeres sygedag-

pengesager fra kommunen og psykiatriske journaler fra regionen. Stikprøven er ud-

trukket af populationen, der er beskrevet ovenfor under datagrundlag. Ud af stikprø-

ven på 178 borgere overgår 61 borgere (dvs. ca. ⅓) til jobafklaringsforløb efter endt

sygedagpengeforløb. For denne gruppe har vi også indhentet deres jobafklaringssag

fra kommunen. De 178 borgersager er fordelt på 68 kommuner.

At stikprøven er en

gennemgående

stikprøve betyder, at vi kan følge de samme bor-

gere gennem hele borgerforløbet – dvs. på tværs af indsatsen i jobcentret både på

sygedagpenge og i eventuelle jobafklaringsforløb samt behandlingen i psykiatrien.

Stikprøven er udtrukket ved simpel tilfældig udvælgelse, og den kan derfor antages

at være repræsentativ for den samlede population af sygemeldte borgere med forløb

i psykiatrien, herunder borgere, der overgår til et jobafklaringsforløb. Vi har efterprø-

vet antagelsen om repræsentativitet, jf. afsnittet om kvalitetssikring.

I stikprøveudtagningen har vi anvendt

proportional stratificering

på regionerne, hvil-

ket vil sige, at den nationale fordeling af behandlede borgere i de 5 regioner afspejles

i stikprøven. Fx behandler Region Nordjylland færrest borgere, svarende til 8 %, og

Region Hovedstaden flest borgere, svarende til 35 %. Den proportionale stratificering

har vi lavet for at undgå, at demografiske forhold skævvrider repræsentativiteten – og-

så på jobcenterdelen. Stratificeringen har medført følgende fordeling af de 178 borge-

re i stikprøven, som er vist i tabel B.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Tabel B

Stikprøvens fordeling på regionerne

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra STAR og SDS.

16 borgere

20 borgere

39 borgere

41 borgere

62 borgere

178 borgere

Det fremgår af tabel B, at der er flest borgere fra Region Hovedstaden (62) og færrest

fra Region Nordjylland (16). I nogle regioner har vi dermed forholdsvis få borgere, hvil-

ket medfører, at vores resultater inden for de enkelte regioner vil være præget af re-

lativ høj statistisk usikkerhed.

Stikprøvens størrelse på 178 borgere er bestemt under hensyn til, hvilket niveau af

usikkerhed der er acceptabelt. Sikkerhedsniveauet (konfidensniveauet) for den sam-

lede stikprøve er 95 %, mens den maksimale statistiske usikkerhed på analyseresul-

taterne på stikprøven er ±7,2 procentpoint. Med andre ord kan vi være 95 % sikre på,

at et givent analyseresultat ikke afviger med mere end 7,2 procentpoint fra populati-

onen.

For analyseresultater om jobafklaringsforløb gælder et sikkerhedsniveau på 95 % og

en maksimal statistisk usikkerhed på ±12,4 procentpoint. Det betyder, at den sikker-

hed, hvormed vi kan udtale os om jobafklaringsforløb, er reduceret i forhold til sikker-

heden i analyserne af sygedagpengeforløb. Det skyldes, at blot ca. ⅓ af borgerne i stik-

prøven overgår til et jobafklaringsforløb efter endt sygedagpengeforløb.

Vi udtaler os også lejlighedsvis alene om den gruppe borgere, der har været indlagt,

mens de har været på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Det drejer sig samlet

om 63 borgere. Sikkerheden, hvormed vi kan udtale os for denne gruppe, er parallel

til sikkerheden for borgere i jobafklaringsforløb.

Endelig har vi enkelte analyser, der baserer sig på delmængder af den fulde målgrup-

pe, fx når vi afrapporterer på årsager til 0 tilbud. Sådanne analyser skal naturligvis ta-

ges med forbehold.

Nogle få af sagerne i stikprøven har på udvalgte områder været omfattet af frikom-

muneforsøg. I de tilfælde, hvor sagerne har været omfattet af frikommuneforsøg, har

vi frasorteret disse i de relevante analyser. Antallet af analyseenheder fremgår altid

af noterne til beretningens figurer.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Vi har for hvert CPR-nummer i stikprøven indhentet materiale fra henholdsvis kommu-

ner og regioner. Vi har anmodet om det fulde sagsmateriale for et givent borgerforløb

og gennemgået alt sagsmateriale. Vi har lagt til grund for undersøgelsen, at eventuel-

le tilbud og dokumenter, som jobcentret ikke har registreret i sagsakterne og frem-

sendt dokumentation for, ikke eksisterer. Hvis der har været åbenlyse mangler, har vi

dog efterindhentet materiale fra både kommuner og regioner.

Vi har som nævnt gennemgået alt tilgængeligt sagsmateriale, og for jobcentrenes ved-

kommende har vi haft særlig fokus på følgende dokumenter:

•

Min Plan

oplysningsskema

lægeattester

noter om eventuel koordinering internt/eksternt

dokumentation for og noter fra møder, fx netværksmøder, med deltagelse af an-

dre relevante aktører, fx psykiatrien

•

øvrig korrespondance med eksterne parter, herunder arbejdsgiver og psykiatri

•

rehabiliteringsteamets indstilling

•

rehabiliteringsplanens indsatsdel.

For psykiatriens vedkommende har vi haft særlig fokus på følgende dokumenter:

behandlingsplan (herunder patientens samtykke til udveksling af oplysninger)

anamnese

epikrise

korrespondance med jobcenter, privatpraktiserende læger og Klinisk Funktion,

herunder advis’er, mødeindkaldelser, telefonnotater og lægeattester

•

udskrivningsaftale, koordinationsplan og koordinerende indsatsplan

•

dokumentation for og noter fra afholdelse af møder, fx netværksmøder, udskriv-

ningskonferencer mv. med deltagelse af andre relevante aktører, fx jobcentret.

Dette fokus afspejler, at vi har gennemgået materialet med en opmærksomhed på

udvalgte forhold (variable), som vi systematisk har registreret i en såkaldt kodebog

udarbejdet til formålet. Variablene er udvalgt med henblik på at kunne vurdere, om

henholdsvis psykiatrien og jobcentrene lever op til gældende lovkrav i undersøgelses-

perioden (jf. vores revisionskriterier), herunder i hvilken udstrækning parterne koor-

dinerer borgernes forløb. Vi har haft fokus på, om lovkrav overholdes. Vi har således

ikke taget stilling til den indholdsmæssige substans i fx Min Plan, men blot konstate-

ret, om der var fx en relevant beskrivelse af jobmål.

Registeranalyser

•

De registerdata, der ligger til grund for vores stikprøve, har vi også anvendt i selv-

stændige analyser. Registerdataene giver os bl.a. mulighed for at gennemføre analy-

ser på den fulde population af sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien samt mu-

lighed for at perspektivere til den gruppe af sygemeldte borgere, der ikke modtager

behandling i psykiatrien. Resultaterne af disse analyser afrapporteres primært i kapi-

tel 3, afsnit 3.3.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Metodisk tilgang

Interviews

Vi har i forlængelse af vores gennemgang af stikprøven interviewet en række jobcen-

termedarbejdere i følgende udvalgte kommuner:

•

Billund Kommune

Holstebro Kommune

Københavns Kommune

Sønderborg Kommune.

Kommunerne er bl.a. valgt ud fra hensyn til geografisk spredning og størrelse. Valget

af netop 4 interviewkommuner beror på betragtninger om teoretisk mætningspunkt

og resursehensyn.

Interviewpersonerne i de respektive kommuner har i varierende grad været jobcen-

terchefer, teamledere for henholdsvis sygedagpenge og jobafklaring, faglige koordi-

natorer og sagsbehandlere på både sygedagpenge- og jobafklaringsforløb og even-

tuelt også andre ydelseskategorier.

Formålet med interviewene har været at opnå dybere indsigt i kommunikationen mel-

lem jobcentre og sundhedsvæsen, primært den regionale psykiatri og borgerens prak-

tiserende læge, herunder især brugen af lægeattester. Dette for at få indsigt i, hvor-

dan jobcentrene overordnet betragter lægeattester som et redskab til sagsoplysning

og eventuelt koordinering, hvornår og hvordan attesterne anvendes, kvaliteten af læ-

geattester samt mulige barrierer for sagsoplysning og koordinering i øvrigt. Pointer og

erfaringer fra interviewpersonerne i kommunerne er, i det omfang det har givet me-

ning, blevet brugt til at supplere de øvrige analyser i beretningen.

Vores interviewguide har således været fokuseret på kommunernes erfaringer med

brugen af lægeattester og bredere informationsudveksling/koordinering med især

den regionale psykiatri og praktiserende læger. Nedenstående er en oversigt over de

tematikker, som var omdrejningspunktet i interviewguiden:

•

brugen af lægeattester som redskab til sagsoplysning

udfyldelse af og dialog om lægeattester

ekspeditionstider og it-understøttelse samt tekniske forlængelser

sagsoplysning og koordinering ud over lægeattester.

Vi har prioriteret at interviewe jobcentermedarbejdere i kommuner, da kommunerne

ikke er en revideret part og derfor ellers ikke kommer til orde i beretningen. Regioner-

ne, herunder psykiatrien og Klinisk Funktion, samt Beskæftigelsesministeriet og Sund-

hedsministeriet har deltaget i møder og bidraget med høringssvar og har på den må-

de haft mulighed for at komme til orde.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede, samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Ydermere har vi taget flere tiltag til at sikre kvaliteten.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Metodisk tilgang |

Først og fremmest har vi kvalitetssikret vores udvælgelse af populationen. I valget af

kriterier for samkørsel af de 2 populationer i datasæt fra henholdsvis STAR og SDS

har vi gjort os en række overvejelser om validitet af forløb. Vi forstår her valide forløb

som forløb, hvor der er tale om 2 ikke blot samtidige, men også sammenhængende

forløb i psykiatri og jobcenter. Det vil typisk komme til udtryk ved, at sygemeldingsår-

sagen er identisk med aktionsdiagnosen i psykiatrien.

Konkret har vi undersøgt, om alle borgere i stikprøven var sygemeldt med en psykisk

diagnose eller havde en tilstødende psykisk diagnose af væsentlig betydning for sy-

gedagpengeforløbet. I 5 sager var der ingen relation mellem forløbet i psykiatrien og

den pågældende borgers sygemelding. Et eksempel herpå var en borger, der allerede

ved 2. samtale ved psykiatrien ønskede at afslutte sit forløb af private årsager. Et an-

det eksempel var en borger, der var sygemeldt med en knæskade, og som samtidig

tilfældigvis havde et forløb i psykiatrien, der ikke var relevant for sygemeldingen. Det

gav anledning til, at vi indhentede 5 nye sager. Dette kan være en indikation på, at vi

har overestimeret antallet af borgere med samtidige og sammenhængende forløb i

psykiatri og jobcenter. Der er dog i givet fald tale om en lille overestimering, da ande-

len af nye sager blot udgør 2,8 % af den samlede stikprøve.

Vi har også kvalitetssikret den endelige stikprøve ved at lave en række analyser, hvor

vi sammenligner karakteristika for stikprøven med populationen både på nationalt og

regionalt niveau. Vi har bl.a. undersøgt, om stikprøven er repræsentativ i forhold til

karakteristika som aldersfordeling, sygedagpengeforløbets længde, fordelingen mel-

lem sygedagpengeforløb og efterfølgende jobafklaringsforløb, forsørgelse før syge-

melding, antal ophold, type af ophold, tiden mellem 1. og 2. ophold og status før og ef-

ter sygemelding. Resultaterne på både nationalt og regionalt niveau har ikke vist væ-

sentlige afvigelser mellem stikprøve og population.

Endelig har vi i vores kodebog haft indbyggede datavalideringer, der fx sikrede, at der

blev udfyldt datoer i datofelter, eller at celler blev låst, hvis ikke de var relevante at ud-

fylde. Inden vi begyndte at analysere data, havde vi lavet logiske tests af de kodede

data for at sikre mod fejlregistrering. Dette har vi gjort for at styrke validiteten af regi-

streringen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for

at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Aktionsdiagnose

Er den diagnose, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant kontakt, og som er den væ-

sentligste årsag til de gennemførte undersøgelses- og behandlingsforløb.

En arbejdspladsbasseret indsats skal have fokus på borgerens tilbagevenden til arbejde. Indsatsen

kan fx tage form af gradvis tilbagevenden til arbejde, tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om

ansættelse med løntilskud.

Betyder, at borgeren arbejder på nedsat tid. Borgeren modtager løn for arbejdstiden og sygedag-

penge for den resterende tid. Hvis man får fuld løn under sygdom, modtager arbejdsgiveren refu-

sion svarende til det, som borgeren ville have modtaget i sygedagpenge, hvis ikke borgeren havde

ret til løn under sygdom.

DFDG er datagrundlag for data på beskæftigelsesområdet på personniveau vedrørende beskæfti-

gelsesindsats. DFDG indeholder oplysninger om ydelser og forsørgelseshistorik.

Ved direkte kontakt forstår vi al kontakt mellem jobcentermedarbejdere og medarbejdere ved psy-

kiatrien, der ikke foregår via lægeattester. Direkte kontakt kan fx være telefonopkald, mailkorre-

spondance og møder.

En epikrise udformes, når behandlingen af en borger er afsluttet eller skal overdrages fra én læge

til en anden, fx fra en læge i regionen til praktiserende læge.

Formålet med en fokusrevision er at opnå viden om, hvorvidt kommunerne forvalter en særlig del

af beskæftigelsesindsatsen i overensstemmelse med lovgivningen og Folketingets intentioner. Det

er Beskæftigelsesministeriet, der gennemfører fokusrevisioner.

En borgers sygedagpengeforløb kan forlænges, hvis:

•

revalidering skønnes overvejende sandsynligt

•

virksomhedspraktik eller lignende er nødvendigt for at afklare arbejdsevnen

•

vedkommende afventer eller får behandling og skønnes at kunne genoptage arbejdet inden

for 134 uger

•

det skal vurderes, om vedkommende kan få resurseforløb, fleksjob eller førtidspension

•

der er tale om en livstruende sygdom

•

der er rejst en arbejdsskadesag

•

Kommunen har modtaget ansøgning om førtidspension.

IPS er en metode med fokus på, at borgerne skal hurtigt ind på arbejdsmarkedet og tilbydes støtte,

mens de er på arbejdsmarkedet. I IPS-projekter tilbyder man således en kombineret sundheds- og

beskæftigelsesindsats for borgere med psykiske lidelser.

Er en regional enhed med hjemmel i beskæftigelseslovgivningen. Læger, psykiatere og psykologer

yder sundhedsfaglig rådgivning og udarbejder lægeattester til kommunerne i personsager vedrø-

rende fleksjob, resurseforløb, jobafklaringsforløb, førtidspension, mv. Udgiften til den sundheds-

faglige rådgivning afholdes af kommunerne.

Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen i forbindelse med fx un-

dersøgelser eller behandlinger, indberetter sygehusene en række oplysninger. Alle disse oplysnin-

ger samles som data i LPR, der administreres af Sundhedsdatastyrelsen.

•

klart jobmål

•

plan, herunder aktiviteter og indsatser for at komme tættere på arbejdsmarkedet

•

aftaler med jobcenter.

Arbejdspladsbaseret indsats

Delvis raskmelding

Det Fælles it-baserede

Datagrundlag (DFDG)

Direkte kontakt

Epikrise

Fokusrevision

Forlængelsesregler

IPS (Individuelt Planlagt

job med Støtte)

Klinisk Funktion

Landspatientregisteret (LPR)

Lovgivningskrav til fyldest-

gørende Min Plan

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Ordliste |

Lovgivningskrav til fyldest-

gørende rehabiliteringsplan

•

beskæftigelses- eller uddannelsesmål

delmål for indsatsen

konkrete tilbud

løbende opfølgning.

MedCom

Har ansvar for at udvikle og udbrede tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger. MedCom

er en nonprofitorganisation, ejet og finansieret af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL.

Formålet med MedCom er bl.a. at standardisere og digitalisere de hyppigst forekommende kom-

munikationsstrømme mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner.

Alle målgrupper i beskæftigelsesloven, herunder sygedagpengemodtagere og personer i jobafkla-

ringsforløb, skal have udarbejdet en Min Plan. Planen indeholder elementer som fx jobmål, den be-

skæftigelsesrettede indsats og tilbud samt andre aftaler.

Min Plan

NetForvaltning Sundhed (NFS)

Sikrer en sikker kommunikation mellem kommuner og læger i forbindelse med indhentning af læ-

geattester. Arbejdsgangen foregår digitalt med integration til praktiserende læges eget lægesy-

stem. EG A/S håndterer udsendelse af anmodning om og scanning af attester, når læger og syge-

huse ikke er digitale.

Netværksmøder

Ved netværksmøder forstår vi møder, hvor der deltager fagpersoner fra minimum 3 forskellige om-

råder. Det kan fx være et møde mellem psykiatrien, jobcenter og socialforvaltning. Enkelte regioner

har oplyst, at de opererer med en definition af netværksmøder, som ikke skeler til antallet af delta-

gere.

Jf. LAB-loven kan jobcentret bevilge mentorstøtte med henblik på at fremme, at en person kan op-

nå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansæt-

telse. Mentorstøtte er en personlig støtte, og kontaktformen er fleksibel. Således kan mentoren lø-

bende mødes med personen, fx hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet.

Projekt IBBIS arbejder med IPS-metoden. IBBIS er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelses-

rettet indsats til sygemeldte borgere med angst, depression, stress, udbrændthed og tilpasningsre-

aktioner. Formålet er at få borgeren godt tilbage på arbejdsmarkedet.

Under jobafklaringsforløb kan en rehabiliteringsplan træde i stedet for Min Plan. Rehabiliteringspla-

nen består af 2 dele – en forberedende del og en indsatsdel. Indsatsdelen skal indeholde et kon-

kret mål og en plan for de tværfaglige indsatser for borgeren. Den skal opdateres, når der sker en

udvikling i borgerens forløb.

Kommunernes tværfaglige rehabiliteringsteam behandler sager dels om jobafklaringsforløb, dels

om resurseforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet skal sikre, at alle relevante kompetencer står

sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er syge og ikke længere

kan modtage sygedagpenge. I teamet sidder typisk repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og

sundhedsområdet samt en sundhedskoordinator fra Klinisk Funktion.

Retten til sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedag-

penge eller løn i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Der behøver ikke være

tale om 22 ugers sammenhængende forløb.

Er en diagnose, der vedrører en legemlig lidelse. Betegnelsen somatisk bruges således i modsæt-

ning til psykiske eller psykosomatiske sygdomme.

Lægeattesten anvendes af kommunen til indhentning af journaloplysninger, hvor der samtidig er

ønske om lægens vurdering af betydningen af disse for den konkrete sag og dermed borgerens

forløb.

Ordinær mentor

Projekt IBBIS

Rehabiliteringsplan

Rehabiliteringsteam

Revurdering

Somatisk diagnose

Statusattest

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

| Ordliste

Sundhedsdatastyrelsen (SDS)

Har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patien-

ter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet. Styrelsen

stiller sundhedsdata til rådighed, styrker den overordnede digitalisering, monitorerer og følger op

på politiske mål og aftaler mv.

Vi definerer sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien, som borgere, der forventes sygemeldt i

over 8 uger og derfor er visiteret til kategori 2, og borgere i jobafklaringsforløb, der har et samtidigt

forløb i den regionale psykiatri.

Jobcentret kan ikke stoppe for udbetalingen af sygedagpenge, hvis ikke der er truffet en gyldig af-

gørelse i sagen. Er en sygedagpengesag ikke tilstrækkeligt oplyst ved revurderingstidspunktet eller

ved udløbet af en forlængelse, kan kommunen først træffe afgørelse om ophør af udbetaling af sy-

gedagpenge, når sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det følger af dom afsagt af Højesteret den 10. sep-

tember 2015.

Jobcentret kan, jf. LAB-loven give borgeren tilbud som fx virksomhedspraktik, delvis raskmelding,

vejledning- og opkvalificering, mentorstøtte eller andre særligt tilrettelagte tilbud. Tilbuddene skal

bringe borgeren tættere på job.

Tunnelmail består af en såkaldt tunnelkryptering, som sikrer, at alle mails mellem dem (de domæ-

ner), der er tilknyttet løsningen, sendes som sikre (krypterede mails). Dette fjerner risikoen for, at

en medarbejder skulle glemme at sende sikkert. Samtidig har løsningen et indbygget adressehie-

rarki med alle, der er tilknyttet tunnelmail-listen.

Der er 3 visitationskategorier på sygedagpengeområdet:

Kategori 1:

Sager, hvor dato for forventet fuld raskmelding ligger inden for 8 uger regnet fra første

fraværsdag.

Kategori 2:

Sager, hvor fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Kategori 3:

Sager, hvor fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag,

hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes

muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være

behov for at iværksætte en tværfaglig indsats.

Sygemeldte borgere med

forløb i psykiatrien

Tekniske forlængelser

Tilbud

Tunnelmail

Visitationskategorier