Fra:
Søren Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. april 2022 18:14
Emne:
SV: Anmodning om foretræde for Finansudvalget om mulige besparelser på 19-38 mia. kr. (om året)
uden omkostninger i de offentlige indkøb.
Jeg har nu bade læst brev samt bilag.
Jeg kan kun beklage, at uvidenheden er så tydelig at det klart skinner igennem i både brev og ikke mindst i
KFST redegørelse.
Sagen er, at netop § 41 ligger lige på kanten af KFST’s interesseområde, hvorfor mulighederne i § 41 ikke
belyses som nødvendigt, ligesom kendskabet til reelt brug og indhold af standarder er begrænset.
Hvad angår Økonomistyrelsen, og SKI, så er det korrekt at de har tilmeldt sig tidligere, og at de da har kigget
forbi. Fra SKI har jeg haft personer på kursus i sommer, og for dem var mulighederne i § 41 en helt ny
verden, mens Økonomistyrelsen alene forholder sig til miljømærker, hvilket er en brøkdel af mulighederne,
hvilket de burde vide, da jeg tidligere har rådgivet dem i mindst et udbud de ikke kunne få på plads, men
som blev løst via anerkendte
standarder, og ikke selvopfundne nationale ”standarder” som
beskrevet,
hvilket intet har med udbudsloven at gøre.
Sidst, så bliver bolden sparket til Dansk Standard i en formulering i retning af, at de kan have ansvaret for at
øge viden og fremme bruge af standarder. Formuleringen ”Endelig
kan det oplyses, at Dansk Standard er
Danmarks standardiseringsorganisation og derfor har det overordnede ansvar for at fremme viden om
standarder”
er dog tynget af mangler.
For det første er det korrekt at DS er ansvarlig for udvikling af standarder i DK, også i samarbejde med
europæiske (CEN-CENELEC m.fl.) og internationale (ISO/IEC mfl.), som facilitatorer, hvilket jeg med 3 år i
organisationen også har været med til, men mig bekendt, er der ingen krav om at de selv behøver at kende
indholdet i standarderne, da de hovedsageligt fungerer som objektive sekretærer for de
standardiseringsudvalg der udarbejder standarderne.
For det andet, betyder ”fremme af viden” ikke nødvendigvis, at de behøver at fokuserer indholdet af
standarderne i forhold til offentlige udbud, hvilket kan bekræftes ved at DanSense har rådgivet DS i netop
dette arbejde, da kendskabet hertil er erkendt at ligge her.
For det tredje ligger der faktisk analyser i Europakommissionen der bakker op om min påstand, hvilket de
besvarende myndigheder åbenbart ikke kender til. EC er dog forsigtige med et bud på 2 %, alene fordi de
ikke fokuserer de ekstra muligheder i Artikel 42 (udbudsdirektivet), hvilket i den grad stiller spørgsmål ved
den besvarelse jeg har modtaget fra jer.
Endelig, så lyder hele formuleringen som om DS har det samlede ansvar for formidling, hvilket på ingen
måde er tilfældet, og alene DanSense nationale netværk, der er opstået grundet et behov samt en mangel
på formidling som indikeret, burde være nok til at understrege at formidlingen ikke er der. DanSense har
sågar tilbudt DS aktivt at deltage i netværket samt endda øge indflydelse på eller overtage netværket, men
til nu deltager de blot sporadisk mens DanSense laver alt arbejdet med at formidle brugen af standarder i
offentlige udbud, i øvrigt i samarbejde med EU-kommissionen, så faktisk er netværket langt foran hvad der
beskrives her i brevet.
Jeg har nu gjort opmærksom på problemstillingen, og jeg må desværre konstatere, at der endnu engang
kommer et bureaukratisk og intetsigende svar med mangel på kendskab til den virkelige verden, og